Både nydende og ydende. Burmesere på Midtfyn. Knipling er vigtig kulturarv. TEMA: At dele og få

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Både nydende og ydende. Burmesere på Midtfyn. Knipling er vigtig kulturarv. TEMA: At dele og få"

Transkript

1 Både nydende og ydende Burmesere på Midtfyn Knipling er vigtig kulturarv TEMA: At dele og få DECEMBER 2016 NUMMER 04

2 s 2 LEDER Folkeoplysningsloven ændret Af Bernhard Trier Frederiksen, sekretariatsleder i Fora Tirsdag d. 6. december blev ændringsloven til Folkeoplysningsloven vedtaget. Og nu starter problemerne. Langt de fleste partier i folketinget, foreningslivet, kommentatorer og andet godtfolk er enige i lovens intentioner: At forhindre at folkeoplysningsmidler misbruges af ikke-demokratiske og menneskeretsfjendtlige grupper. Men måden de gode viljer er omsat til lov, giver dybe panderynker. For hvordan skal en kommune afgøre om en forening skal fratages støtte eller adgang til et offentligt lokale? Hvornår hæfter en forening for medlemmernes adfærd og ytringer? Hvornår helt præcist overskrides grænsen for, hvad man må sige eller gøre. Op mod 60 spørgsmål til kulturministeren i løbet folketingsbehandlingen har forsøgt at afdække de mange gråzoner, men uden at det har givet den fornødne klarhed. Og den vejledning, i hvordan loven skal tolkes, som de danske kommuner så brændende ønsker sig, kommer ikke, er meldingen indtil videre fra kulturministeriet. Og her har vi problemet. Der kan simpelthen ikke vejledes juridisk korrekt, klart og forståeligt om, hvornår en adfærd er udemokratisk. Hvornår stopper ytringsfrihedens værn om retten til at sige, hvad man vil i en folkeoplysende sammenhæng? Og hvornår bliver en adfærd ulovlig? Der kan siges en masse om enkelte eksempler, men eksempler kan ikke bruges alene. De skal sættes ind i en juridisk sammenhæng, som domstolene i sidste ende afgør. Samtidig skal kommunerne opfylde loven, udføre deres tilsynsforpligtelser og sikre kontrol med de folkeoplysende foreninger. Det kan udvikle sig til et bureaukratihelvede for både kommuner og for de folkeoplysende foreninger. Et enkelt sted er der dog et lille lyspunkt. Kulturministeriet og Kommunerens Landsforening er blevet enige om en kompensation til kommunerne for udgifterne til den øgede kontrol. Dermed er selve den folkeoplysende ramme sikret (se artikel side 16). Men forståelsen af loven mangler altså stadig. Fora Gammel Kongevej 39G 1610 København V Telefon Redaktion Bernhard Trier Frederiksen, ansvarshavende Louise Albers, redaktør Kommunikationsudvalg Kaj Andersen, FO Nordfyn Anna Kolind, Radikale Venstre Palle Vinther, FO-Aarhus Flemming Christensen, Holbo Herred Væverforening Iben Warburg, Midtfyns Husflid Layout Louise Albers Oprindelig idé af Claus Lillerup Tryk Clausen Grafisk Oplag Alle kan indsende relevante indlæg til medlemsbladet. Redaktionen forbeholder sig ret til eventuelt at forkorte uopfordrede indlæg. De synspunkter, der udtrykkes i bladet, er ikke nødvendigvis Foras. Fotos er Foras egne, medmindre andet er angivet Eftertryk tilladt med tydelig kildeangivelse Næste deadline 15. januar 2017

3 s Leder Tema: At dele og få 4 Både nydende og ydende Portræt af Lemvig Husflid. En forening, der ønsker at gøre Lemvig mere attraktiv. 8 Burmesere på Midtfyn Midtfyns Husflid har lejet sine lokaler ud til burmesiske flygtninge. Det er der kommet kulturudveksling ud af. 11 De yder mere på landet På landet engagerer flere sig i lokalsamfundet sammenlignet med i byerne, og fællesskab er noget af det, der trækker byboere på landet. 12 På land og i by Hvordan ser det ud rundt om i Foras foreninger? Vi har taget et kig på et udvalg i byerne og på landet. 14 Stolthed for dig: Holbo Herred Væverforening I Fora Magasinet bringer vi artikler skrevet af foreningsmedlemmerne selv. Her bliver de bedt om at beskrive, hvad der gør dem stolte af deres forening, og hvad den betyder for lokalområdet. 15 Knipling er vigtig kulturarv Karen Trend Nissen er en af de dygtigste og mest anerkendte kniplere. Nu stopper hun som underviser, og derfor er det ekstra vigtigt for hende, at håndværket bevares. 16 Rammen bliver ikke berørt Den skærpede tilsynspligt i den nye folkeoplysningslov truer ikke længere med at gøre indhug i kommunernes ramme til folkeoplysning. 17 Ind i faget Første seminar til undervisere, der interesserer sig for faget "Håndværk og Design"-faget er afholdt. 18 Taler du til mig? Samtalens kunst er svær, men den er nødvendig, og folkeoplysningen kan spille en vigtig rolle. 20 Kalender 22 Stort&Småt 24 Deleøkonomi i folkeoplysningens tjeneste Af Christian Ingemann, Analyserer og rådgiver blandt andet omkring deleøkonomi.

4 s4 BÅDE NYDENDE OG YDENDE Lemvig Husflid får stadig flere deltagere på deres hold og til deres aktiviteter. I foreningen ønske de at bidrage til, at Lemvig bliver et sjovere sted at bo. Af Louise Albers, kommunikationskonsulent i Fora L emvig Husflid holder til i centrale kælderlokaler midt i Lemvig by. Sammen med foreningens formand Anne-Mette Flyvbjerg går jeg ned i kælderen og kommer fra det kolde novembervejr ind til en buldrende ild fra brændeovnen i hjørnet og til masser af varm uld, der flittigt køres rundt på strikkepinde. Der er kaffe og kage fremme. Rummet er fyldt med strikkende kvinder, der sidder om et langt bord med deres strikketøj foran sig, og der tales lystigt, mens der arbejdes. men hun har de forgangne år brugt foreningens julemarked til at købe nips til pakkekalender, og håbede, det var det, flagene ude ved gågaden signalerede. Døren går op, og en kvinde træder ind. Vi afholder desværre ikke julemarked i år, fortæller Anne-Mette Flyvbjerg mig. Foreningens aktive er blevet nødt til at prioritere, og vi er involveret i så meget andet, så julemarkedet måtte vi vælge fra i år, men det er jo dejligt at lokale kommer og efterspørger noget, vi plejer at lave. Jeg skulle bare lige se, om der var julemarked? siger hun og ser spørgende rundt. Kvinden bor i Lemvig og er ikke en del af strikkecaféen eller Lemvig Husflid, Skal du ikke være med her? bliver kvinden spurgt af en af de strikkende ved bordet. Nej, jeg kan ikke strikke, svarer hun. Men det kan du da lære. Det vil vi gerne lære dig, lyder det fra flere i lokalet. Der bliver grinet og sludret videre. Samvær fører til mere samvær Det er torsdag, og dermed den ugentlige strikkecafédag hos Lemvig Husflid, som har eksisteret siden begyndelsen af firserne. De nuværende foreningslokaler, som er lige midt i byen, har foreningen haft siden At Lemvig Husflid har fået sine egne lokaler har været med til at foreningen har udviklet sig til det mødested, som det er i dag. Vi havde et behov for, at vi kunne mødes fast, og derfor blev det altafgørende, at vi fik mulighed for at låne disse lokale i det centrale Lemvig, hvor vi kunne oprette en strikkecafé med fast mødetid. Man kommer med sit strikketøj, men som du kan se, kan man også tage andet håndværk med, siger Anne-Mette Flyvbjerg og peger ned i den anden ende af bordet, hvor to kvinder sidder med broderi.

5 s 5 Vi gør jo dybest set, det vi gør, fordi vi gerne vil gøre Lemvig til et sjovere sted at bo og "bosætte sig. Broderi vises frem af de meget begejstrede deltagere på Anne Marie Sands hold Vi mødes som regel en stykker og ud over at arbejde på vores strikketøj hygger vi os også med kage til kaffen, og vi får talt om stort og småt, når vi er her, griner Inga Lyng. Det, at vi mødes her, har også gjort, at vi nu på eget initiativ tager på ture sammen og for eksempel ser på kunsthåndværk. Vi kan jo ikke blive ved med kun at inspirere hinanden. Så skal vi lidt ud. Turene styrker fællesskabet, fortæller Grethe, der har været med i strikkecaféen fra starten. Behovet og lysten til at mødes i foreningen har stor betydning for de deltagende og fleksibiliteten er vigtig. Det er godt, at man ikke skal melde sig til og fra til de her strikkecaféer. Man kommer, hvis man kan. Det er også godt, at det foregår i en forening i stedet for privat, for så ville der være så meget arbejde med at få gæster og sørge for dem. Det betyder også meget, at det er centralt, for det er dejligt nemt at komme til. Vi hjælper hinanden til at blive bedre og inspirerer hinanden. Vi får flere ideer, når vi sidder her. En kommer med ét, som en anden griber, fortæller Inga Lyng Anne Marie Sand har været skoleleder i Lemvig Husflid de sidste tre år. Hun startede med at undervise i broderi, og så spurgte Anne-Mette Flyvbjerg, som på daværende tidspunkt var både skoleleder og formand, om Anne Marie Sand ikke kunne tænke sig at overtage skolelederrollen. Jeg blev overtalt til at køre broderikurserne, og så kom Anne-Mette en dag og sagde: Du kan da lige så godt overtage skolelederjobbet. Du laver det hele med administrationen alligevel. Så det gjorde jeg, smiler skolelederen. Efter første sæson med broderikurserne var holdet fyldt til bristepunktet og næste sæson var der så to hold. Nu kører vi tre hold med 29 deltagere i alt. Nogle gange skal man ikke være så nervøs for at kaste sig ud i noget nyt. Den der vestjyske beskedenhed, den er vi ved at vokse fra. Nu gør vi det, vi har lyst til, og så går det jo alligevel. Man skal nogle gange bare gøre det, siger Anne Marie Sand. Når strikkecaféen slutter sent på eftermiddagen, bliver der stille i foreningen men ikke ret længe. Om aftenen kommer trædrejerne nemlig og bruger lokalet inde ved siden af, hvor seks trædrejebænke gør det muligt for et mindre hold at arbejde med deres håndværk tirsdage og torsdage og her kommer både mænd og kvinder. Derudover er der også weekendkurser i trædrejning. Vi har alle drejebænke derhjemme, men vi kommer jo her, fordi det er hyggeligt at være sammen med andre, fortæller Niels Erik Jensen. Det talte ord Noget af det, de i Lemvig Husflid har haft stor succes med, er deres række af foredrag med forskellige håndværkere. De har blandt andet haft Lotte Kjær, Madam Munk, Bente Gejl fra Nordiske Masker, Christel Seyfarth fra Fanø og Hanne Falkenberg. Denne torsdag aften kommer Charlotte Tøndering og holder foredrag om strikmodeller og design. Der plejer at komme en stykker til vores foredrag. I aften er vi spændte på, om besøgstallet når så højt op, da der har ikke været så mange forudtilmeldte som tidligere, fortæller Anne-Mette Flyvbjerg. Når foredragsholderen ikke har udgivet bøger, så kan det godt være sværere at få folk til at komme, men vi har hidtil haft

6 s 6 succes med vores foredrag, for mange vil jo gerne komme og høre det levende ord og hente inspiration. Da vi ankommer til Lemvig Gymnasium, hvor foredraget afholdes, er der kommet omkring 40 kvinder. Der er vin i glassene, og der lyttes engageret til foredragsholderen. "Jeg synes, sådan en aften som i aften er fantastisk, siger skoleleder Anne Marie Sand, da vi møder hende til foredraget på gymnasiet. Et glas vin og begejstrede kvinder til workshop. Vin og strik; det slipper konerne løs. Og det giver mig lyst og motivation. Det, vi laver, bliver efterspurgt, som for eksempel hende der kom forbi tidligere i dag og efterspurgte vores julemarked. Det fortæller os, at vi har fat i noget rigtigt. Nye ideer og udvikling Lemvig Husflid er en af de foreninger, der rækker ud og engagerer sig i lokalsamfundet og er god til at indgå partnerskaber, når muligheden byder sig. Foreningen har blandt andet haft et projekt for nogle af de flygtninge, der er kommet til Lemvig Kommune. Vi startede Strik i lange baner sidste år. Det var en håndarbejdslærer, der tog fat i os, og spurgte, om vi ikke ville være med til at lave noget sammen med flygtninge. Vi gik så som forening ind i projektet med støtte fra Fora og skabte Strik i lange baner, som handlede om at flygtninge skulle lade sig inspirere af forskellige motiver og strikke ud fra den inspiration, de fik fra motivet. Det løb over tre uger og endte ud med en udstilling. Hensigten var også, at flygtninge og etniske danskere skulle arbejde sammen i løbet af de tre uger, så der var også fokus på kultur- og sprogudveksling. Vi fik stor støtte og hjælp fra Foras foreningskonsulent, som kunne give råd undervejs, og det endte med at blive en stor succes, som også fik opbakning fra kommunens kulturudvalg fortæller Anne Marie Sand. Foreningen har ambitioner om at blive ved med at udvikle nyt, så vidt ressourcerne rækker. Man skal tro på det, ellers bliver det jo ikke til noget alt det nye, man gerne vil starte, siger Anne Marie Sand og Anne-Mette Flyvbjerg supplerer: Vi gør jo dybest set, det vi gør, fordi vi gerne vil gøre Lemvig til et sjovere sted at bo og bosætte sig. Vi skal bare passe på, at vi ikke slider os selv op, for det er jo faren, når vi ikke er så mange om at bære læsset." Hvad enten Lemvig Husflid kaster sig over oprettelse af nye kurser, afholder strikkecafé, deltager i markeder eller skaber projekter for flygtninge, så er det vigtigste for foreningen, at Lemvig Husflid bliver et levende og interessant mødested. De vil gerne være et sted, hvor folk kommer og er aktive. Hvor de kan møde andre ligesindede i den kreative verden. Den fine brændeovn i hjørnet har Lemvig Husflid fået foræret af en lokal forhandler.. Alle er velkommen til strikkecafé og hverken tilmelding eller afbud er nødvendigt. Formand Anne-Mette Flyvbjerg i samtale med Niels Erik Jensen, der står for foreningens trædrejningsaktiviteter.

7 s 7 Anne-Mette Flyvbjerg ser dog en udfordring i at få yngre mennesker engageret. "De er ofte stadig aktive på arbejdsmarkedet og mange ønsker ikke at involvere sig i bestyrelsesarbejde, men vil derimod gerne bidrage med hjælp ved enkelte arrangementer. Vi oplever, at de nye gamle, går til golf, så de har heller ikke tid, smiler Anne-Mette Flyvbjerg. At give og at få I husflidsforeningen i Lemvig er fællesskabet et nøgleord, og vigtigt for overlevelsen af foreningen, at det er i fokus. Det er af forskellige grunde, at folk begynder at komme til strikkecafe, på broderikursus, vil lære at væve eller går til trædrejning, men samværet med andre mennesker, spiller en stor rolle ved siden af den håndværksmæssige interesse. LEMVIG HUSFLID Foreningen blev stiftet i 1982, da Anne-Mette Flyvbjerg ringede til Ib Solvang og bad om hjælp til at stifte en husflidsskole. Det viste sig, at der var et stort behov for de aktiviteter, som Husfliden startede - Husflidsskolen havde gennem flere år ca. 25 hold med udgangspunkt i materialerne: uld, træ, ler, sten, keramik og pileflet. Herudover arrangerede foreningen ulddage, trædage og store udstillinger i den daværende Limfjordshal i Lemvig. Husflidsskolen havde stor succes med en væveskole i en gammel systue i midtbyen. De lokaler, som Lemvig Husflid i dag benytter, er i kælderen i en nedlagt tobaksfabrik, og de bliver velvilligt stillet til rådighed helt gratis af ejeren, fordi han har et stort hjerte for husfliden. Én er blevet pensionist, én har måske mistet sin ægtefælle, en anden har haft en syg mand, og så kan det være rart at komme her og være lidt væk fra den daglige gang. Vi tjener for nogen også som et form for pusterum. Her kan man komme og være sammen med andre, være en del af vores forening eller hente inspiration i hverdagen. Det er noget mange søger, fordi de ikke længere er på arbejdsmarkedet og ikke har et kollegafællesskab, men så vækker vores forening en interesse for at være med i vores fællesskab. Når man kommer her, er man både nydende og ydende, og man går ind i det, for at modtage og for at give, konstaterer Anne-Mette Flyvbjerg. KURSER & AKTIVITETER Udover at have strikkecafé, trædrejning og broderi, afholder foreningen også kurser i vævning og er engageret i flere markeder og events i løbet af året. Derudover har foreningen særligt fokus på familieaktiviteter og har netop afholdt en workshop for flere generationer, der kan mødes omkring håndværk af forskellig art. Sidste nye tiltag er en Kyndelmissegudstjeneste den 2. februar 2017 med hjemmelavede islygter - arrangementet foregår på herregården Kabbel ved indsejlingen til Lemvig

8 s 8 BURMESERE PÅ MIDTFYN En anderledes udnyttelse af lokale lokaler skabte rum til fællesskab og kulturudveksling Af Iben Warburg, Skoleleder Midtfynd Husflid Hos Midtfyns Husflid er vi så heldige at have vores egne lokaler - det hyggelige husflidshus på Rynkebyvej med sal, værksted og køkken. Det giver nogle andre muligheder end de sædvanlige kursusafholdelser med dag- og aftenhold på den lokale kommuneskole. Med jævne mellemrum er der fællesspisning i husflidshuset. Det foregår altid efter et meget enkelt koncept: hyggeligt samvær over fælles aftensmad tilberedt af frivillige - enten fra foreningen eller fra lokalområdet. I februar blev denne fællesspisning til en ganske særlig oplevelse, da maden blev tilberedt af en gruppe burmesere med tilknytning til huset. Flygtninge fra Burma De senere år er et stort antal flygtninge fra den kristne Chin-provins i Burma kommet til det midtfynske område, og en gruppe af dem ledte efter et sted til deres søndagsfællesmøde. Det blev til en aftale med Midtfyns Husflid om leje af lokaler hver søndag. En aftale som nu har kørt det meste af et år og som en slags tak for husly stod disse burmesere for madlavningen til arrangementet i februar. Formand for Midtfyns Husflid, Marianne Mortensen, står for både den daglige kontakt med gruppen og for fællesspisnings-arrangementernes praktiske afvikling generelt, så det var nemt at koble de to ting sammen. Via nyhedsbrev blev der opfordret til tilmelding, men også lokalavisen bragte et lille indlæg om foreningens arrangement. Resultatet var en aften med fuldt hus og venteliste. Alle var spændte både på maden og samværet, da gruppen af burmesere ikke gør meget væsen af sig i det midtfynske område til dagligt. Snak om kulturforskelle og muligheder Man kan vist roligt sige, at ingen blev skuffede! Bordene bugnede af retter fra det burmesiske køkken. En af de unge burmesere var så venlig at oversætte for gæsterne. Derefter blev der sunget en burmesisk sang, og så var der buffet. Retterne var lavet i milde ikke-burmeser-venlige

9 s9 Der blev sunget en burmesisk sang før spisningen Burmeserne stod både for mad og underholdning til fællesspisningsarrangementet udgaver: Den stærke marinade-dyppelse stod i små skåle ved siden af, og til nogles store overraskelse var den virkelig stærk! Det lignede en slags ketchup eller chutney, men det skulle man ikke lade sig snyde af! Snakken gik lystigt om kulturforskelle, vaner, asiatiske madvarer og muligheder. Blandt andet var det sjovt at se forskellen på spisningen af de mange retter: Hvor danskerne tog en lille smule af hver ret, for at smage på de forskellige ting og måske hente mere af det der faldt mest i deres smag, fyldte burmeserne tallerknerne godt op med lidt af hvert, og hentede kun en gang! Til sidst lægger de en masse salatblade ved siden af. De ruller deres Der blev lavet masser af nationalretter til de lokale fremmødte og Midtfyns Husflid havde huset fuld af gæster mad ind i bladene, sammen med ris, og spiser det med fingrene. Det gælder også børnene og det blev især bemærket at ungerne alligevel var pletfri efter maden. FAKTA Burma er et af verdens fattigste lande. En gentagelse af aftenen er absolut en mulighed, mener både Marianne og Moses, talsmand fra den burmesiske menighed. Måske bliver det ligefrem en årlig tradition. En del af de deltagende var ikke normalt brugere af husflidsforeningens tilbud, så på den måde var aftenen også en winwin situation, hvor foreningen og huset fik vist sig frem. Burma har været styret af en brutal militærjunta siden 1988, og har været isoleret af mange andre lande på grund af dette. I de senere år har juntaen valgt at bevæge sig i en mere demokratisk retning. Mange af de burmesiske flygtninge, der kommer til Danmark, kommer på grund af uro i landet og grundet voldelige sammenstød mellem forskellige religiøse grupper.

10 s 10 De yder mere på landet På landet engagerer flere sig i lokalsamfundet sammenlignet med i byerne, og fællesskab er noget af det, der trækker byboere på landet. Af Louise Albers, kommunikationskonsulent i Fora Forskellige lokalsamfund har forskellig kapacitet. Det er klart. Og lokale ressourcer vil ikke altid føre til udvikling, men det er ofte det der sker. I landdistrikterne bliver der udrettet rigtig meget ved hjælp af de lokale kræfter, der er til rådighed, og formår man i lokalsamfundet at koble det sammen med andre ressourcer og arbejde sammen på tværs, har man enormt stor kapacitet og mulighed for at udvikle sit lokalsamfund, fortæller Annette Aagaard Thuesen, som er forsker ved Center for landdistriktsforskning (CLF). Større engagement på landet end i byerne, er der flere årsager til: Det handler både om en lang foreningstradition og den måde, man organiserer sig på på landet. Ofte handler det jo også om, at man simpelthen selv bliver nødt til at skabe noget, hvis der skal ske noget, fortæller Annette Aagaard Thuesen. Tilflytterne er tit de mest aktive CLFs hovedformål er at bidrage til udvikling af velfungerende landdistrikter med særligt fokus på den erhvervsmæssige udvikling og befolkningens levevilkår. CLF har fundet frem til, at borgere i landdistriktsområderne yder mere end borgere i byerne. De forstår at hjælpe hinanden på tværs i lokalsamfundet, og at arbejde sammen om at opnå et fælles mål. I en større undersøgelse af landsdistriktsområderne har CLF set nærmere på, hvorfor folk flytter fra by til land, og noget af det der trækker, er naturen og de lave huspriser, men det er ikke det alene, der lokker folk på landet. Det er i høj grad også fællesskabet, der tiltrækker folk fra by til land. De søger nærhed. På landet render man ikke anonymt rundt, som man i højere grad har mulighed for, når man bor i byen. På landet er der god mulighed for at komme hinanden ved, fortæller Annette Aagaard Thuesen. Det kender skoleleder Rut Jørgensen fra Visborg Husflid til. Deres forening er nemlig i høj grad samlingssted for lokale i alle aldre. "Hos os er vi glade for at spise sammen. Så kommer både ældre, unge og børn til en glad aften, hvor der er mad og hygge. Det er bare så super at se børnene sidde og spille nogle gamle spil og rigtig hygge sig. Og så samtidig høre de unge forældre sige at nu havde de en friaften fra at lave mad, og de ældre havde flere at snakke med, mens vi hygger om måltidet. Det er altid en torsdag aften, så det skal ikke vare for længe, da der er skole og arbejdsdag om fredagen," fortæller Rut Jørgensen. Det er ikke nødvendigvis de gamle borgere i landområderne, der er drivkraften. Det er også i høj grad tilflytterne, der ønsker at bidrage til deres lokalsamfund. Lokalsamfund på landet er i det hele taget meget mere blandet sammensat end man umiddelbart tror, oplyser Annette Aagaard Thuesen. Udfordringer på landet En af de største udfordringer, i forhold til at beholde borgere i landdistrikterne og få endnu flere tilflyttere, er de seneste års centralisering. Det skyldes til dels

11 s 11 Strukturreformen fra 2007, som betød, at man gik fra 271 til 98 kommuner. Ifølge Annette Aagaard Thuesen er den største udfordring for landdistrikterne mangel på offentlig service og for eksempel, at de unge flytter væk for at tage sig en uddannelse. Det er svært at få dem tilbage i landområderne igen. En af de største udfordringer, man står med på landet i dag, er, at der er sket en centralisering af forskellige services, som gør, at hvis man bor på landet, skal man køre længere for at finde et plejehjem, et hospital eller en politistation. Derfor gælder det i høj grad om at fastholde den kapacitet, man har på landet i videst muligt omfang, så man ikke mister det hele til de større byer. Kan man ikke det, gælder det om at sørge for, at der fortsat er anden aktivitet i ens lokalsamfund, så man for eksempel vægter at have et eller flere lokale mødesteder for borgerne i området, fortæller Annette Aagaard Thuesen. Lokal opbakning Men udfordringerne bliver mange steder i landområderne løst ved en fælles indsats. Og der kan ske meget ved fælles handlekraft. Annette Aagaard Thuesen og hendes kolleger har mange eksempler på meget velfungerende landområder med små lokalsamfund, hvor borgerne ved fælles handlekraft har fået udrettet en hel masse for deres samfund. Der er mange gode eksempler, og kigger man på, hvem Landsbyprisen, som hvert år uddeles i Region Midt, er blevet givet til, kan man for eksempel finde Nørager på Djursland som modtager. Her bor der virkelig ikke mange mennesker, men de har formået at have en virkelig velfungerende lokal organisering, hvor de i grupper har afholdt aktiviteter såsom årlig badedag og erhvervssamarbejde og har formået at arbejde sammen på tværs af private, erhvervsmæssige og offentlige instanser, fortæller Annette Aagaard Thuesen. Mange af Foras foreninger er placeret i små lokalsamfund, og flere af dem blomstrer på grund af den opbakning de oplever fra deres medborgere. En af dem er Visborg Husflid. "Vi får flere og flere grupper, som ringer og siger, de gerne vil have oprettet et hold i for eksempel fyldt chokolade, glaskunst, knipling eller nybegyndere i træ. Det er eksempelvis arbejdskollegaer eller en stor familie, som kan stille et helt hold, og så bestemmer de selv tiden. Så lægger vi kurset op, og hvis der så er flere som gerne vil være med denne dato, er der en tilbagemelding om, at kurset er fyldt op," fortæller skoleleder fra Visborg Husflid, Rut Jørgensen. FAKTA Fora har 130 medlemsforeninger. Heraf er størstedelen placeret i landområder eller i mindre byer. Læs mere om Center for Landdistriktsforskning på:

12 LEMVIG s 12 Broderikurset i foråret og efteråret var de mest populære. Af aktiviteter er vores strikkecafe, der afvikles hver torsdag den mest besøgte. Derudover har vi afviklet et sommermarked med lokale kunsthåndværkere torsdag-fredag og lørdag i fire uger i juli. Efterårsmarked på Kabbel Hovedgård med udstillere/kunsthåndværkere i 3 dage i efterårsferien med 1000 besøgende. Weekendkursus i trædrejning og et vævekursus. Derudover har vi også i år haft workshopdag med to generationer med trædrejning, hækling og broderi. USA Politik Trump/Clinton hvad sker der hvis Arrangementet var et samarbejde mellem foreningerne under voksenundervisningensfællesråd i Lemvig kommune og Lemvig Gymnasium. Arrangementet blev desværre aflyst, da foredragsholderen blev syg. VIBORG Det mest populære var Sommerskolen Et samlet forløb alle ugens hverdage over otte uger, hvor deltagerne kan skifte mellem 70 fagtilbud i periodens forløb. Akvarel og tegning og betonstøbning, Make-up i dine farver og Brænd for din guitar Menneskesyn til eftersyn v/lektor Jacob Birkler, formand for Etisk råd. Skolen for kreativ fritid AARHUS F.eks. kurset Springbræt Aarhus, som er et STU-forløb, vi bl.a. har fået støtte fra Fora til at udvikle. FO Aarhus Dansk husflid Lemvig ODENSE De kurser, som har mest søgning, er vores trædrejning med to hold onsdag 10 gange forår og 10 gange efterår og to weekender forår og to weekender efterår. Som noget nyt har vi prøvet med knipling og knivmager, med fremstilling af knive, og det prøver vi igen i Odense Husflid RYNKEBY Vores aktivitet sammen med Ringe Fri & Efterskole, hvor vi har 12 hold: "Den ultimative overlockdag. "Hæklede Mandalaer" - "Dansk" for handicappede. "Fra bondesamfund til industri- og boligområde" - Et billedforedrag om det gamle Rynkeby. Midtfyns Husflid

13 INDBLIK OG INSPIRATION PÅ LAND OG I BY FOR AT FÅ EN FORNEMMELSE AF, HVAD DER ER SKET RUNDT OM I LANDET I FORAS FORENINGER, HAR VI SPURGT ET UDSNIT AF MEDLEM- MER PÅ LAND OG I BY, HVAD DER VAR MEST POPULÆRT HOS DEM I 2016; HVAD DER VAR NYT I PROGRAMMET OG HVILKEN DEBAT DER TILTRAK FLEST FOLK. SNEKKERSTEN s 13»Den mest populære aktivitet er vores trædrejning og vores Møbelpolstringskursus havde flest kursister.billedkunstda vi er en lille forening, er midlerne til debatskabende aktiviteter små. Vi har derfor besluttet, at vi sammen med andre små foreninger i Helsingør Kommune, lægger vores tildelte ressource i en fælles pulje, som vi anvender i samarbejde med Kulturværftet i Helsingør. Vores arrangementer hedder Samtaler på kanten, hvor der arrangeres debataftener, hvor alle former for holdninger sættes til debat. Fx har vi haft besøg af Anne Linnet og Søren Godtfredsen.«Snekkersten Husflidsforening HVIDOVRE»Det kursus med flest deltagere var foredragsrækken 'Vitaminer til Livet' fire foredrag om almenmenneskelige oplevelser, erfaringer og refleksioner.sund og lækker mad i børnehøjde, Yoga-Lounge, Selvforsvar for kvinder, Møbelpolstring.Familieterapeut Lola Jensen: Hvordan får men job og hverdag til at hænge sammen? «Fora Hvidovre KØBENHAVN»Vores kursus i pileflet havde flest deltagere og vores interessegruppeaftener er den mest populære aktivitet.skønne tasker (filt), Ting i birkebark, Eco-print, Træsnitteværksted.Vi har afholdt to debatarrangementer: 1) Frank Egholm Om snitning i træ med børn og voksne og 2) Pia Fris Laneth: Da kvinder og tyende blev borgere og Danmark demokratisk.«hovedstadens Husflidsforening

14 s 14 STOLTHED FOR DIG Som noget nyt vil vi i Fora Magasinet for fremtiden bede foreningsmedlemmer skrive om deres egen forening til medlemsbladet. Her skildrer de deres forening, som de ser den, og fremhæver, hvad de er stolte af. I dette nummer af Fora Magasinet er det Flemming Christensen fra Holbo Herreds Væverforening, der beskriver sin forening, som er beliggende på Sjælland. Holbo Herreds Væverforening Af Flemming Christensen, Holbo Herreds Væverforening Holbo Herreds Væverforening er en forening, som for omkring 38 år siden opstod af en gruppe vævere deraf navnet og siden har foreningen yderligere fået grupper for filt, maskinfilt, strik, maskinstrik, knipling, syning og trædrejning. Sideløbende har foreningen en alsidig kursusafdeling, hvor der ikke kun udbydes kurser inden for foreningens felt men også f.eks. kalkmaling/patinering, farvelære m.v. Jeg oplever en fælles stolthed over det store antal håndværkere der mødes til individuelle og fælles projekter, kurser, møder med mere under gode arbejdsforhold i lokaler, der stilles til rådighed af kommunen lidt malurt er der dog i bægeret, idet vi hele tiden lever med, at vore lokaler er midlertidige, og vi derfor med kort varsel kan få besked om at flytte. For et par år siden tog bestyrelsen initiativ til nedsættelse af en gruppe, der skulle finde ind til vore styrker og svagheder, idet vi efterhånden havde lidt svært at fortælle om, hvem vi var (vi vidste det jo godt, men kunne ikke sætte ord på det). Gruppens arbejde mundede ud i, at vi fik vores kernefortælling, som bl.a. nævner: Vi nytænker de gamle håndværk og inspireres af nye teknikker og tendenser i tiden. Foreningen er samlingspunktet for en række interessegrupper, som mødes for at filte, spinde, kniple, væve, sy, dreje træ m.v. Vi er altid åbne for nye emner til interessegrupper. Samtidig fik vores PR-gruppe til opgave at skabe et nyt logo til foreningen. Disse ting tilsammen har bevirket, at vi fik et fælles fundament og derigennem lettere kunne fortælle potentielle nye medlemmer om, hvad foreningen står for. Disse initiativer er udmøntet i at logo, kernefortælling m.v. bliver brugt i vores trykte materialer om foreningen, og til annoncer, skilte og andet. På fotoet (tv) ses håndværk skabt i Holbo Herred Væverforening og Flemming Christensen og (th) Jeg oplever blandt vore medlemmer også en fælles stolthed over kunnen og alsidighed, som tydeligt blev vist på en nyligt afholdt fælles offentligt tilgængelig udstilling, som var fint besøgt. Jeg mener, at vi som forening gør en forskel, idet medlemmer mødes for at udveksle erfaringer og inspirere hinanden, samt at vi har et godt socialt miljø. Samtidig udbyder vi en række kurser for medlemmer og ikke medlemmer.

15 s 15 Knipling er vigtig kulturarv Karen Trend Nissen hører til blandt de dygtigste og mest anerkendte kniplere, og for hende er det vigtigt, at knipling som håndværk bevares. Af Louise Albers, kommunikationskonsulent i Fora Karen Trend Nissen har lavet håndarbejde, siden hun var fire år gammel, men ret hurtigt blev hendes håndled overbelastet. Da hun i foråret 1962 var på en udstilling, hvor hun så, hvordan man kniplede, øjnede hun muligheden for igen at kaste sig over et håndværk, som ikke ville belaste hendes håndled på samme måde. I efteråret 1962 var hun at finde på et aftenskolehold i knipling, og lige siden har Karen Trend Nissen kniplet uden problemet med sine håndled. Det har rigtig mange med interesse for knipling og ikke mindst deltagere på Fora Fagkursus knipleuddannelse nydt godt af. Karen Trend Nissen betragtes som en af de allerdygtigste inden for faget og har udgivet flere bøger om knipling. Kulturarv, der skal bevares Karen Trend Nissen har undervist i knipling siden 1964 og har i 9 år undervist for Fora Fagkursus, hvor hun nu stopper. Men for hende er det utroligt vigtigt, at der værnes om det gamle håndværk. Ikke kun på grund af det historiske, men også på grund af den personlige gevinst. Det er en gammel kulturarv, der skal bevares. Knipling har haft stor betydning gennem tiderne. Som eksport gav det en stor indtjening til Danmark, og for kniplepigerne i Sønderjylland betød det også meget, selvom deres løn ikke var stor. I dag har den også sin betydning. Johanne Nyrop Larsen (forfatter til flere bøger om håndværk og knipling, red.) sagde engang: Knipling er den bedste nervemedicin, der findes, og så tilføjede hun: men den har det som al anden medicin: Man bliver afhængig af den. Jeg har mange gange set og oplevet, hvad kniplingen har betydet for mine kursister. Selv har jeg haft umådelig megen glæde af at arbejde med knipling både i medgang og i modgang i livet, udtaler Karen Trend Nissen. Popularitet og udvikling I de mange år Karen Trend Nissen har beskæftiget sig med knipling, er der både sket en udvikling inden for metode, materialer og anvendelse. Min lærer brugte ikke-farvelagte arbejdstegninger. Man fik det vist og forklaret, og så var det bare med at huske det hele. De farvelagte arbejdstegninger, som er en belgisk opfindelse, har betydet rigtig meget. Det gør arbejdet meget lettere og hjælper med at bevare kniplingerne. Tegningerne er for kniplingen, hvad noderne er for musikken. Kniplinger er stadig populære. Både i klassisk form og i moderne form. Da jeg begyndte, var det næsten udelukkende hvidt hørtråd, der blev brugt, og der blev kniplet lommetørklæder og mellemværk i lange baner. Siden er der kommet mange forskellige materialer i gang og knipling bliver i dag brugt til rigtig mange ting både som brugsting og udsmykning. Kun fantasien sætter grænser. Selv metaltråd kniples der med til f. eks. figurer og smykker. Den klassiske knipling ses meget i vore kirker som alterduge. Tønderknipling er jo meget speciel og bruges til hovedtøj på folkedansedragter, fortæller Karen Trend Nissen. Knipling er særligt populært i Danmark, men knipling trækker også udlændinge til Danmark. Selv om tønderkniplingen er speciel og kniples med meget fin tråd, er den populær både herhjemme og i udlandet. Efter hver kniplingsfestival i Tønder, som indtil nu har været afholdt 10 gange, har der været afholdt ugekursus i Tønderknipling med deltagere fra op til ni forskellige nationer. Heldigvis er der også interesse for at videregive kendskabet til knipling. Det ser vi ved, at der er interesse for kniplelæreruddannelsen på Fagkursus. For mig har det været meget dejligt at få lov til at videregive min viden til disse hold, slutter Karen Trend Nissen. FAKTA Hos Fora Fagkursus har Karen Trend Nissen været med til at starte seks-syv uddannelsesforløb. Hvert forløb er på 11 moduler, som hun har sammensat i fællesskab med Bente Eskerod og Helene Schou. De er afholdt i perioden mellem 2007 og Karen Trend Nissen står for langt de fleste kurser. Har man gennemført alle moduler på knipleuddannelsen, kan man blive eksamineret. Forløbet i Klassisk Knipling går under knipleuddannelsen og er den eneste af sin art i Danmark. Dertil kommer flere enkeltkurser, som Karen Trend Nissen har afholdt i Fora Fagkursus-regi. Karen Trend Nissen er kendt i hele Europa. Hun er forfatter til flere bøger og har skrevet tre bøger, der danner grundlaget for at lære at kniple. Karen har sat det at tegne kniplemønstre i system. Hun er af den gamle skole, der holder fast i håndværket og traditionen, fordi den er vigtig at tage afsæt i. Der må gerne leges og udvikles, og det gøres bedst, hvis du har indsigt og kunnen, og dine forudsætninger er i orden.

16 s 16 Rammen bliver ikke berørt Den skærpede tilsynspligt i den nye folkeoplysningslov truer ikke længere med at gøre indhug i kommunernes ramme til folkeoplysning. Kommunerne får nye penge til kontrolopgaverne. Af Bernhard Trier Fredriksen, sekretariatsleder i Fora for de planlagte indhug i den folkeoplysende ramme, som flere kommuner har barslet med. Også begrundelsen hentet i lovændringen for den øgede selvkontrol som f.eks. Aarhus kommune ville pålægge de folkeoplysende foreninger må bortfalde. Den folkeoplysende ramme er til folkeoplysning og ikke til kontrol. Så mangler der bare en vejledning i, hvordan det overhovedet skal lade sig gøre at kontrollere for demokrati og menneskeret. Tirsdag d. 6. december vedtog Folketinget ved 3. behandling endeligt lov om ændring af folkeoplysningsloven. Loven betyder bl.a. at kommunerne skal føre øget tilsyn med de folkeoplysende foreninger, for at sikre at de ikke modarbejder eller underminerer demokrati eller grundlæggende friheds- og menneskerettigheder. Det er en løs og noget upræcis opgave, kommunerne er stillet overfor med den nye lov, og det er derfor ikke overraskende, at KL på kommunernes vegne har insisteret på vejledning fra Kulturministeriet. For hvordan skal kontrollen udføres? Indtil videre har Kulturministeriet ikke ville skrive en vejledning, og derfor imødeser mange kommuner en del besvær med at leve op til loven. Men den upræcise kontrol af demokratisk og menneskeretligt sindelag i de folkeoplysende foreninger er ikke det eneste problem, kommunerne har fået med den nye lov. Det er nemlig også muligt at udlede mere præcise nye opgaver, som kommunerne skal udføre. Kommunerne skal offentliggøre lister over foreningernes regnskaber, hvis de modtager et tilskud, eller har fået anvist et lokale. Kommunerne skal også føre fortegnelser over tildeling af støtte og lån af offentlige lokaler, og holde rede på hvem der får afslag på at låne lokale eller få tilskud. Samlet betyder lovændringen flere udgifter, og en række kommuner har kunne tælle kontolindsatsen i årsværk og manglende ressourcer. Torsdag d. 8. december meddelte Kulturministeriet så, at der er fundet nye penge til at betale for kommunernes større kontrolindsats: 6,6 mio. kr. i 2017 og 4,2 mio. kr. de følgende år. Kommunernes organisation KL har tilsluttet sig denne ordning, som derfor må opfattes som en rimelig kompensation for de øgede udgifter kontrolforanstaltningerne medfører i de danske kommuner. Med enigheden mellem KL og ministerium om de nye penge bortfalder grundlaget Fleksibel workshopdag Tid: den 14. januar kl Sted: Hornstrup Kursuscenter ved Vejle På dette års workshopdag den 14. januar er der fokus på konkret inspiration, redskaber, værktøjer og læring, der kan omsættes direkte i jeres foreningsarbejde. I år bydes der på fælles oplæg og workshops i fx Facebook, arbejde med hjemmeside m.m.. Hvis du ønsker at deltage, men ikke har nået at tilmelde dig, kan du sende en mail til Solveig Heldt, med oplysning om, hvilke workshops du ønsker at deltage i, og hvor meget forplejning du ønsker.

17 s 17 IND I FAGET Første seminar for undervisere er afholdt, og der er stadig mulighed for at være med. Af Lotte Helle, Kursuskonsulent i Fora Fora har fået tilskud til projektet Ind i skolen Ind i faget, som blandt andet skal kvalificere undervisere i aftenskolen til at kunne undervise i faget Håndværk og Design i folkeskolen. Ind i skolen Ind i faget er en mulighed for at viderebringe viden om husflid og kreative håndværk, som rigtig mange af Foras foreninger har stor viden om og færdigheder inden for. Seminarer Projektet består blandt andet af fire undervisningsmoduler om Ind i faget med inspiration til faget Håndværk og Design. De fire moduler om håndværk og design er for undervisere i aftenskoler og folkeskoler (eller friskoler). Første seminar om håndværk og design for undervisere blev afholdt den 19. november 2016 hos Nyborg Husflidsskole, hvor de øvrige seminarer også afholdes. Lokaler og værksteder passer fint til et miks af oplæg i samlet gruppe og værksteder til de indlagte workshops i forskellige håndværksfag. Der er stadig plads til flere interesserede, hvis jeres forening har en underviser, der godt kunne tænke sig at komme med på de resterende seminarer. Tilmeldingen holdes åben til kort før næste seminar, der afholdes d. 28. januar Samarbejde med folkeskolen Første seminar omhandlede Håndværk og design hvor er faget i folkeskolen nu? Et oplæg af Annette Fiskaali/Læreruddannelsen i Nordjylland om faget håndværk og designs tilbliven, og hvor faget er landet i den nye folkeskolelov. Deltagerne delte sig på de to workshops: redesign af skindtøj (v. Annette Fiskaali) og karvskæring (v. Sanne Seipelt). To meget spændende fag. Karvskæring, der har grobund i en lang tradition, som nu er tænkt i nutidige udtryk ikke mindst på grund af Sanne Seipelts syn på håndværket og faget, og redesign af skindtøj, der udspringer af den nye bølge og måske nødvendighed i interessen for genbrug og miljø. Der er lagt op til, at deltagerne er aktive mellem seminarerne og har fået hjemmeopgaver i form af at undersøge mere om fagene. Projektet har blandt andet til formål at skabe samarbejde mellem folkeoplysningen og folkeskolen. Dialogprojektet er sammensat med det for øje, så der gennem seminarerne arbejdes på at skabe kontakter mellem disse to skoleformer. De deltagere, der kommer fra foreninger har også fået til opdrag at arbejde på, hvad kan vi i vores forening tilbyde til den åbne skole, så der i løbet af foråret forhåbentlig kan tegne sig et landkort af tilbud, når det sidste seminar er færdig i april. IND I FAGET Med i udviklingen af projektet samt som underviser er Lisbeth Tolstrup. Skal du eller en af jeres undervisere med på de resterende seminarer, så kontakt Lotte Helle på mail hvis I vil Ind i faget. Projektet støttet af Kulturstyrelsen. Deltagelse er gratis.

18 s 18 TALER DU TIL MIG? Af Palle Vinther, ansat hos FO-Aarhus og medlem af kommunikationsudvalget Jeg har en yndligsscene i The Godfather, Francis Ford Coppolas store epos om den italienske mafia. Min yndlingsscene er der, hvor Al Pacino og hans slæng sidder på en restaurant og ind træder der så en rivaliserende gruppe. Der er gift og edder i luften, det hele vibrerer og der ruger en ildevarslende tavshed. Lederen af»de andre«henvender sig så til Al Pacino. Hvad han siger, er i og for sig ligegyldigt, og hvorfor han har set sig sur på ham spiller heller ingen rolle, nej det vigtige ligger i Al Pacinos svar: You re talking to me? Selvfølgelig taler han til ham, der er ingen andre end de to mafiabosser i restauranten, så spørgsmålet er retorisk, som det hedder, når man ikke forventer svar. Imidlertid bliver det signalet til det helt store fyrværkeri af bjæffende maskingeværer, lynild, smadrede lysekroner, sønderlemmede kroppe, der pløjes op af kuglerne fra svært artilleri og blod der sprøjter op ad tapetet. Francis Ford Coppola må have været svært tilfreds med scenen, for han benytter den flere steder i sit Godfather-epos: You re talking to me bruger han næsten som et Wagnersk ledemotiv til at varsle store blodsudgydelser flere steder i filmene. Ja, samtalens kunst er svær! Og sommetider er det egentligt ret svært at finde ud af, om det der nu siges er henvendt til mig eller en helt anden - selv om der kun er mig i lokalet. Den fornemmelse kan jeg godt have når jeg - på tv - i de seneste uger har fulgt gyseren om Inger Støjberg, der vil indrykke annoncer i udenlandske aviser, der»henvender sig direkte til potentielle indvandrere«og vil advare dem om, at

19 s 19 Danmark måske ikke liiige er det, de har drømt om - og derfor skal de holde fingrene (eller rettere: fødderne) væk herfra. Nu tror jeg altså ikke, at de sidder der nede i kugleregnen og læser The Guardian og langt mindre at de læser den ude i gummibådene mellem to hundrede andre i en tolv-personers båd, og jeg kommer til at tænke på Al Pacino, og jeg siger - muttersalene med mit tv og ud i luften: You re talking to me? Og BINGO! Ja, hun taler til mig! Det er et indenrigspolisk show det hele, det er meningen at jeg skal fatte, at hun er mere tough on crime end selveste Thulesen Dahl, hun er værre end de værste, og hun har et rygmærke, der står Venstre - Danmarks Liberale Parti på. Det er på en måde Al Pacino om igen: man kigger stift på én, men taler i virkeligheden til en helt anden. Første gang jeg oplevede noget lignende var i min tidligste barndom. Jeg var måske 4-5 år, mere fire end fem, for vi var endnu ikke flyttet til Fynsvej i Kolding. Min mor og jeg gik på gaden og mødte en af min mors veninder. Hun standsede op og henvendte sig til mig (i min mors knæhøjde) og sagde:»nej hvor er du blevet stor Palle! Og sikke et dejligt hår du har (jeg var bi-boppet eller karseklippet som det også hed, og jeg var ret ligeglad, men hun strøg mig mod hårene) og sikke nogle pæne sko!«det var naturligvis slet ikke henvendt til mig, men til min mor, og jeg tror, det skulle opfattes som en anerkendelse af, hvor fint og nydeligt hun kunne klare at have en sådan krabat som mig i sin portefølje (det var midt i halvtredserne og det var måske ikke givet at alle unge mødre kunne style en dreng, men det kunne min mor altså). Verden er fuld af retoriske fif og kneb. Vi siger et og mener noget andet, vi taler tilsyneladende til én og henvender os alligevel til en helt anden, og alle retoriske narrestreger tages i brug hele tiden selv om vi ikke tænker over det. Den store græker Platon sad i 4. århundrede før vores tidsregning og skumlede over det nye fænomen, demokratiet. Han var langt fra begejstret, men demokratiet i Athen havde en vigtig ingrediens, som alligevel kunne opbløde hans skepsis, nemlig samtalen. Dialog mellem ligeværdige parter - eller ligefrem partier - det var lige ham! Han havde en sund skepsis overfor enetale og belæring, men en lige så sund kærlighed til dialogen, samtalen mellem ligeværdige, dvs. frie borgere. Grundtvig skylder ham meget! Min mor åbnede ikke lynild til en massakre, men måske hun burde have hævet stemmen og set på veninden: You re talking to me? YOU RE TALKING TO ME? Da jeg var ung i 70 erne og studerede på universitetet (og var blevet langhåret til min mors ærgrelse), kom den store inspiration fra tyske, venstreorienterede filosoffer, der talte om herschaftsfreie Kommunikation, altså samtale, kommunikation, der kunne udfolde sig u-styret, ægte, ærligt, blandt rigtige, talende mennesker. Altså kommunikation, hvor man sagde, hvad man mente og mente, hvad man sagde, og hvor den smarte finte var bandlyst. Et smukt ideal, som vi i det mindste prøvede at leve op til. Det lykkedes - som bekendt - ikke. I dag har enhver politiker, borgmester eller folketingsmedlem, en spindoktor, der fortæller ham eller hende, hvordan han/hun skal tackle dem, der har valgt ham/hende. Det lykkedes ikke, og som alle aldrende mennesker mener jeg også, at det er gået ned af bakke siden. I dag siger man ikke»carl Holst er dog et grådigt menneske, er han værdig til at sidde i Folketinget«, nej man spørger»jamen, har den mand da slet ingen spindoktor ind over?«. Vi er blevet så tilvandt, at vi mere tænker indpakning end indhold, ja det er nærmest, som vi er mest trygge, når vi kan få lov at tage den den vej rundt. Men nu bliver jeg så nødt til at komme med en lille reklame, for den gode nyhed er, at der findes hjælp: Man kan lære at tale sammen igen, og som så mange gange før, er det folkeoplysningen, der er kommet på banen i anledning af grundlovsjubilæet Grundtvigsk Forum og Dansk oplysnings Samråd har udgivet et sæt spillekort med nogle rigtig gode dilemmaer, som man kan gafle løs på. Og tale lige ud af posen på. Man kan dele dem rundt: hver tager et kort og skal gøre rede for sin holdning til et stillet dilemma, og alle kan svare.»danskerne findes i mange modeller og stadig kommer der nye til. Er vi et folk, når det virkelig gælder? Og hvem kan bestemme, hvad folket vil?«. Sådan lyder ét af kortene, og det er i øvrigt et citat fra en sang af Ebbe Kløvedal Reich. Spørgsmålet er så - og det skal du svare på:»hvad vil det sige at være et folk?«you re talking to me? Ja, det gør jeg lige netop!! Kortene kan rekvireres ganske gratis på God fornøjelse!

20 s 20 Kalender 2017 Fora 14. januar Fleksibel workshopdag Vejle 21. februar Facebookkursus Øvede-begyndere Odense maj Landsmøde Svendborg Fora Fagkursus 4. februar Den ultimative overlockdag 18. marts Yoga august Frit broderi modul 1 8. april Qi Gong - for en dag 22. april 2017 Manipulerede masker KURSER DOFO-kurser Kontakt Lisbet Kristensen på telefon , eller Kurser i Facebook Kontakt Louise Albers på telefon , eller Forløb med udvikling af bestyrelsen/foreningen Kontakt Marlene Berth Nielsen på telefon eller 28. april 2017 Broderiets dna 20. maj 2017 Design dit eget stof 10. juni 2017 Den ultimative overlockdag HUSK: I er altid velkomne til at kontakte sekretariatet til en snak om andre kurser/inspiration i jeres forening/region Se mere på og på

21 s 21 Stort & småt Glædeligt at folkeoplysningen er en del af regeringsgrundlaget I regeringsgrundlaget står der: "Det danske foreningsliv og det frivillige Danmark som sådan er en del af fundamentet for vores demokrati. Regeringen vil give det frivillige foreningsliv og folkeoplysningen frie udfoldelsesmuligheder og vil revitalisere chartret for samarbejde mellem det frivillige Danmark og det offentlige." Tanker på tværs FO-Aarhus har startet et nyt projekt, der hedder Tanker på Tværs. Det har de gjort, fordi de ønsker at byde flygtninge velkommen i Danmark og invitere dem inden for i folkeoplysningens verden. Det skal ske med et nyt og dynamisk aftenskoletilbud, som med kreativ undervisning, debat, arrangementer og udflugter skal bidrage til at skabe øget medborgerskab og kendskab blandt flygtningene til det samfund, de er blevet en del af. Projektet skal give flygtningene en grundlæggende forståelse af danske værdier og samfundsindretning. Samtidig er det vigtigt, at aktiviteterne bygger på åben dialog og debat, hvor flygtningene kan byde ind med den kulturelle ballast, de har med sig. Nye medlemmer Pr. 1. januar bliver to nye daghøjskoler medlem af Fora: Det er Daghøjskolen Vera en skole for kunst og design, der ligger i København. Og det er Akademiet, en daghøjskole for musik, dans og teater også beliggende i København. Fora Fagkursus har fået nyt look Fora Fagkursus er gået i luften med en ny, fin hjemmeside. Har du ikke allerede besøgt den, så sving forbi og se løjer. Mette Bock er ny kulturminister Mette Bock fra partiet Liberal Alliance er udnævnt til ny kulturminister og dermed også minister for folkeoplysning. Mette Bock har tidligere været bestyrelsesformand i FO Århus og var tidligere næstformand for Frit Oplysningsforbund. Indtil sin tiltrædelse som minister var hun formand for Grundtvig Centret og for Grænseforeningen. Læs mere om projektet: dk/nyheder/2016/tanker-paa-tvaers

22 s 22 Sekretariatet holder julelukket Foras sekretariat holder juleferie mellem jul og nytår. Sidste arbejdsdag før jul er den 23. december, og vi er tilbage igen den 2. januar. Vi ønsker alle i Fora, Foras venner og samarbejdspartnere en glædelig jul og et godt nytår. Opslagstavlen Husk at det er muligt at besøge Foras opslagstavle og få ny viden eller spørge andre medlemmer af Fora, hvordan de griber forskellige ting an. Gå ind på : Peter Koefoed Brix stopper på sekretariatet Den 1. februar 2017 stopper Peter Koefoed Brix, som har været ansat på Foras sekretariat som IT-konsulent. Peter har blandt andet taget sig af Foras medlemsforeningers hjemmesider, og har bistået med assistance i forbindelse med diverse IT-problemer. De opgaver, Peter i dag løser, vil i den kommende tid overgå til hans kolleger på sekretariatet. Vi ønsker Peter alt det bedste fremover. Kvindeliv og madkultur i Uganda Bogen Kvindeliv og madkultur i Uganda er udkommet. Den er skrevet af Jette Mellgren, der underviser på Odense Aftenskole, og som siden 2009 har været en del af Foras DANIDA udviklingsprojekt Support for Vulnerable Women, Children and Youth in Northern Uganda. Bogen er spiret ud af dette projekt, og historier om kvinders tilværelse er fortalt i de stunder, hvor Jette Mellgren nysgerrigt har fulgt med i deres madlavning. Interessen for mad er et menneskeligt grundvilkår. Vi tænker alle på mad flere gange om dagen, uanset hvor på kloden vi bor. Kendskab til en anden kultur går nemt gennem smagsløgene. Maden afspejler kulturen, og ad den vej formidler bogen livsvilkår i Uganda beskrevet ud fra kvinders hverdag. Medlemmer får nye muligheder for at søge midler til projekter i udlandet Civilsamfund i udvikling (CISU) afholdt i oktober en ekstraordinær generalforsamling, og her vedtog medlemsorganisationerne enstemmigt, at CISU kan forvalte to nye puljer. Det drejer sig om en EU-pulje med midler til oplysningsaktiviteter og om en pulje, der støtter mindre humanitære indsatser - den såkaldte DERF. Fora er medlem af CISU. Har I noget, I synes, skal med i Fora Magasinets Stort&Småt? Det kunne være et jubilæum, en ny skoleleder eller en anden mærkedag, der er relevant at dele med Foras andre medlemsforeninger. - Så send en mail med informationer til bladets redaktør Louise Albers på Send gerne et billede med også, hvis I har et, der kan ledsage historien.

Fleksibelworkshopdag kl Hornstrupkursuscenter

Fleksibelworkshopdag kl Hornstrupkursuscenter Fleksibel Fleksibelworkshopdag workshopdag 14. 14.jan. jan.kl.10.00-20.00 kl.10.00-20.00 Hornstrup Hornstrupkursuscenter kursuscentervejle Vejle Program 09.30 10.00 Ankomst & morgenkaffe 10.00 10.15 Fælles

Læs mere

Fleksibel workshopdag 12. nov. kl Hornstrup kursuscenter Vejle

Fleksibel workshopdag 12. nov. kl Hornstrup kursuscenter Vejle Fleksibel workshopdag 12. nov. kl. 10.00-20.00 Hornstrup kursuscenter Vejle Program 09.30 10.00 Ankomst & morgenkaffe 10.00 10.15 Fælles velkomst, sang osv. 10.15 12.00 Fælles oplæg & gruppesessions 12.00

Læs mere

Fleksibel workshopdag 14. nov. kl.10.00-20.00 Hornstrup kursuscenter Vejle

Fleksibel workshopdag 14. nov. kl.10.00-20.00 Hornstrup kursuscenter Vejle Fleksibel workshopdag 14. nov. kl.10.00-20.00 Hornstrup kursuscenter Vejle Program 10.00 Ankomst, fælles velkomst 10.15 12.15 Workshoprunde 1 12.15 13.15 Frokost 13.15 15.15 Workshoprunde 2 15.15 16.15

Læs mere

Inspiration: Fleksible tilrettelæggelsesformer

Inspiration: Fleksible tilrettelæggelsesformer Inspiration: Fleksible tilrettelæggelsesformer (Åben) Studiecirklen Jahn Sørensen fra Bjerggaardens Lokalcenter i Århus ville gerne lave et forløb på 36 timer omkring lokalområdet Christiansbjergs historie.

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

Hilsen fra redaktionen

Hilsen fra redaktionen NYHEDSBLADET - for Klingstrupvænget & Rødegårdsvej Hilsen fra redaktionen Kære beboer, Du sidder nu med årets første udgave af vores nyhedsblad; rigtig mange gange velkommen. I dette nyhedsblad skal vi

Læs mere

AFTENSKOLERNE I KØBENHAVN

AFTENSKOLERNE I KØBENHAVN AFTENSKOLERNE I KØBENHAVN Kurser Foredrag Debat WWW.KURSERKBH.DK Pjecen er udgivet af Aftenskolernes Samråd i København. Se mere på www.kurserkbh.dk Layout og tryk: Eks-Skolens Trykkeri ApS Tak til Københavns

Læs mere

Program for efteråret 2014 Start: mandag 8.9.2014 Slut: fredag 12.12.2014

Program for efteråret 2014 Start: mandag 8.9.2014 Slut: fredag 12.12.2014 12 ELLER Tilmelding Udfyld den vedlagte tilmelding og send den til: Lis Cronberg Valby Gade 12, Valby 3200 Helsinge Send en E-mail med alle ovennævnte oplysninger til lis@cronberg.dk ELLER Ring til 28

Læs mere

Program for 2. halvår af 2015 og lidt mere

Program for 2. halvår af 2015 og lidt mere Program for 2. halvår af 2015 og lidt mere Oversigt over arrangementer i resten af 2015 mm. Torsdag den 25. juni 2015 tur til Vestkysten Den 13. 20 august 2015. Tur til Skotland Fredag den 2. oktober 2015.

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag Det Fælles Bedste Sådan holder du din egen samtalemiddag Kære vært, tak fordi du vil tage del i Det Fælles Bedste ved at være vært for en samtalemiddag om et af de emner, der ligger dig på sinde. En samtalemiddag

Læs mere

Velkommen. Uddannelse af kursusleder

Velkommen. Uddannelse af kursusleder v/ 2 Velkommen Tusinde tak for at du har valgt at blive frivillig kursusleder. Gennem dit frivillige arbejde er du med til at sikre, at forældre til børn med ADHD, voksne med ADHD og søskende til børn

Læs mere

Frivillig ved Viby sogn. Meningsfyldt Inspirerende Plads til alle talenter Fællesskab Kulturelle oplevelser

Frivillig ved Viby sogn. Meningsfyldt Inspirerende Plads til alle talenter Fællesskab Kulturelle oplevelser Frivillig ved Viby sogn Meningsfyldt Inspirerende Plads til alle talenter Fællesskab Kulturelle oplevelser 1 Bliv frivillig Hvis du går og tror, at kirkens arbejde kun består i det, som præster, ansatte

Læs mere

Frivillig ved Viby sogn Meningsfyldt Inspirerende Plads til alle talenter Fællesskab

Frivillig ved Viby sogn Meningsfyldt Inspirerende Plads til alle talenter Fællesskab Frivillig ved Viby sogn Meningsfyldt Inspirerende Plads til alle talenter Fællesskab 1 Bliv frivillig Kulturelle oplevelser Hvis du går og tror, at kirkens arbejde kun består i det, som præster, ansatte

Læs mere

Personale nyt: Kirsten starter i jobtræning i klubben og skal være hos os i 9 uger med evt. forlængelse.

Personale nyt: Kirsten starter i jobtræning i klubben og skal være hos os i 9 uger med evt. forlængelse. Billede på forsiden: Rekordforsøg 30 piger på samme toilet i pige ugen. Personale nyt: Kirsten starter i jobtræning i klubben og skal være hos os i 9 uger med evt. forlængelse. Foredrag: Torsdag d. 17.

Læs mere

N: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år.

N: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år. Interview Fokusgruppe med instruktører i alderen - år 0 0 0 0 Introduktionsrunde: I: Vil I starte med at præsentere jer i forhold til hvad I hedder, hvor gamle I er og hvor lang tid I har været frivillige

Læs mere

NETVÆRKS TILBUDET PULS1

NETVÆRKS TILBUDET PULS1 NETVÆRKS TILBUDET PULS1 Kære borger Pulsen er et fantastisk tilbud for dig som er udviklingshæmmet. Du bor på et bosted, hjemme eller i egen lejlighed under Københavns kommune. Pulsen er et netværkstilbud,

Læs mere

Den Jyske Sparekasse sponsor for SUB09 kvinder SUB09 tegnede allerede ved starten i 2009 en sponsoraftale på overtræks sæt med daværende Sparekassen

Den Jyske Sparekasse sponsor for SUB09 kvinder SUB09 tegnede allerede ved starten i 2009 en sponsoraftale på overtræks sæt med daværende Sparekassen det skete i uge 22 Den Jyske Sparekasse sponsor for SUB09 kvinder SUB09 tegnede allerede ved starten i 2009 en sponsoraftale på overtræks sæt med daværende Sparekassen i Skals. Denne aftale er nu udbygget,

Læs mere

VELKOMMEN TIL. Fritids - og Ungdoms KLUB

VELKOMMEN TIL. Fritids - og Ungdoms KLUB 2013-14 VELKOMMEN TIL GØRLØSE Fritids - og Ungdoms KLUB Gørløse Fritids og Ungdomsklub Gørløse Fritids- og Ungdomsklub 2013-14 Ansatte i Gørløse SFO og Klub SFO Michael - leder Anne -souschef Jannik -

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

VED AT VÆRE MEDLEM AF Fora

VED AT VÆRE MEDLEM AF Fora Hvad betyder det at være en del af FORA? FÅ overblik over FORDELENE VED AT VÆRE MEDLEM AF Fora HVEM ER VI? Medlem af fora? Fora arbejder for folkeoplysning med kvalitet, vi har fællesskabet i centrum,

Læs mere

Formands Nyt. Nr Februar. Livet skal leves hele livet

Formands Nyt. Nr Februar. Livet skal leves hele livet Formands Nyt Nr. 1-2015 Februar Livet skal leves hele livet OK-Klubberne i Danmark * Allégade 2 * 2000 Frederiksberg * tlf.: 33 85 45 01 * ok-klubberne.dk * facebook.com/okklubberne Formands Nyt nr.1,

Læs mere

Organisatorisk beretning FN-forbundets landsmøde 2012

Organisatorisk beretning FN-forbundets landsmøde 2012 Organisatorisk beretning FN-forbundets landsmøde 2012 v/næstformand Trine Marqvard Nymann Jensen I har formentlig allerede set vores organisatoriske beretning måske har I ikke lige fået tygget jer igennem

Læs mere

FORMANDSBERETNING 2013-2014

FORMANDSBERETNING 2013-2014 FORMANDSBERETNING 2013-2014 Så er året ved at være gået og det har igen været et rigtig godt år for BGF. Vi har i år 180 medlemmer. Heraf ca. 95 børnegymnaster. Det er omkring det samme antal som sidste

Læs mere

Spisevenner og madborgerskab

Spisevenner og madborgerskab Spisevenner og madborgerskab - Fællesskaber gennem måltider Inspirationskatalog Sundhed og Omsorg Aarhus Kommune 2015 Indhold Forord ved Anne Hjernøe tv-vært, madskribent og styregruppemedlem 3 Hvad er

Læs mere

NYHEDSBREV FRA FARS KØKKENSKOLE

NYHEDSBREV FRA FARS KØKKENSKOLE NYHEDSBREV FRA FARS KØKKENSKOLE September 2014 Successen fortsætter - flere Fars køkkenskoler På rekordtid oplevede vi at få 5 fyldte køkkenskoler, som er startet op i august og september. Det er dermed

Læs mere

København S, 10. juni 2015. Kære menigheder

København S, 10. juni 2015. Kære menigheder København S, 10. juni 2015 Kære menigheder Morten Kofoed Programme Coordinator Baptist Union of Denmark Cell: +45 3011 2904 E-mail: morten@baptistkirken.dk Mange tak for jeres bidrag til Burundis Baptistkirke

Læs mere

Munkebo Kulturhus Pigegruppen

Munkebo Kulturhus Pigegruppen Munkebo Kulturhus Pigegruppen pigefrokost 2013 Hurra for en pigefrokost! Beslutningen om en Pigefrokost 2013 blev taget og en Invitation blev sendt ud Nytårsdag. Arrangementet skulle foregå d. 9. marts

Læs mere

Hvorfor? Ideen om at arbejde med landsforbundets identitet blev til på styrelsesseminar i november 2013.

Hvorfor? Ideen om at arbejde med landsforbundets identitet blev til på styrelsesseminar i november 2013. Fora - læring og kreativitet i fællesskab, 2014 Hvorfor? Ideen om at arbejde med landsforbundets identitet blev til på styrelsesseminar i november 2013. På landsmødet i maj 2014 stemte de delegerede ja

Læs mere

Selvevaluering foretaget i juni 2014 af skoleåret 2013/14.

Selvevaluering foretaget i juni 2014 af skoleåret 2013/14. Selvevaluering foretaget i juni 2014 af skoleåret 2013/14. Her på skolen er vi meget interesserede i at tilbyde den bedst mulige undervisning, trivsel og service til vores elever og jer som forældre. Derfor

Læs mere

Nej, øhm. Jamen, hvad var baggrunden egentlig for jeres eller for dit initiativ til at starte gruppen?

Nej, øhm. Jamen, hvad var baggrunden egentlig for jeres eller for dit initiativ til at starte gruppen? Transskription af interview med Emil 14/04/2016 Så skal jeg lige høre først, hvor gammel du er? Jeg er 25. 25, øh, og det er så basket du spiller? Dyrker du andre sportsgrene, sådan? Øh, altså, jeg går

Læs mere

Sammen om Aarhus Medborgerskabspolitik version 0,2 (udkast) Forord. BORGMESTERENS AFDELING Aarhus Kommune

Sammen om Aarhus Medborgerskabspolitik version 0,2 (udkast) Forord. BORGMESTERENS AFDELING Aarhus Kommune Sammen om Aarhus Medborgerskabspolitik version 0,2 (udkast) Forord Aarhus står over for en række udfordringer de kommende år. Velfærdssamfundet bliver udfordret af demografiske forandringer og snævre økonomiske

Læs mere

Opgave 1. Modul 4 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvor mange voksne skal man minimum rejse for at få rabat? 1. Hvor høje skal kvinderne være?

Opgave 1. Modul 4 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvor mange voksne skal man minimum rejse for at få rabat? 1. Hvor høje skal kvinderne være? Modul 4 Lytte, Opgave 1 Navn: Kursistnr.: Opgave 1 Eksempel: Hvor mange voksne skal man minimum rejse for at få rabat? 15 2 3 1 X 1. Hvor høje skal kvinderne være? 160-180 165-190 160-170 165-180 2. Hvad

Læs mere

Det giver dig mere indsigt Nyhedsbrev

Det giver dig mere indsigt Nyhedsbrev Det giver dig mere indsigt Nyhedsbrev September 2011 Fredag den 30. fejres frivilligheden Politiker i praktik Røde Kors indsamlingen nærmer sig Cathrine Lindberg Bak Frivilligt PR-team klar til landsindsamlingen

Læs mere

Tæt forældresamarbejde gavner undervisning og fritid

Tæt forældresamarbejde gavner undervisning og fritid Tæt forældresamarbejde gavner undervisning og fritid Af Orla Nielsen i samtale med Lena Isager I flere klasser på Beder skole støtter forældrene op om skole-hjemsamarbejdet og deltager i traditionsrige

Læs mere

BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder

BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder I det følgende bringes citater fra virksomheder fra Havredal gl. Skoles virksomhedsnetværk, der har haft unge med særlige behov ansat i op til 6 år, og

Læs mere

Program for forår 2015. Vi starter mandag 12. januar og slutter fredag den 8. maj 2015. Sommerskolen foregår som sædvanlig i ugerne 27 og 28

Program for forår 2015. Vi starter mandag 12. januar og slutter fredag den 8. maj 2015. Sommerskolen foregår som sædvanlig i ugerne 27 og 28 12 Tilmelding Udfyld den vedlagte tilmelding og send den til: Lis Cronberg Valby Gade 12, Valby 3200 Helsinge ELLER Send en E-mail med alle ovennævnte oplysninger til lis@cronberg.dk ELLER Ring til 28

Læs mere

UDBUD AF: KURSER / MØDER / ARRANGEMENTER. - i, på eller med Frivilligcenteret i efteråret 2012 - TIL ALLE FRIVILLIGE I VORES MEDLEMSFORENINGER

UDBUD AF: KURSER / MØDER / ARRANGEMENTER. - i, på eller med Frivilligcenteret i efteråret 2012 - TIL ALLE FRIVILLIGE I VORES MEDLEMSFORENINGER UDBUD AF: KURSER / MØDER / ARRANGEMENTER - i, på eller med Frivilligcenteret i efteråret 2012 - TIL ALLE FRIVILLIGE I VORES MEDLEMSFORENINGER oversigt: SPARRINGSMØDE TIL VINDUE FOR EN FORENING August 2012

Læs mere

Nyhedsbrev for Perler efter skabelon: Doodleart:

Nyhedsbrev for Perler efter skabelon: Doodleart: Nyhedsbrev for Endnu en måned er gået. Det har været en spændende måned, der har budt på mange sjove aktiviteter og oplevelser. Efteråret nærmer sig og det mærkes ved at børnene er mere indenfor og benytter

Læs mere

Selvevaluering 2009 10

Selvevaluering 2009 10 Selvevaluering 2009 10 Selvevalueringen er foretaget i 2 klasser i foråret 2010. Lever skolen generelt op til værdigrundlaget? I høj grad 52.6% I nogen grad 47.4% I ringe grad 0% Bliver du under dit ophold

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Frivillighedspolitik. Bo42

Frivillighedspolitik. Bo42 Frivillighedspolitik Bo42 Vedtaget på repræsentantskabsmøde afholdt den 4. juni 2013 Forord En af Bo42 s bestyrelses fornemste opgaver er at være med til at skabe og udvikle gode rammer og muligheder for

Læs mere

Baggrund for dette indlæg

Baggrund for dette indlæg Baggrund for dette indlæg For nogle år siden skrev jeg op til et valg nogle læserbreve; mest om de ideologiske forskelle mellem Socialdemokraterne og Venstre. Jeg skrev en hel serie af læserbreve om dette

Læs mere

Nyhedsbrev Fritidshjemmet Dronen februar 2016

Nyhedsbrev Fritidshjemmet Dronen februar 2016 Nyhedsbrev Fritidshjemmet Dronen februar 2016 www.ib3.kk.dk Gammeltoftgade 19, opg. 27, 1355 København K Tlf.: 33 13 61 41 # 4 E-mail: nicoju@dronen.kk.dk 3.klasse på SMK En flok studerende fra Ålborg

Læs mere

UNGE LIGHED FÆLLESSKAB

UNGE LIGHED FÆLLESSKAB UNGE LIGHED FÆLLESSKAB TEMA: Kærester 2. årgang Nr. 2 Juni 2016 mener: Vi unge med særlige behov bestemmer selv, om vi vil have en kæreste. Vi bestemmer selv, hvem vi har sex med. Vi bestemmer selv, hvem

Læs mere

Aktiviteter med beboerne

Aktiviteter med beboerne Aktiviteter med beboerne Vinteren har stået på mange sjove, hyggelige og traditionsbåndende aktiviteter sammen med de skønne beboere i klynge 1. I december blev der hver dag hygget med kalendergaver, et

Læs mere

ErhvervsKvindeNyt Herning Januar 2013

ErhvervsKvindeNyt Herning Januar 2013 ErhvervsKvindeNyt Herning Januar 2013 ErhvervsKvinder Herning er kommet godt fra start i dette nye år. Hvad kan lokke friske og aktive kvinder ud i sne, frost, kulde og... fra en håndboldkamp? - Det kunne

Læs mere

Nyhedsbrev fra klynge 2

Nyhedsbrev fra klynge 2 Nyhedsbrev fra klynge 2 Så blev det til det sidste nyhedsbrev i år 2014. Den har stået på masser af julehygge i december måned, hvilket nyhedsbrevet også bærer præg af. Der har været en fantastisk opbakning

Læs mere

Nyhedsbrev SFO Fritterhøjen uge 20+21+22 2015

Nyhedsbrev SFO Fritterhøjen uge 20+21+22 2015 Grundlovsdag. Skolen har lukket Grundlovsdag, fredag den 5. juni. SFO har derfor åbent fra 06.15 til 12.00, idet der kun er tale om en ½ arbejdsdag/fridag! Husk i øvrigt at 5. juni også er Fars dag! Travl

Læs mere

Skolelederens beretning 2010

Skolelederens beretning 2010 Skolelederens beretning 2010 "Hvis skolen skal lykkes skal vi holde af. For kærligheden skjuler en mangfoldighed af synder. Forældre skal holde af børn og lærere. Lærere skal holde af børn og forældre

Læs mere

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Prøve i Dansk 2 November-december 2014 Skriftlig del Læseforståelse 2 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Hjælpemidler: ingen Tid: 65 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn

Læs mere

USTEN P OLKE F Apri l 2016 Figur 1

USTEN P OLKE F Apri l 2016 Figur 1 FOLKEPUSTEN April 2016 HJÆLP OS MED AT BEVARE BUSSEN Med bussen kører vi ture ud i det blå, til vandet, skoven, byen og Tivoli. En tur med bussen fremkalder glæde, følelse af frihed og vi får en fornemmelse

Læs mere

Referat Generalforsamling 25.maj 2016

Referat Generalforsamling 25.maj 2016 Referat Generalforsamling 25.maj 2016 Generalforsamlingen er rettidig indkaldt iflg. vedtægterne. Indkaldelse er udsendt pr. mail til alle klubbens medlemmer den 7.4. Der er 3 indkomne forslag. (se punkt

Læs mere

Bilag 2 Transskription af interview med Luna. d. 17/4 2015.

Bilag 2 Transskription af interview med Luna. d. 17/4 2015. Bilag 2 Transskription af interview med Luna. d. 17/4 2015. Interviewer: Hej! Luna: Hej! Interviewer: Vil du præsentere dig selv? Tale lidt om hvad du er for én? Luna: Jeg hedder Luna og jeg er i midten

Læs mere

INDSPIL NR. 48. April 2015

INDSPIL NR. 48. April 2015 Fredag den 22. maj 2015 arrangeres K U L T U R N A T 2 0 1 5 i Kalundborg. En af de nærmeste dage udsendes mail til jer alle med nærmere oplysninger om arrangementet. Begynd gerne straks at tænke på, hvordan

Læs mere

Forældreundersøgelse. Om dig. Netværk 2014:204,205, 206,207; 1.1 Er du? a. Gift eller bor sammen med en partner b. Enlig c. Ønsker ikke at oplyse

Forældreundersøgelse. Om dig. Netværk 2014:204,205, 206,207; 1.1 Er du? a. Gift eller bor sammen med en partner b. Enlig c. Ønsker ikke at oplyse Om dig 1.1 Er du? a. Gift eller bor sammen med en partner b. Enlig c. Ønsker ikke at oplyse 1.2 Hvad er din alder? 1.3 Hvad er din højeste fuldførte uddannelse? a. Folkeskole 9. eller 10. klasse b. EFG/HG/Teknisk

Læs mere

1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes

1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes 1 Stress af! - Få energien tilbage Dette er en light version Indholdet og indholdsfortegnelsen er STÆRKT begrænset Køb den fulde version her: http://stress.mind-set.dk 2 Stress af! - Få energien tilbage

Læs mere

Ansøgning om støtte til Mentorprojekt flere kvinder med anden etnisk baggrund i folkeoplysningen

Ansøgning om støtte til Mentorprojekt flere kvinder med anden etnisk baggrund i folkeoplysningen Til Silkeborg 25.11.2015 Folkeoplysningen Viborg Kommune Prinsens Alle 5 8800 Viborg Fra AOF Viborg Aftenskole AOF Midt, Ørnsøvej 5 8600 Silkeborg Ansøgning om støtte til Mentorprojekt flere kvinder med

Læs mere

Benedicte Clausen

Benedicte Clausen 2. Rejsebrev Studerendes navn: Studienummer: E-mail.: Praktikperiode: 2. el. 3. Praktik fra til: dd.mm.år: Benedicte Clausen PV11303 benedicteclausen@hotmail.dk 3.praktikperiode 01.08.13 31.01.14 Institutionens

Læs mere

I anledning af at Annes Atelier fyldte et halvt år d. 1. juni spurgte vi medlemmerne i om hjælp inde i vores forum.

I anledning af at Annes Atelier fyldte et halvt år d. 1. juni spurgte vi medlemmerne i om hjælp inde i vores forum. TRE GODE GRUNDE I anledning af at Annes Atelier fyldte et halvt år d. 1. juni spurgte vi medlemmerne i om hjælp inde i vores forum. Vi spurgte: Vi vil gerne høre, om du herunder i tråden vil nævne de tre

Læs mere

Skolenyt. En anderledes skoledag

Skolenyt. En anderledes skoledag Skolenyt En anderledes skoledag 26.10.12. Skolenyt november-december 2012 1 SkoleNyt Ferslev Skole SkoleNyt udgives 4 gange årligt. Indlæg til skolenyt fremsendes til ferslevskole@aalborg.dk Redaktion:

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

Forældre Undervisning

Forældre Undervisning Forældre Undervisning På en skole nær dig Bliv bedre til at hjælpe dit barn med lektierne Forår 2010 Bliv bedre til at hjælpe dit barn med lektierne Hvorfor Forældreundervisning? Oplever du også at det

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. I Danmark står vi last og brast om demokratiets kerneværdier. Vi siger klart og tydeligt nej til

Læs mere

Skriftlig beretning til årsmøde i DGI Sønderjylland 2016!

Skriftlig beretning til årsmøde i DGI Sønderjylland 2016! Skriftlig beretning til årsmøde i DGI Sønderjylland 2016! Solen skinner udenfor lige nu, og der er så småt begyndt at komme knopper på træer og buske og forårsblomsterne begynder at stå i fuldt flor. Jeg

Læs mere

- Håndarbejde, Taskeflet, Madlavning for mænd, Sløjd, holdene kører fint.

- Håndarbejde, Taskeflet, Madlavning for mænd, Sløjd, holdene kører fint. ( BERETNING 19 MARTS 2014.) Eget hus?? Ja, hvad skal jeg sige! Kommunen har skrevet de skal spare 180 mill. Kr. - Vi prøvede om vi kunne få et ben indenfor Centrumhuset, men det er for de unge og deres

Læs mere

Så skal der arbejdes...

Så skal der arbejdes... Så skal der arbejdes... Som mange ved har vi nogle dage om året, hvor der virkelig skal knokles! Det er frivilligt at komme, men som medlemmer vi deles om læsset.. Gad hvide hvad det næste projekt bliver?

Læs mere

Munkebo Kulturhus Pigegruppen

Munkebo Kulturhus Pigegruppen Munkebo Kulturhus Pigegruppen pigefrokost 2014 STØT VORE SPONSORER - de støtter os Så blev der Pigefrokost igen. Beslutningen om en Pigefrokost 2014 blev taget og en Invitation blev sendt ud. Arrangementet

Læs mere

NYHEDSBREV FRA FARS KØKKENSKOLE

NYHEDSBREV FRA FARS KØKKENSKOLE NYHEDSBREV FRA FARS KØKKENSKOLE December 2013 Fars Videokogebog er i luften Endelig blev den klar til de dejlige fædre og børn ude i det ganske land Fars Videokogebog er gået luften og er nu online på

Læs mere

Vil gerne starte med at fortælle jer om en oplevelse, jeg havde, mens jeg gik på gymnasiet:

Vil gerne starte med at fortælle jer om en oplevelse, jeg havde, mens jeg gik på gymnasiet: Vil gerne starte med at fortælle jer om en oplevelse, jeg havde, mens jeg gik på gymnasiet: Odense gågaden - En hjemløs råber efter mig føler mig lidt utilpas hvad vil han. han ville bare snakke så jeg

Læs mere

VærelZe 313 og Teaterskolen

VærelZe 313 og Teaterskolen syddjurs egnsteater VærelZe 313 og Teaterskolen sæson 2014/15 www.syddjursegnsteater.dk KÆRE UNGE I SYDDJURS KOMMUNE For femte år i træk byder vi velkommen til Ingen kedelige onsdage, på den sidste onsdag

Læs mere

SFO BAKKESKOLEN [FORFATTERENS NAVN] 1

SFO BAKKESKOLEN [FORFATTERENS NAVN] 1 [FORFATTERENS NAVN] 1 Nyt fra SFO Bakkeskolen Personale: Vi siger tak for tiden her til Anita og Jesper, som har været studerende. Anita og Jesper ønskes stor fornøjelse med udfordringerne fremover. Vi

Læs mere

Tale ved Skyum Forsamlingshus 100 års jubilæum

Tale ved Skyum Forsamlingshus 100 års jubilæum Tale ved Skyum Forsamlingshus 100 års jubilæum Kære alle Tusind tak for invitationen til festligholdelsen af 100 års jubilæet for Skyum forsamlingshus i dag. Det er en festdag, som jeg er glad for at få

Læs mere

FLORENCE NIGHTINGALE HOSPICE AYLESBURY ENGLAND

FLORENCE NIGHTINGALE HOSPICE AYLESBURY ENGLAND FLORENCE NIGHTINGALE HOSPICE AYLESBURY ENGLAND Mine forventninger til opholdet var at prøve at blive kastet ud i en anden kultur, hvor kommunikationen foregår på engelsk. Da jeg altid har haft meget svært

Læs mere

Skolelederens beretning 2015. For få minutter ankom jeg med toget fra KBH. En skøn uge med 40 herlige unge mennesker.

Skolelederens beretning 2015. For få minutter ankom jeg med toget fra KBH. En skøn uge med 40 herlige unge mennesker. Skolelederens beretning 2015 For få minutter ankom jeg med toget fra KBH. En skøn uge med 40 herlige unge mennesker. Jeg har været af sted på utallige lejrskoler i både udland og KBH. Hver eneste gang

Læs mere

En god sæsonstart. Inspirationsfolder

En god sæsonstart. Inspirationsfolder En god sæsonstart Inspirationsfolder Indholdsfortegnelse FORORD 2 HUSKELISTE 4 Hvilke målgrupper har vi fokus på? 5 Hvilke hold tilbyder vi i næste sæson? 5 Har vi styr på alle træningstider? 6 Har vi

Læs mere

Fodbolden. indvandrere

Fodbolden. indvandrere Fodbolden indvandrere Fodbolden indvandrere 4 Formand for Den Østlige Forening i Aalborg Øst, Salah Touska (tv) og fodboldtræner, kampfordeler og alt muligt andet i fodboldklubben, Mohamed Agha. Ildsjæl

Læs mere

HUSFLIDSFORENING. Kursusprogram 2011. - positiv og kreativ fritid - for alle aldre og køn

HUSFLIDSFORENING. Kursusprogram 2011. - positiv og kreativ fritid - for alle aldre og køn Foreningens bestyrelse Allesø Næsbyhovedbroby HF Skoleleder Jytte Lindhardtsen 2824 1484 Formand Verner Jensen 6618 8261-2128 1815 Næstfmd. Erwin Svendsen 6595 8827-2843 7688 Kasserer Johannes Hansen 6618

Læs mere

April 2015 Kære forældre Børnehave Strategiproces

April 2015 Kære forældre Børnehave Strategiproces April 2015 1 2 3 Påskeferie 4 5 6 Ma 7 8 9 10 11 12 Sø Konfirmation 13 Ma Blå mandag Samtaler 3. klasse 14 15 16 To Skole/hjemsamtaler 3. klasse 17 18 19 20 21 Ti Generalforsamling 22 On Forårskoncert

Læs mere

Margrethe Hjemmet er et plejehjem under. Foreningen til fremskaffelse af boliger til enlige. og ældre. Margrethe Hjemmet overgik til

Margrethe Hjemmet er et plejehjem under. Foreningen til fremskaffelse af boliger til enlige. og ældre. Margrethe Hjemmet overgik til 1 Margrethe Hjemmet Margrethe Hjemmet er et plejehjem under Foreningen til fremskaffelse af boliger til enlige og ældre. Margrethe Hjemmet overgik til foreningen den 1. januar 2004 fra Roskilde kommune

Læs mere

2. Nyt fra landsbestyrelsen 2.1 Landbestyrelses møde d. 14-15. februar (se bilag med headlines)

2. Nyt fra landsbestyrelsen 2.1 Landbestyrelses møde d. 14-15. februar (se bilag med headlines) Dagorden til SDS møde d. 2.3 09 1. Formalia: Tilstede : Kasper, Marie, Anne, Lotte, Mette og Bodil Lisbeth (næstformand er på besøg) Afbud: Louise 1.1 Valg af ordstyrer Marie er ordstyrer 1.2 Valg af referent

Læs mere

Vurdering af SommerUndervisning - I hvor høj grad har dit barns udbytte af SommerUndervisning levet op til dine forventninger?

Vurdering af SommerUndervisning - I hvor høj grad har dit barns udbytte af SommerUndervisning levet op til dine forventninger? Evaluering, forældre Hvilket hold har dit barn deltaget på? Vurdering af SommerUndervisning - I hvor høj grad har dit barns udbytte af SommerUndervisning levet op til dine forventninger? Har dit barn deltaget

Læs mere

PROGRAM Forår 2014. Januar - Februar Marts - April Maj - Juni

PROGRAM Forår 2014. Januar - Februar Marts - April Maj - Juni PROGRAM Forår 2014 Januar - Februar Marts - April Maj - Juni Hvad er Café Cool? Vi har lavet et nyt cafétilbud til DIG, som er mellem 18 og 30 år og det hedder Café Cool. Café Cool er stedet, hvor du hænger

Læs mere

Fælles info. Nyhedsbrev SFO Fritterhøjen uge 47+48 2013

Fælles info. Nyhedsbrev SFO Fritterhøjen uge 47+48 2013 Fælles info Sygemeldt. Jonna, pædagog på 2. årgang, er desværre blevet ramt af en blodprop og er derfor sygemeldt. Hun er pt. indlagt til genoptræning. Det står klart, at der vil blive tale om en længere

Læs mere

NYHEDSBREV NYT FRA FORMANDEN JANUAR 2015 NYT FRA FORMANDEN

NYHEDSBREV NYT FRA FORMANDEN JANUAR 2015 NYT FRA FORMANDEN NYHEDSBREV JANUAR 2015 NYT FRA FORMANDEN GENERALFORSAMLINGEN NY CAFÈ +35 I ÅRS NY PÅRØRENDEGRUPPE FACEBOOKGRUPPER BØRN/UNGEGRUPPER HALVÅRLIGT PROGRAM NYT FRA FORMANDEN Kære medlemmer. Godt nytår til jer

Læs mere

Generalforsamling 5. april 2011.

Generalforsamling 5. april 2011. Generalforsamling 5. april 2011. Der er så dejligt ude på landet, således begynder et af H. C. Andersens mest kendte eventyr: Den grimme ælling, og det er vel på sin plads at citere netop denne berømte

Læs mere

MEDBORGERSKABSPOLITIK

MEDBORGERSKABSPOLITIK MEDBORGERSKABSPOLITIK INTRODUKTION Et fælles samfund kræver en fælles indsats For at fastholde og udvikle et socialt, økonomisk og bæredygtigt velfærdssamfund kræver det, at politikere, borgere, virksomheder,

Læs mere

NYE KOLLEGER ER GODE KOLLEGER. Gode argumenter for integration af etniske minoriteter via arbejdspladsen

NYE KOLLEGER ER GODE KOLLEGER. Gode argumenter for integration af etniske minoriteter via arbejdspladsen NYE KOLLEGER ER GODE KOLLEGER Gode argumenter for integration af etniske minoriteter via arbejdspladsen Nye kolleger er gode kolleger Gode argumenter for integration Etniske minoriteter er en del af det

Læs mere

FrivilligCenter Lolland. Kurser Fo r å r 2012

FrivilligCenter Lolland. Kurser Fo r å r 2012 FrivilligCenter Lolland Kurser Fo r å r 2012 Vi glæder os til at se jer Kære frivillig Velkommen til foråret 2012. Vi har samlet en række spændende kurser som du har mulighed for at deltage i. Som medlemsforening

Læs mere

Velkommen til kursus et lidt anderledes af slagsen.

Velkommen til kursus et lidt anderledes af slagsen. Velkommen til kursus et lidt anderledes af slagsen. Et kursus hvor du og din hund er i centrum, skal være aktive sammen, og hvor du samtidig skal forkæle dig selv, med fokus på krop og sjæl. Udover glæden

Læs mere

Bilag 2: Interviewguide

Bilag 2: Interviewguide Bilag 2: Interviewguide Tema Læsning og læsevanskeligheder Specialundervisning og itrygsæk Selvtillid/selvfølelse Praksisfællesskaber Spørgsmål 1. Hvordan har du det med at læse og skrive? 2. Hvad kan

Læs mere

Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers

Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers Tidspunkt for interview: Torsdag 5/3-2015, kl. 9.00. Interviewede: Respondent A (RA): 14-årig pige, 8. klasse. Respondent B (RB):

Læs mere

Opgave til coachstuderende: Der er indlagt nogle refleksionsopgaver i uddraget, som I bedes tage en snak om i grupper på 3.

Opgave til coachstuderende: Der er indlagt nogle refleksionsopgaver i uddraget, som I bedes tage en snak om i grupper på 3. Uddrag af en team-coachingsession. Opgave til coachstuderende: Der er indlagt nogle refleksionsopgaver i uddraget, som I bedes tage en snak om i grupper på 3. Forhistorie. Jeg,Birgitte er tilknyttet som

Læs mere

for Lyne Sogn Januar 2015 Indhold:

for Lyne Sogn Januar 2015 Indhold: Til: Samtlige husstande kontorer butikker AKTIVITETSKALENDER for Lyne Sogn Januar 2015 Indhold: Lyne Kirke/Vennekredsen: Per Nielsen Lyne Kirke: Nytårsgudstjeneste, Menighedsmøde Sdr. Bork Kirke: Sangaften

Læs mere

Livskvalitet ER ALTID I CENTRUM FOR DEN ÆLDRE, DE PÅRØRENDE OG PERSONALET

Livskvalitet ER ALTID I CENTRUM FOR DEN ÆLDRE, DE PÅRØRENDE OG PERSONALET Livskvalitet ER ALTID I CENTRUM FOR DEN ÆLDRE, DE PÅRØRENDE OG PERSONALET Velkommen Filskov Friplejehjem er blevet til på initiativ af lokalbefolkningen i Filskov. Efter kommunens beslutning om at lukke

Læs mere

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur- og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem med overskriften Sammen om det gode

Læs mere

Det åbne bibliotek i Lynge

Det åbne bibliotek i Lynge Allerød Kommune Det åbne bibliotek i Lynge Brugerundersøgelse Tekst og layout af Tine Schrøder Lunøe 1 Om undersøgelsen Antal udfyldte spørgeskemaer: 100 Derved svarer alle tal til %. I tolkningen af rapportens

Læs mere

Foråret er på vej, og dermed er det også blevet tid til generalforsamling i Munkebo Gymnastikforening.

Foråret er på vej, og dermed er det også blevet tid til generalforsamling i Munkebo Gymnastikforening. Generalforsamling i Munkebo Gymnastikforening 26. marts 2012 Formandens årsberetning Foråret er på vej, og dermed er det også blevet tid til generalforsamling i Munkebo Gymnastikforening. Dette er min

Læs mere

u13 FORÆLDREFOLDER Boldklubben Marienlyst Årgang 2001

u13 FORÆLDREFOLDER Boldklubben Marienlyst Årgang 2001 u13 FORÆLDREFOLDER Boldklubben Marienlyst Årgang 2001 Indholds fortegnelse Forord...3 Trænerens ansvar...4 Spillerens ansvar...5 Fælles regler for årgangene...6 Information...6 Deadlines...6 Forældre generelt...7

Læs mere