Om ansvar og ansvarlighed for koordination af patientforløb

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Om ansvar og ansvarlighed for koordination af patientforløb"

Transkript

1 Om ansvar og ansvarlighed for koordination af patientforløb Et casestudie med fokus på den sundhedsprofessionelle i Hillerød Kommune Jakob Schierup Bovin (projektleder) Anders Ludvig Sevelsted Malene Christina Bolding Andreassen Mette Rose

2 Om Ansvar og ansvarlighed for koordination af patientforløb Et casestudie med fokus på den sundhedsprofessionelle i Hillerød Kommune Udgivet af Professionshøjskolen UCC, Borger og Sundhed Oplag: 100 Tryk og dtp: Bording A/S 2 Om ansvar og ansvarlighed for koordination af patientforløb

3 Indhold Resumé...5 Abstract... 8 Specialiseringens dilemma og den professionelles ansvar for koordination Fremgangsmåde og empirisk grundlag...14 Projektstyring, agile og modus Casestudiemetode og valg af empiri...15 Konkret fremgangsmåde...18 Analytisk generalisérbarhed...19 Etiske overvejelser Teoretiske begreber samt fund i dokumentstudie...21 Generelle tendenser i offentlig forvaltning...21 Styringsrammer for sundhedsområdet i Hillerød Kommune; dokumentstudie Ansvarshavning og ansvarstagning Legalitet og legitimitet...27 Koordinationstypologi Overordnede kvantitative fund i interviewanalyse...31 Funktionstyper og deres sammenhænge; kvalitative fund Ansvarshavning og ansvarstagning for udførerfunktion, kontaktpersonfunktion og forløbskoordination Grader af kompleksitet i kontaktpersonfunktioner og forløbskoordinationsvaretagelse...37 Formel visitation og (med)bevilling Visitation og etik Forandringer i møder mellem struktur og kultur Et casestudie med fokus på den sundhedsprofessionelle i Hillerød Kommune 3

4 Ansvarshavning og ansvarstagning for koordination af samarbejde...52 Sammenhænge i organisationen som grundlag for sammenhænge i patientforløb? Professionsansvar på nye præmisser? Generelt om koordination og sammenhæng i et højspecialiseret sundhedsvæsen Konkrete anbefalinger og fokuspunkter Referencer Bilag Om ansvar og ansvarlighed for koordination af patientforløb

5 Resumé Afgrænsning og formål Vores mål har været at undersøge en tanke om, at det I høj grad er den enkelte sundhedsprofessionelles indsats i form af det lille ekstra, der giver sammenhænge i forløb i sundhedsvæsenet. Fokus har været på forholdet mellem generelle organisatoriske rammer og sundhedsprofessionelles konkrete beslutninger I specifikke kontekster. En central referenceramme har derfor været et skel mellem at være formelt ansvarshavende og konkret ansvarstagende. Studiet har yderligere været afgrænset til kommunal kontekst, idet det kommunale sundhedsområde er forskningsmæssigt underbelyst. Endelig er der i løbet af projektperioden afgrænset til spørgsmål om koordination, fordi dette fremhæves af kommunale interviewpersoner, og fordi koordination er et både praksis- og lovgivningsmæssigt vigtigt område, uden at der foreligger tilstrækkelig evidens angående betydningen af organiseringen af koordinerende ydelser. Metode Undersøgelsen er tilrettelagt efter en agil modus 2-tilgang, hvilket betyder, at der er lagt vægt på (1) kontinuerlig metodisk og emnemæssig tilpasningsdygtighed, (2) netværksinvolvering og bred sparring samt (3) aktualitet og relevans. Undersøgelsen er et casestudie med fokus på sundhedsområdet i Hillerød Kommune, og generalisering er derfor kun mulig analytisk. Der er anvendt multiple datakilder og lagt vægt på, hvordan disse datakilder belyser hinanden. De vigtigste kilder er fokusgruppeinterviews og individuelle interviews med sundhedsprofessionelle samt dokumenter, der er formelt rammesættende for kommunal sundhedspraksis. Fund Rammer for praksis: Rammerne for kommunal sundhedspraksis præges af bl.a. tre spændingsfelter mellem (1) diagnostisk patienttilgang og bred borgertilgang, (2) standardisering og individualitet og (3) centralisering og decentralisering. Dette er Et casestudie med fokus på den sundhedsprofessionelle i Hillerød Kommune 5

6 af væsentlig betydning for, hvad der præger de beslutninger som den sundhedsprofessionelle må træffe. Kvantitative konklusioner om praksis: Den sundhedsprofessionelles udførende funktioner hænger tæt sammen med forskellige former for koordination. De forskellige typer af koordination hænger også tæt sammen. Begge dele var forventeligt i en kommune, hvor ansvaret for koordination er placeret decentralt. Kvalitative konklusioner om praksis: De funktioner som varetages i tættest samspil med borgere er den sundhedsprofessionelle ansvarshavende for. Dette gælder i særdeleshed sundhedsfagligt udførende funktioner. Jo tættere forskellige koordinerende funktioner kommer på at være organisatoriske funktioner, jo mere er den sundhedsprofessionelle derimod ansvarstagende (vs. ansvarshavende). Megen koordination består i oversættelse mellem organisatoriske logikker og det som giver mening for enkeltborgere. Forhandlinger står ofte om at skabe kvalitet i spændingsfelter mellem formel legalitet og professionsetisk begrundet legitimitet. De konkrete former for opgavevaretagelse, og betingelserne for dem, peger på en række punkter, som man i den kommunale organisering og i det sundhedsprofessionelle arbejde må være opmærksom på, hvis man vil understøtte koordination af forløb: Fokuspunkter og anbefalinger 1. I et højt specialiseret sundhedsvæsen skal der arbejdes systematisk med forhold mellem helhed og del. Med henblik på at gøre forløb i sundhedsvæsenet sammenhængende kan én strategi være, at enkeltmedarbejdere til en vis grad kan repræsentere organisationen og at organisationen er responsiv over for enkeltmedarbejderes borgernært indhøstede erfaringer. 2. I kommuner med en central placering af koordinationsansvar hos specialiserede koordinatorer skal der sættes fokus 6 Om ansvar og ansvarlighed for koordination af patientforløb

7 på, hvordan viden om enkeltborgere tilgår koordinatorer. I kommuner med decentral placering af koordinationsansvar hos udførere, skal der sættes fokus på, hvordan ansvar for særligt koordinationskomplekse forløb tilgår personer med tilsvarende koordinationskompetence. 3. Fokus på struktur: (a) der kan med fordel udvikles en koordinationsstratificering som supplement til den klinisk orienterede stratificering i forløbsprogrammerne, (b) den sundhedsprofessionelles ansvarstagning for koordination skal understøttes via samarbejdsaftaler på ledelsesniveau herunder aftaler om tværgående organiseringer. 4. Fokus på kompetenceudvikling: Koordination forudsætter specifikke organisatoriske, pædagogiske, personlige og kliniske kompetencer. Disse kan med fordel udvikles på baggrund af en samlet og strategisk vurdering af specifikke behov for koordinationskompetence med udgangspunkt i en koordinationsstratificering. 5. Fokus på kultur: Der kan arbejdes med forståelser af egne og andres professionelle og organisatoriske roller. Dette skal ske i forståelse for, at kulturel rodfæstelse af strukturelle ændringer kan være en langvarig proces. Et casestudie med fokus på den sundhedsprofessionelle i Hillerød Kommune 7

8 Abstract Scope and objectives Our aim was to explore an idea of the individual health practitioner as the main provider of a coherent experience for the patient in an otherwise fragmented health care system. The research focus has been on the relationship between general organizational regulation and specific decision making by health care practitioners and therefore on a distinction between being formally responsible and taking informal responsibility. Furthermore, the scope of the study has been limited to a municipal context, since this part of the health care system is underrepresented in research on shared care in Denmark. Finally, the scope has been limited to decisions regarding efforts on coordination, as this is seen by practitioners as central to the provision of a coherent experience and because the various practiced forms of coordination have not yet been studied thoroughly in a Danish context. Methods The study has been conducted in concordance with an agile modus 2-approach. Therefore the following has been stressed: (1) continuous adaptive approach to methodology and research scope, (2) involvement of representatives from the field of research in the research process, and (3) topicality and relevance. The study is a single case study of the health area of the municipality of Hillerød, Denmark, and generalization is therefore only possible in an analytic sense. Several different data types have been compared, and relevant forms of triangulation have been stressed. The most important sources of information are focus group- and individual interviews with health care professionals, and documents describing the regulation of their clinical tasks. Findings Regulation of municipal health care: The regulative trends are characterized by three dichotomies between: (1) diagnostic approach to patients and holistic approach to citizens, (2) standardization and individuality and (3) centralization and de- 8 Om ansvar og ansvarlighed for koordination af patientforløb

9 centralization. This is of central importance for the understanding of the field of responsibility underlying decision making by health care professionals in the municipality. Quantitative conclusions on health care: The clinical tasks of the health care professional are closely related to different kinds of coordination. Furthermore, the different types of coordination are closely connected. These findings were to be expected in a municipality with emphasis on decentralization of responsibility. Qualitative conclusions: The professional expresses a sense of being formally responsible for her functions carried out in closest collaboration with patients. This goes in particular for her clinical functions. Some coordinating functions can be seen as organizational functions more than single-patient related functions, and here the professional expresses a sense of informal self-initiated responsibility. Much coordination consists of translation between organizational logic and patient-centred logic. Negotiations are centered on ensuring quality in a schism between formal legality and a non-formal legitimacy founded in professional ethics. These results point towards a number of possible recommendations regarding the support of a coherent patient experience: Recommendations 1. In a highly specialized health care system attention must be paid to the relationship between part and whole. In order to promote coherent patient pathways, the individual professional must, to some degree, embody organizational logics, and the organization must likewise be responsive towards the discernment of the professional. 2. In municipalities with a decentralized placement of coordination responsibility, focus must be on how the responsibility for coordination of individual patient pathways can be taken by adequately qualified personnel. In municipalities with a Et casestudie med fokus på den sundhedsprofessionelle i Hillerød Kommune 9

10 centralized placement of responsibility with specialized coordinators, focus must be on how knowledge on individual citizens is transferred from the many professionals and to the coordinator. 3. Structure: (a) a need-of-coordination stratification model can be developed as a supplement to the existing stratifications in the current, clinically oriented, models and flow charts and (b) the responsibility of the professional must be supported by formal commitment on a managerial level, including commitment for mandates concerning network organization. 4. Development of competences: Coordination requires organizational, pedagogical, personal and clinical competences. These can be continuously, strategically and systematically developed. 5. Culture: Structural changes must be followed by work focused on cultural embedding. This goes in particular for understanding of a person s own role in an organization governed through self-initiated responsibility. 10 Om ansvar og ansvarlighed for koordination af patientforløb

11 Specialiseringens dilemma og den professionelles ansvar for koordination Hovedspørgsmålet i nærværende undersøgelse er, hvordan sammenhænge i forløb for borgere med kroniske lidelser påvirkes af de måder, som kommunalt ansatte sundhedsprofessionelle henholdsvis haver og tager ansvar på tæt på borgeren. Sundhedsvæsenet er højt specialiseret, det er præget af forskellige professioner, roller, lokale målsætninger og divergerende syn på, hvad sundhed og sygdom egentlig er. Når der i det hele taget er brug for patientguides, patientkontorer, patientklagenævn, patientvejleder-, kontaktperson- og koordinatorfunktioner, er det måske fordi sundhedsvæsenet ikke i sig selv er sammenhængende. Alle ved mere og mere om mindre og mindre. Specialisering er dermed både en vej til kvalitet, og samtidig en udfordring i bestræbelserne på at sikre en samlet indsats af høj kvalitet. Sundhedsydelser bygger på evidens af høj kvalitet sammenlignet med andre offentlige ydelser, men denne evidens er primært af rent klinisk art. Evidensgrundlaget for de organisatoriske tiltag og sundhedspædagogiske tiltag der iværksættes, er ikke på nær samme niveau. Dette kan måske ses som et af grundlagene for, at den mest gennemgående kritik af sundhedsaftalerne à 2007 var, at diverse koordinerende funktioner ikke var tilstrækkeligt beskrevne. Da kommunerne fik helt nye opgaver i og med strukturreformen, og da det kommunale sundhedsområde er forskningsmæssigt underbelyst, har dette været valgt som hovedfokus i nærværende projekt. Formålet er således at bidrage med viden om behov for og konsekvenser af organiseringen af koordinerende funktionsområder på det kommunale sundhedsområde. For at sikre sammenhænge i forløb i sundhedsvæsenet kan man ansætte særligt specialiserede koordinatorer, hvilket mange kommuner har gjort. I andre kommuner har man placeret Et casestudie med fokus på den sundhedsprofessionelle i Hillerød Kommune 11

12 større dele af ansvaret for koordination hos den udførende sundhedsprofessionelle. Forskningsprojektet er designet som et casestudie med fokus på afdelingen Ældre og sundhed i Hillerød Kommune. Kommunens overordnede styringsrationale, udtrykt i alle væsentlige generelle skriftlige hensigtserklæringer er, at der satses på selvorganisering og bredest mulige placering af ansvar. På sundhedsområdet og herunder Ældre og sundhed kan denne forvaltningsmæssige værdi bl.a. genfindes i en beslutning om at placere koordinationsansvaret hos udførende sundhedsprofessionelle frem for hos ledere eller specialiserede koordinatorer. Ansvaret for koordination er altså i høj grad decentralt placeret. I et referat af et tværsektionelt styregruppemøde for sektionsledere formuleres og begrundes tanken som følger: Det giver mest mening for borgerne, at kontaktpersonfunktionen varetages af de sundhedsfaglige personer, der samtidig er primære aktører i borgerens forløb (Hillerød Kommune 2010b) I projektet tages der ikke stilling til, hvorvidt det er bedst at placere ansvaret for koordination bredt eller at centralisere det. Der fokuseres derimod på at beskrive, hvordan udførere kan varetage koordination, hvad koordination i det hele taget kan bestå i, og hvordan sammenhængen mellem koordinerende og udførende funktioner opleves og forstås af sundhedsprofessionelle i casekommunen. Desuden undersøges det, hvilke forudsætninger der bør være til stede når man, som i Hillerød Kommune, giver ansvaret tilbage til professionsudøveren. Fokus er på afdelingen Ældre og Sundhed som helhed og ikke på forskelle i praktiserede styringsrationaler i enkelte sektioner under afdelingen. Fokus er samtidig primært på aktiviteter og ydelser i relation til Sundhedsloven hvilket betyder, at nogle 12 Om ansvar og ansvarlighed for koordination af patientforløb

13 ydelser og aktiviteter er fremhævet mere end andre, herunder de som falder under Lov om Social Service. I det følgende beskrives: Fremgangsmåde og empirisk grundlag Referencerammer for analyse, herunder (1) generelle tendenser i offentlig forvaltning, (2) fund i dokumentanalyse, (3) et skel mellem at være ansvarshavende og ansvarstagende samt (4) et skel mellem legalitet og legitimitet, En typologi over koordination hvad kan koordination være? Kvantitative konklusioner om sammenhæng mellem typer af koordination og mellem koordinations- og udførerfunktioner Kvalitative konklusioner om koordinationsindsatser: Hvad kendetegner de forskellige former for koordination i praksis? Hvordan begrundes indsatserne? Hvilke kompetencer forudsættes for at varetage funktionerne? En overordnet hypotese om styrker og svagheder ved central og decentral placering af koordinationsansvar. Generel italesættelse af specialiseringens dilemma. Konkrete anbefalinger og fokuspunkter angående organisering af koordination. Et casestudie med fokus på den sundhedsprofessionelle i Hillerød Kommune 13

14 Fremgangsmåde og empirisk grundlag Projektstyring, agile og modus 2 Med en agil eller adræt projektstyring planlægges fra start systematisk tilrettelagte forstyrrelser og input. Herved kan de tidsmæssige omkostninger ved justering, ajorføring, forenkling og forbedring undervejs i et projektforløb få mindre tidsmæssige omkostninger en ellers. De primære forstyrrelser og ajourføringer har i dette projekt været forankret i (1) en netværksgruppe med repræsentation fra både forskellige kommuner og forskellige forskningsfelter, (2) at personer fra casekommunen har været inddraget undervejs i mødeaktivitet og læsning af dele af midlertidige skriftliggørelser af metode og fund, (3) afholdelse af et kick off-møde ved projektstart med fokus på emneafgrænsning, (4) et kick in-arrangement i tilknytning til arbejdet med overgang fra empiriske fund til formulering af handlingsorienterede anbefalinger og fokuspunkter og endelig (5) i en fremgangsmåde, hvor teoretiske stilladseringer af empirien har været introduceret efter de gennemførte analyser, og primært med henblik på at skabe klarhed i formidlingen af fund. Formålet med disse fem tiltag har været, at projektets retning hele tiden skulle have sammenhæng med og opdateret forankring i den praksis, der har været undersøgt (Austin og Darsø 2001). Med det agile fokus indskriver projektet sig i en modus 2-tankegang, hvor vægten lægges på aktualitet og relevans og til tider mindre på mere klassiske validitetsformer som f.eks. generalisérbarhed. En væsentlig kvalitetsparameter er, at viden skabes i en kontekst, hvor relevante interessenter på tværs af f.eks. praksis og forskningsfelt har grundlæggende fælles forståelse af, hvilke krav der er til relevans og typen af resultat (Kristiansson 2006). Dette overordnede valg er truffet ud fra betragtninger om, (1) at det kommunale sundhedsområde til stadighed er i stor forandring ud fra både nationale, regionale og egne kommunale initiativer, og at der derfor må arbejdes såvel hypoteseafprøvende som hypotesegenererende, (2) at feltet er forholdsvist uudforsket men samtidig præget af en høj grad af handletvang 14 Om ansvar og ansvarlighed for koordination af patientforløb

15 her-og-nu, (3) at projektgruppen er forankret i UCC, en professionshøjskole, og at der derfor er krav om, at produceret viden skal kunne understøtte velfærdspraksis direkte og, ideelt set, uden formidlende mellemled og endelig (4) at den producerede viden skal understøtte uddannelsesaktiviteter i eget professionshøjskoleregi med udgangspunkt i, at der er tale om professions- og praksisrettede uddannelser. Casestudiemetode og valg af empiri Forvaltning af intentionerne i sundhedsloven inklusive fokus på koordination mhp. sammenhænge i patientforløb kan forstås som komplekse systemer af handlinger i nutidig kontekst. Desuden har nærværende projekt haft et delvist forklaringsorienteret sigte. Den overordnede videnskabelige metode til strukturering af den adaptive grundtanke har derfor været casestudiemetode, som hævdes at være den eneste anerkendte metode, der netop forener forklaringsoutput med kompleksitet i nutidige handlinger (Yin 2009). Den bærende tanke i casestudiemetodikken i relation til at sikre validitet er triangulering. Der har derfor været fokus på righoldighed og variation i valget af datakilder frem for tilbundsgående studier af én udvalgt type og form. Vi har derfor benyttet os af en kombination af dokumentstudier, arkivstudier, fokusgruppeinterviews, individuelle interviews og observationsstudie. Validiteten af studiet beror i væsentlig grad på intermetodisk kontrol imellem fund i disse delundersøgelser på baggrund af flg. empiri: skriftlige dokumenter der er legalitetsgivende på hhv. nationalt, regionalt og kommunalt niveau mhp. opridsning af rammer for kommunal sundhedspraksis 1, 2. tre fokusgruppeinterviews à 1½ - 2 timers varighed med tværsektionel og tværprofessionel repræsentation fra sund- 1 Jf. bilag 2 Et casestudie med fokus på den sundhedsprofessionelle i Hillerød Kommune 15

16 hedsområdet i Hillerød Kommune 2 mhp. input om generel praksis, samspilsdimensioner og italesættelser, 3. fire individuelle interviews à 1 times varighed mhp. at følge enkeltargumentationer i større dybde end i gruppeinterviews, sonderende telefoninterviews med praktikere, ledere og udviklingsansvarlige fra stat, Region H, kommuner og forskningsinstitutioner, 5. cafedrøftelser med 47 praktikere, ledere, nøglepersoner og forskere ved projektstart mhp. validering af problemfeltets aktualitet, 6. sparring i netværksgruppe med praksisrepræsentation mhp. løbende validering af fund og kvalificering af forskningsproces, 7. gruppedrøftelser med 42 repræsentanter for kommunal sundhedspraksis m.m. mhp., hvilke handlingsorienterede perspektiver de i egen praksis så på projektets empiriske fund 8. interview med patientforeningsformand og 9. møder og samtaler med nøglepersoner samt observation af dagligliv på sundhedsområdet i Hillerød Kommune. De datakilder som har været tildelt størst vægt er (1) kvalitative induktive fokusgruppeinterviews, (2) individuelle interviews samt (3) et dokumentstudie af regulerende dokumenter for det kommunale sundhedsområde. Data fra hvert delstudie har været analyseret ved induktiv tematisk åben kondensering for at operationalisere det adaptive adrætte ideal. I enkelte faser har kondenseringen efterfølgende 2 Interviewpersoner udvalgt ud fra kriterier om bred repræsentation fra området Ældre og Sundhed, men med vægt på personer, der agerer ift. opgaver under Sundhedsloven og kun sekundært Lov om Social Service. Valget er foretaget mhp. primært fokus på deciderede patientforløb, men i kraft af feltets egenart også på borgeres sundhedsrelaterede forløb i kommunalt regi i bredere forstand. Konkret repræsentation: Fællessektionen (strategisk sektion, 1 person), Træningssektionen (3 trænende terapeuter, 2 forebyggelseskonsulenter, 1 fra sygeplejeklinik), Visitation og Hjælpemidler (1 visitator, 1 bevilgende ergoterapeut), Rehabiliteringssektionen (2), Dagcenter (2), Hjemmepleje (hjemmesygeplejerske 1), Plejecenter (1). 16 Om ansvar og ansvarlighed for koordination af patientforløb

17 været suppleret med en mere deduktivt styret kategorisering (Kvaale og Brinkmann 2009). Dette gælder særligt den afsluttende analyse af interviewdata i forskellige koordinationskategorier, idet denne skulle kunne sige noget om de udfordringer, der er i at realisere sundhedsaftalerne og disses krav om konkret beskrivelse af koordinationsydelserne Koordinator- og kontaktpersonordninger samt visitationsfunktioner (Region H 2007, s. 2). Også her har den induktive tilgang dog været den dominerende og således bl.a. været det vigtigste udgangspunkt for valg af de kategorier, der siden er blevet læst ned over empirien i en mere deduktiv kategorisering. De varierede datakilder og undersøgelsesmetoder som udgør grundlaget for casestudierne af nedslagsområder, har været analyseret med vægt på metaanalyse for at understøtte triangulering. Ved at delstudier har været forholdsvist færdige, før nye blev begyndt, har der allerede i dataindsamlingsfasen været mulighed for trianguleringseffekter: Foreløbige konklusioner og tematiseringer fra de tidlige delstudier har således (filtreret igennem en validering og revision i kraft af sparring med praksisnetværk) har således været lagt til grund for design af de efterfølgende delstudier, mhp. kontinuerlig udvikling og afprøvning af delhypoteser. Dette gælder i særdeleshed ved en overgang fra dokumentstudie til interviewstudie, hvor de vigtigste spændingsfelter i den dokumentbeskrevne ramme for praksis har været med til at styre de efterfølgende kvalitative interviews til beskrivelse af praksis. Dette blev valgt ud fra en forventning om, at de steder, hvor der er modstridende, supplerende eller manglende formel regulering af praksis, også ville være de områder, hvor den sundhedsprofessionelle i særlig grad ville være nødt til at træffe selvstændige beslutninger. Opsummerende kan studiets konklusioner rubriceres i følgende typer: Et casestudie med fokus på den sundhedsprofessionelle i Hillerød Kommune 17

18 1. En karakteristik af de formelle rammer for kommunal sundhedspraksis; primært baseret på dokumentstudie. 2. Kvantitative konklusioner om praksis; primært baseret på kvalitative interviews. 3. Kvalitative konklusioner om praksis; primært baseret på samme interviews. Konkret fremgangsmåde Dokumentstudie Dokumentstudiet var designet mhp. at skitsere nationale, regionale, generelt kommunale og specifikt sundhedskommunale rammer for praksis. Studiet bygger på induktiv læsning af 78 dokumenter ud fra en interesse i overensstemmende/uoverensstemmende og centrale/manglende beskrivelser af den sundhedsprofessionelles handlerum. Udvælgelsen af dokumenter bygger på (1) sparring med Hillerød Kommune samt (2) eftersporing af yderligere dokumenter ud fra referencer i de eksisterende. Fokusgruppeinterviews De gennemførte fokusgruppeinterviews blev indledt med præsentation af konkrete patienthistorier for at sætte fokus på reel praksis frem for idealer og evt. dekoblede begrebsliggørelser. Samtidig har de konkrete patienthistorier eller vignetter været valgt mhp. at give mulighed for diskussion. De er således konstrueret til at kunne varieres i retning af at kunne ligge på forskellige sider af grænser for en mere standardiseret praksis (Barter and Renold 2000). Formålet med dette har været at undersøge, hvornår en beslutning evt. tipper over, dvs. ændres fra f.eks. at en ydelse ikke gives til at den gives eller til at den gives ud fra normale rammer og til at den gives selv om det er uden for/på kanten af rammerne. De spørgsmål som efterfulgte præsentationerne af konkrete patienthistorier har været praksisrettede og åbne i stil med: Hvem af jer kunne møde en kvinde som Marie? og Hvad gør du, når 18 Om ansvar og ansvarlighed for koordination af patientforløb

19 du møder Marie?. Først i afslutningen af tematikker i interviewet har der været spurgt mere styret og begrebsligt til de spændingsfelter som er trådt frem på baggrund af dokumentstudiet. I de fleste tilfælde blev de samme spændingsfelter introduceret af interviewpersonerne selv i deres refleksioner ud fra de handlingsorienterede spørgsmål til vignetterne. Individuelle interviews Tre af fire individuelle interviews var med personer, der allerede havde deltaget i fokusgruppeinterviews. Formålet med at supplere med individuelle interviews var at gå mere i dybden med forklaringer og argumenter end der er plads til i et fokusgruppeinterview. Der er således tendens til at holdninger og meninger fylder mere i en fælles drøftelse end argumenter der ofte kræver længere individuel taletid (f.eks. Morgan 1998). Analytisk generalisérbarhed De lokale forhold i casekommunen spiller ind på de sundhedsprofessionelles konkrete praksis og ansvarshavning/ansvarstagning og deres formidling af den i interviewsammenhæng. Beskrivelsen af konkret ansvarsfordeling i kommunen er således primært rettet imod en forståelse af feltet i dets kontekst og mindre imod en overordnet og generalisérbar beskrivelse af kommunal sundhedspraksis som sådan. Sparring i netværk i tilknytning til projektet tyder dog på, at de grundlæggende dynamikker, der udtrykkes i de sundhedsprofessionelles argumentation, repræsenterer mere typiske, og også på kvalitativ vis, mere alment interessante, forhold om koordination og sammenhænge i forløb i sundhedsvæsenet. Med baggrund i drøftelser i netværk og på kick off-møde samt kick in-arrangement, er dette på udvalgte steder forsøgt sandsynliggjort i forbindelse med den konkrete analyse af kvantitative og kvalitative resultater i det efterfølgende. Hvad angår generalisérbarhed forbliver denne dog analytisk. Et casestudie med fokus på den sundhedsprofessionelle i Hillerød Kommune 19

20 Den konkrete analyse sker på baggrund af en præsentation af fund fra dokumentanalysen samt de teoretiske referencerammer og begreber, der har været inddraget som grundlag for formidling af resultater: Etiske overvejelser De anvendte dokumenter er stort set alle offentligt tilgængelige på hjemmesider m.v.. Etiske overvejelser i studiet knytter sig derfor primært til indsamling, bearbejdning og formidling af interviewdata. Alle informanter er anonymiserede, hvad angår navns nævnelse. Samtidig er de ved interviewstart oplyste om, at de i kraft af beskrivelser af opgaver o.a. muligvis vil kunne genkendes af kolleger i egen kommune. Med mindre det er afgørende vigtigt, nævnes interviewpersoners funktion og uddannelse ikke. Da det forskningsmæssige fokus primært er på afdelingen Ældre og Sundhed som helhed og ikke på forskelle imellem delsektioner under afdelingen, kompromitterer den funktions- og uddannelsesmæssige anonymitet ikke i væsentlig grad den forskningsmæssige interesse. 20 Om ansvar og ansvarlighed for koordination af patientforløb

21 Teoretiske begreber samt fund i dokumentstudie Generelle tendenser i offentlig forvaltning Spændingsfeltet mellem, hvad der i professionen bliver anset for god kvalitet i ydelser, og hvad der i det offentlige bureaukrati bliver anset for god kvalitet er en kamp, der har pågået, siden professionerne blev en del af de europæiske velfærdsstater (Jespersen 2005). Denne udvikling blev fra et professionssynspunkt oprindeligt set som en afprofessionalisering, hvor professionerne mistede autonomi ift. den ideologiske kontrol over eget arbejde, over principper og mål for professionen, og udelukkende kunne beholde den tekniske kontrol over metoder (Sehested 2002:1515). En proces der i daglig tale i sundhedsvæsenet omtales som djøfisering. Imidlertid har udviklingen vist, at professionerne i kraft af deres ekspertise har beholdt en udstrakt grad af autonomi, og at de to størrelser har udviklet et gensidigt afhængighedsforhold, hvor der pågår en stadig dialog og kamp om, hvordan velfærdsydelser bør leveres. Den sundhedsprofessionelle i Hillerød kommune forholder sig aktivt og til tider fortolkende til den skriftligt formulerede rammesætning af praksis. Konteksten for sådanne fortolkninger er med kommunalreformen blevet ændret, idet en række nye styringsværktøjer er blevet introduceret. Den pragmatiske version af New Public Management (herefter NPM), der er blevet indført i den offentlige sektor i Danmark gennem de seneste år (Ejersbo & Greve 2008:246-49) er fortsat med kommunalreformen, der på den ene side lægger op til decentralt ansvar for budgetter og på den anden side prioriterer central udstikning af mål, samtidig med en satsning på f.eks. markedsliggørelse særligt på hjemmeplejeområdet (Klausen 2006:7). Et væsentligt eksempel på den centrale-decentrale styring er sundhedsaftalerne: De indgås således decentralt mellem region og kommuner og delvist forskelligt for hver kommune, men efter central statslig lovbunden skabelon og med statslig godkendelse. (BEK nr. 778 af 13/08/2009). Et casestudie med fokus på den sundhedsprofessionelle i Hillerød Kommune 21

22 Klausen (2006) tegner tre mulige fremtidsscenarier for kommunerne efter kommunalreformen, der lægger sig op ad hvert sit ben i NPM-tankegangen med hhv. fokus på øget markedsstyring eller flere organisatoriske styringsmekanismer og så en blandingsmodel. Det første ben lægger op til, hvad Klausen kalder den funktionstømte kommune, der blot fungerer som koordinator og administrator mellem forskellige udbydere. I BUM-modellens terminologi er kommunen i dette scenarie udelukkende bestillerled (BUM-modellen står for opdeling mellem Bestiller, Udfører og Modtager af ydelser). Det andet ben, den professionelle kommune, kan ses som en reprofessionalisering, hvor der er mindre marked og mere politisk styring, men hvor der til gengæld tages mange kvalitets- og økonomistyringsredskaber i brug, og hvor der evalueres og skabes løbende læreprocesser. Siden introduktionen af BUM-modellen er udviklingen i de fleste kommuner gået mod mere modificerede versioner. Dette er i overensstemmelse med de generelle tidstypiske bevægelser i offentlig forvaltning fra hierarki, drift og formel magt til netværk, værdiledelse og relationel magt (jf. f.eks. Bogason 2009). Med den kommunale målsætning om ansvarsplacering hos frontmedarbejderen m.v. har Hillerød Kommune generelt lagt sig tæt op ad ben 2, den organisatoriske NPM. Der ønskes således primært styret gennem værdibaseret ledelse, som også generelt er det mest udbredte styringsværktøj i kommunerne (Klausen m.fl. 2011, 23). Konkret er der samtidig store forskelle internt i Hillerød Kommune på graden af konkret uddelegeret ansvar. Dette eksemplificeres under det senere punkt om visitation og etik. Nogle af de her beskrevne generelle tendenser afspejler sig i de dokumenter, der regulerer kommunal sundhedspraksis. Her ses dog også nogle forhold der mere er betinget af særligt sundhedsvidenskabelige logikker end tidstypiske forvaltningsmæssige logikker. De flg. beskrivelser af de spændingsfelter, der præger den formelle rammesætning af praksis på sund- 22 Om ansvar og ansvarlighed for koordination af patientforløb

23 hedsområdet i Hillerød Kommune, kan således ses som en kombination af generelle forvaltningsmæssige- og specifikke sundhedsvæsenslogikker: Styringsrammer for sundhedsområdet i Hillerød Kommune Den kommunalt ansatte sundhedsprofessionelles praksis reguleres af både nationale, regionale, generelt kommunale og specifikt sundhedskommunale rammer. Rammerne kan både opleves som en støtte og som en forhindring set fra et professionsperspektiv. Rammerne er også til tider i tilsyneladende intern modstrid. En umiddelbar modstrid kan ses som udtryk for modstridende logikker og/eller interesser og/eller, med en kritisk vinkel, som udtryk for manglende koordination/overblik/bevidsthed. Modstrid kan også ses som udtryk for (1) at et felt simpelthen bare er komplekst og derfor må/skal være præget af modsatrettede og derfor supplerende intentioner eller (2) at et felt er i bevægelse og at eksisterende tilsyneladende modsatrettede forsøg på at regulere praksis blot afspejler, at de er formuleret på forskellige tidpunkter i en igangværende proces. Uanset fortolkninger af, hvad modstrid bunder i, betyder det, at den sundhedsprofessionelle og/eller dennes ledere i særlig grad må træffe selvstændige beslutninger på disse områder. Modstrid er derfor vigtigt at lokalisere som grundlag for studier af beslutninger. Styring på nationalt niveau I kraft af kontraktstyring à la NPM, er kommunernes grundlæggende opgaveportefølje og økonomiske ramme stort set statsligt, dvs. centralt fastlagte. Dette gælder også på sundhedsområdet, hvor Strukturreformen, Sundhedsloven, Lov om Social service, den økonomiske grundstruktur og den overordnede kvalitetsmonitorering er primære styringsteknologier. De lægger generelt op til standardisering og til styring via to adskilte love; social- og Et casestudie med fokus på den sundhedsprofessionelle i Hillerød Kommune 23

24 sundhedsloven. Begge disse forhold er udfordringer man må forholde sig til mhp. en målsætning om fleksibel individuel løsning af kommunernes serviceforpligtelser i et helhedsperspektiv (jf. bilag 2). Styring på regionalt niveau Kommunernes forhold til regionerne kan på sundhedsområdet primært ses reguleret via sundhedsaftalerne og forløbsprogrammer. I kraft af stærkt fokus på klinisk evidens i forløbsprogrammerne kan de overordnet siges at lægge op til hhv. standardisering og et sygdomsorienteret blik på patienter. Samtidig med den diagnostisk kliniske logik præges disse samarbejdsaftaler også stærkt af økonomiske ansvarsfordelingslogikker. Styring på generelt kommunalt niveau I Hillerød Kommunes overordnede mission indgår, at de praktiserer uddelegering af ansvar og kompetence (Hillerød Kommune 2010c). Dette er et overordnet ønske og/eller krav om decentralisering af ansvaret, der forplanter sig organisatorisk til andre generelt kommunale styringsdokumenter. I planstrategi, værdigrundlag og HR-/ledelsesgrundlag er centrale nøgleord således effektiv, fleksibel, ubureaukratisk, faglig udvikling, innovation og dialog. Styring på specifikt sundhedskommunalt niveau På sundhedsområdet kan trenden i retning af både professionsansvarlighed, frontlinjekompetence og dialog mellem kommune og borger f.eks. ses i et valg af borgernær placering af ansvar for kontaktpersonfunktioner og tilhørende ad hoc-koordination hos de udførende sundhedsprofessionelle og dermed ikke som en selvstændig specialistfunktion. Spændingsfelter der præger reguleringen af praksis på sundhedsområdet i Hillerød Kommune Ved studier af regulerende dokumenter på nationalt, regionalt 24 Om ansvar og ansvarlighed for koordination af patientforløb

25 og kommunalt niveau kan man vælge at fremhæve flg. tre spændingsfelter, som den sundhedsprofessionelle må forholde sig til. Til tider alene og til tider i samarbejde med kolleger og ledere: (1) Diagnostisk orienteret patientfokus vs. bredere borgerfokus, (2) standardisering vs. individualitet og (3) centralisering vs. decentralisering. Ved undersøgelse af praksis via interviews har der været stor genklang ift. disse spændingsfelter, hvilket formidles i redegørelsen for kvantitative og kvalitative fund i interviewanalysen. Som grundlag for denne formidling uddybes her først de vigtigste begrebslige skel: Et skel mellem ansvarshavning og ansvarstagning samt et skel mellem legalitet og legitimitet : Ansvarshavning og ansvarstagning Ansvarshavning kan ses som rækkevidden af et formelt og tildelt ansvar. Det er udtryk for en delvist udefra givet fastsættelse af en ramme for ansvar. Ansvarstagning derimod udspringer i højere grad fra individet selv og kunne også omtales ansvarlighed. Her er det i højere grad den enkelte der (med)definerer rammen for et ansvar. Den frisættelse af medarbejderen der ligger i prioritering af ansvarstagning igennem f.eks. værdibaseret ledelse, italesættes gerne som den bedste grobund for at medarbejderen kan bidrage med innovative løsninger særligt på komplekse problemstillinger (f.eks. Bason 2007). Begrundelsen er, at det ofte er på hierarkisk lave niveauer i en organisation, at den meste viden om konkrete opgaver ligger. I nærværende rapport tages ikke stilling i dette spørgsmål. Spørgsmålet er en variant af et gammelt spørgsmål om rækkevidden af menneskets selvansvarlighed i en social kontekst, og er i vestlig kontekst diskuteret siden antikken i forbindelse med f.eks. demokratispørgsmål (jf. Aristoteles). Her skal dog udelukkende redegøres for nyere udviklinger i diskursen. Et casestudie med fokus på den sundhedsprofessionelle i Hillerød Kommune 25

26 I en diskursanalyse fra 2004 lokaliseres fremkomsten (emergensen) af idealet om den ansvarstagende medarbejder til 1987 i dansk kontekst. Hvor tidligere tiders idealmedarbejder i det offentlige sås som f.eks. pligtopfyldende eller senere empatisk eller specialiseret generalist, er kodeordene for medarbejderen her i de seneste godt 20 år f.eks. omstillingsevne, engagement, initiativ, selv-ansvarlig, kompetenceudvikling, ansvarstagende og et helt menneske (Åkerstrøm 2007). Disse honnørord (do.) udtrykker grundlæggende, hvad f.eks. Rennison (2008) ser som liberale og/eller empowermentbaserede værdier. Idealet afspejler den centrale-decentrale NPMstyring, hvor ansvaret for at opstillede mål nås, er placeret decentralt hos den (forventet) ansvarstagende medarbejder, men hvor kvalitetsmål er fastlagt mere eller mindre centralt via kommunalpolitiske prioriteringer samt via kvalitetsstandarder, retningslinjer, forløbsprogrammer, sundhedsaftaler og lovgivning. Den ansvarstagende medarbejder forventes langt hen ad vejen at overtage organisationens værdier og mål, men kan også forventes at bidrage til udviklingen af disse mål. I begge tilfælde er den grundlæggende præmis således en større eller mindre identifikation mellem organisation og medarbejder på det værdimæssige område. Tendensen til decentral ansvarsplacering ud fra mere eller mindre centralt fastlagte målsætninger på sundhedsområdet rækker længere ud fra centrum (staten) end til den sundhedsprofessionelle, nemlig også ud til borgeren. I kraft af de senere sundhedskampagnetiltag lægges netop vægt på borgerens selvansvarlighed, - men samtidig ud fra centralt fastlagte (og målbare) målsætninger, f.eks. faktorerne kost, rygning, alkohol og motion. I nærværende rapport fokuseres på relationer mellem sundhedsprofessionel og organisation, og borgerperspektivet er således kun sekundært tilstede i og med den sundhedsprofessionelles reference til sine borgernært indhøstede erfaringer. 26 Om ansvar og ansvarlighed for koordination af patientforløb

27 Legalitet og legitimitet Legalitet kan forstås som formel gyldighed i kraft af en organisatorisk position eller eksplicitte og vedtagne lov- eller regelsæt. Legitimitet derimod, kan forstås som gyldighed i kraft af et socialt fællesskabs anerkendelse af noget som gyldigt. Rent historisk kan adskillelsen mellem legalitet og legitimitet f.eks. placeres til oplysningstiden (jvf. f.eks. Rousseaus Du Contrat Social 1762), men skellet har også været diskuteret både tidligere hos naturretsfilosoffer og senere af f.eks. Max Weber (f.eks. Wirtschaft und Gesellschaft 1922) og Jürgen Habermas (f.eks. Faktizität und Geltung 1992). I Ældre og Sundhed i Hillerød Kommune viser det sig, at den papirnedfældede legalitet i f.eks. Sundhedslov, sundhedsaftale, forløbsprogrammer og kliniske standarder jævnligt udfordres. Den udfordres af en legitimitet, konstitueret ved et socialt fællesskab baseret på (mere eller mindre) fælles træk ved sundhedsprofessionelles holdninger, værdier, professionsforståelser og herunder sundhedsbegreber. Konteksten for denne forhandling om kvalitet kan ses som de ovenfor beskrevne bevægelser fra professionsautonomi, over bureaukratisk styring og til praksisser der (måske) er mere prægede af samspil mellem professionslogik og organisatorisk logik. Udfordringen af den papirnedfældede legalitet kan dog paradoksalt nok samtidig ses som overvejende legal eller nærmest påkrævet fra en intrakommunal position; for det beskrives i udstrakt grad i kommunens regulerende dokumenter, f.eks. ledelsesgrundlaget, at det er legalt at vægte faglig legitimitet højest og at man måske endda bør (og dermed skal?) vægte legitimitet frem for legalitet. I en organisation som casekommunen, med moderne og involverende ledelsesprincipper, er der med andre ord ikke tale om skarpe grænser for, hvor legalitetens sfære stopper og legitimitetens begynder. Måske kan en praksis bygget på andet end faglig legitimitet endda til tider konstrueres som illegal. Et casestudie med fokus på den sundhedsprofessionelle i Hillerød Kommune 27

28 Med Sørensen og Jæger 2003 kan man pege på, at Hillerød Kommunes måde at organisere ansvaret på åbner for en mere flydende rolle for den professionelle og dermed mulige situationer, som kan beskrives som handlerum, hvor de nye opgaver ikke skaber dilemmaer, men snarere åbner for at kunne knytte an til forskellige dimensioner af sin rolle i forskellige situationer. Omvendt kan man også ende på byggepladsen, hvor ens rolle skal konstrueres fra bunden. Også risikoen for modsatrettede forventninger til, hvordan rollen skal udfyldes er en risiko (Sørensen og Jæger 2003:32ff). De ovenfor berørte bevægelser i offentlig forvaltning samt begrebsparrene ansvarshavende/ansvarstagende og legalitet/ legitimitet har budt sig til som værktøjer til analyse af både de dokumenter, interviews og observationer, der udgør det empiriske grundlag for nærværende projekt. Det samme har den her følgende typologi over former for koordination. Efter fremstillingen af denne typologi anvendes både teori og koordinationstypologi i analysen af, hvordan den sundhedsprofessionelle kan være henholdsvis ansvarshavende og ansvarstagende for koordination af forløb. 28 Om ansvar og ansvarlighed for koordination af patientforløb

29 Koordinationstypologi Koordination er mange forskellige ting og hænger sammen med udførende sundhedsfaglige funktioner. I dette projekt er der fokuseret på en beskrivelse af følgende funktioner og deres sammenhænge: Udførerfunktioner Kontaktpersonfunktioner Forløbskoordination Bevilling og Samarbejdskoordination Udførerfunktioner forstås som konkrete sundhedsfaglige tiltag i mødet med borgere. Selv om udførerfunktioner sandsynligvis altid indebærer elementer som kunne kaldes koordination sættes det her i modsætning til koordination. De fire næste funktioner forstås som forskellige former for koordination: En kontaktperson forstås som en der er forpligtet på at besidde viden og at formidle den. Kontaktpersonen er således et adgangspunkt til (en del af) sundhedsvæsenet for borgere og pårørende samt for andre organisatoriske udsnit af sundhedsvæsenet. Forløbskoordination forstås som egentlige handlinger, dvs. som mere end viden og vidensformidling (hvor der bortses fra, at alle former for tale i princippet også kan ses som handlinger). Forløbskoordination forstås endvidere som rettet mod skabelse af sammenhæng i enkeltforløb. Bevilling forstås som beslutninger om tildeling af ydelser, herunder formel visitation. Samarbejdskoordination forstås som (med)ansvar for at sikre samarbejdet mellem fagpersoner i sundhedsvæsenet, men ikke nødvendigvis i relation til enkeltforløb. Et casestudie med fokus på den sundhedsprofessionelle i Hillerød Kommune 29

30 Kategoriseringen er som nævnt valgt mhp. udfoldelse af de koordinationsfunktioner der omtales i bl.a. sundhedsaftalerne. Et empirisk argument for kategoriseringen er, at 2/3 af interviewmaterialet lod sig kategorisere efter denne form. Kategoriseringens endelige form er med andre ord udtryk for et (typisk) kontaktpunkt mellem deduktiv orientering ift. forskningsspørgsmålet og induktiv orientering ift. det empiriske materiales egenlogik. Gennemgående viser det sig, at forskellige former for koordination hænger sammen i Hillerød Kommune. Desuden viser det sig, at man har ansvar for nogle former for koordination og at man tager ansvar for andre. Med udgangspunkt i at man har ansvar for en kontaktpersonfunktion tager man f.eks. ansvar også for bevilling af ydelser, selv om man ikke i udgangspunktet har dette ansvar. De overordnede sammenhænge mellem funktionstyper og det ansvar man hhv. haver og tager, skal her beskrives kvantitativt og derefter foldes ud kvalitativt. De kvantitative sammenhænge illustreres ved figur, s. 20. De kvalitative sammenhænge ved figur, s Om ansvar og ansvarlighed for koordination af patientforløb

31 Overordnede kvantitative fund i interviewanalyse Der blev kvantitativt set talt mest om udførerfunktioner og forløbskoordination, men interviewene var ikke strukturerede herefter og man kunne derfor argumentere for, at det som i de deltagende sundhedsprofessionelles bevidsthed har typisk relevans for sammenhænge i patientforløb er disse to opgavetyper. En overordnet kvantitativ konklusion om interviewmaterialet kunne derfor være, at: Udførerfunktioner og forløbskoordination fylder mest Størstedelen af de kategoriserede interviewreferencer lod sig placere i mere end én kategori, hvilket kan ses som et overordnet udtryk for, at varetagelsen af de fem typer opgaver hænger sammen for den sundhedsprofessionelle. Der er indbyrdes overlap mellem alle kategorier. Den kategori som optræder mest isoleret er varetagelse af udførerfunktioner. Når udførerfunktioner omtales sker det dog alligevel 2/3 af gangene, at der samtidig omtales forskellige koordinerende funktioner. De koordinerende funktioner omtales stort set altid samtidig med andre funktioner; koordinerende og/eller udførende. En anden overordnet kvantitativ konklusion kunne derfor være, at: Alle funktioner hænger sammen forstået også som at Udførerfunktioner hænger sammen med koordination og Alle koordinationsformer hænger sammen Flg. figur kan give et overblik over det totale antal citater i de resp. kategorier samt antallet af disse citater, der samtidig også hører hjemme i andre kategorier: Et casestudie med fokus på den sundhedsprofessionelle i Hillerød Kommune 31

32 Totalt antal referencer kategori Sammenfald med andre kategorier 0 Udfører Kontaktperson Forløbskoord. Bevilging Samarb.koord. Den første overordnede kvantitative konklusion kan evt. fortolkes som udtryk for, at den sundhedsprofessionelle i Hillerød Kommune primært orienterer sig efter borgernære sammenhænge: For udførerfunktioner og forløbskoordination er de funktioner, som knytter sig mest konkret til handlinger i relation til enkeltborgere. Den anden overordnede konklusion om funktioners sammenhæng var forventelig i en kommune, hvor koordinationsansvaret er decentralt placeret. Af figuren kan aflæses, hvor mange kategorioverlappende referencer der samlet er fundet for hver kategori. Hvilke kategorier der præcis overlapper, hvor meget med hvilke andre enkelte kategorier fremgår af 2. og 3. skema i bilag 1. Dette kan evt. være anvendelig viden ift. beslutninger om konkrete grænseflader mellem funktioner beskrevet i funktionsbeskrivelser m.v.. I det følgende er sådanne beskrivelser af de forskellige enkeltstående kvantitative grader af sammenhæng mellem konkrete kategorier dog udeladt. 32 Om ansvar og ansvarlighed for koordination af patientforløb

33 I stedet lægges vægt på en formidling via kvalitativ eksemplificering og diskussion af, hvorfor de forskellige funktioner hænger sammen for interviewpersonerne. Der fokuseres således på sammenhænge mellem funktionstyper ud fra (1) de kvalitative argumenter for beslutninger angående koordination som de sundhedsprofessionelle benytter og (2) de spændingsfelter der konstituerer konteksten for beslutningerne. Et casestudie med fokus på den sundhedsprofessionelle i Hillerød Kommune 33

Om ansvar og ansvarlighed for koordination af patientforløb

Om ansvar og ansvarlighed for koordination af patientforløb Om ansvar og ansvarlighed for koordination af patientforløb Et casestudie med fokus på den sundhedsprofessionelle i Hillerød Kommune Jakob Schierup Bovin (projektleder) Anders Ludvig Sevelsted Malene Christina

Læs mere

FREMTIDENS KOMPETENCER OG UDDANNELSE INDENFOR INTENSIV SYGEPLEJEN

FREMTIDENS KOMPETENCER OG UDDANNELSE INDENFOR INTENSIV SYGEPLEJEN FREMTIDENS KOMPETENCER OG UDDANNELSE INDENFOR INTENSIV SYGEPLEJEN NORDIC ASSOCIATION FOR INTENSIVE CARE NURSING 8.03.2019 VIBEKE WESTH FORMAND FOR DANSK SYGEPLERÅD, KREDS HOVEDSTADEN REGION, DK 1 DSR S

Læs mere

Tænketank for brugerinddragelse. Baggrund. Fokus på brugerinddragelse. Vi er ikke i mål med brugerinddragelse

Tænketank for brugerinddragelse. Baggrund. Fokus på brugerinddragelse. Vi er ikke i mål med brugerinddragelse Tænketank for brugerinddragelse Danske Patienter har modtaget 1,5 mio. kr. fra Sundhedsstyrelsens pulje til vidensopsamling om brugerinddragelse til et projekt, der har til formål at sikre effektiv udbredelse

Læs mere

Semesterbeskrivelse. 3. semester, bacheloruddannelsen i Politik og administration E18

Semesterbeskrivelse. 3. semester, bacheloruddannelsen i Politik og administration E18 , bacheloruddannelsen i Politik og administration E18 Oplysninger om semesteret Skole: Studienævn: Studieordning: Bacheloruddannelsen i Politik og administration 2017 Semesterets organisering og forløb

Læs mere

Forløbskoordination i kommunalt regi

Forløbskoordination i kommunalt regi 21. april 2009 Forløbskoordination i kommunalt regi Martin Sandberg Buch cand.scient.adm. msb@dsi.dk Hvordan kommer man i gang? 1. Hvor er koordinationsproblemerne? 2. Hvad skal koordineres? 3. Hvilken

Læs mere

Fokus på kerneopgaven - Nye muligheder for den offentlige sektor BCF s årsmøde 2016 11. og 12. februar 2016 på Munkebjerg Hotel i Vejle

Fokus på kerneopgaven - Nye muligheder for den offentlige sektor BCF s årsmøde 2016 11. og 12. februar 2016 på Munkebjerg Hotel i Vejle Fokus på kerneopgaven - Nye muligheder for den offentlige sektor BCF s årsmøde 2016 11. og 12. februar 2016 på Munkebjerg Hotel i Vejle, professor Center for Industriel Produktion, Aalborg Universitet

Læs mere

Program for tværsektorielle kompetenceudviklingstilbud. i Region Hovedstaden

Program for tværsektorielle kompetenceudviklingstilbud. i Region Hovedstaden Program for tværsektorielle kompetenceudviklingstilbud i Region Hovedstaden Baggrunden for det tværsektorielle kompetenceudviklingsprogram Region Hovedstadens tværsektorielle kompetenceudviklingsprogram

Læs mere

EVALUERING AF BOLIGSOCIALE AKTIVITETER

EVALUERING AF BOLIGSOCIALE AKTIVITETER Guide EVALUERING AF BOLIGSOCIALE AKTIVITETER Det er rart at vide, om en aktivitet virker. Derfor følger der ofte et ønske om evaluering med, når I iværksætter nye aktiviteter. Denne guide er en hjælp til

Læs mere

Kan kombinere viden om og reflektere over patients samarbejde med vejleder. i tværprofessionelt og Følges med vejleder eller

Kan kombinere viden om og reflektere over patients samarbejde med vejleder. i tværprofessionelt og Følges med vejleder eller Uge 1 intro til primærsektoren Forventningsafstemning Forberedelse til forventningssamtale Om viden: med fokus på sygepleje Planlægning af forløb Følges med vejleder Kan kombinere viden om til den akutte

Læs mere

Målene fremgår af målene for de enkelte AMU-uddannelser, der indgår i basisdelen. Derudover er målene for den samlede basisdel at:

Målene fremgår af målene for de enkelte AMU-uddannelser, der indgår i basisdelen. Derudover er målene for den samlede basisdel at: 1.1. BASISDEL MÅL Målene fremgår af målene for de enkelte AMU-uddannelser, der indgår i basisdelen. Derudover er målene for den samlede basisdel at: Deltagerne: styrker den faglige identitet og øger bevidstheden

Læs mere

Modulbeskrivelse KVALITETSSTYRING OG INNOVATION. Sygehus Lillebælt, Vejle og Kolding Sygehus

Modulbeskrivelse KVALITETSSTYRING OG INNOVATION. Sygehus Lillebælt, Vejle og Kolding Sygehus Modulbeskrivelse Modul i den Sundhedsfaglige Diplomuddannelse: Udbudssted Omfang i credits (ECTS) KVALITETSSTYRING OG INNOVATION Sygehus Lillebælt, Vejle og Kolding Sygehus 5 ECTS Modulet er målrettet

Læs mere

Forskningsafdelingen i Blå Kors Danmark

Forskningsafdelingen i Blå Kors Danmark Forskningsafdelingen i Blå Kors Danmark Juni 2008 - juli 2012 Blå Kors Danmarks afdeling for forskning, dokumentation og innovation Blå Kors Danmark (BKD) oprettede pr. 1. juni 2008 en forsknings-, dokumentations-

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER September 2013 Center for Kliniske Retningslinjer - Clearinghouse Efter en konsensuskonference om sygeplejefaglige kliniske retningslinjer, som Dokumentationsrådet under Dansk Sygeplejeselskab (DASYS)

Læs mere

Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning

Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning Uddannelse for læringsvejledere i Herlev Kommune 20. Marts 2015, kl. 09:00-15:00 Underviser: Leon Dalgas Jensen, Program for Læring og Didaktik,

Læs mere

STYRING I VELFÆRDSSYSTEMET

STYRING I VELFÆRDSSYSTEMET Enkeltmodul på Diplomuddannelsen i offentlig forvaltning og administration, tilrettelagt for erfarne FTR/TR i den offentlige sektor - med særligt fokus på sundhedsområdet STYRING I VELFÆRDSSYSTEMET UDDANNELSESBESKRIVELSE

Læs mere

Handlingsorienteret tilstandsanalyse

Handlingsorienteret tilstandsanalyse Præsentation Handlingsorienteret tilstandsanalyse Hospitalsafdelingers strategiske, ledelsesmæssige, organisatoriske og driftsmæssige situation og muligheder Hvor er mulighederne for effektfulde resultater

Læs mere

Process Mapping Tool

Process Mapping Tool Process Mapping Tool Summary of Documentation Selected recommendations from PA Mål, midler og indsatser: Det bør fremgå hvilke målsætninger, der vedrører kommunens ydelser/indsatser og hvilke målsætninger,

Læs mere

Målrettet og integreret sundhed på tværs

Målrettet og integreret sundhed på tværs Vision Målrettet og integreret sundhed på tværs Med Sundhedsaftalen tager vi endnu et stort og ambitiøst skridt mod et mere sammenhængende og smidigt sundhedsvæsen. skabe et velkoordineret samarbejde om

Læs mere

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009 Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune 4. udkast, 25. marts 2009 Dato Kære leder Hvad skal jeg med et ledelsesgrundlag? vil du måske tænke. I dette ledelsesgrundlag beskriver vi hvad vi i Ringsted Kommune vil

Læs mere

Resumé Fysisk aktivitet som forebyggende og sundhedsfremmende strategi

Resumé Fysisk aktivitet som forebyggende og sundhedsfremmende strategi Resumé Fysisk aktivitet som forebyggende og sundhedsfremmende strategi En undersøgelse af fysisk aktivitet og idræt brugt som forebyggelse og sundhedsfremme i to udvalgte kommuner. Undersøgelsen tager

Læs mere

Agenda. The need to embrace our complex health care system and learning to do so. Christian von Plessen Contributors to healthcare services in Denmark

Agenda. The need to embrace our complex health care system and learning to do so. Christian von Plessen Contributors to healthcare services in Denmark Agenda The need to embrace our complex health care system and learning to do so. Christian von Plessen Contributors to healthcare services in Denmark Colitis and Crohn s association Denmark. Charlotte

Læs mere

Fordelingen af fagområder i ECTS-point inden for uddannelsens første to år, herunder fag med et omfang på mindst 5 ECTS-point.

Fordelingen af fagområder i ECTS-point inden for uddannelsens første to år, herunder fag med et omfang på mindst 5 ECTS-point. Fællesdel Sygeplejerskeuddannelsen med afsæt i BEK 804 af 17/06 2016 Fordelingen af fagområder i ECTS-point inden for uddannelsens første to år, herunder fag med et omfang på mindst 5 ECTS-point. Fagområder

Læs mere

Modulbeskrivelse Kvalitet i radiografi. Modul 12 - Teori

Modulbeskrivelse Kvalitet i radiografi. Modul 12 - Teori Modulbeskrivelse Kvalitet i radiografi Modul 12 - Teori Januar 2015 Indhold TEMA OG LÆRINGSUDBYTTE 3 Tema 3 3 OVERSIGT OVER MODULET 4 Introduktion til modulet 4 Studietid 4 Fordeling af fag og ECTS - point

Læs mere

Når giver 3 : Mixed methods inden for sundhedsvidenskabelig forskning

Når giver 3 : Mixed methods inden for sundhedsvidenskabelig forskning Når 1 + 1 giver 3 : Mixed methods inden for sundhedsvidenskabelig forskning Mette Grønkjær Forskningsenhed for Klinisk Sygepleje Mixed methods Indhold Hvad er mixed methods? Forskellige tilgange til mixed

Læs mere

- en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU.

- en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU. - en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver, Supervisor, Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat som lektor i socialt arbejde

Læs mere

Kerneopgaven i hverdagen - Nyt perspektiv på formål og samarbejde

Kerneopgaven i hverdagen - Nyt perspektiv på formål og samarbejde Kerneopgaven i hverdagen - Nyt perspektiv på formål og samarbejde Fremfærdsseminar D. 16. november 2015, professor Center for Industriel Produktion, Aalborg Universitet København Hvorfor al den snak om

Læs mere

Kliniske retningslinjer på det kommunale sundhedsområde

Kliniske retningslinjer på det kommunale sundhedsområde P R O J EKTBESKRIVELSE Kliniske retningslinjer på det kommunale sundhedsområde 1. Formål og baggrund for projektet Siden strukturreformen har kommunen fået flere opgaver på social- og sundhedsområdet,

Læs mere

Vision og strategi for sygeplejen

Vision og strategi for sygeplejen Vision og strategi for sygeplejen på Hospitalsenheden Horsens 2014-2017 Hospitalsenheden Horsens Strategi for Hospitalsenheden Horsens og Region Midtjylland Visionen og strategien for sygeplejen 2014-2017

Læs mere

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE Indledning Fagprofilen for ergo- og fysioterapeuter i Ikast-Brande Kommunes træningsområde er et samarbejdsredskab. Den danner

Læs mere

Sygeplejerskeprofil. Til rette borger - I rette tid - På rette sted. Hvorfor har vi sygeplejersker i ældreplejen?

Sygeplejerskeprofil. Til rette borger - I rette tid - På rette sted. Hvorfor har vi sygeplejersker i ældreplejen? Sygeplejerskeprofil Sygeplejerskeprofil Hvorfor har vi rsker i ældreplejen? Udviklingen i sundhedsvæsnet som følge af kommunalreformen i 2007, herunder en ændring af opgavefordelingen mellem regioner og

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

Handicap og Psykiatri. Social, Sundhed og Beskæftigelse. Handicap- og psykiatrichefen

Handicap og Psykiatri. Social, Sundhed og Beskæftigelse. Handicap- og psykiatrichefen Jobbeskrivelse Leder af driftsområdet Psykiatri Misbrug Udsatte Organisatorisk indplacering: Forvaltning: Reference til: Ledelse i forhold til: Handicap og Psykiatri Social, Sundhed og Beskæftigelse Handicap-

Læs mere

Center for Interventionsforskning. Formål og vision

Center for Interventionsforskning. Formål og vision Center for Interventionsforskning Formål og vision 2015-2020 Centrets formål Det er centrets formål at skabe et forskningsbaseret grundlag for sundhedsfremme og forebyggelse på lokalt såvel som nationalt

Læs mere

POLITIK FOR BRUGERINDDRAGELSE

POLITIK FOR BRUGERINDDRAGELSE POLITIK FOR BRUGERINDDRAGELSE Juni 2013 I Sundhedsstyrelsens politik for brugerinddragelse beskriver vi, hvad vi forstår ved brugerinddragelse, samt eksempler på hvordan brugerinddragelse kan gribes an

Læs mere

Ledelse. dokumentation. kvalitetsudvikling af ergoterapi

Ledelse. dokumentation. kvalitetsudvikling af ergoterapi Møde med kliniske undervisere d. 7.04.2011 ERG508 Modul 12 Teoretisk og Klinisk undervisning Ledelse & dokumentation & kvalitetsudvikling af ergoterapi Lektor Grethe E. Nielsen. Ergoterapeutuddannelsen.

Læs mere

BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser

BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser BibDok En til at dokumentere effekt af bibliotekets er Guide til BibDok BibDok understøtter en systematisk refleksiv praksis. Det er derfor væsentligt, at I følger guiden trin for trin. 1. Sammenhæng mellem

Læs mere

Årsmøde for studie- og erhvervsvejledere ved de videregående uddannelser

Årsmøde for studie- og erhvervsvejledere ved de videregående uddannelser Årsmøde for studie- og erhvervsvejledere ved de videregående uddannelser Workshop 2: Karrierevejledning i UCerne hvordan forstås den, og hvordan praktiseres den, hvis den praktiseres? Rita Buhl, ribu@viauc.dk

Læs mere

Kliniske retningslinjer på det kommunale sundhedsområde

Kliniske retningslinjer på det kommunale sundhedsområde P R O J EKTBESKRIVELSE Kliniske retningslinjer på det kommunale sundhedsområde 1. Formål og baggrund for projektet Siden strukturreformen har kommunen fået flere opgaver på social- og sundhedsområdet,

Læs mere

Betydningen af social kapital for regional erhvervsudvikling et studie af et regionalt erhvervssamarbejde i Nordjylland

Betydningen af social kapital for regional erhvervsudvikling et studie af et regionalt erhvervssamarbejde i Nordjylland Betydningen af social kapital for regional erhvervsudvikling et studie af et regionalt erhvervssamarbejde i Nordjylland Susanne Jensen, adjunkt Aarhus Universitet, Handels- og Ingeniørhøjskolen i Herning

Læs mere

Ledelse over grænser i sundhedsvæsenet

Ledelse over grænser i sundhedsvæsenet Martin Sandberg Buch Ledelse over grænser i sundhedsvæsenet Hvordan kan vi lede på nye måder, der går på tværs? Undersøgelsens formål Hvordan kan ledelse gøre en forskel i tværsektorielt samarbejde i sundhedsvæsenet?

Læs mere

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Handleplan

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Handleplan Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Handleplan 1 2 REFLEKSIONSSKABELONEN Resultatdokumentation med omtanke 1. udgave 2015 Udarbejdet af 35 sociale steder og LOS Udviklingsafdeling Projektleder

Læs mere

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13. Formulering af forskningsspørgsmål

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13. Formulering af forskningsspørgsmål + Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13 Formulering af forskningsspørgsmål + Læringsmål Formulere det gode forskningsspørgsmål Forstå hvordan det hænger sammen med problemformulering og formålserklæring/motivation

Læs mere

MODULBESKRIVELSE. KVALITETSSTYRING OG INNOVATION Sygeplejefaglig dokumentation om og med patienten Sygehus Lillebælt, Vejle og Kolding Sygehus

MODULBESKRIVELSE. KVALITETSSTYRING OG INNOVATION Sygeplejefaglig dokumentation om og med patienten Sygehus Lillebælt, Vejle og Kolding Sygehus MODULBESKRIVELSE Modul i den Sundhedsfaglige Diplomuddannelse: Udbudssted Omfang i credits (ECTS) KVALITETSSTYRING OG INNOVATION Sygeplejefaglig dokumentation om og med patienten Sygehus Lillebælt, Vejle

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

Projekt Kronikerkoordinator.

Projekt Kronikerkoordinator. Ansøgning om økonomisk tilskud fra puljer i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom i perioden 2010 2012. Dato 18.9.2009 Projekt Kronikerkoordinator.

Læs mere

Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temadag om resultatdokumentation Socialtilsyn Øst, 16. januar 2016

Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temadag om resultatdokumentation Socialtilsyn Øst, 16. januar 2016 Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud Temadag om resultatdokumentation Socialtilsyn Øst, 16. januar 2016 Disposition for oplægget 1. Håndbogen i (videns-)kontekst 2. Præsentation

Læs mere

Ledelse af patientforløb på tværs af sektorer et opgør med silo-tænkning og forskellige kulturer

Ledelse af patientforløb på tværs af sektorer et opgør med silo-tænkning og forskellige kulturer Ledelse af patientforløb på tværs af sektorer et opgør med silo-tænkning og forskellige kulturer Una Jensen, specialkonsulent, Nykøbing Falster sygehus Marianne Søgaard Hansen, projektleder, Guldborgsund

Læs mere

Fællesdel Sygeplejerskeuddannelsen

Fællesdel Sygeplejerskeuddannelsen Fællesdel Sygeplejerskeuddannelsen Fordelingen af fagområder i ECTS-point inden for uddannelsens første to år, herunder fag med et omfang på mindst 5 ECTS-point. Fagområder Sundhedsvidenskabelige fag i

Læs mere

Ledelse på Tværs

Ledelse på Tværs 25.02 2016 Ledelse på Tværs Dansk Selskab for Ledelse i Sundhedsvæsenet v. Ninna Meier, projektleder i Kora og postdoc på Institut for Organisation, CBS Hvem er jeg og hvad arbejder jeg med? Forsker i

Læs mere

Hjerneskaderehabilitering - en medicinsk teknologivurdering 2011

Hjerneskaderehabilitering - en medicinsk teknologivurdering 2011 Hjerneskaderehabilitering - en medicinsk teknologivurdering 2011 MTVens dele Teknologi I- effektvurdering af rehabiliteringsinterventioner (litteraturstudier) Teknologi II- Fem antagelser om, hvad der

Læs mere

Fra model til effekt metodisk konceptudvikling af det nye bibliotek

Fra model til effekt metodisk konceptudvikling af det nye bibliotek Fra model til effekt metodisk konceptudvikling af det nye bibliotek Indledning I 2010 udgav Styrelsen for Bibliotek og Medier rapporten Folkebibliotekerne i vidensamfundet (FIVS). Rapporten præsenterer

Læs mere

Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016

Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016 Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016 Dagens program 1. Håndbogen i (videns-)kontekst 2. Præsentation af håndbogen 3. Spørgsmål

Læs mere

Vejledning til ansøgning i Videncenter for. Velfærdsledelse. 1. Titel. 2. Ansøgt beløb. 3. Hovedansøger 17/03/11. Videncenter for.

Vejledning til ansøgning i Videncenter for. Velfærdsledelse. 1. Titel. 2. Ansøgt beløb. 3. Hovedansøger 17/03/11. Videncenter for. Vejledning til ansøgning i Videncenter for Velfærdsledelse Dette er en vejledning til udfyldelse af ansøgningsskemaet. For yderligere information henvises til www.velfaerdsledelse.dk. Mulige ansøgere opfordres

Læs mere

[Navn] [Adresse] [Postnummer] [By] Høringssvar Psykiatriplan for Region Midtjylland 2017-

[Navn] [Adresse] [Postnummer] [By] Høringssvar Psykiatriplan for Region Midtjylland 2017- POSTBOKS 19 T: 96 84 84 84 WWW.STRUER.DK ØSTERGADE 11-15 F: 96 84 81 09 7600 STRUER E: STRUER@STRUER.DK [Navn] [Adresse] [Postnummer] [By] Høringssvar Psykiatriplan for Region Midtjylland 2017- Struer

Læs mere

Læservejledning til resultater og materiale fra

Læservejledning til resultater og materiale fra Læservejledning til resultater og materiale fra Forsknings- og udviklingsprojektet Potentielt udsatte børn en kvalificering af det forebyggende og tværfaglige samarbejde mellem daginstitution og socialforvaltning

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

MISSION & VISION LANDSBYEN SØLUND

MISSION & VISION LANDSBYEN SØLUND Medarbejdere, ledere, stedfortrædere og Lokal MED har i 2014 i fællesskab udfærdiget organisationens mission og vision. Ikke uden udfordringer er der truffet valg og fravalg imellem de mange og til tider

Læs mere

Fagstudieordning Bachelortilvalget i komparative kulturstudier 2019

Fagstudieordning Bachelortilvalget i komparative kulturstudier 2019 Fagstudieordning Bachelortilvalget i komparative kulturstudier 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL Skemaerne viser udvalgte kompetencemål, som helt eller delvis kan opfyldes gennem Gråzoner-forløbet. Der er ved hvert færdighedsmål udvalgt de mest relevante dele

Læs mere

Introduktion til 4. praktik

Introduktion til 4. praktik Introduktion til 4. praktik CPE14o Maj 2017 1 Hvad er 4. praktik? Ifølge uddannelsesbekendtgørelsens 8, stk. 4 Tilrettelægges 4. praktik som en ulønnet praktik på 7. semester I sammenhæng med bachelorprojektet

Læs mere

INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS

INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS AF FORUMS BESTYRELSE OKTOBER 2005 1 17. oktober 2005 Hvordan kan der arbejdes med Kodeks Formålet med at udvikle kodeks for god offentlig topledelse har

Læs mere

Studieforløb med fokus på: Ledelse af sygepleje Kvalitets- og udviklingsarbejde

Studieforløb med fokus på: Ledelse af sygepleje Kvalitets- og udviklingsarbejde Forløb for modul12 studerende i Sektion for Brystkirurgi afsnit 3103 og 3104 Studieforløb med fokus på: Ledelse af sygepleje Kvalitets- og udviklingsarbejde 22-11-2012 Rigshospitalet Udarbejdet af klinisk

Læs mere

OMRÅDESEKRETARIATER - kort fortalt

OMRÅDESEKRETARIATER - kort fortalt OMRÅDESEKRETARIATER - kort fortalt Erfaringer og anbefalinger fra SFI og Rambøll Management Consultings evaluering af Landsbyggefondens 2006-2010-pulje Områdesekretariaterne: Hvorfor? Som led i organiseringen

Læs mere

7. semester. Praksisinnovation, entreprenørskab, udvikling og forskning i radiografi. September 2018 RADIOGRAFUDDANNELSEN UCL

7. semester. Praksisinnovation, entreprenørskab, udvikling og forskning i radiografi. September 2018 RADIOGRAFUDDANNELSEN UCL RADIOGRAFUDDANNELSEN UCL 7. semester Praksisinnovation, entreprenørskab, udvikling og forskning i radiografi September 2018 UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole Niels Bohrs Allé 1. 5230 Odense M

Læs mere

Evaluering af funktionen som forløbskoordinator, knyttet til Rehabilitering under forløbsprogrammerne i Viborg Kommune og medicinsk afdeling,

Evaluering af funktionen som forløbskoordinator, knyttet til Rehabilitering under forløbsprogrammerne i Viborg Kommune og medicinsk afdeling, Evaluering af funktionen som forløbskoordinator, knyttet til Rehabilitering under forløbsprogrammerne i Viborg Kommune og medicinsk afdeling, Regionshospitalet, Viborg 1 Jeg har fra 1. maj 2011 til 31/12

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Semesterbeskrivelse. 3. semester

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Semesterbeskrivelse. 3. semester Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Semesterbeskrivelse 3. semester INDHOLD 1 Indledning 3 2 Tema 3 3 Semesterstruktur og opbygning 3 4 Fagområder og fag 3 5 Studieaktivitetsmodellen 4 6 Læringsudbytte 4 7

Læs mere

1 Projektets titel Forløbskoordinering for patienter med KOL og type 2 diabetes og hjertekarsygdom.

1 Projektets titel Forløbskoordinering for patienter med KOL og type 2 diabetes og hjertekarsygdom. 1 Projektets titel Forløbskoordinering for patienter med KOL og type 2 diabetes og hjertekarsygdom. 2 Projektets baggrund Patienter med kronisk sygdom, herunder KOL, diabetes 2 og hjertekar patienter er

Læs mere

Udmøntning af satspuljemidler - til sundhedsfremmende og forebyggende modelprojekter omkring gruppen af de socialt mest udsatte

Udmøntning af satspuljemidler - til sundhedsfremmende og forebyggende modelprojekter omkring gruppen af de socialt mest udsatte Til de kommunale sundheds- og socialforvaltninger samt kommunale og kommunalt støttede væresteder Udmøntning af satspuljemidler - til sundhedsfremmende og forebyggende modelprojekter omkring gruppen af

Læs mere

TELEMEDICIN I EN TVÆRSEKTORIEL KONTEKST

TELEMEDICIN I EN TVÆRSEKTORIEL KONTEKST TELEMEDICIN I EN TVÆRSEKTORIEL KONTEKST F ORSKNINGSTEMADAG T E L E C A RE NORD 5. NOVEMBER 2 0 1 4 P H. D. S T I P E N D I A T I N S T I T U T F O R S O C I O L O G I O G S O C I A L T A R B E J D E A

Læs mere

Inspirationsmateriale fra anden type af organisation/hospital. Metodekatalog til vidensproduktion

Inspirationsmateriale fra anden type af organisation/hospital. Metodekatalog til vidensproduktion Inspirationsmateriale fra anden type af organisation/hospital Metodekatalog til vidensproduktion Vidensproduktion introduktion til metodekatalog Viden og erfaring anvendes og udvikles i team. Der opstår

Læs mere

Evaluering af de boligsociale helhedsplaner

Evaluering af de boligsociale helhedsplaner Evaluering af de boligsociale helhedsplaner I Københavns Kommune 2010 Kvarterudvikling, Center for Bydesign Teknik- og Miljøforvaltningen 2011 2 Boligsociale helhedsplaner i Københavns Kommune Københavns

Læs mere

Forvaltning / Politik og Administration / Socialvidenskab

Forvaltning / Politik og Administration / Socialvidenskab Videregående egående metodekursus: Avancerede ede Kvantitative Metoder Om kurset Uddannelse Aktivitetstype Undervisningssprog Tilmelding Forvaltning / Politik og Administration / Socialvidenskab kandidatkursus

Læs mere

Politiske pejlemærker for Center for Sundhed & Ældre

Politiske pejlemærker for Center for Sundhed & Ældre Politiske pejlemærker for Center for Sundhed & Ældre 2018-2021 Dialogbaseret Styringsmodel - Ældre- og Sundhedsudvalget Møde i Ældre- og Sundhedsudvalget 19. september 2018 Politiske pejlemærker Ældre-

Læs mere

Fællesskab, sammenhæng og forenkling

Fællesskab, sammenhæng og forenkling Strategi 2018 Fællesskab, sammenhæng og forenkling Region Nordjylland skal sikre borgerne bedre kvalitet, øget faglighed og driftsøkonomisk bæredygtighed inden for alle tre sektorer; Sundhed, Specialsektoren

Læs mere

Video, workshop og modellering - giver bæredygtig innovation

Video, workshop og modellering - giver bæredygtig innovation Video, workshop og modellering - giver bæredygtig innovation Program Kl. 13:00-13:40 Kl. 13:40-14:55 Kl. 14:55-15:40 Kl. 15:40-16:00 Hvordan og hvornår anvender vi video til indsamling af data inkl. observation-,

Læs mere

Den endelige udformning af tekst til studieordning afventer SN og Midtvejs status. Maja Indkalder til møde herefter.

Den endelige udformning af tekst til studieordning afventer SN og Midtvejs status. Maja Indkalder til møde herefter. PBL i studieordningen på KSA referat af 3 udgave - procespapir. Papiret indeholder: 1. en kort præsentation af PBL akademiets forståelse af PBL, og dermed hvad der skal indeholdes 2. en overordnet præsentation

Læs mere

CENTER FOR FOREBYGGELSE I PRAKSIS

CENTER FOR FOREBYGGELSE I PRAKSIS CENTER FOR FOREBYGGELSE I PRAKSIS NOVEMBER 2016 CENTER FOR FOREBYGGELSE I PRAKSIS STRATEGI STRATEGI 2 Center for forebyggelse i praksis - Strategi INDLEDNING Med denne strategi for Center for Forebyggelse

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

Forløbskoordinator under konstruktion

Forløbskoordinator under konstruktion Sofie Gorm Hansen & Thea Suldrup Jørgensen Forløbskoordinator under konstruktion et studie af, hvordan koordination udfoldes i praksis Sammenfatning af speciale En sammenfatning af specialet Forløbskoordinator

Læs mere

Viden. hvordan den skabes og anvendes i praksis. Lars Uggerhøj Aalborg Universitet

Viden. hvordan den skabes og anvendes i praksis. Lars Uggerhøj Aalborg Universitet Viden hvordan den skabes og anvendes i praksis Lars Uggerhøj Aalborg Universitet Socialrådgiverdage 2013 Det centrale er, hvordan vi bliver bevidst om viden, hvordan vi lagrer og opsamler den samt hvordan

Læs mere

Region Midtjylland Sundhedsplanlægning Skottenborg Viborg Høringssvar Psykiatriplan for Region Midtjylland 2017-

Region Midtjylland Sundhedsplanlægning Skottenborg Viborg Høringssvar Psykiatriplan for Region Midtjylland 2017- POSTBOKS 19 T: 96 84 84 84 WWW.STRUER.DK ØSTERGADE 11-15 F: 96 84 81 09 7600 STRUER E: STRUER@STRUER.DK Region Midtjylland Sundhedsplanlægning Skottenborg 26 8800 Viborg /gry.brun.jensen@stab.rm.dk Høringssvar

Læs mere

Kvalitet & evaluering. Tobias Høygaard Lindeberg, ph.d.

Kvalitet & evaluering. Tobias Høygaard Lindeberg, ph.d. Kvalitet & evaluering Tobias Høygaard Lindeberg, ph.d. 1 To spørgsmål Hvad der sker når spørgsmålet om dokumentation er afgørende for, hvad der får status af kvalitet? Et kik i maskinrummet! Hvilke muligheder

Læs mere

Patientens team i Psykiatrien i Region Nordjylland

Patientens team i Psykiatrien i Region Nordjylland Patientens team i Psykiatrien i Region Nordjylland Rammebeskrivelse: Strategi. Organisering. Implementering. Inklusiv regionalt gældende principper for Patientens team i Region Nordjylland. Revideret version

Læs mere

Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom

Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom Danske Fysioterapeuter Fagfestival Region Syddanmark Tóra H. Dahl, ergoterapeut, MPH Sundhedsplanlægning september 2008 Hvad jeg vil sige noget om Om Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Den politiske styregruppes repræsentanter fra Morsø Kommune er 2 politiske repræsentanter

Den politiske styregruppes repræsentanter fra Morsø Kommune er 2 politiske repræsentanter Krav 6. Hvordan parterne følger op på aftalen. Der er indgået følgende aftaler om organisering af opfølgningen af sundhedsaftalerne. Målsætningen er en sammenhængende opgavefordeling mellem de involverede

Læs mere

Strategi for Telepsykiatrisk Center ( )

Strategi for Telepsykiatrisk Center ( ) Område: Psykiatrien i Region Syddanmark Afdeling: Telepsykiatrisk center Dato: 30. september 2014 Strategi for Telepsykiatrisk Center (2014-2015) 1. Etablering af Telepsykiatrisk Center Telepsykiatri og

Læs mere

Kan vi styrke borgernes perspektiv gennem samskabelse? Anne Tortzen

Kan vi styrke borgernes perspektiv gennem samskabelse? Anne Tortzen Kan vi styrke borgernes perspektiv gennem samskabelse? Anne Tortzen Hvem er jeg? Forsker erhvervs Ph.d. Samskabelse i kommunale rammer Rådgiver om borgerinddragelse og samskabelse - Leder af Center for

Læs mere

Valgfrie moduler inden for uddannelsens faglige område

Valgfrie moduler inden for uddannelsens faglige område Foreløbig kursusbeskrivelse Valgfrie moduler inden for uddannelsens faglige område Teknisk Projektarbejde Udvikling, design, dokumentation og produktion af et valgfrit produkt. - Viden om forskellige videnskabsteoretiske

Læs mere

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv Helle Schnor Hvilke udfordringer står mennesker med hjertesvigt, over for i hverdagslivet? Hvad har de behov for af viden?

Læs mere

Heri ligger også, at regionernes pligt til at rådgive kommunerne på forebyggelsesområdet skal mere i spil og målrettes kommunernes behov.

Heri ligger også, at regionernes pligt til at rådgive kommunerne på forebyggelsesområdet skal mere i spil og målrettes kommunernes behov. Sygehusenes nye rolle 25-02-2013 Sag nr. 12/697 Dokumentnr. 50213/12 Dette papir beskriver, hvordan sygehusene skal have en ny og mere udadvendt rolle, hvor afdelingernes ekspertise og specialisering bruges

Læs mere

Visioner og kompetencer i en professionel praksis et led i din kompetenceudvikling

Visioner og kompetencer i en professionel praksis et led i din kompetenceudvikling Hjertecentret 2017 Sygeplejen i Hjertecentret Visioner og kompetencer i en professionel praksis et led i din kompetenceudvikling Vi glæder os til at se dig til introduktion til sygeplejen i Hjertecentret.

Læs mere

Grunduddannelsen for visitatorer

Grunduddannelsen for visitatorer Grunduddannelsen for visitatorer Forord Kommunerne har siden 1996 anvendt social- og sundhedsfagligt personale som visitatorer/sagsbehandlere til at afgøre om borgere, der søger om hjælp, er berettiget

Læs mere

Fysioterapeutuddannelsens relevans

Fysioterapeutuddannelsens relevans UDARBEJDET DECEMBER 2017 Fysioterapeutuddannelsens relevans Aftager- og dimittendundersøgelser 2017 Kontaktperson: Ulrich Storgaard Andersen Indhold 1. Introduktion... 3 2. Præsentation af dimittenderne

Læs mere

Temadag Onsdag d Ledelse & dokumentation & kvalitetsudvikling af ergoterapi

Temadag Onsdag d Ledelse & dokumentation & kvalitetsudvikling af ergoterapi Temadag Onsdag d. 10.11.2010 Modul 12 Teoretisk og Klinisk undervisning Ledelse & dokumentation & kvalitetsudvikling af ergoterapi Lektor Grethe E. Nielsen. Ergoterapeutuddannelsen. University College

Læs mere

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for

Læs mere

Skema til slutrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom.

Skema til slutrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom. Skema til slutrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom. Tilskudsmodtageren skal i forbindelse med puljeprojektets afslutning besvare følgende spørgsmål

Læs mere

Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse

Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse Forudsætninger for at deltage i klinisk undervisning modul 12 At den studerende har bestået ekstern og intern

Læs mere

IKAS. 4. december 2009

IKAS. 4. december 2009 IKAS 4. december 2009 aw@danskepatienter.dk Høringssvar vedr. akkrediteringsstandarder for det kommunale sundhedsvæsen 3. fase Høringssvaret er afsendt via en elektronisk skabelon på IKAS hjemmeside. Indholdets

Læs mere

UDDANNELSESPLAN BIOANALYTIKERUDDANNELSEN 5. SEMESTER. Professions højskolen Absalon

UDDANNELSESPLAN BIOANALYTIKERUDDANNELSEN 5. SEMESTER. Professions højskolen Absalon UDDANNELSESPLAN BIOANALYTIKERUDDANNELSEN 5. SEMESTER Professions højskolen Absalon Uddannelsesplan: Bioanalytikeruddannelsen 5. semester. I uddannelsesplanen har vi samlet de informationer, du har mest

Læs mere