Konkret anvendelse af kronikerdata som ledelsesværktøj og i kvalitetsmonitorering
|
|
|
- Katrine Vestergaard
- 9 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Konkret anvendelse af kronikerdata som ledelsesværktøj og i kvalitetsmonitorering Sundhedsfaglig gruppe: Hvordan videreudvikles datasættet til at være et aktivt værktøj for patient og sundhedsfaglige, og hvorledes kan datasættet indgå i kvalitetsmonitorering? 19. marts kl i Aalborg
2 Evaluerings- og analysemodel for forløbsprogrammer Region hovedstaden udviklet en samlet evaluerings- og analysemodel til løbende kvalitetsmonitorering af forløbsprogrammer i Region Hovedstaden. Evalueringsmodellen fremkommer med en lang række resultater vedrørende kvaliteten og effekten af de samlede sundhedsfaglige indsatser for mennesker med kroniske sygdomme i Region Hovedstaden. Effekten af: Forløbsprogrammer Følge-hjem-ordning Ringe-hjem-ordning Forløbskoordinatorordninger Andre indsatser
3 1/ Evaluerings- og analysemodel for forløbsprogrammer for koniske sygdomme Populationen 2012 Kronikerpopulationernes udvikling frem til 2012 for hele regionen Organisation Hospital Almen Praksis Kommuner Effekt på patientniveau NIP indikatorer, rehabiliteringsindikatorer Effekt på patientniveau NIP indikatorer fra datafangstmodul Effekt på patientniveau Rehabiliteringsindikatorer Data udveksles mellem organisationer 1/ Kronikerpopulationerne beskrives i 2010 for hele regionen
4 Hvilke data er identificeret som mulige rapporteringsinteressante? NIP indikatorer Rehabiliteringsindikatorer Forekomsten og udviklingen af 11 kroniske sygdomme Forbrug og forbrugsmønstre for en række sundhedsydelser i regionen planlægningsområder og kommuner Baseline for forbrug af udvalgte sundhedsydelser Omkostninger og meromkostninger for borgere med kroniske sygdomme i Københavns kommune
5 Forbrug af sundhedsydelser blandt borgere med KOL i bydelen Vesterbro/Kongens Enghave i 2009
6 Borgere med diabetes og KOL i Bornholms regionskommune i 2009
7 Samlede tilfælde af leddegigt og nye tilfælde blandt borgere i kommunerne i 2010
8 Henviste patienter til sammenhængende rehabilitering på hospitaler i 2011 Hospitaler Amager Bispebjerg Bornholm Frederiksberg Frederikssund Gentofte Glostrup Helsingør Herlev Hillerød Hvidovre I alt ca. Henviste til KOL Rehabilitering Henviste til Diabetes Rehabilitering Henviste til Hjertekar Rehabilitering ?? ? ?
9 KOL opsummering - godt på vej men langt til målet I Region H har 1990 (805 på hospitaler og 1185 i kommuner) borgere modtaget et sammenhængende rehabiliteringstilbud i I kommunerne er det en stigning på 32 procent i forhold til Ifølge professor Peter Lange opfylder borgere i Region H kriterierne for fysisk træning i forbindelse med rehabilitering. Dvs. kun 10% af dem, der anbefales at få et rehabiliteringstilbud i forløbsprogrammerne modtog et tilbud i 2011 Navn (Sidehoved/fod) Titel/beskrivelse (Sidehoved/fod)
10 Eksempel på tværsektoriel ledergruppe i Region Hovedstaden Samordningsudvalgene (SU) en etableret formaliseret samarbejdsstruktur for at sikre, at sundhedsaftalerne bliver det ønskede dynamiske koordinations- og kvalitetsudviklingsværktøj. Dette kan tolkes således at SU skal sikre at de aftaler der er indgået på blandt andet kronikerområdet vedrørende implementering og anvendelse af forløbsprogrammerne er tilfredsstillende baseret på en række allerede definerede kvalitets standarder og indikatorer. Det må også forventes at der heri findes et ønske om en ressourcemæssig fornuftig udnyttelse af sundhedsvæsenets ydelser baseret på LEON princippet.
11 Behovet for information er forskelligt for forskellige målgrupper Behov for information er relateret til ansvarsområder for de forskellige aftagere dvs. formen, hyppigheden og support ved rapporteringen er forskellig for målgrupperne. Målgrupper: Koncerndirektionen Den administrative Styregruppe Samordningsudvalgene i de fire planlægningsområder, Hospitalsdirektioner Klinikledelser Ledelser i kommunerne Lægelag (almen praksis) Videndelingsmøder Patienter Andre?
12 Rapportering af resultater fra Evaluerings- og analysemodel Hvordan skal indhold, form, hyppighed, anvendelse, etc. af modellens forskellige resultater udformes i forhold til brugerne? Køn Mand Kvinde 52,1 47, ,7 58, Alder år år år år år 80+ år 4,4 7,2 15,2 26,6 35,3 11, ,4 16,9 23,7 34,3 12, Uddannelse Ingen erhvervsuddannelse Kort uddannelse Mellemlang videreg. uddannelse Lang videregående uddannelse 43,6 45,2 8,0 3, ,2 42,7 9,3 3, Erhvervstilknytning I beskæftigelse Udenfor beskæftigelse Førtidspensionist Pensionist 32,7 5,3 12,6 49, ,3 4,4 13,1 49, Civilstand Ugift, Fraskilt Gift Enkestand 31,3 52,5 16, ,9 46,8 17, Etnisk baggrund Danmark Andre vestlige lande Ikke vestlige lande 79,8 3,2 17, ,3 3,3 6, % % 0 1
13
14 Inddatering og registerdata Driftssystemer Kommunal inddatering/ genbrug Hospital inddatering/ genbrug Praksislæge inddatering/ genbrug NIP LPR CPR Sygesikr ing LAB DAMD Andre Analyseportalen Extract Transform Load Grunddata Kvalitets inddatering Databehandling Rapportering Faste rapporter til alle rapporterende enheder i: kommuner almen praksis hospitals Dynamiske rapporter til alle rapporterende enheder i: kommuner almen praksis hospitals Indikatordatasæt Frequency Datasæt til Percent sektorspecifikke Overensstemmels ledelsesinformationssystemer eller e mellem LPR og NIP dataanalyse Patient rings Supple Kun i LPR I LPR og NIP -liste skema diabetes Kun i NIP diabetes baseret? Brugeradgang til AP Brugeradgang via egne systemer Kommunal rehabilitering monitorering Hospital rehabilitering monitorering Praksislæge rehabilitering monitorering Tværsektoriel forløbsmonitorering af rehabilitering
15 Rehabiliteringsdatabasen
16 Tværsektoriel klinisk generisk rehabiliteringsdatabase Rehabilitering er en central del af forløbsprogrammerne, men aktuelt registreres denne indsats ikke systematisk. En rehabiliteringsdatabase kan monitorere implementering og effekt af rehabilitering på tværs af sektorerne. Flere samordningsudvalg efterspørg specifikt en fælles database som forudsætning for videndeling og kvalitetssikring af forløbsprogrammerne.
17 4 hovedscenarier for indberetning af kvalitetsdata til rehabiliteringsdatabasen Dedikeret skemaindberetning Suppleringsskema med indbygget genbrug af data Dataoverførsel fra et sygdomsspecifikt produktionssystem Dataoverførsel fra alle relevante produktionssystemer i organisationen Gammeldags måde at indberette på. Afkoblet arbejdsgange i patientbehandlingen Ingen genbrug af data, mange dobbeltregistreringer Eksempel: KMS Nyudviklet måde hvor data genbruges i videst muligt omfang fra primære datakilder, herunder LPR Afkoblet arbejdsgange i patientbehandlingen Genbrug af data i videst muligt omfang Afprøvet Eksempel: i AP forskellige suppleringsskemaer sammenhænge i DM2 og er vanskelig, da den stiller krav til produktionssystemernes data Integreret med arbejdsgange i patientbehandlingen Genbrug af data til kvalitetsmonitorering, men der kan være behov for supplerende data Eksempel: KOALA og DIABETES RASK Kæmpe opgave, der endnu ikke er realiseret nogen steder. Integreret med arbejdsgange i patientbehandlingen Fuldstændig genbrug af data til kvalitetsmonitorering Fremtidigt muligt eksempel: sundhedsplatformen
18 Plan for Pilotfasen KOL med KOALA og AnalysePortalen DM2 med Suppleringsskemaer og AP Gentofte hospital Lyngby-Tårbæk Kommune Bispebjerg Hospital Københavns Kommune Frederiksberg Hospital Frederiksberg Kommune Kan det lade sig gøre? Bispebjerg Hospital Københavns Kommune Hvidovre Hospital Vestegns omegnskommun(er) Kombiner med anvendelse af suppleringsskemaer (scenarie 2 og 3)? Inddragelse af flere indberettende enheder? Erfaringer med rapportering Systematisk indsamling af implementeringserfaringer hvad skal der til for at kunne monitorere den tværsektorielle rehabiliteringsindsats? Behov for DM2-produktionsdata (kombiner scenarie 2 og 3)? Inddragelse af flere indberettende enheder? Erfaringer med rapportering POC Demonstration 1/5 1/7 1/1
19 Udvikling og afprøvningsplan Udvikler suppleringsskemaer og afprøver suppleringsskema-metoden i DM2 (indberetningsscenarie 2). Udvikler løsning til indberetning af data fra produktionssystem og afprøver metoden i KOL (indberetningsscenarie 3). På baggrund af indhøstede erfaringer fra Proof of Concept kan overvejes muligheder for at kombinere de to løsningsmåder fremadrettet.
20 Rehabiliterings indikatorer KOL Minimumsstandarder Procesindikatorer Resultatindikatorer Sammenhængende rehabiliteringsprogram Rygeafvænning Andel henviste som gennemfører rehabiliteringsprogram Andel henviste som gennemfører rygeafvænning Fysisk funktion Shuttle walk test Rejse-sætte-sig Livskvalitet Udestår Andel med rygestop efter 6 måneder Sygdomsspecifik patientuddannelse Fysisk træning Standardiseret træningsprogram Andel som gennemfører patientuddannelse Andel henviste som gennemfører træningsprogram Fysisk funktion Shuttle walk test Rejse-sætte-sig
21 Rehabiliterings indikatorer type 2 diabetes Minimumsstandarder Procesindikatorer Resultatindikatorer Sammenhængende rehabiliteringsprogram Rygeafvænning Andel henviste som gennemfører rehabiliteringsprogram Andel henviste som gennemfører rygeafvænning Fysisk funktion Åstrand-test (alternativ 6. min gangtest) Rejse-sætte-sig Livskvalitet Udestår Andel med rygestop efter 6 måneder Sygdomsspecifik patientuddannelse Fysisk træning Standardiseret træningsprogram Diætbehandling Andel som gennemfører patientuddannelse Andel henviste som gennemfører træningsprogram Andel henviste som gennemfører Fysisk funktion Åstrand-test (alternativ 6. min gangtest) Rejse-sætte-sig Livskvalitet Udestår Fysisk funktion Åstrand-test (alternativ 6. min gangtest) Rejse-sætte-sig BMI Tajlemål
3.6 Planlægningsområde Syd
3.6 Planlægningsområde Syd I planlægningsområde Syd indgår kommunerne Albertslund, Brøndby, Dragør, Glostrup, Hvidovre, Høje-Taastrup, Ishøj, Tårnby og Vallensbæk, de københavnske bydele Amager Vest, Amager
3.1 Region Hovedstaden
3.1 Region Hovedstaden I dette afsnit beskrives en række sociodemografiske faktorer for borgere med diabetes, KOL, hjertekarsygdom eller mindst 2 af disse kroniske sygdomme i Region Hovedstaden. På tværs
3.4 Planlægningsområde Midt
3.4 Planlægningsområde Midt I planlægningsområde Midt indgår kommunerne Ballerup, Egedal, Furesø, Gentofte, Gladsaxe, Herlev, Lyngby- Taarbæk, Rudersdal og Rødovre samt hospitalerne Gentofte og Herlev.
3.5 Planlægningsområde Byen
3.5 Planlægningsområde Byen I planlægningsområde Byen indgår Frederiksberg Kommune og de københavnske bydele Bispebjerg, Brønshøj-Husum, Indre By, Nørrebro, Vanløse og Østerbro samt hospitalerne Bispebjerg
Evalueringsmodel for forløbsprogrammer og patientuddannelse
Evalueringsmodel for forløbsprogrammer og patientuddannelse ERFA- m øde om kvalitetssikring af patientuddannelse den 23. nov. 2011 Kristina Johansen, specialkonsulent, ph.d. Region Hovedstaden Evalueringsprojekt
Hvad betyder vores sundhed og sygdom for den kommunale økonomi?
Hvad betyder vores sundhed og sygdom for den kommunale økonomi? Forskningsleder, professor Charlotte Glümer Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Oktober 2015 Sundhedsprofil 2013 Hovedbudskaber
1 Projektets titel Forløbskoordinering for patienter med KOL og type 2 diabetes og hjertekarsygdom.
1 Projektets titel Forløbskoordinering for patienter med KOL og type 2 diabetes og hjertekarsygdom. 2 Projektets baggrund Patienter med kronisk sygdom, herunder KOL, diabetes 2 og hjertekar patienter er
SAMMENHÆNGENDE REHABILITERINGSFORLØB SET FRA ET FOREBYGGELSESCENTER
SAMMENHÆNGENDE REHABILITERINGSFORLØB SET FRA ET FOREBYGGELSESCENTER (Gill Sans pt) Birgitte Gade Koefoed Forebyggelsescenterchef Speciallæge i samfundsmedicin, ph.d. MPA Forebyggelsescenter Nørrebro Friday,
Brug af data fra kliniske kvalitetsdatabaser i Region H
Brug af data fra kliniske kvalitetsdatabaser i Region H E-sundhedsobservatoriet årsmøde d. 12. oktober 2010 Jan Utzon, overlæge Enhed for Udvikling og Kvalitet Disposition: * Baggrund for projektet * Rapportens
Borgere med mere end én kronisk sygdom
Borgere med mere end én kronisk sygdom Resultater fra Sundhedsprofil 2013 Kronisk Sygdom v/ Maj Bekker-Jeppesen Cathrine Juel Lau, Maja Lykke, Anne Helms Andreasen, Gert Virenfeldt Lone Prip Buhelt, Kirstine
Arbejdsgruppe vedr. Patientrettet forebyggelse og kronisk sygdom. Tina Roikjer Køtter, leder, Sundhedsstrategisk afsnit, Ballerup Kommune (formand)
DAGSORDEN Møde i: Arbejdsgruppe vedr. Patientrettet forebyggelse og kronisk sygdom Dato: 31.august 2015 Kl.: 14-16 Sted: Deltagere: Afbud: Regionsgården lokale H6 Tina Roikjer Køtter, leder, Sundhedsstrategisk
BILAG 1B: OVERSIGTSSKEMA
BILAG 1B: OVERSIGTSSKEMA Oversigtsskemaet indeholder 8 kolonner. Herunder følger en forklaring af de enkelte kolonner. De grå rækker i skemaet er opgaver, som skal afrapporteres i den samlede evalueringsrapport,
3.10 Kommuner og bydele i planlægningsområde Byen
3.0 Kommuner og bydele i planlægningsområde Byen 3.0. Frederiksberg Kommune I dette afsnit beskrives forbruget af sundhedsydelser blandt borgere med diabetes, KOL, hjertekarsygdom eller mindst to af disse
KOALA KOALA KOL KVALITETSSIKRINGS AKTIVITET PÅ SUNDHEDSCENTRE OG HOSPITALER
KOL KVALITETSSIKRINGS AKTIVITET PÅ SUNDHEDSCENTRE OG HOSPITALER De 2 private projekter KVASIMODO 1 1. tværsnit 2. tværsnit 184 prak. læger 3.024 patienter 156 prak. læger 2.439 patienter 2.978 patienter
3.3 Planlægningsområde Nord
3.3 Planlægningsområde Nord I planlægningsområde Nord indgår kommunerne Allerød, Fredensborg, Frederikssund, Gribskov, Halsnæs, Helsingør, Hillerød og Hørsholm og hospitalerne Frederikssund, Helsingør
Cathrine Juel Lau, Anne Helms Andreasen, Maj Bekker-Jeppesen, Gert Virenfeldt Lone Prip Buhelt, Kirstine Magtengaard Robinson & Charlotte Glümer
Forbrug af sundhedsydelser hvor er de store udfordringer i forhold til kroniske sygdomme? Resultater fra Sundhedsprofil 2013 Kronisk Sygdom v/ Maja Lykke Cathrine Juel Lau, Anne Helms Andreasen, Maj Bekker-Jeppesen,
Status på forløbsprogrammer 2014
Dato 19-12-2014 Sagsnr. 4-1611-8/14 kiha [email protected] Status på forløbsprogrammer 2014 Introduktion I dette notat beskrives den aktuelle status på udarbejdelsen og implementeringen af forløbsprogrammer
Koncept for forløbsplaner
Dato 13-03-2015 Sagsnr. 1-1010-185/1 kiha [email protected] Koncept for forløbsplaner 1. Introduktion Der indføres fra 2015 forløbsplaner for patienter med kroniske sygdomme jf. regeringens sundhedsstrategi
Forløbsprogrammer et værktøj i kronikerbehandlingen
Forløbsprogrammer et værktøj i kronikerbehandlingen - resultater og erfaringer fra Region Hovedstaden Chefkonsulent ph.d. Anne Hvenegaard Forløbsprogrammerne hvad er målet - og forudsætningerne? 1. Målet
Udviklingen i kroniske sygdomme
Forløbsprogrammer Definition Et kronikerprogram beskriver den samlede tværfaglige, tværsektorielle og koordinerede indsats for en given kronisk sygdom, der sikrer anvendelse af evidensbaserede anbefalinger
Generisk model for arbejdsdeling, henvisning til og kvalitetssikring af træningstilbud til borgere
Generisk model for arbejdsdeling, henvisning til og kvalitetssikring af træningstilbud til borgere 1. Baggrund Regeringen og Danske Regioner har siden 2011 i økonomiaftalerne aftalt, at der løbende skal
1. Projektets bagrund
Projekt 13, 2010 Tværsektoriel implementering af Forløbsprogrammer for kronisk syge på Bornholm Maj-Britt Fogelstrøm, projektleder Bornholms Hospital Projekt 13, 2010 Indhold 1. Projektets bagrund... 2
Kronisk sygdom og patientuddannelse
Kronisk sygdom og patientuddannelse Temamøde om patientuddannelse Region Syddanmark 9. september 2010 Jette Blands læge, MPH Team for kronisk sygdom Center for Forebyggelse Disposition Kronisk sygdom projektet
Ansøgning om økonomisk tilskud fra puljer i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom
Ansøgning om økonomisk tilskud fra puljer i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom 2010-2012 1. Ansøger Rudersdal Kommune. 2. Projektets titel Forløbsprogrammer
REGION HOVEDSTADEN RUDERSDAL KOMMUNE
REGION HOVEDSTDEN RUDERSDL KOMMUNE 20. november 2010 Tillægsaftale til sundhedsaftale for Region Hovedstaden aftalt mellem Rudersdal Kommune og Region Hovedstaden Sundhedsaftalen mellem Rudersdal Kommune
Tillægsaftale til sundhedsaftale for Region Hovedstaden aftalt mellem Furesø Kommune og Region Hovedstaden
REGION HOVEDSTDEN FURESØ KOMMUNE 19. november 2010 Tillægsaftale til sundhedsaftale for Region Hovedstaden aftalt mellem Furesø Kommune og Region Hovedstaden Sundhedsaftalen mellem Furesø Kommune og Region
GAPS. ABT Projekt: Genanvendelse af administrative patientdata til måling af den sundhedsfaglige kvalitet. E-sundhedsobservatoriets årsmøde 2010
ABT Projekt: Genanvendelse af administrative patientdata til måling af den sundhedsfaglige kvalitet GAPS E-sundhedsobservatoriets årsmøde 2010 Enhed for klinisk kvalitet (EKK) En del at kompetancecenter
Sammenhængende sundhedstilbud på Vestegnen www.sundpåvestegnen.dk
Vestegnsprojektet Mikael Esmann, kursist Diabetes hold i Ishøj kommune og Dorte Jeppesen, udviklingschef Glostrup hospital Seminar Dansk Selskab for Interprofessionel læring og samarbejde Kolding 1 december
Sammenhængende sundhedstilbud på Vestegnen. Vestegnsprojektet. Danske Patienter
Sammenhængende sundhedstilbud på Vestegnen Vestegnsprojektet Danske Patienter Brugerinddragelse i tværsektorielle forløb 24. maj 2011 Hvad er brugerinddragelse for dig? Brugerinddragelse på to niveauer
1 Ansøger Allerød Kommune. 2 Kontaktperson Sundhedschef Lisbeth Pedersen, Allerød Kommune Telefon: Mail:
Ansøgning om økonomisk tilskud fra puljer i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til en forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom i 2010 2012. 1 Ansøger Allerød Kommune. 2 Kontaktperson Sundhedschef
Bilag 1: Fakta om diabetes
Bilag 1: Fakta om diabetes Den globale diabetesudfordring På verdensplan var der i 2013 ca. 382 mio. personer med diabetes (både type 1 og type 2). Omkring halvdelen af disse har sygdommen uden at vide
Notat. Til: Social- og Sundhedsudvalget BALLERUP KOMMUNE. Dato: 14. januar 2015
Til: Social- og Sundhedsudvalget BALLERUP KOMMUNE Dato: 14. januar 2015 Tlf. dir.: 4477 2607 E-mail: [email protected] Kontakt: Anne Louise Kønig Schytte Sagsnr.: 29.00.00-A00-4-14 Notat Status om forløbsprogrammerne
3. generation sundhedsaftaler kommuner 5 regioner 1 sundhedsaftale per region
3. generation sundhedsaftaler 2015-2018 98 kommuner 5 regioner 1 sundhedsaftale per region Repræsentanter udpeget af regionsrådet, kommunekontaktråd (KKR), PLO i regionen Region Hovedstaden, sundhedsaftaler
Implementeringsplan for tværsektorielt forløbsprogram
Implementeringsplan for tværsektorielt forløbsprogram for mennesker med KOL Indledning Region Syddanmark og de 22 kommuner har primo 2017 vedtaget et nyt forløbsprogram for mennesker med kronisk obstruktiv
Det sammenhængende patientforløb status og udfordringer Ole Snorgaard
Det sammenhængende patientforløb status og udfordringer Ole Snorgaard Diabetesklinikken og Tværsektorenheden, Hvidovre hospital Regionalt Diabetesudvalg, forløbsprogram for T2DM, Udviklingsgruppen for
Bilag 1 Vedrørende minimumsstander i forløbsprogrammerne for KOL og Diabetes.
Bilag 1 Vedrørende minimumsstander i forløbsprogrammerne for KOL og Diabetes. Minimumsstandarder for KOL og Type 2 diabetes Kommune Hospital lmen praksis Diagnosticering og stratificering Medicinsk behandling
Programevaluering af 28 puljeprojekter om forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom
Programevaluering af 28 puljeprojekter om forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom 2010-2012 Hovedrapporten indeholder tværgående analyser og eksterne vurderinger CFK har lavet en evalueringsrapport,
Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom
Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom Danske Fysioterapeuter Fagfestival Region Syddanmark Tóra H. Dahl, ergoterapeut, MPH Sundhedsplanlægning september 2008 Hvad jeg vil sige noget om Om Sundhedsstyrelsens
Sundhedsprofil for region og kommuner 2010 Lancering 20 januar 2011
Sundhedsprofil for region og kommuner 2010 Lancering 20 januar 2011 Lene Hammer-Helmich, Lone Prip Buhelt, Anne Helms Andreasen, Kirstine Magtengaard Robinson, Charlotte Glümer Oversigt Baggrund Demografi
Strategien for den sammenhængende indsats på forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet.
Sundhedsstyrelsens konference: Sundhedsaftalerne arbejdsdeling, sammenhæng og kvalitet Axelborg den 2. november 2007. Strategien for den sammenhængende indsats på forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet.
Vedr. sundhedsaftalen mellem Region Hovedstaden og kommunerne
Til Regionsrådet i Region Hovedstaden Kommunalbestyrelserne i Albertslund Kommune, Allerød Kommune, Ballerup Kommune, Bornholms Regionskommune, Brøndby Kommune, Dragør Kommune, Egedal Kommune, Fredensborg
Hvor blev den ITunderstøttende. kvalitetsudvikling af? Søren Vingtoft. Enhed for Klinisk Kvalitet. 14. Januar 2011
Hvor blev den ITunderstøttende kvalitetsudvikling af? Søren Vingtoft Enhed for Klinisk Kvalitet 14. Januar 2011 Klinisk forskning Patient inddragelse Opdateret evidensbaseret viden Grundlag for igangsættelse
Implementering af forløbsprogrammer. Hospitalerne, kommunerne og de praktiserende læger i Region Hovedstaden, april 2011
Implementering af forløbsprogrammer for kronisk sygdom Hospitalerne, kommunerne og de praktiserende læger i Region Hovedstaden, april 2011 Indledning Udviklingsgruppen vedrørende patientrettet forebyggelse
Forekomsten og konsekvenser af muskelskeletsygdomme i Region Hovedstaden. Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Oktober 2010
Forekomsten og konsekvenser af muskelskeletsygdomme i Region Hovedstaden Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Oktober 2010 Titel: Copyright: Forfattere: Forekomsten og konsekvenser af muskelskeletsygdomme
Evaluering af et samarbejdsprojekt mellem Bispebjerg Hospital, Sundhedsforvaltningen og de praktiserende læger på Østerbro
Evaluering af et samarbejdsprojekt mellem Bispebjerg Hospital, Sundhedsforvaltningen og de praktiserende læger på Østerbro Anne Frølich, overlæge, Bispebjerg Hospital, ekstern lektor, Københavns Universitet
Sundhedsprofil 2013. Kronisk sygdom v/ Cathrine Juel Lau, Center for Forebyggelse og Sundhed
Sundhedsprofil 2013 Kronisk sygdom v/ Cathrine Juel Lau, Center for Forebyggelse og Sundhed Maja Lykke, Anne Helms Andreasen, Maj Bekker-Jeppesen, Gert Virenfeldt Lone Prip Buhelt, Kirstine Magtengaard
NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE
NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE Børne- og Velfærdsforvaltningen Sundheds- og Bestillerafdelingen Sagsbehandler: Ronnie Fløjbo 07-02-2013/rof Sag: 13/5906 Forvaltningens bemærkninger til Politiske målsætninger på
Tillægsaftale til sundhedsaftale for Region Hovedstaden aftalt mellem Gladsaxe Kommune og Region Hovedstaden
REGION HOVEDSTDEN GLDSXE KOMMUNE 18. november 2010 Tillægsaftale til sundhedsaftale for Region Hovedstaden aftalt mellem Gladsaxe Kommune og Region Hovedstaden Sundhedsaftalen mellem Gladsaxe Kommune og
Milepæle på kronikerområdet de seneste 10 år
Milepæle på kronikerområdet de seneste 10 år Anne Frølich, overlæge, Forskningslederfor kroniske sygdomme, Bispebjerg hospital, Ekstern lektor, PhD, Københavns Universitet [email protected] Forekomsten
KOL Online Rehabilitering
KOL Online Rehabilitering WHINN Odense 5. oktober 2016 Lisbeth Østergaard, sygeplejerske [email protected] Henrik Hansen, fysioterapeut, cand.scient.san., ph.d.-studerende [email protected]
Den Tværsektorielle Grundaftale
Den Tværsektorielle Grundaftale 2015-2018 Rammeaftale for kronikerområdet Indsatsområde: Genoptræning og rehabilitering Proces: Godkendt december 2015 Rammeaftale for Kronikerområdet 1. Rammeaftalens generelle
Status på forløbsprogrammer 2016
Dato 14-12-2016 LSOL Sagsnr. 4-1611-8/19 7222 7810 Status på forløbsprogrammer 2016 Introduktion I dette notat beskrives den aktuelle status på udarbejdelsen og implementeringen af forløbsprogrammer 1
Sundhedsplatformen Patientforløb, byggeri og teknisk drift
Sundhedsplatformen Patientforløb, byggeri og teknisk drift FSTAs årskonference 14. oktober 2016 26. oktober 2016 1 Sundhedsplatformen kort fortalt Alle hospitaler øst for Storebælt indfører Sundhedsplatformen
Region Hovedstaden. Sundhedsaftale 2015-2018
Region Hovedstaden Sundhedsaftale 2015-2018 1 Sundhedsaftalens opbygning Politisk aftaledel: Mål og visioner Administrativ aftaledel: Indsatsbeskrivelser Bilagsdel: Konkrete aftaler, vejledninger m.m.
Bilag 1: Forløbsdiagrammer, enheder
Bilag 1: Forløbsdiagrammer, enheder Forløbsdiagrammerne viser afdelingernes indikatorværdier pr. måned for 21, 211, 212 og 213. Værdierne er her vist som antal pr. patienter. Den stiplede vandrette linje
Tillægsaftale til sundhedsaftale for Region Hovedstaden aftalt mellem Frederikssund Kommune og Region Hovedstaden
1 REGION HOVEDSTADEN FREDERIKSSUND KOMMUNE 17. november 2010 Tillægsaftale til sundhedsaftale for Region Hovedstaden aftalt mellem Frederikssund Kommune og Region Hovedstaden Sundhedsaftalen mellem Frederikssund
Kronikermodellen. En systematisk indsats til patienter med kronisk sygdom
Kronikermodellen En systematisk indsats til patienter med kronisk sygdom Annette Fenger, Udviklingssygeplejerske, Medicinsk afd. Kvalitetsteam, Regionshospitalet Viborg, Skive,Kjellerup Definition af kronisk
Tillægsaftale til sundhedsaftale for Region Hovedstaden aftalt mellem Lyngby-Taarbæk Kommune og Region Hovedstaden
REGION HOVEDSTDEN LYNGBY-TRBÆK KOMMUNE 20. november 2010 Tillægsaftale til sundhedsaftale for Region Hovedstaden aftalt mellem Lyngby-Taarbæk Kommune og Region Hovedstaden Sundhedsaftalen mellem Lyngby-Taarbæk
Sundhedsudgifter til personer med kroniske sygdomme i Københavns Kommune
KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen 1. Indhold Sundhedsudgifter til personer med kroniske sygdomme i Københavns Kommune 1. Indhold... 2 2. Sammenfatning... 3 4. Københavnernes sundhedsadfærd...
Evaluerings- og Videnscenter for Rehabilitering af Mennesker med kronisk sygdom.
Evaluerings- og Videnscenter for Rehabilitering af Mennesker med kronisk sygdom. Trin 1 - et pilotprojekt vedr. metode til systematisk dataindsamling for sundhedsmæssige effekter af rehabilitering af kronisk
Standardisering af klinisk/administrativt indhold i Region Sjælland og Region Hovedstaden
Standardisering af klinisk/administrativt indhold i Region Sjælland og Region Hovedstaden en del af Sundhedsplatformen Hvor er klinisk/administrativ praksis beskrevet? Regionale kliniske vejledninger fra
