S: Universiteterne skal ledes som private virksomheder

Transkript

1 POLITIK S: Universiteterne skal ledes som private virksomheder Socialdemokratiet vil omlægge den måde, universiteterne ledes på - Studerende og forskere må vinke farvel til det direkte demokrati, hvor de selv vælger r ektor - Universiteterne skal styres som store koncerner - Oplægget skaber konflikt i regeringen og møder hård modstand blandt r ektorerne - De mener, det er hele universiteternes uafhængighed, der er på spil Socialdemokratiet fremlægger i dag en plan, der vil påvirke de højere læreanstalter mange år ud i fremtiden. Hvis det står til det store regeringsparti, skal universiteterne fremover ledes på samme måde som private virksomheder. Partiet vil arbejde for at indføre den ledelsesmodel, der kendes fra erhvervslivet, hvor bestyrelser med folk udefra lægger kursen og udpeger topledelsen. Dermed gør Socialdemokratiet op med flere hundrede års tradition for direkte valg til alle lederstillinger og lægger op til at indskrænke studerende og medarbejderes indflydelse. Det sker med et nyt universitetspolitisk udspil, Universiteter i videnssamfundet, som Ugebrevet er kommet i besiddelse af. Debatoplægget har været forberedt gennem længere tid og blev godkendt i Socialdemokratiets hovedbestyrelse i sidste uge. Målsætningen med forslaget er, at styrke universiteternes kontakt til det omgivende samfund og give mulighed for at foretage en mere håndfast planlægning, hvor nogle forskningsområder opprioriteres, mens andre nedlægges. Ledelsen skal samtidig have bedre vilkår for at sikre kvaliteten i forskningen og uddannelserne. Den skal være mere professionel og have beføjelser til at gribe ind, hvis der opstår konflikter mellem faggrupperne, et for stort frafald på enkelte fag eller for ringe kvalitet i forskningen på nogle institutter. Med udspillet er der med ét reelt skabt bredt flertal i Folketinget for en omlægning af de lange videregående uddannelser. Og planen kan blive realiseret snart: De borgerlige partier ventes at kunne støtte hovedelementerne i oplægget. Hvis de efter et folketingsvalg danner regering, vil de kun være utålmodige efter at gennemføre en sådan reform. Det omfattende og gennemarbejdede oplæg er et bredt katalog over universitetspolitiske initiativer. Se også tekstboks. Men først og fremmest vil det sætte dagsordenen for den debat om universiteternes fremtid, der for alvor vil blusse op, når Forskningskommissionen offentliggør sine anbefalinger til august. Kommissionen forventes bl.a. at tage stilling til, om der skal være valgte eller udpegede ledere på universiteterne. Udspillet kan ses som et led i oprustningen til en kommende valgkamp, hvor liste A har behov for en skarp og selvstændig profil. Det skaber imidlertid splid internt i regeringen. Det Radikale Venstre har store problemer med forslaget, og undervisningsminister Margrethe Vestager advarer imod at haste en reform igennem. Forslaget vil med al sandsynlighed også møde højlydte protester blandt forskere og studerende. Og landets rektorer, som ellers står til at få styrket deres beføjelser, stritter imod. Universiteter skal drives som firmaer Ifølge Socialdemokratiets udspil skal universiteternes øverste organ - konsistorierne, der primært er valgt af medarbejderne og de studerende - udskiftes med bestyrelser med et flertal af repræsentanter fra de organisationer, der aftager universiteternes kandidater og forskning. Bestyrelserne skal udpege en rektor, der nærmest vi få de samme beføjelser som en administrerende direktør i erhvervslivet. Rektor skal dermed ikke længere vælges af forskere, studerende og administrativt personale og må gerne komme fra en stilling uden for universitet. Universiteterne skal samtidig have mulighed for at blive privatiseret : Overgå fra offentligt ejerskab til at eje sig selv. Det indebærer, at de kan styre deres egen formue, belåne deres bygninger eller udleje dem til private firmaer. De vil samtidig kunne indgå i private selskaber og drive kommerciel virksomhed. Og Socialdemokratiets reformplaner stopper ikke her. Partiet vil nemlig indføre moderne management-metoder på universiteterne, på linje med andre dele af den offentlige sektor: Dekaner og institutledere skal på lederkurser og behøver heller ikke at være på valg, men kan udpeges af rektor og bestyrelsen. Alle lærere skal samtidig tvinges på pædagogiske kurser. De dygtigste forskere skal have mere i lønningsposen. Og alle kurser skal underkastes evalueringer fra de studerende - med anonyme besvarelser. Nr juni

2 Det vil Socialdemokratiet Socialdemokratiets nye universitetsudspil omhandler ikke bare ledelse. Det er en plan for udvikling af alle dele af de videregående institutioners drift. Her følger et udpluk:! Bedre samarbejde: Der er behov for, at universiteterne bliver mere udadvendte og arbejder mere sammen. Universitetsloven skal ændres, så den forpligtelse klart fremgår. Hvert institut eller fakultet skal oprette et udviklingsråd med repræsentanter for aftagere, samarbejdspartnere, dimittender, studerende m.fl.! Flere voksenuddannelser: Universiteterne skal forpligtes til at udbyde efter- og videreuddannelse. De lærere, der påtager sig sådanne opgaver, skal have ekstra penge i lønningsposen.! Flere penge: Der skal ske et løft i de offentlige forskningsbevillinger, og de samlede forskningsbevillinger skal gøres synlige gennem en opgørelse på finansloven.! Større optag: 50 pct. af en ungdomsårgang skal have en videregående uddannelse i Det er en stigning på ca. 10 procentpoint i forhold til i dag.! Bedre undervisning: Alle undervisere - inklusive de nuværende ansatte - skal tage et pædagogisk kørekort i form af kurser, der kan dokumentere, at lærerne er kvalificerede til at undervise. Alle universitetsudbudte kurser skal evalueres efter hvert semester, og studienævnene skal gribe ind over for utilfredsstillende undervisning.! Kortere studietider: De institutter, hvor de studerende gennemfører deres studie hurtigt, skal have en økonomisk belønning.! Sammenhæng i uddannelserne: Der skal nedsættes et Danmarks Uddannelsesråd som rådgiver for regering og Folketing. Rådet skal beskæftige sig med at skabe sammenhæng i hele uddannelsessystemet fra grundskolen til universiteterne.! Bedre boliger: De studerende skal have adgang til flere ungdomsboliger og kollegiepladser. Partiet er dermed parat til at lægge stemmer til en ny universitetslov, der ikke alene skal give plads til en omlægning af ledelsesformerne på de videregående uddannelser: Den skal også forpligte universiteterne til at lægge mere vægt på opgaver som formidling, efteruddannelse samt samarbejde med andre universiteter, skoler og erhvervslivet. Formanden for Folketingets uddannelsesudvalg, Hans Peter Baadsgaard, der er en af forfatterne til udspillet, ønsker andet og mere end at styrke forskningen og gøre de lange videregående uddannelser bedre. Han er også opsat på, at universiteterne fremover betragter sig selv som en del af samfundet, og at de ansatte tænker sig ind i samfundets udvikling og bidrager til at udvikle den danske velfærdsmodel. Vi vil sige det, så det kan høres: Universiteterne skal blive mere åbne og komme i dialog med det omgivende samfund. Det er på høje tid, at befolkningen oplever universiteterne ikke bare som elitens, men som samfundets institutioner, siger han. Rektorer er handlingslammede Baadsgaard peger på, at nye styreformer kan være med til at skabe denne positive udvikling, fordi universiteternes demokratiske kultur medfører en træghed og manglende beslutningskraft. Det har vist sig utroligt svært for rektorerne at flytte ressourcer fra ét fakultet til et andet. Alle kæmper om at få det samme, som de fik sidste år. Selvom behovene forskubbes, er det meget svært at flytte midler. Med en anden form for ledelse vil universiteterne bedre kunne tilpasse sig de ændrede vilkår udefra, vurderer Baadsgaard - vel vidende, at den radikale regeringspartner vil have store problemer med dette synspunkt. Hans Peter Baadsgaard kan ikke se nogen modsætning mellem en effektiv ledelse, der kan handle hurtigere end i dag, og en uafhængig forskning. Og han afviser, at de nye styreformer forringer forskernes og de studerendes magt. Den bliver blot anderledes: De studerende får f.eks. mindre at skulle have sagt om den overordnede ledelse, men mere indflydelse i universiteternes hverdag. Socialdemokratiet holder fast i, at medarbejdere og studerende skal være repræsenteret i alle styrende organer. Men hvor der i dag typisk sidder 2 Nr juni 2001

3 Figur 1: Det er så som så med det aktive demokrati på universiteterne. Ved Københavns Universitet har kun om-kring en tredjedel af de indskrevne studerende - ca deltaget i rektorvalget ved de sid-ste to afstemninger. Og kun lidt over halvdelen af forskerne har stemt. et par eksterne repræsentanter fra private eller offentlige virksomheder i konsistorium, skal de fremover være i flertal. Universiteterne får dog en dispensationsmulighed, hvis de insisterer på at fastholde den nuværende styreform. Mange studerende klager over, at undervisningskvaliteten er for dårlig. De er mere optaget af at få undervisningen forbedret end i at holde fast i deres stemmeret. Bare se på stemmeprocenterne til konsistorium. Med vores forslag får de studerende mindst lige så meget indflydelse, bare på en anden måde, fastslår han. Se også figur Deltagelse ved rektorvalg, KU Pct. Studerende Videnskabeligt personale Teknisk-administrativt personale Note: Stemmeprocenten for de studerende regnes i forhold til, hvor mange der har et gyldigt årskort til universitetet. Mange studerende, som har droppet studierne, kan stadigvæk have årskort. Kilde: Ugebrevet Mandag Morgen. DI: Det er det, vi altid har sagt Med det nye udspil tager Socialdemokratiet et skridt mod højre i forskningspolitikken. Partiet har hidtil formelt lagt sin politik efter et oplæg fra 1994, Viden og Velfærd, hvor universiteternes ledelse ikke nævnes med ét ord. Her er fokus lagt på studiepladser, SU og flere penge til universiteterne. I det nye udspil er det begreber som strategisk ledelse, åbning mod omverdenen og nyttiggørelse af forskningsresultater, der står centralt. Dansk Industri har i flere år - næsten for døve øren - talt for mere forretningsorienterede ledelsesformer, der klargør rektors og institutledernes beføjelser. Med Socialdemokratiets udspil er industriens synspunkter pludselig mainstream i forskningsdebatten. I DIs top hilser man forslaget med jubel: Vi kan kun være begejstrede, når de synspunkter, vi har fremført, nu også deles af det største regeringsparti. Vi er glade og hilser det velkomment, at Socialdemokratiet tager initiativ til at omlægge ledelsesstrukturen. Universiteterne skal have bedre muligheder for at gennemføre omstillinger, opprioritere nye lovende fag og nedlægge områder, man ikke ønsker at satse på, siger viceadministrerende direktør i DI Jørgen Hansen. Han understreger, at han kun forholder sig til den del af oplægget, der handler om ledelse, på baggrund af de oplysninger, Ugebrevet har forelagt. DI mener, det er bydende nødvendigt med en reform. Det skyldes, at de danske universiteter er på vej ind i en global konkurrencesituation, der minder om den, store internationale erhvervsvirksomheder står i. Universiteterne har ikke længere monopol på at producere viden. Og teknologiske muligheder som virtuel læring betyder sammen med høj mobilitet blandt forskere og studerende, at universiteterne har brug for at styrke deres handlekraft. Vi forestiller os ikke, at der skal komme bankdirektører flyvende ind i helikoptere og overtage det hele. Det er fra institutionerne selv, de gode ledere skal udpeges. Men vi skal fremelske en kultur, hvor det at gøre ledelseskarriere er attraktivt og højt estimeret, siger Jørgen Hansen. Den 7. juni fremlagde DI sammen med CO-Industri udspillet Fra forskning til faktura. Ved den lejlighed skar Metals formand, Max Bæhring, det anderledes ud i pap: Det kan godt være, at nogle forskere vil opfatte forslaget som et angreb på velerhvervede rettigheder - og det er det da også. Men DI og CO-Industri repræsenterer altså en række aftagere, der er afhængige af forskningen, så jeg mener nok, vi har interesse i sagen. Forskning er for vigtigt for det danske samfund til at overlade til forskerne - i hvert fald til forskerne alene. Skræddersyet ledelse Socialdemokratiets udspil er inspireret af de nye og kontroversielle love for Danmarks Pædagogiske Universitet og Danmarks Tekniske Universitet. DTUs overgang til selveje har skabt mange dønninger, ikke bare i Lundtofte, men i forskerkredse landet over. Og i den Nr juni

4 seneste udgave af DTUs blad, Sletten, anbefaler et af konsistoriums studentermedlemmer, at den gamle rektor, Hans Peter Jensen, der er hovedmanden bag DTU-loven, ikke ansættes i den nye stærke rektorstilling. Den nye administration skal angivelig have vist tendenser til at tromle sine ideer igennem og spille med lukkede kort. F.eks. fik DTUs ledelse for nylig en næse af Undervisningsministeriet, der følte behov for at indskærpe, at Forvaltningslovens relativt lempelige regler om tavshedspligt står over dem, som den ny bestyrelse har besluttet i sin forretningsorden. Socialdemokratiet lægger imidlertid ikke op til at tvinge de nye ledelsesformer igennem ved lov. Partiet ønsker en dialog med universiteterne, hvor de selv byder ind på den styreform de ønsker sig, og lægger op til en model, hvor universiteterne selv skræddersyr deres styreformer. Udspillet rummer følgende grundprincipper:! Bestyrelsen er universitetets øverste organ. Den har et flertal af eksterne medlemmer.! Rektor ansættes af bestyrelsen. Rektors ansættelse er tidsbegrænset. Rektor kan rekrutteres blandt universitets videnskabelige personale, men behøver ikke blive det.! Universiteterne får valgfrihed med hensyn til, om eksterne medlemmer af et fakultets ledelse skal udgøre et flertal.! Universiteterne får valgfrihed med hensyn til, om dekaner og institutledere skal ansættes eller vælges.! Universiteterne får mulighed for at overgå til at være selvejende institutioner. Udspillet er ikke den radikale regeringspartners livret. Undervisningsminister Margrethe Vestager advarer over for Ugebrevet imod, at ledelsen af universiteterne bliver et tag-selv-bord: Vi har brug for en ramme for udviklingen. Og jeg tror, at kongeriget er for lille til, at vi kan håndtere helt vilkårlige ledelsesmodeller, siger hun. Vestager: Bestyrelser kan virke som fremmedlegemer Margrethe Vestager kan ikke forstå industriens fascination af bestyrelser. Hun afviser ikke, at de højere læreanstalter kan lade sig inspirere af, hvordan store virksomheder fungerer, men lægger vægt på, at universiteterne er væsensforskellige fra private selskaber. Universiteterne sælger ikke produkter. Og studerende og forskere er afhængige af hinanden: Det er svært at finde ud af, hvem der er kunder eller forbrugere, og hvem der er medarbejdere og leverandører i det forhold, fordi de studerende er med til at skabe deres egen uddannelse ved deres indsats og engagement. Ministeren undrer sig over, hvordan nogen kan tro, at en bestyrelse med eksterne medlemmer og ansat rektor i alle tilfælde vil være et valgt konsistorium overlegent. Man skal ikke tro, at der ligger en magisk ledelsesmodel, der med ét slag kan forandre verden. Og der er ikke nogen som helst sammenhæng mellem en bestyrelse og det at få universiteterne til at åbne sig mod omverdenen. Det er Aalborg Universitet et godt eksempel på. Åbenhed udspringer af den mentalitet, der er blandt forskerne og de omliggende virksomheder. Det er en rent imperialistisk logik, når erhvervslivet siger, at først når universiteterne bliver ligesom os, kan vi samarbejde. På den måde går virksomhederne glip af at møde noget, der er styret af andre værdier end deres egne, siger Vestager. Hun anbefaler, at Folketinget tager en time out og giver sig god tid til at vurdere erfaringerne fra to nye selvejende institutioner DTU og Danmarks Pædagogiske Universitet. I mellemtiden kan de andre universiteter udnytte de forsøgs- og variationsmuligheder, som 12 i universitetsloven giver. Jeg vil advare imod at sætte flere hundrede års tradition for demokrati på universiteterne over styr på grund af en fiks idé. Man kan hurtigt komme til at implementere et organ på en organisme, der ikke er klar til at acceptere det og bare forsøger at støde det fra sig. Så får det ikke nogen som helst betydning. Det betyder blot, at universiteterne kommer til at stå helt uden ledelse, vurderer hun. Ledelse og demokrati udelukker ikke hinanden Københavns Universitets selvstyre går helt tilbage til I spidsen for institutionen har den ene valgte rektor fulgt den anden i en ubrudt kæde i 522 år. Holberg var rektor nr Og Kjeld Møllgård er den 256. af slagsen. Han er alt andet en begejstret for udspillet: Det kan ikke være rigtigt, at det er blevet socialdemokratisk politik. Jeg er dybt rystet og overrasket. Regeringen bør værne om universitetsdemokratiet i stedet for at fjerne det, 4 Nr juni 2001

5 siger han. Møllgård har svært ved at få øje på, hvem der kan sidde i de nye bestyrelser. Universiteterne dækker så mange og brede forskningsfelter, at det vil være vanskeligt at finde personer i erhvervslivet med en profil, som kan tegne hele universitetet. Når man står med 6 forskellige fakulteter og forsker i alt lige fra dødehavsrullerne over moderne japansk til teoretisk fysik, har jeg svært ved at se den bestyrelse, der vil kunne få noget bedre ud af det end det konsistorium vi har i dag. Selv for enkeltfagsinstitutioner som f.eks. den farmaceutiske højskole vil det da være kedeligt at have en direktør for et lægemiddelfirma som eksternt bestyrelsesmedlem. Så forsvinder hele ideen med den frie og uafhængige forskning, siger Møllgård. Han understreger, at han alene kan tale på vegne af sit eget universitet. I universitetskredse er der frygt for, at bestyrelserne fører til besynderlige rektoransættelser med alt fra udbrændte afdelingschefer fra Undervisningsministeriet til Rambo-typer fra det private erhvervsliv. Andre kilder peger på, at den stærke ledelse altid findes på institutionerne. Nogle steder er det blot dekanerne, der tager de vigtige beslutninger. Møllgård: Vi er da professionelle Rektorerne frygter desuden, at bestyrelserne vil presse universiteterne til at fokusere på relevant og erhvervsrettet forskning frem for fri forskning af høj kvalitet. Bestyrelserne vil lægge et pres for at forske i de emner, der optager virksomhederne, og de områder, hvor universiteterne kan tjene penge. Det vil gå ud over forskernes motivation til at arbejde. Det her vil ramme sådan nogle ting som Holberg-forskning osv. osv. Der vil blive mere faktura end forskning. Nogen er nødt til at sætte forskningens kvalitet i højsædet og værne om dens uafhængighed. Ellers kommer universiteterne til at ligne sektorforskningsinstitutionerne, advarer han. Han afviser, at rektorerne i dag ikke skulle have magt til at udøve strategisk ledelse, herunder nedlægge fagområder og fyre professorer. Som dekan nedlagde Møllgård et hygiejnisk institut og nogle professorater dér, fordi forskningen var for ringe. Tandlægehøjskolen blev lagt sammen med det lægevidenskabelige fakultet til det sundhedsvidenskabelige fakultet. I Møllgårds rektorperiode er antallet af institutter reduceret med næsten 50 pct. For 10 år siden havde Københavns Universitet omkring 100 institutter - i dag er der 65. Ugebrevet har været i kontakt med flere kilder på universiteterne, der peger på, at universiteternes styringsproblemer ikke bunder i, at de savner ledelse. Problemet er snarere det modsatte: De er overstyrede. Statens mulighed for at prioritere på universiteternes vegne er ekstrem - det sker bl.a. gennem de detaljerede kontrakter, universiteterne indgår med Undervisningsministeriet, og øremærkede forskningsmidler. Med forslaget får politikerne endnu en knap at trykke på, idet de fremover skal udpege medlemmerne af bestyrelserne. Vi har en professionel ledelse: Universitetsdirektøren og administrationen. Hvorfor skal jeg nu også gå på alle de MBA-kurser? Som valgt leder kan jeg foretage mig ting, som en udpeget leder slet ikke ville have samme opbakning til. Jeg kan henholde mig til, at jeg gør det, jeg blev valgt til af de ansatte og studerende, slutter Møllgård. Jasper Steen Winkel jsw@mm.dk Nr juni