Siø endte som trædesten mellem Tåsinge og Langeland

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Siø endte som trædesten mellem Tåsinge og Langeland"

Transkript

1 Siø endte som trædesten mellem Tåsinge og Langeland Da søkortdirektør Jens Sørensen ( ) sejlede forbi Siø i 1692 noterede han sig, at den var»i tvende par med en strøm imellem, der går krum og skiller øerne ad«. Om Skovøen, nærmest Tåsinge, skrev han»græs og skov og et hus derpå«, og om selve Sidø, som stavemåden var dengang, bemærkede Siø Inddæmmet ø på 133 hektar mellem Rudkøbing og Tåsinge. Oprindeligt to øer, forbundet med dæmninger i Landfast med Tåsinge ved den 558 meter lange lavbro over Siøsund i 1959 og med Langeland ved den 774 meter lange højbro i To fuglerige holme ud for sydøstkysten blev inddæmmet og kultiveret efter Ligger i Natura 2000-område nr Kortene er fra 1783, 1888 og Langelands Kommune. Koordinater: , han, at den var»idel græsmark, derpå en koforpagter i et hus«. Videnskabernes Selskabs kort fra 1783 bekræfter søkortdirektørens observationer, både hvad angår bebyggelserne og adskillelsen af de to øer. Mere detaljeret er den beskrivelse, som Carl Dalgas leverede i Han har så mange fine detaljer med, at der næppe kan herske tvivl om, at han selv besøgte de to øer. Her er et sammendrag af hans beretning: Størstedelen af Siø lå hen som»sylt«, hvilket betyder fugtigt område. Derfra stammer også det oprindelige navn Sidø, hvor»sid«betyder vådt eller fugtigt. Kun mod nord og nordvest var der spor af tidligere tiders dyrkning. I 1837 anvendtes øen til græsning med 140 køer af forpagteren fra Nedergård Gods. Der blev drevet»hollænderi«, som var datidens betegnelse for mejeridrift på større landbrug, hovedgårde og ladegårde. Et»hollænderi«var en selvstændig enhed, normalt i form af bortforpagtning af gårdens mælkeproduktion til en»hollænder«, der for egen regning og risiko producerede og solgte Midt på øen ligger mindestenen med navnet på forpagter I. Hansen, der bandt de to øer sammen med diger og dæmninger i smør og ost. Udtrykket vandt indpas i 1500-tallet og afspejlede tidens opfattelse af Holland som et landbrugsmæssigt foregangsland; det blev imidlertid hurtigt overvejende holstenere, der forestod hollænderier i det egentlige Danmark. Jordboniteten på Siø beskrev Dalgas som»grus«, og øen var delt i to ved hjælp af en jordvold og et rækværk af stænger. Der blev afvekslende græsset nogle dage i hver af de to afdelinger. Øen havde også en bygning med mælkestue, smørkælder og hestekærne. Desuden holdt man 30 svin i en svinesti. Vand var ingen mangel I de hårde isvintre måtte mælken transporteres på hestetrukken slæde over havisen fra Siø til Rudkøbing som her i Foto: Rudkøbing Byhistoriske Arkiv. Siø endte som trædesten mellem Tåsinge og Langeland KJELD HANSEN DET TABTE LAND FYN 1

2 vare, men det skete, at brønden ved huset løb tør, så der måtte hentes vand fra en nærliggende vanddam. Især om efteråret forekom der ofte oversvømmelser af den østlige og sydlige del af øen. Dalgas omtaler et besynderligt fænomen. Overalt på øen fandtes polder (tuer), som skulle hidrøre fra»markmus«, der gæstede øen i store antal fra Strynø, seks kilometer længere mod syd. Uden tvivl har der været tale om vandrotter (altså mosegrise), som ind i mellem optræder som en plage på Strynø og andre sydfynske øer. Det er velkendt blandt zoologer, at når grundvandstanden er høj, forsøger mosegrise at bygge reder over jorden enten som skud, eller af strå som en slags bæverhytter. Skovø, der lå»omtrent 100 favne vesten for Siø«(188 meter), beskrives af Dalgas som højere og mere sandet. Her voksede nogle små egetræer, hvorimod der ikke fandtes den mindste busk på Siø. Tres ungkvæg, nogle plage, en del gæs og får græssede på Skovø, hvor også opsynsmanden boede, der holdt øje med dyrene på begge øer. Allerede fra 1600-tallet blev der holdt malkekvæg på Siø, og i 1837 talte besætningen hele 140 dyr. Senere blev en stor del af øens jord brugt til frøproduktion, bl.a. af den meget udbredte»siø-roen«, som gårdejer Peter Hansen Pedersen viser frem på billedet fra I 1959 måtte kvægbesætningen sættes ud på grund af tørke. Siden da har der kun været svineproduktion på øen. Foto: privateje. Inddæmningen I 1861 forenedes de to øer ved hjælp af dæmninger, hvorefter en vindmotor blev rejst til udpumpning af vandet fra»noret«, som var betegnelsen for det delvis vandfyldte, inddæmmede areal. Herefter påbegyndtes den kultivering, som omdannede øen til et effektivt planteavlsbrug. Landvindingsmandens initialer står hugget i en tonstung granitsten, der ligger i marken på Siø den dag i dag.»år 1861 Noret udtørret af I. Hansen«står der i den ru overflade. På daværende tidspunkt hed ejeren af Nedergaard Gods Henrik Valentin Kaas. Han drev godset i årene , så sandsynligheden taler for, at inddæmningen af de to øer blev foretaget på forpagterens initiativ, og at det er hans initialer, der står på stenen. En vindmølle varetog udpumpningen af vand fra det inddæmmede areal i de første årtier. Senere blev der bygget et hus til en dieselmotor, men først i forbindelse med brobyggeriet og hovedvejen tværs over øen blev der i 1960 etableret en ny afvandingskanal med elektromotor og automatisk virkende pumpe. Siø hørte under Nedergaard Gods på Nordlangeland helt frem til omkring 1906, hvor konsulent Andreas Christian Duborg ( ) købte øen på vegne af et konsortium, der bl.a. omfattede godsejeren på Fårevejle. Duborg deltog i inddæmningen af Henninge Nor omkring 1910, og han var også aktiv som ejendomsspekulant i det inddæmmede Ristinge Nor. I 1917 købte han Haugård på Langeland med tilhørende 186 hektar, hvorefter han kunne titulere sig som godsejer. Ved folketingsvalget i 1929 Gårdejer Peter Hansen Pedersen opførte det nuværende stuehus i 1942, samtidig med at han stod for den store genopbygning af øens dæmninger. Det er gårdejer Pedersen selv (th.) med familien, der ses i haven foran stuehuset. Foto: privateje. 2 DET TABTE LAND FYN KJELD HANSEN Siø endte som trædesten mellem Tåsinge og Langeland

3 blev han valgt for Venstre i Faaborgkredsen, som han repræsenterede til sin død Siø blev dog atter solgt i Om det skyldtes økonomiske vanskeligheder efter de fem stormfloder i efterår/ vinter 1921, foreligger der ikke noget om. Køberen var et nyt langelandsk familiekonsortium, der bestod af tre landmænd samt købmanden i Humble, Peter Hansen Pedersen. De var alle beslægtet med hinanden på forskellig vis. Meningen var, at en af de tre landmænd, Christian Christensen, skulle drive Siø, men livet på den isolerede ø bekom hverken ham eller hans kone vel, så købmanden i Humble måtte overtage ejendommen for ikke at miste sine penge. Peter Hansen Pedersen var handelsuddannet, så han måtte søge faglig bistand hos sin bror de første fem år, men derefter gik det rigtigt godt. I slutningen af 1920 erne indledte Pedersen et intensivt forædlingsarbejde med fodersukkerroer i samarbejde med Langelands Frøavls Kompagni, hvor han selv i en længere årrække var bestyrelsesformand. Arbejdet lykkedes over al måde, så op imod 80 procent af alle fodersukkerroer i Danmark var af sorten»siø-roen«i slutningen af 1930 erne. Den gode indtjening gjorde det muligt at finansiere en fuldstændig ombygning af gården. Det blev altså købmand Peter Hansen Pedersen, der lagde grunden til det effektive landbrug, som senere gik i arv til sønnen Hans Christian og dernæst videre til sønnesønnen Jørgen. Han er gårdejer på Siøgård i dag. Den statsstøttede renovering af dæmningerne fra 1942 var finansieret som et beskæftigelsesprojekt, hvor arbejdet udførtes af ledige med skovl og trillebør. Der var ganske mange mænd beskæftiget ved arbejdet, da der ikke måtte anvendes maskinkraft. Foto: privateje. at beskrive øen og dens indbyggere. Fra Friis storværk»de Danskes Land«ved vi, at der i 1921 fandtes en»forhenværende forpagtergård, nu beboet af en bestyrer, samt på østenden seks arbejderhuse, som hører under gården«. Indbyggertallet angav forfatteren til 28 beboere. Selve øen var Achton Friis ikke imponeret af. Han kaldte den ligefrem»kedsommelig«.»den er fuldkommen fladt agerland«, skrev han videre,»næsten overalt uden andre forhøjninger end dens få boliger, og beskyttet mod oversvømmelse af lave diger. For indtil en god menneskealder siden var øen fuldstændig udyrket og lå hen i tuer og smårevl. Den var endnu dengang en storartet fugleø, hvor mange forskellige småvadere holdt til, især en mængde brushøns, grågåsen kom hyppigt til øen, og af og til besøgtes den endogså af trækkende svaner.«friis bemærkede dog, at øen husede mange lærker og»en usædvanlig mængde gule vipstjerter«, og på de to holme, Store og Lille Fugleø ud for sydkysten noterede han sig stormmåger og hættemåger, nogle terner, Kedsommelig ø Mens godsejer Duborg stadig ejede Siø, kom der kunstnere på besøg. Forfatteren og maleren Achton Friis ( ) stævnede i 1921 ud i sejlbåden»rylen«på en fire år lang odyssé til de danskes øer, og Siø var blandt de første mål. Sammen med maleren Johannes Larsen fra Kerteminde gik Achton Friis i land på landingsbroen i øst for Anløbsbroen på østsiden af Siø var øens livline til omverdenen. Al im- og eksport af maskiner, hjælpemidler og afgrøder også af levende svin foregik med skib til og fra Rudkøbing helt frem til 1959, hvor broen mellem Tåsinge og Siø blev indviet. Tre år senere kom Langelandsbroen til, og så var det slut med de besværlige skibstransporter. For landbruget på øen var det en meget væsentlig meromkostning, der blev fjernet, da man ikke længere skulle sejle alt frem og tilbage. Foto: privateje. Siø endte som trædesten mellem Tåsinge og Langeland KJELD HANSEN DET TABTE LAND FYN 3

4 Verdenskrigen kom til Siø fra luften Stirling R9190 styrtede ned på så lavt vand, at de lokale kunne ro ud til det og stjæle forskellige former for souvenirs. De to personer er på vej ind i cockpittet. Foto: fra bogen»en dråbe i havet«, For en kort stund kom Anden Verdenskrig til Siø, da en engelsk bombemaskine Stirling R9190 nødlandede 11. oktober 1942 syd for den vestlige spids af øen. I buldermørke kl måtte RAF-piloten Francis W. Nesbitt Hill sætte den havarerede maskine ned på lavt vand. Nødlandingen var så voldsom, at flyet blev kastet rundt og brækket i stykker. Flyets bombekaster blev dræbt ved den hårde landing, og flere af de øvrige seks besætningsmedlemmer blev lettere såret. Alle blev samlet op, men overgivet til tysk krigsfangenskab. De følgende dage valfartede folk fra især Rudkøbing ud for at plyndre vraget for souvenirs. En landbrugsmedhjælper på Siøgård fik fat i nogle dunke og en håndpumpe, rødben, strandskader og præstekraver. Inde midt på øen traf han på en»eneste ryle«, og i en dam ved bestyrergården var der et»utal«af grønne frøer. Af pattedyr var den eneste bemærkelsesværdige iagttagelse en»sand vrimmel«af harer. Godsejer Duborg afholdt en årlig klapjagt, og angiveligt var der blevet nedlagt hele 120 harer året før. Det er rigtig mange på et 124 hektar stort agerland. Sammenligner man med landsgennemsnittet for hareudbytte på den tid, lå det på ca. 10 dyr pr. kvadratkilometer altså 0,1 hare pr. hektar. Siø præsterede altså det tidobbelte af gennemsnittet. Men denne»vrimmel«fik ende i slutningen af 1930 erne. hvorefter han pumpede flyverbenzin op fra vingetankene og solgte brændstoffet til taxavognmændene i Rudkøbing. Selve vraget blev dog hentet af tyskerne og sendt med jernbanevogne til Tyskland for at blive omsmeltet til råvarer for den tyske krigsindustri. To år senere kom der atter allieret besøg på Siø. Bombeflyet Halifax HX 294 HD-A løb tør for brændstof over Sydfyn 29. januar 1944, hvorefter besætningen sprang ud i faldskærm en efter en. Mekanikeren og topskytten landede på lavt vand ved Siø, hvor de begge blev hjulpet oppe på Siøgård med varme, mad og tørt tøj, indtil tyske soldater afhentede dem næste morgen. Peter Hansen Pedersen havde kastet sig over frugtavl, men da han måtte slås med harerne om de spæde træer, som gnaverne gerne guffede i sig som vinterfoder, blev der arrangeret en række intensive klapjagter med store net, hvorefter fangsten eksporteredes levende til resten af Danmark og så langt væk som Skotland. Det lykkedes at uddrydde hele bestanden. I dag er der ingen harer på Siø. Millionhjælp til proprietæren Da Peter Hansen Pedersen blev gårdejer på Siø i 1922, var det et veludbygget minisamfund, han overtog ledelsen af. De seks landarbejderhuse ved vandet var fra perioden , det lille fodermesterhus ved gården fra 1915, den lave garage og smedien fra omkring 1910 og den store gamle trælade fra Disse bygninger eksisterer stadig. Derudover var der en større stald midt på den nuværende gårdsplads og en åben møddingsplads samt det oprindelige stuehus fra 1861 med mejeri i kælderen. Peter Hansen Pedersen byggede også selv. Nede i haven blev den gamle skole opført allerede i 1925, magasinbygning og karleværelser kom til i 1937, den oprindelige svinestald er fra 1938, og et helt nyt stuehus (det nuværende) blev opført i Endelig opførtes der en kostald i Den anvendes i dag som sostald. I de første tyve år blev der slidt med at udbedre og forstærke de otte kilometer diger og dæmninger øen rundt. Alligevel var der gentagne gange bud efter familien på Siø, og efter nok en storm fra nordøst med unormalt højvande december 1941 besluttede proprietær Pedersen at bede det offentlige om hjælp. Om det bød ham imod, ved vi ikke, men den ellers så selvhjulpne bonde var havnet i en alvorlig situation med akutte skader på diger og dæmninger, som krævede øjeblikkelig udbedring. Det forstod Statens Landvindingsudvalg til fulde, da proprietæren anmodede om økonomisk støtte efter landvindingsloven. Udvalget hastebehandlede henvendelsen og vedtog at hjælpe, selvom denne beslutning ville betyde et markant brud på to af udvalgets faste principper. En hel delegation af digekyndige mænd gik i land på Siø 22. april 1942 for at besigtige skaderne. På anløbsbroen modtog proprietær Pedersen selskabet, der bestod af landinspektør Harald Johannes Mackeprang ( ) og stads- og havneingeniør Aage Johansen, begge fra Rudkøbing, samt to medlemmer af Statens Landvindingsudvalg og en repræsentant for Grundforbedringsudvalget for Svendborg Amtsrådskreds. I november 1940 havde Rigsdagen i politisk enighed hastevedtaget 4 DET TABTE LAND FYN KJELD HANSEN Siø endte som trædesten mellem Tåsinge og Langeland

5 landvindingsloven, der skulle skabe beskæftigelseprojekter for at imødegå en forventet arbejdsløshed samt øge produktionen af korn og foderstoffer. Det var den lovgivning, proprietær Pedersen søgte hjælp fra. Efter loven kunne Landbrugsministeriet tilbyde statsstøtte på helt op til 66 procent af alle udgifter ved landvindingsprojekter, men det krævede landvindingsudvalgets godkendelse. To af udvalgets faste principper var dog, at man aldrig gav støtte med tilbagevirkende kraft, og at man heller ikke godkendte reparations- eller vedligeholdelsesarbejder. Kun reel indvinding af ny landbrugsjord kunne komme i betragtning til statsstøtten. Begge principper blev sat på prøve, da den lille delegation havde været rundt på øen. Værst stod det til ved den østlige del af kysten mod nord. Julestormen havde angrebet diget hårdt, og flere steder var bølgerne skyllet ind over digekronen. Her havde proprietær Pedersen selv gennem nogen tid arbejdet med at anlægge et såkaldt»glacis«eller stenbelægning mod havet, men både dige og glacis var ødelagt flere steder. Det var dog ikke kun det voldsomme vejr, der var skyld i skadernes omfang. Proprietær Pedersen havde også lod og del i ansvaret. Belægningen bestod af en tynd skal af stenflækker lagt ud i cement på digeskråningen, men fagfolkene påpegede, at belægningen var»uheldigt udformet«, fordi den let kunne revne, så havvandet kunne trænge ind og erodere. Belægningen var ikke ført højt nok op, og da den heller ikke lå på ral, var der risiko for, at bølgerne kunne slå op over glaciset og vaske fyldjorden ud og nedbryde diget. Længere ude mod vest var diget også hårdt angrebet, selvom proprietær Pedersen her havde opført et glacis af kløvede sten i et cementlag med en tykkelse på centimeter. Også her var der risiko for overskylning. Endelig var den nordre dæmning ud til Skovø beskadiget, fordi fyldjorden var vasket ud flere steder under stenene, så glaciset var sunket sammen. Proprietær Pedersen var allerede For egen regning støbte Hans Chr. Pedersen i 1954 omkring 5000 armerede cementplader, der blev kørt op til nordstranden og anbragt i lige, lodrette rækker ud i havet som høfder. Eksperimentet gik ud på at øge dannelsen af forland. Det lykkedes, som det fremgår af forfatterens farvebillede fra Fotos: privateje (sorthvide), forfatteren ( farve). gået i gang med at udbedre de værste skader, og landvindingsudvalgets repræsentanter opfordrede ham kraftigt til at fortsætte arbejdet, så det kunne afsluttes inden efterårets komme. Mod sine principper lovede udvalget at forsøge at få de allerede afholdte udgifter dækket ind under en eventuel landvindingsbevilling. Man aftalte, at proprietæren skulle lade udarbejde et forslag til udbedring af alle skaderne, og man stillede ham i udsigt, at han nok ville kunne påregne fuld statsstøtte,»idet arbejdet ikke kunne betragtes som et reparations- eller vedligeholdelsesarbejde, men som et arbejde til sikring af diget og derved til beskyttelse af betydelige arealer af værdifuld jord.«denne velvillige tolkning kom til at betyde meget i kontante kroner for proprietær Pedersen. Selvom hans eget bidrag løb op i 1,2 mio. kr. i nutidsværdi, så betalte staten alligevel broderparten på 1,7 mio. kr., da den færdige regning kunne opgøres i Ekstra støtte efter stormflod Allerede i oktober 1942 forelå der et projektforslag, som Statens Landvindingsudvalg straks indstillede til gennemførelse. Overslagssummen var på kr. (2,1 mio. kr. i 2012-værdi), som skulle betales med 60 procent af staten og 40 procent af proprietæren. I virkeligheden var der tale om noget nær en blankocheck, fordi udvalget accepterede, at»projektets gennemførelse for at undgå gennembrud af diget ved den kommende vinters storme med Statens Landvindingsudvalgs samtykke allerede er påbegyndt«. Uanset hvad det færdige arbejde ville komme til at koste, havde udvalget i princippet sagt ja til at betale regningen. Sådan kom det også til at gå. Arbejdet skulle gennemføres af stads- og havneingeniør Johansen fra Rudkøbing i samarbejde med landinspektør Mackeprang, der fungerede som statens tilsynsførende ved landvindingsarbejder. Den daglige ledelse overdrog man dog til proprietæren selv. Set i en historisk sammenhæng var denne rollebesætning usædvanlig. Af samtlige ca projekter, der blev gennemført med økonomisk støtte efter landvindingsloven i årene 1940 til 1970, tilfaldt blot 15 procent landinspektører og amtsvandinspektører, mens private ingeniører stod for 10 procent. De de resterende 75 procent tilfaldt Hedeselskabet. I efteråret 1945 var arbejdet med at beskytte de 124 hektar, som Siø dengang bestod af, ved at være færdigt, da en voldsom stormflod 9. november gennembrød dæmningerne og skabte Siø endte som trædesten mellem Tåsinge og Langeland KJELD HANSEN DET TABTE LAND FYN 5

6 Økonomien i landbruget på Siø blev»reddet«af de faste forbindelser til henholdsvis Tåsinge (1959) og Langeland (1962), der overflødiggjorde den besværlige og kostbare søtransport. Til gengæld var det slut med fred og ro på øen. Allerede i 1963 passerede køretøjer Langelandsbroen. Billedet viser Rudkøbing i forgrunden med Langelandsbroen til Siø og lavbroen over til Tåsinge helt ude mod vest. Til højre for højbroen ses anløbsbroen fra færgetiden, og til venstre ses de indæmmede fugleøer som en markant pukkel på kystlinjen. Foto: Tanja Schrøder & Gitte Nyhus Lundorff, 17. juni stor ravage på byggepladsen. Her er en beskrivelse fra stadsingeniør Aage Johansens indberetning, som Statens Landvindingsudvalg fremsendte til Landbrugsministeriet godt to uger efter stormfloden:»de indtrufne skader har særlig ramt digestrækninger, der enten ikke var påregnet inddraget i landvindings sagen, eller som endnu ikke var ble vet underkastet forstærkningsarbejde, men der er også sket nogle skader forskellige steder, hvor glacisarbej det var blevet udført, dog uden at der disse steder er sket brud på diget. For at hindre, at der ved fremtidige høj vande straks sker oversvømmelse, er der påbegyndt opførelse af en ny dige strækning bag den gamle på det sted, hvor der er sket fuldkomment brud, og arbejdet betragtes foreløbig som en del af landvindingsarbejdet.«og så kom konklusionen: der var brug for flere penge. Den tyggede man på i Landbrugs 6 DET TABTE LAND F YN KJELD HANSEN ministeriet i trekvart år, mens man forgæves forsøgte at overtale Stormflodsskadeudvalget til at give et bidrag. I august 1946 måtte mini steriet bide i det sure æble og forøge udgiftsrammen med 50 procent til kr. Regnskabet blev afsluttet pr. 1. april 1949, og arbejdet endte efter nok en mindre overskridelse med at koste kr. (2,9 mio. kr. i 2012-værdi). Heraf betalte staten de 60 procent eller kr. (1,7 mio. kr. i 2012-værdi) stormfloden havde oversvøm met mere end 55 hektar med saltvand, og følgerne måtte proprietær Peder sen kæmpe med i årevis. De gamle landarbejderboliger på østsiden er mere end 100 år gamle. I dag benyttes de som helårsboliger for almindelige familier. Siø endte som tr ædesten mellem Tåsinge og Langeland

7 Det store projekt for øhavet Trods den milliondyre forstærkning af øens otte kilometer diger og dæmnin ger gik der ikke mange år, før havet atter truede livet på den lille ø. I 1954 steg vandstanden igen til højder, hvor bølgerne løb ind over digerne mod nord. For egen regning støbte proprietær Pedersen omkring 5000 armerede ce mentplader, der blev kørt op til stran den og anbragt i lige, lodrette rækker ud i havet som høfder. Formålet var at genetablere en passende forstrand, hvor havet fremover kunne løbe kræf terne af sig, inden bølgerne nåede op til digerne. Eksperimentet lykkedes, men da de faste forbindelser til henholdsvis Tåsinge og Langeland blev etableret få år senere, ændredes strømforholdene angiveligt så meget, at der også kom pres på dæmninger og diger mod syd. Planerne om at gøre Langeland landfast med Fyn var opstået allerede i begyndelsen af 1930 erne. Projektet krævede dog betydelige investeringer, da der skulle bygges hele tre broer: Dels en bro mellem Svendborg og Tåsinge, dels en bro fra Tåsinge til Siø, og endelig Langelandsbroen fra Siø til Langeland. Planerne mundede i 1938 ud i et forslag til Langelands broen som en buebro, udarbejdet af professor Anker Engelund, der har tegnet adskillige af Danmarks broer. Men så kom den tyske besættelse. Den skabte en helt ny dagsorden, og Siø blev skåret over på langs af den nye hovedvej i 1962, men den fik ingen betydning for dyreholdet. Allerede i 1959 var køerne blevet sat ud på grund af tørke og mangel på grundvand. Markerne blev derefter drevet med produktion af korn, græsfrø og havefrø i alle afskygninger. Først i 1978 kom der atter dyr på øen, da Jørgen Pedersen og hans far begyndte at producere svin. I dag er landbruget koncentreret omkring svineproduktionen. af hensyn til risiko for arbejdsløshed og forsyningsikkerheden med føde varer blev landvindingsloven vedtaget for at skabe beskæftigelse og skaffe mere landbrugsjord. Loven gjorde det fordelagtigt at inddæmme og afvande selv de dårligste og dyreste vandarea ler, fordi staten betalte broderparten. Landboorganisationerne på Lange land og Ærø blæste derefter til kamp for en inddæmning af hele det fynske øhav! Fra de interne mødereferater i Sta tens Landvindingsudvalg ved vi dog, at fagfolkene slog syv kors for sig ved udsigten til at skulle skaffe finansie ring til det gigantiske projekt. Politisk var det dog en meget vanskelig sag at afvise, da arbejdsløsheden på Lange land var høj. Udsigten til at kunne be skæftige 1300 mand i fem år, hvilket var lig med to millioner arbejdsdage, udgjorde et stort plus i projektets fa vør. I 1942 havde ingeniør Ulrik Peder sen, der stod bag den store Kalvebod Inddæmning på Amager, indsendt en ansøgning til Statens Landvindings udvalg om støtte til at bygge dæmnin ger fra Tåsinge over Siø til Langeland, I mere end en forstand har vand altid været et problem på Siø, dels har proprietærfamilien siden 1921 brugt utrolig megen energi på at holde havvandet ude fra de inddæmmede arealer, dels har man brugt energi på at skaffe sig ferskvand. Der findes ikke grundvand på øen, så frem til 1994, hvor der blev etableret en vandledning fra fastlandet, måtte vandet til bl.a. øens svineproduktion hentes i en tankvogn. De lavestliggende arealer, bl.a. Noret mellem de to oprindelige øer, har også sat sig, så der hurtigt opstår våde pletter i marken. Siø endte som tr ædesten mellem Tåsinge og Langeland KJELD HANSEN DET TABTE LAND F YN 7

8 De tre generationer, der opbyggede landbruget på Siø, er fra venstre Peter Hansen Pedersen ( ), der boede på Siøgård i årene I midten sønnen Hans Christian Pedersen ( ), der boede hele livet på Siøgård, som han drev fra 1948 til Sønnesønnen Jørgen Pedersen ( født 1955) har drevet Siøgård siden Fotos: privateje. fra Langeland til Ærø og fra Ærø over en række småøer og tilbage til Tåsinge. Det inddæmmede havområde ville kunne give hektar ny landbrugsjord. Budgetoverslaget lød på 55 mio. kr. (1,2 mia. kr. i 2012-værdi), men landvindingsudvalget fandt det mere realistisk at regne med 100 mio. kr. (2,1 mia. kr. i 2012-værdi). Lige fra første færd betragtede Statens Landvindingsudvalg projektet som»i allerhøjeste grad tvivlsomt«, som formanden udtrykte det. Imidlertid pressede stærke lokalpolitiske kræfter på. De lokale landboforeninger, fagforbund, erhvervsråd og handelsstandsforeninger krævede projektet gennemført. Dem ville man nødig skuffe eller sige nej til.»som sagen er agiteret op, er jeg ikke sikker på, at det er taktisk klogt at afvise sagen«, fastslog et udvalgsmedlem. Men hvad skulle man svare? I princippet godkendte landvindingsudvalget ansøgningen, men projektet måtte desværre afvises. Det skete med henvisning til de meget stærke protester fra Danmarks Naturfredningsforenings faglige udvalg. Sådan kom det til at hedde officielt. Mødereferaterne fra landvindingsudvalgets behandling af sagen afslører en helt anden virkelighed. Udvalget fandt det udelukket, at sådan et projekt skulle gennemføres efter landvindingsloven. Det var alt for stort, teknisk kompliceret og for dyrt. Sagen burde gennem en grundig kommissionsbehandling, før der kunne blive tale om at gå videre. Og skulle projektet endelig blive til noget, så burde det gennemføres efter en særlig anlægslov, understregede udvalget. Men sige åbent nej, det ville man ikke. Man brugte naturfredningsforeningens varslede protest som undskyldning over for de lokale ildsjæle. Så kunne de jo udøse al deres vrede over naturens venner. I et svar til naturfredningsforeningen foregav man også, at det var foreningens indsigelse, der havde fået udvalget til at sige nej. Så kunne naturvennerne for en gangs skyld få lov at føle, at de havde vundet en sejr. Helt afvisende var folkene i landvindingsudvalget dog alligevel ikke overfor tanken om at inddæmme det sydfynske øhav. Både i 1953 og igen i 1976 optrådte Ulrik Pedersens projekt som en af mulighederne for landvinding på søterritoriet i de masterplaner, som Hedeselskabet fremlagde. Trafikminister Gunnar Larsen havde beæret Langeland med et besøg i maj 1942, og det var tydeligt, at højbroen havde hans bevågenhed, selv om han ikke var ganske afvisende over for det store inddæmningsprojekt. Langelands Folkeblad fastslog dagen efter besøget, at»nu er det kun et spørgsmål om tid, før broen kommer!«og det fik avisen jo ret i. Men at det skulle vare 20 år, var der nok ingen, der havde troet. Landvinding ved Siø Efter indvielsen af Langelandsbroen i 1962 gennemførte proprietær Pedersen for egen regning et regulært inddæmningsprojekt for 10 hektar ud for sydkysten af Siø. Her blev der anlagt dæmninger ud til Store og Lille Fugleø på henholdsvis 2,5 og 0,1 hektar, hvorefter den inddæmmede havbund blev tørlagt. Om drivkraften bag dette lille inddæmningsprojekt forklarede hans hustru Esther Pedersen i et avisinterview i 1990, at hendes mand»ønskede kompensation for den jord, som blev brugt til veje. Det irriterede ham nemlig, at han ikke fik så mange penge for jorden, som han mente sig berettiget til. Han havde nogle voldsomme bataljer med amtsvejinspektør Grimstrup, som mente, at det også burde spille ind på afregningen, at øen jo sparede udgifterne til egen båd og skipper, og at man i øvrigt ville få utrolig glæde af broerne«. Det var ikke sådan, at proprietæren helst ville have været de faste forbindelser foruden, trods støjgenerne fra hovedlandevejen og tabet af nogle hektar dyrkningsjord. Pedersen var meget bevidst om, at landbruget på Siø ville have udviklet sig urentabelt, hvis ikke broforbindelserne var kommet. Den nemme adgang til fastlandet gjorde det bl.a. muligt at øge indtjeningen ved at arbejde som maskinsta 8 DET TABTE LAND FYN KJELD HANSEN Siø endte som trædesten mellem Tåsinge og Langeland

9 Inddæmningen af Store og Lille Fugleø efter 1962 har ikke vist sig at være langtidsholdbar, hvad angår dyrkningssikkerheden. I dag har inddæmningen nærmest karakter af vådområde, og der yngler stadig en del måger og terner, vadefugle, gæs og ænder på dæmningen og de våde marker. tion for andre landmænd på Lange land og Tåsinge. Siøgård havde måttet afgive seks hektar jord til den nye landevej på langs af øen, og efter Pedersens op fattelse til en symbolsk erstatning på kr. ( kr. i 2012-værdi). Inddæmningen af de to fugleøer kom dog til at koste betydelige summer i både arbejdstid, materialer og ma skinkørsel. Allerede i 1967 skete der et dæm ningsbrud med oversvømmelse af det nyindvundne land, og igen i januar 1976 var der dæmningsbrud med betydelige oversvømmelser på den sydlige del af øen. Herefter måtte der gennemføres en kraftig forstærkning af dæmningen, som reelt blev gen opbygget over 500 meter. Marksten, murbrokker og andet fyld blev i hentet i læssevis fra både Tåsinge og Lange land, og vejvæsenet bidrog med flere hundrede stykker kasseret autoværn som en solid front mod havet. Trods en kæmpe indsats gennem årene kan familien på Siøgård aldrig føle sig helt sikker, når det blæser op. Den seneste store oversvømmelse ind traf natten mellem 3. og 4. november 1995, hvor dæmningen på sydvestsi den brød sammen to steder. Knap en tredjedel af øen blev sat under vand, og flere steder skyllede der større mængder sand ind over markerne. En mindre oversvømmelse fandt sted november 2006, dog uden dæm ningsbrud. Fra venstre ses rede af grågås, ederfugl og sølvmåge tre karakteristiske ynglefugle på det inddæmmede areal, som tidligere udgjorde de to fugleøer syd for Siø. Rederne ligger gemt i den høje urtevegetation på og omkring selve dæmningen. Siø endte som tr ædesten mellem Tåsinge og Langeland KJELD HANSEN DET TABTE LAND F YN 9

10 Den sorthovede måge er stadig yderst sjælden i Danmark, hvor den ynglede første gang i Langt den største bestand findes langs Sortehavets kyster, hvorfra den har spredt sig op gennem Europa. Siden 1998 har den været fast ynglefugl herhjemme, og i dag tæller bestanden formentlig 20 par. På Siø sås den første gang i 1999, og bortset fra 2004 har øen hvert år haft et ynglepar. Den sjældne måge yngler udelukkende i kolonier af hætte- eller stormmåger, da de yder den nødvendige beskyttelse mod rovdyr som for eksempel ræve og mink. Stadig natur på øen Takket være botanikeren Erik Wessberg er floraen på Siø velbeskrevet. I årene besøgte han øen fem gange med det formål at undersøge plantelivet, og han fandt hele 283 arter. I et lille hefte fra 1993 har han givet denne beskrivelse af øens natur:»det siger sig selv, at det er småt med rigtig natur på Siø. De ord, Achton Friis nedfældede efter sit besøg for godt 70 år siden, er stadig gældende. Der er dog trods alt lyspunkter. Langs det meste af kysten findes strandoverdrev og/eller strandeng, nogle få steder rørsump. Desuden er der en mindre plantning ved nordsiden, nogle små vandhuller, især på de opdyrkede marker, et par afvandingsgrøfter, et vandlidende område, hvor Store og Lille Fugleø engang lå og de lange diger; men alle nævnte områder er arealmæssigt beskedne, det er dog primært her og i vejkanterne, vejrabatterne, grøfterne og på grøftekanterne langs den meget trafikerede hovedlandevej A9, at de fleste af de 283 plantearter er fundet«. Også fuglelivet er ændret efter inddæmningen af de to fugleøer i begyndelsen af 1960 erne, men til trods for»integrationen«af de to holme holder mågefuglene hårdnakket fast ved deres gamle kolonier. Flere arter har sågar været i markant fremgang de sidste årtier. Sølvmågen ynglede med 33 par i 1994, men toppede i 2005 med 482 par. Ederfuglen ynglede tilsyneladende slet ikke i 1994, hvorimod der blev optalt 159 reder med de olivengrønne æg i Grågåsen er nyindvandret, og antallet er skudt i vejret fra to par i 1994 til 71 par i En stor koloni af de sjældne splitterner er derimod forsvundet efter et dramatisk fald fra 215 par i 2009 til blot et enkelt par i Der er helt sikkert en sammenhæng med hættemågekoloniens sammenbrud fra 3650 par i 2001 til blot 21 par i 2012, da splitternen er afhængig af hættemågernes tilstedeværelse. Forekomsten af rotter og ræv nævnes også som årsager til begge arters tilbagegang. Fuglelivets generelle vilkår kan ligeledes have været påvirket af de vindmøller, der blev opstillet i 1980 erne i sydøsthjørnet ved de inddæmmede fugleøer. De tre første møller blev rejst i årene som andelsejede vindmøller. Der var tale om en slags pionermøller, som i flere år producerede mest el i lokalområdet. Den fjerde mølle blev sat op i 1994, også som andelsmølle. Alle møller blev nedtaget i midten af 2000-tallet, som reaktion på ændrede regler for møllerejsning. Andelshaverne havde forgæves forsøgt at få lov til at rejse én stor mølle som erstatning for de fire gamle, men da Siø var blevet inkluderet i Natura 2000-område nr. 127, afvistes ansøgningen. Indtil sommeren 2013 har sydøsthjørnet derefter henligget i udyrket tilstand efter aftale med naturmyndighederne, men der foreligger nu en aftale om et grydeklart projekt for at sætte arealet under vand af hensyn til de sjældne splitterner. Det eneste, der mangler er et tilsagn om den endelige finansering fra staten. Kilder Andersen, Bent et al.: En dråbe i havet. Langeland under 2. Verdenskrig. Rudkøbing byhistoriske Arkiv Dalgas, Carl F.I.: Svendborg Amt. Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand i oekonomisk Henseende. Niende Stykke. Foranstellet, efter Kgl. Befaling ved Landhuusholdingsselskabet Darre, M.J.: Sognebeskrivelser og Fortegnelse over de Skyldkredse og Herreder, hvortil de enkelte Sogne i Svendborg Amt hører. D. Bruun: Danmark- Land og Fol IV: Forfatterens besøg på lokaliteten,14. Maj 2006 og 15. og 17. april 2011 (fotos). Friis, Achton: De Danskes Øer I: 76-79, København Goldschmidt, Ole: Siø. Ynglefugle Upubliceret opgørelse. Hansen, Kjeld: Det tabte land. Gads Forlag Knudsen, Johannes: Søkortdirektør Jens Sørensen: den danske hydrografis fader: : et bidrag til det danske søkortvæsens historie, Kgl. Danske Søkort-Arkiv, Knudsen, J. (udg.): Af Søkortdirektør Jens Sørensens Papirer, udgivet af Marineministeriets Foranstaltning af Det Kongelige Danske Søkort- Arkiv, Nielsen, Jan Broch (red.): Langelandsbroen 50 år i trafikkens tjeneste. Vejdirektoratet, Statens Landvindingsudvalg, j.nr Rigsarkivet. Wessberg, Erik: Siø mellem Tåsinge og Langeland. Ø-flora nr. 53. Randers dk/oeflora/53%20sioe.pdf 10 DET TABTE LAND FYN KJELD HANSEN Siø endte som trædesten mellem Tåsinge og Langeland

11 Fuglelivet i dag Med tilladelse fra Dansk Ornitologisk Forening bringes her et uddrag af DOF-basen, der rummer et meget stort antal fugleobservationer fra alle betydningsfulde fuglelokaliteter i landet. Ønskes der en detaljeret og aktuel status for fuglelivet på Siø, så brug dette link: Herunder ses en oversigt over de 137 fuglearter, som er registreret fra Siø, pr. 7. april I parentes ses antallet af observationer og individer i alt. Lille Lappedykker (2/4) Stor Skallesluger (20/1076) Storspove (87/862) Gærdesmutte (11/17) Toppet Lappedykker (3/150) Hvepsevåge (2/6) Sortklire (2/6) Jernspurv (1/1) Gråstrubet Lappedykker (1/1) Skarv (38/409) Sølvhejre (1/2) Fiskehejre (42/245) Skestork (1/1) Knopsvane (64/1755) Sangsvane (98/2340) Sædgås (4/43) Kortnæbbet Gås (17/44) Blisgås (57/895) Grågås (331/76714) Indisk Gås (3/3) Snegås (3/6) Canadagås (12/268) Bramgås (101/13001) Knortegås (151/26719) Rødhalset Gås (13/13) Gravand (79/1818) Pibeand (81/5284) Knarand (50/259) Krikand (37/506) Gråand (56/2382) Spidsand (18/54) Atlingand (5/10) Skeand (57/585) Taffeland (4/508) Troldand (5/20550) Ederfugl (31/4472) Fløjlsand (1/2) Hvinand (19/5121) Lille Skallesluger (10/243) Toppet Skallesluger (45/2140) Sort Glente (2/2) Rød Glente (1/1) Havørn (11/13) Rørhøg (49/76) Blå Kærhøg (4/4) Hedehøg (2/2) Spurvehøg (6/7) Musvåge (69/112) Fjeldvåge (26/27) Fiskeørn (3/3) Tårnfalk (53/62) Dværgfalk (3/3) Vandrefalk (9/11) Agerhøne (3/69) Fasan (7/15) Grønbenet Rørhøne (16/64) Blishøne (25/5714) Strandskade (107/1712) Klyde (1/2) Stor Præstekrave (10/59) Pomeransfugl (8/8) Hjejle (297/156906) Strandhjejle (3/117) Vibe (254/18808) Islandsk Ryle (2/4) Krumnæbbet Ryle (1/2) Almindelig Ryle (2/470) Brushane (4/5) Dobbeltbekkasin (2/4) Stor Kobbersneppe (5/27) Lille Kobbersneppe (2/9) Småspove (5/15) Rødben (44/285) Hvidklire (8/26) Tinksmed (2/4) Mudderklire (8/30) Sorthovedet Måge (29/39) Dværgmåge (3/26) Hættemåge (100/116706) Stormmåge (69/26300) Sildemåge (13/24) Sølvmåge (73/13847) Kaspisk Måge (1/1) Svartbag (40/138) Splitterne (94/5543) Fjordterne (2/30) Havterne (38/320) Sortterne (1/1) Klippedue/Tamdue (1/46) Huldue (3/4) Ringdue (19/144) Gøg (1/1) Mosehornugle (3/3) Mursejler (2/32) Sanglærke (81/648) Digesvale (3/10) Landsvale (12/645) Bysvale (6/184) Skovpiber (1/1) Engpiber (14/280) Skærpiber (1/1) Gul Vipstjert (33/185) Hvid Vipstjert (38/256) Silkehale (5/157) Rødhals (1/1) Bynkefugl (3/4) Sortstrubet Bynkefugl (1/1) Stenpikker (6/12) Solsort (14/42) Sjagger (3/6) Sangdrossel (1/1) Sivsanger (1/1) Gulbug (3/3) Gærdesanger (10/30) Tornsanger (14/76) Havesanger (1/1) Munk (3/3) Gransanger (4/5) Løvsanger (1/2) Blåmejse (2/5) Musvit (8/15) Husskade (4/7) Allike (5/442) Råge (4/10) Sortkrage (26/46) Gråkrage (39/284) Ravn (2/2) Stær (119/56588) Rosenstær (2/2) Gråspurv (6/93) Bogfinke (9/34) Grønirisk (6/33) Stillits (6/41) Tornirisk (4/35) Bjergirisk (4/181) Gulspurv (5/110) Rørspurv (9/13) Herunder ses en oversigt over de 5 andre dyr (end fugle), som er registreret fra Siø, pr. 7. april I parentes ses antallet af observationer og individer i alt. Hare (6/26) Brun Rotte (1/3) Spættet Sæl (1/3) Marsvin (1/1) Sæl sp. (1/2) Fuglelivet i dag KJELD HANSEN DET TABTE LAND FYN 11

12 Plantelivet på Siø TBU 34/47: Siø Siø er næsten helt opdyrket. Større strandengsområder er begrænset til området omkring Store og Lille Fugleø. Af floraen på Siøs strandenge kan nævnes strandkarse, strandmalurt, strandasters, alm. røllike, engelskgræs, blød hejre, alm. knopurt, storblomstret hønsetarm, lægekokleare, marehalm,rød svingel, gul snerre, skovhanekro,sandkryb, harrilgræs, strandvejbred, tætblomstret/lav hindebæger, gul fladbælg, markkrageklo, sølvpotentil, femfingerurt, alm. og eng-rapgræs, dunet vejbred, slåen, rynket rose, sildig hunderose (ssp. canina) og hvas randfrø. I små vandhuller og i loer ses svømmende vandaks, rank dueurt, alm. ålegræs og alm. vandkrans. Fra Siø kendes svampene Volvariella speciosa og Cytidia flocculenta. Kilder: se Gravesen DET TABTE LAND FYN KJELD HANSEN Plantelivet på Siø

Gl. Hviding Digesø ny perle i den ødelagte marsk Kjeld Hansen DET TABTE LAND sydjylland 1

Gl. Hviding Digesø ny perle i den ødelagte marsk Kjeld Hansen DET TABTE LAND sydjylland 1 Gl. Hviding Digesø ny perle i den ødelagte marsk Marsken fra Esbjerg til den dansktyske grænse er i dag afvandet og intensivt dyrket med afgrøder som raps, majs, byg og wrapgræs. Tidligere tiders vidtstrakte

Læs mere

Ynglefugle på Hirsholmene i 2008

Ynglefugle på Hirsholmene i 2008 Ynglefugle på Hirsholmene i 2008 Skov- og Naturstyrelsen, Vendsyssel Juni 2009 Af Bjarke Huus Jensen 1, Jens Gregersen 2, Kjeld Tommy Pedersen 3 & Thomas Bregnballe 4 1 Skov- og Naturstyrelsen, Vendsyssel,

Læs mere

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2013

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2013 Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2013 Fuglene er optalt ved en lang række besøg igennem ynglesæsonen. Der er fokuseret på de arealer der ejes af Tarup/Davinde I/S, men der er også foretaget optællinger

Læs mere

Hotelejer ville tørlægge Ramten-Dystrup Søer

Hotelejer ville tørlægge Ramten-Dystrup Søer Hotelejer ville tørlægge Ramten-Dystrup Søer Hedeselskabet havde udarbejdet forslaget til kunstig afvanding af Ramten og Dystrup Søer, som blev forelagt for lodsejerne på et møde i marts 1944 i Ramten.

Læs mere

Fugleferie på Mallorca

Fugleferie på Mallorca Fugleferie på Mallorca 23.-30. april 2005 Deltagere: Simon Berg Pedersen, Bo Berg og Kim Berg Fotograf: Simon Berg Pedersen Indledning ved Bo Berg Da jeg har været på Mallorca på kombineret fugle-/familieferie

Læs mere

Felttræf Bornholm Oktober 2011

Felttræf Bornholm Oktober 2011 Felttræf Bornholm Oktober 2011 Hammerodde/Sandvig, 19-10-2011 (foto: Frank Desting) Turrapport fra en tur til Bornholm fra mandag den 17/10 til torsdag den 20/10 2011 Arrangeret af: Feltud (Feltornitologisk

Læs mere

STORTRAPPETUR Berlin og Havelland 01. - 03.04 2011 René Christensen og Ole Friis Larsen Dansk Ornitologisk Forening DOF-Storstrøm

STORTRAPPETUR Berlin og Havelland 01. - 03.04 2011 René Christensen og Ole Friis Larsen Dansk Ornitologisk Forening DOF-Storstrøm STORTRAPPETUR Berlin og Havelland 01. - 03.04 2011 René Christensen og Ole Friis Larsen Dansk Ornitologisk Forening DOF-Storstrøm Indledning. Efter flere års tilløb lykkedes det endelig at få arrangeret

Læs mere

Overvågning af ynglende kystfugle i Nyborg Kommune 2011

Overvågning af ynglende kystfugle i Nyborg Kommune 2011 Overvågning af ynglende kystfugle i Nyborg Kommune 2011 Tekst & fotos: Lars Hansen Udarbejdet af naturkonsulent.dk for Nyborg Kommune Indhold Indledning.. 2 Knudshovedhalvøen 3 Holckenhavn Nor.. 8 Holckenhavn

Læs mere

Natur/teknik som profilområde

Natur/teknik som profilområde Natur/teknik som profilområde Arnborg Skole 2011 / 2012 2 Vi har i det følgende ønsket at beskrive vore mål og ønsker med faget natur/teknik på Arnborg Skole. Initiativet er taget bl.a. på baggrund af,

Læs mere

Rapport. Extremadura - Spanien. Brian Wielsøe - Mogens Kristensen Palle Rasmussen - Jens Dithmarsen

Rapport. Extremadura - Spanien. Brian Wielsøe - Mogens Kristensen Palle Rasmussen - Jens Dithmarsen Rapport Extremadura - Spanien Brian Wielsøe - Mogens Kristensen Palle Rasmussen - Jens Dithmarsen 26. april - 3. maj 2013 1 Fredag den 26. april 2013 Vi mødtes - Palle, Mogens og Jens - med afgang fra

Læs mere

Bjørnesafari. Finland

Bjørnesafari. Finland Bjørnesafari til Finland Juni 2008 med Politikken Plus Indledning I perioden 13. 17. juni 2008 var jeg så heldig at få lov at lede en naturrejse til Finland for Politiken Plus, arrangementsafdeling i et

Læs mere

Fuglelokaliteterne i Århus Amt Bind 2 Udgivet af Dansk Ornitologisk Forening med støtte fra Skov- og Naturstyrelsen Fuglelokaliteterne i Århus Amt, bind 2 af Peter Lange og Morten Nielsen Forside: Tilde

Læs mere

TURRAPPORT RÜGEN 3/10 6/10 2013

TURRAPPORT RÜGEN 3/10 6/10 2013 TURRAPPORT RÜGEN 3/10 6/10 2013 Henning Skjelborg, DOF Køge Bugt Traner i store flokke på fourageringspladserne er et fascinerende syn. Og ikke blot synet af dem, men også den kurrende lyd fra tusindvis

Læs mere

Diget på Vigelsø bør snarest renoveres - inden det er for sent!

Diget på Vigelsø bør snarest renoveres - inden det er for sent! Diget på Vigelsø bør snarest renoveres - inden det er for sent! - eller er 9 millioner kroner for meget for at beholde 5 udpegningsarter? Kronikøren mener, at Naturstyrelsen snarest bør sætte arbejdet

Læs mere

Gårdbo Sø jeg en herregård mig bygge vil

Gårdbo Sø jeg en herregård mig bygge vil Han kom fra København, men ville være godsejer i det nordjyske. Det blev han og det med pomp og pragt, da han udtørrede det fattige Nordjyllands største sø, Gårdbo Sø, i årene 1881 83. Den nyslåede godsejer

Læs mere

TURRAPPORT COTE DONANA SPANIEN

TURRAPPORT COTE DONANA SPANIEN TURRAPPORT COTE DONANA SPANIEN 6-14. marts 2012 Gitte og Allan Kruse, Marta Grun og Henning Skjelborg. DOF Køge. Tekst: Henning Skjelborg. Foto: Allan Kruse Cote Donâna står højt på ønskelisten hos de

Læs mere

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer Identifikation Kommunenr. 481 Kommune Sydlangeland Kategori 2 Bebyggelsesmønstre, landskabstyper og lokale udviklingstræk Lokalitet Kystområdet Emne Landvinding Registreringsdato forår 2002 Registrator

Læs mere

Fuglelokaliteterne i Roskilde Amt Udgivet af Dansk Ornitologisk Forening med støtte fra Skov- og Naturstyrelsen Fuglelokaliteterne i Roskilde Amt af Anita Pedersen og Morten Nielsen Forside: Tilde Carlsen

Læs mere

Byudvikling på Limfjordstangerne

Byudvikling på Limfjordstangerne Byudvikling på Limfjordstangerne I det følgende opgavesæt skal du forsøge at forestille dig, hvordan det har været at leve på Limfjordstangen før det endelige gennembrud i 1862 og frem til i dag, hvor

Læs mere

DOF-VESTSJÆLLANDS stortur til UNGARN 26.maj til 6.juni 1993 INET-version

DOF-VESTSJÆLLANDS stortur til UNGARN 26.maj til 6.juni 1993 INET-version DOF-VESTSJÆLLANDS stortur til UNGARN 26.maj til 6.juni 1993 INET-version Af Benth Micho Møller I dagen 26.maj til 6.juni 1993 afholdt DOF-VESTSJÆLLAND en stortur til det østlige Ungarn. Der var 29 deltagere,

Læs mere

TYRKIET. Istanbul og Bursa 17. 24. september 2005. DOF-TRAVEL Dansk Ornitologisk Forening Birdlife Denmark

TYRKIET. Istanbul og Bursa 17. 24. september 2005. DOF-TRAVEL Dansk Ornitologisk Forening Birdlife Denmark TYRKIET Istanbul og Bursa 17. 24. september 2005 DOF-TRAVEL Dansk Ornitologisk Forening Birdlife Denmark Forord I perioden 17. til 24.september 2005 afholdt DOF-Travel atter en tur til det nordvestligetyrkiet.

Læs mere

Mallorca, Spanien Maj 2010

Mallorca, Spanien Maj 2010 Mallorca, Spanien Maj 2010 1. - 8. maj 2010 Deltagere: Leif Frederiksen (LFR), Frank Desting (FDE). Fotograf: Frank Desting (FDE). Indledning Hermed følger en turrapport fra en fugleferie på Mallorca fra

Læs mere

SKOTLAND. en DOF-ekskursion 26. juni 4. juli 2004. dansk ornitologisk forening lokalafdeling for københavnsområdet ekskursionsudvalget

SKOTLAND. en DOF-ekskursion 26. juni 4. juli 2004. dansk ornitologisk forening lokalafdeling for københavnsområdet ekskursionsudvalget SKOTLAND en DOF-ekskursion 26. juni 4. juli 2004 dansk ornitologisk forening lokalafdeling for københavnsområdet ekskursionsudvalget Indhold Indledning 2 Deltagerliste 3 Kort (turrute) 4 Kort dagbog 5-9

Læs mere

Desuden kan Tjørnuvik og Saksun anbefales med flot natur,vandfald og fugle.

Desuden kan Tjørnuvik og Saksun anbefales med flot natur,vandfald og fugle. Færøerne: 13-20 juli 2001 Turen til Færøerne var ikke en fugletur, men der blev alligevel tid til mange gode natur og fugleobs. Vi var en gruppe, og klassiske smukke natursteder skulle beses. Vi boede

Læs mere

Fugle på Nyord Enge 1982-1996

Fugle på Nyord Enge 1982-1996 STORSTRØMS AMT NATUR- OG PLANKONTORET PARKVEJ 37-48 NYKØBING F. TLF. 54 84 48 Fugle på Nyord Enge 1982-1996 Storstrøms Amt - Teknik-og miljøforvaltningen Natur- og plankontoret ST NATUF k STORSTRØMS AMT

Læs mere

Hegn bliver til hække -og fuglenes forrådskammer forsvinder.

Hegn bliver til hække -og fuglenes forrådskammer forsvinder. Hegn bliver til hække -og fuglenes forrådskammer forsvinder. En ny tendens truer mangfoldigheden i det åbne land, når kilometervis af hegn forvandles til hække. Der er grund til at råbe vagt i gevær når

Læs mere

Bulgarien Kap Kaliakra 2. 9. september 2012

Bulgarien Kap Kaliakra 2. 9. september 2012 Bulgarien Kap Kaliakra 2. 9. september 2012 Slangeørn i hovedhøjde over altanerne Hotel Monaco, Kavarna. Foto: Jakob Hermann DOF Travel Dansk Ornitologisk Forening 1 Forord: Bulgarien har altid været et

Læs mere

Gravlev Sø genskabt efter 100 års tørlægning

Gravlev Sø genskabt efter 100 års tørlægning Gravlev Sø genskabt efter 100 års tørlægning I sommeren 1834 foretog landinspektør Birk en omhyggelig opmåling af den 50 60 hektar store Gravlev Sø, som derefter blev matrikuleret. Søen rundt fik de 21

Læs mere

Bilag 1: Præsentation af de måger, som du oftest vil støde på i byen. Sølvmåge

Bilag 1: Præsentation af de måger, som du oftest vil støde på i byen. Sølvmåge Bilag 1: Præsentation af de måger, som du oftest vil støde på i byen. Sølvmåge Med et vingefang på næsten halvanden meter er sølvmågen en af vores største måger. Den voksne sølvmåge er nem at kende med

Læs mere

Torsdag den 9. maj Nyord, Leif Schack-Nielsen Ulfshale Nordenge Ulfshale Hede og Skov Præstekilde Hotel

Torsdag den 9. maj Nyord, Leif Schack-Nielsen Ulfshale Nordenge Ulfshale Hede og Skov Præstekilde Hotel MØN maj 2013 1 Torsdag den 9. maj En næsten fyldt bus af forventningsfulde medlemmer og med Henrik som chauffør afgik fra Hillerød kl. 9. Tunge skyer truede med regnvejr, som blev en realitet efter kort

Læs mere

Tissingvig: Fra ålenes eldorado over høslet og rapgræs til fremtidens natur

Tissingvig: Fra ålenes eldorado over høslet og rapgræs til fremtidens natur Tissingvig: Fra ålenes eldorado over høslet og rapgræs til fremtidens natur Den 18. juli 1870 var en skæbnedag for Glomstrup Vig på Mors. Denne sommerdag blev der afholdt en landvæsenkommissionsforretning»i

Læs mere

Hegn bliver til hække -og fuglenes forrådskammer forsvinder.

Hegn bliver til hække -og fuglenes forrådskammer forsvinder. Hegn bliver til hække -og fuglenes forrådskammer forsvinder. En ny tendens truer mangfoldigheden i det åbne land, når kilometervis af hegn forvandles til hække. Der er grund til at råbe vagt i gevær når

Læs mere

Punkttællinger af ynglefugle i eng, by og skov, 2000

Punkttællinger af ynglefugle i eng, by og skov, 2000 Danmarks Miljøundersøgelser Miljø- og Energiministeriet Punkttællinger af ynglefugle i eng, by og skov, 2000 Arbejdsrapport fra DMU nr. 153 2001 Erik Mandrup Jacobsen Ornis Consult A/S Datablad Titel:

Læs mere

Tredje gang så tager vi dig, Slivsø!

Tredje gang så tager vi dig, Slivsø! Allerede inden Hedeselskabet havde kørt gravemaskinerne i stilling ved Slivsø syd for Haderslev, blev det nødvendigt at forhøje statens støttebevilling. Lige fra starten i 1954 var økonomien i udtørringsprojektet

Læs mere

Risiko for kollisioner mellem fly og fugle i forbindelse med genopretning af vådområder nær lufthavne en teknisk anvisning.

Risiko for kollisioner mellem fly og fugle i forbindelse med genopretning af vådområder nær lufthavne en teknisk anvisning. 1 Risiko for kollisioner mellem fly og fugle i forbindelse med genopretning af vådområder nær lufthavne en teknisk anvisning. Danmarks Miljøundersøgelser, Afd. for Kystzoneøkologi. Marts 2000 Forfatter:

Læs mere

En købmandsfamilie i Sydvestjylland.

En købmandsfamilie i Sydvestjylland. 1 Alslev Vindmølle omkring 1915 En købmandsfamilie i Sydvestjylland. Da lærer Karl Kristiansen (1858-1941) omkring 1925 flyttede fra Sjelborg og købte vindmøllen i Alslev af bygmester Alfred Knudsen, blev

Læs mere

Risiko for kollisioner mellem fly og fugle i retablerede vådområder nær flyvepladser

Risiko for kollisioner mellem fly og fugle i retablerede vådområder nær flyvepladser Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Teknisk anvisning fra DMU nr. 23, 2006 Risiko for kollisioner mellem fly og fugle i retablerede vådområder nær flyvepladser [Tom side] Danmarks Miljøundersøgelser

Læs mere

Lokalbladet med nyt om fugle og natur - 2/2006

Lokalbladet med nyt om fugle og natur - 2/2006 Strøm stæren Lokalbladet med nyt om fugle og natur - 2/2006 Dansk Ornitologisk Forening i Storstrøms Amt Udgiver Dansk Ornitologisk Forenings lokalafdeling i Storstrøms amt ISSN 0105-5755 Tryk Grafo 2

Læs mere

Sagen er behandlet efter reglerne om småsager. Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling.

Sagen er behandlet efter reglerne om småsager. Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling. Udskrift af dombogen BOLIGRETTENS DOM Afsagt den 16. maj 2012 i sag nr. BS 40S-5836/2011: Egon Per Sørensen mod Skanska Øresund A/S Denne sag, der er anlagt den 24. oktober 2011, vedrører navnlig spørgsmålet

Læs mere

Fuglearternes udvikling i klitlandskabet gennem 200 år

Fuglearternes udvikling i klitlandskabet gennem 200 år Fuglearternes udvikling i klitlandskabet gennem 200 år Af Willy Mardal Stærke naturkræfter I 1800-tallet var der strandenge på den ubrudte tange, som også dengang hed Agger Tange, mellem Harboøre og Agger.

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

Sort Sol med Nolde museet og Mandø

Sort Sol med Nolde museet og Mandø Sort Sol med Nolde museet og Mandø Lørdag d. 27. september til søndag d. 28. september Rejseleder: Jan Hjort Få en af Danmarks største naturoplevelser Sort Sol. Fænomenet blev første gang præsenteret af

Læs mere

Overvågning af fugle, sæler og planter 1999-2000, med resultater fra feltstationerne

Overvågning af fugle, sæler og planter 1999-2000, med resultater fra feltstationerne Miljø- og Energiministeriet Danmarks Miljøundersøgelser Overvågning af fugle, sæler og planter 1999-2, med resultater fra feltstationerne Faglig rapport fra DMU nr. 35 Danmarks Miljøundersøgelser Miljø-

Læs mere

Dansk OPLEV. Fuglene I TOPPEN AF DANMARK

Dansk OPLEV. Fuglene I TOPPEN AF DANMARK Dansk OPLEV Fuglene I TOPPEN AF DANMARK DANMARKS BEDSTE FUGLEKIGGERSTED Oplev fuglelivet hele året rundt. Fugleoplevelser kan deles med andre. VELKOMMEN TIL TOPPEN AF DANMARK - det allerbedste sted at

Læs mere

t. I," i:l it, i.- F, L, t., 'a: i-:, il. \ t., DANSK OBNITOLOqSK FORENING LOKALAFDELINGEN I ARHIJS AMT

t. I, i:l it, i.- F, L, t., 'a: i-:, il. \ t., DANSK OBNITOLOqSK FORENING LOKALAFDELINGEN I ARHIJS AMT t. I," i-:, il. \ t., 'i i:l it, i.-,' t: F, L, t., 'a: DANSK OBNITOLOqSK FORENING LOKALAFDELINGEN I ARHIJS AMT DANSK ORNTTOLOG'$K FONENING DOF er en lqldsforenirg lor fu gteinteress rede og fugebeskytælse

Læs mere

Vand gennem 100 år 1912-2012. Mesing Vandværk

Vand gennem 100 år 1912-2012. Mesing Vandværk Vand gennem 100 år 1912-2012 Mesing Vandværk Mesing vandværks historie gennem 100 år Skrevet af: Egon Andersen Hæftet er udkommet i et oplag på 175 stk. Tryk: A.R.T. Skanderborg 2 Vandværket gennem 100

Læs mere

Billund Foderstof- og gødningsforening.

Billund Foderstof- og gødningsforening. Billund Foderstof- og gødningsforening. Den første foderstofforening. I slutningen af 1800-tallet blev der oprettet en brugsforening i Billund. Vi mangler forhandlingsprotokollen for de første år i foreningens

Læs mere

VÅDOMRÅDER, FLYVEPLADSER OG RISIKO FOR BIRD STRIKES

VÅDOMRÅDER, FLYVEPLADSER OG RISIKO FOR BIRD STRIKES VÅDOMRÅDER, FLYVEPLADSER OG RISIKO FOR BIRD STRIKES Teknisk rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 50 2015 AU AARHUS UNIVERSITET DCE NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI [Tom side] VÅDOMRÅDER,

Læs mere

Victoria Falls - David Livingstone fortæller om en spændende tur i kano til en lille ø meget tæt på vandfaldets kant.

Victoria Falls - David Livingstone fortæller om en spændende tur i kano til en lille ø meget tæt på vandfaldets kant. Victoria Falls - David Livingstone fortæller om en spændende tur i kano til en lille ø meget tæt på vandfaldets kant. 1 David Livingstone fortæller om farlig tur i kano ved Victoria Falls David Livingstone

Læs mere

Landets allerførste inddæmninger skabte Mjels Sø og Bundsø

Landets allerførste inddæmninger skabte Mjels Sø og Bundsø Landets allerførste inddæmninger skabte Mjels Sø og Bundsø Fra tidernes morgen og frem til slutningen af 1500-tallet strakte der sig en fjordarm helt ude fra Als Fjord gennem Mjels Vig og østpå ind i landet

Læs mere

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre Uddrag fra Peters dagbog Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre Morfars forældre, dine oldeforældre Morfars oldeforældre, dine tip,tipoldeforældre Christian Worm og Maren Thinggaard Morfars mormor

Læs mere

Velkommen i VØGAS-LUND Plantage etabl. 1910

Velkommen i VØGAS-LUND Plantage etabl. 1910 Velkommen i VØGAS-LUND Plantage etabl. 1910 Vøgas-Lund er et besøg værd og alle er velkommen Vejrup har noget som ikke ret mange landsbyer kan byde på. En lille skov lige uden for døren, der indgår for

Læs mere

L E S B O S Maj 2010

L E S B O S Maj 2010 L E S B O S Maj 2010 DOF Travel Dansk Ornitologisk Forening Birdlife Denmark Ole Geertz-Hansen og René Rantzau Forord Fra den 09. 16. maj 2010 afholdt DOF Travel atter en tur til den græske ø Lesbos. Turen

Læs mere

20061128 TMU - Bilag til pkt. 4 - Notat Maglemoserenden.doc Notat: Regulering af Maglemoserenden resultat af høring.

20061128 TMU - Bilag til pkt. 4 - Notat Maglemoserenden.doc Notat: Regulering af Maglemoserenden resultat af høring. Notat: Regulering af Maglemoserenden resultat af høring. Indledning. I henhold til bekendtgørelse nr 424 af 7. september 1983 om vandløbsregulering m.v., har det af Niras udarbejdede projektforslag været

Læs mere

HAARBY LOKALHISTORISKE FORENING. Byvandring 20-08- 2014. Ruten: Linien 2 Algade Skolevej Strandgade Algade Linien 2

HAARBY LOKALHISTORISKE FORENING. Byvandring 20-08- 2014. Ruten: Linien 2 Algade Skolevej Strandgade Algade Linien 2 HAARBY LOKALHISTORISKE FORENING. Byvandring 20-08- 2014. Ruten: Linien 2 Algade Skolevej Strandgade Algade Linien 2 Landindpektørboligen. I 1889 startede landinspektør H. P. Jacobsen sin landinspektørvirksomhed

Læs mere

Teknik og Miljø. Naturprojekt på Glænø 2009-2010. Opdræt og udsætning af klokkefrø, Bombina bombina i Slagelse Kommune

Teknik og Miljø. Naturprojekt på Glænø 2009-2010. Opdræt og udsætning af klokkefrø, Bombina bombina i Slagelse Kommune Teknik og Miljø Naturprojekt på Glænø 2009-2010 Opdræt og udsætning af klokkefrø, Bombina bombina i Slagelse Kommune Indholdsfortegnelse Oversigtskort s. 3 Baggrund for Glænø-Naturplejeprojektet s. 4

Læs mere

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin Alex Og den hemmelige skat Ordklasser 3. klassetrin Navn: Klasse: 1. Skattekortet Her er Alex. Han er en meget glad dreng, for han har lige fået en ny Nintendo. Eller han har ikke fået den, faktisk er

Læs mere

Lærkefalken i Århus amt Historisk baggrund

Lærkefalken i Århus amt Historisk baggrund Lærkefalken i Århus amt Historisk baggrund Accipiter 1995-2 Af Jørgen Terp Laursen Indledning Igennem hele dette århundrede har Lærkefalken (Falco subbuteo) været en sjælden dansk ynglefugl, hvor der næppe

Læs mere

FUGLENE I VORUP ENGE

FUGLENE I VORUP ENGE FUGLENE I VORUP ENGE Før og efter naturgenopretningen Titel: Fuglene i Vorup Enge før og efter naturgenopretningen Forfattere: Lars Maagaard, Lars Tom-Petersen, Benny Kristensen, Birger Rasmussen og Thorkil

Læs mere

Tilladelse til faskiner/mellemgærde ud for matr. nr. 157 og 158 Koldby, Hjerpsted, Tønder Kommune

Tilladelse til faskiner/mellemgærde ud for matr. nr. 157 og 158 Koldby, Hjerpsted, Tønder Kommune NaturErhvervstyrelsen Pioner Allé 9 6270 Tønder Kystdirektoratet J.nr. 14/00592-25 Ref. Ilse Gräber 03-07-2015 Tilladelse til faskiner/mellemgærde ud for matr. nr. 157 og 158 Koldby, Hjerpsted, Tønder

Læs mere

Fugle og modelfly i Langstrup Mose 2009

Fugle og modelfly i Langstrup Mose 2009 Fugle og modelfly i Langstrup Mose 2009 Rekvirent Rådgiver Fredensborg Kommune Orbicon A/S Natur og Miljø Ringstedvej 20 Egevangen 3B 4000 Roskilde 2980 Kokkedal Telefon 46 30 03 10 Fax 46 30 03 11 Telefon

Læs mere

Oversigt ramme/planche

Oversigt ramme/planche GRENAA Eksponatet har samme titel som den hyldest sang, der i ca. 1920 af R. J. Højfeldt og Niels Udengaard blev skrevet til Grenaa R. J. Højfeldt (1849-1920) var født på Lindegården i Vejlby, og blev

Læs mere

Helgoland i den Tyske Bugt

Helgoland i den Tyske Bugt Helgoland i den Tyske Bugt Tekst og fotos af Dieter Maaszen Helgoland med Lange Anne yderst mod vest Besøg øen om foråret - ved påsketiden - herefter er der frit slag for fuglefolk og fotografer og andet

Læs mere

Teambuilding - på en øde Ø

Teambuilding - på en øde Ø Teambuilding - på en øde Ø Teambuilding på en øde Ø Lær dig selv og dine kolleger at kende på en helt ny måde. Bliv lidt klogere på havet, dyrene, nature n og dig selv. Hvad kan man dog lave på en øde

Læs mere

Fejrer diamantbryllup på tirsdag: Daglig gåtur holder parret i form

Fejrer diamantbryllup på tirsdag: Daglig gåtur holder parret i form 1983 Fejrer diamantbryllup på tirsdag: Daglig gåtur holder parret i form Hans og Anna Pedersen VEJEN: Selv om det sner, stormer eller regner kan man hver dag træffe ægteparret Anna og Hans Pedersen, Præstevænget

Læs mere

Rügen, 15.-19. oktober 2003 af Bjarne Nielsen

Rügen, 15.-19. oktober 2003 af Bjarne Nielsen Turen gik til: Rügen, 15.-19. oktober 2003 af Bjarne Nielsen Ofte kan det være forbundet med en vis risiko at forsøge at gentage en succes. På trods af det meldte jeg mig under fanerne, da Orla Jessen

Læs mere

Missjø skærgården 2008 et eldorado for havkajakroeren.

Missjø skærgården 2008 et eldorado for havkajakroeren. Missjø skærgården 2008 et eldorado for havkajakroeren. I sommerferien 2008 tog Inger Marie og jeg færgen fra Frederikshavn til Gøteborg. Krydsede (med bil ) østover og ramte den sydsvenske skærgård med

Læs mere

Beretning til generalforsamling i foreningen Ørstedspavillonen den 15. april 2014

Beretning til generalforsamling i foreningen Ørstedspavillonen den 15. april 2014 Beretning til generalforsamling i foreningen Ørstedspavillonen den 15. april 2014 Ved generalforsamlingen sidste år i april fortalte jeg, at licitationen på den udvendige renovering var overstået, og ganske

Læs mere

Referat af generalforsamling den 18. maj 2015

Referat af generalforsamling den 18. maj 2015 Andelsboligforeningen KIRSTEN KIMERS GÅRD Højdevej 31, st. th. 2300 København S Referat af generalforsamling den 18. maj 2015 Til generalforsamlingen var der fremmødt 36 andelshavere samt indleveret 5

Læs mere

"Centrum" i Troense med skolen og hotellet i baggrunden. Bymiljø i Grønnegade (tv). Bebyggelsen på Troense Strandvej (tv).

Centrum i Troense med skolen og hotellet i baggrunden. Bymiljø i Grønnegade (tv). Bebyggelsen på Troense Strandvej (tv). kulturmiljø - beskrivelse og fotos 2011 "Centrum" i Troense med skolen og hotellet i baggrunden. Bymiljø i Grønnegade (tv). Bebyggelsen på Troense Strandvej (tv). 1 Række af Bedre Byggeskik på Badstuen

Læs mere

Løvelbro Kro. Nedenstående optegnelser er lavet af. KNUD V. SØRENSEN Havrevænget 17 Bøstrup 8870 Langå 86 96 4149-40 58 41 40

Løvelbro Kro. Nedenstående optegnelser er lavet af. KNUD V. SØRENSEN Havrevænget 17 Bøstrup 8870 Langå 86 96 4149-40 58 41 40 Løvelbro Kro. Nedenstående optegnelser er lavet af KNUD V. SØRENSEN Havrevænget 17 Bøstrup 8870 Langå 86 96 4149-40 58 41 40 Løvelbro er en gammel stedsbetegnelse for overgangen af Skals å, i tidernes

Læs mere

Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham.

Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham. Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham. Det var sådan dengang i Israels land, at det at være konge

Læs mere

Stenalderen. Jægerstenalderen

Stenalderen. Jægerstenalderen Stenalderen Helt tilbage til år 12.000 f. kr. var der istid i Danmark. Hele landet var dækket af is med over en kilometer i tykkelse, så der var ikke meget liv. Langsomt begyndte isen at smelte, og istiden

Læs mere

Senest, i 1988, blev der bygget 62 huse og centerbygning med, hvad der dengang var Nordeuropas største badeland.

Senest, i 1988, blev der bygget 62 huse og centerbygning med, hvad der dengang var Nordeuropas største badeland. Vigsø Feriecenter Centret blev opført i perioden 1967-1970 på skrænten mod havet, det der i dag er kendt som A - byen. I 1972-1973 blev der bygget yderligere 25 huse, det vi i dag kalder B - byen. Senest,

Læs mere

Referat fra dialog møde med lodsejere fra Hou Nordstrand. Afholdt på Fredensvej 1 5900 Rudkøbing 6. februar 2015:

Referat fra dialog møde med lodsejere fra Hou Nordstrand. Afholdt på Fredensvej 1 5900 Rudkøbing 6. februar 2015: Referat fra dialog møde med lodsejere fra Hou Nordstrand. Afholdt på Fredensvej 1 5900 Rudkøbing 6. februar 2015: Referent Astrid Ejlersen (AE). Mødets program: 1) Velkommen ved Langeland Kommune 2) Præsentation

Læs mere

Københavns Befæstning en attraktion i verdensklasse

Københavns Befæstning en attraktion i verdensklasse Københavns Befæstning en attraktion i verdensklasse Kulturarv og kulturmiljø Landskab og byrum Friluftsliv og rekreation Københavns Befæstning skal bevares og udvikles som en sammenhængende attraktion

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Projektet er financeres af amtet og kasserne er lavet af det beskyttet værksted Hybenhøj i Næstved.

Projektet er financeres af amtet og kasserne er lavet af det beskyttet værksted Hybenhøj i Næstved. Stor Skallesluger i DOF-Storstrøm. Projektet blev startet op i samarbejde med Landskabskontoret i Storstrøms amt, som i efteråret 1993 tog initiativ til opsætning af kasser i vores kystnære skove. Selve

Læs mere

Udvandringen til USA. Fra land til by. Drømmen om Amerika. Fakta. Pull- eller push-effekten. De sorte får. Vidste du, at...

Udvandringen til USA. Fra land til by. Drømmen om Amerika. Fakta. Pull- eller push-effekten. De sorte får. Vidste du, at... Historiefaget.dk: Udvandringen til USA Udvandringen til USA Der har altid været mennesker, som rejser fra hjemlandet, enten på ferie, pga. arbejde nogle få år eller måske for hele livet! Fra 1861 til 1930

Læs mere

Beretning 2014 for Rågeleje Kystsikringslag Vest August 2014

Beretning 2014 for Rågeleje Kystsikringslag Vest August 2014 Beretning 2014 for Rågeleje Kystsikringslag Vest August 2014 2013/2014 blev et dramatisk år i Kystlagets historie. Vi havde en stærk storm den 28. oktober, som heldigvis var en hurtigløber. Den stærke

Læs mere

Traneturen 5. 7. april (3 dage)

Traneturen 5. 7. april (3 dage) Traneturen 5. 7. april (3 dage) Turleder: John Speich Det er med stor glæde, at Politiken Plus og Scanbird igen i år kan tilbyde en tur til Tranedansen ved Hornborgasjön ved Falköping, hvor op til 15.000

Læs mere

Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts 1897. Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført

Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts 1897. Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts 1897. Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført for 16.000 kr. Nuværende bygninger opført i 1929 for

Læs mere

Tur 3. Kør ud ad Gravsholtvej forbi kartoffelmelsfabrikken til Lyng drup. Drej til venstre, og kør op over motorvejsbroen til cykelstien

Tur 3. Kør ud ad Gravsholtvej forbi kartoffelmelsfabrikken til Lyng drup. Drej til venstre, og kør op over motorvejsbroen til cykelstien 800 m. drejer du til højre mod Langholt. Turen er i alt på ca. 12 km. Den kan forlænges ved at køre ad Elsamvej til Elværket. Her følger du første vej, Nefovej, til højre mod Stae. Når du kommer til Stae

Læs mere

Rød Glente (Milvus milvus) i Danmark fra 2003 til 2008 Af Per Bomholt

Rød Glente (Milvus milvus) i Danmark fra 2003 til 2008 Af Per Bomholt Rød Glente (Milvus milvus) i Danmark fra 23 til 28 Af Per Bomholt Foto: Bente Holm-Petersen Marts 27 Den Røde Glente ynglede i 28 spredt i ung moræne landskaberne i Danmark. Bestanden andrager ca. 7 registrerede

Læs mere

Fuglene i Svanninge Bjerge

Fuglene i Svanninge Bjerge Fuglene i Svanninge Bjerge 2014 Fuglene i Svanninge Bjerge 2014 Fra publikationen Ornitologisk Artsdiversitet i Svanninge Bjerge Udarbejdet for Bikubenfonden af Jan Drachmann Feltarbejde: Jacob Sterup

Læs mere

Trækfuglespillet. Introduktion

Trækfuglespillet. Introduktion Trækfuglespillet Introduktion 1. Spille felter fordeles under åben himmel fx i v- eller s-formation. Ca. 1-2 meter mellem hver felt. 2. Hvert hold har en terning. Terningens øjne bestemmer hvor hurtigt

Læs mere

Referat af generalforsamlingen torsdag den 5. marts 2015.

Referat af generalforsamlingen torsdag den 5. marts 2015. Generalforsamlingen blev åbnet af formand Joan Hansen, som bød velkommen til årets generalforsamling. Herefter begyndte den egentlige generalforsamling i henhold til dagordenen: 1. Valg af dirigent 2.

Læs mere

F. Fl. r F. E. w. ts F- DANSK ORNITOLOGISK FORENING LOKALAFDELINGEN I ARHUS AMT

F. Fl. r F. E. w. ts F- DANSK ORNITOLOGISK FORENING LOKALAFDELINGEN I ARHUS AMT L. E. w E. P ts F- E F- t t: F!- x r tn q s F. E F. Fl E t r F. DANSK ORNTOLOGSK FORENNG LOKALAFDELNGEN ARHUS AMT DANSK ORN TOLOG SK FO REN N G DOFrir en landsforenirg for fugleinteresserede og fuglebeskyttelse

Læs mere

Status på L&F, Kvægs politiske arbejde

Status på L&F, Kvægs politiske arbejde Status på L&F, Kvægs politiske arbejde Kristian Gade Marts 2015 Prioriteter i 2014/2015 EU s landbrugsreform Lov om hold af kvæg Miljøteknologi og moderniseringsstøtte Ammoniak og metan Veterinærområdet

Læs mere

Opdagelse af stenkiste fra slutningen af 1700-tallet over Søbækken

Opdagelse af stenkiste fra slutningen af 1700-tallet over Søbækken Opdagelse af stenkiste fra slutningen af 1700-tallet over Søbækken Af arkitekt MAA Jan Arnt I efteråret 2006 skete der oversvømmelse af en villa på Søbækvej 1A. Dette uheld var årsag til, at offentligheden

Læs mere

YNGLENDE FUGLE I PORSEMOSEN 2009

YNGLENDE FUGLE I PORSEMOSEN 2009 YNGLENDE FUGLE I PORSEMOSEN 2009 - med forslag til naturpleje Kunde Rådgiver Egedal Kommune Orbicon A/S Natur og Miljø Ringstedvej 20 Rådhustorvet 2 4000 Roskilde 3660 Stenløse Telefon 46 30 03 10 Telefon:

Læs mere

KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 7 TIL FAXE KOMMUNEPLAN 2009. Baggrund. Retningslinje. Ramme

KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 7 TIL FAXE KOMMUNEPLAN 2009. Baggrund. Retningslinje. Ramme KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 7 TIL FAXE KOMMUNEPLAN 2009 Baggrund Kommuneplantillægget er udarbejdet på baggrund af en konkret ansøgning om opstilling af vindmøller øst for Turebylille. Rammeområdet ligger umiddelbart

Læs mere

1 1 FEB. 3. Der ansøges endvidere om tilladelse til at måtte spule den bestående rørledning som vist i bilag A og eventuelt udskifte defekte rør.

1 1 FEB. 3. Der ansøges endvidere om tilladelse til at måtte spule den bestående rørledning som vist i bilag A og eventuelt udskifte defekte rør. INDGÅET 1 1 FEB. Hedensted Kommune Snaptun den Til Borgmester Kirsten Therkelsen Vedr. cykelsti Snaptun-Glud og opfyldning af jord i min eng. I forbindelse med telefonisk samtale med Mariane Søgård Jensen

Læs mere

Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr

Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr Genetablering af natur med forskellige græsningsdyr, side 1 af 8 Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr Af naturkonsulent Lisbeth Nielsen, Natur & Landbrug, og seniorforsker

Læs mere

I Kajak fra Sverige til Finland via Märket og Ålandsøerne 2013

I Kajak fra Sverige til Finland via Märket og Ålandsøerne 2013 I Kajak fra Sverige til Finland via Märket og Ålandsøerne 2013 Bodil, Peter, Jørgen og Jan Märket Sidste overnatning Turku-Åbo Ryssö ön Inderskär Stora Furuholm slut Understen Märket Ängeskär r Singö start

Læs mere

Beretning 2015. Bestyrelsen

Beretning 2015. Bestyrelsen Beretning 2015 Bestyrelsen Vi har i bestyrelsen haft et spændende år, nu kender vi jo hinanden og ved hvad hver især står for og kan derfor supplere hinanden omkring de forskellige opgaver der forekommer

Læs mere

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet Jalousi Jalousi er en meget stærk følelse, som mange mennesker ikke ønsker at vedkende sig, men som alle andre følelser kan den være med til at give vækst, men den kan også være destruktiv, når den tager

Læs mere