AMK-Øst 15. februar Status på integrationsindsats RAR Sjælland

Transkript

1 AMK-Øst 15. februar 2016 Status på integrationsindsats RAR Sjælland Februar 2016

2 Asylansøgere og flygtninge En asylansøger er en udlænding, der søger om ret til at opholde sig som flygtning i et andet land og blive beskyttet af dette land, men som endnu ikke er anerkendt som flygtning. Hvis ansøgningen om asyl imødekommes, skifter asylansøgeren status til flygtning. Kommunerne aftaler indbyrdes kvoter for, hvordan flygtninge skal fordeles, men Udlændingestyrelsen træffer afgørelse om, i hvilken kommune flygtningen skal boligplaceres. Den udpegede kommune har herefter ansvaret for integration af flygtningen under et integrationsprogram. Udviklingen i antal asylansøgere i Danmark (tabel 1) Antallet af asylansøgere i Danmark er steget kraftigt i 2014 og 2015 sammenlignet med tidligere år. Mens antallet svingede mellem knap årlige ansøgninger i årene , var antallet næsten i 2014 og mere end i slutningen af 2015 (seneste opgørelse er frem til 30. nov. 2015). Største gruppe asylansøgere er fra Syrien (tabel 2). Både i 2014 og 2015 kom langt den overvejende del (næsten halvdelen)af asylansøgerne fra Syrien. De næststørste grupper af asylansøgere i 2015 kom fra henholdsvis Iran, Eritrea og Afghanistan. Stigning i antal familiesammenføringer (tabel 3): I takt med det stigende antal flygtningen i 2014 og 2015 steg antallet af tilladelser til familiesammenføringer af ægtefæller til herboende flygtninge i Danmark. De fleste kommuner i Hovedstaden har modtaget flere flygtninge (tabel 4): Alle kommuner i RAR-Sjælland har modtaget flere flygtninge i 2015 sammenlignet med De kommuner i RAR-Sjælland, der modtog flest flygtninge i 2015, er: Næstved (172), Roskilde (166), Holbæk (147), Guldborgsund (133) og Slagelse (129). Tabel 1. Udvikling i antal asylansøgere, opholdstilladelser og antal flygtninge fordelt til kommuner i Danmark, Asylansøgere i DK, antal opholdstilladelser meddelt til asyl mv. samt antal flygtninge fordelt til kommunerne, årene Året pr. 30/11 jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov Asylansøgere (bruttoansøgertallet) Meddelte opholdstilladelser - asylområdet mv. (alle sagstyper)* Antal flygtninge fordelt på fordelt til kommunerne *Inkl. 344 kvotetilladelser meddelt i 2014 og 356 i perioden 1. januar til og med 30. november 2015 Anm. Månedstallene er foreløbige Kilde: Tal på udlændingeområdet pr fra Nyidanmark.dk - tabel 1 og 2, side 4 (Udlændingestyrelsen og Styrelsen for International Rekruttering og Integration) 2

3 Tabel 2. Månedlige asylansøgertal i 2015, fordelt på nationalitet Månedstallene er foreløbige Kilde: Tal på udlændingeområdet pr fra Nyidanmark.dk - tabel 3, side 5 (Udlændingestyrelsen og Styrelsen for International Rekruttering og Integration) Tabel 3. Antal familiesammenføringstilladelser i 2014 og 2015 Familiesammenføringstilladelser i 2014 og 2015 Familiesammenføring mv Året 2015 pr. 30/11 Familiesammenføring* Heraf ægtefæller/faste samlevere Heraf til herboende flygtning Heraf til herboende indvandrer heraf til herboende dansk eller nordisk statsborger * Omfatter også familiesammenføring - mindreårige børn Anm.: Månedstallene er foreløbige Kilde: Tal på udlændingeområdet pr fra Nyidanmark.dk - tabel 1, side 10 og tabel 5, side 12 (Udlændingestyrelsen og Styrelsen for International Rekruttering og Integration) 3

4 Tabel 4. Antal visiteringer af flygtninge, fordelt på kommuner, 2014 og 2015, Østdanmark Kilde: Tal på udlændingeområdet pr fra Nyidanmark.dk - tabel 7, side 7 & 8 (Udlændingestyrelsen og Styrelsen for International Rekruttering og Integration) 4

5 Personer under integrationsprogram i kommunerne Flygtninge og familiesammenførte udlændinge i kommunerne kan enten være modtagere af kontanthjælp eller på integrationsydelse. Reglerne om offentlige ydelser til flygtninge og familiesammenførte udlændinge blev ændret pr. 1. september Ændringen betød, at man lovligt skal have opholdt sig i Danmark i sammenlagt 7 af de seneste 8 år for at modtage kontant- eller uddannelseshjælp på danske vilkår. Personer, der ikke opfylder dette, kan i stedet modtage integrationsydelse. Det betyder, at alle flygtninge før 1. september 2015 var på kontanthjælp. Efter 1. september 2015 tildeles flygtninge integrationsydelse. Men også danske statsborgere og andre nationaliteter kan modtage integrationsydelse, hvis de ikke opfylder ovenstående regel. Alle flygtninge og familiesammenførte udlændinge er omfattet af et 3-årigt integrationsprogram, hvor de skal deltage i danskundervisning og beskæftigelsesrettede tilbud. Kontanthjælpsmodtagere under integrationsprogrammet (flygtninge før 1. september 2015) Udviklingen i kontanthjælpsmodtagere under integrationsprogrammet (figur 1) Antallet af kontanthjælpsmodtagere under integrationsprogrammet i RAR-Sjælland har været kraftigt stigende i takt med stigningen i asylansøgere siden Med et samlet antal kontanthjælpsmodtagere under integrationsprogrammet i 2008 på 269 fuldtidspersoner i RAR-Sjælland steg tallet til fuldtidspersoner i Stigningen har i sær været kraftig fra , hvor der næsten er sket en fordobling. Stigningen afspejles hos hovedparten af kommuner (tabel 5) Der er meget stor forskel på, hvor mange kontanthjælpsmodtagere under integrationsprogrammet de enkelte kommuner i Sjælland har. Men hovedparten af kommuner har haft en betragtelig stigning i antallet fra 2014 til Da kontanthjælpsmodtagere under integrationsprogrammet indgår i alle opgørelser af kontanthjælpsmodtagere, kan udviklingen i denne målgruppe for nogle kommuner være en af årsagerne til et stigende antal kontanthjælpsmodtagere fra 2014 til De kommuner i RAR-Sjælland, der pr. december 2015, har flest kontanthjælpsmodtagere under integrationsprogrammet (fuldtidspersoner), er: Roskilde (251), Næstved (232), Holbæk (226), Guldborgsund (220) og Kalundborg (205). De er samtidig blandt de kommuner, der har modtaget flest flygtninge i Flere mænd end kvinder (tabel 6) For alle kommuner i RAR-Sjælland er der en overvægt af mænd blandt kontanthjælpsmodtagerne under integrationsprogrammet. Samlet for RAR-Sjælland er 64 % af målgruppen mænd og 36 % er kvinder pr. december Flest voksne over 30 år (tabel 7) I de fleste kommuner er der flere voksne kontanthjælpsmodtagere på integrationsprogrammet over 30 år end unge under 30 år. Samlet for RAR-Sjælland er 53 % voksne over 30 år og 47 % er unge under 30 år. Hovedparten visiteres aktivitetsparate (figur 8) Kontanthjælpsmodtagere under integrationsprogrammet skal visiteres efter samme regler som øvrige kontanthjælpsmodtagere. Samlet for RAR-Sjælland er 90 % af kontanthjælpsmodtagerne under integrationsprogrammet visiteret som aktivitetsparate og 7 % er visiteret jobparate. 3 % er uoplyste. Fordelingen dækker over, at hoveparten af kommunerne i Sjælland stort set ikke har vurderet nogle af deres kontanthjælpsmodtagere under integrationsprogrammet som jobparate, mens kun én kommune (Roskilde) vurderer en betydelig andel (65 %) af personer under integrationsprogrammet som jobparate. RAR-Hovedstaden og RAR-Sjælland skiller sig ud fra de øvrige RAR-området i landet ved, at man har henholdsvis 6 % og 7 %, der er visiteres jobparate. I de øvrige RAR-områder udgør andelen 0-1 %. I RAR- Hovedstaden er det ligeledes en enkelte kommune (København), der bærer stort set hele gruppen af jobparate. 5

6 Typer af tilbud i indsatsen (tabel 9) Hovedparten af kontanthjælpsmodtagere under integrationsprogrammet i RAR-Sjælland modtager tilbud om vejledning og opkvalificering. Af de fuldtidspersoner i beskæftigelsesrettede tilbud under integrationsprogrammet i december 2015 er 85 % i tilbud med vejledning og opkvalificering. Andelen under integrationsprogrammet, der er i enten løntilskud eller virksomhedspraktik, spænder fra 4 % i Køge til 30 % i Greve.. Med det aktuelle fokus på at flygtninge bør integreres i det danske samfund og sprogundervises - via danske arbejdspladser, kan det konstateres, at der endnu er et stort uudnyttet potentiale herfor. Stor forskel på hvor meget målgruppen aktiveres (figur 2) Samlet for kommunerne i Region Sjælland er 63 % af tiden på forsørgelse fyldt ud med aktivering (aktiveringsgraden) for kontanthjælpsmodtagere under integrationsprogrammet i november Andelen spænder fra 37 % i Guldborgsund til 88 % i Kalundborg. Grundlaget for andelene er hhv. 228 fuldtidspersoner i Guldborgsund og 211 fuldtidspersoner i Kalundborg pr. november Hovedparten af langvarigt ledige under integrationsprogrammet aktiveres (figur 3) Når man betragter gruppen af kontanthjælpsmodtagere under integrationsprogrammet, der har været på ydelsen i minimum 52 uger indenfor de seneste 65 uger, var 2 % i november 2015 uden aktivering i RAR- Sjælland (kaldet passivandelen), svarende til i alt 30 personer. 6 kommuner i RAR-Sjælland har ingen passive langvarige kontanthjælpssager under integrationsprogrammet. De resterende 11 kommuner i RAR-Sjælland har en passivandel for de langvarige sager under integrationsprogrammet, der spænder fra 1 % i Kalundborg til 7 % i Ringsted. Andelene dækker begge steder over, at 1 person var uden aktivering. 6 ud af 10 fortsætter på kontanthjælp efter afsluttet integrationsprogram (tabel 10) Af de kontanthjælpsmodtagere under integrationsprogrammet, der i 2014 afsluttede et forløb på kontanthjælp i RAR-Sjælland, var 62 % på kontanthjælp 6 måneder efter afsluttet forløb under integrationsprogrammet. 33 % var i beskæftigelse, hvilket svarer til andelen på landsplan. Kun for borgere, der har afsluttet integrationsprogrammet i RAR-Hovedstaden, er en markant større andel (43 %) i beskæftigelse 6 måneder efter afsluttet forløb. Modtagere af integrationsydelse (flygtninge m.fl. efter 1. september 2015) Udviklingen i modtagere af integrationsydelse (tabel 11) Efter regelændringen pr. 1. september 2015 opfylder flygtninge ikke længere reglerne for at modtage kontanthjælp, og flygtninge fordelt til kommunerne efter 1. september 2015 modtager derfor integrationsydelse. I december 2015 var der 524 fuldtidspersoner på integrationsydelse i RAR-Sjælland. De kommuner, der har flest på integrationsydelse er: Næstved (52), Holbæk (52), Guldborgsund (46) og Køge (43). Nu lidt flere unge end voksne (figur 4) Der er en lille overvægt af unge under 30 år (55 %) blandt modtagere af integrationsydelse i RAR- Sjælland. Det er en ændring i forhold til flygtninge modtaget før 1. september 2015 (kontanthjælpsmodtagere under integrationsprogrammet), hvor der var en lille overvægt (53 %) af voksne over 30 år. Stadig flere mænd end kvinder (figur 5) Der er fortsat flest mænd (61 %) blandt flygtninge, der er fordelt til kommunerne efter 1. september Næsten alle på integrationsydelse er ikke-vestlige (figur 6) Som før nævnt kan også andre persongrupper end flygtninge modtage integrationsydelse, da også andre borgere i Danmark skal opfylde de nye regler for at modtage kontant- eller uddannelseshjælp. Men af de borgere, der efter 1. september 2015 modtog integrationsydelse i RAR-Sjælland er 98 % af ikke-vestlig herkomst, hvoraf hovedparten må formodes at være flygtninge. 6

7 Beskæftigelse af flygtninge Beskæftigelsesfrekvensen for ikke-vestlige er relativ lav (tabel 12) Beskæftigelsesfrekvensen er et udtryk for den del af befolkningen i den erhvervsaktive alder (16-66 år), der er i beskæftigelse. De seneste data for beskæftigelsesfrekvens er for 2013, og dermed indgår den stigende tilgang af flygtninge i 2014 og 2015 ikke heri. Men betragtes tilgængelige data for beskæftigelsesfrekvensen opdelt på etnisk herkomst, er der et tydeligt billede af, at indvandrere (og efterkommere) med ikke-vestlig herkomst har en markant lavere beskæftigelsesfrekvens end personer med dansk herkomst. Kategorien indvandrere indeholder også personer med flygtningestatus. Samlet for Sjælland har borgere med dansk oprindelse en beskæftigelsesfrekvens på 70 %, mens beskæftigelsesfrekvensen kun er 46 % for indvandrere af ikke-vestlig oprindelse. Der synes dermed at være et uudnyttet potentiale for arbejdskraft blandt herboende indvandrere (og efterkommere) af ikke-vestlig herkomst. Hvilke brancher er potentielle nye arbejdspladser for flygtningene? (tabel 13) Når flygtninge under integrationsprogrammet skal lære dansk og integreres i det danske samfund kan enhver virksomhedsplacering, uanset branche og jobfunktion, være attraktiv og have stor positiv effekt. Som forsigtig indikator for hvilke brancher, det kan være relevant at rette fokus mod med henblik på en mere langsigtet tilknytning til det danske arbejdsmarked for flygtninge, kan man eksempelvis se på hvilke brancher, der beskæftiger flest borgere fra 3. lande. Det kan give en indikation af hvilke brancher, der især har udfordringer med at rekruttere ansatte via udbuddet af arbejdskraft fra Danmark og EU. I Region Sjælland er den overvejende del af lønmodtagere fra 3. lande i 2015 beskæftiget inden for brancherne Hoteller og restauration og Landbrug, skovbrug og fiskeri. Det kan derfor være oplagt at søge at målrette flygtninges jobsøgning og opkvalificering inden for disse områder i Region Sjælland, såfremt flygtningene ikke har kvalifikationer inden for andre fagområder. Ligesom virksomheder inden for disse brancher med fordel kan søge at opkvalificere herboende flygtninge, fx via løntilskudspladser, til at bestride nogle af branchens ubesatte stillinger. Der findes aktuelt ikke data for flygtningenes uddannelsesbaggrund, men dialog med kommuner tegner et billede af, at en overvejende del af flygtningene ikke har kompetencegivende uddannelser. Integrationsindsatsen vil derfor i høj grad handle om at opkvalificere flygtningene til at varetage jobfunktioner, hvor der er behov for arbejdskraft på det danske arbejdsmarked. Det kan fx ske via branchepakker målrettet det lokale/regionale arbejdsmarked. 7

8 Kontanthjælpsmodtagere under integrationsprogrammet Figur 1: Udviklingen i antal kontanthjælpsmodtagere omfattet af integrationsprogrammet, RAR-Sjælland, Udviklingen i antal kontanthjælpsmodtagere omfattet af integrationsprogrammet (antal fuldtidspersoner) i RAR-Sjælland Tabel 5: Udviklingen i antal kontanthjælpsmodtagere under integrationsprogrammet, fordelt på kommunerne i RAR-Sjælland (fuldtidspersoner) Dec 2014 Dec 2015 Udvikling Faxe % Greve % Guldborgsund % Holbæk % Kalundborg % Køge % Lejre % Lolland % Næstved % Odsherred % Ringsted % Roskilde % Slagelse % Solrød % Sorø % Stevns % Vordingborg % RAR-Sjælland % 8

9 Tabel 6: Kønsfordeling blandt kontanthjælpspersoner under integrationsprogrammet (fuldtidspersoner) pr. december 2015, fordelt på kommuner Kvinder Mænd Faxe 31% 69% Greve 41% 59% Guldborgsund 39% 61% Holbæk 35% 65% Kalundborg 36% 64% Køge 34% 66% Lejre 32% 68% Lolland 39% 61% Næstved 37% 63% Odsherred 37% 63% Ringsted 28% 72% Roskilde 33% 68% Slagelse 45% 56% Solrød 43% 57% Sorø 36% 64% Stevns 37% 63% Vordingborg 36% 64% RAR-Sjælland 36% 64% Tabel 7. Aldersfordeling blandt kontanthjælpsmodtagere under integrationsprogrammet (fuldtidspersoner) Pr. december 2015, fordelt på kommuner Andel under 30 år Andel over 30 år Faxe 47% 53% Greve 47% 54% Guldborgsund 46% 53% Holbæk 49% 51% Kalundborg 47% 52% Køge 53% 47% Lejre 45% 55% Lolland 42% 58% Næstved 49% 51% Odsherred 39% 61% Ringsted 54% 46% Roskilde 51% 50% Slagelse 48% 53% Solrød 46% 54% Sorø 53% 47% Stevns 55% 45% Vordingborg 39% 60% RAR-Sjælland 48% 52% 9

10 Tabel 8. Visitationsfordeling blandt kontanthjælpsmodtagere under integrationsprogrammet (fuldtidspersoner) pr. december 2015, fordelt på kommuner Jobparat Aktivitetsparat Uoplyst Faxe 0% 99% 1% Greve 0% 91% 9% Guldborgsund 0% 95% 5% Holbæk 0% 98% 2% Kalundborg 2% 91% 7% Køge 0% 100% 0% Lejre 9% 91% 0% Lolland 0% 100% 0% Næstved 5% 94% 1% Odsherred 0% 92% 8% Ringsted 0% 92% 8% Roskilde 65% 35% 1% Slagelse 1% 95% 5% Solrød 5% 91% 4% Sorø 0% 99% 1% Stevns 0% 93% 7% Vordingborg 1% 97% 2% RAR Sjælland i alt 7% 90% 3% RAR Bornholm 1% 97% 3% RAR Fyn 0% 98% 2% RAR Nordjylland 0% 97% 3% RAR Hovedstaden 6% 88% 6% RAR Sydjylland 1% 97% 2% RAR Vestjylland 0% 98% 2% RAR Østjylland 0% 98% 2% Hele landet 2% 95% 3% 10

11 Tabel 9. Kontanthjælpsmodtagere efter integrationsprogrammet, der er aktiveret i et beskæftigelsesrettet tilbud (fuldtidspersoner) pr. december 2015, fordelt på kommuner og typer af tilbud Andel i Tilbud i alt Vejledning og opkvalificering Faxe % 0% 11% Greve 61 70% 7% 23% Guldborgsund 84 90% 4% 5% Holbæk % 1% 11% Kalundborg % 3% 14% Køge 73 96% 0% 4% Lejre 90 83% 2% 14% Lolland % 1% 8% Næstved % 10% 10% Odsherred % 0% 7% Ringsted 32 81% 0% 19% Roskilde % 2% 16% Slagelse % 12% 10% Solrød 83 89% 1% 10% Sorø % 0% 7% Stevns 96 94% 1% 5% Vordingborg 67 73% 1% 25% RAR-Sjælland % 3% 11% Figur 2. Aktiveringsgraden. Andel kontanthjælpsmodtagere under integrationsprogrammet, der er i et beskæftigelsesrettet tilbud pr. december 2015 (fuldtidspersoner), fordelt på kommuner. 100,0 90,0 80,0 70,0 60,0 50,0 40,0 30,0 20,0 10,0 0,0 Andel i Løntilskud Andel i Virksomhedspraktik 11

12 Figur 3. Passivandelen for langvarige kontanthjælpssager. Andel langvarige kontanthjælpsmodtagere under integrationsprogrammet, der ikke aktiveres, november ,0 Passivandel (Andel personer uden aktivering, pct.) 7,0 6,0 5,0 4,0 3,0 2,0 1,0 0,0 Tabel 10. Kontanthjælpsmodtagere omfattet af integrationsprogrammet. Status 6 mdr. efter afsluttet forløb i 2014 (andele), fordelt på RAR-områder i Østdanmark og hele landet. Status 6 måneder efter afsluttet forløb i 2014 RAR-Hovedstaden RAR-Sjælland Hele landet I alt 100,0 100,0 100,0 Beskæftigelse 43,1 32,7 32,9 A-dagpenge 0,2 0,2 0,2 Kontanthjælp 49,2 61,9 61,9 Revalidering/ Forrevalidering 0,1 0 0,2 Sygedagpenge 0,1 0,2 0,1 Fleksjob 0 0,2 0,0 Ledighedsydelse Førtidspension mv. 0,5 1,0 0,6 Andet 6,7 3,9 4,1 12

13 Modtagere af integrationsydelse Tabel 11: Antal modtagere af integrationsydelse (fuldtidspersoner) i kommunerne i 2015 Sep 2015 Okt 2015 Nov 2015 Dec 2015 Faxe Greve Guldborgsund Holbæk Kalundborg Køge Lejre Lolland Næstved Odsherred Ringsted Roskilde Slagelse Solrød Sorø Stevns Vordingborg RAR-Sjælland Figur 4: Modtagere af integrationsydelse (fuldtidspersoner) i december 2015, RAR-Sjælland, fordelt på alder Modtagere af integrationsydelse, RAR-Sjælland 45% 55% Under 30 år Over 30 år 13

14 Figur 5: Modtagere af integrationsydelse (fuldtidspersoner) i december 2015, RAR-Sjælland, fordelt på køn 39% 61% Mænd Kvinder Figur 6: Modtagere af integrationsydelse (fuldtidspersoner) i december 2015, RAR-Sjælland, fordelt på herkomst 1% 0% Andel personer med dansk oprindelse 98% Andel indvandrere og efterkommere fra vestlige lande Andel indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande 14

15 Beskæftigelsesfrekvenser Tabel 12: Beskæftigelsesfrekvens pr for borgere med bopæl i Danmark, fordelt på etnisk oprindelse og bopælskommune. Personer Indvandrere Efterkommere med dansk oprindelse fra ikke-vestlige lande fra ikke-vestlige lande Faxe 70,6 49,0 41,0 Greve 75,4 54,0 53,2 Guldborgsund 64,5 43,9 38,3 Holbæk 71,3 42,2 62,1 Kalundborg 66,9 40,5 36,7 Køge 73,0 43,2 53,2 Lejre 75,5 43,0 64,1 Lolland 59,0 37,3 47,1 Næstved 70,0 49,7 55,8 Odsherred 63,9 48,6 59,2 Ringsted 72,6 45,9 58,9 Roskilde 74,2 49,6 47,7 Slagelse 68,3 44,8 46,9 Solrød 76,4 47,3 62,9 Sorø 70,0 47,7 28,6 Stevns 71,6 44,3 46,4 Vordingborg 65,4 40,4 51,0 RAR Sjælland 69,7 46,0 51,6 Hele landet 71,3 46,8 51,0 RAR Bornholm 63,8 48,3 46,7 RAR Fyn 67,0 39,8 44,3 RAR Nordjylland 69,4 46,2 40,6 RAR Hovedstaden 74,0 49,8 53,9 RAR Sydjylland 71,0 44,0 46,7 RAR Vestjylland 72,4 47,8 53,0 RAR Østjylland 71,3 42,3 44,2 15

16 Beskæftigede udenlandske statsborgere fra 3. lande Tabel 13: Antal fuldtidsbeskæftigede udenlandske borgere fra 3. lande med bopæl i Danmark, Oktober 2015, opdelt på brancher Antal fuldtidsbeskæftigede udenlandske statsborgere RAR-Sjælland fra 3. lande (m.bopæl i DK) Branche i alt 627 Landbrug, skovbrug og fiskeri 107 Råstofindvinding 1 Industri 39 Energiforsyning 0 Vandforsyning og renovation 0 Bygge og anlæg 3 Handel 41 Transport 26 Hoteller og restauranter 130 Information og kommunikation 15 Finansiering og forsikring 0 Ejendomshandel og udlejning 1 Videnservice 69 Rejsebureau, rengøring o.a. operationel service 55 Offentlig administration, forsvar og politi 7 Undervisning 18 Sundhed og socialvæsen 55 Kultur og fritid 12 Andre serviceydelser mv. 40 Uoplyst aktivitet 7 16