Erfaringer & Inspiration - om teknologi i hjemmeplejen i Stockholm -

Transkript

1 Erfaringer & Inspiration - om teknologi i hjemmeplejen i Stockholm - SUNDHED OG OMSORG, ÅRHUS KOMMUNE STUDIETUR, FEBRUAR 2010 foto: MMJ

2 Forord & Delegationen Forord Hjemmepleje og ny teknologi. Fra d. 2. til 6. februar 2010 foretog Afdelingen for Sundhed og Omsorg en studietur til Sverige. Formålet var at undersøge, hvilke forskellige intelligente, teknologiske løsninger, der støtter borgernes selvhjulpenhed i boligen. Delegationen fra Århus Kommune Med Rådmand Dorthe Laustsen i spidsen deltog repræsentanter fra Sundhed og Omsorgs ledelse sammen med ledere fra de enkelte lokalcentre. Derudover var der ligeledes repræsentanter for de særlige arbejdsområder, der til daglig varetager Århus Kommunes fokus og udvikling af velfærdsteknologi, med på studieturen. Turen havde til hensigt at give inspiration til, hvordan Århus Kommune kan anvende og implementere teknik, som kan skabe bedre forhold og sikre tryghed for den ældre. På turen så deltagerne på konkrete tekniske løsninger, og der blev aflagt besøg hos kommuner og forskningsinstitutioner, der præsenterede hvordan disse løsninger omsættes til virkelighed i de svenske kommuner. Turen gav nyttig viden og erfaringer, som kan danne grundlag for det videre arbejde i Århus Kommune. I denne sammenfatning redegøres for inspirationen indsamlet på turen, og derudover indeholder den en række nyttige links til kontakter i Sverige. foto: DL 2 / 28

3 Program Tirsdag den 2. februar 2010 Ankomst Stockholm Onsdag den 3. februar 2010 Den Danske Ambassade: Orientering om social og sundhedsområdet i Sverige Sveriges Kommuner og Landsting (SKL): Udviklingen i ældreomsorgen & IT for en mere sikker omsorg Micasa Fastigheter AB: Præsentation og fremvisning af udstillingslejlighed fremvises Seniorboliger Riddarsporren : Rundvisning Torsdag den 4. februar 2010 Sigtuna Kommune: Telecare i hjemmehjælpen Nacka Kommune: Tekniske hjælpemidler på Tallidsgårdens Seniorcentrum (låse, alarmer og webbaserede programmer til planlægning, opfølgning og dokumentation) Fredag den 5. februar 2010 Hjælpemiddelinstituttet: Præsentation af Smart Lab til afprøvning af ny teknik i en særlig test beboelse Scandic Hotels: Præsentation af tilbud til ældre og handicappede borgere School of Technology and Health: Fremvisning af ny teknik for ældre i eget hjem Lørdag den 6. februar 2010 Afrejse Århus Stockholm feb. 2010, foto: IJK 3 / 28

4 Nye potentielle projekter og indsatsområder Potentiale for nye projekter og indsatsområder i Århus Kommune Studieturen har affødt en række overvejelser om udnyttelsen af den indsamlede viden og erfaring. Her præsenteres et begyndende overblik over mulige kommende indsatsområder inspireret af de svenske erfaringer fra anvendelse af teknologi hos ældre: Udveksling af svenske teamledere Aftale om udveksling omkring erfaringer og faglige input. Lokalcenter Sabro har efter hjemkomsten aftalt videre planlægning af erfaringsopsamling fra svenske teamledere gennem udveksling af personale. Ansøgning omkring Tryghed i hjemmet Ansøgning til Nordforsk under Nordisk Råd sammen med nordiske samarbejdspartnere om test af ny teknik (er sendt) Projektleder er Sics, som er et statsligt svensk institut for udvikling af computer teknologi. Sundhed og Omsorg indgår sammen med Tromsø og Vilnius kommuner i et team om ansøgningen. Målet er at teste nye tekniske installationer i ældres hjem. I Århus vil der være særlig fokus på de tilpasninger af bygningsmassen, som opsætning af installationer giver anledning til. Alleato en svensk industrivirksomhed - leverer udstyret, som Sundhed og Omsorg kan beholde efter forsøget. Der bliver tale om forsøg med sensorer i hjemmene. Der ventes svar til juni på ansøgningen, hvor der er søgt om norske kroner, hvoraf andelen til Århus er kr. Århus Kommunes deltagelse i konference om ny teknik i Varberg i Sverige til maj Det svenske rigsforbund for pårørende (AHR) holder den maj 2010 konference om inddragelse af pårørende og anvendelse af teknologi i ældresektoren, hvor der skal drøftes, hvorledes de pårørende kan inddrages i arbejdet med at indføre velfærdsteknologi. Idet pårørende og teknologi er to højtprioriterede områder i Sundhed og Omsorg, deltager således ressourcepersoner fra Sundhed og Omsorg i arrangementet for at få ideer til, hvordan Århus Kommune i højere grad også kan inddrage pårørende. 4 / 28

5 Nye potentielle projekter og indsatsområder Udvikling af dansk udgave af Smarta Ting Det svenske hjælpemiddelinstitut præsenterede en samlet taske med brochurer, en DVD med billeder og film samt lette hjælpemidler til at klare hverdagens små udfordringer. Sundhed og Omsorg vil sammen med Hjæpemiddelcentret arbejde på mulighederne for at udvikle en lignende pakke tilpasset de behov og ønsker, der findes i Århus Kommune. Blandt andet vil der tages udgangspunkt i en pakkeløsning, som allerede findes på apotekerne. Iværksættelse af nyskabende dialog Efter hjemkomsten har Boligrådgivning for Seniorer efterspurgt erfaringer og inspiration fra Sverige. Disse er videregivet til bestyrelsen, dels i form af en præsentation af de koncepter Århus Kommune blev præsenteret for, og dels i form af konkret sparring i forbindelse med opførelse af boliger i Ringgården. Derudover tillægger Sundhed og Omsorg de forskellige teknologiske løsninger stor interesse, og der arbejdes således på at analysere, hvordan disse nye teknologier kan implementeres i Århus Kommune. Det undersøges blandt andet, om kommunikationsværktøjet IPPI kan indgå i tests rundt på de enkelte lokalcentre, samt om andre erfaringer kan udvikles i nye projekter i Århus Kommune. Kommunikationsmodullet IPPI demonstreres værktøjet fremvises hos Micasa Fastigheter, mens Sigtuna Kommune allerede anvender det hos borgere. Det kan bl.a. bruges af hjemmeplejen til direkte kontakt til borgeren via deres eget fjernsyn. Et lignende system undersøges testet i Århus Kommune, foto: MMJ, HHM, DL 5 / 28

6 Læring - Fokuspunkter, hvor Århus Kommune potentielt vil kunne inspireres af svenske erfaringer og viden Formål Studieturen har overordnet haft tre hovedmål At studere, hvorledes den svenske ældrepleje håndterer de samme problemstillinger med flere ældre og et større krav til hjemmeplejen, som kendes i Danmark. At studere de teknologiske løsninger, som bruges i Sverige til at understøtte borgernes selvhjulpenhed i boligen i forbindelse med pleje, og se konkrete eksempler på, hvorledes disse bruges i kommunerne. At give inspiration til, hvordan Afdelingen for Sundhed og Omsorg i Århus Kommune kan udvikle ny teknik for at skabe tryghed og sikkerhed i fremtidens ældreboliger. Erfaringsopsamling særligt udvalgte punkter fra de enkelte besøg Den Danske Ambassade, Jakobs Torg 1 Udgangspunktet på studieturen til Stockholm tog sit afsæt i en briefing på den Danske Ambassade, hvor en overordnet introduktion til svensk ældrepleje og ny teknologi i plejen var i fokus. Af særlige punkter nævnte den danske ambassadør blandt andet: At der er mere privat initiativ i Sverige på ældreområdet end i Danmark, og større konkurrence, ligesom indsatsen fra de pårørende tillægges langt mere værdi end i Danmark. At forholdene for de ældre på mange måder ikke er så gode i Sverige som i Danmark, eksempelvis nedsættes de svenske folkepensioner, hvis aktierne falder så i forbindelse med nedgangsperioder bliver værdien af pensionerne i Sverige reduceret. At demografien er anderledes i Sverige. De unge flytter til de større byer, de ældre bor i den små og mindre. Derfor er mulighederne for at skaffe det nødvendige personale i de små byer meget svære, og det har aktualiseret behovet for teknologi i hjemmene. 6 / 28

7 Læring - Fokuspunkter, hvor Århus Kommune potentielt vil kunne inspireres af svenske erfaringer og viden Sveriges Kommuner og Landsting (SKL), Hornsgatan 20 Herefter blev der aflagt besøg hos SKL, som er interesseorganisation for de svenske kommuner og Landsting (regioner). SKL præsenterede to oplæg: Om udviklingen af ældreomsorgen - Hvilke udviklingstendenser ser vi? Hvordan møder vi de demografiske forandringer i befolkningen? Nye boformer? Bliver boligen rammen for nye sundheds- og omsorgstilbud? IT som mulighed for mere sikker sundhed og omsorg i kommunerne. - Hvordan kan vi med hjælp af IT tilgodese behovene for at udveksle information mellem kommunerne, mellem kommunerne og Landstinget og i forhold til de private leverandører? Kommunerne i Sverige har i det senere år nedlagt mange utidssvarende plejeboliger. Til gengæld er der opført en række seniorboliger, bl.a. af boligselskaber og private bygherrer. Men kommunernes politik er klar: Der vil fremover blive satset massivt på at indrette almindelige boliger, som man kan blive boende i livet igennem. Ny teknik og intelligent indretning skal sikre, at man også som ældre og handicappet har mulighed for at blive boende i egen bolig. Alle kommuner i Sverige arbejder ud fra en national IT strategi. Den får stor betydning for ældreområdet, hvor udviklingen af en fælles omsorgsjournal, som alle offentlige myndigheder arbejder i. Herudover får borgeren selv og de pårørende adgang til den fælles journal. Den fælles journal vil sikre koordinering, hindre fejlmedicinering og give de pårørende indsigt i, hvad der er sat i gang i forhold til den ældre borger. I forhold til Danmark er det bemærkelsesværdigt, i hvor høj grad svenskerne inddrager de pårørende i omsorgen for ældre. De pårørende inddrages i planlægningen af tilbuddene, og den ældre får også adgang til journaler ligesom de inddrages i brugen af alarmsystemer. 7 / 28

8 Læring - Fokuspunkter, hvor Århus Kommune potentielt vil kunne inspireres af svenske erfaringer og viden MICASA Fastigheter AB, Rosenlundsgatan 44 B, 1, Stockholm (- inkl. Seniorboliger Riddarsporren ) Om eftermiddagen besøgte delegationen Micasa Fastigheter AB, som er et boligselskab, der har specialiseret sig i handicapegnede boliger, seniorlejligheder og boliger til demente. Selskabet er en del af Stockholm kommunes ejendomsadministration, og Micasa ejer 127 ejendomme og udlejer kvadratmeter boliger i ca. 800 lejligheder. Selskabet opkøber og omdanner boliger til senior- og handicapboliger. Besøget viste, hvordan almindelige boliger kan omdannes til ældre og handicapegnede boliger. Besøget viste også, hvordan der eksperimenteres med ny teknik. Tryghedssystemer, intelligente badeværelser hvor alt kan flyttes og tilpasses, toiletter der vasker og tørrer brugeren efter endt besøg, nye kommunikationsmuligheder via TV skærm og meget mere. I en fremvisningslejlighed er der sensorer, der skaber tryghed hos beboeren. Lyset tændes automatisk om natten, når beboeren stiger ud af sengen, og det registreres på lokalcentret, hvis beboeren ikke står ud af sengen, f.eks. hvis vedkommende er syg. Afslutningsvis var der rundvisning i seniorboligerne Riddarsporren. I boligselskabet er det et mål at være de bedste til denne type af bolig, og man samarbejder med forskere og arkitekter om at nå dette mål. 8 / 28

9 Læring - Fokuspunkter, hvor Århus Kommune potentielt vil kunne inspireres af svenske erfaringer og viden Sigtuna Kommune, Märsta, Södergatan 20 Anden dagen på studieturen var tilrettelagt således delegationen ville komme til at stifte bekendtskab med to af de førende kommuner i Sverige inden for udnyttelsen af teknologi på ældreområdet. Sigtuna Kommune er et godt eksempel på, hvor langt kommuner i Sverige er kommet i forhold til at udføre ny teknologi. Blandt andet introduceres kommunikationsværktøjet IPPI i mange ældres hjem, men det er tanken at alle ældre skal have den ny teknik tilbudt. IPPI er et nyt kommunikationsværktøj, som gør det muligt via mobilnetværket GSM at have en kommunikation med såvel kommunens hjemmepleje som foreninger og pårørende. Der blev præsenteret ny teknik i forhold til mobiltelefoner. Det er planen, at den slags teknikker skal være hvermandseje. Det er bemærkelsesværdigt, hvordan kommunen udliciterer en lang række funktioner, f.eks. sin vagtcentral, hvilket er en stor aflastning for personalet. En stor del af de nye tekniske muligheder kommer personalet til gavn, ikke mindst nye nøglesystemer via mobiltelefon og en mere hensigtsmæssig indretning af hjemmene. Nacka Kommune, Tallidsgården, Helgesons Väg 5, Finntorp Nacka Kommunes seniorcenter Tallidsgården præsenterede processen og implenteringen af tekniske hjælpemidler på Tallidsgårdens Seniorcentrum (låse, alarmer og webbaserede programmer for planlægning, opfølgning og dokumentation). I løbet af 2002 var der et fælles projekt mellem Nacka Kommune og IT virksomheden Alleato, hvor diverse nye teknikker skulle installeres på Tallidsgården. Det drejede sig om låseløsninger, alarmer og webbaserede programmer i forhold til planlægning, opfølgning og dokumentation. Systemet har været i drift siden 2002, og en evaluering viser, at systemet på Tallidsgården giver tidsbesparelser, øget kvalitet og mere tilfredse medarbejdere. 9 / 28

10 Læring - Fokuspunkter, hvor Århus Kommune potentielt vil kunne inspireres af svenske erfaringer og viden Hjælpemiddelinstituttet, Sorterargatan 23, Vällingby Den afsluttende dag på studieturen startede med besøg hos den svenske pendant til det danske HMI (HjælpeMiddelInstitut), efterfulgt af rundvisning på Scandic Hotels, afsluttende med fremvisning af udstillingslejligheder på School of Technology and Health (KTH). Det svenske hjælpemiddelinstitut præsenterede en række forskellige hjælpemidler til ældres selvhjulpenhed, hvoraf en kuffert med Smarta Ting gav inspiration til at udvikle en lignende i Århus Kommune. Derudover fremvistes Smart Lab, der er en udstillingslejlighed, som præsenterer støttende teknik, blandt andet for beboere med kognitive funktionsnedsættelser. Scandic Hotels, Humlegårdsgatan 23 Scandic Hotels har et særligt program, der skal gøre det let og attraktivt for ældre og handicappede at bo på Scandic Hotels. Deres handicapambassadør Magnus Berglund fortalte og viste rundt. Besøget illustrerede det markedspotentiale, der er i at udvikle velfærdsteknologi. Herudover viste det også, hvordan tilbud til handicappede bliver en del af et almindeligt tilbud på hotel- og turistområdet. 10 / 28

11 Læring - Fokuspunkter, hvor Århus Kommune potentielt vil kunne inspireres af svenske erfaringer og viden School of Technology and Health, Marinens Väg 30, Handen På School of Technology and Health præsenteredes delegationen for planer i forhold til teknik, der kan hjælpe ældre med at klare sig selv i deres egne boliger. Det drejede sig blandt andet om et EU-projekt om teknologi i borgerens hjem, som bygger på radiobaserede (Zigbee) sensorer, mens projekt Open Choice ligeledes blev præsenteret, der fokuserer på åbne netværk for TV-leverancer. Fremtidens plejebolig er den bolig, som du bor i nu. Det betyder helt nye samspil mellem boligforeninger og borgere, også i forhold til ansvaret for velfærdstilbuddet i boligerne. Det vil i langt mindre grad være det offentliges ansvar, men i høj boligmarkedets (bygherrer). 11 / 28

12 Den Danske Ambassade - Orientering om den svenske velfærdsmodel v/ Ambassadør Tom R. Jensen Svensk valg og kampen om velfærden I september er der rigsdagsvalg. Valgkampen forventes at have fokus på den offentlige velfærd. De mange udfordringer med flere ældre, færre hænder til at tage hånd om de offentlige opgaver og et stigende krav om fortsat høj service, har som i Danmark stor politisk opmærksomhed. I Sverige er et af de centrale svar på disse udfordringer: Investering i teknologiske løsninger og et øget samspil mellem det offentlige og private. Stadig flere fælles udfordringer om fortsat at holde fokus på den offentlige velfærd. Et af den forestående valgkampens temaer vil i særdeleshed blive, hvorledes man kan reformere velfærden, og samtidig opretholde standarderne. Som i Danmark har netop dette område i de senere år fået stor politisk bevågenhed, og et af de mest forekommende svar har været at indføre og udnytte de teknologiske muligheder samt et øget samspil mellem det offentlige og private, hvilket vurderes at være et område, der allerede er i større vækst i Sverige. Ser man på de statistiske beregninger for befolkningsudviklingen vil gruppen over 65 år, der i dag udgør 17 % af befolkningen, stige til godt 24 % om 20 år. Dette indikerer, at udfordringen er tæt på, ikke mindst i lyset af, at 25 % af de nuværende ældre har et plejebehov. Gennemsnitlig bliver der flere og flere ældre, de lever sundere og ryger ikke, og samlet set synes svenskerne selv at det går godt. Svenskerne er stolte over deres velfærdssystem, og ser sig selv som vogtere for velfærden (historisk betonet). Men midt i den igangværende globale krise mærker svenske pensionister konsekvensen af velfærdssystemets opbygning. Sverige har lavet pensionsreformer, der nu reelt resulterer i, at nogle pensionister får færre midler end sidste år (godt 5 % nedgang). I opgangstider går det godt, men i kriseperioder som nu, falder forrentningen af fondsmidlerne. Danmarks Ambassadør Tom R. Jensen, Foto: MMJ I valgkampens begyndelse har Kristendemokraterne blandt andet sat et politisk tema på dagsordenen omkring et værdigt liv i ældreplejen. Det har vist sig at være meget afgørende for den igangværende diskussion om holdninger til ældreplejens service. Det har vist sig, at der naturligvis findes politiske holdninger til værdighedgrundlaget, men der er ikke noget på skrift. Det har været en norm i enkelte kommuner om værdighed, at ældre får større valgfrihed. 12 / 28

13 Den Danske Ambassade - Orientering om den svenske velfærdsmodel v/ Ambassadør Tom R. Jensen Ønsket om skærpelse af serviceniveauet har sat gang i drøftelserne om en decideret Værdighedsgaranti. Det hænger i høj grad sammen med tidligere politiske diskussioner, om at ældre skal have større valgmuligheder (diskussion, der strækker sig helt tilbage til 05-06). Særligt når 20 % af udgifterne i kommunerne går til ældreområdet, svarende til 90 mia. sv. kr. Fokus på større valgfrihed også inde for andre områder som skoleområdet, hvilket er nyt i Sverige. Diskussionen om det skal være legalt at tjene penge på offentlige opgaver er en stor del af velfærdsdebatten, at private skal kunne levere i større omfang end tidligere. Tankegangen er længere fremme end i Danmark. De borgerlige partier har opstillet et fælles program for området, mens venstrefløjen er mere delt i, hvor meget private udbydere skal have af råderum. Det Danske Hus, Foto: MMJ Ligeledes er IT ambitionen den samme som i Danmark. Målet er at spare administration (lette sagsbehandling), skabe en lettere tilgængelighed og give mulighed for hurtigere at gennemføre sagsbehandlingen. Sverige er ikke på vej til en central styring, da der pt. er 290 kommuner, men en gennemgående struktur er alligevel målet. Danmarks Ambassadør Tom R. Jensen, Foto: HHM Endelig er der en igangværende debat om involveringen af pårørende. Det er forholdsvis nyt, at pårørende, som en del af opretholdelsen af en fortsat høj service, kan modtage ydelser for selv at varetage plejen for deres familier. 13 / 28

14 Sveriges Kommuner och Landsting - Udvikling i ældreomsorgen og IT for en mere sikker omsorg Ældreomsorg byrde eller udfordring? Sammenslutning af Kommuneforbundet og Länsforbundet er den svenske udgave af Kommunernes Landsforening, der arbejder på at varetage de svenske kommuner og län s interesser. Der er særligt fokus på tilpasninger til det lokale niveau, idet der, som i de fleste europæiske lande, er en tendens til, at der bliver flere og flere ældre, men en fortsat høj service vil skulle klares af færre hænder i fremtiden. Den demografiske udvikling i Sverige ændres markant: Fra 1950 var i alderen 65-79, mens en fremskrivning af denne befolkningsgruppe til i I Stockholm er der pt. en nedgang, mens der i den resterende del af landet er situationen en anden. Der må således hele tiden ske en tilpasning til det lokale niveau. Tidligere har Sverige været kendt for mange forskellige boformer. Ældre har været placeret forskellige steder (ofte sygehuse i store rum), men nu forsøges der at blive udviklet nye mindre enheder, og de gamle enten lukkes eller fornyes. Fra 1992 til nu (2010) er gamle sygehjem nedlagt, der er bygget nyt, arbejdsmiljøet er forbedret og der er udviklet nye boformer. Det har reduceret antallet af ældreboliger, hvilket har fået offentligheden (medier, politikere m.fl.) til at stille spørgsmål om, hvorfor nedlægge boliger til ældre, når prognoserne siger at der i fremtiden vil blive flere ældre. Argumentet fra kommunerne har til det været, at der har været penge at spare, man har forsøgt at lægge omsorgen om. Fakta er, at fra 2000 til 2008 er der sket en forøgelse af seniorboliger fra til Forskellen er blot, at de ældre nu er hjemmeboende og ikke kommer på større centrale enheder. Huset er der stadig, det er bare et andet sted. Spørgsmålet er derfor hvor meget hjemmehjælp kan man få? Hvor meget personale findes der pr. borger? Samler man de ældre, vil servicen/plejen kunne effektiviseres? SKL-bygningen, Foto: MMJ Det vil sige, hvad koster det, som borgeren bor i nu i forhold til hvad det koster at flytte i noget nyt? 20 % af kommunernes udgifter optager ældreområdet. Fokus bør derfor være på, at omsorgen skal finde sted, der hvor borgeren bor 14 / 28

15 Sveriges Kommuner och Landsting - Udvikling i ældreomsorgen og IT for en mere sikker omsorg På IT-området førte ønsket om at skabe lettere adgang for alle parter på sundhed og omsorgsområdet til udviklingen af en National ITstrategi i Fokus havde fire hovedområder: Valgfrihed, Patientsikkerhed, Effektiviseringstryk og Transparens. Der var mange forskellige aktører involveret i processen - Kommuner, Länsting, Staten, Private udbydere m.fl., hvilket betød en del brister i arbejdet. De tekniske forudsætninger var vidt forskellige, der var en udbredt mangel på IT kommunikation, fokus blev lagt forskelligt i udviklingen, der var mangel på fagsprog og oftest var systemerne meget utidssvarende. Men de øgede krav til tilgængelighed, deltagelse (tage eget ansvar) og kundevalg, har siden ført til, at visionen for IT-området omfatter 3 centrale felter: 1) Tilgængelighed & Deltagelse (borgerne), 2) Sammenhængende IT-støtte & Patientsikkerhed (personalet) samt 3) Kvalitets- & ressourcefordeling (ansvar) De mange indsatsområder love og regler, infrastruktur, sammenhængende IT-systemer, tilgængelighed til information over grænser samt Information og tjenester til borgeren, har ført til, at der nu er nogenlunde ensartethed i systemer m.m. Det betyder, at man blandt andet nu. arbejder på at udvikle en form for E-id, der svarer til en digital medarbejdssignatur / Borgerkort (eksempelvis ved at anvende kørekort eller lignende). Orientering hos Sveriges Kommuner og Landsting om udviklingen på ældreområdet samt IT-strategiske tiltag Foto: IJK, DL 15 / 28

16 MICASA Fastigheter i Stockholm AB - Præsentation af MICASA og fremvisning af udstillingslejlighed Ombygning, Udvikling og masser af Teknologi Et presserende behov for nye og forbedrede boliger til det voksende antal ældre har betydet, at MICASA ikke bygger nyt, men derimod udvikler koncepter, der kan forny nuværende byggerier, og samtidig klargøre borgernes egne boliger som kommende seniorboliger. Forventningen er at have indrettet flest mulige seniorboliger i borgernes egne hjem, og derudover have indrettet de øvrige tilbud som tryghedsboliger, når behovet kommer. MICASA Fastigheter AB, der blev etableret i 1999, er Stockholm Kommunes ejendomsselskab, som er en del af den overordnede Stockholm Bolag AB, der er ejendomsområdets svar på afdelingerne for andre offentlige instanser som Parkering, Globen og Vatten. MICASAs primære opgave er at opkøbe fastigheter (matrikler/grunde), og siden udvikle disse, således Stockholm Kommune kan tilbyde attraktive og passende boliger for mennesker i Stockholm by efter behov om omsorg og tryghed. I det nuværende koncept bygges der primært nyt for fysisk og psykisk syge, mens der ikke opføres nye ældreboliger, da aldersgruppen år er faldende i Stockholm. Derimod arbejdes der målrettet mod at ombygge boliger, så borgernes egne boliger bliver klar som seniorboliger. Fokus for MICASA er på køb af fastigheter (matrikler/grunde), og efterfølgende hjælpe med at udvikle boliger på sundhed og omsorgsområdet. De særlige fastighetsområder som MICASA arbejder indenfor er 1) Dagcentre, 2) Sygehjem (somatiske), 3) Gruppebosteder (psykiske), 4) Seniorboliger (bl.a. demente), 5) Behandlingshjem (misbrug), 6) Specielt anvendelige boliger (kvindebeskyttelse). MICASA Fastigheter, Foto: IJK, DL, HHM, MMJ 16 / 28

17 Riddarsporren seniorboliger - Rundvisning af beboerrepræsentanter foto: DL Stolthed og glade beboere De synlige beviser på MICASA s seniorboliger blev fremvist med stort engagement og smil. Riddarsporren seniorboliger fungerer som et ældrecenter, hvor beboerne så vidt mulig tilbydes den optimale teknologi til at være selvhjulpne. MICASA Fastigheter har samarbejdet med Stockholm Kommune om at ombygge og udvikle Riddarsporren seniorboliger til nye brugervenlige ældreboliger, hvor teknologi, sociale hensyn og selvhjulpenhed går hånd i hånd. Der bor ca. 100 beboere på Riddarsporren, hvoraf de fleste er kvinder, mens der også er indrettet lejligheder til enkelte par. Derudover har MICASA været involveret i at indrette fælles rum, skabe lysforhold og andre faciliteter, der gør beboerne i stand til at klare dagligdagens opgaver på egen hånd. Riddarsporren seniorboliger har desuden fået indrettet to gæsteboliger, hvor pårørende og udefrakommende gæster kan overnatte dog max 14 dage, understreges det men til en meget favorabel pris ift. hotelpriser i Stockholm. Og den indtægt som boligerne kaster af sig, anvendes udelukkende til beboernes velfærd, som er et vigtigt element på Riddarsporren. Det giver sig også udtryk i, at der jævnligt afholdes fester, søndagsarrangementer og andre begivenheder, blandt andet i fælleslokalet, som lokalområdet også kan leje til en billig timepris. I forbindelse med udflytning af beboere fra de enkelte lejligheder, foretages der en vurdering af om der i så fald skal ske ombygninger. Gamle lejligheder ombygges først når de bliver ledige, og derfor vil de nuværende beboere ikke forstyrres af ombygning, så længe de bor på Riddarsporren. Ombygningerne betyder en naturlig stigning i huslejen, men stadig under hensyn til den ældres økonomi. foto: IJK 17 / 28

18 Sigtuna Kommun - Præsentation af teknologiske hjælpemidler i hjemmehjælpen Ikke bange for at prøve nye ting Sigtuna Kommune er en af Sveriges foregangskommuner på teknologiområdet. Der holdes skarpt øje med de nye teknologiske muligheder inden for social og sundhedsområdet. Der investeres pt. i nybyggerier og teknologiske løsninger for at være parat til fremtidens pres på ældreområdet. 80 km nord for Stockholm ligger en kommune med en stor international lufthavn, en gammel by med vigtige historiske kendemærker og nu også en masse moderne teknologi. Sigtuna Kommune, der er en gennemsnitlig svensk kommune på ca , er i de sidste par år blevet kendt for at være en af de kommuner, som prøver ny teknologi og tør være de første, der prøver nyt. Indenfor områderne social, ældre, handicap og social psykiatri stræbes der efter at skabe de samme muligheder og forhold for alle borgere, forskellen er blot at nogle må flytte, for at opnå samme service. Vigtigst er det at ændre signaler fra at flytte på institution til at tænke på, at det er ens hjem frem for at tanken om at flytte på institution. Demonstrationen af kommunikationsmodulet IPPI, der i dag anvendes af ca. 100 borgere i Sigtuna, er en mulig nyskabning inden for kommunikation mellem borgeren, kommunen og de pårørende. Det forventes at kunne anvendes af samtlige inden for hjemmeplejen ( personer), og det kræver udelukkende strøm og scart stik til TV, som størstedelen af alle ældre har. Altså tages der udgangspunkt i teknik, man har derhjemme. Præsentation af tekniske løsninger hos Sigtuna Kommune, Foto: IJK, MMJ 18 / 28

19 Sigtuna Kommun - Præsentation af teknologiske hjælpemidler i hjemmehjælpen Systemet er et kommunikationsværktøj, som på en meget brugervenlig måde, gør borgeren i stand til via sit TV at holde sig orienteret om besøgstider fra plejen, kontakt til pårørende eller måske mindes billeder og film fra tidligere oplevelser. Det er system som borgeren selv betaler for at få ind i deres bolig, men vurderes til at være en af fremtidens måder at satse på udviklingen af sociale netværk. Udgangspunkt er, at hvis man vil have det, så får man det. Men det er ikke alle, der vil have det hele. Tilbuddet skal være der. Grundidéen er, at borgeren får større tryghed, sikkerhed og ikke mindst større livskvalitet. Borgeren skal først bede om det og skal også give lov. Problem omkring beslutning for demente løses ved, at den pårørende er med i beslutningen, og den demente er med hele vejen. Og endelig er det vigtigt at huske på, at det er en service ikke et krav! Følelsen af kontinuitet er øget, men det skyldes trygheden ved, at der ikke kommer så mange forskellige hjælpere efter at de teknologiske løsninger sikrer, at der ikke skal rykkes ud lige så ofte som tidligere. Det handler om kvalitet i tjenester, snarere om ansigter og kvantitet erfaringen viser at det giver den nødvendige tryghed og sikkerhed STATISTIK OVER UDSAGN FRA ÆLDRE I SIGTUNA KOMMUNE, 2010 Ældre med kontakt til Sigtuna Kommune 41 %, resten har det overhovedet ikke. De klarer sig selv Næsten halvdelen bor i lejlighed (mere end 2 etager) uden elevator 90 % bruger ikke computer De fleste siger, at de bor fint og funktionelt Stort set alle er tilfreds med eget liv Cirka 50/50 sammen/alene Motion (bevægelse) handler om egen opfattelse dagligt (60 %), flere gange ugentlig (20 %) Ca. 75 % klare daglige indkøb og rengøring selv Personlig pleje klares af over 90 % (flest vil helst klare sig selv) HVEM ER UDVIKLINGEN PÅ ÆLDREOMRÅDET TIL FOR? Alle de tekniske løsninger kan tages med, hvis borgeren flytter fra eget hjem til kommunens tryghedsboliger (åbning af lås via mobil, brandalarm, tryghedsalarm). Løsningerne er nemme at opsætte, og vurderes til at være en god investering for tryghed og sikkerhed. Desuden er det en mulighed at indtænke løsninger yderligere inden for inkontinens, diabetes, epilepsi m.m. mulighederne er uendelige. Den ældre betaler 250 sv. kr. pr. måned for teknikken, men er så også garanteret, at alarmopkald vil blive håndteret af fagligt kompetent personale på alarmcentraler rundt om i landet. Der findes et stort udbud af private og offentlige alarmcentraler, der alle har fået den nødvendige uddannelse og erfaring i at klare opkald. Kompetenceudvikling er et afgørende begreb for, at centralerne virker som ønsket. 19 / 28

20 Tallidsgårdens Seniorcentrum, Nacka Kommun - Fremvisning af teknologi anvendt i praksis Teknologi fra private eller offentlige leverandører? Nacka Kommune er sammen med Sigtuna Kommune et af de steder i Sverige, hvor der prøves grænser af, hvor der testes teknologi hos borgeren og hvor inddragelsen af pårørende er i fokus. Private og offentlige leverandører kæmper om at præsentere og levere den bedste og mest optimale ydelse for kommunens ældre. Omegnskommunen Nacka er med sine indbyggere en synlig deltager inden for afprøvning af udviklingstiltag på ældreområdet i Sverige. Nacka Kommune har altid været langt fremme, og andre har set efter hvad Nacka har gjort og gør. Udgangspunktet har været, at borgerne skal bestemme hvordan udviklingen skal gå, hvilket har medført at der nu er en overvægt af private leverandører. Det stiller nu højere krav til dem der driver plejehjem, da offentlige hjem konkurrerer på lige vilkår med private ud fra parametrene: tryghed (borgere) og ergonomi (medarbejdere). På Tallidsgårdens Seniorcentrum har man introduceret en lang række løsninger, ud fra fokus på tre områder 1) Tryghed/Alarm, 2) Access/Adgang (låsesystemer), 3) Information (dokumentation, planlægning, Tallidsgården, foto: IJK kvalitetssikring). Projektet havde til formål at gennemføre en analyse af hvordan det så ud, ønsket om hvordan det skal se ud og ikke mindst hvordan vil borgeren have det. Lyttende gæster, foto: DL Over en periode på 3 måneder deltog medarbejdere i projektet, hvor effektivisering af opgaveudførelsen var i fokus. Umiddelbart var der ingen synlig gevinst, men det gav en kvalitetsforhøjelse, hvor arbejdsopgaveudførelsen begyndte at glide lettere. Det har betydet, at der nu kan tages hånd om problemerne, da de er lettere at udpege. Særligt omkring støtten til demente, hvor man har fået bedre overblik over f.eks. bevægelse om natten. Sammen med IT-virksomheden Alleato er der blevet udviklet et planlægningsmodul, der gør det lettere at tilrettelægge tid, hjælp til beboerne og viden om beboerne. Heri findes der 8 kategorier i visitationen og 10 i hemtjänsten (hjemmehjælpen). Disse minder i høj grad om visitationspakkerne, der praktiseres i Århus Kommune. 20 / 28