Indsatsområdets navn: Fremme alternative afgrøder/produkter (1). (Afgræsning af naturområder i NP-Sydfyn)

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Indsatsområdets navn: Fremme alternative afgrøder/produkter (1). (Afgræsning af naturområder i NP-Sydfyn)"

Transkript

1 Indsatsområdets navn: Fremme alternative afgrøder/produkter (1). (Afgræsning af naturområder i NP-Sydfyn) Kort/billede eller tegning. Forslag. Beskrivelse af forslaget hvad går det ud på? Geder i Jordløse Bakker Afgræsning af Naturområder i undersøgelses området. Afgræsning med Kreaturer Heste får eller geder er essentiel for optimal pleje af flere forskellige naturtyper: Enge, overdrev, moser m.m. Forslaget beskriver forskellige muligheder for afgræsning af de naturtyper som har behov for en sådan pleje. I undersøgelsesområdet er der ha. 3-området af eng, mose, hede, overdrev og strand eng. Fordelt på 1838 områder, gennemsnits areal størrelse er ca. 3 ha. Det vurderes at ca. 1/3 af områderne plejes med afgræsning i dag, det vurderes at der skal udlægges ca ha. nye områder med behov for græsning. Indeholdende b. la. 459 ha. nye vådområder efter vandplanen som pt. er i høring. I det efterfølgende vil der blive beregnet på behov for afgræsning af ha. fordelt på 600 områder og med et græsningstryk på 0,5 dyre enheder pr ha. Samlet for området et behov for dyreenheder til afgræsning. Afgræsningen kan foregå med forskellige dyrearter, overvejende vil det være kvæg enten som kødkvæg/ammekøer med kalve og opdræt, ungdyr fra malkekvægsbesætninger eller stude. I mindre omfang får, geder og heste. Nogle kvæg racer kan være ude hele året hvilket vil være oplagt på overdrevs arealer og græsning i skov. For våde områder, strandenge enge og moser skal dyrene kun afgræsse i sommer perioden maj oktober. Nye driftsformer/metoder kan være aktuelle, dvs. landbrug med stude produktion, landbrug med ren racede ammekøer/kødkvæg, samlingscenter for gamle husdyr racer/gen-ressource, landbrug med malkegeder/malkefår 1

2 eller kødgeder/får. Afsætningen af produkterne kan for en del, men ikke realistisk for hele mængden, ske direkte til forbrugerne som et græsningslaug. Afsætning kan også udnytte at produkterne er fra Nationalpark Sydfyn samt fra dyr som bevare/beskytter naturen. Hvad er formålet med indsatsen? Hvornår kan forslaget realiseres? I løbet af Nationalparkens første seks år eller senere? Hvor lang tid vil det tage? Hvilke barrierer ser I? Hvad er udfordringerne? Handlingsplan hvordan kan en evt. Nationalpark hjælpe med til at overkomme barriererne? Hvad vil det koste at realisere forslaget? Kan I give et overslag? Hvem skal betale? Hvem skal gøre hvad? Formålet er at tilvejebringe mulighed for afgræsning af forskellige naturtyper, på en sådan måde at tilgroning undgås samt at plantedække holdes på et optimalt niveau for at højne den biologiske mangfoldighed. Det er muligt straks at iværksætte forslaget, eller opstarte forslaget. Før end forslaget er helt implanteret vil der går en årrække, men forslaget kan gennemføres/implanteres inden for de første 6 år. Følgende forhold skal være på plads: Udpegning af græsningsområder/omfang. Afklaring omkring økonomien. Aftale med jordejer og dyreejer. Hegning af områderne. Etablering/udvidelse af dyreholdet hos deltagende landmænd. Etablering af græsningsselskab. En stor udfordring bliver at finde de dyr som skal afgræsse. Tal på antal dyr i undersøgelses-området har det ikke været muligt at fremskaffe, men især af ungdyr fra malkekvægs bedrifter er der et stort antal. Det bliver nødvendigt at etablere flere besætninger, evt. en mulighed for malkekvægsbedrifter til at omlægge produktionen til kødkvæg bedrifter. At drive en husdyrbedrift med det sigte at pleje naturområder kræver at landmanden har interesse og evner for opgaven. Der kræver en del manuelt arbejde og opsyn. Landbruget i dag er effektiviseret og mekaniseret, opgaverne løses med hjælp fra traktorer, malkerobotter, computere m.m. At pleje naturarealer med husdyr kræver stor tålmodighed med dyrene, manuelt arbejde ved hegns vedligehold, indfangning af dyr m.m. samt et kompetent dagligt opsyn. I nationalpark regi kan der etableres et græsningsselskab som varetager opgaven med at passe dyrene når de er på græs. Opgaven kan evt. løftes ved at landmændene betaler et beløb pr. dyr for indsatsen. Beregning er fortaget som et estimat, det vil kræve grundig undersøgelse omkring hele emnet for at få et nøjagtigt tal. Omkostningerne kan deles op i hegning af områderne og betaling for afgræsning. Hegning af 6000 ha. fordelt på 600 områder, til en pris på 15 kr./meter = kr. Levetid 20 år. = kr./år Betaling for afgræsning, kr./ha. = kr./år. Omkostningerne skal dækkes af National parken. Nationalparken skal være koordinator, udpege de områder som skal 2

3 Kan forslaget gennemføres med frivillige aftaler? Skal regler af nogen art (love, bekendtgørelser mv.) ændres for at forslaget kan gennemføres? Hvilke? Hvilke fordele og ulemper vil der være ved at realisere forslaget? Hvordan påvirker forslaget områdets naturværdier/kulturar ven (negativt/positivt)? Øvrige bemærkninger afgræsses, indgå aftaler med ejerne af områderne og ejerne af græsningsdyr. Betale for hegning og afgræsning. Aftaler om afgræsning kan alene indgås som frivillige aftaler. Ingen behov af ændringer af nuværende lovgivning. Der skal i mange tilfælde søges om tilladelse til afgræsning. Der vil alene være store fordele. Naturen bliver plejet og ny indtægtsgivende produktion til landbruget. Påvirkningen bliver positiv. De nuværende områder bliver bedre plejet og der bliver mulighed for at inddrage flere nye naturområder. 3

4 Indsatsområde: Alternativ afgrøder og produkter (2). PRODUKTION AF SPISELIGE TANGARTER I DET SYDFYNSKE Ø-HAV BEGYNDELSEN TIL ET HELT NYT ERHVERV HVAD ER PROJEKTETS INDHOLD/FORMÅL? Formål Etablering og udvikling af nye mikrovirksomheder gennem igangsættelse af miljøneutral akvakultur med marine planter og anlæg til forædling af råvarer Interessen for tang er stigende i Danmark, men tilgængeligheden er lav på trods af, at mange tangarter er almindeligt udbredte, nemme at indhøste direkte fra naturen og forholdsvis nemme at formere og dyrke under kontrollerede forhold i det naturlige havmiljø. Restauranter og fødevarevirksomheder anvender tørret tang af østasiatisk eller atlantisk oprindelse eller får tilført frisk dansk tang i meget begrænset og tilfældigt omfang,. Smagsdemonstrationer af tang for den almindelige forbruger afføder forundring, fascination og stor interesse. Det gælder både den friske og den tilberedte vare. Også i fødevareindustrien og inden for helsekost og kosmetik er interessen stor og stigende. Endnu finder dyrkning af tang kun sted ét enkelt sted herhjemme, i begrænset omfang og til eksport. 4

5 Projektet bliver igangsat med henblik på at indsamle, dyrke og forarbejde tang inden for nationalparkens område. Virksomheder uden for området vil blive inddraget som samarbejds- og videnspartnere og som aftagere af råvarer, halvfabrikata og færdigprodukter. Indhold Projektet skal 1. planlægge og igangsætte indsamling og dyrkning af tangarter naturligt hjemmehørende i nationalparkens område. Efter indledende kortlægning af udbredelsen af de mest interessante arter udvælges tangarter til indsamling. Tangarter til dyrkning udvælges ud fra en markedsundersøgelse, der viser for hvilke arter, der er afsætningsmuligheder til konsum og anden form for forædling. Der anvendes veletablerede dyrkningsmetoder, der tilpasses de stedlige forhold. Dyrkningsområderne udvælges i forhold til vandkvalitet og øvrige dyrkningsforhold, tilstedeværelsen af egnede samarbejdspartnere, infrastruktur i form af havne, fiskerianlæg, turismeanlæg mv. Et væsentligt kriterium for udvælgelse vil være, at projektet skal kunne understøtte og understøttes af andre projekter i lokalområdet. I projektet opereres med tre områder for indsamling / dyrkning af tang. 2. fremme udvikling og produktion af færdigvarer og halvfabrikata inden for fødevarer, kosmetik og kosttilskud baseret på tang. Tang kan anvendes i en lang række produkter inden for fødevarer fra fersk, færdigpakket tang til salg i supermarkeder og hos fiskehandlere, tørret tang til snacks, tangsalater, tang som tilsætning i ost, øl og andre produkter, tangsherry og brændevin mv. Ekstrakter af tang anvendes inden for kosmetik og kosttilskud. Tang er bl.a. kendt for sit høje indhold af omega-3-fedtsyrer, essentielle aminosyrer og mineraler. Målet er, at de deltagende produktionsvirksomheder i løbet af projektperioden hver udvikler mindst ét produkt til præsentation ved projektperiodens afslutning. Det forventes, at projektet ved projektperiodens afslutning præsenterer 3 markante forarbejdede tangprodukter foruden fersk, frisk indsamlet tang til konsum. 3. gennemføre markedsundersøgelser og udvikle afsætningsnetværk til fersk tang og tangprodukter til restauranter, fødevarevirksomheder, detailhandelen og videre forædling til kosmetik mv.. Der er etableret kontakt til grossistvirksomheden INCO, som planlægger forsøgsvis afsætning af vilde planter og tang til detailhandelen, restauranter og fødevarevirksomheder i løbet af Desuden er der udtrykt interesse for at aftage tang og tangprodukter fra firmaet Coastal Research and Management i Kiel, Tebstrup Mejeri, Skarø Is, Sans og samling,valsemøllen,caviart. Markedsundersøgelsen gennemføres. Kontakten til INCO udvikles, således at fersk, indsamlet tang fra det Sydfynske Øhav kan afsættes i løbet af projektperioden. 4. planlægge og udvikle andre lavteknologiske anvendelsesformer for tang, hvor dette kan føre til øget værdiindhold i andre produkter, f.eks. tang anvendt som gødning ved dyrkning af specialafgrøder som f.eks. vilde planter til konsum. En anden mulighed er at anvende tang som tilskudsfoder ved produktion af kød, mælk og mælkeprodukter. Et innovationsprojekt om anvendelse af vilde planter i fødevareindustrien, der bl.a. omhandler brug af tang som gødning, er under udvikling og vil blive fremsendt til FødevareErhverv ultimo februar. Projektet vil kunne supplere nærværende projekt. 5

6 Planlægning og forsøg i lille skala med anvendelse af tang som gødning søges gennemført, hvis det er muligt inden for den relativ korte projektperiode på mindre end én dyrkningssæson. 5. igangsætte udvikling af kombinationstilbud inden for turismesektoren, der kombinerer naturoplevelser i kystområderne og på havet med gastronomiske tilbud, wellness og helse. Der er stigende interesse for at sammenkæde alle elementerne Fra Jord til Bord i et samlet koncept, hvor gæsten f.eks. får lejlighed til at opleve den stedlige natur, dyrkning af tang, indsamling af fisk, muslinger og vilde urter, kokkens arbejde med råvarerne og endelig indtagelse af måltidet i f.eks. kulturhistorisk interessante omgivelser. I tilknytning kan udvikles wellness og helsetilbud med anvendelse af tangprodukter. Som eksempel kan nævnes Sort-Sol konceptet i Vadehavet, der kobler naturoplevelser med gastronomi og kulturtilbud på bl.a. Schackenborg.. BAGGRUND FOR PROJEKTET I alle Danmarks øsamfund, og specielt på de 27 småøer med mindre end indbyggere, er der brug for ny og supplerende indtægtsmuligheder til afløsning af nedlukkede fiskerierhverv og tilbage gang i beskæftigelsesmuligheder i landbrug og flere andre erhverv. Tang til konsum, er en ressource der indtil nu har været overset som grundlag for nye erhverv i Danmark, bortset fra gaffeltang (Furcellaria lumbricalis), der under 2. verdenskrig blev indsamlet nord for Djursland til fremstilling af furcellaran der blev brugt som fortykkelsesmiddel i fødevarer. Produktion af nori-tang i Kobe. Foto O.H. Brug af tang til konsum er meget almindelig i SØ Asien men også i lande som Island, Irland, Skotland og Norge. Det skønnes at kun omkring en fjerdedel af efterspørgslen efter tangprodukter er dækket. Der er også i Danmark og Tyskland en voksende interesse for havgrøntsager, bl.a. på grund af deres indhold af vigtige mineraler, mikronæringsstoffer og sunde fedtsyrer. I dag kan man købe tørret tang til konsum i specialbutikker hovedsagelig importeret fra SØ Asien. 6

7 Flere af disse dyre tangprodukter kunne lige så godt være fremstillet i Danmark, hvor vi har de samme eller tæt beslægtede tangarter. Der er omkring 500 arter af makroalger/tang i danske farvande og en lang række af dem er meget velegnede til konsum eller som råstof og tilsætning i fødevarer, kosmetik, medicin, foder, gødning m.m. Tang bruges globalt i fremstilling af mere end forskellige produkter og efterspørgslen er voksende. En øget brug af tang i konsum vil være med til at modvirke væksten af kostbetingede livstilssygdomme og der er i øjeblikket forsøg på at få danske fiskehandlere til at tage tang med i salgssortimentet gennem kontakt med deres brancheforening. Der er i dag kun en enkel mindre produktion i Danmark. Vi har aftale med grossist kæden INCO. om at prøve sælge danske tang arter til resturanger, fra det kommende forår. Der er forskellige kendte teknikker til fremstilling af såliner med udvalgte tangarter som kan splejses ind i sættetove udsat i havet. Det er gennemprøvede teknikker som anvendes i Canada, Skotland, Irland og Tyskland, og som i forbindelse med gennemførelsen af Nordic Seaweed Project er blevet anvendt på Færøerne. Lokal produktion af såliner og høst af konsumtang som f. eks rødalgen søl (Palmaria palmata) og sukkertang (Laminaria sp.) kan etableres næsten over alt undtagen det indre af Østersøen. Andre arter som f.eks. søsalat (Ulva lactuata) kan produceres på Bornholm og Christiansø. Kommerciel dyrkning af sukkertang (Laminaria sacharina) finder sted i Kilerbugten og ved Helgoland. Tangens renhed overholder de samme krav som stilles til drikkevand. Tang produceret lokalt, som specielt konsumprodukt vil kunne give den største indkomst per kg. for avleren. 100 g tørret søl sælges i danske butikker for kr. Det svarer til ca. 68 kr/ kg vådvægt. Små pakninger med udvalgte tangarter er velegnet som lokal salgsartikel til turister hvor de i den rette emballage vil kunne opnå en endnu højere pris. Søl, søsalat og blæretang repræsenterer tre hovedgrupper af makroalger: Rødalger, grønalger og brunalger. Foto: O.H. 7

8 Søl i forskellige pakninger. Foto O.H. Fremstilling af tangsherry i Kiel. Foto O.H. Sukkertang og et udvalg af alkohol -og kosmetikprodukter fremstillet i Kiel af sukkertang dyrket i Kilerbugten..Tangsherry sælges for 250 kr/ liter i Tyskland.(Producenten får 82 kr + moms) Sukkertang indeholder bl.a. 6 11% protein, C vitamin PPM, calcium, jod,jern, magnesium, mangan, antivirale og antibakterielle stoffer, mikronæringsstoffer og 61% kulhydrat.. Foto: O.H. 8

9 Søl en af de mest velsmagende havgrøntsager. Den indeholder b.l.a % protein og vitamin C, B1, B2, B3, B6, B12, E. Den spises frisk, tørret eller kogt. Foto: O.H. Sukkkertang bruges til konsum og til produktion af alginat der er et fortykkelsesmiddel i fødevarer. Tang som råvare til alkoholfremstilling og til kosmetikindustrien er også en indtægtsmulighed. 500 g sukkertang er nok til at fremstille 1 liter tangsherry med 15% alkoholindhold (Fremstilles hos CRM i Kiel på grundlag af tang dyrket i Kilerbugten. Salgsprisen i butikkerne er omkring 250 kr. / liter). Tangsherry vil kunne fremstilles med det samme udstyr som anvendes på de danske småøer til fremstilling af æblevin. Sukkertang indeholder omkring 61% kulhydrater. Sukker tang er naturligt fore kommende i det sydfynske ø hav, vi har indsamlet sukker tang til forsøg. For at få en komerciel produktion, skal tangen dyrkes det er det vi vil iværksætte. Prisen på uforarbejdet tørret sukkertang er i Europa omkring US$ dvs. ca kr./ton våd vægt, men som konsum koster den ca 40 kr/ 150 g i danske butikker. Gaffeltang er en rødalge som er meget efterspurgt på grund af dens indhold af fucellaran som er et agar-lignende stof. Den er udbredt fra Nordsøen til Ålandshavet og gror på Rønne Banke. Gaffeltang høstes kommercielt i Rigabugten og mellem Hiiumaa og Saarama i Estland. Den ville måske kunne dyrkes på liner, men der vil være problemer med begroning af andre algearter på grund af dens langsomme vækst. Vingetang. Indhold: Protein: 9-20% fedt: 1-2%, kulhydrat: 46-51%, C vitamin: PPM, Karotin: 4-5 PPM, Vitamin B2, B3, B12, Kalcium, jod, jern, mangnesium, mangan, mikronæringsstoffer og antibakterielle og antivirale stoffer. Foto: O.H. Vingetang (Alaria esculenta) er en meget eftertragtet tangart. Handelsprisen er pt. Omkring kr / ton tørret tang i Europa, Vi vil som en mindre produktion prøve dyrke vinge tang i det sydfunske ø-hav. 9

10 Sporer og levende eksemplarer af vingetang vil let kunne hentes i Sydnorge til dyrkningsforsøg ved Anholt. Der er ikke tidligere foretaget forsøg med dette. Nogle tangarter kan måske dyrkes uden for deres naturlige udbredelsesområde selv om de måske ikke kan formere sig på dyrkningsstedet. Projektet vil vise om det er muligt. Et lille udvalg af de mere end forskellige produkter der er baseret på tang. Foto: O.H. Tangprodukter vil kunne tilføje de lokale fødevarenetværk og regionale madkulturer nogle helt nye og interessante produkter der både kan certificeres som økologiske og fremstillet på en bæredygtig måde. Produktion af tang er desuden med til at bringe udledte næringsstoffer fra havbrug og landbrug tilbage på land. områder med tangliner vil i modsætning til fiskegarn og ruser have en positiv virkning for havmiljøet. Tangplanterne skaber nye biotoper som virker tiltrækkende for fisk, krebsdyr, snegle og muslinger. FREMGANGSMÅDE VED DYRKNING Dyrkningsmetoden varierer lidt fra art til art. Den følgende beskrivelse gælder vingetang og sukkertang. 1. Fine eksemplarer med begyndende sporeproduktion udsøges i havet og bringes på land (Modenhed kan ses ved hjælp af farven i bladkanterne på sukkertangen og på de mørke pletter på sporebærende blade på vingetangens stilk.) 2. Sporeproducerende tangstykker tørres en nat på avispapir. 3. De tørrede tangstykker kommes i filtreret havvand og hældes i kar med opvundne såliner af sejlgarn. 10

11 4. Sporerne svømmer rundt ved hjælp af to små haler, hvorefter de sætter sig på linerne og udvikles til mikroskopiske han og hunplanter. Hver spore har et lysfølsomt øje i panden. 5. Hunplanternes æg befrugtes af hanplanterne og den egentlige tangplante (sporofyt) vokser ud. Med mellemrum skiftes vandet i karrene og næringssalte tilføres. Rummet skal kunne reguleres med hensyn til lys og temperatur. 6. Efter ca 3 måneder er sporofytterne omkring 3 mm lange og linerne kan klippes op og splejses ind i sættetove i havet på det endelige produktionssted. 7. Liner med tang til konsum kan opsættes mellem bundgarnspæle tæt ved kysten eller som sættetove med bøjer. De kan høstes fra jolle eller motorbåd eller evt. med waders. 8. Tangen i større mængder kan de lettest røgtes med en jolle med hydraulisk garnophal. 9. Når tangen er høstet, skal den skylles og hænges til tørre. Nogle opkøbere foretrækker tangen frosset af hensyn til nyttige enzymer. 10. Tørret tang skal herefter skæres til og emballeres evt. m. vakuumpakker

12 2. 3. Fra dyrkningsforsøg med vingetang på Færøerne. Foto: O.H. 3. Fra dyrkningsforsøgene på Færøerne. Rum til udvikling af sporofytter og kar med roterende såliner til sukkertang hos Costal Research and Management (CRM) i Kiel. Foto. O.H. 12

13 7. Vingetang på dyrkningstov på Færøerne. Foto: O.H. AFSÆTNING OG VIDEREFØRELSE AF PROJEKTET Søl og søsalat tænkes udelukkende afsat til konsum da det giver den bedste pris. Sukkertangen og eventuelt vingetang skal afsættes til konsum, til kosmetik, til tangsherry, og til foder og special-gødning. Igangværende forsøg I Foulum tyder på at tangekstrakt fra brunalger vil blive en vigtig del af fremtidens svinefoder idet tangens indhold af antibakterielle og antivirale stoffer ser ud til sammen med aluvera at kunne erstatte de nuværende former for antibiotika uden at der skabes resistens. Der arbejdes også på at bruge tangmel i fiskefoder til opdræt af spisefisk. Prisen på fiskemel er fordoblet i løbet af de sidste par år Der er i forvejen en afsætningsmulighed og aftaler med aftagere for rå sukkertang vingetang og søl på det europæiske og amerikanske marked, men den største indkomstskabende virkning af tangprojektet vil i første omgang være ved lokal produktion af færdige produkter. Hvis første del af projektet lykkes kan næste fase bestå i oprettelse af ekstraktionsanlæg hvor brunalger presses og udtrækket filtreres hvorefter det kan bruges til kosmetik og konsumindustri måske i nyoprettede ø-baserede virksomheder. Ekstraktionsanlæg til udtræk og alkoholproduktion fra sukkertang kan etableres i samarbejde med CRM i Kiel. 13

14 Et dansk firma bruger tang til fremstilling af kunstig kaviar under handelsnavnet caviart. Tangmel af formalede brunalger til gødning og foder. Foto: O.H. PROJEKTETS FREMGANGSMÅDE 1) Kortlægning af kommercielle tangarters udbredelse i det sydfynske ø-hav. Hvilke arter der kan dyrkes i de enkelte lolkalområder afh. af saltholdighed vanddybte m.m. 2) Uddybende markedsanalyse, afsætningsmuligheder, besøg hos aftagere. (F.eks. Irish Seaweed Centre, O Well (kosmetik) I Kiel). 4) Udvælgelse af de bedst egnede lokaliteter til tangproduktion. (Bundforhold, saltholdighed, vandudskiftning og eventuel belastning af uønskede stoffer) 3) Igangsættelse af dyrkningsforsøg. Udstyret og erfaringer, fra den tidligere produktion af linemuslinger er inddraget i den praktiske indplimentering, og ii første omgang med såliner fremstillet hos CRM i Kiel. 5) Etablering af pilotprojekter med produktion af såliner med tangplanter til udsætning. (Her vil nye producenter blive undervist i fremgangsmåde med tangdyrkning, høst forarbejdning og produktforædling. 6) Etablering af sættetove med tang til råvareproduktion. 7) Høst af tang tidspunkt afh. af art. (3 md 12 md) 8) Analyse af tangens indhold af fordøjelige proteiner, Vitaminer m.m. på Foulum Forsøgscenter eller CRM i Kiel. 9) Markedsføring af de nye produkter. Artikler, posters, messedeltagelse. 10) Udarbejdelse af et illustreret undervisningsmateriale vedrørende fremstilling af såliner og sættetove, høst og forarbejdning. 11) Udarbejdelse af rapporter vedrørende produktion og afsætning. 12) Oplysningsvirksomhed gennem foredrag og udstillinger på danske småøer. 14

15 13) Eventuel udvidelse af dyrkningsfelter. LOGISTIK OG MEDFINANCIERING Bundforhold og vegetation kan beskrives med undervandsfoto og video. Projektet råder over fotografisk udstyr, GPS-udstyr, net til tanghøst, undervandskamera, vandkikkerter, waders, 4 sæt dykkerudstyr, 8 luftflasker og kompressor. Projektet råder pt. over ét stk. gummibåd m 30 Hk påhængsmotorer og ét stk. MOB motorbåd m 60 Hk., to fiskerjoller og en 31 fods båd. Desuden er der opnået tilladelse fra farvands direkturatet til dyrknings i det sydfynske ø-hav Costal Research and Management i Kiel producere de første såliner indtil lokale anlæg er etableret..der vil blive søgt om medfinansering i Småøernes lag. og Bornholms Lag. Resten vil være deltagerner medfinancering. HVEM SKAL GENNEMFØRE DET? Projektet gennemføres i et samarbejde mellem lokale aktører og eksterne konsulenter.. Kai Winter småøernes fødevarenetværk er projektleder og står for koordinering, information og rapportering. Deltager fra småøernes fødevarenetværk er et sanke netværk som også arbejder med kulinarisk oplevelses turisme. Andre samarbejds partnere er; Kulinarisk Sydfyn Biosynergy A/S Is fra Skarø Claus Holm, Sans og Samling Mads Anker van Deurs, Sydfyns Linemuslinger Ekstern konsulent, antropolog Ole Hertz, tidl. Projektleder på Nordic Seeweed Project deltager som sagkyndig på dyrkning og høst af tang. Ekstern konsulent, kultursociolog Søren Espersen, Kulturlandskab.dk og konsulent for Meyers ApS, Vin & Sprit Bolaget m.fl., deltager som konsulent i indsamling og anvendelse af alger og vilde urter, samt markedsføring. Ole G. Mouritsen, Professor, dr. Scient., Syddansk Universitet, bidrager med viden om anvendelse af tang globalt set og med viden om indholdsstofferne i de forskellige tangarter. Herudover vil DTU-Aqua og Center for Coastal Research Management, Kiel, blive inddraget i projektet. 15

16 HVOR SKAL DET GENNEMFØRES? Projektet gennemføres inden for grænserne af undersøgelses området for en evt. nationalpark. De enkelte lokaliteter udvælges i forhold til de lokale samarbejdspartnere, udbredelse af lokale tangarter, dyrknings- og vækstforhold, tilstedeværelsen af tilgængelig infrastruktur samt mulighederne for at kombinere med andre egnede projekter. HVORNÅR KAN DET GENNEMFØRES (START OG SLUTDATO). Projektet kan starte 1. juni under forudsætning af, at midlerne er bevilget senest 1. maj. Løber i 3 år. Men med synlige redsultataer efter første sommer. HVORDAN er projektet relevant for en sydfynsk nationalpark? (se nationalparkloven) Projektet vil støtte en erhvervsudvikling i nationalparksområdet, der både respekterer beskyttelsesinteresser, er bæredygtig og er til gavn for lokalsamfundet. Indsamling og dyrkning af tang kan ske bæredygtigt. Herved fjernes næringsstoffer fra havmiljøet. Tilsvarende gør sig gældende ved produktion af fisk, der udelukkende spiser lokalt voksende eller producerede alger. Projektets aktiviteter vil medvirke til at bevare de lokale kulturmiljøer og traditionelle erhverv som levende miljøer og erhverv. Kobling til turisterhvervet med naturoplevelser, gastronomi, wellness og helse vil fremme befolkningens helhedssyn på naturen i nationalparken. Befolkningens interesse i nationalparken vil øges, når det blive synliggjort, at en nationalpark også kan medføre værditilvækst i området uden at det kommer i konflikt med beskyttelsesinteresser. Dette er en forudsætning for på længere sigt at udvikle nationalparkens værdier. Tangprojektet vil sammen med projektet Vilde planter til det danske fødevaremarked kunne indgå i den kommende nationalparkplan som eksempler på, hvordan erhvervsudvikling kan forenes med beskyttelse af landskabelige og naturmæssige værdier. 16

17 Indsatsområdets navn: Special afgrøder og produkter (3): Horticultur Kort/billede eller tegning Oplæg Avis udklip om blåbær Beskrivelse af forslaget - hvad går det ud på? Dyrkning af special afgrøder som grønsager, busk og træ frugt. Hvad er formålet med indsatsen? Hvornår kan forslaget realiseres? I løbet Nationalparkens første seks år eller senere? Hvor lang tid vil det tage? Hvilke barrierer ser I? Hvad er udfordringerne? Formålet er at skabe større diversitet i landbruget og naturen. Tiltrække og fast holde beboere inde for videns området. Som ofte har interesse for at bo naturskønt og have deltids eller ægtefælde brug. Det er en måde at få viden ind i fødevare produktionen. Forbedre og differenciere indtjenings grundlag i jordbruget. Skabe afgrøder og produkter som kan sætte vores område på landkortet. Der er både et og flerårige afgrøder, så igangsætningen vil være lidt etape vis. Der er ligeledes forskel på at etablerer flerårige planter og høste på disse som ofte tager nogle år at etablerer sig. Udfordringen er de høje etablerings omkostninger, og den lange til vækst tid for en del afgrøder. Hvor enten tilskuds muligheder vil hjælpe ellers vil det oftest blive af personer med anden indtægt, som har mulighed for det. Handlingsplan - hvordan kan en evt. nationalpark hjælpe med til at overkomme barriererne? Fokus på mulighederne af special afgrøder. Afsætnings netværk eller liggende, også bedre afsætning til turister. Etablerings tilskud. Hvad vil det koste at realisere forslaget? Kan I give et overslag? Hvem skal betale? Det vil ca. koste mellem 100 og 200 tusinde kr. pr. ha. At etablerer, de dyreste special afgrøder som træ afgrøder. Og 30 til 50 tusinde for andre special afgrøder. Det er vanskeligt at skaffe anden til skud til tilplantning derfor vil det være svært at matche andre tilskudsmidler. Og behovet for etablerings støtte er højere. Vurderingen er at der skal en tilskuds procent på min 40% for rigtigt at frække produktionen i gang, resten vil være privat, investering. 17

18 Hvem skal gøre hvad? Kan forslaget gennemføres med frivillige aftaler? Det skal en vis portion engagement og vove mod til at gå i gang med special af grøder så det kan kun ske af egen fri vilje. Skal regler af nogen art (love, bekendtgørelser mv.) ændres for at forslaget kan gennemføres? Hvilke? Hvilke fordele og ulemper vil der være ved at realisere forslaget? Hvordan påvirker forslaget områdets naturværdier/ kulturarven (negativt/ positivt)? Nej der er ikke behov for regel ændringer. Men er det inde for kyst beskyttelses linien, skal der søges om tilladelse som dog er en form sag. Der lever til eksempel 100 gange flere insekter i en frugt plantage som i en korn mark. Der er altså meget større biodiversitet. Permakulturer har mindre udvaskning af næringsstoffer, og større humus opbygning. Hektar ud byttet i kroner er højt så det giver mere livs grundlag i yder områderne. Der følger ofte side erhverv med special afgrøder enten som forædlede produkter eller lokal salg. Special afgrøder giver flere ind delinger, i mindre stykker af landskabet. Det er godt for dyrene, og øjet. Det kultur landskab som var fra før 50 år siden gav mere livs grundlag for mange vildt arter en vild natur, grundet den store diversitet sammen med en høj intensitet. Specialafgrøder er interessant for besøgende, både tilflyttere og turister. Se tidligere box. Øvrige bemærkninger 18

19 Indsatsområdets navn: Alternative afgrøder og produkter (4): Plantemedicin Kort/billede eller tegning Beskrivelse af forslaget - hvad går det ud på? Anvende vilde og dyrkede afgrøder ud fra deres sundheds og medicinske egenskaber. Hvad er formålet med indsatsen? Hvornår kan forslaget realiseres? I løbet Nationalparkens første seks år eller senere? Hvor lang tid vil det tage? Hvilke barrierer ser I? Hvad er udfordringerne? Formålet er at udnytte mangfoldigheden i naturen, primært de sekundære stoffer i planter. Til vores humane og veterinære sundhed og helbredelse. Der kan være en synergi i at skabe et Cluster på området fordi der båd er en del seriøse aktører på området og et klima som er attraktivt til dyrkningen Eksempler fra området er Hyben som har været anvendt, gennem en del år og har opnået et stort internationalt marked, og god dokumentation for virkning. En anden aktør i området er Planteressource foreningen på langeland, Biosynergy A/S som har arbejdet med veterinærmedicin til erstatning for antibiotika i vores husdyrbrug. Der er flere udviklinger men den mest betydnings fulde pt. Er Artemisia mod coccidiose i fjerkræbruget, som er inde i et 3 årigt forsknings projekt til 14 mill. Kr. Desuden er der humane plante ekstrakter som er ved at blive dokumenteret blandt andet mod Paradentose. Samt is til sundheds sekteren. Andre arbejder bla. Med tang mod diare hos smågrise. Slanke midler til mennesker. Da tingene allerede er i gang hos forskellige aktører er det et spørgsmål om at fremme væksten og samarbejdet yderligere. Så området kan blive partnere i nye projekter som f.eks et interq projekt om Tang, dyrkning og anvendelse. Da området er meget videns tungt, er de største problemer finansering og risikovilig kapital i opstarts og perioden. Der ud over vil en form for forum til at samle og styrke aktiviteterne være ønskeligt. 19

20 Handlingsplan - hvordan kan en evt. nationalpark hjælpe med til at overkomme barriererne? Penge vil være den største positive effekt på udvikling inde for området. Hvad vil det koste at realisere forslaget? Kan I give et overslag? Hvem skal betale? Hvem skal gøre hvad? Kan forslaget gennemføres med frivillige aftaler? Det vil dreje sig om projekt midler som bliver givet til individuelle projekter efter ansøgning. Og pengene vil blive brugt til enten pilot projekter som kan være svære at skaffe penge til. Eller som med finansering til andre fonds og private midler. Erfaringen er at hvis man bevilligerer 1 mill. Skaffer man yderligere 3 mill. Altså en ca. 25% medfinancering. Vil kunne tiltrække en god udviklings financering til området. Forretnings potentialet vil være meget varierende alt efter den viden som bliver puttet ind i produktet. På den ene side vil det være en enkeltmands virksomhed som kan leve i området af at sælge enkle produkter som te eller krydre urter. Til dokumenterede produkter som Artemisia mod coccidiose som er et marked på 234 mill. EU. per år i dag uden andre alternativer. Der skal være nogle udviklere som findes, de skal bruge deres viden netværk tid og penge til i gangsætning. Andre kan så dyrke på kontrakt, det er jo selv klart helt friviligt. Skal regler af nogen art (love, bekendtgørelser mv.) ændres for at forslaget kan gennemføres? Hvilke? Hvilke fordele og ulemper vil der være ved at realisere forslaget? Hvordan påvirker forslaget områdets naturværdier/ kulturarven (negativt/ positivt)? Nej der er ingen behov for nogen lov ændringer. De samfunds mæssige fordele kan være betydelige. F. eks. Hvis det lykkedes at udfase noget af den antibiotika som anvendes i husdyrbruget. Så vil bivirkningen med recistendte bakterier blive væsentlig reduceret. Der vil lige så være store fordele hvis helbredelse eller lindring kan optimeres. For Naturen vil special afgrøder give støre biodiversitet. Der er ingen herbisider godkendt til den slags produktion så det giver mening at dyrke økologisk. Kultur landskabet vil blive styrket i det udseende som der var tidligere med varieret landskab, og liv på landet. Det vil være en attraktion og historie i sig selv for turisterne. Ulemper ingen For Naturen vil special afgrøder give støre biodiversitet. Der er ingen herbisider godkendt til den slags produktion så det giver mening at dyrke økologisk. Kultur landskabet vil blive styrket i det udseende som der var tidligere med varieret landskab, og liv på landet. Det vil være en attraktion og historie i sig selv for turisterne. Forarbejdningen vil kunne etableres i til overs blevne landbrugs bygninger 20

DYRKNING AF PROTEIN I HAVET

DYRKNING AF PROTEIN I HAVET DYRKNING AF PROTEIN I HAVET MUSLINGER, SØSTJERNER OG TANG SOM FODER LEKTOR INSTITUT FOR HUSDYRVIDENSKAB AARHUS UNIVERSITET, FOULUM PLANTEKONGRES 2017 DYRKNING AF PROTEIN I HAVET Der er masser af fodermidler

Læs mere

ALTERNATIVE PROTEINKILDER

ALTERNATIVE PROTEINKILDER ALTERNATIVE PROTEINKILDER MUSLINGER, SØSTJERNER OG INSEKTER SOM FODER LEKTOR INSTITUT FOR HUSDYRVIDENSKAB AARHUS UNIVERSITET, FOULUM KONGRES FOR SVINEPRODUCENTER 20.-21. OKTOBER 2015 ALTERNATIVE PROTEINKILDER

Læs mere

Vare- og prisliste 2015

Vare- og prisliste 2015 Vare- og prisliste 2015 Læsø Tang er en lille virksomhed på Læsø, der høster, forarbejder og sælger spisetang. Læsø Tang er høstet som frisk tang i havet ud for de rene strande på Læsø. Herefter er tangen

Læs mere

NP Vadehavet. Betydning for turisme-og erhvervsudvikling

NP Vadehavet. Betydning for turisme-og erhvervsudvikling NP Vadehavet Betydning for turisme-og erhvervsudvikling Nationalpark som begreb Kendt fra hele verden Yellowstone -verdens første nationalpark i 1872 Grønlands nationalpark fra 1974 -verdens største med

Læs mere

Tangs antibakterielle mekanismer

Tangs antibakterielle mekanismer Tangs antibakterielle mekanismer Mette Olaf Nielsen & Christian Fink Hansen cfh@sund.ku.dk Institut for Produktionsdyr og Heste 2 Baggrund Fra et bæredygtighedssynspunkt ønskes at reducere: Brug af importeret

Læs mere

Jordbrug. Grønt regnskab med inddragelse af naturværdier. Natur- og miljømæssige forbedringer. Ressource regnskab

Jordbrug. Grønt regnskab med inddragelse af naturværdier. Natur- og miljømæssige forbedringer. Ressource regnskab Af Lisbeth Nielsen og Anna Bodil Hald Et grønt regnskab giver et godt overblik over bedriftens ressourceforbrug i form af gødning, pesticider, energi og vand. Disse fire emner skal som minimum inddrages.

Læs mere

Havets grønne guld skal blive til bioenergi og fiskefoder

Havets grønne guld skal blive til bioenergi og fiskefoder Havets grønne guld skal blive til bioenergi og fiskefoder Teknologisk Institut har med seniorforsker, ph.d. Anne-Belinda Bjerre i spidsen fået lidt over 20 millioner kroner til at omdanne de to algearter

Læs mere

Bekendtgørelse om Nationalpark Skjoldungernes Land

Bekendtgørelse om Nationalpark Skjoldungernes Land BEK nr 521 af 27/04/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 5. maj 2015 Ministerium: Miljøministeriet Journalnummer: Miljømin., Naturstyrelsen j.nr. NST-909-00037 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

MUSLINGER OG SØSTJERNER - FODER DER FLYTTER?

MUSLINGER OG SØSTJERNER - FODER DER FLYTTER? MUSLINGER OG SØSTJERNER - FODER DER FLYTTER? JAN VÆRUM NØRGAARD LEKTOR INSTITUT FOR HUSDYRVIDENSKAB AARHUS UNIVERSITET, FOULUM FODERMØDE BILLUND OG AULUM, JUNI 2015 KOMPENSATIONSOPDRÆT 2 KOMPENSATIONSOPDRÆT

Læs mere

BLÅ BIOMASSE TIL BIOENERGI & BIORAFFINERING

BLÅ BIOMASSE TIL BIOENERGI & BIORAFFINERING BLÅ BIOMASSE TIL BIOENERGI & BIORAFFINERING BLÅ BIOMASSE - DEFINITION Biomasse fra det akvatiske miljø Makroalger (tang) dyrket tang høstet tang opskyl N, P industrielle restprodukter (fx hydrocolloid

Læs mere

Danmark er et dejligt land

Danmark er et dejligt land Danmark er et dejligt land En radikal handlingsplan for Danmarks natur Danmarks natur skal bevares og forbedres. Tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed skal stoppes. Planter og dyr skal have bedre

Læs mere

Naturpleje. Teamleder Jaap Boes Sundhed, velfærd & fødevaresikkerhed VFL Kvæg

Naturpleje. Teamleder Jaap Boes Sundhed, velfærd & fødevaresikkerhed VFL Kvæg Naturpleje Teamleder Jaap Boes Sundhed, velfærd & fødevaresikkerhed VFL Kvæg Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og

Læs mere

Plantekongres i Herning den 12. januar 2012 Gode erfaringer med udlån af kvæg til private lodsejere v/ Biolog Annita Svendsen, Naturstyrelsen Fyn

Plantekongres i Herning den 12. januar 2012 Gode erfaringer med udlån af kvæg til private lodsejere v/ Biolog Annita Svendsen, Naturstyrelsen Fyn Plantekongres i Herning den 12. januar 2012 Gode erfaringer med udlån af kvæg til private lodsejere v/ Biolog Annita Svendsen, Naturstyrelsen Fyn Erfaringer fra 2 EU-LIFE projekter: LIFE Klokkefrø: http://www.life-bombina.de/

Læs mere

Lokal fødevareforsyning. Ideen med Madfællesskabet

Lokal fødevareforsyning. Ideen med Madfællesskabet Lokal fødevareforsyning Ideen med Madfællesskabet Win-Win-Win: De regionale fødevareproducenter får ny mulighed for afsætning og erhvervsudviklingsmuligheder. Mere sund landbrugsdrift. København får sikker

Læs mere

Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025 for Odsherred Kommune - omhandlende potentielle økologiske forbindelser og naturområder

Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025 for Odsherred Kommune - omhandlende potentielle økologiske forbindelser og naturområder PLAN, BYG OG ERHVERV Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025 for Odsherred Kommune - omhandlende potentielle økologiske forbindelser og naturområder BAGGRUND FOR KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 1 I forbindelse med

Læs mere

Uddybende projektbeskrivelse. Ridestier på Sydfyn og Øerne

Uddybende projektbeskrivelse. Ridestier på Sydfyn og Øerne Uddybende projektbeskrivelse Ridestier på Sydfyn og Øerne Indledningsvis præsenteres partnerskabet Naturturisme I/S, og den udvikling som partnerskabet har besluttet at igangsætte på Sydfyn og Øerne. Dette

Læs mere

Muslingeeventyr i Storebælt. Hindsholmgrisen har fundet vej til Grønttorvet. Løgismose: Den gode smag en solid forretning

Muslingeeventyr i Storebælt. Hindsholmgrisen har fundet vej til Grønttorvet. Løgismose: Den gode smag en solid forretning Hindsholmgrisen har fundet vej til Grønttorvet Tirsdag 25. juni 2013 Fynske Medier Fyens Stiftstidende Fyns Amts Avis www.business-fyn.dk TEMA: FYN FOOD Muslingeeventyr i Storebælt Løgismose: Den gode

Læs mere

DANSK LANDBRUGS DRIVHUSGASUDLEDNING OG PRODUKTION

DANSK LANDBRUGS DRIVHUSGASUDLEDNING OG PRODUKTION DANSK LANDBRUGS DRIVHUSGASUDLEDNING OG PRODUKTION Hvilke landbrugsprodukter er årsag til drivhusgasudledningen i landbruget? Klimarådet 8. december 2016 Konklusion del 1: Hovedparten af drivhusgasudledningerne

Læs mere

Norddjurs Kommune. Norddjurs Kommune, Alling Å RESUMÉ AF DE TEKNISKE OG EJENDOMSMÆSSIGE FORUNDERSØGELSER

Norddjurs Kommune. Norddjurs Kommune, Alling Å RESUMÉ AF DE TEKNISKE OG EJENDOMSMÆSSIGE FORUNDERSØGELSER Norddjurs Kommune Norddjurs Kommune, Alling Å RESUMÉ AF DE TEKNISKE OG EJENDOMSMÆSSIGE FORUNDERSØGELSER Rekvirent Norddjurs Kommune Teknik & Miljø Kirkestien 1 8961 Allingåbro Rådgiver Orbicon A/S Jens

Læs mere

GMO GENMODIFICEREDE FØDEVARER. GMO Genmodificerede fødevarer

GMO GENMODIFICEREDE FØDEVARER. GMO Genmodificerede fødevarer GMO GENMODIFICEREDE FØDEVARER 1 GMO Genmodificerede fødevarer 2 GMO GENMODIFICEREDE FØDEVARER Hvad er GMO og genmodificering? Når man genmodificerer, arbejder man med de små dele af organismernes celler

Læs mere

Natur & Landbrugskommissionens visioner. Jørn Jespersen Formand

Natur & Landbrugskommissionens visioner. Jørn Jespersen Formand Natur & Landbrugskommissionens visioner Jørn Jespersen Formand Medlemmer af NLK Jørn Jespersen (formand), direktør for brancheorganisationen Dansk Miljøteknologi Birgitte Sloth, professor i økonomi og

Læs mere

Effektive afgræsningsstrategier med forskellige dyrearter

Effektive afgræsningsstrategier med forskellige dyrearter PROJEKT Effektive afgræsningsstrategier med forskellige dyrearter HVAD GØR MAN, NÅR NATURAREALER SKAL PLEJES, OG HVILKE TILTAG ANBEFALES, NÅR VI SKAL SE PÅ DYRENES VELFÆRD OG TRIVSEL Projektet har fået

Læs mere

Alternativ 1 1.000 kr. 2016 2017 2018 2019 Drift 330 330 330 330 Anlæg 400 Finansiering. I alt 730 330 330 330

Alternativ 1 1.000 kr. 2016 2017 2018 2019 Drift 330 330 330 330 Anlæg 400 Finansiering. I alt 730 330 330 330 Navn på tema: Afgræsning af kommunale arealer Alternativ 1 1.000 kr. 2016 2017 2018 2019 Drift 330 330 330 330 Anlæg 400 Finansiering I alt 730 330 330 330 Alternativ 2 1.000 kr. 2016 2017 2018 2019 Drift

Læs mere

»Grundvandsbeskyttelse

»Grundvandsbeskyttelse »Grundvandsbeskyttelse Eja Lund Viborg Vandråd, 15. november 2016 Specialkonsulent ALECTIA A/S Skanderborgvej 190 \ 8260 Viby J \ Danmark Tlf: +45 88 191 010 \ Mob: +45 22 685 672 E-mail: ejlu@alectia.com

Læs mere

Pixi-udgave. Jordbrugets Fremtid. - muligheder for brug af jorden på nye måder vi alle får gavn af

Pixi-udgave. Jordbrugets Fremtid. - muligheder for brug af jorden på nye måder vi alle får gavn af Pixi-udgave Jordbrugets Fremtid - muligheder for brug af jorden på nye måder vi alle får gavn af Hvorfor arbejde med jordbrug? Vi gør det fordi potentialet til oplevelser i baglandet til de turistmættede

Læs mere

RESSOURCEGRUNDLAGET HVILKE BIOMASSETYPER KAN KOMME I SPIL TIL FORGASNING?

RESSOURCEGRUNDLAGET HVILKE BIOMASSETYPER KAN KOMME I SPIL TIL FORGASNING? RESSOURCEGRUNDLAGET HVILKE BIOMASSETYPER KAN KOMME I SPIL TIL FORGASNING? Seminar om termisk forgasning Tirsdag den 17. november 2015 hos FORCE Technology, Brøndby Ved Thorkild Frandsen, AgroTech INDHOLD

Læs mere

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Dette modul fortæller om de begreber og principper, der er vigtige i økologisk landbrug i Danmark. Noter til dette afsnit ser du på sidste side.

Læs mere

Eva Søndergaard AgroTech SMAG PÅ LANDSKABET

Eva Søndergaard AgroTech SMAG PÅ LANDSKABET Eva Søndergaard AgroTech SMAG PÅ LANDSKABET BAGGRUND - TO PRODUKTER FORMÅLET MED PROJEKTET At udvikle et koncept for naturpleje og afsætning af kød produceret på naturarealer Hovedbudskaber: Landmanden

Læs mere

Notat om afgræsning af kommunale arealer

Notat om afgræsning af kommunale arealer Notat om afgræsning af kommunale arealer Center for Ejendomme og Teknisk Service Svendborgvej 135 5762 Vester Skerninge Status Svendborg Kommune har i dag afgræsning med dyr som en del af naturplejen på

Læs mere

Lokale aktionsgrupper en metode til lokal udvikling

Lokale aktionsgrupper en metode til lokal udvikling Lokale aktionsgrupper en metode til lokal udvikling Kan borgere der på frivillig basis engagerer sig i sit lokalområde skabe udvikling? Ja, lyder svaret fra EU, og det skal ske gennem såkaldte lokale aktionsgrupper.

Læs mere

Videns seminar om fødevarerne i Greater Copenhagen

Videns seminar om fødevarerne i Greater Copenhagen Videns seminar om fødevarerne i Greater Copenhagen Oplæg den 14.oktober Mette Gammicchia, Landbrug & Fødevarer Billede: To af vinderne af de økologiske køkkenroser var fra København, en fra Thisted og

Læs mere

Jordbruget i tal og kort Faaborg-Midtfyn Kommune

Jordbruget i tal og kort Faaborg-Midtfyn Kommune 2012 Jordbruget i tal og kort Faaborg-Midtfyn Kommune Indhold Indholdfortegnelse s. 3 Landbrugsejendomme s.4 Bedrifter s.5 Husdyrbrug s.7 Planteavl s.8 Frugt og grøntsager s.9 Skovbrug og natur s.10 Beskæftigelse

Læs mere

Oplæg Naturplejenet MidtVest den 11. november 2014 Fynske erfaringer med naturpleje som driftsgren v/ Specialkonsulent Annita Svendsen,

Oplæg Naturplejenet MidtVest den 11. november 2014 Fynske erfaringer med naturpleje som driftsgren v/ Specialkonsulent Annita Svendsen, Oplæg Naturplejenet MidtVest den 11. november 2014 Fynske erfaringer med naturpleje som driftsgren v/ Specialkonsulent Annita Svendsen, Naturstyrelsen Fyn Behov for naturpleje Pleje naturarealer 7000 6000

Læs mere

Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion

Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion 1. Bioenergi i energipolitik Bioenergi udgør en del af den vedvarende energiforsyning,

Læs mere

Nye penge til skovrejsning

Nye penge til skovrejsning Nye penge til skovrejsning S-SF-R regeringen og støttepartiet Enhedslisten er enige om, at der skal rejses mere skov, herunder bynær skov, og at EU's landdistriktsmidler i højere grad skal målrettes mod

Læs mere

LAG Midt-Nordvestsjælland

LAG Midt-Nordvestsjælland LAG Midt-Nordvestsjælland Tilskud til udvikling af liv og erhverv i landdistrikterne Lokale aktionsgrupper (LAG er) er lokalt forankrede foreninger, som skaber udvikling og innovation i lokalsamfundene

Læs mere

2) En beskrivelse af koblingen mellem trin-målene og aktiviteterne til emnet Marken

2) En beskrivelse af koblingen mellem trin-målene og aktiviteterne til emnet Marken Indskoling (0.-3. klasse) Marken 1) Overordnet formål At børnene kommer tæt på planterne på marken. At børnene får indsigt i kredsløbet på markerne omkring Skovly. At børnene får mulighed for at tage udgangspunkt

Læs mere

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen Søvej 1 8600 Silkeborg Sendt via hjemmesiden under Din mening og pr. e-mail til teknikogmiljoe@silkeborg.dk Kirsten Kruckow Sorringvej 77, Voel 8600 Silkeborg

Læs mere

Gennemførelse af fokuseret erhvervsserviceforløb

Gennemførelse af fokuseret erhvervsserviceforløb 1 of 5 Ansøgningsskema til: Gennemførelse af fokuseret erhvervsserviceforløb 1. Ansøger Oplysninger om ansøger: Navn, adresse, kontaktperson samt øvrige kontaktoplysninger Syddjurs Kommune Lundbergsvej

Læs mere

Arne Munk, SEGES Økologi OMLÆGNING TIL ØKOLOGI?

Arne Munk, SEGES Økologi OMLÆGNING TIL ØKOLOGI? KvægKongres 2016 Herning 29. februar 2016 Arne Munk, SEGES Økologi OMLÆGNING TIL ØKOLOGI? ØKOLOGI? - MIN PRÆSENTATION Markedet bærer økologien frem Overvejelser økologisk kødkvægproduktion Omlægningstjek,

Læs mere

Tilskud til Naturpleje

Tilskud til Naturpleje Tilskud til Naturpleje Projekttilskud til naturpleje, maj 2014 Rydning: 38 ansøgninger, 327,33 ha, 5.969.861,69 kr. Hegning: 264 ansøgninger, 5.775,97 ha, 35.882.264,15 kr. I alt 290 ansøgninger på rydning

Læs mere

Danmark er et dejligt land. en radikal naturpolitik

Danmark er et dejligt land. en radikal naturpolitik Danmark er et dejligt land en radikal naturpolitik 2 Det Radikale Venstre, august 2004 Danmark er et dejligt land. Danmarks natur skal bevares og forbedres. Tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed

Læs mere

Vandplanerne inddeler Danmark efter naturlige vandskel, der hver har fået sin vandplan.

Vandplanerne inddeler Danmark efter naturlige vandskel, der hver har fået sin vandplan. Hvad er en vandplan? En vandplan beskriver, hvor meget et vandområde skal forbedres - og den fortæller også, hvordan forbedringen kan ske. Det er kommunerne, der bestemmer, hvordan det skal ske. Vandplanerne

Læs mere

Bilag 5 - Faktaark artikel 68

Bilag 5 - Faktaark artikel 68 Bilag 5 - Faktaark artikel 68 1 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen 24. maj 2012 Faktaark artikel 68 Indhold 1. Faktaark a Art. 68 ordning: Ekstensivt landbrug...3 2. Faktaark

Læs mere

Nationalpark Det Sydfynske Øhav..?

Nationalpark Det Sydfynske Øhav..? Nationalpark Det Sydfynske Øhav..? Sekretariatschef Rico Boye Jensen Ærø, Februar 2009 Meget kort om os! Program Nationalpark Det Sydfynske Øhav.? Hvad er en dansk nationalpark. Hvad skal der ske Hvorfor

Læs mere

Aftalen om Vækstplan for Fødevarer fra april 2014 lagde de lange spor til et paradigmeskifte væk fra den generelle regulering af landbruget.

Aftalen om Vækstplan for Fødevarer fra april 2014 lagde de lange spor til et paradigmeskifte væk fra den generelle regulering af landbruget. FORSLAGET FRA VKO Forslag til folketingsbeslutning om fødevare- og landbrugspakke. Folketinget opfordrer regeringen til at vedtage en fødevare- og landbrugspakke, der skal sikre en dansk fødevare- og landbrugssektor

Læs mere

Uddybende notat til ansøgning om Nationalpark Det Sydfynske Øhav.

Uddybende notat til ansøgning om Nationalpark Det Sydfynske Øhav. Bilag 2 Marts 2012 Uddybende notat til ansøgning om Nationalpark Det Sydfynske Øhav. Med udpegningen af de hidtidige fem danske nationalparker er der skabt fokus på nogle af de største og mest karakteristiske

Læs mere

Et eksempel på planlægning for naturen mm.

Et eksempel på planlægning for naturen mm. Natur og Miljø 2013 Session 1: Borgeren og naturen Et eksempel på planlægning for naturen mm. Jørgen Jørgensen Chef for Natur og Vand, Viborg Kommune Grønne Sammenhænge Natur- og Parkpolitik for Viborg

Læs mere

Modul 1. 1. a Hvad er økologi?

Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Se på øko-mærket herunder. Det henviser til økologisk mad fra økologisk dyrkning af jorden. Men økologisk betyder andet end det. Økologisk landbrug har lånt ordet økologisk

Læs mere

Teknik og Miljø. Naturprojekt på Glænø 2009-2010. Opdræt og udsætning af klokkefrø, Bombina bombina i Slagelse Kommune

Teknik og Miljø. Naturprojekt på Glænø 2009-2010. Opdræt og udsætning af klokkefrø, Bombina bombina i Slagelse Kommune Teknik og Miljø Naturprojekt på Glænø 2009-2010 Opdræt og udsætning af klokkefrø, Bombina bombina i Slagelse Kommune Indholdsfortegnelse Oversigtskort s. 3 Baggrund for Glænø-Naturplejeprojektet s. 4

Læs mere

VL4 MEYERS MADHUS 24. NOV. 2010

VL4 MEYERS MADHUS 24. NOV. 2010 VL4 MEYERS MADHUS 24. NOV. 2010 Claus Meyer Gastronomisk entreprenør Adj. Professor i Fødevarevidenskab, KU LIFE Meyer Gruppen 1 Claus Meyer Adm. Dir. Tage Nielsen Support Økonomi: M.v. Buchwald Kommunik.:

Læs mere

Dato: 16. februar qweqwe

Dato: 16. februar qweqwe Dato: 16. februar 2017 qweqwe Skov har mange funktioner. Den er vigtigt som en rekreativ ressource. Den giver gode levevilkår for det vilde plante og dyreliv. Den er med til at begrænse drivhusgas og CO2,

Læs mere

Bakterier i maden. Hvor mange bakterier kan en enkelt bakterie blive til i løbet af seks timer ved 37 grader? a 100 b 1000 c 1.000.

Bakterier i maden. Hvor mange bakterier kan en enkelt bakterie blive til i løbet af seks timer ved 37 grader? a 100 b 1000 c 1.000. www.madklassen.dk Bakterier i maden Hvor mange bakterier kan en enkelt bakterie blive til i løbet af seks timer ved 37 grader? a 100 b 1000 c 1.000.000 X Bakterier i maden Hvordan undgår du at blive syg

Læs mere

Landbruget og landskabet i Sønderlem Vig- Flyndersø området

Landbruget og landskabet i Sønderlem Vig- Flyndersø området Velkommen Jørgen Primdahl, Skov & Landskab, Københavns Universitet Foredrag arrangeret af Skive kommune og Folkeuniversitet, Estvad- Rønbjerg Forsamlingshus den 11. januar, 2012 Landbruget og landskabet

Læs mere

Eksempler på nye lovende værdikæder 1

Eksempler på nye lovende værdikæder 1 Eksempler på nye lovende værdikæder 1 Biomasse Blå biomasse: fiskeudsmid (discard) og fiskeaffald Fødevareingredienser, proteinrigt dyrefoder, fiskeolie til human brug Lavværdi foder, biogas kystregioner

Læs mere

Kan fåreavlere leve af at lave aftaler med kommuner og naturstyrelse?

Kan fåreavlere leve af at lave aftaler med kommuner og naturstyrelse? Kan fåreavlere leve af at lave aftaler med kommuner og naturstyrelse? 13/02/17 Anette Rosengaard Holmenlund Sheep and Goat Consult www.hyrdetimer.dk, 24 85 99 17 1 Skrev Hyrdetimer håndbog i fårehold og

Læs mere

Energipil. Din fremtid?

Energipil. Din fremtid? 2010 / 1 Din fremtid? Aabenraa Rødekro Energipil Vi støtter vores kunder med energipil-projektet med Fjernvarmen: Aabenraa-Rødekro Fjernvarme tilbyder dig en sikker og stabil indtjening i mange år frem

Læs mere

Udvikling af økologiske strand-, hav- og jordbrugsproduktioner på Endelave

Udvikling af økologiske strand-, hav- og jordbrugsproduktioner på Endelave Udvikling af økologiske strand-, hav- og jordbrugsproduktioner på Endelave 2013 Støttet af Fonden for økologisk landbrug Foto: Flemming Malm. Hav, strand og eng på Endelave. Gennemført af: Smag på Endelave

Læs mere

DU ER MED TIL AT BESTEMME

DU ER MED TIL AT BESTEMME DU ER MED TIL AT BESTEMME Nationalpark Mols Bjerge forventes indviet tidligst i sommeren 2009. Du har allerede nu mulighed for at gøre din indflydelse gældende. Formålet med en nationalpark er at bevare,

Læs mere

VELKOMMEN TIL. ØKOLOGI i

VELKOMMEN TIL. ØKOLOGI i VELKOMMEN TIL ØKOLOGI i Aftenens Program Velkomst Sådan styrker du din bundlinje Oplæg og debat Økologi i Landbrug & Fødevarer Politik Viden og Rådgivning Samarbejde Mere Økologi i Danmark hvad skal der

Læs mere

Velkommen til Nationalpark Thy Danmarks største vildmark og første nationalpark. Udeskolenet Vorupør, 19. april 2016

Velkommen til Nationalpark Thy Danmarks største vildmark og første nationalpark. Udeskolenet Vorupør, 19. april 2016 Velkommen til Nationalpark Thy Danmarks største vildmark og første nationalpark. Udeskolenet Vorupør, 19. april 2016 Forventningsafstemning Hensigten er give jer viden om: 1. Hvad en dansk nationalpark

Læs mere

Analyser af ærter og bønner fra projektet

Analyser af ærter og bønner fra projektet Analyser af og bønner fra projektet Ved gennemgang af projektets og bønner udvalgte vi dem, som vi vurderede der var størst chance for at udnytte kommercielt, enten som havefrø eller til konsum. De er

Læs mere

Den økologiske ko, dens kalve, kvien og studen i naturplejen

Den økologiske ko, dens kalve, kvien og studen i naturplejen Den økologiske ko, dens kalve, kvien og studen i naturplejen Ved Naturkonsulent Anna Bodil Hald, Natur & Landbrug, www.natlan.dk Øllingegaard Mejeri s Producentforening har fået udarbejdet naturplaner.

Læs mere

SUNDHED V/BENTE GRØNLUND. Livet er summen af dine valg Albert Camus

SUNDHED V/BENTE GRØNLUND. Livet er summen af dine valg Albert Camus SUNDHED V/BENTE GRØNLUND Livet er summen af dine valg Albert Camus Sund livsstil Vær proaktiv når det gælder dit helbred Dyrk motion, og pas på vægten Spis rigtigt Udarbejd strategier for livslang læring

Læs mere

Kort og godt. Madindeks 2016: Hvor kommer danskernes mad fra? Madindeks er Madkulturens årlige undersøgelse af danskernes mad- og måltidsvaner.

Kort og godt. Madindeks 2016: Hvor kommer danskernes mad fra? Madindeks er Madkulturens årlige undersøgelse af danskernes mad- og måltidsvaner. Kort og godt Madindeks 2016: Hvor kommer danskernes mad fra? Madindeks er Madkulturens årlige undersøgelse af danskernes mad- og måltidsvaner. Madindeks 2016 Hvor kommer danskernes mad fra? For tredje

Læs mere

Beplantninger. Læ- og småkulturer Plantninger for vildtet. Natur- og vildtudsætning.

Beplantninger. Læ- og småkulturer Plantninger for vildtet. Natur- og vildtudsætning. Beplantninger Læ- og småkulturer Plantninger for vildtet. Natur- og vildtudsætning. Marker med læhegn Marker uden læhegn Det ideelle landbrug for vildtet Stort antal markafgrøder gerne 6 forskellige! (også

Læs mere

Vandløbsforum gruppe 1 Oktober 2013

Vandløbsforum gruppe 1 Oktober 2013 Vandløbsforum gruppe 1 Oktober 2013 Kommentar til samfundsmæssig betydning Hermed fremsendes KTC s bemærkninger til, hvilke natur- og samfundsmæssige værdier, der findes i de danske vandløb og de vandløbsnære

Læs mere

... ... Danmarks Skove og Natur Nye former for beskyttelse, nye muligheder for benyttelse

... ... Danmarks Skove og Natur Nye former for beskyttelse, nye muligheder for benyttelse ... MILJØMINISTERIET.... Danmarks Skove og Natur Nye former for beskyttelse, nye muligheder for benyttelse Regeringens forslag til: Ny skovlov og Ændringer i naturbeskyttelsesloven.......... Vi skal beskytte

Læs mere

1. Hvad er dit køn? 1. Kvinde. 2. Mand. 3. Kan/vil ikke tage stilling 1 46.3% 2 52.4% 3 1.2%

1. Hvad er dit køn? 1. Kvinde. 2. Mand. 3. Kan/vil ikke tage stilling 1 46.3% 2 52.4% 3 1.2% 1. Hvad er dit køn? 1. Kvinde 1 46.3% 2. Mand 2 52.4% 3. Kan/vil ikke tage stilling 3 1.2% 2. Hvilken aldersgruppe tilhører du? 1. 20 29 år 2. 30 39 år 3. 40 49 år 4. 50 59 år 1. 1 2. 2 3. 3 5. 60 6. Kan

Læs mere

Hvilken plads får naturen? Thyge Nygaard Landbrugspolitisk medarbejder Danmarks Naturfredningsforening

Hvilken plads får naturen? Thyge Nygaard Landbrugspolitisk medarbejder Danmarks Naturfredningsforening 1 Hvilken plads får naturen? Thyge Nygaard Landbrugspolitisk medarbejder Danmarks Naturfredningsforening 2 Hvordan får naturen plads? Thyge Nygaard Landbrugspolitisk medarbejder Danmarks Naturfredningsforening

Læs mere

Dansk Akvakulturs politik til sikring af bæredygtig åleopdræt

Dansk Akvakulturs politik til sikring af bæredygtig åleopdræt Dansk Akvakulturs politik til sikring af bæredygtig åleopdræt Politik Dansk Akvakultur arbejder proaktivt for at sikre et bæredygtigt Dansk opdræt af ål. Det kræver tiltag på en række centrale områder,

Læs mere

FORKORTET VERSION. Økologisk Handlingsplan 2020

FORKORTET VERSION. Økologisk Handlingsplan 2020 FORKORTET VERSION Økologisk Handlingsplan 2020 1 Forord Interessen for økologi har aldrig været større. Salget af økologiske varer har nået nye højder og øko-begivenheder, som køernes forårsfest og høstmarkeder,

Læs mere

NATIONALPARK KONGERNES NORDSJÆLLAND. en mulighed for dig som lodsejer

NATIONALPARK KONGERNES NORDSJÆLLAND. en mulighed for dig som lodsejer NATIONALPARK KONGERNES NORDSJÆLLAND en mulighed for dig som lodsejer NATIONALPARK KONGERNES NORDSJÆLLAND Hillerød, Gribskov, Fredensborg, Halsnæs og Helsingør Kommuner og Naturstyrelsen har i de sidste

Læs mere

En ny stærk økologipolitik. - på vej mod en grøn omstilling

En ny stærk økologipolitik. - på vej mod en grøn omstilling En ny stærk økologipolitik - på vej mod en grøn omstilling Fødevareministerens økologipolitiske udspil November 2011 Fødevareministerens November 2011 kologipolitiske udspil En stærk økologipolitik Økologi

Læs mere

Lokalgruppe skovbrug c/o Skovdyrkerforeningen Fyn Lombjergevej 1 6262 4747 5750 Ringe ffn@skovdyrkerne.dk

Lokalgruppe skovbrug c/o Skovdyrkerforeningen Fyn Lombjergevej 1 6262 4747 5750 Ringe ffn@skovdyrkerne.dk En gruppe skovbrugere har dannet en lokalgruppe i regi af Nationalpark i Det Sydfynske øhav. Indbudte er medlemmer af Dansk Skovforening, Skovdyrkerforeningen Fyn, Hede Danmark FYN samt private skovrådgivere.

Læs mere

Landbruget. Ikke som et problem, -Men som en del af løsningen. Landbrugets stemme

Landbruget. Ikke som et problem, -Men som en del af løsningen. Landbrugets stemme Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 FLF alm. del Spørgsmål 158 Offentligt Landbruget Ikke som et problem, -Men som en del af løsningen Det kommer til at knibe med bæredygtigheden i fremtiden!

Læs mere

Eksporten sendes længere væk end nogensinde

Eksporten sendes længere væk end nogensinde Den 3. december 2012 Eksporten sendes længere væk end nogensinde Dansk eksport sælges længere og længere væk fra den danske grænse. Udviklingen vil fortsætte i den kommende periode, da væksten i Europa

Læs mere

Lokale produkter og fødevarer

Lokale produkter og fødevarer Lokale produkter og fødevarer Møn Biosfæreområdets værktøjskasse MØN BIOSFÆREOMRÅDE VÆRKTØJ MADE ON MØN 1 Introduktion Denne artikel hjælper dig med at få mest muligt ud af de mangfoldige lokale produkter

Læs mere

Barritskov, den 30. april 2015 Birgit Ingvorsen Økologi ØKO-REGLER FOR KRAFTFODER, GROVFODER OG OMLÆGNINGSFODER

Barritskov, den 30. april 2015 Birgit Ingvorsen Økologi ØKO-REGLER FOR KRAFTFODER, GROVFODER OG OMLÆGNINGSFODER Barritskov, den 30. april 2015 Birgit Ingvorsen Økologi ØKO-REGLER FOR KRAFTFODER, GROVFODER OG OMLÆGNINGSFODER EMNER Økologiske principper for fodring af dyr/kvæg EU reglerne - RFO 834/2007 Oversigt over

Læs mere

Fra Plan til Handling er støttet af Landdistriktsmidler og Region Nordjylland.

Fra Plan til Handling er støttet af Landdistriktsmidler og Region Nordjylland. Fra Plan til Handling er støttet af Landdistriktsmidler og Region Nordjylland. Ejer: Søren Nørmølle Adresse: Toftholmvej 58 Postnummer og by: 9690 Fjerritslev Fjerritslev Info Inden mødet med søren, blev

Læs mere

INSPIRATIONSKATALOG. Et initiativ af SEGES i samarbejde med Danmarks nationalparker

INSPIRATIONSKATALOG. Et initiativ af SEGES i samarbejde med Danmarks nationalparker Et initiativ af SEGES i samarbejde med Danmarks nationalparker ET er udgivet af SEGES P/S Agro Food Park 15 8200 Aarhus N +45 8740 5000 seges.dk December 2016 SIDE 3 5 7 8 INDHOLD Initiativet Muligheder

Læs mere

Projektforløb Aktiviteter og projektkonsulentens timeforbrug 03.06.2015 Kontakt til lodsejerne individuelt. 3,5

Projektforløb Aktiviteter og projektkonsulentens timeforbrug 03.06.2015 Kontakt til lodsejerne individuelt. 3,5 Afrapportering Projekt Brødkær Naturpleje NaturErhvervstyrelsen J. nr. 32313-G-12-00733 Administrativ forløb 19.11.2012 Tilsagn fra NaturErhverv. Tilskudsberettigede udgifter kr. 336.240,00. NaturErhverv

Læs mere

De livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl www.nomedica.dk

De livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl www.nomedica.dk 5 Indholdsfortegnelse Forord 6 Indledninig 7 Lidt grundlæggende om vitaminer og mineraler 8 De enkelte vitaminer og mineraler 15 De fedtopløselige vitaminer (A, D, E og K) 16 A-vitamin 16 D-vitamin 19

Læs mere

VEJLEDNING TIL ANSØGNING. Tilskud til naturgenopretning, naturpleje og stiprojekter

VEJLEDNING TIL ANSØGNING. Tilskud til naturgenopretning, naturpleje og stiprojekter VEJLEDNING TIL ANSØGNING Tilskud til naturgenopretning, naturpleje og stiprojekter Fredericia Kommune afsætter årligt en pulje, hvorfra private, organisationer og interessegrupper kan søge om tilskud til

Læs mere

ØKOLOGISK. OG BÆREDYGTIG Den direkte vej til det økologiske køkken L I. Frugt Karl øko folder NY.indd 1

ØKOLOGISK. OG BÆREDYGTIG Den direkte vej til det økologiske køkken L I. Frugt Karl øko folder NY.indd 1 ØKOLOGISK OG BÆREDYGTIG Den direkte vej til det økologiske køkken Frugt Karl øko folder NY.indd 1 T AR FRU G L I OLOG K Ø K 17/02/15 10.33 ØKOLOGI fra sværmeri til sund fornuft De første mange årtier var

Læs mere

NATIONALPARK KONGERNES NORDSJÆLLAND VISION 1 // NATIONALPARK KONGERNES NORDSJÆLLAND VISION

NATIONALPARK KONGERNES NORDSJÆLLAND VISION 1 // NATIONALPARK KONGERNES NORDSJÆLLAND VISION NATIONALPARK KONGERNES NORDSJÆLLAND 1 // NATIONALPARK KONGERNES NORDSJÆLLAND VISION VISION NATIONALPARK KONGERNES NORDSJÆLLAND Hillerød, Gribskov, Fredensborg, Halsnæs og Helsingør Kommuner og Naturstyrelsen

Læs mere

Ideer fra Matrix projektet

Ideer fra Matrix projektet Workshop om integrering af lavinput- landbrug og fødevarenetværk som virkemidler i landdistriktspoli9kken: Ideer fra Matrix projektet ved Henning Hervik, Økologisk Rådgivning/Gefion Niels Nørskov, LHN/ObyN

Læs mere

FRA VILDE BLOMSTER TIL LÆKKERT KØD

FRA VILDE BLOMSTER TIL LÆKKERT KØD FRA VILDE BLOMSTER TIL LÆKKERT KØD Landskonsulent Heidi Buur Holbeck Plantekongres 15. januar 2015 SMAG PÅ LANDSKABET Formål med projektet: At udvikle og styrke naturplejen i Danmark At udvikle et koncept

Læs mere

Tilskudsordning til private natur- og friluftsprojekter. Ansøgningsfrist den 22. april 2016

Tilskudsordning til private natur- og friluftsprojekter. Ansøgningsfrist den 22. april 2016 Tilskudsordning til private natur- og friluftsprojekter Ansøgningsfrist den 22. april 2016 Vejledning til ansøgning om tilskud til private natur og friluftsprojekter i Middelfart Kommune 2016 Søg tilskud

Læs mere

R&D Specialist Eva Søndergaard AgroTech Projektleder Jaap Boes SEGES SMAG PÅ LANDSKABET

R&D Specialist Eva Søndergaard AgroTech Projektleder Jaap Boes SEGES SMAG PÅ LANDSKABET R&D Specialist Eva Søndergaard AgroTech Projektleder Jaap Boes SEGES SMAG PÅ LANDSKABET UDFORDRINGEN ELLER POTENTIALET Mere end 300.000 ha natur skal plejes Naturpleje er en samfundsopgave Naturplejeren

Læs mere

Nyd din skov. og dyrk den med Skovdyrkerne. Skovdyrkerne har både idéerne, erfaringen og den faglige viden, som skal til for at hjælpe dig med at

Nyd din skov. og dyrk den med Skovdyrkerne. Skovdyrkerne har både idéerne, erfaringen og den faglige viden, som skal til for at hjælpe dig med at Nyd din skov og dyrk den med Skovdyrkerne Skovdyrkerne har både idéerne, erfaringen og den faglige viden, som skal til for at hjælpe dig med at renovere dine læhegn med overskud øge din ejendoms herlighedsværdi

Læs mere

De livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl www.nomedica.dk

De livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl www.nomedica.dk 5 Indholdsfortegnelse Forord 6 Indledninig 7 Lidt grundlæggende om vitaminer og mineraler 8 De enkelte vitaminer og mineraler 15 De fedtopløselige vitaminer (A, D, E og K) 16 A-vitamin 16 D-vitamin 19

Læs mere

Når man kan og vil selv

Når man kan og vil selv Når man kan og vil selv Baggrund Køb fritidsbrug 1989 Omlagt til økologi i 1995 24.000 høns og 36.000 hønniker 180 Ha foderproduktion til eget forbrug Hønsegårde, grovfoder, korn, overdrev og naturarealer

Læs mere

Afklaring omkring eventuel nationalpark i Det Sydfynske Øhav

Afklaring omkring eventuel nationalpark i Det Sydfynske Øhav Naturturisme I/S 8. februar 2008 Afklaring omkring eventuel nationalpark i Det Sydfynske Øhav Bestyrelsen for Sydfyns Udviklingssamarbejde I/S (SUS I/S) har diskuteret, hvorvidt de sydfynske kommuner bør

Læs mere

60 % eko möjligheter för offentligt storhushåll och ekologiskt lantbruk i Danmark.

60 % eko möjligheter för offentligt storhushåll och ekologiskt lantbruk i Danmark. 60 % eko möjligheter för offentligt storhushåll och ekologiskt lantbruk i Danmark. Eko-Mat Centrum 21.nov.2012 v. Phd. kandidat, Dorte Ruge, Aalborg Universitet, Forskningsgruppen Måltidsvidenskab og Folkesundhedsernæring.

Læs mere

Aktuelle og nye tilskudsmuligheder ved naturpleje

Aktuelle og nye tilskudsmuligheder ved naturpleje Aktuelle og nye tilskudsmuligheder ved naturpleje Kvægkongressen, Herning d. 1. marts 2010 Heidi Buur Holbeck, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret Hvorfor er afgræsningen vigtig? Tilgroning = få plantearter

Læs mere

Kommentar til Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger

Kommentar til Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger Kommentar til Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger Af Peder Størup - Naturbeskyttelse.dk Så kom de længe ventede anbefalinger fra Natur- og Landbrugskommissionen endelig for dagens lys, og der

Læs mere

1. Forberedelse fremstilling. I kan få viden fra en tekst, I læser, og finde de vigtigste ord i teksten.

1. Forberedelse fremstilling. I kan få viden fra en tekst, I læser, og finde de vigtigste ord i teksten. LEKTION 3C MAD ELLER MILJØ LÆRINGSMÅL 1. Forberedelse fremstilling. I kan få viden fra en tekst, I læser, og finde de vigtigste ord i teksten. 2. Forberedelse fremstilling. I kan være med i en fælles idémylder

Læs mere

Bilag 2. Kravspecifikation. Rådgivningsindsats for landmænd og konsulenter i 2015 om tilskud til naturpleje under Landdistriktsprogrammet.

Bilag 2. Kravspecifikation. Rådgivningsindsats for landmænd og konsulenter i 2015 om tilskud til naturpleje under Landdistriktsprogrammet. Bilag 2 Kravspecifikation Rådgivningsindsats for landmænd og konsulenter i 2015 om tilskud til naturpleje under Landdistriktsprogrammet 1 af 7 Indhold 1. Introduktion... 3 2. Beskrivelse af opgaven...

Læs mere

Genopretning af vådområder

Genopretning af vådområder Genopretning af vådområder Tillæg nr 33 til Regionplan 1997-2009 Viborg Amtsråd august 1999 /.nr. 8-50-11-2-6-98 Regionplantillæg nr. 33 til Regionplan 1997-2009 er udarbejdet af Miljø og Teknik Skottenborg

Læs mere