BYNÆRE LANDSKABER BYNÆRE LANDSKABER BJERRINGBRO RØDKÆRSBRO SPARKÆR STOHOLM

Transkript

1 BYNÆRE LANDSKABER BYNÆRE LANDSKABER RØDKÆRSBRO SPARKÆR STOHOLM

2 KOLOFON SPARKÆR STOHOLM RØDKÆRSBRO Bynære landskaber i Viborg Kommune Bjerringbro Rødkærsbro Sparkær Stoholm Forsidefoto: Lystfiskere ved Gudenåen vest for Bjerringbro Denne rapport er udarbejdet af Møller og Grønborg, Arkitekter og planlæggere AS for Viborg kommune Teknik & Miljø Fotos og illustrationer: Møller og Grønborg Baggrundskort copyright Kort- og Matrikelstyrelsen Revision 2. Juni 2013/ VK 2

3 INDHOLD SPARKÆR STOHOLM RØDKÆRSBRO Indledning Forord og Afgrænsning Metode og Proces Bjerringbro Delområde 1 - Det åbne dyrkningslandskab Delområde 2 - Den nordlige dalside med skovmassiver Delområde 3 - Ådalen Delområde 4 - Den sydlige dalside Rødkærsbro Delområde 1 - Bynær rekreation Delområde 2 - Faldborgdalen og sidedalenes natur Delområde 3 - Det åbne land Sparkær Delområde 1 - Lavbundsareal og rekreativitet Delområde 2 - Bakkerne og søen Delområde 3 - Overgangslandskabet Delområde 4 - Tunneldalen Stoholm Delområde 1 - Mellem skov og by Delområde 2 - Småbakket mosaik Delområde 3 - Tunneldalen

4 FORORD OG AFGRÆNSNING SPARKÆR STOHOLM RØDKÆRSBRO FORORD Efter strukturreformen i 2007 overgik ansvaret for planlægningen af det åbne land fra amterne til kommunerne. Med kun én myndighed for både by og land blev det i højere grad muligt at sammentænke det åbne land med byernes udvikling. Dermed åbnedes muligheden for at kvalificere overgangen fra by til land i en målrettet planlægning af de bynære landskaber. Ved at fokusere på de bynære landskaber i planlægningen gives der mulighed for at udvikle helhedsorienterede planer, som skaber højere kvalitet i både by og åbent land, og som tilgodeser både benyttelseshensyn og beskyttelseshensyn. Eksempelvis kan bynær skovrejsning være med til at beskytte grundvandsinteresser, mens skovens rekreative værdi kan komme byens borgere til gode. I dette hæfte er der arbejdet med de bynære landskaber omkring Bjerringbro, Rødkærsbro, Stoholm og Sparkær i Viborg Kommune. Fælles for de fire byer er, at de alle ligger langs jernbanen mellem Langå og Skive. Der er således et slægtskab mellem de fire byers bynære landskaber idet de alle, i større eller mindre grad, er påvirket af jernbanens linjeføring. AFGRÆNSNING Undersøgelsesfeltet for alle byer er udpeget som en radius på ca. 2 km. Denne grænse er herefter kvalificeret i relation til landskabets funktion eller konkrete grænser i landskabet - eksempelvis veje, jernbane, skrænter mv. De fire bynære landskaber er herefter inddelt i delområder baseret på landskabelige karakteristika. Grænserne mellem delområderne er ligeledes affødt af et funktionelt, infrastrukturelt, topografisk eller beplantningsmæssigt skifte, som illustrerer en overgang i landskabets karakter eller rumlige visuelle forhold. Således er alle fire byer inddelt i 3-4 delområder med hver deres kvaliteter og udfordringer. 4

5 METODE OG PROCES SPARKÆR STOHOLM RØDKÆRSBRO METODE Landskabsanalyserne, som ligger til grund for delområdernes afgrænsning og beskrivelse af indhold, er baseret på tilrettede versioner af Landskabskaraktermetoden og Oplevelsesværdikortlægningen. Begge metoder er relativt tunge og overordnede i deres skala, hvorfor de i dette projekt er tilrettet til den konkrete landskabelige kontekst omkring Bjerringbro, Stoholm, Rødkærsbro og Sparkær. Konkret er oplevelsesværdikortlægningen baseret på GIS / CAD analyser, mens landskabskaraktermetoden er baseret på en kombination af GIS / CAD analyser og visuelle undersøgelser i felten. Udover at danne grundlag for områdekarakteristik og inddeling udgør analyse- og kortlægningsarbejdet også grundlaget for udpegningen af mål for delområdet, principper for udviklingen af delområdet (Planprincipper) samt forslag til konkrete initiativer. PROCES Arbejdet med de bynære landskaber skal kvalificere Kommunens planlægning, for eksempel for byudvikling, og give input til prioriteringen af pleje- og anlægsindsatser i forhold til landskaber og naturområder. Dette hæfte har status som en såkaldt mellemplan og kan - i modsætning til kommuneplanen - være mere detaljeret og visionær ved at pege på muligheder, som ligger ud over kommuneplanens planperiode på 12 år. Hæftet er ikke et formelt plandokument. Resultaterne af arbejdet med de bynære landskaber bliver på sigt integreret i kommuneplanen. SPARKÆR STOHOLM RØDKÆRSBRO 5

6 DET OVERORDNEDE LANDSKAB Dette hovedprincip udgør den overordnede forståelsesramme for de bynære landskaber i og omkring Bjerringbro, hvor den åbne ådal, de bevoksede dalsider og de bagvedliggende opdyrkede moræneplateauer udgør de overordnede landskabelige træk. I bunden af ådalen ligger jernbanen og Gudenåen som tilsammen udgør de to væsentligste barrierer i byen. De mål og planprincipper, som præsenteres på de følgende sider, skal understøtte og nuancere dette overordnede landskabsbillede. HJERMIND BJERRING SØNDERBRO BROKBAKKEN HOVEDPRINCIP FOR DE BYNÆRE LANDSKABER DELOMRÅDER Landskabet omkring Bjerringbro er inddelt i 4 delområder med hver deres karakter og muligheder. Delområderne er navngivet ud fra deres nuværende eller fremtidige karakter eller ud fra navnet på en særlig lokalitet. Delområdernes forskellige karakter beskrives og de tildeles hver især mål for udviklingen. Yderligere udarbejdes der generelle principper for hvordan delområdets karakter kan enten fastholdes eller udvikles og styrkes. 6

7 - DELOMRÅDER 1 Det åbne dyrkningslandskab 2 Den nordlige dalside med skovmassiver Moræneplateauet nord og syd for byen udgør et typisk åbent og intensivt dyrkningslandskab, der omkranser de gamle landsbymiljøer. Dalsiden fremstår med store skovmassiver, Hjermind og Bjerring Krat og Hjermind Skov, der alle præcist afgrænser byen og overgang til dyrkningslandskabet. 3 Ådalen 4 Den sydlige dalside Gudenådalen skærer sig gennem byen og tilbyder meget bynær natur samt mange muligheder for aktivitet og rekreation i umiddelbar nærhed til vand. Den sydlige dalside fremstår som en mosaik af forskellige naturtyper og er derfor markant anderledes end den nordlige dalskråning. MAMMEN HJERMIND 2 3 BJERRING 2 SØNDERBRO 4 BROKBAKKEN 3 4 TIND 1 GULLEV 7

8 - DELOMRÅDE 1 DELOMRÅDE 1 - Det åbne dyrkningslandskab FORUDSÆTNINGER OG KARAKTERISTIKA AFGRÆNSNING Delområde 1 er opdelt i to områder, et nord for ådalen og et syd for ådalen. Det nordlige delområde afgrænses mod syd af Hjermind og Bjerring Krat og Hjermind skov, mod øst er det kommunegrænsen der danner afgrænsning. Den nordlige grænse defineres af et højdedrag der går i øst-vestlig retning, mens den vestlige grænse er en mere diffus overgang til det åbne landbrugsland. Det sydlige delområde afgrænses mod nord af den beplantede skråningskant mod ådalen. Mod øst er det kommunegrænsen der udgør delområdets afgrænsning. Mod vest og syd er det i høj grad terrænet og dets topografi, der afgrænser området. Landskabskarakter: Både det nordlige og sydlige område ligger som veldefinerede moræneplateauer på kanten af Gudenådalen. Begge er karakteriseret ved at være storbakket, åbent landbrugsland med gode udsigtsmuligheder over de åbne vidder. Flere steder er det muligt at se den modstående side af Gudenådalen. Landsbyerne Bjerring, Hjermind og Gullev er alle struktureret som stjerneudskiftninger, dog er strukturen tydeligst omkring Hjermind og Gullev. OPLEVELSESVÆRDIKORTLÆGNING Der er gode udsigtsmuligheder ud over de dyrkede marker samt til skovpartierne på dalsidens skråninger. Flere steder i både det nordlige og sydlige delområder er der også udsigt på tværs af Gudenådalen. I det nordlige område findes en mængde beskyttede kulturhistoriske fund særligt mod Hjermind Skov. I det åbne landbrugsområde mellem Bjerring og Mammen findes en række beskyttede sten- og jorddiger. PLANLÆGNING Nord for Hjermind Skov er særlige drikkevandsinteresser. Nordvest for Hjermind er et område udlagt til erhvervsområde. I hele det sydlige område er der særlige drikkevandsinteresser. Udsigt fra det nordlige delområde over dyrkningslandskabet og Bjerring Krat 8

9 - DELOMRÅDE 1 Hede Delområde afgrænsning Fredskov Luftledningstracé Sø Beskyttede sten- og jorddiger Overdrev Kirke byggelinje Skov Fortidsminder Eng Områder med særlig drikkevandsinteresse Mose Råstofgraveområde EF Habitatområde Udsigtspunkt MAMMEN Fremtidig erhvervsområde HJERMIND BJERRING SØNDERBRO BROKBAKKEN TIND GULLEV 9

10 - DELOMRÅDE 1 MÅL OG PRINCIPPER MÅL FOR DELOMRÅDE 1 Dyrkningslandskabet bør i fremtiden fortsat fremstå som et åbent landskab med store vidder og mange kig ud over det storbakkede landskab. Det udlagte erhvervsområde nord for Hjermind bør landskabeligt indpasses, så den visuelle påvirkning af det åbne land minimeres. Udsigtfradetnordligedelområdeoverådalen.Ibaggrundenses det sydelige moræneplateau BY Området nordvest for Hjermind er udlagt til erhvervsområde. Det bør søges at indpasse området i landskabet mod det åbne land for at minimere den visuelle påvirkning. Vindmøller i det nordlige del område mellem Bjerring og Mammen TEKNIK I størstedelen af det sydlige delområde er der særlige drikkevandsinteresser. Beskyttelsen af drikkevandsinteresser bør ikke kun ske ved skovrejsning, da det vil sløre landskabets åbne karakter. Tekniske anlæg bør indpasses i forhold til landskabet herunder eksisterende landsbyer og landbrugsejendomme. Udvidelse af større landbrugsejendomme i området bør tilpasses så det så vidt muligt indpasses i landskabet. Mellem Bjerring og Mammen er placeret to vindmøller med en totalhøjde på 62 m. Møllerne står højt i terrænet og kan ses tydeligt fra mange steder i den vestlige del af delområdet. Deåbnevidderidensydligedelafdelområdetgennemskæresaf enkelte læhegn REKREATION Fra området er der flere gode muligheder for udsigt over ådal og skovpartier. Adgang fra det åbne land til rekreative tilbud i skove og på dalskråninger, bør også i fremtiden foregå ad eksisterende veje. NATUR OG KULTUR Der bør ikke ske skovrejsning i området, da de åbne vidder og dyrkningslandskabet bør bevares og fremstå som tydelig kontrast til de bevoksede dalskråninger. Strukturen i landsbyerne Hjermind og Bjerring bør ikke sløres af f.eks. tilplantning eller byggeri Tydeligovergangmellemmoræneplateauogdalside.Fradyrkningslandskab til beplantet skråning 10

11 - DELOMRÅDE 1 FORSLAG TIL INITIATIV A For at bevare karakteren af det åbne landskab, bør der i kommuneplanen udpeges område, hvor skovtilplantning er uønsket. MAMMEN A HJERMIND BJERRING SØNDERBRO BROKBAKKEN GULLEV TIND 11

12 - DELOMRÅDE 2 DELOMRÅDE 2 - Den nordlige dalside med skovmassiver FORUDSÆTNINGER OG KARAKTERISTIKA AFGRÆNSNING Delområdet er præcist afgrænset af terræn- og beplantningsstrukturer. Mod syd defineres grænsen af overgangen mellem dalbund og dalside. Mod nord udgør overgangen mellem dalsidens top og moræneplateauet delområdets afgrænsning. Mod øst afgrænser kommunegrænsen delområdet og mod vest dannes grænsen af en brugsgrænse mellem landbrug og skovdyrkning. LANDSKABSKARAKTER Delområdet er karakteriseret ved markante terrænformer, som udgøres af Gudenådalens nordlige dalsider samt sidedale til Gudenådalen. Flere steder er der mulighed for udsigt over Gudenådalen og Bjerringbro by. Delområdet indeholder to større skovmassiver. Mod vest er det Bjerring og Hjermind Krat der danner en præcis kant mod byens nordlige boligområder. Selve skoven fremstår som et patchwork af beplantingstyper. Dette skyldes i høj grad at store dele af skoven er privat ejet. Længere mod øst ligger den gamle skov, Hjermind skov. Skoven har en samlet udbredelse på ca. 300 Ha, hvoraf de ca. 170 Ha er statsejet. Skoven rummer flere steder den oprindelige bøge- og egeskov. Der er også flere muligheder for at møde naturtyper som mose og ellesump. OPLEVELSESVÆRDIKORTLÆGNING Hjermind skov rummer flere steder oprindelig bøge- og egeskov og der er rig mulighed for at opnå skovfølelse samt urørte og eventyrlige naturmiljøer i skoven. Endvidere kan man i den vestlige del af Hjermind Skov opleve kulturhistoriske spor. I Bjerring Krat findes en række beskyttede sten- og jorddiger. I Hjermind Skov er en stor koncentration af kulturhistoriske fund. Der er også flere muligheder for at opleve naturrigdom. I både Bjerring Krat og Hjermind Skov er der gode muligheder for aktivitet og udfordring, og der er blandt andet en naturskole i Hjermind Skov. PLANLÆGNING Der er udlagt areal til boliger i området omkring Hedemøllevej. Yderligere er der i dette område planlagt skov med forbindelse til Bjerring Krat. I Forslag til Kommuneplan er foreslået et område til byudvikling ved Bjerring. Bjerring Krat 12

13 - DELOMRÅDE 2 Hede Delområde afgrænsning Fredskov Luftledningstracé Sø Beskyttede sten- og jorddiger Overdrev Kirke byggelinje Skov Fortidsminder Eng Områder med særlig drikkevandsinteresse Mose Råstofgraveområde EF Habitatområde Udsigtspunkt Rekreativt område Fremtidig boligområde Rekreativt område Fremtidig boligområde BJERRING SØNDERBRO BROKBAKKEN 13

14 - DELOMRÅDE 2 MÅL OG PRINCIPPER MÅL FOR DELOMRÅDE 2 Målet for delområde 2 er at forbedre tilgængeligheden til Bjerring og Hjermind Krat, så delområdet i fremtiden indeholder tre let tilgængelige skovområder i tilknytning til Bjerringbro. Gammel skov i Hjermind Skov BY Der er udlagt områder til boliger omkring Hedemøllevej. Yderligere er der udlagt arealer til erhverv i tilknytning til Grundfos mellem Grundfos og Hjermind Skov. Udover disse arealer bør der ikke ske yderligere byudvikling indenfor delområdet. TEKNIK Delområdet deles i en østlig og en vestlig del af byudvikling og ikke mindst af Sortehøjvej, der udgør en betydelig barriere. Såfremt tilknytningen mellem Bjerringbros nordlige boligområder og Hjermind Skov skal øges, kræver det Adgang gennem Hjermind Skov til Gudenådalen en stillingtagen til hvordan bløde trafikanter i fremtiden kan krydse Sortehøjvej. REKREATION Tilgængeligheden af Bjerring og Hjermind Krat bør søges øget. Dette kræver en dialog med de konkrete lodsejere. Ligeledes bør tilgængeligheden fra boligområderne i det nordlige Bjerringbro til Hjermind Skov forøges. Stiforbindelse gennem Hjermind Krat fra nyt boligområde i Stenshede til byen syd for skoven NATUR OG KULTUR Nye skovplantninger og grønne områder i forbindelse med nye boligområder bør tænkes ind i en sammenhæng med den eksisterende skov. Ved lokalplanlægning af erhvervsarealer nord for Grundfos bør der tages hensyn til overgangen til de beskyttede naturtyper umiddelbart nord for området. BjerringKratdannerentydeliggrænseforbyensnordligeboligområde. Stiforløb langs hele skovens sydlige kant 14

15 - DELOMRÅDE 2 FORSLAG TIL INITIATIV A Kommunen vil undersøge mulighederne for at erhverve arealer i Bjerring og Hjermind Krat, og for at forbedre mulighederne for den rekreative brug samt etablering af et sammenhængende stiforløb. MAMMEN HJERMIND A BJERRING SØNDERBRO BROKBAKKEN GULLEV TIND 15

16 - DELOMRÅDE 3 DELOMRÅDE 3 - Ådalen FORUDSÆTNINGER OG KARAKTERISTIKA AFGRÆNSNING Delområde 3 ligger ved foden af dalskråningerne og i hele ådalens udstrækning. Området afgrænses mod vest af Tange Sø og mod øst af kommunegrænsen. LANDSKABSKARAKTER Delområde 3 består hovedsageligt af det lavtliggende areal, der følger Gudenåens forløb. Øst for byen er dalstrøget klart defineret af dalsiderne i et ca. 1 m bredt forløb hvorimod det i den vestlige ende langsomt bliver bredere inden det møder Tange Sø. Delområdet kan groft underdeles i de helt nære arealer langs Gudenåen og dernæst de lidt højere liggende terrasser mod dalskråningerne. De nære arealer langs Gudenåen, er hovedsageligt karakteriseret ved moser, enge og ekstensive dyrknings- og græsningsarealer. På disse arealer er der spredte mindre skovplantninger, der mindsker udsynet i de lavest liggende arealer i Gudenådalen. De bagvedliggende terrasser er karakteriseret ved mange græsningsarealer og mindre skovparceller hovedsageligt bestående af nåletræer. Det er også på disse terrasser at hovedparten af Bjerringbro by er placeret. To større barrierer inddeler delområdet på tværs og langs. Den ene er jernbanen, der løber på kanten mellem ådalens lave niveau og terrassen på den nordlige side af Gudenåen. Den anden barriere er den tværgående Østre Omfartsvej, som hæver sig op over ådalens niveau på dæmning og bro. OPLEVELSESVÆRDIKORTLÆGNING Der er rig mulighed for at opleve naturrigdom og nærhed til vand. Gudenåen bidrager med en del aktiviteter og udfordringer bl.a. kano og kajak, fiskeri og vandreture langs Pramdragerstien. Yderligere er særligt de bynære arealer af Gudenådalen karakteriseret ved en række service og samværsfunktioner, eksempelvis teltpladser, p-pladser mv. Ved Kællinghøl er der mulighed for kulturhistoriske oplevelser i form af et historisk center med kopi af jernalder langhytte og shelters. PLANLÆGNING Sydvest for Sønderbro er et område ved Skibelundsvej udpeget til fremtidig boligområde. Byudviklingen bør respektere en videreførelse af strukturplanen for området og i øvrigt med respekt for områdets landskabelige værdier. Pramdragerstien langs Gudenåens sydlige side 16

17 - DELOMRÅDE 3 Hede Delområde afgrænsning Fredskov Luftledningstracé Sø Beskyttede sten- og jorddiger Overdrev Kirke byggelinje Skov Fortidsminder Eng Områder med særlig drikkevandsinteresse Mose Råstofgraveområde EF Habitatområde Udsigtspunkt MAMMEN HJERMIND Shelters, langhus og naturskole BJERRING Kællinghøl Sol- og vandtrappe Rideskole Teltplads Kanoudlejning Boldbaner SØNDERBRO Hundevæddeløbsbane Hundetræning klubhus Fremtidig boligområde BROKBAKKEN TIND GULLEV 17

18 - DELOMRÅDE 3 MÅL OG PRINCIPPER MÅL FOR DELOMRÅDE 3 Målet for delområde 3 er at fastholde arealerne langs Gudenåens unikke karakter, ved at friholde området for større skovpartier og bygninger. Yderligere er det et mål at skabe styrket tilgængelighed på tværs af å og bane samt øge indsatsen for at formidle delområdets rekreative muligheder. Overdrevslandskab i delområdets vestlige del mod Tange Sø Stiforbindelse fra Skibelundvej mod Tange Sø BY Der kan byudvikles umiddelbart vest for Sønderbro. I den forbindelse bør forholdet til den nærliggende fredskov tages i betragtning. TEKNIK Der bør ikke placeres større tekniske anlæg på den flade dalbund. Evt. større tekniske anlæg bør indpasses ved foden af dalskråningerne længst væk fra Gudenåen. Mellem Tangevej og Vindumvej er en større oplags- og genbrugsvirksomhed placeret. Virksomheden er ligger i landzone og der er i lokalplanen fastsat principper afskærmende beplantning mod det åbne land. Der bør sikres bedre krydsningsmuligheder for cyklende og gående af Østre omfartsvej. Bynær adgang til Gudenåen langs grønt område, teltplads og kanoplads på Sønderbro REKREATION Pramdragerstien har et stort rekreativt potentiale. Stien bør derfor tydeliggøres i de bynære områder. Bjerringbro er i høj grad præget af landskabelige og infrastrukturelle barrierer. Der bør derfor udarbejdes en samlet stiplan for byen og de nærrekreative arealer. NATUR OG KULTUR De nære arealer langs åen bør friholdes for større beplantningsmassiver for at undgå, at naturtyper som eng, mose og overdrev vokser til. Yderligere er det en visuel kvalitet at ådalens bund fastholdes åben mens skovbeplantninger markerer skråningsfladerne. Herudover er det et mål for delområdet at øge mulighederne for at udnytte de rekreative potentialer, herunder mulighederne for sejlads i kano og kajak. KrydsningafGudenåenforgåendeogcyklendeøstforbyenved det historiske center ved Kællinghøl 18

19 - DELOMRÅDE 3 FORSLAG TIL INITIATIV A Der er planer om en ny bro for bløde trafikanter over Gudenåen ved Engvejen. C Undersøge muligheden for en cykelsti langs Stærkærvej, så forbindelse mellem Kællinghøl og Sønderbro forbedres; evt. i samarbejde med nabokommunen. B Planlægge for et område vest for Brogade, hvor der bliver mulighed for offentlige aktiviteter, ophalerplads, cykel- og kajakhotel m.v., og at der på trækstien etableres broer over våde arealer. MAMMEN HJERMIND BJERRING A B C SØNDERBRO BROKBAKKEN GULLEV TIND 19

20 - DELOMRÅDE 4 DELOMRÅDE 4 - Den sydlige dalside FORUDSÆTNINGER OG KARAKTERISTIKA AFGRÆNSNING Delområdet er præcist afgrænset af terræn og topografi. Mod nord definerer overgangen mellem dalbund og dalside områdeafgrænsningen. Mod syd er det overgangen mellem dalsidens top og moræneplateauet der danner grænsen langs Frisholtvej. Kommunegrænsen udgør grænsen mod øst mens det i vest er overgangen fra dalside til dalbund der udgør grænsen. LANDSKABSKARAKTER Hele dalsiden bærer præg af en stor forskellighed med mange forskellige naturtyper som hede, overdrev, eng og mose, ekstensive dyrkningsarealer og mange mindre skovparceller og et mindre sommerhusområde. Området er gennemskåret af to mindre sidedale til Gudenådalen. Delområdet er desuden gennemskåret af en markant barriere, Borrevej. Området fremstår som en mosaik af mange forskellige naturtyper og anvendelser og har dermed en markant anderledes karakter end den nordlige dalside. OPLEVELSESVÆRDIKORTLÆGNING Der er god mulighed for at opleve naturrigdom og nogle skovparceller kan bidrage med skovfølelse. Planlægning: Der er udpeget et perspektivområde til fremtidig byudvikling vest for Brogade. I forbindelse med denne byudvikling er der udpeget et areal planlagt til skov. Arealet forbinder perspektivområdet med Bøgeskov. I delområdets sydvestlige hjørne er et areal omfattet af særlige drikkevandsinteresser. Sti fra Brokbakken til Bøgeskovskolen 20

21 - DELOMRÅDE 4 Hede Delområde afgrænsning Fredskov Luftledningstracé Sø Beskyttede sten- og jorddiger Overdrev Kirke byggelinje Skov Fortidsminder Eng Områder med særlig drikkevandsinteresse Mose Råstofgraveområde EF Habitatområde Udsigtspunkt MAMMEN HJERMIND BJERRING SØNDERBRO BROKBAKKEN Fremtidig boligområde (Perspektivområde) Rekreativt område TIND GULLEV 21

22 - DELOMRÅDE 4 MÅL OG PRINCIPPER MÅL FOR DELOMRÅDE 4 Delområdets mål er at styrke den beplantningsmæssige sammenhæng på dalskråningen. Dermed understøttes det overordnede billede af Bjerringbro, hvor dalbunden er friholdt for større beplantningsmassiver mens dalsiderne fremstår beplantede. SpredtbeplantningmellemdetnyereboligområdeBrokbakkenog Sønderbro BY Fremtidig byudvikling bør forholde sig til terrænet ligesom det eksisterende boligområde, Brokbakken umiddelbart øst for arealet. TEKNIK Borrevej udgør en væsentlig barriere gennem området. Området er gennemskåret af flere større luftledningsanlæg, fremadrettet bør det overvejes om de kan kabellægges. StiforbindelsemellemboligområdetbrokbakkenogBøgeskovskolen på Sønderbro REKREATION Der bør indtænkes forbindelser og stiforløb på tværs af dalsiden. Tværgående stiforløb vil sikre muligheden for at bevæge sig fra nye boligområder til de rekreative tilbud i ådalen. Indsats og ressourcer bør koncentreres vest for Borrevej idet den østlige del er svært tilgængelig og fortrinsvist ubeboet. Blandet og spredt beplantning langs hele dalsiden NATUR OG KULTUR For at markere skråningsfladerne kan der under hensyntagen til landskabets dannelsesformer og varierede naturtyper etableres ny skov i delområdet. Fremtidig skovrejsning bør bestå af blandet skov og monokulturer af nåleskov bør minimeres mest muligt. Ved evt. skovrejsning bør der indtænkes rekreative forbindelser mellem gammel og ny skov. Mindre sommerhusområde umiddelbart vest for byen 22

23 - DELOMRÅDE 4 FORSLAG TIL INITIATIV A Ved etableringen af ny skov i forbindelse med boligområdet vest for Brokbakken bør der etableres en stiforbindelse mellem Skibelundvej og Frisholtvej. B Både vest for Brokbakken og Sønderbro er der udpeget perspektivarealer til byudvikling. Planlægningen af området bør undersøge mulighederne for at rejse skov vest for Brokbakken, tilpasset omgivelserne og med øje for tilgængelighed fra boligområderne. MAMMEN HJERMIND BJERRING SØNDERBRO BBROKBAKKEN A GULLEV TIND 23

24 SKOVFØLELSE - SPARKÆR STOHOLM RØDKÆRSBRO UDSIGT URØRTE OG EVENTYRLIGE NATURMILJØER SKOVAREALER OVER 4 HA Hjermind Skov Hjermind og Bjerring krat Brokmarken

25 NATURRIGDOM OG LANDSKABSFORMER - SPARKÆR STOHOLM RØDKÆRSBRO HEDE VANDLØB ENG SØ OVERDREV FREDSKOV MOSE SÆRLIGE DRIKKEVANDSINTERESSER

26 KULTURHISTORIE - SPARKÆR STOHOLM RØDKÆRSBRO KIRKER BESKYTTEDE STEN- OG JORDDIGER FORTIDSMINDER

27 AKTIVITET OG UDFORDRING - SPARKÆR STOHOLM RØDKÆRSBRO NEDSLAG Forsamlingshus Fristedet Enggarden BMX Friskole Forsamlingshus Kirkegård Grundfos Shelteres, langhus og naturskole Højskole Idræts- og Egeskovskolen svømmehal boldbaner tennis, atletik S Kulturhus biograf, bibliotek og borgerservice Kællinghøl Sol- og vandtrappe Rideskole Teltplads Kanoudlejning Boldbaner Forsamlingshus Hundevæddeløbsbane Boldbaner Gymnasium Bøgeskovskolen Hundetræning klubhus Forsamlingshus