Sundhedsstyring og Kvalitetskontrol. Besætningsmanual for

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Sundhedsstyring og Kvalitetskontrol. Besætningsmanual for"

Transkript

1 Sundhedsstyring og Kvalitetskontrol Bilagsmateriale til kursus i medicinhåndtering Besætningsmanual for CHR nr.: Følgende er et bilagsmateriale til medicinhåndteringskurserne. Materialet indeholder en kort beskrivelse af lovkrav i forbindelse med velfærd og anvendelse af lægemidler samt giver samtidig en vejledning i de almindelige veterinære procedurer. Materialet kan fungere som en specifik besætningsmanual vedrørende veterinære procedurer. Materialet kan frit downloades fra Redaktionen er afsluttet den og der kan derfor være ændringer i gældende lovgivning siden da. Informationerne skal betragtes som vejledende. Mvh. Peter Høgedal Side 1 af 27

2 Indhold Kapitel 1: Procedurer... 3 Smittebeskyttelse... 3 Den normale legemstemperatur... 4 Fødselshjælp... 5 Kastration af pattegrise... 6 Haleamputation... 7 Tandslibning... 7 Kapitel 2: Lægemidler... 8 Opbevaring og håndtering af lægemidler... 8 Registrering af behandlinger... 9 Medicineringsteknikker Medicineringsteknik 1: Injektionsteknik Medicineringsteknik 2: Medicinering via foder Medicineringsteknik 3: Medicinering via drikkevand Hvor meget drikker grise om dagen? Undgå opformering af antibiotika resistente bakterier Behandlingsvejledning Medicinske rutiner Vaccinationsrutiner Kapitel 3: Velfærd Aflivning; Hvornår og hvordan? Sygestier til smågrise og slagtesvin Sygestier til søer og polte Rode og beskæftigelsesmateriale Huldvurdering Håndtering og vurdering af skuldersår Forebyggelse af skuldersår Opbevaring og afhentning af døde dyr Kapitel 4: Skemaer til egenkontrol og audit Skema til kvalitetskontrol vedrørende rode- og beskæftigelses materiale Skema til kvalitetskontrol vedrørende opbevaring og afhentning af døde dyr Skema til kvalitetskontrol med vandmedicinering Skema til kvalitetskontrol vedrørende fodermedicinering: Side 2 af 27

3 Kapitel 1: Procedurer Smittebeskyttelse Undgå at indføre uønskede smitstoffer til besætningen Har du været på ferie i udlandet Du skal holde en karantæne på mindst 48 timer inden du går ind i besætningen Har du været i en anden besætning med en lavere sundhedsmæssig status Når du træder ind i besætningen Du skal holde en karantæne på mindst 12 timer og have været i bad inden du går ind i besætningen Brug kun det arbejdstøj, der hører til i besætningen. Vask dine hænder omhyggeligt inden du betræder staldområdet Undgå at føre smitstoffer rundt i besætningen Det er vigtigt at have en god personlig hygiejne, når du bevæger dig rundt i besætningen, således at du så vidt det nu er muligt undgår at føre smitstoffer rundt mellem de forskellige staldafsnit. Når du har afsluttet arbejdet i én stald er det en god ide at vaske dine gummistøvler inden du går ind i en anden stald Alternativt kan du bruge separat fodtøj til hver afdeling Vask altid dine hænder: Før du gennemfører indgreb på grisene Før du blander foder Efter du har haft med lægemidler at gøre Brug rent staldtøj hver dag. Side 3 af 27

4 Den normale legemstemperatur So 24 timer før faring 38,7 So 12 timer før faring 38,9 So 6 timer før faring 39,0 So v. fødsel af første grise 39,4 So 12 timer efter faring 40,0 S0: 1 uge fravænning 39,3 So 1 dage efter fravænning 38,6 So drægtig 38,7 Orner 38,4 Nyfødte 39,0 1 time gammel gris 36,8 12 timer gammel gris 38,0 24 timer gammel gris 38,6 Pattegris 39, kg 39, kg 39, kg 38,8 Med det rigtige udstyr tager det kun 10 sekunder at tage temperaturen på en gris! Side 4 af 27

5 Fødselshjælp Bilagsmateriale til kursus i medicinhåndtering I den første halvdel af faringen (indtil fødsel af gris nummer 6) Skal der først ydes fødselshjælp når: Der er gået mere end 120 minutter efter sidste gris Soen har presseveer uden, at der kommer grise Hvornår? Hvordan? Håndtering af grisene Håndtering af soen I den sidste halvdel af faringen (efter fødsel af gris nummer 6) Skal der ydes fødselshjælp når: Der er gået mere end 60 minutter siden den sidste gris. Når soen har presseveer uden at der kommer grise eller skarn Herefter skal der ydes fødselshjælp hver halve time Soens bagpart og kønslæber skal vaskes rene. Der skal anvendes en engangshandske som indsmøres i rigelig børslim. Der må ikke bruges vold, når der laves fødselshjælp. Grisen skal trækkes forsigtigt ud og lægges på gulvet lige bagved soen, således at den selv kan trække sig fra navlehæftningen. Hvis den er dækket af fosterhinder, skal du befri den. Du skal lade grisen selv finde vej til yveret. Du skal ikke hjælpe den til yveret Du må ikke tørre væsken af grisen. Sørg for at temperaturen i grisehulen er o C Første gang du laver fødselshjælp, skal soen behandles med antibiotikum injektion. Du må IKKE bruge oxytocin før soen er helt færdig med faringen. Side 5 af 27

6 Kastration af pattegrise Hvorfor skal ornegrise kastreres. Lovgivning Fiksering under kastration Kastrationsbænk Kastration af pattegrise gennemføres for at undgå ornelugt/smag i kødet, når de slagtes ved ca. 90 kg Må kun foretages af dyrlæge eller person med tilstrækkelig erfaring. Kastration kan foretages uden forudgående bedøvelse, hvis det sker indenfor grisens levedøgn. Sker kastration efter 7 levedøgn skal grisen have længerevarende smertebehandling Kastration ved overrivning af væv må ikke foretages. Manuel fiksering Kastrationsmetode Med tang Med kniv Hygiejne Vask hænder før du går i gang med kastrationen Brug kun rene instrumenter Desinficer instrumentet i sprit eller jodopløsning mellem hver gris. Rengør og steriliser tang / skalpel, når du er færdig Gør kastrationsbænken ren. Bruger du en vogn el. kasse til at parkere grisene i under kastration skal denne rengøres/ desinficeres efter endt brug Efterbehandling Når kastrationen er udført korrekt, er det ikke nødvendigt at lokalbehandle såret med antibiotika. Overvågning før kastration Overvågning efter kastration Inden du kastrerer skal du undersøge grisen for at vurdere, om den skulle have lyskebrok (posegrise) Grise med lyskebrok må kun kastreres under bedøvelse og kun udføres af en dyrlæge. Hvis du uforvarende kommer til at kastrere en gris med lyskebrok (tarmen falder ud)- skal grisen straks aflives Hæver såret meget, skal der gennemføres en rensning af såret og behandles efter dyrlægens anvisning. Bliver grisen nedstemt skal den injektionsbehandles med antibiotika Vejledning Lær mere om kastration i Side 6 af 27

7 Haleamputation Amputation af pattegrisenes haler foretages for at forebygge, at der senere i smågrisestalden eller i slagtesvinestalden udbryder halebid. Som udgangspunkt er amputation af grises haler ikke tilladt I visse tilfælde kan der gives en dispensation: nemlig hvis det kan dokumenteres at der ellers optræder udbrud af halebid senere i grisenes liv Man har gjort hvad der er muligt for at forebygge udbrud af halebid på anden vis. Haleamputation må ikke foretages på grise, der er ældre end 4 dage Der må kun tages max halvdelen af halen Udførelse Sørg for at bruge rene instrumenter Amputation kan foretages med tang eller en brænder Desinficer (sprit/ jod) amputationstangen mellem hver gris Tandslibning Pattegrise har undertiden fremstående og spidse hjørnetænder, som kan beskadige de andre grise, når de skal konkurrere om en patte Dette kan medføre betydelige skader i hovedet samt på soens yver. Som udgangspunkt må der hverken klippes tænder eller slibes tænder Hvis det kan dokumenteres, at skaderne ikke kan forhindres på anden vis, kan det tillades at slibe tænder Tandslibning skal gennemføres inden grisene er 4 dage gamle. Du skal slibe ca. 1/3 af tandspidsen Side 7 af 27

8 Kapitel 2: Lægemidler Opbevaring og håndtering af lægemidler Modtagelse af lægemidler fra apotek eller anden lægemiddelleverandør Opbevaring 1 Opbevaring 2 Opbevaring 3 Egenkontrol Bortskaffelse 1 Bortskaffelse 2 Pak straks lægemidlerne ud og kontroller, at leverancen stemmer overens med det dyrlægen har ordineret og at den ikke har taget skade under transporten Lægemidler skal opbevares i et aflukket skab eller i et køleskab. Uden adgang for uvedkommende. Beskyttet mod lys. Læs på lægemiddelpakningen, hvordan lægemidlet skal opbevares. Generelt gælder: Vacciner skal opbevares på køl, men tåler ikke frost. Antibiotika og ormemidler behøver ikke at opbevares på køl. Du skal altid sikre at skab og køleskab er rent og støvfrit Læg et min-max termometer ind i køleskabet Er der uoverensstemmelser skal du tage kontakt til dyrlægen eller henvende dig til leverandøren Lægemidler må ikke opbevares i samme rum, hvor der produceres foder Vacciner tåler ikke frost Nogle antibiotika tåler ikke køl (udfælder) Anbrudte flasker skal opbevares på køl. Der skal gøres rent mindst én gang hver uge. Aflæs min-max termometer hver dag. Når du bruger fodermedicinering, skal det beskrives, hvordan du undgår, at foder til andre aldersgrupper kontamineres. Dvs. der skal laves en blandevejledning. Emballage (flasker, poser mv.) skal bortskaffes via autoriserede kanaler - Kanyler skal altid lægges i en godkendt kanyleboks Ubrugt- gammel eller kasseret medicin Spørg teknisk forvaltning i din kommune. Leveres tilbage til leverandøren eller afleveres som kemikalieaffald Side 8 af 27

9 Registrering af behandlinger Bilagsmateriale til kursus i medicinhåndtering Alle behandlinger SKAL registreres Du skal registrere følgende Dato for behandlingen Identifikation af dyret o Søer: Soens nummer o Pattegrise: pattegris o Smågrise: smågris/stinr./staldnr. o Polte: poltnr. o Orner: ornens nummer/id o Slagtesvin: slagtesv./stinummer Antal dyr behandlet Sygdommen du behandler Lægemidlets navn Ml eller gram brugt Initialer Alle optegnelser skal præsenteres for besætningsdyrlægen ved hvert månedlige besøg. Alle din optegnelser skal gemmes i mindst 5 år og kunne forevises veterinærmyndighederne på forlangende. 2 eksempler på registreringsskemaer Der er ingen formelle krav til hvilke skemaer, skal bruges. Side 9 af 27

10 Medicineringsteknikker Medicineringsteknik 1: Injektionsteknik Injektionssted Injektion må kun gives i nakken bag øret Soen pattegris Ved behandling med Jern, vitaminer eller serum må pattegrise injiceres i lysken. En håndsbredde bag ørebasis Du skal anvende sporbare kanyler 2 fingerbredder bag ørebasis Valg af kanyler Tykkelse IM (i muskel) Længde mm Under huden i lyskefolden SC (under huden) Længde mm Søer 1,6-1, Slagtesvin 1,4-1, Smågrise 1,1-1, Pattegrise 0,8-1, vigtige råd Du skal bruge handske eller vaske dine hænder før og efter behandling Brug rene sprøjter og kanyler Bland aldrig forskellige præparater i samme sprøjte Kasser gamle rester af medicin Brug den korrekte dosering Reducerer risikoen for at føre smitte fra en gris til en anden. Beskytter dig mod allergi Snavs forringer behandlingsresultatet. Undgå at overføre smitstoffer mellem grisene. Forskellige præparater kan modvirke hinanden, således at du opnår et dårligere behandlingsresultat. Gammel medicin har en nedsat effekt. Underdosering giver et dårligere behandlingsresultat. Kraftig overdosering kan være giftig. Side 10 af 27

11 Medicineringsteknik 2: Medicinering via foder Når du medicinerer via foder, skal du være opmærksom på, at de syge grise ofte har en nedsat appetit. Det er derfor nødvendigt, at du nøje overvåger grisenes adfærd, således at de grise, der ikke æder, kan blive injektionsbehandlet. Du skal også være meget opmærksom på at undgå, at foder til andre grise forurenes med det pågældende lægemiddel. Type Topdressing Opblanding i foderautomater Opblanding via cementblander Hjemmeblander Våd/tør: Kræver HACCP Foderlægemiddel Kun godkendte fodermøller Anvendelses område Velegnet til medicinering af en mindre gruppe grise Velegnet til mindre grupper af grise Velegnet til mindre grupper af grise Velegnet til større grupper af grise: sektioner/ besætning Velegnet til større grupper af grise: sektioner/ besætning Doseringssikkerhed Forudsætter at alle grise kan æde på én gang. Vanskelig at dosere ensartet. Vanskelig at dosere ensartet, fordi jævn opblanding er umulig Korrekt udført giver den en god opblanding doserings nøjagtig afhænger af grisenes appetit Korrekt udført giver den en god opblanding Doserings nøjagtig afhænger af grisenes appetit. God opblandingssikkerhed Krydskontaminering Lav risiko Kræver ikke særlige forholdsregler Lav risiko Kræver ikke særlige forholdsregler Moderat risiko Cementblander skal gøres grundigt ren, hvis den skal bruges til andre formål. Høj risiko Korrekt håndtering forudsætter separat foderstreng Høj risiko Korrekt håndtering forudsætter separat foderstreng Du skal føre nøje kontrol med doseringen og registrere hvad du bruger af lægemidlet. For at sikre at alle grise kan få afgang til medicineret foder skal der være medicin i foderet i mindst 16 timer i døgnet, eller mindst 75% af udfodringerne. Du skal bruge handsker og maske under opblandingen, således at du kan beskytte dig mod direkte kontakt med lægemidlet. Ovennævnte gælder også ved opblanding af zinkoxid i foderet til smågrise de første 14 dage efter fravænning. Det er dit ansvar at sikre, at alt andet foder ikke indeholder mere end de tilladte 150 mg/ kg. Side 11 af 27

12 Medicineringsteknik 3: Medicinering via drikkevand Medicinering via drikkevand er en mere sikker metode end medicinering via foder, dels fordi der er større chance for at syge grise drikker end at de æder og dels fordi det er let at lave en præcis opblanding. Der vil dog altid være et større spild, idet meget drikkevand lander i stierne/ gyllekanalen uden først at have været igennem grisene. Type Dosering via trug eller vandautomat Dosering via drikkevand v.h.a. medicinblander Anvendelsesområde Doseringssikkerhed Krydskontaminering Velegnet til mindre grupper af grise (sti) Velegnet til medicin af hele staldafsnit Opblandingen er præcis og hurtig Doseringen afhænger af grisenes tørst Grisene skal have adgang til medicineret vand i mindst 16 timer i døgnet* Opblanding er præcis og enkel. Koncentration skal tilrettelægges således at grisene har adgang til medicin i mindst 16 timer i døgnet.* 1 gris drikker ca. 1 liter vand pr 10 kg legemsvægt pr døgn Lav risiko. Forudsætter at trug og vandingsautomater rengøres grundigt inden de tages i brug til andre grise Lav risiko Forudsætter rengøring af blander og tilbehør efter endt brug For at øge den personlige sikkerhed er det vigtigt at du beskytter dig mod kontakt med medicinen. Brug derfor handske og maske under opblandingen og under rengøringen af de beholdere, du bruger til opblanding. Hvis du får medicin på kroppen, skal du straks vaske det af under rindende vand. * mindst 16 timers adgang, skal sikre at alle grise får lejlighed til at optage medicineret vand. For korte daglige behandlingslængder kan betyde at de svage grise ikke behandles optimalt. Hvor meget drikker grise om dagen? Når du skal medicinere via drikkevandet er det vigtigt at vide, hvor meget vand du kan forvente, at grisene drikker i løbet af et døgn: Tallene er kun vejledende og kan svinge meget Smågrise, ungsvin, slagtesvin, polte Drægtige søer Diegivende søer Orner 1 liter pr. 10 kg gris liter liter 8-10 liter Side 12 af 27

13 Undgå opformering af antibiotika resistente bakterier Bilagsmateriale til kursus i medicinhåndtering Hver gang du anvender antibiotika til behandling af bakterielle infektioner, er der risiko for, at der opformeres bakterier, der er modstandsdygtige (resistente) overfor det pågældende antibiotikum. Det betyder, at behandling fremover vil være helt uden effekt eller bliver ringere end du forventer. Hertil kommer, at opformering af resistens i husdyrholdet kan få en negativ indflydelse på folkesundheden, dels fordi mennesker kan angribes af bakterier, der forekommer almindeligt i dyreholdet og dels fordi resistensegenskaber kan overføres fra de bakterier, der forekommer i dyrene til de bakterier, der angriber mennesker Det er derfor afgørende vigtigt, at du bruger antibiotika med omtanke! Brug kun antibiotika, når det er nødvendigt Du skal altid bruge den korrekte dosering Det er vigtigt at stille den korrekte diagnose Brug det rigtige antibiotikum Du skal anvende en tilstrækkelig lang behandlingstid Undgå unødig lang behandlingstid Det er ikke lovligt at anvende forebyggende medicinering Grise, der lider af smitsom sygdom skal isoleres i sygehus Som hovedregel skal kun syge dyr behandles. Behandler du raske dyr, bruger du mere antibiotika end nødvendigt, og derved øger du risikoen for opformering af resistente bakterier i besætningen. Lave doseringer betyder, at du ikke får den effekt af behandlingen, som du forventer. Ved lav dosering vil endnu flere resistente bakterier overleve behandlingen, og de vil herefter kunne spredes i besætningen og overføre deres resistensgener til andre bakteriearter. For at få det bedste behandlingsresultat skal du bruge et antibiotikum, hvor du kan forvente, at bakterien er fuldt følsom. Den første forudsætning er, at du stiller den korrekte diagnose. Anvender du et antibiotikum, hvor bakterien ikke er fuldt følsom, får du ikke den forventede effekt og der vil være øget risiko for opformering af resistens. Udebliver effekten skal der indsendes materiale til en resistensundersøgelse. Du skal ikke stoppe behandlingen før dyret er helbredt. Stopper du for tidligt, er der risiko for tilbagefald og risiko for opformering af resistente bakterier Jo mere antibiotika du bruger desto større er risikoen for opformering af resistens. Stop derfor behandlingen når dyrene er raske. Hvis du derimod har en begrundet formodning om, at dyret er blevet eller vil blive smittet, og det derfor vil udvikle sygdom i nærmeste fremtid, er det tilladt at behandle grise i inkubationsfasen Isolering i sygehus/sti gør det lettere at give dyrene en effektiv behandling og kan hindre at syge dyr smitter raske. Når syge dyr isoleres i sygesti skal de ikke konkurrere med de raske om plads, foder og vand. Side 13 af 27

14 Behandlingsvejledning Søer Pattegris e Smågrise Slagtesvin Sygdom Lægemiddel Dosis og varighed Slagtefrist dage Farefeber Yverbetændelse Mælkemangel Tilbageholdt efterbyrd Halthed (Ingen tegn på infektion) klovbyld Knuderosen Ledbetændelse Diarre, spædgrise Diarre 2-3 uger Mellemørebetændelse Utrivelighed Coccidiose Utrivelighed Fravænningsdiarre Regional tarmbet.: Enkeltdyr Regional tarmbet. Flokbeh. Fravænningsdiarre Halebid Hævet med betændelse Diarre Halebid Hævede haler med betændelse Ledbetændelse Side 14 af 27

15 Medicinske rutiner Sygdom Lægemiddel Dosis-varighed Slagtefrist dage Patte grise Smågri se Navlebetændelse Anæmi Fravænningsdiarre Vaccinationsrutiner Polte og søer Gylte og søer Gylte og søer Polte Sygdom Vaccine Dosis og tidspunkt Fosterdød Tarmbrand, Type C Coli-infektion Regional tarmbetændelse Side 15 af 27

16 Kapitel 3: Velfærd Aflivning; Hvornår og hvordan? Dyr, der lider af kroniske sygdomstilstande, hvor der ikke er nogen udsigt til snarlig bedring/helbredelse, og hvor det må formodes at dyret har smerter Pattegrise der vejer mindre end 5 kg Grise over 5 kg legemsvægt skal aflives med boltpistol Smågrise og slagtesvin 6 mm cash special o lilla patron 9 mm blitz boltpistol o Grøn el. Gul patron o Rød patron (unge søer/orner) Søer og orner Cash Magnum pistol o 6 mm rød patron Smågrise, slagtesvin, polte: Boltpistolen skal placeres midt på panden 2-3 cm over øjenhøjden Hvornår? Hvordan? Ifølge dyreværnsloven skal du sikre at de dyr, du har i din varetægt ikke udsættes for unødig lidelse og smerte. Kan aflives ved at knuse hovedskallen ned i cementgulvet. Hvor skal der skydes? Søer og orner Boltpistolen skal placeres 5 cm over øjenhøjde og 1-1,5 cm til siden for midtlinien Fikser grisen med en trynebrems Når grisen er skudt skal den afblødes ved at åbne de store halsvener. Side 16 af 27

17 Sygestier til smågrise og slagtesvin Lovkrav Kapacitet Antal dyr pr sygesti Svin som er syge eller skadede, kan opstaldes midlertidigt i sygestier Der skal være et tilstrækkeligt antal sygestier, således at der altid er mindst én sygesti klar til at modtage syge dyr Blødt leje i 2/3 af stien Ingen træk Dobbelt areal Ekstra varme Mulighed for isolation af enkelt grise Frisk vand og foder 2% stipladser bør være sygestier 3% stipladser bør være opsamlingstier. 4,6 m 2 6,2 m 2 7,8 m kg kg kg kg Sygestier til søer og polte Lovkrav Kapacitet Krav Svin som er syge eller skadede, kan opstaldes midlertidigt i sygestier Der skal være et tilstrækkeligt antal sygestier, således at der altid er mindst én sygesti klar til svin Blødt leje i 2/3 af stiarealet Ingen træk Dobbelt areal Ekstra varme Mulighed for isolation af enkelt grise Frisk vand og foder Soen skal have mulighed for at vende sig ubesværet plads til mindst 5% af de drægtige søer der skal være mulighed for at opstalde søer enkeltvis Max 3 dyr pr sti 2,8m 2 pr. so Min 3,5 m 2 i en sti 2/3 af stien med blødt leje Blødt (drænet) gummimåtte med strøelse Drænet leje med strøelse Side 17 af 27

18 Rode og beskæftigelsesmateriale Bilagsmateriale til kursus i medicinhåndtering Krav: Smågrise, slagtesvin og avlsdyr skal have permanent adgang til både rode- og beskæftigelsesmateriale Accepterede materialer: Organisk materiale Halm, hø, træ, savsmuld, svampekompost, tørv eller en blanding Pektinaffald Interaktive foderautomater Anvendelse: Skal tildeles på gulvet eller i gulvniveau enten fritliggende eller fastgjort. Undtagelse: Søer og gylte, der er opstaldet i bygninger, der er blevet taget i brug inden lovændringens ikrafttræden d. 15. maj 2003 Materialer der ikke accepteres Metalkæder, plastbolde, plastredskaber, kunstige gummigrisehaler, bildæk og lignende Materialer, der er så tilsvinet at grisene finder det uinteressant Aviser, imprægneret træ Mængde: se tabel Materiale til redebygning, skal være tilgængeligt for alle søer, med mindre gyllesystemet gør det teknisk umuligt. Generelt gælder at materialet ikke må være så tilsvinet, at grisene finder det uinteressant Materiale Krav Rodemateriale Halmhæk Automat med blokke af halm/spagnum 60 cm hvis der er adgang fra 3 sider ellers 80 cm. Beskæftigelsesmateriale Ingen nej Ja Mængde pr 18 smågrise, avlssvin eller slagtesvin Ja Ja 1 1. Der skal altid være blokke eller rimelige rester heraf i automaten Reb på gulvet Ja Ja 2 Reb der ikke ligger på gulv Halm / spagnum blokke på gulv Strøelse tildelt på gulv Træklodser eller grene på gulv Træklodser /grene ligger ikke på gulvet Foder via automater Grisene skal arbejde aktivt for at få foder nej Ja 2 Ja Ja 2 eller rimelige rester heraf Ja Ja Tilstrækkeligt Ja Ja 2 Nej Ja 2 Ja Nej Dybstrøelse Ja Ja Side 18 af 27

19 Huldvurdering Tabel 1 1. Mager 2. Tynd 3. Tilpas 4. Kraftig 5. Fed Indfalden haleparti. Halerod stikker tydeligt frem. Skarp ryg, hvor torntappe kan både ses og palperes Bækkenknogler kan palperes tydeligt Ribben kan tydelig ses og palperes Haleroden stikker frem Ryggen markeret Torntappe kan ikke ses men tydeligt palperes Ribben er dækkede, men kan tydeligt palperes Soen er rund Ribben og torntappe kan lige netop føles ved palpation Soen er rund Ribben og torntappe kan ikke tydeligt palpereres Ribben og torntappe kan ikke palperes. Fedtansamlinge r mellem bagbenene Side 19 af 27

20 Håndtering og vurdering af skuldersår hos søer - handlingsplan Det er vigtigt at der reageres straks, når der optræder skulderskader Grad 1: Skaden viser sig som en rød hævelse over skulderkammen. Soen skal straks have en gummimåtte eller andet skånsomt underlag at ligge på. Soen skal have sårbehandling efter dyrlægens anvisning Grad 2: Skaden viser sig som en overfladisk sårdannelse. Soen skal straks have en gummimåtte eller andet skånsomt underlag at ligge på. Soen skal have sårbehandling efter dyrlægens anvisning. Hvis såret ikke hurtigt heler skal soen fravænnes og placeres i en sygesti med blødt underlag (strøelse eller gummimåtte). Soen skal slagtes snarest muligt. Grad 3: Skaden viser sig ved en dyb sårdannelse, der trænger ned i underhuden dog uden at involvere skulderbladet. Ifølge lovgivningen betragtes en grad 3 skuldersår som vanrøgt og soen skal straks aflives. Soen kan ikke slagtes og vil blive politianmeldt Grad 4: Skaden er så dyb at den underliggende skulderbladskam er involveret. Soen skal straks aflives. Soen kan ikke slagtes og vil blive politianmeldt! Side 20 af 27

21 Forebyggelse af skuldersår Bilagsmateriale til kursus i medicinhåndtering Hvad skal man være opmærksom på? Undgå at forskrække søerne, så de pludselig kaster sig op at stå - sørg for at optræde roligt og forudsigeligt. Sørg for at søerne har et passende huld, når de indsættes i farestalden (15-20 mm rygspæk) Farebøjler må først spændes ind den dag soen farer Sørg for at farebøjlerne spændes helt ud allerede på andendagen efter faring Giv søerne en gummimåtte allerede fra dag et i farestalden Hvorfor? Nogle søer kaster sig fra sideleje til brystleje og risikere at ramme farebøjlen med meget stor kraft. Dette kan give anledning til betydelig skade i det underliggende væv (blødninger og blodansamlinger). Jo mere blødt væv, der ligger over skulderkammen desto bedre beskyttet er soen mod skader. Jo mere rund hun er desto lettere har hun ved at rulle fra sideleje til brystleje. Jo mindre plads soen har til at rulle om i brystleje- desto større er risikoen for at hun vil kaste sig ind i farebøjlen, når hun skal rejse sig. Et blødere underlag reducerer risikoen for trykskader og betyder at soen har et skridsikkert underlag. Side 21 af 27

22 Opbevaring og afhentning af døde dyr Bekendtgørelse om opbevaring af døde dyr: 1. juni 2007 Opbevaring Opbevaring uden køl eller frost: 1. Skyggefuldt 2. Hævet fra jorden 3. Sikret mod ådselædere 4. Passende afstand (besætning/ offentlig vej) 5. Hvis overdækning, skal den være fast 6. Tilgængelig for afhentningsmateriel via fast tilkørselsvej Opbevaring via køl / frost: Kravene 1-5 bortfalder Afhentning (tilmelding) Åben opbevaring: Indenfor 24 timer efter død Container Senest 5 dage efter påfyldning er begyndt. På køl Senest 3 uger efter påfyldning er begyndt Når bedrifter er større end 500 dyreenheder kræves et cementeret underlag samt overdækning. Vejledning fra Daka Bio-industries: : Køleboks Kadaverkappe Special container Nogle kommuner kræver foranstaltninger mod nedsivning Dyr til afhentning skal være hele. Obducerede dyr skal være syet sammen Side 22 af 27

23 Kapitel 4: Skemaer til egenkontrol og audit Skema til kvalitetskontrol vedrørende rode- og beskæftigelses materiale CHRnr: Aldersgruppe Audit dato, underskrift, kommentar Løbe-drægt Farestald Smågrise Ungsvin R B R B R B R B Dato Halmhæk Automat m blokke af halm el. Sphagnum Reb på gulv Reb, ikke på gulv Halm/sphagnum i blokke på gulv Strøelse på gulv Træklodser el. Grene på gulv Træklodser/grene ophængt Foder via strengautomat Dybstrøelse Dato for stalds ibrugtagning Dato og ejerunderskrift R: rodemateriale B: beskæftigelsesmateriale Side 23 af 27

24 Skema til kvalitetskontrol vedrørende opbevaring og afhentning af døde dyr CHR. Nr.: Opbevaring Afhentning(tilmelding) Audit dato og underskrift Opbevaring uden køl/frost Åben opbevaring Skyggefuldt Indenfor 24 timer efter død Sikret mod ådselædere Hævet fra jorden Passende afstand til vej Fast overdækning Tilgængelig for afhentning Opbevaring på køl/frost Tilgængelig for afhentning Ejers underskrift Container På køl Senest 5 dage efter påbegyndt påfyldning Senest 3 uger efter påbegyndt påfyldning Side 24 af 27

25 Skema til kvalitetskontrol med vandmedicinering. CHR nr.: Doserings kontrol Kontrol af krydskontaminering Personlig sikkerhed Medicin i trug/ automat Medicinering via medicinblander Antal kg gris beregnes Antal kg gris beregnes dato Medicin doseres via Medicin doseres via Målerbæger Målebæger Vægt Vægt Dosering efter døgnoptagelse på 1 liter pr 10 kg legemsvægt Adgang til medicineret vand i mindst 16 timer pr døgn Mobile vandingsstationer rengøres efter endt brug Der bruges handsker og maske under opblanding Dosering efter døgnoptagelse på 1 liter pr 10 kg legemsvægt Adgang til medicineret vand i mindst 16 timer pr døgn Medicinblander og beholder til stamopløsning rengøres efter endt brug Der bruges handsker og maske under opblanding Audit: dato og underskrift Side 25 af 27

26 Skema til kvalitetskontrol vedrørende fodermedicinering: CHR nr.: Opblanding i foderautomat Opblanding i cementblander Hjemmebland er Våd/tør Type Doseringskontrol Krydskontaminat ion Kg grise beregnes Topdressing Dosering via måleske Dosering via vægt Ingen risiko Adgang i mindst 16 timer Foderlægemiddel Kg grise beregnes Dosering via måleske Dosering via vægt Adgang i mindst 16 timer/dg Kg grise beregnes Dosering via måleske Dosering via vægt Blande tid Adgang i mindst 16 timer Kg grise beregnes Dosering via måleske Dosering via vægt blandetid Adgang i mindst 16 timer Indlægsseddel kontrolleres Ingen risiko Rengøring af blander efter brug Separat foderstreng Rengøring af fælles foderstreng Separat fodersilo og foderstreng Rengøring af silo og foderstreng Personlig sikkerhed Handsker og maske under opblanding Handsker og maske under opblanding Handsker og maske under opblanding Handsker og maske under opblanding Ingen berøring med foderlæge midlet Audit: Side 26 af 27

27 Side 27 af 27 Bilagsmateriale til kursus i medicinhåndtering

Tjekliste til Audit af Egenkontrol i Svinebesætninger

Tjekliste til Audit af Egenkontrol i Svinebesætninger Bilag 1: Dagligt tilsyn og personale Dagligt tilsyn Tilses alle svin mindst én gang dagligt Personale Er der tilstrækkelig antal personer til pasningen Har personalet relevant uddannelse Har behandlende

Læs mere

Anvendelse af vacciner. Lars Erik Larsen, dyrlæge, Ph.d, Dipl. ECPHM Professor i Veterinær Virologi

Anvendelse af vacciner. Lars Erik Larsen, dyrlæge, Ph.d, Dipl. ECPHM Professor i Veterinær Virologi Anvendelse af vacciner Lars Erik Larsen, dyrlæge, Ph.d, Dipl. ECPHM Professor i Veterinær Virologi Indhold Lidt basalt om vacciner VACCINER HVILKE, HVORDAN, HVORNÅR, HVORFOR, HVOR MEGET, HVORFRA? Lidt

Læs mere

Medicineringsmetoder. Sundhedsstyring 2013

Medicineringsmetoder. Sundhedsstyring 2013 Medicineringsmetoder Sundhedsstyring 2013 Medicineringsmetoder Enkeltdyrsmedicinering Injektion, vand- og fodermedicinering Når kun enkelte dyr er syge F.eks. ledbetændelse, farefeber Supplement til flokmedicinering

Læs mere

Medicin. Hvad kan jeg og hvad må jeg? v/ Dyrlæge Randi Worm

Medicin. Hvad kan jeg og hvad må jeg? v/ Dyrlæge Randi Worm Medicin Hvad kan jeg og hvad må jeg? v/ Dyrlæge Randi Worm Dyreværnsloven Hvad skal vi og hvad må vi? Bekendtgørelse af dyreværnsloven 1) Herved bekendtgøres dyreværnsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 344

Læs mere

Veterinært orienteringsmøde 2013

Veterinært orienteringsmøde 2013 Veterinært orienteringsmøde 2013 - Beskæftigelse- og rodematerialer v. afdelingschef Niels-Peder Nielsen Status på beskæftigelses- og rodematerialer Beskæftigelses- og rodematerialer Alle dyregrupper fra

Læs mere

Rapportskema til brug ved stikprøvekontrol af overholdelse af bestemmelserne vedrørende svinevelfærd

Rapportskema til brug ved stikprøvekontrol af overholdelse af bestemmelserne vedrørende svinevelfærd Rapportskema til brug ved stikprøvekontrol af overholdelse af bestemmelserne vedrørende svinevelfærd Bekendtgørelse nr. 323 af 6. maj 2003 om beskyttelse af svin Bekendtgørelse nr. 1120 af 19. november

Læs mere

Svinefagdyrlæge Gerben Hoornenborg VET-TEAM

Svinefagdyrlæge Gerben Hoornenborg VET-TEAM Svinefagdyrlæge Gerben Hoornenborg VET-TEAM Vacciner virker mod 1-2 sygdomme Antibiotika virker mod flere sygdomme Godt management virker mod alle sygdomme Hvor mange grise ligger ved egen so? 1000 søer

Læs mere

DYREVELFÆRD UPDATE Niels-Peder Nielsen, SEGES Videncenter for Svineproduktion

DYREVELFÆRD UPDATE Niels-Peder Nielsen, SEGES Videncenter for Svineproduktion DYREVELFÆRD UPDATE Niels-Peder Nielsen, SEGES Videncenter for Svineproduktion Fagligt Nyt Middelfart, 22. september 2015 DISPOSITION Topmødeerklæringen Dyrevelfærd i DK 2015, kontrol 2014 Status DANISH

Læs mere

Hvad kan vi gøre ved det?

Hvad kan vi gøre ved det? Hvad dør grisene af? Hvad kan vi gøre ved det? 1 Dødelighed i farestalden Gennemsnit Bedste 25% Bedste 10% 13,3% 12,5% 12,3% Hvis man i 1000 søer går fra 17-12% døde = 0,8 fravænnet gris mere pr. kuld

Læs mere

Anvendelse af vacciner (i soholdet) Lars Erik Larsen, dyrlæge, Ph.d, Dipl. ECPHM Professor i Veterinær Virologi

Anvendelse af vacciner (i soholdet) Lars Erik Larsen, dyrlæge, Ph.d, Dipl. ECPHM Professor i Veterinær Virologi Anvendelse af vacciner (i soholdet) Lars Erik Larsen, dyrlæge, Ph.d, Dipl. ECPHM Professor i Veterinær Virologi Indhold Lidt basalt om vacciner VACCINER HVILKE, HVORDAN, HVORNÅR, HVORFOR, HVOR MEGET, HVORFRA?

Læs mere

Bilag 11: Håndtering af syge/skadede dyr

Bilag 11: Håndtering af syge/skadede dyr (Version 2, 8. februar 2012) Bilag 11: Håndtering af syge/skadede dyr Lovkrav: Bek. nr. 707 5. Alle dyr, der synes at være syge eller tilskadekomne, skal omgående have en passende behandling. Hvis et dyr

Læs mere

PATTEGRISELIV. - Hvordan redder jeg grise. v/ Mette Hjort, mentor og Jeppe Haubjerg, svineproducent

PATTEGRISELIV. - Hvordan redder jeg grise. v/ Mette Hjort, mentor og Jeppe Haubjerg, svineproducent PATTEGRISELIV - Hvordan redder jeg grise v/ Mette Hjort, mentor og Jeppe Haubjerg, svineproducent MODELLER I PATTEGRISELIV Model 1 Management Besætningsdyrlæge, farestaldsekspert Model 2 Ledelse Farestaldsekspert,

Læs mere

Fødevarestyrelsens vejledning om beskæftigelses- og rodematerialer

Fødevarestyrelsens vejledning om beskæftigelses- og rodematerialer Fødevarestyrelsens vejledning om beskæftigelses- og rodematerialer Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...1 1 Indledning...2 1.1 Baggrund for vejledningen...2 1.2 Formål med vejledningen...2 1.3 Lovgrundlag...2

Læs mere

BEST PRACTICE I FARESTALDEN

BEST PRACTICE I FARESTALDEN Work Smarter, Not Harder BEST PRACTICE I FARESTALDEN Reproduktionsseminar 213 Tirsdag den 19. marts 213 Ved dyrlæge Flemming Thorup, VSP, LF Smarter: Kan kræve en ekstra indsats Not harder: Men så skal

Læs mere

PRODUKTIVE SMÅGRISE Hanne Maribo Chefforsker, Team Fodereffektivitet

PRODUKTIVE SMÅGRISE Hanne Maribo Chefforsker, Team Fodereffektivitet PRODUKTIVE SMÅGRISE Hanne Maribo Chefforsker, Team Fodereffektivitet Kongres for Svineproducenter, Herning 20-21/10 2015 KONSEKVENS OG SYSTEMATIK! Hav overblik over dit grise-flow Arbejdsglæde Orden og

Læs mere

DANISH Produktstandard Oktober 2010. Produktstandard for produktion af Englands-grise

DANISH Produktstandard Oktober 2010. Produktstandard for produktion af Englands-grise Indsigt Vækst Balance DANISH Produktstandard Oktober 2010 Produktstandard for produktion af Englands-grise Version 8, oktober 2010 Introduktion Denne produktstandard med tilhørende bilag om Egenkontrolprogram

Læs mere

Smertebehandling til store og små

Smertebehandling til store og små Smertebehandling til store og små WWW.DANSKSVINEPRODUKTION.DK E-MAIL: DSP-INFO@LF.DK Erika Busch, dyrlæge Signe Hvidt-Nielsen, dyrlæge Erika Busch 1993 1993-94 Dyrlæge Universitet i Edinburgh, Dyreadfærd

Læs mere

Behandling og forebyggelse af farefeber. Margit Andreasen, dyrlæge, PhD, VSP og Gitte Nielsen, dyrlæge, Svinevet

Behandling og forebyggelse af farefeber. Margit Andreasen, dyrlæge, PhD, VSP og Gitte Nielsen, dyrlæge, Svinevet Behandling og forebyggelse af farefeber Margit Andreasen, dyrlæge, PhD, VSP og Gitte Nielsen, dyrlæge, Svinevet Farefeber - hvorfor er det interessant? Smertefuldt for soen Nedsætter mælkeydelsen Påvirker

Læs mere

Farefeber/ efterveer forebyggelse og behandling. Margit Andreasen, dyrlæge, PhD, VSP og Frede Keller, fagdyrlæge, LVK

Farefeber/ efterveer forebyggelse og behandling. Margit Andreasen, dyrlæge, PhD, VSP og Frede Keller, fagdyrlæge, LVK Farefeber/ efterveer forebyggelse og behandling Margit Andreasen, dyrlæge, PhD, VSP og Frede Keller, fagdyrlæge, LVK Foredraget omhandler Farefeber (Margit) Beskrivelse Landmandens diagnose Forebyggelse

Læs mere

Egenkontrol med dyrevelfærd. Godkendt af Fødevarestyrelsen februar 2012. Branchekode for dyrevelfærd i besætninger med svin

Egenkontrol med dyrevelfærd. Godkendt af Fødevarestyrelsen februar 2012. Branchekode for dyrevelfærd i besætninger med svin Egenkontrol med dyrevelfærd Godkendt af Fødevarestyrelsen februar 2012 Branchekode for dyrevelfærd i besætninger med svin Denne branchekode er Videncenter for Svineproduktions vejledning om god produktionspraksis

Læs mere

Egenkontrol med dyrevelfærd. Godkendt af Fødevarestyrelsen juli 2011. Branchekode for dyrevelfærd i besætninger med svin

Egenkontrol med dyrevelfærd. Godkendt af Fødevarestyrelsen juli 2011. Branchekode for dyrevelfærd i besætninger med svin Egenkontrol med dyrevelfærd Godkendt af Fødevarestyrelsen juli 2011 Branchekode for dyrevelfærd i besætninger med svin Denne branchekode er Videncenter for Svineproduktions vejledning om god produktionspraksis

Læs mere

Topresultater i soholdet. Driftsleder Martin Holch Andersen Risgårdens Svineproduktion

Topresultater i soholdet. Driftsleder Martin Holch Andersen Risgårdens Svineproduktion Topresultater i soholdet Driftsleder Martin Holch Andersen Risgårdens Svineproduktion Risgårdens Svineproduktion isgaard købt i 1963 af Jens Jensen 0 malkekøer og 135 slagtesvin. øer sættes ud og der etableres

Læs mere

Spædgrisediarre når medicinen ikke virker

Spædgrisediarre når medicinen ikke virker Spædgrisediarre når medicinen ikke virker Anders Elvstrøm, Odder Dyreklinik Birgitta Svensmark, Laboratorium for Svinesygdomme Introduktion Spædgrisediarré: Største sundhedsmæssige problem i sohold i 2009

Læs mere

Vi har vilje til at give viden værdi. Teamet bag Nørregaard

Vi har vilje til at give viden værdi. Teamet bag Nørregaard Teamet bag Nørregaard Præsentation af Nørregaard 700 årssøer med salg af 30 kilos grise Er skiftet til indkøbte polte i 2016 Alle grise sælges til Polen 160 hektar 3-4 ansatte Hvorfor gik vi med i projektet?

Læs mere

Praktikhæfte. Svinebesætning. - ét skridt foran!

Praktikhæfte. Svinebesætning. - ét skridt foran! Praktikhæfte Svinebesætning - ét skridt foran! Indledning Praktikhæftet Formål Praktikhæftet skal danne baggrund for løbende samtaler mellem dig og din lærermester. Samtalerne skal være med til at give

Læs mere

DM i dyrevelfærd. - en dyst mellem landets landbrugsskoler

DM i dyrevelfærd. - en dyst mellem landets landbrugsskoler DM i dyrevelfærd - en dyst mellem landets landbrugsskoler Deltagere Dalum Landbrugsskole Daniel Pedersen, virksomhedsleder Kasper Kjær Olsen, virksomhedsleder Nordjyllands Landbrugsskole Peter Tind, virksomhedsleder

Læs mere

KURSUS. Behandling med børstave og behandling med kalk i blodåren

KURSUS. Behandling med børstave og behandling med kalk i blodåren KURSUS Behandling med børstave og behandling med kalk i blodåren 2 BESLUTNINGSTRÆ EFTERBYRD, INFEKTION Afstand fra kælvning Almenbefindende Fra 12 til + 72 timer Koen har ikke kælvet eller er mere end

Læs mere

Vejledning til: Funktioner i WinSvin som kan bruges i forbindelse med egenkontrol.

Vejledning til: Funktioner i WinSvin som kan bruges i forbindelse med egenkontrol. Vejledning til: Funktioner i WinSvin som kan bruges i forbindelse med egenkontrol. 1. Medicinregistrering WinSvin kan registrere medicinske behandlinger, genordinere medicin, beregne restmængde og udskrive

Læs mere

Undgå Gult Kort. Kongres for Svineproducenter 2011 Gerben Hoornenborg, Dyrlæge, Vet-Team Ole Lund, konsulent LMO

Undgå Gult Kort. Kongres for Svineproducenter 2011 Gerben Hoornenborg, Dyrlæge, Vet-Team Ole Lund, konsulent LMO Undgå Gult Kort Kongres for Svineproducenter 2011 Gerben Hoornenborg, Dyrlæge, Vet-Team Ole Lund, konsulent LMO Formål med manualen: Samle viden og erfaringer Enkelt og anvendeligt Fokus på diarré hos

Læs mere

Besætningsoplysninger

Besætningsoplysninger CHR-nr: Besætningsoplysninger Bemærk: Hvis der i besætningen er forskelligt indrettet farestalde eller forskelle i forhold, som relaterer sig til spørgeskemaet så skal du besvare spørgsmålene i forhold

Læs mere

NATTEVAGTEN I FARESTALDEN

NATTEVAGTEN I FARESTALDEN NATTEVAGTEN I FARESTALDEN Flemming Thorup, dyrlæge. Sammen med Thomas Ørum. AGROVI 23.11.16 LØS PROBLEMERNE VED KILDEN PAS SØERNE SÅ DE KAN PASSE GRISENE Søer påvirkes af lange faringer Diegivningen forbedres

Læs mere

DLBR Minigrisen. Registrering af medicinforbrug via Minigrisen

DLBR Minigrisen. Registrering af medicinforbrug via Minigrisen Registrering af medicinforbrug via Minigrisen Registrering af medicinforbrug via Minigrisen Hvordan gør jeg det? Hvad kan vi? I DLBR SvineIT skal du oprette de mediciner, du anvender i produktionen se

Læs mere

Sygestier Sådan gør jeg hvordan gør du?

Sygestier Sådan gør jeg hvordan gør du? Sygestier Sådan gør jeg hvordan gør du? Kongres for svineproducenter Herning Kongrescenter 25.- 26. oktober 2011 Svineproducent Rasmus Poulsen & seniorprojektleder Henriette Steinmetz, VSP Disposition

Læs mere

Branchekode for dyrevelfærd i besætninger med svin

Branchekode for dyrevelfærd i besætninger med svin VIDEN VÆKST BALANCE Godkendt af Fødevarestyrelsen oktober 2013 Branchekode for dyrevelfærd i besætninger med svin Opfylder minimumskravet til et egenkontrolprogram Denne branchekode er Videncenter for

Læs mere

Branchekode for dyrevelfærd i besætninger med svin

Branchekode for dyrevelfærd i besætninger med svin Viden vækst balance Godkendt af Fødevarestyrelsen oktober 2013 Branchekode for dyrevelfærd i besætninger med svin Opfylder minimumskravet til et egenkontrolprogram Denne branchekode er Videncenter for

Læs mere

Syge dyr, Opstaldning, transportegnethed og transport

Syge dyr, Opstaldning, transportegnethed og transport Syge dyr, Opstaldning, transportegnethed og transport Indlæg Videncenter for Dyrevelfærds konference 21 nov. 2012 i København v/ Stig Jessen Dyrlæge 1991 1991-2003 2003-2006 2006 2009 2009- Stig Jessen

Læs mere

Et godt bentøj. Dyrlæge Elisabeth Okholm Nielsen

Et godt bentøj. Dyrlæge Elisabeth Okholm Nielsen Et godt bentøj Dyrlæge Alle vil have gode ben Soen Driftslederen Velfærd Ejeren Arbejdsglæde Banken Økonomi Side 2 Alle vil have gode ben Soen Driftslederen Velfærd Arbejdsglæde Det koster svineproducenterne

Læs mere

Dyrevelfærd i Svinesektoren

Dyrevelfærd i Svinesektoren viden vækst balance Retsudvalget 2010-11 REU alm. del Bilag 445 Offentligt Dyrevelfærd i Svinesektoren Læs mere om udvikling på velfaerd.lf.dk Videncenter for Svineproduktion Axelborg, Axeltorv 3 T +45

Læs mere

Nulpunktsundersøgelse af overholdelse af lovgivningen for dyrevelfærd i svinebesætninger

Nulpunktsundersøgelse af overholdelse af lovgivningen for dyrevelfærd i svinebesætninger D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Nulpunktsundersøgelse af overholdelse af lovgivningen for dyrevelfærd i svinebesætninger Institut

Læs mere

Få det optimale ud af dit hjemmeblanderi

Få det optimale ud af dit hjemmeblanderi Få det optimale ud af dit hjemmeblanderi Peter Mark Nielsen, LMO Tommy Nielsen, VSP Program Systematik i blandeladen Få anlægget til at køre optimalt Formalingsgrad Opblanding af antibiotika Lovgivning

Læs mere

SOENS HOLDBARHED DER ER PENGE AT HENTE

SOENS HOLDBARHED DER ER PENGE AT HENTE SOENS HOLDBARHED DER ER PENGE AT HENTE SVINEKONGRESSEN 2015 KRISTIAN JUUL VOLSHØJ TLF. 2031 5768 KJV@SRAAD.DK PERSONLIG PRÆSENTATION Kristian Juul Volshøj Cand.agro. 2009 Ansat i SvineRådgivningen siden

Læs mere

Affaldssortering i landbruget

Affaldssortering i landbruget Affaldssortering i landbruget Affaldssortering i landbruget Normalt opfatter vi affald som alt det, vi smider væk. Men meget affald er også en brugbar ressource, der ikke bør gå tabt. I fremtiden bliver

Læs mere

SEGES P/S seges.dk HVAD SKAL DU HØRE OM? TOTAL PATTEGRISEDØDELIGHED. Registrering døde pattegrise. Eksempel 2 Registrering døde pattegrise

SEGES P/S seges.dk HVAD SKAL DU HØRE OM? TOTAL PATTEGRISEDØDELIGHED. Registrering døde pattegrise. Eksempel 2 Registrering døde pattegrise HOLD PATTEGRISENE I LIVE Seniorkonsulent Dorthe Poulsgård Frandsen, SEGES VSP Svinerådgiver Inga Riber, LandboNord Brønderslev 6. nov. 206 HVAD SKAL DU HØRE OM? Erfaringer fra besætninger, der gerne vil

Læs mere

Tjek på farmen Kampagne 2010. Medlemsmøder, januar 2010

Tjek på farmen Kampagne 2010. Medlemsmøder, januar 2010 Tjek på farmen Kampagne 2010 Medlemsmøder, januar 2010 Dagsorden i dag Aktuel politisk status Præsentation af regeringens og erhvervets egne initiativer Faglig gennemgang af Tjeklisten 2010 - v/ Hans Henrik

Læs mere

Sådan fravænner jeg over 30 grise pr. årsso Karina Mikkelsen, Thaysen og Lyck I/S Flemming Thorup, VSP

Sådan fravænner jeg over 30 grise pr. årsso Karina Mikkelsen, Thaysen og Lyck I/S Flemming Thorup, VSP Sådan fravænner jeg over 30 grise pr. årsso Karina Mikkelsen, Thaysen og Lyck I/S Flemming Thorup, VSP Disposition Flemming Thorup Soen kan passe 14 grise Det er efter råmælken, at grisen dør Grise dør

Læs mere

45. Fodring af smågrise fokus på antibiotikaforbrug. Chefforskere Ken Steen Pedersen & Hanne Maribo, VSP

45. Fodring af smågrise fokus på antibiotikaforbrug. Chefforskere Ken Steen Pedersen & Hanne Maribo, VSP 45. Fodring af smågrise fokus på antibiotikaforbrug Chefforskere Ken Steen Pedersen & Hanne Maribo, VSP Disposition Fravæningsdiarré årsag og behandling Fravænning Foder og foderstrategi Lawsonia-lignende

Læs mere

DRÆGTIGE SØER EFTER 2013?

DRÆGTIGE SØER EFTER 2013? DRÆGTIGE SØER EFTER 2013? WWW.DANSKSVINEPRODUKTIO N.DK EMAIL: DSP-INFO@LF.DK Direktør Bjarne K. Pedersen, A/S Seniorprojektleder Lisbeth Ulrich Hansen, Videncenter for Svineproduktion Indhold Status og

Læs mere

Opdrættet Uden Antibiotika. Stine Mikkelsen

Opdrættet Uden Antibiotika. Stine Mikkelsen Opdrættet Uden Antibiotika Stine Mikkelsen Spiseseddel Præsentation af besætning Ændringer af behandlinger Hvad skete der? Hvad gjorde vi? Medicinforbrug Produktionsresultater Afrunding Krav til OUA-produktion

Læs mere

Faringsovervågning. Faringsovervågning og min deltagelse. Definition af en dødfødt. Hvordan defineres en dødfødt?

Faringsovervågning. Faringsovervågning og min deltagelse. Definition af en dødfødt. Hvordan defineres en dødfødt? Faringsovervågning og min deltagelse Faringsovervågning Sådan reducerer du antallet af dødfødte grise! Projektleder Sønke Møller, Afd. Ernæring og Reproduktion, VSP Sønke Møller - Ansat ved Svinerådgivning

Læs mere

Slagtesvinekursus 21. Februar 2013

Slagtesvinekursus 21. Februar 2013 Sundhedsstyring i slagtesvineproduktion Slagtesvinekursus 21. Februar 2013 Dyrlæge Anders Elvstrøm Fagdyrlæge i svinesygdomme ae@svinepraksis.dk Introduktion Stor forskel i dækningsbidrag imellem producenter

Læs mere

Samlede dokumenter om GRISEN

Samlede dokumenter om GRISEN GRISEN Hvad ved dine elever? 1. Arbejdet med svin og gårdbesøg starter her. Lad denne powerpoint være udgangspunkt for, at I taler om grisen på klassen. I kan tale om grisen ud fra powerpointen, eller

Læs mere

Omløbere aborter - Chlamydia? Helle D Kjærsgaard Dyrlæge LVK

Omløbere aborter - Chlamydia? Helle D Kjærsgaard Dyrlæge LVK Omløbere aborter - Chlamydia? Helle D Kjærsgaard Dyrlæge LVK Faringsprocent Udviklingen i faringsprocent i E-kontrollerne 88 87 86 85 84 83 82 81 94-95 95-96 96-97 97-98 98-99 99-2000 2000-01 01-02 02-03

Læs mere

3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE

3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE 3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE ERFARING NR. 1404 Tre besætninger producerede hver 10 hold PRRS-fri smågrise, selvom soholdet var PRRS-positivt. Dette var muligt på trods

Læs mere

Diarré hos klimagrise og slagtesvin

Diarré hos klimagrise og slagtesvin Diarré hos klimagrise og slagtesvin Ø-Vet Årsmøde Sørup Herregård den 27. januar 2015 Inge Larsen PhD studerende, Fagdyrlæge i svinesygdomme Københavns Universitet Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Institut

Læs mere

Sundhedsmæssig vurdering af fem scenarier for Månegrisen

Sundhedsmæssig vurdering af fem scenarier for Månegrisen D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Sundhedsmæssig vurdering af fem scenarier for Månegrisen Evaluering af staldteknologiers indflydelse

Læs mere

Alle emner er illustreret med tegninger og korte tekster, som du kan redigere ud fra forholdene på din bedrift.

Alle emner er illustreret med tegninger og korte tekster, som du kan redigere ud fra forholdene på din bedrift. SOP-Kælvning SOP-Kælvning beskriver de arbejdsgange, der sikrer dine køer en god kælvning. Beskrivelsen kommer omkring følgende emner: Håndtering af højdrægtige køer med og uden paratuberkulose Kælvetegn

Læs mere

PCV2, er der økonomi i rutinemæssig vaccination? Dyrlæge Charlotte Sonne Kristensen, VSP Dyrlæge Kasper Jeppesen, Danvet

PCV2, er der økonomi i rutinemæssig vaccination? Dyrlæge Charlotte Sonne Kristensen, VSP Dyrlæge Kasper Jeppesen, Danvet PCV2, er der økonomi i rutinemæssig vaccination? Dyrlæge Charlotte Sonne Kristensen, VSP Dyrlæge Kasper Jeppesen, Danvet Vaccinerer vi for lidt i DK? Side PCV2 Hvad er PCV2? Hvordan finder vi det? Betyder

Læs mere

Skuldersår En gave i en grim indpakning?

Skuldersår En gave i en grim indpakning? Skuldersår En gave i en grim indpakning? Hvis indsatsen mod skuldersår fejler? Driftsleder Lars Hermann, Flengegaard, Tørring Projektleder og fagdyrlæge Marianne Kaiser, Dansk Svineproduktion, Kjellerup

Læs mere

HÅNDTERING AF DIARRE HOS SMÅGRISE

HÅNDTERING AF DIARRE HOS SMÅGRISE HÅNDTERING AF DIARRE HOS SMÅGRISE Claus Hansen, Team Sundhed VSP Kongressen 26. oktober 2016 We CAN T solve problems by using the same kind of thinking we used when we created them. 2.. HVAD SKAL I HØRE

Læs mere

TEST AF UNDERLAG I SYGESTIER TIL SØER

TEST AF UNDERLAG I SYGESTIER TIL SØER TEST AF UNDERLAG I SYGESTIER TIL SØER ERFARING NR. 1109 Underlag i sygestier skal bestå af drænet halmmåtte eller bløde gummimåtter. Bløde gummimåtter skal være eftergivende overfor tryk med enten hånd

Læs mere

Behandling, diagnostik og medicinforbrug ved diarre hos klima- og slagtesvin

Behandling, diagnostik og medicinforbrug ved diarre hos klima- og slagtesvin Behandling, diagnostik og medicinforbrug ved diarre hos klima- og slagtesvin Årsmøde 2015 i Svinepraksis.dk Ken Steen Pedersen, Adm. direktør, specialdyrlæge, Ø-Vet A/S Hvad er diarre? 3 til 8 uger efter

Læs mere

Kontrol af dyrevelfærd 2006 og 2007

Kontrol af dyrevelfærd 2006 og 2007 Kontrol af dyrevelfærd 2006 og 2007 Resultater fra den danske kontrol af velfærd under transport, på slagterier og i besætninger med landbrugsdyr og heste Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Læs mere

Smittebeskyttelseplan for STOREGÅRD

Smittebeskyttelseplan for STOREGÅRD Smittebeskyttelseplan for STOREGÅRD En svinebesætning med integreret produktion i.e. 1.500 søer + årlig produktion af ca. 30.000 slagtesvin. (1.600 DE) Gårdejer Mads Skjern Korsbæk Væsentlige områder af

Læs mere

VIDEN I ARBEJDE Tirsdag den 9. december 2014 kl. 9.00-15.30 på Menstrup Kro

VIDEN I ARBEJDE Tirsdag den 9. december 2014 kl. 9.00-15.30 på Menstrup Kro VIDEN I ARBEJDE Tirsdag den 9. december 2014 kl. 9.00-15.30 på Menstrup Kro Svinerådgivning Dagsorden Viden i arbejde Nærmiljø og klima i alle staldafsnit, Erik Damsted VSP Nedsæt pattegrisedødeligheden,

Læs mere

Din sundhed - din sikkerhed Sundhedsstyring 2013

Din sundhed - din sikkerhed Sundhedsstyring 2013 Din sundhed - din sikkerhed Sundhedsstyring 2013 Pas på dig selv! Smitte Allergi / resistens Omgang med dyrene Arbejdsmiljø Hormonforstyrrende stoffer SMITTE MRSA Stafylokok bakterie - ikke følsom for

Læs mere

Effekt af antibiotikabehandling på produktivitet, resistens og velfærd.

Effekt af antibiotikabehandling på produktivitet, resistens og velfærd. Effekt af antibiotikabehandling på produktivitet, resistens og velfærd. LVK fagligt møde Kongensbro Kro den 28. november 2013 Inge Larsen PhD studerende, Fagdyrlæge i svinesygdomme Københavns Universitet

Læs mere

Information om MRSA af svinetype

Information om MRSA af svinetype Information om MRSA af svinetype Til dig og din husstand, hvis du dagligt arbejder i en svinestald (eller på anden måde arbejdermed levende svin) - eller har fået påvist MRSA af svinetype (kaldet MRSA

Læs mere

Det påhviler ejeren at indhente tilladelser, der er nødvendige efter anden lovgivning.

Det påhviler ejeren at indhente tilladelser, der er nødvendige efter anden lovgivning. ødevarestyrelsen KONTOR OR HUSDYRSUNDHED 18.08.2011 J.nr.: 201120230100717/HEHE Opbevaringsfaciliteter til opbevaring af døde produktionsdyr Døde produktionsdyr skal bortskaffes efter biproduktforordningens

Læs mere

Viden, værdi og samspil

Viden, værdi og samspil Viden, værdi og samspil Huld og rygspækmål Oktober 2014 Svinerådgiver Lars Winther Tlf. 51 52 85 72 law@landbonord.dk Præsenteret af stand-in: Thomas Sønderby Bruun, VSP Dagens emner Hvorfor huldstyring

Læs mere

Alle emner er illustreret med tegninger og korte tekster, som du kan redigere ud fra forholdene på din bedrift.

Alle emner er illustreret med tegninger og korte tekster, som du kan redigere ud fra forholdene på din bedrift. SOP-Kalve SOP-Kalve beskriver pasningen af kalve lige fra kælvning. Blandt emnerne er Mælk fra råmælksbanken Opvarmning og tildeling af råmælk Overgang til fast føde via sødmælk og fastfoder Sygdomstegn

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om udendørs hold af svin

Bekendtgørelse af lov om udendørs hold af svin LBK nr 471 af 15/05/2014 (Historisk) Udskriftsdato: 12. januar 2017 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Fødevaremin., Fødevarestyrelsen, j.nr. 2014-32-30-00002 Senere ændringer til

Læs mere

Lokal instruks for håndtering af medicin:

Lokal instruks for håndtering af medicin: Lokal instruks for håndtering af medicin: August 2012. Medicinordination: Ordinationen foretages af en læge. Den kan både være skriftligt, elektronisk og mundligt. Ordination registreres i Bosted i dagbog

Læs mere

Cimzia. Gentofte Hospital Medicinsk Afdeling C. Patientinformation

Cimzia. Gentofte Hospital Medicinsk Afdeling C. Patientinformation Gentofte Hospital Medicinsk Afdeling C Niels Andersens Vej 65 2900 Hellerup Patientinformation Cimzia Hvad er Cimzia? Cimzia indeholder stoffet Certolizumab og er et af de såkaldte biologiske lægemidler.

Læs mere

Medicinsk sanering i frilandsbesætninger. Ved Thomas Hansen Fagdyrlæge vedr. svin Vet Team Special praksis for svin og mink.

Medicinsk sanering i frilandsbesætninger. Ved Thomas Hansen Fagdyrlæge vedr. svin Vet Team Special praksis for svin og mink. Medicinsk sanering i frilandsbesætninger Ved Thomas Hansen Fagdyrlæge vedr. svin Vet Team Special praksis for svin og mink. Hvorfor sanering Dyrevelfærd. Mindre diarre. Lungesyge. Bedre drift resultater

Læs mere

MYTER OG FAKTA - RESISTENS PÅ STALDGANGEN

MYTER OG FAKTA - RESISTENS PÅ STALDGANGEN MYTER OG FAKTA - RESISTENS PÅ STALDGANGEN WWW.DANSKSVINEPRODUKTION.DK E-MAIL: DSP-INFO@LF.DK Ved Margit Andreasen, dyrlæge, Ph.D. Videnscenter for Svineproduktion Landbrug og Fødevarer 1 Min plan Lidt

Læs mere

Tjekliste til brug ved velfærdskontrol i svinebesætninger

Tjekliste til brug ved velfærdskontrol i svinebesætninger Revideret marts 2011 jekliste til brug ved velfærdskontrol i svinebesætninger Hjemmelgrundlag: Dyrevelfærd svin CHR nr. Besøgsdato: Ejer Adresse Besætningsoplysninger Hentes på www.glr-chr.dk Evt. afvigelser

Læs mere

Tjek på Soholdet Sådan nåede jeg målet i løbe- og farestald

Tjek på Soholdet Sådan nåede jeg målet i løbe- og farestald Tjek på Soholdet Sådan nåede jeg målet i løbe- og farestald Svineproducent Leif Vestergaard, Vestergaard og Larsen I/S Og Agronom Sønke Møller, Om bedriften Vestergaard & Larsen I/S opstartet september

Læs mere

Den 8. 10. juni 2007. Opgaveark

Den 8. 10. juni 2007. Opgaveark Roskilde Dyrskue Den 8. 10. juni 2007 Opgaveark Indledning: En gang, langt tilbage i tiden, var hele den danske befolkning bønder. I dag arbejder mindre end 1.5 procent af den danske befolkning i landbruget.

Læs mere

Omkostninger til vaccination. Kan der spares på de dyre dråber?

Omkostninger til vaccination. Kan der spares på de dyre dråber? Omkostninger til vaccination. Kan der spares på de dyre dråber? Cost / benefit analyse på lægemiddelomkostninger v. Helle D Kjærsgaard Svinefagdyrlæge MBA Medicinforbrug DB tjek/regnsskab Top 5 Gennemsnit

Læs mere

Værd at vide om. Mykoplasma. (Almindelig lungesyge) Literbuen 9 2740 Skovlunde Telefon: 44 54 69 00 Telefax: 44 53 19 55 www.intervet.

Værd at vide om. Mykoplasma. (Almindelig lungesyge) Literbuen 9 2740 Skovlunde Telefon: 44 54 69 00 Telefax: 44 53 19 55 www.intervet. Værd at vide om Breathe better. Grow better. Mykoplasma (Almindelig lungesyge) Introduktion Mykoplasmalungesyge, også kaldet almindelig lungesyge, er en lungebetændelse der optræder hos slagtesvin. Infektionen

Læs mere

Det Sønderjyske Fællesskue Aabenraa. Opgave ark

Det Sønderjyske Fællesskue Aabenraa. Opgave ark Det Sønderjyske Fællesskue Aabenraa Den 28. og 29. maj 2010 Indledning: Opgave ark En gang, langt tilbage i tiden, var hele den danske befolkning bønder. I dag arbejder mindre end 1.5 procent af den danske

Læs mere

Kan du fodre dig til et større/tungere kuld ved fravænning? Projektchef Gunner Sørensen, Ernæring og Reproduktion Foredrag nr. 67, VSP-kongres 2014

Kan du fodre dig til et større/tungere kuld ved fravænning? Projektchef Gunner Sørensen, Ernæring og Reproduktion Foredrag nr. 67, VSP-kongres 2014 Kan du fodre dig til et større/tungere kuld ved fravænning? Projektchef Gunner Sørensen, Ernæring og Reproduktion Foredrag nr. 67, VSP-kongres 2014 Kender du kuldtilvæksten i farestalden? Simpel metode:

Læs mere

Høj Mælkeproduktion. Ved Flemming Thorup, VSP/L&F DW124012.1

Høj Mælkeproduktion. Ved Flemming Thorup, VSP/L&F DW124012.1 Høj Mælkeproduktion Ved Flemming Thorup, VSP/L&F DW124012.1 Vi plejer at sige Dette ved vi Grise fødes uden antistoffer Det er korrekt Alle grise udsættes for smitte Antistoffer skal sikres til alle grise

Læs mere

Statens Serum Institut

Statens Serum Institut Svine-MRSA og andre MRSA typer smittemåder og smitteforhold Robert Skov, overlæge Statens Serum Institut STAFYLOKOKKER Stafylokokker er naturlige bakterier hos mennesker og dyr - Hvide stafylokokker =

Læs mere

Bekendtgørelse om grænseværdier for antibiotikaforbrug og dødelighed i kvæg- og svinebesætninger

Bekendtgørelse om grænseværdier for antibiotikaforbrug og dødelighed i kvæg- og svinebesætninger BEK nr 1651 af 19/12/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 31. december 2016 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., Fødevarestyrelsen, j.nr. 2016-15-31-00258 Senere

Læs mere

Veterinærrejseholdet

Veterinærrejseholdet Veterinærrejseholdet Veterinærrejseholdets arbejdsopgaver: Tematiske kontroller i besætninger og på dyretransport området Vejkontroller med dyretransporter sammen med Rigspolitiet Kontrol og supervision

Læs mere

Find en halv mio. kroner. I tider hvor priserne på fast ejendom er faldende, kan svineproducenter

Find en halv mio. kroner. I tider hvor priserne på fast ejendom er faldende, kan svineproducenter Find en halv mio. kroner DB-tjek giver svineproducenten mulighed for at måle sig med andre svineproducenter på udvalgte parametre, der alle påvirker dækningsbidraget. Tema > > Dorthe Poulsgård Frandsen,

Læs mere

KOMMER PED OG AFRIKANSK SVINEPEST TIL DANMARK? Anne-Grete Hassing-Hvolgaard, distriktsdyrlæge Videncenter for Svineproduktion

KOMMER PED OG AFRIKANSK SVINEPEST TIL DANMARK? Anne-Grete Hassing-Hvolgaard, distriktsdyrlæge Videncenter for Svineproduktion KOMMER PED OG AFRIKANSK SVINEPEST TIL DANMARK? Anne-Grete Hassing-Hvolgaard, distriktsdyrlæge Videncenter for Svineproduktion AFRIKANSK SVINEPEST TRUSLEN FRA ØST 4. marts 2015 SMITTERISIKO MED ASF Risiko

Læs mere

Farestien 2012, 16 og 20 Chefforsker, cand. agro Lisbeth Brogaard Petersen og Chefforsker, cand. agro, Ph.D Vivi Aarestrup Moustsen

Farestien 2012, 16 og 20 Chefforsker, cand. agro Lisbeth Brogaard Petersen og Chefforsker, cand. agro, Ph.D Vivi Aarestrup Moustsen Farestien 2012, 16 og 20 Chefforsker, cand. agro Lisbeth Brogaard Petersen og Chefforsker, cand. agro, Ph.D Vivi Aarestrup Moustsen Dw 25307 1 Disposition Kassesti med so i boks Løsdrift 1 2 1 6 2 0 Side

Læs mere

Spædgrisediarré. Årsag & håndtering. v/ Seniorprojektleder Thomas Ladegaard Jensen og Dyrlæge Hanne Kongsted

Spædgrisediarré. Årsag & håndtering. v/ Seniorprojektleder Thomas Ladegaard Jensen og Dyrlæge Hanne Kongsted Spædgrisediarré Årsag & håndtering v/ Seniorprojektleder Thomas Ladegaard Jensen og Dyrlæge Hanne Kongsted Spædgrisediarré Diarré er et symptom Symptom på hvad? Sult Afkøling Infektion Sult og kulde påvirker

Læs mere

Sofoder forbrug. Hvor langt kan man komme ned? Michael Frederiksen Midtjysk Svinerådgivning. midtjysk svinerådgivning. - vi flytter viden

Sofoder forbrug. Hvor langt kan man komme ned? Michael Frederiksen Midtjysk Svinerådgivning. midtjysk svinerådgivning. - vi flytter viden Sofoder forbrug Hvor langt kan man komme ned? Michael Frederiksen Midtjysk Svinerådgivning Baseret på DB-tjek fra 2006 til 2011 1488 FEso i gennemsnit pr. årsso (uden poltefoder) Hvad har indflydelse?

Læs mere

Dyrlægeaften, KHL. 9 dyrlæger et kontor Ole Rømersvej 7 6100 Haderslev www.svinevet.dk. Dyrlægeaften, KHL, 10.10.2012. Dyrlægeaften, KHL, 10.10.

Dyrlægeaften, KHL. 9 dyrlæger et kontor Ole Rømersvej 7 6100 Haderslev www.svinevet.dk. Dyrlægeaften, KHL, 10.10.2012. Dyrlægeaften, KHL, 10.10. Dyrlægeaften, KHL 9 dyrlæger et kontor Ole Rømersvej 7 6100 Haderslev www.svinevet.dk 1 Hvad er planen? Generelt om vaccinationer i soholdet hvad er nødvendigt? Dybdegående omkring PCV-2 vaccination skal/skal

Læs mere

TILDELING AF ANTIBIOTIKA TIL TØR- OG VÅDFODER

TILDELING AF ANTIBIOTIKA TIL TØR- OG VÅDFODER Støttet af: TILDELING AF ANTIBIOTIKA TIL TØR- OG VÅDFODER ERFARING NR. 1402 Antibiotika tildelt til foder skal opblandes, så alle grise i en sti får den tiltænkte dosis. Der er testet forskellige metoder

Læs mere

PRODUKTSTANDARD FOR ENGLANDSGRISE JANUAR 2015. Videncenter for Svineproduktion

PRODUKTSTANDARD FOR ENGLANDSGRISE JANUAR 2015. Videncenter for Svineproduktion PRODUKTSTANDARD FOR ENGLANDSGRISE JANUAR 2015 Videncenter for Svineproduktion Introduktion Denne produktstandard med tilhørende bilag om Egenkontrolprogram (jf. bilag 1) sammenfatter kravene til produktion

Læs mere

Bekendtgørelse om smittebeskyttelse i besætninger med kvæg og svin

Bekendtgørelse om smittebeskyttelse i besætninger med kvæg og svin Bekendtgørelse om smittebeskyttelse i besætninger med kvæg og svin Fødevareministeriets bekendtgørelse nr. 1329 af 30.11.2010. I medfør af 30, stk. 1 og 3, 34, 63 og 70, stk. 3, i lov nr. 432 af 9. juni

Læs mere

Bekendtgørelse nr. 1302 af 17. december 2012 om slagtning og aflivning af dyr Høringsudkast 08/11/2013 J.nr. 2013-15-2301-01358/KISE

Bekendtgørelse nr. 1302 af 17. december 2012 om slagtning og aflivning af dyr Høringsudkast 08/11/2013 J.nr. 2013-15-2301-01358/KISE Bekendtgørelse nr. 1302 af 17. december 2012 om slagtning og aflivning af dyr Høringsudkast 08/11/2013 J.nr. 2013-15-2301-01358/KISE Bekendtgørelse om slagtning og aflivning af dyr 1 I medfør af 4, stk.

Læs mere

Vejledning til dyrlæger i forbindelse med vaccination mod bluetongue i 14 kommuner i Midtjylland i 2008

Vejledning til dyrlæger i forbindelse med vaccination mod bluetongue i 14 kommuner i Midtjylland i 2008 08.10.2008 J.nr.: 2008-20-321-02133 Vejledning til dyrlæger i forbindelse med vaccination mod bluetongue i 14 kommuner i Midtjylland i 2008 Lovgrundlag for vaccination mod bluetongue, serotype 8 Følgende

Læs mere

Færre døde og behandlede grise

Færre døde og behandlede grise Færre døde og behandlede grise Årsmøde & Kongress 24 oktober 2012 Dyrlæge Anders Elvstrøm Fagdyrlæge i svinesygdomme ae@svinepraksis.dk Introduktion Stor forskel i dækningsbidrag imellem producenter af

Læs mere

MINUS 30 FODERENHEDER VSP største demoprojekt

MINUS 30 FODERENHEDER VSP største demoprojekt 26-02-2015 MINUS 30 FODERENHEDER VSP største demoprojekt Svinerådgiver Jakob Nielsen, Gefion Driftsleder Lars Frederiksmose, I/S Nordahl I/S NORDAHL ALLAN OG CHRISTIAN NORDAHL 650 søer 7 kg 400 søer 30

Læs mere