Overvejelser før udarbejdelse af en klinisk retningslinje
|
|
- Aage Karlsen
- 3 år siden
- Visninger:
Transkript
1 December 2008 Årgang 1 Nummer 2 Overvejelser før udarbejdelse af en klinisk retningslinje Preben Ulrich Pedersen, Ph.d., Linda Schumann Scheel cand., Ph.D. Center for Kliniske retningslinjer er nu veletableret. Centres formål er at foretage en kvalitetsbedømmelse af kliniske retningslinjer, der er udarbejdet i praksis. Det vil sige at praksis får mest muligt ud af centret ved at udarbejde og indsende retningslinjer til bedømmelse. Kliniske retningslinjer er tæt knyttet til tanken om en praksis baseret på evidens. Inden for denne tænkning er første trin at identificere en relevant klinisk problemstilling, dernæst at søge relevant litteratur, kritisk vurdere og granske den fremkomne litteratur, sammenfatte og anvende resultaterne, således man som praktiker er klogere og bliver i stand til hurtigere at handle efter bedste evidens næste gang, man står i en lignende situation. (1). Det er det første led i denne kæde, denne artikel vil berøre, nemlig Hvordan identificerer man en problemstilling, det er relevant at arbejde videre med m.h.p. at udarbejde en klinisk retningslinje? En klinisk retningslinje er defineret som. Et systematisk udarbejdede udsagn, der kan bruges af fagpersoner og patienter, når de skal træffe beslutning om passende og korrekt sundhedsfaglig ydelse i specifikke kliniske situationer.(2) Det vil sige der er nogle formelle krav til en klinisk retningslinje: 1. den skal være relevant for patienten 2. den skal være relevant for en fagprofessionel og falde inden for dennes kompetenceområde 3. emnet skal være egnet for udarbejdelse af en klinisk retningslinje. Patient relevans En problemstilling er kendetegnet ved at man undres, der er noget, der ikke er som det skal være. Selvom det lyder simpelt at undres forudsætter undren at man er i stand til at se at noget ikke er som det skal være. Undren forudsætter således både høj faglig viden, evnen til at identificere, evnen til at analysere hvad man rent faktisk gør i praksis og hvad der kommer ud af ens handlinger. Det kræver derfor, at man gør sin forforståelse eksplicit og sætter den på spil. På en medicinsk afdeling med mange lungepatienter, der anvendte steroidholdig spray, ville man udarbejde en klinisk retningslinje for at forebygge udviklingen af svamp i mund og hals. Personalet antog at patienterne ikke skyllede mund efter brug af deres spray og ikke foretog sig andet for at forebygge svampeinfektion. Personalets opfattelse var umiddelbart, at det var et hyppigt forekommende problem, men man viste reelt ikke hvor stort problemet var. En gennemgang af afdelingens plejeplaner viste, at der på et år var to patienter, der udviklede svampeinfektion i mund og hals. Derfor blev det
2 besluttet at interviewe 25 patienter om deres adfærd i forbindelse med anvendelse af deres spray og hvad patienterne anså som problematiske i forbindelse med deres sygdom. Af disse interview fremgik det, at 90% af patienterne forebyggede svampeinfektion på en hensigtsmæssig måde. Patienterne vidste derimod, ikke hvorfor de hjemme skulle undersøge deres peakflow, og hvordan de skulle reagere på udsving i peakflow. Det relevante kliniske problem for patienterne her ville derfor være information om, peakflow og hvordan de skulle reagere adækvat på udsving. Dette fund betød, at man i afdelingen måtte foretage en vurdering af, hvad der ville være mest relevant at anvende afdelingens ressource på. Eksemplet illustrer at, relevansen af kliniske problemstilling ændrede sig afhænigt at om man ser det ud fra personalets eller patientens perspektiv. Figur 1. illustrerer dette og også, hvor der kan opstå problemer, nemlig de to steder, hvor der ikke er enighed. Figur 1. Konflikt i forhold til patientperspektiv og fagprofessionelt perspektiv Patienten kan opfatte en problemstilling som. Væsentlig Uvæsentlig Fagprofessionel Kan opfatte en problem- Stilling som.. Væsentlig Enig Uenig Uvæsentlig Uenig Enig PUP 2008 egen model Som det fremgår af figur 1, vil det betyde at der fremkommer nogle områder, hvor patienten eller den fagprofessionelle ikke ser samme grad af væsentlighed af problemstillingen. Det er disse områder der er interessante. Denne "blindhed" og eventuelle uenighed er man nød til at forholde sig til og på forhånd afgøre hvilket/hvilke perspektiver den kliniske retningslinje skal dække. En måde at få løftet frem hvad patienter anser som væsentlige og betydningsfulde er ved at starte litteratursøgning, og ved at søge efter kvalitative studier, der beskriver patienternes oplevelser i forbindelse med i dette tilfælde at være kroniske lungesyg og have brug for steroidholdige sprays. Disse studier vil i en række tilfælde også kunne hjælpe en til at strukturere den videre litteratursøgning og gennemgang.
3 Som fagprofessionel identificerer man problemstillingen ved at analysere og fortolke forskellige faktorer for at kunne bestemme arten af problemet. Man fortager en årsagsgranskning og analyserer patientens reaktioner for at finde frem til handlinger, der kan løse problemet. Det kan være helt legat at nedprioritere patienternes opfattelse, men prioriteringen skal ske bevidst. Det næste spørgsmål, der bør rejses er, hvorvidt det er nødvendigt at udarbejde en klinisk retningslinje om emnet. Inden for kvalitetsudvikling taler man almindeligvis om, at det er relevant at forbedre kvaliteten hvis: Høj forekomst, høj risiko, og/eller høje omkostninger (3). For at leve op til de to første af disse krav, som er relevante i forhold til patienten, er det således nødvendigt, at have kendskab til forekomsten af en problemstilling og hvilke konsekvenser eller risici problemstillingen er forbundet med for patienterne. For at afklare dette kan man foretage en litteratursøgning direkte på forekomst, risiko og konsekvenser eller kan man? For at illustrere hvad vi mener, vil vi tage udgangspunkt i et eksempel. I et urologisk ambulatorium, vil man udarbejde en klinisk retningslinje, vedrørende vejledning af patienter, der er kroniske kateterbærere. Eksempel: En interviewundersøgelse blandt patienter, der var kroniske kateterbærer, viste at det patienter anså for at være mest problematisk var: lyd at man pludselig kunne høre det skvulpe fra posen eller lign., lugt at man lugtede a urin, utæthed at systemet pludseligt læggede. I artiklen beskrives ligeledes en række måder mere eller mindre hensigtsmæssige, hvorpå patienterne havde løst disse problemstillinger på. Denne artikel angiver nogle konkrete områder, som patienterne anser som problematiske og hvor de har behov for information og vejledning. Ved at indarbejde disse områder i litteratursøgningen, har man større sandsynlighed for også at dække pateinternes perspektiv. Professionel relevans En klinisk retningslinje skal tjene som vejledning for fagprofessionelle i konkrete situationer, det vil sige at indholdet af retningslinjen skal være relevant for den profession, der skal arbejde efter den. Indholdet derfor være professionsspecifikt. Er der tale om en klinisk retningslinje for sygepleje, skal den derfor være passeret på et sygeplejeperspektiv. Sygeplejersker har både et selvstændigt, et selvstændigt/tildelt og et tildelt virksomhedsområde (4). Det betyder at sygeplejersker kan indgå i udarbejde af retningslinjer vedrørende det tildelte eller selvstændigt/tildelte virksomhedsområde og selvstændigt kan udarbejde retningslinjer inden for sygeplejens selvstændige virksomhedsområde. Man må derfor afklare, hvilket perspektiv man ser problemstillingen ud fra, er det patientens eller den fagprofessionelles perspektiv eller begges, er det indenfor det tildelte eller selvstændige område, når der er tale om sygepleje?
4 Det er retningslinjer udviklet inden for sygeplejen selvstændige ansvarsområde, der kan umiddelbart kan godkendes i Center for Kliniske Retningslinjer på nuværende tidspunkt. I praksis betyder det at man før en klinisk retningslinje udarbejdes er nød til at definere, hvad der er professionens selvstændige virksomhedsområde ved netop denne problemstilling, og hvor man har en formodning om at professionen kan byde ind med noget positivt i forhold til patientens samlede forløb. Sygeplejens praksisfelt kan inddeles i tre områder: det selvstændige, det delegerede/selvstændige område og det delegerede område. Inddelingen kan være en hjælp til at skelne mellem forskellige sygeplejeopgaver. Fig. 2 Oversigt over sygeplejerskers ansvarsområder Det selvstændige Det delegerede/selvst. Ansvar Sygepl. er ansvarlig Sygepl. er ansvarlig og har selvstændig Sygepl. har beslutningsmyndighed selvstændig beslutningsmyndighed Ansvarlig for Delvis ansvarlig for resultater resultater. Det delgerede Sygepl. er ansvarlig for udførelsen. - Ikke beslutningskompetent Opgavetyper - Eks. formidling af viden, forebyggelse af komplikationer - En kombination af de 2 andre områder - Eks. smertebehandling: delegeret: give medicin selvstændigt: lejring i forhold til smerten Eks. - observationer - udførelse af ordinationer delegeret fra andre faggrupper Figur 2 er tænkt som en hjælp til at afgøre hvilke ansvarsområder, man arbejder indenfor. Det sygeplejefaglige perspektiv findes inden for alle tre områder, hvor opgaverne ofte er svære at beskrive (4). I daglig praksis er der ofte overlap mellem professioners daglige arbejdsområder. Overlappene kan være store eller næsten ingen. Det afhænger blandt andet af hvordan, man rent fagligt har aftalt at løse opgaverne lokalt. Der skal derfor ikke forveksles med professionens selvstændige virksomhedsområde. Det selvstændige område er det område, hvor professionens udøvere på baggrund af deres autorisation selvstændigt kan handle og træffe beslutninger. Professionens selvstændige område får man blandt andet frem ved at tage udgangspunkt i hvilke begreber og teorier, der anvendes og tages udgangs punkt i, når man taler om og beskriver problemstillingen. Hvis vi vender tilbage til eksemplet fra før, med information til patienter, der er kroniske kateterbærere, kan en del af vejledning og information dreje sig om, hvordan patienten kan forebygge infektioner, skader i urinrøret osv. En anden del af vejledningen kan dreje sig om, hvordan dagliglivet former sig med et kateter. Hvad kan man gøre for at undgå lyd, lugt og utæthed m.m.
5 Hvis man i praksis skulle udarbejde kliniske retningslinjer inden for det område eksemplet beskriver, kunne det gøres ved at man udarbejder to selvstændige retningslinjer. En retningslinje om forebyggelse af infektioner og skader som følge af brug af kateter og en anden retningslinje om vejledning om dagligliv og livet som kronisk kateterbærer. Hvis der er stor overlapning mellem professionernes virksomhedsområde på et felt kunne man samlet udarbejde en klinisk retningslinje, men i retningslinjen klart definere, hvad sygeplejens ansvarsområde vil bestå i, og hvad en anden professions ansvarsområde består i. Ved godkendelse af en sådan retningslinje vil centret udelukke fokusere på at bedømme den del, der beskæftiger sig med sygepleje. Vi er nødt til at vælge denne form, fordi andre professioner endnu ikke har formaliseret bedømmelsen af deres kliniske retningslinjer. I centret kan vi derfor udelukkende bedømme, det der kan henføres til sygeplejens selvstændige område. Emne relevans og præcision Kliniske retningslinjer, dækker kun en del af sygeplejens område, der kan ikke udarbejdes kliniske retningslinjer for alt. Det er således nødvendigt at overveje om det emne man nu vil arbejde med er relevant, inden man går i gang med det omfattende arbejde det er at søge, skaffe læse, analysere og referer litteratur. Det er ikke relevant at udarbejde en klinisk retningslinje hvis: 1. man fokuserer på er en værdi, 2. emnet er for overordnet beskrevet 3. der ikke eksisterer litteratur, der kan danne baggrund for en klinisk retningslinje. Værdi. Taler man om f.eks. om aktiv inddragelse af patienterne i deres egen pleje, kan dette ses som en grundlæggende værdi indenfor sygepleje, eller man kan se det som et middel til at ville opnå noget, f.eks. adfærdsændringer hos patienten. Det vil kun være relevant at arbejde med aktiv inddragelse i forbindelse med en klinisk retningslinje, hvis begrebet benyttes som et middel. Emnet for overordnet beskrevet En klinisk retningslinje forudsætter, at ens emne er meget afgrænset og præcist beskrevet og der ikke vil være et utal af løsninger. Et emne som Ernæring til den småtspisende patient vil således være alt for bredt, der ville være alt for mange grunde til at patienter er småtspisende og derfor også et utal af løsningsmuligheder der vil være meget difuse, og de vil ikke hjælpe sygeplejersken til at træffe konkrete beslutninger og vælge relevante handlinger. Eksisterer der litteratur Der er endnu kun få interventionsstudier inden for sygepeje. Derfor vil der med stor sandsynlighed være områder, hvor der ikke foreligger litteratur, der kan danne grundlag handleanvisninger og for en klinisk retningslinje. Inden for disse områder, må man
6 derfor udarbejde retningslinjer, der bygge på faglig konsensus på baggrund af ekspertudsagn. Vi har endnu ikke udviklet metoder til at udforme den form for retningslinjer, men vi vil arbejde på det. Referencer. 1. Hørdam B, Overgaard D, Pedersen PU. Klinisk Sygeplejeforskning. Gads Forlag. København (dato 30. november 2008) 3. Andersen Y, Hansen MN, Pedersen PU. Kvalitetssikring fra A-Z en grundbog for sygeplejersker. Dansk Sygeplejeråd. København Gordon M. (993), Nursing Diagnosis, Proces and Application. Mosby, 3. udgave.
Kommissorium for Udviklingsgruppen af Kliniske Regningslinjer inden for Sygeplejen og Kommissorium for Bedømmerkorps af Kliniske Regningslinjer inden
2008 Kommissorium for Udviklingsgruppen af Kliniske Regningslinjer inden for Sygeplejen og Kommissorium for Bedømmerkorps af Kliniske Regningslinjer inden for Sygeplejen ved Sygehus Nord 1 Kommissorium
Kliniske retningslinjer et redskab til at sikre kvalitet i kerneydelser
Kliniske retningslinjer et redskab til at sikre kvalitet i kerneydelser Preben Ulrich Pedersen Professor, phd Hvad er en klinisk retningslinje? En klinisk retningslinje defineres som systematisk udarbejdede
Valgfag modul 13. evidensbaseret sygepleje/praksis. Hvad er evidens? Hvordan kan vi evidensbasere praksis? Helle Skovbakke, Adjunkt, UC Syddanmark
Valgfag modul 13 evidensbaseret sygepleje/praksis Hvad er evidens? Hvordan kan vi evidensbasere praksis? 1 Evidensbaseret praksis Hvilke erfaringer har I med hvordan sygeplejen i praksis evidensbaseres?
Sygeplejefaglige problemstillinger
Sygeplejefaglige problemstillinger - er alle velegnet som grundlag for kliniske retningslinjer? Linda Schumann Scheel Ph.d., cand.pæd. og sygeplejerske DASys Konference d. 23. september 2009 Århus Universitetshospital,
Status. Center for kliniske retningslinjer. - Nationalt Clearinghouse for sygeplejefaglige kliniske retningslinjer
Status Center for kliniske retningslinjer - Nationalt Clearinghouse for sygeplejefaglige kliniske retningslinjer 2004: Etablere godkendelsesråd 2005: Vi vil have et Clearing house. Mål: Oktober 2007 2008
Udviklingsprojekter i Hjertecentret
Udviklingsprojekter i Hjertecentret En fremgangsmåde og skabelon til projektbeskrivelse og gennemførelse og implementering af kliniske udviklingsprojekter i sygeplejen Projektmetoden er en velbeskrevet
Praktikøvelser. ud fra praktikmål for social- og sundhedsassistenter. fra Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 2.
Praktikøvelser fra Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 2 ud fra praktikmål for social- og sundhedsassistenter Alle sidehenvisninger refererer til den trykte bog. Gads Forlag Praktikmål 1 Eleven
Hvilke problemstillinger har det videnskabelige råd været inde på?
Hvilke problemstillinger har det videnskabelige råd været inde på? Hans Gregersen Formand for det videnskabelige råd kommissorium (1) Center for Kliniske Retningslinjer er en institution, der samler, organiserer,
Har kliniske retningslinjer betydning for kvalitet af sygepleje - et systematisk litteraturstudie
Har kliniske retningslinjer betydning for kvalitet af sygepleje - et systematisk litteraturstudie Trine A. Horsbøl, cand. cur. Preben Ulrich Pedersen, lektor, phd. Center for Kliniske Retningslinjer Baggrund
Kliniske retningslinjer er de vigtige eller kan vi bruge vores erfaringer?
Kliniske retningslinjer er de vigtige eller kan vi bruge vores erfaringer? Preben Ulrich Pedersen, lektor, phd Center for Kliniske Retningslinjer Ejerskab og finansiering Center for Kliniske Retningslinjer
1. Årlig revidering af Skabelon og Manual til udformning af kliniske retningslinjer
Referat: 19. januar 2012 7. Møde i Videnskabelig Råd Center for Kliniske Retningslinjer Dato. Den 19. januar kl. 11.00-15.00 Deltagere: Svend Sabroe, Preben Ulrich Pedersen, Mette Kildevæld Simonsen, Erik
Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside
Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje......... O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet
Fagprofil - Social- og sundhedsassistent.
Odder Kommune Fagprofil - Social- og sundhedsassistent. For social- og sundhedsassistenter ansat ved Odder Kommunes Ældreservice I Odder Ældreservice arbejder medarbejderne ud fra: en rehabiliterende tilgang.
Center for kliniske retningslinjer
Center for kliniske retningslinjer - Nationalt Clearinghouse for sygeplejefaglige kliniske retningslinjer 2004: Etablere godkendelsesråd 2005: Vi vil have et Clearing house. Mål: Oktober 2007 2008 Dansk
Sygeplejefaglig referenceramme
Professionalisme, holdninger & værdier i sygeplejen Sygeplejefaglig referenceramme sygehuslillebaelt.dk Sygeplejefaglig referenceramme 1. INDLEDNING De ledende sygeplejersker og kliniske sygeplejespecialister
Lektionskatalog Teoretisk undervisning Bachelor i sygepleje
Peqqisaanermik Ilisimatusarfik. Institut for sygepleje og sundhedsvidenskab. Sygeplejestudiet Lektionskatalog Teoretisk undervisning Bachelor i sygepleje 8. semester Hold 2010 Indholdsfortegnelse Indhold
Opgavekriterier Bilag 4
Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier Bilag 4 - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet
F S O S K o n f e r e n c e 1 8 + 1 9 m a r t s T r i n i t y H o t e l. F r e d e r i c i a. M i r a S ø g a a r d J ø r g e n s e n
Sygeplejestudie: Hvorfor ringer patienterne efter udskrivelse? F S O S K o n f e r e n c e 1 8 + 1 9 m a r t s T r i n i t y H o t e l. F r e d e r i c i a. M i r a S ø g a a r d J ø r g e n s e n Overskrifter:
Bilag til 2016-studieordning - UCC s sygeplejerskeuddannelse
Bilag til 2016-studieordning - UCC s sygeplejerskeuddannelse Semester 1 Observation og vurdering af borgers og patients sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge Temaet retter sig mod at observere, identificere,
Evidensbaseret praksiskonference oktober 2011 - for studerende ved landets sygeplejerskeuddannelser
Dias 1 Evidensbaseret praksiskonference oktober 2011 - for studerende ved landets sygeplejerskeuddannelser Introduktion til Center for Kliniske Retningslinjer- Ud fra temaet: sammenhængen mellem evidensbaseret
SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse
SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse... 5 2.1 Varighed...
Uddannelse i implementering af kliniske retningslinjer
Uddannelse i implementering af kliniske retningslinjer Kursusbeskrivelse: Kliniske retningslinjer er et væsentligt element i den danske model for kvalitetsudvikling. Formålet med kliniske retningslinjer
Klinisk undervisning Modulbeskrivelse for modul 12. - Sygepleje og selvstændig professionsudøvelse Sygeplejerskeuddannelsen Hold H09S April 2012
Klinisk undervisning Modulbeskrivelse for modul 12 - Sygepleje og selvstændig professionsudøvelse Sygeplejerskeuddannelsen Hold H09S April 2012 Indholdsfortegnelse 1 Tema og læringsudbytte for modul 12...
Modulbeskrivelse. Modul 10. Akut og kritisk syge patienter/borgere. Professionsbachelor i sygepleje
Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 10 Akut og kritisk syge patienter/borgere Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 10 beskrivelsen... 3 Modul 10 Akut
DEN TREDJE VEJ BUM ELLER EJ. Ny model for tildeling og styring Københavns Kommune
DEN TREDJE VEJ BUM ELLER EJ Ny model for tildeling og styring Københavns Kommune BAGGRUND Ny strategi i KK Fremtidens Sygepleje 2010 2013 Fra hjemmesygepleje i primærsektor til primærsygepleje i den samlede
Dagens Program. Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ indsats
Dagens Program Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ indsats Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ indsats Den gode kliniske retningslinje - Gennemgang af afsnittene i en klinisk
Professionsbachelor i Sygepleje. Modulbeskrivelse. Modul 4 Grundlæggende klinisk sygepleje
Professionsbachelor i Sygepleje Modulbeskrivelse Modul 4 Grundlæggende klinisk sygepleje Hold September 2014 Forår 2015 Revideret marts 2015. 1 Indhold Modul 4 - Grundlæggende klinisk virksomhed... 3 Klinisk
Sygeplejerskeprofil. Roskilde Kommune.
2 Sygeplejerskeprofil Roskilde Kommune. i Sygeplejerskeprofilen beskriver de udfordringer, forventninger og krav, der er til hjemmesygeplejersker i Roskilde Kommunes hjemmepleje. Sygeplejerskeprofilen
SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE & SVENDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse
SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE & SVENDBORG MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse 07/2016 modul 12 Indhold 1 Indledning... 3 2 Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse... 4 2.1 Varighed... 4 2.2 Særlige
Overvejelser om skolepraktik på social- og sundhedsuddannelsen
Overvejelser om skolepraktik på social- og sundhedsuddannelsen Overordnet konklusion Ud fra vores første spæde research, mener vi, at praktikmålene godt kan nås i skolepraktik. Det er dog en forudsætning,
Social- og sundhedshjælperprofil
Social- og sundhedshjælperprofil for social- og sundhedshjælpere ansat ved Thisted Kommunes Sundheds- og ældreafdeling Uddrag - Virginia Henderson, 1897-1996 Social og sundhedshjælperprofilen er udarbejdet
SKABELON TIL UDFORMNING AF EVIDENSBASEREDE KLINISKE RETNINGSLINJER
SKABELON TIL UDFORMNING AF EVIDENSBASEREDE KLINISKE RETNINGSLINJER Skabelonen er udarbejdet af: Center for Kliniske retningslinjer april 2009 Anbefalet af centrets Videnskabelige Råd, den: 5. maj 2009
Sygeplejefaglige projekter
Hæmatologisk afdeling X Sygeplejefaglige projekter - En vejledning Hæmatologisk afdeling X Sygeplejefaglige projekter Hæmatologisk afd. X Det er afdelingens ønske at skabe rammer for, at sygeplejersker
Kompetenceudviklingskursus i
Kompetenceudviklingskursus i udvikling af kliniske retningslinjer 17-18 marts 2011 Hotel Niels Juel Toldbodvej 20, 4600 Køge Køge Projekt: INTERREG - PROHIP - sekretariatsleder Martin Skude Rasmussen:
Kvalitetsudviklingsprojekt
Kvalitetsudviklingsprojekt Specialuddannelsen i kræftsygepleje Revideret august 2012 Revideret februar 2011 Indholdsfortegnelse Overordnet mål for 3. uddannelsesafsnit... 2 Formål med kvalitetsudviklingsopgaven...
Inspirationsmateriale til undervisning
EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Inspirationsmateriale til undervisning Postoperativ observation og pleje i hjemmeplejen 46873 Udviklet af: Lene Mackenhauer
Inspirationsmateriale til undervisning
Inspirationsmateriale til undervisning * 46873 Postoperativ observation og pleje i hjemmeplejen (Uddannelsens titel) Udviklet af: * Lene Mackenhauer * Asta Nielsen (Udviklerens navn) (Udviklerens navn)
Sygeplejefaglige kompetencer Akutafdelingen, Hospitalsenheden Vest (HEV)
Sygeplejefaglige kompetencer Akutafdelingen, (HEV) Denne skrivelse omfatter et bud på de kompetencer der skal være til stede fremover hos sygeplejersker i Akutafdelinger i Regionen. Det overordnede mål
Modul 10 Ekstern teoretisk prøve
Uddannelse til professionsbachelor i sygepleje - et særligt tilrettelagt forløb med fritagelse af 60 ECTS-point Sundhedsfaglige Højskole Sygeplejerskeuddannelsen Viborg/Thisted Januar 2014 Modul 10 Ekstern
Fagprofil - sygeplejerske.
Odder Kommune. Fagprofil - sygeplejerske. For sygeplejersker ansat ved Odder Kommunes Ældreservice. I Odder Ældreservice arbejder medarbejderne ud fra: en rehabiliterende tilgang. en sundhedsfremmende
Kliniske retningslinjer - Hvor skal vi hen? Louise Rabøl, læge, ph.d., Nefrologisk afd. B, Herlev Hospital og Sundhedsstyrelsen
Kliniske retningslinjer - Hvor skal vi hen? Louise Rabøl, læge, ph.d., Nefrologisk afd. B, Herlev Hospital og Sundhedsstyrelsen Overblik Kliniske retningslinjer Nationale kliniske retningslinjer Konkret
Uddannelses for modul 1, 2 og 4. gynækologisk obstetrisk sengeafsnit og dagkirurgisk afsnit, 2012 modul 1,2 og 4
Uddannelses for modul 1, 2 og 4 gynækologisk obstetrisk sengeafsnit og dagkirurgisk afsnit, 2012 modul 1,2 og 4 1 UDDANNELSESPROGRAM FOR SYGEPLEJESTUDERENDE PÅ MODUL 1: Tema: sygepleje, fag og profession.
Professionsbachelor i Sygepleje. Modulbeskrivelse. Modul 13 Sygepleje. Praksis-, udviklings- og forskningsviden
Professionsbachelor i Sygepleje Modulbeskrivelse Modul 13 Sygepleje. Praksis-, udviklings- og forskningsviden Hold Februar 2010 Forår 2013 Modul 13 rev. 10-1-2013 Side 1 Indhold Valgmodul - Sygepleje Praksis-,
SYGEPLEJERSKEPROFIL. for Svendborg Kommune
SYGEPLEJERSKEPROFIL for Svendborg Kommune FORORD Sundhedsloven og strukturreformen stiller forventninger og krav til sygeplejerskerne i kommunerne om at spille en central rolle i sundhedsvæsenet. I Svendborg
Velkommen til. Kliniske Retningslinjer og Professionsuddannelserne.
Velkommen til Kliniske Retningslinjer og Professionsuddannelserne. Betydning af kliniske retningslinjer for kvaliteten af sundhedsydelser et litteraturstudie Preben Ulrich Pedersen, lektor, phd Trine Allerslev
Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje
Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 12 beskrivelsen... 3 Studieaktivitetsmodel
VIA Sygeplejerskeuddannelsen Forudsætningskrav. Udvikling af klinisk sygepleje 6. semester
VIA Sygeplejerskeuddannelsen Forudsætningskrav Udvikling af klinisk sygepleje 6. semester Læringsudbytte Læringsudbyttet viser fokus for forudsætningskravet. Du bedømmes ud fra kriterierne Forudsætningskravet
Klinisk beslutningstagen. Oplæg ved Inger Lise Elnegaard Uddannelsesansvarlig sygeplejerske Odense den 3. marts 2016
Klinisk beslutningstagen Oplæg ved Inger Lise Elnegaard Uddannelsesansvarlig sygeplejerske Odense den 3. marts 2016 Klinisk beslutningstagen Nyt begreb? eller hvad? Hvorfor taler vi om klinisk beslutningstagen?
Kompetenceprofil. Forord Skrives af relevant ledelsesperson.
1 Kompetenceprofiler Sundhed og omsorg og Socialområdet handicap og psykiatri Kompetenceprofil Forord Skrives af relevant ledelsesperson. - Den færdige introducerede medarbejder - Opdelt i generel profil
Sygeplejerskeuddannelsen Den generelle studieplan del 2 Modul 4 Sygepleje, grundlæggende klinisk virksomhed. Klinik Medicin
Sygeplejerskeuddannelsen Den generelle studieplan del 2 Modul 4 Sygepleje, grundlæggende klinisk virksomhed Klinik Medicin Maj 2015 Indholdsfortegnelse 1. Syn på læring og overordnet tilrettelæggelse...
Sundhedsfaglig Højskole Sygeplejerskeuddannelsen i Århus E-klassen. Modulbeskrivelse - Modul 10 (efteråret 2011) Modulets tema og læringsudbytte
Modulets tema og læringsudbytte Tema: Sygepleje, akut og kritisk syge patienter/borgere, organisering og samarbejde Modulet retter sig mod patienters/borgeres oplevelser, reaktioner, vilkår og handlinger
Visioner og strategier for sundhedsvidenskabelig forskning
Visioner og strategier for sundhedsvidenskabelig forskning - Det kræver faglig ledelse Oplæg ved Helen Bernt Andersen Sygeplejedirektør Rigshospitalet Fra projekt til program 27. November 2012 Rigshospitalet
IKAS Direktør Jesper Gad Christensen Olof Palmes Alle 13, 1.th 8200 Aarhus N
IKAS Direktør Jesper Gad Christensen Olof Palmes Alle 13, 1.th 8200 Aarhus N FOAs kommentarer til høringen af 2. version af Den Danske Kvalitetsmodel på standardpakkerne på sygepleje og træning Akkrediteringsstandarder
Kursus i udarbejdelse af kliniske retningslinjer
Kursus i udarbejdelse af kliniske retningslinjer Kursusbeskrivelse: Kliniske retningslinjer er et væsentligt element i den danske model for kvalitetsudvikling, og der stilles stigende krav til sygeplejerskers
Hvad kan den kliniske vejleder se efter ved den praktiske del af intern prøve modul 12 sygeplejerskeuddannelsen?
Sygeplejerskeuddannelsen del af intern prøve rskeuddannelsen? Hensigten med materialet er at inspirere til vurdering af studerende i, i forhold til læringsudbyttet. Materialet beskriver tegn, som den kliniske
CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER
September 2013 Center for Kliniske Retningslinjer - Clearinghouse Efter en konsensuskonference om sygeplejefaglige kliniske retningslinjer, som Dokumentationsrådet under Dansk Sygeplejeselskab (DASYS)
Kompetenceprofil. Social- og sundhedsassistenter. for Hospitalsenheden Horsens
Kompetenceprofil Social- og sundhedsassistenter for Hospitalsenheden Horsens Forord Som sundhedsprofessionel har man et konstant ansvar for at udvikle sine kompetencer rettet mod at løse fremtidens kerneopgaver.
Ekstern teoretisk prøve Modul 10
Udfold dit talent VIA University College Dato: 15. august 2014 Journalnr.: U0275-1-05-1-14 Ref.: sfs Ekstern teoretisk prøve Modul 10 Formål Det er formålet med denne prøve at du som studerende viser at
Modulbeskrivelse. Modul 10. Akut og kritisk syge patienter/borgere. Professionsbachelor i sygepleje
Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 10 Akut og kritisk syge patienter/borgere Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 10 beskrivelsen... 3 Modul 10 Akut
Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens udbydes følgende valgmodulspakke:
Kære studerende Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På udbydes følgende valgmodulspakke: Uge 1-3 Uge 4 og 5 Uge 6 Teori: Kvalitative og kvantitative metoder med sundhedsteknologi/ telemedicin som eksempel,
Studieforløb med fokus på: Ledelse af sygepleje Kvalitets- og udviklingsarbejde
Forløb for modul12 studerende i Sektion for Brystkirurgi afsnit 3103 og 3104 Studieforløb med fokus på: Ledelse af sygepleje Kvalitets- og udviklingsarbejde 22-11-2012 Rigshospitalet Udarbejdet af klinisk
Velkommen til workshoppen Klinisk lederskab i grunduddannelsen. DSR Fagdag 26. oktober 2017 Helle Andersen
Velkommen til workshoppen Klinisk lederskab i grunduddannelsen DSR Fagdag 26. oktober 2017 Helle Andersen Klinisk lederskab - et nyt begreb? Brug et minut til at tænke over, hvad du mener indgår i begrebet.
Hvor tilfreds er du samlet set med modul 14?
Hvor tilfreds er du samlet set med modul 14? Målet er, at du efter modulet kan: - Identificere og afgrænse en fysioterapifaglig problemstilling og kritisk forholde sig til problemstillingens relevans.
DMCG - seminar 30. nov. 1. dec. 2011 PALLIATION I GRUNDUDDANNELSEN TIL BACHELOR I SYGEPLEJE
DMCG - seminar 30. nov. 1. dec. 2011 PALLIATION I GRUNDUDDANNELSEN TIL BACHELOR I SYGEPLEJE Kirsten Halskov Madsen 2011 PALLIATION i VIOLA Udvikling af palliativ indsats med fokus på uddannelse Hvad er?
Sygeplejen. på Nykøbing F. Sygehus. Sammenhæng mellem patientforløb og sygeplejen - sygepleje gør en forskel
Sygeplejen på Nykøbing F. Sygehus Sammenhæng mellem patientforløb og sygeplejen - sygepleje gør en forskel Bærende værdier for sygeplejen Det er vigtigt, at vi møder patienten med tillid, respekt og uden
Visioner og kompetencer i en professionel praksis et led i din kompetenceudvikling
Hjertecentret 2017 Sygeplejen i Hjertecentret Visioner og kompetencer i en professionel praksis et led i din kompetenceudvikling Vi glæder os til at se dig til introduktion til sygeplejen i Hjertecentret.
Lovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje
Lovtidende A Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje I medfør af 22 i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 1147 af 23.
Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse
Sundhedsfaglige Højskole Sygeplejerskeuddannelsen Viborg/Thisted Januar 2012 Modulets tema og læringsudbytte Selvstændig professionsudøvelse Tema: Sygepleje og selvstændig professionsudøvelse Modulet retter
- Identificere og afgrænse en fysioterapifaglig problemstilling og kritisk forholde sig til problemstillingens
Modul 14 FN2010v-A+B svarprocent 24% Hvor tilfreds er du samlet set med modul 14? Målet er, at du efter modulet kan: - Identificere og afgrænse en fysioterapifaglig problemstilling og kritisk forholde
Lovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i bioanalytisk diagnostik. Kapitel 2 Varighed, struktur og tilrettelæggelse
Lovtidende A Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i bioanalytisk diagnostik I medfør af 22 i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf. lovbekendtgørelse
Fordelingen af fagområder i ECTS-point inden for uddannelsens første to år, herunder fag med et omfang på mindst 5 ECTS-point.
Fællesdel Sygeplejerskeuddannelsen med afsæt i BEK 804 af 17/06 2016 Fordelingen af fagområder i ECTS-point inden for uddannelsens første to år, herunder fag med et omfang på mindst 5 ECTS-point. Fagområder
Social- og sundhedsassistentprofil. for social- og sundhedsassistenter ansat ved Thisted Kommunes Sundheds og ældreafdeling
Social- og sundhedsassistentprofil for social- og sundhedsassistenter ansat ved Thisted Kommunes Sundheds og ældreafdeling At bistå den enkelte, syg eller rask, med at udføre aktiviteter til fremme eller
SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN SVENDBORG. Ekstern teoretisk prøve. Bachelorprojekt
SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN SVENDBORG Ekstern teoretisk prøve Bachelorprojekt Titel: Ekstern teoretisk prøve Fag: Sygepleje Opgavetype: Kombineret skriftlig og mundtlig prøve Form og omfang: Prøven består
Kliniske studier Modul 2. Kirurgisk område
Kliniske studier Modul 2 2. periode Kirurgisk område Sydvestjysk Sygehus, Esbjerg Ambulatorier 1 Indhold i klinisk undervisning/læringssituationer: Læringsstiuationerne skal ses som inspiration, og ikke
Sygeplejerskeprofil for sygeplejersker ansat ved Thisted Kommunes Sundheds- og ældreafdeling
Sygeplejerskeprofil for sygeplejersker ansat ved Thisted Kommunes Sundheds- og ældreafdeling Sygeplejerskens unikke funktion er at bistå den enkelte, syg eller rask, med at udføre aktiviteter til fremme
Professionsbachelor i Sygepleje. Modulbeskrivelse. Modul 13 Sygepleje. Praksis-, udviklings- og forskningsviden bosf13- forår 2016.
Professionsbachelor i Sygepleje Modulbeskrivelse Modul 13 Sygepleje. Praksis-, udviklings- og forskningsviden bosf13- forår 2016. Modul 13 rev. 21-12-2015 Side 1 Indhold Valgmodul - Sygepleje Praksis-,
Praktikerklæring. for trin 2 i social- og sundhedsuddannelsen, social- og sundhedsassistent
Praktikerklæring for trin 2 i social- og sundhedsuddannelsen, social- og sundhedsassistent Praktikerklæringen udstedes til eleven og til skolen. Gemmes evt. i Elevplan. Praktikområde (sæt kryds) Somatisk
Strategi for implementering og udvikling af kliniske retningslinjer fra Center for Kliniske Retningslinjer Nationalt Clearinghouse for Sygepleje
1 Strategi for implementering og udvikling af kliniske retningslinjer fra Center for Kliniske Retningslinjer Nationalt Clearinghouse for Sygepleje 2010-2012 Baggrund Med oprettelsen af Center for Kliniske
Strategi for evidensbasering og monitorering af sygepleje, ergoterapi og fysioterapi 2010-2012. Århus Universitetshospital Århus Sygehus
Strategi for evidensbasering og monitorering af sygepleje, ergoterapi og fysioterapi 2010-2012 Århus Universitetshospital Århus Sygehus Januar 2010 1 Udarbejdet af følgegruppen for evidens og monitorering
Lokal strategi for Etablering af forskning i klinisk sygepleje
Regionshospitalet Horsens, Brædstrup og Odder Hospitalsledelsen Sundvej 30 DK-8700 Horsens Telefon +45 7927 4444 Telefax +45 7927 4930 www.regionshospitalethorsens.dk post@horsens.rm.dk Lokal strategi
Modulbeskrivelse. Modulets struktur og opbygning ECTS-point Teoretisk Klinisk Sygepleje 1 11. VIA, Sygeplejerskeuddannelsen i Silkeborg
Modul 6 E13 Modulbetegnelse, tema og læringsudbytte Tema: Sygepleje, kronisk syge patienter og borgere i eget hjem Modulet retter sig mod folkesygdomme, patienter/borgere med kroniske sygdomme og kliniske
Lokalt bilag til praktikerklæring for SSA
Elev navn: midtvejsevaluering slutevaluering Fødselsdato: Hold: SSA Praktik 3: d. Praktik 4: d. Praktik 5: d. Praktikstedets/afdelingens navn: Disse ark er udarbejdet for at understøtte evalueringen. De
Nyuddannet sygeplejerske, et år efter
Nyuddannet sygeplejerske, et år efter -en undersøgelse af sygeplejerskers oplevelser af, hvordan grunduddannelsen har rustet dem til arbejdet som sygeplejerske Udarbejdet af studieleder Jytte Gravenhorst
UDANNELSESPLAN SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN 6. SEMESTER
Undervisningsplan UDANNELSESPLAN SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN 6. SEMESTER University College Sjælland Juni 2017 Uddannelsesplan: Sygeplejerskeuddannelsen 6. semester. I uddannelsesplanen har vi samlet de informationer,
Tema: Sygepleje, akut og kritisk syge patienter/borgere, organisering og samarbejde
VIA Sundhed Sygeplejerskeuddannelsen Campus Holstebro Modulbeskrivelse Modul 10 Akut og kritisk syge patienter og borgere Modulbetegnelse, tema og kompetencer Tema: Sygepleje, akut og kritisk syge patienter/borgere,
Integration af undervisning om kliniske retningslinjer i professionsbacheloruddannelsen
Integration af undervisning om kliniske retningslinjer i professionsbacheloruddannelsen - ideer og tanker Lea D. Nielsen, Cand. Cur, Adjunkt, UC Syddanmark, Esbjerg Sygeplejerskeuddannelsen, Projektsygeplejerske
Dansk Sygeplejeråds anbefalinger. til komplementær alternativ behandling - Sygeplejerskers rolle
Dansk Sygeplejeråds anbefalinger til komplementær alternativ behandling - Sygeplejerskers rolle Forord Uanset hvor i sundhedsvæsenet sygeplejersker arbejder, møder vi borgere og patienter, der bruger komplementær
Lokalt bilag til praktikerklæring, SSA
Elevens navn: Lokalt bilag til praktikerklæring, SSA Midtmidtvejsevaluering (Praktik 1a) Midtvejsevaluering Slutevaluering (Ikke i praktik1a) Dato: Dato: Dato: Fødselsdato: Hold: SSA Praktik: Praktikstedets/afdelingens
Logbog til Fagområdespecialist uddannelse i palliativ medicin
Logbog til Fagområdespecialist uddannelse i palliativ medicin Kliniske færdigheder De kliniske kompetencer der skal erhverves som led i din uddannelse til fagområdespecialist i palliativ medicin vil formelt
Praktik 2. Midtvejsevaluering: Standpunktsbedømmelse:
Begynde at opnå Arbejde videre med at opnå Opnået Trin 1 - Praktik mål, erhvervsfaglige kompetencer samt status for målopfyldelse. Elevnavn: Praktiksted: Praktikperiode: Vejleder: Praktikmål Erhvervsfaglig
September 2009 Årgang 2 Nummer 3
September 2009 Årgang 2 Nummer 3 Implementering af kliniske retningslinjer i praksis på Århus Universitetshospital, Skejby Inge Pia Christensen, Oversygeplejerske MPM, Børneafdeling A, Århus Universitetshospital
Udvikling få viden til at virke!!!
Udvikling få viden til at virke. Britta Hørdam, sygeplejerske, Cand.cur., ph.d.. Udvikling få viden til at virke!!! Stundom helbrede Ofte lindre.. Altid trøste Formål med sygepleje nu og fremover! Præsentation.
Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS. Fysioterapeutuddannelsen I Odense University College Lillebælt Gældende fra 1.8.
Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS Fysioterapeutuddannelsen I Odense University College Lillebælt Gældende fra 1.8.2012 Modulbeskrivelse modul 12 Side 1 Modulets tema. Modulet retter sig
Ekstern prøve: Sygeplejeprofessionen kundskabsgrundlag og metoder
Formål Formulere, analysere og bearbejde en klinisk sygeplejefaglig problemstilling med anvendelse af relevant teori og metode. eller Identificere behov for udvikling af et sundhedsteknologisk produkt/en
Modulbeskrivelse for modul 2 og 3 Den komplekse kliniske virksomhed og selvstændige professionsudøvelse.
Sygeplejerskeuddannelsen Metropol Modulbeskrivelse for modul 2 og 3 Den komplekse kliniske virksomhed og selvstændige professionsudøvelse. Kvalificeringsuddannelsen Supplerende forløb 1. maj 30. november
SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE. Ekstern teoretisk prøve. Bachelorprojekt
SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE Ekstern teoretisk prøve Bachelorprojekt Titel: Ekstern teoretisk prøve Fag: Sygepleje Opgavetype: Kombineret skriftlig og mundtlig prøve Form og omfang: Prøven består af
Om EBM opgave og om andre oplæg
Om EBM opgave og om andre oplæg Om at holde oplæg.... 2 Om EBM opgaven.... 2 Valg af emne til EBM-opgaven.... 2 Præsentation af EBM opgaven.... 3 Generelle råd om at holde oplæg... 3 Emnevalg... 3 Dine
Hjælpeskema til praktikerklæring, social- og sundhedsuddannelsen trin 1
Hjælpeskema til praktikerklæring, social- og sundhedsuddannelsen trin 1 Hjælpeskemaet udfyldes med elevens personlige oplysninger. Praktikstedet markerer i skemaet, hvilket niveau (begynder, rutineret,
Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget
Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget Et stærkt fag i udvikling Layout: Dansk Sygeplejeråd 12-28 Foto: Søren Svendsen Copyright Dansk Sygeplejeråd december 2014. Alle
Professionsbachelor i Sygepleje. Modulbeskrivelse. Modul 14 Sygeplejeprofession kundskabsgrundlag og metoder
Professionsbachelor i Sygepleje Modulbeskrivelse Modul 14 Sygeplejeprofession kundskabsgrundlag og metoder Hold BoSE14 Efteråret 2017 Revideret 1/8 2017 Indhold Tema: Sygeplejeprofession - kundskabsgrundlag