Sundhedsstyring og Kvalitetskontrol. Besætningsmanual for

Transkript

1 Sundhedsstyring og Kvalitetskontrol Bilagsmateriale til kursus i medicinhåndtering Besætningsmanual for CHR nr.: Følgende er et bilagsmateriale til medicinhåndteringskurserne. Materialet indeholder en kort beskrivelse af lovkrav i forbindelse med velfærd og anvendelse af lægemidler samt giver samtidig en vejledning i de almindelige veterinære procedurer. Materialet kan fungere som en specifik besætningsmanual vedrørende veterinære procedurer. Materialet kan frit downloades fra Redaktionen er afsluttet den og der kan derfor være ændringer i gældende lovgivning siden da. Informationerne skal betragtes som vejledende. Mvh. Peter Høgedal Side 1 af 27

2 Indhold Kapitel 1: Procedurer... 3 Smittebeskyttelse... 3 Den normale legemstemperatur... 4 Fødselshjælp... 5 Kastration af pattegrise... 6 Haleamputation... 7 Tandslibning... 7 Kapitel 2: Lægemidler... 8 Opbevaring og håndtering af lægemidler... 8 Registrering af behandlinger... 9 Medicineringsteknikker Medicineringsteknik 1: Injektionsteknik Medicineringsteknik 2: Medicinering via foder Medicineringsteknik 3: Medicinering via drikkevand Hvor meget drikker grise om dagen? Undgå opformering af antibiotika resistente bakterier Behandlingsvejledning Medicinske rutiner Vaccinationsrutiner Kapitel 3: Velfærd Aflivning; Hvornår og hvordan? Sygestier til smågrise og slagtesvin Sygestier til søer og polte Rode og beskæftigelsesmateriale Huldvurdering Håndtering og vurdering af skuldersår Forebyggelse af skuldersår Opbevaring og afhentning af døde dyr Kapitel 4: Skemaer til egenkontrol og audit Skema til kvalitetskontrol vedrørende rode- og beskæftigelses materiale Skema til kvalitetskontrol vedrørende opbevaring og afhentning af døde dyr Skema til kvalitetskontrol med vandmedicinering Skema til kvalitetskontrol vedrørende fodermedicinering: Side 2 af 27

3 Kapitel 1: Procedurer Smittebeskyttelse Undgå at indføre uønskede smitstoffer til besætningen Har du været på ferie i udlandet Du skal holde en karantæne på mindst 48 timer inden du går ind i besætningen Har du været i en anden besætning med en lavere sundhedsmæssig status Når du træder ind i besætningen Du skal holde en karantæne på mindst 12 timer og have været i bad inden du går ind i besætningen Brug kun det arbejdstøj, der hører til i besætningen. Vask dine hænder omhyggeligt inden du betræder staldområdet Undgå at føre smitstoffer rundt i besætningen Det er vigtigt at have en god personlig hygiejne, når du bevæger dig rundt i besætningen, således at du så vidt det nu er muligt undgår at føre smitstoffer rundt mellem de forskellige staldafsnit. Når du har afsluttet arbejdet i én stald er det en god ide at vaske dine gummistøvler inden du går ind i en anden stald Alternativt kan du bruge separat fodtøj til hver afdeling Vask altid dine hænder: Før du gennemfører indgreb på grisene Før du blander foder Efter du har haft med lægemidler at gøre Brug rent staldtøj hver dag. Side 3 af 27

4 Den normale legemstemperatur So 24 timer før faring 38,7 So 12 timer før faring 38,9 So 6 timer før faring 39,0 So v. fødsel af første grise 39,4 So 12 timer efter faring 40,0 S0: 1 uge fravænning 39,3 So 1 dage efter fravænning 38,6 So drægtig 38,7 Orner 38,4 Nyfødte 39,0 1 time gammel gris 36,8 12 timer gammel gris 38,0 24 timer gammel gris 38,6 Pattegris 39, kg 39, kg 39, kg 38,8 Med det rigtige udstyr tager det kun 10 sekunder at tage temperaturen på en gris! Side 4 af 27

5 Fødselshjælp Bilagsmateriale til kursus i medicinhåndtering I den første halvdel af faringen (indtil fødsel af gris nummer 6) Skal der først ydes fødselshjælp når: Der er gået mere end 120 minutter efter sidste gris Soen har presseveer uden, at der kommer grise Hvornår? Hvordan? Håndtering af grisene Håndtering af soen I den sidste halvdel af faringen (efter fødsel af gris nummer 6) Skal der ydes fødselshjælp når: Der er gået mere end 60 minutter siden den sidste gris. Når soen har presseveer uden at der kommer grise eller skarn Herefter skal der ydes fødselshjælp hver halve time Soens bagpart og kønslæber skal vaskes rene. Der skal anvendes en engangshandske som indsmøres i rigelig børslim. Der må ikke bruges vold, når der laves fødselshjælp. Grisen skal trækkes forsigtigt ud og lægges på gulvet lige bagved soen, således at den selv kan trække sig fra navlehæftningen. Hvis den er dækket af fosterhinder, skal du befri den. Du skal lade grisen selv finde vej til yveret. Du skal ikke hjælpe den til yveret Du må ikke tørre væsken af grisen. Sørg for at temperaturen i grisehulen er o C Første gang du laver fødselshjælp, skal soen behandles med antibiotikum injektion. Du må IKKE bruge oxytocin før soen er helt færdig med faringen. Side 5 af 27

6 Kastration af pattegrise Hvorfor skal ornegrise kastreres. Lovgivning Fiksering under kastration Kastrationsbænk Kastration af pattegrise gennemføres for at undgå ornelugt/smag i kødet, når de slagtes ved ca. 90 kg Må kun foretages af dyrlæge eller person med tilstrækkelig erfaring. Kastration kan foretages uden forudgående bedøvelse, hvis det sker indenfor grisens levedøgn. Sker kastration efter 7 levedøgn skal grisen have længerevarende smertebehandling Kastration ved overrivning af væv må ikke foretages. Manuel fiksering Kastrationsmetode Med tang Med kniv Hygiejne Vask hænder før du går i gang med kastrationen Brug kun rene instrumenter Desinficer instrumentet i sprit eller jodopløsning mellem hver gris. Rengør og steriliser tang / skalpel, når du er færdig Gør kastrationsbænken ren. Bruger du en vogn el. kasse til at parkere grisene i under kastration skal denne rengøres/ desinficeres efter endt brug Efterbehandling Når kastrationen er udført korrekt, er det ikke nødvendigt at lokalbehandle såret med antibiotika. Overvågning før kastration Overvågning efter kastration Inden du kastrerer skal du undersøge grisen for at vurdere, om den skulle have lyskebrok (posegrise) Grise med lyskebrok må kun kastreres under bedøvelse og kun udføres af en dyrlæge. Hvis du uforvarende kommer til at kastrere en gris med lyskebrok (tarmen falder ud)- skal grisen straks aflives Hæver såret meget, skal der gennemføres en rensning af såret og behandles efter dyrlægens anvisning. Bliver grisen nedstemt skal den injektionsbehandles med antibiotika Vejledning Lær mere om kastration i Side 6 af 27

7 Haleamputation Amputation af pattegrisenes haler foretages for at forebygge, at der senere i smågrisestalden eller i slagtesvinestalden udbryder halebid. Som udgangspunkt er amputation af grises haler ikke tilladt I visse tilfælde kan der gives en dispensation: nemlig hvis det kan dokumenteres at der ellers optræder udbrud af halebid senere i grisenes liv Man har gjort hvad der er muligt for at forebygge udbrud af halebid på anden vis. Haleamputation må ikke foretages på grise, der er ældre end 4 dage Der må kun tages max halvdelen af halen Udførelse Sørg for at bruge rene instrumenter Amputation kan foretages med tang eller en brænder Desinficer (sprit/ jod) amputationstangen mellem hver gris Tandslibning Pattegrise har undertiden fremstående og spidse hjørnetænder, som kan beskadige de andre grise, når de skal konkurrere om en patte Dette kan medføre betydelige skader i hovedet samt på soens yver. Som udgangspunkt må der hverken klippes tænder eller slibes tænder Hvis det kan dokumenteres, at skaderne ikke kan forhindres på anden vis, kan det tillades at slibe tænder Tandslibning skal gennemføres inden grisene er 4 dage gamle. Du skal slibe ca. 1/3 af tandspidsen Side 7 af 27

8 Kapitel 2: Lægemidler Opbevaring og håndtering af lægemidler Modtagelse af lægemidler fra apotek eller anden lægemiddelleverandør Opbevaring 1 Opbevaring 2 Opbevaring 3 Egenkontrol Bortskaffelse 1 Bortskaffelse 2 Pak straks lægemidlerne ud og kontroller, at leverancen stemmer overens med det dyrlægen har ordineret og at den ikke har taget skade under transporten Lægemidler skal opbevares i et aflukket skab eller i et køleskab. Uden adgang for uvedkommende. Beskyttet mod lys. Læs på lægemiddelpakningen, hvordan lægemidlet skal opbevares. Generelt gælder: Vacciner skal opbevares på køl, men tåler ikke frost. Antibiotika og ormemidler behøver ikke at opbevares på køl. Du skal altid sikre at skab og køleskab er rent og støvfrit Læg et min-max termometer ind i køleskabet Er der uoverensstemmelser skal du tage kontakt til dyrlægen eller henvende dig til leverandøren Lægemidler må ikke opbevares i samme rum, hvor der produceres foder Vacciner tåler ikke frost Nogle antibiotika tåler ikke køl (udfælder) Anbrudte flasker skal opbevares på køl. Der skal gøres rent mindst én gang hver uge. Aflæs min-max termometer hver dag. Når du bruger fodermedicinering, skal det beskrives, hvordan du undgår, at foder til andre aldersgrupper kontamineres. Dvs. der skal laves en blandevejledning. Emballage (flasker, poser mv.) skal bortskaffes via autoriserede kanaler - Kanyler skal altid lægges i en godkendt kanyleboks Ubrugt- gammel eller kasseret medicin Spørg teknisk forvaltning i din kommune. Leveres tilbage til leverandøren eller afleveres som kemikalieaffald Side 8 af 27

9 Registrering af behandlinger Bilagsmateriale til kursus i medicinhåndtering Alle behandlinger SKAL registreres Du skal registrere følgende Dato for behandlingen Identifikation af dyret o Søer: Soens nummer o Pattegrise: pattegris o Smågrise: smågris/stinr./staldnr. o Polte: poltnr. o Orner: ornens nummer/id o Slagtesvin: slagtesv./stinummer Antal dyr behandlet Sygdommen du behandler Lægemidlets navn Ml eller gram brugt Initialer Alle optegnelser skal præsenteres for besætningsdyrlægen ved hvert månedlige besøg. Alle din optegnelser skal gemmes i mindst 5 år og kunne forevises veterinærmyndighederne på forlangende. 2 eksempler på registreringsskemaer Der er ingen formelle krav til hvilke skemaer, skal bruges. Side 9 af 27

10 Medicineringsteknikker Medicineringsteknik 1: Injektionsteknik Injektionssted Injektion må kun gives i nakken bag øret Soen pattegris Ved behandling med Jern, vitaminer eller serum må pattegrise injiceres i lysken. En håndsbredde bag ørebasis Du skal anvende sporbare kanyler 2 fingerbredder bag ørebasis Valg af kanyler Tykkelse IM (i muskel) Længde mm Under huden i lyskefolden SC (under huden) Længde mm Søer 1,6-1, Slagtesvin 1,4-1, Smågrise 1,1-1, Pattegrise 0,8-1, vigtige råd Du skal bruge handske eller vaske dine hænder før og efter behandling Brug rene sprøjter og kanyler Bland aldrig forskellige præparater i samme sprøjte Kasser gamle rester af medicin Brug den korrekte dosering Reducerer risikoen for at føre smitte fra en gris til en anden. Beskytter dig mod allergi Snavs forringer behandlingsresultatet. Undgå at overføre smitstoffer mellem grisene. Forskellige præparater kan modvirke hinanden, således at du opnår et dårligere behandlingsresultat. Gammel medicin har en nedsat effekt. Underdosering giver et dårligere behandlingsresultat. Kraftig overdosering kan være giftig. Side 10 af 27

11 Medicineringsteknik 2: Medicinering via foder Når du medicinerer via foder, skal du være opmærksom på, at de syge grise ofte har en nedsat appetit. Det er derfor nødvendigt, at du nøje overvåger grisenes adfærd, således at de grise, der ikke æder, kan blive injektionsbehandlet. Du skal også være meget opmærksom på at undgå, at foder til andre grise forurenes med det pågældende lægemiddel. Type Topdressing Opblanding i foderautomater Opblanding via cementblander Hjemmeblander Våd/tør: Kræver HACCP Foderlægemiddel Kun godkendte fodermøller Anvendelses område Velegnet til medicinering af en mindre gruppe grise Velegnet til mindre grupper af grise Velegnet til mindre grupper af grise Velegnet til større grupper af grise: sektioner/ besætning Velegnet til større grupper af grise: sektioner/ besætning Doseringssikkerhed Forudsætter at alle grise kan æde på én gang. Vanskelig at dosere ensartet. Vanskelig at dosere ensartet, fordi jævn opblanding er umulig Korrekt udført giver den en god opblanding doserings nøjagtig afhænger af grisenes appetit Korrekt udført giver den en god opblanding Doserings nøjagtig afhænger af grisenes appetit. God opblandingssikkerhed Krydskontaminering Lav risiko Kræver ikke særlige forholdsregler Lav risiko Kræver ikke særlige forholdsregler Moderat risiko Cementblander skal gøres grundigt ren, hvis den skal bruges til andre formål. Høj risiko Korrekt håndtering forudsætter separat foderstreng Høj risiko Korrekt håndtering forudsætter separat foderstreng Du skal føre nøje kontrol med doseringen og registrere hvad du bruger af lægemidlet. For at sikre at alle grise kan få afgang til medicineret foder skal der være medicin i foderet i mindst 16 timer i døgnet, eller mindst 75% af udfodringerne. Du skal bruge handsker og maske under opblandingen, således at du kan beskytte dig mod direkte kontakt med lægemidlet. Ovennævnte gælder også ved opblanding af zinkoxid i foderet til smågrise de første 14 dage efter fravænning. Det er dit ansvar at sikre, at alt andet foder ikke indeholder mere end de tilladte 150 mg/ kg. Side 11 af 27

12 Medicineringsteknik 3: Medicinering via drikkevand Medicinering via drikkevand er en mere sikker metode end medicinering via foder, dels fordi der er større chance for at syge grise drikker end at de æder og dels fordi det er let at lave en præcis opblanding. Der vil dog altid være et større spild, idet meget drikkevand lander i stierne/ gyllekanalen uden først at have været igennem grisene. Type Dosering via trug eller vandautomat Dosering via drikkevand v.h.a. medicinblander Anvendelsesområde Doseringssikkerhed Krydskontaminering Velegnet til mindre grupper af grise (sti) Velegnet til medicin af hele staldafsnit Opblandingen er præcis og hurtig Doseringen afhænger af grisenes tørst Grisene skal have adgang til medicineret vand i mindst 16 timer i døgnet* Opblanding er præcis og enkel. Koncentration skal tilrettelægges således at grisene har adgang til medicin i mindst 16 timer i døgnet.* 1 gris drikker ca. 1 liter vand pr 10 kg legemsvægt pr døgn Lav risiko. Forudsætter at trug og vandingsautomater rengøres grundigt inden de tages i brug til andre grise Lav risiko Forudsætter rengøring af blander og tilbehør efter endt brug For at øge den personlige sikkerhed er det vigtigt at du beskytter dig mod kontakt med medicinen. Brug derfor handske og maske under opblandingen og under rengøringen af de beholdere, du bruger til opblanding. Hvis du får medicin på kroppen, skal du straks vaske det af under rindende vand. * mindst 16 timers adgang, skal sikre at alle grise får lejlighed til at optage medicineret vand. For korte daglige behandlingslængder kan betyde at de svage grise ikke behandles optimalt. Hvor meget drikker grise om dagen? Når du skal medicinere via drikkevandet er det vigtigt at vide, hvor meget vand du kan forvente, at grisene drikker i løbet af et døgn: Tallene er kun vejledende og kan svinge meget Smågrise, ungsvin, slagtesvin, polte Drægtige søer Diegivende søer Orner 1 liter pr. 10 kg gris liter liter 8-10 liter Side 12 af 27

13 Undgå opformering af antibiotika resistente bakterier Bilagsmateriale til kursus i medicinhåndtering Hver gang du anvender antibiotika til behandling af bakterielle infektioner, er der risiko for, at der opformeres bakterier, der er modstandsdygtige (resistente) overfor det pågældende antibiotikum. Det betyder, at behandling fremover vil være helt uden effekt eller bliver ringere end du forventer. Hertil kommer, at opformering af resistens i husdyrholdet kan få en negativ indflydelse på folkesundheden, dels fordi mennesker kan angribes af bakterier, der forekommer almindeligt i dyreholdet og dels fordi resistensegenskaber kan overføres fra de bakterier, der forekommer i dyrene til de bakterier, der angriber mennesker Det er derfor afgørende vigtigt, at du bruger antibiotika med omtanke! Brug kun antibiotika, når det er nødvendigt Du skal altid bruge den korrekte dosering Det er vigtigt at stille den korrekte diagnose Brug det rigtige antibiotikum Du skal anvende en tilstrækkelig lang behandlingstid Undgå unødig lang behandlingstid Det er ikke lovligt at anvende forebyggende medicinering Grise, der lider af smitsom sygdom skal isoleres i sygehus Som hovedregel skal kun syge dyr behandles. Behandler du raske dyr, bruger du mere antibiotika end nødvendigt, og derved øger du risikoen for opformering af resistente bakterier i besætningen. Lave doseringer betyder, at du ikke får den effekt af behandlingen, som du forventer. Ved lav dosering vil endnu flere resistente bakterier overleve behandlingen, og de vil herefter kunne spredes i besætningen og overføre deres resistensgener til andre bakteriearter. For at få det bedste behandlingsresultat skal du bruge et antibiotikum, hvor du kan forvente, at bakterien er fuldt følsom. Den første forudsætning er, at du stiller den korrekte diagnose. Anvender du et antibiotikum, hvor bakterien ikke er fuldt følsom, får du ikke den forventede effekt og der vil være øget risiko for opformering af resistens. Udebliver effekten skal der indsendes materiale til en resistensundersøgelse. Du skal ikke stoppe behandlingen før dyret er helbredt. Stopper du for tidligt, er der risiko for tilbagefald og risiko for opformering af resistente bakterier Jo mere antibiotika du bruger desto større er risikoen for opformering af resistens. Stop derfor behandlingen når dyrene er raske. Hvis du derimod har en begrundet formodning om, at dyret er blevet eller vil blive smittet, og det derfor vil udvikle sygdom i nærmeste fremtid, er det tilladt at behandle grise i inkubationsfasen Isolering i sygehus/sti gør det lettere at give dyrene en effektiv behandling og kan hindre at syge dyr smitter raske. Når syge dyr isoleres i sygesti skal de ikke konkurrere med de raske om plads, foder og vand. Side 13 af 27

14 Behandlingsvejledning Søer Pattegris e Smågrise Slagtesvin Sygdom Lægemiddel Dosis og varighed Slagtefrist dage Farefeber Yverbetændelse Mælkemangel Tilbageholdt efterbyrd Halthed (Ingen tegn på infektion) klovbyld Knuderosen Ledbetændelse Diarre, spædgrise Diarre 2-3 uger Mellemørebetændelse Utrivelighed Coccidiose Utrivelighed Fravænningsdiarre Regional tarmbet.: Enkeltdyr Regional tarmbet. Flokbeh. Fravænningsdiarre Halebid Hævet med betændelse Diarre Halebid Hævede haler med betændelse Ledbetændelse Side 14 af 27

15 Medicinske rutiner Sygdom Lægemiddel Dosis-varighed Slagtefrist dage Patte grise Smågri se Navlebetændelse Anæmi Fravænningsdiarre Vaccinationsrutiner Polte og søer Gylte og søer Gylte og søer Polte Sygdom Vaccine Dosis og tidspunkt Fosterdød Tarmbrand, Type C Coli-infektion Regional tarmbetændelse Side 15 af 27

16 Kapitel 3: Velfærd Aflivning; Hvornår og hvordan? Dyr, der lider af kroniske sygdomstilstande, hvor der ikke er nogen udsigt til snarlig bedring/helbredelse, og hvor det må formodes at dyret har smerter Pattegrise der vejer mindre end 5 kg Grise over 5 kg legemsvægt skal aflives med boltpistol Smågrise og slagtesvin 6 mm cash special o lilla patron 9 mm blitz boltpistol o Grøn el. Gul patron o Rød patron (unge søer/orner) Søer og orner Cash Magnum pistol o 6 mm rød patron Smågrise, slagtesvin, polte: Boltpistolen skal placeres midt på panden 2-3 cm over øjenhøjden Hvornår? Hvordan? Ifølge dyreværnsloven skal du sikre at de dyr, du har i din varetægt ikke udsættes for unødig lidelse og smerte. Kan aflives ved at knuse hovedskallen ned i cementgulvet. Hvor skal der skydes? Søer og orner Boltpistolen skal placeres 5 cm over øjenhøjde og 1-1,5 cm til siden for midtlinien Fikser grisen med en trynebrems Når grisen er skudt skal den afblødes ved at åbne de store halsvener. Side 16 af 27

17 Sygestier til smågrise og slagtesvin Lovkrav Kapacitet Antal dyr pr sygesti Svin som er syge eller skadede, kan opstaldes midlertidigt i sygestier Der skal være et tilstrækkeligt antal sygestier, således at der altid er mindst én sygesti klar til at modtage syge dyr Blødt leje i 2/3 af stien Ingen træk Dobbelt areal Ekstra varme Mulighed for isolation af enkelt grise Frisk vand og foder 2% stipladser bør være sygestier 3% stipladser bør være opsamlingstier. 4,6 m 2 6,2 m 2 7,8 m kg kg kg kg Sygestier til søer og polte Lovkrav Kapacitet Krav Svin som er syge eller skadede, kan opstaldes midlertidigt i sygestier Der skal være et tilstrækkeligt antal sygestier, således at der altid er mindst én sygesti klar til svin Blødt leje i 2/3 af stiarealet Ingen træk Dobbelt areal Ekstra varme Mulighed for isolation af enkelt grise Frisk vand og foder Soen skal have mulighed for at vende sig ubesværet plads til mindst 5% af de drægtige søer der skal være mulighed for at opstalde søer enkeltvis Max 3 dyr pr sti 2,8m 2 pr. so Min 3,5 m 2 i en sti 2/3 af stien med blødt leje Blødt (drænet) gummimåtte med strøelse Drænet leje med strøelse Side 17 af 27

18 Rode og beskæftigelsesmateriale Bilagsmateriale til kursus i medicinhåndtering Krav: Smågrise, slagtesvin og avlsdyr skal have permanent adgang til både rode- og beskæftigelsesmateriale Accepterede materialer: Organisk materiale Halm, hø, træ, savsmuld, svampekompost, tørv eller en blanding Pektinaffald Interaktive foderautomater Anvendelse: Skal tildeles på gulvet eller i gulvniveau enten fritliggende eller fastgjort. Undtagelse: Søer og gylte, der er opstaldet i bygninger, der er blevet taget i brug inden lovændringens ikrafttræden d. 15. maj 2003 Materialer der ikke accepteres Metalkæder, plastbolde, plastredskaber, kunstige gummigrisehaler, bildæk og lignende Materialer, der er så tilsvinet at grisene finder det uinteressant Aviser, imprægneret træ Mængde: se tabel Materiale til redebygning, skal være tilgængeligt for alle søer, med mindre gyllesystemet gør det teknisk umuligt. Generelt gælder at materialet ikke må være så tilsvinet, at grisene finder det uinteressant Materiale Krav Rodemateriale Halmhæk Automat med blokke af halm/spagnum 60 cm hvis der er adgang fra 3 sider ellers 80 cm. Beskæftigelsesmateriale Ingen nej Ja Mængde pr 18 smågrise, avlssvin eller slagtesvin Ja Ja 1 1. Der skal altid være blokke eller rimelige rester heraf i automaten Reb på gulvet Ja Ja 2 Reb der ikke ligger på gulv Halm / spagnum blokke på gulv Strøelse tildelt på gulv Træklodser eller grene på gulv Træklodser /grene ligger ikke på gulvet Foder via automater Grisene skal arbejde aktivt for at få foder nej Ja 2 Ja Ja 2 eller rimelige rester heraf Ja Ja Tilstrækkeligt Ja Ja 2 Nej Ja 2 Ja Nej Dybstrøelse Ja Ja Side 18 af 27

19 Huldvurdering Tabel 1 1. Mager 2. Tynd 3. Tilpas 4. Kraftig 5. Fed Indfalden haleparti. Halerod stikker tydeligt frem. Skarp ryg, hvor torntappe kan både ses og palperes Bækkenknogler kan palperes tydeligt Ribben kan tydelig ses og palperes Haleroden stikker frem Ryggen markeret Torntappe kan ikke ses men tydeligt palperes Ribben er dækkede, men kan tydeligt palperes Soen er rund Ribben og torntappe kan lige netop føles ved palpation Soen er rund Ribben og torntappe kan ikke tydeligt palpereres Ribben og torntappe kan ikke palperes. Fedtansamlinge r mellem bagbenene Side 19 af 27

20 Håndtering og vurdering af skuldersår hos søer - handlingsplan Det er vigtigt at der reageres straks, når der optræder skulderskader Grad 1: Skaden viser sig som en rød hævelse over skulderkammen. Soen skal straks have en gummimåtte eller andet skånsomt underlag at ligge på. Soen skal have sårbehandling efter dyrlægens anvisning Grad 2: Skaden viser sig som en overfladisk sårdannelse. Soen skal straks have en gummimåtte eller andet skånsomt underlag at ligge på. Soen skal have sårbehandling efter dyrlægens anvisning. Hvis såret ikke hurtigt heler skal soen fravænnes og placeres i en sygesti med blødt underlag (strøelse eller gummimåtte). Soen skal slagtes snarest muligt. Grad 3: Skaden viser sig ved en dyb sårdannelse, der trænger ned i underhuden dog uden at involvere skulderbladet. Ifølge lovgivningen betragtes en grad 3 skuldersår som vanrøgt og soen skal straks aflives. Soen kan ikke slagtes og vil blive politianmeldt Grad 4: Skaden er så dyb at den underliggende skulderbladskam er involveret. Soen skal straks aflives. Soen kan ikke slagtes og vil blive politianmeldt! Side 20 af 27

21 Forebyggelse af skuldersår Bilagsmateriale til kursus i medicinhåndtering Hvad skal man være opmærksom på? Undgå at forskrække søerne, så de pludselig kaster sig op at stå - sørg for at optræde roligt og forudsigeligt. Sørg for at søerne har et passende huld, når de indsættes i farestalden (15-20 mm rygspæk) Farebøjler må først spændes ind den dag soen farer Sørg for at farebøjlerne spændes helt ud allerede på andendagen efter faring Giv søerne en gummimåtte allerede fra dag et i farestalden Hvorfor? Nogle søer kaster sig fra sideleje til brystleje og risikere at ramme farebøjlen med meget stor kraft. Dette kan give anledning til betydelig skade i det underliggende væv (blødninger og blodansamlinger). Jo mere blødt væv, der ligger over skulderkammen desto bedre beskyttet er soen mod skader. Jo mere rund hun er desto lettere har hun ved at rulle fra sideleje til brystleje. Jo mindre plads soen har til at rulle om i brystleje- desto større er risikoen for at hun vil kaste sig ind i farebøjlen, når hun skal rejse sig. Et blødere underlag reducerer risikoen for trykskader og betyder at soen har et skridsikkert underlag. Side 21 af 27

22 Opbevaring og afhentning af døde dyr Bekendtgørelse om opbevaring af døde dyr: 1. juni 2007 Opbevaring Opbevaring uden køl eller frost: 1. Skyggefuldt 2. Hævet fra jorden 3. Sikret mod ådselædere 4. Passende afstand (besætning/ offentlig vej) 5. Hvis overdækning, skal den være fast 6. Tilgængelig for afhentningsmateriel via fast tilkørselsvej Opbevaring via køl / frost: Kravene 1-5 bortfalder Afhentning (tilmelding) Åben opbevaring: Indenfor 24 timer efter død Container Senest 5 dage efter påfyldning er begyndt. På køl Senest 3 uger efter påfyldning er begyndt Når bedrifter er større end 500 dyreenheder kræves et cementeret underlag samt overdækning. Vejledning fra Daka Bio-industries: : Køleboks Kadaverkappe Special container Nogle kommuner kræver foranstaltninger mod nedsivning Dyr til afhentning skal være hele. Obducerede dyr skal være syet sammen Side 22 af 27

23 Kapitel 4: Skemaer til egenkontrol og audit Skema til kvalitetskontrol vedrørende rode- og beskæftigelses materiale CHRnr: Aldersgruppe Audit dato, underskrift, kommentar Løbe-drægt Farestald Smågrise Ungsvin R B R B R B R B Dato Halmhæk Automat m blokke af halm el. Sphagnum Reb på gulv Reb, ikke på gulv Halm/sphagnum i blokke på gulv Strøelse på gulv Træklodser el. Grene på gulv Træklodser/grene ophængt Foder via strengautomat Dybstrøelse Dato for stalds ibrugtagning Dato og ejerunderskrift R: rodemateriale B: beskæftigelsesmateriale Side 23 af 27

24 Skema til kvalitetskontrol vedrørende opbevaring og afhentning af døde dyr CHR. Nr.: Opbevaring Afhentning(tilmelding) Audit dato og underskrift Opbevaring uden køl/frost Åben opbevaring Skyggefuldt Indenfor 24 timer efter død Sikret mod ådselædere Hævet fra jorden Passende afstand til vej Fast overdækning Tilgængelig for afhentning Opbevaring på køl/frost Tilgængelig for afhentning Ejers underskrift Container På køl Senest 5 dage efter påbegyndt påfyldning Senest 3 uger efter påbegyndt påfyldning Side 24 af 27

25 Skema til kvalitetskontrol med vandmedicinering. CHR nr.: Doserings kontrol Kontrol af krydskontaminering Personlig sikkerhed Medicin i trug/ automat Medicinering via medicinblander Antal kg gris beregnes Antal kg gris beregnes dato Medicin doseres via Medicin doseres via Målerbæger Målebæger Vægt Vægt Dosering efter døgnoptagelse på 1 liter pr 10 kg legemsvægt Adgang til medicineret vand i mindst 16 timer pr døgn Mobile vandingsstationer rengøres efter endt brug Der bruges handsker og maske under opblanding Dosering efter døgnoptagelse på 1 liter pr 10 kg legemsvægt Adgang til medicineret vand i mindst 16 timer pr døgn Medicinblander og beholder til stamopløsning rengøres efter endt brug Der bruges handsker og maske under opblanding Audit: dato og underskrift Side 25 af 27

26 Skema til kvalitetskontrol vedrørende fodermedicinering: CHR nr.: Opblanding i foderautomat Opblanding i cementblander Hjemmebland er Våd/tør Type Doseringskontrol Krydskontaminat ion Kg grise beregnes Topdressing Dosering via måleske Dosering via vægt Ingen risiko Adgang i mindst 16 timer Foderlægemiddel Kg grise beregnes Dosering via måleske Dosering via vægt Adgang i mindst 16 timer/dg Kg grise beregnes Dosering via måleske Dosering via vægt Blande tid Adgang i mindst 16 timer Kg grise beregnes Dosering via måleske Dosering via vægt blandetid Adgang i mindst 16 timer Indlægsseddel kontrolleres Ingen risiko Rengøring af blander efter brug Separat foderstreng Rengøring af fælles foderstreng Separat fodersilo og foderstreng Rengøring af silo og foderstreng Personlig sikkerhed Handsker og maske under opblanding Handsker og maske under opblanding Handsker og maske under opblanding Handsker og maske under opblanding Ingen berøring med foderlæge midlet Audit: Side 26 af 27

27 Side 27 af 27 Bilagsmateriale til kursus i medicinhåndtering