KOSMOS KOPIMAPPE A ERIK BOTH HENNING HENRIKSEN NINA TROELSGAARD JENSEN. GYLDENDAL Gyldendal Dette materiale må kun anvendes på Skovbo Efterskole

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "KOSMOS KOPIMAPPE A ERIK BOTH HENNING HENRIKSEN NINA TROELSGAARD JENSEN. GYLDENDAL Gyldendal Dette materiale må kun anvendes på Skovbo Efterskole"

Transkript

1 KOPIMAPPE A ERIK BOTH HENNING HENRIKSEN NINA TROELSGAARD JENSEN GYLDENDAL

2 FYSIK OG KEMI Kopimappe A 1. udgave 1. oplag Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag A/S, København Forlagsredaktion: Jesper Frænde og Søren Lundberg Ekstern redaktør: Svend Hessing Grafisk tilrettelæggelse: Carsten Schiøler Tegninger: Lars Petersen Fotos: Søren Lundberg ISBN ebog Kopiering fra denne bog er tilladt. INDHOLD

3 START PÅ FYSIK TID 1.1 Gæt et minut Soluret Penduluret Tid rundt på Jorden Reaktionstider Cirkusfysik og reaktionstider 16 Eksperiment: Hvad er din reaktionstid 18 LÆNGDE 1.7 Længde, bredde og tykkelse 20 Eksperiment: Længdemåling 21 TEMPERATUR 1.8 Varme og kulde 22 Eksperiment: Mål temperaturen forskellige steder på skolen Termometer med luft og vand Vandtermometer 25 MASSE 1.11 Vands masse 26 Eksperiment: Vejning 27 Projekt: Jordomrejsen 28 Prøv dig selv 29 Blandede opgaver 31 Tip STOFEGENSKABER TILSTANDSFORMER 2.1 Kog isterninger Temperaturkurve Køleeffekt Termometres nøjagtighed 37 FASTE STOFFER 2.5 Varmeudvidelse Tinfigurer Densitet af faste stoffer 40 VÆSKER 2.8 Densitet af væsker Kolde væsker Væsker i lag Et svævende æg Observation af kogning 45 LUFTARTER 2.13 Varmeudvidelse Popcorn Tøris 48 TRYK OG OPDRIFT TYNGDEKRAFT 3.1 Måling af tyngdekraften Luftmodstand Gnidningsmodstand 56 TRYK 3.4 Tryk og areal 57 TRYK I LUFT OG VÆSKER 3.5 Atmosfæren Barometer Luften krøller dåser 60 OPDRIFT 3.8 Isbjerget Skibe Archimedes 63 Projekt: Solsystemet 64 Prøv dig selv 65 Blandede opgaver 67 Tip ELEKTRICITET ELEKTRISK LADNING 4.1 Elektriske kræfter Elektricitet samler små kugler op 70 ELEKTRISK STRØM OG BATTERIER 4.3 Citronelementet Et simpelt elektrisk kredsløb Amperemeter Multimeter Strømstyrker og spændingsforskelle 76 SPÆNDING OG RESISTANS 4.8 Et batteris spænding Voltasøjlen Batterier i serie Ledningsevne Resistans Ohms lov Elektriske diagrammer 87 ELEKTRISKE KREDSLØB 4.15 Serieforbindelser Sikringer Elektrisk effekt og pris 92 Projekt: Lysdæmperen 93 Prøv dig selv 94 Blandede opgaver 96 Tip Projekt: Vandets kredsløb 49 Prøv dig selv 50 Blandede opgaver 52 Tip 15 53

4 START PÅ KEMI HVAD ER KEMI 5.1 Hvilke stoffer kender I Rent vand Kemi og sanserne 103 EGENSKABER FOR KEMISKE STOFFER SPECIELT GLAS 5.4 Køkkenredskabers fysiske egenskaber Hvilket stof Varmeledning i glas og jern Er vand en god varmeleder 107 UDSTYR TIL KEMI 5.8 Glasrør Navne på kemisk udstyr Find rundt i fysik/kemi-lokalet Måling af væskers rumfang Filtrering 113 SIKKERHED I FYSIK/KEMI-LOKALET 5.13 Kørekort til bunsenbrænderen Kørekort til opvarmning af en væske i et reagensglas Stødkogning Sikre og usikre arbejdsmetoder 117 Projekt: Sikkerhed 119 Prøv dig selv 121 Blandede opgaver 123 Tip STOFFER I HVERDAGEN VAND ER FORUDSÆTNINGEN FOR LIV 6.1 Opløseligt eller uopløseligt Densitetsbestemmelse af cola Vi laver te 127 OPLØSELIGHED 6.4 Opløselighed i vand Hvor meget køkkensalt kan der opløses i vand Indvinding af salt fra havvand så salt som Det Døde Hav Opløselighed i varmt vand Opløsning af sukker i vand 132 KRYSTALLER 6.9 Krystalskrift hvidt på sort Hvide og røde krystaller Krystaller dannes lynhurtigt i en overmættet opløsning 136 ADSKILLELSE AF STOFFER 6.12 Vi skiller stoffer fra hinanden Filtrering og inddampning 138 Projekt: Sukkerindhold i cola og andre læskedrikke 139 Prøv dig selv 140 Blandede opgaver 142 Tip GRUNDSTOFFER OG KEMISKE FORBINDELSER ATOMER 7.1 Størrelsen af et atom Atomets opbygning Antal atomer i en kemisk reaktion 148 GRUNDSTOFFER 7.4 Grundstoffer Grundstoffernes atomnummer 151 KEMISKE FORBINDELSER OG MOLEKYLER 7.6 Grundstoffer og kemiske forbindelser Grundstoffers og kemiske forbindelsers egenskaber Kemiske formler 155 KROMATOGRAFI 7.9 Farver i filtpenne (tusser) Farvestoffer i chokoladelinser Farvestoffer i m&m s chokoladepastiller 159 Projekt: Flotte farvemønstre med kromatografi på papir eller en T-shirt 162 Prøv dig selv 165 Blandede opgaver 167 Tip ILD STOFFER BRÆNDER 8.1 Hvilket stof er der mest carbon i Vi laver trækul Antændelse af stearin At tænde et stearinlys Bunsenbrænderens to flammer Høj og lav temperatur i bunsenbrænderflammen 179 ILD OG FLAMMER 8.7 Antændelse af tændstikker Temperaturen i bunsenbrænderens flamme Stearinlysets flamme 183 TÆNDE ILD 8.10 Forbrænding af tændstikker Glødefri tændstikker Paraffinbehandling af træ til tændstikker Paraffinerede og glødefri tændstikker 188 ILDEBRAND 8.14 Slukning af ild Vi bygger en lille kulsyreslukker Vi bygger en skumslukker 192 Projekt: Intet kan blive til noget, og noget kan ikke blive til intet 194 Prøv dig selv 197 Blandede opgaver 199 Tip

5 FYSIK

6

7 START PÅ FYSIK TID SEKUNDER, MINUTTER OG TIMER 1.1 Gæt et minut Formål I skal undersøge, om det er muligt at gætte, hvor længe et minut varer. Materialer Stopur 1. Hold et stopur i hånden. 2. Luk øjnene, og start stopuret samtidigt. 3. Stop uret, når du tror, der er gået et minut. 4. Hvad viser uret 5. Hvor mange sekunder ramte du ved siden af Brug pulsen som tidsmåler. Et menneskes hjerte slår med en bestemt rytme. Hjertets rytme kan mærkes, når blodet strømmer gennem blodårerne. I skal bruge pulsslaget som ur. 1. Mærk pulsslaget ved at lægge pege- og langfinger på halsen under kæbebenet. Det kan være nødvendigt at flytte fingrene lidt rundt eller trykke en lille smule for at mærke pulsslaget. 2. Tæl antallet af pulsslag i præcis 60 sekunder. Antal pulsslag på 60 sekunder: 3. Luk øjnene og brug pulsen som tidsmåler til at gætte, hvornår der er gået et minut. 4. Sig nu, når du begynder, og nu, når du tror, der er gået et minut. En hjælper skal starte og stoppe stopuret. 5. Hvad viser uret 6. Hvor mange sekunder ramte du ved siden af Kan pulsen bruges som tidsmåler Hvorfor/Hvorfor ikke A FYSIK OG KEMI GYLDENDAL 7

8 START PÅ FYSIK TID TIDSMÅLERE 1.2 Soluret (1) Formål I skal bygge et solur. Når Solens lys rammer huse, træer og andet på Jordens overflade, kastes der skygge. Skyggen flytter sig i takt med, at Solen bevæger sig hen over himlen. Det betyder, at skyggens retning kan vise, hvad klokken er. Materialer Kosmos soluret Saks Hobbykniv Limstift Kompas 1. Klip soluret nøjagtigt ud. 2. Sæt det sammen efter anvisningerne på modellen. 3. Sæt soluret i en solrig vindueskarm og vend det, så kompasrosen i bunden passer med verdenshjørnerne. Brug kompasset. 4. Aflæs tidspunktet på skalaen. Viser uret den rigtige tid 5. Gem soluret, så det kan bruges igen. Hvilke fordele og ulemper er der ved at bruge solure A FYSIK OG KEMI GYLDENDAL 8

9 START PÅ FYSIK TID TIDSMÅLERE 1.2 Soluret (2) Bukkes langs denne kant og limes fast bag på urskiven. Det lille sorte rektangel midt på urskiven klippes eller skæres ud. Solur Bukkes lidt langs den hvide linje S Ø V Fodstykke N Søjle Bukkes omkring den sorte kant og limes sammen på bagsiden. Der må ikke komme lim på papiret bag de lysegrå flader. Derefter bukkes de lysegrå flapper lidt ud. Spidsen trækkes op gennem fodstykket. Der smøres lim på de to lysegrå flader, der limes fast under fodstykket. Søjle Klip eller skær det hvide rektangel ud. Hele det lysegrå felt påføres lim. Solurskiven sættes ned over søjlen og limes fast til det grå felt på fodstykket. A FYSIK OG KEMI GYLDENDAL 9

10 START PÅ FYSIK TID TIDSMÅLERE 1.3 Penduluret Formål I skal lave et pendul, der kan svinge med nøjagtig én svingning pr. sekund. Et pendul kan laves af en snor med et lod for enden. Fører man loddet ud til siden og slipper det, vil det svinge frem og tilbage. Loddets bevægelse, fra det slippes, til det er tilbage samme sted, kaldes en hel svingning. Tiden for en hel svingning kaldes svingningstiden, T. Materialer Stativ Stativklemme Sytråd på garntrisse Møtrik Stopur Muffe 1. Sæt stativklemmen fast på stativet. 2. Spænd garntrissen fast i stativklemmen. 3. Bind møtrikken fast i enden af sytråden. 4. Træk sytråden ud, så pendulet bliver 40 cm langt. 5. Start pendulet ved at trække det lidt ud til siden og slippe det. 6. Brug stopuret til at måle, hvor lang tid pendulet er om at svinge 10 hele svingninger. Tiden for 10 svingninger: 1/2 svingning Start Stop T 10 = s. 7. Find svingningstiden for én svingning ved at dividere tidsmålingen med 10. Svingningstid for én svingning: T = s. 8. Justér længden af tråden i pendulet, indtil det har en svingningstid på 1 sekund. Hvor lang skal tråden være, for at pendulet svinger med svingningstiden T = 1 s Pendullængde l 1 = cm. 9. Justér længden af tråden i pendulet, indtil det har en svingningstid på 2 sekunder. Hvor lang skal tråden være, for at pendulet svinger med svingningstiden T = 2 s Pendullængde l 2 = cm. Når pendullængden bliver større, bliver svingningstiden Når pendullængden bliver mindre, bliver svingningstiden A FYSIK OG KEMI GYLDENDAL 10

11 START PÅ FYSIK TID JORDEN DREJER 1.4 Tid rundt på Jorden (1) Formål I skal bygge en tidscylinder, der kan vise klokken i forskellige dele af verden. Når det er dag i Danmark, er det nat i Australien. Når klokken er 12 i Danmark, er den 11 i London. Den 25. august står Solen op kl i Rønne, men først kl i Esbjerg. Det skyldes alt sammen, at Jorden roterer omkring sig selv mod øst. Man kan sige, at Jorden drejer sig ind i sollyset. Tidscylinderen viser kun den helt præcise tid i området nord og syd for Danmark. Materialer Kosmos tidscylinder med låg Saks Limstift 1. Klip Kosmos tidscylinderen nøjagtigt ud, og lim den sammen. 2. Klip tidscylinderens låg ud, og lim det sammen. 3. Find Danmark på cylinderen. 4. På siden af låget står tider fra 1 til 24. Sæt låget på og drej det, så klokken er 12 i Danmark. 5. Aflæs tidspunkter for andre steder i verden på låget over den rigtige tidszone. Brug tidscylinderen til at finde svar på følgende: Når klokken er i Danmark, er den Når klokken er i Danmark, er den Når klokken er i Danmark, er den Når klokken er i Danmark, er den Når klokken er i Danmark, er den Når klokken er i Danmark, er den i New York. i Hongkong. i Rom. i Tokyo. i Sydney. i Buenos Aires. Hvornår på dagen skal du ringe, hvis du vil tale med en ven i USA A FYSIK OG KEMI GYLDENDAL 11

12 START PÅ FYSIK TID JORDEN DREJER 1.4 Tid rundt på Jorden (2) Klip talringen ud. Pas på med de 14 flapper. Flappen yderst til højre limes på den venstre ende under tallet 4. Alle tappe bukkes ind. De limes fast i bunden af det cirkulære topstykke. Drej låget til en bestemt tid ud for Danmarks tidszone. Nu kan du aflæse tiden, hvor i verden du vil. Der er dog store variationer i tidszonernes bredde. Den geografiske udstrækning af Danmarks tidszone er indtegnet. TIDSCYLINDER Finder tiden overalt på Jorden Navn Bundstykke Topstykke A FYSIK OG KEMI GYLDENDAL 12

13 START PÅ FYSIK TID JORDEN DREJER 1.4 Tid rundt på Jorden (3) LINJEN ÆKVATOR Alle tappe bukkes ind. De smøres med lim og limes fast til det cirkulære bundstykke. NULMERIDIAN Kanten smøres med lim. Kortet rulles til et rør, og kanten limes fast til den anden side af kortet. A FYSIK OG KEMI GYLDENDAL 13

14 START PÅ FYSIK TID REAKTIONSTID 1.5 Reaktionstider (1) Formål Ved hjælp af Kosmos reaktionstids-måleren skal I på en nem måde måle jeres reaktionstider. Materialer Kosmos reaktionstids-måler Saks Limstift Tape For at måle jeres reaktionstider, skal I arbejde sammen to og to; en forsøgsperson og en hjælper. 1. Klip reaktionstids-måleren ud, og saml den efter anvisningen. 2. Skriv navn på måleren. 3. Hjælperen holder måleren frit i luften ved at holde fast øverst oppe. 4. Forsøgspersonen holder tommel- og pegefinger lige under den stiplede linje nederst på målerens forside, men uden at røre den. 5. Når I er klar, slipper hjælperen reaktionstids-måleren uden varsel. Forsøgspersonen skal gribe den hurtigst muligt med de to fingre. 6. I kan aflæse reaktionstiden, der hvor forsøgspersonens fingre holder på måleren. 7. Gentag målingen et par gange, så I bliver sikre på resultatet. 8. Notér reaktionstiden, og sammenlign den fx med målinger foretaget med impulstæller. 9. Byt plads, så forsøgspersonen bliver hjælper. 10. Prøv igen, hvor forsøgspersonen har lukkede øjne. Hjælperen skal sige nu, når måleren slippes. Hvad betyder det for reaktionstiden, at forsøgspersonen har lukkede øjne Gem reaktionstids-måleren. Du kan bruge den som bogmærke i Kosmos grundbogen. A FYSIK OG KEMI GYLDENDAL 14

15 0,23 0,22 0,21 1. Kopier reaktionstids-måleren på kraftigt papir eller karton. Klip reaktionstids-måleren ud. 0,20 0,19 0,18 0,17 2. Start 0,16 0,15 0,14 0,13 3. Når hjælperen slipper reaktionstids-måleren, skal forsøgspersonen gribe den hurtigst muligt. 0,12 0,11 0,10 0,09 0,08 4. Aflæsning af reaktionstid. Sekund 15

16 START PÅ FYSIK TID REAKTIONSTID 1.6 Cirkusfysik og reaktionstider (1) Formål I skal måle og træne reaktionsevnen. En person har en god reaktionsevne, hvis han eller hun har en kort reaktionstid. Balancenumre i cirkusforestillinger kræver en virkelig god reaktionsevne. Artisterne træner reaktionsevnen, ligesom de træner styrke, smidighed og balance. Materialer Ti træpinde, fx blomsterpinde, i længderne 19 cm, 24 cm, 30 cm, 36 cm, 42 cm, 50 cm, 58 cm, 66 cm, 75 cm og 90 cm Modellervoks Stopur 1. Hold den længste pind lodret på spidsen af pegefingeren. 2. En hjælper står parat med stopuret. 3. Slip pinden med den øverste hånd, når stopuret startes. 4. Forsøg at holde pinden i balance på fingeren så længe som muligt. 5. Stop uret, så snart pinden falder ned, eller hvis du rører den med den anden hånd. 6. Hvis du kan balancere med pinden i mere end 5 sekunder, skal forsøget gøres sværere. Gentag forsøget med en kortere pind. 7. Hvis du balancerede med pinden i mindre end 5 sekunder, kan du aflæse din reaktionstid i skemaet på næste side. A FYSIK OG KEMI GYLDENDAL 16

17 START PÅ FYSIK TID REAKTIONSTID 1.6 Cirkusfysik og reaktionstider (2) Jo kortere pind, du kan balancere med i mere end 5 sekunder, jo bedre er din reaktionsevne. I skemaet herunder står, hvilke reaktionstider, de forskellige pinde svarer til. Længde i centimeter Reaktionstid i sekunder 0,16 0,18 0,20 0,22 0,24 0,26 0,28 0,30 0,32 0,35 I cirkus kan artisterne bruge forskellige hjælpemidler, når de udfører deres numre. I kan også gøre balancenummeret med pindene sværere eller lettere. Sæt et stykke modellervoks fast et sted på pinden, men uden at det rører fingeren. Hvor skal modellervokset sidde for at gøre balancenummeret lettest A FYSIK OG KEMI GYLDENDAL 17

18 START PÅ FYSIK TID EKSPERIMENT Hvad er din reaktionstid (1) Måleresultater I tabellen angives højde og reaktionstid for klassens elever. Resultaterne vises som punkter i koordinatsystemet på næste ark. Navn Højde målt i centimeter Reaktionstid målt i sekunder A FYSIK OG KEMI GYLDENDAL 18

19 START PÅ FYSIK TID EKSPERIMENT Hvad er din reaktionstid (2) 0,30 Reaktionstid/ s 0,29 0,28 0,27 0,26 0,25 0,24 0,23 0,22 0,21 0,20 0,19 0,18 0,17 0,16 0,15 0,14 0,13 0,12 0,11 0,10 0,09 Højde/ cm A FYSIK OG KEMI GYLDENDAL 19

20 START PÅ FYSIK LÆNGDE METERSYSTEMET 1.7 Længde, bredde og tykkelse Formål I skal måle længde, bredde og tykkelse af forskellige ting. I skal selv finde ud af, hvordan det kan gøres, så ingen er i tvivl om, hvad I mener. Det er ikke svært at måle længden af en pind, men det er svært at måle bredden af ting med skæve former. Når man måler tingen, skal man være opmærksom på, hvad det egentlig er, man måler. Måske er tingen ikke lige bred over det hele, og så kan det være svært at tale om tingens bredde. Det kan også være, at tingen ikke har en tykkelse, men en dybde. Materialer Forskellige ting til at måle på Lineal Snor Tændstikæsker 1. Vælg tre forskellige ting med specielle former. 2. Mål længde, bredde og tykkelse af hver ting. 3. Lav en tegning af hver ting, og vis på tegningen, hvad I mener med længde, bredde og dybde i målingen. De valgte ting Tegning med angivelse af længde, bredde og tykkelse 4. Sammenlign resultaterne med andres målinger. Hvad skal der til, for at I kan sammenligne målingerne 5. Hvornår kan det være nødvendigt at måle størrelsen af ting med specielle former A FYSIK OG KEMI GYLDENDAL 20

21 START PÅ FYSIK LÆNGDE EKSPERIMENT Længdemåling Sted Måleredskab Måleresultat og enhed Højden af fysik/kemi-lokalet Længden af en lillefinger Radius af et cykelhjul Tykkelsen af et stykke papir Afstanden fra fysik/kemi-lokalet til skolens kontor A FYSIK OG KEMI GYLDENDAL 21

22 START PÅ FYSIK TEMPERATUR TEMPERATURMÅLING 1.8 Varme og kulde Formål I skal undersøge, hvornår noget føles varmt eller koldt. Varme og kulde opleves forskelligt af forskellige mennesker og på forskellige tidspunkter. Om foråret kan en dag med temperaturen 15 ºC føles dejlig varm, mens en sommerdag med 15 ºC kan være en kold fornøjelse. Nogle mennesker går i sandaler hele året rundt, mens andre altid vil have uldne sokker på. Følelsen af varme og kulde er en sanseoplevelse. Materialer Fire skåle Termometer Fire stykker papir 1. Stil de fire skåle på et bord som vist på tegningen. Læg et stykke papir under hver skål. 2. Skriv skålnummeret på de fire stykker papir. Skriv koldt og varmt på de to yderste papirer. 3. Hæld koldt vand i skål nr Hæld varmt vand i skål nr. 4. Vandets temperatur skal være ca. 45 ºC, så I ikke skolder jer. 5. Bland varmt og koldt vand i de to midterste skåle, så temperaturen i dem begge er ca. 30 ºC. 6. Hold venstre hånd i skål nr. 1 og højre hånd i skål nr. 4. Hold hænderne i vandet i ca. 10 sekunder. 7. Flyt venstre hånd til skål nr. 2 og højre hånd til skål nr I hvilken skål føles vandet varmest Skål nr. 9. Byt om på skål 2 og 3. Sæt hænderne ned i skålene. 10. I hvilken skål føles vandet nu varmest Skål nr. 11. Prøv igen med en ny forsøgsperson. Forklar jeres observationer: A FYSIK OG KEMI GYLDENDAL 22

23 START PÅ FYSIK TEMPERATUR EKSPERIMENT Mål temperaturen forskellige steder på skolen Målesteder Gættet temperatur i C Målt temperatur i C A FYSIK OG KEMI GYLDENDAL 23

24 START PÅ FYSIK TEMPERATUR TERMOMETRE 1.9 Termometer med luft og vand Formål I skal bygge et termometer af et glasrør med vand i. I et termometer findes et glasrør med en farvet væske. Det er muligt at lave et termometer, hvor væsken i glasrøret er vand. 1. Dryp to dråber paraffinolie i hullet i proppen, og sæt glasrøret ca. halvvejs igennem. Pas på, at røret ikke knækker! 2. Hæld vand i bægerglasset. 3. Dyp glasrøret i det farvede vand, til det stiger op til ca. midt i røret. Sæt en finger for den øverste ende af røret, så vandet bliver derinde. 4. Sæt proppen godt fast i kolben, og slip røret. Læg mærke til, at vandet bliver inde i røret. 5. Hold kolben på skrå under den varme hane, og hold øje med, hvad der sker med vandet i glasrøret. Hvad sker der med vandet i glasrøret Materialer 250 ml bægerglas Glasrør ca. 30 cm 250 ml konisk kolbe Prop med hul Paraffinolie Frugtfarve Hæld nu koldt vand på kolben. Hvad sker der med vandet i glasrøret Forklar, hvordan apparatet viser noget om temperaturen: A FYSIK OG KEMI GYLDENDAL 24

25 START PÅ FYSIK TEMPERATUR TERMOMETRE 1.10 Vandtermometer Formål I skal bygge et vandtermometer. Materialer 250 ml konisk kolbe Prop med to huller Paraffinolie Termometer Glasrør ca. 1 m Bunsenbrænder Stativ Stativklemme Muffe Trefod Keramiknet 1. Fyld kolben helt op til kanten med vand. 2. Dryp to dråber paraffinolie i hvert af proppens huller. 3. Sæt termometret i det ene hul og glasrøret i det andet. Glasrør og termometer skal stikke ca. 10 cm ud på undersiden af proppen. Pas på, at røret og termometret ikke knækker. 4. Sæt proppen fast i kolben, så vandet stiger lidt op i glasrøret. 5. Spænd kolben fast i stativet. 6. Varm vandet i kolben forsigtigt op med en bunsenbrænder. Hold øje med både termometret og vandsøjlen i glasrøret. 7. Sæt i løbet af opvarmningen tuschstreger på glasrøret for at vise, hvor højt vandsøjlen når ved bestemte temperaturer. 8. Stop opvarmningen, før vandet løber ud af glasrøret. 9. Hold øje med både termometer og glasrør, mens vandet i kolben køler af. Hvad sker der med vandsøjlen under opvarmningen Hvad sker der med vandsøjlen under afkølingen Kan vandsøjlen bruges som termometer A FYSIK OG KEMI GYLDENDAL 25

26 START PÅ FYSIK MASSE 1.11 Vands masse Formål I skal undersøge vands masse, og sammenligne målingerne med rumfanget. Materialer Litermål med skala Decilitermål Måleskeer med ml-angivelse Vægt Find massen af 1 L vand. 1 L vand har massen Find massen af 1 dl vand. 1 dl vand har massen Find massen af 1 spiseskefuld vand. 1 spiseskefuld vand har massen Find massen af 1 ml vand. 1 ml vand har massen Find massen af 1 dråbe vand. 1 dråbe vand har massen Udregn: 1 spiseskefuld vand svarer til ml. 1 dråbe vand svarer til ml. A FYSIK OG KEMI GYLDENDAL 26

27 START PÅ FYSIK MASSE EKSPERIMENT Vejning Måleresultater Stof Mængde Masse i gram (fx rumfang eller antal) Sand Vat Madolie Bægerglas Aflæs på vægten, hvor stor en masse den kan veje. Den mindste masse, vægten kan veje, er Den største masse, vægten kan veje, er A FYSIK OG KEMI GYLDENDAL 27

28 START PÅ FYSIK PROJEKT Jordomrejsen I skal planlægge en rejse fra Odense i Danmark, rundt om Jorden og tilbage til Odense igen. Brug opslagsbøger, atlas og internet til at finde de nødvendige informationer. Hvem i klassen kommer hurtigst Jorden rundt Husk at tage højde for tidszoner. Beskriv rejsen og anfør blandt andet ankomst- og afgangstider transportformer afstande mellem skiftebyerne Jordomrejser er populært eventyrstof. Læs eventuelt romanen Jorden rundt i 80 dage af Jules Verne. A FYSIK OG KEMI GYLDENDAL 28

29 START PÅ FYSIK Prøv dig selv (1) Kan du huske Hvor mange sekunder er der i en time Hvilke enheder bruges til at måle længde og tid Hvad betyder forkortelserne mm, m/s, C og kg Hvad er den højeste fart, der findes Hvilken temperatur har vand, når det koger Hvilken temperatur er den laveste, der findes Hvad er temperaturen i grader celsius, når den er 273 K i kelvinskalaen Forstår du Forklar, hvordan længden af et år og et døgn hænger sammen med Jordens bevægelse. Hvordan kan man måle afstanden til Månen A FYSIK OG KEMI GYLDENDAL 29

30 START PÅ FYSIK Prøv dig selv (2) Forklar, hvordan et væsketermometer virker. Forklar, hvorfor det er en god ide, at alle benytter de samme enheder. Her på Jorden viser en vægt 120 kg, når en astronaut i rumdragt står på den. Hvad ville vægten vise på Månen I Østen stiger Solen op er titlen på en salme. Brug denne salme til at forklare, om klokken er mere eller mindre i Rusland, når klokken er 8 i Danmark. Udfordring Du og din veninde vil måle lysets hastighed, ved at I står med lommelygter 1 km fra hinanden. Din veninde tænder sin lygte. Når du ser lyset, tænder du din lommelygte. Din veninde kan så måle tiden, fra hun tændte lygten, og til hun så lyset fra din. Kan man måle lyshastigheden på den måde Undersøg gennemsnitstemperaturen i Danmark i hver af årets 12 måneder. Brug internetadressen: Forklar, hvorfor gennemsnitstemperaturen varierer i løbet af året. Hvor mange liter vand er der i et svømmebassin med længden 25 meter, bredden 10 m og dybden 2 m Gæt, hvilket af disse tal der kommer tættest på: 50 liter, 500 liter, 5000 liter, liter, liter eller liter Prøv at regne efter. A FYSIK OG KEMI GYLDENDAL 30

31 START PÅ FYSIK Blandede opgaver 1. Hvor gammel er du Angiv din alder i sekunder. Angiv resultatet i enheden megasekunder, der forkortes Ms. 2. Hvor mange minutter ud af en hel skoleuge, holdes der frikvarter Hvor mange minutter er der undervisning 3. Hvor mange år er 1 milliard sekunder 4. Hvor mange sekunder går du i skole i løbet af 10 år 5. Jorden drejer 1/100 sekund langsommere i løbet af 100 år. Hvornår standser Jorden sine omdrejninger 6. Hvor mange skridt går man på en kilometer, hvis skridtlængden er 60 cm 7. Hvor langt er der til Nordstjernen angivet i kilometer, når afstanden er 430 lysår 8. Solens overflade har en temperatur på 5800 K. Hvad svarer det til i enheden grader celsius 9. Flydende luft har en temperatur på 77 K. Hvad svarer det til i enheden grader celsius 10. Hvad er massen af en bolle, når den bages efter nedenstående opskrift på 12 boller 25 g gær, 1/2 L vand, 10 g salt, 60 g æg, 900 g mel. Halvdelen af vandet damper af under bagningen. 11. Hvor mange liter vand er der i en lille rund pool, der er 75 cm dyb og har en radius på 2,5 m Hvilken masse har vandet 12. I en kageopskrift står, at der skal bruges otte spiseskefulde sukker. En spiseske rummer 15 milliliter. Hvad er sukkermængden målt i enheden deciliter A FYSIK OG KEMI GYLDENDAL 31

32 START PÅ FYSIK Tip 15 Spørgsmål Svar 1 Svar 2 Svar 3 1. Antallet af sekunder på 1 time er 60 s 2400 s 3600 s 2. Jorden drejer om sig selv på 12 t 24 t 1 uge 3. Når klokken er 12 i Danmark, er den i London Et penduls svingningstid afhænger af længden massen højden 5. En kilometer er 100 m 1000 m m 6. En centimeter er 0,1 m 0,01 m 0,001 m 7. Lysets hastighed er cirka km/s km/s 3000 km/s 8. Lydens hastighed er cirka 34 m/s 340 m/s 3400 m/s 9. Det absolutte nulpunkt er 100 C 273 C 0 C 10. Vands kogepunkt er 0 C 100 C 1000 C 11. Vands frysepunkt er 100 C 0 C 100 C C svarer til 0 K 273 K 100 K 13. Et æbles masse er cirka 1000 g 100 g 10 g 14. Massen af en liter vand er 100 g 1000 g 2 kg 15. På Månen vejer man mindre det samme mere A FYSIK OG KEMI GYLDENDAL 32

33 STOFEGENSKABER TILSTANDSFORMER 2.1 Kog isterninger Formål I skal undersøge, hvad der sker, når man varmer isterninger op. 1. Læg fem isterninger i bægerglasset. 2. Sæt bægerglasset på en trefod med keramisk net. 3. Varm isterningerne op over bunsenbrænderen. 4. Hold godt øje med, hvad der sker med isterningerne. 5. Skriv ned, hvad I observerer. Materialer 250 ml bægerglas Trefod med keramisk net Bunsenbrænder Isterninger Ur Ved start: Efter et minut: Efter fem minutter: Efter ti minutter: Når alt vandet er fordampet: A FYSIK OG KEMI GYLDENDAL 33

34 STOFEGENSKABER TILSTANDSFORMER MOLEKYLER 2.2 Temperaturkurve (1) Formål I skal undersøge, hvordan temperaturen udvikler sig, når is skifter tilstandsform til vand, og vandet skifter tilstandsform til damp. 1. Undersøg, hvilken temperatur isterningerne har, når de tages ud af fryseren. T is = ºC. 2. Læg ti isterninger i et viskestykke, og knus dem med en hammer. 3. Læg isen i bægerglasset, og mål temperaturen. T 0 min = ºC. 4. Sæt bægerglasset på en trefod med keramisk net. 5. Varm isen op over bunsenbrænderen, og mål temperaturen hvert halve minut, indtil vandet har kogt i et par minutter. 6. Skriv resultaterne ind i skemaet. Materialer 250 ml bægerglas Trefod med keramisk net Bunsenbrænder Isterninger Termometer Viskestykke Hammer Ur Tid/minut Temperatur/ ºC Tid/minut Temperatur/ ºC 7. Skriv passende tal på akserne i et koordinatsystem. Tid ud ad x-aksen og temperatur op ad y-aksen. Det skal være muligt, at skrive alle resultater ind i systemet. 8. Afsæt resultaterne i koordinatsystemet. Hvordan udvikler temperaturen sig under opvarmningen Hvad viser kurven Hvorfor stiger temperaturen ikke helt jævnt Hvor bliver varmen af, når temperaturen ikke stiger A FYSIK OG KEMI GYLDENDAL 34

35 STOFEGENSKABER TILSTANDSFORMER MOLEKYLER 2.2 Temperaturkurve (2) Temperatur/ C Tid/minut A FYSIK OG KEMI GYLDENDAL 35

36 STOFEGENSKABER TILSTANDSFORMER MERE OM TEMPERATUR 2.3 Køleeffekt Formål I skal undersøge, hvad der sker med temperaturen i en væske, der fordamper. Materialer Termometer Sprit 1. Mål temperaturen af spritten. T sprit = ºC. Vat 2. Pak termometrets spids ind i en lille tot vat. Elastik Sæt elastikken omkring for at holde vattet på plads. 3. Dyp vattet i sprit, og tryk det overskydende sprit af. 4. Sving termometret frem og tilbage i tre minutter, og aflæs temperaturen. T 3 min = ºC. 5. Sving termometret frem og tilbage i endnu tre minutter, og aflæs temperaturen. T 6 min = ºC. Beskriv, hvad I observerer. Forklar observationerne ved hjælp af jeres viden om fordampning: Køleeffekten ved fordampning kan bruges til at køle drikkevarer ned ved stranden en varm sommerdag. Drikkevarerne pakkes ind i et vådt viskestykke og lægges i solen. Når vandet fordamper, vil drikkevarerne inde i viskestykket blive kølet ned. A FYSIK OG KEMI GYLDENDAL 36

37 STOFEGENSKABER TILSTANDSFORMER MERE OM TEMPERATUR 2.4 Termometres nøjagtighed Formål I skal undersøge, hvor nøjagtigt jeres termometer er. Vores temperaturskala, celsius-skalaen, er bygget op omkring is smeltepunkt (0 C) og vands kogepunkt (100 C). Et almindeligt skoletermometer indeholder sprit. I skal undersøge, hvor nøjagtigt termometret er. Materialer 250 ml bægerglas Trefod med keramisk net Bunsenbrænder Fiksersalt Termometer Reagensglas I stedet for at bruge vand, skal I bruge fiksersalt. Fiksersalt har den kemiske betegnelse natriumthiosulfat og har et smeltepunkt på 48 ºC. 1. Hæld fiksersalt i reagensglasset, til det er fyldt en fjerdedel op. 2. Hæld ca. 150 ml vand i bægerglasset, og sæt det på en trefod med keramisk net. 3. Sæt reagensglasset i bægerglasset. 4. Varm fiksersaltet op i vandbadet, til saltet næsten er smeltet. 5. Mål temperaturen i det smeltende stof. T smelte = C. Hvordan kan I se, at fiksersaltet er smeltet Hvordan passer den målte temperatur med fiksersalts smeltepunkt Hvad kan grunden være til, at et termometer ikke viser helt rigtigt A FYSIK OG KEMI GYLDENDAL 37

38 STOFEGENSKABER FASTE STOFFER 2.5 Varmeudvidelse Formål I skal undersøge, hvordan faste stoffer reagerer, når de opvarmes. Når temperaturen ændres, har det indflydelse på stoffers egenskaber. Stofferne kan smelte eller størkne, men der kan også ske andre ting. Materialer Messingkugle på træhåndtag Metalring til kuglen Bunsenbrænder 1. Undersøg, om kuglen kan gå gennem ringen. 2. Varm kuglen op over bunsenbrænderen. Pas på. Kuglen må ikke røres. Den kan blive meget varm. 3. Undersøg, om den varme kugle kan gå gennem ringen. 4. Afkøl kuglen ved at holde den under koldt vand. 5. Undersøg, om kuglen nu kan gå gennem ringen. Beskriv, hvad I observerer: A FYSIK OG KEMI GYLDENDAL 38

39 STOFEGENSKABER FASTE STOFFER OPVARMNING TIL SMELTNING 2.6 Tinfigurer Formål I skal støbe små figurer af tin, der har et smeltepunkt på 232 C. 1. Fyld støbesand i kassen, så den er fyldt helt ud. 2. Tryk en lille figur godt ned i sandet, så den laver et tydeligt aftryk. 3. Tag figuren op af sandet med pincetten uden at ødelægge aftrykket. 4. Læg lidt tin i smeltediglen, og smelt det langsomt over bunsenbrænderen. Du skal benytte arbejdshandsker. 5. Hæld meget forsigtigt det smeltede metal i aftrykket i støbesandet. 6. Vent cirka 10 minutter, og tag så figuren op af sandet med pincetten. Pas på fingrene! Materialer Støbesand i kasse Tinstykker Bunsenbrænder Smeltedigel med håndtag Pincet Små figurer fx skrue, møtrik, nøgle Arbejdshandsker Hvor bruges støbning af metal A FYSIK OG KEMI GYLDENDAL 39

40 STOFEGENSKABER FASTE STOFFER DENSITET 2.7 Densitet af faste stoffer Formål I skal bestemme densiteten af forskellige faste stoffer. 1. Vej de forskellige materialer, og skriv resultaterne ind i skemaet. 2. Beregn densiteten af hvert materiale, og skriv resultaterne ind i skemaet. 3. Find i en tabel densiteten af hvert materiale, og skriv værdierne ind i skemaet. Brug enheden g/cm 3. Materialer Æske med materialeprøver (rumfang 1 cm 3 ) Digitalvægt Tabel over densiteter Det er ikke muligt at se på en ting, hvad den vejer. Man må vide, hvad den er lavet af og dermed, hvilken densitet den har. Materiale Masse g Beregnet densitet g/cm 3 Densitet fra tabel g/cm 3 Hvordan vil I bestemme densiteten af et materiale med en uregelmæssig form A FYSIK OG KEMI GYLDENDAL 40

41 STOFEGENSKABER VÆSKER 2.8 Densitet af væsker Formål I skal måle densiteten af forskellige væsker. For at kunne beregne densiteten af et materiale skal man kende dets rumfang og dets masse. Densiteten beregnes efter formlen: Densitet = Husk, at 1 ml svarer til 1 cm 3. Masse Rumfang Materialer Digitalvægt Måleglas Salt Sprit Madolie 250 ml bægerglas 1. Find massen af måleglasset. 2. Lav en opløsning af saltvand. Brug 25 g salt til 100 ml vand. 3. Hæld noget saltvand i et måleglas. 4. Aflæs saltvandets rumfang. 5. Find massen af saltvandet. 6. Skriv resultaterne ind i skemaet herunder. 7. Beregn densiteten af saltvandet, og skriv resultatet ind i skemaet. Brug enheden g/cm Mål på samme måde de andre væsker, og udfyld skemaet. 9. Brug metoden til at finde densiteten af andre væsker. Materiale Masse g Rumfang cm 3 Densitet g/cm 3 Saltvand Ferskvand Sprit Madolie Væsker med lav densitet flyder oven på væsker med høj densitet. I hvilken rækkefølge ville væskerne i skemaet lægge sig, hvis de blev hældt i samme cylinderglas uden at blive blandet Tegn svaret. Prøv efter! Hvordan kan I se forskel på væskerne i glasset A FYSIK OG KEMI GYLDENDAL 41

42 STOFEGENSKABER VÆSKER VANDS UDVIDELSE 2.9 Kolde væsker Formål I skal undersøge, hvordan væsker reagerer, når de afkøles. Når temperaturen ændres, har det indflydelse på stoffers egenskaber. Stofferne kan smelte eller størkne, men der kan også ske andre ting. Den temperatur, hvor en væske bliver til et fast stof, kaldes stoffets smeltepunkt. 1. Skriv numre på reagensglassene (1, 2 og 3). 2. Hæld 5 ml madolie i reagensglas 1. Sæt en streg på glasset, så man kan se, hvor højt olien når op. 3. Hæld 5 ml sprit i reagensglas 2. Sæt en streg på glasset, så man kan se, hvor højt spritten når op. 4. Hæld 5 ml vand i reagensglas 3. Sæt en streg på glasset, så man kan se, hvor højt vandet når op. 5. Stil alle tre reagensglas i stativet, og stil stativet i fryseren til næste gang. Materialer Tre reagensglas Reagensglasstativ Fryser Madolie Sprit Tuschpen 10 ml måleglas Hvad kan I se på reagensglas 1, 2 og 3 efter, at de har stået i fryseren Glas 1 Glas 2 Glas 3 Undersøg i en tabel smeltepunktet for madolie, sprit og vand. T olie = ºC. T sprit = ºC. T vand = ºC. Hvordan stemte jeres observationer med jeres forventninger til forsøget A FYSIK OG KEMI GYLDENDAL 42

43 STOFEGENSKABER VÆSKER VANDS UDVIDELSE 2.10 Væsker i lag Formål I skal undersøge forskellen i densitet af saltvand og ferskvand, og af koldt og varmt vand. Materialer To cylinderglas Salt Frugtfarve Madpapir Forsøg 1 Saltvand og ferskvand 1. Hæld tre spiseskefulde salt i et cylinderglas. 2. Fyld op med vand, og rør rundt, til alt saltet er opløst. Hæld mere vand i, indtil glasset er helt fyldt. Sæt det ned i vasken. 3. Hæld vand i et andet cylinderglas, og tilsæt frugtfarve. Hæld mere vand i, indtil glasset er helt fyldt. Læg et stykke madpapir øverst på glasset. 4. Hold glasset med papir ind over vasken. Vend forsigtigt glasset, og sæt det omvendt på glasset med saltvand. 5. Træk forsigtigt papiret mellem de to glas væk. 6. Tegn opstillingen. 7. Vend forsigtigt glassene om. Hold dem over vasken. Forsøg 2 Varmt vand og koldt vand 1. Hæld koldt vand i et cylinderglas, til det er helt fyldt. Sæt det ned i vasken. 2. Hæld varmt vand i et andet cylinderglas, til det er helt fyldt. Tilsæt frugtfarve. Rør lidt rundt. Læg et stykke madpapir øverst på glasset. 3. Hold glasset med papir ind over vasken. Vend forsigtigt glasset med papir, og sæt det omvendt på glasset med koldt vand. Hold glassene over vasken. 4. Træk forsigtigt papiret mellem de to glas væk. 5. Tegn opstillingen. 6. Vend forsigtigt glassene om. Hold dem over vasken. Forklar ved hjælp af væskernes densitet, hvad der sker i de to forsøg: A FYSIK OG KEMI GYLDENDAL 43

44 STOFEGENSKABER VÆSKER VANDS UDVIDELSE 2.11 Et svævende æg Formål I skal se et eksempel på, hvad densitetsforskelle betyder. 1. Lav en opløsning af 100 g salt i 250 ml vand i et bægerglas. Rør godt rundt, til det meste af saltet er opløst. 2. Hæld saltvandet i cylinderglasset, så det er halvt fyldt. 3. Lav 250 ml farvet vand i et bægerglas. 4. Læg ægget i cylinderglasset. 5. Hæld forsigtigt farvet vand oven i cylinderglasset, så det ikke blandes med saltvandet. Cylinderglasset holdes skråt, mens der hældes. Materialer Et æg Salt Frugtfarve Et højt cylinderglas To 250 ml bægerglas Beskriv, hvad I ser. Lav evt. en tegning. Forklar observationerne ved hjælp af jeres viden om densitet: A FYSIK OG KEMI GYLDENDAL 44

45 STOFEGENSKABER VÆSKER KOGNING OG KOGEPUNKT 2.12 Observation af kogning Formål I skal observere, hvad der sker i et glas med vand, der varmes op til det koger. Materialer 250 ml bægerglas Bunsenbrænder Trefod med keramisk net Termometer 1. Hæld 150 ml vand i bægerglasset. 2. Sæt bægerglasset på en trefod med keramisk net. 3. Varm vandet op over bunsenbrænderen. 4. Observer meget omhyggeligt, hvad der sker i bægerglasset, og mål vandets temperatur, mens det bliver varmere. 5. Skriv jeres observationer ned, når vandet har en temperatur på 60 ºC, og indtil det koger. Brug både syn og hørelse. Temperatur 60 C Observationer: Temperatur 70 C Observationer: Temperatur 80 C Observationer: Temperatur 90 C Observationer: Temperatur 95 C Observationer: Temperatur 100 C Observationer: A FYSIK OG KEMI GYLDENDAL 45

46 STOFEGENSKABER LUFTARTER TILSTANDSÆNDRINGER 2.13 Varmeudvidelse Formål I skal undersøge, hvordan luft reagerer ved opvarmning og afkøling. 1. Sæt ballonen på kolbens åbning. Materialer Konisk kolbe Ballon To skåle Stativklemme Isterninger 2. Hæld koldt vand og nogle isterninger i den ene skål. 3. Hæld varmt vand (ca. 50 C) i den anden skål. 4. Hold kolben med stativklemmen, og sæt kolben ned i det varme vand. Hvad sker der 5. Hold kolben ned i isvandet. Hvad sker der Forklar, hvorfor luften i kolben og ballonen reagerer, som I har set, når den varmes op eller afkøles: A FYSIK OG KEMI GYLDENDAL 46

47 STOFEGENSKABER LUFTARTER TILSTANDSÆNDRINGER 2.14 Popcorn Formål I skal undersøge, hvad det er, der får popcorn til at poppe op. Popcorn indgik som en vigtig del af indianernes kost, da europæerne kom til Amerika. Popcorn består af majs, der har udvidet sig ved opvarmning. Men hvad er det, der får majskornene til at udvide sig 1. Hæld 1 /2 dl majskorn ud på bagepapiret, og lad dem tørre i ovnen i en time ved 100 ºC. 2. Hæld 1 /2 dl majskorn i en skål sammen med 1 dl vand, og lad dem stå i en time. 3. Hæld 1 /2 dl majskorn i plasticposen. Luk posen, og lad den ligge i en time. 4. Pop de tørre majskorn i gryden sammen med 1 1 /2 spiseskefuld olie. Husk låget. Hæld popcornene i en skål. 5. Hæld vandet fra majsen. Pop de våde majskorn i gryden sammen med 1 1 /2 spiseskefuld olie. Husk låget. Hæld popcornene i en anden skål. 6. Pop majskornene fra plasticposen i gryden sammen med 1 1 /2 spiseskefuld olie. Husk låget. Hæld popcornene i en tredje skål. Materialer 1 /2 dl popcorn-majs Bagepapir Tre skåle Plasticpose Gryde med låg Kogeplade Madolie Ovn Hvilke popcorn poppede mest og blev størst Forklar resultatet ved hjælp af jeres viden om fordampning: A FYSIK OG KEMI GYLDENDAL 47

48 STOFEGENSKABER LUFTARTER TILSTANDSÆNDRINGER 2.15 Tøris Formål I skal måle temperaturen af fast carbondioxid. Carbondioxid er en gas, der findes lidt af i atmosfærisk luft. Fast carbondioxid kaldes tøris. Tøris er så koldt, at det kan give frostskader i huden, hvis man holder for længe på det. Materialer Tøris Bægerglas Digitalt termometer (ned til 100 ºC) Arbejdshandsker Læg tøris i et bægerglas. Mål temperaturen. T tøris = C. Hvad sker der med tørisen, efterhånden som tiden går Prøv at lægge lidt tøris i et cylinderglas med vand. Hvad ser I A FYSIK OG KEMI GYLDENDAL 48

49 STOFEGENSKABER PROJEKT Vandets kredsløb Problemstilling Vand findes på Jorden i tre forskellige former og i mange forskellige sammenhænge. Vandet skifter tilstandsform ved hjælp af forskellige processer i naturen. Man taler om, at vandet løber i et kredsløb. Tegningen nedenfor viser vandets kredsløb. I skal bruge jeres viden om vandets egenskaber til at beskrive de enkelte dele af kredsløbet. Skriv på tegningen, hvad de enkelte dele af kredsløbet og pilene mellem dem skal symbolisere. A FYSIK OG KEMI GYLDENDAL 49

50 STOFEGENSKABER Prøv dig selv (1) Kan du huske Hvilke tilstandsformer findes Hvad er densitet Hvordan bevæger molekylerne sig i en væske Hvad er massen af en kubikmeter luft Hvad består skyer af Forstår du Hvad sker der, når en væske koger Hvad vejer mest, et kilogram bly eller et kilogram fjer Hvorfor bliver det koldt, når du drypper lidt sprit på din hånd Hvorfor støjer vandet i en elkedel mindre, når vandet koger, end når det opvarmes Hvad er forskellen på fordampning og kogning A FYSIK OG KEMI GYLDENDAL 50

51 STOFEGENSKABER Prøv dig selv (2) Udfordring Hvorfor bliver din hånd kold, når du stikker den ud af vinduet på en kørende bil Hvad er massen af luften i dit værelse Hvorfor kommer der is på bilruder om vinteren Hvorfor sparer man energi, hvis man lægger låg på gryderne på komfuret Kan du forklare, hvorfor somrene i Danmark ikke bliver så varme som i Rusland A FYSIK OG KEMI GYLDENDAL 51

52 STOFEGENSKABER Blandede opgaver 1. Hvilken densitet har et stof, der fylder 1000 cm 3 og har massen 1,930 kg 2. Hvor mange ml sprit skal man have for at få 80,6 g, når sprit har densiteten 0,806 g/cm 3 3. Du finder en klump guld, der har massen 38,6 g. Hvilket rumfang har klumpen, når guld har densiteten 19,3 g/cm 3 4. Hvad består boblerne i kogende vand af 5. Hvilken temperatur har isvand 6. Ved hvilken temperatur udvider vand sig både ved opvarmning og ved afkøling 7. Hvad holder bedst på varmen, jord eller vand 8. Ved hvilken temperatur har vand den højeste densitet 9. Hvilken temperatur er den lavest mulige 10. Stiger eller falder vands kogepunkt, når trykket falder A FYSIK OG KEMI GYLDENDAL 52

53 STOFEGENSKABER Tip 15 Spørgsmål Svar 1 Svar 2 Svar 3 1. Vand har den største densitet som damp væske is 2. Vands frysepunkt er 0 C 273 C 100 C 3. Når et stof varmes op, bevæger ikke langsommere hurtigere molekylerne sig 4. Et stof, der opvarmes, udvider sig størkner trækker sig sammen 5. Det absolutte nulpunkt er 100 C 273 C 0 C 6. Densitet måles i m/s atm g/cm 3 7. Densitet er det samme som hastighed massefylde smeltepunkt 8. Densiteten af vand er 20 g/cm 3 10 g/cm 3 1 g/cm 3 9. Densiteten af guld er 0,14 g/cm 3 19,3 g/cm 3 6,4 g/cm Når et stof fordamper, forbruges udsendes er varmeenergien varmeenergi varmeenergi den samme 11. Kogepunktet af nitrogen er 0 C 84 C 196 C 12. Atmosfærisk luft består mest af oxygen nitrogen vanddamp 13. Når et stof omdannes fra fast form smeltning fordampning sublimation til dampform kaldes det 14. Når luftens vanddamp en varm sommerdag væske is damp rammer noget med temperaturen 1 C, bliver det til 15. Tåge består af vanddamp iskrystaller vanddråber A FYSIK OG KEMI GYLDENDAL 53

54 TRYK OG OPDRIFT TYNGDEKRAFT KRAFTMÅLEREN 3.1 Måling af tyngdekraften Formål: I skal undersøge, hvor stor tyngdekraften er på forskellige lodder. Tyngdekraften på 1 kg er ca. 10 newton. Tyngdekraften på et lod kan derfor findes ved at gange loddets masse målt i kg med 10. Resultatet er tyngdekraften angivet i newton. Materialer Newtonmetre: 0,5 N, 1 N, 5 N, 10 N, 25 N Lodder: 5 g, 10 g, 50 g, 100 g, 250 g, 500 g, 1 kg, 2 kg Stativ med muffe og stang 1. Beregn tyngdekraften på lodderne, og skriv resultaterne ind i skemaet. Husk enheder. 2. Sæt stangen fast på stativet, så den sidder vandret. Se tegningen. 3. Hæng et newtonmeter på stangen. Vælg det newtonmeter, der passer til det første lod. 4. Hæng loddet i krogen på newtonmetret, og mål tyngdekraften på loddet. 5. Skriv resultatet ind i skemaet. Husk enhed. 6. Mål tyngdekraften på de andre lodder. Skriv resultaterne ind i skemaet. Lod Beregnet tyngdekraft på lod Målt tyngdekraft på lod 5 g 10 g 50 g 100 g 250 g 500 g 1 kg 2 kg Hvorfor passer de målte resultater ikke helt med de beregnede Hvordan kan I bruge newtonmetrene som vægte Prøv at veje forskellige små ting. Hvordan bør I vælge det bedst egnede newtonmeter til måling af et bestemt lod A FYSIK OG KEMI GYLDENDAL 54

55 TRYK OG OPDRIFT TYNGDEKRAFT DER ER OGSÅ ANDRE KRÆFTER 3.2 Luftmodstand Formål: I skal undersøge, hvad luftmodstanden afhænger af. Det er sværere at løbe i modvind end i medvind. Det skyldes, at vinden gør modstand, når kroppen bevæger sig mod den. Også ved vindstille er der luftmodstand, når man løber. Den påvirker løberen med en kraft, der går mod løberetningen. 1. Skær to stykker flamingoplade på 10 cm gange 10 cm. 2. Anbring en træpind som en mast midt i hvert stykke flamingo. 3. Lav to lige store klumper modellervoks. 4. Fyld vand i fotobakken. Materialer Hårtørrer eller vindgenerator Fotobakke Tynde træpinde (fx grillspyd) Flamingoplade (1 cm tyk) Modellervoks Ved at sætte en klump voks fast omkring træpinden, skal I undersøge, hvilken form voksen skal have, for at luftmodstanden bliver størst eller mindst. 5. Anbring flamingostykkerne i fotobakken med mast og voks, så de sejler. 6. Undersøg vindmodstanden ved hjælp af hårtørreren. Undgå at blæse på flamingopladen. Hvilken form skal voksen have for at give den største vindmodstand Tegn svaret. Hvilken form skal voksen have for at give den mindste vindmodstand Tegn svaret. A FYSIK OG KEMI GYLDENDAL 55

56 TRYK OG OPDRIFT TYNGDEKRAFT DER ER OGSÅ ANDRE KRÆFTER 3.3 Gnidningsmodstand Formål: I skal undersøge, hvilket underlag der giver den største gnidningsmodstand. Hvis man gnider håndfladerne mod hinanden, bliver hænderne hurtigt varme. Det skyldes, at der virker en gnidningskraft. Man kan sige, at håndfladerne gør modstand mod at blive gnedet mod hinanden. Materialer Træklods Bræt eller plade Målebånd Overheadtransparent Sandpapir Skrivepapir Glanspapir Pergamentpapir Angiv, hvordan du tror, underlagenes ruhed er. Det glatteste først og det mest ru til sidst. 1. Læg en transparent som underlag på brættet, og læg klodsen ovenpå transparenten. 2. Løft langsomt brættet i den ene ende, til klodsen glider ned ad brættet. Du skal holde en finger på transparenten, så den ikke glider. 3. Mål, hvor højt brættets ende kan løftes, før klodsen glider, og skriv resultatet ind i skemaet. Husk, at klodsen skal glide ned og ikke falde af brættet. 4. Gentag forsøget med de andre underlag. Skriv resultaterne ind i skemaet. Husk enheder. Underlag Højde Overheadtransparent Sandpapir (den ru side op) Skrivepapir Glanspapir (den glatte side op) Pergamentpapir Angiv underlagene i rækkefølge efter brættes højde i eksperimentet. Den mindste højde først, den største til sidst. Er rækkefølgen ens i de to lister Passer fornemmelsen af ruhed med den målte højde A FYSIK OG KEMI GYLDENDAL 56

57 TRYK OG OPDRIFT TRYK FYSIK MED FORMLER 3.4 Tryk og areal Formål: I skal beregne trykket under forskellige ting. Tryk beregnes ved hjælp af formlen Tryk = Kraft Areal eller skrevet med symboler p = F A Kraften måles i newton (N) og arealet måles i kvadratmeter (m 2 ). Enheden for tryk bliver så N/m 2, som kaldes pascal (Pa). Opgave 1 En pyramidestub med massen 15 kg har et grundfladeareal på 100 cm 2 og et spidsareal på 1 cm 2. Hvor stor er tyngdekraften på stubben Tyngdekraft F = N. Beregn trykket under pyramiden, når den står på grundfladen. p = F = = Pa. A Beregn trykket under pyramiden, når den står på spidsen. p = F = = Pa. A Opgave 2 Snesko bruges i områder med megen sne. Snesko er formet som store tennisketsjere og giver derfor et større areal at stå på, end hvis man bare står i almindelige sko. To almindelige sko eller støvler har under sålerne et samlet areal på ca. 480 cm 2. To snesko har et areal på 0,5 m 2. Beregn trykket under en person med massen 64 kg. Beregn trykket under et par almindelige sko. p sko = = Pa. Beregn trykket under et par snesko. p snesko = = Pa. Hvis man står på en frossen sø, og isen under fødderne begynder at knage, kan man gøre noget for at undgå, at den knækker. Forklar, ved hjælp af resultaterne fra opgaverne ovenfor, hvad man skal gøre. A FYSIK OG KEMI GYLDENDAL 57

58 TRYK OG OPDRIFT TRYK I LUFT OG VÆSKER LUFTTRYKKET VARIERER 3.5 Atmosfæren Formål: I skal beregne trykket i forskellige højder over jordoverfladen. Lufttrykket i atmosfæren skyldes, at luften har en masse. Luften holdes fast til Jorden af tyngdekraften. Normalt regner man med, at atmosfæren har en højde på 100 km. Ved havets overflade er trykket normalt Pa. Trykket falder 12 Pa for hver meter, man kommer op i atmosfæren. Trykket et bestemt sted kan beregnes, når man kender stedets højde over havoverfladen. Tryk = Pa (Højde i meter 12 Pa) Et regneeksempel: Trykket i 50 meters højde er = Pa (50 12 Pa) = Pa Beregn trykket på følgende steder: Rundetårn (højde 35 m) Tryk = Pa. Himmelbjerget (højde 147 m) Tryk = Pa. Eiffeltårnet (højde 300 m) Tryk = Pa. Mont Blanc (højde 4808 m) Tryk = Pa. Mount Everest (højde 8850 m) Tryk = Pa. Måler man trykket på toppen af Mont Blanc med et barometer, viser det omkring Pa, og på toppen af Mount Everest er trykket omkring Pa. Beregningsmetoden gælder altså kun for små højder. A FYSIK OG KEMI GYLDENDAL 58

59 TRYK OG OPDRIFT TRYK I LUFT OG VÆSKER LUFTTRYKKET VARIERER 3.6 Barometer Formål: I skal lave jeres eget barometer. 1. Byg et barometer efter tegningen. Ballonen klippes op. 2. Aflæs dagens lufttryk på et rigtigt barometer. 3. Sæt jeres barometer foran et ark papir, og sæt en streg ud for sugerørets spids. Skriv dagens lufttryk ved stregen. Dette er begyndelsen på en barometerskala. 4. Sørg for, at barometret står på et bord i lokalet, hvor det ikke udsættes for sollys eller radiatorvarme. 5. Aflæs lufttrykket på det rigtige barometer et par gange om ugen gennem mindst fire uger. Skriv resultatet ind på jeres barometerskala. Skriv hver gang ud for sugerørets spids. Materialer Syltetøjsglas eller andet større glas Stor ballon Elastik Sugerør Tape Barometer Forklar, hvordan det hjemmelavede barometer virker. Hvad får sugerøret til at flytte sig A FYSIK OG KEMI GYLDENDAL 59

60 TRYK OG OPDRIFT TRYK I LUFT OG VÆSKER LUFTTRYKKET VARIERER 3.7 Luften krøller dåser Formål: I skal undersøge, om luften kan krølle en dåse sammen. 1. Fyld koldt vand i baljen. 2. Tænd bunsenbrænderen. 3. Fyld lidt vand i dåsen. 4. Hold dåsen over bunsenbrænderen med digeltangen, indtil vandet i dåsen koger kraftigt. 5. Flyt hurtigt den dampende dåse over til baljen, og stik dåsen ned i det kolde vand med åbningen nedad. Materialer Bunsenbrænder Digeltang Tom sodavandsdåse eller lignende Balje Forklar ved hjælp af jeres viden om atmosfærens tryk, hvad der sker: A FYSIK OG KEMI GYLDENDAL 60

AFKØLING Forsøgskompendium

AFKØLING Forsøgskompendium AFKØLING Forsøgskompendium IBSE-forløb 2012 1 KULDEBLANDING Formålet med forsøget er at undersøge, hvorfor sneen smelter, når vi strøer salt. Og derefter at finde frysepunktet for forskellige væsker. Hvad

Læs mere

Er dit reaktionsskema afstemt? Dvs. undersøg for hvert grundstof, om der er lige mange atomer af grundstoffet før reaktionen som efter reaktionen.

Er dit reaktionsskema afstemt? Dvs. undersøg for hvert grundstof, om der er lige mange atomer af grundstoffet før reaktionen som efter reaktionen. 7.12 Bagning med hjortetaksalt I skal undersøge, hvilke egenskaber bagepulveret hjortetaksalt har. Hjortetaksalt bruges i bagværk som kiks, klejner, brunkager m.m. Saltet giver en sprødhed i bagværket.

Læs mere

vand, varme & energi

vand, varme & energi vand, varme & energi 1 vand, varme & energi Indhold s introduktion TIL LÆREREN Dette er en vejledning til formidlingsaktiviteten Vand, varme og energi. Aktiviteten er målrettet 7. klassetrin. I vejledningen

Læs mere

KOSMOS. 7.1 Spaltning af sukker. Materialer MADENS KEMI KEMISKE STOFFER I MADEN DISACCHARIDER

KOSMOS. 7.1 Spaltning af sukker. Materialer MADENS KEMI KEMISKE STOFFER I MADEN DISACCHARIDER KEMISKE STOFFER I MADEN DISACCHARIDER 7.1 Spaltning af sukker I skal undersøge, hvordan sukker spaltes ved kontakt med en syre. Almindelig hvidt sukker er et disaccharid. Det kan spaltes i to monosaccharider:

Læs mere

Det store energikørekort

Det store energikørekort Blik- og Rørarbejderforbundet - i forbund med fremtiden El- og Vvs-branchens Uddannelsessekretariat - Højnæsvej 71-2610 Rødovre - tlf.: 36 72 64 00 www.vvs-uddannelse.dk/folkeskole - E-mail: folkeskole@vvsu.dk

Læs mere

Blik- og Rørarbejderforbundet - i forbund med fremtiden

Blik- og Rørarbejderforbundet - i forbund med fremtiden Blik- og Rørarbejderforbundet - i forbund med fremtiden VVS-branchens Uddannelsesnævn - Højnæsvej 71-2610 Rødovre - tlf.: 36 72 35 01 Web: www.vvs-uddannelse.dk/folkeskole - E-mail: folkeskole@vvsu.dk

Læs mere

KAN MAN SE VINDEN? HVAD ER VIND? LUFTTRYK VI MÅLER LUFTTRYKKET

KAN MAN SE VINDEN? HVAD ER VIND? LUFTTRYK VI MÅLER LUFTTRYKKET KAN MAN SE VINDEN? HVAD ER VIND? For at svare på spørgsmålet om, hvad vind er, så skal vi vide noget om luft. I alle stoffer er molekylerne i stadig bevægelse. I faste stoffer ligger de tæt og bevæger

Læs mere

De tre tilstandsformer

De tre tilstandsformer digital Tema De tre tilstandsformer Noter til læreren: Forsøg til slowmotionfilm og elev-fremlæggelser - samt lidt teori 2013 Introduktion Xciters Digital er et undervisningsforløb, hvor elever laver forsøg,

Læs mere

Elevforsøg i 10. klasse Alkohol

Elevforsøg i 10. klasse Alkohol Fysik/kemi Viborg private Realskole 2016-17 Elevforsøg i 10. klasse Alkohol Model af et alkohol-molekyle Formål At illustrere hvordan forskellige alkohol-molekyler er opbygget At bygge modeller af alkohol

Læs mere

ESBJERG KOMMUNE FORSØG MED IS. Book Kerstin. KEBOO. [Skriv tekst]

ESBJERG KOMMUNE FORSØG MED IS. Book Kerstin. KEBOO. [Skriv tekst] ESBJERG KOMMUNE FORSØG MED IS Book Kerstin. KEBOO [Skriv tekst] Indhold Forsøg med Is... 3 Prøv at løfte irriterende isterninger... 3 Hvad?... 3 Hvordan?... 3 Hvorfor?... 3 Tåge... 4 Du skal bruge:...

Læs mere

Vejret Elev ark Opgave Luftens tryk. Luftens tryk - opgave. Opgave 1. Opgave 2

Vejret Elev ark Opgave Luftens tryk. Luftens tryk - opgave. Opgave 1. Opgave 2 Opgave Luftens tryk Luftens tryk - opgave HUSK at læse hele teksten, inden I går i gang med opgaverne - og kig godt på tegningerne. Det kan være svært at forstå, at luft vejer noget. Men hvis I tegner

Læs mere

Energikonsulenten. Opgave 1. Opvarmning, energitab og energibalance

Energikonsulenten. Opgave 1. Opvarmning, energitab og energibalance Opgave 1 Opvarmning, energitab og energibalance Når vi tilfører energi til en kedel vand, en stegepande eller en mursten, så stiger temperaturen. Men bliver temperaturen ved med at stige selv om vi fortsætter

Læs mere

Natur og Teknik QUIZ.

Natur og Teknik QUIZ. Natur og Teknik QUIZ. Hvorfor er saltvand tungere end almindeligt vand? Saltvand er tungere end vand, da saltvand har større massefylde end vand. I vand er der jo kun vand. I saltvand er der både salt

Læs mere

Varme fødder i Grønland Ingeniørens udfordring. Navn: Klasse: Skole:

Varme fødder i Grønland Ingeniørens udfordring. Navn: Klasse: Skole: Varme fødder i Grønland Ingeniørens udfordring Navn: Klasse: Skole: 1 Varme fødder i Grønland Ingeniørens udfordring Varme fødder i Grønland kan være en udfordring. Men du skal nu lære, hvordan du kan

Læs mere

Formål: At undersøge nogle egenskaber ved CO 2 (carbondioxid). 6 CO 2 + 6 H 2 O C 6 H 12 O 6 + 6 O 2

Formål: At undersøge nogle egenskaber ved CO 2 (carbondioxid). 6 CO 2 + 6 H 2 O C 6 H 12 O 6 + 6 O 2 ØVELSE 2.1 SMÅ FORSØG MED CO 2 At undersøge nogle egenskaber ved CO 2 (carbondioxid). Indledning: CO 2 er en vigtig gas. CO 2 (carbondioxid) er det molekyle, der er grundlaget for opbygningen af alle organiske

Læs mere

natur / teknik sjove forsøg med kroppen

natur / teknik sjove forsøg med kroppen Folde hånd og fod Papir, blyant og saks Prøv at folde hånd og fod Tag sko og strømper af Hold om fodsålen (undersiden af foden) og stik forsigtigt fingerspidserne ind mellem tæerne Prøv at slappe af i

Læs mere

Eksperimenter om gyroer og flyvning. Lav en cykelhjulsgyro EKSPERIMENTER FOR 7. - 10. KLASSE. Mere om Lav en cykelhjulsgyro

Eksperimenter om gyroer og flyvning. Lav en cykelhjulsgyro EKSPERIMENTER FOR 7. - 10. KLASSE. Mere om Lav en cykelhjulsgyro EKSPERIMENTER FOR 7. - 10. KLASSE Eksperimenter om gyroer og flyvning Lav en cykelhjulsgyro Du kan fremstille en gyro af et gammelt cykelhjul: Montér håndtag på begge sider af et cykelhjul. Sæt dig i en

Læs mere

Kemiforsøg til teorihæftet Kemisk binding og elektrolyse Forsøg 1.

Kemiforsøg til teorihæftet Kemisk binding og elektrolyse Forsøg 1. Forsøg 1. At undersøge forskellen på rene stoffer og blandinger. 500 ml. bægerglas Magnet Tragt Filterpapir Kniv Stearinlys Sand Jernfilspåner Snit stearinlyset i småstykker med kniven, og bland stearin,

Læs mere

Fysik og kemi er overalt Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse:

Fysik og kemi er overalt Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse: Fysik og kemi er overalt Ny Prisma Fysik og kemi 8 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Tre betingelser skal være opfyldt, før en brand kan opstå. Betingelserne sættes sammen i en brandtrekant. Afgør hvilke ting,

Læs mere

E 10: Fremstilling af PEC-solceller

E 10: Fremstilling af PEC-solceller E 10: Fremstilling af PEC-solceller Formål Formålet med forsøget er at fremstille PEC (Photo Electro Chemical) solceller ud fra vinduesruder, plantesaft, hvid maling og grafit fra en blyant. Apparatur

Læs mere

Om temperatur, energi, varmefylde, varmekapacitet og nyttevirkning

Om temperatur, energi, varmefylde, varmekapacitet og nyttevirkning Om temperatur, energi, varmefylde, varmekapacitet og nyttevirkning Temperaturskala Gennem næsten 400 år har man fastlagt temperaturskalaen ud fra isens smeltepunkt (=vands frysepunkt) og vands kogepunkt.

Læs mere

1. Tryk. Figur 1. og A 2. , der påvirkes af luftartens molekyler med kræfterne henholdsvis F 1. og F 2. , må der derfor gælde, at (1.1) F 1 = P.

1. Tryk. Figur 1. og A 2. , der påvirkes af luftartens molekyler med kræfterne henholdsvis F 1. og F 2. , må der derfor gælde, at (1.1) F 1 = P. M3 1. Tryk I beholderen på figur 1 er der en luftart, hvis molekyler bevæger sig rundt mellem hinanden. Med jævne mellemrum støder de sammen med hinanden og de støder ligeledes med jævne mellemrum mod

Læs mere

Blik- og Rørarbejderforbundet - i forbund med fremtiden

Blik- og Rørarbejderforbundet - i forbund med fremtiden Blik- og Rørarbejderforbundet - i forbund med fremtiden Det lille energikørekort Det lille energikørekort er et mindre undervisningsforløb beregnet til natur/teknik første fase. Ved at arbejde med nogle

Læs mere

Natur/teknik Lidt om vejret Side 1. Lidt om vejret

Natur/teknik Lidt om vejret Side 1. Lidt om vejret Natur/teknik Lidt om vejret Side 1 Lidt om vejret Baggrund Alle mennesker interesserer sig for vejret. Meteorologer gør det professionelt. Fiskere gør det for deres sikkerheds skyld. Landmænd for udbyttes

Læs mere

1. Varme og termisk energi

1. Varme og termisk energi 1 H1 1. Varme og termisk energi Den termiske energi - eller indre energi - af et stof afhænger af hvordan stoffets enkelte molekyler holdes sammen (løst eller fast eller slet ikke), og af hvordan de bevæger

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2006 Fysik / kemi - Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2006 Fysik / kemi - Facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2006 1/26 Fk4 Opgave 1 / 20 (Opgaven tæller 5 %) I sin kemibog ser Per denne tegning, som er en model. Hvad forestiller tegningen? Der er 6 svarmuligheder. Sæt 1 kryds Et

Læs mere

Øvelser 10. KlasseCenter Vesthimmerland Kaj Mikkelsen

Øvelser 10. KlasseCenter Vesthimmerland Kaj Mikkelsen Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Bygning af et glucosemolekyle... 2 Bygning af et poly- sakkarid.... 3 Påvisning af glukose (1)... 4 Påvisning af glucose (2)... 5 Påvisning af disakkarider....

Læs mere

0BOpgaver i tryk og gasser. 1BOpgave 1

0BOpgaver i tryk og gasser. 1BOpgave 1 0BOpgaver i tryk og gasser 1BOpgave 1 Blandede opgaver i densitet ( = massefylde): a) Luftens densitet ved normal stuetemperatur og tryk er 1,20 kg/m 3. Hvor meget vejer luften i et rum med længde 6,00m,

Læs mere

SMARTE MATERIALER: UDFØR UNDERSØGELSEN

SMARTE MATERIALER: UDFØR UNDERSØGELSEN ELEVVEJLEDNING SMARTE MATERIALER: UDFØR UNDERSØGELSEN I denne undersøgelse skal I først undersøge seks forskellige smarte materialer. I skal påvirke dem på forskellige måder med varme, vand og lys og observere

Læs mere

Opdrift i vand og luft

Opdrift i vand og luft Fysikøvelse Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk Opdrift i vand og luft Formål I denne øvelse skal vi studere begrebet opdrift, som har en version i både en væske og i en gas. Vi skal lave et lille forsøg,

Læs mere

Varme fødder i Grønland Ingeniørens udfordring. Navn: Klasse: Skole:

Varme fødder i Grønland Ingeniørens udfordring. Navn: Klasse: Skole: Varme fødder i Grønland Ingeniørens udfordring Navn: Klasse: Skole: 1 Varme fødder i Grønland Ingeniørens udfordring Varme fødder i Grønland kan være en udfordring. Men du skal nu lære, hvordan du kan

Læs mere

Gaslovene. SH ver. 1.2. 1 Hvad er en gas? 2 1.1 Fysiske størrelser... 2 1.2 Gasligninger... 3

Gaslovene. SH ver. 1.2. 1 Hvad er en gas? 2 1.1 Fysiske størrelser... 2 1.2 Gasligninger... 3 Gaslovene SH ver. 1.2 Indhold 1 Hvad er en gas? 2 1.1 Fysiske størrelser................... 2 1.2 Gasligninger...................... 3 2 Forsøgene 3 2.1 Boyle Mariottes lov.................. 4 2.1.1 Konklusioner.................

Læs mere

DE FIRE ELEMENTER GOD TIL NATURFAG. Elevark. Et undervisningsforløb til natur/teknik 6. KLASSETRIN. Lær om grundstofferne. hydrogen, kulstof og jern

DE FIRE ELEMENTER GOD TIL NATURFAG. Elevark. Et undervisningsforløb til natur/teknik 6. KLASSETRIN. Lær om grundstofferne. hydrogen, kulstof og jern GOD TIL NATURFAG Elevark DE FIRE ELEMENTER Et undervisningsforløb til natur/teknik 6. KLASSETRIN Lær om grundstofferne oxygen, hydrogen, kulstof og jern Udviklet af Morten Margolinsky 2012 Redaktion: Erland

Læs mere

8 cm 0,7 m 3,1 m 0,25 km. 38 mm 84 dm 24,8 km 35.660 cm. 527.125 mm 32,1 m 0,2 cm 84,37 m. 47,25 km 45,27 m 0,875 km 767,215 m

8 cm 0,7 m 3,1 m 0,25 km. 38 mm 84 dm 24,8 km 35.660 cm. 527.125 mm 32,1 m 0,2 cm 84,37 m. 47,25 km 45,27 m 0,875 km 767,215 m 8.01 Enheder 8 cm 0, m 3,1 m 0,25 km 38 mm 84 dm 24,8 km 35.660 cm 52.125 mm 32,1 m 0,2 cm 84,3 m 4,25 km 45,2 m 0,85 km 6,215 m 2.500 dm 2 48 m 2 2 km 2 56.000 cm 2 0,45 km 2 6,2 ha 96.000 cm 2 125.000.000

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2006 Fysik / kemi - Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2006 Fysik / kemi - Facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2006 1/26 Fk2 Opgave 1 / 20 (Opgaven tæller 5 %) Lise har set denne tegning i sin fysikbog. Hvad forestiller tegningen? Der er 5 svarmuligheder. Sæt 1 kryds Et argon-atom

Læs mere

Opgave 1. Vand og vandforsyning (fase 1) Hvilke ting indeholder vand? Til dette forsøg skal du bruge:

Opgave 1. Vand og vandforsyning (fase 1) Hvilke ting indeholder vand? Til dette forsøg skal du bruge: Opgave 1 Hvilke ting indeholder vand? Ting Plasticposer 6 forskellige ting Gør som på billedet. Gæt om det indeholder vand Resultat af forsøg Jeg tror at tomaten indeholder vand Ja, tomater indeholder

Læs mere

Vikar-Guide. 1. Fælles gennemgang: Vikarguiden findes på side 5. 2. Efter fælles gennemgang: Venlig hilsen holdet bag Vikartimen.

Vikar-Guide. 1. Fælles gennemgang: Vikarguiden findes på side 5. 2. Efter fælles gennemgang: Venlig hilsen holdet bag Vikartimen. Vikar-Guide Fag: Klasse: OpgaveSæt: Fysik/Kemi 7. klasse Reaktionstid 1. Fælles gennemgang: Vikarguiden findes på side 5. 2. Efter fælles gennemgang: Venlig hilsen holdet bag Vikartimen.dk Hjælp os med

Læs mere

Asbjørn Madsen Årsplan for 7. klasse Fysik/Kemi Jakobskolen

Asbjørn Madsen Årsplan for 7. klasse Fysik/Kemi Jakobskolen Periode Emne og materialer Faglige mål Evaluering / opgaver 33 Hvad er fysik/kemi? I alt 2. Vi skal her i den første dobbelt lektion introduceres til, hvad fysik/kemi er og handler om. Vi starter med en

Læs mere

Eriks Mad og Musik 27. november 2010 Julekonfekt og julegodter

Eriks Mad og Musik 27. november 2010 Julekonfekt og julegodter Eriks Mad og Musik 7. november 00 Julekonfekt og julegodter Havregrynskugler 0 g smør spsk kakao 00 g flormelis 00 g havregryn ½ dl piskefløde evt. et par dråber mandelessens (eller tsk vanillesukker)

Læs mere

Eksperimenter om balance og rotation

Eksperimenter om balance og rotation EKSPERIMENTER FOR 3. - 6. KLASSE Eksperimenter om balance og rotation Piruetter på en kontorstol Det ser flot ud, når gymnast snurrer hurtigt rundt i luften, og når en skøjteprinsesse laver piruetter på

Læs mere

Tørt sand og vådt sand.

Tørt sand og vådt sand. 1 2 Våd, vådere, vådest Målet med dette idékatalog er at inspirere til en række naturvidenskabelige og natur-sproglige aktiviteter for de helt små børn i dagpleje og vuggestue med udgangspunkt i elementet:

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2006 Fysik / kemi - Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2006 Fysik / kemi - Facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2006 1/26 Fk1 Opgave 1 / 20 (Opgaven tæller 5 %) Karen ser denne modeltegning i sin kemibog. Hvad forestiller tegningen? Der er 5 svarmuligheder. Sæt 1 kryds Et argon-atom

Læs mere

Sæbeboblevand. Du skal ikke piske i boblevandet, skum er noget skidt når man skal lave bobler.

Sæbeboblevand. Du skal ikke piske i boblevandet, skum er noget skidt når man skal lave bobler. Sæbeboblevand 1 liter destilleret vand 0,5 dl opvaskemiddel ( Fairy Ultra Original er det bedste) 1 spsk. Glycerin Boblevandet virker bedst, hvis du gemmer det i en lukket beholder i et døgn, inden du

Læs mere

Nisseland. Sne og sø:

Nisseland. Sne og sø: Nisseland Sne og sø: Materialer: 1 pakke vat, et lille spejl og noget silkepapir Krøl silkepapiret sammen til en bakke. Spred vattet ud over det område, hvor nisselandskabet skal være. Lav et hul i vattet

Læs mere

digital Tema Ildebrande Noter til læreren: Forsøg til slowmotion-film og elevfremlæggelser - samt lidt teori TEMA: BESKYT DIN HJERNE

digital Tema Ildebrande Noter til læreren: Forsøg til slowmotion-film og elevfremlæggelser - samt lidt teori TEMA: BESKYT DIN HJERNE digital Tema Ildebrande Noter til læreren: Forsøg til slowmotion-film og elevfremlæggelser - samt lidt teori 2013 TEMA: BESKYT DIN HJERNE Introduktion Xciters Digital er et undervisningsforløb, hvor elever

Læs mere

Løsninger til udvalgte opgaver i opgavehæftet

Løsninger til udvalgte opgaver i opgavehæftet V3. Marstal solvarmeanlæg a) Den samlede effekt, som solfangeren tilføres er Solskinstiden omregnet til sekunder er Den tilførte energi er så: Kun af denne er nyttiggjort, så den nyttiggjorte energi udgør

Læs mere

Modul 3-4: Fremstilling af mini-raketter

Modul 3-4: Fremstilling af mini-raketter Modul 3-4 Modul 3-4: Fremstilling af mini-raketter Det er måske lidt overraskende, men vand (H2O) er faktisk en meget energirig kemisk forbindelse. Teorien bag mini-raketten Vandmolekylerne hænger indbyrdes

Læs mere

KEMI FOR DE YNGSTE GOD TIL NATURFAG. Elevark. Et undervisningsforløb til natur/teknik 1. - 3. KLASSETRIN. De allerførste oplevelser med naturfag

KEMI FOR DE YNGSTE GOD TIL NATURFAG. Elevark. Et undervisningsforløb til natur/teknik 1. - 3. KLASSETRIN. De allerførste oplevelser med naturfag GOD TIL NATURFAG Elevark KEMI FOR DE YNGSTE Et undervisningsforløb til natur/teknik 1. - 3. KLASSETRIN De allerførste oplevelser med naturfag Udviklet af Christian Petresch & Erland Andersen Redaktion:

Læs mere

Rie Wiberg. 24 juleideer. for alle

Rie Wiberg. 24 juleideer. for alle Rie Wiberg SM GR AG AT SP IS RØ VE 24 juleideer for alle Kære læser Rie Wiberg 24 juleideer for alle Jeg håber, at du får glæde af bogen her. Hvis du er interesseret i andre hobbies, så kig forbi www.altomhobby.dk,

Læs mere

STUDERENDES ØVELSESARK TIL EKSPERIMENT B: FLYDENDE KRYSTALLER

STUDERENDES ØVELSESARK TIL EKSPERIMENT B: FLYDENDE KRYSTALLER Navn: Dato:.. STUDERENDES ØVELSESARK TIL EKSPERIMENT B: FLYDENDE KRYSTALLER MÅL: - Forstå selv-samlingskonceptet. - Forstå måden et materiale opfører sig på, på makroskala, er afhængig af dets struktur

Læs mere

digital Tema Vands forvandling Noter til læreren: Forsøg til slowmotion-film og elevfremlæggelser - samt lidt teori TEMA: BESKYT DIN HJERNE

digital Tema Vands forvandling Noter til læreren: Forsøg til slowmotion-film og elevfremlæggelser - samt lidt teori TEMA: BESKYT DIN HJERNE digital Tema Vands forvandling Noter til læreren: Forsøg til slowmotion-film og elevfremlæggelser - samt lidt teori 2013 TEMA: BESKYT DIN HJERNE Introduktion Xciters Digital er et undervisningsforløb,

Læs mere

KØBENHAVNS UNIVERSITET NATURVIDENSKABELIG BACHELORUDDANNELSE

KØBENHAVNS UNIVERSITET NATURVIDENSKABELIG BACHELORUDDANNELSE KØBENHAVNS UNIVERSITET NATURVIDENSKABELIG BACHELORUDDANNELSE Fysik 2, Klassisk mekanik 2 - ny og gammel ordning Skriftlig eksamen 25. januar 2008 Tillae hjælpemidler: Medbragt litteratur, noter og lommeregner

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Hvad er papir? - Papirs egenskaber...3. Papirs kvalitet og vægt...4. Undersøg A4 papir...6

Indholdsfortegnelse. Hvad er papir? - Papirs egenskaber...3. Papirs kvalitet og vægt...4. Undersøg A4 papir...6 Hvad er papir? Indholdsfortegnelse Hvad er papir? - Papirs egenskaber...3 Papirs kvalitet og vægt...4 Undersøg A4 papir...6 Undersøg træfibrenes retning i A4-papir...7 Undersøg papirs gennemskinnelighed

Læs mere

Polære og ikke polære væsker

Polære og ikke polære væsker Viborg Private Realskole 10. årgang Polære og ikke polære væsker Side -1- En model af et vandmolekyle SIDE 2 1021 At forstå et vandmolekyles opbygning Blyant/kuglepen Molekylesæt Teori Vi ser på en tegning

Læs mere

Biologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand

Biologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand Spildevandscenter Avedøre Biologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand Øvelse I Formål: På renseanlægget renses et mekanisk, biologisk og kemisk. I den biologiske rensning på renseanlægget benyttes

Læs mere

SUSET. Hvad giver dig et sug i maven? Hvad får dig til at opleve suset?

SUSET. Hvad giver dig et sug i maven? Hvad får dig til at opleve suset? SUSET Når det drejer sig om højder, har vi tit grænser, der skal overvindes. Overvinder vi disse grænser, kan vi få et sug i maven, fordi vi gør noget, som vi ikke troede, vi turde. Også selv om det ikke

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj-juni 2006 Fysik / kemi - Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj-juni 2006 Fysik / kemi - Facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj-juni 2006 1/25 Fk5 Opgave 1 / 20 (Opgaven tæller 5 %) I den atommodel, vi anvender i skolen, er et atom normalt opbygget af 3 forskellige partikler: elektroner, neutroner

Læs mere

Mandelkugler med whisky. Mandelkaramel. 1. Smelt sukkeret. 1. Sæt ovnen på 50 C. 2. Når det er gyldent, røres sirup og smør i.

Mandelkugler med whisky. Mandelkaramel. 1. Smelt sukkeret. 1. Sæt ovnen på 50 C. 2. Når det er gyldent, røres sirup og smør i. Mandelkaramel 1. Smelt sukkeret. Mandelkugler med whisky 1. Sæt ovnen på 50 C. 150 g sukker 1 ss sirup 50 g smør 150 g mandler Olie Folie 2. Når det er gyldent, røres sirup og smør i. 3. Tilsæt mandlerne

Læs mere

Materialer: Sådan bygges kikkerten! (lærer vejledning) Side 1 af 9. Til én klasse skal du bruge:

Materialer: Sådan bygges kikkerten! (lærer vejledning) Side 1 af 9. Til én klasse skal du bruge: Side 1 af 9 Materialer: Til én klasse skal du bruge: til hver elev: fire slags paprør, nr. 1-4 en linse et okular (sørg for at hver gruppe nogle forskellige okularer) en saks to runde stykker sort karton

Læs mere

Spotkurser for lærere. Evaluering og test i fysik Bilag UNIVERSITY COLLEGE

Spotkurser for lærere. Evaluering og test i fysik Bilag UNIVERSITY COLLEGE Spotkurser for lærere Evaluering og test i fysik Bilag UNIVERSITY COLLEGE Bilag til Evaluering og test i fysik/ kemi Bilag 1 1 2 Bilag 2 3 Bilag 3 Bilag 4 Arbejdskort 3 Fordampning 1. En tallerken eller

Læs mere

Vi snakker om vind og vejr - gode ideer. Fokusord - Meteorologiske begreber. Sprogpædagogisk aktivitet: Fordybelse i skyer.

Vi snakker om vind og vejr - gode ideer. Fokusord - Meteorologiske begreber. Sprogpædagogisk aktivitet: Fordybelse i skyer. 1 2 Vi snakker om vind og vejr - gode ideer Dette idé-katalog indeholder en række forslag til, hvordan man kan arbejde med temaet Vind og Vejr ud fra en naturfaglig og en natursproglig vinkel. Dette idé-katalog

Læs mere

I dag skal vi. Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Hvad lærte vi sidst?

I dag skal vi. Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Hvad lærte vi sidst? I dag skal vi Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. Hvad lærte vi sidst? CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Har i lært noget om, hvad træer kan, hvad mennesker kan og ikke

Læs mere

Sådan laver du sundere juleguf

Sådan laver du sundere juleguf Sådan laver du sundere juleguf Læs Rasmus Fredslunds seks sunde og e-numre-fri opskrifter på julegodter. Orangestænger 3 appelsiner, helst økologiske (lav eventuelt lidt ekstra og gem i køleskabet) 1 liter

Læs mere

Bollebager. Funktionsuddannelse Køkken. Højagergaard

Bollebager. Funktionsuddannelse Køkken. Højagergaard Bollebager Funktionsuddannelse Køkken 1 Indhold Før du går i gang... 3 Vask hænderne grundigt... 3 Bollebager... 5 Hent ingredienserne... 5 Rør dejen... 8 Start maskinen... 9 Stop maskinen... 10 Rør dejen

Læs mere

DET GYLDNE TÅRN. Men i Danmark er vi tøsedrenge sammenlignet med udlandet. Her er vores bud på en Top 6 (2010) over verdens vildeste forlystelser:

DET GYLDNE TÅRN. Men i Danmark er vi tøsedrenge sammenlignet med udlandet. Her er vores bud på en Top 6 (2010) over verdens vildeste forlystelser: DET GYLDNE TÅRN En forlystelse, der er så høj som Det gyldne Tårn, er meget grænseoverskridende for mange mennesker. Det handler ikke kun om den kraft man udsættes for, og hvad den gør ved kroppen. Det

Læs mere

Naturvidenskabsfestival VAND

Naturvidenskabsfestival VAND Naturvidenskabsfestival VAND Tekst: Margrethe Marstrand Musik: Ukendt Det regner, det regner Det regner, det regner den hele dag, Hvor kommer dog alle de dråber fra? Dryppe, dryp, dryp, dryp, dryppe, dryp,

Læs mere

INSPIRATION: Side 1 af 7

INSPIRATION: Side 1 af 7 INSPIRATION: MATERIALER: Uld ca. 30 g i bundfarven samt uld til dekoration, lynlås 20 25 cm, foam til skabelonen, vandflaske med huller i låget, plasticpose, rundstok, sæbe og masser af vand. Jeg bruger

Læs mere

Ismaskine BRUGSANVISNING. Model nr V, 50/60Hz Kapacitet: 0,5 liter

Ismaskine BRUGSANVISNING. Model nr V, 50/60Hz Kapacitet: 0,5 liter Ismaskine Model nr. 1664 220-240V, 50/60Hz Kapacitet: 0,5 liter BRUGSANVISNING 1 Vigtige sikkerhedsforanstaltninger. Ved brug af elektriske apparater er det vigtigt at overholde grundlæggende sikkerhedsforanstaltninger,

Læs mere

Madkemi-forsøg. Mad, kemi og biologi Torsdag d. 2. og tirsdag d. 7 oktober A.I. Holmsvej 97

Madkemi-forsøg. Mad, kemi og biologi Torsdag d. 2. og tirsdag d. 7 oktober A.I. Holmsvej 97 Madkemi-forsøg Mad, kemi og biologi Torsdag d. 2. og tirsdag d. 7 oktober A.I. Holmsvej 97 Blodsukker Bakteriedyrkning Simpel forbrændingskonstatering Forbrænding hos mennesket Vand og kuldioxid Proteiner

Læs mere

Pandekager og hjemmelavet is, på tøris. Velkomst Dagen i dag 10.15 10.30. Forsøg med tøris - Lav tåge - Sluk et lys - Flyvende sæbebobler 10.30 10.

Pandekager og hjemmelavet is, på tøris. Velkomst Dagen i dag 10.15 10.30. Forsøg med tøris - Lav tåge - Sluk et lys - Flyvende sæbebobler 10.30 10. Pandekager og hjemmelavet is, på tøris Tidspunkt Aktivitet 10.15 10.30 10.30 10.50 10.50 12.00 Velkomst Dagen i dag Forsøg med tøris - Lav tåge - Sluk et lys - Flyvende sæbebobler Klargøring af råvarer

Læs mere

Nem glutenfri opskrift fra Doves Farm på lagkagebunde. Kan nydes af alle!

Nem glutenfri opskrift fra Doves Farm på lagkagebunde. Kan nydes af alle! Nem glutenfri opskrift fra Doves Farm på lagkagebunde. Kan nydes af alle! 150 g smør* 150 g sukker 2 dråber vaniljeekstrakt 2 æg** 150 g glutenfrit selvhævende hvidt mel fra Doves Farm (Self-raising White

Læs mere

7 QNL /LJHY JW VDPPHQVDWWHYDULDEOH +27I\VLN

7 QNL /LJHY JW VDPPHQVDWWHYDULDEOH +27I\VLN 1 At være en flyder, en synker eller en svæver... Når en genstand bliver liggende på bunden af en beholder med væske er det en... Når en genstand bliver liggende i overfladen af en væske med noget af sig

Læs mere

Forord Dette skal du bruge til aktiviteten (findes i aktivitetskassen) Forberedelse Dagens forløb Indledning (læreroplæg) (ca. 15 30 min.

Forord Dette skal du bruge til aktiviteten (findes i aktivitetskassen) Forberedelse Dagens forløb Indledning (læreroplæg) (ca. 15 30 min. CO 2 og kulstoffets kredsløb i naturen Lærervejledning Forord Kulstof er en af de væsentligste bestanddele i alt liv, og alle levende væsener indeholder kulstof. Det findes i en masse forskellige sammenhænge

Læs mere

Opgave 1. Vand og vandforsyning (fase 2) Vandets kredsløb! Til dette forsøg skal du bruge:

Opgave 1. Vand og vandforsyning (fase 2) Vandets kredsløb! Til dette forsøg skal du bruge: Opgave 1 Vandets kredsløb! Til dette forsøg skal du bruge: Akvarium eller lignende Bakke med vat og karsefrø Lampe Bakke med vand Plastfolie En sten Lav opstillingen som vist på billedet, så karsen og

Læs mere

Dette forudsætter, at alt stof i forvejen er opvarmet til smeltepunktet eller kogepunkt.

Dette forudsætter, at alt stof i forvejen er opvarmet til smeltepunktet eller kogepunkt. Projekt: Energi og nyttevirkning Temperaturskala Gennem næsten 400 år har man fastlagt temperaturskalaen ud fra isens smeltepunkt (=vands frysepunkt) og vands kogepunkt. De tre kendte, gamle temperaturskalaer

Læs mere

Øvelser 10. KlasseCenter Vesthimmerland

Øvelser 10. KlasseCenter Vesthimmerland Indholdsfortegnelse Sådan kan du påvise ilt (O 2 )... 2 Sådan kan du påvise CO 2... 3 Sådan kan du påvise SO 2... 4 Sådan kan røg renses for SO 2... 5 Sammenligning af indåndings- og udåndingsluft....

Læs mere

inspirerende undervisning

inspirerende undervisning laver inspirerende undervisning om energi og miljø TEMA: Solenergi Elevvejledning BAGGRUND Klodens klima påvirkes når man afbrænder fossile brændsler. Hele verden er derfor optaget af at finde nye muligheder

Læs mere

fortsætte høj retning mellem mindre over større

fortsætte høj retning mellem mindre over større cirka (ca) omtrent overslag fortsætte stoppe gentage gentage det samme igen mønster glat ru kantet høj lav bakke lav høj regel formel lov retning højre nedad finde rundt rod orden nøjagtig præcis cirka

Læs mere

Inspiration til Servietfoldninger fra ASP-HOLMBLAD

Inspiration til Servietfoldninger fra ASP-HOLMBLAD Inspiration til Servietfoldninger fra ASP-HOLMBLAD 1. Servietten bredes ud, og kanterne bøjes ind mod midten. 2. Servietten bøjes én gang til. 3. Servietten lægges i fem læg. 4. Alle steder, hvor kanterne

Læs mere

Sejlerkursus/Basisteori 2010-2011 SEJLER meteorologi 1.lektion. Torsdag, den 18.11.2009

Sejlerkursus/Basisteori 2010-2011 SEJLER meteorologi 1.lektion. Torsdag, den 18.11.2009 Sejlerkursus/Basisteori 2010-2011 SEJLER meteorologi 1.lektion Torsdag, den 18.11.2009 1 SEJLER meteorologi definition Meteorologi er studiet af atmosfæren som fokuserer på vejrprocesser og vejrudsigter.

Læs mere

bobler af naturvidenskab

bobler af naturvidenskab bobler af naturvidenskab 1 bobler af naturvidenskab Indhold s introduktion TIL LÆREREN Dette er en vejledning til Bobler af naturvidenskab, der er en formidlingsaktivitet om sæbebobler. Den er målrettet

Læs mere

Fang en krabbe. Husk redningsvest!

Fang en krabbe. Husk redningsvest! Fang en krabbe Prøv at fang en krabbe med: madding (små stykker fisk, et fiskeskellet eller muslinger) net, snor eller fiskesnøre klemme spand eller akvarium med vand Sådan fanger du en krabbe Få fat i

Læs mere

Glædelig jul. Snakkesnegle. Artikel i Beboer-Info December 2006

Glædelig jul. Snakkesnegle. Artikel i Beboer-Info December 2006 Glædelig jul Af Jan Ekstrøm Artikel i Beboer-Info December 2006 Snakkesnegle Dej 2 dl mælk 50 g gær 1 dl smør- & rapsolie 2 æg 1 2 tsk stødt kardemomme 2 spsk sukker 1 2 tsk groft salt 550 g hvedemel Fyld

Læs mere

Aktiviteter 3.-4. klasse

Aktiviteter 3.-4. klasse Sorter affald Engangshandsker En pose affald 3 kasser til sortering af affald, fx papkasser Tusser Lim Et stort stykke plastik eller en voksdug Tag 3 stykker papir. Skriv genbrug på det ene stykke papir,

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 29. Emne: Nørd HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 29 Emne: Nørd side 1. Uge29_nørd.indd 1 06/07/10 12.

Kursusmappe. HippHopp. Uge 29. Emne: Nørd HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 29 Emne: Nørd side 1. Uge29_nørd.indd 1 06/07/10 12. Uge 29 Emne: Nørd Kursusmappe Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 29 Emne: Nørd side 1 HIPPY HippHopp Uge29_nørd.indd 1 06/07/10 12.00 Uge 29 l Nørd Hopp har fundet en god pind. Den faldt ned lige

Læs mere

Særtryk Elevhæfte. Natur/teknologi. Ida Toldbod Peter Jepsen Per Buskov ALINEA. alinea.dk Telefon 3369 4666

Særtryk Elevhæfte. Natur/teknologi. Ida Toldbod Peter Jepsen Per Buskov ALINEA. alinea.dk Telefon 3369 4666 Særtryk Elevhæfte Natur/teknologi Ida Toldbod Peter Jepsen Per Buskov ALINEA alinea.dk Telefon 3369 4666 Når vi har vinter og koldt vejr i Danmark, er der andre steder, hvor det er stegende hedt. Det er

Læs mere

230 215 200 185 170 ionic + - ionic titanium. pro 230 steam

230 215 200 185 170 ionic + - ionic titanium. pro 230 steam 1 8 1 9 3 2 230 215 200 185 170 ionic + - 5 4 6 7 pro 230 steam ionic titanium 2 DANSK Glattejern i pro 230 steam Glattejernet i pro 230 steam fra BaByliss er et dampglattejern med meget høj temperatur

Læs mere

Geovidenskab A. Vejledende opgavesæt nr. 1. Vejledende opgavesæt nr. 1

Geovidenskab A. Vejledende opgavesæt nr. 1. Vejledende opgavesæt nr. 1 Geovidenskab A Vejledende opgavesæt nr. 1 Vejledende opgavesæt nr. 1 Forår 2013 Opgavesættet består af 5 opgaver med tilsammen 16 spørgsmål. Svarene på de stillede spørgsmål indgår med samme vægt i vurderingen.

Læs mere

Danmarks Tekniske Universitet

Danmarks Tekniske Universitet Danmarks Tekniske Universitet Side 1 af 4 sider Skriftlig prøve, den 29. maj 2006 Kursus navn: Fysik 1 Kursus nr. 10022 Tilladte hjælpemidler: Alle "Vægtning": Eksamenssættet vurderes samlet. Alle svar

Læs mere

Vand Eksamensrapport i liniefaget fysik/kemi

Vand Eksamensrapport i liniefaget fysik/kemi Eksamensrapport i liniefaget fysik/kemi Udarbejdet af: Morten Pærregaard, 230726 Morten Bue Nydal, 230921 Mikkel Brits Sørensen, 230926 2. maj 2006 Frederiksberg Seminarium Underviser og vejleder: Nina

Læs mere

Guide: Sådan tænder du et bål

Guide: Sådan tænder du et bål Guide: Sådan tænder du et bål Af: Henrik Vang Christensen, indehaver af www.børninaturen.dk Hvad bruger du som tænd kilde til at få gang i bålet? Hvor lang tid går der, inden du kan lave snobrød? Hvad

Læs mere

Solcellelaboratoriet

Solcellelaboratoriet Solcellelaboratoriet Jorden rammes hele tiden af flere tusind gange mere energi fra Solen, end vi omsætter fra fossile brændstoffer. Selvom kun en lille del af denne solenergi når helt ned til jordoverfladen,

Læs mere

potenstal og præfikser

potenstal og præfikser brikkerne til regning & matematik potenstal og præfikser trin 1 preben bernitt brikkerne til regning & matematik potenser og præfikser, trin 1 ISBN: 978-87-92488-03-9 1. Udgave som E-bog 2003 by bernitt-matematik.dk

Læs mere

Molekyler fra olie A1.1

Molekyler fra olie A1.1 Molekyler fra olie A1.1 Til opgave 2 o molekylebyggesæt ryl\ {\\ o\y"*t"?s I skal bruge de sorte kugler (C-atomer), som har fire huller, og de hvide kugler (H-atomer), som har 6t hul. w Husk, når du bygger

Læs mere

fortsætte høj retning mellem mindre over større

fortsætte høj retning mellem mindre over større cirka (ca) omtrent overslag fortsætte stoppe gentage gentage det samme igen mønster glat ru kantet høj lav bakke lav høj regel formel system lov retning højre nedad finde t system rod orden nøjagtig præcis

Læs mere

Kan bruges i ovnen og på alle kogeplader!

Kan bruges i ovnen og på alle kogeplader! 1 gryde lav mad på 6 måder! Grill Bag Sautér Steg Damp Braisér Slip let Cerami-Tech Keramisk coating Jævn opvarmning Passer til alle kogeplader Nem at rengøre Slidstærk og stænkafvisende coating Varmeafvisende

Læs mere

Vægten. Hej med dig! God fornøjelse med emnet. Vi ses!

Vægten. Hej med dig! God fornøjelse med emnet. Vi ses! Vægten Hej med dig! Jeg er Thomas Tandstærk, og jeg ved en masse om teknik og natur. Jeg skal lære dig noget om at lave forsøg og undersøgelser. Når klassen er færdig får I et flot diplom! I dette emne

Læs mere

Madtilheleugen.dk Opskrifter 22/03/15 16.48

Madtilheleugen.dk Opskrifter 22/03/15 16.48 Madtilheleugen.dk Opskrifter 22/03/15 16.48 Uge 13 Mandag: Glaseret skinke med flødekartofler og karamelliserede løg 5 stk. kartofler 2 stk. løg 1 fed. hvidløg 1 stk. hønsebouillon terning 0,25 l fløde

Læs mere

Fysik/kemi. Klasse: 7.V. Jonas Albrekt Karmann (JK) Mål for undervisningen:

Fysik/kemi. Klasse: 7.V. Jonas Albrekt Karmann (JK) Mål for undervisningen: Fysik/kemi Klasse: 7.V Lærer: Jonas Albrekt Karmann (JK) Mål for : Formålet for fysik/kemi faget er i henhold til "Fælles mål" at eleverne tilegner sig viden om vigtige fysiske og kemiske forhold i naturen

Læs mere

Isolering af DNA fra løg

Isolering af DNA fra løg Isolering af DNA fra løg Formål: At afprøve en metode til isolering af DNA fra et levende væv. At anvende enzymer.. Indledning: Isolering af DNA fra celler er første trin i mange molekylærbiologiske undersøgelser.

Læs mere