Handleplanskatalog til Idræts- og Fritidspolitikken Handleplansforslag til Idræts- og Fritidspolitikken 2016
|
|
- Lise Skaarup
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Handleplansforslag til Idræts- og Fritidspolitikken
2 Indhold Indledning... 3 Handleplansområde 1: Frivillig ledelse og fritidsliv - bredde- og elite... 5 Handleplan 1.1: Styrkelse af frivillige bredde- og eliteforeninger... 5 Handleplan 1.2: Selvorganiserede, aftenskoler og nye organiseringsformer... 8 Handleplan 1.3: Arrangementer Handleplansområde 2: Rammer og organisering Handleplan 2.1: Partnerskaber og samarbejde på tværs Handleplan 2.2: Nyt Idræts- og fritidssekretariat Handleplan 2.3: Fysiske rammer til idræt og fritid Handleplansområde 3: Synlighed og kommunikation Handleplan 3.1: Synlighed og videndeling Handleplan 3.2: Digitalisering og kommunikation Handleplan 3.3: Branding af idrætten og fritiden i Greve
3 Indledning Baggrunden for handleplanerne er Idræts- og fritidspolitikken forlænget til og med 2019, handleplanskataloget , rapport om fritidsvaner i Greve Kommune 2015, øvrige undersøgelser og anden relevant viden, arbejdet i Idræts- og Fritidsrådenes Handleplansgruppe, temadrøftelse mellem Kulturog Fritidsudvalget og Idræts- og fritidsrådene i oktober 2015 og kommunens politikker og planer i øvrigt med snitflade til idræts- og fritidsområdet. Ifølge Idrætsrådets udmelding på politisk temamøde ønskes de resterende handleplaner i kataloget sat i værk efter tilpasning med input fra bl.a. fritidsvaneundersøgelsen. Der ønskes primært fokus på foreningerne og derudover en tættere kobling med sundhedsområdet. Ifølge Fritidsrådet ønskes med afsæt i undersøgelsen fokus på udeområdernes udvikling og anvendelse og en lige vægtning af fritidslivet i og uden for foreningerne. Det gælder også aftenskoler, ældre og handicappede. Derudover har begge råd udtrykt ønske om fokus på faciliteter. Visionerne i Idræts- og Fritidspolitikken peger på, at alle borgere har et aktivt idræts- og fritidsliv, som giver næring og inspiration til det gode liv og, at Greve Kommune vil markere sig, som en attraktiv idræts- og fritidskommune. I kommunens Planstrategi 2015 lægges vægt på, at idræts- og fritidslivet har potentiale til at styrke det gode liv og at brande og skabe vækst. Det afspejler sig bl.a. i ønske om, at foreningslivet udbredes og nye former understøttes med henblik på, at alle borgere deltager aktivt livet igennem. Der peges også på, at de fysiske rammer både ude og inde skal inspirere til en sund og aktiv livsstil. Som et resultat af ovenstående består herværende katalog i hovedtræk dels af en revideret udgave af de tre endnu ikke udmøntede handleplaner fra handleplanskatalog og dels en plan om styrkelse af foreningslivet, herunder foreninger som arbejder med talent- og eliteidræt, en indsats for fritidslivet i andre rammer end det almindelige foreningsliv og udmøntning af facilitetsområdet. Handleplanerne i kataloget er inddelt i tre handleplansområder, som hver rummer tre handleplaner. Hvert handleplansområde er først vist i oversigtsform fulgt af uddybende projektbeskrivelser til de enkelte handleplaner. Handleplanernes omfang varierer og skal i nogle tilfælde udfoldes i yderligere beskrivelser og mål. Flere af planerne realiseres i samarbejde med andre fagområder og samarbejdsparter. 3
4 I handleplanerne lægges vægt på, at idræts- og fritidslivet styrkes gennem tilbud om værktøjer og viden til at drive og udvikle foreningsliv og fritidsaktivitet. Der lægges vægt på at skabe meningsfulde sammenhænge og samarbejde på tværs med sigte på specifikke målgrupper og formål. Indsatserne skal yderligere styrkes via en synligheds- og kommunikationsindsats, som sikrer afsæt i faktiske behov og ønsker og som fremmer kvalitet og aktiv deltagelse i fritidslivet. Grundet, at det nye idræts- fritidssekretariat på udarbejdelsestidspunktet ikke er fuldt færdigetableret er der ikke taget hensyn til dette i handleplansbeskrivelserne. Greve Kommune vil/arbejder for og lign. kan derfor omfatte såvel centraladministrationen, som sekretariatet. Handleplanerne kan ses enkeltvist og i sammenhæng, hvor indsatserne styrker og underbygger hinanden. Gennemgående er, at samarbejde, videndeling og synlighed styrker indsatserne. Handleplaner til idræts- og fritidspolitikken træder i kraft i juni 2016 og forløber til og med 2019, hvor gældende Idræts- og Fritidspolitik udløber. Midtvejs i forløbet evalueres og opdateres kataloget. Vejledning, værktøjer og aktører Sammenhæng, synlighed og videndeling Fysiske rammer og organisering 4
5 Handleplansområde 1: Frivillig ledelse og fritidsliv - bredde og elite INDSATSER MÅL Handleplan 1.1 Styrkelse af de frivillige bredde- og eliteforeninger 1. Styrke de frivillige foreninger gennem temapakker med webbaseret information, råd, sparring og temamøder. 2. Målrette temapakkerne til udviklingsarbejde i talent- og elite idrætsforeningerne, mindre og nye foreninger og til indsatser, som har relation til hhv. skole-, handicap-, sundheds- og inklusionsområdet. 3. Inddrage erfaringer, ønsker og behov i dialog med foreningslivet relevante temapakker er implementeret med webvejledning, råd, sparring, temamøder mv talent- og eliteforeninger får gavn af tilbuddet til deres udviklingsarbejde nye og/eller mindre foreninger får gavn af tilbuddene. 4. Mindst 20 foreninger viser interesse for tværgående indsatser i relation til områder, som skole, handicap, integration og sundhed. Frivillig ledelse og fritidsliv i bredde- og eliteaktivitet Handleplan 1.2 Selvorganiserede, aftenskoler og nye organiseringsformer 1. Se på behov for at understøtte vilkårene for aftenskoler, de selvorganiserede, nye organiseringsformer og tilpasninger. 2. Give forslag til at fremme idræts- og fritidsaktiviteten i disse miljøer og derigennem deltagelse blandt udvalgte grupper. 3. Inddrage bl.a. forløbslængde, placering, tilknytning og nye samarbejder på tværs af områder og interessenter. 1. Realisere 3 tiltag, som kan fremme aktiviteten for selvorganiserede, aftenskoler og nye organiseringsformer bl.a. til gavn for specifikke målgrupper. 2. Konkretisere forslag til hvordan samarbejde på tværs af områder og aktører samt tilpassede forløb og organisering kan fremme fritidsdeltagelsen i kommunen. Handleplan 1.3 Arrangementer 1. Anerkende frivillig ledelse og sportslige toppræstationer 2. Understøtte frivillige i afholdelse af egne events gennem råd og vejledning. 3. Fremhæve lokale idræts- og fritidsevents i Greve Kommune. 4. Udføre indsatserne i overensstemmelse med kommunens event- og oplevelsesstrategier. 1. At nye koncepter for anerkendelse af frivillige lederes indsats og sportslige toppræstationer er implementeret. 2. At de frivillige understøttes i egne arrangementer vha. skabeloner til drejebog og tjeklister, rådgivning mv. 3. At idræts- og fritidslivets oplevelsestilbud fremhæves, heri i kommunens oplevelsesguide Oplev Greve. 5
6 Handleplan 1.1: Styrkelse af frivillige bredde- og eliteforeninger Indsatsområder: Foreninger, Inklusion Baggrund: Greve Kommune vil bevare og styrke det eksisterende foreningsliv. Foreningslivet spiller en helt central rolle for mange borgeres fritidsliv, det danner ramme om talent- og eliteidrættens satsninger, som tegner Greve på topplan og det har betydning for indsatser i kommunen inden for blandt andet sundhed og inklusion. Projektbeskrivelse: Derfor vil Greve Kommune støtte op om foreningernes folkeoplysende aktiviteter og udvikling gennem vejledning, sparring og kompetenceudvikling. Fokus i de kommende år skal favne bredt fra foreninger, som i mindre grad benytter kommunens tilbud til foreninger, som arbejder med talent- og eliteidræt og endelig foreninger, som har interesse for indsatser i samspil med andre områder, som har snitflade til idræts- og fritidsliv. Indsatser: Derfor vil Greve Kommune 1. Styrke de frivillige foreninger gennem temapakker med webbaseret information, råd, sparring og kompetenceudvikling. 2. Udarbejde temapakker, som er målrettet o udviklingsarbejde i talent- og elite idrætsforeninger. Det skal supplere partnerskabsordning på området fra 2014 o mindre og nye foreninger om foreningslivet generelt, så som grundlag og fremgangsmåde for etablering, den daglige drift, kendskab til kommunens tilbud til foreninger, arbejdet med en foreningsstrategi mv. o vejledning og inspiration til foreningsindsatser, som relaterer til skole-, handicap-, sundheds- eller inklusions og integrationsområdet. 3. Inddrage erfaringer, ønsker og behov fra foreningslivet i temapakkernes indhold Mål: 1. Der er implementeret relevante temapakker iht. ovenstående temaer, som omfatter webvejledning, rådgivnings og temamøder og lign. Det kan ske i samarbejde med skole- og fritidsinstitutions-, sundhedsområdet samt med kommunale og eksterne organisationer. 2. Mindst 5 talent- og eliteforeninger får gavn af tilbud om støtte til udviklingsarbejde på området. 3. Mindst 10 nye eller mindre foreninger gør brug af temapakken og mindst 10 nye foreninger gør brug af kommunens øvrige tilbud 4. Mindst 20 foreninger viser interesse for og gør brug af kommunens tilbud i forbindelse med sundheds-, handicap-, integrations- eller inklusionsrelaterede indsatser. Målgrupper: Den direkte målgruppe er alle frivillige i foreningerne. Den indirekte målgruppe er brugere af foreningstilbud, institutioner og organisationer m.fl. 6
7 Samarbejdspartnere: Idræts- og fritidsforeninger Skoler og institutioner Interne og eksterne organisationer Boligselskaber Idrætsråd og Fritidsråd Organisering: Projektet er forankret i Greve Kommune og/eller Idræts- og Fritidssekretariatet i Greve. Rammer for projektet: I løbet af det første år beskrives, planlægges og igangsættes temapakkerne. Tilbuddene tilpasses og udvikles løbende. Midt i handleplansperioden evalueres resultatet ift. status beskrevet i periodens første halvår. Relevante temapakker fortsættes eller udvikles pba. evalueringen. 7
8 Handleplan 1.2: Selvorganiserede, aftenskoler og nye organiseringsformer Indsatsområder: Foreninger, Aftenskoler, De selvorganiserede, Inklusion Baggrund: Idræts- og Fritidslivet finder sted i mange forskellige arenaer og sammenhænge. Fra aftenskoler og frivillige foreninger til selvorganiserede aktiviteter og forløb i fritidsordninger, på arbejdspladser og lign. Med afsæt i visionen om, at alle så vidt muligt skal have et aktivt idræts- og fritidsliv er der behov for at se på disse tilbuds status, vilkår og fremtid. Heri også på udvikling af frivillighedsbegreb, organisering og samarbejde på området. Projektbeskrivelse: Derfor vil Greve Kommune se på hvordan mulighederne for idræts- og fritidsaktivitet kan fremmes blandt målgrupper, som efterspørger en vis fleksibilitet, som fx travle børnefamilier eller grupper, der er underrepræsenteret i idræts- og fritidslivet, som fx unge og borgere med anden etnisk herkomst. Det skal ske ved at se på vilkår og udviklingsmuligheder inden for en bred palet af organiseringsformer og samarbejder, som omfatter aftenskoler, de selvorganiserede, foreninger, nye organiseringsformer og tilpasninger, fritidsinstitutioner mv. Indsatser: 1. Se på behov for at understøtte vilkårene for aftenskoler, selvorganiserede og nye former, tilpasninger og samarbejder. 2. Udarbejde forslag til fremme af idræts- og fritidsaktiviteten i et udvalg af disse miljøer til gavn for bl.a. specifikke målgruppers aktivitet. 3. Inddrage parametre, som forløbslængde, placering, tilknytning og samarbejde med eller mellem relevante områder og interessenter, så som aftenskole, forening, arbejdsplads, institution, facilitet, boligselskab mv. mhp. at fremme specifikke målgruppers aktivitet. Mål: 1. Beskrive 3 tiltag, som fremmer de selvorganiseredes og aftenskolers aktivitet og nye organiseringsformer bl.a. til gavn for specifikke målgrupper. 2. Konkretisere hvorvidt og hvordan samarbejde med og på tværs af interessenter (samarbejdsparter) og fx afpasset forløb og organisering kan fremme fritidsdeltagelsen i kommunen. Målgrupper: Den direkte målgruppe er selvorganiserede, semiorganiserede, aftenskole, foreninger bredt, udvalgte målgrupper. Den indirekte målgruppe er frivillige foreninger, institutioner, arbejdsplads, kommerciel aktør, Idrætsråd og Fritidsråd, kommunale fagcentre. Samarbejdsparter: De selvorganiserede Aftenskole Boligsocialt selskab Arbejdsplads 8
9 Skole Frivillig forening Frivilligcentret m.fl. Organisering: Projektet er forankret i Greve Kommune og/eller Idræts- og Fritidssekretariatet i Greve. Rammer for projektet: I 1. halvår udpeges tre projektoplæg, som beskrives ud fra erfaringsgrundlag og viden bl.a. i form af input fra fritidens interessenter og relevante fagcentre. Projekterne vurderes i og igangsættes i 2. halvår på baggrund af potentiale og opbakning. Projekterne evalueres i 4. halvår af handleplansperioden mhp. stillingetagen til videre indsatser. 9
10 Handleplan 1.3: Arrangementer Indsatsområder: Foreninger, Aftenskoler, De selvorganiserede Baggrund: I Greve Kommune bliver der årligt afholdt en række idræts- og fritidsarrangementer for mange forskellige målgrupper på tværs af aktiviteter, sociale baggrunde og lokale tilhørsforhold. Greve Kommune understøtter mange af de arrangementer i form af blandt andet økonomi og faciliteter. Formålet med arrangementerne er typisk at støtte op om de frivilliges indsats, anerkende lokale talenter og ildsjæle samt ikke mindst skabe gode oplevelser og fællesskaber for alle. Den positive betydning ved at styrke og udvikle arrangementerne er desuden øget fokus på idræts- og fritidslivet, markedsføring af kommunen internt og eksternt og tiltrækning af nye borgere og medlemmer. Projektbeskrivelse: Greve Kommune vil arbejde for at understøtte og udvikle idræts- og fritidsområdets arrangementer med henblik på at skabe de bedst mulige betingelser for at afvikle idræts- og fritidsbegivenheder i kommunen. Gennem et tilbud om professionel rådgivning inden for fx planlægning, markedsføring og eventafvikling vil Greve Kommune styrke foreninger og frivilliges vilkår, så det bliver let, sjovt og meningsfuldt at afholde arrangementer. Derudover vil Greve Kommune indarbejde idræts- og fritidsevents i kommunens samlede strategi for Oplev Greve, som blandt andet omfatter oplevelsestilbud i kultur- og fritidslivet. Indsatser: Derfor vil Greve Kommune 1. Anerkende og fremhæve frivillig ledelse og sportslige toppræstationer 2. Understøtte og fremhæve idræts- og fritidsarrangementer, som afholdes i, for eller i samarbejde med foreninger og andre fritidsaktører. 3. Rådgive frivillige i afholdelse af egne events. 4. Udføre indsatserne i overensstemmelse med kommunens eventplaner Mål: 1. At der er udarbejdet og implementeret nye koncepter til anerkendelse af frivillige lederes indsats samt sportsudøveres toppræstationer. 2. At Greve Kommune understøtter de frivillige i afholdelse af arrangementer blandt andet ved at udarbejde skabelon og drejebøger/tjeklister for arrangementer og yde rådgivning om fx markedsføring og fundraising mv. 3. At Greve Kommune fremhæver lokale arrangementer og har indarbejdet idræts- og fritidslivets oplevelsestilbud i kommunens oplevelsesguide for borgere og besøgende Oplev Greve. Målgrupper: Den direkte målgruppe er nuværende og potentielle arrangører i regi af foreninger, institutioner, selvorganiserede og kommunen Den indirekte målgruppe er deltagere, Idrætsråd og Fritidsråd 10
11 Samarbejdsparter: Foreninger Skoler Fritidsordninger Gadeplansmedarbejdere Greve Nord medarbejdere Sport Event Danmark Landsdækkende idræts- og fritidsorganisationer. Organisering: Projektet er forankret i Greve Kommune og/eller Idræts- og Fritidssekretariatet Rammer for projektet: I løbet af det første år af handleplansperioden beskrives nye koncepter for anderkendelse, som indføres i handleplansperiodens sidste år med efterfølgende evaluering. Vejledninger og tilbud om rådgivning udarbejdes og tilbydes i projektperioden. 11
12 Handleplansområde 2: Rammer og organisering INDSATSER MÅL Handleplan 2.1 Partnerskaber og samarbejde på tværs 1. I fællesskab mellem idræts- fritids- og skoleområdet facilitere og kvalificere partnerskaber ifm. folkeskolereformen. 2. Understøtte samspillet med sundhedsog integrationsområdet ift. særlige målgruppers kendskab til forenings- og fritidslivet. Heri borgere med anden etnisk baggrund og fx overvægtige, ældre og andre udsatte grupper. 3. Afprøve en model for introduktion af flygtninge i foreningslivet. 1. At afprøve og tilpasse en ny model for partnerskaber mellem foreninger og skoler, som skal fremme antal, samarbejde og udbytte. 2. At samtænke og gennemføre tværgående indsatser på sundheds-, inklusions- eller integrationsområdet med idræts-fritidsområdet. 3. At fremme flygtninges kendskab til og deltagelse i foreningslivet gennem ny introduktionsordning samt at opnå Rammer og organisering Handleplan 2.2 Nyt Idræts- og Fritidssekretariat 1. Gennem ny organisering tættere på områdets aktører og brugere at styrke servicering og samarbejde med interessenterne og fremme at udvikling på området sker i tættere samspil med behov og ønsker. 2. Arbejde for at kommunen i samarbejde med sekretariatet styrker idræts- og fritidslivet i kommunen. 3. Markedsføre det nye idræts- og fritidssekretariatet. 1. Idræts- og fritidssekretariatets målsætninger og samarbejde med kommune og interessenter udarbejdes og implementeres 2. En markedsføringsplan er udarbejdet og gennemført mhp. at synliggøre sekretariatet for interessenterne. 3. At minimum 1/3 af kommunens foreninger, flere aftenskoler og et antal selvorganiserede får kendskab til og gør brug af sekretariatets tilbud. Handleplan 2.3 Fysiske rammer til idræt og fritid 1. Arbejde for, at faciliteter til idræt og fritid ude, som inde fremstår attraktive, tidssvarende og imødekommer ønsker og behov hos forskellige brugergrupper. 2. Kvalificere prioriteringer på facilitetsområdet med input om idrætsog fritidslivets behov og udvikling og fra idrættens og fritidens interessenter. 3. Have fokus på, at by- og naturområder danner ramme om en sund og aktiv livsstil. 1. At der periodevis udarbejdes en oversigt over behov og ønsker til vedligehold og udvikling af faciliteter og udearealer til idræts- og fritidsaktiviteter. 2. At der udarbejdes en plan for input fra idræts- og fritidsområdet til prioriteringer om kommunens faciliteter, byrum og naturarealer. 3. At der følges op på muligheder for fundraising i forbindelse med udvikling af kommunale tiltag på tværs af 12
13 Handleplan 2.1: Partnerskaber og samarbejde på tværs Indsatsområder: Foreninger, Aftenskoler, Inklusion Baggrund: Greve Kommune har en lang stærke aktører på idræts- og fritidsområdet, som bidrager med høj kvalitet i de etablerede aktiviteter. I takt med ændrede fritidsvaner, nye krav og muligheder opstår og efterspørges partnerskaber og nye samarbejder på tværs, som medvirker til bedre ressourceudnyttelse og flere muligheder for borgerne. Det gælder skolereformens partnerskaber og det gælder indsatser, som omhandler sundhed, inklusion og integration. Projektbeskrivelse: Greve Kommune vil fremme meningsfulde partnerskaber og samarbejder på tværs af fritiden og blandt andet skoler, institutioner, faciliteter og erhvervsliv og mellem kommunale fagområder. Det skal mindske barrierer og skabe viden om og fremdrift i forenings- og fritidslivet. Ved at understøtte samarbejde på tværs vil Greve Kommune fremme udviklingen af tilbud, der bygger bro og fremmer aktivt medborgerskab. Indsatser: Derfor vil Greve Kommune 1. I fællesskab mellem idræts-, fritids- og skoleområdet facilitere og kvalificere foreningers partnerskaber med skoler i forbindelse med folkeskolereformen. 2. Understøtte samspillet med bl.a. sundheds- og inklusions- eller integrationsområdet med fokus på særlige målgruppers kendskab til og deltagelse i forenings- og fritidslivet. Heri borgere med anden etnisk baggrund og eksempelvis overvægtige, inaktive, ældre og andre udsatte grupper. 3. Udvikle og afprøve en model for introduktion af flygtninge i foreningslivet. Mål: 1. At afprøve og tilpasse en ny model for partnerskaber mellem foreninger og skoler, som skal fremme antal, samarbejde og gensidigt udbytte 2. At samtænke og gennemføre tværgående kommunale indsatser på sundheds- og inklusions- eller integrationsområdet med idræts-fritidsområdet. 3. At fremme flygtninges kendskab til og deltagelse i foreningslivet gennem ny introduktionsordning samt at opnå erfaringer til videre brug på området. Målgruppe: Den direkte målgruppe er alle borgere i Greve Kommune, herunder særligt børn og unge, der ikke eller i begrænset omfang benytter eksisterende fritidstilbud, unge og voksne der potentielt kan yde en frivillig indsats samt kommunens institutioner, frivillige foreninger, virksomheder og boligselskaber, der i samarbejde med borgerne kan være med til at udvikle fritidslivet gennem nye former for samarbejde. Samarbejdspartnere: Institutioner Fritidsvejledere/pædagogisk værksted Borgere 13
14 Frivillige foreninger Virksomheder Boligselskaber Organisering: Projektet er forankret i Greve Kommune og/eller Idræts- og Fritidssekretariatet. Rammer for projektet: I det 1. år af handleplansperioden afprøves model for skole-foreningssamarbejde, introduktion af flygtninge i foreningslivet og tværgående indsatser mellem idræts- og fritidsområdet og sundhedsområdet beskrives. I handleplansperiodens 2. år evalueres og tilpasses indsatserne ift. videre indsatser på området. 14
15 Handleplan 2.2: Nyt Idræts- og fritidssekretariat Indsatsområder: Foreninger, De selvorganiserede, Aftenskoler Baggrund: Idræts- og fritidslivet udvikler sig i takt med, at samfundet ændrer sig. Der er behov for at bevare og udvikle kommunens stærke foreningskultur bl.a. med fortsat fokus på, at det skal være lettere at være foreningsfrivillig. De mindre forpligtende og mere fleksible former udvikles også og nye muligheder for et aktivt idræts- og fritidsliv opstår og efterspørges. Der er derfor behov for at styrke forholdene for udfoldelse af kommunens idræts- og fritidsliv til gavn for foreningerne, de mindre organiserede former og i sidste ende borgerne. Projektbeskrivelse: Det nye idræts- og fritidssekretariat skal styrke forholdene for kommunens forenings- og fritidsliv. Blandt andet ved at bistå i fastholdelse og rekruttering af medlemmer og frivillige og centrale administrative og aktivitetsmæssige funktioner. Derudover skal det støtte op om mulighederne for selvorganiseret idrætsog fritidsaktivitet og nye organiseringsformer. Indsatser: Derfor vil Greve Kommune/Idræts- og fritidssekretariatet 1. Gennem ny organisering tættere på områdets aktører og brugere arbejde for at styrke servicering og samarbejde med interessenterne og fremme at udvikling på området sker i tættere samspil med behov og ønsker. 2. Arbejde for at kommunen i samarbejde med sekretariatet styrker idræts- og fritidslivet i kommunen. 3. Markedsføre det nye idræts- og fritidssekretariatet. Mål: 1. Idræts- og fritidssekretariatets målsætninger og samarbejde med kommune og interessenter er udarbejdet og implementeret. 2. En markedsføringsplan er udarbejdet og gennemført mhp. at synliggøre sekretariatet over for frivillige foreninger, aftenskoler, selvorganiserede, samarbejdsparter og borgere. 3. At minimum 1/3 af kommunens frivillige foreninger, flere aftenskoler og et antal selvorganiserede opnår kendskab til og gør brug af sekretariatets tilbud i løbet af handleplansperioden. Målgrupper: Den direkte målgruppe er potentielle brugere af idræts- og fritidssekretariatet, dvs. eksisterende og potentielle aktører og brugere af idræts- og fritidslivet i kommunen. Den indirekte målgruppe er sekretariatets bestyrelse og medarbejdere og samarbejdsparter i kommunen. Samarbejdsparter: Frivillige foreninger Aftenskoler De selvorganiserede 15
16 Idrætsråd og Fritidsråd Kulturelle Lærings- og fritidsinstitutioner Erhvervslivet Kommercielle aktører Boligsociale selskaber mv. Organisering: Projektet er forankret i Idræts- og fritidssekretariatet/greve Kommune Rammer for projektet: I det 1. år af handleplansperioden implementeres og markedsføres sekretariatet, planer for opgaver og samarbejde med kommunen udarbejdes og 1. års portefølje igangsættes. I 2. år af handleplansperioden igangsættes portefølje for 2017, hvor også en evaluering af første års forløb danner grundlag for sekretariatets videre udvikling. 16
17 Handleplan 2.3: Fysiske rammer til idræt og fritid Indsatsområder: Fysiske rammer, Foreninger, De selvorganiserede, Aftenskoler, Inklusion Baggrund: De fysiske rammer til idræt og fritid spiller en afgørende rolle for udfoldelse af foreningsaktiviteter, så vel som selvorganiserede aktiviteter. Ændringer i samfund og aktivitetsmønstre stiller til stadighed nye krav. Greve Kommune har fokus på velfungerende, tidssvarende faciliteter inde og ude, hvor også bæredygtighed, udnyttelse og nye måder at tænke i brugerinvolvering har fokus. By- og naturområder er også i fokus mhp. at fremme en aktiv og sund livsstil. Projektbeskrivelse: Greve Kommune vil derfor arbejde for, at eksisterende og kommende kommunale faciliteter fremstår attraktive og innovative og giver inspiration til nye former for leg og bevægelse til gavn for forskellige brugergrupper. Det er en ambition, at faciliteterne udnyttes optimalt, og at borgernes medansvar fremmes. Det skal skabe grobund for øget tilknytning og bæredygtig drift i takt med tidens idræts- og fritidsvaner og iht. kommunens ejendoms- park- og klimaplaner. Indsatser: Derfor vil Greve Kommune 1. Arbejde for, at faciliteter til idræt og fritid ude, som inde fremstår attraktive, tidssvarende og imødekommer ønsker og behov hos forskellige brugergrupper. 2. Kvalificere prioriteringer på facilitetsområdet med input om idræts- og fritidslivets behov og udvikling og fra idrættens og fritidens interessenter. 3. Have fokus på, at by- og naturområder danner ramme om en sund og aktiv livsstil Mål: 1. At der periodevis udarbejdes en oversigt over behov og ønsker til vedligehold, tilpasning og udvikling af faciliteter og udearealer til idræts- og fritidsaktiviteter på baggrund af idræts-fritidsfaglige mål og viden, fx kapacitetsudnyttelse og tilfredshed samt input fra idræts- og fritidslivets interessenter. 2. At der er udarbejdet en plan for input fra idræts- og fritidsområdet til prioriteringer om kommunens faciliteter, byrum og naturarealer. 3. At der følges op på muligheder for fundraising i forbindelse med udvikling af kommunale tiltag på tværs af fagområder, målgrupper og branding. Målgrupper: Den direkte målgruppe er facilitetsbrugerne, halinspektører og andre relevante medarbejdere på anlæggene Den indirekte målgruppe er foreninger, brugerråd, Lokale- og Anlægsfonden, DGI og konsulenter i Center for Teknik og Miljø. Samarbejdsparter: Hallerne (halinspektører, borgerhusansvarlige mv.) Foreninger Skoler 17
18 Fritidsordninger Idrætsrådet og Fritidsrådet Teknik og Miljøforvaltningen Fundraiser Organisering: Projektet er forankret i Greve Kommune og/eller Idræts- og fritidssekretariatet Rammer for projektet: Der skal vælges minimum ét fokusområde pr. år, fx naturområder, byområder eller fleksibilitet og udnyttelse mv. Evaluering af indsatserne foretages ved hvert projekts afslutning. 18
19 Handleplansområde 3: Synlighed og kommunikation INDSATSER MÅL Handleplan 3.1 Synlighed og videndeling 1. En synlighedsindsats, som målrettet, præcist og appetitvækkende kommunikerer kommunens mange tilbud til brugerne og borgerne. 2. En vidensindsats, hvor fx gå-hjem-møder og workshops sikrer, at alle relevante interessenter er klædt på med den seneste viden om vedkommende emner. 3. Øge anvendeligheden af kommunens geografiske kort over arealer og stier til fritidsbrug i tæt samspil med digitalisering af kommuneplanen og udvikling af Fritidsguiden. 1. At der er udarbejdet og anvendt informativt materiale om muligheder for idræts- og fritidsliv i Greve og at idræts- og fritidsområdet indgår i Oplev Greve. 2. At der er afviklet 4-6 netværks- og videndelingsarrangementer, fx om kommunikation og synlighed ude i foreningerne, interessentanalyse, indgåelse af partnerskaber mv. 3. At tilgængelighed og brugbarhed af kommunens kort over stier og arealer til fritidsbrug øges. Synlighed og kommunikation Handleplan 3.2 Digitalisering og kommunikation 1. Undersøge mulighederne for at videreudvikle og effektivisere digitale løsninger til administration og kommunikation 2. Kortlægge behov og målsætninger om en fremtidig samlet digital platform til gavn for foreninger og administrative brugere. 3. Afprøve webbaseret menings- og oplysningsudveksling med selvorganiserede brugere. 1. At der er udarbejdet en beskrivelse af konkrete gevinster ved en samlet digital platform, så som kobling mellem indberettede oplysninger og output til brugerne, foreningsportal, som er målrettet den enkelte forening mv. 2. At digitale delmål beskrives, følges op og implementeres ift. relevans og udbytte mhp. en løbende optimering af procedurer og overblik for brugerne. Handleplan 3.3 Branding af idræts- og fritidslivet i Greve Kommune 1. En brandingindsats, hvor der blandt andet lægges vægt på at brande den enkelte forening, frivillige og aktive fra idræts- og fritidsområdet. Den gode og nære historie skal formidle værdien af og glæden ved at være en del af en aktiv hverdag. 2. Gøre en indsats for at brande idræts- og fritidslivet og fremhæve området i oplevelseskampagner. 1. At der gennem kommunens eksisterende kommunikationskanaler, pressen, klubblade, digitale medier mv. fortælles de gode og øjenåbnende historier om at være en del af kommunens idræts- og fritidsliv. Herunder betydningen for det gode liv, som borger i Greve Kommune. 2. At idrættens og fritidens betydning for livet og udviklingen i kommunen løbende brandes og fremhæves i bl.a. Oplev Greve. 19
20 Handleplan 3.1: Synlighed og videndeling Indsatsområder: Fysiske rammer, Foreninger, De selvorganiserede, Aftenskoler og Inklusion Baggrund: Greve Kommune har en bred palet af tilbud, indsatser og muligheder for alle aktører og brugere inden for idræts- og fritidsområdet. Kvalitet og alsidighed i tilbuddene og aktiv deltagelse blandt borgerne skal bevares og styrkes gennem øget synlighed og kendskab til kommunens tilbud og gennem en indsats for at områdets aktører er klædt på med nyeste og relevant viden. Projektbeskrivelse: Greve Kommune vil igangsætte en kampagne, der skal fungere som en appetitvækker til borgerne om et aktivt fritidsliv, og gennem den gode historie skabe stolthed over at være en del af Greve Kommunes idræts- og fritidsliv. Endeligt skal kampagnen fokusere på videndeling, hvor den seneste viden om fx skolereform og foreninger, inklusion og integration, sundhed og frivillighed når ud til foreninger, institutioner og andre relevante aktører, således at hele Greve Kommune følger med udviklingen og markerer sig som en stærk idræts- og fritidskommune. Indsatser: Derfor vil Greve Kommune 1. Gennemføre en synlighedsindsats, som målrettet, præcist og appetitvækkende kommunikerer kommunens mange tilbud og muligheder til brugerne og borgerne på kommune- og lokalt plan. 2. Gennemføre en vidensindsats, hvor Greve Kommune gennem fx gå-hjem-møder og workshops sikrer, at alle relevante interessenter er klædt på med den seneste viden om vedkommende emner. 3. Øge anvendeligheden af geografiske kort over kommunens arealer og stier til fritidsbrug i tæt samspil med digitalisering af kommuneplanen og udvikling af Friluftsguiden i Region Sjælland i samspil med andre kommuner. Mål: 1. At der er udarbejdet og anvendt inspirerende, informativt materiale om muligheder for idræts- og fritidsliv til brugerne og at oplevelser på idræts- og fritidsområdet præsenteres i oplevelsesguiden Oplev Greve. 2. At der er afviklet 4-6 netværks- og videndelingsarrangementer for alle interesserede borgere i løbet af projektets levetid. Fx om strategi for kommunikation og synlighed ude i foreningerne, interessentanalyse, indgåelse af partnerskaber og lign. og, at menings- og oplysningsudveksling med selvorganiserede brugere er afprøvet. 3. At tilgængeligheden og brugbarheden af geografiske kort til brugeres og borgeres idræts- og fritidsaktiviteter er øges i samarbejde med Teknik og Miljøforvaltningen. Målgrupper Den direkte målgruppe er nuværende og potentielle aktive og frivillige inden for hele idræts- og fritidsområdet 20
21 Den indirekte målgruppe er ansatte i Greve Kommune samt idræts- og fritidsaktører fra andre kommuner og større organisationer Samarbejdspartnere Foreninger De selvorganiserede Aftenskoler Institutioner Landsorganisationer Kommuner i Region Sjælland Organisering Projektet er forankret i Greve Kommune/og eller Idræts- og fritidssekretariatet i Greve Rammer for projektet Synligheds- brandings- og vidensindsatser gennemføres i løbet af den samlede handleplansperiode. Ved årsskiftet 2017/2018 gøres status på opnåede effekter sammenlignet med udgangspunktet ved projektstart. Det sker mhp. tilpasning af en fortsat synligheds- og vidensindsats. 21
22 Handleplan 3.2: Digitalisering og kommunikation Indsatsområder: Foreninger, De selvorganiserede, Aftenskoler Baggrund Digitalisering er en vigtig del af samfundets udvikling. Det har indflydelse på alle aspekter af foreningernes, aftenskolernes- og medlemmernes administration og kommunikation. Det kan give nye muligheder i form af effektivisering og sparede timer, der i stedet kan bruges til idræt, fritid og bevægelse, som giver parterne større frihed og medvirker til aktivt medborgerskab. Greve Kommune prioriterer digitalisering og betydningen for aktivt medborgerskab højt. Projektbeskrivelse Greve Kommune vil gennem råd og vejledning og samarbejde med foreningerne, aftenskolerne og landsforbundene og ved at følge med i udviklingen understøtte den fortløbende digitalisering på idræts- og fritidsområdet. Det omfatter alle aspekter af foreningernes drift og deres udveksling af oplysninger med medlemmer, andre foreninger, aftenskoler, turneringsarrangører, medierne og kommunen. Indsatser Derfor vil Greve Kommune 1. Undersøge mulighederne for at videreudvikle og effektivisere digitale løsninger til administration og kommunikation på idræts- og fritidsområdet. 2. Kortlægge behov og målsætninger om en fremtidig samlet digital platform til gavn for foreninger og administrative brugere. 3. Afprøve webbaseret menings- og oplysningsudveksling om relevante emner med selvorganiserede idræts- og fritidsbrugere. Mål 1. At der er udarbejdet en beskrivelse af konkrete gevinster ved en samlet digital platform. Fx direkte kobling mellem indberettede oplysninger og output til brugerne, foreningsportal, som er målrettet den enkelte forening ift. bevilgede tilskud, udvalgte nyhedstemaer mv. 2. At digitale delmål beskrives, følges op og implementeres ift. relevans og udbytte mhp. en løbende optimering af procedurer, overblik for brugerne mv. Målgrupper Den direkte målgruppe er foreningsfrivillige, de selvorganiserede, aftenskoler Den indirekte målgruppe er eksisterende og potentielle brugere af det organiserede og selvorganiserede idræts- og fritidsliv. Samarbejdsparter Foreninger, aftenskoler, andre kommuner, landsorganisationer som DGI, DIF, DUF og KL. Organisering: Projektet er forankret i Greve Kommune og/eller Idræts- og Fritidssekretariatet. 22
23 Rammer for projektet: I 1. halvår beskrives målsætninger og gevinster ved en fremtidig samlet platform sammen med delmål, som kan indfries i handleplansperioden. Der følges løbende op på tiltag, som er inden for rækkevidde og understøtter aktuelle og endelige mål. Udbytte og realisering af delløsninger vurderes løbende. I 4. halvår gøres status på projektet, som opdateres ift. den videre indsats på området. 23
24 Handleplan 3.3: Branding af idrætten og fritiden i Greve Indsatsområder: Fysiske rammer, Foreninger, De selvorganiserede, Aftenskoler, Inklusion Baggrund: I Greve Kommune lægges vægt på idræts- og fritidslivets betydning for det gode liv. Det er bl.a. med til at understøtte en sund livsstil og fremme aktivt medborgerskab, skabe tilknytning til lokalsamfundet og deltagelse i udviklende fællesskaber. Idræts- og fritidslivets rolle er fremhævet i kommunens nye Planstrategi og i politikker som relaterer til området. Projektbeskrivelse: Greve Kommune gøre en indsats for at brande idræts- og fritidslivet. Både ved at fremhæve den enkelte forenings udbytte, glæde og stolthed ved at være en del af en stærkt forankret tradition eller ny udvikling på området og ved at fremhæve dets kvaliteter og tilbud for borgere, besøgende og derigennem erhvervslivet. Indsatser Derfor vil Greve Kommune 1. Gennemføre en brandingindsats, hvor der blandt andet lægges vægt på at fremhæve den enkelte forening, frivillige og aktive fra idræts- og fritidsområdet. Den gode og nære historie skal formidle værdien af og glæden ved at være en del af en aktiv hverdag. 2. Gøre en indsats for at brande idræts- og fritidslivets betydning for det gode liv i kommunen og fremhæve området i kommunens oplevelseskampagne for borgere og besøgende. Mål: 1. At der gennem kommunens eksisterende kommunikationskanaler, pressen, klubblade, digitale medier, større idræts- og fritidsorganisationer mv. fortælles de gode, interessante og øjenåbnende historier om at være en del af Greve kommunes idræts- og fritidsliv. Herunder betydning for det gode liv, som borger i Greve Kommune med afsæt i kommuneplaner, politikker og aktuelle kampagner og projekter. 2. At idrættens og fritidens betydning for livet og udviklingen i kommunen løbende brandes med afsæt i kommunens aktuelle prioriteringer, planer og projekter og bl.a. fremhæves i oplevelseskampagner, som Oplev Greve. Målgrupper: Den direkte målgruppe er foreninger, aftenskoler, de selvorganiserede og borgere og besøgende i kommunen Den indirekte målgruppe er institutioner, erhvervsliv, ansatte, idrætsråd og fritidsråd, fagområder, som arbejder med det gode liv, sundhed og fritid mv. Samarbejdsparter: Koordinatorer af Oplev Greve og anden branding af Greve Kommune, foreninger, Idrætsråd og Fritidsråd, Frivilligcenter, erhvervsliv, institutioner, landsorganisationer. 24
25 Organisering: Projektet er forankret i Greve Kommune og/eller Idræts- og Fritidssekretariatet. Rammer for projektet: Fokus og mål for brandingsatserne konkretiseres, beskrives og gennemføres i første del af handleplansperioden. I 4. halvår gøres status på projektets opnåede resultater mhp. stillingtagen til den fortsatte branding af kommunens idræts- og fritidsliv. 25
Inspirationsatalog over handleplaner for Greve Kommunes Idræts- og Fritidspolitik 2013-2016
Inspirationsatalog over handleplaner for Greve Kommunes Idræts- og Fritidspolitik 2013-2016 1 Indholdsfortegnelse Overblik over handleplanerne s. 4 Tema 1: Frivilligt lederskab. s. 5 Handleplan 1: Styrke
Læs mereInspirationskatalog over handleplaner - for Idræts- og Fritidspolitik 2013-2016
Greve Kommune Inspirationskatalog over handleplaner - for Idræts- og Fritidspolitik 2013-2016 Greve Kommune Rådhuset Rådhusholmen 10 2670 Greve Telefon 43 97 97 97 Telefax 43 97 90 90 raadhus@greve.dk
Læs mereHandleplaner - for Idræts- og Fritidspolitik
Greve Kommune Handleplaner - for Idræts- og Fritidspolitik 2013-2016 Greve Kommune Rådhuset Rådhusholmen 10 2670 Greve Telefon 43 97 97 97 Telefax 43 97 90 90 raadhus@greve.dk Greve Kommune Greve Kommune
Læs mereViborg Kommune i bevægelse
Viborg Kommune i bevægelse politik for idræt og motion UDKAST Indhold Indledning....................................................3 Politikkens opbygning....................................... 4 Politikkens
Læs mereIdræts- og fritidspolitik
T S A K D U Idræts- og fritidspolitik INDHOLD FORORD... 5 INDLEDNING... 6 INDSATSOMRÅDER... 8 Udvikling af idræts- og fritidslivet så alle har mulighed for at deltage i aktiviteter, foreningsliv og fællesskaber...
Læs mereMål for budget Proces for ny tværgående idræts- og fritidspolitik dialog og borgerinddragelse. Fokusområde
for budget 2019 Serviceområde Proces for ny tværgående idræts- og fritidspolitik dialog og borgerinddragelse Herning Kommunes aktuelle politik på idræts- og fritidsområdet blev udarbejdet i 2007 i forbindelse
Læs mereFolkeoplysningspolitik
Folkeoplysningspolitik Revidering foretaget 8. november 2018 1 INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD 3 VISION 4 Formål 4 Vision 4 MÅLSÆTNINGER 6 Det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde 6 Folkeoplysende voksenundervisning
Læs mereFolkeoplysningspolitik
Folkeoplysningspolitik Vedtaget af Kommunalbestyrelsen den 22. november 2018 Indhold 3 4 4 4 6 6 8 9 10 11 12 13 Forord Vision Formål Vision Målsætninger Det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde
Læs mereGreve Kommune. Idræts- og Fritidspolitik for Greve Kommune
Greve Kommune Idræts- og Fritidspolitik for Greve Kommune 1. udkast iha September 2012 Indhold Forord... 3 Afgrænsning... 4 Indsatsområde 1: Fysiske rammer... 5 Indsatsområde 2: Foreninger... 6 Indsatsområde
Læs mereViborg Kommune i bevægelse. politik for idræt og motion
Viborg Kommune i bevægelse politik for idræt og motion Godkendt i Byrådet 30. august 2017 Indhold Det gode liv i bevægelse Det gode liv i bevægelse.................................................... 3
Læs mereFolkeoplysningspolitik 2012-2016. Center for Børn & Kultur
Folkeoplysningspolitik 2012-2016 Center for Børn & Kultur 1 Indhold Formål...3 Borgernes deltagelse i foreningsaktiviteter...4 Rammer for foreningsarbejdet...6 Samspil mellem foreninger og selvorganiserede
Læs mereFRITIDS- OG IDRÆTSUDVALGET UDKAST TIL FRITIDS- OG IDRÆTSPOLITIK FOR KOLDING KOMMUNE
FRITIDS- OG IDRÆTSUDVALGET UDKAST TIL FRITIDS- OG IDRÆTSPOLITIK FOR KOLDING KOMMUNE 2019-21 VISION AKTIVE FÆLLESSKABER GENNEM HELE LIVET GØRE BORGERNE TIL MEDSKABERE Fritidspolitikken skal udvikles med
Læs merekøbenhavns kommunes Folkeoplysningspolitik
københavns kommunes Folkeoplysningspolitik københavns kommunes Folkeoplysningspolitik formål Vision Københavns Kommune har en vision om, at foreninger gennem folkeoplysende aktiviteter, undervisning, foredrag
Læs mereFolkeoplysningspolitik Greve Kommune 2012
Folkeoplysningspolitik Greve Kommune 2012 - tillæg til Idræts- og Fritidspolitikken á 2008 0. Indledning Greve Kommunes eksisterende folkeoplysningspolitik er beskrevet i Idræts- og Fritidspolitikken fra
Læs mereKultur- og fritidspolitik for Faxe Kommune
Kultur- og fritidspolitik for Faxe Kommune Indhold Indledning...3 Udgangspunkt...4 Pejlemærker...4 Værdier...7 Målgrupper...9 Afrunding...11 2 Indledning Kultur- og fritidslivet og de tilknyttede arrangementer,
Læs mereFORMÅL MÅL FOR FOLKEOPLYSNINGEN I KØBENHAVN
Københavns Kommunes Folkeoplysningspolitik FORMÅL Vision Københavns Kommune har en vision om, at foreninger gennem folkeoplysende aktiviteter, undervisning, foredrag og debat sikrer de københavnske borgere
Læs mereF R B M Å L. S e k t o r p l a n f o r K u l t u r & F r i t i d
F R B M Å L S e k t o r p l a n f o r K u l t u r & F r i t i d Forord I foråret 2010 udviklede Kultur- og Fritidsudvalget sammen med aktive borgere, foreninger og andre aktører 9 fælles mål for kultur-
Læs merePuls, sjæl og samarbejde. Politik for Kultur, Fritid og Frivillighed i Ringsted Kommune
Puls, sjæl og samarbejde Politik for Kultur, Fritid og Frivillighed i Ringsted Kommune Puls Sjæl Samarbejde Puls, sjæl og samarbejde Politik for Kultur, Fritid og Frivillighed i Ringsted Kommune I Ringsted
Læs mereFolkeoplysningspolitik i Favrskov Kommune
Folkeoplysningspolitik i Favrskov Kommune Målsætning for folkeoplysningspolitikken Favrskov Kommunes målsætning for folkeoplysningspolitikken er, at foreninger udbyder et varieret og mangfoldigt fritidstilbud
Læs mereFuresø Kommune FRITID I FURESØ. Politik for kultur-, fritidsog idrætsområdet
Furesø Kommune FRITID I FURESØ Politik for kultur-, fritidsog idrætsområdet 1 1. FORORD Furesø Kommune er et godt sted at bo. Det er en attraktiv og naturskøn kommune, hvor borgerne, unge som gamle, engagerer
Læs mereGENTOFTE I BEVÆGELSE IDRÆTS- OG BEVÆGELSESPOLITIK
GENTOFTE I BEVÆGELSE IDRÆTS- OG BEVÆGELSESPOLITIK 2017-2029 Foto Uber Images Das Büro Per Heegaard STT Foto Flemming P. Nielsen Udarbejdelse Gentofte Kommune Layout: Operate A/S Tryk Bording A/S Oplag:1000
Læs mereFolke. Oplysnings politik
Folke Oplysnings politik 1 Indhold Forord 3 Folkeoplysningens udfordringer og styrker 4 Visioner og målsætninger 6 Tema 1 Rammer for folkeoplysning 8 Tema 2 Samspil med selvorganiserede grupper 10 Tema
Læs mereHandlekatalog til Idræts-, fritids- og folkeoplysningspolitik Silkeborg Kommune 2012.
Godkendt i Kultur- og Fritidsudvalget den 14. maj 2012. Handlekatalogets temaer (indsats = vi gør i politikken) Frivillige ledere Silkeborg Kommune letter de bureaukratiske krav til idræts- og fritidslivet
Læs mereForslag til. Folkeoplysningspolitik
Forslag til Kerteminde Kommune 231111 2011-19114 1440-29400 1 Vision, værdier og målsætninger for folkeoplysningsområdet i Kerteminde Kommune 2 Indledning Aktiviteterne inden for fritidslivet opstår i
Læs mereBrønderslev Kommunes FRITIDS OG IDRÆTSPOLITIK
Brønderslev Kommunes FRITIDS OG IDRÆTSPOLITIK Ønsket er, at politikken skal fremstå vedkommende, relevant, værdifuld og retningsskabende for hele området Forord Brønderslev Kommune har en ambition om,
Læs mereFolkeoplysningspolitik
Folkeoplysningspolitik 2012-2014 1 Forord Foreningslivet er noget ganske særligt i det danske samfund. De grundlæggende værdier i folkeoplysningen er demokrati og fællesskab. Det er kommunernes rolle
Læs merePuls, sjæl og samarbejde
Puls, sjæl og samarbejde Politik for Kultur, Fritid og Frivillighed i Ringsted Kommune I Ringsted har vi et rigt og varieret fritids- og foreningsliv og et kulturliv, der byder på gode oplevelser for børn
Læs mereHandlekatalog til brug for realisering af idræts- fritids- og folkeoplysningspolitik
SILKEBORG KOMMUNE Handlekatalog til brug for realisering af idræts- fritids- og folkeoplysningspolitik 2 Handlekatalog til realisering af idræts- fritids- og folkeoplysningspolitik Silkeborg Kommunes idræts-
Læs mereSAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen
SAMMEN skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Vision Politikkens omdrejningspunkt tager afsæt i Egedal Kommunes vision om: Hverdag
Læs mereSammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018
Sammen skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Med Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 ønsker Byrådet at sætte retningen for arbejdet
Læs mereFRITIDSPOLITIK Vedtaget af Byrådet d.19.december 2012
FRITIDSPOLITIK Vedtaget af Byrådet d.19.december 2012 HILLERØD KOMMUNE 1 Fritidspolitik (Folkeoplysningspolitik) Fritidspolitikken er blevet til gennem en sammenskrivning af den tidligere Folkeoplysningspolitik
Læs mereForslag til Silkeborg Kommunes Idræts- og Fritidspolitik 2012. Høringsmateriale
Forslag til Silkeborg Kommunes Idræts- og Fritidspolitik 2012 Høringsmateriale Indledning Idræts- og fritidspolitikken bygger på tematiserede dialogmøder og drøftelser med Børne- og Ungdomskorpsenes Samråd,
Læs meregladsaxe.dk/kultur Kultur fritid idræt
gladsaxe.dk/kultur Kultur fritid idræt Kultur-, fritids- og idrætspolitik 2013-2016 Kultur-, Fritids- og Idrætspolitik 2013-2016 Indledning Kultur-, fritids- og idrætslivet er med til at gøre Gladsaxe
Læs mereFacilitetsstrategi for idrætsfaciliteter i Hedensted Kommune
Facilitetsstrategi for idrætsfaciliteter i Hedensted Kommune Indledning I Hedensted Kommune ønsker vi, at alle har mulighed for at være fysisk aktive og dyrke fælleskabet i de lokale idrætsfaciliteter.
Læs mereKolding Kommune Fritids- og Idrætspolitik
Kolding Kommune Fritids- og Idrætspolitik 2019-21 Vision Aktive fællesskaber gennem hele livet 2 3 Kolding Kommune Senior- og Sundhedsforvaltningen, Fritid og Idræt Fritids- og Idrætspolitik 2019-21 Forord
Læs mereFolkeoplysningspolitik
Folkeoplysningspolitik 2016-2019 Folkeoplysningspolitik 2016-2019 1 Indhold Folkeoplysningspolitik...3 Folkeoplysningsudvalget...3 Indsatsområder 2016-2019...4 Årlige handleplaner...4 Frivillighed og aktivt
Læs mereFolkeoplysningspolitik for Bornholms Regionskommune
Folkeoplysningspolitik for Bornholms Regionskommune Introduktion Folketinget vedtog den 1. juni 2011 en række ændringer af folkeoplysningsloven. Et centralt punkt i den reviderede lov er, at alle kommuner
Læs mereINDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning 2. Vision 3. Temaer Fællesskaber og synergier Faciliteter Idræt og bevægelse Børn Kultur
KØBENHAVNS KOMMUNE Kultur- og Fritidsforvaltningen Sekretariat og Byudvikling NOTAT 21. marts 2019 Københavns Kommunes Kultur- og Fritidspolitik 2020-2023 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning 2. Vision 3.
Læs mereFolkeoplysningspolitik
Folkeoplysningspolitik 1 Demokratiforståelse og aktivt medborgerskab Folkeoplysningsloven af 2011 forpligter alle kommuner til at udfærdige en politik for Folkeoplysningsområdet gældende fra 1. januar
Læs mereFolkeoplysningspolitik for Lolland Kommune
Folkeoplysningspolitik for Lolland Kommune 2015-2025 2 Folkeoplysningspolitik - Lolland Kommune Indholdsfortegnelse Forord Heino Knudsen, formand for Fritids- og Kulturudvalget 4 Forord Finn Andersen,
Læs mereIndledning Vision Målsætninger Rammer for folkeoplysende virksomhed Udvikling af folkeoplysningen... 4
1 Indhold Indledning... 3 Vision... 3 Målsætninger... 3 Rammer for folkeoplysende virksomhed... 3 Udvikling af folkeoplysningen... 4 Folkeoplysningen i samspil med øvrige politikområder... 4 Afgrænsning
Læs merePOLITISK IMPLEMENTERING AF VISIONEN: Forslag til fokusområder for Fritids- og Idrætsområdet
POLITISK IMPLEMENTERING AF VISIONEN: Forslag til fokusområder for Fritids- og Idrætsområdet Fysiske rammer Hvordan udvikler vi bygninger og offentlige rum, så de understøtter og bidrager til fritids- og
Læs mereFritids- og idrætspolitik. Kolding Kommune
Fritids- og idrætspolitik Kolding Kommune 2019 2021 Aktive fællesskaber gennem hele livet Udkast Ver.10. - 08.08.2018 1 FORORD Kolding Kommune ønsker at skabe rammerne for, at alle borgere gennem hele
Læs mere33l. Folkeoplysningspolitik
33l Folkeoplysningspolitik Godkendt af Byrådet den 1. oktober 2012 1 Forord Med den seneste ændring af folkeoplysningsloven er rammerne lagt for en ny folkeoplysningspolitik, der både favner de frivillige
Læs mereFritids- og idrætspolitik 2008
Fritids- og idrætspolitik 2008 Forslag Indledning Fritids- og idrætslivet er under forandring i disse år. Tilslutningen til foreningslivet er stagnerende og befolkningen vælger i stigende grad aktiviteter
Læs mereHøje-Taastrup Kommunes Idræts- og Bevægelsespolitik 2011-15
Høje-Taastrup Kommunes Idræts- og Bevægelsespolitik 2011-15 Idræt for alle Idræt og bevægelse er glæde, udfordring og fællesskab. Vi ønsker i Høje-Taastrup Kommune at skabe de bedst mulige rammer for et
Læs mereHvordan sikrer vi synlig effekt af vore indsatser?
Hvordan sikrer vi synlig effekt af vore indsatser? Oplæg ved Centerchef for Kultur og Turisme, Idræt og Medborgerskab i Center for Kultur og Turisme, Idræt og Medborgerskab Hvorfor kan idræt, kultur og
Læs mereFolkeoplysningspolitik - politik for folkeoplysende virksomhed
Folkeoplysningspolitik - politik for folkeoplysende virksomhed Guldborgsund Kommune Kultur- og fritidsafdelingen Parkvej 37 4800 Nykøbing F. Indhold Introduktion side 3 Vision side 4 Målsætninger side
Læs merePOLITISK IMPLEMENTERING AF VISIONEN: FOKUSOMRÅDER FOR FRITIDS- OG IDRÆTSOMRÅDET FRITID OG IDRÆT KOLDING KOMMUNE POLITISKE FOKUSOMRÅDER
POLITISK IMPLEMENTERING AF VISIONEN: FOKUSOMRÅDER FOR FRITIDS- OG IDRÆTSOMRÅDET FRITID OG IDRÆT 1 FYSISKE RAMMER Hvordan udvikler vi bygninger og offentlige rum, så de understøtter og bidrager til fritids-
Læs mereF o l k e o p ly s n i n g s p o l i t i k f o r J a m m e r b u g t K o m m u n e
F o l k e o p ly s n i n g s p o l i t i k f o r J a m m e r b u g t K o m m u n e Forord Jammerbugt Kommune betragter et levende forenings- og fritidsliv som en motor for udvikling i lokalsamfundet og
Læs mereFOLKEOPLYSNINGSPOLITIK POLITIK FOR DEN FRIE FOLKEOPLYSENDE VIRKSOMHED
FOLKEOPLYSNINGSPOLITIK POLITIK FOR DEN FRIE FOLKEOPLYSENDE VIRKSOMHED 1. UDGAVE, 2011 INDHOLD 1 INDLEDNING... 3 2 VISION... 3 3 LEJRE KOMMUNE OG DEN FOLKEOPLYSENDE VIRKSOMHED... 4 4 MÅLSÆTNING... 4 5 FOLKEOPLYSNINGSPOLITIKKEN
Læs merePuls, sjæl og samarbejde
Puls, sjæl og samarbejde Politik for Kultur, Fritid og Frivillighed i Ringsted Kommune I Ringsted har vi et rigt og varieret fritids- og foreningsliv og et kulturliv, der byder på gode oplevelser for børn
Læs mereFRIVILLIGHEDSRÅDET I BALLERUP KOMMUNE ARBEJDSPLAN FOR 2016 og 2017 Indsatsområder, mål og handlinger
FRIVILLIGHEDSRÅDET I BALLERUP KOMMUNE ARBEJDSPLAN FOR 2016 og 2017 Indsatsområder, mål og handlinger Kommissorium for Frivillighedsrådet Formål og opgaver Kommissorium: Kommissorium gældende for Frivillighedsrådet
Læs mereHandleplan 2018/2019 Idræts- og fritidspolitik Kultur & Borgerservice Silkeborg Kommunes Idræts- og Fritidspolitik
Handleplan 2018/2019 Idræts- og fritidspolitik Kultur & Borgerservice Silkeborg Kommunes Idræts- og Fritidspolitik 2017-2024 Indhold Handleplan 2018/2019... 3 Spor 1: Et idræts- og fritidsliv i udvikling...
Læs mereKultur- og idrætspolitik
Kultur- og idrætspolitik Fredensborg Kommune l Godkendt af Byrådet den XX 1 Forord Kultur- og idrætslivet binder hverdagen sammen for rigtig mange mennesker og er med til at gøre Fredensborg Kommune til
Læs mereFolkeoplysningspolitik for Ballerup Kommune
Folkeoplysningspolitik for Ballerup Kommune Indledning Ballerup Kommune har tradition for at udvikle kommunen og byen i dialog med borgerne. I vision 2020 hedder det, at Vi satser på mennesker. Mennesker
Læs mereRummelige fællesskaber og kreative frirum. Politik for kultur, fritid og idræt i Gladsaxe Kommune
Rummelige fællesskaber og kreative frirum Politik for kultur, fritid og idræt i Gladsaxe Kommune Indhold Indledning... 3 VISION... 4 VÆRDIER... 4 STRATEGISKE MÅL... 4 1. Vi vil styrke foreningsliv og fællesskaber...
Læs mereSammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik
Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur- og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem med overskriften Sammen om det gode
Læs mereFolkeoplysningspolitik for Jammerbugt Kommune
Folkeoplysningspolitik for Jammerbugt Kommune Forord Jammerbugt Kommune betragter et levende forenings- og fritidsliv som en motor for udvikling i lokalsamfundet og en forudsætning for kommunens udvikling
Læs mereBestyrelsens beretning for 2018
Bestyrelsens beretning for 2018 På repræsentantskabsmødet vil denne skriftlige beretning ikke blive gennemgået. Den vil blive suppleret med en fremadrettet mundtlig beretning. Idræts- og Fritidsunionens
Læs mereStrategi for frivillighed og civilsamfund. Lemvig Kommune
Strategi for frivillighed og civilsamfund Lemvig Kommune 2019-2022 Om vision, politik og strategi i Lemvig Kommune Denne strategi tager udgangspunkt i Lemvig Kommunes vision: Vi er stolte af vore forpligtende
Læs mereFolkeoplysningspolitik
Folkeoplysningspolitik Formål med politikken Gentofte Kommune vil med denne folkeoplysningspolitik definere rammen og visionen for fritidsområdet for alle kommunens borgere. Folkeoplysning dækker over
Læs mereHandleplan 2017 Idræts- og fritidspolitik Kultur & Borgerservice Silkeborg Kommunes Idræts- og Fritidspolitik
Handleplan 2017 Idræts- og fritidspolitik Kultur & Borgerservice Silkeborg Kommunes Idræts- og Fritidspolitik 2017-2024 Indhold Handleplan 2017... 4 Spor 1: Et idræts- og fritidsliv i udvikling... 5 Foreningsaktiviteter...
Læs mereRoller og ansvar Grundlaget for god ledelse i Ringsted Kommune (juni 2016)
Roller og ansvar Grundlaget for god ledelse i Ringsted Kommune (juni 2016) Dette dokument definerer de generelle rammer i relation til roller og ansvar for de forskellige ledelsesniveauer og ledelsesfora.
Læs mereFællesskab. Aalborg Kommune vil med sin fritidspolitik understøtte forpligtende fællesskaber
#BREVFLET# Click here to enter text. Dokument: Neutral titel Til Folkeoplysningsudvalget Kopi til Indtast Kopi til Fra Inge Brusgaard Sagsnr./Dok.nr. 2014-39974 / 2014-39974-40 Fritidsområdet Sundheds-
Læs mereUdkast til Frederikssund Kommunes Fritidspolitik 2015-2019
Udkast til Frederikssund Kommunes Fritidspolitik 2015-2019 Forord Fritidspolitikken fastlægger retningen for fritids-, idræts- og kulturområdet. Fritidsudvalget ønsker at understøtte og udvikle byområder,
Læs mereHolbæk i fællesskab Koncernledelsens strategiplan
Holbæk i fællesskab Koncernledelsens strategiplan 2016+ Indledning Holbæk står, som mange andre kommuner i Danmark, overfor både økonomiske og komplekse samfundsudfordringer. Det klare politiske budskab
Læs mereNorddjurs Kommune. Folkeoplysningspolitik
Kultur- og udviklingsafdelingen Dato: 14. marts 2012 Journalnr.: 11-14501 Norddjurs Kommune Folkeoplysningspolitik Indhold: 1. Baggrund og formål 2. Vision, værdier og målsætninger Norddjurs Kommunes kultur-
Læs mereFritids- og kulturpolitik for Solrød Kommune
SOLRØD KOMMUNE - BYRÅDET Fritids- og kulturpolitik for Solrød Kommune I Solrød Kommune er der kultur- og fritidstilbud til alle borgere overalt i kommunen. I fritids- og kulturlivet vokser vi fra barnsben
Læs mereUdkast til ny Folkeoplysningspolitik
Udkast til ny Folkeoplysningspolitik 1 Vision Alle borgere i Frederikshavn Kommune skal have lige adgang til folkeoplysende aktiviteter og fællesskaber, der er inkluderende, øger den mentale og fysiske
Læs mereVISION Svendborg Kommune vil:
FORMÅL Formålet med den folkeoplysende virksomhed er at bidrage til borgernes aktive medborgerskab, frivillige indsats og livslange læring. I folkeoplysningsloven er formålet for henholdsvis oplysningsforbund
Læs mereArena for Foreningsliv, Frivillighed og Folkeoplysning
Arena for Foreningsliv, Frivillighed og Folkeoplysning Generelle oplysninger vedr. indsatsen 1. Problemidentifikation Vollsmose er klassificeret som ghettoområde. På fritids- og foreningsområdet arbejder
Læs mereVi gør det - sammen. Politik for det aktive medborgerskab
Vi gør det - sammen Politik for det aktive medborgerskab 2017-2021 Kære læser Du har netop åbnet den nordfynske politik for det aktive medborgerskab. Jeg vil gerne give denne politik et par ord med på
Læs merePOLITIK for det frivillige sociale arbejde
POLITIK for det frivillige sociale arbejde EN GOD KOMMUNE AT VÆRE FRIVILLIG I Forord I Tønder Kommune har vi en lang og mangfoldig tradition for at udvikle det frivillige sociale arbejde. Det er en proces,
Læs mereSlagelse Kommune. Fritidspolitik. Fritidslivet - en kommunal dynamo
Slagelse Kommune Fritidspolitik Fritidslivet - en kommunal dynamo Indholdsfortegnelse Forord... s. 3 1. Fritidspolitikkens områder visioner, opgaver og mål... s. 4 Samspil og medspil... s. 4 Visionen Fritidslivet
Læs mereUDKAST: Frederiksbergs Frivillighedsstrategi
Februar 2013 UDKAST: Frederiksbergs Frivillighedsstrategi Baggrund En attraktiv og aktiv by med aktive medborgere Frederiksberg Kommune og byen Frederiksberg har i udgangspunktet en stærk tradition for
Læs mereIdrætsstrategi for Bornholms Regionskommune
» Idrætsstrategi for Bornholms Regionskommune Baggrund Kommunalbestyrelsen i Bornholms Regionskommune godkendte den 19. december 2013 en revideret idrætspolitik. Idrætspolitikken præciserer hvilke fokusområder
Læs mereSammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik
Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem. I Aabenraa Kommune er kultur- og fritidslivet
Læs mereOrienteringsmateriale omkring ansøgninger til og kriterier for idrætspuljerne 2020
Idrætspuljerne 2020 Orienteringsmateriale omkring ansøgninger til og kriterier for idrætspuljerne 2020 Indhold Vigtige datoer... 2 Idrætspuljen Elite og talentstøtte... 3 Idrætspuljen Breddeidræt... 4
Læs mereIntroduktion Vision Målsætninger Skanderborg Kommune og den folkeoplysende virksomhed Folkeoplysningen i et nutidigt perspektiv
1 af 5 17-09-2012 15:11 Forside» Borger» Kultur og Fritid» Folkeoplysning» Folkeoplysningspolitik Politik for folkeoplysende virksomhed Indhold Introduktion Vision Målsætninger Skanderborg Kommune og den
Læs mereFÆLLES OM KVALITET Frivilligcentrenes kvalitetsgrundlag November 2014
FÆLLES OM KVALITET FÆLLES OM KVALITET Frivilligcentrenes kvalitetsgrundlag November 2014 Udgivet af: Frivilligcentre & Selvhjælp Danmark Østerågade 2, 1. th. 9000 Aalborg Tlf.: 98 12 24 24 E-mail: frise@frise.dk
Læs mereG FOR EVENTS I SØNDERBORG FORRETNINGSGRUNDLA
NDLAG U R G S G IN N T E FORR FOR EVENTS I SØNDERBORG Indhold 1. Formål med et forretningsgrundlag for events 2. Politisk og strategisk sammenhæng 3. Formål og mål for arbejdet med event 4. Organisering
Læs mereIdræt for alle fra hverdagsmester til verdensmester. Idrætsstrategi for Køge Kommune 2015 2025
Idræt for alle fra hverdagsmester til verdensmester Idrætsstrategi for Køge Kommune 2015 2025 Indhold Vi ses på cykelstien side 4-5 Vi bevæger os mere end gennemsnittet side 6-7 Så mange som muligt skal
Læs mereFolkeoplysningspolitik
2 Folkeoplysningspolitik Indholdsfortegnelse Mangfoldighed, Fællesskab og Medbestemmelse Vision 4 Samspil med øvrige politikområder 4 Afgrænsning i forhold til konkurrerende aktiviteter 5 Målsætning og
Læs mereIdrætsstrategi for Bornholms Regionskommune
» Idrætsstrategi for Bornholms Regionskommune Baggrund Kommunalbestyrelsen i Bornholms Regionskommune godkendte den 19. december 2013 en revideret idrætspolitik. Idrætspolitikken præciserer hvilke fokusområder
Læs mereKommunale facilitetspolitikker. Hvad, hvorfor, hvordan?
Kommunale facilitetspolitikker Hvad, hvorfor, hvordan? DISPOSITION Hvorfor politik, strategi plan for idrætsfaciliteter? Hvad er en facilitetspolitik- og strategi? Hvordan kommer vi i gang? Samarbejde
Læs mereFolkeoplysningspolitik for Hvidovre Kommune
Udkast til Folkeoplysningspolitik for Hvidovre Kommune Folkeoplysningsudvalgets forslag af 10.11.11 1. Præsentation og målsætning 1 Det folkeoplysende arbejde, som foregår i kommunens foreningsliv aftenskolerne,
Læs mereStrategiplan for KULTUR, IDRÆT OG FRITID 2017/2018
Strategiplan for KULTUR, IDRÆT OG FRITID 2017/2018 HVAD VIL VI GERNE OPNÅ OG HVILKEN EFFEKT ØNSKER VI? At alle borgere har mulighed for et aktivt og meningsfyldt fritidsliv At det er attraktivt at bidrage
Læs mereHandleplanerne skal have indhold og liv gennem et samarbejde med foreninger, institutioner, forvaltninger og andre aktører.
KØBENHAVNS KOMMUNE NOTAT Kultur- og Fritidspolitik 2011-2015 - Handleplaner Kultur- og Fritidspolitikken er en samling af hele Kultur- og Fritidsudvalgets arbejdsområde. Der er oplagte synergier mellem
Læs mereIndledning. Folkeoplysningslovens område. Center for Kultur og Idræt 7. juni Forslag til folkeoplysningspolitik- efter høring:
Center for Kultur og Idræt 7. juni 2012 Forslag til folkeoplysningspolitik- efter høring: Indledning Foreningslivet og oplysningsforbundenes tilbud er en vigtig del af borgernes mulighed for et aktivt
Læs mereFolkeoplysningspolitik
Kultur Glostrup Kommune Center for Kultur og Borgerkontakt Godkendt af Glostrup Kommunalbestyrelse den 16.08.2017 Folkeoplysningspolitik Indledning Foreningslivet og oplysningsforbundenes tilbud er en
Læs merePolitik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave)
Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Medborgerskab og samspil med frivillige Hvordan bringer vi det aktive medborgerskab i spil og styrker samspillet med de frivillige kræfter
Læs mereKultur- og Fritidspolitik
Kultur og Fritid Dato: 31-10-2016 Sagsnr.: 15/25492 Sagsbehandler: Lise Lotte Urfe Direkte tlf.: 7376 8234 E-mail: llu@aabenraa.dk Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med
Læs mereIndhold. Vision for handicappolitikken Holdninger og værdier... 5 Handicappolitikkens målgruppe... 5 Holdninger og værdier...
handicap politik Indhold Forord... 3 Vision for handicappolitikken... 4 Holdninger og værdier... 5 Handicappolitikkens målgruppe... 5 Holdninger og værdier... 5 Målsætninger... 7 Forord Kommunalbestyrelsen
Læs mereFRIVILLIGHEDSPOLITIK for det sociale område
FRIVILLIGHEDSPOLITIK for det sociale område Forord...4 Den overordnede vision...6 Bærende principper...8 Understøttelse af frivilligheden...10 Mangfoldighed og respekt...12 Synliggørelse af det frivillige
Læs mereFolkeoplysningspolitik for Gentofte Kommune
Folkeoplysningspolitik for Gentofte Kommune Forord Folkeoplysningstilbuddene i Gentofte Kommune skal give alle borgere mulighed for at deltage i meningsfulde fællesskaber, der inspirerer og udfordrer.
Læs mereSpace. Fordeling af indsatser og ressourcer Den deltagende skole
ne i Space Samme indsatser i alle kommuner Efter nærmere dialog med Syddansk Universitet stiller hver deltagende kommune i Space med to folkeskoler placeret i byzoner. Der sættes en række indsatser i gang
Læs mereDRAGØR KOMMUNES FOLKEOPLYSNINGSPOLITIK
DRAGØR KOMMUNES FOLKEOPLYSNINGSPOLITIK DRAGØR KOMMUNE Indhold: 1. Hvorfor en folkeoplysningspolitik... 3 2. Visioner for og formålet med folkeoplysningspolitikken... 3 3. Målsætninger for borgernes deltagelse
Læs mere15 Godkendelse af procesplaner for prioriterede indsatsområder
15 Godkendelse af procesplaner for prioriterede indsatsområder 15.1 - Bilag: Reviderede procesplaner for Fritidsrådets indsatsområder DokumentID: 4123664 Procesplaner for prioriterede indsatsområder: Indsatsområde
Læs mereHandicappolitik - udkast
Handicappolitik - udkast 2019-2022 Indledning Hvis borgere med et handicap fysisk som mentalt skal føle sig inkluderet i vores samfund, er det vigtigt, at der er synlighed omkring de udfordringer et handicap
Læs mere