Tillægsdagsorden Handicaprådet

Transkript

1 Tillægsdagsorden Handicaprådet Mødedato: Tirsdag den 13. december 2016 Mødetidspunkt: Kl. 17:00 Mødested: Rød 3, Prøvestenen Bemærkninger: Medlemmer: Michael Mathiesen (C) Philip Læborg (C) Ib Kirkegaard (O) Duygu Ngotho (A) Katrine Kjærbo Charlotte Aagaard Karl Vilhelm Nielsen Jacob Svendsen Kirsten Fazio Lene Fritzbøger Andersen Peter von Kohl Janie Nielsen Niels Fiil Hildebrandt Deltagere: Annette Frøhling Fraværende: Sagsoversigt Side 01. Orienteringssag: Kvalitetesstandarder på ældreområdet Bilagsliste...3

2 Handicaprådet Mødedato Side Orienteringssag: Kvalitetesstandarder på ældreområdet 2017 Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 16/27857 Handicaprådet Dagsordenspunkt: Beslutningssag: Kvalitetsstandarder på ældreområdet Punkt_Beslutningssag- Kvalitetsstand_ docx Kvalitetsstandarder på ældreområdet - samlet i ét dokument.pdf Høringssvar fra Ældrerådet - Godkendelse af kvalitetsstandarder.pdf Indledning Socialudvalget godkendte på sit møde den 1. december 2016, kvalitetsstandarder på ældreområdet for Sagen forelægges Handicaprådet til orientering, efter aftale. Sagsfremstilling Dagsordenspunktet, som det blev forelagt Socialudvalget, er vedhæftet som bilag 1. Indstilling Formandsskabet indstiller, atorientering foretages.

3 Handicaprådet Mødedato Side 3 Bilagsliste 1. Orienteringssag: Kvalitetesstandarder på ældreområdet Dagsordenspunkt: Beslutningssag: Kvalitetsstandarder på ældreområdet Punkt_Beslutningssag- Kvalitetsstand_ docx (412573/16) 2. Kvalitetsstandarder på ældreområdet - samlet i ét dokument.pdf (412574/16) 3. Høringssvar fra Ældrerådet - Godkendelse af kvalitetsstandarder.pdf (412577/16)

4 Handicaprådet Mødedato Side 4 Michael Mathiesen Philip Læborg Ib Kirkegaard Duygu Ngotho Katrine Kjærbo Charlotte Aagaard Karl Vilhelm Nielsen Jacob Svendsen Kirsten Fazio Lene Fritzbøger Andersen Peter von Kohl Janie Nielsen Niels Fiil Hildebrandt

5 Bilag: 1.1. Dagsordenspunkt: Beslutningssag: Kvalitetsstandarder på ældreområdet Punkt_Beslutningssag - Kvalitetsstand_ docx Udvalg: Handicaprådet Mødedato: 13. december Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /16

6 Mødedato Side 1 Nr. : Beslutningssag: Kvalitetsstandarder på ældreområdet 2017 Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 16/22302 Socialudvalget Kvalitetsstandarder på ældreområdet - samlet i ét dokument Høringssvar fra Ældrerådet - Godkendelse af kvalitetsstandarder Indledning Denne sag angår den årlige godkendelse af kvalitetsstandarder på ældreområdet gældende fra 1. januar Socialministeriets bekendtgørelse om kvalitetsstandarder for hjemmehjælp, rehabiliteringsforløb og træning efter 83, 83 a og 86 stiller krav om, at kommunalbestyrelsen mindst én gang årligt udarbejder og godkender en kvalitetsstandard for personlig og praktisk hjælp mv., rehabiliteringsforløb samt kommunal genoptræning og vedligeholdelsestræning. Socialudvalgets seneste godkendelse af de samlede kvalitetsstandarder for hjemmepleje, hjemmesygepleje, træning, boliger mv. indenfor Sundhed og Omsorg var den 3. maj 2016 gældende i Når sagen forelægges nu, er det for fremadrettet at få kvalitetsstandarderne til at følge kalenderåret og evt. besluttede ændringer som følge af budgetforliget. Retsgrundlag LBK nr af 17/11/ Bekendtgørelse af lov om social service (Serviceloven). BEK nr af 27/12/ Bekendtgørelse om kvalitetsstandarder for hjemmehjælp, rehabiliteringsforløb og træning efter servicelovens 83, 83 a og 86. BEK nr 375 af 12/04/ Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om frit valg af leverandør af hjemmehjælp og fritvalgsbevis efter servicelovens 91 og om kvalitetskrav til leverandører af hjemmehjælp efter servicelovens 83 Relation til vision og tværgående politikker Sagen har ingen særskilt relation til vision og tværgående politikker. Sagsfremstilling Socialministeriets bekendtgørelse om kvalitetsstandarder for hjemmehjælp, rehabiliteringsforløb og træning efter 83, 83 a og 86 stiller krav om, at kvalitetsstandarderne skal indeholde en generel serviceinformation til borgerne om den hjælp, de kan forvente fra kommunen, hvis de får behov for personlig og praktisk hjælp m.v., rehabiliteringsforløb eller kommunal genoptræning og vedligeholdelsestræning. Kommunalbestyrelsen kan inden for lovens rammer træffe beslutning om at fastsætte generelle vejledende serviceniveauer for den lokale udmøntning af hjælp efter loven. De kvalitetsstandarder, som direkte relaterer til 83, 83 a og 86 i Lov om Social Service, og hvor kommunen har mulighed for at beslutte et serviceniveau, er følgende: Personlig hjælp og pleje, 83

7 Mødedato Side 2 Praktisk hjælp og støtte, 83 Hverdagsrehabilitering, 83 a Træning, 86 Tøjvaskeordning, 83 Indkøbsordning, 83 Madservice, 83 Center for Sundhed og Omsorg har ud over de lovpligtige kvalitetsstandarder, udarbejdet kvalitetsstandarder for de fleste af centerets ydelser, bl.a. indsatskatalog for sygeplejeindsatser, genoptræning efter sundhedsloven, boligtilbud, plejehjem, dagcenter, døgnrehabiliteringsophold, samt for visitation og de lovpligtige forebyggende hjemmebesøg. De foreslåede ændrede og vedhæftede kvalitetsstandarder tager alle udgangspunkt i de eksisterende kvalitetsstandarder med ydelser, delydelser og serviceniveau, og disse anvendes både til visitation og til levering af indsatser. Den nuværende kravspecifikation og kvalitetsstandarder kan ses på kommunens hjemmeside: Der er følgende forslag til ændringer af kvalitetsstandarderne fra 1. januar Kvalitetsstandard Kravspecifikation Sundhed og Omsorg Ændring Der er foretager tilpasninger ud fra den reviderede Kommunikationsaftale om tværsektoriel kommunikation mellem kommuner og hospitaler om indlæggelser og udskrivelser. Tilpasningerne handler om at svarfrister og bestilling af ydelser stemmer overens med, at borgere med nye behov for personlig pleje kan få hjælpen leveret samme dag også i weekender. Dette har vi i Helsingør Kommune allerede i en længere periode tilbudt borgere hjælp med akut behov for personlig pleje, men nu er det tydeliggjort i Kravspecifikationen. Svarfrister, side 3: Personlig hjælp og pleje akut behov og pleje af døende i eget hjem Bestilling af ydelser, side 14: Personlig hjælp og pleje akut behov og pleje af døende i eget hjem Afløsning og aflastning Taksterne er blevet opdaterede til 2017-niveau. Omfanget af aflastningsophold er ændret til max 3 uger årligt efter beslutning i Socialudvalget 2. september Aktiviteter Borgerstyret personlig assistance (BPA) Boligtilbud Dagcenter Taksterne er blevet opdaterede til 2017-niveau. Ingen foreslåede ændringer. Ingen foreslåede ændringer. Taksterne er blevet opdaterede til 2017-niveau.

8 Mødedato Side 3 Døgnrehabilitering Taksterne er blevet opdaterede til 2017-niveau. Kriterier for delydelsen Døgnrehabilitering efter sundhedslov er rettet, således at kriterierne beror på, om borgere med en genoptræningsplan kan komme hjem i eget hjem efter endt hospitalsophold eller ej, og ikke ud fra borgerens funktionsniveau. Kriterierne modsvarer kriterier for Midlertidigt ophold efter indlæggelse men uden genoptræningsplan. Hjælp fra pårørende er ændret til ægtefælle/samlever. Eksempler på restriktioner/indskrænkninger i bevægelsesmulighederne er fjernet. Det er tydeliggjort, at lægens vurdering af prognose for borgeren skal være skriftlig. Forebyggende hjemmebesøg Det forebyggende hjemmebesøg til særligt udsatte borgere er nu oprettet som en egen delydelse, og målgruppen særligt udsatte borgere er derfor fjernet fra kriterier for den generelle delydelse Forebyggende hjemmebesøg. Der er således nu to delydelser: Forebyggende hjemmebesøg Forebyggende hjemmebesøg hos borgere i særlig risikogruppe Genoptræning efter Sundhedsloven Hverdagsrehabilitering Der er oprettet en ny delydelse T56 Genoptræningsforløb knæ øvrige. Følgende delydelser udgår efter Ankestyrelsens beslutning i forhold til lovhjemmel: Rehab Psykisk hjælp og støtte 3 Rehab Psykisk hjælp og støtte 4 Tilsyn Der er i stedet igangsat et arbejde med at få beskrevet en ny delydelse i hverdagsrehabiliteringen, som skal handle om social og mental rehabilitering. Denne nye delydelse vil blive forelagt Socialudvalget som en selvstændig sag i begyndelsen af Indkøbsordning Indsatskatalog for sygepleje Ingen foreslåede ændringer. I delydelsen Sygeplejefaglig udredning indgår Vurdering af borgerens behov for rehabiliteringsforløb efter 83 a. I stedet for at kunne tilbyde Psykisk hjælp og støtte 3 og 4, som der ikke er lovhjemmel til at bevilge efter 83 ud fra Ankestyrelsens beslutning, vil det være muligt at visitere borgere med sygeplejefagligt behov for psykosocial indsats til én af følgende tre delydelser: Misbrugsindsats, 14 minutter, max 2 gange daglig

9 Mødedato Side 4 Psykiatrisk sygepleje, 14 minutter, max 2 gange daglig Psykisk pleje og støtte, 14 minutter, max 2 gange daglig Omfanget af disse ydelser udgår fra omfanget af Psykisk hjælp og støtte 3. De økonomiske konsekvenser er beskrevet i punktet Økonomi. Kørselsordning Madservice Personlig hjælp og pleje Ydelsens lovgrundlag er opdateret. Taksterne er blevet opdaterede til 2017-niveau. Delydelsen Tilsyn udgår efter Ankestyrelsens beslutning i forhold til lovhjemmel. Enklere praktiske opgaver, som har været visiteret som tilsyn, indgår i stedet for i delydelsen Rengøring Oprydning i kvalitetsstandarden Praktisk hjælp og støtte. Delydelserne Psykisk hjælp og støtte 3 og 4 udgår efter Ankestyrelsens beslutning i forhold til lovhjemmel. Borgere med behov for indsatser omkring psykosociale forhold, vil i stedet for kunne henvises til Bostøtteordning efter 85 i Center for Særlig Social Indsats eller kunne visiteres til sygeplejefaglige psykosociale indsatser. Delydelsen Personlig ledsagelse udgår efter beslutning i Socialudvalget 2.september Delydelsen Klippekort udgår efter budgetforlig Der arbejdes i stedet for med at supplere hverdagsrehabilitering med social og mental rehabilitering. Plejehjem Plejepakker Praktisk hjælp og støtte Taksterne er blevet opdaterede til 2017-niveau. Ingen foreslåede ændringer. Omfanget af delydelsen Rengøring oprydning er ændret til 1 gang daglig hverdage, dagtid efter beslutning i Socialudvalget 2.september Under delydelsens indhold i delydelsen Rengøring Oprydning er der tilføjet Anden praktisk hjælp f.eks. at læse post. Begrundelsen for denne tilføjelse til indholdet i Rengøring - Oprydning er, at delydelsen Tilsyn helt udgår efter Ankestyrelsens beslutning i forhold til lovhjemmel, og en del borgere har været visiteret til delydelsen Tilsyn netop med henblik på enklere praktiske opgaver som f.eks. at læse post. Træning Ingen foreslåede ændringer. Tøjvaskeordning Ny kvalitetsstandard fra 1. juni Taksterne er blevet opdaterede til 2017-niveau. Visitation Ingen foreslåede ændringer.

10 Mødedato Side 5 Øvrige ydelser Taksterne er blevet opdaterede til 2017-niveau. Økonomi/Personaleforhold Financieringen af nye indsatser som følge af afskaffelse af Tilsyn, Psykisk hjælp og støtte 3 og 4 ud fra Ankestyrelsen beslutning kan dækkes med de midler, der hidtil er anvendt i forhold til den nuværende visitation. Forebyggelse og Visitation har overordnet estimeret det fremadrettede behov hos de borgere, som på nuværende tidspunkt er visiteret til henholdsvis Tilsyn eller Psykisk hjælp og støtte 3. Der er tale om et estimat med ganske meget usikkerhed, da estimatet grunder sig på en administrativ vurdering af mindre end halvdelen af de visiterede borgere, den nye ydelse social og mental rehabilitering endnu ikke er beskrevet hverken målgruppe eller indhold. Forebyggelse og Visitation har vurderet, at der på nuværende tidspunkt ikke er behov for bostøtteordning som erstatning for tilsyn og/eller psykisk hjælp og støtte efter 83. Forebyggelse og Visitation har vurderet, at ganske mange borgere vil kunne få afvisiteret ydelsen i forbindelse med revisitation og ved behov henvises til f.eks. telefonkæder, besøgsvenner og hjælp fra frivillige. Hvis borgeren visiteres til en psykosocial sygeplejeindsats efter 138 vil prisen pr. ydelse være højere end den nuværende pris trods uændret gennemsnitstid, idet sygeplejeydelser har en højere timepris. Center for Sundhed og Omsorg vurderer ud fra det overordnede estimat, at der ikke umiddelbart vil være ekstra udgifter forbundet med afskaffelse af Tilsyn, Psykisk hjælp og støtte 3 og 4, men at Sundhed og Omsorg vil følge udviklingen tæt og atter tage det op i Socialudvalget, hvis den gennemsnitlige udvikling i de psykosociale indsatser efter 138 overstiger estimatet. Kommunikation/Høring Sagen afgøres i Socialudvalget De godkendte kvalitetsstandarder lægges på kommunens hjemmeside. Borgere, som er direkte berørt af ændringer i kvalitetsstandarderne, vil få besked, og der vil ske er revisitering. Indstilling Center for Sundhed og Omsorg indstiller, 1. at forslag til ændringer i kvalitetsstandarderne godkendes.

11 Mødedato Side 6 2. at kvalitetsstandarderne som helhed godkendes. Beslutninger Socialudvalget den Ikke til stede: Jens Bertram, Michael Mathiesen Fraværende: Jens Bertram og Michael Mathiesen. Indstillingerne godkendt.

12 Bilag: 1.2. Kvalitetsstandarder på ældreområdet - samlet i ét dokument.pdf Udvalg: Handicaprådet Mødedato: 13. december Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /16

13 Kravspecifikation for visitation og levering af indsatser Kvalitetsmål og -opfølgning Kvalitetsstandarder Helsingør Kommune Center for Sundhed og Omsorg Kravspecifikation Godkendt i Socialudvalget Gældende fra

14 Indholdsfortegnelse Vurdering...3 Svarsfrister...3 Brugerens egen vurdering...4 Omsorg, forebyggelse og sundhedsfremme...4 Faglig vurdering...5 Fælles Sprog II...6 Brugerens hverdagsliv...6 Den faglige vurdering...6 Funktionsområder og aktiviteter...6 Funktionsniveauer...7 Samlet vurdering...8 Visitation...9 Afgørelse...9 Retningsgivende mål med indsatsen...10 Udrede...10 Udvikle...10 Fastholde...10 Lindre / Understøtte...10 Ydelser...11 Ydelsestyper...11 Omfang...12 Levering af visiterede ydelser / indsatser...13 Valg af leverandør...13 Bestilling af ydelser / indsatser...13 Levering af ydelser / indsatser...14 Koordinering af ydelser / indsatser...15 Omsorg, forebyggelse og sundhedsfremme...15 Grundlæggende og komplekse opgaver...16 Akutte behov...16 Fleksibel hjemmehjælp...17 Leverancesikkerhed...17 Indlæggelse, udskrivning, ferie o.l Låst dør...18 Observation og dokumentation...20 Inaktivering af ydelser...21 Faglige oplysninger...21 Dokumentation...21 Handleplaner...22 Disponering og Håndholdt III...22 Fakturering og opgørelser...24 Honorering af ydelser, der ligger udenfor normal praksis...24 Kvalitetsmål...26 Kravspecifikation Godkendt i Socialudvalget Gældende fra

15 Vurdering Når en bruger henvender sig om hjælp til praktisk hjælp, pleje, sygepleje, træning, anden bolig o.l. skal visitator foretage en samlet individuel vurdering af brugerens situation og behov i forhold til ansøgningen. Visitator skal følge sundhedsaftalen og gældende underaftaler f.eks. Kommunikationsaftalen i forbindelse med indlæggelse og udskrivning. Svarfrister Når en bruger henvender sig om hjælp eller anden bolig o.l. skal der foretages en visitationssamtale. Aftale om tidspunkt for samtale skal ske indenfor 5 hverdage efter henvendelse. Brugeren kan forvente at få svar på sin ansøgning indenfor de fastsatte svarsfrister. Alle henvendelser vurderes og prioriteres m.h.p. at afdække, om der er tale om et akut behov. Ved akutte behov for hjælpemidler eller madservice skal afgørelse ske i løbet af 1 hverdag. Ved behov for akutteam, akut personlig hjælp og pleje eller sygepleje sker afgørelsen samme dag. De fastsatte svarfrister for afgørelse efter henvendelse er: Ydelse Akutteam Dagcenter Hjælpemidler - standardhjælpemidler ved akut behov Hjælpemidler ikke akut behov Madservice akut behov Madservice ikke akut behov Tidsbegrænsede ophold Personlig hjælp og pleje akut behov og pleje af døende i eget hjem Personlig hjælp og pleje ikke akut behov Plejehjem ikke akut Praktisk hjælp Støtte til køb af bil Sygepleje Træning serviceloven Visitation og afgørelse efter henvendelse Straks 4 uger 1 hverdag 4 uger 1 hverdag 2 uger 4 uger Ved behov samme dag 2 uger 3 uger 4 uger 5 måneder Ved behov samme dag 2 uger Kravspecifikation Godkendt i Socialudvalget Gældende fra

16 Ældrebolig 6 uger Brugerens egen vurdering Ved visitationssamtalen er det vigtigt, at brugeren beskriver oplevelsen af sin situation og de ressourcer og begrænsninger, som brugeren oplever indenfor f.eks. måltider, personlig pleje, at købe ind, husarbejde, at komme omkring, interesser, socialt samvær. Det er desuden betydningsfuldt, at brugeren beskriver, hvad der er specielt vigtigt for brugeren f.eks. selv at blive bedre til eller at få hjælp til for dermed at få belyst brugerens motivation. Omsorg, forebyggelse og sundhedsfremme Ved besøget skal visitator udvise omsorg og fokusere på forebyggelse og sundhedsfremme. I alle kontakter med brugeren indgår der omsorg, forebyggelse og sundhedsfremme. Ved omsorg forstås bl.a. at sætte sig ind i andre menneskers situation, at forstå, at bekymre sig om andre, tage vare på andre, medleven, handle ud fra situationen. I omsorg indgår at vise interesse for brugeren og lytte til brugerens situation, spørge ind til brugerens situation, interesser og familieliv, motivere og vejlede, lindre og trøste, kontakte relevante personer. Med forebyggelse forstås en indsats rettet specifikt mod en sundhedstrussel eller truende sygdom. Med sundhedsfremme forstås en indsats for en generel forbedring af levevilkår og livsstil til fremme for sundheden. I forebyggelse og sundhedsfremme indgår at være opmærksom og handle på sikkerhedsrisici som f.eks. faldrisiko, løse ledninger og brandrisiko samt give råd og vejledning f.eks. angående livsstil som kost, motion, egenomsorg. Visitator skal forebygge tab af funktionsevne f.eks. ved at motivere brugeren til at selv udføre de opgaver, brugeren er i stand til og / eller f.eks. ved at vejlede og opmuntre brugeren til at klare hverdagen. Kravspecifikation Godkendt i Socialudvalget Gældende fra

17 Faglig vurdering Ved samtalen indsamler visitator oplysninger til brug for den faglige vurdering. Oplysningerne indsamles både ved at bede brugeren fortælle, spørge brugeren, observere brugerens tilstand, se på brugerens fysiske omgivelser. Visitator indsamler oplysninger om, hvilke daglige færdigheder brugeren har eller er begrænset i, og årsag til begrænsningerne belyses. Ved behov kan der indhentes oplysninger fra f.eks. pårørende, sygehus, egen læge eller sagsbehandler efter tilladelse fra brugeren for at få belyst brugerens situation både fysisk, psykisk og socialt. Når visitator har indhentet alle relevante oplysninger, vurderer visitator brugerens evne til at selv at klare sig ud fra funktionsvurderingen i God sagsbehandling, som bygger på Kommunernes Landsforenings Fælles sprog II. Kravspecifikation Godkendt i Socialudvalget Gældende fra

18 Fælles Sprog II Ved visitators individuelle vurdering af brugerens funktionsevne udgås der fra Fælles sprog II, hvor brugerens evne til at klare de daglige aktiviteter belyses ud fra brugerens anmodning om hjælp. Fælles sprog II bygger på, at udvalgte parametre fra den internationale klassifikation af funktionsevne (ICF) vurderes og gradueres ud fra en 5 gradet skala. Brugerens hverdagsliv Oplysninger om brugerens hverdagslivs indsamles overordnet ud fra 10 forskellige områder i forhold til, om det er relevant i relation til brugerens anmodning. Hvis det ikke er relevant, begrunder visitator dette. De områder, der er relevante i forhold til brugerens oplevede begrænsninger, beskrives af visitator ud fra oplysninger fra brugeren brugerens ressourcer oplysninger fra andre, f.eks. pårørende, læge og visitators egen observation Den faglige vurdering Ved hvert af de relevante områder foretager visitator efterfølgende en funktionsvurdering af, om brugeren udfører eller kan udføre konkrete aktiviteter. Funktionsområder og aktiviteter Funktionsområde Aktiviteter Daglig husførelse At gøre rent At vaske tøj/linned At sikre sammenhæng i hverdagens aktiviteter Personlig hygiejne At bade At vaske sig At pleje kroppen At klæde sig af og på At foretage toiletbesøg Måltider At spise At drikke At lave mad Kravspecifikation Godkendt i Socialudvalget Gældende fra

19 Komme omkring At færdes i egen bolig At færdes udendørs At anvende kollektive transportmidler At flytte sig Vedligeholdelse af bolig At vedligeholde bolig og have At vedligeholde have Indkøb At sikre indkøb af hverdagens varer Kontakt til familie og Kontakt til familie og venner venner Interesser og hobby Interesser og hobby Arbejde / Uddannelse Har arbejde Funktionsniveauer Hver aktivitet vurderes ud fra 5 niveauer, hvor brugere på funktionsniveau 0 kan udføre aktiviteten selv, og brugere på funktionsniveau 4 slet ikke kan udføre aktiviteten selv. Beskrivelsen af funktionsniveauerne tager udgangspunkt i brugerens aktivitetsniveau / deltagelse samt behov for personassistance. De 5 funktionsniveauer beskrives således: Funktionsniveau 0 Ingen / ubetydelige begrænsninger Brugeren er selvstændig og har ikke behov for personassistance til at udføre aktiviteten Funktionsniveau 1 Lette begrænsninger Brugeren er den aktive part og kan med let personassistance udføre aktiviteten. Funktionsniveau 2 Moderate begrænsninger Brugeren er den aktive part og kan under forudsætning af moderat personassistance udføre aktiviteten. Funktionsniveau 3 Svære begrænsninger Brugeren deltager og kan under forudsætning af omfattende personassistance udføre aktiviteten. Kravspecifikation Godkendt i Socialudvalget Gældende fra

20 Funktionsniveau 4 Totale begrænsninger Brugeren er ude af stand til at udføre aktiviteten og har brug for fuldstændig personassistance Samlet vurdering Visitator sammenfatter brugerens egen oplevelse og sin egen vurdering i en kort beskrivelse af brugerens og dennes situation. Visitator angiver det overordnede retningsgivende mål for indsatserne. Kravspecifikation Godkendt i Socialudvalget Gældende fra

21 Visitation Efter at visitator har fået brugerens egen vurdering, og hvad brugeren oplever som vigtigt og er motiveret for, samt foretaget sin faglige vurdering, skal visitator tage stilling til ansøgningen om hjælp. Der tages udgangspunkt i brugerens vigtighedsområder og funktionsvurderingen samt Helsingør Kommunes kvalitetsstandarder og serviceniveau. Da en visitation altid skal foretages individuelt, kan det ske, at en brugers totale situation ikke alene afspejles gennem de belyste funktionsvurderingsområder i Fælles Sprog II. Der kan derfor undtagelsesvis forekomme enkelte visitationer, hvor visitator må gå udenfor visitationskriterierne fra Fælles sprog II for at kunne tilbyde den rette hjælp til brugeren, men da skal der altid foreligge en faglig begrundelse for at have bevilget hjælpen. I Lov om social service udgås der fra, at alle brugere ønsker at klare sig selv, og hjælpen skal kun bevilges, hvor brugeren ikke selv kan klare sig selv. Visitator informerer brugeren om at deltage så aktivt som muligt i alle opgaver, f.eks. at deltage i rengøringen også på plejehjem. Afgørelse Ved afslag på anmodet hjælp skal visitator fagligt begrunde afslaget. Skriftlig afgørelse med afslag, begrundelse for afslag og klagevejledning sendes til brugeren sammen med funktionsvurdering. Ved bevilling af anmodet hjælp skal visitator tage stilling til og beskrive formålet med hjælpen. Der følges op på f.eks. at brugeren opnår bestemte færdigheder som at klare øvre toilette, at gå på indkøb o.l. Skriftlig afgørelse med bevilling af indsatser, formål med hjælpen, begrundelse for bevilling, leverancesikkerhed og klagevejledning sendes til brugeren. Kravspecifikation Godkendt i Socialudvalget Gældende fra

22 Retningsgivende mål med indsatsen For al hjælp der bevilges, skal der være beskrevet et retningsgivende mål. Målet tager udgangspunkt i brugerens situation, brugerens ressourcer og begrænsninger samt de ønsker brugeren har, og angiver på hvilken måde indsatsen skal gives. Der skal altid først tænkes i forebyggelse og træning før kompenserende indsatser indsættes. Udrede Det første retningsgivende mål er, at afklare behov og udviklingspotentiale i relation til senere at kunne opsætte nye retningsvisende målsætninger. Udvikle Det andet retningsgivende mål er, at generhverve brugerens tabte eller udvikle nye funktioner / kompetencer. Involverer ofte målrettet træning eller læring, hvor brugeren selv deltager aktivt. Fastholde Det tredje retningsgivende mål er, at fastholde brugerens eksisterende funktioner / kompetencer. Herunder at forhindre / udsætte yderligere tab af funktioner / kompetencer. Lindre / Understøtte Det fjerde retningsgivende mål er, at bevare brugerens livskvalitet og værdighed til trods for svækkelse / sygdom / handicap. Kravspecifikation Godkendt i Socialudvalget Gældende fra

23 Ydelser Alle ydelser, som kan bevilges indenfor sundheds- og omsorgsområdet, er beskrevet i et indsatskatalog for sygepleje og i kvalitetsstandarder, som bl.a. beskriver visitationskriterier, krav til bruger, krav til observationer og indhold i ydelserne. Ydelsestyper I beskrivelsen af ydelserne er der taget udgangspunkt i Kommunernes Landsforenings Fælles sprog II og KL s anbefaling i forhold til indsatskatalog for sygeplejeydelser samt i opbygningen af moduler i omsorgssystemet. Der er følgende moduler med tilhørende kvalitetsstandarder: Hjemmehjælpsmodulet: Kvalitetsstandard Personlig hjælp og pleje Kvalitetsstandard Praktisk hjælp og støtte Kvalitetsstandard Hverdagsrehabilitering Kvalitetsstandard Indkøbsordning Kvalitetsstandard Madservice Kvalitetsstandard Tøjvaskordning Kvalitetsstandard Afløsning og aflastning Kvalitetsstandard Borgerstyret Personlig Assistance Sygeplejemodulet: Kvalitetsstandard Indsatskatalog sygeplejeydelser Plejecentermodulet: Kvalitetsstandard Plejehjem Kvalitetsstandard Plejepakker Kvalitetsstandard Døgnrehabilitering Kvalitetsstandard Aktiviteter Forløb og Træningsmodulet: Kvalitetsstandard Genoptræning efter Sundhedsloven Kvalitetsstandard Dagcenter Kvalitetsstandard Træning Visitatormodulet: Kravspecifikation Godkendt i Socialudvalget Gældende fra

24 Kvalitetsstandard Visitation Forebyggende hjemmebesøgsmodulet: Kvalitetsstandard Forebyggende hjemmebesøg Boligstyringsmodul: Kvalitetsstandard Boligtilbud Klientmodulet: Kvalitetsstandard Kørselsordning Øvrige ydelser Omfang Til alle ydelser med tid er der knyttet en hyppighed samt tidsrum på døgnet, som angiver takstgruppen, og hvor ydelsen som udgangspunkt forventes leveret. De vejledende gennemsnitstider for de enkelte delydelser offentliggøres sammen med timeprisen. I den vejledende gennemsnitstid indgår tid til at komme ind og ud af brugerens hjem på en pæn og høflig måde. Vejtiden til og fra besøget indgår ikke i den vejledende gennemsnitstid. Der udgås fra, at så mange delydelser som muligt leveres ved samme besøg, for derved at mindske antallet af forskellige hjælpere i brugerens hjem, at stimulere til udvikling for medarbejderne samt for at mindske den samlede vejtid. Kravspecifikation Godkendt i Socialudvalget Gældende fra

25 Levering af visiterede ydelser / indsatser Når visitator har visiteret ydelser / indsatser til brugeren, skal brugeren vælge leverandør, og visitator bestiller hjælpen hos leverandøren. Leverandøren leverer derefter de visiterede ydelser, samt hjælp ved akutte behov. Leverandøren skal følge sundhedsaftalen og gældende underaftaler f.eks. Kommunikationsaftalen i forbindelse med indlæggelse og udskrivning. Valg af leverandør Når visitator har visiteret ydelser / indsatser til brugeren, skal brugeren vælge leverandør i umiddelbar tilknytning til visitationen. Visitator informerer brugeren og udleverer skriftlig information om valgmulighederne. Brugeren har mulighed for at skifte leverandør ved at henvende sig til visitator, som skal undersøge årsagen til, at brugeren ønsker at skifte leverandør. Skift af leverandør af praktisk hjælp kan ske med 14 dages varsel. Skift af leverandør af andre ydelser f.eks. plejeydelser og madservice kan ske med 1 dags varsel efter vurdering af visitator. Bestilling af ydelser / indsatser Når brugeren har valgt leverandør, skal visitator bestille de visiterede ydelser / indsatser hos den valgte leverandør. Visitator bestiller hjælpen ved at sende bestillingen via en advis i omsorgsjournalen til leverandøren. Hvis leverandøren ikke bruger den elektroniske omsorgsjournal, sender visitator bestillingen via brev. Leverandøren skal læse og behandle adviser mindst 2 gang i hver vagt - og gerne 3 gange i dagvagt, som leverandøren dækker, for at sikre at leverandøren har modtaget information om nye brugere, ændringer hos tidligere brugere, indlæggelser, plejeforløbsplaner og udskrivelser. Efter at leverandøren har modtaget en bestilling på hjælp, skal leverandøren iværksætte hjælpen, samt lave et notat om, hvornår hjælpen starter. Leverandøren skal iværksætte hjælpen snarest muligt indenfor nedenstående tidsfrister: Kravspecifikation Godkendt i Socialudvalget Gældende fra

26 Ydelse / Indsats Akutteam Dagcenter Hjælpemidler - standardhjælpemidler ved akut behov Hjælpemidler ikke akut behov Madservice akut behov Madservice ikke akut behov Tidsbegrænsede ophold Personlig hjælp og pleje akut behov og pleje af døende i eget hjem Personlig hjælp og pleje ikke akut behov Plejehjem ikke akut Praktisk hjælp Sygepleje Træning serviceloven Ældrebolig Iværksættelse efter afgørelse Straks Ved ledig plads 1 hverdag 3 hverdage 1 hverdag 4 dage Ved ledig plads Ved behov samme dag 1 hverdag 2 måneder 10 hverdage Ved behov samme dag 3 hverdage Ved ledig bolig og behov Levering af ydelser / indsatser Brugerne skal have leveret de visiterede ydelser / indsatser, og det er leverandørens opgave at tilrettelægge tidspunkt for hjælpen i samarbejde med brugeren og afsætte den nødvendige tid for udførelsen af ydelserne ud fra formålet og det konkrete mål for ydelserne. Dette indebærer i praksis, at brugere, som f.eks. skal være klar til at deltage i aktiviteter kl om morgenen, skal have hjælpen så betids, at opgaverne er udførte inden kl Udgangspunktet for enhver ydelse / indsats er at yde hjælp til selvhjælp. Hjælpen skal altid leveres ud fra opdateret viden og kundskab. Der må ikke forekomme omsorgssvigt, og leverandøren skal være særlig opmærksom på behov hos brugere med nedsat psykisk funktionsevne f.eks. demente, hjerneskadede og/eller psykotiske brugere. Den faglige indsats skal leveres med et aktiverende sigte, således at brugeren støttes / vejledes i at udføre de opgaver, brugeren selv kan, og derved fastholder sit funktionsniveau længst muligt. Kravspecifikation Godkendt i Socialudvalget Gældende fra

27 Leverandøren skal indhente referencer på medarbejdere inden ansættelse. Leverandøren skal indhente straffeattest ved ny-ansættelse af medarbejdere, som skal komme i brugerens hjem. Koordinering af ydelser / indsatser Hos brugere, som har valgt at få leveret hjælpen i eget hjem af mere end en leverandør, er én af leverandørerne ansvarlig for at koordinere ydelserne / indsatserne på tværs af vagter og leverandører. Hos brugere med hjælp til personlig pleje dagtid, er leverandøren af denne ydelsestype ansvarlig for koordinering af alle indsatser i eget hjem. Hos brugere, som ikke har hjælp til personlig pleje, men som har hjælp til sygepleje, er leverandøren af denne ydelsestype ansvarlig for koordinering af alle indsatser i eget hjem. Koordineringen indebærer at sikre sammenhæng af indsatserne over døgnet og sammenhæng i leveringerne på tværs af leverandører. Koordineringen medfører dermed at sikre, at indsatserne planlægges i fællesskab, og at leverandørerne deler nødvendige oplysninger. Koordineringen indebærer også ansvar for at sende en manuel indlæggelsesrapport på brugere med pleje og/eller sygepleje i relevante situationer ud fra Kommunikationsaftalen. Omsorg, forebyggelse og sundhedsfremme I alle leverancer af hjælp indgår der omsorg, forebyggelse og sundhedsfremme. Ved omsorg forstås bl.a. at sætte sig ind i andre menneskers situation, at forstå, at bekymre sig om andre, tage vare på andre, medleven, handle ud fra situationen. I omsorg indgår at vise interesse for brugeren og lytte til brugerens situation, spørge ind til brugerens situation, interesser og familieliv, motivere og vejlede, lindre og trøste, kontakte relevante personer. Med forebyggelse forstås en indsats rettet specifikt mod en sundhedstrussel eller truende sygdom. Med sundhedsfremme forstås en indsats for en generel forbedring af levevilkår og livsstil til fremme for sundheden. Kravspecifikation Godkendt i Socialudvalget Gældende fra

28 I forebyggelse og sundhedsfremme indgår at være opmærksom og handle på sikkerhedsrisici som f.eks. faldrisiko, løse ledninger og brandrisiko samt give råd og vejledning f.eks. angående livsstil som kost, motion, egenomsorg. Leverandøren skal forebygge tab af funktionsevne f.eks. ved at motivere brugeren til at selv udføre de opgaver, brugeren er i stand til og / eller f.eks. ved at vejlede og opmuntre brugeren til at klare hverdagen. Grundlæggende og komplekse opgaver Leverandøren skal levere både grundlæggende opgaver og komplekse opgaver. De komplekse opgaver er kendetegnet ved at der hurtigt kan opstå ændringer i brugerens tilstand, og at der kan være mange faktorer, som indvirker på forløbet f.eks. i forbindelse med akutte, truende, terminale forløb eller progredierende lidelser. Leverandøren skal sikre at medarbejderne har kendskab og viden, således at både de grundlæggende som de kompleks opgaver kan varetages fagligt forsvarligt. Leverandører af plejeydelser og/eller sygeplejeydelser skal have et sygeplejefagligt beredskab - herunder sikre, at der er udset en sygeplejefaglig ansvarlig sygeplejerske. Akutte behov Akutte behov defineres som behov, der ikke er planlagte, og der kan være tale om behov, der ønskes dækket uden en forudgående visitation. Hvis brugeren i forbindelse med planlagt levering af visiterede indsatser har akutte behov pga. af akut sygdom, skal leverandøren yde brugeren den nødvendige hjælp af personale med de fornødne kvalifikationer, hvis opgavens dækningsgrad ligger indenfor leverandørens kompetence. Ligger opgavens dækningsgrad ud over leverandørens kompetence, skal leverandøren sikre at visitator eller det kommunal beredskab får besked. Hvis brugeren ikke er visiteret til personlig hjælp, og akut på grund af sygdom har behov for personlig hjælp, skal brugeren visiteres til den personlige hjælp, og den valgte leverandør vil få betalt for leveringen. Brugere, som er visiteret til personlig hjælp, og akut på grund af sygdom har behov for personlig hjælp, skal den akutte hjælp ikke visiteres, hvis behovet Kravspecifikation Godkendt i Socialudvalget Gældende fra

29 er af kortere varighed op til 1 uge. Leverandøren af den personlige hjælp skal yde brugeren den nødvendige hjælp af personale med de fornødne kvalifikationer. Ved behov i længere tid end 7 dage, skal brugeren visiteres til den personlige hjælp. Hvis det akutte behov er meget omfattende med markant mere pleje, end leverandøren normalt leverer, kan leverandøren henvende sig til visitator og aftale omfang og registrering af den ekstra plejeindsats. Hvis brugeren kalder nødkald, skal leverandøren reagere fagligt forsvarligt på nødkaldet og yde den nødvendige hjælp til brugeren af personale med de fornødne kvalifikationer. Fleksibel hjemmehjælp Brugeren har mulighed for at bytte den visiterede ydelse med andre ydelser indenfor den planlagte tid. Dette må dog ikke medføre at nødvendige opgaver ikke bliver udført. Det er leverandørens opgave løbende at vurdere i hvilket omfang, det er acceptabelt og forsvarligt at ændre den tildelte hjælp. Hvis der er uenighed mellem leverandøren og brugeren om, hvilken hjælp der skal gives, ydes den visiterede hjælp. Når der udføres andre ydelser end de visiterede, skal ændringerne dokumenteres. Hvis brugeren flere gange efter hinanden ønsker at få udført anden hjælp end den visiterede, skal leverandøren informere visitator. Leverandøren må ikke inden for rammen for fleksibilitet, hvor kommunen betaler for ydelsen, udføre ydelser, som medfører anden takst, eller i øvrigt ændrede betalingsvilkår i forholdet mellem leverandøren og visitator. Leverancesikkerhed Brugerne skal have leveret den visiterede hjælp til den aftalte tid minutter. Hvis ydelsen ikke kan leveres som aftalt, skal brugeren informeres om ændringen og have tilbudt en erstatningsydelse. Kravet om erstatningsydelser fremgår af kvalitetsstandarderne. Det er et krav, at brugeren skal være hjemme, mens hjælpen udføres. Hvis brugeren ikke selv kan åbne døren, eller brugeren har nødkald, skal leverandøren have adgang via nøgle, og der skal opsættes en nøgleboks. Der Kravspecifikation Godkendt i Socialudvalget Gældende fra

30 udleveres systemnøgle til nøgleboksen til leverandøren, som er ansvarlig for nøglen uanset hvem hos leverandøren, der har kvitteret for modtagelse af systemnøglen. Indlæggelse, udskrivning, ferie o.l. Hvis leverandøren får besked om, at brugeren indlægges, udskrives, har ferie o.l., skal leverandøren give besked til visitator med det samme. Hvis visitator får besked om at brugeren indlægges, udskrives, har ferie o.l. skal visitator give besked til leverandøren. En tilbagemelding fra egen læge eller vagtlæge om, at en bruger er indlagt, medfører ikke ophør af hjemmehjælp, førend indlæggelsen er bekræftet af sygehuset via en Medcom indlæggelsesadvis, eventuelt via visitator. Baggrunden herfor er, at lægen kun kan henvise til indlæggelse, men at det er sygehuset, der afgør, om brugeren reelt indlægges. Hvis sygehuset trods lægens henvisning ikke indlægger brugeren, (men i stedet sender brugeren hjem), giver sygehuset ikke besked, da der udelukkende gives besked ved indlæggelse og udskrivelse. Det er pleje- og sygeplejeleverandørers ansvar at sende en manuel indlæggelsesrapport på brugere med pleje og/eller sygepleje i relevante situationer ud fra Kommunikationsaftalen. Låst dør Hvis brugeren ikke har meldt afbud, eller leverandøren ikke har fået besked om ændring af hjælpen, og leverandøren kommer til en låst dør, skal leverandøren straks følge op på årsagen. Leverandøren skal om muligt kontakte brugeren pr. telefon om nødvendigt på alle oplyste telefonnumre - for at undersøge årsagen til at brugeren ikke er hjemme. Hvis der ikke opnås kontakt med brugeren, skal leverandøren undersøge via MedCom-adviser, om brugeren er indlagt. Hvis brugeren ikke er indlagt, skal leverandøren om muligt kigge ind gennem vinduer, gennem brevsprække, kontakte pårørende, naboer, varmemester for at sikre, at brugeren ikke er nødlidende. Hvis leverandøren ikke kan finde årsagen til, at brugeren ikke er hjemme, skal leverandøren tage stilling til det videre forløb afhængig af brugerens normale situation, evt. i samarbejde med visitator. Det videre forløb kan være: Kravspecifikation Godkendt i Socialudvalget Gældende fra

31 Leverandøren foretager et eller flere nødbesøg efter f.eks. 2 4 timer afhængigt af brugerens normale situation. Leverandøren beder næste vagthold om at foretage et nødbesøg. Hvis en privat leverandør ikke har vagtberedskab, kan visitator eller den private leverandør bede den kommunale leverandør med sygeplejefagligt vagtberedskab om at foretage nødbesøget. Leverandøren skaffer sig adgang til brugerens hjem ved hjælp af nøgle eller låsesmed. Hvis brugeren ikke har meldt afbud, betales udgifter til låsesmed af brugeren. Hvis leverandøren har overset besked om afbud, betales udgifter til låsesmed af leverandøren. For tøjvaskeordning og indkøbsordning gælder følgende ved låst dør: Leverandøren skal forsøge at kontakte borger/pårørende telefonisk og undersøge via MedCom adviser, om borger er indlagt. Hvis leverandøren ikke kan finde årsagen til, at borger ikke er hjemme, skal leverandøren kontakte visitationen pr. tlf. Uden for visitationens åbningstider, kontaktes akutteamet på Herefter er det visitator, der skal tage stilling til det videre forløb f.eks. kontakt til anden leverandør, der kommer i hjemmet, låsesmed eller hjælp fra akutteamet. Kravspecifikation Godkendt i Socialudvalget Gældende fra

32 Observation og dokumentation Visitator dokumenterer brugerens egen vurdering og vigtighedsområder og brugerens ressourcer og behov med udgangspunkt i den anmodede hjælp. Desuden dokumenterer visitator sin faglige vurdering og sagsbehandling, ydelsestildeling og afgørelse af den anmodede hjælp med begrundelse og formål. Dokumentationen foretages i den elektroniske omsorgsjournal. Den skriftlige afgørelse gives til brugeren. Hjælpen bestilles hos den valgte leverandør. Leverandøren skal som udgangspunkt anvende Sundhed og Omsorgs elektroniske omsorgsjournal. Hvis leverandøren bruger den elektroniske omsorgsjournal, sker bestillingen via advis. Leverandøren skal læse og behandle adviser mindst 2 gange daglig, gerne 3 gange i dagvagt, i hver af de vagter, leverandøren dækker, for at sikre at leverandøren har modtaget information om nye brugere, ændringer hos tidligere brugere, indlæggelser, plejeforløbsplaner og udskrivelser. Leverandøren orienterer sig om brugerens situation og de visiterede ydelser i omsorgsjournalen. Leverandøren iværksætter den visiterede hjælp indenfor de fastsatte tidsrammer. Hvis leverandøren ikke bruger den elektroniske omsorgsjournal, sker bestillingen via brev. Stamdata, Funktionsvurdering, Visiterede ydelser og Afgørelse sendes til den leverandør, brugeren har valgt, og leverandøren bekræfter samt iværksætter den visiterede hjælp indenfor de fastsatte tidsrammer. Leverandøren skal sikre, at medarbejderne kan bestride det danske sprog i skrift og tale på et forståeligt niveau. Leverandøren skal sikre, at medarbejderne har den fornødne viden og kundskab for at udføre de visiterede ydelser. Medarbejderne skal kunne observere brugernes tilstand både fysisk, psykisk og socialt, og kunne handle relevant ved ændringer. Relevante observationer og handlinger afhængigt af brugerens situation kunne være: Observere sygdomssymptomer, tegn på ensomhed eller nedstemthed Rådgive om kontakt med læge / besøgsven / dagcenter Kravspecifikation Godkendt i Socialudvalget Gældende fra

33 Kontakte social- og sundhedsassistentassistent / sygeplejerske / terapeut / læge Få brugeren indlagt Kontakte samarbejdspartnere / pårørende Leverandøren skal observere brugerens tilstand, og ved væsentlige ændringer i brugeren tilstand skal leverandøren give besked til visitator. Ændringen i tilstanden skal dokumenteres i den elektroniske omsorgsjournal i journalnotater, funktionsvurderinger f.eks. Døgnrytmeplan og/eller handleplan PMHE. Hvis leverandøren ikke bruger den elektroniske omsorgsjournal, skal oplysningerne videregives elektronisk til visitator, som derefter registrerer ændringerne i omsorgsjournalen. Leverandøren skal give besked til visitator ved ændringer i husstanden, som har betydning for vurdering og tildeling af praktisk hjælp, f.eks. hvis der flytter en voksen borger ind hos en bruger, som er visiteret til hjælp til rengøring. Inaktivering af ydelser Når ydelserne ikke skal gives pga. indlæggelse, ferie o.l., skal borgeren sættes i fravær i relevante moduler. Dette gøres som udgangspunkt af visitator i omsorgsjournalen i forhold til hvilke moduler, borgeren har fravær fra. Ved indlæggelse sættes borgeren automatisk i fravær i alle moduler. Når ydelserne atter skal gives f.eks. efter udskrivelse, skal fraværet afsluttes. Fraværet afsluttes som udgangspunkt automatisk ved udskrivelse, men hvis det ikke sker automatisk f.eks. ved skift af afdeling under indlæggelse, skal visitator eller planlægger afslutte fraværet i omsorgsjournalen. Faglige oplysninger Hvis visitator beder om yderligere oplysninger f.eks. faglige oplysninger til visitation, grundtakstansøgning, boligansøgning, revurdering, klagesager eller udredning, skal leverandøren levere disse oplysninger om muligt elektronisk i omsorgsjournalen. Dokumentation Dokumentationen foregår i den elektroniske omsorgsjournal. Leverandøren skal dokumentere potentielle og aktuelle problemstillinger hos brugere med personlig pleje og / eller sygepleje. Leverandøren skal derudover dokumentere Kravspecifikation Godkendt i Socialudvalget Gældende fra

34 identificerede og bedømte behov og problemer, planlægning, udført pleje og behandling og opnåede resultater. For mere detaljeret beskrivelse af dokumentation, henvises der til Krav til dokumentation, udarbejdet af Center for Sundhed og Omsorg i Helsingør Kommune. Da medicinoplysninger indgår i den sygeplejefaglige dokumentation, og da medicinoplysningerne indgår i de oplysninger, der skal videregives til hospitalet ved indlæggelse, skal leverandøren dokumentere medicin i medicinmodulet i omsorgsjournalen. Medicinoplysningerne skal som udgangspunkt hentes via FMK. Alle leverandører, som har brug for at benytte nøgle i nøgleboks, skal indgå en aftale med borgeren om det. Aftalen skal dokumenteres i omsorgsjournalen under Klient / Stamdata / Adgang i feltet Adgangsforhold. Handleplaner Leverandøren skal i samarbejde med brugeren udarbejde Døgnrytmeplan hos alle brugere. Døgnrytmeplanen skal sikre og synliggøre den individuelle tilrettelæggelse af hjælpen med henblik på at opfylde mål for ydelserne og fastholde og/eller udvikle brugernes funktionsniveau. Døgnrytmeplanen skal beskrive den samlede indsats for pleje og omsorg for hele døgnet, og Døgnrytmeplanen skal afspejle, at der videst muligt tages hensyn til brugerens livshistorie, vaner, ønsker. Døgnrytmeplanen skal oprettes og vedligeholdes elektronisk i omsorgsjournalen. For problemområder, der kræver særlig målrettet og tidsbegrænset bevågenhed f.eks. ernæringsproblemer eller træning, skal der oprettes PMHE elektronisk i omsorgsjournalen, og indsatserne skal evalueres. Disponering og SmartCare Leverandøren i eget hjem skal registrere leverede besøg i SmartCare på mobil enhed, således at det tydeligt fremgår, hvornår en levering finder sted, og hvilken medarbejder, der har leveret besøget. Dette medfører, at de visiterede ydelser forinden skal planlægges i omsorgssystemet, og at ændringer skal tilrettes. Ved planlægning af visiterede ydelser skal leverandøren tage hensyn til borgerens funktionsevne og medarbejdernes arbejdsmiljø, og der kan være Kravspecifikation Godkendt i Socialudvalget Gældende fra

35 behov for at være 2 medarbejdere til stede samtidig ved enkelte ydelser hos nogle borgere. Hvis borgeren skal have hjælp til Forflytning 3 eller Forflytning 4, SKAL der udarbejdes forflytningsskema, og det skal af forflytningsskemaet fremgå, hvis der er behov for 2 medarbejdere til forflytningen. Hvis der er behov for 2 medarbejdere til andre ydelser, SKAL det fremgå af Døgnrytmeplanen. Der kan som udgangspunkt KUN være tale om følgende ydelser, hvor der er 2 medarbejdere til ydelsen på grund af hjælp til forflytning: Bad 3 Bad 4 Personlig hygiejne 3 Personlig hygiejne 4 Personlig hygiejne aften Toiletbesøg Kravspecifikation Godkendt i Socialudvalget Gældende fra

36 Fakturering og opgørelser Modellen for afregning bygger på en aktivitetsbaseret afregning. Dette indebærer, at leverandøren får betalt for visiterede og leverede ydelser, og ikke får betalt for leveret tid. Beregningen af prisen for den enkelte ydelse har taget udgangspunkt i den fastsatte timepris og den gennemsnitlige leverede tid pr. ydelse. Afregning af leverandører af hjælp i brugerens eget hjem sker som udgangspunkt på baggrund af leverede besøg med ydelser i disponeringsdelen i omsorgssystemet. Hvis leverandøren bruger omsorgssystemets disponeringsdel, modsvarer dette både faktura og opgørelse. Leverede ydelser skal senest den 5. i hver måned være registrerede for den foregående kalendermåned. Afregningen sker ud fra leverede ydelser, hvorfra udløbne ydelser er fratrukket. Leverandører af hjælp i brugerens eget hjem, som ikke anvender disponeringsdelen i omsorgssystemet, skal senest 5 hverdage efter en 4-ugers periode, sende elektronisk faktura og opgørelse over leverede ydelser i den aktuelle 4-ugers periode. Den aktuelle 4-ugers periode skal altid udgå fra start i uge 1, f.eks. uge 1-4, uge 5-8, uge 9-12 osv. Fakturaen skal som minimum indeholde oplysning om brugerens cpr.nr., ydelsens navn, ydelsens startdato samt antal leverancer i den aktuelle periode. Leverandører på plejehjem skal senest den 5. i hver måned sende elektronisk opgørelse over belægningsprocenten den foregående måned. Leverandører af dagcenterydelser og ambulante træningsydelser efter serviceloven skal senest den 5. i hver måned sende elektronisk opgørelse over fremmøder den foregående måned. Betaling til leverandører sker senest 14 dage efter modtaget faktura. Honorering af ydelser, der ligger udenfor normal praksis Hvis brugeren har haft akut behov for ekstra leverancer til hjælp til personlige opgaver, vil brugerens leverandør, hvis kompetence dækker opgavens karakter, blive honoreret for levering ud fra om behovene har været af kortvarig eller længere varende karakter. Kravspecifikation Godkendt i Socialudvalget Gældende fra

37 Ved forandringer i brugerens tilstand, som medfører et kortvarigt behov for personlig hjælp (op til og med 7 dage) som f.eks. ved forkølelse, mavebesvær o.l., og brugeren i forvejen er visiteret til personlig hjælp, ydes hjælpen umiddelbart af leverandøren, hvis opgavens dækningskrav ligger indenfor leverandørens kompetence. Hvis brugeren ikke i forvejen er visiteret til personlig hjælp, kontaktes visitator med henblik på vurdering og visitation. Hvis forandringer i brugerens tilstand vurderes at være af længerevarende (mere end 7 dage) og måske af varig karakter, og brugeren i forvejen er visiteret til personlig hjælp, ydes hjælpen umiddelbart af leverandøren, hvis opgavens dækningskrav ligger indenfor leverandørens kompetence. Leverandøren skal snarest muligt kontakte visitator med henblik på revurdering. Hvis en bruger har nye henvisninger på hjemmesygepleje udenfor visitators åbningstid, ydes hjælpen ved behov samme dag af leverandøren. Leverandøren skal snarest muligt kontakte visitator med henblik på vurdering. Leverandøren vil få betalt for leverede ekstra plejeydelser og sygeplejeydelser, som har været nødvendige at levere på grund af brugerens tilstand. Leverandøren vil få betalt for de visiterede ydelser i forbindelse med låst dør. Leverandøren vil få betalt for visiterede ydelser, som ikke er blevet leveret på grund af brugerafbud samme dag. Det er en forudsætning for betaling, at leverandøren ikke har kunnet benytte medarbejderens arbejdstid til andre besøg. Leverandøren vil få betalt for nødkald via tryghedsalarmer, hvor hjælpen er registreret i disponeringsdelen i omsorgssystemet som Nødkald. Leverandøren vil få betalt for GPS-kald, som er foranlediget af, at en bruger med GPS-sender er gået fra sit hjem og skal hentes hjem, og hvor hjælpen er registreret i disponeringsdelen i omsorgssystemet som GPS-Kald. Kravspecifikation Godkendt i Socialudvalget Gældende fra

38 Kvalitetsmål At brugerne er tilfredse med kvaliteten i udførelsen af de visiterede ydelser 1. At brugerne er tilfredse med udførelsen af de leverede ydelser Myndigheden foretager 1 anmeldt tilsyn årligt hos 5 % af hver leverandørs brugere i eget hjem. Myndigheden udfærdiger årligt en rapport om anmeldte tilsyn hos brugere i eget hjem. Myndighed Myndigheden foretager 1 uanmeldt tilsyn årligt hos 10 % af brugerne på alle plejehjem. Myndigheden udfærdiger årligt en rapport om plejehjemstilsyn. Myndighed Visitator foretager revurdering af de visiterede indsatser og tilfredsheden hos de brugere, visitator besøger med henblik på revurdering. Visitator kontakter brugerens leverandør ved problemer. Forebyggelse og Visitation At der er kvalitet i de visiterede ydelser, der leveres til brugerne ud fra brugernes egne normer og kommunens serviceniveau Kravspecifikation Godkendt i Socialudvalget: At hjemmet er rent efter brugerens egne normer og kommunens serviceniveau 2. At brugeren er velsoigneret ud fra beskrivelsen i Døgnrytmeplanen med udgangspunkt i brugerens egne normer og kommunens Gældende fra: Myndigheden foretager 1 anmeldt tilsyn årligt hos 5 % af hver leverandørs brugere i eget hjem. Myndigheden udfærdiger årligt en rapport om anmeldte tilsyn hos brugere i eget hjem. Myndigheden foretager 1 uanmeldt tilsyn årligt hos 10 % af brugerne på alle plejehjem. 26 Myndighed Myndighed

39 At der via dokumentation er helhed, sikkerhed og kontinuitet i indsatserne, og at der forebygges fejl og uhensigtsmæssigheder Kravspecifikation Godkendt i Socialudvalget: serviceniveau 3. At sårforbindingen er ren og tør, og at medicinen er doseret 4. At brugerens ernæringstilstand følges 1. At der er sammenhæng mellem visiterede ydelser og Døgnrytmeplanen 2. At Døgnrytmeplanen er individuel og handlingsvejledende 3. At døgnrytmeplane afspejler medinddragelse af brugerens ressourcer 4. At der i journalnotat er beskrevet plan for opfølgning på ændringer i brugerens tilstand 5. At der er telefonnummer til bruger og pårørende i stamdata 6. At vægtskema er ajourført 7. At målrettede tidsbegrænsede indsatser og effekter er dokumenteret i PMHE fir forhold til ernærings- og vægtproblemer og ved sårpleje 8. At dato for næste Gældende fra: Myndigheden udfærdiger årligt en rapport om plejehjemstilsyn. Visitator foretager revurdering af de visiterede indsatser og kvaliteten i indsatserne hos de brugere, visitator besøger med henblik på revurdering. Visitator kontakter brugerens leverandør ved problemer. M yndigheden foretager 1 anmeldt tilsyn årligt hos 5 % af hver leverandørs brugere i eget hjem. Myndigheden udfærdiger årligt en rapport om anmeldte tilsyn hos brugere i eget hjem. Myndigheden foretager 1 uanmeldt tilsyn årligt hos 10 % af brugerne på alle plejehjem. Myndigheden udfærdiger årligt en rapport om plejehjemstilsyn. Visitator foretager revurdering af de visiterede indsatser og dokumentationen hos de brugere, visitator besøger med henblik på revurdering. Visitator kontakter brugerens leverandør ved problemer. Leverandører gennemfører efter eget behov egenkontrol af dokumentationen. 27 Forebyggelse og Visitation Myndighed Myndighed Forebyggelse og Visitation Leverandør

40 evaluering af vægtproblem / sår fremgår, og hvad der skal evalueres 9. At dispensering af medicin er dokumenteret med fra- og til-dato 10. At der ikke mangler at blive hentet medicin ned fra FMK Kravspecifikation Godkendt i Socialudvalget: Gældende fra:

41 Afløsning og aflastning Ydelsestype Afløsning og aflastning Ydelsens lovgrundlag Formålet med ydelsen Kriterier for at få tildelt ydelsen Lov om Social Service 84 At forebygge nedslidning og bevare livskvaliteten hos pårørende Pårørende til brugere, som ikke kan være alene pga. nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Pårørende bor sammen med og passer brugeren. For de konkrete kriterier til delydelserne henvises til beskrivelsen af de enkelte delydelser Beskrivelse af ydelsens indhold Følgende delydelser indgår i ydelsen: Afløsning Aflastende rengøring Aflastning For det konkrete indhold i delydelserne henvises til beskrivelsen af de enkelte delydelser. Den faglige indsats skal leveres med et aktiverende sigte, således at brugeren støttes / vejledes i at udføre de opgaver, brugeren selv kan, og derved fastholder sit funktionsniveau længst muligt. Ydelsens omfang Krav til leverandøren Afløsning leveres dagtid. Se beskrivelsen af de enkelte delydelsers omfang. Leverandøren skal overholde forvaltningsretlige regler om tavshedspligt m.v. Leverandøren skal følge anvisningerne i Helsingør Kommunes arbejdsmiljøpolitik. Det anbefales, at leverandøren indhenter referencer på medarbejdere inden ansættelse. Leverandøren skal indhente straffeattest ved ny-ansættelse af medarbejdere, som skal komme i brugerens hjem. Kompetencekrav til medarbejderen Ydelsen karakteriseres som elementær / grundlæggende hjælp, hvilket medfører at alt personale efter oplæring kan udføre ydelsen. Hjælperen skal kunne observere brugerens tilstand og kunne reagere relevant på ændringer i tilstanden. Minimumskrav for at kunne udføre ydelsen er, at hjælperen har opdateret viden og er bekendt med kvalitetsstandard og mål for ydelsen. Medarbejderen skal kunne bestride det danske sprog i skrift og tale på Afløsning og aflastning Godkendt i Socialudvalget Gældende fra

42 et forståeligt niveau. Krav til brugeren Brugeren eller dennes pårørende skal give besked til visitator ved væsentlige forandringer. Brugeren skal deltage så aktivt, det er muligt, og selv udføre de opgaver, brugeren er i stand til. Brugeren skal følge de krav, som fastsættes i arbejdspladsvurderingen. Brugeren skal acceptere brug af hjælpemidler. Brugeren eller dennes pårørende skal melde afbud i så god tid som muligt, hvis ydelsen ikke kan modtages til aftalt tidspunkt. Brugeren skal være hjemme, mens hjælpen udføres. Krav til observation og dokumentation Leverandøren skal følge retningslinjerne i Krav til dokumentation. Leverandøren skal observere ændringer i brugerens tilstand. Leverandøren skal handle fagligt forsvarligt i forhold til brugeren tilstand. Leverandøren skal dokumentere væsentlige ændringer i brugeren tilstand i elektronisk brugerjournal. Leverandøren skal videregive oplysninger om brugerens tilstand, som medfører længerevarende ændret behov for hjælp, til visitator. Leverancesikkerhed Aflastning kan så vidt muligt ydes efter varsel 3 måneder før ydelsen skal gives. Afløsning og Aflastende rengøring kan ydes i løbet af 10 hverdage efter visitationen er gennemført. Ydelsen leveres som aftalt +- ½ time. Ved leverancesvigt henvender brugeren sig til visitator. Hvis ingen af de godkendte leverandører ikke kan stille den nødvendige hjælp til rådighed, kan visitator i stedet udbetale et tilskud til hjælp, som man selv antager (Serviceloven 95). Forbruget dokumenteres hvert kvartal til visitator. Fleksibel hjemmehjælp Leverandør af ydelsen Ikke aktuel. Kommunale leverandører, Helsingør Kommune Hjælper, udpeget af brugeren og ansat af kommunen, 94 Brugerens eget valg af hjælp, 95 De private leverandører, som har indgået aftale med Helsingør Kommune. Aflastning leveres af Plejehjemmet Bøgehøjgård. Afløsning og aflastning Godkendt i Socialudvalget Gældende fra

43 Betaling for ydelsen Der betales for afløsning, hvis modtageren og dennes eventuelle ægtefælles indkomst overstiger et vist niveau. Der skal betales for kost og husholdningsartikler på aflastningsophold på plejehjem, og prisen er 145,00 kr. pr. døgn (2017 niveau). Pengene opkræves via girokort eller pension. Der opkræves ikke betaling for husleje ved aflastningsophold på kommunens plejehjem. Kvalitetsmål og opfølgning De overordnede kvalitetsmål for Helsingør Kommune er: at brugerne er tilfredse med kvaliteten i udførelsen af de visiterede ydelser at der er kvalitet i de visiterede ydelser, der leveres til brugerne ud fra brugernes egne normer og kommunens serviceniveau at der via dokumentation er helhed, sikkerhed og kontinuitet i indsatserne, og at der forebygges fejl og uhensigtsmæssigheder Opfølgning foretages gennem: anmeldte tilsyn i eget hjem uanmeldte tilsyn på plejehjem revurdering ved ændring i funktionsniveau leverandørens frivillige egenkontrol For den detailleret beskrivelse af kvalitetsmål, resultatkrav og opfølgning henvises til Kravspecifikationen. Afløsning og aflastning Godkendt i Socialudvalget Gældende fra

44 Afløsning navn lovgrundlag Formålet med delydelsen Kriterier for at få tildelt ydelsen Afløsning Lov om Social Service 84 At forebygge nedslidning og bevare livskvaliteten hos pårørende Pårørende passer en bruger med nedsat fysik og/eller psykisk funktionsevne, som medfører at personen ikke kan være alene. Pårørende bor sammen med og passer brugeren helt eller delvist. Pårørende har behov for afløsning. Brugeren er ikke visiteret til Dagcenter 2 eller Dagcenter 3. Brugeren modtager ikke andre offentlige tilbud, som kan sikre afløsning for den pårørende. indhold Omfang Følgende elementer kan indgå i delydelsen: Afløsning i hjemmet Den pårørende skal kunne afløses 3 sammenhængende timer 1 gang ugentlig, hverdage dagtid mellem Ved visitation til afløsningen skal der ved angivelse af omfanget tages hensyn til anden hjælp efter Lov om Social Service 83 og 84, således at der kan leveres 3 sammenhængende timers afløsning pr. uge. I særlige situationer, hvor brugerens pasningsordning er sat ud af kraft f.eks. på grund af sygdom, og den pårørende er ude af stand til at passe brugeren enten pga. arbejde eller egen sygdom, kan afløsningen / aflastningen undtagelsesvis udvides enten i hjemmet eller som tidsbegrænset ophold i plejebolig efter individuel faglig vurdering. Afløsning og aflastning Godkendt i Socialudvalget Gældende fra

45 Aflastende rengøring navn lovgrundlag Formålet med delydelsen Kriterier for at få tildelt ydelsen Aflastende rengøring Lov om Social Service 84 At forebygge nedslidning og bevare livskvaliteten hos pårørende Brugeren opfylder kriterierne for at få bevilget ydelsen Afløsning. Pårørende bor sammen med og passer brugeren helt eller delvist. Pårørende klarer stort set selv de praktiske opgaver, men har behov for afløsning. Ved bevilget afløsning gives aflastende rengøring som en del af ydelsen. indhold Omfang Følgende elementer kan indgå i delydelsen: Aflastende rengøring I gang hver anden uge, dagtid hverdag Afløsning og aflastning Godkendt i Socialudvalget Gældende fra

46 Aflastningsophold navn lovgrundlag Formålet med delydelsen Kriterier for at få tildelt ydelsen Aflastningsophold Lov om Social Service 84 At forebygge nedslidning og bevare livskvaliteten hos pårørende Pårørende passer en bruger med nedsat fysik og/eller psykisk funktionsevne, som medfører at personen ikke kan være alene. Pårørende bor sammen med og passer brugeren helt eller delvist. Pårørende kan ikke passe brugeren f.eks. pga. ferie, sygdom eller indlæggelse, eller fordi den pårørende har brug for aflastning. Hjælp efter Serviceloven 83 i brugerens eget hjem er ikke tilstrækkeligt. indhold Følgende elementer kan indgå i delydelsen: Ophold på Plejehjemmet Bøgehøjgård med døgnbemanding Individuel samtale om aktivitetstilbud Gruppeaktiviteter i dagcenter Træning Pleje Sygepleje Praktisk hjælp Desuden indgår daglige aktiviteter og socialt samvær som en naturlig del i tilbud på træningscenter. Omfang Særlige forhold Øvrigt 3 ugers aflastning pr. kalenderår, hvoraf max 3 af disse uger kan gives sammenhængende pr. gang. Delydelsen foregår på Plejehjemmet Bøgehøjgård. Henvendelse vedr. aflastningsophold rettes direkte til Plejehjemmet Bøgehøjgård. Der foretages ikke visitation af visitatorteamet. Afløsning og aflastning Godkendt i Socialudvalget Gældende fra

47 Aktiviteter Ydelsestype Aktiviteter (11) Ydelsens lovgrundlag Lov om Social Service 79 Formålet med hjælpen efter Lov om social service er at fremme den enkeltes mulighed for at klare sig selv eller at lette den daglige tilværelse og forbedre livskvaliteten (Serviceloven 1, stk. 2). Hjælpen efter Lov om social service bygger på den enkeltes ansvar for sig selv og sin familie. Hjælpen tilrettelægges ud fra den enkelte persons behov og forudsætninger og i samarbejde med den enkelte (Serviceloven 1, stk. 3). Formålet med ydelsen At forbedre mulighederne for brugerens livsudfoldelse gennem kontakt, tilbud om samvær og aktivitet (Serviceloven 79) For de konkrete formål for delydelserne henvises til beskrivelsen af de enkelte delydelser. Kriterier for at få tildelt ydelsen Brugeren er på plejehjem, eller brugeren bor i eget hjem og er visiteret til dagcenter. For de konkrete kriterier til delydelserne henvises til beskrivelsen af de enkelte delydelser Beskrivelse af ydelsens indhold Brugeren gives mulighed for at klare så meget som muligt selv. Der tages hensyn til værdighed, integritet, kultur og livskvalitet. Brugeren medinddrages så meget som muligt. Der lægges stor vægt på omsorg og kommunikation i forbindelse med aktiviteterne. Ydelsen kan gives som: Være til stede. Brugeren gives tryghed ved tilstedeværelse, når brugeren selv udfører aktiviteten. Motivere / Forebygge. Brugeren motiveres / vejledes til at klare så meget som muligt selv. Vedligeholde. Brugeren trænes til at vedligeholde evnen til at klare sig mest muligt. Støtte / udføre med. Brugeren guides / støttes i at klare så meget som muligt selv. For det konkrete indhold i ydelsen henvises til beskrivelsen af de enkelte delydelser. Ydelsens omfang Ydelsen kan leveres fortrinsvis dagtid, hverdage. Krav til leverandøren Leverandøren skal overholde forvaltningsretlige regler om tavshedspligt m.v. Leverandøren skal følge anvisningerne i Helsingør Kommunes arbejdsmiljøpolitik. Aktiviteter Godkendt i Socialudvalget Gældende fra

48 Det anbefales, at leverandøren indhenter referencer på medarbejdere inden ansættelse. Kompetencekrav til medarbejderen Ydelsen karakteriseres som elementær / grundlæggende aktiviteter, hvilket medfører at alt personale kan udføre ydelsen efter oplæring. Medarbejderen skal kunne observere brugerens tilstand og kunne reagere relevant på ændringer i tilstanden. Minimumskrav for at kunne udføre ydelsen er, at medarbejderen har opdateret viden og er bekendt med kvalitetsstandard for ydelsen. Medarbejderen skal kunne bestride det danske sprog i skrift og tale på et forståeligt niveau. Krav til brugeren Brugeren eller dennes pårørende skal give besked til visitator ved væsentlige forandringer. Brugeren skal deltage så aktivt, det er muligt, og selv udføre de opgaver, brugeren er i stand til. Brugeren skal følge de krav, som fastsættes i arbejdspladsvurderingen. Brugeren skal acceptere brug af hjælpemidler. Brugeren skal melde afbud i så god tid som muligt, senest dagen før, hvis ydelsen ikke kan modtages til aftalt tidspunkt. Krav til observation og dokumentation Leverandøren skal følge retningslinjerne i Krav til dokumentation. Leverandøren skal forebygge tab af funktionsevne f.eks. ved at motivere brugeren til at selv udføre de opgaver, brugeren er i stand til og / eller f.eks. ved at vejlede og opmuntre brugeren til at klare hverdagen. Leverandøren skal observere ændringer i brugerens tilstand. Leverandøren skal handle fagligt forsvarligt i forhold til brugeren tilstand. Leverandøren skal dokumentere væsentlige ændringer i brugeren tilstand i elektronisk brugerjournal. Leverandøren skal videregive oplysninger om brugerens tilstand, som medfører ændret behov for hjælp, til visitator. Leverancesikkerhed Leverandør af ydelsen Hvis indgåede aftaler ikke overholdes, henvender brugeren sig til visitator. Kommunal leverandør, Helsingør Kommune De private leverandører, som har indgået aftale med Helsingør Kommune. Aktiviteter Godkendt i Socialudvalget Gældende fra

49 Betaling for ydelsen Kvalitetsmål og opfølgning For deltagelse i aktivitetstilbud i gruppe skal brugeren være medlem af dagcenter eller betale aktivitetskontingent. Dagcenter- og aktivitetskontingentet pr. måned er 112,00 kr. (2017 niveau). Herudover betales der for materialer, fester, udflugter m.v. De overordnede kvalitetsmål for Helsingør Kommune er: at brugerne er tilfredse med kvaliteten i udførelsen af de visiterede ydelser at der er kvalitet i de visiterede ydelser, der leveres til brugerne ud fra brugernes egne normer og kommunens serviceniveau at der via dokumentation er helhed, sikkerhed og kontinuitet i indsatserne, og at der forebygges fejl og uhensigtsmæssigheder Opfølgning foretages gennem: anmeldte tilsyn i eget hjem uanmeldte tilsyn på plejehjem revurdering ved ændring i funktionsniveau leverandørens frivillige egenkontrol For den detailleret beskrivelse af kvalitetsmål, resultatkrav og opfølgning henvises til Kravspecifikationen. Aktiviteter Godkendt i Socialudvalget Gældende fra

50 Individuel samtale om aktivitetstilbud navn lovgrundlag Formål med delydelsen Kriterier for at få tildelt delydelsen Individuel samtale om aktivitetstilbud Lov om Social Service 79 At forebygge isolation og ensomhed Brugeren har varig funktionsnedsættelse, og har behov for hjælp og støtte til socialt samvær og deltagelse i aktiviteter. Brugeren er flyttet ind på plejehjem permanent indhold Omfang Særlige forhold Følgende elementer kan indgå i delydelsen: Orientering om aktivitetstilbud Motivation til deltagelse i aktivitetstilbud Delydelsen visiteres ikke af visitator, men indgår delydelsen: Aktiviteter i ydelsen Plejehjem Delydelsen foregår i plejehjemsbolig. Aktiviteter Godkendt i Socialudvalget Gældende fra

51 Gruppeaktiviteter navn lovgrundlag Formål med delydelsen Kriterier for at få tildelt delydelsen Gruppeaktiviteter Lov om Social Service 79 At forebygge isolation og ensomhed At sikre at brugere, som bor i eget hjem, kan klare sig længst muligt i eget hjem Brugeren har varig funktionsnedsættelse, og har behov for hjælp og støtte til deltagelse i aktiviteter. Brugeren bor permanent på plejehjem, eller brugeren bor i eget hjem og er visiteret til dagcenter. Brugeren er medlem af dagcentret. Brugeren på plejehjem betaler aktivitetskontingent. indhold Omfang Følgende elementer kan indgå i delydelsen: Grupper sammensat efter behov, funktionsniveau eller diagnose f.eks. demensgruppe, erindringsgruppe, musik og bevægelse, dans, busture. Grupper sammensat efter aktivitetsemne eller interesse f.eks. køkkengruppe, kreativ gruppe, værftsgruppe, studiekreds, quiz, computer, billard, mandegruppe. Grupper som samværstilbud f.eks. højtlæsning, musik, sang, spil, kaffebord. Omfang af delydelsen: Tilbud om aktiviteter i gruppe ved hvert fremmøde Delydelsen visiteres ikke af visitator, men indgår delydelserne: Aktiviteter i ydelsen Plejehjem, samt Lokalt dagcenter 2, Lokalt dagcenter 3, Dagcenter demens og Mødestedet i Murergade i ydelsen Dag- og Døgntilbud. Særlige forhold Delydelsen foregår på dagcenter eller plejehjem. For beboere på plejehjem er delydelsen et supplerende tilbud udover de daglige aktiviteter i beboerens plejehjemsafdeling. Delydelsen er en udadvendt aktivitet, som modsvarer at deltage i aktiviteter på aftenskole, i interesseforeninger o.l. Aktiviteter Godkendt i Socialudvalget Gældende fra

52 Borgerstyret Personlig Assistance (BPA) Ydelsestype Borgerstyret Personlig Assistance Ydelsens lovgrundlag Serviceloven 95, stk. 1-4 Formålet med hjælpen efter Lov om social service er at fremme den enkeltes mulighed for at klare sig selv eller at lette den daglige tilværelse og forbedre livskvaliteten (Serviceloven 1, stk. 2). Hjælpen efter Lov om social service bygger på den enkeltes ansvar for sig selv og sin familie. Hjælpen tilrettelægges ud fra den enkelte persons behov og forudsætninger og i samarbejde med den enkelte (Serviceloven 1, stk. 3). Formålet med ydelsen Kriterier for at få tildelt ydelsen Beskrivelse af ydelsens indhold Ydelsens omfang Formålet med ydelsen er ifølge Serviceloven 95: Det overordnede formål med reglerne om BPA er at skabe grundlag for fleksible ordninger. Borgere, der kan og ønsker at modtage tilskud til selv at ansætte hjælpere, får tilbudt en ordning, der tager udgangspunkt i borgerens selvbestemmelse, og som dermed kan tilpasses borgernes ønsker og behov, så personer med omfattende funktionsnedsættelser kan fastholde eller opbygge et selvstændigt liv. 95, stk. 1: Hvis kommunalbestyrelsen ikke kan stille den nødvendige hjælp til rådighed for en person, der har behov for hjælp efter 83 og 84, kan kommunalbestyrelsen i stedet udbetale et tilskud til hjælp, som den pågældende selv antager. Stk. 2. En person med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, der har behov for personlig hjælp og pleje og for støtte til løsning af nødvendige praktiske opgaver i hjemmet i mere end 20 timer ugentligt, kan vælge at få udbetalt et kontant tilskud til hjælp, som den pågældende selv antager. Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan dog i særlige tilfælde beslutte, at hjælpen efter stk. 2 fortsat skal gives som naturalhjælp eller udbetales til en nærtstående person, som helt eller delvis passer den pågældende. Det drejer sig om situationer, hvor kommunalbestyrelsen skønner, at borgeren ikke selv vil være i stand til at fungere hverken som arbejdsgiver eller arbejdsleder for hjælperne, eksempelvis som følge af udviklingshæmning, hjerneskade eller kognitive funktionsnedsættelser. Ydelsen dækker kontant tilskud til sammenhængende støtte og pleje i hjemmet, svarende til tildeling af ydelser efter Servicelovens 83 og 84. Udgangspunktet for udmålingen af hjælp efter servicelovens 95 er servicelovens 83 om praktisk og personlig hjælp og pleje og 84 om afløsning og aflastning. For hjælp efter 95 kan der tages udgangspunkt i de kommunale kvalitetsstandarder for praktisk og personlig hjælp og pleje. Det skal i udmålingen være muligt for borgeren at ansætte de nødvendige hjælpere. Borgerstyret Personlig Assistance (BPA) Godkendt i Socialudvalget Gældende fra

53 Der udarbejdes årligt budget til dækning af udgifter til ansættelse af hjælpere. Udgangspunkt for beregningen er, at brugerens hjælpere aflønnes med grundløn på trin 11, jf. overenskomst mellem KL og FOA for social- og sundhedspersonale som ikke har en social- og sundhedsfaglig grunduddannelse. Det kontante tilskud udbetales månedsvis forud til den udpegede arbejdsgiver. Borgeren kan selv vælge at være arbejdsgiver, eller vælge et firma til at varetage opgaven. Såfremt et firma er udpeget som arbejdsgiver udbetales tilskud for varetagelse af opgaven. Krav til brugeren Brugeren skal være over 18 år. Det er en betingelse for tilskud til ansættelse af hjælpere efter 95, stk. 1-2, at brugeren er i stand til at fungere som arbejdsleder for hjælperne. Det er desuden en betingelse, at brugeren kan fungere som arbejdsgiver for hjælperne, medmindre den pågældende indgår aftale med en nærtstående, en forening eller en privat virksomhed om, at tilskuddet overføres til den nærstående, foreningen eller den private virksomhed, der herefter er arbejdsgiver for hjælperne. At brugeren skal kunne fungere som arbejdsleder indebærer som udgangspunkt, at borgeren skal være i stand til at tilrettelægge hjælpen og fungere som daglig leder for hjælperne, dvs. at: Varetage arbejdsplanlægning sammen med og for hjælperne. Udarbejde jobbeskrivelse og jobopslag/annonce. Udvælge hjælpere, herunder at varetage ansættelsessamtaler. Varetage oplæring og daglig instruktion af hjælperne. Afholde personalemøder med hjælperne. Afholde medarbejderudviklingssamtaler (MUS) Brugeren eller dennes pårørende skal give besked til visitator ved væsentlige forandringer. Brugeren skal deltage så aktivt, det er muligt, og selv udføre de opgaver, brugeren er i stand til. Brugeren skal følge de krav, som fastsættes i arbejdspladsvurderingen. Brugeren skal acceptere brug af hjælpemidler. Opfølgning Der føres tilsyn med, at BPA-ordningen fungerer efter hensigten, herunder: Overensstemmelse mellem visiteret og leveret ydelse Modtages pleje som forudsat i ordningen Tilrettelægges hjælpen hensigtsmæssigt af bruger og hjælper Opfylder tilskudsmodtageren betingelser for at fungere som arbejdsleder og eventuelt arbejdsgiver. Arbejdsgiver skal årligt aflevere regnskab som dokumenterer det udbetalte tilskud. Særlige forhold Hjælp efter 95 kan ikke medtages under ophold i udlandet. Borgerstyret Personlig Assistance (BPA) Godkendt i Socialudvalget Gældende fra

54 Boligtilbud Ældrebolig navn lovgrundlag Formålet med delydelsen Kriterier for at få tildelt ydelsen Ældrebolig Lov om almene boliger 54 At forebygge at brugerens problemer forværres At brugeren bliver mere selvhjulpen At brugeren vil kunne forblive længere i eget hjem Brugeren skal opfylde alle nedenstående kriterier: Brugeren har en varig lidelse eller handicap, som giver betydelig fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, som samlet set svarer til en funktionsnedsættelse med moderate, svære eller totale begrænsninger, niveau 2 4 i Fælles Sprog II. Brugerens nuværende bolig kan ikke forbedres med boligændringer, så den er egnet til brugerens funktionsniveau. Brugeren er bevilget hjælpemidler som kræver en særligt indrettet bolig. Ved boligskift vil brugeren opnå at blive selvhjulpen i forhold til personlig pleje/bad, eller der vil blive skabt nødvendige fysiske rammer for at brugeren kan modtage den visiterede hjælp. Øvrige forhold Ved brugers ønske om boligskift fra egnet bolig til ældrebolig, skal det vurderes, hvorvidt brugeren tilhører den målgruppe, som har et særligt behov for at bo i en bolig, som er særligt indrettet. Såfremt dette er tilfældet, har brugeren ret til ældrebolig, selvom brugerens nuværende bolig vurderes egnet. Jvf almenboliglovens bestemmelser om frit valg og principafgørelse SM G Der kan som udgangspunkt ikke visiteres til ældrebolig, hvis brugeren alene har søgt ældrebolig med følgende begrundelser: brugerens nuværende bolig og evt. udenoms arealer for stor, uoverkommelig eller for dyr brugeren er utryg ved at være alene brugeren søger alene grundet høj alder brugeren har solgt sit hus og står uden bolig Ydelsens indhold Tilbud om bolig Følgende elementer kan indgå i delydelsen: Ældrebolig med en speciel indretning, der giver mulighed for at anvende tilstrækkelige hjælpemidler. Ældrebolig med en særlig indretning, der gør det muligt at hjælp i hjemmet kan foregå på en hensigtsmæssig måde. Tildeling af bolig sker ikke efter anciennitet, men efter behov. Takker brugeren nej til 2 tilbud om visiteret egnet bolig, vil brugeren blive flyttet over på en passiv venteliste. Brugeren skal selv henvende Boligtilbud Godkendt i Socialudvalget Gældende fra

55 sig til Forebyggelse og Visitation for at blive flyttet tilbage på listen for aktivt søgende. Forebyggelse og Visitation vil ved henvendelsen vurdere, hvorvidt den tidligere ansøgning og godkendelse til ældrebolig stadig er aktuel og gældende, eller om der skal foretages en ny vurdering af behovet med efterfølgende behandling i visitationsudvalget. Takker brugeren nej til 1 tilbud om visiteret egnet bolig i ønsket bebyggelse, vil brugeren blive slettet af ventelisten. Boligtilbud Godkendt i Socialudvalget Gældende fra

56 Plejebolig navn lovgrundlag Formålet med delydelsen Kriterier for at få tildelt ydelsen Plejebolig Serviceloven 192 Lov om almene boliger At forebygge at brugerens problemer forværres Funktionsniveau: At flytte sig 3 4 eller At kunne sikre struktur i hverdagens aktiviteter 3-4 Brugeren har varig nedsat fysisk og / eller psykisk funktionsevne, og har behov for hjælp og støtte hele døgnet. Brugeren vil ikke være afhjulpet med dagtilbud eller aflastning. Brugeren har behov for hjælp mere end 8 gange i døgnet. Brugeren kan ikke være alene mellem besøgene. Pårørende kan ikke varetage omsorgen mellem besøgene. Ydelsens indhold Bolig på plejehjem med døgnbemanding. Plejehjemsgaranti Brugeren skal tilbydes en plejebolig indenfor 2 måneder efter visitation til Plejebolig, hvis brugeren har valgt at stå på den generelle liste. Hvis brugeren har ønsket et specifikt plejehjem, er der ikke plejehjemsgaranti. Boligtilbud for ægtefælle / samlever / registreret partner navn lovgrundlag Formålet med delydelsen Kriterier for at få tildelt ydelsen Ydelsens indhold Særlige forhold Boligtilbud for ægtefælle / samlever / registreret partner Serviceloven 192 Lov om almene boliger At bevare ægteskabeligt samvær Den raske ægtefælle har en ægtefælle / samlever / registreret partner, som er visiteret til plejebolig. Plejebolig sammen med ægtefælle / samlever / registreret partner. Hvis den raske ægtefælle har behov for hjælp, skal denne hjælp visiteres individuelt til den raske ægtefælle. Boligtilbud Godkendt i Socialudvalget Gældende fra

57 Dagcenter Ydelsestype Dagcenter Ydelsens lovgrundlag Serviceloven 83 Serviceloven 86 Sundhedsloven 138 Formålet med hjælpen efter Lov om social service er at fremme den enkeltes mulighed for at klare sig selv eller at lette den daglige tilværelse og forbedre livskvaliteten (Serviceloven 1, stk. 2). Hjælpen efter Lov om social service bygger på den enkeltes ansvar for sig selv og sin familie. Hjælpen tilrettelægges ud fra den enkelte persons behov og forudsætninger og i samarbejde med den enkelte (Serviceloven 1, stk. 3). Formålet med ydelsen Formålet med ydelsen er ifølge Serviceloven 81: At forebygge at brugerens problemer forværres At forbedre brugerens sociale og personlige funktion samt udviklingsmuligheder At forbedre brugerens muligheder for livsudfoldelse gennem kontakt, tilbud om samvær, aktivitet, behandling, omsorgs og pleje At yde en helhedsorienteret indsats med servicetilbud afpasset brugeren særlige behov For de konkrete formål for delydelserne henvises til beskrivelsen af de enkelte delydelser. Kriterier for at få tildelt ydelsen Brugere, som har fysisk funktionsnedsættelse forårsaget af sygdom, som ikke behandles i tilknytning til sygehusindlæggelse (Serviceloven 86). Brugere, som har nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer, og som har behov for hjælp til at vedligeholde fysiske og / eller psykiske færdigheder (Serviceloven 86, stk. 2). For de konkrete kriterier til delydelserne henvises til beskrivelsen af de enkelte delydelser. Beskrivelse af ydelsens indhold Brugeren stimuleres til at klare så meget som muligt selv. Der tages hensyn til værdighed, integritet, kultur og livskvalitet. Brugeren medinddrages så meget som muligt. Der lægges stor vægt på omsorg og kommunikation. For det konkrete indhold i ydelsen henvises til beskrivelsen af de enkelte delydelser. Den faglige indsats skal leveres med et aktiverende sigte, således at brugeren støttes / vejledes i at udføre de opgaver, brugeren selv kan, og derved fastholder sit funktionsniveau længst muligt. Dagcenter Godkendt i Socialudvalget Gældende fra

58 Ydelsens omfang Se beskrivelsen af de enkelte delydelsers omfang. Krav til leverandøren Leverandøren skal overholde forvaltningsretlige regler om tavshedspligt m.v. Leverandøren skal følge anvisningerne i Helsingør Kommunes arbejdsmiljøpolitik. Det anbefales, at leverandøren indhenter referencer på medarbejdere inden ansættelse. Leverandøren skal indhente straffeattest ved ny-ansættelse af medarbejdere, som skal komme i brugerens hjem. Kompetencekrav til medarbejderen Leverandøren er ansvarlig for udførelsen af indsatserne. Leverandøren skal kunne observere brugerens tilstand og kunne reagere relevant på ændringer i tilstanden. Minimumskrav for at kunne udføre ydelsen er, at medarbejderen har opdateret viden indenfor fagområdet og er bekendt med kvalitetsstandard, mål og handleplan for ydelsen. Medarbejderen skal kunne bestride det danske sprog i skrift og tale på et forståeligt niveau. Krav til brugeren Brugeren eller dennes pårørende skal give besked til visitator ved væsentlige forandringer. Brugeren skal deltage så aktivt, det er muligt, og selv udføre de opgaver, brugeren er i stand til. Brugeren skal følge de krav, som fastsættes i arbejdspladsvurdering. Brugeren skal acceptere brug af hjælpemidler. Brugeren skal melde afbud i så god tid som muligt, senest dagen før, hvis ydelsen ikke kan modtages til aftalt tidspunkt. Krav til observation og dokumentation Leverandøren skal følge retningslinjerne i Krav til dokumentation. Leverandøren skal i samarbejde med brugeren udarbejde en handleplan for pleje og træning. Leverandøren skal udarbejde midtvejs- og slutevaluering på Genoptræningsophold og Vurderingsophold i forhold til fastsat genoptræningsmål. Leverandøren skal forebygge tab af funktionsevne f.eks. ved at motivere brugeren til at selv udføre de opgaver, brugeren er i stand til og / eller f.eks. ved at vejlede og opmuntre brugeren til at klare hverdagen. Dagcenter Godkendt i Socialudvalget Gældende fra

59 Leverandøren skal observere ændringer i brugerens tilstand. Leverandøren skal handle fagligt forsvarligt i forhold til brugeren tilstand. Leverandøren skal dokumentere indsatser og væsentlige ændringer i brugeren tilstand i elektronisk brugerjournal. Leverandøren skal videregive oplysninger om brugerens tilstand, som medfører ændret behov for hjælp, til visitator. Leverancesikkerhed Leverandøren skal tilstræbe, at brugeren når det fastsatte mål indenfor de givne rammer. Hvis indgåede aftaler ikke overholdes, henvender brugeren sig til visitator. Fleksibel hjemmehjælp Leverandør af ydelsen Betaling for ydelsen Kvalitetsmål og opfølgning Ikke aktuel. Kommunal leverandør, Helsingør Kommune De private leverandører, som har indgået aftale med Helsingør Kommune. For deltagelse i aktivitetstilbud i gruppe på dagcenter skal brugeren være medlem af dagcenter. Kontingentet pr. måned er 112,00 kr. pr. måned (2017 niveau). Herudover betales der for materialer, fester, udflugter m.v. Kaffe, saft og kage kan købes i cafeteria. De overordnede kvalitetsmål for Helsingør Kommune er: at brugerne er tilfredse med kvaliteten i udførelsen af de visiterede ydelser at der er kvalitet i de visiterede ydelser, der leveres til brugerne ud fra brugernes egne normer og kommunens serviceniveau at der via dokumentation er helhed, sikkerhed og kontinuitet i indsatserne, og at der forebygges fejl og uhensigtsmæssigheder Opfølgning foretages gennem: anmeldte tilsyn i eget hjem uanmeldte tilsyn på plejehjem revurdering ved ændring i funktionsniveau leverandørens frivillige egenkontrol For den detailleret beskrivelse af kvalitetsmål, resultatkrav og opfølgning henvises til Kravspecifikationen. Dagcenter Godkendt i Socialudvalget Gældende fra

60 Lokalt dagcenter 2 navn Lokalt dagcenter 2 lovgrundlag Formål med delydelsen Kriterier for at få tildelt delydelsen Serviceloven 79 Serviceloven 86 At forebygge eller udskyde øget behov for hjælp, behov for dagcenter 3 eller plejehjem At aflaste brugerens pårørende Funktionsniveau: 2 forskellige funktionsnedsættelser skal være opfyldt samtidig: At foretage toiletbesøg 0 1 og/eller At spise 0 1 og At anvende kollektive transportmidler 3-4 Brugeren har varig nedsat fysisk og / eller psykisk funktionsevne, og har et udtalt behov for vedligeholdende træning og aktiviteter. Brugeren klarer stort set selv toiletbesøg og at spise og drikke. Brugeren har svære begrænsninger eller er ikke i stand til at transportere sig selv til generelle tilbud fra aftenskoler, frivillighedsorganisationer, åbne dagcentre o.l. Brugeren bor i eget hjem og brugerens behov for dagcenter 3 eller plejehjem kan udskydes. Brugerens pårørende kan aflastes. indhold Følgende elementer kan indgå i delydelsen: Aktiviteter i gruppe ved hvert fremmøde Vedligeholdende træning i gruppe ved hvert fremmøde Individuel vedligeholdende træning efter behov Desuden indgår socialt samvær som en naturlig del i dagcentertilbud. Omfang Særlige forhold Lokalt dagcenter, 2.1 =1 gang ugentlig, dagtid, hverdage Lokalt dagcenter, 2.2 = 2 gange ugentlig, dagtid, hverdage 1-2 dage om ugen Brugeren, som er visiteret til dagcenter 2, tilbydes det dagcenter, som ligger nærmest brugerens bopæl. Hvis der ikke er plads på det nærmeste dagcenter, tilbydes brugeren andet dagcenter, som har ledig dagcenterplads. Ved fravær i en længere tid på grund af midlertidigt ophold, afsluttes delydelsen. I forbindelse med udskrivelse revurderes borgerens behov for dagcenter. Øvrigt Det forventes, at leverandøren tager individuelle hensyn til brugernes særlige træningsbehov i forbindelse med holdtræning. Dagcenter Godkendt i Socialudvalget Gældende fra

61 Lokalt dagcenter 3 navn Lokalt dagcenter 3 lovgrundlag Formål med delydelsen Serviceloven 79 Serviceloven 83 Serviceloven 86 At forebygge eller udskyde øget behov for hjælp eller behov for plejehjem At aflaste brugerens pårørende Kriterier for at få tildelt delydelsen Funktionsniveau: 2 forskellige funktionsnedsættelser skal være opfyldt samtidig: At foretage toiletbesøg 2 4 eller At spise 2 4 eller At flytte sig 2 4 eller At sikre sammenhæng i hverdagens aktiviteter 2-4 Brugeren har varig nedsat fysisk og / eller psykisk funktionsevne, og har et udtalt behov for vedligeholdende træning og aktiviteter samt behov for hjælp og støtte til pleje og måltider. Brugeren har ikke brug for at ligge ned ved skift af ble. Brugeren er ikke i stand til at deltage i generelle tilbud fra aftenskoler, frivillighedsorganisationer, åbne dagcentre o.l. Brugeren bor i eget hjem og brugerens behov for plejehjem kan udskydes. Brugerens pårørende kan aflastes. indhold Følgende elementer kan indgå i delydelsen: Gruppeaktiviteter i dagcenter ved hvert fremmøde Vedligeholdende træning i gruppe ved hvert fremmøde Individuel vedligeholdende træning efter behov Pleje f.eks. hjælp til toiletbesøg og forflytning Desuden indgår socialt samvær som en naturlig del i dagcentertilbud. Omfang Lokalt dagcenter, 3.1 = 1 gang ugentlig, dagtid, hverdage Lokalt dagcenter, 3.2 = 2 gange ugentlig, dagtid, hverdage Lokalt dagcenter, 3.3 = 3 gange ugentlig, dagtid, hverdage Lokalt dagcenter, 3.4 = 4 gange ugentlig, dagtid, hverdage Lokalt dagcenter, 3.5 = 5 gange ugentlig, dagtid, hverdage 1-5 dage om ugen Særlige forhold Øvrigt Brugeren skal kunne tilbydes mulighed for siddende hvile. Det forventes, at leverandøren tager individuelle hensyn til brugernes særlige træningsbehov i forbindelse med holdtræning. Dagcenter Godkendt i Socialudvalget Gældende fra

62 Dagcenter demens navn lovgrundlag Formål med delydelsen Dagcenter demens Serviceloven 79 Serviceloven 83 Serviceloven 86 At forebygge eller udskyde øget behov for hjælp eller behov for plejehjem At aflaste brugerens pårørende Kriterier for at få tildelt delydelsen Funktionsniveau: At kunne sikre sammenhæng i hverdagens aktiviteter 2-4 Brugeren har varig nedsat fysisk og / eller psykisk funktionsevne, og har behov for hjælp og støtte til pleje, socialt samvær og deltagelse i aktiviteter og træning. Brugeren er ikke i stand til at deltage i generelle tilbud fra aftenskoler, frivillighedsorganisationer, åbne dagcentre o.l. Brugeren er diagnosticeret dement. Brugeren vil ikke kunne fungere på et almindeligt dagcenter. Brugeren kan profitere af ophold på demensdagcenter. Brugeren bor i eget hjem, og brugerens behov for plejehjem kan udskydes. Brugerens pårørende kan aflastes. indhold Følgende elementer kan indgå i delydelsen: Gruppeaktiviteter i dagcenter ved hvert fremmøde Vedligeholdende træning i gruppe ved hvert fremmøde Individuel vedligeholdende træning efter behov Pleje Desuden indgår socialt samvær som en naturlig del i dagcentertilbud. Omfang Dagcenter demens, 1 = 1 gang ugentlig, hverdage dagtid Dagcenter demens, 2 = 2 gange ugentlig, hverdage dagtid Dagcenter demens, 3 = 3 gange ugentlig, hverdage dagtid Dagcenter demens, 4 = 4 gange ugentlig, hverdage dagtid Dagcenter demens, 5 = 5 gange ugentlig, hverdage dagtid 1-5 dage om ugen Dagcenter Godkendt i Socialudvalget Gældende fra

63 Mødestedet Montebello navn lovgrundlag Formål med delydelsen Mødestedet Montebello Serviceloven 79 Serviceloven 83 Serviceloven 86 At møde ligesindede så brugeren kan lære at leve med sin demenssygdom At forebygge eller udskyde øget behov for hjælp eller behov for plejehjem At aflaste brugerens pårørende Kriterier for at få tildelt delydelsen Funktionsniveau: At kunne sikre sammenhæng i hverdagens aktiviteter 1-2 Brugeren har fået diagnosticeret en demenssygdom i lettere grad Brugeren kan profitere af at komme i Mødestedet Montebello. Brugeren bor i eget hjem. Brugerens behov for hjælp i hjemmet eller plejehjem kan udskydes. Brugeren kan selv komme til Mødestedet Montebello Brugerens pårørende kan aflastes. indhold Omfang Følgende elementer kan indgå i delydelsen: Gruppeaktiviteter tilpasset aldersgruppe og funktionsniveau Aktiviteterne planlægges af brugerne sammen med personalet Erfaringsudveksling med andre brugere af Mødestedet Montebello Vejledning i demenssygdomme Mulighed for psykologhjælp i grupper Mødestedet Montebello, 1 = 1 gang ugentlig, hverdage dagtid Mødestedet Montebello, 2 = 2 gange ugentlig, hverdage dagtid Mødestedet Montebello, 3 = 3 gange ugentlig, hverdage dagtid Mødestedet Montebello, 4 = 4 gange ugentlig, hverdage dagtid Mødestedet Montebello, 5 = 5 gange ugentlig, hverdage dagtid 1-5 dage om ugen for max. 5 brugere Dagcenter Godkendt i Socialudvalget Gældende fra

64 Døgnrehabilitering efter sundheds- og servicelov Ydelsestype Døgnrehabilitering efter sundheds- og servicelov Ydelsens lovgrundlag Serviceloven: Serviceloven 83 (personlig og praktisk hjælp) Serviceloven 86 (genoptræning og vedligeholdende træning) Serviceloven 122 (palliativ fysioterapi) Sundhedsloven: Sundhedsloven 138 (sygepleje) Sundhedsloven 140 (genoptræning) Formålet med ydelsen Formålet med ydelsen er 1. indenfor en tidsafgrænset periode og i aktivt samarbejde med brugeren, at gøre denne i stand til at genvinde sine handlemuligheder i hjemmet, med familien, med sin krop og på arbejdsmarkedet. eller 2. iværksætte målrettede indsatser, der stabiliserer og eller lindrer brugerens tilstand For delydelsernes konkrete formål henvises til beskrivelsen af de enkelte delydelser. Kriterier for at få tildelt ydelsen Brugeren har nedsat funktionsevne - enten i forlængelse af en hospitalsindlæggelse eller som følge af længere tids tiltagende forværring af borgerens habituelle sundhedstilstand. Eller Brugeren har ved udskrivelse fra sygehus fået en genoptræningsplan efter sundhedsloven (SUL) og har behov for døgnrehabilitering samt specialiseret sygepleje Eller Brugeren vurderes at have rehabiliteringspotentiale, eller skal udredes for vurdering af rehabiliteringspotentiale. (SEL) Eller Brugeren er i terminal fase og ønsker ikke at dø hjemme (SEL) Eller Brugeren kan ikke være hjemme (SEL) For de konkrete kriterier til delydelserne henvises til beskrivelsen af de enkelte delydelser. Beskrivelse af ydelsens indhold Brugeren rehabiliteres og genoptrænes til i størst muligt omfang, selv at kunne varetage sin dagligdag. Der tages hensyn til værdighed, integritet, kultur og livskvalitet. Brugeren inddrages aktivt, og der lægges stor vægt på dialog mellem de involverede parter i forbindelse med døgnrehabiliteringen. Døgnrehabilitering Godkendt i Socialudvalget: Gældende fra:

65 Den faglige indsats leveres med et rehabiliterende og aktiverende sigte, således at Brugeren støttes/vejledes i at udføre de opgaver, Brugeren selv kan, og derved genvinder og fastholder sit funktionsniveau længst muligt. Der er fem typer døgnrehabiliteringsforløb: 1. Genoptræningsforløb efter sundhedslov. 2. Genoptræningsforløb efter serviceloven. 3. Vurderingsforløb efter serviceloven. 4. Terminalt forløb efter serviceloven. 5. Midlertidigt forløb efter serviceloven. Overordnet forløbsbeskrivelse af forløbene Indskrivningsaktiviteter ved modtagelse af bruger Planlægningssamtale Målrettede pleje, sygepleje, genoptræningsindsatser Revurdering ved visitationen baseret på indspil fra leverandøren, bruger og pårørende Målrettede pleje-, sygepleje-, genoptræningsindsatser Udskrivningsaktiviteter, herunder videregivelse til opfølgende instanser, leverandører I forløbet etablerer pleje-, sygepleje- og træningspersonale tværfaglige teams, som sikrer de mest hensigtsmæssige indsatser gennem hele forløbet, samt sikrer koordination med visitationen om forløbets målsætninger og fremdrift. For det konkrete indhold i delydelserne henvises til beskrivelsen af de enkelte delydelser. Ydelsens omfang Se beskrivelsen af de enkelte delydelsers omfang. Krav til leverandøren Leverandøren skal overholde forvaltningsretlige regler om tavshedspligt m.v. Leverandøren skal følge anvisningerne i Helsingør Kommunes arbejdsmiljøpolitik. Det anbefales, at leverandøren indhenter referencer på medarbejdere inden ansættelse. Leverandøren skal indhente straffeattest ved ansættelse af medarbejdere. Kompetencekrav til medarbejderen Leverandøren er ansvarlig for udførelsen af døgnrehabiliteringsydelserne. Leverandøren skal observere brugerens tilstand og reagere relevant på ændringer i tilstanden. Døgnrehabilitering Godkendt i Socialudvalget: Gældende fra:

66 Minimumskrav for at kunne udføre ydelsen er, at medarbejderen har opdateret viden indenfor fagområdet og er bekendt med kvalitetsstandard, mål og handleplan for indsatsen. Medarbejderen skal kunne mestre det danske sprog i skrift og tale på et forståeligt niveau. Krav til brugeren Brugeren skal deltage så aktivt, det er muligt, og selv udføre de opgaver, brugeren er i stand til. Brugerens skal aktivt træne de funktioner, der aftales med henblik på at opnå og fastholde større grad af selvhjulpenhed. Brugeren skal acceptere brug af nødvendige hjælpemidler. Krav til observation og dokumentation Leverandøren skal følge retningslinjerne i Krav og vejledning til dokumentation. Leverandøren skal i samarbejde med brugeren sætte delmål og udarbejde en handleplan for døgnrehabiliteringen. Leverandøren skal udarbejde status efter afklaringsfasen i forhold til fastsatte mål og fortsatte behov. Leverandøren skal udarbejde slutevaluering i forhold til fastsatte mål. Leverandøren skal forebygge tab af funktionsevne f.eks. ved at motivere brugeren til selv at udføre de aktiviteter og handlinger, brugeren er i stand til. Leverandøren skal handle fagligt forsvarligt i forhold til brugerens tilstand. Leverandøren skal dokumentere indsatser og væsentlige ændringer i brugerens tilstand i elektronisk brugerjournal, ud fra eksisterende krav til sundhedsfaglig dokumentation. Leverancesikkerhed Leverandør af ydelsen Betaling for ydelsen Leverandøren skal tilstræbe, at brugeren når de fastsatte mål indenfor de givne rammer. Kommunal leverandør, Helsingør Kommune Ved døgnrehabilitering skal brugeren betale for bl.a. kost og husholdningsartikler, og prisen er 145,00 kr. pr. døgn (2017 niveau). Pengene opkræves via girokort eller pension. I brugerbetalingen indgår: tøjvaskeremedier rengøringsremedier kost, tv-adgang, møbleret/tilpasset værelse linned Døgnrehabilitering Godkendt i Socialudvalget: Gældende fra:

67 Kvalitetsmål og opfølgning PAS De overordnede kvalitetsmål for Helsingør Kommune er: at brugeren er tilfredse med kvaliteten i udførelsen af de visiterede indsatser at der er kvalitet i de visiterede leverede ydelser og indsatser at der er helhed, sikkerhed og kontinuitet i indsatserne og at fejl og uhensigtsmæssigheder forebygges at brugeren opnår de individuelt fastsatte mål indenfor de givne rammer Opfølgning foretages gennem: revurdering ved ændring i funktionsniveau leverandørens frivillige egenkontrol For den detaljerede beskrivelse af kvalitetsmål, resultatkrav og opfølgning henvises til Kravspecifikationen. Døgnrehabilitering Godkendt i Socialudvalget: Gældende fra:

68 Døgngenoptræningsforløb efter sundhedsloven navn lovgrundlag Døgngenoptræningsforløb efter sundhedsloven Serviceloven: Serviceloven 83 Sundhedsloven: Sundhedsloven 138 Sundhedsloven 140 Formål med delydelsen At understøtte brugeren i at opnå tidligere funktionsniveau før sygdom/skade eller så højt niveau som muligt ud fra brugerens forudsætninger At forebygge vedvarende eller yderligere svækkelse samt behov for øget hjælp og sygehusindlæggelse Kriterier for at få tildelt delydelsen Brugeren har en genoptræningsplan efter sundhedsloven Brugeren kan ikke opnå målet alene ved ambulant genoptræning, hjemmegenoptræning eller faldforebyggelse i hjemmet. Brugeren har behov for hjælp mere end 8 gange i døgnet, og brugeren kan ikke være alene mellem besøgene. Evt. ægtefælle / samlever kan ikke varetage omsorgen mellem besøgene. Ét af følgende kriterier skal derudover være opfyldt: Brugeren har behov for at komme til kræfter efter et sygdomsforløb. Er færdigbehandlet og har behov for pleje og omsorg på et niveau, der ikke kan dækkes i eget hjem. Brugeren har restriktioner / indskrænkninger i bevægelsesmulighederne, som ikke kan overholdes i egen bolig. Brugeren skal være motiveret for genoptræning. Der skal kunne sættes et konkret og realistisk mål for genoptræningen. Målet skal rette sig mod forbedring / genoptræning af færdigheder. Der er faglig begrundet forventet effekt af genoptræningen, således at brugeren kan genvinde et realistisk færdighedsniveau. indhold Genoptræningsforløbet skal sigte mod at styrke brugerens sundhedsmæssige funktions- og færdighedsevne. Der indgår diagnosespecifik genoptræning. Følgende elementer kan indgå i delydelsen: Døgnrehabilitering Godkendt i Socialudvalget: Gældende fra:

69 Indskrivning (indflytning, tilpasning af værelse, administrativ oprettelse, oprettelse af journal, forsyning og installation, af hjælpemidler, indhentning af relevante oplysninger). Planlægning af forløb i dialog med borger, visitation fagpersoner og pårørende. Tidlig samt kontinuerlig sygeplejevurdering. Identifikation af sygeplejefaglige behov samt prioritering og koordinering af indsatsen i samarbejde med relevante parter, opfølgning, mm Akutte, rehabiliterende og koordinerende sygeplejeindsatser. Rehabiliterende plejeindsatser Forflytnings-vurderinger og -instrukser Ernæringsscreening og kostvejledning Sundhedsvejledning (KRAM-faktorer) Dokumentation Rehabiliterende genoptræningsindsatser Undersøgelse, test og vurdering ift. brugerens funktionsevne Funktionel træning, ADL-træning, træning af bevægelighed, balance, kondition, styrke, kognitiv træning (opmærksomhed, koncentration, hukommelse og overblik) og træning af brugerens mestringsevne. Identificere genoptræningsfaglige behov og prioritering af indsatsen i samarbejde med relevante parter. Dokumentation Omfang Særlige forhold Øvrigt Efter behov ud fra formål og mål for forløbet. Delydelsen foregår fortrinsvis på Helsingør Rehabiliterings- og Træningscenter. Der kan indgå 2 til 3 hjemmebesøg mhp. vurdering af mulig færden derhjemme og boligindretning. Alle genoptræningsindsatser tilrettelægges individuelt således også holdtræning. Døgnrehabilitering Godkendt i Socialudvalget: Gældende fra:

70 Døgngenoptræningsforløb efter serviceloven navn lovgrundlag Døgngenoptræningsforløb efter serviceloven Serviceloven: Serviceloven 83 Serviceloven 86 Sundhedsloven: Sundhedsloven 138 Formål med delydelsen At understøtte brugeren i at opnå tidligere funktionsniveau før sygdom/skade eller så højt niveau som muligt ud fra brugerens forudsætninger At forebygge vedvarende eller yderligere svækkelse samt behov for øget hjælp og sygehusindlæggelse Kriterier for at få tildelt delydelsen Brugeren er fysisk svækket på grund af sygdom, som ikke behandles i tilknytning til en sygehusindlæggelse, og har behov for genoptræning. Brugeren kan ikke opnå målet alene ved ambulant genoptræning, hjemmegenoptræning eller faldforebyggelse i hjemmet. 2 forskellige funktionsnedsættelser skal derudover være opfyldt samtidig: At vaske sig 2 3 eller At flytte sig 2 4 og At kunne sikre sammenhæng i hverdagens aktiviteter 0-3 Brugeren skal være motiveret for genoptræning. Der skal kunne sættes et konkret og realistisk mål for genoptræningen. Målet skal rette sig mod genoptræning af færdigheder. Der er faglig begrundet forventet effekt af genoptræningen, således at Brugeren kan opnå / genvinde et realistisk færdighedsniveau. Brugeren er ikke middelsvært eller svært dement. indhold Genoptræningsopholdet skal sigte mod at styrke brugerens sundhedsmæssige funktions- og færdighedsevne. Følgende elementer kan indgå i delydelsen: Planlægning af forløb i dialog med borger, visitation fagpersoner og pårørende. Døgnrehabilitering Godkendt i Socialudvalget: Gældende fra:

71 Indskrivning (indflytning, tilpasning af værelse, administrativ oprettelse, oprettelse af journal, forsyning og installation, af hjælpemidler). Tidlig samt kontinuerlig sygeplejevurdering. Identifikation af sygeplejefaglige behov samt prioritering og koordinering af indsatsen i samarbejde med relevante parter, opfølgning, mm Akutte, rehabiliterende og koordinerende sygeplejeindsatser Rehabiliterende plejeindsatser Forflytnings-vurderinger og -instrukser Ernæringsscreening og kostvejledning Sundhedsvejledning (KRAM-faktorer) Dokumentation Rehabiliterende genoptræningsindsatser Undersøgelse, test og vurdering ift. brugerens funktionfærdighedsevne Funktionel træning, ADL-træning, træning af bevægelighed, balance, kondition, styrke, kognitiv træning (opmærksomhed, koncentration, hukommelse og overblik) og træning af mestringsevne. Identificere træningsfaglige behov og prioritering af indsatsen i samarbejde med relevante parter. Dokumentation Omfang Særlige forhold Øvrigt Efter behov ud fra formål og mål for forløbet. Delydelsen foregår fortrinsvis på Helsingør Rehabiliterings- og Træningscenter. Der kan indgå 2 til 3 hjemmebesøg mhp. vurdering af mulig færden derhjemme og boligindretning. Alle genoptræningsindsatser tilrettelægges individuelt således også holdtræning. Døgnrehabilitering Godkendt i Socialudvalget: Gældende fra:

72 Døgnvurderingsforløb efter serviceloven navn lovgrundlag Døgnvurderingsforløb efter serviceloven Serviceloven: Serviceloven 83 Serviceloven 86 Sundhedsloven: Sundhedsloven 138 Formål med delydelsen At vurdere om brugerens funktionsniveau kan forbedres med henblik på forbliven i eget hjem, herunder vurdering af trænerbarhed. At vurdere hvilke indsatser, brugeren har behov for set over hele døgnet. At forebygge vedvarende eller yderligere svækkelse samt behov for øget hjælp og sygehusindlæggelse Kriterier for at få tildelt delydelsen Brugerens situation er ikke afklaret, og der er behov for vurdering af fremtidig bolig og indsatser. Brugeren kan ikke vurderes i eget hjem. Brugeren skal være motiveret for genoptræning/vurdering. 2 forskellige funktionsnedsættelser skal derudover være opfyldt samtidig: At kunne sikre sammenhæng i hverdagens aktiviteter 3 4 og At vaske sig 3 4 eller At flytte sig 3 4 Der skal kunne sættes et konkret og realistisk mål for opholdet. Målet er at afdække brugerens trænerbarhed og mulige boligform. Derefter stillingtagen til fremtid i prioriteret rækkefølge: Hjem i egen bolig Genoptræningsforløb evt. en kortere periode Midlertidigt forløb i venten på visiteret bolig Midlertidigt forløb i venten på visiteret plejehjem indhold Døgnrehabilitering Vurderingsforløbet skal sigte mod at vurdere brugerens; Døgnrytme Fysiske og mentale færdigheder Behov for indsatser, hjælpemidler, bolig Risiko for udvikling af f.eks. tryksår Trænerbarhed Godkendt i Socialudvalget: Gældende fra:

73 Følgende elementer kan indgå i delydelsen: Indskrivning (indflytning, tilpasning af værelse, administrativ oprettelse, oprettelse af journal, forsyning og installation, af hjælpemidler). Planlægning af forløb i dialog med borger, visitation fagpersoner og pårørende. Tidlig samt kontinuerlig sygeplejevurdering. Identifikation af sygeplejefaglige behov samt prioritering og koordinering af indsatsen i samarbejde med relevante parter, opfølgning, mm Akutte, rehabiliterende og koordinerende Rehabiliterende plejeindsatser Forflytnings-vurderinger og -instrukser Ernæringsscreening og kostvejledning Sundhedsvejledning (KRAM-faktorer) Dokumentation Rehabiliterende vurderingsindsatser: Undersøgelse, test og vurdering ift. borgerens funktions-og færdighedsevne Afprøvning af borgerens trænerbarhed ved hjælp af genoptræning individuelt og på hold; funktionel træning, ADLtræning, træning af bevægelighed, balance, kondition, styrke, kognitiv træning (opmærksomhed, koncentration, hukommelse og overblik) og træning af mestringsevne. Identificere træningsfaglige behov og prioritering af indsatsen i samarbejde med relevante parter Dokumentation Omfang Særlige forhold Øvrigt Efter behov ud fra formål og mål for forløbet. Delydelsen foregår fortrinsvis på Helsingør Rehabiliterings- og Træningscenter. Der kan indgå 2 til 3 hjemmebesøg mhp. vurdering af mulig færden derhjemme og boligindretning. Alle genoptræningsindsatser tilrettelægges individuelt således også holdtræning. Døgnrehabilitering Godkendt i Socialudvalget: Gældende fra:

74 Terminalt forløb efter serviceloven navn lovgrundlag Terminalt forløb efter serviceloven Serviceloven: Serviceloven 83 Serviceloven 122 Sundhedsloven: Sundhedsloven 138 Formål med delydelsen Kriterier for at få tildelt delydelsen At sikre en værdig afslutning på livet. Brugeren lindres i det omfang det er muligt med fokus på livskvalitet. Prognosen er efter lægelig vurdering kort levetid (skriftlig dokumentation fra lægen). Brugeren er døende og ønsker ikke at dø hjemme. indhold Terminalopholdet sigter mod at skabe fysisk og psykisk tryghed, lindring og omsorg i forbindelse med livets afslutning. Følgende elementer kan indgå i delydelsen: Ophold på institution med døgnbemanding Pleje og sygepleje i samarbejde med det palliative team i Region Hovedstaden Personlig og praktisk hjælp Pårørende samarbejde i hele forløbet, herunder afsluttende samtale og afrunding Palliativ fysioterapi Palliativ fysioterapi sigter mod lindring af symptomer som fx nedsat mobilitet, træthed, åndenød, smerter i bevægeapparatet, forstoppelse. Der arbejdes bl.a. med bevægelse, berøring, respirationsøvelser, afspænding og kropsopmærksomhed Omfang Efter behov ud fra formål og mål for forløbet. Omfanget af den palliative fysioterapi er ½ time daglig på hverdage Særlige forhold Øvrigt Delydelsen foregår på Helsingør Rehabiliterings- og Træningscenter. Det terminale forløb modsvarer ikke et ophold på hospice. Døgnrehabilitering Godkendt i Socialudvalget: Gældende fra:

75 Midlertidigt forløb efter serviceloven navn lovgrundlag Midlertidigt forløb efter serviceloven Serviceloven: Serviceloven 83 Serviceloven 86 Sundhedsloven: Sundhedsloven 138 Formål med delydelsen Kriterier for at få tildelt delydelsen At vedligeholde brugerens funktions- og færdighedsevne. At forebygge sygehusindlæggelse. Brugeren har varig nedsat fysisk og / eller psykisk funktionsevne, og har behov for hjælp og støtte hele døgnet. Brugeren vil ikke være afhjulpet med dagtilbud. Brugeren har behov for hjælp mere end 8 gange i døgnet, og Brugeren kan ikke være alene mellem besøgene. Evt. ægtefælle / samlever kan ikke varetage omsorgen mellem besøgene. Ét af følgende kriterier skal derudover være opfyldt: Brugeren venter på visiteret bolig eller plejehjem, og kan ikke vente i eget hjem Brugeren har behov for at komme til kræfter efter et sygdomsforløb i eget hjem og har behov for pleje og omsorg på et niveau, der ikke kan dækkes i eget hjem. Har ikke behov for specielle træningsindsatser efter serviceloven. Brugeren har behov for at komme til kræfter efter et sygdomsforløb. Er færdigbehandlet og har behov for pleje og omsorg på et niveau der ikke kan dækkes i eget hjem. Har ikke behov for specielle genoptræningsindsatser efter serviceloven. Brugeren er færdigbehandlet på sygehus, men går fortsat til træning på sygehuset. Har restriktioner / indskrænkninger i bevægelsesmulighederne, som ikke kan overholdes i egen bolig Brugeren har behov for pleje og omsorg mens ægtefælle er indlagt, og det vides ikke hvornår ægtefællen er klar til at varetage omsorgen. Der skal kunne sættes et konkret og realistisk mål for forløbet. Målet skal tage udgangspunkt i det kriterium, der er gældende for forløbet. Følgende elementer kan indgå i delydelsen: Døgnrehabilitering Godkendt i Socialudvalget: Gældende fra:

76 indhold Indskrivning (indflytning, tilpasning af værelse, administrativ oprettelse, oprettelse af journal, forsyning og installation, af hjælpemidler). Planlægning af forløb i dialog med borger, visitation fagpersoner og pårørende. Identificere sygeplejefaglige behov og prioritering af indsatsen i samarbejde med relevante parter, opfølgning, mm. Akutte og rehabiliterende sygeplejeindsatser Rehabiliterende plejeindsatser Forflytnings-vurderinger og -instrukser Ernæringsscreening og kostvejledning Sundhedsvejledning (KRAM-faktorer) Vedligeholdende træning, fortrinsvis individuel ADL-træning i dagligdagen Dokumentation Omfang Særlige forhold Efter behov ud fra formål og mål for forløbet. Delydelsen foregår på Helsingør Rehabiliterings- og Træningscenter eller på Plejehjemmet Bøgehøjgård. Døgnrehabilitering Godkendt i Socialudvalget: Gældende fra:

77 Forebyggende hjemmebesøg Ydelsestype Forebyggelse og sundhedsfremme (12) Ydelsens lovgrundlag Formålet med ydelsen Kriterier for at få modtage ydelsen Serviceloven 79 a Formålet med tilbud om forebyggende hjemmebesøg er at støtte borgerens evne til at klare sig selv bedst muligt at motivere borgeren til at udnytte sine egne ressourcer og handlekompetencer at bevare funktionsniveauet længst muligt at fremme sundhed og skabe rammer for et aktivt ældreliv Der tilbydes besøg, når borgeren er 75 år, og årligt fra borger er 80 år Borgeren i alderen år, der er i særlig risiko for at få nedsat social, psykisk eller fysisk funktionsevne. Borgeren er bosiddende i Helsingør Kommune. Borgeren modtager ikke varig hjemmehjælp i form af både personlig pleje og praktisk hjælp. Beskrivelse af ydelsens indhold Ydelsen er en helhedsorienteret og struktureret samtale, som tager udgangspunkt i borgerens aktuelle livssituation. Indholdet i det forebyggende besøg består overvejende af rådgivning og vejledning omkring sundhedsfremme og livsstil med udgangspunkt i Helsingør Kommunes sundhedspolitik. I vejledningen kan indgå: opfordring til kontakt med læge med henblik på sundhedstjek, rygeafvænning eller hjælp ved alkoholforbrug motionstilbud både kommunalt og privat kostvejledning, cafe- og madordninger både kommunalt og privat vejledning om frivilligt netværk, besøgstjeneste, aflastning, telefonkæde og indkøbsordninger henvisning til egen læge og / eller inddragelse af demenskonsulent / visitator formidling af frivillige og private tilbud om støtte og aflastning af demensramte og deres pårørende kortlægning og opfølgning på udvalgte fokusområder vejledning om kommunens tilbud indenfor serviceloven Ydelsens omfang Ydelsen leveres hverdage dagtid Forebyggende hjemmebesøg Godkendt i Social- og Sundhedsudvalget: Gældende fra:

78 Krav til myndigheden Myndigheden skal overholde forvaltningsretlige regler om tavshedspligt m.v. Myndigheden skal indhente straffeattest ved ny-ansættelse af medarbejdere, som skal komme i brugerens hjem. Myndigheden er ansvarlig for udførelsen af de forebyggende besøg. Kompetencekrav til medarbejderen Medarbejderen skal have en uddannelse og erfaring, der giver en sundhedsfaglig indsigt, viden om sundhedsfremme, forebyggelse, hjælpeforanstaltninger og tilbud både i kommunalt og privat regi. Medarbejderen skal have viden om kommunikation med borgere i forskellige livssituationer. Krav til brugeren Borgeren skal melde afbud i så god tid som muligt, hvis besøget ikke ønskes eller ikke kan modtages på aftalt tidspunkt. Hvis borgeren ikke er hjemme på aftalt besøgstidspunkt, tilbydes et nyt besøg året efter. Borgeren skal rette henvendelse ved ønske om besøg, efter at have modtaget erindringsbrev (passivbrev). Krav til observation og dokumentation Myndigheden skal dokumentere de indhentede oplysninger ved besøget, og de aftaler der indgås ved besøget i elektronisk omsorgsjournal. Myndigheden skal observere og handle fagligt forsvarligt i forhold til borgerens tilstand. Leverancesikkerhed hos myndighed Myndigheden skal tilbyde borgere på 75 år, 80 år og derover et forebyggende hjemmebesøg ud fra de generelle kriterier. Borgere i aldersgruppen år, der er i særlig risikogruppe, skal tilbydes forebyggende hjemmebesøg. Myndigheden tilpasser besøgstilbuddene ud fra de forskellige borgeres behov. For den forventede hyppighed af besøg henvises til beskrivelse af delydelser. Leverandør af ydelsen Betaling for ydelsen De kommunalt ansatte visitatorer. Ydelsen er gratis Kvalitetsmål og opfølgning Forebyggende hjemmebesøg De overordnede kvalitetsmål for Helsingør Kommune er: at borgerne oplever at få frigivet bedre handlingskompetence Godkendt i Socialudvalget Gældende fra

79 at borgerne er blevet mere aktive i forhold til egen sundhed Opfølgning foretages gennem: kvalitetsopfølgning i forbindelse med forebyggende besøg Forebyggende hjemmebesøg Godkendt i Socialudvalget Gældende fra

80 Forebyggende hjemmebesøg navn Formålet med delydelsen Forebyggende hjemmebesøg Formålet med besøget er, at borgeren klarer sig selv længst muligt samt at identificere borgerens behov for forebyggende indsatser. At foretage tidlig opsporing af sundheds- og livsstilsproblemer. Kriterier for at få modtage ydelsen Der tilbydes besøg, når borger er 75 år, og årligt fra borger er 80 år Borgeren er bosiddende i Helsingør Kommune. Borgeren er 75 år og derover, og modtager ikke varig hjemmehjælp i form af både personlig pleje og praktisk hjælp. indhold Med udgangspunkt i borgerens aktuelle livssituation lægges der ved besøget vægt på en anerkendende tilgang, hvor tillid og tryghed opbygges gennem dialog. Samtalen handler om livsstil og levevilkår. Sammen med borgeren identificeres ressourcer og handlekompetence. Samtidig søger visitator at afdække evt. risici ved at fokusere på: manglende aktivitet eller motion selvoplevet træthed kronisk sygdom medicin komplience ernæringsproblem, herunder alkohol, kost og rygning hukommelsesproblem / nedtrykthed oplevelse af isolation / ensomhed kontakt til egen læge tab af ægtefælle / demens / flytning ønske / behov for praktisk hjælp Ved behov formidles og henvises borgeren til relevante tilbud / foranstaltninger. Der ydes vejledning og rådgivning. Hvis borgeren har sundhedsmæssige problemstillinger og udviser symptomer på risikoadfærd, aftales det videre forløb. Ud fra det gennemførte besøg vurderer visitator, hvilken tilbudsform borgeren vil modtage efterfølgende. Hyppighed Et besøg når borger er 75 år, og herefter årligt fra 80 år. Forebyggende hjemmebesøg Godkendt i Socialudvalget Gældende fra

81 Forebyggende hjemmebesøg hos borgere i særlig risikogruppe navn Formålet med delydelsen Kriterier for at modtage ydelsen Forebyggende hjemmebesøg hos borgere i særlig risikogruppe Formålet med besøgene er, at borgeren motiveres og vejledes til at udvikle et sundere og mere aktivt liv. Borgeren er mellem år og i særlig risiko for at få nedsat social, psykisk eller fysisk funktionsevne og kan tilhøre følgende målgruppe: Borgere, der har mistet en ægtefælle Borgere med ikke vestlig baggrund Borgere, der oplever sig som ensomme eller socialt isolerede. Borgere med kroniske sygdomme Borgere med ernæringsproblemer, herunder alkohol, kost og rygning Borgere med hukommelsesproblemer Borgere med få eller ingen aktiviteter, herunder fysiske aktiviteter. indhold Med udgangspunkt i borgerens livssituation, trivsel, levevilkår og sundhedsmæssige problemstillinger afdækkes borgerens nuværende situation. Sammen med borgeren identificeres ressourcer og handlekompetencer. Der ydes rådgivning og vejledning i relation til livsstilsproblematikker herunder kost, rygning, alkohol og motion samt ensomhedsproblematik. Der kan evt. skabes kontakt til samarbejdspartnere efter samtykke fra borgeren. Hvis borgeren under besøget ansøger om kompenserende hjælp, indhentes oplysninger til den videre sagsbehandling. Ud fra det gennemførte besøg vurderer visitator, hvilken tilbudsform borgeren vil modtage fremadrettet. Hyppighed Et besøg årligt med mulighed for opfølgning pr. telefon. Forebyggende hjemmebesøg Godkendt i Socialudvalget Gældende fra

82 Opfølgende forebyggende hjemmebesøg navn Formålet med delydelsen Kriterier for at få modtage ydelsen indhold Opfølgende forebyggende hjemmebesøg Formålet med besøgene er, at borgeren fastholder og/eller motiveres og vejledes til at udvikle et sundere og mere aktivt liv. Borgeren opfylder de generelle kriterier og har kendte risikofaktorer. Borgeren henvender sig ved behov for forebyggende indsatser. Med udgangspunkt i allerede kendt information om borgerens livsstil og levevilkår afdækkes borgerens nuværende situation. Sammen med borgeren identificeres ressourcer og handlekompetencer på ny. Der ydes rådgivning og vejledning, bl.a. om hvordan borgeren kan vedligeholde et sundt og aktivt liv. Ligeledes sikres, at borgeren er velinformeret om og hvordan, såvel kommunale som private sundhedstilbud kan anvendes. Besøget afsluttes med orientering til borgeren om, at borgeren kan henvende sig ved behov, og om at borgeren vil modtage erindringsbrev hvert år efter 80 års alderen. Hyppighed Et besøg årligt med mulighed for opfølgning pr. telefon. Forebyggende hjemmebesøg Godkendt i Socialudvalget Gældende fra

83 Genoptræning efter Sundhedsloven Ydelsestype Genoptræning efter sundhedsloven Ydelsens lovgrundlag Formålet med ydelsen Sundhedsloven 140 (Genoptræning) Kommunalbestyrelsen tilbyder vederlagsfri genoptræning til personer, der efter udskrivning fra sygehus har et lægefagligt begrundet behov for genoptræning, jf. sundhedsloven 84 om genoptræningsplaner. Formålet med ydelsen er ifølge Vejledning om træning i kommuner og regioner At brugeren opnår samme grad af funktionsevne som tidligere eller bedst mulig funktionsevne; bevægelses- og aktivitetsmæssigt, kognitivt, emotionelt og socialt. For de konkrete formål for delydelserne henvises til beskrivelsen af de enkelte delydelser. Kriterier for at få tildelt ydelsen Brugere, som på baggrund af et lægefagligt begrundet behov for fortsat genoptræning efter udskrivning fra sygehus har fået en genoptræningsplan. For de konkrete kriterier til delydelserne henvises til beskrivelsen af de enkelte delydelser. Beskrivelse af ydelsens indhold Brugeren genoptrænes på baggrund af diagnosegruppe og beskrivelsen i genoptræningsplanen. Der kan kun visiteres til ét genoptræningsforløb pr. genoptræningsplan. Følgende delydelser indgår: Genoptræningsforløb ryglidelse (T10) Genoptræningsforløb knæalloplastik (T11) Genoptræningsforløb hoftenær fraktur (T12) Genoptræningsforløb hoftealloplastik (T13) Genoptræningsforløb ACL korsbånd (T14) Genoptræningsforløb individuel (T15) Genoptræningsforløb apopleksi (T16) Genoptræningsforløb på ophold (T23) Genoptræningsforløb KOL (T31) Genoptræningsforløb hjerte sygdomme (T32) Genoptræningsforløb amputation (T34) Genoptræningsforløb håndkirurgi (T35) Genoptræningsforløb mamma (T36) Genoptræningsforløb gigtlidelser (T37) Genoptræningsforløb skulder (T38) Genoptræningsforløb bækkenbund (T39) Genoptræningsforløb ankel/underben (T40) Genoptræningsforløb neurologisk lidelse (T41) Genoptræningsforløb cancer (T42) Genoptræningsforløb almen svækkelse (T43) Genoptræningsforløb deseopererede (T44) Genoptræning efter Sundhedsloven Godkendt i Socialudvalget: Gældende fra:

84 Genoptræningsforløb multitraume (T45) Genoptræningsforløb ryglidelse individuel (T46) Genoptræningsforløb komplikationer (T47) Genoptræningsforløb rygskole (T48) Genoptræningsforløb fraktur UE (T49) Genoptræningsforløb skulder - lille pakke (T50) Genoptræningsforløb albue (T51) Genoptræningsforløb uspecificeret dysfunktion (T52) Genoptræningsforløb nakkelidelse (T53) Genoptræningsforløb hjemme (T54) Genoptræningsforløb apopleksi - lille pakke (T55) Genoptræningsforløb knæ øvrige (T56) Genoptræningsforløb børn Det forventes, at leverandøren koordinerer træningsindsatserne i samarbejde med brugeren og evt. andre involverede parter, således at resultaterne af træningen kan omsættes i de daglige aktiviteter. For det konkrete indhold i delydelserne henvises til beskrivelsen af de enkelte delydelser. Helsingør Kommune tilbyder ikke bassintræning i eget regi. Ydelsens omfang Se beskrivelsen af de enkelte delydelsers omfang. Krav til leverandøren Leverandøren skal overholde forvaltningsretlige regler om tavshedspligt m.v. Leverandøren skal følge anvisningerne i Helsingør Kommunes arbejdsmiljøpolitik. Det anbefales, at leverandøren indhenter referencer på medarbejdere inden ansættelse. Leverandøren skal følge opdaterede kliniske vejledninger for genoptræning i det omfang disse eksisterer. Leverandøren skal tilstræbe, at brugeren når de fastsatte mål. Kompetencekrav til medarbejderen Leverandøren er ansvarlig for udførelsen af træningsydelser. Leverandøren skal kunne observere brugerens tilstand og kunne reagere relevant på ændringer i tilstanden. Minimumskrav for at kunne udføre ydelsen er, at medarbejderen har opdateret viden indenfor fagområdet og er bekendt med relevante kliniske vejledninger for genoptræning. Krav til brugeren Brugeren eller dennes pårørende skal give besked ved væsentlige forandringer i forhold, der kan have indflydelse på genoptræningen. Brugeren skal være motiveret for træningen. Brugeren skal deltage så aktivt, det er muligt, og selv udføre de opgaver, brugeren er i stand til. Genoptræning efter Sundhedsloven Godkendt i Socialudvalget: Gældende fra:

85 Brugeren forventes at følge og fuldføre træningsplanen. Hvis brugeren uden rimelig grund melder afbud til tilbudt forundersøgelse 2 gange, og dermed slet ikke påbegynder træningen, afsluttes træningen. Brugeren skal acceptere brug af hjælpemidler. Brugeren skal melde afbud i så god tid som muligt, senest dagen før, hvis ydelsen ikke kan modtages til aftalt tidspunkt. Hvis brugeren 2 gange udebliver uden rimeligt begrundet afbud, afsluttes træningen. Krav til observation og dokumentation Leverandøren skal i samarbejde med brugeren udarbejde en handleplan for træningen. Handleplanen skal indeholde konkrete mål for indsatsen. Leverandøren skal observere ændringer i brugerens tilstand. Leverandøren skal handle fagligt forsvarligt i forhold til brugerens tilstand. Leverandøren skal dokumentere indsatser og væsentlige ændringer i brugeren tilstand. Leverandøren skal dokumentere, i hvilken grad de opsatte mål for genoptræningen er opnåede. Leverandøren skal dokumentere træningskoder. Leverandøren skal videregive oplysninger om brugerens tilstand, som medfører ændret behov for hjælp, til visitator. Leverandøren skal foretage dokumentationen i elektronisk brugerjournal. Leverancesikkerhed Genoptræning ambulant eller i hjemmet skal iværksættes inden for max 10 hverdage efter modtagelsen af genoptræningsplanen under forudsætning, at der ikke er lægefaglige begrundelser for at genoptræningen først må igangsættes senere. Brugeren skal modtage et brev med tilbud om genoptræning inden for max 5 hverdage efter modtagelsen af genoptræningsplanen. Genoptræning på ophold skal iværksættes senest 3 hverdage efter at brugeren er kommet på opholdet. Ydelsen leveres som aftalt + ½ time. Hvis indgåede aftaler ikke overholdes, henvender brugeren sig til Helsingør Rehabiliterings- og træningscenter Poppelgården. Leverandør af ydelsen Kommunal leverandør, Helsingør Kommune De private leverandører, som har indgået aftale med Helsingør Kommune. Genoptræning efter Sundhedsloven Godkendt i Socialudvalget: Gældende fra:

86 Den kommune, brugeren ønsker genoptræningen udført i. Betaling for ydelsen Kvalitetsmål og opfølgning Ydelsen er gratis Ved behov for kørsel til genoptræning, hvor brugeren har valgt en anden kommune til at levere genoptræningen, gives der kun tilskud til kørsel modsvarende kørsel i egen kommune. De overordnede kvalitetsmål for Helsingør Kommune er: at brugeren opnår de individuelt fastsatte mål Opfølgning foretages i forbindelse med slutundersøgelse. Genoptræning efter Sundhedsloven Godkendt i Socialudvalget: Gældende fra:

87 Genoptræningsforløb ryglidelse (T10) navn lovgrundlag Formål med delydelsen Kriterier for at få tildelt delydelsen indhold Genoptræningsforløb ryglidelse (T10) Sundhedsloven 140 At brugeren genetablerer tabt funktionsniveau. Brugeren har en ryglidelse. Brugeren har efter udskrivning fra sygehus fået en genoptræningsplan efter sundhedsloven. Følgende fokusområder kan indgå i delydelsen: Undersøgelse, test og vurdering Genoptræning: Truncusstabilitet, Bevægelighed, Styrke og Udholdenhed, Smertehåndtering, Kondition, Funktionel træning, Kropsbevidsthed og holdning. Genoptræningen tilrettelægges individuelt og foregår fortrinsvis på hold. Individuel træning ved opstart kan være aktuelt hos nogle brugere. Vejledende gennemsnitligt omfang Antal undersøgelser: 1 forundersøgelse og 1 afslutningsundersøgelse Holdtræning: á 60 minutter pr. gang Individuel træning: á 45 minutter pr. gang Genoptræning efter Sundhedsloven Godkendt i Socialudvalget: Gældende fra:

88 Genoptræningsforløb knæalloplastik (T11) navn lovgrundlag Formål med delydelsen Kriterier for at få tildelt delydelsen indhold Genoptræningsforløb knæalloplastik (T11) Sundhedsloven 140 At brugeren genetablerer tabt funktionsniveau. Brugeren har fået indsat en knæalloplastik. Brugeren har efter udskrivning fra sygehus fået en genoptræningsplan efter sundhedsloven. Følgende fokusområder kan indgå i delydelsen: Undersøgelse, test og vurdering Genoptræning: Bevægelighed, Funktionel træning, Balance, Proprioception Genoptræningen tilrettelægges individuelt og foregår fortrinsvis på hold. Individuel træning ved opstart kan være aktuelt hos nogle brugere. Vejledende gennemsnitligt omfang Antal undersøgelser: 1 forundersøgelse og 1 afslutningsundersøgelse Holdtræning: á 60 minutter pr. gang Individuel træning: á 45 minutter pr. gang Genoptræning efter Sundhedsloven Godkendt i Socialudvalget: Gældende fra:

89 Genoptræningsforløb hoftenær fraktur (T12) navn lovgrundlag Formål med delydelsen Kriterier for at få tildelt delydelsen indhold Genoptræningsforløb hoftenær fraktur (T12) Sundhedsloven 140 At brugeren genetablerer tabt funktionsniveau. Brugeren har en hoftenær fraktur. Brugeren har efter udskrivning fra sygehus fået en genoptræningsplan efter sundhedsloven. Følgende fokusområder kan indgå i delydelsen: Undersøgelse, test og vurdering Genoptræning: Balance, Styrke, Funktionel træning herunder fokus på gang Genoptræningen tilrettelægges individuelt og foregår fortrinsvis på hold. Vejledende gennemsnitligt omfang Antal undersøgelser: 1 forundersøgelse og 1 afslutningsundersøgelse Holdtræning: á 60 minutter pr. gang Genoptræning efter Sundhedsloven Godkendt i Socialudvalget: Gældende fra:

90 Genoptræningsforløb hoftealloplastik (T13) navn lovgrundlag Formål med delydelsen Kriterier for at få tildelt delydelsen indhold Genoptræningsforløb hoftealloplastik (T13) Sundhedsloven 140 At brugeren genetablerer tabt funktionsniveau. Brugeren har fået foretaget en hoftealloplastik. Brugeren har efter udskrivning fra sygehus fået en genoptræningsplan efter sundhedsloven. Følgende fokusområder kan indgå i delydelsen: Undersøgelse, test og vurdering Genoptræning: Balance, Styrke, Funktionel træning, Fokus på gang og faldforebyggelse Genoptræningen tilrettelægges individuelt og foregår fortrinsvis på hold. Vejledende gennemsnitligt omfang Antal undersøgelser: 1 forundersøgelse og 1 afslutningsundersøgelse Holdtræning: á 60 minutter pr. gang Genoptræning efter Sundhedsloven Godkendt i Socialudvalget: Gældende fra:

91 Genoptræningsforløb ACL korsbånd (T14) navn lovgrundlag Formål med delydelsen Kriterier for at få tildelt delydelsen indhold Genoptræningsforløb ACL korsbånd (T14) Sundhedsloven 140 At brugeren genetablerer tabt funktionsniveau. Brugeren har en korsbånds- eller menisklæsion. Brugeren har efter udskrivning fra sygehus fået en genoptræningsplan efter sundhedsloven. Følgende fokusområder kan indgå i delydelsen: Undersøgelse, test og vurdering Genoptræning: Styrke, Bevægelighed, Stabilitet, Udholdenhed, Proprioception, Eksplosiv kraft, VMO Genoptræningen tilrettelægges individuelt og foregår fortrinsvis på hold. Vejledende gennemsnitligt omfang Antal undersøgelser: 1 forundersøgelse, 1 midtvejsundersøgelse og 1 afslutningsundersøgelse Holdtræning: á 60 minutter pr. gang eller Individuel træning: á 45 min. pr. gang Genoptræning efter Sundhedsloven Godkendt i Socialudvalget: Gældende fra:

92 Genoptræningsforløb individuel (T15) navn lovgrundlag Formål med delydelsen Kriterier for at få tildelt delydelsen Genoptræningsforløb individuel (T15) Sundhedsloven 140 At brugeren genetablerer tabt funktionsniveau. Brugeren har sygdom, som ikke dækkes af andre eksisterende genoptræningsforløb (delydelser). Brugeren har efter udskrivning fra sygehus fået en genoptræningsplan efter sundhedsloven. indhold Følgende fokusområder kan indgå i delydelsen: Undersøgelse, test og vurdering Genoptræning: Træning i forhold til det aktuelle funktionstab Genoptræningen tilrettelægges individuelt og foregår fortrinsvis individuelt. Vejledende gennemsnitligt omfang Antal undersøgelser: 1 forundersøgelse og 1 afslutningsundersøgelse Individuel træning: á 45 minutter pr. gang Genoptræning efter Sundhedsloven Godkendt i Socialudvalget: Gældende fra:

93 Genoptræningsforløb apopleksi (T16) navn lovgrundlag Formål med delydelsen Kriterier for at få tildelt delydelsen Genoptræningsforløb apopleksi (T16) Sundhedsloven 140 At brugeren kan mestre sin daglige levevis (ADL) så tæt på det oprindelige funktionsniveau som muligt. Brugeren har apopleksi. Brugeren har efter udskrivning fra sygehus fået en genoptræningsplan efter sundhedsloven. Brugerens behov for genoptræning er af større omfatning. indhold Følgende fokusområder kan indgå i delydelsen: Undersøgelse, test og vurdering Genoptræning: Balance, Styrke/udholdenhed, Kondition, koordination Problemløsning, Planlægning og Organisering, Rumlige problemer Færdighedstræning (ADL) Kognitiv træning Taletræning Fascio-oral terapi Dialog om: Hjerneskader, Træthed, Depression, Livsstil, Hjælpemidler Genoptræningen tilrettelægges individuelt og foregår fortrinsvis individuelt. Tværfaglig koordinering med øvrige involverede instanser. Vejledende gennemsnitligt omfang Antal undersøgelser: 2 forundersøgelse, 2 midtvejsundersøgelse og 2 afslutningsundersøgelse (ergo + fys) Individuel træning: á 45 minutter pr. gang Genoptræning efter Sundhedsloven Godkendt i Socialudvalget: Gældende fra:

94 Genoptræningsforløb på ophold (T23) navn lovgrundlag Formål med delydelsen Kriterier for at få tildelt delydelsen Genoptræningsforløb på ophold (T23) Sundhedsloven 140 At brugeren forbedrer sit funktionsniveau, sygdomsforståelse og livskvalitet om muligt genvinder tidligere funktionsniveau Brugeren har efter udskrivning fra sygehus fået en genoptræningsplan efter sundhedsloven. Brugeren kan ikke komme hjem, men er på døgnrehabilitering. indhold Følgende fokusområder kan indgå i delydelsen: Undersøgelse, test og vurdering Genoptræning: funktionel træning, ADL træning, bevægelighed, balance, kondition, styrke, kognitiv træning, køkkentræning Genoptræningen tilrettelægges individuelt og foregår både på hold og individuelt. Vejledende gennemsnitligt omfang Antal undersøgelser: 2 forundersøgelser, 2 midtvejsundersøgelser og 2 slutundersøgelser (fys + ergo) Holdtræning: á 60 minutter pr. gang á 45 minutter pr. gang Individuel træning: á 45 minutter pr. gang Planlægningssamtale med borger og evt. pårørende: á 60 minutter (fys, ergo) Genoptræning efter Sundhedsloven Godkendt i Socialudvalget: Gældende fra:

95 Genoptræningsforløb KOL (T31) navn lovgrundlag Formål med delydelsen Kriterier for at få tildelt delydelsen Genoptræningsforløb KOL (T31) Sundhedsloven 140 At brugeren forbedrer sit funktionsniveau, får øget sygdomsforståelse og bedre livskvalitet. Brugeren har en kronisk obstruktiv lungelidelse (KOL) i mild eller moderat grad. Brugeren har efter udskrivning fra sygehus fået en genoptræningsplan efter sundhedsloven. indhold Følgende fokusområder kan indgå i delydelsen: Undersøgelse, test og vurdering Genoptræning: funktionel træning, kondition, styrke, udholdenhed, dyspnoehåndtering, ADL træning sygdomsforståelse, mestring Genoptræningen tilrettelægges individuelt og foregår fortrinsvis individuelt. Vejledende gennemsnitligt omfang Antal undersøgelser: 1 forundersøgelse og 1 slutundersøgelse Individuel træning: á 45 min pr. gang Genoptræning efter Sundhedsloven Godkendt i Socialudvalget: Gældende fra:

96 Genoptræningsforløb hjerte sygdomme (T32) navn lovgrundlag Formål med delydelsen Kriterier for at få tildelt delydelsen Genoptræningsforløb hjerte sygdomme (T32) Sundhedsloven 140 At brugeren forbedrer sit funktionsniveau og sin livskvalitet Brugeren har stabil hjerteinsufficiens. Brugeren har en akut koronar sygdom eller er hjerteopereret. Brugeren har efter udskrivelse fra sygehus fået en genoptræningsplan efter sundhedsloven. indhold Følgende fokusområder kan indgå i delydelsen: Undersøgelse, test og vurdering Genoptræning: kondition, styrke, udholdenhed, tillid til egen fysiske formåen og træningsmuligheder, livsstil, håndtering af angst Genoptræningen tilrettelægges individuelt og foregår fortrinsvis på hold. Vejledende gennemsnitligt omfang Beredskab i forbindelse med træning Antal undersøgelser: 1 forundersøgelse og 1 slutundersøgelse Holdtræning: á 60 minutter pr. gang Beredskab i forbindelse med træning skal følge gældende lovgivning. Genoptræning efter Sundhedsloven Godkendt i Socialudvalget: Gældende fra:

97 Genoptræningsforløb amputation (T34) navn lovgrundlag Formål med delydelsen Kriterier for at få tildelt delydelsen indhold Genoptræningsforløb amputation (T34) Sundhedsloven 140 At brugeren genetablerer tabt funktionsniveau. Brugeren har fået amputeret et ben. Brugeren har efter udskrivning fra sygehus fået en genoptræningsplan efter sundhedsloven. Følgende fokusområder kan indgå i delydelsen: Undersøgelse, test og vurdering Genoptræning: bevægelighed, styrke, udholdenhed, balance, stumpbehandling, protesetræning Genoptræningen tilrettelægges individuelt og foregår fortrinsvis individuelt. Vejledende gennemsnitligt omfang Antal undersøgelser: 1 forundersøgelse og 1 slutundersøgelse Individuel træning: á 45 minutter pr. gang Genoptræning efter Sundhedsloven Godkendt i Socialudvalget: Gældende fra:

98 Genoptræningsforløb håndkirurgi (T35) navn lovgrundlag Formål med delydelsen Kriterier for at få tildelt delydelsen indhold Genoptræningsforløb håndkirurgi (T35) Sundhedsloven 140 At brugeren genetablerer tabt funktionsniveau. Brugeren har fået foretaget håndkirurgisk indgreb. Brugeren har efter udskrivning fra sygehus fået en genoptræningsplan efter sundhedsloven. Følgende fokusområder kan indgå i delydelsen: Undersøgelse, test og vurdering Genoptræning: ledbevægelighed, muskelstyrke, sensibilitet, mobilisering af arvæv, ødemprofylakse, koordination, ADL-træning, afprøvning af hjælpemidler Genoptræningen tilrettelægges individuelt og foregår fortrinsvis individuelt. Vejledende gennemsnitligt omfang Antal undersøgelser: 1 forundersøgelse og 1 slutundersøgelse Individuel træning: á 45 minutter pr. gang Genoptræning efter Sundhedsloven Godkendt i Socialudvalget: Gældende fra:

99 Genoptræningsforløb mamma (T36) navn lovgrundlag Formål med delydelsen Kriterier for at få tildelt delydelsen indhold Genoptræningsforløb mamma (T36) Sundhedsloven 140 At brugeren genetablerer tabt funktionsniveau. Brugeren er opereret i mamma. Brugeren har efter udskrivning fra sygehus fået en genoptræningsplan efter sundhedsloven. Følgende fokusområder kan indgå i delydelsen: Undersøgelse, test og vurdering Genoptræning: mobilisering af arvæv, bevægelighed af skulder, afspænding, ødemprofylakse, krisehåndtering Krisebearbejdning, instruktion i at arbejde manuelt med eget arvæv. Genoptræningen tilrettelægges individuelt og foregår fortrinsvis på hold. Individuel træning ved opstart og under forløbet især til manuel behandling af arvæv. Vejledende gennemsnitligt omfang Antal undersøgelser: 1 forundersøgelse og 1 slutundersøgelse Individuelt: á 45 minutter pr. gang Holdtræning: á 60 minutter pr. gang Genoptræning efter Sundhedsloven Godkendt i Socialudvalget: Gældende fra:

100 Genoptræningsforløb gigtlidelser (T37) navn lovgrundlag Formål med delydelsen Kriterier for at få tildelt delydelsen Genoptræningsforløb gigtlidelser (T37) Sundhedsloven 140 At brugeren genetablerer tabt funktionsniveau. Brugeren har en gigtlidelse (Mb. Bechterew, leddegigt, psoriatisk artrit m.fl.) Brugeren har efter udskrivning fra sygehus fået en genoptræningsplan efter sundhedsloven. indhold Følgende fokusområder kan indgå i delydelsen: Undersøgelse, test og vurdering Genoptræning: Funktionel træning, Smertehåndtering og smertedæmpning, ledaflastning Genoptræningen tilrettelægges individuelt og foregår fortrinsvis individuelt. Vejledende gennemsnitligt omfang Antal undersøgelser: 1 forundersøgelse og 1 slutundersøgelse Individuel træning: á 45 minutter pr. gang Genoptræning efter Sundhedsloven Godkendt i Socialudvalget: Gældende fra:

101 Genoptræningsforløb skulder (T38) navn lovgrundlag Formål med delydelsen Kriterier for at få tildelt delydelsen Genoptræningsforløb skulder (T38) Sundhedsloven 140 At brugeren genetablerer tabt funktionsniveau. Brugeren har skulderlæsion. Brugeren har efter udskrivning fra sygehus fået en genoptræningsplan efter sundhedsloven. Brugerens behov for genoptræning er af større omfatning. indhold Følgende fokusområder kan indgå i delydelsen: Undersøgelse, test og vurdering Genoptræning: bevægelighed, scapulo-humeral rytme, styrke, udholdenhed Genoptræningen tilrettelægges individuelt og foregår fortrinsvis individuelt. Vejledende gennemsnitligt omfang Antal undersøgelser: 1 forundersøgelse og 1 slutundersøgelse Individuel træning: á 45 minutter pr. gang Genoptræning efter Sundhedsloven Godkendt i Socialudvalget: Gældende fra:

102 Genoptræningsforløb bækkenbund (T39) navn lovgrundlag Formål med delydelsen Kriterier for at få tildelt delydelsen indhold Genoptræningsforløb bækkenbund (T39) Sundhedsloven 140 At brugeren genetablerer tabt funktionsniveau. Brugeren har kontinensproblemer. Brugeren har efter udskrivning fra sygehus fået en genoptræningsplan efter sundhedsloven. Følgende fokusområder kan indgå i delydelsen: Undersøgelse, test og vurdering Genoptræning: kropsbevidsthed, knibefunktion, styrke, udholdenhed Genoptræningen tilrettelægges individuelt og foregår fortrinsvis på hold. Vejledende gennemsnitligt omfang Antal undersøgelser: 1 forundersøgelse og 1 slutundersøgelse Holdtræning: á 60 minutter pr. gang Individuel træning: á 45 min Genoptræning efter Sundhedsloven Godkendt i Socialudvalget: Gældende fra:

103 Genoptræningsforløb ankel/underben (T40) navn lovgrundlag Formål med delydelsen Kriterier for at få tildelt delydelsen Genoptræningsforløb ankel/underben (T40) Sundhedsloven 140 At brugeren genetablerer tabt funktionsniveau. Brugeren har malleolfraktur, syndesmose- eller achillesseneruptur, distl tibia- eller fibulafraktur, fraktur i fodrodsknogler, ligamenskader i anklen Brugeren har efter udskrivelse fra sygehus fået en genoptræningsplan efter sundhedsloven. indhold Følgende fokusområder kan indgå i delydelsen: Undersøgelse, test og vurdering Genoptræning: stabilitet, bevægelighed, styrke, funktionel træning, VMO Genoptræningen tilrettelægges individuelt og foregår fortrinsvis individuelt. Vejledende gennemsnitligt omfang Antal undersøgelser: 1 forundersøgelse og 1 slutundersøgelse Individuel træning: á 45 minutter pr. gang Holdtræning: á 60 min pr. gang Genoptræning efter Sundhedsloven Godkendt i Socialudvalget: Gældende fra:

104 Genoptræningsforløb neurologiske lidelser (T41) navn lovgrundlag Formål med delydelsen Kriterier for at få tildelt delydelsen Genoptræningsforløb neurologiske lidelser (T41) Sundhedsloven 140 At brugeren genetablerer tabt funktionsniveau. Brugeren har en neurologisk lidelse f.eks. sklerose, neuropati, paratetraplegi, Parkinson mv. Brugeren har efter udskrivelse fra sygehus fået en genoptræningsplan efter sundhedsloven. indhold Følgende fokusområder kan indgå i delydelsen: Undersøgelse, test og vurdering Genoptræning: funktionel træning, ADL-træning, styrke, udholdenhed, Koordination Genoptræningen tilrettelægges individuelt og foregår fortrinsvis individuelt. Vejledende gennemsnitligt omfang Antal undersøgelser: 1 forundersøgelse og 1 slutundersøgelse Individuel træning: á 45 minutter pr. gang Genoptræning efter Sundhedsloven Godkendt i Socialudvalget: Gældende fra:

105 Genoptræningsforløb cancer (T42) navn lovgrundlag Formål med delydelsen Kriterier for at få tildelt delydelsen indhold Genoptræningsforløb cancer (T42) Sundhedsloven 140 At brugeren genetablerer tabt funktionsniveau. Brugeren har cancer. Brugeren har efter udskrivning fra sygehus fået en genoptræningsplan efter sundhedsloven. Følgende fokusområder kan indgå i delydelsen: Undersøgelse, test og vurdering Genoptræning: funktionel træning, styrke, udholdenhed Genoptræningen tilrettelægges individuelt og foregår fortrinsvis individuelt. Vejledende gennemsnitligt omfang Antal undersøgelser: 1 forundersøgelse og 1 slutundersøgelse Individuel træning: á 45 minutter pr. gang Genoptræning efter Sundhedsloven Godkendt i Socialudvalget: Gældende fra:

106 Genoptræningsforløb almen svækkelse (T43) navn lovgrundlag Formål med delydelsen Kriterier for at få tildelt delydelsen Genoptræningsforløb almen svækkelse (T43) Sundhedsloven 140 At brugeren genetablerer tabt funktionsniveau. Brugeren har almen svækkelse, er ofte ældre med flere konkurrerende lidelser. Brugeren har efter udskrivning fra sygehus fået en genoptræningsplan efter sundhedsloven. indhold Følgende fokusområder kan indgå i delydelsen: Undersøgelse, test og vurdering Genoptræning: funktionel træning, bevægelighed, styrke, udholdenhed, balance Genoptræningen tilrettelægges individuelt og foregår fortrinsvis individuelt. Vejledende gennemsnitligt omfang Antal undersøgelser: 1 forundersøgelse og 1 slutundersøgelse Individuel træning: á 45 minutter pr. gang Genoptræning efter Sundhedsloven Godkendt i Socialudvalget: Gældende fra:

107 Genoptræningsforløb deseopereret ryg (T44) navn lovgrundlag Formål med delydelsen Kriterier for at få tildelt delydelsen indhold Genoptræningsforløb deseopereret ryg (T44) Sundhedsloven 140 At brugeren genetablerer tabt funktionsniveau. Brugeren er deseopereret. Brugeren har efter udskrivning fra sygehus fået en genoptræningsplan efter sundhedsloven. Følgende elementer kan indgå i delydelsen: Undersøgelse, test og vurdering Genoptræning: truncusstabilitet, smertehåndtering, bevægelighed, styrke, kropsbevidsthed og kropsholdning Genoptræningen tilrettelægges individuelt og foregår fortrinsvis individuelt inden den specifikke rygtræning, som fortrinsvis foregår på ryghold (T10). Vejledende gennemsnitligt omfang Antal undersøgelser: 1 forundersøgelse og 1 slutundersøgelse Individuel træning: á 45 minutter pr. gang Holdtræning: á 60 minutter pr. gang Genoptræning efter Sundhedsloven Godkendt i Socialudvalget: Gældende fra:

108 Genoptræningsforløb multitraume (T45) navn lovgrundlag Formål med delydelsen Kriterier for at få tildelt delydelsen indhold Genoptræningsforløb multitraume (T45) Sundhedsloven 140 At brugeren genetablerer tabt funktionsniveau. Brugeren har multitraumer. Brugeren har efter udskrivning fra sygehus fået en genoptræningsplan efter sundhedsloven. Følgende fokusområder kan indgå i delydelsen: Undersøgelse, test og vurdering Genoptræning: funktionel træning, bevægelighed, styrke, udholdenhed, smertereduktion Genoptræningen tilrettelægges individuelt og foregår fortrinsvis individuelt. Vejledende gennemsnitligt omfang Antal undersøgelser: 1 forundersøgelse og 1 slutundersøgelse Individuel træning: á 45 minutter pr. gang Genoptræning efter Sundhedsloven Godkendt i Socialudvalget: Gældende fra:

109 Genoptræningsforløb ryglidelse individuel (T46) navn lovgrundlag Formål med delydelsen Kriterier for at få tildelt delydelsen indhold Genoptræningsforløb ryglidelse individuel (T46) Sundhedsloven 140 At brugeren genetablerer tabt funktionsniveau. Brugeren har en ryglidelse. Brugeren kan ikke deltage på holdtræning Brugeren har efter udskrivning fra sygehus fået en genoptræningsplan efter sundhedsloven. Følgende elementer kan indgå i delydelsen: Undersøgelse, test og vurdering Genoptræning: smertehåndtering, stabilisering af funktionsniveau, truncusstabilitet, bevægelighed, styrke, udholdenhed Genoptræningen tilrettelægges individuelt og foregår fortrinsvis individuelt Vejledende gennemsnitligt omfang Antal undersøgelser: 1 forundersøgelse og 1 slutundersøgelse Individuel træning: á 45 minutter pr. gang Genoptræning efter Sundhedsloven Godkendt i Socialudvalget: Gældende fra:

110 Genoptræningsforløb ved komplikationer (T47) navn lovgrundlag Formål med delydelsen Kriterier for at få tildelt delydelsen Genoptræningsforløb ved komplikationer (T47) Sundhedsloven 140 At brugeren genetablerer tabt funktionsniveau. Brugeren har komplikationer, som medfører forlængelse af genoptræningen. Det kan dreje sig om komminutte frakturer, brissement, langvarige smerter, forsinket heling, re-operation. Brugeren har efter udskrivning fra sygehus fået en genoptræningsplan efter sundhedsloven. indhold Følgende elementer kan indgå i delydelsen: Undersøgelse, test og vurdering Genoptræning: bevægelighed, styrke, kondition, udholdenhed, stabilitet, smertehåndtering Genoptræningen tilrettelægges individuelt og foregår fortrinsvis individuelt. Vejledende gennemsnitligt omfang Antal undersøgelser: 1 forundersøgelse og 1 slutundersøgelse Individuel træning: á 45 minutter pr. gang Genoptræning efter Sundhedsloven Godkendt i Socialudvalget: Gældende fra:

111 Genoptræningsforløb rygskole (T48) navn lovgrundlag Formål med delydelsen Kriterier for at få tildelt delydelsen Genoptræningsforløb rygskole (T48) Sundhedsloven 140 At brugeren genetablerer tabt funktionsniveau. Brugeren har en ryglidelse. Brugeren har behov for teoretisk og praktisk undervisning vedr. ryglidelse og forebyggelse af problemer. Brugeren har efter udskrivning fra sygehus fået en genoptræningsplan efter sundhedsloven. indhold Følgende elementer kan indgå i delydelsen: Teoretisk og praktisk undervisning: anatomi, løft, siddestilling, arbejdsbevægelser, hvilestillinger, smertehåndtering, risikofaktorer, håndtering af akut forværring Undervisningen tilrettelægges individuelt og foregår fortrinsvis på hold. Vejledende gennemsnitligt omfang Holdundervisning: á 60 minutter pr. gang Genoptræning efter Sundhedsloven Godkendt i Socialudvalget: Gældende fra:

112 Genoptræningsforløb fraktur UE (T49) navn lovgrundlag Formål med delydelsen Kriterier for at få tildelt delydelsen Genoptræningsforløb fraktur UE (T49) Sundhedsloven 140 At brugeren genetablerer tabt funktionsniveau. Brugeren har fraktur i underekstremiteten dog undtaget fraktur af hofte eller ankel Brugeren har efter udskrivning fra sygehus fået en genoptræningsplan efter sundhedsloven. indhold Følgende fokusområder kan indgå i delydelsen: Undersøgelse, test og vurdering Genoptræning: funktionel træning, styrke, balance, gangfunktion Genoptræningen tilrettelægges individuelt og foregår både individuelt og på hold. Vejledende gennemsnitligt omfang Antal undersøgelser: 1 forundersøgelse og 1 slutundersøgelse Holdtræning: á 60 minutter pr. gang Individuel træning: á 45 minutter pr. gang Genoptræning efter Sundhedsloven Godkendt i Socialudvalget: Gældende fra:

113 Genoptræningsforløb skulder lille pakke (T50) navn lovgrundlag Formål med delydelsen Kriterier for at få tildelt delydelsen Genoptræningsforløb skulder (T50) Sundhedsloven 140 At brugeren genetablerer tabt funktionsniveau. Brugeren har skulder læsion. Brugeren har efter udskrivning fra sygehus fået en genoptræningsplan efter sundhedsloven. Brugerens behov for genoptræning er af mindre omfatning. indhold Følgende fokusområder kan indgå i delydelsen: Undersøgelse, test og vurdering Genoptræning: funktionel træning, bevægelighed, styrke, udholdenhed, balance Genoptræningen tilrettelægges individuelt og foregår fortrinsvis på hold. Vejledende gennemsnitligt omfang Antal undersøgelser: 1 forundersøgelse og 1 slutundersøgelse Holdtræning: á 60 minutter pr. gang Genoptræning efter Sundhedsloven Godkendt i Socialudvalget: Gældende fra:

114 Genoptræningsforløb albue (T51) navn lovgrundlag Formål med delydelsen Kriterier for at få tildelt delydelsen indhold Genoptræningsforløb albue (T51) Sundhedsloven 140 At brugeren genetablerer tabt funktionsniveau. Brugeren har skadet eller er opereret i albuen. Brugeren har efter udskrivning fra sygehus fået en genoptræningsplan efter sundhedsloven. Følgende fokusområder kan indgå i delydelsen: Undersøgelse, test og vurdering Genoptræning: ledbevægelighed, styrke, udholdenhed, funktionel træning, udspænding af stramme strukturer Genoptræningen tilrettelægges individuelt og foregår fortrinsvis individuelt. Vejledende gennemsnitligt omfang Antal undersøgelser: 1 forundersøgelse og 1 slutundersøgelse Individuel træning: á 45 minutter pr. gang Genoptræning efter Sundhedsloven Godkendt i Socialudvalget: Gældende fra:

115 Genoptræningsforløb uspecificeret dysfunktion (T52) navn lovgrundlag Formål med delydelsen Kriterier for at få tildelt delydelsen Genoptræningsforløb uspecificeret dysfunktion (T52) Sundhedsloven 140 At brugeren genetablerer tabt funktionsniveau. Brugeren henvises fortrinsvis fra sygehusambulatorie på baggrund af dysfunktion/smerteproblematik, hvos lægen vurderer: operation ikke er en mulighed dysfunktion uden kendt årsag Brugeren har efter udskrivning fra sygehus fået en genoptræningsplan efter sundhedsloven. indhold Følgende fokusområder kan indgå i delydelsen: Undersøgelse, test og vurdering Genoptræning: funktionel træning, instruktion og vejledning i egen træning Genoptræningen tilrettelægges individuelt og foregår fortrinsvis individuelt. Vejledende gennemsnitligt omfang Antal undersøgelser: 1 forundersøgelse og 1 slutundersøgelse Individuel træning: á 45 minutter pr. gang Genoptræning efter Sundhedsloven Godkendt i Socialudvalget: Gældende fra:

116 Genoptræningsforløb nakkelidelse (T53) navn lovgrundlag Formål med delydelsen Kriterier for at få tildelt delydelsen indhold Genoptræningsforløb nakkelidelse (T53) Sundhedsloven 140 At brugeren genetablerer tabt funktionsniveau. Brugeren har en nakkelidelse. Brugeren har efter udskrivelse fra sygehus eller ambulatorie fået en genoptræningsplan efter sundhedsloven. Følgende fokusområder kan indgå i delydelsen: Undersøgelse, test og vurdering Genoptræning: stabilitet, bevægelighed, styrke og udholdenhed, smertehåndtering, funktionel træning, kropsbevidsthed og holdning. Genoptræningen tilrettelægges individuelt og foregår fortrinsvis på hold. Individuel træning ved opstart kan være aktuelt hos nogle brugere. Vejledende gennemsnitligt omfang Antal undersøgelser: 1 forundersøgelse og 1 slutundersøgelse Holdtræning: á 60 minutter pr. gang Individuel træning: á 45 minutter pr. gang Genoptræning efter Sundhedsloven Godkendt i Socialudvalget: Gældende fra:

117 Genoptræningsforløb hjemme (T54) navn lovgrundlag Formål med delydelsen Kriterier for at få tildelt delydelsen Genoptræningsforløb hjemme (T54) Sundhedsloven 140 At brugeren genetablerer tabt funktionsniveau. Brugerens situation er kompleks med flere konkurrerende lidelser, hvortil et diagnoseforløb ikke passer. Brugeren er ikke i stand til at komme til ambulant træning, eller brugeren har behov for at træning foregår i hjemmet grundet overførbarhed. Brugeren har efter udskrivelse fra sygehus fået en genoptræningsplan efter sundhedsloven. indhold Følgende fokusområder kan indgå i delydelsen: Undersøgelse, test og vurdering Genoptræning: funktionel træning, bevægelighed, styrke, udholdenhed, balance, gang Genoptræningen foregår individuelt. Vejledende gennemsnitligt omfang Antal undersøgelser: 1 forundersøgelse og 1 slutundersøgelse Individuel træning: á 60 minutter pr. gang Genoptræning efter Sundhedsloven Godkendt i Socialudvalget: Gældende fra:

118 Genoptræningsforløb apopleksi - lille pakke (T55) navn lovgrundlag Formål med delydelsen Kriterier for at få tildelt delydelsen Genoptræningsforløb apopleksi lille pakke (T55) Sundhedsloven 140 At brugeren kan mestre sin daglige levevis (ADL) så tæt på det oprindelige funktionsniveau som muligt. Brugeren har fået en apopleksi af lettere karakter. Brugeren har efter udskrivelse fra sygehus fået en genoptræningsplan efter sundhedsloven. Brugerens behov for genoptræning er af mindre omfatning. indhold Følgende fokusområder kan indgå i delydelsen: Undersøgelse, test og vurdering Genoptræning: Balance, styrke/udholdenhed, kondition, koordination Problemløsning, planlægning og organisering, rumlige problemer Færdighedstræning (ADL) Kognitiv træning Taletræning Fascio-oral terapi Dialog om: hjerneskade, træthed, depression, livsstil, hjælpemidler Genoptræningen tilrettelægges individuelt og foregår fortrinsvis individuelt. Tværfaglig koordinering med øvrige involverede instanser. Vejledende gennemsnitligt omfang Antal undersøgelser: 2 forundersøgelser, 2 midtvejsundersøgelser og 2 slutundersøgelser (ergo + fys) Individuel træning: á 45 minutter pr. gang Genoptræning efter Sundhedsloven Godkendt i Socialudvalget: Gældende fra:

119 Genoptræningsforløb knæ øvrige (T56) navn lovgrundlag Formål med delydelsen Kriterier for at få tildelt delydelsen Genoptræningsforløb knæ øvrige (T55) Sundhedsloven 140 At brugeren genetablerer tabt funktionsniveau. Brugeren har fået foretaget kirurgi i knæet, dog ikke menisk reinsertion og ACL-rekonstruktion. Brugeren har efter udskrivning fra sygehus fået en genoptræningsplan efter sundhedsloven. indhold Følgende elementer kan indgå i delydelsen: Undersøgelse og test Genoptræning: Opvarmning, Styrke, Udholdenhed, Balance, Kondition, Funktionstræning Genoptræningen tilrettelægges individuelt og foregår fortrinsvis på hold. Vejledende gennemsnitligt omfang Antal undersøgelser: 1 forundersøgelse og 1 afslutningsundersøgelse Holdtræning: á 60 minutter pr. gang Individuel træning: á 45 min Genoptræning efter Sundhedsloven Godkendt i Socialudvalget: Gældende fra:

120 Genoptræningsforløb børn navn lovgrundlag Formål med delydelsen Kriterier for at få tildelt delydelsen Genoptræningsforløb børn Sundhedsloven 140 At brugeren genetablerer tabt funktionsniveau. Brugeren er et barn. Brugeren har en lidelse / skade, som ikke kan genoptrænes ved hjælp af diagnoserelaterede genoptræningsforløb. Brugeren har efter udskrivelse fra sygehus eller ambulatorie fået en genoptræningsplan efter sundhedsloven. indhold Følgende fokusområder kan indgå i delydelsen: Undersøgelse, test og vurdering Genoptræning: funktionel træning, bevægelighed, styrke, udholdenhed, balance og stabilitet Genoptræningen tilrettelægges individuelt og foregår fortrinsvis på individuelt. Vejledende gennemsnitligt omfang Særlige forhold Antal undersøgelser: 1 forundersøgelse og 1 slutundersøgelse Individuel træning: á 45 minutter pr. gang Delydelsen leveres af Helsingør Kommunes Sundhedstjeneste. Genoptræning efter Sundhedsloven Godkendt i Socialudvalget: Gældende fra:

121 Hverdagsrehabilitering Ydelsestype Hverdagsrehabilitering Ydelsens lovgrundlag Serviceloven 83 a og Sundhedsloven 138 Formålet med hjælpen efter Lov om social service er at fremme den enkeltes mulighed for at klare sig selv eller at lette den daglige tilværelse og forbedre livskvaliteten (Serviceloven 1, stk. 2). Hjælpen efter Lov om social service bygger på den enkeltes ansvar for sig selv og sin familie. Hjælpen tilrettelægges ud fra den enkelte persons behov og forudsætninger og i samarbejde med den enkelte (Serviceloven 1, stk. 3). Formålet med hjælpen efter sundhedsloven er at fremme befolkningens sundhed samt at forebygge og behandle sygdom, lidelse og funktionsbegrænsning for den enkelte (Sundhedsloven 1). Formålet med ydelsen Formålet med hverdagsrehabilitering er at bevare og/eller højne brugernes selvhjulpenhed så den enkeltes livskvalitet i hverdagen fremmes og samtidig udskyde eller minimere brugernes behov for ydelser efter 83 i Serviceloven og 138 i Sundhedsloven. For de konkrete formål for delydelserne henvises til beskrivelsen af de enkelte delydelser. Kriterier for at få tildelt ydelsen Brugeren har en nedsat fysisk, psykisk eller social funktionsevne. Brugeren vurderes at have rehabiliteringspotentiale, og det vurderes, at rehabiliteringsforløbet vil kunne forbedre brugerens funktionsevne og dermed nedsætte behovet for hjælp efter 83, stk. 1 (Serviceloven 83a, stk. 1). Brugeren vurderes at kunne indgå i et samarbejde. For de konkrete kriterier til delydelserne henvises til beskrivelsen af de enkelte delydelser. Forudsætninger Beskrivelse af ydelsens indhold Hvis det er kommunens vurdering, at en bruger har et rehabiliteringspotentiale, skal brugeren som udgangspunkt deltage i et rehabiliteringsforløb med henblik på at blive i stand til at klare sig selv. Brugeren hverdagsrehabiliteres til at klare så meget som muligt selv. Der tages hensyn til værdighed, integritet, kultur og livskvalitet. Brugeren medinddrages, og der lægges stor vægt på motivation og kommunikation i forbindelse med hverdagsrehabiliteringen. Ud fra en konkret og individuel vurdering af brugerens potentiale for at genvinde sine færdigheder i forhold til de enkelte opgaver, skal Hverdagsrehabilitering Godkendt i Socialudvalget Gældende

122 brugeren tilbydes et tidsafgrænset og målorienteret rehabiliteringsforløb. Inden endelig tildeling af ydelser og afgørelse efter Serviceloven 83 (personlig og praktisk støtte og hjælp) skal brugeren have den nødvendige supplerende støtte og hjælp under rehabiliteringsforløbet. For det konkrete indhold i ydelsen henvises til beskrivelsen af de enkelte delydelser. Den faglige indsats skal leveres med et rehabiliterende og aktiverende sigte, således at brugeren støttes / vejledes i at udføre de opgaver, brugeren selv kan, og derved fastholder sit funktionsniveau længst muligt. Ydelsens omfang Se beskrivelsen af de enkelte delydelsers omfang. Krav til leverandøren Leverandøren skal overholde forvaltningsretlige regler om tavshedspligt m.v. Leverandøren skal følge anvisningerne i Helsingør Kommunes arbejdsmiljøpolitik. Det anbefales, at leverandøren indhenter referencer på medarbejdere inden ansættelse. Leverandøren skal indhente straffeattest ved ny-ansættelse af medarbejdere, som skal komme i brugerens hjem. Leverandøren er ansvarlig for udførelsen af hverdagsrehabiliteringsydelser. Kompetencekrav til medarbejderen Medarbejderen skal kunne observere brugerens tilstand og kunne reagere relevant på ændringer i tilstanden. Minimumskrav for at kunne udføre ydelsen er, at medarbejderen har opdateret viden indenfor fagområdet og er bekendt med kvalitetsstandard, mål og handleplan for ydelsen. Medarbejderen skal kunne bestride det danske sprog i skrift og tale på et forståeligt niveau. Krav til brugeren Brugeren skal deltage så aktivt, det er muligt, og selv udføre de opgaver, brugeren er i stand til. Brugeren skal acceptere brug af hjælpemidler. Brugeren eller dennes pårørende skal give besked til visitator ved væsentlige forandringer. Brugeren skal melde afbud i så god tid som muligt, senest dagen før, hvis ydelsen ikke kan modtages til aftalt tidspunkt. Hverdagsrehabilitering Godkendt i Socialudvalget Gældende

123 Krav til observation og dokumentation Leverandøren skal følge retningslinjerne i Krav til dokumentation. Leverandøren skal i samarbejde med brugeren sætte mål og udarbejde en handleplan for hverdagsrehabiliteringen. Leverandøren skal udarbejde slutevaluering i forhold til fastsatte mål. Leverandøren skal hverdagsrehabilitere brugeren til at opnå bedst mulig funktionsevne. Leverandøren skal forebygge tab af funktionsevne f.eks. ved at motivere brugeren til at selv udføre de opgaver, brugeren er i stand til og / eller f.eks. ved at vejlede og opmuntre brugeren til at klare hverdagen. Leverandøren skal observere ændringer i brugerens tilstand. Leverandøren skal handle fagligt forsvarligt i forhold til brugerens tilstand. Leverandøren skal dokumentere indsatser og væsentlige ændringer i brugeren tilstand i elektronisk omsorgsjournal. Leverandøren skal videregive oplysninger om brugerens tilstand, som medfører ændret behov for hjælp, til visitator. Leverancesikkerhed Leverandøren skal tilstræbe, at brugeren når de fastsatte mål indenfor de givne rammer. Ydelsen leveres som aftalt +- ½ time. Hvis indgåede aftaler ikke overholdes, henvender brugeren sig til visitator. Hvis en bruger med hverdagsrehabiliterings-potentiale ikke med det samme kan tilbydes levering af et hverdagsrehabiliterings-forløb, vil brugeren få den nødvendige supplerende hjælp, indtil forløbet kan igangsættes. Leverandør af ydelsen Betaling for ydelsen Hjemmeplejen, Helsingør Kommune Rehab-terapeuter, Helsingør Kommune Ydelsen er gratis Kvalitetsmål og opfølgning De overordnede kvalitetsmål for Helsingør Kommune er: at brugerne er tilfredse med kvaliteten i udførelsen af de visiterede ydelser at der er kvalitet i de visiterede ydelser, der leveres til brugerne ud fra brugernes egne normer og kommunens serviceniveau at der via dokumentation er helhed, sikkerhed og kontinuitet i indsatserne, og at der forebygges fejl og uhensigtsmæssigheder Hverdagsrehabilitering Godkendt i Socialudvalget Gældende

124 Opfølgning foretages gennem: anmeldte tilsyn i eget hjem revurdering ved ændring i funktionsniveau leverandørens frivillige egenkontrol For den detailleret beskrivelse af kvalitetsmål, resultatkrav og opfølgning henvises til Kravspecifikationen. Hverdagsrehabilitering Godkendt i Socialudvalget Gældende

125 A Rehab-Kompressionsstrømper navn lovgrundlag Formål med delydelsen Kriterier for at få tildelt delydelsen A Rehab-Kompressionsstrømper Sundhedsloven 138 At brugeren selv kan tage kompressionsstrømper på og af At bevare eller højne brugerens selvhjulpenhed og medvirke til at øge brugerens livskvalitet. Brugeren skal opfylde følgende kriterier for tildeling af delydelsen: Brugeren skal benytte kompressionsstrømper og kan ikke selv tage kompressionsstrømper på og/eller af Brugeren har udelukkende behov for rehabilitering i forhold til at tage kompressionsstrømper på og/eller af Brugeren har en nedsat fysisk, psykisk eller social funktionsevne. Brugeren har rehabiliteringspotentiale. I samarbejde med brugeren skal der kunne sættes et konkret og realistisk mål for hverdagsrehabiliteringen. Målet skal rette sig mod forbedring af færdigheder i hverdagens gøremål. Brugeren er i stand til at indgå i et samarbejde og kan overholde aftaler. Brugeren er ikke terminal. indhold Visiterede ydelser i forløbet Leverandør af rehab-træningen Gennemsnitligt omfang Følgende elementer kan indgå i delydelsen: Afdækning og vurdering af brugerens evne til selv at tage kompressionsstrømper på og af Hverdagsrehabilitering af evnen til at tage kompressionsstrømper på og af Ud over forløb A - Rehab-Kompressionsstrømper visiteres brugeren til relevante rehab-ydelser efter 138 ift. mål og rehab-træning. Evt. øvrig visiteret hjælp fortsætter ud fra brugerens behov under forløbet. Rehab-vejleder i den kommunale hjemmesygeplejeordning i Hjemmeplejen leverer rehab-træningen under vejledning af rehabterapeuter. Hverdagsrehabilitering: 10 gange over 14 dage, hverdag dagtid Hverdagsrehabilitering Godkendt i Socialudvalget Gældende

126 B Rehab-Hjemmeplejeindsats navn lovgrundlag Formål med delydelsen B Rehab-Hjemmeplejeindsats Serviceloven 83 a At forbedre brugerens funktionsevne og dermed nedsætte behovet for hjælp efter 83, stk. 1. (Serviceloven 83a, stk 1). At bevare eller højne brugerens selvhjulpenhed og medvirke til at øge brugerens livskvalitet. Kriterier for at få tildelt delydelsen Brugeren skal opfylde følgende kriterier for tildeling af delydelsen: Brugeren ansøger om hjemmehjælp eller udvidelse af hjemmehjælp Brugeren er kognitivt velbevaret Brugeren har en nedsat fysisk, psykisk eller social funktionsevne. Brugeren har rehabiliteringspotentiale. I samarbejde med brugeren skal der kunne sættes et konkret og realistisk mål for hverdagsrehabiliteringen. Målet skal rette sig mod forbedring af færdigheder i hverdagens gøremål. Brugeren er i stand til at indgå i et samarbejde og kan overholde aftaler. Brugeren er ikke terminal. indhold Visiterede ydelser i forløbet Leverandør af rehab-træningen Gennemsnitligt omfang Følgende elementer kan indgå i delydelsen: Opstartsmøde Afdækning og vurdering af brugerens funktionsniveau og mål Hverdagsrehabilitering af funktions- og færdighedsevne i hverdagen ud fra handleplan Evalueringsmøde Ud over forløb B Rehab-Hjemmeplejeindsats visiteres brugeren til relevante rehab-ydelser efter 83a ift. mål og rehab-træning. Evt. øvrig visiteret hjælp fortsætter ud fra brugerens behov under forløbet. Rehab-vejleder i Hjemmeplejen leverer rehab-træningen under vejledning af rehab-terapeuter. Hverdagsrehabilitering: 21 gange på hverdage dagtid over 7 uger Hverdagsrehabilitering Godkendt i Socialudvalget Gældende

127 C Rehab-Terapeutisk indsats navn lovgrundlag Formål med delydelsen C Rehab-Terapeutisk indsats Serviceloven 83 a At forbedre brugerens funktionsevne og dermed nedsætte behovet for hjælp efter 83, stk. 1. (Serviceloven 83a, stk 1). At bevare eller højne brugerens selvhjulpenhed og medvirke til at øge brugerens livskvalitet. Kriterier for at få tildelt delydelsen Brugeren skal opfylde følgende kriterier for tildeling af delydelsen: Brugeren ansøger om hjemmehjælp eller udvidelse af hjemmehjælp Brugeren har behov for en fysisk/kognitiv terapeutisk eller sundhedspædagogisk indsats Brugeren har en nedsat fysisk, psykisk eller social funktionsevne. Brugeren har rehabiliteringspotentiale. I samarbejde med brugeren skal der kunne sættes et konkret og realistisk mål for hverdagsrehabiliteringen. Målet skal rette sig mod forbedring af færdigheder i hverdagens gøremål. Brugeren er i stand til at indgå i et samarbejde og kan overholde aftaler. Brugeren er ikke terminal. indhold Visiterede ydelser i forløbet Leverandør af rehab-træningen Gennemsnitligt omfang Følgende elementer kan indgå i delydelsen: Opstartsmøde Afdækning og vurdering af brugerens funktionsniveau og mål Test af brugerens funktions- og færdighedsevne Hverdagsrehabilitering af funktions- og færdighedsevne i hverdagen ud fra handleplan Evalueringsmøde Overlevering, hvis borgeren skal overgå til hjemmehjælp Ud over forløb C Rehab-Terapeutisk indsats visiteres brugeren til relevante rehab-ydelser efter 83a ift. mål og rehab-træning, således at leverandøren støtter op om træningen. Evt. øvrig visiteret hjælp fortsætter ud fra brugerens behov under forløbet. De kommunale rehab-terapeuter leverer rehab-træningen. Individuel rehab-træning: 18 gange på hverdage dagtid over 6 uger Rehab-overlevering: 1-2 gange, hverdage, dagtid Hverdagsrehabilitering Godkendt i Socialudvalget Gældende

128 D Rehab-Sygeplejeindsats navn lovgrundlag Formål med delydelsen Kriterier for at få tildelt delydelsen D Rehab-Sygeplejeindsats Sundhedsloven 138 At brugeren selv kan klare sygeplejeopgaven At bevare eller højne brugerens selvhjulpenhed og medvirke til at øge brugerens livskvalitet. Brugeren skal opfylde følgende kriterier for tildeling af delydelsen: Brugeren har behov for hjælp til sygeplejeopgaver f.eks. stomipleje, kateterpleje, medicingivning, dryppe øjne m.v. Brugeren har udelukkende behov for rehabilitering i forhold til sygeplejeopgaver Brugeren har en nedsat fysisk, psykisk eller social funktionsevne. Brugeren har rehabiliteringspotentiale. I samarbejde med brugeren skal der kunne sættes et konkret og realistisk mål for hverdagsrehabiliteringen. Målet skal rette sig mod forbedring af færdigheder i hverdagens gøremål. Brugeren er i stand til at indgå i et samarbejde og kan overholde aftaler. Brugeren er ikke terminal. indhold Følgende elementer kan indgå i delydelsen: Afdækning og vurdering af brugerens evne til selv at klare sygeplejeopgaven Hverdagsrehabilitering af evnen til at klare sygeplejeopgaven Visiterede ydelser i forløbet Leverandør af rehab-træningen Gennemsnitligt omfang Ud over forløb D Rehab-Sygeplejeindsats visiteres brugeren til relevante rehab-ydelser efter 138 ift. mål og rehab-træning. Evt. øvrig visiteret hjælp fortsætter ud fra brugerens behov under forløbet. Rehab-vejleder eller sygeplejerske i Hjemmeplejen leverer rehabtræningen. Hverdagsrehabilitering: 10 gange over 14 dage, hverdage dagtid Hverdagsrehabilitering Godkendt i Socialudvalget Gældende

129 E Rehab-Vurdering og instruktion ift. praktiske opgaver navn lovgrundlag Formål med delydelsen E Rehab-Vurdering og instruktion ift. praktiske opgaver Serviceloven 83 a At forbedre brugerens funktionsevne og dermed nedsætte behovet for hjælp efter 83, stk. 1. (Serviceloven 83a, stk 1). At bevare eller højne brugerens selvhjulpenhed og medvirke til at øge brugerens livskvalitet. Kriterier for at få tildelt delydelsen Brugeren skal opfylde følgende kriterier for tildeling af delydelsen: Brugeren ansøger om hjemmehjælp til praktiske opgaver Brugeren er funktionsniveau 2 4 i praktiske opgaver Brugeren har en nedsat fysisk, psykisk eller social funktionsevne. Brugeren har rehabiliteringspotentiale. Brugeren er i stand til at indgå i et samarbejde og kan overholde aftaler. Brugeren er ikke terminal. indhold Visiterede ydelser i forløbet Følgende elementer kan indgå i delydelsen: Afdækning og vurdering af brugerens funktionsniveau Vurdering og instruktion ift. praktiske opgaver Ud over forløb E Rehab-Vurdering og instruktion ift. praktiske opgaver visiteres brugeren til den nødvendige supplerende hjælp til det, brugeren ikke er blevet selvhjulpen til endnu. Dog gælder ift. ydelserne rengøring, indkøb og ærinder i bank, at der ikke visiteres til supplerende ydelser under rehabiliteringsforløbet, hvis brugerens funktionsniveau vurderes til at være over 3 (dvs. 0-2). Hvis brugeren vurderes til at have et funktionsniveau 3-4, visiteres til supplerende ydelser under rehabiliteringsforløbet. Evt. øvrig visiteret hjælp fortsætter ud fra brugerens behov under forløbet. Leverandør af rehab-træningen Gennemsnitligt omfang De kommunale rehab-terapeuter leverer rehab-træningen. Individuel rehab-træning: 5 gange, hverdage dagtid Hverdagsrehabilitering Godkendt i Socialudvalget Gældende

130 Rehab-ydelser navn lovgrundlag Formål med delydelsen Rehab-ydelser Serviceloven 83 a og Sundhedsloven 138 At brugeren opnår samme grad af funktionsevne som tidligere eller bedst mulig funktionsevne; fysisk, psykisk og socialt. At bevare eller højne brugerens selvhjulpenhed og medvirke til at øge brugerens livskvalitet. At brugeren får den fornødne hjælp med hverdagsrehabiliterende sigte under hverdagsrehabiliteringsforløb. Kriterier for at få tildelt delydelsen Brugeren er visiteret til hverdagsrehabiliteringsforløbe A, B, C, D eller E. Brugeren kan ikke selv klare opgaverne inden og under hverdagsrehabiliteringsforløbet. Kriterierne følger kriterierne til de modsvarende hjemmehjælps- og sygeplejeydelser. Brugeren har en nedsat fysisk, psykisk eller social funktionsevne. Brugeren er i stand til at indgå i et samarbejde og kan overholde aftaler. Brugeren er ikke terminal. Visiterede ydelser i forløbet indhold Brugeren visiteres til relevante rehab-ydelser efter 38a eller 138 ift. mål og rehab-træning. Evt. øvrig visiteret hjælp fortsætter ud fra brugerens behov under forløbet. Rehab-ydelsernes indhold er det samme som indholdet i de modsvarende hjemmehjælps- og sygeplejeydelser, men de leveres med et hverdagsrehabiliterende sigte. Der er følgende rehab-ydelser efter 83a: Rehab - Bad2 Rehab - Bad3 Rehab - Bad4 Rehab - Personlig hygiejne 2 Rehab - Personlig hygiejne 3 Rehab - Personlig hygiejne 4 Rehab - Personlig hygiejne aften Rehab - Toiletbesøg Rehab - Hjælp til kropsbårne hjælpemidler Rehab - Forflytning 3 Rehab - Forflytning 4 Hverdagsrehabilitering Godkendt i Socialudvalget Gældende

131 Rehab - Vending og lejring Rehab - Tilberedning og anretning af morgenmad Rehab - Tilberedning og anretning af varm mad Rehab - Tilberedning og anretning af kold mad Rehab - Smøre snitter Rehab - Hjælp til indtagelse af mad og drikke 3 Rehab - Hjælp til indtagelse af mad og drikke 4 Rehab Telefonkontakt Rehab - Personlig ledsagelse Rehab - Rengøring 3 Rehab - Rengøring 4 Rehab - Skifte sengetøj Rehab - Rengøring, oprydning Rehab - Transportere vasketøj til/fra vaskerum Rehab - Tøjvask i maskine Rehab - Tørre vasketøj Rehab - Lægge vasketøj sammen Rehab - Klatvask Rehab - Bestille varer Rehab - Indkøb Rehab - Ærinder i bank Der er følgende rehab-ydelser efter 138: Rehab Give dispenseret medicin Rehab - Kateterpleje Rehab Kompressionsstrømper Rehab Stomipleje Gennemsnitligt omfang Se det gennemsnitlige omfang i de modsvarende hjemmehjælp- og sygeplejeydelser. Hverdagsrehabilitering Godkendt i Socialudvalget Gældende

132 Praktisk hjælp - Indkøbsordning Ydelsestype Indkøbsordning (9) Ydelsens lovgrundlag Serviceloven 83 Formålet med hjælpen efter Lov om social service er at fremme den enkeltes mulighed for at klare sig selv eller at lette den daglige tilværelse og forbedre livskvaliteten (Serviceloven 1, stk. 2). Hjælpen efter Lov om social service bygger på den enkeltes ansvar for sig selv og sin familie. Hjælpen tilrettelægges ud fra den enkelte persons behov og forudsætninger og i samarbejde med den enkelte (Serviceloven 1, stk. 3). Formålet med ydelsen Formålet med ydelsen er ifølge Serviceloven 81: At forebygge at brugerens problemer forværres At forbedre brugerens sociale og personlige funktion samt udviklingsmuligheder At forbedre brugerens muligheder for livsudfoldelse gennem kontakt, tilbud om samvær, aktivitet, behandling, omsorgs og pleje At yde en helhedsorienteret indsats med servicetilbud afpasset brugeren særlige behov For de konkrete formål for delydelserne henvises til beskrivelsen af de enkelte delydelser. Kriterier for at få tildelt ydelsen Brugere, som midlertidigt eller varigt ikke selv kan varetage dagligvareindkøb, og hvor der ikke er andre i husstanden, som kan udføre opgaverne. Forud for vurderingen af behovet for hjælp efter 83 stk. 1, skal det vurderes, om et tilbud efter 83 a vil kunne forbedre brugerens funktionsevne og dermed nedsætte behovet for hjælp efter stk. 1. Hjælp efter 83 vurderes endeligt efter rehabiliteringsforløbet ( 83, stk.6). For de konkrete kriterier til delydelserne henvises til beskrivelsen af de enkelte delydelser Beskrivelse af ydelsens indhold Brugeren medinddrages så meget som muligt. Ydelsen kan gives som: Hjælpe / udføre for. Brugeren får udført ydelsen. Følgende delydelser indgår i ydelsen Indkøb For det konkrete indhold i delydelserne henvises til beskrivelsen af de enkelte delydelser. Praktisk hjælp - Indkøbsordning Godkendt i Socialudvalget Gældende fra

133 Ydelsens omfang Krav til leverandøren Ydelsen leveres dagtid hverdage. Se hyppigheden under beskrivelsen af de enkelte delydelser. Leverandøren skal overholde forvaltningsretlige regler om tavshedspligt m.v. Leverandøren skal følge anvisningerne i Helsingør Kommunes arbejdsmiljøpolitik. Leverandøren skal overholde de krav og aftaler, som indgår i kontrakten. Leverandøren skal overholde gældende lovgivning vedrørende transport af fødevarer. Der henvises bl.a. til Bekendtgørelse 198 af 22 marts 2001 om fødevarehygiejne (jf. bekendtgørelsens kap. 6). Leverandøren skal indhente straffeattest ved ny-ansættelse på medarbejdere, som skal komme i brugerens hjem. Kompetencekrav til medarbejderen Ydelsen karakteriseres som elementær / grundlæggende hjælp, hvilket medfører at alt personale efter oplæring kan udføre ydelsen. Medarbejderen skal kunne observere brugerens tilstand og kunne reagere relevant på ændringer i tilstanden. Minimumskrav for at kunne udføre ydelsen er, at medarbejderen har opdateret viden og er bekendt med kvalitetsstandard, instrukser og mål for ydelsen. Medarbejderen skal kunne bestride det danske sprog i skrift og tale på et forståeligt niveau. Krav til brugeren Brugeren eller dennes pårørende skal give besked til visitator ved væsentlige forandringer i brugerens tilstand eller husstandens sammensætning. Brugeren skal deltage så aktivt, det er muligt, og selv udføre de opgaver, brugeren er i stand til. Brugeren skal følge de krav, som fastsættes i arbejdspladsvurderingen. Brugeren skal acceptere brug af hjælpemidler. Brugeren skal bestille varerne senest 48 timer før planlagt levering. Bestillingen skal foretages på den måde, leverandøren har orienteret om f.eks. via telefon, fax eller on-linebestilling. Brugeren skal melde afbud eller flytning af leveringen senest 2 dage før den planlagte levering, hvis ydelsen ikke kan modtages til aftalt tidspunkt. Brugeren skal være hjemme, mens hjælpen udføres. Krav til observation og dokumentation Leverandøren skal modtage bestilling af ydelser via kommunens omsorgssystem. Leverandøren skal læse adviser mindst 2 gange hver hverdag. Praktisk hjælp - Indkøbsordning Godkendt i Socialudvalget Gældende fra

134 Leverandøren skal observere ændringer i brugerens tilstand. Leverandøren skal handle fagligt forsvarligt i forhold til brugeren tilstand. Leverandøren skal videregive oplysninger om brugerens tilstand, som medfører længerevarende ændret behov for hjælp, til visitator. Leverandøren skal videregive oplysninger om husstandens sammensætning, som har betydning for vurdering og tildeling af indkøbsordning. Leverandøren skal straks og senest dagen efter give besked til visitator om afmelding (ophør) fra brugeren eller pårørende. Ved låst dør skal leverandøren forsøge at kontakte borger/pårørende telefonisk og undersøge via MedCom adviser, om borger er indlagt. Hvis leverandøren ikke kan finde årsagen til, at borger ikke er hjemme, skal leverandøren kontakte visitationen pr. tlf. Uden for visitationens åbningstider, kontaktes akutteamet på Bestilling af varer Leverancesikkerhed Leverandøren skal som minimum tilbyde bestilling via telefon, fax og on-linebestilling. Ydelsen leveres indenfor 5 dage fra tilmelding ved opstart. Ydelsen leveres på fast ugedag, som leverandøren aftaler med brugeren. Leverandøren skal informere brugeren om telefonnummer til brug ved evt. afbud. Ved planlægning af leveringstidspunkter skal leverandøren tage hensyn til brugerens aftaler omkring dagtilbud og træning. Ydelsen leveres som aftalt på fast leveringsdag indenfor et tidsinterval på 2 timer i tidsrummet på hverdage. Ved fast leveringsdag på en helligdag, tilbydes en erstatningsdag, der ligger tidligere end den faste leveringsdag, dog max 2 dage tidligere end en første hverdag før helligdagen. Ved behov for akutlevering efter hospitalsophold, tilbydes akutlevering af basale varer senest den først kommende hverdag efter hjemkomstdagen. Hvis brugeren melder afbud 3 dage før ydelsen skulle have været leveret, tilbydes erstatningsydelse. Ved leverancesvigt henvender brugeren sig til visitator. Brugeren har mulighed for at skifte leverandør indenfor 7 arbejdsdage. Leverandør af ydelsen De private leverandører, som har indgået aftale med Helsingør Kommune. Praktisk hjælp - Indkøbsordning Godkendt i Socialudvalget Gældende fra

135 Varesortiment Leverandøren skal som minimum tilbyde følgende produkter i sit varesortiment: almindelige dagligvarer bredt udvalg i færdigretter sæsonvarer vitaminer og kosttilskud økologiske varer fedtfattige varer sukkerfri varer diætvarer frugt og grønt Leverandøren skal sikre, at fødevarer med en holdbarhed under 14 dage ved leveringstidspunktet er så langt fra udløbsdato som praktisk muligt. Brugeren kan som minimum gøre krav på at få leveret 12 kilo varer pr. gang. Leverandøren skal sikre, at brugeren orienteres om varesortiment og priser på en måde, der gør brugeren i stand til på en let, tydelig og overskuelig måde at vælge mellem varerne. Betaling for ydelsen Kvalitetsmål / opfølgning Brugeren skal betale for de leverede varer. Leverandøren skal oplyse om betalingsformer, og som minimum tilbydes betaling via PBS. De overordnede kvalitetsmål for Helsingør Kommune er: at brugerne er tilfredse med kvaliteten i udførelsen af de visiterede ydelser at der er kvalitet i de visiterede ydelser, der leveres til brugerne ud fra brugernes egne normer og kommunens serviceniveau at der via dokumentation er helhed, sikkerhed og kontinuitet i indsatserne, og at der forebygges fejl og uhensigtsmæssigheder Opfølgning foretages gennem: anmeldte tilsyn i eget hjem uanmeldte tilsyn på plejehjem revurdering ved ændring i funktionsniveau leverandørens frivillige egenkontrol For den detailleret beskrivelse af kvalitetsmål, resultatkrav og opfølgning henvises til Kravspecifikationen. Praktisk hjælp - Indkøbsordning Godkendt i Socialudvalget Gældende fra

136 Indkøbsordning navn lovgrundlag Formålet med delydelsen Kriterier for at få tildelt ydelsen Indkøbsordning Serviceloven 83, stk.1.2 At sikre fornødne dagligvarer i hjemmet Funktionsniveau: At sikre indkøb af hverdagens varer 2-4 Brugeren / husstanden har moderate, svære eller totale begrænsninger, og klarer ikke selv at købe ind. Brugeren / husstanden kan ikke selv bestille dagligvarer. Brugeren / husstanden kan selv sætte varer på plads. indhold Hyppighed Følgende elementer kan indgå i delydelsen under forudsætning af at borgeren ikke kan varetage opgaven selv: Tage imod bestilling af varer fra hjemmehjælp Pakke de bestilte varer Bringe de bestilte varer ud til brugeren Sætte køle- og frysevarer på plads Aflevere kvittering til brugeren 1 gang ugentlig, dagtid hverdag Praktisk hjælp - Indkøbsordning Godkendt i Socialudvalget Gældende fra

137 Indkøbsordning med på-pladssætning navn lovgrundlag Formålet med delydelsen Kriterier for at få tildelt ydelsen Indkøbsordning med på-pladssætning Serviceloven 83, stk.1.2 At sikre fornødne dagligvarer i hjemmet Funktionsniveau: At sikre indkøb af hverdagens varer 3-4 Brugeren / husstanden har svære eller totale begrænsninger, og klarer ikke selv at købe ind. Brugeren / husstanden kan enten selv eller med hjælp bestille dagligvarer. Brugeren / husstanden kan ikke selv sætte varer på plads. indhold Hyppighed Følgende elementer kan indgå i delydelsen under forudsætning af at borgeren ikke kan varetage opgaven selv: Tage imod bestilling af varer fra bruger / husstand / hjemmehjælp Pakke de bestilte varer Bringe de bestilte varer ud til brugeren Sætte alle varer på plads Aflevere kvittering til brugeren 1 gang ugentlig, dagtid hverdag Praktisk hjælp - Indkøbsordning Godkendt i Socialudvalget Gældende fra

138 Indsatskatalog med faglige beskrivelser for Sygeplejefaglige Sundhedslovsydelser gældende fra Center for Sundhed og Omsorg

139 Om indsatskataloget Arbejdsgruppe: Eva Sneum, Agnete Søgård, Signe Buch Klausen, Kristina Zøllner, Christina Ekstrand Olsen, Kristin Eliassen, Tina Bertelsen. Udarbejdet på baggrund af fælles indsatskatalog fra KL. Helsingør Oktober 2014 Redigeret og bearbejdet af Udviklingssygeplejerske Eva Sneum Faglig og indholdsmæssig support: Hanne Hoff-Jessen Godkendt i Driftslederforum, Center for Sundhed og Omsorg, Januar 2015 Godkendt af Socialudvalget Senest revideret Forord Kommunerne oplever, og vil også i de kommende år opleve, et betydeligt pres på hjemmesygeplejen. Der vil komme flere, nye og mere komplekse pleje- og behandlingsopgaver ud i kommunerne. Det vil medføre et øget behov for at kunne følge udviklingen i sygeplejeindsatserne samt at kunne arbejde strategisk og målrettet med prioritering af indsatserne. Til brug for en bedre dokumentation af sygeplejeindsatser, har 45 kommuner udarbejdet et fællesindsatskatalog som et produkt fra KL s Partnerskabsprojektet om dokumentation af hjemmesygepleje. Indsatskataloget er et væsentligt element i at sikre, at kommunerne får nogle fælles overordnede rammer for dokumentation af sygeplejeindsatser, så der kan trækkes systematiske data på både nationalt og lokalt niveau. Helsingør Kommune har deltaget i KL`s Partnerskabsprojekt og hilser det velkommen at få bedre mulighed for at synliggøre og dokumentere de sygeplejefaglige indsatser, der udføres af Indsatskatalog sygeplejeydelser Godkendt i Socialudvalget: Gældende fra:

140 kommunens sundhedsfaglige personale, samt mulighed for at sammenligne sygeplejeindsatserne på tværs af kommunerne. Der er i dette indsatskatalog beskrevet rammen om de sygeplejefaglige sundhedslovsydelser, der leveres til borgere i Helsingør Kommune. Indsatserne visiteres ud fra individuelle behov for sygepleje efter borgerens samtykke. Indsatserne gør sig gældende for alle borgere med behov for sygeplejepleje eller plejebehov i hjemmet eller på plejecentrene. De sygeplejefaglige sundhedslovsydelsers grundstamme er skabt i forbindelse med partnerskabsprojektet mellem KL og de 45 projektkommuner ( ). De sygeplejefaglige sundhedslovsydelser er ikke forbeholdt sygeplejersker, men kan udføres af andre faggrupper med kompetence hertil. De enkelte faggruppers kompetencer fremgår af Helsingør Kommunes fælles kompetenceprofiler for hhv. Basissygeplejersker/sygeplejeansvarlige, Social-og Sundhedsassistenter og Social-og Sundhedshjælpere. Overleverede sundhedsfaglige ydelser og ydelser der kan videredelegeres, samt de rammedelegerede ydelser fremgår af Helsingør Kommune Hjemmeplejes retningslinjer for delegationer. Indsatskataloget tager afsæt i sygeplejens 13 problemområder jævnført vejledning om sygeplejefaglige optegnelser¹ Indsatskataloget vil løbende blive evalueret og justeret. Indsatskatalog sygeplejeydelser Godkendt i Socialudvalget: Gældende fra:

141 Sygeplejefaglige problemområder 0. Udredning og opfølgning 1. Funktionsniveau, f.eks. evnen til at klare sig selv i det daglige liv, ADL (Activity in Daily Living) 2. Bevægeapparat, f.eks. behov for træning, balanceproblemer og evt. faldtendens. 3. Ernæring, f. eks. under- eller overvægt, spisevaner, ernæringsproblemer forårsaget af sygdom eller behandling, kvalme og opkastning. 4. Hud og slimhinder, f. eks. forandringer og lidelser fra hud, slimhinder og andre væv f. eks. muskler, hår og negle. 5. Kommunikation, f. eks. evnen til at gøre sig forståelig og forstå omverdenen. 6. Psykosociale forhold, f. eks. arbejdsevne, relationer til familie, ensomhed, livsstilsproblemer, misbrug og mestring. 7. Respiration og cirkulation, f. eks. luftvejsproblemer som åndenød, hoste, risiko for aspiration, legemstemperatur, blodtryk og puls. 8. Seksualitet, f. eks. samlivsforstyrrelser som følge af sygdom eller lægemidler. 9. Smerter og sanseindtryk, f. eks. akutte eller kroniske smerter og ubehag, problemer med syn og hørelse. 10. Søvn og hvile, f. eks. faktorer som letter eller hindrer søvn og hvile. 11. Viden og udvikling, f. eks. behov for information eller undervisning, helbredsopfattelse, sygdomsindsigt, hukommelse. 12. Udskillelse af affaldsstoffer, f. eks. inkontinens, obstipation, diarré. 13. Medicinhåndtering Formålet med indsatskataloget På nationalt plan skal indsatskataloget sikre fælles overordnede rammer for dokumentation af sundhedslovsydelser og synliggøre hvilke sundhedslovsydelser der leveres til borgerne i kommunen samt udviklingen i disse. Indsatskatalog sygeplejeydelser Godkendt i Socialudvalget: Gældende fra:

142 I Helsingør Kommune skal indsatskataloget endvidere sikre ensartet visitering af sundhedslovsydelserne på tværs i kommunen og danne basis for god, målrettet og rehabiliterende sygepleje med størst mulig grad af egenomsorg. Begrebsafklaring Grundlæggende: Grundlæggende sygeplejeindsatser består af opgaver, der er relateret til et stabilt og delvist forudsigeligt sygeplejeforløb. Sygeplejeforløbet forandrer sig langsomt og som forventet. Enkelte opgaver kan være præget af en vis forudsigelighed. Grundlæggende sygeplejeindsatser kræver bred viden om sygeplejeindsatser, og en faglig viden om enkelte sygeplejeindsatser. Kompleks: Kompleks sygeplejeindsatser defineres som opgaver der er: Relateret til problemområder, som griber ind i hinanden eller som er mangfoldige og stiller skærpede sygeplejefaglige krav til viden og observation om forebyggelse, pleje og behandling Ustabile og hvor behovet for sygeplejeindsatser kan ændres hyppigt og være uforudsigeligt Enkeltstående og som kræver klinisk kompetence, herunder evne til at analysere og definere sygeplejeproblemer og begrunde handlinger ud fra sygeplejefaglig viden Relateret til situationer, hvor patienten og /eller netværket har behov for viden og støtte til at identificere ressourcer og belastninger for at kunne handle hensigtsmæssigt i forhold til forebyggelse, sundhedsfremme, sundhedssvigt og sygdom. (Hjemme)sygepleje / (hjemmesygeplejeindsatser /(hjemme)sygeplejeopgaver: Henviser til indsatser, der bevilges efter 138 i Sundhedsloven. Begreberne bruges synonymt. Sygeplejeindsatser er ikke forbeholdt sygeplejersker, men kan udføres af alle faggrupper. Sygeplejeindsatser kan leveres i mange forskellige enheder både hjemmesygeplejen, hjemmeplejen, plejecentre, sociale botilbud, sygeplejeklinikker, akut- og rehabiliteringspladser, akutteams mv. Hjemmepleje: Personlig og praktisk hjælp samt træning efter 83 og 86 i Serviceloven. Indsatskatalog sygeplejeydelser Godkendt i Socialudvalget: Gældende fra:

143 Rehabilitering: Sundhedsaktivitet, der indeholder elementer af både forebyggelse og sundhedsfremme, med det formål, at patienten, som har risiko for at få begrænsninger i sin fysiske, psykiske eller sociale funktionsevne, opnår et selvstændigt og meningsfuldt liv (sundhedsstyrelsen). Egenomsorg: Sundhedsaktivitet, som en patient eller anden borger udfører for at forebygge sygdom og fremme egen sundhed (sundhedsstyrelsen). Indsatskatalogets opbygning og anvendelse Som ramme for det fælles indsatskatalog er der valgt en model, hvor første og andet niveau i indsatskataloget bliver standardiseret for alle kommuner. På første niveau opereres der med 13 fælles hovedindsatser Sundhedsstyrelsens 13 sygeplejefaglige problemområder. Dette fordi de 13 sygeplejefaglige områder danner den eneste fælles referenceramme for, hvad der skal dokumenteres på sygeplejeområdet. Udfordringen er imidlertid, at de 13 sygeplejefaglige problemområder ikke i sig selv definerer egentlige indsatser, men definerer helbredsmæssige problemområder, som skal dækkes af tilsvarende sygeplejefaglige indsatser. Derfor har kommunerne i partnerskabsprojektet valgt, at det fælles indsatskatalog også skal standardiseres på andet niveau. Indsatskatalog sygeplejeydelser Godkendt i Socialudvalget: Gældende fra:

144 Eksempel på niveauopdelingen: 1. Niveau: Ernæring 2. Niveau: Sondeernæring 2. Niveau: Parenteral ernæring 2. Niveau: IV væskebehandling 2. Niveau: Subcutan væskebehandling 2. Niveau: Væske Per os 2. Niveau: Ernæringsindsats I Helsingør Kommune er det besluttet, at der visiteres sygeplejefaglige sundhedslovsydelser på niveau 2. Undtaget er dog punkt 13.4 Medicinadministration, her er det besluttet at visitere på et mere detaljeret niveau (niveau 3). Med de 13 fælles hovedindsatser og en standardisering af andet niveau vil det være muligt, såvel lokalt som nationalt, at følge udviklingen. Det er væsentligt, at der er fokus på den sygeplejefaglige udredning og opfølgning, da det er vigtige parametre i forhold til at måle og udvikle kvaliteten i de sygeplejeindsatser, der leveres i kommunerne. En sygeplejefaglig udredning er en forudsætning for at finde årsagen til patientens problemstilling(er) og efterfølgende iværksætte en målrettet indsats, der både har til formål at afhjælpe patientens helbredsproblemer nu og her, samt forbygge nye problemer. Ligeledes er opfølgning en forudsætning for at få den nødvendige viden om, hvorvidt den iværksatte indsats har den ønskede effekt, eller om der skal igangsættes en anden indsats. Systematisk opfølgning vil give en viden om, hvorvidt der tidligere er givet en indsats med en god effekt ved en lignende problemstilling. Der skal i langt højere grad tænkes i forløb frem for enkeltindsatser og vedvarende indsatser. I alle patientforløb bør stiles efter at skabe et større fokus på sygeplejefaglig udredning, sundhedspædagogisk indsats, opfølgning og koordinering. Herefter er opstillet et eksempel på et patientforløb, som med inspiration fra sygeplejeprocessen, indeholder disse indsatser. Indsatskatalog sygeplejeydelser Godkendt i Socialudvalget: Gældende fra:

145 Indsatserne, der fremgår af figuren, bør systematisk tænkes ind i tilrettelæggelsen og udførelsen af hvert enkelt patientforløb, hvorved det bliver lettere at skabe en helhedsorienteret og koordineret indsats for borgerne. Det er søgt at sætte fokus på den sygeplejefaglige udredning, opfølgning og koordinering ved at placere disse som selvstændige indsatser under hovedkategorien Udredning og opfølgning. Ligeledes er der sat fokus på den sundhedspædagogiske indsats ved at indsætte indsatsen som selvstændige indsatser under hovedindsatsen Viden og udvikling. Ved at disse fokusområder indgår som selvstændige indsatser, får de status som primærindsatser med selvstændige mål. Desuden vil indsatsområderne blive mere synlige for medarbejderne, da de kommer til at fremgå af kørelisterne. Ved ethvert patientforløb, bør sygeplejefaglig udredning, opfølgning, evaluering, sundhedspædagogisk indsats, behandling, og koordinering altid medtænkes i planlægning og iværksættelse af patientforløbene. Medtænkningen og dokumentation af disse fem fokusområder kan fx skabe grundlag for at igangsætte auditforløb¹, og derved følge op på, om fokusområderne i praksis bliver medtænkt og gennemført i det enkelte forløb. ¹ Læs mere om journalaudit i KL s notat, Hvordan sikres kvaliteten i sygeplejen? Målgruppe for modtagelse af sygeplejefaglige sundhedslovsydelser: Tildeling af sygeplejefaglige sundhedslovsydelser sker på grundlag af en faglig vurdering af behov for sygepleje til borgere, der har behov for forebyggelse af sygdom, fremme af sundhed, sygepleje og behandling, rehabilitering og palliation. Indsatskatalog sygeplejeydelser Godkendt i Socialudvalget: Gældende fra: