fysio En pædagogisk inspirator D-vitaminstatus og hoftefraktur nyhedsbrevet for fysioterapeuter nr 9 november 2012 danmark

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "fysio En pædagogisk inspirator D-vitaminstatus og hoftefraktur nyhedsbrevet for fysioterapeuter nr 9 november 2012 danmark"

Transkript

1 fysio nyhedsbrevet for fysioterapeuter nr 9 november 2012 danmark Af indholdet Interview: Paul Erixson Rygtræning under udvikling Aldrende computerbrugere Mere fysisk aktivitet på jobbet Styrketræning positivt for helsen Enkelt hjemmeprogram ved impingement Kort & godt D-vitaminstatus og hoftefraktur side 3 side 5 side 8 side 9 side 12 Det er i tidligere studier blevet vist, at D-vitaminstatus hos gravide kvinder har forbindelse med knoglemineraldensiteten hos deres børn, men det er uklart om effekten består og leder til øget frakturrisiko, når børnene når voksen alder eller alderdom. Et dansk studie har undersøgt hoftefrakturer blandt kvinder og mænd i aldersgruppen år i løbet af perioden Blandt kvinderne så man en lille, men signifikant forbindelse mellem antal frakturer og hvilken tid på året man var født. Et lignende mønster fandtes blandt mændene. Studiets fund peger mod, at tilgangen på D-vitamin i første og andet trimester kan have en lille bestående effekt på knoglehelse og risiko for osteoporosefrakturer. Børre Olsen Kilde: Abrahamsen B, Heitmann BL, Eiken PA. Season of birth and the risk of hip fracture in Danish men and women aged 65+. Front Endocrinol 2012;3:2. En pædagogisk inspirator Af Åsa Hedberg Ikke mindre end to gange er fysioterapeut og universitetsadjunkt Paul Erixon ved afstemning blevet valgt af de studerende ved Hälsouniversitetet som en lærer som de studerende sætter specielt pris på. Han har både fået udmærkelsen Årets Pædagog (2010) og Udmærket Inspirator (2012). nøglen til at nå frem til de studerende hedder ægthed, siger Paul Erixson og mener, at man som pædagog virkelig skal tro på det, man skal undervise i. Jeg er ganske sikker på at de studerende mærker, at jeg selv tror på det, jeg siger, selv synes at det er vigtigt. Dette er en filosofi, som Paul Erixson har lært af sin far. Far var en utrolig engageret biologilærer. Han oplevede virkelig, at der ikke fandtes noget vigtigere end læren om livet (bio=liv). Hvad skulle kunne være vigtigere? Ingen ting. Far brændte virkelig for at formidle alt det han kunne, og her findes vel både en genetisk og social arv. Måske skræmmer jeg også nogen med mit engagement, hvilket i så tilfælde ikke er godt, siger Paul Erixson og ler lidt men konstaterer, at så længe man står for det man gør og siger, så kan også de, som i begyndelsen synes, at han er alt for intensiv, respektere ægtheden i det han gør. Men vi er forskellige. Det som inspirerer en studerende kan skræmme en anden, og efter år som lærer på Hälsouniversitetet har jeg lært at dosere min entusiasme i forhold til forskellige grupper af studerende. En vis kendskab til mig selv har jeg vel udviklet i årenes løb. Paul Erixson påpeger, at det ikke altid er den bedste pædagogik at tage for meget plads selv; man må give plads til de studerendes reflektioner og diskussioner. Som pædagog skal man virkelig tro på det, man skal undervise om. Prisen Årets Pædagog er blevet uddelt af Consensus, Hälsouniversitetets studentkorps, fra i 2008 for at gøre opmærksom på dygtige lærere. Udmærket inspirator er en nyindstiftet udmærkelse de studerende udser en Udmærket Inspirator fra hvert Forts. side 2 fysio november 9/2012 1

2 fysio Udgiver EKSTREAS Media AB ISSN Chefredaktør & ansvarshavende udgiver Maria Ekström Storskogsvägen 25 SE Bromma, Sverige Forlagschef Tim Todreas Redaktører Christina Arvidsson, Åsa Hedberg Jakob Kristiansen, Børre Olsen Layout Christina Arvidsson Oversættelse (svensk -> dansk) Anne-Lise Anderskou Kundeservice tlf Helårsabonnement 1.795:- inkl. moms (10 nr.) 595:- inkl.moms for studerende (10 nr.) Annonce CVR-nr Girobank DanskeBank 4073/ Internet: FYSIO, Nyhedsbrevet for fysioterapeuter, vil sprede kundskab til fysiotera peuter og andre som er aktive indenfor og interesserede af området bevægelses- og støtteorganer. Målet er at erhvervsvirksomme indenfor om rådet skal kunne finde praktisk anvendelse for forskningsresultater og anden information som præsenteres. Kopiering er kun tilladt til personligt brug. I alle andre tilfælde tages kontakt med EKSTREAS Media AB. FYSIO tager ikke ansvar for synspunkter og udtalelser som gøres af forfattere og personer som interviewes. kundeservice Når du vil begynde at abonnere eller har spørgsmål om dit abonnement, send til eller ring til Forts. fra side 1 program. Det er studenterne selv, som vælger begge udmærkelserne og Paul Erixon er specielt stolt over udmærkelsen Årets Pædagog, eftersom denne vælges udfra samtlige programmer på universitetet. En fremgangsfaktor for at være en inspirator er, at man kan lide at udsætte sig for de studerendes spørgsmål og blikke. Man skal synes om at interagere med et publikum. Ja, lidt som en skuespiller, siger Paul Erixson. Man må kunne lide at være totalt nærværende i øjeblikket og tilvaretage de studerendes energi. Og man skal kunne trigge på det, som kommer op i øjeblikket. Han mener, at man ikke kan snyde de studerende. De mærker direkte, om det, man forsøger formidle, ikke er forankret i en selv. Og her ser Paul Erixson en klar parallel til det kliniske fysioterapeutiske arbejde. Jeg tror, at det samme gælder for patientarbejdet. Hvis patienten føler, at fysioterapeuten er engageret og virkelig mener det alvorligt, så vil man lykkes bedre med at få patienten at føle, at fx træningen er meningsfuld. Tilpas stress Paul Erixson er også fortaler for en tilpas portion stress for undervisningstilfældet. Alt for meget stress er hæmmende for kreativiteten. Det samme gælder for de studerende, hvor et alt for højt stressniveau mindsker kreativitet og er sandsynligvis en hindring for det gode lærende. Stress i form af frygt er måske den værste hindring for kreativitet og lærende. Hvis jeg møder bange studerende, er det min opgave at forsøge skabe tryghed. Sammenlign gerne igen med patientmødet at være bange som patient er næppe en god forudsætning for en god rehabilitering. Inspiration får Paul Erixon oftest ved lange gåture. Han er ikke så glad for de intensive pas på træningscentret for ham er det styrkende gåture i smuk natur, som giver energi og liv til tanken. For inspiration er vigtig både for læreren og for de studerende. Man skal være ordentligt forberedt til hvert undervisningstilfælde, siger han og reflekterer over det næsten fantastiske, som undervisning kan være. Inspiration kommer fra det latinske ord inspiro, som bl.a. betyder vække liv i. Patienten kan lettere få indsigt om og tage ansvar for sin rehabilitering. Hvis jeg har bidraget til at vække liv i studenternes nysgerrighed og vilje til at lære, er det helt fantastisk, siger han og ser igen parallellen til det kliniske arbejde. At inspirere sin patient kan ses som at man hjælper sin patient at føle sig mere levende. Han mener, at hvis fysioterapeuten formidler følelsen af at jeg vil virkelig støtte dig og være en del af din restitution, så kan patienten lettere få indsigt i og tage ansvar for sin rehabilitering og træning. Ansvaret bliver gensidigt. Fysioterapeuten viser vejen og inspirerer, hvilket giver patienten kraft og motivation til at komme videre. For mere information: web-eksklusivt Læs månedens ekstraartikel på Log ind! 2 fysio november 9/2012

3 Plyometrisk træning for børn Af Rebecca Lillerskoog Kan plyometrisk træning forbedre funktionen hos børn med nedsat motorik? Det kan være på den måde, i hvert fald er plyometrisk træning godt til børn med normal motorik. børn med nedsat motorik bevæger sig oftest mindre både ved leg og ved organiseret fysisk aktivitet. Plyometrisk træning skulle eventuelt kunne hjælpe disse børn med at øge styrke, hurtighed, smidighed og hoppeevne. Med en litteraturgennemgang ville australske forskere finde ud af,om det var tilfældet, samtidig med at man ville undersøge om plyometrisk træning er en en sikker måde for børn at træne på. Inklusionskriterier for studier, som granskedes, var, at de skulle indeholde plyometrisk træning af børn mellem 5 og 14 år. Plyometrisk træning defineredes som øvelser, som begyndte med en hurtig udspænding af musklen fulgt af en hurtig forkortning. Hop, spring og hop over forhindringer var eksempler på øvelser, som indgik. Andre inklusionskriterier var, at vurdere styrke, balance, hurtighed, hoppeevne eller smidighed skulle indgå, og at studiet skulle være randomiseret eller kvasirandomiseret. Man fandt syv studier, som matchede kriterierne. Granskningen viser, at plyometrisk træning påvirker løbe- og hoppeevnen positivt hos børn. Resultater fra studier af noget dårligere kvalitet viste også, at plyometrisk træning påvirker balance og smidighed, samt at man kan øge sin evne til at sparke længere. Rygtræning under udvikling Af Anna Horn Fem af studierne betonede at opvarmning og nedtrapning bør indgå i træningen, samt at al træning skal udføres med korrekt teknik for at undgå skader. Samtlige studier udførtes på børn med normal motorik, og det er derfor svært at vide, om resultaterne kan overføres på børn med nedsat motorik. I sammenfatning kan man sige, at plyometrisk træning er sikker at anvende som en del af træning og behandling af børn med normal motorik. For at vide om resultaterne kan overføres på børn med nedsat motorik behøves videre forskning. Kilde: McKay D, Henschke N. Plyometric training programmes improve motor performance in prepubertal children. Br J Sports Med 2012;46(10): En kombination af vægtbærende træning, bevægelig støtteflade, opstrakt stilling og funktionelle benbevægelser er effektivt til at aktivere muskulaturen omkring lænderyg og hofte. hensigten med et britisk studie var at vurdere effekten af et nyt træningsredskab, som kombinerer vægtbærende træning, en bevægelig støtteflade, opstrakt stilling og funktionelle benbevægelser (figur 1), for at vurdere om nogen af disse komponenter giver øget aktivitet i lumbale multifidusmuskler og transversus abdominis. I studiet indgik tolv personer med rask ryg, seks kvinder og seks mænd med en gennemsnitsalder på 25 år. Deltagerne gennemgik tre ultralydsundersøgninger af de aktuelle muskelgrupper under syv forskellige forudsætninger, bl.a. stående på tæningsredskabet, liggende hvile, liggende træning for at aktivere aktuelle muskelgrupper. Ifølge resultatet ser det ikke ud til, at selve den bevægelige støtteflade er tilstrækkelig til at øge aktiviteten i de lumbale multifidusmuskler og transversus abdominis. Det allermest effektive til at øge muskelaktiviteten er i stedet en kombination af vægtbærende træning, instabilt underlag, opstrakt stilling og funktionelle benbevægelser. Forfatterne mener, at træningsredskabet automatisk aktiverer de aktuelle muskel grupper og foreslår at videre studier nu behøver gøres på personer med rygproblemer. Kilde: Debuse D, Birch O, Gibson A, Caplan N. Low impact weight-bearing exercise in an upright posture increases the activation of two key local muscles of the lumbopelvic region. Physiother Theory Pract 2012;Epub ahead of print. Fig 1. Det nyudviklede træningsredskab minder om en ellipsemaskine og kan anvendes i både siddende og stående. fysio november 9/2012 3

4 Kort & godt Godt at træne åndedrætsmusklerne Træning for respirationsmuskler forbedrer udholdenheden hos raske personer og forbedringerne er mest tydelige hos mindre trænede personer sammenlignet med aktive idrætsudøvere, det viser resultatet af en systematisk litteraturgennemgang baseret på 46 studier. Der er ingen større forskel mellem hvilken type af respirationstræning, som anvendes indåndingsmuskeltræning eller udåndings udholdenhedstræning, men en kombination af dem begge ser ud til at være mest effektivt. Slutningen, som forfatterne drager, er, at alle typer af respirationsmuskeltræning kan anvendes til at forbedre idrætspræstationer hos raske personer. Anna Horn Kilde: Illi SK, Held U, Frank I, Spengler CM. Effect of respiratory muscle training on exercise performance in healthy individuals: a systematic review and meta-analysis. Sports Med 2012;42(8): Wii Fit komplement i knærehabilitering I et preliminært randomiseret kontrolleret canadisk studie fik totalt 50 kvinder og mænd (gennemsnitsalder 68 år), som havde gennemgået en total knæplastik, fysioterapeutisk rehabilitering med Nintendo Wii Fit (interventionsgruppe) respektive traditionel fysioterapeutisk behandling (kontrolgruppe). Hensigten var at se, om videospil af typen Wii Fit kan ses som egnet til at anvende ved rehabilitering efter knæplastik. Interventionsperioden var ca. 54 dage. Spillene med Nintendo Wii Fit gav træning af balance og holdning med visuel tilbagekobling. Resultatet viser ingen forskel mellem de to grupper med hensyn til smerte, bevægelighed, ganghastighed, balancetester og funktionelle tester. Visse patienter i interventionsgruppen udtrykte dog, at de oplevede træningen som morsom. Forfatterne drager slutningen, at videospil af typen Wii Fit kan være anvendelige som komplement i fysioterapeutisk rehabilitering, men yderligere forskning behøves. Hanna Tigerstrand Grevnerts Kilde: Fung V, Ho A, Shaffer J, Chung E, Gomez M. Use of Nintendo Wii Fit in the rehabilitation of outpatients following total knee replacement: a preliminary randomised controlled trial. Physiotherapy 2012;98(3): Undersøg og træne skapula ved rotatorcufproblemer Af Hanna Tigerstrand Grevnerts Skapula har en stor påvirkning på rotatorcuffens funktion og kan lede til rotatorcufdysfunktion. Derfor bør vurdering af skapulas position, bevægelighed og stabilitet altid udgøre en del i undersøgelsen af skuldersmerte. skapuladyskinesi kan lede til øget risiko for indklemning af sener i glenohumeralleddet og andre smertetilstande i rotatorcuffen; derfor er både undersøgelse af og metoder til at genskabe skapulas bevægemønster og stabilitet vigtige i rehabiliteringen. I et litteraturstudie, gennemført af amerikanske forskere, granskedes resultaterne fra studier af skapulas rolle ved rotatorcufproblemer. De fleste studier viser skapuladyskinesi hos procent af patienter med rotatorcufproblemer. Det har også vist sig at skapuladyskinesi også er stærkt forbundet med nedsat funktion. Det er dog uklart, om skapuladyskinesi er årsag til eller en følge af rotatorcufproblemer. De mest almindelige årsager til et påvirket bevægemønster og en ændret stabilitet af skapula er bløddelsforandringer. Af disse er den mest almindelige mindsket indadrotation i glenohumeralleddet (GIRD), hvilket leder til at skapulas bevægelighed mindsker. Øget thorakal kyfose i kolumna og forandringer i aktiveringen af trapeziusmuskulaturen er andre tilstande, som kan forårsage skapuladyskinesi. En nøje vurdering af skapulas funktion er vigtig og skal inkluderes i undersøgelser af problemer, som er relateret til rotatorcuffen. Undersøgelsen bør indeholde inspektion af holdning, test af styrke i krop og ben, inspektion af skapula, både i hvile og ved skulderbevægelse, muskulære tester af biceps brachii og pectoralis minor samt specifikke tester af skapula. I slutfasen inkluderes belastede øvelser i skulderens fulde bevægeudslag. Skapuladyskinesi forårsaget af muskulær svaghed, inhibition eller stramning kan behandles, og rehabiliteringen bør da indeholde træning først i åben kæde, fulgt af øvelser i lukket kæde. Øvelserne skal have til hensigt at mindske muskelstramhed, genskabe skapulas bevægelighed og position før styrke- og stabilitetstræning af kroppen og benene påbegyndes. Specifik træning af serratus anterior og trapezius nedre del er også vigtig for stabilitet og bevægelighed af skapula. I rehabiliteringens slutfase bør træningen inkludere belastende øvelser i skulderens fulde bevægeudslag. For at få en effektiv rehabilitering ved rotatorcufproblemer og skapuladyskinesi skal vurdering af skapula altså betragtes som en vigtig del af undersøgelsen. Kilde: Kibler WB. The scapula in rotator cuff disease. Med Sport Sci 2012;(57): Abonnér! 4 fysio november 9/2012

5 Kort & godt Aldrende computerbrugere Af Linus Johansson Der findes en risiko for, at ældre computerbrugere lettere rammes af muskuloskelettale problemer end yngre. Større muskelspænding og en afvigende holdning kan medføre problemer. computere bruges ikke kun af unge og midaldrende personer, de bruges i større og større udstrækning også af ældre personer. Det er veldokumenteret, at høj grad af computerbrug kan give problemer fra nakke og skuldre samt hånd og håndled. Forfatterne til et studie fra Taiwan ville finde ud af, om der fandtes en øget risiko for ældre personer at rammes af skader, som var relateret til den øgede computerbrug. Når kroppen bliver ældre, medfører det mange fysiologiske forandringer i form af fx mindsket muskelstyrke, forandret bevægemønster samt dårligere holdning og håndfunktion. Alle disse forandringer ligger til grund for forfatternes mistanker om, at en større computerbrug måske belaster en ældre person mere. I studiet deltog 15 raske unge personer (23,3 år ± 1,63) og 15 raske ældre personer (62,5 år ± 10,76), ni kvinder og seks mænd i hver gruppe. Inklusionskriterierne for at deltage i studiet var, at man skulle være højrehåndet, og man skulle have haft muskuloskelettale problemer i mindre end otte dage efter hinanden i løbet af det seneste år eller slet ikke have haft muskuloskelettale symptomer. De ældre deltagere skulle have lært at bruge computer efter deres halvtres årsdag, og de skulle anvende computer i mindst fire timer om ugen. Der fandtes en signifikant forskel i gruppernes hverdags computerbrug den yngre gruppe havde meget længere computervane end den ældre gruppe. Deltagerne skulle sidde ved et høj- og sænkbart bord, og afstanden til computerskærmen og musens position tilpassedes efter deres ønske. De skulle udføre et bestemt antal momenter med computermusen, og hvert moment tog ca. to minutter at udføre. Deltagernes bevægelser registreredes med specielle kameraer, hvor flere vigtige punkter omkring hoved, arm og hånd var markeret. Personernes muskelaktivitet registreredes også med EMG. Det viste sig, at de ældre deltagere havde højre spænding i underarmsmusklerne og i den cervicale muskulatur end de yngre. Frem for alt var fingrernes ekstensorer mere anstrengt hos den ældre gruppe, når de udførte en bevægelse, hvor de trak musen. Sammenlignet med de yngre havde de ældre også en større kranial-cervikal vinkel og tendens til større fleksion i nakken, men mindre skuldervinkel, albuevinkel og ulnardeviation. De ældre havde altså højere muskelspænding og en afvigende holdning ved udførelse af deres opgaver. Forskerne ser derfor en risiko for, at ældre computerbrugere lettere kan rammes af muskuloskelettale problem. Deres forslag er, at ældre computerbrugere skal arbejde med holdningkorrektion og muskelafslappende træning. Kilde: Hsiao LP, Cho CY. The effect of aging on muscle activation and postural control pattern for young and older computer users. Appl Ergon 2012;43(5): Fodisætning med lydsignal I et randomiseret kontrolleret studie vurderedes effekten af auditiv tilbagekobling for belastningen ved fodisætning efter total hofteplastik. En interventionsgruppe skulle træne fodisætning med sensorer i skoen, som gav et lydsignal ved for tung belastning. En kontrolgruppe trænede fodisætning efter mundtlige instruktioner. Ved målinger på sygehuset syv dage efter operation viste interventionsgruppen signifikant færre skridt med for høj belastning sammenlignet med kontrolgruppen. Ingen signifikante forskelle mellem grupperne fandtes ved test af ikke overvåget gang på sygehuset eller ved en test 21 dage efter operation i patientens hjemmemiljø. Forfatterne drager slutningen, at træning med auditiv tilbagekobling fungerer men bør ske under hele rehabiliteringen. Hanna Tigerstrand Grevnerts Kilde: Hurkmans HL, Bussman JB, Benda E, Verhaar JA, Stam HJ. Effectiveness of audio feedback for partial weight-bearing in and outside the hospital: a randomized controlled trial. Arch Phys Med Rehabil 2012;93(4): annonce Du har kompetencerne vi har redskaberne! DJO Nordic AB Murmansgatan Malmö Sweden Tel Fax E-post: fysio november 9/2012 5

6 Opdaterede anbefalinger for ankyloserende spondylit Af Mia Ruthman Forskellige former for fysioterapeutiske forholdsregler ved ankyloserende spondylit kan give positive effekter på funktion, sygdomsaktivitet, smerte og bevægelighed. Det viser en ny litteraturgennemgang, som ligger til grund for opdaterede anbefalinger for behandling. i 2005 gennemførtes et systematisk litteraturstudie med hensyn til de evidensbaserede anbefalinger af ASAS/EULAR (Assessment in SpondyloArthritis International Society and European League Against Rheumatism) for behandling af ankyloserende spondylit. En ny gennemgang af litteraturen blev klar 2010, og den ligger til grund for en opdatering af ASAS/EULARanbefalinger. Den aktuelle litteratursøgning rettedes mod ikke-farmakologiske og farmakologiske interventioner, dog ikke biologiske lægemidler. Deltagerne i studierne var patienter med ankyoserende spondylit eller axial spondylartrit. Primære resultatvariabler var smerte, sygdomsaktivitet, ryg bevægelighed og fysisk funktion. Søgninger blev gjort i PubMed, EMBASE, PEDro og Cochrane mellem årene 2005 og 2009 og omfattede randomiserede kontrollerede granskninger, systematiske granskninger, ukontrollerede granskninger/kohortestudier, tilfælde-kontrolstudier og tværsnitsstudier. Totalt fandt man studier, hvoraf 35 opfyldte inklusionskriterierne. Blandt disse 35 fandtes tre Cochraneoversigter og et abstrakt. Ingen studier om kost, uddannelse, selvhjælpsgrupper eller livsstilsforandringer inkluderedes i søgningen. Fysioterapeutiske indsatser Effekten af fysioterapeutiske indsatser er blevet gransket i en Cochraneoversigt og i yderligere ni studier, hvoraf tre indgår i Cochrane oversigten. Cochrane oversigten viser en tendens til, at hjemmebaseret træning eller kontrolleret træning giver bedre resultater end slet ingen intervension på smerte, fysisk funktion, ryg bevægelighed og Patient Global Assessment (PGA), samt at over våget gruppetræning kan være bedre end hjemmeøvelser. De øvrige seks studier bekræfter disse resultater. På grund af at studierne undersøgte forskellige typer af øvelser med varierende duration og med små patientgrupper, er visse af effekterne dog ikke statistisk signifikante, men viser kun tendenser. Samme Cochraneoversigt viser også, at balneoterapi (medicinske bade) muligvis kan have visse effekter på fysisk funktion, sygdomsaktivitet og smerte. Hydroelektrisk behandling i kombination med øvelser giver kun effekter på fysisk funktion og sygdomsaktivitet direkte efter behandlingen. NSAID og DMARD Tre studier om effekterne af forskellige NSAID identificeredes. Det viste sig, at alle NSAID (inklusive coxiber) men ikke DMARD (sygdomsmodificerende lægemiddel), har statistisk signifikante moderate til gode effekter på fysisk funktion, sygdomsaktivitet og smerte. Et sammenlignende studie af probiotika og placebo viste ingen effekter af probiotika på PGA eller funktion. Et studie på radiumklorid viste moderat effekt på funktionskapacitet og god effekt på sygdomsaktivitet og smerte. Kirurgi Et studie af total hofteplastik og såkaldt hip resurfacing sammenlignede effekterne på smerte, funktion og bevægelighed. Begge metoder medførte signifikant smertelindring og genoprettelse af funktion og bevægelighed. Spinal kirurgi er forenet med store risici, men giver udmærkede resultater ved at patienten får sin balance og et horisontalt syn tilbage. Samtlige studier sammenlignede effekterne på smerte, funktion og bevægelighed. Samtlige studier om kirurgisk behandling var tilfælde-kontrol-studier, og har derfor lav kvalitet. Denne litteratursøgning har ligget til grund for opdateringen af ASAS/EULAR-anbefalingerne for håndtering af ankyloserende spondylit. I sammenfatning vises en tendens til, at forskellige former for fysioterapeutiske indsatser kan give positive effekter på smerte og funktion. NSAID og coxiber leder til mindsket sygdomsaktivitet og forbedret funktion, mens DMARD ikke har nogen effekt ved ankyloserende spondylit. Kilde: van den Berg R, Baraliakos X, Braun J, van der Heijde D. First update of the current evidence for the management of ankylosing spondylitis with non-pharmacological treatment and non-biological drugs: a systematic literature review for the ASAS/EULAR management recommendations in ankylosing spondylitis. Rheumatology 2012;51(8): fysio november 9/2012

7 Forlænget sene efter hælseneruptur Af Rebecca Lillerskoog En forlængelse af hælsenen er en komplikation, som ser ud til at være almindelig efter en hælseneruptur. Tåhævning på et ben er en enkel test, som kan vise, om der findes en forlængelse af senen. patienter, som har pådraget sig en hælseneruptur, får ofte komplikationer som nedsat styrke, gangforandringer og mindsket højde ved tåhævning. Disse forandringer kan findes længe, og de er uafhængige af om skaden er blevet kirurgisk behandlet eller ej. Tidlig mobilisering anbefales ofte til disse patienter, eftersom mekanisk stimulering påvirker lægning af senen posisivt. Det er dog en fin balancegang, eftersom for meget stimulering kan medføre reruptur eller at senen forlænges permanent. Man har tidligere foreslået, at mindsket højde ved tåhævninger skulle skyldes en udspænding af senen, mens antal repetitioner kob les til muskulær udholdenhed. Dette ville man undersøge nærmere i et svensk-amerikansk studie, og man havde hypotesen, at patienter med hælseneruptur skulle have en udspændt sene og også lavere højde på tåhævningerne. Undersøgelsesgruppen bestod af otte patienter med komplet hælseneruptur og kontrolgruppen var udgjort af ti raske personer. Målinger af hælsenens længde udførtes ved hjælp af ultralyd. Tåhævningerne udførtes på et ben, og antal repetitioner samt højde på tåhævningen blev målt. Det viste sig at hypotesen stemte patientgruppen havde en forlænget sene samt en lavere højde på tåhævninger sammenlignet med den raske side og også sammenlignet med kontrolgruppen. En forlænget hælsene kan være en begrænsende faktor ved tilbagevenden til fuld aktivitet, eftersom det vanskeliggør evnen til at hoppe og løbe fuldt ud. Hvis målet er fuld styrke og funktion bør man derfor også sigte på at minimere seneforlængningen. Tåhævning på et ben ser ud til at være et godt vurderingsinstrument og både højde og antal repetitioner bør måles. Yderligere forskning behøves dog, eftersom studiet kun udførtes på otte personer. Kilde: Silbernagel KG, Steele R, Manal K. Deficits in heel-rise height and achilles tendon elongation occur in patients recovering from an achilles tendon rupture. Am J Sports Med 2012;40(7): Bevægemønstret ved gang i højre hæle Af Jakob Kristiansen Menneskets gangmønster er fleksibelt og gør os i stand til at holde balancen selv på mindre optimale underlag og forhold. Gang i højhælede sko kan betegnes som et ustabilt underlag og et nyt dansk studie undersøgte, hvorledes nervesystemet kontrollerede ankelleddet i denne situation. variationen i bevægelsen i anklen blev kvantificeret med såkaldt omtrentlig entropi og med standarddeviationen af skridtintervallerne. Omtrentlig entropi er en statistisk metode, der kan benyttes til måling, variation og forudsigelighed i en bevægelse. Desuden målte man med EMG i soleus og tibialis anterior samt H-refleks (Hoffman s refleks) i soleus, mens forsøgspersonerne, elve kvinder, gik på et gangbånd med hastighed 4 km/h. Måleresultaterne blev sammenlignet med gang i bare fødder. Variationen i bevægelsen i anklen var signifikant højere under gang i høje hæle sammenlignet med gang i bare fødder. Co-aktiveringen af soleus og tibialis anterior var øget frem mod hælisæt, og so leus H-refleks var signifikant forøget med 40 procent under den sidste del af svingfasen. Disse observationer indikerer, at gang i høje hæle er karakteriseret ved et mere komplekst og mindre for udsigeligt mønster end gang i bare fødder. Den øgede co-kontraktion sammen med den øgede soleus H-refleks i slutningen af sving fasen indikerer, at kroppens strategi ændrede sig under gang i høje hæle. Selv om deltagerne var unge, raske og vant til at gå i dette fodtøj, viser studiet, at gang i høje hæle skal kontrolleres anderledes end gang i bare fødder. Forfatterne skriver, at den øgede variation viser en ændret strategi fra nervesystemets side til at kontrollere anklen under gang i høje hæle. Kilde: Alkjær T, Raffalt P, Petersen NC, Simonsen EB. Movement behavior of highheeled walking: how does the nervous system control the ankle joint during an unstable walking condition? PLoS One 2012;7(5):e fysio november 9/2012 7

8 Kort & godt Gåture mindsker risikoen for plastik Studier, som har undersøgt forbindelsen mellem fysisk aktivitet og artroseudvikling i knæ eller hofte, giver forskellige resultater. I et svensk prospektivt populationsbaseret kohortestudie undersøgtes, hvordan fysisk aktivitet påvirkede forekomsten af total hofte- eller knæplastik hos godt og vel mid aldrende kvinder og mænd. Disse skulle ved studiets begyndelse bedømme deres fysiske aktivitet og elve år senere undersøgtes, hvordan denne aktivitet relaterede til forekomst af total hofteeller knæprotese. Der manglede en generel forbindelse mellem fysisk aktivitet og risiko for total hofte- eller knæplastik. Derimod så man en lavere risiko for total hofteplastik hos dem, som rapportere mest fysisk aktivitet sammenlignet med dem, som rapporterede lavest, men dette gjaldt kun kvinder og specielt aktiviteter i form af gåture. Mia Ruthman Kilde: Ageberg E, Engström G, Gerhardsson de Verdier M, Rollof J, Roos EM, Lohmander LS. Effect of leisure time physical activity on severe knee or hip osteoarthritis leading to total joint replacement: a population-based prospective cohort study. BMC Musculoskelet Disord 2012;13:73. Postural kontrol ved spondylit Patienter med ankyloserende spondylit har forandret postural kontrol, det viser et canadisk studie. Dette fremkom, efter at forskerne havde målt postural kontrol på to grupper en med ankyloserende spondylit (n=16) og en rask kontrolgruppe (n=17). Målingerne udførtes med forsøgspersonerne stående stille i 120 sekunder på to kraftplatforme, mens trykforandringer under fødderne registreredes. Frem for alt i det frontale plan noteredes signifikante forskelle. Man så også en stærk forbindelse mellem grad af forandret postural kontrol og variablerne funktion og bevægelighed. Årsagen til at patienter med ankyloserende spondylit har en forandret postural kontrol fremgår ikke af studiet, men forfatterne mener, at det kan skyldes smerte, inflammation, muskelpatologi eller ledstivhed. Ingela Delfin Kilde: Vergara ME, O Shea FD, Inman RD, Gage WH. Postural control is altered in patients with ankylosing spondylitis. Clin Biomech 2012;27(4): Mere fysisk aktivitet på jobbet Af Anna Horn At jobbe og træne samtidig kan være fremtidens melodi. Med alt mindre fysisk krævende arbejder har forskerne nu fået øjnene op for, hvor vigtigt det er, at man er aktiv på sit job, og at arbejdspladsen også skal tilbyde fysisk belastning og bevægelse. Alt for at forhindre de negative effekter af lang tids stillesiddende. teknikudviklingen har mange fordele, men der findes også en bagside, som begynder at bemærkes mere og mere. I takt med at unødvendige og belastende bevægelser i arbejdslivet er taget væk, er vi også blevet mere og mere stillesiddende. Og stillesiddende, ved vi jo i dag, er en rigtig dødsfælde i det lange løb. vi har skabt en ubalance Ifølge Helena Tobiasson, forsker ved KTH, Kungliga Tekniska högskolan i Stockholm, har vi været så dygtige til at fjerne fysisk belastning, at vi i dag integrerer med en kommunikationsteknik, som ikke kræver meget mere, end at vi anvender vores fingerspidser. Hun mener videre, at vi har skabt en ubalance ved at flytte de fysiske aktiviteter fra arbejdslivet og i stedet placere træning og motion i vores fritid. Forskerne på KTH skal i et nyt forskningsprojekt med målet rettet mod interaktion mellem menneske og computer samt ergonomi/ design orientere sig mod at se, hvordan arbejdsdagen kan blive mere fysisk aktiv. I projektet har man set på et traditionelt kontormiljø og skal bl.a. se, hvordan det fungerer at anvende en romaskine med en e-reader og et gangbånd koblet til et højbart bord med bærbar computer. internationalt interesse Også internationalt findes der en stor interesse for, hvordan arbejdsdagen skal blive mere aktiv. I et pilotstudie fra Australien har forskerne testet et skrivebord, hvor man enkelt kan skifte mellem siddende og stående og set på forskellige helserelaterede parametre. I studiet indgik sammenlagt 32 personer med kontorarbejde fordelt på en interventionsgruppe og en gruppe, som anvendte deres almindelige kontorpladser. Deltagarne blev fulgt i tre måneder, og de variabler, som blev målt, var bl.a. HDL-kolesterol, aktivitetsniveau og glukoseniveau. Resultatet viser, at deltagerne, som kunne variere mellem siddende og stående, i gennemsnit stod 143 minutter om dagen, og de fik højere værdier for det gode kolesterol HDL. Man så ingen andre effekter ved opfølgningen efter tre måneder. Forfatterne mener dog, at man med meget enkle midler, som i dette tilfælde et høj- og sænkbart skrivebord, kan mindske den siddende stilling under arbejdsdagen signifikant. Kilde: Zeidler K. Jogga och jobba samtidigt. / Alkhajan TA, Reeves MM, Eakin EG, Winkler EA, Owen N, Healy GN. Sit-stand workstations. a pilot intervention to reduce office sitting time. Am J Prev Med 2012;43(3): Annoncer! 8 fysio november 9/2012

9 Afhandling Styrketræning positivt for helsen Af Anna Horn Styrketræning har mange gode effekter på både fysisk og psykisk helse, og har også en forebyggende effekt for bl.a. diabetes type-2. i dag er styrketræning en udbredt træningsform, som anvendes af mennesker i alle aldre, og styrke træning har også videnskabeligt vist sig at være effektivt; det er aldrig for sent at begynde, og i det store og hele kan alle uanset alder øge sin muskelmasse. Hensigten med et litteraturstudie, som er gennemført af en amerikansk forsker, var at undersøge effekterne af styrketræning på forskellige helseparametre. Her gøres der kun rede for dele af artiklen; for den, som er interesseret af artiklen i sin helhed, henvises til kilden. Aldrende hænger sammen med funktionsnedsættelse og mindsket muskelmasse, hvilket igen påvirker evnen til at udføre forskellige daglige aktiviteter. Flere studier har vist, at styrketræning for ældre bl.a. kan forbedre både ganghastighed, funktionskapacitet og muskelstyrke, det senere med op til 60 procent. Efterhånden som antal overvægtige øger, øger forekomsten af type-2 diabetes, og ved midten af 2000-tallet spår man, at en af tre voksne rammes. Styrketræning kan være en måde at nå personer i risikozonen på, eftersom styrketræning mindsker insulinfølsomheden og også reducerer fedtet på maven, hvilket man mener er en risikofaktor for diabetes type-2. Forskningen viser, at tab af muskelmasse (sarkopeni) er associeret med tab af knoglemasse (osteopeni). Voksne, som ikke styrketræner risikerer at tabe 1-3 procent af deres knoglemasse hvert år. Flere studier har vist en signifikant øgning af knoglemassen efter fire til 32 uger med styrketræning. I det store og hele kan alle uanset alder øge deres muskelmasse. Dagens forskning viser, at der findes mange gode effekter af styrketræning på forskellige psykiske tilstande som uro, angst, depression og smerte relateret til fibro myalgi og lænderygproblemer. Netop depression er en alvorlig tilstand, som hos ældre kan lede til nedsat funkttion og også her findes der flere studier, som viser, at styrke træning er en effektiv metode til at mindske depressive symptomer hos ældre. Kilde: Westcott WL. Resistance training is medicine: effects of strength training on health. Curr Sports Med Rep 2012;11(4): annonce medicinsk yoga - Utbildning För vårdande personal i Sthlm, Gbg, Malmö, Linköping, Falun institutet för medicinsk yoga Forbedret søvn nøgle til restitution Den generelle hensigt med en afhandling af leg. psykolog Marie Söderström var at undersøge fysiologiske og subjektive markører for restitution efter stress. Sådanne markører eller tegn er vigtige for at forstå og identificere risikofaktorer for udbrændthed og faktorer, som relaterer til restitutionen. Marie Söderström har specielt fokuseret på, hvordan søvn og evne til at trappe ned i fritiden påvirker udbrændthed. Og forbedret søvn fremstår som den største enkelte faktor, som kan forudsige bedring, at patienten er på vej ud af udbrændtheden. At fremarbejde metoder som kan forbedre søvnkvaliteten ligeom metoder til at hjælpe stresspatienter af finde veje til at trappe ned i dagenes løb, ses som spørgsmål, som burde prioriteres i arbejdet med stresspatienter. Åsa Hedberg Kilde: Söderström M. Burnout: a matter of impaired recovery? Doktorafhandling. Institutionen för folkhälsovetenskap, Karolinska Institutet Daglig hjernetræning forebygger alderstegn Ny forskning viser, at hjernen forandres fysisk af daglig mental træning. Læge og hjerneforsker Andreas Engvig har i sin doktorafhandling studeret 23 personer før og efter, at de i løbet af to måneder gennemgik et intensivt hjernetræningsprogram. Med dette ville han undersøge, om det er muligt at påvirke aldersforandringer i hjernen. Forsøgspersonerne fik bedre resultater på hukommelsestester efter de to måneder med hjernetræning. Og jo større forbedring jo større forandringer i visse områder i hjernen. Hjernetræningen har en effekt på hjerne barkens tykkelse. Kvaliteten på nerve banerne ser også ud til at blive bedre i hvert tilfælde på kort sigt, siger Andreas Engvig. Børre Olsen Kilde: Engvig A. Linking brain and cognitive plasticity in aging. Doktorafhandling. Psykologisk institutt, Universitetet i Oslo fysio november 9/2012 9

10 Boktip 10 Fremtiden er her Hvis behandling på distance er fremtidens recept, så er fremtiden allerede her. I Gunvor Gard og Anita Melander Wikmans bog E-hälsa, forklares og forsvares mulighederne for rehabilitering med informations- og kommunikationsteknik (IKT). Læseren får en lektion i IKT-metoder og modeller for e-helse. Bogen giver også rigeligt med eksempler på enkelte studier fra forskellige discipliner og patientgrupper, og hvert kapitel giver værdi fulde referencer. Referaterne af enkelte studier udgør både en styrke og en svaghed. De giver metoderne klinisk relevans, men udgør samtidig en risiko for, at bogen snart føles inaktuel. Men så længe e-helsebranchen ikke har udviklet tydelig konsus, kan de udgøre eksempler, som giver læseren sammenhæng. Bogen giver en god orientering i e-helsens dagsstatus og fremtid. Åsa Hedberg Titel: E-hälsa innovationer, metoder, interventioner och perspektiv Forfattere: Gunvor Gard, Anita Melander Wikman (red.) Udgiver: Studentlitteratur 2012 ISBN: Bestilling: At være patient For et par år siden udgavs i Danmark bogen Patientologi At være patient. Bogen findes nu også på svensk. Bogen er en grundbog i læren om at være patient, og den henvender sig hovedsagelig til studerende på uddannelser inden for sundhedssektoren, men alle, som vil få øget kundskab og indsigt i, hvordan det er at være patient, kan have glæde af denne bog. Indholdet bygger på skandinavisk og international forskning inden for sundhedssektoren. I indledningen kan vi få del i fire personlige patienthistorier og betydningen af historierne gennensyrer derefter hele bogen. Forskellige aspekter af at være syg gennemgås fx det vigtige med selvstændig hed og værdighed samt pårørendes betydning. Bogen bidrager til forståelsen for, at hver patient er en egen hel person, noget som skal være grundlæggende i dagens personcentrerede behandling. Christina Arvidsson Titel: Patientologi. Personcentrerad vård i teori och praktik / Patientologi. At være patient Forfatter: Anne-Mette Graubæk (red) Udgiver: Natur & Kultur 2012 / Gads Forlag 2009 ISBN: / Bestilling: / Positive effekter af shamakupunktur Af Anna Horn Placeboeffekten ser ud til at være stor ved akupunktur shamakupunktur giver flere positive effekter sammenlignet med ingen behandling, det viser en aktuel PEDro-opdatering. mere at læse på FYSIOs hjemmeside evidensen for specifikke klinisk relevante effekter af akupunktur er stadigvæk omdiskuteret. Når akupunktur sammenlignes med slet ingen behandling, er det effektivt, hvis man derimod sammenligner mellem placebo eller shamakupunktur, er effekten ikke ligeså stor. Dette kan igen skyldes tilfældige og ukendte faktorer i behandlingen. Disse faktorer plejer at kaldes ikke-specifikke og kan handle om patientens forventninger, kommunikationen mellem terapeut og patient osv. Historisk kaldes disse faktorer for placebo, selve ordet er en term, og hvad det indebærer, råder der endnu ingen enighed om. Hensigten med en aktuel systematisk litteraturgennemgang var, at undersøge ikke-specifikke placeboeffekter af akupunktur og shamakupunktur. Man søgte litteratur i bl.a. Cochrane Register of Controlled Trials, og inklusionskriterier var, att studierne skulle være randomiserede og kontrollerede, og at patienterne var randomiseret til tre grupper: en interventionsgruppe (akupunktur), en shamkontrolgruppe og en gruppe, som ikke fik akupunktur. Sammenlagt inkluderedes 37 studier med et grundlag på totalt patienter i gennemgangen, hvor resultat viser, at shamakupunktur giver forskellige positive effekter for en række forskellige patientgrupper sammenlignet med ingen behandling. Disse positive effekter var lignende uanset metodologisk kvalitet på studiet og patientens tilstand. Forskellen mellem shamakupunktur og rigtig akupunktur var ikke ligeså tydelig. Forfatterne mener, at ud fra disse resultater skal akupunktur nok ses som en behandling, hvor der findes en stor risiko for placebo effekt sammenlignet med anden behandling, hvor behandlingsritua lerne ikke er ligeså komplicerede som ved akupunktur. Dette viser, mener forfatterne, også betydningen af relationenen og interaktionen mellem patient og behandler, hvilket sikkert kan påvirke behandlingsresultatet. Kilde: Williams CM, Kamper SJ. Nonspecific effects of acupuncture does the placebo effect play an important role? Br J Sports Med 2012;46(8): Velkommen til Der har du som er abonnent adgang til: En web-eksklusiv artikel hver måned. Ekstra materiale som ikke får plads i selve nyhetsbrevet. Hvis du ikke allerede har skaffet indlogningsoplysninger, send en mail til os på fysio november 9/2012

11 Konference I slutningen af September blev Scandinavian Congress of Medicine and science in Sports i Malmö afholdt. Programmet indeholdt interessante symposier og workshops inden for mange forskellige idrætsmedicinske områder. Her præsenteres et udvalg af kundskaber, som formidledes. Patellaluksationer almindelige hos unge Patellaluksation er en hyppigt forekommende skade hos både piger og drenge. Piger oplever oftest luksationerne tidligere i teenageårene, mens drengene oftere lukserer i midten af 20 erne. Mekanismerne omring patellaluksationer er stadig uklare. Der er sparsom evidens omkring de neuromuskulære risikofaktorer. Derimod er der mere viden omkring de anatomiske faktorer. Det drejer sig især om patella alta, fladere trochlea groove samt lateral tilt af patella. Alle disse faktorer er påvist via billeddiagnostik Brusk fungerer som en vandballon I det perifere lag af bruskvæv er vandmolekyler bundet til negative molekyler, og vævet virker som en vandballon, der presses sammen. Deraf den støddæmpende effekt. Brusk er designet til at modstå dette tryk, men overskrides vævets tolerance sker der en degeneration, hvis der ikke er tilstrækkelig helingstid. Dermed ændrer brusken sin sammensætning, men det er stadig uklart, hvornår disse forandringer giver smerter, da smerte og billeddiagnostisk ikke altid hænger sammen. Man ved, at sundt bruskvæv kan stimuleres ligesom træning er godt ved Formålstjenlig løbestil Professor Richard Willy afholdt en workshop, hvor han viste teknikker til at genskabe en mere hensigtsmæssig løbestil og behandle løbeskader. Patienter fik placeret et spejl foran løbebåndet, ligesom de blev instrueret undervejs i at korrigere deres løbestil, fx alignment, skridtlængde og muskelrekruttering. Willy brugte simpelt videoudstyr (håndholdt kamera og QuickTime) til at evaluere og give patienterne feedback. Typisk indebar det 8 sessioner med løbekorrektion, hos de fleste personer med patellaluksationer. Operativt rekonstrueres det mediale patellafemorale ligament, men kun ved alvorlige eller gentagne luksationer. Konservativ behandling sammenlignes med acl-træning, som bl.a. indbefatter korrektion af funktionel valgus, øget gluteal aktivitet og core-træning. Jakob Kristiansen Kilde: Isacsson A, Arendt E, Kostogiannis I. Patella instability, symposium 1. Scandinavian Congress of Medicine and Science in Sports osteoartrose men det er stadig uklart, om lokalt beskadiget bruskvæv reagerer på samme måde. Operationer bliver stadig udført ud fra kirurgens præferencer, da der ikke findes tilstrækkelig evidens på området. Når det gælder træning anbefales dynamisk træning frem for statisk styrketræning. Jakob Kristiansen Kilde: Heinegård D, Dahlberg L, Frobell R, Risberg MA, Wondrasch B. Cartilage injuries, symposium 9. Scandinavian Congress of Medicine and Science in Sports hvor forskellige løbesko ligeledes blev evalueret. Willy understregede vigtigheden af, at få patienterne op på løbebåndet og korrigere dem, da det ikke tyder på, at øget styrke og stabilitetstræning overføres direkte til løbemønsteret. Jakob Kristiansen Kilde: Willy R. Barefoot running & gait retraining, workshop 3. Scandinavian Congress of Medicine and Science in Sports Ekspertpanel Eva Ageberg, leg. sjukgymnast, Ph.D., docent, Lunds Universitet, Sverige. Speciale: ortopædi, idræts medicin Bente A. S. Andersen, Senior Lecturer, PT MSc, Specialist in Sportsphysiotherapy, Clinical Research Physiotherapist, Metropolitan University College, Copenhagen & Gentofte Hospital. Speciale: Idrætsfysioterapi, træning og rehabilitering samt implementering af forskning i klinikken Philippe De Clerck, RPT, M(PT). Back in Motion Rehab Inc., Surrey and Richmond, British Columbia, Canada. Speciale: arbejdsrelateret rehabilitering, behandling af patienter med kronisk smerte og nedsat funktionsevne, terapeutisk træning Karin Harms-Ringdahl, leg. sjukgymnast, professor. Huddinge universitetssjukhus/karolinska sjukhuset, Karolinska Institutet, Stock holm, Sverige. Speciale: rehabilitering, fysiurgi, biomekanik, smerte analyse, fysioterapi Marketta Henriksson, leg. sjukgymnast, med.dr., docent. Karolinska Institutet, Institutionen för kliniska vetenskaper, Danderyds sjukhus, Sektionen för Rehabiliteringsmedicin, Stockholm, Sverige. Spe ci ale: idræts medicin, ortopædi, bevægelsesanalyse Jorn A Hogeweg, M.Sc., Dr., fysiotherapeut. Ph.D. PELS Institute, Universiteit Maastricht, Amsterdam, Nederländerna. Speciale: arbejde og helse, whiplash, skader som følge af repetitivt muskel arbejde, udbrændthed, reumatologi Morten Høgh, DipMT, Specialist i muskuloskeletal fysioterapi og idrætsfysioterapi, Fysiocenter Aarhus, Danmark. NOI akkrediteret instruktør. Formand for Dansk Smerte & Fysioterapi (SMOF). Stud. MSc Pain (King s College London). Speciale: smerte, idrætsmedicin, forebyggende træning Maura D Iversen, PT, MPH, Sc.D. Assoc. Professor og Motion Lab Director, Simmons College. / Instruc tor, Brigham & Women s Hospital, Harvard Medical School, Bos ton, USA. Speciale: rehabilitering, geriatri, biomekanik, reumatologi Ann-Sofie Lindberg, leg.sjukgymnast, MSc, doktorand, Umeå Universitet och Winternet, Boden, Sverige. Speciale: Idrætsfysiologiske tester, træning Esko Mälkiä, leg. sjukgymnast, MSc, PhD. Professor emeritus. Jyvä skylä Universitet. / Docent emeritus, Kuopio Universitet, Finland. Speciale: aktiv rehabilitering Nicola Phillips, M.Sc. MCSP. Cardiff University, Storbritannien. Chair of the Association of Chartered Physiotherapists in Sports Medicine. Speciale: biomekanik, funktionel rehabilitering af idrætsskader, frem for alt knæskader Lynley Roberts, MHSc (Hons), ADP (OMT), Dip. MT, Dip. Phty. Eastern Institute of Technology, Faculty of Health & Sport Science, Ny Zee land. Speciale: manuel terapi, akupunktur, rehabilitering, idrætsvidenskap Tom Arild Torstensen, B.Sc. (Hons), M.Sc., (Cand. Scient.) aut. fysio tera peut, specialist i ortopædisk manuel terapi MNFF. MTT Kliniken & Holten Institute, Lidingö, Sverige. Speciale: manuel terapi, ortopædi, rehabilitering, smerte, kognitiv rehabiliteringsterapi Philip J Van der Wees, M.S. PT in Human Movement Sciences. Kvaltitetschef, Forskning og ud danel se. Koninklijk Neder lands Genootschap voor Fysiotherapie. Amersfoort, Nederländerna. Specia le: fysioterapi, kvalitetskontrol, evidensbaserede spørgsmål, ud vik ling af kliniske retningslinjer Anthony Wright, B.Sc., (Hons) Phty., M.Phty. St. (Manip. Ther.), Ph.D. Professor and Head. School of Physiotherapy, Curtin University of Techno logy, Perth, Australien. Speciale: manuel terapi, smertefysiologi fysio november 9/

12 Boktip 12 Kroppen som funktionel enhed At træne i lukkede kæder og hele bevægebaner er den bedste måde til at få en funktionel og veltrænet krop. Det mener fysioterapeut Linus Johansson, og i bogen Vältränad byder han på kundskab, tip og idéer om god træning for kroppe i bevægelse. Bogen indledes med udførlige kapitler om at se kroppen som en enhed, og om hvordan alle kroppens muskler hænger sammen i forskellige kæder. Interessant er fx også kapitlet The hip drive, som minder os om, hvor vigtig hofteregionen er for både stabilitet og bevægelse, og kapitlet Andning, som bidrager til forståelse omkring respirationsmønster. Vi får dertil gennemgang af bl.a. hvordan funktionel træning bør planlægges, og hvad funktionel stabilitet respektive funktionel bevægelighed indebærer. En tydelig beskrivelse af funktionel bevægelsesundersøgelse afslutter bogen. Bogen kan også findes som e-bog, og den kan læses i alle e-bogslæsere. Hvis man køber e-bogen til surftablet eller smartphone (Apple eller Android med noget af de senere operativsystemer) vises alle øvelser som filmklip. Christina Arvidsson Titel: Vältränad. Handboken för den funktionella kroppen Forfatter: Linus Johansson Udgiver: Miro Förlag 2012 ISBN: Bestilling: Produktinfo Nyheder i øvelsesbibliotek Pilates og kettlebelltræning er i dag temmelig etablerede træningsformer. Øvelsesbanken PhysioTools har taget to nye moduler frem til sit øvelsesbibliotek, en modul med 261 pilatesøvelser illustreret med tegninger og en modul med 111 kettlebelløvelser illustreret med farvefotografier og instruktionsvideoer. For øjeblikket findes pilates- og kettlebellmodulerne kun på engelsk,men det er let selv at skrive og gemme danske instruktionstekster til sine patienter. Christina Arvidsson For mere information: Enkelt hjemmeprogram ved impingement Af Ingela Delfin Et hjemmeprogram med fire øvelser medfører mindsket smerte og forbedret funktion hos idrætsudøvere med lette impingementsymptomer. Desuden påvirkes aktiviteten i muskulaturen således, at aktiviteten i trapezius mindsker, mens aktiviteten i serratus anterior øger. impingement i skulderen forekommer ikke så sjældent hos idrætsudøvere, som beskæftiger sig med idræt med stort armarbejde. Kast over hovedet er et eksempel på en bevægelse, som ofte forværrer problemerne. En bidragende årsag til dette kan være skapulær dys kinesi, som igen kan skyldes forandret aktivitet i muskulaturen. Øget aktivitet i øvre trapezius i kombination med mindsket aktivitet i mellemste og nedre trapezius sættes ofte i forbindelse med skapulær dyskinesi. I et belgisk studie var hensigten at undersøge effekten af et seks uger langt træningsprogram for idrætsudøvere med lette impingementsymptomer. Hypotesen var, at træningsprogrammet, foruden at medføre mindsket smerte og øget funktion, også skulle give forandret muskelaktivitet. I interventionen deltog 40 kvinder og mænd, som beskæftigede sig med idræt såsom volleyball, tennis, svømning og badminton i seks timer om ugen ugen i gennemsnit. Samtlige havde impingementsymptomer men ikke af så alvorlig art, at de havde behøvet afstå fra deres idræt. Inklusionskriterier var mindst to positive af følgende fem tester: Neers test, Hawkins test, Jobe s test, Apprehension test og Relocation test. Desuden inkluderedes kun personer med en forandret skapulær position i hvile og skapulær dyskinesi. Træningsprogrammet bestod af fire øvelser (maveliggende ekstension, sideliggende fleksion, sideliggende udadrotation og maveliggende horisontal abduktion med udadrotation) og udførtes daglig, tre sæt med ti repetitioner i seks uger. Smerten og funktionen forbedredes signifikant efter seks ugers træning. De variabler, som måltes, var smerte og funktion ifølge Shoulder Pain and Disability Index (SPADI) samt muskelaktiviteten (EMG) i øvre, mellemste og nedre trapezius og serratus anterior under armelevation i skapulas plan. Resultaterne viser, at smerten og funktionen var blevet signifikant forbedret efter seks ugers træning sammenlignet med studiestarten. Desuden mindskede, relativt set, aktiviteten i hele trapezius sammenlignet med serratus anterior under armelevation efter interventionen. Kilde: De Mey K, Danneels L, Cagnie B, Cools AM. Scapular muscle rehabilitation exercises in overhead athletes with impingement symptoms: effect of a 6-week training program on muscle recruitment and functional outcome. Am J Sports Med 2012;40(8): Log ind på så kan du læse mere om de fire øvelser, som indgik i programmet. fysio november 9/2012

Fysisk aktivitet i forebyggelse og behandling af bevægeapparatlidelser

Fysisk aktivitet i forebyggelse og behandling af bevægeapparatlidelser Fysisk aktivitet i forebyggelse og behandling af bevægeapparatlidelser David Christiansen Fysioterapeut, cand. scient san. Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning Gl. Landevej 61 DK 7400 Herning

Læs mere

SPORTSSKADE KURSUS DEL 2 1 OVERBELASTNINGSSKADER OG TRÆNING OVERBELASTNINGSSKADER BELASTNING

SPORTSSKADE KURSUS DEL 2 1 OVERBELASTNINGSSKADER OG TRÆNING OVERBELASTNINGSSKADER BELASTNING OVERBELASTNINGSSKADER OG TRÆNING OVERBELASTNINGSSKADER Håndled Skulderled Albueled Nakke smerter Ryg smerter Hofte og lyske Træthedsbrud Forreste knæsmerter Løberknæ Knæskalssene Skinneben Achillessene

Læs mere

Knee-extension strength or leg-press power after fast-track total knee arthroplasty: Which is better related to performance-based and selfreported

Knee-extension strength or leg-press power after fast-track total knee arthroplasty: Which is better related to performance-based and selfreported Knee-extension strength or leg-press power after fast-track total knee arthroplasty: Which is better related to performance-based and selfreported function? Peter K Aalund 1, Kristian Larsen 2,3, Torben

Læs mere

stærk holdning Guide Guide: Træn dig til en sider Marts 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Ud af comfortzonen med Krisztina Maria

stærk holdning Guide Guide: Træn dig til en sider Marts 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Ud af comfortzonen med Krisztina Maria Foto: Scanpix Guide Marts 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 14 sider Guide: Træn dig til en stærk holdning Ud af comfortzonen med Krisztina Maria Få en god holdning INDHOLD: Få en stærk

Læs mere

GENOPTRÆNING EFTER DESEOPERATION

GENOPTRÆNING EFTER DESEOPERATION GENOPTRÆNING EFTER DESEOPERATION Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk 1 DE FØRSTE DAGE Denne pjece indeholder øvelser til den første fase efter din

Læs mere

KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE?

KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE? KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE? Demensdagene den 11.-12. maj 2015 Symposium 12: Husk de pårørende! Gerontopsykolog Anna Aamand, Ældrepsykologisk Klinik,

Læs mere

Hvordan kan overbelastningsskader som følge af computerarbejde undgås?

Hvordan kan overbelastningsskader som følge af computerarbejde undgås? Hvordan kan overbelastningsskader som følge af computerarbejde undgås? Af Kenneth Marloth Henze, cand. mag., idrætskonsulent ved Politiskolen, Fysisk Afsnit. Der er flere undersøgelser, der tyder på, at

Læs mere

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM TRÆTHED www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Træthed defineres som en følelse af mangel på fysisk og/eller psykisk energi, hyppigt oplevet som udmattelse eller træthed. Det er

Læs mere

Det kan være en fordel at lave nogle strækøvelser hjemme og man behøver ikke bruge lang tid på det for at opnå positive resultater.

Det kan være en fordel at lave nogle strækøvelser hjemme og man behøver ikke bruge lang tid på det for at opnå positive resultater. Smidighed er vigtig for at kroppen kan fungere og præstere optimalt. Og der er en vis range of motion (ROM) i leddene, som er optimal for forskellige sportsgrene og aktiviteter. Men smidighed alene er

Læs mere

Guide: Her er 10 sikre råd mod slidgigt

Guide: Her er 10 sikre råd mod slidgigt Guide: Her er 10 sikre råd mod slidgigt Flere og flere danskere rammes af slidgigt. Forskerne har nu et sikkert bud på, hvad der hjælper, og hvad der ikke gør. Af Heidi Pedersen og Torben Bagge, 04. februar

Læs mere

MSB og Intelligent motion

MSB og Intelligent motion DI A- Miljø Konference 22. jan. 13 MSB og Intelligent motion Partssamarbejdet om MSB DI s erfaringer med Intelligent motion Øvelser i praksis Erfaringer fra Scandinavian Tobacco Group 20 års ergonomisk

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken...

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken... INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET Ondt i nakken... Det er meget almindeligt at have ondt i nakken... Nakkesmerter skal behandles aktivt Det er meget almindeligt at have ondt i nakken, og det kan give meget

Læs mere

Fysisk Form i Specialskolen

Fysisk Form i Specialskolen Fysisk Form i Specialskolen Wium, Anne-Marie; Friis,Kamilla; Valentiner-Branth,Dorte (PUC) Rødovre Kommune ELEVERNE I SPECIALSKOLEN Generelle indlæringsvanskeligheder, alder 6 18 uspecifikke diagnoser

Læs mere

KOOS Spørgeskema til knæpatienter

KOOS Spørgeskema til knæpatienter Knee injury and Osteoarthritis Outcome Score (KOOS), Danish version, nov 1997. 1 KOOS Spørgeskema til knæpatienter Dato CPR nr. Navn Vejledning: Dette spørgeskema indeholder spørgsmål om, hvordan Du oplever

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

ALT OM SMERTER. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM SMERTER. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM SMERTER www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Smerter er beskrevet som en ubehagelig sensorisk og følelsesmæssig oplevelse, der er forbundet med en skadelig stimulus. Smerter

Læs mere

Genoptræning efter hofteartroskopi. Thomas Linding Jakobsen, MSc. Udviklingsfysioterapeut, Fysioterapien, Hvidovre Hospital

Genoptræning efter hofteartroskopi. Thomas Linding Jakobsen, MSc. Udviklingsfysioterapeut, Fysioterapien, Hvidovre Hospital Genoptræning efter hofteartroskopi Thomas Linding Jakobsen, MSc. Udviklingsfysioterapeut, Fysioterapien, Hvidovre Hospital Formål Øget kendskab til femoro-acetabulær impingement Øget kendskab til hofteartroskopi

Læs mere

Arbejdsmiljø og Helbred 2012 16.300 beskæftigede i Danmark. Professor Lars L. Andersen NFA. Integreret motion på arbejdspladsen

Arbejdsmiljø og Helbred 2012 16.300 beskæftigede i Danmark. Professor Lars L. Andersen NFA. Integreret motion på arbejdspladsen Konference 26.-28.maj 214 i København Nyeste viden og erfaringer om hvordan vi skaber det gode arbejdsmiljø www.nrcwe.dk/waw214... eller Google: waw214 Obs: Begrænset til 3 pladser Integreret motion på

Læs mere

AKON Arbejdsmiljøkonsulenterne AS - Tlf.: 96 44 40 08 - www.akon.dk

AKON Arbejdsmiljøkonsulenterne AS - Tlf.: 96 44 40 08 - www.akon.dk Gør det ondt? -- kan vi undgå muskel- og skeletbesvær? -v. Pia Jakobsen Program Forebyggelse af MSB i tre led Den bio-psyko-sociale model Egenindsats Virksomhedens indsats Drøftelser undervejs Ondt i kroppen

Læs mere

SKULDERGENER I ALMEN PRAKSIS

SKULDERGENER I ALMEN PRAKSIS SKULDERGENER I ALMEN PRAKSIS -en undersøgelse af patienter der henvender sig med skuldergener hos den praktiserende læge Projektansvarlige: Uddannelseslæge Tatyana Uzenkova Madsen,Lægerne i Lind,7400 Herning

Læs mere

Kroniske smerter. Patientinformation. Fysioterapi og smerteklinik Tagtækkervej 8, 5.sal 5230 Odense M 66 104100. www.fysioterapiogsmerteklinik.

Kroniske smerter. Patientinformation. Fysioterapi og smerteklinik Tagtækkervej 8, 5.sal 5230 Odense M 66 104100. www.fysioterapiogsmerteklinik. Kroniske smerter Patientinformation Fysioterapi og smerteklinik Tagtækkervej 8, 5.sal 5230 Odense M 66 104100 www.fysioterapiogsmerteklinik.dk Kroniske smerter en svær lidelse Smertens mange former Alle

Læs mere

Case. Inge Ris, Specialist i Muskuloskeletal Fysioterapi MR, DipMT, Phd.- stud.

Case. Inge Ris, Specialist i Muskuloskeletal Fysioterapi MR, DipMT, Phd.- stud. Case Inge Ris, Specialist i Muskuloskeletal Fysioterapi MR, DipMT, Phd.- stud. Case Formål: Gennemgang undersøgelse, behandling og effektmåling af en pagent med kroniske nakkesmerter 58, rengøringsassistent,

Læs mere

PAS PÅ RYGGEN. Fra rygpatient til rygbetjent

PAS PÅ RYGGEN. Fra rygpatient til rygbetjent PAS PÅ RYGGEN Fra rygpatient til rygbetjent Træning eller genoptræning er i mange tilfælde centrale elementer i behandlingen af lidelser og sygdomme i ryg og nakke. Derfor tilbyder Center for Rygkirurgi

Læs mere

Optræning. Af bækkenbunden. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Fysioterapien

Optræning. Af bækkenbunden. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Fysioterapien Optræning Af bækkenbunden Regionshospitalet Silkeborg Center for Planlagt Kirurgi Fysioterapien Indhold Bækkenbunden...3 Bughulen...4 Venepumpeøvelser...5 Træning af bækkenbunden...7 Knibeøvelser...9 Lette

Læs mere

Køreplanen er tænkt som en hjælp og vejledning til dig som møde leder til at styre dialogen frem mod nogle konkrete aftaler.

Køreplanen er tænkt som en hjælp og vejledning til dig som møde leder til at styre dialogen frem mod nogle konkrete aftaler. KØREPLAN TIL DIALOG OM GOD FYSISK TRIVSEL PÅ ARBEJDSPLADSEN Forberedelse 1. Vælg på forhånd, hvilket af de fem temaer der skal danne udgangspunkt for mødet. Vælg, om du vil holde et kort møde i plenum

Læs mere

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse.

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Ikke en lægelig veldefineret tilstand. Nogle oplever det i forbindelse med behandling

Læs mere

Hvad træning kan føre til

Hvad træning kan føre til Hvad træning kan føre til Rehabilitering Hvad sker der med KOL-patienten? Dyspnoe Angst Depression Tab af muskelmasse Immobilitet Social isolation Hvad er KOL-patientens problem? Reduktionen i muskelstyrke

Læs mere

Digifys er udviklet af specialister - bygget til fremtiden

Digifys er udviklet af specialister - bygget til fremtiden Digifys er udviklet af specialister - bygget til fremtiden Digifys hjælper dig og dine patienter til større succes Som fysioterapeut, har man kun succes med træning, hvis patienterne får lavet øvelserne

Læs mere

Slidgigt Værd at vide om slidgigt

Slidgigt Værd at vide om slidgigt Patientinformation Slidgigt Værd at vide om slidgigt Ortopædkirurgisk Ambulatorium Forord Vi får alle slidgigt. Slidgigt er den hyppigste ledsygdom. Symptomer på slidgigt er smerter, hævede og/eller stive

Læs mere

HOFTEALLOPLASTIK. Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk 1

HOFTEALLOPLASTIK. Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk 1 HOFTEALLOPLASTIK Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk 1 EFTER OPERATIONEN De seneste års forskning har vist, at effektiv smertebehandling, tidlig mobilisering

Læs mere

Styrketræning Talentcenter Vest

Styrketræning Talentcenter Vest Styrketræning Talentcenter Vest Opvarmning på niveauer Natascha Winther Olsen Indholdsfortegnelse Indledning Hvad er et talent? Aldersrelateret træning Præpuberteten (Piger - 11 år, drenge - 12 år) Puberteten

Læs mere

Klinisk Ræsonnering. Kvalitetsudviklingsprojekt DFFMT. Hans Kromann Knudsen, Kristoffer Dalsgaard, Inge Ris

Klinisk Ræsonnering. Kvalitetsudviklingsprojekt DFFMT. Hans Kromann Knudsen, Kristoffer Dalsgaard, Inge Ris Klinisk Ræsonnering Kvalitetsudviklingsprojekt DFFMT Hans Kromann Knudsen, Kristoffer Dalsgaard, Inge Ris Dagens plan! 1700 1810: Introduktion Hvad ved vi??? Egen og andres viden, erfaringer 1810-1830:PAUSE

Læs mere

Et simpelt redskab som ikke blot forbedrer din holdning, men også din sundhed. Stræk. Styrke. Stabilitet

Et simpelt redskab som ikke blot forbedrer din holdning, men også din sundhed. Stræk. Styrke. Stabilitet Et simpelt redskab som ikke blot forbedrer din holdning, men også din sundhed Stræk Styrke Stabilitet Rygsøjlen Ryggen består af 24 ryghvirvler, der sammen med de intervertebrale diske, gør rygsøjlen fleksibel.

Læs mere

Computerassisteret fysioterapi og fysisk træning

Computerassisteret fysioterapi og fysisk træning D E P A R T M E N T O F C O M P U T E R S C I E N C E U N I V E R S I T Y O F C O P E N H A G E N Computerassisteret fysioterapi og fysisk træning Kim Steenstrup Pedersen Image Group Datalogisk Institut,

Læs mere

2. korrektur. Hoftebrud. Opereret med søm og skruer

2. korrektur. Hoftebrud. Opereret med søm og skruer 2. korrektur Hoftebrud Opereret med søm og skruer Hensigten med denne pjece er, at give dig og dine pårørende information efter operation for hoftebrud. Indlæggelsen Indlæggelsestiden er meget individuel,

Læs mere

Klar tale med patienterne

Klar tale med patienterne Klar tale med patienterne Hvad skal der til for at optimere kommunikationen og patienternes udbytte? Årsmøde for Gastroenterologiske sygeplejersker. Kolding den 21. november 2014 Jette Ammentorp Professor,

Læs mere

Træning i vand for gravide - Øvelser fra Hvidovre Hospital

Træning i vand for gravide - Øvelser fra Hvidovre Hospital Træning i vand for gravide - Øvelser fra Hvidovre Hospital Næsten alle gravide bør motionere lige så meget som resten af den voksne befolkning. Det vil sige at man som gravid skal holde sig i god form

Læs mere

Tag hånd om hundens led. For daglig bevægelse

Tag hånd om hundens led. For daglig bevægelse Tag hånd om hundens led En informationsguide til hundeejere Mange år med et aktivt liv sætter sine spor Leg, apportering, hundesport, jagt og lange spadsereture er blot nogle af de aktiviteter, som du

Læs mere

Kroniske smerter og terapeutiske fordele ved medicinsk cannabis

Kroniske smerter og terapeutiske fordele ved medicinsk cannabis Kroniske smerter og terapeutiske fordele ved medicinsk cannabis Link til artiklen: http://www.medicaljane.com/2014/06/13/chronic-pain-and-the-theraputic-benefitsof-medical-cannabis/ Hvad er kroniske smerter?..

Læs mere

Mor i bevægelse. Et udviklingsprojekt om fremme af fysisk aktivitet blandt inaktive gravide og kvinder påp

Mor i bevægelse. Et udviklingsprojekt om fremme af fysisk aktivitet blandt inaktive gravide og kvinder påp Mor i bevægelse Et udviklingsprojekt om fremme af fysisk aktivitet blandt inaktive gravide og kvinder påp barsel Samarbejde mellem: Gigtforeningen Sundhedsplejen Randers kommune Gynækologisk Obstetrisk

Læs mere

Opgave. Vævsundersøgelse. Dagsorden. Repetition ANATOMI. Columna(Ryggen) Dag 2 Anatomi og patologi 05-08-2014. Hvilke af truncus muskler bliver brugt

Opgave. Vævsundersøgelse. Dagsorden. Repetition ANATOMI. Columna(Ryggen) Dag 2 Anatomi og patologi 05-08-2014. Hvilke af truncus muskler bliver brugt Opgave Columna(Ryggen) Dag 2 Anatomi og patologi Københavns Massageuddannelse Hvilke af truncus muskler bliver brugt ved. 1. Roning 2. Når man trækker sig op i et reb 3. Når man skal løfte en baby fra

Læs mere

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer?

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? Kapitel 15 Hvilken betydning har over v æ g t for helbred, t r i v s e l o g s o c i a l e relationer? Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? 153 Forekomsten

Læs mere

SVØMME TEKNIK & INDIVIDUEL FYSIK MOVEMENTLAB.DK JACOB IVERSEN

SVØMME TEKNIK & INDIVIDUEL FYSIK MOVEMENTLAB.DK JACOB IVERSEN SVØMME TEKNIK & INDIVIDUEL FYSIK MOVEMENTLAB.DK JACOB IVERSEN JACOB IVERSEN UDDANNELSE -Træner -Fysioterapeut -Diploma Degree i Sports Fysioterapi & Performance, University of Bath, England (MSc stud.)

Læs mere

Overrivning af achillessenen. -operativ behandling. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Kirurgisk Terapiafsnit

Overrivning af achillessenen. -operativ behandling. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Kirurgisk Terapiafsnit Overrivning af achillessenen -operativ behandling Regionshospitalet Silkeborg Center for Planlagt Kirurgi Kirurgisk Terapiafsnit Generel vejledning Overrivning af achillessenen Lægmuskulaturen samles

Læs mere

- evidens for inddragelse af pårørende i psykiatrien

- evidens for inddragelse af pårørende i psykiatrien - evidens for inddragelse af pårørende i psykiatrien Marianne Melau, Spl., M.Sc Sc., phd-studerende Psykiatrisk Center København marianne.melau melau@regionh.dk arv/miljø debatten The schizophrenogenic

Læs mere

Links. Brydeskole brydning for børn. Danmarks Brydeforbund www.brydning.dk

Links. Brydeskole brydning for børn. Danmarks Brydeforbund www.brydning.dk Links Brydeskole brydning for børn Danmarks Brydeforbund www.brydning.dk Databaser med lege: FDF legedatabasen www.fdf.dk Legepatrulje www.legepatruljen.dk/lege Instruktionshæfte udarbejdet af: Palle Nielsen,

Læs mere

Opgavekort til Stjerneløb

Opgavekort til Stjerneløb Opgavekort til Stjerneløb Her finder du otte opgavekort, som kan bruges til et stjerneløb enten i forløbet Fit for fight eller Træk vejret. Til en klasse på 25-30 elever er det en god ide at lave et løb

Læs mere

accelererede patientforløb hvad er det? og hvorfor skal vi gøre det?

accelererede patientforløb hvad er det? og hvorfor skal vi gøre det? accelererede patientforløb hvad er det? og hvorfor skal vi gøre det? accelererede forløb - konceptet alle operationer ambulante? hvorfor er patienten på hospitalet i dag? hvad er det vi ikke kan kontrollere?

Læs mere

Valgfag modul 13. Formulering af det gode kliniske spørgsmål. Helle Skovbakke, Adjunkt, UC Syddanmark

Valgfag modul 13. Formulering af det gode kliniske spørgsmål. Helle Skovbakke, Adjunkt, UC Syddanmark Valgfag modul 13 Formulering af det gode kliniske spørgsmål 1 Hvorfor kunne formulere et fokuseret spørgsm rgsmål? Det er et af læringsudbytterne på dette valgfag. Det er en forudsætning for at kunne udvikle

Læs mere

Museskader. Hvad kan du gøre for at undgå dem? Fysioterapi og smerteklinik Tagtækkervej 8, 5.sal 5230 Odense M 66 104100

Museskader. Hvad kan du gøre for at undgå dem? Fysioterapi og smerteklinik Tagtækkervej 8, 5.sal 5230 Odense M 66 104100 Museskader Hvad kan du gøre for at undgå dem? Fysioterapi og smerteklinik Tagtækkervej 8, 5.sal 5230 Odense M 66 104100 www.fysioterapiogsmerteklinik.dk Hvad kan du gøre for at undgå museskader? Museskader

Læs mere

Undervisning i varmtvandsbassin. Med øvelser

Undervisning i varmtvandsbassin. Med øvelser Undervisning i varmtvandsbassin Med øvelser 2 Undervisning i varmtvandsbassin Undervisning i varmtvandsbassin Mange mennesker med gigt har stor gavn og glæde af undervisning i varmt vand. Det styrker muskler,

Læs mere

Kommunal genoptræning og vedligeholdende træning. Træning og behandling hos private terapeuter

Kommunal genoptræning og vedligeholdende træning. Træning og behandling hos private terapeuter Kommunal genoptræning og vedligeholdende træning Træning og behandling hos private terapeuter Marts 2010 Kommunal genoptræning efter sygehusindlæggelse Langeland Kommunes fysio- og ergoterapeuter varetager

Læs mere

Danmark har et alvorligt sundhedsproblem

Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Workshop D. 9. jan. 2015 Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Sundhedsfremme og forebyggelse med særligt sigte på risikofaktorer Elisabeth Brix Westergaard Psykiatri og Social Den Nationale Sundhedsprofil

Læs mere

SLIDGIGT GIGT. samt udtalt hypermobilitet kan også være medvirkende årsager til, at du får slidgigt.

SLIDGIGT GIGT. samt udtalt hypermobilitet kan også være medvirkende årsager til, at du får slidgigt. Gigt SLIDGIGT Slidgigt er den hyppigste form for gigt. Omkring halvdelen af den voksne befolkning over 40 år har tegn på slidgigt i et eller flere led og alle får det, hvis de lever længe nok. Slidgigt

Læs mere

Fremtidens velfærdsløsninger. Aldring. Aldring. Antal ældre. Forebyggelse frem for pleje forbliv aktiv og selvhjulpen. Vi fødes som kopier

Fremtidens velfærdsløsninger. Aldring. Aldring. Antal ældre. Forebyggelse frem for pleje forbliv aktiv og selvhjulpen. Vi fødes som kopier Fremtidens velfærdsløsninger Forebyggelse frem for pleje forbliv aktiv og selvhjulpen 1. november 2011 Vi fødes som kopier Carsten Hendriksen Overlæge, lektor, dr. med. Bispebjerg Hospital og Center for

Læs mere

Bevægelse og motion - inspirationsøvelser til kredsløb

Bevægelse og motion - inspirationsøvelser til kredsløb Bevægelse og motion - inspirationsøvelser til kredsløb Tidsgruppe 0 10 minutter: Hofteløft En god øvelse der træner både baglår, baller og det nederste af ryggen. Øvelsen bruges til at træne forskellige

Læs mere

En ny behandlingsmodel for svære funktionelle syndromer (STreSS-1): et randomiseret studie

En ny behandlingsmodel for svære funktionelle syndromer (STreSS-1): et randomiseret studie The Research Clinic for Functional Disorders and Psychosomatics En ny behandlingsmodel for svære funktionelle syndromer (STreSS-1): et randomiseret studie Andreas Schröder 1. reservelæge, ph.d. Forskningsklinikken

Læs mere

Med kroppen i naturen

Med kroppen i naturen Med kroppen i naturen Bjørn S. Christensen Konsulent Grønne Spirer og Spring ud i naturen Friluftsrådet Cand. Scient. Idræt og Sundhed, BA Nordisk Friluftsliv bsc@friluftsraadet.dk Udfordringen: Børns

Læs mere

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012 Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012. Bente Høy, MPH, Ph.D. 1 Styregruppe Margit Andersen, Anne Marie Olsen, Karen Grøn, Lene Dørfler, Henning Jensen, Bente Høy Bente Høy, MPH,

Læs mere

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Mediebomber om depression Læger overdiagnosticerer og overbehandler depression!

Læs mere

Ergonomi på kontorarbejdspladser

Ergonomi på kontorarbejdspladser Ergonomi på kontorarbejdspladser Hvad er ergonomi Bio-psyko-social Gennemgang af hele arbejdssituationen Se med nye øjne på indretning af arbejdspladsen Udnyttelse af teknologien, hvor den findes Se kritisk

Læs mere

Kurser forår og efterår 2011

Kurser forår og efterår 2011 Kurser forår og efterår 2011 Version 1.0 2011 Copyright MySir Hestemassage / Hesteakademiet v./ Gitte Andersen Søby Web: www.mysir.dk www.hesteakademiet.dk v.gitte Søby Mobil: 25334284 mail: gitte.soeby@mail.dk

Læs mere

2. korrektur. Hoftebrud. Opereret med hemiprotese

2. korrektur. Hoftebrud. Opereret med hemiprotese 2. korrektur Hoftebrud Opereret med hemiprotese Hensigten med denne pjece er, at give dig og dine pårørende information efter operation for hoftebrud. Indlæggelsen Indlæggelsestiden er meget individuel,

Læs mere

Akut rygtræning. » Livet er bevægelse og uden bevægelse intet liv « » Den, der ikke har tid til at gøre. Akut rygtræning

Akut rygtræning. » Livet er bevægelse og uden bevægelse intet liv « » Den, der ikke har tid til at gøre. Akut rygtræning INGO FROBÖSE Akut rygtræning Lær de rigtige teknikker og få en bedre træning i fitness centeret. Forstå hvordan de forskellige øvelser virker på din krop. Sammensæt dit helt personlige program ud fra dine

Læs mere

xxx Kommune Forflytningshåndbog Du er din egen sikkerhedschef. HUSK DET!

xxx Kommune Forflytningshåndbog Du er din egen sikkerhedschef. HUSK DET! xxx Kommune Forflytningshåndbog Du er din egen sikkerhedschef. HUSK DET! SIDE 2 Generelt Forflytning i hjemmeplejen kan først foregå når du enten har været på forflytningskursus eller du er blevet oplært

Læs mere

SKOVFITNESS. SKOVFITNESS er et supplement til din løbetræning. Det er nemlig

SKOVFITNESS. SKOVFITNESS er et supplement til din løbetræning. Det er nemlig SKOVFITNESS SKOVFITNESS er et supplement til din løbetræning. Det er nemlig oplagt at bruge naturen til at trænede muskler, der ikke bliver brugt, når du løbetræner. Der mange gode grunde til at træne

Læs mere

smerter I ryg, bækken, nakke og skuldre

smerter I ryg, bækken, nakke og skuldre 18 smerter I ryg, bækken, nakke og skuldre Smerter i ryg og bækken er den hyppigste årsag til sygefravær blandt gravide kvinder og bækkenløsning i graviditeten koster det danske samfund 300.000 sygedage

Læs mere

Senest opdateret: 30. maj 2010 kl. 12:40. Version i den trykte udgave: 29. maj 2010

Senest opdateret: 30. maj 2010 kl. 12:40. Version i den trykte udgave: 29. maj 2010 Mennesket er ved at udvikle en ny hjerne Den forreste del af hjernen, kaldet frontallapperne, er som hjernens uland i gang med at få en mere fremtrædende rolle hos mennesket. Den udvikling vil fundamentalt

Læs mere

Golf Fitness - stærkere fysik og bedre golf

Golf Fitness - stærkere fysik og bedre golf Golf Fitness Marina Aagaard Golf Fitness - stærkere fysik og bedre golf aagaard GOLF FITNESS stærkere fysik og bedre golf Marina Aagaard og Forlaget Hovedland Fotos: Claus Petersen, CPhotography, med

Læs mere

Sundhedsfagligt personale på alle plejehjem. altid

Sundhedsfagligt personale på alle plejehjem. altid Kommunevalg 2013 sæt demens på dagsordenen Sundhedsfagligt personale på alle plejehjem altid Vikarer og dårlig normering på plejehjem efterlader mennesker med en demenssygdom alene og uden kvalificeret

Læs mere

Konditionstræningsprogram

Konditionstræningsprogram Træningsprogram mormorarme og bingovinger Sådan sammensætter du de forskellige programmer: Dag 1 Konditionstræning program 1 Dag 2 Styrketræning program 2 Dag 3 pause Dag 4 styrke- og konditionstræning

Læs mere

Krop og Sind Kroppen som subjekt. Fysisk aktivitet som led i psykosocial rehabilitering og behandling for mennesker med psykisk sårbarhed

Krop og Sind Kroppen som subjekt. Fysisk aktivitet som led i psykosocial rehabilitering og behandling for mennesker med psykisk sårbarhed Krop og Sind Kroppen som subjekt Fredag d. 18. sept. 2015 Oslo Universitetssykehus Fysisk aktivitet som led i psykosocial rehabilitering og behandling for mennesker med psykisk sårbarhed 1 Min baggrund

Læs mere

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi 10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi Kliniske retningslinjer Danske Fysioterapeuter anbefaler, at fysioterapeuten anvender kliniske retningslinjer i alle behandlingsforløb. Behandlingsplan

Læs mere

Hvad skal vi passe på og hvordan forebygger vi smerte?

Hvad skal vi passe på og hvordan forebygger vi smerte? Hvad skal vi passe på og hvordan forebygger vi smerte? Karen Søgaard Professor i forskningsenheden for muskuloskeletal funktion og fysioterapi Institut for idræt og Biomekanik Syddansk universitet Hoveddiagnoser

Læs mere

Motion under graviditeten forskning og resultater

Motion under graviditeten forskning og resultater Slide 1 Motion under graviditeten forskning og resultater Temadag om graviditet og overvægt Rigshospitalet/Skejby Sygehus, arr. af Jordemoderforeningen 12./19. jan 2010 Mette Juhl, Jordemoder, MPH, Ph.d.

Læs mere

Rapport for projekt på Lungemedicinsk afd. Y, Gentofte Hospital 2009 støttet af Forebyggelsespuljen 2008

Rapport for projekt på Lungemedicinsk afd. Y, Gentofte Hospital 2009 støttet af Forebyggelsespuljen 2008 KOL Hjem Igen Rapport for projekt på Lungemedicinsk afd. Y, Gentofte Hospital 2009 støttet af Forebyggelsespuljen 2008 Lungemedicinsk afdeling Y på Gentofte Hospital har i samarbejde med Ergoterapien &

Læs mere

MUSESKADER. Trillium Instituttet. Trillium Instituttet Vesterbro 18 9000 Aalborg Telefon 22110915 Mail: adm@trillium.dk

MUSESKADER. Trillium Instituttet. Trillium Instituttet Vesterbro 18 9000 Aalborg Telefon 22110915 Mail: adm@trillium.dk MUSESKADER Trillium Instituttet 2012 Trillium Instituttet Vesterbro 18 9000 Aalborg Telefon 22110915 Mail: adm@trillium.dk Hvad er museskader? Museskader er besvær i bevægeapparatet som følge af computerarbejde.

Læs mere

TERM-modellen. Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser Århus Universitet. Forskningsenheden for Almen Praksis

TERM-modellen. Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser Århus Universitet. Forskningsenheden for Almen Praksis TERM-modellen En oversigt shospital Almen Medicin, Odense, Nov 2007, dias 2 TERM Baggrund og formål Læringsprincipper Behandlingsmodel shospital Almen Medicin, Odense, Nov 2007, dias 3 Baggrund Funktionelle

Læs mere

Patienter med kroniske smerter

Patienter med kroniske smerter Moderne smertefysiologi implementering i klinisk praksis Bjarne Rittig Rasmussen Fysioterapeut, Phd. studerende Dansk Smerteforskningscenter, Aarhus Universitetshospital Patienter med kroniske smerter

Læs mere

Ny diagnose Modic? Hvad er Modic forandringer? Viden om Modic forandringer. Modic forandringer på MR-skanning. Modic forandringer på MR-skanning

Ny diagnose Modic? Hvad er Modic forandringer? Viden om Modic forandringer. Modic forandringer på MR-skanning. Modic forandringer på MR-skanning Ny diagnose Modic? Modic - kroniske rygsmerter - Fagfestival for Fysioterapeuter Region Syddanmark, DipMT, MSc, PhD, Specialist i muskuloskeletal fysioterapi, Odense www.cfmf.dk Viden, uvidenhed og medier

Læs mere

Træn maven flad med måtten som redskab

Træn maven flad med måtten som redskab Træn maven flad med måtten som redskab Af Birgitte Nymann www.birgittenymann.dk Double leg extension Det giver øvelsen: Styrker og former balder, baglår og rygmuskler, træner stabiliteten omkring skulderpartiet

Læs mere

Patientinformation. TRIN 1 Øvelserne i Trin 1 udføres 1-2 gange dagligt af ca. 15 gentagelser, medmindre andet er anført under den enkelte øvelse.

Patientinformation. TRIN 1 Øvelserne i Trin 1 udføres 1-2 gange dagligt af ca. 15 gentagelser, medmindre andet er anført under den enkelte øvelse. Generel information Øvelsesprogrammet består af 3 Trin. Start med øvelserne i Trin 1 og gå først til næste Trin i øvelsesprogrammet, når du kan udføre øvelserne uden, at du oplever forværring af smerter

Læs mere

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger Indhold Stress og Hovedpine Bruno Vinther, Cand. Psych. Aut. Dansk Hovevdpinecenter Neurlogisk afdeling Glostrup Hospital Stress, afklaring, udredning og behandling Trods- og acceptadfærd Den kognitive

Læs mere

Amadeus Speciallægecenter ET SUNDT LIV - for dig eller din virksomhed

Amadeus Speciallægecenter ET SUNDT LIV - for dig eller din virksomhed Amadeus Speciallægecenter ET SUNDT LIV - for dig eller din virksomhed 0808_AMADEUS_brochure1.indd 1 9/16/08 10:55:13 AM Amadeus Speciallægecenter Amadeus er et speciallægecenter, som hjælper dig eller

Læs mere

fysisk aktivitet, motion, træning Har du ikke tid til at dyrke motion nu, må du sætte tid af til sygdom senere.

fysisk aktivitet, motion, træning Har du ikke tid til at dyrke motion nu, må du sætte tid af til sygdom senere. 10 nemme øvelser 40 råd om fitness FITNESS fysisk aktivitet, motion, træning Har du ikke tid til at dyrke motion nu, må du sætte tid af til sygdom senere. Fitness = allround motion og træning giver: VELVÆRE,

Læs mere

kliniske retningslinjer Klinisk retningslinje for fysioterapi til til patienter med Kronisk Obstruktiv Lungesygdom. Danske Fysioterapeuters

kliniske retningslinjer Klinisk retningslinje for fysioterapi til til patienter med Kronisk Obstruktiv Lungesygdom. Danske Fysioterapeuters Kliniske retningslinjer Klinisk retningslinje for fysioterapi til til patienter med Kronisk Obstruktiv Lungesygdom Lungesygdom Dette er en kort oversigt over anbefalinger til fysioterapeuter, der Dette

Læs mere

NIM. Corporate Health Programs

NIM. Corporate Health Programs NIM Corporate Health Programs 360 integrerede sundhedsløsninger Nordic Integrative Medicine Virsomheder, der investerer i medarbejdernes sundhed og velvære, opnår langsigtede økonomiske fordele. Arbejdsrelateret

Læs mere

TRÆNINGSPROGRAM. Tlf. 8949 7350 Mail: aarhus.ergofys@rm.dk (mandag-fredag: kl. 8-15) Kontakt fysioterapeut:

TRÆNINGSPROGRAM. Tlf. 8949 7350 Mail: aarhus.ergofys@rm.dk (mandag-fredag: kl. 8-15) Kontakt fysioterapeut: ERGOterapi- OG FYSIOTERAPIAFDELINGEN Tlf. 8949 7350 Mail: aarhus.ergofys@rm.dk (mandag-fredag: kl. 8-15) Kontakt fysioterapeut: TRÆNINGSPROGRAM TIL PATIENTER der har fået foretaget inforation i KNÆleddet

Læs mere

Intelligent træningsudstyr Muligheder og perspektiver. v. Tonny Jæger Pedersen Udviklingsfysioterapeut MI + Stud. Scient. San.

Intelligent træningsudstyr Muligheder og perspektiver. v. Tonny Jæger Pedersen Udviklingsfysioterapeut MI + Stud. Scient. San. Intelligent træningsudstyr Muligheder og perspektiver v. Tonny Jæger Pedersen Udviklingsfysioterapeut MI + Stud. Scient. San. Der var engang I sommeren 2000, hvor professor Henrik Hautop Lund fra Mærsk

Læs mere

AM:2014 Mellem forskningsformidling og facilitering - et indblik i rejseholdets metode

AM:2014 Mellem forskningsformidling og facilitering - et indblik i rejseholdets metode AM:2014 Mellem forskningsformidling og facilitering - et indblik i rejseholdets metode Inge Larsen, VFAs rejsehold Det sagde deltagerne på WAW Det har en kæmpe betydning hvordan viden bliver formidlet

Læs mere

Rigshospitalet. Træningsprogram når du ligger i sengen

Rigshospitalet. Træningsprogram når du ligger i sengen Rigshospitalet Træningsprogram når du ligger i sengen 2 Træningsprogram når du ligger i sengen Dette program er udarbejdet til dig, som er sengeliggende. Det består af otte øvelser, der træner de store

Læs mere

Effektiv træning. Hvorledes designer man effektive læringsprogrammer (f.eks. i Den Motiverende Samtale) Gå hjem møde 1.

Effektiv træning. Hvorledes designer man effektive læringsprogrammer (f.eks. i Den Motiverende Samtale) Gå hjem møde 1. Effektiv træning Hvorledes designer man effektive læringsprogrammer (f.eks. i Den Motiverende Samtale) Gå hjem møde 1. december 2010 Dean Fixsen Dean Fixsen er leder af The National Implementation Research

Læs mere

FAUST. Forebyggelse Af Udstødning af personer med bevægeapparats-symptomer ved hjælp af Tidlig indsats

FAUST. Forebyggelse Af Udstødning af personer med bevægeapparats-symptomer ved hjælp af Tidlig indsats FAUST Forebyggelse Af Udstødning af personer med bevægeapparats-symptomer ved hjælp af Tidlig indsats - et interventionsprojekt i Ringkøbing Amt. Sammenfatning af resultater Til sikkerhedsorganisation

Læs mere

Hvor aktiv var du inden du blev syg? Hvordan var det pludselig ikke at kunne træne?

Hvor aktiv var du inden du blev syg? Hvordan var det pludselig ikke at kunne træne? Hvor aktiv var du inden du blev syg? Før jeg fik konstateret brystkræft trænede jeg ca. fire gange om ugen. På daværende tidspunkt, bestod min træning af to gange løbetræning, to gange yoga og noget styrketræning

Læs mere

Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens?

Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens? Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens? Almindelige psykiske lidelser som angst, depression, spiseforstyrrelser mv. har stor udbredelse. I Danmark og andre europæiske lande vurderes

Læs mere

Kreativitet. løfter elevernes faglighed. Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet

Kreativitet. løfter elevernes faglighed. Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet Kreativitet løfter elevernes faglighed Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet I en ny pædagogisk model fra Aalborg universitet tilrettelægges den faglige undervisning som kreative processer.

Læs mere

Programbeskrivelse af Psykisk Førstehjælp 2015

Programbeskrivelse af Psykisk Førstehjælp 2015 Programbeskrivelse af Psykisk Førstehjælp 2015 Baggrund WHO forudser, at psykisk sygdom de kommende år vil rykke op på andenpladsen over de meste belastende sygdomme både for den enkelte og for samfundet.

Læs mere

LANGTIDSFRISK. Kontor motion Trappetræning Affalds motion

LANGTIDSFRISK. Kontor motion Trappetræning Affalds motion LANGTIDSFRISK Kontor motion Trappetræning Affalds motion Hvem er jeg Lars Kjær Johansen Bachelor i idræt og sundhed, diplomuddannelse i projektledelse, ICF certificeret coach, sport management, personlig

Læs mere

Knogleskørhed og prostatakræft

Knogleskørhed og prostatakræft Mads Hvid Poulsen, Læge, Ph.d. Knogleskørhed og prostatakræft Urinvejskirurgisk forskningsenhed, Urologisk Afdeling, Odense Universitets Hospital Folderen er udarbejdet på baggrund af eksisterende litteratur

Læs mere