TRE TIL TANGO. Koncert for OVERBYGNINGEN

Transkript

1 TRE TIL TANGO Koncert for OVERBYGNINGEN I dette skoleår får overbygningen på jeres skole koncertbesøg af den fænomenale danske tango-trio Tre Til Tango, som ved denne lejlighed er udvidet med 2 virtuose tangodansere. Der er lagt op til en både musikalsk og visuelt stærk oplevelse, når de fem optrædende præsenterer den argentinske tango i sin reneste form. Musikken og dansen bevæger sig mellem det skrøbelige og kraftfulde, mellem det intime og det storladne og mellem det sørgelige og muntre. I løbet af koncerten vil musikerne og danserne fortælle om tangoens udvikling fra fattigmandskultur til finkultur og demonstrere de spilleteknikker og dansetrin, der tilsammen udgør kernen i den argentinske tango. Undervisningsmaterialet Det vedlagte undervisningsmateriale retter sig især mod dansk og musik på tilvalg. Udover en præsentation af de 5 medvirkende i koncerten indeholder materialet noget lærerrettet baggrundsstof om den argentinske tango til videreformidling, samt et par opgaver i billed- og filmanalyse af tangobilleder/-filmscener. Endelig er der også et elevark med et par lidt mere kuriøse facts om tango. Den vedlagte eksempel-cd indeholder tre musiknumre med Tre Til Tango. Bemærk! Koncerten kræver en særlig opstilling af publikumsstolene til koncerten. Opstillingen svarer til den traditionelle tangoopstilling (se vedlagt oversigtsplan) og vil sikre eleverne bedst muligt udsyn til danserne og musikernes aktiviteter. Eventuelle spørgsmål besvares gerne ved henvendelse til LMS på Vi ønsker rigtig god fornøjelse med koncerten! Med venlig hilsen LMS / TRE TIL TANGO

2 TRE TIL TANGO Praktiske oplysninger: Målgruppe: Overbygningen Max. publikum: 120 Opstillings- og nedtagningstid: 60 min / 15 min Scene: Danserne skal bruge 4x6 m 2, musikerne 2x4 m 2. Opstilling på gulvet. Strøm: 220 V Publikum: På stole i særlig tango-opstilling, hvor stolene er placeret på tre sider omkring scenepladsen. (NB! se grafisk oversigt næste side), Særlige krav: Orkestret ønsker et nystemt klaver/flygel. Såfremt det giver anledning til problemer, kontakt da venligst orkestret. Adgang til omklædning: Ja, tak! Forplejning: Kaffe, te og vand + lidt brød/frugt Ved ankomst: Orkestret henvender sig på kontoret for at blive vist til rette, hvis ikke andet er aftalt. Kontakt til orkester Skolens kontaktlærer bedes tage kontakt med orkestret i god tid inden koncerten for at sikre, at alle aftaler er på plads. Informér fx om særlige parkerings- og tilkørselsforhold eller andre særlige forhold ved afvikling af koncerten. Kontaktperson for TRE TIL TANGO Martin Petersen martin@m2tango.dk (Tlf: dog helst kontakt pr. mail)...og så skal der spilles tango! VIGTIGT! Evaluering på nettet - og sådan ser de ud...! Skolernes evaluering af koncerterne og det medfølgende undervisningsmateriale foregår fremover via nettet. Find link til det elektroniske evalueringsskema på LMS hjemmeside: På forhånd tak for ulejligheden!

3 SCENEPLAN FOR Tre Til Tango For at skabe den rigtige atmosfære og en god, tæt kontakt mellem eleverne og de optrædende vil Tre Til Tango gerne indrette koncertrummet som et argentinsk dansested (milonga), hvor publikum sidder rundt om musikerne og danserne i en slags hesteskoform. (Se nedenstående illustration). Eleverne placeres rundt om dansegulvet på bænke eller stole (illustreret med streger). Orkestret sidder i den ene ende af dansegulvet (se orkesterkassen ). Pladskrav: min. 4x2 m 2 Danserne skal bruge det skraverede område i midten, således at de er omsluttede af orkester og publikum. Pladskrav: min. 6x4 m 2

4 TRE til TANGO undervisningsmateriale OVERBYGNINGEN

5 INDHOLD side 1-2 Præsentation af Tre til Tango og de to dansere, Mette og Martin (lærer/elevark) 3-5 Tango - mere end en dans! (baggrundsstof/lærerark) 6 Billedanalyse - tangodansere (elevark) 7-8 Filmananlyse - tangoscener (elevark) 9 Vidste du at... (tangofacts - elevark) 10 Lille koncertplakat til opslagstavlen EKSEMPEL-CD 1. Verano Porteño [3:39] (Astor Piazzolla) 2. Por una Cabeza [3:29] (Carlos Gardel) 3. Tanguera [3:35] (Mariano Mores) 4. Movimiento [2:46] (Niels Skovmand) Al musikken på eksempel-cd en spilles af Tre Til Tango

6 TRE til TANGO I foråret 2002 fandt harmonika- og bandoneonspilleren Marianne Vinther Olesen, violinisten Niels Skovmand og pianisten Charlotte Støjberg Schmidt sammen og dannede tangoensemblet Tre Til Tango. I dag er trioen et erfarent liveorkester. Udover at være fast ingrediens på den københavnske tangoscene har de spillet til et væld af koncerter i Danmark, i Sverige og Argentina i alt fra kirker og kulturforeninger til dansesteder, receptioner og fester. I foråret 2006 udkom debut-cd en, Entrada, og i oktober samme år var trioen på studierejse til Buenos Aires, hvor de blev en del af den pulserende tangoscene i byen. Trioen vendte hjem med bagagen fuld af nye tangoinspirationer og har nu tilføjet den argentinske bandoneon til trioens lyd. For nylig udsendte trioen endnu en CD: Movimento. Hør titelnummeret på eks-cd en (track 4). Gennem flere år har Tre Til Tango samarbejdet med tangodanserne Martin Pedersen og Mette Munk Andresen. + TO der DANSER TANGO Mette Munk Andresen & Martin Pedersen er et dynamisk show- og undervisningspar indenfor den argentinske tango (bl.a. demonstrerede de tango i TV2's "Vild med dans" sidste år). Deres dans er inspirerende, intens og legende og resultatet af en dyb kærlighed til den oprindelige argentinske tango og parrets vilje til nysgerrigt at eksperimentere med musikalitet, energi og udtryk.inspirationen bliver hentet på rejser i Europa og Argentina samt ved i deres egen træning og i deres undervisning hele tiden at udfordre og udforske kroppens muligheder for bevægelse og kontakt. TRE TIL TANGO 1

7 Marianne Vinther Olesen, bandoneon og harmonika Marianne har mange års erfaring som harmonikaspiller og musikunderviser. De første år af trioens eksistens brugte hun harmonikaen til at udforske tangoens forunderlige musikalske univers, men det sidste års tid er hun også begyndt at spille bandoneon - det instrument, der er særligt kendetegnende for tangoen. Under trioens studierejse til Buenos Aires købte hun sin første bandoneon og fik undervisning af Ramiro Boero fra det argentinske orkester El Arranque. Niels Skovmand, violin Niels er uddannet på det Jyske Musikkonservatorium og Det Kongelige Danske Musikkonservatorium. Gennem et kursus på konservatoriet blev døren åbnet til tangoens musikalske verden. Herefter søgte Niels efter andre tangointeresserede musikere og fandt sammen med Marianne og Charlotte. Under trioens studieophold i Buenos Aires fik Niels undervisning af de anerkendte argentinske violinister Ramiro Gallo og Guillermo Rubino. Udover Tre Til Tango spiller Niels også med balkan-power-orkestret Afenginn og spiller jævnligt som studiemusiker i forskellige sammenhænge. Charlotte Støjberg Schmidt, klaver Charlotte er cand. mag. i Musikvidenskab. Hun har skrevet specialeafhandling om argentinsk tango, og været på to studierejser til Buenos Aires for at modtage klaverundervisning. Udover Tre Til Tango spiller Charlotte i tangotrioen Tango Indigo, der netop nu indspiller debutalbum. I årenes løb har hun spillet mange andre forskellige musikgenrer, men helliger sig nu udover argentinsk tango dansk folkemusik. Charlotte holder også foredrag om argentinsk tangomusik for tangodansere og andre interesserede Mette Munk Andresen Mette er en udtryksfuld danser og en engageret underviser, som i formidlingen af tango især er optaget af kropsbevidsthed, tilstedeværelse og kommunikation. Hun har beskæftiget sig intensivt med argentinsk tango siden april 2001 og er primært inspireret af Pablo Villarraza og Dana Frigoli, som hun har danset hos ad flere omgange i København, Mantova, Malmø og Buenos Aires. Har sammen med Martin optrådt adskillige gange på TV og givet danseopvisninger i ind- og udland. Martin Pedersen Martins dans er fuld af dynamik og kreativ drivkraft, hvor inspirationen til improvisation primært findes i musikken og i analysen af kroppens muligheder for udfoldelse. Han lægger vægt på præcision, kontakt mellem fører og følger og på hvordan kroppen udvikler et harmonisk og æstetisk udtryk ved at arbejde med det naturlige bevægelsesmønster i harmoni med el compás. Startede i 2000 hos Diana Toxværd, hvor den første vigtige inspiration og respekt for tangoens kultur kom. Senere bl.a. inspireret af Pablo Villarraza og Dana Frigoli - og ikke mindst: sin egen træning. TRE TIL TANGO 2

8 BAGGRUNDSSTOF (LÆRERARK) TANGO - meget mere end en dans! 1. Tangoens rødder Igennem hele 1800-tallet og halvdelen af 1900-tallet kom mange indvandrere fra hele verden til Argentina. De bosatte sig for størstedelens vedkommende i Buenos Aires, og byen, der tidligere blot var en lille by i et sumpområde, voksede og udviklede sig. Indvandrerne kom hovedsageligt fra Europa. Det var eventyrere eller fattige arbejdere, der ville prøve lykken i det sydamerikanske. Indvandrerne bosatte sig i ghettoer med egne landsmænd i forstæder og havnekvarterernes slum og ernærede sig ved lavtlønnet arbejde. Udover indvandrerne bosatte mange argentinske tidligere landarbejdere sig også i disse kvarterer. Buenos Aires var en stor smeltedigel af forskellige nationaliteter og sprog og voksede eksplosivt fra år til år. Det var i disse fattige kvarterer, tangoen opstod. I sidste halvdel af 1800-tallet og i starten af 1900-tallet var der i Buenos Aires stor mangel på kvindelige partnere, da de fleste indvandrere var mænd. Dette betød bl.a. at prostitutionen blomstrede, og der var utal af bordeller i Buenos Aires. Disse bordeller fungerede ligeledes som dansesteder, hvor man kunne leje sig en dansepartner på timebasis. Det var her på bordellerne tangoen først gjorde sit indtog, og på de mest eksklusive bordeller spillede de fineste tangoorkestre. Dansen var pga. miljøet omkring den ikke en velset dans i de finere kredse i Buenos Aires. TRE TIL TANGO I 1880 erne ændredes Buenos Aires forlystelsesliv, og det blev nu muligt at danse på de fleste cafeer. Der kom live-musik, og man kunne leje dansepartnere. Rigmandssønnerne lærte på disse cafeer at danse den forbudte dans, som på grund af sin tætte og intime karakter endnu ikke var accepteret i de bemidlede kredse. Det ændrede sig dog gradvist. I slutningen af 1800-tallet blev tangoen til kabaretmusik og blev danset i Buenos Aires parker, hvor et eksklusivt publikum hørte på. Desuden blev tangoen fast ingrediens i de årlige folkefester, karnevalerne. Ved de lejligheder blev tangoen danset i teatrene, hvor stolene blev fjernet for at skabe dansegulv. 2. Tangoen til Europa I begyndelsen af 1900-tallet spredte tangodansen sig efterhånden også til Europa. Først til Paris, hvor mange af de rigeste argentinere opholdt sig et par måneder om året for at leve det søde liv, shoppe i de mondæne boulevardbutikker, suge til sig af tidens strømninger - og feste dag og nat med den parisiske overklasse. De argentinske baller var kendte for deres overdådighed, og det var ved disse stort anlagte fester, at europæerne blev introduceret til tangodansen af deres argentinske værter. Det blev en stor succes. Dansens popularitet spredte sig med lynets hast. Snart dansede hele Europa tango, og i både London, Wien og Paris blev det endda mode at afholde thédansant, hvor der drukket the og danset en masse tango. Tango-dillen blev midlertidigt afbrudt af 1. Verdenskrig, men fik nyt liv i starten af 1920 erne, hvor danseskolerne dog efterhånden udviklede en mere stiliseret og stift manieret europæisk form for tango. Det er den form, der stadig præger international standarddans i dag, og er en udvendig stil med stacceret marcherende trin, pludselige, næsten vrede ryk med hovedet og en vis afstand mellem dansepartnerne. Den står til en vis grad i modsætning til den oprindelige argentinske tango, som er langt tættere, mindre omkringfarende og med koncentreret fokus på danse- Tangofeberen har ramt Europa. Thé-dansant i en parisisk salon ca

9 Den argentinske tango danses tæt... partnerens følelser og kropsbevægelser i en sensuel, intens og mere indadvendt stil. I dag er det den argentinske tango, der i stadigt højere grad sætter dagsordenen for tangostilen internationalt - også indenfor konkurrencedansen. 3. Nye tider for tangoen Hjemme i Argentina løsrev tangoen sig fra miljøerne i slum- og fattigkvartererne, da pladeindspilningerne gjorde deres indtog i 1920 erne. Tangoindspilninger blev nemlig mere og mere almindelige, og derved kunne borgerskabet lytte til tangoen uden at skulle færdes i danselokalerne blandt under- og middelklassen. Trods tangoens indtog i borgerskabet forblev den en populær dans i de fattigere kredse, og 1920 erne blev selskabsdansenes årti. Dette gav såvel dans som musik et opsving og skabte fornyelse. Carlos Gardel ( ) Tangomusikken fulgte naturligvis dansens udvikling og kunne høres som akkompagnement under hele forløbet. I starten bestod orkestrene af violin, bandoneon (en slags harmonika), fløjte, klarinet, guitar, harpe og mandolin i forskellige konstellationer. I 1920 erne hørtes en række tangomusikere, der kom til at gå under betegnelsen La guardia nueva den nye garde. De begyndte at improvisere og forholde sig friere til melodiforlaget. Dette gjorde tangoen lettere og mere elegant end tidligere. Denne fornyelse skete samtidig med, at tangoen blev bredt accepteret i de finere kredse i Buenos Aires, og dens status højnedes. Både den højere status og dansens store popularitet gjorde, at der var økonomi til og grobund for ny udvikling. Den nye gruppe af tangomusikere var nodekyndige, i modsætning til de første tangomusikere. Ligeledes var de nye musikere teknisk overlegne i forhold til de gamle. Dette betød meget for tangoens udvikling. Man kunne nu lave mere raffinerede arrangementer og spille sværere melodier og improvisationer. En af tidens største stjerner var tangosangeren, komponisten og filmskuespilleren Carlos Gardel, der døde ved at flystyrt i 1935, kun 48 år gammel. Han var den første egentlige tangosanger og regnes den dag i dag som en af de betydeligste tangosangere gennem tiderne. Tangosangene handlede ofte om hverdagens triste og sentimentale emner i modsætning til kabareternes mere humoristiske sange. I 1930 blev der i Argentina indført militærregime, og militæret indførte snart censur på tangotekster. Mange gamle og nye tangoer blev forbudt. Det var dog dømt til at mislykkes for militæret at kontrollere tangoverdenen, da mange af de sange de forbød, allerede var indprentede hos folket. Selvom sangene ikke længere spilledes i medierne, levede de videre. 4. Comeback og krise I 1940 erne fik tangoen et comeback. Takket være pladeindspilninger blev tangoen populær mange steder i verden udenfor Argentina, bla. Paris og Hollywood. I Argentina gav Perons magtovertagelse i 1946 nye og gunstige vilkår for tangoen, da censuren blev lempet. Tangoen blev på dette tidspunkt i stadigt stigende grad dyrket som nationalsymbol. Til trods for opblomstringen skete der ikke de store musikalske udviklinger i 1940 erne. I 1955 blev Peron styrtet og det næste tiår faldt støtten til spillestederne drastisk, hvilket førte til en kraftig udtynding af tangoorkestrene. Desuden blev dansepublikummet mindre, og tangoen mistede efterhånden sin dominans i Argentina. Tango à la 2007 TRE TIL TANGO 4

10 Den næste musikalske udvikling indenfor tangoen sker op gennem 1960 erne, hvor komponisten og bandoneon-virtuosen Astor Piazzolla skaber, hvad man kunne beskrive som en revolution på området. Han eksperimenter med den traditionelle tangos udformning, og gør tangoen til koncertmusik frem for dansemusik. Samtidig skubber samtidens rockog beatmusik dog tangodansen lidt i baggrunden, og dens status som vigtig folkelig kultur svækkes midlertidigt i Argentina. I dag er der imidlertid stor blomstring i det argentinske tangomiljø. Der er mange dansesteder og dansere og ikke mindst en stor mængde turister, der dyrker tangoen. Ligeledes har den argentinske tango vundet indpas mange steder i Europa, og her i Danmark er der i de fleste store byer specielle tangodanseskoler og dansesteder og mange almindelige danseskoler udbyder tangokurser. Desuden har der de senere år været lavet flere film, der enten handler om tango eller har tangoindslag med. Bl.a. var tangoen et væsentligt element i musicalen Evita, der blev filmatiseret midt i 1990 erne og var en stor succes både som musical og film verden over. Disse tiltag har været med til at vække folks interesse for dansen og musikken internationalt. Har du fået lyst til at danse tango, så er opskriften her! Supplerende litteratur: Tango - en dans og en kultur, Ole Toxværd (2006) Tango, Simon Collier, Artemis Cooper m.fl. (1995) Astor Piazzolla - a memoir, Natalio Gorin (1990/98) A Century of Dance, Ian Driver (2000) Tango Argentino, Paul Bottomer (1990) Internet-links: The Tango is the easiest dance. If you make a mistake and get tangled up, you just tango on.«(al Pacino i En Duft af Kvinde ) da.wikipedia.org/wiki/tango TRE TIL TANGO 5

11 BILLEDANALYSE Tangodansere Nedenfor ses fem billeder af tangodansere fra forskellige sammenhænge. Se nærmere på billederne og analyser dem mht. udtryk, farver, stemninger osv. Sammenlign analysen af de fire billeder og diskuter forskelle og ligheder. Vælg et af billederne og skriv en kort tekst om personerne/situationen på billedet. Det kan fx være i form af en novelle/historie, en avisartikel, en beskrivelse eller et digt. Hvorfor er de dér? Hvor foregår det? Hvad sker der senere? Hvad er der mon sket før? Hvilken stemning er der i rummet? (osv.) For at skabe den rette stemning for analysen/den frie opgave kan det være en god idé at spille musik fra den vedlagte eksempel-cd med Tre Til Tango, mens billederne studeres. TRE TIL TANGO 6

12 FILMANALYSE Tangoscener i film De stærke følelser og det stærke visuelle udtryk, der kendetegner tangoen, gør, at dansen ofte er blevet brugt som centrale stemningsskabende og handlingsmæssige indslag i film. Den første tango på film var med stumfilmstjernen Rudolf Valentino i stumfilmen Four Horsemen of the Apocalypse fra 1921 (se evt. klippet på Kombinationen af musik, dans og handling sat i filmens ramme gør sådanne tangoindslag velegnede til filmananlyse. Det gælder ikke mindst de følgende to forslag, der ligeledes begge kan ses på eller alternativt findes på de respektive film-dvd er: 1. TANGOSCENE Tangoscenen fra En Duft af Kvinde (1992), med Al Pacino som blind tangodanser, der lærer Gabrielle Anwar at danse tango til nummeret Por una Cabeza. (Scenen er ca. 1 time og 20 min. inde i filmen) [Hør også Tre til Tango s version af Por una Cabeza: track 2 på CD en] 2. TANGOSCENE Tangoscenen fra musik- og dansefilmen Moulin Rouge (2001). Musikken er The Police s hit Roxanne i en vellykket sammenblanding med tangoklassikeren Tanguera, og klippet der varer ca. 7:30 min, indeholder mange hurtige visuelle klip, der viser glimt af flere samtidige handlingsforløb oveni selve dansescenen. [Hør også Tre til Tango s version af Tanguera: track 3 på CD en] Al Pacino danser tæt med Gabrielle Anwar i filmen En Duft af Kvinde Ewan McGregor er endnu tættere på Nicole Kidman i filmen Moulin Rouge OPGAVE Se begge klip, og overvej i begge tilfælde følgende: Hvad skal dansen udtrykke i scenen? Hvad skal den symbolisere? Hvorfor lige tango? Hvad gør musikken? Og hvad gør dansen? Er der forskelle på brugen af tango i de to klip? TRE TIL TANGO 7

13 ENDNU MERE TANGO PÅ FILM: Andre gode tangoscener: Shall We Dance (2004) - Jenifer Lopez & Richard Gere Take the Lead (2006) - Antonio Banderas Chicago (2002) - Renée Zellweger Frida Kahlo (2002) - Salma Hayek & Ashley Judd Et par kortfilm om tango (kan lånes/lejes ved DFI): TANGO Metaforisk billede af menneskers liv og skæbne, fortalt gennem mange menneskers handlinger, som udspiller sig i samme rum på samme tid, men uafhængigt af hinanden. Prisbelønnet trickfilm af Rybczynski, der efter at have forladt Polen er blevet et af de største navne i videokunsten. (Instruktør: Zbigniew Rybczynski. Polen, min.) TANGO JALOUSI En elegant visuel fortolkning af Jacob Gades "Tango Jalousie" fra 1925, der med lidenskab og patos udtrykker jalousiens drama. En ældre violinist slår tonerne an, og over lærredet danser han selv som ung; mennesker mødes, hjerter i brand, forsmåelse og nederlag, modenhed og ro. Herefter rummer videobåndet en dokumentarfilm om Gades liv og musik, fra han fødes i Vejle i 1879 ud af en slægt af gademusikanter over ophold hos New York Philharmonic Orchestra til hans arbejde som kapelmester i Paladsteatret i København. Findes også selvstændig på 16mm og 35mm. Denne film er en del af antologien Jacob Gade. (Instruktør: Jannik Hastrup. Danmark, min.) TANGUERIA Drømmen om den hvide ridder lever i dansebarens mørke, hvor tangoen tosomt trædes i elegant slæbende fire-ottendedels takt. Bordene, vinglassene, de rygende cigaretter, ansigterne, de håbefuldt løftede øjne, kvindernes rituelle netten foran toilettets spejle, dansen. Den hvide jakke glider søgende gennem lokalet. Tomheden i lokalet dagen derpå, hvor også rengøringskonen drømmer. Og pludselig er han der, manden i den hvide jakke. Drømmen og dansen og livets håbefulde gang. Indgår også på vhs i antologien "Så er der forfilm 2". (Instruktør: Maria Dalland. Danmark, min.) Spillefilm om tango: TANGO Den midaldrende instruktør Mario har rod i sit privatliv. Derfor flytter han ind i filmstudiet, hvor han forbereder en tango-film. Men Argentinas fortid og hans personlige problemer trænger sig på. (Instruktør: Carlos Saura, Spanien, 1998) Tango Gardels exil En flok argentinske dansere i eksil i Paris. De danser på broerne og i et øvelokale, hvor de forbereder opsætningen af et dansestykke af den legendariske tangokunstner Gardel. Musik og kærlighed, hjemve og vemod. (Instruktør: Fernando E. Solanas. Originaltitel: Tangos. Argentina, 1985) TANGO Ole Jensen er på sit livs nulpunkt. Han er nedtrykt, midaldrende, småfed, tidligere venstreorienteret, førtidspensioneret og fraskilt. Der er kun terapi tilbage, og terapeuten afslører for hængemulen, at han simpelthen er for kedelig. Jensen må melde sig til et tangokursus. Men her bliver Ole Jensen til grin, og så bliver den lille mand vred. Han stjæler tangolærerens flybillet til Sydamerika, tangoens hjemland. (Instruktør: Erik Clausen. Danmark, 1997) TRE TIL TANGO 8

14 1...verdens mest kendte tango er lavet af en dansker? Jo, den er god nok. Den danske komponist og kapelmester, Jacob Gade ( ) komponerede i 1925 sit berømte værk, Tango Jalousie, efter at have læst om et ægteskabeligt jalousidrama i sin avis. På det tidspunkt var han kapelmester i stumfilmsbiografen, Paladsteatret i Vejle og brugte her tangoen som underlægning til en Hollywood-stumfilm. Tangoen blev også indspillet på plade, men siden røg den lidt i glemmebogen hos ham. Så stor var hans overraskelse, da han efter 2. verdenskrig opdagede at Tango Jalousie nu var kendt over hele verden, og at noder og plader med den var solgt i enormt omfang. Rettighederne til musikken havde indtjent ham en større formue i udlandet, mens Danmark havde Jacob Gade med sin været afskåret violin. pga. krigen. Siden er Tango Jalousie blevet spillet ca. én gang hvert minut et sted på kloden døgnet rundt, og er indspillet i mange hundrede versioner. Alle indtægter fra tangoen går i dag til en fond, der hvert år uddeler store legater til unge lovende klassiske musikere (Jacob Gade Legatet) og bygger kollegier til musikstuderende - altsammen kun muligt, fordi han fik en inspiration, mens han læste sin avis i 1925! 2...Finlands nationaldans er tango? Hvis du troede, at tango kun hører sammen med sydlandsk temperament og fyrige mandfolk med snoede overskæg - ja, så kan du godt tro om igen! Finnerne, vores skandinaviske broderfolk højt mod nord, er nemlig fuldstændig vilde med tango og har været det i mange generationer. Siden 1930 erne har en stor del af populærmusikken stået i tangoens tegn. Melankolske tekster om tabt kærlighed og hårdt arbejde har været med til at gøre tangoen populær med langtidseffekt! Hverken Elvis Presley og The Beatles kunne slå tangoen af pinden i 1950 erne og 60 erne. Så sent som i 2003 var den mest spillede sang i finsk radio en tango! Og hver sommer danses der lystigt tango i store udendørs dansehaller. Der afholdes også stor årlig festival i Sernäjöki,hvor årets tangokonge og -dronning kåres. Festivallen tiltrækker mere end deltagere - og det vel at mærke ud af en befolkning på kun godt 5 millioner! Den finske kærlighed til tangoen er her foreviget på et finsk frimærke. 3. Vidste du at.....tango (måske) holder dig ung? (find selv ud af noget, du ikke vidste om tango, og skriv det ind i rammen) Robert Duvall på vej til en (tango-?) fest med sin noget yngre kæreste. Det er den amerikanske filmstjerne Robert Duvall (Godfather 1 & 2, Apocalypse Now, m.fl.) det levende bevis på. Ligesom finnerne er han nemlig også fuldstændig bidt af at danse tango. Så snart der er en lille pause i filmoptagelserne, hopper han i det første fly til Buenos Aires i Argentina for at danse tango på de mange tangoklubber sammen med sin kæreste! I flere uger af gangen står der kun tango på programmet morgen, middag og aften for Mr. Duvall og hans danseveninde, og det er kun temmelig modstræbende, at han vender hjem til USA og nye filmoptagelser.»tangoen går i blodet på én«siger han, og noget må der være om snakken, for Robert Duvall er 76 år og hans kæreste 36.»Jeg vidste ikke om jeg skulle kalde hendes far for svigerfar eller sønnike«griner han på vej ud af døren til endnu nogle timer i tangoens intense selskab. TRE TIL TANGO LMS

15 Så er der KONCERT med TRE TIL TANGO Klasser: Sted: Tidspunkt: TRE TIL TANGO 10