Forekomsten og konsekvenser af muskelskeletsygdomme i Region Hovedstaden. Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Oktober 2010

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Forekomsten og konsekvenser af muskelskeletsygdomme i Region Hovedstaden. Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Oktober 2010"

Transkript

1 Forekomsten og konsekvenser af muskelskeletsygdomme i Region Hovedstaden Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Oktober 2010

2 Titel: Copyright: Forfattere: Forekomsten og konsekvenser af muskelskeletsygdomme i Region Hovedstaden 2010 Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Alle rettigheder forbeholdes ISBN Charlotte Glümer, Anne Helms-Andreasen Udgivet med støtte fra Gigtforeningen Udgiver: Region Hovedstaden Koncern Plan & Udvikling Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Glostrup Hospital, afsnit 84/85 Nordre Ringvej Glostrup Telefon:

3 1 INDLEDNING 1 2 DATAGRUNDLAG OG FORMIDLING Data Spørgeskemadata Registerdata Metode Afgrænsning og definition af sygdomme Vægtning Sociale forskelle Formidling 8 3 FOREKOMSTEN AF MUSKELSKELETSYGDOMME Muskelskeletsygdomme og køn, alder, sociale forskelle og variation mellem kommunerne Leddegigt Slidgigt Diskusprolaps eller andre rygsygdomme Muskelskeletsygdomme samt andre kroniske sygdomme og køn, alder, sociale faktorer og variation mellem kommunerne 22 4 KONTAKTER TIL SUNDHEDSVÆSENET BLANDT PATIENTER MED MUSKELSKELETSYGDOMME Muskelskeletsygdomme og hospitalsindlæggelser Hospitalsindlæggelser og køn, alder, sociale forskelle og variation mellem kommunerne Muskelskeletsygdomme og ambulante hospitalskontakter Ambulante hospitalskontakter og køn, alder, sociale forskelle og variation mellem kommunerne Muskelskeletsygdomme og kontakter til almen praksis Mere end ti kontakter om året til almen praktiserende læger og køn, alder, sociale forskelle og variation mellem kommunerne Muskelskeletsygdomme og specialbehandling i den primære sundhedstjeneste Specialbehandling i primærsektoren og køn, alder, sociale forskelle og variation mellem kommunerne 46

4 5 MUSKELSKELETSYGDOMME OG OVERFØRSELSINDKOMSTER Midlertidige overførselsindkomster Midlertidige overførselsindkomster og køn, alder, sociale forskelle og variation mellem kommunerne Permanente overførselsindkomster Permanente overførselsindkomster og køn, alder, sociale forskelle og variation mellem kommunerne 54 6 MUSKELSKELETSYGDOMME OG HELBRED Selvvurderet helbred og stress Stress og selvvurderet helbred og køn, alder, sociale forskelle og variation mellem kommunerne Fysisk og mentalt helbred 64 7 MUSKELSKELETSYGDOMME OG SUNDHEDSADFÆRD Rygning og alkohol Rygning og køn, alder, sociale forskelle og variation mellem kommunerne Risikabelt alkoholforbrug og køn, alder, sociale forskelle og variation mellem kommunerne Kostvaner og fysisk inaktivitet Usunde kostvaner og køn, alder, sociale forskelle og variation mellem kommunerne Fysisk inaktivitet og køn, alder, sociale forskelle og variation mellem kommunerne Overvægt Svær overvægt og køn, alder, sociale forskelle og variation mellem kommunerne 80 8 KORT SAMMENFATNING 83 9 BILAG Sygdomsklassifikation ved brug af registre Klassificering af kontakter til almen praksis og speciallægehjælp blandt voksne borgere i Region Hovedstaden Klassificering af offentlige overførselsindkomster for voksne borgere i Region Hovedstaden 88

5 Indledning 1 Indledning Muskelskeletsygdomme er hyppige og er forbundet med stor helbredsmæssig belastning, såvel på individniveau som for samfundet som helhed. Muskelskeletsygdomme er en af de hyppigste årsager til langvarig sygdom og den sygdomsgruppe, der forårsager flest tabte gode leveår (Folkesundhedsrapporten 2007). Undersøgelser har vist, at næsten alle over 70 år har slidgigtsforandringer, men kun % har symptomer. Der mangler dog større systematiske opgørelser over hvad disse sygdomme pådrager samfundet. Efter strukturreformen står Danmark overfor en enestående situation hvor ansvaret og forebyggelse er placeret i kommunerne. Prioriteringer mellem indsatsområder er blevet en præmis for kommunerne. I denne prioritering er det derfor nødvendigt med opsamling af viden om forekomst og konsekvenser af diverse kroniske sygdomme. Denne rapport bidrager til at sætte fokus på konsekvenserne af muskelskeletsygdomme. På baggrund af data fra Region Hovedstadens sundhedsprofil 2008 beskrives konsekvenserne bredt. Vi vil beskrive både de samfundsmæssige konsekvenser, men også konsekvenserne for den enkelte borger med muskelskeletsygdomme. Desuden opgøres forekomsten af de hyppigste muskelskeletsygdomme som leddegigt, slidgigt og rygsygdomme. Rapporten er opbygget i seks afsnit, hvor følgende beskrives: Datagrundlag Byrden af muskelskeletsygdomme i Region Hovedstaden med fokus på selve forekomsten af sygdommene Belastningen af sygdommene i henholdsvis primær som sekundær sundhedssektor Belastningen i forhold til overførelsesindkomster Den helbredsmæssige belastning for den enkelte patient Sundhedsadfærden blandt patienter med muskelskeletsygdomme Alle resultater er gjort op på henholdsvis regions og kommuneniveau. Desuden har vi opgjort fordelingen af de enkelte indikatorer på køn, alder og socioøkonomiske faktorer. 1

6 Datagrundlag og formidling 2 Datagrundlag og formidling I dette kapitel beskrives, hvilke data der er anvendt i analyserne, samt hvordan rapporten er opbygget, og resultaterne er formidlet. 2.1 Data Data i denne rapport er baseret på analyser af data fra Region Hovedstadens sundhedsprofil Resultaterne er belyst med udgangspunkt i henholdsvis data fra spørgeskemaundersøgelsen Hvordan har du det? 2007 samt data fra de centrale registre. Spørgeskemaet er sendt til et repræsentativt udsnit af borgerne i de enkelte kommuner i Region Hovedstaden (i alt ). Nedenfor gennemgås datakilderne kort, for mere detaljerede oplysninger henvises til Sundhedsprofilen for region og kommuner 2008, Region Hovedstaden Spørgeskemadata Informationer om borgernes sundhedsadfærd, livskvalitet og sygdomme stammer fra spørgeskemaundersøgelsen Hvordan har du det?. Udsendelsen af dette spørgeskema foregik til et tilfældigt udsnit af de årige borgere i kommunerne i Region Hovedstaden. Til Gladsaxe, Herlev, Høje Tåstrup, Hørsholm og Vallensbæk Kommuner blev der udsendt i alt skemaer i løbet af sommeren og efteråret Til de øvrige kommuner i regionen blev der i september 2007 udsendt i alt skemaer. Spørgeskemaerne er i 2007 udsendt til borgere, der var bosiddende i Region Hovedstaden den 1. august Der blev udsendt spørgeskemaer til hver kommune og til hver af de 10 bydele i Københavns Kommune. Til Frederiksberg Kommune blev der sendt skemaer. Deltagelsesprocent I alt er der udsendt spørgeskemaer til borgere i hele regionen, og blandt disse valgte 52,3 % at returnere et udfyldt skema. Der er stor forskel på deltagelsesprocenten i de enkelte kommuner, som det fremgår af tabel 2.1. Generelt ses det: Kvinder svarer oftere end mænd Andelen, der har svaret, stiger med stigende alder til 75 år, hvorefter deltagelsesprocenten falder Deltagelsesprocenten er lavere blandt borgere af ikke vestlig herkomst. Blandt disse borgere er der kun %, der har returneret skemaet Der er en social gradient i andelen, der svarer på spørgeskemaet. Deltagelsesprocenten stiger med stigende bruttoindkomst. Blandt borgere med en lang uddannelse er deltagelsesprocenten højere sammenlignet med de, der har en kort uddannelse Antallet af kroniske sygdomme påvirker ikke deltagelsesprocenten, når der tages højde for de øvrige sociale faktorer 2

7 Datagrundlag og formidling Tabel 2.1 Deltagelsesprocenter for kommunerne i Region Hovedstaden. Kommune % Personer Kommune % Personer Region Hovedstaden 52, Hvidovre 50,7 913 Albertslund 50,6 910 Høje Tåstrup 58,7 933 Allerød 61, Hørsholm 67,7 1.2 Ballerup 51,8 932 Ishøj 45,7 822 Bornholm 54,6 982 Kbh Amager Vest 47,8 886 Brøndby 48,6 874 Kbh Amager Øst 46,2 805 Dragør 58, Kbh Bispebjerg 40,7 777 Egedal 56, Kbh Brønshøj-Husum 46,5 813 Fredensborg 53,6 964 Kbh Indre by 49,6 939 Frederiksberg 50, Kbh Nørrebro 40,2 745 Frederikssund 55,1 992 Kbh Valby 45,8 827 Furesø 57, Kbh Vanløse 53,4 1.0 Gentofte 51,5 927 Kbh Vesterbro/Kongens Enghave 44,1 749 Gladsaxe 56, Kbh Østerbro 47,5 747 Glostrup 53,6 965 København 46, Gribskov 50,1 902 Lyngby-Taarbæk 55, Halsnæs 48,6 874 Rudersdal 56,6 1.0 Helsingør 50,0 900 Rødovre 54,0 972 Herlev 54, Tårnby 50,4 907 Hillerød 54,4 979 Vallensbæk 68, Registerdata I Danmark har vi en unik mulighed for at indhente og koble oplysninger om demografi, socioøkonomiske forhold samt sygdomsforekomst og medicinforbrug i allerede eksisterende centrale registre. Centrale registre, der er anvendt i denne rapport er: Befolkningsstatistikregisteret Integreret Database for Arbejdsmarkedsforskning (IDA) Indkomststatistikregisteret Uddannelsesregisteret Landspatientregisteret (LPR) 3

8 Datagrundlag og formidling Lægemiddeldatabasen Sygesikringsregisteret DREAM databasen Fra de centrale registre er der foretaget et udtræk af oplysninger om de borgere, der den 1. januar 2007 havde bopæl i Region Hovedstaden, og som var 25 år eller derover. 2.2 Metode Afgrænsning og definition af sygdomme Forekomsten af muskelskeletsygdomme i befolkningen kan undersøges på flere måde. Man kan spørge befolkningen, om de har muskelskeletsygdomme, eller man kan indhente oplysninger om sygdommene via de centrale registre. I denne rapport har vi anvendt og sammenlignet begge metoder. Definition via spørgeskema I spørgeskemaundersøgelsen Hvordan har du det?, blev der spurgt ind til forskellige kroniske sygdomme bl.a. muskelskeletsygdomme. For leddegigt, slidgigt og diskusprolaps/rygproblemer er borgeren blevet bedt om at angive: 1) nej, det har jeg aldrig haft 2) ja, det har jeg 3) ja, det har jeg haft tidligere 4) hvis vedkommende har haft det tidligere, bedes borgeren angive, om der er eftervirkninger eller ej I Gladsaxe, Herlev, Høje Tåstrup, Hørsholm og Vallensbæk Kommuner er sygdomskategorierne slidgigt og leddegigt slået sammen i en kategori. Disse kommuner indgår derfor ikke i rapportens analyser, hvor der er foretaget opgørelser på leddegigt og slidgigt hver for sig. Definition via registre I sundhedsprofilen for Region Hovedstaden 2008 er de kroniske sygdomme opgjort på baggrund af oplysninger fra Landspatientregisteret og Lægemiddeldatabasen. Der er anvendt oplysninger om ambulante sygehuskontakter eller indlæggelser via Landspatientregisteret i perioden Endvidere er indløsning af receptpligtig sygdomsspecifik medicin anvendt i klassificeringen af de kroniske sygdomme. I denne rapport vedrørende muskelskeletsygdomme fokuseres på de sygdomme inden for reumatologien, som giver anledning til et kronisk forløb. Der er derfor fokuseret på leddegigt, slidgigt og rygsygdomme. De systemiske reumatologiske sygdomme er ikke medtaget. En prævalent case defineres ved, at man har haft en sygehuskontakt pga. en af de beskrevne diagnosekoder i bilag 1 eller har indløst receptpligtig medicin x2 inden for en 12 måneders periode (bilag 1). Ved at anvende Lægemiddeldatabasen identificeres en del af de patienter, som diagnosticeres og behandles i primærsektoren. 4

9 Datagrundlag og formidling Figur 2.1 viser forekomsten af henholdsvis leddegigt, slidgigt og rygsygdomme defineret enten ud fra spørgeskema- eller registeroplysninger i Region Hovedstaden. Det fremgår, at især for slidgigt og rygsygdomme er forekomsterne markant underestimeret ved anvendelse af registeroplysninger. Det skyldes bl.a., at disse patienter ofte udelukkende diagnosticeres og behandles hos den praktiserende læge. Samtidig behandles disse patienter oftest med smertestillende medicin, og da denne form for behandling ikke er diagnosespecifik, indgår dette ikke i registerdefinitionen af sygdommene. Figur 2.1. Forekomsten af muskelskeletsygdomme opgjort ved spørgeskema og registeroplysninger % Leddegigt Slidgigt Rygsygdomme Spørgeskema Register Vægtning De 29 kommuner i Region Hovedstaden varierer meget i indbyggertal. Da der med få undtagelser er valgt samme stikprøvestørrelse for alle kommuner, vil den samlede stikprøvemængde ikke nødvendigvis være repræsentativ for befolkningen i hele Region Hovedstaden. Det er der taget højde for i analyserne ved at vægte i forhold til indbyggertallet i de enkelte kommuner. I analyserne er der endvidere vægtet i forhold til manglende besvarelse (vægtning for nonresponse), således at besvarelserne fra den enkelte person er vægtet i forhold til, hvor sandsynligt det er at få en besvarelse fra en person med samme køn, alder, uddannelse, indkomst, etnisk baggrund, samlivsstatus og antal kroniske sygdomme. Resultaterne vil derfor være mere repræsentative for hele stikprøven og dermed også for befolkningen i de enkelte kommuner. 2.3 Sociale forskelle Sociale forskelle i sundhed, sygdom og sundhedsvaner er et velkendt fænomen. Ønsket om at nedbringe den sociale ulighed har gennem de seneste årtier været på den politiske dagsorden både nationalt som internationalt. 5

10 Datagrundlag og formidling I denne rapport vil et gennemgående tema være at anskueliggøre de sociale forskelle, der ses inden for muskelskeletsygdommene. De sociale forskelle belyses på to niveauer, det individuelle og det kommunale niveau. Til at belyse de sociale forskelle opgøres en del af resultaterne på uddannelse, indkomst og erhvervstilknytning, som alle stammer fra de centrale registre. For at anskueliggøre, i hvilket omfang der eksisterer sociale forskelle i muskelskeletsygdomme på tværs af kommunerne i Region Hovedstaden, er de 29 kommuner og de 10 bydele i Københavns Kommune delt op i fire kommunesocialgrupper. Inddelingen er et gennemgående træk i de tabeller, der viser en sammenligning af kommuner. Kommunerne er inddelt i fire kommunesocialgrupper på baggrund af: Andel med kort uddannelse Andel uden for arbejdsmarkedet: arbejdsløse, førtidspensionister, modtagere af kontanthjælp, sygedagpenge, uddannelsesgodtgørelse og orlovsydelse Gennemsnitlig bruttoindkomst For en mere detaljeret beskrivelse se Sundhedsprofil for regioner og kommuner Figur 2.2 viser inddelingen af kommunesocialgrupperne i Region Hovedstaden. Kommuner i kommunesocialgruppe 1 er karakteriseret ved at have en lav andel af borgere med kort uddannelse, en lav andel af borgere uden for arbejdsmarkedet og en høj gennemsnitlig bruttoindkomst, hvorimod kommuner i kommunesocialgruppe 4 er karakteriseret ved at have en høj andel af borgere med lav uddannelse, en høj andel af borgere uden for arbejdsmarkedet og en lav gennemsnitlig bruttoindkomst. Det ses af figuren, at der er en udtalt klyngedannelse af kommunerne, således at de dårligst socialt stillede kommuner/bydele findes i Københavns Kommune og i den sydvestlige del af regionen. 6

11 Datagrundlag og formidling Figur 2.2 Inddeling i kommunesocialgrupper 7

12 Datagrundlag og formidling 2.4 Formidling Alle resultater i rapporten formidles som andele. Rapporten er opbygget som et opslagsværk med forskellige typer af standardtabeller. I rapporten er der er to gennemgående standardtabeller. En tabel viser fordelingen af en faktor/variabel på køn, alder, uddannelse, indkomst og erhvervstilknytning (tabel 2.2), og en anden tabel viser variationen mellem kommunerne og kommunesocialgrupperne (tabel 2.3). Forklaringer på, hvordan søjlerne læses, vises i de tilhørende bokse i tabel 2.2 og 2.3. Tabel 2.2 Illustration og forklaring af standardtabel, som viser fordelingen af en faktor og forskellige sociodemografiske faktorer. Andel, der har en givet indikator. Disse procenter beskriver den forekomst inden for en kategori (køn, alder, uddannelsesniveau, indkomst, og erhvervstilknytning). I dette eksempel har 25 % af mændene en muskelskeletsygdom % Personer Region Hovedstaden Køn Mand Kvinde Grafisk afbildning af de absolutte andele Alder år år år år år år Uddannelsesniveau Laveste Mellemste Højeste Indkomst 0 < kr <0.000 kr < kr < kr < kr kr Antal faktiske personer, der har en given tilstand inden for en kategori. I dette eksempel har borgere i Region Hovedstaden med en indkomst under kr. om året en muskelskeletsygdom Erhvervstilknytning Selvstændige, lønmodt. høj Lønmodt. mellem Lønmodt. grund/andre Arbejdsløs,sygedagpenge Uddannelsessøgende Førtidspensionist Folkepensionist,efterløn % 01 8

13 Datagrundlag og formidling I rapporten præsenteres resultater, hvor der foretages en sammenligning mellem kommunerne. Ved sammenligning mellem kommunerne undersøges, om den enkelte kommunes resultat afviger signifikant fra gennemsnittet af kommuner i Region Hovedstaden. Dette er markeret i tabellerne som en stjernemarkering. Da der ofte er en sammenhæng mellem de enkelte indikatorer og alder og køn, og da fordelingen af alder og køn varierer mellem kommunerne, er der justeret for dette i nogle af analyserne. Sammenligningerne mellem kommunerne er her illustreret ved hjælp af Odds Ratio (OR), hvis formål er at beskrive forskellene mellem kommunerne og regionsgennemsnittet, når der justeres for alder og køn. Fortolkningen af OR er: Hvis OR = 1,00 for en kommune, er der ingen forskel i forekomsten mellem kommune og gennemsnittet af kommunerne i regionen. Hvis OR>1 for en kommune, angiver det generelt, at der er en højere forekomst af den aktuelle indikator i kommunen i forhold til gennemsnittet af kommunerne i regionen. Hvis OR<1 for en kommune, angiver det generelt, at der er en lavere forekomst af den aktuelle indikator i kommunen i forhold til gennemsnittet af kommunerne i regionen. 9

14 Datagrundlag og formidling Tabel 2.3 Illustration og forklaring af standardtabel for kommune resultater Andelen i den voksne befolkning i en kommune, der har en given indikator Antal borgere i en kommune, der har en givet indikator Kommune % Personer Odds Ratio Region Hovedstaden 28 Kommune socialgruppe 4 Albertslund 33 Bornholm 40 Brøndby 35 Ishøj 36 Kbh Amager Vest 26 Kbh Bispebjerg 26 Kbh Brønshøj Husum 29 Kbh Nørrebro 23 Kbh Valby 28 Kbh Vesterbro/Kongens Enghave 22 Kommune socialgruppe 3 Ballerup 31 Glostrup 28 Halsnæs 34 Herlev 29 Hvidovre 31 Høje Tåstrup 31 Kbh Amager Øst 25 København Rødovre 31 Tårnby 33 Kommune socialgruppe 2 Fredensborg 27 Frederiksberg Frederikssund 35 Gladsaxe 29 Gribskov 34 Helsingør 35 Hillerød 29 Kbh Indre by Kbh Vanløse 26 Kbh Østerbro 19 Kommune socialgruppe 1 Allerød 29 Dragør 32 Egedal 30 Furesø 28 Gentofte 25 Hørsholm 28 Lyngby Tårbæk 26 Rudersdal 28 Vallensbæk % 0,40 0,60 0,80 1,00 1,20 1,40 1,60 * Angiver, om der er signifikant forskel mellem den givne kommune og regionsgennemsnittet Denne søjle indeholder odds-ratio er (OR) og angiver om forekomsten efter køns- og aldersjustering er højere eller lavere end regionsgennemsnittet. Hvis OR > 1 er forekomsten højere, hvis OR< 1 er 10forekomsten lavere, hvis OR= er der ingen forskel mellem den enkelte kommune og regionsgennemsnittet.

15 Forekomsten af muskelskeletsygdomme 3 Forekomsten af muskelskeletsygdomme Konklusioner Muskelskeletsygdomme er hyppige i befolkningen, 1/3 af de voksne borgere i Region Hovedstaden har mindst én muskelskeletsygdom % af borgerne har både en muskelskeletsygdom og mindst én anden kronisk sygdom Slidgigt og rygsygdomme er hyppigst Muskelskeletsygdomme forekommer i alle aldersgrupper, men stiger med alderen Muskelskeletsygdomme er hyppigere blandt borgere med lav uddannelse og lav indkomst 60 % af borgerne på førtidspension har muskelskeletsygdom Der ses en stor variation i forekomsten af muskelskeletsygdomme på tværs af kommunerne i Region Hovedstaden Forekomsten af muskelskeletsygdomme diagnosticeret ved hjælp af spørgeskema fremgår af figur 3.1. Det ses blandt den voksne befolkning i Region Hovedstaden, at 1/3 har en muskelskeletsygdom. Slidgigt ( %) er den hyppigste sygdom blandt de tre muskelskeletsygdomme efterfulgt af rygsygdomme ( %) og leddegigt (5,3 %). Blandt alle voksne borgere i Region Hovedstaden har % en muskelskeletsygdom samt mindst én anden kronisk sygdom. Figur 3.1 Muskelskeletsygdomme blandt borgerne i Region Hovedstaden opgjort ved anvendelse af spørgeskema Leddegigt Rygsygdom Slidgigt Muskelskelet sygdom Muskelskelet sygdom + en anden kronisk sygdom % 11

16 Forekomsten af muskelskeletsygdomme 3.1. Muskelskeletsygdomme og køn, alder, sociale forskelle og variation mellem kommunerne I det følgende ses forekomsten af leddegigt, slidgigt, rygsygdomme i tabel 3.2, 3.4 og 3.6 til tabel 9. Resultaterne for leddegigt og slidgigt er ikke opgjort i kommunerne Gladsaxe, Herlev, Høje-Tåstrup, Hørsholm og Vallensbæk. Disse kommuner fik udsendt et spørgeskema, hvor det ikke er muligt at skelne mellem leddegigt og slidgigt. Køn: Slidgigt er 1,5 gang så hyppig blandt kvinder som blandt mænd. Leddegigt og rygsygdomme er lige hyppig blandt mænd som kvinder (se tabel 4.1, tabel 4.3 og tabel 4.5). Alder: For alle tre sygdomme stiger forekomsten med alderen. Aldersgradienten er dog mest markant for leddegigt og slidgigt. For rygsygdomme er forekomsten den samme blandt de ældste borgere på årige som blandt de årige. Uddannelse: Der ses en klar sammenhæng mellem uddannelsesniveau og forekomsten af alle tre muskelskeletsygdomme. Muskelskeletsygdomme er dobbelt så hyppig blandt borgere med kort uddannelse sammenlignet med borgere med lang uddannelse. Erhvervstilknytning: Muskelskeletsygdomme er hyppigt forekommende blandt borgere, som er uden for arbejdsmarkedet. Således har godt 1/3 af førtidspensionisterne slidgigt og/eller rygsygdomme sammenlignet med godt 10 % blandt de borgere, der er på arbejdsmarkedet. Kommuner: I tabellerne 3.3, 3.5 og 3.7 er forekomsten af de tre muskelskeletsygdomme opgjort på kommuneniveau. Af tabellerne ses det, at der er en stor variation på tværs af kommunerne i, hvor stor en andel af borgerne, der har sygdommene. For leddegigt varierer forekomsten mellem 2,8 % og 8,5 % på tværs af kommunerne. For slidgigt varierer forekomsten mellem 11 % og 28 %, og forekomsten af rygsygdomme varierer mellem 10 % og 21 % på tværs af kommunerne. Når der tages højde for aldersforskellene mellem kommunerne, ses en tydelig social gradient mellem kommunerne for alle tre sygdomme. 12

17 Forekomsten af muskelskeletsygdomme Leddegigt Tabel 3.2 Forekomsten af leddegigt blandt borgerne i Region Hovedstaden % Personer Region Hovedstaden 5, Køn Mand Kvinde 5,3 5, Alder år år år år år år 1,1 2,6 6,3 8,6 10,4 11, Uddannelsesniveau Laveste Mellemste Højeste 9,6 4,9 2, Indkomst 0 < kr <0.000 kr < kr < kr < kr kr 7,3 9,4 6,0 3,7 2,8 2, Erhvervstilknytning Selvstændige, lønmodt. høj Lønmodt. mellem Lønmodt. grund/andre Arbejdsløs,sygedagpenge Uddannelsessøgende Førtidspensionist Folkepensionist,efterløn 2,5 3,2 4,2 5,2 1,0 19,4 10, % 01 13

18 Forekomsten af muskelskeletsygdomme Tabel 3.3 Forekomsten af leddegigt i kommunerne Kommune % Personer Odds Ratio Region Hovedstaden 5,3 Kommune socialgruppe 4 Albertslund Bornholm Brøndby Ishøj Kbh Amager Vest Kbh Bispebjerg Kbh Brønshøj Husum Kbh Nørrebro Kbh Valby Kbh Vesterbro/Kongens Enghave Kommune socialgruppe 3 Ballerup Glostrup Halsnæs Hvidovre Kbh Amager Øst København Rødovre Tårnby Kommune socialgruppe 2 Fredensborg Frederiksberg Frederikssund Gribskov Helsingør Hillerød Kbh Indre by Kbh Vanløse Kbh Østerbro Kommune socialgruppe 1 Allerød Dragør Egedal Furesø Gentofte Lyngby Tårbæk Rudersdal 5,8 7,5 8,4 9,2 4,4 6,0 7,4 5,3 5,0 4,8 6,5 6,3 8,5 5,9 5,5 4,8 5,4 7,5 4,2 3,3 5,7 5,1 6,2 3,8 4,8 3,6 2,8 6,6 5,8 5,2 5,6 5,1 3,8 4, % 0,40 0,70 1,00 1,30 1,60 1,90 * Signifikant forskellig fra Region Hovedstaden Odds Ratio justeret for køn og aldersforskelle på tværs af kommunerne

19 Forekomsten af muskelskeletsygdomme

20 Forekomsten af muskelskeletsygdomme Slidgigt Tabel 3.4 Forekomsten af slidgigt blandt borgerne i Region Hovedstaden % Personer Region Hovedstaden Køn Mand Kvinde Alder år år år år år år Uddannelsesniveau Laveste Mellemste Højeste Indkomst 0 < kr <0.000 kr < kr < kr < kr kr Erhvervstilknytning Selvstændige, lønmodt. høj Lønmodt. mellem Lønmodt. grund/andre Arbejdsløs,sygedagpenge Uddannelsessøgende Førtidspensionist Folkepensionist,efterløn % 01

21 Forekomsten af muskelskeletsygdomme Tabel 3.5 Forekomsten af slidgigt i kommunerne Kommune % Personer Odds Ratio Region Hovedstaden Kommune socialgruppe 4 Albertslund Bornholm Brøndby Ishøj Kbh Amager Vest Kbh Bispebjerg Kbh Brønshøj Husum Kbh Nørrebro Kbh Valby Kbh Vesterbro/Kongens Enghave Kommune socialgruppe 3 Ballerup Glostrup Halsnæs Hvidovre Kbh Amager Øst København Rødovre Tårnby Kommune socialgruppe 2 Fredensborg Frederiksberg Frederikssund Gribskov Helsingør Hillerød Kbh Indre by Kbh Vanløse Kbh Østerbro Kommune socialgruppe 1 Allerød Dragør Egedal Furesø Gentofte Lyngby Tårbæk Rudersdal % 0,55 0,70 0,85 1,00 1, 1,30 1,45 * Signifikant forskellig fra Region Hovedstaden Odds Ratio justeret for køn og aldersforskelle på tværs af kommunerne

22 Forekomsten af muskelskeletsygdomme

23 Forekomsten af muskelskeletsygdomme Diskusprolaps eller andre rygsygdomme Tabel 3.6 Forekomsten af rygsygdomme blandt borgerne i Region Hovedstaden % Personer Region Hovedstaden Køn Mand Kvinde Alder år år år år år år Uddannelsesniveau Laveste Mellemste Højeste Indkomst 0 < kr <0.000 kr < kr < kr < kr kr Erhvervstilknytning Selvstændige, lønmodt. høj Lønmodt. mellem Lønmodt. grund/andre Arbejdsløs,sygedagpenge Uddannelsessøgende Førtidspensionist Folkepensionist,efterløn % 01 19

24 Forekomsten af muskelskeletsygdomme Tabel 3.7 Forekomsten af rygsygdomme i kommunerne Kommune % Personer Odds Ratio Region Hovedstaden Kommune socialgruppe 4 Albertslund Bornholm Brøndby Ishøj Kbh Amager Vest Kbh Bispebjerg Kbh Brønshøj Husum Kbh Nørrebro Kbh Valby Kbh Vesterbro/Kongens Enghave Kommune socialgruppe 3 Ballerup Glostrup Halsnæs Herlev Hvidovre Høje Tåstrup Kbh Amager Øst København Rødovre Tårnby Kommune socialgruppe 2 Fredensborg Frederiksberg Frederikssund Gladsaxe Gribskov Helsingør Hillerød Kbh Indre by Kbh Vanløse Kbh Østerbro Kommune socialgruppe 1 Allerød Dragør Egedal Furesø Gentofte Hørsholm Lyngby Tårbæk Rudersdal Vallensbæk % 0,55 0,70 0,85 1,00 1, 1,30 1,45 * Signifikant forskellig fra Region Hovedstaden Odds Ratio justeret for køn og aldersforskelle på tværs af kommunerne 20

25 Forekomsten af muskelskeletsygdomme 21

26 Forekomsten af muskelskeletsygdomme 3.2 Muskelskeletsygdomme samt andre kroniske sygdomme og køn, alder, sociale faktorer og variation mellem kommunerne I det følgende ses den samlede forekomst af muskelskeletsygdomme (tabel 3.8 og 3.9) samt samtidig forekomst af muskelskeletsygdomme og anden kronisk sygdom (tabel 3.10 og 3.11) blandt borgerne i Region Hovedstaden. I Region Hovedstaden har borgere en muskelskeletsygdom og borgere har muskelskeletsygdom samt mindst én anden kronisk sygdom. Køn: Forekomsten af muskelskeletsygdomme samt samtidig muskelskeletsygdom og anden kronisk sygdom er højere for kvinder end for mænd. Dette skyldes i høj grad den højere forekomst af slidgigt blandt kvinder sammenlignet med mænd. Alder: Andelen af borgere, der har en muskelskeletsygdom, stiger med stigende alder. Andelen varierer mellem aldersgrupperne fra 10 % blandt de yngste (25-34-årige) til 54 % blandt de ældste (75-79-årige). Samme billede gælder for de borgere, der har en muskelskeletsygdom samt én anden kronisk sygdom. Uddannelse: Der ses en klar sammenhæng mellem uddannelsesniveau og forekomsten af muskelskeletsygdomme samt muskelskeletsygdomme og én anden kronisk sygdom.. Muskelskeletsygdomme er dobbelt så hyppig blandt borgere med kort uddannelse sammenlignet med borgere med lang uddannelse. Erhvervstilknytning: Muskelskeletsygdomme er hyppigt forekommende blandt borgere, som er uden for arbejdsmarkedet. Således har godt 58 % af førtidspensionisterne én muskelskeletsygdom sammenlignet med ca. 22 % blandt de borgere, der er på arbejdsmarkedet. Kommuner: Af tabel 11 og 13 ses, at der på tværs af kommunerne er en stor variation i andelen af borgere, som har muskelskeletsygdomme og muskelskeletsygdomme samt mindst én anden kronisk sygdom. Andelene varierer mellem 27 % og 40 % for muskelskeletsygdomme og mellem 13 % og 23 % for muskelskeletsygdomme samt mindst én anden kronisk sygdom. Når der tages højde for aldersforskellene mellem kommunerne, ses en tydelig social gradient mellem kommunerne for både samlet muskelskeletsygdomme samt for muskelskeletsygdomme og mindst én kronisk sygdom. 22

27 Forekomsten af muskelskeletsygdomme Tabel 3.8 Forekomsten af muskelskeletsygdomme i Region Hovedstaden % Personer Region Hovedstaden Køn Mand Kvinde Alder år år år år år år Uddannelsesniveau Laveste Mellemste Højeste Indkomst 0 < kr <0.000 kr < kr < kr < kr kr Erhvervstilknytning Selvstændige, lønmodt. høj Lønmodt. mellem Lønmodt. grund/andre Arbejdsløs,sygedagpenge Uddannelsessøgende Førtidspensionist Folkepensionist,efterløn % 01 23

28 Forekomsten af muskelskeletsygdomme Tabel 3.9 Forekomsten af muskelskeletsygdomme i kommunerne. Kommune % Personer Odds Ratio Region Hovedstaden 28 Kommune socialgruppe 4 Albertslund 33 Bornholm 40 Brøndby 35 Ishøj 36 Kbh Amager Vest 26 Kbh Bispebjerg 26 Kbh Brønshøj Husum 29 Kbh Nørrebro 23 Kbh Valby 28 Kbh Vesterbro/Kongens Enghave 22 Kommune socialgruppe 3 Ballerup 31 Glostrup 28 Halsnæs 34 Herlev 29 Hvidovre 31 Høje Tåstrup 31 Kbh Amager Øst 25 København Rødovre 31 Tårnby 33 Kommune socialgruppe 2 Fredensborg 27 Frederiksberg Frederikssund 35 Gladsaxe 29 Gribskov 34 Helsingør 35 Hillerød 29 Kbh Indre by Kbh Vanløse 26 Kbh Østerbro 19 Kommune socialgruppe 1 Allerød 29 Dragør 32 Egedal 30 Furesø 28 Gentofte 25 Hørsholm 28 Lyngby Tårbæk 26 Rudersdal 28 Vallensbæk % 0,40 0,60 0,80 1,00 1,20 1,40 1,60 * Signifikant forskellig fra Region Hovedstaden Odds Ratio justeret for køn og aldersforskelle på tværs af kommunerne

29 Forekomsten af muskelskeletsygdomme 25

30 Forekomsten af muskelskeletsygdomme Tabel 3.10 Samtidig forekomsten af muskelskeletsygdomme og anden kronisk sygdom blandt borgerne i Region Hovedstaden. % Personer Region Hovedstaden Køn Mand Kvinde Alder år år år år år år Uddannelsesniveau Laveste Mellemste Højeste Indkomst 0 < kr <0.000 kr < kr < kr < kr kr Erhvervstilknytning Selvstændige, lønmodt. høj Lønmodt. mellem Lønmodt. grund/andre Arbejdsløs,sygedagpenge Uddannelsessøgende Førtidspensionist Folkepensionist,efterløn % 01 26

31 Forekomsten af muskelskeletsygdomme Tabel 3.11 Samtidig forekomst af muskelskeletsygdomme og anden kronisk sygdom i kommunerne Kommune % Personer Odds Ratio Region Hovedstaden Kommune socialgruppe 4 Albertslund Bornholm 23 Brøndby 20 Ishøj 19 Kbh Amager Vest Kbh Bispebjerg Kbh Brønshøj Husum Kbh Nørrebro 13 Kbh Valby Kbh Vesterbro/Kongens Enghave 12 Kommune socialgruppe 3 Ballerup Glostrup Halsnæs 19 Herlev Hvidovre 20 Høje Tåstrup Kbh Amager Øst København Rødovre Tårnby Kommune socialgruppe 2 Fredensborg Frederiksberg 13 Frederikssund 20 Gladsaxe Gribskov 20 Helsingør 19 Hillerød Kbh Indre by 13 Kbh Vanløse Kbh Østerbro 10 Kommune socialgruppe 1 Allerød Dragør Egedal Furesø Gentofte Hørsholm Lyngby Tårbæk Rudersdal Vallensbæk % 0,40 0,60 0,80 1,00 1,20 1,40 1,60 * Signifikant forskellig fra Region Hovedstaden Odds Ratio justeret for køn og aldersforskelle på tværs af kommunerne 27

32 Kontakter til sundhedsvæsenet blandt patienter med muskelskeletsygdomme 4 Kontakter til sundhedsvæsenet blandt patienter med muskelskeletsygdomme Konklusion: Patienter med muskelskeletsygdomme bruger hyppigere sundhedsvæsenet end borgere uden muskelskeletsygdomme En højere andel af patienterne med lav uddannelse og lav indkomst behandles i sygehusvæsenet. En højere andel af patienterne med høj uddannelse og høj indkomst behandles af praktiserende speciallæger, fysioterapeuter og kiropraktorer Patienter, der bor i kommuner med høj social status, behandles hyppigere af privat praktiserende speciallæger, fysioterapeuter og kiropraktorer end borgere, der bor i kommuner med lavere social status Afhængig af diagnose og sværhedsgrad af sygdommene behandles patienter med muskelskeletsygdomme enten hos egen læge, privat praktiserende speciallæge eller på hospitalerne. I dette afsnit beskrives, hvor mange kontakter patienter med muskelskeletsygdomme har haft inden for et år til henholdsvis hospitalerne, almen praktiserende læger, privat praktiserende speciallæger, fysioterapeuter og kiropraktorer. Kontakter til hospitalerne defineres som antallet af indlæggelser samt antallet af ambulante besøg. Disse tal er baseret på tal fra LPR Kontakterne er inddelt i muskelskeletrelaterede kontakter på baggrund af diagnosekoderne i bilag 1 og alle andre kontakter fraset skadestuebesøg. Kontakter til almen praktiserende læger og behandling hos privat praktiserende læger, fysioterapeuter og kiropraktorer stammer fra Sygesikringsregisteret. I bilag 2 fremgår, hvilke speciale- og ydelseskoder som er inkluderet i analyserne. Antallet af kontakter er opgjort som et samlet antal, gennemsnit af antal kontakter og andelen af kontakter. Kontakterne er opgjort for alle borgere i regionen, borgere uden gigtsygdomme, samlet for patienterne med muskelskeletsygdomme (i tabellerne benævnt som gigt), for de enkelte muskelskeletsygdomme (leddegigt, slidgigt og rygsygdomme), og for de patienter, som har muskelskeletsygdom og en anden kronisk sygdom. Resultaterne for muskelskeletsygdommene er sammenlignet med Region Hovedstadens resultater. 4.1 Muskelskeletsygdomme og hospitalsindlæggelser I 2006 havde borgere i alderen 25 til 79 år hospitalsindlæggelser i Region Hovedstaden. Patienterne med muskelskeletsygdomme havde hospitalsindlæggelser Sammenlignet med borgere uden muskelskeletsygdomme har patienter med muskelskeletsygdomme oftere haft en indlæggelse i løbet af det sidste år (10 vs. %) og 4 % af patienterne har haft mindst to indlæggelser (tabel 4.1 og 4.2). Patienter med leddegigt er mere indlagt sammenlignet med patienter med henholdsvis slidgigt og rygsygdomme. 28

33 Kontakter til sundhedsvæsenet blandt patienter med muskelskeletsygdomme Tabel 4.1 Alle hospitalsindlæggelser i 2006 blandt borgerne i Region Hovedstaden Samlet antal Gennemsnit Andel Andel med mindst 2 kontakter Region Hovedstaden Alle uden gigt Muskelskeletsygdomme Leddegigt.600 Slidgigt Rygsygdomme Ms og anden kronisk sygdom , 11 0, 10 0,22 0,28 0,23 0,22 0, * signifikant forskellig fra Region Hovedstaden % % Tabel 4.2 Gigtrelaterede hospitalsindlæggelser i 2006 blandt borgerne i Region Hovedstaden Samlet antal Gennemsnit Andel Region Hovedstaden Alle uden gigt Muskelskeletsygdomme Leddegigt Slidgigt Rygsygdomme Ms og anden kronisk sygdom ,01 0,7 0,00 0,2 0,02 1,9 0,03 2,3 0,02 2,2 0,03 2,1 0,03 2,5 0 1 * signifikant forskellig fra Region Hovedstaden % Omkring 2 % af patienterne med muskelskeletsygdomme har en gigtrelateret hospitalsindlæggelse inden for et år, hvilket indikerer, at den store behandlingsbyrde for disse patienter foregår i primærsektoren. 29

34 Kontakter til sundhedsvæsenet blandt patienter med muskelskeletsygdomme Hospitalsindlæggelser og køn, alder, sociale forskelle og variation mellem kommunerne Køn: Andelen af mænd og kvinder med muskelskeletsygdomme, som har haft en hospitalsindlæggelse, er lige stor, både når det gælder enhver form for indlæggelse som en gigtrelateret indlæggelse. Alder: Andelen af borgere med muskelskeletsygdomme, der har været indlagt af en eller anden årsag, er konstant frem til 65-års alderen, hvorefter der ses en stigning med stigende alder. Det skal dog bemærkes, at selv blandt de erhvervsaktive fra 25 til 64 år har omkring 12 % haft en indlæggelse inden for en etårig periode. Uddannelse og indkomst: Der ses en tydelig negativ social gradient i relation til andelen af borgere med muskelskeletsygdomme, der har været indlagt på hospitalet. Blandt de borgere med det laveste uddannelsesniveau er der %, som har haft en indlæggelse sammenlignet med 12 % blandt de borgere med det højeste uddannelsesniveau. Samme tendens ses for de gigtrelaterede indlæggelser og for indkomst (se tabel 4.3.) Erhvervstilknytning: Af tabel 4.3 fremgår det, at forekomsten af indlæggelser er højere blandt patienter uden for arbejdsmarkedet end patienter på arbejdsmarkedet. Blandt førtidspensionisterne er der dobbelt så mange, der har haft en indlæggelse (både generel som en gigtrelateret indlæggelse) sammenlignet med de erhvervsaktive grupper. Kommuner: Der ses en stor variation mellem kommunerne i andelen af borgere med muskelskeletsygdomme, der har haft en indlæggelse. Andelen af borgere med en hvilken som helst indlæggelse varierer fra 8 % i Gentofte til % på Bornholm (tabel 4.4), og de gigtrelaterede indlæggelser varierer fra 0,3 % i Gentofte til 5,4 % i Halsnæs (tabel 4.5). Efter justering for forskelle i alderssammensætningen er der en tendens til, at andelen af indlæggelser både hos alle og de gigtrelaterede er højere blandt de kommuner, som er de dårligst stillede kommunesocialgrupper sammenlignet med de bedst stillede kommunesocialgrupper. Det er dog kun få af resultaterne, som er signifikante. Det kan bero på, at der enten ikke er styrke nok i datasættet til at se en signifikant forskel eller på, at der ikke er nogen forskel. 30

35 Kontakter til sundhedsvæsenet blandt patienter med muskelskeletsygdomme Tabel 4.3 Alle og gigtrelaterede hospitalsindlæggelser i 2006 blandt borgere med muskelskeletsygdomme i Region Hovedstaden Alle Hospitalsindlæggelser Gigtrelaterede indlæggelser % Personer % Personer Region Hovedstaden , Køn Mand Kvinde ,8 2, Alder år år år år år år ,1 1,3 1,5 2,0 2,8 2, Uddannelsesniveau Laveste Mellemste Højeste ,3 2,2 1, Indkomst 0 < kr <0.000 kr < kr < kr < kr kr ,8 2,8 1,7 1,7 0,9 2, Erhvervstilknytning Selvstændige, lønmodt. høj Lønmodt. mellem Lønmodt. grund/andre Arbejdsløs,sygedagpenge Uddannelsessøgende Førtidspensionist Folkepensionist,efterløn ,1 1,5 1,7 1,1 1,3 3,1 2, % % 01 31

36 Kontakter til sundhedsvæsenet blandt patienter med muskelskeletsygdomme Tabel 4.4 Alle hospitalsindlæggelser i 2006 blandt borgere med muskelskeletsygdomme i kommunerne Kommune % Personer Odds Ratio Region Hovedstaden Kommune socialgruppe 4 Albertslund Bornholm Brøndby Ishøj Kbh Amager Vest 12 Kbh Bispebjerg Kbh Brønshøj Husum Kbh Nørrebro 13 Kbh Valby Kbh Vesterbro/Kongens Enghave 9 Kommune socialgruppe 3 Ballerup Glostrup 13 Halsnæs Herlev Hvidovre Høje Tåstrup 11 Kbh Amager Øst København Rødovre 12 Tårnby Kommune socialgruppe 2 Fredensborg Frederiksberg 12 Frederikssund Gladsaxe Gribskov Helsingør Hillerød Kbh Indre by 13 Kbh Vanløse Kbh Østerbro Kommune socialgruppe 1 Allerød Dragør Egedal Furesø 10 Gentofte 8 Hørsholm Lyngby Tårbæk 12 Rudersdal 13 Vallensbæk % 0,40 0,60 0,80 1,00 1,20 1,40 1,60 * Signifikant forskellig fra Region Hovedstaden Odds Ratio justeret for køn og aldersforskelle på tværs af kommunerne 32

37 Kontakter til sundhedsvæsenet blandt patienter med muskelskeletsygdomme Tabel 4.5 Gigtrelaterede hospitalsindlæggelser i 2006 blandt borgere med muskelskeletsygdomme i kommunerne Kommune % Personer Odds Ratio Region Hovedstaden 1,9 Kommune socialgruppe 4 Albertslund 2,5 Bornholm 1,7 Brøndby 2,7 Ishøj 3,2 Kbh Amager Vest 0,8 Kbh Bispebjerg 5,4 Kbh Brønshøj Husum 1,3 Kbh Nørrebro 0,9 Kbh Valby 2,3 Kbh Vesterbro/Kongens Enghave 0,8 Kommune socialgruppe 3 Ballerup 2,8 Glostrup 1,3 Halsnæs 3,9 Herlev 1,8 Hvidovre 1,4 Høje Tåstrup 2,5 Kbh Amager Øst 3,3 København 2,0 Rødovre 1,6 Tårnby 0,8 Kommune socialgruppe 2 Fredensborg 1,7 Frederiksberg 1,1 Frederikssund 1,6 Gladsaxe 1,8 Gribskov 2,8 Helsingør 2,8 Hillerød 2,3 Kbh Indre by 1,8 Kbh Vanløse 1,9 Kbh Østerbro 1,9 Kommune socialgruppe 1 Allerød 2,1 Dragør 1,7 Egedal 2,4 Furesø 0,8 Gentofte 0,3 Hørsholm 3,3 Lyngby Tårbæk 2,1 Rudersdal 1,0 Vallensbæk 2, % 0,0 1,0 2,0 3,0 4,0 * Signifikant forskellig fra Region Hovedstaden Odds Ratio justeret for køn og aldersforskelle på tværs af kommunerne 33

38 Kontakter til sundhedsvæsenet blandt patienter med muskelskeletsygdomme 4.2 Muskelskeletsygdomme og ambulante hospitalskontakter I 2006 havde borgere i alderen 25 til 79 år ambulante hospitalskontakter i Region Hovedstaden. Patienterne med muskelskeletsygdomme havde besøg (tabel 4.6 og 4.7). Andelen af borgere, der har haft en ambulant kontakt, er dobbelt så stor blandt borgere med muskelskeletsygdomme sammenlignet med borgere uden muskelskeletsygdomme, dette gælder både for en enkelt som for mindst to kontakter. Andelen af borgere, der har haft ambulante kontakter, er størst for borgere med leddegigt sammenlignet med borgere med henholdsvis slidgigt og rygsygdomme. Tabel 4.6 Alle ambulante kontakter i 2006 blandt borgerne i Region Hovedstaden Samlet antal Gennemsnit Andel Andel med mindst 2 kontakter Region Hovedstaden Alle uden gigt Muskelskeletsygdomme Leddegigt Slidgigt Rygsygdomme Ms og anden kronisk sygdom , ,60 0, , , , , * signifikant forskellig fra Region Hovedstaden % % Tabel 4.7 Gigtrelaterede ambulante kontakter i 2006 blandt borgerne i Region Hovedstaden Samlet antal Gennemsnit Andel Region Hovedstaden Alle uden gigt Muskelskeletsygdomme Leddegigt Slidgigt.800 Rygsygdomme Ms og anden kronisk sygdom.900 0,03 1,4 0,01 0,4 0,08 3,8 0,10 3,7 0,10 4,7 0,08 3,7 0,10 4,4 * * signifikant forskellig forskellig fra fra Region Region Hovedstaden % 34

39 Kontakter til sundhedsvæsenet blandt patienter med muskelskeletsygdomme Ambulante hospitalskontakter og køn, alder, sociale forskelle og variation mellem kommunerne Køn: Andelen, som har haft ambulante hospitalskontakter, er lidt større for kvinder end for mænd. Dette gælder både for enhver form for ambulant kontakt som for en gigtrelateret kontakt. Alder: Andelen af borgere med muskelskeletsygdomme, der har haft ambulante besøg af en eller anden årsag, er konstant frem til 55-års alderen, hvorefter der ses en stigning med stigende alder. Uddannelse og indkomst: Der ses en tendens til negativ social gradient i relation til andelen af borgere med muskelskeletsygdomme, der har haft ambulante kontakter. Blandt borgere med laveste uddannelsesniveau har henholdsvis 29 % og 4,4 % haft en generel eller gigtrelateret ambulant kontakt mod 25 % og 2,8 % for borgere med længste uddannelsesniveau. Samme tendens ses for indkomst (se tabel 4.8). Erhvervstilknytning: Af tabel 4.8 fremgår det, at forekomsten af ambulante kontakter er højere blandt patienter uden for arbejdsmarkedet end patienter på arbejdsmarkedet. Kommuner: Der ses en stor variation mellem kommunerne i andelen af borgere med muskelskelet sygdomme, der har haft et ambulant besøg. Andelen af borgere, der har haft en ambulant kontakt af en hvilken som helst årsag, varierer fra 20 % på Nørrebro til 34 % på Bornholm, og de gigtrelaterede ambulante besøg varierer fra 1,4 % på Nørrebro til 6,7 % i Ballerup og Gladsaxe (tabel 4.9 og 4.10). Der ses ingen social gradient mellem kommunesocialgrupperne. 35

40 Kontakter til sundhedsvæsenet blandt patienter med muskelskeletsygdomme Tabel 4.8 Andelen af alle og gigtrelaterede ambulante sygehuskontakter i 2006 blandt borgere med muskelskeletsygdomme i Region Hovedstaden % Personer % Personer Region Hovedstaden , Køn Mand Kvinde ,3 4, Alder år år år år år år ,0 2,2 3,3 4,3 5,0 5, Uddannelsesniveau Laveste Mellemste Højeste ,4 3,9 2, Indkomst 0 < kr <0.000 kr < kr < kr < kr kr ,4 4,3 3,6 4,0 2,6 3, Erhvervstilknytning Selvstændige, lønmodt. høj Lønmodt. mellem Lønmodt. grund/andre Arbejdsløs,sygedagpenge Uddannelsessøgende Førtidspensionist Folkepensionist,efterløn ,4 3,5 3,5 2,7 1,3 4,6 5, % % 01 * Signifikant forskellig fra fra Region Region Hovedstaden 36

41 Kontakter til sundhedsvæsenet blandt patienter med muskelskeletsygdomme Tabel 4.9 Andelen, der har ambulante sygehuskontakter generelt i 2006 blandt borgere med muskelskeletsygdomme i kommunerne Kommune % Personer Odds Ratio Region Hovedstaden 27 Kommune socialgruppe 4 Albertslund 30 Bornholm 34 Brøndby 25 Ishøj 29 Kbh Amager Vest 28 Kbh Bispebjerg 29 Kbh Brønshøj Husum 21 Kbh Nørrebro 20 Kbh Valby Kbh Vesterbro/Kongens Enghave 23 Kommune socialgruppe 3 Ballerup 30 Glostrup 30 Halsnæs 31 Herlev 28 Hvidovre 27 Høje Tåstrup 28 Kbh Amager Øst 33 København 26 Rødovre Tårnby 28 Kommune socialgruppe 2 Fredensborg 21 Frederiksberg 27 Frederikssund 26 Gladsaxe 33 Gribskov 26 Helsingør 22 Hillerød 23 Kbh Indre by 25 Kbh Vanløse 26 Kbh Østerbro 27 Kommune socialgruppe 1 Allerød 27 Dragør Egedal 27 Furesø Gentofte 26 Hørsholm 30 Lyngby Tårbæk 29 Rudersdal 27 Vallensbæk % 0,40 0,60 0,80 1,00 1,20 1,40 1,60 * Signifikant forskellig fra Region Hovedstaden Odds Ratio justeret for køn og aldersforskelle på tværs af kommunerne 37

42 Kontakter til sundhedsvæsenet blandt patienter med muskelskeletsygdomme Tabel 4.10 Andelen, der har ambulante sygehuskontakter generelt i 2006 blandt borgere med muskelskeletsygdomme i kommunerne Kommune % Personer Odds Ratio Region Hovedstaden 3,8 Kommune socialgruppe 4 Albertslund 3,8 Bornholm 3,4 Brøndby 4,5 Ishøj 4,5 Kbh Amager Vest 2,7 Kbh Bispebjerg 3,7 Kbh Brønshøj Husum 4,1 Kbh Nørrebro 1,4 Kbh Valby 4,7 Kbh Vesterbro/Kongens Enghave 4,7 Kommune socialgruppe 3 Ballerup 6,7 Glostrup 5,0 Halsnæs 4,7 Herlev 5,6 Hvidovre 3,7 Høje Tåstrup 2,8 Kbh Amager Øst 3,5 København 3,6 Rødovre 3,3 Tårnby 4,0 Kommune socialgruppe 2 Fredensborg 2,3 Frederiksberg 3,4 Frederikssund 3,7 Gladsaxe 6,7 Gribskov 3,7 Helsingør 3,4 Hillerød 2,5 Kbh Indre by 4,0 Kbh Vanløse 3,1 Kbh Østerbro 4,5 Kommune socialgruppe 1 Allerød 4,5 Dragør 2,7 Egedal 4,7 Furesø 3,9 Gentofte 3,3 Hørsholm 5,2 Lyngby Tårbæk 3,0 Rudersdal 2,9 Vallensbæk 3, % 0,00 0,50 1,00 1,50 2,00 2,50 * Signifikant forskellig fra Region Hovedstaden Odds Ratio justeret for køn og aldersforskelle på tværs af kommunerne 38

Sundhedsprofil 2013. Kronisk sygdom v/ Cathrine Juel Lau, Center for Forebyggelse og Sundhed

Sundhedsprofil 2013. Kronisk sygdom v/ Cathrine Juel Lau, Center for Forebyggelse og Sundhed Sundhedsprofil 2013 Kronisk sygdom v/ Cathrine Juel Lau, Center for Forebyggelse og Sundhed Maja Lykke, Anne Helms Andreasen, Maj Bekker-Jeppesen, Gert Virenfeldt Lone Prip Buhelt, Kirstine Magtengaard

Læs mere

Uddrag af Sundhedsprofil 2013 for Københavns Kommune. Kroniske sygdomme

Uddrag af Sundhedsprofil 2013 for Københavns Kommune. Kroniske sygdomme Uddrag af Sundhedsprofil 2013 for Københavns Kommune Kroniske sygdomme Indholdsfortegnelse 1 Baggrund... 3 2 Kroniske sygdomme... 5 2.1 Diabetes... 5 2.2 Hjertesygdom... 9 2.3 KOL... 13 2.4 Kræft... 17

Læs mere

Borgere med mere end én kronisk sygdom

Borgere med mere end én kronisk sygdom Borgere med mere end én kronisk sygdom Resultater fra Sundhedsprofil 2013 Kronisk Sygdom v/ Maj Bekker-Jeppesen Cathrine Juel Lau, Maja Lykke, Anne Helms Andreasen, Gert Virenfeldt Lone Prip Buhelt, Kirstine

Læs mere

Kontakt til almen praksis eller speciallæge... 3

Kontakt til almen praksis eller speciallæge... 3 F Forbrug af sundhedsydelser Indhold Planlægningsområdetabeller Kontakt til almen praksis eller speciallæge... 3 Hjertesygdom... 3 Apopleksi... 4 Astma... 5 Kræft... 6 Slidgigt... Rygsygdom... Knogleskørhed...

Læs mere

Hvad betyder vores sundhed og sygdom for den kommunale økonomi?

Hvad betyder vores sundhed og sygdom for den kommunale økonomi? Hvad betyder vores sundhed og sygdom for den kommunale økonomi? Forskningsleder, professor Charlotte Glümer Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Oktober 2015 Sundhedsprofil 2013 Hovedbudskaber

Læs mere

Sundhedsprofil for Furesø Kommune. Udvalgte sygdomsområder. Furesø Sundhedsprofil

Sundhedsprofil for Furesø Kommune. Udvalgte sygdomsområder. Furesø Sundhedsprofil Sundhedsprofil for Furesø Kommune Udvalgte sygdomsområder 2007 Udarbejdet af Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed, Region Hovedstaden Februar 2007 Furesø Sundhedsprofil Indholdsfortegnelse Resumé...3

Læs mere

Workshop 6 Sundhedsprofilen metode og muligheder. Anne Helms Andreasen, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed

Workshop 6 Sundhedsprofilen metode og muligheder. Anne Helms Andreasen, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Workshop 6 Sundhedsprofilen metode og muligheder Anne Helms Andreasen, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Metode og muligheder Design Beskrivelse af deltagere og ikke-deltagere Vægtning for design

Læs mere

Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune

Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune Indledning Sundhedsprofil for Region og Kommuner 2013 er den tredje sundhedsprofil udgivet af Forskningscenteret for Forebyggelse og Sundhed, Region

Læs mere

Orientering 10-03-2015. Til Sundheds- og Omsorgsborgmesteren. Sagsnr. 2015-0066089. Dokumentnr. 2015-0066089-1

Orientering 10-03-2015. Til Sundheds- og Omsorgsborgmesteren. Sagsnr. 2015-0066089. Dokumentnr. 2015-0066089-1 KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Sundhed NOTAT Til Sundheds- og Omsorgsborgmesteren Orientering Region Hovedstadens Sundhedsprofil 2013 Kronisk sygdom lanceres d. 18 marts

Læs mere

Teresa Holmberg, Mikala Josefine Poulsen & Michael Davidsen

Teresa Holmberg, Mikala Josefine Poulsen & Michael Davidsen Teresa Holmberg, Mikala Josefine Poulsen & Michael Davidsen Muskel- og skeletlidelser i Danmark. Nøgletal 2015 Muskel- og skeletlidelser i Danmark. Nøgletal 2015. Teresa Holmberg, Mikala Josefine Poulsen

Læs mere

Cathrine Juel Lau, Anne Helms Andreasen, Maj Bekker-Jeppesen, Gert Virenfeldt Lone Prip Buhelt, Kirstine Magtengaard Robinson & Charlotte Glümer

Cathrine Juel Lau, Anne Helms Andreasen, Maj Bekker-Jeppesen, Gert Virenfeldt Lone Prip Buhelt, Kirstine Magtengaard Robinson & Charlotte Glümer Forbrug af sundhedsydelser hvor er de store udfordringer i forhold til kroniske sygdomme? Resultater fra Sundhedsprofil 2013 Kronisk Sygdom v/ Maja Lykke Cathrine Juel Lau, Anne Helms Andreasen, Maj Bekker-Jeppesen,

Læs mere

2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden

2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden 2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden Antallet af borgere med kronisk sygdom er steget med 5,6 % i Region Hovedstaden fra til 2010 Antallet af borgere med mere end én kronisk sygdom er

Læs mere

Ledelsesoverblik. Sundhedsaftaler 2012

Ledelsesoverblik. Sundhedsaftaler 2012 REGION HOVEDSTADEN KONCERN PLAN, UDVIKLING OG KVALITET ENHED FOR KOMMUNESAMARBEJDE Ledelsesoverblik Sundhedsaftaler Det somatiske område: 0-dagsindlæggelser dage Periode januar til marts Koncern, Plan

Læs mere

Sundhedsprofil for region og kommuner 2010 Lancering 20 januar 2011

Sundhedsprofil for region og kommuner 2010 Lancering 20 januar 2011 Sundhedsprofil for region og kommuner 2010 Lancering 20 januar 2011 Lene Hammer-Helmich, Lone Prip Buhelt, Anne Helms Andreasen, Kirstine Magtengaard Robinson, Charlotte Glümer Oversigt Baggrund Demografi

Læs mere

Grundbeskrivelse Fysioterapipraksis i Region Hovedstaden. Praksisplan 2015-19 (version 29.6.2015 til endelig godkendelse)

Grundbeskrivelse Fysioterapipraksis i Region Hovedstaden. Praksisplan 2015-19 (version 29.6.2015 til endelig godkendelse) Grundbeskrivelse Fysioterapipraksis i Region Hovedstaden Praksisplan 2015-19 (version 29.6.2015 til endelig godkendelse) 1 Indhold Ordforklaringsliste... 4 Afgrænsninger... 6 Særlige opmærksomhedspunkter...

Læs mere

Betydende faktorer for kommunal medfinansiering. Forsidebillede: Stock vektor af samfund, partnerskab og enkelhed /Colourbox

Betydende faktorer for kommunal medfinansiering. Forsidebillede: Stock vektor af samfund, partnerskab og enkelhed /Colourbox Titel: Copyright: Forfattere: Betydende faktorer for kommunal medfinansiering 2016 Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Alle rettigheder forbeholdes ISBN 978-87-997898-6-8 Nanna Borup Johansen

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve Kommune. sundhedsprofil for greve Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve Kommune. sundhedsprofil for greve Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve sundhedsprofil for greve Indhold En sund kommune, hvor borgerne trives...................... 3 Fakta om Greve kommune..................................

Læs mere

Sundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand

Sundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand Kapitel 7. Social ulighed i sundhed Den sociale ulighed i befolkningens sundhedstilstand viser sig blandt andet ved, at ufaglærte i alderen 25-64 år har et årligt medicinforbrug på 2.2 kr., mens personer

Læs mere

Mødesagsfremstilling

Mødesagsfremstilling Mødesagsfremstilling Social- og Sundhedsforvaltningen Social- og Sundhedsudvalget ÅBEN DAGSORDEN Mødedato: 12-04-2011 Dato: 04-04-2011 Sag nr.: 34 Sagsbehandler: Marianne Hallberg Eshetu Kompetence: Fagudvalg

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved Kommune. sundhedsprofil for næstved Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved Kommune. sundhedsprofil for næstved Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved sundhedsprofil for næstved Indhold Sådan er det i Næstved............................ 3 Lidt om Næstved................................. 4 Fakta om undersøgelsen....................................

Læs mere

3.6 Planlægningsområde Syd

3.6 Planlægningsområde Syd 3.6 Planlægningsområde Syd I planlægningsområde Syd indgår kommunerne Albertslund, Brøndby, Dragør, Glostrup, Hvidovre, Høje-Taastrup, Ishøj, Tårnby og Vallensbæk, de københavnske bydele Amager Vest, Amager

Læs mere

Hospitals- og psykiatriplan 2020

Hospitals- og psykiatriplan 2020 Region Hovedstaden Hospitals- og psykiatriplan 2020 Kort fortalt De væsentligste temaer og ændringer frem mod 2020 Fra høringsudkastet. Læs mere på www.regionh.dk/ hospitalsplan hospitalerne 2020 Gribskov

Læs mere

Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010

Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010 FOA Kampagne og Analyse 18. juni 2012 Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010 Statens Institut For Folkesundhed (SIF) har udarbejdet en omfattende rapport om FOAmedlemmernes sundhed. Den bygger på

Læs mere

3.1 Region Hovedstaden

3.1 Region Hovedstaden 3.1 Region Hovedstaden I dette afsnit beskrives en række sociodemografiske faktorer for borgere med diabetes, KOL, hjertekarsygdom eller mindst 2 af disse kroniske sygdomme i Region Hovedstaden. På tværs

Læs mere

Kapitel 10. Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug

Kapitel 10. Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug Kapitel 10 Langvarig sygdom, k o n t a k t t i l p ra k t i s e rende læge og medicinbrug Kapitel 10. Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug Andelen, der har en langvarig sygdom,

Læs mere

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Allerød Kommune

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Allerød Kommune Uddrag af Sundhedsprofil 20 for Kommune Titel: Copyright: Forfattere: Udgiver: Uddrag af sundhedsprofil 20 for Kommune 2011 Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Alle rettigheder forbeholdes Lene

Læs mere

FOA-medlemmernes sundhed

FOA-medlemmernes sundhed FOA Kampagne og Analyse 9. juni 2015 FOA-medlemmernes sundhed Statens Institut for Folkesundhed (SIF) har for FOA foretaget en undersøgelse af FOAmedlemmernes sundhed. Den bygger på den store nationale

Læs mere

SKÆVT OG DYRT SKATTESTOP

SKÆVT OG DYRT SKATTESTOP 28. februar 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 Resumé: SKÆVT OG DYRT SKATTESTOP Skattestoppet på ejerboliger koster over ti mia. kr. i 2008. Heraf har Hovedstadsregionen fået over fire mia.

Læs mere

Resultater fra Sundhedsprofilen 2013

Resultater fra Sundhedsprofilen 2013 KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Folkesundhed København NOTAT Resultater fra Sundhedsprofilen Den 5. marts offentliggøres den nationale sundhedsprofil og den 6. marts en profil for

Læs mere

Forbrug af kommunale og regionale sundheds- og omsorgstilbud, Frederiksberg Kommune

Forbrug af kommunale og regionale sundheds- og omsorgstilbud, Frederiksberg Kommune Forbrug af kommunale og regionale sundheds- og omsorgstilbud, Kommune 2.500 Figur 1: Udvikling i udgifter til kommunal medfinansiering pr. indbygger 2007-2011 2.000 1.500 1.000 FK RH 500 - * I 2010 var

Læs mere

FOA-medlemmernes sundhed. Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet

FOA-medlemmernes sundhed. Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet F O A f a g o g a r b e j d e Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet FOA-medlemmernes sundhed FOA Fag og Arbejde 1 Politisk ansvarlig:

Læs mere

Kroniske sygdomme. - hvordan opgøres kroniske sygdomme

Kroniske sygdomme. - hvordan opgøres kroniske sygdomme Kronisk Sygdom 2011 Region Hovedstaden Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed, Koncern Plan, Udvikling og Kvalitet samt Evaluerings- og Analysemodelprojektet Kroniske sygdomme - hvordan opgøres kroniske

Læs mere

3.4 Planlægningsområde Midt

3.4 Planlægningsområde Midt 3.4 Planlægningsområde Midt I planlægningsområde Midt indgår kommunerne Ballerup, Egedal, Furesø, Gentofte, Gladsaxe, Herlev, Lyngby- Taarbæk, Rudersdal og Rødovre samt hospitalerne Gentofte og Herlev.

Læs mere

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Halsnæs Kommune

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Halsnæs Kommune Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Kommune Titel: Copyright: Forfattere: Udgiver: Uddrag af sundhedsprofil 2010 for Kommune 2011 Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Alle rettigheder forbeholdes

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Roskilde Kommune. sundhedsprofil for roskilde Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Roskilde Kommune. sundhedsprofil for roskilde Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Roskilde sundhedsprofil for roskilde Indhold Sundhed i Roskilde............................... 3 Fakta om Roskilde............................... 4 Fakta om

Læs mere

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Herlev Kommune

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Herlev Kommune Uddrag af Sundhedsprofil 10 for Kommune Titel: Copyright: Forfattere: Udgiver: Uddrag af sundhedsprofil 10 for Kommune 11 Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Alle rettigheder forbeholdes Lene

Læs mere

Nyt kommunalt velfærdsindeks viser billedet af et opdelt Danmark

Nyt kommunalt velfærdsindeks viser billedet af et opdelt Danmark Nyt kommunalt velfærds viser billedet af et opdelt Danmark Et samlet kommunalt velfærds afslører, at de store forskelle på yderkantsområderne og vækstcentrerne i Danmark ikke blot er et spørgsmål om indkomstforskelle.

Læs mere

3.3 Planlægningsområde Nord

3.3 Planlægningsområde Nord 3.3 Planlægningsområde Nord I planlægningsområde Nord indgår kommunerne Allerød, Fredensborg, Frederikssund, Gribskov, Halsnæs, Helsingør, Hillerød og Hørsholm og hospitalerne Frederikssund, Helsingør

Læs mere

Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal fra 2010 det år, hvor den første

Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal fra 2010 det år, hvor den første SUNDHEDSPROFIL 2013 Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal fra 2010 det år, hvor den første Sundhedsprofil i Region Sjælland blev lavet.

Læs mere

Udkast til revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune 2011-2014

Udkast til revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune 2011-2014 Udkast til revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune 2011-2014 - Med hjertet i midten Byrådets Vision Ringsted, en kommune med sunde og fysisk aktive borgere 1 Indhold: 1. Indledning ved Ringsted

Læs mere

Sundhedsprofil. for region og kommuner 2013 sammenfatning. Region Hovedstaden Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed

Sundhedsprofil. for region og kommuner 2013 sammenfatning. Region Hovedstaden Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Sundhedsprofil 13 Region Hovedstaden Region Hovedstaden Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Sundhedsprofil for region og kommuner 13 sammenfatning Sammenfatning 1 Titel: Copyright: Forfattere:

Læs mere

Arbejdsnotat om udviklingen i social ulighed i selvvurderet helbred og sundhedsadfærd i Danmark

Arbejdsnotat om udviklingen i social ulighed i selvvurderet helbred og sundhedsadfærd i Danmark Arbejdsnotat om udviklingen i social ulighed i selvvurderet helbred og sundhedsadfærd i Danmark Udarbejdet af Esther Zimmermann, Ola Ekholm, & Tine Curtis Statens Institut for Folkesundhed, december 25

Læs mere

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,

Læs mere

af borgerne i Rudersdal Kommune har en kronisk sygdom

af borgerne i Rudersdal Kommune har en kronisk sygdom 49 % af borgerne i Rudersdal Kommune har en kronisk sygdom RUDERSDAL KOMMUNE Øverødvej 2, 2840 Holte Tlf. 46 11 00 00 Fax 46 11 00 11 rudersdal@rudersdal.dk www.rudersdal.dk Åbningstid Mandag-onsdag kl.

Læs mere

HVAD BETYDER STRUKTURELLE FORSKELLE? Benchmarking af cyklingen i Region Hovedstaden Marts 2015

HVAD BETYDER STRUKTURELLE FORSKELLE? Benchmarking af cyklingen i Region Hovedstaden Marts 2015 HVAD BETYDER STRUKTURELLE FORSKELLE? Benchmarking af cyklingen i Region Hovedstaden Marts 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE 2 Indhold Baggrund Side 3 De 13 teser Side 6 Metode Side 8 Resultater Side 10 Beregninger

Læs mere

Udvalgte indikatorer for sundhed og sundhedsrelateret livskvalitet i 1987, 1994, 2000 og 2005. Justeret procent og antal i befolkningen i 2005.

Udvalgte indikatorer for sundhed og sundhedsrelateret livskvalitet i 1987, 1994, 2000 og 2005. Justeret procent og antal i befolkningen i 2005. Sammenfatning Sundheds- og sygelighedsundersøgelserne (SUSYundersøgelserne) har til formål at beskrive status og udvikling i den danske befolknings sundheds- og sygelighedstilstand og de faktorer, der

Læs mere

Sundhedsprofil 2013. Trivsel, sundhed og sygdom i Nordjylland

Sundhedsprofil 2013. Trivsel, sundhed og sygdom i Nordjylland Sundhedsprofil 2013 Trivsel, sundhed og sygdom i Nordjylland Forord Denne pjece er et sammendrag af nogle af de mange resultater fra Region Nordjyllands Sundhedsprofil 2013. Pjecen giver et kort indblik

Læs mere

Ulighed i sundhed i Region Hovedstaden

Ulighed i sundhed i Region Hovedstaden Ulighed i sundhed 11 Region Hovedstaden Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Ulighed i sundhed i Region Hovedstaden - en temarapport Forskningscenter for Forbyggelse og Sundhed Region Hovedstaden

Læs mere

Sundhedsprofil 2013. Kronisk Sygdom. Region Hovedstaden. Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed. Region Hovedstaden

Sundhedsprofil 2013. Kronisk Sygdom. Region Hovedstaden. Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed. Region Hovedstaden Sundhedsprofil 23 Kronisk Sygdom Region Hovedstaden Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Sundhedsprofil 23 Kronisk Sygdom Region Hovedstaden Sundhedsprofil 23 Kronisk Sygdom Titel: Copyright:

Læs mere

3.5 Planlægningsområde Byen

3.5 Planlægningsområde Byen 3.5 Planlægningsområde Byen I planlægningsområde Byen indgår Frederiksberg Kommune og de københavnske bydele Bispebjerg, Brønshøj-Husum, Indre By, Nørrebro, Vanløse og Østerbro samt hospitalerne Bispebjerg

Læs mere

Grundbeskrivelse Almen Praksis i Region Hovedstaden. Praksisplan 2015-18 (Høringsversion)

Grundbeskrivelse Almen Praksis i Region Hovedstaden. Praksisplan 2015-18 (Høringsversion) Grundbeskrivelse Almen Praksis i Region Hovedstaden Praksisplan 2015-18 (Høringsversion) 1 Indholdsfortegnelse Ordforklaringsliste... 5 Særlige opmærksomhedspunkter... 7 Region Hovedstadens geografiske

Læs mere

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del Bilag 422 Offentligt

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del Bilag 422 Offentligt Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del Bilag 422 Offentligt Sundhedsprofil for voksne med helbredsrelateret aktivitetsbegrænsning og fysisk funktionsnedsættelse Nina Føns Johnsen Michael

Læs mere

Tabel 1. Resultater fra Sundhedsprofilen København sammenlignet med Region Hovedstaden 2010 2013. København 2010 procent. Regionalt 2010 procent

Tabel 1. Resultater fra Sundhedsprofilen København sammenlignet med Region Hovedstaden 2010 2013. København 2010 procent. Regionalt 2010 procent KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Folkesundhed København NOTAT Til Sundheds- og Omsorgsudvalget Resultater fra Sundhedsprofilen 2013 Sundhedsprofilen 2013 er udarbejdet af Region Hovedstaden,

Læs mere

Sundhedsprofil. for region og kommuner 2013 sammenfatning. Region Hovedstaden Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed

Sundhedsprofil. for region og kommuner 2013 sammenfatning. Region Hovedstaden Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Sundhedsprofil 13 Region Hovedstaden Region Hovedstaden Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Sundhedsprofil for region og kommuner 13 sammenfatning Sammenfatning 1 Titel: Copyright: Forfattere:

Læs mere

Bilag 4 - Udviklingsstrategi 2014

Bilag 4 - Udviklingsstrategi 2014 Bilag 4 - Udviklingsstrategi 2014 Oversigt over belægning og kapacitet på styper fordelt efter målgruppe og geografisk af dene Kommuner i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden 2014 1 af dene Indberetninger

Læs mere

Sundhedsprofil 2013 Kronisk Sygdom sammenfatning

Sundhedsprofil 2013 Kronisk Sygdom sammenfatning Sundhedsprofil 2013 Kronisk Sygdom Region Hovedstaden Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Sammenfatning Sundhedsprofil 2013 Kronisk Sygdom sammenfatning Region Hovedstaden 1 Sundhedsprofil 2013

Læs mere

Hvem er den rigeste procent i Danmark?

Hvem er den rigeste procent i Danmark? Hvem er den rigeste procent i Danmark? Ny kortlægning fra AE viser, at den rigeste procent også kaldet den gyldne procent - hovedsagligt udgøres af mænd i 40 erne og 50 erne med lange videregående uddannelse,

Læs mere

Evaluering af tilbud i Sundhedscenter for Kræftramte Resultater: Karakteristik af brugere i perioden januar december 2008, p. 1

Evaluering af tilbud i Sundhedscenter for Kræftramte Resultater: Karakteristik af brugere i perioden januar december 2008, p. 1 Resultater: Karakteristik af brugere i perioden januar december 2008, p. 1 BRUGERPROFIL 2008 Skrevet af psykolog Pernille Envold Bidstrup og professor Christoffer Johansen, Institut for Epidemiologisk

Læs mere

Hvordan har du det? 2013

Hvordan har du det? 2013 Hvordan har du det? 2013 SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 2 UDVIKLINGEN 2006 ^ 2010 ^ 2013 Finn Breinholt Larsen, Karina Friis, Mathias Lasgaard, Marie Hauge Pedersen, Jes Bak Sørensen, Louise

Læs mere

Region Hovedstaden. Sundhedsprofil 2010. Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed. Sundhedsprofil. for region og kommuner 2010. Region Hovedstaden

Region Hovedstaden. Sundhedsprofil 2010. Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed. Sundhedsprofil. for region og kommuner 2010. Region Hovedstaden Sundhedsprofil 2010 Region Hovedstaden Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Sundhedsprofil for region og kommuner 2010 Region Hovedstaden Sundhedsprofil for region og kommuner 2010 Titel Sundhedsprofil

Læs mere

Notat. Sammenligning af udgifter til voksne med særlige behov

Notat. Sammenligning af udgifter til voksne med særlige behov Til: Sundheds- og Forebyggelsesudvalget Kommunerne i Region Hovedstaden ØKONOMI OG PERSONALE Dato: 3. juni 2013 Tlf. dir.: 4477 6316 E-mail: jkg@balk.dk Kontakt: Jeppe Krag Sagsnr: 2013-6750 Dok.nr: 2013-86745

Læs mere

På alle områder er konklusionen klar: Der er en statistisk sammenhæng mellem forældre og børns forhold.

På alle områder er konklusionen klar: Der er en statistisk sammenhæng mellem forældre og børns forhold. Social arv 163 8. Social arv nes sociale forhold nedarves til deres børn Seks områder undersøges Der er en klar tendens til, at forældrenes sociale forhold "nedarves" til deres børn. Det betyder bl.a.,

Læs mere

3.2 Specifikke sygdomme og lidelser

3.2 Specifikke sygdomme og lidelser Kapitel 3.2 Specifikke sygdomme og lidelser 3.2 Specifikke sygdomme og lidelser Dette afsnit handler om forekomsten af en række specifikke sygdomme og lidelser, som svarpersonerne angiver at have på nuværende

Læs mere

Tabel 7.1 Borgere i kommunerne, som har diabetes

Tabel 7.1 Borgere i kommunerne, som har diabetes Tabel 7.1 Borgere i kommunerne, som har diabetes Region Hovedstaden 6, 5. 7,4 1.6 9, 3.4 9,3 2.6 7,6 2.9 9,1 1.5 5,2 2.3 6,6 2.2 4,3 2. 5,7 2.3 Kbh Vesterbro/Kongens Enghave 4,1 2. 7,1 2.7 7, 1.3,6 2.2

Læs mere

Fattigdommen vokser især på Sjælland

Fattigdommen vokser især på Sjælland Fattigdom i Danmark Fattigdommen vokser især på Sjælland Fattigdommen i de danske kommuner er ikke jævnt fordelt. Specielt udkantskommuner, de tre storbyer og vestegnskommunerne er hårdt ramt af fattigdom.

Læs mere

BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN OG SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK

BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN OG SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN OG SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK Arbejdsmarkedet i tal 2. halvår 2011 December 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE BESKÆFTIGELSE, LEDIGHED OG ARBEJDSSTYRKE 1 BEFOLKNING OG UDDANNELSE

Læs mere

2.0 Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser

2.0 Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser 2. Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser I det følgende beskrives sygdomsforløbet i de sidste tre leveår for -patienter på baggrund af de tildelte sundhedsydelser. Endvidere beskrives

Læs mere

gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe

gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe 2008 Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe O:\CSFIA1\M E T T E\Sager i gang\sundhedsprofil 2008\Sundhedsprofil 2008 indhold til tryk2.doc

Læs mere

Stigende pendling i Danmark

Stigende pendling i Danmark af forskningschef Mikkel Baadsgaard og stud.polit Mikkel Høst Gandil 12. juni 2013 Kontakt Forskningschef Mikkel Baadsgaard Tlf. 33 55 77 27 Mobil 25 48 72 25 mb@ae.dk Chefkonsulent i DJØF Kirstine Nærvig

Læs mere

Vækstbarometer. Elever og lærlinge. Region Hovedstaden

Vækstbarometer. Elever og lærlinge. Region Hovedstaden Vækstbarometer Region Hovedstaden Elever og lærlinge Region Hovedstadens Vækstbarometer er et repræsentativt panel af mere end 800 direktører for virksomheder i Region Hovedstaden. Region Hovedstaden gennemfører

Læs mere

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 36 af 21. oktober 2015 (alm. del). Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Dennis Flydtkjær (DF).

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 36 af 21. oktober 2015 (alm. del). Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Dennis Flydtkjær (DF). Skatteudvalget 205-6 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 39 Offentligt Skatteudvalget 205-6 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 36 Offentligt 6. november 205 J.nr. 5-3020380 Til Folketinget Skatteudvalget

Læs mere

Region Hovedstaden Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed

Region Hovedstaden Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Region Hovedstaden Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Sundhedsprofil for Frederiksberg Kommune Titel: Sundhedsprofil for Frederiksberg Kommune Copyright: Forfattere: Forsidebillede: Udgiver:

Læs mere

Sundhedsprofil for region og kommuner 2013 Lanceringskonference 19. marts 2014

Sundhedsprofil for region og kommuner 2013 Lanceringskonference 19. marts 2014 Sundhedsprofil for region og kommuner 2013 Lanceringskonference 19. marts 2014 Baggrund, metode, demografi og sociale forhold Videnskabelig medarbejder Maja Lykke Sundhedsprofil for region og kommuner

Læs mere

Grundbeskrivelse. Praksisplanudvalget i Region Hovedstaden. Grundbeskrivelse. Praksisplanudvalget i Region Hovedstaden. typografi i dokumentet.

Grundbeskrivelse. Praksisplanudvalget i Region Hovedstaden. Grundbeskrivelse. Praksisplanudvalget i Region Hovedstaden. typografi i dokumentet. typografi i dokumentet. Praksisplanudvalget i Region Hovedstaden Praksisplanudvalget i Region Hovedstaden Grundbeskrivelse Appendiks til Praksisudviklingsplan for almen praksis 2012-2015 1. PLANLÆGNINGSOMRÅDER

Læs mere

Alment praktiserende lægers kontakt med patienter med type-2 diabetes

Alment praktiserende lægers kontakt med patienter med type-2 diabetes Synlighed om resultater i sundhedsvæsenet ASU 27. feb. 21 Kort om: Alment praktiserende lægers kontakt med patienter med type-2 diabetes Hovedkonklusioner Almen praksis er hyppigt i kontakt med patienter

Læs mere

Statistisk modellering af udgiftsbehov - Statistisk model for udgifter vedrørende børn og unge med særlige behov

Statistisk modellering af udgiftsbehov - Statistisk model for udgifter vedrørende børn og unge med særlige behov Statistisk modellering af udgiftsbehov - Statistisk model for udgifter vedrørende børn og unge med særlige behov Konferencen Den gode anbringelse Vejle, 9. maj 2011 Eskil Heinesen, AKF Datagrundlag Registerdata

Læs mere

3.7 Bornholms Regionskommune

3.7 Bornholms Regionskommune 3.7 Bornholms Regionskommune På grund af Bornholms særlige geografiske forhold, indgår Bornholms Regionskommune ikke i ét af de fire planlægningsområder i Region Hovedstaden. I denne rapport beskrives

Læs mere

8. KRONISK SYGDOM OG MULTISYGDOM

8. KRONISK SYGDOM OG MULTISYGDOM SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 1 8. KRONISK SYGDOM OG MULTISYGDOM Forekomsten af langvarige, eller som de benævnes i det følgende, kroniske sygdomme er et væsentligt element i beskrivelsen

Læs mere

Anne Illemann Christensen

Anne Illemann Christensen 7. Sociale relationer Anne Illemann Christensen Kapitel 7 Sociale relationer 7. Sociale relationer Tilknytning til andre mennesker - de sociale relationer - har fået en central placering inden for folkesundhedsvidenskaben.

Læs mere

Nøgletal for Integrationsindsats RAR Hovedstaden. AMK-Øst 15. februar 2016

Nøgletal for Integrationsindsats RAR Hovedstaden. AMK-Øst 15. februar 2016 Nøgletal for Integrationsindsats RAR Hovedstaden AMK-Øst 15. februar 2016 Februar 2016 Asylansøgere og flygtninge En asylansøger er en udlænding, der søger om ret til at opholde sig som flygtning i et

Læs mere

Førtidspensionister i job med løntilskud

Førtidspensionister i job med løntilskud Ankestyrelsens undersøgelse af Førtidspensionister i job med løntilskud Oktober 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE Side Forord 1 1 Sammenfatning 2 2 Kommunernes politik om førtidspensionister i job med løntilskud

Læs mere

Patienter med type-2 diabetes kontaktforbrug i det regionale sundhedsvæsen 1

Patienter med type-2 diabetes kontaktforbrug i det regionale sundhedsvæsen 1 Synlighed om resultater i sundhedsvæsenet ASU 27. feb. 1 Kort om: Patienter med type-2 diabetes kontaktforbrug i det regionale sundhedsvæsen 1 Hovedkonklusioner Opgjort på grundlag af de foreløbige udtræksalgoritmer

Læs mere

Kapitel 9. Selvvurderet helbred, trivsel og sociale relationer

Kapitel 9. Selvvurderet helbred, trivsel og sociale relationer Kapitel 9 Selvvurderet helbred, t r i v s e l o g s o c i a l e relationer Kapitel 9. Selvvurderet helbred, trivsel og sociale relationer 85 Andelen, der vurderer deres helbred som virkelig godt eller

Læs mere

Landet er delt i to: Kun i nogle kommuner oplever familierne at deres formue vokser

Landet er delt i to: Kun i nogle kommuner oplever familierne at deres formue vokser 1 Landet er delt i to: Kun i nogle kommuner oplever familierne at deres formue vokser Familiernes formuer er på landsplan tilbage på samme niveau, som før finanskrisen; men uligheden er øget. I årene fra

Læs mere

2.4 Funktionsniveau blandt 60-årige eller derover

2.4 Funktionsniveau blandt 60-årige eller derover Kapitel 2.4 Funktionsniveau blandt 60-årige eller derover 2.4 Funktionsniveau blandt 60-årige eller derover Både andelen og antallet af ældre her afgrænset til personer på 60 år eller derover forventes

Læs mere

Til: Følgegruppen for økonomi og aktivitet. Koncern Økonomi

Til: Følgegruppen for økonomi og aktivitet. Koncern Økonomi Til: Følgegruppen for økonomi og aktivitet Koncern Økonomi Dataenheden Kongens Vænge 2 DK - 3400 Hillerød Opgang Blok A Telefon 48 20 50 00 Direkte 48 20 50 66 Fax 48 20 57 99 Mail oekonomi@regionh.dk

Læs mere

Afdeling for Sundhedsanalyser 21. oktober 2015. Store udgifter forbundet med multisygdom

Afdeling for Sundhedsanalyser 21. oktober 2015. Store udgifter forbundet med multisygdom Afdeling for Sundhedsanalyser 21. oktober 215 Store udgifter forbundet med multisygdom Denne analyse ser på danskere, som lever med flere samtidige kroniske sygdomme kaldet multisygdom. Der er særlig fokus

Læs mere

Social slagside i brug af dagtilbud 1-5-årige uden dagtilbud

Social slagside i brug af dagtilbud 1-5-årige uden dagtilbud 1-5-årige uden dagtilbud I gennemsnit er 9 ud af 10 børn i alderen 1-5 år indskrevet i enten dagpleje eller institution. Blandt de 1-2-årige er dækningsgraden på 84 procent, mens dækningsgraden for de

Læs mere

Tabel 5.2.2 Rygevaner blandt mænd og kvinder i forskellige aldersgrupper. Procent

Tabel 5.2.2 Rygevaner blandt mænd og kvinder i forskellige aldersgrupper. Procent Kapitel 5.2 Rygning 5.2 Rygning Rygning er en af de forebyggelige risikofaktorer, der betyder mest for dødeligheden i Danmark. Således er rygning en medvirkende årsag til knap 14.000 dødsfald om året,

Læs mere

Befolkningen i de arbejdsdygtige aldre falder markant i udkantsdanmark

Befolkningen i de arbejdsdygtige aldre falder markant i udkantsdanmark Befolkningen i de arbejdsdygtige aldre falder markant i udkantsdanmark I løbet af de næste 25 år forventes befolkningen i de arbejdsdygtige aldre at falde i fire ud af fem kommuner i Danmark. Udfordringen

Læs mere

3.10 Kommuner og bydele i planlægningsområde Byen

3.10 Kommuner og bydele i planlægningsområde Byen 3.0 Kommuner og bydele i planlægningsområde Byen 3.0. Frederiksberg Kommune I dette afsnit beskrives forbruget af sundhedsydelser blandt borgere med diabetes, KOL, hjertekarsygdom eller mindst to af disse

Læs mere

ANALYSER AF CENTRALE DATA PÅ GENOPTRÆNINGSOMRÅDET

ANALYSER AF CENTRALE DATA PÅ GENOPTRÆNINGSOMRÅDET ANALYSER AF CENTRALE DATA PÅ GENOPTRÆNINGSOMRÅDET Seneste års udvikling fortsat i 213 Det er nu tredje gang, at KL publicerer en oversigt, som beskriver udviklingen af genoptræningsområdet efter sundhedsloven

Læs mere

Notat vedr. Kommunallægernes sundhedsprofil for udskolingsårgangen 2007-08

Notat vedr. Kommunallægernes sundhedsprofil for udskolingsårgangen 2007-08 I forbindelse med udskolingsundersøgelserne af kommunens 9.klasser, skoleåret 2007-08, gennemførte kommunallægerne en registrering af data, dels fra spørgeskema, dels med data fra selve helbredsundersøgelsen.

Læs mere

Uligheden i sundhed skærer igennem Danmarks storbyer

Uligheden i sundhed skærer igennem Danmarks storbyer Uligheden i sundhed skærer igennem Danmarks storbyer Lige muligheder i levevilkår handler ikke kun om økonomiske vilkår, men i lige så høj grad om muligheden for at leve med et ordentligt helbred. Analyserer

Læs mere

LBR NØGLETAL GULDBORGSUND JOBCENTER 2. KVARTAL 2010 HVORDAN GÅR DET SAMMENLIGNET MED ANDRE JOBCENTRE?

LBR NØGLETAL GULDBORGSUND JOBCENTER 2. KVARTAL 2010 HVORDAN GÅR DET SAMMENLIGNET MED ANDRE JOBCENTRE? LBR NØGLETAL 2. KVARTAL 2010 GULDBORGSUND JOBCENTER HVORDAN GÅR DET SAMMENLIGNET MED ANDRE JOBCENTRE? DANSK ARBEJDSGIVERFORENING Vester Voldgade 113 1790 København V Tlf. 33 38 90 00 Fax 33 12 29 76 da@da.dk

Læs mere

LBR NØGLETAL GENTOFTE JOBCENTER 2. KVARTAL 2010 HVORDAN GÅR DET SAMMENLIGNET MED ANDRE JOBCENTRE?

LBR NØGLETAL GENTOFTE JOBCENTER 2. KVARTAL 2010 HVORDAN GÅR DET SAMMENLIGNET MED ANDRE JOBCENTRE? LBR NØGLETAL 2. KVARTAL 2010 GENTOFTE JOBCENTER HVORDAN GÅR DET SAMMENLIGNET MED ANDRE JOBCENTRE? DANSK ARBEJDSGIVERFORENING Vester Voldgade 113 1790 København V Tlf. 33 38 90 00 Fax 33 12 29 76 da@da.dk

Læs mere

Borgere i Midtjylland og Nordsjælland scorer højest på velfærdsindikatorer

Borgere i Midtjylland og Nordsjælland scorer højest på velfærdsindikatorer Borgere i Midtjylland og Nordsjælland scorer højest på velfærdsindikatorer I denne analyse er der set på en række forskellige indikatorer for borgerne i de danske kommuner. Placeres kommunerne i forhold

Læs mere

Sundhedsprofil 2013. Kronisk Sygdom. Region Hovedstaden. Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed. Region Hovedstaden

Sundhedsprofil 2013. Kronisk Sygdom. Region Hovedstaden. Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed. Region Hovedstaden Sundhedsprofil Kronisk Sygdom Region Hovedstaden Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Sundhedsprofil Kronisk Sygdom Region Hovedstaden Sundhedsprofil Kronisk Sygdom Forord Sundhedsprofil Det er

Læs mere

Lægedækningsundersøgelse for Center for Sundhed Enhed for Tværsektoriel Udvikling

Lægedækningsundersøgelse for Center for Sundhed Enhed for Tværsektoriel Udvikling Lægedækningsundersøgelse for 2017 Center for Sundhed Enhed for Tværsektoriel Udvikling Regionen fastsætter hvert år lægedækningen for det kommende år. Som udgangspunkt for denne fastsættelse skal regionen

Læs mere

Kapitel 10. Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug

Kapitel 10. Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug Kapitel 10 Langvarig sygdom, k o n t a k t t i l p ra k t i s e rende læge og medicinbrug Kapitel 10. Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug Andelen, der har en langvarig sygdom,

Læs mere