Effekten af 2-ugers elektrisk muskelstimulering på hasemuskulaturens styrke, funktion og subjektiv oplevelse af muskelømhed

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Effekten af 2-ugers elektrisk muskelstimulering på hasemuskulaturens styrke, funktion og subjektiv oplevelse af muskelømhed"

Transkript

1 Effekten af 2-ugers elektrisk muskelstimulering på hasemuskulaturens styrke, funktion og subjektiv oplevelse af muskelømhed The effect of two weeks electrical muscle stimulation on hamstring strength, functional capacity and self-reported musclesoreness Bachelorprojekt, juni 2015 VIA University College, Aarhus N Udarbejdet af: Torben Astrup Madsen, FA13VZ Sofie Bloch Jørgensen, FA13VY Metodevejleder: Caroline Lund, adjunkt, fysioterapeut, cand. scient. i idræt Denne opgave er udarbejdet af studerende på VIA University College, Fysioterapeutuddannelsen i Aarhus som et led i et uddannelsesforløb. Den foreligger urettet og ukommenteret fra uddannelsens side og er således et udtryk for de studerendes egne synspunkter. Denne opgave - eller dele heraf - må kun offentliggøres med de studerendes tilladelse jvf. lov om ophavsret af 31/05/1961

2 Resumé Baggrund: Inden for eliteidrætten er manglende restitution en væsentlig be- grænsende faktor, eftersom der oftest er 1-2 træningspas dagligt og meget få hviledage. Manglende restitution kan have en negativ indflydelse på de sportsli- ge præstationer, men kan også medføre øget risiko for overbelastning- og akutte skader. Flere studier har vist, at skader i hasemuskulaturen er et signifikant problem i dansk elitefodbold. Til at optimere restitutionen er anvendelse af EMS et tiltag, der oplever stigende popularitet, selvom evidensen på området er mangelfuld. Formål: Formålet var at undersøge effekten af to ugers elektrisk muskelstimu- lering på hasemuskulaturen. De undersøgte outcome parametre var maksimal muskelstyrke, funktionsevne samt subjektiv oplevelse af muskelømhed. Materiale og metode: Studiet var opbygget som et pilotstudie med et randomi- zed controlled trial (RCT) design. Ni mandlige U19- elitefodboldspillere var in- kluderet og blev randomiseret allokeret til enten kontrol- eller interventions- gruppe. Interventionsgruppen anvendte Compex programmet Active Recove- ry efter hver træning og kamp, hvor kontrolgruppen ikke foretog sig noget. Der blev foretaget baseline og re- test af maximum voluntary contraction (MVC) af hasemuskulaturen med et håndholdt dynamometer (HHD), samt en agility- test til at måle funktion. Testpersonerne udfyldte en træningsdagbog, hvor deres subjektive muskelømhed før træning, efter træning og efter intervention blev noteret. Mann Whitney U Test blev anvendt for at beregne forskellen mellem grupperne. Resultater: Ved sammenligning af kontrol- og interventionsgruppen blev der kun fundet en positiv signifikant forskel på den subjektive oplevelse af muskel- ømhed efter kamp (p=0,01), hvorimod der ikke kunne påvises en signifikant forskel på hverken MVC (p=0,62), agility- test (p=0,62) eller subjektiv oplevelse af muskelømhed efter træning (p=0,09). Konklusion og perspektivering: Data indikerede, at brug af EMS over to uger ingen effekt havde på hverken muskelstyrke, funktion eller subjektiv oplevelse af muskelømhed efter træning. Omvendt indikerede data, at der var en positiv

3 effekt på den subjektive oplevelse af muskelømhed efter kamp. På grund af stor usikkerhed omkring resultaterne kunne der ikke konkluderes på effekterne i projektet. Der er god evidens for, at styrketræning med EMS har en positiv ef- fekt, mens der anbefales yderligere forskning inden for restitutionsområdet.

4 Abstract Background: In elite sports, lack of recovery is an important limiting factor, since athletes often train 1-2 times a day and only have few days off. Lack of recovery can have a major impact on the athletic performance, but can also pose to a higher risk of overuse and acute injuries. Several studies have shown that hamstring injuries are a significant problem in Danish elite football. To optimize the recovery process, more and more athletes use electrical muscle stimulation (EMS). However, limited evidence exists regarding its effect. Purpose: The purpose of this study was to examine the effect of two weeks of EMS on hamstrings. The outcome parameters were maximum strength, func- tional capacity and self- reported muscle soreness. Test data and method: The study was a pilot RCT- study with nine healthy U19 male elitefootballplayers included. The nine football players were randomly allocated to either a control group or an intervention group. The five football players in the intervention group used the Compex program Active Recovery after each practice and match, and the four football players in the control group did nothing. Baseline and re- test were made of maximum voluntary contraction (MVC) on the hamstrings with a handheld dynamometer, and functional capaci- ty with an agility- test. The nine football players kept a training diary that in- cluded self- reported muscle soreness before training, after training and after EMS. Results: When comparing the control group with the intervention group, only a significant improvement was seen on the self- reported muscle soreness after a match (p=0,01), whereas no significant improvement was seen on maximum strength (p=0,62), functional capacity (p=0,62) or self- reported muscle sore- ness after training (p=0,09). Conclusion: Data indicated that the use of EMS over two weeks had no effect on muscle strength, functional capacity or self- reported muscle soreness after training. Conversely, this study found a positive effect on self- reported muscle soreness after a match. Due to high uncertainty about the results, there cannot be concluded on the effects of the project. Further research is needed in order to draw more exact conclusions.

5 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Læsevejledning... 3 Taksigelser... 3 Forkortelsesoversigt Baggrund Formål Problemformulering Teori Anatomi Elektrisk muskelstimulering Restitution/DOMS Metode Videnskabsteoretisk metode Studiedesign Litteratursøgning Forskningsetiske overvejelser Elektrisk muskelstimulering: Praktiske rammer Testpersoner Dataindsamling Testprotokol Målemetoder og måleredskaber Information og testdag MVC Arrowhead agility- test Databearbejdning Randomisering Blinding Pilotforsøg Resultater Baseline data: MVC Agility points skala Sammenligning af interventionsgruppe med kontrolgruppe: MVC Agility: points skala Delkonklusion Diskussion Metodediskussion Studiedesign Litteratursøgning samt kritisk gennemgang Målemetoder Randomisering Blinding Resultat diskussion Testpersoner Træningsdagbog Confounders Projektets resultater sammenlignet med andre studier

6 7.0 Konklusion Perspektivering Litteraturliste Bilagsfortegnelse

7 Forord Læsevejledning Opgaven er udarbejdet efter Retningslinjer for udarbejdelse af skriftlige pro- dukter i forbindelse med prøver og eksaminer ved Fysioterapeutuddannelsen i Aarhus. Den anvendte referencemetode er Vancouver. Taksigelser Tak til Søren for at stille 5 Compex- stimulatorer til rådighed samt at hjælpe med at opstille de praktiske rammer for projektet. Tak til træner og spillere fra U19- elitefodboldholdet for at medvirke i projektet. Forkortelsesoversigt Følgende forkortelser benyttes i opgaven: EMS: Elektrisk muskelstimulering MVC: Maksimal voluntær kontraktion HHD: Håndholdt dynamometer Hz: Hertz Lig.: Ligament M.: Muskel N: Newton Eftersom forfatterne agerer som testere under testudførelserne, vil de benævnes som testere. Spillerne fra U19- elitefodboldholdet vil benævnes som testpersoner igennem hele projektet. 1.0 Baggrund Inden for de seneste år har den danske befolknings deltagelse i idræt væ- ret markant stigende (1). Med denne positive udvikling følger desværre en øget risiko for idrætsskader. Tal fra 2007 viser (1), at der blandt organiserede id- rætsudøvere forekommer ca idrætsskader pr. år i Danmark, hvor fod- boldskader er de hyppigst forekomne (2). Idrætsskader kan opdeles i energirige og energisvage skader (1). De energirige, også kaldet akutte skader, udvikles over millisekunder til minutter (1), og op- 3

8 står når en enkeltstående belastning overstiger vævets maksimale styrke, hvorved strukturen overrives helt eller delvist (3 p18). De energisvage, også kaldet overbelastningsskader, udvikles over timer eller år (1), og opstår som et resultat af gentagne belastninger, hvor den samlede belast- ning overstiger vævets tolerance (3 p19). Hvis kroppen ikke får nok tid til at restituere, kan mindre traumer altså manifestere sig som overbelastningsska- der. Samtidig kan overbelastning føre til akutte skader, da der f.eks. kan ske overrivning af væv der ikke er tilstrækkelig restitueret og derved udtrættet (3). I fodbold er muskelskader i lår og lyske nogle af de hyppigste skader (4). Et ko- horte studie fra 2011 (5) har undersøgt incidensen af muskelskader hos mand- lige fodboldspillere. Her fandt man et gennemsnit på 0,6 skade pr. spiller pr. sæson. Dvs. et hold på 25 spillere kan forvente 15 muskelskader pr. sæson. Stu- diet konkluderer, at muskelskader er et stort problem inden for elite- fodbold. For ungdomsspillere er incidensen af skader stigende, jo ældre spillerne bliver. De årige lader til at have en lignende eller endda højere forekomst af ska- der sammenlignet med de voksne fodboldspillere (6). Kohorte studiet (5) fandt frem til, at den hyppigste muskelskade forekom på hasemuskulaturen (37%), og at tendensen til muskelskader var større længere inde i træning end i starten af træningen. Ydermere sås det, at halvdelen af alle haseskader under kamp skete i de sidste 15 minutter af hver halvleg (7). Ska- derne sent i træning og i kamp kan være en indikator for, at muskeltræthed spil- ler en rolle ift. muskelskader (7,8). Der er efterhånden enighed om, at skaden opstår i den sene svingfase, hvor baglårsmuskulaturen arbejder excentrisk for at bremse underbenets fremadrettede bevægelse (9). Et andet studie (10) foretaget på spillere i dansk elitefodbold fandt, at der i gen- nemsnit var 3,4 haseskader pr. sæson pr. hold, hvor de skadede spillere i gen- nemsnit var væk fra fodbold ca. 21,5 dage. Studiet konkluderede, at både første gangsskader og re- skader af hasemuskulaturen er et signifikant problem i dansk elite- fodbold. Samtidig har UEFA lavet et 13- års prospektivt studie (11) der har vist, at hasemuskulatursskader på mandlige elitefodboldspillere er gennemsnit- ligt steget med 2,3% årligt siden

9 ELEKTRISK MUSKELSTIMULERING (EMS): Eliteidrætten er kendt for at have 1-2 træningspas dagligt, med meget få hvile- dage. Derfor kan manglende restitution være en stor udfordring og en begræn- sende faktor inden for denne verden. Manglende restitution har flere negative konsekvenser. Først og fremmest kan det have en negativ indflydelse på de sportslige præstationer, men det kan også medføre øget risiko for overbelast- ningsskader og akutte skader grundet både central- og perifermuskeltræthed (12,13). På baggrund af dette er det interessant at undersøge metoder til at optimere restitutionen. Et tiltag, der oplever stigende popularitet og udbredelse hos sportsfolk som en potentiel effektiv strategi til at accelerere restitution efter træning eller kamp, er EMS (14). Ideen bag dette er at skabe muskelkontraktioner og derved øge blodcirkulation, fjerne metaboliske affaldsstoffer hurtigere, tilføre næringsstoffer, nedsætte in- flammationsrespons og mindske muskelskade (14,15). Der er foretaget en del studier, hvor effekten af restitutionsstrategier med EMS sammenlignes med aktive og passive restitutionsstrategier. Der ses uoverens- stemmende resultater, da nogle studier påviser en effekt, mens andre ikke gør. Nogle studier viser positiv effekt på nedsættelse af laktatniveau i blodet (13,16-18) ift. passiv restitution. Ydermere påvises nedsættelse af kreatic- kinase (CK) (13,17,18). Modsat kan andre studier ikke påvise denne positive effekt på hver- ken laktatniveau (12,14,19,20) eller CK i blodet (14,20). Flere studier finder ingen effekt på maksimal voluntær kontraktion (MVC) (13,20-23) eller præstation (12,16-18,24,25), mens kun et studie påviser en positiv tendens på en løbetest (21). Det mest gennemgående ved studierne er en øget subjektiv oplevelse af at være restitueret samt nedsat følelse af muskelømhed (13-17,20,21,24,26). Dog blev der også her fundet modsvarende studier (12,22). Overordnet set konkluderer studierne, at aktiv restitution er den mest fore- trukne strategi, men at EMS kan fungere som et godt alternativ hertil, da der flere gange påvises positive effekter på både nedsættelse af CK- og laktatniveau samt egen oplevelse af restitution set ift. den passive restitutionsstrategi. 5

10 Succesfuld brug af EMS ift. restitution er i høj grad afhængig af den rette intensi- tet. For høj intensitet kan skabe iskæmi, og for lav intensitet øger ikke blodcir- kulationen nok (15). Et review (13) angiver, at hvis restitutionen skal optime- res, skal frekvensen være <10Hz. Generelt anbefales det i studierne, at yderlige- re forskning inden for området er nødvendig, for at kunne dokumentere effek- terne, samt den korrekte intensitet af EMS. I dette projekt bruges et i forvejen fastsat restitutions- program fra Compex, hvor frekvensen ligger mellem 2-9Hz. Det er valgt, at restitutionen på hasemuskulaturen skal undersøges, da skader på disse muskler er de hyppigst forekomne (5). 1.1 Formål Formålet med dette projekt er at undersøge effekten af elektrisk muskelstimu- lering (EMS(<10Hz)) på hasemuskulaturen hos mandlige U19- elitefodboldspillere. Som et udtryk for restitution måles der på hasemuskulatu- rens maksimale voluntære kontraktion (MVC) med et håndholdt dynamometer (HHD) og en funktionel agility- test (27). Samtidig undersøges det, om EMS har en effekt på spillernes subjektive oplevel- se af at være restitueret, hvilket måles på muskelømhed. Positive resultater vil være interessante i et skadesforebyggende samt præstationsfremmende per- spektiv. 2.0 Problemformulering Hvilken effekt har brug af EMS over to uger på restitutionen af hasemuskulatu- ren, målt på MVC og agility, samt den subjektive muskelømhed efter træning og kamp, hos skadesfrie mandlige U19- elitefodboldsspillere? 2.1 Hypoteser Hypotese for MVC- test Hypotese: Restitutionen af haserne, målt på MVC, forbedres efter brug af EMS. Nul- hypotese: Restitutionen af haserne, målt på MVC, forbedres ikke efter brug af EMS. 6

11 Hypotese for agility- test Hypotese: Restitutionen af haserne, målt på agility, forbedres efter brug af EMS. Nul- hypotese: Restitutionen af haserne, målt på agility, forbedres ikke efter brug af EMS. Hypotese for subjektiv muskelømhed efter træning Hypotese: Restitutionen af haserne, målt på subjektiv muskelømhed efter træ- ning, forbedres efter brug af EMS. Nul- hypotese: Restitutionen af haserne, målt på subjektiv muskelømhed efter træning, forbedres ikke efter brug af EMS. Hypotese for subjektiv muskelømhed efter kamp Hypotese: Restitutionen af haserne, målt på subjektiv muskelømhed efter kamp, forbedres efter brug af EMS. Nul- hypotese: Restitutionen af haserne, målt på subjektiv muskelømhed efter kamp, forbedres ikke efter brug af EMS Nøgleord: Restitution: At genvinde eller normalisere funktionen efter træning og kamp. Hasemuskulatur: M. biceps femoris, m. semitendinosus og m. semimem- branosus. EMS: Elektrisk muskelstimulering. Skadesfri: Testpersonerne skal kunne spille 90 min. kamp og ikke have nogen form for skade i underekstremiteterne, der påvirker testresulta- terne. U- 19 Elitefodboldspillere: årige mandlige fodboldspillere fra det højeste niveau i U19- rækken med ét til to daglige træningspas. MVC: Maksimal voluntær kontraktion er den maksimale kraft en muskel kan udføre i en bestemt isometrisk øvelse. Agility: Arrowhead agility test, som er en 37 m sprint test med tre ret- ningsskift. 7

12 Subjektive muskelømhed: Testpersonernes egen følelse af muskelømhed vurderet ud fra en 7- points skala og noteret i en standardiseret træ- ningsdagbog. 3.0 Teori 3.1 Anatomi Anatomisk afgrænses låret proksimalt af lig. inguinale, trochanter major og sul- cus gluteus og distalt ved ca. to fingerbredder over basis patellae (28). Lårets muskulatur opdeles i en forreste, bageste og medial muskelgruppe. Den bageste muskelgruppe består af tre muskler: m. biceps femoris, m. semi- tendinosus og m. semimembranosus, som alle innerveres af n. ischiadicus. Musklerne er biartikulære da de krydser både hofteleddet og knæleddet. M. biceps femoris er en superficiel muskel med to udspringshoveder: caput longum og caput brevis. Caput longum udspringer fra tuber ischiadicum og ca- put brevis fra labium laterale lineae asperae (28). Den har et lateralt forløb, hvor de to hoveder smelter sammen i den distale del og hæfter på caput fibulae. Musklens primære funktioner er hofteekstension, knæfleksion og lateralrotati- on i flekteret knæstilling. Caput longum assisterer også til lateralrotation i hofte- leddet (29). M. semitendinosus er ligeledes en superficiel muskel og udspringer sammen med m. biceps femoris fra tuber ischiadicum. Musklen har et medialt forløb og hæfter proksimalt og medialt på tibia (pes anserinus) (29). Musklens primære funktion er hofteekstension, knæfleksion og medialrotation i flekteret knæstil- ling, men assisterer også til medialrotation i hofteleddet (29). M. semimembranosus udspringer som de to andre muskler fra tuber ischiadi- cum. Størstedelen af musklen ligger profund for m. semitendinosus, og har samme mediale forløb som denne (29). Musklen ender i tre sener der hæfter i condylus medialis tibia, bageste knæledskapsel og som ligamentum popliteum obliquum (28). Musklen har ensartet funktion som m. semitendinosus. Hasemusklerne udsættes ofte for kraftige spændinger, da de under gang og løb skal bremse det fremadsvingende ben, og derefter accelerere det bagud (28). 8

13 3.2 Elektrisk muskelstimulering Compex er navnet på en række af EMS- apparater. Inden for fysioterapiens ver- den anvendes Compex bl.a. til at forebygge skader, forbedre/fremskynde mu- skelrestitution, præstationsfremme og/eller til at nedsætte smerter (30). Compex stimulatorer indeholder forskellige kategorier med tilhørende pro- grammer med fastsat frekvens. Frekvens måles i Hertz (Hz) og er et udtryk for det antal af elektriske impulser, stimulatoren sender til kroppen pr. sekund (30). I de forskellige programmer kan brugeren indstille på intensiteten. Denne måles i ampere og er et udtryk for den elektriske strømstyrke. Fra en Compex generator ledes strømmen gennem vævet via elektroder, der er placeret på huden. Den elektriske stimulering kan medføre ændringer i mem- branpotentialet via depolarisering. Hvis denne depolarisering når tærskelvær- dien på ca. - 55mV (31), vil et aktionspotentiale i nerven blive udløst. Eftersom de sensoriske nerver er de tykkeste og mest superficielle, vil disse depolariseres først og vil mærkes som en prikkende/stikkende fornemmelse. Muskelkontrak- tioner forekommer først, når de motoriske nerver påvirkes. Da disse ligger dy- bere end de sensoriske nerver kræves det, at intensiteten af den elektriske sti- mulering øges (31). 3.3 Restitution/DOMS Under løb bliver muskulaturen i benene udsat for en stor belastning, hvilket skyldes, at der sker excentriske muskelaktioner ved hver landing (27). Denne excentriske muskelbelastning kan medføre Delayed Onset Muscle Soreness (DOMS). DOMS er karakteriseret ved forsinket ømhed og mærkes oftest først ti- mer efter uvant/hårdt excentrisk muskelarbejde (32). DOMS opstår pga. struk- turelle ødelæggelser og forandringer i musklerne. Bl.a. ses en udtværing af Z- båndet og metaboliske forandringer som forhøjet plasma- creatinkinase koncen- tration og forhøjet intracellulært calciumion koncentration (32 ømhed opstår, da den initiale skade medfører nogle strukturelle forandringer, som igangsætter en metabolisk respons, hvor bl.a. proteinnedbrydende enzymer frigøres og flere proteinmolekyler nedbrydes (32). 9

14 DOMS kan være et udtryk for en begyndende overbelastning af musklen og kan pga. ødelæggelse af muskelcellemembranen sammenlignes med en muskelska- de. Ved DOMS kan der opleves smerte, nedsat muskelstyrke og muskelstivhed. Dog er kun de indledende faser af den inflammatoriske respons observeret i forbindelse med DOMS (32). F.eks. øges koncentrationen af leukocytter, da vævsødelæggelsen aktiverer dette immunrespons. Denne aktivering medfører en større koncentration af prostaglandiner, som bl.a. har den funktion, at de sænker tærskelværdien for de nervefibre der er smerteførende (32). Der er samtidig påvist nedsat neuromuskulær feedback i forbindelse med DOMS. 4.0 Metode Følgende metodeafsnit indeholder beskrivelse og redegørelse af de fremgangs- måder, der er gjort brug af i projektet. Dette er med henblik på at undersøge projektets problemstillinger. Afsnittet rummer videnskabsteoretisk metode, studiedesign, litteratursøgning, forskningsetiske overvejelser, EMS, praktiske rammer, testpersoner, dataindsamling, information og testdag, databearbejd- ning, randomisering, blinding og pilotforsøg. 4.1 Videnskabsteoretisk metode Projektet er et kvantitativt interventionsstudie, hvor den videnskabelige frem- gangsmåde i projektet følger et hypotetisk- deduktivt mønster. Ved denne meto- de fortæller hypoteserne noget om virkeligheden, da de er falsificerbare (33). Forskningsprocessen i projektet blev indledt ved at formulere hypoteser om effekten af EMS på MVC, agility og den subjektive muskelømhed efter træning og kamp. Da hypoteserne var formuleret, blev der gennemført en empirisk un- dersøgelse for at se, om hypoteserne kunne verificeres (34). Eftersom man ikke kan bekræfte hypoteser, er der i dette projekt formuleret nulhypoteser, som udtrykker det modsatte af hypoteserne (35). Den kritiske undersøgelse bestod derfor i at forsøge at falsificere nulhypoteserne, da man så kunne antage, at de oprindelige hypoteser sandsynligvis var sande. Hvis det på den anden side ikke lykkedes at falsificere nulhypotesen, blev den oprindelige hypotese forkastet (33). 10

15 4.2 Studiedesign Formålet med projektet var at undersøge effekten af EMS over to uger på resti- tutionen af hasemuskulaturen hos skadesfrie mandlige U19- elitefodboldspillere. Alle testpersoner fik foretaget baselinetest i MVC og agility før påbegyndelse af interventionen, hvorefter testpersonerne blev randomiseret allokeret til enten interventionsgruppe eller kontrolgruppe. Alle testpersoner skulle løbende udfylde en standardiseret træningsdagbog, og der blev efter 14 dage foretaget re- test i MVC og agility. Det lave antal deltagere medvirkede, at studiedesignet kunne antages for at væ- re et pilotstudie, men med udgangspunkt i et randomized controlled trial (RCT) design. Dette studiedesign blev valgt, eftersom det undersøgte effekten af en intervention (36). 4.3 Litteratursøgning Litteratursøgningen foregik i perioden fra d. 4. januar 2016 til d. 10. juni Tidligt i projektforløbet blev der i fællesskab fundet frem til relevante nøgleord ift. problemstillingen. Herefter blev der foretaget ustrukturerede søgninger på bl.a. google.dk, fysio.dk, sundhed.dk, dansksportsmedicin.dk og lignende for at medtage evt. grå litteratur (37). Ud fra funden litteratur der løbende blev læst, blev synonymer til nøgleord nedskrevet. Litteratursøgningen blev foretaget på følgende databaser: PubMed, Cochrane og PEDro. Første søgning blev foretaget på PubMed. For at skabe overblik blev der opstil- let en bloksøgning med anvendelse af Boolsk Algebra i form af AND og OR (38). Billede 1: Oversigt over opstillede blokke til bloksøgning 11

16 Synonymerne inden for hver kolonne blev kombineret med OR for at finde foreningsmængden, og kolonnerne blev kombineret med AND for at finde fæl- lesmængden (38). På den måde fremkom studier, der indeholdt et eller flere ord fra alle tre kolonner. For at søge så bredt som muligt, blev der dog først foreta- get fritekst- søgninger på PubMed, hvor forskellige kombinationer med enkelte nøgleord fra to ud af de tre af blokke blev anvendt. Overskrifter samt abstrakts blev gennemlæst, og relevante studier blev udvalgt ud fra fælles sammensatte kriterier. Herefter blev der foretaget en systematisk søgning med både emneord og fri- tekst. Alle nøgleord i blok 2 blev kombineret med OR og anvendelse af filtre, der frasorterer studier der er over 10 år gamle, studier der ikke var lavet på mennesker eller studier, hvor abstract ikke var tilgængeligt. Her blev resultatet 5182 hits. Den største interesse havde studier, der lå højt på evidenshierarkiet (38), og derfor blev der yderligere filtreret, således at kun Reviews og RCT- studier fremkom. Dette resulterede i 1599 hits (Bilag 1). Da denne søgning ikke var specifik nok ift. problemstillingen, blev der endvidere foretaget en søgning med nøgleord fra blok 1 og 3. Identisk procedure som ovenover blev anvendt. Alle 3 blokke blev kombineret med AND, hvilket resul- terede i 98 hits (Bilag 1). Lignende søgninger blev foretaget på Cochrane og PE- Dro. Dette resulterede ikke i studier, der i forvejen ikke var fundet i PubMed. Overskrift og abstrakter af ovenstående resultater blev gennemlæst af begge testere, uafhængigt af hinanden, men med på forhånd fastsat ekskluderings- /inkluderingskriterier: Inklusion: o Den undersøgte population skulle være raske (uden patologiske tilstand). o Den undersøgte population skulle være af mandligt køn Eksklusion: o Studier hvor træningsindsatsen ikke kunnen relateres til fodbold ville blive ekskluderet. 12

17 o Ved studier med samme konklusion ville artikler med lavest me- todisk kvalitet ift. evidenshierarkiet blive ekskluderet. Af funden litteratur fra både den sporadiske og den systematiske søgning, blev der foretaget kædesøgninger. Her blev relevant litteratur via referencelister medtaget (36). Der blev foretaget kritisk læsning af de artikler, der var blevet vurderet relevan- te. Kvalitetsvurdering af studierne blev lavet med udgangspunkt i retningslinjer for kritisk læsning af Odense Universitets Hospital (39). Identisk søgeprocedure blev anvendt ved litteratursøgning omkring overbelast- ningsskader. Sammenlagt resulterede litteratursøgninger på de to nævnte em- ner i 15 brugbare studier, hvilket danner grundlaget for dette bachelorprojekt. 4.4 Forskningsetiske overvejelser Inden forskningsprojektet gik i gang, blev der gjort grundige overvejelser om- kring at skabe de bedst mulige rammer for projektet. Dette var for at sikre test- personerne de bedst tænkelige forhold under undersøgelsen. For at sikre, at projektet blev gennemført videnskabsetisk forsvarligt, blev der sendt en forespørgsel til den Videnskabsetiske Komité i Region Midt. Fore- spørgselen blev vurderet og komiteen konkluderede, at projektet ikke var om- fattet af definitionen af et sundhedsvidenskabeligt forskningsprojekt, således som det er defineret i komitelovens 2, nr.1 (lov nr. 593 af 14. juni 2011), og dermed ikke er anmeldelsespligtig jf. Komitelovens 14, stk. 1 (Bilag 2) (40). Projektet overholdte regler omkring testpersonernes personoplysninger, som blev indhentet til videnskabelige eller statistiske formål i forbindelse med pro- jektet. Disse oplysninger måtte ikke senere benyttes til andre formål, videregi- ves til andre eller offentliggøres på en måde, som ville gøre det muligt at gen- kende enkeltpersoner. Ved forskningsprojektet afslutning blev alle testperso- nernes personoplysninger slettet eller anonymiseret (41). Efter telefonisk samtale med datatilsynet blev det konkluderet, at projektet ikke var anmeldelsespligtigt jf. persondatalovens 49 (42). I forbindelse med forskning krævede det frivilligt, informeret samtykke fra test- 13

18 personerne, hvis de ønskede at deltage (43). Arbejdet omkring informeret sam- tykke havde til formål at beskytte testpersonernes ret til at bestemme, om de ønskede at være med i projektet (34). Til testpersoner under 18 år blev der la- vet en samtykkeerklæring, som værgen skulle underskrive, mens testpersoner over 18 år selv kunne udfylde samtykkeerklæringen (Bilag 3). Projektet og sam- tykkeerklæringen blev opbygget ud fra Helsinki- deklarationens retningslinjer (43). Deltagerinformationen til testpersonerne blev udarbejdet efter Komitésy- stemets skabelon (Bilag 4) (44). Under projektets forløb blev der taget hensyn til testpersonernes helbred. De fulgte den naturlige vejledning fra holdets fysioterapeut ift. skadespause eller nedtrapning i træningen. Dette blev gjort efter aftale med holdets træner, da testpersonernes helbred var foran projektets interesser. 4.5 Elektrisk muskelstimulering: I dette projekt blev Compex SP2 anvendt. Testpersonerne skulle anvende Training Recovery under kategorien Recovery- massage. Dette program havde en fastsat frekvens på 2-9 Hz (45), og den eneste indstillingsmulighed var intensiteten (ma). Intensiteten skulle skrues så langt op som muligt, uden at det blev ubehageligt. Dog skulle intensiteten så højt op, at der forekom en synlig muskelkontraktion. 4.6 Praktiske rammer De praktiske rammer for interventionen tog udgangspunkt i testpersonernes almindelige dagligdag. Dette var af høj prioritet for testerne for at øge sports- klubbers mulighed for at kunne anvende samme udstyr og målemetoder, og det gjorde det dermed nemt at kopiere, hvis klubberne selv var interesserede i at teste effekten af EMS eller en anden form for intervention. 4.7 Testpersoner Rekruttering: En af testerne i dette projekt var i kontakt med en person hos DJO- global. Efter en snak om testernes ønsker, anbefalede personen fra DJO- global at tage kon- takt til en fysioterapeut, som både er underviser og anvender Compex dagligt i en elitesportsklub. Der blev taget kontakt til den pågældende fysioterapeut, hvorefter testerne tog på besøg i den pågældende klub for at snakke om projek- tet. Den omtalte fysioterapeut tilbød at hjælpe med det praktiske omkring pro- 14

19 jektet ved at undersøge, om klubbens mandlige U19- ligahold ville deltage i pro- jektet. Træneren for U19- ligaholdet viste interesse for projektet, og han blev herefter bedt om at rekruttere testpersoner, der opfyldte inklusi- ons/eksklusions- kriterierne: Inklusionskriterier: Mandlige U19- elitefodboldspillere Markspillere Ingen hasemuskulaturskader de sidste 3 måneder Kunne spille en hel kamp Eksklusionskriterier: Målmænd Hasemuskulaturskade inden for de sidste 3 måneder Ikke underskrevet samtykkeerklæring Flowchart Figur 1: Flowchart over indsamling, dropouts og randomisering af testpersoner 15

20 4.8 Dataindsamling Der blev indsamlet data i perioden d. 6. april til d. 20. april. Dette foregik i fod- boldklubben. Der var to testere til at udføre tests med en på forhånd fastlagt arbejdsfordeling. Nedenfor ses en oversigt over indhold og tidsramme for in- formationsdag samt testdage: Procedure for informationsdag 60 minutter Indhente samtykkeerklæringer. Møde med alle studiets testpersoner Information om projektets indhold. Instruktion i udfyldelse af træningsdagbog Instruktion i anvendelse af Compex og påsætning af elektroder. Testpersonerne får lov at afprøve Compex- apparaterne. 30 minutter Områder hvor elektroderne skal placeres markeres på alle stu- diets testpersoner Er der behåring på områderne fjernes dette med en skraber. Procedure for Baseline- test og re- test 120 minutter Testpersoner testes en efter en Navn, alder, vægt, højde og sparkeben noters (kun første test- dag) Ti minutters opvarmning på kondicykel MVC- test To stigningsløb på tværs af fodboldbanen Agility- test Randomiseret allokering (kun første testdag) Til re- testen afleverer testpersonen træningsdagbog og Com- pex- stimulator, hvis han er i interventionsgruppen. Tabel 1: Oversigt over indhold og tidsramme på testdage Testprotokol For at gøre studiet standardiseret og reproducerbart blev der udarbejdet en testprotokol til materialer og instruktion (Bilag 5), samt standardiseret testpro- tokol for test af MVC (Bilag 6), udførelse af agility- test (Bilag 7), anvendelse af Compex og påsætning af elektroder (Bilag 8). Testprotokollerne dikterede den præcise fremgangsmåde og blev nøje fulgt Målemetoder og måleredskaber Herunder beskrives de målemetoder og redskaber, der blev anvendt i projektet. HHD I dette projekt blev HHD anvendt til MVC- måling af hasemuskulaturen. HHD har i flere studier vist sig, at være et reliabelt værktøj til måling af muskelstyrke, uanset testerens erfaring (46,47). 16

21 For at tilgodese testerens mulighed for mekanisk at overkomme testpersonens styrke og dermed højne reliabiliteten blev det valgt, at testpersonens udgangs- stilling skulle være fremliggende med 90 graders knæfleksion (47). For at øge intra- reliabiliteten var det samme tester, der udførte alle målingerne (46). Må- ling af MVC er brugt som metode i flere af de videnskabelige artikler, der er ind- draget i projektet (20-22). Den højeste måling ud af de 3 målinger blev udvalgt til databearbejdning (20-22). Agility test Til at måle testpersonernes funktion blev der anvendt en agility- test. Eftersom der ikke er en enkel Golden standard inden for agility- test til måling af fod- boldspilleres funktionsniveau (48), blev der valgt en agility test, der er udviklet af Nike, SPARQ og det amerikanske fodboldforbund, og som var en del af en standardiseret metode til at evaluere fodboldspilleres kampfunktion (49). Arrowhead agility test er en test, som f.eks. bruges i Premier League i Eng- land, til at teste unge fodboldspillere (50). Selve agility testen bruges bl.a. til at vurdere evnen til sprint og deceleration, som begge er funktioner der stiller sto- re krav til hasemuskulaturen (51). I projektet skulle testpersonerne udføre to testforsøg, et til højre og et til ven- stre. Der var 80 sekunders pause imellem testforsøgene, hvilket blev fastsat på baggrund af restitutionstid ift. hurtighedstræning (52). Testpersonerne skulle udføre agilitytesten iført fodboldstøvler (53). Til at måle testpersonernes tider blev der benyttet et håndholdt stopur, hvilket ofte giver hurtigere tider end et elektronisk stopur (54,55). Træningsdagbog Alle testpersoner blev mundtligt informeret og instrueret i udfyldelse af træ- ningsdagbogen, herunder også korrekt forståelse og anvendelse af 7- points ska- laen (Bilag 9). Testpersonerne modtog samtidig en protokol der beskrev, hvor- dan træningsdagbogen skulle udfyldes, samt et illustreret eksempel på en ud- fyldt dagbog. Ved spørgsmål eller tvivl blev testpersonerne bedt om at kontakte testerne. 7- points skala 17

22 I projektet skulle testpersoner score deres egen oplevelse af muskelømhed før og efter træning/kamp, samt efter EMS, hvis de var i interventionsgruppen. Til dette blev en 7- points- skala for muskelømhed i underekstremiteterne anvendt (56). Den originale skala er på engelsk, men blev i dette projekt oversat til dansk. Begge projektets testere samt en person med en bachelor i Engelsk, oversatte skalaen uafhængigt af hinanden. Herefter blev de tre oversættelser sammenlignet og der blev fundet frem til en fælles oversættelse, som blev an- vendt i projektet. 4.9 Information og testdag På informationsdagen deltog alle testpersoner i en fælles gennemgang af pro- jektets indhold, instruktion i udfyldelse af træningsdagbog, samt brug af Com- pex og korrekt påsætning af elektroder. Testpersonerne blev tilfældigt sat sammen to og to, hvor hver gruppe fik udleveret en Compex- stimulator. For at blive bekendte med produktet skulle hver gruppe prøve at påsætte elektroder på m. biceps brachii og tænde stimulatoren. Testpersonerne blev bedt om at skrue op og ned på intensiteten for at mærke, hvordan muskelkontraktioner føltes. Imens Compex- stimulatorerne blev afprøvet, blev testpersonerne en efter en trukket til side for at få markeret punkter til placering af elektroderne på baglåret (57). Området blev barberet for hår og punkterne blev afmærket med sprit- tusch. På testdagen startede testpersonerne med ti minutters opvarmning på kondicy- kel med stigende intensitet og modstand. Opvarmning hvor store muskelgrup- per arbejder, som f.eks. lårene, medfører en forøgelse i både muskel- og krops- temperaturen efter blot ti minutter. Muskeltemperaturen er efter ti minutter forhøjet til et konstant niveau (58), og undersøgelser har vist, at for at få den største præstationsfremmende virkning, skal opvarmning være af minimum ti minutters varighed (58) MVC Efter ti minutters opvarmning på kondicykel fik testpersonen foretaget MVC måling af hasemuskulaturen på det dominante ben/sparkeben (59). Testperso- nens udgangsstilling var maveliggende med knæet i 90 graders fleksion (47), 18

23 målt med goniometer, (60,61) og hoften fikseret med et bælte 2 fingerbredder over tuber ischiadicum. Belastningscellen af det HHD blev af tester 2 placeret ti cm. proksimalt for den laterale malleol. Det HHD var placeret på briksen ved siden af testpersonen. Ved instruktionen fulgte tester 2 den udarbejdede standardi- serede testprotokol (Bilag 6). Testen bestod af tre testforsøg, hvor testpersonen blev bedt om at udføre tre sekunders maksimal isometrisk kontraktion af hasemuskulatu- ren (47). Der var ét minuts pause imellem hvert forsøg (20,21). Tester 1 aflæste resultatet på det HHD og noterede alle målinger i et excel- ark Arrowhead agility- test Billede 2: Udgangsstilling til test af MVC for hasemuskula- turen med HHD Efter MVC- testen skiftede testpersonen til fodboldstøvler. Testpersonen blev bedt om at lave to stigningsløb på tværs af fodboldbanen inden påbegyndelse af agility- testen (49,50). Tester 1 fulgte testprotokollen (Bilag 7) og instruerede i korrekt udførelse af testen. Tester 1 og testpersonen gik agility- testen igennem under instruktionerne. Testpersonen skulle igennem banen to gange, én tur til højre og én tur til venstre. Ved ukorrekt udførsel enten ved at løbe den forkerte retning, træde på keglerne eller ved at tyvstarte, skulle forsøget tages om. Der var 80 sekunders pause imellem testforsøgene (52). Tester 2 målte testperso- nernes tider med stopur og tester 1 noterede resultaterne i Excel. Eftersom denne test blev udført udenfor, blev vejrforholdene på testdagene noteret Databearbejdning Al projektes rådata blev indtastet i regnearksprogrammet Excel (Microsoft Offi- ce 2016). Af rådata fra træningsdagbogen blev testpersonernes individuelle subjektive muskelømheds score på 7- points skalaen fra én træningsdag og én kampdag udvalgt til databearbejdning. Disse dage blev valgt på baggrund af, at alle testpersoner deltog i træning eller kamp den pågældende dag. I Excel blev det statistiske analyseprogram StatPlus anvendt til at udregne deskriptiv statistik af parametrene alder, vægt, højde, MVC, Agility samt subjek- 19

24 tiv muskelømhed efter træning og kamp for både kontrol- og interventions- gruppen. Til at finde p- værdi, blev det statistiske program NCSS 2004, PASS 2005 and GESS anvendt. Data på alder, vægt, højde, MVC og Agility blev målt på en ratio- intervalskala. Data på den subjektive muskelømhed efter træning og kamp blev målt på en ordinalskala. Den typiske grænse for signifikansniveau i sundhedsvidenskabelig sammen- hæng er 5%, og signifikansniveauet var derfor i denne opgave sat til 5% (35). Indledningsvis i det statistiske arbejde blev der foretaget en vurdering af, om grupperne var sammenlignelige på alder, vægt, højde, baseline MVC- og agility. Vurderingen af om data var normalfordelt, blev foretaget ud fra beregning af kurtosis og skewness, der for at være normalfordelt skulle ligge inden for inter- vallet [- 1;1] (62). Eftersom analysen af normalfordeling (Bilag 10) blandt test- personerne viste en tendens til ikke- normalfordeling, er centraltendensen angi- vet ved median (63) og fordelingsbredden fremgår ved minimum/maksimum værdi. På baggrund af normalfordelings- analysen blev det vurderet, at en Mann Whit- ney U Test var bedst egnet til at undersøge, om grupperne var ens randomise- ret. Dette er en non- parametrisk test, der anvendes til vurdering af forskelle mellem to grupper, hvor data ikke er normalfordelt og målt på både en ordinal- og ratio- intervalskala (35). Resultaterne blev beskrevet som signifikant eller ikke- signifikant vurderet ud fra den beregnede p- værdi, hvor der var en signifi- kant forskel, hvis p- værdien var under 0,05. Til at sammenligne den enkelte gruppes baseline og re- test for både MVC, Agili- ty og den subjektive muskelømhed efter træning og kamp blev det vurderet, at Wilcoxon Signed- Ranks Test var bedst egnet. Dette er en non- parametrisk test, der anvendes til sammenligning af parrede data på en ordinalskala, men også til kvantitative parrede data på en ratio- intervalskala, når grupperne ikke er nor- mal- fordelte (37). 20

25 Resultaterne blev udtrykt ved ændring i median, ændring i minimum/maximum samt ved p- værdi, hvor det antages, at der var en signifikant forskel, hvis p- værdien var under 0,05. Afslutningsvis blev forskellen mellem kontrol- og interventionsgruppen på baseline og re- test for både MVC, Agility og den subjektive muskelømhed efter træning og kamp sammenlignet. Dette blev gjort med Mann Whitney U Test. Resultaterne blev udtrykt ved p- værdi, hvor det antages, at der sås en signifi- kant forskel hvis p- værdien var under 0,05. Der var samtidig udarbejdet X- Y diagrammer i Excel, som gav et visuelt overblik over udviklingen på de tre pa- rametre. Var p>0,05 sås der ingen signifikant forskel mellem kontrol- og interventions- gruppen, og nul- hypotesen måtte accepteres. Er p<0,05 ses der signifikant for- skel mellem kontrol- og interventionsgruppen, og nul- hypotesen kunne falsifi- ceres, og det kunne dermed antages, at den oprindelige hypotese sandsynligvis var sand (35) Randomisering For at mindske risikoen af fejlkilder var det vigtigt, at intervention- og kontrol- gruppen var sammenlignelige. Den eneste måde, hvorpå sammenlignelighed kan sikres, er ved at randomisere deltagere til interventions- og kontrolgrupper (64 p125). I dette projekt blev randomiseret allokering opnået ved hjælp af forseglede konvolutter. I disse konvolutter lå en seddel med enten nummer 1 eller nummer 2. Efter ønske om at blinde tester 2, foregik trækning af konvolutter i et separat lokale, hvor kun tester 1 var tilstede og noterede hvilken gruppe, som testper- sonen blev allokeret til. Tester 1 udleverede den korrekte træningsdagbog til testpersonen, samt en Compex- stimulator, hvis testpersonen var endt i inter- ventionsgruppen Blinding Alle testpersonerne modtog grundig deltagerinformation inden opstart af pro- jektet, og det var derfor en udfordring at blinde testpersonerne for projektets 21

26 formål. For at undgå bias blev mere dybdegående information omkring effekt- mål og hypoteser undladt. Eftersom interventionsgruppen fik udleveret en Compex- stimulator og skulle modtage EMS efter hver træning, var det ikke muligt at blinde testpersonerne for, om de var i interventions- eller kontrolgruppen. Tester 2 blev blindet for, hvilken gruppe den enkelte testperson tilhørte. Kun tester 2 blev blindet, da denne tester udførte MVC- måling af hasemuskulaturen, samt styrede stopuret under agility- testen, og var derfor den eneste tester, der kunne have indflydelse på resultaterne. Til baseline- test blev den enkelte testperson randomiseret allokeret efter MVC- og agility- test, hvilket foregik i et separat lokale, hvor kun tester 1 og testperso- nen var tilstede. Testpersonen blev her informeret om, at tester 2 ikke måtte vide, hvilken gruppe de var kommet i, og derfor ikke skulle snakke højt om det, når tester 2 var i nærheden. Testpersonerne blev testet i lange bukser, således at tester 2 ikke kunne se, hvem der fortsat optegnede prikkerne til placering af elektroder. Indtil re- test på alle testpersoner var foretaget, og alle data var indsamlet, holdt tester 1 det hemmeligt for tester 2, hvem der var allokeret til hvilken gruppe Pilotforsøg Forud for pilottesten, blev der lavet en instruktion i brug af HHD af den ansvar- lige lektor på studiet. Apparatet blev her afprøvet flere gange for at sikre kor- rekt brug af denne. Ideen med pilottesten var at undgå interventionsfejl, som kunne gøre det svært at tolke resultaterne, hvis interventionen ikke var gennemført planmæssigt (36). Der blev i alt foretaget pilotforsøg på ni U18- elitehåndboldspillere, for at testerne blev mere kendt med MVC- og agility testen, at øge intra- reliabiliteten, samt at afprøve forskellige justeringer for at kunne nedsætte bias omkring test- protokollen. Ift. MVC- testen blev der gjort flere erfaringer ved pilotforsøget. Ét af hoved- punkterne forud for pilotforsøget var at undersøge, om testeren kunne over- komme spillernes muskelkraft i den maveliggende udgangsstilling, da reliabili- 22

27 teten så ville være høj (47). Mange af spillerne havde en tendens til at give et ryk med benet, når de blev bedt om at presse hælen mod balden. Derfor blev det besluttet, at testpersonens fod skulle støttes i en let dorsalfleksion mod teste- rens brystkasse, da de på denne måde ikke kunne danne ekstra kraft. Der var en tendens til, at spillerne greb fat i briksen, for at kunne udvikle mere kraft. Derfor blev det standardiseret til, at testpersonerne skulle placere hænderne under panden, hvilket gjorde resultaterne mere sammenlignelige. Flere af spillerne havde svært ved at holde hoften nede, selvom de blev gjort opmærksomme på dette flere gange. Derfor blev det besluttet, at hoften skulle fikseres. Efter disse justeringer, blev det muligt for testeren at overkomme spillernes muskelkraft, og resultaterne blev mere reliable og valide. Instruktionen omkring pilotforsøget var forståelig for målgruppen, som var sammenlignelig med projektets målgruppe. Det blev derfor vurderet, at formu- leringen omkring instruktionen var klar og tydelig. Gennem pilotforsøget blev spillerne mere og mere fokuserede på tidligere test- personers resultater, hvilket gjorde dem endnu mere målrettede på at forbedre tidligere tider. For at undgå denne konkurrence til forsøget skulle resultater ikke afsløres for spillerne. Ved pilottest af agility- testen blev der også gjort nogle gode erfaringer. De første spillere havde svært ved at forstå den korrekte udførelse af testen blot ud fra de mundtlige instruktioner. Derfor blev det med de efterfølgende spillere afprøvet, at de skulle gå agility- testen igennem inden første testforsøg. Dette gjorde te- sten mere overskuelig for spillerne, og sammen med de mundtlige instruktioner blev testen gennemført korrekt. Det blev samtidig erfaret, at spillerne havde en tendens til at løbe lidt før Start signalet. Derfor blev det forsøgt med at holde en kort pause mellem orden Pa- rat og Start. Dette viste sig at have god effekt og spillerne undgik herefter at tyvstarte. 5.0 Resultater I det følgende afsnit præsenteres opgavens fund på baggrund af indsamlet em- piri. 23

28 5.1 Baseline data: Testpersonerne er fordelt i enten; kontrolgruppe (n = 4) eller i interventions- gruppe (n = 5). I bilag 11 fremgår rådata over demografiske data, MVC- og agilitymålinger for testpersonerne. Det fremgår ligeledes, hvilken gruppe testpersonen er randomi- seret til. I bilag 12 ses rådata fra træningsdagbøgerne. I tabel 2 nedenfor gives der et overblik af testpersonernes demografiske data, MVC- og agilitymålinger. Kontrolgruppe (n=4) Interventionsgruppe (n=5) Alder (år) 17; [16/18] 17; [16/18] Højde (cm) 184; [181/190] 178; [173/190] Vægt (kg) 75,7; [69,9/86,6] 70,7; [62,8/78,3] MVC (Nm) 210; [178/235] 224; [162/231] Agility (sek.) 16,1; [15,88/16,53] 16,3; [16,13/16,44] Tabel 2: Data præsenteres med median og [min/max]. Alle data er indhentet fra baseline undersø- gelsen. Analysen af forskelle mellem kontrol- og interventionsgruppen på alder, højde, vægt, MVC, samt agility viser, at der ingen signifikant forskel er på nogen af pa- rametrene (Bilag 13). Ift. træningspas for hhv. kontrol- og interventionsgruppen ses der ikke stor for- skel ift. de midterste værdier (median: 9,5 & 10), mens der i kampene slet ikke ses nogen forskel (median: 2 & 2). Der er dog variation i grupperne, hvor test- personerne i kontrolgruppen havde 9-11 træningspas, mens testpersonerne i interventionsgruppen trænede 7-10 gange. Ift. kampe spillede testpersonerne i kontrolgruppen 1-3 kampe i perioden, mens interventionsgruppen spillede 2 eller 3 kampe. 24

29 5.2 MVC Ændring i Ændring i P- værdi Median min/max Kontrolgruppe - 4,5 N - 11/9 N 0,46 Interventionsgruppe - 20 N - 31/22 N 0,42 Tabel 3: Ændring i median, min/max samt p- værdi (parret t- test) for MVC i begge grupper. Ændrin- gen er fra baseline til re- test, og angives i Newton (N). Af tabel 3 ses det, at der er forskel i variationsbredden ved både kontrol- og in- terventionsgruppe. Overordnet ses der tilbagegang i den maksimale muskel- styrke hos begge grupper, men der påvises ingen signifikant forskel i ændring af muskelstyrke hos hverken kontrolgruppen (p = 0,46) eller interventionsgrup- pen (p = 0,42). 5.3 Agility Ændring i Ændring i P- værdi Median min/max Kontrolgruppe 0,03 sek. - 0,15/0,22 sek. 0,58 Interventionsgruppe 0,02 sek. - 0,06/0,24 sek. 0,5 Tabel 4: Ændring i median, min/max samt p- værdi (parret t- test) for agility i begge grupper. Æn- dringen er fra baseline til re- test, og vises i sekunder. Af tabel 4 fremgår det, at der er forskel i variationsbredden ved både kontrol- og interventionsgruppe. Begge grupper er langsommere i udførelse af agilitybanen, men denne ændring er ikke signifikant for kontrolgruppe (p = 0,58) eller inter- ventionsgruppe (p = 0,5) points skala Ændring i Median Kontrolgruppe Træning: 0 Kamp: 0 Interventionsgruppe Træning: - 1 Kamp: - 3 Ændring i min/max Træning: - 1/0 Kamp: 0/0 Træning: - 2/0 Kamp: - 3/- 1 P- værdi Træning: 0,32 Kamp: 1 Træning: 0,054 Kamp: 0,04 Tabel 5: Ændring i median, min/max samt p- værdi (parret t- test) for 7- points skala i begge grup- per. Ændringen er fra efter træning/kamp til efter intervention eller 25 minutters pause. 25

Dagsorden. Knæet; anatomi, palpation og muskelfremkaldelse. Knæleddet. Knæleddet 7/8/14. Københavns Massageuddannelse

Dagsorden. Knæet; anatomi, palpation og muskelfremkaldelse. Knæleddet. Knæleddet 7/8/14. Københavns Massageuddannelse Dagsorden Knæet; anatomi, palpation og muskelfremkaldelse Københavns Massageuddannelse : Art. Genus Gennemgang af lårets muskulatur Udspring, hæfte og funktion Muskelfremkaldelse PAUSE Knæskader Praktisk

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 5: Checkliste Andres et.al. SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: Andres D et al.: Randomized double-blind trial of the effects of humidified compared with

Læs mere

Sammenhæng mellem 100 meter fri tider og aerob effekt hos konkurrencesvømmere i alderen 10-16 år

Sammenhæng mellem 100 meter fri tider og aerob effekt hos konkurrencesvømmere i alderen 10-16 år Fysioterapeutuddannelsen, Odense PPYCS, foråret 2014 Sammenhæng mellem 100 meter fri tider og aerob effekt hos konkurrencesvømmere i alderen 10-16 år Correlation between 100 meter freestyle swim times

Læs mere

SPORTSSKADE KURSUS DEL 2 1 OVERBELASTNINGSSKADER OG TRÆNING OVERBELASTNINGSSKADER BELASTNING

SPORTSSKADE KURSUS DEL 2 1 OVERBELASTNINGSSKADER OG TRÆNING OVERBELASTNINGSSKADER BELASTNING OVERBELASTNINGSSKADER OG TRÆNING OVERBELASTNINGSSKADER Håndled Skulderled Albueled Nakke smerter Ryg smerter Hofte og lyske Træthedsbrud Forreste knæsmerter Løberknæ Knæskalssene Skinneben Achillessene

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 7: Checkliste Campbell et.al. SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: E J Campbell, M D Baker. Subjective effects of humidification of oxygen for delivery by

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 8: Checkliste Estey SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: Estey, William: Subjective Effects og Dry versus Humidified Low Flow Oxygen Tidsskrift, år: Respiratory

Læs mere

Jon G. Christensen Jonas B. Jakobsen Ammar Z. Lone. Et interventionsstudie med henblik på, at øge kastehastigheden hos håndboldsspillere

Jon G. Christensen Jonas B. Jakobsen Ammar Z. Lone. Et interventionsstudie med henblik på, at øge kastehastigheden hos håndboldsspillere Jon G. Christensen Jonas B. Jakobsen Ammar Z. Lone Et interventionsstudie med henblik på, at øge kastehastigheden hos håndboldsspillere Indholdsfortegnelse Bilag 1 Opvarmningsprogram... 3 Armsving... 3

Læs mere

FORBEDRET DYNAMISK REGULERING AF POSTURAL MUSKELTONUS MED UNDERVISNING I ALEXANDERTEKNIK

FORBEDRET DYNAMISK REGULERING AF POSTURAL MUSKELTONUS MED UNDERVISNING I ALEXANDERTEKNIK ALEXANDERTEKNIK OG POSTURAL MUSKELTONUS En artikel med titlen Increased dynamic regulation of postural tone through Alexander Technique training publiceret i Elsevier' s Human Movement Science beskriver,

Læs mere

Vurdering af det Randomiserede kliniske forsøg RCT

Vurdering af det Randomiserede kliniske forsøg RCT Vurdering af det Randomiserede kliniske forsøg RCT Evidensbaseret Praksis DF Region Nord Marts 2011 Jane Andreasen, udviklingsterapeut og forskningsansvarlig, MLP. Ergoterapi- og fysioterapiafdelingen,

Læs mere

Elektrisk Stimulation: Grundlæggende Principper

Elektrisk Stimulation: Grundlæggende Principper Side 1 Side 2 - FES er en undergruppe af NMES Side 3 Side 4 Side 5 Side 6 Der skal altid være minimum to elektroder mellem stimulatoren og vævet. I et intakt perifert nervesystem er det altid nerven, der

Læs mere

Basalkursus i Idrætsskader og forebyggelse 1 KURSUS I BASAL IDRÆTSSKADE- BEHANDLING OG FOREBYGGELSE OVERBELASTNINGSSKADER OG TRÆNING

Basalkursus i Idrætsskader og forebyggelse 1 KURSUS I BASAL IDRÆTSSKADE- BEHANDLING OG FOREBYGGELSE OVERBELASTNINGSSKADER OG TRÆNING KURSUS I BASAL IDRÆTSSKADE- BEHANDLING OG FOREBYGGELSE OVERBELASTNINGSSKADER OG TRÆNING OVERBELASTNINGSSKADER Håndled Skulderled Albueled Nakke smerter Ryg smerter Hofte og lyske Løberknæ Træthedsbrud

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER BILAG 3 Bilag 3. SfR Checkliste. Kilde 14 SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: Daniels J, Sun S, Zafereo J, Minhajuddin A, Nguyen C, Obel O, Wu R, Joglar J. Prevention

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER BILAG 7 Bilag 7. Evidenstabel Forfatter og år Studiedesig n Intervention Endpoint/ målepunkter Resultater Mulige bias/ confounder Konklusion Komm entar Eviden s- styrke/ niveau Daniel s et al 2011 Randomisere

Læs mere

Det kan være en fordel at lave nogle strækøvelser hjemme og man behøver ikke bruge lang tid på det for at opnå positive resultater.

Det kan være en fordel at lave nogle strækøvelser hjemme og man behøver ikke bruge lang tid på det for at opnå positive resultater. Smidighed er vigtig for at kroppen kan fungere og præstere optimalt. Og der er en vis range of motion (ROM) i leddene, som er optimal for forskellige sportsgrene og aktiviteter. Men smidighed alene er

Læs mere

Varierer du din træning?

Varierer du din træning? Varierer du din træning? Af Fitnews.dk - onsdag 19. december, 2012 http://www.fitnews.dk/artikler/varierer-du-din-traening/ Når du ved, at du træner de muskler, du ønsker, og samtidig kan få en øget effekt

Læs mere

Fysisk træning. Børn og unge FC Holte

Fysisk træning. Børn og unge FC Holte Fysisk træning Børn og unge FC Holte Mig selv Casper Skovgaard B.Sc idræt (KU), bachelorprojekt om specifik fysisk træning af 12-14 årige M.Sc humanfysiologi (KU), speciale i kombinationen af PRO og STY

Læs mere

Manuskriptvejledning De Studerendes Pris

Manuskriptvejledning De Studerendes Pris Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået i det annoncerede tidsrum, kan deltage i konkurrencen om De Studerendes Pris. Det er kun muligt at

Læs mere

Statistik ved Bachelor-uddannelsen i folkesundhedsvidenskab. Uafhængighedstestet

Statistik ved Bachelor-uddannelsen i folkesundhedsvidenskab. Uafhængighedstestet Statistik ved Bachelor-uddannelsen i folkesundhedsvidenskab Uafhængighedstestet Eksempel: Bissau data Data kommer fra Guinea-Bissau i Vestafrika: 5273 børn blev undersøgt da de var yngre end 7 mdr og blev

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 3: Inkluderede studier De inkluderede studiers evidensniveau og styrke er vurderet udfra det klassiske medicinske evidenshierarki. Publikation Evidensniveau Evidensstyrke Metaanalyse, systematisk

Læs mere

Basalkursus i Idrætsskader og forebyggelse OVERBELASTNINGSSKADER OG TRÆNING OVERBELASTNINGSSKADER BELASTNING

Basalkursus i Idrætsskader og forebyggelse OVERBELASTNINGSSKADER OG TRÆNING OVERBELASTNINGSSKADER BELASTNING TEAM DANMARK KURSUS I BASAL IDRÆTSSKADE- BEHANDLING OG FOREBYGGELSE OVERBELASTNINGSSKADER OG TRÆNING OVERBELASTNINGSSKADER KAN STORT SET ALLE FOREBYGGES VED AT LYTTE TIL SMERTEN OG STOPPE AKTIVITET TIDLIGT

Læs mere

Traumatologisk forskning

Traumatologisk forskning Traumatologisk forskning Anders Troelsen A-kursus, Traumatologi, Odense, September 2013 Hvorfor forskning? Hvilken behandlingsstrategi er bedst? Hvilket resultat kan forventes? Hvilke komplikationer er

Læs mere

Træningsprogram. Træningsprogram efter hasesutur fra 6. uge

Træningsprogram. Træningsprogram efter hasesutur fra 6. uge Træningsprogram Program titel: Lavet af: Træningsprogram efter hasesutur fra 6. uge Hospitalsenheden Horsens Ortopædkirurgisk fysioterapi Terapiafdelingen Sundvej 30 8700 Horsens Tlf: 78427800 www.terapiafdelingen.dk

Læs mere

Hvad er en Case Rapport

Hvad er en Case Rapport Hvad er en Case Rapport Syddansk Universitet 1 Det er på tide at trække forhænget til side 2 og dele vores erfaringer med hinanden på en konstruktiv måde. Et af redskaberne til erfaringsudveksling er case

Læs mere

Svømmeprojekt. Physical Performance in Young Competitive Swimmers

Svømmeprojekt. Physical Performance in Young Competitive Swimmers Physical Performance in Young Competitive Swimmers University College Lillebælt Tina Junge Lektor ved UCL, Ph.d. stud SDU Hans Knudsen Lektor ved UCL Svømmeprojekt Projekt ansvarlige: Tina Junge og Hans

Læs mere

Fyraftensmøde d. 26. nov. 2015: Ambulant genoptræning til patienter med ACL-læsion

Fyraftensmøde d. 26. nov. 2015: Ambulant genoptræning til patienter med ACL-læsion Fyraftensmøde d. 26. nov. 2015: Ambulant genoptræning til patienter med ACL-læsion (RGK) Sundhedshus Nørrebro www.kk.dk Side 2 / Program: 17.00-17.20: Sandwich og velkomst v/ Centerchef Inge-Lis Gøthgen

Læs mere

hoftemusklerne kommentar lændemusklen + sædemusklerne skal nok vægtes højest ved en præsentation, sekundært de små udadrotatorer hvis tiden tillader.

hoftemusklerne kommentar lændemusklen + sædemusklerne skal nok vægtes højest ved en præsentation, sekundært de små udadrotatorer hvis tiden tillader. hoftemusklerne kommentar lændemusklen + sædemusklerne skal nok vægtes højest ved en præsentation, sekundært de små udadrotatorer hvis tiden tillader. lændemusklen navn placering fra til led funktion øvrige

Læs mere

TOTAL KNÆ ALLOPLASTIK

TOTAL KNÆ ALLOPLASTIK TOTAL KNÆ ALLOPLASTIK Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk 1 EFTER OPERATIONEN De seneste års forskning har vist, at effektiv smertebehandling, tidlig

Læs mere

Sådan bliver du klar til at starte påp

Sådan bliver du klar til at starte påp Sådan bliver du klar til at starte påp Skadesforebyggende øvelser og træning Oplæg g ved Fysioterapeut Lotte Krebs Skader på Eliteskolen 2010/2011 Overbelastningsskader: Skinnebensbetændelse, irritation

Læs mere

Styrketræning for rullere

Styrketræning for rullere Styrketræning for rullere Kopieret fra: www.go motionshop.dk. Se også dette link, hvor øvelserne vises live: http://www.gomotion.dk/peasp?p_id=250&page=1 Når man løber på rulleskøjter oplever man, specielt

Læs mere

Introduktion til Måling af fysisk form hos børn 4-12 år

Introduktion til Måling af fysisk form hos børn 4-12 år 1 HVAD vil vi teste? Introduktion til Måling af fysisk form hos børn 4-12 år NB! Testpersonerne gennemfører øvelserne med sko på Fysisk form er en variabel, der er sammensat af mange forskellige egenskaber.

Læs mere

Testmanual for Constant-Murley Score 1

Testmanual for Constant-Murley Score 1 Testmanual for Constant-Murley Score 1 Subjektive Del A. Smerte Patienten bedes på en 15 cm linje angive sin værste smerte i skulderen oplevet indenfor de sidste 24 timer ved normale dagligdags aktiviteter.

Læs mere

Regulatoriske mekanismer i energistofskiftet

Regulatoriske mekanismer i energistofskiftet Regulatoriske mekanismer i energistofskiftet Del A Formål: Måling af metabolitkonc. i biopsier fra muskelvæv (rotter). Fremgangsmåde: se øvelsesvejleding Vi målte på ATP og PCr. Herudover var der andre

Læs mere

En intro til radiologisk statistik. Erik Morre Pedersen

En intro til radiologisk statistik. Erik Morre Pedersen En intro til radiologisk statistik Erik Morre Pedersen Hypoteser og testning Statistisk signifikans 2 x 2 tabellen og lidt om ROC Inter- og intraobserver statistik Styrkeberegning Konklusion Litteratur

Læs mere

Lars Andersen: Anvendelse af statistik. Notat om deskriptiv statistik, χ 2 -test og Goodness of Fit test.

Lars Andersen: Anvendelse af statistik. Notat om deskriptiv statistik, χ 2 -test og Goodness of Fit test. Lars Andersen: Anvendelse af statistik. Notat om deskriptiv statistik, χ -test og Goodness of Fit test. Anvendelser af statistik Statistik er et levende og fascinerende emne, men at læse om det er alt

Læs mere

Effekten af et ventelistekontrolleret psykologisk behandlingsprogram for børn med juvenil idiopatisk artrit og deres forældre

Effekten af et ventelistekontrolleret psykologisk behandlingsprogram for børn med juvenil idiopatisk artrit og deres forældre Effekten af et ventelistekontrolleret psykologisk behandlingsprogram for børn med juvenil idiopatisk artrit og deres forældre v/ Johanne H. Jeppesen Cand. Psych. Ph.d. studerende Psykologisk Institut,

Læs mere

Introduktion til "Systematic Review" Hans Lund University of Southern Denmark Bergen University College

Introduktion til Systematic Review Hans Lund University of Southern Denmark Bergen University College Introduktion til "Systematic Review" Hans Lund University of Southern Denmark Bergen University College 1 Program 11.30-12.00 Præsentation af SR hvad er det og hvad kan det bruges til? 12.00-12.10 Summe:

Læs mere

Forskningsprojekt deltagerinformation:

Forskningsprojekt deltagerinformation: Forskningsprojekt deltagerinformation: Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Falkevej 1-3 8600 Silkeborg Hvordan påvirkes balance, koordination, muskelstyrke og kondition hos kvinder, der oplever

Læs mere

6. TEST betyder; ro 2000 meter så hurtigt som muligt, for at måle dine forbedringer.

6. TEST betyder; ro 2000 meter så hurtigt som muligt, for at måle dine forbedringer. Brug Pace Guiden for at få det bedste ud af træningsprogrammer i de forskellige træningsområder. Find din aktuelle 2000 meter tid i venstre kolonne, se på tværs for at finde din Pace i hvert område. Når

Læs mere

DEAP- koncepter d. 10.4.2013

DEAP- koncepter d. 10.4.2013 DEAP- koncepter d. 10.4.2013 Gruppe 9 Andreas Snitkjær, s112956 Carina Lindahl, s1129?? Frederik Christiansen, s112967 Jacob Wulff, s112985 Christian Breinholt, s1129?? Karl Villemoes, s1129?? Koncepterne

Læs mere

Inklusionsskriterier At deltagerne har stand - og gangfunktion og er motiveret til at indgå i et forpligtende og vedligeholdende træningsforløb.

Inklusionsskriterier At deltagerne har stand - og gangfunktion og er motiveret til at indgå i et forpligtende og vedligeholdende træningsforløb. Bilag 1 Holdnavn Parkinsonhold Lovgrundlag Serviceloven 86.2 Målgruppe Ny diagnosticerede Parkinsonborgere i Ballerup Kommune Inklusionsskriterier At deltagerne har stand - og gangfunktion og er motiveret

Læs mere

HOFTEALLOPLASTIK. Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk 1

HOFTEALLOPLASTIK. Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk 1 HOFTEALLOPLASTIK Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk 1 EFTER OPERATIONEN De seneste års forskning har vist, at effektiv smertebehandling, tidlig mobilisering

Læs mere

Til patienter og pårørende. Knæet. Træningsprogram. Vælg farve. Kvalitet Døgnet Rundt. Rehabiliteringsklinikken

Til patienter og pårørende. Knæet. Træningsprogram. Vælg farve. Kvalitet Døgnet Rundt. Rehabiliteringsklinikken Til patienter og pårørende Knæet Træningsprogram Vælg farve Kvalitet Døgnet Rundt Rehabiliteringsklinikken Knæet Udleveret af: Tlf.nr.: 79 97 61 63 Træningen begynder med det samme, hvis ikke andet er

Læs mere

En samling af de bragte månedens muskel

En samling af de bragte månedens muskel En samling af de bragte månedens muskel "" er et nyt indlæg i vores nyhedsbrev. En af læserne af nyhedsbrevet kontaktede os med en spændende idé. Hun havde siddet og talt med nogle af hendes veninder og

Læs mere

!////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////

!//////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////// HIK U1 Pige Sommerprogram //////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////// Minimum træninger om ugen Ugentligt: 1 x løb (eller anden

Læs mere

For at vurdere om familier kan indgå i studiet screenes de for om de er i risiko for dårligt psykosocialt udfald vha. Family Relation Index.

For at vurdere om familier kan indgå i studiet screenes de for om de er i risiko for dårligt psykosocialt udfald vha. Family Relation Index. Bilag 4: Evidenstabel Forfatter År Studietype Studiets Kissane et al. 2006 Randomiseret kontrolleret studie (Ib) ++ 81 familier med minimum et barn på over 12 år og en døende forælder på 35-70 år med kræft.

Læs mere

Gang & løb. PanumPanik UE B- spørgsmål

Gang & løb. PanumPanik UE B- spørgsmål Gang & løb Gang og løb er menneskets to naturlige måder at bevæge sig på. Bevægelsen er yderst kompliceret og kræver fin koordination af talrige muskler. Svigter denne koordination indtræder afvigelser

Læs mere

Floorball. Undervisningsmateriale. Dansk Floorball Union Uddannelse skole - indskoling

Floorball. Undervisningsmateriale. Dansk Floorball Union Uddannelse skole - indskoling Floorball Undervisningsmateriale Udarbejdet i samarbejde med Hørsholm Rungsted Floorball Klub 1 Indhold Rammerne... 4 Storytelling... 4 Opvarmning... 4 Fælles øvelser... 4 Stationsbaserede øvelser... 5

Læs mere

Projekt Pigefodbold. Testbatteri

Projekt Pigefodbold. Testbatteri Projekt Pigefodbold 2012 Testbatteri Banebrydende nyt projekt i DBU regi Nu igangsætter DBU Jylland et stort banebrydende projekt, der har til formål at indsamle ny og vigtig viden omkring pigefodboldspillere.

Læs mere

Bilag 2: Undersøgelse af de nationale tests reliabilitet. Sammenfatning

Bilag 2: Undersøgelse af de nationale tests reliabilitet. Sammenfatning Bilag 2: Undersøgelse af de nationale tests reliabilitet Sammenfatning I efteråret 2014 blev der i alt gennemført ca. 485.000 frivillige nationale tests. 296.000 deltog i de frivillige test, heraf deltog

Læs mere

Information og træningsprogram til hjertepatienter

Information og træningsprogram til hjertepatienter Patientinformation Information og træningsprogram til hjertepatienter Velkommen til Vejle Sygehus Fysioterapien 1 2 Rev. okt. 2010 Information om fysisk aktivitet Sundhedsstyrelsen anbefaler, at alle voksne

Læs mere

Udviklet af Dr. Bruno Gröbli / Schweiz. support energy point

Udviklet af Dr. Bruno Gröbli / Schweiz. support energy point Udviklet af support energy point Støttefunktion S.E.P. strømpen yder støtte til fodens svang i tværgående retning og indirekte på langs af svangen. Den støtter kun hvis, og hvor det er nødvendigt. Der

Læs mere

Sammensæt dit eget styrketræningsprogram

Sammensæt dit eget styrketræningsprogram Sammensæt dit eget styrketræningsprogram Af Fitnews.dk - tirsdag 08. januar, 2013 http://www.fitnews.dk/artikler/sammensaet-dit-eget-styrketraeningsprogram/ Et af de spørgsmål, vi oftest får stillet her

Læs mere

Det Nationale Forskningscenter. for Arbejdsmiljø, NFA

Det Nationale Forskningscenter. for Arbejdsmiljø, NFA Hvad virker i ulykkesforebyggelsen Det Nationale Forskningscenter - Review af den internationale videnskabelige litteratur for Arbejdsmiljø, NFA AMFF Årskonference januar 2014, Seniorforsker, PhD. Forebyggelse

Læs mere

Vejledning til Excel-ark til Kappaberegning

Vejledning til Excel-ark til Kappaberegning Vejledning til Excel-ark til Kappaberegning Jan Ivanouw 16. december 2008 Om interraterreliabilitet og Kappaberegning Formålet med Kappaberegning er at vurdere hvor god overensstemmelse der er mellem to

Læs mere

En intro til radiologisk statistik

En intro til radiologisk statistik En intro til radiologisk statistik Erik Morre Pedersen Hypoteser og testning Statistisk signifikans 2 x 2 tabellen og lidt om ROC Inter- og intraobserver statistik Styrkeberegning Konklusion Litteratur

Læs mere

SKRIFTLIG EKSAMEN I BIOSTATISTIK OG EPIDEMIOLOGI Cand.Scient.San, 2. semester 20. februar 2015 (3 timer)

SKRIFTLIG EKSAMEN I BIOSTATISTIK OG EPIDEMIOLOGI Cand.Scient.San, 2. semester 20. februar 2015 (3 timer) D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T B l e g d a m s v e j 3 B 2 2 0 0 K ø b e n h a v n N SKRIFTLIG EKSAMEN I BIOSTATISTIK OG EPIDEMIOLOGI

Læs mere

Røntgenundersøgelser af columna lumbalis indblændning ved analog vs. digital teknik

Røntgenundersøgelser af columna lumbalis indblændning ved analog vs. digital teknik Røntgenundersøgelser af columna lumbalis indblændning ved analog vs. digital teknik Lars Göran Zetterberg MSC, radiograf, adjunkt Radiografuddannelsen, University College Nordjylland, Aalborg, Danmark

Læs mere

Den fysiske rettesnor

Den fysiske rettesnor Den fysiske rettesnor Denne fysiske rettesnor er et forsøg på at ensrette den fysiske træning i Roskilde Håndbold. Det er i denne forbindelse vigtigt at være bevidst om, at alle ikke er lige fysisk udviklet,

Læs mere

Sommereksamen 2015. Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering

Sommereksamen 2015. Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering Sommereksamen 2015 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Statistik og evidensbaseret medicin Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering 2. semester Eksamensdato: 16-06-2015 Tid:

Læs mere

Knæprotese. Øvelsesprogram. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Fysioterapien

Knæprotese. Øvelsesprogram. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Fysioterapien Knæprotese Øvelsesprogram Regionshospitalet Silkeborg Center for Planlagt Kirurgi Fysioterapien Øvelser for patienter med knæprotese Generel information Smertestillende medicin bør tages ca. en halv time

Læs mere

Patientinformation. Hospitalsenheden Horsens Terapiafdelingen. Træningsprogram efter hoftealloplastik

Patientinformation. Hospitalsenheden Horsens Terapiafdelingen. Træningsprogram efter hoftealloplastik Generel information Det er vigtigt, at du hele tiden tager hensyn til smerter i forbindelse med træning og dagligdags aktiviteter. Dvs. du må gerne mærke ømhed og let smerte under træningen, men ikke opleve

Læs mere

Overtræning. Af Fitnews.dk - mandag 14. april, 2014. http://www.fitnews.dk/artikler/overtraening-2/

Overtræning. Af Fitnews.dk - mandag 14. april, 2014. http://www.fitnews.dk/artikler/overtraening-2/ Overtræning Af Fitnews.dk - mandag 14. april, 2014 http://www.fitnews.dk/artikler/overtraening-2/ Allerede tilbage i midten af det 19. århundrede blev overtræning omtalt af en engelsk videnskabsmand. Han

Læs mere

Forsøgets titel: Startløbemængden og risikoen for løbeskader hos nybegyndere

Forsøgets titel: Startløbemængden og risikoen for løbeskader hos nybegyndere Deltagerinformation Forsøgets titel: Startløbemængden og risikoen for løbeskader hos nybegyndere Vi vil spørge, om du vil deltage i et videnskabeligt forsøg, der udføres af Ortopædkirurgien, Region Nordjylland.

Læs mere

Styrketræning Talentcenter Vest

Styrketræning Talentcenter Vest Styrketræning Talentcenter Vest Opvarmning på niveauer Natascha Winther Olsen Indholdsfortegnelse Indledning Hvad er et talent? Aldersrelateret træning Præpuberteten (Piger - 11 år, drenge - 12 år) Puberteten

Læs mere

Træning virker!! Men hvordan, hvor meget & til hvem?

Træning virker!! Men hvordan, hvor meget & til hvem? Træning virker!! Men hvordan, hvor meget & til hvem? Henning Langberg Professor, Dr.med. Phd, cand. Scient. fysioterapeut CopenRehab Institute for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet Effekt

Læs mere

Genoptræningsprincipper.

Genoptræningsprincipper. Genoptræningsprincipper. Genoptræning hvad gør jeg? Når skaden er sket, og den rigtige diagnose er stillet, er det vigtigt at få etableret det rigtige genoptræningsforløb. Akutte skader og overbelastningsskader

Læs mere

Reproducerbarheden og normale værdier for en ny dynamisk tredimensionel undersøgelsesmodel til vurdering af columnas kinematik under gang hos børn.

Reproducerbarheden og normale værdier for en ny dynamisk tredimensionel undersøgelsesmodel til vurdering af columnas kinematik under gang hos børn. Reproducerbarheden og normale værdier for en ny dynamisk tredimensionel undersøgelsesmodel til vurdering af columnas kinematik under gang hos børn. af Lisbeth Hansen, Malene Luun og Ragnhild Løberg Projektet

Læs mere

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået på det annoncerede tidspunkt, kan deltage i konkurrencen

Læs mere

Statistik ved Bachelor-uddannelsen i folkesundhedsvidenskab. Introduktion

Statistik ved Bachelor-uddannelsen i folkesundhedsvidenskab. Introduktion Statistik ved Bachelor-uddannelsen i folkesundhedsvidenskab Introduktion 1 Formelt Lærere: Esben Budtz-Jørgensen Jørgen Holm Petersen Øvelseslærere: Berivan+Kathrine, Amalie+Annabell Databehandling: SPSS

Læs mere

Træning ved hofte-/lyskeskader

Træning ved hofte-/lyskeskader Vi anbefaler, at du udfører øvelserne efter vejledning af en fysioterapeut Hvad er en hofte-/lyskeskade Hofte-/lyskeskader er ofte komplicerede og langvarige. Det er ikke ualmindeligt, at genoptræningen

Læs mere

Bilag 1: Søgestrategi for AMED

Bilag 1: Søgestrategi for AMED Bilag 1: Søgestrategi for AMED D.02.06.2014! 1! Bilag 2: CAIT Spørgeskema! 2! Bilag 3: Informeret samtykke til deltagelse! 3! Bilag 4: Protokol Protokol I protokollen har hver testperson fået tildelt en

Læs mere

Metode i klinisk retningslinje

Metode i klinisk retningslinje Metode i klinisk retningslinje National klinisk retningslinje for fysioterapi og ergoterapi til voksne med funktionsevnenedsættelse som følge af erhvervet hjerneskade Karin Spangsberg Kristensen, fysioterapeut.

Læs mere

Hvordan kan en ernæringsprofessionel indsamle data til ernæringsvurdering?

Hvordan kan en ernæringsprofessionel indsamle data til ernæringsvurdering? SNAPShot. Trin 1. Ernæringsvurdering Hvad er formålet med ernæringsvurdering? Systematisk indsamling, analyse og fortolkning af data fra klienten, pårørende, andre omsorgspersoner og behandlere med henblik

Læs mere

Øvelser til dig med morbus Bechterew

Øvelser til dig med morbus Bechterew Øvelser til dig med morbus Bechterew Vi har udarbejdet et grundlæggende program, som indeholder de øvelser, der er nødvendige, for at du kan bevare bevægeligheden og forebygge, at ryggen bliver krum. Det

Læs mere

GENOPTRÆNING EFTER SPINALSTENOSE

GENOPTRÆNING EFTER SPINALSTENOSE GENOPTRÆNING EFTER SPINALSTENOSE Hellerup Tlf: 39 77 70 70 Lyngby Tlf: 45 93 39 33 Odense Tlf: 65 48 70 70 www.cfrhospitaler.dk 1 Ved en operation for spinalstenose, fjerner man det knoglevæv, der trykker

Læs mere

SPORTSSKADE KURSUS DEL 1 1 KURSUS I SPORTSSKADER - FOREBYGGELSE-TRÆNING -BEHANDLING FORMÅL MED KURSET SKADES DEFINITION ÅRSAG OPSTÅR BEDRING EKSEMPLER

SPORTSSKADE KURSUS DEL 1 1 KURSUS I SPORTSSKADER - FOREBYGGELSE-TRÆNING -BEHANDLING FORMÅL MED KURSET SKADES DEFINITION ÅRSAG OPSTÅR BEDRING EKSEMPLER KURSUS I SPORTSSKADER - FOREBYGGELSE-TRÆNING -BEHANDLING AKUT SKADE OG GENOPTRÆNING FORMÅL MED KURSET AT I LÆRER AT UDFØRE KORREKT AKUT SKADES- BEHANDLING AT I FÅR INDSIGT I KROPPENS ADVARSELSSIGNALER

Læs mere

GENOPTRÆNING EFTER DESEOPERATION

GENOPTRÆNING EFTER DESEOPERATION GENOPTRÆNING EFTER DESEOPERATION Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk 1 DE FØRSTE DAGE Denne pjece indeholder øvelser til den første fase efter din

Læs mere

Springerknæ Informations- og træningsprogram

Springerknæ Informations- og træningsprogram Springerknæ Informations- og træningsprogram Information Springerknæ også kaldet Jumpers Knee er en meget almindelig overbelastningsskade hos idrætsfolk - både motionister og atleter. Tilstanden er karakteriseret

Læs mere

Deltagerinformation om deltagelse i et sundhedsvidenskabeligt forsøg

Deltagerinformation om deltagelse i et sundhedsvidenskabeligt forsøg Deltagerinformation om deltagelse i et sundhedsvidenskabeligt forsøg Forsøgets titel: Individuel tværfaglig intervention for børn med cerebral parese Betydningen af tre- dimensionel klinisk ganganalyse

Læs mere

til patienter med hoftebrud 1Træningsguide til patienter med hoftebrud

til patienter med hoftebrud 1Træningsguide til patienter med hoftebrud T R Æ N I N G S G U I D E til patienter med hoftebrud 1Træningsguide til patienter med hoftebrud Træningsguide til patienter med hoftebrud Det er vigtigt, at du så hurtigt som muligt kommer i gang med

Læs mere

Evalueringsmetoder og forventninger til udbytte

Evalueringsmetoder og forventninger til udbytte Evalueringsmetoder og forventninger til udbytte Anna Lund Jepsen Lektor, ph.d. Institut for Miljø- og Erhvervsøkonomi SDU i Esbjerg Evalueringsmetoder Anna Lund Jepsen maj 2008 1 Formålet med at evaluere

Læs mere

Et oplæg til dokumentation og evaluering

Et oplæg til dokumentation og evaluering Et oplæg til dokumentation og evaluering Grundlæggende teori Side 1 af 11 Teoretisk grundlag for metode og dokumentation: )...3 Indsamling af data:...4 Forskellige måder at angribe undersøgelsen på:...6

Læs mere

Spil. Lege spil. Store: Fodtennis Her spiller vi fodtennis over et net. Eller i kan spille over et håndboldmål.

Spil. Lege spil. Store: Fodtennis Her spiller vi fodtennis over et net. Eller i kan spille over et håndboldmål. Lege spil Store: Fodtennis Her spiller vi fodtennis over et net. Eller i kan spille over et håndboldmål. Spil Futsal De forskellige grupper skal spille Futsal kampe mod hinanden. Såfremt grupperne er store

Læs mere

Fra protokol til fondsansøgning

Fra protokol til fondsansøgning Fra protokol til fondsansøgning En protokol adskiller sig på mange områder fra en ansøgning om eksternt finansierede forskningsmidler. En protokol er som regel meget omfangsrig, detaljeret og anderledes

Læs mere

Kort gennemgang af Samfundsfaglig-, Naturvidenskabeligog

Kort gennemgang af Samfundsfaglig-, Naturvidenskabeligog Kort gennemgang af Samfundsfaglig-, Naturvidenskabeligog Humanistisk metode Vejledning på Kalundborg Gymnasium & HF Samfundsfaglig metode Indenfor det samfundsvidenskabelige område arbejdes der med mange

Læs mere

Newton Fitness ApS GENOPTRÆNING I PRAKSIS

Newton Fitness ApS GENOPTRÆNING I PRAKSIS Newton Fitness ApS GENOPTRÆNING I PRAKSIS Genoptræning i praksis Genskaber leddenes fulde Mobilitet. Forbedrer stabilitet i led og core. Styrker muskler og led til et langt højere niveau end før skaden.

Læs mere

Læring af test. Rapport for. Aarhus Analyse Skoleåret

Læring af test. Rapport for. Aarhus Analyse  Skoleåret Læring af test Rapport for Skoleåret 2016 2017 Aarhus Analyse www.aarhus-analyse.dk Introduktion Skoleledere har adgang til masser af data på deres elever. Udfordringen er derfor ikke at skaffe adgang

Læs mere

Dorte Fagfestival - Sundhed på mange måder - Odense 26-28 marts 2009

Dorte Fagfestival - Sundhed på mange måder - Odense 26-28 marts 2009 Dorte UNDERSØGELSE AF MOTORIK HOS SKOLEBØRN MED GENERELLE INDLÆRINGSVANSKELIGHEDER (MGI) Udarbejdet af fysioterapeuterne Anne-Marie Wium & Dorte Valentiner-Branth Pædagogisk Udviklingscenter, Rødovre Forforståelse:

Læs mere

Træningsprincipper Generelle guidelines. Træning og Dystrofia myotonica Marts 2015 Bente Kristensen

Træningsprincipper Generelle guidelines. Træning og Dystrofia myotonica Marts 2015 Bente Kristensen Træningsprincipper Generelle guidelines Træning og Dystrofia myotonica Marts 2015 Bente Kristensen Formålet med træning: At forbedre eller vedligeholde funktioner At forebygge senfølger Konditions-forbedrende

Læs mere

grund af uspecifikke nakke og skuldersmerter. Rasmussen NR, Jensen OK, Christiansen DH, Nielsen CV, Jensen C

grund af uspecifikke nakke og skuldersmerter. Rasmussen NR, Jensen OK, Christiansen DH, Nielsen CV, Jensen C Effekt af to forskellige hjemmetræningsprogrammer til patienter sygemeldt på grund af uspecifikke nakke og skuldersmerter. Rasmussen NR, Jensen OK, Christiansen DH, Nielsen CV, Jensen C Formål At sammenligne

Læs mere

Test til hjertepatienter

Test til hjertepatienter Test til hjertepatienter Inter-tester reliabilitet af : Submaximal arbejdstest på ergometercykel med taletærskel som intensitetsindikator Aarhus University Hospital Mette Krintel Petersen, Fysioterapeut,

Læs mere

Strækøvelser. Achillessenen

Strækøvelser. Achillessenen Achillessenen Achillessenen er den senede del af lægmusklerne, der hæfter på hælbenet. Overbelastning af achillessenen ses ofte hos løbere. Tilstanden er som oftest karakteriseret ved smerter i achillessenen

Læs mere

Danske elevers oplevelser af og syn på udeskole

Danske elevers oplevelser af og syn på udeskole Danske elevers oplevelser af og syn på udeskole Lærke Mygind, Steno Diabetes Center, Niels Ejbye-Ernst, VIAUC & Peter Bentsen, Steno Diabetes Center (2016) Udarbejdet i forbindelse med projekt Udvikling

Læs mere

Hvad vil det sige at udarbejde en klinisk retningslinje?

Hvad vil det sige at udarbejde en klinisk retningslinje? Hvad vil det sige at udarbejde en klinisk retningslinje? Maiken Bang Hansen, Cand.scient.san.publ, akademisk medarbejder i DMCG-PAL og CKR Opstartsmøde for kliniske retningslinjer 2013 26. November 2012

Læs mere

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.

Læs mere

Eksperimenter. Kim Overvad Afdeling for Epidemiologi Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Marts 2011

Eksperimenter. Kim Overvad Afdeling for Epidemiologi Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Marts 2011 Eksperimenter Kim Overvad Afdeling for Epidemiologi Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Marts 2011 Epidemiologiske studier Observerende studier beskrivende (populationer) regional variation migrations

Læs mere

Grundlæggende styrketræning

Grundlæggende styrketræning Grundlæggende styrketræning Af: Lene Gilkrog Styrketræning & Muskelmasse Dette program henvender sig til dig, der ikke er vant til at styrketræne. Formålet med programmet er primært at vænne kroppen til

Læs mere

Vurdering af ledbevægelighed

Vurdering af ledbevægelighed Vurdering af ledbevægelighed Ledbevægelighed Passiv ledbevægelighed (PROM) beskriver den bevægelse, som personen kan udføre i afslappet tilstand med assistance fra en anden person, fra sig selv eller genstand

Læs mere

Kapitel 12 Variansanalyse

Kapitel 12 Variansanalyse Kapitel 12 Variansanalyse Peter Tibert Stoltze stat@peterstoltzedk Elementær statistik F2011 Version 7 april 2011 1 / 43 Indledning Sammenligning af middelværdien i to grupper indenfor en stikprøve kan

Læs mere

Kinesiotapens effekt på kraftudvikling i haserne - et forsøg med ACL rekonstruerede patienter.

Kinesiotapens effekt på kraftudvikling i haserne - et forsøg med ACL rekonstruerede patienter. Kinesiotapens effekt på kraftudvikling i haserne - et forsøg med ACL rekonstruerede patienter. Udarbejdet af: Intern vejleder: Jeppe Thue Thorup Andersen, Master & Specialist i Muskuloskeletal Fysioterapi.

Læs mere