Sproghjælp. - en vejledning til vejledere. Hospitalsenhed Midt. HR-uddannelse

Transkript

1 Sproghjælp - en vejledning til vejledere Hospitalsenhed Midt HR-uddannelse

2 Mit sprogs grænse er min verdens grænse. Wittgenstein Sproghjælp Denne pjece er udarbejdet som ét af resultaterne af et aktionsforskningsprojekt med fokus på udvikling af læringsmiljøet for sygeplejestuderende og social- og sundhedselever med anden etnisk baggrund end dansk på Regionshospitalerne Viborg og Skive. Formålet med pjecen er at give vejledere en forståelse for sprogets betydning og at give nogle redskaber, der kan hjælpe elever og studerende med anden etnisk baggrund end dansk til at forbedre deres danskkundskaber, når de er i praktik. Indhold - Sprogets betydning for læring - Interkulturel kommunikation - Hjælp til at lære dansk - Hjælp til skriftlige danskkundskaber - Kommunikerer du dansende let eller - Dansk undervisning Stor tak til Aksel G Lindballe, Sprogcenter Viborg, for indlæg og sparring til pjecen. Pjecen er udarbejdet af Karen Marie Lund HR, uddannelse, Hospitalsenhed Midt. Oktober

3 Sprogets betydning for læring De problemstillinger jeg ser ved elever og studerende med anden etnisk baggrund end dansk, ser jeg også ved elever og studerende med etnisk dansk baggrund. Det, der helt klart gør en forskel er, når de ikke kan sproget. Citat fra en vejleder. Sproget har flere funktioner. Sproget anvendes til at kommunikere og skabe dialog med andre. Sproget er også med til at skabe ens identitet og et sammenhold med de grupper, man indgår i. Mestrer man ikke sproget, kan man nemt føle sig udenfor, især når der anvendes humor, metaforer eller ironi. Hvis der opstår misforståelser, skabes der også nemt usikkerhed og tvivl hos den udenforstående. Tanker som: Er det mig de griner ad? eller Hvorfor siger hun det, det giver da ingen mening? Kan skabe utryghed, hvis man ikke når til en fælles forståelse. De selvfølgeligheder, som en gruppe kan have sammen kan være nødvendige at diskutere og gøre tydelige, så en udenforstående kan føle sig som en del af fællesskabet. Afklaring af forventninger, kompetencer, holdninger og regler har også en stor betydning for om et vejledningsforløb skal lykkes. Når man føler sig som og er en del af et fællesskab, er der grobund for læring. 3

4 K r h in K o D v b v fo Interkulturel kommunikation Interkulturel kommunikation er en er proces, en proces, der indebærer der indebærer udveksling udveksling og fortolkning og fortolkning af tegn og af meddelelser tegn og meddelelser mellem mennesker, mellem der mennesker, opfatter sig der som repræsentanter opfatter sig som for kulturelle repræsentanter fællesskaber, for kulturelle og som repræsenterer fællesskaber, uensartede og som kulturelle repræsenterer fællesskaber, uensartede der er så kulturelle forskellige, fællesskaber, at deres tilskrivning der er af så mening påvirkes. forskellige, at deres tilskrivning af mening påvirkes. Til Til at at forklare, hvad hvad der sker der i sker en interkulturel i en interkulturel kommunikationsproces, kommunikations- beskrives proces, en kulturfiltermodel. beskrives en Modellen kulturfiltermodel. viser en forenklet Modellen udgave viser af, en hvordan forenklet kommunikation udgave af, foregår hvordan mellem kommunikation to personer, og foregår hvorfor mellem det kan to være personer, så svært og at forstå hvorfor hinanden. det kan være så svært at forstå hinanden. Kommunikationen foregår dog altid to veje, så rollerne afsender og Kommunikationen modtager skifter foregår løbende dog i altid samtalen to veje, mellem så rollerne to personer, afsender og som modtager fx kan skifter være løbende vejleder i samtalen og elev. mellem to personer, som fx kan være vejleder og elev. b d o r b V te E d m K ti m fo b 4 Vejleder Øjvind Dahl (norsk model) Øjvind Dahl Elev / studerende Lad os forestille os, at udgangspunktet i en kommunikationssituation er vejlederen, der har en intenderet mening et budskab, der skal formidles til eleven. Som afsender har vejlederen et kulturfilter, der S m D h h in m b H

5 Lad os forestille os, at udgangspunktet i en kommunikationssituation er vejlederen, der har en intenderet mening et budskab, der skal formidles til eleven. Som afsender har vejlederen et kulturfilter, der bestemmer, hvordan dette budskab formuleres og formidles, et filter, der er bestemt af vejlederens erfaringer. Erfaringer i form af fx opdragelse, uddannelse, ritualer og fordomme. Hvordan man ser sin rolle som vejleder, og hvordan man som vejleder forestiller sig at budskabet bedst formidles, spiller også en rolle. Vejleder formidler budskabet ved brug af tegn, verbale og nonverbale tegn, begge dele mere eller mindre bevidst. Eleven er en aktiv modtager i denne kommunikation. Det er eleven, der tillægger tegnene mening ved hjælp af sit eget kulturfilter og modtager budskabet, også kaldet modtaget mening. Kulturfiltrene er afbildet forskelligt, fordi de er forskellige fra individ til individ. Samtidig er afsenders og modtagers kulturfiltre afbildet med stiplede linjer, da de kan udvides eller formindskes. Jo flere forventninger eller fordomme, der er til den person, der sender budskabet, jo mere snævert bliver kulturfilteret. Kulturfilteret hører til individet, men er samtidig forbundet til relationen mellem de to parter. Relationen kan være god, dårlig, hierarkisk, et lærer elev forhold osv., et forhold der både påvirker et individs kulturfilter og påvirker relationen. Konteksten er den situation vejleder og elev befinder sig i, det der overordnet forklarer, hvordan budskabet skal forstås. Der er således mange forhold, der gør sig gældende i forhold til om vejleder og elev forstår hinanden og hvordan vejlederens budskab bliver modtaget af eleven og omvendt. Forhold, som vejlederen skal være bevidst om og sammen med eleven forsøge at nå til en fælles forståelse i forhold til. Som det fremgår, omfatter interkulturel kommunikation meget, meget andet end det sprog, som parterne aktuelt kommunikerer på. Den omfatter først og fremmest den viden og erfaring som parterne har om de samfundsindretninger og kulturelle fællesskaber, som de hver især og den anden har som baggrund. Men for at undgå, at den interkulturelle kommunikationen bliver hæmmet af banale misforståelser, er det dog også alt afgørende at begge partner behersker det sprog, som de taler eller skriver med hinanden på. 5

6 Hjælp til at lære dansk Daglig sproghjælp (korrektion) Til at hjælpe elever og studerende med at lære dansk beskrives to metoder tender-metoden og rubank-metoden udarbejdet af Aksel G Lindballe, Sprogcenter Viborg. Tender-metoden En tender er en kulvogn, der er koblet efter et damplokomotiv, og hvorfra lokomotivet forsynes med brændsel. Gennem tender-metoden støttes eleven eller den studerende i at udføre forskellige sproglige aktiviteter med udgangspunkt i de faktiske aktiviteter, der foregår. Vejlederens opgave er at forsyne den studerende med de færdigheder, der er nødvendige for at udføre aktiviteten på tilfredsstillende og fyldestgørende vis, også når det gælder sprogfærdigheder. Læringsidealet er, at sproglige kompetencer og færdigheder lettest og bedst tilegnes i de sociale sammenhænge, hvor de bruges af nødvendighed og i meningsfulde kontekster. Læringsrummet er et timeout fra eller et pitstop ved siden af den studerendes kommunikative, sociale liv. Rubank-metoden En rubank er en stor høvl til afretning af store flader. Rubank-metodens formål er til stadighed at forbedre eleven eller den studerendes umiddelbare sproglige færdigheder hen mod perfektion. Her fjerner og udbedrer vejlederen til stadighed de største fejl og mangler i elevens eller den studerendes sprog. Læringsrummet kan derfor kaldes et reparationsværksted, hvor enkelte sproglige færdigheder tilegnes mere eller mindre uafhængigt af hinanden og hvor forbedring af én færdighed kan have forbedrende og afgørende virkning på en anden. 6

7 - Og glem aldrig: Pausesnak Hold pause sammen med eleverne og de studerende og inddrag dem i snakken ved bordet. Vælg af og til emner, hvor I har fælles interesse fx familie eller fritidsinteresse. Det tvinger dem til at tage aktiv del i samtalen og ikke blot til passiv lytning. Notesbog Opfordrer elever og studerende til at have en notesbog i lommen, hvor de kan skrive nye ord og begreber og betydningen af dem. Dette er en hjælp til at huske nye ord og nemt finde tilbage til betydning. Brug bevidst de nye ord, da gentagelse fremmer forståelsen og tvinger eleven eller den studerende til at bruge dem. Fagudtryk Lav en liste over fagudtryk og forkortelser, der er hyppigt anvendt i afsnittet. Gennemgå listen efter behov og brug udtryk og forkortelser i den daglige vejledning. Rettelse af misforståelser Vær meget opmærksom på muligheden for misforståelser. Dyk ned i misforståelser og se dem som en mulighed for elever og studerende til at lære sprogets mange fortolkningsmuligheder. Misforståelser kan være forstyrrelser, der medfører læring. Misforståelser kan også medvirke til at udvide vejlederens eget kulturfilter. Forklaring af ord ved handling Prøv at forklare ord ved handling. I stedet for at sidde i en samtale og tale om fx omsorg, så vis eleven eller den studerende, hvordan du yder omsorg i en given situation. 7

8 Hjælp til skriftlige danskkundskaber Det er vigtigt, at vejleder korrigerer og hjælper eleverne og de studerende med at forbedre deres skriftlige danskkundskaber, så de udtrykker sig korrekt i patientjournaler og andre dokumentationsredskaber og dermed minimerer risikoen for fejl. Nedenfor er skitseret enkle metoder, som kan være en hjælp for elever og studerende til at tilegne sig det skriftlige sprog. Vis konkrete eksempler på skriftlige opgavebesvarelser, så eleverne og de studerende ikke skal gætte på, hvad vejleder forventer af indhold i opgaven. Giv konkrete, præcise opgaver, vær styrende og stil krav. Det hjælper eleverne og de studerende til at holde fokus og ikke brede sig for meget. Når elever og studerende skriver meget og uden faglig fokus: - Giv små skriftlige opgaver om fx afgrænsede sygeplejefaglige problemstillinger - Brug det skriftlige som udgangspunkt for mundtlig drøftelse og inddragelse af teori og metode - Vær nysgerrig og undersøgende efter at forstå, hvad det er eleven eller den studerende ønsker at fortælle Minimer antallet af vejledere, der giver eleverne og de studerende gode råd i forhold til skriftlige opgaver, da der forklares forskelligt fra person til person. Vær præcis i aftaler omkring, hvor meget tid der er til rådighed til vejledning vedr. det skriftlige materiale, der afleveres, både hvad angår sproget og det faglige indhold Det næste afsnit af Aksel G. Lindballe, Sprogcenter Viborg, er en annoncering af bilag 1 til denne pjece. Bilaget kan læses på Hospitalsenhed Midts hjemmeside under Uddannelse og Udviklingsprojekter: 8

9 Kommunikerer du dansende let eller Illustration: Aksel G. Lindballe gå sam+tal tid sort? går dine sam+taler somme tider i sort? Én af de første betingelser for, at man kan forstå, hvad andre siger, og andre kan forstå, hvad man selv siger, er, at man har til+strækkeligt med farver i sine danske ord, og at leddene i sætningerne er korrekte og sidder rigtigt. I bilaget, FORUD+SÆTNINGER FOR DANSKE SÆTNINGER, der hører med til denne pjece kan du blandt andet læse lidt om disse farver og om leddene og deres række+følge i danske sætninger. Bilaget om+handler ikke blot noget, der er godt at vide, men det handler også om noget, som man som kompetent bruger af det danske sprog skal kunne aktivere automatisk, det vil sige, kunne bruge uden, at man tænker over det, - når man lytter, læser, taler eller skriver. Farverne angiver et ord eller en ord+del: angiver et rod+morfem angiver et bøjningsmorfem angiver et funktionsord angiver et af+ledningsmorfem + angiver en ord+sammen+sætning ( + angiver sammen+sætning uden fuge+bogstav) 9

10 Dansk undervisning De elever og studerende, der har så store mangler i det danske sprog, at kommunikationen med patienterne ikke kan foregå uden nævneværdige vanskeligheder, eller de ikke kan gennemføre fx en telefonsamtale, har brug for danskundervisning, der rækker ud over den hjælp, som vejlederne kan give. Disse elever og studerende skal anbefales at søge systematisk undervisning i dansk. De lettest tilgængelige muligheder er omtalt i bilag 2 til denne pjece. Bilag 2 kan læses på Hospitalsenhed Midts hjemmeside. 10

11 I forbindelse med projektet er der udgivet i alt fire pjecer: - Kultur og kulturmøder information til vejledere - Den første planlægningssamtale med uddannelsessøgende med anden etnisk baggrund end dansk en vejledning til vejledere - Feedback til uddannelsessøgende med anden etnisk baggrund end dansk - en vejledning til vejledere - Sproghjælp en vejledning til vejledere Projektrapporter og pjecer findes på Hospitalsenhed Midts hjemmeside under Uddannelse og Udviklingsprojekter: Referencer Dahl, Øyvind (2001) Møter mellom mennesker interkulturel kommunikasjon. Gyldendal Norsk Forlag. Oslo Jensen, H H og Andersen, K G (2008) Hjælp til sproghjælp en guide til sprogstøtte på arbejdspladsen. Sprogcenter Skive 11

12 Heibergs Allé Viborg Layout: Kommunikation Foto: Klinisk Foto Regionshospitalet Viborg Tryk: DigiSource Danmark A/S 200/oktober 2012