Høring d. 10. oktober : Uafhængige universiteter? i Folketingets Landstingssal

Størrelse: px

Starte visningen fra side:

Download "Høring d. 10. oktober : Uafhængige universiteter? i Folketingets Landstingssal"

Ida Møller
7 år siden
Visninger:

1 Høring d. 10. oktober : Uafhængige universiteter? i Folketingets Landstingssal Formål : At belyse fagfolks/forskersamfundets synspunkter på universitetets aktuelle vilkår (herunder økonomi) og de verserende ændringsforslag (herunder bl.a. ledelse). Tema : Gennem høring og udspørgning af fagfolk og universitetslærere at belyse hvilken struktur, ledelse, rammer og økonomi, der skal være vilkårene for universiteterne, så disse kan leve op til følgende ideal: De (universiteterne) skal være med til at sikre, at den offentlige debat er kritisk, fri og levende og bidrage til samfundets demokratisering. De skal levere troværdig og uafhængig ekspertise og danne modvægt til politiske, mediemæssige og økonomiske magthavere (Socialdemokratiets debatoplæg, juni 2001) Baggrundspapirer : DI/CO-metal: Fra forskning til faktura, juni Socialdemokratiets debatoplæg: Universiteter i videnssamfundet, juni Forskningskommissionens betænkning. Høringspapir: Uafhængige universiteter, FORSKERforum, oktober Form : Hver session varer 50 minutter. Høringen vil foregå ved, at 2 personer får hver 10 minutters oplæg på et specifikt emne, hvorefter der er 30 minutter til at besvare spørgsmål fra en opponent/ordstyrer samt korte spørgsmål (ikke indlæg) fra salen.

2 PROGRAM Kl Kl Kaffe 1. Indledning Universitetsledelse og økonomi i lyset af Forskningskommissionen. V/Leif Søndergaard, DM og Mogens Ove Madsen, DJØF Høring a: Ledelse 2. Akademisk frihed, forskersamfundets selvforvaltning og ledelse? V/professor Mogens Niss, RUC. 3. Mulige konsekvenser for forskersamfundet af en universitetsmodel med bestyrelse med eksternt flertal samt udpegede rektorer, dekaner og institutledere. V/institutleder Peter Lotz, HH i København. 4. Opponent : ATV-direktør Torben Klein Høring b : Økonomi 5. De økonomiske rammer, de pålagte opgaver og rammerne for den akademiske frihed/selvforvaltning. V/Else Sommer, Københavns Universitet Kaffe 6. Forskningsbevillingernes prioritering: Grundforskning eller anvendelsesorientering? V/lektor Morten Pejrup, næstformand i SNF. Opponent : Journalist Jørgen Øllgaard Høring c : Samfundets styring af universiteterne Er samfundets interesser lig med Statens og erhvervslivets? Eller: Hvor stor indflydelse kan politikerne og erhvervslivet få på universitets styring og planlægning uden at det går ud over uafhængigheden? Deltagere : 7. Tage Bild, dekan samt 8. Henrik Toft Jensen, Rektorkollegiets formand. Opponent : Bjarne Lundager, Dansk Industri Høringssession d. Paneldebat: Universitetets tre største problemer?

3 Afslutning 9. Nina Würtzen (Forskningskommissionen), 10. Hans Peter Baadsgaard, (S), 11. Aage Frandsen, (SF), 12. Hanne Severinsen, (V). Oplægsholderne får hver 2-3 minutter. Opponent : Journalist Mogens Tanggaard Arrangører : Universitetsafdelingerne i DM, DJØF, jordbrugsakademikerne og Lægeforeningen. INDLEDNING v. lektor Leif Søndergaard, repræsentant for arrangørerne. 1. Velkomst og præsentation. 2. Glædeligt at høringen har kunnet tiltrække så mange tilmeldte - det viser at der er stor interesse for universiteternes forhold. Vi har kaldt høringen Uafhængige universiteter med et spørgsmålstegn efter for at indikere at man ikke kan se af den offentlige debat, der har stået på det sidste års tid om universiteternes ledelse, økonomi og forholde til det omgivende samfund, om samfundet ønsker uafhængige universiteter, eller om man er klar over at det er uafhængigheden, der står på spil. I hvert fald vil de kraftige forandringer, som visse forslag har lagt op til, betyde en væsentlig ændring af universiteternes relationer til samfundet. Hidtil har universiteterne og deres ansatte ikke deltaget meget i diskussionen bl.a. fordi der ikke har ligget forslag til ændringer af universitetsloven på ministerens bord, men vi mener at tiden nu er inde - her lige efter at forskningskommissionen har afleveret sin betænkning - til at folk, der har forstand på universiteterne og deres forhold, deltager i debatten. Vi ønsker en åben og fordomsfri debat og har ikke lagt os fast på om f.eks. den ene eller anden ledelsesform er den bedste. 3. Baggrunden for denne høring er som sagt Forskningskommissionens rapport og selvfølgelig også

4 Socialdemokratiets debatoplæg. Vi er helt enige i Socialdemokratiets oplæg på et punkt, nemlig at idealet for universiteterne er at de skal levere troværdig og uafhængig ekspertise og danne modvægt til politiske, mediemæssige og økonomiske magthavere. Vi er blot i tvivl om dette ideal kan opretholdes hvis den ledelsesmodel der lægges op til i debatoplægget bliver gennemført. Vi er bange for at en bestyrelse med eksterne flertal og ansatte dekaner og rektorer mere vil orientere sig opad i systemet, mod politikere og eksterne økonomiske interesser end nedad mod forskerne, og at dette vil medføre at den akademiske frihed begrænses. Akademiske selvstyre er ingen selvfølgelighed. Det er vigtigt, at universitetet deltager i debatten, synliggør sig helst også menige universitetslærere. Hvis man derfor mener, at universitetets selvstyre er væsentligt at bevare - for eksempel med henvisning til demokratiet og fagligheden - så vil vi altså opfordre til, at man blander sig i debatten. 4. I vores høringsoplæg har vi prøvet at opridse nogle af de problemer, som debatten hidtil ikke har taget højde for. Man kan være uenige i betoningerne, man kan være uenige i nuancer, man kan have andre dagsordener, men for os har det været vigtigt at holde fast i, at en ændring af universitetets styringsform og ledelse m.m. vil have såvel demokratiske som faglige følger. Demokratisk betyder det, at universitetets rolle i forhold til omverdenen kan ændre sig, hvis eksterne parter får indflydelse på universitetet. Fagligt betyder det, at prioriteringerne af, hvad der skal laves på universitetet, på det enkelte universitet og af den enkelte forsker / universitetslærer kan ændre sig. Kanske det ikke længere er det faglige det som forskersamfundet finder vigtigst der skal prioriteres højest? Måske skal det være andre, som får indflydelse på prioriteringerne? Økonomisk kræves det af universitetet, at vi i stigende grad lever af eksterne midler, at vi samfinansierer med stat og industri. Det sætter også nogle nye vilkår for universitetet, hvis følger man bør gøre sig klart.

5 I vores høringsoplæg har vi betonet et par aspekter. Der kan utvivlsomt tilføjes flere. 5. Der har ikke været mange universitetslærere, der har deltaget i debatten, men nogle få fx dekan Niels Chr. Sidenius fra samfundsvidenskab i Århus, som i et debatindlæg i Politiken i juli skrev, at politikere og interessegrupper har travlt med at påpege løsningsmodeller på universitetsproblemer, men de fortæller ikke nærmere, hvad der er for problemer, de mener, universiteterne har! 6. En enkelt bemærkning om Forskningskommissionens betænkning: Den ligner de tidligere krav i forslaget om indførelse af bestyrelser med eksternt flertal og om udpegede ledere. Den adskiller sig i en enkelt detalje, nemlig i valgmetoden: I at den første bestyrelse skal udpeges af ministeren efter indstilling fra det afgående konsistorium; dernæst skal den være selvsupplerende. Det er ikke høringens formål at diskutere valgmetode; vi finder det langt vigtigere at diskutere, hvad der er den optimale styrelsesform for et universitet; herunder om en bestyrelse kan spille en positiv rolle, om der er fordele ved en udpeget rektor 7. Til høringen i dag har vi indbudt nogle oplægsholdere, som interesserer sig for universitetets forhold og udvikling og som har nogle holdninger. De er ikke indbudt, fordi de er universitetslovs- fundamentalister vi kender faktisk ikke flere af oplægsholdernes grundholdning til styrelses- og ledelses-diskussionen. Men vi er sikre på, at de kan komme med et par nødvendige indspark i diskussionen, der kan nuancere analysen og debatten fremover. For at de ikke skal slippe alt for nemt fra deres oplæg, har vi indbudt nogle krasse opponenter, som spiller rollen som djævlens advokat. Opponenterne vil samtidig sørge for, at give mulighed for salen til at stille spørgsmål. 8. Jeg skal slutte med igen at byde hjertelig velkommen, især til de fremmødte politikere og andre repræsentanter for de politiske partier. Vi er glade for det overvældende tilmeldinger, men vi er dog lidt ærgerlige over at der ikke er kommet så mange repræsentanter for industrien og andre sektorer fra det omgivende samfund, som dog må have betydelige interesser i universitetsforhold.

6 9. En praktisk bemærkning: Hver session er stramt struktureret. Oplægsholderne er blevet bedt om at holde sig inden for tidsgrænserne. De vil dernæst blive udspurgt af opponenterne, og af salen. Men jeg skal gøre opmærksom på, at salen kan stille spørgsmål ikke afgive lange udredninger. Såvel som oplægsholderne bedes fatte sig kort og præcist, bedes salen gøre det samme.

Relaterede dokumenter

7. høringsindlæg: Dekan Tage Bild: Samfundets styring af universiteterne:

C. Høringstema: Samfundets styring 7. høringsindlæg: Dekan Tage Bild: Samfundets styring af universiteterne: Der er stor konkurrence om at definere de samfundsinteresser, som universiteterne skal varetage,