ARKITEKTONISK KORTLØGNING AF HEDEHUSENES INDUSTRIKULTURARV

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "ARKITEKTONISK KORTLØGNING AF HEDEHUSENES INDUSTRIKULTURARV"

Transkript

1 ARKITEKTONISK KORTLØGNING AF HEDEHUSENES INDUSTRIKULTURARV INDUSTRIKULTURENS GRØNSEL±SE KULTURARV I BYFORNYELSEN BYFORNYELSE

2 Arkitektonisk kortlõgning af Hedehusenes industrikulturarv Industrikulturens grõnselœse kulturarv i byfornyelsen Publikationen er udgivet af: Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter Projektet Industrikulturens grõnselœse kulturarv i byfornyelsen er gennemfœrt af HŒje-Taastrup Kommune, Dansk Bygningsarv og Supertanker v. Jens Brandt Publikationen er udarbejdet af: Dansk Bygningsarv Udgivelsen kan downloades fra

3 Intro Sporene efter tidligere tiders industrielle storhedstid findes stadig i rigt mål i Hedehusene. Denne rapport kortlægger industrikulturarvens arkitektoniske og landskabelige karakteristika og kvaliteter.

4

5 Indhold 1. Indledning 6 2. Sammenfatning Udpegning af industriområder Industrikulturarvens udvikling i hedehusene Status Arkitektoniske værdier Landskabelige værdier Potentialer Udfordringer Industrikulturarvens udvikling i Hedehusene Historisk resumé Historik Industriområder i Hedehusene Rockwool Teglværks- og Spæncom-grunden Industribyen Hedelykken industriområde Hedehusene station og jernbane Nymølle Stenindustrier Beredskabsvej erhvervsområde Hedeland Kallerup grusgrav Skjørrings Vænge Det gamle Hedehusene Reerslevvej Hovedgaden Nyere erhvervsområder Litteratur og billedfortegnelse Litteratur Billedfortegnelse Kortbilag 52

6 Hovedrapport 5

7 1. Indledning Med denne rapport foreligger en prioriteret og strategisk kortlægning af industrikulturarven i Hedehusene. Analysen beskriver bl.a. udpegede områders arkitektoniske karakteristika, deres nuværende status og deres potentialer med henblik på at bringe dem i spil i udviklingen af Hedehusene. Kortlægningen er en del af et strategisk fokus på industrikulturarvens kvaliteter, potentialer og værdier, der gennemføres af Høje-Taastrup Kommune, Dansk Bygningsarv og Supertanker. Høje-Taastrup Kommune gennemfører frem til 2016 en områdefornyelse, der skal gøre Hedehusene til en endnu mere attraktiv by at bo og leve i. BAGGRUND FOR PROJEKTET Denne rapport er resultatet af første fase i projektet "Industrikulturens grænseløse kulturarv i byfornyelsen", der er støttet af Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter. Med udgangspunkt i sammenhængen mellem by og land udvikler og afprøver projektet modeller for kortlægning, værdisætning og aktivering af industrikulturarven i byfornyelsen. Projektet arbejder med industrikulturarven i Hedehusene som pilotprojekt og afsæt for modeludvikling og afprøvning. Overblik over projektets faser Der er sideløbende med den arkitektoniske kortlægning udført et etnografisk feltstudie af borgernes holdninger til og opfattelser af deres by og industrikulturarv, som udgør hoveddelen af projektets fase to, Værdisætning. Den viden, der kommer ud af det etnografiske feltarbejde, bliver bearbejdet sammen med den arkitektoniske kortlægning og brugt i projektets senere faser. 6 Dansk Bygningsarv A/S

8 Formålet er, at viden og ideer fra projektet kan indgå i Høje-Taastrup Kommunes strategiske udviklingsarbejde, og skal dermed bidrage til en helhedsorienteret byfornyelsesstrategi for Hedehusene, centreret omkring den værdi og de potentialer, der ligger i byens industrikulturarv. Projektet skal ligeledes danne grundlag for en kvalificeret rådgivning af grundejere i, hvordan kulturarven kan aktiveres som en værdiskabende ressource. GENSTANDSFELT OG MODEL FOR KORTLÆGNING Kortlægningens genstandsfelt afgrænses af projektets strategiske formål: At aktivere industrikulturarven som strategisk ressource i byplanlægning, -udvikling og -fornyelse. Modellens felt er derfor ikke en komplet kortlægning af alle industrikulturarvens kulturhistoriske, arkitektoniske og landskabelige spor. Denne rapport er derimod en målrettet og koncentreret udpegning og vurdering af de i strategisk henseende vigtigste industrikulturarvsmæssige områder og markører. Industrikulturarv opfattes inden for projektets rammer som industriområder og -bygninger fra perioden , relateret til produktionslinjer. Dermed medtages også områder med råstofudvinding, der har forsynet produktionen, og områder knyttet til transport f.eks. jernbaner er også en del af projektets genstandsfelt. Faciliterende bygningsanlæg, arbejderboliger m.m. indgår, hvor de er en del af et større anlæg. Modellen for kortlægning skal overordnet set danne overblik over et givent områdes industrikulturarv på tværs af by og land, beskrive og vurdere den, samt formidle resultaterne i et tilgængeligt format, der kan danne baggrund for processens senere faser. Modellen skal med udgangspunkt i erfaringer fra eksisterende kortlægningsmetoder skabe en mindre ressourcekrævende og målrettet metode til kortlægning af industrikulturarv, der er tilpasset kommunernes strategiske arbejde med industrikulturarven i planlægning og byudvikling. Kortlægningsmodellen er derfor baseret på erfaringer fra tre eksisterende metoder til kortlægning af kulturarv og -miljøer: SAVE, KIP og Landskabskaraktermetoden. Ved at inddrage erfaringer fra alle tre metoder og bruge dem med et strategisk sigte, sikres en tilgang, der både kan registrere og vurdere bevaringsværdier i industrimiljøer og -bygninger, afgrænse industrimiljøer i landskabet og vurdere deres kvaliteter, udviklingstendenser og sårbarhed. OM HEDEHUSENE Hedehusene er en af landets ældste stationsbyer og var i forrige århundrede en driftig industriby med rygende skorstene og summende arbejderkvarterer. I 1847 fik Hedehusene en station i forbindelse med den første jernbane i Danmark. Først fra 1890'erne, hvor der 7 Dansk Bygningsarv A/S

9 blev anlagt en række store virksomheder syd for banen, voksede stationsbyen Hedehusene frem. Det udgravede råstoflandskab, de gamle fabrikker, arbejderboligerne og alle de historiske begivenheder, der knytter sig hertil, giver Hedehusene en identitet, som i nogen grad er blevet glemt eller skjult i takt med, at industrien er lukket og parcelhuskvarterer skudt op. Hedehusenes udspring i krydset mellem Roskildevej og jernbanen var tidligere krydsningspunkt mellem fire forskellige sogne, og byens planlægning og strukturelle udvikling er en medvirkende årsag til, at Hedehusene i dag fremstår som en opdelt og fragmenteret by. Bystrukturen er præget af, at byen ikke er bygget op omkring et samlende centrum, men domineret af de gennemskærende trafikårer Roskildevej og jernbanen, der opdeler byen. I 2012 er de fleste af Hedehusenes oprindelige industrivirksomheder lukket, og jernbanens betydning er grundlæggende ændret fra transport af gods til at servicere pendlere. Hedehusene har indbyggere, og byens handelsliv er af lokal karakter for de omgivende byer. Hedehusene og de tidligere landsbyer Fløng, Kallerup og Baldersbrønde er i dag vokset sammen og betragtes som én samlet bystruktur. Byen ligger med kort afstand til Høje-Taastrup og har ca. fem km til Roskilde og 23 km til København. De korte afstande til to af landets største byer sammenholdt med den gode forbindelse med offentlig transport gør Hedehusene til en oplagt pendlerby. RAPPORTENS OPBYGNING Kapitel 2 "Sammenfatning" opsummerer kortlægningens konklusioner omkring udpegede områder, deres tilstand, de arkitektoniske og landskabelige værdier og deres potentialer. Kapital 3 "Industrikulturarvens udvikling i Hedehusene" skildrer i et resumé og en oversigt over årstal den historiske udvikling af industrikulturarven i Hedehusene fra 1847 til Kapital 4 "Industriområder i Hedehusene" præsenterer relevante udpegede industriområder i en områdebeskrivelse, der kort beskriver områdets historie, karakteristika, arkitektoniske og landskabelige værdier, tilstand og områdets primære potentiale. Kapital 5 "Kortbilag" indeholder hovedkortet med de udpegede områder, de tre tematiske kort, de historiske kort og planmæssige kort, der har ligget til grund for udpegningen af industriområderne. 8 Dansk Bygningsarv A/S

10 2. Sammenfatning 2.1 UDPEGNING AF INDUSTRIOMRÅDER Analysen har udpeget ni primære og otte sekundære områder med industrikulturarv. De primære områder er de egentlige produktionsområder og infrastruktur, som er opstået i industriens storhedsperiode i Hedehusene fra 1890 til Dermed medtages alle områder direkte knyttet til industrielle produktionslinjer fra råstofudvinding til transport. Produktions- og infrastrukturlandskabet er særligt relevant at beskrive, da disse områder har mistet deres intensive brug eller oprindelige funktion, og dermed er mest sårbare overfor ny udvikling. De primære områder rummer stærke og konkrete industrielle spor, og rummer dermed et stort potentiale i en fremtidig udvikling. De sekundære områder er 1) de støttende funktioner, der er opstået som direkte følge af den industrielle produktion og infrastruktur, men som ikke direkte er en del af den industrielle produktion eller 2) industriområder, der er udbygget efter Disse områder spiller også en vigtig rolle for Hedehusenes identitet og kulturarv, men i denne rapport er vægten lagt på dybdegående beskrivelse af de primære områder, mens de sekundære områder beskrives mere kortfattet. PRIMÆRE OMRÅDER Produktionsområder (fabrikker) Jernbanen (industriel infrastruktur) Råstofområder SEKUNDÆRE OMRÅDER Ældre boligkvarterer Byens handelsgade Nyere industriområder udbygget efter Dansk Bygningsarv A/S

11 Markering af de udpegede industriområder i Hedehusene - se kortbilag 1 for større kort. 2.2 INDUSTRIKULTURARVENS UDVIKLING I HEDEHUSENE Industrikulturarven i Hedehusene tager primært udgangspunkt i egnens naturforekomster af ler, kalk, grus og stenmaterialer, der har haft stor betydning for byens udvikling til en industriby. Den tilbageværende industrikulturarv fortæller netop historien om råstofudvinding, forarbejdning af råstof til produkt og transport af produkt til markedet. Sammenfattende kan det siges, at: Hedehusenes industrihistorie begynder i 1890 erne, hvor teglværk og grusgrave grundlægges. I slutningen af 1970 erne lukker flere fabrikker deres produktion, herunder teglværket. Hedehusene rummer dermed mere end 90 års industrihistorie fra 1890 til Undtagelsen er dog de to fabrikker, Rockwool og Spæncom, der fortsætter produktionen til henholdsvis 2002 og 2008 og bliver en del af områdets nyere industrihistorie. 10 Dansk Bygningsarv A/S

12 Højdepunktet ligger i perioden , hvor særligt råstofgrave og teglværk er meget produktive. 2.3 STATUS 2012 Hedehusene som by er i høj grad blevet formet af sin industrihistorie, der i omfang og landskabelige forandringer har sat markante spor i bylandskabet. Det er kendetegnende for Hedehusene, at der er et stort spænd i områdernes tilstand, da nogle industrier stadig er aktive, mens andre er helt væk. Flere steder bruges de historiske miljøer til nye formål og bidrager til at skabe identitet og nyt liv i byen, og andre steder venter potentialerne på at blive udnyttet. Sammenfattende kan det siges, at: Hedehusene rummer områdetyper, der fortæller historien om en 90 år lang råstofudvinding, produktion og transport af industrielle produkter. De udpegede industriområder har meget forskellig status. Der er aktive grusgrave, tidligere grusgrave som Hedeland, der nu er oplevelseslandskab, funktionstømte fabriksbygninger og tomme industrigrunde, hvor bygningerne er fjernet. De primære produktionsområder ligger tæt på bymidten og meget stationsnært, mens råstofområderne ligger uden for byområdet. De resterende industribygninger er nogenlunde velbevarede og i nogenlunde bygningsmæssig stand, men bærer præg af at være under afvikling. Industriområderne er lukkede og ikke tilgængelige, med undtagelse af Hedeland, der har gjort et industrilandskab tilgængeligt for offentligheden Hedelykke Mejeri, med hovedbygningen fra 1933, er et eksempel på en genanvendt produktionsbygning, der nu huser kontorer for flere tekniske virksomheder. Hedeland, der blev skabt fra 1976, er et eksempel på et råstofområde, der er blevet udviklet til offentligt tilgængeligt, rekreativt område. 11 Dansk Bygningsarv A/S

13 2.4 ARKITEKTONISKE VÆRDIER Der er i Hedehusene en række markante industrielle bygningseksempler, der gennem deres udformning, funktion og materialer spejler udviklingen i den industrielle produktion i Hedehusenes industrihistorie fra 1890 til Bygningerne er repræsentanter for hver deres tid og funktion, og Hedehusene har dermed en stor spredning af arkitektoniske værdier. Sammenfattende kan det siges, at: Hedehusenes industribygninger repræsenterer flere bygningstyper, der er typiske for deres funktion. Etagebygninger (Kaffesurrogatfabrikken), der er bygget til den vertikale produktion, længebygninger (Rockwool og Spæncom), der er bygget til den lineære produktion, og procesanlæg (Nymølle Stenindustrier og Statoils tankanlæg), der er bygget til udvinding og bearbejdning af råstoffer. Hedehusenes industribygninger spænder tidsmæssigt over hele perioden fra 1890 til Der er eksempler på flere tidstypiske stilarter, bl.a. nyklassicisme (Hedelykke Mejeri, 1888 og 1933), Bedre Byggeskik-inspiration (Hedehusene Station, 1917), funktionalistisk murstensbyggeri (Kaffesurrogatfabrikken, genopført 1933) og funktionalistisk jernbeton-byggeri (Rockwools produktionsbygninger, 1940 og frem) Bygningerne fortæller historien om den industrielle udvikling fra håndværk (Industribyen) over mekanisering (Kaffesurrogatfabrikken) til lineær industriel produktion (Rockwool). Det er solide og regulære bygninger, der i deres udtryk og materialer afspejler deres funktion Kaffesurrogatfabrikken fra 1933 er et arkitektonisk eksempel på den vertikale industrielle produktion, der kommer til udtryk i den fuldmurede etagebygning. Industribyen fra 1946 er et arkitektonisk eksempel på den lille håndværkerby, hvor den lette industri kommer til udtryk i bygningernes lille skala. 12 Dansk Bygningsarv A/S

14 2.5 LANDSKABELIGE VÆRDIER Hedehusene ligger egentlig på en flad moræneslette, "heden", der dog er blevet suppleret af en række dramatiske landskaber gennem den industrielle udnyttelse af egnens naturforekomster. Udgravningen er industriens udgangspunkt, da teglværkerne opstår på grund af forekomsterne af ler og kalk, og accelererer også i takt med industriens produktionsmetoder. Store dele af landskabet i og omkring Hedehusene bliver dermed udgravet over en periode på 50 år. Sammenfattende kan man sige, at: Den omfattende råstofindvinding har sat store aftryk på landskabet i og omkring byen. Når grusgraven lukker, efterlades et meget karakteristisk landskab med store niveauforskelle, stejle skrænter, ingen vegetation og med interne fordelingsveje. Et dramatisk industrilandskab. Jernbanen og motorvejen gennemskærer landskabet og opdeler det i områder, der ikke har direkte forbindelse til hinanden. Langs infrastruktur og grusgrave findes ofte grønne bælter, der skærmer området. Disse bælter følger ofte grusgravenes kanter, og besidder dermed rekreative kvaliteter, der understreger den kulturhistoriske arv og udgravningens formsprog. Hedeland er et godt eksempel på en tilgang, der tager udgangspunkt i at indarbejde industrikulturarvens spor som elementer i et nyt parklandskab, der bearbejder den færdigt gravede grusgrav til rekreativt, grønt område. Området er stadig under udvikling, og efterbehandlingen af grusgraven understreger det kulturhistoriske formsprog i et stiliseret landskab På Teglværks- og Spæncomgrunden vidner de tilbageværende skinner om et industrielt landskab, der tidligere var kraftigt præget af industriel infrastruktur. Grusgravene i Hedeland er eksempler på et industrielt landskab med store niveauforskelle, stejle skrænter, ingen vegetation og med interne fordelingsveje. 13 Dansk Bygningsarv A/S

15 2.6 POTENTIALER Sammenfattende kan det siges, at industrikulturarven i Hedehusene rummer et godt potentiale for at genanvende funktionstømte industribygninger, udvikle nye rekreative oplevelseslandskaber og bruge de industrielle spor som fysiske pejlemærker i ny byudvikling. De mest centrale potentialer på tværs af områdetyperne er: Central placering - flere områder er både stationsnære og tilgængelige God tilstand - bygninger er vedligeholdte, men i risiko for nedbrydning Rette tidspunkt - flere områder og bygninger er funktionsforladte Dramatiske landskaber - mange industrielle landskabstræk at arbejde med Områder til byudvikling - både gennem genanvendelse og ny by Rum til midlertidig anvendelse - tomme rammer til nye initiativer 2.7 UDFORDRINGER Industrikulturarven i Hedehusene er under afvikling, og udfordringerne for en succesfuld aktivering er nedbrydning af bygningsmassen, nedrivning, utilgængelige områder og områdets mange grusgrave. En del er efter endt gravning overtaget af et fælleskommunalt selskab og omdannet til rekreative områder af høj kvalitet. Der er dog stadig mange områder, som er under færdigudgravning, og hvor man i fremtiden skal beslutte, hvad disse kan anvendes til. Det kan ikke forventes, at kommunen fremover har midler til at drive disse som kommunale rekreative områder. Der skal derfor findes andre udviklingsmuligheder for disse områder. De mest centrale udfordringer på tværs af områdetyperne er: Nedbrydning af bygninger - flere har stået tomme ti år Miljøproblemer efter industri - kan give uforudsete problemer Stadig aktiv industri - kan forhindre blanding af funktioner i byudviklingen Interne processer ikke muligt at planlægge, da ejeren selv bestemmer For mange grusgrave - og ikke nok ressourcer til at udvikle dem alle Lukkede områder - ikke tilgængelige mentalt og fysisk 14 Dansk Bygningsarv A/S

16 3. Industrikulturarvens udvikling i Hedehusene I dette afsnit gøres rede for den overordnede historiske udvikling af industrikulturarven i Hedehusene, og dermed opførelsen af de fysiske anlæg og bygninger, der nu udgør den tilbageværende industrikulturarv i området. 3.1 HISTORISK RESUMÉ Baggrunden for Hedehusenes udvikling til en industriby er de store råstofforekomster sydvest for jernbanen, hvor det var muligt at udvinde store mængder ler, kalk, grus og stenmaterialer. Det var således industrien, der fik byen til at vokse, idet der omkring århundredeskiftet kom flere store virksomheder til. Jernbanen var et afgørende led, og det var som godsstationsby, at Hedehusene fik sin storhedstid. De helt dominerende varer var teglværksprodukter, sten og grus, og de tre industrier, som leverede det tungeste gods til jernbanen, var: Hedehusene Grusgrav og Skærvefabrik (1892), Nymølle Skærvefabrik (1894) og A/S Hedehus Teglværket (1896). Området havde to andre store virksomheder, som ikke beroede på egnens råstofforekomster, nemlig SANO's Expanko fabrik ( ) og Kaffesurrogatfabrikken Danmark (1902), der dog begge blev overhalet af velstandsstigningen i 1960erne og lukkede produktionen. Storhedstiden for Hedehusene Station holdt til ca. 1950, hvor den gradvist ebbede ud i takt med udbygningen af lastbiltransporten. Hedehusenes sene industrihistorie slutter med produktionsstoppet på Rockwools fabrik i 2002 og lukningen og nedrivningen af Spæncoms betonelementfabrik i En stor del af den industri, som sammen med jernbanen skabte Hedehusene, er borte, og jernbanens betydning er forsvundet. 15 Dansk Bygningsarv A/S

17 3.2 HISTORIK 1847 Jernbanen fra København til Roskilde indvies. Hedehusene er et trinbræt, hvor togene kun holder, når der er passagerer eller gods at optage eller afsætte. Kommunens første teglværk, Hakkemose Teglværk, bliver anlagt af J. P Langgaard, der hjembringer ny og forbedret teknik til at lave tegl fra Tyskland Hakkemose Teglværk er nu Danmarks største teglværk og producerer årligt 7 mio. sten. Teglværket ligger udenfor Hedehusene by, egentlig tættere på Taastrup, men brugte Hedehusene Station til transport af deres store produktion Den første stationsbygning, der kun var en mindre træbygning, bliver erstattet af en "rigtig station" med stationsforstander og portør. Den skal betjene de 101 beboere, der nu bor på tre gårde, tolv huse og en kro Hedehusene Station er nu den 25. største af samlet 240 stationer i Danmark. En position, der skyldes Hakkemose Teglværk, som producerer meget store mængder tegl i disse år. Teglværket bruger stationen til godsfragt, selvom Hakkemosen egentlig lå et stykke uden for byen og Taastrup Station var tættere på. Hedelykke Mejeri, som var Hedehusenes første andelsmejeri, åbner tønder land købes af ingeniør P. Madsen, der starter Hedehusene Grusgrav og Skærvefabrik, der er selve Hedehusenes ældste virksomhed og lå en kilometer vest for byen Det første teglværksanlæg på Hedehus Teglværket A/S opføres. Den direkte anledning til oprettelsen er de gode lerforekomster i Gammelsø-området, og at Hakkemose Teglværk var lukket to år før, da det område løb tør for ler. Man finder imidlertid hurtigt ud af, at der er mindre ler i området end først antaget, hvilket bliver grunden til opkøb af nærliggende jord og anlæg af mindre jernbanespor til transport På arealet mellem jernbanen og Hovedgaden mod vest bliver der anlagt en fabrik til cementvarer; kloakrør, brønde, fliser m.m. Fabrikken hed SANO, og den gik senere over til at producere korkvarer. 16 Dansk Bygningsarv A/S

18 1902 Kaffesurrogatfabrikken Danmark opføres som et resultat af et samarbejde mellem købmænd og urtekræmmere i provinsen. Den lå på Fabriksvej ved det nuværende Hedehus Centret, og vejen har fået sit navn derfra Hedehusenes udgangspunkt er krydset mellem Roskildevej og jernbanen - se større kort i kortbilag 2. Mod syd ligger teglværket og mod vest vokser grusgravene - se større kort i kortbilag Hedehus Teglværk køber to gårde i Marbjerg og anlægger smalsporsjernbane til transport af leret til fabrikken Hedehus Teglværk opfører Teglværksanlæg II med en kapacitet på 8 mio. murstensenheder, der sammen med de 3 mio. enheder fra Anlæg I bringer produktionen op på 11 mio. enheder mursten, drænrør og tagsten Hedehus Teglværk køber arealer mellem Kallerup og Baldersbrønde til en grusgrav og anlægger et jernbanespor til fabrikken. Samtidig opføres her et sorterings-, knuse- og harpeanlæg samt en læsserampe til tipvogne. I grusgravningen i Kallerup opdager man rå kalksten i gruset, hvilket fører til produktionen af kalksandsten, og fabrikkens første kalkovn kommer til En kalkstensfabrik bygges på teglværkets areal for at udnytte affaldskalken, og der oprettes et eget firma, Kallerupværk A/S, for ikke at kompromittere teglværkets status, da kalksandsten på dette tidspunkt ikke var særligt udbredt. 17 Dansk Bygningsarv A/S

19 1917 Den nuværende stationsbygning opføres, og viadukten under jernbanen udgraves. Hedehusene Station er på dette tidspunkt én af landets største godsbanegårde. Byen består nu af beboere i de 165 gårde og huse Driften af Kallerup grusgrav indstilles, da Hedehus Teglværk indgår aftale med Hedehusene Skærvefabrik og Nymølle Skærvefabrik om at levere rå kalksten til kalkovnene og sand til kalkstensproduktionen. En del af skærvefabrikken sælges til I/S H.J. Henriksen og V. Kähler, der først i 1976 tager navnet Rockwool International A/S Kalkovn III opføres på Hedehus Teglværk, efter at Kalkovn II er kommet til i Hedehus Teglværk erhverver lerarealer mellem Reerslev og Vindinge, og endnu en smalsporsjernbane anlægges hertil Kaffesurrogatfabrikken Danmark, otte kvinder i pakkeriet. Kaffesurrogatfabrikken Danmark, som den blev genopført efter brand i Kaffesurrogatfabrikken Danmark brænder ned, og genopføres samme år på sin nuværende placering på Hovedgaden. De nuværende hovedbygninger til Hedelykke Mejeri opføres Rockwool-navnet bliver registret, og produktionen af stenuld begynder, efter man i 1935 har købt rettighederne til at fremstille stenuld af et amerikansk firma. Virksomheden udvinder de nødvendige råstoffer i sin egen grusgrav, og er dermed uafhængig af råvaretilførsel udefra. 18 Dansk Bygningsarv A/S

20 Teglværkets kapacitet er ved begyndelsen af 2. verdenskrig på 15 mio. murstensenheder, 8 mio. kalksandsten og ton brændt kalk. Fabrikken beskæftiger otte funktionærer og 140 arbejdere. Under krigen fyres med tørv, og i 1945 nedbrænder Anlæg II Et nyt teglværksanlæg opføres med større kapacitet, og senere samme år bygges en fabrik til fremstilling af stålteglplanker, de første produkter med såkaldt "forspændt armering" I årene 1950, g 1955 opføres 70 meter lange udendørs spændbænke til fremstilling af betonelementer med forspændt armering Teglværksanlæg III opføres, og kapaciteten på teglværket er 15 mio. sten årligt To mænd ved at stable mursten i ovn på Hedehus Teglværk. Der arbejdes på betonfabrikken Spæncom En 120 meter lang spændbænk opføres på teglværkets område Ny kalkstensfabrik med fuldautomatisk blande- og presseanlæg opføres, og også her er kapaciteten 15 mio. sten årligt. Teglværkets samlede kapacitet stiger til 30 mio. sten i 1963, og 50 mio. sten i SANO's Expanko-fabrik, der nu producerer korkparketgulve, på området mellem jernbanen og Hovedgaden lukker og rives ned, og Rockwool overtager området Teglværket bliver ramt af endnu en brand, der ødelægger Anlæg I. Spændbeton er meget populært disse år, og anlæggene udvides og moderniseres med flere haller. 19 Dansk Bygningsarv A/S

21 1966 Teglværkets aktiviteter fordeles på tre selskaber: Hedehus Teglværk, Hedehusene Kalk- Industri og Dansk Spændbeton. Indtil 1970 repræsenterer de tre selskaber tilsammen den største industrikapacitet i Høje Taastrup Kommune og beskæftiger samlet ca. 500 medarbejdere Kaffesurrogatfabrikken Danmark lukker produktionen Oliekrisen sætter en brat stopper for udviklingen i byggeriet i Danmark, og dermed også for udviklingen på teglværket. I årene bliver der foretaget markante reduktioner i aktiviteterne på værket Byen vokser sammen med Kallerup, Fløng og Baldersbrønde landsbyer - se større kort i kortbilag 4. Flere nyplanlagte industriområder kommer til, og Hedeland omdannes til rekreativt område mod syd - se større kort i kortbilag En ny råstoflov indfører pligt til at efterbehandle de tømte grusgrave, og Hedeland bliver dermed langsomt omdannet til et naturpræget fritidsområde efterhånden som gravningen ophører Produktionen i Dansk Spændbeton udvides i flere omgange op igennem 1970'erne og 1980'erne, blandt andet ved, at der i 1978 bliver indviet endnu et automatisk blandeanlæg Teglværket lukker endeligt, og med det afsluttes mere end 80 års tegl- og murstensproduktion i Hedehusene. Fabrikkens samlede produktionsanlæg samt direktørog administrationsbygning rives ned i Dansk Bygningsarv A/S

22 1990 Hedelykke Mejeri lukker Produktionen af stenuld på Rockwool ophører. Virksomheden har nu ca. 28 fabrikker over hele verden, men hovedsædet ligger fortsat i Hedehusene F.L. Smidt A/S sælger sin aktiepost i Spæncom, og grunden, hvorpå fabrikken ligger, sælges i Produktionen på Spæncom ophører endeligt, og hovedparten af elementproduktionen overføres til en nyopført fabrik ved Korsør. Selve fabriksanlægget står efter flytningen til Korsør tomt i en periode og rives ned i : Teglværks- og Spæncom-grunden, hvor først Hedehus Teglværk lå indtil 1982 og betonfabrikken Spæncom indtil : Rockwools produktionsanlæg, der ligger i den tidligere Hedehusene grusgrav. Produktionen ophørte i Dansk Bygningsarv A/S

23 4. Industriområder i Hedehusene Analysen har udpeget ni primære og otte sekundære områder med industrikulturarv. De primære områder er de egentlige produktionsområder og infrastruktur, mens de sekundære er de støttende funktioner, der er opstået omkring industrien. Det er gennemgående kendetegnende, at de primære områder rummer stærke og konkrete industrielle spor, og dermed rummer størst potentiale i en fremtidig udvikling. Denne opdeling i primære og sekundære områder har i de følgende beskrivelser betydning for, hvor dybdegående området beskrives. Industriområder i Hedehusene - se kortbilag 1 for større kort. 22 Dansk Bygningsarv A/S

24 OVERSIGT OVER UDPEGEDE OMRÅDER PRIMÆRE OMRÅDER Produktionsområder 1. Rockwool fabrik og hovedsæde 2. Spæncomgrund 3. Industribyen 4. Hedelykken erhvervsområde - inkl. Kaffesurrogatfabrikken Danmark Infrastruktur 5. Jernbanen med tilhørende bygninger Råstofområder 6. Nymølle Stenindustrier 7. Beredskabsvej erhvervsområde 8. Hedeland 9. Kallerup Grusgrave SEKUNDÆRE OMRÅDER Ældre boligområder 10. Skjørrings Vænge 11. Det gamle Hedehusene 12. Reerslevvej Handelsområde 13. Hovedgaden Nyere industriområder 14. Guldalderen (1986) 15. Rundageren (1960) 16. Magnoliavej (1969) 17. Baldersbrønde (1981) 23 Dansk Bygningsarv A/S

25 Rockwool PRODUKTIONSOMRÅDE Rockwools industrianlæg består af administrationsbygning, forskningsafdeling, produktionsanlæg og grusgravsområde. Anlægget er delt i to henholdsvis nord og syd for Hovedvejen i Hedehusene. Rockwools produktion af stenuld begynder i 1935, efter man har købt grusgraven, og ophører i 2002, mens administrations-, forskning- og kontorbygninger stadig er i brug i Rockwools fabrik er et eksempel på et samlet produktionsområde, der kun mangler boliger for at være en egentlig fabriksby. Bygningerne er meget forskellige, da de er bygget til forskellige funktioner i forskellige tider. AFGRÆNSNING AF OMRÅDE Indgangen til Rockwools industriområde tegnes mod Roskildevej af den høje skorsten, der tydeligt markerer den tidligere produktion. Rockwools fabrik og hovedsæde består af flere delområder med forskellig karakter. Hele området afgrænses mod nord af jernbanen, mod øst af et ældre boligkvarter, mod syd af et større grusgravslandskab og mod vest af åbne områder. Området er internt delt af Roskildevej, og på den nordlige del ligger forskningsafdeling, kontorbygninger og mindre lagre. Syd for vejen ligger administrationsbygning og produktionsbygninger nede i den gamle grusgrav. 24 Kort 1:10.000

Industrikulturens grænseløse kulturarv i byfornyelsen

Industrikulturens grænseløse kulturarv i byfornyelsen / billedet: Slet det uværende e, Klik på onet midt på siden. et billede, g derefter t bagerst, t markere, højreklik lg Send Bagerst. Industrikulturens grænseløse kulturarv i byfornyelsen En strategi for

Læs mere

MODEL 1: ARKITEKTONISK KORTLØGNING AF INDUSTRIKULTURARV

MODEL 1: ARKITEKTONISK KORTLØGNING AF INDUSTRIKULTURARV MODELLER FOR STRATEGISK AKTIVERING AF INDUSTRIKULTURARV MODEL 1: ARKITEKTONISK KORTLØGNING AF INDUSTRIKULTURARV INDUSTRIKULTURENS GRØNSEL±SE KULTURARV I BYFORNYELSEN BYFORNYELSE MODELLER FOR STRATEGISK

Læs mere

MODEL 4: POTENTIALEVALIDERING

MODEL 4: POTENTIALEVALIDERING MODELLER FOR STRATEGISK AKTIVERING AF INDUSTRIKULTURARV MODEL 4: POTENTIALEVALIDERING INDUSTRIKULTURENS GRØNSEL±SE KULTURARV I BYFORNYELSEN BYFORNYELSE MODELLER FOR STRATEGISK AKTIVERING AF INDUSTRIKULTURARV

Læs mere

Potentialer i Hedehusenes industrikulturarv WORKSHOP 2

Potentialer i Hedehusenes industrikulturarv WORKSHOP 2 Potentialer i Hedehusenes industrikulturarv WORKSHOP 2 TIRSDAG D. 25. SEPTEMBER 2012 KL. 17-20 HEDEHUSENE STATION HOVEDGADEN 437 C 2640 HEDEHUSENE s.2 Forventningsafstemning Hvad er formålet med aftenen?

Læs mere

Assens Kommune BEVARINGSVURDERING AF HAARBY MEJERI OG BØRNEHAVE BYGNINGERNES VÆRDI FOR KULTURMILJØET OG BEVARINGSVURDERING

Assens Kommune BEVARINGSVURDERING AF HAARBY MEJERI OG BØRNEHAVE BYGNINGERNES VÆRDI FOR KULTURMILJØET OG BEVARINGSVURDERING Notat Assens Kommune BEVARINGSVURDERING AF HAARBY MEJERI OG BØRNEHAVE 10. marts 2014 1 Projekt nr. 216629 Version 3 Dokument nr. 1210383404 Udarbejdet af LLU Kontrolleret af MLG Godkendt af LLU BAGGRUND

Læs mere

Beskrivelse af kulturmijø

Beskrivelse af kulturmijø Beskrivelse af kulturmijø 341-4 Stationsbyen Mørkøv Beskrivelse Bærende elementer Byen er opstået på bar mark dels omkring stationen på Roskilde-Kalundborg-banen fra 1874, dels omkring landevejskrydset

Læs mere

Notat: Retningslinjer FAB boligbebyggelse, Plum-området

Notat: Retningslinjer FAB boligbebyggelse, Plum-området Notat: Retningslinjer FAB boligbebyggelse, Plum-området Til: Lars Møller Kopi til: Ann-Mett Sepstrup, Peter Rask Fra: Tamara Winkel Henriksen 03. juni 2016 Dette notat skitserer nogle retningslinjer som

Læs mere

Hesselager Hotel (tv) og "porten til Østergade" (th).

Hesselager Hotel (tv) og porten til Østergade (th). kulturmiljø - beskrivelse og fotos 2011 Hesselager Hotel (tv) og "porten til Østergade" (th). Bymiljø med lukkede butikker i Østergade (tv) og boliger i Langgade (th). Karakteristiske småboliger fra 1930

Læs mere

Sted/Topografi Moseby er en slynget vejby beliggende på de lave arealer øst for Koldmose, nord for Sandmose og lige sydvest for Kås.

Sted/Topografi Moseby er en slynget vejby beliggende på de lave arealer øst for Koldmose, nord for Sandmose og lige sydvest for Kås. Moseby Kulturmiljø nr. 38 Tema Sted/Topografi Moseby er en slynget vejby beliggende på de lave arealer øst for Koldmose, nord for Sandmose og lige sydvest for Kås. Bosætning, byer Emne Byudvikling, tørve-

Læs mere

KULTURMILJØER I HOLBÆK KOMMUNE JYDERUP STATIONSBY

KULTURMILJØER I HOLBÆK KOMMUNE JYDERUP STATIONSBY KULTURMILJØER I HOLBÆK KOMMUNE JYDERUP STATIONSBY BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: JYDERUP STATIONSBY Historie Jyderup stationsby opstod på bar mark omkring en station på Roskilde-Kalundborg-banen fra 1874,

Læs mere

IDENTIFIKATION Kommunenavn Ny Assens. Adresse Lilleskovvej 69

IDENTIFIKATION Kommunenavn Ny Assens. Adresse Lilleskovvej 69 IDENTIFIKATION Kommunenavn Ny Assens Beliggenhed Tommerup Landsejerlav Planoplysninger Kommunenr. Hovedplantype Udskrivningsdato 30. 11. 07 Adresse Lilleskovvej 69 Matrikelnr. 2 HE Tallerupgaard, Tommerup

Læs mere

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer Identifikation Kategori Arkitektoniske elementer der viser en historisk/social udvikling (3) Lokalitet Landområdet Registreringsdato forår 2002 Registrator JEJ/RM Arkiv nr. Løbenr. 31 1 Sammenfatning Weidemanns

Læs mere

Skovlund 19. SKOVLUND KOMMUNEPLAN 2013

Skovlund 19. SKOVLUND KOMMUNEPLAN 2013 Skovlund 19. SKOVLUND KOMMUNEPLAN 2013 VARDE KOMMUNE - RAMMEDEL - SEPTEMBER 2013 Kommuneplanens opbygning og retsvirkninger Kommuneplanens opbygning Kommuneplan 2013 består af: Hovedstruktur der angiver

Læs mere

F R E D N I N G S V Æ R D I E R

F R E D N I N G S V Æ R D I E R F R E D N I N G S V Æ R D I E R NØRRETORV 10-15 HJØRRING KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: 11.05.2011 Besigtiget af: Nanna Secher Larsen Journalnummer: 2011-7.82.07/860-0001 Kommune: Hjørring Kommune Adresse:

Læs mere

Bevaringsværdige bygninger

Bevaringsværdige bygninger 18. Sig 18.01 Sig By 18.10 Åbent land Sig Bevaringsværdige bygninger Rammer 18.01 Sig By Status Sig er en lokalby med udviklingspotentiale indenfor bosætning og turisme. Byen ligger ca. 8 km nord for

Læs mere

Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby

Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby Humleby Vi er 750 mennesker, der bor i 235 byggeforeningshuse, opført i perioden 1886-91 som arbejderboliger for B&W. Husene

Læs mere

LYSHOLM SKOLE - Vurdering af bygningsbevaringskvalitet

LYSHOLM SKOLE - Vurdering af bygningsbevaringskvalitet BYPLANKONSULENT ARKITEKT M.A.A. CLAUS LORANGE CHRISTENSEN APS Registrant udarbejdet for Faxe Kommune - Maj 2013 LYSHOLM SKOLE - Vurdering af bygningsbevaringskvalitet STED: Lysholm Skolevej 10, 4690 Haslev

Læs mere

ØSTERLUNDEN EN GRØN BYDEL I ODENSE

ØSTERLUNDEN EN GRØN BYDEL I ODENSE ØSTERLUNDEN EN GRØN BYDEL I ODENSE 1 / PROJEKTBAGGRUND HISTORISK BAGGRUND Helt frem til det 20. århundrede fungerede området som landbrugsjord beliggende lige udenfor Købstaden Odense. Omkring 1920 blev

Læs mere

1 T.5.5.2 2 T.5.5.2 3 T.5.5.2.B1, 5 T.5.5.2.H1, 7 T.5.5.2.H2, 9 T.5.5.2.I1, 11 T.5.5.2.R1,

1 T.5.5.2 2 T.5.5.2 3 T.5.5.2.B1, 5 T.5.5.2.H1, 7 T.5.5.2.H2, 9 T.5.5.2.I1, 11 T.5.5.2.R1, Sølyst Sølyst... 1 T.5.5.2 Illustrationsplan... 2 T.5.5.2 Rammeområder... 3 T.5.5.2.B1, Sølyst... 5 T.5.5.2.H1, Sølyst... 7 T.5.5.2.H2, Sølyst... 9 T.5.5.2.I1, Sølyst...11 T.5.5.2.R1, Sølyst... 13 Sølyst

Læs mere

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY ØSTRE SKOLE OG ARBEJDERKVARTERET

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY ØSTRE SKOLE OG ARBEJDERKVARTERET KULTURMILJØER I HOLBÆK BY ØSTRE SKOLE OG ARBEJDERKVARTERET BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: ØSTRE SKOLE OG ARBEJDERKVARTERET, HOLBÆK Historie Fra 1887 kunne der gives billige lån til opførelse af arbejderboliger,

Læs mere

Stationsbyer i forandring

Stationsbyer i forandring Stationsbyer i forandring AA b y f o r n y e l s e Velkommen til Glamsbjerg Beliggenhed Tidligere vestfynsk stationsby opstået ca. 1890 i krydset mellem jernbanen Odense/Assens og landevejen Bogense/Fåborg

Læs mere

Friområde. Vandareal. Visuel barriere. Bygningsfront. Udsigt. Markant byrum og rumligt forløb. Markant byrum og rumligt forløb vand.

Friområde. Vandareal. Visuel barriere. Bygningsfront. Udsigt. Markant byrum og rumligt forløb. Markant byrum og rumligt forløb vand. Friområde Vandareal Visuel barriere Bygningsfront Udsigt Markant byrum og rumligt forløb Markant byrum og rumligt forløb vand Vartegn Sigtelinie Bydelsgrænse 1:20.000 0 500 m Overordnede rumlige træk.

Læs mere

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY HOLBÆK SLOTS LADEGÅRD

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY HOLBÆK SLOTS LADEGÅRD KULTURMILJØER I HOLBÆK BY HOLBÆK SLOTS LADEGÅRD BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: HOLBÆK SLOTS LADEGÅRD Historie Holbæk Slots Ladegård er en tidligere avlsgård tilhørende Holbæk Slot. Ladegårdens historie rækker

Læs mere

BYUDVIKLING TOMMERUP VEST. November 2016

BYUDVIKLING TOMMERUP VEST. November 2016 BYUDVIKLING TOMMERUP VEST November 2016 BYSTRUKTUR Skovstrupvej - Livet på landet i byen Skolevej - LandsBYmidten Vestervangen - Parcelhusområdet Tommerup Vest inddeles i tre bebyggede områder, som knytter

Læs mere

Behandling af høringssvar lokalplan 4.2-4. Høringssvar 1 Grete og Georg Jørgensen, Svinget 6, Haarby

Behandling af høringssvar lokalplan 4.2-4. Høringssvar 1 Grete og Georg Jørgensen, Svinget 6, Haarby Behandling af høringssvar lokalplan 4.2-4 Høringssvar 1 Grete og Georg Jørgensen, Svinget 6, Haarby Indhold i bemærkninger Administrations bemærkninger Ændringsforslag Ønsker at der etableres en sti vest

Læs mere

Høiriisgård bakker. - en ny grøn bydel. Volumenanalyse af d. 16.08.2011

Høiriisgård bakker. - en ny grøn bydel. Volumenanalyse af d. 16.08.2011 Høiriisgård bakker - en ny grøn bydel Volumenanalyse af d. 16.08.2011 Parcelhuskvarter Motorvej Jernbane Byggegrund Århus Midtby Indfaldsvej Rekreativt naturområde Situation Byggegrunden er karakteriseret

Læs mere

BILAG 8 NOTAT 22/05 2013 BELÆGNING UD FOR NYHAVN 71 KVÆSTHUSMOLEN SYD

BILAG 8 NOTAT 22/05 2013 BELÆGNING UD FOR NYHAVN 71 KVÆSTHUSMOLEN SYD BILAG 8 NOTAT 22/05 2013 BELÆGNING UD FOR NYHAVN 71 KVÆSTHUSMOLEN SYD Nyhavns huse står på nordsiden af kanalen, side om side med den kendte smalle, lodrette takt, med forskellige højder og farver. Her

Læs mere

Bygningskultur. Lyngby Taarbæk har i flere år haft en arkitekturpolitik beskrevet i kommuneplanen.

Bygningskultur. Lyngby Taarbæk har i flere år haft en arkitekturpolitik beskrevet i kommuneplanen. Bygningskultur Arkitekturpolitik Hvad er arkitektur? Hvad er kvalitet? Hvad kan kommunen gøre? Handlinger Fredede og bevaringsværdige bygninger Udpegede bevaringsværdige bygninger Kulturhistorie 2 3 4

Læs mere

Kvarteret ved Ellebjerg Skole 4.7

Kvarteret ved Ellebjerg Skole 4.7 VÆRDIFULDE Kulturmiljøer i København københavnernes velfærd Kvarteret ved Ellebjerg Skole 4.7 4.7 Kvarteret ved Ellebjerg Skole Stedet Kulturmiljøet omfatter boligområde, haveforening, skole og kirke.

Læs mere

Strategi for maritim kulturarv

Strategi for maritim kulturarv 54 Strategi for maritim kulturarv Baggrund Svendborg Havn har i århundreder været udgangspunkt for vækst og udvikling for Sydfyn, og heldigvis kan havnens centrale rolle stadig enkeltbygninger. Tilsammen

Læs mere

Hedehusene Stationen

Hedehusene Stationen Lavet af Dina, Melissa og Marcus Hedehusene Stationen Hedehusene første station lignede fuldstændig Taastrup station, og er fra 1847. En ny og altså den anden station bygges i 1873 og ligger nord for banen.

Læs mere

Beskrivelse af kulturmijø

Beskrivelse af kulturmijø Beskrivelse af kulturmijø 341-3 Stationsbyen Jyderup Beskrivelse Bærende elementer Byen er opstået på bar mark omkring en station på Roskilde-Kalundborg-banen fra 1874 temmelig langt fra kirkebyen af samme

Læs mere

Håndværkerkvarteret. debatoplæg. april 2015

Håndværkerkvarteret. debatoplæg. april 2015 Håndværkerkvarteret debatoplæg april 2015 Baggrunden for dette debatoplæg Byen udvikler sig, og byomdannelsen nærmer sig Håndværkerkvarteret fra flere sider. Godsbanearealet vest for og Eternitten sydøst

Læs mere

Skitseprojekt. Oktober 2012 Dagligvarebutik i Slangerup

Skitseprojekt. Oktober 2012 Dagligvarebutik i Slangerup Skitseprojekt. Oktober 2012 Dagligvarebutik i Slangerup Ny dagligvarebutik i Slagerup. Skitseprojekt 1. oktober2012 Udviklingsselskab DPI Strandvejen 171, 2 Dk-2900 Hellerup www.dpi.dk Arkitekt Gottlieb

Læs mere

På hat med Gadbjerg. Gadbjerg side 21. registrering af. september 2009

På hat med Gadbjerg. Gadbjerg side 21. registrering af. september 2009 På hat med registrering af side 21 vartegn registrering af side 22 DTK Kort25 Trad. - INFO Indbyggertal 2008 by 630 pers sogn 1311 pers Hjemmeside www.gadbjerg.dk Afstande - Vejle 20 km - Give 12 km Offentlig

Læs mere

F R E D N I N G S V Æ R D I E R

F R E D N I N G S V Æ R D I E R F R E D N I N G S V Æ R D I E R KANALBETJENTHUSENE VED LENDRUP VESTHIMMERLANDS KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: 25.05.2011 Besigtiget af: Maria Wedel Gjelstrup Journalnummer: 2011-7.82.07/820-0001 Kommune:

Læs mere

kongegården Afdeling 48 // Svendsgade 2-10, 3-9 // Lyngbygade 54 // silkeborg

kongegården Afdeling 48 // Svendsgade 2-10, 3-9 // Lyngbygade 54 // silkeborg kongegården Afdeling 48 // Svendsgade 2-10, 3-9 // Lyngbygade 54 // silkeborg 2 Gode boliger midt i byen tæt på naturen 3 4 5 Central beliggenhed i attraktivt kvarter Området har tidligere huset Silkeborg

Læs mere

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY SMEDELUNDSGADE

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY SMEDELUNDSGADE KULTURMILJØER I HOLBÆK BY SMEDELUNDSGADE BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: SMEDELUNDSGADE, HOLBÆK Historie Navnet Smedelundsgade har rødder tilbage i middelalderen, hvor smedene med deres brandfarlige virksomheder

Læs mere

14 NYE BOLIGER PÅ KJELDING HØJ

14 NYE BOLIGER PÅ KJELDING HØJ 14 NYE BOLIGER PÅ KJELDING HØJ 17.03.2011 boligbebyggelse på kjelding høj i struer 2 OVERORDNET DISPONERING Den udbudte, smukt placerede storparcel på Kjelding Høj er karakteriseret ved et fint kuperet

Læs mere

22.08.2011 Domicil på Skanderborgvej

22.08.2011 Domicil på Skanderborgvej 22.08.2011 Domicil på Skanderborgvej 22.08.2011 Domicil på Skanderborgvej Projektudvikling entreprenør arkitekt Domicil på Skanderborgvej 2 Domicil på Skanderborgvej 3 ÅRHUS CENTRUM ÅRHUS H RINGVEJEN O2

Læs mere

SKOVBRYNET 120 BOLIGER I NATURSKØNT OMRÅDE VED HØJE KEJLSTRUP. dato: sagsnr.: revision:

SKOVBRYNET 120 BOLIGER I NATURSKØNT OMRÅDE VED HØJE KEJLSTRUP. dato: sagsnr.: revision: SKOVBRYNET 120 BOLIGER I NATURSKØNT OMRÅDE VED HØJE KEJLSTRUP dato: 18.03.2014 sagsnr.: 1723-300 revision: A GRUNDEN Høje Kejlstrup hører til de nordligst beliggende boligområder i Silkeborg inden det

Læs mere

København som havneby. Slusen / Bådklubben Valby 2.3

København som havneby. Slusen / Bådklubben Valby 2.3 VÆRDIFULDE Kulturmiljøer i København København som havneby Slusen / Bådklubben Valby 2.3 2.3 Slusen og bådklubben valby Stedet Kulturmiljøet er lokaliseret omkring Kalvebodløbet og omfatter Slusen ved

Læs mere

Jasonsminde. Hovedgaden. Kommuneplantillæg

Jasonsminde. Hovedgaden. Kommuneplantillæg Jernbanen Hedelandsvej Jasonsminde Hovedgaden Kommuneplantillæg Tillæg nr. 2 til Kommuneplan 2010 Tillæg 2 til Kommuneplan 2010 for Høje-Taastrup Kommune Teknik- og Miljøcenter Høje-Taastrup Kommune Bygaden

Læs mere

centerbebyggelse HANDELS- OG SERVICECENTER VED HERNINGVEJ I RINGKØBING PROJEKTMATERIALE

centerbebyggelse HANDELS- OG SERVICECENTER VED HERNINGVEJ I RINGKØBING PROJEKTMATERIALE centerbebyggelse HANDELS- OG SERVICECENTER VED HERNGVEJ I RGKØBG UDARBEJDET AF: SKALA ARKITEKTER A/S ALLÉGADE 2 8700 HORSENS FOR: BOKA HOLDG A/S TELEHØJEN 6 5220 ODENSE HOVEDIDÉ OG DISPONERG: Dette prospekt

Læs mere

Frederikssund Kommune

Frederikssund Kommune Frederikssund Kommune Forslag af 6. november 2008 til Vurdering af gældende byzone For Grontmij Carlbro: Bjarke Korsager KS: Jacob Steffensen By: Frederikssund Oversigtskort Frederikssund med delområder

Læs mere

Thurø Moræneflade. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 31

Thurø Moræneflade. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 31 Thurø Moræneflade Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 31 LANDSKABSKARAKTERBESKRIVELSE Registreringspunkt. Sammensat jordbrugslandskab, med skrånende terræn, og rransparente hegn med varierende

Læs mere

UDKAST PROJEKTKATALOG LANDSBYER PLANDISTRIKT 03 RØNDE. Juli 2012

UDKAST PROJEKTKATALOG LANDSBYER PLANDISTRIKT 03 RØNDE. Juli 2012 UDKAST 05 12 07 09 10 06 02 03 11 08 04 01 PROJEKTKATALOG LANDSBYER Juli 2012 PLANDISTRIKT 03 RØNDE INDHOLD D Baggrund & Formål 3 Projekter i kataloget 3 LANDSBYER Følle 4 Skrejrup 8 SAMMENFATNING FOR

Læs mere

GENTOFTE atlas over bygninger og bymiljøer

GENTOFTE atlas over bygninger og bymiljøer GENTOFTE atlas over bygninger og bymiljøer Kulturarvsstyrelsen og Gentofte Kommune Kortlægning og registrering af bymiljøer KOMMUNENUMMER KOMMUNE LØBENUMMER EMNE 157 Gentofte 33 Kystbanens stationer LOKALITET

Læs mere

kulturmiljø - beskrivelse og fotos 2011 Lergrave i landskaberne omkring Stenstrup Ruin af teglværksovn ved Stenstrup Syd 1

kulturmiljø - beskrivelse og fotos 2011 Lergrave i landskaberne omkring Stenstrup Ruin af teglværksovn ved Stenstrup Syd 1 kulturmiljø - beskrivelse og fotos 2011 Lergrave i landskaberne omkring Stenstrup Ruin af teglværksovn ved Stenstrup Syd 1 Teglværksejervilla på Rødmevej (tv). Villa på Assensvej (th). Bebyggelsen ved

Læs mere

Vigerslev Haveby 4.13

Vigerslev Haveby 4.13 VÆRDIFULDE Kulturmiljøer i København københavnernes velfærd Vigerslev Haveby 4.13 4.13 Vigerslev haveby Periode Moderne tid I første del af 1900-tallet opstod i kølvandet på industrialiseringens slum og

Læs mere

Igangsættelse af VVM og indkaldelse af idéer og forslag

Igangsættelse af VVM og indkaldelse af idéer og forslag Igangsættelse af VVM og indkaldelse af idéer og forslag Udvidelse af den eksisterende råstofindvinding ved Øde Hastrup, Roskilde Debatperiode fra den 16. marts til den 19. april 2015. Send dine idéer og

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Fem bud på fremtidens flexbolig

Fem bud på fremtidens flexbolig Fem bud på fremtidens flexbolig Arkitekt- og ejendomsbranchen mødtes i denne uge på Lolland med bud på, hvordan man kan forvandle tomme boliger til attraktive feriehuse. Med flexboligordningen, hvor helårsboliger

Læs mere

Notat Landskabelige konsekvenser ved opstilling af vindmøller syd for Estrup Skov. 4. juni 2012

Notat Landskabelige konsekvenser ved opstilling af vindmøller syd for Estrup Skov. 4. juni 2012 Notat Landskabelige konsekvenser ved opstilling af vindmøller syd for Estrup Skov 4. juni 2012 1 Landskabelige konsekvenser ved opstilling af vindmøller syd for Estrup Skov PlanEnergi har som konsulent

Læs mere

Natur- og Miljøklagenævnet Rentemestervej 8 2400 København NV nmkn@nmkn.dk

Natur- og Miljøklagenævnet Rentemestervej 8 2400 København NV nmkn@nmkn.dk Natur- og Miljøklagenævnet Rentemestervej 8 2400 København NV nmkn@nmkn.dk Dato Klage over fredning ved Gl. Lejre og Ledreborg Allé FS 32/2012 Region Sjælland ønsker at indbringe Fredningsnævnet for Østsjællands

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Forslag til princip om individuelle energiløsninger i forhold til kollektive løsninger.

Forslag til princip om individuelle energiløsninger i forhold til kollektive løsninger. Temadrøftelse : Klima og Bebyggelse Bilag til Planudvalgets møde den 2. oktober 2012 Principper for placering af solenergianlæg og vindmøller i Furesø kommune Indeværende principper er tænkt som afsæt

Læs mere

TRANSFORMASJON AV FORUS

TRANSFORMASJON AV FORUS FAKTABOKS: Projekt: Udvikling af Vision Forus - en fremtidssikret strategi for udviklingen af Forus Næringspark Klient: Forus Næringspark AS Areal: ca. 645 km, 1.000.000 m2 erhvervsejendomme Periode: Rådgivning

Læs mere

Den aktuelle bygning, som er opført for direktørboligen for Codan-fabrikken, er udpeget som arkitektonisk og kulturhistorisk værdifuld.

Den aktuelle bygning, som er opført for direktørboligen for Codan-fabrikken, er udpeget som arkitektonisk og kulturhistorisk værdifuld. NOTAT Dato Teknik- og Miljøforvaltningen Plan Vurdering af om der bør gives dispensation fra lokalplan 2-46 Plan har modtaget en ansøgning om udbygning af Villa Søvang, Galoche Allé 1, således at den oprindelige

Læs mere

Kortlægning af kulturmiljøer 2014. 02: Asminderød

Kortlægning af kulturmiljøer 2014. 02: Asminderød Kortlægning af kulturmiljøer 2014 02: Asminderød Kolofon Udgivet november 2014 Udgivet af Fredensborg Kommune Center for Plan og Miljø Fredensborg Kommune Egevangen 3B 2980 Kokkedal www.fredensborg.dk

Læs mere

bebyggelsen set fra hjørnet Provstevej og Theklavej Provstevej 5 ungdomsboliger forside

bebyggelsen set fra hjørnet Provstevej og Theklavej Provstevej 5 ungdomsboliger forside bebyggelsen set fra hjørnet Provstevej og Theklavej side 0 forside Arkitektur og bygningsbeskrivelse Byggeriet fremstår som en række bygninger, der tilsammen danner en vinkelbygning på hjørnet af Provstevej

Læs mere

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY KALUNDBORGVEJ

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY KALUNDBORGVEJ KULTURMILJØER I HOLBÆK BY KALUNDBORGVEJ BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: KALUNDBORGVEJ, HOLBÆK Historie Omkring 1900 blev der opført en række større villaer langs den vestlige indfaldsvej til Holbæk, Villakvarteret

Læs mere

STENLØSE KOMMUNE KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 6 TIL KOMMUNEPLAN RAMMEOMRÅDE 1B8 STENLØSE SYD

STENLØSE KOMMUNE KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 6 TIL KOMMUNEPLAN RAMMEOMRÅDE 1B8 STENLØSE SYD STENLØSE KOMMUNE KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 6 TIL KOMMUNEPLAN 2002-2012 RAMMEOMRÅDE 1B8 STENLØSE SYD Vedtaget af byrådet den. 28. april 2004 Indholdsfortegnelse: Indledning... 2 Udbygningen af Stenløse Syd...

Læs mere

PAPFABRIKKEN - plads til mangfoldighed

PAPFABRIKKEN - plads til mangfoldighed VISIONSOLÆG FOR BYOMDANNELSE Å AFABRIKKEN, GRENAA AFABRIKKEN AFABRIKKEN - plads til mangfoldighed ÅRSTIDERNE ARKITEKTER Grenaa AFABRIK NYT BYKVARTER I GRENAA Efter produktionen er stoppet I forbindelse

Læs mere

Byg drømmehuset i Vindinge ved Roskilde

Byg drømmehuset i Vindinge ved Roskilde Byg drømmehuset i Vindinge ved Roskilde Valgfrihed mellem alle byggefirmaer eller stå selv som bygherre Naturskøn beliggenhed i Stålmosen Priser fra kr. 1.295.000,- Side 1 Vindinge Byg din drømmebolig

Læs mere

Nielstrup. Infrastruktur. 1. Beliggenhed

Nielstrup. Infrastruktur. 1. Beliggenhed Nielstrup 1. Beliggenhed Nielstrup ligger cirka midt i kommunen i nær tilknytning til både Olstrup, Ulse og Gisselfeld Kloster. Nielstrup er bygget op omkring Nielstrupvej og Nielstrupstræde. Vejen ligger

Læs mere

SKITSEFORSLAG TIL DÆKMOLEVEJ HVIDE SANDE HAVNEKLIT

SKITSEFORSLAG TIL DÆKMOLEVEJ HVIDE SANDE HAVNEKLIT SKITSEFORSLAG TIL DÆKMOLEVEJ HVIDE SANDE HAVNEKLIT Udarbejdet af Absolut Landskab i samarbejde med Mist+grassat. Projektet er udarbejdet i forbindelse med Turismepotentialeplaner i Søndervig og, Erhvervsmæssig

Læs mere

Bevaringsværdige bygninger

Bevaringsværdige bygninger 13. Nymindegab 13.01 Nymindegab 13.02 Houstrup 13.03 Lønne 13.10 Åbent land Nymindegab Bevaringsværdige bygninger Rammer 13.01 Nymindegab Status Nymindegab er en kystby med udviklingspotentiale indenfor

Læs mere

Stilblade. Temaer. Enfamiliehuse. Garager og carporte

Stilblade. Temaer. Enfamiliehuse. Garager og carporte Stilblade Temaer Enfamiliehuse Garager og carporte Stilblade-temaer Som supplement til stilbladene for enfamiliehuse er der i dette hæfte lavet stilblade for tværgående temaer, der er relevante for enfamiliehuse

Læs mere

TRAPPEN. Skitseprojekt for byggefelt 1A4 Aalborg Godsbaneareal 26.02.2015

TRAPPEN. Skitseprojekt for byggefelt 1A4 Aalborg Godsbaneareal 26.02.2015 TRAPPEN Skitseprojekt for byggefelt 1A4 Aalborg Godsbaneareal 26.02.2015 ARKITEKT BYGHERRE Laplandsgade 4A, 2.sal 2300 København S Denmark TN Udvikling A/S Kong Christians Allé 43, 2. DK-9000 Aalborg

Læs mere

ARKITEKTUR OG MATERIALER: HOVEDIDÉ OG DISPONERING:

ARKITEKTUR OG MATERIALER: HOVEDIDÉ OG DISPONERING: HOVEDIDÉ OG DISPONERING: Dette projekt anviser et konkret forslag til bebyggelse af grunden på Herningvej, mellem Skaadsmosevej og Glentevej i Ringkøbing. Forslaget anviser etablering af butiksarealer,

Læs mere

Bygningsgennemgang af FIOMA den 28.06.2013

Bygningsgennemgang af FIOMA den 28.06.2013 af FIOMA den 28.06.2013 Byggeafdelingen har den 28. juni 2013 besigtiget det tidligere Fioma / Frederikssund jernstøberi og maskinfabrik. Besigtigelsen er foretaget ved en visuel gennemgang og der er foretaget

Læs mere

SØKVARTERET INSPIRATIONSKATALOG

SØKVARTERET INSPIRATIONSKATALOG SØKVARTERET INSPIRATIONSKATALOG Søkvarteret Forord Inspirationskataloget har til formål at vise en pallet af de elementer, der skal indtænkes i den kommende planlægning for Søkvarteret i Vinge. Søkvarteret

Læs mere

Dispositionsplan for ByUdvikling HØJE STØVRING

Dispositionsplan for ByUdvikling HØJE STØVRING Dispositionsplan for ByUdvikling 11. december 2014 1 Støvrings Historiske Udvikling 1842-1899 1900-1960 1957-1976 1977-1992 1983-1997 I dag 2 Mod Nibe Støvrings Struktur Motorvej og Jegnbane Hovedveje

Læs mere

Lokalplan for Solbjærget & Soldraget

Lokalplan for Solbjærget & Soldraget Lokalplan for Solbjærget & Soldraget Baggrunden for arbejdet med lokalplanen er at vi ønsker at kunne fastholde kvarterets helhedsindtryk. Dette fremgår også af vores servitut, men grundet de beslutninger

Læs mere

Bygning Furesø, Flagsøvej 7, bygning 1

Bygning Furesø, Flagsøvej 7, bygning 1 Bygning Furesø, Flagsøvej 7, bygning 1 BBR oplysninger BBR nummer: 190 9231 1 Kommune: Furesø Adresse: Flagsøvej 7, 3520 Farum Bygningsnummer: 1 Ejendomsnummer: 9231 Antal etager: 1 Bebygget areal: 285

Læs mere

11. 16/11444 Principbeslutning om omfartsvej vest for Tommerup

11. 16/11444 Principbeslutning om omfartsvej vest for Tommerup 11. 16/11444 Principbeslutning om omfartsvej vest for Tommerup Indstilling: Direktøren for By, Land og Kultur indstiller: at der tages principiel beslutning om, om den udlagte vejreservation til en omfartsvej

Læs mere

Drøftelse af lokalplan for Vellerup Sommerby

Drøftelse af lokalplan for Vellerup Sommerby Drøftelse af lokalplan for Vellerup Sommerby NOTAT Bilag 1: Baggrundsviden om udvikling i sommerhusområder Bilag 1 har til formål, at redegøre for den udvikling, som finder sted i sommerhusområder. Redegørelsen

Læs mere

Bevaringsværdige bygninger

Bevaringsværdige bygninger 22. Tofterup 22.01 Starup-Tofterup By Bevaringsværdige bygninger Rammer 22.01 Starup-Tofterup By Status Starup-Tofterup er en lokalby med udviklingspotentiale indenfor bosætning og turisme. Byen ligger

Læs mere

Klintholm havn - Kulturmiljøbeskrivelse. Kulturhistoriske værdier på Møn

Klintholm havn - Kulturmiljøbeskrivelse. Kulturhistoriske værdier på Møn Side 1 af 5 Kulturhistoriske værdier på Møn Til oversigt Klintholm havn Alle illustrationer kan forstørres Skemanummer: Betegnelse: Kategori: Registreringsdato: Registrator: 10 Klintholm havn Bebyggelsesmønstre

Læs mere

ESTER. Skitseforslag 02.09.2010

ESTER. Skitseforslag 02.09.2010 ESTER Skitseforslag 02.09.2010 BY Udarbejdet af og NORD arkitekter TRAFIKSANERING AF SVENDBORGVEJ I VESTER AABY Skitseforslag Udarbejdet af Vejdirektoratet og NORD Arkitekter 02.09.2010 Yderligere oplysninger:

Læs mere

Byplanrammer Vaarst Illustrationsplan

Byplanrammer Vaarst Illustrationsplan Vaarst Vaarst... 1 Illustrationsplan... 2 Rammeområder... 3 B1, Vaarst... 5 B2, Vaarst... 7 H1, Vaarst... 9 H2, Vaarst... 11 H3, Vaarst... 13 O1, Vaarst... 15 O2, Vaarst... 17 R1, Vaarst... 19 R2, Vaarst...

Læs mere

KULTURMILJØER I ÅRHUS AMT

KULTURMILJØER I ÅRHUS AMT KULTURMILJØER I ÅRHUS AMT Kommune-nummer: 701 Kommune-navn: Ebeltoft Lokalitet: Femmøller Strand Emne: Egil Fishers Haveby Registreringsdato: April 2004 Registrant: Sven Allan Jensen as Eigil Fischers

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

UDKAST PROJEKTKATALOG LANDSBYER PLANDISTRIKT 05 RYOMGÅRD, PINDSTRUP. Juli 2012

UDKAST PROJEKTKATALOG LANDSBYER PLANDISTRIKT 05 RYOMGÅRD, PINDSTRUP. Juli 2012 UDKAST 05 12 07 09 10 06 02 03 11 08 04 01 PROJEKTKATALOG LANDSBYER Juli 2012 PLANDISTRIKT 05 RYOMGÅRD, PINDSTRUP INDHOLD Baggrund & Formål 3 Projekter i kataloget 3 LANDSBYER Attrup 4 Marie Magdalene

Læs mere

S t o r e K r o Ombygning og nybygning

S t o r e K r o Ombygning og nybygning Dato: 2011-06-10 1 Store Kro Kroens historie Kong Frederik d. 4 opførte Store Kro i 1719-1722 som overnatingssted for slottets gæster. Kroen blev indviet ca. et halvt år efter Fredensborg Slot og hofbygmester

Læs mere

Område 36 Ordrup. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.

Område 36 Ordrup. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst. Område 36 Ordrup Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Tekniske anlæg Rumlig

Læs mere

Elvirasminde, Klostergade 34, 2. tv. 8000 Århus C. Kontor i den gamle chokoladefabrik

Elvirasminde, Klostergade 34, 2. tv. 8000 Århus C. Kontor i den gamle chokoladefabrik - til leje... Kontor 110 m 2 Elvirasminde, Klostergade 34, 2. tv. 8000 Århus C Kontor i den gamle chokoladefabrik Velbeliggende kreativ designklynge i den ældre del af Århus midtby Charmerende kontorlokaler

Læs mere

K L O S T E R V E J I R Y

K L O S T E R V E J I R Y K L O S T E R V E J I R Y DATO: 18.08.2008 NORD Vision Den gennemgående vision i forslaget er en konkretisering af de retningslinier, der beskrives i»helhedsplan for Ry«. Banebåndets omdannelse fra barriere

Læs mere

Studietur til Århus/Odder

Studietur til Århus/Odder Studietur til Århus/Odder Teknik- og miljøudvalget onsdag d. 1. oktober 2003 kl. 8.30 - ca. 16 Århus: Emiliedalen Sandbakken Søsterhøj Ny Moesgårdvej Holme Parkvej Odder: Stampmølleparken Søkrogen Emiliedalen

Læs mere

Landskabskarakteren Såvel den gamle som den nye hovedlandevej og jernbanen med stationsbyen Trustrup er karaktergivende for området.

Landskabskarakteren Såvel den gamle som den nye hovedlandevej og jernbanen med stationsbyen Trustrup er karaktergivende for området. Karakterområde 25 Lyngby landbrugslandskab Lyngby gamle skole vis a vis Lyngby kirke. Beliggenhed og afgrænsning Lyngby landbrugslandskab ligger syd for Kolindsund Mod vest og syd afgrænses området af

Læs mere

krav og ønsker til salg af kommunal ejendom ved Møllebakken i Helsinge

krav og ønsker til salg af kommunal ejendom ved Møllebakken i Helsinge krav og ønsker til salg af kommunal ejendom ved Møllebakken i Helsinge Butikker på Vestergade mod gadekæret. Gaden udgør den nordlige grænse af projektområdet. Materialet er bygget op i to dele: 1 Helsinge

Læs mere

OVERSKRIFT RESEN LANDSKABSSTRATEGI

OVERSKRIFT RESEN LANDSKABSSTRATEGI OVERSKRIFT RESEN LANDSKABSSTRATEGI Resen ligger nord for Skive i umiddelbar forlængelse af Skive by. Området skiller sig således ud fra de andre caseområder ved ikke at være en landsby men en bydel på

Læs mere

Indstilling. 1. Resume. Til Århus Byråd via Magistraten. Teknik og Miljø. Den 6. januar 2009. Århus Kommune

Indstilling. 1. Resume. Til Århus Byråd via Magistraten. Teknik og Miljø. Den 6. januar 2009. Århus Kommune Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Den 6. januar 2009 Offentlig fremlæggelse af forslag til lokalplan nr. 853, bevarende lokalplan for boligområdet Finnebyen, Århus V og Tillæg

Læs mere

Starup - Tofterup 22. TOFTERUP KOMMUNEPLAN 2013

Starup - Tofterup 22. TOFTERUP KOMMUNEPLAN 2013 Starup - Tofterup 22. TOFTERUP KOMMUNEPLAN 2013 VARDE KOMMUNE - RAMMEDEL - SEPTEMBER 2013 Kommuneplanens opbygning og retsvirkninger Kommuneplanens opbygning Kommuneplan 2013 består af: Hovedstruktur der

Læs mere

IDÉKATALOG INDUSTRIKULTURENS GRØNSEL±SE KULTURARV I BYFORNYELSEN BYFORNYELSE

IDÉKATALOG INDUSTRIKULTURENS GRØNSEL±SE KULTURARV I BYFORNYELSEN BYFORNYELSE IDÉKATALOG INDUSTRIKULTURENS GRØNSEL±SE KULTURARV I BYFORNYELSEN BYFORNYELSE Idékatalog Industrikulturens grõnselœse kulturarv i byfornyelsen Publikationen er udgivet af: Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter

Læs mere

Beliggenhed og afgrænsning Ramten hede- og moselandskab ligger midt på Djursland.

Beliggenhed og afgrænsning Ramten hede- og moselandskab ligger midt på Djursland. Karakterområde 15 Ramten hede- og moselandskab Stationsbyen Stenvad, der blev center for tørveproduktionen, hvis historie formidles gennem Mosebrugsmuseet indrettet i en tidligere produktionshal i Stenvad.

Læs mere

Tilgang og metode værdisætning og udviklingsmuligheder

Tilgang og metode værdisætning og udviklingsmuligheder Tilgang og metode værdisætning og udviklingsmuligheder Uddrag fra analysen De Danske Spritfabrikker i Aalborg - Arkitektur og kulturhistorie, særlige kvaliteter og genanvendelsespotentialer, udarbejdet

Læs mere

31 eksklusive grunde i fremtidens landsby

31 eksklusive grunde i fremtidens landsby Byg drømmehuset i Vindinge ved Roskilde Valgfrihed mellem alle byggefirmaer eller stå selv som bygherre Naturskøn beliggenhed i Stålmosen Priser fra kr. 1.195.000,- Salg og information: danbolig holbæk

Læs mere

Søgård Mark og Kværs Løkke. Søgård Mark og Kværs Løkke. 1. Landskabskarakterbeskrivelse

Søgård Mark og Kværs Løkke. Søgård Mark og Kværs Løkke. 1. Landskabskarakterbeskrivelse Nøglekarakter Åbent fladt dyrket landskab med udflyttergårde, enkelte linjeformede levende hegn samt mindre bevoksninger. 1. Landskabskarakterbeskrivelse Beliggenhed og afgrænsning Området er beliggende

Læs mere