Om ansvar og ansvarlighed for koordination af patientforløb

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Om ansvar og ansvarlighed for koordination af patientforløb"

Transkript

1 Om ansvar og ansvarlighed for koordination af patientforløb Et casestudie med fokus på den sundhedsprofessionelle i Hillerød Kommune Jakob Schierup Bovin (projektleder) Anders Ludvig Sevelsted Malene Christina Bolding Andreassen Mette Rose

2 Om Ansvar og ansvarlighed for koordination af patientforløb Et casestudie med fokus på den sundhedsprofessionelle i Hillerød Kommune Udgivet af Professionshøjskolen UCC, Borger og Sundhed Oplag: 100 Tryk og dtp: Bording A/S 2 Om ansvar og ansvarlighed for koordination af patientforløb

3 Indhold Resumé...5 Abstract... 8 Specialiseringens dilemma og den professionelles ansvar for koordination Fremgangsmåde og empirisk grundlag...14 Projektstyring, agile og modus Casestudiemetode og valg af empiri...15 Konkret fremgangsmåde...18 Analytisk generalisérbarhed...19 Etiske overvejelser Teoretiske begreber samt fund i dokumentstudie...21 Generelle tendenser i offentlig forvaltning...21 Styringsrammer for sundhedsområdet i Hillerød Kommune; dokumentstudie Ansvarshavning og ansvarstagning Legalitet og legitimitet...27 Koordinationstypologi Overordnede kvantitative fund i interviewanalyse...31 Funktionstyper og deres sammenhænge; kvalitative fund Ansvarshavning og ansvarstagning for udførerfunktion, kontaktpersonfunktion og forløbskoordination Grader af kompleksitet i kontaktpersonfunktioner og forløbskoordinationsvaretagelse...37 Formel visitation og (med)bevilling Visitation og etik Forandringer i møder mellem struktur og kultur Et casestudie med fokus på den sundhedsprofessionelle i Hillerød Kommune 3

4 Ansvarshavning og ansvarstagning for koordination af samarbejde...52 Sammenhænge i organisationen som grundlag for sammenhænge i patientforløb? Professionsansvar på nye præmisser? Generelt om koordination og sammenhæng i et højspecialiseret sundhedsvæsen Konkrete anbefalinger og fokuspunkter Referencer Bilag Om ansvar og ansvarlighed for koordination af patientforløb

5 Resumé Afgrænsning og formål Vores mål har været at undersøge en tanke om, at det I høj grad er den enkelte sundhedsprofessionelles indsats i form af det lille ekstra, der giver sammenhænge i forløb i sundhedsvæsenet. Fokus har været på forholdet mellem generelle organisatoriske rammer og sundhedsprofessionelles konkrete beslutninger I specifikke kontekster. En central referenceramme har derfor været et skel mellem at være formelt ansvarshavende og konkret ansvarstagende. Studiet har yderligere været afgrænset til kommunal kontekst, idet det kommunale sundhedsområde er forskningsmæssigt underbelyst. Endelig er der i løbet af projektperioden afgrænset til spørgsmål om koordination, fordi dette fremhæves af kommunale interviewpersoner, og fordi koordination er et både praksis- og lovgivningsmæssigt vigtigt område, uden at der foreligger tilstrækkelig evidens angående betydningen af organiseringen af koordinerende ydelser. Metode Undersøgelsen er tilrettelagt efter en agil modus 2-tilgang, hvilket betyder, at der er lagt vægt på (1) kontinuerlig metodisk og emnemæssig tilpasningsdygtighed, (2) netværksinvolvering og bred sparring samt (3) aktualitet og relevans. Undersøgelsen er et casestudie med fokus på sundhedsområdet i Hillerød Kommune, og generalisering er derfor kun mulig analytisk. Der er anvendt multiple datakilder og lagt vægt på, hvordan disse datakilder belyser hinanden. De vigtigste kilder er fokusgruppeinterviews og individuelle interviews med sundhedsprofessionelle samt dokumenter, der er formelt rammesættende for kommunal sundhedspraksis. Fund Rammer for praksis: Rammerne for kommunal sundhedspraksis præges af bl.a. tre spændingsfelter mellem (1) diagnostisk patienttilgang og bred borgertilgang, (2) standardisering og individualitet og (3) centralisering og decentralisering. Dette er Et casestudie med fokus på den sundhedsprofessionelle i Hillerød Kommune 5

6 af væsentlig betydning for, hvad der præger de beslutninger som den sundhedsprofessionelle må træffe. Kvantitative konklusioner om praksis: Den sundhedsprofessionelles udførende funktioner hænger tæt sammen med forskellige former for koordination. De forskellige typer af koordination hænger også tæt sammen. Begge dele var forventeligt i en kommune, hvor ansvaret for koordination er placeret decentralt. Kvalitative konklusioner om praksis: De funktioner som varetages i tættest samspil med borgere er den sundhedsprofessionelle ansvarshavende for. Dette gælder i særdeleshed sundhedsfagligt udførende funktioner. Jo tættere forskellige koordinerende funktioner kommer på at være organisatoriske funktioner, jo mere er den sundhedsprofessionelle derimod ansvarstagende (vs. ansvarshavende). Megen koordination består i oversættelse mellem organisatoriske logikker og det som giver mening for enkeltborgere. Forhandlinger står ofte om at skabe kvalitet i spændingsfelter mellem formel legalitet og professionsetisk begrundet legitimitet. De konkrete former for opgavevaretagelse, og betingelserne for dem, peger på en række punkter, som man i den kommunale organisering og i det sundhedsprofessionelle arbejde må være opmærksom på, hvis man vil understøtte koordination af forløb: Fokuspunkter og anbefalinger 1. I et højt specialiseret sundhedsvæsen skal der arbejdes systematisk med forhold mellem helhed og del. Med henblik på at gøre forløb i sundhedsvæsenet sammenhængende kan én strategi være, at enkeltmedarbejdere til en vis grad kan repræsentere organisationen og at organisationen er responsiv over for enkeltmedarbejderes borgernært indhøstede erfaringer. 2. I kommuner med en central placering af koordinationsansvar hos specialiserede koordinatorer skal der sættes fokus 6 Om ansvar og ansvarlighed for koordination af patientforløb

7 på, hvordan viden om enkeltborgere tilgår koordinatorer. I kommuner med decentral placering af koordinationsansvar hos udførere, skal der sættes fokus på, hvordan ansvar for særligt koordinationskomplekse forløb tilgår personer med tilsvarende koordinationskompetence. 3. Fokus på struktur: (a) der kan med fordel udvikles en koordinationsstratificering som supplement til den klinisk orienterede stratificering i forløbsprogrammerne, (b) den sundhedsprofessionelles ansvarstagning for koordination skal understøttes via samarbejdsaftaler på ledelsesniveau herunder aftaler om tværgående organiseringer. 4. Fokus på kompetenceudvikling: Koordination forudsætter specifikke organisatoriske, pædagogiske, personlige og kliniske kompetencer. Disse kan med fordel udvikles på baggrund af en samlet og strategisk vurdering af specifikke behov for koordinationskompetence med udgangspunkt i en koordinationsstratificering. 5. Fokus på kultur: Der kan arbejdes med forståelser af egne og andres professionelle og organisatoriske roller. Dette skal ske i forståelse for, at kulturel rodfæstelse af strukturelle ændringer kan være en langvarig proces. Et casestudie med fokus på den sundhedsprofessionelle i Hillerød Kommune 7

8 Abstract Scope and objectives Our aim was to explore an idea of the individual health practitioner as the main provider of a coherent experience for the patient in an otherwise fragmented health care system. The research focus has been on the relationship between general organizational regulation and specific decision making by health care practitioners and therefore on a distinction between being formally responsible and taking informal responsibility. Furthermore, the scope of the study has been limited to a municipal context, since this part of the health care system is underrepresented in research on shared care in Denmark. Finally, the scope has been limited to decisions regarding efforts on coordination, as this is seen by practitioners as central to the provision of a coherent experience and because the various practiced forms of coordination have not yet been studied thoroughly in a Danish context. Methods The study has been conducted in concordance with an agile modus 2-approach. Therefore the following has been stressed: (1) continuous adaptive approach to methodology and research scope, (2) involvement of representatives from the field of research in the research process, and (3) topicality and relevance. The study is a single case study of the health area of the municipality of Hillerød, Denmark, and generalization is therefore only possible in an analytic sense. Several different data types have been compared, and relevant forms of triangulation have been stressed. The most important sources of information are focus group- and individual interviews with health care professionals, and documents describing the regulation of their clinical tasks. Findings Regulation of municipal health care: The regulative trends are characterized by three dichotomies between: (1) diagnostic approach to patients and holistic approach to citizens, (2) standardization and individuality and (3) centralization and de- 8 Om ansvar og ansvarlighed for koordination af patientforløb

9 centralization. This is of central importance for the understanding of the field of responsibility underlying decision making by health care professionals in the municipality. Quantitative conclusions on health care: The clinical tasks of the health care professional are closely related to different kinds of coordination. Furthermore, the different types of coordination are closely connected. These findings were to be expected in a municipality with emphasis on decentralization of responsibility. Qualitative conclusions: The professional expresses a sense of being formally responsible for her functions carried out in closest collaboration with patients. This goes in particular for her clinical functions. Some coordinating functions can be seen as organizational functions more than single-patient related functions, and here the professional expresses a sense of informal self-initiated responsibility. Much coordination consists of translation between organizational logic and patient-centred logic. Negotiations are centered on ensuring quality in a schism between formal legality and a non-formal legitimacy founded in professional ethics. These results point towards a number of possible recommendations regarding the support of a coherent patient experience: Recommendations 1. In a highly specialized health care system attention must be paid to the relationship between part and whole. In order to promote coherent patient pathways, the individual professional must, to some degree, embody organizational logics, and the organization must likewise be responsive towards the discernment of the professional. 2. In municipalities with a decentralized placement of coordination responsibility, focus must be on how the responsibility for coordination of individual patient pathways can be taken by adequately qualified personnel. In municipalities with a Et casestudie med fokus på den sundhedsprofessionelle i Hillerød Kommune 9

10 centralized placement of responsibility with specialized coordinators, focus must be on how knowledge on individual citizens is transferred from the many professionals and to the coordinator. 3. Structure: (a) a need-of-coordination stratification model can be developed as a supplement to the existing stratifications in the current, clinically oriented, models and flow charts and (b) the responsibility of the professional must be supported by formal commitment on a managerial level, including commitment for mandates concerning network organization. 4. Development of competences: Coordination requires organizational, pedagogical, personal and clinical competences. These can be continuously, strategically and systematically developed. 5. Culture: Structural changes must be followed by work focused on cultural embedding. This goes in particular for understanding of a person s own role in an organization governed through self-initiated responsibility. 10 Om ansvar og ansvarlighed for koordination af patientforløb

11 Specialiseringens dilemma og den professionelles ansvar for koordination Hovedspørgsmålet i nærværende undersøgelse er, hvordan sammenhænge i forløb for borgere med kroniske lidelser påvirkes af de måder, som kommunalt ansatte sundhedsprofessionelle henholdsvis haver og tager ansvar på tæt på borgeren. Sundhedsvæsenet er højt specialiseret, det er præget af forskellige professioner, roller, lokale målsætninger og divergerende syn på, hvad sundhed og sygdom egentlig er. Når der i det hele taget er brug for patientguides, patientkontorer, patientklagenævn, patientvejleder-, kontaktperson- og koordinatorfunktioner, er det måske fordi sundhedsvæsenet ikke i sig selv er sammenhængende. Alle ved mere og mere om mindre og mindre. Specialisering er dermed både en vej til kvalitet, og samtidig en udfordring i bestræbelserne på at sikre en samlet indsats af høj kvalitet. Sundhedsydelser bygger på evidens af høj kvalitet sammenlignet med andre offentlige ydelser, men denne evidens er primært af rent klinisk art. Evidensgrundlaget for de organisatoriske tiltag og sundhedspædagogiske tiltag der iværksættes, er ikke på nær samme niveau. Dette kan måske ses som et af grundlagene for, at den mest gennemgående kritik af sundhedsaftalerne à 2007 var, at diverse koordinerende funktioner ikke var tilstrækkeligt beskrevne. Da kommunerne fik helt nye opgaver i og med strukturreformen, og da det kommunale sundhedsområde er forskningsmæssigt underbelyst, har dette været valgt som hovedfokus i nærværende projekt. Formålet er således at bidrage med viden om behov for og konsekvenser af organiseringen af koordinerende funktionsområder på det kommunale sundhedsområde. For at sikre sammenhænge i forløb i sundhedsvæsenet kan man ansætte særligt specialiserede koordinatorer, hvilket mange kommuner har gjort. I andre kommuner har man placeret Et casestudie med fokus på den sundhedsprofessionelle i Hillerød Kommune 11

12 større dele af ansvaret for koordination hos den udførende sundhedsprofessionelle. Forskningsprojektet er designet som et casestudie med fokus på afdelingen Ældre og sundhed i Hillerød Kommune. Kommunens overordnede styringsrationale, udtrykt i alle væsentlige generelle skriftlige hensigtserklæringer er, at der satses på selvorganisering og bredest mulige placering af ansvar. På sundhedsområdet og herunder Ældre og sundhed kan denne forvaltningsmæssige værdi bl.a. genfindes i en beslutning om at placere koordinationsansvaret hos udførende sundhedsprofessionelle frem for hos ledere eller specialiserede koordinatorer. Ansvaret for koordination er altså i høj grad decentralt placeret. I et referat af et tværsektionelt styregruppemøde for sektionsledere formuleres og begrundes tanken som følger: Det giver mest mening for borgerne, at kontaktpersonfunktionen varetages af de sundhedsfaglige personer, der samtidig er primære aktører i borgerens forløb (Hillerød Kommune 2010b) I projektet tages der ikke stilling til, hvorvidt det er bedst at placere ansvaret for koordination bredt eller at centralisere det. Der fokuseres derimod på at beskrive, hvordan udførere kan varetage koordination, hvad koordination i det hele taget kan bestå i, og hvordan sammenhængen mellem koordinerende og udførende funktioner opleves og forstås af sundhedsprofessionelle i casekommunen. Desuden undersøges det, hvilke forudsætninger der bør være til stede når man, som i Hillerød Kommune, giver ansvaret tilbage til professionsudøveren. Fokus er på afdelingen Ældre og Sundhed som helhed og ikke på forskelle i praktiserede styringsrationaler i enkelte sektioner under afdelingen. Fokus er samtidig primært på aktiviteter og ydelser i relation til Sundhedsloven hvilket betyder, at nogle 12 Om ansvar og ansvarlighed for koordination af patientforløb

13 ydelser og aktiviteter er fremhævet mere end andre, herunder de som falder under Lov om Social Service. I det følgende beskrives: Fremgangsmåde og empirisk grundlag Referencerammer for analyse, herunder (1) generelle tendenser i offentlig forvaltning, (2) fund i dokumentanalyse, (3) et skel mellem at være ansvarshavende og ansvarstagende samt (4) et skel mellem legalitet og legitimitet, En typologi over koordination hvad kan koordination være? Kvantitative konklusioner om sammenhæng mellem typer af koordination og mellem koordinations- og udførerfunktioner Kvalitative konklusioner om koordinationsindsatser: Hvad kendetegner de forskellige former for koordination i praksis? Hvordan begrundes indsatserne? Hvilke kompetencer forudsættes for at varetage funktionerne? En overordnet hypotese om styrker og svagheder ved central og decentral placering af koordinationsansvar. Generel italesættelse af specialiseringens dilemma. Konkrete anbefalinger og fokuspunkter angående organisering af koordination. Et casestudie med fokus på den sundhedsprofessionelle i Hillerød Kommune 13

14 Fremgangsmåde og empirisk grundlag Projektstyring, agile og modus 2 Med en agil eller adræt projektstyring planlægges fra start systematisk tilrettelagte forstyrrelser og input. Herved kan de tidsmæssige omkostninger ved justering, ajorføring, forenkling og forbedring undervejs i et projektforløb få mindre tidsmæssige omkostninger en ellers. De primære forstyrrelser og ajourføringer har i dette projekt været forankret i (1) en netværksgruppe med repræsentation fra både forskellige kommuner og forskellige forskningsfelter, (2) at personer fra casekommunen har været inddraget undervejs i mødeaktivitet og læsning af dele af midlertidige skriftliggørelser af metode og fund, (3) afholdelse af et kick off-møde ved projektstart med fokus på emneafgrænsning, (4) et kick in-arrangement i tilknytning til arbejdet med overgang fra empiriske fund til formulering af handlingsorienterede anbefalinger og fokuspunkter og endelig (5) i en fremgangsmåde, hvor teoretiske stilladseringer af empirien har været introduceret efter de gennemførte analyser, og primært med henblik på at skabe klarhed i formidlingen af fund. Formålet med disse fem tiltag har været, at projektets retning hele tiden skulle have sammenhæng med og opdateret forankring i den praksis, der har været undersøgt (Austin og Darsø 2001). Med det agile fokus indskriver projektet sig i en modus 2-tankegang, hvor vægten lægges på aktualitet og relevans og til tider mindre på mere klassiske validitetsformer som f.eks. generalisérbarhed. En væsentlig kvalitetsparameter er, at viden skabes i en kontekst, hvor relevante interessenter på tværs af f.eks. praksis og forskningsfelt har grundlæggende fælles forståelse af, hvilke krav der er til relevans og typen af resultat (Kristiansson 2006). Dette overordnede valg er truffet ud fra betragtninger om, (1) at det kommunale sundhedsområde til stadighed er i stor forandring ud fra både nationale, regionale og egne kommunale initiativer, og at der derfor må arbejdes såvel hypoteseafprøvende som hypotesegenererende, (2) at feltet er forholdsvist uudforsket men samtidig præget af en høj grad af handletvang 14 Om ansvar og ansvarlighed for koordination af patientforløb

15 her-og-nu, (3) at projektgruppen er forankret i UCC, en professionshøjskole, og at der derfor er krav om, at produceret viden skal kunne understøtte velfærdspraksis direkte og, ideelt set, uden formidlende mellemled og endelig (4) at den producerede viden skal understøtte uddannelsesaktiviteter i eget professionshøjskoleregi med udgangspunkt i, at der er tale om professions- og praksisrettede uddannelser. Casestudiemetode og valg af empiri Forvaltning af intentionerne i sundhedsloven inklusive fokus på koordination mhp. sammenhænge i patientforløb kan forstås som komplekse systemer af handlinger i nutidig kontekst. Desuden har nærværende projekt haft et delvist forklaringsorienteret sigte. Den overordnede videnskabelige metode til strukturering af den adaptive grundtanke har derfor været casestudiemetode, som hævdes at være den eneste anerkendte metode, der netop forener forklaringsoutput med kompleksitet i nutidige handlinger (Yin 2009). Den bærende tanke i casestudiemetodikken i relation til at sikre validitet er triangulering. Der har derfor været fokus på righoldighed og variation i valget af datakilder frem for tilbundsgående studier af én udvalgt type og form. Vi har derfor benyttet os af en kombination af dokumentstudier, arkivstudier, fokusgruppeinterviews, individuelle interviews og observationsstudie. Validiteten af studiet beror i væsentlig grad på intermetodisk kontrol imellem fund i disse delundersøgelser på baggrund af flg. empiri: skriftlige dokumenter der er legalitetsgivende på hhv. nationalt, regionalt og kommunalt niveau mhp. opridsning af rammer for kommunal sundhedspraksis 1, 2. tre fokusgruppeinterviews à 1½ - 2 timers varighed med tværsektionel og tværprofessionel repræsentation fra sund- 1 Jf. bilag 2 Et casestudie med fokus på den sundhedsprofessionelle i Hillerød Kommune 15

16 hedsområdet i Hillerød Kommune 2 mhp. input om generel praksis, samspilsdimensioner og italesættelser, 3. fire individuelle interviews à 1 times varighed mhp. at følge enkeltargumentationer i større dybde end i gruppeinterviews, sonderende telefoninterviews med praktikere, ledere og udviklingsansvarlige fra stat, Region H, kommuner og forskningsinstitutioner, 5. cafedrøftelser med 47 praktikere, ledere, nøglepersoner og forskere ved projektstart mhp. validering af problemfeltets aktualitet, 6. sparring i netværksgruppe med praksisrepræsentation mhp. løbende validering af fund og kvalificering af forskningsproces, 7. gruppedrøftelser med 42 repræsentanter for kommunal sundhedspraksis m.m. mhp., hvilke handlingsorienterede perspektiver de i egen praksis så på projektets empiriske fund 8. interview med patientforeningsformand og 9. møder og samtaler med nøglepersoner samt observation af dagligliv på sundhedsområdet i Hillerød Kommune. De datakilder som har været tildelt størst vægt er (1) kvalitative induktive fokusgruppeinterviews, (2) individuelle interviews samt (3) et dokumentstudie af regulerende dokumenter for det kommunale sundhedsområde. Data fra hvert delstudie har været analyseret ved induktiv tematisk åben kondensering for at operationalisere det adaptive adrætte ideal. I enkelte faser har kondenseringen efterfølgende 2 Interviewpersoner udvalgt ud fra kriterier om bred repræsentation fra området Ældre og Sundhed, men med vægt på personer, der agerer ift. opgaver under Sundhedsloven og kun sekundært Lov om Social Service. Valget er foretaget mhp. primært fokus på deciderede patientforløb, men i kraft af feltets egenart også på borgeres sundhedsrelaterede forløb i kommunalt regi i bredere forstand. Konkret repræsentation: Fællessektionen (strategisk sektion, 1 person), Træningssektionen (3 trænende terapeuter, 2 forebyggelseskonsulenter, 1 fra sygeplejeklinik), Visitation og Hjælpemidler (1 visitator, 1 bevilgende ergoterapeut), Rehabiliteringssektionen (2), Dagcenter (2), Hjemmepleje (hjemmesygeplejerske 1), Plejecenter (1). 16 Om ansvar og ansvarlighed for koordination af patientforløb

17 været suppleret med en mere deduktivt styret kategorisering (Kvaale og Brinkmann 2009). Dette gælder særligt den afsluttende analyse af interviewdata i forskellige koordinationskategorier, idet denne skulle kunne sige noget om de udfordringer, der er i at realisere sundhedsaftalerne og disses krav om konkret beskrivelse af koordinationsydelserne Koordinator- og kontaktpersonordninger samt visitationsfunktioner (Region H 2007, s. 2). Også her har den induktive tilgang dog været den dominerende og således bl.a. været det vigtigste udgangspunkt for valg af de kategorier, der siden er blevet læst ned over empirien i en mere deduktiv kategorisering. De varierede datakilder og undersøgelsesmetoder som udgør grundlaget for casestudierne af nedslagsområder, har været analyseret med vægt på metaanalyse for at understøtte triangulering. Ved at delstudier har været forholdsvist færdige, før nye blev begyndt, har der allerede i dataindsamlingsfasen været mulighed for trianguleringseffekter: Foreløbige konklusioner og tematiseringer fra de tidlige delstudier har således (filtreret igennem en validering og revision i kraft af sparring med praksisnetværk) har således været lagt til grund for design af de efterfølgende delstudier, mhp. kontinuerlig udvikling og afprøvning af delhypoteser. Dette gælder i særdeleshed ved en overgang fra dokumentstudie til interviewstudie, hvor de vigtigste spændingsfelter i den dokumentbeskrevne ramme for praksis har været med til at styre de efterfølgende kvalitative interviews til beskrivelse af praksis. Dette blev valgt ud fra en forventning om, at de steder, hvor der er modstridende, supplerende eller manglende formel regulering af praksis, også ville være de områder, hvor den sundhedsprofessionelle i særlig grad ville være nødt til at træffe selvstændige beslutninger. Opsummerende kan studiets konklusioner rubriceres i følgende typer: Et casestudie med fokus på den sundhedsprofessionelle i Hillerød Kommune 17

18 1. En karakteristik af de formelle rammer for kommunal sundhedspraksis; primært baseret på dokumentstudie. 2. Kvantitative konklusioner om praksis; primært baseret på kvalitative interviews. 3. Kvalitative konklusioner om praksis; primært baseret på samme interviews. Konkret fremgangsmåde Dokumentstudie Dokumentstudiet var designet mhp. at skitsere nationale, regionale, generelt kommunale og specifikt sundhedskommunale rammer for praksis. Studiet bygger på induktiv læsning af 78 dokumenter ud fra en interesse i overensstemmende/uoverensstemmende og centrale/manglende beskrivelser af den sundhedsprofessionelles handlerum. Udvælgelsen af dokumenter bygger på (1) sparring med Hillerød Kommune samt (2) eftersporing af yderligere dokumenter ud fra referencer i de eksisterende. Fokusgruppeinterviews De gennemførte fokusgruppeinterviews blev indledt med præsentation af konkrete patienthistorier for at sætte fokus på reel praksis frem for idealer og evt. dekoblede begrebsliggørelser. Samtidig har de konkrete patienthistorier eller vignetter været valgt mhp. at give mulighed for diskussion. De er således konstrueret til at kunne varieres i retning af at kunne ligge på forskellige sider af grænser for en mere standardiseret praksis (Barter and Renold 2000). Formålet med dette har været at undersøge, hvornår en beslutning evt. tipper over, dvs. ændres fra f.eks. at en ydelse ikke gives til at den gives eller til at den gives ud fra normale rammer og til at den gives selv om det er uden for/på kanten af rammerne. De spørgsmål som efterfulgte præsentationerne af konkrete patienthistorier har været praksisrettede og åbne i stil med: Hvem af jer kunne møde en kvinde som Marie? og Hvad gør du, når 18 Om ansvar og ansvarlighed for koordination af patientforløb

19 du møder Marie?. Først i afslutningen af tematikker i interviewet har der været spurgt mere styret og begrebsligt til de spændingsfelter som er trådt frem på baggrund af dokumentstudiet. I de fleste tilfælde blev de samme spændingsfelter introduceret af interviewpersonerne selv i deres refleksioner ud fra de handlingsorienterede spørgsmål til vignetterne. Individuelle interviews Tre af fire individuelle interviews var med personer, der allerede havde deltaget i fokusgruppeinterviews. Formålet med at supplere med individuelle interviews var at gå mere i dybden med forklaringer og argumenter end der er plads til i et fokusgruppeinterview. Der er således tendens til at holdninger og meninger fylder mere i en fælles drøftelse end argumenter der ofte kræver længere individuel taletid (f.eks. Morgan 1998). Analytisk generalisérbarhed De lokale forhold i casekommunen spiller ind på de sundhedsprofessionelles konkrete praksis og ansvarshavning/ansvarstagning og deres formidling af den i interviewsammenhæng. Beskrivelsen af konkret ansvarsfordeling i kommunen er således primært rettet imod en forståelse af feltet i dets kontekst og mindre imod en overordnet og generalisérbar beskrivelse af kommunal sundhedspraksis som sådan. Sparring i netværk i tilknytning til projektet tyder dog på, at de grundlæggende dynamikker, der udtrykkes i de sundhedsprofessionelles argumentation, repræsenterer mere typiske, og også på kvalitativ vis, mere alment interessante, forhold om koordination og sammenhænge i forløb i sundhedsvæsenet. Med baggrund i drøftelser i netværk og på kick off-møde samt kick in-arrangement, er dette på udvalgte steder forsøgt sandsynliggjort i forbindelse med den konkrete analyse af kvantitative og kvalitative resultater i det efterfølgende. Hvad angår generalisérbarhed forbliver denne dog analytisk. Et casestudie med fokus på den sundhedsprofessionelle i Hillerød Kommune 19

20 Den konkrete analyse sker på baggrund af en præsentation af fund fra dokumentanalysen samt de teoretiske referencerammer og begreber, der har været inddraget som grundlag for formidling af resultater: Etiske overvejelser De anvendte dokumenter er stort set alle offentligt tilgængelige på hjemmesider m.v.. Etiske overvejelser i studiet knytter sig derfor primært til indsamling, bearbejdning og formidling af interviewdata. Alle informanter er anonymiserede, hvad angår navns nævnelse. Samtidig er de ved interviewstart oplyste om, at de i kraft af beskrivelser af opgaver o.a. muligvis vil kunne genkendes af kolleger i egen kommune. Med mindre det er afgørende vigtigt, nævnes interviewpersoners funktion og uddannelse ikke. Da det forskningsmæssige fokus primært er på afdelingen Ældre og Sundhed som helhed og ikke på forskelle imellem delsektioner under afdelingen, kompromitterer den funktions- og uddannelsesmæssige anonymitet ikke i væsentlig grad den forskningsmæssige interesse. 20 Om ansvar og ansvarlighed for koordination af patientforløb

21 Teoretiske begreber samt fund i dokumentstudie Generelle tendenser i offentlig forvaltning Spændingsfeltet mellem, hvad der i professionen bliver anset for god kvalitet i ydelser, og hvad der i det offentlige bureaukrati bliver anset for god kvalitet er en kamp, der har pågået, siden professionerne blev en del af de europæiske velfærdsstater (Jespersen 2005). Denne udvikling blev fra et professionssynspunkt oprindeligt set som en afprofessionalisering, hvor professionerne mistede autonomi ift. den ideologiske kontrol over eget arbejde, over principper og mål for professionen, og udelukkende kunne beholde den tekniske kontrol over metoder (Sehested 2002:1515). En proces der i daglig tale i sundhedsvæsenet omtales som djøfisering. Imidlertid har udviklingen vist, at professionerne i kraft af deres ekspertise har beholdt en udstrakt grad af autonomi, og at de to størrelser har udviklet et gensidigt afhængighedsforhold, hvor der pågår en stadig dialog og kamp om, hvordan velfærdsydelser bør leveres. Den sundhedsprofessionelle i Hillerød kommune forholder sig aktivt og til tider fortolkende til den skriftligt formulerede rammesætning af praksis. Konteksten for sådanne fortolkninger er med kommunalreformen blevet ændret, idet en række nye styringsværktøjer er blevet introduceret. Den pragmatiske version af New Public Management (herefter NPM), der er blevet indført i den offentlige sektor i Danmark gennem de seneste år (Ejersbo & Greve 2008:246-49) er fortsat med kommunalreformen, der på den ene side lægger op til decentralt ansvar for budgetter og på den anden side prioriterer central udstikning af mål, samtidig med en satsning på f.eks. markedsliggørelse særligt på hjemmeplejeområdet (Klausen 2006:7). Et væsentligt eksempel på den centrale-decentrale styring er sundhedsaftalerne: De indgås således decentralt mellem region og kommuner og delvist forskelligt for hver kommune, men efter central statslig lovbunden skabelon og med statslig godkendelse. (BEK nr. 778 af 13/08/2009). Et casestudie med fokus på den sundhedsprofessionelle i Hillerød Kommune 21

Om ansvar og ansvarlighed for koordination af patientforløb

Om ansvar og ansvarlighed for koordination af patientforløb Om ansvar og ansvarlighed for koordination af patientforløb Et casestudie med fokus på den sundhedsprofessionelle i Hillerød Kommune Jakob Schierup Bovin (projektleder) Anders Ludvig Sevelsted Malene Christina

Læs mere

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE Indledning Fagprofilen for ergo- og fysioterapeuter i Ikast-Brande Kommunes træningsområde er et samarbejdsredskab. Den danner

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen.

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen. Jeg vil sige noget om Strukturreformen - Neurorehabilitering Konference Kurhus 13.-14 Marts 2008 Tóra H. Dahl, ergoterapeut, MPH Sundhedsstyrelsen Sundhedsplanlægning 1. Den nye struktur på sundhedsområdet

Læs mere

Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland

Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland Introduktion Dette dokument beskriver aftalen mellem region og kommuner om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland.

Læs mere

KEA The sky is the limit 20. November 2013

KEA The sky is the limit 20. November 2013 KEA The sky is the limit 20. November 2013 Agenda Kort om Dansk Standard og standarder Dansk Standard er den nationale standardiseringsorganisation i Danmark Omsætning DKK 194 mio.kr. 160 medarbejdere

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Tanker om Ph.d.-arbejdet

Tanker om Ph.d.-arbejdet Tanker om Ph.d.-arbejdet Forskerdag i Palliation 2009 Mette Asbjørn Neergaard Afdelingslæge, ph.d., speciallæge i almen medicin man@alm.au.dk Tanker om Ph.d.-arbejdet Gode råd Mixed methods design i ph.d.-forløb

Læs mere

FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK

FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK INDHOLD 01 Om dokumentet 3 02 Sundhed.dk s forretning 4 02.1 Mission og vision 4 02.2 Sundhed.dk s position og marked 4 02.3 Sundhed.dk s fundament og leverancer 5 02.4 Målgrupper

Læs mere

Fra model til effekt metodisk konceptudvikling af det nye bibliotek

Fra model til effekt metodisk konceptudvikling af det nye bibliotek Fra model til effekt metodisk konceptudvikling af det nye bibliotek Indledning I 2010 udgav Styrelsen for Bibliotek og Medier rapporten Folkebibliotekerne i vidensamfundet (FIVS). Rapporten præsenterer

Læs mere

Kliniske retningslinjer på det kommunale sundhedsområde

Kliniske retningslinjer på det kommunale sundhedsområde P R O J EKTBESKRIVELSE Kliniske retningslinjer på det kommunale sundhedsområde 1. Formål og baggrund for projektet Siden strukturreformen har kommunen fået flere opgaver på social- og sundhedsområdet,

Læs mere

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for

Læs mere

Den kommunikerende offentlige sektor - velfærd på markedsbetingelser

Den kommunikerende offentlige sektor - velfærd på markedsbetingelser Den kommunikerende offentlige sektor - velfærd på markedsbetingelser Ph.D. F&U konsulent - projektleder Det Samfundsfaglige og Pædagogiske Fakultet 3. april 2014 Program - Introduktion af workshoppens

Læs mere

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge 25. marts 2015 Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge Danske Regioner, Kræftens Bekæmpelse, Danske Patienter, Overlægeforeningen og Yngre Læger vil sammen i dette oplæg og via efterfølgende

Læs mere

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU.

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver,Supervisor,Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat

Læs mere

Viden. hvordan den skabes og anvendes i praksis. Lars Uggerhøj Aalborg Universitet

Viden. hvordan den skabes og anvendes i praksis. Lars Uggerhøj Aalborg Universitet Viden hvordan den skabes og anvendes i praksis Lars Uggerhøj Aalborg Universitet Socialrådgiverdage 2013 Det centrale er, hvordan vi bliver bevidst om viden, hvordan vi lagrer og opsamler den samt hvordan

Læs mere

Udviklingsprojekter i Hjertecentret

Udviklingsprojekter i Hjertecentret Udviklingsprojekter i Hjertecentret En fremgangsmåde og skabelon til projektbeskrivelse og gennemførelse og implementering af kliniske udviklingsprojekter i sygeplejen Projektmetoden er en velbeskrevet

Læs mere

Oplæg fra NHS`s baggrund for deres nye sundhedsprogram 2013-2016 - med fokus på ledelse. Oplægsholder: Inge Pia Christensen

Oplæg fra NHS`s baggrund for deres nye sundhedsprogram 2013-2016 - med fokus på ledelse. Oplægsholder: Inge Pia Christensen Oplæg fra NHS`s baggrund for deres nye sundhedsprogram 2013-2016 - med fokus på ledelse Oplægsholder: Inge Pia Christensen Improving the safety of patients in NHS 2013-16 The National Health Service (NHS)

Læs mere

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...

Læs mere

Evaluering af skolestruktur i Helsingør Kommune

Evaluering af skolestruktur i Helsingør Kommune Evaluering af skolestruktur i Helsingør Kommune Udkast til overordnet procesplan November 2014 Baggrund Det er af det forrige Byråd besluttet, at der skal iværksættes en evaluering af Skolestrukturen i

Læs mere

Playmakeruddannelsen et bud på uddannelse af fremtidens kommunale medarbejdere. lea@viauc.dk

Playmakeruddannelsen et bud på uddannelse af fremtidens kommunale medarbejdere. lea@viauc.dk I Playmakeruddannelsen et bud på uddannelse af fremtidens kommunale medarbejdere Dogmeudfordring Styring Medborgerskabelse Viden der virker Ledelse og engagement Mål og resultater Tillid og ansvar Innovation

Læs mere

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning?

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? eller knudramian.pbwiki.com www.regionmidtjylland.dkc Indhold Professionsforskning til problemløsning eller som slagvåben? Hvad er forskning? Hvad

Læs mere

Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller

Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller Puljens midler skal finansiere udvikling, afprøvning og implementering af et antal peer-støtte modeller, herunder: Rekruttering og uddannelse

Læs mere

Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet

Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet Birgit Henriksen, Lektor Institut for Engelsk, Germansk og Romansk, KU Gymnasieprojektet, Middelfart seminaret 14. september Metode sammenholdt

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Hvem er målgruppen... 2 Redskabets anvendelsesmuligheder... 3 Fordele ved at anvende HPA-redskabet... 3 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af HPA-redskabet... 4 Rammer

Læs mere

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter:

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: PRAKTIKBESKRIVELSE A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: Institutionens navn: Ahornparken Adresse: Skovgårdsvej 32, 3200 Helsinge Tlf.: 72499001 E-mailadresse ahornparken/gribskov@gribskov.dk

Læs mere

Professionernes nye roller og arbejdsvilkår i nutidens coachende velfærdsstat

Professionernes nye roller og arbejdsvilkår i nutidens coachende velfærdsstat Professionernes nye roller og arbejdsvilkår i nutidens coachende velfærdsstat Ved Nanna Mik-Meyer, professor (mso), Institut for Organisation, Copenhagen Business School Mit afsæt: uddannelsesmæssigt,

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Dette papir er udarbejdet med opbakning fra en enig styregruppe bag udviklingen af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser.

Dette papir er udarbejdet med opbakning fra en enig styregruppe bag udviklingen af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser. Notat Fælles om udvikling af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser Uddannelses- og Forskningsministeriet igangsatte ultimo 2014 et udviklingsprojekt med henblik på at sikre, at de sundhedsfaglige

Læs mere

Grunduddannelsen for visitatorer

Grunduddannelsen for visitatorer Grunduddannelsen for visitatorer Forord Kommunerne har siden 1996 anvendt social- og sundhedsfagligt personale som visitatorer/sagsbehandlere til at afgøre om borgere, der søger om hjælp, er berettiget

Læs mere

UDDYBET PROCESNOTAT. Aftalegrundlag vedr. offentlig erhvervsservice fra 1. januar 2011

UDDYBET PROCESNOTAT. Aftalegrundlag vedr. offentlig erhvervsservice fra 1. januar 2011 1 UDDYBET PROCESNOTAT Aftalegrundlag vedr. offentlig erhvervsservice fra 1. januar 2011 Indledning Økonomi- og Erhvervsministeriet har indgået aftale med Kommunernes Landsforening om, at kommunerne overtager

Læs mere

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene.

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Indledning I det følgende vil vi give en kort oversigt over noget af den eksisterende forskning

Læs mere

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Af Jytte Vinther Andersen, konsulent, og Helle Plauborg, ph.d.-stipendiat 20 Denne artikel handler om aktionslæring. Aktionslæring er

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere

Region Hovedstaden. Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse

Region Hovedstaden. Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse 1 Dagens program Præsentation af Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse (EEB) Brugerinddragelse i sundhedsvæsenet Metoder til evaluering Opgave i grupper 2

Læs mere

Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven

Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven Seminar for Fremfærd, d. 2. oktober 2014 Peter Hasle, professor Center for Industriel Produktion, Institut for Økonomi og Ledelse, Aalborg Universitet

Læs mere

Læsevejledning til undervisere med idékatalog til refleksionsspørgsmål

Læsevejledning til undervisere med idékatalog til refleksionsspørgsmål Læsevejledning til undervisere med idékatalog til refleksionsspørgsmål Denne rapport kan bruges som undervisningsmateriale om de økonomiske aspekter af myndighedssagsbehandlernes arbejde med udsatte børn

Læs mere

Milepæle på kronikerområdet de seneste 10 år

Milepæle på kronikerområdet de seneste 10 år Milepæle på kronikerområdet de seneste 10 år Anne Frølich, overlæge, Forskningslederfor kroniske sygdomme, Bispebjerg hospital, Ekstern lektor, PhD, Københavns Universitet Anne.Froelich.01@regionh.dk Forekomsten

Læs mere

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram Principprogram Målet for Lærerstuderendes Landskreds er at være medskaber af den bedste uddannelse af lærere til folkeskolen. Vi ønsker gennem læreruddannelsen at skabe professionelle folkeskolelærere

Læs mere

Ton ef hemin. Egen ledelse på Ørebroskolen.

Ton ef hemin. Egen ledelse på Ørebroskolen. Ton ef hemin Egen ledelse på Ørebroskolen. Alt handler om god ledelse egen ledelse på stedet. Når vi har egen ledelse er der fokus på mål og relationer- mangel på ledelse giver diffuse resultater eller

Læs mere

Incitamenter - nye veje til partnerskaber om fælles mål

Incitamenter - nye veje til partnerskaber om fælles mål Leif Olsen i samarbejde med Kåre Jansbøl og Tine Fuglsang Incitamenter - nye veje til partnerskaber om fælles mål Region Sjællands konference Når systemet spænder ben 7. marts 2014 Roskilde Kongrescenter

Læs mere

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Læring af patientklager handler om at lytte, agere og forbedre. Formålet

Læs mere

KVALITET FØRST Patientsikkerhed og patientinddragelse Effektivitet og lighed i behandlingen - en kvalitetspolitik

KVALITET FØRST Patientsikkerhed og patientinddragelse Effektivitet og lighed i behandlingen - en kvalitetspolitik Region Hovedstaden KVALITET FØRST Patientsikkerhed og patientinddragelse Effektivitet og lighed i behandlingen - en kvalitetspolitik Region Hovedstaden kvalitetspolitik - 1 Hvorfor en kvalitetspolitik?

Læs mere

Eksempel på interviewguide sociale tilbud

Eksempel på interviewguide sociale tilbud Eksempel på interviewguide sociale tilbud Læsevejledning Nedenstående interviewguide er et eksempel på, hvordan interview kan konstrueres til at belyse kriterium 10 i kvalitetsmodellen vedrørende sociale

Læs mere

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive

Læs mere

TRs deltagelse i det politisk-strategiske værksted i kommunen - hvad skal der egentlig til?

TRs deltagelse i det politisk-strategiske værksted i kommunen - hvad skal der egentlig til? TRs deltagelse i det politisk-strategiske værksted i kommunen - hvad skal der egentlig til? Af Karsten Brask Fischer, ekstern lektor Roskilde Universitetscenter, indehaver Impact Learning Aps Følgende

Læs mere

E-sundhedskompetence - et redskab til at skabe bro mellem borgere, patienter og vores digitale sundhedstilbud

E-sundhedskompetence - et redskab til at skabe bro mellem borgere, patienter og vores digitale sundhedstilbud E-sundhedskompetence - et redskab til at skabe bro mellem borgere, patienter og vores digitale sundhedstilbud Lars Kayser Institut for Folkesundhedsvidenskab Københavns Universitet Andre Kushniruk, Richard

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Center for kliniske retningslinjer

Center for kliniske retningslinjer Center for kliniske retningslinjer - Nationalt Clearinghouse for sygeplejefaglige kliniske retningslinjer 2004: Etablere godkendelsesråd 2005: Vi vil have et Clearing house. Mål: Oktober 2007 2008 Dansk

Læs mere

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Aarhus Universitetshospital Uddannelsesrådet Indholdsfortegnelse Politik for grunduddannelsesområdet Aarhus Universitetshospital... 1 Formål med

Læs mere

Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens udbydes følgende valgmodulspakke:

Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens udbydes følgende valgmodulspakke: Kære studerende Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På udbydes følgende valgmodulspakke: Uge 1-3 Uge 4 og 5 Uge 6 Teori: Kvalitative og kvantitative metoder med sundhedsteknologi/ telemedicin som eksempel,

Læs mere

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Udarbejdet af: AC FOA FTF KTO Sundhedskartellet Danske Regioner Dansk Sygeplejeråd Foreningen af Speciallæger HK/Kommunal LO Yngre Læger Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Juni 2010 Vi har et godt offentligt

Læs mere

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland NOTAT Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland Baggrund Målet med opfølgningsprocessen på sundhedsområdet er at nå frem til en fælles forpligtelse mellem kommunerne om,

Læs mere

Forløbsprogrammer et værktøj i kronikerbehandlingen

Forløbsprogrammer et værktøj i kronikerbehandlingen Forløbsprogrammer et værktøj i kronikerbehandlingen - resultater og erfaringer fra Region Hovedstaden Chefkonsulent ph.d. Anne Hvenegaard Forløbsprogrammerne hvad er målet - og forudsætningerne? 1. Målet

Læs mere

Projektbeskrivelse for Projekt L Virker hverdagen?

Projektbeskrivelse for Projekt L Virker hverdagen? Projektbeskrivelse for Projekt L Virker hverdagen? Version 3 Mette Davidsen, projektleder, HR & Uddannelse, Region Hovedstaden Aino Homann Nielsen, projektmedarbejder, HR & Uddannelse, Region Hovedstaden

Læs mere

Marie Ryberg, Institut for Ledelse, Politik og Filosofi, CBS, maj 2012

Marie Ryberg, Institut for Ledelse, Politik og Filosofi, CBS, maj 2012 Forundersøgelse i projektet Tværgående ledelse på ældreområdet: Sammenhængende borgerforløb, innovation og partnerskaber i kommunale ledelsesindsatser på ældreområdet Marie Ryberg, Institut for Ledelse,

Læs mere

Delstrategi for forskning udført af sundhedsfaglige professionsbachelorer

Delstrategi for forskning udført af sundhedsfaglige professionsbachelorer Hillerød Hospital Delstrategi for forskning udført af sundhedsfaglige professionsbachelorer 2010-2012 Fysioterapeuter Ergoterapeuter Sygeplejersker Bioanalytikere Jordemødre Radiografer Kliniske diætister

Læs mere

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Handleplan

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Handleplan Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Handleplan 1 2 REFLEKSIONSSKABELONEN Resultatdokumentation med omtanke 1. udgave 2015 Udarbejdet af 35 sociale steder og LOS Udviklingsafdeling Projektleder

Læs mere

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point)

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Studievejledning for holdstart uge 35-2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Forbedringspolitik. Strategi

Forbedringspolitik. Strategi Forbedringspolitik Strategi 1 2 Indhold Forord... 3 Formål... 5 Vi vil forandre for at forbedre... 6 Forbedringer tager udgangspunkt i patientforløb og resultatet for patienten... 7 Medarbejder og brugerinvolvering...

Læs mere

Central udmelding for voksne med kompleks erhvervet hjerneskade

Central udmelding for voksne med kompleks erhvervet hjerneskade Central udmelding for voksne med kompleks erhvervet hjerneskade Socialstyrelsen - den nationale koordinationsstruktur 1. november 2014 Til landets kommunalbestyrelser Central udmelding for voksne med kompleks

Læs mere

DANSKE FYSIOTERAPEUTER

DANSKE FYSIOTERAPEUTER DANSKE FYSIOTERAPEUTER Holdningspapir Faglig og organisatorisk kvalitet i primærsektor Som vedtaget af hovedbestyrelsen april 2008 Baggrund Dette er en revideret udgave af notatet om faglig og organisatorisk

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Diplomuddannelsen i Ledelse Valgfag inden for uddannelsens faglige område

Diplomuddannelsen i Ledelse Valgfag inden for uddannelsens faglige område Projektledelse et er, at deltagerne i en dynamisk vekselvirkning mellem teori og praksis kan arbejde med analyse, refleksion og håndtering af projektledelse. Projektbeskrivelse og -specifikation, projektets

Læs mere

MR s casesamling 2011

MR s casesamling 2011 MR s casesamling 2011 Ny strategi for politi og anklagemyndighed Core-team A/S Kunde: Politi og anklagemyndighed v/rigspolitiet 29 Core-team A/S Anker Nielsen, Managing Partner Indstillende kunde Politi

Læs mere

Din ambition. Samfundets fremtid.

Din ambition. Samfundets fremtid. Din ambition. Samfundets fremtid. Internationalt topakkrediteret. Den eneste i Danmark. MASTER OF PUBLIC ADMINISTRATION Er du leder i den offentlige sektor, i en faglig eller frivillig organisation eller

Læs mere

Dagens program. Digital formidling - med udgangspunkt i Ting. Proces og output. Projektbeskrivelserne. Walk the Talk - Formål

Dagens program. Digital formidling - med udgangspunkt i Ting. Proces og output. Projektbeskrivelserne. Walk the Talk - Formål Digital formidling - med udgangspunkt i Ting Den 22. april 2010 2. møde i det faglige udviklingsforum Dagens program Kl. 9 Velkomst og morgensang Kl. 9.15 Projekterne Kl. 10 Definition af Digital strategi

Læs mere

Kompetence opbygning til bæredygtighed i FM. INNObyg Susanne Balslev Nielsen 12 November 2014

Kompetence opbygning til bæredygtighed i FM. INNObyg Susanne Balslev Nielsen 12 November 2014 Kompetence opbygning til bæredygtighed i FM INNObyg Susanne Balslev Nielsen 12 November 2014 Helhed og livsfaser Center for Facilities Management Åbning i 2008 Realdania: 25 mio. DKK til projekter opbygning

Læs mere

Projektmodel i FA. Før Under Efter. Projekt Fase overgang. Realisering/Drift. Overordnet projektmodel: Tid: Fase: Prejekt Fase. Prioritering.

Projektmodel i FA. Før Under Efter. Projekt Fase overgang. Realisering/Drift. Overordnet projektmodel: Tid: Fase: Prejekt Fase. Prioritering. Projektmodel i FA Overordnet projektmodel: Tid: Før Under Efter Fase: Prejekt Fase Delfase: Idé Analyse/ design Prioritering overgang Projektstart Projekt Fase overgang Delfaser afhænger af projektets

Læs mere

Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål

Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål 1 Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål Dette skal hjælpe til at udstationeringer kan blive så målrettede som muligt. Vi definerer først begreberne kompetence og kompetenceudvikling. Derefter præsenterer

Læs mere

LEDERPROFILER STÆRK 6SKANDERBORG KOMMUNE LEDELSE. Medarbejder. Direktør. Leder af medarbejder. Fag- og stabschef. Leder af ledere.

LEDERPROFILER STÆRK 6SKANDERBORG KOMMUNE LEDELSE. Medarbejder. Direktør. Leder af medarbejder. Fag- og stabschef. Leder af ledere. v LEDERPROFILER 6SKANDERBORG KOMMUNE Medarbejder Direktør Leder af medarbejder STÆRK Fag- og stabschef Leder af ledere Kontraktholder STÆRK SGRUNDLAG Den meget tillidsbaserede kultur og organisationsform

Læs mere

Bedømmelse af kliniske retningslinjer

Bedømmelse af kliniske retningslinjer www.cfkr.dk Bedømmelse af kliniske retningslinjer - CLEARINGHOUSE Preben Ulrich Pedersen, professor, phd Center for kliniske retningslinjer er placeret ved. Institut for Sundhedsvidenskab og Teknologi,

Læs mere

Synops: Oplægget vil falde i 3 dele:

Synops: Oplægget vil falde i 3 dele: Synops: Om ledelse i den kommunale verden", oplæg ved Dorthe Pedersen, på Børne- og Kulturchefforeningens årsmøde, Hotel Munkebjerg, Vejle, fredag d. 15. november 2002. Oplægget vil falde i 3 dele: 1.

Læs mere

Kompetencer for den professionelle palliative indsats. Marianne Mose Bentzen

Kompetencer for den professionelle palliative indsats. Marianne Mose Bentzen Kompetencer for den professionelle palliative indsats Marianne Mose Bentzen Disposition 1. Formål og organisering 2. Udfordringer 3. Kommunikatorrollen 4. Ideer til implementering WHO s mål for den palliative

Læs mere

PROFIL FOR DE UDFØRENDE SYGEPLEJERSKER i ÆLDREPLEJEN I KØBENHAVNS KOMMUNE

PROFIL FOR DE UDFØRENDE SYGEPLEJERSKER i ÆLDREPLEJEN I KØBENHAVNS KOMMUNE PROFIL FOR DE UDFØRENDE SYGEPLEJERSKER i ÆLDREPLEJEN I KØBENHAVNS KOMMUNE Den nuværende organisatoriske situation Lov om social service stiller krav om sammenhæng i den indsats som tilbydes borgerne i

Læs mere

Høringssvar til 2. version af akkrediteringsstandarder for sygehuse (DDKM)

Høringssvar til 2. version af akkrediteringsstandarder for sygehuse (DDKM) Høringssvar til 2. version af akkrediteringsstandarder for sygehuse (DDKM) Nedenstående indehold sendes til IKAS 8. februar 2012 via elektronisk skabelon 1. Danske Patienters kommentarer til Forståelighed

Læs mere

Hvorfor jeg interesserer mig for og forsker i hospitaler

Hvorfor jeg interesserer mig for og forsker i hospitaler Samarbejde og bureaukrati på hospitaler: kan bureaukratisering styrke samarbejdet på tværs? Te m a d a g o m a k u t s y g e h u s e n e 1 2. m a j 2 0 1 5 THIM PRÆTORIUS Ph.d., Postdoc Institut for økonomi

Læs mere

Notat. Styrket tværfagligt samarbejde om sårbare børn og unge i Ballerup Kommune: Analyse, konklusioner og anbefalinger

Notat. Styrket tværfagligt samarbejde om sårbare børn og unge i Ballerup Kommune: Analyse, konklusioner og anbefalinger DIREKTØR Børn & Unge - Stabsfunktion Dato: 7. Maj 2009 Notat Styrket tværfagligt samarbejde om sårbare børn og unge i Ballerup Kommune: Analyse, konklusioner og anbefalinger 1. Indledning Projektet Styrket

Læs mere

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi 10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi Kliniske retningslinjer Danske Fysioterapeuter anbefaler, at fysioterapeuten anvender kliniske retningslinjer i alle behandlingsforløb. Behandlingsplan

Læs mere

Strategisk relationel ledelse om at skabe forandringskapacitet

Strategisk relationel ledelse om at skabe forandringskapacitet Strategisk relationel ledelse om at skabe forandringskapacitet Overskrifter Forskningsprojektet interesser og baggrund Inspirationen fra Relationel Koordination Next step Følg med på vores nye Blog Følg

Læs mere

Orientering om det engelske abstract i studieretningsprojektet og den større skriftlige opgave

Orientering om det engelske abstract i studieretningsprojektet og den større skriftlige opgave Fra: http://www.emu.dk/gym/fag/en/uvm/sideomsrp.html (18/11 2009) November 2007, opdateret oktober 2009, lettere bearbejdet af JBR i november 2009 samt tilpasset til SSG s hjemmeside af MMI 2010 Orientering

Læs mere

Det Nordfynske Ledelsesgrundlag

Det Nordfynske Ledelsesgrundlag Det Nordfynske Ledelsesgrundlag Ledelsesgrundlag for Nordfyns Kommune Derfor et ledelsesgrundlag Nordfyns Kommune er en politisk ledet organisation i udvikling. Internt i form af nye innovative arbejdsformer,

Læs mere

Offentlig ledelse i en reformtid - paradoksernes paradis Af Dorthe Pedersen, CBS

Offentlig ledelse i en reformtid - paradoksernes paradis Af Dorthe Pedersen, CBS Offentlig ledelse i en reformtid - paradoksernes paradis Af Dorthe Pedersen, CBS Modernisering og aktuelle reformer - den politiske omverden Omstilling af offentlige organisationer Ledelsesudfordringer

Læs mere

Anmeldelse: Writing. Tre overordnede anbefalinger til hvordan skrivning kan fremme læsning

Anmeldelse: Writing. Tre overordnede anbefalinger til hvordan skrivning kan fremme læsning Anmeldelse: Writing to Read - Evidence for How Writing Can Improve Reading Henriette Romme Lund, kommunikationskonsulent, Nationalt Videncenter for Læsning - Professionshøjskolerne Steve Graham og Michael

Læs mere

Chefkonsulent Hanna Mølgaard Lektor, Studie- og karrierevejleder Charlotte Troelsen

Chefkonsulent Hanna Mølgaard Lektor, Studie- og karrierevejleder Charlotte Troelsen Chefkonsulent Hanna Mølgaard Lektor, Studie- og karrierevejleder Charlotte Troelsen Begrundelse for at lave fælles Retning og rammer for studie- og karrierevejledning i PSH, VIA UC, herunder de organisatoriske

Læs mere

Udviklingsprojekt Nye fællesskaber. - oplysning, dannelse og tværgående samarbejde mellem højskole, foreninger og lokalsamfund. Projektbeskrivelse

Udviklingsprojekt Nye fællesskaber. - oplysning, dannelse og tværgående samarbejde mellem højskole, foreninger og lokalsamfund. Projektbeskrivelse Udviklingsprojekt Nye fællesskaber - oplysning, dannelse og tværgående samarbejde mellem højskole, foreninger og lokalsamfund Projektbeskrivelse 1 MOTIVATION OG SAMMENHÆNG Gymnastikhøjskolen i Ollerup

Læs mere

Evidensbevægelsen begreb og historisk udvikling

Evidensbevægelsen begreb og historisk udvikling Evidensbevægelsen begreb og historisk udvikling Olaf Rieper Programchef i AKF Begreb Spredning og organisationer Hierarki og typologi Begrebet evidens Evidens-baseret politik og praksis er en omhyggelig,

Læs mere

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer.

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer. Viden i spil Denne publikation er udarbejdet af Formidlingskonsortiet Viden i spil. Formålet er i højere grad end i dag at bringe viden fra forskning og gode erfaringer fra praksis i spil i forbindelse

Læs mere

REFERENCE FRAMEWORK FOR SUSTAINABLE CITIES. København, 4. maj 2011

REFERENCE FRAMEWORK FOR SUSTAINABLE CITIES. København, 4. maj 2011 REFERENCE FRAMEWORK FOR SUSTAINABLE CITIES København, 4. maj 2011 INTEGRATIONSMINISTERIETS INTERNATIONALE SAMARBEJDE PÅ BY- OG BOLIGOMRÅDET Det bypolitiske EU-samarbejde Urban Development Group European

Læs mere

Hvornår og hvordan der kommer etik ind i og ud af videnskaben?

Hvornår og hvordan der kommer etik ind i og ud af videnskaben? Hvornår og hvordan der kommer etik ind i og ud af videnskaben? Jacob Birkler, cand.mag., ph.d.-stipendiat, Syddansk Universitet / Lektor, University College Vest. jbirkler@health.sdu.dk. Når et videnskabeligt

Læs mere

Kan kommunerne nyttiggøre videnskapitalen og skabe synergi gennem samarbejde på tværs?

Kan kommunerne nyttiggøre videnskapitalen og skabe synergi gennem samarbejde på tværs? Stofmisbrug 2012 Bedre behandling for færre penge Kan kommunerne nyttiggøre videnskapitalen og skabe synergi gennem samarbejde på tværs? Kurt Klaudi Klausen, professor og leder af Master of Public Management

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 12 beskrivelsen... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Masterplan for Social & Tilbud 2010-2013. Økonomidirektørforeningens årsmøde 2011

Masterplan for Social & Tilbud 2010-2013. Økonomidirektørforeningens årsmøde 2011 Masterplan for Social & Tilbud 2010-2013 Økonomidirektørforeningens årsmøde 2011 Baggrunden for projektforløbet 2010-2013? Borgernes behov og ønsker ændrer sig løbende synet på borgerne og deres behov

Læs mere

Hvordan bliver praktikvejlederne klædt på til at omsætte de nye mål? -Den kompetente praktikvejleder -

Hvordan bliver praktikvejlederne klædt på til at omsætte de nye mål? -Den kompetente praktikvejleder - Hvordan bliver praktikvejlederne klædt på til at omsætte de nye mål? -Den kompetente praktikvejleder - Ellen Kjær, SEVU 3. Juni 2015 Paradigmernes betydning Politiske Visioner Erhvervsuddannelserne Praksis

Læs mere

Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter

Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter Sygeplejerskeuddannelsens Ledernetværk Revideret senest den 14. juni 2013 Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter 1. Indledning Formålet med Sygeplejerskeuddannelsen

Læs mere

LEDELSE OG ORGANISERING, DER UNDERSTØTTER OPGAVELØSNINGEN

LEDELSE OG ORGANISERING, DER UNDERSTØTTER OPGAVELØSNINGEN LEDELSE OG ORGANISERING, DER UNDERSTØTTER OPGAVELØSNINGEN SUCCESKRITERIER OG FOKUSERING Anja U. Mitchell Formand for Overlægeforeningen Århus, 30.04.12 PATIENTFORLØB OG OPGAVESTRUKTUR Kerneydelsen er diagnose

Læs mere