Deltagelse og forandring i tværsektorielle praksisser. Sine Kirkegaard Ph.d.-studerende v/ Institut for Mennesker og Teknologi, Roskilde Universitet

Størrelse: px

Starte visningen fra side:

Download "Deltagelse og forandring i tværsektorielle praksisser. Sine Kirkegaard Ph.d.-studerende v/ Institut for Mennesker og Teknologi, Roskilde Universitet"

Thomas Sommer
7 år siden
Visninger:

1 Deltagelse og forandring i tværsektorielle praksisser Sine Kirkegaard Ph.d.-studerende v/ Institut for Mennesker og Teknologi, Roskilde Universitet

2 INTRODUKTION Forandring i den traditionelle opdeling mellem markedet, staten og civilsamfundet Partnerskaber, co-production, co-creation og hybriditet bliver nye måder at konceptualisere forholdet mellem sektorerne Mangler empirisk forskning af indsatser hvor professionelle, frivillige og brugere samarbejder på tværs af sektorer i den daglige praksis

3 INTRODUKTION Formål: At undersøge deltagelse og forandring blandt unge, professionelle og frivillige i tre tværsektorielle samarbejder i Danmark og Sverige Metode: 62 kvalitative interviews og 8 måneders feltarbejde

4 TVÆRSEKTORIELLE PRAKSISSER Samarbejde mellem socialpsykiatriske indsatser og civilsamfundsorganisationer Samarbejder i den daglige praksis om en række forskellige aktiviteter: Bostøtte, vejledning, gruppeforløb, cafe, studiestøtte, sports aktiviteter og sociale arrangementer Målgruppen for indsatsen er unge i alderen med psykosociale vanskeligheder Aktører: unge brugere, frivillige, peer-medarbejdere, professionelle/frontmedarbejdere, ansatte i civilsamfundsorganisationerne og borgere fra lokalsamfund

5 INTERVIEWS MED LEDERE MOTIVATION OG VISION FOR TVÆRSEKTORIELT SAMARBEJDE

6 MOTIVATION OG VISION FOR SAMARBEJDET Kritik af de offentlige tilbud Understøtte brugernes behov Recovery gennem fælleskab og sociale netværk Altruistiske og kollektive sociale værdier Skaber et bredere udbud af aktiviteter Understøtte diversitet og mangfoldighed Bæredygtige indsatser Afstigmatisering gennem inklusion i lokalsamfund

7 UDFORDRINGER I SAMARBEJDET Materiel værdi Effekt og evaluering Kompleks og uigennemsigtig styring Effektivisering af tilbud Afvikling af demokratiske styringsprocesser

8 STYRINGSMÆSSIGE UDFORDRINGER Materiel værdi: Lige nu der har vi problematiseret overfor kommunen, at de her sårbare unge de tager simpelthen for mange af vores ressourcer, og det er et problem (Leder fra civilsamfundsorganisation). Afvikling af demokratiske styringsprocesser: Det er meget ambivalent, for dem fra den frivillige forening vil ikke styres fra oven. De er vant til, at systemet er de onde på en måde, men samtidig er de også godt klar over nødvendigheden af den her proces, for ellers kan organisation ikke køre på fuldt blus. Det er de godt klar over, men samtidig er der modstand mod det (Koordinator fra civilsamfundsorganisation).

9 INTERVIEWS MED FRONTMEDARBEJDERE P O S I T I O N S O M F R O N T M E D A R B E J D E R I T VÆ R S E K T O R I E L L E P R A K S I S S E R

10 POSITION SOM FRONTMEDARBEJDER Facilitator af intern og ekstern netværksdannelse Skabe tryghed for de unge brugere Brobyggere til lokalsamfund/uddannelse/arbejde Grænsekrydsere på tværs af organisationer/praksisser Mindre professionel og mere personlig

11 POSITION SOM FRONTMEDARBEJDER Mindre professionel og mere personlig Her behøver folk ikke vide, hvem vi er, men man kan henvende sig til hinanden, hvis folk gerne vil vide det. Der er jo også mange, som jeg ikke ved, hvem er, og som ikke ved, hvem jeg er. Vi har tit talt om det, for jeg siger jo heller ikke til alle, at jeg er Helene fra socialpsykiatrien. Vores leder synes, at vi skal kalde os under cover-agenter. Det er det, der er så specielt, for her er jeg ikke vejleder, men bare Helene (Frontmedarbejder i Socialpsykiatrien).

12 UDFORDRINGER SOM FRONTMEDARBEJDER Ugennemsigtige positioner og roller Tilhørsforhold som grænsekrydser Institutionelle krav om bestemt forandring Modsatrettede logikker og rationaler i praksis Kontrol og autonomi/grænser og grænseløshed

13 UDFORDRINGER SOM FRONTMEDARBEJDER Grænser og ansvar En frivillig har en anden rolle i huset (end de unge), og det er vigtigt, at de er bevidste om det. Hvis du er frivillig, så betyder det også, at du er rollemodel for de unge, men det er en meget svær diskussion jeg tror, at de frivillige i hvert fald skal være bevidste om grænserne og om ikke at overskride de her grænser (Frontmedarbejder fra Socialpsykiatrien).

14 FRIVILLIGE/PEERS POSITION SOM FRIVILLIG/PEER I TVÆRSEKTORIELLE PRAKSISSER

15 POSITION SOM FRIVILLIG/PEER Understøtte recovery/forandring Facilitator af intern og ekstern netværksdannelse Skabe solidaritet/tryghed for de unge Mellemposition mellem ung bruger og professionel

16 UDFORDRINGER SOM FRIVILLIG/PEER Ansvar og professionalisme Inkluderende/ekskluderende fællesskaber Position som autoritet/rollemodel

17 UDFORDRINGER SOM FRIVILLIG/PEER Ekskluderende fælleskab Det var mig og to andre frivillige som snakkede om, at det godt kunne være lidt sådan altså han blev min ven på Facebook og så begyndte han at ringe til mig på Facebook, og så var det også lidt.. hmm.. hvad skal man lige gøre ved det og så slettede jeg ham bare som ven på Facebook Så blev vi enige om, at det kunne han godt klare, men jeg mener bare, at det kan være lidt svært med den enkelte unge at finde ud af hvad er det okay at sige eller at gøre (Frivillig i socialpsykiatrien)

18 UNGE BRUGERE UNGES POSITION OG DELTAGELSE I TVÆRSEKTORIELLE PRAKSISSER

19 MULIGHEDER FOR UNGES DELTAGELSE Rummelighed, tilhør og fællesskab Professionelle skaber tryghed En anden materialitet åbner op for nye fællesskaber Særlige behov hjælpsøgende Meningsfulde aktiviteter Multiple fortællinger skaber deltagelsesmuligheder

20 MULIGHEDER FOR UNGES DELTAGELSE Flere mulige fortællinger skaber deltagelsesmuligheder: Jeg kan snakke med de professionelle om private ting. Hvis man nu har en dårlig dag eller hvis der er sket noget dårligt i din familie, eller sådan noget Det kan jeg ikke snakke med de frivillige om... Det er mere sådan et venskab, hvor man snakker om, hvordan ens dag har været eller sådan noget... (Ung bruger fra socialpsykiatrien).

21 BARRIERER FOR UNGES DELTAGELSE Lukkede fællesskaber/særlige fællesskaber Institutionelle krav om bestemt forandring Krav om aktiv deltagelse Afhængighed/uafhængighed af hjælp

22 BARRIERER FOR DE UNGES DELTAGELSE Lukkede fællesskaber: Jeg tænkte, at jeg følte ikke rigtigt, at jeg passede ind, kan jeg huske, fordi at det var meget sådan 'diagnoser' og 'psykisk syge' og alle de her ting, og jeg følte bare slet ikke, at jeg var dér på en eller anden måde. Jeg ved godt, det er lidt forkert at sige sådan, men, du ved, jeg følte ikke, at jeg var lige så syg på den måde. Og jeg fik det lidt dårligt over det, faktisk.. det kan jeg huske, at jeg havde det lidt svært ved (Ung bruger).

23 BARRIERER FOR DE UNGES DELTAGELSE Afhængighed/uafhængighed: Jeg vil gerne være fri og jeg vil ikke være her resten af mit liv. Jeg vil gerne være alene og kunne klare mig selv, men det er måske en dum ide det der med bare at være alene, for der er jo ikke nogen, som kan være alene, men du har bare heller ikke lyst til at være afhængig af folk hele tiden (Ung bruger)

24 KONKLUSION OG ANBEFALINGER Tværsektorielle praksisser kan skabe (nye) deltagelsesformer/muligheder Tværsektorielle praksisser øger den styringsmæssige kompleksitet Tværsektorielle praksisser kan både styrke og afvikle demokratiske processer Ansvar, kontrol og autoritet tager nye former i tværsektorielle praksisser Skab muligheder for at diskutere rammerne om det tværsektorielle samarbejde Skab muligheder for diskussion og refleksion over frontmedarbejderes og frivilliges/peers position i sådanne praksisser Understøt faciliteringen af netværksdannelse og kollektive forandringsprocesser Pas på med at skabe tværsektorielle samarbejder ud fra (snævre) idealer/forståelser af deltagelse og medborgerskab

25 TAK FOR OPMÆRKSOMHEDEN KONTAKTINFORMATION: Sine Kirkegaard Telefon: LinkedIn: linkedin.com/in/sine-kirkegaard-nielsen Videre læsning: Kirkegaard, S. (2016). Creating participation for youth with mental health problems. Cross-sector collaboration between public services and the civil society in Denmark and Sweden. Nordic Centre for Welfare and Social Issues.

Relaterede dokumenter

Aktøranalysemodellen

Aktøranalysemodellen Formål: - Primært et redskab, der er relevant for den helhedsorienterede indsats - Refleksioner om graden af offentlig styring i et samarbejde med civilsamfundet Opmærksomheder: - Simplificerede arketyper