Sygdomme i det marginale parodontium er karakteriseret

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Sygdomme i det marginale parodontium er karakteriseret"

Transkript

1 VIDENSKAB & KLINIK Oversigtsartikel ABSTRACT Nyeste om de mikrobiologiske forhold ved aggressive former for marginal parodontitis Aggressiv parodontitis er en alvorlig sygdom, der kan manifestere sig klinisk i en lokal og generaliseret form, og som ubehandlet ultimativt kan medføre tandtab i en tidlig alder. Nekrotiserede parodontale sygdomme, herunder nekrotiserende gingivitis, parodontitis og stomatitis, er kliniske tilstande, der oftest erkendes i immunosupprimerede personer, og som kendetegnes ved stor smerte, væsentlig vævsdestruktion og mulig systemisk påvirkning. Fælles for disse alvorlige parodontale sygdomme er, at de opstår som følge af en ændring i den normale homeostase, der eksisterer mellem værtens forsvar og den orale mikroflora. På trods af at alvorlige parodontale sygdomme er multifaktorielt betingede, menes tilstedeværelsen af orale bakterier at udgøre en væsentlig ætiologisk andel i patogenesen, hvorfor behandlingen af alvorlige parodontale sygdomme primært sigter mod kontrol af den bakterielle komponent for dermed at genetablere balancen mellem værten og den tilstedeværende mikroflora. Udviklingen af DNA-baserede mikrobiologiske metoder har øget vores viden omkring den orale mikroflora betragteligt og har samtidig muliggjort detaljerede studier af lokale bakterielle ændringer i forbindelse med aggressive og nekrotiserende former for parodontitis. Formålet med denne oversigtsartikel er at diskutere mikrobiologiske forhold ved aggressive og akutte former for parodontitis med særligt fokus på, hvordan opfattelsen af specifikke orale bakteriers ætiologiske rolle har ændret sig på baggrund af data fra nyere studier udført med moderne mikrobiologiske teknikker. Henvendelse til forfatter: Daniel Belstrøm, Mikrobiologiske forhold ved aggressive former for marginal parodontitis Daniel Belstrøm, adjunkt, tandlæge, ph.d., Sektion for Parodontologi, Mikrobiologi og Samfundsodontologi, Odontologisk Institut, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet Sygdomme i det marginale parodontium er karakteriseret ved en multifaktoriel ætiologi, hvor ændringer i den lokale bakterielle sammensætning menes at spille en afgørende rolle for udvikling, vedligeholdelse og progression af sygdom (1). Under normale omstændigheder hersker der et symbiotisk forhold mellem den orale mikroflora og dennes vært, og den permanente orale mikroflora menes at være afgørende for opretholdelsen af oral homeostase (2). Akkumulering af bakterielt deriveret biofilm langs margo gingivae afstedkommer forbigående gingival inflammation, hvilket resulterer i ændrede forhold i det lokale mikromiljø som følge af den inflammatoriske proces (1). Ved fortsat uforstyrret plakophobning vil fordybelse af den parodontale poche medføre favorable vækstforhold for anaerobe og fakultativt anaerobe bakterier, hvorfor deres samlede andel i biofilmen vil stige. Tilstedeværelsen af en kompleks biofilm vil hos nogle individer under visse omstændigheder resultere i udviklingen af marginal parodontitis. Det ejendommelige i denne sammenhæng er, at det tilsyneladende ikke er alle, der er lige tilbøjelige til at udvikle marginal parodontitis. I den forbindelse synes visse personer nærmest resistente, mens der hos andre kan erkendes udtalt parodontal destruktion på trods af fravær af væsentlige ætiologiske faktorer (3). Således manifesteres marginal parodontitis oftest som en kronisk tilstand sent i voksenlivet, mens marginal parodontitis hos en lille andel af befolkningen fremstår med et aggressivt sygdomsforløb, som debuterer i teenagealderen og i det tidlige voksenliv (4). Ligeledes ses nekrotiserende parodontale sygdomme, hvis sygdomsforløb modsat kronisk og aggressiv marginal parodontitis er karakteriseret ved store smerter og mulig systemisk påvirkning (5). Udviklingen af DNA-baserede molekylærbiologiske metoder har givet nye muligheder for at studere den orale mikroflora i relation til EMNEORD Aggressive periodontitis; necrotizing ulcerative sundhed og sygdom, og man ved i dag, gingivitis; microbiota at munden koloniseres af op imod TANDLÆGEBLADET NR. 5

2 Mikrobiologi ved aggressiv parodontitis VIDENSKAB & KLINIK forskellige dominante bakteriearter, hvoraf 35 % af disse på nuværende tidspunkt ikke kan dyrkes i laboratoriet (6). Det formodes, at den orale mikroflora er meget individualiseret, og det estimeres, at op imod 200 forskellige bakteriearter kan være til stede samtidigt hos det enkelte individ (7). Det er i denne sammenhæng vist, at der er store forskelle i den fundne mikroflora på forskellige orale lokalisationer (8), og at sammensætningen lokalt kan undergå væsentlige ændringer som følge af orale sygdomstilstande (9,10). Formålet med denne oversigtsartikel er at gennemgå den foreliggende litteratur omkring mikrobiologiske forhold ved aggressiv parodontitis og nekrotiserende parodontale sygdomme med særligt fokus på, om der er væsentlige mikrobiologiske forhold, der ligger til grund for den markante forskellighed i den kliniske præsentation af parodontale sygdomme. Der er foretaget litteratursøgning på Pubmed samt følgende Mesh-søgninger; ( Aggressive Periodontitis [Mesh]) AND Bacteria [Mesh], ( Aggressive Periodontitis [Mesh]) AND Microbiota [Mesh], ( Aggressive Periodontitis [Mesh]) AND Microbiome [Mesh], ( Gingivitis, Necrotizing Ulcerative [Majr]) AND Bacteria [Mesh], ( Gingivitis, Necrotizing Ulcerative [Majr]) AND Microbiota [Mesh], ( Gingivitis, Necrotizing Ulcerative [Majr]) AND Microbiome [Mesh]. Fundne artikler blev inkluderet i forhold til deres relevans til indeværende oversigtsartikel, og der blev lagt vægt på inklusion af nyere studier samt studier, der har foretaget analyse ved hjælp af molekylærbiologiske teknikker for bakteriel identifikation. Aggressiv parodontitis Baggrund Mens kronisk marginal parodontitis er en almindelig sygdom, som i varierende grad afficerer op imod 50 % af den voksne befolkning (11), er lokal og generaliseret aggressiv parodontitis sjældne sygdomme, hvis prævalens er rapporteret som værende under 1 % i populationer verden over (4). Interessant i denne sammenhæng er det dog, at der i enkelte afrikanske og sydamerikanske populationer er fundet en prævalens af aggressiv parodontitis på 5-10 % (4). Det er imidlertid vigtigt at understrege, at der igennem tiden har været benyttet forskellige klassifikationer af aggressive former for parodontitis, og at det er blevet demonstreret, at prævalensen kraftigt influeres af, hvilken sygdomsklassifikation der benyttes (12). Dette vanskeliggør sammenligning af epidemiologiske såvel som mikrobiologiske data vedrørende aggressiv parodontitis. Den nuværende klassifikation af aggressiv parodontitis blev præsenteret af The American Academy of Periodontology i 1999, og denne skelner mellem lokal aggressiv parodontitis og generaliseret aggressiv parodontitis, som erstatter tidligere klassifikationer såsom juvenil parodontitis (13) (Faktaboks1). Som det kan ses af klassifikationen fra 1999, er en vigtig diagnostisk parameter for aggressiv parodontitis fravær af systemiske sygdomme, da det er kendt, at der ved flere syndromer samt ved alvorlige sygdomme Faktaboks Klassifikationskriterier for aggressiv parodontitis (13) Primære parametre Systemisk raske individer Hurtig progression af fæstetab og stor grad af knogledestruktion Familiær aggregering Sekundære parametre, som kan være til stede ved både lokal og generaliseret aggressiv parodontitis Mindre god sammenhæng mellem ætiologiske faktorer (plak) og parodontal sygdomsaktivitet Forhøjet andel af Aggregatibacter actinomycetemcomitans Forhøjet andel af Porphyromonas gingivalis i visse populationer Fagocytanomalier Hyperaktiv makrofag fænotype, inklusive forhøjet niveau af prostaglandin E 2 og interleukin 1-β Parametre specifikke for henholdsvis lokal og generaliseret aggressiv parodontitis Lokal aggressiv parodontitis Debut omkring puberteten Lokaliseret parodontal sygdom med approksimalt fæstetab omkring mindst to permanente tænder, hvoraf den ene skal være 6+6/6-6, men som ikke involverer mere end to tænder udover molarer og incisiver Solid serum-antistofreaktion imod periopatogener Generaliseret aggressiv parodontitis Afficerer som regel personer < 30 år, men patienter kan være ældre Generaliseret approksimalt fæstetab på mindst tre permanente tænder udover molarer og incisiver Udtalt episodisk forløb af destruktion af fæste og knogle Mangelfuld serum-antistof-reaktion imod periopatogener i immunforsvaret kan erkendes alvorlig parodontal sygdom i en tidlig alder (14). Disse tilstande betegnes som parodontal manifestation af systemisk sygdom og skal ikke omtales yderligere i denne oversigtsartikel. Aggressiv parodontitis er kendetegnet klinisk ved hurtig progression af parodontalt fæstetab, samtidig med at der ofte ses mangelfuld sammenhæng mellem ætiologiske faktorer og graden af parodontal sygdomsaktivitet. Dette har medført stor interesse for at identificere genetiske (15-17), immunologiske (18-20) og histopatologiske (21) forskelle mellem aggressiv TANDLÆGEBLADET NR

3 VIDENSKAB & KLINIK Oversigtsartikel og kronisk parodontitis. Grundet den væsentlige familiære aggregering af aggressiv parodontitis synes genetik at spille en afgørende rolle for øget risiko for udvikling af aggressiv parodontitis, og specielt immunrelaterede gendefekter har været rigt undersøgt i denne sammenhæng. På nuværende tidspunkt findes der imidlertid ikke stærk evidens for, at der eksisterer specifikke genetiske defekter, som på tværs af populationer kan kobles til en øget risiko for at udvikle aggressiv parodontitis (17). Dette skyldes formentlig, at den samlede fænotype som i klinikken erkendes som aggressiv parodontitis, i hvert tilfælde skyldes en individualiseret kombination af bagvedliggende faktorer, der samlet set gør det enkelte individ mere udsat for at udvikle aggressiv parodontitis sammenlignet med baggrundsbefolkningen. Derfor er der på nuværende tidspunkt ikke grundlag for at benytte genetiske eller immunologiske markører til identifikation af personer med øget risiko for at udvikle aggressiv parodontitis (17). Mikrobiologiske forhold ved lokal aggressiv parodontitis Som tidligere nævnt er aggressive former for marginal parodontitis karakteriseret ved en klinisk præsentation, hvor der ofte ses en mangelfuld sammenhæng mellem lokale ætiologiske faktorer og parodontal sygdomsaktivitet. Der identificeres ofte små mængder subgingival plak ved parodontale læsioner hos patienter med lokal aggressiv parodontitis, og denne bakterielle plak er blevet beskrevet som værende tynd og usammenhængende i struktur sammenlignet med plak fra patienter med kronisk marginal parodontitis (22,23). Disse fund har medført teorier om, at lokal aggressiv parodontitis kunne være en klassisk monoinfektiøs sygdom, hvor tilstedeværelsen af en enkelt patogen bakterieart var stærkt associeret med øget risiko for udvikling af lokal aggressiv parodontitis. Den primære kandidat i denne sammenhæng har været den Gram-negative fakultativt anaerobe CO 2 -afhængige stav Aggregatibacter actinomycetemcomitans (tidligere Actinobacillus actinomycetemcomitans), hvilket illustreres ved, at der via en søgning på PubMed-databasen kan identificeres henholdsvis og videnskabelige artikler ved brug af søgeordene Aggregatibacter actinomycetemcomitans og Actinobacillus actinomycetemcomitans. Der kan være flere grunde til, hvorfor netop A. actinomycetemcomitans har tiltrukket sig væsentlig interesse som ætiologisk agent, men en af de primære forklaringer, som nævnes i den videnskabelige litteratur er, at A. actinomycetemcomitans nemt kan dyrkes i laboratoriet. Således kunne detaljerede studier af A. actinomycetemcomitans gennemføres i tiden, før DNA-baserede identifikationsmetoder blev introduceret (22,23). Det er interessant, at A. actinomycetemcomitans er fundet med moderat prævalens i plak- (22-64 %) (24-26) og salivaprøver (24-56 %) (25,27,28) i forskellige populationer af parodontalt raske børn og unge, hvilket understreger, at A. actinomycetemcomitans i visse situationer kan indgå som en del af den permanente mikroflora ved oral homeostase. På den anden side er der rapporteret en meget høj prævalens (70-90 %) af A. actinomycetemcomitans hos teenagere med lokal aggressiv parodontitis i forskellige populationer (23,29). Det er imidlertid vigtigt at understrege, at der eksisterer store forskelle i prævalensen af A. actinomycetemcomitans imellem personer med forskellig etnisk og geografisk baggrund, hvorfor sammenligning af studier vedrørende prævalens af A. actinomycetemcomitans udført i populationer med forskellig etnisk sammensætning bør udføres med forsigtighed (29). A. actinomycetemcomitans kan underinddeles i seks serotyper (a-f) (30), hvis prævalens er vidt forskellig imellem individer med forskellig etnisk baggrund (23). Således er serotype c den mest prævalente serotype i asiatiske og amerikanske befolkningsgrupper, mens serotype b har den højeste prævalens hos personer med kaukasisk baggrund. Leukotoksin, som produceres i varierende grad af alle seks serotyper, anses som A. actinomycetemcomitans vigtigste virulensfaktor (31). Leukotoksins funktion er drab af neutrofile granulocytter, hvilket medfører, at A. actinomycetemcomitans kan unddrage sig dele af værtens forsvar (32), hvilket kan give A. actinomycetemcomitans fordelagtige vækstbetingelser i den parodontale poche. JP-2 klonen er en særlig variant af A. actinomycetemcomitans serotype b, som er kendetegnet ved en abnormt høj produktion af leukotoksin sammenlignet med andre kendte serotyper af A. actinomycetemcomitans. Subgingival kolonisering med JP2-klonen har vist sig at være associeret med en drastisk forhøjet prævalens af lokal aggressiv parodontitis i visse populationer (33,34). Det interessante i denne sammenhæng er, at mens prævalensen af JP2-klonen er høj i visse afrikanske og sydamerikanske populationer, er prævalensen særdeles lav i asiatiske og kaukasiske populationer (23,29). I en række prospektive studier gennemført i forskellige populationer har man undersøgt, hvorvidt subgingival tilstedeværelse af A. actinomycetemcomitans hos parodontalt raske børn og unge er forbundet med øget risiko for at udvikle lokal aggressiv parodontitis. De mest overbevisende data i denne sammenhæng stammer fra et dansk studie af en marokkansk population, som dokumenterede, at tilstedeværelsen af JP2-klonen af A. actinomycetemcomitans og manglende tilstedeværelse af andre serotyper af A. actinomycetemcomitans var forbundet med en relativ risiko på 18,0 (95 % 7,8-41,2) for udvikling af lokal aggressiv parodontitis sammenlignet med personer uden JP2-klonen, mens samtidig tilstedeværelse af JP2-klonen og andre kloner af A. actinomycetemcomitans var forbundet med en relativ risiko på 12,4 (95 % 5,2-29,9). Til sammenligning var subgingival tilstedeværelse af A. actinomycetemcomitans, men ikke JP2-klonen associeret med moderat relativ risiko på 3,0 (95 % 1,3-7,1) for at udvikle lokal aggressiv parodontitis (35). I lignende studier i andre populationer er subgingival kolonisering med forskellige serotyper af A. actinomycetemcomitans hos personer uden parodontal sygdom ligeledes demonstreret at være forbundet med moderat risiko for senere udvikling af lokal aggressiv marginal parodontitis (36-38), mens i hvert fald et enkelt studie i en tysk population ikke kunne bekræfte denne observation (39). 430 TANDLÆGEBLADET NR. 5

4 Mikrobiologi ved aggressiv parodontitis VIDENSKAB & KLINIK Samlet set synes der således at være dokumentation for, at tilstedeværelsen af andre varianter end JP2-klonen af A. actinomycetemcomitans hos parodontalt raske individer kan være associeret med en moderat forøget risiko for udvikling af lokal aggressiv parodontitis, om end der kan være tale om store variationer på baggrund af geografiske og etniske forskelle i studiepopulationerne. Udvikling af parodontal sygdom formodes i disse tilfælde at skyldes, at den samlede andel af A. actinomycetemcomitans i biofilmen stiger som følge af lokale økologiske ændringer, såsom øget CO 2 -tension i biofilmen, der medfører favorable forhold for denne organisme. På baggrund af dette må A. actinomycetemcomitans, med undtagelse af JP2-klonen, karakteriseres som opportunistiske patogener, som i nogle situationer kan indgå som en del af den orale normalflora, men som under givne omstændigheder er i stand til at initiere parodontal sygdom. På den anden side er der solid videnskabelig evidens for, at JP2-klonen af A. actinomycetemcomitans kan opfattes som et patogen, hvis prævalens i visse befolkningsgrupper er forbundet med væsentlig forøget risiko for udvikling af lokal aggressiv parodontitis. På baggrund af den lave prævalens af JP2-klonen i populationer verden over er det dog blevet anslået, at majoriteten af A. actinomycetemcomitans-associerede tilfælde af aggressiv parodontitis forårsages af andre varianter af A. actinomycetemcomitans end JP2-klonen (40). Der er på nuværende tidspunkt ikke konsensus i litteraturen for, at der kan drages generelle konklusioner om, hvorvidt tilstedeværelsen af andre formodede parodontale patogener er associeret med øget risiko for udvikling af lokal aggressiv parodontitis på tværs af populationer (22,23). A. actinomycetemcomitans er blevet studeret som modelorganisme for lokal aggressiv parodontitis, hvilket har genereret detaljeret viden omkring forskellige serotyper af denne bakterie. Ligeledes er den særdeles toksiske JP2-klon, der i visse populationer er stærkt associeret med væsentlig øget risiko for udvikling af lokal aggressiv parodontitis, blevet identificeret. Som tidligere nævnt er mundhulen koloniseret af mere end 900 dominante bakteriearter, hvoraf omkring 35 % ikke kan dyrkes med nuværende laboratorieteknikker (6). Det er derfor nærliggende at spekulere i, at fremtidige studier ved hjælp af DNA-baserede teknikker muligvis vil kunne identificere, at tilstedeværelsen af andre bakterier end A. actinomycetemcomitans er afgørende for, om der udvikles lokal aggressiv parodontitis. Det er i den forbindelse interessant, at et prospektivt studie fra 2013 viste, at samtidig tilstedeværelse af A. actinomycetemcomitans, Streptococcus parasanguinis og Filifactor alocis var forbundet med større risiko for at udvikle lokal aggressiv parodontitis, end det var tilfældet, hvis kun A. actinomycetemcomitans blev identificeret før sygdomsudvikling (41). KLINISK RELEVANS Aggressiv parodontitis og nekrotiserende parodontale sygdomme er orale sygdomstilstande, som kan være stærkt invaliderende for patienten og særdeles vanskelige for tandlægen at behandle. Det er således afgørende, at tandlægen er bekendt med de mikrobiologiske forhold, der ligger til grund for den høje sygdomsprogression og udtalte vævsdestruktion, der kan erkendes ved disse sygdomme. Kun ved at have en opdateret viden omkring ætiologiske aspekter ved disse sygdomme kan det sikres, at tandlægen på trods af sygdommenes lave prævalens hurtigt kan stille en korrekt diagnose, når disse erkendes i klinikken, således at relevant behandling kan iværksættes tidligt i sygdomsforløbet til gavn for patienten. Mikrobiologiske forhold ved generaliseret aggressiv parodontitis I 1998 beskrev Socransky og medarbejdere, at bakterier i subgingival plak forefindes i bestemte komplekser. Samtidig blev det demonstreret ved hjælp af avancerede matematiske analyser, at subgingival kolonisering med bakterier fra det såkaldte røde kompleks, bestående af Porphyromonas gingivalis, Treponema denticola og Tannerella forsythia, var særligt associeret med marginal parodontitis. I modsætning hertil var tilstedeværelse af de tidlige kolonisatorer, herunder orale streptokokker, forbundet med parodontal sundhed (42). Teorien om farvekodede bakterielle komplekser blev med det samme vidt accepteret i odontologisk litteratur, og i særdeleshed P. gingivalis indtog en rolle som modelorganisme for marginal parodontitis. Det er i den forbindelse nærliggende at tænke, at P. gingivalis omfattende batteri af virulensfaktorer, som formodes at kunne forårsage vævsnedbrydning af direkte og indirekte veje, var årsagen til denne position. Samtidig kunne det, som det var tilfældet for A. actinomycetemcomitans, også skyldes, at P. gingivalis var den af de tre bakterier fra det røde kompleks, som var lettest at dyrke og analysere i laboratoriet (22,23). Hvorom alting er, foreligger der i dag store mængder P. gingivalis-associeret litteratur, hvilket kan erkendes ved, at der ved en søgning i PubMed-databasen med søgeordet Porphyromonas gingivalis kan identificeres videnskabelige artikler. Til sammenligning findes henholdsvis og 550 videnskabelige artikler ved søgeordene Treponema denticola og Tannerella forsythia. Subgingival kolonisering med P. gingivalis er i en række studier blevet rapporteret til at være associeret med aggressiv parodontitis, mens andre studier ikke har kunnet bekræfte denne association (23). I denne forbindelse er det interessant, at prævalensen af P. gingivalis, ligesom det er tilfældet med A. actinomycetemcomitans, udviser store forskelle mellem populationer (29), og at P. gingivalis i en række studier også er identificeret hos parodontalt raske individer (43). Således kan P. gingivalis karakteriseres som et opportunistisk patogen, hvilket stemmer overens med TANDLÆGEBLADET NR

5 VIDENSKAB & KLINIK Oversigtsartikel konsensusrapporten fra 1999, hvoraf det foreslås, at en forhøjet andel af P. gingivalis i den subgingivale mikroflora i visse populationer kan indgå som et sekundært diagnostisk kriterium til identifikation af aggressiv parodontitis (13). Udviklingen af avancerede molekylære metoder, herunder 16S-rRNA-baserede teknikker og kloningsuafhængig sekventering, har givet muligheden for analyse af den ikke-dyrkbare andel af den orale mikroflora. Denne teknologiske udvikling har samtidig gjort det muligt at gemmeføre detaljerede studier af den samlede mikroflora ved oral sundhed og sygdom, hvilket har demonstreret, at hidtidige teorier omkring specifikke bakteriers ætiologiske rolle ved marginal parodontitis, baseret på data fra dyrkningsstudier og ældre molekylære metoder, muligvis har været noget simplificeret (44). Således er der igennem de seneste år identificeret myriader af nye potentielle parodontale patogener, hvoraf den stærkeste dokumentation findes for Filifactor alocis (45). Samtidig har nyere studier rapporteret, at subgingival tilstedeværelse af mikroorganismer fra andre fylogenetiske domæner end bakterier, herunder Methanobrevibacter oralis tilhørende arkebakteriernes domæne (46) samt herpes virus (47) kan være associeret med marginal parodontitis. Nyere teorier peger således på, at det er det lokale samspil mellem forskellige medlemmer af den orale mikroflora, og måske endda samspillet med andre mikroorganismer end bakterier såsom arkebakterier og virus, der er afgørende for udviklingen af marginal parodontitis (43). I den forbindelse er det foreslået, at orale sygdomme, herunder marginal parodontitis, kan opfattes som lokale økologiske katastrofer, der er forårsaget af en forskydning i den lokale mikroflora, hvilket medfører, at forholdet mellem værten og dennes mikroflora ændres fra en tilstand af symbiose til dysbiose (48). I denne forbindelse er der en øget interesse for at klarlægge, hvordan tilstedeværelsen af forskellige mikroorganismer i det lokale miljø influerer hinanden til at ændre deres fænotypiske adfærd i en patologisk retning (43). Det er derfor interessant, at det er vist, at der er væsentlige forskelle imellem, hvilke gener P. gingivalis udtrykker, når denne organisme er til stede i henholdsvis en biofilm (in situ), og når denne studeres i en væske i laboratoriet (in vitro) (49). Sådanne fund understøtter opfattelsen af, at den samlede mikroflora i subgingival plak påvirker hinanden og udveksler genetisk materiale for på denne måde at kunne reagere som en samlet superorganisme på udefrakommende stimuli. Det er således forskelle i proportioner af bakterier i biofilmen snarere end tilstedeværelsen af enkelte formodede parodontale patogener, der synes afgørende for, om en bakteriel biofilm lever i harmoni med eller inducerer sygdom i værten (22). Det kan heraf konkluderes, at vi i dag ved, at de mikrobiologiske forhold ved marginal parodontitis er væsentlig mere komplekse end tidligere antaget, og at udvikling af sygdom formentlig skyldes lokale forskydninger i forholdet mellem værten og dennes orale mikroflora. Derudover formodes det, at proportionelle ændringer af den samlede lokale mikroflora snarere end tilstedeværelsen af specifikke formodede parodontale patogener associeres med udvikling af marginal parodontitis. Samlet set er de mikrobiologiske forhold ved marginal parodontitis derfor karakteriseret ved at være højt individualiserede, og det synes plausibelt, at der ligeledes er stor forskel på de mikrobiologiske forhold imellem parodontale læsioner hos det enkelte individ. På baggrund af denne erkendelse giver det ikke mening at diskutere forskelle i mikrobiologiske forhold imellem patienter med kronisk marginal parodontitis og generaliseret aggressiv parodontitis på gruppeniveau. Få studier har undersøgt sådanne forskelle ved hjælp af nyere molekylære metoder og har således vist, at mens der er store forskelle på den bakterielle sammensætning hos patienter med marginal parodontitis i forhold til parodontalt raske individer, erkendes kun beskedne forskelle mellem grupper med hhv. generaliseret aggressiv parodontitis og kronisk marginal parodontitis (50,51). Fremtidig forskning vedrørende mikrobiologiske forhold ved aggressiv parodontitis vil derfor formentlig være prospektive studier udført på individniveau, som adresserer kompositionelle ændringer i den lokale biofilm i kombination med klarlægning af, hvilke gener der udtrykkes af bakterierne i biofilmen for på molekylært niveau at kunne beskrive, hvilke lokale ændringer der er forbundet med overgangen fra harmoni til sygdomsudvikling. Behandling af lokal og generaliseret aggressiv parodontitis Da både lokal og generaliseret aggressiv parodontitis er bakterielt inducerede sygdomme, er det primære formål med behandlingen at genskabe hensigtsmæssige orale forhold karakteriseret ved en harmonisk balance imellem værten og dennes mikroflora. Som ved behandling af kronisk marginal parodontitis udføres den indledende behandling som en hygiejnefase med fokus på motivation, instruktion og depuration. På baggrund af den hurtige sygdomsprogression ved aggressiv parodontitis gennemføres ofte en kortere hygiejnefase end hos patienter med kronisk marginal parodontitis, og der er udvidet indikation for at supplere den parodontale behandling med systemisk antibiotikum og/eller parodontalkirurgi. Der findes indikation for mikrobiologisk analyse af subgingivale plakprøver hos unge patienter, der formodes at være koloniseret med A. actinomycetemcomitans, hos patienter, der har gennemgået multiple behandlinger med systemisk antibiotikum, samt hos patienter, hvor parodontalbehandling med supplerende systemisk antibiotikum ikke har haft den forventede kliniske effekt. For en detaljeret beskrivelse af behandling af aggressiv parodontitis henvises til en nyligt publiceret oversigtsartikel i Tandlægebladet (52). Nekrotiserende parodontale sygdomme Baggrund Ligesom det er tilfældet for lokal og generaliseret aggressiv parodontitis, er nekrotiserende parodontale sygdomme sjældne tilstande, hvis prævalens er rapporteret som meget lav i den 432 TANDLÆGEBLADET NR. 5

6 Mikrobiologi ved aggressiv parodontitis VIDENSKAB & KLINIK vestlige verden. I modsætning hertil erkendes en højere prævalens af nekrotiserende parodontale sygdomme i udviklingslande, ligesom der ses højere prævalens hos HIV- og fejlernærede patienter (5). Nekrotiserende parodontale sygdomme klassificeres som nekrotiserende gingivitis, parodontitis og stomatitis på baggrund af, hvilke orale væv der afficeres af den nekrotiske proces, og diagnosen stilles som udgangspunkt på baggrund af den kliniske præsentation (53). Mikrobiologiske forhold ved nekrotiserende parodontale sygdomme I lighed med andre parodontale sygdomstilstande er nekrotiserende parodontale sygdomme karakteriseret ved en multifaktoriel ætiologi, hvori tilstedeværelsen af orale bakterier formodes at være afgørende for udvikling af sygdom (5). Siden slutningen af 1900-tallet har spirokæter og fusiforme bakterier været betragtet som den primære ætiologiske agent ved udvikling af nekrotiserende parodontale sygdomme, da disse kunne identificeres ved mikroskopi af plakprøver fra patienter med nekrotiserende parodontale sygdomme. Nyere studier bekræfter tilstedeværelsen af disse bakteriearter ved nekrotiserende parodontale sygdomme (54), ligesom at spirokæter og fusiforme bakterier er beskrevet i lave proportioner som en del af den orale normalflora ved sunde orale forhold (6). Dette peger på, at der ved nekrotiserende parodontale sygdomme er tale om en forskydning i den samlede lokale mikroflora, der medfører, at disse bakterier forefindes i større proportioner i den lokale biofilm, hvilket kan være medvirkende til at initiere nekrotiserende parodontal sygdom i en modtagelig vært. Studier vedrørende mikrobiologiske karakteristika hos HIV-patienter med nekrotiserende parodontale sygdomme har ligeledes identificeret spirokæter og fusiforme bakterier, mens der også er rapporteret om suprainfektioner med Candida albicans og tilstedeværelse af atypiske bakterier som Enterococcus faecalis og Clostridium difficile i prøver fra denne patientgruppe (5,55). Baseret på molekylære analyser af plakprøver fra HIV-patienter med nekrotiserende parodontitis identificerede et studie fra 2002 flere nye mulige patogener (56), mens andre studier har foreslået, at tilstedeværelsen af visse typer af humane virus, herunder Cytomegalo virus, muligvis kan være associeret med udviklingen af nekrotiserende parodontale sygdomme (5). Det kan på baggrund af den foreliggende litteratur således konkluderes, at tilstedeværelsen of orale bakterier er afgørende for udviklingen af nekrotiserende parodontale sygdomme. Baseret på nyere studier synes det dog mest sandsynligt, at det er kompositionelle ændringer i den samlede biofilm snarere end tilstedeværelsen af specifikke patogener, der er afgørende for sygdomsudvikling. Som illustreret ved analyser af HIV-patienter med nekrotiserende parodontale sygdomme må det formodes, at det ved de fleste tilfælde af nekrotiserende parodontale sygdomme er underliggende årsager, såsom et lavt antal CD4+ celler ved HIV, fejlernæring eller stress, der er disponerende for udvikling af nekrotiserende parodontal sygdom. Behandling af nekrotiserende parodontale sygdomme Udstrækningen af den nekrotiske læsion er afgørende for, i hvilket regi patienten bør behandles. Således kan patienter med nekrotiserende gingivitis og parodontitis behandles i primærsektoren af egen tandlæge, mens det er mest hensigtsmæssigt, at patienter med nekrotiserende stomatitis, hvor der kan ses væsentlige komplikationer såsom oro-antrale fistler og blottet kæbeknogle, behandles i hospitalsregi. Tandlægens rolle er i alle tilfælde at stille den korrekte diagnose tidligt i forløbet, således at relevant behandling kan iværksættes. Den akutte behandling af nekrotiserende gingivitis og parodontitis sigter mod at lindre patientens smerter og standse sygdomsprogression, hvilket gøres i form af relevant smertebehandling samt forsigtig fjernelse af supragingival plak og tandsten. Patienten bør ses på daglig basis, indtil at tilstanden skønnes i bero. Hos patienter, hvor der ses systemisk påvirkning i form af feber, eller hvor der er tale om læsioner med stor udstrækning, kan den mekaniske behandling suppleres med systemisk antibiotikum i form af Metronidazol (250 mg 3 x dagligt i 6 dage eller indtil der er opnået heling af nekroserne) (5). Efter den akutte fase bør der iværksættes en opfølgende behandlingsplan. Hvis der er tale om patienter uden erkendte systemiske sygdomme, skal disse henvises til egen læge for at udelukke tilstedeværelse af udiagnosticeret HIV eller fejlernæring. Ved patienter med nekrotisk parodontitis er det afgørende, at behandling af marginal parodontitis iværksættes og vedligeholdes fremtidigt. Da det er kendt, at personer, der tidligere har haft nekrotiserende parodontale sygdomme, har en øget risiko for at udvikle sygdommen igen, bør denne patientgruppe ses til hyppig kontrol og depuration hos egen tandlæge. Det er ligeledes afgørende, at patienten instrueres i opretholdelse af sufficient hjemmetandpleje, og at der hos rygere motiveres til rygeophør. Konklusion Aggressive og akutte former for parodontitis er tilstande, som kan være stærkt invaliderende for patienten og særdeles vanskelige for tandlægen at behandle. Grundet den væsentlige mikrobiologiske ætiologiske komponent ved disse sygdomme har visse formodede parodontale patogener været rigt undersøgt i forbindelse med risikovurdering for sygdomsudvikling. JP2- klonens kraftige association til lokal aggressiv parodontitis i visse populationer er hidtil det eneste kendte eksempel, hvor tilstedeværelsen af en specifik bakterieart formodes at forårsage parodontal sygdom. Studier ved hjælp af moderne molekylære metoder har vist, at oral homeostase opretholdes via et komplekst samspil mellem værten og den permanente orale mikroflora. Under normale forhold lever værten og dennes mikroflora i symbiose, mens ændringer i mikrofloraens sammensætning eller værtens forsvar kan prædisponere til udvikling af aggressive former for parodontitis. Det formodes derfor, at de kliniske fænotyper, vi definerer som aggressiv parodontitis og nekrotiserende parodontal sygdom, forårsages af bagved- TANDLÆGEBLADET NR

7 VIDENSKAB & KLINIK Oversigtsartikel liggende årsager, der er forskellige fra individ til individ, men som alle resulterer i et brud på værtens og mikrofloraens harmoniske samliv. Fremtidige prospektive studier, der analyserer både mikrobiologiske, genetiske og immunologiske forhold ved patienter, som udvikler aggressive former for parodontitis, vil forhåbentlig kunne klarlægge, om der er nogle forhold, der på tværs af populationer disponerer for udviklingen af aggressive former for parodontitis. Ultimativt er det håbet, at risikopatienter kan identificeres, og præventiv behandling kan iværksættes, inden parodontal sygdomsaktivitet kan erkendes klinisk. ABSTRACT (ENGLISH) Microbiological aspects of aggressive types of periodontitis Localized and generalized aggressive periodontitis are severe diseases, which untreated may result in tooth loos in young subjects. Necrotizing periodontal diseases including necrotizing gingivitis, periodontitis and stomatitis, are acute clinical conditions that usually affect subjects with immune suppression, and are characterized by severe pain, significant tissue destruction, and risk of systemic complications. These severe periodontal diseases share common features, as they are believed to arise as a consequence of distortion of the balance, normally existing between the resident oral microbiota and the immune defence systems of the host. The pathogenesis of severe periodontal diseases is believed to be multifactorial. However, oral bacteria are assumed to be critically involved in initiation, aggravation and maintenance of disease, and therefore treatment of severe periodontal diseases primarily focuses on infection control, in order to restore balance between the host and the resident oral microbiota. The development of advanced molecular methods has considerably increased knowledge of the oral microbiota, and enabled detailed analysis of local compositional changes of bacterial communities in aggressive periodontitis and necrotizing periodontal diseases. The purpose of this review is to address microbial aspects of aggressive periodontitis and necrotizing periodontal diseases, with special emphasis as to how recent data from studies using modern molecular methods, have altered the view on the etiological role of specific bacteria in these diseases. Litteratur 1. Pihlstrom BL, Michalowicz BS, Johnson NW. Periodontal diseases. Lancet 2005;366: Jenkinson HF, Lamont RJ. Oral microbial communities in sickness and in health. Trends Microbiol 2005;13: Albandar JM. Aggressive and acute periodontal diseases. Periodontol ;65: Susin C, Haas AN, Albandar JM. Epidemiology and demographics of aggressive periodontitis. Periodontol ;65: Herrera D, Alonso B, de Arriba L et al. Acute periodontal lesions. Periodontol ;65: Dewhirst FE, Chen T, Izard J et al. The human oral microbiome. J Bacteriol 2010;192: Aas JA, Paster BJ, Stokes LN et al. Defining the normal bacterial flora of the oral cavity. J Clin Microbiol 2005;43: Segata N, Haake SK, Mannon P et al. Composition of the adult digestive tract bacterial microbiome based on seven mouth surfaces, tonsils, throat and stool samples. Genome Biol 2012;13:R Colombo AP, Boches SK, Cotton SL et al. Comparisons of subgingival microbial profiles of refractory periodontitis, severe periodontitis, and periodontal health using the human oral microbe identification microarray. J Periodontol 2009;80: Tanner AC, Sonis AL, Lif HP et al. White-spot lesions and gingivitis microbiotas in orthodontic patients. J Dent Res 2012;91: Page RC, Eke PI. Case definitions for use in population-based surveillance of periodontitis. J Periodontol 2007;78 (7 Supp): Lopez R, Baelum V. Classifying periodontitis among adolescents: implications for epidemiological research. Community Dent Oral Epidemiol 2003;31: Armitage GC. Development of a classification system for periodontal diseases and conditions. Ann Periodontol 1999;4: Khocht A, Albandar JM. Aggressive forms of periodontitis secondary to systemic disorders. Periodontol ;65: Vieira AR, Albandar JM. Role of genetic factors in the pathogenesis of aggressive periodontitis. Periodontol ;65: Laine ML, Crielaard W, Loos BG. Genetic susceptibility to periodontitis. Periodontol ;58: Stabholz A, Soskolne WA, Shapira L. Genetic and environmental risk factors for chronic periodontitis and aggressive periodontitis. Periodontol ;53: Ryder MI. Comparison of neutrophil functions in aggressive and chronic periodontitis. Periodontol ;53: Ford PJ, Gamonal J, Seymour GJ. Immunological differences and similarities between chronic periodontitis and aggressive periodontitis. Periodontol ;53: Kulkarni C, Kinane DF. Host response in aggressive periodontitis. Periodontol ;65: Smith M, Seymour GJ, Cullinan MP. Histopathological features of chronic and aggressive periodontitis. Periodontol ;53: Armitage GC. Comparison of the microbiological features of chronic and aggressive periodontitis. Periodontol ;53: Könönen E, Müller HP. Microbiology of aggressive periodontitis. Periodontol ;65: Yang HW, Huang YF, Chan Y et al. Relationship of Actinobacillus actinomycetemcomitans serotypes to periodontal condition: prevalence and proportions in subgingival plaque. Eur J Oral Sci 2005;113: Ooshima T, Nishiyama N, Hou B et al. Occurrence of periodontal bacteria in healthy children: a 2-year longitudinal study. Community Dent Oral Epidemiol 2003;31: Eick S, Pietkiewicz M, Sculean A. Oral microbiota in Swiss adolescents. Clin Oral Investig 2013;17: Rotimi VO, Salako NO, Divia M et al. Prevalence of periodontal bacteria in saliva of Kuwaiti children at different age groups. J Infect Public Health 2010;3: Kulekci G, Leblebicioglu B, Keskin F et al. Salivary detection of periodontopathic bacteria in periodontally healthy children. Anaerobe 2008;14: Rylev M, Kilian M. Prevalence and distribution of principal periodontal pathogens worldwide. J Clin Periodontol 2008;35 (8 Supp): Kaplan JB, Perry MB, MacLean LL et al. Structural and genetic analyses of O polysaccharide from Actinobacillus actinomycetemcomitans serotype f. Infect Immun 2001;69: Kachlany SC. Aggregatibacter actinomycetemcomitans leukotoxin: from threat to therapy. J Dent Res 2010;89: Fine DH, Kaplan JB, Kachlany SC et al. How we got attached to Actinobacillus actinomycetemcomitans: A model for infectious diseases. Periodontol ;42: Cortelli JR, Cortelli SC, Jordan S et al. Prevalence of periodontal 434 TANDLÆGEBLADET NR. 5

8 Mikrobiologi ved aggressiv parodontitis VIDENSKAB & KLINIK pathogens in Brazilians with aggressive or chronic periodontitis. J Clin Periodontol 2005;32: Haubek D, Ennibi OK, Poulsen K et al. Early-onset periodontitis in Morocco is associated with the highly leukotoxic clone of Actinobacillus actinomycetemcomitans. J Dent Res 2001;80: Haubek D, Ennibi OK, Poulsen K et al. Risk of aggressive periodontitis in adolescent carriers of the JP2 clone of Aggregatibacter (Actinobacillus) actinomycetemcomitans in Morocco: a prospective longitudinal cohort study. Lancet 2008;371: Aberg CH, Sjödin B, Lakio L et al. Presence of Aggregatibacter actinomycetemcomitans in young individuals: a 16-year clinical and microbiological follow-up study. J Clin Periodontol 2009;36: Fine DH, Markowitz K, Furgang D et al. Aggregatibacter actinomycetemcomitans and its relationship to initiation of localized aggressive periodontitis: longitudinal cohort study of initially healthy adolescents. J Clin Microbiol 2007;45: Van der Velden U, Abbas F, Armand S et al. Java project on periodontal diseases. The natural development of periodontitis: risk factors, risk predictors and risk determinants. J Clin Periodontol 2006;33: Müller HP, Eger T, Lobinsky D et al. A longitudinal study of Actinobacillus actinomycetemcomitans in army recruits. J Periodontal Res 1997;32 (1 Pt 1): Pihlstrom BL, Fine DH. Aggressive periodontitis in adolescents in Morocco. Lancet 2008;371: Fine DH, Markowitz K, Fairlie K et al. A consortium of Aggregatibacter actinomycetemcomitans, Streptococcus parasanguinis, and Filifactor alocis is present in sites prior to bone loss in a longitudinal study of localized aggressive periodontitis. J Clin Microbiol 2013;51: Socransky SS, Haffajee AD, Cugini MA et al. Microbial complexes in subgingival plaque. J Clin Periodontol 1998;25: Hajishengallis G, Lamont RJ. Beyond the red complex and into more complexity: the polymicrobial synergy and dysbiosis (PSD) model of periodontal disease etiology. Mol Oral Microbiol 2012;27: Teles R, Teles F, Frias-Lopez J et al. Lessons learned and unlearned in periodontal microbiology. Periodontol ;62: Schlafer S, Riep B, Griffen AL et al. Filifactor alocis involvement in periodontal biofilms. BMC Microbiol 2010;10: Matarazzo F, Ribeiro AC, Feres M et al. Diversity and quantitative analysis of Archaea in aggressive periodontitis and periodontally healthy subjects. J Clin Periodontol 2011;38: Slots J. Human viruses in periodontitis. Periodontol ;53: Marsh PD. Are dental diseases examples of ecological catastrophes? Microbiology 2003;149 (Pt 2): Lo AW, Seers CA, Boyce JD et al. Comparative transcriptomic analysis of Porphyromonas gingivalis biofilm and planktonic cells. BMC Microbiol 2009;9: Nibali L, D Aiuto F, Ready D et al. No association between A actinomycetemcomitans or P gingivalis and chronic or aggressive periodontitis diagnosis. Quintessence Int 2012;43: Heller D, Silva-Boghossian CM, do Souto RM et al. Subgingival microbial profiles of generalized aggressive and chronic periodontal diseases. Arch Oral Biol 2012;57: Havemose-Poulsen A. Behandling af aggressiv marginal parodontitis. Tandlægebladet 2011;115: Holmstrup P, Westergaard J. Necrotizing periodontal disease. In: Lindhe J, Lang NP, Karring T, eds. Clinical periodontology and implant dentistry. 5th ed. Oxford: Wiley-Blackwell, 2008; Loesche WJ, Syed SA, Laughon BE et al. The bacteriology of acute necrotizing ulcerative gingivitis. J Periodontol 1982;53: Rams TE, Andriolo M Jr., Feik D et al. Microbiological study of HIV-related periodontitis. J Periodontol 1991;62: Paster BJ, Russell MK, Alpagot T et al. Bacterial diversity in necrotizing ulcerative periodontitis in HIV-positive subjects. Ann Periodontol 2002;7:8-16. Hvor du vil. Når du vil. TePe EasyPick helt enkelt rent mellem tænderne Innovativ tandstik som rengør effektivt mellem tænderne. Hygiejnisk engangsprodukt som føles behageligt for tænder og tandkød. To størrelser som passer til alle mellemrum, uanset om de er små eller store. NYHED! AD160016DK TANDLÆGEBLADET NR

Aggressiv parodontitis hvad er det og hvorfor?

Aggressiv parodontitis hvad er det og hvorfor? Aggressiv parodontitis hvad er det og hvorfor? ANNE HAVEMOSE-POULSEN For klinikeren er klassifikationen af parodontale sygdomme et nødvendigt redskab i planlægningen af sygdommenes forebyggelse, behandling

Læs mere

Vedr. anmodning om bidrag til ministerens besvarelse af SUU B 19 spm. 2 om aggressiv parodontose.

Vedr. anmodning om bidrag til ministerens besvarelse af SUU B 19 spm. 2 om aggressiv parodontose. Sundhedsudvalget (2. samling) B 19 - Svar på Spørgsmål 2 Offentligt Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Vedr. anmodning om bidrag til ministerens besvarelse af SUU B 19 spm. 2 om aggressiv parodontose.

Læs mere

Tilstedeværelsen af mikroorganismer i dental plak blev

Tilstedeværelsen af mikroorganismer i dental plak blev VIDENSKAB & KLINIK Oversigtsartikel ABSTRACT Fremover formodes mikrobiologisk diagnostik at blive en integreret del af klinisk praksis Mundhulen er et åbent mikrobiologisk økosystem, som kontinuerligt

Læs mere

Den parodontale infektion

Den parodontale infektion F AGARTIKKEL Nor Tannlegeforen Tid 2004; 114: 30 4 Ellen V.G. Frandsen, Tove Larsen og Gunnar Dahlén Den parodontale infektion De parodontale sygdommes ætiologi har været til debat i hele det 20. århundrede.

Læs mere

Den parodontale infektion

Den parodontale infektion vetenskap frandsen al & klinik frandsen et al ellen vg frandsen, lektor, dr.odont., ph.d., Afdeling for Oral Biologi, Odontologisk Institut, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet, Danmark

Læs mere

Dental fokal infektion bakteriæmi med orale bakterier

Dental fokal infektion bakteriæmi med orale bakterier Dental fokal infektion bakteriæmi med orale bakterier Tove Larsen Dental fokal infektion, dvs. at mikroorganismer fra mundhulen forårsager patologiske tilstande andre steder i kroppen, er et begreb, der

Læs mere

Parodontiet og pulpa pulpa og parodontiet

Parodontiet og pulpa pulpa og parodontiet Parodontiet og pulpa pulpa og parodontiet KAJ STOLTZE Min første erfaring med relationerne mellem parodontiet og pulpa fandt sted for mere end 40 år siden. Omstændighederne var følgende: Som undervisningsassistent

Læs mere

En afgørende baggrund for enhver behandling, uanset

En afgørende baggrund for enhver behandling, uanset 646 VIDENSKAB & KLINIK OVERSIGTSARTIKEL Abstract Parodontalt klassifikationssystem i praksis Behandlinger i sundhedssektoren forudsætter en korrekt diagnose. I den daglige tandlægepraksis vurderes de parodontale

Læs mere

Parodontologi i ny overenskomst Undersøgelser

Parodontologi i ny overenskomst Undersøgelser Parodontologi i ny overenskomst Undersøgelser UDG DG (udvidet diagnostisk grundydelse) (diagnostisk grundydelse) PUD (parodontologisk undersøgelse og diagnostik) SU (statusundersøgelse) FU (Fokuseret undersøgelse)

Læs mere

Mikrobiologisk diagnostik ved sygdomme i mundhulen

Mikrobiologisk diagnostik ved sygdomme i mundhulen Mikrobiologisk diagnostik ved sygdomme i mundhulen NILS-ERIK FIEHN Hovedparten af en tandlæges arbejde er forebyggelse, diagnostik, behandling, prognosevurdering og kontrol af sygdomme i mundhulen med

Læs mere

GINGIVITIS- OG PARODONTITIS-DIAGNOSTIK

GINGIVITIS- OG PARODONTITIS-DIAGNOSTIK PARODONTOLOGI VEJLEDNING A8 Q:\PARO\Vejledninger\2010 GINGIVITIS- OG PARODONTITIS-DIAGNOSTIK Gingivitis og parodontitis er betegnelser på tilstande, der afficerer tændernes støttevæv: gingiva, rodhinde,

Læs mere

Kollektiv eller individuel profylakse?

Kollektiv eller individuel profylakse? Kollektiv eller individuel profylakse? sven poulsen Forebyggelsen er til stadig diskussion som følge af en lang række forhold. Men ét af de hyppigst stillede spørgsmål er: Skal vi fortsætte med den brede

Læs mere

Diagnostik og behandling

Diagnostik og behandling Parodontitis Periimplantitis Diagnostik og behandling Eva Karring Tandlæge, ph.d. PTO, maj 2012. Parodontitis Diagnostik: Overordnet diagnose på individniveau. Tanddiagnoser. Behandling: Behandlingsplan

Læs mere

Optakt til Symposium 2011

Optakt til Symposium 2011 Optakt til Symposium 2011 -en rejse rundt i parodontologien 1 Balance mellem biofilm og værtsorganisme/patient ingen videreudvikling Parodontitis Videreudvikling af etableret gingvitis (måneder år) Støttevævet

Læs mere

Det er velkendt, at tilstedeværelsen af mikrobiel biofilm,

Det er velkendt, at tilstedeværelsen af mikrobiel biofilm, ABSTRACT Tandlægers ordineringer synes at være øget betydeligt af ukendte årsager Anvendelse af antibiotika i behandlingen af marginal parodontitis har længe været et kontroversielt emne. Svarende til

Læs mere

Marginal parodontitis (MP) er en af de mest udbredte

Marginal parodontitis (MP) er en af de mest udbredte 652 VIDENSKAB & KLINIK OVERSIGTSARTIKEL Abstract Mundhulens mikroflora hos patienter med marginal parodontitis Viden om marginal parodontitis mikrobiologi tog for alvor fart for ca. 40 år siden. Den tidlige

Læs mere

En klinisk undersøgelse af børne- og ungepatienter,

En klinisk undersøgelse af børne- og ungepatienter, VIDENSKAB & KLINIK Oversigtsartikel ABSTRACT Pædodontisk parodontologi Pædodontisk parodontologi En tidlig alder for sygdomsdebut, høj sygdomsprogression, fravær af systemisk sygdom og involvering af flere

Læs mere

Oliver Hendricks Overlæge, ph.-d. Klinisk lektor Syddansk Universitet

Oliver Hendricks Overlæge, ph.-d. Klinisk lektor Syddansk Universitet Oliver Hendricks Overlæge, ph.-d. Klinisk lektor Syddansk Universitet Compounds which are chemically foreign or hostile to a biological system Eukaryotic drugs Other chemical compounds Drugs Eukaryotedirected

Læs mere

Dansk Selskab for Medicinsk Genetik s (DSMG) politik vedrørende klinisk anvendelse af genomisk sekventering

Dansk Selskab for Medicinsk Genetik s (DSMG) politik vedrørende klinisk anvendelse af genomisk sekventering Dansk Selskab for Medicinsk Genetik s (DSMG) politik vedrørende klinisk anvendelse af genomisk sekventering De sidste 10 års store fremskridt indenfor gensekventeringsteknologi har gjort det muligt at

Læs mere

Pædodontisk forskning og spidskompetence - giver det bedre oral helse for børn og unge? Sven Poulsen

Pædodontisk forskning og spidskompetence - giver det bedre oral helse for børn og unge? Sven Poulsen Pædodontisk forskning og spidskompetence - giver det bedre oral helse for børn og unge? Sven Poulsen To tilgange til fremme af oral helse hos børn og unge Population Generelle forebyggende foranstaltninger

Læs mere

Fokuserede spørgsmål NKR om brug af antibiotika i forbindelse med tandlægebehandling NKR nr. 37 Version 1.0 07/01/2015 Indhold

Fokuserede spørgsmål NKR om brug af antibiotika i forbindelse med tandlægebehandling NKR nr. 37 Version 1.0 07/01/2015 Indhold Fokuserede spørgsmål NKR om brug af antibiotika i forbindelse med tandlægebehandling NKR nr. 37 Version 1.0 07/01/2015 Indhold PICO 1 Bør patienter med odontogene abscesser tilbydes antibiotika, hvis deres

Læs mere

Bærerskab, patienten som smittekilde!

Bærerskab, patienten som smittekilde! Bærerskab, patienten som smittekilde! Konference med fokus på Infektionshygiejne Region Syddanmark 17. marts 2016, 9:40 10:15 Jens Kjølseth Møller Overlæge, professor dr.med. Klinisk Mikrobiologisk Afdeling

Læs mere

Genetisk test hos tandlægen?

Genetisk test hos tandlægen? N ORDISK TEMA: ETHICS IN DENTISTRY Nor Tannlegeforen Tid. 2013; 123: 112 17 Palle Holmstrup, Tord Berglundh og Jesper Reinholdt Genetisk test hos tandlægen? I artiklen omtales geners mulige betydning for

Læs mere

(Wikipedia) Opportunistiske infektioner

(Wikipedia) Opportunistiske infektioner Survival Funktion Survival Funktion 15-02-2012 Opportunistiske infektioner (Wikipedia) Niels Nørskov-Lauritsen Overlæge, PhD Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Århus Universitetshospital Skejby nielnoer@rm.dk

Læs mere

Evidensen i parodontologi

Evidensen i parodontologi Evidensen i parodontologi KURSUS, TANDLÆGEFORENINGEN ROSKILDE, 14. MARTS 2013 KURSUSGIVER: BJARNE KLAUSEN Aftenens program: Hvordan vurderer man evidens? Vurdering af nye og gamle metoder Diagnostik Mundhygiejne

Læs mere

Bedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering Titel (forfatter)

Bedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering Titel (forfatter) Bedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering Titel (forfatter) Link til retningslinjen Resumé Formål Fagmålgruppe Anbefalinger Patientmålgruppe Implementering

Læs mere

Antibiotikumbehandling i forbindelse med sygdom i det

Antibiotikumbehandling i forbindelse med sygdom i det Antibiotikumbehandling af sygdomme i det marginale parodontium Jytte Westergaard - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - Antibiotikumadministration

Læs mere

Traumatologisk forskning

Traumatologisk forskning Traumatologisk forskning Anders Troelsen A-kursus, Traumatologi, Odense, September 2013 Hvorfor forskning? Hvilken behandlingsstrategi er bedst? Hvilket resultat kan forventes? Hvilke komplikationer er

Læs mere

Implantatbehandling på parodontitis-modtagelige patienter

Implantatbehandling på parodontitis-modtagelige patienter N ORDISK TEMA: IMPLANTOLOGI Nor Tannlegeforen Tid 2010; 120: 110 15 Flemming Isidor og Søren Schou Implantatbehandling på parodontitis-modtagelige patienter På kort sigt ses en høj overlevelse af både

Læs mere

Kontrol af implantater Vejledning for tandlæger, tandplejere og klinikassistenter

Kontrol af implantater Vejledning for tandlæger, tandplejere og klinikassistenter Kontrol af implantater Vejledning for tandlæger, tandplejere og klinikassistenter Søren Schou, Eva Sidelmann Karring, Andreas Stavropoulos, Søren Ahlmann, Flemming Isidor og Palle Holmstrup Afdelingerne

Læs mere

Parodontalbehandling sigter primært mod kontrol af

Parodontalbehandling sigter primært mod kontrol af 70 VIDENSKAB & KLINIK OVERSIGTSARTIKEL Abstract Parodontalbehandling bør tilrettelægges efter den individuelle sygdomsrisiko Risikovurdering af parodontitispatienter i klinikken Parodontalbehandling bør

Læs mere

Vedligeholdelse af implantater / behandling af Periimplantitis. Eva Karring, Tandlæge, Ph.D.

Vedligeholdelse af implantater / behandling af Periimplantitis. Eva Karring, Tandlæge, Ph.D. Vedligeholdelse af implantater / behandling af Periimplantitis Eva Karring, Tandlæge, Ph.D. Disposition Periimplantitis - problemidentifikation Periimplantitis (peri-implant mucositis)? Definition, faktuelle

Læs mere

Parodontitis og diabetes

Parodontitis og diabetes Parodontitis og diabetes CARLA C. PONTES ANDERSEN Diabetes er en metabolisk sygdom med stigende prævalens på verdensplan. Situationen i Danmark er den samme, og det anslås, at ud af 100 voksne danskere

Læs mere

Med den genteknologiske udvikling er der åbnet

Med den genteknologiske udvikling er der åbnet videnskab & klinik Oversigtsartikel Abstract Genetiske tests har sine begrænsninger Genetisk test hos tandlægen? I artiklen omtales geners mulige betydning for udviklingen af marginal parodontitis, og

Læs mere

19-11-2015. Tandlægeoverenskomsten 2015. Tandlægeoverenskomsten 2015. Opbygningen tilskudsmodellen

19-11-2015. Tandlægeoverenskomsten 2015. Tandlægeoverenskomsten 2015. Opbygningen tilskudsmodellen Tandlægeoverenskomsten 2015 Opfølgning 2. kreds, 18. november 2015 Tandlæge Ole Marker, MPA Tandlægeoverenskomsten 2015 Medlemsmøder Tandlægeoverenskomstkurser Kurser for klinikassistenter i tandlægeoverenskomsten

Læs mere

Den Nationale Arbejdsmiljøkohorte - design og resultater. Hermann Burr

Den Nationale Arbejdsmiljøkohorte - design og resultater. Hermann Burr Den Nationale Arbejdsmiljøkohorte - design og resultater Hermann Burr Indhold Formål Den Nationale Arbejdsmiljøkohorte (NAK) Design Resultater Overvågning Ætiologi Perspektiver Den nationale arbejdsmiljøkohortes

Læs mere

Clostridium difficile - CD

Clostridium difficile - CD Clostridium difficile - CD Tarmbakterie Sporedannende Reservoir Tarmflora Omgivelser Kontaktsmitte Fæko-orale rute Forekomst CD forekommer i normal tarmflora hos Børn < 2 år 50 % Raske voksne 3 % Hos indlagte

Læs mere

Nr. 25. Tandkødsbetændelse. og paradentose. sygdomme i tandkødet: omkring tænderne er meget udbredte Denne brochure oplyser om de to mest almindelige

Nr. 25. Tandkødsbetændelse. og paradentose. sygdomme i tandkødet: omkring tænderne er meget udbredte Denne brochure oplyser om de to mest almindelige Nr. 25 Tandkødsbetændelse og paradentose Sygdomme i tandkødet omkring tænderne er meget udbredte Denne brochure oplyser om de to mest almindelige sygdomme i tandkødet: Tandkødsbetændelse og paradentose.

Læs mere

TOKSISKE EFFEKTER MED FOKUS PÅ HJERTEKARSYGDOM

TOKSISKE EFFEKTER MED FOKUS PÅ HJERTEKARSYGDOM Centerets bidrag til bedre viden om TOKSISKE EFFEKTER MED FOKUS PÅ HJERTEKARSYGDOM Seniorforsker Anne Thoustrup Saber og professor Ulla Vogel Indånding af partikler øger risikoen for hjertekarsygdomme

Læs mere

Alfa-1-antitrysin mangel hos børn. Elisabeth Stenbøg, Afd.læge, PhD Børneafd. A, AUH

Alfa-1-antitrysin mangel hos børn. Elisabeth Stenbøg, Afd.læge, PhD Børneafd. A, AUH Alfa-1-antitrysin mangel hos børn Elisabeth Stenbøg, Afd.læge, PhD Børneafd. A, AUH Hvad er det? Alfa-1-antitrypsin Proteinstof Produceres i leveren Fungerer i lungerne Regulerer neutrofil elastase balancen

Læs mere

METASYNTESE. Living with the symptoms of ADHD in adulthood how do they manage? A meta synthesis. 13. september 2013 AARHUS UNIVERSITET

METASYNTESE. Living with the symptoms of ADHD in adulthood how do they manage? A meta synthesis. 13. september 2013 AARHUS UNIVERSITET METASYNTESE Living with the symptoms of ADHD in adulthood how do they manage? A meta synthesis 13. september 2013 1 METASYNTESE Arbejdet frem mod en metasyntese 2 ADHD METASYNTESE Kontekst og indledende

Læs mere

Eksogene håndinfektioner:

Eksogene håndinfektioner: Eksogene håndinfektioner: infektion som komplikation til dyre- og menneskebid Henrik C. Schønheyder Klinisk mikrobiologisk afdeling Aalborg Sygehus - Århus Universitetshospital Mange muligheder for kontakt

Læs mere

En simpel kvalitativ forklaring på bakteriæmi er tilstedeværelse

En simpel kvalitativ forklaring på bakteriæmi er tilstedeværelse Bakteriæmi med orale bakterier Tove Larsen, Nils-Erik Fiehn, Lone Andersen og Ernö Gutschik - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

Læs mere

Clostridium difficile. Klinisk Mikrobiologisk Afdeling

Clostridium difficile. Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Clostridium difficile Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Clostridium difficile - CD Tarmbakterie Sporedannende Reservoir Tarmflora Omgivelser Kontaktsmitte Fæko-orale rute Forekomst CD forekommer i normal

Læs mere

Nærværende artikel afdækker primært den deskriptive

Nærværende artikel afdækker primært den deskriptive 640 VIDENSKAB & KLINIK OVERSIGTSARTIKEL Abstract Parodontitis epidemiologi Parodontitis epidemiologi Marginal parodontitis (MP) er en bakterielt induceret inflammatorisk sygdom, der medfører nedbrydning

Læs mere

Personlig medicin: Styr på teknologien og de kloge hoveder

Personlig medicin: Styr på teknologien og de kloge hoveder Personlig medicin: Styr på teknologien og de kloge hoveder Onsdag den 26. oktober kl. 13:00 17:30 i Aulaen på Aarhus Universitet Hvordan sikrer vi os de kloge hoveder, vi skal bruge? Anders Børglum Professor

Læs mere

Komorbiditet og øvre GI-cancer. Mette Nørgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: m.noergaard@rn.

Komorbiditet og øvre GI-cancer. Mette Nørgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: m.noergaard@rn. Komorbiditet og øvre GI-cancer Mette Nørgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: m.noergaard@rn.dk Hvad er komorbiditet? Komorbiditet: Sygdom(me), som forekommer

Læs mere

Træthed efter apopleksi

Træthed efter apopleksi Træthed efter apopleksi, Apopleksiafsnit F2, Århus Universitetshospital, Århus Sygehus Træthed efter apopleksi Hyppigt problem, som er tilstede hos 39-72 % af patienterne (Colle 2006). Der er meget lidt

Læs mere

Gingivitis og parodontitis. Systemiske sygdomme Livsstilsfaktorer (rygning)

Gingivitis og parodontitis. Systemiske sygdomme Livsstilsfaktorer (rygning) Gingivitis og parodontitis etiologi i Mikrobiel flora Værtsrespons Mængde Sammensætning Bakterieprodukter Immun forsvar Spytsekretion Risikofaktorer Systemiske sygdomme Livsstilsfaktorer (rygning) Gingivitis

Læs mere

Vejledning forud for parodontalkirurgi 2013

Vejledning forud for parodontalkirurgi 2013 Vejledning forud for parodontalkirurgi 2013 Tandlæger tilknyttet det kirurgiske afsnit: Mandag: Ole Steffensen Tirsdag: Morten Kaarup-Christensen Onsdag: Kecia Dyhring Torsdag: Morten Kaarup-Christensen

Læs mere

Sundhedsstyrelsen 14.10.2013

Sundhedsstyrelsen 14.10.2013 Sundhedsstyrelsen 14.10.2013 fobs@sst.dk K/131014-a NKR II okt. 2013.doc Høringssvar over udkast til national klinisk retningslinje for behandling af sygdomme i væv omkring tænder og tandimplantater. SST

Læs mere

HÅNDTERING AF RISIKOFAKTORER FOR SYGDOM Medicinforbrug og selvvurderet helbred

HÅNDTERING AF RISIKOFAKTORER FOR SYGDOM Medicinforbrug og selvvurderet helbred HÅNDTERING AF RISIKOFAKTORER FOR SYGDOM Medicinforbrug og selvvurderet helbred Kandidatuddannelsen i Folkesundhedsvidenskab Aalborg Universitet 1. Semester projekt Gruppe nummer: 755 Vejleder: Henrik Bøggild

Læs mere

Tandkødsbetændelse og paradentose

Tandkødsbetændelse og paradentose NR. 25 Tandkødsbetændelse og paradentose Hvad er tandkødsbetændelse og paradentose? Hvordan opstår sygdommene? Og hvordan behandles de? Tandkødsbetændelse og paradentose Hvad er sundt tandkød? Sundt tandkød

Læs mere

Ved undervisningen i epidemiologi/statistik den 8. og 10. november 2011 vil vi lægge hovedvægten på en fælles diskussion af følgende fire artikler:

Ved undervisningen i epidemiologi/statistik den 8. og 10. november 2011 vil vi lægge hovedvægten på en fælles diskussion af følgende fire artikler: Kære MPH-studerende Ved undervisningen i epidemiologi/statistik den 8. og 10. november 2011 vil vi lægge hovedvægten på en fælles diskussion af følgende fire artikler: 1. E.A. Mitchell et al. Ethnic differences

Læs mere

Lændesmerter er en meget hyppig og kompleks tilstand findes der mon klinisk relevante undergrupper?

Lændesmerter er en meget hyppig og kompleks tilstand findes der mon klinisk relevante undergrupper? Lændesmerter er en meget hyppig og kompleks tilstand findes der mon klinisk relevante undergrupper? Kan automatiseret mønstergenkendelse i patienters svar og scorer efter 1. konsultation hos kiropraktoren

Læs mere

Tandkødsbetændelse. og paradentose. N r. 2 5. sygdomme i tandkødet:

Tandkødsbetændelse. og paradentose. N r. 2 5. sygdomme i tandkødet: N r. 2 5 Tandkødsbetændelse og paradentose Sygdomme i tandkødet omkring tænderne er meget udbredte. Denne brochure oplyser om de to mest almindelige sygdomme i tandkødet: Tandkødsbetændelse og paradentose.

Læs mere

Kontrol og vedligeholdelse af implantater. Merete Aaboe Afdelingen for Kæbekirurgi & Oral Patologi, Odontologisk Institut, Aarhus Universitet

Kontrol og vedligeholdelse af implantater. Merete Aaboe Afdelingen for Kæbekirurgi & Oral Patologi, Odontologisk Institut, Aarhus Universitet Kontrol og vedligeholdelse af implantater Merete Aaboe Afdelingen for Kæbekirurgi & Oral Patologi,, Aarhus Universitet Program Sygdomme omkring implantater - Risikofaktorer - Forebyggelse Kontrolbesøg

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis

Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis Mads Lind Ingeman & Peter Vedsted Mads Lind Ingeman Speciallæge i Almen Medicin, Ph.D.-studerende Center for Cancerdiagnostik i Praksis CaP

Læs mere

11% 71% 11/05/15. Tandlægeoverenskomsten. Tandlægeoverenskomsten. Økonomi i din behandling

11% 71% 11/05/15. Tandlægeoverenskomsten. Tandlægeoverenskomsten. Økonomi i din behandling Tandlægeoverenskomsten Hvad handler Tandlægeoverenskomsten om? Regler om tandlægepraksis som virksomhed Styring af tilbuddet af tandplejeydelser til befolkningen Ydelsesbeskrivelser Honoraraftaler Spilleregler

Læs mere

Parodontal diagnostik efter den nye overenskomst

Parodontal diagnostik efter den nye overenskomst VIDENSKAB & KLINIK Oversigtsartikel ABSTRACT De væsentligste ændringer i parodontal diagnostik Parodontal diagnostik efter den nye overenskomst Artiklen diskuterer de væsentligste ændringer i den nye tandlægeoverenskomst

Læs mere

Sammenhæng mellem modiske forandringer og rygsmerter

Sammenhæng mellem modiske forandringer og rygsmerter Sammenhæng mellem modiske forandringer og rygsmerter Materiale og metoder Retrospektiv gruppe Retrospektiv undersøgelse af forandringer i knoglemarvssignal hos 474 konsekutive ptt. henvist til MR-scan.

Læs mere

Præcision og effektivitet (efficiency)?

Præcision og effektivitet (efficiency)? Case-kontrol studier PhD kursus i Epidemiologi Københavns Universitet 18 Sep 2012 Søren Friis Center for Kræftforskning, Kræftens Bekæmpelse Valg af design Problemstilling? Validitet? Præcision og effektivitet

Læs mere

Infektion i kæbeknogle

Infektion i kæbeknogle Infektion i kæbeknogle Hvordan sker infektion i knogle? Caries kan føre til necrosis pulpa White SC & Pharoah MJ. 5th edition Oral Radiology Kapitel 20: Inflammatory lesions of the jaws AP opstå ved nekrotisk

Læs mere

Reexam questions in Statistics and Evidence-based medicine, august sem. Medis/Medicin, Modul 2.4.

Reexam questions in Statistics and Evidence-based medicine, august sem. Medis/Medicin, Modul 2.4. Reexam questions in Statistics and Evidence-based medicine, august 2013 2. sem. Medis/Medicin, Modul 2.4. Statistics : ESSAY-TYPE QUESTION 1. Intelligence tests are constructed such that the average score

Læs mere

Kontrol efter implantatbehandling

Kontrol efter implantatbehandling Kontrol efter implantatbehandling SØREN SCHOU, EVA SIDELMANN KARRING, ANDREAS STAVROPOULOS, FLEMMING ISIDOR OG PALLE HOLMSTRUP Systematisk og løbende kontrol er vigtig for at opnå et tilfredsstillende

Læs mere

Brystkræftscreening og overdiagnostik hvordan forstår vi stigningen i incidens?

Brystkræftscreening og overdiagnostik hvordan forstår vi stigningen i incidens? Brystkræftscreening og overdiagnostik hvordan forstår vi stigningen i incidens? Henrik Støvring stovring@ph.au.dk 1. December 2016 Institut for Folkesundhed, AU Institutseminar, Vingsted Screening forskningsområdet

Læs mere

Tænderne udgør med deres overflader et unikt organ, karakteriseret

Tænderne udgør med deres overflader et unikt organ, karakteriseret 662 VIDENSKAB & KLINIK OVERSIGTSARTIKEL Abstract Aspekter af marginal parodontitispatogenese Forståelsen af marginal parodontitis patogenese udvikles konstant i takt med den øgede indsigt i immunsystemets

Læs mere

Valgfagskatalog 4. semester bachelor, forår 2015, første kvartal, 15 ECTS

Valgfagskatalog 4. semester bachelor, forår 2015, første kvartal, 15 ECTS Valgfagskatalog 4. semester bachelor, forår 2015, første kvartal, 15 ECTS De studerende har mulighed til at vælge mellem to forskellige kombinationsmuligheder: 1. International sundhed (7,5 ECTS) + Miljø

Læs mere

Screening - et nyttigt redskab i sygeplejen? Mette Trads, udviklingssygeplejerske, MKS, dipl.med.res., PhDstuderende

Screening - et nyttigt redskab i sygeplejen? Mette Trads, udviklingssygeplejerske, MKS, dipl.med.res., PhDstuderende Screening - et nyttigt redskab i sygeplejen? Mette Trads, udviklingssygeplejerske, MKS, dipl.med.res., PhDstuderende Definition screening Adskiller tilsyneladende raske personer som sandsynligvis har en

Læs mere

Sammenhængen mellem mundhulens bakterier og systemiske

Sammenhængen mellem mundhulens bakterier og systemiske VIDENSKAB & KLINIK Oversigtsartikel ABSTRACT Betydningen af oral sundhed for det generelle helbred Orale bakterier og sygdomme i mundhulen er blevet kædet sammen med en række forskellige infektiøse og

Læs mere

ÆLDRE OG KRÆFT. Introduktion. Trine Lembrecht Jørgensen Læge, ph.d., post. doc. University of Southern Denmark. Odense University Hospital

ÆLDRE OG KRÆFT. Introduktion. Trine Lembrecht Jørgensen Læge, ph.d., post. doc. University of Southern Denmark. Odense University Hospital ÆLDRE OG KRÆFT Introduktion Trine Lembrecht Jørgensen Læge, ph.d., post. doc University of Southern Denmark Odense University Hospital HISTORISK UDVIKLING AF ÆLDRE OG KRÆFT National Cancer Institute and

Læs mere

ved inflammatorisk tarmsygdom

ved inflammatorisk tarmsygdom BEHANDLING MED ADACOLUMN ved inflammatorisk tarmsygdom www.adacolumn.net INDHOLD Mave-tarmkanalen...4 Colitis ulcerosa...6 Crohns sygdom...8 Immunforsvaret ved IBD...10 Sådan fungerer Adacolumn...12 Behandling

Læs mere

Anette Spohr Dyrlæge, ph.d

Anette Spohr Dyrlæge, ph.d Akut diarrebehandling og rådgvining Anette Spohr Dyrlæge, ph.d Definition Akut opstået symptomer fra GI kanalen Symptomer Diarre Vomitus Feber Anorexi Shock Dyspnea Abdominale smerter Klassifikation Akutte

Læs mere

Komorbiditet og operation for tarmkræft

Komorbiditet og operation for tarmkræft Komorbiditet og operation for tarmkræft Mette Nørgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: m.noergaard@rn.dk Hvad er komorbiditet? Komorbiditet: Sygdom(me), som

Læs mere

Får vi protein nok? Præsenteret af PhD studerende Lene Holm Jakobsen

Får vi protein nok? Præsenteret af PhD studerende Lene Holm Jakobsen Får vi protein nok? Præsenteret af PhD studerende Lene Holm Jakobsen Title of PhD project Effect of different amounts of protein on physiological functions in healthy adults. - The Protein (Meat) and Function

Læs mere

Januar 2014 FOREBYGGENDE TANDPLEJE FOR BØRN OG UNGE I NORDEN

Januar 2014 FOREBYGGENDE TANDPLEJE FOR BØRN OG UNGE I NORDEN TANDLÆGESKOLEN - Københavns Universitet - Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Afdeling for Samfundsodontologi og Videreuddannelse.... Januar 2014 FOREBYGGENDE TANDPLEJE FOR BØRN OG UNGE I NORDEN Indledning

Læs mere

1. Indledning. Hvad er folkesundhed?

1. Indledning. Hvad er folkesundhed? 1. Indledning Det er hensigten med denne bog om folkesundhed i Grønland at give en samlet fremstilling af en række større sundhedsproblemer. Den umiddelbare årsag til at bogen skrives netop nu er, at Hjemmestyret

Læs mere

Retsudvalget 2009-10 REU alm. del Bilag 347 Offentligt

Retsudvalget 2009-10 REU alm. del Bilag 347 Offentligt Retsudvalget 2009-10 REU alm. del Bilag 347 Offentligt REDEGØRELSE Smitterisici mv. i forbindelse med piercing Ministeriet for Sundhed og forebyggelse har anmodet om bidrag til opfølgning på beslutningsforslag

Læs mere

You decide if the examination will be held in Danish or in English. Censor is Dr. Peter Westermann, BioCentrum, Technical University of Denmark.

You decide if the examination will be held in Danish or in English. Censor is Dr. Peter Westermann, BioCentrum, Technical University of Denmark. Advanced Bacteriology 2007 Questions for final exam The final exam will take place Thursday November 1 2007 in Øvelsessal II, Sølvgade 83H (Øvelsessal II is found behind Øvelsessal III where teaching took

Læs mere

Relapsbehandling af udvalgte kræftsygdomme en spydspidsfunktion

Relapsbehandling af udvalgte kræftsygdomme en spydspidsfunktion Temamøde vedr. spydspidsfunktioner Onsdag 25-5-2015 Relapsbehandling af udvalgte kræftsygdomme en spydspidsfunktion Klinisk og molekylær behandlingsresistent kræftsygdom»blood on the Tracks«. Bob Dylan,

Læs mere

Forskning baseret på NAK: Arbejdsmiljøets helbredseffekter. Udvalgte resultater

Forskning baseret på NAK: Arbejdsmiljøets helbredseffekter. Udvalgte resultater Forskning baseret på NAK: Arbejdsmiljøets helbredseffekter Udvalgte resultater Årsag og virkning Årsag før virkning En kohorte: opfølgning af mennesker over tid I NAK: 1990, 1995, 2000, 2005. Udvalgte

Læs mere

Parodontologi. Parodontale sygdomme hos børn og unge. Årskursus Aarhus Universitet

Parodontologi. Parodontale sygdomme hos børn og unge. Årskursus Aarhus Universitet Aarhus Universitet Parodontologi Parodontale sygdomme hos børn og unge Årskursus 2012 Rodrigo López, Professor., Dr. Odont., PhD, Sektion for Parodontologi, Aarhus Universitet Mette Rylev, Adjunkt, PhD,

Læs mere

Statistik for MPH: 7

Statistik for MPH: 7 Statistik for MPH: 7 3. november 2011 www.biostat.ku.dk/~pka/mph11 Attributable risk, bestemmelse af stikprøvestørrelse (Silva: 333-365, 381-383) Per Kragh Andersen 1 Fra den 6. uges statistikundervisning:

Læs mere

MODERNE METAGENOMANALYSER MIKROBIEL NEDBRYDNING AF MILJØFREMMEDE STOFFER I JORD OG GRUNDVAND

MODERNE METAGENOMANALYSER MIKROBIEL NEDBRYDNING AF MILJØFREMMEDE STOFFER I JORD OG GRUNDVAND AARHUS UNIVERSITY DEPARTMENT OF ENVIRONMENTAL SCIENCE ENVIRONMENTAL MICROBIAL GENOMICS GROUP MODERNE METAGENOMANALYSER MIKROBIEL NEDBRYDNING AF MILJØFREMMEDE STOFFER I JORD OG GRUNDVAND Aarhus Universitet,

Læs mere

4. Danske ITI Kongres

4. Danske ITI Kongres 4. Danske ITI Kongres Den 19. april 2013 blev den 4. Danske ITI Kongres afholdt i Nyborg med stor succes. Hovedemnet var Implantat behandling på parodontalt svækkede patienter: Parodontale, protetiske

Læs mere

Tilladelse til vævscenter til håndtering af humane væv og celler Authorisation of tissue establishment for the handling of human tissues and cells

Tilladelse til vævscenter til håndtering af humane væv og celler Authorisation of tissue establishment for the handling of human tissues and cells Tilladelse til vævscenter til håndtering af humane væv og celler Authorisation of tissue establishment for the handling of human tissues and cells Sundhedsstyrelsen godkender hermed, at: The Danish Health

Læs mere

Effekt på patientoplevelse Helle Ploug Hansen, Ph.D., Mag.Scient., R.N.

Effekt på patientoplevelse Helle Ploug Hansen, Ph.D., Mag.Scient., R.N. Effekt på patientoplevelse Helle Ploug Hansen, Ph.D., Mag.Scient., R.N. Institute of Public Health University of Southern Denmark hphansen@health.sdu.dk 1 1. Hvordan kan telemedicin og velfærdsteknologi

Læs mere

Afholdt d. 17. november 2016

Afholdt d. 17. november 2016 Hvidovre Hospital Klinisk Mikrobiologisk Afdeling, afsnit 445 Manipulation af tarmens mikrobiom til behandling af Clostridium difficile infektion et klinisk perspektiv Reservelæge, klinisk assistent Mahtab

Læs mere

Exarticulerede primære tænder

Exarticulerede primære tænder Exarticulerede primære tænder skader i de permanente tænder. Det er som regel en voldsom oplevelse for forældrene, når deres barn exartikulerer en primær incisiv. Forældrenes bekymring drejer sig især

Læs mere

Diffusion of Innovations

Diffusion of Innovations Diffusion of Innovations Diffusion of Innovations er en netværksteori skabt af Everett M. Rogers. Den beskriver en måde, hvorpå man kan sprede et budskab, eller som Rogers betegner det, en innovation,

Læs mere

Kontinuitet ved behandling af kroniske sygdomme?

Kontinuitet ved behandling af kroniske sygdomme? Kontinuitet ved behandling af kroniske sygdomme? EPJ-Observatoriets Årskonference 27 og 28 oktober 2004 Anne Frølich, overlæge Klinisk Enhed for Sygdomsforebyggelse Bispebjerg Hospital H:S WHO rapport

Læs mere

Parodontitis de løse tænders sygdom

Parodontitis de løse tænders sygdom Parodontitis de løse tænders sygdom Hvad er parodontitis? Parodontitis er infektion i den knogle, som tænderne sidder fast i. Parodontitis opstår ved ubehandlet betændelse i tandkødet i en længere periode.

Læs mere

Litteratursøgning. Program

Litteratursøgning. Program Litteratursøgning Janne Lytoft Simonsen, cand.scient., ph.d. Forskningsbibliotekar for Odontologisk Institut Tlf. 8946 2366 janne.lytoft.simonsen@odontologi.au.dk Program 1. Systematiske søgninger i PubMed

Læs mere

PARODONTAL DIAGNOSTIK, AU

PARODONTAL DIAGNOSTIK, AU PARODONTAL DIAGNOSTIK, AU Parodontal diagnostik er baseret på: registrering af det KLINISKE FÆSTENIVEAU (CAL) og BLØDNING ved registrering af fæsteniveau (BOP) PARODONTAL DIAGNOSTIK, AU Det kliniske fæsteniveau

Læs mere

How Al-Anon Works - for Families & Friends of Alcoholics. Pris: kr. 130,00 Ikke på lager i øjeblikket Vare nr. 74 Produktkode: B-22.

How Al-Anon Works - for Families & Friends of Alcoholics. Pris: kr. 130,00 Ikke på lager i øjeblikket Vare nr. 74 Produktkode: B-22. Bøger på engelsk How Al-Anon Works - for Families & Friends of Alcoholics Al-Anons grundbog på engelsk, der indfører os i Al- Anon programmet. Om Al-Anons historie, om forståelse af os selv og alkoholismen.

Læs mere

Positive faktorer - et perspektiv på psykosocialt arbejdsmiljø

Positive faktorer - et perspektiv på psykosocialt arbejdsmiljø faktorer - et perspektiv på psykosocialt Seniorforsker Thomas Clausen Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø NFA Dagsorden 1. Baggrund - det moderne arbejdsliv og positive faktorer 2. Hvad er

Læs mere

Colon irritable efter mavetarm-infektion Tarmbakteriologisk Årsmøde, Dansk Selskab for Klinisk Mikrobiologi Slagelse Sygehus, d. 13.

Colon irritable efter mavetarm-infektion Tarmbakteriologisk Årsmøde, Dansk Selskab for Klinisk Mikrobiologi Slagelse Sygehus, d. 13. Colon irritable efter mavetarm-infektion Tarmbakteriologisk Årsmøde, Dansk Selskab for Klinisk Mikrobiologi Slagelse Sygehus, d. 13. juni Anna Tølbøll Svendsen, Læge og klinisk assistent Sjællands Universitetshospital

Læs mere

Bedømmelse af kliniske retningslinjer

Bedømmelse af kliniske retningslinjer www.cfkr.dk Bedømmelse af kliniske retningslinjer - CLEARINGHOUSE Preben Ulrich Pedersen, professor, phd Center for kliniske retningslinjer er placeret ved. Institut for Sundhedsvidenskab og Teknologi,

Læs mere

Forslag til fagpakke i Molekylær ernæring

Forslag til fagpakke i Molekylær ernæring Forslag til fagpakke i Molekylær ernæring Titel: Indhold: Placering: Molekylær ernæring/molecular Nutrition Almen molekylær ernæring (5 ECTS) Bioaktive Fødevarekomponenter og Functional Foods (10 ECTS)

Læs mere