Den parodontale infektion

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Den parodontale infektion"

Transkript

1 F AGARTIKKEL Nor Tannlegeforen Tid 2004; 114: 30 4 Ellen V.G. Frandsen, Tove Larsen og Gunnar Dahlén Den parodontale infektion De parodontale sygdommes ætiologi har været til debat i hele det 20. århundrede. Parodontitis har været opfattet både som en endogen, non-specifik sygdom og som en eksogen, specifik sygdom. Nu samler interessen sig om den økologiske plakhypotese, hvor ophobning af patogene bakteriearter i den fastboende flora kan udløse parodontal destruktion. Hvorvidt sygdom udvikles, afgøres af balancen mellem mikrofloraen og værtens immunforsvar. Den parodontale infektion har været genstand for vidt forskellige opfattelser, lige fra en non-specifik til en monospecifik infektion. Artiklen gennemgår grundlaget og konsekvenserne, som leder frem til nutidens dominerende opfattelse, den økologiske plakhypotese. Denne beskriver hovedparten af de parodontale sygdomme som endogene infektioner, forårsaget af den fastboende flora. Styrkeforholdet mellem mikroorganismernes virulens og antal i forhold til immunforsvarets kompetence bliver afgørende for hvorvidt der sker parodontal nedbrydning. Betydningen af de seneste års molekylærbiologiske landvindinger for de parodontale sygdommes ætiologi bliver diskuteret. Den non-specifikke hypotese Parodontitis som en non-specifik sygdom (Tabel 1) var den fremherskende hypotese i 1950 erne og 1960 erne. Gruppen omkring Waerhaug påviste en epidemiologisk sammenhæng mellem mængden af plak og graden af parodontal destruktion (1,2). Disse fund var vel til dels en funktion af at der i befolkningen ikke var så stor opmærksomhed på tandbørstning som Forfattere Ellen V.G. Frandsen, lektor, dr.odont., ph.d. Afdeling for Oral Biologi, Odontologisk Institut, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet, Danmark Tove Larsen, lektor, ph.d. Afdeling for Oral Mikrobiologi, Odontologisk Institut, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet, Danmark. Gunnar Dahlén, professor, odont. dr. Avdeling för Oral Mikrobiologi, Odontologiska Fakulteten, Göteborgs Universitet, Sverige middel til parodontal sundhed. Imidlertid blev hypotesen yderligere støttet af at parodontitis kunne induceres på beagle hunde ved at ligere tænderne så der ophobedes plak (3), og af at stort set alle testede bakteriearter kunne fremkalde parodontitis på forsøgsdyr. Der var altså god grund til at antage at alle mikroorganismer i plakken bidrog til virulensen, og at den samlede plakmængde var dét der afgjorde patogeniteten. Daglig, total plakkontrol og kirurgisk eliminering af pocherne blev det foretrukne behandlingsprincip. If. den non-specifikke plakhypotese burde sites med samme plakbelastning over tid udvikle den samme grad af parodontal destruktion. Dette er imidlertid langt fra tilfældet. På trods af samme plakbelastning ses i størsteparten af de parodontale sygdomstilfælde en varierende grad af parodontal destruktion, spændende fra hurtig over langsom til ingen påviselig nedbrydning over lang tid (4). Det varierede nedbrydningsmønster antyder at der er tale om forskellig grad af patogenitet i plakken, hvilket nemmest skal søges forklaret i en forskellig plaksammensætning. Forbedrede metoder til dyrkning af den subgingivale mikroflora slog igennem i 1970 erne og 1980 erne, hvor et væld af nye arter blev opdaget. Fokus var på gruppen af gramnegative stave, der var mere fremtrædende i den subgingivale end i den supragingivale flora. Forsøg på dyr under standardiserede betingelser viste forskelle i de testede bakteriearters evne til at fremkalde vævsdestruktion, og dette korrelerede ofte med forskelle i relevante virulensfaktorer mellem arterne. Herfra var det snublende nært at forestille sig en egentlig specificitet i de parodontale sygdommes ætiologi. Den specifikke hypotese Især i 1980 erne og 1990 erne var den specifikke hypotese fremherskende (Tabel 1). Baggrunden for hypotesens succes var en ensidig fokuseren på en række gramnegative stave. På trods af eller måske netop pga. en stigende erkendelse af mikrobiel kompleksitet i de parodontale pocher, valgte mange at fokusere på nogle få, udvalgte, formodet patogene arter, deriblandt Actinobacillus actinomycetemcomitans, Porphyromonas gingivalis og Prevotella intermedia (5). Forekomsten og mængden af disse få arter blev sammenlignet mellem syge og sunde sites i et utal af undersøgelser. Dette bekræftede de pågældende arters tilstedeværelse ved mange syge sites og fravær ved sunde sites. I konsekvens af hypotesens opfattelse af en specifik årsag blev behandlingsmålet eliminering af den 30 DEN NORSKE TANNLEGEFORENINGS TIDENDE 2004; 114 NR 1

2 Tabel 1. Hypoteser om parodontitis mikrobiologi Parodontitis hypotese Mikrobiel årsag Forebyggelse og behandling eller de specifikke mikroorganismer. Behandlingsstudier havde succes med antibiotikabehandling med tilsyneladende stop for yderligere parodontal destruktion samt eliminering af disse gramnegative stave. Den specifikke hypoteses succes var dog i høj grad en funktion af den ensidige fokuseren på få arter og negligering af de øvrige mikroorganismer. Der anvendtes bredspektrede antibiotika med virkning på hele floraen, men alligevel undersøgte man kun effekten på de få udvalgte arter. Sideløbende blev der publiceret andre undersøgelser specielt fra grupperne omkring Moore fra Virginia Polytechnic Institute og Socransky fra Forsyth Dental Center i Boston, som viste at mange arter kunne isoleres fra den subgingivale flora og med større forekomst her end supragingivalt eller ved gingivitis og sunde sites (6, 7). Endvidere spillede detektionsniveauet en rolle. Ved dyrkning undgår mikroorganismer med meget lav forekomst, som fx de gramnegative stave ved sunde forhold, ofte detektion. Molekylærbiologiske undersøgelser som ikke kræver dyrkning, fx påvisning af artsspecifikt rdna, har vist at såkaldte parodontitis-bakterier kan detekteres under sunde forhold, men i så lille mængde at de ikke vil opdages ved dyrkning og heller ikke have en patogenetisk betydning. Hypotesen giver ikke forklaring på Non-specifik Hele plakken Total plakkontrol Uens distribution af pocher i tandsættet Specifik Specifikke bakterier Fjernelse af årsag med antibiotica Økologisk Patogene konsortier samt deres antal og aktivitet i den fastboende flora Plakophobning er forudsætning for patogene bakteriers vækst Total plakkontrol for at forhindre opvækst af patogene bakterier Betydning af plak uden specifikke bakterie Betydning af persisterende dybe pocher uden den specifikke bakterie bakteriearter som A. actinomycetemcomitans, Pr. intermedia og P. gingivalis (5) er formentlig berettiget. Der er blot ikke for alle patienter en entydig sammenhæng mellem nogle få arter og parodontitis (Fig. 1). Desuden kan de samme arter isoleres fra pocher med sygdomsaktivitet og pocher uden sygdomsaktivitet (6,7). Derfor er den overvejende opfattelse at de parodontale sygdomme er polymikrobielle sygdomme, hvor skiftende konsortier af mikroorganismer forårsager nedbrydning. I visse pocher opstår en mikrobiel sammensætning der overskrider tærsklen for et harmonisk forhold til værten, hvorefter destruktion af parodontiet bliver resultatet. Da den økologiske plakhypotese anerkender at visse bakterier er mere patogene end andre i den fastboende flora, kan destruktionsgraden variere i et tandsæt på trods af samme plakbelastning. Den parodontale mikrofloras kompleksitet Forbedrede dyrknings- og identifikationsmetoder har øget antallet af kendte mikrobielle arter i den subgingivale plak fra ca. 50 til ca. 400 over de seneste 25 år. Helt nye undersøgelser har vha. molekylærbiologiske teknikker afsløret en hidtil uset kompleksitet i den subgingivale flora. DNA oprenses fra en plakprøve, og derefter opformeres genet der koder for 16S ribosomalt RNA, og som findes i alle bakterier, vha. den såkaldte PCR-metode (polymerase chain reaction). Man står derefter med en blanding af rdna fra alle bakterierne i prøven. De enkelte opformerede DNA-fragmenter overføres til en Escherichia coli-bakterie vha. såkaldt kloning i et plasmid. E. coli-bakterien dyrkes op i stor mængde, så fragmentet fra bakterien kan oprenses og sekvensen bestemmes. De fremkomne sekvenser Den økologiske plakhypotese Den økologiske plakhypotese (Tabel 1) har erstattet den specifikke og den non-specifikke sygdomsmodel og er i dag den fremherskende (8). Plakophobning og gingivitis er ledsaget af et karakteristisk skift i mikrofloraens sammensætning fra en overvejende fakultativ og grampositiv flora ved sunde forhold til en tiltagende anaerob og gramnegativ flora. Plakophobningen resulterer i anaerobe forhold i de dybere lag af plakken, og gingivitis er karakteriseret ved inflammation med ekssudation af det næringsrige gingivalekssudat. Det giver netop anaerobe og ernæringsmæssigt krævende gramnegative bakterier mulighed for at øge deres andel af floraen. Heriblandt findes også de mest patogene medlemmer af mundfloraen. Den økologiske plakhypotese anerkender altså at visse bakterier i den fastboende flora er mere patogene end andre. Men det er plakophobningen der er forudsætningen for at disse arter kan vokse frem til et skadeligt niveau. Derfor er daglig, total plakkontrol vigtig. Eliminering eller regelmæssig scaling af dybe pocher er nødvendig for at forhindre en patogen sammensætning af floraen i at udvikle sig. Dét fokus som undersøgelser fra 1980 erne og 1990 erne gav til Fig. 1. Tre prøver af subgingival plak udsået på blodagarplader. Bemærk forskellen i forekomst af sort-pigmenterede kolonier. Disse kan repræsentere Porphyromonas gingivalis og Prevotella-arter. DEN NORSKE TANNLEGEFORENINGS TIDENDE 2004; 114 NR 1 31

3 sammenlignes med de hundredetusinder af sekvenser fra kendte dyrkbare bakterier, der efterhånden er deponerede i internationale databaser. Sådanne undersøgelser har vist at kun % af floraen fra subgingival plak tilhører kendte bakteriearter (9,10). Resten stammer fra ukendte arter, hvoraf størsteparten endnu ikke er dyrkede. En del af disse arter vil formentlig forekomme i meget lille antal, som gør dem irrelevante i parodontitis-patogenetisk sammenhæng, men der vil sikkert også blandt de mange ikke-dyrkbare arter være nogle der både forekommer i stort antal og har en betydelig virulens. Hertil kommer at opmærksomheden for nylig er blevet rettet mod virus som en mulig ætiologisk faktor i parodontitis-patogenesen. Det er meget tidskrævende at dyrke virus, og ofte unddrager de sig dyrkning fordi de er til stede i meget små mængder. Vha. af PCR og såkaldte «primere», der er specifikke for en virusart, kan DNA fra bestemte virus opformeres og DNA-sekvensen bestemmes. Epstein- Barr virus og humant cytomegalovirus findes hyppigere ved parodontitis end ved gingivitis og parodontalt sunde sites (11). Pocher med disse virus indeholder samtidig forøget niveau af parodontitisbakterier som A. actinomycetemcomitans, P. gingivalis, Bacteroides forsythus, Pr. intermedia, Prevotella nigrescens og Treponema denticola. Epstein-Barr virus er påvist i B-lymfocytter, og humant cytomegalovirus i monocytter/makrofager og T-lymfocytter fra parodontiet. Virusaktivering formodes at hæmme immunforsvaret og derved lette opformeringen af de patogene bakterier. Hypotesen er fremsat på basis af ganske få undersøgelser, hvor der er anvendt en særlig følsom PCR-teknik for at kunne detektere virus. Betydningen af tilstedeværelse af få virus er derfor langt fra afklaret. Vi kan ikke udtale os sikkert om hvilke mikrobielle arter eller konsortier af arter der spiller en afgørende rolle i den parodontale destruktion. Den subgingivale mikrofloras umådelige kompleksitet er en forklaring. Vanskelighederne forbundet med at dyrke og identificere de subgingivale bakterier med specielle næringskrav er en anden. En trejde forklaring er at de patogene mikroorganismer tilhører den residente flora. De kan også påvises hos individer uden sygdom. Deres tilstedeværelse er ikke tilstrækkeligt bevis for at de forårsager eller deltager i infektionen. For endogene mikroorganismer må vi skelne mellem kolonisation og infektion. Kolonisation er en positiv interaktion mellem mikroorganismer og vært, som sker til gensidig fordel. Ved infektion er der en negativ påvirkning af mikroorganismerne på værtsorganismen. Som den økologiske plakhypotese beskriver, vil der ved parodontal destruktion være udviklet en mikrobiel sammensætning der overskrider tærsklen for et harmonisk forhold til værten. Balancen mellem mikrobiel påvirkning og værtsforsvaret kan beskrives ved flg. ligning: Infektion = mikroflora: virulens x antal x tid immunforsvar: lokal/generelt Virulens Virulens er en betegnelse for mikroorganismernes samlede evne til at fremkalde infektion. Den opdeles i evnen til at etablere sig, trænge ind og skade værten. For bakterier tilhørende den fastboende flora er det allerede vist at de kan etablere sig i mundhulen. Klassiske eksempler på infektioner med invasion er tuberkulose, influenza og lungebetændelse, der alle er karakteriserede ved en primær kolonisering af slimhinder, hvorefter de patogene mikroorganismer invaderer og spredes i kroppen. Det er svært at påvise at der sker invasion ved parodontitis. Det var i mange år en stående diskussion hvorvidt der overhovedet sker invasion af parodontiet. Traumatiserende indgreb i pochen, fx depuration, pochedybdemåling og brug af tandtråd, skaber kortvarige bakteriæmier, fordi bakterier aktivt indføres i vævene ved processen. Den påviste forekomst af bakterier i de parodontale væv, som flere histologiske undersøgelser angiver at have vist, skyldes derfor ikke nødvendigvis en aktiv invasion af mikroorganismerne selv. De kan være indført ved sådanne procedurer. Et eksempel på selvstændig bakteriel invasion af parodontiet er akut, nekrotiserende, ulcerativ gingivitis, hvor det traumatiserede eller ulcererede epitel invaderes af bevægelige spirokæter, der kan vandre langt ind i bindevævet. Hvis de ikke rammes effektivt med antibiotica, leder det til de uhyggelige destruktioner ved noma. Bakteriel invasion af epitelceller som et primært skridt i infektionen er kun sparsomt undersøgt for orale bakterier. P. gingivalis og A. actinomycetemcomitans er nogle af de få undersøgte arter, og de kan invadere og formere sig i epitelceller in vitro, ligesom deres tilstedeværelse i orale epitelceller in vivo er påvist (12 14). Der sker formentlig invasion af toksiner og andre patogene produkter fra den subgingivale flora ind i de parodontale væv, men også dette område er nyt og ufuldstændigt belyst. Evnen til at beskadige værten er åbenbar ved parodontitis. Den relative betydning af direkte vævsbeskadigelse forårsaget af mikroorganismer og indirekte beskadigelse forårsaget af inflammationsreaktionen er ikke fuldt klarlagt. Traditionelt opfatter vi inflammationsreaktionen som den vigtigste årsag til den parodontale nedbrydning. Men det er også tydeligt at der kan bestå et harmonisk forhold mellem mikroorganismer og vært uden parodontal nedbrydning i årevis på trods af inflammation (fx ved gingivitis der ikke udvikler sig til marginal parodontitis). Måske skal de vigtige, patogene mikroorganismer søges blandt dem der kan aktivere de vævsdestruerende dele af de inflammatoriske processer. P. gingivalis, Pr. intermedia, B. forsythus og T. denticola er alle proteolytiske bakterier der kan nedbryde immunglobuliner og komplementfaktorer og således afvæbne immunforsvaret. P. gingivalis er især velundersøgt. Den producerer store mængder af adskillige proteolytiske enzymer hvormed den kan angribe stort set alle tænkelige værtsproteiner (15). Invaderende patogene mikroorganismer mødes altid med komplementaktivering, der kan føre til lyse af mikroorganismer eller fagocytose med polymorfnukleære leukocytter. P. gingivalis nedbryder komplementfaktorer, så denne proces hæmmes, og den unddrager sig også det specifikke immunforsvar ved at nedbryde antistoffer. Herved sætter P. gingivalis immunforsvaret ud af spillet og sikrer formentlig både sin egen og andre tilstedeværende bakteriers overlevelse. Desuden nedbryder den værtens egne proteaseinhibitorer, som indgår i reguleringen af inflammationsreaktionen. Dette er blot nogle af effekterne af P. gingivalis brede vifte af proteolytiske enzymer. Fælles for virkningerne er at de dysregulerer de normale immunforsvarsmekanismer og dermed formentlig bidrager til at ødelægge balancen mellem mikroorganismer og vært, så destruktion af parodontiet bliver resultatet. Måske er netop dette et eksempel på en nøglemekanisme der formår at ødelægge balancen mellem mikroorganismer og vært i parodontiet. Antal At den infektiøse dosis af patogene mikroorganismer varierer meget, kender man fra mange klassiske infektionssygdomme. Shigella kan give infektion med færre end 100 celler, mens Salmonella og Campylobacter kræver for at forårsage sygdom. Også ved de parodontale sygdomme kræves der en vis load af mikroorganismer. Den skandinaviske skoles succes med at anvende total plakkontrol i behandling og profylakse af parodontitis bygger netop på at man ved at holde det totale antal mikroorganismer på et lavt niveau også reducerer risikoen for at nå en patogen kombination. 32 DEN NORSKE TANNLEGEFORENINGS TIDENDE 2004; 114 NR 1

4 Tid De fleste infektionssygdomme har relativt korte inkubationstider. Ved endogene sygdomme er ekspositionstiden uendelig. Der er derfor stor risiko for at de andre faktorer i infektionsligningen før eller senere spiller sammen, så der opstår sygdom. Derfor får så mange mennesker parodontitis. Lokalt/generelt forsvar Kroppens reaktion på en klassisk infektion er den uspecifikke inflammationsreaktion, klinisk sygdom og produktion af høje titre af specifikke antistoffer mod de patogene mikroorganismer. Det er helt indlysende at der foregår en inflammation i de parodontale væv som en reaktion på tilstedeværelsen af den subgingivale plak. Den indtræffer ved for høj bakteriebelastning i for lang tid. Reaktionen er uspecifik derved at den foregår på samme måde, uanset hvilke mikroorganismer der initierer den, og fortæller derfor ikke hvilke mikroorganismer der er betydningsfulde. Et højt niveau af specifikke antistoffer er en sædvanlig reaktion på inficerende mikroorganismer ved klassiske infektionssygdomme. Ved en lokal aggressiv parodontitis (tidligere lokaliseret juvenil parodontitis (LJP)) kan der måles et højt antistofniveau mod A. actinomycetemcomitans og især mod dens leukotoksin. Det viser at netop denne form for parodontitis ligner de klassiske infektioner (16). Dette gælder for børn og unge. Hos voksne derimod er der ikke en tydelig sammenhæng mellem specifikke antistoffer, kolonisation med bestemte bakteriearter og parodontal sygdom. Snarere minder de relativt lave titre af antistoffer om de reaktioner man kan måle mod normalfloraen til enhver tid. De parodontale sygdomme er inflammationsbetingede, dvs. vævsnedbrydningen skyldes primært immunforsvarets reaktion på den mikrobielle infektion. Inflammationsreaktionen er potentielt vævsdestruerende og reguleres af en lang række inhibitorer og regulative molekyler for ikke at løbe løbsk. Det er muligt at have en balance mellem den mikrobielle påvirkning og immunforsvaret, eksemplificeret ved patienter der i årevis har gingivitis, men ikke udvikler parodontitis. Samme patient kan have sites der forbliver inflammerede, men uden tab af fæste, og sites hvor balancen ikke opretholdes, og hvor der sker progredierende destruktion. If. infektionsligningen kan dette skyldes enhver af de medvirkende faktorer. Det er nærliggende at antage at der i en progredierende poche er en specifik sammensætning af floraen som immunforsvaret ikke kan hamle op med. Hvorfor kommer immunforsvaret til kort? Som eksemplificeret tidligere med P. gingivalis kan det skyldes at de specifikke mikroorganismer i denne poche kan unddrage sig visse dele af immunforsvaret og ligefrem dysregulere de normale immunforsvarsmekanismer, så inflammationsreaktionen kommer ud af kontrol. Hos patienter med voldsom destruktion i hele parodontiet kan der være tale om en specifik kombination af særligt virulente mikroorganismer i alle pocher. Men der kan også være tale om systemiske defekter i immunsystemet. Pochens vigtigste komponenter for at forhindre infektion er granulocytter, antistoffer og komplement. Deres effektivitet bygger på samarbejde, hvor både antistoffer og komplement fungerer som forstærkningsmekanismer gennem opsonisering af bakterier for bedre kemotaksi og fagocytose med granulocytterne. Sygdomme som indebærer defekter i eller dårlig funktion hos granulocytter, fx diabetes mellitus, agranulocytose, neutropeni og evt. rygning, indebærer at ligevægten forskydes, og at lavere virulens, mindre dosis og kortere tid behøves, før den parodontale infektion indtræffer. Andre systemiske sygdomme og defekter med konsekvens for immunforsvaret, påvirkning fra medicin eller andet (fx rygning) samt lokale faktorer som dårlig drænage fremmer den parodontale infektion. A. actinomycetemcomitans og lokal, aggressiv parodontitis (tidl. LJP) Molekylærbiologiske undersøgelser har vist at der eksisterer en betydelig variation inden for de enkelte bakteriearter (17). For en del orale arter har det vist sig at næsten hver person har sin egen variant eller type. A. actinomycetemcomitans (Fig. 2) er i mange undersøgelser kædet sammen med lokal, aggressiv parodontitis. Den producerer leukotoksin, der dræber leukocytter, og som anses for en vigtig virulensfaktor hos bakterien, fordi den derved kan undgå granulocytmedieret drab. Epidemiologiske undersøgelser af A. actinomycetemcomitans har vist at der eksisterer en selvstændig udviklingslinje, en klon, inden for arten, der producerer gange mere af virulensfaktoren leukotoksin end andre isolater af A.actinomycetemcomitans. Den er altid associeret med tidlig og meget hurtigt forløbende parodontal destruktion, som ofte grupperer sig i familier og er terapiresistent. Klonen findes udelukkende hos personer af afrikansk afstamning (18), og den findes ikke hos sunde individer. Den er det hidtil klareste bud på en specifik parodontal sygdom hos individer af afrikansk afstamning. Hvorfor denne klon af A.actinomycetemcomitans ikke koloniserer hvide, vides endnu ikke. Associationen mellem A. actinomycetemcomitans og lokal, aggressiv parodontitis hos hvide er mindre klar. Det kunne måske skyldes at mængden af A. actinomycetemcomitans hos hvide er langt mere afgørende pga. den mindre leukotoksinproduktion hos de typer af A. actinomycetemcomitans der koloniserer hvide. Den parodontale infektion Af ovenstående fremgår at det i høj grad er antallet af mikroorganismer og deres aktivitet, der er afgørende for om der sker parodontal destruktion, samt at større mikrobiel aktivitet vil øge sandsynligheden for hurtigere udvikling af infektion. Mikroorganismernes aktivitet er ligeledes interessant i relation til den parodontologiske Fig. 2. Kolonier af Actinobacillus actinomycetemcomitans på agarplader. Bemærk den typiske stjernestruktur, som ses i koloniens indre ved gennemfaldende lys. DEN NORSKE TANNLEGEFORENINGS TIDENDE 2004; 114 NR 1 33

5 nomenklatur, der efterhånden kun skelner mellem to former for marginal parodontitis: aggressiv og kronisk parodontitis. Dette passer sammen med de to klassiske former for infektion: akut/subakut infektion og kronisk infektion. Den akutte/subakutte form (aggressiv parodontitis) kendetegnes ved høj aktivitet og hurtig tilvækst af mikroorganismer. Værten reagerer hurtigt, men uspecifikt med kraftig udtræden af leukocytter, især granulocytter, og i svære tilfælde abscesdannelse. Processen er karakteriseret ved vævsdestruktion, men det tager et stykke tid og er ikke synligt radiologisk før efter et par dage. Processen kan give almene symptomer, lymfeknuderne er ofte involverede, og der er risiko for generel spredning. Klinisk ser vi dette som en parodontal absces, mens mindre dramatiske, mere subakutte former er sværere at opdage. En parodontal destruktion der opstår på relativt kort tid, er ensbetydende med aggressiv parodontitis. Den kroniske form (kronisk parodontitis) kendetegnes ved tilstedeværelse af mikroorganismer med relativt lav aktivitet. Værtsorganismen svarer med inflammation og udtræden af leukocytter, men her er lymfocytter de dominerende celler. Inflammationen medfører typisk en omdannelse af væv (ikke destruktion) til granulationsvæv, som er mere velegnet til at forhindre invasion af mikroorganismer og/eller deres virulensfaktorer. Der skabes en balance mellem værtsorganismen og mikroorganismerne med få symptomer og begrænset risiko for spredning. Prisen for denne balance er dog en vævsomdannelse med tab af det normale væv (parodontalligament og knogle) til fordel for granulationsvæv og nedvækst af epitel. På længere sigt giver den kroniske proces altså fæstetab. English summary Frandsen EVG, Larsen T, Dahlén G. Periodontal infection Nor Tannlegeforen Tid 2004; 114: The etiology of periodontal disease has been widely discussed during the last century. Periodontitis has been regarded as a non-specific, endogenous disease as well as a monospecific, exogenous disease. Both of these conceptions, however, contain shortcomings in their explanations of the distribution of periodontal destruction in the oral cavity. Presently, the dominating understanding of the development of periodontal disease is expressed in the ecological plaque hypothesis, which implies that periodontitis is caused by resident flora which may contain pathogenic species of bacteria. As microbiological methods of identification, and especially the application of molecular biological techniques, have been improved, the complexity of the subgingival plaque has increased, and even viruses have been detected. Whether or not periodontal destruction occurs is determined by the balance between, on the one hand, the composition and the virulence of the microflora and the number of bacteria in the gingival plaque and, on the other hand, the efficiency of the immune system, including both local and systemic factors. Further, whether aggressive or chronic periodontitis develops is influenced by the activity of the microflora. Litteratur 1. Lövdal A, Arno A, Waerhaug J. Incidence of clinical manifestations of periodontal disease in light of oral hygiene and calculus formation. J Am Dent Assoc 1958; 56: Schei O, Waerhaug J, Lövdal A, Arno A. Alveolar bone loss as related to oral hygiene and age. J Periodontol 1959; 30: Lindhe J, Hamp S-E, Löe H. Plaque induced periodontal disease in beagle dogs. 4-year clinical, roentgenographical and histometrical study. J Periodontal Res 1975; 10: Goodson JM, Tanner ACR, Haffajee AD, Sornberger C, Socransky SS. Patterns of progression and regression of advanced destructive periodontal disease. J Clin Periodontol 1982; 9: Slots J, Ting M. Actinobacillus actinomycetemcomitans and Porphyromonas gingivalis in human periodontal disease: occurence and treatment. Periodontol ; 20: Moore WEC, Moore LVH. The bacteria of periodontal diseases. Periodontol ; 5: Socransky SS, Haffajee AD. Evidence of bacterial etiology: a historical perspective. Periodontol ; 5: Marsh PD. Microbial ecology of dental plaque and its significance in health and disease. Adv Dent Res 1994; 8: Kroes I, Lepp PW, Relman DA. Bacterial diversity within the human subgingival crevice. PNAS 1999; 96: Paster BJ, Boches SK, Galvin JL, Ericson RE, Lau CN, Levanos VA, Sahasrabudhe A, Dewhirst F. Bacterial diversity in human subgingival plaque. J Bacteriol 2001; 183: Contreras A, Slots J. Herpesviruses in human periodontal disease. J Periodontal Res 2000; 35: Meyer DH, Mintz KP, Fives-Taylor PM. Models of invasion of enteric and periodontal pathogens into epithelial cells: a comparative analysis. Crit Rev Oral Biol Med 1997; 8: Madianos PN, Papapanou PN, Nannmark U, Dahlén G, Sandros J. Porphyromonas gingivalis FDC 381 multiplies and persists within human oral epithelial cells in vitro. Infect Immun 1996; 64: Rudney JD, Chen R, Sedgewick GJ. Intracellular Actinobacillus actinomycetemcomitans and Porphyromonas gingivalis in buccal epithelial cells collected from human subjects. Infect Immun 2001; 69: Travis J, Banbuna A, Potempa J. The role of bacterial and host proteinases in periodontal disease. Adv Exp Med Biol 2000; 477: Ebersole JL, Taubman MA, Smith DJ, Genco RJ, Frey DE. Human antibody response to oral microorganisms I. Association of localized juvenile periodontitis with serum antibody response to Actinobacillus actinomycetemcomitans. Clin Exp Invest 1981; 47: Kilian M. Clonal basis of bacterial virulence. In: Guggenheim B, Shapiro S, editors. Oral biology at the turn of the century. Basel: Karger; p Haubek D, Dirienzo JM, Tinoco EMB, Westergaard J, López NJ, Chung C-P, et al. Racial tropism of a highly toxic clone of Actinobacillus actinomycetemcomitans associated with juvenile periodontitis. J Clin Microbiol 1997; 35: Søkeord for nettversjon: Gingivitt; Mikrobiologi; Periodontitt, marginal; Plakk Korrespondance: Ellen V.G. Frandsen, Afdeling for Oral Biologi, Tandlægeskolen, Vennelyst Boulevard, Århus C, Danmark. E-post: 34 DEN NORSKE TANNLEGEFORENINGS TIDENDE 2004; 114 NR 1

Den parodontale infektion

Den parodontale infektion vetenskap frandsen al & klinik frandsen et al ellen vg frandsen, lektor, dr.odont., ph.d., Afdeling for Oral Biologi, Odontologisk Institut, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet, Danmark

Læs mere

Aggressiv parodontitis hvad er det og hvorfor?

Aggressiv parodontitis hvad er det og hvorfor? Aggressiv parodontitis hvad er det og hvorfor? ANNE HAVEMOSE-POULSEN For klinikeren er klassifikationen af parodontale sygdomme et nødvendigt redskab i planlægningen af sygdommenes forebyggelse, behandling

Læs mere

Dental fokal infektion bakteriæmi med orale bakterier

Dental fokal infektion bakteriæmi med orale bakterier Dental fokal infektion bakteriæmi med orale bakterier Tove Larsen Dental fokal infektion, dvs. at mikroorganismer fra mundhulen forårsager patologiske tilstande andre steder i kroppen, er et begreb, der

Læs mere

Immunologi- det store overblik. Dyrlæge Rikke Søgaard Teknisk rådgiver, Merial Norden A/S

Immunologi- det store overblik. Dyrlæge Rikke Søgaard Teknisk rådgiver, Merial Norden A/S Immunologi- det store overblik Dyrlæge Rikke Søgaard Teknisk rådgiver, Merial Norden A/S Hvem er jeg Rikke Søgaard Uddannet dyrlæge i 1998 Ansat 5 år i praksis både blandet og svinepraksis Ansat 5 år på

Læs mere

Bærerskab, patienten som smittekilde!

Bærerskab, patienten som smittekilde! Bærerskab, patienten som smittekilde! Konference med fokus på Infektionshygiejne Region Syddanmark 17. marts 2016, 9:40 10:15 Jens Kjølseth Møller Overlæge, professor dr.med. Klinisk Mikrobiologisk Afdeling

Læs mere

Optakt til Symposium 2011

Optakt til Symposium 2011 Optakt til Symposium 2011 -en rejse rundt i parodontologien 1 Balance mellem biofilm og værtsorganisme/patient ingen videreudvikling Parodontitis Videreudvikling af etableret gingvitis (måneder år) Støttevævet

Læs mere

Biologien bag epidemien

Biologien bag epidemien Biologien bag epidemien Af Niels Kristiansen, biologilærer, Grindsted Gymnasium Sygdomme kan smitte på mange måder. Enten via virus, bakterier eller parasitter. I det følgende vil vi koncentrere os om

Læs mere

HVAD BESTÅR BLODET AF?

HVAD BESTÅR BLODET AF? i Danmark HVAD BESTÅR BLODET AF? HVAD BESTÅR BLODET AF? Blodet er et spændende univers med forskellige bittesmå levende bestanddele med hver deres specifikke funktion. Nogle gør rent, andre er skraldemænd

Læs mere

MEDICINSK MIKROBIOLOGI OG INFEKTIONSPATOLOGI Biologisk del

MEDICINSK MIKROBIOLOGI OG INFEKTIONSPATOLOGI Biologisk del Studiespørgsmål Kapitel 2. Almen mikrobiologi 1 Nævn hvilke grupper der findes af humanpatogene organismer. 2 Hvilke af disse grupper er mikroskopiske? 3 Hvad er forskellen på eukaryote og prokaryote organismer?

Læs mere

Mikrobiologisk diagnostik ved sygdomme i mundhulen

Mikrobiologisk diagnostik ved sygdomme i mundhulen Mikrobiologisk diagnostik ved sygdomme i mundhulen NILS-ERIK FIEHN Hovedparten af en tandlæges arbejde er forebyggelse, diagnostik, behandling, prognosevurdering og kontrol af sygdomme i mundhulen med

Læs mere

Vedr. anmodning om bidrag til ministerens besvarelse af SUU B 19 spm. 2 om aggressiv parodontose.

Vedr. anmodning om bidrag til ministerens besvarelse af SUU B 19 spm. 2 om aggressiv parodontose. Sundhedsudvalget (2. samling) B 19 - Svar på Spørgsmål 2 Offentligt Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Vedr. anmodning om bidrag til ministerens besvarelse af SUU B 19 spm. 2 om aggressiv parodontose.

Læs mere

Sygdomme i det marginale parodontium er karakteriseret

Sygdomme i det marginale parodontium er karakteriseret VIDENSKAB & KLINIK Oversigtsartikel ABSTRACT Nyeste om de mikrobiologiske forhold ved aggressive former for marginal parodontitis Aggressiv parodontitis er en alvorlig sygdom, der kan manifestere sig klinisk

Læs mere

Marginal parodontitis (MP) er en af de mest udbredte

Marginal parodontitis (MP) er en af de mest udbredte 652 VIDENSKAB & KLINIK OVERSIGTSARTIKEL Abstract Mundhulens mikroflora hos patienter med marginal parodontitis Viden om marginal parodontitis mikrobiologi tog for alvor fart for ca. 40 år siden. Den tidlige

Læs mere

Clostridium difficile. Klinisk Mikrobiologisk Afdeling

Clostridium difficile. Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Clostridium difficile Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Clostridium difficile - CD Tarmbakterie Sporedannende Reservoir Tarmflora Omgivelser Kontaktsmitte Fæko-orale rute Forekomst CD forekommer i normal

Læs mere

Pædodontisk forskning og spidskompetence - giver det bedre oral helse for børn og unge? Sven Poulsen

Pædodontisk forskning og spidskompetence - giver det bedre oral helse for børn og unge? Sven Poulsen Pædodontisk forskning og spidskompetence - giver det bedre oral helse for børn og unge? Sven Poulsen To tilgange til fremme af oral helse hos børn og unge Population Generelle forebyggende foranstaltninger

Læs mere

En simpel kvalitativ forklaring på bakteriæmi er tilstedeværelse

En simpel kvalitativ forklaring på bakteriæmi er tilstedeværelse Bakteriæmi med orale bakterier Tove Larsen, Nils-Erik Fiehn, Lone Andersen og Ernö Gutschik - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

Læs mere

Fokuserede spørgsmål NKR om brug af antibiotika i forbindelse med tandlægebehandling NKR nr. 37 Version 1.0 07/01/2015 Indhold

Fokuserede spørgsmål NKR om brug af antibiotika i forbindelse med tandlægebehandling NKR nr. 37 Version 1.0 07/01/2015 Indhold Fokuserede spørgsmål NKR om brug af antibiotika i forbindelse med tandlægebehandling NKR nr. 37 Version 1.0 07/01/2015 Indhold PICO 1 Bør patienter med odontogene abscesser tilbydes antibiotika, hvis deres

Læs mere

GINGIVITIS- OG PARODONTITIS-DIAGNOSTIK

GINGIVITIS- OG PARODONTITIS-DIAGNOSTIK PARODONTOLOGI VEJLEDNING A8 Q:\PARO\Vejledninger\2010 GINGIVITIS- OG PARODONTITIS-DIAGNOSTIK Gingivitis og parodontitis er betegnelser på tilstande, der afficerer tændernes støttevæv: gingiva, rodhinde,

Læs mere

Kontrol og vedligeholdelse af implantater. Merete Aaboe Afdelingen for Kæbekirurgi & Oral Patologi, Odontologisk Institut, Aarhus Universitet

Kontrol og vedligeholdelse af implantater. Merete Aaboe Afdelingen for Kæbekirurgi & Oral Patologi, Odontologisk Institut, Aarhus Universitet Kontrol og vedligeholdelse af implantater Merete Aaboe Afdelingen for Kæbekirurgi & Oral Patologi,, Aarhus Universitet Program Sygdomme omkring implantater - Risikofaktorer - Forebyggelse Kontrolbesøg

Læs mere

Mikrobiologi Hånden på hjertet

Mikrobiologi Hånden på hjertet Mikrobiologi Hånden på hjertet Kapitel 2 Side 31 Side 34 Side 39 Side 39 Mikroorganismer Arbejdsspørgsmål om celler Arbejdsspørgsmål om organismer Arbejdsspørgsmål om celledeling og proteinsyntese Quiz

Læs mere

Probiotika i akvakultur en strategi til forebyggelse af fiskesygdom

Probiotika i akvakultur en strategi til forebyggelse af fiskesygdom Bettina Spanggaard & Lone Gram Danmarks Fiskeriundersøgelser, Afdeling for Fiskeindustriel Forskning Probiotika i akvakultur en strategi til forebyggelse af fiskesygdom Sygdom hos fisk i opdræt behandles

Læs mere

Diagnostik af pneumonier - og hvad med den kolde

Diagnostik af pneumonier - og hvad med den kolde Diagnostik af pneumonier og hvad med den kolde Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Odense Universitetshospital Pneumoni Diagnosen: HOSPITAL: Stilles på klinik og bekræftes af røntgenundersøgelse af thorax

Læs mere

Clostridium difficile - CD

Clostridium difficile - CD Clostridium difficile - CD Tarmbakterie Sporedannende Reservoir Tarmflora Omgivelser Kontaktsmitte Fæko-orale rute Forekomst CD forekommer i normal tarmflora hos Børn < 2 år 50 % Raske voksne 3 % Hos indlagte

Læs mere

Eksogene håndinfektioner:

Eksogene håndinfektioner: Eksogene håndinfektioner: infektion som komplikation til dyre- og menneskebid Henrik C. Schønheyder Klinisk mikrobiologisk afdeling Aalborg Sygehus - Århus Universitetshospital Mange muligheder for kontakt

Læs mere

(Wikipedia) Opportunistiske infektioner

(Wikipedia) Opportunistiske infektioner Survival Funktion Survival Funktion 15-02-2012 Opportunistiske infektioner (Wikipedia) Niels Nørskov-Lauritsen Overlæge, PhD Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Århus Universitetshospital Skejby nielnoer@rm.dk

Læs mere

Ti myter om influenza og forkølelse

Ti myter om influenza og forkølelse Ti myter om influenza og forkølelse Af: Malene Steen Nielsen Flagga, Cand.scient 25. oktober 2013 kl. 13:03 Myterne om influenza og forkølelse cirkulerer, ligesom sygdommene selv, lystigt rundt i vinterkulden.

Læs mere

ved inflammatorisk tarmsygdom

ved inflammatorisk tarmsygdom BEHANDLING MED ADACOLUMN ved inflammatorisk tarmsygdom www.adacolumn.net INDHOLD Mave-tarmkanalen...4 Colitis ulcerosa...6 Crohns sygdom...8 Immunforsvaret ved IBD...10 Sådan fungerer Adacolumn...12 Behandling

Læs mere

Tandkødsbetændelse. og paradentose. N r. 2 5. sygdomme i tandkødet:

Tandkødsbetændelse. og paradentose. N r. 2 5. sygdomme i tandkødet: N r. 2 5 Tandkødsbetændelse og paradentose Sygdomme i tandkødet omkring tænderne er meget udbredte. Denne brochure oplyser om de to mest almindelige sygdomme i tandkødet: Tandkødsbetændelse og paradentose.

Læs mere

Clostridium difficile

Clostridium difficile Clostridium difficile Clostridium difficile - CD Tarmbakterie Sporedannende Reservoir Tarmflora Omgivelser Kontaktsmitte Fæko-orale rute Forekomst CD forekommer i normal tarmflora hos Børn < 2 år 50 %

Læs mere

Kan mikrobiologiske plantebeskyttelsesmidler give mave-problemer?

Kan mikrobiologiske plantebeskyttelsesmidler give mave-problemer? Kan mikrobiologiske plantebeskyttelsesmidler give mave-problemer? Det er et åbent spørgsmål, om nogle af de mikrobiologiske bekæmpelsesmidler kan give sygdomme. Det er derfor nødvendigt at have eksperimentelle

Læs mere

Tilstedeværelsen af mikroorganismer i dental plak blev

Tilstedeværelsen af mikroorganismer i dental plak blev VIDENSKAB & KLINIK Oversigtsartikel ABSTRACT Fremover formodes mikrobiologisk diagnostik at blive en integreret del af klinisk praksis Mundhulen er et åbent mikrobiologisk økosystem, som kontinuerligt

Læs mere

Immunologi- det store overblik

Immunologi- det store overblik Immunologi- det store overblik Dyrlæge Rikke Søgaard Teknisk rådgiver, Merial Norden A/S Hvem er jeg Rikke Søgaard Uddannet dyrlæge i 1998 Ansat 5 år i praksis både blandet og svinepraksis Ansat 5 år på

Læs mere

Mitokondrier og oxidativt stress

Mitokondrier og oxidativt stress Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab At gå målrettet mod oxidativ stress i Huntingtons Sygdom Skade på celler skabt af oxidativt stress

Læs mere

Leucocyt-forstyrrelser

Leucocyt-forstyrrelser Leucocyt-forstyrrelser Udarbejdet af KLM med inspiration fra Kako S4 pensum fra bogen Hæmatologi af H. Karle Granulocytsygdomme Lymfocytsygdomme Leukæmier M-proteinæmi Analyser Referenceområde [LKC]: 3.0

Læs mere

Nr. 25. Tandkødsbetændelse. og paradentose. sygdomme i tandkødet: omkring tænderne er meget udbredte Denne brochure oplyser om de to mest almindelige

Nr. 25. Tandkødsbetændelse. og paradentose. sygdomme i tandkødet: omkring tænderne er meget udbredte Denne brochure oplyser om de to mest almindelige Nr. 25 Tandkødsbetændelse og paradentose Sygdomme i tandkødet omkring tænderne er meget udbredte Denne brochure oplyser om de to mest almindelige sygdomme i tandkødet: Tandkødsbetændelse og paradentose.

Læs mere

DIAGNOSTISKE TEST, infektioner og krybdyr.

DIAGNOSTISKE TEST, infektioner og krybdyr. DIAGNOSTISKE TEST, infektioner og krybdyr. Oprindelsen af ordet diagnose er svær at finde, men på græsk betyder det igennem kundskab. Dia = gennem og gnosis = kundskab. Deler man ordet di agnose kan det

Læs mere

TOKSISKE EFFEKTER MED FOKUS PÅ HJERTEKARSYGDOM

TOKSISKE EFFEKTER MED FOKUS PÅ HJERTEKARSYGDOM Centerets bidrag til bedre viden om TOKSISKE EFFEKTER MED FOKUS PÅ HJERTEKARSYGDOM Seniorforsker Anne Thoustrup Saber og professor Ulla Vogel Indånding af partikler øger risikoen for hjertekarsygdomme

Læs mere

You decide if the examination will be held in Danish or in English. Censor is Dr. Peter Westermann, BioCentrum, Technical University of Denmark.

You decide if the examination will be held in Danish or in English. Censor is Dr. Peter Westermann, BioCentrum, Technical University of Denmark. Advanced Bacteriology 2007 Questions for final exam The final exam will take place Thursday November 1 2007 in Øvelsessal II, Sølvgade 83H (Øvelsessal II is found behind Øvelsessal III where teaching took

Læs mere

SMITTET HEPATITIS OG HIV

SMITTET HEPATITIS OG HIV 1 SMITTET HEPATITIS OG HIV 2 Facts om hepatitis C: Du kan godt blive testet for hepatitis B, C og hiv, selv om du er svær at stikke Hepatitis C smitter også seksuelt Det er ikke nødvendigt at lave en leverbiopsi

Læs mere

MODERNE METAGENOMANALYSER MIKROBIEL NEDBRYDNING AF MILJØFREMMEDE STOFFER I JORD OG GRUNDVAND

MODERNE METAGENOMANALYSER MIKROBIEL NEDBRYDNING AF MILJØFREMMEDE STOFFER I JORD OG GRUNDVAND AARHUS UNIVERSITY DEPARTMENT OF ENVIRONMENTAL SCIENCE ENVIRONMENTAL MICROBIAL GENOMICS GROUP MODERNE METAGENOMANALYSER MIKROBIEL NEDBRYDNING AF MILJØFREMMEDE STOFFER I JORD OG GRUNDVAND Aarhus Universitet,

Læs mere

Parodontiet og pulpa pulpa og parodontiet

Parodontiet og pulpa pulpa og parodontiet Parodontiet og pulpa pulpa og parodontiet KAJ STOLTZE Min første erfaring med relationerne mellem parodontiet og pulpa fandt sted for mere end 40 år siden. Omstændighederne var følgende: Som undervisningsassistent

Læs mere

MIKROBIOLOGI OG GEOLOGI - ET EKSPANDERENDE FORSKNINGSOMRÅDE

MIKROBIOLOGI OG GEOLOGI - ET EKSPANDERENDE FORSKNINGSOMRÅDE MIKROBIOLOGI OG GEOLOGI - ET EKSPANDERENDE FORSKNINGSOMRÅDE Carsten Suhr Jacobsen Et fredeligt landskab strækker sig fra stranden op i landet. I jordbunden er der imidlertid et myldrende liv. Foruden mange

Læs mere

varskrivelse 131 praktiserende læg Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion Patientinformation

varskrivelse 131 praktiserende læg Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion Patientinformation Patientinformation Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion varskrivelse 131 praktiserende læg Et europæisk projekt for praktiserende læger LUFTVEJSINFEKTIONER I ALMEN PRAKS Virus eller

Læs mere

Behandling med Adacolumn ved inflammatorisk tarmsygdom

Behandling med Adacolumn ved inflammatorisk tarmsygdom Behandling med Adacolumn ved inflammatorisk tarmsygdom A gentle revolution in IBD therapy INDHOLD Mave-tarmkanalen...4 Colitis ulcerosa...6 Crohns sygdom...8 Immunforsvaret ved IBD...10 Sådan fungerer

Læs mere

HVAD GØR RØGEN VED KROPPEN?

HVAD GØR RØGEN VED KROPPEN? 42 www.op-i-røg.dk GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse KAPITEL 5: HVAD GØR RØGEN VED KROPPEN? www.op-i-røg.dk 43 Kapitel 5: Indhold Dette kapitel tager udgangspunkt i, hvad der sker med røgen i kroppen på

Læs mere

Studiespørgsmål til blod og lymfe

Studiespørgsmål til blod og lymfe Studiespørgsmål til blod og lymfe 1. Beskriv de kræfter, der regulerer stofudveksling i kapillærerne 2. Hvad er det, der gør at kapillærer, men ikke arterier og vener, tillader stofudveksling? 3. Hvad

Læs mere

Gingivitis og parodontitis. Systemiske sygdomme Livsstilsfaktorer (rygning)

Gingivitis og parodontitis. Systemiske sygdomme Livsstilsfaktorer (rygning) Gingivitis og parodontitis etiologi i Mikrobiel flora Værtsrespons Mængde Sammensætning Bakterieprodukter Immun forsvar Spytsekretion Risikofaktorer Systemiske sygdomme Livsstilsfaktorer (rygning) Gingivitis

Læs mere

Antibiotikas betydning for hospitalserhvervede infektioner

Antibiotikas betydning for hospitalserhvervede infektioner Antibiotikas betydning for hospitalserhvervede infektioner Kursus i Infektionshygiejne dag 1 30. november 2015 Mona Kjærsgaard Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Antibiotika Eneste lægemiddelgruppe, som IKKE

Læs mere

Orientering om fordeling af mål mellem skoleperiode 1 og 2 på hovedforløbet på SKT/AU:

Orientering om fordeling af mål mellem skoleperiode 1 og 2 på hovedforløbet på SKT/AU: Valg -fag Bundne Specialefag Bundne Områdefag SKOLEN FOR KLINIKASSISTENTER, Orientering om fordeling af mål mellem skoleperiode 1 og 2 på hovedforløbet på SKT/AU: Skoleundervisningen på hovedforløbet er

Læs mere

4. Danske ITI Kongres

4. Danske ITI Kongres 4. Danske ITI Kongres Den 19. april 2013 blev den 4. Danske ITI Kongres afholdt i Nyborg med stor succes. Hovedemnet var Implantat behandling på parodontalt svækkede patienter: Parodontale, protetiske

Læs mere

Anette Spohr Dyrlæge, ph.d

Anette Spohr Dyrlæge, ph.d Akut diarrebehandling og rådgvining Anette Spohr Dyrlæge, ph.d Definition Akut opstået symptomer fra GI kanalen Symptomer Diarre Vomitus Feber Anorexi Shock Dyspnea Abdominale smerter Klassifikation Akutte

Læs mere

Gigtfeber og post-streptokok reaktiv artritis

Gigtfeber og post-streptokok reaktiv artritis www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Gigtfeber og post-streptokok reaktiv artritis Version af 2016 2. DIAGNOSE OG BEHANDLING 2.1 Hvordan diagnosticeres sygdommen? Der findes ikke nogen specifik

Læs mere

Afholdt d. 17. november 2016

Afholdt d. 17. november 2016 MIKROBIOMET HVAD VED VI OM DET OG HVORDAN UNDERSØGER VI DET? Paal Skytt Andersen 1. Modtagelighed for sygdom 2. Metoder til at vise association 3. Tarmflora 4. Metoder til at karakterisere mikrobiomet

Læs mere

KØBENHAVNS UNIVERSITET. Den neutropene patient og den empiriske behandling

KØBENHAVNS UNIVERSITET. Den neutropene patient og den empiriske behandling KØBENHAVNS UNIVERSITET Den neutropene patient og den empiriske behandling Neutropeni = neutrocyttal < 0,5 mia./l (summen af stav- og segmentkærnede) eller < 1 mia./l med forventet fald under 0,5 mia./l

Læs mere

Antibiotikumbehandling i forbindelse med sygdom i det

Antibiotikumbehandling i forbindelse med sygdom i det Antibiotikumbehandling af sygdomme i det marginale parodontium Jytte Westergaard - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - Antibiotikumadministration

Læs mere

Parodontitis de løse tænders sygdom

Parodontitis de løse tænders sygdom Parodontitis de løse tænders sygdom Hvad er parodontitis? Parodontitis er infektion i den knogle, som tænderne sidder fast i. Parodontitis opstår ved ubehandlet betændelse i tandkødet i en længere periode.

Læs mere

Marginal parodontitis er karakteriseret ved større

Marginal parodontitis er karakteriseret ved større Marginal parodontitis og matriksmetalloproteinaser Autoreferat af ph.d.-afhandling Anne Havemose Poulsen Marginal parodontitis er en hyppigt forekommende inflammationssygdom, som medfører fæstetab. Der

Læs mere

Thomas Feld Biologi 05-12-2007

Thomas Feld Biologi 05-12-2007 1 Indledning: Kredsløbet består af to dele - Det lille kredsløb (lungekredsløbet) og det store kredsløb (det systemiske kredsløb). Det systemiske kredsløb går fra hjertets venstre hjertekammer gennem aorta

Læs mere

Autoimmunitet. Umahro Cadogan Sundhedsrevolutionær-uddannelsen

Autoimmunitet. Umahro Cadogan Sundhedsrevolutionær-uddannelsen Autoimmunitet Umahro Cadogan Sundhedsrevolutionær-uddannelsen 1 Hvad er autoimmunitet? Når immunforsvaret (fejlagtigt) angriber kroppen, fordi det tror væv i kroppen er blevet fjenden Auto = selv Immunitet

Læs mere

Svine-MRSA i RegionHovedstaden MRSA Knowledge Center Department of Clinical Microbiology Hvidovre Hospital University of Copenhagen Denmark

Svine-MRSA i RegionHovedstaden MRSA Knowledge Center Department of Clinical Microbiology Hvidovre Hospital University of Copenhagen Denmark Svine-MRSA i RegionHovedstaden MRSA Knowledge Center Department of Clinical Microbiology Hvidovre Hospital University of Copenhagen Denmark Helle Neustrup, Heidi Meiniche, Ulla Kehlet, Mette Bartels, Henrik

Læs mere

Implantatbehandling på parodontitis-modtagelige patienter

Implantatbehandling på parodontitis-modtagelige patienter N ORDISK TEMA: IMPLANTOLOGI Nor Tannlegeforen Tid 2010; 120: 110 15 Flemming Isidor og Søren Schou Implantatbehandling på parodontitis-modtagelige patienter På kort sigt ses en høj overlevelse af både

Læs mere

Studiespørgsmål til blod og lymfe

Studiespørgsmål til blod og lymfe Studiespørgsmål til blod og lymfe 1. Hvor meget blod har du i kroppen (ca.)? 2. Hvad forstås ved plasma og hvad består plasma af? 3. Giv eksempler på vigtige plasmaproteiner og redegør for deres funktioner

Læs mere

Sammenhængen mellem tobaksrygning og marginal parodontitis

Sammenhængen mellem tobaksrygning og marginal parodontitis Odontologisk Institut, Københavns Universitet Sammenhængen mellem tobaksrygning og marginal parodontitis Julie Grube Dreyer Katrine Glaston Stærmose Lotte Wind Mette Mark Flensborg hdj784 fpb368 dlt799

Læs mere

det måtte koges før det kunne bruges som drikkevand eller i madlavning, og dette stod på i 3 uger før situationen var normal

det måtte koges før det kunne bruges som drikkevand eller i madlavning, og dette stod på i 3 uger før situationen var normal 8 DNA afslører synderne bag forurenet vand Foto: Lars Aarø, Århus Kommunale Værker Vandtårn med 2000 m 3 drikkevand. Bakterier fra afføring i drikkevand er noget skidt! Hvert år berører drikkevandsforureninger

Læs mere

Mere energi med dette nye produkt fra Lifewave.

Mere energi med dette nye produkt fra Lifewave. Mere energi med dette nye produkt fra Lifewave. Mere energi, genopretter energi flowet i kroppen. Nem at placere, se brochure Resultater med det samme. Giver op til 20 % mere energi. Øger kroppens forbrænding.

Læs mere

FLEXICULT PRODUKTINFORMATION S T A T E N S S E R U M I N S T I T U T. forebygger og bekæmper smitsomme sygdomme og medfødte lidelser

FLEXICULT PRODUKTINFORMATION S T A T E N S S E R U M I N S T I T U T. forebygger og bekæmper smitsomme sygdomme og medfødte lidelser FLEXICULT SSI-urinkit S T A T E N S S E R U M I N S T I T U T forebygger og bekæmper smitsomme sygdomme og medfødte lidelser Statens Serum Institut Artillerivej 5 2300 København S Tlf.: 3268 3268 Fax:

Læs mere

Trimning af immunsystemet. ved gentagne infektioner ved autoimmune sygdomme ved kronisk infektion

Trimning af immunsystemet. ved gentagne infektioner ved autoimmune sygdomme ved kronisk infektion Trimning af immunsystemet ved gentagne infektioner ved autoimmune sygdomme ved kronisk infektion ved gentagne infektioner for eksempel i hals, lunger eller underliv ved autoimmune sygdomme som Type 1 diabetes,

Læs mere

Din tarmflora er vigtigere end du tror

Din tarmflora er vigtigere end du tror Din tarmflora er vigtigere end du tror Af: Ingrid Spilde, forskning.no 25. december 2011 kl. 03:59 Mange vidt forskellige sygdomme, som autisme og kronisk træthed, kan måske spores til menneskets tarmflora.

Læs mere

Overvågning af influenza A virus i svin i 2014

Overvågning af influenza A virus i svin i 2014 Downloaded from orbit.dtu.dk on: Feb 17, 2017 Overvågning af influenza A virus i svin i 2014 Krog, Jesper Schak; Hjulsager, Charlotte Kristiane; Larsen, Lars Erik Publication date: 2015 Document Version

Læs mere

www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro

www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Blau syndrom Version af 2016 1. HVAD ER BLAU SYNDROM/JUVENIL SARKOIDOSE 1.1 Hvad er det? Blau syndrom er en genetisk sygdom. Som patient lider man af en kombination

Læs mere

Diagnostik og behandling

Diagnostik og behandling Parodontitis Periimplantitis Diagnostik og behandling Eva Karring Tandlæge, ph.d. PTO, maj 2012. Parodontitis Diagnostik: Overordnet diagnose på individniveau. Tanddiagnoser. Behandling: Behandlingsplan

Læs mere

non-hodgkin lymfom Børnecancerfonden informerer

non-hodgkin lymfom Børnecancerfonden informerer non-hodgkin lymfom i non-hodgkin lymfom 3 Årsagen til, at NHL hos børn opstår, kendes endnu ikke. I mange tilfælde af NHL kan der i kræftcellernes arvemateriale påvises forandringer, der forklarer, hvorfor

Læs mere

FYSISKE MÅLINGER PÅ MÆLK

FYSISKE MÅLINGER PÅ MÆLK FYSISKE MÅLINGER PÅ MÆLK Fysiske målinger på mælk - Hvordan måler man, om koen er syg? 1 Introduktion til forsøget Yverbetændelse, også kaldet mastitis, er en ofte forekommende produktionssygdom hos malkekøer

Læs mere

Alfa-1-antitrysin mangel hos børn. Elisabeth Stenbøg, Afd.læge, PhD Børneafd. A, AUH

Alfa-1-antitrysin mangel hos børn. Elisabeth Stenbøg, Afd.læge, PhD Børneafd. A, AUH Alfa-1-antitrysin mangel hos børn Elisabeth Stenbøg, Afd.læge, PhD Børneafd. A, AUH Hvad er det? Alfa-1-antitrypsin Proteinstof Produceres i leveren Fungerer i lungerne Regulerer neutrofil elastase balancen

Læs mere

langerhans celle histiocytose i Børnecancerfonden informerer

langerhans celle histiocytose i Børnecancerfonden informerer langerhans celle histiocytose i langerhans celle histiocytose 3 Fra de danske børnekræftafdelinger i Aalborg, Århus, Odense og Rigshospitalet, September 2004. Biologi Langerhans cellerne spiller den centrale

Læs mere

Parodontitis og diabetes

Parodontitis og diabetes Parodontitis og diabetes CARLA C. PONTES ANDERSEN Diabetes er en metabolisk sygdom med stigende prævalens på verdensplan. Situationen i Danmark er den samme, og det anslås, at ud af 100 voksne danskere

Læs mere

Værd at vide om. Mykoplasma. (Almindelig lungesyge) Literbuen 9 2740 Skovlunde Telefon: 44 54 69 00 Telefax: 44 53 19 55 www.intervet.

Værd at vide om. Mykoplasma. (Almindelig lungesyge) Literbuen 9 2740 Skovlunde Telefon: 44 54 69 00 Telefax: 44 53 19 55 www.intervet. Værd at vide om Breathe better. Grow better. Mykoplasma (Almindelig lungesyge) Introduktion Mykoplasmalungesyge, også kaldet almindelig lungesyge, er en lungebetændelse der optræder hos slagtesvin. Infektionen

Læs mere

Antibiotikaresistens-boblen kan godt punkteres kronik

Antibiotikaresistens-boblen kan godt punkteres kronik Antibiotikaresistens-boblen kan godt punkteres kronik Jette Elisabeth Kristiansen er speciallæge og dr.med., Søren Nielsen er dyrlæge, og Jens Laurits Larsen er professor, dr.med.vet. 28. februar 2016

Læs mere

Parodontitis - tandkødsbetændelse. dsbetændel og tandløsning

Parodontitis - tandkødsbetændelse. dsbetændel og tandløsning Parodontitis - tandkødsbetændelse dsbetændel og tandløsning Værd at vide: Der findes to store tandsygdomme, som rammer næsten alle mennesker. Den ene er Caries: "huller i tænderne". Den anden er Parodontitis.

Læs mere

Antibiotikas betydning i forebyggelsen af hospitalserhvervede infektioner. Kursus i Infektionshygiejne 28. oktober 2013 Mona Kjærsgaard

Antibiotikas betydning i forebyggelsen af hospitalserhvervede infektioner. Kursus i Infektionshygiejne 28. oktober 2013 Mona Kjærsgaard Antibiotikas betydning i forebyggelsen af hospitalserhvervede infektioner Kursus i Infektionshygiejne 28. oktober 2013 Mona Kjærsgaard Antibiotika Eneste lægemiddelgruppe, som IKKE har til formål at virke

Læs mere

Hvorfor skal hunden VACCINERES?

Hvorfor skal hunden VACCINERES? Hvorfor skal hunden VACCINERES? Derfor skal hunden vaccineres Hunden skal vaccineres for at beskytte den mod alvorlige sygdomme, som man ikke har nogen effektiv behandling imod, hvis den bliver smittet.

Læs mere

MRSA. Status, smittemåder og. Robert Skov, overlæge. Statens Serum Institut

MRSA. Status, smittemåder og. Robert Skov, overlæge. Statens Serum Institut MRSA Status, smittemåder og begrænsning af smitte Robert Skov, overlæge Statens Serum Institut MRSA MRSA er S. aureus, der er resistente = modstandsdygtige overfor alle antibiotika i penicillinfamilien

Læs mere

Parodontologi i ny overenskomst Undersøgelser

Parodontologi i ny overenskomst Undersøgelser Parodontologi i ny overenskomst Undersøgelser UDG DG (udvidet diagnostisk grundydelse) (diagnostisk grundydelse) PUD (parodontologisk undersøgelse og diagnostik) SU (statusundersøgelse) FU (Fokuseret undersøgelse)

Læs mere

Øvre luftvejsinfektioner hos kat

Øvre luftvejsinfektioner hos kat Øvre luftvejsinfektioner hos kat Dyrlæge Stig Feldballe Dyreklinikken Skovlunde-Herlev DARAK Valby Medborgerhus 25. november 2014 Øvre luftvejsinfektioner hos kat Øvre luftveje: Næsehulen Bihuler/næsehule

Læs mere

Oliver Hendricks Overlæge, ph.-d. Klinisk lektor Syddansk Universitet

Oliver Hendricks Overlæge, ph.-d. Klinisk lektor Syddansk Universitet Oliver Hendricks Overlæge, ph.-d. Klinisk lektor Syddansk Universitet Compounds which are chemically foreign or hostile to a biological system Eukaryotic drugs Other chemical compounds Drugs Eukaryotedirected

Læs mere

Pensum for Mikrobiologi og Immunologi 2010 Tandlægestuderende, 4. semester

Pensum for Mikrobiologi og Immunologi 2010 Tandlægestuderende, 4. semester Mikrobiologi og Immunologi læses efter: Pensum for Mikrobiologi og Immunologi 2010 Tandlægestuderende, 4. semester R.A. Harvey, P.C. Champe, B.D. Fisher: Lippincott s Illustrated Reviews: Microbiology.

Læs mere

Hvad er Myelodysplastisk syndrom (MDS)?

Hvad er Myelodysplastisk syndrom (MDS)? Hvad er Myelodysplastisk syndrom (MDS)? En information til patienter og pårørende Denne folder støttes af: Patientforeningen for Lymfekræft, Leukæmi og MDS Velkommen Dette hæfte er udviklet for at give

Læs mere

Plant-endophyte interactions: potentials and challenges

Plant-endophyte interactions: potentials and challenges Plant-endophyte interactions: potentials and challenges Plant-endophyte interactions: potentials and challenges of this complex biological system and its use in a sustainable agriculture. Associate Professor

Læs mere

Første forelæsning i abnorm cervixcytologi (anden del) Humant papillomvirus. Papillomvirus. Humant papillomvirus

Første forelæsning i abnorm cervixcytologi (anden del) Humant papillomvirus. Papillomvirus. Humant papillomvirus Første forelæsning i abnorm cervixcytologi (anden del) Humant papillomvirus Papillomvirus Humant papillomvirus Dobbeltstrenget DNA-virus omgivet af proteinkapsid 1 Genital infektion med HPV Hyppigste seksuelt

Læs mere

Papillomvirus. Genital infektion med HPV. Første forelæsning i abnorm cervixcytologi (anden del) Humant papillomvirus. Humant papillomvirus

Papillomvirus. Genital infektion med HPV. Første forelæsning i abnorm cervixcytologi (anden del) Humant papillomvirus. Humant papillomvirus Første forelæsning i abnorm cervixcytologi (anden del) Humant papillomvirus Papillomvirus Humant papillomvirus Dobbeltstrenget DNA-virus omgivet af proteinkapsid Genital infektion med HPV Hyppigste seksuelt

Læs mere

1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen?

1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen? 1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen? Dette kapitel fortæller om, cellen, kroppens byggesten hvad der sker i cellen, når kræft opstår? årsager til kræft Alle levende organismer består af celler.

Læs mere

Juvenil Idiopatisk Artrit (JIA) / børneleddegigt

Juvenil Idiopatisk Artrit (JIA) / børneleddegigt www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Juvenil Idiopatisk Artrit (JIA) / børneleddegigt Version af 2016 2. FORSKELLIGE TYPER AF BØRNELEDDEGIGT (JIA) 2.1 Er der forskellige typer af børneleddegigt?

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse fra august 2014

Undervisningsbeskrivelse fra august 2014 Undervisningsbeskrivelse fra august 2014 Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Oktober 2015 Institution Hansenberg Gymnasium Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HTX Bioteknologi

Læs mere

Indhold. Indledning 11. Jordens alder, det første liv 15

Indhold. Indledning 11. Jordens alder, det første liv 15 Indhold 1 Indledning 11 2 Jordens alder, det første liv 15 Isukasia, verdens ældste klipper 15 Bakterier er små, og der er mange af dem 17 Kvælstofkredsløbet Bakterier holder naturen i gang 18 Der er bakterier

Læs mere

Genmanipulation i sport Gendoping

Genmanipulation i sport Gendoping Genmanipulation i sport Gendoping Peter Schjerling Copenhagen Muscle Research Centre Gendoping Doping baseret på genmanipulation Misbrug af resultater fra genterapi En fremtidig trussel for sporten? Gendoping

Læs mere

Lyme Artrit (Borrelia Gigt)

Lyme Artrit (Borrelia Gigt) www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Lyme Artrit (Borrelia Gigt) Version af 2016 1. HVAD ER LYME ARTRIT (BORRELIA GIGT) 1.1 Hvad er det? Borrelia gigt (Lyme borreliosis) er en af de sygdomme,

Læs mere

Immunitetsstyring og smittebeskyttelse. Sundhedsstyring 2013

Immunitetsstyring og smittebeskyttelse. Sundhedsstyring 2013 Immunitetsstyring og smittebeskyttelse Sundhedsstyring 2013 Immunitetsstyring og smittebeskyttelse IMMUNITETSSTYRING Immunitetsstyring Hvad forstår I ved immunitetsstyring? Organer i immunsystemet Lymfeknuder

Læs mere

Retsudvalget 2009-10 REU alm. del Bilag 347 Offentligt

Retsudvalget 2009-10 REU alm. del Bilag 347 Offentligt Retsudvalget 2009-10 REU alm. del Bilag 347 Offentligt REDEGØRELSE Smitterisici mv. i forbindelse med piercing Ministeriet for Sundhed og forebyggelse har anmodet om bidrag til opfølgning på beslutningsforslag

Læs mere

Kort videnskabeligt nyt om probiotika

Kort videnskabeligt nyt om probiotika September 2014 GRATIS MAGASIN Fokus på diabetes Kort videnskabeligt nyt om probiotika 30-40% af prediabetikere udvikler diabetes 2 indenfor 3,5 år Probiotika forebygger halsbetændelse Mundhuleproblemer

Læs mere

Evidensen i parodontologi

Evidensen i parodontologi Evidensen i parodontologi KURSUS, TANDLÆGEFORENINGEN ROSKILDE, 14. MARTS 2013 KURSUSGIVER: BJARNE KLAUSEN Aftenens program: Hvordan vurderer man evidens? Vurdering af nye og gamle metoder Diagnostik Mundhygiejne

Læs mere