Medinddragelse af den ældre medicinske patient.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Medinddragelse af den ældre medicinske patient."

Transkript

1 Bachelorprojekt af Heidi Falkesgaard Medinddragelse af den ældre medicinske patient. Involvement of the elderly medical patient. Heidi Falkesgaard Sye53257 University college Syddanmark Modul 14 ekstern prøve Afleverings dato: 20/ Vejleder: Rikke Steffensen Anslag: Hold 11 B

2 Resume Dette projekt undersøger hvilke forventninger der er, sygeplejerske og patient imellem, i forhold til at skulle medinddragelse den ældre medicinske patient i forbindelse med en udskrivelse. Ligeledes ses der på hvordan sygeplejersken kan imødekomme disse forventninger. Formålet med dette er, at besvare opgavens problemformulering: Hvilke forventninger har sygeplejersken og den ældre medicinske patient til hinanden i forhold til medinddragelse ved en udskrivelse til eget hjem og hvordan kan sygeplejersken imødekomme disse forventninger? For at besvare problemformuleringen er Mari Holens Ph.d. omkring patienttilblivelser samt egne data, indsamlet gennem interviews anvendt som empiri. Hermeneutikken danner grundlag for analyse af empirien. Anvendt teori i opgaven er: Kari Martinsen, i forhold til det sygeplejefaglige skøn og Merry Scheels teori omkring system og livsverdenen. Ud fra analysens resultater kan det konkluderes at forventningerne, sygeplejerske og patient imellem er forskellige. Hvor sygeplejersker befinder sig primært i systemverdenen, ses dette omvendt hos patienterne. Abstract This project investigates the expectations between nurses and patient, compared to involvement of the elderly medical patient associated with a discharge to home. Furthermore, the project investigates how the nurse can meet those expectations. The purpose of this project is to answer the following research question: " What expectations do the nurse and the elderly medical patient have to each other in relation to the involvement of a discharge to home and how the nurse can meet those expectations? In order to answer the research question was Mari Holens PhD about patient becomings and own data collected through interviews used as empirical data. The hermeneutic approach will form the basis for analyzing the data. Applied theory of

3 engagement are: Kari Martinsen, in relation to the nursing professional judgment and Marry Scheels theory about system and lifeworld. Based on the analysis results, it can be concluded that expectations, nurse and patient between is different. Where nurses are mainly located in the system world, seen this reversed in patients.

4 1.0 Indledning Problembeskrivelse Fakta om indlæggelser i Danmark Afgrænsning Formål Problemformulering Begrebsafklaring Udskrivelse Forventninger Den ældre medicinske patient Medinddragelse Litteratursøgning Metode afsnit Videnskabsteoretisk referenceramme Begrundelse for valg af Empiri Begrundelse for valg af teori Kari Martinsen Det sygeplejefaglige skøn Merry Scheel Systemverden og livsverden Kvalitativt interview Det semi-strukturerede interview Brinkmann og Kvales 7 faser Etiske og juridiske overvejelser Overholdelse af formalia i opgaven Præsentation af informanter In/Eksklusions kriterier Interviewets opbygning Analysemetode Metode diskussion Analyse... 17

5 12.1 Tema 1 sundhedsfaglig forventning til patienterne i forhold til medinddragelse Tema 2 patienternes forventning til sundhedspersonalet Tema 3. Diskussion af analysefund set ud fra en teoretisk kontekst Afrunding af de tre del analyser Konklusion Sygeplejerskernes forventninger til patienten Patienternes forventninger Sygeplejerskens mulighed for at imødekomme patientens forventninger Perspektivering Referenceliste Bilag 1 Interviewguide Bilag 2- tilladelse fra afdelingssygeplejersken Bilag 3- sammentykke erklæring fra informant A Bilag 4- sammentykke erklæring fra informant B... 35

6 1.0 Indledning Min interesse for emnet i denne opgave udspringer sig, af erfaringer fra mine kliniske perioder under uddannelsen samt, gennem mit studiejob på medicinsk afdeling. Her har jeg oplevet, hvordan usikkerheden præger de ældre patienter op til, og ved udskrivelsen. Jeg har i enkelte tilfælde observeret en forværring i almentilstanden hos enkelte patienter som selv udtrykker, at det er utrygheden ved at skulle hjem, der er skyld i den forringende tilstand. Et eksempel herpå er en oplevelse jeg har haft i forbindelse med min kliniske praktik. En ældre dame indlagt på en medicinsk sengeafdeling. Hun er om morgenen klar og frisk og glæder sig til, at komme hjem. Omkring middag afholdes stuegang og kvinden får af vide at hun må tage hjem i dag, da der ikke længere er indikation for indlæggelse. Kvinden ændre straks adfærd og udtrykker at hun er meget træt, har hovedpine og er generelt bare meget utilpas. Ud fra mine egne observationer sammenholdt med en undersøgelse lavet i Norge, som beskriver patienternes utryghed som resultat af manglende medinddragelse i forbindelse med udskrivelse (Foss C. m.fl. 2012), kan man reflektere over, hvor i forløbet det går galt. Hvad er det der sker i udskrivelses fasen og kan det gøres anderledes, så den ældre patient kommer til at føle sig tryg? 2.0 Problembeskrivelse I dette afsnit er der udarbejdet en problematisering af en sygeplejefaglig problemstilling inden for klinisk sygepleje, som omhandler udskrivelsen af ældre medicinske patienter og de faglige udfordringer relateret hertil. Problembeskrivelsen vil indeholde perspektiver fra sygeplejen, samfundet og patienten. Public health og Oxford university fra USA har lavet en systematisk oversigtsartikel (Shepperd S. m.fl. 2013). Artiklen bygger på 24 studier og har fokus på ældre indlagte medicinske patienter. Den viser, at der ikke er tilstrækkelig fokus på individuel udskrivelse. Der er store økonomiske omkostninger forbundet med de standardiserede udskrivelser da de ofte er forbundet med genindlæggelser på grund af mangler. Ydermere viser undersøgelserne fra artiklen, at individuelle udskrivelser kan forkorte indlæggelserne. Ifølge undersøgelsen skal den individuelle udskrivelse starte kort efter indlæggelsen, så der ikke opstår tvivl når dagen kommer. Dette øger patienternes tilfredshed og forudsigelighed i forbindelse med udskrivelse fra hospitalet til eget hjem (Ibid. s.2). 1

7 Dette viser at øget fokus på udskrivelse har en positiv effekt for både patienten og samfundet. Man kan her reflektere over om forudsigelighed kan indgå som en del af medinddragelse og om det kan øge patienternes tryghed i forbindelse med udskrivelse til eget hjem. Ifølge en litteratur oversigt lavet af Philip Dainty og Jimmy Elizabeth, som begge er specialister inden for sygepleje til ældre, er det en faglig udfordring for sygeplejersker at imødekomme patienternes behov i forbindelse med udskrivelser, da dette område ofte negligeres. De mener at der under de sundhedsfaglige uddannelser mangler væsentlig undervisning i forhold til udskrivelser. Udskrivelser er ifølge artiklen væsentlige og skal være trygge, især for de ældre patienter som ofte har mere behov for en struktureret udskrivelse. Artiklen beskriver, at de sundhedsprofessionelle ofte glemmer vigtige aspekter af udskrivelsen. Dette kan være i form af udtalelser og anbefalinger fra andre faggrupper som også er relevante i forhold til at skulle udskrive en patient til eget hjem (Dainty, P og Elizabeth, J. 2009). Noget tyder på, at der ligeledes i Danmark er for lidt fokus på udskrivelse og medinddragelse som begreber. Færch som har en cand.cur i sygepleje og Ingegerd Harder som har en Ph.d. i sygepleje peger på, at der under de sygeplejefaglige uddannelser i Danmark mangler teoretisk viden om medinddragelse som en sygeplejeopgave. De teoretikere som oftest anvendes er, Merry Scheel, Kari Martinsen og Katie Eriksson. Ingen af disse taler om medinddragelse, som et direkte begreb i sygeplejen (Færch og Harder 2009). Her opstår spørgsmålet om, hvorvidt nuværende og kommende sygeplejersker har nok viden om, hvad der ligger i begrebet medinddragelse til at kunne implementere det i praksis. Sundhedsstyrelsen udtaler i en rapport lavet i 2011, at ældre medicinske patienter oplever uhensigtsmæssigheder i forbindelse med udskrivelserne, hvilket blandt andet kan være skyld i et øget antal genindlæggelser og i værste fald dødsfald (Sundhedsstyrelsen 2011). En interview undersøgelse af 142 patienter i Norge, lavet af professorer fra instituttet for helse og samfund, viser at patienterne ikke føler sig hørt. De føler, at der er mangler i forhold til information om medicin og oplæring i brug af medicin. Hver fjerde patient følte ikke, at de havde haft muligheden for at fortælle personalet om deres mening og behov i forhold til at skulle klare sig i eget hjem. Patienterne udtaler, at samtalerne foregår hen over sengen, mellem lægen og 2

8 sygeplejersken (Foss C. m.fl. 2012). Dette er et problem da noget tyder på at sundhedspersonalet er med til at placere patienten i en patientrolle hvor de bliver set på som objekt i stedet for subjekt. I Danmark har enheden for brugerundersøgelser undersøgt, patienternes oplevelser i overgangen mellem primær og sekundær sektor. Undersøgelsen viser, at det særligt er i udskrivningsfasen, at patienterne oplever problemerne med manglende inddragelse. Dette i form af mangel på indflydelse på medicinering og efterbehandling (Enheden for brugerundersøgelser 2007). Bogen patientinddragelse stiller spørgsmålstegn ved forståelsen af ordet medinddragelse. Det er et problem, at der ikke er en entydig forståelse af, hvordan begrebet bruges i sundhedsvæsenet. Det beskrives således, at sundhedspersonalet enten kan have et sygdomscentreret perspektiv, hvilket betyder, at det er sygdom og behandling der er i fokus. Hvorimod det patientcentrerede motiv også inddrager patientens oplevelser, erfaringer og opfattelser af situationen (Pedersen L. 2011). Færch og Harder beskriver i en artikel fra tidskriftet Sygeplejersken, at ordet patientinddragelse, i det danske sundhedsvæsen ikke er eksplicit defineret, men at det oftest bruges i sammenhæng med kvalitetsudvikling. Patienterne beskriver medinddragelse, som værende en del af de bløde værdier, som behov i forhold til pårørende, kultur med mere (Færch og Harder 2009). Disse to udmeldinger af begrebet er meget forskelligt og her kan man reflektere over, om de forventningerne der ligger til ordet medinddragelse forstås ens, om du er patient eller sundhedsperson. Det er værd at reflektere over om denne tvetydige begrebsafklaring gør det vanskeligt for sygeplejersker, at få forståelse for medinddragelse i egen pleje og behandling og dermed opnå nødvendig baggrund for at omsætte ordene til konkret handling. Sygeplejerske har efter sundhedslovens kapitel fem pligt til at inddrage patienterne i enhver beslutning, der omhandler dem medmindre der er særlige tilfælde der gør, at patienterne ikke er i stand til at tage egne beslutninger (Sundhedsloven 2010). Det er vigtigt at vide, at vi som sygeplejersker er underlagt nogle rammer og love, da dette muligvis også kan have en betydning for måden at inddrage patienterne på. Flere sygeplejeteoretikere siger ligeledes, at god sygepleje omfatter inddragelse af patienten. Blandt andet siger Merry Scheel, at man skal se på helheden og tilgodese patienternes behov og rettigheder. (Scheel, M. 2005) 3

9 2.1 Fakta om indlæggelser i Danmark En analyse fra Dansk Sygeplejeråd viser, at antallet af indlagte patienter over 65 år på medicinske afdelinger er steget fra ca i 2007 til ca i 2011, svarende til en vækst på 13 % (DSR 2012). Dette viser, at der i Danmark i de seneste år er blevet flere ældre, som har behov for sygepleje i den sekundære sektor og dermed også flere patienter, der vil skulle udskrives igen. Den gennemsnitlige indlæggelsestid i 2012 var 3,7 dage. Ud af disse indlæggelser var størstedelen af patienterne over 65. Det koster samfundet mellem 1550 og pr. dag for hver indlagt patient. (Ministeriet for sundhed 2013). I 2010 blev 19 pct. af patienter over 67 år indlagt igen inden for 30 dage, efter de blev udskrevet fra sygehuset. Niveauet har ligget stabilt siden 2007 (Danmarks statistik). 3.0 Afgrænsning Igennem arbejdet med min problembeskrivelse er jeg kommet frem til, at der er et problem i forhold til udskrivelserne af de ældre medicinske patienter. Patienterne føler ikke, at de bliver hørt og medinddraget i forhold til, hvilke styrker og svagheder de mener, der kan være relateret til en udskrivelse. Samtidig viser undersøgelsen, som er lavet for Public health og Oxford university, at den individuelle udskrivelse kan have god effekt for de ældres tilfredshed samt for antallet af genindlæggelser (Shepperd S. m.fl. 2013), men dette bliver ikke anvendt nok i sundhedsvæsenet. Sygeplejersker har nogle juridiske rammer de skal arbejde under, hvor medinddragelse er en af dem. Ifølge sundhedsloven har vi pligt til at inddrage patienten i alt hvad vi foretager os, så derfor kan man stille spørgsmålstegn ved ordet medinddragelse og begrebets anvendelse. Noget tyder på at begrebet medinddragelse kan anvendes i forskellige kontekster og bliver derfor anvendt forskelligt. Dette er værd at reflektere over. Hvad er årsagerne til at patienterne ikke føler sig medinddraget? Kan det have noget med de forventninger patienter og sygplejersker hver især stiller til begrebet medinddragelse. Hvis man ikke er bevidst om de forskelligheder der kan være, kan det muligvis gøre det vanskeligt at imødekomme behovene. I min problembeskrivelse er jeg bevist om, at nogle af undersøgelserne er lavet i USA, hvilket kan være svært at overfører direkte til det danske sundhedsvæsen. Danmark er ifølge en artikel fra politikken på vej til at blive en konkurrencestat mere end bare en velfærdsstat. Finansministeren 4

10 udtaler, at konkurrence og effektivisering må være i højsædet (politikken.dk). Ud fra dette antager jeg, at artiklerne kan bruges til at give et billede af, hvordan det ser ud i Danmark. Der findes en del forskning om medinddragelse i Danmark, men ikke meget der siger noget om medinddragelse af den ældre medicinske patient i forbindelse med udskrivelse. Ud fra den nye viden jeg har tilegnet mig gennem min problembeskrivelse vælger jeg at afgrænse min opgave til at omhandle de forventninger vi stiller til hinanden, patient og sygeplejerske i mellem i forhold til medinddragelse. Da noget tyder på, at man ikke forventer det samme, finder jeg det relevant af undersøge forskellene. Hvilke normer og værdier er gældende? Kan det muligvis hjælpe sygeplejersken til, at opnå en større forståelse for medinddragelse af den ældre medicinske patient i forbindelse med udskrivelse og kan forståelsen omsættes til praksis? 4.0 Formål Formålet med denne opgave er, at undersøge hvilke forventninger vi som sygeplejersker til medinddragelse af patienterne i nutidens sundhedsvæsen. Ligeledes vil jeg gennem interviews undersøge hvilke forventninger patienterne har til sygeplejerskerne i forhold til medinddragelse. Dette vil jeg undersøge, for at finde ud af hvordan sygeplejersken kan medinddrage patienterne ud fra patienternes forventning. Resultaterne af min undersøgelse vil jeg bruge til besvarelse af min problemformulering samt som inspiration til at udvikle sygeplejen i forhold til udskrivelserne af den ældre medicinske patient. Ud fra dette er jeg kommet frem til følgende problemformulering. 5.0 Problemformulering. Hvilke forventninger har sygeplejersken og den ældre medicinske patient til hinanden i forhold til medinddragelse ved en udskrivelse til eget hjem og hvordan kan sygeplejersken imødekomme disse forventninger? 5.1 Begrebsafklaring I det følgende vil jeg forklare hvad begreberne fra min problemformulering i forhold til opgavens indhold Udskrivelse I forhold til udskrivelse vil der i opgaven lægges vægt på de mere komplekse udskrivelser fra sygehus til eget hjem. 5

11 5.1.2 Forventninger Forventninger vil i min opgave ses ud fra Gadamers syn på forforståelse og fordomme. Han beskriver fordomme som at være de forventninger og formeninger, som kendetegner den måde vi er til stede på. (Birkler 2005, s.96). Det vil sige, at vi alle har en forudindtaget holdning til de ting vi møder i livet, dette gælder også til begreber som medinddragelse Den ældre medicinske patient Jeg har i min opgave valgt, at bruge sundhedsstyrelsens definition på den ældre medicinske patient. Den ældre medicinske patient er karakteriseret ved at have en eller flere samtidige kroniske sygdomme samt et stort indlæggelses- og omsorgsbehov betinget af såvel kronisk som akut opstået sygdom (Sundhedsstyrelsen 2013). Patienterne er over 65 år. Dette har jeg valgt da undersøgelserne fra de videnskabelige databaser omhandler patienter i denne aldersgruppe. Jeg er bevidst om, at behovene kan være forskellige i den store alders bredde Medinddragelse Da det ikke har været muligt at finde en entydig beskrivelse af hvordan ordet Medinddragelse defineres, har jeg valgt, at definere det ud fra en bred forståelse. Der er, i en analyse af brugerinddragelse i daglig klinisk praksis formuleret en definition som siger: Brugerinddragelse spænder vidt. Det er patienter og pårørendes involvering i beslutninger vedrørende behandling, pleje og forløb. Det er også aktivering af patienter og pårørendes egne ressourcer. (Bredahl og Petersen 2009) Jeg er bevidst om, at ordet her er ændret til brugerinddragelse, men da det er taget ud fra en kontekst om medinddragelse, finder jeg det troværdigt i forhold til at skulle beskrive medinddragelse. 6.0 Litteratursøgning For at belyse problemområdet har jeg valgt, at lave en systematisk litteratursøgning. Systematisk litteratursøgning betyder, at der søges i relevante databaser på internettet, endvidere at kombinere de rette søgeord (Glasdam 2011, s.37). 6

12 Jeg har søgt via videnskabelige artikeldatabaser, fritekstsøgning samt via kædesøgning. Formålet er, at indhente nationale samt internationale valide kvantitative og kvalitative undersøgelser til at belyse den valgte problemstilling. Der kan herigennem opnås en større forståelse for den valgte problemstilling. Jeg har begrænset søgningen til at skulle foregå i en periode over ca. 3 uger. Jeg startede min litteratursøgning på de danske databaser bibliotek.dk, som er en søgedatabase der kan skabe et overblik over hvad der findes af dansk materiale; bøger, avisartikler, tidsskrifter m.m. Her brugte jeg følgende søgeord: Ældre medicinske patienter, udskrivelse og medinddragelse. Ud af dette fik jeg i alt 35 hits. For at få et internationalt videnskabeligt perspektiv har jeg søgt i litteraturdatabaser som CINAHL, der er en sygeplejefaglig database og Pubmed som er et Libery of Medicine. Her var jeg opmærksom på at, der ikke nødvendigvis er foretaget en kvalitetsvurdering, og det er derfor vigtigt at forholde sig kritisk til det fundne materiale. Jeg havde på forhånd fundet frem til følgende søgeord der skulle hjælpe med at finde den litteratur der kan bruges til at belyse min problemstilling: Elderly experience with discharge from hospital, elderly, dicharge, readmissions, experience, home, hospital. Dette gav i alt hits. Jeg begrænsede min søgning til patient dicharge AND older AND hospital og valgte at sætte limits på årstal og sprog samt vælger at de skulle indeholde abstract. Der var 34 hits. 30 Ekskluderede jeg ud fra titlen, som ikke var relevante i forhold til min problemstilling. Yderligere 3 eksluderes efter at have gennemlæst abstract. Den kvalitative undersøgelse fra 2009 Timely dicharge of older patients from hospital: improving the process findes relevant for belysningen at min problemstilling og inkluderes. Herefter søgte jeg på Cochrane Libery som, er en database der indeholder metaanalyser og systematiske oversigtsartikler af sundhedsvidenskabeligt litteratur. Jeg benyttede de samme søgeord, hvilket frembragte 28 hits. Jeg begrænsede derfor yderligere ved kun at søge efter materiale der var under 5 år gammelt. To resultater findes og gennemlæses, hvorefter den ene ekskluderes. Derudover har jeg søgt på internetsider som sundhedsstyrelsen, DDKM, patientoplevelser, sygeplejersken og vårdinorden. 7

13 7.0 Metode afsnit I denne del af opgaven vil jeg reflekterer over valgte metoder relateret til problemstillingen, sygeplejeprofessionen og den sundhedsfaglige virksomhed. Jeg har valgt at udarbejde et empirisk studie baseret på semistrukturerede interviews med 2 ældre medicinske patienter. Jeg vil i opgaven gøre brug af Brinkmann og Kvale 7 faser i forhold til interviewundersøgelsen samt bruge meningskondensering som analysemetode (Brinkmann, Kvale 2008). Den videnskabsteoretiske tilgang til opgaven, bliver hermeneutisk, og jeg vil i det følgende afsnit gøre rede for dens brugbarhed, og hvorfor jeg specifikt har valgt denne tilgang til opgaven. 7.1 Videnskabsteoretisk referenceramme Jeg har valgt, at bearbejde min problemstilling ud fra en humanistisk tilgang. Her ser man mennesket som et bevidst subjekt, med tanker og følelser relateret til den verden, som det er en del af (Birkler 2005, s. 93). Herunder har jeg valgt, at tage udgangspunkt i hermeneutikken. Hermeneutik beskrives, som fortolkningskunst og læren om forståelse (Birkler 2005, s. 95). Jeg vil fortolke min opgave ud fra den hermeneutiske cirkel. Den hermeneutiske cirkel beskrives som en proces, hvor der opnås forståelse af de enkelte dele for til sidst at ende med en ny forståelse af helheden (Birkler 2005 s. 98). Med denne tilgang kan jeg muligvis opnå en større forståelse for, hvordan det er at være patient i nutidens sundhedsvæsen og hvilke behov vi som sygeplejersker skal blive bedre til at imødekomme. Ved at opnå en forståelse af de enkelte dele kan jeg muligvis få en ny forståelse af helheden. Hans-Georg Gadamer beskriver, at alle mennesker møder andre med en forforståelse, hvis indhold er fordomme. Derfor vil man altid, igennem sin forforståelse fortolke verden (Birkler 2005, s. 97). I dagligdagssproget tænker man ordet fordom som en negativ forudfattet holdning, som man er tilbøjelig til at ændre. Gadamer ser fordomme i et større perspektiv. Menneskets fordomme er vores forventninger og formeninger, som kendetegner måden at være til stede på (Birkler 2005, s.96). Gadamer beskriver yderligere, at ens forforståelse og fordomme, skaber en samlet horisont for ens forståelse (Birkler 2005, s. 97). 8

14 I mødet med det andet menneske, vil man, hvis man sætter sine fordomme i spil, kunne opnå en horisontsammensmeltning (Birkler 2005, s ). Dermed kan det antages, at man opnår en større forståelse for det andet menneske. Forforståelsen er det teoretiske fundament, som er taget med ind i bachelorprojektet, og som udgør en væsentlig motivation, for udarbejdelsen af problemformuleringen. Dette fundament består af tidligere oplevelser, hypoteser, fagligt perspektiv og den teoretiske referenceramme som jeg havde ved projektets begyndelse (Malterud 2011, s.40). Det fundament, der blev medbragt bestod af tidligere oplevelser fra klinikken samt studiejob på medicinsk afdeling. Forforståelsen er legitim og kan være nyttig i en forskningsproces, det kan dog på den anden side også gøre, at man går ind i et projekt med en snæver synethed, som kan begrænse ens horisont. Dette kan også give en manglende forståelse for læring af det udvalgte empiri (Ibid. s.40). Igennem arbejdet med problemformulering har jeg været bevidst om min forforståelse ved, at have et aktivt og bevidst forhold til tidligere oplevelser gennem en åben horisont. Det er vigtigt for at jeg kan sætte den i spil og på den måde skabe en ny og større forståelse af helheden. 8.0 Begrundelse for valg af Empiri. Jeg har som empiri valgt, at indsamle data igennem to semi-strukturerede interviews. Denne del af empirien skal hjælpe med at opnå en forståelse for patienternes oplevelse, af ordet medinddragelse og deres forventninger omkring det, i forhold til udskrivelse fra hospital til eget hjem. Derudover har jeg valgt at anvende aspekter fra Mari Holens ph.d.-afhandling Medinddragelse og lighed en god ide? (Holen, M. 2011). Ph.d.-afhandlingen omhandler en analyse af patienttilblivelser i det moderne hospital. Analysen er udarbejdet på baggrund af et felt studie, indeholdende observationer og interviews undervejs. Hun beskriver fire normer som der kræves for at blive til som patient. Disse normer vil jeg i min analyse beskrive og fortolke for at opnå en større forståelse for hvilke forventninger sundhedspersonalet stiller til patienterne i forhold til at kunne medinddrages. 9

15 Anvendelse af resultater fra en Ph.d.-afhandling kan være forbundet med bias, blandt andet i forhold til at tolke på noget som forfatteren har tolket på en gang. Jeg vælger dog at bruge det alligevel, da jeg mener det er relevant i forhold til at skulle svare på min problemformulering. 9.0 Begrundelse for valg af teori Jeg vil i dette afsnit præsentere og begrunde den valgte teori. Jeg har valgt at anvende to kendte sygeplejeteoretikere, som efter min mening kan hjælpe med at opnå en større forståelse i forhold til min problemformulering. 9.1 Kari Martinsen Det sygeplejefaglige skøn På baggrund af den valgte empiri finder jeg det relevant at anvende Kari Martinsen og hendes omsorgstænkning til at diskutere mine analysefund med. Hun beskriver sygepleje som, at værende et sammenspil mellem patient og sygeplejerske, og at det er sygeplejerskens uafviselige pligt at handle, så det bliver til patientens bedste (Martinsen, K. 1990). Jeg har valgt at tage udgangspunkt i hendes teori omkring det sygeplejefaglige skøn, da jeg forventer at det kan hjælpe med at svarer min problemformulering i forhold til det sygeplejefaglige perspektiv, hvor det handler om, hvordan sygeplejersken kan imødekomme patienternes behov for medinddragelse i den grad de ønsker det. Kari Martinsen er filosof og norsk sygeplejeforsker. Hun er inspireret af den danske filosof og teolog K.E. Løgstrup. Kari Martinsens syn på sygepleje er baseret på en fænomenologisk tænkning (Overgaard, A. 1997). Fænomenologiens grundtanke er, at mennesket ikke er noget i sig selv, men altid er rettet mod den anden. Mennesket er intersubjektivt, og indgår derfor i grundlæggende fællesskab med andre (Martinsen, 2002). Herved ses det, at hun har et relationelt menneskesyn, dvs. at vi eksisterer i kraft af hinanden og er derfor afhængige af hinanden. Det sygeplejefaglige skøn beskrives, som et tydningsarbejde der giver sygeplejersken mulighed for at tage imod patientindtrykket og tolke og strukturere udtrykkene, samt gennem sin viden og faglighed kan gøre en situation god. Skønnet er noget der læres gennem erfaring. (Martinsen, 2005) Ifølge Kari Martinsen består det faglige skøn af to hovedkomponenter, en sanselig og en begrebslig del (Martinesen, 2005). 10

16 Den sanselig del beskrives, som de indtryk vi får hos patienten ved at lytte, se og føle. K.M. definere sansning som forståelse. Det vil sige uden sansning vil der ikke kunne opnås en forståelse, da man så kun vil være optaget af det, der allerede er bestemt (Ibid. s. 147). Den begrebslige del beskrives som at være den viden man kommer med, i form af standarder, love og regler. Det kan beskrives ved at sige sådan er det bare (Ibid. s. 147). Skønnet fungere kun optimalt når disse to hovedkomponenter forenes med hinanden, hvor den sanselige del må være den vigtigste, således at man kan se situationerne forskelligt afhængig af, hvilken patient man står over for (Ibid. s. 148). 9.2 Merry Scheel Systemverden og livsverden Ud over Kari Martinsen vil jeg inddrage Merry Scheels teori omkring livsverden og systemverden. Ifølge teorien er det moderne samfund opsplittet i en systemverden og en livsverden (Scheel 2005). Jeg mener at dette kan være relevant for at forstå de forskellige aspekter af problemformuleringen. Bagrunden for at anvende denne teori er, at min problemformulering bevæger sig mellem patienten og sundhedsvæsenet og derfor kan teorien hjælpe til en større forståelse for hvordan man kan agere når disse to verdener skal forenes. Merry Scheel ( ) er dansk uddannet sygeplejerske i 1960 og har i 2003 lavet en Ph.d. afhandling i filosofi. Scheel er den eneste danske sygeplejerske, som har udarbejdet en sygeplejeteori. Scheel er repræsentant for tredje epoke, hvor hun fremhæver det medmenneskelige aspekt (Hall 2010, s ). Derudover er hun en grand teoretiker, da hendes teori er bred og filosofisk (Ibid., s ). Scheel er i hendes teori blevet inspireret af Jürgen Habermas, som er tysk filosof. Scheel beskæftiger sig i hendes teori blandt andet med fornuftens rolle i videnskab og samfund. Herunder nævnes tre handlemåder som er nødvendige at sætte i spil for at skabe balance mellem system og livsverden System og livsverden Systemverdenen beskrives som at være styret af økonomiske markedsmekanismer og statsligbureaukratiske regler (Scheel, 2005). Relationerne i denne verden er upersonlige og anonyme (Ibid. S. 87). Den kognitive instrumentelle fornuft er dominerende i systemverdenen. Den omhandler det 11

17 at arbejde ud fra tekniske handleregler, altså handlinger der er knyttet arbejde og positiv udnyttelse af teknisk viden (Ibid. S. 87). Livsverdenen ses som modsætning til systemverdenen. Her er det den verden og kultur som mennesker lever i, der har betydning (Ibid. S. 88). Livsverden skal forstås som en betydningshorisont, hvor mennesket altid allerede befinder sig, den er den kulturelt oplagrede baggrundsviden, en forud forståelse, som er selvfølgelig og grundlæggende (Ibid. S. 88). I denne verden er det den æstetisk-ekspressive samt den moralsk-praktiske handlemåde der er styrende. Den æstetisk-ekspressive omhandler sygeplejerskens selvforståelse og hendes forståelse af patientens oplevelse. Denne del søger mod horisontsammensmeltning jf. Gardemer (Ibid., s ). Til sidst beskriver hun den moralsk-praktiske handlemåde, som gennemtrænger alle sygeplejehandlinger (Ibid., s ). Den omhandler relationen mellem sygeplejerske og patient, samt hvordan denne skal formes efter gyldige etiske normer (Ibid., s ). 9.3 Kvalitativt interview I opgaven er der taget afsæt i den kvalitative metode, herunder har jeg lavet et kvalitativt interview. Dette har jeg valgt, da jeg mener det er relevant i forhold til besvarelse af min problemformulering. Den kvalitative metode er forskningsstrategier for beskrivelse og analyse af karaktertræk og kvaliteter ved de fænomener som skal studeres (Malterud 2011). Den kvalitative metode kan sige noget om menneskelige egenskaber som erfaringer, holdninger, tanker osv. Metoden er god til at skabe en styrket forståelse af, hvorfor mennesker gør som de gør (Ibid. s. 27). Den kvalitative metode har ikke en entydig sandhed, men kan give et overordnet billede af, hvilke perspektiver patienterne har på medinddragelse i forbindelse med udskrivelse. Jeg har i opgaven taget udgangspunkt i forskningsinterviewet. Dette har til formål at udveksle synspunkter mellem to personer og tilvejebringe en grundigt efterprøvet viden (Brinkmann, Kvale 2008). Ifølge Brinkmann og Kvale er et interview særligt velegnet til at undersøge menneskers forståelse af betydningen i deres livsverden, beskrive deres oplevelser og selvforståelse samt afklare og uddybe deres eget perspektiv på deres livsverden (Kvale 2008) 12

18 9.4 Det semi-strukturerede interview Jeg vil i forbindelse med min opgave udføre et semi-struktureret interview, da det er den interviewform som jeg mener giver størst mulighed for ændringer undervejs. Det semistrukturerede interview udføres på baggrund af en eksisterende basisskabelon for interviewet (Brinkmann, Kvale 2008). Det vil sige, at man på forhånd, har stillet nogle spørgsmål eller ridset nogle emner op, som man ønsker besvarelse på. Dette beskrives som en foreløbig interviewguide, som man til enhver tid kan ændre i (Brinkmann, Kvale 2008). 9.5 Brinkmann og Kvales 7 faser For at skabe et overblik over, hvordan mit interview skal forløbe, har jeg valgt at strukturere det ud fra Brinkmann og Kvales syv faser. Formålet med disse syv faser er, at sætte interviewforskeren i stand til at træffe velovervejede beslutninger om metode, baseret på viden om emnet for undersøgelsen, de foreliggende metodologiske valgmuligheder, deres etiske implikationer og valgenes forventede konsekvenser for interviewprojektet som helhed (Brinkmann, Kvale 2008). Disse faser består af tematisering, design, interview, transskription, analyse, verifikation og rapportering (Ibid. s. 128). 9.6 Etiske og juridiske overvejelser Jeg har i forbindelse med udførelse af dette interview gjort mig etiske overvejelser i forhold til de patienter som har medvirket. Herunder høre punkter som anonymitet og indhentning af samtykke samt bortskaffelse af disse materialer efter endt opgaveskrivning. I den forbindelse har jeg gjort mig overvejelser, om hvordan jeg sikkert kan opbevare og bortskaffe den indsamlede data. Jeg har opbevaret alle materialer med deres navn og samtykke på, i et aflåst skab således at ingen andre kommer i kontakt med eller får adgang til disse. Bortskaffelsen af følsomme data vil ske i al fortrolighed og materialet vil blive makuleret. Jeg vedlægger til opgaven bilag, som viser min tilladelse fra afdelingen og samtykkeerklæringer fra mine informanter. Navne og genkendelige data vil være streget over, således at det heller ikke heraf kommer til at fremgå, hvilken afdeling, der måtte være tale om (Bilag 2). Som interviewer har jeg gjort mig tanker omkring det, at forholde mig til andres udsagn og den etiske udfordring, der ligger i at opbygge en etisk forskningsadfærd, hvor man er moralsk bevidst (Brinkmann, Kvale, 2008 s. 96) 13

19 9.7 Overholdelse af formalia i opgaven Jeg har i forbindelse med denne opgave indhentet samtykke fra min vejleder til brug af interview i min opgave. Ligeledes har jeg indhentet samtykke fra begge mine informanter, hvor de tillader brug af deres udsagn i opgaven, med viden om at de til enhver tid kan trække deres samtykke tilbage, indtil opgaven er afleveret. Jeg respekterer til enhver tid mine informanters anonymitet, og de benævnes ikke med hverken navn eller arbejdsplads i opgaven (Bilag 3+4). 9.8 Præsentation af informanter Mine to informanter er begge patienter som er nyligt udskrevet fra en almen medicinsk sengeafdeling. Den ene er en kvinde på 76 og den anden er en mand på 70. De har begge tidligere været indlagt. De modtager begge i perioder hjælp fra primær sektor. 9.9 In/Eksklusions kriterier Jeg har valgt, at interviewe to patienter over 65 år, som begge inden for en uge er blevet udskrevet fra en medicinsk sengeafdeling. De ikke skal være indlagt under interviewet, da jeg mener, det at de befinder sig i patientrollen, kan have indflydelse på svarene der kommer frem. Ved at de er udskrevet, har de haft et par dage til at vænne sig til at være hjemme og jeg antager, at de her bedre kan reflektere over udskrivelsen som helhed. Patienterne skal kunne svare relevant for sig, hvilket vil sige at de ikke må være diagnosticeret med demens, Alzheimers eller lignende, som kan have betydning for troværdigheden af udsagnene. Jeg har gjort mig overvejelser, i forhold til valg af køn. Da kønsopdeling ikke har afgørende betydning for besvarelse af min problemformulering, valgte jeg det, som jeg tænkte ville give mig mest brugbar viden. Valget af kun 2 informanter er baseret på opgavens omfang, og de krav der stilles til den. Et interview af flere patienter ville stille yderligere krav til opgavens omfang, og er derfor ikke i denne muligt, men jeg er bevidst om at dette kunne give et andet resultat. Dog kan jeg med 2 informanter få indblik i mere end blot en patients livsverden, og hver af deres subjektive udsagn kan være medvirkende til at give viden på området (Brinkmann, Kvale 2008). 14

20 9.10 Interviewets opbygning Ifølge Brinkmann og Kvale, skal man se udførelsen af et interview som et håndværk (Brinkmann, Kvale 2008). Den indgangsvinkel vil jeg søge at udarbejde min interviewguide ud fra, således at den er bygget op som redskab, jeg kan bruge til mit arbejde. I form af, at jeg har valgt et semi-struktureret interview har jeg åbnet muligheden for, at jeg kan afvige fra spørgsmålene i interviewguiden. Dette giver mulighed for at spørge ind til de svar og udsagn, som måtte komme i forbindelse med interviewet. I forbindelse med udarbejdelsen af min interviewguide, har jeg gjort mig overvejelser omkring spørgsmålstyper. Som udgangspunkt har jeg valgt, at bruge åbne spørgsmål, da de giver mulighed for yderligere beskrivelse og dermed nye spontane spørgsmål (Brinkmann, Kvale 2008) Analysemetode Jeg har i opgaven valgt at dele analysen op i tre temaer, for på bedste måde at kunne svare på min problemformulering. Jeg har gjort brug af analyseformen meningskondensering. Det vil sige, at det informanterne har sagt sammenfattes til kortere udsagn, hvor hovedbetydningen af det der er sagt, omformuleres til ord (Brinkmann, Kvale 2008) På denne baggrund har jeg ved hjælp af gennemlæsning af de transskriberede interviews set på den naturlige enhed og analyseret mig frem til nogle temaer, som til sidst er knyttet sammen i et deskriptivt udsagn (Brinkmann, Kvale 2008 s 228) Jeg har ud fra min problemformulering analyseret mig frem til følgende temaer: Sundheds faglige forventninger til medinddragelse, patienternes forventning af samme og analysefund set ud fra en teoretisk kontekst Metode diskussion Malterud sammenfatter 3 kriterier til kritisk vurdering af den videnskabelige kundskab: Refleksivitet, relevans og validitet. (Malterud 2003). Disse tre kriterier vil blive brugt til vurdering af min undersøgelse. Refleksivitet betegner, hvordan arbejdsprocessen har præget fund og konklusioner (Ibid. s. 19) Jeg har gennem opgaven anvendt hermeneutikken som videnskabelig referenceramme. I den forbindelse har jeg under mit metodeafsnit redegjort for egen forforståelse. På den måde har jeg løbende opnået ny viden for projektets problemstilling, hvilket har resulteret i en ny helhedsforståelse, som kendetegner processen i den hermeneutiske cirkel. I mit arbejde med 15

21 projektet har jeg, arbejdet målrettet og intenst, hvilket kan resultere i, at jeg kan have overset andre relevante indgangsvinkler til problemstillingen. Der kan stilles spørgsmålstegn ved om der var andre måder at belyse problemstillingen på. Eftersom formålet med opgaven var at forstå og belyse nogle forventninger, fandt jeg det mest relevant at anvende kvalitativ forskning. Jeg har i min opgave anvendt semi-struktureret interviews og har kun spurgt to informanter. Der kunne med fordel vælges flere informanter, da dette måske kunne give et mere realistisk billede af virkeligheden. Derudover har jeg anvendt resultater fra Mari Holens Ph.d. afhandling. Det har i dette projekt været relevant for at belyse min problemstilling. Det kan dog være forbundet med bias. Jeg har været bevist om at, Mari Holden gennem hendes projekt har tolket på analysefund med én forforståelse og ved at jeg igennem denne opgave har tolket på den med min forforståelse kan det give andre resultater. I forhold til min teoretiske referenceramme har Merry Scheel og Kari Martinsen kunne bidrage til, at opnå en større forståelse for hvor sygeplejersken og patienten befinder sig i forhold til medinddragelse. Hvilke forskelle ligger der i forventningerne og hvordan kan sygeplejersken agere ud fra dette. Jeg er opmærksom på, at havde jeg valgt at bruge andre teorier, ville jeg i min analyse muligvis nå frem til et andet resultat. Ser man på opgavens relevans, kan den fremkomne viden bruges til at en dybere forståelse for hvad der sker sygeplejersken og patienten i forhold til medinddragelse ved en udskrivelse. Dette kan bidrage til at jeg i kan reflektere over min praksis i forhold til samarbejdet med patienten og derved biddrage til udvikling af sygeplejen. Validitet omhandler ifølge Malterud, gyldigheden af det man finder frem til (Ibid. s. 21). Der er i opgaven gjort brug af frisk indsamlet data, hvilket gør, at meningerne der er kommet ud af det er valide. I forhold til opgaven formodes det, at resultaterne til en vis grad er overførbare, idet man kan forestille sig at resultaterne kan bruges i forhold til at få sygeplejersker til at reflektere over egen praksis. 16

22 12.0 Analyse 12.1 Tema 1 sundhedsfaglig forventning til patienterne i forhold til medinddragelse I dette afsnit vil jeg beskrive og fortolke de fire normer, som Mari Holen beskriver som værende eksistentielle i forhold til det at være patient i nutidens sundhedsvæsen og hvilke forventninger, der stilles i forhold til at kunne medinddrages. I det følgende vil Mari Holen omtales som MH. I MH s analyse beskriver hun, at Patienterne på en afdeling hurtigt bliver placeret i kategorier. Disse kategorier er baseret på personalets udsagn om patienterne, i forbindelse med videregivelse af rapport ved eksempelvis vagtskifte (Holen, M. 2011) Ud fra dette kan man antage, at det kunne være kategorier som: Den besværlige patient, den tidskrævende patient, den krævende patient og mange flere. Man kan antage, at det hurtigt kan få betydning for tilgangen til patienten, hvis ens forudindtaget holdning er en af de tidligere nævnte. Er der eksempelvis en ensartet holdning til at den enkelte patient er besværlig, kan dette muligvis betyde at sygeplejersken bruger mindre tid på denne patient for at undgå spørgsmål, som kræver alt for meget tid at svare på eller undersøge. Da man ifølge sundhedsloven ikke må træffe beslutninger på patientens vegne uden at spørge patienten (Sundhedsloven 2010), kan det antages at spørgsmålene til patienten stilles kort og konkret og fremstilles som værende et tilbud, som patienten ikke kan sige nej til. MH beskriver i sine resultater af undersøgelsen, at der er fire normer som viser sig gældende på de flere afdelinger, for at en patient kan gøre sig til en forstående patient, som egner sig til at blive medinddraget (Holden, M. 2011). Den første norm som hun beskriver som værende objekthed, omhandler at patienten skal kunne gøre sig til objekt i forhold til medicinen samt være i stand til, at gøre det så gnidningsfrit som muligt (Ibid. S. 261). Jeg har valgt at inddrage følgende citat, der beskriver denne norm. En sygeplejerske udtaler: Der er et krav om, at blive til på en synlig og usynlig måde på samme tid (Ibid. S. 261) Dette kan tolkes som, at man i forhold til synligheden skal lade interventioner som eksempelvis et udskrivningsforløb stå til. Kroppen skal være synlig i forhold til diverse undersøgelser i forbindelse med indlæggelsen, hvorimod usynligheden skal være gennemtrængende i forhold til det at stille for mange spørgsmål i forbindelse med de tiltag der gøres. Som beskrevet tidligere i opgaven har det 17

23 betydning for udskrivelsen, at den starter allerede ved indlæggelsens start. I forhold til det kan det antages, at patienten skal være synlig i forhold til vurdering af kroppens fysiske funktioner. Hvordan er patientens gangfunktion, spisefunktion osv. I forhold til usynligheden kan det antages, at det betyder, at patienten skal være accepterende overfor de behov som sundhedspersonalet ser som nødvendigt i forbindelse med at skulle udskrives til eget hjem. Sideløbende med en norm om objekthed, beskriver MH en norm om selvstændighed. Denne norm omhandler det, at patienten skal være aktiv på måder der fremviser, at man vil og kan gøre noget for at blive hurtigere rask og dermed hurtigere udskrevet. Her skal det nævnes, at man kan være aktiv på en forkert måde (Holen, M. 2011). Dette kan tolkes som om, at det er sundhedspersonalet der sætter dagsorden i forhold til det at være aktiv. Det handler om, at patienten skal være aktiv ud fra gældende standarder og anbefalinger fra de forskellige faggrupper. Noget tyder på, at det ses som et problem, hvis patienten er aktiv på andre måder end dette. I forhold til en udskrivelse kan dette tolkes som, at patienten er aktiv i en proces som sygeplejersken evt. sætter i værk. Dette kunne antages at være i forbindelse med evt. hjemtransport, om det at sørge for, at der er nogen når patienten kommer hjem eller at patienten selv finder ud af hvem der låser døren op. Dette vil være ting som en patient aktivt selv kan gøre for at komme ud af døren hurtigt og effektivt. Den tredje norm der nævnes i forbindelse med tilblivelsen af en patient, er normen om troværdighed. Dette beskrives som værende, den oprigtighed som patienten udviser i forbindelse med de mange daglige samtaler med forskelligt plejepersonale (Holden, M. 2011). Dette beskrives som, at indeholde forskellige virkeligheder og udmeldinger. Patienten skal være i stand til at holde styr på hvad der er på spil for at få stemplet, som en troværdig patient (Ibid. 262). Dette vil ved en udskrivelse kunne beskrives som, at patienten skal kunne holde trådende samlet og være i stand til at kunne navigere i mellem de udmeldinger som de forskellige faggrupper kommer med. Patienten skal være i stand til at kunne adskille relevant information fra smalltalk og være i stand til at vide hvordan de forskellige udmeldinger hænger sammen. Den fjerde og sidste norm som omtales er særlighed. Særlighed er i forhold til MH noget man kvalificere sig til. Særlighed beskrives, som en status en patient kan opnå, den retter sig ikke direkte mod patienten, men kommer til at virke mod patienten. Dette ses ved, at patienten for en form for særbehandling, i form at særlige privilegier (Holen, M. 2011). Dette tolkes som, patienten der har 18

24 gjort et særligt indtryk og som man gerne gør lidt ekstra for i den daglige gang på sygehuset. I forbindelse med en udskrivelse kan det være at sygeplejersken går mere grundig til værks i forhold koordinering eller bruger mere tid på at patienten har forstået den videregivet information. MH siger, at det er forskelligt hvordan disse normer opfyldes af patienterne. Meget tyder på at jo færre at de uskrevne normer de lever op til, des mindre formår personalet at medinddrage patienten (Holen, M.) Tema 2 patienternes forventning til sundhedspersonalet Ud fra de to interviews jeg har lavet, har jeg analyseret mig frem til udsagn, der kan beskrive de forventninger patienterne har til sundhedsvæsenet. I det følgende vil informanterne blive nævnt som informant A og informant B. Udsagnene viser, at patienterne har delte meninger om, hvad medinddragelse betyder. Her kan det siges, at Informant A udtaler, at det omhandler det, at være med samt tillid, hvorimod informant B udtaler at det handler om at være fysisk tilstede ved undersøgelser og gøre som der bliver sagt, at man skal. Ud fra sundhedsstyrelsens definition på medinddragelse, der er beskrevet tidligere i opgaven, kan begge udsagn tolkes som værende en del af betydningen for medinddragelse. Jaa, det da at jeg er med på den, vil du ik sige sån? jaa, jeg gir min tillid til dem der er der (Informant A). Det betyder da bare det, at man deltager i undersøgelserne og gør som det bliver sagt og det gør man jo (Informant B). Informanterne gav, flere gange under interviewene udtryk for, at det ikke havde den store behov for at blive medinddraget ved udskrivelser, da de forventer, at sundhedspersonalet ved hvad de laver og hvad der er bedst for patienterne. Dette er tolket ud fra følgende citater. Jeg har ikke været med til at tage beslutningerne, det lader jeg dem om, da de ved hvad der er bedst for mig, her bagefter også (Informant A). Jeg stoler på lægerne, de er uddannet og man må jo gå ud fra at de ved hvad der er bedst (Informant B). 19

25 Ser man på sammenhængen af interviewene tyder det dog på noget andet. Der nævnes flere gange under forløbet, at begge informanter synes det er vigtigt ved en udskrivelse, at de har viden om bl.a. medicin, hjemmepleje, efterforløb samt hvilke forventninger de kan have til deres almene tilstand når de kommer hjem. Følgene citater beskriver at det har en betydning at være velinformeret. Jeg vil godt lige vide, hvorvidt de kommer og det er da min forventning. Sådan at jeg kan følge lidt med i det og sådan at jeg kan biddrage til det. Det handler om at man føler sig tryg. (Informant A) Informant A beskrev, at hun følte sig meget utryg ved hjemkomsten, da hun egentlig troede hun skulle hjem og agere, som inden hun blev indlagt, men grundet den tidlige udskrivelse gik det op for hende, at hun skulle hjem og blive rask og hun blev bange da hun kom hjem og ikke kunne det hun troede hun kunne (informant A). Informant B siger noget lignende. Her beskrives det som vigtigt, at man grundet den tidlige udskrivelse i dag, informeres grundigt. I dag udskrives man jo inden man er rask, så det er jo klart at information er vigtigt (Informant B). Ydermere viser undersøgelsen, at det for disse informanter har haft stort betydning for hukommelsen at være indlagt. De beskriver begge direkte, at dagene flyder sammen som om man befinder sig lidt i en trance i den tid man er indlagt. Dette har betydning for udskrivelsen i den forstand, at de ikke føler sig i stand til at modtage den information der gives i forbindelse med en udskrivelse. De kan ikke huske den og når de så kommer hjem, så melder usikkerheden sig, da de er i tvivl om hvad de havde fået af vide i forhold til at agere efter bedste evne. Det at gøre noget forkert og i værste fald ende med at skulle genindlægges fylder meget for begge informanter. Jeg kunne måske godt ha brugt noget mere forberedelse på, at den utryghed kunne komme, men den går nok over om et par dage. Det er lidt et chok og utrygt at komme hjem, selvom man glæder sig til det. Man er jo altid bange for at man skal indlægges igen, hvis det ikke går (Informant A). Undersøgelsen peger ligeledes på, at pårørende spiller en stor rolle for medinddragelse af patienten. De pårørende kan være en hjælp når det kommer til, at skulle huske ting der skal tages vare på ved hjemkomst. De kan fungere som støtte og tovholder, når patienterne ikke selv er i stand til det. Begge informanter udtaler en forventning om, at de pårørende inddrages i pleje og behandling (Informant A+B). 20

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje......... O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

Opgavekriterier Bilag 4

Opgavekriterier Bilag 4 Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier Bilag 4 - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

Bilag 1 Søgeprotokol Charlotte Enger-Rasmussen & Anne Kathrine Norstrand Bang Modul 14 Bachelorprojekt 4. juni 2013

Bilag 1 Søgeprotokol Charlotte Enger-Rasmussen & Anne Kathrine Norstrand Bang Modul 14 Bachelorprojekt 4. juni 2013 Søgeprotokol Titel: Cancerpatienters oplevelser med cancerrelateret fatigue og seksualitet Problemformulering: International og national forskning viser at mange patienter lider af cancer relateret fatigue,

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 9. Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 9. Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 9 Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 9 beskrivelsen... 3 Modul 9 Sygepleje

Læs mere

Metoder til refleksion:

Metoder til refleksion: Metoder til refleksion: 1. Dagbogsskrivning En metode til at opøve fortrolighed med at skrive om sygepleje, hvor den kliniske vejleder ikke giver skriftlig feedback Dagbogsskrivning er en metode, hvor

Læs mere

Tværsektorielt projekt til forebyggelse af indlæggelser og genindlæggelser: Resume og præsentation af foreløbige resultater

Tværsektorielt projekt til forebyggelse af indlæggelser og genindlæggelser: Resume og præsentation af foreløbige resultater Allerød Kommune Tværsektorielt projekt til forebyggelse af indlæggelser og genindlæggelser: Resume og præsentation af foreløbige resultater Baggrund: Allerød kommune deltager i et samarbejde med fire andre

Læs mere

Klinisk periode Modul 4

Klinisk periode Modul 4 Klinisk periode Modul 4 2. Semester Sydvestjysk Sygehus 1 Velkommen som 4. modul studerende På de næste sider kan du finde lidt om periodens opbygning, et skema hvor du kan skrive hvornår dine samtaler

Læs mere

Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler

Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler For at springe frem og tilbage i indtastningsfelterne bruges Piletasterne-tasten, op/ned (Ved rækken publikationsår/volume/nummer og side brug TAB/shift-TAB)

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Refleksion: Refleksionen i de sygeplejestuderendes kliniske undervisning. Refleksion i praksis:

Refleksion: Refleksionen i de sygeplejestuderendes kliniske undervisning. Refleksion i praksis: Refleksion: Refleksionen i de sygeplejestuderendes kliniske undervisning. Refleksion i praksis Skriftlig refleksion Planlagt refleksion Refleksion i praksis: Klinisk vejleder stimulerer til refleksion

Læs mere

Dansk Sygeplejeråds anbefalinger. til komplementær alternativ behandling - Sygeplejerskers rolle

Dansk Sygeplejeråds anbefalinger. til komplementær alternativ behandling - Sygeplejerskers rolle Dansk Sygeplejeråds anbefalinger til komplementær alternativ behandling - Sygeplejerskers rolle Forord Uanset hvor i sundhedsvæsenet sygeplejersker arbejder, møder vi borgere og patienter, der bruger komplementær

Læs mere

Interview i klinisk praksis

Interview i klinisk praksis Interview i klinisk praksis Videnskabelig session onsdag d. 20/1 2016 Center for forskning i rehabilitering (CORIR), Institut for Klinisk Medicin Aarhus Universitetshospital & Aarhus Universitet Hvorfor

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE. Ekstern teoretisk prøve. Bachelorprojekt

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE. Ekstern teoretisk prøve. Bachelorprojekt SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE Ekstern teoretisk prøve Bachelorprojekt Titel: Ekstern teoretisk prøve Fag: Sygepleje Opgavetype: Kombineret skriftlig og mundtlig prøve Form og omfang: Prøven består af et

Læs mere

Sygeplejefaglige problemstillinger

Sygeplejefaglige problemstillinger Sygeplejefaglige problemstillinger - er alle velegnet som grundlag for kliniske retningslinjer? Linda Schumann Scheel Ph.d., cand.pæd. og sygeplejerske DASys Konference d. 23. september 2009 Århus Universitetshospital,

Læs mere

Region Hovedstaden. Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse

Region Hovedstaden. Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse 1 Dagens program Præsentation af Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse (EEB) Brugerinddragelse i sundhedsvæsenet Metoder til evaluering Opgave i grupper 2

Læs mere

Sygeplejefaglig referenceramme

Sygeplejefaglig referenceramme Professionalisme, holdninger & værdier i sygeplejen Sygeplejefaglig referenceramme sygehuslillebaelt.dk Sygeplejefaglig referenceramme 1. INDLEDNING De ledende sygeplejersker og kliniske sygeplejespecialister

Læs mere

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.

Læs mere

Indlagte patienters oplevelser i Danmark øst for Storebælt

Indlagte patienters oplevelser i Danmark øst for Storebælt DEN TVÆRREGIONALE UNDERSØGELSE AF PATIENTOPLEVELSER Indlagte patienters oplevelser i Danmark øst for Storebælt Spørgeskemaundersøgelse blandt 43.567 indlagte patienter i Region Hovedstaden og Region Sjælland

Læs mere

Patient empowerment erfaringer fra et udviklingsforløb

Patient empowerment erfaringer fra et udviklingsforløb Patient empowerment erfaringer fra et udviklingsforløb Gode patientoplevelser, 30 april i DGI byen Patientrepræsentant Jette Bay, Maj Pedersen m.fl, Fysio- og Ergoterapien Hvidovre Hospital, Arne Simonsen,

Læs mere

Modul 14 Bachelorprojekt

Modul 14 Bachelorprojekt Sygeplejerskeuddannelsen Nordsjælland MODULBESKRIVELSE Modul 14 Bachelorprojekt Hold: febr. 13 forår 2016. Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Modul 14: Bachelor sygeplejeprofession kundskabsgrundlag

Læs mere

Tilstedeværelse af pårørende på intensivafdelingen

Tilstedeværelse af pårørende på intensivafdelingen Opgave: Bachelorprojekt Modul: 14 Opgaveløsere: Gitte Hykkelbjerg Neessen Marianne Bredgaard Grarup Hold: SHF2010 Afleveret: 29. maj 2013 Vejleder: Randi Kristine Kontni Antal tegn: 74.748 Tilstedeværelse

Læs mere

en metode til kvalitetsudvikling i akut kardiologisk modtageafsnit Patienter indlagt akut med blodprop i hjertet (STEMI til primær PCI-behandling)

en metode til kvalitetsudvikling i akut kardiologisk modtageafsnit Patienter indlagt akut med blodprop i hjertet (STEMI til primær PCI-behandling) en metode til kvalitetsudvikling i akut kardiologisk modtageafsnit Patienter indlagt akut med blodprop i hjertet (STEMI til primær PCI-behandling) Kan intervenere udelukkende på baggrund af viden om diagnoser

Læs mere

Indledning. Problemformulering:

Indledning. Problemformulering: Indledning En 3 år gammel voldssag blussede for nylig op i medierne, da ofret i en kronik i Politiken langede ud efter det danske retssystem. Gerningsmanden er efter 3 års fængsel nu tilbage på gaden og

Læs mere

Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning

Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning Uddannelse for læringsvejledere i Herlev Kommune 20. Marts 2015, kl. 09:00-15:00 Underviser: Leon Dalgas Jensen, Program for Læring og Didaktik,

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 - Bachelorprojekt... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Fagligt skøn og kliniske retningslinjer hinandens modsætninger eller forudsætninger?

Fagligt skøn og kliniske retningslinjer hinandens modsætninger eller forudsætninger? Fagligt skøn og kliniske retningslinjer hinandens modsætninger eller forudsætninger? Anne Mette Jørgensen, institutchef, sygeplejeuddannelsen, PH Metropol Anette Enemark Larsen lektor, ergoterapeutuddannelsen,

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed Indhold 1 Indledning... 3 2 Modul 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed... 4 2.1 Varighed... 4 2.2 Særlige

Læs mere

Mødet med pårørende i den akutte situation

Mødet med pårørende i den akutte situation Mødet med pårørende i den akutte situation Meeting relatives in the acute situation Jeanette Bjerre Juul Thomsen, studienr.: sye54475 Anne-Lene Tulinius, studienr.: sye54455 UC Syddanmark, Esbjerg Hold:

Læs mere

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv Helle Schnor Hvilke udfordringer står mennesker med hjertesvigt, over for i hverdagslivet? Hvad har de behov for af viden?

Læs mere

Sygeplejen. på Nykøbing F. Sygehus. Sammenhæng mellem patientforløb og sygeplejen - sygepleje gør en forskel

Sygeplejen. på Nykøbing F. Sygehus. Sammenhæng mellem patientforløb og sygeplejen - sygepleje gør en forskel Sygeplejen på Nykøbing F. Sygehus Sammenhæng mellem patientforløb og sygeplejen - sygepleje gør en forskel Bærende værdier for sygeplejen Det er vigtigt, at vi møder patienten med tillid, respekt og uden

Læs mere

Pårørende og fælles beslutninger i praksis - muligheder og begrænsninger

Pårørende og fælles beslutninger i praksis - muligheder og begrænsninger VEJLE SYMPOSIER 2016 Pårørende og fælles beslutninger i praksis - muligheder og begrænsninger Karina Dahl Steffensen Overlæge, ph.d., lektor, Onkologisk Afdeling Vejle Sygehus en del af Sygehus Lillebælt

Læs mere

Sygeplejefaglige projekter

Sygeplejefaglige projekter Hæmatologisk afdeling X Sygeplejefaglige projekter - En vejledning Hæmatologisk afdeling X Sygeplejefaglige projekter Hæmatologisk afd. X Det er afdelingens ønske at skabe rammer for, at sygeplejersker

Læs mere

Bryd ud af skallen. Sygeplejen i 2020. -En kronik om hvordan sygeplejen muligvis ser ud i 2020. Katrine Jørgensen

Bryd ud af skallen. Sygeplejen i 2020. -En kronik om hvordan sygeplejen muligvis ser ud i 2020. Katrine Jørgensen Bryd ud af skallen Sygeplejen i 2020 -En kronik om hvordan sygeplejen muligvis ser ud i 2020 Katrine Jørgensen SA 11 2 a, modul 10 Via University College Århus Efterår 2013 Katrine Jørgensen SA 11 2 a,

Læs mere

Sygeplejerskens inddragelse af patienten med særligt fokus på deltagelse så patientens empowerment styrkes

Sygeplejerskens inddragelse af patienten med særligt fokus på deltagelse så patientens empowerment styrkes Opgaveløsere: 169755 Gitte Højriis Jensen 120354 Katrine Raaby Qvist Klasse & gruppe: 11 II C Modul: Modul 14 Opgave: Bachelorprojekt Antal tegn: 79.818 Vejleder: Tine Glasscock Aflevering: 29-12-2014

Læs mere

Udviklingseftermiddag med fremlæggelse af bachelorprojekter

Udviklingseftermiddag med fremlæggelse af bachelorprojekter Udviklingseftermiddag med fremlæggelse af bachelorprojekter Program D. 11. oktober 2016 kl. 13.00-16.00 Sygeplejerskeuddannelsen Odense UC Lillebælt, Salen Få gode idéer og et fagligt skub Nyuddannede

Læs mere

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard Bachelorprojekt2011 MaleneChristensen,GitteDamgaardogJulieØstergaard Bachelorprojektisocialrådgivningogsocialtarbejde VIAUniversityCollege,SocialrådgiveruddannelseniÅrhus Opkvalificeringafdettværfagligesamarbejdemellemsocialrådgiverne

Læs mere

Indlæg fællesmøde. Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse

Indlæg fællesmøde. Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse Indlæg fællesmøde Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse - Hvordan ekspliciteres den i dermatologisk ambulatorium og dækker den patienternes behov? Hvad har inspireret mig?

Læs mere

Visioner og kompetencer i en professionel praksis et led i din kompetenceudvikling

Visioner og kompetencer i en professionel praksis et led i din kompetenceudvikling Hjertecentret 2017 Sygeplejen i Hjertecentret Visioner og kompetencer i en professionel praksis et led i din kompetenceudvikling Vi glæder os til at se dig til introduktion til sygeplejen i Hjertecentret.

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

Patientinddragelse. Morten Freil Direktør. Danske Patienter www.danskepatienter.dk

Patientinddragelse. Morten Freil Direktør. Danske Patienter www.danskepatienter.dk Patientinddragelse Morten Freil Direktør Danske Patienter www.danskepatienter.dk Oplægget Sundhedsvæsenets udfordringer nu og i fremtiden Patientinddragelse i eget forløb i udvikling af sundhedsvæsenets

Læs mere

Udviklingseftermiddag med fremlæggelse af bachelorprojekter

Udviklingseftermiddag med fremlæggelse af bachelorprojekter Udviklingseftermiddag med fremlæggelse af bachelorprojekter Program D. 11. oktober 2016 kl. 13.00-16.00 Sygeplejerskeuddannelsen Odense UC Lillebælt, Salen Få gode idéer og et fagligt skub Nyuddannede

Læs mere

DEN TABUBELAGTE DØD IMELLEM DEN DØENDE OG DE PÅRØRENDE - SET FRA ET SYGEPLEJEPERSPEKTIV

DEN TABUBELAGTE DØD IMELLEM DEN DØENDE OG DE PÅRØRENDE - SET FRA ET SYGEPLEJEPERSPEKTIV DEN TABUBELAGTE DØD IMELLEM DEN DØENDE OG DE PÅRØRENDE - SET FRA ET SYGEPLEJEPERSPEKTIV The tabooed death between the dying and the relatives - Viewed from a nurse perspective Professionshøjskolen metropol

Læs mere

Professionsbachelor i Sygepleje. Modulbeskrivelse. Modul 14 Sygeplejeprofession kundskabsgrundlag og metoder

Professionsbachelor i Sygepleje. Modulbeskrivelse. Modul 14 Sygeplejeprofession kundskabsgrundlag og metoder Professionsbachelor i Sygepleje Modulbeskrivelse Modul 14 Sygeplejeprofession kundskabsgrundlag og metoder Hold BoSF13 foråret 2016 Revideret 5/2 2016 Indhold Tema: Sygeplejeprofession - kundskabsgrundlag

Læs mere

For modul 14 - Sygeplejeprofession - kundskabsgrundlag og metoder

For modul 14 - Sygeplejeprofession - kundskabsgrundlag og metoder Modulbeskrivelse For modul 14 - Sygeplejeprofession - kundskabsgrundlag og metoder Modulbetegnelse, tema og kompetencer Modulet retter sig mod viden om sygepleje, systematiserede overvejelser, metoder

Læs mere

Modul 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed

Modul 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed Sundhedsfaglig Højskole Sygeplejerskeuddannelsen i Viborg/Thisted Januar 2011 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed Modulets tema og læringsudbytte Modulet retter sig mod menneskets viden, værdier,

Læs mere

Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient

Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient BRO, November 2013, Gruppe 2 Susanne Jørgensen, Koordinerende visitator i Høje Taastrup Kommune. Uddannet sygeplejerske Steen Jensen, Social og Sundhedsassistent

Læs mere

Dansk Selskab for Kvalitet i Sundhedssektoren, Årsmøde, 13. januar 2012. Program for Workshop nr. 10:

Dansk Selskab for Kvalitet i Sundhedssektoren, Årsmøde, 13. januar 2012. Program for Workshop nr. 10: Dansk Selskab for Kvalitet i Sundhedssektoren, Årsmøde, 13. januar 2012 Program for Workshop nr. 10: I. 9.30-10.45 : Fra Handling til viden Kvalitetsudviklingsprojekter og forskning 9.30-9.50 Introduktion.

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE Juridiske retningslinjer for prøver Indhold Retningslinjer for deltagelse eller inddragelse af patienter i interne kliniske prøver ved Sygeplejerskeuddannelsen Odense... 3 Retningslinjer

Læs mere

Tænketank for brugerinddragelse. Baggrund. Fokus på brugerinddragelse. Vi er ikke i mål med brugerinddragelse

Tænketank for brugerinddragelse. Baggrund. Fokus på brugerinddragelse. Vi er ikke i mål med brugerinddragelse Tænketank for brugerinddragelse Danske Patienter har modtaget 1,5 mio. kr. fra Sundhedsstyrelsens pulje til vidensopsamling om brugerinddragelse til et projekt, der har til formål at sikre effektiv udbredelse

Læs mere

Sygeplejerskernes oplevelser og erfaringer

Sygeplejerskernes oplevelser og erfaringer Sygeplejerskernes oplevelser og erfaringer Professionshøjskolen Metropol Bacheloropgave Marie Møller Nygaard, 675224 Kristina Damm Hansen, 675527 Vejleder: Lotte Evron Afleveret den 01.06.15 Hold: F 2012

Læs mere

Kræftsymposium 2014, Vejle Vibe Hjelholt Baker, antropolog, projektleder.

Kræftsymposium 2014, Vejle Vibe Hjelholt Baker, antropolog, projektleder. Kræftsymposium 2014, Vejle Vibe Hjelholt Baker, antropolog, projektleder. TO UNDERSØGELSER PROGRAM Om ViBIS og vores arbejde Hvad er patientinddragelse? Hvorfor er patientinddragelse vigtigt? To undersøgelser

Læs mere

Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens udbydes 2 valgmodulspakker:

Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens udbydes 2 valgmodulspakker: Valgfag modul 13 Kære studerende Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens udbydes 2 valgmodulspakker: Valgmodulpakke 1: 3 x 2 uger: Uge 1 og 2 Kvalitative og kvantitative

Læs mere

Hospice et levende hus

Hospice et levende hus 78 Klinisk Sygepleje 28. årgang Nr. 1 2014 PH.D.-PRÆSENTATION Hospice et levende hus En analyse af levet liv og omsorg på hospice som bidrag til forståelse af åndelig omsorg Vibeke Østergaard Steenfeldt

Læs mere

Ole Abildgaard Hansen

Ole Abildgaard Hansen Kandidatspeciale Betydningen af den kliniske sygeplejespecialists roller og interventioner for klinisk praksis - gør hun en forskel? af Ole Abildgaard Hansen Afdeling for Sygeplejevidenskab, Institut for

Læs mere

Efter modulet har den studerende opnået følgende læringsudbytte:

Efter modulet har den studerende opnået følgende læringsudbytte: Efter modulet har den studerende opnået følgende læringsudbytte: 1. At søge, sortere, tilegne sig og vurdere praksis-, udviklings-, og forskningsbaseret viden med relevans for professionsområdet. 2. At

Læs mere

Sygeplejen i det accelererede patientforløb - udfordringer, tidspres og svære valg

Sygeplejen i det accelererede patientforløb - udfordringer, tidspres og svære valg Bachelor i sygepleje Sygeplejen i det accelererede patientforløb - udfordringer, tidspres og svære valg Nursing in the accelerated patient care process - challenges, time pressure and difficult choices

Læs mere

Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter

Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter Sygeplejerskeuddannelsen Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter Revideret 30. august 2016 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 3 2. Informeret samtykke 3

Læs mere

Manuskriptvejledning De Studerendes Pris

Manuskriptvejledning De Studerendes Pris Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået i det annoncerede tidsrum, kan deltage i konkurrencen om De Studerendes Pris. Det er kun muligt at

Læs mere

Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter

Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter Sygeplejerskeuddannelsens Ledernetværk Revideret senest den 14. juni 2013 Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter 1. Indledning Formålet med Sygeplejerskeuddannelsen

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE & SVENDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE & SVENDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE & SVENDBORG MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse 07/2016 modul 12 Indhold 1 Indledning... 3 2 Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse... 4 2.1 Varighed... 4 2.2 Særlige

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

Modulbeskrivelse for Modul 9. Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed.

Modulbeskrivelse for Modul 9. Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed. 2015 Modulbeskrivelse for Modul 9. Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed. Sygeplejerskeuddannelsen i Vejle University College Lillebælt 21. januar 2015 Indholdsfortegnelse 1. Læringsudbytte... 2 2.

Læs mere

Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv

Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv Speciale 4.semester, Den sundhedsfaglige kandidat, SDU Odense, januar 2011 Forfatter: Lene

Læs mere

Patientperspektivet En fænomenologisk undersøgelse

Patientperspektivet En fænomenologisk undersøgelse Campus Roskilde, Sygeplejerskeuddannelsen Navn: Mathias M. Beisner & Nikolaj N. Nielsen Opgavetype: Bachelorprojekt Hold: Sep 10A Måned/år: Januar 2014 Vejleder:Charlotte Malling Antal tegn: 58.868 Patientperspektivet

Læs mere

Konferencen: Forældre og nyfødt Sundhedsvæsenets indsatser de første 14 dage Indledning og afrunding ved Grete Christensen og Lillian Bondo

Konferencen: Forældre og nyfødt Sundhedsvæsenets indsatser de første 14 dage Indledning og afrunding ved Grete Christensen og Lillian Bondo 30. oktober 2013 Konferencen: Forældre og nyfødt Sundhedsvæsenets indsatser de første 14 dage Indledning og afrunding ved Grete Christensen og Lillian Bondo Indledning (knap 10 min.) (GC): Rigtig hjertelig

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I RANDERS SEMESTERPLAN. 7. semester. Hold Februar 07. Gældende for perioden

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I RANDERS SEMESTERPLAN. 7. semester. Hold Februar 07. Gældende for perioden SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I RANDERS SEMESTERPLAN 7. semester Hold Februar 07 Gældende for perioden 01.02.10-30.06.10 Indholdsfortegnelse Forord...3 Semesterets hensigt, mål og tilrettelæggelse...4 Indhold...5

Læs mere

Sygeplejeprofil i Skive Kommune

Sygeplejeprofil i Skive Kommune Sygeplejeprofil i Skive Kommune Indledning. Kommunerne kommer i fremtiden til at spille en større rolle i sundhedsvæsenet. De eksisterende kommunale sundhedstilbud bliver sammen med helt nye en del af

Læs mere

Praktiksteds- beskrivelse

Praktiksteds- beskrivelse Praktiksteds- beskrivelse for social- og sundhedsassistentelever på Ortopædkirurgisk, Øre-næse-hals og reumatologisk afdeling 262 Sydvestjysk Sygehus Esbjerg Finsensgade 35 6700 Esbjerg Afd. 262: 7918

Læs mere

Modul 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed

Modul 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed Sundhedsfaglig Højskole Sygeplejerskeuddannelsen i Viborg/Thisted Januar 2012 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed Modulets tema og læringsudbytte Modulet retter sig mod menneskets viden, værdier,

Læs mere

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER Kommentarsamling for akut indlagte patienter på

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER Kommentarsamling for akut indlagte patienter på REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2015 Kommentarsamling for akut indlagte patienter på Reumatologisk Afdeling U Aarhus Universitetshospital Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser

Læs mere

Introduktion til kliniske forskningsspørgsmål og design

Introduktion til kliniske forskningsspørgsmål og design UCSF Forskerkursus Modul 1 Tirsdag den 15. November 2011 Introduktion til kliniske forskningsspørgsmål og design Julie Midtgaard Seniorforsker, Cand.Psych., PhD UCSF, Rigshospitalet DISPOSITION 08.30-09.00:

Læs mere

Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens udbydes følgende valgmodulspakke:

Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens udbydes følgende valgmodulspakke: Kære studerende Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På udbydes følgende valgmodulspakke: Uge 1-3 Uge 4 og 5 Uge 6 Teori: Kvalitative og kvantitative metoder med sundhedsteknologi/ telemedicin som eksempel,

Læs mere

VOX POP fra temadagen om fremtidens sygepleje

VOX POP fra temadagen om fremtidens sygepleje VOX POP fra temadagen om fremtidens sygepleje 354 gæster var mødt op til temadagen om muligheder og udfordringer for fremtidens sygepleje. Temadagen blev afholdt den 1. december på Comwell Middelfart og

Læs mere

I patientens fodspor Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune. Manual

I patientens fodspor Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune. Manual Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune Manual Region hovedstanden Område Midt Uarbejdet af risikomanager Benedicte Schou, Herlev hospital og risikomanager Ea Petersen,

Læs mere

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Resume af ph.d. afhandling Baggrund Patienter opfattes i stigende grad som ressourcestærke borgere,

Læs mere

Analyseskema til kritisk vurdering af kvalitative studier

Analyseskema til kritisk vurdering af kvalitative studier Analyseskema til kritisk vurdering af kvalitative studier Efter Law, M., Stewart, D., Letts, L., Pollock, N., Bosch, J., & Westmorland, M., 1998 McMaster University REFERENCE: When the Risks Are High:

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Læring af patientklager handler om at lytte, agere og forbedre. Formålet

Læs mere

Sådan inddrager vi patienterne. Apopleksiklinikken, Bispebjerg hospital.

Sådan inddrager vi patienterne. Apopleksiklinikken, Bispebjerg hospital. Sådan inddrager vi patienterne. Apopleksiklinikken, Bispebjerg hospital. ved afd. sygeplejerske Sanne Kjærgaard og klinisk Sygeplejerske specialist Karin Wogensen. 1 Disposition Baggrunden for ændring

Læs mere

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015 Almen studieforberedelse - Synopsiseksamen 2015 - En vejledning Thisted Gymnasium - stx og hf Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium.dk post@thisted-gymnasium.dk tlf. 97923488 - fax 97911352 REGLERNE

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. Intern klinisk prøve Modul 8 Internationalt modul

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. Intern klinisk prøve Modul 8 Internationalt modul SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG Intern klinisk prøve Modul 8 Internationalt modul Sygepleje, psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper Titel: Intern klinisk prøve Fag: Sygepleje, sygdomslære,

Læs mere

Samlet Evaluering af modul 5 Hold Feb. 2014.

Samlet Evaluering af modul 5 Hold Feb. 2014. Samlet Evaluering af modul 5 Hold Feb. 2014. Kan indgå i tværprofessionelt samarbejde med respekt for og anerkendelse af egen professions ansvar og kompetence såvel som øvrige sundhedsprofessioners og

Læs mere

Kliniske studier Modul 2

Kliniske studier Modul 2 Kliniske studier Modul 2 1. periode Sengeafdelinger i Kirurgisk Område, Esbjerg og Medicinsk Område, Grindsted 1 Indhold i klinisk undervisning/læringssituationer kan være: Læringsstiuationerne skal ses

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

LIVSYTRINGER OG SYGEPLEJE LIVSYTRINGER OG SYGEPLEJE. Kari Martinsens og Patricia Benners dialoger. RESUME. Indledning.

LIVSYTRINGER OG SYGEPLEJE LIVSYTRINGER OG SYGEPLEJE. Kari Martinsens og Patricia Benners dialoger. RESUME. Indledning. LIVSYTRINGER OG SYGEPLEJE AF KIRSTEN LOMBORG D. 14. NOVEMBER 1997 BLAD NR. 46 LIVSYTRINGER OG SYGEPLEJE Kari Martinsens og Patricia Benners dialoger. RESUME Inspireret af sygeplejeteoretikerne Patricia

Læs mere

Bachelor projekt i sygepleje. Modul 14. 97866 & Julie Vivian Sonne 97661. Afleveret D.31. Maj 2011. Antal tegn 80.098

Bachelor projekt i sygepleje. Modul 14. 97866 & Julie Vivian Sonne 97661. Afleveret D.31. Maj 2011. Antal tegn 80.098 Opgave: Bachelor projekt i sygepleje Modul 14 Opgaveløsere Hold Natja Skov Michelsen 97866 & Julie Vivian Sonne 97661 F2008 Afleveret D.31. Maj 2011 Vejleder Niels Ardal Antal tegn 80.098 Opgaven er udarbejdet

Læs mere

Oplevelser angående frivillig eller tvungen deltagelse

Oplevelser angående frivillig eller tvungen deltagelse Oplevelser angående frivillig eller tvungen deltagelse Tina Juel Ramvold Risager Cand.mag. i Læring og Forandringsprocesser 1 Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract En evaluering

Læs mere

Idéoplæg til Bachelorprojekt

Idéoplæg til Bachelorprojekt Idéoplæg til Bachelorprojekt En undersøgelse af virtuel hjemmesygepleje i Halsnæs kommune Oplægget er tænkt med afsæt i følgende profession: Sygeplejerske Fysioterapeut Tværprofessionelt x Præsentation

Læs mere

SYGEPLEJERSKEPROFIL. for Svendborg Kommune

SYGEPLEJERSKEPROFIL. for Svendborg Kommune SYGEPLEJERSKEPROFIL for Svendborg Kommune FORORD Sundhedsloven og strukturreformen stiller forventninger og krav til sygeplejerskerne i kommunerne om at spille en central rolle i sundhedsvæsenet. I Svendborg

Læs mere

Bachelorprojekt. Sheena Rechendorff Sofie Lyhne Kousholt Christina Bechmann Sørensen. Hold S10S Modul 14. Bachelorprojekt.

Bachelorprojekt. Sheena Rechendorff Sofie Lyhne Kousholt Christina Bechmann Sørensen. Hold S10S Modul 14. Bachelorprojekt. Bachelorprojekt Patienters oplevelser af samarbejde med sygeplejersken i det korte møde Patients eperiences of nurse-patient-relationship in short-term stays Sheena Rechendorff Sofie Lyhne Kousholt Christina

Læs mere

Informationsformidling til isolationspatienter

Informationsformidling til isolationspatienter Campus Roskilde, Sygeplejerskeuddannelsen Navn: Sabina Ali Javadova, Cecilie Eeg Heitmann Lund Opgavetype: Bachelorprojekt Hold: Feb. 10 Måned/år: Juni 2013 Vejleder: Kirsten Vest Antal tegn: 71.876 Informationsformidling

Læs mere

Bilag 12: Interviewguide til interview med Christina Brøns Sund

Bilag 12: Interviewguide til interview med Christina Brøns Sund Bilag 12: Interviewguide til interview med Christina Brøns Sund Telefoninterview med Christina Brøns Sund, kommunikationsmedarbejder ved Tønder Kommune. Torsdag den 28/2 kl. 15.30. De 7 faser af en interviewundersøgelse

Læs mere

SYGEPLEJERSKERS PERSPEKTIV PÅ FRI BESØGSTID

SYGEPLEJERSKERS PERSPEKTIV PÅ FRI BESØGSTID Modul 14 - Bachelorprojekt SYGEPLEJERSKERS PERSPEKTIV PÅ FRI BESØGSTID Nurses perception of open visiting hours Antal tegn: 71.999 Udarbejdet af: Anna Marie Christensen - 675221 og Charlotte Bender Frederiksen

Læs mere

Modul 11 Kvalitetssikring i professionen gennem klinisk ræsonnering og behandling

Modul 11 Kvalitetssikring i professionen gennem klinisk ræsonnering og behandling Modul 11 Kvalitetssikring i professionen gennem klinisk ræsonnering og behandling 1 Modulets tema Modulet retter sig mod hvordan fysioterapeuten gennem en analyserende og metarefleksiv tilgang til komponenter

Læs mere

Modul 14 Dokumentation og udvikling

Modul 14 Dokumentation og udvikling Modul 14 Dokumentation og udvikling 20 ECTS Godkendt af Fysioterapeutuddannelsernes Lederforsamling, november 2011 af følgende uddannelser: UCC Fysioterapeutuddannelsen i Hillerød UCL Fysioterapeutuddannelsen

Læs mere

Bachelorprojekt i sygepleje 2015

Bachelorprojekt i sygepleje 2015 Bachelorprojekt i sygepleje 2015 Inddragelse af patienter med hoftefrakturer og deres pårørende på en ortopædkirurgisk afdeling Inclusion of hip fracture patients and their relatives on an orthopedic ward

Læs mere

Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter

Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter Sygeplejerskeuddannelsens Ledernetværk Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter 1. Indledning Formålet med Sygeplejerskeuddannelsen er at kvalificere den studerende

Læs mere

Sygeplejerskeprofil for sygeplejersker ansat ved Thisted Kommunes Sundheds- og ældreafdeling

Sygeplejerskeprofil for sygeplejersker ansat ved Thisted Kommunes Sundheds- og ældreafdeling Sygeplejerskeprofil for sygeplejersker ansat ved Thisted Kommunes Sundheds- og ældreafdeling Sygeplejerskens unikke funktion er at bistå den enkelte, syg eller rask, med at udføre aktiviteter til fremme

Læs mere