Aalisarneq, piniarneq nunalerinerlu. Fiskeri, fangst og landbrug TAC 7.1 AALISARNEQ 7.1 FISKERI

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Aalisarneq, piniarneq nunalerinerlu. Fiskeri, fangst og landbrug TAC 7.1 AALISARNEQ 7.1 FISKERI"

Transkript

1 Aalisarneq, piniarneq nunalerinerlu Fiskeri, fangst og landbrug.1 AALISARNEQ.1.1 Aalisarnerup aqunneqarnera Aalisarneq pisassiissutit akuersissutillu aqqutigalugit aqunneqarpoq. Pisassiissutit atorlugit Kalaallit Nunaata imartaani amerlanerpaamik aalisaqqusaasut aqunneqartarput. Akuersissutit aalisarsinnaalernissap aqunneqarneranut atorneqartarput. Pisassiissutit akuersissutillu akornanni ataqatigiinneq Titartakkami.1-imi takuneqarsinnaavoq..1 FISKERI.1.1 Forvaltning af fiskeriet Fiskeriet forvaltes gennem kvoter og licenser. De mængder, der maksimalt må fiskes i grønlandsk farvand, reguleres med kvoter. Licenserne anvendes til regulering af adgangen til fiskeriet. Sammenhængen mellem kvoter og licenser fremgår af Figur.1. Titartagaq.1 TAC-p, pisassiissutit aamma akuersissutit akornanni ataqatigiinnerit Figur.1 Sammenhæng mellem TAC, kvote og licens TAC Pisassarititat/ Kvote Avataasiutit / Udenskærs flåde Sinerissami qanittorsiutit / Indenskær flåde Nunat allamiut aalisarnermi umiarsuaat / Udenlandsk flåde Pisassarititanit/ Kvoteandel (årskvote) Umiarsuarnik piginneqatigiit imaluunniit inuk akuersissummik pigisalik/ Rederi eller person med licens Umiarsuarnik piginneqatigiit imaluunniit inuk akuersissummik pigisalik/ Rederi eller person med licens Akuerisaasumik pisarineqarsinnaasut tamarmiusut, TAC Naalakkersuisut Kalaallit Nunaata imartaani aalisakkanut akuerisaasumik tamakkiisumillu ukiumut pisarineqarsinnaasut (Total Allowable Catch, TAC) aalajangersartarpaat. Biologit siunnersuinerat aallaavigalugu aalajangersaasoqartarpoq, tamannalu Pinngortitaleriffiup nunarsuaq tamakkerlugu aalisarnermik kattuffiit suleqatiginerisigut ingerlanneqartarluni, takuuk immikoortoq.1.2. Pinngortitaleriffiup taassumalu uumasoqassutsimut siunnersuisarneri uani takukkit: TAC-llu pillugit uani: Aalisarneq pillugu Siunnersuisoqatigiit, ilaatigut Kalaallit Nunaanni sinerissap qanittuani aalisartut piniartullu peqati - giif fianniit (KNAPK) aamma Kalaallit Nunaanni Sulisitsisut Peqatigiiffiini (GA+NUSUKA) ilaasortaaffigineqartut, aalajangersaalinnginnermi tusarniaaffigineqartarput. KNAPK pillugu una takuuk: GA-lu pillugu una takuuk: Akuerisaasumik tamakkiisumillu pisarineqarsinnaasut aali- UKIUMOORTUMIK KISITSISITIGUT PAASISSUTISSAT 2009 NAATSORSUEQQISSAARTARFIK Total tilladt fangstmængde, TAC Landsstyret fastsætter årligt den totale tilladte fangstmængde (Total Allowable Catch, TAC) for fiskebestandene i Grønlands territorialfarvand. Fastsættelsen sker med udgangspunkt i den biologiske rådgivning, der udføres af Pinngortitaleriffik - Grønlands Naturinstitut i samarbejde med flere internationale fiskeriorganisationer, jævnfør afsnit.1.2. Se mere om Grønlands Naturinstitut og instituttets biologiske rådgivning på adressen: www. natur.gl/ og om TAC på adressen: - ec. europa. eu/ fisheries/ Fiskerirådet, der blandt andre består af repræsentanter fra foreningen for kystfiskere og fangere i Grønland (Kalaallit Nunaani Aalisartut Piniartullu Kattuffiat, KNAPK) og arbejdsgiverforeningerne (GA+NUSUKA), høres inden fastsættelsen. Se mere om KNAPK på adressen: www. - knapk. gl/ og om GA på adressen: 113

2 sariutinut ataasiakkaanut pisassiissutiginerisigut agguataarneqartarput. Tassani sinerissami qanittumi avataanilu aalisartut immikkoortinneqartarput. Aalisariutit mikinerusut 5 BRT/120 BT-mik anginerunngitsut sømilit pingasut iluanni (sinerissamut qanittumi) sinerissap qanittuani aalisartarput. Aalisariutit 5 BRT/120 BT-mik anginerusut sømilit pingasut avataanni avataasiorlutik aalisartarput. Nunanut allanut aam - ma pisassiisoqartarpoq, takuuk immikkoortoq.1.2. Raajanut tunngatillugu Kalaallit Nunaata Kitaani pisassiissutit tamarmiusut 5 pct.-ii avataasiortunut tunniunneqartarput, sinnerilu 43 pct.-it sinerissap qanittuani aalisartunut tunniunneqartarlutik. Aalisakkanut allanut pisassiissutit agguaanneqarnerat Naalakkersuisunit aalajangerneqartarpoq. Den totale tilladte fangstmængde fordeles i form af kvoter til de enkelte flådekomponenter. Her skelnes der mellem det kystnære og det havgående fiskeri. Det kystnære fiskeri udføres af mindre fartøjer under 5 BRT/120 BT inden for tresømilegrænsen (indenskærs). Det havgående fiskeri udføres af fartøjer over 5 BRT/120 BT udenfor tresømilegrænsen (udenskærs). Der tildeles også kvoter til andre nationer, jævnfør afsnit.1.2. For rejer tildeles den havgående flåde 5 pct. af den samlede grønlandske kvote ved Vestgrønland, mens de resterende 43 pct. tildeles den kystnære flåde. Fordelingen af kvoter for andre arter afgøres af Landsstyret. Titartagaq.2 Kalaallit Nunaata eqqaani aalisakkanut aalajangersimasunut TAC. Figur.2 Total tilladt fangstmængde ved Grønland for udvalgte arter Ton Raajat / Rejer Saarulliit / Torsk Qalerallit / Hellefisk Saattussat / Krabber Malugiuk: Kisitsisit saqqummersut Naalakkersuisut TAC-t pillugit aalajangersagaannut naleqqupput. Najoqqutaq: TAC aamma pisassarititat taamatullu pisassarititanut nalunaarusiaq pillugit Inatsisartunut nassuiaammi Anm. Tallene dækker de af Landsstyret fastsatte TAC'er. Kilde: 'Redegørelse til landstinget om TAC og kvoter' og bekendtgørelser om kvoter Raajanut TAC-it Kalaallit Nunaata Kitaanut Kangianullu aala - ja ngersarneqartarput. Raajanut aalisakkanullu aalajangersimasunut pisarineqar - sin naasut oqimaassusissaat Titartagaq.2-mi takuneqar sin - naapput. Saarulliit ukiumoortumik pisarineqarsinnaasut oqimaassusissaat Kalaallit Nunaannut ataatsimoortumik aalajangersarneqartarput. Saarulliilli amerliartornissaat siunertaralugu bioligit maannakkut saarullinniartarnissaq inassutiginngilaat. Kitaani avataasiorluni qaleralittassani TAC Davis Strædimut Baffin Bugtimullu immikkoortillugit aalajangersarneqartarput. Saattuarniarneq taamaallaat Kitaani ingerlanneqartarpoq. Soorlu Titartakkami.2-mi takuneqarsinnaasoq akuerisaasumik saattuartassat 2002-mi tonsinit 200-imi tonsinut appariarsimapput. TAC en for rejer fastsættes for henholdsvis Vestog Østgrønland. Totalmængden for rejer og andre udvalgte arter fremgår af Figur.2. Den årlige tilladte fangst af torsk fastsættes for Grønland under ét. Med henblik på at øge bestanden af torsk fraråder den biologiske rådgivning dog i øjeblikket fiskeri af torsk. TAC en for udenskærs fiskeri af hellefisk ved Vestgrønland fastsættes separat for bestanden i henholdsvis Davis Strædet og i Baffin Bugten. Fiskeri efter krabber foregår kun ved Vestgrønland. Som det fremgår af Figur.2 er den tilladte fangst af krabber faldet fra ton i 2002 til ton i STATISTISK ÅRBOG 2009 GRØNLANDS STATISTIK

3 Tabel.1-imi takuneqarsinnaapput Kalaallit Nunaata imartaani aalisakkat amerlassusaannut TAC-it nassuiaqqissaarneri. Tabel.2-mi takuneqarsinnaapput Kalaallit Nunaanni kalaallinut sinerissap qanittuani aalisartunut avataasiortunullu pisassiissutit ineriartornerat. Akuersissutit Aalisarsinnaatitaaneq akuersissutit iluaqutsiullugit malittarisassaqartinneqarpoq. Kalaallit aalisarneranni 200-imi avataasiorluni aalisarnermi aalisakkanut makkununnga akuersissummik peqartoqartussaavoq: raajat, qalerallit, saattussat, saarulliit, suluppaakkat, nataarnat, ammassat imminnguillu. Sinerissap qanittuani aalisarnermi 200-imi raajarniarnermut, qaleralinniarnermut, saattuarniarnermut, kapisilinniarnermut, nipisanniarnermut uiluinniarnermullu akuersissummik peqarnissaq pisussaaffiuvoq. Akuersissutit pingasunut immikkoortinneqartarput: piffissamut killilimmut akuersissutit akuerisaasumik amerlanernik pisaqarsinnaanermut imaluunniit taamaattortaqanngitsumik akuersissutit aamma piffissamut killeqanngitsumut akuersissutit amerlanerpaamik pisaqarsinnaanermut qummut killilimmut akuersissutit. Piffissamut killeqanngitsumut akuersissutit amerlanerpaamillu pisaqarsinnaanermut qummut killilimmik akuersissutit raa - jarniarnermi atorneqartarput. Aalisariutaatillit imaluunniit in u it ataasiakkaat aalisariutit pineqartut pisassiissutaannit ilaannut akuersissuteqarput. TAC aalajangersarneqareerpat Naa lak - kersuisut nalunaaruteqassapput ukiumoortumik pisas siis sut sorleq akuersissutinut ataasiakkaanut naapertuunnersoq. Avataasiorlutik aalisartuni aalisariutaatillit imaluunniit inuit ataasiakkaat pisassiissutit tamarmiusut pingajorarterutaannik annerpaamik piginnittuusinnaapput. Sinerissap qanittuani aalisartuni pisassiissutinit tamarmiusunit piginneqataassutaasinnaasoq annerpaaq taamaallaat 10 pct.-iuvoq. Piffissamut killilimmut akuersissutit amerlanerpaamik pisaqarsinnaanermut qummut killilimmik akuerineqartut avataasiorlutik qaleralinniartunut, saarullinniartunut, suluppaagarniartunut, ammassanniartunut imminnguarniartunullu atorneqarsinnaapput. Sinerissap qanittuani aalisarnermi akuersissutit taamaattut uiluinniarnermi atorneqartarput. Akuersissutit ukiumut ataasiartumik tunniunneqartarput, aalisariutinullu ataasiakkaanut ukiumut pisassiissutigineqartut pillugit paasissutissanik imaqartarlutik. Piffissamut killilimmut akuersissutit amerlanerpaamik pisaqarsinnaanermut qummut killeqanngitsumik akuersissutit sinerissap qanittuani qaleralinniartunut sulilu pisassiissutinik tunineqanngitsunut atorneqartarput. Akuersissutit aamma saattuarniarnermi atorneqartarput, pisassiissutillu kalaallit aalisariutaannut ataatsimoorussaapput. Kalaallit Nunaanni Aalisarsinnaanermut Akuersissutinik Nakkutilliisoqarfik Kalaallit Nunaanni Aalisarnermut Akuersissutinik Nakkutilliisoqarfik (KANUAANA) Aalisarnermut, Piniarnermut Nunalerinermullu Aqutsisoqarfimmi immikkoortortaqarfiuvoq. KANU- AANA-p pingaarnertut suliassarai aalisariutit allattuiffiisa nakkutiginissaat, aammalu satellitit aqqutigalugit kilisaatit Kalaallit Nunaata imartaani angalasut suliaallu nakkutigissallugit. I Tabel.1 findes flere detaljer om TAC en for fiskebestande i grønlandsk farvand. I Tabel.2 ses udviklingen i de grønlandske kvoter ved Grøn land for henholdsvis inden- og udenskærs fiskeri. Licenser Retten til at fiske reguleres ved hjælp af licenser. I det grønlandske fiskeri var der i 200 licenspligt i det udenskærs fiskeri efter arterne: rejer, hellefisk, krabber, torsk, rødfisk, helleflynder, lodde og skolæst. I det indenskærs fiskeri var der i 200 licenspligt for fiskeri efter rejer, hellefisk, krabber, laks, stenbider og kammuslinger. Der skelnes mellem tre typer licenser; tidsbegrænsede licenser med eller uden en øvre tilladt fangstmængde og tidsubegrænsede licenser med en øvre tilladt fangstmængde. Tidsubegrænsede licenser med en øvre tilladt fangstmængde anvendes i rejefiskeriet. De enkelte rederier eller personer har licens til en vis andel af det pågældende flådesegments kvote. Efter fastsættelsen af TAC en meddeler Landsstyret, hvilken årlige kvote de enkelte licenser svarer til. Kvoterne kan handles mellem redere og personer. I det havgående rejefiskeri kan et enkelt rederi eller person maksimalt eje én tredjedel af den samlede rejekvote. I det kystnære rejefiskeri er den maksimale andel 10 pct. af den samlede rejekvote. Tidsbegrænsede licenser med en øvre tilladt fangstmængde anvendes i det havgående fiskeri efter hellefisk, torsk, rødfisk, helleflynder, lodde og skolæst. I det kystnære fiskeri anvendes denne licenstype i fiskeri efter kammuslinger. Licenserne udstedes for et år ad gangen og indeholder oplysninger om årskvoten for det enkelte fartøj. Tidsbegrænsede licenser uden en øvre tilladt fangstmængde anvendes inden for det kystnære fiskeri efter hellefisk, der fortsat er ukvoteret. Licenserne anvendes også i krabbefiskeriet, hvor kvoten er fælles for grønlandske fartøjer under ét. Grønlands Fiskerilicenskontrol Grønlands Fiskerilicenskontrol (GFLK) er en afdeling under Styrelsen for fiskeri, fangst og landbrug. GFLK s primære opgaver er at kontrollere logbøger og overvåge trawlernes færden og aktivitet i grønlandsk farvand via satellitter. Desuden posterer GFLK fiskeriobservatører på udenlandske og grønlandske fiskefartøjer, pri- UKIUMOORTUMIK KISITSISITIGUT PAASISSUTISSAT 2009 NAATSORSUEQQISSAARTARFIK 115

4 Taakku saniatigut KANUAANA nunat allamiut kalaallillu aalisariutaannut pingaarnerusumillu kilisaatinut raajarniutinut aalisarnermik nakkutilliisunik ilaatitaqartarpoq. Aalisarnermik nakkutilliineq pingaarneq Grønlands Kommandomit nakkutigineqarpoq, taakkulu aalisariutit pisaat piniutaallu imaani misissortarpaat, takuuk illersornissaq pillugu kapitali 19. Aalisarnermut nakkutilliisarneq uani takuuk: - gl/emner/erhverv/erhvervsomraader/fiskeri/ Fiskerili cens kon - trol len.aspx Grønlands Kommando uani takuuk dk/ GLK/.1.2 Nunat tamalaat akornanni aalisarneq pillugu isumaqatigiissutit suleqatigiiffiillu Kalaallit Nunaat Savalimmiunik, Norgemik, Ruslandimik, Islandimik EU-millu aalisarneq pillugu isumaqatigiissuteqarpoq. EU-mik isumaqatigiissut tassaavoq Kalaallit Nunaata imartaani aalisarsinnaaneq pillugu ukiumoortumik aningaasatigut tapiissuteqarnikkut isumaqatigiissutituaq. Isumaqatigiissutit allat aqqutigalugit Kalaallit Nunaanni aalisarsinnaanerit paarlaaqatigiinnerisigut Kalaallit Nunaata nunat allamiut imartaanni aalisarsinnaanerat qulakkeerneqarpoq. EU-mik aalisarneq pillugu isumaqatigiissut EU-mik aalisarneq pillugu isumaqatigiissut 1985-imiilli atuuppoq, taamani Kalaallit Nunaat EF-imut ilaasortaajunnaarmat imi nutaamik isumaqatigiissusiortoqarpoq Qajaq-isumaqatigiissummik taasaq. Isumaqatigiissut nutaaq marlunnut agguataarneqarpoq; niuernerpalaartoq aallaavigalugu aalisarneq pillugu isumaqatigiissut kiisalu peqatigiinnissamik isumaqatigiissut. Peqatigiinnissamik isumaqatigiissummi siunertaavoq siunissami Kalaallit Nunaata EU-llu aalisarneq pinngikkaluarlugu suleqatigiilernissaasa qulakkeernissaa, takuuk kapitali 1. Aalisarneq pillugu isumaqatigiissummi siunertaavoq soorlu manna tikillugu taamaattoq ukiumoortumik taartisiaqartitsisoqarneratigut Kalaallit Nunaata aalisakkanik pisuussutimi ilaannik EU-mut immikkoortitsisassasoq. EU ukiumoortumik 320 mio. kr.-nit missaannik tapiissuteqartarpoq. Siornatigut 240 mio. kr.-nit ukiumoortumik aalisarsinnaanermut akiliutigineqartarput, sinnerilu 80 mio. kr.-nit missingersuutit tungaasigut tapiissutaallutik. 200-imit Peqatigiinnissamik Isumaqatigiissutikkut qulakkeerneqarpoq aalisarsinnaanermut pisinnaatitaaffiit aqqutigalugit Kalaallit Nunaat taartisiassaqarnani ukiumoortumik 18 mio. kr.-inik tapiiffigineqartarnissaa. Aalisarneq pillugu isumaqatigiissut immini ukiumoortumik 133 mio. kr.-inik tapertaanissaa naatsorsuutigineqarpoq. Taamaattoq siornatigornit allaanerussutigaa aalisarneq pillugu isumaqatigiissummut akiliutigineqartoq niuernikkut pissutsinut pituttorsimammat. Aalisakkat nunarsuarmi akiisa 5 pct. sinnerlugu appariassagaluarpata EU-p akiliutigisai appariarsinnaapput. EU-p Kalaallit Nunaata imartaanut isersinnaanerata peqataanik malitsigissavaa Kalaallit Nunaata aalisakkanik tunisassiai EU-mi niuerfinnut akitsuutitaqanngitsumik eqqunneqarsinnaanissaat. 200-imi EU-mut pisassiissutigineqartut tamarmiusut tonsiupput, takuuk Tabel.3. Pisarineqarsinnaasut ilaa tigut tassaapput qalerallit tonsit suluppaakkallu tonsit. Pisassiissutit taakku EU-mit nunanut allanut paarlaaqati giis - sutigineqartarput, salliutillugit Island, Norge Savalimmiullu. mært rejetrawlere. Den egentlige fiskeriinspektion forestås af Grønlands Kommando (GLK), der til havs gennemfører kontrol af fartøjernes fangster og fangstudstyr, jævnfør kapitel 19 om forsvar. Se mere om fiskerikontrollen på adressen: ader/fiskeri/fiskerilicenskontrollen.aspx Se mere om Grønlands Kommando på adressen: Internationale fiskeriaftaler og organisationer Grønland har fiskeriaftaler med Færøerne, Norge, Rusland, Island og EU. Aftalen med EU er den eneste aftale, hvor fiskerirettighederne i grønlandsk farvand modsvares af et årligt økonomisk bidrag. Med de øvrige aftaler sikres Grønland rettigheder til fiskeri i andre nationers farvand mod gensidige rettigheder til fiskeri ved Grønland. Fiskeriaftalen med EU Fiskeriaftalen med EU har eksisteret siden 1985, hvor Grønland meldte sig ud af det daværende EF. I 2006 blev der indgået en ny aftale, Qajaqaftalen. Den nye aftale er opdelt i to aftaler; en kommercielt baseret fiskeriaftale samt en partnerskabsaftale. Formålet med Partnerskabsaftalen er at sikre det fremtidige samarbejde mellem Grønland og EU uafhængigt af fiskeriet, jævnfør kapitel 1. Formålet med fiskeriaftalen er - som hidtil - at Grønland stiller en del af sin fiskeressource til rådighed for EU mod en årlig kompensation. Samlet bidrager EU med ca. 320 mio. kr. årligt. Tidligere var 240 mio. kr. pr. år en modydelse for fiskerirettighederne ved Grønland, mens de resterende 80 mio. kr. var budgetmæssig støtte. Fra 200 sikrer partnerskabsaftalen en årlig støtte på 18 mio. kr. uden grønlandsk kompensation i form af fiskerirettigheder. Selve fiskeriaftalen forventes at bidrage med 133 mio. kr. årligt. Til forskel fra tidligere er betalingen for fiskeriaftalen dog underlagt markedsmæssige forhold. En nedgang i verdensmarkedspriserne på fisk på mere end 5 pct. kan føre til en nedgang i betalingen fra EU. EU s fiskeriadgang til grønlandske farvande medfører samtidig toldfri adgang for grønlandske fiskeriprodukter til EU s indre marked. EU s samlede kvote var i 200 på ton, jævnfør Tabel.3. Rettighederne omfatter bl.a. kvoter på hellefisk og rødfisk på henholdsvis ton og ton. EU udveksler i vid udstrækning disse kvoter med andre lande, først og fremmest Island, Norge og Færøerne. 116 STATISTISK ÅRBOG 2009 GRØNLANDS STATISTIK

5 Norgemik Ruslandimillu aalisarnermik isumaqatigiissut 1990-ikkut aallartinneranniilli Kalaallit Nunaat Ruslandimik Norgemillu aalisarneq pillugu isumaqatigiissuteqarpoq. Barentsip imartaani aalisakkat norskit russillu aalisarnikkut killeqarfii akimorlugit avissaarsimaneri pissutigalugit, aalisarneq norskit russillu ataatsimoorlutik aquppaat. Isumaqatigiissutit malitsigaat Barentsip imartaani saarullinnut misaqqarnarnullu kalaallinut pisassiissutit Ruslandimik isumaqatigiissuteqarnikkut anguneqartartut norskit imartaanni aamma aalisarneqarsinnaammata. Norgemik isumaqatigiissummi aamma taamaappoq. Ilanngullugu norskit ani - ngaa saqarnikkut killeqarfiani saarulliit kalaallinut pisassiissutigineqartut Svalbardip imartaani aalisarfigeqqusaanngitsumi aamma aalisarneqarsinnaapput. Isumaqatigiissummi Kalaallit Nunaat periarfissinneqarpoq saarullinniarnermi piginnaanerup suliaqarnerallu pigiinnarnissaannut. Aalisarneq pillugu isumaqatigiissutit allat 199-imiilli Kalaallit Nunaat Savalimmiullu aalisarsinnaanerit pillugit illugiillutik immikkut isumaqatigiissuteqarput. Taamaattorli aalisakkat amerlasuut tassani pineqanngillat, takuuk Tabel.3 aamma Tabel.4. Savalimmiut Kalaallit Nunaata eqqaani aalisarneranni pisarineqartussat amerlanersaat EUmik isumaqatigiissuteqarnikkut pisarput, soorlu tamanna siuliani allassimasoq tikillugu Savalimmiut tonsinik suluppaakkanik pisassinneqartarpoq. Pisassiissutit taakku tabelini suli allassimanngillat, taakku massakkut Kalaallit Nunaata, Savalimmiut Islandillu akornanni isumaqatigiissutiginiarneqarmata imi Kalaallit Nunaat Islandimik ammassat ataatsi - moo russat pillugit isumaqatigiissuteqarput, siullermillu taakku Kalaallit Nunaata, Savalimmiut Islandillu akornanni aqunneqarsimagaluarput. Taakku saniatigut suluppaakkat Atlantikup avannaata kangianiittut agguaanneqarnissaat pillugit Islandi, Kalaallit Nunaannut Savalimmiunullu isumaqatiginninniarpoq. Kalaallit Nunaata Canadallu akornanni aalisarneq pillugu isumaqatigiissummik pilersitsisoqanngisaannarsimavoq. Ta - manna pissuteqarpoq, ataatsimoortumik pisuussutit pisassiissutigineqarnissaasa agguataarnissaannut nunat taakku marluk isumaqatigiissinnaasarsimanngimmata imiilli Davis Strædimi Baffin Bugtimilu ataatsimoorussamik raajat qalerallillu pillugit ukiumoortumik ataatsimiittoqartarsimavoq. Taamaattorli 2003-mit nunat tamat imartaanni raajanut pisassiissutit agguataarnissaannut isumaqatigiittoqannginnera pissutigalugu Canadap ataatsimiinnerit taamaatiinnartarsimavai. Nunat tamalaani suleqatigiiffiit Kalaallit Nunaat aamma nunat tamalaat imartaanni aalisarsinnaatitaavoq. Atlantikup Avannaani Aalisarnikkut Suleqatigiiffik aqqutigalugu (Northwest Atlantic Fisheries Organization, NAFO), Kalaallit Nunaat ilaatigut Flemish Cap-imi New Foundlandip avataani raajarniarsinnaatitaavoq. NAFO pillugu una takuuk: Atlantikup Avannamut Kangiani Aalisarneq pillugu Ataatsimiititaliaq (North-East Atlantic Fisheries Commission, Fiskeriaftale med Norge og Rusland Siden starten af 1990 erne har Grønland haft fiskeriaftaler med Rusland og Norge. Da fiskebestandene i Barentshavet er spredt på tværs af de norske og russiske fiskerigrænser, er der tale om en fælles norsk-russisk forvaltning af fiskeriet. Aftalerne indebærer, at grønlandske kvoter på torsk og kuller i Barentshavet, som opnås i kraft af aftale med Rusland, tillige kan fiskes i norsk farvand. Det samme gælder aftalen med Norge. Endvidere kan grønlandske kvoter på torsk i norsk økonomisk zone fiskes omkring fiskeværnszonen ved Svalbard. Aftalerne gør det muligt for Grønland at opretholde kompetencen og aktiviteten inden for fiskeriet af torsk. Andre fiskeriaftaler Siden 199 har Grønland haft bilaterale fiskerirettigheder med Færøerne. Der er dog ikke tale om store mængder, jævnfør Tabel.3 og Tabel.4. Hovedparten af det færøske fiskeri ved Grønland sker gennem aftaler med EU, som beskrevet ovenfor. Indtil 2004 har Færøerne haft en kvote på ton rødfisk. Denne kvote optræder dog ikke i tabellerne, da aftalen nu forhandles mellem Grønland, Færøerne og Island. I 1998 indgik Grønland en aftale med Island om den fælles loddebestand, der tidligere blev forvaltet mellem Grønland, Færøerne og Island. Island deltager desuden i trepartsforhandlinger med Grønland og Færøerne om fordelingen af rødfisk i Nordøstatlanten. Der er aldrig etableret en fiskeriaftale mellem Grønland og Canada. Det skyldes, at der ikke har kunnet opnås enighed om fordelingen af kvoter på fællesbestandene. Fra 1986 er der afholdt årlige møder mellem Grønland og Canada om fællesbestandene af rejer og hellefisk i Davis Strædet og Baffin Bugten. Siden 2003 har Canada dog aflyst møderne grundet uenigheden om fordelingen af rejekvoten i internationalt farvand. Internationale organisationer Grønland har også fiskerirettigheder i internationalt farvand. Via Den Nordatlantiske Fiskeriorganisation (Northwest Atlantic Fisheries Organization, NAFO) har Grønland ret til at fiske rejer ved andre steder, bl.a. i Flemish Cap ud for New Foundland. Se mere om NAFO på adressen: Den Nord-Øst Atlantiske Fiskerikommission (North-East Atlantic Fisheries Commission, NEAFC) forvalter fiskeriet i internationalt farvand i Nordøstatlanten. Af særlig betydning er forvaltningen af rødfisk, sild, makrel og blåhvilling. UKIUMOORTUMIK KISITSISITIGUT PAASISSUTISSAT 2009 NAATSORSUEQQISSAARTARFIK 11

6 NEAFC) Atlantikup avannaata kangiani nunat tamalaat aali - sar nerannik aqutsisuuvoq. Immikkut pingaarutilimmik suluppaakkat, ammassassuit, makrelit saarullernallu aqunneqarput. NEAFC pillugu una takuuk: Atlantikup avannaata imartaani kapisillit Atlantikup Avannaani Kapisillit Piujuaannarnissaat pillugu Suleqatigiiffiup (North Atlantic Salmon Conservation Organization, NASCO) aqutarai. Kalaallit Nunaat NASCO-mi ilaasortaanngilaq. Kapisillit amerlassusaat amerlanngitsutut nalilerneqarput, taamaammallu Kalaallit Nunaat 200-imi kapisilinnik aamma pisassinneqanngilaq. NASCO pillugu una takuuk: Danmark aqqutigalugu Kalaallit Nunaat Nunat Tamalaat Immap Ilisimatusarfigineqarneranut Siunnersuisoqatigiinni (International Council for Exploration of the SEA, ICES) ilaasortaavoq, taakkulu Atlantikup avannaata imartaani ilisimatusarneq ataqatigiissaarlugulu saqqummiuttarpaat. ICES pillugu una takuuk: Pisarineqartut Kalaallit Nunaata imartaani aalisarneq pillugu paasissutissat pingaarnermik aalisariutit allattuiffiinit pisuupput tikillugu avataasiorlutik aalisartut kisimik allattuinissamik pisussaaffeqarput, ukiulli qulit ingerlaneranni allattuinissamut pi - sussaaffik annertusinikuulluni. Tamanna 1996-imi sinerissap qanittuani raajarniartunut eqqunneqarpoq mi tamanna sinerissap qanittuani saattuarniartunut eqqunneqarpoq imi ukiakkut aalisariutinut 9,4 m.-mik anginernut allattuisussaatitaaneq eqqunneqarpoq. Nunat allamiut aalisariutaat qangali allattuisussaatitaapput. Aalisarnerni allattuisussaatitaaffiunngitsuni tunisisarfinni paasissutissat atorneqartarput. Se mere om NEAFC på adressen: www. - neafc. org/ Bestanden af laks i det nordlige Atlanterhav forvaltes af Den Nordatlantiske Organisation til bevaring af laksen (North Atlantic Salmon Conservation Organization, NASCO). Grønland er ikke medlem af NASCO. Bestandens tilstand vurderes som ringe, hvorfor Grønland heller ikke i 200 fik en laksekvote. Se mere om NASCO på adressen: Gennem Danmark er Grønland medlem af Det Internationale Havforskningsråd (International Council for Exploration of the Sea, ICES), der koordinerer og promoverer havforskning i Nordatlanten. Se mere om ICES på adressen: Fangster Oplysninger om fiskeriet i grønlandske farvande stammer primært fra logbøger. Frem til 1996 var der kun pligt til at føre logbog i det havgående fiskeri, men gennem de sidste ti år er logbogspligten udvidet. I 1996 blev den indført i det kystnære fiskeri efter rejer. I 2002 for det kystnære fiskeri efter krabber. I efteråret 2006 blev der indført logbogspligt for fartøjer over 9,4 m. Udenlandske fartøjer har altid været underlagt logbogspligten. I fiskerier, der ikke har været eller er underlagt logbogspligt, anvendes oplysninger fra indhandlingsstederne. Titartagaq.3 Kalaallit nunallu allamiut Kalaallit Nunaata eqqaani aalisarnerisa allanngoriartornerat Figur.3 Udviklingen i grønlandsk og udenlandsk fiskeri ved Grønland Ton Kalaallit pisaat / Grønlandsk fangst Nunat allamiut pisaat / Udenlandsk fangst Nunat allamiut ammassannik pisaat / Udenlandsk fangst af lodde Malugiuk: Kisitsisit saqqummersut Naalakkersuisut TAC-t pillugit aalajangersagaannut naleqqupput. Najoqqutaq: TAC aamma pisassarititat taamatullu pisassarititanut nalunaarusiaq pillugit Inatsisartunut nassuiaammi Anm. Tallene dækker de af Landsstyret fastsatte TAC'er. Kilde: 'Redegørelse til landstinget om TAC og kvoter' og bekendtgørelser om kvoter 118 STATISTISK ÅRBOG 2009 GRØNLANDS STATISTIK

7 Kalaallit Nunaata eqqaani nunat allamiut aalisarnerat annertuvoq. Ammassanniarneq amerlassutsimigut nunat allamiut aalisarnerpaaffigaat. Ammassanniarnerli allanngorartorujussuuvoq, takuuk Tabel.5. Der er et stort udenlandsk fiskeri ved Grønland. Fiskeriet efter lodde er mængdemæssigt det største udenlandske fiskeri. Men loddefiskeriet varierer meget, jævnfør Tabel.5. Det skyldes primært loddens vandring i Nordøstatlanten, ind og ud af grønlandsk farvand. Titartagaq.4 Kalaallit aalisakkanik aalajangersimasunik aalisarnerisa allanngoriartornera Saarulliit, qalerallit saattuallu ton-inngorlugit Torsk, hellefisk, krabber i ton Figur.4 Udviklingen i grønlandsk fiskeri efter udvalgte arter Raajat ton-inngorlugit / Rejer i ton Qalerallit / Hellefisk Raajat / Rejer Saarulliit / Torsk Saattuat / Krabber Malugiuk: Kisitsisit 2006-mi 200-milu kisitsisaagallarput. Nassuiaat: 1) Kalaallit imartaminni pisaat, taamatullu nunat assigiinngitsut akorninni imartani, Island-mi, Savalimmiuni, Flemish Cap-mi, Norge-mi Ruslandimilu. Najoqqutaq: Naatsorsueqqissaartarfik Ataatsimoortumik kalaallit aalisarnerat ukiuni qulini kingullerni 50 pct.-imik qaffariarpoq. Qaffariarnermut pingaarnertut pissutaavoq raajartarineqartut qaffariarsimanerat, takuuk Titartagaq.4. Raajat kalaallit aalisarneranni pingaarnersaapput ikkut aallartinneranni kalaallit raajarniarnerat taamaapajaa - ginnarsimavoq ukiumoortumik tonsit pisarineqartarlutik. 195-imi avataasiorlutik aalisartut aallartipput, tamatumalu kingorna raajat pisarineqartartut amerliartuaalerlutik ikkunni 1960-ikkunnilu Kalaallit Nunaanni saarulliit pisarineqartartut tamarmiusut ukiumut aamma tonsit akornanniipput. 190-ikkut aallartinneranni aalisapiluttoqarneratigut silallu nillertinneratigut saarulliit ikileriapiloorput. Tamatuma kingorna aalisarneq pisaqarfiuvallaarsimanngilaq, 1980-ikkut naalerneranni piffissaq sivikitsoq eqqaassanngikkaanni. 200-imi ( Pisat tamakkerlugit Norge-p avannaanni pisanik ilanngarlugit) tonsinik saarullittoqarpoq, takuuk Titartagaq.4. Kalaallit Nunaata imartaanit saarulliit tammakarnerisa kingorna qaleralik iluanaarniutigalugu pingaarnertut aalisarneqalerpoq imi sinerissap qanittuani Qeqertarsuup Tunuani Sisimiullu eqqaani saattuarniarneq aallartippoq. Tamatuma ki - ngor na kujataani Nunap Isuanit avannamut Upernavik tikillu- Anm.: Tal for 2006 og 200 er foreløbige. Noter: 1) Grønlandske fangster i grønlandsk farvand samt ved Island, Færøerne, internationalt farvand, Flemish Cap, Norge og Rusland. Kilde: Grønlands Statistik Det samlede grønlandske fiskeri er steget med 50 pct. gennem de sidste 10 år. Stigningen skyldes primært en stigning i udbyttet fra fiskeriet efter rejer, jævnfør Figur.4. Rejer er den vigtigste art i det grønlandske fiskeri. I begyndelsen af 190 erne var det grønlandske fiskeri efter rejer forholdsvis konstant med årlige fangster på ton. Fra 195 begyndte det havgående fiskeri, og siden er fangsten af rejer steget støt. Det samlede fiskeri efter torsk ved Grønland udgjorde i 1950 erne og 1960 erne mellem og ton pr. år. Niveauet faldt drastisk i starten af 190 erne, som et resultat af overfiskning og et koldere klima. Siden har fiskeriet ligget på et relativt lavt niveau med undtagelse af en kort periode i slutningen af 1980 erne. I 200 blev der fanget (Totalfangst fratrukket fangst ved Nord-norge ton torsk) jævnfør Figur.4. Efter torskens forsvinden fra farvandene ved Grønland er hellefisk blevet den vigtigste kommercielle fiskeart. I 1995 begyndte fiskeriet efter krabber i de kystnære områder ved Disko Bugt og ved Sisimiut. UKIUMOORTUMIK KISITSISITIGUT PAASISSUTISSAT 2009 NAATSORSUEQQISSAARTARFIK 119

8 gu saattuarniartoqalerpoq imi avataasiorlutik saattuarniartut aallartipput Sisimiut avataani aammalu Nuup Paamiullu eqqaanni. Saattussanik aalisarneq 2001-imi pisaqarfiunerpaavoq, taamani tonsit pisarineqarmata. Tamatuma kingorna pisarineqartartut appariartulerput, 200-milu tonsit kisimik pisarineqarlutik. Appariarujussuarnerannut peqqutaavoq aalisapilunneq pissutigalugu saattussat ikileriarujussuarmata. Siden er krabbefiskeriet udvidet til området fra Kap Farvel i syd til Upernavik i nord. I 1999 begyndte et udenskærs krabbefiskeri koncentreret i Holsteinsborg Dyb og i området ved Nuuk og Paamiut. Fiskeriet efter krabber toppede i 2001, hvor der blev fanget ton. Siden er fangsterne faldet, og i 200 blev der kun fanget ton. Det kraftige fald skyldes et kollaps i bestandene på grund af overfiskning. Titartagaq.5 Kalaallit Nunaata imaq oqartussaaffia pillugu immap assinga killeqarfiit erseqqissarneqanngitsut Figur.5 Kort over det grønlandske søterritorium (uden præcise grænser) 120 STATISTISK ÅRBOG 2009 GRØNLANDS STATISTIK

9 Titartagaq imi Kalaallit aalisakkanik pingaarnerutitanik pisat NAFO-p ICES-ilu iluanni agguarlugit Figur.6 Grønlandsk fangst af vigtige arter i 2006 fordelt på NAFO og ICES områder Ton Saarulliit / Torsk Assagiarsuit / Krabber Qalerallit / Hellefisk Raajat / Rejer NAFO 1A NAFO 1B NAFO 1C NAFO 1D NAFO 1E NAFO 1F NAFO 3L+3M NAFO uspec. ICES inf. ICES 14 ICES uspec. Malugiuk: Kisitsisaagallartutut nalunaagaapput. Najoqqutaq: Kalaallit Nunaanni Aalisarnermut Nakkutilliisoqarfik aamma Naatsorsueqqissaartarfik Soorlu Titartakkami.6-imi takuneqarsinnaasoq kalaallit aalisarnerat amerlanertigut Kitaani pisarpoq, NAFO 1A-F, takuuk Titartagaq.6. NAFO 3L aamma 3M tassaapput Newfoundlandip avataani Flemish Cap-imi nunat tamalaat imartaat..1.4 Aalisariutaatigineqartut Kalaallit Nunaanni aalisariutit 1960-ikkunni amerliartortinneqalerput imi aalisariutit 863-iupput. Taakku saniatigut aamma it akornanni umiatsiaaraqarpoq, taakkunannga ilaat aalisarnermut piniarnermullu atorneqarlutik ilaallu aalisariutinut bundgarnersortunullu assigisaannullu attuumassuteqarlutik. Aalisariutit avataasiortut aalisariutinik 5 BRT/120 BT sinnerlugu angissusilinnik ilaqarput killeqarfiup 3 sømilit avataani aalisartunik imi aalisariutit avataasiutit 1-it 81 BRT sinnerlugu angissuseqarput, takuuk Tabel.6. Soorlu Tabel.6-imi takuneqarsinnaasoq avataasiorlutik aalisariutit Kalaallit Nunaata Qeqqani eqiterussimanerupput. Sinerissap qanittuani aalisariutit 5 BRT/120 BT-inik mikinerupput, taakkulu killeqarfiup 3 sømilit iluanni aalisarput. Aalisariutit 10 BRT-inik mikinerusut Avannaani amerlanerupput, tamaani pingaarnermik qaleralinniartuullutik. Aalisariutit namminersortunit pigineqarput. Kilisaatit Royal Greenland A/S-imit pigineqartut toqqaannanngitsumik pisortanit pigineqarput, tassa Royal Greenland 100 pct.-imik Namminersorlutik Oqartussanit pigineqarmat. Sinerissap qanittuani aalisariutit ilarpassui ESU aqqutigalugu aningaasalersorneqarput (ESU-mit taarsigassarsinikkut) Avataasiorlutik aalisariutit nunat allamiut taarsigassarsiniartarfiannit (skibskreditordninger) assigisaanniillu aningaasalersorneqarput. Siornatigut avataasiorlutik aalisariutit amerlisarneqarnerat Nunatta Karsianit qularnaveeqqusiinikkut ani - ngaa salersorneqarput, tamannali periuseq taamaatinneqa - reerpoq. Anm.: Tallene er foreløbige. Kilde: Grønlands Fiskerilicenskontrol og Grønlands Statistik Som det fremgår af Figur.6 foregår langt hovedparten af det grønlandske fiskeri ved Vestgrønland, NAFO 1A-F, jævnfør Figur.6. NAFO 3L og 3M dækker områderne i internationalt farvand ved Flemish Cap ud for Newfoundland..1.4 Fiskerflåden Den grønlandske flåde af fiskefartøjer er opbygget siden 1960 erne. I 2006 bestod flåden af 863 fartøjer. Der findes derudover mellem og joller, hvoraf en del bruges til fiskeri og fangst, og en del er tilknyttet til fiskerkuttere ved bundgarnfiskeri og lignende fiskeri. Den havgående flåde omfatter en række større fartøjer over 5 BRT/120 BT, der fisker udenfor tresømilegrænsen. De fleste større fartøjer har kapacitet til at bearbejde fangsten ombord. Som det fremgår af Tabel.6, er den havgående flåde koncentreret omkring Midtgrønland. Den kystnære flåde omfatter fartøjer under 5 BRT/120 BT, der fisker inden for tresømilegrænsen. De små fartøjer under 10 BRT findes fortrinsvis i Nordgrønland, hvor de primært indgår i fiskeriet efter hellefisk. Fiskeflåden ejes af private. Trawlere, ejet af Royal Greenland A/S er dog indirekte offentligt ejede, da Royal Greenland ejes 100 pct. af Grønlands Hjemmestyre/Selvstyre. En stor del af den kystnære flåde finansieres gennem erhvervsstøttelån (ESU-lån). Den havgående flåde er finansieret via banker, udenlandske skibskreditordninger med videre. Tidligere blev udbygningen af den udenskærs fiskerflåde finansieret via garantier fra landskassen, men denne praksis er ophørt. UKIUMOORTUMIK KISITSISITIGUT PAASISSUTISSAT 2009 NAATSORSUEQQISSAARTARFIK 121

10 .1.5 Nunami aalisakkanik suliffissuit Aalisakkat kalaallinit pisarineqartut affaasa missaat sinerissami tunitsivinni suliarineqartarput. Pisarineqartut allat aalisariutini suliarineqartarput imaluunniit avammut tunisassiarineqartarput suliarisassanngorlugit. Aalisakkat nunami aalisakkanik suliffissuarni suliarineqartussat amerlanersaat sinerissap qanittuani aalisartunit pisuupput. Raajanik avataasiorlutik aalisartut pisamik 25 pct.-iinik nunamut tunisinissamik pisussaaffeqarput. Aalisarnernut allanut akuersissutinik tunniussinermi nunami tunisinissamut aamma piumasaqartoqarsinnaavoq. Soorlu tamanna atuussinnaavoq avataasiorlutik qaleralinniartunut akuersissutinik tunniussinermi. Nunami aalisakkanik suliffissuit pingaartumik pigineqarput Namminersorlutik Oqartussat ingerlatseqatigiiffiinit Royal Green land A/S-imit aamma Arctic Green Food A/S-imit. Taamaattorli ukiuni kingullerni suliffeqarfinnik namminersortunik pilersitsisoqarsimavoq, namminneq illoqarfimminni tunisassianik pisisartunik suliaqartartunillu. Royal Greenland A/S Royal Greenland A/S suliffeqarfiuvoq Kalaallit Nunaanni annerpaaq imi ingerlatseqatigiiffik Kitaani illoqarfinni arfineq marlunni suliffissuaateqarpoq. Taakku saniatigut koncerni nunaqarfinni Qaasuitsup Kommuniiniittumi arlalinni tunitsiveqarpoq. Ingerlatseqatigiiffiup kilisaatit raajarniutit arlalippassuit pigisarai, taamaalillunilu Kalaallit Nunaata eqqaani raajarniarnermut toqqaannanngitsumik peqataalluni. Kalaallit Nunaanni suliffissuit saniatigut Royal Greenland A/S-ip ataaniippoq ingerlatseqatigiiffik Royal Greenland Seafood A/S Danmarkimi, Norgemi, Tysklandimi, Polenimi Canadamilu suliffissuarnik pigisaqartoq. Royal Greenland A/S nunani allani niuerfinnut atatillugu Danmarkimi tuniniaanermut allaffeqarpoq. Royal Greenland pillugu una takuuk: green - land. com/ Arctic Green Food A/S Arctic Green Food A/S ingerlatseqatigiiffiuvoq Namminersorlutik Oqartussanit pigineqartumit KNI A/S-ip ataaniisimasoq. Ingerlatseqatigiiffik nunaqarfinni suliffissuaaqqanik kiisalu illoqarfinni tunitsivinnik amerlanngitsunik ingerlataqarpoq. Juuni 200-mi Arctic Greenfood namminersortunik pigi - neqalerpoq, tassa sulisut namminneq ingerlateqatigiiffik pigi - lermassut. Arctic Green Food pillugu una takuuk: www. arc tic food.gl/ Tunitsiviit namminersorlutik ingerlattut allat Tunitsiviit namminersortumik ingerlanneqartut anginerit makku taaneqarsinnaapput: - Polar Raaja, annertunerpaamik raajanik pisiortortoq. - Arctic Prime Produktion, annertunerpaamik saarullinnik pisiortortoq. - Kiisalu Upernavik Seafood, annertunerpaamik qaleralinnik pisiortortoq..1.5 Landbaseret fiskeindustri Omkring halvdelen af de grønlandske fangster forarbejdes på indhandlingssteder langs kysten. Øvrige fangster forarbejdes om bord på fartøjerne eller eksporteres til forarbejdning. Hovedparten af råvarerne til den landbaserede fiskeindustri stammer fra det indenskærs fiskeri. I det havgående fiskeri efter rejer er der pligt til at indhandle 25 pct. af fangsten. Ved udstedelse af licenser i andre fiskerier kan der desuden stilles krav om indhandling. Det er fx tilfældet for en del licenser på hellefisk i det udenskærs fiskeri. Den landbaserede fiskeindustri domineres af de selvstyreejede selskaber Royal Greenland A/S og Arctic Green Food A/S. Gennem de senere år er der dog etableret en række private virksomheder, der indhandler og forarbejder råvarer lokalt. Royal Greenland A/S Royal Greenland A/S er Grønlands største virksomhed. I 2006 havde selskabet fabrikker i syv byer i Vestgrønland. Desuden ejer koncernen en række indhandlingssteder i bygderne i Qaasuitsup Kommunia. Selskabet ejer en stor del af de havgående rejetrawlere, og er dermed indirekte involveret i fiskeriet efter rejer ved Grønland. Foruden fabrikkerne i Grønland ejer Royal Greenland A/S også datterselskabet Royal Greenland Seafood A/S med fabrikker i Danmark, Norge, Tyskland, Polen og Canada. Royal Greenland A/S har salgskontorer i Danmark og er i forbindelse med de vigtigste udenlandske markeder. Se mere om Royal Greenland på adressen: Arctic Green Food A/S Arctic Green Food A/S var et datterselskab i det selvstyreejede KNI A/S. Selskabet driver et antal bygdeanlæg og et mindre antal indhandlingssteder i byerne. I juni 200 blev Arctic Green Food et privatejet selskab, ejet af deres ansatte. Se mere om Arctic Green Food på adressen: Andre privat ejet indhandlingsselskaber Som de største aktører i privateejede indhandlingsselskaber kan følgende nævnes: - Polar Raaja, der primært indhandler rejer. - Arctic Prime Produktion, der primært indhandler torsk. - Upernavik Seafood, der primært indhandler hellefisk. 122 STATISTISK ÅRBOG 2009 GRØNLANDS STATISTIK

11 Titartagaq. Aalisakkanik aalajangersimasunik tunisi neq Figur.. Indhandling af udvalgte arter Ton Raajat / Rejer Qalerallit / Hellefisk Saarulliit / Torsk Nipisaat / Stenbider Saattuat / Krabber Malugiuk: 2006-mi aamma 200-mi kisitsisit kisitsisaagallartutut nalunaagaapput. Najoqqutaq: Naatsorsueqqissaartarfik Aalisakkat aalajangersimasut tunineqartut amerlassusaat Titartakkami.-imi takuneqarsinnaapput. Tunineqartut amerlassusaat aalisakkat amerlanerit eqqarsaatigalugit amerleriarsimapput raajat, qalerallit, saattussat, nipisaat saarulliillu qaammatikkaartumik tunineqartut Tabel.-imi takuneqarsinnaapput. Siusinnerusukkut tunisinermi akit Royal Greenland A/S-ip kattuffiillu (KNAPK aamma APK) aalisariutinut kilisaatinullu sullissisuusut akornanni isumaqatiginninniutigereernerisigut aalajangersarneqartarput. Ukiut kingulliit ingerlaneranni aalisarnermit aalisakkanik qalerualinnillu pisisartut amerliartulersimapput. Tunisassianik pisinissamut unammilleqatigiinneq annertusineqarpoq akinullu pituttorsimannginnissaq ajornannginnerulerluni. Anm.: Tal for 2006 og 200 er foreløbige. Kilde: Grønlands Statistik Udviklingen i de indhandlede mængder af udvalgte arter ses af Figur.. Indhandlingen af rejer, hellefisk, krabber, stenbider og torsk pr. måned fremgår af Tabel.. Tidligere blev indhandlingspriserne fastsat efter forhandling mellem Royal Greenland A/S og de organisationer, der organiserer ejerne af kuttere og trawlere (KNAPK og APK). Gennem de senere år er der sket en udvidelse i kredsen, der køber fisk og skaldyr fra fiskeriet. Det har øget konkurrencen om køb af råvarer og ført til en mere fri prisdannelse. Titartagaq.8 Aalisakkat aalajangersimasut kiilumut akiisa allanngoriartornerat Figur.8 Udvikling i kiloprisen på udvalgte arter Kr. / kg Raajat / Rejer Qalerallit / Hellefisk Saarulliit / Torsk Nipisaat / Stenbider Saattuat / Krabber Malugiuk: 2006-mi aamma 200-mi kisitsisit kisitsisaagallartutut nalunaagaapput. Tunisat immikkoortut kiilumut akii agguaqatigiissitaapput. Allannguutit maluginiakkat peqquteqarsinnaapput nioqqutissiap assigiinngitsutigut suliarineqarnerata allannguuteqarneratigut. Najoqqutaq: Naatsorsueqqissaartarfik Anm.: Tal for 2006 og 200 er foreløbige. Kilopriserne er gennemsnitlige for de enkelte arter. Observerede ændringer kan derfor skyldes ændringer i sammensætningen af råvarer indenfor den enkelte art. Kilde: Grønlands Statistik UKIUMOORTUMIK KISITSISITIGUT PAASISSUTISSAT 2009 NAATSORSUEQQISSAARTARFIK 123

12 Raajanut, qaleralinnut, saarullinnut, nipisanut saattussanullu agguaqatigiissullugu kiilumut akigitinneqartut ineriartornerat Titartakkami.8-mi takuneqarsinnaapput. Tunisinermi amerlassutsit nalingilu pillugit paasissutissat erseqqinnerusut Tabel.8-mi takuneqarsinnaapput. Tabel.9-mi takuneqarsinnaapput tunisisut aningaasarsiaannut immikkoortillugit agguataarnerisa amerlasusaannut ineriartornerat. Soorlu takuneqarsinnaasoq tunisisut imi init 2006-imi nut appariarujussuarsimallutik. Appariarneq pingaarnermik pisimavoq tunisisartuni ukiumut kr.-it ataallugit tunisisartuni..1.6 Nunanut tamalaanut assersuutit 1950-ikkut aallartinneranniilli nunarsuaq tamakkerlugu aalisakkanik qalerualinnillu tunisassiorneq 19 mio. tonsinit mi 140 mio. tonsinut amerleriarput, takuuk Titartagaq ikkut qiteqqunnera tikillugu ineriartornermut pingaarnertigut pissutaavoq pisarineqartartut amerliartornerat. Ukiut kingulliit 20-t ingerlaneranni qaffariarnermut pingaarnertut pissutaavoq tukertitsivinneersut amerleriapiloornerat imi tukertitsivinni 8 mio. tonsit tunisassiarineqarput, tamannalu tunisassiat tamarmiusunut 9 pct.-imik naaper - tuuppoq mi 46 mio. tonsit tukertitsivinneersut tunisassiarine - qar put, tamannalu ukiumut tunisassiat tamarmiusunut 33 pct. - imik naapertuuppoq. Qaffariarnermut pingaarnerpaatut pis su - taa voq Kina ukiuni qulikkaani kingullerni tukertitsivinnik an ner - tuumik sanaartugaqarsimammat, takuuk Titartagaq.9. Udviklingen i den gennemsnitlige kilopris for rejer, hellefisk, torsk, stenbider og krabber fremgår af Figur.8. Detaljerede oplysninger om indhandlingsmængde og -værdi fremgår af Tabel.8. I Tabel.9 vises udviklingen i antallet af indhandlere, fordelt på indkomstintervaller. Som det ses, er antallet af indhandlere stærkt reduceret fra i 1990 til i Nedgangen er først og fremmest sket i gruppen af indhandlere med en årlig indhandling på under kr..1.6 Internationale sammenligninger Siden 1950 erne er den globale produktion af fisk, blød- og skaldyr steget fra 19 mio. ton til 140 mio. ton i 2004, jævnfør Figur.9. Frem til midten af 1980 erne skyldes udviklingen hovedsageligt stigende fangstmængder. Gennem de sidste 20 år kan stigningen mest tilskrives en kraftig stigning i mængden fra opdræt. I 1985 blev 8 mio. ton produceret i akvakultur, hvilket svarede til 9 pct. af den samlede produktion. I 2004 blev 46 mio. ton produceret i akvakultur, svarende til 33 pct. af årets samlede produktion. Stigningen skyldes først og fremmest, at Kina gennem de seneste årtier målrettet har satset på akvakultur, jævnfør Figur.9. Titartagaq.9 Aalisakkanik, qalerualinnik qaleruaqanngitsunillu nunarsuaq tamakkerlugu tunisassiorneq Figur.9 Global produktion af fisk, skal- og bløddyr Mio ton Katillugit / I alt Pisat / Fangst Tukertitsineq / Opdræt Kiinap pisai / Kinas fangster Kiinap tukertitai / Kinas opdræt Kinap tukertitai / Kinas opdræt Najoqqutaq: FAO Fisheries Department, Fishstat Plus, Fishery Information, update 2005 Erseqqinnerusumik paasissutissat uani takukkit: fishery/ topic/ /en aamma Kilde: FAO Fisheries Department, Fishstat Plus, Fishery Information, update 2005 se mere på FAOs hjemmeside: topic/ - 201/ en og 124 STATISTISK ÅRBOG 2009 GRØNLANDS STATISTIK

13 Soorlu Tabel.10-mi takuneqarsinnaasoq Kina nunarsuarmi aalisakkanik qalerualinnik qaleruaqanngitsunillu tukertitsivinneersunik annertunerpaamik tunisassiortuuginnarani aamma nunaavoq aalisarfiunerpaaq mi Kina aalisakkanik qalerualinnik qaleruaqanngitsunillu 46,9 mio. tonsinik tunisassiorfiuvoq. Tamanna nunarsuarmi tamarmi pisarineqartut 34 pct.- iinut naapertuuppoq, 2004-mi 140 mio. tonsiusimammata. Peru nunarsuarmi tullinnguulluni aalisarfiunerpaavoq, 2004-mi 9,6 mio. tonsinik tunisassiaqarsimammat. India aamma Indonesia 2004-mi 6,2 aamma 5, mio. tonsinik tunisassiaqarput. Kalaallit Nunaat 59-iulluni inissisimavoq mi tonsinik tunisassiaqarsimalluni. Som det fremgår af Tabel.10 er Kina både verdens største producent af fisk, skal- og bløddyr fra akvakultur og samtidig den største fangstnation. I 2004 producerede Kina i alt 46,9 mio. ton fisk, skal- og bløddyr. Det svarer til cirka 34 pct. af den globale fangst, der i 2004 var 140 mio. ton. Peru er verdens næststørste fiskerination med en samlet produktion på 9,6 mio. ton i Indien og Indonesien producerede henholdsvis 6,2 og 5, mio. ton i Grønland ligger på en 59. plads med en samlet produktion på ton i Titartagaq.10 Nunani aalajangersimasuni immap nillertup raajaanik pisat Figur.10 Fangst af koldtvandsrejer i udvalgte nationer ton Canada Grønland Norge Argentina Argentina Malugiuk: Kalaallit Nunaanni pisat poortuinermi immerpallaarneqartarsimanersut naqqissorneqanngillat. Najoqqutaq: FAO Fisheries Department, Fishstat Plus, Fishery Information, update 2005 Erseqqinnerusumik paasissutissat uani takukkit: fishery/ topic/ - 201/en aamma Anm.: Grønlandske fangster er ikke korrigeret for overpakning. Kilde: FAO Fisheries Department, Fishstat Plus, Fishery Information, update 2005 se mere på FAOs hjemmeside: fishery/ topic/ - 201/ en og Kalaallit Nunaat Canadalu raajanik nillertumi imarmiunik nunarsuarmi tunisassiorfiunerpaapput mi Kalaallit Nunaat raajanik nillertumi imarmiunik tonsinik pisaqarpoq, Canadalu 16,053 tonsinik pisaqarluni, takuuk Tabel.11. Grønland og Canada er verdens største producenter af koldtvandsrejer. I 2004 fangede Grønland ton koldtvandsrejer, mens Canada fangede ton, jævnfør Tabel.11. UKIUMOORTUMIK KISITSISITIGUT PAASISSUTISSAT 2009 NAATSORSUEQQISSAARTARFIK 125

14 Titartagaq.11 Raajanik nunarsuaq tamakkerlugu tunisassiorneq Figur.11 Global produktion af rejer 12 Mio. ton 10 Katillugit / I alt Pisat / Fangst Imaq imerlu akuleriit aammalu imaq / Brak- og saltvand Imeq tarajuunngitsoq / Ferskvand Najoqqutaq: FAO Fisheries Department, Fishstat Plus, Fishery Information, update 2005 Erseqqinnerusumik paasissutissat uani takukkit topic/ /en aam ma Soorlu Titartakkami.11-imi takuneqarsinnaasoq nunarsuaq tamakkerlugu ukiuni kingullerni 20-ni raajanik tunisassiorneq qaffariarsimavoq. Tamatumunnga pissutaapput pisat amerlineri tukertitsiveqarnerlu. Kalaallit Nunaat aamma nunarsuaq tamakkerlugu aalisakkanik tunisasiornermi pingaarutilimmik inissisimavoq, tassa Royal Greenland A/S nunarsuarmi aalisakkanik tunisassiorfiit annersaasa qulerimmassuk, takuuk Tabel.12. Kilde: FAO Fisheries Department, Fishstat Plus, Fishery Information, update Se mere på FAOs hjemmeside: fishery/ topic/ - 201/ en og Som det fremgår af Figur.11 er den globale produktion af rejer steget kraftigt gennem de sidste 20 år. Årsagen er øgede fangster og opdræt. Grønland har desuden en betydelig position i den globale fiskeindustri, idet Royal Greenland A/S er verdens tiende største fiskeindustri, jævnfør Tabel PINIARNEQ AALLAANIARNERLU.2.1 Piniarnerup aallaaniarnerullu aqunneqarnerat Piniarneq aallaaniarnerlu pisassiissutit, piniarnermut allagartat akuersissutillu ikiortigalugit aqunneqarput. Pisassiissutit atorlugit uumasut piniarneqarsinnaasut aallaaniarneqarsinnasullu amerlassusaat aqunneqarput. Piniarnermut allagartat akuersissutillu atorlugit piniarsinnaaneq aallaaniarsinnaanerlu aqunneqarput. Tunnulinnik, arfivinnik, tikaagulliusaarnanik, qipoqqarnik kigutilinnillu piniarneq inerteqqutaavoq. Nunarsuaq tamakkerlugu Arfanniarnermut Ataatsimiititaliarsuaq (International Whaling Commision, IWC) ilaasortaanikkut tikaagulliusaanik tikaagullinnillu Kalaallit Nunaat pisassiissutinik tunineqartarpoq. Tunniussineq kulturi pissutigalugu arfanniarneq pillugu tunngavik malillugu pisarpoq. Pisas - siis sutit ukiunut tallimanut atuuttussanngorlugit tunniunneqartarput. IWC pillugu una takuuk: Aalisarnermut, Piniarnermut Nunalerinermullu Naalakkersuisoqarfik kommunini ataasiakkaani arferit qanoq amerlatigisut pisarineqarsinnaanersut pillugit ukiut tamaasa nalunaaruteqartarpoq. Kalaallit Nunaanni Aalisartut Piniartullu Kattuffiat (KNAPK) aamma Kalaallit Nunaanni Kommuneqarfiit.2 FANGST OG JAGT.2.1 Forvaltning af fangst og jagt Fangst og jagt forvaltes ved hjælp af kvoter, jagtbeviser og licenser. Med kvoterne reguleres antallet af dyr til rådighed for fangst og jagt. Med jagtbeviser og licenser reguleres adgangen til fangst og jagt. Fangst af blåhval, sejhval, pukkelhval og kaskelothval er forbudt. Gennem medlemskabet af den internationale hvalfangstkommission (International Whaling Commision, IWC) tildeles Grønland kvoter på finhval og vågehval (sildepisker). Tildelingen sker efter princippet om kulturelt betinget hvalfangst. Kvoterne gælder for en femårig periode. Fra 2008 har Grønland fået tildelt kvote på 2 grønlandshvaler årligt. Se mere om IWC på adressen: www. iwcof fi - ce. org/ Landstyreområdet for Fiskeri, Fangst og Landbrug meddeler hvert år, hvor mange hvaler, der må fanges i de enkelte kommuner. Foreningen for kystfiskere og fangere i Grønland (Kalaallit 126 STATISTISK ÅRBOG 2009 GRØNLANDS STATISTIK

15 Kattuffiat (KANUKOKA) aalajangersaasoqartinnagu tusarniaavigineqassapput. Qilalukkat qernertanut, qilalukkanut, aarrinut nannunullu pisassiissutit ukiut tamaasa naalakkersuisut aalajangersartarpaat. Aalajangersaaneq nunarsuaq tamakkerlugu isumaqatigiissutit biologillu siunnersuineri aallaavigalugit pisarput. Piniarneq pillugu Siunnersuisoqatigiit, ilaatigut KNAPK-mit, KA- NUKOKA-mit aamma Tapertaralugu Piniartartut Aalisartartut Katuffiat, TPAK, aalajangersaanissaq pillugu tusarniaavigineqassapput. Tamatuma kingorna pisassiissutit tamarmiusut kommuninit agguarneqassapput. Tuttunut umimmannullu pisassiissutit, tunngaviit assingusut malillugit, aalajangersarneqartartut Pinngortitamut Avatangiisinullu Aqutsivimmit aqunneqarput. Timissanik aallaaniarneq pisassiissutit aqqutigalugit aqunneqanngilaq. Appa, appa sigguttooq, miteq siorartooq miterlu sioraki ullormut amerlanerpaaffilerlugit piniarneqarsinnaapput. Inuit piniarnermut allagartallit ullormi piniarfiusumi timmissanik 30-nik pisaqarsinnaatitaapput, inuillu sunngiffimminni pinialuttartut ullormut tallimanik pisaqarsinnaatitaallutik. Timmissanik allanik piniarsinnaanerit kiisalu puisinnik, niisanik, anarnanik, aarluarsunnik, niisarnanik aarlunnillu piniarneq pisassiisutitaqanngilaq. Soorlu Tabel.13-imi takuneqarsinnaasoq ukiuni arlaqartuni Kangerlussuup eqqaani tuttunut umimmannullu pisassiissutit killeqanngillat. Tamanna pissuteqarpoq tuttut umimmaallu ima amerlatigilersimammata allaat ulorianartorsiulersinnaallutik nerisassaaleqilernermikkut. Nunap immikkoortuini allani illoqarfikkaartumik pisassiisoqartarpoq mi qilalukkanut qernertanut qaqortanullu pisassiisoqartalerpoq. 2008/2009-imi qilalukkat qernertat 391-it pisassiissutigineqarput, qaqortanullu 262-it, takuuk Tabel.13. Uumasunut pisassiissutitalinnut allanullu piniarniaraanni piniarnermut allagartaqarnissaq piumasaqaataavoq. Allagartat assigiinngitsut marluk tassani pineqarput, tassalu inuussutissarsiutigalugu allagartaq kiisalu pinialuttartutut allagartaq. Pinialuttartutut allagartartaarniaraanni Kalaallit Nunaanni inuit allattorsimaffiinnut allatsissimanissaq piumasaqaataavoq. Piniarnermut allagartartaarniaraanni piniarnermit, aallaaniarnermit aalisarnermiillu aningaasarsiat tamarmiusut minnerpaamik 50 pct.-ii pisuunissaat piumasaqaataavoq. Inatsisit, malittarisassat assigisaallu piniarnermut aallaaniarnermullu tunngasunik paasisaqarnererusukkuit nittartagaq una alakkaruk: Depar te - men ter/ Departement_for_Fiskeri.aspx Nunaani Aalisartut Piniartullu Kattuffiat, KNAPK) og Kommunernes Landsforening (Kalaallit Nunaanni Kommuneqarfiit Kattuffiat, KA- NUKOKA) skal høres inden den endelige fastsættelse. For narhval, hvidhval, hvalros og isbjørn fastsætter landsstyret hvert år en fangstkvote. Fastsættelsen sker under hensyn til internationale aftaler og den biologiske rådgivning. Fangstrådet, der blandt andre består af repræsentanter fra KNAPK, KANUKOKA og Sammenslutningen for Fritidsjægere og Fritidsfiskere (Tapertaralugu Piniartartut Aalisartartut Katuffiat, TPAK), høres om fastsættelsen. Den samlede fangstkvote fordeles herefter mellem kommunerne. Kvoten på rensdyr og moskusokser, der fastsættes efter lignende principper, forvaltes af Miljø- og Naturstyrelsen, der organisatorisk hører under Departementet for Infrastruktur og Miljø. Fangst og jagt på fugle er ikke reguleret gennem kvoter. For polarlomvie, atlantisk lomvie, edderfugle og kongeedderfugl opereres der i stedet med et maksimalt antal nedlagte fugle pr. fangstdag. Personer med erhvervsjagtbevis har ret til at nedlægge 30 fugle pr. fangstdag, mens personer med fritidsjagtbevis har ret til at nedlægge fem fugle pr. dag. Fangst på andre fugle samt fangst af sæler, marsvin, døgling, hvidskæving, hvidnæse, grindehval og spækhugger er ikke kvoteret. Som det fremgår af Tabel.13, har der i flere år været en åben kvote for jagt på rensdyr og moskusokser i området ved Kangerlussuaq. Det skyldes, at bestandene her er blevet så store, at der er fare for kollaps som følge af overgræsning. I andre dele af landet er der fastsat kvoter på lokale bestande. Kvoterne på nar- og hvidhval blev indført i Kvoten på narhval var fastsat til 391 stk., mens den for hvidhval var 262 stk. i perioden , jævnfør Tabel.13. Der kræves jagtbevis for at udøve fangst på såvel kvoterede som andre arter. Der opereres med to forskellige typer beviser, nemlig henholdsvis erhvervs- og fritidssjagtbevis. For at få et fritidsjagtbevis kræves tilmelding til folkeregisteret i Grønland. For at opnå et erhversjagtbevis kræves det, at mindst 50 pct. af bruttoindkomsten skabes ved fangst, jagt og fiskeri. For mere information om lovgivning, jagttider m.m findes under adressen: - Emner/Landsstyre/Departementer/Departement _for_fiskeri.aspx UKIUMOORTUMIK KISITSISITIGUT PAASISSUTISSAT 2009 NAATSORSUEQQISSAARTARFIK 12

16 Titartagaq.12 Inuit aallaaniarnissamut allagartallit Figur.12 Personer med jagtbevis Amerlassusaat / Antal Inuussutissarsiutigalugu piniartut / Erhvervsfangere Pinialuttartut / Fritidsjægere Najoqqutaq: Aalisarnermut Piniarnermut Nunalerinermullu Naalakkersuisoqarfik Kilde: Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug Soorlu Titartakkami.12-imi aamma Tabelimi.14 takuneqarsinnaasoq inuit inuussutissarsiutigalugu piniarnermut allagartallit ukiuni qulini kingullerni taamaa ginnarsimapput imi inuit 2.65-it inuussutissarsiutigalugu piniarnermut allagartartaarput. Inuit sunngiffimmi piniarnermut allagartallit mi amerlanerpaajupput iullutik. Tamatuma kingorna ikiliartulersimapput, 200-imilu inuit.308-it allagartartaarsimallutik. Tamatumunnga pissutaanerpaavoq ukiuni kingulliunerusuni nunap annersaani pisassiissutitaqanngitsumik tuttutassiisoqartarnera. Miluumasunik pisassiissutitalinnik piniartoqarlunilu aallaaniartoqassappat akuersissummik peqarnissaq piumasaqaataavoq. Tikaagullinnik, tikaagulliusaanik, aarrinik nannunillu piniarnissamut akuersissutit inunnit inuussutissarsiutigalugu piniarnermut allagartalinnit taamaallaat pineqarsinnaapput. Qilalukkanik qernertanik, qaqortanik, tuttunik umimmannillu piniarnissamut akuersissutit tunngaviatigut inunnit piniarnermut allagartalinnit pineqarsinnaapput. Akuersissutit kommuninit ataasiakkaanit tunniunneqartarput, taakkuuppullu aamma sunngiffimmi inuussutissarsiutigalugulu piniarnermut allagartalinnut agguaassisoqassappat aalajangiisussat. Piniarneq aallaaniarnerlu pillugit maleruagassat eqquutsinnissaanut politiit qullersaallutik akisussaapput. Taakku saniatigut kommunini arlaqartuni piniarnermut aalisarnermullu nakkutilliisunik atorfinitsitsisoqarnikuuvoq, taakkulu pingaarnertut suliassaraat piniarnermik, aallaaniarnermik kiisalu kapisi - lin niarnermik eqalunniarnermillu nakkutilliinissaq..2.2 Pisarineqartartut Pisarineqartut pillugit paasissutissat ukiumoortumik immersuiffissanit pisuupput, taakkulu piniartunit ataasiakkaanit immersorneqartarput. Piniarnermut allagartaq nutaaq tunniunneqartinnagu piumasaqaataavoq piniartup ukiumoortumik immersuiffik piniartup Aalisarnermut, Piniarnermut Nunalerinermullu Naalakkersuisoqarfimmut nassiussimassagaa. Tabel Som det fremgår af Figur.12 og Tabel.14 har antallet af personer med erhvervsjagtbevis været konstant de sidste 10 år. I 200 indløste 2.65 personer erhvervsjagtbevis. Antallet af personer med fritidsjagtbevis var højest i 2002 med personer. Siden er antallet faldet, og i 200 indløste.308 personer fritidsjagtbevis. Faldet skyldes primært de seneste års ukvoterede jagt på rensdyr i store dele af landet. Fangst og jagt på kvoterede pattedyr kræver licens. Licens til fangst af vågehval, finhval, hvalros og isbjørn kan kun fås af personer med erhvervsjagtbevis. Licens til fangst af narhval, hvidhval, rensdyr og moskusokse kan i princippet fås af alle personer med jagtbevis. Licenserne udstedes af de enkelte kommuner, der også afgør den eventuelle fordeling mellem fritids- og erhvervsjagtbeviser. Politiet har det overordnede ansvar for overholdelse af reglerne om fangst og jagt. Derudover er der flere steder ansat jagt- og fiskeribetjente, hvis primære opgave er at føre tilsyn med fangst, jagt og fiskeri efter laks og ørred..2.2 Fangster Oplysning om fangster stammer fra årsskemaet, der udfyldes af den enkelte fanger. Det er et krav, at fangeren udfylder og indsender årsskemaet til Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug inden udstedelsen af et nyt jagtbevis. Af Tabel.14 fremgår det, at 6 pct. af be- 128 STATISTISK ÅRBOG 2009 GRØNLANDS STATISTIK

17 .14-imi takuneqarsinnaavoq 200-imi allagartanik pigisaqartut 6 pct.-ii ukiumoortumik immersuiffik nassiussimagaat. Nannunik, tikaagulliusaanik, tikaagullinnik, aarrinik, tuttunik umimmannillu pisaqartoqarsimatillugu akuersissummik pigisaqartoq immersuiffissamik immikkut ittumik immersuisussaavoq. Puisi tassaavoq pisarikkajunnerpaaneqartoq. 200-imi puisit it pisarineqarput. Puisit pisarineqartut amerlanersaat natsiullutillu aataarsuupput. 200-imi natsiit it aataarsuillu it pisarineqarput, takuuk Tabel.15. visindehaverne i 200 indsendte årsskemaet. Ved fangst af isbjørn, finhval, grønlandshval, vågehval, narhval, hvidhval, hvalros, rensdyr og moskusokse skal licenshaveren desuden udfylde et særmeldingsskema. Sælerne er det hyppigst fangede dyr. I 200 blev der fanget sæler. Hovedparten af de nedlagte sæler er ringsæler (netsider) og grønlandssæler (blåsider og sortsider). I 200 blev der fanget ringsæler og grønlandssæler, jævnfør Tabel.15. Titartagaq.13 Arfernit mikinernit pisat Figur.13 Fangst af små hvaler Amerlassusaat / Antal Qilalugaq qaqortaq / hvidhval Niisa / marsvin Qilalugaq qernertaq / narhval Niisarnaq / grind Malugiuk: Kisitsisit 2006-mi kisitsisaagallarput. Qilalukkat qernertat qaqortallu pisaanerisa kisitsisitaat toqqaannartumik pisassarititanut naleqqersuunneqarsinnaanngillat. Pisat amerlassusaannut Tunumi pisat akuutinneqarput, tamaani pisassarititat amerlassusissaat aalajangerneqanngimmata. Pisat amerlassusaasa ukiup aallaqqaataaniit decembarip naaneranut nalunaarsugaapput, ukiumulli pisassarititat malinnagit. Najoqqutaq: Aalisarnermut Piniarnermut Nunalerinermullu Naalakkersuisoqarfik Anm.: Tallene for 2006 er foreløbige. Fangstdata for nar- og hvidhval kan ikke direkte sammenlignes med kvoter. Fangsttallene inkluderer Østgrønland, hvor fangsten ikke er kvoteret. Fangsttallene følger desuden kalenderåret, ikke kvoteåret. Kilde: Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug Niisat pisarineqartartut amerlassusaat ukiunit qulini kingullerni amerleriapiloorsimapput. Akerlianik qilalukkat qernertat qaqortallu pisarineqartut ikileriarsimapput. Tabel.15-imi takuneqarsinnaapput uumasut assigiinngitsut ukiuni qulini kingullerni pisarineqartut. Nannut pisarineqartut amerlassusaat ukiuni kingullerni qulini amerleriarsimapput, takuuk Tabel.15. Nannut amerlanersaat Avannaani Tunullu avannaani pisarineqartarput, takuuk Tabel Piniakkanik tunisassiorneq Puisit pisarineqartut amiisa affaasa missaat Great Greenland A/S-imut suliassanngorlugit tunineqartarput; Kalaallit Nu - naan ni ammerivituaq. Great Greenland pillugu una takuuk: green - land. com/ Neqit imarmiunit miluumasuneersut ilaatigut Arctic Green Food A/S-imut tunineqartarput. Umimmaat tuttullu neqaat Neqi A/S-imut tunineqartarput, taannalu KNI A/S-ip ataaniippoq. Arctic Greenfood pillugu una takuuk: Neqi A/S pillugu una takuuk: Puisit amii tunisat ukiumiit ukiumut allanngorarput tunisinermit akit silallu pissusaa apeqqutaallutik, takuuk Tabel.1. Antallet af nedlagte marsvin er steget markant gennem de sidste 10 år. Antallet af nedlagte nar- og hvidhvaler er derimod faldet. Fangsten af forskellige arter gennem de seneste 10 år fremgår af Tabel.15. Antallet af nedlagte isbjørne er steget gennem de sidste 10 år, jævnfør Tabel.15. De fleste isbjørne fanges i Nord- og Nordøstgrønland, jævnfør Tabel Fangstindustrien Over halvdelen af skindene fra de fangede sæler indhandles til garvning hos Great Greenland A/S, Grønlands eneste garveri. Se mere om Great Greenland på adressen: Kød fra havpattedyrene indhandles hos blandt andre Arctic Green Food A/S. Kød fra mos kusokse og rensdyr indhandles til Neqi A/S, der er et datterselskab af KNI A/S. Se mere om Arc tic Greenfood på adressen: food -. gl/ og om Neqi A/S på adressen: Indhandlingen af sælskind varierer fra år til år, UKIUMOORTUMIK KISITSISITIGUT PAASISSUTISSAT 2009 NAATSORSUEQQISSAARTARFIK 129

18 Puisit amiinik tunisisoqartillugu aningaasanut inatsit aq qu - tigalugu tapiissuteqartoqartarpoq. Nunarsuaq tamakkerlugu akit appariarujussuarnerannut atatillugu tamassumalu malitsigisaanik 190-ikkut naalerneranni 1980-ikkullu aallartinneranni puisinniarnermut akerliuniartorpassuit kinguneri - saannik tapiissutit tunniunneqartalerput. Namminersornerullutik Oqartussat Great Greenland A/S-il lu akornanni kiffartuunneqarnissamik isumaqatigiissuteqartoqarneranut tapiissuteqartoqarpoq, takuuk Tabel.18. Kiffartuussinissamik isumaqatigiissuteqartoqarneratigut Great Greenland A/S pisussaaffeqalerpoq Kalaallit Nunaat ta - makkerlugu inuussutissarsiutigalugu piniartut puisit amiinik tu nisisarnissaasa ingerlatiinnarnissaanut. Ammit assigiinngitsut tunineqarneranni akit puisillu pitsaassusaannut akit Great Greenland A/S-ip KNAPK-llu akornanni isumaqatiginninniarnikkut aalajangersarneqartarput, taakkulu aamma ammit tunineqartut pitsaassusiisa pitsanngortinnissaannut suleqatigiillutik. afhængig af indhandlingspris og vejrforhold, jævnfør Tabel.1. Ved indhandling af sælskind ydes et tilskud via finansloven. Tilskuddet blev indført i forbindelse med kraftige internationale prisfald i kølvandet på mange kampagner mod sælfangst sidst i 190 erne og først i 1980 erne. I forbindelse hermed er der indgået en servicekontrakt mellem Grønlands Hjemmestyre og Great Greenland A/S, jævnfør Tabel.18. Med servicekontrakten er Great Greenland forpligtet til opretholde erhvervsfangernes mulighed for indhandling over hele Grønland. Priser på indhandling af forskellige skind og kvaliteter af sæl fastsættes efter forhandling mellem Great Greenland A/S og KNAPK, der også samarbejder om forbedring af kvaliteten af de indhandlede skind..3 NUNALERINEQ Nunalerineq inuiaqatigiit aningaasaqarnerannut annikitsuin - narmik peqataavoq. Inuussutissarsiummi sammineqarput savaateqarneq, tuttuuteqarneq naatitsiveqarnerlu. Tunisassiat amerlanersaat nunatsinni tunineqartarput, avammullu tu - ni niaaneq annikitsuinnaalluni 2006-imilu avammut tu ni - sinerup tamarmiusup 0,1 pct.-eriinnarlugu. Savaaqqat tuttullu neqaat avammut tunineqarnerpaasarput. Nunalerinermi aaqqissuussaanikkut ineriartorneq kigaatsu - mik ingerlavoq. Taamaattorli nunalerinermi nuna ator ne qar - toq alliartuinnarpoq, takuuk Titartagaq.14 aamma Tabel LANDBRUG Landbruget udgør en mindre del af samfundsøkonomien. Erhvervet omfatter fåreavl, rensdyravl og gartnerivirksomhed. Langt den overvejende del af produktionen afsættes på hjemmemarkedet, mens eksporten er beskeden og kun udgør cirka 0,1 pct. af den samlede eksport. Vigtigst er eksporten af lamme- og rensdyrkød. Strukturudviklingen i landbruget sker langsomt. Det samlede landbrugsareal øges dog vedvarende, jævnfør Figur.14 og Tabel.21. Titartagaq.14 Nunaateqarfiup angissusia Figur.14 Landbrugsarealet Narsaatip angissusaa / Hektar Najoqqutaq: Aalisarnermut Piniarnermut Nunalerinermullu Naalakkersuisoqarfik Kilde: Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug 130 STATISTISK ÅRBOG 2009 GRØNLANDS STATISTIK

19 200-imi ingerlataqartut 51-iupput. Ingerlatat angissusaat agguaqatigiissillugu 19 ha-it missaanniippoq. Tamanna Danmarkiminngarnit mikinerujussuuvoq, tappavanimi ingerlataq agguaqatigiissillugu 58 ha-iummat. Ingerlatat anginerpaat sisamaasut ha-inik nunaateqarput. Taakkua ingerlatat pct.-iinik pigisaqartuupput. Ingerlatat amerlanersaat ha-iupput. Taakkua ingerlatat tamarmiusut 39 pct.-iinik pigisaqarput. Ingerlataqartunit ikittuinnaat 5 ha ataallugu pigisaqarput, takuuk Titartagaq.15. I 200 var der 51 bedrifter. Gennemsnitsstørrelsen på en bedrift er cirka 19 hektar. Det er væsentligt mindre end i Danmark, hvor en bedrift gennemsnitlig er 58 hektar. De største fire bedrifter har et jordtilliggende på hektar. Denne gruppe udgør pct. af alle bedrifter. De fleste bedrifter har hektar. Denne gruppe udgør 39 pct. af alle bedrifter. En mindre del af brugene har mindre end 5 hektar, jævnfør Figur.15. Titartagaq.15 Nunaateqarfiup angissusia naapertorlugu ingerlatsiviit Figur.15 Bedrifter efter arealstørrelse 11% 30,0-49,9 ha 2% 50,0 - ha 11% 2,0-4,9 ha 12% 5,0-9,9 ha 31% 20,0-29,9 ha 33% 10,0-19,9 ha Najoqqutaq: Aalisarnermut Piniarnermut Nunalerinermullu Naalakkersuisoqarfik Kilde: Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug.3.1 Savaateqarneq Savaateqarneq pingaarnertigut Kalaallit Nunaata kujataani ingerlanneqarpoq. Savaatillit 50-it missaat nalunaarsor ne qar - put. Savaatillit affaat sinnerlugit Narsap kommuneqarfigisimasaaniipput. Sinneri Nanortallip Qaqortullu kommune qar fi - gi simasaaniipput. Savaateqarfiit amerlanertigut ilaqutariinnit ataasiakkaanit ingerlanneqarput. Savaateqarneq tamakkiisuunngitsumik tunisassiornermiit tamakkiisumik tunisassiornermut ineriartorsimavoq. Ukiut ingerlaneranni savaateqarfinni attaveqarnermut tunngasut ineriartortinniarlugit annertuumik aningaasaliiffigineqarsimapput. Ingerlatsinermut nutaanik sanaartortoqarsimavoq, nerukkaatissiarineqartullu annertusineqarsimapput ukiorlunnerani nerisassaqarnissaq qularnaarumallugu..3.1 Fåreavl Fåreavlen drives primært i det den tidligere sydlige Grønland. Der findes cirka 50 registrerede fåreavlere. Mere end halvdelen af avlerne holder til i tidligere Narsaq Kommune. Resten fordeler sig primært i de tidligere Nanortalik og Qaqortoq kommuner. Fåreholderstederne drives fortrinsvis af enkelte familier. Fåreavl har udviklet sig fra ekstensiv til intensiv produktion. Gennem årene er der investeret kraftigt i udbygningen af infrastrukturen i fåreholderdistriktet. Der er opført moderne driftsbygninger, og produktionen af grovfoder er øget for at sikre forsyningen gennem strenge vintre. UKIUMOORTUMIK KISITSISITIGUT PAASISSUTISSAT 2009 NAATSORSUEQQISSAARTARFIK 131

20 Titartagaq.16 Savaateqarfiit uumasuutaasa amerlassusii naapertorlugit Figur.16 Fåreavlere efter besætningens størrelse 80 Amerlassusaat / Antal 0 > 500 uumasuutit / dyr uumasuutit / dyr < 100 uumasuutit / dyr Najoqqutaq: Aalisarnermut Piniarnermut Nunalerinermullu Naalakkersuisoqarfik Kilde: Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug 200-ip naalernerani ingerlatallit pingasut 100-t inorlugit uumasuuteqarput. Ingerlatallit mikinerusut ingerlatallit ta - mar miusut eqqarsaatigalugit ikiliartorput. Ingerlatat angi suut 500-t sinnerlugit piaqqiortunik savaataatillit akerlianik malunnartumik amerleriarput, takuuk Titartagaq.16 aam ma Tabel.19. Namminersorlutik Oqartussat tunisinermut tapiissuteqartarput kiisalu savaatillit pilersitsiniarnerannut tapiissuteqartarlutik miilli Namminersornerullutik Oqartussat toqoraaviit ingerlannerannut tapiissuteqartarput. Nunalerinermut polikikkikkut suliniutit pisariaqartut pillugit 2004-mi nalunaarusiami missingersuutaavoq toqoraaviit imminnut aki - lersinnaalissasut savaaqqat toqoraaviliaassassat ukiumut it tunineqarpata. Savaaqqat neqaannik tunisassiorneq qaffakkiartorpoq. Savaaqqat neqaat pingaarnerusumik nunatsinni tunineqartarput imi savaaqqat neqaat 344 tonsit tunisassiarineqarput, takuuk Titartagaq.1 aamma Tabel.20. Ved udgangen af 200 havde tre bedrifter mindre end 100 moderfår. De mindre bedrifter udgør en konstant andel af det samlede antal bedrifter. De store bedrifter med mere end 500 moderfår er omvendt steget i betydning, jævnfør Figur.16 og Tabel.19. Grønlands Hjemmestyre/Selvstyre yder tilskud til indhandling samt etableringsstøtte til fåreavlere. Siden 2004 har hjemmestyret ydet tilskud til drift af slagterierne. I en rapport fra 2004 om nødvendige landbrugspolitiske tiltag skønnes det, at rentabiliteten i slagterierne opnås ved indhandling af slagtelam årligt. Produktionen af lammekød var stigende, men er faldet lidt i Lammekødet afsættes først og fremmest på hjemmemarkedet. Den samlede produktion af lammekød fremgår af Figur.1 og Tabel STATISTISK ÅRBOG 2009 GRØNLANDS STATISTIK

Cairn Energy PLC KALAALLIT NUNAAT

Cairn Energy PLC KALAALLIT NUNAAT Cairn Energy PLC KALAALLIT NUNAAT CAIRN KALAALLIT NUNAANNI Cairn Energy PLC EUROPAMI UULIAQARNERANIK GASSEQARNERANILLU MISISSUISARTUT TUNISASSIORTULLU PITUTTORSIMANNGITSUT ANNERIT ILAGAAT. Nittartagarput

Læs mere

Krabber i Vestgrønland. 1. Sammendrag af rådgivningen

Krabber i Vestgrønland. 1. Sammendrag af rådgivningen Krabber i Vestgrønland Baggrund Fiskeriet efter krabber i de kystnære områder begyndte i Disko Bugt og ved Sisimiut i midten af 1990 erne, og er siden udvidet til området fra Kap Farvel i syd til Upernavik

Læs mere

AEU-2 KALAALLISUT ALLATTARIARSORLUNI MISILITSINNEQ / GRØNLANDSK SKRIFTLIG FREMSTILLING JANUAR 2015

AEU-2 KALAALLISUT ALLATTARIARSORLUNI MISILITSINNEQ / GRØNLANDSK SKRIFTLIG FREMSTILLING JANUAR 2015 AEU-2 KALAALLISUT ALLATTARIARSORLUNI MISILITSINNEQ / GRØNLANDSK SKRIFTLIG FREMSTILLING JANUAR 2015 Piffissami nal. ak./tidspunkt.: Eqimattani oqaloqatigiinneq / Samtalerunde kl. 9.00 9.30 Kisimiilluni

Læs mere

Grønlands Fiskerilicenskontrol Kalaallit Nunaanni Aalisarsinnaanermut Akuersissutinik Nakkutilliisoqarfik

Grønlands Fiskerilicenskontrol Kalaallit Nunaanni Aalisarsinnaanermut Akuersissutinik Nakkutilliisoqarfik GFLK Årsrapport 2013 Grønlands Fiskerilicenskontrol Kalaallit Nunaanni Aalisarsinnaanermut Akuersissutinik Nakkutilliisoqarfik ÅRSRAPPORT 2013 Indhold FORORD... 4 Kapitel 1.... 5 Erhvervsfiskeriet ved

Læs mere

Det meste af havet er fisketomt

Det meste af havet er fisketomt OVERBLIK januar 2014 Det meste af havet er fisketomt Der har i den offentlige debat været rejst en række spørgsmål vedr. fiskeriressourcerne i Grønland. Hvorfor er Grønlands fiskeriudbytte lavt i sammenligning

Læs mere

Aningaasanik aningaasaatinillu niuerneq

Aningaasanik aningaasaatinillu niuerneq Aningaasanik aningaasaatinillu niuerneq Penge- og kapitalmarked Kalaallit Nunaata aningaasaqarnera ammasorujussuuvoq ani - ngaasaatit killeqanngitsumik nuunneqarsinnaallutik. Ta man - na isumaqarpoq nunani

Læs mere

Ateq / Fornavn Telefoni nalinginnaasoq / Fastnettelefon. Kinguliaqut / Efternavn. Najuqaq / Adresse

Ateq / Fornavn Telefoni nalinginnaasoq / Fastnettelefon. Kinguliaqut / Efternavn. Najuqaq / Adresse Kalaallit Nunaanni ilinniagaqarnissamik qinnuteqaat aamma ilinniagaqarnersiuteqarnissamik qinnuteqaat Ansøgning om uddannelse i Grønland og ansøgning om uddannelsesstøtte Namminermut paasissutissat / Personlige

Læs mere

05F 2012-imut ukiumoortumik naatsorsuutit iluarsisat

05F 2012-imut ukiumoortumik naatsorsuutit iluarsisat Kommuneqarfik Sermersooq Borgmesterip Allattoqarfia Borgmestersekretariatet Kommunalbestyrelsip ulloq 26. novembari 2013 ataatsimiinneranit sagsudskrifti Sagsudskrift fra Kommunalbestyrelsesmøde den 26.

Læs mere

Høringssvar angående forhøjelse af kvoten for narhvalbestanden i Melville Bugt i 2014, samt svar til spørgsmål angående hvid- og narhvalbestande.

Høringssvar angående forhøjelse af kvoten for narhvalbestanden i Melville Bugt i 2014, samt svar til spørgsmål angående hvid- og narhvalbestande. PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 570, DK-3900 NUUK TEL (+299) 36 12 00 / FAX (+299) 36 12 12 Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug Afdelingen for Fangst og Jagt Kopi til: Departementet

Læs mere

Oqaasiliortut ataatsimiinnerat

Oqaasiliortut ataatsimiinnerat Oqaasiliortut ataatsimiinnerat Sisamanngorneq, marsip 13-ianni 2014, nal. 10.00 Oqaasileriffiup ataatsimiittarfiani. Peqataasut: Carl Chr.Olsen, Eva M.Thomassen, Stephen Heilmann, Karl Møller aamma Katti

Læs mere

Skal du flytte til Danmark. Danmarkimut nuulerpit? Isumaliuteqarpilluunniit? Eller overvejer du at flytte?

Skal du flytte til Danmark. Danmarkimut nuulerpit? Isumaliuteqarpilluunniit? Eller overvejer du at flytte? Danmarkimut nuulerpit? Isumaliuteqarpilluunniit? Skal du flytte til Danmark Eller overvejer du at flytte? Ilaqutariinnermut Inatsisinillu Atuutsitsinermut Naalakkersuisoqarfik Departementet for Familie

Læs mere

BETÆNKNING. vedrørende

BETÆNKNING. vedrørende 8. november 2013 EM2013/124 BETÆNKNING Afgivet af Fiskeri-, Fangst- og Landsbrugsudvalget vedrørende Forslag til Inatsisartutbeslutning om at pålægge Naalakkersuisut at ændre Hjemmestyrebekendtgørelse

Læs mere

Pisortat ingerlatsivii inissiallu Institutioner og boliger. Ineqarnermut Naalakkersuisoq Siverth K. Heilmann Ilulissat 24.

Pisortat ingerlatsivii inissiallu Institutioner og boliger. Ineqarnermut Naalakkersuisoq Siverth K. Heilmann Ilulissat 24. Pisortat ingerlatsivii inissiallu Institutioner og boliger Ineqarnermut Naalakkersuisoq Siverth K. Heilmann Ilulissat 24. maj 2014 Nuna tamakkerlugu sanaartortoqassaaq Byggeriet skal spredes over hele

Læs mere

Namminersorlutik Oqartussat Grønlands Selvstyre

Namminersorlutik Oqartussat Grønlands Selvstyre Kalaallit Nunaata avataani ilinniarnernut ilinniartuunersiutit/immikkut tapiissutinut qinnuteqaat Ansøgning om uddannelsesstøtte/særydelser til uddannelser uden for Grønland 1. Namminermut paasissutissat

Læs mere

Immikkoortup normua/ Punkt nr. UKIU 2006/5

Immikkoortup normua/ Punkt nr. UKIU 2006/5 Immikkoortup normua/ Punkt nr. UKIU 2006/5 VM 2006/5 UKIU 2006/6 VM 2006/6 UKIU 2006/7 VM 2006/7 UKIU 2006/17 VM 2006/17 Taaguutaa/Titel Nunani Avannarlerni Killerni atuakkiortunik pikkorissaasarnerup

Læs mere

Akiitsut amerligaluttuinnarput Namminermini tamanna tupinnanngilaq aamma tupinnartuliaanngilaq, aasit taamatut innuttaasut tassa pisuupput, uanga qujaannarpunga aamma tigorusunngilara pisuutitaaneq manna

Læs mere

Aalisartunut piniartunullu nutaarsiassat nr. 1 2012

Aalisartunut piniartunullu nutaarsiassat nr. 1 2012 Aalisartunut piniartunullu nutaarsiassat nr. 1 2012 Ulluinnarni aqutsisut Leif Fontaine, Sisimiut Siulittaasoq Otto Storch, Aasiaat Jens Sandgreen, Qasigiannguit Hans Nielsen, Qaarsut Petrus Biilmann Pisortaq

Læs mere

Ilitsersuut Biilinik eqqussuinerni. Vejledning indførsel af biler

Ilitsersuut Biilinik eqqussuinerni. Vejledning indførsel af biler Namminersornerullutik Oqartussat Grønlands Hjemmestyre Akileraartarnermut Pisortaqarfik Skattedirektoratet Ilitsersuut Biilinik eqqussuinerni Vejledning indførsel af biler 26. marts 2007 Ilitsersuut Biilinik

Læs mere

Kalaallit Nunaanni Tunisassiorfik - KNT ApS

Kalaallit Nunaanni Tunisassiorfik - KNT ApS Kalaallit Nunaanni Tunisassiorfik - KNT ApS Tunisassiorfimmik aallartisaaneq KNT ApS V/ Mikael Petersen 1. 2008-mi Niaqornarmiut ataatsimeereerlutik saaffiginnipput tunisassiorfik matoqqaannarmat tiguniarnerani

Læs mere

Konkurrenceredegørelse 2009 Unammilleqatigiinnermut nalunaajaat 2009

Konkurrenceredegørelse 2009 Unammilleqatigiinnermut nalunaajaat 2009 Konkurrenceredegørelse 2009 Unammilleqatigiinnermut nalunaajaat 2009 Konkurrencenævnet Unammilleqatigiinnermut Ataatsimiititaliaq Konkurrenceredegørelse 2009 Unammilleqatigiinnermut nalunaajaat 2009 Indhold

Læs mere

Inuussutissarsiornermut aviisi Erhvervsavisen

Inuussutissarsiornermut aviisi Erhvervsavisen Inuussutissarsiornermut aviisi Erhvervsavisen Tlf.: 70 1234 www.banken.gl N O V E M b a r i / N O V E M B E R 2 0 1 0 SR Naqinninnguit pingasut pingaarutilerujussuit Tre små bogstaver med stor betydning

Læs mere

Din erhvervsbank. Suliffiutilittut aningaaseriviit. GrønlandsBANKENs erhvervsafdeling GTE & GV GTE & GV

Din erhvervsbank. Suliffiutilittut aningaaseriviit. GrønlandsBANKENs erhvervsafdeling GTE & GV GTE & GV Din erhvervsbank GrønlandsBANKENs erhvervsafdeling At starte en ny virksomhed GTE & GV GrønlandsBANKEN-ip inuussutissarsiornermut immikkoortortaqarfia Suliffeqarfimmik nutaamik aallartitsineq GTE & GV

Læs mere

Kontakt. Mejlby Efterskole Smorupvej 1-3, Mejlby 9610 Nørager Telefon 98 65 11 55 Fax 98 65 11 58 kontor@mejlby-eft.dk. www.mejlbyefterskole.

Kontakt. Mejlby Efterskole Smorupvej 1-3, Mejlby 9610 Nørager Telefon 98 65 11 55 Fax 98 65 11 58 kontor@mejlby-eft.dk. www.mejlbyefterskole. 1 Kontakt Mejlby Efterskole Smorupvej 1-3, Mejlby 9610 Nørager Telefon 98 65 11 55 Fax 98 65 11 58 kontor@mejlby-eft.dk Forstander: Gyrite Andersen gyrite.andersen2@mejlby-eft.dk Viceforstander: Jørn Frank

Læs mere

Svar på 36, stk. 1 spørgsmål til Landsstyret om tildeling af torskekvoter

Svar på 36, stk. 1 spørgsmål til Landsstyret om tildeling af torskekvoter NAMMINERSORNERULLUTIK OQARTUSSAT GRØNLANDS HJEMMESTYRE Aalisarnermut Piniarnermut Nunalerinermullu Naalakkersuisoq Landsstyremedlem for Fiskeri, Fangst og Landbrug Landstingsmedlem Ane Hansen /HER Svar

Læs mere

Royal Greenland A/S salg af ejendomme i Qaasuitsup Kommunia

Royal Greenland A/S salg af ejendomme i Qaasuitsup Kommunia AFGØRELSE Sags nr. 2013-093392 30-10-2014 Royal Greenland A/S salg af ejendomme i Qaasuitsup Kommunia A T U I S A R T O Q A R N E R M U T U N A M M I L L E Q A T I G I I N N E R M U L L U A Q U T S I S

Læs mere

GENERALFORSAMLING I ROYAL GREENLAND A/S I NUUK 10. FEBRUAR 2014

GENERALFORSAMLING I ROYAL GREENLAND A/S I NUUK 10. FEBRUAR 2014 GENERALFORSAMLING I ROYAL GREENLAND A/S I NUUK 10. FEBRUAR 2014 Dagsordenens pkt. a: Beretning om selskabets virksomhed. I regnskabsåret 2012/2013, som sluttede den 30. september 2013, opnåede Royal Greenland

Læs mere

Isertitat, atuineq akillu. Indkomster, forbrug og priser

Isertitat, atuineq akillu. Indkomster, forbrug og priser Isertitat, atuineq akillu Indkomster, forbrug og priser Kapitalimi matumani isertitaqarnermi annertussutsit ineriartornerlu, nioqqutissianik sullissinermillu atuinerit taakkualu akii allaaserineqarput.

Læs mere

Ataasiinnarmut akia Stykpris. Aningaasartuutaasariaqartut Budget Suna/Post. Qassit Antal. 750 kr. 5 stk. 3.750 kr. Unnuineq / Ophold Suna/Post

Ataasiinnarmut akia Stykpris. Aningaasartuutaasariaqartut Budget Suna/Post. Qassit Antal. 750 kr. 5 stk. 3.750 kr. Unnuineq / Ophold Suna/Post Immersuinissamut ilitsersuut Vejledning Una ilitsersuutaavoq tapiissutinik inooqatigiinnut suliniutinut qanoq qinnuteqassanersutit. Qinnuteqaammut immersugassaq immersunnginnerani misissorluaqquneqarpoq.

Læs mere

kujataamlu Q-offset Udfører alt arbejde inden for: Qaqortumi avatangiisit pillugit allakkamut akissut Kujataani Asaasoq ApS Sydgrønlands Rengøring ApS

kujataamlu Q-offset Udfører alt arbejde inden for: Qaqortumi avatangiisit pillugit allakkamut akissut Kujataani Asaasoq ApS Sydgrønlands Rengøring ApS Qaqortumi avatangiisit pillugit allakkamut akissut Maani illoqarfimmi avatangiisinut tunngasut qanoq iliuuseqarfigineqarnissaannut soqutiginninnernut qujanaq. Kommunimut suaarutigisat akissuteqarfiginiassarissavara.

Læs mere

Inuussutissarsiornermut aviisi Erhvervsavisen

Inuussutissarsiornermut aviisi Erhvervsavisen Inuussutissarsiornermut aviisi Erhvervsavisen Tlf.: 70 1234 www.banken.gl j u u n i / j u n i 2 0 1 0 Pitsaanerusumik Siunnersuineq Suliffeqarfinnut karsip ammasarfigai 10.00 14.00 Erhvervskassen holder

Læs mere

Ineqarneq. Boliger. Inissianik nammineq pigisallit peqatigiiffiliornissaat Naalakkersuisut/namminersorlutik

Ineqarneq. Boliger. Inissianik nammineq pigisallit peqatigiiffiliornissaat Naalakkersuisut/namminersorlutik Ineqarneq Boliger.0 INEQARNEQ NALINGINNAASUMIK Kalaallit Nunaanni inissiat amerlanerpaartaat pisortanit pigi - ne qarput, inissianillu ineriartortitsineq politikkikkut aalajangiinernik tunngaveqarpoq.

Læs mere

Nuna tamakkerlugu naatsorsuutit. Nationalregnskab

Nuna tamakkerlugu naatsorsuutit. Nationalregnskab Nuna tamakkerlugu naatsorsuutit Nationalregnskab Nuna tamakkerlugu naatsorsuutini siunertarineqarpoq pif fis - sa mi inuiaqatigiinni aningaasatigut ataqatigiiaat paa siu mi - naat sut tamakkiisumik takujuminartunngorlugit

Læs mere

Prisanalyse og prognose for de vigtigste fiskearter fra Grønland

Prisanalyse og prognose for de vigtigste fiskearter fra Grønland Prisanalyse og prognose for de vigtigste fiskearter fra Grønland Udført for Kalaallit Nunaanni Aalisartut Piniartullu Kattuffiat (KNAPK) af GEMBA Seafood Consulting A/S. Juni 2011 GEMBA Seafood Consulting

Læs mere

Inuusuttut Inatsisartuinit inaarutaasumik nalunaarut. Ungdomsparlamentets slutdokument

Inuusuttut Inatsisartuinit inaarutaasumik nalunaarut. Ungdomsparlamentets slutdokument Inuusuttut Inatsisartuinit inaarutaasumik nalunaarut Ungdomsparlamentets slutdokument 2013-imi Inuusuttut Inatsisartuisa qulequttatut pingaarnertut sammivaat Oqaatsitigut piginnaasassavut eqqarsaatigalugit

Læs mere

Unammilleqatigiinnermut nalunaajaat 2008. Konkurrenceredegørelse 2008. Unammilleqatigiinnermut Ataatsimiititaliaq Konkurrencenævnet

Unammilleqatigiinnermut nalunaajaat 2008. Konkurrenceredegørelse 2008. Unammilleqatigiinnermut Ataatsimiititaliaq Konkurrencenævnet Unammilleqatigiinnermut nalunaajaat 2008 Konkurrenceredegørelse 2008 Unammilleqatigiinnermut Ataatsimiititaliaq Konkurrencenævnet Unammilleqatigiinnermut nalunaajaat 2008 Konkurrenceredegørelse 2008 Naqiterisitsisut

Læs mere

Ukiumoor tumik nalunaar ut. Årsrappor t

Ukiumoor tumik nalunaar ut. Årsrappor t Ukiumoor tumik nalunaar ut Årsrappor t 2008 Imarisai Indholdsfortegnelse Aqutsisut uppernarsaatitut oqaaseqaataat Ledelsespåtegning................................................ 2 Kukkunersuisut uppernarsaatitut

Læs mere

Meeqqat Pisinnaatitaaffii pillugit Isumaqatigiissut Børnekonventionen. Ilinniartitsisumut ilitsersuut I Lærervejledning

Meeqqat Pisinnaatitaaffii pillugit Isumaqatigiissut Børnekonventionen. Ilinniartitsisumut ilitsersuut I Lærervejledning Pisinnaatitaaffe qarpunga! Jeg har rettigheder! Meeqqat Pisinnaatitaaffii pillugit Isumaqatigiissut Børnekonventionen Ilinniartitsisumut ilitsersuut I Lærervejledning Pisinnaatitaaffe qarpunga! Pisinnaatitaaffeqarpunga!

Læs mere

VELKOMMEN TIL ODENSE ODENSEMUT TIKILLUARIT

VELKOMMEN TIL ODENSE ODENSEMUT TIKILLUARIT VELKOMMEN TIL ODENSE ODENSEMUT TIKILLUARIT Indledning 4 Aallaqqaasiut 5 Danskuddannelse 6 Danmark pillugu ilinniartitaaneq 7 Tolkning 8 Oqalutseqarneq 9 Folkeregister og lægevalg 8 Inuit allattorsimaffiat

Læs mere

Ilinniartitaaneq. Uddannelse

Ilinniartitaaneq. Uddannelse Ilinniartitaaneq Uddannelse ILINNIARTITAANEQ Kalaallit Nunaanni ilinniartitaanerup aaqqissuussaanerani siunertaavoq, inuusuttut ilinniartitaanissaat, siunissami sulinissamut tunngaviliisussamik, imminut

Læs mere

Oqaasileriffik. Nalunaarut ukiumoortoq 2010-mut

Oqaasileriffik. Nalunaarut ukiumoortoq 2010-mut Oqaasileriffik Nalunaarut ukiumoortoq 2010-mut 1 Oqaasileriffimmi 2011-mi sulisut ataatsimiititalianullu ilaasortat...3 Aallaqqaasiut...4 Oqaasileriffik, suliallu assigiinngitsut...5 2010-mi saaffiginnissutit...8

Læs mere

NALUNAARUTIT GRØNLANDSK LOVSAMLING

NALUNAARUTIT GRØNLANDSK LOVSAMLING NALUNAARUTIT GRØNLANDSK LOVSAMLING Serie A 2007 I Kronologisk oversigt over de i 2007 udgivne love, bekendtgørelser m.v. 2007 Side 1. feb. Bekendtgørelse nr. 114 om tilskud til afvikling af statsgaranterede

Læs mere

Suliffeqarnermi pissutsit. Arbejdsmarkedsforhold 6.1 SULIFFEQARNERMI MALITTARISASSAQARTITSINEQ 6.1 REGULERING AF ARBEJDSMARKEDET

Suliffeqarnermi pissutsit. Arbejdsmarkedsforhold 6.1 SULIFFEQARNERMI MALITTARISASSAQARTITSINEQ 6.1 REGULERING AF ARBEJDSMARKEDET Suliffeqarnermi pissutsit Arbejdsmarkedsforhold.1 SULIFFEQARNERMI MALITTARISASSAQARTITSINEQ.1.1 Suliffeqarneq pillugu inatsisit Suliffeqarnermut tunngasuteqartut annersaa Nam mi ner sor - lu tik Oqartussanit

Læs mere

PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 570, DK-3900 NUUK TEL (+299) 36 12 00 / FAX (+299) 36 12 12

PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 570, DK-3900 NUUK TEL (+299) 36 12 00 / FAX (+299) 36 12 12 PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 57, DK-39 NUUK TEL (+299) 36 12 / FAX (+299) 36 12 12 Til: Departementet for Fiskeri, Fangst & Landbrug Styrelse for Fiskeri, Fangst & Landbrug Departamentet

Læs mere

Nalunaarut/Meddelelse

Nalunaarut/Meddelelse Qupp. / Side: 1 af 9 Akileraartarnermut Aqutsisoqarfimmit najoqqutassiaq. Ukiumut aningaasarsiorfiusumut 2015-imut nalit imaattut Naalakkersuisut aalajangiuppaat: Pineqartut: A: Akeqanngitsumik ineqarneq

Læs mere

Ineqarnermut Naalakkersuisoq Naalakkersuisoq for Boliger. Sanaatornermi suliassaqarfiup. periusissatut pilersaarut

Ineqarnermut Naalakkersuisoq Naalakkersuisoq for Boliger. Sanaatornermi suliassaqarfiup. periusissatut pilersaarut Ineqarnermut Naalakkersuisoq Naalakkersuisoq for Boliger Naalakkersuisoq Siverth K. Heilmann Tusagassiortunik katersortitsineq 29. april 2014 Pressemøde 29. april 2014 Sanaatornermi suliassaqarfiup killiffia

Læs mere

aurora GA In the eye of the climate change-mi Allaaserisaq qupperneq 22-mi GA In the eye of the climate change Se reportagen side 24

aurora GA In the eye of the climate change-mi Allaaserisaq qupperneq 22-mi GA In the eye of the climate change Se reportagen side 24 aurora Sulisitsisut Grønlands Arbejdsgiverforening nyhedsbrev nr. 6 APR. 2010 GA In the eye of the climate change-mi Allaaserisaq qupperneq 22-mi Eqqumiitsualiortoq Inuk Silis Høegh Københavnimi silaannaq

Læs mere

NUNATTA EQQARTUUSSISUUNEQARFIANI EQQARTUUSSUTIP ALLASSIMAFFIATA ASSILINEQARNERA UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR GRØNLANDS LANDSRET

NUNATTA EQQARTUUSSISUUNEQARFIANI EQQARTUUSSUTIP ALLASSIMAFFIATA ASSILINEQARNERA UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR GRØNLANDS LANDSRET NUNATTA EQQARTUUSSISUUNEQARFIANI EQQARTUUSSUTIP ALLASSIMAFFIATA ASSILINEQARNERA UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR GRØNLANDS LANDSRET Ulloq 10. december 2014 Nunatta Eqqartuussisuuneqarfianit suliami sul.nr. K 202/14

Læs mere

STUDENT GUIDELINES TO STUDIEOPHOLD ANSØGNINGSPROCEDURER

STUDENT GUIDELINES TO STUDIEOPHOLD ANSØGNINGSPROCEDURER STUDENT GUIDELINES TO STUDIEOPHOLD ANSØGNINGSPROCEDURER Step 1 - Check eligibility: Timeline: Start THREE months before for summer institutes and specialerejser (less than four weeks) Start SIX months

Læs mere

NALUNAARUTIT 14NOV. 2014. Grønlandsk Lovsamling. Serie C-II. Imrnikkoortoq I (Ilinniartut SIK) ISUNAQATIC-IISStJT

NALUNAARUTIT 14NOV. 2014. Grønlandsk Lovsamling. Serie C-II. Imrnikkoortoq I (Ilinniartut SIK) ISUNAQATIC-IISStJT Imrnikkoortoq I NALUNAARUTIT Grønlandsk Lovsamling Serie C-II 14NOV. 2014 ISUNAQATIC-IISStJT Naaiakkersuisut, Finansministeriap aamma Sulinermik Inuussutissarsi-. utegartut Kattuftiata akornanni Ilinniartut

Læs mere

PAARTOQ: Paartoq qanga nunatsinni handelip piunerata nalaani atuussimavoq,

PAARTOQ: Paartoq qanga nunatsinni handelip piunerata nalaani atuussimavoq, NR. 3 2014 Imai Indhold Pissutsit piviusut aallaavigisariaqarpagut...3 Ukiussamut pilersuinissaq isumannaarneqassaaq...4 Piniagaq tunniunneqartussanngoraangat...7 Nioqqutissaq assartorneqassagaangat...10

Læs mere

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0670 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0670 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0670 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt Folketingets Europaudvalg København, Sagsnr.: 28928 Dok.nr.: 764850 FVM 361 Folketingets Europaudvalg har i skrivelse af 17.

Læs mere

NUNATTA EQQARTUUSSISUUNEQARFIANI EQQARTUUSSUTIP ALLASSIMAFFIATA ASSILINEQARNERA UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR GRØNLANDS LANDSRET

NUNATTA EQQARTUUSSISUUNEQARFIANI EQQARTUUSSUTIP ALLASSIMAFFIATA ASSILINEQARNERA UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR GRØNLANDS LANDSRET NUNATTA EQQARTUUSSISUUNEQARFIANI EQQARTUUSSUTIP ALLASSIMAFFIATA ASSILINEQARNERA UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR GRØNLANDS LANDSRET Ulloq 9. januar 2015 Nunatta Eqqartuussisuuneqarfianit suliami sul.all.no. K

Læs mere

MIO-p meeqqat inuusuttullu pillugit. MIO s viden om børn og unge. Nalunaarusiat misissuinerillu 2004-2014 Rapporter og undersøgelser 2004-2014

MIO-p meeqqat inuusuttullu pillugit. MIO s viden om børn og unge. Nalunaarusiat misissuinerillu 2004-2014 Rapporter og undersøgelser 2004-2014 MIO-p meeqqat inuusuttullu pillugit ilisimasai MIO s viden om børn og unge Nalunaarusiat misissuinerillu 2004-2014 Rapporter og undersøgelser 2004-2014 Allaaserinnittut Tekst Clara Klint Jentzsch Aaqqissuisut

Læs mere

QAASUITSUP KOMMUNIA. Akuerisaq Vedtaget. Tamanut nalunaarutigineqartoq ulloq 14.04.2015 Offentligt bekendtgjort den 14.04.2015

QAASUITSUP KOMMUNIA. Akuerisaq Vedtaget. Tamanut nalunaarutigineqartoq ulloq 14.04.2015 Offentligt bekendtgjort den 14.04.2015 QAASUITSUP KOMMUNIA Akuerisaq Vedtaget Tamanut nalunaarutigineqartoq ulloq 14.04.2015 Offentligt bekendtgjort den 14.04.2015 Tapiliut nr. 1 Qaasuitsup Kommuniani Kommuneplani 2014-26 Tillæg nr. 1 Kommuneplan

Læs mere

Nr. 49 AASAQ SOMMER 2010

Nr. 49 AASAQ SOMMER 2010 Nr. 49 AASAQ SOMMER 2010 Ole G. Jensen Umiarsuaq Hans Hedtoft assilillugu sananeqarpoq M/S Hans Hedtoftip umiuneraniit ukiut 50-it qaangiunnerannut atatillugu Kommuni Kujalleq aalajangerpoq umiarsuup sananeqarnerani

Læs mere

Ilinniartitsinerup aaqqissugaanerani ataqatigiissuseq. Sammenhæng ng i uddannelsessystemet

Ilinniartitsinerup aaqqissugaanerani ataqatigiissuseq. Sammenhæng ng i uddannelsessystemet Ilinniartitsinerup aaqqissugaanerani ataqatigiissuseq Sammenhæng ng i uddannelsessystemet Inerisaavik Inerisaaviup pilersinnerani anguniakkat ilagivaat: Iliniartitsisut atuartullu ataasiakkaat iluaqutissaannik

Læs mere

Nr. 53 ukioq Vinter 2011

Nr. 53 ukioq Vinter 2011 Nr. 53 ukioq Vinter 2011 Imarisai Indhold Lars Svankær 03 Siulequt Forord 04 Aningaasaq kuulti, kikissat qummoroortarnerlu 06 Guldmønt, søm og fyrværkeri 08 Pingaartuuvoq malinnaajuarnissaq 10 Det er vigtigt

Læs mere

Royal Greenland A/S Årsrapport 2012/13

Royal Greenland A/S Årsrapport 2012/13 Royal Greenland A/S Årsrapport 2012/13 Generalforsamling, Nuuk 10. februar 2014 CEO Mikael Thinghuus Årets resultat Omsætningsfremgang trods lavere rejekvoter Resultatopgørelse 2010/11 2011/12 2012/13

Læs mere

NOVEMBARIP 28-IANI 2014-IMI INATSISARTUNUT QINERSINEQ ATAATSIMOORNEQ TOQQISSISIMANEQ INERIARTORNEQ

NOVEMBARIP 28-IANI 2014-IMI INATSISARTUNUT QINERSINEQ ATAATSIMOORNEQ TOQQISSISIMANEQ INERIARTORNEQ SIUMUT NOVEMBARIP 28-IANI 2014-IMI INATSISARTUNUT QINERSINEQ ATAATSIMOORNEQ TOQQISSISIMANEQ INERIARTORNEQ VALG TIL INATSISARTUT DEN 28. NOVEMBER 2014 SAMMENHOLD TRYGHED UDVIKLING WWW.SIUMUT2014.GL 1 AALLARNIUT

Læs mere

INUIT AVIISIAT AG UKIUT 150-IT AG 150 ÅR www.sermitsiaq.ag MARLUNNGORNEQ TYRSDAG 17. FEBRUAR 2009 NR. 80 UGE 8

INUIT AVIISIAT AG UKIUT 150-IT AG 150 ÅR www.sermitsiaq.ag MARLUNNGORNEQ TYRSDAG 17. FEBRUAR 2009 NR. 80 UGE 8 1861-2011 Font: Myriad Pro Bold. Gray: Use the same gray tone as you already use on the cover. INUIT AVIISIAT ATUAGAGDLIUTIT UKIUT 150-IT 150 ÅR www.sermitsiaq.ag PINGASUNNGORNEQ ONSDAG OKTOBARIP 19-AT

Læs mere

NAKUUSA PIUMAVUGUT SAPERATALU

NAKUUSA PIUMAVUGUT SAPERATALU NAKUUSA PIUMAVUGUT SAPERATALU 2011-MI ILULISSANI YOUTH FORUM PILLUGU NANGITSINEQ 12:13 Else Christensen 12:13 NAKUUSA PIUMAVUGUT SAPERATALU 2011-MI ILULISSANI YOUTH FORUM PILLUGU NANGITSINEQ ELSE CHRISTENSEN

Læs mere

Nunalerinermut Siunnersorteqarfik Konsulenttjenesten For Landbrug Postboks 153, 3920 Qaqortoq

Nunalerinermut Siunnersorteqarfik Konsulenttjenesten For Landbrug Postboks 153, 3920 Qaqortoq Nunalerinermut Siunnersorteqarfik Konsulenttjenesten For Landbrug Postboks 153, 3920 Qaqortoq Nunalerinermi Siunnersorteqarfiup ukiumoortumik nalunaarusiaa aggusti 2006. 1. allaqqaasiut: Matumuuna Nunalerinermi

Læs mere

Toqqissisimaneq - Ineriartorneq Tryghed - Udvikling

Toqqissisimaneq - Ineriartorneq Tryghed - Udvikling Toqqissisimaneq - Ineriartorneq Tryghed - Udvikling Folketingimut qinersineq 2015 Folketingsvalget 2015 Siumup Qullersaqarfia, Imaneq 1, Posboks 357, 1 tlf: +299 32 20 77, e-mail: siumut@siumut.gl Aallaqqaasiut

Læs mere

Royal Arctic Line. 58 Ukiaq efterår 2013

Royal Arctic Line. 58 Ukiaq efterår 2013 58 Ukiaq efterår 2013 Imarisai Indhold 03 Siulequt Forord 04 Issittumi imaatigut angalaneq 06 Arktisk sejllads 08 Umiarsualiviup isikkiviginnerpaaffia 10 Havnens bedste udsigt 12 Akisussaassuseqartumik

Læs mere

HVOR KAN UDVIKLINGEN KOMME FRA?

HVOR KAN UDVIKLINGEN KOMME FRA? Dokumenttype Rapport Dato Marts 2014 HVOR KAN UDVIKLINGEN KOMME FRA? POTENTIALER OG FALDGRUBER I DE GRØNLANDSKE ERHVERVSSEKTORER FREM MOD 2025 HVOR KAN UDVIKLINGEN KOMME FRA? POTENTIALER OG FALDGRUBER

Læs mere

Imai. Indhold. PI Paasissutissat / Information. Saqqummersitsisoq / Udgives af : Inerisaavik. Naqiterisoq / Tryk : Aaqqisuisut / Redaktion :

Imai. Indhold. PI Paasissutissat / Information. Saqqummersitsisoq / Udgives af : Inerisaavik. Naqiterisoq / Tryk : Aaqqisuisut / Redaktion : 1 PI Paasissutissat / Information Saqqummersitsisoq / Udgives af : Inerisaavik Postboks 1610 3900 Nuuk Naqiterisoq / Tryk : Inerisaavik PI tassaavoq paasissutissiinermik oqallissaarinermillu atuagassiaq

Læs mere

Royal Arctic Line. 57 Upernaaq Forår 2013

Royal Arctic Line. 57 Upernaaq Forår 2013 Royal Arctic Line 57 Upernaaq Forår 2013 Imarisai Indhold 03 Siulequt Forord 04 Containerit nunatsinnut tulluarsakkat 05 Containere bygget til grønlandske forhold 06 Umiarsuarmi isumannaatsumi unnuakkut

Læs mere

Imminut tatigaluni anguniakkani angusarpai

Imminut tatigaluni anguniakkani angusarpai UPERNAAQ FORÅR 2005 PAARISA SAMMISAQTEMA NAKKARSAASARNEQ J A N T E L O V E N Imminut tatigaluni anguniakkani angusarpai Suliffimmik piginneqataaffia ukiumut 30 mio. kr-t angullugit kaaviiaartitaqartarpoq

Læs mere

Ineqarneq pillugu Maalaaruteqartarfiup 2007-imut ukiumoortumik nalunaarusiaa

Ineqarneq pillugu Maalaaruteqartarfiup 2007-imut ukiumoortumik nalunaarusiaa Ineqarneq pillugu Maalaaruteqartarfiup 2007-imut ukiumoortumik nalunaarusiaa Boligklagenævnets Årsberetning for 2007 Imai Qupp. Siulequt............................... 4 Ineqarneq pillugu Maalaaruteqartarfik

Læs mere

NUNATTA EQQARTUUSSISUUNEQARFIANI EQQARTUUSSUTIP ALLASSIMAFFIATA ASSILINEQARNERA UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR GRØNLANDS LANDSRET.

NUNATTA EQQARTUUSSISUUNEQARFIANI EQQARTUUSSUTIP ALLASSIMAFFIATA ASSILINEQARNERA UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR GRØNLANDS LANDSRET. NUNATTA EQQARTUUSSISUUNEQARFIANI EQQARTUUSSUTIP ALLASSIMAFFIATA ASSILINEQARNERA UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR GRØNLANDS LANDSRET Ulloq 7. oktober 2014 Nunatta Eqqartuussisuuneqarfiani suliami sul.no. K 055/14

Læs mere

Bygdernes betydning for Grønland. Kåre Hendriksen

Bygdernes betydning for Grønland. Kåre Hendriksen Bygdernes betydning for Grønland Kåre Hendriksen Forskning om bygderne Fortalte på Bygdeseminaret i Nuuk: Om bygderne i Nanortalik, Kangaatsiaq, Upernavik, Ammassalik (samt Qaqortoq og Narsaq) distrikter

Læs mere

Ilusilersuisoq: Nutserisoq/Oversætter: Imai. PI - Paasissutissat/ Information. Saqqummersitsisoq: Inerisaavik Postboks 1610 3900 Nuuk

Ilusilersuisoq: Nutserisoq/Oversætter: Imai. PI - Paasissutissat/ Information. Saqqummersitsisoq: Inerisaavik Postboks 1610 3900 Nuuk 3 2010 PI - Paasissutissat/ Information Saqqummersitsisoq: Inerisaavik Postboks 1610 3900 Nuuk PI tassaavoq paasissutissiinermik oqallissaarinermillu atuagassiaq Kalaallit Nunaanni atuartitsisunut/ilinniartitsisunut.

Læs mere

C15.2. Pilersaarusiaq Ilulissat Kommuneat. Lokalplan Ilulissat Kommune. Område til fælles formål ved Jørgen Sverdrupip Aqqutaa

C15.2. Pilersaarusiaq Ilulissat Kommuneat. Lokalplan Ilulissat Kommune. Område til fælles formål ved Jørgen Sverdrupip Aqqutaa C15.2 Pilersaarusiaq Ilulissat Kommuneat Jørgen Sverdrupip Aqqutaata eqqaanik immikkoortoq ataatsimoorussatut siunertanut atugassaq Lokalplan Ilulissat Kommune Område til fælles formål ved Jørgen Sverdrupip

Læs mere

KUANNERSUIT. SIUNNERSUISARFIIT ARLAANNAANNULLUUNNIT pituttorsimanngitsut N E W S D E C E M B E R 2 0 1 1

KUANNERSUIT. SIUNNERSUISARFIIT ARLAANNAANNULLUUNNIT pituttorsimanngitsut N E W S D E C E M B E R 2 0 1 1 16 KUANNERSUIT N E W S SIUNNERSUISARFIIT ARLAANNAANNULLUUNNIT pituttorsimanngitsut Aatsitassarsiornermik suliffeqarfiit ingerlataqartut Kalaallit Nunaanni misissuinissamik akuersissummik qinnuteqaraangamik,

Læs mere

Grønlands Naturinstituts handlingsplan for 2009-2012

Grønlands Naturinstituts handlingsplan for 2009-2012 Grønlands Naturinstituts handlingsplan for 2009-2012 Handlingsplanen angiver udviklingslinjer og indsatsområder for strategiperioden 2009-2012 for Naturinstituttets basisaktiviteter. Herunder præsenteres

Læs mere

Ilanngussaq 1: Inuusuttut efterskolertut pillugit paasissutissanut Efterskoleforeningip inassuteqaatai

Ilanngussaq 1: Inuusuttut efterskolertut pillugit paasissutissanut Efterskoleforeningip inassuteqaatai Ilanngussaq 1: Inuusuttut efterskolertut pillugit paasissutissanut Efterskoleforeningip inassuteqaatai Inuusuttunik suliaqarnissamut efterskolit paasissutissanik sunik atorfissaqartitsinersut nikerarsinnaavoq.

Læs mere

Akvarel Mod dybet, 102 x 66 cm OMSLAG

Akvarel Mod dybet, 102 x 66 cm OMSLAG Akvarel Mod dybet, 102 x 66 cm OMSLAG OMSLAG Martin Mörck Kalaallit Nunaata frimærkii imilersarissanillu qalipakkat Grønlandske frimærker og akvareller Martin Mörck, januar 2009 www.martinmorck.com Nunatta

Læs mere

Fiskeriets økonomiske fodaftryk i Grønland

Fiskeriets økonomiske fodaftryk i Grønland Fiskeriets økonomiske fodaftryk i Grønland Grønlands Arbejdsgiverforening 22. oktober 2013 Forfattere: Christian Jervelund, Partner Niels Christian Fredslund, Analyst Forord I efteråret 2012 henvendte

Læs mere

Tunniutiinnarneq naluaat

Tunniutiinnarneq naluaat SILA 1_2003 26/03/03 9:55 Side 1 TEMA sammisaq Naartulersoortarneq U P E R N A AQ F O R Å R 2 0 0 3 PA A R I S A Tunniutiinnarneq naluaat DE GIVER ALDRIG OP UØNSKET GRAVIDITET Panigiit akioriittut MOR

Læs mere

Grønlands økonomi i et bosætningsperspektiv (kronik)

Grønlands økonomi i et bosætningsperspektiv (kronik) Grønlands økonomi i et bosætningsperspektiv (kronik) Der foregår en gradvis og positiv udvikling i den ellers så fastlåste debat om bygderne. Dels en begyndende forståelse for, at der er en række byer,

Læs mere

Innaallagissap sarfaanik sipaarnissamut siunnersuutitsialaat

Innaallagissap sarfaanik sipaarnissamut siunnersuutitsialaat Sipaarit Spar Innaallagissap sarfaanik sipaarnissamut siunnersuutitsialaat 1. Qulleq qamittaruk Qulleq qimaleraangakku qamittaruk. 2. Pærit atuinikitsut atulikkit Pærit atuinikitsut pærinit nalinginnaasuninngarnit

Læs mere

UKIUMOORTUMIK NALUNAARUSIAQ 2014

UKIUMOORTUMIK NALUNAARUSIAQ 2014 UKIUMOORTUMIK NALUNAARUSIAQ 2014 1 Imarisai Paasissutissat kommunimut tunngasut 3 Siulequt 4 Kisitsisit pingaarnerit 6 2014-imi pisimasut pingaarutillit 8 Aqutsisut atsiornerat 10 Aqutsisut nalunaarutaat

Læs mere

HVOR KAN UDVIKLINGEN KOMME FRA?

HVOR KAN UDVIKLINGEN KOMME FRA? Dokumenttype Rapport Dato Marts 2014 HVOR KAN UDVIKLINGEN KOMME FRA? POTENTIALER OG FALDGRUBER I DE GRØNLANDSKE ERHVERVSSEKTORER FREM MOD 2025 HVOR KAN UDVIKLINGEN KOMME FRA? POTENTIALER OG FALDGRUBER

Læs mere

Statistisk Årbog. Offentlige finanser. Offentlige finanser

Statistisk Årbog. Offentlige finanser. Offentlige finanser Statistisk Årbog Offentlige finanser Offentlige finanser Offentlige finanser Formålet med dette afsnit er at give et overblik over den offentlige sektors økonomi, herunder hvor store udgifterne er, hvordan

Læs mere

SIF s Grønlandsskrifter nr. 27. Trivsel og sundhed blandt folkeskoleelever i Grønland

SIF s Grønlandsskrifter nr. 27. Trivsel og sundhed blandt folkeskoleelever i Grønland SIF s Grønlandsskrifter nr. 27 Trivsel og sundhed blandt folkeskoleelever i Grønland - resultater fra skolebørnsundersøgelsen HBSC Greenland i 14 SIF s Grønlandsskrifter nr. 27 Trivsel og sundhed blandt

Læs mere

Turisme. Hotelovernatningsstatistikken 2002 2003:1. Færre overnattede på hoteller i 2002

Turisme. Hotelovernatningsstatistikken 2002 2003:1. Færre overnattede på hoteller i 2002 Turisme 2003:1 Hotelovernatningsstatistikken 2002 Færre overnattede på hoteller i 2002 Denne publikation indeholder statistik for overnatninger på landets hoteller, sømandshjem, højskoler og en levnedsmiddelskole

Læs mere

Foredrag på Danske Fødevareforum i Aalborg den 28. januar 2010. Indledning

Foredrag på Danske Fødevareforum i Aalborg den 28. januar 2010. Indledning Foredrag på Danske Fødevareforum i Aalborg den 28. januar 2010 Indledning Tak for invitationen. Mit emne er Fremtidens fiskeri i Grønland og Nordatlanten, hvilket jeg både i mit professionelle virke og

Læs mere

Ukiumoortumik naatsorsuutit Ineqarnermi Maalaaruteqartarfik 2011. Årsberetning Boligklagenævnet 2011

Ukiumoortumik naatsorsuutit Ineqarnermi Maalaaruteqartarfik 2011. Årsberetning Boligklagenævnet 2011 1 Ukiumoortumik naatsorsuutit Ineqarnermi Maalaaruteqartarfik 2011 Årsberetning Boligklagenævnet 2011 2 Årsberetning Boligklagenævnet 2011 / Ukiumoortumik naatsorsuutit Ineqarnermi Maalaaruteqartarfik

Læs mere

Sydgrønlands El ApS V/ Per Holm Alt I El udføres. Lufthavn i Qaqortoq?

Sydgrønlands El ApS V/ Per Holm Alt I El udføres. Lufthavn i Qaqortoq? Lufthavn i Qaqortoq? Oktober var en rigtig mødedag i Qaqortoq 3 møder Ramboll A/S, Sara Olsvig og Lufthavn i Qaqortoq, hvor alle interesserede kunne deltage blev afholdt i en og samme dag. (KK)Det var

Læs mere

Appa News nr. 2 2013. Immikkoortoqarfik nutaaq Ny filial... 2. Sumiiffimmi tapersersuivugut Vi støtter lokalt...4

Appa News nr. 2 2013. Immikkoortoqarfik nutaaq Ny filial... 2. Sumiiffimmi tapersersuivugut Vi støtter lokalt...4 Appa News nr. 2 2013 Tlf.: 70 1234 www.banken.gl Immikkoortoqarfik nutaaq Ny filial........................ 2 Sumiiffimmi tapersersuivugut Vi støtter lokalt....................4 Kalaallit Nunaanni telefuunit

Læs mere

Aasartorsuanngorpoq AQISSEQ -mit nutaarsiassat nomu 3 maanna saqqummersinneqalerpoq.

Aasartorsuanngorpoq AQISSEQ -mit nutaarsiassat nomu 3 maanna saqqummersinneqalerpoq. AQISSEQ - Nyheder Peqatigiiffimmit nutaarsiassat nr. 3 juni 2007 ukiut 12. årg Aasartorsuanngorpoq AQISSEQ -mit nutaarsiassat nomu 3 maanna saqqummersinneqalerpoq. Kingumut aasartorsuanngormat tamatta

Læs mere

ATTAT pillugu paasissutissiineq. Orientering om ATTAT

ATTAT pillugu paasissutissiineq. Orientering om ATTAT ATTAT pillugu paasissutissiineq Orientering om ATTAT December 2006 1 Imai / Indholdsfortegnelse ATTAT pillugu paasissutissiineq... 3 Allakkanut systemi... 3 Oqalliffiit... 4 Chat... 5 Suliffeqarfimmi allakkanut

Læs mere

Ny fiskeriforvaltning i Skagerrak Discard-forbud. Hirtshals 14. september 2012

Ny fiskeriforvaltning i Skagerrak Discard-forbud. Hirtshals 14. september 2012 Ny fiskeriforvaltning i Skagerrak Discard-forbud Hirtshals 14. september 2012 Dagsorden: 1. Velkomst og baggrund 2. Status vigtige emner 3. Debat om forslaget 4. Tekniske regler 5. Hvad Danmarks Fiskeriforening

Læs mere

AKIANI INISSIAQARFIK SISIMIUT

AKIANI INISSIAQARFIK SISIMIUT AKIANI INISSIAQARFIK SISIMIUT TAPILIUT 38 KOMMUNEMI PILERSAARUT 1992-2005 BOLIGOMRÅDE PÅ AKIA SISIMIUT TILLÆG 38 KOMMUNEPLAN 1992-2005 Qeqqata Kommunia Nr 38 Kommunimi pilersaarummut tapiliussaq nr. 38

Læs mere

kommunip pilersaarutaanut 1994-2004-imoortumut, Ilulissanut tunngassuteqartumut tapiliussaq nr. 56-imut naqqiut.

kommunip pilersaarutaanut 1994-2004-imoortumut, Ilulissanut tunngassuteqartumut tapiliussaq nr. 56-imut naqqiut. QAASUITSUP KOMMUNIA kommunip pilersaarutaanut 1994-2004-imoortumut, Ilulissanut tunngassuteqartumut tapiliussaq nr. 56-imut naqqiut. Med rettelse til Tillæg nr. 56 Kommuneplan 1994-2004 for Ilulissat med

Læs mere

Nr. 35 Aasaq Sommer 2006

Nr. 35 Aasaq Sommer 2006 Nr. 35 Aasaq Sommer 2006 Line A/S-imi ataatsimeersuarneq Line A/S-imi ataatsimeersuarnermi pingasunngornermi apriilip ulluisa 26-anni 2006 siulittaasutut tunuartoq Jørgen A. Høy ilaatigut ima oqarpoq:

Læs mere

KALAALLIT NUNAATA EQQARTUUSSISUUNEQARFIATA EQQARTUUSSUTINUT ALLATTUIFFIIT ASSILINEQARNERAT UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR GRØNLANDS LANDSRET

KALAALLIT NUNAATA EQQARTUUSSISUUNEQARFIATA EQQARTUUSSUTINUT ALLATTUIFFIIT ASSILINEQARNERAT UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR GRØNLANDS LANDSRET KALAALLIT NUNAATA EQQARTUUSSISUUNEQARFIATA EQQARTUUSSUTINUT ALLATTUIFFIIT ASSILINEQARNERAT UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR GRØNLANDS LANDSRET Ulloq 5. decembari 2014 Kalaallit Nunaata Eqqartuussisuuneqarfianit

Læs mere

NAMMINERSORNERULLUTIK OQARTUSSAT GRØNLANDS HJEMMESTYRE. Inatsisartut ukiumoortumik nalunaarutaat 2007

NAMMINERSORNERULLUTIK OQARTUSSAT GRØNLANDS HJEMMESTYRE. Inatsisartut ukiumoortumik nalunaarutaat 2007 NAMMINERSORNERULLUTIK OQARTUSSAT GRØNLANDS HJEMMESTYRE Inatsisartut ukiumoortumik nalunaarutaat 2007 Landstingets Årsberetning 2007 NAMMINERSORNERULLUTIK OQARTUSSAT GRØNLANDS HJEMMESTYRE Inatsisartut ukiumoortumik

Læs mere

K T A. Der laves arbejdsgruppe-rapporter, p som bliver sendt til de rådgivende komiteer i Den rådgivende komite for fiskeriforvaltning-

K T A. Der laves arbejdsgruppe-rapporter, p som bliver sendt til de rådgivende komiteer i Den rådgivende komite for fiskeriforvaltning- 54 EU, diverse Internationale fiskerikommissioner og nationale regeringer beder hvert år Det Internationale Havundersøgelsesråd (ICES) om at give en status over fiskebestandene. Forvaltningen af de fleste

Læs mere

KALAALLIT ATUAKKIORTUT ATAATSIMEERSUARNEQ. Generalforsamling. Nuuk 21. april 2011. Katuami. Nalunaaqutaq 13.00 17.00. Dansk resume

KALAALLIT ATUAKKIORTUT ATAATSIMEERSUARNEQ. Generalforsamling. Nuuk 21. april 2011. Katuami. Nalunaaqutaq 13.00 17.00. Dansk resume KALAALLIT ATUAKKIORTUT ATAATSIMEERSUARNEQ Generalforsamling Nuuk 21. april 2011 Katuami Nalunaaqutaq 13.00 17.00 Dansk resume Nuuk apriilimi 2011 KALAALLIT ATUAKKIORTUT H. J. Rinksvej 35 Postboks 43 3900

Læs mere