Siø endte som trædesten mellem Tåsinge og Langeland

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Siø endte som trædesten mellem Tåsinge og Langeland"

Transkript

1 Siø endte som trædesten mellem Tåsinge og Langeland Da søkortdirektør Jens Sørensen ( ) sejlede forbi Siø i 1692 noterede han sig, at den var»i tvende par med en strøm imellem, der går krum og skiller øerne ad«. Om Skovøen, nærmest Tåsinge, skrev han»græs og skov og et hus derpå«, og om selve Sidø, som stavemåden var dengang, bemærkede Siø Inddæmmet ø på 133 hektar mellem Rudkøbing og Tåsinge. Oprindeligt to øer, forbundet med dæmninger i Landfast med Tåsinge ved den 558 meter lange lavbro over Siøsund i 1959 og med Langeland ved den 774 meter lange højbro i To fuglerige holme ud for sydøstkysten blev inddæmmet og kultiveret efter Ligger i Natura 2000-område nr Kortene er fra 1783, 1888 og Langelands Kommune. Koordinater: , han, at den var»idel græsmark, derpå en koforpagter i et hus«. Videnskabernes Selskabs kort fra 1783 bekræfter søkortdirektørens observationer, både hvad angår bebyggelserne og adskillelsen af de to øer. Mere detaljeret er den beskrivelse, som Carl Dalgas leverede i Han har så mange fine detaljer med, at der næppe kan herske tvivl om, at han selv besøgte de to øer. Her er et sammendrag af hans beretning: Størstedelen af Siø lå hen som»sylt«, hvilket betyder fugtigt område. Derfra stammer også det oprindelige navn Sidø, hvor»sid«betyder vådt eller fugtigt. Kun mod nord og nordvest var der spor af tidligere tiders dyrkning. I 1837 anvendtes øen til græsning med 140 køer af forpagteren fra Nedergård Gods. Der blev drevet»hollænderi«, som var datidens betegnelse for mejeridrift på større landbrug, hovedgårde og ladegårde. Et»hollænderi«var en selvstændig enhed, normalt i form af bortforpagtning af gårdens mælkeproduktion til en»hollænder«, der for egen regning og risiko producerede og solgte Midt på øen ligger mindestenen med navnet på forpagter I. Hansen, der bandt de to øer sammen med diger og dæmninger i smør og ost. Udtrykket vandt indpas i 1500-tallet og afspejlede tidens opfattelse af Holland som et landbrugsmæssigt foregangsland; det blev imidlertid hurtigt overvejende holstenere, der forestod hollænderier i det egentlige Danmark. Jordboniteten på Siø beskrev Dalgas som»grus«, og øen var delt i to ved hjælp af en jordvold og et rækværk af stænger. Der blev afvekslende græsset nogle dage i hver af de to afdelinger. Øen havde også en bygning med mælkestue, smørkælder og hestekærne. Desuden holdt man 30 svin i en svinesti. Vand var ingen mangel I de hårde isvintre måtte mælken transporteres på hestetrukken slæde over havisen fra Siø til Rudkøbing som her i Foto: Rudkøbing Byhistoriske Arkiv. Siø endte som trædesten mellem Tåsinge og Langeland KJELD HANSEN DET TABTE LAND FYN 1

2 vare, men det skete, at brønden ved huset løb tør, så der måtte hentes vand fra en nærliggende vanddam. Især om efteråret forekom der ofte oversvømmelser af den østlige og sydlige del af øen. Dalgas omtaler et besynderligt fænomen. Overalt på øen fandtes polder (tuer), som skulle hidrøre fra»markmus«, der gæstede øen i store antal fra Strynø, seks kilometer længere mod syd. Uden tvivl har der været tale om vandrotter (altså mosegrise), som ind i mellem optræder som en plage på Strynø og andre sydfynske øer. Det er velkendt blandt zoologer, at når grundvandstanden er høj, forsøger mosegrise at bygge reder over jorden enten som skud, eller af strå som en slags bæverhytter. Skovø, der lå»omtrent 100 favne vesten for Siø«(188 meter), beskrives af Dalgas som højere og mere sandet. Her voksede nogle små egetræer, hvorimod der ikke fandtes den mindste busk på Siø. Tres ungkvæg, nogle plage, en del gæs og får græssede på Skovø, hvor også opsynsmanden boede, der holdt øje med dyrene på begge øer. Allerede fra 1600-tallet blev der holdt malkekvæg på Siø, og i 1837 talte besætningen hele 140 dyr. Senere blev en stor del af øens jord brugt til frøproduktion, bl.a. af den meget udbredte»siø-roen«, som gårdejer Peter Hansen Pedersen viser frem på billedet fra I 1959 måtte kvægbesætningen sættes ud på grund af tørke. Siden da har der kun været svineproduktion på øen. Foto: privateje. Inddæmningen I 1861 forenedes de to øer ved hjælp af dæmninger, hvorefter en vindmotor blev rejst til udpumpning af vandet fra»noret«, som var betegnelsen for det delvis vandfyldte, inddæmmede areal. Herefter påbegyndtes den kultivering, som omdannede øen til et effektivt planteavlsbrug. Landvindingsmandens initialer står hugget i en tonstung granitsten, der ligger i marken på Siø den dag i dag.»år 1861 Noret udtørret af I. Hansen«står der i den ru overflade. På daværende tidspunkt hed ejeren af Nedergaard Gods Henrik Valentin Kaas. Han drev godset i årene , så sandsynligheden taler for, at inddæmningen af de to øer blev foretaget på forpagterens initiativ, og at det er hans initialer, der står på stenen. En vindmølle varetog udpumpningen af vand fra det inddæmmede areal i de første årtier. Senere blev der bygget et hus til en dieselmotor, men først i forbindelse med brobyggeriet og hovedvejen tværs over øen blev der i 1960 etableret en ny afvandingskanal med elektromotor og automatisk virkende pumpe. Siø hørte under Nedergaard Gods på Nordlangeland helt frem til omkring 1906, hvor konsulent Andreas Christian Duborg ( ) købte øen på vegne af et konsortium, der bl.a. omfattede godsejeren på Fårevejle. Duborg deltog i inddæmningen af Henninge Nor omkring 1910, og han var også aktiv som ejendomsspekulant i det inddæmmede Ristinge Nor. I 1917 købte han Haugård på Langeland med tilhørende 186 hektar, hvorefter han kunne titulere sig som godsejer. Ved folketingsvalget i 1929 Gårdejer Peter Hansen Pedersen opførte det nuværende stuehus i 1942, samtidig med at han stod for den store genopbygning af øens dæmninger. Det er gårdejer Pedersen selv (th.) med familien, der ses i haven foran stuehuset. Foto: privateje. 2 DET TABTE LAND FYN KJELD HANSEN Siø endte som trædesten mellem Tåsinge og Langeland

3 blev han valgt for Venstre i Faaborgkredsen, som han repræsenterede til sin død Siø blev dog atter solgt i Om det skyldtes økonomiske vanskeligheder efter de fem stormfloder i efterår/ vinter 1921, foreligger der ikke noget om. Køberen var et nyt langelandsk familiekonsortium, der bestod af tre landmænd samt købmanden i Humble, Peter Hansen Pedersen. De var alle beslægtet med hinanden på forskellig vis. Meningen var, at en af de tre landmænd, Christian Christensen, skulle drive Siø, men livet på den isolerede ø bekom hverken ham eller hans kone vel, så købmanden i Humble måtte overtage ejendommen for ikke at miste sine penge. Peter Hansen Pedersen var handelsuddannet, så han måtte søge faglig bistand hos sin bror de første fem år, men derefter gik det rigtigt godt. I slutningen af 1920 erne indledte Pedersen et intensivt forædlingsarbejde med fodersukkerroer i samarbejde med Langelands Frøavls Kompagni, hvor han selv i en længere årrække var bestyrelsesformand. Arbejdet lykkedes over al måde, så op imod 80 procent af alle fodersukkerroer i Danmark var af sorten»siø-roen«i slutningen af 1930 erne. Den gode indtjening gjorde det muligt at finansiere en fuldstændig ombygning af gården. Det blev altså købmand Peter Hansen Pedersen, der lagde grunden til det effektive landbrug, som senere gik i arv til sønnen Hans Christian og dernæst videre til sønnesønnen Jørgen. Han er gårdejer på Siøgård i dag. Den statsstøttede renovering af dæmningerne fra 1942 var finansieret som et beskæftigelsesprojekt, hvor arbejdet udførtes af ledige med skovl og trillebør. Der var ganske mange mænd beskæftiget ved arbejdet, da der ikke måtte anvendes maskinkraft. Foto: privateje. at beskrive øen og dens indbyggere. Fra Friis storværk»de Danskes Land«ved vi, at der i 1921 fandtes en»forhenværende forpagtergård, nu beboet af en bestyrer, samt på østenden seks arbejderhuse, som hører under gården«. Indbyggertallet angav forfatteren til 28 beboere. Selve øen var Achton Friis ikke imponeret af. Han kaldte den ligefrem»kedsommelig«.»den er fuldkommen fladt agerland«, skrev han videre,»næsten overalt uden andre forhøjninger end dens få boliger, og beskyttet mod oversvømmelse af lave diger. For indtil en god menneskealder siden var øen fuldstændig udyrket og lå hen i tuer og smårevl. Den var endnu dengang en storartet fugleø, hvor mange forskellige småvadere holdt til, især en mængde brushøns, grågåsen kom hyppigt til øen, og af og til besøgtes den endogså af trækkende svaner.«friis bemærkede dog, at øen husede mange lærker og»en usædvanlig mængde gule vipstjerter«, og på de to holme, Store og Lille Fugleø ud for sydkysten noterede han sig stormmåger og hættemåger, nogle terner, Kedsommelig ø Mens godsejer Duborg stadig ejede Siø, kom der kunstnere på besøg. Forfatteren og maleren Achton Friis ( ) stævnede i 1921 ud i sejlbåden»rylen«på en fire år lang odyssé til de danskes øer, og Siø var blandt de første mål. Sammen med maleren Johannes Larsen fra Kerteminde gik Achton Friis i land på landingsbroen i øst for Anløbsbroen på østsiden af Siø var øens livline til omverdenen. Al im- og eksport af maskiner, hjælpemidler og afgrøder også af levende svin foregik med skib til og fra Rudkøbing helt frem til 1959, hvor broen mellem Tåsinge og Siø blev indviet. Tre år senere kom Langelandsbroen til, og så var det slut med de besværlige skibstransporter. For landbruget på øen var det en meget væsentlig meromkostning, der blev fjernet, da man ikke længere skulle sejle alt frem og tilbage. Foto: privateje. Siø endte som trædesten mellem Tåsinge og Langeland KJELD HANSEN DET TABTE LAND FYN 3

4 Verdenskrigen kom til Siø fra luften Stirling R9190 styrtede ned på så lavt vand, at de lokale kunne ro ud til det og stjæle forskellige former for souvenirs. De to personer er på vej ind i cockpittet. Foto: fra bogen»en dråbe i havet«, For en kort stund kom Anden Verdenskrig til Siø, da en engelsk bombemaskine Stirling R9190 nødlandede 11. oktober 1942 syd for den vestlige spids af øen. I buldermørke kl måtte RAF-piloten Francis W. Nesbitt Hill sætte den havarerede maskine ned på lavt vand. Nødlandingen var så voldsom, at flyet blev kastet rundt og brækket i stykker. Flyets bombekaster blev dræbt ved den hårde landing, og flere af de øvrige seks besætningsmedlemmer blev lettere såret. Alle blev samlet op, men overgivet til tysk krigsfangenskab. De følgende dage valfartede folk fra især Rudkøbing ud for at plyndre vraget for souvenirs. En landbrugsmedhjælper på Siøgård fik fat i nogle dunke og en håndpumpe, rødben, strandskader og præstekraver. Inde midt på øen traf han på en»eneste ryle«, og i en dam ved bestyrergården var der et»utal«af grønne frøer. Af pattedyr var den eneste bemærkelsesværdige iagttagelse en»sand vrimmel«af harer. Godsejer Duborg afholdt en årlig klapjagt, og angiveligt var der blevet nedlagt hele 120 harer året før. Det er rigtig mange på et 124 hektar stort agerland. Sammenligner man med landsgennemsnittet for hareudbytte på den tid, lå det på ca. 10 dyr pr. kvadratkilometer altså 0,1 hare pr. hektar. Siø præsterede altså det tidobbelte af gennemsnittet. Men denne»vrimmel«fik ende i slutningen af 1930 erne. hvorefter han pumpede flyverbenzin op fra vingetankene og solgte brændstoffet til taxavognmændene i Rudkøbing. Selve vraget blev dog hentet af tyskerne og sendt med jernbanevogne til Tyskland for at blive omsmeltet til råvarer for den tyske krigsindustri. To år senere kom der atter allieret besøg på Siø. Bombeflyet Halifax HX 294 HD-A løb tør for brændstof over Sydfyn 29. januar 1944, hvorefter besætningen sprang ud i faldskærm en efter en. Mekanikeren og topskytten landede på lavt vand ved Siø, hvor de begge blev hjulpet oppe på Siøgård med varme, mad og tørt tøj, indtil tyske soldater afhentede dem næste morgen. Peter Hansen Pedersen havde kastet sig over frugtavl, men da han måtte slås med harerne om de spæde træer, som gnaverne gerne guffede i sig som vinterfoder, blev der arrangeret en række intensive klapjagter med store net, hvorefter fangsten eksporteredes levende til resten af Danmark og så langt væk som Skotland. Det lykkedes at uddrydde hele bestanden. I dag er der ingen harer på Siø. Millionhjælp til proprietæren Da Peter Hansen Pedersen blev gårdejer på Siø i 1922, var det et veludbygget minisamfund, han overtog ledelsen af. De seks landarbejderhuse ved vandet var fra perioden , det lille fodermesterhus ved gården fra 1915, den lave garage og smedien fra omkring 1910 og den store gamle trælade fra Disse bygninger eksisterer stadig. Derudover var der en større stald midt på den nuværende gårdsplads og en åben møddingsplads samt det oprindelige stuehus fra 1861 med mejeri i kælderen. Peter Hansen Pedersen byggede også selv. Nede i haven blev den gamle skole opført allerede i 1925, magasinbygning og karleværelser kom til i 1937, den oprindelige svinestald er fra 1938, og et helt nyt stuehus (det nuværende) blev opført i Endelig opførtes der en kostald i Den anvendes i dag som sostald. I de første tyve år blev der slidt med at udbedre og forstærke de otte kilometer diger og dæmninger øen rundt. Alligevel var der gentagne gange bud efter familien på Siø, og efter nok en storm fra nordøst med unormalt højvande december 1941 besluttede proprietær Pedersen at bede det offentlige om hjælp. Om det bød ham imod, ved vi ikke, men den ellers så selvhjulpne bonde var havnet i en alvorlig situation med akutte skader på diger og dæmninger, som krævede øjeblikkelig udbedring. Det forstod Statens Landvindingsudvalg til fulde, da proprietæren anmodede om økonomisk støtte efter landvindingsloven. Udvalget hastebehandlede henvendelsen og vedtog at hjælpe, selvom denne beslutning ville betyde et markant brud på to af udvalgets faste principper. En hel delegation af digekyndige mænd gik i land på Siø 22. april 1942 for at besigtige skaderne. På anløbsbroen modtog proprietær Pedersen selskabet, der bestod af landinspektør Harald Johannes Mackeprang ( ) og stads- og havneingeniør Aage Johansen, begge fra Rudkøbing, samt to medlemmer af Statens Landvindingsudvalg og en repræsentant for Grundforbedringsudvalget for Svendborg Amtsrådskreds. I november 1940 havde Rigsdagen i politisk enighed hastevedtaget 4 DET TABTE LAND FYN KJELD HANSEN Siø endte som trædesten mellem Tåsinge og Langeland

5 landvindingsloven, der skulle skabe beskæftigelseprojekter for at imødegå en forventet arbejdsløshed samt øge produktionen af korn og foderstoffer. Det var den lovgivning, proprietær Pedersen søgte hjælp fra. Efter loven kunne Landbrugsministeriet tilbyde statsstøtte på helt op til 66 procent af alle udgifter ved landvindingsprojekter, men det krævede landvindingsudvalgets godkendelse. To af udvalgets faste principper var dog, at man aldrig gav støtte med tilbagevirkende kraft, og at man heller ikke godkendte reparations- eller vedligeholdelsesarbejder. Kun reel indvinding af ny landbrugsjord kunne komme i betragtning til statsstøtten. Begge principper blev sat på prøve, da den lille delegation havde været rundt på øen. Værst stod det til ved den østlige del af kysten mod nord. Julestormen havde angrebet diget hårdt, og flere steder var bølgerne skyllet ind over digekronen. Her havde proprietær Pedersen selv gennem nogen tid arbejdet med at anlægge et såkaldt»glacis«eller stenbelægning mod havet, men både dige og glacis var ødelagt flere steder. Det var dog ikke kun det voldsomme vejr, der var skyld i skadernes omfang. Proprietær Pedersen havde også lod og del i ansvaret. Belægningen bestod af en tynd skal af stenflækker lagt ud i cement på digeskråningen, men fagfolkene påpegede, at belægningen var»uheldigt udformet«, fordi den let kunne revne, så havvandet kunne trænge ind og erodere. Belægningen var ikke ført højt nok op, og da den heller ikke lå på ral, var der risiko for, at bølgerne kunne slå op over glaciset og vaske fyldjorden ud og nedbryde diget. Længere ude mod vest var diget også hårdt angrebet, selvom proprietær Pedersen her havde opført et glacis af kløvede sten i et cementlag med en tykkelse på centimeter. Også her var der risiko for overskylning. Endelig var den nordre dæmning ud til Skovø beskadiget, fordi fyldjorden var vasket ud flere steder under stenene, så glaciset var sunket sammen. Proprietær Pedersen var allerede For egen regning støbte Hans Chr. Pedersen i 1954 omkring 5000 armerede cementplader, der blev kørt op til nordstranden og anbragt i lige, lodrette rækker ud i havet som høfder. Eksperimentet gik ud på at øge dannelsen af forland. Det lykkedes, som det fremgår af forfatterens farvebillede fra Fotos: privateje (sorthvide), forfatteren ( farve). gået i gang med at udbedre de værste skader, og landvindingsudvalgets repræsentanter opfordrede ham kraftigt til at fortsætte arbejdet, så det kunne afsluttes inden efterårets komme. Mod sine principper lovede udvalget at forsøge at få de allerede afholdte udgifter dækket ind under en eventuel landvindingsbevilling. Man aftalte, at proprietæren skulle lade udarbejde et forslag til udbedring af alle skaderne, og man stillede ham i udsigt, at han nok ville kunne påregne fuld statsstøtte,»idet arbejdet ikke kunne betragtes som et reparations- eller vedligeholdelsesarbejde, men som et arbejde til sikring af diget og derved til beskyttelse af betydelige arealer af værdifuld jord.«denne velvillige tolkning kom til at betyde meget i kontante kroner for proprietær Pedersen. Selvom hans eget bidrag løb op i 1,2 mio. kr. i nutidsværdi, så betalte staten alligevel broderparten på 1,7 mio. kr., da den færdige regning kunne opgøres i Ekstra støtte efter stormflod Allerede i oktober 1942 forelå der et projektforslag, som Statens Landvindingsudvalg straks indstillede til gennemførelse. Overslagssummen var på kr. (2,1 mio. kr. i 2012-værdi), som skulle betales med 60 procent af staten og 40 procent af proprietæren. I virkeligheden var der tale om noget nær en blankocheck, fordi udvalget accepterede, at»projektets gennemførelse for at undgå gennembrud af diget ved den kommende vinters storme med Statens Landvindingsudvalgs samtykke allerede er påbegyndt«. Uanset hvad det færdige arbejde ville komme til at koste, havde udvalget i princippet sagt ja til at betale regningen. Sådan kom det også til at gå. Arbejdet skulle gennemføres af stads- og havneingeniør Johansen fra Rudkøbing i samarbejde med landinspektør Mackeprang, der fungerede som statens tilsynsførende ved landvindingsarbejder. Den daglige ledelse overdrog man dog til proprietæren selv. Set i en historisk sammenhæng var denne rollebesætning usædvanlig. Af samtlige ca projekter, der blev gennemført med økonomisk støtte efter landvindingsloven i årene 1940 til 1970, tilfaldt blot 15 procent landinspektører og amtsvandinspektører, mens private ingeniører stod for 10 procent. De de resterende 75 procent tilfaldt Hedeselskabet. I efteråret 1945 var arbejdet med at beskytte de 124 hektar, som Siø dengang bestod af, ved at være færdigt, da en voldsom stormflod 9. november gennembrød dæmningerne og skabte Siø endte som trædesten mellem Tåsinge og Langeland KJELD HANSEN DET TABTE LAND FYN 5

6 Økonomien i landbruget på Siø blev»reddet«af de faste forbindelser til henholdsvis Tåsinge (1959) og Langeland (1962), der overflødiggjorde den besværlige og kostbare søtransport. Til gengæld var det slut med fred og ro på øen. Allerede i 1963 passerede køretøjer Langelandsbroen. Billedet viser Rudkøbing i forgrunden med Langelandsbroen til Siø og lavbroen over til Tåsinge helt ude mod vest. Til højre for højbroen ses anløbsbroen fra færgetiden, og til venstre ses de indæmmede fugleøer som en markant pukkel på kystlinjen. Foto: Tanja Schrøder & Gitte Nyhus Lundorff, 17. juni stor ravage på byggepladsen. Her er en beskrivelse fra stadsingeniør Aage Johansens indberetning, som Statens Landvindingsudvalg fremsendte til Landbrugsministeriet godt to uger efter stormfloden:»de indtrufne skader har særlig ramt digestrækninger, der enten ikke var påregnet inddraget i landvindings sagen, eller som endnu ikke var ble vet underkastet forstærkningsarbejde, men der er også sket nogle skader forskellige steder, hvor glacisarbej det var blevet udført, dog uden at der disse steder er sket brud på diget. For at hindre, at der ved fremtidige høj vande straks sker oversvømmelse, er der påbegyndt opførelse af en ny dige strækning bag den gamle på det sted, hvor der er sket fuldkomment brud, og arbejdet betragtes foreløbig som en del af landvindingsarbejdet.«og så kom konklusionen: der var brug for flere penge. Den tyggede man på i Landbrugs 6 DET TABTE LAND F YN KJELD HANSEN ministeriet i trekvart år, mens man forgæves forsøgte at overtale Stormflodsskadeudvalget til at give et bidrag. I august 1946 måtte mini steriet bide i det sure æble og forøge udgiftsrammen med 50 procent til kr. Regnskabet blev afsluttet pr. 1. april 1949, og arbejdet endte efter nok en mindre overskridelse med at koste kr. (2,9 mio. kr. i 2012-værdi). Heraf betalte staten de 60 procent eller kr. (1,7 mio. kr. i 2012-værdi) stormfloden havde oversvøm met mere end 55 hektar med saltvand, og følgerne måtte proprietær Peder sen kæmpe med i årevis. De gamle landarbejderboliger på østsiden er mere end 100 år gamle. I dag benyttes de som helårsboliger for almindelige familier. Siø endte som tr ædesten mellem Tåsinge og Langeland

7 Det store projekt for øhavet Trods den milliondyre forstærkning af øens otte kilometer diger og dæmnin ger gik der ikke mange år, før havet atter truede livet på den lille ø. I 1954 steg vandstanden igen til højder, hvor bølgerne løb ind over digerne mod nord. For egen regning støbte proprietær Pedersen omkring 5000 armerede ce mentplader, der blev kørt op til stran den og anbragt i lige, lodrette rækker ud i havet som høfder. Formålet var at genetablere en passende forstrand, hvor havet fremover kunne løbe kræf terne af sig, inden bølgerne nåede op til digerne. Eksperimentet lykkedes, men da de faste forbindelser til henholdsvis Tåsinge og Langeland blev etableret få år senere, ændredes strømforholdene angiveligt så meget, at der også kom pres på dæmninger og diger mod syd. Planerne om at gøre Langeland landfast med Fyn var opstået allerede i begyndelsen af 1930 erne. Projektet krævede dog betydelige investeringer, da der skulle bygges hele tre broer: Dels en bro mellem Svendborg og Tåsinge, dels en bro fra Tåsinge til Siø, og endelig Langelandsbroen fra Siø til Langeland. Planerne mundede i 1938 ud i et forslag til Langelands broen som en buebro, udarbejdet af professor Anker Engelund, der har tegnet adskillige af Danmarks broer. Men så kom den tyske besættelse. Den skabte en helt ny dagsorden, og Siø blev skåret over på langs af den nye hovedvej i 1962, men den fik ingen betydning for dyreholdet. Allerede i 1959 var køerne blevet sat ud på grund af tørke og mangel på grundvand. Markerne blev derefter drevet med produktion af korn, græsfrø og havefrø i alle afskygninger. Først i 1978 kom der atter dyr på øen, da Jørgen Pedersen og hans far begyndte at producere svin. I dag er landbruget koncentreret omkring svineproduktionen. af hensyn til risiko for arbejdsløshed og forsyningsikkerheden med føde varer blev landvindingsloven vedtaget for at skabe beskæftigelse og skaffe mere landbrugsjord. Loven gjorde det fordelagtigt at inddæmme og afvande selv de dårligste og dyreste vandarea ler, fordi staten betalte broderparten. Landboorganisationerne på Lange land og Ærø blæste derefter til kamp for en inddæmning af hele det fynske øhav! Fra de interne mødereferater i Sta tens Landvindingsudvalg ved vi dog, at fagfolkene slog syv kors for sig ved udsigten til at skulle skaffe finansie ring til det gigantiske projekt. Politisk var det dog en meget vanskelig sag at afvise, da arbejdsløsheden på Lange land var høj. Udsigten til at kunne be skæftige 1300 mand i fem år, hvilket var lig med to millioner arbejdsdage, udgjorde et stort plus i projektets fa vør. I 1942 havde ingeniør Ulrik Peder sen, der stod bag den store Kalvebod Inddæmning på Amager, indsendt en ansøgning til Statens Landvindings udvalg om støtte til at bygge dæmnin ger fra Tåsinge over Siø til Langeland, I mere end en forstand har vand altid været et problem på Siø, dels har proprietærfamilien siden 1921 brugt utrolig megen energi på at holde havvandet ude fra de inddæmmede arealer, dels har man brugt energi på at skaffe sig ferskvand. Der findes ikke grundvand på øen, så frem til 1994, hvor der blev etableret en vandledning fra fastlandet, måtte vandet til bl.a. øens svineproduktion hentes i en tankvogn. De lavestliggende arealer, bl.a. Noret mellem de to oprindelige øer, har også sat sig, så der hurtigt opstår våde pletter i marken. Siø endte som tr ædesten mellem Tåsinge og Langeland KJELD HANSEN DET TABTE LAND F YN 7

8 De tre generationer, der opbyggede landbruget på Siø, er fra venstre Peter Hansen Pedersen ( ), der boede på Siøgård i årene I midten sønnen Hans Christian Pedersen ( ), der boede hele livet på Siøgård, som han drev fra 1948 til Sønnesønnen Jørgen Pedersen ( født 1955) har drevet Siøgård siden Fotos: privateje. fra Langeland til Ærø og fra Ærø over en række småøer og tilbage til Tåsinge. Det inddæmmede havområde ville kunne give hektar ny landbrugsjord. Budgetoverslaget lød på 55 mio. kr. (1,2 mia. kr. i 2012-værdi), men landvindingsudvalget fandt det mere realistisk at regne med 100 mio. kr. (2,1 mia. kr. i 2012-værdi). Lige fra første færd betragtede Statens Landvindingsudvalg projektet som»i allerhøjeste grad tvivlsomt«, som formanden udtrykte det. Imidlertid pressede stærke lokalpolitiske kræfter på. De lokale landboforeninger, fagforbund, erhvervsråd og handelsstandsforeninger krævede projektet gennemført. Dem ville man nødig skuffe eller sige nej til.»som sagen er agiteret op, er jeg ikke sikker på, at det er taktisk klogt at afvise sagen«, fastslog et udvalgsmedlem. Men hvad skulle man svare? I princippet godkendte landvindingsudvalget ansøgningen, men projektet måtte desværre afvises. Det skete med henvisning til de meget stærke protester fra Danmarks Naturfredningsforenings faglige udvalg. Sådan kom det til at hedde officielt. Mødereferaterne fra landvindingsudvalgets behandling af sagen afslører en helt anden virkelighed. Udvalget fandt det udelukket, at sådan et projekt skulle gennemføres efter landvindingsloven. Det var alt for stort, teknisk kompliceret og for dyrt. Sagen burde gennem en grundig kommissionsbehandling, før der kunne blive tale om at gå videre. Og skulle projektet endelig blive til noget, så burde det gennemføres efter en særlig anlægslov, understregede udvalget. Men sige åbent nej, det ville man ikke. Man brugte naturfredningsforeningens varslede protest som undskyldning over for de lokale ildsjæle. Så kunne de jo udøse al deres vrede over naturens venner. I et svar til naturfredningsforeningen foregav man også, at det var foreningens indsigelse, der havde fået udvalget til at sige nej. Så kunne naturvennerne for en gangs skyld få lov at føle, at de havde vundet en sejr. Helt afvisende var folkene i landvindingsudvalget dog alligevel ikke overfor tanken om at inddæmme det sydfynske øhav. Både i 1953 og igen i 1976 optrådte Ulrik Pedersens projekt som en af mulighederne for landvinding på søterritoriet i de masterplaner, som Hedeselskabet fremlagde. Trafikminister Gunnar Larsen havde beæret Langeland med et besøg i maj 1942, og det var tydeligt, at højbroen havde hans bevågenhed, selv om han ikke var ganske afvisende over for det store inddæmningsprojekt. Langelands Folkeblad fastslog dagen efter besøget, at»nu er det kun et spørgsmål om tid, før broen kommer!«og det fik avisen jo ret i. Men at det skulle vare 20 år, var der nok ingen, der havde troet. Landvinding ved Siø Efter indvielsen af Langelandsbroen i 1962 gennemførte proprietær Pedersen for egen regning et regulært inddæmningsprojekt for 10 hektar ud for sydkysten af Siø. Her blev der anlagt dæmninger ud til Store og Lille Fugleø på henholdsvis 2,5 og 0,1 hektar, hvorefter den inddæmmede havbund blev tørlagt. Om drivkraften bag dette lille inddæmningsprojekt forklarede hans hustru Esther Pedersen i et avisinterview i 1990, at hendes mand»ønskede kompensation for den jord, som blev brugt til veje. Det irriterede ham nemlig, at han ikke fik så mange penge for jorden, som han mente sig berettiget til. Han havde nogle voldsomme bataljer med amtsvejinspektør Grimstrup, som mente, at det også burde spille ind på afregningen, at øen jo sparede udgifterne til egen båd og skipper, og at man i øvrigt ville få utrolig glæde af broerne«. Det var ikke sådan, at proprietæren helst ville have været de faste forbindelser foruden, trods støjgenerne fra hovedlandevejen og tabet af nogle hektar dyrkningsjord. Pedersen var meget bevidst om, at landbruget på Siø ville have udviklet sig urentabelt, hvis ikke broforbindelserne var kommet. Den nemme adgang til fastlandet gjorde det bl.a. muligt at øge indtjeningen ved at arbejde som maskinsta 8 DET TABTE LAND FYN KJELD HANSEN Siø endte som trædesten mellem Tåsinge og Langeland

9 Inddæmningen af Store og Lille Fugleø efter 1962 har ikke vist sig at være langtidsholdbar, hvad angår dyrkningssikkerheden. I dag har inddæmningen nærmest karakter af vådområde, og der yngler stadig en del måger og terner, vadefugle, gæs og ænder på dæmningen og de våde marker. tion for andre landmænd på Lange land og Tåsinge. Siøgård havde måttet afgive seks hektar jord til den nye landevej på langs af øen, og efter Pedersens op fattelse til en symbolsk erstatning på kr. ( kr. i 2012-værdi). Inddæmningen af de to fugleøer kom dog til at koste betydelige summer i både arbejdstid, materialer og ma skinkørsel. Allerede i 1967 skete der et dæm ningsbrud med oversvømmelse af det nyindvundne land, og igen i januar 1976 var der dæmningsbrud med betydelige oversvømmelser på den sydlige del af øen. Herefter måtte der gennemføres en kraftig forstærkning af dæmningen, som reelt blev gen opbygget over 500 meter. Marksten, murbrokker og andet fyld blev i hentet i læssevis fra både Tåsinge og Lange land, og vejvæsenet bidrog med flere hundrede stykker kasseret autoværn som en solid front mod havet. Trods en kæmpe indsats gennem årene kan familien på Siøgård aldrig føle sig helt sikker, når det blæser op. Den seneste store oversvømmelse ind traf natten mellem 3. og 4. november 1995, hvor dæmningen på sydvestsi den brød sammen to steder. Knap en tredjedel af øen blev sat under vand, og flere steder skyllede der større mængder sand ind over markerne. En mindre oversvømmelse fandt sted november 2006, dog uden dæm ningsbrud. Fra venstre ses rede af grågås, ederfugl og sølvmåge tre karakteristiske ynglefugle på det inddæmmede areal, som tidligere udgjorde de to fugleøer syd for Siø. Rederne ligger gemt i den høje urtevegetation på og omkring selve dæmningen. Siø endte som tr ædesten mellem Tåsinge og Langeland KJELD HANSEN DET TABTE LAND F YN 9

10 Den sorthovede måge er stadig yderst sjælden i Danmark, hvor den ynglede første gang i Langt den største bestand findes langs Sortehavets kyster, hvorfra den har spredt sig op gennem Europa. Siden 1998 har den været fast ynglefugl herhjemme, og i dag tæller bestanden formentlig 20 par. På Siø sås den første gang i 1999, og bortset fra 2004 har øen hvert år haft et ynglepar. Den sjældne måge yngler udelukkende i kolonier af hætte- eller stormmåger, da de yder den nødvendige beskyttelse mod rovdyr som for eksempel ræve og mink. Stadig natur på øen Takket være botanikeren Erik Wessberg er floraen på Siø velbeskrevet. I årene besøgte han øen fem gange med det formål at undersøge plantelivet, og han fandt hele 283 arter. I et lille hefte fra 1993 har han givet denne beskrivelse af øens natur:»det siger sig selv, at det er småt med rigtig natur på Siø. De ord, Achton Friis nedfældede efter sit besøg for godt 70 år siden, er stadig gældende. Der er dog trods alt lyspunkter. Langs det meste af kysten findes strandoverdrev og/eller strandeng, nogle få steder rørsump. Desuden er der en mindre plantning ved nordsiden, nogle små vandhuller, især på de opdyrkede marker, et par afvandingsgrøfter, et vandlidende område, hvor Store og Lille Fugleø engang lå og de lange diger; men alle nævnte områder er arealmæssigt beskedne, det er dog primært her og i vejkanterne, vejrabatterne, grøfterne og på grøftekanterne langs den meget trafikerede hovedlandevej A9, at de fleste af de 283 plantearter er fundet«. Også fuglelivet er ændret efter inddæmningen af de to fugleøer i begyndelsen af 1960 erne, men til trods for»integrationen«af de to holme holder mågefuglene hårdnakket fast ved deres gamle kolonier. Flere arter har sågar været i markant fremgang de sidste årtier. Sølvmågen ynglede med 33 par i 1994, men toppede i 2005 med 482 par. Ederfuglen ynglede tilsyneladende slet ikke i 1994, hvorimod der blev optalt 159 reder med de olivengrønne æg i Grågåsen er nyindvandret, og antallet er skudt i vejret fra to par i 1994 til 71 par i En stor koloni af de sjældne splitterner er derimod forsvundet efter et dramatisk fald fra 215 par i 2009 til blot et enkelt par i Der er helt sikkert en sammenhæng med hættemågekoloniens sammenbrud fra 3650 par i 2001 til blot 21 par i 2012, da splitternen er afhængig af hættemågernes tilstedeværelse. Forekomsten af rotter og ræv nævnes også som årsager til begge arters tilbagegang. Fuglelivets generelle vilkår kan ligeledes have været påvirket af de vindmøller, der blev opstillet i 1980 erne i sydøsthjørnet ved de inddæmmede fugleøer. De tre første møller blev rejst i årene som andelsejede vindmøller. Der var tale om en slags pionermøller, som i flere år producerede mest el i lokalområdet. Den fjerde mølle blev sat op i 1994, også som andelsmølle. Alle møller blev nedtaget i midten af 2000-tallet, som reaktion på ændrede regler for møllerejsning. Andelshaverne havde forgæves forsøgt at få lov til at rejse én stor mølle som erstatning for de fire gamle, men da Siø var blevet inkluderet i Natura 2000-område nr. 127, afvistes ansøgningen. Indtil sommeren 2013 har sydøsthjørnet derefter henligget i udyrket tilstand efter aftale med naturmyndighederne, men der foreligger nu en aftale om et grydeklart projekt for at sætte arealet under vand af hensyn til de sjældne splitterner. Det eneste, der mangler er et tilsagn om den endelige finansering fra staten. Kilder Andersen, Bent et al.: En dråbe i havet. Langeland under 2. Verdenskrig. Rudkøbing byhistoriske Arkiv Dalgas, Carl F.I.: Svendborg Amt. Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand i oekonomisk Henseende. Niende Stykke. Foranstellet, efter Kgl. Befaling ved Landhuusholdingsselskabet Darre, M.J.: Sognebeskrivelser og Fortegnelse over de Skyldkredse og Herreder, hvortil de enkelte Sogne i Svendborg Amt hører. D. Bruun: Danmark- Land og Fol IV: Forfatterens besøg på lokaliteten,14. Maj 2006 og 15. og 17. april 2011 (fotos). Friis, Achton: De Danskes Øer I: 76-79, København Goldschmidt, Ole: Siø. Ynglefugle Upubliceret opgørelse. Hansen, Kjeld: Det tabte land. Gads Forlag Knudsen, Johannes: Søkortdirektør Jens Sørensen: den danske hydrografis fader: : et bidrag til det danske søkortvæsens historie, Kgl. Danske Søkort-Arkiv, Knudsen, J. (udg.): Af Søkortdirektør Jens Sørensens Papirer, udgivet af Marineministeriets Foranstaltning af Det Kongelige Danske Søkort- Arkiv, Nielsen, Jan Broch (red.): Langelandsbroen 50 år i trafikkens tjeneste. Vejdirektoratet, Statens Landvindingsudvalg, j.nr Rigsarkivet. Wessberg, Erik: Siø mellem Tåsinge og Langeland. Ø-flora nr. 53. Randers dk/oeflora/53%20sioe.pdf 10 DET TABTE LAND FYN KJELD HANSEN Siø endte som trædesten mellem Tåsinge og Langeland

11 Fuglelivet i dag Med tilladelse fra Dansk Ornitologisk Forening bringes her et uddrag af DOF-basen, der rummer et meget stort antal fugleobservationer fra alle betydningsfulde fuglelokaliteter i landet. Ønskes der en detaljeret og aktuel status for fuglelivet på Siø, så brug dette link: Herunder ses en oversigt over de 137 fuglearter, som er registreret fra Siø, pr. 7. april I parentes ses antallet af observationer og individer i alt. Lille Lappedykker (2/4) Stor Skallesluger (20/1076) Storspove (87/862) Gærdesmutte (11/17) Toppet Lappedykker (3/150) Hvepsevåge (2/6) Sortklire (2/6) Jernspurv (1/1) Gråstrubet Lappedykker (1/1) Skarv (38/409) Sølvhejre (1/2) Fiskehejre (42/245) Skestork (1/1) Knopsvane (64/1755) Sangsvane (98/2340) Sædgås (4/43) Kortnæbbet Gås (17/44) Blisgås (57/895) Grågås (331/76714) Indisk Gås (3/3) Snegås (3/6) Canadagås (12/268) Bramgås (101/13001) Knortegås (151/26719) Rødhalset Gås (13/13) Gravand (79/1818) Pibeand (81/5284) Knarand (50/259) Krikand (37/506) Gråand (56/2382) Spidsand (18/54) Atlingand (5/10) Skeand (57/585) Taffeland (4/508) Troldand (5/20550) Ederfugl (31/4472) Fløjlsand (1/2) Hvinand (19/5121) Lille Skallesluger (10/243) Toppet Skallesluger (45/2140) Sort Glente (2/2) Rød Glente (1/1) Havørn (11/13) Rørhøg (49/76) Blå Kærhøg (4/4) Hedehøg (2/2) Spurvehøg (6/7) Musvåge (69/112) Fjeldvåge (26/27) Fiskeørn (3/3) Tårnfalk (53/62) Dværgfalk (3/3) Vandrefalk (9/11) Agerhøne (3/69) Fasan (7/15) Grønbenet Rørhøne (16/64) Blishøne (25/5714) Strandskade (107/1712) Klyde (1/2) Stor Præstekrave (10/59) Pomeransfugl (8/8) Hjejle (297/156906) Strandhjejle (3/117) Vibe (254/18808) Islandsk Ryle (2/4) Krumnæbbet Ryle (1/2) Almindelig Ryle (2/470) Brushane (4/5) Dobbeltbekkasin (2/4) Stor Kobbersneppe (5/27) Lille Kobbersneppe (2/9) Småspove (5/15) Rødben (44/285) Hvidklire (8/26) Tinksmed (2/4) Mudderklire (8/30) Sorthovedet Måge (29/39) Dværgmåge (3/26) Hættemåge (100/116706) Stormmåge (69/26300) Sildemåge (13/24) Sølvmåge (73/13847) Kaspisk Måge (1/1) Svartbag (40/138) Splitterne (94/5543) Fjordterne (2/30) Havterne (38/320) Sortterne (1/1) Klippedue/Tamdue (1/46) Huldue (3/4) Ringdue (19/144) Gøg (1/1) Mosehornugle (3/3) Mursejler (2/32) Sanglærke (81/648) Digesvale (3/10) Landsvale (12/645) Bysvale (6/184) Skovpiber (1/1) Engpiber (14/280) Skærpiber (1/1) Gul Vipstjert (33/185) Hvid Vipstjert (38/256) Silkehale (5/157) Rødhals (1/1) Bynkefugl (3/4) Sortstrubet Bynkefugl (1/1) Stenpikker (6/12) Solsort (14/42) Sjagger (3/6) Sangdrossel (1/1) Sivsanger (1/1) Gulbug (3/3) Gærdesanger (10/30) Tornsanger (14/76) Havesanger (1/1) Munk (3/3) Gransanger (4/5) Løvsanger (1/2) Blåmejse (2/5) Musvit (8/15) Husskade (4/7) Allike (5/442) Råge (4/10) Sortkrage (26/46) Gråkrage (39/284) Ravn (2/2) Stær (119/56588) Rosenstær (2/2) Gråspurv (6/93) Bogfinke (9/34) Grønirisk (6/33) Stillits (6/41) Tornirisk (4/35) Bjergirisk (4/181) Gulspurv (5/110) Rørspurv (9/13) Herunder ses en oversigt over de 5 andre dyr (end fugle), som er registreret fra Siø, pr. 7. april I parentes ses antallet af observationer og individer i alt. Hare (6/26) Brun Rotte (1/3) Spættet Sæl (1/3) Marsvin (1/1) Sæl sp. (1/2) Fuglelivet i dag KJELD HANSEN DET TABTE LAND FYN 11

12 Plantelivet på Siø TBU 34/47: Siø Siø er næsten helt opdyrket. Større strandengsområder er begrænset til området omkring Store og Lille Fugleø. Af floraen på Siøs strandenge kan nævnes strandkarse, strandmalurt, strandasters, alm. røllike, engelskgræs, blød hejre, alm. knopurt, storblomstret hønsetarm, lægekokleare, marehalm,rød svingel, gul snerre, skovhanekro,sandkryb, harrilgræs, strandvejbred, tætblomstret/lav hindebæger, gul fladbælg, markkrageklo, sølvpotentil, femfingerurt, alm. og eng-rapgræs, dunet vejbred, slåen, rynket rose, sildig hunderose (ssp. canina) og hvas randfrø. I små vandhuller og i loer ses svømmende vandaks, rank dueurt, alm. ålegræs og alm. vandkrans. Fra Siø kendes svampene Volvariella speciosa og Cytidia flocculenta. Kilder: se Gravesen DET TABTE LAND FYN KJELD HANSEN Plantelivet på Siø

Havørn 1 AD R, Brushane 2 R, Sortklire 2 R, Fjordterne 1 R, Landsvale 600 R. Erik Ehmsen

Havørn 1 AD R, Brushane 2 R, Sortklire 2 R, Fjordterne 1 R, Landsvale 600 R. Erik Ehmsen 30. juni Brændegård Sø (12:40-14:00): Toppet Lappedykker 10 R, Skarv 400 R, Fiskehejre 2 R, Knopsvane 12 R, Grågås 180 R, Gravand 8 AD R, Gravand 14 PUL R, Knarand 4 R, Krikand 3 R, Gråand 30 AD R, Gråand

Læs mere

FUGLE VED VÆNGE SØ 2014

FUGLE VED VÆNGE SØ 2014 FUGLE VED VÆNGE SØ 2014 Vænge Sø blev færdigretableret i løbet af 2013 og vandstanden i søen nåede det planlagte niveau omkring årsskiftet. Fuglene er blevet systematisk optalt gennem hele 2014 bortset

Læs mere

Fuglearter set i grusgravsområdet Tarup/Davinde fra 1982 til i dag.

Fuglearter set i grusgravsområdet Tarup/Davinde fra 1982 til i dag. Fuglearter set i grusgravsområdet Tarup/Davinde fra 1982 til i dag. Arterne er primært set indenfor Tarup/Davinde I/S s område. Listen bliver løbende opdateret Rødstrubet Lom Sjælden trækgæst: 1 6/10-14.

Læs mere

Lars Heltborg Fugleobservationer 12-02-2013 Side 1

Lars Heltborg Fugleobservationer 12-02-2013 Side 1 Lars Heltborg Fugleobservationer 12-02-2013 Side 1 Fugleobservationer 2012 L Heltborg, 6091 Bjert. Dato Art Antal Sted Bemærk 24-02-12 Knopsvane Solkær enge Gråand Do Alm. skarv Do Krikand Do Grågæs Do

Læs mere

Tur til Mecklenburg-Vorpommern Lørdag den 23.5 2015

Tur til Mecklenburg-Vorpommern Lørdag den 23.5 2015 Tur til Mecklenburg-Vorpommern Lørdag den 23.5 2015 Turdeltagere: Flemming Olsen, Gunnar Boelsmand Pedersen. Rene Christensen. Turbeskrivelse: Hovedformålet med turen var, at besøge nogle af de lokaliteter

Læs mere

Artsoptegnelser fra turen til Brandenburg 25. april 28. april 2013

Artsoptegnelser fra turen til Brandenburg 25. april 28. april 2013 Artsoptegnelser fra turen til Brandenburg 25. april 28. april 2013 Torsdag den 25. april Sejltur fra Rønne til Neu Mukran kl. 8.00 11.30. Ederfugl 15 T, Sortand 9 T, Fløjlsand 1 T, Havlit 11 T + 30 R,

Læs mere

Så er det tid til en samlet status over Boligbirding i DOF København 2015.

Så er det tid til en samlet status over Boligbirding i DOF København 2015. Boligbirding i DOF København, 2015 Så er det tid til en samlet status over Boligbirding i DOF København 2015. Perioden startede 1. januar og sluttede den 15. marts. Der var ingen regler for, hvordan en

Læs mere

Gotland. Fugle og blomster 16/6-23/6 2015. Lilly Sørensen og Niels Bomholt. Närsholmen med blomstrende slangehoved

Gotland. Fugle og blomster 16/6-23/6 2015. Lilly Sørensen og Niels Bomholt. Närsholmen med blomstrende slangehoved Gotland Fugle og blomster 16/6-23/6 2015 Lilly Sørensen og Niels Bomholt Närsholmen med blomstrende slangehoved Gotland ligger lige midt i Østersøen, og er Sveriges største ø. Den har været svensk siden

Læs mere

30. juni. 28. Juni. 27. juni. Tarup Grusgrave: Sildemåge 22 AD R. Per Rasmussen. [dofbasen.dk] Espe: Blåvinget Pragtvandnymfe 1.

30. juni. 28. Juni. 27. juni. Tarup Grusgrave: Sildemåge 22 AD R. Per Rasmussen. [dofbasen.dk] Espe: Blåvinget Pragtvandnymfe 1. 30. juni Tarup Grusgrave: Sildemåge 22 AD R. Per Rasmussen. [dofbasen.dk] Blåvinget Pragtvandnymfe 1. 28. Juni Gøg 1, Tårnfalk 2, Musvåge 1, Ravn 1. Rød glente 1 R. Erik Ehmsen. [Snatur] Øster Hæsinge:

Læs mere

Mål og vægt. Artsnavn (dansk) Han Hun (cm) (cm)

Mål og vægt. Artsnavn (dansk) Han Hun (cm) (cm) Mål og vægt Vægt g (angivet hvis kg) Længde Vingefang Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) Knopsvane 8,5-15 kg 6,5-12 kg 125-160 210-240 Sangsvane 7,2-15,5 kg 5,6-13 kg 140-165 205-235 Pibesvane 4,2-8,5 kg 4,1-8,3

Læs mere

(vs.1.2:12.05.2015) Mål og vægt Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ)

(vs.1.2:12.05.2015) Mål og vægt Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.2:12.05.2015) Mål og vægt Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) Vægt g (angivet hvis kg) Længde Vingefang Knopsvane 8,5-15 kg 6,5-12 kg 125-160 210-240 Sangsvane 7,2-15,5 kg 5,6-13 kg 140-165 205-235 Pibesvane

Læs mere

BILAG 1: Fredningskort for fredning af Råmosen, Ballerup Kommune jvf. Fredningskendelse af 21. oktober 2005.

BILAG 1: Fredningskort for fredning af Råmosen, Ballerup Kommune jvf. Fredningskendelse af 21. oktober 2005. BILAG 1: Fredningskort for fredning af Råmosen, Ballerup Kommune jvf. Fredningskendelse af 21. oktober 2005. BILAG 2: Ejerforhold 4b 3d 5d 4i 8ac 1bc 5a 4ah 3b 1cx 1cu 5d 4ae 2ae 8at 3s 5i 5b 5h 1a 1h

Læs mere

Espe: Natugle 1, Husskade 1, Grønirisk 10, Sumpmejse 2, Solsort 5, Gråkrage 6, Stor Flagspætte 1.

Espe: Natugle 1, Husskade 1, Grønirisk 10, Sumpmejse 2, Solsort 5, Gråkrage 6, Stor Flagspætte 1. 30. september Gransanger 1, Hvid Vipstjert 1, Gråkrage 15, Solsort 7, Grønirisk 5. 29. september Brobyværk (10:30): Grågås 500 SØ. Peder Blommegård 28. september Natugle 1, Husskade 1, Grønirisk 10, Sumpmejse

Læs mere

Turberetning fra TRANETUREN den 4.-6. april 2008. Af Ulla Brandt. Fotos: Finn Jensen

Turberetning fra TRANETUREN den 4.-6. april 2008. Af Ulla Brandt. Fotos: Finn Jensen Turberetning fra TRANETUREN den 4.-6. april 2008. Af Ulla Brandt Fotos: Finn Jensen FREDAG den 4. april var vi en flok på 36 personer, der satte kurs mod Sverige for at opleve bl.a. Tranerne ved Hornborgasjön.

Læs mere

Oversigt over fuglearter til spillekort

Oversigt over fuglearter til spillekort Oversigt over fuglearter til spillekort 1. Drosselfugle - Smådrosler Rødhals Blåhals Husrødstjert Rødstjert Bynkefugl Sortstrubet bynkefugl Stenpikker - Egentlige drosler Ringdrossel Solsort Sjagger Sangdrossel

Læs mere

Ynglende fugle ved Skenkelsø Sø 2015. Det nye vådområdes betydning for fuglelivet. Notat til Egedal Kommune fra Orbicon A/S

Ynglende fugle ved Skenkelsø Sø 2015. Det nye vådområdes betydning for fuglelivet. Notat til Egedal Kommune fra Orbicon A/S Det nye vådområdes betydning for fuglelivet Notat til Egedal Kommune fra Orbicon A/S Rekvirent Egedal Kommune v/rikke Storm-Ringström Rådgiver Orbicon A/S, Ringstedvej 20, DK 4000 Roskilde Projektnummer

Læs mere

Ynglende fugle ved Skenkelsø Sø 2013. Det nye vådområdes betydning for fuglelivet. Notat til Egedal Kommune fra Orbicon A/S

Ynglende fugle ved Skenkelsø Sø 2013. Det nye vådområdes betydning for fuglelivet. Notat til Egedal Kommune fra Orbicon A/S Det nye vådområdes betydning for fuglelivet Notat til Egedal Kommune fra Orbicon A/S Rekvirent Egedal Kommune v/rikke Storm-Ringström Rådgiver Orbicon A/S, Ringstedvej 20, DK 4000 Roskilde Projektnummer

Læs mere

30. november. 29. november. 28. november. 27. november. 26. november. Snarup: Musvåge 2. Espe: Musvåge 1, Tårnfalk 1.

30. november. 29. november. 28. november. 27. november. 26. november. Snarup: Musvåge 2. Espe: Musvåge 1, Tårnfalk 1. 30. november Snarup: Musvåge 2. Musvåge 1, Tårnfalk 1. 29. november Sollerup / Arreskov Sø (14:10-16:00): Toppet Lappedykker 8 R, Skarv 2 R, Fiskehejre 4 R, Knopsvane 2 R, Taffeland 1 R, Troldand 70 R,

Læs mere

31. januar. 30. januar. Klik på billede for stor størrelse. Bukgård v. Egeskov: Blisgås 6 R, Grågås 225 R, Knopsvane 8 R, Sangsvane 36 R, Musvåge 1 R.

31. januar. 30. januar. Klik på billede for stor størrelse. Bukgård v. Egeskov: Blisgås 6 R, Grågås 225 R, Knopsvane 8 R, Sangsvane 36 R, Musvåge 1 R. 31. januar Silkehale Klik på billede for stor størrelse. 30. januar Bukgård v. Egeskov: Blisgås 6 R, Grågås 225 R, Knopsvane 8 R, Sangsvane 36 R, Musvåge 1 R. Sangsvane Klik på billede for stor størrelse.

Læs mere

Billeddagbog. Tranetur 31. marts 1. april 2012 med. Naturhistorisk Forening for Nordsjælland. Traner og gravænder ved Pulken

Billeddagbog. Tranetur 31. marts 1. april 2012 med. Naturhistorisk Forening for Nordsjælland. Traner og gravænder ved Pulken Billeddagbog Traner og gravænder ved Pulken Tranetur 31. marts 1. april 2012 med Naturhistorisk Forening for Nordsjælland Milturt ved Forsakarbäcken Lørdag den 31. marts Turen startede fra Hillerød Station

Læs mere

Østrig Ungarn 14. til 29. Maj 2007

Østrig Ungarn 14. til 29. Maj 2007 Østrig Ungarn 14. til 29. Maj 2007 Turen Vores tur til Østrig Ungarn i de sidste to uger af Maj måned. Var et længe næret ønske om at få et godt kendskab til den midteuropæiske natur typer, speciel at

Læs mere

Rügen. 18. 22. oktober 2002 (af Martin Jessen) Fredag d. 18. oktober. Dagens observationer:

Rügen. 18. 22. oktober 2002 (af Martin Jessen) Fredag d. 18. oktober. Dagens observationer: Rügen 18. 22. oktober 2002 (af Martin Jessen) Orla havde i længere tid snakket om at lave en efterårstur til Rügen, for at se på Traner. Han har tidligere besøgt øen, og ville gerne vise den frem for andre.

Læs mere

Ynglefugle på Hirsholmene i 2008

Ynglefugle på Hirsholmene i 2008 Ynglefugle på Hirsholmene i 2008 Skov- og Naturstyrelsen, Vendsyssel Juni 2009 Af Bjarke Huus Jensen 1, Jens Gregersen 2, Kjeld Tommy Pedersen 3 & Thomas Bregnballe 4 1 Skov- og Naturstyrelsen, Vendsyssel,

Læs mere

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2013

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2013 Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2013 Fuglene er optalt ved en lang række besøg igennem ynglesæsonen. Der er fokuseret på de arealer der ejes af Tarup/Davinde I/S, men der er også foretaget optællinger

Læs mere

Naturens store comeback ved Ølundgårds Inddæmning

Naturens store comeback ved Ølundgårds Inddæmning Naturens store comeback ved Ølundgårds Inddæmning Alt har sin tid, også de fleste landvindingsprojekter. Ofte har landvindingssagens ingeniører slået deres folder på marginale jorder, hvor ellers kun dumdristige

Læs mere

NATUROVERVÅGNINGSRAPPORT NYORD ENGE 2004

NATUROVERVÅGNINGSRAPPORT NYORD ENGE 2004 NATUROVERVÅGNINGSRAPPORT NYORD ENGE 2004 for Storstrøms amt, Natur- og Plankontoret. Niels Peter Andreasen r~- 1. Tilsyn og optællinger: Nyord enge er besøgt regelmæssigt fra januar til oktober med hovedvægten

Læs mere

Føde (Hvd; Hvirveldyr - Hvld; Hvirvelløse dyr - Pf; Planteføde)

Føde (Hvd; Hvirveldyr - Hvld; Hvirvelløse dyr - Pf; Planteføde) Føde (Hvd; Hvirveldyr - Hvld; Hvirvelløse dyr - Pf; Planteføde) Artsnavn (dansk) Sommerhalvåret (ynglesæsson)* Vinterhalvåret* Føde/Trofiske niveau** Knopsvane Pf/vand-sumpplanter/rodstængler/alger/vinterafgrøder/raps

Læs mere

Gl. Hviding Digesø ny perle i den ødelagte marsk Kjeld Hansen DET TABTE LAND sydjylland 1

Gl. Hviding Digesø ny perle i den ødelagte marsk Kjeld Hansen DET TABTE LAND sydjylland 1 Gl. Hviding Digesø ny perle i den ødelagte marsk Marsken fra Esbjerg til den dansktyske grænse er i dag afvandet og intensivt dyrket med afgrøder som raps, majs, byg og wrapgræs. Tidligere tiders vidtstrakte

Læs mere

SPANIEN 17/9 5/10 2013

SPANIEN 17/9 5/10 2013 SPANIEN 17/9 5/10 2013 Forord Denne fugle-ferie blev gennemført som en ekstensiv fugle-tur, dvs. vi har ikke nødvendigvis noteret hver eneste fugl fra start til slut, men i stedet nydt fuglene og efterfølgende

Læs mere

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2011

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2011 Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2011 Fuglene er optalt ved en lang række besøg igennem ynglesæsonen. Der er fokuseret på de arealer der ejes af Tarup/Davinde I/S, men der er også foretaget optællinger

Læs mere

Ynglende fugle ved Skenkelsø Sø 2011

Ynglende fugle ved Skenkelsø Sø 2011 - det nye vådområdes betydning for ynglende fugle Kunde Rådgiver Egedal kommune Rådhustorvet 2 3660 Stenløse Orbicon A/S Ringstedvej 20 4000 Roskilde Telefon: 72 59 73 15 Telefon 46 30 03 10 Telefax 46

Læs mere

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2014

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2014 Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2014 I lighed med de foregående år er det især vandfuglene og fuglearter der er tilknyttet grusgravssøerne der er optalt. I år er der i forbindelse med Dansk Ornitologisk

Læs mere

Duer og hønsefugle Agerhøne

Duer og hønsefugle Agerhøne Duer og hønsefugle Agerhøne Levesteder: Det åbne land Vingefang: 45-48 cm Længde: 28-32 cm Vægt: 350-450 g Maks. levealder: 5 år Kuldstørrelse: 10-20 æg Antal kuld: 1 Rugetid: 23-25 dage Ungetid: 90-100

Læs mere

Kulturarven trues af naturprojektet i Ejsbøl Sø

Kulturarven trues af naturprojektet i Ejsbøl Sø Kulturarven trues af naturprojektet i Ejsbøl Sø Natur er kultur, siger man. Dermed sigtes til det faktum, at stort set ingen del af den oprindelige naturarv i et land som Danmark har undgået at blive påvirket

Læs mere

Scanbird Extremadura 26.4-3.5 2015

Scanbird Extremadura 26.4-3.5 2015 Scanbird Extremadura 26.4-3.5 2015 Fugle-, patterdyr- og orkidéliste Foto: Stor Hornugle i Storke-koloni 30/4-15 Fugleliste Alle registrerede arter er nævnt og selvfølgelig ikke set af alle i gruppen.

Læs mere

Fuglene på Filsø. Årsrapport 2012. 01-10-2011 til 15-07-2012. Filsøgruppen. Jens Rye Larsen. Foto: Henning Simonsen

Fuglene på Filsø. Årsrapport 2012. 01-10-2011 til 15-07-2012. Filsøgruppen. Jens Rye Larsen. Foto: Henning Simonsen Fuglene på Filsø Foto: Henning Simonsen Årsrapport 2012 01-10-2011 til 15-07-2012 Filsøgruppen Jens Rye Larsen Baggrund Den 1. oktober 2011 blev Filsø overtaget af Aage V. Jensen Naturfond. Formålet var

Læs mere

Betydningen af vildtreservatet Gamborg Inddæmning for fuglearter på udpegningsgrundlaget for Natura område nr.

Betydningen af vildtreservatet Gamborg Inddæmning for fuglearter på udpegningsgrundlaget for Natura område nr. Betydningen af vildtreservatet Gamborg Inddæmning for fuglearter på udpegningsgrundlaget for Natura 2000- område nr. 112, Lillebælt Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 8. januar

Læs mere

Ynglefuglene på Tipperne 2014

Ynglefuglene på Tipperne 2014 Ynglefuglene på Tipperne 2014 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 27. august 2014 Ole Thorup og Karsten Laursen Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen Antal sider: 7 Redaktør:

Læs mere

Lok. Nr. 5 Lokalitetsskema: Fælleskommunalt overvågningsprojekt i Roskilde Fjord 2012

Lok. Nr. 5 Lokalitetsskema: Fælleskommunalt overvågningsprojekt i Roskilde Fjord 2012 Lok. Nr. 5 Lokalitetsskema: Fælleskommunalt overvågningsprojekt i Roskilde Fjord 2012 Lokalitet: Blak Kommune: Frederikssund Besøgsdatoer: 25.5.2012 Observatører: Pelle Andersen-Harild Kort over lokaliteten:

Læs mere

Årets første Gråkragetur gik til området omkring Randers Fjord og dens udmunding i Kattegat.

Årets første Gråkragetur gik til området omkring Randers Fjord og dens udmunding i Kattegat. 19. januar 2016 - Gråkragetur til Hollandsbjerg Holme, Voer og Udbyhøj Syd. Årets første Gråkragetur gik til området omkring Randers Fjord og dens udmunding i Kattegat. Vi samledes ved Aldi i Allingåbro

Læs mere

Turrapport Sønderjylland August 2010

Turrapport Sønderjylland August 2010 Turrapport Sønderjylland August 2010 Rudbøl Sø (foto: Frank Desting) Vands og Vadere 6.-8. august 2010 Denne måske lettere underlige overskrift dækker over et Feltudprojekt/-træf, hvor vi satser på at

Læs mere

Naturen. omkring Korsør

Naturen. omkring Korsør Naturen omkring Korsør Fra Korsør Lystskov med høj-stammet bøgeskov og dybe moser - over de mange vandfyldte lergrave omkring det lavvandede Korsør Nor - til de åbne marker og engdrag på Frølunde Fed -

Læs mere

Nordjylland Juli 2012

Nordjylland Juli 2012 Nordjylland Juli 2012 Bygholm Vejle 16-7-2012 Turrapport fra en Nordjyllandstur fra søndag den 15. juli til tirsdag den 17. juli 2012. Deltagere Leif Frederiksen (LFR). Frank Desting (FDE). Fotograf: Frank

Læs mere

Hals Sø på grund af den bløde jordbund

Hals Sø på grund af den bløde jordbund Trods millionstøtte lykkedes det aldrig at afvande Hals Sø på grund af den bløde jordbund I december 1949 lagde Hedeselskabet sidste hånd på et skitseprojekt for udbedring af afvandingsanlægget i Hals

Læs mere

Hotelejer ville tørlægge Ramten-Dystrup Søer

Hotelejer ville tørlægge Ramten-Dystrup Søer Hotelejer ville tørlægge Ramten-Dystrup Søer Hedeselskabet havde udarbejdet forslaget til kunstig afvanding af Ramten og Dystrup Søer, som blev forelagt for lodsejerne på et møde i marts 1944 i Ramten.

Læs mere

Sønderjylland April 2010

Sønderjylland April 2010 Sønderjylland April 2010 Bramgæs ved Saltvandssøen (foto: Frank Desting) Deltagere: Leif Frederiksen (LFR), Frank Desting (FDE). Turrapport fra en Sønderjyllandstur fra fredag den 16/4 til søndag den 18/4

Læs mere

Rovdyr: Ræv, grævling, mårhund, vaskebjørn, skovmår, husmår, ilder, mink, lækat, odder, spættet sæl, gråsæl

Rovdyr: Ræv, grævling, mårhund, vaskebjørn, skovmår, husmår, ilder, mink, lækat, odder, spættet sæl, gråsæl Emner der kan stilles spørgsmål i til den skriftlige jagtprøve: 1. Artsbestemmelse (vildtkendskab) og vildtbiologi Følgende arter skal kunne artsbestemmes på baggrund af et billede, der viser arten i den

Læs mere

Nyhedsbrev fra DMU Afdeling for Kystzoneøkologi M I L J Ø M I N I S T E R I E T

Nyhedsbrev fra DMU Afdeling for Kystzoneøkologi M I L J Ø M I N I S T E R I E T Nyhedsbrev fra DMU Afdeling for Kystzoneøkologi M I L J Ø M I N I S T E R I E T 2 Overvågning af fugle på Vejlerne 2001 Henrik Haaning Nielsen & Palle Rasmussen Vejlerne ligger nord for Limfjorden i Thy.

Læs mere

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2010

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2010 Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2010 Fuglene er optalt ved en lang række besøg igennem ynglesæsonen. Der er fokuseret på de arealer der ejes af Tarup/Davinde I/S, men der er også foretaget optællinger

Læs mere

Sønderjylland April 2011

Sønderjylland April 2011 Sønderjylland April 2011 LFR ved Sønderstrand, Rømø (foto: Frank Desting) Turrapport fra en Sønderjyllandstur fra mandag den 18. april til tirsdag den 19. april 2011. Deltagere Leif Frederiksen (LFR).

Læs mere

Vil vi Viben? En beskrivelse af naturens forhold i agerlandet. Møde i Det grønne Råd, Svendborg den 5. oktober 2011

Vil vi Viben? En beskrivelse af naturens forhold i agerlandet. Møde i Det grønne Råd, Svendborg den 5. oktober 2011 Vil vi Viben? En beskrivelse af naturens forhold i agerlandet Møde i Det grønne Råd, Svendborg den 5. oktober 2011 Landbrugsjorden udgør 63 % af Danmarks areal -58 % under plov Danmark er det mest intensivt

Læs mere

Required species Denmark Number 1, 2 and 3 are required for pictures and sounds No number means not required

Required species Denmark Number 1, 2 and 3 are required for pictures and sounds No number means not required Required species Denmark Number 1, 2 and 3 are required for pictures and sounds No number means not required Species Picture Sounds Rødstrubet Lom 2 3 Sortstrubet Lom 2 3 Islom 3 Hvidnæbbet Lom 3 Lille

Læs mere

Mågesøen i Hørby Plantage Kommune: Hobro Lokalitetsnr: 823130 Lokalitetstype: Sø Klassifikation: V3 Ejer: Dækning: Y2 UTM E: 545600 UTM N: 6277840 : Morten Nielsen 12/96 Lille sø i plantage. Sivbevoksning

Læs mere

28 februar. 27. februar. Espe: Halemejse 1, Spætmjse 1, Rødhals 1, Grågås 8 OF. Sjagger og Solsort i kamp. Klik på billede for stor størrelse.

28 februar. 27. februar. Espe: Halemejse 1, Spætmjse 1, Rødhals 1, Grågås 8 OF. Sjagger og Solsort i kamp. Klik på billede for stor størrelse. 28 februar Halemejse 1, Spætmjse 1, Rødhals 1, Grågås 8 OF. Sjagger og Solsort i kamp. Arreskov Sø: Grågås 17, Gravand 1. Erik Ehmsen. 27. februar Stor Skallesluger - Blishøns - Gråand Stor Flagspætte

Læs mere

NATUROVERVÅGNINGSRAPPORT

NATUROVERVÅGNINGSRAPPORT NATUROVERVÅGNINGSRAPPORT YNGLEFUGLE I DE FREDEDE JORDBASSINER 2015 Den nyetablerede ø i bassin 15 marts 2015 Vordingborg kommune Afdeling for Land og Miljø Rapport for Vordingborg Kommune v/ Konsulent

Læs mere

Appendix 2: Fuglelokaliteterne i Århus Amt, DOF 1998. Rønde Kommune

Appendix 2: Fuglelokaliteterne i Århus Amt, DOF 1998. Rønde Kommune Appendix 2: Fuglelokaliteterne i Århus Amt, DOF 1998. Rønde Kommune Rønde Kommune 739040... Troldkær vest for Stubbe Sø 739050... Langsø i Skramsø Plantage 739060, 737065... Øjesø og Lillesø i Skramsø

Læs mere

Ynglefugletællinger 2010

Ynglefugletællinger 2010 Ynglefugletællinger 2010 Borris Skydeterræn og Flyvestation Karup Ole Olesen og Egon Østergaard August 2010. Indhold Baggrund og fokusarter... 2 Optællinger... 3 Artsgennemgang... 5 Flyvestation Karup...

Læs mere

Fugleferie på Mallorca

Fugleferie på Mallorca Fugleferie på Mallorca 23.-30. april 2005 Deltagere: Simon Berg Pedersen, Bo Berg og Kim Berg Fotograf: Simon Berg Pedersen Indledning ved Bo Berg Da jeg har været på Mallorca på kombineret fugle-/familieferie

Læs mere

Dansk Land og Strandjagt

Dansk Land og Strandjagt Forslag til ændring af jagttider udarbejdet under hensyntagen til bæredygtighed og balance i den danske fauna I nedenstående skema vises de aktuelle jagttider, iht. Naturstyrelsen, i venstre kolonne. Ændringer

Læs mere

Admiralens sønnesøn inddæmmede Tåsinge Vejle

Admiralens sønnesøn inddæmmede Tåsinge Vejle Admiralens sønnesøn inddæmmede Tåsinge Vejle Når man står ved slusen med de tre højvandsklapper på den smalle vejdæmning over Tåsinge Vejle, så er det en af Danmarkshistoriens tidligst inddæmmede fjorde,

Læs mere

Vestlige Kreta 2.juli - 16.juli 2005

Vestlige Kreta 2.juli - 16.juli 2005 Vestlige Kreta 2.juli - 16.juli 2005 Af Per Rasmussen Turen til Kreta var ikke mit første besøg på øen, og som tidligere besøg var dette også lagt an på familieferie. Men som fuglekikker vil man jo gerne

Læs mere

SPANIEN 31/3 16/4 2014

SPANIEN 31/3 16/4 2014 SPANIEN 31/3 16/4 2014 Forord Denne fugle-ferie blev gennemført som en ekstensiv fugle-tur, dvs. vi har ikke nødvendigvis noteret hver eneste fugl fra start til slut, men i stedet nydt fuglene og efterfølgende

Læs mere

Rastefugle på Tipperne 2013

Rastefugle på Tipperne 2013 Rastefugle på Tipperne 2013 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 4. marts 2014 Ole Amstrup, Mogens Bak & Karsten Laursen Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen Antal sider:

Læs mere

SPA 3 Madum Sø Isfugl Y F3 Sortspætte Y F3

SPA 3 Madum Sø Isfugl Y F3 Sortspætte Y F3 SPA 1 Ulvedybet og Nibe Bredning Skestork Y F1 Blå kærhøg Tn F2 Hedehøg Y F1 Fiskeørn Tn F2 Hjejle T F2, F4 Splitterne Y F3 Dværgterne Y F3 Pibeand T F4 Krikand T F4 Hvinand T F4 Toppet skallesluger T

Læs mere

U N G A R N OKTOBER 2009

U N G A R N OKTOBER 2009 U N G A R N 17. 24. OKTOBER 2009 Dansk Ornitologisk Forening DOF Travel Leon Berthou og Gerard Gorman 1 Forord Fra den 17. oktober til den 24. oktober 2009 afholdt DOFTravel tur til Ungarn. Først besøgte

Læs mere

Polen 2009 En stortur med DOF-København

Polen 2009 En stortur med DOF-København Polen 2009 En stortur med DOF-København Af Leon Berthou Forord Fra den 23. april til den 3 maj 2009 afholdt DOF Travel forårstur til det nordøstlige Polen. Først besøgte vi Bialowieza skovene og den store

Læs mere

Rastende trækfugle på Tipperne 2012

Rastende trækfugle på Tipperne 2012 Rastende trækfugle på Tipperne 2012 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 11. april 2013 Ole Amstrup 1 Mogens Bak 1 Karsten Laursen 2 1 Amphi Consults 2 Institut for Bioscience Rekvirent:

Læs mere

STORTRAPPETUR Berlin og Havelland 01. - 03.04 2011 René Christensen og Ole Friis Larsen Dansk Ornitologisk Forening DOF-Storstrøm

STORTRAPPETUR Berlin og Havelland 01. - 03.04 2011 René Christensen og Ole Friis Larsen Dansk Ornitologisk Forening DOF-Storstrøm STORTRAPPETUR Berlin og Havelland 01. - 03.04 2011 René Christensen og Ole Friis Larsen Dansk Ornitologisk Forening DOF-Storstrøm Indledning. Efter flere års tilløb lykkedes det endelig at få arrangeret

Læs mere

Felttræf Bornholm Oktober 2011

Felttræf Bornholm Oktober 2011 Felttræf Bornholm Oktober 2011 Hammerodde/Sandvig, 19-10-2011 (foto: Frank Desting) Turrapport fra en tur til Bornholm fra mandag den 17/10 til torsdag den 20/10 2011 Arrangeret af: Feltud (Feltornitologisk

Læs mere

Dansk Ornitologisk forening, Københavnsafdelingens Ekskursionsudvalg. Polen Det nordvestlige hjørne 4/6-7/

Dansk Ornitologisk forening, Københavnsafdelingens Ekskursionsudvalg. Polen Det nordvestlige hjørne 4/6-7/ Dansk Ornitologisk forening, Københavnsafdelingens Ekskursionsudvalg. Polen Det nordvestlige hjørne 4/6-7/6 1998. Deltagerliste. Rita Ploug, Amager Lean Jørgensen, Amager Inge Grete Hansen, Lyngby My Størup,

Læs mere

Danske ynglefuglebestande (par) og trækforhold Udvikling (DK) Udbredelse og kommentar til DK forhold Vinterkvarter

Danske ynglefuglebestande (par) og trækforhold Udvikling (DK) Udbredelse og kommentar til DK forhold Vinterkvarter Danske ynglefuglebestande (par) og trækforhold Knopsvane YS/VG 5700-6300 2013 (+/-) Hele landet dog mest på øerne, i spredning Nogle spredes til lidt syd for DK 200-300 Sangsvane YS/VG 3 2012 (+)Indvandring

Læs mere

Amatørprojekt Ynglefugletællinger ved Lehnskov i Fredskov

Amatørprojekt Ynglefugletællinger ved Lehnskov i Fredskov Amatørprojekt Ynglefugletællinger ved Lehnskov i Fredskov Området ved Lehnskov ligger i den allervestligste udkant af Svendborg, Rantzausminde, som ses til højre. Skoven og kysten er meget benyttede til

Læs mere

Vorup Engsø bringer naturen helt ind i Randers by

Vorup Engsø bringer naturen helt ind i Randers by Vorup Engsø bringer naturen helt ind i Randers by Selvfølgelig var der mange gode grunde til, at de lavtliggende enge langs Gudenåen lå hen i århundreder som naturlige renseanlæg for den mægtige flod.

Læs mere

Natura 2000 Konsekvensvurdering. Natura 2000 område 65, Nissum Fjord Side 1

Natura 2000 Konsekvensvurdering. Natura 2000 område 65, Nissum Fjord Side 1 Side 1 Holstebro Kommune Bilag Natura 2000 Konsekvensvurdering. Rammeområde nr. 34.T.16 og to mulige vindmølleområder i Thorsminde September 2014 Udgivelsesdato : 15. september 2014 Projekt : 30.8624.01

Læs mere

Natur/teknik som profilområde

Natur/teknik som profilområde Natur/teknik som profilområde Arnborg Skole 2011 / 2012 2 Vi har i det følgende ønsket at beskrive vore mål og ønsker med faget natur/teknik på Arnborg Skole. Initiativet er taget bl.a. på baggrund af,

Læs mere

Rastefugle trækfugle på Tipperne og i Ringkøbing Fjord, 2014

Rastefugle trækfugle på Tipperne og i Ringkøbing Fjord, 2014 Rastefugle trækfugle på Tipperne og i Ringkøbing Fjord, 2014 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 23. januar 2015 Ole Amstrup, Mogens Bak & Karsten Laursen Institut for Bioscience

Læs mere

Ingeniør Sv. Aa. Oustrups billeder fra afvandingen

Ingeniør Sv. Aa. Oustrups billeder fra afvandingen Ingeniør Sv. Aa. Oustrups billeder fra afvandingen af Åmosen 1954-64 1 Ingeniør Sv. Aa. Oustrups billeder fra afvandingen af Åmosen 1954-64 Af Claus Helweg Ovesen, Naturparkprojekt Åmosen I perioden 1954-64

Læs mere

1. Enø overdrev med holme, Karrebæk Fjord

1. Enø overdrev med holme, Karrebæk Fjord 1. Enø overdrev med holme, Karrebæk Fjord Observatør: 1996/97/98/99/00/01/02/03: Jens Mortensen, /06/07/08/09: John Bang Jørgensen, /06/07/08/09: Karsten Christoffersen 16/5, 19/5 1996 11/6 2/4, 19/5 delvis

Læs mere

31. august. 30. august. 29. august. Espe: Landsvale 25. Blodrød Hedelibel

31. august. 30. august. 29. august. Espe: Landsvale 25. Blodrød Hedelibel 31. august Landsvale 25. Blodrød Hedelibel 8. Blodrød Hedelibel 30. august Engpiber 3, Skovskade 1. Det Hvide C 1, Lille Ildfugl 1, Okkergul Randøje 2, Almindeælig Blåfugl 3, Admiral 6, Kålsommerfugl 5,

Læs mere

Ketting Nor efter nej fra egnens bønder

Ketting Nor efter nej fra egnens bønder »E Krigsvej«lagde grunden til dæmningen over Ketting Nor efter nej fra egnens bønder Under krigen mod England blev der i 1808 bygget en bro over Ketting Nor, der hvor dæmningen ligger i dag. Datidens hjemmeværn,

Læs mere

Overvågning af ynglende kystfugle i Nyborg Kommune 2011

Overvågning af ynglende kystfugle i Nyborg Kommune 2011 Overvågning af ynglende kystfugle i Nyborg Kommune 2011 Tekst & fotos: Lars Hansen Udarbejdet af naturkonsulent.dk for Nyborg Kommune Indhold Indledning.. 2 Knudshovedhalvøen 3 Holckenhavn Nor.. 8 Holckenhavn

Læs mere

Diget på Vigelsø bør snarest renoveres - inden det er for sent!

Diget på Vigelsø bør snarest renoveres - inden det er for sent! Diget på Vigelsø bør snarest renoveres - inden det er for sent! - eller er 9 millioner kroner for meget for at beholde 5 udpegningsarter? Kronikøren mener, at Naturstyrelsen snarest bør sætte arbejdet

Læs mere

Hedeselskabet satsede stort ved Kysing Fjord Kjeld Hansen DET TABTE LAND midtjylland 1

Hedeselskabet satsede stort ved Kysing Fjord Kjeld Hansen DET TABTE LAND midtjylland 1 Hedeselskabet satsede stort ved Kysing Fjord Kanonerne blev kørt i stilling allerede i foråret 1940, da Hedeselskabet udformede den første plan for total tørlægning af den tre kilometer lange Norsminde

Læs mere

KROATIEN 28.april til 5.maj 2014

KROATIEN 28.april til 5.maj 2014 KROATIEN.april til.maj 0 Fotos: Leon Berthou DOF Travel Dansk Ornitologisk Forening Birdlife Denmark Leon Berthou Forord Fra den.april til den.maj 0 afholdt DOFTravel den første tur Kroatien på Balkan.

Læs mere

Bjørnesafari. Finland

Bjørnesafari. Finland Bjørnesafari til Finland Juni 2008 med Politikken Plus Indledning I perioden 13. 17. juni 2008 var jeg så heldig at få lov at lede en naturrejse til Finland for Politiken Plus, arrangementsafdeling i et

Læs mere

UNGARN Oktober 2012

UNGARN Oktober 2012 UNGARN 19. 26. Oktober 2012 Traner (Foto: Torkild Kristensen) DOF Travel Dansk Ornitologisk Forening Birdlife Denmark Leon Berthou 1 Forord Fra den 19. oktober til den 26. oktober 2012 afholdt DOFTravel

Læs mere

Rapport. Extremadura - Spanien. Brian Wielsøe - Mogens Kristensen Palle Rasmussen - Jens Dithmarsen

Rapport. Extremadura - Spanien. Brian Wielsøe - Mogens Kristensen Palle Rasmussen - Jens Dithmarsen Rapport Extremadura - Spanien Brian Wielsøe - Mogens Kristensen Palle Rasmussen - Jens Dithmarsen 26. april - 3. maj 2013 1 Fredag den 26. april 2013 Vi mødtes - Palle, Mogens og Jens - med afgang fra

Læs mere

GRÅKRAGERNE ÅRSRAPPORT 2015

GRÅKRAGERNE ÅRSRAPPORT 2015 19. januar 2015 - Klostermølle og Mossø GRÅKRAGERNE ÅRSRAPPORT 2015 Årets første tur gik til Klostermølle og Mossø med 14 deltagere. Turen startede 12.30 ved Klostermølle, hvor vi gik ned til papirtørreladen

Læs mere

Ulvshale - Nyord - Naturstyrelsen

Ulvshale - Nyord - Naturstyrelsen Page 1 of 5 Ulvshale - Nyord Landskabet På det nordvestlige Møn ligger halvøen Ulvshale, og i forlængelse heraf øen Nyord. Landskabet er karakteristisk ved strandenge og rørsumpe, som danner overgang til

Læs mere

http://dj-lw.lovportaler.dk/showdoc.aspx?docid=bek20070886-full

http://dj-lw.lovportaler.dk/showdoc.aspx?docid=bek20070886-full Page 1 of 5 Bek. om jagttid for visse pattedyr og fugle m.v. 886 af 27/06 2007 Status: Gældende Nr. 886 af 27. juni 2007 Miljøministeriet Bekendtgørelsen indeholder bestemmelser, der gennemfører konventionen

Læs mere

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer Identifikation Kommunenr. 481 Kommune Sydlangeland Kategori 2 Bebyggelsesmønstre, landskabstyper og lokale udviklingstræk Lokalitet Kystområdet Emne Landvinding Registreringsdato forår 2002 Registrator

Læs mere

Nyhedsbrev fra DMU Afdeling for Vildtbiologi og biodiversitet

Nyhedsbrev fra DMU Afdeling for Vildtbiologi og biodiversitet M I L J Ø M I N I S T E R I E T Nyhedsbrev fra DMU Afdeling for Vildtbiologi og biodiversitet Rastende fugle i Vejlerne 2002 Af Henrik Haaning Nielsen & Palle A. F. Rasmussen Vejlerne, som ligger nord

Læs mere

UNGARN september 2015

UNGARN september 2015 UNGARN 6. 13. september 2015 Foto s (Gerard Gorman) DOF Travel Dansk Ornitologisk Forening Birdlife Denmark Leon Berthou 1 Forord Fra den 6. til den 13. september afholdt DOFTravel den 1. sensommertur

Læs mere

TURRAPPORT RÜGEN 3/10 6/10 2013

TURRAPPORT RÜGEN 3/10 6/10 2013 TURRAPPORT RÜGEN 3/10 6/10 2013 Henning Skjelborg, DOF Køge Bugt Traner i store flokke på fourageringspladserne er et fascinerende syn. Og ikke blot synet af dem, men også den kurrende lyd fra tusindvis

Læs mere

Overvågning af ynglende kystfugle i Kerteminde Kommune 2014

Overvågning af ynglende kystfugle i Kerteminde Kommune 2014 LARS HANSEN Overvågning af ynglende kystfugle i Kerteminde Kommune 2014 Udarbejdet af Naturkonsulent.dk for Kerteminde Kommune 0 Indhold Indledning og metode. 1 Status og udviklingstendenser for udvalgte

Læs mere

STATUS FOR NATUREN I DET ÅBNE LAND. Bettina Nygaard Afdeling for Vildtbiologi og Biodiversitet, DMU, Århus Universitet

STATUS FOR NATUREN I DET ÅBNE LAND. Bettina Nygaard Afdeling for Vildtbiologi og Biodiversitet, DMU, Århus Universitet STATUS FOR NATUREN I DET ÅBNE LAND Bettina Nygaard Afdeling for Vildtbiologi og Biodiversitet, DMU, Århus Universitet OVERBLIK OVER STATUS FOR NATUREN PATTEDYR I AGERLANDET Rådyr Harer Naturen i landbruget,

Læs mere

Snoldelev, Gammel Havdrup og Ramsø Moser

Snoldelev, Gammel Havdrup og Ramsø Moser Ynglende fugle 2014 Snoldelev, Gammel Havdrup og Ramsø Moser (Fuglebeskyttelsesområderne 103 og 104) Rapport fra Orbicon A/S til Roskilde og Solrød Kommuner Rekvirent Roskilde og Solrød Kommuner, Morten

Læs mere

Bulgarien 13/9 28/ Erik Kramshøj, Stig E. B. Jensen & Erik Mølgaard DOF TRAVEL Dansk Ornitologisk Forening Birdlife Denmark

Bulgarien 13/9 28/ Erik Kramshøj, Stig E. B. Jensen & Erik Mølgaard DOF TRAVEL Dansk Ornitologisk Forening Birdlife Denmark Bulgarien 13/9 28/9 2008 Erik Kramshøj, Stig E. B. Jensen & Erik Mølgaard DOF TRAVEL Dansk Ornitologisk Forening Birdlife Denmark Forord Fra den 13. 28. september 2008 afholdt DOF Travel atter tur til

Læs mere

Skema nr. Lokaliteter Kommune

Skema nr. Lokaliteter Kommune BILAG Skema nr. Lokaliteter Kommune 1 Hesteholmene Lejre 2 Ringøen Roskilde 3 Sivholm Lejre 4 Elleore Roskilde 5 Blak Frederikssund 6 Ægholm Frederikssund 7 Langholm L Lejre 8 Hyldeholm L Lejre 9 Skovholmene

Læs mere

Vadehavet 9. maj 2010 med foreksursion d. 4. maj 2010

Vadehavet 9. maj 2010 med foreksursion d. 4. maj 2010 Vadehavet 9. maj 2010 med foreksursion d. 4. maj 2010 Tekst og foto: Per G. Henriksen Her et referat fra en noget usædvanlig ØBF-tur. Jørgen Mørup Jørgensen havde nemlig været så venlig, at tilbyde ØBF-medlemmer

Læs mere