Energiselskabernes energispareindsats

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Energiselskabernes energispareindsats"

Transkript

1 . Aftale af 13. november 2012 om Energiselskabernes energispareindsats mellem klima-, energi- og bygningsministeren og net- og distributionsselskaberne inden for el, naturgas, fjernvarme og olie repræsenteret ved Dansk Energi HMN Naturgas, DONG Gas Distribution, Naturgas Fyn Distribution Dansk Fjernvarme, Foreningen Danske Kraftvarmeværker samt Energi- og olieforum Denne aftale er en opfølgning på den politiske aftale af 22. marts 2012 om den danske energipolitik Denne aftale erstatter per 1. januar 2013 aftalen af 20. november 2009 mellem klima- og energiministeren og net- og distributionsselskaberne inden for el, naturgas, fjernvarme og olie om selskabernes fremtidige energispareindsats Den energipolitiske aftale af 22. marts 2012 forudsætter en øget energieffektivisering, som minimerer energispildet og energiforbruget i alle sektorer. I forhold til energiselskabernes energispareindsats fastsætter den energipolitiske aftale: at energiselskabernes besparelsesforpligtelser i forhold til indsatsen i øges med 75 pct. svarende til i alt 10,7 PJ per år i perioden og med 100 pct. svarende til i alt 12,2 PJ årligt i perioden , at selskabernes indsats i forbindelse med de øgede forpligtelser målrettes eksisterende bygninger og erhverv, og at der stiles mod indgåelse af en omkostningseffektiv aftale med energiselskaberne, som styrker konkurrenceudsættelsen af indsatsen Herudover indeholder den energipolitiske aftale af 22. marts 2012 bl.a. følgende forhold, som har betydning for rammerne for energiselskabernes energispareindsats: At der afsættes en pulje, som skal fremme effektiv anvendelse af vedvarende energi i virksomhedernes produktionsprocesser, på 250 mio. kr. i 2013 og 500 mio. kr. årligt fra 2014 til At der skal udarbejdes en samlet strategi for energirenovering af den eksisterende bygningsmasse. Strategien skal præsenteres for forligskredsen inden udgangen af At de nuværende kampagneaktiviteter i Go Energi afvikles, og at de resterende aktiviteter overflyttes til Energistyrelsen. 1

2 Denne aftale, som udmønter punktet i den energipolitiske aftale om energiselskabernes energispareforpligtelse, fastlægger rammerne og principperne for branchernes og selskabernes realisering af energibesparelser. Såfremt der vil være behov for at ændre principperne i denne aftale, vil det ske gennem en genforhandling af aftalen. Der eksisterer ikke lovgivning, som forpligter olieselskaberne til at medvirke til realisering af energibesparelser, og som giver mulighed for at pålægge oliebranchens selskaber energispareforpligtelser. Oliebranchen ønsker imidlertid inden for rammerne af branchens særlige forudsætninger at bidrage aktivt til den fremtidige energispareindsats. I tilknytning til aftalen er oliebranchen indstillet på i samarbejde med myndighederne på energi- og transportområdet at medvirke til etablering af oplademuligheder for el- og plug-in hybridbiler langs de danske motorveje. Kontraktforholdene vedrørende de enkelte motorvejsanlæg vil som hidtil skulle aftales mellem den enkelte koncessionshaver og Vejdirektoratet. På denne baggrund er parterne enige om følgende rammer for selskabernes energispareindsats: 2

3 1. Overordnede rammer for aftalen 1.1 Net- og distributionsselskaberne fremmer omkostningseffektive besparelser til gavn for forbrugere, virksomheder og samfundet. Omfanget af disse besparelser er nærmere fastsat i aftalens afsnit Udgangspunktet er, at net- eller distributionsselskabets indsats skal medvirke til realisering af flere energibesparelser, og at indsatsen skal have særlig fokus på realisering af energibesparelser i slutforbruget, som ikke ville være blevet realiseret på nuværende tidspunkt uden selskabernes indsats. Som led heri skal indsatsen - direkte eller indirekte medføre fordele for slutforbrugerne, så det bliver nemmere og/eller billigere for slutforbrugerne at gennemføre energibesparelser. Den overvejende del af net- eller distributionsselskabets omkostninger ved opnåelse af besparelsen skal derfor enten direkte eller indirekte tilfalde slutforbrugerne. 2. Tidsramme for aftalen 2.1 De overordnede rammer og mål i denne aftale gælder for perioden De konkrete retningslinjer mv. gælder dog kun for perioden fra den 1. januar 2013 til den 31. december I løbet af 2015 aftales fordeling af mål, de konkrete retningslinjer mv. for den følgende periode. Dette sker bl.a. med baggrund i en uafhængig evaluering af indsatsen, som afsluttes primo 2015, jf. afsnit Omfattet forbrug 3.1 Net- og distributionsselskabernes besparelsesindsats er rettet mod energibesparelser i det endelige energiforbrug (slutforbruget af energi) i Danmark samt reduktion af tabene i transmissions- og distributionsnettene. Det omfattede forbrug, herunder mulighederne for at medregne besparelser i energiforbruget til transport, er nærmere afgrænset i bilag Besparelsesmål og -forpligtelser 4.1 Med denne aftale ophæves de mål, forpligtelser og retningslinjer, som er fastlagt i aftalen af 20. november 2009 om selskabernes fremtidige indsats. 4.2 Det samlede mål for net- og distributionsselskabernes indsats udgør i henhold til den politiske aftale af 22. marts ,7 PJ per år i perioden og 12,2 PJ årligt i perioden , Dermed sker der en forøgelse med henholdsvis 75 pct. og 100 pct. i forhold til målet på 6,1 PJ i perioden For delvis at kompensere for, at ikke alle de opnåede besparelser er additionelle blev målet for i 2009-aftalen øget med ca. 15 pct. i forhold til målet på 5,4 PJ/år, som var fastsat i den energipolitiske aftale af 21. februar 2008, jf. bilag 12. Denne forøgelse indgår som en del af målene i denne aftale. 3

4 4.3 Som led i opnåelsen af disse besparelsesmål vil elnet-, naturgas-, fjernvarme- og olieselskaberne i i gennemsnit jf. afsnit 4.2 opnå følgende årlige energibesparelser, opgjort med anvendelse af de prioriterings- og konverteringsfaktorer som fremgår af afsnit 8 og bilag 5: Tabel 1: Fordeling af energisparemålet PJ Elnetselskaber 4,5 5,0 Naturgasselskaber 2,0 2,3 Fjernvarmeselskaber 3,7 4,3 Olieselskaberne 0,5 0,6 I alt 10,7 12,2 4.4 Net- og distributionsselskabernes opfyldelse af besparelsesforpligtelserne måles alene på det besparelsesmål, som fremgår af afsnit 4.3, tabel For el-, naturgas- og fjernvarmeselskaberne gælder besparelsesmålene jf. afsnit 4.3 som helhed for alle de selskaber i brancherne, der i henhold til forsyningslovene er omfattet af forpligtelsen, herunder også selskaber, som ikke er medlem af en af brancheorganisationerne. Det forudsættes, at alle disse selskaber bidrager til opfyldelse af besparelsesmålene, og at el-, gas- og fjernvarmeselskaberne selv aftaler fordelingen af brancheforpligtelsen på selskaber. 4.6 For de el-, naturgas- og fjernvarmeselskaber, som ikke ønsker at indgå i brancheaftalen eller udtræder af denne, fastsætter ministeren bindende energisparemål inden for branchens samlede mål. Desuden fastsætter ministeren for disse selskaber rammer for selskabernes opgaver, samt regler for dokumentation, indberetning, verifikation og afholdelse af fællesomkostninger, der svarer til forpligtelserne i henhold til denne aftale, således at disse selskaber bidrager forholdsmæssigt til opfyldelse af besparelsesmålene. 4.7 Olieselskabernes besparelsesmål fordeles forholdsmæssigt mellem selskaberne efter markedsandele på fyringsoliemarkedet. Branchens sparemål indekseres fremover i forhold til udviklingen i salget af fyringsolie. Udgangspunktet for sparemålet på 0,5 PJ i 2013 er salget af fyringsolie i Indekseringen betyder, at sparemålet fra 2013 og frem reguleres proportionalt med udviklingen i fyringsoliesalget i forhold til Der sker dog kun ændringer af målet, hvis fyringsoliesalget akkumuleret har ændret sig med mere end plus/minus 5 pct. i forhold til salget i Besparelsesmålene for brancherne jf. pkt. 4.3, udgør et gennemsnit over aftaleperioden, jf. pkt. 2.1 og over- og underdækning kan overføres mellem de enkelte år. Ved udgangen af et kalenderår kan der maksimalt være en underdækning på 35 pct. af årets gennemsnitlige årlige mål. Ved udgangen af 2013 kan underdækningen dog være 45 pct. 4

5 5. Metodefrihed 5.1 Med henblik på, at net- og distributionsselskaberne kan opnå de aftalte besparelsesmål til de lavest mulige omkostninger har selskaberne metodefrihed inden for de rammer, som lovgivningen, energiaftalen af 22. marts 2012, herunder bestemmelsen om at selskabernes indsats skal målrettes mod eksisterende bygninger og erhverv, samt denne aftale i øvrigt foreskriver. 5.2 Net- og distributionsselskaber kan gennemføre besparelser uden for eget forsyningsområde og uden for egen energiart. Som led i at sikre en omkostningseffektiv indsats har net- og distributionsselskaberne frihed til at udforme de konkrete besparelsestiltag efter aftale med slutbrugere. Alle selskaber uanset ejerforhold har i overensstemmelse med forsyningslovene, som ikke berører oliebranchen, lige muligheder og vilkår i forbindelse med realisering af selskabernes energispareforpligtelser. 5.3 Net- og distributionsselskabernes aktiviteter i forbindelse med gennemførelse af konkrete energibesparelsesaktiviteter skal ske gennem virksomheder, som er selskabsmæssigt udskilt af net- og distributionsvirksomheden i overensstemmelse med bestemmelserne i forsyningslovene. Bestemmelserne er nærmere præciseret i bilag 2. Kontrakter med aktører, herunder koncernforbundne selskaber, skal ske på markedsmæssige vilkår i henhold til de gældende udbudsretlige regler, jf. bilag Krav til selskabernes involvering 6.1 Selskaberne kan kun godskrives for og indberette besparelser, som selskaberne enten selv eller gennem aftaler med aktører via konkrete aktiviteter medvirker til realisering af. Der skal således være en direkte og entydig sammenhæng mellem aktivitet og besparelser. Selskaberne kan ikke indberette besparelser, som kommer, uden at selskaberne er involveret. Der skal være en aftale om involveringen forud for, at realiseringen af besparelsen påbegyndes. Kravene til selskabernes involvering er nærmere beskrevet i bilag Markedsorientering og gennemsigtighed 7.1 Net- og distributionsselskaberne har forpligtelsen til at opnå de fastsatte energisparemål i denne aftale, og har metodefrihed til at tilrettelægge indsatsen så besparelserne realiseres billigst muligt. Der skal ske en fortsat markedsorientering af energispareindsatsen således, at aktører med konkurrencedygtige tilbud kan bidrage direkte eller indirekte til realiseringen af energibesparelser. 7.2 Som led i denne markedsorientering skal der ske en fortsat styrkelse af mulighederne for inddragelse af eksterne aktører i forbindelse med realiseringen af besparelserne. I denne forbindelse opfattes koncernforbundne rådgivnings- og installationsvirksomheder ikke som eksterne aktører. 5

6 7.3 Net- og distributionsselskaberne skal videreudvikle og drive selskabernes fælles hjemmeside Den fælles hjemmeside skal indeholde generelle oplysninger om denne aftale samt give overblik over konkrete aktiviteter til brug for slutforbrugere og aktører, der ønsker at etablere kontakt til selskaberne. Selskabernes fælles hjemmeside skal indeholde konktaktoplysninger på alle net- og distributionsselskaber med en energispareforpligtelse under denne aftale. 7.4 Aftalens parter skal årligt senest den 15. november offentliggøre en oversigt over det enkelte net- og distributionsselskabs indsats for det forudgående år på selskabernes fælles hjemmeside 7.5 Med henblik på gennemsigtighed i net- og distributionsselskabernes energispareindsats offentliggør Energistyrelsen de enkelte net- og distributionsselskabernes omkostninger til opnåelse af besparelserne jf. pkt og bilag 4 i denne aftale. 7.6 De nærmere regler til at fremme markedsorienteringen og gennemsigtigheden fremgår af bilag Prioriterings- og konverteringsfaktorer 8.1 I forbindelse med gennemførelse af konkrete energibesparelser opgøres effekten med udgangspunkt i besparelsen det første år. Besparelsen det første år vægtes dog med en simpel faktor, som afspejler levetiden af besparelsen, bruttoenergiforbruget knyttet til den gennemførte besparelse og den forventede CO 2 -effekt af besparelsen, herunder særligt om der er tale om en besparelse inden for eller uden for det CO 2 -kvotebelagte område. 8.2 Prioriterings- og konverteringsfaktorerne og den praktiske anvendelse af disse, fremgår af bilag 5. Selskabernes målopfyldelse opgøres alene efter vægtning med prioriteringsog konverteringsfaktorerne jf. afsnit Opgørelsesmetoder 9.1 Besparelserne opgøres enten ved brug af standardværdier, ved en specifik opgørelse af den besparelse, som følger af aktiviteten eller ved effekten af en specifik markedspåvirkning. 9.2 Opgørelse på baggrund af standardværdier anvendes ved mindre, standardiserede aktiviteter. Sådanne besparelser vil typisk findes i boliger og andre bygninger. I det omfang der findes en standardværdi for en given besparelse skal denne anvendes. 9.3 Specifik opgørelse anvendes på områder, hvor der ikke er en standardværdi. Det vil typisk være større og integrerede projekter i erhvervsvirksomheder eller offentlige institutioner. Hvis der anvendes specifik opgørelse på dele af et samlet projekt skal hele pro- 6

7 jektet opgøres specifikt, herunder også effekten af initiativer, hvor der findes standardværdier. 9.4 Der kan medregnes en dokumenterbar effekt af specifik markedspåvirkning, som betyder en reduktion af energiforbruget i forhold til en baseline. I det omfang det er muligt skal effekten heraf opgøres via standardværdier. 9.5 Besparelserne opgøres efter de regler, standardværdier mv., som er gældende på det tidspunkt, hvor der indgås en endelig aftale med en slutforbruger om medvirken til realisering af et konkret projekt. 9.6 Opgørelsesmetoderne og deres anvendelse er nærmere beskrevet i bilag Forhold til dobbelttælling og andre initiativer 10.1 I forbindelse med realisering af energibesparelser hos en konkret kunde i henhold til standardværdier og specifik opgørelse, jf. afsnit 9.1, skal net- og distributionsselskaberne have procedurer omfattende f.eks. aftaler, kontrakter og stikprøver, jf. afsnit 6 og bilag 3, som har til formål at minimere omfanget af, at den samme besparelse medtages af flere selskaber. I tilfælde af tvivl kan sagerne forelægges for en opmand, som afgør ejerskabet/fordelingen. Opmanden kan i sin afgørelse lægge vægt på, hvordan realiseringen af besparelserne er iværksat, hvem der har foranlediget en gennemførelse, en vægtning i forhold til anvendte ressourcer, tidspunkt for dokumentation af realiseringen mv. Opmandsfunktionen drives af brancherne/selskaberne i fællesskab I relation til myndighedskrav og statslige tilskudsordninger gælder følgende principper: Nye bygninger: Energiselskaberne kan medtælle en energibesparelse, hvis de konkret medvirker til, at en ny bygning har et lavere energiforbrug end de gældende krav. Energibesparelsen opgøres som forskellen mellem de gældende krav og det beregnede energiforbrug i den nye bygning. De gældende krav er kravene i Bygningsreglementet. Hvis en kommune i en lokalplan har fastlagt, at der kun må bygges bedre end kravene i bygningsreglementet, udgør bestemmelserne i lokalplanen de gældende krav. Tilskudspulje til vedvarende energi til proces: Net- og distributionsselskaberne kan ikke yde tilskud til projekter, som har modtaget tilsagn om tilskud fra tilskudsordningen til VE til proces. Dog kan net- og distributionsselskaberne medtælle de opnåede energibesparelser fra projekter, som opfylder kravene for at få tilskud fra tilskudspuljen til vedvarende energi til proces, hvis de på anden måde har medvirket til realiseringen i overensstemmelse med principperne i denne aftale. Når loven om tilskudspuljen til VE i proces er vedtaget, fastsætter Energistyrelsen og net- og distributionsselskaberne den konkrete udmøntning af samspillet mellem tilskudspuljen til VE i proces og net- og distributionsselskabernes indsats. Hvis net- og distributionsselskaberne har medvirket til realiseringen indenfor ovenstående rammer, kan de medtælle de opnåede energibesparelser i forbindelse med effektiviseringer af slutforbruget samt ved energi- 7

8 besparelser i forbindelse med konverteringer fra fossile brændsler til fjernvarme og vedvarende energi. For øvrige områder, hvor der er myndighedskrav eller områder, der er omfattet af andre aftaler, som staten måtte indgå vedrørende energibesparelser, kan selskaberne medregne effekten af de besparelser, som de er involveret i realiseringen af. 11. Dokumentationskrav 11.1 Kravene til dokumentation er gældende for alle energibesparelser, der under denne ordning indberettes til Energistyrelsen Kravene skal sikre størst mulig ensartethed og sammenlignelighed i dokumentationen samt sikre, at opgørelsen af de gennemførte energibesparelser stemmer overens med de faktisk gennemførte energibesparelser Net- og distributionsselskaberne skal have en entydig dokumentation af alle realiserede energibesparelser, som indgår i selskabernes målopfyldelse. Dokumentationen skal indeholde en sammenhæng mellem det gennemførte initiativ og den opgjorte besparelse, således, at selskaberne kan dokumentere alle de besparelser, som de enkelte initiativer i henhold til opgørelsesmetoderne, jf. afsnit 9, har givet anledning til. For projekter, som opgøres specifikt skal dokumentationen også indeholde oplysninger om projekternes simple tilbagebetalingstid, jf. bilag 7, pkt Dokumentationen skal omfatte selskabernes eftervisning af, at besparelserne faktisk er gennemført og give mulighed for i forbindelse med stikprøver mv. at kontrollere, at dette er tilfældet, jf. bilag 7. Dokumentationen af de enkelte energisparesager skal udover generelle oplysninger om kunden og aktørerne, indeholde oplysninger om, hvordan besparelserne er opgjort og om selskabernes involvering. Dokumentationen skal også direkte eller gennem henvisninger til aktøraftaler mv. indeholde oplysninger om net- og distributionsselskabernes omkostninger til erhvervelse af retten til at indberette energibesparelserne Net- og distributionsselskabet er ansvarlig for, at der findes fyldestgørende dokumentation for alle de besparelser, der indberettes. Dokumentationen skal være skriftlig og skal opbevares i 5 år. Kravene til dokumentationen er nærmere beskrevet i bilag Indberetning af energibesparelser 12.1 Med udgangspunkt i dokumentationen indberetter aftalens parter årligt de enkelte energibranchers årlige samlede realiserede energibesparelser til Energistyrelsen. Indberetningen til Energistyrelsen skal ske senest den 1. marts for energibesparelser til opfyldel- 8

9 se af det forudgående års spareforpligtelse Ved indberetning af energibesparelser skal hver branche eller part med eget besparelsesmål, jf. afsnit 4.6 og 4.7, anvende de i bilag 8 fastsatte indberetningsskemaer En energibesparelse kan ikke indberettes, før den er realiseret, og dokumentationen er afsluttet. Hovedprincippet er, at indberetningen af en energibesparelse skal ske for det år, hvor realiseringen og dokumentationen af den konkrete energibesparelse er afsluttet jf. dog bilag I tilfælde af, at kvalitetssikringen jf. bilag 9 giver anledning til korrektioner af indberettede energibesparelser, skal disse korrektioner foretages i forbindelse med den næstkommende indberetning. Korrektioner af indberettede energibesparelser for et givet år skal fremgå særskilt af indberetningerne for det følgende år, jf. indberetningsskemaerne som fastsat i bilag Med henblik på udarbejdelsen af en fælles indberetning etableres branchevis - eller i fællesskab - et samarbejdsorgan, der modtager indberetning fra alle selskaber, der er omfattet af aftalte besparelsesmål. jf. afsnit 4.4. Selskaber, der af ministeren er pålagt individuelle sparemål, skal indberette til Energistyrelsen via det relevante samarbejdsorgan. 13. Kvalitetssikring 13.1 Net- og distributionsselskaberne er ansvarlige for, at deres dokumentation er retvisende og lever op til de fastsatte krav. Med henblik på at sikre dette skal selskaberne gennemføre en kvalitetssikring, som skal sikre, at selskabets dokumentation og indberetning, herunder også dokumentationen for besparelser, som er udført af underleverandører eller tredjepart, der agerer på selskabets vegne, er retvisende og opfylder de fastsatte krav. Reglerne for kvalitetssikringen er nærmere beskrevet i bilag Som led heri skal der gennemføres en audit af dokumentationen, retningslinjer mv. én gang årligt. Hvert andet år skal denne audit gennemføres af en uafhængig ekstern part. Det kan f.eks. ske som led i et certificeret kvalitetsstyringssystem En gang årligt gennemfører Energistyrelsen en uvildig stikprøve på tværs af alle de involverede net- og distributionsselskaber. Stikprøven skal have fokus på at kontrollere, om selskabernes indsats og dokumentation heraf lever op til kravene og forpligtelserne i henhold til denne aftale, samt analysere omkostningerne i de udvalgte sager i alle led fra energiselskab til slutbruger. 14. Fastlæggelse og regulering af net- og distributionsselskabernes omkostninger 14.1 I overensstemmelse med de overordnede rammer for denne aftale kan elnet-, naturgasdistributions- og fjernvarmeselskaberne medregne omkostninger i forbindelse med akti- 9

10 viteter, som er en del af en omkostningseffektiv opfyldelse af besparelsesforpligtelserne i henhold til denne aftale Elnet-, naturgasdistributions- og fjernvarmeselskabernes omkostninger til opfyldelsen af besparelsesforpligtelsen skal bæres af slutforbrugerne (husholdninger, den offentlige sektor og erhvervsvirksomheder) De enkelte elnet- og naturgasdistributionsselskaber får dækket de faktiske omkostninger til opfyldelse af forpligtelserne i henhold til denne aftale, fratrukket eventuelle indtægter opnået under rammerne for denne aftale, gennem et tillæg til indtægtsrammen Fjernvarmeselskabernes omkostninger til opfyldelse af forpligtelserne i henhold til denne aftale, fratrukket eventuelle indtægter opnået under rammerne for denne aftale, kan indregnes i tarifferne som en nødvendig omkostning i overensstemmelse med bestemmelserne i varmeforsyningsloven Elnet-, naturgasdistributions- og fjernvarmeselskabernes omkostninger og indtægter i forbindelse med opfyldelse af besparelsesforpligtelsen holdes regnskabsmæssigt adskilt fra virksomhedernes øvrige omkostninger og indtægter Der eksisterer ikke lovgivning som giver olieselskaberne mulighed for at opkræve specifikke bidrag fra deres kunder til dækning af olieselskabernes omkostninger til realisering af energibesparelser. Olieselskaberne har i forbindelse med deres tilslutning til denne aftale etableret Foreningen Oliebranchens Energisparepulje f.m.b.a. Foreningen har overtaget alle olieselskabernes forpligtelser i henhold til denne aftale. Foreningens omkostninger til opfyldelse af olieselskabernes forpligtelser dækkes af de deltagende olieselskaber gennem et kontingent Med henblik på gennemsigtighed og omkostningseffektivitet skal net- og distributionsselskaberne årligt indberette deres omkostninger til opfyldelse af energispareforpligtelserne i henhold til aftalen det foregående år. For elnet-, gasdistributions- og fjernvarmeselskaberne sker indberetningen til Energitilsynet som led i den årlige regnskabsaflæggelse. For oliebranchen sker indberetningen til Energistyrelsen. På baggrund af de indberettede omkostninger udarbejdes der årligt en benchmark jf. bilag 10 pkt. 2 litra a) Med henblik på øget gennemsigtighed, samt for at sikre en omkostningseffektiv indsats, kan Energistyrelsen, på baggrund af den årlige benchmark af selskabernes omkostninger, anmode net- og distributionsselskaber med omkostninger, der ligger blandt de 5 pct. højeste omkostninger per indberettet kwh, dog altid op til 25 selskaber, om at redegøre for, hvorledes de har sikret omkostningseffektiviteten, herunder deres indsatsområder, metoder, omkostningerne og markedsmæssighed. Energistyrelsen kan også anmode selskaber med de laveste omkostninger om at redegøre for deres indsatsområder, metoder og opgørelse af omkostningerne På baggrund af ovenstående redegørelser kan Energistyrelsen indgå aftale med det pågældende selskab om, hvorledes omkostningseffektiviteten, herunder markedsmæssighed, sikres fremover. Såfremt der ikke ved aftale kan opnås enighed om sikring af dette, 10

11 kan Energistyrelsen ved pålæg fastlægge de fremadrettede vilkår for det pågældende selskabs udførelse af energispareindsatsen. De nærmere betingelser for dette er beskrevet i bilag Teknisk arbejdsgruppe 15.1 Der etableres en teknisk arbejdsgruppe, som løbende drøfter sager i forbindelse med denne aftale, herunder særligt afsnit 6-13 samt 17. Gruppen består af repræsentanter fra aftalens parter samt Energistyrelsen, der varetager formandskabet. Gruppens opgaver er nærmere beskrevet i bilag Overgangsordning 16.1 I forbindelse med, at denne aftale erstatter aftalen af 20.november 2009, gælder følgende overgangsbestemmelser: a. Overopfyldelse for perioden kan overføres til perioden fra 2013 og frem. Overførelsen sker på de vilkår, der var gældende i aftalen af 20. november 2009, dvs. at besparelserne skal opgøres efter de regler, der var gældende, da realiseringen af besparelserne blev afsluttet. b. En eventuel underdækning ved udgangen af 2012, som maksimalt må udgøre 35 pct. af ét års spareforpligtelse i henhold til aftalen af 20. november 2009, overføres til den efterfølgende aftaleperiode. Indfrielse af en eventuel underopfyldelse af spareforpligtelsen vil skulle ske på de vilkår for indregning af besparelser, der er gældende jf. denne aftale. c. Der kan kun overføres en eventuel overopfyldelse i det omfang besparelserne er opgjort og indberettet til Energistyrelsen som opfyldelse af sparemålet i , efter de regler, der var gældende på tidspunktet for realiseringen. Besparelser, som ikke er indberettet for perioden , kan ikke overføres. d. Evt. overopfyldelse af forpligtelserne ved udgangen af 2015 kan efter tilsvarende regler overføres til den efterfølgende periode. Eventuel underdækning ved udgangen af 2015 skal tilsvarende overføres til den efterfølgende periode. 17. Løbende opfølgning og evaluering 17.1 På baggrund af parternes indrapportering af de realiserede energibesparelser udarbejder Energistyrelsen årligt et notat, som opsummerer de realiserede besparelser, herunder deres fordeling på sektorer og dermed målretningen af indsatsen mod eksisterende bygninger og erhverv. Notatet forelægges for forligskredsen Parterne kan kræve denne aftale eller dele heraf, herunder de fastsatte besparelsesmål, genforhandlet, hvis der sker væsentlige ændringer i rammerne for indsatsen. Det kan 11

12 f.eks. være væsentlige ændringer i forbruget af nogle energikilder og -former og ændringer i de politiske rammebetingelser Implementeringen af EU s direktiv om energieffektivisering og den kommende strategi om energirenovering af den eksisterende bygningsmasse kan nødvendiggøre drøftelser om justering af aftalen inden den 31. december Jf. afsnit 2.2 afsluttes der primo 2015 en uafhængig evaluering af selskabernes besparelsesindsats i henhold til denne aftale. De overordnede rammer for evalueringen er nærmere beskrevet i bilag 13. Ved indgåelse af aftale om de konkrete retningslinjer for perioden efter 2015 fastlægges rammerne for evalueringen af denne periode På baggrund af evalueringen jf. afsnit 17.4 beslutter aftaleparterne i fællesskab eventuelle justeringer af de konkrete retningslinjer mv Såfremt der ikke opnås enighed om justeringerne inden den 1. september det pågældende år, kan hver af parterne opsige aftalen til udgangen af det pågældende år. 12

13 København, den Klima-, energi- og bygningsminister Martin Lidegaard For Dansk Energi For Dansk Fjernvarme For Foreningen Danske Kraftvarmeværker For HMN Naturgas I/S For DONG Gas Distribution A/S For Naturgas Fyn Distribution A/S For Energi- og olieforum/olieselskaberne 13

14 Bilag: Bilag 1: Omfattet forbrug Bilag 2: Hvilke opgaver må net- og distributionsselskaberne udføre i eget regi? Bilag 3: Krav til selskabernes involvering Bilag 4: Markedsorientering og gennemsigtighed Bilag 5: Prioriterings- og konverteringsfaktorer Bilag 6: Opgørelsesmetoder Bilag 7: Dokumentationskrav Bilag 8: Indberetning i henhold til aftalen Bilag 9: Kvalitetssikring Bilag 10: Fastsættelse og regulering af net- og distributionsselskabernes omkostninger Bilag 11. Teknisk arbejdsgruppe Bilag 12: Øget additionalitet og fastsættelse af standardværdier Bilag 13: Evalueringen af nærværende aftale 14

15 Bilag 1: Omfattet forbrug 1. Der kan medregnes besparelser i det endelige energiforbrug (slutforbruget) på land i Danmark ekskl. Grønland og Færøerne i alle sektorer således, som det er defineret i Energistyrelsens energistatistik. Raffinaderiernes energiforbrug samt egetforbruget i kollektive produktionsanlæg er ikke en del af det endelige energiforbrug. 2. Det endelige energiforbrug er det energiforbrug, som afregnes med slutbrugerne via målerne eller køb af olie, kul, biomasse mv. Det opgøres således an forbruger. 3. Det endelige energiforbrug og reduktionerne heri opgøres netto, dvs. som forskellen mellem den samlede tilførte energimængde og energimængder som leveres ud af virksomheden, f.eks. i form af overskudsvarme. Overskudsvarme, som leveres fra kollektive produktionsanlæg jf. pkt. 11 og raffinaderier jf. pkt. 12, kan dog ikke medregnes i denne opgørelse. 4. Der kan kun medregnes en energibesparelse ved installering af et nyt oliefyr i områder, hvor der ikke er mulighed for at blive tilsluttet enten fjernvarme- eller naturgasforsyning. 5. I forhold til transportsektoren, som her er afgrænset som al vejtransport med indregistrerede køretøjer samt togdrift, herunder elforbrug til drift af tog, signaler mv., luft- og skibsfart, kan der alene medregnes effekter af følgende tiltag: a. Udskiftning af vognpark til energieffektive personbiler b. Udskiftning af vognpark til energieffektive varevogne c. Montering af brændstofbesparende dæk d. Montering af automatisk dæktrykskontrol De nærmere vilkår for opgørelse og dokumentation af de ovenstående tiltag fastsættes af aftalens tekniske arbejdsgruppe jf. bilag 11 senest den 1. december 2012 og offentliggøres på Energistyrelsens hjemmeside. Indregning af effekt af ovenstående tiltag kan alene ske ved anvendelse af de vilkår for opgørelse og dokumentation, der fastsætte af den tekniske arbejdsgruppe. 6. I forbindelse med togdrift kan energibesparelser i energibrug på værksteder, belysning af perroner og spor og øvrige servicefunktioner medregnes. Intern transport indenfor virksomheden, herunder brug af landbrugstraktorer, vandingsmaskiner mv. er en del af erhvervenes procesenergiforbrug dvs. ikke transport, og besparelser inden for disse områder kan derfor medregnes på linje med andre besparelser. 7. Der kan også i overensstemmelse med bestemmelserne i bilag 6 medregnes reduktioner af tabene i transmissions- og distributionsnettene, inkl. tab i transformatorer, pumper, gasmåler/regulator/pumpestationer mv. Dette gælder hele vejen fra ab produktionsanlæg/gasbehandlingsanlæg til an forbruger. 15

Denne aftale er en opfølgning på den politiske aftale af 21. februar 2008 om den danske energipolitik

Denne aftale er en opfølgning på den politiske aftale af 21. februar 2008 om den danske energipolitik Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 48 Offentligt. Aftale af 20. november 2009 mellem klima- og energiministeren og net- og distributionsselskaberne inden for el, naturgas, fjernvarme

Læs mere

Bilag til Decentral Energihandel s Fuldmagt til indgåelse af en salgsaftale

Bilag til Decentral Energihandel s Fuldmagt til indgåelse af en salgsaftale Bilag til Decentral Energihandel s Fuldmagt til indgåelse af en salgsaftale Bilaget beskriver den dokumentation, som sælger er forpligtet til at levere til køber. Dette bilag er med direkte relation til

Læs mere

Lovtidende A 2010 Udgivet den 30. marts 2010

Lovtidende A 2010 Udgivet den 30. marts 2010 Lovtidende A 2010 Udgivet den 30. marts 2010 26. marts 2010. Nr. 308. Bekendtgørelse om energispareydelser i net- og distributionsvirksomheder I medfør af 22, stk. 5, og 88 og 92 i lov om elforsyning,

Læs mere

Meddelelse til Kommissionen om metoder til anvendelse af ordningerne for energispareforpligtelser

Meddelelse til Kommissionen om metoder til anvendelse af ordningerne for energispareforpligtelser I MP LE ME NTERING AF E NE RG I - E FFEKTIVITE TSDI RE K TIVET 27. november 2013 J..nr. 2532/1650-0001 Ref. PB/ Byggeri og energieffektivitet Meddelelse til Kommissionen om metoder til anvendelse af ordningerne

Læs mere

Status for energiselskabernes energispareindsats 2014

Status for energiselskabernes energispareindsats 2014 Den 29. april 2015 Status for energiselskabernes energispareindsats 2014 Net- og distributionsselskaberne inden for el, naturgas, fjernvarme og olie har samlet indberettet energi på 9,2 PJ i 2014. Dette

Læs mere

Notat. Dok. ansvarlig: KAT/DLI Sekretær: DLI/KAT Sagsnr: 11/188 Doknr: 3 27-09-2011. 27. september

Notat. Dok. ansvarlig: KAT/DLI Sekretær: DLI/KAT Sagsnr: 11/188 Doknr: 3 27-09-2011. 27. september Notat 27. september Dok. ansvarlig: KAT/DLI Sekretær: DLI/KAT Sagsnr: 11/188 Doknr: 3 27-09-2011 En håndværkers muligheder og vilkår for at samarbejde med energiselskaber om energibesparelser en kort introduktion

Læs mere

Tilskud til energioptimering

Tilskud til energioptimering Tilskud til energioptimering Præsentation Peter Jonsson, Maskinmester, 48 år. Kommer fra SE Big Blue, som er SE s energirådgivningsselskab Baggrund er over 20 års erfaring med ledelse af tekniske afdelinger

Læs mere

Aftalen mellem dansk fjernvarme og energiministeren

Aftalen mellem dansk fjernvarme og energiministeren Aftalen mellem dansk fjernvarme og energiministeren Hovedindhold af aftalen om energibesparelser nedskrevet til "kort format". Med baggrund i det energipolitiske forlig af 21. februar 2008 indgås der aftale

Læs mere

Status for energiselskabernes energispareindsats og rammerne fra 2016. Tina Sommer Kristensen DGC Gastekniske Dage Maj 2015

Status for energiselskabernes energispareindsats og rammerne fra 2016. Tina Sommer Kristensen DGC Gastekniske Dage Maj 2015 Status for energiselskabernes energispareindsats og rammerne fra 2016 Tina Sommer Kristensen DGC Gastekniske Dage Maj 2015 Indhold Status for energiselskabernes energispareindsats Evalueringen resultater

Læs mere

Nyt fra Energistyrelsen. Tina Sommer Kristensen ERFA-træf Maj 2015

Nyt fra Energistyrelsen. Tina Sommer Kristensen ERFA-træf Maj 2015 Nyt fra Energistyrelsen Tina Sommer Kristensen ERFA-træf Maj 2015 Indhold Status for energiselskabernes energispareindsats Opfyldelse af sparemålet Omkostninger Hvad viser evalueringen? Aktiviteter og

Læs mere

Energispareaftalen og EU s energieffektiviseringsdirektiv Nye perspektiver og initiativer

Energispareaftalen og EU s energieffektiviseringsdirektiv Nye perspektiver og initiativer Energispareaftalen og EU s energieffektiviseringsdirektiv Nye perspektiver og initiativer Chefkonsulent Peter Bach MILJØFORUM MIDTJYLLAND Konference Aarhus, 31. oktober 2012 Nye rammebetingelser Energiaftalen

Læs mere

Genforhandling af energisparaftalen

Genforhandling af energisparaftalen Genforhandling af energisparaftalen Overordnede fra evalueringen konklusioner Deloittes evaluering af energispareindsatsen viser samlet at set, at de(energiselskaberne) i betydelig det er en velfungerende

Læs mere

Version 2.0 Dette notat indeholder svar på en række spørgsmål i forbindelse med net- og distributionsselskabernes energispareindsats.

Version 2.0 Dette notat indeholder svar på en række spørgsmål i forbindelse med net- og distributionsselskabernes energispareindsats. OFTE STILLEDE SPØRGSMÅL - ENERGISPAREORDNINGEN ENERGISPAREAFTALEN AF 13. NOVEMBER 2012 Version 2.0 Dette notat indeholder svar på en række spørgsmål i forbindelse med net- og distributionsselskabernes

Læs mere

Version 2.01 Dette notat indeholder svar på en række spørgsmål i forbindelse med net- og distributionsselskabernes energispareindsats.

Version 2.01 Dette notat indeholder svar på en række spørgsmål i forbindelse med net- og distributionsselskabernes energispareindsats. 25.7.2014 OFTE STILLEDE SPØRGSMÅL - ENERGISPAREORDNINGEN ENERGISPAREAFTALEN AF 13. NOVEMBER 2012 Version 2.01 Dette notat indeholder svar på en række spørgsmål i forbindelse med net- og distributionsselskabernes

Læs mere

Forpligtelser til energibesparelser og værktøjer til at indfri dem. Af Christian Byrjalsen, Energicenter Aalborg

Forpligtelser til energibesparelser og værktøjer til at indfri dem. Af Christian Byrjalsen, Energicenter Aalborg Forpligtelser til energibesparelser og værktøjer til at indfri dem Af Christian Byrjalsen, Energicenter Aalborg Energicenter Aalborg Byrådet traf i 1992 beslutning om etablering af Energicenter Aalborg

Læs mere

Danmarks årlige rapportering i henhold til Energieffektivitetsdirektivet artikel

Danmarks årlige rapportering i henhold til Energieffektivitetsdirektivet artikel N O T AT 24. august 2015 Danmarks årlige rapportering i henhold til Energieffektivitetsdirektivet artikel 24, stk. 1 Danmark vejledende mål i henhold til artikel 3 er et absolut primært energiforbrug (bruttoenergiforbrug

Læs mere

Bilag 1: Overblik over interviews og surveys

Bilag 1: Overblik over interviews og surveys Marts 2015 Bilag 1: Overblik over interviews og surveys Energistyrelsen Indholdsfortegnelse 1. Interview 3 2. Survey 4 Survey af energiselskaber 5 Survey af eksterne aktører 7 Survey af slutbrugere 9 2.3.1.

Læs mere

Energiselskabernes energispareindsats

Energiselskabernes energispareindsats Energiselskabernes energispareindsats BAGGRUNDSRAPPORTER 14-05-2012 2 Energiselskabernes energispareindsats, Baggrundsrapporter - 14-05-2012 Udarbejdet af: Ea Energianalyse Frederiksholms Kanal 4, 3. th.

Læs mere

Danmarks nationale handlingsplan for energieffektivitet

Danmarks nationale handlingsplan for energieffektivitet 28. april 2014 Ref. jwh Byggeri og energieffektivitet Danmarks nationale handlingsplan for energieffektivitet (NEEAP) Indhold 1. Indledning... 2 2. Overblik over nationale mål for energieffektivitet og

Læs mere

Opgørelse af energisparetiltag inden for transport i energiselskabernes spareindsats

Opgørelse af energisparetiltag inden for transport i energiselskabernes spareindsats NOTAT 14. marts 2013 J.nr. 2598/1244-0021 Ref. jtj/pb/ Opgørelse af energisparetiltag inden for transport i energiselskabernes spareindsats Besparelser i transport indgår i aften af 13. november 2012 om

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes opgaver

Læs mere

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts

Læs mere

ENERGIFORBEDRING AF MINDRE ERHVERVS- VIRKSOMHEDER. Spar energi og penge få hjælp fra energiselskaberne

ENERGIFORBEDRING AF MINDRE ERHVERVS- VIRKSOMHEDER. Spar energi og penge få hjælp fra energiselskaberne ENERGIFORBEDRING AF MINDRE ERHVERVS- VIRKSOMHEDER Spar energi og penge få hjælp fra energiselskaberne ENERGISELSKABERNES SPAREINDSATS HVAD ER DET? I Danmark har vi stort fokus på at reducere energiforbruget.

Læs mere

Husholdningernes energiforbrug og - produktion

Husholdningernes energiforbrug og - produktion Introduktion og baggrund Brændende spørgsmål Udfordringen Husholdningernes energiforbrug og - produktion Dette notat giver en kort indføring til området Husholdningernes energiforbrug og - produktion :

Læs mere

Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet.

Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet. NOTAT 25. september 2008 J.nr. 033003/33009-0726 Ref. el Energieffektivitet og internationalt samarbejde Side 1/5 Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet.

Læs mere

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes

Læs mere

Erhvervslivets energiforbrug

Erhvervslivets energiforbrug Introduktion og baggrund Brændende spørgsmål Den energimæssige udfordring Erhvervslivets energiforbrug Dette notat giver en kort indføring til området Erhvervslivet : Hvordan ser de økonomiske incitamentstrukturer

Læs mere

OPLÆG: ENERGIHANDLEPLAN FOR KOMMUNALE BYGNINGER 2013-2016

OPLÆG: ENERGIHANDLEPLAN FOR KOMMUNALE BYGNINGER 2013-2016 OPLÆG: ENERGIHANDLEPLAN FOR KOMMUNALE BYGNINGER 2013-2016 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund3 2. Strategisk energiplanlægning3 3. Organisatorisk struktur3 4. Energikoordinator4 5. Energiansvarlig4 6. EMO

Læs mere

GÅR DINE KUNDER GLIP AF TILSKUDSKRONER?

GÅR DINE KUNDER GLIP AF TILSKUDSKRONER? GÅR DINE KUNDER GLIP AF TILSKUDSKRONER? Giv markedets højeste energisparetilskud til jeres kunder Viegand Maagøe rådgiver om energi og klima for offentlige og private virksomheder og har de senere år været

Læs mere

Energistyrelsen uddeler de første tilskud til energitunge virksomheder fra puljen VE til proces.

Energistyrelsen uddeler de første tilskud til energitunge virksomheder fra puljen VE til proces. Nyhedsbrev oktober 2013 nr. 2 VE-proces Ordningen er kommet godt fra start Rørføring på vej mod et gartneri. Kære Læser Energistyrelsen uddeler de første tilskud til energitunge virksomheder fra puljen

Læs mere

Statsstøtte til omlægning fra fossilt brændsel til proces til vedvarende energi

Statsstøtte til omlægning fra fossilt brændsel til proces til vedvarende energi Statsstøtte til omlægning fra fossilt brændsel til proces til vedvarende energi Scandic Aalborg den 21. januar 2014 Per Jan Pedersen Energisynskonsulent Mobilnr. 045 2964 6562 Energi Nord A/S Over Bækken

Læs mere

VE til proces. Energikonference 30. september 2015 Eva Lembke

VE til proces. Energikonference 30. september 2015 Eva Lembke VE til proces Energikonference 30. september 2015 Eva Lembke VE til proces teamet Astrid Rathe (chef) Ásbjørg Abrahamsen Astrid Hostrup Charlotte Forsingdal Christine Ravnholt Hartmann Eva Lembke Helle

Læs mere

Energieffektivitet i Bygninger Dansk energipolitik. Ulla Vestergaard Rasmussen Energistyrelsen

Energieffektivitet i Bygninger Dansk energipolitik. Ulla Vestergaard Rasmussen Energistyrelsen Energieffektivitet i Bygninger Dansk energipolitik Ulla Vestergaard Rasmussen Energistyrelsen Oplæggets indhold De energipolitiske udfordringer Bygningsområdet status i DK Energimærkning af bygninger Den

Læs mere

Evaluering af samtlige danske energispareaktiviteter

Evaluering af samtlige danske energispareaktiviteter Evaluering af samtlige danske energispareaktiviteter Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Opponent til fremlæggelse af evalueringen på møde i Dansk Energi den 14.1.09 Fremragende arbejde! Vigtigt at få

Læs mere

Energihandlingsplan for Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration. Departementet i Niels Juelsgade

Energihandlingsplan for Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration. Departementet i Niels Juelsgade Energihandlingsplan for Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration. Departementet i Niels Juelsgade Indholdsfortegnelse 1 SAMMENFATNING 3 2 GRUNDLAG FOR HANDLINGSPLANEN 4 2.1 Udsnit af cirkulærets

Læs mere

ET MINI-KRAFTVARMEANLÆG

ET MINI-KRAFTVARMEANLÆG SÅDAN FUNGERER ET MINI-KRAFTVARMEANLÆG Et mini-kraftvarmeanlæg består af en gasmotor, som driver en generator, der producerer elektricitet. Kølevandet fra motoren og generatoren bruges til opvarmning.

Læs mere

VE til proces. DAU konference Energi management Carlsberg - Fredericia 19. juni 2014. Charlotte Forsingdal

VE til proces. DAU konference Energi management Carlsberg - Fredericia 19. juni 2014. Charlotte Forsingdal VE til proces DAU konference Energi management Carlsberg - Fredericia 19. juni 2014 Charlotte Forsingdal VE til proces - energiaftalen Energiaftalen af 22. marts 2012: Puljen skal fremme energieffektiv

Læs mere

FAKTA Energi. Lovgrundlag

FAKTA Energi. Lovgrundlag Side 1 af 5 FAKTA Energi Lovgrundlag Myndigheder og andre aktører Kortlægning Se gældende love og bekendtgørelser på Energistyrelsens og Miljøstyrelsens hjemmeside. Energistyrelsen, Miljøstyrelsen og Sikkerhedsstyrelsen

Læs mere

ENERGI- FORBEDRING AF DIN BOLIG

ENERGI- FORBEDRING AF DIN BOLIG ENERGI- FORBEDRING AF DIN BOLIG Spar energi og penge få hjælp fra energiselskaberne Denne folder henvender sig til alle boligejere ENERGISELSKABERNES SPAREINDSATS HVAD ER DET? I Danmark har vi stort fokus

Læs mere

VE til proces Strategisk emnedag om energi Koldkærgård. 4. Februar 2014 Eva Lembke

VE til proces Strategisk emnedag om energi Koldkærgård. 4. Februar 2014 Eva Lembke VE til proces Strategisk emnedag om energi Koldkærgård 4. Februar 2014 Eva Lembke VE til proces teamet Morten Pedersen (chef) Jette Ellegaard Vejen(projektleder) Eva Lembke Nikolaj Ladegaard(barselsorlov)

Læs mere

Behov for flere varmepumper

Behov for flere varmepumper Behov for flere varmepumper Anbefaling til fremme af varmepumper Dansk Energi og Dansk Fjernvarme anbefaler i fælleskab: 1. At der hurtigt tages politisk initiativ til at give økonomisk hjælp til etablering

Læs mere

2012 33.951 målere 11,5 mio. m 2 opvarmet areal 36,0 mio. m 3 fjernvarme/år Omsætning 679 mio. kr. Aalborg Portland. Nordjyllandsværket.

2012 33.951 målere 11,5 mio. m 2 opvarmet areal 36,0 mio. m 3 fjernvarme/år Omsætning 679 mio. kr. Aalborg Portland. Nordjyllandsværket. Aalborg Portland 2012 33.951 målere 11,5 mio. m 2 opvarmet areal 36,0 mio. m 3 fjernvarme/år Omsætning 679 mio. kr. Nordjyllandsværket Reno-Nord Energipolitiske pejlemærker Varmeforsyningsløsninger - klimabelastning

Læs mere

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030 Lars Bo Jensen Viborg, d. 09.09.2010 Forhistorien Randers Kommune Klimaudfordringer også i Randers Kommune Højvandssikring & pumpehus på

Læs mere

Marts 2015. Evaluering af energiselskabernes energispareindsats Sammenfatning

Marts 2015. Evaluering af energiselskabernes energispareindsats Sammenfatning Marts 2015 Evaluering af energiselskabernes energispareindsats Sammenfatning Rapportens anvendelse Denne rapport er alene udarbejdet til Deloittes opdragsgiver ud fra det givne opdrag. Deloitte påtager

Læs mere

Genindfør BoligJobordningen Men målret fradraget til energieffektivisering og vedvarende energi.

Genindfør BoligJobordningen Men målret fradraget til energieffektivisering og vedvarende energi. Til Statsminister Helle Thorning-Schmidt Finansminister Bjarne Corydon Økonomiminister Margrethe Vestager Erhvervs- og vækstminister Annette Vilhelmsen Klima-, energi- og bygningsminister Martin Lidegaard

Læs mere

1. Dansk energipolitik for træpiller

1. Dansk energipolitik for træpiller 1. Dansk energipolitik for træpiller En aktiv dansk energipolitik har gennem mere end 25 år medvirket til, at Danmark er blevet førende indenfor vedvarende energi. Deriblandt at skabe rammerne for en kraftig

Læs mere

VE til proces. Temadag: VE til proces 27. november 2013. Jette Ellegaard Vejen

VE til proces. Temadag: VE til proces 27. november 2013. Jette Ellegaard Vejen VE til proces Temadag: VE til proces 27. november 2013 Jette Ellegaard Vejen VE til proces - energiaftalen Energiaftalen af 22. marts 2012: Puljen skal fremme energieffektiv konvertering til vedvarende

Læs mere

Cirkulære om energieffektivisering i statens institutioner 1

Cirkulære om energieffektivisering i statens institutioner 1 Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2013-14 KEB Alm.del Bilag 355 Offentligt Cirkulære om energieffektivisering i statens institutioner 1 (til samtlige ministerier med tilhørende institutioner m.v.) I

Læs mere

Fremme af varmepumper i Danmark

Fremme af varmepumper i Danmark Fremme af varmepumper i Danmark Energipolitisk fokus og skrotningsordningen Mikkel Sørensen Energipolitisk fokus I juni 2005 fremlagde regeringen Energistrategi 2025. I en baggrundsrapport blev varmepumper

Læs mere

Hvad ser Dansk Byggeri i krystalkuglen? Energi og Byggemesse 2012 Den 20. november, Borgen, Sønderborg Chefkonsulent Camilla Damsø Pedersen

Hvad ser Dansk Byggeri i krystalkuglen? Energi og Byggemesse 2012 Den 20. november, Borgen, Sønderborg Chefkonsulent Camilla Damsø Pedersen Hvad ser Dansk Byggeri i krystalkuglen? Energi og Byggemesse 2012 Den 20. november, Borgen, Sønderborg Chefkonsulent Camilla Damsø Pedersen Dansk Byggeri og Erhvervspolitisk afdeling Erhvervs- og arbejdsgiverorganisation

Læs mere

Energipolitisk aftale 2012 - perspektiver for energibranchen

Energipolitisk aftale 2012 - perspektiver for energibranchen WEC Danmark 12. apr. 12 Energipolitisk aftale 2012 - perspektiver for energibranchen Hans Peter Branchedirektør DI Energibranchen Hvad betyder aftalen Sikker, effektiv og miljørigtig energiforsyning 35,5

Læs mere

Tilskud som virkemiddel til realisering af energibesparelser inden for energiselskabernes energispareindsats

Tilskud som virkemiddel til realisering af energibesparelser inden for energiselskabernes energispareindsats DET NATUR- OG BIOVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Kandidatspeciale Sirid Sif Bundgaard Tilskud som virkemiddel til realisering af energibesparelser inden for energiselskabernes energispareindsats

Læs mere

ID: Dæk 14 Generelle forudsætninger for klimaskærmen Forudsætninger for aktuel standardværdi

ID: Dæk 14 Generelle forudsætninger for klimaskærmen Forudsætninger for aktuel standardværdi ID: Dæk 14 Generelle forudsætninger for klimaskærmen Forudsætninger for aktuel Valg af Terrændæk uden isolering - Isolering af beton fundament Generelle forudsætninger for er: Klimaskærm (Tage, ydervægge,

Læs mere

I tilknytning til hvert af temaerne er der i samarbejde med regionens kommuner gennemført tilsvarende temamøder.

I tilknytning til hvert af temaerne er der i samarbejde med regionens kommuner gennemført tilsvarende temamøder. Dette notat indgår som ét af flere notater, der er udarbejdet af Region Midtjylland i forbindelse med forberedelse af arbejdet med strategisk energiplanlægning. Arbejdet hen imod den strategiske energiplanlægning

Læs mere

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt.

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt. 1 of 6 Bilag 4: Udvalg af virkemidler til opfyldelse målsætninger i Borgmesteraftalen Borgmesteraftalen omfatter kommunen som geografisk enhed og ved indgåelse af aftalen forpligtede kommunen sig til en

Læs mere

Katalog over virkemidler

Katalog over virkemidler der kan nedbringe forbruget af importerede fossile brændsler Indhold Kortsigtede virkemidler... 2 Byggeri... 2 H1. Reduktion af indetemperatur om vinteren... 2 H2. Energitjek, energibesparelser og udskiftning

Læs mere

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro 12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010 (det talte ord gælder) 7. oktober 2010 Intro Tak! De sidste par uger har været noget hektiske. Som I ved barslede Klimakommissionen

Læs mere

Fremtidens danske energisystem

Fremtidens danske energisystem Fremtidens danske energisystem v. Helge Ørsted Pedersen Ea Energianalyse 25. november 2006 Ea Energianalyse a/s 1 Spotmarkedspriser på råolie $ pr. tønde 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 1970 '72 '74 '76 '78

Læs mere

Kan energiselskaberne hjælpe med besparelser? 2. april 2009

Kan energiselskaberne hjælpe med besparelser? 2. april 2009 Kan energiselskaberne hjælpe med besparelser? 2. april 2009 Ole Sundman, DONG Energy Referencer Formål - mål Rådgivningsprocesse n Organisation Kundens behov Energibesparelser i byggeri Disposition: DONG

Læs mere

Handleplan 2008 2012 for Energibesparende foranstaltninger i kommunale bygninger i Vordingborg Kommune.

Handleplan 2008 2012 for Energibesparende foranstaltninger i kommunale bygninger i Vordingborg Kommune. Handleplan 2008 2012 for Energibesparende foranstaltninger i kommunale bygninger i Vordingborg Kommune. Oplæg: Der er god økonomi og miljøfordele ved langsigtet at investere, beskæftige sig med og gennemføre

Læs mere

Ny servicemail til BedreBolig-rådgivere

Ny servicemail til BedreBolig-rådgivere Servicemail nr. 1 maj 2014 Ny servicemail til BedreBolig-rådgivere BedreBolig-sekretariatet og Energistyrelsen får løbende gode input fra BedreBoligrådgivere, der kan bidrage til at forbedre rammerne for

Læs mere

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Dato: 7. november 2005 Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Baggrund Det er ønsket at forbedre energiudnyttelsen mindske

Læs mere

Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG. Energipolitik på. -Det hele hænger sammen

Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG. Energipolitik på. -Det hele hænger sammen Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG Energipolitik på fjernvarmeområdet -Det hele hænger sammen -Det hele hænger sammen Dansk Fjernvarmes Hvidbog 2010 UDGIVER:

Læs mere

Artikel til Det Miljøøkonomiske Råds Konference

Artikel til Det Miljøøkonomiske Råds Konference 24. august 2009 AEL Artikel til Det Miljøøkonomiske Råds Konference 2009 Energibesparelser i dansk energi - og klimapolitik - præsentation af en samlet evaluering Forfattere Anders Larsen; Ea Energianalyse

Læs mere

Aftale om energispareindsats ved etablering af varmepumpe

Aftale om energispareindsats ved etablering af varmepumpe >#41 Ravdex A/S Strandvangen 2 DK-5300 Kerteminde 4. november 2014 Aftale om energispareindsats ved etablering af varmepumpe De danske net- og distributionsselskaber inden for el, naturgas og olie har

Læs mere

Fremtidens energisystem

Fremtidens energisystem Fremtidens energisystem Besøg af Netværket - Energy Academy 15. september 2014 Ole K. Jensen Disposition: 1. Politiske mål og rammer 2. Fremtidens energisystem Energinet.dk s analyser frem mod 2050 Energistyrelsens

Læs mere

Projektforslag. Naturgasforsyning af 24 klyngehuse på Hummeltoftevej, Virum. Lyngby-Taarbæk Kommune

Projektforslag. Naturgasforsyning af 24 klyngehuse på Hummeltoftevej, Virum. Lyngby-Taarbæk Kommune Projektforslag Naturgasforsyning af 24 klyngehuse på Hummeltoftevej, Virum. Lyngby-Taarbæk Kommune Januar 2014 27. januar 2014 Sagsnr.: 2014010065 gasnet@naturgas.dk Projektforslag Lyngby-Taarbæk Kommune

Læs mere

1. øge antallet af indbyggere i kommunen Planlagt og / eller besluttet. Klima- og Energirådets

1. øge antallet af indbyggere i kommunen Planlagt og / eller besluttet. Klima- og Energirådets Notatark Sagsnr. 1.5.12-G-4-12 Sagsbehandler Niels Rauff 27.3.215 Hedensted Kommune har forpligtet sig til at reducere udledningen af CO 2 med 2% fra 1,1 tons pr. borger i 1995 til 8.1 tons pr. borger

Læs mere

Energioptimeringen = Klimaoptimeringen Betydning af at tænke energirigtigt Potentialet i energi effektivisering

Energioptimeringen = Klimaoptimeringen Betydning af at tænke energirigtigt Potentialet i energi effektivisering Energioptimeringen = Klimaoptimeringen Betydning af at tænke energirigtigt Potentialet i energi effektivisering Af Sigurd B. Lauritsen, Chefrådgiver, Grontmij Carl Bro Katuaq, Nuuk 29. oktober 2009 Formål

Læs mere

Vejledning om installation og kontrol af måleudstyr. med støtte til biogasanvendelse. Sammenfatning. 1. Tilskudsmuligheder. Version 2.

Vejledning om installation og kontrol af måleudstyr. med støtte til biogasanvendelse. Sammenfatning. 1. Tilskudsmuligheder. Version 2. Vejledning om installation og kontrol af måleudstyr ved støtte til biogasanvendelse Version 2.0 April 2013 Denne vejledning beskriver krav til installation og kontrol af måleudstyr i forbindelse med støtte

Læs mere

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.

Læs mere

Den ændrede energimærkningsordning for bygninger

Den ændrede energimærkningsordning for bygninger N OTAT 7. oktober 2010 J.nr. Ref. re Energieffektivisering og internationalt samarbejde Den ændrede energimærkningsordning for bygninger 1 Indledning I 2008 blev der gennemført en samlet evaluering af

Læs mere

Ansøgning-kontrakt om tilskud

Ansøgning-kontrakt om tilskud Ansøgning-kontrakt om tilskud Ansøger Navn: El-varme Adresse: Postnr. og by: Olie Tlf. /mobil: E-mail: Naturgas Kontonr.: Reg.nr. (4 Kontonummer cifre) (10 cifre starter evt. med 0'er) Boligtype: helårsbolig:

Læs mere

Gennemsigtighed af Den Danske Energispareordning

Gennemsigtighed af Den Danske Energispareordning Kandidatafhandling Forfattere: Jørgen Bering Juul Aasted Juridisk Institut Ebbe Abildgaard Sørensen Cand.Merc.Jur Vejleder: Birgitte Egelund Olsen Gennemsigtighed af Den Danske Energispareordning Handelshøjskolen,

Læs mere

Vølund Varmeteknik. Spar penge og CO 2. - se hvordan... Energitilskud CO2-besparelse Lavere elvarmeafgift Håndværkerfradrag. Member of the NIBE Group

Vølund Varmeteknik. Spar penge og CO 2. - se hvordan... Energitilskud CO2-besparelse Lavere elvarmeafgift Håndværkerfradrag. Member of the NIBE Group Vølund Varmeteknik Spar penge og CO 2 - se hvordan... Energitilskud CO2-besparelse Lavere elvarmeafgift Håndværkerfradrag Member of the NIBE Group Tilskud til energiforbedringer Der kan være mange penge

Læs mere

En vej til flere og billigere energibesparelser

En vej til flere og billigere energibesparelser En vej til flere og billigere energibesparelser En evaluering af samtlige danske energispareaktiviteter Teknisk bilag B1: Energiselskabernes energispareaktiviteter December 2008 Udarbejdet af konsortiet

Læs mere

Varmeværker som lokale aftagere af fast biomasse. Søren Schmidt Thomsen

Varmeværker som lokale aftagere af fast biomasse. Søren Schmidt Thomsen Varmeværker som lokale aftagere af fast biomasse Søren Schmidt Thomsen Disposition Kort præsentation Udgangspunktet Lidt historik Dansk energipolitik EU energipolitik Hvad sker der så fremadrettet? Dansk

Læs mere

GRØN FORNUFT BETALER SIG

GRØN FORNUFT BETALER SIG GRØN FORNUFT BETALER SIG Energibesparelser i almene boliger Workshop Lørdag d. 21. november 2009 Program: Kort præsentation af NRGi og NRGi Rådgivning Politiske rammer for energi og klima Hvilke energibesparelser

Læs mere

Ændringsforslag. til 2. behandling af

Ændringsforslag. til 2. behandling af Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 L 48 Bilag 5 Offentligt Til L48 [Ændringsforslag stillet den {FREMSAT} Ændringsforslag til 2. behandling af Forslag til lov om ændring af lov om elforsyning,

Læs mere

Ansøgning-kontrakt om tilskud

Ansøgning-kontrakt om tilskud Ansøgning-kontrakt om tilskud Ansøger Navn: El-varme Adresse: Postnr. og by: Tlf. /mobil: E-mail: Naturgas Kontonr.: Reg.nr. (4 Kontonummer cifre) (10 cifre starter evt. med 0'er) Boligtype: helårsbolig:

Læs mere

I tilknytning til hvert af temaerne er der i samarbejde med regionens kommuner gennemført tilsvarende temamøder.

I tilknytning til hvert af temaerne er der i samarbejde med regionens kommuner gennemført tilsvarende temamøder. Dette notat indgår som ét af flere notater, der er udarbejdet af Region Midtjylland i forbindelse med forberedelse af arbejdet med strategisk energiplanlægning. Arbejdet hen imod den strategiske energiplanlægning

Læs mere

Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015

Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015 Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015 Vision Assens Kommune vil Mål Assens Kommune vil Indsatsområder være en bæredygtig foregangskommune for klimaet gå foran med det gode eksempel og reducere kommunens

Læs mere

Energirådgivning. 1 Indtastning af besparelser. 2 Energistatus. 3 Administrativ afrapportering. 4 Opsætning i Basis. 1.1 Oprette en anvisning

Energirådgivning. 1 Indtastning af besparelser. 2 Energistatus. 3 Administrativ afrapportering. 4 Opsætning i Basis. 1.1 Oprette en anvisning AutoPilot Sagsøkonomi, planlægning og prognose Energirådgivning Indhold Energirådgivning 1 Indtastning af besparelser 1.1 Oprette en anvisning 1.2 Realisere en anvisning 2 Energistatus 2.1 Kolonner 2.1.1

Læs mere

Formandens orientering til repræsentantskabsmødet den 27. april 2012

Formandens orientering til repræsentantskabsmødet den 27. april 2012 20. april 2012 Sagsnr.: 2012030096 Formandens orientering til repræsentantskabsmødet den 27. april 2012 Aftale om dansk energipolitik 2012-2020 Så kom den endelig den nye aftale om dansk energipolitik.

Læs mere

Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder. Arne Remmen ar@plan.aau.dk Institut for Samfundsudvikling og Planlægning Aalborg Universitet

Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder. Arne Remmen ar@plan.aau.dk Institut for Samfundsudvikling og Planlægning Aalborg Universitet Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder Arne Remmen ar@plan.aau.dk Institut for Samfundsudvikling og Planlægning Aalborg Universitet Energi effektivisering Den mest bæredygtige energi er

Læs mere

DFM Gå-hjem møde 7. november 2007

DFM Gå-hjem møde 7. november 2007 DFM Gå-hjem møde 7. november 2007 Københavns Energi De nye energibestemmelser og deres umiddelbare konsekvenser for planlægning og gennemførelse af bygge- og renoveringsprojekter J.C. Sørensen Projektleder

Læs mere

Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning. Finn Bertelsen Energistyrelsen

Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning. Finn Bertelsen Energistyrelsen Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen Energistyrelsen Seminar om handlingsplan for udvikling og demonstration inden for kraftvarme fra fast biomasse den 15. juni

Læs mere

Bekendtgørelse om pristillæg til elektricitet produceret af andre vedvarende energianlæg end vindmøller

Bekendtgørelse om pristillæg til elektricitet produceret af andre vedvarende energianlæg end vindmøller Bekendtgørelse om pristillæg til elektricitet produceret af andre vedvarende energianlæg end vindmøller I medfør af 45, stk. 5, 47, stk. 4, 48, stk. 4, 50, stk. 2 og 5, 50 a, stk. 6 og 7, 53, stk. 1, 57

Læs mere

ÅRSBERETNING. Program for intern overvågning Naturgas Fyn Distribution A/S.

ÅRSBERETNING. Program for intern overvågning Naturgas Fyn Distribution A/S. ÅRSBERETNING. Program for intern overvågning Naturgas Fyn Distribution A/S. Indholdsfortegnelse 1 Indledning...3 2 Beskrivelse af Naturgas Fyn Distribution A/S s ( NGFD s ) program for intern overvågning...3

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi

Forslag. Lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi Til lovforslag nr. L 199 Folketinget 2012-13 Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 28. juni 2013 Forslag til Lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi (Ændring af støtte til visse solcelleanlæg)

Læs mere

Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen. Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus

Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen. Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus Væsentligste kilder (September 2010) Konklusion - 1 Medvind til varmepumper i Danmark Op til 500.00 individuelle

Læs mere

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI?

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? AKTUEL ENERGIPOLITIK FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? Kim Mortensen direktør Dansk Fjernvarme kmo@danskfjernvarme.dk 9.. september 2015 FJERNVARMENS AKTUELLE STATUS Dansk Fjernvarmes positioner Nyt Energi-,

Læs mere

Samfundsøkonomiske omkostninger forbundet med udbygning med vedvarende energi samt en øget energispareindsats

Samfundsøkonomiske omkostninger forbundet med udbygning med vedvarende energi samt en øget energispareindsats Transport- og Energiministeriet Skatteministeriet Finansministeriet 8. februar 2007 Samfundsøkonomiske omkostninger forbundet med udbygning med vedvarende energi samt en øget energispareindsats I dette

Læs mere

Godkendelse af Fjernvarme Fyn Holding A/S køb af Fynsværket og Odense Kraftvarmeværk fra Vattenfall A/S. 1. Transaktionen

Godkendelse af Fjernvarme Fyn Holding A/S køb af Fynsværket og Odense Kraftvarmeværk fra Vattenfall A/S. 1. Transaktionen Dato: 26. januar 2015 Sag: BITE-14/12241 Godkendelse af Fjernvarme Fyn Holding A/S køb af Fynsværket og Odense Kraftvarmeværk fra Vattenfall A/S Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen modtog den 23. december

Læs mere

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Replik Djævlen ligger i detaljen Professor Jørgen E. Olesen De langsigtede mål for 2050 (Klimakommissionen) Uafhængige af olie, kul og gas

Læs mere

Klima- og Miljøudvalget

Klima- og Miljøudvalget Klima- og Miljøudvalget By, Kultur og Miljø Plan og Udvikling Sagsnr. 208403 Brevid. 1774454 Ref. PKA Dir. tlf. 4631 3548 peterka@roskilde.dk NOTAT: Muligheder for at opfylde klimamål ved vedvarende energianlæg

Læs mere

FÆLLES VARMELØSNING FJERNVARME V/ FLEMMING ULBJERG FÆLLES VARMELØSNING 2014/05/07

FÆLLES VARMELØSNING FJERNVARME V/ FLEMMING ULBJERG FÆLLES VARMELØSNING 2014/05/07 FJERNVARME V/ FLEMMING ULBJERG DAGSORDEN Området Varmeforbrug i dag Udbygningstakt for fjernvarme Om fjernvarme Jeres indflydelse på projektet OMRÅDET VARMEBEHOV I DAG Varmebehov MWh 1.243 bygninger Samlet

Læs mere

Energiproduktion og energiforbrug

Energiproduktion og energiforbrug OPGAVEEKSEMPEL Energiproduktion og energiforbrug Indledning I denne opgave vil du komme til at lære noget om Danmarks energiproduktion samt beregne hvordan brændslerne der anvendes på de store kraftværker

Læs mere