UNDERVISNINGSMATERIALE

Transkript

1 UNDERVISNINGSMATERIALE TILGODESER FÆLLES MÅL Historie Dansk Udskolingen TEMA: Tango som kulturbærer Historie: Kronologi og sammenhæng Dansk: Fortolkning Brug før / efter skolekoncert med TANGOKVINTETTEN LMS aktiviteter er støttet af

2 Indhold 3 Fælles Mål 4 Til kontaktlæreren 5 Praktiske oplysninger 6 Plakat 7 LMS præsenterer...tangokvintetten (lærer/elev) 8 Sådan bruges materialet (lærer) 9 Undervisningsmateriale HISTORIE (m. Fælles Mål) 10 Tango - meget mere end en dans! [3 s. baggrundsartikel + spørgsmål] (elev) 13 Undervisningsmateriale DANSK (m. Fælles Mål) 14 Filmanalyse - tangoscener i film (elev) MUSIKSEMPLER Se LMS præsenterer... Tangokvintetten på side 7 Fotograf (forside og denne side): Ard Jongsma/Still Words 2

3 Fælles Mål Kompetencemål flerårige læringsmål Færdigheds- og vidensmål etårige læringsmål Læringsmål for undervisningsforløb HISTORIE klasse KOMPETENCEOMRÅDE Kronologi og sammenhæng KOMPETENCEMÅL Eleven kan på bagrund af et kronologisk overblik forklare, hvorledes samfund har udviklet sig under forskellige forudsætninger FÆRDIGHEDS- OG VIDENSMÅL Det lokale, regionale og globale Eleven kan forklare historiske forandringers påvirkning af samfund lokalt, regionalt og globalt Eleven har viden om forandringer af samfund lokalt, regionalt og globalt EKSEMPLER PÅ LÆRINGSMÅL Eleverne kan forklare sammenhængen mellem konkrete begivenheder globalt og deres påvirkninger regionalt og lokalt, samt hvordan disse har effekt på nutiden DANSK klasse FÆRDIGHEDS- OG VIDENSMÅL Fortolkning KOMPETENCEOMRÅDE Fortolkning Eleven kan foretage flertydige fortolkninger Eleven har viden om metoder til fortolkning KOMPETENCEMÅL Eleven kan forholde sig til kultur, identitet og sprog gennem systematisk undersøgelse og diskussion af litteratur og andre æstetiske tekster EKSEMPLER PÅ LÆRINGSMÅL Eleverne kan analysere filmklip og diskutere forskellige udtryk og stemninger i klippet. Bemærk: Ovenstående Fælles Mål dækker ikke nødvendigvis hele målgruppen for skolekoncerten. Til gengæld er opgaverne i materialet ret enkle at justere i sværhedsgrad, så de kan passe til alle klassetrin i den pågældende målgruppe. De udvalgte målpar er altså eksemplariske og ikke udtømmende for materialets relevans. Husk også, at der i materialerne ofte er en obligatorisk introducerende del af materialet, som alle uanset klassetrin (og angivne mål) forventes at blive præsenteret for. 3

4 Til kontaktlæreren KONCERTEN Astor Piazzollas argentinske tangomusik rummer både sjæl, smerte og sensualitet, og fremført af Tangokvintetten bliver den desuden international og rammer på tværs af stilarter og generationer. De fem musikere kommer hver især fra forskellige hjørner af musiklivet og bringer elementer af klassisk, folk, balkan, jazz og rock ind i tangoen. I denne dramatiske multimediekoncert suppleres de stramme kompositioner og livfulde improvisationer desuden af billeder, videosekvenser, poesi og historiske fakta fra Argentina alt sammen præsenteret i et sublimt og mangefacetteret sammenspil med musikken. Den seneste tango-koncert evalueres... Foto: Ard Jongsma/Still Words MUSIKERNE ER Bjarne Hansen, violin Branko Djordevic, accordeon Jens Krøgholt, kontrabas Jørgen Ehlers, el-guitar Ole Bartholin Kiilerich, klaver UNDERVISNINGSMATERIALE Undervisningsmaterialet er rettet mod historie og dansk i udskolingen med det overordnede tema Tango som kulturbærer. I historiefaget lægger opgaverne op til en perspektivering fra 1800-tallets indvandring til nutidens flygtningesituation. Materialet indeholder også opgaver til filmanalyse i danskfaget. MUSIKEKSEMPLER TIL FORBEREDELSEN Tilgås via direkte link i pdf en (eller browser-kortlink). Kontaktlæreren bedes videreformidle materialet til de involverede musiklærere. HENT FRA Undervisningsmaterialet downloades som pdffil fra LMS hjemmeside Eventuelle spørgsmål besvares gerne ved henvendelse til LMS på Vi ønsker rigtig god fornøjelse med koncerten. Med venlig hilsen LMS og Tangokvintetten EN GOD KONCERT Eleverne får den bedste koncertoplevelse, hvis de er forberedt og sidder klar, når koncerten starter. Snak også med dem om, hvad det vil sige at være til koncert. Som lærer kan man undervejs bidrage positivt ved ikke at tysse, men i stedet sætte sig blandt eleverne og dele oplevelsen med dem. 4

5 Praktiske oplysninger i Målgruppe: Udskolingen Antal elever: 120 Opstillingstid: 50 minutter Nedtagningstid: 30 minutter Hjælpere: Lokale/scene: Tekniske krav: Mørklægning: Publikum: Strøm: Omklædningsrum: Forplejning: Ved ankomst: Kontakt til orkester: 2-3 store elever til ind- og udbæring af udstyr Gymnastiksal eller lukket aula uden gennemgang. Opstilling på gulv, 4x6 m alt efter klaver og projektor Skal bruge skolens projektor, et lærred/hvid væg el. lign. samt skolens klaver, hvis det er i ok stand, medbringer ellers el-flygel af høj kvalitet. Også gerne 5 stole uden armlæn Ikke nødv. fuld mørklægning, men som minimum dunkelt På stole i halvcirkel omkring scenerummet 230 V Ja tak Vand, kaffe, the m./ mælk. Evt. lidt frugt og brød Orkestret henvender sig på kontoret for at blive vist til rette, hvis ikke andet er aftalt Skolens kontaktlærer bedes tage kontakt med orkestret i god tid inden koncerten for at sikre, at alle aftaler er på plads. Informér fx om særlige parkerings- og tilkørselsforhold eller andre særlige forhold ved afvikling af koncerten KONTAKTPERSON Ole Bartholin Kiilerich Mobil: obkiilerich@gmail.com EVALUERING Skolernes evaluering af koncerterne og undervisningsmaterialet er vigtig for LMS videreudvikling af skolekoncertordningen, så derfor opfordrer vi jer til at evaluere efter hver koncert. Det foregår elektronisk via nettet og tager kun få minutter. Evalueringsskemaet findes i skolens koncertplan på Brug skolens login for at komme til koncertplanen. Bemærk, at evalueringsskemaet kun kan udfyldes én gang pr. koncert. I koncertplanen vil I også kunne se musikernes evalueringer af mødet med jeres elever, lige som musikerne vil kunne se jeres. 5

6 Plakat LMS aktiviteter er støttet af KONCERT Foto: Ard Jongsma/Still Words Tangokvintetten KLASSER STED TIDSPUNKT

7 LMS præsenterer... TANGOKVINTETTEN Foto: Ard Jongsma/Still Words Bjarne Hansen Branko Djordevic Jens Krøgholt Ole Bartholin Kiilerich Jørgen Ehlers Når Tangokvintetten kaster sig ud i Astor Piazzollas dramatiske og medrivende argentinske tangomusik, omdannes koncertrummet på et øjeblik til en intim danseklub (milonga) i Buenos Aires, fyldt med sjæl, smerte og sensualitet. De fem virtuose musikere kommer hver især fra forskellige hjørner af musiklivet og bringer elementer af klassisk, folk, balkan, jazz og rock ind i tangoen. De stramme musikalske kompositioner og livfulde improvisationer suppleres til koncerten desuden af billeder, videosekvenser, poesi og historiske fakta fra Argentina alt sammen præsenteret i et sublimt og mangefacetteret sammenspil med musikken. Glæd jer til en uforglemmelig musikalsk oplevelse! Som introduktion til koncerten kan man fx høre Tangokvintetten s version af Astor Piazollas Milonga del Angel : Klik HER (kortlink.dk/kyqy) - og måske også lige Allegro Tangabile : Klik HER (kortlink.dk/kyqz) DANSK/HISTORIE 7

8 Sådan bruges materialet 1. LYN-INTRODUKTION Klasselærer ell. HISTORIE /DANSK ½ LEKT PRÆSENTER ORKESTRET OG KONCERTEN - VIS VIDEOKLIP Fortæl lidt om den kommende koncert med Tangokvintetten, og vis et eller to video-klip med gruppen. Præsentationsseddel med to direkte video-links - s LIDT LÆNGERE FORLØB HISTORIE 2 LEKT TANGO - MEGET MERE END EN DANS! En artikel om tangoens rolle i det argentinske samfund i lyset af skiftende politiske forhold danner baggrund for en diskussion om musikkens og dansens rolle som kulturbærer og identitetsskaber for et folk. Der kan arbejdes enkeltvis eller i grupper med inddragelse af de tilhørende forståelsesspørgsmål og oplæg til debat og perspektivering - bl.a. til den aktuelle flygtningesituation. Tango - meget mere end en dans (artikel m. tilhørende spørgsmål) - s LILLE BONUS-FORLØB DANSK 5 LEKT FILMANALYSE - TANGOSCENER I FILM Som optakt til koncerten kan eleverne her analysere to forskellige video-klip med tangomusik og -dans, og ad den vej leve sig ind i stemningen og udtrykket i denne dramatiske kunstart. Filmanalyse - Tangoscener i film (elevark) - s. 14 8

9 Tangokvintetten Undervisningsmateriale HISTORIE Fælles Mål HISTORIE klasse KOMPETENCEOMRÅDE Kronologi og sammenhæng KOMPETENCEMÅL Eleven kan på bagrund af et kronologisk overblik forklare, hvorledes samfund har udviklet sig under forskellige forudsætninger FÆRDIGHEDS- OG VIDENSMÅL Det lokale, regionale og globale Eleven kan forklare historiske forandringers påvirkning af samfund lokalt, regionalt og globalt Eleven har viden om forandringer af samfund lokalt, regionalt og globalt EKSEMPEL PÅ LÆRINGSMÅL Eleverne kan forklare sammenhængen mellem konkrete begivenheder globalt og deres påvirkninger regionalt og lokalt, samt hvordan disse har effekt på nutiden Bemærk: Ovenstående Fælles Mål dækker ikke nødvendigvis hele målgruppen for skolekoncerten. Til gengæld er opgaverne i materialet ret enkle at justere i sværhedsgrad, så de kan passe til alle klassetrin i den pågældende målgruppe. De udvalgte målpar er altså eksemplariske og ikke udtømmende for materialets relevans. Husk også, at der i materialerne ofte er en obligatorisk introducerende del af materialet, som alle uanset klassetrin (og angivne mål) forventes at blive præsenteret for. 9

10 L ÆR ER / E LEV TANGO - meget mere end en dans! mere og mere almindelige, og derved kunne borgerskabet lytte til tangoen uden at skulle færdes i danselokalerne blandt under- og middelklassen. Trods tangoens indtog i borgerskabet forblev den en populær dans i de 1. Tangoens rødder fattigere kredse, og 1920 erne blev Gennem hele 1800-tallet og halvdelen I 1880 erne ændredes Buenos Aires selskabsdansenes årti. Dette gav af 1900-tallet kom mange indvandrere forlystelsesliv, og det blev nu muligt såvel dans som musik et opsving og fra hele verden til Argentina. De bosatte at danse på de fleste cafeer. Der kom skabte fornyelse. sig for størstedelens vedkommende live-musik, og man kunne leje danse- i Buenos Aires, og byen, der tidligere partnere. Rigmandssønnerne lærte på Tangomusikken fulgte naturligvis blot var en lille by i et sumpområde, disse cafeer at danse den forbudte dansens udvikling og kunne høres voksede og udviklede sig. Indvandrerne dans, som på grund af sin tætte og som akkompagnement under hele kom hovedsageligt fra Europa. Det var intime karakter endnu ikke var ac- forløbet. I starten bestod orkestrene eventyrere eller fattige arbejdere, der cepteret i de bemidlede kredse. Det af violin, bandoneon (en slags harmo- ville prøve lykken i det sydamerikanske. ændrede sig dog gradvist. I slutningen nika), fløjte, klarinet, guitar, harpe og Indvandrerne bosatte sig i ghettoer af 1800-tallet blev tangoen til kabaret- mandolin i forskellige konstellationer. med egne landsmænd i forstæder musik og blev danset i Buenos Aires og havnekvarterernes slum og parker, hvor et eksklusivt publikum I 1920 erne hørtes en række tango- ernærede sig ved lavtlønnet arbejde. hørte på. Desuden blev tangoen fast musikere, der blev kaldt La guardia Udover indvandrerne bosatte mange ingrediens i de årlige folkefester, kar- nueva den nye garde. De begyndte argentinske tidligere landarbejdere sig nevalerne. Ved de lejligheder blev tan- at improvisere og forholde sig friere til også i disse kvarterer. Buenos Aires goen danset i teatrene, hvor stolene melodien og traditionen. Dette gjorde var en stor smeltedigel af forskellige blev fjernet for at skabe dansegulv. tangoen lettere og mere elegant nationaliteter og sprog og voksede eksplosivt fra år til år. Det var i disse end tidligere. Denne fornyelse skete 2. Nye tider for tangoen fattige kvarterer, tangoen opstod. samtidig med, at tangoen blev bredt accepteret i de finere kredse i Buenos I 1920 erne løsrev tangoen sig fra mil- Aires, og dens status højnedes. Både I sidste halvdel af 1800-tallet og i star- jøerne i slum- og fattigkvartererne, da den højere status og dansens store ten af 1900-tallet var der i Buenos Aires pladeindspilningerne gjorde deres popularitet gjorde, at der var økonomi stor mangel på kvindelige partnere, indtog. Tangoindspilninger blev nemlig til og grobund for ny udvikling. da de fleste indvandrere var mænd. Dette betød bl.a. at prostitutionen blomstrede, og der var utal af bordeller i Buenos Aires. Disse bordeller fungerede ligeledes som dansesteder, hvor man kunne leje sig en dansepartner på timebasis. Det var her på bordellerne tangoen først gjorde sit indtog, og på de mest eksklusive bordeller spillede de fineste tangoorkestre. Dansen var pga. miljøet omkring den ikke en velset dans Tangofeberen ramte også Europa. Thé-dansant i en parisisk salon ca i de finere kredse i Buenos Aires. HISTORIE 10

11 Den argentinske tango danses tæt... En af tidens største stjerner var tangosangeren, komponisten og filmskuespilleren Carlos Gardel, der døde ved at flystyrt i 1935, kun 48 år gammel. Han var den første egentlige tangosanger og regnes den dag i dag som en af de betydeligste tangosangere gennem tiderne. Tangosangene handlede ofte om hverdagens triste og sentimentale emner i modsætning til kabareternes mere humoristiske sange. I 1930 blev der i Argentina indført militærregime, og militæret indførte snart censur på tangotekster. Mange gamle og nye tangoer blev derfor forbudt. Det var dog dømt til at mislykkes for militæret at kontrollere tangoverdenen, da mange af de sange de forbød, allerede var indprentede hos folket. Selvom sangene ikke længere blev spillet i medierne, levede de videre. 3. Fra tango til rock n roll I 1940 erne fik tangoen et comeback. Takket være pladeindspilninger blev tangoen populær mange steder i verden udenfor Argentina, bla. Paris og Hollywood. I Argentina gav Juan Peróns magtovertagelse i 1946 nye og gunstige vilkår for tangoen, da censuren blev lempet. Tangoen blev på dette tidspunkt i stadigt stigende grad dyrket som nationalsymbol. Til trods for opblomstringen skete der ikke de store musikalske udviklinger i 1940 erne. Men i 1955 blev Perón afsat ved et nyt brutalt militærkup, og det skabte et betændt politisk klima med vold og daglige overgreb mod civilbefolkningen i Argentina. Og endnu engang fik det konsekvenser for tangoen. Under den nationalistiske Perónregering var argentinsk musik blevet favoriseret bl.a. ved at fastsætte kvoter på, hvor meget udenlandsk musik, der måttet spilles i radioen. Men det nye militærregime var meget mistænksom over for alt, der var målrettet Argentina, fordi det mindede om Perón og antydede nationalisme. Derfor forbød regimet tangoen og tilskyndede i stedet import af musik fra udlandet. På den måde blev rock n roll en og den nye verdens ungdomskultur bragt til Buenos Aires unge. Under militærregimet var der love, som forbød tilstedeværelsen af mindreårige i natklubber. Disse love blev strengt håndhævet for tangoklubber (de såkaldte milongaer), men ikke på alle de klubber, der kun spillede rock n roll. Før kuppet var den bedste måde for en ung mand at møde en ung kvinde i en milonga. Men nu var det pludselig meget lettere at møde en pige, der, hvor der blev danset ingen grund til at bruge tre år på at lære at danse tango, når pigen, du kunne lide, skulle findes i en rock n roll-klub. Af frygt for politisk agitation indførte regimet også totalt forbud mod møder med mere end tre personer. Dette besværliggjorde det at danse offentligt, og tangodansen gik derfor under jorden. Fra at have været en massebevægelse blev tangoen nu en forfulgt nicheaktivitet, hvor mange store kunstnere blev blacklistet eller fængslet for deres peronistiske forbindelser. Den næste musikalske udvikling inden for tangoen sker op gennem 1960 erne, hvor komponisten og bandoneon-virtuosen Astor Piazzolla rock n roll. Derfor stoppede unge Carlos Gardel ( ) mænd med at lære tango. Der var jo Tango à la 2016 LÆRER/ELEV HISTORIE 11

12 LÆRER/ELEV står for en mindre revolution på området. Han eksperimenterer med den traditionelle tangos udformning, og gør tangoen til koncertmusik frem for dansemusik. SPØRGSMÅL Forståelsesspørgsmål? 4. Tango revival! Med militærjuntaens fald i Argentina i 1983 dukkede tangoen atter frem i rampelyset. Mange ønskede igen at lære at danse tango, og folk, der ikke havde danset i år begyndte gradvist at danse igen. Folk strømmede til danseskolerne for at lære at danse tango igen, og tangoen blev for resten af verden det ultimative symbol på Argentina. For pludselig var det ok at være stolt af at være argentinsk igen. I dag er der stor blomstring i det argentinske tangomiljø. Der er mange dansesteder og dansere og ikke mindst en stor mængde turister, der dyrker tangoen. Ligeledes har den argentinske tango vundet indpas mange steder i Europa, og her i Danmark er der i de fleste store byer specielle tangodanseskoler og dansesteder og mange almindelige danseskoler udbyder tangokurser. Desuden har der de senere år været lavet flere film, der enten handler om tango eller har tangoindslag med. Bl.a. var tangoen et væsentligt element i musicalen Evita, der blev filmatiseret midt i 1990 erne og var en stor succes både som musical og film verden over. Disse tiltag har været med til at vække folks interesse for dansen og musikken internationalt. 1. Hvilken betydning fik 1800-tallets indvandrere for tangoens oprindelse? 2. Hvorfor var tangoen ikke en velset dans i de finere kredse i Buenos Aires? 3. Hvad skete der med tangoen i 1920 erne? 4. Hvorfor mislykkedes det for militærregimet i 1930 erne at holde tangoen nede? 5. I 1940 erne fik tangoen sit første comeback. Nævn de to væsentligste grunde hertil. 6. Hvorfor forbød militærregimet i 1955 endnu engang tangoen? Hvilke tiltag iværksatte de for at holde tangoen nede? 7. Hvilken betydning har tangoen fået efter 1983, hvor militærjuntaen faldt? Debat og perspektivering 1. Tangoen kom til at spille en stor rolle for 1800-tallets indvandrere. Hvad kunne tangoen give dem? Hvad havde det betydet, hvis de ikke havde haft tangoen? 2. Lige nu er der flere flygtninge i verden end på noget andet tidspunkt siden 2. Verdenskrig. Hvordan kan musik og dans i dag være med til at bygge bro, skabe fællesskaber og hele kriges sår? 3. Hvordan kan musik og dans være med til at give håb for nutidens flygtninge i deres nye land? 4. Argentinas historie har vist, at det er svært at holde kunst og kultur nede. Hvilken betydning har kunst og kultur for nutidens syriske flygtninge i Danmark? Skal de have lov at dyrke deres egen kultur i deres nye land? Hvilken forskel kan det gøre, om de får mulighed for at dyrke en fælles kultur eller ej? 5. Hvad vil det sige at være dansk? Hvilken kultur (dans/musik mm) kan samle os som folk? The Tango is the easiest dance. If you make a mistake and get tangled up, you just tango on.«(al Pacino i En Duft af Kvinde ) HISTORIE 12

13 Tangokvintetten Undervisningsmateriale DANSK Fælles Mål DANSK klasse KOMPETENCEOMRÅDE Fortolkning KOMPETENCEMÅL Eleven kan forholde sig til kultur, identitet og sprog gennem systematiskundersøgelse og diskussion af litteratur og andre æstetiske tekster FÆRDIGHEDS- OG VIDENSMÅL Fortolkning Eleven kan foretage flertydige fortolkninger Eleven har viden om metoder til fortolkning EKSEMPLER PÅ LÆRINGSMÅL Eleverne kan analysere filmklip og diskutere forskellige udtryk og stemninger i klippet. Bemærk: Ovenstående Fælles Mål dækker ikke nødvendigvis hele målgruppen for skolekoncerten. Til gengæld er opgaverne i materialet ret enkle at justere i sværhedsgrad, så de kan passe til alle klassetrin i den pågældende målgruppe. De udvalgte målpar er altså eksemplariske og ikke udtømmende for materialets relevans. Husk også, at der i materialerne ofte er en obligatorisk introducerende del af materialet, som alle uanset klassetrin (og angivne mål) forventes at blive præsenteret for. 13

14 ELEVARK FILMANALYSE Tangoscener i film De stærke følelser og det stærke visuelle udtryk, der kendetegner tangoen, gør, at dansen ofte er blevet brugt som centrale stemningsskabende og handlingsmæssige indslag i film. Den første tango på film var med stumfilmstjernen Rudolf Valentino i stumfilmen Four Horsemen of the Apocalypse fra 1921 (find evt. klippet på YouTube). Kombinationen af musik, dans og handling sat i filmens ramme gør sådanne tangoindslag velegnede til filmananlyse. Det gælder ikke mindst de følgende to forslag, der ligeledes begge kan ses på YouTube eller alternativt findes på de respektive film-dvd er: 1. TANGOSCENE - KLIK HER Tangoscenen fra En Duft af Kvinde (1992), med Al Pacino som blind tangodanser, der lærer Gabrielle Anwar at danse tango til nummeret Por una Cabeza. (Scenen foregår ca. 1 time og 20 min. inde i filmen) 2. TANGOSCENE - KLIK HER Tangoscenen fra musik- og dansefilmen Moulin Rouge (2001). Musikken er The Police s hit Roxanne i en vellykket sammenblanding med tangoklassikeren Tanguera, og klippet, der varer ca. 7:30 min, indeholder mange hurtige visuelle klip, der viser glimt af flere samtidige handlingsforløb oveni selve dansescenen. Al Pacino danser tæt med Gabrielle Anwar i filmen En Duft af Kvinde Ewan McGregor er endnu tættere på Nicole Kidman i filmen Moulin Rouge OPGAVE Se begge klip, og overvej i begge tilfælde følgende: Hvad udtrykker dansen i scenen? Hvad gør musikken? Hvad skal den symbolisere? Og hvad gør dansen? Hvorfor lige tango? Er der forskelle på brugen af tango i de to klip? DANSK 14