Nefertiti längtar hem

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Nefertiti längtar hem"

Transkript

1 Nordisk Museologi Nefertiti längtar hem 1 Herbert Ganslmayr, framsynt direktör för Bremens etnografiska Übersee-Museum, var under en följd av år ordförande i ICOMs Advisory Committee och aktiv i ICME, den internationella kommittén för etnografiska museer. Återförandeönskemålen diskuterades då som bäst inom Unesco och Ganslmayr argumenterade kraftfullt för ICOMs roll i deras praktiska förverkligande. Särskilt drev han ömsesidighetsprincipen i förhållandet mellan tredje världens och Europas museer. I boken Nofretete will nach Hause. Europa Schatzhaus der dritten Welt som kom ut 1984 skrev han några av de fallstudier som blev en verkningsfull plädering för de rättmätiga kraven på ett återlämnande av det kulturarv som under långa år av kolonial exploatering hopats i Europas etnografiska museer. Unescos utredning av restitutionsfrågan ledde fem år senare till den resolution som fastslog alla samhällens primära rätt till sitt kulturarv. Återförandefrågor togs upp som huvudtema när Skandinaviska Museiförbundet höll sitt 33:e möte i Reykjavik Nordisk Museologi har fått förtroendet att publicera de nio huvudföredragen, som sammantagna ger en god översikt av hur de återförandekrav som aktualiserats mellan nordiska länder tillgodosetts. Den klassiska nordiska återförandefrågan gäller håndskriftsagen, dvs. de isländska medeltida manuskript som sedan 1700-talet befunnit sig i Danmark, tack vare den idoge samlaren Arni Magnusson. Under Islands gradvisa frigörelse från Danmark har vid olika tidpunkter manuskriptens återbördande till Island krävts som en omistlig del av islänningarnas kulturarv. Hur frågan tett sig ur isländsk synpunkt behandlas av Vésteinn Ólason och ur dansk synpunkt av Birgitte Kjær. Ett näraliggande problem var isländska föremål i danska museer, särskilt Nationalmuseet i Köpenhamn. Om detta skriver Torbjörg Torgrímsdóttir. Liknande bilaterala problem inom den danska maktsfären gäller Grönland och Färöarna. Hur de lösts behandlar Emil Rosing resp. Arne Thorsteinsson. Men också den över åren rörliga danska sydgränsen mot Slesvig har lett till kulturarvstvister som började redan i samband med gränskrigen under åren De intrikata återförandeturerna klarläggs av Inge Adriansen. Stor uppmärksamhet har under senare år ägnats samernas äganderätt till sin egen kultur och sitt materiella kulturarv. Hur situationen ter sig för det unga samiska museet, SIIDA, i Rovaniemi beskriver Tarmo Jomppanen. Samerna får också särskilt

2 2 beaktande i den norska rapport som lagts fram av en kommitté under Jon Birger Østbys ledning. Han skriver om rapportens principer för utlåning och återlämning av samlingar som ska vägleda norska museer. Slutligen reflekterar Monika Minnhagen-Alvsten vid svenska riksantikvarieämbetet kring några konkreta återförandeärenden. Sammantagna ger föredragen en ljus bild av hur antagonistiska konfrontationer med tiden genom förhandlingar kunnat upplösas i samförstånd och förståelse, ljus om man jämför med den pågående bittra striden om Partenonfrisen i British Museum. Har förutsättningen varit den gemensamma kultur som de nordiska ländernas sammanflätade historia skapat trots att den rymt många perioder av krigiska konflikter och gränstvister? David Anderson, den i nordiska museikretsar välkände ledaren för undervisningsavdelningen vid Victoria & Albert-museet i London, har sedan länge arbetat för en förnyelse av museet. Resultatet är det s.k. Spiral-projektet för en tillbyggnad ritad av Daniel Libeskind. David Anderson rapporterar i numrets andra del tillsammans med fyra medarbetare om projektets läge. Själv formulerar han i tre texter en museivision som just nu får stöd i de kultur- och bildningspolitiska idéer som blir alltmer framträdande i Tony Blairs England. De fysiska aspekterna behandlas av Gwyn Miles, Daniel Libeskind och Cecil Balmond, de museologiska, av David Anderson, och Jane Pavitt. Per-Uno Ågren Return of Cultural Property The Scandinavian Museums Association was founded in 1915, the purpose being to promote personal contacts and the exchange of professional experience within the museum community. Originally sections were formed in Denmark, Norway and Sweden; further sections were added in 1923 in Finland, in 1929 in Iceland and in 1985 in the Faroe Islands. The Association has arranged meetings at irregular intervals, after a lapse during the war years 1939 to 1945, meetings were resumed and took place every second or third year in the various countries. The 33rd meeting was held in 2002 in Reykjavík. Its theme, the restitution of cultural property to the countries of origin, was the focus of 9 papers with ensuing discussions. Nordisk Museologi in cooperation with the Association is happy to present the papers in the first part of this issue. They are summarised on p. 58.

3 Nordisk Museologi , s. 3 7 Håndskriftenes hjemkomst vitenskapelig og ideologisk belysning 3 Vésteinn Ólason Forutsetningen for håndskriftsaken er håndskriftene og den litteratur som de inneholder. Jeg synes det er nødvendig å konstatere at den islandske middelalderlitteraturen var rik og variert, og at det var en stor bokproduksjon her i landet i middelalderen, spesielt på 1300-tallet. Man begynte å skrive på morsmålet omkring 1100, men fra 1100-tallet har vi bevart bare noen få håndskriftfragmenter. Den mest originale del av litteraturen ble nok skrevet på 1200-tallet, og fra det århundre, spesielt den andre halvdelen, har vi noen fine håndskrifter og mange fragmenter. Men de mest kjente og mest omfangsrike genrene, kongesagaer og islendingesagaer, er med meget få unntak overlevert i avskrifter fra 1300-tallet eller senere. I dette århundre ble det også produsert viktig ny litteratur, og de fleste av våre fineste membraner er fra den tiden tallet var på mange måter en forfallsperiode her i landet som i det øvrige Norden, og såvel litterær nyskaping som bokproduksjon minsket i omfang og kvalitet. Jeg har lyst til å nevne noen få viktige bøker som eksempler: Fra omkring 1200 har vi den islandske homilieboken, Perg 15 4to i Kungliga biblioteket i Stockholm. Fra andre halvdel av 1200-tallet har vi Codex regius av eddadiktene, GKS to, to lovbøker med de gamle fristatslovene, Konungsbók, Codex regius, GKS 1157 fol, og Sta arhólsbók, AM 334 fol. Fra 1300-tallet skal jeg bare nevne fire: Mö ruvallabók, AM 132 fol med 11 islendingesagaer (gjerne de beste tekstene som finnes av disse sagaene), Stjórn, AM 227 fol med en oversettelse av store deler av det gamle testamente, Skar sbók Jónsbókar, AM 350 fol og Flateyjarbók, GKS 1005 fol. Fra tallet har vi også en del illustrerte lovbøker. Hvor mange håndskrifter var det da som feiden angikk? Det er ikke en enkel sak å telle håndskrifter. De registreres som numre, men to blad som opprinnelig har tilhørt den samme codex kan være registrert på forskjellige numre. Noen numre derimot, dekker over fragmenter fra forskjellige håndskrifter. De samlingene som håndskriftsaken angikk, bestod heller ikke bare av middelalderske pergament-

4 Vésteinn Ólason 4 håndskrifter, men inneholdt også mange papirhåndskrifter fra tida etter reformasjonen. Men største delen av disse papirhåndskriftene er avskrifter av eldre håndskrifter med middelalderske tekster. De bevarer i mange tilfeller tekster eller tekstredaksjoner som ellers er tapt, og har da nesten like stor vitenskapelig betydning som membranene fra middelalderen. Når vi ser bort fra de unøyaktighetene som kommer av at et håndskriftnummer ikke alltid refererer til ett håndskrift som fra begynnelsen av har vært én bok, kan tall allikevel si oss en hel del om omfanget av det vi snakker om, og om proporsjoner. Det materiale som ble avlevert til Island etter håndskriftsaken i årene 1971 til 1997 var følgende: Fra Den arnamagnæanske samling: 1666 numre Fra Det Kongelige bibliotek: 141 numre Originaldiplomer 1345 Avskrifter av diplomer 5942 Det er en utbredt misforståelse, også i Danmark, at Island fikk alle de islandske håndskriftene. Slik var det ikke. I den arnamagnæanske samling i København ble det igjen 1350 håndskrifter, men bare omtrent halvdelen er islandske. En del islandske håndskrifter i Det Kongelige bibliotek, som opprinnelig tilhørte privatsamlinger, ble også igjen der. Dessuten er det også mange islandske håndskrifter i Sverige, både fra middelalderen og senere og noen, som regel ganske unge, i Norge. Dessuten finnes det islandske håndskrifter med middelalderstoff (deriblant noen få fra middelalderen) i Tyskland, Nederland, Storbritannia, Irland, USA og Kanada. Etter denne innledningen skal jeg komme til mitt emne: hvilken vitenskapelig betydning har de islandske håndskriftenes hjemkomst hatt og vil ha? Og hva slags ideologiske implikasjoner har hele saken hatt? Allerede mens håndskriftfeiden pågikk kunne forskere i de aller fleste tilfeller bruke fotografier med like gode resultater som ved bruk av håndskriftene selv. Det gjør man også helst for å unngå slitasje av originalene. Når vi nå holder på å lage digitale bilder med høy oppløsning, som kan sendes mellom kontinenter med lynfart, blir det enda klarere at et håndskrifts plassering i det ene eller det andre landet ikke kan være en alvorlig hindring for forskningen, så lenge de materielle betingelser, sikkerhet, kommunikasjon, hjelpemidler etc., er i orden. Riktignok er det tilfeller, spesielt når det gjelder palaeografiske, kodikologiske eller kunsthistoriske studier, hvor tilgang til selve originalen er nødvendig. Men slike problemer kan lett løses ved reisestipender, lån av manuskripter (hvis det gjeldende håndskrift i det hele tatt lånes ut fra en institusjon til en annen), etc. Allikevel har hensynet til vitenskapen spilt en stor rolle i debatten, og det med rette. Det er to viktige grunner til dette. Den ene har med forskningsmiljø å gjøre, den andre med forskningspolitikk. Det er ikke nødvendig å fortelle museumsfolk at de originale og unike, konkrete objektene alltid har en helt annen effekt på den som opplever dem direkte med sine sanser enn en etterligning eller kopi, enten den er materiell eller virtuell, og hvor god den ellers måtte være. Det er som om tingene har en aura som tekniske etterligninger aldri kan erstatte. Dette er vel en av grunnene til at forskere fra hele verden, som forsker i islandsk og nordisk middelalderlitteratur, gjerne vil komme og drive sin forskning ved de arnamagnæanske instituttene, enten i København eller Reykjavík, selv om de på langt nær alltid trenger å gå til selve håndskriftene. Dette kommer

5 Håndskriftenes hjemkomst vitenskapelig og ideologisk belysning selvsagt av at vi ved disse instituttene har gode betingelser, spesialbiblioteker, fotografier og andre hjelpemidler, men naturligvis også en gruppe mennesker som med sin samlede ekspertise bilder en slags kritisk masse på dette feltet. Her tenker jeg selvsagt ikke bare på de fast ansatte ved instituttene, men også på gjesteforskere, stipendiater og studenter som til enhver tid arbeider der. Begge steder nyter man også godt av å høre til et universitetsmiljø som er sterkt på dette område og nærheten til store nasjonale biblioteker. I Reykjavík er det spesielt viktig at vi på fem minutters avstand (til fots) har Nasjonal- og universitetsbiblioteket (Landsbókasafn Íslands Háskólabókasafn), som ikke bare skal ha alle islandske bøker og bøker om islandske forhold, men også oppbevarer den aller største samlingen av islandske håndskrifter som finnes. De fleste av disse er papirhåndskrifter fra tida etter reformasjonen, men mange av dem inneholder middelalderlitteratur; de samme verkene som vi finner i våre håndskrifter fra middelalderen. Jeg kunne også nevne både Nasjonalarkivet (bp jó skjalasafn) og Nasjonalmuseet (bp jó minjasafn), og det skulle være unødvendig å argumentere for den konklusjon at Reykjavík er det beste stedet for å forske i islandsk litteratur og andre særislandske saker. Dernest følger København, Islands hovedstad gjennom århundrer. Når man sammenligner betingelsene i Reykjavík med København eller andre steder, må man også ta i betraktning et meget viktig moment, og det er mulighetene til forskerrekruttering. Det er åpenbart og kan også statistisk påvises at de er helt andre på Island, hvor studiet av den islandske kultur er et sentralt anliggende, enn i andre land. Dette tror jeg kommer til å være tilfelle i overskuelig framtid, uansett hvilke tekniske framskritt vi kommer å oppleve, også om vi tar i betraktning forandrede holdninger hos generasjoner som er vokst opp med oppmerksomheten like mye vendt mot den virtuelle virkelighet som den virkelige. Dette bringer oss inn på de ideologiske faktorer som influerer såvel forskningspolitikk som rekruttering. Men før jeg begynner med dette aspektet, vil jeg kort si, at jeg ikke på noen måte bebreider de forskere og museumsfolk i Danmark som i sin tid sterkt motsatte seg utleveringen av håndskriftene til Island. Det ser jeg som en naturlig reaksjon. Selv om noen forskere ved Islands universitet hadde markert seg med en klar profil på dette området i første halvdel av det tyvende århundre, var det vanskelig for danske vitenskapsfolk, som var vant til å gjøre strenge krav til kvalitet, såvel i selve forskningen som til forskningbetingelser som biblioteker, å skjønne den sterke utviklingen som alt da var igang i det islandske samfunnet, for ikke å snakke om den lynraske utviklingen som siden har foregått. Man må også ta i betraktning at ikke bare islendingene var påvirket av nasjonalistisk ideologi, eller skal jeg si patriotisme; det gjaldt også danskene. Man skal heller ikke glemme at Islands metode for å frigjøre seg endelig fra Danmark i 1944, mens Danmark var besatt, ikke hadde møtt mye forståelse eller sympati i Danmark. Allikevel fikk håndskriftsaken den avslutning den fikk med støtte fra det politiske flertall og vel også fra store deler av den danske allmennhet. Hele debatten hadde den velgjørende effekt på forskningpolitikken at den offentlige oppmerksomheten ble rettet mot de skatte som man hadde i håndskriftsamlingene, og det ble reist spørsmål om hvor de beste betingelsene var for å utforske dem. Både ved Københavns universitet og ved Islands universitet brukte man anledningen til å få politisk 5

6 Vésteinn Ólason 6 støtte til finansering av forskning på området. I Danmark ble Det Arnamagnæanske institut opprettet i 1957 under ledelse av islendingen Jón Helgason som ivrig hadde kjempet for å få det til. Islands universitet hadde allerede i 1955 satt i gang et tekstfilologisk utgivelsesprosjekt, og i 1962 ble Handritastofnun Íslands (Det islandske håndskriftinstitutt) opprettet; som etter at håndskriftsaken var løst og de første håndskrifter avlevert, ved lov av 1972 fikk navnet Stofnun Árna Magnússonar á Íslandi. Disse to instituttene ville aldri blitt opprettet med så gode arbeidsbetingelser og så mange vitenskapelige ansatte, hvis ikke det hadde blitt en prestisjesak, både for Island og Danmark, mens saken var under debatt og behandling, å vise at man ville og kunne drive intensiv forskning av høy internasjonal standard i håndskriftene og den kulturarv som de er del av. Håndskrifter er bøker, og islendingene var i middelalderen et bokproduserende og et boklesende folk (naturligvis var det bare et lite mindretall som kunne lese, selv om det er overensstemmelse i kildene om at lesekyndigheten var relativt høy), men mange fler fikk høre opplesning fra bøker. Bøker var derfor bruksgjenstander. Man kan se av bøker som Codex regius av eddadiktene eller sagahåndskrifter som Mö ruvallabók, at de er laget for bruk, for opplesning, og ikke som kunstgjenstander eller statussymboler. Andre bøker uttrykker klart enten kirkens store makt og status i samfunnet, samt respekt for dens budskap, eller overklassens makt og velde (lovbøker som Skar sbók og kongesagahåndskrifter som Flateyjarbók) tallet brakte store kulturelle omveltninger: reformasjonen med økt kongemakt, trykkerier og papir. De gamle middelalderhåndskriftene var blitt vanskelige å lese, og pergamenthåndskrifter var dyre å produsere. Det var konkurranse med ny, religiøs, trykt litteratur. Riktignok hadde kirken monopol på trykkeriet og var ikke interessert i gamle verdslige sagaer eller dikt, heller ikke papistisk litteratur som helgensagaer. Man fortsatte med å skrive på pergament ved siden av papir til begynnelsen av 1600-tallet, men det er klart at de gamle skinnbøkene holdt på å tape sin verdi, og stod derfor i fare for å gå tapt. Interessen for sagaer og kvad holdt seg allikevel, både hos lek og lærd, som en mengde papiravskrifter viser. Det var humanismen som ble redningen. Lærde folk i Skandinavia fikk interesse for de islandske håndskriftene, fordi de fant ut at der var det fortellinger om Nordens ærefulle fortid. Høytstående personer i Danmark og Sverige begynte å samle islandske håndskrifter og lærde professorer ansatte islandske studenter til å lese, skrive av og oversette. Dette var viktig for den islandske selvbevissthet. Det gikk mer eller mindre grunnløse skrøner om landet blant forfattere av reiseskildringer, og dets største krav på attraksjon var at det her skulle finnes selve porten til Helvete, Hekkenfeld, dvs. vulkanen Hekla. Litteraturen ble nå det sterkeste våpen til forsvar av landets rykte. Med moderne språkbruk kan man si at landets PR-folk brukte den til å skape et nytt og positivt image av landet. Denne funksjonen har litteraturen hatt inn i det allersiste, til nå når Björk og Sigurrós og andre popgrupper har slått ut sagaene og Laxness som landets kulturelle front og 1700-tallet brakte utgaver, först med oversettelser til latin, senere også til folkespråkene. I før-romantikkens og senere nasjonalromantikkens tid ble det stor interesse både i Tyskland, Storbritannia og Skandinavia, først for mytologi og eddadikt og senere

7 Håndskriftenes hjemkomst vitenskapelig og ideologisk belysning også for sagaer, spesielt islendingesagaer. Denne store interessen for den litteraturen som islendingene var alene om å kunne lese på sitt morsmål, og som dessuten beskrev en islandsk heltetid, en gullalder slik mange så det, hadde enorm betydning for islendingenes selvbevissthet under den selvstendighetskampen som begynte noe før midten av 1800-tallet og sluttet med republikkens grunnleggelse Dette er da bakgrunnen for de sterke følelsene som håndskriftsaken vekket. Håndskriftene var de synlige manifestasjonene av den fortid som berettiget islendingene til å bli en selvstendig nasjon som tok ansvar for seg selv og sin kultur. Etter at landet var blitt fritt og selvstendig, kjente folk det som en stor urettferdighet at disse skattene skulle ha blitt igjen i det land som tidligere hersket over dem. Men motstanden hadde også sin ideologiske bakgrunn. Tyske og nordiske forskere hadde helt fra de oppdaget den gamle islandske litteraturen, lagt vekt på at den representerte gammel germansk, altgermanisch, gammelnordisk, oldnordisk, götisk eller gammelnorsk kultur. Dette gjaldt selvfølgelig spesielt mytologi og heltediktning, men også kongesagaer og fornaldarsagaer, som jo handler om nordiske konger og helter. Til og med islendingesagaene, som unektelig måtte være islandske, ble sett som eksempler på germansk ånd. Grundtvig hadde selvfølgelig stor betydning for den allmenne kjennskapen til den gamle islandske litteraturen i Danmark, og den nasjonalistiske bevegelse i Norge etter 1814 gjorde Snorris kongesagaer til en slags verdslig bibel for det norske folk. Det var derfor ikke noen selvfølge for folk i Norden at de islandske håndskriftene, som ble oppbevart i de kongelige samlingene og universitetsbiblioteker, skulle tilbake til opphavslandet Island. Resultatet av det hele, den Arni Magnússon ( ) oppdeling som i praksis ble gjort, gjenspeiler i noen grad disse to ideologiske holdningene. Vi har hørt at Island skulle få det som var islandsk kultureie, det var da implisitt at sagaer om nordiske konger, selv om de var skrevet av islendinger, ikke skulle utleveres, heller ikke europeisk litteratur i oversettelse og en del annet. Ønsket om å få håndskriftene hjem igjen hadde i sin tid en enormt sterk gjenklang i det islandske folk. Det viste seg også da de to første bøkene, Codex regius av eddadiktene og Flateyjarbók ble brakt iland i Reykjavík havn, og samme dag av den danske undervisningsminister lagt i hendene på hans islandske kollega. Jeg vil også tro at saken har hatt stor innflytelse i Danmark. Det var en storsinnet gjerning som jeg tror meget få angrer i Danmark i dag. Saken gjelder meget mer enn de ca håndskrifter som nå oppbevares i Stofnun Árna Magnússonar í Reykjavík. Den dreier seg også om kulturbevissthet, om gjensidig respekt og forståelse mellom folk og om rettferdighet. Det er en glede når man får høre om flere tilfeller av lignende utleveringer. Jeg tror at det århundret som så vidt har begynt vil se mange slike. Professor Vésteinn Ólason är chef för Islands Arnemagnæanske Institut. Adr. Stofnun Árna Magnússonar à Íslandi, Árnagardi vid Sudurgötu, IS-101 Reykjavík 7

8 Nordisk Museologi , s Håndskriftsagen set fra danmark Birgitte Kjær Jeg skal komprimeret berette om den danske indfaldsvinkel til håndskriftsagen, som begivenhedsforløbet kom til at hedde i Danmark. Håndskriftsagen alene ordet -sagen antyder jo, at der var tale om en lang og problematisk proces, der i visse af sine faser dog næsten kunne være så spændende som en gyser. Der kørte i Danmark en stærkt følelsesladet debat for og imod udleveringen af de islandske håndskrifter til Island, man arrangerede demonstrationstog imod udleveringen, der var forslag om folkeafstemning, ja diskussionen nåede så langt ud blandt almindelige folk, at der ligefrem kunne udskrives terminsprøvestile om emnet i gymnasierne. 1 I dag er sagen næsten glemt i Danmark; kun fagfolk husker den. At sagen har jævnet sig i Danmark ses af, at der faktisk ikke er skrevet ret meget om den fra dansk side i de sidste mange år. Interessant nok er den grundigste gennemgang af hele sagsforløbet ikke skrevet af en dansker men af en islænding! Det er cand. mag. Sigrún Davídsdóttir, der i bogen: Håndskriftsagens Saga i politisk belysning fra 1999 har givet en set fra dansk side sober gennemgang af det komplicerede forløb. 2 Håndskrifterne blev det væsentligste problem i bo-delingen mellem Danmark og Island efter Efter at Island i 1918 var blevet en suveræn stat, blev de relevante arkivalier afgivet til Island i Allerede i 1903 var andre islandske embedsarkiver flyttet til Island, da det danske Islandsministerium blev flyttet fra København til Reykjavik. 3 Og i 1930 ved Altingets 1000-års jubilæum havde der fundet en deling sted af de islandske genstande, der var i det danske Nationalmuseum. Tilbage stod det vanskeligste: håndskrifterne i Det kongelige Bibliotek i København og i Den arnamagnæanske Stiftelse, der tilhørte Københavns Universitet. Begge steder drejede det sig efter dansk opfattelse om legalt erhvervede manuskripter, og begge steder berørte håndskrifterne i vid udstrækning den norrøne fælleskultur. 4 Sagen drejede sig om noget over middelalderlige håndskrifter: dels personal- og lokalhistoriske beretninger, f.eks. stormands-

9 Håndskriftsagen set fra danmark og bispesagaer, dels bredere historiske beretninger, f.eks. de norske og danske kongesagaer, men samlingen rummede også skjaldedigtning og fiktionslitteratur som ridderromaner og eventyrlige helteskildringer samt religiøse skrifter, lovhåndskrifter og diplomer i original eller afskrift. De bevarede over håndskrifter er et enestående stort materiale, set på baggrund af en islandsk befolkningsstørrelse, der i vikingetid og middelalder næppe selv i gode tider har oversteget individer. 5 De væsentligste problemer berørte ejendomsretten til håndskrifterne: var de dansk eller islandsk ejendom, og hvis de var danske var de så statens ejendom eller privatejede. Fra dansk side var der næppe tvivl om, at håndskrifterne befandt sig legalt i Danmark, og at de var dansk ejendom i dels privat, dels offentlig eje. Udgangspunktet var derfor fra dansk side oprindelig, at håndskrifterne ikke skulle udleveres. Det er i denne holdning, der sker et skred, således at man accepterer, at de relevante af håndskrifterne skulle udleveres til Island. 6 Det næste problem i Danmark blev derefter, på hvilke betingelser udleveringen skulle ske, når den danske stat ønskede at udlevere privatejede genstande. Det sidste problem var endelig omkring forståelsen af, hvilke håndskrifter der var rent islandske, og hvilke, der var fælles norrøne. Kronologisk fremstilling Mange håndskrifter blev i 1600-tallet og især i 1700-tallet indsamlet af islændinge, og bl.a. sendt som gaver til den dansk-islandske konge i København. Således er de to berømteste, Flatø-bogen 7 fra omkring 1380 med en række norske kongesagaer og bl.a. Orkneyø-saga, Færø-saga og den lille Grønland-saga og Codex Regius fra omkring 1270 med den ældre Edda-digtning, bl.a. digtet Vølvens Spådom 8 blevet sendt af biskop Brynjólfur Sveinsson som gave til Frederik III. Og den lærde filolog, Ární Magnússon 9, der i 1701 blev professor i dansk historie ved Københavns Universitet, indsamlede på systematiske rejser rundt i Island i årene flere tusinde håndskrifter, som han alle testamenterede til en særlig stiftelse under Københavns Universitet. 10 Som det i 1944 tegnede sig i Danmark, tilhørte gaverne, der var skænket til den danske konge, nu den danske stat, mens gaverne til Den arnamagnæanske Stiftelse under Københavns Universitet tilhørte dette som privat ejendom. På Island opfattede man imidlertid sagen anderledes. Allerede i 1907 havde Det islandske Alting opfordret den islandske regering til at træffe foranstaltninger angående udlevering af alle håndskrifter og dokumenter, som Árni Magnússon tidligere havde fået til låns, og som stammer fra biskopper, kirker, klostre og andre embeders og institutioners dokumentsamlinger her i landet, og som endnu ikke er udleverede. 11 Her er allerede det første problem ridset op: havde Árni Magnússon lånt håndskrifterne af de personer, hos hvem han indsamlede, eller havde han fået dem som ejendom med den deraf følgende ret til at disponere over dem? I Danmark mente man det sidste. 12 I 1918 afsluttede Danmark og Island en overenskomst om den fortsatte forbindelse mellem landene, som gav Island den længe ønskede frie og suveræne status omend i personalunion med Danmark dvs. med fælles konge. Aftalen kunne opsiges efter 25 år. I disse forhandlinger indgik håndskrifterne ikke, kun forfatning og økonomi. Spredt op gennem 1920erne rejstes krav- 9

10 Birgitte Kjær 10 ene om udlevering af såvel embedsdokumenter som håndskrifter samt museumsgenstande. Fra dansk side udleverede man som nævnt i 1927/28 de relevante embedsdokumenter og i 1930 halvdelen af det danske Nationalmuseums islandske genstande i forbindelse med Altingsjubilæet. Op gennem 1930 erne blev sagen om håndskrifterne kun sjældent berørt på møderne i Dansk-Islandsk Nævn. Men i 1938 tilkendegav Island, at hverken arkivaftalen fra 1927 eller overleveringen af museumsgenstande i 1930 havde været tilfredsstillende. Grunden var selvfølgelig, at tiden var ved at være inde for en ophævelse af personalunionen med Danmark, hvilket skete i 1943 med den efterfølgende oprettelse af den islandske republik i Island havde ret til ensidigt at opsige personalunionen med Danmark i Alligevel skabte det skuffelse i Danmark, fordi opsigelsen skete, mens Danmark var besat af Tyskland og derfor ikke kunne forhandle frit omkring ophævelsen af personalunionens forbundslov. I Danmark havde man håbet, Island ville have udskudt ophævelsen af unionen til efter den afslutning på krigen, alle kunne se nærmede sig, så forbundsloven kunne være blevet ophævet og afviklet samtidigt og som en fælles handling. Først efter krigen kunne forhandlingerne omkring opgørelsen mellem de to lande så finde sted, og fra islandsk side blev håndskrifterne nu bragt ind i sagen, mens man fra dansk side ikke mente, håndskrifterne som dansk enten offentlig eller privat ejendom kunne være omfattet af forbundsloven. Og den ensidige unionsophævelse i 1943/44 påvirkede stemningen i visse kredse i Danmark i negativ retning over for de nu kraftigt udtrykte islandske ønsker om udlevering af alle islandske håndskrifter. I Danmark virkede de stadig skarpere formulerede ønsker om udlevering som et led i Islands kamp om uafhængighed fra Danmark: selvfølgelig gjaldt det håndskrifterne, men det gjaldt også en national markering. Et godt eksempel på dette var, at man nemlig ikke forsøgte at få udleveret islandske håndskrifter uden for København. 13 Men islændingene argumenterede, at dengang hvor Københavns Universitet modtog Arne Magnussons gave, var Københavns Universitet rigernes eneste universitet og dermed også Islands Universitet den nordiske fase Da forhandlingerne om forbundslovens ophævelse endte i 1946, var problemerne omkring håndskrifterne altså endnu uløste. I 1947 tog det danske Folketing imidlertid sagen op og nedsatte den såkaldte Håndskriftkommission, fra hvilken der forelå en betænkning i I de forløbne fem år var der sket et holdningsskred. I 1946 havde Det kongelige Bibliotek, Københavns Universitet og Undervisningsministeriet sat sig imod enhver form for udlevering. I Håndskriftkommissionens betænkning i 1951 var der nu enighed om, at islændingene skulle have noget, spørgsmålet var blot hvad og hvor meget. Men det blev pointeret, at det ville være urealistisk af islændingene at tro, at de ville få udleveret alle islandske håndskrifter i Danmark. Ud fra betænkningen kom så i 1954 det danske forslag til Island. Den danske, socialdemokratiske undervisningsminister, Julius Bomholt, fremkom med et columbusæg: at håndskrifterne skulle betragtes som dansk/islandsk fælleseje, og håndskrifterne i Den arnamagnæanske Samling deles i en dansk og en islandsk afdeling, ét forskningsinstitut i hvert land med gæstefaciliteter for hinandens forskere. Der skulle være muligheder for gen-

11 Håndskriftsagen set fra danmark sidige lån, og der skulle på hvert sted være fotografier af de håndskrifter, der lå det andet sted. Men: 1954-forslaget blev blankt afvist af islændingene; for dem var ønsket stadig det hele. Den danske regering gjorde det derefter klart, at den ikke kunne gøre mere for at løse sagen. Det var nu op til islændingene selv at få gang i sagen igen. Men hvorfor dette skift til en imødekommende, dansk holdning? Forhandlingsklimaet var i denne fase nemlig dårligt, præget dels af danskernes endnu følte skuffelse over den ensidige unionsophævelse under krigen, dels af en slags islandsk nynationalisme med mistænksomhed over for den gamle kolonimagt. Når der alligevel kom et positivt, dansk udspil i 1954, var det, fordi håndskrifterne kunne bruges ideologisk. Efter 2. verdenskrig var der ønske om øget nordisk samarbejde, som blandt andet udsprang af frygt for, at Island skulle gå tabt for Norden og i stedet knytte sig til USA. Det var først og fremmest den socialdemokratiske, danske statsminister, Hans Hedtoft, der hægtede håndskriftsagen på drøftelserne om et styrket Norden. Argumentet for denne forbindelse var, at kunne Danmark og Island i fællig finde en for islændingene tilfredsstillende løsning, ville det være et signal til omverdenen om, at de nordiske lande mente det alvorligt, når der blev talt om øget samarbejde. Desuden kunne en tilfredsstillende løsning være et eksempel for andre nationer på, hvordan man løste fælles problemer, så begge parter havde gavn af det. Men Hans Hedtofts socialdemokratiske, nordiske idealdrømme kuldsejlede, og med hans død i 1955 faldt denne nordisk-ideologiske, politiske indgang til sagen væk højskolernes agitation Den danske regering var altså i 1954 kommet med et udspil. Bolden lå nu hos Island, som lod den ligge. Sagen lå altså set med den danske regerings øjne død. Men det var kun politisk sagen var lagt død, ikke ideologisk. Folk med tilknytning til højskolerne gik nu ind i diskussionerne ud fra den synsvinkel, at der her var en parallel til problemerne omkring det danske mindretal i Sydslesvig. En løsning, der imødekom Islands ønsker, kunne være et eksempel til efterfølgelse for Tyskland, og til omverdenen alment, om at vise forståelse for andre nationers og mindretals kultur. Især én person engagerede sig, journalisten og fra 1959 chefredaktør ved Kristeligt Dagblad Bent A. Koch. Agitationen mistede vind op gennem 1950erne; personerne var snarest private lobbyister, og havde intet mandat til at repræsentere andre end sig selv. Men de medvirkede kraftigt til at holde gryden i kog. Men de havde med deres nære tilknytning til Island også den betydning, at de fik gjort det klart for islændingene, at de måtte gå med til en deling af håndskrifterne i stedet for at hage sig fast i et urealistisk ønske, om at få udleveret alt, og at de derfor måtte tilbage til forhandlingsbordet I 1960 havde der været valg i Danmark og vi havde nu fået en udleveringsvenlig flertalsregering. Også på Island var situation nu en anden. Tiden syntes nu i begge lande moden til igen at prøve at finde en løsning. Et løsningsforslag, der tog hensyn til Det kongelige Biblioteks og Universitetets holdninger kunne ikke imødekomme de islandske ønsker i et sådan grad, at man kunne opnå et for alle antageligt forlig. I Danmark blev 11

12 Birgitte Kjær 12 sagen derfor flyttet til at være en ren politisk sag, ikke en sag, der kunne diskuteres akademisk selv om den fortsat blev det. Men selv med sagen overgivet til rene politiske beslutninger, opstod der problemer, idet store dele af den danske opposition, partierne Venstre og De Konservative, var imod at tage hensyn til de islandske ønsker. Disse havde for oppositionen ikke noget retsligt grundlag, og dertil mente man, at en udlevering ville forringe den danske nation. Men regeringen, bestående af socialdemokrater og radikale, var en flertalsregering, og dens udleveringsvenlige holdning kunne nu nemmere komme til orde; og den radikale undervisningsminister var tæt knyttet til den nordisk-sindede højskolebevægelse. Professor Alf Ross blev bedt om at omformulere det forkastede, danske udspil fra 1954 på en sådan måde, at islændingene kunne godtage det. Han foreslog igen, at Den arnamagnæanske Samlings håndskrifter skulle deles mellem to ligestillede institutioner på Københavns og Islands Universitet i Reykjavik, og at alt materiale skulle kopieres, så de to forskningsinstitutioner havde samme betingelser. Som delekriterium foreslog han, at alt, hvad der kunne opfattes som islandsk kultureje, skulle overgives til Island. Definitionen af begrebet islandsk kultureje var, at håndskrifterne skulle omhandle islandske forhold og være skrevet i Island af en islænding. De islandske håndskrifter i Det kongelige Bibliotek skulle deles efter det samme princip og overgives til Islands Universitet på samme måde. Det betød, at Flatø-bogen og Codex Regius faldt uden for kriteriet. Alle håndskrifter, der skulle udleveres, skulle gennem en konservering først, og der skulle afsættes en 20-årig periode til arbejdet. Efter hemmelige dansk/islandske forhandlinger blev forslaget godtaget af islændingene, dog med det væsentlige forbehold, at islændingene kun godkendte det, hvis Flatøbogen og Codex Regius blev udleveret uden om aftalens ellers klare formuleringer om islandsk kultureje. Forslaget kunne nu fremlægges i det danske Folketing, hvor det fik en blandet modtagelse, især fordi forhandlingerne var ført under hånden med islændingene. De næste par år blev håndskriftsagen nu brugt i den danske, indenrigspolitiske mudderkastning. Og der gik spidsfindig jura i sagen, og hermed er vi fremme ved det andet af de tre hovedproblemer. Selv om den danske regering ikke opfattede det sådan, mente oppositionen med henvisning til Grundlovens 72, stk. 2, at delingen og udleveringen af Den arnamagnæanske Samling måtte opfattes som ekspropriation af privat ejendom og dermed udløse en erstatning. Det indebar, at loven ikke kunne vedtages af det siddende Folketing, men skulle udskydes, indtil den efter et nyt folketingsvalg kunne godkendes af det nye folketing. Det godkendte regeringen men pointerede, at lovforslaget ikke ville blive ændret ved genfremsættelsen, hvilket selvfølgelig havde været oppositionens hensigt. Lovforslaget blev så genfremsat uændret i 1964, men allerede fra efteråret 1963 var diskussionen blusset voldsomt op igen. Det var en lille, hård kerne af akademikere og nationalistisk sindede politikere, der var imod udleveringen, der førte an i en debat, der i dag nok kan synes lidt nedladende over for islandsk forskning. Der indløb protester mod udleveringen fra f.eks. Det kongelige nordiske Oldskriftselskab og fra Det kongelige danske Videnskabernes Selskab. Universitetsfolkenes modstand bundede selvfølgelig i det faktum, at håndskrifterne var blevet en del af et

13 Håndskriftsagen set fra danmark dansk forskningsområde, der tiltrak både danske og udenlandske forskere; omkring håndskrifterne var der opbygget et videnskabeligt institut og på Det kongelige Bibliotek et fagbibliotek med speciel sigte på håndskriftforskningen. Hertil kom så stadig det vanskelige spørgsmål, at man med ekspropriationen valgte at behandle en privatejet stiftelse, som om det var statens ejendom. Hvor følelsesladet sagen kørte, og hvor langt, den kom ud i befolkningen, kan ses af, at flere konservative politikere ligefrem forsøgte at få udleveringen lagt ud til folkeafstemning! 16 Men loven blev igen vedtaget i Folketinget Det indebar dog ikke en hurtig udlevering. De næste år blev brugt til juridisk tovtrækkeri, for der var jo måske også penge indblandet i sagen! Den arnamagnæanske Kommission anlagde nemlig sag mod det danske undervisningsministerium med påstand om, at udleveringen indebar en ekspropriation, hvilket skulle udløse en erstatning til Stiftelsen, men tabte sagen både ved Østre Landsret og Højesteret. Nu følte Undervisningsministeriet sig provokeret til at anlægge en modsag for at få en stadfæstelse af, at der ikke på nogen måde kunne blive tale om, at der skulle betales erstatning til Den arnamagnæanske Stiftelse. Dommen lød, at Stiftelsens håndskrifter ikke skulle erstattes med penge, mens den lille del af stiftelsens kapital, der også skulle udleveres, skulle erstattes håndskrifterne udleveres Den danske regering kunne mere problemløst gennemtvinge en udlevering af de genstande, der var statsejede, og gjorde det. Det var da også håndskrifter fra Det kongelige Bibliotek, der blev udleveret som de første. Den 17. april 1971 satte Det kongelige Bibliotek i København sit officielle dannebrogsflag på halv stang, igen en følelsesladet demonstration, men ikke vendt mod Island men mod den danske undervisningsminister, der havde ladet to af bibliotekets største skatte gå med i handelen, nemlig de omstridte håndskrifter: Flatø-bogen og Codex Regius, som det havde været mest vanskeligt at nå enighed om, netop fordi de ikke omhandlede specifikt islandske forhold, men generelt nordiske, og blot var nedskrevet på Island. Men d. 21. april 1971 blev den første sending inklusive Flatø-bogen og Codex Regius overdraget Island under stor højtidelighed i Reykjavik. Vanskeligere var det med håndskrifterne i Den arnamagnæanske Stiftelse og de resterende håndskrifter i Det kongelige Bibliotek. Vi er her fremme ved sagens tredje hovedproblem, hvad var islandsk kultureje. Hertil blev der nedsat det såkaldte deleudvalg, sammensat af to repræsentanter for universiteterne i henholdsvis Reykjavik og København. Det har fra 1971 til 1996 udarbejdet 11 udleveringslister. Løbende var der nemlig mange problemer omkring fortolkningen af loven fra Men da disse problemer nu ikke mere var en del af den danske indenrigspolitik men et dansk-islandsk universitetsproblem, var den folkelige appel omkring håndskriftsagen væk, og der blev stille om sagen i den danske offentlighed. Problemerne kunne f.eks. være vanskelighederne med at forstå lovens præmisser for en deling, fortolkningen af ordet islandsk kultureje, og om et håndskrift var en oversættelse eller en original, eller om man skulle tage udgangspunkt i 1961-listerne (Island) eller lave nye lister eller holde sig strikt til

14 Birgitte Kjær 14 lovens ord (Danmark). Et andet problem var optællingen af håndskrifter. Der var fra starten enighed om udlevering af håndskrifter, men hvordan tælle dem, når ét og samme nummer i håndskriftfortegnelsen kunne indeholde mere end ét håndskrift eller kun et brudstykke af et håndskrift? Arbejdet gik derfor ret langsomt. Frem til 1982 var der dog blevet lavet ti delelister, som man var nået til enighed om. Tilbage stod de håndskrifter, hvorom der ikke kunne opnås enighed, ca. 200 stk. (Island) eller 300 stk. (Danmark), alt efter hvordan man talte. Nu i 1985 måtte sagen så igen op på politisk plan. Fra dansk side ønskede undervisningsminister Bertel Haarder, den hurtigt løst. Også han havde sin rod i højskolebevægelsen og var altså Island positivt stemt. Frem gennem 1985 forhandlede man frem og tilbage og lavede flere forslag til løsninger uden at komme ud af stedet. Først i februar 1986 blev man enige om den sidste deleliste. Med denne formelle afslutning på delingssagen var håndskriftsagen næsten ovre. Tilbage stod blot udleveringen af de sidste håndskrifter, som man var nået til enighed om i Haarders udvalg, og den 19. juni 1997 blev også de afleveret. I alt er der i tiden udleveret 141 håndskrifter fra Det kongelige Bibliotek i København og håndskrifter, ca diplomer og 74 pakker med ca diplomafskrifter fra Den arnamagnæanske Samling. Tilbage i Den arnamagnæanske Samling er forblevet ca håndskrifter, ca diplomer og diplomafskrifter. Heraf er ca. 700 islandske og ca. 280 norske, mens resten har en anden proveniens og kan være skrevet på dansk, latin, svensk, tysk, spansk, italiensk, hollandsk og fransk. Af de håndskrifter, der er forblevet i København, er nogle ganske vist skrevet på islandsk, men omhandler overvejende andre forhold end islandske, bl.a. de danske og norske kongers historie, eller de rummer f.eks. religiøse tekster, oversættelser o. lign. 17 I de forløbne år er alt det udleverede materiale blevet konserveret og gennemfotograferet før udleveringen til Island, en kæmpe arbejdsopgave, da mange af håndskrifterne forefandtes i mange stumper eller skulle renses for århundreders røg, sod og fugt, og som Det arnamagnæanske institut i København, trods bitterheden over udleveringen dengang, påtog sig med stor ansvarsfølelse over for håndskrifterne. Arbejdet er foregået i tæt samarbejde mellem konservatorer og fotografer, og der er løbende blevet taget fotografier af konserveringsprocessen både før, under og efter restaureringen. 18 Det muliggjorde et fortsat forskningsarbejde i København, men har faktisk også betydet, at forskningen omkring de islandske håndskrifter på langt sigt har kunnet udstrækkes til ikke kun at finde sted i Reykjavik og København, men nu via Internettet er blevet international. Afslutning Ser vi på sagen og dens forløb, er det to helt forskellige holdninger, der kommer frem, om man ser på den, som den tog sig ud i årene op til 1971, hvor man påbegyndte udleveringen af det store antal håndskrifter, og om vi ser på sagen i dag i 2002, fem år efter, at de sidste håndskrifter blev udleveret. Der er næppe ændret ved holdningen, at håndskrifterne var i Danmark legalt i henholdsvis Universitetets og Det kongelige Biblioteks eje. Derfor opfattes udleveringen af folk fra de involverede institutioner ofte som en gave til Island, sådan som det bl.a. i 1997

15 Håndskriftsagen set fra danmark er blevet formuleret af direktøren for Det kongelige Bibliotek, Erland Kolding Nielsen. Der, hvor skreddet er sket, er fra at man overhovedet ikke ønskede at udlevere nogle af håndskrifterne, til at man udleverede broderparten. Men der, hvor skreddet er størst er, at holdningen er gået fra de følelsesladede demonstrationer for at beholde håndskrifterne i Danmark til, at de involverede institutioner i dag finder det i sin orden, at håndskrifterne er delt på to søsterorganisationer. Jeg vil afslutte med følgende citat: Island fik broderparten af håndskrifterne, men der blev også så meget tilbage i København, at det gav mening at fortsætte arbejdet der. Der er nu to arnamagnæanske institutter, ét i København, oprettet i 1956 og ét i Reykjavik, oprettet 1971 begge internationale centre for udforskningen af den islandske kulturarv. Striden om håndskrifterne har aldrig forstyrret det gode kollegiale forhold mellem de islandske og danske håndskriftforskere, og de, der arbejder på de to søsterinstitutioner i dag, betragter Den arnamagnæanske Samling som én samling fordelt på to steder. En ny elektronisk katalog over samlingen er under udarbejdelse som et fælles projekt, og vil genforene samlingen på Internettet. Siden 1972 har et islandsk stipendium gjort det muligt for danske forskere at studere håndskrifter i Reykjavik, mens et tilsvarende dansk stipendium for islandske forskere blev oprettet i Begge institutter råder over fremragende fagbiblioteker, og på instituttet i København er der en komplet samling af fotografier af det omfattende materiale, der blev udleveret. I dag fungerer Den arnamagnæanske Samling utvivlsomt som det vigtigste kulturelle bindeled mellem de to lande. 19 Således beskriver lederen af Det arnamagnæanske Institut i København, Peter Springborg, situationen i dag. Og når han, der kommer fra en af de institutioner, der følte sig mest lemlæstet ved udleveringen, kan skrive sådan uden brod, bør også vi, der gik i demonstrationstog i 1960erne konkludere, at sagen om håndskrifterne fandt en usædvanligt lykkelig afslutning. Efterskrift Denne gennemgang af sagsforløbet, som det har taget sig ud fra dansk side, bygger udelukkende på publiceret materiale, og jeg har i vid udstrækning holdt mig til forskningsmiljøets vurdering. Oprindelig havde vi i den danske sektion engageret en anden foredragsholder, en forsker, der gennem de sidste 30 år havde været nært knyttet til hele problemkomplekset omkring delingen af håndskrifterne, direktør Iver Kjær, der fra var efor for Den arnamagnæanske Stiftelse og fra 1991 medlem af Den arnamagnæanske Kommission. I var han rådgiver for den danske undervisningsminister Bertel Haarder vedr. afslutningen af håndskriftsagen og i 1986 medlem af det dansk-islandske forhandlingsudvalg, der endeligt afsluttede håndskriftsagen. Han var nok en af dem, der i Danmark kendte sagens mange facetter bedst og kendte dem indefra. Hans pludselige død her kort før mødet stillede os i en vanskelig situation. At det er mig, der her har fremstillet sagsforløbet, er derfor kun en nødløsning. Vi valgte imidlertid at give en fremstilling af sagen ud fra det tilgængelige materiale, idet det var væsentligt for os, at vore nordiske kolleger kunne føle sig orienteret om sagens forløb i begge lande. Men jeg må understrege, at mit kendskab til sagen udelukkende stammer fra litterære kilder, og at jeg ikke er i stand til at gå ind i den kvalificerede diskussion, Iver Kjær ville have kunnet. Imidlertid ved jeg, han ville være enig med mig i konklusionen, at sagen endte som en solstrålehistorie, det var hans egne ord, da vi for ikke så længe siden diskuterede den som oplæg til dette møde. 15

16 Birgitte Kjær 16 Noter 1. Jette Baagøe, mundtlig meddelelse 2. Anmeldelserne i Historisk Tidsskrift 2002 (Thomas Riis) og Fortid og Nutid 2001 (Peter Springborg) 3. Sigrún Davídsdóttir 1999, p Thomas Riis. Historisk Tidsskrift bd. 101,2; 2001 anmeldelse 5. Erland Kolding Nielsen: Gaven til Island. Weekendavisen 22. august Erland Kolding Nielsen: Gaven til Island. Weekendavisen 22. august Flateyjarbók, Gl. kgl. Saml. 1005, 2 vol.s, fol. 8. Gl. Kgl. Sml o Erland Kolding Nielsen: Gaven til Island. Weekendavisen 22. august Sigrún Davídsdóttir, 1999, p Poul Møller Bl.a. side Kungliga biblioteket i Stockholm, Uppsala Universitetsbibliotek og Bodleian Library i Oxford. Poul Møller 1965, side 29, 31, 46 og 47; svenskerne indsamlede selv i tallet, og har også håndskrifter, der er taget som krigsbytte i Danmark 14. Det arnamagnæanske Instituts hjemmeside 15. Sigrún Davídsdóttir, 1999, p Sigrún Davídsdóttir 1995? og 1999, p Erland Kolding Nielsen: Gaven til Island. Weekendavisen 22. august Det arnamagnæanske Instituts hjemmeside. Poul Møller, 1965, side Peter Springborg, Fortid og Nutid, 2001,1, anmeldelse Litteratur Det Arnamagnæanske Instituts hjemmeside Sigrún Davídsdóttir: Håndskriftsagens Saga i politisk belysning Sigrún Davídsdóttir: Håndskriftsagen i tilbageblik. Nyt fra Island 1995? Bent A. Koch: Historiske minutter. Politiken 13. august 1999 Poul Møller: De islandske håndskrifter Erland Kolding Nielsen: Gaven til Island. Weekendavisen 22. august 1997 Thomas Riis: Historisk Tidsskrift bd. 101, Anmeldelse af Sigrún Davídsdóttir, 1999 Peter Springborg: Fortid og Nutid Anmeldelse af Sigrún Davídsdóttir, 1999 Overinspektør Birgitte Kjær Adr. Den Gamle By, Danmarks Købstadsmuseum, Viborgvej 2, DK-8000 Århus C Fax:

17 Nordisk Museologi , s Återlämning av isländska föremål från Danmark Anna Torbjörg Torgrímsdóttir I juni månad 1930 firade islänningarna Alltingets 1000-årsjubileum. Före själva ceremonin träffade Danmarks statsminister, Thorvald Stauning, sin isländska kollega, Tryggvi Thórhallsson och överlämnade, som en jubileumsgåva, ca 150 museiföremål ur Danmarks Nationalmuseum, eller hälften av museets samling av isländska förhistoriska och medeltida föremål. Huvuddelen av samlingen hade kommit till Oldsagsmuseet, Nationalmuseets föregångare, under 1800-talet, när Island fortfarande var en del av Danmark. Några föremål härstammade från Det Kongelige Kunstkammer, men andra föremål hade museet fått som gåvor eller med köp av privatpersoner. Dessutom förvärvade Den Kongelige Oldsagskommission som stod bakom Oldsagsmuseet direkt från Island en del föremål som fortjene især at burde opbevares i et Museum for Fædrenelandets Oldsager som det då hette. 1 Att hälften av den äldsta samlingen av isländska föremål återlämnades 1930 berodde inte på tillfälligheter, utan var ett resultat av långvariga förhandlingar mellan politiker och sakkunniga. En viktig politisk förutsättning för dessa förhandlingar var att Danmark 1920 tog över Norra Slesvig och samtidigt fick både arkivalier och museiföremål från Tyskland. Isländska politiker tyckte då att tiden var mogen för att återuppta gamla isländska krav från 1907 om återlämning av ämbetsarkiv ur danska institutioner. Alltinget röstade för en resolution år 1924 och då kraven bemöttes positivt från dansk sida beslöt isländska politiker att det skulle undersökas om några isländska föremål fanns i danska museer och i så fall kräva dem tillbaka. 2 Tre månader senare, den 21 februari 1925, krävde Alltinget i en resolution till landets regering återförande av alla isländska museiföremål ur danska museer. 3 Utgångspunkten för kraven var att alla de isländska föremål som danska museer förvarade utan att ha fått eller köpt dem av föremålens lagliga ägare skulle tillbaka till Island och dessutom alla de föremål Oldsagskommissionen hade förvärvat från landet. Samma sommar diskuterades kraven i Dansk-isländsk nämnd som tillkommit 1918, när Island fick självstyre från Danmark. Inom nämnden träffades varje sommar, representanter från Danmarks Rigsdag och Islands Allting och diskuterade de nya förhållanden som rådde mellan Island och Danmark och upprättade en rad avtal och överenskommelser. Både de isländska och de danska politi-

18 Anna Torbjörg Torgrímsdóttir 18 kerna såg på de isländska kraven om arkivalier och museiföremål som en naturlig följd av de två ländernas åtskiljande. Förhandlingarna i nämnden ägde rum i ömsesidig förståelse. 4 De danska representanterna efterlyste ett register över de föremål Island krävde återlämnade. Av en ren tillfällighet var Matthías Thór arson direktör för Islands Nationalmuseum på resa i Köpenhamn. Han blev insatt i de isländska kraven och gjorde en lista på ca 120 föremål i Köpenhamnsmuseet. 5 Matthías som efter detta fungerade som sakkunnig ändrade litet på kravens utgångspunkter. På listan återfanns därför de föremål som hade kommit till Köpenhamn med myndigheters inblandning och alla jordfunna föremål som hade skickats från Island till Oldsagsmuseet i Köpenhamn, men inte de föremål som museet hade köpt eller fått av privatpersoner. 6 Det visade sig att vara svårt att i praktiken bestämma hur och varför alla de isländska föremålen hade kommit till Danmark. Nationalmuseets kataloger var både kortfattade om förvärvssätt och ofta svårtolkade och det var därför omöjligt att alltid avgöra med vilken rätt föremålen hade kommit till museet. Därför bestämdes på Dansk-isländsk nämnds sommarmöte 1926, efter ett förslag från danskarna i nämnden, att ändra på förhandlingarnas grunder och att begära av de två regeringarna att lösa frågan på ett praktiskt sätt. Ett praktiskt sätt innebar att samlingens största del skulle till Island. Den del som blev kvar i Köpenhamn skulle inte bara ha ett speciellt värde för Nationalmuseet utan också att museet i Reykjavík redan hade liknande föremål i sin ägo. 7 Både Islands och Danmarks regeringar verkar ha varit nöjda med denna praktiska lösning på återlämningskraven och att ha varit beredda att skriva ett avtal om saken. Det blev bestämt att direktörerna för båda museerna skulle träffas sommaren 1927 och gå igenom föremålen för att se vilka som skulle återlämnas. Direktören för Danmarks Nationalmuseum, Dr. M. Mackeprang, hade från första början avvisat alla krav på återlämnande, utom av ett fåtal föremål han själv tyckte att Nationalmuseet kunde undvara. Men av Dansk-isländsk nämnds beslut var tydligt att politikerna skulle tvinga fram återlämnande. Det fick Mackeprang att ändra taktik och han började försöka påverka vilka föremål och hur många skulle återlämnas. Istället för att som tidigare, undvika utbildningsministeriets frågor och endast tala om den vetenskapliga vikt föremålen hade för Nationalmuseet, började Mackeprang aktivt delta i förhandlingar och motarbeta Dansk-isländsk nämnds förslag. Han informerade de danska politikerna om föremålens höga penningvärde och betonade risken av att ett återlämnande av föremål till Island sannolikt skulle betyda andra utlämningskrav, speciellt från Norge. 8 Mackeprangs lobbying resulterade i att Danmarks Undervisningsminister J. Byskov beslöt att kommande förhandlingar mellan Mackeprang och Matthías Thór arson skulle utgå från frit sagligt Grundlag, men inte utifrån Danskisländsks nämnds praktiska sätt. Detta beslut meddelades endast Mackeprang och det danska statsministeriet. 9 När de båda museidirektörerna träffades på försommaren 1927 trodde Matthías Thór arson därför att de skulle förhandla efter Dansk-isländska nämndens beslut. Att han bara skulle peka ut den del av Nationalmuseets samling han skulle ta med hem till Island. Matthías lade därför fram en ny och utökad lista över de föremål han ville få återlämnade,

19 Återlämning av isländska föremål från Danmark 1930 totalt ca 233 nummer. Listan innehöll Nationalmuseets alla isländska föremål från förhistorisk tid, alla medeltida föremål och 34 av Nationalmuseets ganska omfattande samling av föremål från nyare tid. Den listan blev förhandlingarnas utgångspunkt. Det visade sig dock att Mackeprang hade invändningar och till slut enades de två herrarna om att ca 105 nummer skulle avstås till Island och att ca 52 nummer skulle stanna kvar i Köpenhamn. Var de resterande ca 76 föremålen skulle förvaras kunde de inte enas om. Inte heller Dansk-isländsk nämnd som träffades senare samma sommar, kunde komma vidare i förhandlingarna. Då ställde plötsligt islänningarna i Dansk-isländsk nämnd minimikrav genom en lista på 25 föremål. Alla dessa 25 föremål var riktiga klenoder och alla fanns med bland de föremål museidirektörerna inte kunde enas om. Dessutom hade föremålen kommit till Köpenhamn på Oldsagskommissionen begäran eller utan den laglige ägarens tillåtelse. Minimikraven var med andra ord i enlighet med den ursprungliga Alltingsresolutionen från året Dessa föremål ville islänningarna ha och var, om det så behövdes, villiga att avstå från alla andra krav. Det och att Mackeprang snabbt tackade nej till det nya förslaget, visar väl vad trätan egentligen handlade om: de riktiga klenoderna som båda museerna ville komma åt fanns på den lista de inte kunde enas om. Eftersom ingen lösning fanns på delningen begärde Dansk-isländsk nämnd att den danska regeringen skulle tillsätta en ny sakkunnig nämnd. Den skulle ha som uppdrag att lösa saken varvid större vikt skulle läggas på att möta de isländska önskemålen än tidigare gjorts. 10 Den nya nämnden, kallad tremanskommissionen, bestod av tre danska museimän, direktören för Rosenborgsamlingerne greve Fr. Brockenhuus-Schack, professor emeritus Chr. Blinkenberg och museumsinspektör Otto Andrup. Deras förslag på uppdelningen av samlingen presenterades för de isländska representanterna på Dansk-isländsk nämnds möte sommaren Förslaget var, ur isländsk synpunkt, en väsentlig försämring jämfört med museidirektörernas förhandlingar två år tidigare. Det var tydligt att Dansk-isländsk nämnds förslag från sommaren 1926 hade förkastats. Nu var det Köpenhamnsmuseets behov som kom i första hand och de flesta klenoderna skulle stanna där. Island skulle bara få återlämnade två av de 76 föremål museidirektörerna inte kunde enas om och inget av de 25 föremål på minimikravlistan från Dessutom tog nämnden bort 19 föremål från museidirektörernas återlämningslista men lade till 11 föremål från listan över föremål som skulle ha stannat i Köpenhamn. Den isländska delen av Dansk-isländsk nämnd kunde förstås inte godkänna förslaget och till slut begärde hela nämnden att de två regeringarna skulle avgöra saken i enlighet med nämndens praktiska sätt. 12 Tidigt våren 1930 ägde förhandlingar rum mellan den isländska regeringens representanter och den danska regeringen, men omfattningen på förhandlingen, vad som diskuterades och vilka, om några, beslut som togs vet jag inte ännu. 13 Men den 21. maj 1930 mottog Dr. Mackeprang en lista från den danska regeringen över de föremål som skulle återlämnas till Island som en gåva på Alltingets 1000-årsdag. Återlämningen baserades på museidirektörernas lista från sommaren Island fick alla de föremål Mackeprang hade godkänt för återlämnande, och 16 till, åtta kom från lis- 19

20 Anna Torbjörg Torgrímsdóttir 20 tan över de föremål som skulle ha stannat i Köpenhamn och åtta av listan över de 76 nummer som museidirektörerna inte kunde enas om. Endast fyra föremål som återlämnades fanns med på den isländska minimikravlistan. Att återlämna föremålen som en gåva, löste två stora problem för danska politiker: För det första kunde givaren själv obehindrat välja vilka föremål som skulle återlämnas och dessutom kunde andra länder inte basera eventuella återlämningskrav av föremål på en gåva till Island. Men en gåva innebar också en nackdel: Det gick att ställa nya krav på återlämning! Några dagar efter överlämningen höll Danskisländsk nämnd sitt sommarmöte på Island. Där tackade den isländske utbildningsministern, Jónas Jónasson, för gåvan och sade att lösningen på frågan var mycket tillfredsställande och att den isländska regeringen var meget glade for dette Resultat, der var Vidnesbyrd om et Storsind, som var meget sjældent udenfor Skandinavien. 14 Från dansk sida tolkade man dessa ord som att Island inte skulle ställa några mer krav. Men de kunde inte ha haft mer fel. Nya krav ställdes. Först år 1938 och sedan några gånger till, tills de två länderna, 1965, skrev på avtalet om återlämning av de isländska handskrifterna. Då lovade man från Islands sida att aldrig mer ställa några krav på isländska handskrifter, arkivalier eller museiföremål i danska institutioner eller i privat ägo. Att den isländska samlingen av förhistoriska och medeltida föremål i Danmarks Nationalmuseum delades itu året 1930 råder det ingen tvekan om. Inte heller att jubileumsgåvan innehöll några av Islands Nationalmuseums, idag, märkligaste föremål, bland annat det mäktigaste föremålet av alla, Valthjófssta ardörren. Men lika sant är det att de flesta stora klenoderna, några bland Islands finaste och värdefullaste kulturhistoriska föremål, blev kvar i Köpenhamn efter delningen Några få av föremålen är utställda i det danska museet men många, speciellt de mer vanliga, är magasinerade och svårtillgängliga för isländska forskare och allmänhet och har därmed helt eller delvis försvunnit ur isländsk kulturhistoria. Noter 1. Kristján Eldjárn: Fædrenelandets Oldsager Stúdentabla i 1. des s Ur ett brev från Oldsagskommissionen till Stiftmyndigheterna på Island den 23 maj 1818: Efter de os hidindtil fra Præsterne i Island indkomne befalede Efterretninger om de der befindtlige Oldsager, ere vi blevne opmærksomme paa fölgende vævede eller broderede Tapetserier, Alterklæder, m.m. Kirkerne tilhörende som tildels ere allerede blevne gandske ubrugbare som Kirkeprydelser, men som dog synes at være mærkværdige for Oldgrandskning og Kunsterne, samt fortjene især at burde opbevares i et Museum for Fædrenelandets Oldsager 2. Thjó skjalasafn Íslands: Stjórnarrá Íslands. Db. 5 nr Mötesprotokoll för den isländske delen av Dansk-isländsk nämnd 22. november 1924.; Altingistí indi A 1925 s Altingistí indi A s Dansk-islandsk nævn protokol over forhandlingerne i aarene Udgivet af nævnets danske afdeling (Kövenhamn 1944). Danmarks Nationalmuseum: Arkiv. Brev från Dansk-islandsk Nævn, danske Afdeling till Danmarks Statsminister den 23. juni Matthías gjorde en lista på ca 80 föremål i augusti 1925 och en tilläggslista på ca 40 föremål i april Totalt ca 120 föremål. 6. Thjó skjalasafn Íslands: Sendirá i í Kaupman-

Håndskriftsagen set fra danmark

Håndskriftsagen set fra danmark Nordisk Museologi 2002 2, s. 8 16 8 Håndskriftsagen set fra danmark Birgitte Kjær Jeg skal komprimeret berette om den danske indfaldsvinkel til håndskriftsagen, som begivenhedsforløbet kom til at hedde

Læs mere

Rektor Ralf Hemmingsen, Dekan Kjelgaard-Petersen, Ambassadør Sturla Sigurjónsson. Ærede gæster,

Rektor Ralf Hemmingsen, Dekan Kjelgaard-Petersen, Ambassadør Sturla Sigurjónsson. Ærede gæster, Islands-Dansk akademisk tradition. Köbenhavns Universitets Seminar i anledning af Islands Universitets 100 års jubileum. Københavns Universitet, 22. september 2011. Rektor Ralf Hemmingsen, Dekan Kjelgaard-Petersen,

Læs mere

Nordisk som mål blålys eller nordlys?

Nordisk som mål blålys eller nordlys? S I S TE U T K AL L E L SE TI L DE T N O R DI S KE S P R Å KFE LLE SSKAP E T? Nordisk som mål blålys eller nordlys? Foto: Merete Stensby Hovedbudskabet i denne artikel er at undervisningen i talesprog

Læs mere

Nordisk Allkunst Danmark 2015

Nordisk Allkunst Danmark 2015 Nordisk Allkunst Danmark 2015 K unst I dræt K ultur F E S T I V A L Fuglsøcentret 22-26 juni 2015 NYHEDSBREV NR. 3 Nordisk Allkunst Danmark 2015 Indhold: Velkommen fra projektgruppen (Sonny) side 3 Vennesmykker

Læs mere

vägledning / vejledning / veiledning Rutmönstrad merinoull Merino-uld i tern/rutemønstret merinoull

vägledning / vejledning / veiledning Rutmönstrad merinoull Merino-uld i tern/rutemønstret merinoull vägledning / vejledning / veiledning 600313 Rutmönstrad merinoull Merino-uld i tern/rutemønstret merinoull Du behöver Konstsiden (fodertyg) Merinoull Gammal handduk Resårband Dänkflaska Torktumlare Börja

Læs mere

FIRST LEGO League. Horsens Torstedskolen-6a-3. Lagdeltakere:

FIRST LEGO League. Horsens Torstedskolen-6a-3. Lagdeltakere: FIRST LEGO League Horsens 2012 Presentasjon av laget Torstedskolen-6a-3 Vi kommer fra Horsens Snittalderen på våre deltakere er 1 år Laget består av 0 jenter og 0 gutter. Vi representerer Torstedskolen

Læs mere

Frits som 6-åring med to søstre

Frits som 6-åring med to søstre Frits Larsen Hans far hette Peter Kristian Larsen og hans mor Hanne Katrine, f.lyster. Det kom syv barn til sammen. Frits var den eldste sønnen. Peter Larsen ble frelst som ung. Frits syntes det var en

Læs mere

Bibelleseplan IMI KIRKEN - 2015. Gunnar Warebergsgt. 15, 4021 Stavanger - www.imikirken.no

Bibelleseplan IMI KIRKEN - 2015. Gunnar Warebergsgt. 15, 4021 Stavanger - www.imikirken.no Bibelleseplan IMI KIRKEN - 2015 Gunnar Warebergsgt. 15, 4021 Stavanger - www.imikirken.no Godt nytt år! Når 2015 ligger åpent foran oss, er utgangspunktene våre forskjellige for å gå inn i året. Men behovet

Læs mere

Elevundersøkelen ( >)

Elevundersøkelen ( >) Utvalg Gjennomføring Inviterte Besvarte Svarprosent Prikket Data oppdatert Stokkan ungdomsskole-8. trinn Høst 2013 150 149 99,33 14.01.2014 Stokkan ungdomsskole-9. trinn Høst 2013 143 142 99,30 14.01.2014

Læs mere

Møde med nordmanden. Af Pål Rikter. Rikter Consulting. Find vejen til det norske bygge- og anlægsmarked

Møde med nordmanden. Af Pål Rikter. Rikter Consulting. Find vejen til det norske bygge- og anlægsmarked Møde med nordmanden Af Pål Rikter Find vejen til det norske bygge- og anlægsmarked Seminar hos Væksthus Sjælland, 23. januar, 2014 På programmet Hvem er jeg? Basale huskeregler Typografier Mødekulturen

Læs mere

FIRST LEGO League. Horsens 2012

FIRST LEGO League. Horsens 2012 FIRST LEGO League Horsens 2012 Presentasjon av laget Team Grande Vi kommer fra Horsens Snittalderen på våre deltakere er 12 år Laget består av 4 jenter og 4 gutter. Vi representerer Torstedskolen Type

Læs mere

SÖ 2000: 49 49 20 1951 (SÖ

SÖ 2000: 49 49 20 1951 (SÖ Nr 49 Tilläggsprotokoll till avtalet den 20 december 1951 (SÖ 1952: 44) mellan Sverige, Danmark och Norge rörande samarbete på luftfartens område Köpenhamn den 3 mars 2000 Regeringen beslutade den 12 augusti

Læs mere

FIRST LEGO League. Fyn innovation hold 1. Lagdeltakere:

FIRST LEGO League. Fyn innovation hold 1. Lagdeltakere: FIRST LEGO League Fyn 2012 Presentasjon av laget 8 innovation hold 1 Vi kommer fra Odense C Snittalderen på våre deltakere er 1 år Laget består av 0 jenter og 0 gutter. Vi representerer Sct. Hans Skole

Læs mere

NO: Knebøy. SE: Knäböj. DK: Knæbøjning

NO: Knebøy. SE: Knäböj. DK: Knæbøjning 1 NO: Knebøy Trener: Forside lår og setemuskulatur Vekter Her er det store muskler som trenes så legg på godt med vekter. Det skal være sånn at du så vidt orker å gjennomføre de siste repetisjonene. Antagelig

Læs mere

FIRST LEGO League. Sorø Rasmus Fabricius Eriksen. Gutt 13 år 0 Rasmus Magnussen Gutt 13 år 3

FIRST LEGO League. Sorø Rasmus Fabricius Eriksen. Gutt 13 år 0 Rasmus Magnussen Gutt 13 år 3 FIRST LEGO League Sorø 2012 Presentasjon av laget Frede 3 Vi kommer fra Sorø Snittalderen på våre deltakere er 13 år Laget består av 3 jenter og 4 gutter. Vi representerer Frederiksberg Sole Type lag:

Læs mere

De tre forskningsprojekter, som bliver præsenteret fra Island, er:

De tre forskningsprojekter, som bliver præsenteret fra Island, er: De tre forskningsprojekter, som bliver præsenteret fra Island, er: 1. Lensforvaltningen i Island 1550 til 1682 og lensarkivet. numer to. Præsters og provsters arkiver i Nationalarkivet, et projekt som

Læs mere

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 3. juni 2010. Prøvenummer

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 3. juni 2010. Prøvenummer Indfødsretsprøven 3. juni 2010 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift SPØRGSMÅL TIL INDFØDSRETSPRØVE Indfødsretsprøven er en prøve,

Læs mere

FIRST LEGO League. Herning 2012

FIRST LEGO League. Herning 2012 FIRST LEGO League Herning 2012 Presentasjon av laget Hammerum Skole Swagger Vi kommer fra Herning Snittalderen på våre deltakere er 12 år Laget består av 4 jenter og 4 gutter. Vi representerer Hammerum

Læs mere

E K S A M E N. Emnekode: NO-213 Emnenamn: Emnestudium i nordisk språk Nordiske språk og grannespråk. Dato: 10. desember 2014 Lengde: 09.00-16.

E K S A M E N. Emnekode: NO-213 Emnenamn: Emnestudium i nordisk språk Nordiske språk og grannespråk. Dato: 10. desember 2014 Lengde: 09.00-16. 1 FAKULTET FOR HUMANIORA OG PEDAGOGIKK E K S A M E N Emnekode: NO-213 Emnenamn: Emnestudium i nordisk språk Nordiske språk og grannespråk Talet på sider inkl. framside: 6 Dato: 10. desember 2014 Lengde:

Læs mere

600207 Tips & Idéer. Smycken av metall- och wiretråd Smykker af metal- og wiretråd/smykker av metall- og wiretråd

600207 Tips & Idéer. Smycken av metall- och wiretråd Smykker af metal- og wiretråd/smykker av metall- og wiretråd 600207 Tips & Idéer Smycken av metall- och wiretråd Smykker af metal- og wiretråd/smykker av metall- og wiretråd SV Stelt halsband med pärlor, 38 cm 150 cm lackerad koppartråd eller silvertråd 925, diam.

Læs mere

FIRST LEGO League. Sorø 2012

FIRST LEGO League. Sorø 2012 FIRST LEGO League Sorø 2012 Presentasjon av laget Team All Stars! Vi kommer fra Dianalund Snittalderen på våre deltakere er 12 år Laget består av 5 jenter og 4 gutter. Vi representerer Holbergskolen Type

Læs mere

INTERNATIONALISER DIN UDDANNELSE I DANMARK ELLER I SVERIGE BYGG DIN EGEN BRO TILL DEN GLOBALA ARBETSMARKNADEN

INTERNATIONALISER DIN UDDANNELSE I DANMARK ELLER I SVERIGE BYGG DIN EGEN BRO TILL DEN GLOBALA ARBETSMARKNADEN INTERNATIONALISER DIN UDDANNELSE I DANMARK ELLER I SVERIGE BYGG DIN EGEN BRO TILL DEN GLOBALA ARBETSMARKNADEN Roskilde Universitet Varför är det en bra idé? Om du åker på utbyte till Malmö University kan

Læs mere

FIRST LEGO League. Fyn 2012. Carl Rau Gutt 10 år 0 kirstine pedersen Jente 11 år 0 esther poulsen Jente 11 år 0 Lise Jørgensen Jente 11 år 0

FIRST LEGO League. Fyn 2012. Carl Rau Gutt 10 år 0 kirstine pedersen Jente 11 år 0 esther poulsen Jente 11 år 0 Lise Jørgensen Jente 11 år 0 FIRST LEGO League Fyn 2012 Presentasjon av laget Biz 2 Vi kommer fra Aarup Snittalderen på våre deltakere er 11 år Laget består av 4 jenter og 6 gutter. Vi representerer Aarupskolen Type lag: Skolelag

Læs mere

FIRST LEGO League. Horsens 2012

FIRST LEGO League. Horsens 2012 FIRST LEGO League Horsens 2012 Presentasjon av laget Extremeteam Vi kommer fra Horsens Snittalderen på våre deltakere er 12 år Laget består av 4 jenter og 4 gutter. Vi representerer Hattingskolen Type

Læs mere

FIRST LEGO League. Herning 2012

FIRST LEGO League. Herning 2012 FIRST LEGO League Herning 2012 Presentasjon av laget Twix's Mean Machines Vi kommer fra Haderup Snittalderen på våre deltakere er 14 år Laget består av 4 jenter og 2 gutter. Vi representerer Haderup Skole

Læs mere

Det talte ord gælder

Det talte ord gælder Socialudvalget 2010-11 SOU alm. del Svar på Spørgsmål 75 Offentligt Det talte ord gælder Samrådsspørgsmål I: Vil ministeren på baggrund af den seneste debat om Åndssvageforsorgen i efterkrigstiden og frem

Læs mere

WC 2015. a Nordic cooperation. in Herning Denmark. www.vm2015.com. 2013-11-01 Timo Rajasaari

WC 2015. a Nordic cooperation. in Herning Denmark. www.vm2015.com. 2013-11-01 Timo Rajasaari WC 2015 in Herning Denmark 2013-11-01 Timo Rajasaari a Nordic cooperation www.vm2015.com NIF Nordisk Islandshestforbund Even Hedland, Chairman, Norge Haraldur Þórarinsson, Island Magnus Tiderman, Finland

Læs mere

Et dobbelt så gæstfrit land - UgebrevetA4.dk 14-09-2015 22:15:42

Et dobbelt så gæstfrit land - UgebrevetA4.dk 14-09-2015 22:15:42 VENDEPUNKT? Et dobbelt så gæstfrit land Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Maria Jeppesen @MariaJeppesen Tirsdag den 15. september 2015, 05:00 Del: Danskernes vilje til at tage imod flygtninge er vokset

Læs mere

GRUNDLOVEN 1915 LÆRERMATERIALE

GRUNDLOVEN 1915 LÆRERMATERIALE GRUNDLOVEN 1915 LÆRERMATERIALE Kære lærer! Dette spil er udviklet til historieundervisningen i 7.-9. klassetrin. Spillet handler om Grundloven 1915 og har et særligt fokus på de mennesker i datiden, der

Læs mere

Hvad virker i undervisning

Hvad virker i undervisning www.folkeskolen.dk maj 2006 1 / 5 Hvad virker i undervisning Af Per Fibæk Laursen Vi ved faktisk en hel del om, hvad der virker i undervisning. Altså om hvad det er for kvaliteter i undervisningen, der

Læs mere

Panduro Hobbys FÄRGSKOLA FARVE/FARGESKOLE

Panduro Hobbys FÄRGSKOLA FARVE/FARGESKOLE Panduro Hobbys FÄRGSKOLA FARVE/FARGESKOLE 602053 SE Information om färgskolan Färgskolan är en introduktion till färgernas spännande värld. Den innehåller en kortfattad beskrivning av vad färg är, hur

Læs mere

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge

Læs mere

Konstruktiv Kritik tale & oplæg

Konstruktiv Kritik tale & oplæg Andres mundtlige kommunikation Når du skal lære at kommunikere mundtligt, er det vigtigt, at du åbner øjne og ører for andres mundtlige kommunikation. Du skal opbygge et forrådskammer fyldt med gode citater,

Læs mere

7. Churchill-klubbens betydning

7. Churchill-klubbens betydning 7. Churchill-klubbens betydning Anholdelsen af Churchill-klubben fik ikke Katedralskolens elever til at gå ud og lave sabotage med det samme. Efter krigen lavede rektoren på Aalborg Katedralskole en bog

Læs mere

FIRST LEGO League. Gentofte 2012. Josefine Kogstad Ingeman-Petersen

FIRST LEGO League. Gentofte 2012. Josefine Kogstad Ingeman-Petersen FIRST LEGO League Gentofte 2012 Presentasjon av laget Team Rolator Vi kommer fra Søborg Snittalderen på våre deltakere er 13 år Laget består av 4 jenter og 6 gutter. Vi representerer Gladsaxe skole Type

Læs mere

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 2. december 2010. Prøvenummer

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 2. december 2010. Prøvenummer Indfødsretsprøven 2. december 2010 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift SPØRGSMÅL TIL INDFØDSRETSPRØVE Indfødsretsprøven er en

Læs mere

RØDE ELLER BLÅ FANER? Hver tredje dansker kan ikke få øje på et lønmodtagerparti Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29.

RØDE ELLER BLÅ FANER? Hver tredje dansker kan ikke få øje på et lønmodtagerparti Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. RØDE ELLER BLÅ FANER? Hver tredje dansker kan ikke få øje på et lønmodtagerparti Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. april 2016, 05:00 Del: Faglærte og ufaglærte arbejdere er dem, der har

Læs mere

Erik 7. af Pommern. I lære. Magretes død. Estland og Slesvig. Fakta. Øresundstolden. Oprør. Opsigelse. Pension som sørøver

Erik 7. af Pommern. I lære. Magretes død. Estland og Slesvig. Fakta. Øresundstolden. Oprør. Opsigelse. Pension som sørøver Historiefaget.dk: Erik 7. af Pommern Erik 7. af Pommern Erik 7. af Pommern overtog det største nordiske rige nogensinde, men ved sin enerådighed og krige mistede han alt og blev afsat som konge. I lære

Læs mere

FIRST LEGO League. Västerås 2012

FIRST LEGO League. Västerås 2012 FIRST LEGO League Västerås 2012 Presentasjon av laget Grandma s Cookies Vi kommer fra Västerås Snittalderen på våre deltakere er 11 år Laget består av 11 jenter og 10 gutter. Vi representerer Internationella

Læs mere

Vikar-Guide. 2. Efter fælles gennemgang: Lad nu eleverne læse teksten og lave opgaverne. Ret opgaverne med eleverne.

Vikar-Guide. 2. Efter fælles gennemgang: Lad nu eleverne læse teksten og lave opgaverne. Ret opgaverne med eleverne. Vikar-Guide Fag: Klasse: OpgaveSæt: Historie 7. klasse Vikingetiden 1. Fælles gennemgang: Start med at spørge eleverne hvad de ved om vikingetiden. De har helt sikkert hørt en del om den før. Du kan evt.

Læs mere

Undervisningsmaterialet Historien om middelalderen (kan downloades som PDF via hjemmesiden eller fås ved henvendelse til Middelaldercentret)

Undervisningsmaterialet Historien om middelalderen (kan downloades som PDF via hjemmesiden eller fås ved henvendelse til Middelaldercentret) Lærevejledning til forberedelse før besøg på Middelaldercentret. - Daglejren, Byens borgere og Middelalderen på egen hånd Før I kommer til daglejeren og til en dag i middelalderen, er det en god ide at

Læs mere

Harald Michalsen og Lasse Storr-Hansen TPLAN FORBEDRINGER I VERSJON 28.3 2007-2008...2 DET NYE DOKUMENTINTERFACE...4

Harald Michalsen og Lasse Storr-Hansen TPLAN FORBEDRINGER I VERSJON 28.3 2007-2008...2 DET NYE DOKUMENTINTERFACE...4 Indholdsfortegnelse 1 af 13 TPLAN FORBEDRINGER I VERSJON 28.3 2007-2008...2 DET NYE DOKUMENTINTERFACE...4 TPLAN OG FILER...5 SKOLEKODEN SOM EFTERNAVN... 5 HVAD SKER DER OMME BAG VED... 6 FILER - NYT DOKUMENT...

Læs mere

DK Makramé er en gammel teknik, som har været brugt i flere tusinde år. Teknikken med at knytte makraméknuder

DK Makramé er en gammel teknik, som har været brugt i flere tusinde år. Teknikken med at knytte makraméknuder Makramé SV Makramé är en gammal teknik som använts i flera tusen år. Tekniken att knyta makraméknutar kräver nästan inga redskap alls förutom fingrarna och en makramékrok. Du kan knyta makramé med vilket

Læs mere

FIRST LEGO League. Fyn innovation hold 2. Lagdeltakere:

FIRST LEGO League. Fyn innovation hold 2. Lagdeltakere: FIRST LEGO League Fyn 2012 Presentasjon av laget 8 innovation hold 2 Vi kommer fra Odense C Snittalderen på våre deltakere er 14 år Laget består av 2 jenter og 2 gutter. Vi representerer Sct. Hans Skole

Læs mere

Samrådsspørgsmål L 125, A:

Samrådsspørgsmål L 125, A: Skatteudvalget L 125 - Bilag 53 Offentligt Side 1 af 12 Talepunkter til besvarelse af samrådsspørgsmål L 125, A, B, C vedrørende overgangsreglerne for Frankrig/Spanien i Skatteudvalget den 1. april 2009

Læs mere

2 kontrolafgifter på 750 kr. hver, for manglende billet. Medtog kvitteringer fra billetautomat i stedet for billetterne.

2 kontrolafgifter på 750 kr. hver, for manglende billet. Medtog kvitteringer fra billetautomat i stedet for billetterne. 1 AFGØRELSE FRA ANKENÆVNET FOR BUS, TOG OG METRO Journalnummer: 2014-0067 Klageren: XX Linköping, Sverige Indklagede: Metroselskabet I/S v/metro Service A/S CVR: 21 26 38 34 Klagen vedrører: Ankenævnets

Læs mere

Björk Ingimundardóttir Gemensam nordisk publicering. Kære kolleger.

Björk Ingimundardóttir Gemensam nordisk publicering. Kære kolleger. Kære kolleger. Det, som jeg vil sige her, er grundet på de forslag, som Kåre Olsen og Anna Svensson har fremstillet i deres rapport om muligheden af at etablere et engelsksproglig, nordisk arkivvidenskablig

Læs mere

Henrik Prebensen Københavns Universitet lektor 1965 2012 (Frankrig og Danmark)

Henrik Prebensen Københavns Universitet lektor 1965 2012 (Frankrig og Danmark) Henrik Prebensen Københavns Universitet lektor 1965 2012 (Frankrig og Danmark) fransk sprog, fransk historie, matematisk og datalingvistik, universitetspædagogik Medlem af DM s hovedbestyrelse siden 1998

Læs mere

PARLØR TIL FOLKETINGS- VALGET

PARLØR TIL FOLKETINGS- VALGET PARLØR TIL FOLKETINGS- VALGET 2015 Parlør til Folketingsvalget 2015 Forskellen på det, man siger, og det, man mener Vi oplever, at politikerne i dag befinder sig i en virkelighed langt fra vores. At de

Læs mere

Struktur og språk i personvernforordningen. Dag Wiese Schartum, Senter for rettsinformatikk, Avdeling for forvaltningsinformatikk, UiO

Struktur og språk i personvernforordningen. Dag Wiese Schartum, Senter for rettsinformatikk, Avdeling for forvaltningsinformatikk, UiO Struktur og språk i personvernforordningen Dag Wiese Schartum, Senter for rettsinformatikk, Avdeling for forvaltningsinformatikk, UiO Forholdet mellom den generelle personvernforordningen (PVF) og annen

Læs mere

FIRST LEGO League. Horsens 2012

FIRST LEGO League. Horsens 2012 FIRST LEGO League Horsens 2012 Presentasjon av laget Team Grande Vi kommer fra Horsens Snittalderen på våre deltakere er 12 år Laget består av 4 jenter og 4 gutter. Vi representerer Torstedskolen Type

Læs mere

universitet). Hun har fulgt med i diskussioner på netfora og interviewet et udvalg af hundeejere og hundefaglige eksperter.

universitet). Hun har fulgt med i diskussioner på netfora og interviewet et udvalg af hundeejere og hundefaglige eksperter. Af: Maria Gilje Torheim, Norges teknisk-naturvitenskapelige universitet (NTNU) Hunden regnes for at være vores ældste husdyr, og hund og menneske har levet sammen i mindst 14.000 år. Alligevel er forholdet

Læs mere

Dato: 3. december 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer

Dato: 3. december 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer Dato: 3. december 2012, kl. 13.00 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Spørgsmål til Indfødsretsprøven er en prøve, der skal bestås

Læs mere

University of Southern Denmark Studies in Philosophy, vol. 9. Vejledning til Heidegger

University of Southern Denmark Studies in Philosophy, vol. 9. Vejledning til Heidegger University of Southern Denmark Studies in Philosophy, vol. 9 Vejledning til Heidegger Søren Gosvig Olesen Vejledning til Heidegger Syddansk Universitetsforlag University of Southern Denmark Studies in

Læs mere

Med mellemrum stilles der i NA spørgsmål ved, hvad arkitekturforskning

Med mellemrum stilles der i NA spørgsmål ved, hvad arkitekturforskning 1 Med mellemrum stilles der i NA spørgsmål ved, hvad arkitekturforskning er. Nummer 4/2002 har temaet Arkitekturforskningens landskaber og signalerer forskellige positioner i øjeblikkets arkitekturforskning.

Læs mere

KØN I HISTORIEN. Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff. Redigeret af. Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g

KØN I HISTORIEN. Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff. Redigeret af. Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g KØN I HISTORIEN Redigeret af Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g Køn i historien Køn i historien Redigeret af Agnes S. Arnórsdóttir & Jens A. Krasilnikoff

Læs mere

Dit Liv På Nettet - Manus 6. klasse

Dit Liv På Nettet - Manus 6. klasse Dit Liv På Nettet - Manus 6. klasse Materiale om netetik og digital dannelse til Aalborg Kommunes Skoleforvaltning 2015 Center for Digital Pædagogik Forord Dette manuskript er tilknyttet præsentationen

Læs mere

Virksomhetsplan 2016 2018

Virksomhetsplan 2016 2018 Virksomhetsplan 2016 2018 Mission Det nordiske speiderfellesskap er til for å skape muligheter for samarbeide, erfaringsutveksling og forståelse for den nordiske kultur. Vision Spejder möter scout betyder

Læs mere

Rollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder

Rollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder Instruktioner til mødeleder Introduktion Med dette rollespil træner I det lærte i lektionen Hjælp en kollega i konflikt. Der skal medvirke to personer, der skal spille henholdsvis Christian og Bente, hvor

Læs mere

Lærervejledning. Mit Østfyn. Danehoffets by - Nyborg. Historien om middelalderens Christiansborg

Lærervejledning. Mit Østfyn. Danehoffets by - Nyborg. Historien om middelalderens Christiansborg Lærervejledning Mit Østfyn Danehoffets by - Nyborg Historien om middelalderens Christiansborg Mit Østfyn Et samarbejde mellem museer, skoler og kommuner på Østfyn om formidling af egnens kulturarv. Målet

Læs mere

Tyske troppebevægelser

Tyske troppebevægelser Opgaveformulering: På baggrund af en analyse af det udleverede materiale ønskes en diskussion af om krisen i dagene op til 22. maj 1938 udløstes af tyske troppebevægelser med henblik på invasion i Tjekkoslovakiet

Læs mere

FLOW OG STRESS. Stemninger og følelseskultur i hverdagslivet

FLOW OG STRESS. Stemninger og følelseskultur i hverdagslivet FLOW OG STRESS Stemninger og følelseskultur i hverdagslivet CHARLOTTE BLOCH FLOW OG STRESS Stemninger og følelseskultur i hverdagslivet Samfundslitteratur Charlotte Bloch FLOW OG STRESS Stemninger og følelseskultur

Læs mere

Kære Henrik Lund. Jeg tror også, at Sct. Sørens kirkes status som

Kære Henrik Lund. Jeg tror også, at Sct. Sørens kirkes status som Kære Henrik Lund Da du blev ansat her i 2006 stak du faktisk hånden direkte ind i en hvepserede. Der var to konkurrerende menigheder i sognet og lige inden din tiltræden var formanden for menighedsrådet

Læs mere

Tips & Idéer Nunofilt

Tips & Idéer Nunofilt 600306 Tips & Idéer Nunofilt SE Vägledning till tyger som är filtade med hjälp av en torktumlare Du behöver Blankt, syntetiskt fodertyg Merinoull Siden, ponge 5, eller gasväv Gammal handuk Plastbalja Varmt

Læs mere

Referat fra møde i ULA tirsdag d. 10. juni 2014

Referat fra møde i ULA tirsdag d. 10. juni 2014 Referat fra møde i ULA tirsdag d. 10. juni 2014 Til stede: Bjarne Andresen (lokalklub 2), Anders Milhøj (lokalklub 4), Elisabeth Kofod-Hansen (kadk), Peter B. Andersen (lokalklub 1), Thomas Vils Pedersen

Læs mere

Dato: 1. juni 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer

Dato: 1. juni 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer Dato: 1. juni 2012, kl. 13.00 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Spørgsmål til Indfødsretsprøven er en prøve, der skal bestås

Læs mere

http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive

http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive Sprog i Norden Titel: Forfatter: Kilde: URL: Det danske sprogs stilling i grænselandet Knud Fanø Sprog i Norden, 1986, s. 69-73 http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive Nordisk språksekretariat

Læs mere

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder.

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder. Ledelsesstilanalyse Dette er en analyse af den måde du leder på, med fokus på at lede mennesker. Det er vigtigt for din selvindsigt, at du er så ærlig som overhovedet mulig overfor dig selv når du svarer.

Læs mere

Rektors tale ved Aalborg Universitets Årsfest 2016. Kære Minister, kære repræsentanter fra Den Obelske familiefond, Roblon Fonden og Spar Nord Fonden.

Rektors tale ved Aalborg Universitets Årsfest 2016. Kære Minister, kære repræsentanter fra Den Obelske familiefond, Roblon Fonden og Spar Nord Fonden. Kære Minister, kære repræsentanter fra Den Obelske familiefond, Roblon Fonden og Spar Nord Fonden. Kære gæster, kollegaer og ikke mindst studerende. Velkommen til årsfesten 2016 på Aalborg Universitet.

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk Tema: Fag: Dansk, norsk som nabosprog Målgruppe: 2. 4. klasse Titel: Verdens beste SFO, 7 x 21 min. Vejledning Lærer/elev

www.cfufilmogtv.dk Tema: Fag: Dansk, norsk som nabosprog Målgruppe: 2. 4. klasse Titel: Verdens beste SFO, 7 x 21 min. Vejledning Lærer/elev Billederne i den pædagogiske vejledning er fra tv-udsendelserne Verdens beste SFO Norsk humoristisk børne-tv-serie om livet i en SFO. Serie i 7 dele, hver episode varer 21 min. Episoderne er: 1. Ingen

Læs mere

Højre. Estrup. Højres oprettelse. Helstatspolitik mod Ejderpolitik. Konkurrence fra Venstre. faktaboks. Fakta. I regeringen fra 1849-1901

Højre. Estrup. Højres oprettelse. Helstatspolitik mod Ejderpolitik. Konkurrence fra Venstre. faktaboks. Fakta. I regeringen fra 1849-1901 Historiefaget.dk: Højre Højre Estrup Højre-sammenslutningen blev dannet i 1849 og bestod af godsejere og andre rige borgere med en konservativ grundholdning. Højrefolk prægede regeringsmagten indtil systemskiftet

Læs mere

Det talte ord gælder

Det talte ord gælder Det talte ord gælder Forespørgsel til ministeren for nordisk samarbejde, justitsministeren og social- og integrationsministeren. Af Bertel Haarder (V), Karin Gaardsted (S), Marie Krarup (DF), Jeppe Mikkelsen

Læs mere

TOSPROGEDE BYSKILTE - ROLLESPIL

TOSPROGEDE BYSKILTE - ROLLESPIL TOSPROGEDE BYSKILTE - ROLLESPIL I april 2009 fik Flensborg nye byskilte. Når man i dag kører ind i Flensborg kan man læse både byens tyske og danske navn. Med de tosprogede byskilte vil byen vise, at den

Læs mere

Befolkning og valg. Befolkning og valg. 1. Udviklingen i Danmarks befolkning. Statistisk Årbog 2002 Befolkning og valg 37

Befolkning og valg. Befolkning og valg. 1. Udviklingen i Danmarks befolkning. Statistisk Årbog 2002 Befolkning og valg 37 Befolkning og valg 1. Udviklingen i Danmarks befolkning Figur 1 Befolkningen 197-22 5.4 5.3 5.2 5.1 5. 4.9 4.8 Tusinde 7 75 8 85 9 95 Befolkningens størrelse Siden midten af 7 erne har Danmarks befolkning

Læs mere

NO: Triceps pushups. SE: Triceps pushups. DK: Triceps armstrækninger. NO: Overføring av ball. SE: Överföring av boll. DK: Overføring af bold

NO: Triceps pushups. SE: Triceps pushups. DK: Triceps armstrækninger. NO: Overføring av ball. SE: Överföring av boll. DK: Overføring af bold 5 NO: Triceps pushups Ha bena på ballen og hendene i underlaget. Jo lengre ut på bena du har ballen, jo tyngre er det. Hold kroppen så rett som mulig, stram i magen. Senk så overkroppen ned mot underlaget

Læs mere

Bag om. God fornøjelse.

Bag om. God fornøjelse. Bag om Dette materiale har til formål at give dig et indblik i hvem kulturmødeambassadørerne er og hvad Grænseforeningen er for en størrelse, samt et overblik over relevante historiske fakta og begreber.

Læs mere

Åbningsdebat, Folketinget. Oktober 2008.

Åbningsdebat, Folketinget. Oktober 2008. Lars-Emil Johansen Ordførertale, Siumut Åbningsdebat, Folketinget. Oktober 2008. Sig nærmer tiden Næsten symbolsk for historiens forløb afgik tidligere folketingsmedlem og en af grundlæggerne for Grønlands

Læs mere

Læger på arbejde i Norge

Læger på arbejde i Norge - 1 Læger på arbejde i Norge Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Med en dom fra Højesteret er der nu sat et punktum for skattefrihed af danske lægers indkomst ved arbejde for det norske Rigstrygdeverk.

Læs mere

FIRST LEGO League. Borlänge 2012

FIRST LEGO League. Borlänge 2012 FIRST LEGO League Borlänge 2012 Presentasjon av laget Sundbornsligan Vi kommer fra Sundborn Snittalderen på våre deltakere er 10 år Laget består av 5 jenter og 7 gutter. Vi representerer Sundbornsskolan

Læs mere

FIRST LEGO League. Herning 2012. Anders Daniel Gutt 12 år 0 Johannes Bødtker Gutt 12 år 0 Christian Moesgaard Andersen. Julie mandrup ginderskov

FIRST LEGO League. Herning 2012. Anders Daniel Gutt 12 år 0 Johannes Bødtker Gutt 12 år 0 Christian Moesgaard Andersen. Julie mandrup ginderskov FIRST LEGO League Herning 2012 Presentasjon av laget Team Hardcore!!! Hammerum skole. Vi kommer fra Herning Snittalderen på våre deltakere er 12 år Laget består av 3 jenter og 5 gutter. Vi representerer

Læs mere

LP-MODELLEN LÆRINGSMILJØ OG PÆDAGOGISK ANALYSE

LP-MODELLEN LÆRINGSMILJØ OG PÆDAGOGISK ANALYSE LÆRINGSMILJØ OG PÆDAGOGISK ANALYSE LP-MODELLEN Pædagogiske forelæsninger torsdag d. 3. september 2009 kl 13-16 og 18-21, Roskilde-Hallerne, Møllehusvej 15 3 Implementeringen af LP-modellen på alle skoler

Læs mere

Flertal for offentliggørelse af skoletests men størst skepsis blandt offentligt ansatte

Flertal for offentliggørelse af skoletests men størst skepsis blandt offentligt ansatte Af forskningschef Geert Laier Christensen Direkte telefon 61330562 5. marts 2010 Flertal for offentliggørelse af skoletests men størst skepsis blandt offentligt ansatte En spørgeskemaundersøgelse, gennemført

Læs mere

Tilbageførsel af museumsgenstande til Grønland

Tilbageførsel af museumsgenstande til Grønland Tilbageførsel af museumsgenstande til Grønland Af Einar Lund Jensen, cand.mag. i historie og grønlandsk. Leder af Grønlandsekretariatet, Nationalmuseet i Danmark 1997-2001. Ved afslutningen af arbejdet

Læs mere

Sagaernes ø - Islands kulturelle fortid Foredrag af Ármann Jakobsson på Nesjavellir 29. juli 2006

Sagaernes ø - Islands kulturelle fortid Foredrag af Ármann Jakobsson på Nesjavellir 29. juli 2006 Sagaernes ø - Islands kulturelle fortid Foredrag af Ármann Jakobsson på Nesjavellir 29. juli 2006 Sagaerne og Islands kulturelle fortid er ikke noget let tema. Det er en kendsgerning, at sagaerne og faktisk

Læs mere

Mission, vision og samarbejdsgrundlag for samarbejdet mellem spejderne i Norden

Mission, vision og samarbejdsgrundlag for samarbejdet mellem spejderne i Norden Mission, vision og samarbejdsgrundlag for samarbejdet mellem spejderne i Norden Mission Det nordiske speiderfellesskap er til for å skape muligheter for samarbeide, erfaringsutveksling og forståelse for

Læs mere

FIRST LEGO League. Gentofte 2012

FIRST LEGO League. Gentofte 2012 FIRST LEGO League Gentofte 2012 Presentasjon av laget De benhårde robotter Vi kommer fra Charlottenlund Snittalderen på våre deltakere er 13 år Laget består av 6 jenter og 6 gutter. Vi representerer Skovgårdsskolen

Læs mere

Mars/ April MÅNEDSRAPPORT EU. Rapport fra NLA om udvikling i EU af betydning for landtran sport.

Mars/ April MÅNEDSRAPPORT EU. Rapport fra NLA om udvikling i EU af betydning for landtran sport. Mars/ April MÅNEDSRAPPORT EU Rapport fra NLA om udvikling i EU af betydning for landtran sport. 13 april 2015 Agenda Mars/ April 2015 13-14 April Transportutskottet sammanträder 17 April IRU General Assembly,

Læs mere

Modstand mod kvindelige præster:

Modstand mod kvindelige præster: Modstand mod kvindelige præster: Dette rollespil er tænkt at gøre Eastons model aktiv, således at eleverne opnår dybere indsigt i modellen samt indsigt i både de formelle såvel som uformelle beslutningsprocesser

Læs mere

Fremtiden tilhører de kreative LEGO Education Vedvarende Energi ENERGI PROBLEMLØSNING KREATIVITET SAMARBEJDE

Fremtiden tilhører de kreative LEGO Education Vedvarende Energi ENERGI PROBLEMLØSNING KREATIVITET SAMARBEJDE Fremtiden tilhører de kreative LEGO Education Vedvarende Energi ENERGI PROBLEMLØSNING KREATIVITET SAMARBEJDE Energi i fremtiden Energi er et af de vigtigste emner i det moderne samfund. Det, at vi alle

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. I Danmark står vi last og brast om demokratiets kerneværdier. Vi siger klart og tydeligt nej til

Læs mere

Læs!lesLäs Læsevaner og børnebogskampagner i Norden

Læs!lesLäs Læsevaner og børnebogskampagner i Norden Læs!lesLäs Læsevaner og børnebogskampagner i Norden Anette Øster Læs!les Läs Læsevaner og børnebogskampagner i Norden Roskilde Universitetsforlag Anette Øster Læs!les Läs. Læsevaner og børnebogskampagner

Læs mere

Erik Fage-Pedersen Fung. Formand for Danmarks-Samfundet Ved mødet i Askebjerghus Fredag den 23. maj 2014 kl. 16.00

Erik Fage-Pedersen Fung. Formand for Danmarks-Samfundet Ved mødet i Askebjerghus Fredag den 23. maj 2014 kl. 16.00 Må tidligst offentliggøres, når talen er holdt Det talte ord gælder Erik Fage-Pedersen Fung. Formand for Danmarks-Samfundet Ved mødet i Askebjerghus Fredag den 23. maj 2014 kl. 16.00 Først vil jeg takke

Læs mere

Gør EU en forskel for kvinder og mænd i Danmark? Ligestillingskonference, Eigtveds Pakhus 27. september 2007

Gør EU en forskel for kvinder og mænd i Danmark? Ligestillingskonference, Eigtveds Pakhus 27. september 2007 Gør EU en forskel for kvinder og mænd i Danmark? Ligestillingskonference, Eigtveds Pakhus 27. september 2007 Marlene Wind, Lektor, PhD, Institut for Statskundskab København Universitet. EU har ikke traditionelt

Læs mere

Evaluering af Nordisk Sommeruge

Evaluering af Nordisk Sommeruge Evaluering af Nordisk Sommeruge 1. Hvordan er du tilfreds med den information, som du modtog i forbindelse med Nordisk Sommeruge? Meget tilfredsstillende Tilfredsstillende OK Mangelfuld Vurderinger Invitationen

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Sammen kan vi Forretningsmøde 01-12-2004

Sammen kan vi Forretningsmøde 01-12-2004 Sammen kan vi Forretningsmøde 01-12-2004 1 Sindsrobøn 2 Valg af referent og ordstyrer: Henrik - referent og Gert - ordstyrer 3 Præsentation: Gert, Flemming, Kirsten, Brian A, Lars, Anette, Ole, Allan,

Læs mere

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009.

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009. 1 Formand Bente Sorgenfreys mundtlige beretning: Vi tjener kassen - statskassen. Vi er samlet for at gøre en forskel. FTF s repræsentantskabsmøde 11. maj 2011 OBS: Det talte ord gælder. Naturligvis skal

Læs mere

FIRST LEGO League. Gentofte 2012

FIRST LEGO League. Gentofte 2012 FIRST LEGO League Gentofte 2012 Presentasjon av laget Senior Helpers Vi kommer fra Søborg Snittalderen på våre deltakere er 13 år Laget består av 4 jenter og 5 gutter. Vi representerer Gladsaxe skole Type

Læs mere

2. Spm1. Er det en fordel med et preformuleret(?) specialeprojekt? Og i givet fald hvorfor? Eller er det bedst selv at være med?

2. Spm1. Er det en fordel med et preformuleret(?) specialeprojekt? Og i givet fald hvorfor? Eller er det bedst selv at være med? Udkast til referat af fokusgruppeinterview angående temaet det gode specialeforløb. Tirsdag d 24.03.09, Det biovidenskabelige fakultet. Deltagere: Interviewer/ordfører: Jakob Lundgren Willesen Medinterviewer/logbogsholder:

Læs mere