Indsatsområdets navn: Fremme alternative afgrøder/produkter (1). (Afgræsning af naturområder i NP-Sydfyn)

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Indsatsområdets navn: Fremme alternative afgrøder/produkter (1). (Afgræsning af naturområder i NP-Sydfyn)"

Transkript

1 Indsatsområdets navn: Fremme alternative afgrøder/produkter (1). (Afgræsning af naturområder i NP-Sydfyn) Kort/billede eller tegning. Forslag. Beskrivelse af forslaget hvad går det ud på? Geder i Jordløse Bakker Afgræsning af Naturområder i undersøgelses området. Afgræsning med Kreaturer Heste får eller geder er essentiel for optimal pleje af flere forskellige naturtyper: Enge, overdrev, moser m.m. Forslaget beskriver forskellige muligheder for afgræsning af de naturtyper som har behov for en sådan pleje. I undersøgelsesområdet er der ha. 3-området af eng, mose, hede, overdrev og strand eng. Fordelt på 1838 områder, gennemsnits areal størrelse er ca. 3 ha. Det vurderes at ca. 1/3 af områderne plejes med afgræsning i dag, det vurderes at der skal udlægges ca ha. nye områder med behov for græsning. Indeholdende b. la. 459 ha. nye vådområder efter vandplanen som pt. er i høring. I det efterfølgende vil der blive beregnet på behov for afgræsning af ha. fordelt på 600 områder og med et græsningstryk på 0,5 dyre enheder pr ha. Samlet for området et behov for dyreenheder til afgræsning. Afgræsningen kan foregå med forskellige dyrearter, overvejende vil det være kvæg enten som kødkvæg/ammekøer med kalve og opdræt, ungdyr fra malkekvægsbesætninger eller stude. I mindre omfang får, geder og heste. Nogle kvæg racer kan være ude hele året hvilket vil være oplagt på overdrevs arealer og græsning i skov. For våde områder, strandenge enge og moser skal dyrene kun afgræsse i sommer perioden maj oktober. Nye driftsformer/metoder kan være aktuelle, dvs. landbrug med stude produktion, landbrug med ren racede ammekøer/kødkvæg, samlingscenter for gamle husdyr racer/gen-ressource, landbrug med malkegeder/malkefår 1

2 eller kødgeder/får. Afsætningen af produkterne kan for en del, men ikke realistisk for hele mængden, ske direkte til forbrugerne som et græsningslaug. Afsætning kan også udnytte at produkterne er fra Nationalpark Sydfyn samt fra dyr som bevare/beskytter naturen. Hvad er formålet med indsatsen? Hvornår kan forslaget realiseres? I løbet af Nationalparkens første seks år eller senere? Hvor lang tid vil det tage? Hvilke barrierer ser I? Hvad er udfordringerne? Handlingsplan hvordan kan en evt. Nationalpark hjælpe med til at overkomme barriererne? Hvad vil det koste at realisere forslaget? Kan I give et overslag? Hvem skal betale? Hvem skal gøre hvad? Formålet er at tilvejebringe mulighed for afgræsning af forskellige naturtyper, på en sådan måde at tilgroning undgås samt at plantedække holdes på et optimalt niveau for at højne den biologiske mangfoldighed. Det er muligt straks at iværksætte forslaget, eller opstarte forslaget. Før end forslaget er helt implanteret vil der går en årrække, men forslaget kan gennemføres/implanteres inden for de første 6 år. Følgende forhold skal være på plads: Udpegning af græsningsområder/omfang. Afklaring omkring økonomien. Aftale med jordejer og dyreejer. Hegning af områderne. Etablering/udvidelse af dyreholdet hos deltagende landmænd. Etablering af græsningsselskab. En stor udfordring bliver at finde de dyr som skal afgræsse. Tal på antal dyr i undersøgelses-området har det ikke været muligt at fremskaffe, men især af ungdyr fra malkekvægs bedrifter er der et stort antal. Det bliver nødvendigt at etablere flere besætninger, evt. en mulighed for malkekvægsbedrifter til at omlægge produktionen til kødkvæg bedrifter. At drive en husdyrbedrift med det sigte at pleje naturområder kræver at landmanden har interesse og evner for opgaven. Der kræver en del manuelt arbejde og opsyn. Landbruget i dag er effektiviseret og mekaniseret, opgaverne løses med hjælp fra traktorer, malkerobotter, computere m.m. At pleje naturarealer med husdyr kræver stor tålmodighed med dyrene, manuelt arbejde ved hegns vedligehold, indfangning af dyr m.m. samt et kompetent dagligt opsyn. I nationalpark regi kan der etableres et græsningsselskab som varetager opgaven med at passe dyrene når de er på græs. Opgaven kan evt. løftes ved at landmændene betaler et beløb pr. dyr for indsatsen. Beregning er fortaget som et estimat, det vil kræve grundig undersøgelse omkring hele emnet for at få et nøjagtigt tal. Omkostningerne kan deles op i hegning af områderne og betaling for afgræsning. Hegning af 6000 ha. fordelt på 600 områder, til en pris på 15 kr./meter = kr. Levetid 20 år. = kr./år Betaling for afgræsning, kr./ha. = kr./år. Omkostningerne skal dækkes af National parken. Nationalparken skal være koordinator, udpege de områder som skal 2

3 Kan forslaget gennemføres med frivillige aftaler? Skal regler af nogen art (love, bekendtgørelser mv.) ændres for at forslaget kan gennemføres? Hvilke? Hvilke fordele og ulemper vil der være ved at realisere forslaget? Hvordan påvirker forslaget områdets naturværdier/kulturar ven (negativt/positivt)? Øvrige bemærkninger afgræsses, indgå aftaler med ejerne af områderne og ejerne af græsningsdyr. Betale for hegning og afgræsning. Aftaler om afgræsning kan alene indgås som frivillige aftaler. Ingen behov af ændringer af nuværende lovgivning. Der skal i mange tilfælde søges om tilladelse til afgræsning. Der vil alene være store fordele. Naturen bliver plejet og ny indtægtsgivende produktion til landbruget. Påvirkningen bliver positiv. De nuværende områder bliver bedre plejet og der bliver mulighed for at inddrage flere nye naturområder. 3

4 Indsatsområde: Alternativ afgrøder og produkter (2). PRODUKTION AF SPISELIGE TANGARTER I DET SYDFYNSKE Ø-HAV BEGYNDELSEN TIL ET HELT NYT ERHVERV HVAD ER PROJEKTETS INDHOLD/FORMÅL? Formål Etablering og udvikling af nye mikrovirksomheder gennem igangsættelse af miljøneutral akvakultur med marine planter og anlæg til forædling af råvarer Interessen for tang er stigende i Danmark, men tilgængeligheden er lav på trods af, at mange tangarter er almindeligt udbredte, nemme at indhøste direkte fra naturen og forholdsvis nemme at formere og dyrke under kontrollerede forhold i det naturlige havmiljø. Restauranter og fødevarevirksomheder anvender tørret tang af østasiatisk eller atlantisk oprindelse eller får tilført frisk dansk tang i meget begrænset og tilfældigt omfang,. Smagsdemonstrationer af tang for den almindelige forbruger afføder forundring, fascination og stor interesse. Det gælder både den friske og den tilberedte vare. Også i fødevareindustrien og inden for helsekost og kosmetik er interessen stor og stigende. Endnu finder dyrkning af tang kun sted ét enkelt sted herhjemme, i begrænset omfang og til eksport. 4

5 Projektet bliver igangsat med henblik på at indsamle, dyrke og forarbejde tang inden for nationalparkens område. Virksomheder uden for området vil blive inddraget som samarbejds- og videnspartnere og som aftagere af råvarer, halvfabrikata og færdigprodukter. Indhold Projektet skal 1. planlægge og igangsætte indsamling og dyrkning af tangarter naturligt hjemmehørende i nationalparkens område. Efter indledende kortlægning af udbredelsen af de mest interessante arter udvælges tangarter til indsamling. Tangarter til dyrkning udvælges ud fra en markedsundersøgelse, der viser for hvilke arter, der er afsætningsmuligheder til konsum og anden form for forædling. Der anvendes veletablerede dyrkningsmetoder, der tilpasses de stedlige forhold. Dyrkningsområderne udvælges i forhold til vandkvalitet og øvrige dyrkningsforhold, tilstedeværelsen af egnede samarbejdspartnere, infrastruktur i form af havne, fiskerianlæg, turismeanlæg mv. Et væsentligt kriterium for udvælgelse vil være, at projektet skal kunne understøtte og understøttes af andre projekter i lokalområdet. I projektet opereres med tre områder for indsamling / dyrkning af tang. 2. fremme udvikling og produktion af færdigvarer og halvfabrikata inden for fødevarer, kosmetik og kosttilskud baseret på tang. Tang kan anvendes i en lang række produkter inden for fødevarer fra fersk, færdigpakket tang til salg i supermarkeder og hos fiskehandlere, tørret tang til snacks, tangsalater, tang som tilsætning i ost, øl og andre produkter, tangsherry og brændevin mv. Ekstrakter af tang anvendes inden for kosmetik og kosttilskud. Tang er bl.a. kendt for sit høje indhold af omega-3-fedtsyrer, essentielle aminosyrer og mineraler. Målet er, at de deltagende produktionsvirksomheder i løbet af projektperioden hver udvikler mindst ét produkt til præsentation ved projektperiodens afslutning. Det forventes, at projektet ved projektperiodens afslutning præsenterer 3 markante forarbejdede tangprodukter foruden fersk, frisk indsamlet tang til konsum. 3. gennemføre markedsundersøgelser og udvikle afsætningsnetværk til fersk tang og tangprodukter til restauranter, fødevarevirksomheder, detailhandelen og videre forædling til kosmetik mv.. Der er etableret kontakt til grossistvirksomheden INCO, som planlægger forsøgsvis afsætning af vilde planter og tang til detailhandelen, restauranter og fødevarevirksomheder i løbet af Desuden er der udtrykt interesse for at aftage tang og tangprodukter fra firmaet Coastal Research and Management i Kiel, Tebstrup Mejeri, Skarø Is, Sans og samling,valsemøllen,caviart. Markedsundersøgelsen gennemføres. Kontakten til INCO udvikles, således at fersk, indsamlet tang fra det Sydfynske Øhav kan afsættes i løbet af projektperioden. 4. planlægge og udvikle andre lavteknologiske anvendelsesformer for tang, hvor dette kan føre til øget værdiindhold i andre produkter, f.eks. tang anvendt som gødning ved dyrkning af specialafgrøder som f.eks. vilde planter til konsum. En anden mulighed er at anvende tang som tilskudsfoder ved produktion af kød, mælk og mælkeprodukter. Et innovationsprojekt om anvendelse af vilde planter i fødevareindustrien, der bl.a. omhandler brug af tang som gødning, er under udvikling og vil blive fremsendt til FødevareErhverv ultimo februar. Projektet vil kunne supplere nærværende projekt. 5

6 Planlægning og forsøg i lille skala med anvendelse af tang som gødning søges gennemført, hvis det er muligt inden for den relativ korte projektperiode på mindre end én dyrkningssæson. 5. igangsætte udvikling af kombinationstilbud inden for turismesektoren, der kombinerer naturoplevelser i kystområderne og på havet med gastronomiske tilbud, wellness og helse. Der er stigende interesse for at sammenkæde alle elementerne Fra Jord til Bord i et samlet koncept, hvor gæsten f.eks. får lejlighed til at opleve den stedlige natur, dyrkning af tang, indsamling af fisk, muslinger og vilde urter, kokkens arbejde med råvarerne og endelig indtagelse af måltidet i f.eks. kulturhistorisk interessante omgivelser. I tilknytning kan udvikles wellness og helsetilbud med anvendelse af tangprodukter. Som eksempel kan nævnes Sort-Sol konceptet i Vadehavet, der kobler naturoplevelser med gastronomi og kulturtilbud på bl.a. Schackenborg.. BAGGRUND FOR PROJEKTET I alle Danmarks øsamfund, og specielt på de 27 småøer med mindre end indbyggere, er der brug for ny og supplerende indtægtsmuligheder til afløsning af nedlukkede fiskerierhverv og tilbage gang i beskæftigelsesmuligheder i landbrug og flere andre erhverv. Tang til konsum, er en ressource der indtil nu har været overset som grundlag for nye erhverv i Danmark, bortset fra gaffeltang (Furcellaria lumbricalis), der under 2. verdenskrig blev indsamlet nord for Djursland til fremstilling af furcellaran der blev brugt som fortykkelsesmiddel i fødevarer. Produktion af nori-tang i Kobe. Foto O.H. Brug af tang til konsum er meget almindelig i SØ Asien men også i lande som Island, Irland, Skotland og Norge. Det skønnes at kun omkring en fjerdedel af efterspørgslen efter tangprodukter er dækket. Der er også i Danmark og Tyskland en voksende interesse for havgrøntsager, bl.a. på grund af deres indhold af vigtige mineraler, mikronæringsstoffer og sunde fedtsyrer. I dag kan man købe tørret tang til konsum i specialbutikker hovedsagelig importeret fra SØ Asien. 6

7 Flere af disse dyre tangprodukter kunne lige så godt være fremstillet i Danmark, hvor vi har de samme eller tæt beslægtede tangarter. Der er omkring 500 arter af makroalger/tang i danske farvande og en lang række af dem er meget velegnede til konsum eller som råstof og tilsætning i fødevarer, kosmetik, medicin, foder, gødning m.m. Tang bruges globalt i fremstilling af mere end forskellige produkter og efterspørgslen er voksende. En øget brug af tang i konsum vil være med til at modvirke væksten af kostbetingede livstilssygdomme og der er i øjeblikket forsøg på at få danske fiskehandlere til at tage tang med i salgssortimentet gennem kontakt med deres brancheforening. Der er i dag kun en enkel mindre produktion i Danmark. Vi har aftale med grossist kæden INCO. om at prøve sælge danske tang arter til resturanger, fra det kommende forår. Der er forskellige kendte teknikker til fremstilling af såliner med udvalgte tangarter som kan splejses ind i sættetove udsat i havet. Det er gennemprøvede teknikker som anvendes i Canada, Skotland, Irland og Tyskland, og som i forbindelse med gennemførelsen af Nordic Seaweed Project er blevet anvendt på Færøerne. Lokal produktion af såliner og høst af konsumtang som f. eks rødalgen søl (Palmaria palmata) og sukkertang (Laminaria sp.) kan etableres næsten over alt undtagen det indre af Østersøen. Andre arter som f.eks. søsalat (Ulva lactuata) kan produceres på Bornholm og Christiansø. Kommerciel dyrkning af sukkertang (Laminaria sacharina) finder sted i Kilerbugten og ved Helgoland. Tangens renhed overholder de samme krav som stilles til drikkevand. Tang produceret lokalt, som specielt konsumprodukt vil kunne give den største indkomst per kg. for avleren. 100 g tørret søl sælges i danske butikker for kr. Det svarer til ca. 68 kr/ kg vådvægt. Små pakninger med udvalgte tangarter er velegnet som lokal salgsartikel til turister hvor de i den rette emballage vil kunne opnå en endnu højere pris. Søl, søsalat og blæretang repræsenterer tre hovedgrupper af makroalger: Rødalger, grønalger og brunalger. Foto: O.H. 7

8 Søl i forskellige pakninger. Foto O.H. Fremstilling af tangsherry i Kiel. Foto O.H. Sukkertang og et udvalg af alkohol -og kosmetikprodukter fremstillet i Kiel af sukkertang dyrket i Kilerbugten..Tangsherry sælges for 250 kr/ liter i Tyskland.(Producenten får 82 kr + moms) Sukkertang indeholder bl.a. 6 11% protein, C vitamin PPM, calcium, jod,jern, magnesium, mangan, antivirale og antibakterielle stoffer, mikronæringsstoffer og 61% kulhydrat.. Foto: O.H. 8

9 Søl en af de mest velsmagende havgrøntsager. Den indeholder b.l.a % protein og vitamin C, B1, B2, B3, B6, B12, E. Den spises frisk, tørret eller kogt. Foto: O.H. Sukkkertang bruges til konsum og til produktion af alginat der er et fortykkelsesmiddel i fødevarer. Tang som råvare til alkoholfremstilling og til kosmetikindustrien er også en indtægtsmulighed. 500 g sukkertang er nok til at fremstille 1 liter tangsherry med 15% alkoholindhold (Fremstilles hos CRM i Kiel på grundlag af tang dyrket i Kilerbugten. Salgsprisen i butikkerne er omkring 250 kr. / liter). Tangsherry vil kunne fremstilles med det samme udstyr som anvendes på de danske småøer til fremstilling af æblevin. Sukkertang indeholder omkring 61% kulhydrater. Sukker tang er naturligt fore kommende i det sydfynske ø hav, vi har indsamlet sukker tang til forsøg. For at få en komerciel produktion, skal tangen dyrkes det er det vi vil iværksætte. Prisen på uforarbejdet tørret sukkertang er i Europa omkring US$ dvs. ca kr./ton våd vægt, men som konsum koster den ca 40 kr/ 150 g i danske butikker. Gaffeltang er en rødalge som er meget efterspurgt på grund af dens indhold af fucellaran som er et agar-lignende stof. Den er udbredt fra Nordsøen til Ålandshavet og gror på Rønne Banke. Gaffeltang høstes kommercielt i Rigabugten og mellem Hiiumaa og Saarama i Estland. Den ville måske kunne dyrkes på liner, men der vil være problemer med begroning af andre algearter på grund af dens langsomme vækst. Vingetang. Indhold: Protein: 9-20% fedt: 1-2%, kulhydrat: 46-51%, C vitamin: PPM, Karotin: 4-5 PPM, Vitamin B2, B3, B12, Kalcium, jod, jern, mangnesium, mangan, mikronæringsstoffer og antibakterielle og antivirale stoffer. Foto: O.H. Vingetang (Alaria esculenta) er en meget eftertragtet tangart. Handelsprisen er pt. Omkring kr / ton tørret tang i Europa, Vi vil som en mindre produktion prøve dyrke vinge tang i det sydfunske ø-hav. 9

10 Sporer og levende eksemplarer af vingetang vil let kunne hentes i Sydnorge til dyrkningsforsøg ved Anholt. Der er ikke tidligere foretaget forsøg med dette. Nogle tangarter kan måske dyrkes uden for deres naturlige udbredelsesområde selv om de måske ikke kan formere sig på dyrkningsstedet. Projektet vil vise om det er muligt. Et lille udvalg af de mere end forskellige produkter der er baseret på tang. Foto: O.H. Tangprodukter vil kunne tilføje de lokale fødevarenetværk og regionale madkulturer nogle helt nye og interessante produkter der både kan certificeres som økologiske og fremstillet på en bæredygtig måde. Produktion af tang er desuden med til at bringe udledte næringsstoffer fra havbrug og landbrug tilbage på land. områder med tangliner vil i modsætning til fiskegarn og ruser have en positiv virkning for havmiljøet. Tangplanterne skaber nye biotoper som virker tiltrækkende for fisk, krebsdyr, snegle og muslinger. FREMGANGSMÅDE VED DYRKNING Dyrkningsmetoden varierer lidt fra art til art. Den følgende beskrivelse gælder vingetang og sukkertang. 1. Fine eksemplarer med begyndende sporeproduktion udsøges i havet og bringes på land (Modenhed kan ses ved hjælp af farven i bladkanterne på sukkertangen og på de mørke pletter på sporebærende blade på vingetangens stilk.) 2. Sporeproducerende tangstykker tørres en nat på avispapir. 3. De tørrede tangstykker kommes i filtreret havvand og hældes i kar med opvundne såliner af sejlgarn. 10

11 4. Sporerne svømmer rundt ved hjælp af to små haler, hvorefter de sætter sig på linerne og udvikles til mikroskopiske han og hunplanter. Hver spore har et lysfølsomt øje i panden. 5. Hunplanternes æg befrugtes af hanplanterne og den egentlige tangplante (sporofyt) vokser ud. Med mellemrum skiftes vandet i karrene og næringssalte tilføres. Rummet skal kunne reguleres med hensyn til lys og temperatur. 6. Efter ca 3 måneder er sporofytterne omkring 3 mm lange og linerne kan klippes op og splejses ind i sættetove i havet på det endelige produktionssted. 7. Liner med tang til konsum kan opsættes mellem bundgarnspæle tæt ved kysten eller som sættetove med bøjer. De kan høstes fra jolle eller motorbåd eller evt. med waders. 8. Tangen i større mængder kan de lettest røgtes med en jolle med hydraulisk garnophal. 9. Når tangen er høstet, skal den skylles og hænges til tørre. Nogle opkøbere foretrækker tangen frosset af hensyn til nyttige enzymer. 10. Tørret tang skal herefter skæres til og emballeres evt. m. vakuumpakker

12 2. 3. Fra dyrkningsforsøg med vingetang på Færøerne. Foto: O.H. 3. Fra dyrkningsforsøgene på Færøerne. Rum til udvikling af sporofytter og kar med roterende såliner til sukkertang hos Costal Research and Management (CRM) i Kiel. Foto. O.H. 12

13 7. Vingetang på dyrkningstov på Færøerne. Foto: O.H. AFSÆTNING OG VIDEREFØRELSE AF PROJEKTET Søl og søsalat tænkes udelukkende afsat til konsum da det giver den bedste pris. Sukkertangen og eventuelt vingetang skal afsættes til konsum, til kosmetik, til tangsherry, og til foder og special-gødning. Igangværende forsøg I Foulum tyder på at tangekstrakt fra brunalger vil blive en vigtig del af fremtidens svinefoder idet tangens indhold af antibakterielle og antivirale stoffer ser ud til sammen med aluvera at kunne erstatte de nuværende former for antibiotika uden at der skabes resistens. Der arbejdes også på at bruge tangmel i fiskefoder til opdræt af spisefisk. Prisen på fiskemel er fordoblet i løbet af de sidste par år Der er i forvejen en afsætningsmulighed og aftaler med aftagere for rå sukkertang vingetang og søl på det europæiske og amerikanske marked, men den største indkomstskabende virkning af tangprojektet vil i første omgang være ved lokal produktion af færdige produkter. Hvis første del af projektet lykkes kan næste fase bestå i oprettelse af ekstraktionsanlæg hvor brunalger presses og udtrækket filtreres hvorefter det kan bruges til kosmetik og konsumindustri måske i nyoprettede ø-baserede virksomheder. Ekstraktionsanlæg til udtræk og alkoholproduktion fra sukkertang kan etableres i samarbejde med CRM i Kiel. 13

14 Et dansk firma bruger tang til fremstilling af kunstig kaviar under handelsnavnet caviart. Tangmel af formalede brunalger til gødning og foder. Foto: O.H. PROJEKTETS FREMGANGSMÅDE 1) Kortlægning af kommercielle tangarters udbredelse i det sydfynske ø-hav. Hvilke arter der kan dyrkes i de enkelte lolkalområder afh. af saltholdighed vanddybte m.m. 2) Uddybende markedsanalyse, afsætningsmuligheder, besøg hos aftagere. (F.eks. Irish Seaweed Centre, O Well (kosmetik) I Kiel). 4) Udvælgelse af de bedst egnede lokaliteter til tangproduktion. (Bundforhold, saltholdighed, vandudskiftning og eventuel belastning af uønskede stoffer) 3) Igangsættelse af dyrkningsforsøg. Udstyret og erfaringer, fra den tidligere produktion af linemuslinger er inddraget i den praktiske indplimentering, og ii første omgang med såliner fremstillet hos CRM i Kiel. 5) Etablering af pilotprojekter med produktion af såliner med tangplanter til udsætning. (Her vil nye producenter blive undervist i fremgangsmåde med tangdyrkning, høst forarbejdning og produktforædling. 6) Etablering af sættetove med tang til råvareproduktion. 7) Høst af tang tidspunkt afh. af art. (3 md 12 md) 8) Analyse af tangens indhold af fordøjelige proteiner, Vitaminer m.m. på Foulum Forsøgscenter eller CRM i Kiel. 9) Markedsføring af de nye produkter. Artikler, posters, messedeltagelse. 10) Udarbejdelse af et illustreret undervisningsmateriale vedrørende fremstilling af såliner og sættetove, høst og forarbejdning. 11) Udarbejdelse af rapporter vedrørende produktion og afsætning. 12) Oplysningsvirksomhed gennem foredrag og udstillinger på danske småøer. 14

15 13) Eventuel udvidelse af dyrkningsfelter. LOGISTIK OG MEDFINANCIERING Bundforhold og vegetation kan beskrives med undervandsfoto og video. Projektet råder over fotografisk udstyr, GPS-udstyr, net til tanghøst, undervandskamera, vandkikkerter, waders, 4 sæt dykkerudstyr, 8 luftflasker og kompressor. Projektet råder pt. over ét stk. gummibåd m 30 Hk påhængsmotorer og ét stk. MOB motorbåd m 60 Hk., to fiskerjoller og en 31 fods båd. Desuden er der opnået tilladelse fra farvands direkturatet til dyrknings i det sydfynske ø-hav Costal Research and Management i Kiel producere de første såliner indtil lokale anlæg er etableret..der vil blive søgt om medfinansering i Småøernes lag. og Bornholms Lag. Resten vil være deltagerner medfinancering. HVEM SKAL GENNEMFØRE DET? Projektet gennemføres i et samarbejde mellem lokale aktører og eksterne konsulenter.. Kai Winter småøernes fødevarenetværk er projektleder og står for koordinering, information og rapportering. Deltager fra småøernes fødevarenetværk er et sanke netværk som også arbejder med kulinarisk oplevelses turisme. Andre samarbejds partnere er; Kulinarisk Sydfyn Biosynergy A/S Is fra Skarø Claus Holm, Sans og Samling Mads Anker van Deurs, Sydfyns Linemuslinger Ekstern konsulent, antropolog Ole Hertz, tidl. Projektleder på Nordic Seeweed Project deltager som sagkyndig på dyrkning og høst af tang. Ekstern konsulent, kultursociolog Søren Espersen, Kulturlandskab.dk og konsulent for Meyers ApS, Vin & Sprit Bolaget m.fl., deltager som konsulent i indsamling og anvendelse af alger og vilde urter, samt markedsføring. Ole G. Mouritsen, Professor, dr. Scient., Syddansk Universitet, bidrager med viden om anvendelse af tang globalt set og med viden om indholdsstofferne i de forskellige tangarter. Herudover vil DTU-Aqua og Center for Coastal Research Management, Kiel, blive inddraget i projektet. 15

16 HVOR SKAL DET GENNEMFØRES? Projektet gennemføres inden for grænserne af undersøgelses området for en evt. nationalpark. De enkelte lokaliteter udvælges i forhold til de lokale samarbejdspartnere, udbredelse af lokale tangarter, dyrknings- og vækstforhold, tilstedeværelsen af tilgængelig infrastruktur samt mulighederne for at kombinere med andre egnede projekter. HVORNÅR KAN DET GENNEMFØRES (START OG SLUTDATO). Projektet kan starte 1. juni under forudsætning af, at midlerne er bevilget senest 1. maj. Løber i 3 år. Men med synlige redsultataer efter første sommer. HVORDAN er projektet relevant for en sydfynsk nationalpark? (se nationalparkloven) Projektet vil støtte en erhvervsudvikling i nationalparksområdet, der både respekterer beskyttelsesinteresser, er bæredygtig og er til gavn for lokalsamfundet. Indsamling og dyrkning af tang kan ske bæredygtigt. Herved fjernes næringsstoffer fra havmiljøet. Tilsvarende gør sig gældende ved produktion af fisk, der udelukkende spiser lokalt voksende eller producerede alger. Projektets aktiviteter vil medvirke til at bevare de lokale kulturmiljøer og traditionelle erhverv som levende miljøer og erhverv. Kobling til turisterhvervet med naturoplevelser, gastronomi, wellness og helse vil fremme befolkningens helhedssyn på naturen i nationalparken. Befolkningens interesse i nationalparken vil øges, når det blive synliggjort, at en nationalpark også kan medføre værditilvækst i området uden at det kommer i konflikt med beskyttelsesinteresser. Dette er en forudsætning for på længere sigt at udvikle nationalparkens værdier. Tangprojektet vil sammen med projektet Vilde planter til det danske fødevaremarked kunne indgå i den kommende nationalparkplan som eksempler på, hvordan erhvervsudvikling kan forenes med beskyttelse af landskabelige og naturmæssige værdier. 16

17 Indsatsområdets navn: Special afgrøder og produkter (3): Horticultur Kort/billede eller tegning Oplæg Avis udklip om blåbær Beskrivelse af forslaget - hvad går det ud på? Dyrkning af special afgrøder som grønsager, busk og træ frugt. Hvad er formålet med indsatsen? Hvornår kan forslaget realiseres? I løbet Nationalparkens første seks år eller senere? Hvor lang tid vil det tage? Hvilke barrierer ser I? Hvad er udfordringerne? Formålet er at skabe større diversitet i landbruget og naturen. Tiltrække og fast holde beboere inde for videns området. Som ofte har interesse for at bo naturskønt og have deltids eller ægtefælde brug. Det er en måde at få viden ind i fødevare produktionen. Forbedre og differenciere indtjenings grundlag i jordbruget. Skabe afgrøder og produkter som kan sætte vores område på landkortet. Der er både et og flerårige afgrøder, så igangsætningen vil være lidt etape vis. Der er ligeledes forskel på at etablerer flerårige planter og høste på disse som ofte tager nogle år at etablerer sig. Udfordringen er de høje etablerings omkostninger, og den lange til vækst tid for en del afgrøder. Hvor enten tilskuds muligheder vil hjælpe ellers vil det oftest blive af personer med anden indtægt, som har mulighed for det. Handlingsplan - hvordan kan en evt. nationalpark hjælpe med til at overkomme barriererne? Fokus på mulighederne af special afgrøder. Afsætnings netværk eller liggende, også bedre afsætning til turister. Etablerings tilskud. Hvad vil det koste at realisere forslaget? Kan I give et overslag? Hvem skal betale? Det vil ca. koste mellem 100 og 200 tusinde kr. pr. ha. At etablerer, de dyreste special afgrøder som træ afgrøder. Og 30 til 50 tusinde for andre special afgrøder. Det er vanskeligt at skaffe anden til skud til tilplantning derfor vil det være svært at matche andre tilskudsmidler. Og behovet for etablerings støtte er højere. Vurderingen er at der skal en tilskuds procent på min 40% for rigtigt at frække produktionen i gang, resten vil være privat, investering. 17

18 Hvem skal gøre hvad? Kan forslaget gennemføres med frivillige aftaler? Det skal en vis portion engagement og vove mod til at gå i gang med special af grøder så det kan kun ske af egen fri vilje. Skal regler af nogen art (love, bekendtgørelser mv.) ændres for at forslaget kan gennemføres? Hvilke? Hvilke fordele og ulemper vil der være ved at realisere forslaget? Hvordan påvirker forslaget områdets naturværdier/ kulturarven (negativt/ positivt)? Nej der er ikke behov for regel ændringer. Men er det inde for kyst beskyttelses linien, skal der søges om tilladelse som dog er en form sag. Der lever til eksempel 100 gange flere insekter i en frugt plantage som i en korn mark. Der er altså meget større biodiversitet. Permakulturer har mindre udvaskning af næringsstoffer, og større humus opbygning. Hektar ud byttet i kroner er højt så det giver mere livs grundlag i yder områderne. Der følger ofte side erhverv med special afgrøder enten som forædlede produkter eller lokal salg. Special afgrøder giver flere ind delinger, i mindre stykker af landskabet. Det er godt for dyrene, og øjet. Det kultur landskab som var fra før 50 år siden gav mere livs grundlag for mange vildt arter en vild natur, grundet den store diversitet sammen med en høj intensitet. Specialafgrøder er interessant for besøgende, både tilflyttere og turister. Se tidligere box. Øvrige bemærkninger 18

19 Indsatsområdets navn: Alternative afgrøder og produkter (4): Plantemedicin Kort/billede eller tegning Beskrivelse af forslaget - hvad går det ud på? Anvende vilde og dyrkede afgrøder ud fra deres sundheds og medicinske egenskaber. Hvad er formålet med indsatsen? Hvornår kan forslaget realiseres? I løbet Nationalparkens første seks år eller senere? Hvor lang tid vil det tage? Hvilke barrierer ser I? Hvad er udfordringerne? Formålet er at udnytte mangfoldigheden i naturen, primært de sekundære stoffer i planter. Til vores humane og veterinære sundhed og helbredelse. Der kan være en synergi i at skabe et Cluster på området fordi der båd er en del seriøse aktører på området og et klima som er attraktivt til dyrkningen Eksempler fra området er Hyben som har været anvendt, gennem en del år og har opnået et stort internationalt marked, og god dokumentation for virkning. En anden aktør i området er Planteressource foreningen på langeland, Biosynergy A/S som har arbejdet med veterinærmedicin til erstatning for antibiotika i vores husdyrbrug. Der er flere udviklinger men den mest betydnings fulde pt. Er Artemisia mod coccidiose i fjerkræbruget, som er inde i et 3 årigt forsknings projekt til 14 mill. Kr. Desuden er der humane plante ekstrakter som er ved at blive dokumenteret blandt andet mod Paradentose. Samt is til sundheds sekteren. Andre arbejder bla. Med tang mod diare hos smågrise. Slanke midler til mennesker. Da tingene allerede er i gang hos forskellige aktører er det et spørgsmål om at fremme væksten og samarbejdet yderligere. Så området kan blive partnere i nye projekter som f.eks et interq projekt om Tang, dyrkning og anvendelse. Da området er meget videns tungt, er de største problemer finansering og risikovilig kapital i opstarts og perioden. Der ud over vil en form for forum til at samle og styrke aktiviteterne være ønskeligt. 19

20 Handlingsplan - hvordan kan en evt. nationalpark hjælpe med til at overkomme barriererne? Penge vil være den største positive effekt på udvikling inde for området. Hvad vil det koste at realisere forslaget? Kan I give et overslag? Hvem skal betale? Hvem skal gøre hvad? Kan forslaget gennemføres med frivillige aftaler? Det vil dreje sig om projekt midler som bliver givet til individuelle projekter efter ansøgning. Og pengene vil blive brugt til enten pilot projekter som kan være svære at skaffe penge til. Eller som med finansering til andre fonds og private midler. Erfaringen er at hvis man bevilligerer 1 mill. Skaffer man yderligere 3 mill. Altså en ca. 25% medfinancering. Vil kunne tiltrække en god udviklings financering til området. Forretnings potentialet vil være meget varierende alt efter den viden som bliver puttet ind i produktet. På den ene side vil det være en enkeltmands virksomhed som kan leve i området af at sælge enkle produkter som te eller krydre urter. Til dokumenterede produkter som Artemisia mod coccidiose som er et marked på 234 mill. EU. per år i dag uden andre alternativer. Der skal være nogle udviklere som findes, de skal bruge deres viden netværk tid og penge til i gangsætning. Andre kan så dyrke på kontrakt, det er jo selv klart helt friviligt. Skal regler af nogen art (love, bekendtgørelser mv.) ændres for at forslaget kan gennemføres? Hvilke? Hvilke fordele og ulemper vil der være ved at realisere forslaget? Hvordan påvirker forslaget områdets naturværdier/ kulturarven (negativt/ positivt)? Nej der er ingen behov for nogen lov ændringer. De samfunds mæssige fordele kan være betydelige. F. eks. Hvis det lykkedes at udfase noget af den antibiotika som anvendes i husdyrbruget. Så vil bivirkningen med recistendte bakterier blive væsentlig reduceret. Der vil lige så være store fordele hvis helbredelse eller lindring kan optimeres. For Naturen vil special afgrøder give støre biodiversitet. Der er ingen herbisider godkendt til den slags produktion så det giver mening at dyrke økologisk. Kultur landskabet vil blive styrket i det udseende som der var tidligere med varieret landskab, og liv på landet. Det vil være en attraktion og historie i sig selv for turisterne. Ulemper ingen For Naturen vil special afgrøder give støre biodiversitet. Der er ingen herbisider godkendt til den slags produktion så det giver mening at dyrke økologisk. Kultur landskabet vil blive styrket i det udseende som der var tidligere med varieret landskab, og liv på landet. Det vil være en attraktion og historie i sig selv for turisterne. Forarbejdningen vil kunne etableres i til overs blevne landbrugs bygninger 20

Havets grønne guld skal blive til bioenergi og fiskefoder

Havets grønne guld skal blive til bioenergi og fiskefoder Havets grønne guld skal blive til bioenergi og fiskefoder Teknologisk Institut har med seniorforsker, ph.d. Anne-Belinda Bjerre i spidsen fået lidt over 20 millioner kroner til at omdanne de to algearter

Læs mere

NP Vadehavet. Betydning for turisme-og erhvervsudvikling

NP Vadehavet. Betydning for turisme-og erhvervsudvikling NP Vadehavet Betydning for turisme-og erhvervsudvikling Nationalpark som begreb Kendt fra hele verden Yellowstone -verdens første nationalpark i 1872 Grønlands nationalpark fra 1974 -verdens største med

Læs mere

MUSLINGER OG SØSTJERNER - FODER DER FLYTTER?

MUSLINGER OG SØSTJERNER - FODER DER FLYTTER? MUSLINGER OG SØSTJERNER - FODER DER FLYTTER? JAN VÆRUM NØRGAARD LEKTOR INSTITUT FOR HUSDYRVIDENSKAB AARHUS UNIVERSITET, FOULUM FODERMØDE BILLUND OG AULUM, JUNI 2015 KOMPENSATIONSOPDRÆT 2 KOMPENSATIONSOPDRÆT

Læs mere

Plantekongres i Herning den 12. januar 2012 Gode erfaringer med udlån af kvæg til private lodsejere v/ Biolog Annita Svendsen, Naturstyrelsen Fyn

Plantekongres i Herning den 12. januar 2012 Gode erfaringer med udlån af kvæg til private lodsejere v/ Biolog Annita Svendsen, Naturstyrelsen Fyn Plantekongres i Herning den 12. januar 2012 Gode erfaringer med udlån af kvæg til private lodsejere v/ Biolog Annita Svendsen, Naturstyrelsen Fyn Erfaringer fra 2 EU-LIFE projekter: LIFE Klokkefrø: http://www.life-bombina.de/

Læs mere

Danmark er et dejligt land

Danmark er et dejligt land Danmark er et dejligt land En radikal handlingsplan for Danmarks natur Danmarks natur skal bevares og forbedres. Tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed skal stoppes. Planter og dyr skal have bedre

Læs mere

Jordbrug. Grønt regnskab med inddragelse af naturværdier. Natur- og miljømæssige forbedringer. Ressource regnskab

Jordbrug. Grønt regnskab med inddragelse af naturværdier. Natur- og miljømæssige forbedringer. Ressource regnskab Af Lisbeth Nielsen og Anna Bodil Hald Et grønt regnskab giver et godt overblik over bedriftens ressourceforbrug i form af gødning, pesticider, energi og vand. Disse fire emner skal som minimum inddrages.

Læs mere

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Dette modul fortæller om de begreber og principper, der er vigtige i økologisk landbrug i Danmark. Noter til dette afsnit ser du på sidste side.

Læs mere

Bekendtgørelse om Nationalpark Skjoldungernes Land

Bekendtgørelse om Nationalpark Skjoldungernes Land BEK nr 521 af 27/04/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 5. maj 2015 Ministerium: Miljøministeriet Journalnummer: Miljømin., Naturstyrelsen j.nr. NST-909-00037 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

Analyser af ærter og bønner fra projektet

Analyser af ærter og bønner fra projektet Analyser af og bønner fra projektet Ved gennemgang af projektets og bønner udvalgte vi dem, som vi vurderede der var størst chance for at udnytte kommercielt, enten som havefrø eller til konsum. De er

Læs mere

Den økologiske ko, dens kalve, kvien og studen i naturplejen

Den økologiske ko, dens kalve, kvien og studen i naturplejen Den økologiske ko, dens kalve, kvien og studen i naturplejen Ved Naturkonsulent Anna Bodil Hald, Natur & Landbrug, www.natlan.dk Øllingegaard Mejeri s Producentforening har fået udarbejdet naturplaner.

Læs mere

Oplæg Naturplejenet MidtVest den 11. november 2014 Fynske erfaringer med naturpleje som driftsgren v/ Specialkonsulent Annita Svendsen,

Oplæg Naturplejenet MidtVest den 11. november 2014 Fynske erfaringer med naturpleje som driftsgren v/ Specialkonsulent Annita Svendsen, Oplæg Naturplejenet MidtVest den 11. november 2014 Fynske erfaringer med naturpleje som driftsgren v/ Specialkonsulent Annita Svendsen, Naturstyrelsen Fyn Behov for naturpleje Pleje naturarealer 7000 6000

Læs mere

Uddybende projektbeskrivelse. Ridestier på Sydfyn og Øerne

Uddybende projektbeskrivelse. Ridestier på Sydfyn og Øerne Uddybende projektbeskrivelse Ridestier på Sydfyn og Øerne Indledningsvis præsenteres partnerskabet Naturturisme I/S, og den udvikling som partnerskabet har besluttet at igangsætte på Sydfyn og Øerne. Dette

Læs mere

GMO GENMODIFICEREDE FØDEVARER. GMO Genmodificerede fødevarer

GMO GENMODIFICEREDE FØDEVARER. GMO Genmodificerede fødevarer GMO GENMODIFICEREDE FØDEVARER 1 GMO Genmodificerede fødevarer 2 GMO GENMODIFICEREDE FØDEVARER Hvad er GMO og genmodificering? Når man genmodificerer, arbejder man med de små dele af organismernes celler

Læs mere

Pixi-udgave. Jordbrugets Fremtid. - muligheder for brug af jorden på nye måder vi alle får gavn af

Pixi-udgave. Jordbrugets Fremtid. - muligheder for brug af jorden på nye måder vi alle får gavn af Pixi-udgave Jordbrugets Fremtid - muligheder for brug af jorden på nye måder vi alle får gavn af Hvorfor arbejde med jordbrug? Vi gør det fordi potentialet til oplevelser i baglandet til de turistmættede

Læs mere

SUNDHED V/BENTE GRØNLUND. Livet er summen af dine valg Albert Camus

SUNDHED V/BENTE GRØNLUND. Livet er summen af dine valg Albert Camus SUNDHED V/BENTE GRØNLUND Livet er summen af dine valg Albert Camus Sund livsstil Vær proaktiv når det gælder dit helbred Dyrk motion, og pas på vægten Spis rigtigt Udarbejd strategier for livslang læring

Læs mere

Eksempler på nye lovende værdikæder 1

Eksempler på nye lovende værdikæder 1 Eksempler på nye lovende værdikæder 1 Biomasse Blå biomasse: fiskeudsmid (discard) og fiskeaffald Fødevareingredienser, proteinrigt dyrefoder, fiskeolie til human brug Lavværdi foder, biogas kystregioner

Læs mere

Eva Søndergaard AgroTech SMAG PÅ LANDSKABET

Eva Søndergaard AgroTech SMAG PÅ LANDSKABET Eva Søndergaard AgroTech SMAG PÅ LANDSKABET BAGGRUND - TO PRODUKTER FORMÅLET MED PROJEKTET At udvikle et koncept for naturpleje og afsætning af kød produceret på naturarealer Hovedbudskaber: Landmanden

Læs mere

En ny stærk økologipolitik. - på vej mod en grøn omstilling

En ny stærk økologipolitik. - på vej mod en grøn omstilling En ny stærk økologipolitik - på vej mod en grøn omstilling Fødevareministerens økologipolitiske udspil November 2011 Fødevareministerens November 2011 kologipolitiske udspil En stærk økologipolitik Økologi

Læs mere

Konferencens anbefalinger kan læses her: De præsenteres i tre grupper:

Konferencens anbefalinger kan læses her: De præsenteres i tre grupper: Konferencens anbefalinger kan læses her: De præsenteres i tre grupper: Konferencens favoritter. De forslag, som fik flest stemmer Anbefalinger fra indlægsholderne Alle deltagernes øvrige input til anbefalinger

Læs mere

Barritskov, den 30. april 2015 Birgit Ingvorsen Økologi ØKO-REGLER FOR KRAFTFODER, GROVFODER OG OMLÆGNINGSFODER

Barritskov, den 30. april 2015 Birgit Ingvorsen Økologi ØKO-REGLER FOR KRAFTFODER, GROVFODER OG OMLÆGNINGSFODER Barritskov, den 30. april 2015 Birgit Ingvorsen Økologi ØKO-REGLER FOR KRAFTFODER, GROVFODER OG OMLÆGNINGSFODER EMNER Økologiske principper for fodring af dyr/kvæg EU reglerne - RFO 834/2007 Oversigt over

Læs mere

Teknik og Miljø. Naturprojekt på Glænø 2009-2010. Opdræt og udsætning af klokkefrø, Bombina bombina i Slagelse Kommune

Teknik og Miljø. Naturprojekt på Glænø 2009-2010. Opdræt og udsætning af klokkefrø, Bombina bombina i Slagelse Kommune Teknik og Miljø Naturprojekt på Glænø 2009-2010 Opdræt og udsætning af klokkefrø, Bombina bombina i Slagelse Kommune Indholdsfortegnelse Oversigtskort s. 3 Baggrund for Glænø-Naturplejeprojektet s. 4

Læs mere

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen Søvej 1 8600 Silkeborg Sendt via hjemmesiden under Din mening og pr. e-mail til teknikogmiljoe@silkeborg.dk Kirsten Kruckow Sorringvej 77, Voel 8600 Silkeborg

Læs mere

IDAs Klimaplan 2050. Tang i IDAs Klimaplan 2050

IDAs Klimaplan 2050. Tang i IDAs Klimaplan 2050 fagligt notat Tang i IDAs Klimaplan 2050 Tang i IDA s danske klimaplan L. Gilli Trónd, Bitland Enterprise og Ocean Rainforest og Vilhjálmur Nielsen, Bitland Enterprise 12.06. 2009 1 Systemperspektiv I

Læs mere

De livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl www.nomedica.dk

De livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl www.nomedica.dk 5 Indholdsfortegnelse Forord 6 Indledninig 7 Lidt grundlæggende om vitaminer og mineraler 8 De enkelte vitaminer og mineraler 15 De fedtopløselige vitaminer (A, D, E og K) 16 A-vitamin 16 D-vitamin 19

Læs mere

Energipil. Din fremtid?

Energipil. Din fremtid? 2010 / 1 Din fremtid? Aabenraa Rødekro Energipil Vi støtter vores kunder med energipil-projektet med Fjernvarmen: Aabenraa-Rødekro Fjernvarme tilbyder dig en sikker og stabil indtjening i mange år frem

Læs mere

Tang dyrkning og forskning i DK

Tang dyrkning og forskning i DK Tang dyrkning og forskning i DK Susan Løvstad Holdt PhD, Forsker DTU Miljø Leder af Tangnetværket i Danmark Tangnetværksmøde 9. februar 2011 hos Danisco Dansk stateof the art indenfor tang Hvad kan vi

Læs mere

Modul 1. 1. a Hvad er økologi?

Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Se på øko-mærket herunder. Det henviser til økologisk mad fra økologisk dyrkning af jorden. Men økologisk betyder andet end det. Økologisk landbrug har lånt ordet økologisk

Læs mere

Fra Plan til Handling er støttet af Landdistriktsmidler og Region Nordjylland.

Fra Plan til Handling er støttet af Landdistriktsmidler og Region Nordjylland. Fra Plan til Handling er støttet af Landdistriktsmidler og Region Nordjylland. Ejer: Søren Nørmølle Adresse: Toftholmvej 58 Postnummer og by: 9690 Fjerritslev Fjerritslev Info Inden mødet med søren, blev

Læs mere

Fagmandens. Katalog 2014. pond

Fagmandens. Katalog 2014. pond Fagmandens Katalog 2014 Foder til HAVEDAMME Det bedste til havedammen Fagmandens havedamsfodre er alle fra samme fabrik i Tyskland. De har et meget højt kvalitetsniveau og er både ISO 9001 og ISO 22000

Læs mere

Tang i det moderne nordiske køkken

Tang i det moderne nordiske køkken Tang i det moderne nordiske køkken Janet Fríða Johannesen Nordisk konferanse om sjømat og kulturarv Bergen 8. juni 2012 http://nynordiskmad.org/tema/tang-og-tare-til-mat/ Janet Fríða Johannesen. +298 212211.

Læs mere

Græsningsselskab oprettet som selvstændig enhed med tilknytning til landboforening

Græsningsselskab oprettet som selvstændig enhed med tilknytning til landboforening Græsningsselskab oprettet som selvstændig enhed med tilknytning til landboforening Dyreløse ejere af uplejede naturområder Dyreholdere med mangel på græsningsarealer Lejekontrakter for sommerperiode Græsnings

Læs mere

FRA VILDE BLOMSTER TIL LÆKKERT KØD

FRA VILDE BLOMSTER TIL LÆKKERT KØD FRA VILDE BLOMSTER TIL LÆKKERT KØD Landskonsulent Heidi Buur Holbeck Plantekongres 15. januar 2015 SMAG PÅ LANDSKABET Formål med projektet: At udvikle og styrke naturplejen i Danmark At udvikle et koncept

Læs mere

UniQ Moments. Food f or uniq dogs. Uniq kvalitet. w w w. u n i q. d k. Mange producenter har har flere flere

UniQ Moments. Food f or uniq dogs. Uniq kvalitet. w w w. u n i q. d k. Mange producenter har har flere flere UniQ Moments Uniq kvalitet Mange producenter har har flere flere kvaliteter, vi vi har har kun kun én én og og det det har har vi vi for for at at leve leve op op til til missionen: missionen: skabe At

Læs mere

Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt?

Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt? Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt? Fødevarer og den måde, vores mad producereres på, optager mange, og projekter, der beskæftiger sig med disse problemstillinger, udgør over en tredjedel af de initiativer,

Læs mere

Benyttelse og beskyttelse af naturen - med plads til landbruget. Viceformand, Lars Hvidtfeldt Landbrug & Fødevarer 20. Maj 2014

Benyttelse og beskyttelse af naturen - med plads til landbruget. Viceformand, Lars Hvidtfeldt Landbrug & Fødevarer 20. Maj 2014 Benyttelse og beskyttelse af naturen - med plads til landbruget Viceformand, Lars Hvidtfeldt Landbrug & Fødevarer 20. Maj 2014 Vækst Miljø Vækst Natur Udvikling Klima Natur og biodiversitet Landbrug &

Læs mere

Faaborg - tættere på hav og natur

Faaborg - tættere på hav og natur Faaborg - tættere på hav og natur Faaborg Faaborg er omgivet af større naturområder og sammen med byens kystnære beliggenhed giver det et særdeles godt udgangspunkt for mange rekreative aktiviteter. Faaborgs

Læs mere

MINDRE PLADS - MERE MAD

MINDRE PLADS - MERE MAD LEKTION 5B MINDRE PLADS - MERE MAD DET SKAL I BRUGE Teksten: Det effektive landbrug Tegneredskaber Papir LÆRINGSMÅL 1. (4. klasse) Sundhed og levevilkår. I kan beskrive jeres egen liv og kost i forhold

Læs mere

VL4 MEYERS MADHUS 24. NOV. 2010

VL4 MEYERS MADHUS 24. NOV. 2010 VL4 MEYERS MADHUS 24. NOV. 2010 Claus Meyer Gastronomisk entreprenør Adj. Professor i Fødevarevidenskab, KU LIFE Meyer Gruppen 1 Claus Meyer Adm. Dir. Tage Nielsen Support Økonomi: M.v. Buchwald Kommunik.:

Læs mere

Forbrugertrends. Hvordan mon de vil ha mig? 03.02.2015: Elena Sørensen Skytte

Forbrugertrends. Hvordan mon de vil ha mig? 03.02.2015: Elena Sørensen Skytte Forbrugertrends Hvordan mon de vil ha mig? 03.02.2015: Elena Sørensen Skytte Trends? en måde at skabe overblik Kilde: http://pejgruppen.com/hvad-er-trend/ Trends påvirker de værdier, der præger menneskets

Læs mere

SVENDBORG GRUPPEN 2. KURSUSGANG 23.oktober 2014 PUNKT 1 OM TANGS KULINARISKE OG ERNÆRINGSMÆSSIGE MULIGHEDER

SVENDBORG GRUPPEN 2. KURSUSGANG 23.oktober 2014 PUNKT 1 OM TANGS KULINARISKE OG ERNÆRINGSMÆSSIGE MULIGHEDER Referat SVENDBORG GRUPPEN 2. KURSUSGANG 23.oktober 2014 MØDE AFHOLDT: Torsdag 23.oktober 2014, kl. 13.00-17.00 Svendborg Naturskole, Skårupøre Strandvej 47 OPLÆGSHOLDER: Professor ved Syddansk Universitet

Læs mere

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring).

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring). FAQ OM VANDPLANERNE Hvor hurtigt virker planerne? Naturen i vandløbene vil hurtigt blive bedre, når indsatsen er sket. Andre steder kan der gå flere år. I mange søer er der akkumuleret mange næringsstoffer

Læs mere

Steensgaard rundt. Alle skal have det godt her både dyrene, menneskene og naturen.

Steensgaard rundt. Alle skal have det godt her både dyrene, menneskene og naturen. Steensgaard rundt Mød vores lokale guide Regnormen Steno der har boet på Steensgaard hele sit liv, og som vil tage dig og dine voksne med på en spændende rejse fra hans jord til vores bord. Derfor er hele

Læs mere

27-01-2015 Randi Friis Hansen Gustaf Bock ØKOLOGISK VÆRDITILVÆKST FRA SET FRA GÅRDSPLADSEN

27-01-2015 Randi Friis Hansen Gustaf Bock ØKOLOGISK VÆRDITILVÆKST FRA SET FRA GÅRDSPLADSEN 27-01-2015 Randi Friis Hansen Gustaf Bock ØKOLOGISK VÆRDITILVÆKST FRA SET FRA GÅRDSPLADSEN DAGENS INDHOLD Værditilvækst med udgangspunkt i GÅRDSPLADSEN 1. Intro til os - hvad kan vi gøre for jer!! 2. Markedet

Læs mere

Dansk Kvægs Kongres 2006 Mælkekvalitet nu og i fremtiden Helle Skjold, Arla Foods, 28. februar 2006

Dansk Kvægs Kongres 2006 Mælkekvalitet nu og i fremtiden Helle Skjold, Arla Foods, 28. februar 2006 Dansk Kvægs Kongres 2006 Mælkekvalitet nu og i fremtiden Helle Skjold, Arla Foods, 28. februar 2006 Hvad er god mælk for forbrugeren? Forbrugerkrav Sund og nærende (mager, næringsrig, forebyggende) God

Læs mere

1 MARITIMT INITIATIV, TANG OG TARE TIL MAD

1 MARITIMT INITIATIV, TANG OG TARE TIL MAD PROJECT MANAGER: JANET FRÍÐA JOHANNESEN MARITIMT INITIATIV, TANG OG TARE TIL MAD Tang event på Færøerne, i Danmark, i Island, i Grønland og i Sverige 2014 SAMMENDRAG Tang er en af de nordiske råvarer,

Læs mere

VELKOMMEN TIL. ØKOLOGI i

VELKOMMEN TIL. ØKOLOGI i VELKOMMEN TIL ØKOLOGI i Aftenens Program Velkomst Sådan styrker du din bundlinje Oplæg og debat Økologi i Landbrug & Fødevarer Politik Viden og Rådgivning Samarbejde Mere Økologi i Danmark hvad skal der

Læs mere

Information fra stambogskontoret - heste

Information fra stambogskontoret - heste FlexNyt LandboThy Silstrupparken 2 7700 Thisted tlf. 9618 5700 landbothy.dk CVR-nr. 41 94 67 17 Indhold Heste Information fra stambogskontoret heste God overvintring af græs Forstå reglerne om rådighed

Læs mere

Kortlægning og forvaltning af naturværdier

Kortlægning og forvaltning af naturværdier E 09 Kortlægning og forvaltning af naturværdier I det følgende vejledes kortfattet om, hvordan man lettest og enklest identificerer de vigtigste naturværdier på ejendommen. FSC stiller ikke krav om at

Læs mere

BioMaster affaldskværn 3.0. Din madlavning kan blive billigere, hvis du vælger biogas

BioMaster affaldskværn 3.0. Din madlavning kan blive billigere, hvis du vælger biogas BioMaster affaldskværn 3.0 BioMasteren er selve affaldskværnen, eller bio kværnen som den også kaldes, hvor madaffaldet fyldes i. Det er en både let og hygiejnisk måde at bortskaffe madaffald på set i

Læs mere

DREJEBOG FOR EN UDVIKLINGSPLAN

DREJEBOG FOR EN UDVIKLINGSPLAN DREJEBOG FOR EN UDVIKLINGSPLAN Udviklingsplaner I projektet Landbruget i Landskabet er der ud fra en bedriftsvinkel arbejdet med fremtidens planlægning for det åbne land. Projektet søger at synliggøre

Læs mere

Mad med mening. Lise Lykke Steffensen. Cand. Agro., HD

Mad med mening. Lise Lykke Steffensen. Cand. Agro., HD Mad med mening Lise Lykke Steffensen Cand. Agro., HD Ny Nordisk Mad -En succeshistorie om innovation og mad med mening En innovativ satsning baseret på værdier og sammenhængskraft Et innovationskryds mellem

Læs mere

Fit living en vejledning til træning og kost

Fit living en vejledning til træning og kost Produkt Før træning (senest 2 timer før) Umiddelbart før træning Under træning Efter træning (restitution) Sund livsstil i hverdagen Inden 30 min. Op til 3 timer efter Økologisk kokosfibermel x x En kilde

Læs mere

Program. 22.00 Tak for i aften

Program. 22.00 Tak for i aften Program Cirka tider Oplægsholder 20.30 Hvor vil vi hen med økologien? v. Hans Erik Jørgensen og Michael Svane, Økologisektionen 20.45 Økologi på SEGES v. Kirsten Holst Sørensen DLBR-Økologi v. Erik Andersen

Læs mere

Arbejdsblade til filmen: Kvælstof i naturen med fri kopieringsret. Oplysninger

Arbejdsblade til filmen: Kvælstof i naturen med fri kopieringsret. Oplysninger Arbejdsblade til filmen: Kvælstof i naturen med fri kopieringsret Oplysninger Kvælstof er en gas (luftart). Kvælstof kaldes også nitrogen. Kvælstof er i stand til at danne kemiske forbindelser med andre

Læs mere

Naturpleje i Natura 2000

Naturpleje i Natura 2000 www.naturstyrelsen.dk www.lf.dk Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne 1 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Naturpleje i Natura 2000 NaturErhvervstyrelsen Nyropsgade

Læs mere

FAKTAARK: Miljøafgrøder næste skridt mod et godt vandmiljø

FAKTAARK: Miljøafgrøder næste skridt mod et godt vandmiljø FAKTAARK: Miljøafgrøder næste skridt mod et godt vandmiljø Danmarks miljømålsætninger for et godt vandmiljø i 2015 Danmark skal have et godt vandmiljø fjorde og hav rig på natur, planter og fisk. Det er

Læs mere

Alkohol set fra geografiske synsvinkler øl, vin og risvin. 1. Byg, vin og ris. Med disse opgaver kan du fordybe dig i:

Alkohol set fra geografiske synsvinkler øl, vin og risvin. 1. Byg, vin og ris. Med disse opgaver kan du fordybe dig i: Alkohol set fra geografiske synsvinkler øl, vin og risvin Med disse opgaver kan du fordybe dig i: 1. Byg, vin og ris 2. Hydrotermfigurer og dyrkning af byg, vin og ris 3. Råvarer, færdigvarer og tjenesteydelser

Læs mere

Projektbeskrivelse. Undervandsstier i Lillebælt

Projektbeskrivelse. Undervandsstier i Lillebælt Projektbeskrivelse Undervandsstier i Lillebælt Undervandsstier en del af et større kystformidlingsprojekt i forbindelse med dels Naturpark Lillebælt og dels med etablering af Danmarks største stenrev omkring

Læs mere

Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr

Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr Genetablering af natur med forskellige græsningsdyr, side 1 af 8 Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr Af naturkonsulent Lisbeth Nielsen, Natur & Landbrug, og seniorforsker

Læs mere

Den Europæiske Union, 2010 Eftertryk tilladt med kildeangivelse

Den Europæiske Union, 2010 Eftertryk tilladt med kildeangivelse Europa-Kommissionen ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE om forståelsen af visse bestemmelser om fleksibilitet i hygiejnepakken Ofte stillede spørgsmål Retningslinjer for fødevarevirksomhedsledere

Læs mere

Lokal fødevareproduktion på heden Bjørn Petersens gengivelse af Søren Espersens oplæg på hedepleje-workshop i 2014. Strandsafarier

Lokal fødevareproduktion på heden Bjørn Petersens gengivelse af Søren Espersens oplæg på hedepleje-workshop i 2014. Strandsafarier Lokal fødevareproduktion på heden Bjørn Petersens gengivelse af Søren Espersens oplæg på hedepleje-workshop i 2014 Søren Espersen, indehaver af Kulturlandskab.dk (http://kulturlandskab.dk/) og tidligere

Læs mere

Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter. ind. Spis ikke for store portioner. Bevæg dig min. 30 minutter hver dag.

Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter. ind. Spis ikke for store portioner. Bevæg dig min. 30 minutter hver dag. 1. Spis varieret, ikke for meget og vær fysisk aktiv Varier mellem forskellige typer fisk, magre mejeriprodukter og magert kød hen over ugen. Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter Nøglehulsmærket

Læs mere

Når man kan og vil selv

Når man kan og vil selv Når man kan og vil selv Baggrund Køb fritidsbrug 1989 Omlagt til økologi i 1995 24.000 høns og 36.000 hønniker 180 Ha foderproduktion til eget forbrug Hønsegårde, grovfoder, korn, overdrev og naturarealer

Læs mere

Status for arbejdet med Vand- og Naturplaner Hvordan kan kommunen bruge lavintensivt landbrug / økologi som virkemiddel

Status for arbejdet med Vand- og Naturplaner Hvordan kan kommunen bruge lavintensivt landbrug / økologi som virkemiddel Status for arbejdet med Vand- og Naturplaner Hvordan kan kommunen bruge lavintensivt landbrug / økologi som virkemiddel Paul Debois Vordingborg Kommune Disposition: Vand - og natura2000 planerne! Vandoplandene

Læs mere

Hvordan skaber et landbrug sig indtjening som leverandør af bioenergi?

Hvordan skaber et landbrug sig indtjening som leverandør af bioenergi? Hvordan skaber et landbrug sig indtjening som leverandør af bioenergi? Indlæg på Økonomikonferencen 2010 v/carl Åge Pedersen Planteproduktion Danmarks Statistik Energiforbrug 2008: 1243 PJ Heraf Husholdninger:

Læs mere

Erhvervsudvikling. Karby. »En god partner når det. gælder erhverv og igangsættelse af nye aktiviteter i landdistrikterne. Erhvervsudvikling Karby

Erhvervsudvikling. Karby. »En god partner når det. gælder erhverv og igangsættelse af nye aktiviteter i landdistrikterne. Erhvervsudvikling Karby Erhvervsudvikling Karby»En god partner når det gælder erhverv og igangsættelse af nye aktiviteter i landdistrikterne på Mors« Eksempler på Erhvervsudvikling Karbys aktiviteter: Medarrangør af messe i Hvidbjerg

Læs mere

Maritimt initiativ, tang og tare til mad. Ny Nordisk Mad II

Maritimt initiativ, tang og tare til mad. Ny Nordisk Mad II Maritimt initiativ, tang og tare til mad Ny Nordisk Mad II Tang i det nordiske køkken Workshop afholdt 29. og 30. august 2011, Nordatlantens Brygge, København, Danmark Udarbejdet oktober 2011 af Janet

Læs mere

Sjællad sleden. Naturparker i Region Sjælland ved regionsrådsmedlem Henning Fougt

Sjællad sleden. Naturparker i Region Sjælland ved regionsrådsmedlem Henning Fougt Sjællad sleden Naturparker i Region Sjælland ved regionsrådsmedlem Henning Fougt Hvad skal I bl.a. høre om? Naturparker som mulighed Regional Udviklingsstrategi Regional analyse Naturparknetværk Støtte

Læs mere

Grøn Vækst og vandplanerne. Claus S. Madsen Planterådgiver AgroPro Konference den 22. oktober 2010

Grøn Vækst og vandplanerne. Claus S. Madsen Planterådgiver AgroPro Konference den 22. oktober 2010 Grøn Vækst og vandplanerne Claus S. Madsen Planterådgiver AgroPro Konference den 22. oktober 2010 Præsentation Claus S. Madsen, Agronom, miljø- og planterådgiver AgroPro, Sjælland 30 år som rådgiver for

Læs mere

Samarbejde om udvikling af et vidensgrundlag for balance mellem benyttelse og beskyttelse af Naturpark Lillebælt.

Samarbejde om udvikling af et vidensgrundlag for balance mellem benyttelse og beskyttelse af Naturpark Lillebælt. BILAG 3. PROJEKTBESKRIVELSE Samarbejde om udvikling af et vidensgrundlag for balance mellem benyttelse og beskyttelse af Naturpark Lillebælt. Februar 2015 2 Vidensgrundlag for balance mellem benyttelse

Læs mere

Grundbegreber om bæredygtig udvikling

Grundbegreber om bæredygtig udvikling Grundbegreber om bæredygtig udvikling Begreber til forståelse af bæredygtig udvikling Bæredygtig udvikling handler om, hvordan vi gerne ser verden udvikle sig, og hvordan det skal være at leve for os nu

Læs mere

Opsamling fra workshop d. 16. april 2015

Opsamling fra workshop d. 16. april 2015 Opsamling fra workshop d. 16. april 2015 Gruppe 1 Borsætning! Gruppen fokuserer på bosætning i Nordfjends. Deres vision er, at det er bosætning, der skal styrke Nordfjends, samt at der skal satses på få,

Læs mere

IDEER erhverv rev. 14.12.09

IDEER erhverv rev. 14.12.09 IDEER erhverv rev. 14.12.09 Ideerne er afleveret i nationalpark-undersøgelsens idevogn, ved borgermøder, på hjemmesiden www.nationalparksydfyn.dk (kategorierne Erhverv og Andet ) eller ved hovedarbejdsgruppen

Læs mere

Erhvervsmæssig vækst i tilknytning til naturoplevelser med fokus på forretningsudvikling af maritime naturoplevelser, projektet

Erhvervsmæssig vækst i tilknytning til naturoplevelser med fokus på forretningsudvikling af maritime naturoplevelser, projektet 27. okt. Svendborg Erhvervsmæssig vækst i tilknytning til naturoplevelser med fokus på forretningsudvikling af maritime naturoplevelser, projektet Lidt om Naturturisme I/S Projektets dele Overnatning med

Læs mere

Vedligeholdelse af løvtræshegn Sidebeskæring & udtynding af løvtræshegn

Vedligeholdelse af løvtræshegn Sidebeskæring & udtynding af løvtræshegn Vedligeholdelse af løvtræshegn Sidebeskæring & udtynding af løvtræshegn Plantning & Landskab, Landsforeningen Levende hegn skal vedligeholdes Det danske kulturlandskab er de fleste steder et hegnslandskab.

Læs mere

Restaurantprojekt med AgroTech

Restaurantprojekt med AgroTech T A N G & G O U R M E T Restaurantprojekt med AgroTech 4 Kenneth Hansen Svinkløv Badehotel _ Fjerritslev 6 Thomas Pasfall Restaurant Pasfall _ Odense 8 Morten Frølich Rastad Restaurant Fru Larsen _ Bjerringbro

Læs mere

Sådan udfylder du siden Ansøgning om nye miljø- og økologitilsagn

Sådan udfylder du siden Ansøgning om nye miljø- og økologitilsagn Sådan udfylder du siden Ansøgning om nye miljø- og økologitilsagn Indhold 1 Start med at indtegne markerne og hente dem til fællesskemaet... 2 2 Overfør marker til ansøgning om nye tilsagn... 2 3 Tilsagn

Læs mere

Turismeområde. Stillinge Strand - nyt område til etablering af hotel. Planlægning

Turismeområde. Stillinge Strand - nyt område til etablering af hotel. Planlægning Turismeområde Stillinge Strand - nyt område til etablering af hotel Planlægning Januar 2013 Indledning Slagelse Kommune har i forbindelse med Kommuneplan 2013 udarbejdet Turismepolitiske overvejelser,

Læs mere

Philip Fisker og Emil Malthe Bæhr Christensen

Philip Fisker og Emil Malthe Bæhr Christensen Projektopgave - Mad Delemne - Madspild Vi har valgt delemnet madspild. Ifølge os er madspild et område, der ikke er belyst nok, selvom det er meget aktuelt i disse dage, hvor man snakker om klimaændringer

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt Landbrug Fødevarer, Økologisektion Økologisk Landsforening 4. juni 2010 Forslag til nyt tilskudssystem indenfor Klima, miljø, natur og dyrevelfærd

Læs mere

Inspirations-workshop Gang i biogas i Region Midt. Biogas Ringkjøbing-Skjern. Lars Byberg, Bioenergikoordinator

Inspirations-workshop Gang i biogas i Region Midt. Biogas Ringkjøbing-Skjern. Lars Byberg, Bioenergikoordinator Inspirations-workshop Gang i biogas i Region Midt Biogas Ringkjøbing-Skjern Lars Byberg, Bioenergikoordinator Kortlægning af bioenergi i Ringkøbing-Skjern Kommune Bioenergi Gas Flydende Fast CO 2 deponering

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Bilag til LA 21-strategi og handlingsplan sendes i høring Dato: 10. maj 2011 Brevid: 1372548 Forslag til Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Administrationen Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 70 15 50 00 linnyb@regionsjaelland.dk

Læs mere

Slutrapport for projektet

Slutrapport for projektet Hjeruplund den 7. april 2015 J.nr.: 32312-G-13-01018 Slutrapport for projektet Brende Ådal Demonstrationsprojekt for helårsgræsning med Naturkvæg Tilsagnsholder: Lisbeth Blomstrøm Tellerupvej 15 5591 Gelsted

Læs mere

Ernæringen du behøver Smagen du vil ha

Ernæringen du behøver Smagen du vil ha Ernæringen du behøver Smagen du vil ha Ernæringsdrikke og ernæringscremer Vi præsenterer Fresubin er en række ernæringsprodukter til dig, der har brug for tilskud af energi og protein. De smager godt og

Læs mere

Pressemeddelelse. Mælkebøttevin. Tap solens farve på flaske

Pressemeddelelse. Mælkebøttevin. Tap solens farve på flaske Pressemeddelelse Mælkebøttevin Tap solens farve på flaske Almindelig Mælkebøtte (Taraxacum officinale) kaldes også Løvetand eller Fandens Mælkebøtte. Den er en to- eller flerårig urt, som danner en grundstillet

Læs mere

Naturplejeforeninger for alle

Naturplejeforeninger for alle Naturen har behov for hjælp Hvis naturen ikke plejes, gror den til i krat og brændenælder, som kvæler mangfoldigheden af fine blomster. De har brug for lys og luft. Naturen invaderes lige nu af invasive

Læs mere

Simested Å udspring. Kort sammendrag af forundersøgelsen. Mariagerfjord kommune

Simested Å udspring. Kort sammendrag af forundersøgelsen. Mariagerfjord kommune Simested Å udspring Kort sammendrag af forundersøgelsen Mariagerfjord kommune Indledning Rebild Kommune har i samarbejde med Mariagerfjord Kommune undersøgt mulighederne for at etablere et vådområde langs

Læs mere

kvanti øgelse tativ REGIONALE FØDEVAREVIRKSOMHEDER? KVANTITATIV UNDERSØGELSE AARHUS UNIVERSITET Vi investerer i din fremtid

kvanti øgelse tativ REGIONALE FØDEVAREVIRKSOMHEDER? KVANTITATIV UNDERSØGELSE AARHUS UNIVERSITET Vi investerer i din fremtid AFSNITSNAVN HVORFOR VOKSER SMÅ OG MELLEMSTORE 1 unders kvanti øgelse tativ au AARHUS UNIVERSITET HVORFOR VOKSER SMÅ OG MELLEMSTORE KVANTITATIV UNDERSØGELSE Af Lars Esbjerg, Helle Alsted Søndergaard og

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Helbredende kost af John Buhl www.nomedica.dk

Indholdsfortegnelse. Helbredende kost af John Buhl www.nomedica.dk Indholdsfortegnelse Forord 7 Indledning 8 Helbredende kost kort fortalt 9 Grønsager 13 Frugt 19 Bælgfrugter 26 Fuldkornsprodukter 31 Nødder og frø 35 Spis ofte råkost 37 Drik når du er tørstig men kun

Læs mere

Vilkår for projektstøtte i Nyborg kommune

Vilkår for projektstøtte i Nyborg kommune LAG Nyborg Vilkår for projektstøtte i Nyborg kommune LAG Nyborg - kort fortalt Denne folder informerer om LAG Nyborg og vilkårene for at søge projektstøtte herfra. (LAG står iøvrigt for: Lokal AktionsGruppe).

Læs mere

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12 3. De 5 lande Hæfte 3 De 5 lande Danmark... 3 Grønland... 5 USA... 7 Maldiverne... 9 Kina... 11 Side 2 af 12 Danmark Klimaet bliver som i Nordfrankrig. Det betyder, at der kan dyrkes vin m.m. Men voldsommere

Læs mere

KOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ!

KOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ! KOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ! Mange mener ikke, at der er forskel på konventionelle og økologiske fødevarer, men det er ikke rigtigt. Økologi er det rigtige valg, hvis du også tænker

Læs mere

3hf Greenland Foundation

3hf Greenland Foundation Permakultur Uddannelses Projekt, Grønland Et økologisk system for mennesker, dyr og planter, permakultur stræber efter bæredygtig selvforsyning og helhedorienteret sameksistens. Med et areal på over to

Læs mere

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød Fredensborg kommune vil være en sund kommune. Vi vil skabe gode rammer for at gøre sunde valg til det nemme valg. Sådan lyder forordene til Fredensborg Kommunes kostpolitik der er udarbejdet i foråret

Læs mere

Strategi for gartneribrugets fonde 2014-2020.

Strategi for gartneribrugets fonde 2014-2020. Strategi for gartneribrugets fonde 2014-2020. Formålet med gartneribrugets fonde er at etablere et finansielt grundlag for tilskud til rammeforbedrende aktiviteter for sektoren gartneri og frugtavl. Fondenes

Læs mere

Indhentning af tilbud

Indhentning af tilbud Indhentning af tilbud Midtjysk Turisme ønsker at få tilbud på opgaveløsning vedrørende følgende opgaver i regi af Socialfondsprojektet RETHINK Kulturturisme : Konsulentbistand til testprojekt Det internationale

Læs mere

Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020.

Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020. Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020. mere natur, nye investeringer i klima og energi 1 mia. kr. frem mod 2020 Det Danmark, vi leverer videre til vores børn, skal

Læs mere

FORSLAG TIL BESKYTTEDE OMRÅDER I KATTEGAT HØRINGSUDGAVE

FORSLAG TIL BESKYTTEDE OMRÅDER I KATTEGAT HØRINGSUDGAVE FORSLAG TIL BESKYTTEDE OMRÅDER I KATTEGAT HØRINGSUDGAVE Titel: Forslag til beskyttede områder i Kattegat Udgiver: Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø www.nst.dk År: 2015 Må citeres med kildeangivelse.

Læs mere

ACCELERATIONSFORLØB FOR IVÆRKSÆTTERE PÅ ERHVERVSUDDANNELSERNE I ROSKILDE. - Projektforslag til regional udviklingspulje

ACCELERATIONSFORLØB FOR IVÆRKSÆTTERE PÅ ERHVERVSUDDANNELSERNE I ROSKILDE. - Projektforslag til regional udviklingspulje ACCELERATIONSFORLØB FOR IVÆRKSÆTTERE PÅ ERHVERVSUDDANNELSERNE I ROSKILDE - Projektforslag til regional udviklingspulje INDHOLD BAGGRUND... 2 FORMÅL... 2 PLATFORM... 2 INDHOLD... 4 TIDSPLAN... 5 BUDGET

Læs mere

Økologerne tager fat om den varme kartoffel

Økologerne tager fat om den varme kartoffel Landbrug og klima : Økologerne tager fat om den varme kartoffel Udgivet af Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret i samarbejde med Landbrug & Fødevarer, Økologisk Landsforening, ICROFS, Kalø Økologiske

Læs mere