3.5 Planlægningsområde Byen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "3.5 Planlægningsområde Byen"

Transkript

1 3.5 Planlægningsområde Byen I planlægningsområde Byen indgår Frederiksberg Kommune og de københavnske bydele Bispebjerg, Brønshøj-Husum, Indre By, Nørrebro, Vanløse og Østerbro samt hospitalerne Bispebjerg og Frederiksberg. I dette kapitel præsenteres desuden tal for Københavns Kommune som en enhed, selvom fire af kommunens ti bydele indgår i planlægningsområde Syd. I dette afsnit beskrives en række sociodemografiske faktorer for borgere med diabetes, KOL, hjertekarsygdom eller mindst to af disse kroniske sygdomme i Byen. Desuden indeholder afsnittet en samlet beskrivelse af forbruget af sundhedsydelser og omkostninger forbundet med forbruget af ydelser blandt borgere med diabetes, KOL og hjertekarsygdom. En uddybende beskrivelse af de valgte faktorer, anvendte metoder og læsevejledning til tabeller findes i kapitel 1. I afsnit til ses tabeller over forbruget af sundhedsydelser i de enkelte kommuner, og en beskrivelse heraf. I bilag C ses tabeller over sociodemografiske faktorer i de enkelte kommuner. Den samlede population ( 16 år) i Byen pr udgør personer. I Byen er der borgere med diabetes, borgere med KOL og borgere med hjertekarsygdom, når identifikationen af borgere med kronisk sygdom foretages via registerdata fra 2009 (figur 3.4). En del af regionens borgere lever med flere kroniske sygdomme på samme tid, hvilket kaldes komorbiditet. Da komorbiditet i dette kapitel defineres som mindst to af sygdommene diabetes, KOL og hjertekarsygdom, ser vi bort fra, at borgere, som har flere af disse sygdomme, også kan have en fjerde kronisk sygdom, f.eks. en psykisk sygdom. 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% Diabetes+KOL+Hjerte KOL+Hjerte Diabetes+Hjerte Diabetes+KOL Hjerte KOL Diabetes 20% 10% 0% Diabetes n= KOL n= Hjerte n= sygdomme n=5992 Figur 3.4 Forekomst af diabetes, KOL, hjertekarsygdom og mindst to af disse sygdomme i Planlægningsområde Byen i Hver søjle repræsenterer det totale antal (100 %) i en given sygdomsgruppe. De mørkere farver nederst i hver af de tre første søjler repræsenterer andelen af borgere med én af sygdommene; diabetes, KOL eller hjertekarsygdom. De lysere farver indikerer andelene med to af sygdommene i forskellige kombinationer, mens den mørkeblå indikerer, at alle tre sygdomme er til stede. 86

2 Af figur 3.4 fremgår det at i alt (18 %) af borgere med én af de nævnte kroniske sygdomme samtidig også har én eller to af de andre sygdomme. Mere end en fjerdedel af borgere med diabetes og KOL har samtidigt én eller flere af de øvrige kroniske sygdomme, primært hjertekarsygdom. Omkring en tredjedel af borgerne med hjertekarsygdom har også diabetes eller KOL. Diabetes er den primære komorbiditet til hjertekarsygdom. I den fjerde søjle i figuren ses fordelingen af borgere med mindst to af sygdommene. Her fremgår det, at ca. 40 % har diabetes og hjertekarsygdom samtidig, og at hver tiende har alle tre sygdomme. Af tabel 3.7 og 3.8 fremgår fordelingen af forskellige sociodemografiske faktorer blandt borgere med de udvalgte kroniske sygdomme i Byen. Tal fra kommunetabeller inddrages i sammenligninger nedenfor. Tabellerne kan ses i bilag C. Diabetes Sociodemografiske faktorer (tabel 3.7 og bilag C): Blandt borgere med diabetes i Byen er 52 % mænd. Aldersfordelingen blandt borgere med diabetes i Byen svarer stort set til aldersfordelingen blandt diabetikere i hele Region Hovedstaden (tabel 3.1). Andelen af borgere med diabetes, som er 55 år eller derover, er 74 % i Byen og varierer fra 65 % i Nørrebro Bydel til 80 % i Frederiksberg Kommune. Mere end 80 % af borgerne med diabetes har enten ingen erhvervsuddannelse eller alene en kort uddannelse, og 30 % er i beskæftigelse. Andelen af borgere med diabetes, som er pensionister og førtidspensionister, er 62 % i Byen og varierer fra 58 % i Nørrebro Bydel til 67 % i Frederiksberg Kommune. 42 % af borgere med diabetes er gift. Andelen af borgere med diabetes, som har en ikkevestlig baggrund, er højere i Byen sammenlignet med regionsgennemsnittet (17 % vs. 12 %). Dette varierer desuden på tværs af kommuner og bydele fra 6 % i Indre By Bydel til 34 % i Nørrebro Bydel. KOL Sociodemografiske faktorer (tabel 3.7 og bilag C): Blandt borgere med KOL i Byen er 59 % kvinder. Aldersfordelingen blandt borgere med KOL i Byen svarer til aldersfordelingen blandt borgere med KOL i hele Region Hovedstaden (tabel 3.1). Andelen af borgere med KOL, som er 55 år eller derover, er 71 % i Byen og varierer fra 66 % i Nørrebro Bydel til 74 % i Frederiksberg Kommune. Omkring 76 % af borgerne med KOL har enten ingen erhvervsuddannelse eller alene en kort uddannelse, og 33 % er i beskæftigelse. Andelen af borgere med KOL, som er pensionister og førtidspensionister, er 61 % i Byen og varierer fra 54 % i Indre By Bydel til 64 % i Brønshøj-Husum Bydel. 36 % af borgerne med KOL er gift. Andelen af borgere med KOL, som har en ikke-vestlig baggrund, er højere i Byen sammenlignet med regionsgennemsnittet (7 % vs. 5 %). Dette varierer desuden på tværs af kommuner og bydele fra 2 % i Indre By Bydel til 15 % i Nørrebro Bydel. Hjertekarsygdom Sociodemografiske faktorer (tabel 3.8 og bilag C): Blandt borgere med hjertekarsygdom i Byen er 51 % mænd. Aldersfordelingen blandt borgere med hjertekarsygdom i Byen svarer til aldersfordelingen blandt borgere med hjertekarsygdom i hele Region Hovedstaden (tabel 3.2). Andelen af borgere, som er 55 år eller derover, er 89 % i Byen, og varierer fra 85 % i Nørrebro Bydel til 91 % i Indre By Bydel og Frederiksberg Kommune. Mere end 80 % af 87

3 borgerne med hjertekarsygdom har enten ingen erhvervsuddannelse eller alene en kort uddannelse, og 17 % er i beskæftigelse. Andelen af borgere med hjertekarsygdom, som er pensionister og førtidspensionister, er 79 % i Byen og varierer fra 73 % i Indre By Bydel til 82 % i Bispebjerg Bydel. 39 % af borgere med hjertekarsygdom er gift. Andelen af borgere med hjertekarsygdom, som har en ikke-vestlig baggrund, er højere i Byen sammenlignet med regionsgennemsnittet (9 % vs. 6 %). Dette varierer desuden på tværs af kommuner og bydele fra 3 % i Indre By Bydel til 20 % i Nørrebro Bydel. Mindst to af sygdommene diabetes, KOL og hjertekarsygdom Sociodemografiske faktorer (tabel 3.8 og bilag C): Blandt borgere i Byen med mindst to af sygdommene diabetes, KOL og hjertekarsygdom er 51 % mænd. Aldersfordelingen blandt borgere med mindst to af disse sygdomme i Byen svarer til aldersfordelingen blandt tilsvarende borgere i hele Region Hovedstaden (tabel 3.2). Andelen af borgere med mindst to sygdomme, som er 55 år eller derover, er 91 % i Byen og varierer fra 87 % i Nørrebro Bydel til 93 % i Frederiksberg Kommune. 86 % af borgerne med mindst to sygdomme har enten ingen erhvervsuddannelse eller alene en kort uddannelse, og 12 % er i beskæftigelse. Andelen af borgere med mindst to sygdomme, som er pensionister og førtidspensionister, er 83 % i Byen og varierer fra 79 % i Indre By bydel til 86 % i Brønshøj-Husum Bydel. 38 % af borgere med mindst to af sygdommene diabetes, KOL eller hjertekarsygdom er gift. Andelen af borgere med mindst to sygdomme, som har en ikke-vestlig baggrund, er højere i Byen sammenlignet med regionsgennemsnittet (12 % vs. 8 %). Dette varierer desuden på tværs af kommuner og bydele fra 4 % i Indre By Bydel til 24 % i Nørrebro Bydel. Forbrug af sundhedsydelser i kommuner i Planlægningsområde Byen Dette afsnit indeholder en samlet beskrivelse af forbrug af sundhedsydelser og omkostninger forbundet med forbruget af ydelser blandt borgere med diabetes, KOL og hjertekarsygdom i Byen. I afsnit til ses tabeller over forbruget af sundhedsydelser i de enkelte kommuner og en beskrivelse heraf. Primær sektor: Andelen af kronisk syge borgere med kontakt til praktiserende læge er generelt mindre i Byen sammenlignet med regionsgennemsnittet i Andelen af borgere, som får gennemført enten en årskontrol eller en spirometri (undersøgelse af lungefunktionen) hos praktiserende læge, er desuden mindre i Byen sammenlignet med regionsgennemsnittet. I Vanløse Bydel og Frederiksberg Kommune er andelen dog signifikant større end i regionen generelt. I Bispebjerg og Nørrebro Bydele er andelen med mindst én kontakt til praktiserende speciallæge mindre end regionsgennemsnittet for alle sygdomsgrupper, mens der ikke er nogen klar tendens for de øvrige kommuner og bydele. Sammenlignet med regionsgennemsnittet er andelen med kontakt til vagtlæge signifikant større for alle sygdomsgrupper i bydelene Bispebjerg, Nørrebro og Brønshøj-Husum og for flere sygdomsgrupper i Frederiksberg Kommune. Sekundær sektor: Andelen af kronisk syge borgere med kontakt til skadestue er større i bydelene Bispebjerg, Nørrebro og Brønshøj-Husum samt i Frederiksberg Kommune sammenlignet med Region Hovedstaden i I forhold til indlæggelser er andelen med mindst én indlæggelse generelt større i kommunerne sammenlignet med regionsgennemsnittet. Blandt borgere med diabetes i Byen, som har mindst én indlæggelse, har halvdelen mindst fem sengedage. De 10 %, som har flest sengedage, har mindst 36 sengedage varierende fra mindst 32 sengedage i Østerbro 88

4 Bydel til mindst 41 sengedage i Frederiksberg Kommune. Blandt borgere med KOL, som har mindst én indlæggelse, har halvdelen mindst fem sengedage, og de 10 %, som har flest sengedage, har mindst 36 sengedage varierende fra 30 sengedage i Nørrebro Bydel til 46 sengedage i Indre By Bydel. Blandt borgere med hjertekarsygdom, som har mindst én indlæggelse, har halvdelen mindst fem sengedage, mens de 10 %, som har flest sengedage, har mindst 37 sengedage varierende fra 32 sengedage i Nørrebro Bydel til 39 sengedage i Bispebjerg og Vanløse Bydele samt Frederiksberg Kommune. Andelen af kronisk syge borgere, som har forebyggelige indlæggelser eller genindlæggelser, er større i bydelene Bispebjerg, Nørrebro og Brønshøj-Husum sammenlignet med regionsgennemsnittet. For de øvrige bydele og kommuner ses ingen klar tendens. Andelen af kronisk syge borgere med ambulant kontakt er generelt større i de fleste kommuner og bydele i Byen sammenlignet med regionsgennemsnittet. Blandt borgere med diabetes, som har ambulant kontakt i 2009, har halvdelen haft mindst fem kontakter. De 10 %, som har flest kontakter, har mindst 18 kontakter varierende fra 16 kontakter i Nørrebro Bydel og Frederiksberg Kommune til 19 kontakter i bydelene Østerbro, Brønshøj-Husum og Bispebjerg. Blandt borgere med KOL, som har mindst én ambulant kontakt, har halvdelen mindst fire kontakter, og de 10 %, som har flest kontakter, har mindst 18 kontakter, varierende fra 16 kontakter i Frederiksberg Kommune til 21 kontakter i Brønshøj-Husum Bydel. Blandt borgere med hjertekarsygdom, som har mindst én ambulant kontakt, har halvdelen mindst fem kontakter, mens de 10 % med flest kontakter har mindst 20 kontakter, varierende fra 17 kontakter i Frederiksberg Kommune til 23 kontakter i Indre By Bydel. Omkostninger: I Bispebjerg og Nørrebro Bydele er de gennemsnitlige omkostninger pr. borger med kronisk sygdom til sundhedsydelser i primær sektor lavere end de regionale ydelser. I de øvrige kommuner og bydele varierer omkostningerne til primær sektor afhængigt af den konkrete sygdomsgruppe. For alle kommuner i Byen er de gennemsnitlige omkostninger pr. borger med kronisk sygdom til sundhedsydelser i sekundær sektor højere sammenlignet med de gennemsnitlige omkostninger pr. borger i Region Hovedstaden. I Nørrebro Bydel og Frederiksberg Kommune er de gennemsnitlige omkostninger til lægemidler højere sammenlignet med de gennemsnitlige regionale omkostninger. I Bispebjerg Bydel er de derimod lavere end regionsgennemsnittet, mens tendensen er uklar for de øvrige bydele. Konklusion I planlægningsområde Byen ses en række ligheder og forskelle på tværs af kommuner og bydele. For alle bydele og Frederiksberg Kommune ses en større andel med ambulant kontakt og til dels en mindre andel med kontakt til praktiserende læge sammenlignet med regionsgennemsnittet. Der ses forskelle i forhold til de sociodemografiske faktorer, eksempelvis forskelle i fordelingen af alder og etnisk baggrund. Desuden ses forskelle i forbruget af sundhedsydelser på tværs af bydele. Områdets seks københavnske bydele adskiller sig i forhold til hvilken kommunesocialgruppe, de tilhører. I de bydele, som tilhører kommunesocialgruppe 4 (Bispebjerg, Nørrebro og Brønshøj-Husum), ses en større andel borgere med kontakt til vagtlæge, skadestue, indlæggelser, forebyggelige indlæggelser og genindlæggelser sammenlignet med gennemsnittet i Region Hovedstaden. I bydele, som tilhører kommunesocialgruppe 2 (Østerbro, Indre By og Vanløse), genfindes denne tendens ikke. Andelen af borgere i Frederiksberg Kommune, som har et forbrug af hovedparten af sundhedsydelserne i sekundær sektor, er større end gennemsnittet i Region Hovedstaden. I det hele taget ses en række ligheder mellem Frederiksberg Kommune 89

5 og bydelene fra kommunesocialgruppe 4, hvad angår forbrug af sundhedsydelser. Dette kan skyldes, at borgere i Frederiksberg Kommune er bosat i nærheden af et hospital. I Bispebjerg Bydel, hvor et hospital også er placeret, afviger forbruget af sundhedsydelser i sekundær sektor ikke fra forbruget i de øvrige bydele i kommunesocialgruppe 4. For oplysning om kommunesocialgrupper, se metodekapitel 1. Tabel 3.7 Borgere med diabetes og KOL i Planlægningsområde Byen i 2009 BYEN % Diabetes Personer % KOL Personer Køn Mand 51, , Kvinde 48, , Alder år 5, år 7, , år 13, , år 24, , år 33, , år 15, , Uddannelse Ingen erhvervsuddannelse 38, , Kort uddannelse 41, , Mellemlang videreg. uddannelse 11, , Lang videregående uddannelse 7, , Erhvervstilknytning I beskæftigelse 30, , Udenfor beskæftigelse 7, ,9 736 Førtidspensionist 11, , Pensionist 50, , Civilstand Ugift, Fraskilt 40, , Gift 41, , Enkestand 17, , Etnisk baggrund Danmark 78, , Andre vestlige lande 4, ,8 608 Ikke-vestlige lande 17, ,9 877 KOL er i denne rapport ikke defineret for personer under 35 år. For kategorier hvor mindre end 10 personer indgår angives værdien i tabellen med en streg (-) 90

6 Tabel 3.8 Borgere med hjertekarsygdom, eller mindst to af disse sygdomme: KOL, diabetes og hjertekarsygdom i Planlægningsområde Byen i 2009 BYEN % Hjertekarsygdom Personer % Mindst 2 Personer Køn Mand 50, , Kvinde 49, , Alder år 0, år 2, , år 7, , år 18, , år 36, , år 34, , Uddannelse Ingen erhvervsuddannelse 39, , Kort uddannelse 41, , Mellemlang videreg. uddannelse 11, ,2 422 Lang videregående uddannelse 8, ,8 302 Erhvervstilknytning I beskæftigelse 17, ,4 735 Udenfor beskæftigelse 3, ,1 244 Førtidspensionist 8, ,8 700 Pensionist 71, , Civilstand Ugift, Fraskilt 33, , Gift 38, , Enkestand 28, , Etnisk baggrund Danmark 86, , Andre vestlige lande 5, ,4 264 Ikke-vestlige lande 9, ,8 707 For kategorier hvor mindre end 10 personer indgår angives værdien i tabellen med en streg (-) 91

3.4 Planlægningsområde Midt

3.4 Planlægningsområde Midt 3.4 Planlægningsområde Midt I planlægningsområde Midt indgår kommunerne Ballerup, Egedal, Furesø, Gentofte, Gladsaxe, Herlev, Lyngby- Taarbæk, Rudersdal og Rødovre samt hospitalerne Gentofte og Herlev.

Læs mere

3.6 Planlægningsområde Syd

3.6 Planlægningsområde Syd 3.6 Planlægningsområde Syd I planlægningsområde Syd indgår kommunerne Albertslund, Brøndby, Dragør, Glostrup, Hvidovre, Høje-Taastrup, Ishøj, Tårnby og Vallensbæk, de københavnske bydele Amager Vest, Amager

Læs mere

3.1 Region Hovedstaden

3.1 Region Hovedstaden 3.1 Region Hovedstaden I dette afsnit beskrives en række sociodemografiske faktorer for borgere med diabetes, KOL, hjertekarsygdom eller mindst 2 af disse kroniske sygdomme i Region Hovedstaden. På tværs

Læs mere

3.3 Planlægningsområde Nord

3.3 Planlægningsområde Nord 3.3 Planlægningsområde Nord I planlægningsområde Nord indgår kommunerne Allerød, Fredensborg, Frederikssund, Gribskov, Halsnæs, Helsingør, Hillerød og Hørsholm og hospitalerne Frederikssund, Helsingør

Læs mere

3.10 Kommuner og bydele i planlægningsområde Byen

3.10 Kommuner og bydele i planlægningsområde Byen 3.0 Kommuner og bydele i planlægningsområde Byen 3.0. Frederiksberg Kommune I dette afsnit beskrives forbruget af sundhedsydelser blandt borgere med diabetes, KOL, hjertekarsygdom eller mindst to af disse

Læs mere

3.7 Bornholms Regionskommune

3.7 Bornholms Regionskommune 3.7 Bornholms Regionskommune På grund af Bornholms særlige geografiske forhold, indgår Bornholms Regionskommune ikke i ét af de fire planlægningsområder i Region Hovedstaden. I denne rapport beskrives

Læs mere

Kontakt til almen praksis eller speciallæge... 3

Kontakt til almen praksis eller speciallæge... 3 F Forbrug af sundhedsydelser Indhold Planlægningsområdetabeller Kontakt til almen praksis eller speciallæge... 3 Hjertesygdom... 3 Apopleksi... 4 Astma... 5 Kræft... 6 Slidgigt... Rygsygdom... Knogleskørhed...

Læs mere

Orientering 10-03-2015. Til Sundheds- og Omsorgsborgmesteren. Sagsnr. 2015-0066089. Dokumentnr. 2015-0066089-1

Orientering 10-03-2015. Til Sundheds- og Omsorgsborgmesteren. Sagsnr. 2015-0066089. Dokumentnr. 2015-0066089-1 KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Sundhed NOTAT Til Sundheds- og Omsorgsborgmesteren Orientering Region Hovedstadens Sundhedsprofil 2013 Kronisk sygdom lanceres d. 18 marts

Læs mere

2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden

2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden 2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden Antallet af borgere med kronisk sygdom er steget med 5,6 % i Region Hovedstaden fra til 2010 Antallet af borgere med mere end én kronisk sygdom er

Læs mere

Cathrine Juel Lau, Anne Helms Andreasen, Maj Bekker-Jeppesen, Gert Virenfeldt Lone Prip Buhelt, Kirstine Magtengaard Robinson & Charlotte Glümer

Cathrine Juel Lau, Anne Helms Andreasen, Maj Bekker-Jeppesen, Gert Virenfeldt Lone Prip Buhelt, Kirstine Magtengaard Robinson & Charlotte Glümer Forbrug af sundhedsydelser hvor er de store udfordringer i forhold til kroniske sygdomme? Resultater fra Sundhedsprofil 2013 Kronisk Sygdom v/ Maja Lykke Cathrine Juel Lau, Anne Helms Andreasen, Maj Bekker-Jeppesen,

Læs mere

Sundhedsprofil for region og kommuner 2010 Lancering 20 januar 2011

Sundhedsprofil for region og kommuner 2010 Lancering 20 januar 2011 Sundhedsprofil for region og kommuner 2010 Lancering 20 januar 2011 Lene Hammer-Helmich, Lone Prip Buhelt, Anne Helms Andreasen, Kirstine Magtengaard Robinson, Charlotte Glümer Oversigt Baggrund Demografi

Læs mere

Sundhedsprofilerne som planlægningsværktøj

Sundhedsprofilerne som planlægningsværktøj Center for Sundhed Sundhedsprofilerne som planlægningsværktøj Jean Hald Jensen Enhedschef for Enhed for Tværsektoriel Udvikling Center for Sundhed Oplæg ved konferencen: Danskernes sundhed tal fra den

Læs mere

Borgere med mere end én kronisk sygdom

Borgere med mere end én kronisk sygdom Borgere med mere end én kronisk sygdom Resultater fra Sundhedsprofil 2013 Kronisk Sygdom v/ Maj Bekker-Jeppesen Cathrine Juel Lau, Maja Lykke, Anne Helms Andreasen, Gert Virenfeldt Lone Prip Buhelt, Kirstine

Læs mere

Formålet med denne rapport er at beskrive forekomsten af kronisk sygdom i Region Hovedstaden ud fra oplysninger fra nationale registre.

Formålet med denne rapport er at beskrive forekomsten af kronisk sygdom i Region Hovedstaden ud fra oplysninger fra nationale registre. 1 Metode 1.1 Formål Ved planlægning af sundhedsfremme og forebyggelsesaktiviteter såvel som ved planlægning af sundhedsvæsenets aktiviteter er det nødvendigt at kende til forekomsten og fordelingen af

Læs mere

Workshop 6 Sundhedsprofilen metode og muligheder. Anne Helms Andreasen, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed

Workshop 6 Sundhedsprofilen metode og muligheder. Anne Helms Andreasen, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Workshop 6 Sundhedsprofilen metode og muligheder Anne Helms Andreasen, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Metode og muligheder Design Beskrivelse af deltagere og ikke-deltagere Vægtning for design

Læs mere

Ulighed i sundhed i Region Hovedstaden

Ulighed i sundhed i Region Hovedstaden Ulighed i sundhed 11 Region Hovedstaden Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Ulighed i sundhed i Region Hovedstaden - en temarapport Forskningscenter for Forbyggelse og Sundhed Region Hovedstaden

Læs mere

Uddrag af Sundhedsprofil 2013 for Københavns Kommune. Kroniske sygdomme

Uddrag af Sundhedsprofil 2013 for Københavns Kommune. Kroniske sygdomme Uddrag af Sundhedsprofil 2013 for Københavns Kommune Kroniske sygdomme Indholdsfortegnelse 1 Baggrund... 3 2 Kroniske sygdomme... 5 2.1 Diabetes... 5 2.2 Hjertesygdom... 9 2.3 KOL... 13 2.4 Kræft... 17

Læs mere

Hvad betyder vores sundhed og sygdom for den kommunale økonomi?

Hvad betyder vores sundhed og sygdom for den kommunale økonomi? Hvad betyder vores sundhed og sygdom for den kommunale økonomi? Forskningsleder, professor Charlotte Glümer Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Oktober 2015 Sundhedsprofil 2013 Hovedbudskaber

Læs mere

Dataanalyse. Af Joanna Phermchai-Nielsen. Workshop d. 18. marts 2013

Dataanalyse. Af Joanna Phermchai-Nielsen. Workshop d. 18. marts 2013 Dataanalyse Af Joanna Phermchai-Nielsen Workshop d. 18. marts 2013 Kroniske og psykiske syge borgere (1) Sygdomsgrupper: - Kroniske sygdomme: Diabetes Hjertekarsygdomme Kroniske lungesygdomme Knogleskørhed

Læs mere

3.2 Specifikke sygdomme og lidelser

3.2 Specifikke sygdomme og lidelser Kapitel 3.2 Specifikke sygdomme og lidelser 3.2 Specifikke sygdomme og lidelser Dette afsnit handler om forekomsten af en række specifikke sygdomme og lidelser, som svarpersonerne angiver at have på nuværende

Læs mere

Sundhedsprofil 2013. Kronisk Sygdom. Region Hovedstaden. Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed. Region Hovedstaden

Sundhedsprofil 2013. Kronisk Sygdom. Region Hovedstaden. Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed. Region Hovedstaden Sundhedsprofil Kronisk Sygdom Region Hovedstaden Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Sundhedsprofil Kronisk Sygdom Region Hovedstaden Sundhedsprofil Kronisk Sygdom Forord Sundhedsprofil Det er

Læs mere

Betydende faktorer for kommunal medfinansiering. Forsidebillede: Stock vektor af samfund, partnerskab og enkelhed /Colourbox

Betydende faktorer for kommunal medfinansiering. Forsidebillede: Stock vektor af samfund, partnerskab og enkelhed /Colourbox Titel: Copyright: Forfattere: Betydende faktorer for kommunal medfinansiering 2016 Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Alle rettigheder forbeholdes ISBN 978-87-997898-6-8 Nanna Borup Johansen

Læs mere

Sundhedsprofil for region og kommuner 2013 Lanceringskonference 19. marts 2014

Sundhedsprofil for region og kommuner 2013 Lanceringskonference 19. marts 2014 Sundhedsprofil for region og kommuner 2013 Lanceringskonference 19. marts 2014 Baggrund, metode, demografi og sociale forhold Videnskabelig medarbejder Maja Lykke Sundhedsprofil for region og kommuner

Læs mere

Sundhedsprofil 2013. Kronisk Sygdom. Region Hovedstaden. Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed. Region Hovedstaden

Sundhedsprofil 2013. Kronisk Sygdom. Region Hovedstaden. Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed. Region Hovedstaden Sundhedsprofil 23 Kronisk Sygdom Region Hovedstaden Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Sundhedsprofil 23 Kronisk Sygdom Region Hovedstaden Sundhedsprofil 23 Kronisk Sygdom Titel: Copyright:

Læs mere

Sundhedsprofil 2013 Kronisk Sygdom sammenfatning

Sundhedsprofil 2013 Kronisk Sygdom sammenfatning Sundhedsprofil 2013 Kronisk Sygdom Region Hovedstaden Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Sammenfatning Sundhedsprofil 2013 Kronisk Sygdom sammenfatning Region Hovedstaden 1 Sundhedsprofil 2013

Læs mere

Konkret anvendelse af kronikerdata som ledelsesværktøj og i kvalitetsmonitorering

Konkret anvendelse af kronikerdata som ledelsesværktøj og i kvalitetsmonitorering Konkret anvendelse af kronikerdata som ledelsesværktøj og i kvalitetsmonitorering Sundhedsfaglig gruppe: Hvordan videreudvikles datasættet til at være et aktivt værktøj for patient og sundhedsfaglige,

Læs mere

6 Sociale relationer

6 Sociale relationer Kapitel 6 Sociale relationer 6 Sociale relationer I litteraturen er det veldokumenteret, at relationer til andre mennesker har betydning for helbredet. Personer med stærke sociale relationer har overordnet

Læs mere

Sundhedsprofil 2013. Kronisk sygdom v/ Cathrine Juel Lau, Center for Forebyggelse og Sundhed

Sundhedsprofil 2013. Kronisk sygdom v/ Cathrine Juel Lau, Center for Forebyggelse og Sundhed Sundhedsprofil 2013 Kronisk sygdom v/ Cathrine Juel Lau, Center for Forebyggelse og Sundhed Maja Lykke, Anne Helms Andreasen, Maj Bekker-Jeppesen, Gert Virenfeldt Lone Prip Buhelt, Kirstine Magtengaard

Læs mere

Tabel 1. Resultater fra Sundhedsprofilen København sammenlignet med Region Hovedstaden 2010 2013. København 2010 procent. Regionalt 2010 procent

Tabel 1. Resultater fra Sundhedsprofilen København sammenlignet med Region Hovedstaden 2010 2013. København 2010 procent. Regionalt 2010 procent KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Folkesundhed København NOTAT Til Sundheds- og Omsorgsudvalget Resultater fra Sundhedsprofilen 2013 Sundhedsprofilen 2013 er udarbejdet af Region Hovedstaden,

Læs mere

Det sammenhængende sundhedsvæsen - set igennem forbrug af sundhedsydelser

Det sammenhængende sundhedsvæsen - set igennem forbrug af sundhedsydelser Det sammenhængende sundhedsvæsen - set igennem forbrug af sundhedsydelser Dagsorden Forbrug af sundhedsydelser hvorfor er det interessant? Region Nordjylland har gjort analyse af forbrug af sundhedsydelser

Læs mere

Tabel 5.2.2 Rygevaner blandt mænd og kvinder i forskellige aldersgrupper. Procent

Tabel 5.2.2 Rygevaner blandt mænd og kvinder i forskellige aldersgrupper. Procent Kapitel 5.2 Rygning 5.2 Rygning Rygning er en af de forebyggelige risikofaktorer, der betyder mest for dødeligheden i Danmark. Således er rygning en medvirkende årsag til knap 14.000 dødsfald om året,

Læs mere

Forekomsten og konsekvenser af muskelskeletsygdomme i Region Hovedstaden. Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Oktober 2010

Forekomsten og konsekvenser af muskelskeletsygdomme i Region Hovedstaden. Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Oktober 2010 Forekomsten og konsekvenser af muskelskeletsygdomme i Region Hovedstaden Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Oktober 2010 Titel: Copyright: Forfattere: Forekomsten og konsekvenser af muskelskeletsygdomme

Læs mere

5.6 Overvægt og undervægt

5.6 Overvægt og undervægt Kapitel 5.6 Overvægt og undervægt 5.6 Overvægt og undervægt Svær overvægt udgør et alvorligt folkesundhedsproblem i hele den vestlige verden. Risikoen for udvikling af alvorlige komplikationer, bl.a. type

Læs mere

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,

Læs mere

Tabel 2.1. Sikkerhedsrepræsentanter og beskæftigede på organisation

Tabel 2.1. Sikkerhedsrepræsentanter og beskæftigede på organisation 2. HVEM ER SIKKERHEDSREPRÆSENTAN- TERNE I dette afsnit gives en kort beskrivelse af de sikkerhedsrepræsentanter, der har deltaget i FTF s undersøgelse af sikkerhedsorganisationen. Der beskrives en række

Læs mere

Lær at leve med kronisk sygdom

Lær at leve med kronisk sygdom Lær at leve med kronisk sygdom National opgørelse over kursister der er frafaldet kursus i løbet af 2008. De kommunale indberetninger fra 2008 viste, at omkring 1800 kursister havde deltaget på Lær at

Læs mere

Bilag 1: Fakta om diabetes

Bilag 1: Fakta om diabetes Bilag 1: Fakta om diabetes Den globale diabetesudfordring På verdensplan var der i 2013 ca. 382 mio. personer med diabetes (både type 1 og type 2). Omkring halvdelen af disse har sygdommen uden at vide

Læs mere

Hvem er vi i KBHFF? Resultater fra den 1. Medlemsundersøgelse Evalueringskorpset

Hvem er vi i KBHFF? Resultater fra den 1. Medlemsundersøgelse Evalueringskorpset Hvem er vi i KBHFF? Resultater fra den 1. Medlemsundersøgelse Evalueringskorpset Svar indsamlet i perioden 8. til 17. januar 2014 Første resultater fremlagt på stormøde lørdag den 25. januar 2014 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Grundbeskrivelse Almen Praksis i Region Hovedstaden. Praksisplan 2015-18 (Høringsversion)

Grundbeskrivelse Almen Praksis i Region Hovedstaden. Praksisplan 2015-18 (Høringsversion) Grundbeskrivelse Almen Praksis i Region Hovedstaden Praksisplan 2015-18 (Høringsversion) 1 Indholdsfortegnelse Ordforklaringsliste... 5 Særlige opmærksomhedspunkter... 7 Region Hovedstadens geografiske

Læs mere

Grundbeskrivelse. Praksisplanudvalget i Region Hovedstaden. Grundbeskrivelse. Praksisplanudvalget i Region Hovedstaden. typografi i dokumentet.

Grundbeskrivelse. Praksisplanudvalget i Region Hovedstaden. Grundbeskrivelse. Praksisplanudvalget i Region Hovedstaden. typografi i dokumentet. typografi i dokumentet. Praksisplanudvalget i Region Hovedstaden Praksisplanudvalget i Region Hovedstaden Grundbeskrivelse Appendiks til Praksisudviklingsplan for almen praksis 2012-2015 1. PLANLÆGNINGSOMRÅDER

Læs mere

Epidemiologi og Biostatistik Version 1. september 2005

Epidemiologi og Biostatistik Version 1. september 2005 ! "!#$ $ %%&' (! # % $ %%* +,$ -. /0* 2 / 3 4/ 2 $ 2! $!!! 4 5!/2 -! 5.!/!. 2! -! (! / 4 3!4 3 4 " -! 2!/! 2 & / ' 5 6 +,!7! / $ 2! /4 + / - (! 4 2 /2 + 2 4! $ 4'! + 4 4!! 8 8!2 / // 6 MPH Introduktionsmodul

Læs mere

Sundhedsprofil for Furesø Kommune. Udvalgte sygdomsområder. Furesø Sundhedsprofil

Sundhedsprofil for Furesø Kommune. Udvalgte sygdomsområder. Furesø Sundhedsprofil Sundhedsprofil for Furesø Kommune Udvalgte sygdomsområder 2007 Udarbejdet af Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed, Region Hovedstaden Februar 2007 Furesø Sundhedsprofil Indholdsfortegnelse Resumé...3

Læs mere

Figur 2.2.1 Andel med højt stressniveau i forhold til selvvurderet helbred, langvarig sygdom og sundhedsadfærd. Køns- og aldersjusteret procent

Figur 2.2.1 Andel med højt stressniveau i forhold til selvvurderet helbred, langvarig sygdom og sundhedsadfærd. Køns- og aldersjusteret procent Kapitel 2.2 Stress 2.2 Stress Stress kan defineres som en tilstand karakteriseret ved ulyst og anspændthed. Stress kan udløse forskellige sygdomme, men er ikke en sygdom i sig selv. Det er vigtigt at skelne

Læs mere

Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund. Fælles ældre. Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren

Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund. Fælles ældre. Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund Fælles ældre Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren Publikationen Fælles ældre kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk KORA og forfatterne

Læs mere

4.4 Alternativ behandling

4.4 Alternativ behandling Kapitel 4.4 4.4 Afgrænsningen af, hvad der er alternativ behandling, og hvad der ikke er, ændrer sig over tid, og grænsen mellem alternativ og konventionel behandling er ikke altid let at drage. Eksempelvis

Læs mere

Sammenhæng mellem udvalgte sundhedsydelser og arbejdsmarkedstilknytning

Sammenhæng mellem udvalgte sundhedsydelser og arbejdsmarkedstilknytning Sammenhæng mellem udvalgte sundhedsydelser og arbejdsmarkedstilknytning KL Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse 1. Introduktion og sammenfatning Formålet med nærværende analyse er at belyse offentligt

Læs mere

komplekst multisyge patienter

komplekst multisyge patienter CENTER FOR SUNDHEDSØKONOMISK FORSKNING - COHERE Morten Saaby, Line Planck Kongstad, Nis Vestergaard Lydiksen, Christopher Engel-Andreasen, Kim Rose Olsen Sundhedsøkonomiske omkostninger for multisyge og

Læs mere

Profil af den danske kiropraktorpatient

Profil af den danske kiropraktorpatient Profil af den danske kiropraktorpatient Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening Version 2-2014 Indholdsfortegnelse 1. Resumé... 2 2. Metode... 2 3. Indkomstniveau... 3 4. Aldersfordeling... 4 5.

Læs mere

Kroniske sygdomme. - hvordan opgøres kroniske sygdomme

Kroniske sygdomme. - hvordan opgøres kroniske sygdomme Kronisk Sygdom 2011 Region Hovedstaden Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed, Koncern Plan, Udvikling og Kvalitet samt Evaluerings- og Analysemodelprojektet Kroniske sygdomme - hvordan opgøres kroniske

Læs mere

5.1 Kontakt til læger og andre behandlere i den primære sundhedstjeneste Mette Kjøller

5.1 Kontakt til læger og andre behandlere i den primære sundhedstjeneste Mette Kjøller 5. Sygdomsadfærd og brug af sundhedsvæsenet 5.1 Kontakt til læger og andre behandlere i den primære sundhedstjeneste Mette Kjøller 5.2 Alternativ behandling Ola Ekholm 5.3 Brug af medicin Ulrik Hesse 5.4

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

Folkeregisteropgørelse primo oktober 2014 Københavns bydele

Folkeregisteropgørelse primo oktober 2014 Københavns bydele 24. november 2014 Folkeregisteropgørelse primo oktober 2014 Københavns bydele Folkeregisteropgørelse Københavns bydele, primo oktober 2014. Bydele: Danske statsborgere 1. Indre By 2. Østerbro 3. Nørrebro

Læs mere

Tabel 3.4.1 Andel med sygefravær i forhold til socioøkonomisk status. Procent. Lønmodtager. Topleder. højeste niveau

Tabel 3.4.1 Andel med sygefravær i forhold til socioøkonomisk status. Procent. Lønmodtager. Topleder. højeste niveau Kapitel 3.4 Sygefravær 3.4 Sygefravær Dette afsnit omhandler sygefravær. I regeringens handlingsplan for at nedbringe sygefraværet fremgår det, at sygefravær kan have store konsekvenser både for den enkelte

Læs mere

Statistik på anbringelsesområdet i Københavns Kommune

Statistik på anbringelsesområdet i Københavns Kommune Statistik på anbringelsesområdet i Københavns Kommune Kvartalsstatistik: Oktober 2012 Center for Familiepleje / Videnscenter for Familiepleje Forord Kvartalsstatistikken for oktober 2012 er en statistisk

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Roskilde Kommune. sundhedsprofil for roskilde Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Roskilde Kommune. sundhedsprofil for roskilde Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Roskilde sundhedsprofil for roskilde Indhold Sundhed i Roskilde............................... 3 Fakta om Roskilde............................... 4 Fakta om

Læs mere

N OTAT. De kommunale indsatser

N OTAT. De kommunale indsatser N OTAT De kommunale indsatser Formålet med analysen er at bidrage med viden om mulighederne for at skabe synergi mellem social-, sundheds- og beskæftigelsesindsatsen for de borgere, der er i kontakt med

Læs mere

Workshop: Sundhedsprofilen i spil i det politiske system Lancering 20. januar 2011

Workshop: Sundhedsprofilen i spil i det politiske system Lancering 20. januar 2011 Workshop: Sundhedsprofilen i spil i det politiske system Lancering 20. januar 2011 Lars Iversen Sundhedsudvalgsformand Hørsholm kommune Charlotte Glümer, Forskningsleder, Forskningscenter for Forebyggelse

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Indledning 3. Læsevejledning 4. 1. Helbredsrelateret livskvalitet og personligt velbefindende 5. 2.

Indholdsfortegnelse. Indledning 3. Læsevejledning 4. 1. Helbredsrelateret livskvalitet og personligt velbefindende 5. 2. Sundhedsprofil for Frederikshavn Kommune 2010 Indholdsfortegnelse Indledning 3 Læsevejledning 4 1. Helbredsrelateret livskvalitet og personligt velbefindende 5 2. Social kapital 21 3. Alkohol 37 4. Rygning

Læs mere

Almen praksis analyser - kort fortalt

Almen praksis analyser - kort fortalt Almen praksis analyser - kort fortalt Hvor stor er praksissektoren? Almen praksis består af ca. 3. fuldtidslæger fordelt på knap. praksisser. Der er i gennemsnit 1. tilmeldte patienter pr. fuldtidslæge.

Læs mere

Stor forskel i danskernes medicinforbrug

Stor forskel i danskernes medicinforbrug Stor forskel i danskernes medicinforbrug En ny undersøgelse af danskernes medicinkøb viser, at der er store forskelle på, hvilke grupper i samfundet der køber medicin, og hvilken slags de køber. For langt

Læs mere

Borgere med multisygdom. Afdeling for Sundhedsanalyser 21. oktober 2015

Borgere med multisygdom. Afdeling for Sundhedsanalyser 21. oktober 2015 Borgere med multisygdom Afdeling for Sundhedsanalyser 21. oktober 215 Denne analyse ser på voksne danskere med udvalgte kroniske sygdomme og har særlig fokus på personer, som lever med to eller flere af

Læs mere

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3):

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3): Liter Kapitel 5.3 Alkoholforbrug 5.3 Alkoholforbrug Alkohol er en af de kendte forebyggelige enkeltfaktorer, der har størst indflydelse på folkesundheden i Danmark. Hvert år er der mindst 3.000 dødsfald

Læs mere

Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune

Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune Indledning Sundhedsprofil for Region og Kommuner 2013 er den tredje sundhedsprofil udgivet af Forskningscenteret for Forebyggelse og Sundhed, Region

Læs mere

Patienter med type-2 diabetes kontaktforbrug i det regionale sundhedsvæsen 1

Patienter med type-2 diabetes kontaktforbrug i det regionale sundhedsvæsen 1 Synlighed om resultater i sundhedsvæsenet ASU 27. feb. 1 Kort om: Patienter med type-2 diabetes kontaktforbrug i det regionale sundhedsvæsen 1 Hovedkonklusioner Opgjort på grundlag af de foreløbige udtræksalgoritmer

Læs mere

4.3 Brug af forebyggende ordninger

4.3 Brug af forebyggende ordninger Kapitel 4.3 Brug af forebyggende ordninger 4.3 Brug af forebyggende ordninger Det offentlige sundhedsvæsen tilbyder en række forebyggende ordninger til befolkningen, eksempelvis i form af skoletandpleje,

Læs mere

Tabel 7.1 Andel, der inden for en 14-dages periode har været lidt eller meget generet af en række forskellige miljøforhold.

Tabel 7.1 Andel, der inden for en 14-dages periode har været lidt eller meget generet af en række forskellige miljøforhold. Kapitel 7 Boligmiljø 7 Boligmiljø Danskerne opholder sig en stor del af tiden i deres bolig, og en væsentlig del af miljøpåvirkningerne i det daglige vil derfor stamme fra boligen og dens nære omgivelser

Læs mere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere 1 Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere Færre med ikke-vestlige oprindelse end dansk oprindelse er medlem af en forening. Men ikke-vestlige indvandrere og efterkommere

Læs mere

CENTER FOR FORSORG OG SPECIALISEREDE INDSATSER

CENTER FOR FORSORG OG SPECIALISEREDE INDSATSER Forsorgshjemmene i Aarhus Kommune HVEM ER BRUGERNE og hvad får de ud af deres ophold? Pixi-rapport med hovedresultater for perioden 2009-2014 Socialpsykiatri og Udsatte Voksne CENTER FOR FORSORG OG SPECIALISEREDE

Læs mere

Tabel 7.1 Borgere i kommunerne, som har diabetes

Tabel 7.1 Borgere i kommunerne, som har diabetes Tabel 7.1 Borgere i kommunerne, som har diabetes Region Hovedstaden 6, 5. 7,4 1.6 9, 3.4 9,3 2.6 7,6 2.9 9,1 1.5 5,2 2.3 6,6 2.2 4,3 2. 5,7 2.3 Kbh Vesterbro/Kongens Enghave 4,1 2. 7,1 2.7 7, 1.3,6 2.2

Læs mere

Center for Sundhed Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Nordre Ringvej 57, bygning 84/ Glostrup Telefon

Center for Sundhed Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Nordre Ringvej 57, bygning 84/ Glostrup Telefon Titel: Copyright: Forfattere: Omkostninger til kommunale sundheds-og omsorgsydelser blandt borgere med kronisk sygdom i Region Hovedstaden 2016 Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Alle rettigheder

Læs mere

Forekomst af kroniske sygdomme

Forekomst af kroniske sygdomme Forekomst af kroniske sygdomme Indhold Kommunetabeller Kroniske sygdomme... 2 Diabetes... 3 Hjertesygdom... 5 Hjertesygdom(F)... 7 Apopleksi... 9 KOL... Astma... Kræft... Inflammatorisk ledsygdom... 17

Læs mere

Befolkning. Befolkningsudvikling i procent. Herunder præsenteres to diagrammer og en tabel, der viser befolkningens relative størrelse frem til 2024:

Befolkning. Befolkningsudvikling i procent. Herunder præsenteres to diagrammer og en tabel, der viser befolkningens relative størrelse frem til 2024: Befolkning Udviklingen i både antallet af borgere og borgerens aldersfordeling den demografiske udvikling har stor betydning for hvordan kommunen skal udvikle og drive de kommunale servicetilbud, samt

Læs mere

Hovedresultater: Delrapport om selvstændige

Hovedresultater: Delrapport om selvstændige 1 Hovedresultater: Delrapport om selvstændige 93 pct. af de selvstændige akademikere er tilfredse eller meget tilfredse med deres job, og kun 2 pct. tilkendegiver utilfredshed De selvstændige forventer

Læs mere

Sygedagpenge Tema analyse 2014. Hvad kendetegner de 30 50 årige med over 26 ugers varighed

Sygedagpenge Tema analyse 2014. Hvad kendetegner de 30 50 årige med over 26 ugers varighed Sygedagpenge Tema analyse 2014 Hvad kendetegner de 30 50 årige med over 26 ugers varighed Baggrund DUR statistik over 26 uger sygemeldte 2 Datagrundlag Dataudtræk fra Opera den 26. oktober. 6 sygemeldt

Læs mere

Funktionsniveau blandt 60-årige og derover

Funktionsniveau blandt 60-årige og derover Anne Illemann Christensen Heidi Amalie Rosendahl Jensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Funktionsniveau blandt 60-årige og derover Resultater fra Sundhedsog sygelighedsundersøgelsen

Læs mere

Tal på anbringelsesområdet i Københavns Kommune

Tal på anbringelsesområdet i Københavns Kommune Tal på anbringelsesområdet i Københavns Kommune Kvartalsstatistik: Januar 2013 Center for / Videnscenter for Socialforvaltningen, Københavns Kommune Forord Indholdsfortegnelse Denne kvartalsstatistik udarbejdet

Læs mere

P S Y K ISK SYGE BORGERES

P S Y K ISK SYGE BORGERES A N A LYSE AF KRONISK OG P S Y K ISK SYGE BORGERES T I LKNYTNING TIL A R B EJDSMARKEDET Den 29. april 2013 Ref THP/JPN Indhold Indhold... 1 1. Baggrund... 2 2. Resumé... 4 3. Formål, afgrænsning og læsevejledning...

Læs mere

2.4 Funktionsniveau blandt 60-årige eller derover

2.4 Funktionsniveau blandt 60-årige eller derover Kapitel 2.4 Funktionsniveau blandt 60-årige eller derover 2.4 Funktionsniveau blandt 60-årige eller derover Både andelen og antallet af ældre her afgrænset til personer på 60 år eller derover forventes

Læs mere

Broen til bedre sundhed - Fokus Lolland-Falster

Broen til bedre sundhed - Fokus Lolland-Falster Broen til bedre sundhed - Fokus Lolland-Falster Preben Cramon, sundhedsfaglig chef Region Sjælland Annette Palle Andersen, programchef Broen til bedre sundhed Mulighederne En fælles udfordring! Socio-økonomisk

Læs mere

Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold

Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold ANALYSE Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold Af Bodil Helbech Hansen Formålet med denne analyse er at undersøge forskelle i hvor mange borgere, der går

Læs mere

Opsummering af resultater fra benchmark-rapport om. kommunal medfinansiering

Opsummering af resultater fra benchmark-rapport om. kommunal medfinansiering Opsummering af resultater fra benchmark-rapport om kommunal medfinansiering 1. Indledning og sammenfatning Hvidovre Kommune har i regi af ERFA-gruppe om kommunal medfinansiering på sundhedsområdet udarbejdet

Læs mere

Analyser med høj faglighed er omdrejningspunktet, når vi hjæl- per vores kunder med at nå deres mål. evnen til at lytte, når vores kunder taler.

Analyser med høj faglighed er omdrejningspunktet, når vi hjæl- per vores kunder med at nå deres mål. evnen til at lytte, når vores kunder taler. Hjertepatienters brug og oplevelse af rehabilitering 2010 Kolofon Om Incentive Partners Kontakt Forfattere: Analyser med høj faglighed er omdrejningspunktet, når vi hjæl- Incentive Partners Mette Bøgelund,

Læs mere

2.3 Fysisk og mentalt helbred

2.3 Fysisk og mentalt helbred Kapitel 2.3 Fysisk og mentalt helbred 2.3 Fysisk og mentalt helbred Der eksisterer flere forskellige spørgsmål eller spørgsmålsbatterier, der kan anvendes til at beskrive befolkningens selvrapporterede

Læs mere

Fakta om førtidspension

Fakta om førtidspension 10-0582 - Mela - 24.08.2010 Kontakt: Mette Langager - mela@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Fakta om førtidspension FTF har i en ny analyse undersøgt omfanget af tilkendelser fordelt på alder, diagnose og uddannelse.

Læs mere

Jacob Hviid Hornnes, Anne Christensen og Ulrik Hesse. Arbejdsnotat. Metode- og materialeafsnit til Sundhedsprofil for Gribskov Kommune

Jacob Hviid Hornnes, Anne Christensen og Ulrik Hesse. Arbejdsnotat. Metode- og materialeafsnit til Sundhedsprofil for Gribskov Kommune 16. august 2006 Jacob Hviid Hornnes, Anne Christensen og Ulrik Hesse Arbejdsnotat Metode- og materialeafsnit til Sundhedsprofil for Gribskov Kommune 1. Materiale og metode 1.1 Indsamling af data Data er

Læs mere

Grundbeskrivelse Fysioterapipraksis i Region Hovedstaden. Praksisplan 2015-19 (version 8.1.2015)

Grundbeskrivelse Fysioterapipraksis i Region Hovedstaden. Praksisplan 2015-19 (version 8.1.2015) Grundbeskrivelse Fysioterapipraksis i Region Hovedstaden Praksisplan 2015-19 (version 8.1.2015) 1 Ordforklaringsliste I grundbeskrivelsen anvendes forskellige fagtermer og udtryk, som uddybes nærmere nedenfor:

Læs mere

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Københavns Kommune

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Københavns Kommune Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Københavns Kommune Titel: Copyright: Forfattere: Udgiver: Uddrag af sundhedsprofil 2010 for Københavns Kommune 2011 Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Alle rettigheder

Læs mere

FOA-medlemmernes sundhed. Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet

FOA-medlemmernes sundhed. Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet F O A f a g o g a r b e j d e Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet FOA-medlemmernes sundhed FOA Fag og Arbejde 1 Politisk ansvarlig:

Læs mere

8.3 Overvægt og fedme

8.3 Overvægt og fedme 8.3 Overvægt og fedme Anni Brit Sternhagen Nielsen og Nina Krogh Larsen Omfanget af overvægt og fedme (svær overvægt) i befolkningen er undersøgt ud fra målinger af højde, vægt og taljeomkreds. Endvidere

Læs mere

Selvstændiges arbejdsmiljø De selvstændige i undersøgelsen Jobtilfredshed og stress Selvstændige ledere og arbejdsmiljø...

Selvstændiges arbejdsmiljø De selvstændige i undersøgelsen Jobtilfredshed og stress Selvstændige ledere og arbejdsmiljø... 1 Indhold Selvstændiges arbejdsmiljø... 3 De selvstændige i undersøgelsen... 3 Jobtilfredshed og stress... 5 Selvstændige ledere og arbejdsmiljø... 9 Selvstændige lederes fokus på arbejdsmiljø... 9 De

Læs mere

Data for genoptræning

Data for genoptræning Bilag 2 Data for genoptræning Da varetagelse af genoptræning af patienter efter udskrivning er en ny kommunal opgave, er der stor fokus på monitorering af opgaven. Kendskab til opgavens omfang er en forudsætning

Læs mere

2.0 Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser

2.0 Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser 2. Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser I det følgende beskrives sygdomsforløbet i de sidste tre leveår for -patienter på baggrund af de tildelte sundhedsydelser. Endvidere beskrives

Læs mere

Elevundersøgelse 2013-14

Elevundersøgelse 2013-14 Elevundersøgelse 13-14 Første del En undersøgelse af elevers oplevede pres i gymnasiet. Elevbevægelsens Hus Vibevej 31 2 København NV Indhold Indledning Datagrundlag 4 5 DEL 1: Profil på alle respondenter

Læs mere

Lær at leve med kronisk sygdom Opgørelse over kursister der er frafaldet kursus i løbet af 2009.

Lær at leve med kronisk sygdom Opgørelse over kursister der er frafaldet kursus i løbet af 2009. Lær at leve med kronisk sygdom Opgørelse over kursister der er frafaldet kursus i løbet af 2009. De kommunale indberetninger fra 2009 viste, at 1920 kursister havde deltaget på Lær at leve med kronisk

Læs mere

Kapitel 3. Materiale og metode

Kapitel 3. Materiale og metode Kapitel 3 Materiale og metode Kapitel 3. 3. Materiale og metode Som beskrevet i afsnit 1.1 er der fem overordnede formål med SUSY-2000: - at beskrive forekomsten og fordelingen af sundhed og sygelighed

Læs mere

S T AT I S T I K FO R M E D AR B E J D E R S AM M E N S ÆT - N I N G E N I K OM M U N E R N E P Å K Ø N, AL D E R O G E T N I C I T ET

S T AT I S T I K FO R M E D AR B E J D E R S AM M E N S ÆT - N I N G E N I K OM M U N E R N E P Å K Ø N, AL D E R O G E T N I C I T ET S T AT I S T I K FO R M E D AR B E J D E R S AM M E N S ÆT - N I N G E N I K OM M U N E R N E P Å K Ø N, AL D E R O G E T N I C I T ET Den 23. september 2010 Ref NKS nks@kl.dk Kønsfordeling blandt kommunalt

Læs mere

Befolkning i Slagelse Kommune

Befolkning i Slagelse Kommune Befolkning i Slagelse Kommune Befolkningsudviklingen har stor betydning for, hvordan kommunen skal udvikle og drive de kommunale servicetilbud, samt hvordan udgifterne må forventes at udvikle sig i de

Læs mere

A N A LYSE. Analyse af storforbrug af sundhedsydelser i primærsektoren blandt borgere på og uden for arbejdsmarkedet

A N A LYSE. Analyse af storforbrug af sundhedsydelser i primærsektoren blandt borgere på og uden for arbejdsmarkedet A N A LYSE Analyse af storforbrug af sundhedsydelser i primærsektoren blandt borgere på og uden for arbejdsmarkedet Af Bodil Helbech Hansen Formålet med denne analyse er at belyse storforbrug af sundhedsydelser

Læs mere

KVINDELIGE IVÆRKSÆTTERE

KVINDELIGE IVÆRKSÆTTERE KVINDELIGE IVÆRKSÆTTERE - et statistisk portræt Juli 2011 1 Fakta om statistikken Kvindelige Iværksættere - et statistisk portræt indeholder en række statistikker om henholdsvis en typisk kvindelig og

Læs mere

Rapport over kursusevalueringer i perioden 2008-2011. Lær at leve med kronisk sygdom

Rapport over kursusevalueringer i perioden 2008-2011. Lær at leve med kronisk sygdom Rapport over kursusevalueringer i perioden 2008-2011 Lær at leve med kronisk sygdom Lær at leve med kronisk sygdom Rapport over kursusevalueringer i perioden 2008-2011 Indhold 1. Lær at leve med kronisk

Læs mere