ARKITEKTONISK KORTLØGNING AF HEDEHUSENES INDUSTRIKULTURARV

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "ARKITEKTONISK KORTLØGNING AF HEDEHUSENES INDUSTRIKULTURARV"

Transkript

1 ARKITEKTONISK KORTLØGNING AF HEDEHUSENES INDUSTRIKULTURARV INDUSTRIKULTURENS GRØNSEL±SE KULTURARV I BYFORNYELSEN BYFORNYELSE

2 Arkitektonisk kortlõgning af Hedehusenes industrikulturarv Industrikulturens grõnselœse kulturarv i byfornyelsen Publikationen er udgivet af: Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter Projektet Industrikulturens grõnselœse kulturarv i byfornyelsen er gennemfœrt af HŒje-Taastrup Kommune, Dansk Bygningsarv og Supertanker v. Jens Brandt Publikationen er udarbejdet af: Dansk Bygningsarv Udgivelsen kan downloades fra

3 Intro Sporene efter tidligere tiders industrielle storhedstid findes stadig i rigt mål i Hedehusene. Denne rapport kortlægger industrikulturarvens arkitektoniske og landskabelige karakteristika og kvaliteter.

4

5 Indhold 1. Indledning 6 2. Sammenfatning Udpegning af industriområder Industrikulturarvens udvikling i hedehusene Status Arkitektoniske værdier Landskabelige værdier Potentialer Udfordringer Industrikulturarvens udvikling i Hedehusene Historisk resumé Historik Industriområder i Hedehusene Rockwool Teglværks- og Spæncom-grunden Industribyen Hedelykken industriområde Hedehusene station og jernbane Nymølle Stenindustrier Beredskabsvej erhvervsområde Hedeland Kallerup grusgrav Skjørrings Vænge Det gamle Hedehusene Reerslevvej Hovedgaden Nyere erhvervsområder Litteratur og billedfortegnelse Litteratur Billedfortegnelse Kortbilag 52

6 Hovedrapport 5

7 1. Indledning Med denne rapport foreligger en prioriteret og strategisk kortlægning af industrikulturarven i Hedehusene. Analysen beskriver bl.a. udpegede områders arkitektoniske karakteristika, deres nuværende status og deres potentialer med henblik på at bringe dem i spil i udviklingen af Hedehusene. Kortlægningen er en del af et strategisk fokus på industrikulturarvens kvaliteter, potentialer og værdier, der gennemføres af Høje-Taastrup Kommune, Dansk Bygningsarv og Supertanker. Høje-Taastrup Kommune gennemfører frem til 2016 en områdefornyelse, der skal gøre Hedehusene til en endnu mere attraktiv by at bo og leve i. BAGGRUND FOR PROJEKTET Denne rapport er resultatet af første fase i projektet "Industrikulturens grænseløse kulturarv i byfornyelsen", der er støttet af Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter. Med udgangspunkt i sammenhængen mellem by og land udvikler og afprøver projektet modeller for kortlægning, værdisætning og aktivering af industrikulturarven i byfornyelsen. Projektet arbejder med industrikulturarven i Hedehusene som pilotprojekt og afsæt for modeludvikling og afprøvning. Overblik over projektets faser Der er sideløbende med den arkitektoniske kortlægning udført et etnografisk feltstudie af borgernes holdninger til og opfattelser af deres by og industrikulturarv, som udgør hoveddelen af projektets fase to, Værdisætning. Den viden, der kommer ud af det etnografiske feltarbejde, bliver bearbejdet sammen med den arkitektoniske kortlægning og brugt i projektets senere faser. 6 Dansk Bygningsarv A/S

8 Formålet er, at viden og ideer fra projektet kan indgå i Høje-Taastrup Kommunes strategiske udviklingsarbejde, og skal dermed bidrage til en helhedsorienteret byfornyelsesstrategi for Hedehusene, centreret omkring den værdi og de potentialer, der ligger i byens industrikulturarv. Projektet skal ligeledes danne grundlag for en kvalificeret rådgivning af grundejere i, hvordan kulturarven kan aktiveres som en værdiskabende ressource. GENSTANDSFELT OG MODEL FOR KORTLÆGNING Kortlægningens genstandsfelt afgrænses af projektets strategiske formål: At aktivere industrikulturarven som strategisk ressource i byplanlægning, -udvikling og -fornyelse. Modellens felt er derfor ikke en komplet kortlægning af alle industrikulturarvens kulturhistoriske, arkitektoniske og landskabelige spor. Denne rapport er derimod en målrettet og koncentreret udpegning og vurdering af de i strategisk henseende vigtigste industrikulturarvsmæssige områder og markører. Industrikulturarv opfattes inden for projektets rammer som industriområder og -bygninger fra perioden , relateret til produktionslinjer. Dermed medtages også områder med råstofudvinding, der har forsynet produktionen, og områder knyttet til transport f.eks. jernbaner er også en del af projektets genstandsfelt. Faciliterende bygningsanlæg, arbejderboliger m.m. indgår, hvor de er en del af et større anlæg. Modellen for kortlægning skal overordnet set danne overblik over et givent områdes industrikulturarv på tværs af by og land, beskrive og vurdere den, samt formidle resultaterne i et tilgængeligt format, der kan danne baggrund for processens senere faser. Modellen skal med udgangspunkt i erfaringer fra eksisterende kortlægningsmetoder skabe en mindre ressourcekrævende og målrettet metode til kortlægning af industrikulturarv, der er tilpasset kommunernes strategiske arbejde med industrikulturarven i planlægning og byudvikling. Kortlægningsmodellen er derfor baseret på erfaringer fra tre eksisterende metoder til kortlægning af kulturarv og -miljøer: SAVE, KIP og Landskabskaraktermetoden. Ved at inddrage erfaringer fra alle tre metoder og bruge dem med et strategisk sigte, sikres en tilgang, der både kan registrere og vurdere bevaringsværdier i industrimiljøer og -bygninger, afgrænse industrimiljøer i landskabet og vurdere deres kvaliteter, udviklingstendenser og sårbarhed. OM HEDEHUSENE Hedehusene er en af landets ældste stationsbyer og var i forrige århundrede en driftig industriby med rygende skorstene og summende arbejderkvarterer. I 1847 fik Hedehusene en station i forbindelse med den første jernbane i Danmark. Først fra 1890'erne, hvor der 7 Dansk Bygningsarv A/S

9 blev anlagt en række store virksomheder syd for banen, voksede stationsbyen Hedehusene frem. Det udgravede råstoflandskab, de gamle fabrikker, arbejderboligerne og alle de historiske begivenheder, der knytter sig hertil, giver Hedehusene en identitet, som i nogen grad er blevet glemt eller skjult i takt med, at industrien er lukket og parcelhuskvarterer skudt op. Hedehusenes udspring i krydset mellem Roskildevej og jernbanen var tidligere krydsningspunkt mellem fire forskellige sogne, og byens planlægning og strukturelle udvikling er en medvirkende årsag til, at Hedehusene i dag fremstår som en opdelt og fragmenteret by. Bystrukturen er præget af, at byen ikke er bygget op omkring et samlende centrum, men domineret af de gennemskærende trafikårer Roskildevej og jernbanen, der opdeler byen. I 2012 er de fleste af Hedehusenes oprindelige industrivirksomheder lukket, og jernbanens betydning er grundlæggende ændret fra transport af gods til at servicere pendlere. Hedehusene har indbyggere, og byens handelsliv er af lokal karakter for de omgivende byer. Hedehusene og de tidligere landsbyer Fløng, Kallerup og Baldersbrønde er i dag vokset sammen og betragtes som én samlet bystruktur. Byen ligger med kort afstand til Høje-Taastrup og har ca. fem km til Roskilde og 23 km til København. De korte afstande til to af landets største byer sammenholdt med den gode forbindelse med offentlig transport gør Hedehusene til en oplagt pendlerby. RAPPORTENS OPBYGNING Kapitel 2 "Sammenfatning" opsummerer kortlægningens konklusioner omkring udpegede områder, deres tilstand, de arkitektoniske og landskabelige værdier og deres potentialer. Kapital 3 "Industrikulturarvens udvikling i Hedehusene" skildrer i et resumé og en oversigt over årstal den historiske udvikling af industrikulturarven i Hedehusene fra 1847 til Kapital 4 "Industriområder i Hedehusene" præsenterer relevante udpegede industriområder i en områdebeskrivelse, der kort beskriver områdets historie, karakteristika, arkitektoniske og landskabelige værdier, tilstand og områdets primære potentiale. Kapital 5 "Kortbilag" indeholder hovedkortet med de udpegede områder, de tre tematiske kort, de historiske kort og planmæssige kort, der har ligget til grund for udpegningen af industriområderne. 8 Dansk Bygningsarv A/S

10 2. Sammenfatning 2.1 UDPEGNING AF INDUSTRIOMRÅDER Analysen har udpeget ni primære og otte sekundære områder med industrikulturarv. De primære områder er de egentlige produktionsområder og infrastruktur, som er opstået i industriens storhedsperiode i Hedehusene fra 1890 til Dermed medtages alle områder direkte knyttet til industrielle produktionslinjer fra råstofudvinding til transport. Produktions- og infrastrukturlandskabet er særligt relevant at beskrive, da disse områder har mistet deres intensive brug eller oprindelige funktion, og dermed er mest sårbare overfor ny udvikling. De primære områder rummer stærke og konkrete industrielle spor, og rummer dermed et stort potentiale i en fremtidig udvikling. De sekundære områder er 1) de støttende funktioner, der er opstået som direkte følge af den industrielle produktion og infrastruktur, men som ikke direkte er en del af den industrielle produktion eller 2) industriområder, der er udbygget efter Disse områder spiller også en vigtig rolle for Hedehusenes identitet og kulturarv, men i denne rapport er vægten lagt på dybdegående beskrivelse af de primære områder, mens de sekundære områder beskrives mere kortfattet. PRIMÆRE OMRÅDER Produktionsområder (fabrikker) Jernbanen (industriel infrastruktur) Råstofområder SEKUNDÆRE OMRÅDER Ældre boligkvarterer Byens handelsgade Nyere industriområder udbygget efter Dansk Bygningsarv A/S

11 Markering af de udpegede industriområder i Hedehusene - se kortbilag 1 for større kort. 2.2 INDUSTRIKULTURARVENS UDVIKLING I HEDEHUSENE Industrikulturarven i Hedehusene tager primært udgangspunkt i egnens naturforekomster af ler, kalk, grus og stenmaterialer, der har haft stor betydning for byens udvikling til en industriby. Den tilbageværende industrikulturarv fortæller netop historien om råstofudvinding, forarbejdning af råstof til produkt og transport af produkt til markedet. Sammenfattende kan det siges, at: Hedehusenes industrihistorie begynder i 1890 erne, hvor teglværk og grusgrave grundlægges. I slutningen af 1970 erne lukker flere fabrikker deres produktion, herunder teglværket. Hedehusene rummer dermed mere end 90 års industrihistorie fra 1890 til Undtagelsen er dog de to fabrikker, Rockwool og Spæncom, der fortsætter produktionen til henholdsvis 2002 og 2008 og bliver en del af områdets nyere industrihistorie. 10 Dansk Bygningsarv A/S

12 Højdepunktet ligger i perioden , hvor særligt råstofgrave og teglværk er meget produktive. 2.3 STATUS 2012 Hedehusene som by er i høj grad blevet formet af sin industrihistorie, der i omfang og landskabelige forandringer har sat markante spor i bylandskabet. Det er kendetegnende for Hedehusene, at der er et stort spænd i områdernes tilstand, da nogle industrier stadig er aktive, mens andre er helt væk. Flere steder bruges de historiske miljøer til nye formål og bidrager til at skabe identitet og nyt liv i byen, og andre steder venter potentialerne på at blive udnyttet. Sammenfattende kan det siges, at: Hedehusene rummer områdetyper, der fortæller historien om en 90 år lang råstofudvinding, produktion og transport af industrielle produkter. De udpegede industriområder har meget forskellig status. Der er aktive grusgrave, tidligere grusgrave som Hedeland, der nu er oplevelseslandskab, funktionstømte fabriksbygninger og tomme industrigrunde, hvor bygningerne er fjernet. De primære produktionsområder ligger tæt på bymidten og meget stationsnært, mens råstofområderne ligger uden for byområdet. De resterende industribygninger er nogenlunde velbevarede og i nogenlunde bygningsmæssig stand, men bærer præg af at være under afvikling. Industriområderne er lukkede og ikke tilgængelige, med undtagelse af Hedeland, der har gjort et industrilandskab tilgængeligt for offentligheden Hedelykke Mejeri, med hovedbygningen fra 1933, er et eksempel på en genanvendt produktionsbygning, der nu huser kontorer for flere tekniske virksomheder. Hedeland, der blev skabt fra 1976, er et eksempel på et råstofområde, der er blevet udviklet til offentligt tilgængeligt, rekreativt område. 11 Dansk Bygningsarv A/S

13 2.4 ARKITEKTONISKE VÆRDIER Der er i Hedehusene en række markante industrielle bygningseksempler, der gennem deres udformning, funktion og materialer spejler udviklingen i den industrielle produktion i Hedehusenes industrihistorie fra 1890 til Bygningerne er repræsentanter for hver deres tid og funktion, og Hedehusene har dermed en stor spredning af arkitektoniske værdier. Sammenfattende kan det siges, at: Hedehusenes industribygninger repræsenterer flere bygningstyper, der er typiske for deres funktion. Etagebygninger (Kaffesurrogatfabrikken), der er bygget til den vertikale produktion, længebygninger (Rockwool og Spæncom), der er bygget til den lineære produktion, og procesanlæg (Nymølle Stenindustrier og Statoils tankanlæg), der er bygget til udvinding og bearbejdning af råstoffer. Hedehusenes industribygninger spænder tidsmæssigt over hele perioden fra 1890 til Der er eksempler på flere tidstypiske stilarter, bl.a. nyklassicisme (Hedelykke Mejeri, 1888 og 1933), Bedre Byggeskik-inspiration (Hedehusene Station, 1917), funktionalistisk murstensbyggeri (Kaffesurrogatfabrikken, genopført 1933) og funktionalistisk jernbeton-byggeri (Rockwools produktionsbygninger, 1940 og frem) Bygningerne fortæller historien om den industrielle udvikling fra håndværk (Industribyen) over mekanisering (Kaffesurrogatfabrikken) til lineær industriel produktion (Rockwool). Det er solide og regulære bygninger, der i deres udtryk og materialer afspejler deres funktion Kaffesurrogatfabrikken fra 1933 er et arkitektonisk eksempel på den vertikale industrielle produktion, der kommer til udtryk i den fuldmurede etagebygning. Industribyen fra 1946 er et arkitektonisk eksempel på den lille håndværkerby, hvor den lette industri kommer til udtryk i bygningernes lille skala. 12 Dansk Bygningsarv A/S

14 2.5 LANDSKABELIGE VÆRDIER Hedehusene ligger egentlig på en flad moræneslette, "heden", der dog er blevet suppleret af en række dramatiske landskaber gennem den industrielle udnyttelse af egnens naturforekomster. Udgravningen er industriens udgangspunkt, da teglværkerne opstår på grund af forekomsterne af ler og kalk, og accelererer også i takt med industriens produktionsmetoder. Store dele af landskabet i og omkring Hedehusene bliver dermed udgravet over en periode på 50 år. Sammenfattende kan man sige, at: Den omfattende råstofindvinding har sat store aftryk på landskabet i og omkring byen. Når grusgraven lukker, efterlades et meget karakteristisk landskab med store niveauforskelle, stejle skrænter, ingen vegetation og med interne fordelingsveje. Et dramatisk industrilandskab. Jernbanen og motorvejen gennemskærer landskabet og opdeler det i områder, der ikke har direkte forbindelse til hinanden. Langs infrastruktur og grusgrave findes ofte grønne bælter, der skærmer området. Disse bælter følger ofte grusgravenes kanter, og besidder dermed rekreative kvaliteter, der understreger den kulturhistoriske arv og udgravningens formsprog. Hedeland er et godt eksempel på en tilgang, der tager udgangspunkt i at indarbejde industrikulturarvens spor som elementer i et nyt parklandskab, der bearbejder den færdigt gravede grusgrav til rekreativt, grønt område. Området er stadig under udvikling, og efterbehandlingen af grusgraven understreger det kulturhistoriske formsprog i et stiliseret landskab På Teglværks- og Spæncomgrunden vidner de tilbageværende skinner om et industrielt landskab, der tidligere var kraftigt præget af industriel infrastruktur. Grusgravene i Hedeland er eksempler på et industrielt landskab med store niveauforskelle, stejle skrænter, ingen vegetation og med interne fordelingsveje. 13 Dansk Bygningsarv A/S

15 2.6 POTENTIALER Sammenfattende kan det siges, at industrikulturarven i Hedehusene rummer et godt potentiale for at genanvende funktionstømte industribygninger, udvikle nye rekreative oplevelseslandskaber og bruge de industrielle spor som fysiske pejlemærker i ny byudvikling. De mest centrale potentialer på tværs af områdetyperne er: Central placering - flere områder er både stationsnære og tilgængelige God tilstand - bygninger er vedligeholdte, men i risiko for nedbrydning Rette tidspunkt - flere områder og bygninger er funktionsforladte Dramatiske landskaber - mange industrielle landskabstræk at arbejde med Områder til byudvikling - både gennem genanvendelse og ny by Rum til midlertidig anvendelse - tomme rammer til nye initiativer 2.7 UDFORDRINGER Industrikulturarven i Hedehusene er under afvikling, og udfordringerne for en succesfuld aktivering er nedbrydning af bygningsmassen, nedrivning, utilgængelige områder og områdets mange grusgrave. En del er efter endt gravning overtaget af et fælleskommunalt selskab og omdannet til rekreative områder af høj kvalitet. Der er dog stadig mange områder, som er under færdigudgravning, og hvor man i fremtiden skal beslutte, hvad disse kan anvendes til. Det kan ikke forventes, at kommunen fremover har midler til at drive disse som kommunale rekreative områder. Der skal derfor findes andre udviklingsmuligheder for disse områder. De mest centrale udfordringer på tværs af områdetyperne er: Nedbrydning af bygninger - flere har stået tomme ti år Miljøproblemer efter industri - kan give uforudsete problemer Stadig aktiv industri - kan forhindre blanding af funktioner i byudviklingen Interne processer ikke muligt at planlægge, da ejeren selv bestemmer For mange grusgrave - og ikke nok ressourcer til at udvikle dem alle Lukkede områder - ikke tilgængelige mentalt og fysisk 14 Dansk Bygningsarv A/S

16 3. Industrikulturarvens udvikling i Hedehusene I dette afsnit gøres rede for den overordnede historiske udvikling af industrikulturarven i Hedehusene, og dermed opførelsen af de fysiske anlæg og bygninger, der nu udgør den tilbageværende industrikulturarv i området. 3.1 HISTORISK RESUMÉ Baggrunden for Hedehusenes udvikling til en industriby er de store råstofforekomster sydvest for jernbanen, hvor det var muligt at udvinde store mængder ler, kalk, grus og stenmaterialer. Det var således industrien, der fik byen til at vokse, idet der omkring århundredeskiftet kom flere store virksomheder til. Jernbanen var et afgørende led, og det var som godsstationsby, at Hedehusene fik sin storhedstid. De helt dominerende varer var teglværksprodukter, sten og grus, og de tre industrier, som leverede det tungeste gods til jernbanen, var: Hedehusene Grusgrav og Skærvefabrik (1892), Nymølle Skærvefabrik (1894) og A/S Hedehus Teglværket (1896). Området havde to andre store virksomheder, som ikke beroede på egnens råstofforekomster, nemlig SANO's Expanko fabrik ( ) og Kaffesurrogatfabrikken Danmark (1902), der dog begge blev overhalet af velstandsstigningen i 1960erne og lukkede produktionen. Storhedstiden for Hedehusene Station holdt til ca. 1950, hvor den gradvist ebbede ud i takt med udbygningen af lastbiltransporten. Hedehusenes sene industrihistorie slutter med produktionsstoppet på Rockwools fabrik i 2002 og lukningen og nedrivningen af Spæncoms betonelementfabrik i En stor del af den industri, som sammen med jernbanen skabte Hedehusene, er borte, og jernbanens betydning er forsvundet. 15 Dansk Bygningsarv A/S

17 3.2 HISTORIK 1847 Jernbanen fra København til Roskilde indvies. Hedehusene er et trinbræt, hvor togene kun holder, når der er passagerer eller gods at optage eller afsætte. Kommunens første teglværk, Hakkemose Teglværk, bliver anlagt af J. P Langgaard, der hjembringer ny og forbedret teknik til at lave tegl fra Tyskland Hakkemose Teglværk er nu Danmarks største teglværk og producerer årligt 7 mio. sten. Teglværket ligger udenfor Hedehusene by, egentlig tættere på Taastrup, men brugte Hedehusene Station til transport af deres store produktion Den første stationsbygning, der kun var en mindre træbygning, bliver erstattet af en "rigtig station" med stationsforstander og portør. Den skal betjene de 101 beboere, der nu bor på tre gårde, tolv huse og en kro Hedehusene Station er nu den 25. største af samlet 240 stationer i Danmark. En position, der skyldes Hakkemose Teglværk, som producerer meget store mængder tegl i disse år. Teglværket bruger stationen til godsfragt, selvom Hakkemosen egentlig lå et stykke uden for byen og Taastrup Station var tættere på. Hedelykke Mejeri, som var Hedehusenes første andelsmejeri, åbner tønder land købes af ingeniør P. Madsen, der starter Hedehusene Grusgrav og Skærvefabrik, der er selve Hedehusenes ældste virksomhed og lå en kilometer vest for byen Det første teglværksanlæg på Hedehus Teglværket A/S opføres. Den direkte anledning til oprettelsen er de gode lerforekomster i Gammelsø-området, og at Hakkemose Teglværk var lukket to år før, da det område løb tør for ler. Man finder imidlertid hurtigt ud af, at der er mindre ler i området end først antaget, hvilket bliver grunden til opkøb af nærliggende jord og anlæg af mindre jernbanespor til transport På arealet mellem jernbanen og Hovedgaden mod vest bliver der anlagt en fabrik til cementvarer; kloakrør, brønde, fliser m.m. Fabrikken hed SANO, og den gik senere over til at producere korkvarer. 16 Dansk Bygningsarv A/S

18 1902 Kaffesurrogatfabrikken Danmark opføres som et resultat af et samarbejde mellem købmænd og urtekræmmere i provinsen. Den lå på Fabriksvej ved det nuværende Hedehus Centret, og vejen har fået sit navn derfra Hedehusenes udgangspunkt er krydset mellem Roskildevej og jernbanen - se større kort i kortbilag 2. Mod syd ligger teglværket og mod vest vokser grusgravene - se større kort i kortbilag Hedehus Teglværk køber to gårde i Marbjerg og anlægger smalsporsjernbane til transport af leret til fabrikken Hedehus Teglværk opfører Teglværksanlæg II med en kapacitet på 8 mio. murstensenheder, der sammen med de 3 mio. enheder fra Anlæg I bringer produktionen op på 11 mio. enheder mursten, drænrør og tagsten Hedehus Teglværk køber arealer mellem Kallerup og Baldersbrønde til en grusgrav og anlægger et jernbanespor til fabrikken. Samtidig opføres her et sorterings-, knuse- og harpeanlæg samt en læsserampe til tipvogne. I grusgravningen i Kallerup opdager man rå kalksten i gruset, hvilket fører til produktionen af kalksandsten, og fabrikkens første kalkovn kommer til En kalkstensfabrik bygges på teglværkets areal for at udnytte affaldskalken, og der oprettes et eget firma, Kallerupværk A/S, for ikke at kompromittere teglværkets status, da kalksandsten på dette tidspunkt ikke var særligt udbredt. 17 Dansk Bygningsarv A/S

19 1917 Den nuværende stationsbygning opføres, og viadukten under jernbanen udgraves. Hedehusene Station er på dette tidspunkt én af landets største godsbanegårde. Byen består nu af beboere i de 165 gårde og huse Driften af Kallerup grusgrav indstilles, da Hedehus Teglværk indgår aftale med Hedehusene Skærvefabrik og Nymølle Skærvefabrik om at levere rå kalksten til kalkovnene og sand til kalkstensproduktionen. En del af skærvefabrikken sælges til I/S H.J. Henriksen og V. Kähler, der først i 1976 tager navnet Rockwool International A/S Kalkovn III opføres på Hedehus Teglværk, efter at Kalkovn II er kommet til i Hedehus Teglværk erhverver lerarealer mellem Reerslev og Vindinge, og endnu en smalsporsjernbane anlægges hertil Kaffesurrogatfabrikken Danmark, otte kvinder i pakkeriet. Kaffesurrogatfabrikken Danmark, som den blev genopført efter brand i Kaffesurrogatfabrikken Danmark brænder ned, og genopføres samme år på sin nuværende placering på Hovedgaden. De nuværende hovedbygninger til Hedelykke Mejeri opføres Rockwool-navnet bliver registret, og produktionen af stenuld begynder, efter man i 1935 har købt rettighederne til at fremstille stenuld af et amerikansk firma. Virksomheden udvinder de nødvendige råstoffer i sin egen grusgrav, og er dermed uafhængig af råvaretilførsel udefra. 18 Dansk Bygningsarv A/S

20 Teglværkets kapacitet er ved begyndelsen af 2. verdenskrig på 15 mio. murstensenheder, 8 mio. kalksandsten og ton brændt kalk. Fabrikken beskæftiger otte funktionærer og 140 arbejdere. Under krigen fyres med tørv, og i 1945 nedbrænder Anlæg II Et nyt teglværksanlæg opføres med større kapacitet, og senere samme år bygges en fabrik til fremstilling af stålteglplanker, de første produkter med såkaldt "forspændt armering" I årene 1950, g 1955 opføres 70 meter lange udendørs spændbænke til fremstilling af betonelementer med forspændt armering Teglværksanlæg III opføres, og kapaciteten på teglværket er 15 mio. sten årligt To mænd ved at stable mursten i ovn på Hedehus Teglværk. Der arbejdes på betonfabrikken Spæncom En 120 meter lang spændbænk opføres på teglværkets område Ny kalkstensfabrik med fuldautomatisk blande- og presseanlæg opføres, og også her er kapaciteten 15 mio. sten årligt. Teglværkets samlede kapacitet stiger til 30 mio. sten i 1963, og 50 mio. sten i SANO's Expanko-fabrik, der nu producerer korkparketgulve, på området mellem jernbanen og Hovedgaden lukker og rives ned, og Rockwool overtager området Teglværket bliver ramt af endnu en brand, der ødelægger Anlæg I. Spændbeton er meget populært disse år, og anlæggene udvides og moderniseres med flere haller. 19 Dansk Bygningsarv A/S

21 1966 Teglværkets aktiviteter fordeles på tre selskaber: Hedehus Teglværk, Hedehusene Kalk- Industri og Dansk Spændbeton. Indtil 1970 repræsenterer de tre selskaber tilsammen den største industrikapacitet i Høje Taastrup Kommune og beskæftiger samlet ca. 500 medarbejdere Kaffesurrogatfabrikken Danmark lukker produktionen Oliekrisen sætter en brat stopper for udviklingen i byggeriet i Danmark, og dermed også for udviklingen på teglværket. I årene bliver der foretaget markante reduktioner i aktiviteterne på værket Byen vokser sammen med Kallerup, Fløng og Baldersbrønde landsbyer - se større kort i kortbilag 4. Flere nyplanlagte industriområder kommer til, og Hedeland omdannes til rekreativt område mod syd - se større kort i kortbilag En ny råstoflov indfører pligt til at efterbehandle de tømte grusgrave, og Hedeland bliver dermed langsomt omdannet til et naturpræget fritidsområde efterhånden som gravningen ophører Produktionen i Dansk Spændbeton udvides i flere omgange op igennem 1970'erne og 1980'erne, blandt andet ved, at der i 1978 bliver indviet endnu et automatisk blandeanlæg Teglværket lukker endeligt, og med det afsluttes mere end 80 års tegl- og murstensproduktion i Hedehusene. Fabrikkens samlede produktionsanlæg samt direktørog administrationsbygning rives ned i Dansk Bygningsarv A/S

22 1990 Hedelykke Mejeri lukker Produktionen af stenuld på Rockwool ophører. Virksomheden har nu ca. 28 fabrikker over hele verden, men hovedsædet ligger fortsat i Hedehusene F.L. Smidt A/S sælger sin aktiepost i Spæncom, og grunden, hvorpå fabrikken ligger, sælges i Produktionen på Spæncom ophører endeligt, og hovedparten af elementproduktionen overføres til en nyopført fabrik ved Korsør. Selve fabriksanlægget står efter flytningen til Korsør tomt i en periode og rives ned i : Teglværks- og Spæncom-grunden, hvor først Hedehus Teglværk lå indtil 1982 og betonfabrikken Spæncom indtil : Rockwools produktionsanlæg, der ligger i den tidligere Hedehusene grusgrav. Produktionen ophørte i Dansk Bygningsarv A/S

23 4. Industriområder i Hedehusene Analysen har udpeget ni primære og otte sekundære områder med industrikulturarv. De primære områder er de egentlige produktionsområder og infrastruktur, mens de sekundære er de støttende funktioner, der er opstået omkring industrien. Det er gennemgående kendetegnende, at de primære områder rummer stærke og konkrete industrielle spor, og dermed rummer størst potentiale i en fremtidig udvikling. Denne opdeling i primære og sekundære områder har i de følgende beskrivelser betydning for, hvor dybdegående området beskrives. Industriområder i Hedehusene - se kortbilag 1 for større kort. 22 Dansk Bygningsarv A/S

24 OVERSIGT OVER UDPEGEDE OMRÅDER PRIMÆRE OMRÅDER Produktionsområder 1. Rockwool fabrik og hovedsæde 2. Spæncomgrund 3. Industribyen 4. Hedelykken erhvervsområde - inkl. Kaffesurrogatfabrikken Danmark Infrastruktur 5. Jernbanen med tilhørende bygninger Råstofområder 6. Nymølle Stenindustrier 7. Beredskabsvej erhvervsområde 8. Hedeland 9. Kallerup Grusgrave SEKUNDÆRE OMRÅDER Ældre boligområder 10. Skjørrings Vænge 11. Det gamle Hedehusene 12. Reerslevvej Handelsområde 13. Hovedgaden Nyere industriområder 14. Guldalderen (1986) 15. Rundageren (1960) 16. Magnoliavej (1969) 17. Baldersbrønde (1981) 23 Dansk Bygningsarv A/S

25 Rockwool PRODUKTIONSOMRÅDE Rockwools industrianlæg består af administrationsbygning, forskningsafdeling, produktionsanlæg og grusgravsområde. Anlægget er delt i to henholdsvis nord og syd for Hovedvejen i Hedehusene. Rockwools produktion af stenuld begynder i 1935, efter man har købt grusgraven, og ophører i 2002, mens administrations-, forskning- og kontorbygninger stadig er i brug i Rockwools fabrik er et eksempel på et samlet produktionsområde, der kun mangler boliger for at være en egentlig fabriksby. Bygningerne er meget forskellige, da de er bygget til forskellige funktioner i forskellige tider. AFGRÆNSNING AF OMRÅDE Indgangen til Rockwools industriområde tegnes mod Roskildevej af den høje skorsten, der tydeligt markerer den tidligere produktion. Rockwools fabrik og hovedsæde består af flere delområder med forskellig karakter. Hele området afgrænses mod nord af jernbanen, mod øst af et ældre boligkvarter, mod syd af et større grusgravslandskab og mod vest af åbne områder. Området er internt delt af Roskildevej, og på den nordlige del ligger forskningsafdeling, kontorbygninger og mindre lagre. Syd for vejen ligger administrationsbygning og produktionsbygninger nede i den gamle grusgrav. 24 Kort 1:10.000

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY ØSTRE SKOLE OG ARBEJDERKVARTERET

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY ØSTRE SKOLE OG ARBEJDERKVARTERET KULTURMILJØER I HOLBÆK BY ØSTRE SKOLE OG ARBEJDERKVARTERET BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: ØSTRE SKOLE OG ARBEJDERKVARTERET, HOLBÆK Historie Fra 1887 kunne der gives billige lån til opførelse af arbejderboliger,

Læs mere

IDÉKATALOG INDUSTRIKULTURENS GRØNSEL±SE KULTURARV I BYFORNYELSEN BYFORNYELSE

IDÉKATALOG INDUSTRIKULTURENS GRØNSEL±SE KULTURARV I BYFORNYELSEN BYFORNYELSE IDÉKATALOG INDUSTRIKULTURENS GRØNSEL±SE KULTURARV I BYFORNYELSEN BYFORNYELSE Idékatalog Industrikulturens grõnselœse kulturarv i byfornyelsen Publikationen er udgivet af: Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter

Læs mere

BILAG 8 NOTAT 22/05 2013 BELÆGNING UD FOR NYHAVN 71 KVÆSTHUSMOLEN SYD

BILAG 8 NOTAT 22/05 2013 BELÆGNING UD FOR NYHAVN 71 KVÆSTHUSMOLEN SYD BILAG 8 NOTAT 22/05 2013 BELÆGNING UD FOR NYHAVN 71 KVÆSTHUSMOLEN SYD Nyhavns huse står på nordsiden af kanalen, side om side med den kendte smalle, lodrette takt, med forskellige højder og farver. Her

Læs mere

Bevaringsværdige bygninger

Bevaringsværdige bygninger 18. Sig 18.01 Sig By 18.10 Åbent land Sig Bevaringsværdige bygninger Rammer 18.01 Sig By Status Sig er en lokalby med udviklingspotentiale indenfor bosætning og turisme. Byen ligger ca. 8 km nord for

Læs mere

Tilgang og metode værdisætning og udviklingsmuligheder

Tilgang og metode værdisætning og udviklingsmuligheder Tilgang og metode værdisætning og udviklingsmuligheder Uddrag fra analysen De Danske Spritfabrikker i Aalborg - Arkitektur og kulturhistorie, særlige kvaliteter og genanvendelsespotentialer, udarbejdet

Læs mere

Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby

Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby Humleby Vi er 750 mennesker, der bor i 235 byggeforeningshuse, opført i perioden 1886-91 som arbejderboliger for B&W. Husene

Læs mere

22.08.2011 Domicil på Skanderborgvej

22.08.2011 Domicil på Skanderborgvej 22.08.2011 Domicil på Skanderborgvej 22.08.2011 Domicil på Skanderborgvej Projektudvikling entreprenør arkitekt Domicil på Skanderborgvej 2 Domicil på Skanderborgvej 3 ÅRHUS CENTRUM ÅRHUS H RINGVEJEN O2

Læs mere

centerbebyggelse HANDELS- OG SERVICECENTER VED HERNINGVEJ I RINGKØBING PROJEKTMATERIALE

centerbebyggelse HANDELS- OG SERVICECENTER VED HERNINGVEJ I RINGKØBING PROJEKTMATERIALE centerbebyggelse HANDELS- OG SERVICECENTER VED HERNGVEJ I RGKØBG UDARBEJDET AF: SKALA ARKITEKTER A/S ALLÉGADE 2 8700 HORSENS FOR: BOKA HOLDG A/S TELEHØJEN 6 5220 ODENSE HOVEDIDÉ OG DISPONERG: Dette prospekt

Læs mere

14 NYE BOLIGER PÅ KJELDING HØJ

14 NYE BOLIGER PÅ KJELDING HØJ 14 NYE BOLIGER PÅ KJELDING HØJ 17.03.2011 boligbebyggelse på kjelding høj i struer 2 OVERORDNET DISPONERING Den udbudte, smukt placerede storparcel på Kjelding Høj er karakteriseret ved et fint kuperet

Læs mere

1 T.5.5.2 2 T.5.5.2 3 T.5.5.2.B1, 5 T.5.5.2.H1, 7 T.5.5.2.H2, 9 T.5.5.2.I1, 11 T.5.5.2.R1,

1 T.5.5.2 2 T.5.5.2 3 T.5.5.2.B1, 5 T.5.5.2.H1, 7 T.5.5.2.H2, 9 T.5.5.2.I1, 11 T.5.5.2.R1, Sølyst Sølyst... 1 T.5.5.2 Illustrationsplan... 2 T.5.5.2 Rammeområder... 3 T.5.5.2.B1, Sølyst... 5 T.5.5.2.H1, Sølyst... 7 T.5.5.2.H2, Sølyst... 9 T.5.5.2.I1, Sølyst...11 T.5.5.2.R1, Sølyst... 13 Sølyst

Læs mere

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY BAKKEKAMMEN OG MØLLEVANGEN

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY BAKKEKAMMEN OG MØLLEVANGEN KULTURMILJØER I HOLBÆK BY BAKKEKAMMEN OG MØLLEVANGEN BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: BAKKEKAMMEN OG MØLLEVANGEN, HOLBÆK Historie Bakkekammen og Møllevangen er en del af Stormøllegård-konsortiets udstykning

Læs mere

Lokalplan for Solbjærget & Soldraget

Lokalplan for Solbjærget & Soldraget Lokalplan for Solbjærget & Soldraget Baggrunden for arbejdet med lokalplanen er at vi ønsker at kunne fastholde kvarterets helhedsindtryk. Dette fremgår også af vores servitut, men grundet de beslutninger

Læs mere

VÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KØBENHAVN KØBENHAVN SOM HOVEDSTAD. Valby Landsby 1.8

VÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KØBENHAVN KØBENHAVN SOM HOVEDSTAD. Valby Landsby 1.8 VÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KØBENHAVN KØBENHAVN SOM HOVEDSTAD Valby Landsby 1.8 1.8 VALBY LANDSBY Stedet Kulturmiljøet omfatter resterne af den gamle landsby Valby omkring Valby Langgade. Det afgrænses

Læs mere

VÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KØBENHAVN PRODUKTIONENS KØBENHAVN. Håndværkerbyen i Valby 3.7

VÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KØBENHAVN PRODUKTIONENS KØBENHAVN. Håndværkerbyen i Valby 3.7 VÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KØBENHAVN PRODUKTIONENS KØBENHAVN Håndværkerbyen i Valby 3.7 3.7 HÅNDVÆRKERBYEN I VALBY Stedet Kulturmiljøet omfatter Håndværkerbyens bebyggelser og arealer på begge sider af

Læs mere

Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder

Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder Få inspiration til de udfordringer, du står overfor lige nu: Læs om de 16 inspirerende projekter i vores publikationer Kom

Læs mere

MODEL 3: POTENTIALEUDPEGNING

MODEL 3: POTENTIALEUDPEGNING MODELLER FOR STRATEGISK AKTIVERING AF INDUSTRIKULTURARV MODEL 3: POTENTIALEUDPEGNING INDUSTRIKULTURENS GRØNSEL±SE KULTURARV I BYFORNYELSEN BYFORNYELSE MODELLER FOR STRATEGISK AKTIVERING AF INDUSTRIKULTURARV

Læs mere

Elvirasminde, Klostergade 34, 2. tv. 8000 Århus C. Kontor i den gamle chokoladefabrik

Elvirasminde, Klostergade 34, 2. tv. 8000 Århus C. Kontor i den gamle chokoladefabrik - til leje... Kontor 110 m 2 Elvirasminde, Klostergade 34, 2. tv. 8000 Århus C Kontor i den gamle chokoladefabrik Velbeliggende kreativ designklynge i den ældre del af Århus midtby Charmerende kontorlokaler

Læs mere

Bygningsgennemgang af FIOMA den 28.06.2013

Bygningsgennemgang af FIOMA den 28.06.2013 af FIOMA den 28.06.2013 Byggeafdelingen har den 28. juni 2013 besigtiget det tidligere Fioma / Frederikssund jernstøberi og maskinfabrik. Besigtigelsen er foretaget ved en visuel gennemgang og der er foretaget

Læs mere

Butik 350 m 2. OLAV de LINDE. - til leje... Totalrenoveret butik i den gamle chokoladefabrik. Elvirasminde, Klosterport 4 8000 Århus C

Butik 350 m 2. OLAV de LINDE. - til leje... Totalrenoveret butik i den gamle chokoladefabrik. Elvirasminde, Klosterport 4 8000 Århus C - til leje... Butik 350 m 2 Elvirasminde, Klosterport 4 8000 Århus C Totalrenoveret butik i den gamle chokoladefabrik Central beliggenhed i den ældre del af Århus midtby Ejendommen totalrenoveres med nye

Læs mere

TILLÆG NR. 29 TIL KOMMUNEPLAN 2011 KREATIVE ZONER. Vedtaget af Borgerrepræsentationen den 9. oktober 2014.

TILLÆG NR. 29 TIL KOMMUNEPLAN 2011 KREATIVE ZONER. Vedtaget af Borgerrepræsentationen den 9. oktober 2014. TILLÆG NR. 29 TIL KOMMUNEPLAN 2011 KREATIVE ZONER Vedtaget af Borgerrepræsentationen den 9. oktober 2014. HVAD ER ET KOMMUNEPLANTILLÆG? Kommuneplantillæg Kommuneplanen indeholder en hovedstruktur for den

Læs mere

OVERSKRIFT RESEN LANDSKABSSTRATEGI

OVERSKRIFT RESEN LANDSKABSSTRATEGI OVERSKRIFT RESEN LANDSKABSSTRATEGI Resen ligger nord for Skive i umiddelbar forlængelse af Skive by. Området skiller sig således ud fra de andre caseområder ved ikke at være en landsby men en bydel på

Læs mere

Konkurrenceforslag Totalentreprise TAURUS. Nyt kreaturslagteri i Holsted

Konkurrenceforslag Totalentreprise TAURUS. Nyt kreaturslagteri i Holsted Konkurrenceforslag Totalentreprise TAURUS Nyt kreaturslagteri i Holsted Koncept Det arkitektoniske hovedgreb i bygningsanlægget er en adskillelse mellem produktion og infrastruktur. På 1. sal, over produktionen,

Læs mere

Visualiseringer vindmøller - Kriegers Flak - Landanlæg Indledende visualisering Ishøj transformerstation Volumenstudie. Juni 2013

Visualiseringer vindmøller - Kriegers Flak - Landanlæg Indledende visualisering Ishøj transformerstation Volumenstudie. Juni 2013 Visualiseringer vindmøller - Kriegers Flak - Landanlæg Indledende visualisering Ishøj transformerstation Volumenstudie Juni 2013 Oprindelig placering v. nuv. station Alternativ placering 2 KRIEGERS FLAK

Læs mere

Stilblade. Temaer. Enfamiliehuse. Garager og carporte

Stilblade. Temaer. Enfamiliehuse. Garager og carporte Stilblade Temaer Enfamiliehuse Garager og carporte Stilblade-temaer Som supplement til stilbladene for enfamiliehuse er der i dette hæfte lavet stilblade for tværgående temaer, der er relevante for enfamiliehuse

Læs mere

Huset fortæller. Odense adelige Jomfrukloster

Huset fortæller. Odense adelige Jomfrukloster Huset fortæller Odense adelige Jomfrukloster På afstand et homogent anlæg, men tæt på er der spor fra forskellige byggeperioder. Med udgangspunkt i bygningen kan man fortælle arkitekturhistorie fra middelalder

Læs mere

PARKBEBYGGELSE VED SØNDERSØ - Øster Teglgårdsvej 25-27, Viborg

PARKBEBYGGELSE VED SØNDERSØ - Øster Teglgårdsvej 25-27, Viborg PARKBEBYGGELSE VED SØNDERSØ - Øster Teglgårdsvej 25-27, Viborg P A R K B E B Y G G E L S E V E D S Ø N D E R S Ø E + N A R K I T E K T U R A / S F E B R U A R 2 0 1 4 INDHOLD PROJEKTFORLØB...4 GRUNDEN

Læs mere

Notat vedrørende indsigelser til forslag til lokalplan 13-001 og kommuneplantillæg nr. 5.

Notat vedrørende indsigelser til forslag til lokalplan 13-001 og kommuneplantillæg nr. 5. Notat vedrørende indsigelser til forslag til lokalplan 13-001 og kommuneplantillæg nr. 5. Nr. Afsender Resume og hovedindhold af indsigelser samt bemærkninger hertil 1 Jørgen Madsen Emma Gads Vej 6 Jørgen

Læs mere

Stevns kommune. Lokalplan nr, 46, Magleby Alderdomshjem

Stevns kommune. Lokalplan nr, 46, Magleby Alderdomshjem Stevns kommune Lokalplan nr, 46, I I J Magleby Alderdomshjem STEVNS KOMMUNE LOKALPLAN NFt. 46. Lokalplan for ejendommen Magleby Alderdomshjem. INDHOLDSFORTEGNELSE Lokalplanens baggrund Lokalplanens område

Læs mere

ATLAS Boliger Bebyggelsesplan Baltorpvej Ballerup. Januar 2013

ATLAS Boliger Bebyggelsesplan Baltorpvej Ballerup. Januar 2013 ATLAS Boliger Bebyggelsesplan Baltorpvej Ballerup Januar 2013 Atlas Grantoftegård Atlas grunden er placeret i kanten af erhvervområdet ved Baltorpvej mellem Råmosen og jernbanen mod nord. Atlas grunden

Læs mere

Den 19. november 2010. Aftale om dispositionsplan

Den 19. november 2010. Aftale om dispositionsplan Den 19. november 2010 Aftale om dispositionsplan Formålet med nærværende aftale er at bekræfte enigheden mellem Brabrand Boligforening og Århus Kommune om den endelige dispositionsplan for Gellerup og

Læs mere

Søgård Mark og Kværs Løkke. Søgård Mark og Kværs Løkke. 1. Landskabskarakterbeskrivelse

Søgård Mark og Kværs Løkke. Søgård Mark og Kværs Løkke. 1. Landskabskarakterbeskrivelse Nøglekarakter Åbent fladt dyrket landskab med udflyttergårde, enkelte linjeformede levende hegn samt mindre bevoksninger. 1. Landskabskarakterbeskrivelse Beliggenhed og afgrænsning Området er beliggende

Læs mere

Introduktion til byen Vinge. Levende by. Nærværende natur. 1

Introduktion til byen Vinge. Levende by. Nærværende natur. 1 Introduktion til byen Vinge Levende by. Nærværende natur. 1 2 Vinge Levende by. Nærværende natur. 3 4 Vinge Introduktion til byen Vinge Udgivelsen er baseret på helhedsplanen for Vinge udviklet af et tværfagligt

Læs mere

"Centrum" i Troense med skolen og hotellet i baggrunden. Bymiljø i Grønnegade (tv). Bebyggelsen på Troense Strandvej (tv).

Centrum i Troense med skolen og hotellet i baggrunden. Bymiljø i Grønnegade (tv). Bebyggelsen på Troense Strandvej (tv). kulturmiljø - beskrivelse og fotos 2011 "Centrum" i Troense med skolen og hotellet i baggrunden. Bymiljø i Grønnegade (tv). Bebyggelsen på Troense Strandvej (tv). 1 Række af Bedre Byggeskik på Badstuen

Læs mere

HUSETS HISTORIE Rev. Januar 2012

HUSETS HISTORIE Rev. Januar 2012 HUSETS HISTORIE Rev. Januar 2012 Karréen YRSA.RO blev oprindelig tegnet i ren jugendstil i 1905 af arkitekt J.P. Rasmussen, Utterslev for malermester Holger Hansen, der var en stor grundejer i området.

Læs mere

17 eksklusive grunde i fremtidens landsby

17 eksklusive grunde i fremtidens landsby Byg drømmehuset i Vindinge ved Roskilde Valgfrihed mellem alle byggefirmaer eller stå selv som bygherre Naturskøn beliggenhed i Stålmosen Priser fra kr. 1.195.000,- Salg og information: danbolig holbæk

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 17 for Nørgaardsvej

Kommuneplantillæg nr. 17 for Nørgaardsvej Kommuneplantillæg nr. 17 for Nørgaardsvej Status Plannavn bydel Dato for forslagets vedtagelse i kommunalbestyrelsen Vedtaget Kommuneplantillæg nr. 17 for Nørgaardsvej Kgs. Lyngby 19. marts 2013 Dato for

Læs mere

Byplanvedtægt 11. Vest for Hørsholm Hovedgade

Byplanvedtægt 11. Vest for Hørsholm Hovedgade Byplanvedtægt 11 Vest for Hørsholm Hovedgade HØRSHOLM KOMMUNE Partiel byplan 11 for området vest for Hørsholm Hovedgade Byplanvedtægt for området vest for Hørsholm Hovedgade. I medfør af lov om byplaner,

Læs mere

Efterlysning af Bedre Byggeskik huse i Espergærde og Helsingør

Efterlysning af Bedre Byggeskik huse i Espergærde og Helsingør Bedre Byggeskik Efterlysning af Bedre Byggeskik huse i Espergærde og Helsingør Arkitekter MAA Per Godtfredsen og Jan Arnt Historisk Forening for Espergærde er gået ind i et samarbejde med By & Land Helsingør

Læs mere

Liselundvej LISELUNDVEJ, 4200 SLAGELSE SALGSPROSPEKT 2014

Liselundvej LISELUNDVEJ, 4200 SLAGELSE SALGSPROSPEKT 2014 Liselundvej LISELUNDVEJ, 4200 SLAGELSE SALGSPROSPEKT 2014 Side 2 Liselundvej salgsprospekt 2014 Enestående parkområde, hyggelige boliger og et væld af fritidstilbud lige om hjørnet. Det er Liselundvej.

Læs mere

S t o r e K r o Ombygning og nybygning

S t o r e K r o Ombygning og nybygning Dato: 2011-06-10 1 Store Kro Kroens historie Kong Frederik d. 4 opførte Store Kro i 1719-1722 som overnatingssted for slottets gæster. Kroen blev indviet ca. et halvt år efter Fredensborg Slot og hofbygmester

Læs mere

ANSØGNING OM FACADE MED TRÆBEKLÆDNING NYT PSYKIATRISK SYGEHUS I AABENRAA

ANSØGNING OM FACADE MED TRÆBEKLÆDNING NYT PSYKIATRISK SYGEHUS I AABENRAA FACADER MED TRÆBEKLÆDNING, DISPENSATIONS-ANSØGNING VEDRØRENDE LOKALPLAN NR. 39 Region Syddanmarks hensigt om at tilføre Aabenraa sygehus en psykiatrisk funktion betyder, at det eksisterende somatiske sygehus

Læs mere

Jonstrupvej 300, 3500 Værløse SALGSOPSTILLING 2014

Jonstrupvej 300, 3500 Værløse SALGSOPSTILLING 2014 Jonstrupvej 300, 3500 Værløse SALGSOPSTILLING 2014 Side 2 Kortet en del tættere på Beliggenhed Ejendommen er beliggende i Værløse, i stor grønt naturskønt område. Sydlejren udgør 73 ha af området syd for

Læs mere

VOLUMENSTUDIE AF BÅDEOPBEVARING I KLINTHOLM HAVN. Udarbejdet af Lykke & Nielsen Arkitekter for Vordingborg kommune 3. Maj 2011

VOLUMENSTUDIE AF BÅDEOPBEVARING I KLINTHOLM HAVN. Udarbejdet af Lykke & Nielsen Arkitekter for Vordingborg kommune 3. Maj 2011 VOLUMENSTUDIE AF ÅDEOPEVARING I KLINTHOLM HAVN X Udarbejdet af Lykke & Nielsen Arkitekter for Vordingborg kommune 3. Maj 2011 Placering af hal til reparation og opmarganisering både i Klintholm havn. 2

Læs mere

KONTOR + ERHVERV - HOLMBLADSGADE /FORSLAG B (151%) SAGSNUMMER 07.2825 - DATO 11.02.2010

KONTOR + ERHVERV - HOLMBLADSGADE /FORSLAG B (151%) SAGSNUMMER 07.2825 - DATO 11.02.2010 KONTOR + ERHVERV - HOLMBLADSGADE /FORSLAG B (151%) SAGSNUMMER 07.2825 - DATO 11.02.2010 KONTEKST BAGGRUND I 2007 erhvervede BOKA GROUP A/S grunden Holmbladsgade 113, beliggende på Amager. Projektgrunden

Læs mere

Amager Øst Lokaludvalgs forslag til den fremtidige udvikling af Nordøstamager

Amager Øst Lokaludvalgs forslag til den fremtidige udvikling af Nordøstamager Amager Øst Lokaludvalgs forslag til den fremtidige udvikling af Nordøstamager Amager Øst Lokaludvalg Jemtelandsgade 3, 4 sal (lokale 417) 2300 København S Web: www.aølu.dk Facebook: www.facebook.com/amageroest

Læs mere

Kommuneplan 2009 2021 for Langeland Kommune

Kommuneplan 2009 2021 for Langeland Kommune Kommuneplan 2009 2021 for Langeland Kommune 1. Rudkøbing Erhvervsområder Fremtidig anvendelse 1.E.1 Bellevue Erhvervsvirksomheder i miljøklasse 1-3, herunder lette produktionsvirksomheder, håndværks og

Læs mere

Sofie Mandrup Andreassen Portfolio

Sofie Mandrup Andreassen Portfolio Sofie Mandrup Andreassen Portfolio Navn Sofie Mandrup Andreassen Adresse Hasserisgade 1, 2.th 9000 Aalborg, Denmark E-mail sman07@student.aau.dk Mobil +45 27 33 07 24 Fødselsdag 1. sep. 1986, 24 år PEDESTRIAN

Læs mere

Enfamilieshus på Fanø. -Transformation af Vestervejen 62

Enfamilieshus på Fanø. -Transformation af Vestervejen 62 Enfamilieshus på Fanø -Transformation af Vestervejen 62 Ann Petersen 8. Semester AAA 2013 Indledning Denne opgave omhandler transformationen af Vestervejen 62. For at bring liv til huset, men også til

Læs mere

Harridslev. 14. Rammer, Harridslev. Harridslev set fra nordvest. Skolen ligger til venstre i billedet.

Harridslev. 14. Rammer, Harridslev. Harridslev set fra nordvest. Skolen ligger til venstre i billedet. 14. Rammer, set fra nordvest. Skolen ligger til venstre i billedet. set fra sydøst med byens nyeste boligområde ved Bækkevejen og Kildevældet i forgrunden. 101 14. Rammer, N Blandet bolig og erhverv Boligområde

Læs mere

LOKALPLANOMRÅDETS BELIGGENHED

LOKALPLANOMRÅDETS BELIGGENHED REDEGØRELSE Udarbejdet i henhold til Lov om planlægning 16. LOKALPLANOMRÅDETS BELIGGENHED Lokalplanens område ligger nord for Vestergade, syd og øst for Nygade samt vest for Torvegade. Lokalplanens område

Læs mere

LEJEPROSPEKT Skejby Nordlandsvej 309, Aarhus N

LEJEPROSPEKT Skejby Nordlandsvej 309, Aarhus N Anvendelse: Lejemålstype Kontor/produktion/lager Leje: Årlig leje Kr. 113.750 Arealer: Depositum kr. 56.875 Kontor 175 kvm Moms: Momspligtig LEJEPROSPEKT Skejby Nordlandsvej 309, Aarhus N Ja Overtagelse

Læs mere

ODENSE LETBANE 1. ETAPE

ODENSE LETBANE 1. ETAPE 1 TILLÆG NR. 18 TIL KOMMUNEPLAN 2013-2025 FOR ODENSE KOMMUNE ODENSE LETBANE 1. ETAPE 0 3 2 1 4 6 7 11 10 8 5 9 HVAD ER EN KOMMUNEPLAN? I henhold til lov om planlægning skal der for hver kommune foreligge

Læs mere

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer Identifikation nr. Kategori Arkitektoniske elementer der viser en historisk/social udvikling (3) Lokalitet Registreringsdato forår 2002 Registrator JEJ/RM Arkiv nr. Løbenr. 50 1 Sammenfatning nr. var en

Læs mere

Oplev Brøndby fra en ny vinkel GRØN KLØVERSTI

Oplev Brøndby fra en ny vinkel GRØN KLØVERSTI Oplev Brøndby fra en ny vinkel GRØN KLØVERSTI Den grønne kløversti 2,1 km Kort beskrivelse af den grønne kløversti Fra Brøndbyøster Torv går man under banen og langs med Nygårds Plads. Man går forbi Kulturhuset

Læs mere

Planens navn. Byg, Plan og Erhverv www.svendborg.dk Planens fakta:

Planens navn. Byg, Plan og Erhverv www.svendborg.dk Planens fakta: Planens navn Kommuneplantillæg 2013.15 og lokalplan 594 for et boligområde ved Efterskolevej, Rantzausminde Byg, Plan og Erhverv www.svendborg.dk Planens fakta: Boligområde med åben lav og tæt lav boligbebyggelse,

Læs mere

Dokumentationsrapport for områdeklassificering i Hillerød Kommune. Rekvirent. Rådgiver. Hillerød Kommune Teknik Trollesmindealle 27 3400 Hillerød

Dokumentationsrapport for områdeklassificering i Hillerød Kommune. Rekvirent. Rådgiver. Hillerød Kommune Teknik Trollesmindealle 27 3400 Hillerød Rekvirent Hillerød Kommune Teknik Trollesmindealle 27 3400 Hillerød Stine Røtzler Møller Telefon 7232 2162 E-mail srm@hillerod.dk Rådgiver Orbicon A/S Ringstedvej 20 4000 Roskilde Telefon 46 30 03 10 E-mail

Læs mere

HAVELEJLIGHEDER. - en ny boligtype. version 3.2

HAVELEJLIGHEDER. - en ny boligtype. version 3.2 HAVELEJLIGHEDER - en ny boligtype version 3.2 UiD 2004 Hvilke boligtyper imødekommer nutidens krav? Parcelhuset kan indrettes individuelt, adgangsforholdene er private og haven er ens egen... men det er

Læs mere

S t i l b l a d e f o r k ø b s t a d e n s b e v a r i n g s v æ r d i g e b y g n i n g e r

S t i l b l a d e f o r k ø b s t a d e n s b e v a r i n g s v æ r d i g e b y g n i n g e r Stilbladene beskriver de arkitektoniske stilarter, der i forskellige perioder har præget byggeriet i de tre købstæder i Vordingborg Kommune, Stege, Præstø og Vordingborg. Stilbladene gennemgår de typiske

Læs mere

SIKALEDDET. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser.

SIKALEDDET. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser. Ledige boliggrunde tæt på by, indkøbsmuligheder, S-tog og med direkte adgang til fælleden. Dato 6.06.205 Version 0 Revideret - SIKALEDDET

Læs mere

Centralt for hele Europa. Udvidelse af erhvervspark ved E47/E55

Centralt for hele Europa. Udvidelse af erhvervspark ved E47/E55 Centralt for hele Europa Udvidelse af erhvervspark ved E47/E55 Business Park Falster ligger i knudepunktet mellem det europæiske kontinent og Skandinavien I Nordeuropæisk perspektiv ligger Business Park

Læs mere

Sverigesgade 5, 3. - 6. sal Dok 5000 Odense Havn. Inspirerende kontorlejemål i flere etager

Sverigesgade 5, 3. - 6. sal Dok 5000 Odense Havn. Inspirerende kontorlejemål i flere etager - til leje... Kontordomicil 794 m 2 Sverigesgade 5, 3. - 6. sal Dok 5000 Odense Havn Inspirerende kontorlejemål i flere etager Særdeles præsentabel ejendom med unik beliggenhed på Odense Havn Kontorlejemål

Læs mere

AALBORG STIFT Stiftsøvrigheden Dok.nr. 120 318/13 MJOH

AALBORG STIFT Stiftsøvrigheden Dok.nr. 120 318/13 MJOH AALBORG STIFT Stiftsøvrigheden Dok.nr. 120 318/13 MJOH Dato: 19. november 2013 Rebild Kommune (e-mail) Lokalplanforslag nr. 277 med tilhørende kommuneplantillæg nr. 5 Aalborg Stiftsøvrighed har modtaget

Læs mere

Sverigesgade 5, 3. sal Dok 5000 Odense Havn. Velegenet til fx. domicil på fuld etage

Sverigesgade 5, 3. sal Dok 5000 Odense Havn. Velegenet til fx. domicil på fuld etage - til leje... Kontordomicil 799 m 2 Sverigesgade 5, 3. sal Dok 5000 Odense Havn Velegenet til fx. domicil på fuld etage Særdeles præsentabel ejendom med unik beliggenhed på Odense Havn Gennemrenoveret

Læs mere

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Bygningers bevaringsværdi er en vurdering af fem forskellige forhold:

Bygningers bevaringsværdi er en vurdering af fem forskellige forhold: Bygningers bevaringsværdi er en vurdering af fem forskellige forhold: Arkitektonisk værdi - - - - Vurderingen af bevaringsværdien bygger på et helhedsindtryk af bygningens kvalitet og tilstand. Så hvad

Læs mere

Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025

Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025 Kommuneplantillæg Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025 Kommuneplantillægget er udarbejdet for at sikre, at lokalplanen er i overensstemmelse med kommuneplanen, som Planloven foreskriver. Ændring af kommuneplanens

Læs mere

LEJEOPSTILLING. 1.300 m2 afsikrede lagerfaciliteter på Michael Drewsensvej 14 16, 8270 Højbjerg.

LEJEOPSTILLING. 1.300 m2 afsikrede lagerfaciliteter på Michael Drewsensvej 14 16, 8270 Højbjerg. EP-Erhverv ApS LEJEOPSTILLING 1.300 m2 afsikrede lagerfaciliteter på Michael Drewsensvej 14 16, 8270 Højbjerg. Sag nr.: 1112 Beliggenhed: Michael Drewsens Vej 14 16, 8270 Højbjerg Kommune: Århus Sagnr.

Læs mere

Velkommen til MunkePorten indgangen til Hillerød Centrum. 75 moderne og lyse lejeboliger www.munkeporten.dk

Velkommen til MunkePorten indgangen til Hillerød Centrum. 75 moderne og lyse lejeboliger www.munkeporten.dk Velkommen til MunkePorten indgangen til Hillerød Centrum 75 moderne og lyse lejeboliger www.munkeporten.dk Velkommen til MunkePorten indgangen til Hillerød Centrum MunkePorten er et kombineret finanscenter,

Læs mere

KONTOR- OG BOGHOTEL Sorø station

KONTOR- OG BOGHOTEL Sorø station KONTOR- OG BOGHOTEL Sorø station Del 1: Idé og vision 10079 Kontor- og boghotel på Sorø station Forslagshæfte Del 2: Idé og vision side 1 af 10 INTRO Stationsbygningerne på togstationerne i Danmark er

Læs mere

Lokalplan nr. 4.18.13

Lokalplan nr. 4.18.13 Høje-Taastrup Kommune Lokalplan nr. 4.18.13 Et område vest for stationsforpladsen Hedehusene/Fløng liberalt erhverv 01.12.1998 Kongsbak Informatik LOKALPLAN 4.18.13 HØje-Taastrup Kommune Hsje-Taastrup

Læs mere

Rådhusparken - Allerød. Lillerød. CasaFutura.dk

Rådhusparken - Allerød. Lillerød. CasaFutura.dk Rådhusparken - Allerød Lillerød CasaFutura.dk Mennesker Arkitektur Design Casa Futura har siden 2004 udviklet, solgt og opført boliger i en tidssvarende arkitektur. Casa Futura er en familieejet virksomhed,

Læs mere

Havelejligheder i Lyngby-Taarbæk. 176 parcelhuse 176 etagelejligheder 176 havelejligheder. 176 parcelhuse 176 etagelejligheder 176 havelejligheder

Havelejligheder i Lyngby-Taarbæk. 176 parcelhuse 176 etagelejligheder 176 havelejligheder. 176 parcelhuse 176 etagelejligheder 176 havelejligheder Havelejligheder i Lyngby-Taarbæk 176 parcelhuse 176 etagelejligheder 176 havelejligheder 176 parcelhuse 176 etagelejligheder 176 havelejligheder + = + = Parcelhuse 176 parcelhuse med egen have og private

Læs mere

Kortlægning af kulturmiljøer 2014. 16: Langstrup

Kortlægning af kulturmiljøer 2014. 16: Langstrup Kortlægning af kulturmiljøer 2014 16: Langstrup Kolofon Udgivet november 2014 Udgivet af Fredensborg Kommune Center for Plan og Miljø Fredensborg Kommune Egevangen 3B 2980 Kokkedal www.fredensborg.dk Udarbejdet

Læs mere

NOTAT Pulje til Landsbyfornyelse

NOTAT Pulje til Landsbyfornyelse NOTAT Pulje til Landsbyfornyelse Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikterne har den 2. december 2013 udsendt en vejledning der beskriver hvilke typer aktiviteter puljemidlerne kan anvendes til. Under

Læs mere

FORSLAG TIL UDVIDELSE AF DYBBØLSBRO LAWA v/ Mads Lützen og Mads Windfeldt

FORSLAG TIL UDVIDELSE AF DYBBØLSBRO LAWA v/ Mads Lützen og Mads Windfeldt FORSLAG TIL UDVIDELSE AF DYBBØLSBRO LAWA v/ Mads Lützen og Mads Windfeldt LUFTFOTO FRA SYD Med projektet for udvidelse af Dybbølsbro foreslås at spænde en ade ud mellem de to eksisterende broer, og derved

Læs mere

Parcelhusgrunde. NYBOVEJ, Ny Nørup. 7182 Bredsten. RealMæglerne - handler med omtanke! Bent & H.B. Nielsen statsaut. ejendomsmæglere, MDE

Parcelhusgrunde. NYBOVEJ, Ny Nørup. 7182 Bredsten. RealMæglerne - handler med omtanke! Bent & H.B. Nielsen statsaut. ejendomsmæglere, MDE Parcelhusgrunde NYBOVEJ, Ny Nørup 7182 Bredsten RealMæglerne - handler med omtanke! Bent & H.B. Nielsen statsaut. ejendomsmæglere, MDE INDHOLD FAKTA SIDE 2 TILSLUTNINGSAFGIFTER SIDE 2 AFSTANDE SIDE 2 UDSTYKNINGSBESKRIVELSE

Læs mere

NCC Bolig Farum - Delområde 5

NCC Bolig Farum - Delområde 5 Skitseforslag Perspektiv fra adgangsvej 12. juni 2012 1 1.0 Hoveddisposi on Målet er at skabe en tæt og velfungerede boligbebyggelse, som følger lokalplanen og indpasser sig naturligt på den kileformede

Læs mere

Landsplandirektiv om afgrænsning og ramme for anvendelse af den grønne kile gennem Flyvestation Værløse

Landsplandirektiv om afgrænsning og ramme for anvendelse af den grønne kile gennem Flyvestation Værløse Landsplandirektiv om afgrænsning og ramme for anvendelse af den grønne kile gennem Flyvestation Værløse Landsplandirektiv om afgrænsning og ramme for anvendelsen af den grønne kile gennem Flyvestation

Læs mere

Kulturarvsstyrelsen har bl.a. lagt følgende principper til grund:

Kulturarvsstyrelsen har bl.a. lagt følgende principper til grund: BILAG F. 9. JUNI 2011 VEDR. KONKRET UDPEGNING AF BYGGEFELTER FOR SELVBYGGERHUSE PÅ CHRISTIANIA KULTURARVSSTYRELSEN FORTIDSMINDER H.C. ANDERSENS BOULEVARD 2 1553 KØBENHAVN V Kulturarvsstyrelsen er blevet

Læs mere

Vordingborg - København 99,8 km Køretid 1 time og 10 min. Vordingborg - Hamborg 240 km Køretid 3 timer og 50 min. Oversigt over erhvervsgrunde

Vordingborg - København 99,8 km Køretid 1 time og 10 min. Vordingborg - Hamborg 240 km Køretid 3 timer og 50 min. Oversigt over erhvervsgrunde Vordingborg - København 99,8 km Køretid 1 time og 10 min. Vordingborg - Hamborg 240 km Køretid 3 timer og 50 min. Oversigt over erhvervsgrunde Afkørsel 41 Mønsvej/Kalvehavevej Vordingborg Kommunes nyeste

Læs mere

KOMMUNEPLAN 2004-2016 tillæg 26 Retningslinier for master og antenner

KOMMUNEPLAN 2004-2016 tillæg 26 Retningslinier for master og antenner KOMMUNEPLAN 2004-2016 tillæg 26 Retningslinier for master og antenner Dette tillæg indeholder forskellige retningslinier for opsætning. Retningslinierne indsættes i Kommuneplan 2004-2016 som generelle

Læs mere

Østergårds Allé - Hørning. Aarhus. CasaFutura.dk

Østergårds Allé - Hørning. Aarhus. CasaFutura.dk Østergårds Allé - Hørning Aarhus CasaFutura.dk Mennesker Arkitektur Design Casa Futura har siden 2004 udviklet, solgt og opført boliger i en tidssvarende arkitektur. Casa Futura er en familieejet virksomhed,

Læs mere

Region Hovedstaden Nye anlæg for affald, regn og spildevand på Glostrup Hospital som OPP

Region Hovedstaden Nye anlæg for affald, regn og spildevand på Glostrup Hospital som OPP Region Hovedstaden Nye anlæg for affald, regn og spildevand på Glostrup Hospital som OPP Appendiks 1.12 Helbredsgreb Glostrup Hospital 01.02.2012 Helhedsgreb for Glostrup hospital 01.02.2012 msel0015 Byggeafdelingen

Læs mere

TILSTANDS OG VEDLIGEHOLDELSESRAPPORT

TILSTANDS OG VEDLIGEHOLDELSESRAPPORT TILSTANDS OG VEDLIGEHOLDELSESRAPPORT Maj 2004 Eremitageparken 2800 Kgs. Lyngby Tilstandsrapport Del 1 Side 2 af 7 Indledning. Orientering. Ejendommen er opført i 1969 1970. Rapporten indeholder forslag

Læs mere

FABRIKKEN DANMARK, AALBORG - Kvalitetsprogram

FABRIKKEN DANMARK, AALBORG - Kvalitetsprogram FABRIKKEN DANMARK, AALBORG - Kvalitetsprogram Kvalitetsprogram for Fabrikken Danmark er udarbejdet for: CALUM A/S, af KJAER & RICHTER, ARKITEKTFIRMA PREBEN SKAARUP LANDSKABSARKITEKT MAA. MDL. PLR. Billederne

Læs mere

Lokalplan nr. 108 for et område til erhverv ved Trøstrup

Lokalplan nr. 108 for et område til erhverv ved Trøstrup Videbæk i juni 2006 J.nr. 112098 Gravhøj SKJERNVEJ TRØSTRUPVEJ Områdegrænse Delområdegrænse Lokalplan nr. 108 for et område til erhverv ved Trøstrup Videbæk Kommune Lokalplan nr. 108 med tilhørende tillæg

Læs mere

2 Distrikt Holeby DISTRIKT HOLEBY

2 Distrikt Holeby DISTRIKT HOLEBY 2 Distrikt Holeby 17 2.1 Centerby - Holeby 18 Rammenr.: 355-C1 Rammenavn: Lokalcenter i Holeby Generelle anvendelsesbestemmelser: Lokalcenter - centerområde, butikker, boliger til helårsbeboelse, offentlige

Læs mere

LEJEOPSTILLING. Lager, produktion og kontor udlejes Lejemål fra 110 til 12.500 kvm. Etageareal 13.590 m 2 Leje pr. kvm. fra kr. 175,- til kr.

LEJEOPSTILLING. Lager, produktion og kontor udlejes Lejemål fra 110 til 12.500 kvm. Etageareal 13.590 m 2 Leje pr. kvm. fra kr. 175,- til kr. LEJEOPSTILLING Lager, produktion og kontor udlejes Lejemål fra 110 til 12.500 kvm. Etageareal 13.590 m 2 Leje pr. kvm. fra kr. 175,- til kr. 350,- Reskavej 2, 4220 Korsør Sag 42_02478 BESKRIVELSE AF LEJEMÅLET

Læs mere

ET STYKKE DANSK BYGNINGSHISTORIE

ET STYKKE DANSK BYGNINGSHISTORIE monier præsenterer ET STYKKE DANSK BYGNINGSHISTORIE DANTEGL FRA VOLSTRUP TEGLVÆRK ANNO 1882 Sni Sni O Uden nakke Uden nakke Uden nakke Uden nakke et naturligt produkt, der blot bliver smukkere med årene

Læs mere

schønherr / stedet kommer først

schønherr / stedet kommer først schønherr / stedet kommer først program merværdi klimatilpasningsstempel? alle steder er forskellige alle steder har deres eget helt særlige karakteristika, nogen steder emmer af historie, stemning og

Læs mere

Antenner og master. - vejledning i administration af retningslinjer for opstilling af antennemaster m.m.

Antenner og master. - vejledning i administration af retningslinjer for opstilling af antennemaster m.m. Antenner og master - vejledning i administration af retningslinjer for opstilling af antennemaster m.m. 2012 Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling har i en fælles udmelding med KL i 2009 opfordret

Læs mere

Delområde A, særlige bestemmelser:

Delområde A, særlige bestemmelser: Byrådet kan meddele dispensation til mindre væsentlige lempelser fra lokalplanens bestemmelser under forudsætning af, at dette ikke ændrer den særlige karakter af Mere væsentlige afvigelser fra lokalplanen

Læs mere

VIL DU SE DIT DRØMMEHUS, FØR DU BYGGER?

VIL DU SE DIT DRØMMEHUS, FØR DU BYGGER? ? VIL DU SE DIT DRØMMEHUS, FØR DU BYGGER? HVAM ARKITEKTER & INGENIØRER Tegnestue med 30 års erfaring Ungt team af arkitekter, ingeniører og konstruktører samlet under ét tag Arbejder med den nyeste teknologi

Læs mere

FAKTAARK - YDERKANTSOMRÅDET

FAKTAARK - YDERKANTSOMRÅDET FAKTAARK - YDERKANTSOMRÅDET Det brændende spørgsmål Yderkantsområdets centrale karakteristika Hvordan skaber vi mere og bedre idræt og bevægelse i "yderkantsområdet? Definition af yderkantsområdet Yderkantsområdet

Læs mere

Ribevej 27, 6760 Ribe SALGSOPSTILLING 2014

Ribevej 27, 6760 Ribe SALGSOPSTILLING 2014 Ribevej 27, 6760 Ribe SALGSOPSTILLING 2014 Side 2 Kortet en del tættere på Beliggenhed Ejendommen ligger i Egebæk-Hviding ca. 6 km syd for Ribe. Der er gode trafikale forbindelser, idet sygehuset er placeret

Læs mere

R E M I S E N I T Ø L L Ø S E - BÆREDYGTIG HISTORIE OG RUMMELIG FREMTID REMISEN I TØLLØSE - SEP. 2009 - IDÉKATALOG TIL VIDERE PROJEKTUDVIKLING

R E M I S E N I T Ø L L Ø S E - BÆREDYGTIG HISTORIE OG RUMMELIG FREMTID REMISEN I TØLLØSE - SEP. 2009 - IDÉKATALOG TIL VIDERE PROJEKTUDVIKLING R E M I S E N I T Ø L L Ø S E - BÆREDYGTIG HISTORIE OG RUMMELIG FREMTID VISIONER OG FOKUS PUNKTER VISIONER I Remisen i Tølløse ligger et kæmpe potentiale. Alene bygningens særegne arkitektur og historie

Læs mere

Tillæg nr. 14 til Kommuneplan 2013 2025 for Lemvig Kommune

Tillæg nr. 14 til Kommuneplan 2013 2025 for Lemvig Kommune Tillæg nr. 14 til Kommuneplan 2013 2025 for Lemvig Kommune Tillæg nr. 14 til Kommuneplan 2013 2025 er udarbejdet med henblik på: At foretage teknisk tilpasning af kortgrundlagene for retningslinjerne skovrejsning

Læs mere

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Fokuseret Vækstdagsorden er et interessefællesskab mellem de 46 kommuner og de to regioner i Østdanmark [og Region Skåne inkl. kommuner], der under

Læs mere

STATUS 2010 - over råstofforsyningen i Region Sjælland

STATUS 2010 - over råstofforsyningen i Region Sjælland STATUS 2010 - over råstofforsyningen i Region Sjælland Siden regionens første råstofplan blev vedtaget har der været et markant fald i indvindingen af råstoffer på land og det er nu på niveau med indvindingen

Læs mere