Magt i vores pædagogiske praksis.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Magt i vores pædagogiske praksis."

Transkript

1 Magt i vores pædagogiske praksis. Alina Nielsen og Dorte Rasmussen Kontekst Vi er to socialpædagoger, der arbejder på CUA, Lindebjerg og er tilknyttet team 5. En af os er også udviklingsagent i projekt Det gode liv og har været med i projektet fra starten. 1 Vi er interne deltagere i projekt Det gode liv og kan belyse det ud fra vores personlige, faglige perspektiver. De eksempler fra vores egen og kollegers praksis vi bringer i artiklen, har vi fået øje på gennem projektet. Vi vil gerne synliggøre vores refleksioner og erfaringer for både vores kollegaer, ledelsen og pædagoger fra andre institutioner, fordi vores overvejelser i forhold til bestemte situationer og med hensyn til konkrete eksempler kan være relevante for alle, der arbejder med mennesker med nedsat funktionsevne. Og sidst men ikke mindst, har vi et håb om, at vi med vores indsats kan gøre en positiv forskel i beboernes liv. Vores formål med artiklen er først og fremmest at gøre pædagoger, der udfører kompenserende støtte for mennesker med nedsat funktionsevne, mere bevidste om vores magt og dens udøvelse gennem vores handlinger. Vi sætter ikke fokus på den fysiske magtanvendelse, men udelukkende den skjulte magt. Ifølge den franske sociolog Foucault, er den skjulte magt en magt i en humanistisk form, der ofte sætter sig mere effektivt igennem, men også virker mere manipulerende og intervenerende i klientens liv end den synlige magt (Olsen, 2006, s.248). Foucault mener også at skjulte magt er den faktor, der kan misbruges og gøre livet meget ubehageligt for de mennesker, der udsættes for magten og den disciplinering, som kan være følgen. Som pædagoger må vi være kritisk reflekterende over for vores egen praksis. I vores faggruppe er det vigtigt at drøfte dilemmaer og problematikker og begrunde hvorfor vi gør som vi gør. På den måde kan vi støtte hinanden i en faglig, etisk tilgang til beboerne i hverdagen. 1 Projekt Det gode liv er beskrevet i projektrapporten: Perspektiver på det gode liv, af Søren Kai Christensen

2 Når vi taler om Det gode liv eller livskvaliteten for mennesker med nedsat funktionsevne, hvad har det så med magten at gøre? Hvorfor synes vi, det er relevant at diskutere magtbegrebet i forbindelse med Det gode liv? Vi vil diskutere det, fordi vi mener, at den magt vi har som pædagoger og den måde, vi bruger vores magt på, kan øge eller omvendt mindske livskvaliteten betydeligt for borgerne. Vi vil præcisere vores tanker om Det gode liv ud fra livskvalitetsbegrebet som er beskrevet af den norske psykolog Siri Næss (Holm, 2001, s. 29). Hun beskriver 4 parametre, der er væsentlige for at mennesker kan opleve livskvalitet: Når man er aktiv, Har gode mellemmenneskelige relationer Har positiv selverkendelse Har en grundstemning af glæde. Siri Næss uddyber disse 4 parametre, og vi vil gerne fremhæve dem, der er relevante ift. magtbegrebet. Det er, at mennesket har mulighed for ved egen kraft og engagement at involvere sig i forhold til sig selv, at det har frihed til og mulighed for at vælge for hermed selv at være med til at forme eget livsforløb. Det er også, at mennesket opfatter sig selv som dueligt, nyttigt og værdifuldt og at mennesket oplever selv at kunne klare hverdagslivets opgaver, samt føler sig tilfreds med egen indsats. Magt Personer med funktionsnedsættelse har forskellige begrænsninger ift. at være de aktive deltagere i sit eget liv. Pædagogernes rolle er at give kompenserende støtte og at skabe rammer og betingelser, så den enkelte beboer oplever det gode liv. Vi mener, at den kompenserende støtte skal gives på den måde, at den enkelte beboer oplever mærker, at det er deres vilje og deres ønsker, der former deres livsforløb. Men er det det, der sker i virkeligheden? Vi oplever, at vi så nemt påtager os rollen som livsformere for beboerne og forsøger at forme deres liv ud fra vores forestillinger og visioner om, hvad der er godt, sund og fornuftigt for beboerne. Vi ved bedre! Vi har faglig viden! Vi vil det bedste for dem! Vi har livserfaring! Vi har ansvar for dem, omsorgspligt og vi har magt! 2

3 Vi kan ikke benægte, at der altid vil være et magtforhold mellem pædagoger og beboerne. Foucault mener, at der altid vil være magtforhold mellem mennesker. Han forbinder magt med viden. Viden er magt. Den, der besidder størst viden har magt. Derfor vil vores relationer med beboerne altid være asymmetriske. Magt finder f.eks. sted i de situationer, hvor vi bruger vores viden og vores autoritet til at bestemme, at beboerne skal gøre noget bestemt. Vi vil uddybe det, ud fra 4 magtdimensioner af Søren Christensen og Poul Erik Jensen samt komme med nogle eksempler fra vores praksis og de refleksioner vi har gjort os i den forbindelse. 1. Direkte magt 2. Indirekte magt 3. Bevidsthedskontrollerende magt 4. Strukturel magt (Schwartz, 2001,s. 144 ) Direkte magt Direkte magt defineres som magt, som vi udøver over andre i beslutningsprocesser. Det betyder oversat til en pædagogisk virkelighed de situationer, hvor pædagoger direkte bestemmer over voksne med nedsat funktionsevne og deres handlemuligheder. Vi observerer, at beboerne siger: Må jeg godt det? Det er mest fascinerende spørgsmål har vi hørt fra en kvindelig beboer: Jeg vil tisse. Må jeg? Beboerne spørger om lov til at se fjernsyn, gå udenfor, tage noget ud af køleskabet, få en kop kaffe osv. Det er fordi, mener vi, at de i løbet af deres liv på institutionen, er blevet bremset med: Det må du ikke. Det er ikke kaffetid nu. Du skal ikke selv tage mad ud fra køleskabet. Eller fx en af vores beboere Bent, som dagligt fik at vide, at hvis han ikke er sød og ikke holder aftaler med pædagogen, så fik han som konsekvens ingen godnat -historie eller - sang. 3

4 At træffe beslutninger på beboernes vegne stammer fra en tidligere institutionskultur. Den kultur er plantet så godt og grundigt, at det er svært at hive den op og plante en ny kultur med selvbestemmelse, og hvor pædagogen ser beboeren som ligeværdig i beslutningsprocessen. Palle, som er autist, kan ikke lide at få nyt tøj, men foretrækker at gå i det gamle og slidte. Personalet bliver kontaktet af Palles far, som ønsker at Palles garderobe bliver fornyet. Personalet synes, at det er en god ide at Palle, som er en flot ung mand, får noget smart tøj. Men der er erfaring for, at Palle vil gemme det nye tøj bag i skabet og fortsætte med at gå i det gamle. Derfor beslutter personalet at smide hans slidte tøj ud, for at han ikke kommer til at bruge det i stedet for det nye. Som personale står vi i et dilemma mellem Palles fars ønske om det nye tøj og Palles ønske om at beholde det gamle. Vi bestemmer, at det gamle tøj skal smides ud, og vi vil overtale Palle. I den øjeblikkelige situation synes vi, at det var en fornuftig og hensigtsmæssig handling. Da vi reflekterer over situationen, kan vi se, at vi ubevidst kom til at bruge den direkte magt i vores beslutningsproces. Det kan stadigvæk diskuteres, om vores handling var etisk korrekt. Vi ville gerne tilfredsstille Palles fars ønske om, at Palle er klædt pænt. Personalet har det samme ønske for Palle. Men i vores iver kan det diskuteres, om det var nødvendigt, at bruge direkte magt og tage en beslutning uden at tale med Palle først. Vi skal give beboerne mulighed for at være aktivt deltagende i beslutningsprocesser omkring deres liv. Vi synes, at personalet i deres refleksioner skal holde hinanden fast i, at beboeren er aktiv involveret i alle beslutninger omring sig selv. Det vil betyde, at vi skal give slip på vores magt i beslutningsprocesser. Beslutninger skal ikke træffes bag lukkede døre i personalerummet, men sammen med beboeren i hans bolig. På den måde bliver beboeren mere synlig for sig selv og for personalet. Han får mulighed for at tage ansvar for sit eget liv og danne livserfaringer på godt og ondt. Når vi slipper magten i beslutningsprocesser og arbejder sammen med beboeren og ikke for beboeren, vil vores praksis være mere dilemma fuldt og højre grad bygge på kommunikation med beboerne. I vores asymmetriske relationer med beboerne skal vi lære at afgive den styrende rolle og give mulighed og tid for beboerne til at komme frem med deres ønsker og visioner om det gode liv. 4

5 Indirekte magt Ifølge Søren Christensen og Poul Erik Jensen, finder indirekte magt sted i kommunikationen med beboeren: Når vi ikke spørger, hvad beboeren egentlig ønsker sig. Martin står i døren til sin lejlighed og kigger hver gang pædagogen går forbi. Pædagogen går forbi Martin og kontakter ham med: Hej Martin, går det godt? Martin når aldrig at svare, inden pædagogen er gået videre. Pædagogen er bevidst om, at hvis hun går i dialog med Martin, vil det blive tidskrævende. Beboeren har et ønske om at ringe til sin ledsager. Først skal Martins ønsker være helt tydelige, før de kan ringe op. Derefter skal pædagogen bruge tid på at skrive i dagbog, kalender og reservere en bus. Hun har ikke tid til disse opgaver og kontakter derfor aldrig Martin. Når punktet aldrig kommer på dagsordenen, hvis vi glemmer at informere beboerne om forskellige arrangementer eller begivenheder. Der er fest i Åruphallen og beboerne bliver aldrig spurgt, om de vil deltage. Eller det bliver forklaret, hvorfor de måske ikke kan deltage. Informationer om dagligdagens planer kan være lige så vigtige for beboerne. Det er en del af det gode liv at være tryg og vide, hvad der skal ske i hverdagen, hvem skal på tur, til lægen og hvem der skal noget i weekenden. Personalet kan glemme at informere beboeren om en tandlægetid, og de vil pludselig få at vide, at nu skal de af sted. Beboerne har et ønske om at vide, hvilke personaler der kommer på arbejde næste dag. Personalet svarer, at det får de at vide i morgen. Efter refleksion i teamet har vi ændret vores praksis således, at beboerne i team 5 har overblik over, hvem der kommer på arbejde næste dag både om morgenen og om eftermiddagen. Vi har hængt billeder op af personalet og har lavet små skilte med symboler på morgen og aften (solen og månen). Det er vigtigt at forklare beboerne symbolets betydning, så det ikke igen kun bliver pædagogernes viden. Hver aften gør en pædagog billederne klar til næste dag sammen med en eller flere beboere. 5

6 Hvis personaler glemmer det, så er der altid en af beboerne, der tager initiativ. Der er også tale om indirekte magt: Når vi spørger på måder, der ikke giver beboeren mulighed for at forså, hvad der bliver sagt. Kan du tænke dig at være med i beboerrådet? Beboerne vil i første omgang ikke forstå betydningen af ordet beboerrådet. Pædagogen skal forklare om et beboerråd. Hvem der er deltager fra andre boenheder, hvad man kan træffe beslutninger om og får indflydelse på. Indirekte magt finder også sted: Når vi ikke tager svaret alvorligt. Vi hører et udsagn, men tillægger det ikke gyldighed. En af beboerne siger, at han ikke kan lide frugt, men pædagogen bliver ved med at tilbyde ham frugt. Når vi ikke svarer på beboernes præmisser, men i stedet bortforklarer, eller kommer med fornuftige modargumenter, inden vi har hørt og forstået, hvad beboeren egentligt har på hjerte. Efter en hyggelig aften spørger beboeren en pædagog, om hun kommer til ham i morgen, når hun er på arbejde. Pædagogen svarer hurtigt, at det finder han ud af i morgen og hun kan ikke love ham noget og kan ikke lave en aftale med ham nu. Pædagogens perspektiv: Hun svarer som hun gør, fordi det blev aftalt i personalegruppen, at der ikke skal laves aftale med beboeren til næste dag, og vi skal ikke love ham, at det er os, der vil hjælpe ham i morgen, fordi det vil gøre ham meget forvirret og vil ødelægge hans dag, hvis aftaler ikke kan holdes fx pga. sygdom. Efter en fælles refleksion over situationen forstår pædagogen, at hun faktisk er afvisende i sin måde at kommunikere på. Når hun så på situationen fra beboernes perspektiv, forstod hun, at beboeren ville sige, at han var glad og syntes at de havde det hyggeligt, og det ville være dejligt, hvis de kunne gentage de gode fælles 6

7 oplevelser næste dag. Hendes svar kunne være imødekommende med empati og forståelse for beboerens følelser: Jeg kan høre, at du synes, at det var meget hyggeligt i dag. Det er jeg glad for. Indirekte magt finder også sted: Når vi glemmer eller bevidst fravælger at orientere beboerne om deres rettigheder. Beboerne har ret til at vide, hvor mange penge de får i pension, hvor meget de har indestående på deres konto og hvor meget de betaler i husleje, el, mad osv. Men i praksis er det pædagogen, der administrerer de faste udgifter og styrer beboernes økonomi, mens beboerne intet kendskab har til, hvor mange penge de har, og hvad de har råd til. Som personale har vi ansvar for at hjælpe beboeren med at betale de faste udgifter, regninger, spare op til ferie osv. Men vi påtager os selv i alt for høj grad rollen som økonomistyrer, da det kan være meget svært at involvere beboeren. Vi skal reflektere over, om der kan være måder at inddrage beboere på, så de selv føler sig ansvarlige ift. hvad deres penge bliver brugt til. Beboerne i vores team, har svært ved at formulere sig sprogligt om deres ønsker og behov. Nogen kan slet ikke formulere sig verbalt, men man skal tyde deres ønsker gennem deres mimik, eller når de giver udtryk for deres ønsker og behov på forskellig vis. En beboer har et godt sprog og gør sig mange tanker og er god til at formulere sig. Men han siger ikke noget før man sætter sig ned hos ham, giver sig meget god tid og er afventende til han bliver klar til at tale. I en travl hverdag vil han ofte ikke blive hørt. En gang ugentligt er der derfor fastlagt en halv time, hvor han har samtale med et personale. Han møder velforberedt og har bestemt, hvad han gerne vil snakke om. Beboerne skal have mulighed for at få indflydelse på deres dagligdag. De skal informeres om, hvad der sker på deres bosted og i deres nærmiljø. Det kan f.eks. være at der starter et nyt personale eller at der er Open by night i byen på fredag. Små ting som beboerne selvfølgelig gerne vil vide. De skal have mulighed for at komme med ideer og forslag på deres bosted. Det kan være forslag til fællesaktiviteter eller 7

8 spørgsmål som den enkelte kunne have. Må jeg selv bestemme om jeg vil have gæster i min lejlighed eller Skal vi have flere billeder op på væggen? Den indirekte magt må ikke afskære beboeren fra deres demokratiske ret til medbestemmelse og beboere, der er kommunikativt svage, har vi et ansvar for at hjælpe med at formulere sig. Bevidsthedskontrollerende magt Der er tale om en form for usynlig kontrol, hvor pædagogen bestemmer beboernes ønsker og forestillinger om, hvad der er muligt og ønskværdigt, uden at beboeren selv er bevidst om det. Pædagogen manipulerer beboeren til at have interesser, der er i virkeligheden er pædagogens interesser og beboeren accepterer pædagogens beslutninger, fordi pædagogen er en autoritet for brugeren. Vi kan komme tilbage til eksemplet med Palle omkring hans nye tøj. For at få Palle til at gå i det nye smarte tøj bestemmer personalet, at Palles gamle tøj skal smides ud. Palle bliver overbevidst med gode argumenter og forklaringer om, at det gamle tøj er slidt og hullet og skal smides ud. For ellers vil Palle stadig gå i det slidte tøj og gemme det nye inde i skabet. Palle lader sig overbevise om, at det er bedst for ham at gå i det nye tøj, selv om det kan være svært for ham at give slip på det gamle. Han er autist og holder mest af de kendte ting som fx gammelt tøj. Men han overgiver sig over for vores autoritet. Mona kan godt lide at besøge sin familie hver eneste weekend. Hun glæder sig til at komme af sted. Men personalet prøver at få hende til at bryde den symbiose, hun har til sin familie, og prøver at motivere Mona til at blive hjemme på bostedet i weekenden. Mona forsøger at samarbejde med os og siger at hun gerne vil bliver hjemme i weekenden, men hendes egentlige ønske er at besøge familien, derfor ringer hun ofte hjem og får sin familie til at hente sig. Monas eksempel viser, at hun ikke så nemt opgiver sine værdier og forsøger at opnå sit ønske til at besøge familien gennem skjulte handlinger hun sige ja til 8

9 personalet at blive hjemme på bostedet i weekenden, men samtidig ringer hun i det skjulte til familien. I fælles refleksion fandt vi frem til, at det er uværdigt for Mona, at skal snyde sig til at kom med på familiebesøg og opfatte os som dem, der træffer beslutningerne i hendes liv. Det er vores opgave at tage initiativ til at der sker noget spændende på bostedet i weekenden, som Mona hører om fra de øvrige beboere og personalet og på den måde får lyst til at blive hjemme i weekenden. Det er vigtigt at vi indgår i dialog med beboerne, hvor deres ønsker kommer frem, i stedet for at overtale dem til det, som vi synes kunne være godt for dem. Vi skal være opmærksomme på, at vores personlige værdier ikke nødvendigvis stemmer overens med beboernes. Vi skal anerkende og respektere beboernes holdninger og meninger, og dermed hjælpe dem til at skabe det gode liv på deres egne præmisser. Strukturel magt Både pædagoger og beboere kan få opfattelsen af, at rutiner, vaner og normer er naturlove, der ikke kan rokkes ved. Dermed bliver den institutionelle orden en magtfaktor, der sætter sig igennem over for den enkelte, uden den enkelte selv er opmærksom på, at det er det, der sker: sådan er det jo! ( Schwartz, 2001, s. 154) Organiseringen af personalet i teams og arbejdstidens tilrettelæggelse er magtfaktorer set mere ud fra samfundsmæssige vilkår, end set ud fra, hvordan vi bedst organiserer os i forhold til det gode liv for beboerne. Beboerne vil f.eks. vide hvem der kommer på arbejde i weekenden og vi kan ikke fortælle det nøjagtig, da teamets personaler bliver fordelt på flere etager og der kan komme sygdom, så der vil komme en vikar. Personalet vil også gerne vide, hvor de skal arbejde i weekenden så vel som i hverdagen, men de arbejder under de samme betingelser. Det gør det vanskeligt at planlægge pædagogiske aktiviteter sammen med beboerne på forhånd. Vores organisering hvor vi planlægger fra om morgenen frem til kl. 15, hvor et nyt hold personale tager over og planlægger frem til kl. 23, det at vi har meget svært ved at planlægge noget frem i tiden. Lige nu sker der det, at flere kolleger bliver deltidsansatte og skal arbejde til kl. 22 i stedet for til kl. 23. Det betyder, at flere beboere skal tidligere i seng Eller skal de??? 9

10 Vi kan så reflektere over, om beboerne skal være lagt i seng, når vi tager hjem kl i weekenden eller i ferieperioder. De beboere, som stort set selv kan klare at gå i seng, vil måske gerne være lidt længere oppe, hygge sig, se fjernsyn og gå i seng når det passer dem. Det er et tydeligt eksempel på, hvordan regler, normer og rutiner styrer vores handlinger. I CUA Lindebergs grundlæggende menneskesyn står at borgere med udviklingshæmning i lighed med andre mennesker er aktivt handlende i forhold til deres livsbetingelser. Men det er os, pædagoger og samfund, der skaber disse betingelser. De praktiske og omsorgsmæssige opgaver, som udfylder hverdagen, overskygger muligheden for at tilbyde de kreative og sjove oplevelser for beboerne. Beboerne efterspørger aktiviteter, vi tidligere havde fordelt på ugens aftener: musik, folkedans, cafè, og klub, og som blevet sparet væk. De pædagogiske ressourcer bliver overvejende brugt på beboere, som skal have støtte til alle basale behov. Bleer skal skiftes, beboere skal mades og skal have hjælp for at komme fra et sted til et andet. Institutionens faldende ressourcer har gjort, at der i dag er færre pædagoger omkring beboerne end der tidligere har været, og det giver nogle begrænsninger i vores pædagogiske praksis. Sociologen Hanne Krogstrup mener at pædagogernes dobbeltrolle mellem borgerens behov og systemkrav fører til negligering af borgerens behov. På den ene side skal de (pædagoger) forholde sig indfølende overfor handicappede og deres individuelle behov. På den anden side er de tvunget til at forholde sig rationelle og legitimere deres indsats i forhold til et politisk/administrativt system med de økonomiske/politiske prioriteringer, administrative procedurer, effektivitetskrav osv., det kræver ( Mørch, 2007, s.273). Vi skaber virkeligheden sammen. Derfor skal vi være opmærksomme på ikke at lade systemverdenen med dets magt og regler begrænse vores pædagogiske initiativer. Der kan altid reflekteres og stilles spørgsmålstegn ved den eksisterende organisations strukturs regler, krav og normer. 10

11 Afrunding Følgende eksempel viser, hvordan pædagogens magt på den ene side og beboerens ønsker om selv at tage beslutninger i sit liv på den anden, kommer i modspil. Beboeren er svært fysisk handicappet. Han har i nogle måneder haft en privat ledsager til svømning, fordi beboeren er meget glad for svømning og fordi, det er godt for hans fysiske træning. De har været af sted på forskellige ugedage og til forskellige svømmehaller. Tidspunkterne har varieret pga. hvornår ledsageren kan og hvornår der er åbnet i svømmehallen. Beboeren har det bedst med faste strukturer og har det derfor svært ved at kapere, at svømningen har været planlagt på forskellige dage. Beboeren har aftenen forinden været med til at pakke svømmetøj, smøre madpakke m.m. Beboeren bliver vækket og starter morgenen med at sige, at han er træt og ikke vil til svømning. Pædagogen siger, at nu skal han lige vågne og stille og roligt komme i gang med dagen og at han plejer at være glad for svømning, når først han er i svømmehallen (indirekte magt). Beboeren holder fast i, at han ikke vil til svømning, men i Aktivitetshuset, da han laver nogle spændende ting der om mandagen. Han bliver forklaret, at han er nødt til at gå til svømning, når svømmehallen er åben og når ledsageren kan (stukturel magt). Pædagogen siger også, at når han en dårlig ryg er det vigtigt for ham at få motion(bevidsthedskontrollerende magt). Beboeren bliver vred, fægter med armene, råber og holder fast i, at han vil i Aktivitetshusethuset. Da ledsageren kommer, forsøger også hun at overtale ham til at tage til svømning, men han holder stadig på sit. Han kører i Aktivitetshuset og spørger et personale om han kan komme i dag, da han ikke vil til svømning. Pædagogen fra bostedet stiller sig bag hans kørestol og ryster på hovedet. Personalet i Aktivitetshuset forstår, at vi går ind og bruger vores magt og derfor giver hun beboeren det svar, at han ikke kan komme i dag, da han jo skal til svømning. Ledsageren og de to pædagoger er klar over, at de her bruger deres indirekte magt overfor beboeren. Han er nemlig indskrevet til at komme i Aktivitetshuset hver formiddag. Pædagogerne bruger bevidst deres direkte magt ved at sige, at han ikke 11

12 kan være i Aktivitetshuset denne formiddag da de mener det er forsvarligt i deres omsorg for beboerens fysiske velbefindende, at gøre alt hvad der er muligt for at han kommer afsted til svømning. Det accepterer beboeren og går med tilbage til sin lejlighed. Her sidder ledsageren, pædagogen og beboeren og får en god snak. Pædagogen får beboeren til at reflektere over sin fysiske situation: Pædagogen spørger: Hvad sker der når din krop bliver mere og mere stiv? Hvortil beboeren svarer: Så kan jeg til sidst kun ligge i sengen. Pædagogen: Hvordan kan du så undgå at komme til at ligge i sengen? Beboeren: Svømning. Dialogen forsætter på den måde og det er tydeligt at beboeren reflekterer over egen livssituation. Aftalen bliver, at beboeren fremover gerne vil til svømning, - også om mandagen. Men hvis han igen siger fra om morgenen, vil svømning ophøre. Vores overvejelser i forbindelse med overnævnte eksempel er, at vi argumenterer og motiverer beboeren til at tage til svømning. Det er dog beboeren selv, der skal tage den endelige beslutning. Hvis beboeren fortsætter med at fravælge svømning, så skal hans ønske respekteres. Ifølge Ida Schwartz, må støtten tilrettelægges ud fra den enkeltes ønsker og i samarbejde med vedkommende og pædagogen må træde ind i et kommunikativt samarbejde med brugeren. Den pædagogiske opgave er derfor under konstant konstruktion og tilpasning i forhold til den enkelte brugers ønsker og situation(schwartz, 2001, s.49). Pædagogen har den merviden, at svømning og motion vil have stor betydning for beboerens helbred og velbefindende. Derfor går hun ind og bruger sin magt i et forsøg på at få beboeren af sted til svømning. 12

13 Pædagogen tydeliggør nogle muligheder og livsbetingelser, som beboeren ikke selv vil kunne magte. Livsbetingelserne er så igen underlagt en strukturel magt, i dette tilfælde hvornår svømmehallen er åben og hvornår ledsageren kan ledsage. I den efterfølgende dialog med beboeren reflekterer han over eget liv og sin fysiske situation. Ida Schwartz siger: Det er pædagogens opgave at skabe mulighed for at brugeren kan erobre myndighed over eget liv. Det indebærer, at samarbejdet finder sted på en sådan måde, at brugeren bevarer sin selvbestemmelse og handlekraft i eget liv (Schwartz, 2001, s.49). Vi skal reflektere over og kunne begrunde, hvorfor vi bruger magt. Vi bruger magt pga. tidspres og organisering. Og vi bruger magt, fordi vi ved at pårørende har forskellige opfattelser og ønsker i forhold til beboerne. Endelig bruger vi magten, fordi vi vil give omsorg til beboerne, - for at beskytte dem. Men vi glemmer måske, at livet ikke kun er godt og dejligt, livet kan også være noget der gør ondt, når man oplever nederlag eller møder modgang. Så danner man erfaringer. Når normale mennesker oplever en krise i deres liv, siger de ofte efterfølgende, at de ikke ville være denne oplevelse foruden, fordi de har dannet deres egne livserfaringer. Den amerikanske sociolog Talcott Parsons opfatter magt som noget grundlæggende positivt (Olsen, 2006, s.249). Magt er udtryk for kapacitet: Der er nogen, der er i stand til at gøre noget for andre. Magt omsat til vores pædagogiske praksis betyder, at vi har magt til at gøre noget for borgere, der ikke kan klare sig selv. Vi skal hjælpe beboerne med at sætte ord på deres ønsker og deres forestillinger om det gode liv, støtte dem i deres initiativer og vise, at der findes flere forskellige muligheder at leve livet på. De beboere, der ikke har verbalt sprog, har endnu større behov for vores støtte. Det er vores ansvar at observere, hvad det er livskvalitet for den enkelte, og handle ud fra det. Samtidigt skal vi sørge for at beboerne er aktivt handlende i forhold til deres liv. Vi mener at det ligger i den pædagogiske magt, at støtte beboeren i at finde vejen til DET GODE LIV!!! 13

14 Litteraturliste Christensen, Søren Kai (2012) Perspektiver på Det gode liv. Projektrapport under ppublicering Holm, Per; Jesper Holst; Søs Balch Olsen og Birger Perlt (1996). Liv & kvalitet i omsorg & pædagogik. Århus: Forfatterne og Forlaget Systime A/S. Mørch, Susanne Idun (2007). Individ, institution og samfund. Århus: Academica. Olsen, Carsten Frank (2006). Magt og anerkendelse. I: Shou, Carsten og Carsten Pedersen (red.).samfundet i pædagogisk arbejde Et sociologisk perspektiv. København: Akademisk Forlag. Schwartz, Ida (2001). Pædagogiske magthandlinger. I: Schwartz, Ida (red.). Livsværdier og ny faglighed. København: Semi- forlaget. 14

Den nænsomme flytning

Den nænsomme flytning Den nænsomme flytning Beskrevet af pædagogisk konsulent Susanne Hollund, Landsbyen Sølund I Landsbyen Sølund bor der 230 mennesker med udviklingshæmning. Der er 14 boenheder Vi er i Landsbyen i gang med

Læs mere

Rosenholmvej 35 Tjørring 7400 Herning Tlf. 96 284250

Rosenholmvej 35 Tjørring 7400 Herning Tlf. 96 284250 Tlf. 96 284250 INFORMATION TIL PRAKTIKANTER Udarbejdet af praktikansvarlig: Helle Kidde Smedegaard Forord: Dette hæfte er lavet til kommende studerende med det formål at give nogle konkrete oplysninger

Læs mere

God Praksis i DV5. ACV opgave. zenel koko ps12va 02-06-2014 UC SJÆLLAND

God Praksis i DV5. ACV opgave. zenel koko ps12va 02-06-2014 UC SJÆLLAND God Praksis i DV5 ACV opgave zenel koko ps12va 02-06-2014 UC SJÆLLAND Deduktivt projekt af den studerendes observationer - interview og opfattelser af den gode praksis i Døgn Voksen 5 Indhold Forord...

Læs mere

BESKRIVELSE AF PRAKTIKSTEDET

BESKRIVELSE AF PRAKTIKSTEDET BESKRIVELSE AF PRAKTIKSTEDET PRAKTIKSTEDETS NAVN Hus 18, Botilbuddet Åge Holmsvej ADRESSE POSTNR. OG BY TLF. NR. MAIL ADRESSE HJEMMESIDE Botilbuddet Åge Holmsvej 8 18 9800 Hjørring 72335577 bodil.bjerring.jacobsen@hjoerring.dk

Læs mere

Referat af Pårørenderådsmødet på Vinklen - CSB Tirsdag d. 4 marts 2014.

Referat af Pårørenderådsmødet på Vinklen - CSB Tirsdag d. 4 marts 2014. Referat af Pårørenderådsmødet på Vinklen - CSB Tirsdag d. 4 marts 2014. Tilstede: Carsten Hansen - beboerrepræsentant, Natacha Soelberg - beboerrepræsentant, Susanne Wolfsberg - botilbudsleder, Wivi Mortensen

Læs mere

1. PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE: Beskrivelse af praktiksted

1. PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE: Beskrivelse af praktiksted 1. PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE: Beskrivelse af praktiksted Bekendtgørelsens tekst 14: Praktikstedet udarbejder en praktikstedsbeskrivelse, der skal indeholde følgende: 1)Beskrivelse af praktikstedet, herunder

Læs mere

KVALITETSSTANDARD FOR fabos Hjørnet gruppe 1-2

KVALITETSSTANDARD FOR fabos Hjørnet gruppe 1-2 Odder Kommune KVALITETSSTANDARD FOR fabos Hjørnet gruppe 1-2 Overordnet formål med indsatsen: indgår i 85/83 i Serviceloven.Støtte til voksne, som har en varig betydelig nedsat funktionsevne, og som derfor

Læs mere

Grundlæggende undervisningsmateriale

Grundlæggende undervisningsmateriale Grundlæggende undervisningsmateriale - til inspiration Pædagogisk arbejde med udviklingshæmmede med sindslidelser 45392 Udviklet af: Jørgen Mohr Poulsen Social- og Sundhedsskolen, Vejle Amt 6. julivej

Læs mere

Velkommen til SFO Del 2

Velkommen til SFO Del 2 Institutionstype/foranstaltning: Krummeluren SFO er tilknyttet Ringkøbing Skole. Du vil som studerende have mulighed for at udvikle dine kompetencer både praktisk og teoretisk. Krummeluren har ude-arealer

Læs mere

Når det gør ondt indeni

Når det gør ondt indeni Når det gør ondt indeni Temahæfte til udviklingshæmmede, pårørende og støttepersoner Sindslidelse Socialt Udviklingscenter SUS & Videnscenter for Psykiatri og Udviklingshæmning 1 Sygdom Når det gør ondt

Læs mere

Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie

Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie 1 Indledning. Socialministeriets krav om udarbejdelse af kvalitetsstandard for botilbud egnet til ophold er hjemlet i 139 i lov

Læs mere

Bofællesskaberne 2013-2015

Bofællesskaberne 2013-2015 En beskrivelse af målgruppe, metoder, tilgange og ydelser, der understøtter borgernes behov og udvikling i Bofællesskaberne 2013-2015 Målgruppen Bofællesskaberne består af 5 teams, Team Vesterbro, Team

Læs mere

Evaluering af projekt ensomhed. Indledning

Evaluering af projekt ensomhed. Indledning Evaluering af projekt ensomhed Indledning Der blev taget beslutning om, at der skulle ansættes fire ergoterapeuter på de fire udvalgte ældrecentre. Grunden til at der blev ansat ergoterapeuter, er at man

Læs mere

Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. 1. Praktik.

Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. 1. Praktik. Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. Forventninger til 1. praktik: 1. Praktik. Det forventes, at du agerer respektfuldt og ordentligt over for værkstedets

Læs mere

Grundlæggende undervisningsmateriale

Grundlæggende undervisningsmateriale EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Grundlæggende undervisningsmateriale - til inspiration 44786 Udviklet af: Lise Knokgård og Jørgen Mohr Poulsen Social-

Læs mere

FAKTUELLE OPLYSNINGER. Virksomhedsleder Hanne Steen Tlf. 25363231 Mail: hst@cfd.dk. Stedfortræder Karina Milton Tlf. 51315343 Mail: kbn@cfd.

FAKTUELLE OPLYSNINGER. Virksomhedsleder Hanne Steen Tlf. 25363231 Mail: hst@cfd.dk. Stedfortræder Karina Milton Tlf. 51315343 Mail: kbn@cfd. Lovgrundlag: Serviceloven 85 FAKTUELLE OPLYSNINGER Kontaktoplysninger Støttecenter Hovedstaden Jernbanevej 10-12 2600 Glostrup Tlf. 44391310 Fax: 44391311 Mail: hst@cfd.dk Virksomhedsleder Hanne Steen

Læs mere

Det er svært at bestemme selv, når man aldrig har lært det

Det er svært at bestemme selv, når man aldrig har lært det Denne artikel er den første i en række om forskellige brugerorganisationers arbejde med brugerindflydelse. Artiklen er blevet til på baggrund af et interview med repræsentanter fra ULF. Artiklen handler

Læs mere

Hvis jeg måm. se din magt - må du se min. Lars Uggerhøj, Aalborg Universitet

Hvis jeg måm. se din magt - må du se min. Lars Uggerhøj, Aalborg Universitet se din magt - må du se min Lars Uggerhøj, Aalborg Universitet se din magt Vi taler alt for meget om at fjerne og usynliggøre eksisterende og uopløselig magt og for lidt om, at gøre g magten synlig og derved

Læs mere

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Børnehuset Petra Deltagere: Pædagoger Anne Thomsen, Marianne Secher, leder Marianne Krogh, dagtilbudschef Jørn Godsk, konsulent Lene Bering Sprogpakken Beskriv hvorledes I

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Beskrivelse af praktikstedet Institutionens navn: VEGA Adresse: Godhavnsvej 2 B 3220 Tisvilde Tlf.: 72 49 92 10 E-mailadresse: acril@gribskov.dk Hjemmesideadresse: www.vega-vega.dk Åbningstider:

Læs mere

Nielsen, J. (2007). At mødes er at leve, interview med Per Lorentzen, I: Socialpædagogen, årgang 64, nr. 21, side 18-21.

Nielsen, J. (2007). At mødes er at leve, interview med Per Lorentzen, I: Socialpædagogen, årgang 64, nr. 21, side 18-21. Nielsen, J. (2007). At mødes er at leve, interview med Per Lorentzen, I: Socialpædagogen, årgang 64, nr. 21, side 18-21. Denne publikation stammer fra www.livsverden.dk - hjemstedet for: Forum for eksistentiel

Læs mere

Inklusion og. Praksisfortællinger. Morten S. Knudsen 1

Inklusion og. Praksisfortællinger. Morten S. Knudsen 1 Inklusion og Praksisfortællinger Morten S. Knudsen 1 Inklusion et begreb med mange betydninger Inklusion er et fagligt målperspektivfor velfærdsprofessionerne i bestræbelserne for at skabe inkluderende

Læs mere

Uddannelsesplan for studerende på Proaktiv

Uddannelsesplan for studerende på Proaktiv 1 Uddannelsesplan for studerende på Proaktiv Beskrivelse af praktikstedet Udarbejdet 2013 Adresse. Postnr. og By. Proaktiv Entreprenørvej 2 7000 Fredericia Proaktiv, Aktivitetshuset Jupitervej 29 7000

Læs mere

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Den fælles vision Denne personalepolitik er gældende fra den 1. januar 2008. Og da en personalepolitik aldrig må blive statisk, vil den blive evalueret og revurderet

Læs mere

KVALITETSSTANDARD FOR fabos Krogen

KVALITETSSTANDARD FOR fabos Krogen Odder Kommune KVALITETSSTANDARD FOR fabos Krogen Overordnet formål med indsatsen: dækker ydelsen? med indgår i 85/83 i Serviceloven Støtte til voksne, som har en varig betydelig nedsat funktionsevne, og

Læs mere

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter:

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: PRAKTIKBESKRIVELSE A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: Institutionens navn: Ahornparken Adresse: Skovgårdsvej 32, 3200 Helsinge Tlf.: 72499001 E-mailadresse ahornparken/gribskov@gribskov.dk

Læs mere

OPHOLDSSTEDET SKARBYVEJ

OPHOLDSSTEDET SKARBYVEJ for socialt belastede unge i alderen 12-18 år ucceshistorier De unge på karbyvej har mere end rigeligt at slås med. På trods af det kæmper vi os i fællesskab til den ene succes efter den anden. Vi er stolte,

Læs mere

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,

Læs mere

Servicedeklaration for Værkstedsgården i Handicapafdelingen

Servicedeklaration for Værkstedsgården i Handicapafdelingen Servicedeklaration for Værkstedsgården i Handicapafdelingen Værkstedsgården, Kastanievej 28, 5900 Rudkøbing Telefon 6351 6605 Email: vaerkstedsgården@langelandkommune.dk Hjemmeside: vaerkstedsgaarden.langelandkommune.dk

Læs mere

Uanmeldt tilsyn i Boenheden Skipper Clementsvej, Jammerbugt Kommune. Torsdag den 27. oktober 2011 fra kl. 13.00

Uanmeldt tilsyn i Boenheden Skipper Clementsvej, Jammerbugt Kommune. Torsdag den 27. oktober 2011 fra kl. 13.00 TILSYNSRAPPORT Uanmeldt tilsyn i Boenheden Skipper Clementsvej, Jammerbugt Kommune Torsdag den 27. oktober 2011 fra kl. 13.00 Indledning Vi har på vegne af Jammerbugt Kommune aflagt tilsynsbesøg i Boenheden

Læs mere

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet Sådan styrker du samarbejdet med lægen - og får bedre behandling og livskvalitet Det handler om indsigt og kontrol I dette hæfte finder du vejledning og konkrete værktøjer til, hvordan du styrker samarbejdet

Læs mere

Situationsbestemt coaching

Situationsbestemt coaching Bag om coaching Ovenfor har vi fokuseret på selve coachingsamtalen med hovedvægten på den strukturerede samtale. Nu er det tid til at gå lidt bag om modellen Ved-Kan- Vil-Gør, så du kan få en dybere forståelse

Læs mere

Præsentation af fabos:

Præsentation af fabos: Præsentation af fabos: fabos er et fællesledet bo- og aktivitetscenter, som hører under Odder kommune. fabos blev etableret i 1990, som én af de første fællesledede organisationer i Danmark. At være fællesledet

Læs mere

Støttecentret. Fønix Humlebo Café Nebsager Bomiljø Marievænget Rehabilitering Aflastning Opsøgende pædagogisk arbejde Ledsagelse Kursus virksomhed m.

Støttecentret. Fønix Humlebo Café Nebsager Bomiljø Marievænget Rehabilitering Aflastning Opsøgende pædagogisk arbejde Ledsagelse Kursus virksomhed m. Støttecentret Fønix Humlebo Café Nebsager Bomiljø Marievænget Rehabilitering Aflastning Opsøgende pædagogisk arbejde Ledsagelse Kursus virksomhed m.m Indhold Støttecentret specialvejledere i 85...5 Værdigrundlag...

Læs mere

Dagsrytme for Unge / voksenhuset.

Dagsrytme for Unge / voksenhuset. Dagsrytme for Unge / voksenhuset. Velkommen i unge / voksenhuset Vi glæder os til samarbejdet, og beder dig læse følgende: Som vikar / ny kollega i Unge / Voksenhuset forventer vi, at du har haft 3 introduktionsvagter

Læs mere

Tag dine Giraf-ører på, når du leder og vejleder

Tag dine Giraf-ører på, når du leder og vejleder Tag dine Giraf-ører på, når du leder og vejleder - om at bruge Empatisk Lytning som leder, coach og terapeut Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk De fleste

Læs mere

Vi formoder, at I ikke er klar over, hvordan hverdagen - allerede nu - ser ud for vore børn. Og derfor vælger vi at skrive til jer.

Vi formoder, at I ikke er klar over, hvordan hverdagen - allerede nu - ser ud for vore børn. Og derfor vælger vi at skrive til jer. Fra Dorthe Kern Mette Zeuthen Jes Aarre Dorte Simonsen Anne Kjeld Pedersen Medlemmer af Birkebakkens forældreforenings bestyrelse -og forældre til Emilie, Helene, Jens, Maia og Andreas Århus den 2. November

Læs mere

Krumtappen. et aktivitets- og samværstilbud 104 DAGTILBUD FOR VOKSNE UDVIKLINGSHÆMMEDE

Krumtappen. et aktivitets- og samværstilbud 104 DAGTILBUD FOR VOKSNE UDVIKLINGSHÆMMEDE Krumtappen et aktivitets- og samværstilbud 104 DAGTILBUD FOR VOKSNE UDVIKLINGSHÆMMEDE 1 Velkommen Aktivitets - og samværstilbuddet Krumtappen er et 104 tilbud, der drives af Ballerup Kommune. Krumtappen

Læs mere

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden Alma 82 år Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns Alma er ikke så god til at huske længere og hendes sygdom gør, at hun har svært ved at passe dagligdagens gøremål.

Læs mere

Retningslinier til håndtering af psykisk stress for medarbejderne på skolerne

Retningslinier til håndtering af psykisk stress for medarbejderne på skolerne Retningslinier til håndtering af psykisk stress for medarbejderne på skolerne Indkredsning, Hvad er psykisk stress? Psykisk stres er, når man føler, at omgivelserne stille krav til én, som man ikke umiddelbart

Læs mere

Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse.

Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse. 1 Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse. Af Ledende sygeplejersker og MOC-studerende Denne artikel udspringer

Læs mere

Kvalitetsstandard Haderslev Krisecenter 1. januar 2013

Kvalitetsstandard Haderslev Krisecenter 1. januar 2013 Kvalitetsstandard Haderslev Krisecenter 1. januar 2013 1. Fysiske rammer Antallet af pladser og de fysiske rammer 1.1 Antal pladser og Haderslev Krisecenter har 4 pladser/værelser beliggende fysiske rammer

Læs mere

Magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten. Værgemålssager.

Magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten. Værgemålssager. Magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten. Værgemålssager. Beretning til Vejen Byråd vedr. foranstaltninger om og andre indgreb i selvbestemmelsesretten jf. Servicelovens 25-29 204 Social

Læs mere

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych.

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Kvinnan då En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Peer Nielsen ATV-Roskilde brugerundersøgelse Gennemført sommeren 2005 www.atv-roskilde.dk

Læs mere

Målene for praktikken og hjælp til vejledning

Målene for praktikken og hjælp til vejledning Målene for praktikken og hjælp til vejledning Målene for praktikken 2 Det er vejlederens opgave i samarbejde med eleven at lave en handleplan for opfyldelse af praktikmålene. Refleksionsspørgsmålene, der

Læs mere

Handicap Bo og Beskæftigelse

Handicap Bo og Beskæftigelse Samværs- og aktivitetstilbud Vores pædagogiske målsætning er at skabe et struktureret miljø, hvor der fokuseres på udvikling, gode oplevelser og en meningsfuld hverdag. Borgerne har vedvarende fysiske

Læs mere

Seksuelle krænkeres barrierer

Seksuelle krænkeres barrierer Seksuelle krænkeres barrierer - mod at gennemføre et seksuelt overgreb på et barn Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Fire forhåndsbetingelser Det er en udbredt misforståelse, at seksuelle overgreb

Læs mere

Praktikstedsbeskrivelse

Praktikstedsbeskrivelse Praktikstedsbeskrivelse Ifølge Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog skal praktikstedet udarbejde en praktikstedsbeskrivelse med virkning fra 1. august 2007. Skabelon til praktikstedsbeskrivelse

Læs mere

10 gode råd. til dig som arbejder sammen med en hjerneskadet kollega. HJERNESKADECENTRET BOMI

10 gode råd. til dig som arbejder sammen med en hjerneskadet kollega. HJERNESKADECENTRET BOMI 10 gode råd til dig som arbejder sammen med en hjerneskadet kollega. HJERNESKADECENTRET BOMI De nærmeste kolleger skal vide, hvad den hjerneskadede medarbejders begrænsninger betyder i hverdagen på arbejdspladsen.

Læs mere

Den konditionstræning du skal udføre de næste fire uger, kommer til at bestå af en blanding af intervaller og længere træningsture.

Den konditionstræning du skal udføre de næste fire uger, kommer til at bestå af en blanding af intervaller og længere træningsture. TRÆNINGSPROGRAMMET CARDIO skal udføres 2 gange/ugen STYRKE skal udføres 3 gange/ugen Konditionstræning er godt for dit blodomløb, det kan udskille endorfiner, så du bliver gladere, give frisk luft og D-vitamin

Læs mere

Man skal være god til at spørge

Man skal være god til at spørge Artikel fra Muskelkraft nr. 1, 2002 Man skal være god til at spørge Som handicaphjælper er Klaus parat med praktisk bistand og psykisk støtte til sin brugers sexliv. Misforståelser kunne være undgået,

Læs mere

Sådan arbejder vi med elevernes sociale kompetencer på Elsesminde Odense Produktions-Højskole

Sådan arbejder vi med elevernes sociale kompetencer på Elsesminde Odense Produktions-Højskole Sådan arbejder vi med elevernes sociale kompetencer på Elsesminde Odense Produktions-Højskole På Elsesminde Odense Produktions-Højskole arbejder vi hele tiden på at udvikle pædagogikken og indsatserne,

Læs mere

Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE. Paletten H. C. Ørstedsvej 4 7800 Skive Børnehaven: 97 52 46 36 Vuggestuen: 97 52 49 09 lsko@skivekommune.

Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE. Paletten H. C. Ørstedsvej 4 7800 Skive Børnehaven: 97 52 46 36 Vuggestuen: 97 52 49 09 lsko@skivekommune. Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE jf. NY Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Med virkning fra 1. august 2007 Beskrivelse af praktikstedet: Institutionens navn: Adresse: Postnr.

Læs mere

Informationspjece 2010. Byskovgård. Specialafdelingen

Informationspjece 2010. Byskovgård. Specialafdelingen Informationspjece 2010 Byskovgård Specialafdelingen Byskovgård Specialafdelingen Søløverne En del af en integreret institution Byskovgård er en integreret børneinstitution med en vuggestueafdeling, en

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Rapport. Uanmeldt tilsyn Bofællesskabet Holmelundsvej

Rapport. Uanmeldt tilsyn Bofællesskabet Holmelundsvej Hvidovre Kommune Rapport Uanmeldt tilsyn Bofællesskabet Holmelundsvej september 2008 1 Læsevejledning Der redegøres i det følgende for resultatet af det uanmeldte tilsynsbesøg i bofællesskabet Holmelundsvej.

Læs mere

Vi er alle lige - -oplæg til arbejdet med en handicappolitik for Stevns kommune STEVNS KOMMUNES HANDICAPPOLITIK

Vi er alle lige - -oplæg til arbejdet med en handicappolitik for Stevns kommune STEVNS KOMMUNES HANDICAPPOLITIK Vi er alle lige - -oplæg til arbejdet med en handicappolitik for Stevns kommune STEVNS KOMMUNES HANDICAPPOLITIK Godkendt af Kommunalbestyrelsen d. 28. maj 2009 HVAD ER HANDICAP? Et handicap indebærer,

Læs mere

Eksempel på interviewguide sociale tilbud

Eksempel på interviewguide sociale tilbud Eksempel på interviewguide sociale tilbud Læsevejledning Nedenstående interviewguide er et eksempel på, hvordan interview kan konstrueres til at belyse kriterium 10 i kvalitetsmodellen vedrørende sociale

Læs mere

Mennesker med multiple udviklingshæmninger som medborgere

Mennesker med multiple udviklingshæmninger som medborgere Mennesker med multiple udviklingshæmninger som medborgere Lena Charlotte Nielsen Anette Kølln Københavns Socialpædagogiske Seminarium Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Problemformulering... 3

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten. Værgemålssager.

Magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten. Værgemålssager. Magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten. Værgemålssager. Beretning til Vejen Byråd vedr. foranstaltninger om magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten jf. Servicelovens

Læs mere

Nyhedsbrev. Det nye Mobile, Omsorgs & Aktivitetsteam. Frivillig Samråd Mors. I dette nummer: Nyhedsbrev 2, juni 2014

Nyhedsbrev. Det nye Mobile, Omsorgs & Aktivitetsteam. Frivillig Samråd Mors. I dette nummer: Nyhedsbrev 2, juni 2014 Nyhedsbrev Frivillig Samråd Mors Det nye Mobile, Omsorgs & Aktivitetsteam I dette nummer: Det Mobile Omsorgs & Aktivitetsteam på Mors Hjerneskadeforeningen - hvad er en hjerneskade? En dejlig eftermiddag...

Læs mere

Målsætning og Kvalitetsstandarder for

Målsætning og Kvalitetsstandarder for Målsætning og Kvalitetsstandarder for Støttecentret Skrænten Nyborg kommune Revideret April 2008 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning. 4 2. Målsætning for hjemmevejlederne. 5 2.1. Personalets ressourcer.

Læs mere

Bogstaverne i N.A.B.O. står for:

Bogstaverne i N.A.B.O. står for: N.A.B.O. er et samværs- og aktivitetssted, samt en boenhed, for voksne psykisk sårbare, som er beliggende på Amager. N.A.B.O. er et tilbud til Københavns kommunes borgere, som kan komme frivilligt og uden

Læs mere

ÆLDREPOLITIK. Vision: Et godt og aktivt liv

ÆLDREPOLITIK. Vision: Et godt og aktivt liv ÆLDREPOLITIK Vision: Et godt og aktivt liv Forord til Ældrepolitikken: Der skal sikres en konstant respektfuld dialog med de ældre om hvilke ønsker og forventninger de har til livet hverdagen denne dag!

Læs mere

Tilsynsrapport for uanmeldt tilsyn

Tilsynsrapport for uanmeldt tilsyn Aarhus Kommune, Socialforvaltningen, Tilsynsenheden Tilsynsrapport for uanmeldt tilsyn 10. september 2012 Oplysninger om tilbuddet Tilbuddets navn Jobkollegiet Tilbudstype og form Privat botilbud, der

Læs mere

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse 1 Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse Indhold: Motiverende samtaler - hvad er det?... 1 Hvilke metoder anvender man?...3 At tale om samtalepartnerens oplevelser og følelser.... 3 At forøge

Læs mere

Grundlæggende undervisningsmateriale

Grundlæggende undervisningsmateriale EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Grundlæggende undervisningsmateriale - til inspiration Voldsforebyggelse, konfliktløsning og udvikling 44886 Udviklet

Læs mere

Veje til reelt medborgerskab

Veje til reelt medborgerskab Socialudvalget (2. samling) SOU alm. del - Bilag 33 Offentligt Veje til reelt medborgerskab En kortlægning af udviklingshæmmedes vilkår for selvbestemmelse og brugerinddragelse Resumé Henriette Holmskov

Læs mere

Resumé fra foredraget Særligt sensitive mennesker/er du også særligt sensitiv? Susanne Møberg www.moeberg.dk

Resumé fra foredraget Særligt sensitive mennesker/er du også særligt sensitiv? Susanne Møberg www.moeberg.dk Resumé fra foredraget Særligt sensitive mennesker/er du også særligt sensitiv? Susanne Møberg www.moeberg.dk 1. Særligt sensitive mennesker er mere modtagelige over for indtryk, fordi nervesystemet er

Læs mere

Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE

Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE Beskrivelse af praktikstedet: Institutionens navn: Adresse: Postnr. og By: Tlf.nr.: Institutionens E-mail: Hjemmeside adr.: Institutionsleder: Kommunal: Privat: Regional:

Læs mere

De tre domæner på Skovgården

De tre domæner på Skovgården De tre domæner på Skovgården Udarbejdet af pædagogisk leder Hanne Dalsgaard, Skole- og behandlingshjemmet Skovgården. Februar 2010. Som vi ser det, er domænerne et rigtigt anvendeligt redskab, som på mange

Læs mere

SFO pædagogik skal frem i lyset

SFO pædagogik skal frem i lyset SFO pædagogik skal frem i lyset Af Niels Brockenhuus, pædagogisk konsulent SFOerne har eksisteret i 25 år og næsten alle landets kommuner har indført SFOer. De er nævnt nærmest som et appendiks i folkeskoleloven

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

Indholdsfortegnelse: Indledning 2. Mål med politikken 2. Idégrundlag 2. Værdier 2. Etik 3. Ledelsesgrundlag 4. Kommunikation og information 4

Indholdsfortegnelse: Indledning 2. Mål med politikken 2. Idégrundlag 2. Værdier 2. Etik 3. Ledelsesgrundlag 4. Kommunikation og information 4 Indholdsfortegnelse: Indledning 2 Mål med politikken 2 Idégrundlag 2 Værdier 2 Etik 3 Ledelsesgrundlag 4 Kommunikation og information 4 Samarbejde 5 Coachting, supervision og psykolog 5 Konfliktløsning

Læs mere

Tillidsstigen når unge og forældre kommunikerer om risiko og alkohol

Tillidsstigen når unge og forældre kommunikerer om risiko og alkohol Tillidsstigen når unge og forældre kommunikerer om risiko og alkohol Formidlingsdag, Center for Rusmiddelforskning Jakob Demant (jd@cf.au.dk) Signe Ravn (sr@crf.au.dk) Projekt Unge og alkohol (PUNA) December

Læs mere

Intet om dem det handler om, uden dem det handler om. KABS Vejle 19. marts 2013

Intet om dem det handler om, uden dem det handler om. KABS Vejle 19. marts 2013 Intet om dem det handler om, uden dem det handler om KABS Vejle 19. marts 2013 Min baggrund Uddannet socialrådgiver Afdelingsleder i MotivationsHuset Er medopfinder af byggeklodsmodellen, som er en enkelt

Læs mere

Serviceramme Støtte i eget hjem og botilbud til udviklingshæmmede

Serviceramme Støtte i eget hjem og botilbud til udviklingshæmmede Serviceramme Støtte i eget hjem og botilbud til udviklingshæmmede Herning VHP Dokument VHP Sagsgange Dokumentansvarlig Hans Grarup Titel Støtte i eget hjem og botilbud til udviklingshæmmede Socialpædagogisk

Læs mere

Rejsebrev. Studerende: Camilla I. Eskildsen. Email: cies@stud.ucl.dk. Rejsekammerat: Mette V. Jensen. Hjemmeinstitution: University College Lillebælt

Rejsebrev. Studerende: Camilla I. Eskildsen. Email: cies@stud.ucl.dk. Rejsekammerat: Mette V. Jensen. Hjemmeinstitution: University College Lillebælt Rejsebrev Studerende: Camilla I. Eskildsen Email: cies@stud.ucl.dk Rejsekammerat: Mette V. Jensen Hjemmeinstitution: University College Lillebælt Holdnummer: SOB11 By: Edinburgh, Skotland Periode: 23/4-2013

Læs mere

Vi har brug for frivillige

Vi har brug for frivillige Himmelev Sognevej 124 4000 Roskilde Tlf 46 31 54 77 Fax 46 31 54 92 Vi har brug for frivillige Vi har brug for dig Giv os lidt af din tid Velkommen til Plejehjemmet Himmelev gamle Præstegård Himmelev Sognevej

Læs mere

Centrets bedste Nyhedsavis

Centrets bedste Nyhedsavis Centrets bedste Nyhedsavis - At gå på CSV SydØstfyn. (Side 3) - Elever på Nytårsforsæt. (Side 10) - Den SJOVE side. (Bagsiden) Velkommen til skolens bedste nyhedsavis. For første gang i nyere tid har skolen

Læs mere

Nyhedsbrev fra Klynge 2

Nyhedsbrev fra Klynge 2 Nyhedsbrev fra Klynge 2 Vi begynder at arbejde med nyhedsformidling fra Klynge 2 til forældre/pårørende. Vi har gjort os mange tanker i forhold til, hvad der er vigtigt at berette om. I klynge 2 mener

Læs mere

Tal med patienten. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation

Tal med patienten. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation 7 Tal med patienten Regionshuset Viborg Koncern Kommunikation Indhold Forord... 3 Hvorfor er kommunikation vigtig?... 4 Målet med samtalen... 5 Hvordan er samtalen bygget op?... 6 Samtalens redskaber...

Læs mere

PRIORITERINGS SPILLET

PRIORITERINGS SPILLET PRIORITERINGS SPILLET Dette sæt indeholder: 3 identiske sæt prioriteringskort Lidt sticky tack Instruktionen, du sidder med i hånden. Prioriteringsspillet er en overskuelig og afslappende måde at sætte

Læs mere

Hvordan bliver praktikvejlederne klædt på til at omsætte de nye mål? -Den kompetente praktikvejleder -

Hvordan bliver praktikvejlederne klædt på til at omsætte de nye mål? -Den kompetente praktikvejleder - Hvordan bliver praktikvejlederne klædt på til at omsætte de nye mål? -Den kompetente praktikvejleder - Ellen Kjær, SEVU 3. Juni 2015 Paradigmernes betydning Politiske Visioner Erhvervsuddannelserne Praksis

Læs mere

Børn og Unge Trivselsundersøgelse Spørgeskema

Børn og Unge Trivselsundersøgelse Spørgeskema Ref.nr.: Børn og Unge Trivselsundersøgelse Spørgeskema TRIVSELSUNDERSØGELSE 2014 2 PSYKISK ARBEJDSMILJØ De følgende spørgsmål handler om psykisk arbejdsmiljø, tilfredshed og trivsel i arbejdet. Nogle af

Læs mere

Vi vil gerne være med til at uddanne og udvikle nogle dygtige pædagoger, så I kan blive fremtidige kolleger.

Vi vil gerne være med til at uddanne og udvikle nogle dygtige pædagoger, så I kan blive fremtidige kolleger. Uddannelsesplan/praktikstedsbeskrivelse Vi er en engageret og fagligt velfunderet personalegruppe, som synes det er spændende at modtage studerende i praktik. Vores intention er, at skabe trygge rammer

Læs mere

BROK en kilde til udvikling og positiv forandring

BROK en kilde til udvikling og positiv forandring BROK en kilde til udvikling og positiv forandring - få øje på den frustrerede drøm bag brokkeriet Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Er der én ting, vi mennesker

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

BESKRIVELSE AF PRAKTIKSTEDET

BESKRIVELSE AF PRAKTIKSTEDET BESKRIVELSE AF PRAKTIKSTEDET PRAKTIKSTEDETS NAVN Dussen Gl. Hasseris Skole ADRESSE POSTNR. OG BY TLF. NR. MAIL ADRESSE HJEMMESIDE Mester Eriks vej 57 9000 Aalborg 99824000 glhasserisskole@aalborg.dk www.gammelhasserisskole.dk

Læs mere

PÆDAGOGISK REFERENCERAMME. Handicapafdelingen

PÆDAGOGISK REFERENCERAMME. Handicapafdelingen PÆDAGOGISK REFERENCERAMME Handicapafdelingen Februar 2009 Pædagogisk referenceramme for Handicapafdelingen i Frederikshavn Kommune Serviceloven som rammesættende udgangspunkt Handicapafdelingens pædagogiske

Læs mere

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Psykolog Casper Aaen Lev med dine følelser Svært ved at håndtere følelser Man viser glæde, selvom man er trist Man overbevise sig selv om at man ikke

Læs mere

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Side 1 af 9 Personalepolitik POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Indhold 1. INDLEDNING: GENTOFTE KOMMUNE LANDETS MEST ATTRAKTIVE KOMMUNALE ARBEJDSPLADS...2 1.1. FORANKRING

Læs mere

NYE MULIGHEDER. blåkorshumlebæk.dk

NYE MULIGHEDER. blåkorshumlebæk.dk NYE MULIGHEDER blåkorshumlebæk.dk Et liv uden misbrug - en vej til kvalitet i livet Har du drukket alkohol i kortere eller længere tid kan din krop være medtaget, dit humør er måske trist og dit netværk

Læs mere

LÆREPLANER FOR TROLLEGÅRDEN

LÆREPLANER FOR TROLLEGÅRDEN LÆREPLANER FOR TROLLEGÅRDEN 2008 November, December, Januar Februar Marts, April Kultur, Motorik Sprog Maj, Juni, Juli August, September, Oktober Natur og naturfænomener Personlige og sociale Kompetencer.

Læs mere

Vi har forud for dette tilsyn aflagt besøg på stedet for at hilse på og se rammerne.

Vi har forud for dette tilsyn aflagt besøg på stedet for at hilse på og se rammerne. TILSYNSRAPPORT 2008 Uanmeldt tilsyn i Bofællesskabet Jyllandsgade - Mejsevej, Skive Kommune (Hjalmar Kjems Allé og Mejsevej) Tirsdag den 14. oktober 2008 fra kl. 12.00 Indledning Vi har på vegne af Skive

Læs mere

Uanmeldt tilsyn på Stendyssehaven, Svendborg Kommune. Onsdag den 10.september 2008 fra kl. 14.00

Uanmeldt tilsyn på Stendyssehaven, Svendborg Kommune. Onsdag den 10.september 2008 fra kl. 14.00 TILSYNSRAPPORT Uanmeldt tilsyn på Stendyssehaven, Svendborg Kommune Onsdag den 10.september 2008 fra kl. 14.00 Indledning Vi har på vegne af Svendborg Kommune, sammen med en repræsentant her fra, aflagt

Læs mere

Samarbejde hjælper os igennem de hårde opgaver

Samarbejde hjælper os igennem de hårde opgaver Samarbejde hjælper os igennem de hårde opgaver forklarer at grunden til, at det går så godt nok er at de har haft en AKT-lærer inde over klassen, og det har gjort at de har fundet ud af at agere på samme

Læs mere

BANDHOLM BØRNEHUS 2011

BANDHOLM BØRNEHUS 2011 PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 3. TEMA: Sproglige kompetencer. BANDHOLM BØRNEHUS 2011 Der er mange sprog som eksempelvis nonverbalt sprog, talesprog, skriftsprog, tegnsprog, kropssprog og billedsprog. Igennem

Læs mere

Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma

Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma Øvelse 1-20: Øvelse 21-29: Øvelse 30-34: Øvelse 35-39: Øvelse 40-44: Øvelse 45-49: Øvelse 50-59: Øvelse 60-85: Der sættes komma efter ledsætninger, jf.

Læs mere