VESTHIMMERLANDS GYMNASIUM OG HF 10/11

Transkript

1 VESTHIMMERLANDS GYMNASIUM OG HF 10/11

2 VESTHIMMERLANDS GYMNASIUM OG HF

3 Indhold Forord...side 3 Velkommen til VHG...side 4 Elevrådet...side 5 Introtur til Livø...side 6 Aktivitetsdag...side 8 Fritiden på VHG...side 9 Studieværksted og lektiestøtte...side 11 Til jubilæumsfest på VHG...side 12 Hvem kan sove i Berlin?...side 14 3.a's AT-rejse til London...side 16 3.x i London...side 18 3.k i Barcelona...side 20 3.s i Barcelona...side 22 2.q i metropolerne...side 24 Et pilotprojekt om "at skabe med jern"...side 26 Rystende Holocaust-foredrag...side 28 Tue West på VHG...side 30 En bussang...side 31 To klasser fra VHG prøver kræfter med teaterfaget...side 32 Viden og intuition...side 34 Jubilæumsfestivitas...side 35 En Helt man vil Huske!...side 36 Et individ i det traditionsbundne samfund...side 38 2.t i Istanbul...side 42 2.a i Wien...side 44 2.s i Rusland...side 46 2.x i London...side 48 2.t i Trapani...side 50 Ud i det grønne...side 52 Fællestimer om krig...side 55 VHG's forårskoncert...side 58 Fællestime om stress...side 62 Interview med en OL-vinder...side 63 Mit HEBE...side 68 Dagbog fra en HEBE-fest...side 70 Personaleoplysninger...side 73 Redaktion: Jørgen Jørgensen i samarbejde med Informations- og profiludvalget samt 3.t Fotos: Peter Stenild, Kirsten Svejstrup, Trine Mads bøll, Morten Severin, Ulla Silverberg And reasen, Anne Becher, Finn Norre m.fl. Tegninger: Anne Birk, 3.a: s. 3, 9, 10, 29, 54, 61 og 72. Ina, 3.a: s. 54. Omslag: Design: Jørgen Jørgensen og Sanne Kvist Nielsen. Vesthimmerlands Gymnasium og HF Jyllandsgade Aars Tlf Fax [email protected] Hjemmeside: Tryk & repro: Aars Bogtryk & Offset 2 Årsskrift Vesthimmerlands Gymnasium

4 Forord Det har været lidt specielt at være Den gamle Rédacteur på årsskriftet i år. Det skyldes bl.a., at skoleåret har været et jubilæumsår. Der er altså blevet undervist i 50 år nu på VHG, og det giver selvfølgelig redaktøren anledning til at være lidt nostalgisk og se tilbage i tiden. Jan Dyregaard, student fra skolen i 1977, har taget positivt imod en opfordring om at dække jubilæumsfestlighederne. Samtidig er VHG en skole, der er i konstant udvikling, så årsskriftet skal også gerne give et indtryk af, hvad der rører sig lige nu på stedet. Og det kan måske være svært at opfange for en ældre lektor, der nærmer sig tiden for at gå på aftægt. Heldigvis har jeg kunnet alliere mig med en klasse, som jeg har undervist i dansk i 3 år, og som nu bliver studenter. Det drejer sig om 3.t, der har sagt ja til at give en hjælpende hånd ved udarbejdelsen af årsskriftet og agere redaktion. I forbindelse med jubilæet fik jeg ofte stillet de klassiske spørgsmål: Er det ikke gået tilbage med eleverne? Kunne vi ikke meget mere dengang, end hvad nutidens elever kan præstere, og er du ikke blevet træt af lærergerningen? Her måtte jeg skuffe spørgerne: Det har lige siden august 2008, hvor jeg første gang stod ansigt til ansigt med 3.t, været en fornøjelse at undervise dem. De har været interesserede og lydhøre, og det er i høj grad deres fortjeneste, at de tekster, vi har arbejdet med i timerne, for mig at se har bevæget sig på et ret højt niveau. De har været interesserede i eksistentialistiske problemstillinger, har elsket at inddrage Platons hulelignelse og myter fra de gamle grækere. Så kom ikke og sig, at de ikke er dannede. For ældre læsere kan jeg oplyse, at genren den danske stil har udviklet sig meget de senere år. Der er tre valgmuligheder til den skriftlige studentereksamen i dansk: Man kan skrive en litterær artikel, en kronik eller et essay. Den første handler om analyse og tolkning af en litterær tekst, i den anden skal man redegøre for nogle synspunkter i en udleveret tekst, og den tredje har en mere personlig tilgang til emnet. Den sidste anses af dansklærere for den sværeste opgavetype. Af bidragene fra 3.t til årsskriftet er der flere af typen, der redegør for indholdet af f.eks. fællestimer eller studierejser, men der er også nogle af essaytypen, hvor forfatteren er helt sin egen. Denne type er mere nogle refleksioner over et emne, og det er nok det nye i forhold til den skabelon, de seneste årsskrifter er udarbejdet efter. Der er flere indlæg end tidligere, der handler om, hvad der er vigtigt for eleverne i "Pipper" tegnet af Anne Birk, 3.a deres gymnasietid, og hvordan de har oplevet VHG. Så ud over hvad der er sket i den skemalagte undervisning, bliver man som læser lidt klogere på, hvad der sker i frikvartererne og uden for skoletid, og de traditioner, der går i arv fra årgang til årgang. Alt det udefinerlige, som også betyder noget for elevernes skolevalg. Og her ser det ud til, at VHG klarer sig pænt! Også på billedsiden har eleverne bidraget flot til dette årsskrift. I faget billedkunst bliver der eksperimenteret med mange forskellige materialer og arbejdet med kunsthistorien fra antikken og frem til samtidskunsten. I år har billedkunst B bl.a. arbejdet med temaet portrætter. Eleverne startede med at tegne store selvportrætter i kul og kridt. Til eksamen har eleverne selv haft mulighed for at vælge, hvilket emne de vil arbejde med i deres eksamensprojekt, og I kan se eksempler på to af disse eksamensprojekter rundt om på siderne. Anne Birk fra 3.a valgte at arbejde med temaet portrætter i forskellige materialer, bl.a. portrætter tegnet på I-pad. Hun har brugt andre elever på skolen som modeller. Ina fra samme klasse valgte at arbejde med temaet intertekstualitet som eksamensprojekt. Hun har valgt at lave en moderne fortolkning af Leonardo Da Vinci`s Den sidste nadver med elever fra 3.a som modeller. God læselyst. Jørgen Jørgensen Vesthimmerlands Gymnasium Årsskrift

5 Velkommen til VHG Igen i år har jeg den glæde at byde velkommen til et stort hold nye elever. Velkommen til en skole, hvor der er plads til alle! Her skal man ikke se ud på en bestemt måde eller have bestemte meninger for at blive respekteret. gym nasier. Eller blot deltage i de idrætscafeer, der med jævne mellemrum bliver afholdt, hvor klasserne dyster mod hinanden. Og mod lærerne, for på VHG mødes man som ligemænd i de interessefællesskaber, man nu har. For dig, der kan lide faglige udfordringer, er der rig mulighed for at udvikle dine faglige kompetencer, såvel i timerne som i specielt tilrettelagte arrangementer for talenter inden for flere fag. I sidste skoleår havde vi således en OL-vinder i biologi, og hvad det kan medføre af oplevelser kan du læse om her i årsskriftet. I den forbindelse kan vi glæde os over, at vi netop har fået grønt lys til at gå i gang med en renovering af vore naturfagslokaler. Det er et længe næret ønske, der hermed går i opfyldelse, og vi ser frem til at kunne tilbyde de naturvidenskabeligt interesserede elever et lige så inspirerende undervisningsmiljø, som vi har på resten af skolen. Hører du til den gruppe af elever, der har brug for lidt støtte og vejledning for at udvikle dig, har vi også nogle tilbud i form af lektiestøttetimer på hf og et studieværksted, der er åbent et par eftermiddage om ugen. Her står nogle ældre elever og lærere inden for forskellige studieretninger parat til at hjælpe dig, og hvad det betyder for den enkelte elev kan du også få uddybet i dette skrift. Det er vigtigt for os at møde den enkelte elev, hvor han/hun befinder sig, således at alle får en god og udbytterig skoletid. Men som det også fremgår af dette årsskrift, er VHG jo ikke kun lektier. Efter skoletid har vi en række tilbud, og her er noget for enhver smag. Er du f.eks. til sport, har du mulighed for at udfolde dig på forskellige niveauer sammen med kammeraterne. Hvis ambitionerne er til det, kan man være med på skoleholdet i håndbold og fodbold og deltage i skoleturneringer, hvor man dyster mod andre Måske er du interesseret i musik? Så kan du melde dig til den årlige musical, eller være med i gymnasiekoret og skolens bigband. Her øver man fast gennem hele skoleåret for at blive bedre, og ud over det får man mulighed for at deltage i specielle arrangementer, hvor man møder andre musikalske venner. Endelig vil du få mulighed for at udvide din horisont i tiden her hos os. På både stx og hf arrangerer vi rejser med et fagligt indhold til udlandet i perioder af skoleåret. Især prioriterer vi de rejser højt, hvor eleverne kommer i klinch med en lidt anden kultur end vores egen her i Vesthimmerland. For tiden afvikler vi et Comenius-projekt i samarbejde med et italiensk gymnasium, og siden år 2000 har vi som en af landets få Unesco-skoler deltaget i et internationalt netværk, hvor man bl.a. arbejder med menneskerettigheder og verdens kulturarv. Så er du interesseret i globale forhold, og har du lyst til at kommunikere med jævnaldrende kammerater, såvel direkte gennem det personlige møde som via det elektroniske medie, så har vi også noget at byde på. Velkommen til et nyt skoleår! Kirsten Holmgaard 4 Årsskrift Vesthimmerlands Gymnasium

6 Elevrådet Sommeren er over os, skoleåret lakker mod enden og afgangseleverne kan så småt se en ende på det. Elevrådet på VHG er, som alle eleverne, på vej på sommerferie. På den anden side af sommerferien venter et nyt og spændende år for elevrådet, hvor nye kræfter træder til som erstatning for de huebeklædte elever, der gennem et eller flere år har været flittige repræsentanter i elevrådet og sat deres helt specielle præg på elevrådet og dets arbejde. Elevrådet på VHG er elevernes talerør. Det gælder på selve skolen, hvor vi varetager de interesser, ønsker og problemer, der eventuelt gør sig gældende for de enkelte elever i deres daglige gang på skolen, gennem et godt samarbejde med gymnasiets ledelse. Men det gælder også i det større perspektiv. Studerende i dag bliver lige så hårdt ramt som mange andre grupper i samfundet, når der skal spares. Senest har vi set et tiltag til, at SU en skal fjernes til hjemmeboende studerende, hvilket vil have store konsekvenser for mange studenter i landet, og også på VHG. Derudover er forringelser på bustransporten, eller prisstigninger på samme, relevante emner for eleverne på VHG. Det er her, eleverne kan gøre brug af elevrådet, der på elevernes vegne stiller sig kritiske over for forringelser af de studerendes forhold, sammen med elevråd fra gymnasier i hele landet. Vi kæmper for, at eleverne på VHG må få den bedst mulige studietid. Elevrådet er altså elevernes talerør og dem, der taler elevernes sag, både på og uden for skolen, for hvis ikke vi elever stiller krav, kæmper for vores rettigheder og taler vores sag, så er der ingen, der gør det. Og elevrådet er meget mere end det: Det er venskab og sammenhold på tværs af klasser og årgange, det er oplevelser og erfaringer i rygsækken. Det er stedet, hvor man får indflydelse på skolen og sin hverdag og er med til at påvirke sine medstuderendes hverdag med tiltag og ar rangementer, som fx lærerige foredrag eller sociale eftermiddagsarrangementer. Det er stedet, hvor man kan deltage for sin egen udviklings skyld, eller for at gøre noget godt for andre. Elevrådet på VHG er uundværligt, og når badetøjet er lagt til side og skolebøgerne fundet frem til et nyt og spændende skoleår, så sidder elevrådet parat, med åbne arme, til at tage imod elever, der vil være med til at arbejde for netop det, de brænder for. Ligegyldigt hvem man er og hvilke ambitioner man har, om man er erfaren eller ej, så er man altid velkommen i elevrådet. Inden jeg (forhåbentligt) svinger min studenterhue, vil jeg benytte lejligheden til at takke for et hårdt, udfordrende og yderst lærerigt år. Det kommende skoleår vil også byde på udfordringer, men jeg er sikker på, at det kommende elevråd vil tage teten og gå forrest i kampen for at sikre en god og uforglemmelig tid for eleverne på VHG. Med ønsket om en god sommer til alle. Dennis, ele vrådsformand 10/11 Dennis, 3.t, på vej ind i ALFA til jubilæumsreception sammen med Anne, 3.t, med hvem han også i elevrådssammenhæng kørte parløb i sin gymnasietid Vesthimmerlands Gymnasium Årsskrift

7 September 2010 Vinder: 1. pladsen Emne for fotokonkurrencen: MENNESKET I NATUREN Introtur til Livø 6 Årsskrift Vesthimmerlands Gymnasium

8 Vinder: 2. pladsen September 2010 Vinder: 3. pladsen Vesthimmerlands Gymnasium Årsskrift

9 September 2010 Aktivitetsdag Dagen var præget af masser af aktivitet og godt humør. Den vindende klasse blev 2.t. Som afslutning på dagen var der koncert med "The Floor is made of Lava", skolens jubilæumsgave til eleverne. 8 Årsskrift Vesthimmerlands Gymnasium

10 Overskrift Brødtekst Pernille, 3.a, tegnet af Anne Birk, 3.a Fritiden på VHG en ironisk fortælling af Ann-Sophie Bodentien og Marie Tvergaard, 3.t Tasker, madpakker, idrætstasker, plastikposer og vandflasker beklæder trappen til scenen i VHG s badekar. Alle har så fint hver især sat deres præg på, hvordan trappen i dag skal pyntes. Nogle dage er mere kreative end andre. Dog følges der altid det samme tema/den samme strategi. Nemlig at det skal fungere som en forhindringsbane for os, som har været med i den kreative pyntningsproces. Om det er kunst eller ej, er op til øjet, der beskuer værket. I dette tilfælde er det alle dem, der har deres daglige gang på VHG, da værket er iøjnefaldende og svært at se bort fra især til morgensamlinger. Nogle, heriblandt rengøringspersonalet, ville kalde det for rod af værste karakter. Andre vil se det som et symbol på den uoverskuelige, tilfældige og spontane livsførelse, gymnasiemennesker har. Ikke desto mindre er trappen på VHG offer for de vandreklasser, der findes, og dette leder os frem til de tiltrængte fritimer og frikvarterer, som giver et pusterum fra videnskabens sorte hul. Du ved, det sorte hul, som aldrig bliver helt oplyst, og som har for vane at suge al kraft ud af din krop. Vi er måske lidt dramatisk i vores beskrivelse, men nogle gange, tro det eller ej, kan det være tungt at deklamere William Shakespeare. I mange og lange perioder bliver musikken diskuteret, som fylder badekarret og fællesområderne til spisetid. På gymnasiet er vi alle sammen enige om, at musikken skal være af højkulturel karakter og afspejle vores homogene intellektuelle arbejdsmiljø. Vi ved jo alle sammen, at vores intelligensniveau stiger for hvert sekund, Nik & Jay fylder badekarret med smuk og lækker lyrik, som: jeg gak-gak i nat nattergal ærligt talt den sildesalat der pryder mine skuldre Vesthimmerlands Gymnasium Årsskrift

11 Disse linjer fremprovokerer naturligvis store tanker, som giver genlyd langt ud i fremtiden det må være derfor, vi hører det? Et andet godt eksempel, som ligeledes vækker store tanker, er de ensformige tramperytmer fra den såkaldte elektromusik. Det fantastiske ved netop denne slags musik er, at den kan fremkalde en synkronisk bevægelse blandt samtlige elever. En bevægelse som får folk til at smide madpakker, vandflasker eller bare generelt alt, de har i hænderne, for at undgå en sprængt trommehinde. Lydniveauet har i hvert fald brudt smertegrænsen for, hvad arbejdstilsynet tillader. Det er blot én mening, men smagsdommere er der nok af. Diskussionen vil nok aldrig en ende tage, men resultatet er altid det samme. Ingen skifter musikken, selvom klagerne derover er mange. Om det er fordi, det er rart at høre noget andet, end hvad hitlisterne på diverse radiostationer kan producere, eller fordi man ikke selv er forberedt, ved vi ikke, men vi ved, det er en del af dagligdagen at få udvidet sin musikhorisont. Sådan bliver konklusionen i hvert fald oftest på diskussionen vedrørende musikken i spisefrikvarteret. Al den snak om udvidelse af horisont og dannelse er vel noget af det, som vi helst skal erhverve os efter disse 3 år. Vi kan ærligt sige, ikke for at prale, at vores madhorisont er blevet udvidet efter de mange fritimer, vi har gennemlevet især i løbet af 3.g-året. Faktisk havde nogle af pigerne fra 3.t fået den idé, at vi skulle smage noget nyt, fra vores elskede MC Donalds Haverslev, hver gang vi havde fritime. Derefter ville vi give dem karakter og udforme en guideline for 1.g erne, som skulle fremføres til en af morgensamlingerne. Vi ved ikke, om den finansielle krise ligeledes skal have skylden for vores mislykkede projekt, men det blev i hvert fald aldrig helt fulgt til dørs (så hvis nogle føler for at bære faklen videre eller måske få liv i den igen, så er I velkommen!). For en god ordens skyld vil vi pointere, at VHG s egen kantine nemt kan stimulere samt udvide ens madhorisont. Det kræver dog, at man har mod på at vælge noget andet end den sikre kyllingesandwich, som fylder de flestes maver i 1.g. I forlængelse af dette kan vi varmt anbefale deres tunsandwich samt et fint udpluk af dagens ret dette gælder eksempelvis tarteletter, biksemad med bearnaisesauce og kalkunbryst med smørristede kartofler og paprikasauce. Michael, 3.a, tegnet af Anne Birk, 3.a Noget andet, vi husker tilbage fra 1.g, ud over smagen af en kyllingesandwich, er, hvor forvirrede og usikre vi var. Vi stod med svedige hænder og kiggede febrilsk efter et rundt bord i hver spisepause. Skrækscenariet var at komme til at sidde med forkerte, ukendte mennesker, som havde en madpakke, der lugtede af spegepølse fra i går. Derfor fik man hurtigt analyseret det propfyldte lokale, inden de hungrende og glubske hyæner, dvs. vores såkaldte skolekammerater, angreb det eneste tomme bord. Man kan roligt sige, at der var en overflod af mennesker i forhold til antallet af borde man kunne ligefrem lugte desperatheden sprede sig i takt med, at det ringede ud til frikvarter. Langt om længe fik vi tiltusket os en god plads ved det runde bord efter måneders bitre erfaringer. I dag har vores færd dog ændret sig. Vi sidder nu ved et langt bord. Vi er ikke længere bekymrede for, om der er en plads til os. Vi er ikke længere bange for, hvem vi skal sidde ved, eller hvem der sætter sig ved os. Men vi frygter stadig, at den, der sidder ved siden af os, har en gammel spegepølsemad med. Rejsen for at komme hertil har været lang og hård. Vi har både kæmpet imod engelske fejlsætninger, old-ævl (der inkluderede søjler med stylobat og tandsnit), Per Kirkeby (du ved, ham der fylder rundkørslerne med de kærlighedsforladte kæmpeklodser), Pythagoras læresætning, morænelandskab, anden verdenskrig, ekspansiv skattepolitik og ikke mindst vores fantastiske inspirerende idrætstimer, der indeholder noget så eksotisk som lancier og bib-test. På nogle punkter lærer man mere om sig selv, andre og det samfund vi befinder os i, i disse fritimer/frikvarterer, end man gør i almindelige undervisningstimer. Derfor mener vi, at det spiller en vigtig rolle i at få udviklet alle de kompetencer, som er så nødvendige for at færdes og fungere i verden uden for gymnasiets tykke murstensvægge. Vi er ikke sikre på, at rengøringspersonalet, når de kaster et blik på trappen, synes, at vi har udviklet os til at indtage verden. De ser ikke trappen, som vi gør. De ser den ikke som et livsbekræftende oprør mod gymnasiets firkantede regler, eller som et sted, hvor du tømmer læsset fra dine skuldre. Her fralægger vi os symbolsk det fysiske og mentale pres, vi møder i vores hverdag. Her kan vi gøre, hvad vi vil, og være dem vi er. Vi kender nu vores plads, og det er ikke kun i form af, at vi ved, hvilket bord vi skal spise ved. Og vi ved, at enhver tåbe kan rydde op, men kun et geni kan beherske kaos. 10 Årsskrift Vesthimmerlands Gymnasium

12 Henriette og Rikke, 1.p Lisa, 1.p Studieværksted og lektiestøtte Nyskabelse på VHG Studieværkstedet, som er den frivillige lektiehjælp efter skoletid, lever i bedste velgående med stor tilslutning, så i dette årsskrift vil artiklen handle om nyskabelsen lektiestøtte. Mange elever har dårlige vaner, når det gælder lektierne. Det kan være, de bliver lavet for sent, eller måske går man i stå med et problem. Der kan også være mange fristelser, der lokker væk fra hjemmearbejdet. Konsekvensen kan være, at man møder dårligt forberedt til timerne, kommer bagud med afleveringsopgaverne osv. 3 timers lektiehjælp pr. uge På VHG har vi i år kørt et forsøg, hvor 1.hf-eleverne i 1.p og 1.q har skemalagt 3 timer om ugen, hvor de ikke skal lave andet end lektier. Der er lærere til stede, så man kan få hjælp, og der er fred og ro til at fordybe sig i matematikopgaverne eller den danske stil. 3 timer pr. uge er selvfølgelig ikke nok til at dække alle krav, men det er nok til, at man er i gang med arbejdet, og hjemmearbejdet dermed reduceres. Virker det? I forbindelse med forsøget har vi spurgt eleverne, hvad deres mening om lektiestøttetimerne er, og resultaterne er faktisk ret positive: Ca. 75% angiver, at de får meget ud af timerne og er meget glade for dem, og mere end 50% svarer, at de rent faktisk får lavet flere lektier, end de ellers ville have gjort. Dette kan også aflæses i statistikken over manglende afleveringer, hvor tallene er markant lavere, end de plejer at være. Glade elever Jeg spurgte 3 elever fra 1.p om deres indtryk af lektiestøttetimerne: Rikke Søgård Laursen: Det er dejligt, at man kan få hjælp til lektierne. Jeg ville nok have lavet mine lektier alligevel, og især de større afleveringer laver jeg derhjemme, men det er rart, at man kan få hjælp af en lærer. Henriette Aarup Fusager: Jeg er specielt glad for lærerhjælpen. Især i matematik og historie er der ting, jeg har brug for hjælp med, så jeg læser de almindelige tekster i dansk osv. derhjemme, og så laver jeg resten i lektiehjælpstimerne. Jeg er glad for, at lektiehjælpstimerne ligger i skemaet, for jeg tror jeg får lavet flere lektier, end jeg ville have gjort, når jeg kommer hjem fra arbejde kl. 22. Signe Søgaard Sørensen: Jeg får helt sikkert lavet flere lektier, end jeg ellers ville have gjort. Især afleveringerne får jeg lavet. Jeg har især brug for hjælp til matematik, og mine forældre kan jo ikke hjælpe mig mere. Når jeg sidder hjemme og arbejder, bliver jeg sur, når jeg støder på et problem, og kaster bøgerne væk. På den måde er jeg glad for at lave lektier på skolen, for der kan jeg få hjælp til at komme videre i stedet for at blive sur. Thomas Asaa Vesthimmerlands Gymnasium Årsskrift

13 September 2010 Karla, 2.k Der skal en stor kagemand til en 50-års dag. Fra samlingen den 12. august Dagens festtaler: Allan Søgaard Larsen Til jubilæumsfest på VHG Det er noget specielt at blive inviteret til 50 års fødselsdag, og da vores gamle gymnasium, VHG, i 2010 rundede det skarpe hjørne, var det bare med at blive meldt til. Det er altid utrolig hyggeligt at mødes med gamle skolekammerater, gamle lærere og se det kære gamle gymnasium, og d.18. september skulle det være. Indbydelsen var faktisk til tre arrangementer: Først et gensyn med skolen, dernæst et arrangement i det nye Vesthimmerlands Musikhus ALFA, og så til sidst fest i Messecentret. Man kan jo konstatere, at selve skolen har ændret fuldstændig udseende, siden vores årgang dimitteredes i Kantinen i kælderen med de tilstødende rum og Frölichs biks er væk, og der er bygget nye og lyse lokaler til disse formål. Kælderen var ellers centrum for mange spil kort og diskussioner og ikke mindst mange gode HEBE-fester. Der var virkelig gang i den, når der blev skruet op for den tids musik! Men skolen står jo fantastisk indbydende, når man kommer til den, med masser af kunst og gode undervisningslokaler. Efter det nostalgiske gensyn var det spændende at samles i det nybyggede Musikhus, der ligesom den megen kunst ved gymnasiet er inspireret og tegnet af Per Kirkeby. Allerede da vores årgang forlod skolen for over 30 år siden, var der nogle bedre musiklokaler på ønskelisten. Ikke fordi det ikke duede, det gamle lokale. Vi fik i hvert fald gennemgået og gennemlyttet Here comes the sun med The Beatles så mange gange, at den også sidder fast i dag og faktisk stadig holder. I Musikhuset kunne vi opleve rektor Kirsten Holmgaard byde os alle velkomne, og efter hende kunne vi høre Allan Søgaard Larsen, forhenværende elev på skolen og nuværende direktør for Falck, fortælle om sin tid på gymnasiet i starten af halvfjerdserne. Det blev suppleret af flotte musiske indslag fra Søren Birch, der sammen med gymnasiekoret fremførte en flot jubilæumskantate med flere efterfølgende sange. En rigtig god og fin oplevelse. Herefter skulle vi så i Messecentret for at feste og snakke! Og det blev der så til ud på de små timer. Vi fandt frem til vores bord, selv om det ikke gik specielt 12 Årsskrift Vesthimmerlands Gymnasium

14 hurtigt, da man på vejen flere gange mødte gamle skolekammerater, man lige skulle veksle et ord eller to med. Langt om længe kom vi i gang med spisningen, men det var egentlig samværet og snakken, der var vigtigst. Nogle gange kom der nogle forbi og spurgte, om man ikke kunne kende dem, og de fleste gange kunne man, men flere gange var det stemmen, der ledte én på vej til personen, da bl.a. manglende hår, kraftigere skægvækst eller andre fysiske ændringer kunne gøre det svært at bestemme navn og årgang med det samme. I løbet af aftenen var der flere indslag af forhenværende elever og lærere, og senere blev der også spillet op til dans, men jeg må sige, at ved vores bord var det snakken, der dominerede, og på et tidspunkt var larmen så voldsom, at vi fortrak ud til foyeren, hvor vi kunne snakke i ro og fred. Efter ganske kort tid her kom der flere og flere til, bl.a. kom der også flere gamle lærere til. Det blev til en fornøjelig snak om såvel gamle som nutidige dage. Tiden gik, og pludselig var festen slut, og vi begyndte alle at sive hver til sit med løftet om at møde op igen, næste gang vores gamle 50-årige gymnasium kalder til et arrangement, hvad enten det er et jubilæum eller en skolefest. Det var et helt igennem fantastisk arrangement, der, ud over at skabe genkendelsesglæde, også skabte en form for sammenhæng mellem de 50 år. Der var elever fra de første år af skolens levetid, og der var elever anno Dette mix gav samtidig et spændende vue over årene. Når man stille og roligt kiggede ud over de nuværende elever, kunne man ikke lade være med at tænke på, om der egentlig er en forskel på elever dengang og nu! Hvis man tænker tilbage på den dejlige tid på VHG, så er det egentlig et deja-vue at vende tilbage til åstedet for alle de oplevelser, der fyldte vores gymnasietid i halvfjerdserne. Der er ingen tvivl om, at Vesthimmerlands Gymnasium stadig er en skole med traditioner og en speciel ånd, som kun det kan have, og det er en kultur og en ånd, der bærer ind i fremtiden. Jeg er helt sikker på, at VHG også i fremtiden vil være en af de vigtigste faktorer inden for såvel uddannelse som dannelse af unge mennesker i hele lokalområdet. Tak for tiden på VHG og tak for en fantastisk jubilæumsfest. Held og lykke i fremtiden. Fra jubilæumsfesten for gamle elever den 18. september De bedste hilsner Jan Dyregaard, årgang 1977 September 2010 Vesthimmerlands Gymnasium Årsskrift

15 September 2010 Hvem kan sove i Berlin? Oplæg om Brandenburger Tor. Personerne er fra venstre: Simon Mørk, Christian Larsen, Niklas Nielsen Nächste Station: Hamburg. Nächste Station: Hamburg. Med disse ord vågner jeg. Det er fredag den 24. september. Klokken er lidt i et, og jeg prøver at få samlet tankerne. Jeg tænker tilbage på en oplevelsesrig AT-projektuge, imens jeg langsomt bevæger mig hen imod en af togets øvrige kupéer. I mit forsøg får jeg øje på en rød Turen går til Berlin -guidebog; hvilket netop var tilfældet turen gik til Berlin. 62% 62% Ovenfor ses et billede af Brandenburger Tor set fra vestsiden. Det gyldne snit er indtegnet, og det ses tydeligt, at Brandenburger Tor er bygget over det gyldne snit, hvor forholdet ϕ fra begge sider udgør portens midterste søjler samt quadrigaen, som forestiller den romerske sejrsgudinde Viktoria Turen startede søndagen før med afgang fra Hobro station klokken 12:57. Foran os lå mange timer i tog. En tur, som ikke blev kortere af, at vi blev nødt til at tage et andet tog pga. aflysninger. Til trods for dette beholdt vi stadig vores gode humør. Men det blev aften, og vi nærmede os Berlin og kom senere til vores hostel i den østlige del af byen, hvorfra vi undersøgte nærområdet samme aften og endte på en bar længere nede ad gaden. Studieturen havde både et kulturelt og fagligt indhold. Vi havde de foregående uger haft et tværfagligt forløb med kombination af fagene oldtidskundskab og matematik under emnet arkitektur. Ord som abacus, arkitrav og stylobat 14 Årsskrift Vesthimmerlands Gymnasium

16 blev hurtigt tilvante. Overordnet blev vi inddelt i syv grupper, i hvilke vi skulle analysere forskellige bygningsværker med sammenkobling af fagene. Fra matematikkens side skulle vi undersøge, om der indgik et gyldent snit i bygningerne. Matematisk set fås et forhold, som med det græske bogstav ϕ er lig med 1,62, hvis der er tale om et gyldent snit. På en bygning vil dette sige, at man kan dividere linjestykket, den pågældende bygning står på, med ϕ. Det gyldne snit vil deraf fremkomme med forholdet fra begge sider. Det viser sig, at man kan afgøre dette ved at markere 62% af linjestykket på hver side og undersøge, om der er et harmonisk forhold. Endvidere skulle opgaven også indeholde den græske matematiker Euklids kendte bevis om det gyldne snit. Oldtidskundskab bidrog med analytiske modeller om bygningerne, hvor vi kunne afgøre, hvilken arkitektonisk stilart der var blevet anvendt. Vi havde beskæftiget os med den doriske, ioniske og korintiske stilart, hvor vi ud fra bygningsværkerne skulle undersøge, hvad der var karakteristisk ved dem. Ud over selve projektet blev turen også brugt til at opleve den berlinske atmosfære. I løbet af ugen blev både U- og S-Bahn flittigt brugt og metro-netværket hurtigt afkodet. Der blev også rig mulighed for sociale udfoldelser i det berlinske natteliv. Mandagen startede med en tidlig morgenbuffet, hvorefter vi hurtigt begav os ud i byen. Et af de første steder, vi så på byvandringen, var en jødisk kirkegård. Under Nazityskland var mange af disse blevet nedlagt. Vi drenge fik udleveret nogle kalotter, som vi skulle bære ifølge jødisk skik. Kirkegården ligger midt i Berlin som et symbol på håb og erkendelse en erkendelse, der skal hindre historiens fejltagelser i at gentage sig. Dernæst så vi Brandenburger Tor, Humboldt Universität og Neue Wache. Det blev langsomt mere befolket, idet vi nærmede os Neue Wache. Neue Wache er et symbol på og mindesmærke for de faldne tyskere og blev bygget efter Napoleons-krigene. Da vi kom derind, blev vi budt velkommen af en stor tilsyneladende tom sal. I midten af salen var grafikeren Käthe Kollwitz repræsenteret med værket Mutter mit totem Sohn. Resten af dagen forløb med sightseei ng og pub-crawling. De næste par dage bød på tilsvarende byvandringer, hvor vi så de øvrige bygningsværker, vi skulle arbejde med, som f.eks. Reichstagsgebäude, Schauspielhaus og henholdsvis Altes Museum og Neues Museum. Derudover så vi også Det Jødiske Museum, hvor vi fulgte to dansktalende turguides. Vi fik en historisk gennemgang af jødernes situation fra Rigsdagsbranden til afslutningen af 2. Verdenskrig; her hørte vi bl.a. om de forskellige dekreter, der blev udstedt mod jøderne. Dagen før hjemrejsen forløb dagen med gruppefremlæggelser, hvor vi fik færdiggjort vores projekt med et godt resultat. Alle grupperne havde disponeret tiden, både hjemmefra og i Berlin, på en positiv måde. Jeg går tilbage til min kupé og sætter mig på mit sæde, imens jeg graver en bog af Stephen Corvey frem. Idet jeg begynder at læse i den, fanges min opmærksomhed af vinduet. Vi kører igennem Hamburg, og jeg husker sidst jeg så dette på vejen mod Berlin. Der breder sig et smil på mine læber. Hvem kan sove i det tyvende århundredes mest historierige by? Berlin skal ses og leves, hvilket vi i 3.t i den grad formåede. Jeg vil på egne og klassens vegne gerne takke VHG og lærerne Marie Antonsen og Marie Boyles for en fantastisk studietur og et godt AT-forløb. Christian Larsen, 3.t September 2010 Vesthimmerlands Gymnasium Årsskrift

17 September a's AT-rejse til London Kalenderen viste mandag den 20/9 2010, og klokken var 7.00, da 3.a begav sig af sted mod London. Vi skulle flyve fra Århus lufthavn, så den første ca. halvanden time gik med at køre i bus. Flyveturen gik som planlagt, og vi landede sikkert i Stansted lufthavn klokken takket være Ryan Air, og et udmærket vejr at flyve i. Derefter skulle vi igen køre i bus for at komme til London, hvor vores hostel lå, så vi kunne komme af med vores bagage. Vi kom til London, blev indkvarteret på Astor Victoria, og kom af med alt vores bagage, hvor vi kort tid efter igen begav os af sted, men denne gang på gåben. På vores program stod der: Walk in central London, som gik ud på, at vi skulle se The Victoria Tower Gardens, Downing Street, The Parliament, Westminster Abbey, Trafalgar Street osv. Vi havde fået at vide, at vi i par skulle fortælle om seværdighederne, som vi skulle se i London. Så ikke nok med, at vi så seværdighederne, vi fik også en masse viden om dem. Klokken fik vi fri, og Sussi og Karen viste os en pub ved navn Sherlock Holmes, hvor vi satte os ind for at få en øl. Folk var trætte efter rejsen, så denne aften blev ikke en af de helt vilde. Tirsdag den 21/9 stod i dramaets og Shakespeares navn. Dagen startede med tidlig morgenmad, hvorefter turen gik til The Globe, hvor der ventede en 4½ times lang rundvisning. Vi fik en dygtig guide, som viste os og fortalte om The Globe. Vi fik også lov til at prøve at øve os i det, som de rigtige skuespillere øver, hvilket for nogle var grænseoverskridende, men for andre spændende at prøve. 16 Årsskrift Vesthimmerlands Gymnasium

18 Klok ken var rundvisningen færdig, og vi fik fri (indtil videre). Nogle brugte fritiden på at shoppe, mens andre greb chancen for at indhente noget søvn. Klokken mødtes vi igen uden for The Globe for at være klar til at komme ind at se forestillingen The Merry Wives of Windsor klokken Forestillingen varede næsten 3 timer, hvorefter nogle tog hjem og andre tog i byen. Onsdag den 22/9 bød på endnu en tur rundt i London. Denne gang var vi dog ikke selv guider, da vi havde fået fat i en professionel én. På programmet stod der: Literary Walk: Shakespeare's London, og vores dygtige guide viste os rundt i det såkaldte Shakespeares London, samtidig med at han fortalte om det. Om eftermiddagen skulle vi se British Museum, hvor vi fik fri lejlighed til at se det, vi gerne ville. Aftenen blev af nogle brugt på at se musical, andre tog ud at spise, og natten blev for de fleste tilbragt på et diskotek ved navn Zoo Bar. Torsdag den 23/9: Også den dag stod på museumsbesøg. Denne gang gik turen først til British Library, hvor vi fik en guidet time rundt i en af udstillingerne på biblioteket. Senere skulle vi på Imperial War Museum, hvor vi blev udstyret med et sæt hovedtelefoner, så vi selv kunne gå rundt og høre om de forskellige udstillinger. Klokken skulle vi til gudstjeneste i den store flotte kirke St. Pauls, hvilket for mange var en meget anderledes oplevelse. Også denne aften blev af nogle brugt på bar, mens andre var ude at spise. Fredag den 24/9 var nok den dag, de fleste havde glædet sig mest til, da størstedelen af dagen stod på shopping. Vi startede dog ud med at tage endnu et museumsbesøg på National Gallery, hvor vi fik en guidet tur på ca. en time. Derefter var vi frie mennesker, og for de fleste gik turen til Oxford Street, som er en af Londons populæreste shoppinggader, hvor butikkerne ligger side om side. Fredag aften var vores sidste aften, så vi tog alle sammen på pub, hvor nogle fik sig en bette whisky. Det blev dog ikke alt for sent, da vi skulle tidligt op lørdag morgen for at vende næsen hjemad. September 2010 Lørdag den 25/9 var på mange måder en smule sørgmodig, men vi glædede os også til at komme hjem til Danmark igen. Efter en fantastisk uge i London med godt vejr og mange oplevelser var vi klar til at tage hjem for at gense familie og venner. Hjemturen gik som planlagt, og omkring klokken 16 ankom en træt 3.a til Vesthimmerlands Gymnasium og HF, en del oplevelser rigere og med tømt konto! Mia, 3.a Vesthimmerlands Gymnasium Årsskrift

19 September 2010 En dejlig solskinspause udenfor Imperial War Museum. To glade unge mænd på krigsmuseum. 3.x i London Mandag den 20. september, om morgenen, rejste vi, 3.x fra Vesthimmerlands Gymnasium og HF, mod London. Efter en kort, men hyggelig flyvetur, fra Århus Lufthavn mod Stanstead, kunne vi endelig sætte fødderne på britisk jord. Selvom første del af turen nu var gået så godt, betød det ikke, at der ikke kunne komme forhindringer. Ankomsten til hotellet blev en smule forsinket af flere grunde. Første grund: Tilbageholdelse i lufthavnen. En uheldig elev havde tidligere på året meldt sit pas stjålet, og skønt han havde fået det tilbage, havde han ikke fået dette rettet. Tilmed var pasbilledet så gammelt, at det ikke lignede den uheldige elev mere, og dette resulterede i, at klassen fik et godt grin, mens den uheldige elev, sammen med lærer Troels, sad og forklarede situationen for det britiske lufthavnspersonale. Grund nummer to: Bussen. At få 29 mennesker (27 elever og 2 lærere) med den samme bus er sin sag, og derfor var der da også lidt ventetid med at komme fra lufthavnen. Dette blev dog taget i stiv arm, og med et smil på læben. Det faktum, at bussen var forsinket, kom også til at betyde, at samtlige elever måtte slæbe deres kufferter ind gennem 18 Årsskrift Vesthimmerlands Gymnasium

20 London for at komme på museum. For der var jo tale om en studietur, og de studierelaterede oplevelser var derfor i højsædet. Til at sparke turen i gang var besøget på Fleming museet, der omhandler penicillinens historie, og som derfor var relateret til turens overordnede emne: AT om Anden Verdenskrig, med fagene kemi, historie og matematik. Efter den spændende museumstur gik turen endelig til vandrehjemmet, der viste sig at være en smule svært at finde specielt for de elever, der valgte IKKE at vente på lærerne, men i stedet selv gik. Efter en længere gåtur fandt alle dog sikkert hen på vandrehjemmet. Efter indkvarteringen var der en fælles gåtur til Trafalgar Square, hvorefter vi kære elever blev sluppet løs i Londons gader. De følgende dage gik med flere museumsbesøg, de fleste på museer med relation til krig. Imperial War Museum, Science Museum, War Rooms, Churchill museet, samt en guidet tur rundt i London, der også omhandlede krigen, sikrede hele 3.x ekstensiv viden om Anden Verdenskrigs betydning for London og dens beboere. Selvom der var tale om en tur relateret til emnet 2. Verdenskrig, og størstedelen af oplevelserne var fokuseret omkring dette emne, var der dog også lidt afveksling, i form af British Museum, hvor vores søde oldtidskundskabslærer havde givet os den opgave at finde eksempler på forskellige slags arkitektur. Alt i alt var det altså en meget faglig tur, men dette til trods var det også hyggeligt. Alle aftener, på nær den sidste, var frie, og man kunne derfor gøre, som man ville. Eleverne fra 3.x kan derfor også bryste sig af at være blevet introduceret for den britiske pub-kultur og Londons natteliv. Selvom vi kun var i London i fire dage, oplevede vi en del forskelligt vejr. Den ene dag var det ulideligt varmt, og den næste stod regnen ned i tykke stråler. Om onsdagen lå vi alle på græsset foran Imperial War Museum, og om torsdagen aflyste vi en udflugt til Greenwich, fordi det regnede MEGET. Torsdag eftermiddag klarede det heldigvis op, og om aftenen var der en fællestur til en indisk restaurant inde midt i London. Alt i alt kunne vi, da det blev fredag morgen, tidligt fredag morgen, se tilbage på nogle fantastiske dage i London. Til sidst vil jeg på vegne af 3.x gerne sige en stor tak til vores fantastiske lærere, Troels Brander og Anne Becher, for at gøre vores tur sjov, og for at have udholdt os igennem vores gymnasietid. Nadia, 3.x September 2010 Vores to fantastiske lærere. Vesthimmerlands Gymnasium Årsskrift

21 September 2010 Gaudis Casa Batlló 3.k i BARCELONA Cataloniens hovedstad 20 Årsskrift Vesthimmerlands Gymnasium

22 I gennem Spaniens historie y 11 har der ofte væ ret et modsætningsforhold mellem 10 9 cen tralregeringen i Mad rid 8 og Cataloniens øn ske om 7 selvstændighed eller selvstyre. Den historiske udvikling har bevirket, at Catalo- 6 5 nien har udviklet en 4 catalanske kultur med eget 3 f(x)=0.3*x^2+1 f(x)=cosh(x/2) sprog og selvforståelse. 2 Denne Catalanske kultur 1 havde en opblomstringstid i x perioden Her -1 blev den catalanske modernisme grundlagt, i kølvandet på industrialismens Forskellen på parabel (rød) og kædelinje (grøn). gen nembrud i regionen. Jeres problemformulering bliver derfor følgende: Hvilke forhold kan forklare denne specielle catalanske kultur og dens blomstringstid under modernismen. Hvilken rolle spillede Antony Gaudi i denne bevægelse for at styrke den catalanske kultur og selvstændighed. Hvordan kommer industrialiseringen og modernismen til udtryk i hans værker? Parabelbuer på tørreloftet i Casa Mila. y September Kædelinje i indgangsportalen x i Palau Güell. Forskriften: f( x) 0,972 e e x 1,944 1,944 Med målet at finde svar på disse spørgsmål, rejste 3.k i september 2010 til Barcelona. Det kom der en masse oplevelser ud af. Der opstod ny forståelse for den catalanske kultur, og de specielle matematiske strukturer blev studeret on location ( En el lugar ). Trine Madsbøll Vesthimmerlands Gymnasium Årsskrift

23 September 2010 Barcelona brochure Lavet af: Helle, Anja, Nicolai og Line I forbindelse med AT om Barcelona er der udarbejdet en brochure som produkt af studieturen til Barcelona. 3.s i Barcelona 22 Årsskrift Vesthimmerlands Gymnasium

24 Vesthimmerlands Gymnasium Årsskrift September 2010 Cataloniens økonomiske og politiske ud vikling fra 1812 til nu. I dag er Catalonien en spansk selvstyrende region med eget parlament, regering og præsident. Siden 1479 har Catalonien været en del af det spanske rige, og regionen kæmper den dag i dag fortsat for øget selvstændighed, nogle endda for direkte løsrivelse fra det øvrige Spanien. I 1812 vedtog Spanien sin første demokratiske forfatning, men i 1814 blev denne forfatning forka stet af Fernando VII og enevælden blev genindført. Få år efter miste de Spanien sine amerikanske kolonier. Mange års borgerkrige i løbet af 1800 tallet resulterede til sidst i, at enevælden blev afskaffet. Industrialiseringen indtraf først og fremmest i Nordspanien. I Catalonien og især omkring byen Barcelona udviklede der sig en stor tekstilindustri. Allerede fra midten af det 19. århundre de var Catalonien blevet verdens fjerdestørste producent af bomuldsvarer. De sociale og politiske grupper, der opstod som følge af indu strialiseringen omkring 1900 tallet, krævede i høj grad en de mokratisering af det politiske system. Catalonien krævede øget selvstyre og selvstændighed pga. regionens egen gode økono miske situation i forhold til det resterende Spanien. Den regio nale ubalance var således meget stor i Spanien, og er det stadig den dag i dag. Der opstod en konflikt mellem centralstyret i Madrid og den økonomisk stærke og selvbevidste region Catalonien. Opblom stringen af det catalanske sprog og den catalanske kultur som følge af den økonomiske udvikling medførte en stærk regional følelse catalanismen. I 1914 lykkedes det for det første cata lanske parti, La Lli ga, at forhandle sig frem til et begrænset selvstyre for Catalo nien, og i 1932 blev Catalonien i over ensstemmelse med republikkens grund lov en selvstyrende region og fik herved som region flere rettigheder end tidligere. I 1936 udbrød den spanske borgerkrig, hvor Franco gjorde oprør mod den republikanske regering. Franco, der gik ind for ét sam let Spanien, vandt, hvilket betød, at Catalonien igen fik frataget sit selvstyre og sine rettigheder. Han forbød den catalanske rege ring, det catalanske sprog og den catalanske kultur. Men regio nalismen levede stadig i det skjulte, og efter Francos død blev selvstyret genindført i Catalonien har igennem flere år levet højt på udenlandske inve storer, og modtog således i 1990 erne 30 % af de udenlandske investeringer i Spanien. Disse har været med til at påvirke den økonomiske vækst i en positiv retning. I dag påvirkes Catalonien af en af globaliseringens største konsekvenser for store dele af Vesten outsourcing. Udenlandske investorer ønsker at investe re i det land, hvor arbejdskraften er billigst, hvilket betyder, at en stor del af investeringerne flyttes fra Catalonien til asiatiske lan de. Derudover har globaliseringen også haft den konsekvens, at turismen i Catalonien, og især i Barcelona, er steget kraftigt de seneste år. Catalonien ønsker den dag i dag stadig øget selvstyre. Hovedår sagen er, at regionen er bedre økonomisk stillet end store dele af Spanien. Catalonien ønsker at afslutte sin finansielle understøt telse af de fattigere spanske regioner, for på den måde at få en mere fit og effektiv regional økonomi.

25 September q i metropolerne: Løbske q-knægte dyster i kampen om at være den hurtigste til at løbe rundt om Margrethe-øen. En umiskendelig oplevelse af en frodig, lille oase midt i storbyen, hvor Donau skvulper frisk fra alle sider. På afstand og lidt tilbagetrukket sidder klassens piger og smasker på kæmpevafler, alt imens de betragter vinderen komme sprintende over målstregen med fjerlette benspjæt. Fra den ene side af øen er der en enestående udsigt fra første parket til bydelen Buda, hvor kejserslottet troner stolt og mægtigt på en bakketop. Her har de kendte trådt berømmelsens skridt; fra kejsere over skuespillere til 2.q s mastodonter med rødder i det tidligere krigeriske Himmerland. Bag slottet rejser Budabjergene sig, nærmest med religiøs symbolik, vertikalt op i den skyfri og uendelige himmel. Bjerge, der bærer halssmykker i form af velhavervillaer, som slænger sig op ad skråningerne. Og det er disse, som klassen, i ulidelig varme, bestiger for at nå frem til den danske ambassade, hvor den nyansatte souschef BUDAPEST 2.q opstillet til fotosession foran floden i Budapest tager imod og underholder med et inspirerende oplæg omkring Ungarn anno Fra den anden side af Margrethe-øen kan den moderne bydel, Pest, betragtes. Her ses parlamentet, de overdådige hoteller og et pulveriserende byliv. Og her bor og regerer 2.q, eller sådan omtrent. For da klassen følger op på en tradition med et besøg på et elitegymnasium, sætter drengene en kedelig rekord. Som den første VHG-klasse nogensinde taber de landskampen i fodbold mod de ungarske unge. Flovt og kun overgået i pinlighed af de øjeblikke, hvor en såkaldt musicalkyndig og teatergal VHG-lærer tester stemmebåndet med gamle Kock-sange i Londons offentlige rum. Her præsenteres dog ikke falsk sang, idet pigerne redder drengenes skamplet med en knusende sejr i volleyball. I det hele taget er det først og fremmest klassens piger, som hersker i den ungarske hovedstad. Og når solens trætte stråler lader sig afløse af månens oplyste nattesmil, er det hurtigt klart, at de himmerlandske nymfer har styr på de ungarske ungersvende, alt imens q-drengene slukøret sander, at de centraleuropæiske skønheder kvitterer med præcise og propre taskeslag, når der forsøges med charmør-attituden. I Pest-bydelen finder man også den elegante og skønne boulevard Andrassy Utca; operaen og flotte villaer pryder den med en em af tidligere tiders tradition og velstand. Knusende ondskab gemmer sig imidlertid inde bag en af disse herskabelige villaers mure. Her hærgede først de ungarske nazister, Pilekorspartiet, under 2. verdenskrig og efterfølgende det hemmelige kommunistiske politi. Lige her flød det med blod og smertens skrig, da jøder og 24 Årsskrift Vesthimmerlands Gymnasium

26 2.q hygger sig på Wiktors yndlingsrestaurant i Budapest: Paprika senere modstandere af styret tortureredes og oftest til døde. Alvorens blikke og nedadvendte mundvige præger disse unge hf ere, da de forlader museet, men så træder deres religionslærer for alvor i karakter med en favnfuld næstekærlighed og slæber alle med i byens største termalbad. Som kåde sælunger pjaskes der lystigt i det 37 graders varme og svovlduftende udendørsbassin. Og kun de færreste konstaterer, at samme næstekærlige religionslærer gennemtæskes på rekordtid i vandskak af en ungarsk veteran. I et splitsekund forstummede således enhver drøm om skak på niveau. Skattejagt. Vidensbegærlige grupperinger hærger den ungarske hovedstad. Eventyrslottet i byparken, den næststørste synagoge i verden og ditto katolske kirke i Ungarn samt den djævelske Géllerthøj. Alt trampes ned af 2q i deres iver efter at løse opgaver, men kun én gruppe kan vinde, og igen formår klassens piger at trykke drengene længere ned i mudderet. Livsglæden kulminerer sidste aften, hvor en fyldt ungarsk folklore-restaurant indtages. Snart trækkes flere q ere på scenegulvet, hvor de, sammen med professionelle kunstnere, giver opvisning ud i sigøjnerdans. En tidlig eftermiddag søger storbyens ungarere forgæves efter de nordjyske personligheder. Som en målrettet havmåge kom de dalende ned fra oven for at sprede kolorit, og nu fordufter de usete og stiger atter til vejrs. Fra en hædersplads på en nabosky kan det registreres, hvordan en flok unge sidder og vinker farvel. Mættede i sind knytter de næverne som tegn på, at missionen lykkedes. KØBENHAVN Togdøre åbnes på hovedbanegården, og en flok vilde nordjyske heste lukkes ud i forårets kække frihed. Livsglædens unge, fulgt af en idrætslærer, der guider vej i fuldt trav, og en samfundslærer, som samler faldne op på vejen. Et fastlagt mønster, der atter udfolder sig, da alle en tidlige morgen begiver sig ud på mange kilometers gang til Parken og en interessant rundvisning af et par fornøjelige og erfarne, gavtyveagtige fortællere, som ryster saftige anekdoter ud af ærmerne. Experimentarium og den verdensberømte Body-udstilling. Chokerede piger, men drenge, som spækket med bedste nordjysk skepsis, ræsonnerer sig frem til, at hele udstillingen blot er en snedig manipulation. Dørene lukkes hermetisk bag hele flokken, da rundvisningen på Christiansborg skal starte. Og efter en times vandring rundt i politikernes højborg, hvor gyldne drømme om selv at agere en sådan trives, møder vi en rigtig én af slagsen. Og ikke en hvem som helst af slagsen. I SF s gruppeværelse tager den gamle VHG-elev Pernille Vigsø Bagge imod og afslører såvel kløgtigt som imødekommende politikerens dagbog med stor spørgelyst til følge. Mange, mange timer senere på det tidspunkt, hvor morgenfuglen giver sig til kende, lusker de sidste q ere hjem til sengen fra discountbar og en slags afsked med to fælles år i læringen og samværets univers. Og selv hos den ellers så halvbistre idrætslærer anes, i hjemturens tog, en sjælden og smilende grimasse, der taler sit stolte og tydelige sprog: Prægtige unge prægtige unge! Morten Severin 2.q på Christiansborg til møde med Pernille Vigsø Bagge 2.q i Parken April 2011 Vesthimmerlands Gymnasium Årsskrift

27 Oktober 2010 Et pilotprojekt om at skabe med jern Pilotprojektet er en del af det rullende brobygningsprojekt, som VHG har fået økonomisk støtte til af Region Nords uddannelsespulje. Og som har det overordnede formål, at flere af områdets unge vælger en gymnasial ungdomsuddannelse, idet uddannelsesfrekvensen i Vesthimmerlands Kommune er under landsgennemsnittet. En tid ligere konsulent-undersøgelse har dokumenteret, at mange unge fra folkeskolerne anser VHG for at være et meget fagligt sted, hvis uddannelsesmæssige krav det kan være svært at leve op til. Denne fordom kan begrænse antallet af ansøgninger til skolen. Formålet med det konkrete projekt var derfor, at henholdsvis en 1.g-klasse fra VHG samt en 8.-klasse fra Farsø Skole indgik i et fælles undervisningsforløb, som var planlagt af lærere fra de to skoler. Forløbet havde en optaktsfase, hvor de to klasser blev undervist på egne skoler, en fælles undervisningsdel på gymnasiet, museet i Aars og rundt omkring i kommunen samt efterfølgende en fælles evalueringsdel med indlagte idrætsaktiviteter. Overordnet set var et væsentligt formål, at 8.-kl.-eleverne fra Farsø Skole fik indblik i den gymnasiale undervisning. Gennem den fælles og ligeværdige planlægningsdel var intentionen at vise, hvordan der dels kunne bygges bro mellem folkeskolen og den gymnasiale ungdomsuddannelse, og dels, hvordan der gennem samarbejdet med museet kunne åbnes døre til lokalområdet. Set ud fra begge skolers og de involverede læreres synsvinkel skulle projektet have faglig Man må smede mens jernet er varmt relevans, ligesom eleverne skulle styrkes på det kompetencemæssige område. Her tænkes ikke mindst på de sociale kompetencer for begge elevgrupper, men også udviklingen af formidlingsmæssige kompetencer for 1.g.- eleverne, da de, i den fælles kemiundervisning, skulle formidle til 8.-klasseeleverne. For at tilvejebringe et udgangspunkt holdt museumsleder Broder Berg og inspektor Morten Severin et indledende inspirationsmøde, hvor mulige temaer blev drøftet; herunder de forskellige aktørers rolle i det kommende projekt. Mødet resulterede i forslaget: At skabe med fokus på jern. Med dette forslag ville der være mulighed for at foretage nedslag i et indholds- og tidsmæssigt perspektiv, ligesom alle tre aktører ville have muligheder for at bidrage til projektet. Begge skoler ville i den daglige undervisning gennemføre et forløb, der pegede frem mod de fælles undervisningsdage, gymnasiet ville tage sig af det eks perimentelle arbejde på første fælles dag, og museet ville kunne være ansvarlig for bl.a. en indføring i det at skabe, smedning og skattejagten i den tidligere industriby Aalestrup. Som deltagende fag ville det være oplagt med historie og kemi (evt. fysik). Hermed opstod et problem i relation til 1.g.-klassen, da de under projektet endnu ikke var startet med historieundervisningen. Hermed ville klassen ikke få en egentlig historisk optakt til det fælles forløb, men opfattelsen var imidlertid, at kemidelen ville indtage en central rolle i projektet, ligesom museet kunne stå for den historiske del under det fælles forløb. På planlægningsmøder blev forslaget fra inspirationsmødet, At skabe med fokus på jern, diskuteret, og ud fra en fælles accept blev projektet nu gradvist konkretiseret. Det handlede i den forbindelse bl.a. om de overordnede rammer, omfang og datoer, indhold og ansvarsfordeling samt opstart af egentligt planlægningssamarbejde mellem projektets to faglærere, Finn Norre fra VHG og Kenneth Sørensen fra Farsø Skole. Lektor Annette Rasmussen fra AAU deltog også i planlægningsmøderne og fulgte efterfølgende hele projektet. Hun skal udarbejde evaluering af udvalgte uddannelsesprojekter for Region Nord, og omtalte pilotprojekt var et af disse. Især havde Annette Rasmussen fokus på elevernes læring og udbytte, hvorfor hun fulgte undervisningen på de to skoler før det fælles forløb, og efterfølgende interviewede de involverede i projektet. Hvad lavede de så? Det endelige forløb kom til at bestå af 2½ dag. Dag 1 blev afsat til undervisning på museet og gymnasiet. Dag 2 26 Årsskrift Vesthimmerlands Gymnasium

28 foregik ud af huset med gymnasiets bus, mens dag 3 blev brugt til evaluering samt lidt idrætssamvær. På gymnasiet var deltagerne sat sammen i 9 grupper på hver 4 elever, to fra hver skoleform, hvor gymnasieeleverne underviste deres yngre kammerater i bl.a. atomer, ioner og salte. Heri indgik der øvelser med demonstrationsforsøg, udarbejdet af deres lærer, der også rundede gymnasiedagen af med at give eksempler på jerns betydning indenfor biologi/kemi, f.eks. til: fremstilling af blæk jern som indikator ved bedømmelse af renhedsgraden i laboratoriefremstillet acetylsalicylsyre (aspiriner) På museet var eleverne inddelt i to hold af hver seks elever, der på skift hørte om det skabende menneske, lærte noget om formning af jern og smedeaktivitet samt blev vist rundt på museets udstilling og magasin. Om tirsdagen, hvor man brugte gymnasiets bus til en ekskursion i Vesthimmerland, bød programmet på udflugt til jernaldermuseet i Giver samt Rævemosen, virksomhedsbesøg på jernstøberiet Dania i Aars og endelig byløb i Aalestrup med besøg på arkivet. Det, eleverne var mest negative overfor, var besøget ved jernalderhusene i Giver. Det fremgik tydeligt, når man talte med eleverne, at de fleste allerede i folkeskolen havde været i Giver. Til gengæld var de meget glade for besøget på jernstøberiet Dania Når det gælder arbejdsformer, viste det sig, at både folkeskoleelever og gymnasieelever var overvejende positive over for at lave gruppearbejde på tværs af klasserne.eleverne fra 1.x havde en formidlingsmæssig rolle, og en kommentar, mange fra klassen er kommet med, er, at det var overraskende svært at skulle undervise/lære fra sig. Finn Norre og Morten Severin Oktober 2010 Evalueringen I forbindelse med evalueringen af projektet blev der lavet en spørgeskemaundersøgelse blandt eleverne. Dels skulle de tage stilling til en række punkter vedrørende de enkelte elementer af programmet, og dels skulle de skrive mere frit om en række forhold. Generelt kan man sige, at eleverne har været overvejende positive overfor forløbet. Især 8. klasses eleverne var meget positive. Besøg i et jernalderhus i Giver Vesthimmerlands Gymnasium Årsskrift

29 November 2010 Rystende holocaust-foredrag Mere end 500 elever sad musestille og dybt koncentrerede, da en af verdens førende holocaustforskere, den israelske historiker og forfatter Gideon Greif, fortalte om Sonderkommando og jødeudryddelser i en fællestime d. 15. november Nazisternes bestræbelser på at udrydde alle jøder under 2. Verdenskrig har været og er stadig genstand for omfattende forskning, hvad der også er nødvendigt for at skabe en forståelse for, hvordan det var menneskeligt muligt. Ikke alle emner har dog af forskellige årsager haft samme forskningsinteresse. Det drejer sig bl.a. om Sonderkommando, som bestod af de jøder, der blev tvunget til at arbejde i udryddelseslejrenes dødsfabrikker, hvor jøder dagligt i tusindvis blev gasset ihjel og brændt. De mennesker, der udvalgtes til Sonderkommando, blev således sat i den mest nederdrægtige situation af nazisterne. Dels vidste de, at de som kronvidner til udryddelsen var dødsdømte, og dommen ville blive eksekveret den dag, hvor der ikke mere kom røg op fra krematoriernes skorstene, og dels blev de tvunget til at medvirke til udryddelsen af deres eget folk. Gideon Greif har imidlertid skabt et samlet billede af Sonderkommandoen i Auschwitz- Birkenau med det imponerende og opsigtsvækkende værk "Vi græd uden tårer", der udkom i Danmark for et par måneder siden. I denne bog findes bl.a. omfattende interviews med nogle af de få overlevende fra Sonderkommandoen. Han startede med at vise en konstruktion af et krematorium i Auschwitz og dokumenterede, at der netop var tale om en dødsfabrik, hvor råstoffet var mennesker og produktet tilintetgørelse af disse. Herunder kom han ind på de forskellige afskyelige arbejdsfunktioner, som Sonderkommandoen blev tvunget til at udføre: fra ansvaret for afklædning til fjernelse af asken. Dokumentation i form af en række tegninger af Sonderkommandoens oplevelser fra et tidligere medlem gjorde stærkt indtryk på alle. Herefter tog Gideon Greif udgangspunkt i de berømte Auschwitz-billeder, som viser de ungarske jøders ankomst til lejren og deres korte vej til gaskamrene. Der var tale om fotos, taget af en SS-officer med det formål, at de skulle give et idyllisk billede af lejrlivet; akkurat som man forsøgte at skjule over for de mange hundredetusinde jødiske børn, forældre og bedsteforældre, der ankom til Auschwitz i 1944, at de skulle dræbes. Heldigvis tjener samme fotos nu til at dokumentere nazisternes folkedrab på jøder og andre. Undervejs var der spørgsmål fra salen. Et af disse var meget væsentligt, men også vanskeligt at give et fyldestgørende svar på. Hvordan sikrer vi, at det ikke sker igen, blev der spurgt. Hertil er der ingen lette svar, men netop sådan et arrangement, hvor unge nordjyder får indblik i den bestialske effektivitet, hvormed nazisterne forsøgte at udrydde alle jøder, kan være et skridt på vejen. På samme måde som skolens deltagelse hvert år i folkedrabsdagen. I år ved klasserne 2.s og 3.t. og deres historielærere. henholdsvis Eva Auken og Kirsten Svejstrup, der deltog i arrangementet på AAU d. 21. januar. Inden afskeden med en stor og sympatisk kapacitet, blev foredraget i øvrigt fulgt op af et uformelt møde mellem Gideon Greif, hans danske forlægger Hans Bandmann og to af skolens undervisere. Her blev der bl.a. diskuteret muligheder for et fremtidigt samarbejde med det sigte, at "Vi græd uden tårer" bliver bearbejdet til undervisningen i de gymnasiale ungdomsuddannelser. Morten Severin 28 Årsskrift Vesthimmerlands Gymnasium

30 November 2010 Kranie, tegnet af Anne Birk, 3.a Vesthimmerlands Gymnasium Årsskrift

31 November 2010 Tue West på VHG Det bli r jo nok endnu en sang om kærlighed var der flere elever, der på vej ind i musikhuset til en fællestime sidst i november halvt sagde, halvt sang, halvt håbede, halvt frygtede. Hvad kan man, ud over en sangers største hits forvente, at vedkommende vil optræde med? Tue West blev landskendt i 2004, da han hittede med sangene Det bli r jo nok endnu en sang om kærlighed og Hun er fri. Siden har den gennemsnitlige dansker ikke hørt meget til ham, så forventningerne til en fællestime med den specielle danske sanger var blandede. Åbenbart kan en alternativ performerstil og en unik humoristisk sans bringe en langt, når man står foran VHG s elever. Mr. Tue West startede med et meget stille og dybfølt nummer, og efter Anne Verdelins præsentation af Tue Wests koncerter som værende meget intime, troede vi fundamentet var lagt til en ganske seriøs musikalsk oplevelse tro om igen. Det seriøse endte med sang nummer et. Hr. West viste sig at være kun én af sin slags. F.eks. meldte han fra start ud, at han ikke havde forberedt noget som helst, og at vi som tilskuere derfor bestemte præcis, hvad han skulle synge og fortælle. Som sagt så gjort et vågent publikum fik Tue væltet rundt i hele hans musikalske karriere, hans ungdom, hans inspiration og ikke mindst hans musik. Første spørgsmål understregede, at generthed og frygt for at spørge dumt ikke præger VHG s fællestimer. Med et spørgsmål så bredt, men godt, som: Hvem er Tue? måtte Tue West fortælle om sin karriere, selvom det ifølge ham selv var en kedelig historie. Altså degraderede han sit musiske liv, der begyndte i en alder af ca. 5 år foran et klaver, med et sangskriver-talent, der tog form fra omkring 10-års alderen, en tilværelse på gymnasiet, der bød på»stand-inmusiker-koncerter«og ikke mindst hans musikalske helt store gennembrud i 2004, til at være en kedelig affære, der ikke var værd at fortælle om. En beskeden mand, Tue West, og ikke mindst en mand, der har selvironien i orden. At slippe af sted med at gøre grin med gymnasiet, med systemet og ikke mindst med Steffen Brandt og Simon Kvamm, kan man vist kun, hvis man først og fremmest gør sig selv så lille, som Tue West gjorde. Eller i hvert fald forsøgte at gøre. Selv med store doser selvironi skinnede hans store personlighed, hans charme og hans selvtillid igennem. Som resultat af det løse program blev der både tid til at høre ham spille på guitar og klaver, men også til at høre noget af hans endnu ikke udgivne splinternye musik. Der synges nu på engelsk og spilles sammen med andre helt nye omgivelser for den Tue West, der ellers indtil nu har været solo og på dansk. På vej ud af musikhuset sitrede folk oven på en fællestime, der absolut ikke blev som forventet. En fællestime, hvor langt de fleste både nåede at grine, undres og synge. En fællestime på elevernes præmisser og ikke mindst en fællestime, hvor Tue West slog fast, at han hverken er færdig som sanger, sangskriver eller performer. Marianne Haugaard, 3.s 30 Årsskrift Vesthimmerlands Gymnasium

32 En bussang Ældre læsere vil kunne huske Egon Mathiesens børnebogsklassiker om Frederik med Bilen. Den har jeg ladet mig inspirere af til en hyldestsang til skolens ambassadører, deres tropsfører Pernille og Brian, den ene af skolens pedeller, der gerne rykker ud. Ikke til brand (det gør han så også!), men som chauffør på skolens nye bus. De ses ofte i det vesthimmerlandske landskab på vej ud med et af vore brobygningstilbud. Jørgen Jørgensen Rektor kører vores bus. Nej, det passer ikke. Det er Brian Pedel, der kører ud med vor ambassadører ud at bygge broer. December 2010 VHG snart rykker ned Nej, det passer ikke. Men vi rykker gerne ud Det er bar at sende bud om at vi skal komme. Pernille følger bare trop. Nej, det passer ikke. Hun er den, der organiserer, gi r dessiner, dirigerer hele skoleholdet. "Ambassadørerne" klar til at rykke ud. Yderst på venstre fløj ses Brian Danielsen, chauffør, og Pernille Olesen, "indpisker" Vesthimmerlands Gymnasium Årsskrift

33 December 2010 To klasser fra VHG prøver kræfter med teaterfaget To klasser har gennem de sidste to år deltaget i et projekt omkring kultursammenstød og forebyggelse af racisme, som er gået under navnet EuroMed. Her har skoler fra hele Europa og Middelhavsområdet deltaget, og projektet har bestået af forskellige mindre opgaver siden starten. I april måned blev der i Wien holdt en sammenkomst for de deltagende skoler. Fra VHG var det eleven Sabine Møller (3.s) og to lærere, Margit Hansen og Kirsten Svejstrup, der blev sendt af sted. I Wien stod der bl.a. drama på dagsordenen, hvor de unge gennem improviserede dramatiske stykker lærte at arbejde med og forholde sig til kulturforskelle og fordomme. Hele projektet mundede d december ud i, at de tre københavnske dramainstruktører (Joel, Remi og Mia) fra teatergruppen Contact besøgte Vesthimmerlands Gymnasium. Sammen med dramainstruktørerne var det nu 2.t og 3.s s opgave at lave flere små forestillinger om emnerne Kulturmøder og Racisme, som de skulle formidle til resten af skolen ved en fællestime fredag d. 3. december. Torsdag d. 2. december ankom de tre veloplagte instruktører til Aars. Der var lettere nervøse træk af sceneskræk hos 32 Årsskrift Vesthimmerlands Gymnasium

34 eleverne, da instruktørerne præsenterede produktet af det kun to dage lange teaterkursus, men da de startede med at lave opvarmningsøvelser for begge klasser, voksede optimismen og entusiasmen hos eleverne. Da de for alvor kom i gang med at planlægge slagets gang, var der smil og masser af idéer hos de forskellige grupper. På dagen for fremførelsen blev hvert stykke modtaget med stor begejstring og massive klapsalver fra de medstuderende, og eleverne måtte erkende, at den tidligere sceneskræk havde været helt unødvendig. Eleverne gjorde et helt fantastisk arbejde, og for det skal der gives stor ros. Men stor ros skal også gives til de tre meget positive og motiverende instruktører. De gav eleverne to meget anderledes, men utrolig lærerige dage. Sammen med instruktørerne formåede eleverne at illustrere nogle af de vigtigste konflikter omkring kultursammenstød og racisme. Gennem en blanding af alvor og humor blev stykkerne både underholdende og lærerige for samtlige tilskuere. December 2010 Marie-Ane Buus Simonsen og Maria Schacht Vesthimmerlands Gymnasium Årsskrift

35 PS til artikel om Per Kirkebys maleri på VHG (i jubilæumsskriftet Øjenåbneren ): Viden og intuition Indvielsestalens sidste del består af en anvisning til at opleve (ikke aflæse) billedet og en redegørelse for, hvad en skole bør være. Kirkeby kalder sin ikonografiske udlægning af billedet for antydninger og overlader ellers resten til betragteren. At se er at modtage billedets stemninger, der hævdes at være en syntese af mange typer sanseindtryk. Synæstesi hedder det, når en sansning forbindes med andre sanseområder: Hvem siger, der ikke kommer lyd fra et maleri lyd som selv de døve kan høre. Og dertil de sanseindtryk vi ikke har navn på, siger han. Iflg. Kirkeby består kulturen (skolen) i at nedbryde Stemninger og opløse dem i fiktive enkeltdele, som er lette at håndtere, men som senere gør adgangen til Stemningerne meget svær. Det konkretiseres således: Små børn reagerer på musik som masse, brud, store blokke, stoflighed af en egen naturlighed. Min lille søn (jfr. barnehovedet i maleriet) reagerer på musik som forekommer de fleste voksne svært tilgængeligt, som man kalder avanceret og ufolkeligt. Fordi der ikke er nogen enkel og velkendt melodilinie. Men netop den enkle melodi er udtryk for dette at reducere en stor og musikalsk stoflighed til en enkel håndterlig størrelse. En skole skal iflg. Kirkeby ikke satse på det stemningsmæssige og følelsesmæssige, men bør adskille følelse og fornuft og satse på en vidensmæssig (ind)læring for at tjene den enkeltes oplevelsesmæssige muligheder bedst: En kunsthistorisk undervisning uden uklar kreativitet vil i længden tjene både kunsten og den enkeltes oplevelsesmæssige muligheder bedst., hævdes det. En skole skal give vidensmæssig kom petence. Og selv de strenge lærere i de rigtige hårde fag bør iflg. maleren få ryddet deres videnskabelighed for følelsesfulde fordomme. Etiketten på jubilæumsøllen, designet af Palle Rønde Møller Det ville fristille den smule faktisk viden, der findes, gøre den let at Ved den officielle jubilæumsreception fortalte rektor om, hvad de modtagne pengegaver ville blive brugt til: Et maleri af den tidligere elev Allan Otte. Det viste maleri hænger nu i fællesområdet forstå (når det ofte er så svært at forstå, så skyldes det først og fremmest at hele stemningen eller indpakningen ikke er særlig logisk eller videnskabelig i rette forstand, men er ukontrollable forestillinger som læreren har vænnet sig til og som eleven også skal tilvænnes snarere end til at indse og forstå) ikke blot vil den faktiske viden blive blottet, men den ægte intuition vil blive en aktiv størrelse, et brugbart redskab frigjort de fordomsfulde følelser. Hvorfor så dette billede på dette sted? Hvorfor denne ophobning af maleriske stemninger på et gymnasium? Billedet er ikke en realistisk gengivelse af et stykke virkelighed, der lader sig omsætte til sprog, men er en fastholdelse af en malerisk-kreativ proces. Se, jeg taler i billeder jeg taler uforståeligt. Billedkunst er stort set uforståelig for den form for snæver sproglig kultur som især gymnasiet repræsenterer. Så det er det rette sted, siges det i talens indledning. Intentionen må være at lade elever møde det anderledes, det sublime, for at vække deres ildhu. Fx at lade dem møde en heroisk figur, der træder ud af et stoftligt univers for at blive til form. Men dette forudsætter iflg. maleren en tilegnet indsigt. Derfor er billedet også et program for en skole. Palle Rønde Møller 34 Årsskrift Vesthimmerlands Gymnasium

36 Jubilæumsfestivitas 50-års jubilæet har sat sit præg på hele skoleåret: Vi har fået fødselsdagskagemand, der er blevet fremført jubilæumskantate og jubilæumspotpourri. Ja, vi har sågar fået fremstillet vores egen jubilæumsøl. Så alle har på en eller anden måde mærket noget til det runde år: De nuværende elever fik f.eks. en jubilæumskoncert, de gamle elever blev inviteret til en fest, der startede på skolen, hvor der bl.a. var en fotoudstilling af skolens liv gennem årene, dokumenteret af Ejlif Holle Jørgensens fremragende billeder. Senere på dagen var der jubilæumsmiddag i Messecenteret. Også de ansatte er der blevet kræset om, og endelig er venner af huset og forretningsforbindelser blevet inviteret til en jubilæumsreception, hvortil skolen havde fået fremstillet et jubilæumsskrift, "Øjenåbneren" Chr. Rode tager sig en "bette" jubilæumsøl Borgmester Knud Kristensen i snak med vicerektor Ralf Leimbeck Bestyrelsesformand Keld Jørgensen holder tale Vesthimmerlands Gymnasium Årsskrift

37 Januar 2011 Én af de to instruktører, Amalie Holtegaard (t.v.) instruerer skuespillerne Stephanie Fransgård og Benjamin Sloth. En grup pe af gymnasiets musikere ses her under én af de mange prøver. Fra venstre ses Henrik Møller, Asbjørn Gudmundsson, Mikkel Beirholm, Mathias Kastbjerg, Kathrine Møller og Ida Holmstrup på hver deres instrument. En Helt man vil Huske! VHG åbnede i slutningen af januar 2011 dørene for musicalen: En Helt man vil Huske! Med et manuskript, skrevet af en gruppe af gymnasiets egne elever, oplevedes en ny fortolkning af myten om Herakles, i dag bedre kendt som Herkules. Fem fortryllende muser stod klar på scenen til at fortælle og synge historien om Herkules en historie, som foregår både i gudernes Olympen, menneskenes verden og i underverdenen hos den skumle gud Hades. Herkules er søn af overguden Zeus, men er ikke lige populær hos alle guderne. Han var et resultat af endnu et af Zeus sidespring mod sin kone, gudinden Hera, og derudover en forhindring for underverdenens gud, Hades, planer om at overtage magten på Olympen. Da Herkules fylder 18 år, bliver han sendt til jorden for at udforske verden og opnå erfaring, men desværre lurer der mange farer og ondskabsfuldheder udenfor det trygge Olympen. En Helt man vil Huske! er en fortælling om en dreng, som skal så grueligt meget igennem for at blive til den helt, han ønsker at være. Musikken bestod af kendte toner fra Walt Disneys tegnefilm om Herkules, men blev leveret i en ny udgave af et orkester med gymnasieelever på både tangenter, strenge, blæs og trommer. Det gjaldt for hele projektet, at det var elever, som primært styrede arbejdet. Manuskriptskrivning, skuespil, instruktion, musik, scenografi, koreografi, kostumer, PR, planlægning og kor gav i alt en flok på over 80 gymnasieelever, mens en håndfuld lærere stod klar til at give en hånd med, når der var brug for det. Herkules spillet af Benjamin Musicalen har været så heldig at få fat i flere elever, som spiller på blæseinstrumenter. Fra venstre ses Kathrine Møller, Henrik Møller og Ida Holmstrup. I april 2010 opførte eleverne musicalen The Wall og succesen herfra fik både erfarne og nye musicaldeltagere til at kaste sig ud i det anderledes musicalprojekt med En Helt man vil Huske! Forberedelserne begyndte i oktober, men hele januar 2011 var musicalholdet i gang næsten hver dag med at øve skuespil, musik, dans og sang, lave kulisser, kostumer, plakater og reklamer. Tre gange blev musicalen blæst ud over scenekanten til et begejstret publikum. Hvordan skal eleverne til næste år mon leve op til sådan en succes? Stine Højen Tarp, 3.t 36 Årsskrift Vesthimmerlands Gymnasium

38 Et stort kor af skuespillere og sangere øver på de mange sange. Her ses Kathrine Møller (t.h.) og Jonas Søborg (t.v.), som begge havde en rolle i selve stykket. Januar 2011 Lasse Kortegaard, omgivet af skønne kvinder Vesthimmerlands Gymnasium Årsskrift

39 Marts 2011 Et individ i det traditionsbundne samfund Festens tema: Wonder Winterland 3.t under fællesspisningen. Artiklens forfatter ses til højre i den blå kjole 38 Årsskrift Vesthimmerlands Gymnasium

40 Jeg har nu altid vidst jeg skulle gå på gymnasiet. Jeg blev allerede fanget af stemningen da jeg gik i fjerde klasse og var til min første af VHG s forårskoncerter. Min ældste søster gik dengang i 2.g, og hun og hendes klasse skulle opføre Pink Floyds Another Brick In The Wall, hvilket i grunden virker som en ret malplaceret sang, taget linjen we don t need no education i betragtning. Hvordan det gik hende og resten af 2.y, dengang gymnasiet kun bestod af sproglige og matematikere, kan jeg ikke huske, men jeg kan huske hvordan jeg fik benene slået væk under mig, da to af eleverne fremførte den smukkeste version af Disneyklassikeren A whole new world fra Aladdin. Især den mandlige sanger overraskede mig. For det første fordi han var mand og kunne synge. Dengang kunne mit musikalske kendskab begrænses til fem engelske piger, der havde en svaghed for krydderier og syntes, at veninder kom før kærester. For det andet, og mest derfor, fordi han var skaldet, hvilket jeg dengang kun troede gamle onkler kunne være. Forundret spurgte jeg min søster hvorfor han så sådan ud, og svaret var chokerende: Han havde haft dreadlocks og hans hår var derfor så filtret, at da han ikke syntes det var sjovt mere, var han nødt til at barbere det hele af. Det virkede for mig som værende fuldstændig sindssygt, men alligevel helt og aldeles fantastisk. Vinder af klassekonkurrencen i udsmykning En anden ting jeg allerede da blev fanget af, var det sted, hvor koncerten blev holdt. Dengang lå gymnasiet stadig i Aars kommune, og tilskuddet til musikhuset ALFA var der ikke engang tænkt på i EU, så i stedet et blev koncerten holdt inden for VHG s egne mure, nemlig i dekarret. Tanken om at skulle til koncert i et badekar var bamuligvis det der gjorde at jeg sagde ja til at tage med, og selvom det på ingen måde lignede det badekar, vi havde hjemme på badeværelset, var jeg ikke skuffet. Aldrig i mit liv havde jeg været i et rum med så højt til loftet, med keramikåkander på væggene og et træ med blå stamme og lyserøde blade, malet på endevæggen. Det så fuldstændig ud som det gør i dag, og jeg tænker stadig på mit første møde med gymnasiets centrum, hver gang jeg kommer i skole. Nu bliver den tanke dog også blandet med madpakker, en luren ud over mængden for at spotte ham den flotte 3.g er, eller hvem en fra klassen var sammen med til sidste Hebe-fest. På grund af alle disse følelser omkring Per Kirkebys gule murstensbygning, var nervøsiteten ikke svær at finde op til første skoledag i 1.g. Jeg havde en anelse om hvad jeg gik i møde, jeg havde en søster i 3.g der havde fortalt mig en ting eller to om deres skumle planer, men jeg skal dog være ærlig at sige at jeg var en anelse skræmt da jeg steg ud af 109 eren. Imod mig styrtede min søster og halvdelen af hendes klasse iført militærtøj og promille, der næppe var passende i skoleregi, med slagsange om deres had til os 1.g ere, sutterne. Vi blev tvunget til englehop og løb igennem traktordæk, og den medbragte madpakke blev indkasseret. Deres had blev yderligere understreget da vi kom ind i badekarret og dagen begyndte med en velkomstseance, jeg næppe glemmer. Ned fra væggene hang bannere med skriften Verdens Hårdeste Gymnasium, 3.T al frygt er velbegrundet og den hierarkiske opdeling af skolens elever, med 1.g erne placeret langt under bakterierne på toiletbrætterne. Endnu værre blev det, da en faretruende 3.g er fremsagde Sutte-Biblens famøse 10 bud. Jeg blev ved med at sige til mig selv, at det da bare var en intern joke, men jeg turde alligevel ikke helt tage chancen. Vi sang Svantes lykkelige dag, og især 3.g erne skreg med som var ostemad det bedste de vidste. Allerede her mærkede jeg den fællesskabsfølelse, som jeg kommer til at savne når jeg i slutningen af juni sidder med huen på hovedet og eksamensbeviset i hånden. Jeg var solgt til stanglakrids og måtte overgive mig til en følelse af frygt og lykke. Hurtigt blev gymnasiet mit et og alt, især på grund af min klasse. I t-klassen oplevede jeg det sammenhold, jeg ikke havde oplevet i løbet af mit halv-forfejlede efterskoleår. Jeg vidste allerede fra første dag at dette ville blive godt, og dette blev slået fast med 7-tommersøm til den første Hebe-fest, Skurke/Helte-Hebe, og yderligere på introturen til Livø. Her begyndte jeg også at stifte bekendtskab med elever fra de andre klasser. Sammen med dem har jeg haft det så sjovt, som jeg aldrig troede det var muligt, både imellem otte og femten, og i sene nattetimer. Vesthimmerlands Gymnasium Årsskrift Vinder af klassekonkurrencen

41 Marts 2011 Frugtbord med udsmykning Historier fra de sene nattetimer er der nok af, og de fleste er ikke egnet til et årsskrift, men noget af det, der har gjort skoledagen så sjov, trods lektier, frygten for fuldt pensum og kapløbet med tiden om at få afleveret matematikrapporter og engelske essays, har været de mange traditioner, som det gamle landgymnasium har fået samlet sammen i løbet af de 50 år, det efterhånden har produceret studentereksamener. Allerede nævnte traditioner omkring første skoledag for 3.g erne, for at forberede 1.g erne på de rædsler og autoriteter, de ikke kommer til at frygte længere hen end de første par uger, og forårskoncerterne, men også juleafslutningen, der ender med nu det jul igen op og ned ad gangene og et væltet juletræ, Hebe-fester, den evige kamp om at få fastslået,hvilket køn der er det stærkeste i den verbale slåskamp mellem D.M.F. og P.I.K., og ikke mindst skolefesten, den største fest på skolen. Skolefesten er en fest for alle skolens elever og deres forældre, samt tidligere elever. Den er bygget på traditioner, som man som 1.g er, med kun syv måneder inden for murene, godt kan føle en smule overvældende. Sangene kender man, da det er gode gamle klassikere, en enkelt med omskrevne vers så det passer til skolen, men hvorfor søren rejser de sig nu alle sammen op, og så endda på stolene med hinanden i hænderne? Hvad er det, de 3.g ere, i deres fantastiske kjoler, råber nede fra den anden ende af salen, og hvordan var det lige at skolen blev så flot pyntet? Selvom man efterhånden syntes man havde ret godt fat i det der VHG der, så er der stadig nogle ting, man ikke har prøvet. Man ser med misundelse til, når 3 g erne, i en sky af tyl, changerende stof og butterflys, hvirvler rundt i lanciers, den dans man i starten har svært ved at se meningen med og i slutningen har svært ved ikke at deltage i, og glæder sig til den dag, hvor man selv har været ude og bruge 2 måneders SU på en kjole. Skolefesten er der, hvor gamle elever kommer tilbage for at se til skolen, for at sikre sig at Stenild har det godt, og tænke tilbage på alle de ting, der skete i deres gymnasietid. I år var det mig, der valsede rundt i en midnatsblå kjole, og følte mig så lækker som aldrig før, selv om natten, med en fadøl fra Gendarmen og med en pumpende bas på Daisys dansegulv. Næste år er det mig, der sidder i gymnastiksalen og råber: Alle dem der har en hue klapper nu, skråler mig hæs til Østre Gasværk, Se Venedig Og Dø, Så Længe Jeg Lever og alle de andre, mens jeg tænker på den bib-test jeg løb i hallen tirsdagen efter en vinterferie på den årlige skitur, hvor der blev drukket flere øl end der blev kørt meter på brædderne, dengang jeg fik en guldsut, de gange jeg har forelsket mig, de gange jeg har været for fuld til Hebe-festerne, selvom jeg selv var med i bestyrelsen, dengang jeg slog kolbøtter ned ad Daisys trapper til en P.I.K.-fest, når alle drengene kom, marineret i snaps, til Jule-Hebe efter deres julefrokost med D.M.F., min sam - funds fagslæreres altid forfejlede tidsplaner over timens forløb, studieturene, de elevstyrede musicals og alt det andet. Nu har jeg efterhånden fået kogt tre år ned til en skrivelse på ikke engang 1500 ord. Det virker nærmest blasfemisk, og jeg ved, jeg har flygtigt berørt, og endda udeladt, helt essentielle emner, som jeg kunne skrive hele romaner omkring. Men vær ikke i tvivl, min tid på VHG har været stort set som jeg satte mine forventninger til, til forårskoncerten da jeg gik i fjerde. Det blev, som duetten antydede, en helt ny verden, en verden, der har lært mig mere, end jeg nogensinde vil kunne vise til eksamenerne, om det så er skriftlig matematik, tysk, ja selv mundtlig engelsk under emnet Growing Up. Sophie Gjerding, 3.t 40 Årsskrift Vesthimmerlands Gymnasium

42 Holdet bag udsmykningen Vesthimmerlands Gymnasium Årsskrift

43 Marts 2011 En hjemløs hund har fået nye venner. 2.t i Istanbul Ude at spise. Kirsten og Bente sammen med mavedanser. Fællesbillede taget uden for Den Blå Moske. Relax, relax this is Istanbul! sagde vores taxachauffør, mens han på ægte tyrkisk maner kørte os fra lufthavnen til hotellet. Dvs. en vanvittig kørsel med høj fart og hastige overhalinger i en minibus med plads til 13, fyldt med 19 halvskræmte og overspændte elever. Vi blev modtaget af Istanbul i solnedgangen med udsigt over horisonten med den blå moske og dens minareter, og med hvad der må være Tyrkiets nyeste hit i radioen. Efter indkvartering kom vi på den første lille rundtur i byen, der er anderledes end andre europæiske storbyer. Flere gange hver dag kalder imamer over højtalere til bøn i en af de mange moskeer og messer skiftevis, så det kan høres over hele byen. Ved hver restaurant står der mandlige tjenere udenfor, som alle var vilde efter at få en europæisk skoleklasse ind til sig for at spise. Mens vi ventede på vores bestilte mad, blev der serveret lækkert nybagt og helt oppustet tyrkisk brød. Efter måltidet fik vi en sød æblete at gå hjem på. Skikke, vi godt kunne bruge i Danmark! 42 Årsskrift Vesthimmerlands Gymnasium

44 Søren afbryder en gadesælger med lidt hovedbundsmassage. komme til en helt anden by. Det engelske var ikke en udpræget selvfølge, og man fornemmede, hvordan det virkelige Tyrkiet er, langt fra turismen. Her havde vi nogle dejlige timer i solskin og 23 grader, midt i marts, hvor Danmark stadig var koldt. Istanbul er en speciel by, da man tydeligt mærker forskellen mellem den vestlige og østlige kultur. Vi tilbragte de fleste dage i den historiske del af byen, hvor vi også boede, og da vi mandag tog til den mere sekulariserede og moderne del af byen, kunne vi nemt fornemme forskellen. Der var langt fra den store åbne gågade med vestlige butikker som Topshop og Pizza Hut til de små boder med sælgere, som ikke kunne ret meget mere engelsk end Nice price for you, my friend. Marts 2011 Den første hele dag i Istanbul gik turen til Topkapi-paladset, hvor en sultan før i tiden regerede fra, og havde flere hundrede koner boende i sit harem. Efterfølgende gik turen til museet Hagia Sofia, som både har fungeret som moske, men også som kirke, dengang Istanbul hed Konstantinopel og var i europæiske hænder. Derefter gik turen til basaren, hvor vores evner til at prutte om prisen om alverdens varer for alvor blev sat på prøve. Om vi snød dem, kan vi have vores tvivl om! Vi var også inde i nogle af Istanbuls mange moskeer, bla. den berømte blå moske. I moskeerne skulle pigerne bære tørklæde, hvilket var meget specielt, da det for nogle godt kunne virke ret undertrykkende. Moskeerne var meget smukke indeni med de mange mønstre og farver, der kendetegner islam. Søndag drog vi med færge over Bosporusstrædet til Usküdar, som er den traditionelle del af Istanbul. Det var som at Som pige var det en speciel følelse at gå rundt i en muslimsk by som Istanbul. Vi vakte generelt som en vestlig skoleklasse meget opmærksomhed, og som pige kunne man ikke undgå de lange blikke, der blev sendt af de muslimske mænd, og kommentarer som Oh, you dropped something my heart og Paradise in your eyes. I starten var det meget sjovt, og selvtilliden steg mange grader, men efterhånden blev det lidt for meget med de lange blikke og platte kommentarer. Ud over det skolerelaterede på turen havde vi også god tid til at opleve Istanbul på egen hånd også om natten ;) Kirsten og Bente havde i samarbejde med hotellet sørget for, at vores sidste aften i Istanbul blev fejret på ægte tyrkisk manér. Vi spiste en lækker traditionel tyrkisk middag, hovedsageligt bestående af fisk. Dertil blev vi underholdt af musik og mavedans. Og nu var det drengenes tur til at få del i den tyrkiske opmærksomhed, da hun dansede for hver af drengene, indtil de hostede op med lidt drikkepenge til hende. Det har været en helt fantastisk tur, hvor en anderledes og spændende kultur samt sjove oplevelser har styrket vores sammenhold i klassen endnu mere, og gjort det til en tur, vi aldrig glemmer. Teşekkür ederim til Istanbul, 2.t, Bente og Kirsten Gitte og Marie, 2.t Vesthimmerlands Gymnasium Årsskrift

45 Marts a i Wien Hvordan ser en storby ud udenfor turistområderne? Hvordan er det almindelige dagligdags liv egentlig? 2.a skulle i grupper på 4 selv opsøge udvalgte lokaliteter uden for centrum i Wien kun ved hjælp af et bykort, hvor lokaliteten var indtegnet med en cirkel og det fælles mødested 4 timer senere i forstaden Heiligenstadt var markeret med et kryds. Transporten med U-Bahn, S-Bahn, sporvogn og/eller bybus måtte de selv finde ud af. Opgaven bestod i at finde rundt i byen selv og at beskrive, hvad de så og oplevede på og omkring lokaliteten. Det var uheldigvis elendigt vejr, men man går jo ikke af vejen for noget! Her er en af beskrivelserne: På dybt vand Hvordan finder man Mexiko Platz, når man som bonderøv står midt i en storby, hvor det ikke er lige så let at finde rundt, som det er i Vesthimmerland på en cykel? Alt vi fik, var et kort over Wien med henholdsvis to krydser og en cirkel. Det sidste, vi hørte til fra vores lærer var: Vi ses om 4 timer hej og så var vi ellers på farten. Med kolde kinder og løbende næser begyndte vi vores jagt i det store Wien efter Mexiko Platz. Det hele starter godt, da vi kommer til at tage det forkerte transportmiddel. Vi var ellers så sikre på, at vi var på rette spor. Hvem kunne også vide, at det var S-Bahn og ikke Straßenbahn, vi skulle med? Heldigvis findes der mange venlige sjæle i Wien, hvilket vi jo så oplevede. Grinende fortalte en mand os den rigtige vej, og ønskede os en god tur. Lykkelige over at være på rette vej, gik vi videre i den silende regn. Sidste stop med S-Bahn var Praterstern, så var vi der næsten. Da vi igen befandt os i lyset, var det syn, der mødte os, meget anderledes end det vi havde forladt. Bygningerne var triste, grå og forfaldne. Det eneste livlige, i et ellers livløst område, var en blomsterbutik og en gammel mand. Han fortalte os med fornem wiener-dialekt, og med en del kropssprog, hvor Mexiko Platz var at finde. Gudskelov var netop kropssprog et sprog, vi forstod meget bedre end den ellers fine dialekt. Den flinke mand pegede mod en stor bro, så af sted mod broen. Efter et par halvfarlige vejkryds var vi ved Reichsbrücke, hvorunder den kendte europæiske flod Donau løber. Lige rundt om hjørnet så vi en kirke. Den lokale kirke i Aars vil ikke kunne nå den til sokkeholderne, så stor var den. 44 Årsskrift Vesthimmerlands Gymnasium

46 or na men tering af kirken. Kirken tog sig desværre ikke ud fra sin bedste side, da vejret var meget trist og koldt. Kirken så nærmest forladt ud på sådan en grå og råkold dag. Sidste øjekast ud over pladsen, og vores blik fangede en nyrenoveret legeplads, der alligevel gav lidt farve og liv til pladsen. Den hjælpende kunde Videre på vores jagt begav vi os ud på en søgen efter Max-Weber-Platz. Vi fik øje på et tyrkisk supermarked kaldet Aycan og blev enige om, at det igen var på tide at spørge om vej. Mange af varernes varedeklarationer stod på tyrkisk, og de bar samtidig præg af, at det var ingredienser i den typiske madlavning fra Mellemøsten. Vi spurgte kassedamen, hvor vi kunne finde den anden plads. Hun kiggede lidt skævt til os og henvendte sig så til en anden kunde. Vi var igen blevet reddet af wienernes hjælpsomhed. Kunden overlod sin datter til kassedamen for en stund, og gik ud på gaden for at vise os vejen mod Max-Weber-Platz. Marts 2011 Ved det første mål Endelig! Skiltet, hvor man bag de sorte graffiti bogstaver kunne se de sorte bogstaver, der tilsammen gav resultatet Mexiko Platz. Til vores store glæde vel og mærke. Stemningen bar tilsyneladende præg af vejret. Pladsen var både mennesketom og trist med de våde bænke og kolde vindpust. Det første, vi gik forbi, var den en meter høje mindesten. Denne sten er opstillet, for at minde folket om en tid, hvor kun ét land turde protestere mod, at Tyskland havde invaderet Østrig i Et hurtigt blik over pladsen gav os det indtryk, at kvarterets beboere ikke er wienere. Vi så et par pædagoger, der var ude at gå tur med en flok børnehavebørn, der så ud til at være af tyrkisk herkomst. Pladsens udenlandsk relaterede navn passede derfor godt til det faktum, at størstedelen af beboerne i området er af tyrkisk herkomst. I midten af pladsen befandt kirken sig, der med sine tre høje kirketårne fylder langt det meste af pladsen. Vi lagde blandt andet mærke til, at kirken var meget lys i forhold til de andre kirker, vi så på rundt omkring i Wien og omegn. Noget, der dog undrede os, var den manglende kirkegård. I Danmark er vi vant til, at kirkegården danner en ramme om kirken, men sådan var det ikke her. Kirken var udsmykket med hvælvinger og trekantede udskæringer, og disse var en del af den gennemgående Sidste mål og så hjem ad! Småforbløffede over hendes venlighed fulgte vi straks efter ud på gaden og fulgte hendes håndtegn, der blot pegede lige ud, og så til højre. På trods af den simple beskrivelse havde vi ikke held med at finde pladsen, og vi måtte igen spørge om vej. Der opstod imidlertid et problem, da ingen af de wienere, vi spurgte om vej, kendte noget til Max-Weber-Platz. Trætte og gennemblødte søgte vi lige for en kort stund varme på et nærliggende plejehjem. Med en halv time igen, inden vi skulle mødes ved det sidste kryds på kortet, begav vi os igen ud på en tur med et af Wiens mange transportmidler. Heldigvis ankom vi til mødestedet fem minutter før det aftalte tidspunkt, og overlevede, som bonderøve vel at mærke, en tur på egen hånd rundt i Wiens gader og stræder. Lykke Andersen og Lene Knudsen, 2.a Vesthimmerlands Gymnasium Årsskrift

47 Marts s i Rusland Efter seks begivenhedsrige dage i Skt. Petersborg var der bred enighed i 2.s om, at studieturen havde været en stor oplevelse. Skt. Petersborg er en by med ca. 5 millioner indbyggere altså næsten lige så mange, som der bor i Danmark og det fortæller lidt om, hvor anderledes byen er for os, der bor i Aars og omegn. Den er nemlig indbegrebet af storby: Fuld af gadesælgere, enorme boligblokke og mænd i jakkesæt, der maser sig frem gennem mængden af mennesker i metroen, fordi de kun har én ting i hovedet, og det er, at de skal fremad. Nøjagtigt som os og det kom vi så sandelig, for vi var vidt omkring... Først og fremmest blev det nemlig til mange besøg i gamle palæer samt på det berømte Vinterpalads, The Hermitage. Generelt for bygningerne var det, at udsmykningen var storslået med guld og farver. De store lokaler og udsmykningen, som var den fra et eventyrslot, gjorde det svært at forstå, at nogle engang havde boet i disse lokaler og havde holdt store baller. Nogle fra 2.s hævdede endda, at de ikke troede på, hvad rundviseren sagde, og at slottene blot var blevet opstillet for turisternes fornøjelse selvfølgelig for at understrege det uvirkelige i, at disse palæer havde overlevet op gennem historien. På busrundtur i Skt. Petersborg besøgte vi panserkrydseren Aurora, og det var derfra startskuddet for oktoberrevolutionen i 1917 havde lydt. Desuden oplevede vi den intense religiøsitet i en russisk-ortodoks kirke, hvor menigheden tændte lys 46 Årsskrift Vesthimmerlands Gymnasium

48 foran ikonerne og kyssede dem. Som aftenarrangement var vi i balletten, hvor vi så Spartacus, hvilket var en enorm oplevelse for mange, og vi var ligeledes tilskuere ved en jazzkoncert, som blev nydt med lækre drinks og mange øl. Når vi ikke var til fællesarrangementer med skolen, skulle vi selv arrangere shoppingture, bowling, besøg på barer og andet sammen med vores udvekslingsstudenter. Før afrejsen var vi mange, der var nervøse for, hvordan det ville være at bo hos en russisk familie. Hvad ville vi få at spise, ville vi få vores eget værelse osv.? De fleste havde kommunikeret med deres udvekslingsstudenter over mail og Facebook inden turen, hvilket medførte, at de havde fået et indblik i udvekslingsstudenternes engelsk-kundskaber, som i manges tilfælde ikke var imponerende. Da vi ankom til Skt. Petersborg, blev vi modtaget i lufthavnen, og for langt de flestes vedkommende gjaldt det, at de blev modtaget med åbne arme og enorm gæstfrihed hos deres familier. Nogle steder rykkede hele familien sammen for, at den danske elev kunne få et værelse, og store festmåltider blev lavet, så de russiske specialiteter kunne opleves. Dog kunne der ses store forskelle i madkulturen i de fleste hjem, så mad var ofte samtaleemnet, når vi danskere mødtes. Mange af os er vant til, at vi i Danmark spiser 5-6 gange om dagen, og det var derfor en stor forskel, at de russiske familier ikke havde skemalagte spisetider. F.eks. oplevede nogle at spise aftensmad kl. 16 og andre kl. 2 om natten! Familierne imellem var der desuden forskellige regler, hvilket betød, at ikke alle danskerne kunne være med på alle byture, da de måske boede ved en russer på 15 år, der naturligvis ikke havde samme frihed som nogle af de andre russiske elever. Alligevel blev det til mange byture med hyggelige samtaler, og det russiske ord for skål, nemlig Chokatsa, blev også det mest populære blandt os danskere. Udvekslingen gav mulighed for at høre fra en russisk familie, hvordan de oplever demokratiet i deres land. Min udvekslingsstudent gav udtryk for, at hun ikke var tilfreds med demokratiet eller mangel på samme i Rusland, og hendes far stemte i. Det indtryk, der blev givet, var, at det såkaldte demokrati i stedet er ét partis dominans. Min russiske far fortalte, at efter hvert valg undrede han sig over, hvordan det kunne være, at ingen af hans kolleger havde stemt på Ruslands præsident, Dmitrij Medvedev, og alligevel vandt præsidenten stort. Min russiske far gjorde altså opmærksom på muligheden for stemmefusk, og ligeledes nævnte udvekslingsstudenten, at hun ikke følte, hendes stemme gjorde en forskel, hvilket resulterede i stor frustration. Eventuelle politiske modstandere af regeringspartiet kunne regne med at blive buret inde. En aften var der desuden fyrværkeri, og da råbte min russiske far : Se! Det er amerikanerne, der er kommet for at give os demokrati! Det kan man så tolke, som man vil, meeeeen... Det var vist også ment som en kritik af Amerikas indblanding i andre lande. Alt i alt er Skt. Petersborg en by, man sagtens kan aflægge et besøg igen. Flotte bygninger, mange shopping-muligheder og i mange tilfælde billig shopping. Med hensyn til udveksling er det en oplevelse, som mange af os ikke ville have været foruden, da det gav os et indblik i en ny kultur og et syn på Rusland bag ved alle fordommene samt et stærkere sammenhold i klassen. Laura Marcela Hansen, 2.s Artiklens forfatter ses længst til venstre Marts 2011 Vesthimmerlands Gymnasium Årsskrift

49 April x i London Søndag den 10. april var dagen, hvor 2.x skulle til London. De 28 spændte elever troppede op i Billund Lufthavn med pas, pakkede kufferter og godt humør. Carsten Poulsen og Jørn Skoven Pedersen havde arrangeret ugens program, som, ud over at lære os noget om fysik og kemi, også skulle give os et indblik i den engelske kultur og det fik vi! Allerede den første dag var vi ganske godt tilfredse med det engelske liv. Vejret var lige en tand skønnere end i Danmark og træerne lige lidt grønnere, så derfor skulle middagsmaden selvfølgelig nydes i en af de mange lækre parker. Herefter fulgte en lang gåtur, hvor der blev set en lille del af de mange seværdigheder, som London er fyldt med. Mandag var vi på besøg på Imperial College London, hvor vores primære fokus var fysikafdelingen. Rundvisningens højdepunkt må klart være et af kælderens laboratorier, som vi fik lov at komme ind i. Her står MAGPIE, som er et eksperiment til udvikling af fusionskraft. Hver dag ændres en lillebitte smule, og fysikerne gentager så forsøget. Målet er at udvikle fremtidens energikilde. Bare vent, om 20 år, så! Tirsdag var vi i Greenwich, som ligger ca. en halv times togtur fra centrum. Her er længdegraden 0, og det var herfra, man tidligere stillede alle ure. Hver dag kl sænkes den røde kugle, så alle kan se, at nu er klokken præcis Desuden er John Harrisons banebrydende kronometre at finde på museet, så dem fik vi også lov at se. Hele ugen var fyldt med indtryk fra alle sider. Science museum, Fuller s Brewery et bryggeri med efterfølgende ølsmagning, lektion med en professor i The Big Bang and Beyond, bylivet i London, Londons historie og andre ting, der som helhed gav indblik i englændernes store og fantastiske hovedstad. Magpie Hver dag var der et program til hen på eftermiddagen, og derefter var der det såkaldte f-tid (Ak ja, Carstens finurlige brug af forkortelser). F-tid er naturligvis tiden, hvor vi elever selv kunne udforske London. Og den blev benyttet på mange forskellige måder. Mange fik lært den skønne Oxford Street at kende, Londons gigantiske svar på Strøget, mens andre fik set flere seværdigheder og spist 48 Årsskrift Vesthimmerlands Gymnasium

50 en god gang engelsk Fish and Chips. Nogle fik endda fornøjelsen af den fantastiske musik af Queen i en af Londons mange musicals. Om aftenen var der også lagt op til London-hygge. På ægte engelsk manér blev vi hurtigt stamgæster på den lokale pub, hvor vi spillede kortspil og fik os en god øl. 2.x kan se tilbage på en dejlig uge i London, det er der vist ingen tvivl om. Tak! Anne Sofie og Nanna H., 2.x April 2011 Uret stilles til Greenwich Time Klar til f-tid Vesthimmerlands Gymnasium Årsskrift

51 April 2011 Arrivederci Danimarca Buongiorno Italia! Endelig oprandt dagen, d. 3. april 2011, hvor 2.k kunne glemme alt om afleveringer og kedeligt dansk vejr og i stedet vende snuderne mod sydlandsk charme på solskønne Sicilien. Sicilien er fodbolden ud for støvlen, hvor vi boede i byen Trapani. Egentlig havde planen været, at vores italienske udvekslingspartnere skulle besøge Danmark allerede i februar, men ak! typisk italiensk havde de været lidt for sent ude med billetbestilling, og rejsen måtte udskydes til slutningen af april, kun fjorten dage efter vores egen rejse. Noget særligt for vores udveksling har været, at det var en del af et Comenius-projekt med titlen Living Near Water. Comenius er et program inden for Styrelsen for International Uddannelse, der støtter kulturudvekslinger mellem europæiske skoler. Trapani ligger på Siciliens vestlige spids, hvor Middelhavet og Det Tyrrhenske Hav mødes i kraftige bølger. Byen lever derfor i den grad op til temaet. Selv havde jeg lidt svært ved at se, hvordan havet har nogen påvirkning på min levemåde, men som dansker kan man nok alligevel ikke undsige sig at bo nær ved vandet. Dette tema betød bl.a. at vores udveksling ikke varede den sædvanlige uge, men hele 11 dage. Der var forskellige krav til turen og til vores forarbejde. En del af vores undervisning op til udvekslingen har indordnet sig temaet, så romanerne The Old Man and the Sea og Fiskerne af Hans Kirk har stået for tur. For rigtig at lære den italienske kultur bedre at kende mødtes klassen og lærerne en lørdag eftermiddag til Italiensk for begyndere. Den stod på madlavning og sprogundervisning, bevæbnet med italienske opskrifter og en ægte italiener som chefkok og lærer. Vi lærte at præsentere os selv på italiensk en ting, der virkelig tog kegler hos de italienske familier. Modtagelsen dernede var generelt meget venlig. Efter den utålmodige flyvetur i bløde Ryan Air-sæder ankom vi til Trapani Lufthavn, og allerede der lærte vi italienernes gæstfrihed at kende. Alle italienske familier stod spændte, afventende med små hjemmeskrevne skilte og et velkomstknus og -kindkys til hilsen. Generelt er italienere meget venlige folk. De er udadvendte og umiddelbare i deres tilgang til fremmede især i forhold til os reserverede nordboere. F.eks. gik jeg en eftermiddag ned ad en gade og spillede lidt på den jødeharpe, jeg havde fået foræret. To ældre italienske mænd begyndte, trods det at de ikke kunne synderligt meget engelsk, at fortælle om mit sicilianske instrument. Med fagter og få italienske gloser tror jeg faktisk, vi nåede en fælles forståelse. Italienere har let til latter og måske kan man sige at de generelt er i god kontakt med deres følelser. Lige så kyssende kærlige de er, lige så voldsomt virker det, når en italiener virkelig giver gas på modersmålet og skiftet er lynhurtigt. Det sydlandske temperament er skam ikke en skrøne! Endnu et førstehåndsindtryk dernede var trafikken. Italienere kører som maniacs! Og paradoksalt nok vælger netop italienerne af alle at droppe selen. Men de kunne ryste så meget på hovedet af mig, som de ville. Jeg beholdt i hvert fald min sele på. På trods af den djævelske kørestil er italienerne meget tålmodige som bilister og stopper for fodgængere hvor som helst. Derfor måtte vi lige gøre vores italienske venner opmærksomme på, at hvis man gør det i Danmark, kan det hurtigt få nogle mindre behagelige konsekvenser. De danske bilister reagerer altså ikke på samme måde Man forestiller sig ikke, at der kan være den store forskel på Italien og Danmark rent geografisk er der jo ikke overvældende langt fra Nordeuropa til Sydeuropa. Alligevel var vi forskellige på så mange måder. Efter nogle udmattende dage kom jeg, som morgensløv teenager, til at sove over mig, og da jeg vågnede, styrtede jeg rundt for at nå både mad og morgenbad. Jeg undskyldte mange gange, at jeg sådan forsinkede os, og lovede at stå tidligt op morgenen efter. Min italienske partner, Margherita, trak bare på skuldrene mens hun med store armbevægelser sagde: Futtitinne! Che fretta c è, hvilket betyder: Ingen bekymringer, vi har jo ikke travlt. Det lader overordnet set til at være alle sicilianeres motto. Deres tålmodighed virker uendelig, og en stresset sicilianer eksisterer simpelthen ikke. Dette kunne danskerne måske lære noget af? Omvendt 50 Årsskrift Vesthimmerlands Gymnasium

52 medvirkede det også til, at mange af mine klassekammeraters tålmodighed virkelig kom på en prøve, da vi havde værtsrollen. Allerede i december havde vi i klassen sendt breve til vores udvekslingspartnere. Jeg skrev lidt om mig selv og om mine forventninger til udvekslingen, og gensyn med mit brev viser at jeg skrev følgende: I am also looking forward to the nice warm weather and watching a real soprano knock it out in the opera while I am eating your Mama s pasta. Der fik jeg vist luftet alle mine danske fordomme om Italien. Men faktisk viste det sig, at disse og mange af mine andre forventninger passede, med en enkelt undtagelse: Der spillede desværre ikke nogle operaer i området, da vi var på besøg. Men hvad gør det egentlig, når man har en nærmest-italiensk smørtenor til engelsklærer? Det græske teater på bjerget Selinunte fik i hvert fald både O Sole Mio og barbershopkor ala 2.k at høre. Hver eneste gang vi tog ud for at se ny italiensk kultur og natur, tænkte jeg: De kan da umuligt blive andet end skuffede, når de ser hvad mit kedelige Nordjylland har at byde på. Men min frygt var utroligt nok ubegrundet, thi for en italiener er flade marker, minimalistiske folkekirker og kolort jo kulturforandringer, og sådan nogle er vel altid spændende ikk? Jeg føler mig meget privilegeret over, at vores udveksling har fungeret som en del af et Comeniusprojekt. Jeg var mildest talt ret forbeholden i starten. 10 dage. Hos en fremmed familie jeg mener vi har da alle haft vores små mareridt om en uforståelig mafiosofamilie, der tvinger blæksprutter i én og skælder ud på italiensk. For ikke at nævne alle de krav, der var til projektet. Jeg tænkte, at skolearbejde ville blive altoverskyggende, men når man bor 11 dage i et eksotisk paradis i selskab med dejlige mennesker, spiser god italiensk mad fra sin søde mama, så gør det ikke den store forskel, at der sniger sig en biologitime og en fremlæggelse ind hist og her. Efter vores studietur er jeg ret sikker på, at jeg må af sted igen lære sproget, kulturen og befolkningen bedre at kende, for jeg må indrømme, at jeg er blevet fuldstændig smaskforelsket i Italien. Karla, 2.k April 2011 Nullius boni sine socio iucunda possessio est Seneca I stedet for det obligatoriske sig appelsin blev det nu til, at man skulle sige Sicily. Prøv selv: SICILYYY! Man kan slet ikke lade være med at smile :) Vesthimmerlands Gymnasium Årsskrift

53 April 2011 Ud i det grønne... Sidste årsskrift havde et indlæg med overskriften Blåt, hvidt og rødt..., og grunden til farveskiftet i denne artikel skyldes til dels farveskiftet på VHG s nye bus. Udover rullende brobygning og besøg til folkeskoler i Vesthimmerland kan bussen i det daglige også anvendes ved ekskursioner for vore elever: Dels til besøg i universitetsbyer som Aalborg og Århus, dels ved ekskursioner ud i det grønne. Bussen er indrettet, så den også kan anvendes som et rullende laboratorium. Ved bagindgangen kan der monteres et større arbejdsbord og flere steder i bussen er der monteret el-stik. Disse forsynes med enerigi fra en 5 kw generator, som placeres i passende afstand fra bussen. Hermed er det muligt at anvende alle typer af apparaturer ved undersøgelser i felten. En grågrumset kølig og blæsende april dag drog eleverne i 2.x med biologi- og kemilærer vestover til Risgaarde for at undersøge vandløb og lave jordbundsanalyser. I bussens bagagerum var pakket kasser med diverse laboratorieudstyr og waders til vandløbsundersøgelser. Og selv om det var langt uden for asfalteret område, fik vor chauffør Brian Danielsen behændigt manøvreret bussen på plads. Eleverne fik hurtigt stillet borde op og trukket ledninger til strømforsyning for apparaterne ligesom en anden del af eleverne forsvandt ud i åen for at undersøge dyrelivet. Undersøgelserne i vandløbet viste lidt skuffende kun få aktive dyrearter i spil måske ikke overraskende det tidlige tidspunkt taget i betragtning. Ved jordbundsanalysen skulle indholdet af phosphor bestemmes og hertil anvendes en spektrofotometrisk metode. De udtagne og nøje afmålte prøver tilsættes et phosphatreagens, hvorefter en tydelig blå farve dannes: Jo højere phosphatindhold, jo kraftigere blåfarvning. Og denne sammenhæng måles med et spektrofotometer. Elevernes analyse viste, at vandløbet indeholdt mindre end 100 mikrogram phosphor per liter, hvilket tyder på et forholdsvis rent vandmiljø fri for udvaskning fra omliggende jorde. Til gengæld var indholdet i jordprøverne væsentligt højere op til 2000 mikrogram per kg. Det er helt forventeligt. Phosphor er et nødvendigt mikronæringsstof for plantevækst. Det var som sagt en kold dag, og eleverne frøs med anstand. Så var det godt Brian havde tændt for oliefyret i bussen, så vi alle kunne komme til hægterne i pauserne. Eller lave en kop kaffe, nu da vi havde taget generatoren med. Næste gang tager vi afsted i lidt bedre vejr. Carsten Poulsen 52 Årsskrift Vesthimmerlands Gymnasium

54 Vesthimmerlands Gymnasium Årsskrift April 2011

55 Johan, 2.x, tegnet af Anne Birk, 3.a En moderne fortolkning af Leonardo Da Vinci`s Den sidste nadver med elever fra 3.a som modeller, lavet af Ina, 3.a 54 Årsskrift Vesthimmerlands Gymnasium

56 Leif Dierks Marts 2011 Fællestimer om krig Da det i længere tid havde været ønsket af eleverne, at der skulle komme en fællestime om krig, kom der hele to af slagsen i løbet af knap en uge. Eller dvs., det var umiddelbart planlagt, at fællestimerne skulle forløbe sådan, men en tyran, der skulle afsættes, en befolkning, der gjorde oprør, og et Danmark, der blev indblandet i en krig, gjorde, at fællestimerne ikke helt forløb, som det indtil da havde været planen. Den ene af de to foredragsholdere, Charlotte Wetche, som er Military Assistant for NATO s Generalsekretær, Anders Fogh Rasmussen, og har været udstationeret i Afghanistan, blev nødt til at negligere den ene verdensbegivenhed frem for den anden, da hun meldte afbud til fællestimen mandag d. 4. april for i stedet at kunne rådgive Anders Fogh Rasmussen og tage sig af de logistiske problemer, han ville løbe ind i. Heldigvis forløb den første fællestime som planlagt, da Leif Dierks troppede velforberedt op og ødslede ud af oplevelser og anekdoter fra Afghanistan. Leif Dierks har en baggrund som gymnasielærer i bl.a. historie og har været delegat for Røde Kors, hvilket bragte ham til Afghanistan. Her kom han tæt på den afghanske befolkning, dens tilværelse og den usikkerhed og uro, som krig skaber for en lokalbefolkning. Og netop det at tale om én lokalbefolkning er meget svært i Afghanistan, hvilket Leif Dierks gjorde opmærksom på, da den store demografiske diversitet i Afghanistan gør, at der let opstår spændinger mellem de forskellige etniske grupper med baggrund i gamle stammeopgør, borgerkrig m.m. Derudover er arven fra Taleban stadigvæk rodfæstet i store dele af den afghanske befolkning, hvorfor ikke alle er lige positivt indstillede over for udsigten til det, som mange afghanere ser som en amerikanisering af Afghanistan, hvor kvinderettigheder, demokrati og en afskaffelse af sharia vil tage form. Og netop Talebans magt er svær at fornægte, hvilket Leif Dierks nævnte, da han gjorde opmærksom på, at en Taleban-soldat tjener markant mere end en afghansk politibetjent. Dette er nemlig med til at ryste det retslige og demokratiske fundament, som de udenlandske styrker i Afghanistan gerne skulle styrke, da de sociale problemer i Afghanistan er så store, at ganske almindelige mænd Vesthimmerlands Gymnasium Årsskrift

57 April 2011 fravælger den lovlydige vej frem for den ekstremistiske. Leif Dierks brugte det fremragende eksempel med den unge mand, der gerne ville giftes og få sig en hustru. Desværre er dette utroligt dyrt i Afghanistan, og derfor fristedes manden til at gøre ugerninger for at få råd til kærligheden, hvilket man selvfølgelig ikke kan klandre ham for. At Taleban desuden har nærmest uanede mængder penge fra opiumproduktionen i landet gør ikke situationen lettere, da man ved at ødelægge opiumhøsten også ødelægger de afghanske bønders levebrød. Leif Dierks kom med en meget saglig redegørelse for de afghanske levevilkår, men han lod også sine egne holdninger komme til udtryk i den sidste del af sit foredrag, hvor han gav en opsang til de politiske ledere i ind- og udland, som valgte at gå ind i Afghanistan. Han kritiserede blandt andet Anders Fogh Rasmussen og Lars Løkke Rasmussen, da førstnævnte retfærdiggjorde krigen ud fra et sikkerhedspolitisk perspektiv, da han ville forhindre eventuelle terrorangreb ved at eliminere terroristerne i Afghanistan, mens sidstnævnte pludselig havde ændret holdning, så det nu handlede om at sikre de afghanske interesser og stabilisere landet. Som samfundsfaglig elev var dette som sød musik i ørerne, da disse forskellige holdninger og syn på udenrigspolitik stemte perfekt overens med den internationale politikteori, som vi havde terpet gennem det seneste stykke tid. Ingen af disse holdninger var Leif Dierks dog særligt positivt stemt overfor, da de afghanere, han havde talt med, ikke ønskede de udenlandske tropper i landet. Som en afsluttende bemærkning sagde han, at han gerne ville have mødt Charlotte Wetche og diskuteret krigen med hende. Charlotte Wetche Som før nævnt var der ikke mulighed for dette, og publikum måtte vente til onsdag d. 27. april, før Charlotte Wetche fik ryddet kalenderen og fik tid til at besøge VHG. Som tilskuer kunne man se, at Charlotte Wetche hurtigt følte sig godt tilpas, hvilket egentligt også var meget naturligt, da hun stammer fra det vesthimmerlandske og faktisk blev student fra Vesthimmerlands Gymnasium og Hf, før nogle af de nuværende elever var født. Da hun blev student, oplevede hun den samme usikkerhed, rastløshed og nysgerrighed, som de aspirerende studenter gør i skrivende stund, og hun valgte at blive ski-guide i et år, inden hun besluttede sig for at gå ind i militæret. Det var egentlig tænkt som et hurtigt visit, men da foredraget blev holdt, havde hun været i Forsvaret i knap tyve år. I starten havde det dog ikke været lige let, da man som kvinde i Forsvaret skal bevise, at man trods sit køn sagtens kan klare de samme opgaver, som mænd kan. Det tog heller ikke lang tid, før hun havde overbevist mændene, da man bare skal løbe hurtigere end drengene for, at de accepterer en, som hun selv udtrykte det. Alligevel havde 56 Årsskrift Vesthimmerlands Gymnasium

58 hun svært ved at finde ud af, om hun skulle være som drengene, eller om hun skulle være som sig selv. I sidste ende valgte hun det sidste, da det virkede som det bedste og mest naturlige, og hun havde da heller ikke fortrudt det. Dette medførte selvfølgelig også, at hun var mere synlig end sine mandlige kolleger, hvorfor der var mindre plads til fejl. Til trods for dette avancerede hun i hierarkierne, men det var ikke til ubestridt begejstring for nogle af hendes mandlige kolleger der antydede, at hun blev forfremmet pga. sit køn i stedet for sine evner. Efter en alvorlig samtale med obersten blev hun dog forsikret om, at dette ikke var tilfældet, da hun havde fået jobbet, fordi hun var den bedste. Efterfølgende viste Charlotte Wetche, at antallet af kvinder i Forsvaret faktisk var stigende, til trods for at kvinder stadig udgør en minoritet i Forsvaret. Det oplevede hun også i Afghanistan, hvor hun var den eneste kvinde i den deling, hun var leder for. Og oplevelserne i Afghanistan var generelt spændende, selvom de var meget forskellige. Det kunne svinge fra hygge og afslapning i lejren til møde med lokalbefolkningen, der som regel var glad for at se de danske soldater. Dog var der også oplevelser, der var knap så positive. F.eks. oplevede hun, at bilen foran den, hun selv kørte i, pludselig blev slynget op i luften, da den ramte en mine på vejen. En af soldaterne i bilen foran brækkede armen, men det var heldigvis også den eneste skade, der skete. Derudover var varmen og den store mængde sand i ørkenen nærmest uudholdelig; det krævede sin kvinde og sit vand at kunne klare sig, når man skulle gå rundt i den afghanske ørken i 55 graders varme og derudover have en kæmpe oprustning på. blev der spurgt ind til hendes syn på krigen i Afghanistan, og hvorvidt hun mente, at udviklingen gik i den rigtige retning. Til dette svarede hun, at det gik den rigtige retning, selvom det var en utrolig vanskelig opgave. Yderligere tilføjede hun, at opgaven for de danske soldater har ændret sig, da det ikke længere handler om at sikre egne interesser, men i stedet om at hjælpe afghanerne. Dernæst blev der spurgt til, hvordan man som soldat og embedskvinde håndterer, at man skal følge ordrer, selvom man ikke nødvendigvis er enig i ordrerne. Her gjorde hun det klart, at det havde hun det lidt svært med, hvilket hun illustrerede med sin skepsis til en NATO-officers forslag om kun at gå ind i Libyen med luftangreb. Der blev også spurgt ind til den meget omtalte film Armadillo, som Charlotte Wetche ikke syntes om. Hun mente, den giver et meget negativt og forvrænget billede af virkeligheden for de danske soldater i Afghanistan. Desuden gjorde hun det klart, at selvom det var nogle hårde oplevelser i Afghanistan, klarede man sine opgaver og parerede ordrer. Hun gjorde også opmærksom på, at Forsvaret hjalp med at udsluse tilbagevendte soldater ved at sende dem i et tre måneders forløb, hvor man laver noget på kasernen sammen med andre hjemvendte soldater. Da oplægget var færdigt modtog Charlotte Wetche klapsalver, og det stod klart, at vi som elever på Vesthimmerlands Gymnasium og Hf havde fået to forskellige, omend lige interessante oplæg, som skildrede krigen i Afghanistan set fra to forskellige synspunkter. Poul Lyby Hansen, 3.t April 2011 Måske af samme grund valgte Charlotte Wetche at søge nye veje, da hun fik sit nye job. Som hun selv udtrykte det, gik hun fra at bo i telte i ørkenen til pludselig at bo på fashionable femstjernede hoteller rundt om i verden, da hun blev Military Assistant for Anders Fogh Rasmussen. Og selv en garvet kvinde, der havde været i Afghanistan, kunne godt blive nervøs over en jobsamtale, men trods det gjorde hun det klart for Generalsekretæren, at hvis hun skulle være hans assistent, var det hende, der skulle styre hans program med hård hånd, når han var ude at rejse. Hun endte med at få jobbet, som hun i dag er glad for. Efter gennemgangen af hendes professionelle liv og de oplevelser, det medførte, var der tid til spørgsmål, og eleverne tog det til sig og spurgte på livet løs. Blandt andet Vesthimmerlands Gymnasium Årsskrift

59 Maj 2011 VHG s Forårskoncert Aftenens konferenciers Patos Inferno Kvartet fra 1.kst ("Kiss Me") Traditionen tro blev der også i år holdt forårskoncert på VHG. At koncerten denne gang var blevet lagt den 4. maj om aftenen gav naturligvis anledning til at starte koncerten med at synge En lærke letted som fællessang. Måske var det forældre- og bedsteforældre-generationen, der sang mest med på denne sang? Men før fællessangen kom de 4! (intet mindre) konferencier er på scenen Lasse og Benjamin (3.k) i mørke jakkesæt og høje hatte, Mie og Amalie (3.k) i elegante, sorte satinkjoler. Her kunne værterne fra årets melodi grandprix ikke være med i konkurrencen! Velkomsten blev meget professionelt udført på dansk, engelsk, tysk og italiensk, men da Lasse også ville forsøge sig på norsk, blev han nu stoppet af kollegerne! Selve koncerten blev indledt af VHG s imponerende store og flotte kor, der præcist og meget udtryksfuldt fremførte 2 meget klangfulde og smukke sange: Naken Hud (E.Hillestad / S.Dagsland) og Sovende Pige (Anne Linnet). Ren kakaomælk for øregangene. Næste nummer, Come On Over (Christina Aquilera), bød bestemt også på velklang, men måske på en mere rå og sejt, swingende måde. Overbevisende sunget og med et meget velfungerende akkompagnement, krydret med fløjte, mundharpe og percussion. Et lovende musikalsk indslag fra 1kMU. Der er nok ikke så mange nuværende gymnasie- og hf-elever, der husker Birthe Wilke og Gustav Winckler? Alligevel 58 Årsskrift Vesthimmerlands Gymnasium

60 Maj 2011 Cohens Hallelujah vovede 2kMU at synge deres melodi-grandprix-succes fra 1957, Skibet skal sejle i nat, i et fejende flot korarrangement. Det klang smukt, og der var ikke kun noget for øret, men også noget for øjet i form af farvestrålende kostumer i sejler-look. Efter genhøret med Birthe og Gustav fulgte endnu et musikalsk makkerpar fra svundne tider: Bob Dylan og Joan Baez nu repræsenteret af Johan (3.k) og Karla (2.k), der med sang, guitar, humør og et glimt i øjet medrivende tog publikum tilbage til 60 ernes folk-musikscene med deres Mama, You Been On My Mind. Leonard Cohens Hallelujah er heller ikke et helt nyt nummer (1985). Alligevel er det stadig populært blandt mange unge i dag, og 1axmu sang og spillede det smukt og medrivende tilsat varme violin-toner i valsetakt. Helt anderledes og for de fleste nok helt ukendte klange leverede 3kMU med et Benedictus, skrevet af den italienske renæssance-komponist Giovanni Pierluigi da Palestrina fra sidst i 1500-tallet. Benedictus er et musikalsk led i den katolske messe, og Palestrinas toner væver sig ind i hinanden i et fint og kompliceret mønster, som kan være vanskeligt for det moderne menneske at gengive. Det klarede 3kMU på imponerende sikker vis. Og så til noget helt andet: The Muppet Show Theme for fuld udblæsning humoristisk, kompetent og sprudlende leveret af Marie (3.t), Kathrine (2.k), Anna (2.s), Birgitte (1.x), Emil (1.k) og Andreas (1.x). Et godt eksempel på samarbejde på tværs af klasser. Forårskoncertens 1. afdeling sluttede virtuost af med Simon og Frederiks fremførelse af Yann Tiersens Comptine d été no3. Fantastisk, dygtigt og musikalsk. Simon og Frederik er fra 1.k. Efter en afslappet pause, hvor man kunne sludre i foyeren og få sig en forfriskning i de lyse omgivelser, var publikum klar til anden afdeling. Konferencierne måtte her se aftenens store udfordring i øjnene, da starten på anden afdeling var præget af en del programændringer i sidste øjeblik. Det klarede de meget professionelt, så anden del af programmet blev skudt i gang af 1ax med Sig du kan li mig i en fin duet-udgave med akkompagnement af elflygel, synth., trommesæt og congas. En kvartet fra holdet 1kst sang herefter det kendte og smukke nummer Kiss Me (Sixpence None The Richer), hvorefter en septet fra samme hold sang det mindst lige så kendte nummer Leaving on a Jetplane i en flot flerstemmig udgave med klaverakkompagnement. Det andet nummer af den franske komponist Yann Tiersen Comptine d un autre été l aprés-midi blev fremført af Frederik, Emil og Christian, 1.k i deres eget arrangement, idet besætningen var el-flygel, trommesæt og bas. Og midtvejs i nummeret havde de udvidet arrangementet med en bid af Mozarts kendte Tyrkisk Rondo. Originalt og flot fremført! Vesthimmerlands Gymnasium Årsskrift

61 Maj 2011 Lars og Kenneth i "Shower the People" Nu var tiden til aftenens overraskelse, idet en af 2.k s italienske gæster, Giorgio, satte sig til Steinway-flyglet og spillede, så salen sad åndeløs i de 3 min., stykket varede. Derefter høstede han et meget stort og velfortjent bifald. Det bliver svært at komme efter Giorgio, sagde pianisten Nikolaj inden han og de tre andre fra 1.k, Nanna, Simon og Christian, spillede deres udgave af Don t Stop The Music. De havde nu ingen grund til bekymring, for det var et flot og professionelt nummer. De fire kommer vi til at høre igen. Patos Inferno er en trio bestående af tre fra 3kMU: Asbjørn, Benjamin og Lasse. De har spillet deres egen instrumentalmusik sammen siden starten af 1.g, og vi fik lov at høre et af deres netop indspillede demo-numre: To The Island. Det var tydeligt at mærke, at de tre har arbejdet intenst med musikken, som indeholdt store dynamiske udsving, skæve taktarter og dybt koncentreret indlevelse. Nu var det tid til 23Mu s eksamensnumre: One of Us og Shower the People. To meget velfungerende numre, som holdet helt sikkert kan høste roser for til deres musikeksamen. Begge numre var med vokalduet, som høstede store bifald. Også 3kMU skal til eksamen, så der blev lagt stor energi i nummeret Rosanna, som dog ikke indgår i holdets eksamenspensum, da holdstørrelsen ikke må være over 8, og her var alle holdets 11 medlemmer på banen. 2kMU s udgave af Abracadabra var flot præget af blæsergruppen og fine præstationer hele vejen rundt. Også her var hele holdet samlet om det gamle Steve Miller Band nummer, som også blev fremført med stor præcision og energi. Aftenen blev sluttet af med VHG s husorkester med numrene Soul With a Capital S og Dance to the music. Or - kes tret er ved at være en tradition på VHG, og medlemmerne har trofast og med stor entusiasme udfoldet sig ved forskellige højdepunkter i løbet af skoleåret. Trine Madsbøll og Margit Hansen 2kMU Aftenens italienske gæstesolist: Giorgio 60 Årsskrift Vesthimmerlands Gymnasium

62 Jos, 3.s Charlotte, 3.a Anne-Sofie, 3.a, alle tegnet af Anne Birk, 3.a Vesthimmerlands Gymnasium Årsskrift

63 Maj 2011 Fællestime om stress En fællestime om stress havde stået højt på ønskelisten fra en del elever. At få Thomas Milsted, som er Generalsekretær for Stressfonden og som har udgivet en stribe af bøger om stress, lykke og trivsel til at aflægge et visit på VHG, var således et scoop. Men at denne fællestime først kunne afholdes d. 9. maj kun en uge før eksamensplanen blev offentliggjort kunne gøre en psykologilærer ikke blot en anelse bekymret Kunne det bevirke kollektivt stresskollaps hos såvel elever som undervisere? Thomas Milsted indtog scenen, og mine bekymringer blev snart gjort til skamme. Med en blændende formidlingsevne fik han skabt en god kontakt til tilhørerne og fik budskabet gjort klart: Kortvarig stress er sundt, det hjælper med at fokusere og præstere men langvarig stress er bestemt ikke sundt, så det gælder det om at undgå. Hvordan vi så hver især mestrer stress, kunne han skitsere flere forskellige måder at cope på. Milsted pointerede, at masser af SØVN var specielt vigtigt for unge og afstresning en nødvendighed for alle dvs. vigtigt ikke hele tiden at have gang i noget, men også prioritere afkobling og afspænding. Af de forskellige copingstrategier, han gennemgik, vil jeg nøjes med at nævne en enkelt: Håbsorienteret coping. Håbsorienteret coping går kort sagt ud på følgende: Positive tanker, optimisme og evnen til at visualisere egne forhåbninger spiller afgørende ind på både den fysiske og psykiske tilstand. Nå jo, mht at visualisere gav Milsted følgende råd der kan anvendes specifikt i forbindelse med højt stressniveau til en mundtlig eksamen: Forestil dig censor og eksaminator i en helt anden kontekst end i eksamenslokalet forestil dig, at de sidder på toilettet og... Så kan vi jo overveje, hvor mange der får brug for netop den visualisering;-) Hanne Sørensen 62 Årsskrift Vesthimmerlands Gymnasium

64 Interview med en OL-vinder Johan Nitschke fra 3.k var en af de fire vindere i den danske biologi-ol, der fandt sted i maj måned. Dermed har han kvalificeret sig til den internationale finale i Taiwan til juli. Finalisterne får rejse og ophold betalt under det 2 uger lange ophold. Maj 2011 Johan deltog også i den danske finale sidste år, men nåede lige akkurat ikke med. Biologi-OL er en landsdækkende konkurrence på biologisk viden for unge under 20 år på en gymnasial uddannelse. Konkurencen er organiseret sådan, at første runde foregår på de enkelte skoler, der deltager. Herefter bliver de 30 bedste elever udvalgt til semifinalen, der hvert år foregår på Syddansk Universitet, Odense. Og endelig deltager de 15 bedste i finalen, der hvert år finder sted på Aarhus Universitet. Før hver runde er der træningsophold, hvor eleverne bliver præsenteret for biologiske udfordringer. Ved dette års finale skulle deltagerne dels besvare teoretiske spørgsmål i biologiske og biokemiske emner og dels udføre praktiske forsøg. JJ: Hvad har deltagelsen i biologiolympiaden betydet for dig? Johan: Biologiolympiaden har været så optimal for mig, som det overhovedet kunne tænkes. Den har ladet mig fordybe mig i biologien i langt højere grad, end jeg ville have været i stand til på egen hånd, og den har banet en vej, som jeg uden tvivl vil bevæge mig ad i fremtiden på den ene eller den anden måde. Yderst til højre ses Johan sammen med sine klassekammerater i gang med at dissekere krabber, søstjerner og ørreder på Limfjordsmuseet JJ: Har du altid interesseret dig for biologi? Johan: Ærligt talt var biologi ikke mit yndlingsfag tidligere, og det er heller ikke, fordi det skal lyde som en solstrålehistorie eller være et udtryk for, at jeg bare har haft let ved biologi altid, men på efterskolen kan jeg huske, at det var i biologi, jeg pjækkede. Jeg gik på Bjergsnæsskolen i Viborg i 9. klasse, og det var ikke ligefrem i orden at skippe timerne dér, men det kunne lade sig gøre indimellem, uden at nogen opdagede det. Der skal ikke herske tvivl om, at det var min egen indstilling til faget og ikke selve undervisningen der var noget i vejen med. Ikke desto mindre endte jeg i november 2008 op med biologi på højniveau, mest af praktiske årsager, idet jeg primært var på jagt efter fransk og matematik. Det var spændende med biologi, men hvad angår olympiaden kan jeg huske, at det første indtryk ikke tændte nogen som helst gnist i hverken mine klassekammerater eller jeg. Vi sad i en dobbelttime og kæmpede med 45 opgaver, og det var til grin, syntes vi. Vi sad og kiggede rundt på hinanden og grinede, fordi opgaverne lå så langt ud over, hvad vi kunne på det tidspunkt, så der var ingen forventninger til resultatet, og flere af os krydsede tilfældigt af, nu hvor det alligevel var en multiple choice-test. Vesthimmerlands Gymnasium Årsskrift

65 Maj 2011 JJ: Men du kvalificerede dig alligevel? Johan: Et par uger efter blev det offentliggjort, at jeg var gået videre, og et par uger senere mødte jeg op i Odense meget spændt. Det var stort, syntes jeg, men jeg fandt stille og roligt ud af, at bare fordi man er gået videre til semifinalen, så er man ikke et geni. JJ: Har du så haft nogle gode oplevelser undervejs? Johan: Tilbage til semifinalen sidste år: Om aftenen sad vi og drak nogle øller på hotelværelset, os deltagere, og som sædvanlig plaprede folk løs om, hvordan det var gået, og man blev helt nervøs, for man havde sgu da glemt at skrive alt muligt i opgavebesvarelsen, kunne man høre, og derfor røg forventningerne helt i bund. Den ene praktiske test var fuldstændig uoverskuelig og svær. Vi lavede et forsøg, der handlede om enzymkinetik, og det var først da jeg kom hjem dagen efter, jeg fandt ud af, at det rent faktisk ikke hed enzymgenetik (for det stod ikke på den udleverede opgave). Det var til grin, for så vidt jeg ved er der ikke noget, der decideret kaldes enzymgenetik. Da vi til prøven tidligere på dagen fik besked på at aflevere vores svarark, tog jeg det første og det sidste punkt i mit datasæt, og så slog jeg en streg igennem dem, så travlt havde vi. Men alligevel røg jeg med i finalen, og det var jo endnu en ting at være lidt stolt af. Til finalen det første år havde jeg ikke en chance, og det var jeg udmærket klar over. Vi skulle dissekere en kongepython, og en af de nåle, der skulle placeres i dyret, stod der ventrikel på. Jeg kunne huske noget fra fransk om, at vent, det er noget med luft og vind, så jeg borede den igennem luftrøret. Jeg fandt senere ud af, at den skulle have været igennem hjertekammeret, så det er bare et eksempel på min præstation til den test. Men jeg var klar over, at jeg fik en chance igen i 3.g, hvor jeg selvsagt ville have en langt større chance for at klare mig bedre. Vi var tre 2.g ere i finalen i 2010, og vi tre skal til Taiwan i år. Så der er en meget tydelig tendens dér. JJ: Hvordan har du så forberedt dig i det mellemliggende år? Johan: Biologien røg med undtagelse af den daglige undervisning stille og roligt på køl, indtil olympiaden igen rullede i Danmark i Jeg kom gennem semifinalen med et udmærket resultat, havde jeg indtryk af, og ganske rigtigt fik jeg lov til at gå videre til finalen i Aarhus. I år har der været mere træning end tidligere år, så derfor har vi deltagere også haft mulighed for at lære hinanden bedre at kende, og det har været dejligt. JJ: Hvad er det fedeste ved sådan en konkurrence? Johan: Noget, der er fedt ved sådan en konkurrence, er, at det faktisk på trods af, at det ikke nødvendigvis er den sande elite, man er samlet med er eliten, man bevæger sig ind i. Jeg sad og lyttede til en række P1-udsendelser om evolution og Darwin, fordi jeg rent faktisk ikke havde taget teorien til mig endnu. Det kan virke lidt paradoksalt, når jeg er nået så langt, som tilfældet er, og jeg får også nogle høvl af Finn (Johans biologilærer i gymnasiet red.), når jeg prøver at komme med argumenter for, at evolutionen er usandsynlig. Nå, det er en lang historie, og jeg mener det måske i bund og grund ikke så seriøst. Jeg havde bare svært ved at acceptere det, fordi jeg ikke kunne forstå det, så jeg lyttede til en fire-timers udsendelse, og en af Danmarks førende evolutionsbiologer blev interviewet på kryds og tværs om Darwin, fordi han bl.a. havde nyoversat Arternes Oprindelse til dansk. Pludselig sad jeg i Sorø med olympiaden og blev undervist i evolution og zoologi af ham, af Jørn Madsen! Det var spændende, og en anden underviser fik jeg også snakket med om den danske evolutionsbiolog Eske Willerslev, som er et af mine store idoler. De arbejder jo alle sammen på eller omkring Københavns Universitet. Det var spændende at komme tæt på den RIGTIGE elite. Det er fedt at blive smidt ud i noget, hvor man i princippet ikke er tvunget eller bliver presset til noget som helst, andet end af ens egne forventninger (hvilket engang imellem godt nok er noget af en omgang for mig i hvert fald). Lige pludselig var det 64 Årsskrift Vesthimmerlands Gymnasium

66 tilmed lettere for mig at sætte mig ind i det pen - sum, der blev undervist i på klassen, og jeg kunne jo bare spørge Finn om alt det, jeg som forberedelse sad og læste om i den kæmpestore, amerikanske biologibog, vi havde fået ved at kvalificere os til finalen. Det betød også, at jeg ikke skulle bruge så meget energi på at kæmpe mig igennem kedelige lektier, som var svære at forstå. Det havde jeg brugt træning og tid på alene og med OL. Der er alt i alt RIGTIG mange fordele ved at deltage i olympiaden. Maj 2011 JJ: Hvad forventer du dig af det videre forløb i Taiwan? Johan: Vi går sådan lidt i halvspøg og taler om, at Danmark for første gang skal have medaljer til alle deltagere, men jeg forsøger altid om så det er småting i hverdagen eller fx eksamen at forvente så lidt som muligt, eller i hvert fald bilde mig selv ind, at jeg ikke forventer noget; så bliver jeg (næsten) altid overrasket. Det plejer at virke, og hovmod står for fald, så jeg plejer også at slappe af og give udtryk for, at jeg ikke har nogle forventninger til mig selv. Til finalen gjorde jeg det i høj grad. Det var nærmest et psykologisk angreb på mig selv, for inderst inde vidste jeg, at jeg VAR blandt de dygtigste og bedst forberedte, men jeg fortalte alle de andre deltagere, efter vores tests, at jeg var sikker på, at jeg ikke ville gå videre, og jeg havde også gennemtænkt hele nomineringsceremonien, så NÅR jeg ikke ville blive råbt op, så ville jeg bare tage den med ro, pakke mine ting på hotellet og sige, at det nu var et afsluttet kapitel i gymnasietiden. Og så står man pludselig med diplomet i hånden og er blevet uendeligt positivt overrasket i forhold til, hvad man havde bildt sig selv ind, man forventede. Det er et langt-ude-trick, men det gør, at jeg ikke bliver så nervøs, og jeg undgår at blive skuffet og træt af mig selv, hvis jeg pludselig en dag ikke klarer noget så godt, som jeg i virkeligheden havde håbet. Ud over medaljerne er det jo også en spændende tur, med en flok gode mennesker, så det bliver rart under alle omstændigheder. Desuden har vi efter selve olympiade-ugerne derovre fået arrangeret en post-tur, hvor vi kan se os om i Taiwan. JJ: Skal man så forvente sig i fremtiden at høre nyt om dig som nørdet biolog? Johan: Mon ikke jeg burde udnytte, at jeg kan finde ud af bare lidt inden for biologi. Det er svært at sige, om man bliver til noget inden for biologien, bare fordi man kan komme til IBO (international bio-ol), men af tidligere deltagere fra Danmark er 95 % læger og biokemikere, så der er en tendens til at fortsætte i feltet. Det er ikke ligefrem gummistøvlebiologi, når man skal derover til selve olympiaden, men derfor kan man jo godt være glad for naturen på den måde, og med fotografering og film kan jeg stadig holde den slags interesse ved lige, føler jeg. Lige for tiden går jeg og overvejer molekylær biomedicin i København. Jeg havde tænkt på medicin, men nogle mener, at den er gammeldags med for meget udenadslære og for lidt fokus på den spændende molekylærbiologi. Desuden tiltaler det mig ikke det fjerneste at være læge, må jeg indrømme. Det interesserer mig simpelthen ikke lige nu, men det skifter jo frem og tilbage som så meget andet. Men først skal jeg have et sabbatår, selvom jeg har overvejet at starte med det samme. Jeg vil meget gerne bruge tid på at spille mere musik, selvom det nok aldrig bliver rigtig seriøst. Det kræver en del energi at fastholde sine evner og sin interesse for musikken, føler jeg, og når det gør det, er det nok et tegn på, at man ikke kommer til at leve af det. Det er svært at interessere sig for flere ting, for man kan aldrig rigtig blive et sandt geni til noget, og det kan da være frustrerende. Men det er vist et luksusproblem. Vesthimmerlands Gymnasium Årsskrift

67 Maj 2011 JJ: Jeg kan forestille mig, at du i sin tid inden optagelsen i gymnasiet har overvejet flere muligheder (f.eks. et gymnasium i Aalborg?). Hvorfor blev det VHG? Johan: Jeg havde overvejet Hasseris Gymnasium, fordi min søster på 24 har gået der i sin tid. Mine forældre arbejder i Aalborg, og det ville have været omtrent det samme i forhold til at komme til og fra skole. Måske en anelse mere besværligt end i Aars. Men jeg valgte VHG, blandt andet pga. transportmuligheder og også fordi min bror Kristian gik der for nogle år siden og var rigtig glad for det. Han satte pris på sin gymnasietid, og studiemiljøet var noget andet end på Hasseris. Jeg vil ikke sige, at jeg virkelig havde gennemtænkt gymnasiet og fag, inden jeg startede, for på efterskolen havde jeg ikke et begreb om, hvad jeg havde lyst til (det endte jo også med, at jeg måtte skifte klasse efter grundforløbet). Der har aldrig været tvivl for mig om, at det skulle være gymnasiet. Ikke fordi det var det mest udfordrende, men alene af den grund, at resten af min familie har gået på STX. Jeg har ikke skullet bruge tid på at overveje andre uddannelser, og det har da været meget dejligt ikke at skulle bryde sit hoved med et valg, som kunne have haft så stor betydning; jeg valgte det rigtige. Både i forhold til HTX><STX, men også i forhold til VHG><andre gymnasier. Til gengæld har jeg ikke noget hidden agenda om at tale udelukkende godt om VHG, så jeg tør godt sige, at jeg også kunne have fået en masse ud af at komme til en større by end Aars. Jeg ved nu, at studiemiljøet med Hebe osv. ER anderledes og måske endda bedre end andre, efter hvad jeg har hørt fra min søster, men hun har også været rigtig glad for at gå i Aalborg. Der er mange positive ting ved et mere eller mindre landligt gymnasium som VHG, men at have et musikhus som ALFA til rådighed er klart en tiltrækningskraft. I sin tid kom jeg ganske vist også kort i tvivl om, om jeg burde have valgt musik som studieretning, men uanset hvad man vælger, er gymnasiet i Aars et dejligt sted at være gennem to-tre år, tror jeg de fleste vil sige ja til. JJ: Hvordan vil du karakterisere din gymnasietid hos os? Johan: Indholdsrig må være det første ord. Jeg kom skøjtende ind fra efterskolen og havde på sin vis ikke et begreb om, hvordan det hele skulle gå. Første skoledag var første gang jeg så de firkantede bygninger, så det var virkelig på bar bund, jeg startede. Jeg havde en række gode kammerater, som på Skørbæk-Ejdrup Friskole havde gået i klassen over mig Ege og Rasmus Rask bl.a. og dem har jeg det stadig fornemt med, og man bliver jo alle og enhver automatisk lynhurtigt en del af et enormt fællesskab og større eller mindre vennekredse. Dét er fedt! Fornuftige mennesker, som tager skolen bare en lille smule seriøst, og mennesker, som man deler mange interesser med. Dét var den klare 66 Årsskrift Vesthimmerlands Gymnasium

68 forskel fra efterskolen. På efterskolen havde jeg det også dejligt og fik udfordringer og alt hvad man har brug for, men på gymnasiet følte jeg mig virkelig hjemme. Jeg har forsøgt at tage imod de udfordringer, der er blevet stillet mig, og har forsøgt at udnytte de faciliteter og de muligheder, der ligger i et gymnasium som VHG. Jeg havde let ved hurtigt at føle mig hjemme. Det tror jeg, vi var mange, der havde, og for mig handlede det om, at min bror havde fortalt mig om sin gymnasietid, så jeg fik et indtryk af stedet, lærerne, undervisningsformen og studiemiljøet på en måde, så jeg følte mig tryg nok til fx at stille op til HEBE-valget allerede første år. Dén beslutning har haft stor betydning for mig på gymnasiet. Mine søskende var også med til at guide mig igennem studieretningsvalget, idet jeg var kommet lidt hovedkulds ind på gymnasiet i en studieretning, som ikke var den, jeg ledte efter. Og lige præcis studieretningsvalget må man sige også har haft stor betydning for min gymnasietid, jf. min deltagelse i biologiolympiaden. Jeg føler, at jeg har været med i, hvad jeg har haft mulighed for på gymnasiet, og jeg er stolt af mange af de ting, jeg har været en del af, selvom der altid er noget, man ville have gjort anderledes i dag. Sådan skal det være, ellers har man jo ikke flyttet sig. JJ: For øjeblikket taler man i gymnasiekredse meget om, at de dygtigste elever skal have nogle flere udfordringer. Har du haft udfordringer nok på VHG? Johan: Ja, jeg er vel af den overbevisning, at de, der kan noget, nok selv skal finde udfordringer. Dét, jeg synes er ærgerligt, er, at I ikke lader eleverne prøve kræfter med de olympiader, der eksisterer. Nu ved jeg, at Poul (fra 3.t red.)var til filosofiolympiade, men ellers har jeg ikke hørt noget. Det kan godt være, at man som lærer sidder og venter på, at man pludselig sidder med en Einstein i klassen, og SÅ lader man eleverne være med i skolerunden, men jeg er rimelig sikker på, at Finn ikke lod os tage prøven i sin tid, fordi nogle af os havde særlige talenter. Olympiaderne gør noget for alle, der kommer med til semifinalen, og de personer bringer også på sin vis nogle ting med hjem til klassen. Man behøver ikke at have særlige talenter, men måske bare en eller anden form interesse. Dét, jeg ikke så godt kan lide ved det, er, når eliten eller de mere engagerede bliver fremhævet FOR meget. Nu synes jeg selv efterhånden, at det er meget opmærksomhed, man får, når man har klaret sig godt på et område, så man skal passe på, at man ikke altid fokuserer for meget på de elever, der klarer sig godt. For lige meget hvad, skal jeg sgu nok få min hue med et fint gennemsnit osv. Men der sidder altså altid elever i klasserne, der kæmper med større problemer end at dissekere en kongepython. Selvfølgelig er det spændende at blive kaldt et naturvidenskabeligt talent osv., men det er også meget ubehageligt at blive fremhævet på en måde, så andre føler sig mindre begavede, og det kan let ske nogle gange, føler jeg. Sådan er det selvfølgelig nogle gange, når der er forskel på, hvor meget energi hver elev lægger i sin skolegang, men det er ikke alle, der husker at regne dét med, og så er det jo svært. Meningen er, at de dygtige elever skal hjælpe med at skabe dynamik i en klasse og også stimulere de andre, men jeg synes ikke, det må blive sådan, at de andre føler, de ikke kan identificere sig med en dygtigere elev. Man kan være med til at hjælpe andre, når de føler, at man er på omtrent samme faglige niveau som dem. Der er ingen, der får noget ud af eller bryder sig om én, der giver udtryk for, at han/hun er klar over, at han/hun er dygtigere end sine klassekammerater fx. Når man kigger på det større perspektiv, så tror jeg, den idé med, at man træner en række talenter, som så tager en slags gnist med tilbage i klasselokalet, er god, men det er bare vigtigt, at man holder alvorligt øje med elever, der måske ikke har energi til det hele. Lærere og ledelse skal have hele klassen med, for det er ikke kun de interesserede og engagerede, der skal til eksamen i slutningen af året. Jørgen Jørgensen Maj 2011 Vesthimmerlands Gymnasium Årsskrift

69 April 2011 Hebebestyrelsen m.fl. klar til at servere ved jubilæumsfesten for gamle elever i Messecenteret Mit HEBE Da jeg en varm morgen i midten af august 08 satte mine ben på VHG for første gang, var det uden nogen form for forventning om andet end mange lektier og en fremtid inden for noget, jeg ikke havde en anelse om hvad sk ulle være. De første dage var nogle nervøse og tilbageholdende dage, og der blev ikke sagt alt for meget. Efter en uge i samvær med min klasse, fyldt med herlige mennesker, var det tid til, at vi skulle til et oplæg med en ansat fra Studievalg, og det skulle vise sig at dreje mine tanker om gymnasiet med 180 grader på et halvt sekund. Oplægget startede selvfølgelig meget originalt, men så stillede den unge kvinde det værste spørgsmål jeg kunne komme i tanke om: Hvorfor har I valgt gymnasiet? Jeg så rundt i klassen, og der var ikke en sjæl, der kunne løfte sin arm. Der var helt stille, indtil en pige stille nævnte, at hun ikke helt vidste, hvad hun kunne tænke sig at blive i fremtiden, og dermed så VHG som en sti, der kunne åbne flere stier. Bag mig sad der en lidt ranglet fyr. Jeg kendte hans navn, men ellers havde jeg ikke hørt ham sige så meget. Jeg tænkte, at han virkede som en lidt indadvendt person. Sådan en, der kunne falde sammen, bare vinden blæste lidt. Pludselig sad han med hånden i vejret og sagde med et sødt smil: Jeg ved godt, at det måske ikke har så meget med min fremtid at gøre, men jeg har hørt, at der bliver holdt nogle fede fester. De fleste i klassen sad og fniste lidt, mens knægten ikke udnyttede sin ret til at uddybe sin 68 Årsskrift Vesthimmerlands Gymnasium

70 udtalelse. Heldigvis fandt jeg senere ud af, at knægten, der for resten hedder Poul og blev en af de bedste klassekammerater, verden har set, slet ikke havde hørt stemmer, men rent faktisk havde ret. Ikke så lang tid efter blev den første HEBE-fest præsenteret på en morgensamling, som den i øvrigt altid gør det. Denne formiddag stod det mig og resten af VHG klart, at vores første tema var med helte og skurke. Der er en rigtig god tradition på VHG, der handler om, at forfesterne til HEBE afholdes klassedelt, hvilket ville sige, at vores kendskab til hinanden kunne forbedres. April 2011 Da jeg, et par timer for sent, ankom til vores forfest, var der en fantastisk stemning. Der blev spillet kort og raflet med terninger og alt det, man ellers gør til en forfest. Jeg havde selvfølgelig taget det med udklædningen seriøst og lånt mig til en gummimaske, der lignede Bin Laden. Når man lidt uhøfligt kommer brasende et par timer for sent, så har man en smule, der skal indhentes for at udligne de noget tidligere fremmødte klassekammeraters føring på indtagelse af alkohol. Jeg selv og to andre drenge fik dermed en god aften ud af at komme for sent, og inden klassen satte kurs mod VHG, havde jeg nær glemt min maske. Jeg havde aldrig klædt mig ud til en fest før nu, så jeg synes selv, at Bin Laden var verdens bedste skurk. Der hvor det gik helt galt var nok, at udklædningen måtte være en kende mere gennemført end bare en sjov maske. Når jeg kiggede rundt i min egen klasse, kunne jeg allerede se, hvor kreative nogle havde været. Nogle piger havde samlet bjørnebanden igen, mens det vel nok sjoveste og mest gennemtænkte kostume tilfaldt en stor knægt fra min klasse. På en varm sensommeraften havde han valgt sit julemandskostume. Samtlige gange jeg har oplevet en Hebe-fest, har det, ganske enkelt, været en fantastisk følelse, og det gælder allerede fra dagen, hvor festen bliver præsenteret af nogle engagerede og uundværlige VHG-elever, der har æren for, at festerne bliver afholdt. HEBE-festen er ikke kun festen, men de mennesker og forberedelser, der hører med til festen. Eksempelvis går man rundt og snakker om, hvad der skal ske, og hvad der skal gøres, i de forskellige klasser. Man er spændt og ser frem til en aften i godt selskab med nogle fantastiske mennesker, for jeg tror, at hele VHG vil mene, at HEBE er noget enestående, og efter min mening skal VHG og HEBE altid eksistere. Simon, 3.t Billeder fra koncerten med "The Floor is made of Lava", skolens jubilæumsgave til eleverne Vesthimmerlands Gymnasium Årsskrift

71 April 2011 Dagbog fra en HEBE-fest Alle er spændte og helt stille. Ind løber klovne, cirkusheste, løvefænger og løve, cirkusprinsesser og cirkusdirektøren. Cirkusdirektøren råber: og temaet er: Cirkus-HEBE. Det er fredag og klokken er Vi har lige fået frikvarter på VHG. Det er tid til,at HEBE skal løfte sløret for temaet til den næste fest, som finder sted fredagen efter. Det er tid til, at vi alle skal lægge hovederne i blød for at kunne fremstille den bedste udklædning til festens tema. Det er tid til, at vi alle skal glæde os til den næste af de få HEBE-fester, der er. Klokken er nu 10.20, og frikvarteret er slut. Vi har nu fået temaet at vide Cirkus-HEBE. Jeg tænker straks: Hvad skal jeg dog tage på? Og jeg tror ikke, at jeg er den eneste. De fleste på gymnasiet er meget engagerede i vores festers tema-udklædning. Dette er noget, som vi er kendte for. Alle snakker om, at dem nede på VHG, de skulle have de sjoveste fester, fordi alle går op i udklædningen til temaet. Kan kun give folk ret, for jeg synes, det er fedt, at alle går op i det med liv og sjæl. Hvis ikke vi havde tema-fest på VHG, tror jeg, alle ville blive skuffede. Du kan sammenligne det med en HEBE-fest, hvor de er løbet tør for drikkevarer og kun kan servere vand. Det må bare ikke ske, vel? I ugen op til fredagens HEBE-fest er der en masse snak omkring den bedste udklædning. Det er der i hvert fald i min klasse. Vi snakker frem og tilbage. Til netop denne HEBE er jeg personligt på bar bund. Det er fredag, og jeg har stadig ikke fundet en udklædning til aftenens fest. Kan ikke huske hvorfor, men ender med at gå hjem og overklistre en sort trøje med popcorn. Jeg har valgt at være byens bedste popcorn. Jeg sidder og limer de sidste popcorn på trøjen, 10 min. inden jeg skal ud ad døren og til forfest hos en fra klassen. Et andet stort samtaleemne op til denne HEBE-fest har været: Hvor skal forfesten finde sted? Mange byder ind, men det plejer som regel at blive hos den, som bor tættest på skolen. Folk ved godt, at man bliver lidt fuld, og at vi altid har det sjovest til forfesten. Så derfor: Jo længere tid man kan 70 Årsskrift Vesthimmerlands Gymnasium

72 være til forfesten, jo bedre. Så er det ligegyldigt, at HEBE har dobbelt-op på øl den første time, selvom det er et godt initiativ for at få folk ned til festen fra starten. Klokken er nu det-er-tid-til-at-komme-til-hebe, og alle løber rundt for at få en bajer i hånden til turen. Vi kommer af sted og ind til HEBE. I indgangen bliver jeg stoppet af et HEBEmedlem: Hey, lad mig få dit navn og klasse? Din udklædning kan godt være en vinder. Det går her op for mig, hvordan HEBE vælger den bedst udklædte. Jeg troede, at det var sådan en eller anden random afstemning, som bestemte hvem der vandt. Men det er det ikke. De ser simpelthen på de bedst udklædte og vælger én ud. Hvor reelt det egentlig er, kan være et godt spørgsmål. Men er for mig ligegyldigt, for vinderen blev én der var udklædt som cirkusdirektør på hest, hvilket var en ret gennemført udklædning, i forhold til mine popcorn. Det er nu midnat og festen er godt i gang. Vi får sunget og danset, og taget er næsten ved at lette. Det er også denne gang en helt igennem fantastisk HEBE-fest. Jeg kigger rundt. Der står flest folk på dansegulvet. Dernæst kigger jeg ud i ryger-gården her er der også mange mennesker. Rundt ved bordene sidder der også en del folk. Til sidst går jeg ned på dame-toilettet og her er der kø. Som sædvanlig er der lang kø, men så får du en sludder, mens du venter på, at der bliver ledigt. Uden at jeg bemærker det, er tiden gået. Festen er ved at være slut, og folk skal hjem. Jeg tænker straks øv, ikke allerede nu. Vi er jo lige kommet. Men sådan uden videre er tiden altså løbet ud og klassen fortsætter videre i byen. Så man kan godt sige, at klassen er spredt for alle vinde nu. Men hovedsagen er, at vi havde en fantastisk aften i klassens, hele skolens og HEBE s selskab. Klokken er nu 10 lørdag morgen, og jeg vågner op med kraftig hovedpine og med tanken om, at vi alle havde en fantastisk aften i går, og jeg tror ikke, at jeg er den eneste? Maria Hougaard 3.t April 2011 Vesthimmerlands Gymnasium Årsskrift

73 Gül, 2.a, tegnet af Anne Birk, 3.a Årsskrift Vesthimmerlands Gymnasium

74 Personaleoplysninger skoleåret 2010/11 Ansættelser Jens Dahl Christensen (historie, samfundsfag) Rasmus Abildgaard Jacobsen (historie, idræt) Troels Keun Nielsen (fransk, historie) Signe Ougaard (fysik, matematik) Årsvikarer Christina Bøjlund Jacobsen (engelsk, historie) Rasmus Konge (samfundsfag) Milou Theut (biologi, naturgeografi) Pædagogikum Karsten Hessellund (biologi) Troels Keun Nielsen (fransk, historie) Mads Christian Sidenius (engelsk) Ledelse KH Kirsten Holmgaard Matematik/rektor RL Administration Ralf Michael Leimbeck Biologi/vicerektor MI Mads Ilsøe Inspektor Fransk/engelsk Videreuddannelse Solveig Uhrenholt Bigum og Jakob Vium Dyrmann har januar 2011 afsluttet sidefag i naturgeografi. Fratrædelser Mette Ahlman Boyles (oldtidskundskab, tysk) fratræder 31. juli Mads Christian Sidenius (engelsk) fratræder 31. juli Pedel- og rengøringsområdet Bente Andersen er tiltrådt som rengøringsleder. Inge Holm Nielsen og Selma Nielsen er fratrådt som rengøringsassistenter. Udvekslingselev David Bruce Beddoe (fra Victoria, Australien) er elev i 1.s januar 2011 januar CP Carsten Poulsen Inspektor Kemi/fysik MS Morten Severin Inspektor Historie/idræt Ledelse og administration BS Birthe Sørensen Regnskabschef BB Birgitte Lentz Buus Sekretær IN Inge Marie Nielsen Sekretær MB Mette Lumholtz Brams Økonomisekretær Vesthimmerlands Gymnasium Årsskrift

75 Lærere Lærere UA Ulla Silverberg Andreasen Me diefag/billedkunst MA Marie Antonsen Matematik/filosofi TA Thomas Asaa Fysik/kemi Au Eva Auken Historie/idræt AB Anne Becher Biologi/kemi SB Solveig Uhrenholt Bigum Eng./samfundsfag/naturgeo. LB Lene Bisgaard Engelse/dansk Bo Mette Ahlmann Boyles Old tidskund skab/latin/tysk CB Christopher Buur Biologi/idræt OC Ole Caspersen Dansk/ samfundsfag JC Jens Dahl Christensen Samfundsfag/historie HC Karen Holm Christensen Tysk/dansk/filosofi JD Jakob Vium Dyrman Historie/samfundsfag/naturgeografi JF Jonna Fransgård Engelsk/ billed kunst MH Margit Anette Hansen Musik/engelsk PH Pia Hauge Tysk/psykologi He Karsten Hessellund Biologi LH Lone Hindsgaul Dansk/religion/ studievejleder SH CJ RJ Steen Hjerrild Matematik/musik Christina Jacobsen Historie/engelsk Rasmus Abildgaard Jacobsen Idræt/historie JJ Jørgen Jørgensen Dansk/fransk/ læsevejleder MJ Maja Jørgensen Engelsk/fransk/ læsevejleder KK Karen Marie Klem mensen Dansk/italiensk 74 Årsskrift Vesthimmerlands Gymnasium

76 JK Jeff Klintø Historie/samfundsfag/studievejleder RK Rasmus Konge Samfundsfag SK Susanne B. Kærsgaard Engelsk/ italiensk/læsevejl. TM Trine Mariann Madsbøll Musik/matematik BN Bente Nielsen Engelsk/ studievejleder DN Lærere Dorthe Nielsen Matematik/historie Lærere PN Hans Peder Nielsen Religion/engelsk TN Troels Brander Nielsen Matematik/fysik TK Troels Keun Nielsen Fransk/historie FS Finn Steenberg Norre Kemi/ biologi/datavejl. WN Wiktor Nowakowski Idræt PO Pernille Søndergaard Olesen Tysk/idræt OR Ole Riis Olsen Tysk/idræt Ou Signe Ougaard Matematik/fysik JP Jørn Skoven Pedersen Matematik/fysik Sm Søren Schmidt Dansk/musik Si Mads Christian Sidenius Engelsk CS Carsten Svejstrup Sørensen Fysik/matematik HS Hanne Irene Søren sen Samfundsfag/psykologi KS Kirsten Svejstrup Sørensen Billedkunst/historie MT Milou Marie Louise Theut Biologi/ naturgeografi HT Henrik Thomsen Dansk/religion AV Anne-Lise Verdelin Musik/dansk Vesthimmerlands Gymnasium Årsskrift

77 Teknisk personale Bibliotek EH Else Marie Højsleth Bibliotekar Rengøring Kantine Pia Nikolajsen Kantineleder Mette T. V. Jensen Kantinemedhjælper Teknisk personale St Peter Stenild Pedel BD Brian Danielsen Pedelmedhjælper/ buschauffør AA Bente Andersen Rengøringsleder Katrine Hauthorner Niels Bjerregaard Nielsen Pedelmedhjælper Nicolai Wahlgreen Pedelmedhjælper KL kljflaskjdlfk Renuka j Theivendiran lkjflksajflk ælkælmææ, Hanne Sørensen Jette Buchholz Andersen Sami Kullab Pedelmedhjælper 76 Årsskrift Vesthimmerlands Gymnasium

78