avis for copenhagen business school handelshøjskolen april 2008

Transkript

1 avis for copenhagen business school handelshøjskolen april 2008 kræmmerhuset 3 Robot-styring i bordhøjde for førsteårs DØKerne Lego gør styresystemet for MINDSTORM NXT-robotterne tilgængelig for HA(dat.), der øger sit fokus på mikroprocessorer legolæring Af Bjørn Hyldkrog Foto: Jørn Albertus Helt legende let er det ikke. Et samarbejde mellem Lego og adjunkt Rasmus Uslev Pedersen fra Institut for Informatik på CBS har sat robotik og arbejdet med mikroprocessorer højere på dagsordenen på HA og cand.merc. (dat.) uddannelserne. På HA (dat.) andet semester har de studerende for nyligt haft en temauge, der gav dem en lynintroduktion til de muligheder og udfordringer, arbejdet med robotter kan byde på ved at lege med Lego. Rasmus Uslev Pedersen har i sin kontakt med Lego imponeret så meget, at han fik udleveret koden til koncernens MINDSTORM NXTrobotter, mens den stadig var under udvikling. Det blev der dels en portering af styresystemet TinyOS ud af, og dels et samarbejder, der nu giver CBS DØK-studerende et hands-on indblik i arbejdet med mikroprocessorer. Perspektiverne er så gode, at man fra HA/cand.merc. (dat.) studiets side har investeret kroner for at få arbejdet med robotterne ind på studiet. Læs mere side 6 CBS Students i gang CBS Students har afholdt sin første generalforsamling og valgt formand, næstformænd og bestyrelse. Samtidig har organisationen løftet sløret for et væld af nye tiltag og indsatsområder, som skal realiseres til gavn for CBS' studerende i den nærmeste fremtid. Endelig vil CBS Students arbejde for at få øget CBS' bevilliger. 6 Sats jeres basismidler Regeringen har besluttet, at universiteterne skal konkurrere om en del af deres basismidler fra Det betyder, at en del af CBS basismidler udsættes i konkurrence allerede fra næste år. Det bliver ud fra tre indikatorer, forskning, uddannelse og videnspredning og efter en af to modeller, som vi gør nærmere rede for inde i avisen. 8 CBS og Rektor rundt Hvordan er egentlig udsigten fra fjerde sal på Solbjerg Plads? CBS' rektor gennem mere end 20 år, Finn Junge-Jensen, tager i et større interview bestik af Handelshøjskolens tilstand som universitet, som organisation og som arbejdsplads. han har meget på dagsordenen endnu, før han går af om halvandet år. 4-5 hd på landsplan - 2 tap-tillæg - eliteforsker - 3 cbs cc cbs cornet Endelig en a-kasse der ved, hvem det handler om. CA a-kasse handler ikke om fællesskab eller solidaritet. Det handler om dig. Som medlem får du også coaching, relevante kurser og et netværk på højtuddannede mennesker ganske gratis. Læs mere på hvis du tænker på dig selv. KARRIERE KOMPETENCE FORSIKRING

2 2 avis for copenhagen business school handelshøjskolen En endnu Højere Diplomuddannelse HD-uddannelsen, handelshøjskolernes erhvervsøkonomiske diplomuddannelse, har efter tre års forhandlinger fået landsdækkende bekendtgørelse og studieordning. HD.del er blevet gjort til en internationalt anerkendte certifikatuddannelse, og HD 2.del bliver en internationalt anerkendt diplomuddannelse opkvalificering Af Bjørn Hyldkrog Foto: Liselotte Østergaard Dansk erhvervslivs mest anvendte videreuddannelse er blevet opgraderet. HD-uddannelsen har fået en ny bekendtgørelse, så HD.del og HD 2.del får selvstændige, internationale betegnelser og landsdækkende studieordninger. Det første indfrier et længe næret ønske blandt de studerende og i erhvervslivet, da udenlandske arbejdsgivere ikke sådan lige umiddelbart har kunnet gennemskue, hvad den danske HD-uddannelse var for en kompetencegivende størrelse. Det andet skal sikre ensartethed, høj kvalitet og mobilitet de forskellige udbydere af uddannelsen imellem. Målet for hele opgraderingen er, at det kvalifikationsmæssigt skal svare til at have taget en bacheloruddannelse, hvis man har gennemført HD 2.del. Det er resultatet af godt tre års forhandlinger mellem udbyderne af HD-uddannelsen og Undervisningsministeriet. Så når næste kuld HD.del studerende sætter sig tilbage på skolebænken til september, tager de hul på to års deltidsstudier, der munder ud i et internationalt anerkendt eksamensbevis. De vil have taget et Graduate Certificate in Business Administration, udstedt fra en anerkendt uddannelsesinstitution. Forude venter nu de forhandlinger udbyderne og Undervisningsministeriet imellem, der skal munde ud i landsdækkende studieordninger for HD 2.del uddannelserne, som skal gøre dem til en internationalt anerkendt diplomuddannelse, Graduate Diploma in Business Administration. En længere forhandling Centerleder Michael Pettersson har været CBS repræsentant i og formand for først HD-bekendtgørelsesudvalget og siden HD-fællesudvalget, hvor forhandlingerne mellem udbyderne og ministeriet har stået på i tre år. Han betegner forløbet som kompliceret, og han er særdeles tilfreds med både samarbejdet og med endelig at være kommet i mål. - Den store gevinst er, at hvor HD.del tidligere ikke bød på anden dokumentation end en række karakterudskrifter, så er uddannelsen blevet kvalificerende i sig selv, og desuden har uddannelsen som helhed fået standardiserede internationale betegnelser for hver enkelt del. Det giver både uddannelsen en øget værdi for aftagerne og bliver en bedre salgsvare for CBS, fortæller Michael Pettersson og fortsætter: - Udbydernes frihedsgrader i forhold til den tidligere, meget specifikke bekendtgørelse, hvor alle fag og omfang var eksplicit beskrevet, er også en gevinst. Nu er HD.del Michael Pettersson, CBS repræsentant i og formand for først HD-bekendtgørelsesudvalget og siden HD-fællesudvalget, samt prodekan for HD-uddannelserne, Jens Aaris Thisted, er hverken mørkemænd eller slanger i græsset, men repræsenterer CBS aftenskole, HD-uddannelsen. bygget op i tre forløb de obligatoriske fag, valgfag tilrettelagt af den enkelte udbyder ud fra deres særlige kompetencer og som noget helt nyt et metode/hovedopgave modul, idet HD.del fremover vil slutte med en afsluttende hovedopgave eller lille tesis. Prisen var en landsdækkende koordinering af studierne i HD Fællesudvalgets regi. Det tog sin tid. Kunderne med på råd HD-udbydernes frihed til selv at finde fag og prioritere dem var fra ministeriets side betinget af, at man under uddannelsens udvikling skulle inddrage repræsentanter for aftagerne de studerende og arbejdsgiverne. Så i 2006 gennemførte HD-fællesudvalget en spørgeskemaundersøgelse blandt de HD-studerende. Den havde en bemærkelsesværdig høj svarprocent og blev fulgt op af et omfattende analysearbejde. I 2007 fulgte man så op med en tilsvarende undersøgelse blandt 337 virksomheder, efterfulgt af uddybende interviewundersøgelser med udvalgte virksomheder og organisationer. - Besvarelserne gav et meget værdifuldt grundlag for både de indbyrdes forhandlinger og for forhandlingerne med ministeriet. De viste tydeligt, at der især var behov for en klarere definering af HD.del både i forhold til handelsskolernes videregående voksenuddannelser (VVU) og i international sammenhæng. Det behov skulle gerne være dækket helt ind med bekendtgørelsen og studieordningen, siger Michael Pettersson. Fremover vil en færdiggjort HD.del Den store gevinst er, at hvor HD.del tidligere ikke bød på anden dokumentation end en række karakter-udskrifter, så er uddannelsen er blevet kvalificerende i sig selv. Desuden har uddannelsen som helhed fået standardiserede internationale betegnelser for hver enkelt del. Det giver både uddannelsen en øget værdi for aftagerne og bliver en bedre salgsvare for CBS. Michael Petterson centerleder og lektor uddannelse være sidestillet med en gennemført VVU i uddannelsessystemet. Graduate Certificate vil dog udgøre en selvstændig betegnelse, der differentierer HD-uddannelsen, hvis udbydere hører under Viden skabsministeriet, fra VVU-uddannelserne, hvis udbydere hører under Undervisningsministeriet. En klar progression Selv om HD-uddannelserne siden universitetsfusionerne udelukkende udbydes i universitetsregi, så hører de under Undervisningsministeriet. Men de skal nu tilbyde en undervisning, der munder ud i et diplom, der er ækvivalent til en bacheloruddannelse så ækvivalent, at det er hensigten, at den skal være direkte meritgivende til i hvert fald en Masteruddannelse, og i videst mulig udstrækning meritgivende til en kandidatoverbygning. Selv om Jens Aaris Thisted, der er prodekan for HD-uddannelserne, ikke finder det sandsynligt, at erhvervsaktive HD-studerende vil tage fri fra karrieren i to år for at tage en kandidatuddannelse, så ser han store perspektiver i den klare progression fra Certificate over Diploma til en Masters. - Der har på CBS været et stærkt fokus på at udvikle bachelorog kandidatuddannelserne. Det samme gælder CBS Executive s Master-uddannelser MBA, MPA og de Executive Masters. HD-uddannelserne har overordnet set stået stille, selv om der på de enkelte uddannelser er sket en hel del udvikling. Den nye bekendtgørelse og studieordning giver os mulighed for at kickstarte en tilsvarende udvikling af HD-området, så i hvert fald de større udbydere, CBS, SDU og ASB, kan tilbyde en klar, faglig progression også videre fra HD 2.del, siger Jens Aaris Thisted og fortsætter: - Ambitionen her på CBS er, at HD-uddannelserne med deres fælles, landsdækkende studieordninger bliver blåstemplede og vil tiltrække flere studerende i en tid, hvor der nationalt satses på at uddanne flere unge. Økonomien er en udfordring, fordi HD-studierne har det laveste taxameter overhovedet i Danmark. Work in progress På CBS Executive, som CBS HD-uddannelser hører under, skal man nu i gang med med at markedsføre og få anerkendt Graduate Certificate og Graduate Diploma in Business Administration internationalt. Men det er langt fra den eneste interne udfordring: - Vi skal nu gennemgå den nye bekendtgørelses iboende muligheder med HD-uddannelsens fagleverandører, der i vid udstrækning består af eksterne lektorer og deltidsansatte undervisere. Her kan det blive noget af en udfordring at få gennemført betragtelige justeringer i fagligheden uden uhensigtsmæssige konsekvenser. Det er stærke og gamle traditioner, der skal brydes med, påpeger Jens Aaris Thisted. Mens CBS tager hul på den del af opgaven, skal arbejdet med studieordningerne for HD 2.del-uddannelserne i gang i HD Fællesudvalget og i de lokale miljøer. Med en deadline. De skal være på plads til optaget i 200.

3 kræmmerhuset 3 april Bliv summer intern og få inspiration til din karriere Som summer intern hos os får du et spændende job med masser af praktisk erfaring og lærerige oplevelser i en af Nordeuropas førende finansielle koncerner. Du vil indgå i et ambitiøst og internationalt miljø, der byder på dygtige kolleger og masser af inspiration til din videre karriere. Programmet starter den 23. juni og varer 0 uger frem til den 29. august. Vi søger i alt seks summer interns til Danske Markets og Koncernøkonomi. Du kommer til at arbejde på hovedsædet i København eller i London. Uanset hvilket job du søger, er kravet, at du studerer økonomi eller finansiering og afslutter 8. semester til sommer. Du vil indgå i et team, hvor du får ansvaret for egne opgaver. Undervejs i forløbet møder du nøglepersoner i koncernen og får en mentor, som du blandt andet kan drøfte fremtidige karriereplaner med. Lønnen er cirka kr. per måned. Læs mere, og søg online på 258x354 Kandidatkonf Summer Inte 3/03/08 4:08:28

4 4 avis for copenhagen business school handelshøjskolen Hvem siger, at Legoklodser kun er for børn? På CBS indgår de farverige klodser med stor succes som en lærerig del af undervisningen. Leg, læring og Lego-robotter på HA(dat.) HA(dat.)'s 2.semester studerende har netop klodset sig gennem en uge af deres uddannelse. Her fik de mulighed for at samle og programmere Lego MINDSTORM NXT-robotter robotkodning Af Thomas Edvardsen Foto: Jørn Albertus Der er nysgerrighed og god stemning i klasseværelset. Lego MINDSTORM NXT-robotterne bliver taget ud af kasserne og sluttet til computerne i lokalet. Det er temauge på HA(dat.) 2. semester, og en gruppe studerende har valgt at arbejde med Legos robotter i stedet for databaser eller chatprogrammer. Lego Mindstorm robotterne sælges egentlig som legetøj til børn fra 4 år og opefter, primært til drenge, men deres potentiale er til meget mere. Faktisk helt til universitetsniveauet og CBS største IT-orienterede bachelorprogram. På HA(dat)s Lego-forløb skal de studerende få robotternes forskellige sensorer til at snakke sammen, så de kan reagere på omverdenen. Det er noget af en udfordring, og de studerende er godt tilfredse. Adjunkt Rasmus Uslev Pedersen, der er initiativtager og frontløber på Lego robot-satsningen i studieforløbet, står og demonstrerer koden bag systemet for de opmærksomme studerende, før de selv skal prøve kræfter med at programmere robotterne. Det er nemlig koden, der styrer robotterne, og derfor er det den, de studerende skal arbejde med. Der bliver svedt over de formler, der skal få processoren i robotten til at lægge de mange indtryk fra sensorerne sammen, og der bliver arbejdet på højtryk for at få teknikken til at arbejde sammen med de opstillede computere. - Det er svært, men det er sjovt, når det virker. Det er helt klart et emne, der har fanget min interesse, siger en HA(dat) 2.semester-studerende, der lige har fået de rigtige tal frem på robottens skærm. Robotik 0 Temaugen er en lynintroduktion til de muligheder, arbejdet med robotter indebærer. Den giver de studerende indsigt i, hvilke projekt- og karrieremuligheder, der er inden for feltet, så de kan vurdere, om de vil arbejde videre med emnet på 5. semester eller måske endda i bachelorprojektet og videre gennem kandidatuddannelsen. En af fordelene ved at bruge robotterne i undervisningen er, at man meget nemt kan se resultatet af det arbejde, man lige har lavet. Hvis robotten er blevet fodret med den forkerte kode, kan man straks se på den lille skærm, at der er gået noget galt. De studerende er både engagerede og underholdte under arbejdet. - Det er fedt at bruge Lego i undervisningen, når det både er sjovt og skaber flere muligheder for vores uddannelse, siger HA(dat) 2.semester studerende Mehrose Mansha. Det er sensorerne, der giver robotten de mange muligheder. De studerende kan koble dem til robotterne, så de både kan se, tale, høre og føle. Det giver uanede muligheder for at sætte en robot sammen, så det er næsten kun fantasien, der sætter grænsen. God fremtidsudsigt En grundlæggende idé bag MIND- STORM fra Legos side er læring gennem leg. Perspektiverne for denne potentielle læring er tydeligvis så gode, at legen kan forsætte helt frem til kandidatafhandlingen. Men de generelle udviklingsmuligheder strækker sig dog meget længere. - Robotterne kan og vil gøre vores liv lettere i fremtiden, fortæller Rasmus Uslev Pedersen og fortsætter: - Robotterne vil både kunne medvirke til at gøre ældre menneskers liv sikrere, idet robotten kan sladre til Falck, hvis den ældre falder i sit hjem. De kan også sørge for, at vores bagage aldrig bliver væk i lufthavnen, og de kan bidrage til at forbedre trafiksikkerheden. Alt sammen fordi en robots små sensorer kan sladre, hvis der er noget galt, eller hvis noget ikke opfører sig, Det er fedt at bruge Lego i undervisningen, når det både er sjovt og skaber flere muligheder for vores uddannelse. Mehrose Mansha HA(dat) studerende, 2.semester som det skal. Den dynamik, der er mellem forskning og de gode erhvervsøkonomiske perspektiver, er også grunden til, at der er satset på området fra studiets side. - Det er en sjov og intuitiv måde at arbejde med en bestemt type systemer og programmere på. Derfor har vi investeret op mod kroner på området, og dertil kommer, at projektet tilbyder en bredere vifte af tilbud for de studerende, fortæller studieleder Jakob Nørberg. Det ser ud til, at Lego MINDSTORM er kommet for at blive i DØKundervisningen på CBS. De studerende, der nu har lagt temaugen bag sig, fik deres første indblik i et område med små robotter og computere, der efter alt at dømme har en meget stor fremtid. Vælger de at arbejde videre med robotterne, kan de meget vel bidrage til at livet bliver lettere eller sikrere i fremtiden. Det store i det små Rasmus Uslev Pedersen, der er manden bag brugen af MINDSTORM på HA(dat), er ikke i tvivl. Han mener, at der ligger store muligheder i et fokus på mikroprocessorer: - Der er langt flere af de små mikroprocessorer i brug, end der er af de store. Derfor er der behov for, at de studerende også arbejder med de små, siger adjunkt Rasmus Uslev Pedersen fra Institut for Informatik, hvis frugtbare samarbejde med Lego gjorde den nødvendige adgang til såvel hardware som software muligt. Lego blev så imponerede over det arbejde, Rasmus Uslev Pedersen lavede med robotterne, og de spørgsmål, han stillede, at koncernen valgte at udlevere ham koden til MINDSTORM NXT, mens den stadig var under udvikling Det blev der en portering af styresystemet TinyOS ud af, og det er det system, der tillader, at de studerende kan få robotterne til at udføre avancerede handlinger. Det betød også, at CBS kom først med udviklingen af et system, der gør robotterne egnede til forskning, hvilket giver en stor del af forklaringen på, hvorfor projektet har været en succes. - Vi genkendte Rasmus som en ildsjæl, der tog bolden og løb videre. Lego er kun interesseret i samarbejder, hvor virksomheden får noget tilbage. Rasmus har både medvirket til at gøre systemet hurtigere og gjort det muligt, at MINDSTORM NXT kan bruges på universiteterne, siger Flemming Bundgaard, der er Technical Lead på MINDSTORM hos Lego.

5 kræmmerhuset 3 april Stor efterspørgsel på CBS' studerende Den øgede mangel på arbejdskraft har fået virksomhedernes HR-folk til at gå endnu længere ned i fødekæden i jagten på kvalificerede medarbejdere. Flere virksomheder må rekruttere deres ansatte, allerede inden de forlader skolebænken. På CBS har op mod 60 procent af de studerende allerede fast arbejde, inden de bliver kandidater. De gunstige betingelser på arbejdsmarkedet har også afspejlet sig i de studerendes anderledes høje forventinger til lønnen, skriver Nyt Job den 26. marts En undersøgelse foretaget af Moment viser også, at der blandt de mandlige studerende fra 2006 til 2007 har kunnet ses tendenser til øgede lønforventninger på op mod.000 kroner om måneden. Supersproglig studieretning Grundet den manglende interesse for sproglige fag på universiteterne og gymnasierne går JohannesGymnasiet og CBS sammen om en ny supersproglig studieretning, der er målrettet efter CBS sproglinier. Samarbejdet betyder, at elever, som har valgt den supersproglige linje, vil modtage undervisning, der bygger bro mellem undervisningen på gymnasiet og CBS. Det vil i praksis ske ved, at eleverne vil kunne deltage i forelæsninger, der vedrører temaer fra deres egen undervisning samt møde studerende fra CBS. Desuden vil de studerende gennem forløbet modtage grundig studie- og karrierevejledning, skriver Frederiksberg bladet den 7. marts Det er i stigende grad nødvendigt for danske virksomheder at kunne begå sig i internationale markeder. Derfor er det afgørende, at de danske uddannelsesinstitutioner udbyder erhvervssproglige uddannelser, som leverer en afgørende kultur- og sprogkompetence til danske virksomheder, siger Alex Klinge, institutbestyrer på Institut for Internationale Sprogstudier og Vidensteknologi på CBS. Print gratis på CBS To tidligere CBS studerende, Gus Murray og Kasper Hulthin, har med deres koncept Friprint nu fundet en måde at give erhvervslivet taletid på universiteterne. Det sker ved at udnytte et af de helt store irritationsmomenter for studerende, print. Gus Murray og Kasper Hulthin har allerede sat deres første dupleksprinter op på CBS, som gør det muligt for studerende at printe gratis med den ene betingelse, at udskrifterne bliver finansieret af karriererelaterede annoncer på bagsiden af papiret. Indtil videre har Friprint været en succes, for maskinen printer mere end sider miljøvenligt papir ud om dagen. Friprints koncept skal nu udbredes til andre universiteter i Danmark og resten af Norden. Mere information kan findes på: Kinesisk interesse De seneste års fokus på Kina som mulighedernes vækstland har sat sine spor rundt omkring på de videregående udannelsesinstitutioner, skriver Ehvervsbladet den 28. marts Universiteter og handelshøjskoler uddanner flere studerende i kinesisk eller asiatiske sprog end tidligere. På CBS blev der i 2007 optaget 59 studerende på Asian Studies Programme mod kun 8 studerende i Vi har siden starten oplevet en stor interesse for kinesisk fra de studerende, og vi nyt og noter redigeret af dalia siwan forventer, at den fortsætter i fremtiden, siger rektor på CBS, Finn Junge-Jensen, der mener at en del af forklaringen sandsynligvis er det store fokus på Kina i den offentlige debat. Dansk Eksportforening, hvor en stor del af medlemmerne er aktive i Kina, Vietnam og Japan, mener dog, at mange lande udenfor Europa, herunder asiatiske lande, sagtens kan kommunikere på engelsk. Forskere skal hente flere ressourcer udefra Både virksomheder og forskere har gavn af erhvervsforskningsprojekter. For institutter er de en kilde til at skaffe ekstra ressourcer noget de bliver målt på. To ud af tre institutledere vurderer ifølge DEAs og DJØFs erhvervsbarometer 2007 erhvervsforskningsprojekter som en høj prioritet for netop deres område. Alligevel tøver universiteterne med at gøre noget ved de barrierer, der afholder endnu flere forskere fra at kaste sig ud i erhvervsforskningen, skriver DJØF bladet den 28. marts Dels betyder samarbejdet med private virksomheder dobbeltarbejde, fordi forskerne først skal aflægge rapport til virksomheden og siden omskrive resultaterne til videnskabelige artikler for at leve op til universitetets meritstruktur. Dels mangler forskerne tid og ressourcer til at opdyrke det personlige netværk, som er afgørende for at sætte forskningssamarbejder i gang. Flemming Poulfelt, formand for referencegruppen samt professor og prodekan for formidling på CBS, mener, at det er fordi universiteterne for det første har været igennem en turbulent periode og for det andet, at det tager tid at ændre traditionelle tankegange. De nye adgangskrav Lørdag den 5. marts var første ansøgningsfrist for alle studerende, der næste år vil starte på en videregående uddanelse. I år møder ansøgerne for første gang de nye optagelsesregler, skriver Information den 26. marts Målet med de nye regler er at få studerende, der er bedre fagligt fungerende og mere fokuserede. Systemet fungerer således, at det på alle universiteternes bacheloruddannelser nu er en forudsætning for at blive optaget, at man ud over et eventuelt bestemt eksamensgennemsnit også har haft nogle bestemte gymnasiefag på et bestemt niveau; A-, B-, eller C niveau, som det bliver kaldt. De nye adgangskrav er ikke som tidligere afhængige af, hvilket universitet man søger ind på. UNIK ny forskningspulje Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling har etableret et nyt initiativ, som skal fremme, styrke og løfte dansk universitetsforskning i verdensklasse. Inititativet, som har fået det mundrette navn Universitetsforskningens InvesteringsKapital med forkortelsen UNIK, er en udløber af regeringens globaliseringsstrategi. Helge Sander har udpeget de elleve medlemmer af det internationale ekspertpanel, som skal bedømme ansøgninger fra universiterne, der i åben konkurrence kan få større udbetalinger fra puljen på 480 millioner kroner til helt særlige satsninger. UNIK-ekspertpanelet skal vurdere fremtidens store satsninger på universiteterne, hvorfor alle medlemmer skal være internationalt anerkendte og yderst kvalificerede forskere. Panelets formand er professor Jarle Aarbakke, rektor ved Universitetet i Tromsø. ISBN udgave sider hæftet Kr. 725,00 (inkl. moms) Jurist- og Økonomforbundets Forlag ISBN udgave sider hæftet Kr. 375,00 (inkl. moms) Jurist- og Økonomforbundets Forlag ISBN edition pp paperback DKK 375,00 (incl. moms) Djøf Publishing ISBN edition pp. paperback DKK 375,00 (incl. moms) Djøf Publishing Jurist- og Økonomforbundets Forlag Immaterialret ophavsret, patentret, brugsmodelret, designret, varemærkeret af Morten Rosenmeier og Jens Schovsbo Immaterialretten er den del af det juridiske univers, der behandler retsbeskyttelsen af litteratur og kunst, videnskab og teknik, industriel formgivning og design samt varemærker og lignende forhold, der er beslægtet hermed. Retsbeskyttelsen er udmøntet i de såkaldte eneretslove som denne bog handler om. Bogen er tænkt som lærebog og som opslagsværk for praktikere. Den er ajourført til november Økonomisk virksomhedsbeskrivelse af Charlotte Stisen Flyger, Ove Hedegaard & Preben Melander Viden om virksomhedens økonomiske styring og forståelse af regnskabet og dets informationsindhold er uhyre vigtig for alle virksomhedens interessenter. Bogens formål er at give et solidt teori- og metodegrundlag og at sætte virksomhedens økonomistyring i et dynamisk perspektiv. Den er fyldt med praktiske eksempler, der forklarer teoriernes og metodernes anvendelse. Understanding the CISG A Compact Guide to the 980 United Nations Convention on Contracts for the International Sale of Goods by Joseph Lookofsky Earlier editions of this incomparable guide came in separate volumes for the United States, Europe and Scandinavia. Today, however, the CISG has gained greater prominence in dozens of jurisdictions worldwide, and similarities as well as differences in how the Convention is applied have become increasingly relevant for all CISG practitioners. Hence, a»worldwide«edition is here provided. An Introduction to Corporate Governance Mechanisms and Systems by Steen Thomsen This book provides an introduction to corporate governance the control and direction of companies by boards, owners, company law and other mechanisms. The book deals with the mechanisms of governance and how they are combined in different governance systems around the world. It is recommended that boards do regular corporate reviews to ensure value creation. Handelshøjskolens Forlag Lyngbyvej 7 Postboks København Ø Tlf Fax forlag@djoef.dk nyt juridisk forlag

6 6 avis for copenhagen business school handelshøjskolen CBS Students rykker op i femte gear Med en accelererende dagsorden af nye ideer, indvarslede den nye, højenergiske studenterorganisation CBS Students en helt ny æra i CBS studenterpolitik ved sin første generalforsamling den 6 marts 2008 fremtidsappetit Af Dalia Siwan Foto: Attila Danku Den studenterpolitiske brydekamp CBS to gamle studenterorganisationer imellem har gennem mange år holdt interessen for studenterpolitik i en dødsspiral. Nu er der kun CBS Students og forholdet til CBS og omverden at brydes med. Det varsler nye tider. På et universitet, hvor interessen for studenterpolitik gennem de seneste år er faldet støt, er det lykkedes CBS Students at stabilisere en ny studenterorganisation, som allerede et par uger efter start har kunnet spore en fremgang. Navnet CBS Students dækker over en fusion af de to gamle studenterorganisationer: MS (Moderate Studenter) og DSR (De Studerendes Råd). CBS Students har som kernehensigt en gang for alle at få løftet studenterpolitikken på CBS ud af fortidens hængedynd og få dem i tale, der ikke plejer at gide studenterpolitik. Planerne indbefatter en bred vifte af nye idéer til de studerende: Kopicentraler med mulighed for at kopiere til en tredjedel af de nuværende kopipriser. Adgang til digital aflevering af opgaver. Mere støtte til netværk og foreninger. Øget fokus på at understøtte de indvalgte i studienævnene. - Og det er kun begyndelsen, sagde CBS Students indvalgte formand, Henrik Thorn spøgefuldt under studenterorganisationens første generalforsamling den 6. marts Til stede var 7 deltagere, der over for Kræmmerhuset udtrykte store forventninger til den nye studenterorganisation. Nye planer - En ny studenterorganisation giver noget at basere fremtidstroen på, sagde formanden, Henrik Thorn, på CBS Students første generalforsamling, hvor han hæftede sig ved det positive og koncentrerede sig om to klare budskaber: Det første var en påpegning af, at det allerede går ganske godt for studenterorganisationen. Den eksisterende medvind skal nu bruges aktivt til at tage fat på at gennemføre en række nødvendige forbedringer: En bedre facilitering af introforløbene. En billig studieforsikring. Samarbejde med JobIndex om karriererelevant studiearbejde. Studieportaler, hvor alle studerende kan være opmærksomme på arrangementer og tilbud. Billig fredagsbar. Og ikke mindst kroner CBS Students har lagt sig i CBS studenterpolitiske overhalingsbane. Formand Henrik Thorn, yderst th., og de fire nyudnævnte næstformænd, fra venstre Kathrine Rostrup Lorentzen (International), Robin Bentley (Business), Carina Berg (Politik) og Maja Nyvold (Netværk), trykker nu speederen i bund, klar til at skabe forbedringer for de studerende på CBS. hensat til sponsorater til alle, der ønsker at få hjælp og penge til projekter for de studerende på CBS. Det andet budskab var, at CBS Students vil til forhandlingsbordet og tage ansvar både for de studerende og for CBS. Her meddelte formanden, at man allerede nu havde taget hul på et samarbejde med CBS om sammen at sætte fokus på, at CBS skal have en ordentlig andel af globaliseringsmidlerne, da dette er nødvendigt for at udvikle uddannelser i verdensklasse, også på CBS. CBS og CBS Students har afsat kroner, der skal bruges til at få sat den politiske dagsorden, så det bliver anerkendt, at CBS som universitet har en overordentlig vigtig rolle at spille, når det drejer som om at sikre Danmarks konkurrenceposition på det globale marked. Ledelsen udpeget På generalforsamlingen valgte CBS Students sin 2 mand store bestyrelse samt en formand og fire næstformænd til de enkelte udvalg. Bestyrelsen, der skal afstikke de strategiske retningslinjer for formandskabet, som udgør den daglige ledelse, ser frem til sit arbejde og står sammen med formændene klar til at tale de studerendes sag på CBS. - Jeg er bare så superglad for, at CBS Students endelig er kommet op at køre, og jeg glæder mig enormt meget til at komme i gang med at få lavet alle de nye ting for de studerende, siger Sanne Hansen, der ud over at være valgt ind i bestyrelsen tidligere har været formand for det nu hedengangne MS. Den indvalgte bestyrelse skal sidde frem til februar 2009, og formandskabet er på valg i september For mere information om CBS Students, bestyrelsen eller de enkelte udvalg, se: Formandskab og bestyrelse Henrik Thorn: Formand Carina Berg: Næstformand for Politik Maja Nyvold: Næstformand for Netværk Kathrine Rostrup Lorentzen: Næstformand for International Robin Bentley: Næstformand for Business Uffe Gade: Bestyrelsesformand Katrina Kalsø: Bestyrelsesmedlem Line Eriksen: Bestyrelsesmedlem Thomas Edvardsen: Bestyrelsesmedlem Sanne Hansen: Bestyrelsesmedlem Allan Pihl Pedersen: Bestyrelsesmedlem Karen-Maria Stubager: Bestyrelsesmedlem Jonas Soelberg: Bestyrelsesnæstformand Metap Ønder: Bestyrelsesmedlem Maxie Matthiessen: Bestyrelsesmedlem Thomas Staalager:. Suppleant Asger Bryderup: 2. suppleant Mads Teisen: Alumnirepræsentant Thomas Gorr: Alumnirepræsentant TA BUSSEN - LINIE HURTIGT BILLIGT BEHAGELIGT NEMT HVER DAG ÅRET RUNDT Fjerritslev Thisted Løgstør Aalborg Nykøbing Aars Mors Nørager Hadsund Hobro Skive Randers Viborg Ans Grenaa Rønde Hammel Tirstrup Silkeborg Ebeltoft Århus Odden Abildskou kører også dagligt til Berlin og Hamburg Airport København Holbæk Roskilde KØBENHAVN ROSKILDE ÅRHUS RANDERS AALBORG SILKEBORG GRENAA THISTED FJERRITSLEV KUN 30 KR. Til Aalborg,Thisted og Fjerritslev er prisen kun 50 kr. Ovenstående priser er for studerende og seniorer mandag til torsdag. Afgang fra Valby station. - LINIE 888 OG HURTIGFÆRGEN OVER KATTEGAT Telefon: Online:

7 kræmmerhuset 3 april

8 8 avis for copenhagen business school handelshøjskolen Med basismidlerne som indsats Til de, der har, skal der gives, og fra de, der ikke har, skal der tages. Der er en reel risiko for, at Matthæus-effekten kommer til at gøre sig gældende for Danmarks universiteter, når en del af basisbevillingen skal i konkurrence i 2009 omfordelingsnøgle Af Christina D. Tvarnø Grafik: René Lynge Regeringen har besluttet, at universiteterne skal konkurrere om en del af deres basismidler fra Basismidlerne skal i fremtiden tildeles ud fra kvalitet og konkrete resultater i stedet for den nuværende fordelingsmodel, hvor basismidlerne til forskning og undervisning gives efter samme historiske fordeling hvert år. Det betyder, at en del af CBS basismidler udsættes i konkurrence allerede fra næste år. Når basismiderne skal fordeles, vil CBS kvalitet blive målt ud fra tre indikatorer forskning, uddannelse og videnspredning. Med andre ord vil det, som CBS producerer i 2008, få betydning for CBS andel af de konkurrenceudsatte basismidler i Finansloven for 2009 og hvor mange basismidler universiteterne får vedtages i efteråret. To fordelingsmodeller Der er foreslået to modeller, som kan bruges til at omfordele basismidlerne produktivitetsmodellen og produktionsmodellen. Produktivitetsmodellen flytter år for år basismidler til de universiteter, der præsterer godt, og tager basismidler fra de universiteter, der præsterer mindre godt. Det vil blive gjort ud fra en ranglisteopgørelse, og modellen fastlægger et loft over den maksimale ændring i det enkelte universitets basisbevilling fra et år til det næste. Produktionsmodellen fordeler basismidlerne proportionalt med universitetets præstationer, uden at rangordne universiteterne. Den omfordeler blot basismidlerne efter ændrede markedsandele. Denne model kræver, at der foretages en korrektion for den historisk betingede forskel mellem universiteterne. - Produktionsmodellen ligner den model, der blev brugt til fordeling af for eksempel globaliseringsmidlerne ( modellen), og principperne for fordeling af midler efter denne model er kendt af universiteterne, siger Frans Clemmesen, der er udviklingschef i Universitetsstyrelsen. Hvor meget omfordeles Det er endnu ikke fastlagt, hvor mange procent af basismidlerne, der skal udsættes i konkurrence i Frans Clemmesen fra Universitetsstyrelsen fortæller, at det blandt andet afhænger af, hvilken model basismidlerne skal fordeles efter: - Det er et politisk spørgsmål, hvor mange basismidler, der skal omfordeles. Regeringen vælger fordelingsmodel i foråret 2008, og først derefter fastsættes de nærmere detaljer, fortæller Frans Clemmesen og fortsætter: - Hvis det bliver produktivitetsmodellen, så vil det være realistisk at indfase den gradvist og starte forsigtigt ud med for eksempel fem procent i de første par år. Vælges i stedet produktionsmodellen, kan en noget større andel af basismidlerne udsættes i konkurrence. Hvis valget falder på produktivitetsmodellen, betyder konkurrenceudsættelsen, at CBS skal lægge ud med at afgive fem procent af basismidlerne til en omfordelingspulje. Så vil der blive foretaget en beregning af, hvor meget CBS har vundet eller tabt. Taber CBS konkurrencen om basismidlerne, skal højskolen afgive de fem procent til de andre universiteter. Hvis det bliver produktionsmodellen, der bliver valgt, vil der være flere basismidler på spil, som så Det er et politisk spørgsmål, hvor mange basismidler, der skal omfordeles. Regeringen vælger fordelingsmodel i foråret 2008, og først derefter fastsættes de nærmere detaljer. Hvis det bliver produktivitetsmodellen, så vil det være realistisk at indfase den gradvist og starte forsigtigt ud med for eksempel fem procent i de første par år. Vælges i stedet produktionsmodellen, kan en noget større andel af basismidlerne udsættes i konkurrence enten kan tabes eller vindes. - CBS har indstillet sig på, at det bliver produktionsmodellen, der vil blive anvendt til fordeling af basismidlerne under den eksplicitte forudsætning, at den indkalkulerede korrektionsfaktor afvikles over en overgangsperiode på for eksempel ti år, siger Leif Hansen, chefkonsulent på CBS' bibliotek. Kræmmerhuset spurgte Frans Clemmesen fra Universitetsstyrelsen, om der er risiko for, at et universitet kan ende med at lukke, fordi alle basismidlerne er tabt i konkurrencen. - Det kommer ikke til at ske, siger Frans Clemmesen og uddyber: - Anvendes produktivitetsmodellen, og kommer et universitet under 90 procent af niveauet for 2007, vil der ske en genovervejelse. Frans Clemmesen udviklingschef i Universitetsstyrelsen Produktionsmodellen omfordeler mere nænsomt over tid, hvorfor der ikke er samme behov for at lægge en eksplicit bund under universiteternes fremtidige basismidler. Tab eller gevinst Det enkelte universitets tab eller gevinst vil umiddelbart blive beregnet ud fra de tre indikatorer: 50 procent fra forskning, 40 procent fra uddannelse og 0 procent fra videnspredning (se nedenstående opstilling). - Tabellen vil blive anvendt i beregningerne for 2009, hvis regeringen vælger produktivitetsmodellen. Der kan blive ændret i tabellen, hvis regeringen i stedet vælger produktionsmodellen, forklarer Frans Clemmesen. Universitetsstyrelsen har nedsat tre indikatorgrupper, der har gennemgået, diskuteret og foreslået indikatorerne. - Rektorkollegiet har udpeget repræsentanter fra universiteterne, som har været med i disse grupper, der har haft tæt dialog med Universitetsstyrelsen. Indikatorgrupperne for videnspredning og undervisning har allerede afrapporteret. Men gruppen, som behandler den bibliometriske forskningsindikator, er ikke færdig endnu, fortæller Frans Clemmesen.

9 kræmmerhuset 3 april foto af peter maskell: scanpix, øvrige fotos: liselotte østergaard Nu skal CBS have forskningsmidler efter point Fra 200 fordeles universiteternes bevillinger blandt andet efter, hvor mange point det enkelte universitet får for sine publikationer. Netop nu arbejder 24 CBS-forskere på den liste, der opgør de pointgivende publikationskanaler og -former bibliometri Af Christina D. Tvarnø Grafik: René Lynge I 200 bliver universiteternes samlede finansieringsmodel suppleret med et mål for universiteternes produktion af forskningspublikationer. Denne indikator kaldes for Den bibliometriske forskningsindikator og bygger på principperne i den norske model. Formålet med at gøre basismidlerne for forskning konkurrenceudsatte er at styrke kvaliteten af dansk forskning og fremme publicering i de mest anerkendte, fagfællebedømte udgivelseskanaler. - I Norge fordeles,8 procent af basismidlerne efter en bibliometrisk model. Den står der forholdsvis alene som fordelingsgrundlag sammenlignet med den danske model, som også indeholder indikatorer for uddannelse og videnspredning, fortæller Lotte Faurbæk fra Forsknings og Innovationsstyrelsen. Ifølge Leif Hansen, chefkonsulent på CBS' Bibliotek, viser de norske erfaringer, at forskerne er blevet mere opmærksomme på, hvor de vil publicere, og at der bliver fokuseret mere på internationale artikler. Listen kan også medføre en ændring hos forlag og tidsskrifter, der vil begynde at foretage peer review, hvis de ikke allerede gør det i dag, for at komme med på listen. Leif Hansen forventer, at den danske bibliometriske forskningsindikator kommer til at vægte med 25 procent af den samlede forskningsindikator i 200. Pointen er point Den danske bibliometriske forskningsindikator indeholder blandt andet en autoritetsliste over de til publikationskanaler, der fremover vil give point: - Den bibliometriske forskningsindikator skal være færdigudviklet i foråret 2009, så den kan indgå i finansloven 200, siger Lotte Faurbæk. Data for publikationer i 2008 skal således bruges til at bestemme fordelingen af de basismidler, der udsættes i konkurrence i 200. Hvis man publicerer andre steder end dem, der fremgår af listen, så giver det ikke point. Listen er endnu ikke færdig, men det, der publiceres fra CBS i år, vil altså få betydning for CBS andel af basisforskningsmidlerne i Hvis man skal have en model, der fordeler forskningsmidler, så er listen et godt udtryk for produktion. Listen er det bedste alternativ, hvis forskningsmidler skal sættes i konkurrence, fordi den kan anvendes på alle forskningsområder, siger Leif Hansen. - Meningen med den bibliometriske forskningsindikator er at påvirke vores adfærd. Det er en måde at måle hele forskningsmiljøer på, for derefter at tildele marginale midler. Men det er også en hane, man kan skrue på til fordeling af flere basismidler, siger professor Ole Thyssen fra Institut for ledelse, Politik og Filosofi, og understreger: - Den bibliometriske indikator er besluttet af regeringen og derfor ikke til at undgå, hvad enten man bryder sig om den eller ej. Derfor er det vigtigt for CBS at kunne påvirke processen. En god ting er, at det er blevet accepteret, at ikke kun artikler, men også bøger er med. De er vigtige for filosofi og anden humanistisk forskning. Det enkelte miljø har desuden fået indflydelse på, hvad der er vigtigt for eksempel i forhold til tværfaglighed, som er meget væsentligt for CBS. 24 faglige udvalg 68 faggrupper skal være med til at fastsætte, hvilke tidsskrifter og forlag der skal give point og senere, hvor mange point artikler og bøger skal give. Ud af de 68 faggrupper er CBS repræsenteret med en forsker i hver af de 24 faggrupper, der beskæftiger sig med den mest CBSrelevante forskning. Fem af disse 24 faggrupper har en CBS-forsker som formand. - De otte rektorer har bestemt, hvem der sidder i de faggrupper, der nu har ansvaret for at udarbejde de lister, som fremover får betydning for, hvor man får point for at publicere, siger Rune Hansen fra Danske Universiteter. I fem af de 24 faggrupper er CBS-forskere blevet udpeget til formænd. En af dem er professor Ole Thyssen, som er formand for faggruppen for filosofi, idehistorie og videnskabsteori. Kræmmerhuset spurgte Ole Thyssen, om det har en særlig betydning, at CBS har formandskabet i for eksempel filosofigruppen. - Faggrupperne skal som helhed sikre listens legitimitet ved at vælge en række centralt placerede medlemmer. Det skaber da en vis anerkendelse for det filosofiske forskningsmiljø på CBS at have formandsposten. Men så heller ikke mere, siger Ole Thyssen og fortsætter som den opgave, han og hans faggruppe skal løfte: - Den bibliometriske forskningsindikator er udtryk for en mekanisk metode, som ofte vækker en vis forståelig modstand. Jeg synes, det er en tvivlsom øvelse, vi er sat til, men jeg har en forventning om, at listen vil få betydning og deltager derfor i arbejdet af nødvendighed. Godt norsk forarbejde - Faggrupperne bruger den norske liste som udgangspunkt, så de ikke skal starte helt forfra med selv at lave en liste, og de vurderer så, hvilke forlag og tidsskrifter, der bør tages af og sættes på, fortæller Rune Hansen fra Danske Universiteter, der suppleres af Lotte Faurbæk fra Forskningsstyrelsen, som siger: - Den norske liste tæller omkring forlag og tidsskrifter, og den danske liste kan sagtens blive på samme antal eller måske flere. - Det har været en kolossal hjælp at vi kunne tage udgangspunkt i den norske liste. Det har gjort, at vi kunne undgå at starte helt fra bunden, siger professor Ole Thyssen fra LPF. Når faggrupperne er færdige med selve listen, skal de indstille til det faglige udvalg, hvilken niveauopdeling og dermed også hvor mange point de forskellige publikationskanaler bør have. Senere skal faggrupperne foretage en løbende revision af listen. - I Norge har de opdelt listen i to niveauer. Niveau 2 omfatter 20 procent af forskningspublikationerne, og publikationer på dette niveau giver flest point. Publikationer i niveau omfatter de resterende 80 procent, som giver lavere point, forklarer Lotte Faurbæk og fortsætter: - Men i Danmark kan vi sagtens vælge noget andet. I Danmark er det endnu ikke bestemt, hvor mange niveauer listen skal opdeles i, og hvor mange point, der skal gives for publicering inden for det enkelte niveau. - Tidsplanen er blevet rykket lidt for at få tid til at holde et stormøde i slutningen af marts. Formålet med mødet er, at de faglige udvalg får input til blandt andet niveauinddeling og fraktioneret optælling ved flerforfatterskaber, fortæller Lotte Faurbæk.

10 0 avis for copenhagen business school handelshøjskolen Kom mere rundt Med et DSB WildCard er du ikke mere lænket end du ønsker! Du får nemlig en hardcore rabat på op til 50% på togbilletter i Danmark og på 25% til udlandet. Foretager du mere en blot én returrejse om året, så kan det betale sig at købe et DSB WildCard! Og så har vi ikke engang medregnet alle dine klubfordele! Du skal bare være mellem 6 og 26 år eller er over 25 og på SU. Bestil nu på stationen eller dsb.dk/wildcard

11 kræmmerhuset 3 april 2008 Ja, hvis det var mig, ville jeg nok bare give dem alle et fastholdelsestillæg og løbe! Spring ud i forårets lokale lønforhandlinger Høj omsætning lønner sig, siger man, men ikke, når det gælder personaleomsætning. Men det kan den faktisk komme til for de administrative medarbejdere på CBS. Lønforhandlingerne står for døren, og Kræmmerhuset har taget pulsen hos tillidsrepræsentanten, medarbejderen og lederen forhandlinspositionering Af Trine Madsen Tegning: Niels Poulsen - Jeg går ind til årets tillægsforhandlinger med den klare forventning, at den samlede løn bliver løftet. Og for de administrative medarbejdergrupper, der har været særligt hårdt pressede i det forgangne års tid, og stadig er det, forventer jeg især et lønløft, fastslår Helle Damgaard Andersen, fællestillidsrepræsentant for AC-TAP erne. I øjeblikket varmer Helle Damgaard Andersen, sammen med resten af de administrative medarbejderes tillidsrepræsentanter, op til forårets lokale lønforhandling. Afgørende for reallønnen Forårets overenskomstforhandlinger resulterede i februar i forlig på det statslige område, der i øjeblikket er sendt til afstemning blandt organisationernes medlemmer. Aftaleresultatet indeholder en samlet økonomisk ramme for lønstigning på i alt 2,8 procent over den treårige overenskomstperiode. Men de centralt forhandlede løntrin og tillæg udgør efter indførelsen af Ny Løn kun en del af lønnen. Forhandlinger af engangs-, funktions- og kvalifikationstillæg foregår nemlig lokalt efter de lokale lønaftaler. På CBS foregår tillægsforhandlingerne mellem den enkelte administrative enheds leder og tillidsrepræsentanten for området. Tillidsrepræsentanterne indkalder hvert år tillægsanmodninger fra medarbejderne. Og ifølge tillidsrepræsentanterne er det vigtigt, at medarbejderne søger om tillæg: - Med Ny Løn er lønskalaen blevet meget kortere. Og så er det altså resultatet af den lokale lønudvikling og forhandlingerne om funktions- og Hvis jeg skulle have flere fordele på mit arbejde, så skulle det være... Højere Løn 34% Kompetenceudvikling 7% Andet 4% En blanding 4% Flere kolleger 7% Med Ny Løn er lønskalaen blevet meget kortere. Og så er det altså resultatet af den lokale lønudvikling og forhandlingerne om funktions- og kvalifikationstillæg, der for alvor betyder noget for medarbejdernes samlede reallønsudvikling på sigt. Helle Damgaard Andersen fællestillidsrepræsentant for AC-TAP erne Goder 4% Kortere arbejdstid 0% kilde: kommunikationsafdelingen kvalifikationstillæg, der for alvor betyder noget for medarbejdernes samlede reallønsudvikling på sigt, siger Helle Damgaard Andersen og pointerer: - Hvis man har stået på sluttrin i flere år uden tillæg, udhuler man faktisk sin egen realløn. Andet og mere end løn CBS har som bekendt haft en høj personaleomsætning blandt de administrative medarbejdere (Kræmmerhuset 2007:8). Efter et år eller mere med højt arbejdspres som følge af dette, er det derfor ifølge fællestillidsrepræsentanten for AC TAP erne fuldt forståeligt, at medarbejderne i administrationen forventer et godt resultat af lønforhandlingerne. Men der skal mere til: Fastholdelse, kompetenceog karriereudvikling af medarbejderne er et samlet indsatsområde i CBS HR-strategi (Kræmmerhuset 2007:9). - Lønnen er da klart en medvirkende faktor til medarbejdertilfredshed. Men det er jo en offentlig arbejdsplads. Man kan ikke forvente en skyhøj løn så kunne man lige så godt springe over i det private erhvervsliv. Jeg vægter for eksempel også fleksibilitet meget højt. Det er et gode, CBS som en offentlig arbejdsplads kan give mig, i højere grad end et job i det private ville kunne give mig, udtaler Johan Dyhrberg, AC-fuldmægtig og projektleder i CBS IT. På CBS medarbejderdag for administrationen den 0. marts i år, der handlede om arbejdsliv og -glæde, skulle deltagerne svare på, hvad de ønsker sig mest, hvis de skulle have flere fordele på deres arbejde. Svarene viser da også, at det ikke alene er mere i løn, der batter. Top tre svarene var mere i løn (34 procent), kompetenceudvikling (7 procent) og flere kolleger (7 procent). - CBS bør satse meget mere på karriereudvikling for de administrative medarbejdere, enten som specialkonsulenter eller som ledere. En af oplægsholderne på medarbejderdagen fortalte om en succesfuld kompetenceudviklingsmodel, der giver medarbejderen udviklingsmål på længere sigt i organisationen, for eksempel fem år frem i tiden, fortæller en engageret Helle Damgaard Andersen. Det kan efter hendes mening være med til at fastholde dygtige medarbejdere i en tid med et meget dynamisk jobmarked. Ønsket om et godt resultat Tidslinje for den nye overenskomst - Jeg forventer selvfølgelig som medarbejder, at der ved årets forhandlinger er en mulighed for at forhandle højere tillæg hjem, fastslår Johan Dyhrberg, der er en af de medarbejdere, Helle Damgaard Andersen skal forhandle løntillæg for. Men der sidder jo som bekendt også en forhandlingspartner på den anden side af bordet. For CBS-ITs vedkommende er det IT-chef Annie Stahel. Annie Stahel ønsker ganske vist ikke at udtale sig om de konkrete pågående lønforhandlinger, men hun fastslår: - Som arbejdsgiver går jeg naturligvis ind til forhandlingerne med en åben og positiv indstilling om at opnå et godt resultat for medarbejderne inden for den lokale lønramme. Der er med andre ord ved forhandlingernes start ingen tvivl om udgangspunktet: Alle parter vil et godt resultat, der kan bidrage til medarbejdertilfredsheden på CBS.. april 2008 Generel lønstigning, forbedrede barselsregler. oktober 2008 Skalaforbedring, indførelse af lektor msk-tillægget, barns anden sygedag. januar 2009 Seniorrettigheder. april 2009 Generel lønstigning, forbedrede tillæg (rådighedstillæg, lektortillæg), forhøjelse for special- og chefkonsulenter, bedre løn og pension for ph.d.er. oktober 2009 Generel lønstigning. januar 200 Forhøjelse af ATP. april 200 Generel lønstigning

12 2 avis for copenhagen business school handelshøjskolen Digital Business Du er studerende og arbejdslivet nærmer sig Føler du dig teoretisk ordentligt klædt på? Hvordan fører du teorierne ud i praksis? Med en cand.it får du akademisk og anvendelig viden om forretning og IT, så du bliver klar til at skabe værdi for din fremtidige arbejdsgiver. Læs mere på itu.dk/kandidat og træf en beslutning der betaler sig.

13 kræmmerhuset 3 april foto: morten andersen, fotomani.dk Mød en professor, der ikke ligner sådan en. Der har gået på forsøgsgymnasium og friskole. Gik 5. klasse om og sprang 6. over. Og som først oplevede almindelig lærerstyret undervisning, da han kom på universitetet. Mød Morten Bennedsen. Mennesket bag EliteForsk-prisen Morten Bennedsen, professor på Økonomisk Institut, modtog den 24. januar én million kroner som belønning for en helt ekstraordinær forskningsindsats. Men hvem er han egentlig, og hvordan er han kommet så langt? forskerportræt Af Per Durst-Andersen Når man ser Morten Bennedsen (MB), ligner han ikke en professor. I hvert fald ikke en CBS-professor. Han er ikke i jakke og slips. Nej, i mao-sutter med dertil hørende cowboybukser og T-shirt. Han går rundt som derhjemme med sin kone, Birthe Larsen, siddende ganske tæt ved hans eget kontor. Hun er nemlig også ansat på Økonomisk Institut, som lektor. MB kan ikke løbe fra sine aner specielt sin mor, tidligere undervisningsminister Dorthe Bennedsen, datter af Bodil Koch og Hal Koch. Familien vrimler med præster, og hvis de ikke er præster, er de læger som hans far og storesøster. Man tænker, at manden må være gjort af noget særligt. Og man skuffes da heller ikke. Nogle kalder ham arrogant, men det holder ikke for et nærmere eftersyn. Fra Den Lille Skole MB er født i 966. Han kom på Den Lille Skole i Brønshøj, oprettet af hans egne forældre og af Ole Lange, tidligere professor på CBS, og dennes kone. Senere kom han på friskole, hvor man kunne vælge værksted frem for boglige fag. Hvilket man så gjorde. Hvis man vil lave forskere, så er det absolut ikke det Haarderske fokus på færdigheder alene, der er vejen frem. - Efter 5. klasse var der mange med faglige problemer, men nu er alle ovenpå, siger MB og inkluderer sig selv: han gik 5. klasse om, men sprang så 6. klasse over. - Jeg har dog stadig problemer med stavningen, hvilket er et levn fra dengang. Men lidt dovenskab er vel også involveret. Efter et enkelt år i en almindelig folkeskole på Frederiksberg kom han på Statens pædagogiske Forsøgsskole i Rødovre et slags mini-ruc og senere på Herlev Statsskole, som også var forsøgsgymnasium. - Begge steder var kendetegnet ved kreativitet og meget engagerede lærere det hele var gruppearbejde og projektarbejde. Det var det modsatte af, hvad Haarder forsøger at presse ned over folkeskolen i dag. Hvis man vil lave forskere, så er det absolut ikke det Haarderske fokus på færdigheder alene, der er vejen frem. Pengene styrer livet Efter studentereksamen blev MB militærnægter og kom i WUS, det senere IBIS, hvor han rejste rundt i Honduras, Bolivia og senere i Ecuador. Han ville være læge han ville redde Den tredje Verden. Men i flygtningelejren gik det op for ham, at den eneste måde at ændre verdenen på var at forstå de økonomiske sammenhænge. Han ringede derfor hjem til sine forældre og bad dem om at omdirigere sine papirer fra lægestudiet til politstudiet. For første gang i sit liv modtog MB ganske almindelig lærerstyret undervisning. - Det var intellektuelt stimulerende, men det var pædagogisk vanvid. Og nu står jeg selv og underviser på samme måde, siger Morten Bennedsen med et glimt i øjet. Han begyndte at arbejde i Dansk Metal og senere i Finansministeriet, hvor han blev udsat for begreber som stress og deadlines, men han havde til gengæld fantastisk dygtige kolleger. Han ville egentlig bare blive færdig og så få et fast job i ministeriet, men han sad i IBIS bestyrelse og blev bedt om at lave et landestudie i Ecuador. Og så kom han på andre tanker. Sammen med Birthe tog han så til London School of Economics, hvor han fik en Master of Science i matematisk økonomi. Parret vendte efterfølgende tilbage til Danmark, da de begge er meget hjemmebundne, og MB blev optaget som ph.d. på KU. Senere tog han endnu engang udenlands med Birthe nu til Boston, hvor han studerede på Harvard, og følte sig meget ovenpå. - Men stedet lærte mig at være ydmyg. Alle var beærede over blot Men der er en stor interesse her på CBS i at forplumre begrebet god forskning. Mange sætter eller ville gerne sætte lighedstegn mellem en artikel i medierne og en artikel i en A-journal. Men god forskning er ikke lig med megen medieomtale. God forskning er andet end varm luft og branding. Vi skal sende de rigtige signaler. at være der, og alle var enige om, at de problemer, de arbejdede med, var så absolut det vigtigste på denne jord. Fra makro til mikro I Boston blev MB mikro-nørd. Egentlig var det makro-økonomien, der havde inciteret ham. Men han mødte nogle lærere, der vidste enormt meget om transition og privatisering. For første gang begyndte han at beskæftige sig med virksomheder, og han forlod lidt efter lidt de områder, som egentligt ansporede ham til at begynde på studiet. MB begyndte at udforske det daværende Erhvervsselskabsstyrelsens dataarkiv om virksomheder, og det viste sig at være en guldgrube med et hav af oplysninger om familievirksomheder. Det var noget, som i den grad havde og stadig har mediernes bevågenhed og som også var vejen til EliteForsk-prisen. MB havde ikke drømt om at skulle arbejde på CBS, men hans stigende mikro-økonomiske interesser gjorde det naturligt. Han er meget glad for sit job som professor i anvendt økonomisk teori og forskningschef på Center for Economic Business Research. - CBS gør mange ting utroligt godt. Der er kort afstand til ledelsen, så tingene rykker lidt hurtigere end på KU. Der er gode faciliteter og miljøer, siger MB og påpeger så: - Men der er en stor interesse her på CBS i at forplumre begrebet god forskning. Mange sætter eller ville gerne sætte lighedstegn mellem en artikel i medierne og en artikel i en A-journal. Men god forskning er ikke lig med megen medieomtale. God forskning er andet end varm luft og branding. Vi skal sende de rigtige signaler, siger MB, der er bekymret for udviklingen. Familien i centrum MB ville selv have givet prisen til David Lando for hans helt usædvanlige forskning inden for Risk Management. Han mener, at han selv har fået EliteForsk-prisen, fordi hans forskning er mere alment forståelig, og fordi resultaterne har haft indflydelse. - Vi kan nu dokumentere, at det, der sker inden for familiens sfære i en familieejet virksomhed det vil sige indgåelse af ægteskab, skilsmisse, børn, dødsfald og kønsfordeling har meget større effekt på virksomheden, end man tidligere gik ud fra. Morten Bennedsen fortsætter sit forskningsarbejde, der oftest foregår i tæt samarbejde med andre. Men de kroner, som udgør den personlige del af millionen, går nu ikke til forskning. De er allerede afsat til en længere ferie i Thailand for far, mor og tre børn.

14 4 avis for copenhagen business school handelshøjskolen rektorinterview Af Bjørn Hyldkrog Det er aldrig nemt. En gang hvert andet eller tredje år formår jeg som Kræmmerhusets redaktør at få min fod klemt så godt fast i rektor Finn Junge-Jensens dør, at jeg får en aftale om et længere interview i hus mod at trække foden til mig og tage den med mig igen. Temaet er det samme fra interview til interview. CBS. Rigets tilstand. Kort før påske sætter vi os til rette på Solbjerg Plads fjerde sal. I det ikke overdådigt store kontor. I de lave, firkantede lænestole af sort læder og stål. Kontoret ligner sig selv fra gang til gang. Der er stadig ingen pc på skrivebordet, men et dækkende kludetæppe af papirbunker. De rigtig høje stabler står i vindueskarmen. De bliver vist løbende skiftet ud. Ikke tid til tilbageblik Finn Junge Jensen har efterhånden været rektor for Handelshøjskolen i godt 20 år. Når hans kontrakt udløber om halvandet år, er det 22 år. Så er planen, at det skal være slut. På et tidspunkt under interviewet kommer jeg i den forbindelse til at spørge, hvad han er mest stolt af at have opnået gennem sin tid som rektor. For det høster jeg et af hans lidt skarpe, drengede smil: - Den slags spørgsmål kan du stille mig, når jeg går af. Så skal jeg nok give dig et stort fratrædelsesinterview. Indtil den dag er det fuld fart frem og business school as usual. Jeg vil dog sige, at jeg ser frem til at få en arbejdsuge på under 80 Da jeg startede, troede jeg, at man kunne få noget endeligt på plads. Tiden har lært mig, at der kun eksisterer løbende processer. CBS er godt på vej, og vi har skabt os et solidt organisatorisk grundlag for det videre arbejde. timer, siger Finn Junge- Jensen, men kan så alligevel ikke helt nære sig: - Da jeg startede, troede jeg, at man kunne få noget endeligt på plads. Tiden har lært mig, at der kun eksisterer løbende processer. CBS er godt på vej, og vi har skabt os et solidt organisatorisk grundlag for det videre arbejde. Der er nogle områder i administrationen, der mangler at falde på plads, og der vil hele tiden komme nye udfordringer, der skal håndteres. Der er for eksempel flere bygningsprojekter undervejs, så som et studenterhus og et Center for Executive Education. Men i forhold til vores tre centrale strategisøjler, så står vi stærkt især i forhold til internationaliseringen. Både vores forskning og vores uddannelser har en stærk international profil. Sangen om bevillingerne Økonomisk er CBS kommet ovenpå igen efter underskudsårene i 2004 og 2005 og de efterfølgende sparetiltag bød på et fornuftigt overskud på omkring 60 millioner kroner. Det resultat er så ikke noget, man kan regne med i længden, da omkring en tredjedel skyldes ekstraordinært øgede STÅ-indtægter (studenterårsværk), fordi den nye karakterskala og det gunstige arbejdsmarked fik mange studerende til at få gjort sig færdige i Men ikke kun der har for eksempel også været positive resultater på efter- og videreuddannelsesområdet. - Økonomien ser i dag fornuftig ud især når man tager i betragtning, at CBS uddannelser stadig modtager det laveste taxametertilskud overhovedet, kommenterer Finn Junge Jensen og anerkender så, at han efterhånden har sunget den lave taxametersang for døve ører lige så længe, han kan huske. I år har han kunnet tilføje et vers om regeringens globaliseringsmidler. - Det viste sig igen med globaliseringsmidlerne, at naturvidenskaberne med videre for eksempel endte med at modtage 90 procent af midlerne til ph.d. stipendiater. Det finder jeg både kortsigtet og snæversynet, og jeg kan ikke se ud fra de oprindelige aftaler, at det nogensinde var hensigten, siger han og påpeger: - Når vi holder de midler, vi har modtaget på CBS, op imod de besparelser, som vi er blevet pålagt, gav det i den sidste ende et lille plus. Det er vi da absolut glade for. Men der er stadig lang vej til de ressourcemæssige betingelser, der kan danne et reelt grundlag for verdensklasse. Verdensklasse på trods Her henviser Finn Junge-Jensen igen traditionen tro til de økonomiske vilkår, der gælder for de internationale business schools, som CBS regner for sine egentlige konkurrenter og samarbejdspartnere. Alligevel stræber CBS efter at være en business school i verdensklasse, og det lykkes da også på nogle områder så som forskningen. CBS forskning er senest, i februarnummeret af det internationale strategic management journal Long Range Planning, blevet ranket nummer 93 globalt set, hvilket gør højskolen til den højest placerede nordiske business school. Rektor er heller ikke sen til at fremhæve, at CBS inden for International Business-forskningen er ranket som nummer to i verden efter Chinese University of Hong Kong. - I forhold til vores totale omsætning får vi færre forskningsmidler end alle de andre danske universiteter. Alligevel står vi forskningsmæssigt stærkere end nogensinde. Det gør vi kun takket være en utrolig indsats fra vores forskeres side i forhold til at publicere internationalt og nationalt, fremhæver Finn Junge- Jensen. Nedskæringerne på Sprog Man kan ikke komme uden om, at årene med meget stram økonomi har sat sine meget tydelige spor. Det gælder i høj grad for det erhvervssproglige miljø, som Finn Junge- Jensen kæmpede en mangeårig kamp for at bevare. - Der har været områder, hvor vi har været nødt til at skære ned. Det gælder nu især det tidligere sprogfakultet, hvor det denne gang ikke var medarbejdere, men studier. Det er dybt beklageligt at opleve, at vi har Rigets tilstand s været nødt til at skære i nogle af CBS kernekompetencer, så de ikke længere kan komme i spil i uddannelsessammenhæng, siger rektor og fortsætter så for at fremhæve noget positivt: - Det er så heldigvis opmuntrende at se, hvordan de berørte forskere evner at få deres kompetencer i spil i andre sammenhænge. Fra det nedlagte russisk er for eksempel Per Durst Andersen med hans nye center og Viktor Schmidt med hans store, tværdisciplinære forskningsprojekt rigtig gode eksempler. Og der er flere projekter undervejs på både uddannelses- og forskningsområdet fra vores erhvervssproglige forskere. Bittert eller ej, så stod CBS i en situation, hvor kun 28 studerende havde valgt sig ind på de fem tolke- & translatøruddannelser. Dermed kom man ned på et niveau, hvor det ikke længere var forsvarligt at subsidiere studierne på bekostning af andre områder, det er højskolens ressourcer ikke til. - Vi har været i løbende diskussion med ministeriet om problemet med henblik på at få området gjort til en national opgave, men uden held. Så vi måtte tage konsekvensen og nedlægge sproguddannelser. Det er trist, at de topkompetencer, som vi råder over inden for erhvervssprog har så dårlige vilkår. Jeg kan kun håbe på, at politikerne vågner op og vælger at gøre noget ved pro-

15 kræmmerhuset 3 april Fra pennen rammer papiret, og til den løftes igen, er budskabet fra CBS rektor, Finn Junge-Jensen, klart: På CBS er der ikke tid til at dvæle ved fortidens bedrifter, det er fremtiden, det drejer sig om. Det er fuld fart frem og business school as usual og der er nok at tage fat på. Trods stram økonomi og løbende nedskæringer i bevillingerne knokler CBS for at være en business school i verdensklasse. et fra fjerde sal blemet, siger Finn Junge-Jensen. Den kinesiske forbindelse Som kontrast kan rektor dog påpege, at fremtidsudsigterne er særdeles lyse for kinesisk, hvor der er flere gymnasier, der tilbyder undervisning i sproget. Det giver udsigt til en god vækst for Asian Study Programkombinationerne, selv om efterspørgslen på japansk er faldende. Etableringen af Konfucius Instituttet på CBS i samarbejde med det kinesiske undervisningsministerium som det andet i verden tilknyttet en business school med London School of Economics som det første understøtter CBS kompetencer og forbindelser med Kina yderligere, hvilket er af stor betydning i forhold til Videnskabsministeriets Kina-strategi. - Vi har etableret kontakten gennem tre års modtagelse af efterhånden 00 kinesiske topdirektører på CBS, hvilket har skabt et særdeles godt netværk og samarbejde. Det betyder også, at CBS er særdeles godt positioneret til at yde et stærkt bidrag til udviklingen af det danskkinesiske samarbejde fremover. Et godt fundament for elite Mens de erhvervssproglige kernekompetencer i sig selv har haft det svært, så fremhæver Finn Junge- Jensen de fordele og muligheder, CBS monofakultære organisation nu giver den enkelte forsker. - CBS ændrede struktur har overordnet set gjort hele organisationen mere effektiv, og den har gjort det langt nemmere at udnytte vores kompetencer tværdisciplinært. Kulturen er som helhed blevet mere åben over for samarbejde på tværs. Samarbejdet mellem forskningsdekanen og uddannelsesdekanen er et meget fint samspil, og der er væsentlig mere og bedre løbende kontakt, end det var tilfældet under fakulteterne, der i princippet fungerede som selvstændige datterselskaber, siger Finn Junge-Jensen og tilføjer: - Det kan så godt være, at de forandrede arbejdsgange med ugentlige direktionsmøder har gjort det mere anstrengende at være rektor i denne periode, men for CBS forskning og uddannelser har vi fået den helt rigtige struktur. At CBS grundlæggende struktur er solid med gode forudsætninger for samspil på kryds og tværs er særdeles væsentligt i en tid, hvor der skal satses på at udvikle elite inden for både uddannelse og forskning: - Vi endte med at sende 9 forslag til eliteuddannelser ind til Videnskabsministeriet. Der er modtaget 57 forslag på landsplan, og man forventer at få godkendt ti, så det bliver spændende at se, hvor mange vi ender med at få godkendt. Vores forslag blev udarbejdet under stort tidspres, det var en rigtig god indsats, og hensigten er nu at sikre, at arbejdet ikke er spildt. Vi ser blandt andet på mulighederne for at integrere elitetiltagene i de eksisterende uddannelser og at søge økonomisk støtte til at etablere dem andre steder fra, fortæller rektor og fortsætter: - Hvad eliteforskning angår, er vi kommet godt i mål med seks gode forslag til forskningsområder på internationalt topniveau, som vi forventer alle kommer i gang. Det drejer sig som centrale og afgørende forskning inden for områder med stor samfundsrelevans og stor nytteværdi for erhvervslivet. Den menneskelige kerne Det næste emne på notesblokken er CBS som arbejdsplads og problemerne med rekruttering og fastholdelse af medarbejdere. Rektor skynder sig lige at påpege, at CBS klarer sig særdeles godt i forhold til rekruttering på nogle områder, så som rekruttering af udenlandske forskere. Her har CBS fastholdt sin ekspansionsstrategi, hvor højskolen rekrutterer de bedste internationale forskere, når det kan lade sig gøre, og det vil man fortsætte med. Men det er ikke det videnskabelige personale, der skal tales om nu: - Det har været langt mere vanskeligt for administrationen, og det af mange forskellige årsager. Det er for nemt i bagklogskabens klarsyn at anfægte forskellige tiltag, der på det tidspunkt, de blev gennemført, så ud som det eneste fornuftige. Samtidig har de systemer, der skulle gøre arbejdet nemmere og mere effektivt, ikke kunnet følge med. Oven i det er arbejdsmarkedet blevet meget anderledes gennem perioden, og der har været stor efterspørgsel på vores medarbejdere, så arbejdspresset har været uforholdsmæssigt stort for de tilbageblivende, siger Finn Junge-Jensen og påpeger: - Man må huske på, at hele udviklingen er sket under stærk påvirkning af CBS stramme økonomiske situation, og vores teknisk adminstrative personale kan ikke på samme måde som det videnskabelige hente den motivation, som arbejdet med egen forskning giver. Vi har gennem perioden muligvis ikke været gode nok til at sikre sammenspillet, men med den strategiske satsning på HR og ledelsesudvikling, hvor hensigten i de kommende år er at prioritere det administrative område, forudser jeg en tid med meget spændende udviklingsmuligheder som TAP på CBS. Det er vigtigt, at vi får arbejdsmiljøet og ledelsesprocesserne til at fungere optimalt. Medarbejderne er kernen til vores succes. Universiteter i snor Et af de forhold, CBS bestyrelsesformand Anders Knutsen har hæftet sig ved offentligt, er den stramme ministerielle styring af universiteterne. Det virker som et godt emne at runde af med. - I forhold til Viden skabsministeriet har vi på nogle områder fået flere frihedsgrader, mens vi på andre områder bliver kontrolleret Det har været langt mere vanskeligt for administrationen, og det af mange forskellige årsager. Det er for nemt i bagklogskabens klarsyn at anfægte forskellige tiltag, der på det tidspunkt, de blev gennemført, så ud som det eneste fornuftige. Samtidig har de systemer, der skulle gøre arbejdet nemmere og mere effektivt, ikke kunnet følge med. mere og strammere end nogensinde før. Der er meget langt igen, før vi kan hævde at have en egentlig uafhængig status, især når vi sammenligner os med andre lande, hvor man har helt andre systemer, udtaler Finn Junge-Jensen sig diplomatisk og tillader sig så en sjælden ironisk bemærkning: - Jeg må dog sige, at jeg er stolt over at være borger i et land, hvor folketingspolitikerne er så meget mere vidende og indsigtsfulde i forhold til for eksempel eksamensformer end de professionelle folk, der arbejder med undervisning og eksamener til dagligt, at de kan lovgive om dem. Efter latteren ryster rektor let på hovedet og virker, som om han søger efter de rette ord: - Den offentlige styring Kontrolmekanismerne i universitetssektoren Akkrediteringsrådet man kan spørge sig selv, om man virkeligt bruger ressourcerne på det, der er størst behov for at bruge ressourcer på Pausen strækker sig. Jeg drikker den sidste sjat kold kaffe, mens jeg venter på, at rektor smiler og slår ud med hænderne. Det gør han så. Jeg lægger pennen fra mig og takker for denne gang.

16 6 avis for copenhagen business school handelshøjskolen fotos: bjarke mccarthy Claus Meyer fortalte, hvordan han begyndte sin chokoladeforretning på CBS. Henrik Bødtcher- Hansen lytter med fra. række. Hvem vinder? De studerende ventede spændt på navnene på vinderne, og i anledning af 90 års fødselsdagen vandt de alle Foto: Bjarke McCarthy hbh sætter pris på god markedsføring HBH prisen blev i anledning af prisuddelerens 90års fødselsdag uddelt til flere end sædvanlig hæder og ære Af Lonnie Høgh, Communications & Marketing Han startede sin egen virksomhed med kroner på lommen, men har siden uddelt mange hundrede tusinde kroner til virksomheder og studerende, der har gjort det ekstra godt inden for markedsføring. Det er netop sit eget talent for markedsføring, der har gjort det muligt for den 90-årige Henrik Bødtcher-Hansen at uddele den årlige HBH pris. Henrik Bødtcher-Hansen har selv læst på Handelshøjskolen i København, og allerede som 28-årig besluttede han sig for at blive selvstændig og grundlagde kort efter 2. Verdenskrig HBH-koncernen. Snart kunne man i mange danske hjem finde blandt andet køkkenmaskiner, føntørrer og el-varmepuder med de tre bogstaver HBH. HBHs markedsføringspris gives normalt til én virksomhed og én studerende, men i anledning af Henrik Bødtcher-Hansens 90 års fødselsdag blev prisen i år delt ud til flere. På selve fødselsdagen, den 20. februar, fik Læsø Salt og Claus Meyer del i prisen, og hele tre hovedopgaver fik en præmie. - Jeg tror, det er meget væsentligt for unge mennesker at få en positiv indsprøjtning af en, der selv har prøvet både at have sejre og nederlag, siger Henrik Bødtcher-Hansen. tre specialer i topklasse En af priserne gik til Azeem Ahmad og Tania Elise Wraae Folting, der i deres hovedopgave har fokuseret på kundeloyaliteten i Danske Bank. Virksomheden har efterfølgende valgt at følge flere af deres anbefalinger. For dem er prisen et velkomment klap på skulderen. - Det betyder meget, at forskere og undervisere fra CBS har tænkt på os, da de skulle vælge de nominerede til prisen. Det viser jo, at det er lykkedes os at skille os ud fra mængden, og det er fedt, at nogen anerkender vores arbejde, når vi har brugt et halvt år og rigtig mange kræfter på projektet, siger Tania. Hun og specialemakkeren Azeem Ahmad har nu fået job hos henholdsvis mediebureauet Aegis Media, som er ejet af Insight Research, og analysebureauet GfK. Ud over Tania og Azeem vandt også Rebecca Kathrine Jakobsen og Helene Frost Hansen. I deres opgave fokuserer de på, hvordan positive holdninger til Fair Trade produkter spredes blandt forbrugere. Deres opgave har haft en konkret effekt på, hvordan COOP markedsfører Fair Trade produkter. Det tredje hold, som modtog prisen, var Peter Michael Oxholm Ziegler og Morten Norsted Jacobsen. De to studerende udfordrer den eksisterende brandingteori og byder i deres opgave ind med en ny og mere tidssvarende brandingmodel. Hver gruppe blev præmieret med kroner for deres opgaver. holder øje med vinderne Selv om Henrik Bødtcher-Hansen ikke længere deltager aktivt i vurderingen af de indstillede virksomheder, har han alligevel en holdning, og de tidligere vindere bliver fulgt, når de optræder i nogle af de daglige aviser, som Henrik Bødtcher-Hansen stadig sørger for at holde sig orienteret igennem. - For få år siden var Læsø Salt helt ukendte. I dag efterspørger professionelle kokke produktet. At kunne føre noget så ordinært som salt frem til den position er rigtig flot, siger Henrik Bødtcher-Hansen. HBH Prisen er blevet uddelt siden 992, og vinderne har gennem tiden været fra næsten alle brancher. I 993 var det Uffe Ellemann-Jensen, der kunne gå hjem med prisen for sin markedsføring af Danmark. I 997 endte prisen hos Østre Gasværk Teater, mens den i 2004 og 2005 gik til henholdsvis MBA programmet og Dansk Filmbranche. aldeles ekstraordinært internationalt besøg Madeleine Albright til et fyldt storauditorium: Nu kan jeg faktisk svare på jeres spørgsmål berømt gæst Af Lonnie Høgh, Communications & Marketing Det var et propfyldt auditorium, der tog imod Madeleine Albright, da hun torsdag den 6. marts besøgte CBS. Og der var ikke én blandt tilhørerne, der ikke vidste, hvem hun var. Men sådan er det langt fra altid, selv om man har været en af USA s mest populære udenrigsministre. Det afslørede Madeleine Albright, da hun fortalte, hvordan hun for nylig blev modtaget i Chicagos lufthavn: - Gud, det er dig! Jeg er fra Bosnien, og der elsker vi dig alle sammen. Uden dig ville der ikke være noget Bosnien, udbrød en af lufthavnsmedarbejderne, da hun gik gennem sikkerhedskontrollen. fotos: bjarke mccarthy Tidligere udenrigsminister Madeleine Albright blev modtaget med stående applaus og et stopfyldt auditorium, da hun gæstede CBS. En lidt uforstående dame i køen sagde: - Hvad sker her? - Jeg har været udenrigsminister, sagde Madeleine Albright. - For Bosnien?, lød det fra damen. den største succes Efter oplæg af Madeleine Albright var det tilhørernes tur til at sætte dagsordenen. - Det bedste ved ikke længere at være udenrigsminister er, at jeg nu rent faktisk kan svare på jeres spørgsmål, sagde Madeleine Albright, og det benyttede hele auditoriet sig af. Madeleine Albright fremhævede selv Kosovo som den bedrift, hun var mest stolt af i gennem sin tid som udenrigsminister: - Det var ikke nemt, men det var en god case i diplomati. Først og fremmest handlede det om at få ens egen regering til at blive enige. Dernæst gjaldt det om at få de allierede til at tilslutte sig. Jeg håber andre europæiske lande vil anerkende Kosovo, for landet fortjener sin uafhængighed, sagde hun. Der kom spørgsmål fra såvel rektor som studerende og ansatte, og emnerne spændte bredt, lige fra Madeleine Albrights retoriske evner til hendes syn på situationen i Rusland, inden hun modtog stående applaus noget der jo ikke sker efter hvert oplæg rundt om i auditorierne på CBS. Husk, man kan se hele Madeleine Albright oplæg på cbs.dk. En autograf blev der også tid til.

17 kræmmerhuset 3 april arbejdsglæde på cbs dagsorden På medarbejderkonferencen i marts blev der diskuteret arbejdsglæde. Og det skal ikke bare forblive ved de flotte ord, lover universitetsdirektør Peter Pietras. Ledelsen vil lytte til medarbejdernes mange input trivsel foto: liselotte østergaard Af Mette Rem Communications & Marketing Hvad er arbejdsglæde? Hvorfor arbejder jeg på CBS? Hvad er en god leder, og hvad er en god medarbejder? Hvad kan jeg bidrage med til CBS, og hvad skal CBS bidrage med? Spørgsmålene var mange, og der blev diskuteret i grupper, da de administrative medarbejdere den. marts mødtes til medarbejderkonference. I år var emnet arbejdsglæde. Og dagen blev indledt med et oplæg fra HR direktør Peter Hansen fra Microsoft Danmark. Han fortalte, hvad Microsoft gør for at være Danmarks bedste arbejdsplads en pris som virksomheden har fået tildelt to år i træk af Great Place to Work Institute Danmark og Berlingske Nyhedsmagasin. CBS-professor Henrik Holt Larsen fortalte så efterfølgende, hvad arbejdsglæde er på en offentlig arbejdsplads. Efter de to interessante indlæg var der gang i debatten i mindre grupper på tværs af afdelingerne. En af de medarbejdere, der deltog i konferencen, var fuldmægtig i studieadministrationen, Lykke Håkonsson. Hun synes, at det var en god og inspirerende dag: - Vi havde en konstruktiv og livlig debat, og jeg talte med kolleger, som jeg aldrig havde mødt før, så det var også en god måde at netværke på. Jeg kunne godt lide blandingen af indlæg og debat i grupperne, hvor vi kunne relatere til vores egen hverdag, siger Lykke Håkonsson. Tina Kreipke, der er databaseadministrator i CBS IT Udvikling, var også tilfreds med dagen: - Det var rart, at der var god tid til gruppearbejde. Vi havde tid til at snakke og kom langt omkring, og der var mange forskellige indgangsvinkler, da folk kom fra forskellige afdelinger. Nu håber jeg, at ledelsen vil lytte til medarbejdernes synspunkter og ideer, pointerer Tina Kreipke. Der var glæde at spore, efter at emnet arbejdsglæde havde været på dagsordenen til medarbejderkonferencen i marts. Tina Kreipke, databaseadministrator i CBS IT (tv.), og Lykke Håkonsson, fuldmægtig i studieadministrationen, er positive efter en konstruktiv og inspirerende dag. Håbet er nu, at CBS ledelse lytter til medarbejdernes idéer og følger op på de mange gode forslag. fire fokusområder Bearbejdningen af de mange konkrete forslag og inputs er i gang, og resultaterne bliver sendt til deltagerne, ledelsen og CBS hovedarbejdsudvalg (HSU), så pointerne kan medtages i arbejdet med den nye HR-strategi. Universitetsdirektør Peter Pietras understreger, at medarbejderkonferencen ikke bare skal stå tilbage som en hyggelig dag med inspirerende indlæg og god snak med kollegerne. Ledelsen vil lytte til medarbejdernes indspark, og der vil ske konkrete tiltag: - Vi har endnu ikke gennemarbejdet alle svarene fra gruppearbejdet, men allerede nu viser der sig fire fokusområder: Kompetenceudvikling, bedre arbejdsredskaber, netværk og ledelse, siger Peter Pietras og uddyber fokusområderne: - Medarbejderne vil gerne udvikle og dygtiggøre sig. Det kan for eksempel være med efteruddannelse og kurser. De vil gerne have gode arbejdsredskaber, og derfor skal vi investere i ny teknologi og udvikle arbejdsprocesser og systemer, så man kan udføre arbejdet på en nemmere og mere effektiv måde. - Og så skal vi styrke netværk. Især medarbejdere, der arbejder i mindre enheder, savner fagligt fællesskab og sparring med kolleger. Nogle føler, at de sidder alene med tingene, forklarer han. Ledelsesudvikling er et vigtigt punkt i den nye HR-strategi, og det var også et emne, der blev drøftet på medarbejderkonferencen: - God ledelse er vigtig, og vi vil fokusere på lederuddannelse og lederudvikling i fællesadministrationen. Det er lederne også meget motiverede for. Vi skal kigge på, hvordan vi bliver bedre til god ledelse, siger Peter Pietras, der efterlyser mere ros: - Ledelsen og lederne skal være bedre til at rose medarbejderne, for de gør et fantastisk arbejde. Generelt er vi ikke så gode til at rose og anerkende hinanden. Og det gælder ikke bare lederne, men også medarbejderne imellem. Vi kan godt være stolte af det arbejde, vi udfører. - Så ja, vi vil arbejde videre med fokusområderne, men det tager tid. Tingene bliver ikke ændret fra den ene dag til den anden. Og jeg kan ikke skabe arbejdsglæde. Jeg kan være med til at skabe de rette vilkår, men det er alles ansvar at skabe arbejdsglæde, slutter universitetsdirektøren. hvorfor arbejder jeg på cbs? På medarbejderkonferencen skulle deltagerne blandt andet vælge et nøgleord, der siger noget om, hvorfor de arbejder på CBS. De nøgleord, der fik flest stemmer, er: kolleger, udfordringer, arbejdsliv/hjemmeliv, udvikling, frihed, det videnskabelige og det internationale miljø. et styrket asien-center En professor i Chinese Business and Development og en ekspert i indiske forhold. Med to nye professorer har Asia Research Center styrket uddannelse og forskning vedrørende asiatiske forhold. Anthony D Costa er pr. 5. marts 2008 udnævnt til professor ved Institut for International Økonomi og Virksomhedsledelse og bliver tilknyttet Asia Research Center. Han er ekspert i økonomisk og industriel udvikling i Asien, ikke mindst i Indien. - Indien vil sammen med Kina blive en væsentlig global spiller i fremtiden. Danske virksomheder er i stigende grad på vej ind på det indiske marked, og blandt andet derfor er det vigtigt, at vi etablerer den viden og kompetence på området, som erhvervslivet har brug for, siger Kjeld Erik Brødsgaard, der er leder af Asia Research Centre. Desuden er Verner Worm udnævnt til den første professor i Chinese Business and Development. mediesamarbejde med mandag morgen CBS Executive har indgået et samarbejde med Mandag Morgen. Studieleder på MPA, lektor Dorthe Pedersen, vicestudieleder på MPA, professor Carsten Greve og fagkoordinator, lektor Niels Thyge Thygesen deltager sammen med associate dekan for MBA-uddannelserne, lektor Mogens Bjerre, i en tænketank og et lederpanel hos Mandag Morgen. De fire skal sammen med resten af panelets medlemmer løbende bidrage med ekspertkommentarer til artikler og temaer om ledelse i Ugebrevet Mandag Morgen. - Som forskningsinstitution og som en dominerende udbyder af lederuddannelser vil vi på CBS gerne være med til at sætte dagsordenen for ledelse i Danmark. Desuden vil vi gerne synliggøre vores MPA-uddannelse gennem dette samarbejde og direkte koble forskningsbaseret undervisning og alle vores spændende deltagere til den højaktuelle debat om ledelsesudfordringerne i den offentlige sektor. Samtidig er det spændende at udveksle erfaringer med andre institutioner, der beskæftiger sig med lederuddannelser og lederudvikling, siger studieleder Dorthe Pedersen. Samarbejdet med Mandag Morgen løber i to år. cbs orienterer af communications & marketing

18 8 avis for copenhagen business school handelshøjskolen De tre finalehold (billede tv.) i dette års CBS Case Competition og de fire glade vindere fra Thammasat University, Thailand (øverst), hvis navne desværre hverken er at finde i pressemeddelelser om konkurrencen eller på CBS Case Competitions hjemmeside. Fra nul til 00 procent på 32 timer Finalen ved CBS Case Competition 2008 blev en reel opvisning i både Asiatisk og kvindeligt talent i en konkurrence hvor CBS deltagerhold ikke havde mange chancer. På 32 timer producerede hold fra Kina, Thailand og Californien komplette strategier, der imponerede alt og alle akademiske atleter Af Anders Kauffeldt Fotos: Sofia Busk Hansen For nyligt blev David Diem og Doug Turners 25 år gamle rekord i at køre tværs over USA i bil på tid slået af to rige galninge, Alex Roy og Dave Mahler. Den gamle rekord lød på 32 timer og syv minutter. Den nye på 3 timer og fire minutter. Fra onsdag den 27. februar klokken ni til torsdag den 28. februar klokken 6 løste ni hold samlet i København til CBS Case Competition en stor case for den skrantende danske virksomhed, Bang & Olufsen, på godt og vel den samme tid. Ud over ganske betragtelige mængder kaffe, energi-drikke og sikkert også en lang række elektroniske hjælpemidler stopper enhver sammenligning dog her. Hvor Mahler og Roys første handling efter endt mission var at gemme sig så langt væk fra politiet som overhovedet muligt, kunne deltagerne i CBS Case Competition 2008 fredag den 29. februar lade sig hylde af et proppet Sp0 Auditorium på Solbjerg Plads. Det endda meget fortjent. Blandt jury, sponsorer, publikummer og deltagere var der bred enighed om, at de løsninger, de tre grupper á fire deltagere kom frem til, var aldeles imponerende. Måske mest rammende var B&O s bestyrelsesformand, Jørgen Wornings ord til deltagerne og publikum efter finalen. - Jeg er ekstremt imponeret over, hvad der er blevet præsenteret i dag. I mine øjne er I alle vindere. I har lavet på 32 timer, hvad vi gør på fem år. Som en sportsdisciplin De løsninger, der blev præsenteret af de tre finalistgrupper Tsinghua fra Kina, Thammasat fra Thailand og Berkeley fra Californien for konkurrencens jury og publikum ved finalen, var med Carlsbergs vice president og jury-medlem Alex Myers ord komplette løsninger produceret på meget kort tid. I forhold til de seks andre gruppers løsninger var der tale om alt fra taktisk salg og produktforslag til langsigtede strategier. Som publikum var det svært ikke at sidde med en fornemmelse af, at de mennesker, der præsenterede deres ambitiøse løsninger, er en slags akademiske atleter. Alt var indstuderet og i både Thammasat og Tsinghua-gruppernes tilfælde resultatet af flere års målrettet træning og udvælgelse. Det sås måske bedst, da en pige fra Tsinghua University, som af hendes egne gruppemedlemmer blev kaldt finance-girl, afrundede deres præsentation: Tempoet var skruet voldsomt i vejret, og dommerne blev præsenteret for adskillige slides på meget kort tid. Alligevel blev det aldrig forvirret eller uchecket snarere virkede det som en atlet, der satte den sidste spurt ind på vej mod mållinjen i et maraton. Samme aften til afslutningsfesten for CBS Case Competitions deltagere og arrangører kunne selvsamme finance-girl findes halvt-sovende hen over bordet. Måske giver denne disciplin rent fysisk ikke sved på panden, men det er ikke det samme som, at finalisterne ikke yder det maksimale. Det tankevækkende ved at sidde med i et dommerpanel er at se, hvordan de (asiaterne) kommer stormende, og at de kan sætte sig ind i danske Bang og Olufsens problemstilling på 32 timer. Både Thammasat og Tsinghua University var markant bedre end deres konkurrenter. Vi skal oppe os! Henning Dyremose jurymedlem Outsideren vandt I det, som arrangørerne betegner som det stærkeste felt i nogen case-konkurrence i verden, var der naturligvis favoritter og outsidere. På forhånd var Tsinghua Universitys rene pigehold og forsvarende mestre spået stærke vinderchancer sammen med deltagerne fra University of California, Berkeley. Men alligevel var det de fire piger fra Thammasat University fra Thailand, der blev kåret som vindere. De fire piger, der indledte deres præsentation med et Thailandsk buk for det fyldte Sp0, præsenterede en overbevisende strategi, der skal placere B&O som et mere tilgængeligt mærke og premium brand for i særdeleshed rige men ikke superrige forbrugere verden over. Blandt de mere taktiske forslag var en super-store på 5th Avenue i New York, sponsorater af highclass events samt mikrofoner som nyt produktområde. Gruppen havde med rette set, at B&O skal følge deres kernekompetencer inden for lyd og derved helst undgå mobil og computermarkederne. Ifølge jurymedlem Alex Myers fra Carlsberg havde ingen forventet, at hold fra Thailand og Kina ville stå i finalen, og han fortæller, at Thammasat University var dark horse i både konkurrencen og finalen. Måske endnu mere sigende var det, at en jury uden reel international repræsentation og med kun to kvinder blandt sig kårede tre finalistgrupper, hvoraf ni ud af 2 medlemmer var kvinder, og hvor ud af de 2 var asiater eller af asiatisk oprindelse eller med jurymedlem Henning Dyremoses ord: - Det tankevækkende ved at sidde med i et dommerpanel er at se, hvordan de (asiaterne) kommer stormende, og at de kan sætte sig ind i danske Bang og Olufsens problemstilling på 32 timer. Både Thammasat og Tsinghua University var markant bedre end deres konkurrenter. Vi skal oppe os! Der blev lyttet intenst og givet ros til vinderne i det fyldte auditorium, der dannede rammerne for dette års finale i CBS Case Competition. Konkurrencen var hård i det, som arrangørerne kalder det stærkeste felt i nogen case-konkurrence i verden. Øverst på sejrsskamlen kom holdet fra Thammasat University i Thailand, der som en art akademiske atleter satte de øvrige hold til vægs.

19 kræmmerhuset 3 april Det corporate og det knap så corporate Krav om formel påklædning men også en dag, hvor man tager jeans på og til Christania. Konservative strategier for kreative virksomheder, men ingen kreative strategikere. Tunge drenge fra erhverslivet i juryen, men ingen piger. CBS Case Competition, der kaldes verdens bedste, afspejler på godt og ondt den verden, de CBS-studerende orienterer sig mod cbs cc-reportage Af Anders Kauffeldt Uniformen til CBS Case Competition er jakkesæt. For de frivillige organisatorer er det et uniformt, sponseret, sort sæt med hvid skjorte og et lysegult slips. For deltagerne er det bare jakkesæt. Forventningen til fremmødte journalister og fotografer er jakkesæt. Og jurymedlemmerne tropper naturligvis også op i jakkesæt. I programmet for deltagerne er der én dag, hvor jakkesæt ikke påkræves en såkaldt casual day. Prætentiøst, ville nogen måske sige. Eller med en af arrangørerne, Josefine Christiansens, ord: - Hvor mange render rundt i suits på skolen? Det hele emmer af det, der måske bedst opsummeres med ordet corporate. Den første gallafest afholdes i Carlsbergs festlokaler, hvor meterlange malerier af den gamle brygger pryder væggene om bestyrelsesbordet. Case Competitions deltagere står sammen med Kronprinsesse Mary, statuer, ambassadører, direktører og strygertrioer og konverserer. Seriøsiteten i det hele kan ikke underkendes. CBS Case Competition er omtale i Børsen, royal opmærksomhed, formel dress code, PowerPoints, det største auditorium fyldt med et entusiastisk publikum og meget, meget lange arbejdsdøgn for arrangører og deltagere. Eller sagt på en anden måde det er fremtiden for de meget dygtige folk, der tager del i konkurrencen. Måske forklares det hele bedst lidt på afstand. For de fire fjerdeårspiger fra Thailands Thammasat Universitet startede den proces, der sluttede med deres sejr i CBS Case Competition, allerede på deres første år, hvor der var prøver for at komme på et junior case competition-hold. Sidenhen er de igennem løbende konkurrence blevet udvalgt til Thammasats officielle case competition hold og trænet op i disciplinen under professor James Fitzpatrick. For pigerne er en case competition ud over at være en stor oplevelse i sig selv et skridt på vejen til en international karriere. Spaghettimaskinen Mens et omringet vinderhold fra Thailand bliver hyldet, står deltagerne fra Jacobs University i Bremen i udkanten af mængden og ser lidt skuffede ud. De er også lidt skuffede. For dem havde det været en meget stejl læringskurve i, hvad der værdsættes i forretningsverdenen. Med deres mere innovative og mindre finansielle tilgang til årets case, kom holdet ikke i finalen. Dora Ionescu, tredjeårs studerende med et alenlangt CV fra det tyske universitet, forklarer: - Jeg er lidt skuffet over den vægt, deltagerne og dommerne har lagt på standard forretningsmetoder. Business bliver lavet om til en slags mekanisk værktøj lidt ligesom en spaghettimaskine, hvor det altid er det samme, der kommer ud, sagde hun med henvisning til de caseløsninger, der blev præsenteret af de tre finalist grupper. Finaleløsningerne, som dommerne i juryen kaldte komplette løsninger, dækkede alt fra salg til strategi men de bød ikke på nogen særskilt radikale forslag eller konsekvente afvigelser fra case-firmaet B&Os eksisterende måde at gøre tingene på. Selv en af deltagerne fra finalistgrupperne Mark Schopmeyer fra Berkeley gav udtryk for, at deres strategi var konservativ, fordi B&O ikke virkede som et firma, der løber risici. På en måde reflekterede juryens medlemmer langt hen ad vejen denne konservative indgangsvinkel til forretningsverdenen. Af de 5 medlemmer var kun to kvinder, alle var forretningsledere med undtagelse af to forskere fra CBS, og ingen af dem havde en international baggrund ud over det engelsk, de alle beherskede til fulde. Nogle ville måske spørge, hvor forbrugeren, opfinderen, designeren eller leverandøren var henne i evalueringsprocessen eller sagt på en anden måde: Om store strategier og ideer kommer fra ledere eller alle andre steder end netop dem? H.C. Andersen I en helt anden og mere jordnær boldgade fandt man Geoffrey Golden fra Melbourne University i Australien. Geoffrey tog til Danmark i god tid før konkurrencen, fordi han blandt andet gerne ville se H.C. Andersens hus i Odense, men fik sit eget lille eventyr, da han faldt i en længerevarende dialog med Kronprinsesse Mary ved en gallamiddag i løbet af ugen. - Da jeg hørte, at jeg skulle sidde ved siden af hende, havde jeg lyst til at skide i mine bukser. Men hendes første spørgsmål var, om jeg havde noget jetlag. Jeg forklarede hende om min måde at undgå jetlag på, og det viste sig, at vi har samme metode. Derfra gik det som a house on fire, og jeg var kun nervøs de første tyve sekunder. Men hun er også fra Tasmanien og ikke engang rigtig Australier, fortæller Geoffrey. Den lyskrøllede Australiers fortælling illustrerede den anden side af case competition den som foregår inde bag skjorten og slipset og handler om de minder og venner, som deltagerne får. Som når en pusher under alle deltagernes samlede besøg på Christania løber forvildet rundt, da deres bus ankommer, og i en telefon til hans kollega forvirret forklarer. - Jeg ved ikke, hvad der sker, mand! Jeg ved ikke hvad der sker! Det er ikke til at vide, om det er den slags oplevelser, eller om det er konkurrencens seriøse islæt, der gør, at flere af deltagerne betegner CBS Case Competition som verdens bedste. Men sikkert er det, at CBS Case Competition er meget mere end slips, skjorte og jakkesæt. coreworkers.dk

20 20 avis for copenhagen business school handelshøjskolen Fest på CBS? Det er det rene utopi! debat Af Martin Lüttge, stud.merc.(dat.) Vi går på en skole med nye bygninger og lækre faciliteter. Bliver jeg sulten, kan jeg vælge mellem fire kantiner. Jeg kan sidde og læse på biblioteket, hvis jeg da står tidligt op. Der ser altid fint og pænt ud, når man kommer om morgenen, og kun lidt mere hærget ud, når man går om aftenen. Måske skulle vi spørge os selv, om skolen ikke er lidt for pæn? Kan det virkeligt passe, at vi studerende skal gå igennem ild og vand for at få lov at bruge det universitet, vi læser på? Jeg har siddet i festudvalget i to år på mit studie. I den tid har vi lejet diskoteker, holdt private fester og været i byen sammen. Men kun en eneste gang har vi holdt fest på skolen. Kan det virkeligt passe, at det skal være så svært at holde en fest? Vi kan ikke få lov at låne lokaler, og så vidt jeg, ved skal alle arrangementer meldes fem uger før. Er det den måde, CBS vil skabe et levende og vibrerende studieliv på? Jeg er godt klar over, at man kan låne nexus eller sidevognen i Dalgas. Det løser bare ikke problemet, når det koster kr. i rengøring bagefter, som man ikke kan sige nej til mod selv at gøre rent. Festerne på studiet skal jo være billigere og hyggeligere end at gå på diskoteker for eksempel. Så nytter det altså ikke noget, at vi som festudvalg skal kræve penge i døren for at kunne betale for rengøringen. Festerne er det, der skaber hyggen og sammenholdet på studierne. CBS forventer, at vi alle sammen kommer igennem studierne på normeret tid, men trivslen på studiet spiller altså også ind. Vi er mange, der meget gerne vil lave nogen fester og skabe lidt liv på studiet, men hvorfor skal det være så besværligt? Jeg kunne godt tænke mig, at CBS behandlede de studerende som voksne ansvarlige mennesker, der for eksempel godt kan finde ud af at gøre rent efter en fest. Og jeg ved, at der findes mange flere utilfredse festudvalg på de respektive CBS-linjer. Jeg vil gerne efterspørge bedre muligheder for at holde fester. Bedre muligheder for at bruge den skole, vi går på. Hvorfor skal vi mødes med alt det bureaukrati og skrankepaveri? Vi ønsker blot at være med til at skabe det studiemiljø, der er til alle de studerendes bedste. Giv os nu muligheden for at skabe et godt socialt netværk på tværs af årgangene på vores studie. 2 ar CBS glemt Dalgas Have? debat Af Dalija Melic, BA erhvervssprog Det virker som om, CBS helt har glemt os i Dalgas Have og satser på at afvikle alt og rykke det til Solbjerg Plads eller Porcelænshaven. Vores cafeer lukker, og åbningstiderne er dårligere end på Solbjerg. Hvor er vores muligheder for et aktivt studieliv? Det kan godt være, at det bare er mig, der føler, at Dalgas Have er mere eller mindre dødt og glemt af resten af CBS. Det er familiens sorte får. Der mangler seriøst initiativer som skaber en ånd i Dalgas Have, så det ikke bare er mørke gange og plakater om arrangementer fra en svunden tid. Hvorfor mistede Dalgas Have det eneste samlingspunkt for de studerende, La Câble? Det var jo hele samlingspunktet i Dalgas Have både i hverdagene, men særligt om fredagen. Har CBS ikke råd til at have studieliv? Hvorfor er Dalgas Have ikke fyldt med arrangementer om hele verden, så det virkelig kan være et eksempel på kultur og sprogbrug i hele verden? Så det står klart for enhver, at sprogkundskaber er en nødvendighed. Dalgas Have bør være fuld af liv og have muligheder for, at de studerende selv kan tage initiativer og derved skabe et studieliv ud over selve timerne. Der skal være foreninger og fester, så man som studerende lærer flere at kende. Det skal være indrettet, så der virker hyggeligt. Dalgas Have bør være åben de fleste af hverdagene og i weekenden, så der er mulighed for at mødes med vores medstuderende, og sidst men ikke mindst; vi skal have vores fredagsbar tilbage. Fast. Så vi har et sted at samles. Det ville også være fedt, hvis hver klasse havde lidt midler til at skabe et sammenhold og gøre det lidt hyggeligt. Det behøver ikke være meget, bare lidt til at lave nogle arrangementer. Der må være nogen på CBS, der har ansvaret for, at de studerende har gode muligheder. Disse personer må handle, så vi kan få en hyggelig skole, som opfordrer til at have et aktivt studieliv med sine kammerater og ikke for alt i verden tage hjem, lige så snart timerne er ovre. Jeg bidrager gerne, når jeg ved, hvem man skal spørge. Der bliver bare ikke informeret om noget. 2 Hvor blev mit lovede studieliv af? debat Af Annemette Matthissen, bachelorstuderende Da optagelsesbrevet kom fra CBS, var jeg helt vild. Jeg glædede mig som et lille barn før juleaften til at starte. Givet, jeg så ikke synderligt frem til eksaminerne, læsebyrden og livet på SU. Men jeg glædede mig til at være en del af det sociale samvær, der er universitetet det som jeg havde hørt så meget om. Fra alle vegne havde folk kommentarer med på vejen til mig: Du skal glæde dig! (min nabo), Universitetet er den bedste tid (min mor), Du vil få venner for livet (morfar), Åh, de fester vi havde, da jeg læste (onkel Benny) og andre variationer deraf. Jeg gjorde mig de her forestillinger om et aktivt og sprudlende studiemiljø, hvor jeg efter sigende skulle opleve mit livs bedste tid. Jeg så mig selv tilbringe sene aftener og lyse morgener i fredagsbaren sammen med mine medstuderende. Jeg havde allerede vænnet mig til det mentale billede af min kontooversigt efter en sådan nat. Men frem for alt glædede jeg mig til at lære mine nye venner for livet at kende. Men sådan skulle det ikke være. Folk kommer ind på skolen. De går til undervisning. Og så tager de hjem igen. Vi har ikke noget sted at mødes og hænge ud efter undervisningen, hvilket resulterer i, at vi ikke rigtigt snakker sammen og derved ikke rigtigt kender hinanden og til slut, at vi ikke har noget sammenhold de studerende imellem. Nu er mit første år på CBS næsten ovre. Jeg har endnu ikke fundet, hvad jeg søgte. I stedet er jeg efterladt med en følelse af at være godt gammeldags skuffet. Jeg er skuffet over Dalgas ikke-eksisterende studiemiljø. Jeg er skuffet over, at der ikke er nogen fredagsbar. Hvilket bringer mig til mit sidste punkt, som opstår i kraft af de to overstående. Jeg er skuffet over det manglende sociale og faglige sammenhold. Ærlig talt, så føler jeg mig snydt. 2 vor kommer studiemiljøet fra? debatsvar Af Gert Bechlund, Campusdirektør Caféen: Det er ærgerligt og skidt for studiemiljøet at der i nogle år ikke har været økonomi i at drive café i Dalgas Have. Der kan være flere forklaringer på, at kunderne har svigtet La Câble, således at Caféerne for tiden har drejet nøglen om til La Câble. De reelle årsager til dette, synes jeg er en debat værd. Da CBS imidlertid kun stiller lokaler, inventar og apparatur til rådighed for Cafeerne, men ikke giver driftstilskud (vi må ikke!), er Caféerne selvfølgelig nødt til at sikre en økonomi, der hænger sammen, på almindelige markedsvilkår. Sikkerheden: Med til billedet hører også, at fester er omgærdet med store lovkrav om sikkerhed, hvilket medfører, at der til fester skal være adgangskontrol samt sikkerhedsuddannede vagter. Dette blev indført efter en brandkatastrofe i et diskotek for nogle år siden. Det er ydelser, man normalt må købe sig til. Rengøring: CBS kræver, at der skal gøres effektivt rent efter fester. Her er det typisk således, at der skal være gjort rent, inden CBS åbner næste morgen, hvor blandt andet undervisningen starter igen. Efter i en række tilfælde at have prøvet at forlade sig på, at festarrangørerne selv rydder op og gør rent, har vi besluttet ikke at begå den fejl igen. Det har ikke virket professionelt, at festdeltagerne selv skulle stå for dette. Så det er endnu en udgift for festarrangøren. Men nødvendigt for at bevare nogenlunde appetitlige bygninger. Gå til fredagsbar på Solbjerg Plads: Du, som mangler en fredagsbar i Dalgas Have, bør, indtil der forhåbentligt genopstår en sådan, gå til fredagsbar (eller torsdagbar) på Solbjerg Plads. Det er også din fredagsbar. 2