Aktantmodel. file://o:\web-aktuelt\hcandersen\laerer\leksartikler\aktantmodel.html

Transkript

1 Aktantmodel file://o:\web-aktuelt\hcandersen\laerer\leksartikler\aktantmodel.html Aktantmodel Det kan være en ide at sætte personerne i et eventyr ind i en aktantmodel for på denne måde at anskueliggøre eventyrets handling og personernes rolle og forhold til hinanden. giver kongen objekt prinsessen modtager bondedrengen hjælper gammel mand subjekt bondedrengen modstander fæl heks

2 Artikel file://o:\web-aktuelt\hcandersen\laerer\leksartikler\artikel.html Artikel Eleverne kan skrive korte artikler med udgangspunkt i samtalen om teksten. Dele af teksten kan omskrives til en artikel. Artiklen består af en overskrift, der klinger godt ofte benyttes bogstavrim en manchet, der er et resumé at selv artiklen en brødtekst Der er opgaver af denne karakter til: Kejserens nye klæder Nattergalen

3 Barnlig skrivestil file://o:\web-aktuelt\hcandersen\laerer\leksartikler\barnlig_skrivestil.html Barnlig skrivestil På de første eventyrsamlinger, som H.C. Andersen skrev, stod der på titelbladet "fortalte for børn". I disse brugte H.C. Andersen ord og sætningskonstruktioner, som appellerer til børn, fx sammenligninger, fx Øjne så store som... lydmalende ord, fx kra-kra årsagssætninger, der giver anledning til smil, fx...for nu var han rig, da han havde så mange penge. afledninger af vendingen så stor... den overdrevne hensynsfuldhed, fx Han kunne ikke tåle at se degne... voksne der gør barnlige ting, fx Kongen slår en kolbøtte. etc. personer der karakteriseres ved, hvad de vil eller ikke vil / hvad de kan lide og ikke lide forstærkning af ord, fx slet ikke, altfor..., ganske død citater fra børnesange fx Fare, fare krigsmand... i Den standhaftige tinsoldat Den barnlige skrivestil er særegent ved H.C. Andersens sprog. Eventyr der lægger op til at finde det barnlige i H.C. Ander-sens skrivestil er Fyrtøjet Tommelise Lille Claus og store Claus Snemanden

4 Billedfrise file://o:\web-aktuelt\hcandersen\laerer\leksartikler\billedfrise.html Billedfrise Flg. fremgangsmåde kan benyttes, når man laver billedfriser: Del eventyret i halvt så mange dele, som der er elever. Lad eleverne gå sammen to og to, og fordel afsnittene imellem dem. To og to laves et billede af det pågældende afsnit. Det kan males, tegnes, klippes eller man kan lave papirrivbilleder. Det er vigtigt at vælge farver, der symboliserer/passer til handlingen. Der skrives en kort tekst til billedet. Frisen hænges op i kronologisk rækkefølge. Eleverne øver sig ved hjælp af billederne i at genfortælle eventyret enten to og to eller i fællesskab. Der er opgaver af denne karakter til : Tommelise Den grimme ælling

5 Biodigt file://o:\web-aktuelt\hcandersen\laerer\leksartikler\biodigt.html Biodigt Et biodigt følger et bestemt mønster, som du kan se nedenfor. Selv om det følger dette mønster, er det en god idé at prøve at gøre det mere spændende ved nøje at overveje, hvilke ord der klinger godt sammen eller ved at bruge fx bogstavrim, vokalrim eller enderim: 1. linje: Fornavn 2. linje: 4 karaktertræk 3. linje: Slægtsforhold 4. linje: Kan lide / synes om / holder af 5. linje: 3 følelser 6. linje: Trænger til - 3 ting 7. linje: Frygter - 3 ting 8. linje: Giver - 3 ting 9. linje: Ønsker - 3 ting 10. linje: Adresse 11. linje: Fulde navn Et biodigt er en god indfaldsvinkel til at arbejde med personkarakteristik. Der er opgaver af denne art til: Prinsessen på ærten [KOPIARK]

6 Biografisk metode file://o:\web-aktuelt\hcandersen\laerer\leksartikler\biografisk_metode.html Biografisk metode Tager man afsæt i den biografiske metode tolkes teksten i forhold til en viden om forfatteren. Viden om forfatterens liv og forfatterskab er udgangspunkt for forståelse af teksterne. Det væsentlige er gennem teksterne at finde frem til forfatterens tanker og meninger og at kunne relatere disse til forfatterens liv. H.C. Andersens tekster er ofte blevet tolket i forhold til hans liv, som jo havde et meget interessant forløb. Om hans liv kan man læse på Når H.C. Andersens tekster er blevet så berømte, er det dog ikke kun pga. af hans liv, men fordi de rummer nogle alment menneskelige betragtninger, som gælder til alle tider. Det kan derfor også være en ide at benytte andre indfaldsvinkler til litteraturarbejdet end den biografiske metode. Eventyr med opgaver med udgangspunkt i den biografiske metode: Den grimme ælling Hun duede ikke Kærestefolkene Den lille Idas blomster Klokken Snemanden Den flyvende kuffert

7 Bogstavrim file://o:\web-aktuelt\hcandersen\laerer\leksartikler\bogstavrim.html Bogstavrim H.C. Andersen benytter mange bogstavrim. Fx h og s som heksen og soldaten i Fyrtøjet s og t i Hyrdinden og skorstensfejeren s og p i Nissen hos spækhøkeren h i Det er ganske vist, De vilde svaner Lad eleverne finde eksempler på brug af bogstavrim og diskuter, hvilken betydning det har for læsning af teksten.

8 Citatmosaik file://o:\web-aktuelt\hcandersen\laerer\leksartikler\citatmosaik.html Citatmosaik Bruges som afsæt til at lave en personkarakteristik. Find citater i teksten, der karakteriserer personerne. Skriv citaterne på små lapper papir, og sæt dem op på en planche sammen med en tegning af personen. Opgave af denne karakter findes til: Den standhaftige tinsoldat Den lille pige med svovlstikkerne Kejserens nye klæder Elverhøj

9 Computeropgaver file://o:\web-aktuelt\hcandersen\laerer\leksartikler\computeropgaver.html Computeropgaver Eleverne laver selv opgaverne og sender dem til hinanden. Hvem ved det først? I denne opgave skal eleverne gætte et eventyr eller en person så hurtigt som muligt. Gættes det efter det første spørgsmål, får eleven 5 point, 4 point ved det næste osv. indtil 1 point. Eleverne laver selv opgaverne til eventyrerne efter deres kendskab til dem. Tipskupon Spørgsmål 1 X 2 Svar Er Dovregubben med i? Fyrtøjet Grantræet Elverhøj På adressen rundt om H.C. Andersen findes flere quiz er. Eksempel: Gæt et eventyr: 5 point: "Dronningen var nu en meget klog kone, der kunne andet end at køre i karet" 4 point: "Tjeneren som skulle pudse hans støvler" 3 point: "Hele København og kagekonernes sukkergrise" 2 point: "Jeg skal binde dig en strikke om livet" 1 point: "Der kom en soldat marcherende" Svar: Fyrtøjet

10 Dagbog file://o:\web-aktuelt\hcandersen\laerer\leksartikler\dagbog.html Dagbog Det er oplagt at omskrive til dagbogsgenren i flg. eventyr: Fyrtøjet Den lille Havfrue De vilde svaner

11 Den varme stol file://c:\documents%20and%20settings\ttn\web-aktuelt\hcandersen\laerer\leksartikler\den_varme_stol.html Den varme stol Bruges som afsæt til at lave en personkarakteristik. En eller flere personer sættes i en stol og forestiller sig, at de er en given person fra teksten. De øvrige elever stiller spørgsmål til personen(erne). Personen (erne) i den varme stol svarer, som den person de foregiver at være, ville have svaret. Det kan være en god ide at give eleverne ti minutter til to og to at nedskrive spørgsmål. Så har de noget at vælge imellem, og man får luget ud i de kedeligste spørgsmål. Hvis ingen elever har lyst til at sidde i den varme stol, eller hvis det falder eleverne svært at være tro mod personen, må læreren sætte sig i den varme stol og vise, hvordan det kan gøres. Opgaver af denne art findes til: Svinedrengen Den lille havfrue Hun duede ikke

12 Dramatisering file://o:\web-aktuelt\hcandersen\laerer\leksartikler\dramatisering.html Dramatisering I samspillet med andre om at dramatisere en tekst kommer eleven ubevidst til at tolke teksten, uden at eleven ved, at det er det, der sker. Denne type opgave tager udgangspunkt i receptionsteorierne. Find yderligere inspiration til dramatisering: Skriv et eventyr, stillbilleder, skyggespil. H.C. Andersen drømte om at komme ind på teatret. Den fattige dreng fra Odense forfulgte sine drømme og tog til København for at prøve lykken - først som balletdanser, siden som sanger og til sidst som skuespiller. Det lykkedes ikke særlig godt for ham. Han besluttede i stedet for at skrive. Det er blevet til 30 skuespil, rejsebeskrivelser, biografier, sange og 156 eventyr. Han er bedst kendt som eventyrdigter med sprog og skrivestil, der gør, at man nærmest kan se det hele for sig, når han fortæller. Måske skyldes dette hans kendskab til teaterverdenen? Så hvad er mere naturligt end at arbejde med dramatisering i forbindelse med H.C. Andersens eventyr? Du kan finde dramatiseringsøvelser til følgende eventyr: Lille Claus og store Claus Svinedrengen Hvad fatter gør, det er altid det rigtige Den flyvende kuffert Den grimme ælling Den lille Idas blomster Nattergalen

13 Essays file://o:\web-aktuelt\hcandersen\laerer\leksartikler\essays.html Essays Essay er en genre, der ligger mellem fiktion og fakta. Essay handler om almene emner som fx venskab, kærlighed, krig el.lign. Et essay indeholder en række facts, som eleven forholder sig personligt til. Mange eventyr lægger op til at omskrive til essay, fx: Grantræet Nissen hos spækhøkeren Den lille Idas blomster

14 Evaluering file://o:\web-aktuelt\hcandersen\laerer\leksartikler\evaluering.html Evaluering Evaluering af arbejdsproces, indsats og udbytte er et naturligt element i skolen. Her kan du finde opgaver, der går på tværs af H.C. Andersens liv og forfatterskab, og opgaver, der kan videreudvikles af eleverne: Computeropgaver, mundtlig evaluering, skriftlig evaluering.

15 Eventyrkort file://o:\web-aktuelt\hcandersen\laerer\leksartikler\eventyrkort.html Eventyrkort Lad hver elev tegne eller på anden måde lave 4 eventyrkort. Et med dyr, et med et sted, et med en person og et med en magisk ting. Skriv eventyr ud fra kortene eller bland klassens kort, træk 4 kort og skriv et eventyr. Kort af denne karakter kan også købes. [KOPIARK]

16 Eventyrroulette file://o:\web-aktuelt\hcandersen\laerer\leksartikler\eventyrroulette.html Eventyrroulette Eleverne slår med en terning eller vælger blandt mulighederne, når de skal digte et eventyr. [Se KOPIARK]

17 Faglig læsning file://o:\web-aktuelt\hcandersen\laerer\leksartikler\faglig_laesning.html Faglig læsning I eventyret Tommelise forekommer forskellige dyr, som det af hensyn til den litterære forståelse er vigtigt at kende til. Her er der lagt op til at eleverne undersøger fakta om de forskellig dyr. Det kan evt. gøres i gruppevis og deres fakta kan skrives ind i et tankekort som fremlægges og hænges op i klassen. Eksempel på tankekort: Levevis Føde Udseende Art [KOPIARK]

18 Fem spørgsmåls-metoden file://o:\web-aktuelt\hcandersen\laerer\leksartikler\fem_spoergsmaals-metoden.html Fem spørgsmåls-metoden Fremgangsmåden kan foregå som beskrevet her: Lad eleverne gå sammen i grupper på to eller tre. (Kan også gøres alene først) Bed dem i fællesskab om at finde de fem ting i teksten, som de synes, er vigtigst at få svar på, sådan at de forstår teksten. De fem ting formuleres som spørgsmål. Eleverne begrunder over for hinanden, hvorfor de mener, det er vigtig at få svar på netop disse fem spørgsmål. Spørgsmålene besvares. Spørgsmål og svar fremlægges for en anden gruppe. De fem vigtigste spørgsmål udvælges og skrives på en transparent. Disse diskuteres i fællesskab i klassen. Eleverne tolker teksten gennem denne fremgangsmåde, uden at de ved, at det er det, de gør. Metoden er særlig god til tekster, der kan være vanskelige at forstå. Denne type opgave tager udgangspunkt i receptionsteorierne. Der er opgaver af denne art til: De røde sko Klokken Elverhøj

19 Film og tegneserier file://o:\web-aktuelt\hcandersen\laerer\leksartikler\film_og_tegneserier.html Film og tegneserier Mange af H.C. Andersens eventyr er blevet filmatiseret som spillefilm, dukkefilm, animationsfilm eller tegnefilm. Desuden er der blevet lavet film om digterens liv, hvoraf nogle er blevet vist over hele verden. Til undervisningsbrug er der på EMUs hjemmeside henvisninger til film, der kan bruges i undervisningen. Adressen er: På samme hjemmeside findes der også mere uddybende artikler om H.C. Andersen og filmens verden. Der er opgaver om film til flg. eventyr: Snedronningen Der er opgaver med tegneserier til flg. eventyr: Grantræet Den lille havfrue

20 Fire typer eventyr file://o:\web-aktuelt\hcandersen\laerer\leksartikler\fire_typer_eventyr.html Fire typer eventyr Trylleeventyr: eventyr med overnaturlige væsener, fx Frøkongen Dyreeventyr: handler om dyr (sammenlign fabel) fx Guldlok og de tre bjørne Skæmteeventyr: eventyr, hvor man narrer og driller hinanden, fx Prinsessen med de 12 par guldsko Tingseventyr: handler om ting, der har menneskelige egenskaber fx Sølvskillingen.

21 Folkeeventyr file://o:\web-aktuelt\hcandersen\laerer\leksartikler\folkeeventyr.html Folkeeventyr Forfatteren er ukendt Folkeeventyret stammer fra bondesamfundet Det blev mundtligt overleveret En fastlagt formel og mange gentagelser støttede hukommelsen Folkeeventyrene er siden blevet indsamlet og nedskrevet af bl.a. Brødrene Grimm Mange eventyr ligner hinanden Eventyret følger en række personregler og handlingsregler Der findes fire typer folkeeventyr Sproget i folkeeventyrene er mindre komplekst end i kunsteventyrene

22 Forforståelse - ordforklaring file://o:\web-aktuelt\hcandersen\laerer\leksartikler\forforstaaelse_ordforklaring.html Forforståelse ordforklaring Inden man hører eller læser et eventyr, er det vigtigt at gøre sig nogle tanker om, hvad man tror, man skal til at høre eller læse. Under læsningen eller lytningen vil man derefter hele tiden justere sine tanker med eventyrets faktiske forløb. Tanker om, hvad en titel betyder eller forhistorien til eventyret, kan være gavnlig i denne forbindelse. Men det er også vigtigt at vide, hvad nogle af de gamle ord, man møder undervejs, betyder, så forståelsen ikke blokeres af mangel på denne viden. Til de fleste eventyr er der en liste over ord, der kræver forklaring. Til nogle af eventyrerne er ordene forklaret, mens det er en opgave at finde forklaringen til andre eventyr. Eventyr, som har en opgave, der lægger op til, at eleverne selv finder ordenes betydninger, er: Grantræet Klods Hans Den standhaftige tinsoldat Nissen hos spækhøkeren

23 Fortællekreds file://o:\web-aktuelt\hcandersen\laerer\leksartikler\fortaellekreds.html Fortællekreds Flg. fremgangsmåde kan benyttes: Sid i en rundkreds - en fortællekreds. Kredsen kan bestå af alle elever eller grupper af elever. Den første begynder med at fortælle en lille del af eventyret, den næste fortsætter osv. indtil man er nået hele vejen rundt. Der må kun fortælles så lidt eller meget, at der er nok til alle. Fortæl det lige så levende, som H.C. Andersen har skrevet det. Der er opgaver af denne art til: Den standhaftige tinsoldat Det er ganske vist Den grimme ælling

24 Genfortælling file://o:\web-aktuelt\hcandersen\laerer\leksartikler\genfortaelling.html Genfortælling Det er en god ide at arbejde med genfortælling for at skabe sig et overblik over, hvad teksten handler om, før man skal diskutere, hvad den drejer sig om - og dermed diskutere tekstens tema. Her følger forskellige muligheder for genfortælling af mundtlig, skriftlig og kreativ karakter: Artikel Billedfrise Dramatisering Fortællekreds Overskrifter Referat Stikordsmetoden

25 Genre file://o:\web-aktuelt\hcandersen\laerer\leksartikler\genre.html Genre Johannes Møllehave skriver om eventyret: "Eventyrene vrimler med korsveje, broer man skal over, men som det er svært at passere, fordi der ligger trolde eller dæmoner på lur, opgaver man skal klare, gåder man skal løse, uhyrer man skal modstå, dårende kvinder som man skal vinde og falde for. På et plan minder eventyr om vores drømme på et andet plan ligner deres symboler de vanskeligheder, vi udsættes for. Korsveje står vi tit over for: Skal jeg rejse eller blive vælge dette eller hint. Gåder byder livet dagligt på: Hvad skal det eller det betyde hvordan skal jeg forstå det? Og den dag i dag taler man om, at det er svært for mennesker at komme over dette eller hint. Bare de dog kunne komme over det så de kunne leve videre. Og det at komme over noget - er jo netop i eventyret udtrykt med broen." (Arte 1996) En nøjere beskrivelse af forskellen mellem folkeeventyr og kunsteventyr kan fx findes i Litteraturens spor Martin Jørgensen og Ole Pedersen (Dansklærerforeningen 1999) eller i lærerhæftet til Ånden i Flasken - og andre folkeeventyr af Carsten Høgh (Dansklærerforeningen 2003): At arbejde med genretræk kan være med til at give eleverne en forståelse for teksten og dermed øge deres genrebevidst-hed. En mulighed er at finde genretræk i teksten en anden at omskrive en tekst til en anden genre. Nedenfor følger en liste over forskellige omskrivningsmuligheder, og hvilke eventyr, der har opgaver af denne art: Biodigt Haikudigte Essays Dagbog Artikel Nekrolog Eventyr kan inddeles i to overordnede genrer: folkeeventyr og kunsteventyr. Af eventyrets undergenrer kan nævnes: trylleeventyr, dyreeventyr, skæmteeventyr, tingseventyr. Til eventyrgenren knytter sig en række handlingsregler. Kunsteventyrets genretræk ligner folkeventyrets, men adskiller sig dog alligevel, hvad angår sprog og personregler. Kunsteventyr og folkeeventyr behandler ofte de samme temaer.

26 Haikudigte file://o:\web-aktuelt\hcandersen\laerer\leksartikler\haikudigte.html Haikudigte Haikudigte er en digtform, der stammer fra Japan. Digtet beskriver naturen og har en fast komposition: Det består af tre linjer Første linje har 5 stavelser Anden linje har 7 stavelser Tredje linje har 5 stavelser Det er oplagt at bruge haiku-digtet i forbindelse med miljøkarakteristik. Der er opgaver af denne art til: Den lille Havfrue Klokken

27 Handlingsregler file://o:\web-aktuelt\hcandersen\laerer\leksartikler\handlingsregler.html Handlingsregler Eventyr handler ofte om at overvinde vanskeligheder og få lykke i livet i betydningen at livet lykkes. Læseren skal acceptere at bevæge sig ind i fantasienes verden ellers virker "Der var engang..." kontrakten mellem tekst og læser ikke. Læseren kan ikke svare "Det tror jeg ikke på". Folkeeventyret har en fastlagt komposition: Handlingen forløber efter princippet hjemme hjemløs hjemme igen eller kosmos kaos kosmos. Dette forløb kan sættes ind kontraktmodellen. Folkeeventyret indledes ofte med Der var engang... kaldet indledningens hvilelov. Der er talsymbolik tallet tre går igen i mange forbindelser, fx antal brødre, prinsesser, prøver m.m. Prøverne og gentagelsesstrukturen er stigende i intensitet (en drage med et hoved, tre hoveder, seks hoveder etc.). Der indgår overnaturlige væsener og magiske ting i folkeeventyret. Mange folkeeventyr ender med slutningens hvilelov: "De levede lykkeligt til deres dages ende".

28 Humoren file://o:\web-aktuelt\hcandersen\laerer\leksartikler\humoren.html Humoren Humoren er overalt i H.C. Andersens eventyr, men den viser sig på forskellig vis. Man kan le af helheden i et eventyr eller af en detalje, et udtryk, et påfund, en tvetydighed, en tone, en replik, en modstilling, en karakteristik eller en type. Selv i nogle af de mest sørgelige eventyr er der alligevel plads til humoren. Det humoristiske er også den overenskomst, der er mellem fortælleren og barnet. Det som ikke findes, findes, om at det umulige er muligt, om at ting kan tale og trolde og hekse er virkelige. Fx fortæller H.C. Andersen, at Gerda i Snedronningen kommer forbi et lille hus, hvor der står to træsoldater uden for: "Hun råbte på dem, hun troede de var levende, men de svarede naturligvis ikke..." for de var lavet af træ. En tid efter taler hun med en krage, som siger: "Jeg skal fortælle så godt, jeg kan, men dårligt bliver det alligevel". Det ene øjeblik er parterne enige om, at ting og dyr ikke kan tale, det næste øjeblik taler både krager, roser og rensdyr. Barnet er med på begge overenskomster. Brud på logikken er en del af humoren. Humoren er et særligt træk ved H.C. Andersens sprog og skrivestil. Læs mere om humoren i H.C. Andersens eventyr i H.C. Andersens salt af Johannes Møllehaves (LR 1985). Der er opgaver om humoren til Snemanden Historien om en moder

29 Intertekstualitet file://o:\web-aktuelt\hcandersen\laerer\leksartikler\intertekstualitet.html Intertekstualitet Det kan hjælpe eleven til en litterær forståelse af begrebet tema, at se det samme tema beskrevet på forskellig måde. Derfor er der til flere eventyr henvisninger til andre tekster, der behandler de samme temaer, men ikke nødvendigvis på samme vis. Gennem intertekstuelle tekster kan man præsentere eleverne for ældre kanoniske tekster, som de ofte finder svære at læse. Ved at tage udgangspunkt i en moderne tekst, og relatere denne til den ældre kanoniske tekst, kan eleverne få en bedre forståelse for den kulturelle baggrund, en tekst er skrevet på baggrund af. Alle tekster er et produkt af tidligere skrevne tekster. "En tekst skabes mens der finder en dobbeltdialog sted mellem den pågældende tekst og alle andre skrev tekster". Umberto Eco. Her følger en liste over ideer til tekster, som udvalgte eventyr af H.C. Andersen kan læses med eller mod: Eventyr Lille Claus og Store Claus Svinedrengen Tommelise Prinsessen på ærten Klods Hans Den standhaftige tinsoldat Nissen hos spækhøkeren Snedronningen De røde sko Den lille Havfrue Historien om en moder Den flyvende kuffert Den grimme ælling Intertekstuel tekst Ali Baba og de 40 røvere Prinsessen på ærten La Fontaine: Myren og cikaden Svinedrengen Folkeeventyret Klotte Hans E.T.A. Hoffmann: Nøddeknækkeren E.T.A. Hoffmann: Musekongen H.C. Andersen: Det gamle huus Astrid Lindgren: Suser min lind, synger min nattergal H.C. Andersen: Skyggen H.C. Andersen: Snee-dronningen (digt) Louis Jensen: Skelettet på hjul Peter Mouritzen: Haltefanden Peter Mouritzen: Orm Disney-udgaven af Den lille Havfrue H.C. Andersen: Lille Claus og Store Claus H.C. Andersen: De vilde svaner H.C. Andersen: Engle H.C. Andersen: Den lille pige med svovlstikkerne Tusind og en nat H.C. Andersen: Hyrdinden og skorstensfejeren H.C. Andersen: Loppen og professoren Henrik Pontoppidan: Ørneflugt

30 Kommenter en tolkning file://o:\web-aktuelt\hcandersen\laerer\leksartikler\kommenter_en_tolkning.html Kommenter en tolkning Johan de Mylius har tolket flere af H.C. Andersens eventyr. En sådan tolkning kan være udgangspunkt for en kommentar fra eleverne. Ved at kommentere tolkningen, tolker eleverne selv, uden at de ved, at det er det, de gør. En anden mulighed er, at læreren tolker en tekst, eller at eleverne tolker tekster, som derefter kommenteres af andre elever. Denne type opgave tager udgangspunkt i receptionsteorierne. Opgaver af denne art kan fx. laves til: De røde sko Lykkens galocher Den lille Idas blomster

31 Kontraktmodel file://o:\web-aktuelt\hcandersen\laerer\leksartikler\kontraktmodel.html Kontraktmodel Mange folkeeventyr er ofte bygget op over kompositionen hjemme hjemløs hjemme igen eller kosmos kaos kosmos. Det kan anskueliggøres ved denne model: hjemme brud hjemme igen prøver hjemløs Eleverne kan med fordel placere eventyrets komposition i kontraktmodellen. Det giver overblik over teksten og bevidsthed om eventyrets opbygning.

32 Kreative indfaldsvinkler file://o:\web-aktuelt\hcandersen\laerer\leksartikler\kreative_indfaldsvinkler.html Kreative indfaldsvinkler Ved at tegne, male eller klippe miljøer eller situationer i teksten, gør eleven sig nogle tanker undervejs. Den konkrete udformning står måske ikke altid i forhold til det billede, andre har af disse, men de tanker eleven har gjort sig undervejs i det konkrete og praktiske arbejde med at tegne, male eller klippe, hjælper eleven til en forståelse af tekstens tema. Denne type opgave tager udgangspunkt i den receptionsteorierne. Opgaver af denne karakter findes til: Svinedrengen Tommelise Grantræet De vilde svaner Elverhøj Lykkens galocher Nattergalen Den lille havfrue

33 Kunsteventyr file://o:\web-aktuelt\hcandersen\laerer\leksartikler\kunsteventyr.html Kunsteventyr Genren adskiller sig fra folkeeventyret ved at være mere kompleks. Nogle af reglerne fra folkeeventyret (handlingsregler, personregler) overholdes, men sproget er mere nuanceret, fordi det er en skriftsproglig genre, ligesom handlingsforløbene kan være mere indviklede. Forfatteren kendes, fx H.C. Andersen. H. C. Andersen sættes ofte i forbindelse med denne nyere form for eventyr. Den fantastiske fortælling er en afledning af eventyrgenren. Mange tegnefilm, tegneserier og computerspil er bygget op over eventyrgenren.

34 Kyssene file://o:\web-aktuelt\hcandersen\laerer\leksartikler\kyssene.html Kyssene Man kyssede meget på H.C. Andersens tid. I eventyrerne kysses der også meget, men på mange forskellige måder: Fingerkys, håndkys, pandekys, ømme moderlige kys, lidenskabelige kys og iskolde kys. Kyssene er et særligt træk ved H.C. Andersens sprog og skrivestil. Eventyr, der lægger op til at analysere kyssene, er: Snedronningen

35 Læseforståelsesopgaver file://o:\web-aktuelt\hcandersen\laerer\leksartikler\laeseforstaaelsesopgaver.html Læseforståelsesopgaver Man kan læse på tre niveauer: 1. på linjerne: Man læser for at forstå, hvad der står. 2. mellem linjerne: Man læser for at forstå betydningen af det, der står. 3. bagud og udover linjerne: Man sætter det man læser i perspektiv til andet, man har læst, kender eller selv har oplevet. Opgaver der lægger op til, at eleverne læser på den anden og tredje måde, kan findes under litteratursamtaler og intertekstualitet. Nogle elever behøver ikke at kunne læse på linjerne for at kunne forstå en tekst. De kan have hørt eventyret. Når man arbejder litterært med en tekst, er det vigtigt, at man sikrer sig, at alle har haft mulighed for at læse eller høre teksten. Når man skal gå ind i en tekst på forskellig vis, er det derimod vigtigt at kunne læse på egen hånd på linjerne.

36 litteratursamtaleark file://o:\web-aktuelt\hcandersen\laerer\leksartikler\litteratursamtaleark.html Litteratursamtaleark Flg. fremgangsmåde kan benyttes Alle elever udfylder litteratursamtalearket for sig selv umiddelbart efter at have hørt eventyret. Brug højst min. til besvarelsen. Derefter går de sammen i grupper og fremlægger for hinanden, hvad de har skrevet i de forskellige rubrikker. Meninger skal begrundes. (Kan også foregå fælles i klassen) I gruppen vælges nogle emner fra samtalearkene, som oplæg til fælles diskussioner. Emner, som eleverne har fælles, men som de har placeret i forskellige rubrikker, er gode som udgangspunkt for diskussioner og dermed tolkninger. Grupperne fremlægger de emner, de har diskuteret, for klassen. I fællesskab kan man finde frem til, hvad teksten drejer sig om og dermed nærme sig tekstens tema. Denne form for litteratursamtaler kan benyttes til mange eventyr. Denne type opgave tager udgangspunkt i receptionsteorierne. Der er opgaver af denne karakter til flg. eventyr: Nissen hos spækhøkeren Klokken Lykkens galocher Kopiarket kan benyttes som udgangspunkt for samtalerne. [KOPIARK] Litteratursamtaler Jeg kan lide... Jeg kan ikke lide... Jeg undrer mig over... Jeg kom til at tænke på... (Skriv andre tekster eller situationer, som teksten minder dig om)

37 Litteratursamtaler file://o:\web-aktuelt\hcandersen\laerer\leksartikler\litteratursamtaler.html Litteratursamtaler I gennem tiden har litteratursamtaler taget udgangspunkt i forskellige litteraturteoretiske metoder som fx den biografiske, den nykritiske, den strukturalistiske og de receptionsteoretiske. Disse metoder kan ses som repræsentanter for, hvor vægtningen i tolkningen har ligget - forfatter, tekst eller læser. Anvendelsen af en metode udelukker ikke nødvendigvis anvendelsen af en anden metode, men de kan anvendes som forskellige afsæt til arbejdet med forskellige sider af teksten.

38 Læseforståelsesopgaver file://o:\web-aktuelt\hcandersen\laerer\leksartikler\laeseforstaaelsesopgaver.html Læseforståelsesopgaver Man kan læse på tre niveauer: 1. på linjerne: Man læser for at forstå, hvad der står. 2. mellem linjerne: Man læser for at forstå betydningen af det, der står. 3. bagud og udover linjerne: Man sætter det man læser i perspektiv til andet, man har læst, kender eller selv har oplevet. Opgaver der lægger op til, at eleverne læser på den anden og tredje måde, kan findes under litteratursamtaler og intertekstualitet. Nogle elever behøver ikke at kunne læse på linjerne for at kunne forstå en tekst. De kan have hørt eventyret. Når man arbejder litterært med en tekst, er det vigtigt, at man sikrer sig, at alle har haft mulighed for at læse eller høre teksten. Når man skal gå ind i en tekst på forskellig vis, er det derimod vigtigt at kunne læse på egen hånd på linjerne.

39 Læselog file://o:\web-aktuelt\hcandersen\laerer\leksartikler\laeselog.html Læselog Ved logskrivning forstås elevens mulighed for i løbet af kort tid at få mulighed for at nedskrive tanker og meninger om teksten, som kan danne udgangspunkt for en efterfølgende fælles diskussion. Personlig indfaldsvinkel og Aidan Chambers litteratursamtaleark kan også ses som en slags logskrivning. Logskrivning kan anvendes ved alle tekster og tager udgangspunkt i receptionsteorierne. Her er der fokus på logskrivning ved flg. tekster: Prinsessen på ærten Hyrdinden og skorstensfejeren De røde sko Nissen hos spækhøkeren Den lille havfrue

40 Læseteater file://o:\web-aktuelt\hcandersen\laerer\leksartikler\laeseteater.html Læseteater Det er ofte blevet sagt om H.C. Andersens eventyr, at man kan se det hele for sig, når han skriver. Det ligger i hans sprog og skrivestil og ikke mindst i personernes replikker. Man kan ikke læse et eventyr op med indlevelse, hvis man ikke forstår teksten. Læseteater er en måde at læse op på, der fremmer elevernes forståelse for dette aspekt. Eventyrets personer fordeles mellem klassens elever og en eller flere elever læser de beskrivende passager. Det er vigtigt at benytte stemmer, som man forestiller sig personerne kunne have haft. Eventyr med mange replikker lægger op til læseteater. Der er opgaver af denne karakter til: Fyrtøjet Klods-Hans Den grimme ælling

41 Meddigtning file://o:\web-aktuelt\hcandersen\laerer\leksartikler\meddigtning.html Meddigtning Meddigtning kan foregå på flere måder: 1. Man stopper oplæsningen et centralt sted og beder eleverne fortsætte historien. 2. Man lader eleverne omskrive en del af teksten. 3. Man skifter synsvinkel. Det er vigtigt, at eleven gennem meddigtningen forsøger at ramme tekstens sprog og skrivestil eller den genre, som meddigtningen skal foregå i. Gennem meddigtningen tolker eleverne ubevidst teksten og får dermed fornemmelse for tekstens tema. Opgaverne tager udgangspunkt i receptionsteorierne. Eventyr, der lægger op til meddigtning, er fx: Fyrtøjet Prinsessen på ærten De røde sko Den flyvende kuffert Den lille havfrue Klokken Kærestefolkene Svinedrengen Kejserens nye klæder Se også afsnittet om fortælling, idet meddigtning også kan foregå mundtligt.

42 Mundtlig evaluering file://o:\web-aktuelt\hcandersen\laerer\leksartikler\mundtlig_evaluering.html Mundtlig evaluering 20 spørgsmål En elev står med ryggen til tavlen. En anden elev skriver navnet på en person eller et væsen fra et af H.C. Andersens eventyr over hovedet på eleven ved tavlen. Denne elev må ikke se, hvad der skrives og har nu 20 ja/nej spørgsmål til at gætte, hvad der står over hovedet. Klassen må kun svare ja eller nej til spørgsmålene. Der kan være flere elever ved tavlen samtidig. Mime en person En elev mimer en person fra et eventyr. Klassen skal gætte personen. Gæt og grimasser Mimeopgaven kan udvides til Gæt og grimasser, hvor en person skal fremstille en situation fra et eventyr, mens resten af gruppen skal gætte. 5 karakteristika En person siger 5 ting, der karakteriserer en person fra et eventyr. Klassen skal gætte personen. Paneldiskussion Lad personer fra forskellige eventyr mødes til en paneldiskussion for at diskutere et emne, fx mobning, moral eller... Hvordan vil personerne argumentere?

43 Navnedigt file://o:\web-aktuelt\hcandersen\laerer\leksartikler\navnedigt.html Navnedigt I navnedigtet finder man ord, der karakteriserer personen i eventyret, og som begynder med navnets forskellige bogstaver. Metoden er god, når man skal lave en personkarakteristik. Der er opgaver af denne art til: Hyrdinden og skorstensfejeren Klokken

44 Nekrolog file://o:\web-aktuelt\hcandersen\laerer\leksartikler\nekrolog.html Nekrolog Et mindeskrift om en nylig afdød person. Ofte fremhæves personens positive karaktertræk. Der er opgaver med omskrivning til nekrolog i Hun duede ikke

45 Nykritisk metode file://o:\web-aktuelt\hcandersen\laerer\leksartikler\nykritisk_metode.html Nykritisk metode Tilhængere af den nykritiske metode gjorde i 60 erne op med den måde at tolke biografiske tekster på og mente, at teksten måtte tale for sig selv. I teksten er der spor, som, hvis læseren besidder den rette viden og indsigt, gør det muligt at finde frem til den eneste rigtige tolkning af teksten, mesterfortolkningen. Forfatterens liv og levned er uinteressant for tolkningen af teksten. Til støtte for tolkningen er der blevet udfærdiget modeller, som læseren kan gå frem efter for at nå frem til mesterfortolkningen: Genre, tid, sted, miljø, personkarakteristik, handling, sprog og skrivestil, motiv, tema, perspektivering er områder, som det i denne forbindelse er vigtigt at finde svar på i teksten. Læs også: Strukturalistisk metode

46 Omskrivning file://o:\web-aktuelt\hcandersen\laerer\leksartikler\omskrivning.html Omskrivning Før omskrivning til anden genre må eleven gøre sig klart, hvad der er det centrale i teksten og tolker derved ubevidst teksten. Eventyret - eller dele af det - kan fx omskrives til essay, dagbog, artikel eller nekrolog. Denne type opgave tager udgangspunkt i receptionsteorierne. Eventyr, der kan danne udgangspunkt for omskrivning til anden genre, kan fx være: Prinsessen på ærten Hyrdinden og skorstensfejeren Kejserens nye klæder Hun duede ikke

47 Opremsninger file://o:\web-aktuelt\hcandersen\laerer\leksartikler\opremsninger.html Opremsninger Et ofte benyttet stilistisk virkemiddel er den litterære zeugma, dvs. en opremsning af noget som så afsluttes med noget, der ikke passer ind rækken af opremsninger, fx her i Fyrtøjet: "...gå så rask hen og tag hunden, sæt ham på mit forklæde, luk kisten op og tag ligeså mange skillinger, som du vil." "...ja, alle lommerne, tornysteret, kasketten og støvlerne." Brugen af opremsning er særegent ved H. C. Andersens sprog og skrivestil.

48 Overskrifter file://o:\web-aktuelt\hcandersen\laerer\leksartikler\overskrifter.html Overskrifter Inddel teksten et vist antal afsnit og giv afsnittene overskrifter. Hermed får eleverne overblik over teksten. Genfortæl historien ud fra disse. En variant er at lave avisoverskrifter. Der er opgaver af denne karakter til: Den lille havfrue Lykkens galocher Svinedrengen

49 Papirklip file://o:\web-aktuelt\hcandersen\laerer\leksartikler\papirklip.html Papirklip Foruden at være en verdensberømt eventyrforfatter var H.C. Andersen meget dygtig til at lave papirklip og udklipsbøger. I flere af sine eventyr henviser han til denne evne, bl.a. i Den lille Idas blomster. På adressen kan man se eksempler herpå. Flere eksempler på papirklip findes på

50 Personkarakteristik file://o:\web-aktuelt\hcandersen\laerer\leksartikler\personkarakteristik.html Personkarakteristik Eventyrets personer er ofte bygget op efter en række personregler. Personerne er stereotype og deres karakter knytter sig til den måde, de handler på. De er enten onde eller gode, rige eller fattige, gamle eller unge. Dette gælder dog ikke altid i H.C. Andersens eventyr. Hvis man vil undersøge, hvordan personerne agerer i forhold til hinanden, kan det være en idé at bruge aktantmodellen. Forskellige indfaldsvinkler til arbejdet med personkarakteristik kunne være: citatmosaik, skyg en person, tegne/male/klippe personer, den varme stol, tegne personer med tænkebobler, biodigt, navnedigt, profil, positive/negative sider, symbolleg.

51 Personlig indfaldsvinkel file://o:\web-aktuelt\hcandersen\laerer\leksartikler\personlig_indfaldsvinkel.html Personlig indfaldsvinkel Personlig indfaldsvinkel er en variant af logskrivningen og kan være en god ide for de elever, der har svært ved at komme i gang, når der skal skrives en læselog. Denne type opgave tager udgangspunkt i receptionsteorierne. Skema for personlig indfaldsvinkel kunne se sådan ud: 1. Jeg genkender Jeg kan godt lide Jeg kan ikke lide Jeg forstår ikke Jeg undrer mig over Jeg var overrasket over Jeg tror Jeg synes ikke Hvis jeg var Jeg blev irriteret over... [KOPIARK] Der er opgaver af denne art til: De røde sko

52 Personregler file://o:\web-aktuelt\hcandersen\laerer\leksartikler\personregler.html Personregler Personerne i folkeeventyrene er ofte ikke særligt nuancerede, men stereotype og der følger en række love: To hovedpersoner: den episke den, der skal klare prøverne den psykologiske den, det hele handler om Modsætningsforhold: Personerne er enten rige eller fattige, unge eller gamle, onde eller gode osv. Der er nogle, der er hjælpere og andre der er modstandere Samstemmighed: To parter indgår en kontrakt Løsrivelsesloven: Den person, der går sine egne veje, er stærk, fx Klods Hans Tvillingeloven: De personer, der fungerer i samme roller eller har samme egenskaber, er svage, fx Klods Hans brødre Forvægtsloven: Den i social forstand betydeligste person nævnes først, fx kongen Bagvægtsloven: Den i episk forstand betydeligste person nævnes til sidst, fx Klods Hans Forholdet mellem personernes ageren kan undersøges ved hjælp af en aktantmodel. Personreglerne kan være gode at holde sig for øje, når man skal lave en personkarakteristik.

53 Positive/negative sider file://o:\web-aktuelt\hcandersen\laerer\leksartikler\positive_negative_sider.html Positive/negative sider En god indfaldsvinkel til at lave personkarakteristik kan være at finde positive/gode og negative/onde sider ved personerne og sætte dem ind i et skema eller at sammenligne personer. Opgaver af denne karakter findes til Lille Claus og store Claus Klokken

54 Profil file://o:\web-aktuelt\hcandersen\laerer\leksartikler\profil.html Profil Bruges som afsæt til at lave en personkarakteristik. På nettet kan man lægge sin profil. En profil adskiller sig fra den almindelige personkarakteristik ved at være en subjektiv beskrivelse af, hvordan man gerne vil opfattes af andre. Der er opgaver af denne art til: Snedronningen Kejserens nye klæder

55 Receptionsteoretiske metode file://o:\web-aktuelt\hcandersen\laerer\leksartikler\receptionsteoretiske_metode.html Receptionsteoretiske metoder Gennem de sidste år er der med de receptionsteoretiske metoder blevet sat mere fokus på læserens oplevelse af teksten. Tekster har tomme pladser, som læseren udfylder med sin viden, indsigt og sine erfaringer, og disse er grundlaget for fortolkningen af teksten. Der findes således ikke en, men flere mulige tolkninger. Der findes mange forskellige indfaldsvinkler med udgangspunkt i receptionsteorierne: Kreative indfaldsvinkler, dramatisering, Aidan Chambers litteratursamtaleark, læselog, meddigtning, stikordsmetoden, fem spørgsmåls-metoden, omskrivning til anden genre, skifte synsvinkel, personlig indfaldsvinkel, storyboard, stikordsmetode, kommenter en tolkning, skriveopgaver m.m. Ideen bag anvendelsen af disse indfaldsvinkler er, at eleven tolker teksten, uden at han eller hun ved, at det er der sker. Gennem dialog med andre i klassen bliver eleven klar over, hvad han eller hun tænker og mener.

56 Referat file://o:\web-aktuelt\hcandersen\laerer\leksartikler\referat.html Referat Nogle af H.C. Andersens eventyr er meget lange, fx Snedronningen, Den lille Havfrue, De vilde svaner og Lykkens galocher. Det kan derfor være en god ide med et referat for at huske detaljer. Der er opgaver af denne art til: Snedronningen Lykkens galocher

57 Skifte synsvinkel file://o:\web-aktuelt\hcandersen\laerer\leksartikler\skifte_synsvinkel.html Skifte synsvinkel I eventyr benyttes oftest en 3. personfortæller, som kan være indre eller ydre. Ved at skifte synsvinkel demonstrerer eleven sin evne til at se en sag fra flere sider, og derved kan eleven måske lettere gennemskue tekstens tema. Denne type opgave tager udgangspunkt i receptionsteorierne. Eventyr, hvor det giver mening at skifte synsvinkel, er fx: Hvad fatter gør, det er altid det rigtige Kejserens nye klæder Lykkens galocher Kærestefolkene

58 Skriftlig evaluering file://o:\web-aktuelt\hcandersen\laerer\leksartikler\skriftlig_evaluering.html Skriftlig evaluering Skriv et brev Skriv et brev fra en eventyrperson til anden eventyrperson. Elementer fra de to eventyr skal indgå. Fx kan Klods Hans fri til hyrdinden, og eleven skal så skrive hendes svar. Skriv på tid Hvilke personer kender du fra H.C. Andersens eventyr. Skriv så mange, du kan på 2 minutter. Hvilke H.C. Andersen eventyr kender du? Skriv så mange som muligt på 2 minutter. Anmeld et eventyr Skriv en avisanmeldelse, hvori du anmelder et af H.C. Andersens eventyr, eventyrsamlinger eller en filmatisering af et eventyr. Symbolleg se fx Klods Hans. Person En sportsmand Et dyr Et tv-program En blomst En popmusiker En ret mad En blomst En mobiltelefon [KOPIARK]

59 Skriv et eventyr file://o:\web-aktuelt\hcandersen\laerer\leksartikler\skriv_et_eventyr.html Skriv et eventyr Folkeeventyr/kunsteventyr Med udgangspunkt i eventyrets handlingsregler og personregler kan eleverne skrive et eventyr. En anden mulighed er at tage udgangspunkt i H.C. Andersens biografi Mit livs eventyr, og på samme måde lade eleverne skrive deres livs eventyr. Inddel klassen i grupper. Brug kopiarket med oplæg til indhold. Lad grupperne skrive eventyrene om, så de stadig er genkendelige, men samtidig inddrager stof fra H. C. Andersens liv. Bevar fx ord og vendinger fra eventyrene. Lad eleverne skrive teaterstykket ved at dramatisere eventyrene, samtidig med at de skriver replikkerne ned. Bind evt. eventyrene sammen med en fortæller i form af en gammel HCA, der ser tilbage på sit liv. Læs om H. C. Andersens forhold til teatret i Eventyrforfatter og teaterdigter. Arte På siden findes der links til sider om H.C. Andersen liv. [KOPIARK]

60 Skriveopgaver file://o:\web-aktuelt\hcandersen\laerer\leksartikler\skriveopgaver.html Skriveopgaver Eleverne kan opnå forståelse for en tekst tema ved selv at skrive eventyr, essays, digte m.m. Alle eventyr kan lægge op til denne form for opgaver. Denne type opgave tager udgangspunkt i receptionsteorierne. Her er der forslag til skriveopgaver til flg. tekster: Grantræet Hyrdinden og skorstensfejeren Den lille pige med svovlstikkerne Den standhaftige tinsoldat Den grimme ælling Kærestefolkene Få yderligere inspiration til skriveopgaver under overskrifterne: Skriv et eventyr, tingseventyr, vandreeventyr, eventyrkort, vælg et billede.

61 Skyg en person file://o:\web-aktuelt\hcandersen\laerer\leksartikler\skyg_en_person.html Skyg en person Bruges som afsæt til at lave en personkarakteristik. Mens teksten læses, noteres i læseloggen eller på et skema alt, hvad der fortælles om den pågældende person. Siden kan evt. opdeles i to spalter, så der både kan noteres ydre og indre karaktertræk. Opgaver af denne karakter findes til: Lille Claus og store Claus De vilde svaner Den flyvende kuffert

62 Skyggespil file://o:\web-aktuelt\hcandersen\laerer\leksartikler\skyggespil.html Skyggespil Fortæl et eventyr som et skyggespil. Nogle fortæller, mens andre agerer. Personer, ting og dyr laves i karton. Eventyret spilles ved at disse lægges på en overhead. Figurerne ses kun i silhuet, så det er vigtigt, at de har genkendelige karakteristika. En anden mulighed er, at eleverne selv er personerne, og at dyr og ting laves af karton. Stykket spilles da bag et lagen og ved at benytte en kraftig pære. Et eventyr, der lægger op til at arbejde med skyggespil, er fx: Hvad fatter gør, det er altid det rigtige

63 Sprog og skrivestil file://o:\web-aktuelt\hcandersen\laerer\leksartikler\sprog_og_skrivestil.html Sprog og skrivestil Kunsteventyret adskiller sig bl.a. fra folkeeventyret ved at sproget er mere nuanceret i og med at forfatterne udvikler deres egen stilistik. H.C. Andersens stilistik er bl.a. kendetegnet ved: barnlig skrivestil, opremsninger, bogstavrim, de lydmalende ord, talesprog, symbolsprog, humoren, latteren, kyssene.

64 Stikordsmetoden file://o:\web-aktuelt\hcandersen\laerer\leksartikler\stikordsmetoden.html Stikordsmetoden Alle elever skriver tre stikord til en tekst. Disse vil typisk relatere til tekstens tema. Elevernes stikord skrives på tavlen. Herefter siger eleverne på ny et stikord fra stikordene på tavlen, som de synes, dækker teksten bedst. Disse skrives igen på tavlen og der vil danne sig et billede på tekstens tema, som kan være udgangspunkt for en fælles diskussion. Metoden er god til vanskelige tekster, som det kan være svært for eleverne at trænge ind i. Denne type opgave tager udgangspunkt i receptionsteorierne. En variant af denne metode findes til: Snedronningen

65 Still-bileder file://o:\web-aktuelt\hcandersen\laerer\leksartikler\stillbilleder.html Stillbilleder Mange af H.C. Andersens eventyr lægger op til at blive dramatiseret, fordi de er så handlingsprægede. Måske skyldes det H. C. Andersens store drøm om at være skuespiller? Han skrev en del skuespil, og mange af hans eventyr er siden blevet omskrevet til skuespil. Inddel eventyret i et passende antal afsnit, fx 5. Giv afsnittene overskrifter. Inddel klassen i lige så mange grupper. Grupperne vælger et afsnit, som de visualiserer ved at bruge sig selv i tre stillbilleder. Læreren læser eventyret op. Undervejs rejser grupperne sig på skift og viser deres stillbilleder, som en slags illustration af teksten. Der er opgaver af denne karakter til Svinedrengen

66 Storyboard file://o:\web-aktuelt\hcandersen\laerer\leksartikler\storyboard.html Storyboard Før man optager en film laves et manuskript, et storyboard og en drejebog. Manuskriptet er filmens ide, et storyboard er historiens gang i billeder, som man forestiller sig at den skal være, og en drejebog er en oversigt over, i hvilken rækkefølge filmen skal optages. Opgaver af denne art findes til flg. eventyr: Den lille pige med svovlstikkerne Nattergalen Der ligger megen tolkning i at omskrive en tekst til et storyboard. Når man skal lave et storyboard, er det en god ide at tegne historiens gang på små gule sedler fra en huskeblok, som så klæbes op på et større stykke papir i den ønskede rækkefølge. Fordelen ved at bruge en huskeblok er, at tegningerne kan flyttes rundt, hvis man får andre ideer. Teksten kan opdeles i mindre afsnit, som grupper af elever tegner. En hel klasse kan på denne måde være med til at lave "filmen". Det kan også være en ide at lave to film. Det giver mulighed for sammenligning og diskussion. Når man skal lave et storyboard, er det vigtigt at huske, at de personer, seeren skal identificere sig med, skal være i nærbillede. Billedudsnit - forgrunde, mellemgrunde og baggrunde - perspektiv og synsvinkel må også overvejes og giver herved mulighed for en tolkning. Denne type opgave tager udgangspunkt i receptionsteorierne.

67 Strukturalistisk metode file://o:\web-aktuelt\hcandersen\laerer\leksartikler\strukturalistisk_metode.html Strukturalistisk metode Tilhængere af den strukturalistiske metode ser teksten som det egentlige udgangspunk for analysen, og beskæftiger sig med tekstens struktur eller opbygning. Den strukturalistiske metode tager især udgangspunkt i tekstens modsætninger. Kontraktmodel og aktantmodel er eksempler på indfaldsvinkler til denne metode. Eventyr med opgaver med udgangspunkt i den strukturalistiske metode: Klods Hans Fyrtøjet Hyrdinden og skorstensfejeren Den lille havfrue Snedronningen Snemanden Læs også: Nykritisk metode

68 Symbolleg file://o:\web-aktuelt\hcandersen\laerer\leksartikler\symbolleg.html Symbolleg Symbolleg bruges som afsæt til at lave en personkarakteristik. I en symbolleg giver eleverne svar på, hvad en person ville være, hvis det var en anden ting. Fx hvis brødrene i Klods Hans var en bil, en ret mad, en blomst, et dyr m.m., hvad ville de så være for nogle? Opgaver af denne art findes til: Klods Hans Den flyvende kuffert Som afslutning på et forløb om H.C. Andersen kan klassen sætte sig i en rundkreds. Hver elev siger om den næste elev i kredsen, hvilken person fra et H.C. Andersen eventyr personen ville have været. Brug denne indledning: Hvis (elevens navn) var en person i et af H.C. Andersens eventyr, hvem ville han/hun så være? [KOPIARK]

69 Symbolsprog file://o:\web-aktuelt\hcandersen\laerer\leksartikler\symbolsprog.html Symbolsprog På H.C. Andersens tid kunne man ikke sige alt det, man tænkte lige ud, hvis man ville være en del af det dannede borgerskab. H.C. Andersen ville gerne accepteres af dette, men samtidig foragtede han borgerskabets snæversyn. I sine tekster benytter H.C. Andersen derfor ofte billedsprog, ord og vendinger, som har en dobbelt-betydning, eller som skal forstås symbolsk. Det gjorde han for at få sagt nogle af de ting, som det ikke var så almindeligt, at man sagde direkte og for at få folk til selv at tænke. Han brugte også eventyrene til at få sagt det, som irriterede ham ved folk, han kendte godt. Fx er der i Skyggen en hentydning til Edward Collins, som ikke ville være dus med H.C. Andersen. Dobbeltbetydninger, symboler og billedsprog kan findes i en eller anden grad i alle H.C. Andersens eventyr og er kendetegnende ved hans sprog og skrivestil. Her er der opgaver af denne art til: Svinedrengen Grantræet Den standhaftige tinsoldat Hyrdinden og skorstensfejeren Nissen hos spækhøkeren Snedronningen Klokken

70 Talesprog file://o:\web-aktuelt\hcandersen\laerer\leksartikler\talesprog.html Talesprog H.C. Andersen søgte i sin sprog at ramme en stil, der lå nær talesproget. Talesproget er karakteriseret ved mange korte hovedsætninger, der ofte indledes med et grundled i form af et navn eller et personligt stedord fx: "Der var en rigtig student, han boede på kvisten og ejede ingenting". I talesproget indledes sætninger ofte med et "og" som fx "Og det var uartigt sagt", ligesom sætninger heller ikke altid fuldføres, før en ny association føjes til som fx "Det var et blad, revet ud af en bog, der ikke burde rives i stykker, en gammel bog, fuld af poesi." (Nissen hos spækhøkeren). På trods af, at H.C. Andersen benyttede mange ens opbyggede sætningskonstruktioner, der kendetegner talesproget, er hans sætningskonstruktioner ofte lange, og adskilles oftere af kommaer end af punktummer.