En mundtlig fremlæggelse baseret på gruppearbejde om interventionsparadigmer.

Transkript

1 Teorikursus 2. Social Intervention i samfundsperspektiv Om kurset Fag Kursustype Sociale Interventionsstudier Obligatorisk kursus Kursus starter Kursus slutter Forudsætninger Minimum fremmøde ved 80% af undervisningen. En mundtlig fremlæggelse baseret på gruppearbejde om interventionsparadigmer. Bedømmelseskriterier Eksamensform Dette kursus forsøger at forstå det komplekse terræn som en social intervention foregår på og i samarbejde med. En social intervention opstår ikke i et magfrit vakuum, men fremstår ofte som en løsning på et politisk problem og i relation til eksisterende institutioner. Det lægger vægt på de forskellige styringsformer og identiteter som karakteriserer forskellige former for aktører, og på forskellige former for samarbejde i en konkret social intervention. Bestået / ikke bestået. Kurset afsluttes med en prøve i form af en bunden skriftlig opgave på 3 døgn. 3-5 sider af 2400 anslag. Ved manglende opfyldelse af kravet om aktiv, tilfredsstillende og regelmæssig deltagelse skrives af 2400 på 7 døgn. Eksamenstidspunkt Opgaveformulering til skriftlig prøve 2 udleveres Skriftlig prøve 1 afleveres. Undervisningsansvarlig Lars Hulgård ( hulg@ruc.dk ) Hanne Marlene Dahl ( hmdahl@ruc.dk ) Kursussekretær Randi Kaas ( ran@ruc.dk ) Dorthe Bager ( bager@ruc.dk ) Helle Lyndgaard Schmidt ( helysc@ruc.dk ) Birgitte Schmidt ( birsch@ruc.dk ) Abdullah Salih Domurcuk ( asd@ruc.dk ) Hanne Marlene Dahl ( hmdahl@ruc.dk ) Pernille Boye Koch ( pkoch@ruc.dk ) kursusgange Kursusgang 1: Social intervention som politik- og praksisfelt. Tidspunkt 23/ kl. 08:30-13:00 Underviser Hanne Marlene Dahl ( hmdahl@ruc.dk ) Velfærdsstatens har været igennem mange forandringer historisk, hvor af nogle af disse kort opridses og perspektiveres med en inddragelse af den danske nationalstats nye vilkår med konkurrencestatstænkningen og fremkomsten af transnationale diskurser. 2 centrale problemstillinger opridses som den røde tråd i kurset. Dels forholdet mellem omsorg/frigørelse

2 og tvang / disciplinering, dels forholdet mellem forskellige dimensioner som klasse, køn, etnicitet m.m. (intersektionalitet) for både den professionelle og modtageren/med-producenten af interventionen. TEKST 1: Ove Kaj Pedersen (2014): Konkurrencestaten og dens uddannelsespolitik: Baggrund, indhold og funktionsmåder, i Knud Illeris (red.). Læring i Konkurrencestaten: Kapløb eller bæredygtighed. Frederiksberg: Samfundslitteratur: (21s) BIDRAGE MED Introducerer begrebet om konkurrencestat, dets indhold og betydningen af denne diskurs for uddannelsespolitikken. TEKST 2: Dahlager, Lisa (2001): I forebyggelsens magt, Distinktion, 1: (11s) BIDRAGE MED Her beskrives hvordan velfærdsstatens gode vilje (det frigørende element) også kan ses som en disciplinering af patienten (det tvangsmæssige element) aktuelt belyst gennem sundhedsvæsenets forebyggelsesinitiativer. TEKST 3: Sune Qvotrup Jensen og Ann-Dorte Christensen (2011): Intersektionalitet som sociologisk begreb, Sociologi, 22 (4): (18s) BIDRAGE MED Her forklares begrebet intersektionalitet, dets oprindelse og dets anvendelighed. TEKST 4: Siv Fahlgren og Lena Sawyer (2005): Maktrelationer och normaliseringsprocesser i välfärdsstaten i Kvinnovetenskaplig tidskrift, 26 (2-3): (11s). BIDRAGE MED Denne svenske tekst giver nogle eksempler på hvordan en intersektionalitetsforståelse kan bidrage til en mere adækvat forståelse af modtagerne på det sociale felt. Kursusgang 2: Forvaltningsmæssige og politiske betingelser for offentlige institutioners grundlag og virke. Tidspunkt 25/ kl. 08:30-13:00 Underviser Hanne Marlene Dahl ( hmdahl@ruc.dk ) Forskellige styringsformer og deres relaterede identiteter identificeres som eksempelvis klient, kunde og borger. Moderne styring er blevet en hybrid af forskellige styringsformer. Men hvad betyder de forskellige styringsformer som bureaukrati, professionsstyring, NPM og Post-NPM for den professionelle og for borgerne? Forskellige rationaler som er på spil og krydspres. TEKST 1: Greve, Carsten (2003). Offentlig ledelse Teorier og temaer I et poliologisk perspektiv. København: DJØF forlaget: (19s) BIDRAGE MED Teksten giver et indblik i New Public Management (NPM) som en bestemt måde, at styre på, dens fremkomst og de forskellige betydninger som NPM kan tillægges. TEKST 2: Christensen, Tom (2012): Post-NPM and changing public governance. Meiji Journal of Political Science and Economics 1 (1), 1-11 (11s). BIDRAGE MED Teksten diskuterer hvorvidt NPM stadigvæk er gældende og hvilke tendenser i forhold til en/flere nye styringsformer som vi kan identificere. TEKST 3: Järvinen, Margaretha og Nanna Mik-Meyer (2003): Indledning: At skabe en klient, i Järvinen, Margaretha og Nanna Mik-Meyer. At skabe en klient Institutionelle identiteter i socialt arbejde. København: Hans Reitzel: 9-29 (21s). BIDRAGE MED I denne tekst præsenteres vi for tre immanente paradokser som kan genfindes i

3 den professionelles møde med borgeren/klienten eller kunden og der redegøres overordnet for hvordan den professionelle og styringsrationalerne bidrager til at skabe en bestemt form for klient. TEKST 4: Møller, Marie Østergaard (2012): Socialrådgiverrollen under aktiveringspolitikken, i Margaretha Järvinen og Nanna Mik-Meyer. At skabe en professionel Ansvar og autonomi i velfærdsstaten. København: Hans Reitzel: (23s) I teksten undersøges det hvorvidt socialrådgiverne i deres arbejde med aktiveringspolitikken oplever et krydspres mellem de forskellige styringsrationaler. Kursusgang 3: Juridiske og økonomiske betingelser for offentlige institutioners grundlag og virke (hjemmel, offentlighed- og forvaltningslov m.m.) Tidspunkt 30/ kl. 08:30-13:00 Underviser Pernille Boye Koch ( pkoch@ruc.dk ) Statens, organisationernes, virksomhedernes og borgernes retlige rammebetingelser er forskellige; dermed bliver mulighederne for at intervenere retligt set også grundlæggende afhængig af, hvad udgangspunktet er. Intervention fra offentlig virksomhed over for borgerne kræver hjemmel; hvor klart grundlaget i lovgivning og budget skal være afhænger dog af, om staten vil regulere borgernes adfærd eller stat og kommune vil tilbyde nogle rettigheder eller muligheder for borgerne. Tager man i stedet afsæt i formålsbestemmelserne for en organisation i civilsamfundet eller i aftalefriheden på markedet mellem virksomheder indbyrdes eller mellem virksomheder og kunder, ser de retlige rammebetingelser anderledes ud; det samme gør borgernes reaktionsmuligheder. Og endelig er alle selvsagt underlagt straffelovgivningen og dens intervention; det bliver kun ganske kort berørt i denne forelæsning, der med afsæt i kategorierne stat, marked og civilsamfund gennemgår de grundlæggende retlige betingelser for intervention og borgernes muligheder for at indgå i disse relationer såvel som at reagere på dem med klager og anmodning om tilsyn. På Holdet arbejdes med analyse af en case, der udleveres på moodle forud for forelæsningen. Opgaven skal løses vhja de begreber og teorier, teksterne og forelæsningen handler om. Teksterne forudsættes derfor læst forud for forelæsningen. TEKST 1: Henrik Zahle: 35 Marked og myndighed i forfatningsret 2 Regering, forvaltning og dom, 3. udgave 2001, s Teksten afsætter den grundlæggende forståelse af forskelle på rammebetingelserne for internvention, afhængigt af om udgangspunktet er privatretligt eller offentlig-retligt. Teksten danner dermed grundlag for at forstå hhv hjemmelskravet i offentligretten, aftalefriheden i privatretten og vanskelighederne, når kommune/stat vil samarbejde med selveejende organisation/privat virksomhed om opgaveløsning. TEKST 2: Sten Bønsing: Kapitel V. Kompetencefordeling; Kapitel VII. Hjemmelskrav i Almindelig forvaltningsret, 3. udgave, s samt Teksten forklarer de grundlæggende retlige rammer for offentlig virksomhed, ikke mindst når denne virksomhed skal intervenere, dvs. gribe ind, i borgernes virkelighed, hvad enten denne intervention har til formål at regulere, danne eller tilbyde. TEKST 3: Henrik Zahle: 37 Statslig finansret i forfatningsret, studieudgave 2006 (eller senere oplag) s Teksten redegør for de grundlæggende principper, når hjemmelskravet kombineres med kravene om bevilling, budget og regnskab. TEKST 4:Tobias Indén & Karsten Naundrup Olesen: kapitel 1. Offentlig-Privat samarbejde hvad er det? Teksten redegør for forskellige retlige løsningsmuligheder og overordnede principper for social intervention der skabes i samarbejde mellem grundlæggende offentlig-retlige og grundlæggende privat-retlige organisationer. Kursusgang 4: Nye paradigmer for samarbejde mellem offentlige institutioner, private virksomheder og frivillige organisationer. Tidspunkt 02/ kl. 08:30-13:00

4 Det centrale er her New Public Governance, med-produktion og social kapital. Der anlægges et kritisk blik på begreber om og erfaringer med samskabelse og partnerskaber mellem offentlig forvaltning og aktører fra især den tredje sektor. Der kobles til internationale erfaringer. TEKST 1: Stephen P. Osborne (2010) The (New) Public Governance: a suitable case for treatment? in Stephen P. Osborne (ed) The New Public Governance?: Emerging Perspectives on the Theory and Practice of Public Governance. Pg Oxon: Routledge. REFERENCE OG FORKLARING PÅ RELEVANS IFM KURSUSGANGEN/HVAD SKAL TEKSTEN BIDRAGE MED Teksten skal bidrage med at sætte teori om NPG i sammenhæng med MPM traditionen og viden om rammer for offentlig administration. TEKST 2: Victor Pestoff and Taco Brandsen (2010) Public governance and the third sector: opportunities for co-production and innovation in Stephen P. Osborne (ed) The New Public Governance?: Emerging Perspectives on the Theory and Practice of Public Governance. Pg Oxon: Routledge. REFERENCE OG FORKLARING PÅ RELEVANS IFM KURSUSGANGEN/ HVAD SKAL TEKSTEN BIDRAGE MED Teksten skal bidrage med at diskutere rammer og muligheder for at professionelle indgår i samskabelsesprocesser på tværs af samfundsmæssige sektorer i udviklingen af sociale serviceydelser. TEKST 3: Margaret R. Somers (2008) Let them eat social capital: how marketizing the social turned Solidarity into a bowling team in Margaret R. Somers Genealogies of Citizenship Markets, Statelessness, and the Righ to Have Rights, pg Cambridge: Cambridge University Press. REFERENCE OG FORKLARING PÅ RELEVANS IFM KURSUSGANGEN/HVAD SKAL TEKSTEN BIDRAGE MED Teksten bidrager med en kritisk ramme for at diskutere og positionere sig i forhold til begrebet social kapital og den måde, det indgår i styringen af det sociale. Kursusgang 5: Social intervention og social innovation som ramme for socialt arbejde og social service Tidspunkt 07/ kl. 08:30-13:00 Kommentar Mange nye honnørord og buzz-words om social innovation er på spil, så det kan være svært at skelne dem fra hinanden. Hvad betyder de? Hænger de sammen? Hvad betyder forventningen om social innovation for det professionelle arbejde og offentlige sociale serviceydelser og andre former for social intervention? Opgave formulering til skriftlig prøve 2 udleveres. Afleveres d.10/10 kl13:00 TEKST 1: Bureau of European Policy Advisers, BEPA (2011) Empowering people, driving change: Social innovation in the European Union Pg , Luxembourg: Publications Office of the European Union REFERENCE OG FORKLARING PÅ RELEVANS IFM KURSUSGANGEN/HVAD SKAL TEKSTEN BIDRAGE MED Teksten er skrevet af nogle af de mest magtfulde rådgivere vedrørende social innovation på europæisk plan og udgivet af EU-Kommissionen. Den udgør et fundament for at forstå nogle af de dominerende diskurser og tilgange til koblingen mellem social intervention og social innovation med relevans for social service og socialt arbejde. TEKST 2: Lars Hulgård and P.K. Shajahan (2013) Social innovation for People-Centred Development in Frank Moulaert et. Al (eds.) The International Handbook on Social Innovation. Collective Action, Social Learning and Transdisciplinary Research, pg Cheltehnam: Edward Elgar. REFERENCE OG FORKLARING PÅ RELEVANS IFM KURSUSGANGEN/HVAD SKAL TEKSTEN BIDRAGE MED Teksten problematiserer traditionelle topstyrede og ekspertdrevne modeller for social intervention og med udgangspunkt i konkrete interventioner diskuteres mulighederne for en såkaldt people-centric tilgang socialt udviklingsarbejde.

5 STADS stamdata Obligatorisk kursus Belastning : 5 ECTS Aktivitetskode : U25761 Prøveform : Hjemmeopgave Bedømmelse : Bestået/ikke bestå Censur : ingen censur