Behandlingsvejledning

Transkript

1 Behandlingsvejledning In Vitro Fertilisation (IVF) Mikroinsemination (ICSI) Testikulær sperm ekstraktion (TESE) Cryopræserverede embryoner (FER) DANSK FERTILITETSKLINIK Tlf IVF_vejledning_120109_DK

2 Generelle forhold... 2 Hvad betyder IVF og ICSI?... 2 Hvem kan behandles med IVF og ICSI?... 2 Medicinpriser... 2 Medicin og bivirkninger... 3 Apoteker... 4 Behandlingen... 4 Hvordan påbegyndes behandlingen?... 4 Lang behandling... 4 Kort behandling... 6 Ægudtagning... 7 Sædprøven... 8 Ægdyrkning... 8 Ægoplægning... 8 Efterbehandling med Lutinus tabletter/crinone gel... 9 Graviditetstesten Graviditetsskanning Mikroinsemination (ICSI) Udredning af manden: Anvendelse af donorsæd kontra ICSI: Meget svær nedsat sædkvalitet (TESE) Behandling med nedfrosne, optøede embryoner Del 2: Problemer, bivirkninger, risici Aflysning før ægudtagning: Manglende befrugtning af æggene: Udebleven graviditet: Bivirkninger ved IVF/ICSI behandling Del 3: Chancen for graviditet efter IVF/ICSI behandling Del 4: Andre forhold (Frequent Asked Questions - FAQ): Del 5: Livsstil Pjecer på Fertilitetsklinikken Relevante hjemmesider Hvem kan I møde på klinikken? Forskning Resumé lang protokol IVF/ICSI Resumé kort protokol IVF/ICSI... 26

3 Generelle forhold Denne vejledning udleveres til alle, der behandles med reagensglasbefrugtning på Dansk Fertilitetsklinik på grund af uønsket barnløshed. Den er ikke tænkt som en vejledning, der skal læses fra ende til anden (man må gerne). Meningen er, at du skal slå op i den, efterhånden som behandlingen skrider frem. Det betyder, at du på forhånd er godt orienteret om det vigtigste og derfor bedre kan stille spørgsmål, når du er på fertilitetsklinikken. Det er også hensigten, at du skal kunne finde de mest relevante ting, vi har erfaret, at man kan blive i tvivl om derhjemme. Når du kommer på fertilitetsklinikken, svarer vi gerne på alle de spørgsmål, der dukker op undervejs. Hos sygeplejersken på klinikken har vi også diverse pjecer, der belyser særskilte emner. Hvad betyder IVF og ICSI? IVF er en forkortelse for In Vitro Fertilisering. Dette betyder, at det er uden for kroppen (in vitro, i et "reagensglas"), at befrugtningen (fertiliseringen) sker. Der anvendes også andre betegnelser, såsom "reagensglasbefrugtning" eller "kunstig befrugtning." ICSI står for: Intracytoplasmatisk spermcelleinjektion, direkte oversat betyder det: Injektion af sædcellen ind i selve ægget. Hvem kan behandles med IVF og ICSI? Man kan behandle med IVF og ICSI såfremt: Det er medicinsk rimeligt at forsøge denne behandling Kvinden ikke er fyldt 46 år Både enlige kvinder, heteroseksuelle og lesbiske par kan behandles Medicinpriser Fra 1. januar 2012 gives der igen automatisk tilskud til medicin som anvendes i forbindelse med fertilitetsbehandling. Det betyder, at du maksimalt skal betale 3655 kr (2012) for medicin i løbet af et år. Herefter er du berettiget til at få kronikertilskud, og yderligere medicin til fertilitetsbehandling vil så være gratis for dig inden for ét år. Du skal være opmærksom på hvornår din samlede medicinudgift uden medicintilskud når op på kr. (din saldo i CTR, svarende til en egenbetaling på 3655 kr.), da vi så skal søge om kronikertilskud til dig. Apotekerne har oprettet en CTR saldo hvor udgifter til medicin bliver registreret. Du skal også være opmærksom på hvornår din CTR saldo udløber, idet du efterfølgende atter skal betale op til 3655 kr. for medicin inden du på ny får dækket de resterende udgifter. Du finder mere information på Lægemiddelstyrelsens hjemmeside. Sygesikringen danmark: Gruppe 1 og 2 får 100% dækning af medicinudgiften til den billigste medicin hvilket ind imellem kan være kopimedicin. Gruppe 5 får refunderet 50% af medicinudgiften. Da det er en privat sygeforsikring, skal man selv kontakte Danmark med hensyn til de nærmere omstændigheder, bl.a. om muligheden for at skifte fra en gruppe til en anden. Du skal være opmærksom på, at du skal have været medlem af danmark 1 år inden du kontakter egen læge på grund af et fertilitetsproblem. Ellers vil du ikke opnå refusion for medicinudgifter. 2

4 Medicin og bivirkninger Synarela, Suprefact, Suprecur, Gonapeptyl, Zoladex (nedregulering): Virkning: Frigører kvindens FSH og LH fra hypofysen. Bivirkninger: Næsespray: Specielt kvinder med allergi kan få irritable næseslimhinder. Hovedpine sidst i nedreguleringsperioden, hedestigninger, dårlig nattesøvn, humørsvingninger. Mange mærker stort set intet. Når de næste præparater bliver givet, afhjælpes bivirkningerne som regel hurtigt. Puregon, Gonal-F, Bravelle, Menopur og Elonva: Virkning: Stimulerer ægproduktionen (FSH). Elonva er et depotpræparat og skal kun tages én gang. De andre præparater skal tages dagligt. Bivikninger: Eventuel lokalirritation på grund af indstik (lille), ved høje doser uspecifik træthed, oppustethed og trykken/smerter i underlivet, når æggestokkene vokser og fylder. Luveris: Virkning: luteiniserende hormon (LH). Bruges i kombination med FSH. Bivirkninger: Lokalirritation på indstiksstedet, hovedpine, træthed, kvalme, mavesmerter, ovariecyster, brystspænding. Pergoveris: Virkning: Pergoveris er en kombination af præparaterne Gonal-F og Luveris i samme sprøjte. Bivirkningerne er de samme som for de ovenfor nævnte præparater. Cetrotide/Orgalutran: Virkning: hæmmer udskillelsen af kvindens eget FSH og LH fra hypofysen. Bivirkninger: Lokalirritation på indstiksstedet, sjældent kvalme, hovedpine og udslæt. Ovitrelle/Pregnyl: Virkning: Ægløsningshormon, der fremkalder ægløsning ca. 40 timer efter indsprøjtningen. Bivirkninger: Lokalirritation af indstik. Hvis der er mange ægblærer, kan der føles smerter efter 30 timer og ved selve ægløsningen, fordi der frigøres mange æg. Ved risiko for overstimulation forstærkes symptomerne, hvorfor vi sommetider vælger ikke at give den ægløsnende sprøjte. Lutinus tabletter/crinone gel: Virkning: Modner slimhinden i livmoderen, så æggene kan sætte sig fast. Bivirkninger: Brystspænding, kvalme, væskeophobning, udsætter til tider menstruationen, i sjældne tilfælde psykiske bivirkninger. Kan desuden give øget udflåd. Generelle bivirkninger: For al medicin gælder, at det kan give allergiske reaktioner. For de nævnte præparater er disse dog erfaringsmæssigt yderst sjældne. Spørg, hvis du er i tvivl. Symptomer kan være rødme, hævelse, kløe, feber og meget sjældent vejrtrækningsbesvær. I tilfælde af alvorligt vejrtrækningsbesvær skal du omgående kontakte nærmeste Skadestue/ ringe 112. Instruktion i medicinindtagelse Vores sygeplejersker instruerer løbende om, hvordan man tager medicinen. Nogle foretrækker selv at stikke sig, andre at det er en anden, der gør det. Det finder du ud af sammen med sygeplejersken. Vi kan ikke tilbyde hjælp til indsprøjtningen på klinikken, bl.a. fordi medicinen skal tages på tidspunkter, der er udenfor vores åbningstid. Stort set alle 3

5 lærer det da også uden de store problemer, selvom det naturligvis er en overvindelse. De fleste medikamenter tages i maveskindet med en pen ligesom hos sukkersygepatienter. Apoteker Det er ikke alle apoteker, der ligger inde med disse præparater, men følgende gør: Steno Apotek, v/ Hovedbanegården, Vesterbrogade 6c, 1620 København; døgn-apotek. Svane Apoteket, Lyngby Hovedgade 27, 2800 Lyngby; døgn-apotek. Smallegade Apotek, Smallegade 46, 2000 Frederiksberg, tlf / fax Åbningstider: (man-tors), 9-18 (fre), 9-13 (lør). Apoteket har ligeledes et lille varelager hos os, således at vi har mulighed for at udlevere medicinen og apoteket sender regningen hjem til dig. Behandlingen Hvordan påbegyndes behandlingen? Når kvinden får sin menstruation skal man ringe på telefon i telefontiden fra kl og (lørdag ) og oplyse om dato for menstruationens første dag samt hvilken behandling der skal startes (kort eller lang protokol). Man får så en tid til første ultralydskanning. Du kan også lægge en besked på telefonsvareren, så ringer vi tilbage, eller sende en mail til booking@danfert.dk. Hvornår på dagen? Klinikken er en ambulant klinik med åbningstid fra 7.30 til for patienter (fredag dog til kl. 15). Behandlingen foregår alle ugens dage inkl. kortere ferier. Dog foretager vi kun de helt nødvendige ting i weekenden. Det at behandlingen foregår i dagarbejdstid, ved vi kan være svært for mange. Specielt fordi vi ikke altid præcist kan forudsige, hvornår man skal til ægudtagning og ægoplægning. Mange fortæller deres arbejdsgiver om behandlingen, og kvinden kan eventuelt opnå dagpengerefusion ved at henvende sig til kommunen og bede om et 56 skema. Partneren eller en ven er naturligvis velkommen ved alle undersøgelserne, men nogle vælger af praktiske grunde, at kvinden kommer alene til nogle af skanningerne. Partneren eller en anden ledsager bør være med ved ægudtagningen. Lang eller kort behandling? I de fleste tilfælde anvender vi den Lange protokol. Der er fortsat 5% flere som bliver gravide på denne behandling. Hvis kvinden har svære bivirkninger af nedreguleringen, foretager vi ofte stimulation i Kort protokol. Der er fordele og ulemper ved begge behandlinger. Der findes også varianter af begge behandlinger (Crash-protokol, kort flare-up), som vi naturligvis kender og anvender, når der er behov derfor. Stimulationen af kvinden er den samme, uanset om man skal have foretaget almindelig reagensglasbefrugtning (IVF) eller mikroinsemination (ICSI). Lang behandling Princippet i den lange protokol er, at kvinden først skal forbehandles i 2 uger før selve stimulationen af æggestokkene påbegyndes. Vi kalder det lidt populært for nedreguleringen, idet hypofysen tømmes for hendes egne naturlige hormoner og kommer ud af drift. 4

6 Det betyder, at vi bedre kan styre behandlingen efterfølgende. Det har vist sig at være en rigtig god behandling, som verden over har løftet resultaterne de sidste 20 år. Der udføres ultralydskanning ved samtlige konsultationer, hvor det er en fordel, at kvinden lige har ladt vandet. Alle dage henfører til dage efter menstruationens første dag. Begynder den en mandag er det cyklusdag 1. Onsdag vil da være cyklusdag 3 og så videre. Cyklus-dag 21: Cirka 21. cyklusdag udføres ultralydskanning og nedreguleringen planlægges ved hjælp af næsespray Synarela 1 pust 3 x dagligt med ca. 8 timers mellemrum, Suprecur 2 pust x 4 dagligt med ca. 6 timers mellemrum, eller en daglig indsprøjtning med Suprefact 0.5 ml i underhuden om aftenen. Man kan også få Zoladex som en depotspøjte som holder i 4 uger. Cyklus-dag 35: Efter mindst 2 ugers nedregulering møder du til skanning igen. Menstruationen er som regel kommet 7-10 dage efter påbegyndelse af nedreguleringen, og ikke nødvendigvis den dag, du ellers ville have fået den. Det skal du tage helt roligt, det er normalt. Den kan også være svagere eller hyppigere lidt kraftigere end normalt. Ofte holder menstruationen ikke helt op men fortsætter med sparsom pletblødning, når I kommer til skanning. Ca. 10 % har ikke fået menstruation, når de kommer til skanning. Vi foretager da en graviditetstest og skanner for at se, om der er dannet cyster. Ca. 5 % skal have forlænget nedreguleringen med en uge. Får man hovedpine, må man gerne indtage hovedpinetabletter (Pamol, Pinex, Panodil = paracetamol). Det kan være nødvendigt til sidst hos enkelte kvinder. De følgende dage henviser til stimulationsdagens nummer. Tredje dag henviser derfor til 3. FSH-dag med den medicin, der stimulerer dannelsen af ægblærerne. FSH-dag 1: Du skal påbegynde selve hormonstimulationen. Den består af daglige indsprøjtninger med Puregon, Gonal-F, Bravelle eller Menopur, som skal tages på samme tidspunkt hver aften (± 1 time). Præparaterne er næsten ens, men fra forskellige firmaer. Elonva er et depotpræparat som kun skal gives en enkelt gang og holder i op til 8 dage. Ikke alle kvinder kan tåle Elonva, da man ikke kan sætte dosis ned ved truende overstimulation. Når hormonstimulationen starter, nedsættes nedreguleringen med Synarela næsespray til 2 gange dagligt med 12 timers interval, Suprecur tages 1 pust x 4 dagligt med 6 timers interval, Suprefact injektion 0,2 ml dagligt. Dette skal du fortsætte med lige indtil dagen hvor du skal tage den ægløsnende indsprøjtning. Har du fået en Zoladex depotsprøjte skal du ikke foretage dig noget. Det er vigtigt at du fortsætter med Synarela/Suprefact/Suprecur/Gonapeptyl, idet du ellers vil lave en ægløsning selv. Man tager således to slags medicin fra nu af. Du møder normalt til skanning 6 og 9 dage senere. FSH-dag 6+9: Ved denne skanning vurderer vi, om stimulationen medfører et passende antal ægblærer, vi justerer eventuelt dosis og aftaler tid til en ny skanning. De fleste skal have yderligere 2-4 dages stimulation, før de er klar til den ægløsnende sprøjte. FSH-dag 12-?: Indsprøjtning med det ægløsnende hormon. 5

7 Vi giver besked om, hvornår du skal tage Ovitrelle 250 mikrogram eller Pregnyl IE. Den ægløsnende indsprøjtning skal altid tages om aftenen, tidspunktet får du individuel besked om. Den bevirker ægløsning ca. 40 timer senere, således at æggene kan løsnes. Det er meget vigtigt, at tidspunktet for indsprøjtningen af Ovitrelle/Pregnyl overholdes præcist. Dagen før Ovitrelle/Pregnyl ophører behandlingen med Synarela/Suprefact samt Gonal F/Puregon/Menopur. Hvis du har mange ægblærer, kan du godt få lidt ondt i maven af den ægløsnende indsprøjtning. Kvinden skal drikke rigeligt fra den dag den ægløsnende indsprøjtning gives, gerne 3 liter væske hver dag. Kort behandling I den korte protokol skal du ikke nedreguleres inden behandlingen. Det vil sige, vi starter direkte på menstruationsdag på hormonstimulationen af æggene. Nogle gange planlægges en forbehandling med Østradiol tabletter 4 mg dagligt i 4-7 dage før forventet menstruation. Ved den lange protokol tages æg ud ca. 7 uger efter menstruationens start, i den korte protokol er ægudtagningen ca. 2 uger senere. Vores indikationer for kort behandling vil normalt være: Unge kvinder med en god ægreserve Vanskelig stimulation i lang protokol af den ene eller anden grund. For få æg (low responder) i lang protokol. Mange bivirkninger ved lang protokol i forbindelse med nedreguleringen. Andre særlige forhold. Der er fordele og ulemper ved både lang og kort protokol. Tal med os om det. De følgende dage henviser til stimulationsdagens nummer og ikke dagen efter at menstruationen er begyndt. FSH-dag 1 (2.-3. menstruationsdag): Ultralydskanning med henblik på om alt er, som det skal være. Er slimhinden ikke afstødt korrekt eller er der cyster/store ægblærer i æggestokkene vil behandlingen muligvis blive aflyst. Behandlingen påbegyndes med FSH som dag 1 i den lange protokol. Fra 5. stimulationsdag skal du påbegynde behandling med det medikament, der sikrer, at du ikke får ægløsning før tid (Cetrotide/Orgalutran). Det er nødvendigt, ellers risikerer vi, at du får ægløsning før ægudtagningen, og vi derved mister chancen for at få æg ud. Fra dag 5-6 skal du derfor stikkes med to forskellige medikamenter. FSH-dag 6 (7.-8. dag efter menstruationen er begyndt): Ultralydskanning med henblik på antallet af ægblærer og størrelsen af disse. Eventuelt dosisændring. Du skal også fortsætte med Cetrotide/Orgalutran indtil dagen før du skal tage det ægløsnende hormon. FSH-dag 9: Ultralyd med henblik på, om der er modne ægblærer. Der planlægges hvilken dag den ægløsnende sprøjte skal tages og dermed dagen for ægudtagningen. FSH-dag 11.-? Indsprøjtning med det ægløsnende hormon. Det er fuldstændig det samme som ved den lange protokol. Ovitrelle 250 mikrogram eller Pregnyl IE skal altid tages om aftenen, tidspunktet får du individuel besked om. 6

8 Den bevirker ægløsning ca. 40 timer senere, således at æggene kan løsnes. Det er meget vigtigt, at tidspunktet for indsprøjtningen af Ovitrelle/Pregnyl overholdes præcist. Dagen før Ovitrelle stopper du med FSH stimulationen og Cetrotide/Orgalutran. Hvis du har mange ægblærer, kan du godt få lidt ondt i maven af den ægløsnende indsprøjtning. Kvinden skal drikke rigeligt fra den dag den ægløsnende indsprøjtning gives, gerne 3 liter væske hver dag. Selve ægudtagningen og efterfølgende ægoplægning er fuldstændig ens for de to protokoller. Ægudtagning Der udleveres en særskilt instruks af sygeplejerskerne. Mødetid Man møder til individuelt aftalt tid på fertilitetsklinikken (normalt mellem kl ). Begge parter i par bør møde op denne dag. Enlige anbefales at medbringe en ledsager, idet det kan være rart at have én man kan holde i hånden under ægudtagningen. Det kan også være svært at huske hvad der egentlig foregik under ægudtagningen, og vi anbefaler at du ikke er alene de første 6 timer efter indgrebet. Sædprøven Medbringer I en sædprøve hjemmefra, må den være op til 2½ time gammel (se nedenfor), men gerne så frisk som mulig. Morgenmad Kvinden skal helst spise et let morgenmåltid uden mælkeprodukter. En time inden ægudtagningen skal kvinden tage 1 g paracetamol. Forberedelser Kvinden får lige inden ægudtagningen lagt en venflon (lille plastikkanyle i en blodåre) af sygeplejersken, og en bioanalytiker kommer og sikrer kvindens og mandens identitet (navn og CPR), inden lægen hilser på. Sygeplejersken giver et smertestillende morfinpræparat (Rapifen) i venflonen, samtidig med at lægen afvasker skeden og lægger en lokalbedøvelse på begge sider af livmoderhalsen. Ægudtagningen Lægen skanner som vanligt og tømmer ægblærerne ved hjælp af et lille indstik på hver side af livmoderhalsen. Der skal normalt kun stikkes én gang i hver side. Bioanalytikeren sidder i rummet ved siden af og sikrer ved hjælp af et mikroskop at ægget er kommet med ud. Alle ægblærer tømmes, også selvom man kun skal have lagt et eller to befrugtede æg op. Der er ikke æg i alle ægblærerne, og ikke alle æg er modne. Efter endt ægudtagning gives der besked om, hvor mange æg vi fik ud. Du kan følge med på tv-skærmen. Indgrebet tager 5-10 minutter. Det afhænger af antallet af æg - og hvor let de kommer ud. Partneren eller ledsageren sidder ved siden af kvinden under ægudtagningen. Kvinden bliver lidt døsig, men er vågen under hele forløbet. 7

9 Efter ægudtagningen Kvinden hviler efterfølgende ca. 20 minutter og kan herefter blive kørt hjem. Kvinden må ikke selv køre bil og skal helst være sammen med en anden voksen person de næste 6 timer. Det bløder som regel lidt efter ægudtagningen, hvorfor kvinden får et bind på. Det er derfor en fordel på denne dag ikke at have G-streng på. Kvinden skal drikke rigeligt i de kommende dage, helst 3 liter vand, saft eller the/kaffe, ikke alkohol. Sædprøven Bruger I egen sædprøve, kan manden lave sædprøven hjemme (det giver ofte det bedste resultat), eller vælge at lave den på klinikken, hvis I har mere end 2½ timers transport til klinikken. Manden skal helst ikke have haft sædudtømmelse de sidste 2 dage inden ægudtagningen. I får ved sidste besøg inden ægudtagningen af en sygeplejerske udleveret et sædbæger. Det hænder naturligvis nogle gange, at sædprøven er uventet dårlig, eller at manden på grund af stress ikke kan lave en sædprøve hjemme. Så kommer I bare uden. Som regel kan manden lave en efter ægudtagningen, når det hele er faldet lidt til ro. Det har vi prøvet før. Hvis manden i de sidste 3 måneder forud for ægudtagningen har haft temperaturforhøjelse over 38,0 o C, skal I sige det til lægen, da aflysning kan komme på tale. Sædcellerne dør ved høj feber og mister evnen til at befrugte ægget, og det kan tage 3 måneder, inden sædkvaliteten bliver normal igen. Ægdyrkning Alle de æg, der er taget ud ved ægudtagningen, lægges i små vækstskåle i vores inkubator ved 37C 0. Vi tilsætter sædcellerne ( sædceller tilsættes hvert æg) eller foretager mikroinsemination (ICSI) lidt senere. De står herefter i dyrkningsmedium i embryoskopet i 2 døgn, hvor vi kan følge hvert af æggene konstant. Næste morgen, efter ca. 20 timer, ser vi således efter, om der er sket befrugtning, og senere på dagen ser bioanalytikeren, hvordan og hvor hurtigt de befrugtede æg udvikler sig. Det er ret afgørende for, hvilket eller hvilke æg vi anbefaler at få lagt tilbage. Der vil være speciel information vedrørende dette. Ca. 48 timer efter ægudtagningen, altså 2 døgn senere, ser bioanalytikeren efter, hvor mange befrugtede og delte æg der er til rådighed. Du/I får besked om dette ved ankomst til klinikken senere på formiddagen. Blastocyst dyrkning Er der aftalt blastocyst dyrkning, vil bioanalytikeren ringe dig op om morgenen på 2. dagen mellem kl og 9.00 for at fortælle om det vil være hensigtsmæssigt at dyrke videre til blastocyster, eller om vi hellere skal lægge æggene op på 2. dagen. Hvis der skal laves blastocyst dyrkning er det vigtigt, at kvinden alligevel starter på den planlagte efterbehandling med Lutinus eller Crinone på 2. dagen, selv om hun først kommer til ægoplægning på 5. dagen. Ægoplægning Ægoplægningen foregår normalt to dage efter ægudtagningen. Har du/i fået taget æg ud om fredagen, vil ægoplægningen dog foregå mandag formiddag. Ca.15% har desværre ikke æg til oplægning. Enten på grund af manglende befrugtning eller på grund af dårligt befrugtede æg. Hvis det sker, vil vi forsøge at kontakte dig/jer inden 8

10 ankomsten til fertilitetsklinikken, således at du/i ikke kommer forgæves. Man kan naturligvis også få en tid til samtale på klinikken med lægen i en af de kommende dage. Selve oplægningen: Det er meget vigtigt at kvinden møder med fuld blære. Du skal helst føle at du trænger til at komme på toilettet når du møder til ægoplægning. Normalt kan det klares ved at drikke 2 l væske i timerne før ægoplægningen og undlade vandladning efter toiletbesøg om morgenen. Husk at det tager 1 time fra du drikker til væsken når ned i blæren. Det er for sent at drikke når du er kommet ind på klinikken. Antal æg: Lægen og bioanalytikeren informerer om kvaliteten af de befrugtede æg og om hvor mange der skal lægges tilbage. Vi lægger normalt ét til to æg tilbage, afhængig af æggenes kvalitet og jeres ønsker. Det er vigtigt, at partneren eller en ven er med til ægoplægningen, da det er godt, at I er to, der har hørt, hvad der bliver sagt. Overstimulation: Hvis kvinden er på grænsen til at blive overstimuleret, foreslår vi kun ét æg lagt tilbage - eller måske slet ikke noget. Vi kan da nedfryse de befrugtede æg i stedet for med henblik på tilbagelægning på et senere tidspunkt. Dette er for at undgå, at kvinden bliver syg. Selve ægoplægningen foregår i gynækologisk leje ligesom ved inseminationsbehandling, og det gør ikke ondt. Kvinden er som regel lidt øm i underlivet efter ægudtagningen, men det er alt. Sygeplejersken skanner udenpå maven, så lægen kan se, hvor det befrugtede æg bliver lagt. Kvinden skal derfor møde med fuld blære. Det sikrer samtidig, at livmoderen bliver rettet ud, så ægoplægningen bliver lettere. Kvinden skal ikke hvile efter ægoplægningen. Det hele tager normalt 15 minutter. Kvinden skal fortsat huske at drikke rigeligt i dagene efter ægoplægningen, det vil sige 3 liter dagligt, men kan ellers foretage sig det, hun plejer. Sygeplejersken vil orientere særskilt om dette. Der gives tid til en graviditetstest (blodprøve) 2 uger efter ægoplægningen. Efterbehandling med Lutinus tabletter/crinone gel Fra ægoplægningen skal du hver dag anbringe Lutinus tabletter 100 mg, 1 styk x 3 dagligt, eller Crinone gel 90 mg 1-2 x dagligt i skeden indtil graviditetstesten 14 dage senere. Det er for at sikre, at slimhinden modnes korrekt. Tabletterne skal anbringes højt i skeden med en finger eller et indføringshylster. Crinone gel skal tages om morgenen eller morgen og tidlig aften såfremt det skal tages to gange dagligt. Det kan ikke undgås, at der løber noget ud, men det gør ikke noget. Det er nødvendigt at anvende et lille trusseindlæg i de 14 dage af samme grund. Såfremt du skal ud og flyve, er det en fordel at tage Lutinus tabletter, idet gelen påvirkes af det lave tryk i flykabinen. Tal med sygeplejersken om det. Du får udleveret en særlig vejledning om dette. Hvis der opstår lidt blødning, skal du fortsætte med at tage tabletterne/gelen, indtil der er taget en graviditetstest. Er du gravid, anbefaler vi at du fortsætter med Lutinus 1 tablet 3x dgl./crinone 1 dgl. indtil graviditetsskanningen 3 uger senere. Lutinus/Crinone indeholder det naturlige hormon progesteron, som det gule legeme efter ægløsningen normalt producerer. Det stabiliserer slimhinden i livmoderen, så du har en bedre chance for at blive gravid. Lægen har ved ægudtagningen tømt ægblærerne for æg, og derved forsvinder også en del eller alle de celler, der normalt ville producere progesteron. Vi er derfor nødt til at afhjælpe det problem med et progesterontilskud. 9

11 Bivirkninger: Progesteron kan give væskeophobning, brystspænding og lidt kvalme. Du kan derfor fejlagtigt tro, at du er gravid. En vis irritation i skeden kan også ses. Enkelte kvinder bliver meget psykisk påvirkede af progesteron (angst). Kontakt klinikken hvis dette sker. Lutinus tabletter/crinone gel bliver ligesom den øvrige medicin udleveret på klinikken, hvorefter du får tilsendt en regning fra apoteket. Graviditetstesten Graviditetstesten skal altid udføres, uanset om du tror, du er gravid eller ej. Også selvom du er begyndt at bløde, da du også kan være gravid uden for livmoderen. Man kan godt være gravid inde i livmoderen, selvom man bløder lidt. Hvis du har fået rigtig menstruation flere dage før graviditetstesten, skal du sige det til sygeplejersken, når du får taget blodprøven. Det vil vi tage højde for ved næste behandling. Husk endelig at fortsætte med Lutinus tabletter/crinone gel, selvom du begynder at bløde før tid. Blodprøven tages om morgenen ca. 14 dage efter ægoplægningen. Du får tid til blodprøvetagningen i forbindelse med ægoplægningen. Vi aftaler, hvornår vi ringer for at give dig svaret på blodprøven. Hvis du er gravid Er du gravid, aftales en tid til graviditetsskanning godt 3 uger senere og du fortsætter med Crinone/Lutinus indtil graviditetsskanningen. Hos nogle få kvinder skal vi gentage blodprøven, så vi kan følge udviklingen af graviditeten. Hvis testen er negativ Er du desværre ikke gravid, har lægerne som regel allerede lagt en plan for din næste behandling (det gør vi for alle kvinder efter transfereringen og inden graviditetstesten). Sygeplejersken kan således oplyse dig om, hvornår den næste behandling kan startes, hvis der er ønske om flere forsøg. Det vil som regel være ved den næste menstruation. Man må naturligvis gerne holde en længere pause, hvis der er behov for det. Det er meget forskelligt, hvor hurtigt man gerne vil til behandling igen. Det er trist, når den ønskede graviditet udebliver, og vi ved godt, at det er svært. Hvis behandlingen er gået glat, er der lige så stor chance for en graviditet næste gang. Graviditetsskanning Ca. tre uger efter en positiv graviditetstest foretager vi en ultralydskanning gennem skeden. Den kan vise følgende: Om du er gravid med et foster i livmoderen. Om fosteret er levedygtigt (hjerteaktion). Størrelsen af fosteret (svarer den til det forventede?). Om der er et eller to fostre (tvillinger). Vi kan ikke på det tidspunkt gennemskanne for misdannelser eller se kønnet. Afslutning: Hvis alt er i orden, er der en høj chance for, at alt går godt, og at kvinden føder et levedygtigt barn. Du/I bliver afsluttet på klinikken og kvinden skal derefter ringe til egen læge og bede om en tid til opretning af vandrejournal og henvisning til fødested. Vi skriver et udskrivningskort til egen læge, som oftest når frem før du kommer derhen. 10

12 Hvis du begynder at bløde kort tid efter vi har afsluttet dig, er du velkommen til at få en ekstra ultralydskanning på klinikken. Ved graviditetskomplikationer efter 12. uge bør du henvende dig på fødestedet. Hvis der er tvillinger, skanner vi ofte igen Hvis det er så uheldigt, at der er en ikke levedygtig graviditet, er der flere muligheder: Du kan vente til menstruationen kommer af sig selv (spontan abort). Der kan gå fra en dag til flere uger, inden det sker. Det foretrækker mange kvinder. Du kan henvises til gynækologisk afdeling for at få en medicinsk abort, som naturligvis ikke er provokeret, da graviditeten jo er gået til grunde. Du kan også på gynækologisk afdeling få en udskrabning af livmoderen i fuld bedøvelse. I alle tre tilfælde gælder, at den næste menstruation kommer 4-6 uger efter aborten, og således godt kan lade vente lidt på sig. Det er helt normalt. Under normale omstændigheder kan tilmelding til ny behandling ske ved den første normale menstruation efter aborten. Mikroinsemination (ICSI) Her hjælper bioanalytikeren den enkelte sædcelle ind i ægget ved at sprøjte sædcellen direkte ind i ægget med en fin nål. Dette er i modsætning til IVF, hvor sædcellerne blot lægges ned i skålen til ægget, og en sædcelle selv skal trænge ind i ægget. Man kan sige, at bioanalytikeren med sædcellerne under mikroskopet sidder og udvælger en sædcelle der svømmer ligeud, helst hurtigt, og samtidig ser normal ud. Hun trækker den op i en mikronål og stikker den ind i ægget og dermed omgås en ellers naturlig proces. Hvem tilbydes denne behandling? Hvis mandens sædkvalitet er betydeligt nedsat, det vil sige mindre end 5 millioner sædceller totalt efter sædoprensning, eller hvis sædcellernes bevægelighed er dårlig. Vi ved, at chancen for befrugtning ved IVF i så fald er meget lav. Hvis der trods en tilsyneladende normal sædprøve ikke sker befrugtning ved almindelig IVF. (Det kan naturligvis også skyldes defekter ved ægget). Vi vil da tilbyde jer at forsøge med ICSI ved næste behandling. Det er ikke altid, det går bedre. Hvis der er tale om en defekt ved ægget, kan ICSI ikke ændre på forholdene. Udredning af manden: Hvis I skal behandles med mikroinsemination, vil vi normalt foretage en grundig udredning af manden først. Ved samtalen med lægen vil vi: Spørge til tidligere sygdomme, arbejdsforhold og manglende nedstigning af en eller begge testikler ved fødslen. Er der mindre end 2 millioner i sædprøven, vil lægen måske mærke på testiklerne og bitestiklerne samt efter årebrok og til sidst skanne testiklerne. Hvis skannemønsteret ikke er helt regelmæssigt, henvises der til en vævsprøve fra testiklerne. Den kan vise, om der er forstadier til kræft. Ved svært nedsat sædkvalitet henviser vi ofte til Rigshospitalets afdeling for vækst og reproduktion til nærmere udredning. Her indgår en blodprøve til undersøgelse af mandens kromosomer på laboratoriet hvis total antallet i sædprøven forud for oprensning er under 2 millioner. I blodprøven undersøges Y-kromosomet for små forandringer (mikrodeletioner), der vides at medføre svært nedsat sædkvalitet, men 11

13 som også kan være arvelige, såfremt I får et drengebarn. En søn vil formentlig arve den samme defekt og få nedsat sædkvalitet. I får en grundig rådgivning, hvis der er en Y-deletion. Vi beder ofte om en ny sædprøve, der analyseres på vores laboratorium. Den supplerer den sædprøve, der er foretaget tidligere, og giver os nogle nye oplysninger, der tilsammen hjælper os til en endelig konklusion. Bliver børnene normale? Vi har ikke kendskab til alle de forandringer i generne, der kan medføre nedsat sædkvalitet. Vi ved heller ikke med fuldstændig sikkerhed, om pigerne vil få nogen forandringer, men der er ikke noget, der tyder på det. Der er ikke født nær så mange børn i Danmark efter ICSI som efter IVF. Der er både i Danmark og i resten af Europa iværksat grundige opfølgninger af børn født efter både IVF og ICSI. Det kan ikke helt udelukkes, at der er en let øget forekomst af kromosomafvigelser og misdannelser i urinrøret hos drengefostre efter ICSI behandling (se dog nedenfor TESE). Dette skyldes ikke selve ICSI-proceduren men hænger sammen med fejl i sædcellerne. Undersøgelserne fortsætter formentlig mange år endnu, også med opfølgning af den almindelige udvikling hos børnene. Hvad er chancen for graviditet efter ICSI? Chancen er den samme eller endda lidt højere end efter IVF behandling, hvis kvinden er normalt fertil, og der bliver lagt to fine æg tilbage. Hvis manden har ekstremt dårlig sædkvalitet, er chancerne for graviditet forringet. Anvendelse af donorsæd kontra ICSI: Når I er til samtale, fortæller vi altid om muligheden for donorinsemination, hvis kvinden er normalt fertil. Det kan gennemføres med meget mindre hormon og er derfor en væsentlig mere skånsom behandling for kvinden. Det hænder også, at der ikke er nogen levende sædceller i sædprøven den dag, vi skal anvende sædcellerne i forbindelse med ICSI. Det sker især ved meget svær nedsat sædkvalitet. Vi advarer jer om, at det kan ske, og beder jer på forhånd overveje, om I så ønsker, at vi tilsætter donorsæd til æggene i stedet for, eller om vi skal fryse de ubefrugtede æg ned. Hvis I vælger donorsæd, har I nu to dage, mens befrugtningen finder sted til at overveje, om I vil anvende de befrugtede æg, eller eventuelt fryse dem ned til yderligere tænkepause. Det er naturligvis en svær beslutning, og derfor skal den ikke tages i al hast, men gennemtænkes inden den dag, hvor det måske kan ske. Vi vejleder jer individuelt vedrørende brug af sæddonor, da der naturligvis er forskellige etiske og personlige overvejelser forbundet med en sådan beslutning. Meget svær nedsat sædkvalitet (TESE) Nogle mænd har ikke en eneste levende sædcelle i sædprøven (azoospermi), men kan have levende, modne sædceller i testiklerne. Det klassiske eksempel er mænd, der er steriliserede. De øvrige mænd kan efter grundige undersøgelser (se ICSI afsnittet) eventuelt tilbydes TESE (testikulær sperm ekstraktion), hvor vi ved hjælp af en lille vævsprøve (biopsi) fra testiklerne udhenter levende sædceller operativt. Det foretages samme dag som ægudtagningen. Vi foretager derefter i laboratoriet mikroinsemination (ICSI) som beskrevet tidligere, såfremt vi får nogle levende sædceller. 12

14 Udredningen af manden er den samme som for ICSI, medmindre situationen skyldes at manden er blevet steriliseret. I dette tilfælde er manden som regel sund og rask. Vi vil hos gruppen af mænd med svær nedsat sædkvalitet (ikke de steriliserede mænd) finde en let øget forekomst af en gendefekt på Y-kromosomet, som manden vil videregive til sin søn. Opgørelser viser, at der er en let øget forekomst af kromosomfejl og misdannelser af urinvejene hos netop børn født efter TESE. Dette gælder ikke for steriliserede mænd. Hos mænd med svært nedsat sædkvalitet er der en hyppigere forekomst af forstadier til testikelkræft. Derfor bliver manden oftest udredt på afdeling for Vækst og Reproduktion på Rigshospitalet forud for behandlingen, medmindre der er andre oplagte årsager, f.eks. at manden tidligere er blevet steriliseret. Hvordan foregår indgrebet på manden? Manden bliver lagt på en briks og afsprittes på pungen. Herefter lægger lægen en lokalbedøvelse opadtil i pungen og lokalt på den testikel, hvorfra vi skal udhente sædceller. Vi venter i 5 minutter, hvorefter lægen med en biopsinål kan udhente en vævsprøve, som bioanalytikeren i laboratoriet straks ser på under mikroskopet. Hun siger god for, om der er levende sædceller, eller om vi skal have flere vævsprøver. Efterfølgende får manden en ispose på biopsistedet for at undgå blodudtrædning, som let kan forekomme i pungen (løs hud). Manden kan gå hjem efter en times tid. Kvinden får taget æg ud efterfølgende. Manden kan som regel godt køre bilen, når I skal hjem. Der kan hos få patienter komme en stor blodudtrædning med hævelse, smerter og eventuel feber, som kræver behandling med penicillin. Manden skal henvende sig til os, dog efter kl. 15 på lokal skadestue eller egen læge, hvis der tilkommer kraftig hævelse eller temperaturforhøjelse. Hvis der ikke er sædceller? Der vil altid være en vis risiko for, at der ikke er levende sædceller, vi kan anvende til den efterfølgende ICSI. I skal da have overvejet muligheden for anvendelse af donorsæd (donorbackup) eller nedfrysning af de ubefrugtede æg. Vi vejleder jer særskilt om dette og taler gerne med jer om det forinden (se ovenfor). Behandling med nedfrosne, optøede embryoner Hvor mange får frosset embryoner? Ved ca. 25% af behandlingerne er der befrugtede æg af så god kvalitet tilovers efter ægoplægning, at de kan nedfryses. Begge parter skal ved ægoplægningen skrive under på at de ønsker nedfrysning af de hertil egnede æg. Vi skal have underskrift fra jer begge to igen ved optøningen (kvinden kan altså ikke komme alene og få lagt æggene op). Er du single, kræves der selvfølgelig kun én underskrift. Hvad er formålet med nedfrysning af befrugtede æg? At man kan mindske antallet af oplagte æg og dermed flerfoldsgraviditet. De nedfrosne æg kan anvendes i en senere cyklus. At antallet af hormonstimuleringer af kvinden bliver mindre. Hvor mange overlever? Ca. 90% af de befrugtede æg overlever nedfrysning og optøning. Der skal derfor være 1-2 nedfrosne æg, inden vi foretager en behandling med fryseæg. 13

15 Ca. 10% må skuffes med, at der ikke er overlevende æg til ægoplægning. Til gengæld har behandlingen for kvindens vedkommende ikke været så belastende. Selve behandlingen: Der skal have været en normal menstruationscyklus efter sidste IVF/ICSI behandling. Kvinden ringer ved sin menstruation som ved de andre behandlinger: Naturlig cyklus: Ved den naturlige cyklus kommer kvinden til en ultralyd skanning ca cyklusdag for at se, om der er ved at være en moden ægblære i en af æggestokkene. Når ægblæren måler mm gives der en ægløsnende indsprøjtning, og æggene lægges 3 dage senere tilbage i livmoderen. Anvendelse af den naturlige cyklus kræver, at kvinden har helt regelmæssige menstruationer. Man behøver ikke give efterbehandling, men ind imellem anbefaler vi at der gives Lutinus tabletter eller Crinone efterfølgende. (Hvis partneren ikke er med til konsultationen, skal kvinden huske at medbringe det dokument, hvor begge skal skrive under på, at vi må tø ægget op og lægge det tilbage i livmoderen). Hormonkontrolleret cyklus: Ofte behandler vi i en hormonkontrolleret cyklus, hvor der fra cyklusdag 2 gives tabletter i form af Progynon eller Østradiol, 6 mg dagligt (1 tablet 3x dgl). Ved skanning dag kan vi se, om slimhinden er tyk nok, ellers gives 6-8 mg dagligt i yderligere nogle dage. Når slimhinden er pæn, planlægger vi, hvilken dag ægget skal tøes op og efterfølgende lægges tilbage i livmoderen. Der skal i de mellemliggende 3 dage tages både Østradioltabletter og Lutinus tabletter/crinone gel (begge dele i skeden), før slimhinden er helt parat. Du skal fortsætte med begge præparater efter ægoplægningen, indtil vi ved, om du er gravid. (Hvis partneren ikke er med til konsultationen, skal kvinden huske at medbringe det dokument, hvor begge skal skrive under på, at vi må tø ægget op og lægge det tilbage i livmoderen). Hvis der indtræder graviditet, skal hormonbehandlingen fortsætte indtil graviditets-skanning og efterfølgende i endnu 3 uger, indtil udgangen af 10.uge. Såfremt du skal ud og flyve, er det en fordel at tage Lutinus tabletter, idet gelen påvirkes af det lave tryk i flykabinen. Tal med sygeplejersken om det. Hvordan ved vi, om der er æg til oplægning? Vi kontakter dig såfremt der ikke er æg til oplægning, inden du skulle møde i klinikken. NB: Husk at tage det dokument med, hvor I begge har underskrevet, at vi må tø æggene op. Vi lægger dem ikke tilbage i livmoderen, uden at formalia er i orden. Bliver børnene raske? Alle opgørelser viser, at de bliver lige så sunde og raske som efter IVF eller ICSI. Hvor længe må de være nedfrosset? Ifølge dansk lovgivning må de være nedfrosset i max. 5 år, eller til dagen før kvinden fylder 46 år. Hvad er graviditetschancen? Chancen er desværre ikke helt så stor som i en frisk cyklus. Ca % per oplægning, afhængig af antallet af æg der tilbagelægges. Ved anvendelse af frosne, optøede æg må vi gerne lægge 2 æg tilbage, såfremt vi skønner, det er rimeligt. Det taler vi sammen om. Den samlede graviditetschance for hver hormonstimulering stiger naturligvis, hvis der ved manglende graviditet efterfølgende bliver oplagt optøede, nedfrosne æg, og kvinden bliver gravid af dette. 14

16 Del 2: Problemer, bivirkninger, risici. Aflysning før ægudtagning: Nogle cykli aflyses før ægudtagningen. Det kan skyldes: For svag hormonstimulation, så der ikke modnes nok ægblærer. Kvinder over 38 år, samt kvinder med tidligere operation på æggestokkene eller endometriose er i særlig risikogruppe for at danne få æg. For kraftig hormonstimulation: Nogle kvinder reagerer meget kraftigt på hormonerne. Hvis der er udtalt risiko for overstimulation, aflyser vi. Vi må da starte med en mindre hormondosering næste gang. Kvinder med polycystiske æggestokke (PCO), yngre kvinder, høje og slanke kvinder har en særlig risiko for overstimulation, og vi forsøger naturligvis at tage højde for dette i vores planlægning af behandlingen. Nogle gange kan der være cyster efter nedreguleringen, som vi ikke kan få til at forsvinde, hvorfor vi må afbryde og planlægge en anden strategi. Specielt kvinder, der tidligere har haft problemer med cystedannelse, vil have en højere risiko for dette. Vi ved ikke helt, hvorfor det er sådan. Sygdom. Hvis kvinden eller manden får feber (temperatur over 38,0 grader), kan det være det bedste at aflyse behandlingen. Selv om sædcellerne ser normale ud, mister de ofte evnen til at befrugte ægget. Det tager 3 måneder inden sædkvaliteten er normal igen. Alternativt bør man lave ICSI for at optimere chancen for befrugtning. Der er dog øget risiko for at befrugtning ikke finder sted. Ferie, kurser, fester. I skal naturligvis leve et så normalt liv som muligt. Vær alligevel selv opmærksom på at planlægge udenom diverse store familiesammenkomster, julefrokoster, ferier med videre. Ved tvivlsspørgsmål så ring og spørg, om det kan komme til at passe, og få besked om, hvis det er bedst at vente en måned med at opstarte behandling. Det er meget ærgerligt at måtte gennemføre en mindre optimal behandling på grund af tidspres. Manglende befrugtning af æggene: Ved knapt % af alle ægudtagninger er der desværre ikke nogen befrugtning eller videredeling af æggene. Der er derfor ikke nogen befrugtede æg at lægge tilbage i livmoderen. Vi kender som regel ikke årsagen til dette. I nogle tilfælde viser det sig at kvinden eller manden har været syg på et tidspunkt forud for ægudtagningen (se afsnittet Sygdom ). I andre tilfælde kan vi tilbyde ICSI behandling næste gang, men det er ikke fuldstændig sikkert, at det bliver bedre af den grund. Vi kan måske ændre på stimulationen næste gang. Vi ringer forud for den planlagte ægoplægning, hvis der ikke er noget at lægge tilbage. Endvidere er der mulighed for i dagene efter at komme til en samtale vedrørende den videre behandling. Er der tale om uforklaret barnløshed, er der større risiko for, at det sker. Her skal man opfatte første behandling som en udvidet diagnose i tillæg til, at det er en videre behandling efter inseminationsbehandling. Det vil måske afsløres, at der slet ikke sker nogen befrugtning. Tilbuddet vil ofte være ICSI i næste behandling, men det er ikke altid en sikker løsning på problemet. Udebleven graviditet: Chancen for en positiv graviditetstest er ca %, afhængig af forskellige forhold, hvoraf kvindens alder er den vigtigste. Der er lige så stor chance for graviditet ved de næste behandlinger, så længe der er fine æg at lægge tilbage. Først efter 4-5 behandlinger begynder chancen for graviditet at falde. 15

17 Der er flere forklaringer på, hvorfor det ikke lykkes, men langt de fleste kender vi ikke: (1) Jo ældre kvinden er, jo flere kromosomfejl findes i æggene og dermed i det befrugtede æg, og ofte går udviklingen i stå. (2) På grund af stimulationsbehandlingen er slimhinden måske ikke modtagelig på det rigtige tidspunkt. Men også andre forhold spiller givet ind. (3) Muskelknuder hos kvinden, (4) polypper i livmoderslimhinden (begge kan eventuelt fjernes), (5) Endometriose, (6) Aflukkede æggeledere med vand i, der forstyrrer slimhinden. Her ved vi, at fjernelse af æggelederen vil forhøje chancen for graviditet. Somme tider ser vi ikke de pågældende forandringer før behandlingen er i gang, fordi de hyppigst optræder under selve stimulationsbehandlingen. Bivirkninger ved IVF/ICSI behandling De alvorlige bivirkninger er heldigvis yderst sjældne. De mindre alvorlige kan i forløbet være svære nok at tolerere, da der på forhånd er mange følelser med i spillet. Bivirkninger ved medicinering: se afsnit om medicin og bivirkninger. De mest almindelige er bivirkninger som følge af nedreguleringen, oppustethed i maven, tyngdefornemmelse i underlivet efterhånden som æggestokkene vokser, humørsvingninger. Overstimulation (OHSS): Den altdominerende risiko er overstimulation, der kan blive særdeles alvorlig. Vi er derfor yderst opmærksomme på disponerende faktorer og tegn på begyndende overstimulation under selve behandlingsforløbet. I så fald kan vi finde på at aflyse behandlingen for at undgå at du bliver alvorlig syg. Vi har forskellige muligheder undervejs for at mindske risikoen, hvis den er opstået, det vil vi fortælle om, hvis det bliver nødvendigt. Alle klinikker har desværre kvinder, der alligevel bliver overstimulerede, for det er svært at undgå fuldstændig. Der arbejdes meget på at indføre behandlinger, så risikoen mindskes. Symptomerne er oppustethed med øget mål om livet (kan ikke lyne bukserne), kvalme, diaré, væskeophobning i maven, benene og skamlæberne. Vægtøgning (1 kg om dagen), vejrtrækningsbesvær med åndenød ses senere i forløbet. Der er ligeledes en øget risiko for at danne blodpropper når man er svært overstimuleret. Smerter fra de store æggestokke, særligt om natten, kan være et fremtrædende symptom. Behandlingen går lige fra ambulant kontrol hos os til indlæggelse på en gynækologisk afdeling. Du har behov for aflastning, rigeligt at drikke, drop, smerte- og kvalmestillende medicin. I særligt udtalte tilfælde må man lægge et dræn ind i maven og udtømme væsken (ascitespunktur). Torsion. I yderst sjældne tilfælde kan den ene eller begge æggestokke dreje rundt om sig selv, og derved afsnøre blodforsyningen til æggestokken. Symptomerne er vedvarende (som regel ensidige) kraftige smerter. Forsvinder smerterne ikke ved lejeændring skal du søge lægevagt eller henvende dig på skadestuen. Smerter efter ægudtagningen. Ovenstående overstimulation og torsion skal ikke forveksles med almindelige gener efter ægudtagning. Der kan være smerter især det første døgn, der oftest kan kureres med Panodil (Pamol, Pinex). Smerterne er oftest diffuse, nogle gange gør det ondt ved indstiksstederne, andre gange i æggestokkene, fordi det bløder lidt i dem. Det går over igen, normalt indenfor de første to døgn. Der kan være lette gener op til en uge efter. Blødning: Der vil altid være lidt blødning efter ægudtagningen, både fra skeden og inde i underlivet. Der er en god blodforsyning de pågældende steder, specielt efter hormonbehandling. Det holder som regel hurtigt op med at bløde, men nogle gange må lægen sidde og komprimere lidt i toppen af skeden med en gazetampon, når ægudtagningen er slut. 16

18 Underlivsbetændelse eller infektion i æggestokkene ses yderst sjældent, da det er sunde og raske kvinder, der får foretaget ægudtagning. Kvinden kan dog være særligt disponeret, og så giver vi antibiotika under indgrebet. Hvis der opstår feber og smerter i efterforløbet, skal kvinden ringe til os på klinikken eller kontakte lægevagten/skadestue. Risiko for senere udvikling af kræft i æggestokkene: En australsk undersøgelse fandt for en del år siden, at det kunne være tilfældet. Det er siden hen blevet tilbagevist, og der er indtil dags dato ikke påvist nogen sikker sammenhæng mellem hormonbehandling og kræft i æggestokkene eller brystkræft. Der er løbende opgørelser i hele verden. Hvis kvinden aldrig føder børn, vil hun have en let øget risiko, fordi hun aldrig har gennemført en graviditet (graviditet beskytter mod kræft i æggestokkene, amning mod brystkræft). Bliver kvinden derfor gravid, menes hun at have samme lave risiko som andre kvinder, der har født. Bliver børnene sunde og raske? Enkeltfødte (singleton): Ja det gør de, næsten altid. Der er efterhånden mange opgørelser i Danmark, Norden, Europa, Australien og USA, der alle viser, at singleton børn født efter IVF ikke har flere misdannelser end børn født efter naturligt opstået graviditet. De vejer dog i gennemsnit 150 g mindre end børn født efter spontant opstået graviditet. Børnene er fulgt helt til skolealderen, også med hensyn til den psykiske udvikling. Årsagen til moderen eller faderens barnløshed kan i sig selv være disponerende til den lavere fødselsvægt. Det er noget andet med tvillinger. Der vil altid være en øget risiko for en for tidlig fødsel og deraf følgende problemer, såfremt kvinden bliver gravid med tvillinger. Da det efter IVF behandling næsten altid drejer sig om tveæggede tvillinger, er risikoen mindre end for enæggede tvillinger, som oftere ses ved spontant opstået tvillingegraviditet. Derfor går det IVF-tvillinger som regel lige så godt eller lidt bedre end spontant opståede tvillingegraviditeter, men dårligere end enkeltfødte. Ved graviditet efter TESE er der lidt øget hyppighed af kromosomfejl og misdannelser i urinvejene, se dette afsnit. Risikoen afhænger dog af den tilgrundliggende årsag til at der laves TESE. I Danmark har alle gravide kvinder et tilbud om screening med nakkefoldsskanning (NFS) af barnet, uanset kvindens alder. Det foregår omkring graviditetsuge og kombineres med en blodprøve hos moderen. Det bør tilsammen vise, om der er en øget risiko for at føde et barn med mongolisme og dermed, om der skal tilbydes en fostervandsprøve. Det er naturligvis frivilligt, om man ønsker nakkefolds-skanning og en eventuel senere fostervandsprøve. Ved vurdering af æggene i laboratoriet kan man ikke se kromosomfejl som for eksempel mongolisme. 17

19 Del 3: Chancen for graviditet efter IVF/ICSI behandling Chancen for graviditet beror på flere ting, særligt (1) kvindens alder og (2) æggenes kvalitet. Alder: Jo yngre kvinden er, desto bedre er chancen for at blive gravid og føde et barn. En 25 årig kvinde har dobbelt så stor chance for at blive gravid i en spontan cyklus som en 35 årig kvinde. For hvert år kvinden bliver ældre, mindskes evnen altså til at opnå graviditet i en spontan cyklus. Samtidig øges risikoen for spontan abort efterfølgende. Æggenes kvalitet: Vi lægger kun æg tilbage, som vi ved kan give anledning til graviditet. Hvis kvinden får oplagt et befrugtet æg af topkvalitet, er chancen stort set lige så god som efter oplægning af to befrugtede æg, hvor et er topkvalitet eller begge to af lidt dårligere kvalitet. Til gengæld vil der ved oplægning af to æg være en risiko for tvillinger. Derfor vil vi ofte tilråde at man dyrker videre til blastocyster og lægger en enkelt blastocyst op i stedet for to 4-celler på anden dagen, hvis der er flere topkvalitetsæg på 2. dagen. Derved er graviditetschancen den samme, men risikoen for tvillinger er meget lille (der kan stadigvæk komme énæggede tvillinger). Ovenstående to ting spiller derfor ind på nedenstående oplysninger, der er gennemsnitstal: Chancen for graviditet efter IVF/ICSI ved oplægning af ét topkvalitet æg er ca. 45 % for kvinder under 40 år, og risikoen for tvillinger stort set nul. Ved oplægning af én topkvalitets blastocyst er graviditetschancen omkring 60 %. Chancen for graviditet efter IVF/ICSI ved oplægning af to æg er ca. 50 % for kvinder under 40 år, afhængig af kvaliteten, men risikoen for tvillinger, hvis kvinden bliver gravid, vil være ca. 25%. Ifølge Sundhedsstyrelsens vejledning bør kvinder under 37 år i første eller anden behandling kun have lagt ét æg op, hvis der er flere fryseegnede æg tilstede. For kvinder over 40 år er tallene noget lavere, derfor tilbyder vi som regel at lægge to eller 3 æg op (dog aldrig mere end max 2 blastocyster). Vi rådgiver efter bedste viden, men det er i høj grad din/jeres beslutning hvor mange æg der skal lægges tilbage. Vores mål er ét barn per fødsel. Hvis jeg har en positiv graviditetstest, hvad så? Af dem, der bliver gravide, føder omkring 75% et eller flere børn. 15% har en biokemisk (forbigående) graviditet og får blødning indenfor 3 uger. 10% aborterer efter graviditetsskanningen (ligesom alle andre). 1-2% får desværre en graviditet uden for livmoderen (ekstrauterin graviditet). Kvinder med syge æggeledere og rygere har en øget risiko for dette. Tallene er de samme som for en graviditet opstået på naturlig måde. Der er ikke øget risiko for abort efter IVF/ICSI behandling. Du finder yderligere information på vores hjemmeside 18

20 Del 4: Andre forhold (Frequent Asked Questions - FAQ): Se også på vores hjemmeside under livsstil for flere oplysninger. Hvor meget fravær har jeg fra arbejde? Det afhænger naturligvis af hvilket arbejde du har. Vi har åbent mellem kl og 17. Ægudtagning og ægoplægning foregår om formiddagen, hvor partneren eller en god ven helst skal være med. Ofte vælger kvinden at komme alene til flere af skanningerne, så fraværet fra arbejdet er mindst muligt. Der findes en mulighed for, at arbejdsgiveren kan få kompensation for fraværet. Du skal ringe til socialforvaltningen og bede om et skema med henblik på 56. Det kræver naturligvis, at kvinden fortæller sin arbejdsgiver om behandlingen. Det er der efterhånden mange, der har gode erfaringer med. Kan vi have samleje under behandlingen? Vores viden på dette område er begrænset. Under stimulationen spiller samleje formentlig ingen rolle. Skal manden aflevere en sædprøve ved ægudtagningen, skal I være opmærksomme på, at han helst ikke skal have haft sædudtømning 2 dage før ægudtagningen, specielt hvis der skal foretages ICSI. Det passer nogenlunde med, at når der gives besked om, hvilken dag ægudtagningen er, så skal I undlade samleje. Efter ægudtagningen har de fleste kvinder ikke lyst pga. ømhed i underlivet, og vi fraråder samleje i den første uge efter, af hensyn til risikoen for infektion. Da sædceller kan overleve i op til 7 dage, kan det i ekstremt sjældne tilfælde ske, at et æg løsner sig efter at ægudtagningen har fundet sted og bliver befrugtet naturligt. Hvor ringer vi, hvis vi har problemer? I vores almindelige åbningstid kan man selvklart ringe til Fertilitetsklinikken i vores telefontid; se side 4. Specielt om lørdagen og på Søgnehelligdage, hvor klinikkens åbningstid er afhængig af antallet af patienter, er det mere vanskeligt at komme i kontakt med os. Læg eventuelt en besked på telefonsvareren, så ringer vi tilbage. Prøv at se i denne vejledning eller på vores hjemmside om I kan få svar på jeres spørgsmål. Uden for klinikkens åbningstid kan man ved meget akutte uopsættelige problemer forsøge at kontakte lægen på tlf Man kan om aftenen og natten også ringe til lægevagten eller eventuelt også bede om den vagthavende læge på nærmeste sygehus gynækologiske afdeling, hvis spørgsmålet er meget presserende. Hvis der er problemer efter ægudtagningen, eller kvinden har det dårligt, skal man henvende sig til den nærmeste akutte gynækologiske modtagelse. Kan vi have vores børn med på klinikken? Dette er et lidt vanskeligt punkt. Nogle kvinder, som er under nedregulering, eller som måske er i deres sidste behandling, er betydeligt tyndhudede og sårbare. Det kan være vanskeligt at se på, at andre har større held, og måske allerede er i gang med behandling med henblik på barn nummer to. Man kan ikke se, om det er fælles børn, pap-børn eller dele-børn, og nogle har et udtalt behov for fred, når behandlingen er i gang. Omvendt kan det, specielt i weekenden, være vanskeligt at få sine børn passet, og synspunktet kan være, at man jo også møder andre børn i så mange andre sammenhænge. Tænk over, at det kan være positivt at se, at det kan lykkes, hvorfor skulle det ikke ske for dig? Det er nok et uløseligt spørgsmål med forskellige interesser hos forskellige mennesker, så husk blot at tage hensyn. 19