HØR UDVIKLINGSPROGRAM FOR MILJØ- OG ARBEJDSMILJØVENLIG ISOLERING ANVENDT I ØKOLOGISK DAGINSTITUTION FOR KØBENHAVNS KOMMUNE

Transkript

1 UDVIKLINGSPROGRAM FOR MILJØ- OG ARBEJDSMILJØVENLIG ISOLERING ANVENDT I ØKOLOGISK DAGINSTITUTION FOR KØBENHAVNS KOMMUNE HØR Energistyrelsens J.nr / ARKITEMA Side 1

2 FORORD Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen, Københavns Kommune, iværksatte i samarbejde med det daværende Indre Nørrebro bydelsråd i efteråret 1999 de indledende øvelser til det, der skulle blive kommunens første økologiske daginstitution. Forud for projekteringen af institutionen på Indre Nørrebro gennemførtes et omfattende programmeringsprojekt. Et generelt Miljøprogram for økologiske daginstitutioner i Københavns Kommune blev udarbejdet. Miljøprogrammet understreger på samme tid vigtigheden af samtænkning af de økologiske virkemidler og et uundgåeligt behov for prioritering. Miljøprogrammet peger på en generel prioritering af 5 indsatsområder: Indeklima herunder intern støj. Miljøforståelse Energiforbrug Materialer Vandforbrug Når arbejdsmiljøet for bygningshåndværkerne ikke er specielt prioriteret, skyldes det, at dette område i vid udstrækning er reguleret af love og regler, og at arbejdsmiljøet i høj grad forventedes af kunne påvirkes positivt via valg af miljørigtige materialer. For det aktuelle projekt på Rantzausvej er der opstillet fire miljømål, nemlig: Et godt indeklima Miljøforståelse Minimering af energiforbruget Et omhyggeligt materialevalg Valget af hørisolering er en del af det omhyggelige materialevalg der forventes at understøtte et godt indeklima, samtidig med at det forhåbentligt skulle mindske den sundhedsskadelige helbredspåvirkning af håndværkerne. Hørren indgår også i en fin samklang med husets repræsentation af ubrændt tegl (garderobekuber) og træ. Hørren er således med til at understrege husets status som økologisk daginstitution. Institutionen blev indviet i maj 2002 og giver nu dagligt plads til 36 vuggestuebørn og 44 børnehavebørn. På HI-messen 2002 præsenteredes projektet på Energistyrelsens stand. Side 2

3 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Projektets interessenter Bygherre Rådgivere Entreprenører Leverandører Begrundelse for valg af hør Afsæt i miljøprogram Hvorfor hør? Forudsete ulemper ved anvendelse af hør Produktet Projektets formål Overordnet mål Tekniske mål Opstillede projektforventninger Konstruktioner og fugtberegninger Ydervægge Konstruktion, ydervægge i facader Konstruktion, ydervægge i gavle Brandkrav til ydervæg Fugtberegning af ydervægskonstruktion Indbygning af fugtmålere i ydervægge Tage Konstruktion, tag over grupperum Brandkrav til tag Fugtberegning af tagkonstruktion Indbygning af fugtmålere i tagkonstruktion Byggelogistik i teori og praksis Logistik Beskyttelse af fugtfølsomme konstruktioner Strategi for lukning af hus...12 Side 3

4 6. Håndværksmæssig udførelse Håndteringsproblemer Hvad kan gøres for at lette håndtering Miljøpåvirkninger Arbejdsmiljø Støvgener Overfølsomhedsreaktion? Sammenfatning Konklusion på arbejdsmiljø Emissioner CO 2 regnskab m.v Konklusion på emissioner Bortskaffelse Muligheder for bortskaffelse af isoleringsprodukter Konklusion på bortskaffelse Økonomi Forbrug Konklusion på økonomi Driftserfaringer Fugtmålinger Konklusion Nåede vi målene? Sammenfatning...20 Side 4

5 1. PROJEKTETS INTERESSENTER 1.1 Bygherre Københavns Kommune 1.2 Rådgivere Totalrådgiver: 9. kontor: Familie- og arbejdsmarkedsforvaltningen Bernstorffsgade 21, København V Arkitema K/S Frederiksgade Århus C att. Thomas Carstens Rådgivende ingeniør: Niras A/S installationer Åboulevarden Århus C att. Finn Fauerholt Økologisk konsulent 1.3 Entreprenører Hovedentreprenør 1.4 Leverandører Hørisolering: Fornyet Energi Øbrovej Stenlille att. Flemming Abrahamson P. Winther Jespersen A/S Tømrer- og snedkerfirma Hejrevej København NV att. Søren Holze HBC Holbæk Byggemateriale Compagni a/s Kalundborgvej 123 Postboks Holbæk att. Jens Thomsen Side 5

6 2. BEGRUNDELSE FOR VALG AF HØR Afsæt i miljøprogram Da huset opføres som en isoleret trækonstruktion, er det oplagt at søge et uldprodukt som isoleringsmateriale. I miljøprogrammet anbefales det at anvende hygroskopiske materialer som en medvirkende faktor til opnåelse af et stabilt fugtniveau. Samtidig påpeges det at, for at de indbyggede materialer skal bidrage til et godt indeklima med deres naturlige egenskaber, kræver det, at konstruktioner er diffusionsåbne, dvs. f.eks. udførelse at ydervægskonstruktioner uden dampspærre og med diffusionsåben malerbehandling. Anvendelse at et hygroskopisk isoleringsmateriale muliggør at dampspærre helt kan udelades - eller som valgt i dette tilfælde erstattes af en såkaldt dampbremse, der nok er lufttæt, men ikke nær så damptæt som en plast- eller alufolie. Både isolering med papiruld og hør, der forhandles på det danske marked, er hygroskopiske materialer. Hør har den fordel i forhold til papiruld, at det forhandles i batts, hvilket giver en større frihed i forbindelse med logistik og konstruktionsudformning. Papirisolering er først under byggeprocessen blevet introduceret som batts i Danmark. Endvidere er der usikkerhed om, hvorvidt indholdet af borarter i papirulden kan have en negativ sundhedspåvirkning på specielt håndværkerne Hvorfor hør? Argumentation for valg af hørisolering: Forventning om minimale gener af hud og åndedrætsorganer i forbindelse med håndtering Et produkt der forhandles i batts og ruller Et produkt, der er tæt på sin naturlige oprindelse, p.g.a. en begrænset industriel proces Produktet var tilgængeligt på markedet via HBC s import fra Tyskland, hvor produktionen siden 1995 er sket på moderne produktionsanlæg Planer om dansk dyrkning og produktion (dyrkning kan ske som non-food på braklægningsarealer). De implicerede parter forventede en snarlig produktion af dansk hør Imprægnering med ugiftige produkter Forventning om at hørren er et af fremtidens isoleringsmaterialer til indbygning i dansk byggeri, hvis det kan produceres til en pris, der er tilnærmelsesvis på niveau med de kendte mineraluldsprodukter Forudsete ulemper ved anvendelse af hør Prisen var dengang som nu 2 gange prisen for mineraluld alene i indkøb. Hertil kom en forventelig ekstraudgift til håndtering, opskæring og indbygning (krav om mekanisk fiksering) Hørbatts er umiddelbart sværere at tildanne end mineraluldsbatts Manglende MK-godkendelse af BD konstruktioner. (Tilsvarende gælder for øvrige isoleringsmaterialer, der ikke er godkendt som klasse A materiale) Produktet Det valgte isoleringsprodukt er fremstillet af hørfibre (74%) og tekstile polyester støttefibre (18%). Polyesterfibrene er frasorteret i tekstilproduktionen p.g.a. kvalitetskrav. Varmeledningsevne = W/m 2 K. Godkendt som lampdaklasse 42 af ViK (er sket under projektforløbet) Side 6

7 Isoleringen er imprægneret mod brand, skimmelsvampe og skadedyr med 8% ammoniumfosfat/-sulfat. Imprægneringen er bl.a. med til at eliminere risiko for glødebrand. CE mærkning forventedes efteråret Dimensioner: Rullevare: t = mm / b = mm Pladevare: t = mm / b = mm / l = 1200 mm. Side 7

8 3. PROJEKTETS FORMÅL Nedenstående tre kategorier af mål og projektforventninger er som anført i ansøgningen til Energistyrelsen. Da kategorierne overlapper hinanden er nogle af målene slået sammen i konklusionen i kapitel Overordnet mål I ansøgningen til udviklingsprogrammet er det overordnede mål at fremme en fremtidig anvendelse af specielt den danske hørisolering ved: Via et demonstrationsprojekt med stor offentlig berøringsflade og bevågenhed at eftervise at isolering med hørbatts er et fremtidigt alternativ til de hidtil anvendte traditionelle mineraluldsprodukter. Eftervisning af at hørbatts ved brug af nyudviklet specialværktøj der er stillet i udsigt af producenten kan bearbejdes uden støre besvær end ved tildannelse af traditionelle mineraluldsprodukter. Demonstration af at dansk produceret hørisolering fra Dansk Naturisolering er teknisk konkurrencedygtig med den hidtil anvendte hørisolering, der har været importeret fra Tyskland. Eftervisning af at det efter introduktionen af hør fra Dansk Naturisolering er muligt at isolere med arbejdsmiljøvenlige produkter, der prismæssigt nærmer sig mineraluld Tekniske mål I ansøgningen til udviklingsprogrammet er der opstillet følgende tekniske mål: Bedre arbejdsmiljø i forbindelse med isoleringsarbejder Godt indeklima Et sundt hus Undgå indbygning af miljø- eller sundhedsskadelige stoffer Rationelle håndterings- og indbygningsmetoder på byggepladsen Perspektivering af dansk produktion af hørisolering Nedbringelse af CO2 udslip Opstillede projektforventninger Projektets forventede resultat er i tilskudsansøgningen opstillet punktvis således: Bedre arbejdsmiljø (end ved anvendelse af mineraluld) Relativt lavt energiforbrug ved fremstilling U-værdi (varmetab) som ved anvendelse af mineraluld kl. 39 (det var på daværende tidspunkt svært at få oplyst brugbare praktiske lampdaværdier på hørisoleringen) Sunde bygningskonstruktioner uden skadelig fugtophobning Godt indeklima, hvor hørren medvirker som fugtregulator (Huset kan ånde dampbremse placeret 50 mm inde i konstruktionerne fra indvendig side.) Indhøstning af værdifulde erfaringer, der kan udgøre en del af grundlaget for anvendelse af hør i den danske byggebranche. Et byggeri, der samtidigt med at besidde nogle arkitektoniske kvaliteter, kan være et attraktivt og godt besøgt udstillingsvindue for alternativ isolering med hør. Side 8

9 4. KONSTRUKTIONER OG FUGTBEREGNINGER 4.1 YDERVÆGGE Konstruktion, ydervægge i facader Konstruktionsopbygning nævnt udefra: Klinkbeklædning med nordisk gran, 19 x 120 mm 25 mm afstandslister 9 mm vindgips 195 mm træskelet med stolper 600 mm. 195 mm hørbatts i hulrum i træskelet (i praksis 2 x 100 mm batts) Dampbremse DB+ 45 mm forskalling 45 mm hørbatts 2 x 13 mm gipskartonplader Naturmaling eller fliser Konstruktion, ydervægge i gavle Konstruktionsopbygning nævnt udefra: Klinkbeklædning med nordisk gran, 19 x 120 mm 25 mm afstandslister 9 mm vindgips 145 mm træskelet med stolper 600 mm 140 mm hørbatts i hulrum i træskelet 16 mm krydsfiner 45 mm forskalling 45 mm hørbatts 2 x 13 mm gipskartonplader Naturmaling eller fliser Brandkrav til ydervæg Brandkrav til bærende konstruktioner er jf. BR 95, kap stk. 1, BD 30. Kravet er tillige nævnt i byggetilladelsen. Kravet kan opfyldes med konstruktionen jf. Bygningsdele med celluloseuld og høruld eksempler udgivet , og da BR 95 kap stk. 2b overholdes kræves der ikke MK godkendelse Fugtberegning af ydervægskonstruktion Beregning af fugtforhold i facade er beregnet af NIRAS A/S på grundlag af mundtlige oplysninger fra HBC om en Z-værdi på 75. I henhold til det tyske produktdatablad har dampbremsen kun en Z-værdi på ? (må vel svare til 10 Gpa*s*m 2 ) I en anden af tegnestuens sager sag med samme produkt er der efter tilretning af beregningerne fra leverandørens side anvendt en dampdiffusionsmodstand på 11,5 Gpa*s*m 2 /kg. Fugtmålingerne i Stenurten må nu i praksis vise om dette er et problem. De seneste erfaringer fra By og Byg viser, at det er o.k. at udføre ventilerede konstruktioner med organiske isoleringsmaterialer uden dampspærre ja endog uden dampbremse!. Vigtigt er det dog at konstruktionerne er lufttætte. Lufttætheden sikres her i praksis med dampbremsen, der ligger beskyttet 45 mm bag bagsiden af den indvendige beklædning. Side 9

10 4.1.4 Indbygning af fugtmålere i ydervægge For at følge fugtbevægelserne i ydervæggen er der indbygget fugtdübler på de fugtteknisk mest udsatte steder. I Ydervægge indbygges fugtmålere i den nordvendte facade (med 2 m ledning) umiddelbart bag vindgips (hvor kondenseringsrisikoen er størst) for at få en indikation af om konstruktionen er fugtteknisk sund. Der er indbygget fugtmålere i ydervæg ud for rum 04, vandrum, og ud for rum 10, personalerum. 4.2 TAGE Konstruktion, tag over grupperum. Konstruktionsopbygning nævnt udefra: 80 mm græstørvstag (udført med stenurter) Grundmursplade 2 lags papdækning 19 mm krydsfinerplader 295 mm HQL bjælkespær 55 mm ventilationsspalte 240 mm hørisolering Dampbremse 45 mm forskalling 45 mm hørisolering 25 mm lys træbeton (over servicerum som vandrum, puslerum, kontor etc. Forskalling + 13 mm gipskarton.) Dampbremsen er af typen DB+ fra HBC - en armeret papirmembran. Membranen er ikke så hermetisk tæt som en plastfolie og tillader derfor en fugtdiffusion igennem konstruktionen. Populært sagt: Huset kan ånde. Dampbremsen er dog med en dampdiffusionsmodstand på 11,5 Gpa*s*m 2 /kg konstruktionens suverænt tætteste lag på den indvendige side af ventilationsspalten Brandkrav til tag. Jf. BR 95 kap stk. 1 skal isoleringsmaterialet mindst skal være klasse A materiale med en brændværdi, der ikke er større end 3,0 MJ/kg. Det kan hørren ikke leve op til, hvilket gælder for alle organiske alternative isoleringsmaterialer. I Bygningsdele med celluloseuld og høruld eksempler af findes på side 67 en konstruktion, der brandteknisk modsvarer ovenstående konstruktionsopbygning. Konstruktionen kræver MK-godkendelse Fugtberegning af tagkonstruktion Beregning af fugtforhold i tagkonstruktion er beregnet af NIRAS A/S på grundlag af mundtlige oplysninger fra HBC om en Z-værdi på 75. I henhold til tysk produktdatablad har dampbremsen kun en Z-værdi på 10! Fugtmålingerne må nu i praksis vise om dette er et problem. Som nævnt ovenstående viser de seneste erfaringer fra By og Byg, at det er o.k. at udføre ventilerede konstruktioner med organiske isoleringsmaterialer uden dampspærre. Vigtigt er det dog at konstruktionerne er lufttætte. Lufttætheden sikres af dampbremsen, der ligger beskyttet 45 mm bag bagsiden af den indvendige loftsbeklædning. Side 10

11 4.2.4 Indbygning af fugtmålere i tagkonstruktion. Der er indbygget fugtmålere i tagkonstruktionen i vandrum (forventet stor fugtbelastning i rum) og i 2 gruppe-/aktivitetsrum med to formål: 1. For at følge om konstruktionen er fugtteknisk sund er der placeret fugtdübler på spærsider umiddelbart under isoleringens yderside mod ventilationsspalte. Det er her kondensrisikoen vil være størst. 2. For at registrere om fugtindholdet i isoleringen på den indvendige side af dampbremsen påvirkes af fugtforholdene i rumluften, er der placeret fugtdübler i midten af 50 mm hørmåtter bag træbetonloft (i vandrum 23 mm gipskarton). Måleresultater herfra vil kunne sammenholdes med målinger af de indeklimatiske forhold, der udføres under sideløbende afrapporteringsprojekt. Side 11

12 5. BYGGELOGISTIK I TEORI OG PRAKSIS 5.1 LOGISTIK Beskyttelse af fugtfølsomme konstruktioner Det stod hurtigt klart, at det var en afgørende forudsætning for kvaliteten af et træhus isoleret med hør og med indvendige vægge i ubrændt ler at opnå tørt byggeri. Både træ, hør og ler er hygroskopiske (vandsugende) materialer. En effektiv lukning inden udførelse at fugtfølsomme konstruktioner er her afgørende Strategi for lukning af hus Huset er opført som en let in situ konstruktion, hvor det har været afgørende at få tæt tag inden opmuring af garderobekuber i ubrændt ler og isolering med hør. Dette forhold nødvendiggjorde at isoleringen i tagkonstruktionen skulle monteres nedefra, hvilket i forhold til praktisk udførelse og arbejdsmiljø ikke er optimalt. Metoden øger støvpåvirkningen af håndværkerne og specielt de tynde (50 mm) isoleringsmåtter er bøvlede at fastgøre nedefra. Side 12

13 6. HÅNDVÆRKSMÆSSIG UDFØRELSE Håndteringsproblemer Entreprenøren har i forbindelse med udførelse gjort opmærksom på følgende punkter som håndværkerne finder mindre hensigtsmæssige end ved konventionel isolering i batts og ruller: 1. Hørren er sværere at skære i. Entreprenøren kan heller ikke anbefale HBC s isoleringskniv. Der blev indkøbt 10 stk. til pladsen, men i praksis var de ikke meget bevendt. Ifølge entreprenøren lige så ubrugelig som familiens brødkniv! 2. En elektrisk aligatorsav med specialklinger gjorde skærearbejdet til en leg. Dog var tilskæringen mere tidskrævende en normalt p.g.a. håndtering af en sav, der sammenlignet med den traditionelle isoleringskniv, er stor og tung. 3. Hørren er lidt mere uhandy at flytte rundt med på byggepladsen, virker tungere og er ikke emballeret så godt som mineraluld. 4. Den åbne emballering bevirker også, at hørren altid skal opbevares tørt på byggepladsen. Hørren vil ved fugtpåvirkning optage vand. Erfaring fra byggepladsen viser, at hvis hørren stilles på fugtigt underlag vil den opsuge fugt med ildelugt, mug og skimmelvækst til følge. 5. Isolering i tykkelser på under 100 mm skal mekanisk fastgøres i skrå og lodrette konstruktioner for ikke at synke eller falde ned. 6. Batts og ruller er specielt i tykkelser under 100 mm ikke så formstabile som de konventionelle isoleringsprodukter. Hvor der under tagkonstruktion blev isoleret med 50 mm hør måtte fastholdelse ske med tråde pr. maksimalt 20 cm, da hørmåtterne ellers faldt ned. 7. Udskæring for diverse installationer, giver lidt problemer, da hørren ikke lige lader sig strække omkring det emne der føres igennem. Det er derfor nødvendigt at udskære særdeles præcist for ikke at få hulrum og dermed kuldebroer i isoleringslaget Hvad kan gøres for at lette håndtering For at håndværkerne skal tage hørren til deres hjerter, er det vigtigt, at projekter og udstyr tilrettelægges således, at isoleringsproduktet er let af tildanne og indbygge. Hvad kan der gøres for at opnå dette: 1. Bestil hørren skåret i færdigt mål fra fabrik. Husk et overmål på ca. 5% typisk 2-3 cm. OBS! Husk ved paralleltage med ventilationsspalte at overmål skal reduceres til 2% for at undgå at hørren buler op og lukker luftspalte. Ved svagt hældende tage kan denne reduktion godt udføres uden at hørren skrider ned. Ved større taghældninger må der findes andre løsninger. Ved tykkelser der skal mekanisk fastgøres skal overmål være ca. 4 cm for at batts kan klammes til sider af trækonstruktioner. Ved ordrer på ned til omkring 20 m³ kan hørren leveres i færdigt mål fra HBC (husk at kontrollere de aktuelle grænser hos leverandør) 2. Brug så vidt muligt batts i standardstørrelser. Specielt ved mindre partier, hvor hørren ikke kan leveres på specialmål. Husk ved beregning af indbygningsmål, at hørisoleringen skal være i overmål som anført under pkt. 1, af hensyn til fastholdelse i konstruktionen. 3. Forsøg at tilrettelægge projektet således at hørisolering med mindre tykkelser end 100 mm undgås. Herved opnås at fiksering i konstruktionen alene kan ske ved klemning. 4. Når der skal skæres så brug rigtigt og skarptslebet værktøj. I dette projekt blev skæring med succes udført med en elektrisk aligatorsav med specialklinge. 5. Hvor rør eller andet skal føres igennem isolerede konstruktioner bør der opereres med udsparinger i de lette elementer. Herved bliver det også muligt at få bedre styr på tætning omkring gennemføringer. 6. Isolering af skrå eller vandrette konstruktioner bør ske oppefra og ned, hvis muligt. Herved reduceres støvgener og isolering kan aflægges på forskalling. (Punktet kan konflikte med byggelogistikken) Side 13

14 7. MILJØPÅVIRKNINGER 7.1 ARBEJDSMILJØ Støvgener Hørren støver. Støvet er særdeles tørt, men virker ifølge entreprenørens udsagn ikke så generende som ved almindeligt isoleringsarbejde. Hørren er sej og kan godt give nogle rifter i huden, hvis man ikke husker at bruge handsker. Hudgenerne er udpræget mindre end ved håndtering af konventionel mineraluld Overfølsomhedsreaktion? Under isoleringsarbejdet fik 5 ud 6 håndværkere tømrere udslet på hænder og ansigt. 2 af de 5 blev undersøgt på skadestue. Det var ikke muligt at fastslå årsagen til symptomerne. Symptomerne fortog sig. Miseren foranledigede den tyske producent, der ikke tidligere havde hørt om tilsvarende reaktioner, til at igangsætte diverse undersøgelser, dels i eget regi (indholdsanalyse), dels en undersøgelse på et arbejdsmedicinsk institut, Zentrum für Arbeits- und Umveltmedizin. Undersøgelsen på det arbejdsmedicinske institut omfattede 34 personer, der alle blev underkastet 3 forskellige testmetoder (plastertest, rivetest og priktest). Dvs. at der i alt blev udført 102 tests. I alle 102 testtilfælde var resultaterne entydigt negative, dvs. der kunne ikke påvises nogen allergisk reaktion, hverken i form af rødmen eller hævelser. I Danmark er der på foranledning af TIB udført en undersøgelse på Arbejdsmedicinsk Klinik. Heller her har det været muligt at sandsynliggøre en sammenhæng imellem hørisoleringen og den allergiske reaktion. Det er stadig et mysterium, hvad der forårsagede udslettet hos 5 ud af 6 af de folk, der en bestemt dag i vinteren 2002 isolerede med hør. Entreprenøren kan naturligt nok ikke helt frigøre sig fra tanken om, at der må have været et eller andet i den hør. Under alle omstændigheder er hørren nu blevet testet grundigt for mulige allergieffekter på de udførende i både Tyskland og Danmark, og blevet pure frikendt. Om så den hør, der blev anvendt hin vinterdag i 2002, har været påført én eller anden allergifremkaldende forurening, får vi næppe nogensinde svaret på Sammenfatning På trods af at håndværkerne opfatter hørstøvet som mindre generende end mineraluldsfibre, må det henstilles til producenten, at der sker en produktudvikling hen imod et mindre støvende produkt. Samtidig er det vigtigt at projekt, produkt og værktøj er afstemt. Bearbejdning og mekanisk fastgørelse skal minimeres. Håndværkerne skal have det rigtige skæreværktøj. I det omfang skæring skal ske med eludstyr, er det vigtigt at der udvikles et ergonomisk letvægtsværktøj der er handy i brug Konklusion på arbejdsmiljø Da hørren i modsætning til mineraluld ikke indeholder hverken miljøfarlige stoffer, eller stoffer der anses for kræftfremkaldende, må det forventes, at risikoen for helbredsskader som følge af isoleringsarbejde minimeres ved anvendelse af hør i stedet for mineraluld. Undersøgelser, der kan belyse forholdet nærmere savnes. Side 14

15 7.2. EMISSIONER CO 2 regnskab m.v. Overraskende nok viser publicerede opgørelser, at det beregnede energiforbrug pr. funktionel enhed for hørisolering er cirka dobbelt så stor som ved fremstilling af mineraluld 1. Som følge heraf øges tal for CO 2 udslip (drivhuseffekt), forsuringseffekt, etc. Energiforbruget og de dertil knyttede emissioner er især relateret til fremstillingen af polyesterfibre. Polyesterfibrene stammer fra tekstilproduktion. Ved tekstilfremstilling sker indledningsvis en separation af de fibre, der er uanvendelige til tekstiler. Den brandværdi som polyesterfibrene repræsenterer er opmagasineret i hørisoleringen. Hvis man i nedbrydningsfasen vælger ikke at genanvende hørren, kan den opmagasinerede energi frigøres ved afbrænding. I vækstperioden optager hørren CO 2 fra luften. Indtil hørren afbrændes eller komposteres vil CO 2 være bundet i hørren. Afbrænding af hør svarer til at udnytte oplagret solenergi Konklusion på emissioner Betragtningerne viser hvor svært det er at sammenligne to produkter. Facit vil afhænge af hvilke betragtninger der anlægges m.h.t. om den oplagrede brændværdi og bundne CO 2 skal medregnes. 7.3 BORTSKAFFELSE Muligheder for bortskaffelse af isoleringsprodukter Ifølge producenten kan hørren efter anvendelse, genanvendes, recirkuleres, deponeres på almindelig losseplads eller afbrændes uden afgivelse af problematiske stoffer. Den konventionelle mineraluld indeholder fenol som bindemiddel og skal deponeres som farligt affald Konklusion på bortskaffelse I bortskaffelsesfasen er mineralulden mere problematisk end hørren, der virker uproblematisk at bortskaffe. Mineraluldsfabrikkerne planlægger en returordning, der måske kan afhjælpe deponeringsproblemet. 1 Kilde: Arkitektur og miljø af Rob Marsch, Michael Lauring og Ebbe Holleris Petersen. 2 Kilde: Arkitektur og miljø af Rob Marsch, Michael Lauring og Ebbe Holleris Petersen. Side 15

16 8. ØKONOMI 8.1. Forbrug Der er iht. Entreprenørens opgørelse forbrugt 225 m 3 til tag og 30 m 3 til facader - i alt 255 m Konklusion på økonomi Hørren er stadig cirka dobbelt så dyr i indkøb som mineraluld. Dette gælder uanset om den er produceret i Danmark eller Tyskland. Entreprenørens kalkulerede tillæg til arbejdsløn på ca. 25% vurderes at være realistisk i forhold til den ekstra tid der indtil videre må påregnes at medgå til håndtering, tildannelse og indbygning. Entreprenøren vurderer, at selv efter langs tid indlæring i at bruge hør vil der stadig være et tidsmæssigt merforbrug på 10-15%. Side 16

17 9. DRIFTSERFARINGER Fugtmålinger Der er siden oktober 2002 månedligt målt fugtindhold i ydervægs- og tagkonstruktionerne. Fugtmålerne er indbygget på strategisk udvalgte steder som omtalt i kapitel 4. De foreløbige resultater viser at konstruktionen er tør og sund. Side 17

18 10. KONKLUSION Nåede vi målene? Oversigt over mål og resultat. Mål Resultat I ansøgningen til udviklingsprogrammet er der opstillet følgende overordnede mål: Via et demonstrationsprojekt med stor offentlig berøringsflade og bevågenhed eftervise at hørbatts er et fremtidigt alternativ til de hidtil anvendte traditionelle mineraluldsprodukter. Et byggeri, der kan være et attraktivt og godt besøgt udstillingsvindue for alternativ isolering med hør. Eftervisning af at hørbatts ved brug af nyudviklet specialværktøj der er stillet i udsigt af producenter kan bearbejdes uden større besvær end ved tildannelse af traditionelle mineraluldsprodukter. Demonstration af at dansk produceret hørisolering fra Dansk Naturisolering er teknisk konkurrencedygtig med den hidtil anvendte hørisolering, der har været importeret fra Tyskland. Efter af at det efter introduktionen af hør fra Dansk Naturisolering er muligt at isolere med arbejdsmiljøvenlige produkter, der prismæssigt nærmer sig mineraluld. Gennemførelsen af udviklingsprojektet har givet følgende resultater Projektet har opnået stor offentlig berøringsflade, bevågenhed og tilmed anerkendelse. Byggeriet besidder de arkitektoniske kvaliteter, der gør det til en attraktiv reference når der skal fremvises projekter isoleret med hør. Der udvises stor interesse fra mange sider for at se projektet. Det må erkendes at tildannelsen er og nok vedblivende vil være mere besværlig end ved traditionelle mineraluldsprodukter. Dog fandt de udførende frem til at skæring med en bestemt elsav fungerede rimeligt. Den danske hør nåede ikke at blive introduceret tids nok til anvendelse i projektet, derfor er der anvendt importeret tysk produceret hør. Den danske hør fra Naturisolering er markedsføres stadig kun i et begrænset sortiment, hvilket besværliggør den praktiske anvendelse ved professionelt byggeri. På trods af forhåndslovning om priser på den danske hør på niveau med traditionelle mineraluldsprodukter er virkeligheden den at den danske hør i dag forhandles i et begrænset sortiment til priser på niveau med den tyske hør. I ansøgningen til udviklingsprogrammet er der opstillet følgende tekniske mål og projektforventninger (tekniske og projektforventninger her slået sammen pga. mange overlapninger): Bedre arbejdsmiljø i forbindelse med isoleringsarbejder Håndværkere, der har arbejdet med isolering er ikke blevet udsat for miljøfarlige stoffer, eller stoffer der er på lister over stoffer der anses for kræftfremkaldende. Side 18

19 Hørren støver, men støvet vurderes at give mindre ubehag end mineraluldsfibre. 5 samtidige tilfælde at hududslet under isolering med hør har ikke efterfølgende kunnet forklares. Hørren er blevet undersøgt efter alle kunstens regler og pure frikendt for at kunne fremprovokere nogen form for allergisk reaktion. Godt indeklima, hvor hørren virker som fugtregulator (Huset kan ånde dampbremse placeret 50 mm inde i konstruktionerne fra indvendig side.) Et sundt hus med sunde bygningskonstruktioner uden skadelig fugtophobning Undgå indbygning af miljø- og sundhedsskadelige stoffer. Rationelle håndterings- og indbygningsmetoder på byggepladsen Ydervægge og tagkonstruktioner er diffusionsåbne, da der er ikke indbygget dampspærre i vægge. Hør i lofter og indvendige vægge formodes at kunne bidrage til regulering af fugt og temperatur i boligen og hermed udjævne sæsonudsvingninger (ny forskning viser dog at effekten heraf antagelig er begrænset). Indtil videre har ansatte i institutionen udtrykt stor tilfredshed med indeklimaet. Hvor stor en del af æren der kan tilskrives hørren kan vi kun gisne om. I afrapportering der udføres i andet regi, vil der blive fokuseret på indeklimaet via målinger og interviews. De foreløbige fugtmålinger siger: Ja, men vi først når vi har været igennem den første vinterperiode kan forholdet vurderes. Hørren indeholder ingen miljøfarlige stoffer. Er ikke opnået. Se kapitel 6. Nedbringelse af CO2 udslip Kan ikke dokumenteres, se kapitel 8.2 U-værdi (varmetab) som ved anvendelse af mineraluld kl. 39 (det var på daværende tidspunkt svært at få oplyst brugbare praktiske lampdaværdier på hørisoleringen. indhøstning af værdifulde erfaringer, der kan udgøre en del af grundlaget for anvendelse af hør i den danske byggebranche. Ifølge ny isoleringsnorm kan hørisoleringen i dag regnes med en lampdaværdi på W/m*K. Der er hos teknikere og håndværkere gjort erfaringer som kan bruges i fremtidige projektet. Det er målet med denne rapport at udbrede erfaringerne til kolleger inden for byggebranchen. Side 19

20 Sammenfatning Hørren virker som et rart naturprodukt, men det er besværligt at anvende. Hørren giver mindre indåndingsgener end mineraluld, men den både støver og kradser. På trods af en del støvafgivelse synes generne i forbindelse med indånding af fibre at være mindre end ved mineraluld. Til gengæld kradser hørren lidt. Kradseriet kan forebygges med handsker, og som ved isolering med mineraluld bør håndværkerne bære støvmaske. Dog vil det være et plus på arbejdsmiljøsiden, hvis producenten er i stand til på miljørigtig vis at binde flere af de løse fibre i isoleringen. Hørren er sværere at tildanne end mineraluld. Selv om øvelse gør mester er det ikke helt nok. Producenten bør fortsætte med at udbrede nyeste erfaringer om tildannelsesmetoder til håndværkere og teknikere. Rådgiverne bør udføre projekterne under hensyn til mulighed for rationel indbygning af isolering. Indbygning på værksted giver størst mulighed for anvendelse af specielt mekanisk skæreværktøj og præcis indbygning. Der er behov for udvikling af et ergonomisk letvægts elskæreværktøj til brug for tildannelse på byggepladsen. Hørren er mindre formstabil end mineraluld og stiller derfor større krav til fiksering i konstruktionen. Det er vigtigt at producentens konsulent - så længe produktet er nyt for mange - besøger teknikere på tegnestuerne under projekteringen og tilsyn og håndværkere på byggepladserne i forbindelse med opstart og udførelse af isoleringsarbejdet. Af hensyn til arbejdsmiljø og praktisk udførelse bør logistikken tage hensyn til, at isolering af vandrette og skrå konstruktioner så vidt muligt kan ske oppefra. Hør skal holdes tør. Det kræver en indsats hos de projekterende at samtænke projekt og logistik, og efterfølgende opfølgning i praksis af byggeledelse og håndværkere på pladsen. Hørren er cirka dobbelt så dyr at anvende som mineraluld. Det er muligt at samfundet og bygherren får valuta for pengene i form af sundere arbejdsmiljø, bedre indeklima og mindre byggeaffald til deponi, men det er ikke muligt at eftervise. I dette projekt er anvendelsen af hør alene muliggjort ved tilskud fra energistyrelsen. Det vil være svært at få råd til hørisolering i rammebelagt offentligt eller offentligt støttet byggeri uden tilskud. Sålænge prisen holdes i det nuværende leje, vil hørisoleringen primært være et produkt for den miljøbevidste og kræsne bygherre, der gerne vil betale ekstra for at få et miljørigtigt produkt i sit hus. Som med de økologiske fødevarer handler det om, at forbrugeren har en tro på at handle miljørigtigt og samtidig få et produkt med nogle andre iboende kvaliteter, end dem der findes i det konventionelle masseproducerede produkt. Side 20