På tværs af kulturer. Elsass,

Transkript

1

2 På tværs af kulturer Kulturpsykologi er at kunne reflektere over forholdet mellem kulturerne, snarere end at have et konkret detailkendskab til den enkelte kultur. Elsass,

3 Kulturen er inden i os Antropologerne skrev og skrev, og det, de skrev var fortolkninger af indfødtes fortolkninger. Elsass,

4 Supervisors kompetencer Evne til at reflektere over egne fordomme Kulturel interesse (miljø, religiøsitet) Åbenhed overfor sproglige udfordringer Kendskab til gruppedynamikker Opmærksomhed på empatisk belastning Kendskab til psykotraumatologi (tortur mv) 4

5 Supervisors rolle Supervisor skal være opmærksom på:...at hjælpe sig selv og sin supervisand med at undgå kulturelle stereotypier......at undersøge om den terapeutiske relation kan fostre og rumme en gensidig kulturudveksling, der er i stand til at transformere kulturoplevelsen hos begge parter. Grünbaum, L. 5

6 Gensidig kulturudveksling 6

7 Diagnostiske vanskeligheder Komorbiditet Sygdomsopfattelse; besættelse, psykose Racisme, berøringsangst eller uvidenhed Overdreven forsigtighed i en forestilling om at man kan skade pt. ved at stille adækvate spørgsmål Mangelfuld anamnese (tab og traumer) 7

8 Videnscenter for Transkulturel Psykiatri Kliniske retningslinier for transkulturel psykiatri Kulturelt interview nyhedsbrev 8

9 Tab og traumer hos patienterne 9

10 Usørget sorg..ved psykoterapi med mennesker, der har måttet forlade deres fødeland, er man i supervisionsforløbet nødt til at rette opmærksomhed mod de psykologiske konsekvenser af usørget sorg...mennesker, der mere eller mindre frivilligt er udvandret fra deres fødeland, ofte opleve, at tilværelsen i en periode er belastet af et kultur- og identitetstab. Grünbaum, L. 10

11 Krigs- og torturtraumer

12 Når traumerne er nærværende... I ethvert tilfælde, når disse minder deles for første gang, oplever patienterne det som ren og skær rædsel. Det er, som om den samme følelse af sårbarhed fra tiden tilbage til det oprindelige traume bliver genoplevet. Søndergaard, H.P. 12

13 Modoverføringsreaktioner Når man som terapeut har til opgave at rumme intense reaktioner på menneskeskabte traumer, (som ligger udenfor området af normale livsbetingelser), må man samtidig forsøge at forstå egne reaktioner, på det man hører og på den terapeutiske relation. Wilson. J.P. 13

14 Bestemmende for modoverføringsreaktioner Arten af stressfremkaldende dimensioner, der er til stede i traumet og traumehistorien Personlige faktorer hos terapeuten/hjælperen Organisatoriske faktorer, der påvirker terapeuten og den terapeutiske proces Specielle karakteristika hos patienten Wilson,

15 Modoverføring Affektive reaktioner (fx skyld, skam, angst og spænding) Kognitive reaktioner (fx fantasier og associationer) Tilskyndelser til at handle på idiosynkratiske eller behovsbaserede måder over for patienten som en del af den interpersonlle proces (fx socialt forsvar og nødhjælpsreaktioner) Wilson, J.P. 15

16 Terapeutens reaktive mønster - type I tilbagetrækning Personafhængige idiosynkratiske reaktioner Empatisk tilbagetrækning Uberørt facade Intellektualisering Misopfattelse af dynamik Empatisk fortrængning Tilbagetrækning Benægtelse Distancering 16 Wilson, 1998

17 Terapeutens reaktive mønster - type II overidentifikation Normativ: Universelle, objektive situationsskabte reaktioner Empatisk uligevægt Usikkerhed Sårbarhed Uforarbejdede følelser Empatisk forbrødring Tab af grænser Overinvolvering Gensidig afhængighed 17 Wilson, 1998

18 Kvalitativt interview med supervisor (1) Terapeuten skal være i stand til at rumme, at patienterne er ofre for noget, som er umenneskeligt men også erkende at ingen kun er fastlåst i en offerposition. Som supervisor er det en af de centrale opgaver, at hjælpe behandleren til at se andre sider i patienten (tidligere ressourcer). 18

19 Kvalitativt interview med supervisor (2) Som terapeut er det også en hjælp at komme i kontakt med, at ingen kun er gode eller onde. Konkret har mange af torturofrene, da også selv begået overgreb - i forbindelse med krigshandlinger - eller i form af psykisk eller fysisk vold mod ægtefælle eller børn. 19

20 Kvalitativt interview med supervisor (3) På grund af sværhedsgraden af det terapeutiske materiale, kan det opleves som vanskeligt (især for uerfarne terapeuter) at overholde tiden. Men netop på grund af det kaos, der ofte præger patienterne og vanskeligheden ved at finde stringente metoder, er den ydre ramme central for at skabe en oplevelse af ro og tryghed. 20

21 Den terapeutiske ramme For at skabe tillid hos patienten, er der brug for rammer i form af faste aftaler, ligesom der (uafhængigt af metodevalg i øvrigt) er behov for fokus på relationen; på overførings- og modoverføringsmønstre, som kan være med til at fortælle patientens ufortalte historie (fx usymboliseret dissociativt materiale ) Varvin,

22 Behandlingen De sædvanligt anvendte metoder skal suppleres med en tilgang, hvor man sammen med patienten forsøger at etablere en oplevelse af mening. Der kræves en kompleks terapeutisk tilgang med anvendelse af både kognitive og emotionelle dimensioner, hvor det undersøgende og meningsdannende aspekt er væsentligt Elsass,

23 Behandlingen Det er væsentligt især for den uerfarne terapeut at opstille realistiske mål for behandlingen, idet man ellers kan forføres til at indtage en omnipotent position med for stor optimisme i forhold til behandlingens resultater... Elsass,

24 Rammen udfordres Patienten har brug for et relevant fagligt gensvar - og det er derfor vigtigt at terapeuten ikke fristes til at tilfredsstille patientens behov og f.eks. udtale sig politisk eller have et overdrevent fokus på det kulturelle. 24

25 Organisationen udfordres Oplevelse af afmagt og inkompetence sammen med et ønske om at ville nå mere i behandlingen end det er muligt, kan komme til udtryk i en aggression i forhold til rammerne og over de, der repræsenterer rammerne. For de, der har svært ved at mobilisere en 'voksen' aggression, kan aggressionen komme passivt til udtryk ved, at man udfordrer rammerne f.eks. ved ikke at ville/kunne afslutte forløbene indenfor disse. 25

26 Organisationens udfordres Når behandlingscentret indtager en engageret holdning, kan terapeuten lettere uddelegere de politiske elementer, som der ikke er plads til i det lukkede terapeutiske rum. Elsass,

27 Og så de meget konkrete udfordringer Asylperioden og midlertidige opholdstilladelser Dårlig økonomi (køb af medicin) Flere kontakter til sundhedssystemet Traumatiserede forældre og følger for børnene Manglende kendskab til behandlingsmuligheder Utilstrækkeligt netværk Isolationstendens Brug af tolk 27

28 Anvendt litteratur Alberdi, F. et al: Transkulturel Psykiatri. Reitzels forlag Amnesty International: Nytilkomne asylansøgere. Dansk Røde Kors, Bion, W.R.: Experiences in groups. Tavistock. London Elsass, P.: Torturoverleveren, psykoterapi af den traumatiserede flygtninge. Gyldendal Elsass, P.: Håndbog i kulturpsykologi, Gyldendal. Gyldendal Grünbaum, L. Supervision ved tværkulturelle problemstillinger. I: Supervision af psykoterapi, teori og praksis- Haugaard Jacobsen, C. og Mortensen, K.V. Killingmo, B.: Conflict and deficit, implications for technique. Oslo, Lajer, M og Aagaard, S: Supervision af gruppeanalytisk psykoterapi. I: Haugaard Jacobsen & Morten, KV (red.) Supervision af psykoterapi (2007) Lasse, M.: Vikar for et offer. I Psykolog Nyt, 19/1997 Søndergaard, H.P.: Kliniske og neurobiologiske aspekter af PTSD. I: Jørgensen, U. og Mathiasen, S: At overleve vold. Klim Varvin, S.: Torturens virkning på kropp, sinn og relasjoner. Issuumia Wilson, J.P. Og Lindy, J.D.: Empatisk belastning og modoverføring. I: Jørgensen, U. og Mathiasen, S: At overleve vold. Klim Wilson, J.P. et al: International handbook of Traumatic Stress Syndromes. New York: Plenum Press,

29 Tak for opmærksomheden!