BYNÆRE LANDSKABER BYNÆRE LANDSKABER BJERRINGBRO RØDKÆRSBRO SPARKÆR STOHOLM

Transkript

1 BYNÆRE LANDSKABER BYNÆRE LANDSKABER BJERRINGBRO RØDKÆRSBRO SPARKÆR

2 KOLOFON SPARKÆR BJERRINGBRO RØDKÆRSBRO Bynære landskaber i Viborg Kommune Bjerringbro Rødkærsbro Sparkær Stoholm Forsidefoto: Lystfiskere ved Gudenåen vest for Bjerringbro Denne rapport er udarbejdet af Møller og Grønborg, Arkitekter og planlæggere AS for Viborg kommune Teknik & Miljø Fotos og illustrationer: Møller og Grønborg Baggrundskort copyright Kort- og Matrikelstyrelsen Revision 2. Juni 2013/ VK 2

3 INDHOLD SPARKÆR BJERRINGBRO RØDKÆRSBRO Indledning Forord og Afgrænsning Metode og Proces Bjerringbro Delområde 1 - Det åbne dyrkningslandskab Delområde 2 - Den nordlige dalside med skovmassiver Delområde 3 - Ådalen Delområde 4 - Den sydlige dalside Rødkærsbro Delområde 1 - Bynær rekreation Delområde 2 - Faldborgdalen og sidedalenes natur Delområde 3 - Det åbne land Sparkær Delområde 1 - Lavbundsareal og rekreativitet Delområde 2 - Bakkerne og søen Delområde 3 - Overgangslandskabet Delområde 4 - Tunneldalen Stoholm Delområde 1 - Mellem skov og by Delområde 2 - Småbakket mosaik Delområde 3 - Tunneldalen

4 FORORD OG AFGRÆNSNING SPARKÆR BJERRINGBRO RØDKÆRSBRO FORORD Efter strukturreformen i 2007 overgik ansvaret for planlægningen af det åbne land fra amterne til kommunerne. Med kun én myndighed for både by og land blev det i højere grad muligt at sammentænke det åbne land med byernes udvikling. Dermed åbnedes muligheden for at kvalificere overgangen fra by til land i en målrettet planlægning af de bynære landskaber. Ved at fokusere på de bynære landskaber i planlægningen gives der mulighed for at udvikle helhedsorienterede planer, som skaber højere kvalitet i både by og åbent land, og som tilgodeser både benyttelseshensyn og beskyttelseshensyn. Eksempelvis kan bynær skovrejsning være med til at beskytte grundvandsinteresser, mens skovens rekreative værdi kan komme byens borgere til gode. I dette hæfte er der arbejdet med de bynære landskaber omkring Bjerringbro, Rødkærsbro, Stoholm og Sparkær i Viborg Kommune. Fælles for de fire byer er, at de alle ligger langs jernbanen mellem Langå og Skive. Der er således et slægtskab mellem de fire byers bynære landskaber idet de alle, i større eller mindre grad, er påvirket af jernbanens linjeføring. AFGRÆNSNING Undersøgelsesfeltet for alle byer er udpeget som en radius på ca. 2 km. Denne grænse er herefter kvalificeret i relation til landskabets funktion eller konkrete grænser i landskabet - eksempelvis veje, jernbane, skrænter mv. De fire bynære landskaber er herefter inddelt i delområder baseret på landskabelige karakteristika. Grænserne mellem delområderne er ligeledes affødt af et funktionelt, infrastrukturelt, topografisk eller beplantningsmæssigt skifte, som illustrerer en overgang i landskabets karakter eller rumlige visuelle forhold. Således er alle fire byer inddelt i 3-4 delområder med hver deres kvaliteter og udfordringer. 4

5 METODE OG PROCES SPARKÆR BJERRINGBRO RØDKÆRSBRO METODE Landskabsanalyserne, som ligger til grund for delområdernes afgrænsning og beskrivelse af indhold, er baseret på tilrettede versioner af Landskabskaraktermetoden og Oplevelsesværdikortlægningen. Begge metoder er relativt tunge og overordnede i deres skala, hvorfor de i dette projekt er tilrettet til den konkrete landskabelige kontekst omkring Bjerringbro, Stoholm, Rødkærsbro og Sparkær. Konkret er oplevelsesværdikortlægningen baseret på GIS / CAD analyser, mens landskabskaraktermetoden er baseret på en kombination af GIS / CAD analyser og visuelle undersøgelser i felten. Udover at danne grundlag for områdekarakteristik og inddeling udgør analyse- og kortlægningsarbejdet også grundlaget for udpegningen af mål for delområdet, principper for udviklingen af delområdet (Planprincipper) samt forslag til konkrete initiativer. PROCES Arbejdet med de bynære landskaber skal kvalificere Kommunens planlægning, for eksempel for byudvikling, og give input til prioriteringen af pleje- og anlægsindsatser i forhold til landskaber og naturområder. Dette hæfte har status som en såkaldt mellemplan og kan - i modsætning til kommuneplanen - være mere detaljeret og visionær ved at pege på muligheder, som ligger ud over kommuneplanens planperiode på 12 år. Hæftet er ikke et formelt plandokument. Resultaterne af arbejdet med de bynære landskaber bliver på sigt integreret i kommuneplanen. SPARKÆR BJERRINGBRO RØDKÆRSBRO 5

6 DET OVERORDNEDE LANDSKAB Dette hovedprincip udgør den overordnede forståelsesramme for de bynære landskaber i og omkring Stoholm, som ligger i overgangszonen mellem tre geologiske landskabstyper tunneldalen langs Jordbro Å øst for byen, en randmoræne med et tydeligt dødisrelief mod syd samt en delvist opløst randmoræne mod nord. De mål og planprincipper, som præsenteres på de følgende sider, skal understøtte og nuancere dette overordnede landskabsbillede. NØRRE FELDINGBJERG SØNDER FELDINGBJERG GAMMELSTRUP HOVEDPRINCIP FOR DE BYNÆRE LANDSKABER DELOMRÅDER Landskabet omkring Stoholm er inddelt i 3 delområder med hver deres karakter og muligheder. Delområderne er navngivet ud fra deres nuværende eller fremtidige karakter eller ud fra navnet på en særlig lokalitet. Delområdernes forskellige karakter beskrives og de tildeles hver især mål for udviklingen. Yderligere udarbejdes der generelle principper for hvordan delområdets karakter kan enten fastholdes eller udvikles og styrkes. 56

7 - DELOMRÅDER 1 Mellem skov og by 2 Småbakket mosaik 3 Tunneldalen Delområdet ligger som et småtternet mellemland mellem Stoholm by og Liebes Plantage mod nord. Fra nordvest skyder en hedeslette sig ind i delområdet mens en delvist opløst randmoræne ligger nord for byen. Delområdet ligger delvist på et højdedrag, der er rester af en randmoræne og delvist på en småbakket skrånende flade med tydlige spor af dødishuller. Øst for byen skærer en markant tunneldal sig gennem landskabet i nord-syd-gående retning og danner et præcist landskabsrum. Arealerne langs Jordbro Å har med dets enge, overdrev og moser stor naturrigdom. 1 GAMMELSTRUP HEDE NØRRE FELDINGBJERG GRØNKÆR SØNDER FELDINGBJERG 2 GAMMELSTRUP 3 BRYRUP 57

8 - DELOMRÅDE 1 DELOMRÅDE 1 - Mellem skov og by FORUDSÆTNINGER OG KARAKTERISTIKA AFGRÆNSNING Delområdet afgrænses mod syd af Stoholms bykant og jernbanen, mens Skalmstrupvej, der løber langs tunneldalens kant definerer den østlige afgrænsning. Liebes Plantage udgør den nordlige grænse. Den vestlige grænse er mindre klar, men er en overgang mellem et småskala dyrkninglandskab til et mere åbent dyrkningslandskab mod vest. LANDSKABSKARAKTER I den sydlige del af området skyder hedesletten sig ind og efterlader et fladt landskab, med vandløb og spredte områder med eng og mose. Længere mod nord danner en delvist udvisket randmoræne og mindre områder med dødislandskab et småskala dyrkningslandskab med mange mindre vandhuller/søer, skovparceller og læhegn. OPLEVELSESVÆRDIKORTLÆGNING Der er gode mulighed for at opleve naturrigdom og landskabsformer. Desuden er der i den nordlige del af området mulighed for at opleve kulturhistoriske spor i form af flere gravhøje. PLANLÆGNING De tilstødende områder omkring Feldingbjerg Kirke er omfattet af kirkefredning. I den vestlige del af delområdet er der et område med særlige drikkevandsinteresser. Mange steder findes der større eller mindre 3-beskyttede områder. Udsigt over hedesletten 58

9 - DELOMRÅDE 1 Hede Delområde afgrænsning Fredskov Luftledningstracé Sø Overdrev Beskyttede sten- og jorddiger Kirke byggelinje Skov Fortidsminder Eng Områder med særlig drikkevandsinteresse Mose Råstofgraveområde EF Habitatområde Udsigtspunkt NØRRE FELDINGBJERG GAMME Kirkefredning v. Feldingberg Kirke GRØNKÆR SØNDER FELDINGBJERG GAMMELSTRUP Arealreservation Rute

10 - DELOMRÅDE 1 MÅL OG PRINCIPPER MÅL FOR DELOMRÅDE 1 Målet for delområde 1er at sikre oplevelsen af de forskellige landskabstyper herunder særligt delområdets visuelle forbindelse til ådalen. Hedesletten skyder sig ind fra vest mod byens kant BY Byudvikling i dette område bør kun være erhverv og kun i tilknytning til det eksisterende erhvervsområde langs banen. Ankomsten til Stoholm fra nord sker gennem erhvervsområdet. Læhegn i den nordlige del af delområdet TEKNIK Der går to luftledningsanlæg gennem delområdet. Den sydligste linjeføring er en mindre ledning, som fremstår meget synlig på den flade hedeslette. Denne ledning bør på sigt kabellægges, da en kabellægning vil styrke oplevelsen af landskabets flade karakter og profil. I tilknytning til det eksisterende erhvervsområde er etableret et rensningsanlæg og rodzoneanlæg. I den nordvestlige del af området står to 150 kw vindmøller på 41,9 m. Møllerne står højt i landskabet på højen Nørre Feldingbjerg og er meget synlige i landskabet. Udsigt fra Skalmstrupvej over tunneldalen REKREATION Fra Stoholm er der to veje gennem delområdet, Nr. Søbyvej og Skalmstrupvej. Begge veje fører til plantagerne Liebes Plantage og Dalgas Plantage nord for delområdet. Især Skalmstrupvej tilbyder en rekreativ rute langs kanten af tunneldalen med udsigt over Jordbro Å. Der bør fremadrettet være fokus på at bevare udsigtsforhold fra Skalmstrupvej. NATUR OG KULTUR Hedesletten, det lavtliggende areal langs banen, bør friholdes for strukturer så som beplantning og tekniske installationer. Overgangen til det åbne dyrkningslaandskab 60

11 - DELOMRÅDE 1 FORSLAG TIL INITIATIV A Det bør undersøges, om det er muligt at sikre en forbindelse langs Skalmstrupvej via spang over Jordbro Å med forbindelse til Birkesø. NØRRE FELDINGBJERG A GAMMELSTRUP GRØNKÆR NDER FELDINGBJERG GAMMELSTRUP 61

12 - DELOMRÅDE 2 DELOMRÅDE 2 - Småbakket mosaik FORUDSÆTNINGER OG KARAKTERISTIKA AFGRÆNSNING Delområdet afgrænses mod Stoholm af byens sydlige og vestlige bykant. Mod nord udgør jernbanen delområdets grænse. Den vestlige afgrænsning udgøres af Tastumvej / Iglsøvej mens den i syd følger Rørgårdsvej. Mod øst afgrænses området af Lånumvej. LANDSKABSKARAKTER Landskabet i delområdet fremstår med tydelige spor af dødisrelieffer med deraf følgende stor topografisk variation. Overordnet set ligger områdets centrale del højere end arealerne nord og syd herfor. Området bærer præg af en småskala inddeling af henholdsvis dyrkningsarealer og skovparceller. OPLEVELSESVÆRDIKORTLÆGNING I hele delområdet er der mange gravhøje og især på højdedraget omkring Gramshøj umiddelbart vest for byen er der stor tæthed. Flere steder i området er der gode udsigtsmuligheder ud over det småbakkede landskab. Integreret i byens vestlige kant ligger en mindre skovparcel, Dynamitskoven. I Dynamitskoven er der mulighed for aktivitet og udfordring. PLANLÆGNING Der er udlagt et nyt boligområde i den sydlige del af Stoholm samt et større boligområde i Stoholms vestlige del. Der er endvidere udpeget et perspektivareal til fremtidig byudvikling nordvest for byen. Umiddelbart syd for det sydlige rammeområde er udlagt et vejreservationsareal til en fremtidig videreførelse af Rute 26. Vejreservationen udgør en administrativ grænse for byudviklingen mod syd. Gravhøje omkring Gramshøj 62

13 - DELOMRÅDE 2 Hede Fredskov Sø Overdrev Delområde afgrænsning Luftledningstracé Beskyttede sten- og jorddiger Kirke byggelinje Skov Eng Mose EF Habitatområde Fortidsminder Områder med særlig drikkevandsinteresse Råstofgraveområde Udsigtspunkt NØRRE FELDINGBJERG GAMMEL GRØNKÆR SØNDER FELDINGBJERG Fremtidig byudvikling (perspektivområde) GAMMELSTRUP Fremtidig byudvikling Fremtidig byudvikling Rekreativt område Arealreservation Rute

14 - DELOMRÅDE 2 MÅL OG PRINCIPPER MÅL FOR DELOMRÅDE 2 Målet for delområde 2 er at skabe en større nærhed og kontakt mellem by og land. Enten ved en bearbejdning af bykanten eller ved planlægnig af større landskabelige og rekreative elementer i kontakt med byen. Nyplantet skov i forbindels med Dynamitskoven Dynamitskoven med bålplads og hytte BY Stoholms bykant fremstår i dag meget lukket og er kendetegnet ved en dårlig overgang mellem by og land. Dette gælder også for den vestlige og sydlige bykant, som er omfattet af dette delområde. Der bør ved fremtidig byudvikling i både vest og syd indarbejdes større sammenhængende landskabelige træk i form af grønne kiler eller strukturer, som skaber en overgang mellem by og åbent land. TEKNIK Det småbakkede landskab og de mange mindre skovparceller gør det muligt at indpasse visse tekniske anlæg uden at forstyrre de overordnede landskabstræk. I den sydlige del af området løber et større luftledningsanlæg i øst-vest-gående retning. Annlægget er delvist skjult i en større sammenhængende beplantning vest for Smollerup.højen Nørre Feldingbjerg og er meget synlige i landskabet. Grusveje gennem delområdets sydlige del REKREATION Forbindelser fra byens sydlige idrætsområde til omkringliggende stisystemer og fremtidige boligområder bør styrkes. Der bør fremadrettet etableres mere bynær skov i tilknytning til Stoholm. Byen lider i dag under manglen på større sammenhængende grønne strukturer, der sammen med den overordnede infrastruktur kan sætte rammerne for byens udvikling. NATUR OG KULTUR De mange gravhøje ønskes så vidt muligt friholdt for beplantning, så deres tilstedeværelse tydeliggøres. Dette gælder især i området omkring Gramshøj, hvor der også er glimrende udsigtsmuligheder. Det småbakkede landskabsrelief 64

15 - DELOMRÅDE 2 FORSLAG TIL INITIATIV A Der bør om muligt etableres en større bynær skov umiddelbart vest for Stoholm. Skoven bør integreres med den fremtidige byudvikling og have grøn forbindelse til Dynamitskoven, som i dag bærer præg af meget intensiv brug. NØRRE FELDINGBJERG GAMMEL GRØNKÆR SØNDER FELDINGBJERG A GAMMELSTRUP 65

16 - DELOMRÅDE 3 DELOMRÅDE 3 - Tunneldalen FORUDSÆTNINGER OG KARAKTERISTIKA AFGRÆNSNING Delområdet er defineret af tunneldalen langs Jordbro Å. Mod øst og vest afgrænses delområdet af dalskråningernes øvre kant. Mod nord er det området omkring Birkesø, der udgør områdets nordlige afgrænsning. Mod syd udgøres delområdeafgrænsningen af Kalkværksvej. LANDSKABSKARAKTER Tunneldalen med Jordbro Å i bunden ligger øst for Stoholm og er det mest markante landskabstræk omkring byen. Nord for Stoholm flankeres tunneldalen mod øst af Gammelstrup Hede. Mod vest tilgrænses tunneldalen af den delvist opløste randmoræne omkring Skalmstrup. Syd for byen er det randmoræner, der ligger på begge sider af dalen. Langs hele Jordbro Å er tunneldalen præget af store engdrag og græsningsarealer. Delområdet bliver gennemskåret af jernbanen, der bevæger sig på tværs af tunneldalen på en markant dæmning. Nord for jernbanen findes der kun én krydsning af Jordbro Å, mens der syd for jernbanen findes flere mindre broer, der kan krydses af gående. Langs kanten af tunneldalen er der flere mindre parceller af sammenhængende beplantning OPLEVELSESVÆRDIKORTLÆGNING Hele ådalen er rig på landskabstyperne eng og mose samt mindre søer og der er dermed mulighed for at opleve naturrigdom. Tunneldalens markante relief gør det muligt at opleve landskabets dannelsesformer. Flere steder på kanten af tunneldalen findes kulturhistoriske spor i form af gravhøje. Yderligere er der mulighed for nærhed til vandmiljø. PLANLÆGNING Størstedelen af de nære områder langs Jordbro Å er 3-beskyttede naturområder. Yderligere er en stor del af tunneldalen udpeget som Natura 2000, EF-habitat område. Umiddelbart øst for delområdets sydlige del ligger et større råstofgraveområde. Jordbro Å 66

17 - DELOMRÅDE 3 Hede Fredskov Sø Overdrev Delområde afgrænsning Luftledningstracé Beskyttede sten- og jorddiger Kirke byggelinje Skov Fortidsminder Eng Mose Områder med særlig drikkevandsinteresse Råstofgraveområde EF HabitatområdeNØRRE Udsigtspunkt FELDINGBJERG Birkesø badesø og teltplads GAMMELSTRUP HEDE GRØNKÆR G GAMMELSTRUP Råstofgrave område Arealreservation Rute BRYRUP 67

18 - DELOMRÅDE 3 MÅL OG PRINCIPPER MÅL FOR DELOMRÅDE 3 Målet er at tilgængeliggøre tunneldalens mange kvaliteter på udvalgte steder uden at forstyrre den store naturrigdom i området. BY Der kan ikke byudvikles i dette delområde. Tunneldalen set fra Kalkværksvej TEKNIK Jernbanen samt to luftledninger (nord og syd) løber på tværs af området. Der bør ikke udbygges med yderligere tekniske anlæg, da dette vil forstyrre de mange naturtyper og synligheden af en markant geologisk dannelsprofil, tunneldalen. Tunneldalen set fra Lundgårdsvej Jordbro Å med banedæmningen i baggrunden REKREATION Tunneldalen bør i højere grad tilgængeliggøres, så den ikke kun opleves fra de omkringliggende veje. Der bør indarbejdes en krydsningsmulighed for de bløde trafikanter til og fra Birkesø, der er et meget populært udflugtsmål. Ved genopretning af råstofgraveområdet, bør der laves en samlet plan som tilgodeser bløde trafikanters tilgængelighed og områdets store potentiale som nærrekreativt areal for Stoholms borgere. NATUR OG KULTUR Naturrigdommen i dalbunden bør bevares og der bør så vidt muligt undgås større plantninger, der slører tunneldalens profil. Tunneldalen set fra råstofområdet vest for Jordbro Å 68

19 - DELOMRÅDE 3 FORSLAG TIL INITIATIV A Det bør undersøges, om det er muligt at sikre en forbindelse langs Skalmstrupvej og over Jordbro Å, med forbindelse til Birkesø A NØRRE FELDINGBJERG GAMMELSTRUP HEDE GRØNKÆR G GAMMELSTRUP BRYRUP 69

20 SKOVFØLELSE - SPARKÆR BJERRINGBRO RØDKÆRSBRO UDSIGT URØRTE OG EVENTYRLIGE NATURMILJØER SKOVAREALER OVER 4 HA

21 NATURRIGDOM OG LANDSKABSFORMER - SPARKÆR BJERRINGBRO RØDKÆRSBRO HEDE VANDLØB ENG SØ OVERDREV FREDSKOV MOSE SÆRLIGE DRIKKEVANDSINTERESSER

22 KULTURHISTORIE - SPARKÆR BJERRINGBRO RØDKÆRSBRO KIRKER BESKYTTEDE STEN- OG JORDDIGER FORTIDSMINDER

23 AKTIVITET OG UDFORDRING - SPARKÆR BJERRINGBRO RØDKÆRSBRO NEDSLAG Birkesø badesø og teltplads Institution Dynamitskoven Institution Folkeskole Stoholm Kirke Bibliotek Anlægget Fritids- og kultur center