Nefertiti längtar hem

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Nefertiti längtar hem"

Transkript

1 Nordisk Museologi Nefertiti längtar hem 1 Herbert Ganslmayr, framsynt direktör för Bremens etnografiska Übersee-Museum, var under en följd av år ordförande i ICOMs Advisory Committee och aktiv i ICME, den internationella kommittén för etnografiska museer. Återförandeönskemålen diskuterades då som bäst inom Unesco och Ganslmayr argumenterade kraftfullt för ICOMs roll i deras praktiska förverkligande. Särskilt drev han ömsesidighetsprincipen i förhållandet mellan tredje världens och Europas museer. I boken Nofretete will nach Hause. Europa Schatzhaus der dritten Welt som kom ut 1984 skrev han några av de fallstudier som blev en verkningsfull plädering för de rättmätiga kraven på ett återlämnande av det kulturarv som under långa år av kolonial exploatering hopats i Europas etnografiska museer. Unescos utredning av restitutionsfrågan ledde fem år senare till den resolution som fastslog alla samhällens primära rätt till sitt kulturarv. Återförandefrågor togs upp som huvudtema när Skandinaviska Museiförbundet höll sitt 33:e möte i Reykjavik Nordisk Museologi har fått förtroendet att publicera de nio huvudföredragen, som sammantagna ger en god översikt av hur de återförandekrav som aktualiserats mellan nordiska länder tillgodosetts. Den klassiska nordiska återförandefrågan gäller håndskriftsagen, dvs. de isländska medeltida manuskript som sedan 1700-talet befunnit sig i Danmark, tack vare den idoge samlaren Arni Magnusson. Under Islands gradvisa frigörelse från Danmark har vid olika tidpunkter manuskriptens återbördande till Island krävts som en omistlig del av islänningarnas kulturarv. Hur frågan tett sig ur isländsk synpunkt behandlas av Vésteinn Ólason och ur dansk synpunkt av Birgitte Kjær. Ett näraliggande problem var isländska föremål i danska museer, särskilt Nationalmuseet i Köpenhamn. Om detta skriver Torbjörg Torgrímsdóttir. Liknande bilaterala problem inom den danska maktsfären gäller Grönland och Färöarna. Hur de lösts behandlar Emil Rosing resp. Arne Thorsteinsson. Men också den över åren rörliga danska sydgränsen mot Slesvig har lett till kulturarvstvister som började redan i samband med gränskrigen under åren De intrikata återförandeturerna klarläggs av Inge Adriansen. Stor uppmärksamhet har under senare år ägnats samernas äganderätt till sin egen kultur och sitt materiella kulturarv. Hur situationen ter sig för det unga samiska museet, SIIDA, i Rovaniemi beskriver Tarmo Jomppanen. Samerna får också särskilt

2 2 beaktande i den norska rapport som lagts fram av en kommitté under Jon Birger Østbys ledning. Han skriver om rapportens principer för utlåning och återlämning av samlingar som ska vägleda norska museer. Slutligen reflekterar Monika Minnhagen-Alvsten vid svenska riksantikvarieämbetet kring några konkreta återförandeärenden. Sammantagna ger föredragen en ljus bild av hur antagonistiska konfrontationer med tiden genom förhandlingar kunnat upplösas i samförstånd och förståelse, ljus om man jämför med den pågående bittra striden om Partenonfrisen i British Museum. Har förutsättningen varit den gemensamma kultur som de nordiska ländernas sammanflätade historia skapat trots att den rymt många perioder av krigiska konflikter och gränstvister? David Anderson, den i nordiska museikretsar välkände ledaren för undervisningsavdelningen vid Victoria & Albert-museet i London, har sedan länge arbetat för en förnyelse av museet. Resultatet är det s.k. Spiral-projektet för en tillbyggnad ritad av Daniel Libeskind. David Anderson rapporterar i numrets andra del tillsammans med fyra medarbetare om projektets läge. Själv formulerar han i tre texter en museivision som just nu får stöd i de kultur- och bildningspolitiska idéer som blir alltmer framträdande i Tony Blairs England. De fysiska aspekterna behandlas av Gwyn Miles, Daniel Libeskind och Cecil Balmond, de museologiska, av David Anderson, och Jane Pavitt. Per-Uno Ågren Return of Cultural Property The Scandinavian Museums Association was founded in 1915, the purpose being to promote personal contacts and the exchange of professional experience within the museum community. Originally sections were formed in Denmark, Norway and Sweden; further sections were added in 1923 in Finland, in 1929 in Iceland and in 1985 in the Faroe Islands. The Association has arranged meetings at irregular intervals, after a lapse during the war years 1939 to 1945, meetings were resumed and took place every second or third year in the various countries. The 33rd meeting was held in 2002 in Reykjavík. Its theme, the restitution of cultural property to the countries of origin, was the focus of 9 papers with ensuing discussions. Nordisk Museologi in cooperation with the Association is happy to present the papers in the first part of this issue. They are summarised on p. 58.

3 Nordisk Museologi , s. 3 7 Håndskriftenes hjemkomst vitenskapelig og ideologisk belysning 3 Vésteinn Ólason Forutsetningen for håndskriftsaken er håndskriftene og den litteratur som de inneholder. Jeg synes det er nødvendig å konstatere at den islandske middelalderlitteraturen var rik og variert, og at det var en stor bokproduksjon her i landet i middelalderen, spesielt på 1300-tallet. Man begynte å skrive på morsmålet omkring 1100, men fra 1100-tallet har vi bevart bare noen få håndskriftfragmenter. Den mest originale del av litteraturen ble nok skrevet på 1200-tallet, og fra det århundre, spesielt den andre halvdelen, har vi noen fine håndskrifter og mange fragmenter. Men de mest kjente og mest omfangsrike genrene, kongesagaer og islendingesagaer, er med meget få unntak overlevert i avskrifter fra 1300-tallet eller senere. I dette århundre ble det også produsert viktig ny litteratur, og de fleste av våre fineste membraner er fra den tiden tallet var på mange måter en forfallsperiode her i landet som i det øvrige Norden, og såvel litterær nyskaping som bokproduksjon minsket i omfang og kvalitet. Jeg har lyst til å nevne noen få viktige bøker som eksempler: Fra omkring 1200 har vi den islandske homilieboken, Perg 15 4to i Kungliga biblioteket i Stockholm. Fra andre halvdel av 1200-tallet har vi Codex regius av eddadiktene, GKS to, to lovbøker med de gamle fristatslovene, Konungsbók, Codex regius, GKS 1157 fol, og Sta arhólsbók, AM 334 fol. Fra 1300-tallet skal jeg bare nevne fire: Mö ruvallabók, AM 132 fol med 11 islendingesagaer (gjerne de beste tekstene som finnes av disse sagaene), Stjórn, AM 227 fol med en oversettelse av store deler av det gamle testamente, Skar sbók Jónsbókar, AM 350 fol og Flateyjarbók, GKS 1005 fol. Fra tallet har vi også en del illustrerte lovbøker. Hvor mange håndskrifter var det da som feiden angikk? Det er ikke en enkel sak å telle håndskrifter. De registreres som numre, men to blad som opprinnelig har tilhørt den samme codex kan være registrert på forskjellige numre. Noen numre derimot, dekker over fragmenter fra forskjellige håndskrifter. De samlingene som håndskriftsaken angikk, bestod heller ikke bare av middelalderske pergament-

4 Vésteinn Ólason 4 håndskrifter, men inneholdt også mange papirhåndskrifter fra tida etter reformasjonen. Men største delen av disse papirhåndskriftene er avskrifter av eldre håndskrifter med middelalderske tekster. De bevarer i mange tilfeller tekster eller tekstredaksjoner som ellers er tapt, og har da nesten like stor vitenskapelig betydning som membranene fra middelalderen. Når vi ser bort fra de unøyaktighetene som kommer av at et håndskriftnummer ikke alltid refererer til ett håndskrift som fra begynnelsen av har vært én bok, kan tall allikevel si oss en hel del om omfanget av det vi snakker om, og om proporsjoner. Det materiale som ble avlevert til Island etter håndskriftsaken i årene 1971 til 1997 var følgende: Fra Den arnamagnæanske samling: 1666 numre Fra Det Kongelige bibliotek: 141 numre Originaldiplomer 1345 Avskrifter av diplomer 5942 Det er en utbredt misforståelse, også i Danmark, at Island fikk alle de islandske håndskriftene. Slik var det ikke. I den arnamagnæanske samling i København ble det igjen 1350 håndskrifter, men bare omtrent halvdelen er islandske. En del islandske håndskrifter i Det Kongelige bibliotek, som opprinnelig tilhørte privatsamlinger, ble også igjen der. Dessuten er det også mange islandske håndskrifter i Sverige, både fra middelalderen og senere og noen, som regel ganske unge, i Norge. Dessuten finnes det islandske håndskrifter med middelalderstoff (deriblant noen få fra middelalderen) i Tyskland, Nederland, Storbritannia, Irland, USA og Kanada. Etter denne innledningen skal jeg komme til mitt emne: hvilken vitenskapelig betydning har de islandske håndskriftenes hjemkomst hatt og vil ha? Og hva slags ideologiske implikasjoner har hele saken hatt? Allerede mens håndskriftfeiden pågikk kunne forskere i de aller fleste tilfeller bruke fotografier med like gode resultater som ved bruk av håndskriftene selv. Det gjør man også helst for å unngå slitasje av originalene. Når vi nå holder på å lage digitale bilder med høy oppløsning, som kan sendes mellom kontinenter med lynfart, blir det enda klarere at et håndskrifts plassering i det ene eller det andre landet ikke kan være en alvorlig hindring for forskningen, så lenge de materielle betingelser, sikkerhet, kommunikasjon, hjelpemidler etc., er i orden. Riktignok er det tilfeller, spesielt når det gjelder palaeografiske, kodikologiske eller kunsthistoriske studier, hvor tilgang til selve originalen er nødvendig. Men slike problemer kan lett løses ved reisestipender, lån av manuskripter (hvis det gjeldende håndskrift i det hele tatt lånes ut fra en institusjon til en annen), etc. Allikevel har hensynet til vitenskapen spilt en stor rolle i debatten, og det med rette. Det er to viktige grunner til dette. Den ene har med forskningsmiljø å gjøre, den andre med forskningspolitikk. Det er ikke nødvendig å fortelle museumsfolk at de originale og unike, konkrete objektene alltid har en helt annen effekt på den som opplever dem direkte med sine sanser enn en etterligning eller kopi, enten den er materiell eller virtuell, og hvor god den ellers måtte være. Det er som om tingene har en aura som tekniske etterligninger aldri kan erstatte. Dette er vel en av grunnene til at forskere fra hele verden, som forsker i islandsk og nordisk middelalderlitteratur, gjerne vil komme og drive sin forskning ved de arnamagnæanske instituttene, enten i København eller Reykjavík, selv om de på langt nær alltid trenger å gå til selve håndskriftene. Dette kommer

5 Håndskriftenes hjemkomst vitenskapelig og ideologisk belysning selvsagt av at vi ved disse instituttene har gode betingelser, spesialbiblioteker, fotografier og andre hjelpemidler, men naturligvis også en gruppe mennesker som med sin samlede ekspertise bilder en slags kritisk masse på dette feltet. Her tenker jeg selvsagt ikke bare på de fast ansatte ved instituttene, men også på gjesteforskere, stipendiater og studenter som til enhver tid arbeider der. Begge steder nyter man også godt av å høre til et universitetsmiljø som er sterkt på dette område og nærheten til store nasjonale biblioteker. I Reykjavík er det spesielt viktig at vi på fem minutters avstand (til fots) har Nasjonal- og universitetsbiblioteket (Landsbókasafn Íslands Háskólabókasafn), som ikke bare skal ha alle islandske bøker og bøker om islandske forhold, men også oppbevarer den aller største samlingen av islandske håndskrifter som finnes. De fleste av disse er papirhåndskrifter fra tida etter reformasjonen, men mange av dem inneholder middelalderlitteratur; de samme verkene som vi finner i våre håndskrifter fra middelalderen. Jeg kunne også nevne både Nasjonalarkivet (bp jó skjalasafn) og Nasjonalmuseet (bp jó minjasafn), og det skulle være unødvendig å argumentere for den konklusjon at Reykjavík er det beste stedet for å forske i islandsk litteratur og andre særislandske saker. Dernest følger København, Islands hovedstad gjennom århundrer. Når man sammenligner betingelsene i Reykjavík med København eller andre steder, må man også ta i betraktning et meget viktig moment, og det er mulighetene til forskerrekruttering. Det er åpenbart og kan også statistisk påvises at de er helt andre på Island, hvor studiet av den islandske kultur er et sentralt anliggende, enn i andre land. Dette tror jeg kommer til å være tilfelle i overskuelig framtid, uansett hvilke tekniske framskritt vi kommer å oppleve, også om vi tar i betraktning forandrede holdninger hos generasjoner som er vokst opp med oppmerksomheten like mye vendt mot den virtuelle virkelighet som den virkelige. Dette bringer oss inn på de ideologiske faktorer som influerer såvel forskningspolitikk som rekruttering. Men før jeg begynner med dette aspektet, vil jeg kort si, at jeg ikke på noen måte bebreider de forskere og museumsfolk i Danmark som i sin tid sterkt motsatte seg utleveringen av håndskriftene til Island. Det ser jeg som en naturlig reaksjon. Selv om noen forskere ved Islands universitet hadde markert seg med en klar profil på dette området i første halvdel av det tyvende århundre, var det vanskelig for danske vitenskapsfolk, som var vant til å gjøre strenge krav til kvalitet, såvel i selve forskningen som til forskningbetingelser som biblioteker, å skjønne den sterke utviklingen som alt da var igang i det islandske samfunnet, for ikke å snakke om den lynraske utviklingen som siden har foregått. Man må også ta i betraktning at ikke bare islendingene var påvirket av nasjonalistisk ideologi, eller skal jeg si patriotisme; det gjaldt også danskene. Man skal heller ikke glemme at Islands metode for å frigjøre seg endelig fra Danmark i 1944, mens Danmark var besatt, ikke hadde møtt mye forståelse eller sympati i Danmark. Allikevel fikk håndskriftsaken den avslutning den fikk med støtte fra det politiske flertall og vel også fra store deler av den danske allmennhet. Hele debatten hadde den velgjørende effekt på forskningpolitikken at den offentlige oppmerksomheten ble rettet mot de skatte som man hadde i håndskriftsamlingene, og det ble reist spørsmål om hvor de beste betingelsene var for å utforske dem. Både ved Københavns universitet og ved Islands universitet brukte man anledningen til å få politisk 5

6 Vésteinn Ólason 6 støtte til finansering av forskning på området. I Danmark ble Det Arnamagnæanske institut opprettet i 1957 under ledelse av islendingen Jón Helgason som ivrig hadde kjempet for å få det til. Islands universitet hadde allerede i 1955 satt i gang et tekstfilologisk utgivelsesprosjekt, og i 1962 ble Handritastofnun Íslands (Det islandske håndskriftinstitutt) opprettet; som etter at håndskriftsaken var løst og de første håndskrifter avlevert, ved lov av 1972 fikk navnet Stofnun Árna Magnússonar á Íslandi. Disse to instituttene ville aldri blitt opprettet med så gode arbeidsbetingelser og så mange vitenskapelige ansatte, hvis ikke det hadde blitt en prestisjesak, både for Island og Danmark, mens saken var under debatt og behandling, å vise at man ville og kunne drive intensiv forskning av høy internasjonal standard i håndskriftene og den kulturarv som de er del av. Håndskrifter er bøker, og islendingene var i middelalderen et bokproduserende og et boklesende folk (naturligvis var det bare et lite mindretall som kunne lese, selv om det er overensstemmelse i kildene om at lesekyndigheten var relativt høy), men mange fler fikk høre opplesning fra bøker. Bøker var derfor bruksgjenstander. Man kan se av bøker som Codex regius av eddadiktene eller sagahåndskrifter som Mö ruvallabók, at de er laget for bruk, for opplesning, og ikke som kunstgjenstander eller statussymboler. Andre bøker uttrykker klart enten kirkens store makt og status i samfunnet, samt respekt for dens budskap, eller overklassens makt og velde (lovbøker som Skar sbók og kongesagahåndskrifter som Flateyjarbók) tallet brakte store kulturelle omveltninger: reformasjonen med økt kongemakt, trykkerier og papir. De gamle middelalderhåndskriftene var blitt vanskelige å lese, og pergamenthåndskrifter var dyre å produsere. Det var konkurranse med ny, religiøs, trykt litteratur. Riktignok hadde kirken monopol på trykkeriet og var ikke interessert i gamle verdslige sagaer eller dikt, heller ikke papistisk litteratur som helgensagaer. Man fortsatte med å skrive på pergament ved siden av papir til begynnelsen av 1600-tallet, men det er klart at de gamle skinnbøkene holdt på å tape sin verdi, og stod derfor i fare for å gå tapt. Interessen for sagaer og kvad holdt seg allikevel, både hos lek og lærd, som en mengde papiravskrifter viser. Det var humanismen som ble redningen. Lærde folk i Skandinavia fikk interesse for de islandske håndskriftene, fordi de fant ut at der var det fortellinger om Nordens ærefulle fortid. Høytstående personer i Danmark og Sverige begynte å samle islandske håndskrifter og lærde professorer ansatte islandske studenter til å lese, skrive av og oversette. Dette var viktig for den islandske selvbevissthet. Det gikk mer eller mindre grunnløse skrøner om landet blant forfattere av reiseskildringer, og dets største krav på attraksjon var at det her skulle finnes selve porten til Helvete, Hekkenfeld, dvs. vulkanen Hekla. Litteraturen ble nå det sterkeste våpen til forsvar av landets rykte. Med moderne språkbruk kan man si at landets PR-folk brukte den til å skape et nytt og positivt image av landet. Denne funksjonen har litteraturen hatt inn i det allersiste, til nå når Björk og Sigurrós og andre popgrupper har slått ut sagaene og Laxness som landets kulturelle front og 1700-tallet brakte utgaver, först med oversettelser til latin, senere også til folkespråkene. I før-romantikkens og senere nasjonalromantikkens tid ble det stor interesse både i Tyskland, Storbritannia og Skandinavia, først for mytologi og eddadikt og senere

7 Håndskriftenes hjemkomst vitenskapelig og ideologisk belysning også for sagaer, spesielt islendingesagaer. Denne store interessen for den litteraturen som islendingene var alene om å kunne lese på sitt morsmål, og som dessuten beskrev en islandsk heltetid, en gullalder slik mange så det, hadde enorm betydning for islendingenes selvbevissthet under den selvstendighetskampen som begynte noe før midten av 1800-tallet og sluttet med republikkens grunnleggelse Dette er da bakgrunnen for de sterke følelsene som håndskriftsaken vekket. Håndskriftene var de synlige manifestasjonene av den fortid som berettiget islendingene til å bli en selvstendig nasjon som tok ansvar for seg selv og sin kultur. Etter at landet var blitt fritt og selvstendig, kjente folk det som en stor urettferdighet at disse skattene skulle ha blitt igjen i det land som tidligere hersket over dem. Men motstanden hadde også sin ideologiske bakgrunn. Tyske og nordiske forskere hadde helt fra de oppdaget den gamle islandske litteraturen, lagt vekt på at den representerte gammel germansk, altgermanisch, gammelnordisk, oldnordisk, götisk eller gammelnorsk kultur. Dette gjaldt selvfølgelig spesielt mytologi og heltediktning, men også kongesagaer og fornaldarsagaer, som jo handler om nordiske konger og helter. Til og med islendingesagaene, som unektelig måtte være islandske, ble sett som eksempler på germansk ånd. Grundtvig hadde selvfølgelig stor betydning for den allmenne kjennskapen til den gamle islandske litteraturen i Danmark, og den nasjonalistiske bevegelse i Norge etter 1814 gjorde Snorris kongesagaer til en slags verdslig bibel for det norske folk. Det var derfor ikke noen selvfølge for folk i Norden at de islandske håndskriftene, som ble oppbevart i de kongelige samlingene og universitetsbiblioteker, skulle tilbake til opphavslandet Island. Resultatet av det hele, den Arni Magnússon ( ) oppdeling som i praksis ble gjort, gjenspeiler i noen grad disse to ideologiske holdningene. Vi har hørt at Island skulle få det som var islandsk kultureie, det var da implisitt at sagaer om nordiske konger, selv om de var skrevet av islendinger, ikke skulle utleveres, heller ikke europeisk litteratur i oversettelse og en del annet. Ønsket om å få håndskriftene hjem igjen hadde i sin tid en enormt sterk gjenklang i det islandske folk. Det viste seg også da de to første bøkene, Codex regius av eddadiktene og Flateyjarbók ble brakt iland i Reykjavík havn, og samme dag av den danske undervisningsminister lagt i hendene på hans islandske kollega. Jeg vil også tro at saken har hatt stor innflytelse i Danmark. Det var en storsinnet gjerning som jeg tror meget få angrer i Danmark i dag. Saken gjelder meget mer enn de ca håndskrifter som nå oppbevares i Stofnun Árna Magnússonar í Reykjavík. Den dreier seg også om kulturbevissthet, om gjensidig respekt og forståelse mellom folk og om rettferdighet. Det er en glede når man får høre om flere tilfeller av lignende utleveringer. Jeg tror at det århundret som så vidt har begynt vil se mange slike. Professor Vésteinn Ólason är chef för Islands Arnemagnæanske Institut. Adr. Stofnun Árna Magnússonar à Íslandi, Árnagardi vid Sudurgötu, IS-101 Reykjavík 7

8 Nordisk Museologi , s Håndskriftsagen set fra danmark Birgitte Kjær Jeg skal komprimeret berette om den danske indfaldsvinkel til håndskriftsagen, som begivenhedsforløbet kom til at hedde i Danmark. Håndskriftsagen alene ordet -sagen antyder jo, at der var tale om en lang og problematisk proces, der i visse af sine faser dog næsten kunne være så spændende som en gyser. Der kørte i Danmark en stærkt følelsesladet debat for og imod udleveringen af de islandske håndskrifter til Island, man arrangerede demonstrationstog imod udleveringen, der var forslag om folkeafstemning, ja diskussionen nåede så langt ud blandt almindelige folk, at der ligefrem kunne udskrives terminsprøvestile om emnet i gymnasierne. 1 I dag er sagen næsten glemt i Danmark; kun fagfolk husker den. At sagen har jævnet sig i Danmark ses af, at der faktisk ikke er skrevet ret meget om den fra dansk side i de sidste mange år. Interessant nok er den grundigste gennemgang af hele sagsforløbet ikke skrevet af en dansker men af en islænding! Det er cand. mag. Sigrún Davídsdóttir, der i bogen: Håndskriftsagens Saga i politisk belysning fra 1999 har givet en set fra dansk side sober gennemgang af det komplicerede forløb. 2 Håndskrifterne blev det væsentligste problem i bo-delingen mellem Danmark og Island efter Efter at Island i 1918 var blevet en suveræn stat, blev de relevante arkivalier afgivet til Island i Allerede i 1903 var andre islandske embedsarkiver flyttet til Island, da det danske Islandsministerium blev flyttet fra København til Reykjavik. 3 Og i 1930 ved Altingets 1000-års jubilæum havde der fundet en deling sted af de islandske genstande, der var i det danske Nationalmuseum. Tilbage stod det vanskeligste: håndskrifterne i Det kongelige Bibliotek i København og i Den arnamagnæanske Stiftelse, der tilhørte Københavns Universitet. Begge steder drejede det sig efter dansk opfattelse om legalt erhvervede manuskripter, og begge steder berørte håndskrifterne i vid udstrækning den norrøne fælleskultur. 4 Sagen drejede sig om noget over middelalderlige håndskrifter: dels personal- og lokalhistoriske beretninger, f.eks. stormands-

9 Håndskriftsagen set fra danmark og bispesagaer, dels bredere historiske beretninger, f.eks. de norske og danske kongesagaer, men samlingen rummede også skjaldedigtning og fiktionslitteratur som ridderromaner og eventyrlige helteskildringer samt religiøse skrifter, lovhåndskrifter og diplomer i original eller afskrift. De bevarede over håndskrifter er et enestående stort materiale, set på baggrund af en islandsk befolkningsstørrelse, der i vikingetid og middelalder næppe selv i gode tider har oversteget individer. 5 De væsentligste problemer berørte ejendomsretten til håndskrifterne: var de dansk eller islandsk ejendom, og hvis de var danske var de så statens ejendom eller privatejede. Fra dansk side var der næppe tvivl om, at håndskrifterne befandt sig legalt i Danmark, og at de var dansk ejendom i dels privat, dels offentlig eje. Udgangspunktet var derfor fra dansk side oprindelig, at håndskrifterne ikke skulle udleveres. Det er i denne holdning, der sker et skred, således at man accepterer, at de relevante af håndskrifterne skulle udleveres til Island. 6 Det næste problem i Danmark blev derefter, på hvilke betingelser udleveringen skulle ske, når den danske stat ønskede at udlevere privatejede genstande. Det sidste problem var endelig omkring forståelsen af, hvilke håndskrifter der var rent islandske, og hvilke, der var fælles norrøne. Kronologisk fremstilling Mange håndskrifter blev i 1600-tallet og især i 1700-tallet indsamlet af islændinge, og bl.a. sendt som gaver til den dansk-islandske konge i København. Således er de to berømteste, Flatø-bogen 7 fra omkring 1380 med en række norske kongesagaer og bl.a. Orkneyø-saga, Færø-saga og den lille Grønland-saga og Codex Regius fra omkring 1270 med den ældre Edda-digtning, bl.a. digtet Vølvens Spådom 8 blevet sendt af biskop Brynjólfur Sveinsson som gave til Frederik III. Og den lærde filolog, Ární Magnússon 9, der i 1701 blev professor i dansk historie ved Københavns Universitet, indsamlede på systematiske rejser rundt i Island i årene flere tusinde håndskrifter, som han alle testamenterede til en særlig stiftelse under Københavns Universitet. 10 Som det i 1944 tegnede sig i Danmark, tilhørte gaverne, der var skænket til den danske konge, nu den danske stat, mens gaverne til Den arnamagnæanske Stiftelse under Københavns Universitet tilhørte dette som privat ejendom. På Island opfattede man imidlertid sagen anderledes. Allerede i 1907 havde Det islandske Alting opfordret den islandske regering til at træffe foranstaltninger angående udlevering af alle håndskrifter og dokumenter, som Árni Magnússon tidligere havde fået til låns, og som stammer fra biskopper, kirker, klostre og andre embeders og institutioners dokumentsamlinger her i landet, og som endnu ikke er udleverede. 11 Her er allerede det første problem ridset op: havde Árni Magnússon lånt håndskrifterne af de personer, hos hvem han indsamlede, eller havde han fået dem som ejendom med den deraf følgende ret til at disponere over dem? I Danmark mente man det sidste. 12 I 1918 afsluttede Danmark og Island en overenskomst om den fortsatte forbindelse mellem landene, som gav Island den længe ønskede frie og suveræne status omend i personalunion med Danmark dvs. med fælles konge. Aftalen kunne opsiges efter 25 år. I disse forhandlinger indgik håndskrifterne ikke, kun forfatning og økonomi. Spredt op gennem 1920erne rejstes krav- 9

10 Birgitte Kjær 10 ene om udlevering af såvel embedsdokumenter som håndskrifter samt museumsgenstande. Fra dansk side udleverede man som nævnt i 1927/28 de relevante embedsdokumenter og i 1930 halvdelen af det danske Nationalmuseums islandske genstande i forbindelse med Altingsjubilæet. Op gennem 1930 erne blev sagen om håndskrifterne kun sjældent berørt på møderne i Dansk-Islandsk Nævn. Men i 1938 tilkendegav Island, at hverken arkivaftalen fra 1927 eller overleveringen af museumsgenstande i 1930 havde været tilfredsstillende. Grunden var selvfølgelig, at tiden var ved at være inde for en ophævelse af personalunionen med Danmark, hvilket skete i 1943 med den efterfølgende oprettelse af den islandske republik i Island havde ret til ensidigt at opsige personalunionen med Danmark i Alligevel skabte det skuffelse i Danmark, fordi opsigelsen skete, mens Danmark var besat af Tyskland og derfor ikke kunne forhandle frit omkring ophævelsen af personalunionens forbundslov. I Danmark havde man håbet, Island ville have udskudt ophævelsen af unionen til efter den afslutning på krigen, alle kunne se nærmede sig, så forbundsloven kunne være blevet ophævet og afviklet samtidigt og som en fælles handling. Først efter krigen kunne forhandlingerne omkring opgørelsen mellem de to lande så finde sted, og fra islandsk side blev håndskrifterne nu bragt ind i sagen, mens man fra dansk side ikke mente, håndskrifterne som dansk enten offentlig eller privat ejendom kunne være omfattet af forbundsloven. Og den ensidige unionsophævelse i 1943/44 påvirkede stemningen i visse kredse i Danmark i negativ retning over for de nu kraftigt udtrykte islandske ønsker om udlevering af alle islandske håndskrifter. I Danmark virkede de stadig skarpere formulerede ønsker om udlevering som et led i Islands kamp om uafhængighed fra Danmark: selvfølgelig gjaldt det håndskrifterne, men det gjaldt også en national markering. Et godt eksempel på dette var, at man nemlig ikke forsøgte at få udleveret islandske håndskrifter uden for København. 13 Men islændingene argumenterede, at dengang hvor Københavns Universitet modtog Arne Magnussons gave, var Københavns Universitet rigernes eneste universitet og dermed også Islands Universitet den nordiske fase Da forhandlingerne om forbundslovens ophævelse endte i 1946, var problemerne omkring håndskrifterne altså endnu uløste. I 1947 tog det danske Folketing imidlertid sagen op og nedsatte den såkaldte Håndskriftkommission, fra hvilken der forelå en betænkning i I de forløbne fem år var der sket et holdningsskred. I 1946 havde Det kongelige Bibliotek, Københavns Universitet og Undervisningsministeriet sat sig imod enhver form for udlevering. I Håndskriftkommissionens betænkning i 1951 var der nu enighed om, at islændingene skulle have noget, spørgsmålet var blot hvad og hvor meget. Men det blev pointeret, at det ville være urealistisk af islændingene at tro, at de ville få udleveret alle islandske håndskrifter i Danmark. Ud fra betænkningen kom så i 1954 det danske forslag til Island. Den danske, socialdemokratiske undervisningsminister, Julius Bomholt, fremkom med et columbusæg: at håndskrifterne skulle betragtes som dansk/islandsk fælleseje, og håndskrifterne i Den arnamagnæanske Samling deles i en dansk og en islandsk afdeling, ét forskningsinstitut i hvert land med gæstefaciliteter for hinandens forskere. Der skulle være muligheder for gen-

11 Håndskriftsagen set fra danmark sidige lån, og der skulle på hvert sted være fotografier af de håndskrifter, der lå det andet sted. Men: 1954-forslaget blev blankt afvist af islændingene; for dem var ønsket stadig det hele. Den danske regering gjorde det derefter klart, at den ikke kunne gøre mere for at løse sagen. Det var nu op til islændingene selv at få gang i sagen igen. Men hvorfor dette skift til en imødekommende, dansk holdning? Forhandlingsklimaet var i denne fase nemlig dårligt, præget dels af danskernes endnu følte skuffelse over den ensidige unionsophævelse under krigen, dels af en slags islandsk nynationalisme med mistænksomhed over for den gamle kolonimagt. Når der alligevel kom et positivt, dansk udspil i 1954, var det, fordi håndskrifterne kunne bruges ideologisk. Efter 2. verdenskrig var der ønske om øget nordisk samarbejde, som blandt andet udsprang af frygt for, at Island skulle gå tabt for Norden og i stedet knytte sig til USA. Det var først og fremmest den socialdemokratiske, danske statsminister, Hans Hedtoft, der hægtede håndskriftsagen på drøftelserne om et styrket Norden. Argumentet for denne forbindelse var, at kunne Danmark og Island i fællig finde en for islændingene tilfredsstillende løsning, ville det være et signal til omverdenen om, at de nordiske lande mente det alvorligt, når der blev talt om øget samarbejde. Desuden kunne en tilfredsstillende løsning være et eksempel for andre nationer på, hvordan man løste fælles problemer, så begge parter havde gavn af det. Men Hans Hedtofts socialdemokratiske, nordiske idealdrømme kuldsejlede, og med hans død i 1955 faldt denne nordisk-ideologiske, politiske indgang til sagen væk højskolernes agitation Den danske regering var altså i 1954 kommet med et udspil. Bolden lå nu hos Island, som lod den ligge. Sagen lå altså set med den danske regerings øjne død. Men det var kun politisk sagen var lagt død, ikke ideologisk. Folk med tilknytning til højskolerne gik nu ind i diskussionerne ud fra den synsvinkel, at der her var en parallel til problemerne omkring det danske mindretal i Sydslesvig. En løsning, der imødekom Islands ønsker, kunne være et eksempel til efterfølgelse for Tyskland, og til omverdenen alment, om at vise forståelse for andre nationers og mindretals kultur. Især én person engagerede sig, journalisten og fra 1959 chefredaktør ved Kristeligt Dagblad Bent A. Koch. Agitationen mistede vind op gennem 1950erne; personerne var snarest private lobbyister, og havde intet mandat til at repræsentere andre end sig selv. Men de medvirkede kraftigt til at holde gryden i kog. Men de havde med deres nære tilknytning til Island også den betydning, at de fik gjort det klart for islændingene, at de måtte gå med til en deling af håndskrifterne i stedet for at hage sig fast i et urealistisk ønske, om at få udleveret alt, og at de derfor måtte tilbage til forhandlingsbordet I 1960 havde der været valg i Danmark og vi havde nu fået en udleveringsvenlig flertalsregering. Også på Island var situation nu en anden. Tiden syntes nu i begge lande moden til igen at prøve at finde en løsning. Et løsningsforslag, der tog hensyn til Det kongelige Biblioteks og Universitetets holdninger kunne ikke imødekomme de islandske ønsker i et sådan grad, at man kunne opnå et for alle antageligt forlig. I Danmark blev 11

12 Birgitte Kjær 12 sagen derfor flyttet til at være en ren politisk sag, ikke en sag, der kunne diskuteres akademisk selv om den fortsat blev det. Men selv med sagen overgivet til rene politiske beslutninger, opstod der problemer, idet store dele af den danske opposition, partierne Venstre og De Konservative, var imod at tage hensyn til de islandske ønsker. Disse havde for oppositionen ikke noget retsligt grundlag, og dertil mente man, at en udlevering ville forringe den danske nation. Men regeringen, bestående af socialdemokrater og radikale, var en flertalsregering, og dens udleveringsvenlige holdning kunne nu nemmere komme til orde; og den radikale undervisningsminister var tæt knyttet til den nordisk-sindede højskolebevægelse. Professor Alf Ross blev bedt om at omformulere det forkastede, danske udspil fra 1954 på en sådan måde, at islændingene kunne godtage det. Han foreslog igen, at Den arnamagnæanske Samlings håndskrifter skulle deles mellem to ligestillede institutioner på Københavns og Islands Universitet i Reykjavik, og at alt materiale skulle kopieres, så de to forskningsinstitutioner havde samme betingelser. Som delekriterium foreslog han, at alt, hvad der kunne opfattes som islandsk kultureje, skulle overgives til Island. Definitionen af begrebet islandsk kultureje var, at håndskrifterne skulle omhandle islandske forhold og være skrevet i Island af en islænding. De islandske håndskrifter i Det kongelige Bibliotek skulle deles efter det samme princip og overgives til Islands Universitet på samme måde. Det betød, at Flatø-bogen og Codex Regius faldt uden for kriteriet. Alle håndskrifter, der skulle udleveres, skulle gennem en konservering først, og der skulle afsættes en 20-årig periode til arbejdet. Efter hemmelige dansk/islandske forhandlinger blev forslaget godtaget af islændingene, dog med det væsentlige forbehold, at islændingene kun godkendte det, hvis Flatøbogen og Codex Regius blev udleveret uden om aftalens ellers klare formuleringer om islandsk kultureje. Forslaget kunne nu fremlægges i det danske Folketing, hvor det fik en blandet modtagelse, især fordi forhandlingerne var ført under hånden med islændingene. De næste par år blev håndskriftsagen nu brugt i den danske, indenrigspolitiske mudderkastning. Og der gik spidsfindig jura i sagen, og hermed er vi fremme ved det andet af de tre hovedproblemer. Selv om den danske regering ikke opfattede det sådan, mente oppositionen med henvisning til Grundlovens 72, stk. 2, at delingen og udleveringen af Den arnamagnæanske Samling måtte opfattes som ekspropriation af privat ejendom og dermed udløse en erstatning. Det indebar, at loven ikke kunne vedtages af det siddende Folketing, men skulle udskydes, indtil den efter et nyt folketingsvalg kunne godkendes af det nye folketing. Det godkendte regeringen men pointerede, at lovforslaget ikke ville blive ændret ved genfremsættelsen, hvilket selvfølgelig havde været oppositionens hensigt. Lovforslaget blev så genfremsat uændret i 1964, men allerede fra efteråret 1963 var diskussionen blusset voldsomt op igen. Det var en lille, hård kerne af akademikere og nationalistisk sindede politikere, der var imod udleveringen, der førte an i en debat, der i dag nok kan synes lidt nedladende over for islandsk forskning. Der indløb protester mod udleveringen fra f.eks. Det kongelige nordiske Oldskriftselskab og fra Det kongelige danske Videnskabernes Selskab. Universitetsfolkenes modstand bundede selvfølgelig i det faktum, at håndskrifterne var blevet en del af et

13 Håndskriftsagen set fra danmark dansk forskningsområde, der tiltrak både danske og udenlandske forskere; omkring håndskrifterne var der opbygget et videnskabeligt institut og på Det kongelige Bibliotek et fagbibliotek med speciel sigte på håndskriftforskningen. Hertil kom så stadig det vanskelige spørgsmål, at man med ekspropriationen valgte at behandle en privatejet stiftelse, som om det var statens ejendom. Hvor følelsesladet sagen kørte, og hvor langt, den kom ud i befolkningen, kan ses af, at flere konservative politikere ligefrem forsøgte at få udleveringen lagt ud til folkeafstemning! 16 Men loven blev igen vedtaget i Folketinget Det indebar dog ikke en hurtig udlevering. De næste år blev brugt til juridisk tovtrækkeri, for der var jo måske også penge indblandet i sagen! Den arnamagnæanske Kommission anlagde nemlig sag mod det danske undervisningsministerium med påstand om, at udleveringen indebar en ekspropriation, hvilket skulle udløse en erstatning til Stiftelsen, men tabte sagen både ved Østre Landsret og Højesteret. Nu følte Undervisningsministeriet sig provokeret til at anlægge en modsag for at få en stadfæstelse af, at der ikke på nogen måde kunne blive tale om, at der skulle betales erstatning til Den arnamagnæanske Stiftelse. Dommen lød, at Stiftelsens håndskrifter ikke skulle erstattes med penge, mens den lille del af stiftelsens kapital, der også skulle udleveres, skulle erstattes håndskrifterne udleveres Den danske regering kunne mere problemløst gennemtvinge en udlevering af de genstande, der var statsejede, og gjorde det. Det var da også håndskrifter fra Det kongelige Bibliotek, der blev udleveret som de første. Den 17. april 1971 satte Det kongelige Bibliotek i København sit officielle dannebrogsflag på halv stang, igen en følelsesladet demonstration, men ikke vendt mod Island men mod den danske undervisningsminister, der havde ladet to af bibliotekets største skatte gå med i handelen, nemlig de omstridte håndskrifter: Flatø-bogen og Codex Regius, som det havde været mest vanskeligt at nå enighed om, netop fordi de ikke omhandlede specifikt islandske forhold, men generelt nordiske, og blot var nedskrevet på Island. Men d. 21. april 1971 blev den første sending inklusive Flatø-bogen og Codex Regius overdraget Island under stor højtidelighed i Reykjavik. Vanskeligere var det med håndskrifterne i Den arnamagnæanske Stiftelse og de resterende håndskrifter i Det kongelige Bibliotek. Vi er her fremme ved sagens tredje hovedproblem, hvad var islandsk kultureje. Hertil blev der nedsat det såkaldte deleudvalg, sammensat af to repræsentanter for universiteterne i henholdsvis Reykjavik og København. Det har fra 1971 til 1996 udarbejdet 11 udleveringslister. Løbende var der nemlig mange problemer omkring fortolkningen af loven fra Men da disse problemer nu ikke mere var en del af den danske indenrigspolitik men et dansk-islandsk universitetsproblem, var den folkelige appel omkring håndskriftsagen væk, og der blev stille om sagen i den danske offentlighed. Problemerne kunne f.eks. være vanskelighederne med at forstå lovens præmisser for en deling, fortolkningen af ordet islandsk kultureje, og om et håndskrift var en oversættelse eller en original, eller om man skulle tage udgangspunkt i 1961-listerne (Island) eller lave nye lister eller holde sig strikt til

14 Birgitte Kjær 14 lovens ord (Danmark). Et andet problem var optællingen af håndskrifter. Der var fra starten enighed om udlevering af håndskrifter, men hvordan tælle dem, når ét og samme nummer i håndskriftfortegnelsen kunne indeholde mere end ét håndskrift eller kun et brudstykke af et håndskrift? Arbejdet gik derfor ret langsomt. Frem til 1982 var der dog blevet lavet ti delelister, som man var nået til enighed om. Tilbage stod de håndskrifter, hvorom der ikke kunne opnås enighed, ca. 200 stk. (Island) eller 300 stk. (Danmark), alt efter hvordan man talte. Nu i 1985 måtte sagen så igen op på politisk plan. Fra dansk side ønskede undervisningsminister Bertel Haarder, den hurtigt løst. Også han havde sin rod i højskolebevægelsen og var altså Island positivt stemt. Frem gennem 1985 forhandlede man frem og tilbage og lavede flere forslag til løsninger uden at komme ud af stedet. Først i februar 1986 blev man enige om den sidste deleliste. Med denne formelle afslutning på delingssagen var håndskriftsagen næsten ovre. Tilbage stod blot udleveringen af de sidste håndskrifter, som man var nået til enighed om i Haarders udvalg, og den 19. juni 1997 blev også de afleveret. I alt er der i tiden udleveret 141 håndskrifter fra Det kongelige Bibliotek i København og håndskrifter, ca diplomer og 74 pakker med ca diplomafskrifter fra Den arnamagnæanske Samling. Tilbage i Den arnamagnæanske Samling er forblevet ca håndskrifter, ca diplomer og diplomafskrifter. Heraf er ca. 700 islandske og ca. 280 norske, mens resten har en anden proveniens og kan være skrevet på dansk, latin, svensk, tysk, spansk, italiensk, hollandsk og fransk. Af de håndskrifter, der er forblevet i København, er nogle ganske vist skrevet på islandsk, men omhandler overvejende andre forhold end islandske, bl.a. de danske og norske kongers historie, eller de rummer f.eks. religiøse tekster, oversættelser o. lign. 17 I de forløbne år er alt det udleverede materiale blevet konserveret og gennemfotograferet før udleveringen til Island, en kæmpe arbejdsopgave, da mange af håndskrifterne forefandtes i mange stumper eller skulle renses for århundreders røg, sod og fugt, og som Det arnamagnæanske institut i København, trods bitterheden over udleveringen dengang, påtog sig med stor ansvarsfølelse over for håndskrifterne. Arbejdet er foregået i tæt samarbejde mellem konservatorer og fotografer, og der er løbende blevet taget fotografier af konserveringsprocessen både før, under og efter restaureringen. 18 Det muliggjorde et fortsat forskningsarbejde i København, men har faktisk også betydet, at forskningen omkring de islandske håndskrifter på langt sigt har kunnet udstrækkes til ikke kun at finde sted i Reykjavik og København, men nu via Internettet er blevet international. Afslutning Ser vi på sagen og dens forløb, er det to helt forskellige holdninger, der kommer frem, om man ser på den, som den tog sig ud i årene op til 1971, hvor man påbegyndte udleveringen af det store antal håndskrifter, og om vi ser på sagen i dag i 2002, fem år efter, at de sidste håndskrifter blev udleveret. Der er næppe ændret ved holdningen, at håndskrifterne var i Danmark legalt i henholdsvis Universitetets og Det kongelige Biblioteks eje. Derfor opfattes udleveringen af folk fra de involverede institutioner ofte som en gave til Island, sådan som det bl.a. i 1997

15 Håndskriftsagen set fra danmark er blevet formuleret af direktøren for Det kongelige Bibliotek, Erland Kolding Nielsen. Der, hvor skreddet er sket, er fra at man overhovedet ikke ønskede at udlevere nogle af håndskrifterne, til at man udleverede broderparten. Men der, hvor skreddet er størst er, at holdningen er gået fra de følelsesladede demonstrationer for at beholde håndskrifterne i Danmark til, at de involverede institutioner i dag finder det i sin orden, at håndskrifterne er delt på to søsterorganisationer. Jeg vil afslutte med følgende citat: Island fik broderparten af håndskrifterne, men der blev også så meget tilbage i København, at det gav mening at fortsætte arbejdet der. Der er nu to arnamagnæanske institutter, ét i København, oprettet i 1956 og ét i Reykjavik, oprettet 1971 begge internationale centre for udforskningen af den islandske kulturarv. Striden om håndskrifterne har aldrig forstyrret det gode kollegiale forhold mellem de islandske og danske håndskriftforskere, og de, der arbejder på de to søsterinstitutioner i dag, betragter Den arnamagnæanske Samling som én samling fordelt på to steder. En ny elektronisk katalog over samlingen er under udarbejdelse som et fælles projekt, og vil genforene samlingen på Internettet. Siden 1972 har et islandsk stipendium gjort det muligt for danske forskere at studere håndskrifter i Reykjavik, mens et tilsvarende dansk stipendium for islandske forskere blev oprettet i Begge institutter råder over fremragende fagbiblioteker, og på instituttet i København er der en komplet samling af fotografier af det omfattende materiale, der blev udleveret. I dag fungerer Den arnamagnæanske Samling utvivlsomt som det vigtigste kulturelle bindeled mellem de to lande. 19 Således beskriver lederen af Det arnamagnæanske Institut i København, Peter Springborg, situationen i dag. Og når han, der kommer fra en af de institutioner, der følte sig mest lemlæstet ved udleveringen, kan skrive sådan uden brod, bør også vi, der gik i demonstrationstog i 1960erne konkludere, at sagen om håndskrifterne fandt en usædvanligt lykkelig afslutning. Efterskrift Denne gennemgang af sagsforløbet, som det har taget sig ud fra dansk side, bygger udelukkende på publiceret materiale, og jeg har i vid udstrækning holdt mig til forskningsmiljøets vurdering. Oprindelig havde vi i den danske sektion engageret en anden foredragsholder, en forsker, der gennem de sidste 30 år havde været nært knyttet til hele problemkomplekset omkring delingen af håndskrifterne, direktør Iver Kjær, der fra var efor for Den arnamagnæanske Stiftelse og fra 1991 medlem af Den arnamagnæanske Kommission. I var han rådgiver for den danske undervisningsminister Bertel Haarder vedr. afslutningen af håndskriftsagen og i 1986 medlem af det dansk-islandske forhandlingsudvalg, der endeligt afsluttede håndskriftsagen. Han var nok en af dem, der i Danmark kendte sagens mange facetter bedst og kendte dem indefra. Hans pludselige død her kort før mødet stillede os i en vanskelig situation. At det er mig, der her har fremstillet sagsforløbet, er derfor kun en nødløsning. Vi valgte imidlertid at give en fremstilling af sagen ud fra det tilgængelige materiale, idet det var væsentligt for os, at vore nordiske kolleger kunne føle sig orienteret om sagens forløb i begge lande. Men jeg må understrege, at mit kendskab til sagen udelukkende stammer fra litterære kilder, og at jeg ikke er i stand til at gå ind i den kvalificerede diskussion, Iver Kjær ville have kunnet. Imidlertid ved jeg, han ville være enig med mig i konklusionen, at sagen endte som en solstrålehistorie, det var hans egne ord, da vi for ikke så længe siden diskuterede den som oplæg til dette møde. 15

16 Birgitte Kjær 16 Noter 1. Jette Baagøe, mundtlig meddelelse 2. Anmeldelserne i Historisk Tidsskrift 2002 (Thomas Riis) og Fortid og Nutid 2001 (Peter Springborg) 3. Sigrún Davídsdóttir 1999, p Thomas Riis. Historisk Tidsskrift bd. 101,2; 2001 anmeldelse 5. Erland Kolding Nielsen: Gaven til Island. Weekendavisen 22. august Erland Kolding Nielsen: Gaven til Island. Weekendavisen 22. august Flateyjarbók, Gl. kgl. Saml. 1005, 2 vol.s, fol. 8. Gl. Kgl. Sml o Erland Kolding Nielsen: Gaven til Island. Weekendavisen 22. august Sigrún Davídsdóttir, 1999, p Poul Møller Bl.a. side Kungliga biblioteket i Stockholm, Uppsala Universitetsbibliotek og Bodleian Library i Oxford. Poul Møller 1965, side 29, 31, 46 og 47; svenskerne indsamlede selv i tallet, og har også håndskrifter, der er taget som krigsbytte i Danmark 14. Det arnamagnæanske Instituts hjemmeside 15. Sigrún Davídsdóttir, 1999, p Sigrún Davídsdóttir 1995? og 1999, p Erland Kolding Nielsen: Gaven til Island. Weekendavisen 22. august Det arnamagnæanske Instituts hjemmeside. Poul Møller, 1965, side Peter Springborg, Fortid og Nutid, 2001,1, anmeldelse Litteratur Det Arnamagnæanske Instituts hjemmeside Sigrún Davídsdóttir: Håndskriftsagens Saga i politisk belysning Sigrún Davídsdóttir: Håndskriftsagen i tilbageblik. Nyt fra Island 1995? Bent A. Koch: Historiske minutter. Politiken 13. august 1999 Poul Møller: De islandske håndskrifter Erland Kolding Nielsen: Gaven til Island. Weekendavisen 22. august 1997 Thomas Riis: Historisk Tidsskrift bd. 101, Anmeldelse af Sigrún Davídsdóttir, 1999 Peter Springborg: Fortid og Nutid Anmeldelse af Sigrún Davídsdóttir, 1999 Overinspektør Birgitte Kjær Adr. Den Gamle By, Danmarks Købstadsmuseum, Viborgvej 2, DK-8000 Århus C Fax:

17 Nordisk Museologi , s Återlämning av isländska föremål från Danmark Anna Torbjörg Torgrímsdóttir I juni månad 1930 firade islänningarna Alltingets 1000-årsjubileum. Före själva ceremonin träffade Danmarks statsminister, Thorvald Stauning, sin isländska kollega, Tryggvi Thórhallsson och överlämnade, som en jubileumsgåva, ca 150 museiföremål ur Danmarks Nationalmuseum, eller hälften av museets samling av isländska förhistoriska och medeltida föremål. Huvuddelen av samlingen hade kommit till Oldsagsmuseet, Nationalmuseets föregångare, under 1800-talet, när Island fortfarande var en del av Danmark. Några föremål härstammade från Det Kongelige Kunstkammer, men andra föremål hade museet fått som gåvor eller med köp av privatpersoner. Dessutom förvärvade Den Kongelige Oldsagskommission som stod bakom Oldsagsmuseet direkt från Island en del föremål som fortjene især at burde opbevares i et Museum for Fædrenelandets Oldsager som det då hette. 1 Att hälften av den äldsta samlingen av isländska föremål återlämnades 1930 berodde inte på tillfälligheter, utan var ett resultat av långvariga förhandlingar mellan politiker och sakkunniga. En viktig politisk förutsättning för dessa förhandlingar var att Danmark 1920 tog över Norra Slesvig och samtidigt fick både arkivalier och museiföremål från Tyskland. Isländska politiker tyckte då att tiden var mogen för att återuppta gamla isländska krav från 1907 om återlämning av ämbetsarkiv ur danska institutioner. Alltinget röstade för en resolution år 1924 och då kraven bemöttes positivt från dansk sida beslöt isländska politiker att det skulle undersökas om några isländska föremål fanns i danska museer och i så fall kräva dem tillbaka. 2 Tre månader senare, den 21 februari 1925, krävde Alltinget i en resolution till landets regering återförande av alla isländska museiföremål ur danska museer. 3 Utgångspunkten för kraven var att alla de isländska föremål som danska museer förvarade utan att ha fått eller köpt dem av föremålens lagliga ägare skulle tillbaka till Island och dessutom alla de föremål Oldsagskommissionen hade förvärvat från landet. Samma sommar diskuterades kraven i Dansk-isländsk nämnd som tillkommit 1918, när Island fick självstyre från Danmark. Inom nämnden träffades varje sommar, representanter från Danmarks Rigsdag och Islands Allting och diskuterade de nya förhållanden som rådde mellan Island och Danmark och upprättade en rad avtal och överenskommelser. Både de isländska och de danska politi-

18 Anna Torbjörg Torgrímsdóttir 18 kerna såg på de isländska kraven om arkivalier och museiföremål som en naturlig följd av de två ländernas åtskiljande. Förhandlingarna i nämnden ägde rum i ömsesidig förståelse. 4 De danska representanterna efterlyste ett register över de föremål Island krävde återlämnade. Av en ren tillfällighet var Matthías Thór arson direktör för Islands Nationalmuseum på resa i Köpenhamn. Han blev insatt i de isländska kraven och gjorde en lista på ca 120 föremål i Köpenhamnsmuseet. 5 Matthías som efter detta fungerade som sakkunnig ändrade litet på kravens utgångspunkter. På listan återfanns därför de föremål som hade kommit till Köpenhamn med myndigheters inblandning och alla jordfunna föremål som hade skickats från Island till Oldsagsmuseet i Köpenhamn, men inte de föremål som museet hade köpt eller fått av privatpersoner. 6 Det visade sig att vara svårt att i praktiken bestämma hur och varför alla de isländska föremålen hade kommit till Danmark. Nationalmuseets kataloger var både kortfattade om förvärvssätt och ofta svårtolkade och det var därför omöjligt att alltid avgöra med vilken rätt föremålen hade kommit till museet. Därför bestämdes på Dansk-isländsk nämnds sommarmöte 1926, efter ett förslag från danskarna i nämnden, att ändra på förhandlingarnas grunder och att begära av de två regeringarna att lösa frågan på ett praktiskt sätt. Ett praktiskt sätt innebar att samlingens största del skulle till Island. Den del som blev kvar i Köpenhamn skulle inte bara ha ett speciellt värde för Nationalmuseet utan också att museet i Reykjavík redan hade liknande föremål i sin ägo. 7 Både Islands och Danmarks regeringar verkar ha varit nöjda med denna praktiska lösning på återlämningskraven och att ha varit beredda att skriva ett avtal om saken. Det blev bestämt att direktörerna för båda museerna skulle träffas sommaren 1927 och gå igenom föremålen för att se vilka som skulle återlämnas. Direktören för Danmarks Nationalmuseum, Dr. M. Mackeprang, hade från första början avvisat alla krav på återlämnande, utom av ett fåtal föremål han själv tyckte att Nationalmuseet kunde undvara. Men av Dansk-isländsk nämnds beslut var tydligt att politikerna skulle tvinga fram återlämnande. Det fick Mackeprang att ändra taktik och han började försöka påverka vilka föremål och hur många skulle återlämnas. Istället för att som tidigare, undvika utbildningsministeriets frågor och endast tala om den vetenskapliga vikt föremålen hade för Nationalmuseet, började Mackeprang aktivt delta i förhandlingar och motarbeta Dansk-isländsk nämnds förslag. Han informerade de danska politikerna om föremålens höga penningvärde och betonade risken av att ett återlämnande av föremål till Island sannolikt skulle betyda andra utlämningskrav, speciellt från Norge. 8 Mackeprangs lobbying resulterade i att Danmarks Undervisningsminister J. Byskov beslöt att kommande förhandlingar mellan Mackeprang och Matthías Thór arson skulle utgå från frit sagligt Grundlag, men inte utifrån Danskisländsks nämnds praktiska sätt. Detta beslut meddelades endast Mackeprang och det danska statsministeriet. 9 När de båda museidirektörerna träffades på försommaren 1927 trodde Matthías Thór arson därför att de skulle förhandla efter Dansk-isländska nämndens beslut. Att han bara skulle peka ut den del av Nationalmuseets samling han skulle ta med hem till Island. Matthías lade därför fram en ny och utökad lista över de föremål han ville få återlämnade,

19 Återlämning av isländska föremål från Danmark 1930 totalt ca 233 nummer. Listan innehöll Nationalmuseets alla isländska föremål från förhistorisk tid, alla medeltida föremål och 34 av Nationalmuseets ganska omfattande samling av föremål från nyare tid. Den listan blev förhandlingarnas utgångspunkt. Det visade sig dock att Mackeprang hade invändningar och till slut enades de två herrarna om att ca 105 nummer skulle avstås till Island och att ca 52 nummer skulle stanna kvar i Köpenhamn. Var de resterande ca 76 föremålen skulle förvaras kunde de inte enas om. Inte heller Dansk-isländsk nämnd som träffades senare samma sommar, kunde komma vidare i förhandlingarna. Då ställde plötsligt islänningarna i Dansk-isländsk nämnd minimikrav genom en lista på 25 föremål. Alla dessa 25 föremål var riktiga klenoder och alla fanns med bland de föremål museidirektörerna inte kunde enas om. Dessutom hade föremålen kommit till Köpenhamn på Oldsagskommissionen begäran eller utan den laglige ägarens tillåtelse. Minimikraven var med andra ord i enlighet med den ursprungliga Alltingsresolutionen från året Dessa föremål ville islänningarna ha och var, om det så behövdes, villiga att avstå från alla andra krav. Det och att Mackeprang snabbt tackade nej till det nya förslaget, visar väl vad trätan egentligen handlade om: de riktiga klenoderna som båda museerna ville komma åt fanns på den lista de inte kunde enas om. Eftersom ingen lösning fanns på delningen begärde Dansk-isländsk nämnd att den danska regeringen skulle tillsätta en ny sakkunnig nämnd. Den skulle ha som uppdrag att lösa saken varvid större vikt skulle läggas på att möta de isländska önskemålen än tidigare gjorts. 10 Den nya nämnden, kallad tremanskommissionen, bestod av tre danska museimän, direktören för Rosenborgsamlingerne greve Fr. Brockenhuus-Schack, professor emeritus Chr. Blinkenberg och museumsinspektör Otto Andrup. Deras förslag på uppdelningen av samlingen presenterades för de isländska representanterna på Dansk-isländsk nämnds möte sommaren Förslaget var, ur isländsk synpunkt, en väsentlig försämring jämfört med museidirektörernas förhandlingar två år tidigare. Det var tydligt att Dansk-isländsk nämnds förslag från sommaren 1926 hade förkastats. Nu var det Köpenhamnsmuseets behov som kom i första hand och de flesta klenoderna skulle stanna där. Island skulle bara få återlämnade två av de 76 föremål museidirektörerna inte kunde enas om och inget av de 25 föremål på minimikravlistan från Dessutom tog nämnden bort 19 föremål från museidirektörernas återlämningslista men lade till 11 föremål från listan över föremål som skulle ha stannat i Köpenhamn. Den isländska delen av Dansk-isländsk nämnd kunde förstås inte godkänna förslaget och till slut begärde hela nämnden att de två regeringarna skulle avgöra saken i enlighet med nämndens praktiska sätt. 12 Tidigt våren 1930 ägde förhandlingar rum mellan den isländska regeringens representanter och den danska regeringen, men omfattningen på förhandlingen, vad som diskuterades och vilka, om några, beslut som togs vet jag inte ännu. 13 Men den 21. maj 1930 mottog Dr. Mackeprang en lista från den danska regeringen över de föremål som skulle återlämnas till Island som en gåva på Alltingets 1000-årsdag. Återlämningen baserades på museidirektörernas lista från sommaren Island fick alla de föremål Mackeprang hade godkänt för återlämnande, och 16 till, åtta kom från lis- 19

20 Anna Torbjörg Torgrímsdóttir 20 tan över de föremål som skulle ha stannat i Köpenhamn och åtta av listan över de 76 nummer som museidirektörerna inte kunde enas om. Endast fyra föremål som återlämnades fanns med på den isländska minimikravlistan. Att återlämna föremålen som en gåva, löste två stora problem för danska politiker: För det första kunde givaren själv obehindrat välja vilka föremål som skulle återlämnas och dessutom kunde andra länder inte basera eventuella återlämningskrav av föremål på en gåva till Island. Men en gåva innebar också en nackdel: Det gick att ställa nya krav på återlämning! Några dagar efter överlämningen höll Danskisländsk nämnd sitt sommarmöte på Island. Där tackade den isländske utbildningsministern, Jónas Jónasson, för gåvan och sade att lösningen på frågan var mycket tillfredsställande och att den isländska regeringen var meget glade for dette Resultat, der var Vidnesbyrd om et Storsind, som var meget sjældent udenfor Skandinavien. 14 Från dansk sida tolkade man dessa ord som att Island inte skulle ställa några mer krav. Men de kunde inte ha haft mer fel. Nya krav ställdes. Först år 1938 och sedan några gånger till, tills de två länderna, 1965, skrev på avtalet om återlämning av de isländska handskrifterna. Då lovade man från Islands sida att aldrig mer ställa några krav på isländska handskrifter, arkivalier eller museiföremål i danska institutioner eller i privat ägo. Att den isländska samlingen av förhistoriska och medeltida föremål i Danmarks Nationalmuseum delades itu året 1930 råder det ingen tvekan om. Inte heller att jubileumsgåvan innehöll några av Islands Nationalmuseums, idag, märkligaste föremål, bland annat det mäktigaste föremålet av alla, Valthjófssta ardörren. Men lika sant är det att de flesta stora klenoderna, några bland Islands finaste och värdefullaste kulturhistoriska föremål, blev kvar i Köpenhamn efter delningen Några få av föremålen är utställda i det danska museet men många, speciellt de mer vanliga, är magasinerade och svårtillgängliga för isländska forskare och allmänhet och har därmed helt eller delvis försvunnit ur isländsk kulturhistoria. Noter 1. Kristján Eldjárn: Fædrenelandets Oldsager Stúdentabla i 1. des s Ur ett brev från Oldsagskommissionen till Stiftmyndigheterna på Island den 23 maj 1818: Efter de os hidindtil fra Præsterne i Island indkomne befalede Efterretninger om de der befindtlige Oldsager, ere vi blevne opmærksomme paa fölgende vævede eller broderede Tapetserier, Alterklæder, m.m. Kirkerne tilhörende som tildels ere allerede blevne gandske ubrugbare som Kirkeprydelser, men som dog synes at være mærkværdige for Oldgrandskning og Kunsterne, samt fortjene især at burde opbevares i et Museum for Fædrenelandets Oldsager 2. Thjó skjalasafn Íslands: Stjórnarrá Íslands. Db. 5 nr Mötesprotokoll för den isländske delen av Dansk-isländsk nämnd 22. november 1924.; Altingistí indi A 1925 s Altingistí indi A s Dansk-islandsk nævn protokol over forhandlingerne i aarene Udgivet af nævnets danske afdeling (Kövenhamn 1944). Danmarks Nationalmuseum: Arkiv. Brev från Dansk-islandsk Nævn, danske Afdeling till Danmarks Statsminister den 23. juni Matthías gjorde en lista på ca 80 föremål i augusti 1925 och en tilläggslista på ca 40 föremål i april Totalt ca 120 föremål. 6. Thjó skjalasafn Íslands: Sendirá i í Kaupman-

Panduro Hobbys FÄRGSKOLA FARVE/FARGESKOLE

Panduro Hobbys FÄRGSKOLA FARVE/FARGESKOLE Panduro Hobbys FÄRGSKOLA FARVE/FARGESKOLE 602053 SE Information om färgskolan Färgskolan är en introduktion till färgernas spännande värld. Den innehåller en kortfattad beskrivning av vad färg är, hur

Læs mere

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 3. juni 2010. Prøvenummer

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 3. juni 2010. Prøvenummer Indfødsretsprøven 3. juni 2010 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift SPØRGSMÅL TIL INDFØDSRETSPRØVE Indfødsretsprøven er en prøve,

Læs mere

2 kontrolafgifter på 750 kr. hver, for manglende billet. Medtog kvitteringer fra billetautomat i stedet for billetterne.

2 kontrolafgifter på 750 kr. hver, for manglende billet. Medtog kvitteringer fra billetautomat i stedet for billetterne. 1 AFGØRELSE FRA ANKENÆVNET FOR BUS, TOG OG METRO Journalnummer: 2014-0067 Klageren: XX Linköping, Sverige Indklagede: Metroselskabet I/S v/metro Service A/S CVR: 21 26 38 34 Klagen vedrører: Ankenævnets

Læs mere

Tilbageførsel af museumsgenstande til Grønland

Tilbageførsel af museumsgenstande til Grønland Tilbageførsel af museumsgenstande til Grønland Af Einar Lund Jensen, cand.mag. i historie og grønlandsk. Leder af Grønlandsekretariatet, Nationalmuseet i Danmark 1997-2001. Ved afslutningen af arbejdet

Læs mere

Sammen kan vi Forretningsmøde 01-12-2004

Sammen kan vi Forretningsmøde 01-12-2004 Sammen kan vi Forretningsmøde 01-12-2004 1 Sindsrobøn 2 Valg af referent og ordstyrer: Henrik - referent og Gert - ordstyrer 3 Præsentation: Gert, Flemming, Kirsten, Brian A, Lars, Anette, Ole, Allan,

Læs mere

SOCIETAS HERALDICA SCANDINAVICA NYHEDSBREV NR. 33, DECEMBER 2014 ISSN: 1904-1233

SOCIETAS HERALDICA SCANDINAVICA NYHEDSBREV NR. 33, DECEMBER 2014 ISSN: 1904-1233 SOCIETAS HERALDICA SCANDINAVICA NYHEDSBREV NR. 33, DECEMBER 2014 ISSN: 1904-1233 REDAKTØRERNES SPALTE Kære læsere! Velkommen til et kort nyhedsbrev. December er som altid en hektisk måned, med jule- og

Læs mere

Dato: 3. december 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer

Dato: 3. december 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer Dato: 3. december 2012, kl. 13.00 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Spørgsmål til Indfødsretsprøven er en prøve, der skal bestås

Læs mere

Sagaernes ø - Islands kulturelle fortid Foredrag af Ármann Jakobsson på Nesjavellir 29. juli 2006

Sagaernes ø - Islands kulturelle fortid Foredrag af Ármann Jakobsson på Nesjavellir 29. juli 2006 Sagaernes ø - Islands kulturelle fortid Foredrag af Ármann Jakobsson på Nesjavellir 29. juli 2006 Sagaerne og Islands kulturelle fortid er ikke noget let tema. Det er en kendsgerning, at sagaerne og faktisk

Læs mere

Kilder. Danske arkiver

Kilder. Danske arkiver Kilder Danske arkiver Arbejderbevægelsens Bibliotek og Arkiv Arbejderbevægelsens Informations Central (AIC) arkiv - Pakke 24: Sager - Pakke 30: Sager (Beretninger og udsendelser) 1949-1971. - Pakke 41:

Læs mere

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 2. december 2010. Prøvenummer

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 2. december 2010. Prøvenummer Indfødsretsprøven 2. december 2010 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift SPØRGSMÅL TIL INDFØDSRETSPRØVE Indfødsretsprøven er en

Læs mere

NØDEBO NIMBUS NYT 4. kvartal 2011

NØDEBO NIMBUS NYT 4. kvartal 2011 NØDEBO NIMBUS NYT 4. kvartal 2011 Nødebo Nimbus Klub Nødebo Nimbus Klub er en af de gamle lokalklubber for Nimbus i Danmark, startet i 1976 som en gruppe af MC-ejere med interesse for den dansk producerede

Læs mere

Infoblad for Frelsesarmeen, Tromsø korps. Korpsnytt. Nr 1. 1 15. jan. - 30. april 2014

Infoblad for Frelsesarmeen, Tromsø korps. Korpsnytt. Nr 1. 1 15. jan. - 30. april 2014 Infoblad for Frelsesarmeen, Tromsø korps Korpsnytt Nr 1. 1 15. jan. - 30. april 2014 Se, Herren lever! Salig morgenstund! Mørkets makter bever. Trygg er troens grunn. Jubelropet runger: Frelseren er her!

Læs mere

Kontrolafgift på 750 kr. for manglende stempling af klippekort.

Kontrolafgift på 750 kr. for manglende stempling af klippekort. 1 AFGØRELSE FRA ANKENÆVNET FOR BUS, TOG OG METRO Journalnummer: 2013-0206 Klageren: XX på vegne YY 0590 Oslo, Norge. Indklagede: Metroselskabet I/S v/metro Service A/S CVR: 21 26 38 34 Klagen vedrører:

Læs mere

ORDINÆRT NSK MØDE FÆRØERNE 7.-8. SEPTEMBER 2013 AGENDA/DAGSORDEN

ORDINÆRT NSK MØDE FÆRØERNE 7.-8. SEPTEMBER 2013 AGENDA/DAGSORDEN ORDINÆRT NSK MØDE FÆRØERNE 7.-8. SEPTEMBER 2013 AGENDA/DAGSORDEN 1) Velkommen a. En Lille navne leg 2) Dagsorden godkendes 3) Referater godkendes a. Referat fra NSK ordinærmøde sept 2012 i København b.

Læs mere

Partnerskaber: Formål og problemer

Partnerskaber: Formål og problemer Partnerskaber: Formål og problemer -belyst gennem Det Kongelige Biblioteks erfaringer Erland Kolding Nielsen Det Kongelige Bibliotek De nye partnerskaber - hvor går grænsen? Den 24. november 2011 Det Kongelige

Læs mere

Del 1. Udfordringer i overgangen til digital kultur 15. 1. Forskningsbibliotekernes strategiske situation 2012 21

Del 1. Udfordringer i overgangen til digital kultur 15. 1. Forskningsbibliotekernes strategiske situation 2012 21 Indhold Forord 11 Del 1. Udfordringer i overgangen til digital kultur 15 1. Forskningsbibliotekernes strategiske situation 2012 21 Michael Cotta-Schønberg Indledning: Er forskningsbibliotekerne i krise?

Læs mere

Hvor mange er sikret parkeringsplads ved arbejdet i vore store byer?

Hvor mange er sikret parkeringsplads ved arbejdet i vore store byer? NOAH-Trafik Nørrebrogade 39 2200 København N www.trafikbogen.dk noahtrafik@noah.d København den 13. marts 2012 Til Folketingets Transportudvalg og Skatte- og afgiftsudvalg Danske bilister sparer årlig

Læs mere

Bo och förvalta i Norden:

Bo och förvalta i Norden: Nordiska kooperativa och allmännyttiga bostadsorganisationer 2014-02-27 Inbjudan till NBO Workshop 26-27 mars 2014 i Köpenhamn Bo och förvalta i Norden: Områdesutveckling och stadsförnyelse Med projektet

Læs mere

Folketingets formand Mogens Lykketoft Ved friluftsmødet i Flensborg Søndag den 25. maj 2014 kl. 14.15

Folketingets formand Mogens Lykketoft Ved friluftsmødet i Flensborg Søndag den 25. maj 2014 kl. 14.15 1 Må tidligst offentliggøres, når talen er holdt Det talte ord gælder Folketingets formand Mogens Lykketoft Ved friluftsmødet i Flensborg Søndag den 25. maj 2014 kl. 14.15 Kære venner Jeg er stolt over

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk Tema: Fag: Dansk, norsk som nabosprog Målgruppe: 2. 4. klasse Titel: Verdens beste SFO, 7 x 21 min. Vejledning Lærer/elev

www.cfufilmogtv.dk Tema: Fag: Dansk, norsk som nabosprog Målgruppe: 2. 4. klasse Titel: Verdens beste SFO, 7 x 21 min. Vejledning Lærer/elev Billederne i den pædagogiske vejledning er fra tv-udsendelserne Verdens beste SFO Norsk humoristisk børne-tv-serie om livet i en SFO. Serie i 7 dele, hver episode varer 21 min. Episoderne er: 1. Ingen

Læs mere

Hvor nordiske er de nordiske lande i deres praktiske narkotikapolitik?

Hvor nordiske er de nordiske lande i deres praktiske narkotikapolitik? Lau Laursen KOLUMN Hvor nordiske er de nordiske lande i deres praktiske narkotikapolitik? Det viser sig ret hurtigt, når man analyserer og komparerer de nordiske landes narkotikapolitik, at Danmark skiller

Læs mere

Kom godt i gang. Tilslutninger

Kom godt i gang. Tilslutninger Quick Guide Kom godt i gang Tillykke med købet af Deres nye Clint DC1 kabel TV boks. Følgende tekst er ment som en hurtig guide så De nemt og hurtigt kan komme i gang med at benytte Deres boks. For yderligere

Læs mere

1 bro 2 nationer 3 Races

1 bro 2 nationer 3 Races 1 bro 2 nationer 3 Races 5:e och 6:e juni 6. juni Live 5.- 6. juni 2010 10 år med öresundsbron firas även under bron 1. Juli 2010 firar Öresundsbron 10-årsjubileum. Av den anledningen har Malmö utmanat

Læs mere

Dato: 1. juni 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer

Dato: 1. juni 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer Dato: 1. juni 2012, kl. 13.00 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Spørgsmål til Indfødsretsprøven er en prøve, der skal bestås

Læs mere

Literacy et begreb med store konsekvenser. Klara Korsgaard

Literacy et begreb med store konsekvenser. Klara Korsgaard Literacy et begreb med store konsekvenser Klara Korsgaard At læse er en kognitiv færdighed at kunne anvende en kognitiv færdighed i en social kontekst at kunne anvende en kognitiv færdighed i en social

Læs mere

Best sammen om kompetanse og rekruttering

Best sammen om kompetanse og rekruttering Best sammen om kompetanse og rekruttering Hanne Børrestuen, KS og Anne K Grimsrud, ressursgruppa Nettverksamling, Kompetanse Nord 14.-15. november Kommunen som framtidig arbeidsplass Sentral betydning

Læs mere

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge

Læs mere

Vikingtur til Danmark

Vikingtur til Danmark Oseberg Båtlag og Agenda Kurs + Reiser as inviterer til: Vikingtur til Danmark 2.-27. oktober Etter en lang og innholdsrik sesong 2 for Saga Oseberg er det på tide at vi retter blikket utover og får nye

Læs mere

Christian 10. og Genforeningen 1920

Christian 10. og Genforeningen 1920 Historiefaget.dk: Christian 10. og Genforeningen 1920 Christian 10. og Genforeningen 1920 Et af de mest berømte fotos i Danmarkshistorien er uden tvivl billedet af Kong Christian 10. på sin hvide hest,

Læs mere

At bruge historie. i en sen-/postmoderne tid

At bruge historie. i en sen-/postmoderne tid At bruge historie i en sen-/postmoderne tid At bruge historie i en sen-/postmoderne tid Bernard Eric Jensen (red.) Roskilde Universitetsforlag Bernard Eric Jensen (red.) At bruge historie i en sen-/postmoderne

Læs mere

Kilder til Krønikens tid

Kilder til Krønikens tid Kilder til Krønikens tid Foredrag 27. 4. 2004 Højere uddannelser i 1950 erne - studenter og professorer 1950 erne var præget af, at store forandringer var undervejs i samfundet. Flytning fra land til by.

Læs mere

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder.

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder. Ledelsesstilanalyse Dette er en analyse af den måde du leder på, med fokus på at lede mennesker. Det er vigtigt for din selvindsigt, at du er så ærlig som overhovedet mulig overfor dig selv når du svarer.

Læs mere

Grenser og grannelag i Nordens historie

Grenser og grannelag i Nordens historie Steinar Imsen (red.) Grenser og grannelag i Nordens historie CAPPELEN AKADEMISK FORLAG Innhold GRENSER I NORD 11 NORDENS YTRE GRENSER 25 ESBEN ALBRECTSEN: SLESVIG-HOLSTEN OG KONGLOMERATSTATEN 34 Appendiks:

Læs mere

Statsborgerskabsprøven

Statsborgerskabsprøven Statsborgerskabsprøven Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Spørgsmål til statsborgerskabsprøven Tirsdag den 2. juni 2015 kl.

Læs mere

Bestilling av uniformer: Slik går du frem:

Bestilling av uniformer: Slik går du frem: Bestilling av uniformer: Slik går du frem: Jeg gjør den delen av jobben som går mot Norges Røde Kors. Jeg bistår ikke med å finne rett størrelse. Jeg vedlikeholder en liste som viser hvem som har hvilke

Læs mere

Sprog og identitet Københavnsafdelingen, program oktober 2012

Sprog og identitet Københavnsafdelingen, program oktober 2012 Sprog og identitet Københavnsafdelingen, program oktober 2012 Kære medlem Hvem er vi egentlig? Er det kun det grå guld, der tror på en nordisk identitet? Ser ungdommen et fællesskab? Hvad med vores nye

Læs mere

THERESIENSTADT. Telegram fra Christian X i anledning af modtagerens hjemkomst fra Theresienstadt via Sverige.

THERESIENSTADT. Telegram fra Christian X i anledning af modtagerens hjemkomst fra Theresienstadt via Sverige. MITZVAH Det lykkedes den danske regering at undgå særlige jødelove i Danmark efter den tyske besættelse i 1940: Ingen jødestjerne, ingen udelukkelse fra erhverv eller beslaglæggelse af ejendom. Efter regeringens

Læs mere

Torben Justesen - Guvernør 2010 2011, distrikt 1470

Torben Justesen - Guvernør 2010 2011, distrikt 1470 v/dg Torbjørn Akersveen Distrikt 2280 KJENNSKAP TIL ROTARY Kjenner du til eller har du noen gang hørt om organisasjonen Rotary? - %-andel som kjenner til Rotary - Base: 500 Den lave kjennskapen i yngste

Læs mere

I 1964 blev VENEDIG CHARTERET skabt som en erklæring, der indeholdt principperne for bevarelse og restaurering af historiske mindesmærker og områder.

I 1964 blev VENEDIG CHARTERET skabt som en erklæring, der indeholdt principperne for bevarelse og restaurering af historiske mindesmærker og områder. Barcelona Charteret I 1964 blev VENEDIG CHARTERET skabt som en erklæring, der indeholdt principperne for bevarelse og restaurering af historiske mindesmærker og områder. Erklæringen begynder således:»som

Læs mere

Handel og vandel i 1600-1700-tallet Det danske Vadehav og Holland

Handel og vandel i 1600-1700-tallet Det danske Vadehav og Holland Handel og vandel i 1600-1700-tallet Det danske Vadehav og Holland Mette Guldberg, ph.d. Center for Maritime og Regionale Studier Fiskeri- og Søfartsmuseet/Syddansk Universitet Vadehavsforskning 2015 Syddansk

Læs mere

Danske forskere fortjener professionelle tidsskrifter En kortlægning af danske tidsskrifters vilkår

Danske forskere fortjener professionelle tidsskrifter En kortlægning af danske tidsskrifters vilkår Danske forskere fortjener professionelle tidsskrifter En kortlægning af danske tidsskrifters vilkår Foreningen af Danske Videnskabsredaktører 1 2 Danske forskere fortjener professionelle tidsskrifter En

Læs mere

Sig ja til det sunde! Hvilken rolle kan kunst og kultur spille i pleje og omsorg?

Sig ja til det sunde! Hvilken rolle kan kunst og kultur spille i pleje og omsorg? Invitation til konference Sig ja til det sunde! Hvilken rolle kan kunst og kultur spille i pleje og omsorg? CBS Frederiksberg, tirsdag den 8.marts 2011 Intro Du skal være hjertelig velkommen til at deltage

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 20. april 2010

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 20. april 2010 HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 20. april 2010 Sag 131/2007 (2. afdeling) Digital Marketing Support ApS og Anani Voulé (advokat Michael Elkiær Andersen for begge) mod Ministeriet for Videnskab, Teknologi

Læs mere

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Europaudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget 18. december 2007 EF-Domstolen: Svensk kollektiv blokade er i strid

Læs mere

2 Vedligeholdelse Maskinens skötsel Vedlikehold Lær å bruke din symaskin Stingbredde-ratt Nålposisjonsvelger 16 Fjernelse af spolekapsel Tag bort griparkorgen Ta ut spolehuset Stinglengde-ratt Overtrådspennings-hendel

Læs mere

Kontrolafgift på 750 kr. for forevisning af ugyldigt JoJo-kort, idet kvittering for betalingen manglede.

Kontrolafgift på 750 kr. for forevisning af ugyldigt JoJo-kort, idet kvittering for betalingen manglede. AFGØRELSE FRA ANKENÆVNET FOR BUS, TOG OG METRO Journalnummer: 2014-0306 Klageren: XX Sverige Indklagede: Metroselskabet I/S v/metro Service A/S CVRnummer: 21263834 Klagen vedrører: Kontrolafgift på 750

Læs mere

Referat af bestyrelsesmøde Tirsdag den 9. april 2015 Kl. 15.00 Hauser Plads 20, 3

Referat af bestyrelsesmøde Tirsdag den 9. april 2015 Kl. 15.00 Hauser Plads 20, 3 Referat af bestyrelsesmøde Tirsdag den 9. april 2015 Kl. 15.00 Hauser Plads 20, 3 Til stede: Hanne Sterndorf, Michael Tettinek, Pia Rubin-Grøn, Winnie O. Sørensen, Bente Jacobsen, Allan El-Zayat og Linda

Læs mere

Kan billedet bruges som kilde?

Kan billedet bruges som kilde? I Kildekritikkens ABC har du læst om forskellige tilgange til skriftlige kilder. I dette afsnit kan du lære mere om kildekritik ift. plakater, fotos, malerier, og andet, der kan betegnes som billeder.

Læs mere

2009 Selection THE EXCLUSIVE LINE OF

2009 Selection THE EXCLUSIVE LINE OF 2009 Selection THE EXCLUSIVE LINE OF 4 16 1 Top Selection DK Hvis du ønsker høj kvalitet inden for belysning, kan vi præsentere dig for Massives eksklusive kollektion, TOP SELECTION. Fordele ved TOP SELECTION:

Læs mere

Udvikling eller afvikling

Udvikling eller afvikling STRUKTURREFORMEN Udvikling eller afvikling Stor temadag om strukturreformen i Århus. Hvilke konsekvenser får den? Demokrati og udlicitering var blandt de mange emner, der blev debatteret Mere end hundrede

Læs mere

Pressemeddelelse: Sydslesvigudvalgets fordeling af projektstøtte 2015

Pressemeddelelse: Sydslesvigudvalgets fordeling af projektstøtte 2015 Sydslesvigudvalget Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5590 Fax 3392 5567 E-mail sydslesvigudvalget@uvm.dk www.sydslesvigudvalget.dk CVR nr. 20-45-30-44 Pressemeddelelse: Sydslesvigudvalgets

Læs mere

30 årskrigen har været en overset periode i historieforskningen og historieformidlingen

30 årskrigen har været en overset periode i historieforskningen og historieformidlingen 30 årskrigen har været en overset periode i historieforskningen og historieformidlingen 30 årskrigen 1618-1648 Europa før krigen Religiøse spændinger i Europa siden reformationen i 1500 tallet Katolicismen

Læs mere

THE SCANDINAVIA-JAPAN SASAKAWA FOUNDATION

THE SCANDINAVIA-JAPAN SASAKAWA FOUNDATION THE SCANDINAVIA-JAPAN SASAKAWA FOUNDATION Report Udfyldes på dansk eller engelsk Denne forside findes også i elektronisk form på vores webside. Vi foretrækker at modtage en digital version, såfremt beretningen

Læs mere

Vedr.: Re: Vedr.: Re: Vedr. Åbenhedstinget

Vedr.: Re: Vedr.: Re: Vedr. Åbenhedstinget Vedr.: Re: Vedr.: Re: Vedr. Åbenhedstinget Jens Otto Kjær Hansen 9:07 AM (17/3-2015) to, Thomas Kære Jeg overlader det 100 % hvad du mener der skal skrives og indestår på ingen måde for hvad du skriver,

Læs mere

Lytternes og seernes redaktør DR Byen 0999 København C. Kære Jacob Christian Mollerup

Lytternes og seernes redaktør DR Byen 0999 København C. Kære Jacob Christian Mollerup Lytternes og seernes redaktør DR Byen 0999 København C Kære Jacob Christian Mollerup Som det blev tilkendegivet inden jul, ønsker Den Uafhængige Politiklagemyndighed at indgive en formel klage over Danmarks

Læs mere

Samhandling og Tverrfaglig kommunikasjon

Samhandling og Tverrfaglig kommunikasjon Samhandling og Tverrfaglig kommunikasjon Opplegg om erfaringer fra Danmark Dere må oversætte.. 1 Dorte s bakgrunn Har arbejdet i 10 år inden for det kommunale område, med bl.a. Kommunesammenlægning, børn,

Læs mere

GRUNDLOVEN 1915 LÆRERMATERIALE

GRUNDLOVEN 1915 LÆRERMATERIALE GRUNDLOVEN 1915 LÆRERMATERIALE Kære lærer! Dette spil er udviklet til historieundervisningen i 7.-9. klassetrin. Spillet handler om Grundloven 1915 og har et særligt fokus på de mennesker i datiden, der

Læs mere

INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009

INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009 Martinus Institut INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009 Kære venner af Martinus-Sagen Det er med stor glæde vi kan konstatere, at antallet af interesserede som bærer vores fælles Sag vokser stille og

Læs mere

TOSPROGEDE BYSKILTE - ROLLESPIL

TOSPROGEDE BYSKILTE - ROLLESPIL TOSPROGEDE BYSKILTE - ROLLESPIL I april 2009 fik Flensborg nye byskilte. Når man i dag kører ind i Flensborg kan man læse både byens tyske og danske navn. Med de tosprogede byskilte vil byen vise, at den

Læs mere

Velkommen til Sommerstevnet. 28.juni 6.juli

Velkommen til Sommerstevnet. 28.juni 6.juli Velkommen til Sommerstevnet. 28.juni 6.juli Sommerstevnet 2014 Side 1 Rytterne har ordet! Sommerstevnet arrangeres den først uken i juli. Stevnet strekker seg over en periode på 9 dager. Uten frivillig

Læs mere

Redan Beretning marts 2015. 20.03.2015

Redan Beretning marts 2015. 20.03.2015 Redan Beretning marts 2015. 20.03.2015 Velkommen til Redans Generalforsamling 2015 Siden sidste års generalforsamling har vi kun fået 1 ny skatteminister i Danmark. Benny Engelbrecht blev udnævnt til skatteminister

Læs mere

VÄGLEDNING/VEJLEDNING/VEILEDNING. Måla ansikten Mal ansigter

VÄGLEDNING/VEJLEDNING/VEILEDNING. Måla ansikten Mal ansigter VÄGLEDNING/VEJLEDNING/VEILEDNING Måla ansikten Mal ansigter 600309 Måla ansikten Mal ansigter SE Du kan enkelt måla ansikten på vaddkulor, träkulor och knappformar med pennor eller pensel och hobbyfärger.

Læs mere

Farewell! Match 1. Match 2. Match 3. Match 4. Match 5

Farewell! Match 1. Match 2. Match 3. Match 4. Match 5 [ { ] } @ Pål Horn s Rottneros, Sweden May 11-13 2001 Editor s Ib Lundby & Micke Melander Nordic Cup Daily BridgeNews Rottneros Sagafolket sejrede 3. Efter en utroligt spændende afslutning er det et faktum,

Læs mere

velkommen til danske invest knowledge at work

velkommen til danske invest knowledge at work velkommen til danske invest knowledge at work 2 DANSKE BANK INVEST Velkommen til Danske Invest Indholdsfortegnelse Velkommen til Danske Invest 2 Danmarks bedste til aktier 4 Fokusområder 5 Risiko 8 Vores

Læs mere

REMINDER MUSUND 2013 MUSEERNES SPROG. Arbejdsgruppen for netværket MUSUND Museer omkring Øresund

REMINDER MUSUND 2013 MUSEERNES SPROG. Arbejdsgruppen for netværket MUSUND Museer omkring Øresund REMINDER MUSUND 2013 MUSEERNES SPROG Arbejdsgruppen for netværket MUSUND Museer omkring Øresund indbyder til MUSUND-seminar 2013 HELSINGØR, internat på KONVENTUM/LO-Skolen 2. & 3. OKTOBER 2013 Museerne

Læs mere

ORESUND Electric Car Rally 2011

ORESUND Electric Car Rally 2011 THE EUROPEAN UNION The European Regional Development Fund ORESUND Electric Car Rally 2011 København - Helsingborg - Malmö - København 10-11 september 2011 Book den 10.-11. september nu! Velkommen til en

Læs mere

Victoria Falls - David Livingstone fortæller om en spændende tur i kano til en lille ø meget tæt på vandfaldets kant.

Victoria Falls - David Livingstone fortæller om en spændende tur i kano til en lille ø meget tæt på vandfaldets kant. Victoria Falls - David Livingstone fortæller om en spændende tur i kano til en lille ø meget tæt på vandfaldets kant. 1 David Livingstone fortæller om farlig tur i kano ved Victoria Falls David Livingstone

Læs mere

Konstruktiv Kritik tale & oplæg

Konstruktiv Kritik tale & oplæg Andres mundtlige kommunikation Når du skal lære at kommunikere mundtligt, er det vigtigt, at du åbner øjne og ører for andres mundtlige kommunikation. Du skal opbygge et forrådskammer fyldt med gode citater,

Læs mere

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Jeg vil i denne synopsis tegne et billede af forholdet mellem social kapital som et vigtigt aspekt for et velfungerende demokrati, og forholde

Læs mere

Arabiske mønter fra Sigerslevøster

Arabiske mønter fra Sigerslevøster 14 NoMus Arabiske mønter fra Sigerslevøster Finn Erik Kramer Fig. 1-2. Billedet til venstre viser et udsnit af genstandene fra skat 1, mens billedet til højre viser skat 2 i sin helhed. Samanidemønten

Læs mere

Europa og den nordiske aftalemodel

Europa og den nordiske aftalemodel Europa og den nordiske aftalemodel Nordisk Faglig Kongres maj 2015 Ved professor, dr. jur. Jens Kristiansen Jens Kristiansen Europa og den nordiske aftalemodel En NFS-initieret rapport med økonomisk støtte

Læs mere

Baggrunden, krigen, resultatet

Baggrunden, krigen, resultatet Historisk Bibliotek 1864 Baggrunden, krigen, resultatet ISBN 978-87-992489-1-9 ISBN 978-87-992489-1-9 Thomas Meloni Rønn 9 9 788799 248919 788799 248919 1864 Baggrunden, krigen, resultatet Forlaget Meloni

Læs mere

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Introduktion Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Seminar om demokrati og folkestyre torsdag den 11. oktober 2007 Nuuk Godmorgen alle sammen og mange tak for invitationen til at få lov

Læs mere

Forelæsning 231a Fremgangsrig, langsigtet udvikling?

Forelæsning 231a Fremgangsrig, langsigtet udvikling? Forelæsning 231a Fremgangsrig, langsigtet udvikling? Mette Andresen er leder af NAVIMAT, Nationalt Videncenter for Matematikdidaktik, i Danmark. www.navimat.dk Inledning I selve foredraget på Biennalen

Læs mere

<Matthías saga digitalis 6.0/> >>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>> >>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>

Læs mere

Bra design har alltid handlat om tidlösa produkter som har en känsla av kvalitet.

Bra design har alltid handlat om tidlösa produkter som har en känsla av kvalitet. MARC NEWSON FOR Bra design har alltid handlat om tidlösa produkter som har en känsla av kvalitet. Godt design har altid handlet om tidsløse produkter... som har en følelse af kvalitet. MARC NEWSON SMEG-INTE

Læs mere

Nye, nordiske måltider til børn i Norden NNM framework 2011

Nye, nordiske måltider til børn i Norden NNM framework 2011 2010-11-19 Forslag till styregruppen for Ny Nordisk Mad Nye, nordiske måltider til børn i Norden NNM framework 2011 Udvikling og kommunikation af grundlaget for en ny nordisk måltidsplatform for børn,

Læs mere

DOM. Afsagt den 17. juli 2006 af Sø- og Handelsretten sammensat af retsformanden, vicepræsident Michael

DOM. Afsagt den 17. juli 2006 af Sø- og Handelsretten sammensat af retsformanden, vicepræsident Michael UDSKRIFT AF SØ- & HANDELSRETTENS DOMBOG DOM Afsagt den 17. juli 2006 af Sø- og Handelsretten sammensat af retsformanden, vicepræsident Michael B. Elmer, og de sagkyndige medlemmer, John Tyrrestrup og Bjarne

Læs mere

Cavling-komiteen. Ang. Cavling-prisen 2010

Cavling-komiteen. Ang. Cavling-prisen 2010 Cavling-komiteen Ang. Cavling-prisen 2010 Metoderapport for afdækningen af socialdemokraternes formand Helle Thorning-Schmidts mands skatteforhold. B.T. 2010. Indstillet: Thomas Nørmark Krog og Kasper

Læs mere

RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen

RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen Midsommervise Tale RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen SkoletjeneSten Vi i kvindesagen elsker vort fædreland og at synge om det. Det samler landets indbyggere, trods mange er forskellige. #01/70 Kvinderne begynder

Læs mere

Kilde. Molotov-Ribbentrop-pagten. Artikel 1. Artikel 2. Artikel 3. Artikel 4. Artikel 5. Artikel 6. Artikel 7. Artikel 1. Historiefaget.

Kilde. Molotov-Ribbentrop-pagten. Artikel 1. Artikel 2. Artikel 3. Artikel 4. Artikel 5. Artikel 6. Artikel 7. Artikel 1. Historiefaget. Kilde Denne traktat mellem Nazityskland og Sovjetunionen var grundlaget for den tyske invasion af Polen en uge senere, som indvarslede den 2. Verdenskrig i Europa. Den anden del af traktaten forblev hemmelig

Læs mere

Logistikken omkring Danmarks største nødudgravning i det middelalderlige Ribe

Logistikken omkring Danmarks største nødudgravning i det middelalderlige Ribe Logistikken omkring Danmarks største nødudgravning i det middelalderlige Ribe Af Lis Andersen, museumsinspektør, Den antikvariske Samling Ribe - Danmarks ældste by - gemmer på meget store mængder af vores

Læs mere

Inom svenskundervisningen arbetar många

Inom svenskundervisningen arbetar många Processarbete i matematik en inledning Inom svenskundervisningen arbetar många lärare med skrivprocessen. För denna har det under lång tid funnits en väl utarbetad metodik och en stor del av eleverna är

Læs mere

Arbejderbevægelsens Bibliotek

Arbejderbevægelsens Bibliotek Arbejderbevægelsens Bibliotek og Arkiv.Vi The Labour Movement Library and Archive, Denmark " Bibliothek und Archiv derarbeiterbewegungpänemark. Nørrebrogade 66 D * DK2200 København N. Tel.:(+45)35.36.15.22

Læs mere

Redegørelse fra Aller Media A/S i forbindelse med SE og HØR-sagen

Redegørelse fra Aller Media A/S i forbindelse med SE og HØR-sagen Den 27. juni 2014 Redegørelse fra Aller Media A/S i forbindelse med SE og HØR-sagen Den eksterne uvildige undersøgelse, der har haft til formål at afdække omfanget af anvendelsen af ulovlige overvågningsmetoder

Læs mere

EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN

EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN VORES VISION DET VI DRØMMER OM AT OPNÅ VISION EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN > at være et førende ud- og dannelsessted for unge fra hele Norden > at fremme den interkulturelle

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

En retssag om fastsættelse af omkostninger i en voldgiftssag - en kommentar til U 2011.2895 Ø

En retssag om fastsættelse af omkostninger i en voldgiftssag - en kommentar til U 2011.2895 Ø Erhvervsjuridisk Tidsskrift 2012.251 En retssag om fastsættelse af omkostninger i en voldgiftssag - en kommentar til U 2011.2895 Ø Af Steffen Pihlblad, direktør for Voldgiftsinstituttet (Resumé) I artiklen

Læs mere

Fredericia Museums Venners Program 2014-2015

Fredericia Museums Venners Program 2014-2015 Fredericia Museums Venners Program 2014-2015 Dronningensgade set mod nord fra ca. Jyllandsgade. Foto Hugo Matthiessen 1914 VELKOMMEN TIL SÆSON 2014-2015 Vi håber, at rigtig mange vil deltage i vore arrangementer.

Læs mere

Argumentationsanalyse af avisledere

Argumentationsanalyse af avisledere FORLAG Argumentationsanalyse af avisledere Af Claus Nielsen og Inger Marie Keld, VUC & hf Nordjylland Introduktion Argumentationsanalyse er en fast del af det sproglige område både på hf og stx. I argumentationsanalysen

Læs mere

Historisk Bibliotek. Grundloven 1849. Thomas Meloni Rønn

Historisk Bibliotek. Grundloven 1849. Thomas Meloni Rønn Historisk Bibliotek Grundloven 1849 Thomas Meloni Rønn Forlaget Meloni 2009 Serie: Historisk Bibliotek Forfatter: Thomas Meloni Rønn Redaktør: Henning Brinckmann Serieredaktører: Henning Brinckmann & Lars

Læs mere

Jeppe Aakjær 1866-1930 Nanna Aakjær 1874-1962 Solvejg (datter) 1908-2001 Esben (søn) 1911-1958

Jeppe Aakjær 1866-1930 Nanna Aakjær 1874-1962 Solvejg (datter) 1908-2001 Esben (søn) 1911-1958 1 TEMA: REJSER Jeppe Aakjær 1866-1930 Nanna Aakjær 1874-1962 Solvejg (datter) 1908-2001 Esben (søn) 1911-1958 Familien Aakjær rejser meget. I dette hæfte vil du få et lille indblik i hvordan først Jeppe

Læs mere

Dato: 7. juni 2013, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer

Dato: 7. juni 2013, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer Dato: 7. juni 2013, kl. 13.00 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Spørgsmål til Indfødsretsprøven er en prøve, der skal bestås

Læs mere

Anne Nygaard (R): Theresa Blegvad, Venstre. Og hvis jeg kunne få markeringerne under Theresa, så vil det være rigtig super.

Anne Nygaard (R): Theresa Blegvad, Venstre. Og hvis jeg kunne få markeringerne under Theresa, så vil det være rigtig super. Sag 9: Aarhus Internationale Sejlsportscenter Og vi går videre til Kultur og Borgerservices sag nummer 9, Aarhus Internationale Sejlsportscenter. Er der nogen, der har nogle kommentarer kan de klares med

Læs mere

Slægtshistorisk Forening Vestsjælland

Slægtshistorisk Forening Vestsjælland Slægtshistorisk Forening Vestsjælland Referat af GENERALFORSAMLING 2007 Den 14. februar 2007 Der deltog i alt 29 medlemmer. Dagsorden: 1. Valg af dirigent. Som dirigent valgtes Arne Olsen. 2. Formandens

Læs mere

Bestyrelsesmøde den 28. januar 2015 i Aarhus

Bestyrelsesmøde den 28. januar 2015 i Aarhus Bestyrelsesmøde den 28. januar 2015 i Aarhus Til stede: Hanne, Patricia, Michael, Bente Fraværende: Allan og Pia skulle have været med på Skype, men internettet fungerede ikke. Linda blev i København,

Læs mere

Arne Stephansen, Banevej 27, 4180 Sorø.

Arne Stephansen, Banevej 27, 4180 Sorø. Arne Stephansen, Banevej 27, 4180 Sorø. 1 af 6 Østre Landsret Bredgade 59 1260 Kbh. K. Tlf. 57 83 22 78 arne@unilink.dk Sagsnr. BS 99-82/2011 ANKESTÆVNING Jeg anker hermed dommen af 13. august 2012 til

Læs mere

Fra mod hinanden til med hinanden - den dansk-tyske mindretalsmodel

Fra mod hinanden til med hinanden - den dansk-tyske mindretalsmodel Henrik Becker-Christensen Tale ved FUEV Kongres 2014 Fra mod hinanden til med hinanden - den dansk-tyske mindretalsmodel Mine damer og herrer. Kære kongresdeltagere. Jeg skal overbringe jer en hilsen fra

Læs mere

evejledning vejledning i det virtuelle rum

evejledning vejledning i det virtuelle rum evejledning vejledning i det virtuelle rum 11. April 2011 2 Hvad er evejledning? Et landsdækkende vejledningstilbud med lang åbningstid! Anvender udelukkende digitale medier i kontakten med de vejledningssøgende

Læs mere