Analyse & værdisætning. Bærende bevaringsværdier for tvillingegården i Kvottrup

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Analyse & værdisætning. Bærende bevaringsværdier for tvillingegården i Kvottrup"

Transkript

1 Analyse & værdisætning Bærende bevaringsværdier for tvillingegården i Kvottrup 1

2

3 Indhold Introduktion s.4 Indledning Kvottrup Identifikation Historisk analyse s.10 Bygningshistorie Kulturhistorisk analyse Antikvarisk analyse Teknisk analyse s.18 Teknisk tilstand Arkitektonisk analyse s.22 Udvendigt Indvendigt Placering og omgivelser Værdisætning s.30 Bærende bevaringsværdier Anbefalinger

4 Skråfoto af Kvottrups sydlige grænse med tvillingegården i centrum.

5 Indledning Min afgangsopgave er en restaurering og transformation af et sjældent tvillingegårdsanlæg, beliggende i landsbyen Kvottrup nordvest for Aarhus. En væsentlig del af opgaven består i at udfærdige en analyse og værdisætning, der fastlægger de bærende bevaringsværdier for anlægget, og som kan danne et solidt grundlag for den videre bearbejdning. Tvillingegårde blev bygget af økonomiske og praktiske årsager, men blev typisk skilt ad til hver sin gård så snart der var råd til det, og det er formodentlig derfor der er så få intakte tvillingeanlæg tilbage - kun tre i Danmark (så vidt vides). Tvillingegården i Kvottrup består af to separate gårdhalvdele, med hhv. 4 og 3 længer, der er bygget sammen så der dannes to individuelle gårdrum i én samlet krop. Oprindeligt har den midterste længe, der skiller de to gårdrum ad, været en delelænge til fælles udnyttelse, men idag tilhører den udelukkende den vestlige gård. Til denne gård hører også et nyere maskinhus (opført 1983), en lille dam syd for stuehuset, samt en lille fredet oldtidshøj vest for gården. Tvillingegården markerer landsbyens begyndelse mod syd, og havernes beplantning danner en tydelig grænse mellem land og by. Gårdens længer er meget forskellige, i både alder, udførsel og stand, og de udgør et kompliceret kludetæppe af bygningsdele fra forskellige perioder. For ikke at gøre analysen unødigt lang, er gårdens længer gennemgået en for en i hæftet Bygningsgennemgang. Øvrigt baggrundsmateriale der ligger til grund for analysen og værdisætningen kan ses i hæftet Baggrundsmateriale. Både bygningsgennemgangen og baggrundsmaterialet kan med fordel bruges som detaljerede appendixer til værdisætningen. I kulturstyrelsens database over Fredede og Bevaringsværdige Bygninger er 5 ud af tvillingegårdens i alt 7 længer vurderet som bevaringsværdige i kategori 1, men grundet de mange udskiftninger gennem tiden, med bl.a. en stor del murværk og pladebeklædte tage, er ingen af bygningerne fredet. I det efterfølgende vil jeg kort introducere landsbyen Kvottrups karakteristika og bevaringsværdier, hvorefter jeg analyserer og værdisætter tvilligegården. Udfra mine analyser formulerer jeg bærende bevaringsværdier og anbefalinger for tvillingegårdsanlægget. 5

6 X Kvottrups beliggenhed i forhold til Aarhus. Matrikelkort ca Kvottrup i dag.

7 Kvottrup Landsbyen Kvottrup ligger ca. 10 km nordvest for Aarhus centrum, og er en af de mange små flækker der ligger strøet ud mellem de store forbindelsesveje. Kvottrup kendes tilbage til 1573, hvor byen benævnes som Quortrup. 1 Landsbyens type er karakteriseret som en uregelmæssig vejforteby, fordi den ældre gård- og husbebyggelse, lå centreret omkring byens fælles græsningsareal i midten, hvorigennem vejene gik, og stadig går idag. Byens bebyggelse bestod af tre store tvillingegårde og derudover kun nogle få mindre huse, som f.eks. smedjen. De seks gårde - tre tvillinger - var faktisk de eneste gårde i byen helt op til midten af 1800-tallet, og resterne af de tre tvillingegårde ses stadigt tydeligt i bebyggelsen. Kvottrup er en af 22 udvalgte landsbyer, der i Kommuneatlasset for Aarhus Kommune, beskrives som værende særligt repræsentative eksempler på kulturhistorsike landsbyer: Kvottrup ligger i et småbakket terræn, og de velbevarede gårdanlæg, der afgrænser landsbyen, danner ualmindeligt smukke overgange imellem bebyggelse og landskab. Den gamle vejforte er i dag delvist bebygget med bl.a. det gamle mejeri. Den sydlige del har bevaret sin åbne karakter. Den gamle bydam er bevaret i den nordlige del. Tvillingegårdene i den sydlige del af byen danner sammen med den bevarede del af forten en usædvanlig helhed. På trods af en relativt god beliggenhed i forhold til Aarhus, og kort afstand til skolen i Sabro, kæmper Kvottrup for at tiltrække unge beboere, ligesom så mange andre småbyer i området. Grunden hertil er bl.a. utidssvarende/uattraktive boliger, samt den forholdsvis trafikerede vej der fuldstændigt dominerer byens fællesarealer. Vejen skærer byen over, og gør det uattraktivt for f.eks børnefamilier el. andre, der ønsker et mere trafiksikkert nærmiljø. Kvottrups bevaringsværdier ligger i byens historiske struktur, der langt henad vejen stadig kan aflæses, men som hurtigt kan ødelægges hvis der gives yderligere tilladelse til parcelhusudstykning både i og udenfor byen. En klar kulturhistorisk værdi i byen er sporene efter de tre tvillingegårde, og disse bør om muligt bevares, også i en fremtidig udvikling af byen. 1 - Aarhus Kommuneatlas

8 3 7 Nr : Stuehus 4 2: Stald 3: Lade 4: Stald Nr : Stuehus 6: Stald 7: Lade :250

9 Identifikation Adresse Kvottrupvej 94 og Sabro BBR nr. hhv. nr. 94 og Bygningsnumre i analysen Bygning 1: Vestre stuehus, tilhørende nr. 94 Bygning 2: Vestre staldlænge, tilhørende nr. 94 Bygning 3: Vestre ladelænge, tilhørende nr. 94 Bygning 4: Midterste staldlænge, tilhørende nr. 94 Bygning 5: Østre stuehus, tilhørende nr. 100 Bygning 6: Østre staldlænge, tilhørende nr. 100 Bygning 7: Østre ladelænge, tilhørende nr. 100 Historiske tilhørsforhold Kvottrup hører til Faarup Sogn, som lå i Sabro Herred. Byen lå i Faarup-Sabro Sognekommune indtil 1970 hvor de blev lagt til Aarhus Kommune. 9

10

11 Historisk analyse 11

12 Vestre stuehus, nordfacade. Bindingsværk. Østre stuehus, udskud på sydfacade. Bindingsværk. Midterlænge, vestfacade. Bindingsværk. Vestre lade, sydfacade. Bindingsværk. Overgang mellem laderne, nordfacade. Mur- + Bindingsværk. Østre lade, sydfacade. Bindingsværk. Østre stald, østfacade. Murværk. Midterlænge, østfacade. Murværk. Vestre stald, vestfacade. Murværk.

13 Bygningshistorie Tvillingegårdens bygninghistorie er kompleks og sammensat. Som så mange andre gårde er der flyttet rundt, bygget til, skiftet ud og tilpasset kontinuerligt gennem alle årene, så det anlæg man møder i dag, bærer preg af mange skiftende tider og behov. Kendetegnende og bemærkelsesværdigt er det dog at gården i store træk har beholdt sin oprindelige udstrækning og placering siden opførslen, jvf. gamle matrikelkort. Oprindelse Gårdens bygninger har lidt forskellige aldre. Stuehusene og den vestlige ladebygning er de ældste, hvilket kan ses på de ubrændte lersten i tavlene og tømmerets dimensioner og konstruktion. Der er ikke spor efter gennemstukne bjælker, og dette daterer dem til slutningen af 1700-tallet, men noget af tømmeret bærer preg af at være genbrug fra et endnu ældre byggeri. Lidt senere er så de to vestlige staldlænger, der vurderes til at stamme fra 1820 erne. De to østlige udlænger (stald og lade) er i dag langt nyere, idet de er bygget op i murværk i 1977, men der er historisk dokumentation for at der har ligget et par tilsvarende længer i bindingsværk på stedet. Flytning og udvidelse Der er kun kendskab til to større forandringer i anlægget før Den ene store ændring var en udvidelse af den vestlige lade. To uregelmæssige fag og en række indvendige taphuller indikerer at laden oprindeligt var 5 fag kortere end i dag. Den vestlige staldlænge blev enten flyttet med længere vest i den forbindelse, eller også blev den først opført efter ladens udvidelse. Den anden var flytningen af midterlængen, der angiveligt blev rykket længere mod vest, i forbindelse med at ejerskabet overgik til den vestlige gård. Det er sandsynligt at det er i forbindelse med denne flytning at den østlige facade af længen blev erstattet af murværk. Det er uvist hvornår laden blev udvidet, men et bud på midterlængens flytning er omkring Moderniseringer De to halvdele repræsenterer to vidt forskellige, men begge meget typiske, historiske udviklingsforløb for gårde af samme alder: Den vestlige gård har været ejet, drevet og beboet af samme slægt i omtrent 100 år, og man har for det meste kun foretaget ændringer i det omfang opretholdelsen af landbrugsdriften krævede det, og tiltagene er karakteriseret ved at være det billigste alternativ dvs. f.eks. pladetage og små udskiftninger/tilpasninger i stedet for gennemgribende moderniseringer. Udlængerne på den vestlige gård har haft skiftende formål, men altid i forbindelse med en aktiv landrugsdrift, indtil 1993 hvor man måtte nedlægge driften og leje jorden fra. Gårdens tage blev lidt efter lidt udskiftet med pladetage, og står således ikke længere stråtæk. Den vestligste facade er udskiftet med murværk engang i midten af 1970 erne. Stuehusets indretning har skiftet efter generationernes behov. I en periode var der indrettet en seperat bolig med et lille køkken og bad i overstuen, til det unge par Åse og Bent, imens forældrene boede i den anden del af huset og brugte dasset i svinestalden. Både ude og inde kan man genfinde og fornemme gårdens oprindelige liv og udtryk. Den østlige gård har en helt anden bygningshistorie. Den havde i en årrække indtil 1976 været forladt, og var stærkt forfaldet da en ny ejer købte ejendommen, som et håndværkertilbud. Han moderniserede det hele efter tidens fremhærskende stil og udelukkende med bolig/fritidsudnyttelse for øje. De to udlænger er helt erstattet med bindingsværksbemalet murværk og i stuehuset, der dog stadig er bindingsværk, er overetagen fuldt udnyttet til beboelse. Der er anlagt nyt stråtag på både stuehus og stald, udstyret med kviste til at give lys til overetagerne. De to udlænger er rent nybyggeri, med undtagelse af ladens gårdside der er den sidste rest af bindingsværk. Det er svært at fastslå med sikkerhed hvordan de oprindelige længer har stået, men alt tyder på at der er bygget ovenpå de gamle fundamenter. Der er desuden fundet en række store kampesten i ladens østlige ende, der måske har dannet fundament under en tidligere ladebygning. Både ude og inde fremstår gården stærkt omdannet, og det originale udtryk er de fleste steder forsvundet helt. De to gårdes udvikling i nyere tid har medført at der i dag er stor forskel på hvordan de to halvdele opleves, og hvilke potentialer de rummer hver især. Der tegner sig dog et generelt billede af at, jo nyere ændringer der er foretaget, desto mere er der gået på kompromis med gårdens oprindelige konstruktion og materialer. 13

14 Gårdspladsen på den vestlige gård, Man kan se naboladens tag i baggrunden.

15 Kulturhistorisk analyse Tvillingegårde Tvillingegårde som kulturhistorisk type er næsten er forsvundet helt, og derfor er en bevaringsmæssig indsats for dette anlæg særlig interessant. Tvillingegårdene, også kaldet dobbeltgårde, opstod dels som følge af udflytningen i slutningen af 1700-tallet, dels i forbindelse med kartoffeltyskernes kolonisering af den jyske hede i samme periode, og desuden fra områder med knaphed på god jord, hvor man sparede på agerjorden ved at bygge på samme jordlod. Tvillingegårde bestod typisk af to sammenbyggede, trelængede gårde, med en dele-længe i midten, og gården i Kvottrup er et fint og meget harmonisk eksempel, idet længerne nærmest ligger kvadratiskt om deres gårdspladser, hvor de andre tilbageværende eksemplarer typisk har en mere langstrakt og udflydende rumlig karakter. Tvillingegården i Kvottrup De to halvdele af anlægget på Kvottrupvej har altid været ejet af hver sin familie, med hver sine tilhørende jordstykker. Der er altså ikke tale om fælles drift, bortset fra midterlængen der oprindeligt var delt. Der er drevet landbrug på begge halvdele, så længe det kunne svare sig, men som så mange andre små gårde kunne de ikke følge med den industrielle udvikling, og måtte til sidst lukke landbruget ned og sælge/leje jorden fra. Siden er begge matrikler brugt udelukkende til beboelse og fritidserhverv. I den østlige gård var der i en årrække indrettet antikbutik i staldlængen, og i den vestlige gård er der lagerplads og værksted til brug for sønnen Niels restaureringsfirma i de to staldlænger. Problemet med den relativt ekstensive udnyttelse af kvadratmeterne er, at der ikke er en indtægtskilde forbundet med udlængernes vedligehold. 15

16 Flot tømmer i den vestre lade. Profilerede bjælkeender på det vestre stuehus. Gemte søjler fra hestestald. Udskårne navnetræk i den vestre lade. Fine barokdøre i det vestre stuehus. Den gamle skorsten på 1. sal i det østre stuehus. Gamle døre i staldlænger på den vestre gård. Gemte alkovedøre. Staldvinduer i støbejern.

17 Antikvarisk analyse De længer der endnu står i bindingsværk, har forholdsvist meget originalt materiale tilbage. Der er foretaget nødvendige udskiftninger, især på stuehusene og på den vestlige lades udsatte nordside, men man kan stadig finde en stor del intakt, gammelt, tømmer. I laden findes en flot række gamle hanebåndsspær og skråstivere, af naturligt formede træstykker. På det vestlige stuehus kan man se at der stadig er ubrændte lersten i væggene, men det vides ikke om det er tilfældet i det østlige stuehus. Indvendigt er der i begge stuehuse gemt de gamle alkovedøre, og der er også mange fine, originale døre tilbage. Placeringen af dørene er derimod svær at vurdere om er original, da begge huse har gennemgået skiftende planløsninger gennem tiden. Vinduerne i stuehusene stammer fra mange forskellige tider. I den vestlige gård findes en del ældre vinduer, hvor der i den østlige er skiftet meget mere ud til nye thermovinduer. I den østlige gård findes der stadig spor efter bageovnen, både i stuen og på 1.sal hvor den store skorsten stadig er intakt. De vestlige stald- og ladelængers døre er stort set alle originale, med håndsmedede søm og kroge. I den vestre stald står de gamle udskårne søjler fra hestebåsene gemt. I den vestre lade kan man i tømmeret se udskårne navnetræk fra et par hundrede år tilbage, disse personlige underskrifter fra dem der kom før os, bør absolut bevares. Jeg vurderer at de mange fine, velbevarede døre har en særlig høj kvalitet, men også de ældre staldvinduer i støbejern har en vis antikvarisk værdi. Derudover er de fint udskårne bjælkeender og profilerede bindebjælker absolut værd at bevare, samt det tilbageværende bindingsværks originale konstruktioner. 17

18

19 Teknisk analyse 19

20 Nordsidens fodrem trænger til udskiftning. Tavl og bindingsværk der bør restaureres. Vindue der trænger til vedligeholdelse. Strittende bindebjælke, der mangler sin søjle. Kig op langs tagspær, med opklodset nyt spær ovenpå. Konstruktionen i det nordøstlige hjørne.

21 Teknisk tilstand Tvillingegårdens tekniske tilstand er generelt udemærket, og der er ingen umiddelbar fare for nedstyrtning i den nærmeste fremtid. En del steder trænger dog til udskiftning og/eller reparation, enten p.g.a. almindelig alder og slid, eller fordi de konstruktive udskiftninger der er foretaget, er uhensigtsmæssige i forhold til bygningernes statik. Almindelig slid Det er særligt træværk i bindingsværkkonstruktionerne samt i de udendørs døre og vinduer der er medtaget af vejr og vind. Overordnet set er det meste af bindingsværket faktisk i fin stand, men der er naturligvis visse steder hvor en udskiftning snart bliver nødvendig. Særligt fodremmen på ladens nordside er medtaget, da terrænet her næsten går helt op til træværket og det derfor er meget udsat i regnvejr. Bindebjælkerne i midterlængen er også temmelig medtagne og kunne trænge til fornyelse, og det skyldes højst sandsynligt at de hviler direkte på murværket mod øst, uden beskyttelse af bjælkeenderne, og det leder fugten ind i træet. Man kan da også se at der tidligere har været udskiftet ca. 1,5 meter af alle bjælkernes ender mod øst, formodentlig p.g.a. råd. Udvendige trævinduer og døre er også udsatte elementer, og der er en del der trænger til vedligeholdelse, ligesom der også er en del tavl der kunne trænge til at blive pillet ud og genmures/-kalkes. Fugtproblemer og indeklimaforhold Alle bygningerne virker generelt tørre og sunde. I det østlige stuehus er der efterisoleret voldsomt, og det virker til at fungere udemærket. I det vestlige stuehus er efterisoleringen sket mere løbende og knap så hårdhændet, hvilket gør at der kan virke lidt fugtigt i de uopvarmede rum, men ikke på en alarmerende måde. Der er ingen ydre tegn på skimmel eller fugtansamlinger. Udlængerne er alle uopvarmede og uisolerede, men tagene er tætte og der virker ikke til at være fugtproblemer. Energiforhold Som bygningerne står nu, vurderes det at stuehusene kan fungere fint, omend næppe energiøkonomisk, med normal opvarmning, men en gennemgang af den eksisterende isolering, og yderligere efterisolering på loft og under gulve vil nok være gavnligt. Udlængerne er som nævt uisolerede og kan derfor, på nuværende tidspunkt, kun bruges til uopvarmede funktioner. Konstruktioner Der er en del konstruktivt besynderlige forhold rundt omkring på de to gårde. I den vestlige staldlænge er der i den sydlige ende fjernet nogle stolper for at kunne køre ind med traktorer, og nu biler. For at holde taget oppe er der i stedet sat en bjælke på tværs henover midten, understøttet af et par stolper, men det er ikke konstruktivt hensigtsmæssigt i længden, da understøtningen er skæv i forhold til resten af længen. Da taget blev skiftet fra stråtag til pladetag har det åbenbart været nødvendigt at udjævne tagfladen for at kunne lægge det nye tag på. Derfor sidder det nye tag på en række sekundære, mindre tagspær, der er klodset op fra de oprindelige spær. De nye spær hviler ikke af på murværket, men stritter ud over og fungerer som skalke. Der er dog tilsyneladende ikke noget rent statisk problem med denne løsning, da dimensioneringen på det oprindelige tømmer er rigeligt stor til også at kunne bære de sekundære spær. I den vestlige lade er der en ekstra bindebjælke i forbindelse med den halve skillevæg, men denne hviler kun af på tagremmen i den ene side, og stritter ud i luften til den anden. I laden hælder alle tagspærene desuden, således at spærenes spidser er forskudt fra bindebjælker og stolper med ca. 1 meter mod vest. Den konstruktive samling hvor den vestlige staldlænge bygger sig ind i laden er også noget rodet, men virker dog solid. Det største konstruktive bekymring er i den østlige gårds ladelænge, og ved hjørnet mod vejen. Ved ombygningen til murværk er der her foretaget nogle besynderlige lappeløsninger, der nærmest er umulige at kortlægge. I ladelængen har man på et tidspunkt haft behov for at kunne køre på langs med store maskiner, så alle bindebjælkerne er her savet over. Siden er de så lappet sammen igen med brede brædder, formegentlig for at holde taget stabilt. Det knækkede hjørne, hvor de to længer mødes, har affødt nogle særdeles kreative løsninger i forhold til opbygningen af taget. De oprindelige bjælker er mange steder savet over eller fjernet, og det meste af tagkonstruktionen hviler på en enkelt bjælke der er lagt på skrå henover en ældre stump murværk fra et gammelt foderhus og videre over på en bindebjælke i stalden, og den er ikke holdt på plads af andet end et par søm og skruer. Ovenpå denne bjælke har man så bygget et netværk af stolper og brædder op, der holder taget oppe. Konstruktionen er ikke en hensigtsmæssig løsning i længden. 21

22

23 Arkitektonisk analyse 23

24 Nordfacaden set fra vejen.

25 Udvendigt En af tvillingegårdens største kvaliteter er uden tvivl den oplevelse man får af det samlede anlæg. Den lange sammenhængende facade mod nord, med kigget gennem porten, giver anlægget en markant karakter mod byens tidligere forte, og de to stuehuse er med til at markere byens grænse mod syd. Fra gårdrummene mindes man også hele tiden om nabotvillingens tilstedeværelse, fordi man altid kan se en tagryg eller to på den anden side. Arkitektonisk ville de to gårdrum stå stærkere hvis plankeværket imellem dem blev fjernet, så de to halvdeles sammenhørighed oplevedes endnu tydeligere, ligesom en ensartethed i tagbelægningen også ville styrke anlæggets helhed. De største historiske kvaliteter findes i den vestlige gård, hvor de mange originale bygningsdele skaber en harmonisk helhed, i hvert fald fra ankomsten, i gårdrummet og fra haven. Især det store gårdrum har et smukt og autentisk kulturhistorisk udtryk, der måske ikke er enestående i landet, men absolut er i høj klasse. De to ældste længer, stuehus og lade, udstråler alder og man kan fornemme en vis rigdom hos gårdens oprindelige byggere. Den massive dimensionering af tømmeret, de mange dokker, samt den fine forarbejdning af bjælkerne i stuehuset, viser at det absolut ikke har været en tarvelig gård. De to langstrakte staldlænger har et rytmisk og roligt udtryk, der får gårdrummet til at virke større, og som omslutter gårdrummet på en meget harmonisk måde. I haven får man også en absolut idyllisk og autentisk oplevelse af en klassisk gårdhave, med klart adskilt nyttehave, gode æbletræer og udsigten udover markerne og den lille sø mod syd. Den østlige gård har en meget tydelig tilstedeværelse i byen, idet den ligger klods op af vejen, og er den ene halvdel af mundingen til byen. Længen er tydeligvis muret og med moderne vinduer, men pga. bindingsværkbemalingen og stråtaget passer den alligevel, ved første øjekast, ind i byen på en relativt idyllisk måde. Denne gård har også et veldefineret, omend asymetrisk, gårdrum. Staldlængen følger vejens retning, og længerne er derfor ikke vinkelrette på hinanden. Oplevelsen af dette gårdrum er langt mere rodet fordi alle fire sider har forskellige materialiteter og farver, der mangler harmoni og rolighed, også pga. af den høje beplantning. Stuehuset i bindingsværk er nydeligt, og især på havesiden har det en fin fremtrædning med det karakteristiske udskud på midten, men huset skæmmes af terrassen, den høje betonsokkel rundt om og uklædelige vinduer og døre. 25

26 Vestre stuehus er traditionelt indrettet. Staldene på den vestre gård har fået lov at passe sig selv. Laden på den vestre gård. Østre stuehus er mere moderniseret. Stalden på den østre gård har været brugt til butik. Laden på den østre gård.

27 Indvendigt I det vestlige stuehus er der en del bevaringsværdige detaljer som døre og vinduer, og planløsningen er langt hen ad vejen traditionelt opbygget. Der er lavet en smule om gennem tiden, især i den vestlige ende, men ikke i en sådan grad at huset har mistet sit udtryk, og kun når forandringen har været nødvendig. Dette gør at man stadig finder smukke gamle døre, mange af dem barok, og farvepaletten er gammeldags. De oprindelige alkovedøre er bevaret, opsat mellem de to stuer, og generelt er der på hele gården gemt og genbrugt materialer og elementer i vid udstrækning. At opholde sig i det vestlige stuehus giver en klar oplevelse af gamle dage, og man får lyst til at lade huset beholde sin ånd, især i de to stuer. I dag fremstår størstedelen af huset med en klassisk rumfordeling, hvor man stadig kan se den gamle stue, overstue og bryggers i planens organisering. Den vestlige ende med værelserne indbyder mere til en omstrukturering, da den originale plan her er brudt næsten fuldstændigt op. Det østlige stuehus er, som tidligere beskrevet, langt mere ombygget end dets nabo. I den vestlige ende er der bygget voldsomt om, og indrettet slyngelstue med falske buede døråbninger i brune teglsten. Trods de voldsomme forandringer er det originale træværk bevaret, og på 1.sal også overdelen af den massive bageovn. Alt er malet hvidt eller lysegråt og giver et samlet indtryk af et mere moderne hjem, men der er ikke udrettet uoprettelig skade på husets originale konstruktion. Udlængernes interiører er over en bred kam ikke som sådan bevaringsværdige, indretningen er forholdvis moderne, og der er stort set ingen spor efter det originale interiør, bortset fra konstruktionerne i de vestlige længer. Især den vestlige lades træværk, og de profilerede bjælker i den gamle hestestald er interessante. Ligesom med stuehusene er der en klar forskel på oplevelsen mellem de to gårde. I den østlige er der intet originalt interiør tilbage, og det er tydeligt at staldrummet er bygget om med henblik på butik. På den vestlige gård står svinestalden som da landbrugsproduktionen ophørte, med båse og fodergang, og kostalden bruges nu til hønsehus, værksted og garage. Bindingsværksvæggene står urørt, med den gamle lerklining og kalkning på indersiden, men ellers er der ingen rester af længernes oprindelige indretning. Alle gulve er støbt over med beton, men man vil sandsynligvis kunne finde en underliggende belægning mange steder. 27

28 Her ses det nordøstlige hjørne af gården, før den blev bygget om, og den anden tvillingegård på den modsatte side af vejen (1954). De to gårde danner en ankomstpassage til byen (her kigges ud af byen). Den anden tvillingegård er bygget om ad flere omgange.

29 Placering og omgivelser Tvillingegården ligger, som tidligere beskrevet, på landsbyens sydlige grænse. De umiddelbare omgivelser udgøres af haver og marker mod syd, mod vest en fredet oldtidshøj, der er begroet med høje træer og har karakter af et lille stykke skov, mod nord resten af den gamle forte i form af et lille græsareal, og mod øst ligger vejen. Når man ankommer til landsbyen fra syd er det de to stuehuse og havernes trægrænse, der markerer landsbyens begyndelse på venstre side af vejen. På højre side af vejen ligger der også to stuehuse på række og danner grænse, og disse er resterne af en tilsvarende tvillingegård der lå på stedet. Dette andet tvillingeanlæg er idag splittet op, så ingen af længerne er sammenbyggede, men man kan stadig ane de to gårdrums tidligere udstrækning. Halvdelen af midterlængen står stadig i det originale bindingsværk, men det er dog er i meget dårlig stand. De to stalde mod hhv. øst og vest er begge af nyere dato, men man har tydeligvis bygget ovenpå de gamle fundamenter. Det østlige stuehus er skilt fra i en matrikel for sig, og er pænt restaureret, men resten af gården er nu forladt, og jorden opkøbt af en landmand der ikke har brug for bygningerne. Det er sandsynligt at tro at grunden bliver udstykket til parcelhuse, og de sidste rester af denne tvillingegård vil således forsvinde. På det gamle billede kan man se hvordan de to tvillingegårde dannede et stærkt motiv tilsammen. Længerne mod vejen danner nærmest en ankomsttunnel til byen. Det ville styrke byens struktur, og holde fortællingen om tvillingegårdene i live, hvis man byggede/genopførte et anlæg der genskabte/fastholdte fodaftrykket af den gamle tvillingegård. Det øvrige Kvottrup er meget preget af parcelhuse, spredt ind i mellem de to store tilbageværende gårde. Nogle af dem er opført i en passende stil og skala, mens andre virker meget malplacerede og fremmede i byen. Især nogle meget nyankomne eksemler skiller sig uheldigt ud - én udført i norsk alpehytte stil og to andre i sort plademateriale. Der er to aktive landbrug tilbage i byen, det ene ligger ovenpå den sidste af tre oprindelige tvillingegårde, og den anden ligger i byens nordlige ende. Gården mod nord har for nyligt revet to gamle længer ned, men det er uvist hvad der kommer i stedet. Den gamle branddam ligger stadig midt i byen, men er utilgængelig på grund af en høj bremme af træer der skærmer rundt om den, og nærmest skjuler den fra resten af byen. I nærheden af dammen går der et smukt, historisk og fredet stendige, og denne plads kunne potentielt udvikles som et aktiv for byen. Et udendørs samlingssted, væk fra vejen og udenfor folks private haver. 29

30

31 Værdisætning 31

32 Anlæggets samlede form og placering. Den vestlige gårds historiske dele. Gårdens typologier og hieraki.

33 Bærende bevaringsværdier De bærende bevaringsværdier beskriver hvilke forhold der er afgørende for anlægget, og som man bør tage hensyn til ved en fremtidig udvikling af tvillingegården. Udfra de foregående analyser af gården er de bærende bevaringsværdier vurderet til at være følgende: 1. Anlæggets samlede form og placering Den lange facade mod nord, de to stuehuse der ligger skulder ved skulder, staldlængen der ligger parallelt med vejen og de to individuelle, men forbundne, gårdrum. Det er gårdenes samlede egenskab som en af de sidste eksisterende tvillingegårde i Danmark der gør den til noget helt specielt. Gårdens placering i landsbyen er markant og historisk veldokumenteret, og anlægget som helhed må betragtes som særdeles sjældent og af stor kulturhistorisk værdi. 2. Den vestlige gårds historiske dele Den vestlige gård har mange bevaringsværdige kvaliteter. Laden, stuehuset og de bevarede staldfacader er fine, autentiske eksempler på fornemt bindingsværk, og gårdspladsen er et smukt og bevaringsværdigt uderum. Ankomsten til den vestlige gård er en helstøbt oplevelse, med adgang gennem den store port ind til gårdspladsens sluttede felt, med nedsænket møddingsplads i midten. Det er først på bagsiden af de to stalde at gårdens karakter begynder at skride. Man bør bevare gårdens historiske dele og styrke helhedsudtrykket. 3. Gårdens typologier og hieraki Gårdrummene har en klar orientering og et klart hieraki, som er karakterdannende for stedet og gårdtypen generelt. Længetyperne har hver deres særegne bearbejding, og det er med til at danne den særlige arkitektoniske oplevelse man får af at være på en gård. Stuehus, stald og lade er de karakteristiske enheder for en gård, og disse særlige træk bør man tage hensyn til i en fremtidig udvikling af stedet. 33

34 Inderside af porten på den vestlige gård.

35 Anbefalinger Umistelige strukturer, rum og bygningsdele, der skal bevares, vedligeholdes og repareres Alle tilbageværende dele, der vurderes at være opført før 1850, bør bevares så vidt muligt. Dette inkluderer primært originalt bindingsværk, men også enkelte elementer, som døre og bageovnsskorsten bør bevares på ejendommen. Planløsningen i det vestlige stuehus har visse historiske spor, og man bør udvise hensynsfuldhed i en evt. transformation af dette. Skæmmende strukturer, rum og bygningsdele, der bør fjernes De murede dele på begge gårde er absolut skæmmende, og det ville afgjort klæde anlæggets sammenhørighed at genopstå i rent bindingsværk. Dette vil dog være meget omfangsrigt og dyrt, og det har højere prioritet at bevare anlæggets samlede kvaliteter, end at komme af med murværket. De nye kviste på det østlige stuehus og stalden er ikke bevaringsværdige fordi de er ukarakteristiske for gårdtypen og ikke klæder bygningerne, men så længe den østlige halvdel af tvillingeanlægget står så uoriginalt i sit udtryk som nu, bør man bruge de økonomiske kræfter andetsteds. Hvis en fuld rekonstruktion af stald og lade nogensinde bliver aktuel bør man dog afgjort genoprette tagenes tidligere udseende, med luger i stedet for kviste. Det ville klæde begge gårdspladser at få fritlagt den underliggende pigstensbelægning, og ligesådan med det bare stykke nord for gården, hvor jordlaget i dag er helt oppe og dække fodremmen. Fjernede eller udskiftede strukturer, rum og bygningsdele, der bør rekonstrueres De manglende stråtage bør genoprettes, så tvillingeanlægget som helhed bliver styrket, og den vestlige gård kan stå endnu stærkere i sit autentiske udtryk. At denne gård igen blev stråtækt ville øge dens bevaringsværdi betydeligt. Strukturer, rum og bygningsdele, der kan ombygges og transformeres Interiøret i alle udlænger kan frit transformeres, hvis blot der tages hensyn til de originale konstruktioner. Tagkonstruktionen i den østlige lade bør dog tages ned og opføres igen på en konstruktiv sikker måde. I de opmurede længer er der meget frie rammer i forhold til ombygning, da disse ingen historisk værdi har, men man bør altid tage hensyn til tvillingeanlæggets samlede udtryk, dvs. at tilbygning f.eks. ikke er tilrådeligt. Materialevalg Ved arbejdet med gården anbefales det at der bruges traditionelle materialer ved reparation og vedligehold af oprindelige dele. Ved tilførslen af nye dele anbefales det at man bruger materialer hvor man har erfaringsmæssig sikkerhed for en levetid og patineringsevne, der svarer til de oprindelige materialer, og især udvendigt bør man tilstræbe et udtryk og en materialeholdning der harmonerer med gårdens autentiske dele. 35

FREDNINGSFORSLAG vedr. Graven 20 i Århus Matr. Nr. 1039a Århus Bygrunde

FREDNINGSFORSLAG vedr. Graven 20 i Århus Matr. Nr. 1039a Århus Bygrunde FREDNINGSFORSLAG vedr. Graven 20 i Århus Matr. Nr. 1039a Århus Bygrunde Fredningsforslaget omfatter: Forhus og sidehus Forslagsstiller: Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur Udarbejdet af Søren

Læs mere

FREDEDE GÅRDE I ØSTJYLLAND 1850-1940

FREDEDE GÅRDE I ØSTJYLLAND 1850-1940 FREDEDE GÅRDE I ØSTJYLLAND 1850-1940 Geografisk placering af periodens fredede gårde i Østjylland 1) EGEVEJ 27, BESSER, SAMSØ 2) BJERREVEJ 412, KLAKRING, JUELSMINDE 3) STOKKEBRO 60, GJERRILD, NØRRE DJURS

Læs mere

Rosenfeldt Gods har fremsendt et ønske om nedrivning af avlsbygninger på Oregård beliggende Statenevej 51.

Rosenfeldt Gods har fremsendt et ønske om nedrivning af avlsbygninger på Oregård beliggende Statenevej 51. Til: Vordingborg Kommune Plan og Bygsekretariatet Østergårdsstræde 1A 4772 Langebæk. Ved. Nedrivning af avlsbygninger på Oregård Statenevej 51;. Rosenfeldt Gods har fremsendt et ønske om nedrivning af

Læs mere

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY HOLBÆK SLOTS LADEGÅRD

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY HOLBÆK SLOTS LADEGÅRD KULTURMILJØER I HOLBÆK BY HOLBÆK SLOTS LADEGÅRD BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: HOLBÆK SLOTS LADEGÅRD Historie Holbæk Slots Ladegård er en tidligere avlsgård tilhørende Holbæk Slot. Ladegårdens historie rækker

Læs mere

Bygning Furesø, Flagsøvej 7, bygning 1

Bygning Furesø, Flagsøvej 7, bygning 1 Bygning Furesø, Flagsøvej 7, bygning 1 BBR oplysninger BBR nummer: 190 9231 1 Kommune: Furesø Adresse: Flagsøvej 7, 3520 Farum Bygningsnummer: 1 Ejendomsnummer: 9231 Antal etager: 1 Bebygget areal: 285

Læs mere

SAVE-vurdering af Holtegaard

SAVE-vurdering af Holtegaard SAVE-vurdering af Holtegaard Stuehuset Den arkitektoniske værdi En nyklassicistisk bygning opført formentlig i 1905 (bygningen er opført på fundamenterne af et ældre stuehus) i en periode, hvor stilarten

Læs mere

OVERSIGT OVER FREDNINGSEMNER I VIBORG AMT. Geografisk fordeling af de indkomne fredningsemner

OVERSIGT OVER FREDNINGSEMNER I VIBORG AMT. Geografisk fordeling af de indkomne fredningsemner OVERSIGT OVER FREDNINGSEMNER I VIBORG AMT Geografisk fordeling af de indkomne fredningsemner 35 Morsø Kommune - Feggesundvej 53, Skarregaard, Sejerslev - Gl. Færgevej 32, Gammelgård, Sillerslev - Kirkesvinget

Læs mere

HOTEL RINGKØBING RINGKØBING-SKJERN KOMMUNE

HOTEL RINGKØBING RINGKØBING-SKJERN KOMMUNE F R E D N I N G S V Æ R D I E R HOTEL RINGKØBING RINGKØBING-SKJERN KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: 31.10.2014 Besigtiget af: Stefanie Høy Brink Journalnummer: 2013-7.82.07/760-0001 Kommune: Ringkøbing-Skjern

Læs mere

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY KALUNDBORGVEJ

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY KALUNDBORGVEJ KULTURMILJØER I HOLBÆK BY KALUNDBORGVEJ BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: KALUNDBORGVEJ, HOLBÆK Historie Omkring 1900 blev der opført en række større villaer langs den vestlige indfaldsvej til Holbæk, Villakvarteret

Læs mere

Gennemgangen blev fortaget d. 20.08.2015 af bygningsrådgiver Anders Bæhr Nielsen i selskab med Per Krogh

Gennemgangen blev fortaget d. 20.08.2015 af bygningsrådgiver Anders Bæhr Nielsen i selskab med Per Krogh VURDERING AF TILSTAND OG BEVARINGSVÆRDI Jespervej 274, 3480 Fredensborg Rekvirent: Ole Worm Christensen Jespervej 274 3480 Fredensborg Gennemgangen blev fortaget d. 20.08.2015 af bygningsrådgiver Anders

Læs mere

Fem bud på fremtidens flexbolig

Fem bud på fremtidens flexbolig Fem bud på fremtidens flexbolig Arkitekt- og ejendomsbranchen mødtes i denne uge på Lolland med bud på, hvordan man kan forvandle tomme boliger til attraktive feriehuse. Med flexboligordningen, hvor helårsboliger

Læs mere

TILSTANDSRAPPORT OG VURDERING AF BEVARINGSVÆRDI xxx

TILSTANDSRAPPORT OG VURDERING AF BEVARINGSVÆRDI xxx TILSTANDSRAPPORT OG VURDERING AF BEVARINGSVÆRDI xxx Ejer: xxx Gennemgangen blev fortaget d. 20.10.2014 af bygningsrådgiver Anders Bæhr Nielsen Tlf. 30501992 mail abni@bygningsbevaring.dk Bygningen, som

Læs mere

Skipperhus Dalsgårdvej 22 Dalsgaard, 6300 Gråsten

Skipperhus Dalsgårdvej 22 Dalsgaard, 6300 Gråsten Skipperhus Dalsgårdvej 22 Dalsgaard, 6300 Gråsten Fredningsforslaget omfatter det tidligere skipperhus opført 1834 Østfacade Forslagsstiller: Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur på opfordring

Læs mere

Besigtigelsesrapport. Besigtigelse torsdag d. 8. marts 2012. Frøbjergvej 82, Frøbjerg, 5560 Aarup Matr. nr. 53b, Frøbjerg by, Orte

Besigtigelsesrapport. Besigtigelse torsdag d. 8. marts 2012. Frøbjergvej 82, Frøbjerg, 5560 Aarup Matr. nr. 53b, Frøbjerg by, Orte Besigtigelsesrapport Besigtigelse torsdag d. 8. marts 2012 Frøbjergvej 82, Frøbjerg, 5560 Aarup Matr. nr. 53b, Frøbjerg by, Orte Udført for Assens Kommune A. Indledning - formål med besigtigelsen Ejendommen

Læs mere

Byggeteknisk rapport for: Grydagervej 4 6600 Vejen

Byggeteknisk rapport for: Grydagervej 4 6600 Vejen Byggeteknisk rapport for: Grydagervej 4 6600 Vejen JN ARKITEKTUR ApS, Rosengade 1, 6600 Vejen, Tlf. 22996703, Mail: lp@jnarkitektur.dk Indholdsfortegnelse OPLYSNINGER OM RAPPORTENS UDFORMNING... 3 KARAKTERSKALA...

Læs mere

16-4-2012. Dette er en skoleopgave udarbejdet i 2. semester af bygningskonstruktøruddannelsen

16-4-2012. Dette er en skoleopgave udarbejdet i 2. semester af bygningskonstruktøruddannelsen Sag: Parcelhus Dato: 06-06-12 Sagsnr: F2012-02 Udarb. Af: Ellen Agger OVERSKRIFT Side 0 af 5 16-4-2012 BTH HASLEV BYGNINGSOPMÅLING Dette er en skoleopgave udarbejdet i 2. semester af bygningskonstruktøruddannelsen

Læs mere

F R E D N I N G S V Æ R D I E R

F R E D N I N G S V Æ R D I E R F R E D N I N G S V Æ R D I E R NØRRETORV 10-15 HJØRRING KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: 11.05.2011 Besigtiget af: Nanna Secher Larsen Journalnummer: 2011-7.82.07/860-0001 Kommune: Hjørring Kommune Adresse:

Læs mere

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY SMEDELUNDSGADE

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY SMEDELUNDSGADE KULTURMILJØER I HOLBÆK BY SMEDELUNDSGADE BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: SMEDELUNDSGADE, HOLBÆK Historie Navnet Smedelundsgade har rødder tilbage i middelalderen, hvor smedene med deres brandfarlige virksomheder

Læs mere

H A N D L I N G S P L A N

H A N D L I N G S P L A N H A N D L I N G S P L A N ADELGADE 18 KALUNDBORG KOMMUNE 2 OPLYSNINGER OM DENNE HANDLINGSPLAN Handlingsplanens overordnede formål er at bringe de fredede bygninger i en god vedligeholdelsesmæssig stand

Læs mere

LYSHOLM SKOLE - Vurdering af bygningsbevaringskvalitet

LYSHOLM SKOLE - Vurdering af bygningsbevaringskvalitet BYPLANKONSULENT ARKITEKT M.A.A. CLAUS LORANGE CHRISTENSEN APS Registrant udarbejdet for Faxe Kommune - Maj 2013 LYSHOLM SKOLE - Vurdering af bygningsbevaringskvalitet STED: Lysholm Skolevej 10, 4690 Haslev

Læs mere

FIOMA Bygningsggennemgang af FIOMA den 15.10.20144. Byggeafdelingen har den 28. juni 2013 besigtiget det tidligere Fioma / Frederikssund

FIOMA Bygningsggennemgang af FIOMA den 15.10.20144. Byggeafdelingen har den 28. juni 2013 besigtiget det tidligere Fioma / Frederikssund FIOMA Bygningsggennemgang af FIOMA den 15.10.20144 Byggeafdelingen har den 28. juni 2013 besigtiget det tidligere Fioma / Frederikssund rikssund jernstøberi j og maskinfabrik. Besigtigelsen er fooretaget

Læs mere

Tips til taget - renovering og vedligeholdelse

Tips til taget - renovering og vedligeholdelse Tips til taget - renovering og vedligeholdelse Løbende reparationer og vedligeholdelse af taget er nødvendige for at bevare ejendommens værdi og undgå vandskader, råd- og svampeangreb. Her er nogle gode

Læs mere

"Centrum" i Troense med skolen og hotellet i baggrunden. Bymiljø i Grønnegade (tv). Bebyggelsen på Troense Strandvej (tv).

Centrum i Troense med skolen og hotellet i baggrunden. Bymiljø i Grønnegade (tv). Bebyggelsen på Troense Strandvej (tv). kulturmiljø - beskrivelse og fotos 2011 "Centrum" i Troense med skolen og hotellet i baggrunden. Bymiljø i Grønnegade (tv). Bebyggelsen på Troense Strandvej (tv). 1 Række af Bedre Byggeskik på Badstuen

Læs mere

Enfamilieshus på Fanø. -Transformation af Vestervejen 62

Enfamilieshus på Fanø. -Transformation af Vestervejen 62 Enfamilieshus på Fanø -Transformation af Vestervejen 62 Ann Petersen 8. Semester AAA 2013 Indledning Denne opgave omhandler transformationen af Vestervejen 62. For at bring liv til huset, men også til

Læs mere

Bygningsgennemgang af FIOMA den 28.06.2013

Bygningsgennemgang af FIOMA den 28.06.2013 af FIOMA den 28.06.2013 Byggeafdelingen har den 28. juni 2013 besigtiget det tidligere Fioma / Frederikssund jernstøberi og maskinfabrik. Besigtigelsen er foretaget ved en visuel gennemgang og der er foretaget

Læs mere

F R E D N I N G S V Æ R D I E R

F R E D N I N G S V Æ R D I E R F R E D N I N G S V Æ R D I E R KANALBETJENTHUSENE VED LENDRUP VESTHIMMERLANDS KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: 25.05.2011 Besigtiget af: Maria Wedel Gjelstrup Journalnummer: 2011-7.82.07/820-0001 Kommune:

Læs mere

Jeg påtænker mig som sagt at købe et bindingsværkshus fra 1862 med nyere eternittag, som trænger til gennemgribende renovering. "

Jeg påtænker mig som sagt at købe et bindingsværkshus fra 1862 med nyere eternittag, som trænger til gennemgribende renovering. Hej Claus Jeg påtænker mig som sagt at købe et bindingsværkshus fra 1862 med nyere eternittag, som trænger til gennemgribende renovering. Jeg beskriver her projektet, oppefra og ned (ca.): Huset er på

Læs mere

Tilgang og metode værdisætning og udviklingsmuligheder

Tilgang og metode værdisætning og udviklingsmuligheder Tilgang og metode værdisætning og udviklingsmuligheder Uddrag fra analysen De Danske Spritfabrikker i Aalborg - Arkitektur og kulturhistorie, særlige kvaliteter og genanvendelsespotentialer, udarbejdet

Læs mere

Vålse Kommunalhus, opført 1842 Vålse Vesterskovvej 2, 4840 Nørre Alslev

Vålse Kommunalhus, opført 1842 Vålse Vesterskovvej 2, 4840 Nørre Alslev Vålse Kommunalhus, opført 1842 Vålse Vesterskovvej 2, 4840 Nørre Alslev Fredningsforslaget omfatter: Kommunalhus i Vålse, nu Lokalhistorisk Arkiv, samt den brostensbelagte forplads med mindestenen over

Læs mere

Bygningsfornyelse 2015 - den nordlige del af Herning Kommune. Bilag 1

Bygningsfornyelse 2015 - den nordlige del af Herning Kommune. Bilag 1 Bilag 1 Skolegade 20, 7490 Aulum nye vinduer nye døre reparation af facade (inkl. trappeskakt og sålbænke) Samlet overslag på istandsættelsesprojektet: 93.750 kr. inkl. moms. Huset er opført i 1925 og

Læs mere

Referenceliste. Mejlgade, Aarhus C. Fredens Torv, Aarhus C

Referenceliste. Mejlgade, Aarhus C. Fredens Torv, Aarhus C Referenceliste Mejlgade, Aarhus C Den bevaringsværdige ejendom er oprindeligt fra 1845 og anvendt dels til bolig og dels til erhverv. Ejendommen har de seneste år lidt under manglende vedligeholdelse,

Læs mere

Skifteretten i Randers, Tøjhushavevej 2, Randers

Skifteretten i Randers, Tøjhushavevej 2, Randers Skifteretten i Randers, Tøjhushavevej 2, Randers Fredningsforslaget omfatter: Skifteretten i Randers, tidl. Herredsretten, opført 1862. Skifteretten i Randers, facade mod Tøjhushavevej Forslagsstiller:

Læs mere

SKOVFOGEDEN OG BONDENS BOLIG

SKOVFOGEDEN OG BONDENS BOLIG SKOVFOGEDEN OG BONDENS BOLIG HØRHAVEGÅRDEN HAR BÅDE FUNGERET SOM BOLIG FOR SKOVFOGEDEN OG SOM AVLSGÅRD, HVORFOR DER KAN FINDES FÆLLES TRÆK MED BÅDE SKOFVOGEDBOLIGEN OG BONDEHUSET. I FØLGENDE AFSNIT UNDERSØGES

Læs mere

Bygningsrapport over Klitvej 120 (Thomasminde) og Ishus i Fjellerup

Bygningsrapport over Klitvej 120 (Thomasminde) og Ishus i Fjellerup Bygningsrapport over Klitvej 120 (Thomasminde) og Ishus i Fjellerup Udarbejdet af Ejendomsgruppen, Kirkestien 1 8961 Allingåbro Indholdsfortegnelse: - Planmæssige forhold - BBR - Tinglysning - Anvendelse

Læs mere

TILSTANDSRAPPORT-KLADDE

TILSTANDSRAPPORT-KLADDE Stamoplysninger Adresse: Postnr: BBR-oplysninger BBR-nummer: Martrikel nr.: By: TILSTANDSRAPPORT-KLADDE Besigtigelsesdato: Vejret: Følgende materiale forelå: BBR ejermeddelelse af: Andet: Andre dokumenter

Læs mere

Kulturstyrelsen Bygningsbevaring og Plan. H. C. Andersens Boulevard 2 1553 København V. Telefon 33 73 33 73

Kulturstyrelsen Bygningsbevaring og Plan. H. C. Andersens Boulevard 2 1553 København V. Telefon 33 73 33 73 Kulturstyrelsen Bygningsbevaring og Plan H. C. Andersens Boulevard 2 1553 København V Telefon 33 73 33 73 Til interesserede købere af De Grå Stokke Kulturstyrelsen vil gerne give dig lidt nyttig og praktisk

Læs mere

F R E D N I N G S F O R S L A G

F R E D N I N G S F O R S L A G F R E D N I N G S F O R S L A G KØBENHAVNS KOMMUNE Ny Carlsberg Vej set fra Vesterfælledvej. 2 Forslagsstiller: Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur Kommune: Københavns Kommune Adresse: Ny

Læs mere

Skønsmandens erklæring

Skønsmandens erklæring 8092 Oversigt over klagepunkter: Vejret på besigtigelsestidspunktet: 1. Unøjagtig udfyldning af sælgeroplysninger. 2. Fugt i kælder. 3. Skade på trapper. 4. Råd i vinduer og døre samt punkterede ruder.

Læs mere

KLINKBJERG 2 AABENRAA KOMMUNE

KLINKBJERG 2 AABENRAA KOMMUNE F R E D N I N G S V Æ R D I E R KLINKBJERG 2 AABENRAA KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: 22.05.2012 og 07.06.2012 Besigtiget af: Simon Harboe Journalnummer: 2012-7.82.07/580-0001 Kommune: Aabenraa Kommune Adresse:

Læs mere

Bygning - Randers, Åløbet 6, bygning 1

Bygning - Randers, Åløbet 6, bygning 1 Side 1 af 2 Bygning - Randers, Åløbet 6, bygning 1 BBR-oplysninger BBR-nummer: 730-3285 - 1 Kommune: Randers Adresse: Åløbet 6, 8983 Gjerlev J Bygningsnummer: 1 Ejendomsnummer: 3285 Antal etager: 1 Bebygget

Læs mere

På skulderen af en fredningsmedarbejder

På skulderen af en fredningsmedarbejder På skulderen af en fredningsmedarbejder Af Helle Nysted Andersen, Bygningskultur 2015 Bærende værdier: Kulturstyrelsens gennemgang af landets fredede bygninger skal sikre, at vi får en objektiv beskrivelse

Læs mere

Blovstrød Præstegård gennem 800 år

Blovstrød Præstegård gennem 800 år Blovstrød Præstegård gennem 800 år Af Flemming Beyer I forbindelse med istandsættelse af graverkontoret har Nordsjællandsk Folkemuseum i december gennemført en meget givtig arkæologisk undersøgelse ved

Læs mere

Mortenstrupgård - høring om bygningsfredning

Mortenstrupgård - høring om bygningsfredning Kommunalbestyrelsen 2010 Punkt: 55 Acadre sagsnr.: 09/23973 Journalnr.: 01.10.00G00 Sagsforløb: TMU - ØU - KB - Åben sag Mødedato: 25.01.2010 Sagsansvarlig enhed: Hørsholm Kommune Sagsbehandler: Lise Ørberg

Læs mere

Nielstrup. Infrastruktur. 1. Beliggenhed

Nielstrup. Infrastruktur. 1. Beliggenhed Nielstrup 1. Beliggenhed Nielstrup ligger cirka midt i kommunen i nær tilknytning til både Olstrup, Ulse og Gisselfeld Kloster. Nielstrup er bygget op omkring Nielstrupvej og Nielstrupstræde. Vejen ligger

Læs mere

AB - Altankatalog. Maj 2015. Udarbejdet af

AB - Altankatalog. Maj 2015. Udarbejdet af Maj 2015 Udarbejdet af Indholdsfortegnelse Oversigtsplan med andelstyper Lysdiagrammer ejendommen lejligheden Altanen mål og placering fransk altan design og materialitet fastgørelse indsigtsskærm og altandug

Læs mere

KONSTRUKTION DET ØSTJYSKE BINDINGSVÆRK

KONSTRUKTION DET ØSTJYSKE BINDINGSVÆRK KONSTRUKTION DET ØSTJYSKE BINDINGSVÆRK VED AT SAMMENHOLDE DET GÆNGSE ØSTJYSKE BINDINGSVÆRK MED KONSTRUKTIONERNE PÅ HØRHAVE- GÅRDEN FÅR MAN EN IDE OM, HVORDAN GÅRDEN PASSER IND I TID OG STED. PÅ SAMME MÅDE

Læs mere

SOLCELLE- OG SOLFANGERANLÆG

SOLCELLE- OG SOLFANGERANLÆG - en vejledning Norddjurs Kommune 2013 Norddjurs Kommune Torvet 3 8500 Grenaa Tlf: 89 59 10 00 www.norddjurs.dk U D V I K L I N G S F O RVA LT N I N G E N SOLCELLE- OG SOLFANGERANLÆG Folder om SOLFANGERE

Læs mere

Sommerhus i Kandestederne for fam. Mogens B Larsen

Sommerhus i Kandestederne for fam. Mogens B Larsen Sommerhus i Kandestederne for fam. Mogens B Larsen Dødningebakken 33, 9990 Skagen, Ejerlav Starholm, Matrikel 3n - Ejendom 178705 Februar 2011 1 Disponering og arkitektoniske ideer Huset har to udtryk

Læs mere

SKT PAUL GADE 4B ETABLERLING AF 2 BOLIGER I EKSISTERENDE FABRIKSRUIN MARTS 2015

SKT PAUL GADE 4B ETABLERLING AF 2 BOLIGER I EKSISTERENDE FABRIKSRUIN MARTS 2015 SKT PAUL GADE 4B ETABLERLING AF 2 BOLIGER I EKSISTERENDE FABRIKSRUIN MARTS 2015 2 nye boliger i gamle mejeri I baggården Skt Poulsgade 4b, 8000 Aarhus C ligger det gamle bageri forfaldent hen. Bygningen

Læs mere

Assens Kommune BEVARINGSVURDERING AF HAARBY MEJERI OG BØRNEHAVE BYGNINGERNES VÆRDI FOR KULTURMILJØET OG BEVARINGSVURDERING

Assens Kommune BEVARINGSVURDERING AF HAARBY MEJERI OG BØRNEHAVE BYGNINGERNES VÆRDI FOR KULTURMILJØET OG BEVARINGSVURDERING Notat Assens Kommune BEVARINGSVURDERING AF HAARBY MEJERI OG BØRNEHAVE 10. marts 2014 1 Projekt nr. 216629 Version 3 Dokument nr. 1210383404 Udarbejdet af LLU Kontrolleret af MLG Godkendt af LLU BAGGRUND

Læs mere

TILSTANDSRAPPORT-KLADDE

TILSTANDSRAPPORT-KLADDE Stamoplysninger Adresse: Postnr: BBR-oplysninger BBR-nummer: Martrikel nr.: By: TILSTANDSRAPPORT-KLADDE Besigtigelsesdato: Vejret: Følgende materiale forelå: BBR ejermeddelelse af: Forsikringspolicenr:

Læs mere

F R E D N I N G S V Æ R D I E R

F R E D N I N G S V Æ R D I E R F R E D N I N G S V Æ R D I E R RAVELINENS BOMHUS KØBENHAVNS KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: Besigtiget af: Journalnummer: 12. februar 2014 Københavns Ejendomme, Rikke Tønnes 2010-7.82.07/101-0001 Kommune:

Læs mere

H A N D L I N G S P L A N

H A N D L I N G S P L A N H A N D L I N G S P L A N HANS PETERSENS GAARD KALUNDBORG KOMMUNE 2 OPLYSNINGER OM DENNE HANDLINGSPLAN Handlingsplanens overordnede formål er at bringe de fredede bygninger i en god vedligeholdelsesmæssig

Læs mere

SKØNSERKLÆRING. Skønsmandens erklæring

SKØNSERKLÆRING. Skønsmandens erklæring SKØNSERKLÆRING J.nr. 9105 Skønsmandens erklæring Oversigt over klagepunkter: Ad. 1. På havesiden er belægningen og terrassen ført op over sokkelhøjden. Ad. 2. Bjælken, der er synlig i udhæng og synligt

Læs mere

Ejendommen Tempelvej 7, 4390 Vipperød, Arnakke.

Ejendommen Tempelvej 7, 4390 Vipperød, Arnakke. Ejendommen Tempelvej 7, 4390 Vipperød, Arnakke. Ejendommen blev købt og restaureret i 1996 og frem til 2000. Arkitekter fra Frilands- og Nationalmuseet udarbejdede restaureringstegningerne af ejendommen,

Læs mere

HERNING HF & VUC HERNING HF & VUC. Sagsnummer: 13068 www.arkitec.dk Arkitekter m.a.a. Tlf. 97 12 27 55

HERNING HF & VUC HERNING HF & VUC. Sagsnummer: 13068 www.arkitec.dk Arkitekter m.a.a. Tlf. 97 12 27 55 HERNING HF & VUC HERNING HF & VUC Sagsnummer: 13068 www.arkitec.dk Arkitekter m.a.a. Tlf. 97 12 27 55 BESKRIVELSE Idegrundlaget Projektet tager udgangspunkt i at skabe funktionalitet såvel som fleksibilitet,

Læs mere

Beskrivelse af kulturmijø

Beskrivelse af kulturmijø Beskrivelse af kulturmijø 341-4 Stationsbyen Mørkøv Beskrivelse Bærende elementer Byen er opstået på bar mark dels omkring stationen på Roskilde-Kalundborg-banen fra 1874, dels omkring landevejskrydset

Læs mere

Beskrivelse af kulturmijø

Beskrivelse af kulturmijø Beskrivelse af kulturmijø 339-4 Landsbyen Hjembæk Beskrivelse Byen har kun 6-7 gårde liggende i byen (26 gårde i 1682), men mange gode eksempler på gadehuse langs gaden i en karakteristisk bebyggelse omkring

Læs mere

F R E D N I N G S V Æ R D I E R

F R E D N I N G S V Æ R D I E R F R E D N I N G S V Æ R D I E R FREDERIKSBERG ALLÉ 104 FREDERIKSBERG KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: Besigtiget af: Journalnummer: 16.12.2013 Sidse Martens Gudmand-Høyer 2013-7.82.07/147-0001 Kommune: Adresse:

Læs mere

STAUNING PRÆSTEGÅRD RINGKØBING-SKJERN KOMMUNE

STAUNING PRÆSTEGÅRD RINGKØBING-SKJERN KOMMUNE F R E D N I N G S V Æ R D I E R STAUNING PRÆSTEGÅRD RINGKØBING-SKJERN KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: 31.10.2014 Besigtiget af: Stefanie Høy Brink Journalnummer: 2013-7.82.07/760-0001 Kommune: Ringkøbing-Skjern

Læs mere

Energirigtig renovering Erfaringer og anbefalinger fra Energilandsby Flakkebjerg og EnergiØ Omø

Energirigtig renovering Erfaringer og anbefalinger fra Energilandsby Flakkebjerg og EnergiØ Omø Teknik og Miljø 2012 Energirigtig renovering Erfaringer og anbefalinger fra Energilandsby Flakkebjerg og EnergiØ Omø Energilandsbyprojektet Energilandsbyprojektet er et samarbejde mellem Slagelse Kommune,

Læs mere

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY ØSTRE SKOLE OG ARBEJDERKVARTERET

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY ØSTRE SKOLE OG ARBEJDERKVARTERET KULTURMILJØER I HOLBÆK BY ØSTRE SKOLE OG ARBEJDERKVARTERET BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: ØSTRE SKOLE OG ARBEJDERKVARTERET, HOLBÆK Historie Fra 1887 kunne der gives billige lån til opførelse af arbejderboliger,

Læs mere

Bygningsgennemgang. IIIn. Ø.Hornum Børnehave. Sagsnr.: 0906 Dato: 01.07.2009 Udført af: PEM

Bygningsgennemgang. IIIn. Ø.Hornum Børnehave. Sagsnr.: 0906 Dato: 01.07.2009 Udført af: PEM Bygningsgennemgang Ø.Hornum Børnehave IIIn Sagsnr.: 0906 Dato: 01.07.2009 Udført af: PEM Bygningsgennemgang, Øster, Hornum Børnehave Indhold INDLEDNING... 3 EJENDOMMENS DATA... 3 DOKUMENTER... 3 KONKLUSION...

Læs mere

Kortlægning af kulturmiljøer 2014. 02: Asminderød

Kortlægning af kulturmiljøer 2014. 02: Asminderød Kortlægning af kulturmiljøer 2014 02: Asminderød Kolofon Udgivet november 2014 Udgivet af Fredensborg Kommune Center for Plan og Miljø Fredensborg Kommune Egevangen 3B 2980 Kokkedal www.fredensborg.dk

Læs mere

Den miljømæssige værdi er udtryk for bygningens betydning i forhold til de omgivelser, som støder op til den.

Den miljømæssige værdi er udtryk for bygningens betydning i forhold til de omgivelser, som støder op til den. BYGNINGERNES BEVARINGSVÆRDIER Bygningsvurderinger Der er i Morsø Kommune registreret ca. 8.200 bygninger, som ifølge BBR-registeret er opført før 1940. Hvis en bygning er ombygget på en måde, så den fremstår

Læs mere

Notat: Retningslinjer FAB boligbebyggelse, Plum-området

Notat: Retningslinjer FAB boligbebyggelse, Plum-området Notat: Retningslinjer FAB boligbebyggelse, Plum-området Til: Lars Møller Kopi til: Ann-Mett Sepstrup, Peter Rask Fra: Tamara Winkel Henriksen 03. juni 2016 Dette notat skitserer nogle retningslinjer som

Læs mere

Besigtigelsesrapport. Besigtigelse tirsdag den 12. juni 2012. Ålsbovej 34, Ålsbo, 5560 Aarup Mat. nr. 28, Ålsbo by, Rørup. Den 28.

Besigtigelsesrapport. Besigtigelse tirsdag den 12. juni 2012. Ålsbovej 34, Ålsbo, 5560 Aarup Mat. nr. 28, Ålsbo by, Rørup. Den 28. Besigtigelsesrapport Besigtigelse tirsdag den 12. juni 2012 Ålsbovej 34, Ålsbo, 5560 Aarup Mat. nr. 28, Ålsbo by, Rørup Den 28. juni 2012 Udført for Assens Kommune A. Indledning - formål med besigtigelsen

Læs mere

Bygningers bevaringsværdi er en vurdering af fem forskellige forhold:

Bygningers bevaringsværdi er en vurdering af fem forskellige forhold: Bygningers bevaringsværdi er en vurdering af fem forskellige forhold: Arkitektonisk værdi - - - - Vurderingen af bevaringsværdien bygger på et helhedsindtryk af bygningens kvalitet og tilstand. Så hvad

Læs mere

SVANEKE RÅDHUS Ting- og Arresthus 1858 Storegade 24

SVANEKE RÅDHUS Ting- og Arresthus 1858 Storegade 24 SVANEKE RÅDHUS Ting- og Arresthus 1858 Storegade 24 Svaneke Rådhus - oktober 2007. Rådhusets historie og bevaringsværdi NIELS-HOLGER LARSEN 2008/2016 1 Indledning Denne redegørelse er en redigeret udgave

Læs mere

Sognegård i Ringe ARKITEKT JAN SKOVSENDE HANSEN CAND ARCH, MAA PAR LUNDEGAARDSVEJ 6, 5672 BROBY TLF. 62 68 18 00 FAX 62 68 16 49

Sognegård i Ringe ARKITEKT JAN SKOVSENDE HANSEN CAND ARCH, MAA PAR LUNDEGAARDSVEJ 6, 5672 BROBY TLF. 62 68 18 00 FAX 62 68 16 49 Sognegård i Ringe BESKRIVELSE AF DEN NYE SOGNE- GAARD I RINGE. BELIGGENHED Den nye sognegård placeres på samme sted som den nuværende administrationsbygning for sognet, ca.175 meter nordvest for Ringe

Læs mere

1 VEJLE ÅDAL DISPOSITIONSPLAN

1 VEJLE ÅDAL DISPOSITIONSPLAN 1 VEJLE ÅDAL DISPOSITIONSPLAN PROJEKTUDVIKLING Gl. Havn 12 7100 Vejle PROJEKTIDE VEJLE ÅDAL DISPOSITIONSPLAN Projektgrunden er beliggende langs Vejle Ådal i Skibet, ved den oprindelige indfaldsvej Vardevej,

Læs mere

Overordnet opgavebeskrivelse

Overordnet opgavebeskrivelse Overordnet opgavebeskrivelse Opgaven er, overordnet set, at afslutte vores påbegyndte malearbejde af alt udendørs træværk på bygningerne på adressen Hyrdedamsvej 53. Det der skal males over er de brune

Læs mere

Overlægeboligen ved Vintersbølle Sanatorium.

Overlægeboligen ved Vintersbølle Sanatorium. Overlægeboligen ved Vintersbølle Sanatorium. Region: Sjælland Kommune: Vordingborg Kommune Adresse: Vintersbølle Strandvej 7, 4760 Vordingborg Matr.nr.: 5f Nyråd, Vordingborg Jorder Arkitekt: Kay Fisker

Læs mere

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY SYGEHJEMMET, HOLBÆK

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY SYGEHJEMMET, HOLBÆK KULTURMILJØER I HOLBÆK BY SYGEHJEMMET, HOLBÆK BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: SYGEHJEMMET, HOLBÆK BESKRIVELSE Historie Syd for Holbæk Sygehus ligger Sygehjemmet, der i 1887-1889 opførtes som Holbæk Amts Tvangs-,

Læs mere

Tilstandsrapport Faaborg Museum Side 1

Tilstandsrapport Faaborg Museum Side 1 TILSTANDSRAPPORT Faaborg Museum for Fynsk Malerkunst 1.udgave Maj 2014 Udført for: Fåborg Museum Grønnegade 75-5600 Faaborg Tilstandsrapport Faaborg Museum Side 1 INDHOLDSFORTEGNELSE: INDLEDNING... 3 BESKRIVELSE

Læs mere

8 Living Bolig sommerserie SØNDAG DEN 30. JUNI 2013. Bondehuset bag bakken

8 Living Bolig sommerserie SØNDAG DEN 30. JUNI 2013. Bondehuset bag bakken 8 Living Bolig sommerserie SØNDAG DEN 30. JUNI 2013 Bondehuset bag bakken SØNDAG DEN 30. JUNI 2013 Bolig sommerserie Living 9 Rikke Koks Andreassen er kommet i Kikhavn, siden hun var barn.»området betyder

Læs mere

Skønsmandens erklæring

Skønsmandens erklæring Skønsmandens erklæring 7277 Oversigt over klagepunkter: 1. Revner i klinker på væg i badeværelse 2. Råd i dobbeltdør på 1. sal og råd i skydedør i stueetage 3. Afskalninger på sokkel 4. Træ gennemtæret

Læs mere

Max Nielsen Opkærsvej 5 8381 Tilst. Byggeteknisk rapport, sagsnummer 148990

Max Nielsen Opkærsvej 5 8381 Tilst. Byggeteknisk rapport, sagsnummer 148990 Max Nielsen Opkærsvej 5 8381 Tilst Byggeteknisk rapport, sagsnummer 148990 Der er udarbejdet byggeteknisk rapport på ejendommen Opkærsvej 5, 8381 Tilst. Der er tale om et stuehus til en landbrugsejendom

Læs mere

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY STENHUS KOSTSKOLE

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY STENHUS KOSTSKOLE KULTURMILJØER I HOLBÆK BY STENHUS KOSTSKOLE BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: STENHUS KOSTSKOLE, HOLBÆK Historie I 1906 grundlægger Heinrich Edvard Hass Stenhus Kostskole, som har navn efter Holbæk Ladegårds

Læs mere

Sådan findes kuldebroerne. og andre konstruktioner med stort varmetab

Sådan findes kuldebroerne. og andre konstruktioner med stort varmetab Kvalitetsguide UDGIVET DECEMBER 2011 Sådan findes kuldebroerne og andre konstruktioner med stort varmetab Efter af klimaskærmen er et effektivt og sikkert tiltag, der både sparer energi og forbedrer indeklimaet.

Læs mere

Natur og arkitektur. - værdier i Fredensborg Søpark. Af Verner Thomsen

Natur og arkitektur. - værdier i Fredensborg Søpark. Af Verner Thomsen Natur og arkitektur - værdier i Fredensborg Søpark Af Verner Thomsen Beliggenhed Når man går en tur i Søparken, møder man ofte naboer og genboer, som udtrykker stor glæde over at bo i området, uden at

Læs mere

Transformation af Gl. Estrup vandmølle

Transformation af Gl. Estrup vandmølle Transformation af Gl. Estrup vandmølle OPGAVEFORMULERING Afgang forår 2014 Katrine Mølgaard Olsen 2012653 Arkitektskolen Aarhus Vejleder: Lars Nicolai Bock Herregårde De danske herregårde har været vigtige

Læs mere

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer Identifikation Kategori Bebyggelsesmønstre, landskabstyper og lokale udviklingstræk (2) Lokalitet Landområdet Registreringsdato forår 2002 Registrator JEJ/RM Arkiv nr. Løbenr. 13 1 Sammenfatning Fårevejle

Læs mere

Thurø Moræneflade. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 31

Thurø Moræneflade. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 31 Thurø Moræneflade Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 31 LANDSKABSKARAKTERBESKRIVELSE Registreringspunkt. Sammensat jordbrugslandskab, med skrånende terræn, og rransparente hegn med varierende

Læs mere

BEVARINGSFONDEN FOR FÆSTNINGSBYEN FREDERICIA - Ansøgning og ansøgningskriterier

BEVARINGSFONDEN FOR FÆSTNINGSBYEN FREDERICIA - Ansøgning og ansøgningskriterier BEVARINGSFONDEN FOR FÆSTNINGSBYEN FREDERICIA - Ansøgning og ansøgningskriterier BYFORSKØNNELSE I FREDERICIA A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal har i 2012 doneret 50

Læs mere

1796 BRYGGER ARNTHS GAARD 2010 RÅDHUSSTRÆDE 4 / KØBENHAVN

1796 BRYGGER ARNTHS GAARD 2010 RÅDHUSSTRÆDE 4 / KØBENHAVN 1796 BRYGGER ARNTHS GAARD 2010 RÅDHUSSTRÆDE 4 / KØBENHAVN RÅDHUSSTRÆDE 4 Forhuset blev opt for brygger Jens Arnth Møller i 1796 med kælder og tre etager. En senere ejer, Mads Laier, fik i 1937 ændret etagehøjden

Læs mere

Svanevej / Falkevej Svanevej 25-27, Falkevej 11, København

Svanevej / Falkevej Svanevej 25-27, Falkevej 11, København Svanevej / Falkevej Svanevej 25-27, Falkevej 11, København TILSTANDSRAPPORT Klimaskærm Februar 2012 Birger Lund A/S Rådgivende Ingeniører Damhus Boulevard 5 2610 Rødovre telefon 36 70 28 29 E-mail: info@birgerlund.dk

Læs mere

Stilblade. Temaer. Enfamiliehuse. Garager og carporte

Stilblade. Temaer. Enfamiliehuse. Garager og carporte Stilblade Temaer Enfamiliehuse Garager og carporte Stilblade-temaer Som supplement til stilbladene for enfamiliehuse er der i dette hæfte lavet stilblade for tværgående temaer, der er relevante for enfamiliehuse

Læs mere

H A N D L I N G S P L A N

H A N D L I N G S P L A N H A N D L I N G S P L A N KAPPEL MØLLE LOLLAND KOMMUNE OPLYSNINGER OM DENNE HANDLINGSPLAN Handlingsplanens overordnede formål er at bringe de fredede bygninger i en god vedligeholdelsesmæssig stand og

Læs mere

Menighedsrådet for Hvidbjerg, Lyngs og Jegindø Sogne ønsker at opføre et nyt Thyholm Kirkecenter ved Hvidbjerg Kirke.

Menighedsrådet for Hvidbjerg, Lyngs og Jegindø Sogne ønsker at opføre et nyt Thyholm Kirkecenter ved Hvidbjerg Kirke. POSTBOKS 19 T: 96 84 84 84 WWW.STRUER.DK ØSTERGADE 11-15 F: 96 84 81 09 7600 STRUER E: STRUER@STRUER.DK Notat vedr. ansøgt nedrivning af Nørregade 17, Hvidbjerg Thyholm Kirkecenter Bilag A Baggrund DATO

Læs mere

Til 50mm hytter. Har du grunden, så har vi huset...

Til 50mm hytter. Har du grunden, så har vi huset... Montagevejledning Til 50mm hytter Bjælkehytter Bjælkehuse Træhuse Sommerhuse Fritidshuse Kolonihavehuse Jagthytter Anneks Campinghytter Redskabsrum Lysthuse Har du grunden, så har vi huset... Montagevejledning

Læs mere

Godaften og velkommen

Godaften og velkommen 1 Godaften og velkommen 2 Udfaldet af debatten bliver taget med i overvejelserne, når den nye samlede lokalplan skal udarbejdes. 3 4 Baggrund for ny lokalplan Den ældste plan er fra 1977 og den nyeste

Læs mere

Manstrup. Sted/Topografi Manstrup, Bejstrup sogn, Han Herred. Tema. Emne(-r) Landsby, forteby. Tid Middelalderen og frem til i dag. Kulturmiljø nr.

Manstrup. Sted/Topografi Manstrup, Bejstrup sogn, Han Herred. Tema. Emne(-r) Landsby, forteby. Tid Middelalderen og frem til i dag. Kulturmiljø nr. Manstrup Kulturmiljø nr. 71 Tema Sted/Topografi Manstrup, Bejstrup sogn, Han Herred. Bosættelse landet Emne(-r) Landsby, forteby Manstrup ligger ca. 2 km. fra Limfjorden i syd og omkring 8 km i fugleflugt

Læs mere

BANG BEENFELDT A/S. Bygningsrenovering. Rådgivende ingeniørfirma

BANG BEENFELDT A/S. Bygningsrenovering. Rådgivende ingeniørfirma BANG BEENFELDT A/S Rådgivende ingeniørfirma Bygningsrenovering En af Bang og Beenfeldt A/S spidskompetencer er renoveringssager. Vi løser typisk opgaver for andels- og ejerforeninger - alt fra de helt

Læs mere

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY KASERNEOMRÅDET

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY KASERNEOMRÅDET KULTURMILJØER I HOLBÆK BY KASERNEOMRÅDET BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: KASERNEOMRÅDET, HOLBÆK Historie I begyndelsen af 1900-tallet blev det i det daværende Krigsministerium besluttet, at der skulle udpeges

Læs mere

Søren Vadstrup. Center for Bygningsbevaring Kunstakademiets Arkitektskole

Søren Vadstrup. Center for Bygningsbevaring Kunstakademiets Arkitektskole Søren Vadstrup Center for Bygningsbevaring Kunstakademiets Arkitektskole Analyse- og Værdisætnings-Metoden til historisk forankret og helheds-indpasset nybyggeri, restaurering og transformation af bygninger

Læs mere

OVERSLAGSØKONOMI BILAG BYGNINGERNES EGNETHED TIL FORSKELLIGE FORMÅL FAABORG SYGEHUS. Bolig A 1. sal / 2. sal. Eksisterende. trappe til 1.

OVERSLAGSØKONOMI BILAG BYGNINGERNES EGNETHED TIL FORSKELLIGE FORMÅL FAABORG SYGEHUS. Bolig A 1. sal / 2. sal. Eksisterende. trappe til 1. BYGNINGERNES EGNETHED TIL FORSKELLIGE FORMÅL Bolig A 1. sal / 2. sal Eksisterende trappe til 1. sal Eksisterende korridor på 1. sal Bolig B Stue / 1. sal? BILAG OVERSLAGSØKONOMI 1 OVERSLAGSØKONOMI prisniveau

Læs mere

SØLLERØD PARK TEGLTAGENES TILSTAND.

SØLLERØD PARK TEGLTAGENES TILSTAND. SØLLERØD PARK TEGLTAGENES TILSTAND. Om denne rapport Rapporten er udarbejdet på bestilling af Ejerforeningen Søllerød Park, med næstformand Bent Rasmussen som kontaktperson. Besigtigelsen er udført den

Læs mere

Skovby Landsby. Skovby Landsby

Skovby Landsby. Skovby Landsby KARAKTEROMRÅDER Skovby Landsby Skovby ligger på Syd Als i det gamle Lysabild sogn. Syd Als er bl.a. kendetegnet ved, at de lavt liggende områder langs kysten er ubeboede, de yderste landsbyer ligger nemlig

Læs mere

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer Identifikation Kategori Arkitektoniske elementer der viser en historisk/social udvikling (3) Lokalitet Landområdet Registreringsdato forår 2002 Registrator JEJ/RM Arkiv nr. Løbenr. 31 1 Sammenfatning Weidemanns

Læs mere