Rammeaftale om seniorpolitik

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Rammeaftale om seniorpolitik"

Transkript

1 Rammeaftale om seniorpolitik en vejledning

2

3 I N D H O L D

4 Rammeaftale om seniorpolitik en vejledning 1. Indledning 5 2. Seniorpolitik 6 3. Seniorsamtaler 7 4. Rammeaftalens 3 typer seniorordninger Seniorstillinger Tidsbegrænsning eller ej? Medfinansiering med seniordage Generationsskifteordning Fratrædelsesordninger Finansiering Ferie i forbindelse med seniorordninger Efterløn Andre former for seniorpolitiske tiltag Arbejds- og opgavetilrettelæggelse Kompetenceudvikling Seniorkurser Arbejde og fleksibel efterløn m.v Fysioterapi, massage, sundhedstjek mv Seniordage Seniordage fra 60 år Seniordage allerede fra 58 år for visse personalegrupper Yderligere seniordage for en række personalegrupper modellen FOA-modeller Øvrige seniorordninger i overenskomsterne Afvikling af seniordage Konvertering af seniordage til bonus eller pension Bonus Pension 34 Bilag: Rammeaftale om seniorpolitik 36

5

6 1. Indledning Ved overenskomstforhandlingerne i 2008 aftalte KL og KTO, at de ansatte i kommunerne havde ret til seniordage fra en given alder i perioden Aftalen om seniordage var delvist finansieret af trepartsaftalerne fra 2007, indgået mellem Regeringen, KL, Danske Regioner, LO, FTF og AC, og de engangsmidler, der var afsat til at fremme seniorpolitiske initiativer i kommunerne i disse aftaler. Ved overenskomstforhandlingerne i 2011 har KL og KTO aftalt, at seniordagene med virkning fra 1. januar 2012 videreføres som en permanent ordning, med nogle mindre justeringer i forhold til ordningen, som den så ud i perioden Baggrunden herfor har bl.a. været, at en fælles evaluering i har vist, at seniordagene blev positivt modtaget af såvel ledere som medarbejdere i kommunerne. Denne vejledning er en opdatering af den vejledning om Rammeaftale om seniorpolitik, som parterne udarbejdede i fællesskab i Vejledningens afsnit 6 om seniordage beskriver reglerne gældende fra 1. januar Udover en beskrivelse af seniordagene er der i vejledningen fortsat en beskrivelse af parternes fælles forståelse af de muligheder for lokalt at indgå aftaler om seniorstillinger, generationsskifteordninger og fratrædelsesordninger, der i øvrigt er i Rammeaftalen om seniorpolitik. 1) Evaluering af af erfaringerne med de seniorpolitiske initiativer, der er iværksat på baggrund af trepartsmidlerne, KL og KTO i samarbejde med DISCUS, juni Evalueringen kan læses på parternes respektive hjemmesider. 5

7 2. Seniorpolitik Kommunens personalepolitik og som en del heraf en eventuel seniorpolitik har traditionelt været et lokalt anliggende. Rammeaftalen om seniorpolitik fastlægger ganske vist nogle overordnede rammer for løn- og ansættelsesvilkår for bestemte aldersgrupper, men seniorpolitik er andet og mere end blot Rammeaftalen om seniorpolitik. Med trepartsaftalerne i 2007 var Regeringen, KL, LO, FTF og AC enige om, at det er vigtigt, at indsatsen for at fastholde seniorerne fremgår af kommunens personalepolitik. Denne enighed fremgår af indledningen til Rammeaftalen om seniorpolitik. Det er fortsat et lokalt anliggende, om en kommune vælger en klassisk emneopdelt personalepolitik, en værdibaseret personalepolitik, en livsfasepolitik eller noget helt fjerde. Det er samtidig præciseret i indledningen, at ledelsen - i overensstemmelse med samarbejdsreglerne - skal informere og drøfte kommunens seniorindsats med medarbejderrepræsentanterne i kommunens Hovedudvalg. Hvis en kommune fx har en værdibaseret personalepolitik, er det derfor vigtigt, at ledelsen forklarer overfor medarbejderrepræsentanterne, hvordan den værdibaserede personalepolitik anvendes i forhold til fx fastholdelse af ældre medarbejdere. 6

8 3. Seniorsamtaler Det følger af Rammeaftalen om seniorpolitik, at ældre medarbejdere i forbindelse med medarbejderudviklingssamtalen skal have tilbud om en seniorsamtale. Seniorsamtalen kan holdes som en integreret del af medarbejderudviklingssamtalen. Der er alene tale om et tilbud, og den enkelte medarbejder har mulighed for at sige nej, tak, hvis vedkommende fx ikke føler behov for at tale om særlige senioremner. Formålet med at gennemføre en seniorsamtale, er i god tid at sætte fokus på medarbejderens ønsker og forventninger til arbejdslivet. Resultatet af at gennemføre seniorsamtaler skulle gerne være, at lederen og medarbejderen får sat ord på, hvad det er, der skal til for at fastholde medarbejderen så længe som muligt. En seniorsamtale kan naturligvis også i nogle tilfælde handle om, at en medarbejder vil/skal tage afsked med arbejdsmarkedet. Her vil formålet med seniorsamtalen være at sikre, at det sker på en god og ordentlig måde. Rammeaftalen om seniorpolitik fastlægger ikke indholdet i en seniorsamtale, ligesom rammeaftalen ikke fastlægger, fra hvilken alder en seniorsamtale skal tilbydes. Den enkelte kommune kan derfor vælge selv at fastlægge sine retningslinjer for afholdelse af seniorsamtaler, ligesom den enkelte kommune selv fastlægger hvornår en seniorsamtale i kommunen tilbydes. Retningslinjer for, fra hvilken aldersgruppe, ledelsen skal tilbyde seniorsamtaler fastlægges af ledelsen under iagttagelse af bestemmelserne om information og eventuel drøftelse i Rammeaftale om medindflydelse og medbestemmelse i 6 og 7. Det betyder, at ledelsen i Hovedudvalget skal informere om og eventuelt drøfte med medarbejdersiden, hvilke retningslinjer ledelsen påtænker at beslutte. Såfremt ledelsen og medarbejdersiden i Hovedudvalget kan blive enige herom, kan retningslinjerne fastlægges i Hovedudvalget. Der er ikke noget i vejen for at fastlægge/aftale retningslinjer, hvorefter aldersgrænsen er forskellig fra område til område eller fra personalegruppe til personalegruppe. 7

9 Der kan ligeledes fastlægges retningslinjer for indholdet i seniorsamtalen, hvilket i givet fald sker på samme måde som for fastlæggelse af aldersgrænsen. Ligesom aldersgrænser kan være forskellige for forskellige områder/personalegrupper, kan også retningslinjer for gennemførelse af samtalerne være forskellige. Der vil naturligt være en sammenhæng mellem retningslinjerne for indholdet i seniorsamtalen til indholdet i kommunens seniorpolitik/ personalepolitik. Grænsen mellem det man plejer at drøfte under den egentlige medarbejdersamtale, og det som vil kunne drøftes i seniordelen er naturligvis hårfin. Det er ikke afgørende, hvad man kalder det, men at der er fokus på, om arbejdsforholdene for den enkelte ser, eller skal se, anderledes ud i takt med, at medarbejderen bliver ældre, hvis det skal være attraktivt for medarbejderen at blive på arbejdspladsen. Indhold er vigtigere end form! Seniorsamtalen vil være en oplagt anledning til, at medarbejderen og lederen har en dialog om arbejds- og opgavetilrettelæggelsen i et fastholdelsesperspektiv. Det kan også være naturligt at drøfte ønsker og/ eller behov for en seniorordning i medfør af Rammeaftale om seniorpolitik. Det er dog under samtalen vigtigt, at både leder og medarbejder er opmærksom på, at de ikke kan indgå en egentlig aftale om en seniorstilling, generationsskifteordning eller fratrædelsesordning, idet en sådan skal aftales med medarbejderens forhandlingsberettigede organisation, jf. afsnit 4. Det er også vigtigt, at seniorsamtalen gennemføres med omtanke og med en klar positiv tilgang fra ledelsens side om, at hovedbudskabet er, at vi vil gerne fastholde dig; hvordan kan vi gøre det på en god måde? Gribes seniorsamtalen an på en måde, så medarbejderen føler, at det handler om udfasning mere end om fastholdelse, evt. på ændrede vilkår, risikerer seniorsamtalen at have den stik modsatte effekt. 8

10 Eksempel (seniorsamtaler) På skolen er der i alt 60 lærere og en stor gruppe af dem er ved at runde de 60 år. Lederen Søren har indkaldt to af lærerne til en samtale om kommende arbejdsopgaver ud fra det ønskede timetal. Der er kaffe og kage og stemningen er god i starten. Søren har et forslag til Lilly om, at hun læser sine timer i et bestemt team og et andet konkret tilbud til Birgitte. Lilly bliver glad for sit kommende skema og sine opgaver. Birgitte bliver derimod gal hvis det er, hvad du har at tilbyde mig, kan du se dig om efter en anden til det skema. Det vil jeg ikke være med til. Søren blev klar over, at uden dialog og en snak om fremtidige opgaver ud fra den pågældendes ressourcer, kompetencer og motivation duer det ikke. Så derefter tager han hånd om seniorsamtalen. Dialogen er i centrum. Året efter var 11 af lærerne omkring 60 og de valgte alle at blive. Alle havde haft en god samtale med Søren, og alle fik i dialogen mulighed for at få sammensat et job, som de var glade for. Dialogen med seniorerne på skolen betød, at der fx var en lærer med tysk som linjefag, der valgte udelukkende at undervise i tysk. En anden lærer fik et mindre antal undervisningstimer samtidig med, at hun blev tovholder på tværgående projekter et område hun havde stor erfaring i, og lyst til at bruge kræfter på. 9

11 4. Rammeaftalens 3 typer seniorordninger Rammeaftalen om seniorpolitik giver mulighed for at indgå aftale om: Seniorstillinger Generationsskifteordninger Fratrædelsesordninger Fælles for de tre ordninger er, at de aftales konkret mellem kommunen og (lokale) repræsentanter for de(n) forhandlingsberettigede organisation(er). Initiativet til at aftale en seniorordning kan komme både fra medarbejderen og fra lederen. For alle tre ordninger gælder også, at aftale om vilkårene i en af de tre ordninger kan indgås enten som en generel lokal aftale, der omfatter flere medarbejdere, eller som en konkret aftale, der kun omfatter en enkelt person. I begge tilfælde indgås aftalen med de(n) forhandlingsberettigede organisation(er) Seniorstillinger Seniorstillinger kan anvendes i de situationer, hvor en medarbejder og en leder i fællesskab er enige om, at en eller flere ændringer i den nuværende stilling - eller oprettelse af en egentlig seniorstilling - vil kunne bidrage til at fastholde en medarbejder på 52 år og derover på arbejdspladsen. Seniorstillinger kan etableres i to former, som kan kombineres: Nedsat tid Ændret jobindhold En seniorstilling vil altid indebære: Bevarelse af pension efter lønnen og beskæftigelsesgraden i hidtidig stilling Elementerne i en seniorstilling kan i øvrigt bestå i: Hel eller delvis bevarelse af løn i forbindelse med evt. lavere løn i seniorstillingen Pensionsforbedring tilkøb af pensionsalder til tjenestemænd/ ekstra pensionsbidrag for ikke-tjenestemænd Fastholdelsesbonus (ingen beløbsgrænse), hvis seniorstillingen fratrædes efter det 62. år 10

12 Eksempel (seniorstilling, nedsat tid, fastholdelsesbonus) I 2011 fylder Per 58 år, og har i en længere årrække arbejdet som fuldtidsansat SOSU-assistent i en kommune. Arbejdet har været hårdt for Per, og med alderen synes han, at det er svært at få kræfterne til at slå til. Både Per og Pers daglige leder vil gerne gøre noget ekstra, så Per både kan og har lyst til at fortsætte arbejdet. En af de ting, som Per synes er hårdt, er de mange nye borgere. Per og Pers leder drøfter situationen og forskellige fastholdelsestiltag under en medarbejder- og seniorsamtale. Der indgås en aftale mellem kommunen, Per og den forhandlingsberettigede organisation, hvorefter han gradvist sættes ned i timetal til 30 timer om ugen i takt med at eksisterende borgere falder bort. Lønnen tilpasses løbende det nedsatte timetal, mens pensionsindbetalingen opretholdes i forhold til Pers tidligere fuldtidsansættelse. Pers leder er meget optaget af, at Per ikke bliver fristet af muligheden for at gå på efterløn, så snart det er muligt, og derfor aftales det samtidig, at hvis Per bliver i jobbet til efter det fyldte 62. år, får han i forbindelse med fratrædelsen en fastholdelsesbonus svarende til 3 måneders løn Tidsbegrænsning eller ej? Aftaler om seniorstillinger kan både indgås som tidsubegrænsede aftaler og som tidsbegrænsede aftaler. I udgangspunktet vil en tidsbegrænset aftale indebære, at medarbejderen efter aftalens udløb er ansat på vilkår svarende til vilkårene forud for overgangen til seniorstillingen. Seniorstillinger kan imidlertid også anvendes i kombination med fratrædelsesordninger. I sådanne tilfælde aftales det, at medarbejderen fratræder ved udløbet af seniorstillingen. Det indebærer bl.a., at der foruden elementerne i kapitlet om seniorstillinger, tillige kan indgås aftale om de elementer, der findes i kapitlet om fratrædelsesordninger, jf. afsnit 4.3. I forbindelse med aftaler, der kombinerer seniorstillinger og fratrædelsesaftaler, er det vigtigt at få talt igennem, hvad det er for et fratrædelsestidspunkt, som medarbejder og leder synes er hensigtsmæssigt. Det kan være vanskeligt for medarbejderen og for arbejdspladsen at vide, hvordan verden ser ud om x-antal år. Og det er vigtigt, at en seniorstilling som var tænkt som et fastholdelsestiltag, ikke ender med, at med- 11

13 arbejderen, på grund af et aftalt fratrædelsestidspunkt, reelt forpligter sig til at forlade arbejdsmarkedet tidligere, end pågældende ellers ville. Eksempel (seniorstilling, nedgang i tid, ned i charge/ændrede arbejdsopgaver, aftalt fratrædelsestidspunkt) Lone er 60 år og forvaltningschef. Hun har under sin seneste medarbejderog seniorsamtale tilkendegivet, at hun ønsker at overgå til en stilling som juridisk konsulent for at slippe for ledelsesansvaret. Lone har også besluttet, at hvis der kan opnås enighed om nogle fornuftige vilkår, vil hun gerne arbejde, til hun fylder 65 år. Hun har ikke noget ønske om at gå ned i tid de første 3 år. Når hun bliver 63 år, vil hun imidlertid også gerne nedtrappe tidsmæssigt, for at overgangen til pensionisttilværelsen ikke bliver for voldsom. Så de sidste 2 år ønsker hun at få nedsat sin arbejdstid til 20 timer pr. uge. Kommunen ser Lones ønske som en god mulighed for både at få en særdeles erfaren juridisk konsulent, og samtidig fastholde Lones historik i forvaltningschefstillingen. På den baggrund indgås der mellem kommunen, Lone og den forhandlingsberettigede organisation aftale om, at: Lone indplaceres på løntrin 49 i henhold til cheflønsaftalen/ i henhold til AC-overenskomsten som specialkonsulent, og der ydes samtidig et udligningstillæg, der udgør halvdelen af forskellen mellem lønnen i hidtidig stilling og lønnen i den nye stilling. Når hun bliver 63 år og overgår til 20 timers arbejdsuge, reduceres hendes løn i forhold til hendes beskæftigelsesgrad således, at hun oppebærer 20/37 af lønnen i seniorstillingen. Lone fratræder, når hun fylder 65 år og hun ydes i den forbindelse en godtgørelse svarende til 3 måneders løn. Lone bevarer retten til at få beregnet tjenestemandspensionen/retten til pensionsbidrag efter lønnen og beskæftigelsesgraden i den hidtidige stilling. Med det formål, at Lone ikke forpligter sig til at forlade arbejdspladsen på et givet tidspunkt, kunne man som alternativ aftale, at der ikke er knyttet et fratrædelsestidspunkt til aftalen, men at et fratrædelsestidspunkt i stedet drøftes og aftales, når Lone fylder 64 år. 12

14 Medfinansiering med seniordage En månedslønnet medarbejder, som har ret til seniordage, kan efter aftale med sin leder afholde sine seniordage som timer, jf. afsnit 6. Det giver mulighed for at anvende seniordagene til medfinansiering af lønkompensation i forbindelse med en seniorstilling med nedsat arbejdstid. Pensionskompensation er allerede obligatorisk i forbindelse med en aftale om en seniorstilling. Om finansiering i øvrigt se afsnit 4.4. Eksempel (seniorstilling, nedsat tid, medfinansiering af lønkompensation med seniordage) Kirsten er AC-fuldmægtig, ansat på fuld tid, og fylder 62 år i Hun har derfor ret til 4 seniordage i Kirsten synes imidlertid, hun trænger mere til en generel arbejdstidsnedsættelse end til de 4 seniordage. Kirsten drøfter det med sin leder under medarbejder- og seniorsamtalen, og de bliver enige om, at det vil være godt for Kirsten med en seniorstilling med nedsat tid. Derfor aftaler de, at Kirsten fra d. 1. januar 2012 kan bruge sine seniordage til at finansiere delvis lønkompensation ved arbejdstidsnedsættelsen. Efterfølgende indgås en aftale mellem kommunen, Kirsten og den forhandlingsberettigede organisation om, at Kirsten går fra 37 til 34 timers arbejdsuge med fuld pensionskompensation og lønnedgang svarende til 1½ times arbejdstidsnedsættelse. De 4 seniordage indgår som medfinansiering af det aftalte udligningstillæg, svarende til 1½ times løn pr. uge. 13

15 4.2. Generationsskifteordning Generationsskifteordninger er møntet på de situationer, hvor chefer eller ledere, der er fyldt 54 år, ønskes fastholdt i den hidtidige stilling for en periode på op til 6 år og derefter fratræder. Fratræden som et led i en generationsskifteordning kan tidligst aftales fra medarbejderens 60. år. Generationsskifteordningers anvendelsesområde chefer og ledere er ikke knyttet til en bestemt overenskomstmæssig klassificering. Har en medarbejder i en kommune en ledelsesfunktion, falder den pågældende ind under målgruppen. Udgangspunktet for generationsskifteordninger er, at der er tale om chefer og ledere, som fortsat skal fungere i den nuværende lederstilling, men hvor der er et ønske om at sikre, at en eller flere chefer/ledere fastholdes i kommunen i et aftalt antal år med henblik på at sikre, at generationsskiftet i den/disse stillinger foretages så hensigtsmæssigt som muligt. En generationsskifteordning giver mulighed for: Et løntillæg en fastholdelsesbonus, og/eller en pensionsforbedring, herunder aftale om at der for tjenestemænd ikke foretages førtidspensionsfradrag/procentfradrag i førtidstillægget Disse muligheder kan kombineres således, at værdien af løntillægget og/eller fastholdelsesbonussen kan konverteres til en pensionsforbedring, mens en pensionsforbedring ikke kan konverteres til et løntillæg eller et fratrædelsesbeløb. Den konkrete generationsskifteordning afhænger således af, hvorledes man vægter løntillæg, fastholdelsesbonus og pension i forhold til hinanden. Udenfor den økonomiske ramme for indgåelse af aftaler om generationsskifteaftaler, jf. aftalens 11, kan der for tjenestemænd endvidere aftales, at procentfradraget reduceres eller helt bortfalder. Det kan aftales, at det gælder både førtidspensionsfradraget og førtidstillægget. Hvis ikke den lokale aftale specifikt beskriver, hvad aftalen om førtidspensionsfradrag omfatter, må den fortolkes således, at der hverken foretages førtidspensionsfradrag eller reduktion i førtidstillægget ved fratræden inden det fyldte 62. år. 14

16 For tjenestemænd i folkeskolen mv. (den lukkede gruppe) samt reglementsansatte kan der ikke aftales reduktion eller bortfald i førtidspensionsfradraget. I stedet er der mulighed for at indgå aftale om, at der ydes et engangstillæg, svarende til værdien af en reduktion eller bortfald af førtidspensionsfradraget. Eksempel (generationsskifteordning, tjenestemand, ønske om 4 års ekstra pensionsalder, andre muligheder indenfor den økonomiske ramme?) En 57-årig tjenestemandsansat chef har en årsløn (inkl. særligt tillæg kr ( niveau)) på kr. (løntrin 51). Der påtænkes indgået en 5-årig generationsskifteaftale mellem medarbejderen, kommunen og den forhandlingsberettigede organisation. Pågældende ønsker at få tillagt 4 års pensionsalder ved fratræden. Kan det lade sig gøre? Hvilke andre vilkår kan herudover aftales indenfor den økonomiske ramme? Den samlede maksimale økonomiske ramme pr. år for generationsskifteaftalen er følgende: 1) Løntillæg 15 % af kr. 2) Fastholdelsesbonus kr. : 12 x 8 : 5 = 3) Pension 15 % af kr. = I alt pr. år kr kr kr kr. pr. år pr. år pr. år I alt for den aftalte 5 års periode kr. x 5 = 4 års pensionsalder efter løntrin 51, jf. bilag nr. 1 (pr. 1. april 2010) koster Løntillæg på 15 % af kr. pr. år i 5 år koster Tilbage til fastholdelsesbonus bliver kr. minus ( ) kr. = kr kr kr kr. 2) Fastholdelsesbonus pr. år fremkommer på følgende måde: Årslønnen inkl. generationsskiftetillæg divideret med 12 er lig med en månedsløn. Herefter ganges med antal månedslønninger fastholdelsesbonussen udgør i alt ved en 5 års aftale. Det udgør 3 måneder plus 1 måned for hvert år ordningen varer, i alt 8. Da beregningen sker pr. år divideres med 5, som er lig med antal år, ordningen er aftalt til at vare. 15

17 En anden løsning kan være: 4 års pensionsalder = kr., en fastholdelsesbonus på 8 måneders løn = kr. og et løntillæg på kr. om året i den 5 årige periode. Her er næsten hele det maksimale beløb anvendt til at forbedre fastholdelsesbonussen. Eksempel (overenskomstansat, ønske om pensionsforbedring) En 59-årig overenskomstansat chef har en årsløn på kr. Der indgås en 3-årig generations-skifteaftale. Pågældende ønsker en aftale, hvor der indbetales til pension. Den samlede maksimale økonomiske ramme pr. år for generationsskifteaftalen er følgende: Løntillæg 15 % af kr. = Fastholdelsesbonus kr.: 12 x 6 : 3 = Pension 3 15 % af kr. = I alt kr. pr. år kr. pr. år kr. pr. år kr. pr. år 3) kr. er løntillæggets maksimum, og pensionsforbedringen kan udgøre 15 % heraf. 16

18 4.3. Fratrædelsesordninger Fratrædelsesordningerne er møntet på de situationer, hvor der er et ønske om at aftale en frivillig afgang fra arbejdspladsen. Der er ikke knyttet aldersbetingelser til muligheden for at indgå fratrædelsesordninger. Fratrædelsesordninger kan både anvendes med fratræden som målsætning, men kan også anvendes som et fastholdelsesredskab, fx således at ansættelse til minimum en bestemt alder udløser et eller flere af elementerne i en fratrædelsesordning. Det afgørende er ikke, hvorvidt pågældende selv opsiger sin stilling eller ønskes opsagt af kommunen, men at kommunen og medarbejderen er indstillet på at indgå en særlig aftale om specielle fratrædelsesvilkår. Bliver medarbejderen opsagt af kommunen, kan den pågældende, udover de aftalte fratrædelsesvilkår, endvidere have ret til fratrædelsesgodtgørelse efter funktionærlovens 2a. Fratrædelsesordninger kan anvendes i kombination med seniorstillinger, således at seniorstillingen ophører i forbindelse med et aftalt fratrædelsestidspunkt. Uanset kombination af de to ordninger er den maksimale pensionsforbedring fortsat 4 års pensionsalder / 4 års ekstraordinært pensionsbidrag En fratrædelsesordning giver mulighed for at aftale: En fratrædelsesgodtgørelse på indtil 6 måneders løn, pensionsforbedring, herunder aftale om at der for tjenestemænd ikke foretages førtidsfradrag/procentfradrag i førtidstillægget, og/eller tjenestefri med sædvanlig løn I forhold til muligheden for at aftale pensionsforbedringer er der knyttet alderskrav til aftalen. Det er således en betingelse for at aftale pensionsforbedringer, at fratrædelsen sker efter medarbejderen er fyldt 60 år. For tjenestemænd gælder desuden at fratrædelsen sker med henblik på at oppebære aldersbetinget førtids- eller egenpension. 17

19 Eksempel (fratrædelsesordning, fastholdelsessigte, fratrædelsesgodtgørelse, kollektiv ordning) I en kommune kan man konstatere, at der for en række personalegrupper er en aldersfordeling, som gør, at man vil få et stort rekrutteringsbehov indenfor de næste 5-10 år, fordi disse personalegrupper traditionelt forlader arbejdsmarkedet relativt tidligt. Og rekrutteringsbehovet vil formentlig overstige udbuddet. Rekrutteringsbehovet forsvinder ikke, selvom det måtte lykkedes at få nogle af de ældre medarbejdere til at blive et par år mere, men dels udskydes problemet, og dels forventes udbuddet så at passe bedre til behovet. Derfor indgås der med en række organisationer en aftale om, at medarbejdere indenfor disse organisationers aftaleområder får: 4 måneders fratrædelsesgodtgørelse, hvis de vælger at fratræde mellem 62 og 63 år, 5 måneders fratrædelsesgodtgørelse, hvis de vælger at fratræde mellem 63 og 64 år, og 6 måneders fratrædelsesgodtgørelse, hvis de venter med at fratræde til efter det fyldte 64. år. 18

20 Eksempel (overenskomstansat, fratrædelsesordning, fastholdelsessigte, pensionsforbedring, tjenestefri med sædvanlig løn) I 2011 er Lise 59 år, og arbejder som kontorassistent i en forvaltning. Kommunen sætter stor pris på den erfaring, som Lise har og anerkender, at Lise er god til at give sin erfaring og viden om det kommunale system videre til de andre i HK-gruppen og til de yngre AC-fuldmægtige. Til en senior- og medarbejderudviklingssamtale udtrykker Lises chef meget klart, hvordan kommunen ser på Lise og tilkendegiver, at kommunen er indstillet på at gøre det attraktivt for Lise at blive så længe som muligt. Lise giver udtryk for, at så længe hun er i arbejde, foretrækker hun faktisk at være på fuld tid, men at tankerne om efterløn og pension dukker op oftere og oftere, efterhånden som hun nærmer sig de 60 år. Lise er meget optaget af at forbedre sin pension, så hun er sikker på at kunne opretholde sin nuværende levestandard, når hun går på pension. På den baggrund aftaler Lise, den forhandlingsberettigede organisation og kommunen, at: Hvis Lise først siger op efter det fyldte 62. år, indbetales der i forbindelse med fratrædelsen ekstraordinært pensionsbidrag svarende til 2 års pensionsbidrag Hvis Lise først siger op efter det fyldte 64. år, indbetales der i forbindelse med fratrædelsen ekstraordinært pensionsbidrag svarende til 4 års pensionsbidrag Hvis Lise først siger op efter det fyldte 65. år får hun i forbindelse med fratrædelsen udover pensionsforbedringen 4 måneders tjenestefrihed med sædvanlig løn 19

21 4.4. Finansiering Rammeaftalen anviser ikke, hvordan de tre ordninger og deres forskellige fastholdelseselementer kan finansieres. Finansieringskilder er: De enkelte institutioners budgetter/lønbudgetter Eventuelle centrale personalepolitiske/seniorpolitiske puljer i kommunen finansieret af det samlede lønbudget eller af kommunens øvrige midler Råderummet til lokal løndannelse Medfinansiering med seniordage, jf. afsnit Ferie i forbindelse med seniorordninger Såfremt der som led i aftalen om en seniorordning aftales et lavere timetal, og evt. tillige en lavere løn, skal medarbejderen være opmærksom på, at dette har betydning i forhold til ferie. Hvis beskæftigelsesgraden ændres i ferieåret (1. maj til 30. april), holdes resterende ferie i overensstemmelse med den nye beskæftigelsesgrad og løn. Fratræder medarbejderen, udstedes dog et feriekort på det faktiske antal optjente ferietimer i det foregående optjeningsår (kalenderår), dvs. det år, hvor medarbejderen både har været ansat på ordinær beskæftigelsesgrad og på beskæftigelsesgraden i seniorordningen Efterløn To forhold bør i relation til efterlønsreglerne tages i betragtning ved etablering af seniorordninger: Retten til at gå på efterløn som enten fuldtids- eller deltidsforsikret som 60 årig (indtil 2014, hvor efterlønsalderen stiger), og Evt. konsekvenser i relation til reglerne om mulighed for lempeligere fradrag i pensionen, højere efterlønssats og mulighed for skattefri præmie ved udskydelse af efterlønnen efter modtagelse af efterlønsbeviset. Medarbejdere, som overvejer en seniorordning, bør altid rådføre sig med sin A-kasse om eventuelle konsekvenser for efterlønnen. 20

22 5. Andre former for seniorpolitiske tiltag 5.1. Arbejds- og opgavetilrettelæggelse Ikke alle seniorpolitiske initiativer behøver at handle om at gå ned i tid, pensionsforbedringer, fastholdelsesbonusser mv. For at fastholde ældre medarbejdere, kan det ofte være nødvendigt at bringe andre virkemidler i spil for, at medarbejderne synes, at det er attraktivt at blive på arbejdspladsen. Et af de virkemidler, som kan overvejes som alternativ eller supplement til en seniorstilling er ændringer og tilpasninger i den enkelte medarbejders arbejds- og opgavetilrettelæggelse. Senior- og medarbejderudviklingssamtalen, jf. afsnit 3. vil være en oplagt anledning til, at medarbejderen og lederen har en dialog om arbejds- og opgavetilrettelæggelsen i et fastholdelsesperspektiv. Hvordan skulle jobbet mon se ud, hvis seniormedarbejderen selv kunne bestemme; er der bestemte arbejdstider som medarbejderen ville foretrække, er der arbejdsopgaver, som pågældende gerne vil slippe for, eller vil have mere af? I en undersøgelse gennemført af KL og KTO 4 var der et eksempel, som illustrerede, hvordan dialogen, og en lidt skæv tilgang, endte som en win win situation for både seniorer og de andre medarbejdere på en arbejdsplads. I dialog mellem leder og medarbejdere på ældreområdet var man nået frem til, at weekendvagter var attraktive for seniormedarbejderne. På weekendvagterne slap medarbejderne for nogle af de daglige opgaver, og dermed havde de mere tid til den nære omsorg og samtale med de ældre, samtidig med at de ikke behøvede at arbejde så mange timer. Lederen udtalte således: De var faktisk ret vilde med at arbejde på de der uhensigtsmæssige dage der skulle ikke bestilles blodprøver, der skulle ikke dit, der skulle ikke dat, der skulle laves reelt plejearbejde og sygeopgaver. Der kan fra område til område være stor variation i, hvilke muligheder man har for at tænke i at ændre medarbejdernes arbejds- og opgavetilrettelæggelse. 4) Kommunernes praksis for seniorpolitik en evaluering af rammeaftalen om seniorpolitik KL og KTO i samarbejde med FAOS januar 2007 og Seniorpolitik i praksis en kvalitativ undersøgelse af 4 kommuners seniorpraksis KL og KTO, oktober Begge rapporter kan læses på parternes respektive hjemmesider samt på 21

23 Eksempel (arbejds- og opgavetilrettelæggelse) På det tekniske område er der ofte en mangfoldighed af arbejdsopgaver, som gør det muligt at omplacere medarbejdere til andre typer af opgaver. Hvis fx en brolægger ikke længere kan holde til det fysisk betonede arbejde, kan det være, at vedkommende i stedet kan køre en fejemaskine. På det administrative område er der eksempler på, at fx en ændring af medarbejderes faglige område eller en fritagelse fra visse funktioner såsom skrankebetjening i borgerservice, kan være med til at fastholde dem på arbejdspladsen. På daginstitutionsområdet og ældreområdet kan det opleves sværere at ændre medarbejdernes arbejds- og opgavetilrettelæggelse, fordi jobtyperne ligner hinanden. Der er eksempler på, at man fx har flyttet en fra hjemmeplejen ind på plejehjemmet, fordi man dér er flere samlet til at kunne hjælpe hinanden, eller har flyttet en SOSU-hjælper fra plejehjemmet til et aktivitetscenter. En ændring i medarbejderens vagtplan kan også i nogle tilfælde være med til at fastholde vedkommende længere på arbejdspladsen. Indebærer ændringer i arbejds- og opgavetilrettelæggelsen ændringer i lønnen, bør det overvejes at formalisere ændringerne i form af en egentlig seniorstilling. Indebærer ændringerne ikke ændringer i aflønningen, er der ikke krav om, at denne type seniorpolitiske tiltag formaliseres aftaler herom kan etableres helt uformelt på den enkelte arbejdsplads mellem lederen og medarbejderen, og ofte vil aftalen ikke være nedskrevet, men blot eksistere som en fælles forståelse/praksis Kompetenceudvikling Kompetenceudvikling opfattes typisk ikke som et særligt virkemiddel i forhold til fastholdelse af ældre medarbejdere. Kompetenceudvikling for seniorer bør da heller ikke være anderledes end for alle andre medarbejdere. Når det alligevel skal have et ord med på vejen, handler det om, at der alligevel kan være et behov for at være opmærksom på, at også denne gruppe fortsat kompetenceudvikles. I modsat fald kan der være en risiko for, at såvel ledere som medarbejdere selv finder, 22

Illustration I det kalenderår den ansatte fylder 60 2 61 3 62 og derover 4

Illustration I det kalenderår den ansatte fylder 60 2 61 3 62 og derover 4 Seniordage 2. oktober 2008 Ved trepartsaftalerne indgået mellem Regeringen, KL, LO, FTF og AC blev der afsat 538 mio. kr. til seniorpolitiske initiativer i kommunerne. Midlerne er et engangsbeløb til brug

Læs mere

Rammeaftale om seniorpolitik. 05.21 O.11 35/2011 Side 1

Rammeaftale om seniorpolitik. 05.21 O.11 35/2011 Side 1 Rammeaftale om seniorpolitik KL Kommunale tjenestemænd og overenskomstansatte 05.21 Side 1 Indholdsfortegnelse Side 05.21 Side 2 Kapitel 1 Indledende bestemmelser... 3 1 Hvem er omfattet af aftalen...

Læs mere

Rammeaftale om seniorpolitik

Rammeaftale om seniorpolitik Rammeaftale om seniorpolitik KL Sundhedskartellet Indholdsfortegnelse Side Kapitel 1 Indledende bestemmelser... 3 1 Hvem er omfattet af aftalen... 3 2 Gyldighedsområde... 3 3 Seniorsamtaler... 4 4 Lokal

Læs mere

Rammeaftale om seniorpolitik

Rammeaftale om seniorpolitik Rammeaftale om seniorpolitik KL Sundhedskartellet 08.21 47/2011 Side 1 Indholdsfortegnelse Side 08.21 47/2011 Side 2 Kapitel 1 Indledende bestemmelser... 3 1 Hvem er omfattet af aftalen... 3 2 Gyldighedsområde...

Læs mere

Rammeaftale om seniorpolitik

Rammeaftale om seniorpolitik Rammeaftale om seniorpolitik KL Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte 05.21 Side 1 Side 2 Indholdsfortegnelse Side Kapitel 1. Indledende bestemmelser... 3 1. Hvem er omfattet af aftalen...3 2.

Læs mere

PIXIUDGAVE SENIORDAGE

PIXIUDGAVE SENIORDAGE PIXIUDGAVE SENIORDAGE Hvem er omfattet af seniordageordningen 25.03.2009 Alle kommunalt ansatte i aldersgruppen fra 60 år og op efter, har ret til frihed med sædvanlig løn i to dage fra det kalenderår

Læs mere

RAMMEAFTALE OM SENIORPOLITIK

RAMMEAFTALE OM SENIORPOLITIK Side 1 REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN SUNDHEDSKARTELLET RAMMEAFTALE OM SENIORPOLITIK **NYT** = Nyt i forhold til tidligere gældende aftale **NYT** med virkning fra dato = Hvis en bestemmelse træder

Læs mere

RAMMEAFTALE OM SENIORPOLITIK

RAMMEAFTALE OM SENIORPOLITIK Side 1 REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN SUNDHEDSKARTELLET RAMMEAFTALE OM SENIORPOLITIK **NYT** = Nyt i forhold til tidligere gældende aftale **NYT** med virkning fra dato = Hvis en bestemmelse træder

Læs mere

RAMMEAFTALE OM SENIORPOLITIK

RAMMEAFTALE OM SENIORPOLITIK Side 1 REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN SUNDHEDSKARTELLET RAMMEAFTALE OM SENIORPOLITIK **NYT** = Nyt i forhold til tidligere gældende aftale **NYT** med virkning fra dato = Hvis en bestemmelse træder

Læs mere

Rammeaftale om seniorpolitik

Rammeaftale om seniorpolitik Rammeaftale om seniorpolitik en vejledning I N D H O L D Rammeaftale om seniorpolitik en vejledning 1. Indledning 5 2. Seniorpolitik 6 3. Seniorsamtaler 7 4. Rammeaftalens 3 typer seniorordninger 10 4.1.

Læs mere

RAMMEAFTALE OM SENIORPOLITIK

RAMMEAFTALE OM SENIORPOLITIK Side 1 REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN SUNDHEDSKARTELLET RAMMEAFTALE OM SENIORPOLITIK **NYT** = Nyt i forhold til tidligere gældende aftale **NYT** med virkning fra dato = Hvis en bestemmelse træder

Læs mere

RAMMEAFTALE OM SENIORPOLITIK

RAMMEAFTALE OM SENIORPOLITIK Side 1 REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN KOMMUNALE TJENESTEMÆND OG OVERENSKOMSTANSATTE AC FOA FAG OG ARBEJDE RAMMEAFTALE OM SENIORPOLITIK **NYT** = Nyt i forhold til tidligere gældende aftale **NYT**

Læs mere

Rammeaftale om seniorpolitik 2005

Rammeaftale om seniorpolitik 2005 Foreningen af Kommunale Chefer KC jnr. 43401.8 Rammeaftale om seniorpolitik 2005 KL Amtsrådsforeningen Københavns Kommune Frederiksberg Kommune KTO Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte Kapitel

Læs mere

RAMMEAFTALE OM SENIORPOLITIK

RAMMEAFTALE OM SENIORPOLITIK Side 1 REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN FORHANDLINGSFÆLLESSKABET RAMMEAFTALE OM SENIORPOLITIK **NYT** = Nyt i forhold til tidligere gældende aftale **NYT** med virkning fra dato = Hvis en bestemmelse

Læs mere

Vejledning om rammeaftale om seniorpolitik

Vejledning om rammeaftale om seniorpolitik Vejledning om rammeaftale om seniorpolitik Redaktionsgruppe: Nanna Kolze, KL Jens Finn Christensen, KL Henrik Højrup Hansen, KTO Michael Jespersen, OAO Preben Føltved, 3F Pernille Klostergaard Testrup,

Læs mere

Vejledning om rammeaftale om seniorpolitik

Vejledning om rammeaftale om seniorpolitik Side 1 Vejledning om rammeaftale om seniorpolitik (bilag 4 til Rammeaftale om seniorpolitik ml. KL og Sundhedskartellet) Side 2 Indholdsfortegnelse Rammeaftale om seniorpolitik en vejledning... 3 1. Indledning...

Læs mere

Rammeaftale om seniorpolitik

Rammeaftale om seniorpolitik Side 1 Rammeaftale om seniorpolitik KL Amtsrådsforeningen Københavns Kommune Frederiksberg Kommune Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte Side 2 Indholdsfortegnelse Side Kapitel 1. Indledende bestemmelser...

Læs mere

RAMMEAFTALE OM SENIORPOLITIK

RAMMEAFTALE OM SENIORPOLITIK Side 1 REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN KOMMUNALE TJENESTEMÆND OG OVERENSKOMSTANSATTE RAMMEAFTALE OM SENIORPOLITIK 2008 Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE KAPITEL 1. INDLEDENDE BESTEMMELSER...4 1. HVEM ER OMFATTET

Læs mere

Som en del af trepartsaftalerne mellem Regeringen, KL, KTO, FTF og AC, blev der aftalt seniordage med virkning fra den 1. januar 2009.

Som en del af trepartsaftalerne mellem Regeringen, KL, KTO, FTF og AC, blev der aftalt seniordage med virkning fra den 1. januar 2009. Til: Sagsnr.: 008/07 Dato: 0-09-009 Sag: Sagsbehandler: Vejledning om seniordage Kjeld Bartels Som en del af trepartsaftalerne mellem Regeringen, KL, KTO, FTF og AC, blev der aftalt seniordage med virkning

Læs mere

Før du blir gammel. Livsfasepolitik - med seniorelement. Århus Kommune Personale og Organisation Social- og Beskæftigelsesforvaltningen

Før du blir gammel. Livsfasepolitik - med seniorelement. Århus Kommune Personale og Organisation Social- og Beskæftigelsesforvaltningen Før du blir gammel Livsfasepolitik - med seniorelement Århus Kommune Personale og Organisation Social- og Beskæftigelsesforvaltningen 1 KOLOFON Før du blir gammel Livsfasepolitik - med seniorelement Udgivet

Læs mere

Aftalen er en sammenskrivning af de enslydende aftaler, der er indgået med Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte og Sundhedskartellet.

Aftalen er en sammenskrivning af de enslydende aftaler, der er indgået med Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte og Sundhedskartellet. Side 1 AMTSRÅDSFORENINGEN KL KØBENHAVNS KOMMUNE FREDERIKSBERG KOMMUNE KOMMUNALE TJENESTEMÆND OG OVERENSKOMSTANSATTE SUNDHEDSKARTELLET Rammeaftale om seniorpolitik 2005 Aftalen er en sammenskrivning af

Læs mere

Rammeaftale om seniorpolitik

Rammeaftale om seniorpolitik Rammeaftale om seniorpolitik KL Sundhedskartellet Side 1 Side 2 Indholdsfortegnelse Side Kapitel 1. Indledende bestemmelser... 3 1. Hvem er omfattet af aftalen... 3 2. Gyldighedsområde... 3 3. Seniorsamtaler...

Læs mere

Rammeaftale om seniorpolitik. pr. 1. april 2008 KL / RLTN

Rammeaftale om seniorpolitik. pr. 1. april 2008 KL / RLTN KL henholdsvis RLTN (Danske Regioner) Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte Rammeaftale om seniorpolitik pr. 1. april 2008 KL / RLTN med KTO s kommentarer 2 3 INDHOLDSFORTEGNELSE KTO s forord...

Læs mere

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Senior- og fratrædelsesordninger

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Senior- og fratrædelsesordninger UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Senior- og fratrædelsesordninger HSU 15. juni 2015 Indhold 1. Rammer og retningslinjer... 3 2. Fastholdelse... 3 2.1 Seniorordninger (jf. cirkulære om senior- og fratrædelsesordninger)...

Læs mere

Seniormedarbejdere kan have særlige behov for ændring af arbejdsopgaver og fysiske rammer for eksempel i form af enkeltmandskontor, større skærme

Seniormedarbejdere kan have særlige behov for ændring af arbejdsopgaver og fysiske rammer for eksempel i form af enkeltmandskontor, større skærme Seniorpolitik Delpolitik Det er Vejdirektoratets politik at sikre, at seniormedarbejdere er velkvalificerede, fleksible og en efterspurgt og accepteret arbejdskraft, indtil seniormedarbejderen ønsker at

Læs mere

Nedenfor beskrives rammerne for indgåelse af aftaler om særlige vilkår i forbindelse med individuelle aftaler om seniorordninger.

Nedenfor beskrives rammerne for indgåelse af aftaler om særlige vilkår i forbindelse med individuelle aftaler om seniorordninger. SENIOR- OG FRATRÆDELSESORDNINGER. Rammer for indgåelse af senior- og fratrædelsesordninger. En seniorordning kan etableres, når universitetet vurderer, at det vil være muligt og hensigtsmæssigt. Herudover

Læs mere

Kommentarer til. landsdækkende overenskomster. mellem. BL og HK-Privat/Faglig Puls

Kommentarer til. landsdækkende overenskomster. mellem. BL og HK-Privat/Faglig Puls Kommentarer til landsdækkende overenskomster mellem BL og HK-Privat/Faglig Puls December 2008 side 2 Indholdsfortegnelse Seniorfridage...3 Valgfri ordning...4 Pension...5 Lokale aftaler...6 Beboerrådgivere/Boligsociale

Læs mere

Seniorordning. FOA Nordsjælland, Frederiksværksgade 10, 3400 Hillerød tlf.: 46 97 33 90, E-mail: nordsj@foa.dk. www.foanordsjaelland.

Seniorordning. FOA Nordsjælland, Frederiksværksgade 10, 3400 Hillerød tlf.: 46 97 33 90, E-mail: nordsj@foa.dk. www.foanordsjaelland. Seniorordning Om seniordage Fra 1. januar 2009 blev der indført en seniorordning i kommuner og regioner for ansatte, der er fyldt - 60 år (2 seniordage) - 61 år (3 seniordage) - 62 år (4 seniordage) Reglerne

Læs mere

Vejledning om kommunernes bemyndigelse til at indgå fratrædelsesordninger. afskedigelsessager

Vejledning om kommunernes bemyndigelse til at indgå fratrædelsesordninger. afskedigelsessager Vejledning om kommunernes bemyndigelse til at indgå fratrædelsesordninger i vanskelige afskedigelsessager Maj 2011 1. Indledning... 3 2. Hvad er en vanskelig afskedigelsessag?... 3 3. Den økonomiske ramme

Læs mere

Uddrag af resultatet af forhandlingerne mellem Finansministeren og AC 2013:

Uddrag af resultatet af forhandlingerne mellem Finansministeren og AC 2013: Uddrag af resultatet af forhandlingerne mellem Finansministeren og AC 2013: 16. Arbejdstid Lønnen efter denne overenskomst forudsætter fuldtidsbeskæftigelse svarende til gennemsnitlig 37 timer ugentlig.

Læs mere

33.02 O.15 51/2015 Side 1. Aftale for tjenestemandsansat beredskabs- og ambulancepersonale

33.02 O.15 51/2015 Side 1. Aftale for tjenestemandsansat beredskabs- og ambulancepersonale Side 1 Aftale for tjenestemandsansat beredskabs- og ambulancepersonale KL FOA Fag og Arbejde Det Offentlige Beredskabs Landsforbund Indholdsfortegnelse Side 1. Aftalens område... 3 2. Generelle bestemmelser...

Læs mere

30.32 O.15 31/2015 Side 1. Aftale for tjenestemandsansatte socialrådgivere og socialformidlere

30.32 O.15 31/2015 Side 1. Aftale for tjenestemandsansatte socialrådgivere og socialformidlere Side 1 Aftale for tjenestemandsansatte socialrådgivere og socialformidlere KL Dansk Socialrådgiverforening HK/KOMMUNAL Side 2 Indholdsfortegnelse Side 1. Hvem er omfattet... 3 2. Generelle bestemmelser...

Læs mere

PLUSTID - En ny mulighed. Oktober 2008

PLUSTID - En ny mulighed. Oktober 2008 PLUSTID - En ny mulighed Oktober 2008 PLUSTID - En ny mulighed Udgivet oktober 2008 Udgivet af Personalestyrelsen Publikationen er kun udgivet elektronisk. Henvendelse om publikationen kan i øvrigt ske

Læs mere

Ved den tredje politiske forhandling den 25. januar 2008 mellem forhandlingsdelegationerne på KL s område blev der indgået et nyt delforlig.

Ved den tredje politiske forhandling den 25. januar 2008 mellem forhandlingsdelegationerne på KL s område blev der indgået et nyt delforlig. KOMMUNALE TJENESTEMÆND OG OVERENSKOMSTANSATTE LØNGANGSTRÆDE 25, 1 1468 KØBENHAVN K TLF. 33 11 97 00 - FAX 33 11 97 07 www.kto.dk - E-mail: kto@kto.dk Til KTO s medlemsorganisationer Sagsnr.: 1212.3 JH/jb

Læs mere

PROTOKOLLAT OM UDMØNTNING AF TREPARTSMIDLERNE TIL SENIORPOLITISKE INITIATIVER

PROTOKOLLAT OM UDMØNTNING AF TREPARTSMIDLERNE TIL SENIORPOLITISKE INITIATIVER Bilag 3 KL Side 1 Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte PROTOKOLLAT OM UDMØNTNING AF TREPARTSMIDLERNE TIL SENIORPOLITISKE INITIATIVER Parterne er enige om, at med protokollatet styrkes de kommunale

Læs mere

FINANSMINISTERIET. Cirkulære om Senior- og fratrædelsesordninger

FINANSMINISTERIET. Cirkulære om Senior- og fratrædelsesordninger FINANSMINISTERIET Cirkulære om Senior- og fratrædelsesordninger 1999 1 CIRKULÆRE OM SENIOR- OG FRATRÆDELSESORDNINGER (Til samtlige ministerier m.v.) 1. Indledning Finansministeriet og Centralorganisationernes

Læs mere

2 års reglen og den skattefri præmie

2 års reglen og den skattefri præmie Om 2 års reglen og den skattefri præmie Ledernes arbejdsløshedskasse 12. udgave, juni 2011 2 Indhold 1. Indledning 4 2. Kort om fleksibel efterløn 5 3. Kort om dit efterlønsbevis 5 4. 2 års reglen 7 5.

Læs mere

Rammeaftale om åremålsansættelse

Rammeaftale om åremålsansættelse Rammeaftale om åremålsansættelse KL Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte 04.60 Side 1 Side 2 Indholdsfortegnelse Side Kapitel 1. Åremålsansættelse på tjenestemandsvilkår... 3 1. Rammeaftalens

Læs mere

KTO-forlig / RLTN-området - 2. marts april marts 2011

KTO-forlig / RLTN-området - 2. marts april marts 2011 KTO-forlig / RLTN-området - 2. marts 2008 1. april 2008-31. marts 2011 Indhold Hovedelementer i KTO-forliget Økonomisk oversigt Generelle lønstigninger Seniorinitiativer Barsel mv. Kompetenceudvikling

Læs mere

Retningslinjer vedrørende seniormedarbejderes forhold på Københavns Universitet

Retningslinjer vedrørende seniormedarbejderes forhold på Københavns Universitet Retningslinjer vedrørende seniormedarbejderes forhold på Københavns Universitet 1. Baggrund, formål og indhold Disse retningslinjer vedrører lederes og medarbejderes muligheder for at træffe særlige aftaler

Læs mere

Undervisningsministeriet har fra forskellige sider modtaget forespørgsler angående retningslinjerne for indgåelse af fratrædelsesaftaler.

Undervisningsministeriet har fra forskellige sider modtaget forespørgsler angående retningslinjerne for indgåelse af fratrædelsesaftaler. Institutioner for almengymnasiale uddannelser Institutionsstyrelsen Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Fratrædelsesordninger

Læs mere

05.25 O.11 42/2011 Side 1. Aftale om integrations- og oplæringsstillinger

05.25 O.11 42/2011 Side 1. Aftale om integrations- og oplæringsstillinger Side 1 Aftale om integrations- og oplæringsstillinger KL Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte Indholdsfortegnelse 05.25 Side 2 Side Indledning... 3 1. Aftalens område... 4 2. Formål... 4 3. Målgruppe...

Læs mere

64.04 O.15 22/2016 Side 1

64.04 O.15 22/2016 Side 1 Side 1 Aftale vedrørende aflønning mv. for det pr. ultimo marts 1976 reglementsansatte pædagogisk uddannede personale ved kommunale døgninstitutioner og ved selvejende døgninstitutioner, hvormed kommunalbestyrelsen

Læs mere

Rammeaftale om tidsbegrænset ansættelse

Rammeaftale om tidsbegrænset ansættelse Rammeaftale om tidsbegrænset ansættelse Indledende bemærkninger Efter drøftelse med KTO udsender de kommunale og amtslige arbejdsgiverparter hermed nedenstående administrationsgrundlag til rammeaftalen

Læs mere

Cirkulære om ansættelsesvilkår fra 1. april 2008 for tjenestemænd, der er overgået til ansættelse i staten mv. i forbindelse med kommunalreformen

Cirkulære om ansættelsesvilkår fra 1. april 2008 for tjenestemænd, der er overgået til ansættelse i staten mv. i forbindelse med kommunalreformen UDKAST 28. juni 2006 Cirkulære om ansættelsesvilkår fra 1. april 2008 for tjenestemænd, der er overgået til ansættelse i staten mv. i forbindelse med kommunalreformen (Til samtlige ministerier mv.) Indledning

Læs mere

Aftale pr. 1. april 2013 om lønninger for kommunalt ansatte O.13 32/2013 Side 1

Aftale pr. 1. april 2013 om lønninger for kommunalt ansatte O.13 32/2013 Side 1 Aftale pr. 1. april 2013 om lønninger for kommunalt ansatte KL Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte 04.30 O.13 32/2013 Side 1 Indholdsfortegnelse Side Kapitel 1. Aftalens område... 3 1. Hvem er

Læs mere

Nyansat og hvad så? august 2013

Nyansat og hvad så? august 2013 august 2013 Nyansat og hvad så? Velkommen i folkeskolen! Som nyansat kan det i starten være vanskeligt at danne sig et overblik over de mange spilleregler, der gælder for overenskomstansatte lærere, børnehaveklasseledere

Læs mere

Rammeaftale om åremålsansættelse. 07.50 O.13 19/2014 Side 1

Rammeaftale om åremålsansættelse. 07.50 O.13 19/2014 Side 1 Rammeaftale om åremålsansættelse KL Sundhedskartellet Side 1 Indholdsfortegnelse Side Side 2 Kapitel 1 Åremålsansættelse på tjenestemandsvilkår... 3 1 Indholdet i åremålsansættelse... 3 2 åremålsstillingen...

Læs mere

VEJLEDNING OM OMSORGSDAGE

VEJLEDNING OM OMSORGSDAGE VEJLEDNING OM OMSORGSDAGE INDHOLD HVEM ER OMFATTET AF BESTEMMELSERNE... 3 A. Generelt... 3 B. Hvilke medarbejdere har ret til omsorgsdage... 3 ERHVERVELSE AF RET TIL OMSORGSDAGE... 4 A. Medarbejdere, der

Læs mere

I. Ændring vedr. ansatte med en gennemsnitlig arbejdstid på under 8 timer pr. uge

I. Ændring vedr. ansatte med en gennemsnitlig arbejdstid på under 8 timer pr. uge Varigt ansatte timelønnede bliver månedslønnede Med virkning fra 1. august 2014 overgår medarbejdere med en gennemsnitlig arbejdstid på under 8 timer pr. uge fra timeløn til månedsløn forudsat at de er

Læs mere

Aftale for tjenestemandsansatte tandlæger

Aftale for tjenestemandsansatte tandlæger Aftale for tjenestemandsansatte tandlæger KL De Offentlige Tandlæger Side 1 Indholdsfortegnelse Side 1. Hvem er omfattet... 3 2. Generelle bestemmelser... 3 3. Personlig løn- og pensionsgaranti og overgangstrin/-tillæg...

Læs mere

Seniorpolitiske tiltag. - idéer med fokus på fastholdelse

Seniorpolitiske tiltag. - idéer med fokus på fastholdelse Seniorpolitiske tiltag - idéer med fokus på fastholdelse 2 Seniorpolitiske tiltag Indhold Seniorpolitik er personalepolitik... 3 Fastholdelse og udvikling hele arbejdslivet... 4 Seniorordninger under rammeaftalen

Læs mere

RAMMEAFTALE OM SENIORPOLITIK

RAMMEAFTALE OM SENIORPOLITIK Side 1 REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN FORHANDLINGSFÆLLESSKABET RAMMEAFTALE OM SENIORPOLITIK **NYT** = Nyt i forhold til tidligere gældende aftale **NYT** med virkning fra dato = Hvis en bestemmelse

Læs mere

Seniorbonus og seniorsamtaler - 2 nye muligheder for at fastholde seniorer

Seniorbonus og seniorsamtaler - 2 nye muligheder for at fastholde seniorer PERSONALESTYRELSEN CENTRALORGANISATIONERNES FÆLLESUDVALG Seniorbonus og seniorsamtaler - 2 nye muligheder for at fastholde seniorer December 2008 Personalestyrelsen Centralorganisationernes Fællesudvalg

Læs mere

Senior- og fratrædelsesordninger

Senior- og fratrædelsesordninger Senior- og fratrædelsesordninger Side 1 af 6 I denne vejledning kan du læse om, hvordan du indrapporterer samt hvilke løndele, som du kan anvende i forbindelse med senior- og fratrædelsesordninger. Du

Læs mere

33.02 O.13 51/2013 Side 1. Aftale for tjenestemandsansat personale i basis- og mesterstillinger ved de kommunale redningsberedskaber

33.02 O.13 51/2013 Side 1. Aftale for tjenestemandsansat personale i basis- og mesterstillinger ved de kommunale redningsberedskaber Side 1 Aftale for tjenestemandsansat personale i basis- og mesterstillinger ved de kommunale redningsberedskaber KL FOA Fag og Arbejde Det Offentlige Beredskabs Landsforbund Indholdsfortegnelse Side 1.

Læs mere

Rammeaftale om åremålsansættelse

Rammeaftale om åremålsansættelse Side 1 Rammeaftale om åremålsansættelse KL Forhandlings fælles skabet Indholdsfortegnelse Side Side 2 Kapitel 1 Åremålsansættelse på Tjenestemandsvilkår. 3 5 1. Indholdet af åremålsansættelse 3 2. Åremålsstillingen

Læs mere

Seniorpolitik ved Ingeniørhøjskolen i Århus

Seniorpolitik ved Ingeniørhøjskolen i Århus 1. august 2007/juni 2008/december 2010 Seniorpolitik ved Ingeniørhøjskolen i Århus 1. Definition Seniorpolitikken defineres som de personalepolitiske elementer, der retter sig mod ældre medarbejdere over

Læs mere

Aftale for tjenestemandsansatte pædagoger ved kommunale daginstitutioner, skolefritidsordninger eller klubber inden for BUPL s forhandlingsområde

Aftale for tjenestemandsansatte pædagoger ved kommunale daginstitutioner, skolefritidsordninger eller klubber inden for BUPL s forhandlingsområde Side 1 Aftale for tjenestemandsansatte pædagoger ved kommunale daginstitutioner, skolefritidsordninger eller klubber inden for BUPL s forhandlingsområde KL BUPL - Børne- og Ungdomspædagogernes Landsforbund

Læs mere

Aftale om særlige vilkår for administrative chefstillinger i Københavns Kommune. 5.30.01 O.13 49/2013 Side 1

Aftale om særlige vilkår for administrative chefstillinger i Københavns Kommune. 5.30.01 O.13 49/2013 Side 1 Aftale om særlige vilkår for administrative chefstillinger i Københavns Kommune KL Akademikerne HK/KOMMUNAL 5.30.01 Side 1 Indholdsfortegnelse Side 1. Hvem er omfattet... 3 2. Administrerende direktører...

Læs mere

23.10 O.15 Side 1. Rammeaftale om supplerende pension til tjenestemænd og ansatte med ret til tjenestemandspension

23.10 O.15 Side 1. Rammeaftale om supplerende pension til tjenestemænd og ansatte med ret til tjenestemandspension Side 1 Rammeaftale om supplerende pension til tjenestemænd og ansatte med ret til tjenestemandspension Side 2 Indholdsfortegnelse Kapitel 1. Formål... 3 1... 3 Kapitel 2. Aftaler om supplerende pensionsordning...

Læs mere

Nyansat - og hvad så? september 2014

Nyansat - og hvad så? september 2014 Nyansat - og hvad så? september 2014 Velkommen i folkeskolen! Som nyansat kan det i starten være vanskeligt at danne sig et overblik over de mange spilleregler, der gælder for overenskomstansatte lærere,

Læs mere

44.02 O.13 51/2013 Side 1. Aftale vedrørende tjenestemandsansat ledende værkstedspersonale mv. ved klientværksteder

44.02 O.13 51/2013 Side 1. Aftale vedrørende tjenestemandsansat ledende værkstedspersonale mv. ved klientværksteder Side 1 Aftale vedrørende tjenestemandsansat ledende værkstedspersonale mv. ved klientværksteder KL Dansk Metal FOA Fag og Arbejde Lederne Socialpædagogernes Landsforbund Side 2 Indholdsfortegnelse Side

Læs mere

07.72 O.13 19/2014 Side 1. Rammeaftale om supplerende pension til tjenestemænd og ansatte med ret til tjenestemandspension

07.72 O.13 19/2014 Side 1. Rammeaftale om supplerende pension til tjenestemænd og ansatte med ret til tjenestemandspension Side 1 Rammeaftale om supplerende pension til tjenestemænd og ansatte med ret til tjenestemandspension KL Sundhedskartellet Side 2 Indholdsfortegnelse Side Kapitel 1. Formål... 3 Kapitel 2. Aftaler om

Læs mere

Senior- og fratrædelsesordninger

Senior- og fratrædelsesordninger Cirkulære om Senior- og fratrædelsesordninger 2005 Cirkulære af 7. oktober 2005 Perst.nr. 050-05 PKAT nr. J.nr. 05-347-37 Indholdsfortegnelse Cirkulære 1. Indledning... 3 2. Generelle bemærkninger... 3

Læs mere

PENSIONSREGULATIV FOR FYNS TELEFONS PENSIONSKASSE

PENSIONSREGULATIV FOR FYNS TELEFONS PENSIONSKASSE PENSIONSREGULATIV FOR FYNS TELEFONS PENSIONSKASSE Dette regulativ er senest ajourført Februar 2009 1 Hovedpunkter: Almindelige bestemmelser 1 Pensionsvilkår 2-5 Overførselsregler 6 og 7 Forskellige bestemmelser

Læs mere

Seniorordninger i samspillet med offentlige ydelser 2015

Seniorordninger i samspillet med offentlige ydelser 2015 Seniorordninger i samspillet med offentlige ydelser 2015 Seniorordninger i samspillet med offentlige ydelser. Vælger du at gå på nedsat tid, påvirker det naturligvis din økonomi. Din løn bliver mindre,

Læs mere

(REVIDERET ( i nte r n pr. 1729/3-09) UDGAVE - ÆNDRINGER

(REVIDERET ( i nte r n pr. 1729/3-09) UDGAVE - ÆNDRINGER Side 1 Protokollat til [overenskomst/aftale] for [ansatte]i regionerne, der i perioden til og med 31. marts 2011 overgår til ansættelse i en kommune som led i kommunens overtagelse af regionale tilbud

Læs mere

Afholdelse af omsorgsdage...3

Afholdelse af omsorgsdage...3 Omsorgsdage - vejledning Finansforbundet Indledning... 2 Hvem er omfattet af bestemmelserne... 2 A. Generelt... 2 B. Hvilke medarbejdere har ret til omsorgsdage... 2 Erhvervelse af ret til omsorgsdage...

Læs mere

Sundhedskartellets forlig. Overenskomstforhandlingerne 2011 - det kommunale område

Sundhedskartellets forlig. Overenskomstforhandlingerne 2011 - det kommunale område Sundhedskartellets forlig Overenskomstforhandlingerne 2011 - det kommunale område Løn til hele livet Det samlede resultat Generelle lønstigninger på 2,65 pct. (inkl. skøn for reguleringsordningen) Derudover

Læs mere

Orientering Overenskomsten mellem Dansk Erhverv Arbejdsgiver og Dansk Funktionærforbund Urmagernes og Optikernes Landssammenslutning

Orientering Overenskomsten mellem Dansk Erhverv Arbejdsgiver og Dansk Funktionærforbund Urmagernes og Optikernes Landssammenslutning Arbejdsgiver Orientering Overenskomsten mellem Dansk Erhverv Arbejdsgiver og Dansk Funktionærforbund Urmagernes og Optikernes Landssammenslutning Dansk Erhverv Børsen 1217 København K Telefon +45 3374

Læs mere

Rammeaftale om åremålsansættelse

Rammeaftale om åremålsansættelse Side 1 REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN KOMMUNALE TJENESTEMÆND OG OVERENSKOMSTANSATTE SUNDHEDSKARTELLET Rammeaftale om åremålsansættelse **NYT** = Nyt i forhold til tidligere gældende rammeaftale **NYT**

Læs mere

KTO-forlig / KL-området - 1. marts 2008. 1. april 2008-31. marts 2011

KTO-forlig / KL-området - 1. marts 2008. 1. april 2008-31. marts 2011 KTO-forlig / KL-området - 1. marts 2008 1. april 2008-31. marts 2011 Indhold Hovedelementer i KTO-forliget Økonomisk oversigt Generelle lønstigninger Seniorinitiativer Barsel mv. Kompetenceudvikling TR-vilkår

Læs mere

Aftale om beskæftigelsesanciennitet for ansatte i kommuner

Aftale om beskæftigelsesanciennitet for ansatte i kommuner Side 1 Aftale om beskæftigelsesanciennitet for ansatte i kommuner KL Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte Side 2 Indholdsfortegnelse Side 1 Hvem er omfattet af aftalen... 3 2 Almindelige bestemmelser

Læs mere

PENSIONSREGULATIV FOR. TDC Pensionskasse

PENSIONSREGULATIV FOR. TDC Pensionskasse PENSIONSREGULATIV FOR TDC Pensionskasse Dette regulativ er vedtaget i forbindelse med fusionen af KTAS Pensionskasse, Jydsk Telefons Pensionskasse og Fyns Telefons Pensionskasse på ekstraordinære generalforsamlinger

Læs mere

Opslag Senior- og fratrædelsesordninger

Opslag Senior- og fratrædelsesordninger Opslag Senior- og fratrædelsesordninger Opslag Senior- og fratrædelsesordninger Overblik Introduktion I dette Opslag, kan du se hvilke overordnede regler der gælder, og hvornår og hvordan du bruger forskellige

Læs mere

FOA Fag og Arbejde. Forlig om fornyelse af aftaler og overenskomster inden for FOA s pædagogiske sektors forhandlingsområde.

FOA Fag og Arbejde. Forlig om fornyelse af aftaler og overenskomster inden for FOA s pædagogiske sektors forhandlingsområde. KL FOA Fag og Arbejde SAG-2014-00642 Tid: Den 12. marts 2015, kl. 05.10 Sted: Emne: Deltagere: KL Forlig om fornyelse af aftaler og overenskomster inden for FOA s pædagogiske sektors forhandlingsområde.

Læs mere

Aftale om arbejdsgiverens pligt til at underrette arbejdstageren om vilkårene for ansættelsesforholdet (ansættelsesbreve)

Aftale om arbejdsgiverens pligt til at underrette arbejdstageren om vilkårene for ansættelsesforholdet (ansættelsesbreve) Aftale om arbejdsgiverens pligt til at underrette arbejdstageren om vilkårene for ansættelsesforholdet (ansættelsesbreve) KL Forhandlingsfællesskabet 0.4.11 Side 1 Indholdsfortegnelse Side 0.4.11 Side

Læs mere

landsoverenskomsten for kontor og lager mellem DI overenskomst II og HK/Privat

landsoverenskomsten for kontor og lager mellem DI overenskomst II og HK/Privat landsoverenskomsten for kontor og lager mellem DI overenskomst II og HK/Privat Mini-udgave Overenskomsten gælder fra 1. marts 2012 til 28. februar 2014 Kære medlem! For at hjælpe både nye og gamle medlemmer

Læs mere

Aftale om gruppelivsforsikring pr. 1. oktober 2008 for tjenestemænd og visse andre ansatte

Aftale om gruppelivsforsikring pr. 1. oktober 2008 for tjenestemænd og visse andre ansatte Side 1 Aftale om gruppelivsforsikring pr. 1. oktober 2008 for tjenestemænd og visse andre ansatte KL Regionernes Lønnings- og Takstnævn Kommunale og Sundhedskartellet Side 2 Indholdsfortegnelse Side 1.

Læs mere

50.02 O.15 31/2015 Side 1. Aftale om tjenestemandsansættelse af lærere m.fl. i folkeskolen og ved specialundervisning for voksne

50.02 O.15 31/2015 Side 1. Aftale om tjenestemandsansættelse af lærere m.fl. i folkeskolen og ved specialundervisning for voksne Side 1 Aftale om tjenestemandsansættelse af lærere m.fl. i folkeskolen og ved specialundervisning for voksne KL Lærernes Centralorganisation Indholdsfortegnelse Side 1. Hvem er omfattet... 3 2. Generelle

Læs mere

Aftale for tjenestemandsansatte pædagoger ved kommunale daginstitutioner, skolefritidsordninger eller klubber inden for BUPL s forhandlingsområde

Aftale for tjenestemandsansatte pædagoger ved kommunale daginstitutioner, skolefritidsordninger eller klubber inden for BUPL s forhandlingsområde Side 1 Aftale for tjenestemandsansatte pædagoger ved kommunale daginstitutioner, skolefritidsordninger eller klubber inden for BUPL s forhandlingsområde KL BUPL - Børne- og Ungdomspædagogernes Landsforbund

Læs mere

Indhold. Udbetaling af din efterløn... side 8

Indhold. Udbetaling af din efterløn... side 8 Efterlønskompas Din guide til efterlønssystemet Vi tager forbehold for at dagpengereformen 1/7 2017 kan påvirke efterlønsreglerne side 1 - Efterlønskompasset I denne pjece kan du læse de vigtigste ting

Læs mere

Katalog for indgåelse af aftaler om seniorordninger på School of Business and Social Sciences

Katalog for indgåelse af aftaler om seniorordninger på School of Business and Social Sciences AARHUS UNIVERSITET SCHOOL OF BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Katalog for indgåelse af aftaler om seniorordninger på School of Business and Social Sciences Vedtaget den 26. november 2013 INDHOLD: Formål...

Læs mere

Aftale om udmøntningsgaranti af nye midler til lokal løndannelse

Aftale om udmøntningsgaranti af nye midler til lokal løndannelse Side 1 Aftale om udmøntningsgaranti af nye midler til lokal løndannelse KL Sundhedskartellet Indholdsfortegnelse Side 09.30 Side 2 Kapitel 1 Område, definition og formål... 3 1. Aftalens område...3 2.

Læs mere

Beregning af pension (hvis født før 1. januar 1959) pr. 1. april 2013

Beregning af pension (hvis født før 1. januar 1959) pr. 1. april 2013 Beregning af pension (hvis født før 1. januar 1959) pr. 1. april 2013 Af Bente Grønbæk Bruun, KLF s sekretariat TJENESTEMANDSPENSIONEN I KØBENHAVN PR. 1. april 2013. Nedenstående satser gælder kun tjenestemænd,

Læs mere

44.02 O.15 22/2016 Side 1. Aftale vedrørende tjenestemandsansat ledende værkstedspersonale mv. ved klientværksteder

44.02 O.15 22/2016 Side 1. Aftale vedrørende tjenestemandsansat ledende værkstedspersonale mv. ved klientværksteder Side 1 Aftale vedrørende tjenestemandsansat ledende værkstedspersonale mv. ved klientværksteder KL Indholdsfortegnelse Side 44.02 Side 2 1. Hvem er omfattet... 3 2 Generelle bestemmelser... 3 3. Supplerende

Læs mere

Afvikling af barsel - efter 1.4.2008

Afvikling af barsel - efter 1.4.2008 Afvikling af barsel - efter 1.4.2008 Aftalen omfatter tjenestemandsansatte lærere og børnehaveklasseledere samt månedslønnede lærere og børnehaveklasseledere. Man er omfattet af aftalen, så længe man er

Læs mere

Ansættelseskontrakt. mellem. 1. Tiltrædelsesdato

Ansættelseskontrakt. mellem. 1. Tiltrædelsesdato Ansættelseskontrakt mellem Adresse: Telefon/E-mail: CVR-nummer: (herefter kaldet virksomheden) og Adresse: CPR-nummer: (herefter kaldet medarbejderen) indgås følgende ansættelsesaftale: 1. Tiltrædelsesdato

Læs mere

AFSKRIFT CIRKULÆRE OM SÆRLIGE FERIEFRIDAGE

AFSKRIFT CIRKULÆRE OM SÆRLIGE FERIEFRIDAGE Side 1 AFSKRIFT CIRKULÆRE OM SÆRLIGE FERIEFRIDAGE Til samtlige ministerier m.v. 1. Finansministeriet og centralorganisationerne har den 20. september 1999 indgået aftale om særlige feriefridage, der er

Læs mere

Aftale om gruppelivsforsikring pr. 1. oktober 2008 for tjenestemænd og visse andre ansatte

Aftale om gruppelivsforsikring pr. 1. oktober 2008 for tjenestemænd og visse andre ansatte Side 1 Aftale om gruppelivsforsikring pr. 1. oktober 2008 for tjenestemænd og visse andre ansatte KL Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte Indholdsfortegnelse

Læs mere

Efterløn - er det noget for dig?

Efterløn - er det noget for dig? Efterløn - er det noget for dig? 2 Efterløn er det noget for dig 5 Efterløn o Forsvinder efterlønsordningen eller bliver den ændret 5 Hvem, hvad, hvornår om efterløn o Efterløn hvad er det egentlig o Hvornår

Læs mere

Lokale aftaler om løntillæg. - hvad er god praksis

Lokale aftaler om løntillæg. - hvad er god praksis Lokale aftaler om løntillæg - hvad er god praksis Maj 2012 Lokale aftaler om løntillæg Hvad er god praksis Maj 2012 Lokale aftaler om løntillæg - hvad er god praksis Udgivet maj 2012 af Moderniseringsstyrelsen

Læs mere

Overenskomst. Chefer med personaleledelse i KL

Overenskomst. Chefer med personaleledelse i KL Overenskomst Chefer med personaleledelse i KL Mellem KL og DJØF/DM/IDA/PF pr. 1. april 2013 Overenskomst for chefer med personaleledelse i KL Mellem KL og DJØF/DM/IDA/PF 2013-1 - Indholdsfortegnelse 1.

Læs mere

Vejledning om overførsel af ferie ved Aalborg Universitet

Vejledning om overførsel af ferie ved Aalborg Universitet HR-afdelingen Fredrik Bajers Vej 7F 9220 Aalborg Øst Tlf. 9940 9940 www.aau.dk Vejledning om overførsel af ferie ved Aalborg Universitet Regelgrundlag 6 og 7 i Finansministeriets og Centralorganisationernes

Læs mere

Form Seniorpraksis. Hvordan udarbejder man en seniorpolitik? Hvilken fortælling skal lyde om vores seniorpolitik og seniorpraksis?

Form Seniorpraksis. Hvordan udarbejder man en seniorpolitik? Hvilken fortælling skal lyde om vores seniorpolitik og seniorpraksis? Hvordan udarbejder man en seniorpolitik? Fokusspørgsmål Hvordan styrker vi fastholdelsen af seniorer? Hvilken sammenhæng er der til den øvrige personalepolitik? Hvilken fortælling skal lyde om vores seniorpolitik

Læs mere

Hotel, restaurant. og turistområdet. overenskomst mellem Horesta og HK/Privat. Mini-udgave

Hotel, restaurant. og turistområdet. overenskomst mellem Horesta og HK/Privat. Mini-udgave Hotel, restaurant og turistområdet overenskomst mellem Horesta og HK/Privat Mini-udgave Overenskomsten gælder fra 1. marts 2012 til 28. februar 2014 Kære medlem! For at hjælpe både nye og gamle medlemmer

Læs mere

33.04 O.15 45/2015 Side 1. Aftale for tjenestemandsansat beredskabspersonale i chef- og lederstillinger

33.04 O.15 45/2015 Side 1. Aftale for tjenestemandsansat beredskabspersonale i chef- og lederstillinger 33.04 Side 1 Aftale for tjenestemandsansat beredskabspersonale i chef- og lederstillinger KL Det Offentlige Beredskabs Landsforbund Ingeniørforeningen, IDA Teknisk Landsforbund Indholdsfortegnelse Side

Læs mere

Beregning af pension (hvis født 1. januar 1959 eller senere) pr. 1. april 2013

Beregning af pension (hvis født 1. januar 1959 eller senere) pr. 1. april 2013 Beregning af pension (hvis født 1. januar 1959 eller senere) pr. 1. april 2013 Af Bente Grønbæk Bruun, KLF s sekretariat TJENESTEMANDSPENSIONEN I KØBENHAVN PR. 1. april 2013. Ved overenskomstfornyelsen

Læs mere

Krav til fornyelse/ændring pr. 1. april 2008 af aftaler m.v. inden for KTO s forhandlingsområde

Krav til fornyelse/ændring pr. 1. april 2008 af aftaler m.v. inden for KTO s forhandlingsområde Krav til fornyelse/ændring pr. 1. april 2008 af aftaler m.v. inden for KTO s forhandlingsområde KL finder, at en vigtig udfordring på det kommunale arbejdsmarked er, at de kommunale arbejdspladser er attraktive

Læs mere