Afgørelse i sagen om dispensation til nedlæggelse af vandhul og mose samt etablering af erstatningsbiotop, Skanderborg Kommune.

Transkript

1 NATURKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: Fax: X.400: S=nkn; P=sdn; A=dk400; C=dk nkn@nkn.dk 4. november 2008 J.nr.: NKN mgi Afgørelse i sagen om dispensation til nedlæggelse af vandhul og mose samt etablering af erstatningsbiotop, Skanderborg Kommune. Skanderborg Kommune har den 3. juni 2008 meddelt dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3 (biotopbeskyttelse) til nedlæggelse af eksisterende vandhul og mose på matr. nr. 2t og 2e, Høver By, Storring, beliggende Silkeborgvej 25, 8464 Galten. Afgørelsen er påklaget til Naturklagenævnet af Danmarks Naturfredningsforening. Vandhullet, der har et areal på ca. 733 m 2, og mosen, som er på ca m 2, er i amtets Naturkvalitetsplan målsat B, hvilket betyder, at mindre indgreb i naturen i særlige tilfælde kan godkendes efter en konkret vurdering. Vandhullet må endvidere kun påvirkes svagt af menneskelige aktiviteter, som kan reguleres efter regionplanen. Ejendommen er beliggende i landzone, og er ikke omfattet af lokalplanrammer i kommuneplanen for den tidligere Galten Kommune. Fabrikken beliggende øst for naturområderne er i lokalplan nr. 1.E.5-01 udlagt til byzone (industriformål). Til erstatning for de sløjfede 3-områder etableres et nyt moseområde og et vandhul på i alt ca m meter mod nord-vest på en lavtliggende græsmark. Det nye vandhul etableres inden nedlæggelse af det eksisterende, så der er mulighed for at flytte plante- og dyreliv fra det eksisterende område til det nye område. Vandhullet påtænkes etableret med et vandspejl på ca. 500 m² og en vanddybde svingende fra ca. 0,3 til 1,5 m. Det anføres, at vandhullet kan anlægges således, at det kan holde vand uden at der etableres forbindelse med Krobækken.

2 2 Sagsfremstilling Det fremgår af sagens akter, at kommunen den 11. juni 2008 har offentliggjort landzonetilladelse i henhold til planlovens 35 til etablering af det nye vandhul på matr. nr. 2t og 2e, Høver By, Storring. Afgørelsen er ikke påklaget til Naturklagenævnet. Kommunens afgørelse Ansøgers oplysninger Ansøgningen af 29. april 2008 om nedlæggelse af vandhullet og moseområdet er begrundet ud fra et behov for at udbygge lager og produktionsfaciliteter for den eksisterende fabrik beliggende øst for naturområderne. Ansøgeren mener i den forbindelse at kunne effektivisere produktionen med økonomiske, kvalitetsmæssige og miljømæssige gevinster. Det anføres, at en flytning af naturområderne på længere sigt vil være nødvendig for den generelle udvidelse af fabrikken. Aarhusegnens Andel har gennem længere tid arbejdet med en strategiplan og konklusionen er, at udvidelsen af afdelingen i Galten er den mest fordelagtige måde at effektivisere og minimere omkostningerne på. Aarhusegnen har foderfabrikker placeret i Århus, Durup, Vildbjerg, Brædstrup og Galten. Galten ligger logistikmæssigt godt i forhold til det eksisterende motorvejsnet og den planlagte motorvej vestpå, hvorimod de 4 førstnævnte fabrikker er placeret tæt på bykerne. Besigtigelse Århus Amt besigtigede den 7. september 2006 moseområdet og konstaterede, at der er tale om et ugræsset og uudnyttet moseområde med en række typiske eng- og moseplanter, herunder mosebunke, arter af dueurt, rød-el, engkabbeleje, kattehale, alm. mjødurt, kær-ranunkel, lav ranunkel, knæbøjet rævehale, sump-snerre, lyse-siv, alm. star og håret star. Galten Kommune besigtigede den 30. november 2005 vandhullet og konstaterede, at det er ca. 300 m² stort og har en ret stor åben vandflade, som ikke er i fare for at gro til. Vandhullet har forbindelse med Krobækken, som passerer forbi i den nordlige ende af vandhullet, men bækken passerer ikke gennem vandhullet. Skanderborg Kommune har den 15. januar 2008 også foretaget en besigtigelse af naturområderne. Området ligger efter kommunens vurdering som en trædesten for dyr og planter mellem dyrkede arealer mod vest og virksomheden mod øst. Krobækken går tværs gennem området. Der er gamle hegnspæle omkring mosearealet, så det har tidligere været græsset, og området fremstår ikke særlig tilgroet. Der blev ikke lavet vegetationsundersøgelse af området på grund af årstiden. Vandhullet er åbent mod nord, mens det på sydsiden er omgivet af pile- og ellekrat. Vandet var relativt grå-

3 3 ligt/uklart. Umiddelbart syd for vandhullet og pile-/ellesumpen rejser der sig en ca. 2-3 m bred og 3-4 m høj vold, som fortsætter mod syd mellem matr. 7l og 2e. Kort- og luftfotomateriale Luftfoto fra 2006, 2004, 2002, 1999, 1995, 1993 og 1989 viser, at vandhullet og moseområdet har eksisteret i hele denne periode. Kort- og Matrikelstyrelsens målebordsblade fra henholdsvis og viser desuden, at både det nuværende og det ansøgte naturområde har været kortlagt som fugtigt naturareal i hele perioden. Skanderborg Kommunes vurdering På baggrund af besigtigelsen og gennemgangen af luftfotos har kommunen endeligt udpeget arealerne som vandhul og mose omfattet af naturbeskyttelseslovens 3. Det fremgår af sagens akter, at kommunen den 22. november 2007 meddelte ansøgeren, at der efter kommunens foreløbige vurdering ikke kunne meddeles dispensation til det ansøgte, da en opfyldning af området og efterfølgende bebyggelse ville betyde, at naturområderne ville forsvinde for bestandigt. Det var endvidere kommunens opfattelse, at der ikke forelå særlige forhold, som kunne begrunde en dispensation til det ansøgte. Af kommunens afgørelse af 3. juni 2008 fremgår, at det ansøgte stadig vurderes at ligge ud over, hvad der kan betegnes som et mindre indgreb. Det er imidlertid også kommunen vurdering, at naturkvaliteten og funktionen som trædesten i det eksisterende område vil blive stadigt ringere med den nuværende beliggenhed, da området på sigt må forventes at blive helt omgivet af erhvervsbygninger og komme til at ligge uudnyttet hen. Ved en flytning af området vil der kunne opnås et naturområde af bedre naturkvalitet, idet der stilles vilkår om pleje af arealet, så både mosen og vandhullet vil fremstå som lysåbne naturområder. En beliggenhed i kanten af erhvervsområdet medfører desuden, at naturområdets funktion som trædesten for dyr og planter fortsat vil kunne opretholdes. I vurderingen er indgået det forhold, at også erstatningsarealet tidligere har henligget som moseområde gennem mange år, og med hensyn til kote og jordbund svarer det til det nuværende moseområde. Kommunen mener endvidere, at der vil være en generel samfundsmæssig interesse i at få effektiviseret produktionen i Galten, når der herved opnås en stor miljøgevinst ved lavere energiforbrug i produktionen og aflastning af en række bysamfund med tung trafik. Krobækkens forløb vil blive behandlet i en selvstændig sag, men det er kommunens umiddelbare opfattelse, at der ikke vil være en væsentlig naturmæssig fordel ved at føre den i et åbent, slynget forløb over den forholdsvis korte strækning; Det kan derimod have en uheldig drænende effekt på moseområdet, ligesom det landskabeligt set vil virke uheldigt.

4 4 Kommunen har ikke oplysninger om, at der i området forekommer strengt beskyttede arter optaget på EF-habitatdirektivets bilag IV. Det vurderes imidlertid som sandsynligt, at der kan forekomme spidssnudet frø på arealet. En flytning af naturområdet på kun ca. 100 meter - i øvrigt til et areal tæt på et andet eksisterende vandhul - vil efter kommunens opfattelse gøre det muligt for en evt. bestand af spidssnudet frø at kolonisere erstatningsområdet. Samtidig forventes kvaliteten af både det nye vandhul og moseområde på sigt at blive bedre end det eksisterende. Dispensation er herefter meddelt på følgende betingelser: Vandhul: - at vandhullet etableres inden det eksisterende vandhul opfyldes, - at vandhullet omfattes af naturbeskyttelseslovens 3 fra etableringstidspunktet. Fremtidige ændringer af vandhullets tilstand må derfor ikke ske uden en dispensation, - at der ikke etableres øer i vandhullet, - at der ikke etableres tilløb fra dræn eller til- eller afløb til vandløb, - at det opgravede materiale ikke må udspredes på det fremtidige naturområde, men kan anvendes til opfyld at det eksisterende vandhul eller udspredes på landbrugs- eller erhvervsarealer i et lag på højst 30 cm. Uanset placeringen skal bortskaffelsen ske på en sådan måde, at det falder naturligt ind i omgivelserne, - at hældningen af vandhullets bund og bredder ikke anlægges større end 1:5, - at en lille del af bundmaterialet fra det eksisterende vandhul lægges ud i bunden, - at der ikke udsættes fisk eller fugle, - at der ikke fodres i eller ved vandhullet, - at der ikke plantes omkring vandhullet. Mose: - at mosen etableres ved ekstensivering af driften på eksisterende græsmark, dvs. dræning, gødskning, sprøjtning og omlægning må ikke finde sted fremover, - at mosen omfattes af naturbeskyttelseslovens 3 fra etableringstidspunktet. Fremtidige ændringer af mosen tilstand må derfor ikke ske uden en dispensation, - at frøspredning fra det eksisterende areal forsøges etableret ved, at der tages et høslæt i løbet af juni, hvorefter det afslåede materiale udlægges på erstatningsarealet indtil 1. november, hvor det fjernes, - at mosen holdes med lavtvoksende, lysåben vegetation ved afgræsning eller max. 1-2 gange årligt høslæt, tidligst i juli måned. Det afslåede materiale skal fjernes fra arealet. Klagen Danmarks Naturfredningsforening har navnlig anført, at mens udsigterne for, at nygravede vandhuller med tiden udvikler sig til god natur er forholdsvis veldokumenteret, mener foreningen ikke, at almindelig landbrugsjord udvikler sig til egentlig mose bare fordi man ophører med dræning, gødskning og sprøjtning. Det anføres endvidere, at den eksisterende mose rummer en god græsningshistorie med synlig indhegning og meget typiske højstaude-kulturer som indslag i en lettere, naturlig tilgroning, i en periode med manglende græsning. Tilstedeværelsen af eng-kabbeleje og almindelig mjødurt vurderes at være udtryk for, at området næppe tidligere er blevet forstyrret ved opdyrkning eller markant gødskning. Danmarks Naturfredningsforening mener således, at der er tale om et udmærket naturområde med en lang kontinuitet i driften, som med naturtypisk drift og pleje på få år vil kunne udvikles til A-målsat natur. Området, der er potentiel levested for bilag IV-

5 5 arter, fungerer i øvrigt som trædesten og står i økologisk forbindelse med regionplanens udlægning af muligt større sammenhængende naturområde øst for. Klageren finder på den baggrund ikke, det foreslåede erstatningsnatur kan opveje kvaliteten, autenticiteten og den landskabelige fortælleværdi, som det eksisterende naturområde rummer. Det anføres endelig, at kommunen i forbindelse med fastsættelse af størrelsen af erstatningsnaturen har regnet arealenheder for landbrugsjord lige i forhold til veletableret natur, mens den arealmæssige kompensation i form af erstatningsnatur burde have været udregnet i forholdet 1:2. Naturklagenævnets afgørelse Naturklagenævnet har den 20. oktober 2008 foretaget en besigtigelse af området. I mødet deltog Skanderborg Kommune, Danmarks Naturfredningsforening, Aarhusegnens Andel og Krüger A/S. Parterne fastholdt i det væsentlige det tidligere fremførte, der fremgår af sagsfremstillingen. I sagens afgørelse har deltaget Naturklagenævnets 10 medlemmer: Lars Busck (formand), Ole Pilgaard Andersen, Martin Glerup, Leif Hermann, Mogens Mikkelsen, Lykke Outzen, Marion Pedersen, Poul Søgaard, Jens Vibjerg og Henrik Waaben. Efter naturbeskyttelseslovens 3, stk. 1 og 2, nr. 2, må der ikke foretages ændringer i tilstanden af naturlige søer, hvis areal er på over 100 m 2, og moser og lign, når sådanne naturtyper enkeltvis, tilsammen eller i forbindelse med de søer, der er nævnt i stk. 1, er større end 2500 m 2 i sammenhængende areal. Ifølge naturbeskyttelseslovens 65, stk. 3, kan der i særlige tilfælde meddeles dispensation fra forbudet. Det følger af bemærkningerne til naturbeskyttelsesloven, at der skal foreligge særlige omstændigheder, før der kan meddeles dispensation til foranstaltninger, som ændrer tilstanden i de beskyttede naturtyper, når ændringerne er væsentlige eller i strid med ønsket om at opretholde de pågældende naturtyper som sådanne, idet reglerne er udtryk for en generel samfundsmæssig interesse i, at de beskyttede naturtyper opretholdes. En almindelig økonomisk interesse er således ikke i sig selv tilstrækkelig til at begrunde en dispensation. Der må, for at et indgreb i områdets tilstand eventuelt kan accepteres, tillige være tale om et område, som ud fra naturbeskyttelseshensyn vurderes som uden særlig interesse, eller om et indgreb, der i sig selv ikke skønnes at medføre nogen afgørende forrykning af tilstanden i området. Derudover forudsættes det, at en dispensation ikke vil skabe en uheldig og uønsket præcedens for den fremtidige administration af 3-beskyttelsen i området. Naturklagenævnets praksis er - i overensstemmelse hermed - restriktiv.

6 6 Det følger videre af lovbemærkningerne, at etablering af erstatningsbiotop almindeligvis ikke udgør et forhold, som i sig selv kan føre til, at der meddeles dispensation fra forbuddet, da det ud fra en naturmæssig synsvinkel normalt vil være at foretrække, at det oprindelige naturområde bibeholdes. Der kan være behov for at stille vilkår om etablering af erstatningsbiotop i tilfælde, hvor der er foretaget en lovovertrædelse, og man afstår fra at stille krav om en egentlig retablering af den pågældende biotop, navnlig når det er forbundet med uforholdsmæssigt store udgifter eller besvær at forlange den oprindelige biotop reetableret. Det forudsættes således, at der specielt i forbindelse med lovliggørelsessager kan stilles vilkår af den ovennævnte karakter. Habitatbekendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 408 af 1. maj 2007 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter) fastsætter bindende forskrifter for myndighederne om administration med henblik på at sikre, at forbudet mod at beskadige eller ødelægge yngle- og rasteområder for dyrearter og at den strenge beskyttelse af plantearter i henhold til habitatdirektivets artikel 12 og artikel 13 efterkommes (Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter), jf. habitatbekendtgørelsens 2. Habitatdirektivets art. 12 indeholder krav om streng beskyttelse af forskellige dyrearter, som fremgår af direktivets bilag IV, litra a. Det fremgår af habitatbekendtgørelsens 11, stk. 1, nr. 1, at der ved administration af bestemmelserne i 8, stk. 3 ikke kan gives dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3, hvis det ansøgte kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder i det naturlige udbredelsesområde for de dyrearter, der er optaget i habitatdirektivets bilag IV, litra a. Vurderingen skal fremgå af den afgørelse, der bliver truffet efter bestemmelsen i habitatbekendtgørelsens 8, stk. 3, jf. 11, stk. 3. Det fremgår af sagen, at nedlæggelse af vandhullet og moseområdet er begrundet ud fra et behov for at udbygge lager og produktionsfaciliteter for den eksisterende fabrik beliggende øst for naturområderne. Ansøgeren mener i den forbindelse at kunne effektivisere produktionen med økonomiske, kvalitetsmæssige og miljømæssige gevinster. Det anføres, at en flytning af naturområderne på længere sigt vil være nødvendig for den generelle udvidelse af fabrikken. Aarhusegnens Andel har gennem længere tid arbejdet med en strategiplan og konklusionen er, at udvidelsen af afdelingen i Galten er den mest fordelagtige måde at effektivisere og minimere omkostningerne på, idet Galten logistikmæssigt ligger godt i forhold til det eksisterende motorvejsnet og den planlagte motorvej vestpå. Et flertal på 8 af Naturklagenævnets medlemmer finder ikke, at der i den konkrete sag foreligger sådanne særlige forhold, som kan begrunde en dispensation fra forbudet i naturbeskyttelseslovens 3. Flertallet finder således ikke, at ønsket om, at der skal ske en udvidelse af lager og produkti-

7 7 onsfaciliteter for den eksisterende fabrik udgør en særlig omstændighed, som kan begrunde nedlæggelse af eksisterende vandhul og mose på ejendommen. Etablering af en erstatningsbiotop kan ikke i sig selv føre til, at der gives en dispensation, som der i øvrigt ikke er grundlag for. Dette må efter flertallets opfattelse også gælde selvom erstatningsbiotopen på sigt forventes at have bedre naturkvalitet. Der er i den forbindelse lagt vægt på hensynet til præcedens i fremtidige sager. Flertallet stemmer på den baggrund for, at kommunens dispensation ændres til et afslag. Mindretallet (Marion Pedersen og Jens Vibjerg) finder af de af kommunen anførte grunde, at der bør meddeles dispensation til det ansøgte. I overensstemmelse med flertallets stemmeafgivning ændres kommunens dispensation til nedlæggelse af eksisterende vandhul og mose på matr. nr. 2t og 2e, Høver By, Storring, til et afslag. På Naturklagenævnets vegne Maddalena Voss Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. naturbeskyttelseslovens 82. Eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder, jf. lovens 88, stk. 1.