UfrIvIllIg BarnløsHeD

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "UfrIvIllIg BarnløsHeD"

Transkript

1 UfrIvIllIg BarnløsHeD 1

2 Omslagets forside viser et æg der er ca gange forstørret. Ægcellen er omgivet af en æggeskal og på billedet ses ca. halvtreds sædceller på ydersiden af æggeskallen. Foto: Docent Per Sundström, Malmö

3 Ufrivillig barnløshed Der findes mange forskellige grunde til at et par, der ønsker sig et barn, må vente længe og måske forgæves. Denne pjece beskriver kortfattet, hvorledes et par undersøges med henblik på årsagen til deres barnløshed, og hvorledes behandlingen foregår. Udgave 2014 Tekst og illustrationer: Professor dr. med. Anders Nyboe Andersen, Fertilitetsklinikken, Rigshospitalet, København. 3

4 Indhold Den psykiske belastning Planlægning af graviditet 6 UNDERSØGELSE AF ÅRSAGERNE TIL INFERTILITET 7 Undersøgelser hos jeres egen læge Undersøgelser af passagen gennem æggelederne 7 a) Røntgenundersøgelse af livmoder og æggeledere (HSG) b) HSU Sædprøve Blodprøver til hormonbestemmelser FSH AMH Progesteron Lovpligtige smittemarkører 9 Andre undersøgelser SUPPLERENDE UNDERSØGELSE HOS SPECIALLÆGE ELLER HOSPITALSAFDELING 10 Supplerende undersøgelse af kvinden Laparoskopi Hormonanalyser og ultralydsscanning Supplerende undersøgelse af manden Årsagerne til barnløshed BEHANDLING AF DET BARNLØSE PAR 11 Kunstig befrugtning Lovkrav om adgang til kunstig befrugtning Krav om adgang til kunstig befrugtning på en offentlig fertilitetsklinik De 4 hovedtyper af kunstig befrugtning INTRAUTERIN INSEMINATION MED MANDENS SÆD (IUI-H) 12 INSEMINATION MED SÆD FRA SÆDDONOR (IUI-D) 13 REAGENSGLASBEFRUGTNING IVF OG ICSI 15 IVF tilbydes når: ICSI tilbydes når: IVF og ICSI behandling i offentligt regi IVF og ICSI på private klinikker FREMGANGSMÅDEN VED IVF BEHANDLING 16 Hormonbehandlingen Lang behandling Kort behandling Ægudtagningen Sædprøven Ægoplægningen Efterbehandling med progesteron i skeden Nedfrysning af befrugtede æg Resultaterne af behandling Risici ved behandling Skanning i graviditeten Ægdonation BEHANDLING VED PCOS (POLYCYSTISK OVARIESYNDROM) 24 BEHANDLING VED ENDOMETRIOSE 24 BEHANDLING AF MANDEN VED MANDLIG INFERTILITET 25 ADOPTION 26 LANDSFORENINGEN FOR UFRIVILLIGT BARNLØSE 26 4

5 Langt de fleste unge par anvender svangerskabsforebyggelse den første tid efter at de har mødt hinanden, men på et tidspunkt vil de ønske en graviditet, og ophører derfor med at beskytte sig. Herefter er der en forventning om at kvinden bliver gravid. Mennesker har imidlertid en meget forskellig frugtbarhed (fertilitet). Nogle par opnår meget let graviditet, mens andre har svært ved det. Blandt helt normale og raske par, vil der være nogle der har op imod 60 % sandsynlighed for at opnå graviditet i hver måned. Andre normale par, som også ender med at få børn sammen, har imidlertid en meget lavere frugtbarhed, og har f.eks. kun 5 % chance for graviditet, hver måned de er sammen. Nogle bliver med andre ord hurtigt gravide, mens andre må vente længere. Alt andet lige er man mere frugtbar jo yngre man er. En kvinde på 38 vil typisk være dobbelt så længe om at opnå graviditet som en kvinde på 25 år. Mandens alder spiller kun en mindre rolle. Blandt normale par der får børn sammen vil 85 % opnå graviditeten efter mindre end 1 års samliv, og så godt som alle med normal frugtbarhed vil opnå graviditet indenfor 2 år. Man taler derfor om infertilitet (ufrugtbarhed), såfremt graviditet ikke er opnået efter 1-2 års forsøg. Der er således kun grund til bekymring og nærmere undersøgelser såfremt I ikke har opnået den ønskede graviditet indenfor et til to år. Såfremt I har et eller flere af nedenstående problemer, kan det imidlertid være rimeligt at I lader jer undersøge, også selv om jeres barnløshed er af kortere varighed: Hos kvinden: Uregelmæssige menstruationer, specielt såfremt der er mere end ca. 35 dage mellem blødningerne. Dette tyder på at ægløsningen ikke er normal. Tidligere underlivsbetændelser. Dette kan have ødelagt æggelederne. Tidligere operationer i underlivet. Enhver operation i underlivet, herunder også tarmoperationer giver en risiko for, at der kommer sammenvoksninger omkring æggelederne. Tidligere graviditet uden for livmoderen. Dette er oftest et tegn på dårligt fungerende æggeledere. Hos manden: Tidligere sygdomme i testiklerne eller i pungen enten som barn eller som voksen. Såfremt testiklerne først kom på plads i pungen i løbet af skolealderen. Såfremt testiklerne er meget små, eller de er af meget forskellig størrelse. Den psykiske belastning For de fleste ufrugtbare par kommer det som en overraskelse, at de ikke kan opnå den ønskede graviditet, og denne situation kan være vanskelig at håndtere. Hvis man spørger unge par hvad de forventer sig af tilværelsen, vil langt de fleste svare at de regner med 5

6 at få børn. Erkendelse af at det måske ikke lykkes er således tab af en livsforventning, og det kan være en betydelig belastning for den enkelte og for parforholdet. Man mister sine muligheder for at kunne overgå til en ny fase i tilværelsen, hvor man selv er forældre og ens egne forældre bliver bedsteforældre. Man kan komme i tvivl om selve meningen med tilværelsen, og det kan blive svært at lave planer for sin fremtidige tilværelse. Man er i venteposition til den videre tilværelse. Kvinder og mænd reagerer ofte noget forskelligt på erkendelse af deres fertilitetsproblem. Manden er mere tilbøjeligt til at sige: lad os se tiden an, det går nok. Det er også ofte kvinden der konkret tager initiativ til at blive undersøgt, og også ofte kvinden der først ønsker at parret skal i behandling. Barnløshed kan godt bidrage til udviklingen af et forhold, det kan bringe parret tættere sammen, ligesom det at elske for at få børn, godt kan være en intens og god oplevelse. Omvendt kan infertilitet også være en trussel i et forhold. Udfordringen er at mange væsentlige ting i tilværelsen må tages op. Mange barnløse er i tvivl om de skal tale med andre om deres problem, eller have det som en del af parforholdets privatliv. Vi ved fra forskning at der typisk er tre måder at håndtere dette på: den lukkede, den orienterende og den åbne. Det ser ud til, at de der orienterer andre og de som taler frit og åbent om deres problem, kommer lettere igennem de vanskeligheder der ofte opstår i forløbet. I en kort pjece er det ikke muligt at give jer en egentligt hjælp hvad angår tanker og følelser omkring barnløshed, men vi kan anbefale jer at søge professionel hjælp, hvis I føler at problemet er stort for jer. Lad være med at fortrænge problemerne, men vær aktiv og læs f.eks. Landsforeningen for Ufrivilligt Barnløses hjemmeside. I er ikke alene om problemet, og andre har erfaringer som kan hjælpe jer. Planlægning af graviditet Når I planlægger en graviditet tænk da altid over hvad I selv kan gøre for at optimere chancerne for at blive gravid og for at gennemføre graviditeten og føde et sundt barn. 1) I bør i en periode selv checke om du har ægløsning ved at købe et sæt sticks på apoteket. Med disse kan du midt i din cyklus teste om du frigiver ægløsningshormonet LH. Det kan registreres i din morgenurin. Den morgen hvor testen er positiv i din urinprøve, bør I have samleje samme aften og dagen derpå. I ved dermed at du har ægløsning og I ved at I har været sammen på det rette tidspunkt. 2) Undgå rygning. Rygning nedsætter simpelthen fertiliteten populært sagt kan man sige at rygning brænder dine æg af. Kvinder der ryger går derfor tidligere i overgangsalderen end andre. 3) Undgå et overdrevent forbrug af alkohol bliver du gravid er det alligevel væsentligt med et minimalt forbrug i graviditeten. 4) Prøv at være normalvægtig hvis du ikke er det. Såvel over- som undervægt kan give fertilitetsproblemer. 5) Husk at tage en folinsyre tablet dagligt. 6

7 Undersøgelse af årsagerne til infertilitet Ufrivilligt barnløse skal henvende sig til deres egen læge. Denne kan drøfte situationen med jer, tage stilling til om det er rimeligt at I bliver undersøgt, foranstalte de almindelige undersøgelser og eventuelt henvise jer til en speciallæge eller fertilitetsklinik. Undersøgelser hos jeres egen læge Ved den første konsultation spørger lægen om eventuelle tidligere sygdomme, som kan påvirke frugtbarheden, f.eks. underlivsbetændelse hos kvinden og fåresyge eller årebrok hos manden. Endvidere foretages en gynækologisk undersøgelse af kvinden og en undersøgelse af mandens kønsorganer, med henblik på at finde sygdomme eller eventuelle misdannelser her. Det undersøgelsesprogram der normalt iværksættes af egen læge omfatter typisk: a. Undersøgelse af passagen i kvindens æggeledere. Udføres enten som en røntgenundersøgelse (HSG) eller en ultralydsskanning hos speciallæge (kaldet HSU). b. Sædprøve. c. Bestemmelse af hormonerne FSH, progesteron og AMH. d. Blodprøve til undersøgelse for HIV og hepatitis B og C (leverbetændelse) hos såvel kvinden som manden (disse test er lovpligtige). Undersøgelser af passagen gennem æggelederne a) Røntgenundersøgelse af livmoder og æggeledere (HSG) Denne undersøgelse kaldes hysterosalpingografi (HSG). Kvinden henvises af egen læge til denne undersøgelse der udføres på en privat røntgenklinik eller på et sygehus røntgen afdeling. Formålet er at undersøge, om livmoderhulrummet er normalt, og om der er passage gennem æggelederne. Endvidere får man et indtryk af, om der er forandringer i eller omkring æggelederne og æggestokkene, f.eks. sammenvoksninger, der forhindrer at ægget kan opfanges i æggelederens tragt. Undersøgelsen foregår normalt omkring 8-12 dage efter menstruationens første dag, for at udelukke at kvinden er tidligt gravid, når undersøgelsen foretages. HSG undersøgelsen foretages ambulant, ved at man i forbindelse med en gynækologisk undersøgelse indsprøjter kontrastvæske i livmoderen. Samtidig tages en serie røntgenbilleder på bestemte tidspunkter, således at man kan følge om kontrastvæsken strømmer ud gennem æggelederne. Herved fås et billede af æggelederne, hvor man dels kan se om de ser normale ud, dels om der er passage gennem dem. 7

8 HSG undersøgelsen kan vise om årsagen til barnløsheden skyldes: a. Aflukkede eller afsnævrede æggeledere (oftest p.g.a. tidligere underlivsbetændelse, eller graviditet uden for livmoderen). b. Sammenvoksninger i bughulen omkring æggelederne og æggestokkene (oftest p.g.a. tidligere underlivsbetændelse eller blindtarmsbetændelse eller underlivsoperation f.eks. for cyster på æggestokkene). b) HSU Denne undersøgelse udføres hos mange speciallæger i gynækologi. HSU er forkortelsen for Hystero-Salpingografi-Ultralyd, altså i princippet samme slags undersøgelse, blot udført med ultralyd i stedet for røntgen. Princippet er at der indføres væske i livmoderen, hvorefter man med ultralyd ser om den strømmer ud gennem æggelederne eller ej. Undersøgelsen er nok en smule mindre pålidelig end røntgenundersøgelsen. Sædprøve Sædanalysen foretages for at belyse om årsagen til barnløsheden findes hos manden. Når sædprøven skal afleveres foretages sædudtømmelsen i hjemmet eller i et særligt rum på laboratoriet. Sædprøven bør normalt laves 3-4 døgn efter forrige sædudtømmelse. Du får udleveret et specielt glas og afleverer sædprøven i dette. Ved sædanalysen vurderes sædcellerne med hensyn til antal, udseende og bevægelighed. Det vurderes endvidere om sæden indeholder antistoffer som påvirker sædcellernes bevægelighed. En unormal sædanalyse bør gentages, da der kan være tale om en midlertidig nedsættelse af sædens kvalitet f.eks. efter en febersygdom eller en stressperiode. Flere unormale sædanalyser kan betyde, at årsagen til barnløsheden findes hos manden. Det er ofte ikke muligt at påvise årsagen til unormal sædkvalitet. Blandt de kendte årsager kan nævnes: Tidligere betændelse i testiklerne (f.eks. ved fåresyge som voksen) Forsinket nedsynkning af testiklerne i pungen Aflukkede sædledere, f.eks. efter betændelse i bitestiklerne Årebrok i pungen Medfødte sygdomme, f.eks. visse kromosomsygdomme Utilstrækkelig hormondannelse i hypofysen Mandens erhverv (f.eks. svejsere) og levevaner kan have betydning. Undgå stort alkoholog tobaksforbrug - også af hensyn til frugtbarheden. Blodprøver til hormon bestemmelser FSH FSH er et overordnet kønshormon der måles i starten af menstruationscyklus, dvs. dag 2 5 efter den første blødningsdag. Formålet med at måle FSH i en blodprøve hos kvinden er at se om der kun er få befrugtningsduelige æg tilbage i æggestokkene. Dette viser 8

9 sig nemlig ved at FSH værdien øges (>12). Dette er specielt væsentligt hos kvinder der er lidt oppe i årene, dvs. 35 år eller mere. FSH stiger normalt kraftigt når kvinden går i overgangsalderen, men selv mindre stigninger kan vise at alderen er ved at være et problem. FSH skal normalt være mindre end 12. Er værdierne fx er det ved at være kritisk med æggene. AMH AMH er et slags hormon der dannes i de små ægblærer i æggestokkene, og giver et godt udtryk for hvor mange æg, der er tilbage i kvindens æggestokke. AMH falder med alderen, og lave værdier (< 3) betyder at ægreserven er meget beskeden. Omvendt betyder meget høje værdier (Fx > 60) at æggestokkene kan være polycystiske og du kan have problemer med ægløsning og menstruationscyklus. AMH værdien kan også anvendes til at optimere den hormondosis du skal behandles med, hvis du skal modtage reagensglasbehandling. AMH kan tages på et hvilket som helst tidspunkt i cyklus. Progesteron Måling af hormonet progesteron anvendes til at vurdere om der har været normal ægløsning. Blodprøve skal tages ca. 7 dage før forventet menstruation, dvs. omkring dag 21 i cyklus, såfremt du har en normal menstruationscyklus. Værdier > 25 viser normal ægløsning. Hvis din cyklus er fuldstændig regelmæssig med omkring 4 ugers interval, er det oftest ikke nødvendigt at bestemme progesteron, da du i så fald så godt som altid har normal ægløsning. Lovpligtige smittemarkører I får begge ligeledes taget en blodprøve for at udelukke leverbetændelse (hepatitis B og C) og HIV-smitte før I går i behandling. Dette er obligatorisk før I kan komme i behandling. Andre undersøgelser Klamydia er en slags bakterie, som kan give underlivsbetændelse og beskadige æggelederne. Kvinden behøver ikke at have symptomer på underlivsbetændelse, selv om hun er smittet med klamydia. Din læge undersøger for klamydia ved at pode fra livmoderhalskanalen med en vatpind. I bør også tage stilling til om kvinden skal have taget en blodprøve med henblik på om hun har haft røde hunde. Hvis blodprøven viser, at du ikke har haft røde hunde, kan det være en ide at lade sig vaccinere. Formålet er at sikre at du ikke smittes med røde hunde i starten af en graviditet, da dette kan medføre fosterskader. 9

10 SUPPLERENDE UNDERSØGELSE HOS SPECIALLÆGE ELLER HOSPITALSAFDELING Supplerende undersøgelse af kvinden De ovenfornævnte undersøgelser vil normalt blive iværksat af jeres praktiserende læge. Visse supplerende undersøgelser kan imidlertid være hensigtsmæssige, specielt hvis det er usikkert om der er normale forhold omkring livmoder og æggeledere. Det drejer sig typisk om såkaldt laparoskopi (kikkertundersøgelse). Laparoskopi Ved en laparoskopi føres et 1 cm tykt rør (kikkert) ind i bughulen. Det er herved muligt direkte at se æggelederne og æggestokkene. Endvidere kan man påvise den tilstand, der hedder endometriose, som kan være en årsag til barnløshed hos visse kvinder. Metoden supplerer altså HSG eller HSU undersøgelsen. Laparoskopi udføres i fuld bedøvelse under en en-dags hospitalsindlæggelse. Hvis æggelederne er lukkede, er det ofte muligt at åbne disse under laparoskopien. Er der sammenvoksninger omkring æggelederne, kan sammenvoksningerne ofte fjernes. En laparoskopi er således dels en undersøgelse, dels kan det være en behandling. Hormonanalyser og ultralydsscanning Hvis menstruationscyklus er uregelmæssig, og der er tegn til manglende ægløsning, bør der udføres supplerende hormonundersøgelser og ultralydsscanning af æggestokkene med henblik på at afklare årsagen. Der er følgende væsentlige årsager til manglende ægløsning: a. Polycystisk ovariesygdom, forkortet PCOs. b. Utilstrækkelig dannelse af det overordnede hormon FSH. c. Øget dannelse af det mælkedannende hormon prolaktin. d. For tidlig indtrædelse af overgangsalderen, hvilket viser sig ved en forhøjet værdi af FSH (over 10-20). Speciallægen kan på basis af undersøgelserne forklare dig, hvorfor du ikke har normal ægløsning. Polycystisk ovariesygdom er en hyppig årsag til barnløshed. Tilstanden består i, at æggestokkene er store og indeholder mange små ægblærer der ikke modner normalt. En del kvinder med denne tilstand har øget behåring samt overvægt. Supplerende undersøgelse af manden Hvis sædkvaliteten er meget nedsat, bør manden også undersøges nærmere. Der bør som et minimum foretages en almindelig undersøgelse af kønsorganerne. Ofte bør dette suppleres med bestemmelse af kønshormoner i blodet. Det er ofte nyttigt at udføre en ultralydsundersøgelse af testiklerne og der bør tages stilling til om der skal foretages en vævsprøve fra testiklerne. Hos mænd med meget stærkt nedsat sædkvalitet bør der udføres en kromosomundersøgelse. På Rigshospitalet findes en specialafdeling for barnløshedsproblemer hos manden, ligesom Universitetshospitalernes Fertilitetsklinikker har tilknyttet særlig ekspertise. 10

11 Årsagerne til barnløshed Når I har gennemgået ovenstående undersøgelser vil man i 75-80% af tilfældene kunne give jer en forklaring eller i det mindste en sandsynlig forklaring på - hvorfor I ikke opnår graviditet. De væsentligste årsager er: Beskadigede æggeledere Manglende ægløsning Dårlig sædkvalitet Kombinationer af disse faktorer Kunstig befrugtning er en veletableret behandling i Danmark, og I vil på basis af de undersøgelser der er lavet, normalt kunne få lagt en behandlingsplan. BEHANDLING AF DET BARNLØSE PAR Kunstig befrugtning Ordet kunstig befrugtning blev defineret af Folketinget i forbindelse med lovgivningen i midten af 1990 erne. Kunstig befrugtning dækker enhver behandling hvor graviditet ikke opstår efter samleje. Kunstig befrugtning er således såvel inseminationsbehandling som behandling med reagensglasteknik. På adressen: ( se under årsrapporter) kan I finde en oversigt over antallet og resultaterne af alle behandlinger med kunstig befrugtning i Danmark. Lovkrav om adgang til kunstig befrugtning Der er ingen konkret aldersgrænse for manden. Gifte par kan fremvise en vielsesattest mens ugifte par skal underskrive en erklæring om, at I lever sammen som mand og kvinde, og - manden skal underskrive en paragraf (børnelovens 27) hvor han med sin underskrift bekræfter sit faderskab ved en eventuelt graviditet opstået efter kunstig befrugtning. Enlige og lesbiske kan også tilbydes behandling. Krav om adgang til kunstig befrugtning på en offentlig fertilitetsklinik På offentlige fertilitetsklinikker, må kvinden ikke være fyldt 40 år, og behandling tilbydes kun, såfremt der ikke er fælles børn i hjemmet. 11

12 De 4 hovedtyper af kunstig befrugtning IUI-H (intrauterin insemination), hvor mandens (homolog) sæd oplægges intrauterint dvs. i livmoderen. IUI-D (intrauterin insemination) hvor sæd fra anonym sæddonor oplægges i livmoderen. IVF (in vitro fertilisering) hvilket er reagensglasbefrugtning, hvor befrugtningen i laboratoriet sker ved at tilsætte mange sædceller til hvert æg. ICSI (intracytoplasmatisk sædcelle injektion), hvilket er en særlig type reagensglasbefrugtning, hvor der ved hjælp af et mikroskop og et ekstremt tyndt glasrør indføres en enkelt sædcelle i hvert æg. Behandlingen kaldes også mikroinsemination. INTRAUTERIN INSEMINATION MED MANDENS SÆD (IUI-H) Denne behandling er relativt simpel, og kan anvendes til par der har: a) Uforklaret barnløshed, dvs. at man ikke kan påvise nogen sikker grund til jeres problem. b) Let til moderat nedsat sædkvalitet hos manden. c) Let endometriose hos kvinden. Selve inseminationen foretages ved, at et lille blødt plastikkateter føres op gennem livmoderhalsen og mandens sædceller indsprøjtes i selve livmoderen. Formålet med inseminationen er at øge antallet af sædceller der kan nå ud i æggelederen og befrugte ægget. Det er nødvendigt Figur 1 12

13 først at lave en såkaldt sædoprensning for at adskille levende sædceller fra sædvæske, døde sædceller, bakterier og andet, som ikke bør indføres i selve livmoderen. Behandlingen med insemination kombineres normalt med hormonbehandling af kvin den. Formålet er at stimulere ægdannelsen, således at kvinden danner 2 eller 3 æg. Til stimulation af ægdannelsen anvendes hyppigst tablet behandling. Dette kan eventuelt kombineres med daglige indsprøjtninger i få dage af cyklus. Selve ægløsningen times normalt ved hjælp af ultralydsskanning. Når kvindens ægblærer er modne, dvs. omkring 18 mm i diameter, gives en ægløsnende indsprøjtning (og selve inseminationen foretages ca. 40 timer efter, dvs. på selve ægløsningstidspunktet). Figur 1, side 12 viser princippet i IUI-H. Som det ses er formålet, at man både øger antallet af sædceller der er tilgængelige ude i æggelederne (vha. insemination), øger antallet af æg der modnes fra 1 til ideelt 2 eller 3 (vha. hormonstimulation) samt at man timer selve ægløsningen (vha. ultralydsskanning og en ægløsnende sprøjte) så den finder sted lige omkring tidspunktet for insemination. Figur 2 Figur 2 viser et ultralydsbillede af de 2 æggestokke, hos en kvinde der er i behandling med tabletter. I venstre æggestok er der udviklet 2 modne ægblærer, i højre æggestok 1 ægblære. Ægblærerne er omkring 2 cm store i diameter før de løsnes. Denne kvinde vil kunne frigøre 3 modne æg i denne cyklus. Efter hver behandling vil 10-15% opnå graviditet. IUI-H bør normalt kun udføres omkring 3 gange. Hvis graviditet ikke opnås vil næste skridt normalt være at forsøge reagensglasbefrugtning. Efter i alt 3-4 behandlinger vil ca. 25% opnå den ønskede graviditet. Den eneste væsentlige risiko ved behandlingen er forekomsten af tvillinge graviditet som forekommer hos 10% af dem der opnår graviditet. Risikoen for trillinger er af størrelsesordenen 1 ud af hver 100 gravide. INSEMINATION MED SÆD FRA SÆDDONOR (IUI-D) Behandling med sæd fra sæddonor er en enkel behandling med en god chance for graviditet. Kvinden behøver ikke at gennemgå nogen hormonbehandling, men kan insemineres i livmoderen i sin egen cyklus med optøet sæd fra en donor. Nogle par, hvor manden har meget stærkt 13

14 nedsat sædkvalitet vælger primært denne behandling. Andre ønsker dog kun, at der anvendes sæd fra sæddonor, såfremt de først har forsøgt et antal behandlinger med ICSI uden graviditet. Ved anonym donation er det muligt at vælge en donor der ligner ægtemanden med hensyn til hårfarve, øjenfarve, legemsbygning og højde. Der skelnes mellem 4 former for donation af sæd. 1. Anonym sæddonation. Her kan den kvinde/par der behandles kun få oplysninger omkring højde, vægt, øjen- og hårfarve. 2. Donation med udvidet profil. Her er det muligt for kvinden / parret selv at vælge at bruge sæd fra en donor hvor der kendes en række yderligere data, såsom erhverv og fritidsinteresser. 3. Åben donor. Ved denne donationsform kan der indgås særlige aftaler i forbindelse med donationen. Typisk at et barn kan få mulighed for at identificere donor når barnet fylder 18 år. 4. Kendt donor. Ved en kendt donor forstås at donationen sker fra en mand som kvinden / parret kender og har aftalt donationen med. Uanset donationsformen er der såkaldt sporbarhed af den sæd der anvendes. Herved forstås at klinikken er pligtig til i 30 år at opbevare en kode der kan koble et barn med en bestemt sæddonor. Ideen med dette er at kunne foretage de fornødne test, såfremt det skulle vise sig at et barn fx har en bestemt arvelig sygdom eller at en donor som ældre udvikler en sygdom, som kunne tænkes at have konsekvenser for barnet. Sæddonorer er yngre danske mænd, der efter en lægelig undersøgelse er vurderet som værende sunde både legemligt og psykisk. Donorerne vil endvidere være uden kendt arvelig sygdom i familien. Alle donorer er testet med hensyn til smitsomme sygdomme. Sæd kan kun anvendes efter en karantæneperiode på 6 måneder. I denne periode er donor undersøgt for HIV virus, således at man har størst mulig sikkerhed for, at sygdommen AIDS ikke overføres via sæden. Normalt foretages insemination med donorsæd i kvindens egen naturlige menstruationscyklus. Kvinden ultralydsskannes fra omkring 12. cyklusdag, med henblik på hvornår der er en moden ægblære. Herefter gives en indsprøjtning af det ægløsnende hormon og kvinden insemineres på et passende tidspunkt derefter. Chancen for graviditet er omkring 20% per behandlingscyklus. Hvis graviditet ikke indtræder efter et passende antal behandlinger, forsøges det ofte at hormonstimulere kvinden. Som ved andre infertilitetsbehandlinger kan denne behandling godt kræve en betydelig tålmodighed for parret. Såfremt I opnår graviditet kan I få oplyst et kodenummer for hvilken donor der er anvendt. I kan herefter reservere et antal strå (dvs. nedfrosne sædportioner) fra den pågældende, og disse kan så anvendes hvis I siden hen ønsker en ny graviditet. Herved bliver børnene biologiske søskende. 14

15 REAGENSGLASBEFRUGTNING IVF OG ICSI Der fødes årligt i Danmark et par tusinde børn efter reagensglasbefrugtning. Ved IVF, hvilket står for in vitro fertilisering, sker befrugtningen ved at der tilsættes ca sædceller i hver brønd med æg i laboratoriet. Den anden behandling kaldes ICSI, hvilket er en forkortelse for intracytoplasmatisk sædcelle injektion. Dette betyder at selve befrugtningen sker ved, at der med en tynd glaspipette indføres en enkelt sædcelle direkte i hvert æg. Den behandling kvinden gennemgår er den samme, hvad enten det drejer sig om almindelig IVF behandling eller en mikroinsemination (ICSI behandling). Forskellen mellem de to behandlinger er kun måden hvorpå selve befrugtningen sker i laboratoriet. Mikroinsemination. Foto: Fertilitetsklinikken, Rigshospitalet Figur 3 IVF tilbydes når: 1. Barnløsheden skyldes beskadigede æggeledere, f.eks. efter tidligere underlivsbetændelse eller graviditet uden for livmoderen. 2. Barnløsheden er uforklaret, og 3 eller flere inseminationsbehandlinger har ikke givet graviditet. 3. Barnløsheden skyldes endometriose. 4. Barnløsheden skyldes uregelmæssig menstruationscyklus, og flere stimulationsbehandlinger ikke har givet graviditet. 5. Barnløsheden skyldes nedsat sædkvalitet og I/du er allerede forsøgt behandlet med insemination med sæd fra sæddonor 6 gange uden graviditet. ICSI tilbydes når: a. Barnløsheden skyldes svært nedsat sædkvalitet. b. Barnløsheden skyldes en befrugtningsfejl, som er fundet ved at almindelig IVF behandling ikke gav befrugtning af æggene. c. Barnløsheden skyldes særlige situationer, f.eks. hvor manden er steriliseret, og man må anvende sædceller direkte fra testiklen, hvor manden har haft kræft og fået nedfrosset sin sæd før kræftbehandlingen, hvor manden har sædudtømmelse i blæren eller hvor manden har antistoffer mod sine egne sædceller. 15

16 IVF og ICSI behandling i offentligt regi Hvis I opfylder kravene til offentlig behandling kan I behandles med IVF/ICSI på en offentlig klinik. Der tilbydes i alt 3 oplægninger (med friske æg), samt eventuelle oplægninger med frosne æg. IVF og ICSI på private klinikker På private fertilitetsklinikker kan man mod betaling få foretaget IVF eller ICSI behandling blot lovens krav er opfyldt, hvilket primært vil sige at kvinden højst er fyldt 45 år. Såfremt et par har gennemgået IVF eller ICSI behandling i privat regi og ikke opnår graviditet, tilbydes de stadigvæk behandling i det offentlige, såfremt kravene i øvrigt er opfyldt. FREMGANGSMÅDEN VED IVF BEHANDLING Hormonbehandlingen Formålet med hormonbehandling af kvinden er at øge antallet af æg der kan udtages fra æggestokkene. Det er muligt at gennemføre IVF eller ICSI behandling i kvindens egne naturlige cyklus, men graviditets chancen er desværre meget lav (ca. 5%) ved denne behandling. Der findes flere forskellige måder at hormonbehandle på. Nedenfor beskrives de 2 hyppigst anvendte former, kaldet henholdsvis lang behandling og kort behandling. Ægudtagning ved IVF behandling Figur 4 16

17 Lang behandling Den såkaldt lange behandling er den mest anvendte og vil normalt være den behandling der først forsøges. Behandlingen startes omkring 21. cyklusdag, dvs. ca. en uge før forventet menstruation. Kvinden behandles herefter i 14 dage med et stof der hæmmer hypofysens hormondannelse. Man synkroniserer således ægdannelsen og kan derudover kontrollere, hvornår ægløsningen går i gang. Vi kalder denne forbehandling for nedregulering. Denne behandling kan enten gives med en næsespray 3 gange om dagen eller med en daglig indsprøjtning. Hos enkelte gives en indsprøjtning med et depot-stof der har virkning i en hel måned. Efter de 14 dages nedregulering påbegyndes den hormonbehandling der skal stimulere dannelsen af ægblærerne. Behandlingen består i daglige indsprøjtninger som du eller din mand giver. Det eneste I selv skal gøre er, at indstille den dosis I har fået besked på, og derefter indsprøjte medicinen i underhuden i maveskindet. Nålen er ekstrem tynd, og mærkes næsten ikke. I vil få instruktion på klinikken om, hvorledes I skal gøre. Efter ca. 10 dages behandling er ægblærerne modne, dvs. omkring 18 mm i størrelse. Der gives da en ægmodnende indsprøjtning, og æggene er da klar til at blive udtaget ca. 36 timer efter. Kort behandling Ved den såkaldte korte behandling påbegyndes de daglige injektioner på 2. eller 3. menstruationsdag. Efter 6 dages stimulationsbehandling gives et stof der forhindrer at kvinden får ægløsning før æggene kan tages ud. Dette stof gives normalt som en daglig indsprøjtning i 2-4 dage. Behandlingen er i øvrigt som ved lang behandling. Der er fordele og ulemper ved den korte behandling og det er stadig sådan at mindst 2 ud af 3 IVF / ICSI behandlinger i verden baseres på den lange behandling. Kort behandling giver lavere overstimulationsrisiko, men er vanskeligere at styre, man kan dårligt styre uden om særlige dage, og tendensen er nok at der opnås lidt færre graviditeter med kort behandling. Følg de råd du får fra din klinik, forskellene er reelt meget små. Ægudtagningen Når æggene er modne udtages de fra æggestokkene. Dette foregår ved hjælp af ultralyd, hvorved man kan se ægblærerne. Der føres en tynd nål op gennem skedetoppen og ind i ægblærerne, hvorfra æggene udsuges. Ægudtagningen udføres ambulant, efter at kvinden har fået en beroligende og smertestillende indsprøjtning. Efter at æggene er udtaget overføres de til et reagensglas med næringssubstrat. Selve ægudtagningen tager typisk ca minutter. 17

18 A. C. B. A. Æggelederen B. Æggestokken C. Livmoderslimhinden D. Det gule legeme Figur 5 18

19 I. H. J. G. D. E. F. E. Æg der modnes F. Modent æg der løsnes G. Ægget møder sædcellerne H. Ægget er befrugtet I. Ægget deler sig mens det transporteres gennem æggeledere J. Ægget vokser fast i livmoderslimhinden 19

20 Sædprøven Samme dag hvor æggene udtages, afleverer manden en sædprøve. Sæden gennemgår en såkaldt oprensning ligesom ved inseminationsbehandling. Ved IVF tilsættes mange af de bedste sædceller til reagensglasset med æggene, og ved ICSI findes en enkelt sædcelle som indsprøjtes i hvert æg. Ægoplægningen Såfremt befrugtningen er lykkedes vil 1-2 delte æg kunne oplægges i kvindens livmoder. Sandsynligheden for at opnå graviditet øges, såfremt der oplægges mere end et æg. I Danmark oplægges højst 2 befrugtede æg, men i helt særlige situationer 3 æg. Figur 6 viser eksempler på befrugtede og delte æg således som de typisk ser ud på dag 2 efter ægudtagningen. Læg mærke til at der er stor forskel på sådanne æg. Nogle har delt sig til 4 celler og er helt regelmæssige. Andre har kun delt sig til 2 eller 3 celler, og kan være mere uregelmæssige. Det er vigtigt at vide at der er stor forskel på, hvor stor graviditets chancen er ved forskellige æg. En flot delt 4 celle, giver f.eks. en dobbelt så stor chance for graviditet som en 2 celle. Figur 7 viser et pænt embryon således som det kan se ud på 3. dagen, hvor det består af 8 celler. På figuren ses også et embryon der er dyrket i laboratoriet i 5 dage. Det er udviklet til en såkaldt blastocyst der består af hundredevis af celler. Dette æg er klart til at klækkes, for derefter at kunne sætte sig fast i livmoderslimhinden. Der er fordele, men også ulemper ved at lægge æg op tidligt (dag 2 3) i stedet for sent (dag 5). Når man oplægger tidligt får man nok umiddelbart lidt færre graviditeter, men til gengæld får man flere æg til nedfrysning. Omvendt betyder blastocystdyrkning at færre får oplagt friske æg og færre har overskud til nedfrysning. Til gengæld er graviditetschancerne rigtig gode, hvis der er udviklet en eller flere blastocyster på dag 5. I bør nøje overveje om I ønsker 1 eller 2 æg oplagt. Hvis det er første eller anden gang I behandles, hvis kvinden er under 37 år og æggene er af god kvalitet, vil der normalt kun kunne oplægges et æg. Dette er reguleret af Sundhedsstyrelsen. Herved minimeres risikoen for tvillingegraviditet - se nedenfor under risici ved IVF behandling. Efterbehandling med progesteron i skeden Efter ægoplægningen behandles kvinden med det graviditetsbevarende hormon progesteron, der stabiliserer livmoderslimhinden. Med denne behandling undgår kvinden at bløde de første 2 uger efter ægoplægningen. Opnås der positiv graviditetsprøve 14 dage efter, kan man normalt ophøre med progesteron, med mindre man er behandlet i en kunstig cyklus med tabletter. Nedfrysning af befrugtede æg Såfremt parret har fået et stort antal æg befrugtet, er det muligt at nedfryse de overskydende æg, der ikke oplægges i livmoderen. Det er kun meget regelmæssige og pæne befrugtede æg der med held kan nedfryses, og nedfrysning foretages kun efter ca. halv- 20

Vejledning om stimulation af kvindens ægmodning i form af daglige hormonindsprøjtninger og insemination i livmoderen.

Vejledning om stimulation af kvindens ægmodning i form af daglige hormonindsprøjtninger og insemination i livmoderen. Side 1 af 6 Vejledning om stimulation af kvindens ægmodning i form af daglige hormonindsprøjtninger og insemination i livmoderen. Hvilke behandlinger dækker denne patientvejledning? Denne vejledning dækker

Læs mere

BARNLØSHEDSBEHANDLING INSEMINATION IUI-H / IUI-D

BARNLØSHEDSBEHANDLING INSEMINATION IUI-H / IUI-D GYNÆKOLOGISK KLINIK Speciallæge Niels Lund Odensevej 25, 1. sal, 5500 Middelfart Tlf. 6440 0046 E-mail: gyn@drlund.dk BARNLØSHEDSBEHANDLING OG INSEMINATION IUI-H / IUI-D 1 Barnløshed Først undersøges årsagen

Læs mere

Vejledning til kvinder der ønsker at donere æg

Vejledning til kvinder der ønsker at donere æg Telefonnummer direkte: 35 45 83 24 (Elisabeth Larsen) E-mail: elisabeth.clare.larsen@rh.regionh.dk Vejledning til kvinder der ønsker at donere æg Baggrund: Rigshospitalets Fertilitetsklinik tilbyder ægdonation

Læs mere

Insemination med partners sæd

Insemination med partners sæd Insemination med partners sæd Insemination med partnerens sæd, hvor sæden sprøjtes direkte op i livmoderhulen, kan øge chancen for graviditet hos par med uforklarlig, ufrivillig barnløshed, let til moderat

Læs mere

Fertilitetsklinikken udfører reagensglasbehandling (IVFbehandling) Fertilitetsbehandling på Fertilitetsklinikken, Roskilde Sygehus

Fertilitetsklinikken udfører reagensglasbehandling (IVFbehandling) Fertilitetsbehandling på Fertilitetsklinikken, Roskilde Sygehus Side 1 af 5 Velkommen til Fertilitetsklinikken, Roskilde Sygehus. Indholdsfortegnelse: Om Fertilitetsklinikken Henvisning til klinikken Gentagne aborter Inseminationsbehandling Ventetid til inseminationsbehandling

Læs mere

Information om hormonbehandling hos overlæge, dr.med. Suzan Lenz med ægudtagning og efterfølgende ægoplægning på Dansk Fertilitetsklinik.

Information om hormonbehandling hos overlæge, dr.med. Suzan Lenz med ægudtagning og efterfølgende ægoplægning på Dansk Fertilitetsklinik. Information om hormonbehandling hos overlæge, dr.med. Suzan Lenz med ægudtagning og efterfølgende ægoplægning på Dansk Fertilitetsklinik Omhandler In Vitro Fertilisering (IVF) Mikroinsemination (ICSI)

Læs mere

Insemination efter hormonstimulation med tabletter

Insemination efter hormonstimulation med tabletter Side 1 af 6 Insemination efter hormonstimulation med tabletter Hvilke behandlinger dækker denne patientvejledning. Denne vejledning dækker behandling i form af insemination, hvor mandens sæd anvendes.

Læs mere

Fertilitetsinstruks, 2013.

Fertilitetsinstruks, 2013. Fertilitetsinstruks, 2013. Klinikken tilbyder Udredning og behandling af infertile par, men ikke enlige kvinder, i form af IVF- og IVF/ICSI behandling i samarbejde med Fertilitetsklinikken på Holbæk Sygehus,

Læs mere

Fertilitetsinstruks, 2015.

Fertilitetsinstruks, 2015. Fertilitetsinstruks, 2015. Klinikken tilbyder Udredning og behandling af infertile par, men ikke enlige kvinder, i form af insemination samt fertilitetsfremmende operationer, vandskanning og HSU, samt

Læs mere

Insemination med donor sæd

Insemination med donor sæd 1 Insemination med donor sæd - IUID Når mandens sædkvalitet ikke efter nøje vurdering kan anvendes, kan man vælge at anvende donor. Kvinder som ikke lever sammen med en mand, kan også vælge denne løsning

Læs mere

BARNLØSHEDSBEHANDLING OG INSEMINATION IUI H / IUI D

BARNLØSHEDSBEHANDLING OG INSEMINATION IUI H / IUI D BARNLØSHEDSBEHANDLING OG INSEMINATION IUI H / IUI D Barnløshed Først undsøges årsagen til ufrivillig barnløshed. Dette kan skyldes grunde hos kvinden, manden ell være uforklarlig. Eft at have undsøgt dig/j

Læs mere

Indholdsfortegnelse... 2. Forord... 3. Hvem kan hjælpes med ægdonation... 3. Hvordan udføres ægdonationsbehandlingen... 4

Indholdsfortegnelse... 2. Forord... 3. Hvem kan hjælpes med ægdonation... 3. Hvordan udføres ægdonationsbehandlingen... 4 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Forord... 3 Hvem kan hjælpes med ægdonation... 3 Hvordan udføres ægdonationsbehandlingen... 4 Hvornår udføres ægdonation... 4 Samtale... 4 Venteliste... 5 Aktivliste...

Læs mere

GYNÆKOLOGISK KLINIK Rungsted Bytorv 4817 6250 gynaekolog@felding.dk

GYNÆKOLOGISK KLINIK Rungsted Bytorv 4817 6250 gynaekolog@felding.dk GYNÆKOLOGISK KLINIK Rungsted Bytorv 4817 6250 gynaekolog@felding.dk Patientinformation Behandling af ufrivillig barnløshed med stimulation af æggestokkene og insemination med oprenset sæd i livmoderen

Læs mere

Patient information. Ægdonation. - I udlandet. www.nordica.org 1

Patient information. Ægdonation. - I udlandet. www.nordica.org 1 Patient information Ægdonation - I udlandet 1 Patient information Nordica Fertilitetsklinik Lygten 2C 1.sal 2400 København NV Tlf.: +45 3325 7000 E-mail: copenhagen@nordica.org Ægdonation - I udlandet

Læs mere

Ægdonation hvad går det ud på? Information til kvinder, der overvejer at blive ægdonor

Ægdonation hvad går det ud på? Information til kvinder, der overvejer at blive ægdonor Ægdonation hvad går det ud på? Information til kvinder, der overvejer at blive ægdonor Speciallæge Peter Lundström, Fertilitetsklinikken IVF Centrumgaden 24, 2. sal, 2750 Ballerup Tlf. 44 60 90 20, ivf@lundstrom.dk,

Læs mere

Insemination med Partner sæd (IUI H) Information

Insemination med Partner sæd (IUI H) Information Insemination med Partner sæd (IUI H) Information Fertilitetsklinikken Trianglen Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Insemination med sæd fra den mandlige partner (IUI-H)... 3 Den normale befrugtning...

Læs mere

Information til barnløshed (infertilitet) udredning og behandling

Information til barnløshed (infertilitet) udredning og behandling Information til barnløshed (infertilitet) udredning og behandling Vi tilbyder gratis udredning og behandling for barnløshed (infertilitet) hos par, enlige og lesbiske som har henvisning fra egen læge.

Læs mere

Patient information. In Vitro Fertilisation. - IVF behandling. www.nordica.org 1

Patient information. In Vitro Fertilisation. - IVF behandling. www.nordica.org 1 Patient information In Vitro Fertilisation - IVF behandling 1 Patient information Nordica Fertilitetsklinik Lygten 2C 1.sal 2400 København NV Tlf.: +45 3325 7000 E-mail: copenhagen@nordica.org In Vitro

Læs mere

Barnløshedsbehandling

Barnløshedsbehandling Barnløshedsbehandling Behandlingstilbud på Dansk Fertilitetsklinik Hurtigt og effektivt undersøgelsesprogram af årsagen til barnløshed Reagensglasbefrugtning (IVF) Mikroinsemination (ICSI) Sædudtagning

Læs mere

Information om IVF. Vester Voldgade 106,3 1552 København Tlf.: 33 33 71 01 info@vitanova.dk

Information om IVF. Vester Voldgade 106,3 1552 København Tlf.: 33 33 71 01 info@vitanova.dk Information om IVF Vester Voldgade 106,3 1552 København Tlf.: 33 33 71 01 info@vitanova.dk Side 1 Information om IVF Velkommen til Vitanova og tak for din henvendelse. Med denne information håber vi, at

Læs mere

guide NOVEMBER 2011 - Se flere guider på bt.dk/plus Når ønskebarnet ikke kommer af sig selv sider øg chancerne for graviditet

guide NOVEMBER 2011 - Se flere guider på bt.dk/plus Når ønskebarnet ikke kommer af sig selv sider øg chancerne for graviditet NOVEMBER 2011 - Se flere guider på bt.dk/plus Når guide ønskebarnet ikke kommer af sig selv 16 sider Behandling af barnløshed øg chancerne for graviditet Fup og Fakta om de gode råd Jeg blev meget ked

Læs mere

In Vitro Fertilisation

In Vitro Fertilisation Information og vejledning til barnløse par In Vitro Fertilisation IVF-behandling (Reagensglasbefrugtning) Fertilitetsklinikken afsnit 4071 Rigshospitalet www.fertilitet.rh.dk Januar 2014 Anders Nyboe Andersen

Læs mere

ÆGTRANSPLANTATION - IVF MIKROINSEMINATION - ICSI

ÆGTRANSPLANTATION - IVF MIKROINSEMINATION - ICSI Info IVF ~ 1 ~ ÆGTRANSPLANTATION - IVF MIKROINSEMINATION - ICSI Info IVF ~ 2 ~ HVEM KAN BEHANDLES? Maigaard Fertilitetsklinik tilbyder ægtransplantation (IVF-behandling) til alle, der ønsker denne behandling.

Læs mere

Gynækologisk-Obstetrisk afdeling, Hillerød Hospital Fertilitetsambulatoriet Tlf. 48 29 37 35, hverdage kl. 13.00 14.00.

Gynækologisk-Obstetrisk afdeling, Hillerød Hospital Fertilitetsambulatoriet Tlf. 48 29 37 35, hverdage kl. 13.00 14.00. Gynækologisk-Obstetrisk afdeling, Hillerød Hospital Fertilitetsambulatoriet Tlf. 48 29 37 35, hverdage kl. 13.00 14.00. Patientinformation Behandling af ufrivillig barnløshed med stimulation af æggestokkene

Læs mere

Information om Reagensglasbehandling (IVF-behandling)

Information om Reagensglasbehandling (IVF-behandling) Information om Reagensglasbehandling (IVF-behandling) Denne vejledning udleveres til alle, der behandles med reagensglasbefrugtning på grund af uønsket barnløshed. Det er hensigten at give en vejledning

Læs mere

Information om IVF-behandling

Information om IVF-behandling F e r t i l i t e t s - o g E n d o k r i n o l o g i s k K l i n i k R o s k i l d e S y g e h u s Information om IVF-behandling (Reagensglasbefrugtning) Anette Lindhard Overlæge November 2014 AL / IVF-behandling/

Læs mere

ÆGTRANSPLANTATION - IVF MIKROINSEMINATION - ICSI

ÆGTRANSPLANTATION - IVF MIKROINSEMINATION - ICSI Info IVF ~ 1 ~ Maigaard FERTILITETSKLIN IK ÆGTRANSPLANTATION - IVF MIKROINSEMINATION - ICSI Info IVF ~ 2 ~ HVEM KAN BEHANDLES? Maigaard Fertilitetsklinik tilbyder ægtransplantation (IVF-behandling) til

Læs mere

Behandling af barnløse

Behandling af barnløse Behandling af barnløse Hvidovre Hospital Fertilitetsklinikken, Afsnit 455 Indhold 1 Behandling af barnløse... 6 Hvem kan komme i behandling... 6 Hvor stor er chancen for at blive gravid... 6 Overvejelser

Læs mere

Fertilitetsrådgivningen Øresund. Bevar frugtbarheden. Om frugtbarhed og risikofaktorer Hvad kan du selv gøre?

Fertilitetsrådgivningen Øresund. Bevar frugtbarheden. Om frugtbarhed og risikofaktorer Hvad kan du selv gøre? Fertilitetsrådgivningen Øresund Bevar frugtbarheden Om frugtbarhed og risikofaktorer Hvad kan du selv gøre? Indhold Fertilitet og frugtbarhed... 4 Vær tålmodig, at blive gravid kan tage tid!... 5 Menstruationscyklus...

Læs mere

Insemination med Donorsæd (IUI D) Information

Insemination med Donorsæd (IUI D) Information Insemination med Donorsæd (IUI D) Information Fertilitetsklinikken Trianglen Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Typer af sæddonation... 3 Juridiske og andre forhold ved anvendelse af donorsæd...

Læs mere

Skal vi opgive at være blandt de bedste i verden?

Skal vi opgive at være blandt de bedste i verden? Sundhedsudvalget 2010-11 L 45 Bilag 6 Offentligt Skal vi opgive at være blandt de bedste i verden? Lone Schmidt, Lektor, dr.med., ph.d, lone.schmidt@sund.ku.dk Søren Ziebe, laboratorieleder, dr.med, soeren.ziebe@rh.regionh.dk

Læs mere

Reagensglasbehandling (IVF)

Reagensglasbehandling (IVF) Reagensglasbehandling (IVF) Hvornår kan der tilbydes IVF behandling. Når kvinden har lukkede eller beskadigede æggeledere, som følge af underlivs- eller blindtarmsbetændelse, tidligere kejsersnit eller

Læs mere

graviditet Guide Sådan øger du dine chancer for sider Behandling af barnløshed Øg chancerne for graviditet Fakta og gode råd

graviditet Guide Sådan øger du dine chancer for sider Behandling af barnløshed Øg chancerne for graviditet Fakta og gode råd Foto: Scanpix Guide April 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Sådan øger du dine chancer for graviditet Behandling af barnløshed Øg chancerne for graviditet Fakta og gode råd 28 sider Når

Læs mere

Information til kvinder, der skal have frosset væv fra en æggestok før behandling med kemoterapi og/eller strålebehandling

Information til kvinder, der skal have frosset væv fra en æggestok før behandling med kemoterapi og/eller strålebehandling Information til kvinder, der skal have frosset væv fra en æggestok før behandling med kemoterapi og/eller strålebehandling Baggrund Dine æggestokke indeholder alle de æg, der fra pubertet til overgangsalder

Læs mere

IVF ICSI TESA Information

IVF ICSI TESA Information IVF ICSI TESA Information Fertilitetsklinikken Trianglen Indholdsfortegnelse Om denne vejledning... 4 Generelt om IVF og ICSI... 4 Behandling i Fertilitetsklinikken Trianglen... 4 Alle former for behandling...

Læs mere

Fertilitetsklinikken Trianglen

Fertilitetsklinikken Trianglen Fertilitetsklinikken Trianglen Information om IVF ICSI TESA Indholdsfortegnelse Om denne vejledning... 4 Generelt om IVF og ICSI... 4 Behandling i Fertilitetsklinikken Trianglen... 4 Alle former for behandling...

Læs mere

Behandlingsvejledning

Behandlingsvejledning Behandlingsvejledning In Vitro Fertilisation (IVF) Mikroinsemination (ICSI) Testikulær sperm ekstraktion (TESE) Cryopræserverede embryoner (FER) DANSK FERTILITETSKLINIK www.danfert.dk Tlf. 38 34 90 30

Læs mere

Info materiale. Store Kongensgade 36-38, 1. sal 1264 København K +45 3257 3316

Info materiale. Store Kongensgade 36-38, 1. sal 1264 København K +45 3257 3316 Info materiale Store Kongensgade 36-38, 1. sal 1264 København K +45 3257 3316 Indhold 1. Insemination... 4 1.1. Journalsamtale... 4 1.2. Selve inseminationen... 5 1.3. Undersøgelser... 6 1.3.1. Hystero

Læs mere

IVF-vejledning. Behandling

IVF-vejledning. Behandling IVF vejledning IVF-vejledning Generelle forhold Denne vejledning udleveres til alle, der behandles med IVF behandling på Dansk Fertilitetsklinik. Vi opfordrer dig til at læse den grundigt, da den supplerer

Læs mere

Livsstil og frugtbarhed

Livsstil og frugtbarhed Merck Serono is a Livsstil og frugtbarhed Hvad kan jeg selv gøre for at øge min graviditetschance? division of Merck Fertilitet og livsstil A5 0113 FINAL.indd 1 18/01/13 13.14 Er der noget vi selv kan

Læs mere

Info materiale. Store Kongensgade 36-38, 1. sal 1264 København K +45 3257 3316

Info materiale. Store Kongensgade 36-38, 1. sal 1264 København K +45 3257 3316 Info materiale Store Kongensgade 36-38, 1. sal 1264 København K +45 3257 3316 Indhold 1. Insemination... 4 1.1. Journalsamtale... 4 1.2. Selve inseminationen... 5 1.3. Undersøgelser... 6 1.3.1. Hystero

Læs mere

Informationsmateriale før insemination

Informationsmateriale før insemination Informationsmateriale før insemination Velkommen hos Storkereden Hos Storkereden er vi klar til at tage godt imod dig for at sikre et godt inseminationsforløb. Det er vigtigt at du føler dig tryg og i

Læs mere

At donere æg Information

At donere æg Information Atdonereæg Information Fertilitetsklinikken Trianglen Indholdsfortegnelse Om denne vejledning... 3 Om ægdonation... 3 Før du kan starte som ægdonor... 3 Undersøgelser... 3 Prævention... 3 Når du vil i

Læs mere

Indholdsfortegnelse... 2. Indledning... 3. Henvisning til behandling... 3. Undersøgelser af kvinden... 4. Undersøgelser af manden...

Indholdsfortegnelse... 2. Indledning... 3. Henvisning til behandling... 3. Undersøgelser af kvinden... 4. Undersøgelser af manden... Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Indledning... 3 Henvisning til behandling... 3 Undersøgelser af kvinden... 4 Undersøgelser af manden... 4 Behandlingstyper IVF/IUIH(D)... 5 Ægtransplantation

Læs mere

Patientvejledning Ægtransplantation IVF

Patientvejledning Ægtransplantation IVF Patientvejledning Ægtransplantation IVF Regionshospitalet Randers Gynækologisk/Obstetrisk Afdeling 2 Regionshospitalet Randers/ Regionshospitalet Horsens FERTILITETSKLINIKKERNE Januar 2013 Denne vejledning

Læs mere

Information om IVF-behandling

Information om IVF-behandling F e r t i l i t e t s k l i n i k k e n R e g i o n S j æ l l a n d R o s k i l d e S y g e h u s Information om IVF-behandling (Reagensglasbefrugtning) Kvinder F e r t i l i t e t s k l i n i k k e n

Læs mere

Velkommen hos Jordemoder.dk

Velkommen hos Jordemoder.dk Velkommen hos Jordemoder.dk Information før insemination Tak for din henvendelse til os omkring insemination du har nu taget det første skridt på vejen til at blive mor - og vi håber at materialet kan

Læs mere

Velkommen til Stork IVF Klinik A/S

Velkommen til Stork IVF Klinik A/S Velkommen til Stork IVF Klinik A/S - En fertilitetsklinik uden ventetid. Vi tilbyder alle former for fertilitetsbehandling under trygge og omsorgsfulde rammer. Nina Stork, klinikkens stifter, der selv

Læs mere

Loven om kunstig befrugtning. U-kursus i Reproduktionsmedicin 29/1 2014 Thue Bryndorf

Loven om kunstig befrugtning. U-kursus i Reproduktionsmedicin 29/1 2014 Thue Bryndorf Loven om kunstig befrugtning U-kursus i Reproduktionsmedicin 29/1 2014 Thue Bryndorf Christina & Dennis Christina 26 år, Dennis 29 år, ingen fælles børn, 3 års uhonoreret grav-ønske Henvender sig på privat

Læs mere

Fertilitetsbehandlinger 2010. Sundhedsstyrelsen, 2012. Publikationen kan frit citeres. Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S

Fertilitetsbehandlinger 2010. Sundhedsstyrelsen, 2012. Publikationen kan frit citeres. Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S FERTILITETSBEHANDLINGER 2010 2012 Fertilitets 2010 Sundhedsstyrelsen, 2012. Publikationen kan frit citeres. Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S URL: http://www.sst.dk/ Emneord: IVF, fertilitetsbehandling,

Læs mere

Insemination med donor sæd

Insemination med donor sæd Patient infrmatin Inseminatin med dnr sæd - IUID www.nrdica.rg 1 Patient infrmatin Nrdica Fertilitetsklinik E-mail: cpenhagen@nrdica.rg Inseminatin med dnr sæd - IUID www.nrdica.rg 2 Inseminatin med dnr

Læs mere

IVF-behandlinger i Danmark i perioden 1994 2000 Del 1: Fertilitetsbehandling

IVF-behandlinger i Danmark i perioden 1994 2000 Del 1: Fertilitetsbehandling IVF-behandlinger i Danmark i perioden 1994 2000 Del 1: Fertilitetsbehandling Kontaktperson: Indledning Cand.scient. Lone Mortensen, direkte 7222 7615, lmo@sst.dk Denne publikation er baseret på Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Dansk Demografisk Forening 29. oktober 2008

Dansk Demografisk Forening 29. oktober 2008 Emner Ufrivillig barnløshed og fertilitetsbehandling omfang og betydning Lone Schmidt Lektor, dr.med., ph.d. L.Schmidt@pubhealth.ku.dk Dansk Demografisk Forening 29. oktober 28 Historisk rids Omfanget

Læs mere

Ufrivillig barnløshed og fertilitetsbehandling omfang og betydning

Ufrivillig barnløshed og fertilitetsbehandling omfang og betydning Ufrivillig barnløshed og fertilitetsbehandling omfang og betydning Lone Schmidt Lektor, dr.med., ph.d. L.Schmidt@pubhealth.ku.dk Dansk Demografisk Forening 29. oktober 2008 Dias 1 Emner Historisk rids

Læs mere

IVF-BEHANDLINGER I DANMARK 1998-2005

IVF-BEHANDLINGER I DANMARK 1998-2005 IVF-BEHANDLINGER I DANMARK 1998-2005 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 14 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222 7404 E-mail:

Læs mere

Ultralydscanning af underlivet hos gynækologen

Ultralydscanning af underlivet hos gynækologen Ultralydscanning af underlivet hos gynækologen 9.9.2006 Suzan Lenz Ultralydscanning er et af gynækologens bedste redskaber til at vurdere om din livmoder og æggestokke er normale. Scanningen foregår gennem

Læs mere

Information om insemination

Information om insemination Information om insemination Vester Voldgade 106,3 1552 København Tlf.: 33 33 71 01 info@vitanova.dk Side 1 Velkommen til Vitanova og tak for din henvendelse. Du har nu taget det første skridt til at blive

Læs mere

Polycystiske æggestokke PCOS. Rechnitzer.dk UDK-04-307

Polycystiske æggestokke PCOS. Rechnitzer.dk UDK-04-307 Polycystiske æggestokke PCOS Rechnitzer.dk UDK-04-307 6314_01_PCO folder_2#b8f2f.indd 2 27/01/05 11:04:02 Hvad er PCOS? Forfattet af Overlæge Ditte Trolle, Skejby Sygehus PCOS betyder PolyCystisk OvarieSyndrom.

Læs mere

Min krop VIDENSARK: Alderens store betydning for fertilitet. > Se video

Min krop VIDENSARK: Alderens store betydning for fertilitet. > Se video VIDENSARK: Min krop At få børn er for mange et helt naturligt skridt på et tidspunkt i deres liv. Nogle mener endda, at det er meningen med livet. Men der er forskellige faktorer, der afgør, om et par

Læs mere

Ufrivillig barnløshed

Ufrivillig barnløshed Ufrivillig barnløshed Denne folder er udarbejdet af: Ferring Lægemidler A/S i samarbejde med Anders Nyboe Andersen, professor, klinikchef Fertilitetsklinikken Rigshospitalet, København Indhold Indledning

Læs mere

Patientvejledning. Sammenvoksninger af æggelederne. - kikkertoperation

Patientvejledning. Sammenvoksninger af æggelederne. - kikkertoperation Patientvejledning Sammenvoksninger af æggelederne - kikkertoperation Sammenvoksninger af æggelederne kan bl.a. opstå pga. tidligere betændelse i æggelederne, endometriose og som følge af arvæv efter tidligere

Læs mere

Mit helbred VIDENSARK: WHO: God sædkvalitet. Faktorer til vurdering af sædkvalitet

Mit helbred VIDENSARK: WHO: God sædkvalitet. Faktorer til vurdering af sædkvalitet VIDENSARK: Mit helbred Evnen til at sætte børn i verden afhænger i høj grad af vores helbred for mænd såvel som kvinder. En række sygdomme og tilstande kan have en negativ indflydelse på din fertilitet,

Læs mere

Prævention KLAR BESKED

Prævention KLAR BESKED Prævention K L A R B E S K E D Er det nødvendigt at bruge prævention? Ja, hvis du vil have et sexliv uden at få børn, så er det. På den måde bestemmer du selv, hvornår og hvor mange børn du vil have. Bruger

Læs mere

Høring over bekendtgørelser og vejledninger om væv og celler samt assisteret

Høring over bekendtgørelser og vejledninger om væv og celler samt assisteret NOTAT 24. oktober 2014 J.nr.: 1406108 Dok. nr.: 1559218 HKJ.DKETIK Høring over bekendtgørelser og vejledninger om væv og celler samt assisteret reproduktion har modtaget bekendtgørelser og vejledninger

Læs mere

Denne brochure indeholder oplysninger om, hvordan rygning påvirker mulighederne for at blive gravid.

Denne brochure indeholder oplysninger om, hvordan rygning påvirker mulighederne for at blive gravid. Denne brochure indeholder oplysninger om, hvordan rygning påvirker mulighederne for at blive gravid. Mange videnskabelige undersøgelser har vist, at rygning mindsker chancerne for at blive gravid. Brochuren

Læs mere

Patientvejledning. Kirurgisk abort. Uønsket graviditet

Patientvejledning. Kirurgisk abort. Uønsket graviditet Patientvejledning Kirurgisk abort Uønsket graviditet Siden 1973 har alle kvinder i Danmark haft ret til at få foretaget en abort. Loven fastslår, at dette skal ske inden udgangen af 12. graviditetsuge.

Læs mere

uge for uge KALENDER

uge for uge KALENDER JOAN TØNDER GRØNNING E-bog uge for uge KALENDER Til dig, der venter tvillinger 1 Kalenderen her kan blive et hyggeligt minde fra nogle helt specielle måneder, ligesom den kan blive jeres helt egen, individuelle

Læs mere

Patientvejledning. Celleforandringer i livmoderhalsen. Keglesnit

Patientvejledning. Celleforandringer i livmoderhalsen. Keglesnit Patientvejledning Celleforandringer i livmoderhalsen Keglesnit Mere end 3.500 danske kvinder får hvert år konstateret celle forandringer i livmoderhalsen. Celleforandringerne er ikke kræft, men det kan

Læs mere

Kræft i livmoderhalsen

Kræft i livmoderhalsen Patientinformation Kræft i livmoderhalsen Om operationen hvor livmoderen fjernes gennem et snit i maveskindet Cervixcancer Gynækologisk Afsnit D6 Gynækologisk Obstetrisk Afdeling D Du skal have fjernet

Læs mere

Jaydess (levonorgestrel) minispiral

Jaydess (levonorgestrel) minispiral Jaydess (levonorgestrel) minispiral Brugervejledning Indhold Hvad er en minispiral? Virkning? Påvirkning? Velkommen Alle har forskellige prioriteringer, og på det her tidspunkt i dit liv er graviditet

Læs mere

Oplysningsskema. Din vægt (i kg) Hvilket telefonnummer vil du/i gerne have vi kontakter dig/jer på?

Oplysningsskema. Din vægt (i kg) Hvilket telefonnummer vil du/i gerne have vi kontakter dig/jer på? Oplysningsskema Oplysninger om kvinden: Navn: CPR.nummer: Din stilling: Adresse: Telefon (privat): Telefon (Arbejde): Mobiltelefon: E-mail adresse: Din vægt (i kg) Din højde (i cm) Dit BMI: Hvilket telefonnummer

Læs mere

ABORT I SPECIALLÆGEPRAKSIS

ABORT I SPECIALLÆGEPRAKSIS ABORT I SPECIALLÆGEPRAKSIS Lise Helmsøe-Zinck, speciallæge i gynækologi og obstetrik Søborg hovedgade 221, 2860 Søborg Tlf. 60422613 ABORT I SPECIALLÆGEPRAKSIS Inden du bestemmer dig for abort, bør du

Læs mere

Patientvejledning. Endometriose. - Kikkertoperation

Patientvejledning. Endometriose. - Kikkertoperation Patientvejledning Endometriose - Kikkertoperation Aleris-Hamlet er førende indenfor skånsomme kikkert operationer af endometriose. Det betyder, at du hurtigt bliver frisk igen og får færrest mulige ar

Læs mere

Patientvejledning. Cyster på æggestokkene

Patientvejledning. Cyster på æggestokkene Patientvejledning Cyster på æggestokkene Kvinden har to æggestokke (ovarier), som har form og størrelse som en stor mandel. De ligger på hver sin side af livmoderen i tæt kontakt med æggelederne. Æggestokkenes

Læs mere

R E D E G Ø R E L S E

R E D E G Ø R E L S E FOSTERREDUKTION R E D E G Ø R E L S E DET ETISKE RÅD 2000 FOSTERREDUKTION REDEGØRELSE DET ETISKE RÅD 2000 FOSTERREDUKTION REDEGØRELSE ISBN: 87-90343-81-6 Udgivet af: Det Etiske Råd Grafisk tilrettelæggelse

Læs mere

[ K A P I T E L 1 ] Barnløshed i et historisk. politisk perspektiv.

[ K A P I T E L 1 ] Barnløshed i et historisk. politisk perspektiv. [ K A P I T E L 1 ] & og Barnløshed i et historisk politisk perspektiv. 9 Der er i de senere år kommet et markant fokus på barnløsheden i den vestlige verden. Vi befinder os nu i en situation, hvor vi

Læs mere

Afslutning af graviditet efter 12. uge

Afslutning af graviditet efter 12. uge Sept. 2011 Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Hillerød Hospital Hillerød Hospital Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Afslutning af graviditet efter 12. uge med levende foster 2 Afslutning af graviditet efter

Læs mere

UDREDNINGS/BEHANDLINGSSTRATEGIER INFERTILITETSUDREDNING I ALMEN PRAKSIS UFORKLARET NORMAL HSG, PROGESTERONER, SÆDKVALITET LET- MODERAT NEDSAT IUI-H

UDREDNINGS/BEHANDLINGSSTRATEGIER INFERTILITETSUDREDNING I ALMEN PRAKSIS UFORKLARET NORMAL HSG, PROGESTERONER, SÆDKVALITET LET- MODERAT NEDSAT IUI-H UDREDNINGS/BEHANDLINGSSTRATEGIER INFERTILITETSUDREDNING I ALMEN PRAKSIS TUBAFAKTOR ABNORM HSG MANDLIG FAKTOR NEDSAT SÆDKVALITET UFORKLARET NORMAL HSG, PROGESTERONER, SÆDKVALITET ENDOKRIN FAKTOR ANOVULATION

Læs mere

Projekt Ønskebarn. En bog om ufrivillig barnløshed. Læge Helle Pilgaard

Projekt Ønskebarn. En bog om ufrivillig barnløshed. Læge Helle Pilgaard Projekt Ønskebarn En bog om ufrivillig barnløshed Læge Helle Pilgaard [ ] P R O J E K T Ø N S K E B A R N - e n b o g o m b a r n l ø s h e d Læge Helle Pilgaard 3 [ ] Projekt Ønskebarn - en bog om barnløshed.

Læs mere

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2011-12 SUU alm. del Bilag 188 Offentligt

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2011-12 SUU alm. del Bilag 188 Offentligt Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2011-12 SUU alm. del Bilag 188 Offentligt UDKAST HØRING Forslag til lov om ændring af lov om kunstig befrugtning i forbindelse med lægelig behandling, diagnostik og forskning

Læs mere

Graviditet og børn også en mulighed for HIV-positive

Graviditet og børn også en mulighed for HIV-positive Ogilvy Healthworld Flere brochurer kan rekvireres hos Abbott på telefon 39 77 00 00 Graviditet og børn også en mulighed for HIV-positive Information til HIV-positive kvinder og andre interesserede Sponsoreret

Læs mere

Bedøvelse Fuld bedøvelse er nødvendigt for at kunne gennemføre indgrebet uden smerte og ubehag.

Bedøvelse Fuld bedøvelse er nødvendigt for at kunne gennemføre indgrebet uden smerte og ubehag. Kikkertoperation af underlivet gennem maveskindet (laparoskopi) Ved hjælp af en kikkertoperation kan man foretage forskellige indgreb, for eksempel åbning af æggeleder og fjernelse af æggeleder og æggestokke,

Læs mere

Undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen

Undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen Undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen Undersøgelse for celleforandringer regionen inviterer dig hermed til en gratis undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen. Kvinder i alle aldre

Læs mere

Patientinformation. Undersøgelse af børn. med for tidlig pubertetsudvikling. Børneambulatoriet 643

Patientinformation. Undersøgelse af børn. med for tidlig pubertetsudvikling. Børneambulatoriet 643 Patientinformation Undersøgelse af børn med for tidlig pubertetsudvikling Børneambulatoriet 643 Hvad er pubertet? Puberteten er den periode, hvor piger udvikler sig til kvinder og drenge til mænd. Den

Læs mere

UNDERSØGELSE for celleforandringer i LIVMODERHALSEN

UNDERSØGELSE for celleforandringer i LIVMODERHALSEN UNDERSØGELSE for celleforandringer i LIVMODERHALSEN Undersøgelse for celleforandringer Kvinder i alle aldre kan få celleforandringer i livmoderhalsen. Dette gælder også unge kvinder. Fra du er 23 til 49

Læs mere

Undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen

Undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen Undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen Undersøgelse for celleforandringer Kvinder i alle aldre kan få celleforandringer i livmoderhalsen. dette gælder også unge kvinder. Fra du er 23 til 49

Læs mere

Behandling af brystkræft

Behandling af brystkræft information DBCG 2010-neo-b Behandling af brystkræft Behandling af brystkræft omfatter i de fleste tilfælde en kombination af lokalbehandling (operation og eventuel strålebehandling) samt medicinsk behandling.

Læs mere

Patientinformation. Kræft i livmoderen. Operation hvor livmoderen fjernes ved et "bikinisnit" Gynækologisk Obstetrisk Afdeling D

Patientinformation. Kræft i livmoderen. Operation hvor livmoderen fjernes ved et bikinisnit Gynækologisk Obstetrisk Afdeling D Patientinformation Kræft i livmoderen Operation hvor livmoderen fjernes ved et "bikinisnit" Endometriecancer Gynækologisk Afsnit D6 Gynækologisk Obstetrisk Afdeling D Du skal have fjernet din livmoder

Læs mere

Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab At stifte familie med HD

Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab At stifte familie med HD Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab At stifte familie med HD At stifte familie med HD: HDBuzz' nye temaartikel om teknikker der kan

Læs mere

Vejledning om sundhedspersoners og vævscentres virksomhed og forpligtelser i forbindelse med kunstig befrugtning (udkast i høring)

Vejledning om sundhedspersoners og vævscentres virksomhed og forpligtelser i forbindelse med kunstig befrugtning (udkast i høring) J. Nr. 3-7010-10/2/PSJ Vejledning om sundhedspersoners og vævscentres virksomhed og forpligtelser i forbindelse med kunstig befrugtning (udkast i høring) INDHOLD Indledning... 1 Kapitel 1: Tilbud om behandling...

Læs mere

FERTILITETSBEHANDLING AF OVERVÆGTIGE. Anja Pinborg, afd.læge, dr.med. Fertilitetsklinikken, Rigshospitalet

FERTILITETSBEHANDLING AF OVERVÆGTIGE. Anja Pinborg, afd.læge, dr.med. Fertilitetsklinikken, Rigshospitalet FERTILITETSBEHANDLING AF OVERVÆGTIGE Anja Pinborg, afd.læge, dr.med. Fertilitetsklinikken, Rigshospitalet INDHOLD Kort om assisteret befrugtning Hvor stort er problemet? Hvor meget betyder BMI for succes

Læs mere

S f i n x F i l m / T V G o d a g D a n m a r k K u n f o r K v i n d e r D i a l o g l i s t e

S f i n x F i l m / T V G o d a g D a n m a r k K u n f o r K v i n d e r D i a l o g l i s t e KUN FOR KVINDER OM FRUGTBARHED OG PRÆVENTION Dialogliste - Dansk Introduktion og historisk rids 02:19 Fra 1900-tallet og frem til i dag har familien og dens livsvilkår været i fokus. Udviklingen i Danmark,

Læs mere

Patientvejledning. Fjernelse af polypper og muskelknuder. Hysteroskopi

Patientvejledning. Fjernelse af polypper og muskelknuder. Hysteroskopi Patientvejledning Fjernelse af polypper og muskelknuder Hysteroskopi Muskelknuder - fibromer Muskelknuder også kaldet fibromer er bindevævsknuder, der dannes i muskel vævet i livmoderens væg. De består

Læs mere

Patientvejledning. Refertilisation. - kvinder

Patientvejledning. Refertilisation. - kvinder Patientvejledning Refertilisation - kvinder Mange kvinder vælger i dag at blive steriliseret som prævention, hvis de ikke ønsker flere børn. Imidlertid kan ændringer i din livssituation jo betyde, at du

Læs mere

Seminar om æg- og sæddonation

Seminar om æg- og sæddonation FOLKETINGETS FREMTIDSPANEL OM BIOETIK Seminar om æg- og sæddonation Onsdag d. 17. marts fra 9.00 til 12.30 Lokale nr. 1-133 på Christiansborg Arrangementet er for folketingsmedlemmer og medlemmer af Det

Læs mere

Patientvejledning. Sterilisation. kvinde

Patientvejledning. Sterilisation. kvinde Patientvejledning Sterilisation kvinde Enhver kvinde, som er fyldt 25 år, og som har bopæl i Danmark, kan bede om at få foretaget en sterilisation. Mange kvinder benytter sig af denne præventionsform,

Læs mere

Forebyggelse af livmoderhalskræft ved vaccination og screening

Forebyggelse af livmoderhalskræft ved vaccination og screening Generel information Forebyggelse af livmoderhalskræft ved vaccination og screening Information om HPV og livmoderhalskræft udarbejdet af: Professor, overlæge, dr. med. Susanne Krüger Kjær, Rigshospitalet/

Læs mere

Kun. Sfinx Film/TV GO DAG DANMARK Kun for Kvinder om frugtbarhed og prævention. Kun For Kvinder om frugtbarhed og prævention.

Kun. Sfinx Film/TV GO DAG DANMARK Kun for Kvinder om frugtbarhed og prævention. Kun For Kvinder om frugtbarhed og prævention. Kun Kun For Kvinder om frugtbarhed og prævention Dialogliste 02:00:00 02:35:20 Fra 1900-tallet og frem til i dag har familien og dens livsvilkår været i fokus. Udviklingen i Danmark, og ikke mindst ændringen

Læs mere