TEMA: Fosterdiagnostik Anlægsbærerscreening 3 97 NOVEMBER

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "TEMA: Fosterdiagnostik Anlægsbærerscreening 3 97 NOVEMBER"

Transkript

1 TEMA: Fosterdiagnostik Anlægsbærerscreening for CF 3 97 NOVEMBER Støt CF-foreningens landsindsamling

2 Debatdag om fosterdiagnostik torsdag den 9. oktober 1997 på Christiansborg. Indlæg af CF-mor Michala Høg Daimar på konferencen, som var arrangeret af Det Etiske Råd og Københavns Universitet 10 minutter til at berette om et af mit livs sværeste beslutninger det er jo ikke meget. Jeg skal fortælle, hvorfor jeg har valgt at sige ja til fosterdiagnostik. Det har jeg nemlig gjort ikke én men hele tre gange, og jeg kan forsikre jer, at beslutningen ikke bliver lettere for hver gang. Jeg er mor til en datter på 6 år 6½ år hvis I spørger hende der tilfældigvis er jordens dejligste tøs. Amira, som vores datter hedder, har cystisk fibrose, en af de sygdomme, som man kan undersøge for på fosterstadiet ved moderkagebiopsi. Vi vidste ikke, at vi bar sygdommen, vi havde end ikke hørt om cystisk fibrose, inden vi fik vores datter. Jeg kan stadig huske den dag, en overlæge på Rigshospitalet gav os diagnosen for Amira, der på det tidspunkt var 1 måned og vejede godt 2 kilo. Da var mit allerførste spørgsmål mens jeg prøvede at synke nyheden om Amira om vores øvrige børn også ville blive syge. Jeg fik da at vide, at chancen herfor var 25 %, og at man i øvrigt ville kunne checke for sygdommen på fosterstadiet. Det trøstede mig, for jeg ville gerne have 4 børn. Tiden gik og efter en hård tid med tøsen, som var indlagt på RH fra hendes fødsel i begyndelsen af februar til midten af juni, kom hun endelig i gang og voksede sig stor og stærkere. Efter et par år blev det tid til at tænke på en lillebror eller søster. Jeg havde i mellemtiden lavet en aftale med mig selv og min mand. Hvis bare den næste blev rask, så ville vi stoppe der. Så måtte 2 børn være nok. Inden jeg blev gravid igen, havde vi været igennem mange overvejelser om dagens emne fosterdiagnostik. Skulle jeg, eller skulle jeg ikke få foretaget en prøve? Og har Skylder jeg ikke også det barn med cystisk fibrose, jeg allerede har, at hendes sygdom ikke skal give anledning til yderligere problemer. Problemer, som ikke ville opstå med en rask søskende. man først fået taget prøven, var det så det samme som at sige ja til en efterfølgende abort? Det var det for mig.hvis jeg skulle have foretaget en undersøgelse, så var det med henblik på abort, hvis barnet havde cystisk fibrose. Det var og er en diskus- sion, hvor hjerte og intellekt ikke altid følges helt ad og selv om det jo er en påstand så vil jeg alligevel påstå, at jeg tror, at beslutningen om undersøgelse og efterfølgende abort er sværere for den, som bærer eller skal bære barnet, netop fordi man ikke kan frasige sig sine følelser. Man skal jo heller ikke frasige sig sine følelser, de er også en meget vigtig del af denne diskussion. Man skal på den anden side også kunne se på ens lykke over en kommende familieforøgelse lidt oppefra og der kommer intellektet så ind. Jeg siger med vilje ikke fornuft for fornuft er ikke så rationelt, som mange gerne vil gøre det til. I modsætning til ens følelser for en sådan alvorlig beslutning, som man jo i starten blot kan konstatere, så egner den anden vinkel, nemlig den intellektuelle de barske kendsgerninger sig glimrende til diskussion med andre og denne del er også meget vigtig. Hele denne diskussion om fosterdiagnostik er efter min mening ekstremt vigtig, fordi vi aldrig kommer emnet nærmere, hvis vi ikke får prøvet vore argumenter af både Forskningen har givet os muligheder for et valg. Det takker jeg for, selvom valget for mig har været svært men rigtigt og vigtigt for mig eller rettere os. dem for og i mod.der er mange fordomme om dette emne, det er man nødt til at se i øjnene. Det er også baggrunden for, at jeg står her i dag og deler nogle i virkeligheden meget private overvejelser og oplevelser med jer. En del af denne diskussion har jeg selv tidligere haft lej- lighed til at tage med mine allernærmeste jeg har fået lov at prøve det hele af: Har vi lov at vælge Har vi lov til at lade være med at vælge Hvad med min datter Amira Hvad med min mand Hvad med vores ægteskab Hvad med mig Hvorfor er det så vigtigt at få det barn Er det et praktisk eller følelsesmæssigt problem at få et barn med en kronisk sygdom/handicap For i vores tilfælde at sætte en ekstra lille facet på, så hører jeg til den del af befolkningen, der tror på Gud. Ikke noget avanceret bare ganske almindelig folkekirkelig kristen. Ikke fordi det nødvendigvis gør en forskel, jeg er ikke som sådan imod fri abort, men det er på den an- 3

3 den side bestemt heller ikke noget, som jeg tager letsindigt. Overvejelserne er mange og i vores situation var jeg til sidst nået til den konklusion, at det ikke ville gå for os at få endnu et barn med cystisk fibrose. Uden at gå ind i mine overvejelser i detaljer kan jeg sige, at et af de mest afgørende hensyn var hensynet til min datter, og herefter til mit ægteskab. De hensyn vil jeg komme nærmere ind på om lidt. En på mange måder krævende beslutning efter en lige så krævende debat i det lille hjem.til gengæld var det meste prøvet af, og jeg kan derfor sige, at jeg ikke fortryder beslutningen den dag i dag. Som jeg antydede i starten, har jeg fået lov at prøve mine overvejelser om fosterdiagnostik af ikke én men tre gange. Efter Amira har jeg været gravid 3 gange alle 3 gange med et CF-barn (altså med cystisk fibrose), og alle 3 gange har jeg fået foretaget en efterfølgende abort. Jeg har fået at vide, at det statistisk er utrolig uheldigt, hvilket dog ikke ændrer ved det faktum, at vi hele 4 gange i træk har ramt de 25 % chance, der er for at blive gravid med et CF-barn. Når vi har prøvet så mange gange, har det jo netop også været ud fra formodningen om, at der måtte være grænser for, hvor mange gange vi skulle ramle ind i de 25 %, når der nu var 75 % for ikke at få et barn med CF. Nu er der gået nogle år siden den sidste undersøgelse og deraf følgende abort, og jeg må indrømme, at nu gider jeg altså ikke lægge krop til mere. Det er rædselsfuldt at gå og vente på, at man er langt nok henne i graviditeten til at den relevante undersøgelse kan foretages. Undersøgelsen er ubehagelig, og ventetiden bagefter er ulidelig. Det er ikke for sjov skyld, at man gør det. Diskussioner om fosterdiagnostik bliver af og til drejet hen i retning af, at vi selv vil vælge vores børn og ikke lade naturen-skæbnen-gud eller hvad man nu tror på vælge. At forældre vil råde over liv og død,at vi kun vil have perfekte børn. At udviklingen på længere sigt vil medføre,at børn uden yderste led på lillefingeren vil blive valgt fra efter en ultralydsundersøgelse. Jeg synes, at denne del af diskussionen er ubehagelig på mange måder. Især fordi den mere end antyder, at vi som almindelige forældre i stort flertal vil vælge og vrage blandt vore ufødte børn. Det tror jeg ikke på.vi er forældre,ikke kynikere.vi har følelser indblandet ikke forskningsresultater. Beslutningen er ikke nem. Ingen skal bestemme, at vi skal foretage undersøgelsen, men vi skal fortsat have et valg og så skal omverdenen tro på, at vi er opgaven voksen nok til at træffe det rigtige valg. Hvis man får besked om, at ens barn bærer en farlig sygdom, er det jo ikke kun spørgsmålet om, hvorvidt det ufødte barn skal vælges fra eller ej det er jo også som tidligere nævnt spørgsmålet om, hvad man skal vælge til. Hvilken indflydelse vil et barn med eksempelvis en alvorlig sygdom have på resten af familien, på de børn man har, på ens ægteskab, arbejdsliv og ens liv i øvrigt? Er det at vælge i mit tilfælde endnu et sygt barn til vigtigere og rigtigere,hvis prisen kan blive, at jeg risikerer at skulle indlægges med børnene på skift, og den anden skal blive hjemme p.g.a. smittefare. Skylder jeg ikke også det barn med cystisk fibrose, jeg allerede har, at hendes sygdom ikke skal give anledning til yderligere problemer. Problemer, som ikke ville opstå med en rask søskende. Prisen kunne også gå hen og blive, at barnet ville vokse op hos en enlig mor eller far, fordi ægteskabet ikke ville kunne holde til endnu en hård prøve, som det nu engang er at få et sygt barn. Er det ikke lige så vigtigt og rigtigt at indse på forhånd, at der er grænser for, hvad man som menneske kan bære. Forskningen har givet os muligheder for et valg. Det takker jeg for, selvom valget for mig har været svært men rigtigt og vigtigt for mig eller rettere os. Vigtigt for både mine ufødte børn for min datter, for min mand, for vores ægteskab og for mig. Ingen skal bestemme, at vi skal foretage undersøgelsen, men vi skal fortsat have et valg og så skal omverdenen tro på, at vi er opgaven voksen nok til at træffe det rigtige valg. 4 Pårørendepjece fra Lokalgruppe Vest En arbejdsgruppe under Lokalgruppe VEST har skrevet en længe savnet pjece,som udfylder et stort behov hos mange. Selvom CF-foreningen endnu ikke har haft midler til at trykke den som en rigtig CFpjece, er den allerede blevet til gavn for mange, idet pjecemanuskriptet indgår i rækken af CF-pjecer i fotokopieret form. Den kan bestilles hos CF-foreningen. Om baggrunden for at skrive denne pjece, fortæller arbejdsgruppen i et indledende afsnit: Baggrunden for en PJECE TIL PÅRØRENDE er, at vi som forældre til børn med sygdommen cystisk fibrose (CF) har erfaret, at de pårørende ofte overses m.h.p. at få tilstrækkelig og forståelig information om den sygdom, som har ramt det barn, de er tæt på. De pårørende kan være en meget vigtig del af familiens sociale netværk og dvs. støtte igennem CFbarnets opvækst. Men en af de vigtige forudsætninger for dette er, at de pårørende i store træk har kendskab til sygdommen og til den dagligdag på godt og ondt, der følger med det at leve med en kronisk sygdom. Vi har derfor ønsket at lave en pjece, der både giver en kortfattet oversigt over sygdommen i et almindeligt og ikke alt for lægeligt sprog og også formidler nogle af de personlige og hverdagsagtige erfaringer med CF, som vi har gjort os gennem årene. Vi håber, at vi med denne pjece kommer de pårørendes behov for information i møde, og måske kan bidrage til en fornyet eller bedre dialog mellem CF-familien og de pårørende.

4 Skal Danmark indføre anlægsbærerscreening for cystisk fibrose? AF HANS CLAUSEN Anlægsbærerscreening for cystisk fibrose Anlægsbærere for sygdommen cystisk fibrose (CF) blev tidligere identificeret efter fødslen af et barn med CF, idet begge forældre var raske anlægsbærere. Anlægsbærere ved normalt ikke, at de er bærere af en lidelse, som kan udgøre en reproduktiv risiko, hvis deres partner er anlægsbærer for samme lidelse. Ca. 3% af befolkningen er raske anlægsbærere. Kloning og sekventering af genet for CF samt identifikation af et antal sygdomsfremkaldende mutationer har nu gjort det muligt at identificere de fleste raske anlægsbærere for CF i Danmark forud for fødslen af første barn. Mulighederne for at forebygge fødslen af børn med cystisk fibrose gennem anlægsbærerscreening af befolkningen er fra starten af 90 erne blevet undersøgt i flere pilotprojekter rundt om i verden. Anlægsbærerscreening er her blevet tilbudt forskellige befolkningsgrupper på forskellig måde af forskellige aktører i sundhedsvæsenet. Afdelingen for Klinisk Genetik på Rigshospitalet var blandt de første til at igangsætte et pilotprojekt om anlægsbærerscreening for CF. Dette projekt er sammen med andre projekter nu afsluttet og rapporteret. En screening af befolkningen for anlæg for CF vil give par, hvor begge er anlægsbærere, mulighed for at få kendskab til en reproduktiv risiko, som de ikke er klar over de har, forud for fødslen af første barn. Fødslen af børn med CF vil derved kunne undgås. Testning: hvornår, hvordan, hvem? Anlægsbærerscreening kan udføres på et hvilket som helst tidspunkt i livet: På befrugtede æg, nyfødte, skolebørn, unge forud for pardannelse, par forud for fødslen af første barn, voksne i den reproduktive alder samt gravide. Næsten alle screeninger er hidtil blevet tilbudt voksne i den reproduktive alder eller gravide kvinder. For effektivt at nedbringe antallet af børn født med CF skal screeningen tilbydes inden fødslen af det første barn. De fleste anlægsbærerscreeninger for (andre) recessive (= vigende arvegang) lidelser er foregået under kvindens første graviditet. Det har både fordele og ulemper. Det giver høj tilslutning, da den foregår på et tidspunkt, hvor parret er optaget af reproduktive spørgsmål. Screening af gravide kan imidlertid kun anvendes, hvis prænatal diagnostik (fosterundersøgelse) og abort er acceptabel for kvinden/parret. Screening i svangreperioden medfører også begrænsninger i parrets reproduktive muligheder. Et par kan ikke vælge kunstig befrugtning,adoption Over 80% af de deltagende kvinder mente, at testen burde tilbydes alle gravide kvinder. mv., hvis det ved testning under svangerskabet viser sig, at begge er anlægsbærere og prænatal diagnostik og abort ikke er acceptabel for dem. Screening forud for svangerskabet løser disse problemer, men skaber andre. Parret bevarer flest reproduktive muligheder (kunstig befrugtning, adoption mv.), når screeningen foregår, inden graviditet er indtrådt. Men motivationen for testning er lav forud for svangerskabet. Screeningen opnår derfor ikke særlig stor tilslutning,bliver mindre systematisk og når især de højt uddannede og socialt bedst stillede. En anlægsbærertest kan til- bydes individuelt, parvis eller som totrinstestning, hvor først den ene part (oftest kvinden) testes, hvorefter partnere til anlægsbærere testes. I princippet er der intet til hinder for at tilbyde anlægsbærerscreening både før og under svangerskabet. Mange kvinder/par er først optaget af reproduktive spørgsmål, når graviditet er indtrådt. Et tilbud om testning under svangerskabet bør være sidste mulighed, hvis parret ønsker at være informeret inden fødslen af det første barn. Samtidig kommer næsten alle gravide kvinder i forbindelse med sundhedsvæsenet, hvorved tilbuddet kan gives til alle. Testning forud for svangerskabet kan imidlertid være af betydning for par, for hvem prænatal diagnostik (fosterundersøgelse) og abort ikke er acceptabel samt for slægtninge til anlægsbærere. Pilotprojekt om anlægsbærerscreening for CF i Danmark Pilotprojektet på Rigshospitalet blev igangsat af Afdelingen for Klinisk Genetik af overlæge N.J. Brandt, lic. scient. Marianne Schwartz og afdelingslæge Flemming Skovby. Lektor, lic. pæd. Hans Clausen var ansvarlig for undersøgelsen af de psykologiske og sociale virkninger af screeningen. Samtlige gravide kvinder henvist til enten almindelig graviditetsundersøgelse eller prænatal diagnostik på Rigshospitalet i perioden fik tilsendt en informationsfolder om projektet og en opfordring til at deltage. Ønskede kvinden at deltage, blev en blodprøve taget ved første konsultation i klinikken. Screeningen blev tilrettelagt som en totrinsscreening af gravide kvinder samt partnere til kvinder, der var anlægsbærere. Information om resultatet blev givet pr. brev. Ved et negativt resultat fik kvinderne oplyst, at resultatet reducerede risikoen for at få et barn med CF, men ikke udelukkede dette fuldstændigt på grund af uidentificerede mutationer. Var resultatet positivt, blev kvinden både informeret pr. brev og telefonisk. Hun blev endvidere opfor- 5

5 Andel som svarer en del eller meget frem for lidt eller slet ikke (i procent) Afventer svar dret til at lade faderen undersøge.var faderens resultat negativt, blev parret informeret pr. brev. Var faderen anlægsbærer, blev parret informeret om muligheden for prænatal diagnostik. Testen blev tilbudt kvinder. Af disse accepterede tilbuddet. Blandt disse blev der fundet 172 anlægsbærere. Ved testning af 162 partnere til anlægsbærere blev der identificeret 3 par, hvor begge var anlægsbærere. Disse par blev tilbudt fosterundersøgelse. Der blev ved fosterundersøgelse fundet ét afficeret foster et foster med cystisk fibrose. Dette par valgte abort. Psykologiske og sociale virkninger af screeningen De psykologiske og sociale virkninger af screeningen blev belyst gennem tre spørgeskemaundersøgelser. 160 kvinder med positivt testresultat (anlægsbærere) og 200 tilfældigt udvalgte kvinder med negativt testresultat fik i perioden maj 1991 til november 1994 tilsendt tre spørgeskemaer med spørgsmål om deres reaktion på resultatet, oplevelsen af egen sundhedstilstand før og efter testningen, forståelsen af resultatet, Ved eget svar Ved partners svar Reaktion i dag informationsspredning til slægtninge, holdninger til abort og reproduktive beslutninger m.v % af skemaerne blev returneret ved 1., 2. og 3. undersøgelse. Lidt flere anlægsbærere end kvinder med negativt resultat returnerede dem. Kun resultater, der er signifikante (på < 1% niveauet), omtales. Tilbuddet om anlægsbærertestning blev modtaget af det store flertal af kvinderne (89%). Alle kvinder henvist til fosterdiagnostik og ca. 80% af de kvinder, der var henvist til almindelig graviditetsundersøgelse, accepterede tilbuddet. Vi har ingen viden om kvindernes begrundelse for at sige nej til tilbuddet, idet Den Videnskabsetiske Komité forbød indsamling af sådanne oplysninger. En analyse af beslutningen om at deltage viste, at kun få havde følt sig presset til at deltage (1-2%), men en del (22-25%) fandt det vanskeligt at afslå tilbuddet. Et positivt svar på prøven (anlægsbærer) fremkaldte signifikant mere uro og angst end et negativt (ikke-anlægsbærer). Men angsten og uroen forsvandt, når svaret på partnerens prøve forelå og Overrasket Urolig Bekymret Nedtrykt Lettet Figur 1. Anlægsbæreres reaktioner på undersøgelsen, medens de venter på resultatet af deres prøve, ved modtagelse af eget resultat, ved modtagelse af partners resultat samt i dag, når de tænker på resultatet. dette var negativt. Information og rådgivning samt kort ventetid på partnerens prøveresultat var væsentlig for at afhjælpe uroen. Svar på begge parters prøver forelå i gennemsnit inden for 11 dage. Anlægsbærernes reaktioner på resultatet fremgår af figur 1. Undersøgelsen viste, at det ikke havde nogen negativ indflydelse på opfattelsen af eget helbred og vurderingen af fremtidige sygdomsrisiko at blive identificeret som anlægsbærer. Kvinder med positivt testresultat forstod med andre ord, at det ikke udgjorde nogen sundhedsrisiko at være anlægsbærer. Den udleverede patientinformation synes at have været tilstrækkelig på dette punkt. Et positivt resultat på en anlægsbærertest med en sensivitet på 91% betyder, at den testede med sikkerhed er anlægsbærer, medens et negativt betyder, at den testede kun med stor sandsynlighed ikke er anlægsbærer, fordi der stadig er en lille risiko for, at den testede kan være anlægsbærer for en af de uidentificerede mutationer. Dette stiller særlige krav til informationen om resultatet. Et år eller mere efter prøven huskede mange ikke præcist, hvordan et positivt og et negativt resultat skulle fortolkes. Det var især vanskeligt for kvinder med negativt testresultat at huske, at de stadig havde en lille risiko for at få et barn med cystisk fibrose, fordi prøven kun undersøgte for den hyppigste form for cystisk fibrose. Det samme gjorde sig (med mindre styrke) gældende for kvinder med positivt testresultat og en partner testet negativ. Patientinformationen bør forbedres på dette punkt. Et af de særlige aspekter ved screening for genetiske sygdomme er, at det man undersøger for, nedarves. Resultatet vedrører ikke kun den, der testes, men også dennes børn og slægtninge. Der kan både være en oplysningspligt overfor disse samtidig med, at den enkelte må sikres en fortrolighed om resultatet. I praksis har man overladt det til den enkelte selv at afgøre, hvilke slægtninge hun vil informere. Pilotprojektet viste, at der var en høj grad af informationsspredning om resultatet til slægtninge. Anlægsbærere delte oplysningen om deres resultat med forældre, ægtefælle, søskende, andre slægtninge, venner og egen læge. Intet tydede på, at det var et socialt problem at blive identificeret som anlægsbærer med det resultat, at anlægsbærere holdt informationen for sig selv. (Se tabel 2). Kun få anlægsbærere ændrede deres reproduktive holdninger og planer som følge af resultatet. Ved anden spørgeskemaundersøgelse oplyste fem anlægsbærere, at de overvejede at få færre børn på grund af resultatet, medens seks var usikre på det. Ved tredje undersøgelse overvejede kun én anlægsbærer at få færre børn på grund af resultatet, medens to var usikre på, om de ville. 7

6 Der var ingen forskelle i holdningen til abort af et foster med CF hos kvinder med positivt (anlægsbærer) og negativt (ikke-anlægsbærer) testresultat. At blive identificeret som anlægsbærer påvirkede ikke kvindernes holdning til abort eller til abort af et foster med CF. Fertilitet (antal børn pr. kvinde) og reproduktive planer hos anlægsbærere svarede til de mønstre, man generelt finder blandt kvinder i Danmark. At blive identificeret som anlægsbærer medførte således ikke ændringer i anlægsbærernes reproduktion og planer om at få flere børn. De fleste anlægsbærere var tilfredse med at have fået taget prøven (79%). Kun få fortrød (3%) direkte, men flere kvinder med positivt resultat end med negativt var i tvivl, om det var rigtigt,at de havde fået taget prøven. Hovedparten af kvinderne (83%) mente, at testen burde tilbydes alle gravide kvinder. Her var der ingen forskel på kvinder med positivt og negativt resultat. Status i dag Erfaringerne fra pilotprojekterne viser, at interessen for anlægsbærerscreening varierer meget afhængigt af, hvornår og hvordan den tilbydes, hvordan der informeres om tilbuddet, og hvem den tilbydes. Størst tilslutning opnås, hvis testen tilbydes gravide kvinder eller par via svangreambulatorier. Her er tilslutningen på 80-90%. Tilbydes testen til personer i den reproduktive alder, som ikke venter barn, opnås væsentlig lavere tilslutning alt afhængig af, hvor aktivt lægen (i almen praksis) opfordrer patienten til at lade sig teste, når han eller hun i anden anledning konsulterer lægen. Der er kun begrænset viden om sygdommen cystisk fibrose og arvelige sygdomme i befolkningen, og de, der har hørt om CF,har ofte et forenklet billede af den. Udenfor gruppen af slægtninge til CFpatienter og gravide kvinder er der derfor ikke spontan interesse for anlægsbærertestning for CF. Opfylder cystisk fibrose de betingelser WHO har opstillet, for at en sygdom kan begrunde screening af befolkningen? Trods forbedringer i behandlingen medfører sygdommen stadig alvorlige symptomer, livslang behandling, begrænsninger i patienternes udfoldelsesmuligheder og måske forkortet livslængde. Det kan begrunde en anlægsbærerscreening af befolkningen med henblik på at identificere raske anlægsbærere. Anlægsbærere får derved kendskab til en reproduktiv risiko, som de ikke er klar over de har, og kan dermed Jeg har fortalt følgende om Test pos Følgende er blevet testet: Test pos mit resultat på prøven: n=109 n=109 Forældre 87% (95) Forældre (0) Egne børn 16% (17) Egne børn 5% (5) Brødre/søstre 83% (91) Brødre/søstre 34% (36) Andre slægtninge 61% (67) Andre slægtninge 5% (5) Egen læge 63% (69) Venner 3% (4) Venner 84% (92) Tabel 2. Informationsspredning blandt anlægsbærere. foretage nogle reproduktive valg, som de ikke ville kunne foretage uden en screening. Centralt for vurderingen af en screening er spørgsmålet, om det gavner dem,der bliver identificeret som anlægsbærere, uden at skade de øvrige. Et princip om ikke at forholde nogle (få) par muligheden for at undgå at få et barn med en alvorlig arvelig sygdom skal afvejes overfor ulemperne for de mange i form af (kortvarig) uro og angst. Pilotprojektet viste, at screeningen kan identificere risikopar uden at skade de øvrige undersøgte. Over 80% af de deltagende kvinder mente, at testen burde tilbydes alle gravide kvinder. Siden de første pilotprojekter om anlægsbærerscreening for CF blev igangsat, er flere sygdomsfremkaldende mutationer blevet identificeret. Testen vil derfor i dag kunne tilbydes med en højere sensitivitet end i 1990.Danmark er et af de lande, hvor betingelserne for en anlægsbærerscreening er gunstigst, fordi testen vil have en høj sensitivitet, fordi flertallet af befolkningen accepterer fosterundersøgelse og fri abort, og fordi sundhedsudgifter finansieres via skatterne fremfor via forsikringsordninger. (Forsikringsordninger kan give incitamenter til at undgå viden om anlægsbærerstatus). De økonomiske konsekvenser af at tilbyde anlægsbærertestning til alle gravide kvinder er mere fordelagtig i dag, end da det danske pilotprojekt sluttede. Prisen på testning er faldet. Dengang viste et forsigtigt skøn, at indførelse af et tilbud om anlægsbærerscreening til alle gravide kvinder ikke ville påføre sundhedsvæsenet øgede udgifter på grund af faldende udgifter til patientbehandling. Udgifterne til genetisk rådgivning og information er dog vanskelige at beregne. En screening i Danmark bør tilbydes slægtninge til CFpatienter, par, der planlægger svangerskab, og gravide kvinder.testningen af gravide forudsætter, at fosterundersøgelse og abort er acceptabel for kvinden/parret. Det er det for det store flertal af danske kvinder. Men for kvinder/par, for hvem fosterundersøgelse og abort ikke er acceptabel, bør der være mulighed for testning forud for svangerskabet. Screeningen bør være konfidentiel, gratis og frivillig. Sundhedsvæsenet bør have pligt til at informere om tilbuddet. Oplysning om tilbuddet bør ledsages af information om sygdommen cystisk fibrose og behandlingsmulighederne i dag, arvelige sygdomme, anlægsbærerfrekvensen mv. Rådgivning efter testning bør være til rådighed. Kilder: Brandt N.J., Schwartz M. & Skovby F.:Anlægsbærerscreening for cystisk fibrose. Resultatet af en pilotundersøgelse blandt gravide. Ugeskrift for Læger, 1994; 156: Clausen H., Brandt N.J., Schwartz M. & Skovby F.: Psychological and social impact of carrier screening for cystic fibrosis among pregnant women. Human Genetics, 1996: 49, Clausen H., Brandt N.J., Schwartz M. & Skovby F.: Psycological impact of carrier screening for cystic fibrosis among pregnant women. European Journal of Human Genetics, 1996; 4: Brandt N.J., Schwartz M., Skovby F. & Clausen H.: En undersøgelse af anlægsbærere for cystisk fibrose. Ugeskrift for Læger, 1996; 154/33,

7 10 Storgruppemøde på Skejby Sygehus den 26. august 1997 AF BESTYRELSEN FOR STORGRUPPE VEST:SØREN,PIA OG DIDDE Til dem, der ikke kunne være med denne aften, er her lidt orientering. P.O. Schiøtz fortalte om de seneste nyheder og udvikling indenfor genteknologi og lidt om situationen på Skejby Sygehus. Der er nu omkring 100 CF-patienter tilknyttet Skejby, så man har pr. 1. september 1997 udvidet lægestaben med 1 læge, så der nu er 4 læger. P. O. Schiøtz beder patienter og forældre om at være forstående, når det gælder kontrol, idet det ikke vil være den samme læge, der er tilknyttet den enkelte patient fremover. Pulmozyme-projekt Man starter i september i år et forsøg med Pulmozymebehandling. Pulmozyme = DNA se, som kroppen selv producerer. Dog producerer den ikke tilstrækkeligt til, at CF-patienter kan få gavn af det. Undersøgelsen skal vare i 2 år, og det er CF-patienter mellem 6 og 10 år, der medvirker. Pulmozyme fås blandet i en ampul lige til at hælde i forstøvningsapparatet, og det vil tage en 6-8 min. at inhalere det. P. O. Schiøtz tror, at det i fremtiden vil være noget, mange vil få gavn at, da DNA sen gør slimet tyndtflydende, så baktierne ikke skulle have så let ved at sætte sig fast. Af økonomiske årsager er man dog nødt til at foretage en række undersøgelser af den eksakte virkning, da det koster ca kr. pr. måned at være i Pulmozyme-behandling. Den eneste bivirkning man på nuværende tidspunkt kender til er, at man kan blive en lille smule hæs. Ernæring P. O. Schiøtz kom også lidt ind på ernæring. Det er svært at undersøge bugspytkirtlen, fordi den ligger inde bagved det hele. Man har altid gerne villet undersøge, hvor meget enzym bugspytkirtlen producerer, men det har førhen været vanskeligt og meget ubehageligt for CF-patienten. Nu har man fundet ud af, at man kan undersøge afføringen og på den måde se,om bugspytkirtlen producerer nok enzymer til at fordøje maden med. Der er ca. 15% af CF-patienterne, som ikke har behov for enzymer. Mistede et barn med leukæmi Efter kaffepausen fortalte præst Inger Marie Mols fra Brande om at miste et barn med leukæmi på bare 2½ år. Som 35-årig ventede Inger Marie sit tredje barn, og efter overtalelse fra overjordmoderen fik hun foretaget fostervandsprøve, som viste, at hun ventede en sund og rask dreng. Drengen blev født, og de første to år af hans levetid var han en særdeles nem dreng uden ret mange infektioner. Ved 2-års undersøgelsen hos lægen var han dog meget forkølet, og der gik ikke mere end et par dage, så blev han for alvor syg, og der viste sig blå og gule pletter på hele kroppen. Vagtlægen blev tilkaldt, og der gik ikke lang tid, før de var indlagt på Herning Sygehus, hvor der blev foretaget en masse prøver. De blev hurtigt overflyttet til Århus Kommunehospital, og Inger Marie og hendes mand fik den kedelige besked, at deres søn havde leukæmi. Fremtiden så desværre ikke så godt ud, da det var den leukæmi, som oftest rammer ældre mennesker. Deres lille dreng måtte have kemoterapi og var efter den første måned meget slem tilredt. Pludselig vendte det, og hans forældre og to større søstre kunne få ham med hjem til Brande. De næste måneder var meget hårde, ind og ud af hospitalet, og hans tilstand var meget svingende. Da han var 2½ år, kunne han ikke klare flere behandlinger, og på det tidspunkt var han indlagt. Man vidste godt, at der ikke var langt igen, og det blev drøftet, om de skulle blive på hospitalet, eller om de skulle tage ham med hjem. Da han jo var en kvik lille fyr, var det meget nærliggende at spørge ham selv, og han svarede: Mig vil altså hjem til Brande. Inger Marie og hendes mand fik bevilget døgnpleje og fik deres søn hjem. Der gik dog desværre ikke mere end 3-4 døgn, så døde han i hjemmet.det var en meget hård tid for hele familien. Den yngste af pigerne var på det tidspunkt 5 år, og hun blev efter lillebroderens død meget angst og sky. Heldigvis havde hendes forældre lidt overskud tilbage, og hun blev hurtigt indstillet til at få psykologhjælp. Det tog 1½ år, inden man kunne erklære hende for rask igen. Inger Marie sluttede med at give et godt råd til forældre, der måtte komme i lignende situation: HOLD UD! MAN ER STÆRKERE SAMMEN END ALENE. Det var et meget godt og gribende foredrag, Inger Marie holdt,og jeg tror,at vi alle den aften gik hjem med en klump i halsen og forhåbentlig noget,vi kunne tænke videre på. Ny pjece: Ernæring for Børn og Unge med cystisk fibrose udarbejdet af klinisk diætist Lone Onsgaard, CF-Center-København, Rigshospitalet i samarbejde med sygeplejerske Ejnar Dahl, Scandipharm. Scandipharm har sponsoreret pjecen, som indeholder afsnit om: Principper for rigtig CF-kost, CF og sukkersyge Proteiner Fedt Kulhydrater Vitaminer/mineraler Mineraler og sporstoffer Livskvalitet Kontakt diætisten på dit CF-Center, hvis du vil vide mere om denne pjece.

8 Lokalgrupper øst for Storebælt Dette var overskriften på et opslag på CF-Center-København, hvor tre forældrepar efterlyste andre forældre til et opstartsmøde. Kontaktperson for gruppen er Nanna, tlf , som gerne hører fra dem, som evt. var forhindrede i at deltage i det første møde den Vi er 3 forældrepar til CFbørn, som synes, at det er ved at blive lidt pinligt, at Sjællands-forældregrupperne (undtaget Hillerød) ikke rigtigt får arrangeret andet end hyggelige forældremiddage! Bevares, forældremiddagene er vigtige i sig selv, men vi burde nu også arrangere nogle informationsaftener, få indsamlet nogle penge til Landsforeningen til Bekæmpelse af Cystisk Fibrose og... ja, har du nogle ideer? Den lokalgruppe, vi kommer fra, omfatter København og omegnskommunerne, så det vil nok være dette område, vi vil koncentrere os om, og hér møderne vil foregå. Men ligegyldigt hvor du er fra, hvis du har lyst til en lidt mere aktiv rolle som CF-forælder, så indbydes du hermed til opstartsmøde: Torsdag den 4. december kl hos Nanna Lund, Toftegårdsvej 5,Værløse. Husk, at børn desværre ikke er inviteret. Vi vil meget gerne høre fra dig, hvis du vil komme. Med venlig hilsen Bettina Pedersen & Nicolai Bredahl, tlf Charlotte & Thomas Westi, tlf Nanna Lund & Reno Månsson, tlf Følgende tekst bringes if.m. de tidlige DR-radio-nyhedsudsendelser torsdag den : Ringbind til CFmateriale Scandipharm har fremstillet ringbind, som egner sig til bl.a. at opbevare pjecer, breve m.m. fra CF-foreningen. I stedet for at belaste vort portobudget ved udsendelse af disse ringbind til CF-familierne, har CF-Centrene (ambulatoriet) på henh. Rigshospitalet og Skejby Sygehus lovet at være os behjælpelig med at udlevere dem til patienterne. Bed om et ringbind, næste gang du kommer på dit CF- Center. hwt Rejsetaske til medicin m.m. Solvay har lyttet til CF-patienternes ønske en praktisk weekendtaske, som egner sig fint til at rumme medicin, inhalationsudstyr, PEP-maske m.m. på rejser. Ring til Hanne Nordfalk, Solvay/Meda, tlf , hvis du vil have en taske (u/beregning). Landsforeningen til Bekæmpelse af Cystisk Fibrose afholder landsindsamling fra den 29. november til den 31. december. Der fødes årligt ca. 15 børn med cystisk fibrose. Men selv om det er den hyppigste af de alvorlige, arvelige sygdomme, hører cystisk fibrose fortsat til i gruppen af mindre kendte sygdomme, som mange mennesker endnu ikke kender eller har hørt om. En af CF-foreningens opgaver er derfor at udbrede oplysning om sygdommen og dens symptomer, som dels er bronchitis-lignende hoste og gentagne lungebetændelser dels hyppige, fedtede afføringer, der medfører dårlig trivsel. Kendetegnende for cystisk fibrose er også, at børnenes sved smager salt. For år tilbage var prognosen for disse patienter meget dårlig. Men heldigvis foregår der et stort forskningsarbejde på vore to CYSTISK FI- BROSE-CENTRE på henholdsvis Rigshospitalet og på Skejby Sygehus. Herved bliver den daglige, livsvigtige behandling stadig forbedret, så der nu er langt bedre udsigter for børn og unge med denne sygdom. Også genteknologien giver håb om en bedre fremtid for cystisk fibrose-patienterne. Drømmen er, at det en dag bliver muligt at behandle selve sygdommens årsag ved hjælp af gen-terapi. Men Cystisk Fibrose-Foreningen behøver midler både til patientarbejdet og til fortsat forskningsstøtte, for tiden ca kr., og og Deres bidrag er derfor meget velkommen på vor Girokonto nr På forhånd tak for enhver støtte til Cystisk Fibrose-patienterne. Skattefri bidrag Bidrag og gaver til CF-foreningen kan trækkes fra i skat iht. gældende lovgivning. Bl.a. kan den skattepligtige - gavegiveren fratrække det beløb, hvormed årets gave overstiger 500 kr. Fradraget kan højst udgøre kr. Forudsætningen er, at CFforeningen er godkendt iht. Ligningslovens 8A, og vi kan oplyse, at CF-foreningen er opført på Told- og Skat s seneste cirkulære af 8. juli

9 12 Mette Schmidt (20-årig CF er) sendte i juli 1997 følgende til CF-bladet: Rapport fra Grønland Mette Schmidt i grønlandsk i folkedragt... Da jeg for mange år siden så DR s julekalender Nissebanden i Grønland, fik jeg min drøm om at komme til Grønland og køre på hundeslæde.da min fætter siden giftede sig med en kvinde fra Sisimiut i Grønland, skærpedes min interesse. I november 1996 faldt jeg pludselig over en annonce i Jyllands-Posten om en familie i Nuuk,der søgte en au-pair pige. Jeg søgte jobbet og fik det. Dette er kort fortalt historien om, hvordan og hvorfor jeg flyttede til verdens største ø. Den 31. januar i år begyndte jeg så min rejse. Den kom til at vare 27 timer,hvilket slet ikke var meningen... Jeg strandede nemlig i Kangerlussauq/Sønder Strømfjord, da det var for dårligt vejr til, at vi kunne flyve videre til Nuuk. Så vi blev indlogeret på et hotel og kunne først flyve videre næste morgen. Dette blev så mit første indtryk af Grønland, og jeg har siden fået det bekræftet gang på gang: I et land med arktisk klima foregår alting i sidste ende på naturens præmisser. Hvis det er dårligt vejr, kommer der ikke fly, og dermed heller ikke varer eller post. Det er ikke for ingenting, at Grønlandsfly i folkemunde kaldes for Immaqa Airlines : Immaqa betyder måske på grønlandsk,og dette lille måske sidder dybt i alle grønlændere. Hvis vejret er godt og solen skinner har man måske mere lyst til at gå på jagt end til at gå på arbejde... Min nye familie hentede mig i lufthavnen i Nuuk. Familien består af Parnûna, Anders og deres søn Sikki på 4 år, som går i børnehave. Endvidere blev familien forøget med en lille pige, som hedder Mira. Hun blev født en uge efter min ankomst, og det er både spændende og lærerigt at følge hendes udvikling. Mit job i det daglige er at passe den lille pige, vaske og stryge tøj, rydde op, gøre rent, bage og lave aftensmad et par gange om ugen. Der er selvfølgelig nok at gøre, men det er ikke så hårdt, for jeg planlægger selv mit arbejde og kan tage tingene i mit eget tempo. Om aftenen og i weekenderne har jeg fri, undtagen når jeg siger ja til at være barnepige en gang imellem. Mit værelse ligger nede i kælderen, hvor jeg også har indrettet vaskerummet som et lille tekøkken. Så når jeg har fri, har jeg næsten min egen lille lejlighed hernede. Fra mit værelse har jeg en flot udsigt over fjorden og fjeldene, for kælderen ligger ikke under jorden, da husene heroppe jo er bygget på fjeldgrund. Fra starten var jeg klar over, at det gjaldt om at komme ud og deltage i nogle aktiviteter og møde nogle andre mennesker. Derfor begyndte jeg at gå til badminton, aftenskoleundervisning i grønlandsk samt skiskole for begyndere. Grønlandsk er et svært sprog. Det er polysyntetisk, hvilket betyder, at man sætter en masse endelser og tilhæng bag på ordene, så man med et enkelt grønlandsk ord kan udtrykke noget, der på dansk vil kræve en hel sætning. Dette betyder til gengæld, at ordene på grønlandsk bliver afsindigt lange. Det længste ord, jeg kender, er på 86 bogstaver!!! Jeg har opgivet at lære at tale sproget, det kan man ikke på så kort tid. Men jeg kan allerede nu genkende nogle ord, når jeg hører dem, og det er jo altid en begyndelse. Desværre er aftenskoleundervisningen slut for i år. Med hensyn til skiene kan jeg vist roligt sige, at jeg formodentlig ikke ser særlig fiks ud på løjperne... Jeg lånte Parnûnas langrendsski, og jeg har da fået lært lidt på skiskolen. En dag var jeg på en skitur på 12 km sammen med et par andre, og vi tog det stille og roligt og havde proviant med, og solen skinnede, så det var en dejlig tur. Men nu er skisæsonen slut, da al sneen er smeltet. Efter en vinter med masser af sne, det smukkeste nordlys, snescooterture og temperaturer ned til -27 grader melder den grønlandske sommer sig nu med midnatsol, brunt og grønt mos på fjeldsiderne, hvaler og sæler i fjorden, mælkebøtter, sejlture og fjeldvandringer. Så det er fint at opleve begge årstider her. Det indtryk jeg havde af Grønland, da jeg første gang fik ideen om at kommer herop, var en forestilling om afbalancerede mennesker i perfekt harmoni med naturen, der levede i små primitive jæger- samlersamfund. Dette er nok en lidt romantiseret forestilling. På bare 50 år har Grønland gennemgået den samme industrielle og teknologiske udvikling, som den vestlige verden har været flere hundrede år om at gennemgå. Nuuk er derfor en storby med bybusser, hoteller, tøjbutikker, diskoteker, indkøbscentre og mange biler. Men inden man forestiller sig noget i retning af København, skal det dog lige nævnes, at der kun er ca indbyggere i Nuuk og kun

10 sammenlagt 70 km vej. Og selv om Nuuk er en storby, er der ikke ret langt ud i stilheden og ensomheden i fjeldene. Taberne er de klynger af berusede folk, der hænger foran Brugsen det meste af dagen med en øl i hånden. Ofte oplever man et splittet land og et folk splittet mellem to kulturer. Skal man holde fast på sin grønlandske identitet, eller må man opgive livet som fanger og rejse til Danmark for at uddanne sig? Denne splittelse præger også den holdning, grønlænderne har til os danskere. Nogle af de folk, man møder, smiler og er venlige. Andre, men det er nu ganske få, er mere skeptiske, ja endog nærmest racistisk. Men generelt er folk heroppe meget imødekommende og meget åbne. Dette har nok også noget at gøre med byens størrelse. Næsten alle kender hinanden, og det vækker hurtigt opsigt, når det kommer et nyt ansigt. Nuuk er jo også et meget lukket samfund, da den eneste forbindelse mellem byerne på Grønland er fly eller skib. Rygterne ( kamikposten ) verserer livligt, og de løber hurtigt. Fra det øjeblik, man sætter sine ben i lufthavnen, ved næsten hele byen, hvem man er... I maj måned var jeg på nogle dages ferie i Qasigiannguit/ Christianshåb, en by længere oppe nordpå. Qasigiannguit er meget mindre end Nuuk med kun indbyggere, og som følge deraf er byen heller ikke nær så storbyagtig. Her er næsten ingen biler, de fleste huse er stadig gamle grønlandske træhuse i spraglede farver og slædehundene hyler (der er ingen slædehunde i Nuuk, slædehundene er kun tilladt nord for polarcirklen). I Qasigiannguit fik jeg opfyldt min store drøm om en hundeslædetur. En fanger, der lige var kommet hjem fra fangst med 300 kg hellefisk, ville gerne tage mig og et par Nuuk, juli og på ski. stykker andre med ud på en tur. Han havde et spand med 15 stærke, smidige hunde, der trak os henover isen i susende fart. Det var imponerende at sidde der på slæden med udsigt til de 15 højtløftede hundehaler. Hundene leverede et fantastisk samarbejde, de skiftedes til at trække og byttede indimellem plads, og det så ud som om, det hele var aftalt på forhånd. Det var en meget speciel oplevelse. Med hensyn til min sygdom er det gået utrolig godt med at flytte til Grønland. P. O. Schiøtz havde, allerede inden jeg flyttede, skrevet et brev til Dronning Ingrids Hospital i Nuuk for at finde en kontaktlæge,der ville tage sig af mig. Denne kontaktlæge blev Gunnar Pallisgård. Jeg går til kontrol hver måned og får dyrket ekspektorat, ligesom i Danmark. I april var jeg indlagt til kur her i Nuuk,og det gik helt planmæssigt. Min øvrige medicin udleveres også gratis fra sygehusapoteket, og der har ikke været nogle problemer med at skaffe det. Klimaet i Grønland er meget tørt, og det er absolut gavnligt for luftvejene. Jeg havde endog håbet, at pseudomonasbakterierne ikke kunne klare det arktiske klima, men det ser desværre ikke ud til, at de har givet op endnu! Men som tidligere nævnt havde vi i februar måned en periode med temperaturer ned til -27 grader, og det var stygt! Dog føles temperaturerne noget varmere heroppe end i Danmark på grund af den tørre luft. Indtil nu har jeg været glad for at være her. Selvfølgelig har jeg haft lidt hjemve, det kan vel ikke undgås. Men det har nu ikke været så slemt,for jeg ved jo, at familien og vennerne også er der, når jeg kommer hjem, og jeg har god kontakt med alle pr. brev. Under alle omstændigheder er det spændende at være i Grønland, og når jeg rejser hjem i december,har jeg mange oplevelser og indtryk med i bagagen! Mette Schmidt 13

11 Sikken en fest AF PERNILLE RUD OLSEN Fredag den 15. august blev der afholdt CF-fest for patienter og personale med tilknytning til afs på Rigshospitalet. Festen blev afholdt i naturskønne omgivelser i Slangerup hos CF er Brian Baagø Beck. Brian havde endnu engang vovet at lægge grund og hus til de typisk meget glade og feststemte patienter og personale fra Inden festen havde der været nedsat et festudvalg, som skulle planlægge aftenens begivenheder. Til festen skulle der være, hvad der hører sig til for at få en fed fest. Der skulle både lejes telt og musikanlæg (til de sene nattetimer), et band skulle hyres, så det rigtigt kunne swinge og ikke at forglemme skulle der lejes et fadølsanlæg. Desuden skulle der købes salat i alverdens afskygninger, chips og div. andre festivitas-ting. Det tog fest-teamet et par hyggelige møder at få det hele på plads, men der var nogle garvede festarrangører iblandt, så det gik rimeligt nemt og hurtigt. Festudvalget havde et par hektiske dage op til festen, hvor div. ting skulle afhentes og opstilles. Bl.a. skulle en stor støbejernsgrill afhentes i Holbæk.Alle de indbudte skulle selv medbringe kød til at grille, så det var et must at få hentet grillen. Alle patienter og personale fra 5063 havde med glæde set frem til festen. Festudvalget håbede på, at alt ville klappe, så festen blev den forventede succes. Da festdagen endelig oprandt, skulle fest-teamet mødes hos Brian nogle timer før festen for at afpudse de resterende ting, bogstavligt talt, salaten skulle forberedes og div. småting ordnes. De første af vore medsøstre og -brødre samt personalet begyndte at arrivere klokken ca , og allerede på det tidspunkt kunne man fornemme, at der var en helt speciel varm stemnig. Alle var glade, muntre og afslappede undtagen måske et par stykker fra festudvalget, men det var vel bare lidt bare det hele nu går -nerver. Mange af de fremmødte skulle overnatte i Slangerup, så de slog indledningsvis deres telte op i Brians baghave. Baghaven lignede til sidst en bedre campingplads. Der var en lystig sludren blandt alle de fremmødte. Men lige inden maden blev alle kaldt sammen til en gang gruppe... fotografering. Det er ikke tit, at så mange patienter og personale bliver fotograferet sammen; så nyd synet. Ved otte-tiden begyndte folk at grille. Der var et ubeskriveligt flot salatbord med salat i alle varianter, som folk kunne forgribe sig på. I baren kunne man købe næsten alt, hvad hjertet kunne begære hos Berit-bar-mutter en af Brians naboer så det hele var bare strålende. Klokken ca. halvelleve kom aftenens forrygende band Moose on the Loose på scenen. Det swingede bare helt vildt, det var lige før teltet selv svingede med. De trykkede gammel firser-musik af, der ville noget, og da de spillede temaet fra filmen og serien FAME, skrålede alle med i vilden sky. Et par Prince-numre blev også liret af, det var bare herligt. Senere på aftenen bidrog Brian også med lidt underholdning ved at puste ild.det var bare vildt flot og dramatisk i den mørke nat.resten af natten var der dans og en enkelt fællessang og masser af blandet musik, der varierede lige fra John Mogensen til Aqua. Festen blev ved til den lyse morgen. De, der havde camperet i Brians baghave, listede lige så stille i seng, når søvnen blev for dominerende. Andre kørte eller blev kørt hjem. Og i de tidlige morgentimer var de omkringliggende veje tætte af tåge, så vejen hjem var lang og trang. Hvad mere er der at sige om endnu en perfekt CF-fest? Alle morede sig og stemningen var i top! Man kan sige meget, men når CF ere fester, gør de et godt stykke arbejde. Alle slår sig løs og griner og danser til de på det nærmeste dejser omkuld. Alle fester som var det deres sidste fest og det er slet ikk så ringe endda det er bare for vildt. Slutteligt vil jeg bare sige... ja, hva ska jeg si... jo, på festudvalgets vegne tusinde tak til alle, som deltog, og en stor tak til vores kære sponsor, Scandipharm. 14 Før det gik løs: Feststemte CF ere og 5063-personale på Brians græsplæne (med undtagelse af Penille, som fotograferede).

12 Læserbreve CF-Skole på CF-Center Vest Spørgsmål til CF-forældre, hvis børn går i privatskole Vores søn Thor (CF) er kun 2 år og skal ikke til at gå i skole endnu, men det skal hans søster til næste år! Derfor er vi nu i gang med indmeldelse i en privatskole, og så kommer vores spørgsmål om, hvem der betaler for ekstra støttetimer til Thor, når han engang skal i skole? Der er ikke tale om almindelige specialtimer, men om timer til medicingivning, PEP-behandling etc. i hverdagen på skolen og på lejrskole. Vi har haft et møde med skolen (Bagsværd Kostskole) og fået oplyst, at det er amtet, som privatskolen skal søge om ekstra midler til disse støttetimer. Bagsværd Kostskole er igang med at undersøge det i amtet for os, men vi hører gerne fra forældre, som måtte have erfaringer og gode råd herom. Med venlig hilsen Anne & Peter Breum, tlf Husk! venligst navn og adresse på giroindbetalingskort det letter vort arbejde Af CF-sygeplejerske Vibsen Bregnballe På CF-Center Vest på Skejby Sygehus har vi i maj 1997 startet CF-skole. Baggrunden er dels et ønske fra forældre og dels et ønske fra personalet, idet vi ved, at man har gode erfaringer med lignende skoler indenfor andre kroniske sygdomme f.eks. astma og diabetes. Formålet med CF-skolen er at øge børnenes motivation for at passe behandlingen. Det gør vi ved at give børnene information om cystisk fibrose. Informationen vil fremme forståelsen for sygdommen og behandlingen af denne og dermed også forøge motivationen for at passe behandlingen. Det andet formål er at hjælpe børnene til, at cystisk fibrose bliver en del af hverdagen, som fylder så lidt som muligt. Det gør vi ved at lade børn med cystisk fibrose være sammen, tale åbent om cystisk fibrose og lade dem udveksle erfaringer. Det tredje formål er at hjælpe børnene til gradvist at overtage ansvaret for behandlingen. Dette må ske i samarbejde med forældrene, idet børnene ikke overtager ansvaret, før forældrene slipper det. Det gør vi ved information, udveksling af erfaringer og ved at indgyde børnenes tro på, at de kan. CF-skolen er ment som et supplement til forældrenes og centrets øvrige information til børnene. Undervisningen i CF-skolen Vi er startet i det små med en gruppe på otte børn på 8 år. Skolen er hver måned fra kl og erstatter et af de månedlige besøg. Den første CF-skoleklasse og sygeplejerskerne Vibsen Bregnballe og Grete Moth. Den første halve time bruger vi på at veje, måle, trachealsuge og måle lungefunktion på børnene. Herefter skal de besvare et spørgeskema på 44 spørgsmål, som berører det væsentligste om cystisk fibrose. Det er de samme spørgsmål hver gang, og formålet er at kende børnenes vidensniveau og følge med i, om niveauet stiger. Vi bruger også svarene til at finde huller i børnenes viden for at tilrettelægge undervisningen herefter. Vi har endnu kun haft CFskole to gange. Første gang blev børnene undervist bredt i cystisk fibrose. De placerede organerne i kroppen, og vi talte om, hvordan man får cystisk fibrose, og hvor mange mennesker der findes med cystisk fibrose; vi talte om lungebetændelse, hvordan man undgår det og behandler det. Pepmasken, hvem husker den? og enzymerne? Anden gang koncentrerede vi os om kosten.børnene havde medbragt madpakker, som vi kiggede på og talte om. Her deltog også diætist Karen Fromer. Næste gang skal vi i gymnastiksalen, hvor vi skal lave gymnastik og selvfølgelig også lungegymnastik. Her skal fysioterapeuten også være med, og børnene har planer om at få hendes hjælp til at opfinde et eller andet, som kan holde pepmasken, mens de pepper. CF-skolen afsluttes med evaluering af dagen og idéer til næste gang. Det er CF-sygeplejerskerne i ambulatoriet, som står for undervisningen, men vi har mulighed for at trække andre fra CF-teamet ind efter behov. Vi forsøger at tage udgangspunkt i børnenes egne oplevelser og erfaringer. Imens får forældrene stillet et lokale til rådighed og afgør selv, hvordan de vil bruge tiden. Forældrene har et stående tilbud om at diskutere et selvvalgt emne med en fra CFteamet, det skal blot planlægges gangen før. Næste gang har forældrene ønsket, at psykolog Birgit Vestergård skal tale med dem om indre og ydre styring. Vi er startet med en enkelt gruppe for at få nogle erfaringer med, hvilken alder børnene skal have, hvor mange der skal være i hver gruppe, hvor ofte det skal være, og hvor længe det skal vare, hvad undervisningen skal indeholde, og hvordan den skal tilrettelægges. Efter de første 5 gange skal børnene måske kun mødes én gang om året, eller måske skal gruppen først samles igen i puberteten. Vi kunne også lave ungdomsgrupper til hurtig re-undervisning og selvvalgte emner. Vi håber på, at vi med tiden kan tilbyde alle børn med cystisk fibrose CF-skole. Idéerne er mangfoldige,og lysten er stor, men vi vil ikke slå større brød op, end vi kan bage. 15

Anlægsbærerscreening for cystisk fibrose

Anlægsbærerscreening for cystisk fibrose 20 år efter at CF-genet blev fundet, er der i Danmark stadig ikke indført tilbud om Anlægsbærerscreening for cystisk fibrose AF ERIK WENDEL, CFF Allerede i 1981 hørte CF-familiene professor Marianne Schwartz,

Læs mere

Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af tid for mig

Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af tid for mig Gode råd & observationer fra nuværende grønlandske efterskoleelever til kommende grønlandske elever Tanker før afgang: Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af

Læs mere

Vi har også cystisk fibrose

Vi har også cystisk fibrose Patientinformation Vi har også cystisk fibrose fire historier Aarhus Universitetshospital Børneafdeling A Har du yderligere spørgsmål, så er du meget velkommen til at kontakte os: Bjørg Sørensen Tlf. 2887

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Søren satte sig op i sengen med et sæt. Den havde været der igen. Drømmen. Den drøm, han kendte så godt,

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Et afgørende valg året 2007

Et afgørende valg året 2007 Et afgørende valg året 2007 Det er gået fint. Du havde otte flotte æg. Vi har befrugtet dem med din mands sæd, og de har alle delt sig. Tre af dem har delt sig i fire. Du kan få sat to af de æg op i dag.

Læs mere

Cystisk fibrose center vest

Cystisk fibrose center vest Patientinformation Cystisk fibrose center vest Aarhus Universitetshospital Børneafdeling A Hvad er cystisk fibrose? Cystisk fibrose er en medfødt arvelig sygdom, som især rammer lungerne og fordøjelsessystemet.

Læs mere

Grønland. Solopgang. Det var til mit store held, at jeg kom til Grønland. Jeg vidste, at jeg ville ud og have en

Grønland. Solopgang. Det var til mit store held, at jeg kom til Grønland. Jeg vidste, at jeg ville ud og have en Grønland Solopgang Det var til mit store held, at jeg kom til Grønland. Jeg vidste, at jeg ville ud og have en praktik i udlandet. Jeg kunne ikke helt finde ud af om det skulle være USA eller Grønland,

Læs mere

Sådan ansøger du om hjælp til merudgifter og tabt arbejdsfortjeneste

Sådan ansøger du om hjælp til merudgifter og tabt arbejdsfortjeneste Faktaark - Januar 2015 Sådan ansøger du om hjælp til merudgifter og tabt arbejdsfortjeneste Medlemmer af Cystisk Fibrose Foreningen kan rekvirere et udkast til ansøgning, hvor de konkrete merudgifter kan

Læs mere

[ K A P I T E L 1 ] Barnløshed i et historisk. politisk perspektiv.

[ K A P I T E L 1 ] Barnløshed i et historisk. politisk perspektiv. [ K A P I T E L 1 ] & og Barnløshed i et historisk politisk perspektiv. 9 Der er i de senere år kommet et markant fokus på barnløsheden i den vestlige verden. Vi befinder os nu i en situation, hvor vi

Læs mere

Opfølgningsspørgeskema

Opfølgningsspørgeskema BRS-460 Opfølgningsspørgeskema for undersøgelsen Livskvalitet og Brystkræft Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning Gl. Landevej 61 7400 Herning BR-FUC GENERELT HELBRED OG VELBEFINDENDE SIDE

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Evaluering af SSP dagen elev 1

Evaluering af SSP dagen elev 1 Evaluering af SSP dagen elev 1 1. Hvorfor hedder SSP dagen Det er sejt at sige nej Det gør det fordi at det er godt at sige nej til noget dumt fx: at ryge, at stjæle og andre dumme ting. 2. Hvad lærte

Læs mere

Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer

Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer Af Marie Sørensen, børnehaveklasseleder i samtale med Marianne Thrane - Det vigtigste er, at børn får en god og en glad skolestart, siger Marie Sørensen.

Læs mere

Et lykkeligt liv - efter min fødselsdepression!

Et lykkeligt liv - efter min fødselsdepression! Et lykkeligt liv - efter min fødselsdepression! Vores datter Emma blev født i okt. 2003. Vi havde været gravide før men jeg aborterede i 7. uge af graviditeten. Graviditeten med Emma var præget af angst

Læs mere

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen.

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. 1. Søvnløs Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. Jeg havde en mærkelig uro i mig - lidt kvalme og lidt ondt i maven. Det havde jeg

Læs mere

Velkommen til konference for kontaktsygeplejersker

Velkommen til konference for kontaktsygeplejersker Velkommen til konference for kontaktsygeplejersker Dagens program i Århus 9.30 Velkommen ved projektleder Hanne Balle 9.35 Nyt fra Hjerteforeningen ved rådgivningsleder Hanne Lisette Andersen og projektleder

Læs mere

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Patientoplevet kvalitet Antal besvarelser: 65 Svarprocent: 50% PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 TIDSBESTILLING OG KONTAKT MED 01 13. Har du kommentarer til tidsbestilling og kontakt med klinikken? Altid god

Læs mere

Rejsebrev fra udvekslingsophold

Rejsebrev fra udvekslingsophold Udveksling til (land): Island, byen Selfoss avn: Janet Yasmin Tekaia E-mail: janet_smukke@hotmail.com Tlf. nr: 28122086 Rejsebrev fra udvekslingsophold Hjem-institution: University College Lillebælt, sygeplejerskeuddannelsen

Læs mere

Til dig, der kan blive alvorligt syg af influenza. råd om vaccination mod influenza. 2009 På den sikre side

Til dig, der kan blive alvorligt syg af influenza. råd om vaccination mod influenza. 2009 På den sikre side Til dig, der kan blive alvorligt syg af influenza råd om vaccination mod influenza 2009 På den sikre side Information om vaccinerne Vaccination beskytter de fleste Vaccination mod influenza beskytter de

Læs mere

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet Sådan styrker du samarbejdet med lægen - og får bedre behandling og livskvalitet Det handler om indsigt og kontrol I dette hæfte finder du vejledning og konkrete værktøjer til, hvordan du styrker samarbejdet

Læs mere

SUND OG LÆKKER MAD PÅ SU

SUND OG LÆKKER MAD PÅ SU SUND OG LÆKKER MAD PÅ SU Skal du i gang med din egen husholdning for første gang i forbindelse med enten studie, uddannelse eller arbejde? Så har du her den korte lyn guide til, hvordan du let kommer i

Læs mere

Et liv med Turners Syndrom

Et liv med Turners Syndrom Et liv med Turners Syndrom Hvordan er det at leve med Turner Syndrom, og hvordan det var at få det at vide dengang diagnosen blev stillet. Måske kan andre nikke genkendende til flere af tingene, og andre

Læs mere

Når det gør ondt indeni

Når det gør ondt indeni Når det gør ondt indeni Temahæfte til udviklingshæmmede, pårørende og støttepersoner Sindslidelse Socialt Udviklingscenter SUS & Videnscenter for Psykiatri og Udviklingshæmning 1 Sygdom Når det gør ondt

Læs mere

Sundhed: Det handler også om mig

Sundhed: Det handler også om mig x x Sporets navn Mål og formål Sundhed: Det handler også om mig Formålet er at få dybere indsigt i de ting der handler om os selv og vores velbefindende, både i de små hverdagsting, men også i en overordnet

Læs mere

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE Type 2-diabetes - en folkesygdom 200.000-300.000 danskere har type 2- diabetes. Derudover får 10.000-20.000 hvert år sygdommen, der også kaldes type 2-sukkersyge.

Læs mere

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget TAL MED EN VOKSEN hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op

Læs mere

Velkommen til Akut Modtagelse for Gravide

Velkommen til Akut Modtagelse for Gravide April 2012 Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Hillerød Hospital Hillerød Hospital Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Velkommen til Akut Modtagelse for Gravide Velkommen til Akut Modtagelse for Gravide På Akut

Læs mere

Når 2 bliver til 3. hvad så med sexlivet? Denne pjece henvender sig især til par der venter, eller lige har fået, deres første barn

Når 2 bliver til 3. hvad så med sexlivet? Denne pjece henvender sig især til par der venter, eller lige har fået, deres første barn Når 2 bliver til 3 hvad så med sexlivet? Denne pjece henvender sig især til par der venter, eller lige har fået, deres første barn Det er naturligt og normalt at være gravid Men under graviditeten sker

Læs mere

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED I sidste uge var jeg ti dage i London for at besøge min datter. Hun har et rigtig godt job i et internationalt firma og et godt sted at bo. Hun har også en kæreste,

Læs mere

Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma

Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma Øvelse 1-20: Øvelse 21-29: Øvelse 30-34: Øvelse 35-39: Øvelse 40-44: Øvelse 45-49: Øvelse 50-59: Øvelse 60-85: Der sættes komma efter ledsætninger, jf.

Læs mere

Lonnie, der fik diagnosen kronisk brystkræft som 36-årig.

Lonnie, der fik diagnosen kronisk brystkræft som 36-årig. Forleden hørte jeg en kvinde sige, at det føltes helt forfærdeligt at fylde 50 år. Jeg kunne slet ikke forstå, at hun havde det sådan. Hun er da heldig, at hun er blevet 50. Lonnie, der fik diagnosen kronisk

Læs mere

Normale efterreaktioner... 4 De fysiske... 4 - og de psykiske... 5

Normale efterreaktioner... 4 De fysiske... 4 - og de psykiske... 5 Indhold Forord... 2 At komme hjem... 3 Du er ikke helt den samme, når du kommer hjem... 3 Hjemkomsten kræver tilvænning... 3 Reaktioner kræver tid og plads... 4 Mange bække små... 4 Normale efterreaktioner...

Læs mere

EFTERFØDSELSREAKTIONER

EFTERFØDSELSREAKTIONER FOREBYGGELSE AF EFTERFØDSELSREAKTIONER GUIDELINES Af LISBETH VILLUMSEN Statistisk set løber mindst hver fjerde kvinde og hver syvende mand ind i reaktioner/depressioner i forbindelse med at få barn. Reaktionerne

Læs mere

At være to om det - også når det gælder abort

At være to om det - også når det gælder abort At være to om det - også når det gælder abort Arbejdsopgave Tidsforbrug Cirka 1-2 timer Forberedelse Kopiering af artiklen At være to om det også når det gælder abort eller deling af denne pdf. Eleverne

Læs mere

Den vandrette og den lodrette akse.

Den vandrette og den lodrette akse. Den vandrette og den lodrette akse. En tilgang til tilværelsen, som måske kan gøre det lettere at blive bevidst om forskellige aspekter af livet, er ved at se på den vandrette og den lodrette akse. Det

Læs mere

KOL FAKTA OG FOREBYGGELSE

KOL FAKTA OG FOREBYGGELSE KOL FAKTA OG FOREBYGGELSE KOL - en folkesygdom KOL er en sygdom, hvor lungevævet langsomt ødelægges. Efterhånden som sygdommen udvikler sig, medfører det problemer med vejrtrækningen. KOL er en forkortelse

Læs mere

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Pigen, der havde blinket til mig, stod og ventede på mig ved døren. Jeg ved, at vi tilhører den samme tradition, sagde hun. Jeg hedder Brida. Jeg er ikke

Læs mere

Man skal være god til at spørge

Man skal være god til at spørge Artikel fra Muskelkraft nr. 1, 2002 Man skal være god til at spørge Som handicaphjælper er Klaus parat med praktisk bistand og psykisk støtte til sin brugers sexliv. Misforståelser kunne være undgået,

Læs mere

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op og

Læs mere

HIV, liv & behandling. Kærlighed, parforhold og sex

HIV, liv & behandling. Kærlighed, parforhold og sex HIV, liv & behandling Kærlighed, parforhold og sex Denne folder er beregnet til hiv-smittede, der har spørgsmål i forhold til kærlighed, parforhold og sex. Folderen indgår i serien Hiv, liv og behandling,

Læs mere

Aarhus Universitetshospital

Aarhus Universitetshospital Anmodning om deltagelse i det videnskabelige forsøg: Behandling af patienter med langvarige helbredsproblemer (kroniske funktionelle lidelser) med medicin Originaltitel: Behandling af multi-organ bodily

Læs mere

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre!

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre! Konfirmation 26.april 2015. Domkirken 10: 402 Den signede dag, 725 Det dufter, 331 Uberørt. Konfirmation, 29 Spænd over os, 754 Se, nu stiger Kære konfirmandforældre! konfirmandord, som vi forsøgte at

Læs mere

guide GENTEST DINE GENER AFSLØRER SYGDOM December 2014 Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus

guide GENTEST DINE GENER AFSLØRER SYGDOM December 2014 Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus guide December 2014 DINE GENER AFSLØRER SYGDOM Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 2 INDHOLD SIDE 3 Vil du gerne vide, om du er i fare for f.eks. at udvikle tarmkræft eller tidlig demenssygdom?

Læs mere

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt.

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. pårørende Still fra SOMETHING LIKE HAPPINESS Director: Bohdan Slama Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. AF ELSE CHRISTENSEN

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin Alex Og den hemmelige skat Ordklasser 3. klassetrin Navn: Klasse: 1. Skattekortet Her er Alex. Han er en meget glad dreng, for han har lige fået en ny Nintendo. Eller han har ikke fået den, faktisk er

Læs mere

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Bethesda, Aalborg D. 21. november 2014 Depression o Hyppighed o Hvad er en depression, og hvordan kan det opleves? o Hvorfor får man en depression? o Hvad

Læs mere

D O M. Retten i Viborg har den 22. marts 2013 afsagt dom i 1. instans (rettens nr. BS SKSd- 1876/2011).

D O M. Retten i Viborg har den 22. marts 2013 afsagt dom i 1. instans (rettens nr. BS SKSd- 1876/2011). D O M afsagt den 10. april 2014 af Vestre Landsrets 15. afdeling (dommerne Hans-Jørgen Nymark Beck, Elisabeth Mejnertz og Gitte Kuhlwein (kst.)) i ankesag V.L. B 0913 13 D (advokat Paul Björn, Randers)

Læs mere

Efterfødselsreaktion kan jeg få det? Til kvinden: www.libero.dk

Efterfødselsreaktion kan jeg få det? Til kvinden: www.libero.dk Til kvinden: kan jeg få det? Hvad er en efterfødselsreaktion? Hvordan føles det? Hvad kan du gøre? Hvordan føles det? Hvad kan jeg gøre? Vigtigt at huske på Tag imod hjælp. Bed om hjælp. www.libero.dk

Læs mere

Hvor aktiv var du inden du blev syg? Hvordan var det pludselig ikke at kunne træne?

Hvor aktiv var du inden du blev syg? Hvordan var det pludselig ikke at kunne træne? Hvor aktiv var du inden du blev syg? Før jeg fik konstateret brystkræft trænede jeg ca. fire gange om ugen. På daværende tidspunkt, bestod min træning af to gange løbetræning, to gange yoga og noget styrketræning

Læs mere

Informationsfolder til Frivillige foreninger på Grøn Koncert

Informationsfolder til Frivillige foreninger på Grøn Koncert Informationsfolder til Frivillige foreninger på Grøn Koncert Kære frivillige lokalforeningsfolk! eller som vi ynder at kalde jer LokalCrew (udtales Kræw ). I Muskelsvindfonden er vi meget glade for, at

Læs mere

Vejledning om sundhedspersoners tavshedspligt dialog og samarbejde med patienters pårørende

Vejledning om sundhedspersoners tavshedspligt dialog og samarbejde med patienters pårørende Sundhedsstyrelsen 2002 Vejledning om sundhedspersoners tavshedspligt dialog og samarbejde med patienters pårørende 1. Formålet med vejledningen Vejledningen redegør for de muligheder og begrænsninger,

Læs mere

SPØRGESKEMA OM DIN EPILEPSI

SPØRGESKEMA OM DIN EPILEPSI AEU-2 SPØRGESKEMA OM DIN EPILEPSI Vi vil bede dig udfylde dette skema og indsende det i vedlagte svarkuvert. Du kan læse mere i det vedlagte brev. På forhånd tak! NEUROLOGISK AMBULATORIUM OM DIN EPILEPSI

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

7 enkle råd. - til at få det bedre. Henriette Hagild.dk

7 enkle råd. - til at få det bedre. Henriette Hagild.dk 7 enkle råd - til at få det bedre Henriette Hagild.dk 1 Henriette Hagild 7 enkle råd - til at få det bedre Saxo Publish 2 7 enkle råd til at få det bedre 5 7 gode råd 7 enkle råd 7 Livshjulet 9 1. Du er

Læs mere

UNGE, KRÆFT & SEKSUALITET (FERTILITET OG INTIMITET)

UNGE, KRÆFT & SEKSUALITET (FERTILITET OG INTIMITET) UNGE, KRÆFT & SEKSUALITET (FERTILITET OG INTIMITET) HVEM ER JEG Stine Legarth, 29 år Frivillig gruppeleder i Drivkræften, København Ansat som projektleder i Drivkræften Ergoterapeut Studerer cand.pæd.pæd.psyk

Læs mere

Præsentation: Upernavik

Præsentation: Upernavik Præsentation: Upernavik Lavet af: 5 klasse Prinsesse Margrethe Skolen April 2012 Klasselæreren: Eunike Kr. Thorleifsen Oversat til dansk: Ane Marie Poulsen Upernavik Upernavik blev grundlagt i 1771. Der

Læs mere

TIL PÅRØRENDE. om hjernedød og organdonation

TIL PÅRØRENDE. om hjernedød og organdonation TIL PÅRØRENDE om hjernedød og organdonation VÆRD AT VIDE At miste en nærtstående er en af de sværeste oplevelser, vi kan komme ud for i livet. Midt i meningsløsheden kan det være vanskeligt at forstå og

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

Alexandra en helt særlig fighter

Alexandra en helt særlig fighter Alexandra en helt særlig fighter 15-årige Alexandra og hendes familie har været mere udfordret end de fleste. Men et stærkt familiesammenhold, en reservemormor og forældrenes indsats for også at være kærester

Læs mere

Graviditet, fødsel og barsel

Graviditet, fødsel og barsel Graviditet, fødsel og barsel Tillykke med din graviditet I denne pjece kan du læse om det vi i Region Sjælland tilbyder i løbet af din graviditet, fødsel og barsel. Vi ønsker, at du får en god og sammenhængende

Læs mere

Visionsplan 2020 for dansk nefrologi

Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Kronisk nyresygdom For højt blodtryk Akut nyresvigt Autoimmune nyresygdomme Transplantation Dialyse Medicinsk behandling og lindring af nyresvigt Medfødte og arvelige

Læs mere

Portræt af en pårørende

Portræt af en pårørende SIND Portræt af en pårørende Når én rammes af psykisk sygdom, så rammes hele familien SINDs Pårørenderådgivning Skovagervej 2, indgang 76, 8240 Risskov Telefonrådgivning: 86 12 48 22, 11-17 Administration:

Læs mere

Information om strålebehandling efter operation for brystkræft

Information om strålebehandling efter operation for brystkræft Information om strålebehandling efter operation for brystkræft Denne information er et supplement til vores mundtlige information om behandlingen. I pjecen har vi samlet de vigtigste informationer om strålebehandling

Læs mere

Pas på dine lunger. Fordi livet kører på luft. Støt Danmarks Lungeforenlng og. Matas l kampen mod lungesygdomme Over 200.000 danskere har syge

Pas på dine lunger. Fordi livet kører på luft. Støt Danmarks Lungeforenlng og. Matas l kampen mod lungesygdomme Over 200.000 danskere har syge Pas på dine lunger Fordi livet kører på luft Støt Danmarks Lungeforenlng og Matas l kampen mod lungesygdomme Over 200000 danskere har syge lunger uden at vlde det Sådan passer du på dlne lunger Det gode

Læs mere

Stolpegård P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R

Stolpegård P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R 2 0 0 6 P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R Stolpegård BEHANDLING AF: ANGST DEPRESSION SPISEFORSTYRRELSER PERSONLIGHEDSFORSTYRRELSER PSYKISKE VANSKELIGHEDER, DER KNYTTER SIG TIL STRESS OG TRAUMER.

Læs mere

Rejsebrev fra Nuuk, Grønland. Ut. med udsigten fra patienternes opholdsstue

Rejsebrev fra Nuuk, Grønland. Ut. med udsigten fra patienternes opholdsstue Rejsebrev fra Nuuk, Grønland Ut. med udsigten fra patienternes opholdsstue Sus Thorsøe Mail: Sus.Thorsoe@gmail.com Tlf.nr.: +45 30319960 Hjemskole: Bornholms Sundheds- og Sygeplejeskole Hold: Sypl- feb-12

Læs mere

PAKKEREJSE-ANKENÆVNET

PAKKEREJSE-ANKENÆVNET PAKKEREJSE-ANKENÆVNET 1 K E N D E L S E i sag nr. 294/2007 afsagt den ****************************** REJSEMÅL Wagrain, Østrig. 10.2.-17.2.2007 PRIS KLAGEN ANGÅR KRAV I alt 33.888 kr. (ekskl. årsrejseforsikring,

Læs mere

Efterfødselssamtaler for gruppe 3 og 4 gravide

Efterfødselssamtaler for gruppe 3 og 4 gravide Nordsjællands Hospital Efterfødselssamtaler for gruppe 3 og 4 gravide Afslutningsrapport Conny Kuhlman Jordemoder 01-10-2014 B1 - evaluering - HIH Afslutningsrapport Projekt Efterfødselssamtaler til gruppe

Læs mere

Kommune X, enhed Z EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS

Kommune X, enhed Z EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS Kommune X, enhed Z LOGO EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS FORMÅL Systematisk tidlig identificering, ved hjælp af selvvurderingsskema, af palliative problemer

Læs mere

Undersøgelsens overordnede resultater 2010

Undersøgelsens overordnede resultater 2010 Evaluering af hjemmehjælpen 2010 I perioden fra 18. oktober 2010 til 15. november 2010 gennemførte Sundhed- og Ældrecentret en spørgeskemaundersøgelse af de ydelser, der leveres af den kommunale hjemmehjælp

Læs mere

GODE RÅD TIL PATIENTEN

GODE RÅD TIL PATIENTEN GODE RÅD TIL PATIENTEN Mette Kringelbach Speciallæge dr. med. Patient Companion er et helt nyt begreb En Patient Companion en person, som hjælper patienten til at få det bedste ud af konsultationen hos

Læs mere

Danske kræftpatienters behandling i Frankfurt

Danske kræftpatienters behandling i Frankfurt Rapport Kræftens Bekæmpelse Danske kræftpatienters behandling i Frankfurt - En spørgeskemaundersøgelse vedrørende patienter og pårørendes erfaringer og oplevelser Maj 2009 Patientstøtteafdelingen 1 Indledning

Læs mere

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 Afsnitsrapport for indlagte patienter på Afsnit C9 (Endokrinologisk) Medicinsk Afdeling M Regionshospitalet Randers og Grenaa 01-04-2011 Den Landsdækkende Undersøgelse

Læs mere

KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR

KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR Har du spørgsmål om kræft? Er der noget, du er i tvivl om i forbindelse med sygdommen eller livets videre forløb? Savner du nogen, der ved besked,

Læs mere

Nyhedsbrev for børnemiljøet på Ejerslykkeskolen. Februar 2015

Nyhedsbrev for børnemiljøet på Ejerslykkeskolen. Februar 2015 Nyhedsbrev for børnemiljøet på Ejerslykkeskolen. Februar 2015 Fest for mellemtrinnet. Så er det blevet tiden for den årlige store begivenhed for eleverne i 4., 5. og 6. klasse. Der er fest! Torsdag d.

Læs mere

Information til patienten. Velkommen til verden. - til forældre med for tidligt fødte børn. Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest

Information til patienten. Velkommen til verden. - til forældre med for tidligt fødte børn. Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest Information til patienten Velkommen til verden - til forældre med for tidligt fødte børn Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest Kære forældre Hjertelig tillykke med jeres lille for tidligt fødte barn.

Læs mere

Høring over bekendtgørelser og vejledninger om væv og celler samt assisteret

Høring over bekendtgørelser og vejledninger om væv og celler samt assisteret NOTAT 24. oktober 2014 J.nr.: 1406108 Dok. nr.: 1559218 HKJ.DKETIK Høring over bekendtgørelser og vejledninger om væv og celler samt assisteret reproduktion har modtaget bekendtgørelser og vejledninger

Læs mere

Indholdsfortegnelse... 2. Forord... 3. Hvem kan hjælpes med ægdonation... 3. Hvordan udføres ægdonationsbehandlingen... 4

Indholdsfortegnelse... 2. Forord... 3. Hvem kan hjælpes med ægdonation... 3. Hvordan udføres ægdonationsbehandlingen... 4 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Forord... 3 Hvem kan hjælpes med ægdonation... 3 Hvordan udføres ægdonationsbehandlingen... 4 Hvornår udføres ægdonation... 4 Samtale... 4 Venteliste... 5 Aktivliste...

Læs mere

Til forældre. der mister et spædbarn. på Rigshospitalet

Til forældre. der mister et spædbarn. på Rigshospitalet Til forældre der mister et spædbarn på Rigshospitalet Indholdsfortegnelse Opfølgende samtale 2 Svangreafdelingen 2 Neonatalklinikken 2 Socialrådgiver 3 Psykolog 3 Præst 3 Sundhedsplejerske 3 Fysiske forhold

Læs mere

NÅR DET SÆRLIGE HENSYN FEJLER

NÅR DET SÆRLIGE HENSYN FEJLER NÅR DET SÆRLIGE HENSYN FEJLER - Om for lidt tolkning og for mange pårørende i etniske minoritetspatienters oplevelser Henriette Frees Esholdt, Sociolog og Ph.D.-stipentiat Department of Sociology, Lund

Læs mere

180 : Jeg er ikke vred mere

180 : Jeg er ikke vred mere 180 : Jeg er ikke vred mere I 180 grader møder vi mennesker, hvis liv har taget en voldsom drejning, men som er kommet styrket videre. Tabita Brøner er vokset op som Jehovas Vidne. Men som teenager mødte

Læs mere

EVALUERING AF SPØRGESKEMA VEDR. TRIVSEL OG ARBEJDSMILJØ I BØRNEHØJDE PÅ SKOVGÅRDEN. ULTIMO 2011.

EVALUERING AF SPØRGESKEMA VEDR. TRIVSEL OG ARBEJDSMILJØ I BØRNEHØJDE PÅ SKOVGÅRDEN. ULTIMO 2011. EVALUERING AF SPØRGESKEMA VEDR. TRIVSEL OG ARBEJDSMILJØ I BØRNEHØJDE PÅ SKOVGÅRDEN. ULTIMO 2011. Undersøgelsen er foretaget med udgangspunkt i materialet fra www.termometeret.dk & DCUM. Eleverne har afkrydset

Læs mere

om at have en mor med en psykisk sygdom Socialt Udviklingscenter SUS1

om at have en mor med en psykisk sygdom Socialt Udviklingscenter SUS1 om at have en mor med en psykisk sygdom Socialt Udviklingscenter SUS1 KARL OG EMMAS MOR ER BLEVET RUNDTOSSET Forfatter: Susanna Gerstorff Thidemann ISBN: 87-89814-89-6 Tekstbearbejdning og layout: Qivi

Læs mere

5 dages luksus vinterferie til Grønland: Ilulissat Hundeslæde, nordlys, isbjerge og bygdebesøg

5 dages luksus vinterferie til Grønland: Ilulissat Hundeslæde, nordlys, isbjerge og bygdebesøg 5 dages luksus vinterferie til Grønland: Ilulissat Hundeslæde, nordlys, isbjerge og bygdebesøg Isbjerge, nordlys, bygdebesøg og hundeslæde Det er sammen med meget andet, hvad der kan opleves på turen.

Læs mere

Gid han var død af noget andet

Gid han var død af noget andet Gid han var død af noget andet Gid han var død af noget andet. Sådan havde jeg det. Som om jeg ikke havde ret til at sørge og græde, fordi min stedfar havde drukket sig selv ihjel, og ikke var død af en

Læs mere

På børnehjem i Uganda

På børnehjem i Uganda På børnehjem i Uganda For Hanne Eriksen gik en gammel drøm i opfyldelse, da hun i september i år rejste til Uganda for at være frivillig på et børnehjem. Her er lidt om det, hun fortalte en grå novemberdag

Læs mere

Min Guide til Trisomi X

Min Guide til Trisomi X Min Guide til Trisomi X En Guide for Triple-X piger og deres forældre Skrevet af Kathleen Erskine Kathleen.e.erskine@gmail.com Kathleen Erskine var, da hun skrev hæftet, kandidatstuderende på Joan H. Marks

Læs mere

Sidste aften med min far

Sidste aften med min far Sidste aften med min far En sygeplejerske kommer ind og spørger, om hun skal stille en seng op til mig og min mor. På min fars stue. På stue fem. Det vil vi gerne. Min far sover allerede. Eller rettere

Læs mere

Spørgsmål til. elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL. Dialog et spil om holdninger

Spørgsmål til. elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL. Dialog et spil om holdninger Spørgsmål til elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL Dialog et spil om holdninger Elever FORMÅL At I hører hinandens synspunkter og erfaringer. At gruppen diskuterer disse. At give ideer til fælles normer. At give

Læs mere

VISUALISERING & LIVSKVALITET. Lær at lindre. ubehag og smerte. 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE.

VISUALISERING & LIVSKVALITET. Lær at lindre. ubehag og smerte. 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE. VISUALISERING & LIVSKVALITET Lær at lindre ÇLær ubehag og smerte Ç 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE Rosinante HVaD er VisuaLisering? Visualisering er en psykologisk teknik,

Læs mere

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres.

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. En workbook dit kærlighedsliv vil elske. De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. 1 Om Christiane Jeg hjælper mennesker med at overkomme frygt og

Læs mere

ENLIG ELLER SAMLEVENDE?

ENLIG ELLER SAMLEVENDE? ENLIG ELLER SAMLEVENDE? Vejledning til enlige forsørgere, der modtager børnetilskud eller økonomisk fripladstilskud HVAD VIL DET SIGE AT VÆRE ENLIG SOM MOD- TAGER AF BØRNETILSKUD ELLER ØKONOMISK FRIPLADSTILSKUD?

Læs mere

INFORMATION TIL GRAVIDE. Risikovurdering og fosterdiagnostik

INFORMATION TIL GRAVIDE. Risikovurdering og fosterdiagnostik INFORMATION TIL GRAVIDE Risikovurdering og fosterdiagnostik Indhold Tillykke med graviditeten 1 Du kan få information om undersøgelserne 2 Information giver dig mulighed for at vælge 3 Forskellige typer

Læs mere

Det danske sundhedsvæsen. Urdu

Det danske sundhedsvæsen. Urdu Det danske sundhedsvæsen Urdu 2 Det danske sundhedsvæsen Denne pjece fortæller kort om det danske sundhedsvæsen, og om de forskellige steder, man kan blive undersøgt og behandlet, hvis man bliver syg.

Læs mere

Lungebetændelse/ Pneumoni

Lungebetændelse/ Pneumoni Lungebetændelse/ Pneumoni Information til patienter Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Sengeafsnit M1/M2/M3 Hvad er lungebetændelse? Du er indlagt med en lungebetændelse/pneumoni, som er en

Læs mere

Opsøgende tuberkulose sygeplejerske blandt socialt udsatte

Opsøgende tuberkulose sygeplejerske blandt socialt udsatte Opsøgende tuberkulose sygeplejerske blandt socialt udsatte -et tiltag mhp. at optimere tidlig diagnostik og behandling af tuberkulose i socialt udsatte grupper i Københavnsområdet. Styregruppe: Tuberkulose

Læs mere