Sundhedsstyring og Kvalitetskontrol. Besætningsmanual for

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Sundhedsstyring og Kvalitetskontrol. Besætningsmanual for"

Transkript

1 Sundhedsstyring og Kvalitetskontrol Bilagsmateriale til kursus i medicinhåndtering Besætningsmanual for CHR nr.: Følgende er et bilagsmateriale til medicinhåndteringskurserne. Materialet indeholder en kort beskrivelse af lovkrav i forbindelse med velfærd og anvendelse af lægemidler samt giver samtidig en vejledning i de almindelige veterinære procedurer. Materialet kan fungere som en specifik besætningsmanual vedrørende veterinære procedurer. Materialet kan frit downloades fra Redaktionen er afsluttet den og der kan derfor være ændringer i gældende lovgivning siden da. Informationerne skal betragtes som vejledende. Mvh. Peter Høgedal Side 1 af 27

2 Indhold Kapitel 1: Procedurer... 3 Smittebeskyttelse... 3 Den normale legemstemperatur... 4 Fødselshjælp... 5 Kastration af pattegrise... 6 Haleamputation... 7 Tandslibning... 7 Kapitel 2: Lægemidler... 8 Opbevaring og håndtering af lægemidler... 8 Registrering af behandlinger... 9 Medicineringsteknikker Medicineringsteknik 1: Injektionsteknik Medicineringsteknik 2: Medicinering via foder Medicineringsteknik 3: Medicinering via drikkevand Hvor meget drikker grise om dagen? Undgå opformering af antibiotika resistente bakterier Behandlingsvejledning Medicinske rutiner Vaccinationsrutiner Kapitel 3: Velfærd Aflivning; Hvornår og hvordan? Sygestier til smågrise og slagtesvin Sygestier til søer og polte Rode og beskæftigelsesmateriale Huldvurdering Håndtering og vurdering af skuldersår Forebyggelse af skuldersår Opbevaring og afhentning af døde dyr Kapitel 4: Skemaer til egenkontrol og audit Skema til kvalitetskontrol vedrørende rode- og beskæftigelses materiale Skema til kvalitetskontrol vedrørende opbevaring og afhentning af døde dyr Skema til kvalitetskontrol med vandmedicinering Skema til kvalitetskontrol vedrørende fodermedicinering: Side 2 af 27

3 Kapitel 1: Procedurer Smittebeskyttelse Undgå at indføre uønskede smitstoffer til besætningen Har du været på ferie i udlandet Du skal holde en karantæne på mindst 48 timer inden du går ind i besætningen Har du været i en anden besætning med en lavere sundhedsmæssig status Når du træder ind i besætningen Du skal holde en karantæne på mindst 12 timer og have været i bad inden du går ind i besætningen Brug kun det arbejdstøj, der hører til i besætningen. Vask dine hænder omhyggeligt inden du betræder staldområdet Undgå at føre smitstoffer rundt i besætningen Det er vigtigt at have en god personlig hygiejne, når du bevæger dig rundt i besætningen, således at du så vidt det nu er muligt undgår at føre smitstoffer rundt mellem de forskellige staldafsnit. Når du har afsluttet arbejdet i én stald er det en god ide at vaske dine gummistøvler inden du går ind i en anden stald Alternativt kan du bruge separat fodtøj til hver afdeling Vask altid dine hænder: Før du gennemfører indgreb på grisene Før du blander foder Efter du har haft med lægemidler at gøre Brug rent staldtøj hver dag. Side 3 af 27

4 Den normale legemstemperatur So 24 timer før faring 38,7 So 12 timer før faring 38,9 So 6 timer før faring 39,0 So v. fødsel af første grise 39,4 So 12 timer efter faring 40,0 S0: 1 uge fravænning 39,3 So 1 dage efter fravænning 38,6 So drægtig 38,7 Orner 38,4 Nyfødte 39,0 1 time gammel gris 36,8 12 timer gammel gris 38,0 24 timer gammel gris 38,6 Pattegris 39, kg 39, kg 39, kg 38,8 Med det rigtige udstyr tager det kun 10 sekunder at tage temperaturen på en gris! Side 4 af 27

5 Fødselshjælp Bilagsmateriale til kursus i medicinhåndtering I den første halvdel af faringen (indtil fødsel af gris nummer 6) Skal der først ydes fødselshjælp når: Der er gået mere end 120 minutter efter sidste gris Soen har presseveer uden, at der kommer grise Hvornår? Hvordan? Håndtering af grisene Håndtering af soen I den sidste halvdel af faringen (efter fødsel af gris nummer 6) Skal der ydes fødselshjælp når: Der er gået mere end 60 minutter siden den sidste gris. Når soen har presseveer uden at der kommer grise eller skarn Herefter skal der ydes fødselshjælp hver halve time Soens bagpart og kønslæber skal vaskes rene. Der skal anvendes en engangshandske som indsmøres i rigelig børslim. Der må ikke bruges vold, når der laves fødselshjælp. Grisen skal trækkes forsigtigt ud og lægges på gulvet lige bagved soen, således at den selv kan trække sig fra navlehæftningen. Hvis den er dækket af fosterhinder, skal du befri den. Du skal lade grisen selv finde vej til yveret. Du skal ikke hjælpe den til yveret Du må ikke tørre væsken af grisen. Sørg for at temperaturen i grisehulen er o C Første gang du laver fødselshjælp, skal soen behandles med antibiotikum injektion. Du må IKKE bruge oxytocin før soen er helt færdig med faringen. Side 5 af 27

6 Kastration af pattegrise Hvorfor skal ornegrise kastreres. Lovgivning Fiksering under kastration Kastrationsbænk Kastration af pattegrise gennemføres for at undgå ornelugt/smag i kødet, når de slagtes ved ca. 90 kg Må kun foretages af dyrlæge eller person med tilstrækkelig erfaring. Kastration kan foretages uden forudgående bedøvelse, hvis det sker indenfor grisens levedøgn. Sker kastration efter 7 levedøgn skal grisen have længerevarende smertebehandling Kastration ved overrivning af væv må ikke foretages. Manuel fiksering Kastrationsmetode Med tang Med kniv Hygiejne Vask hænder før du går i gang med kastrationen Brug kun rene instrumenter Desinficer instrumentet i sprit eller jodopløsning mellem hver gris. Rengør og steriliser tang / skalpel, når du er færdig Gør kastrationsbænken ren. Bruger du en vogn el. kasse til at parkere grisene i under kastration skal denne rengøres/ desinficeres efter endt brug Efterbehandling Når kastrationen er udført korrekt, er det ikke nødvendigt at lokalbehandle såret med antibiotika. Overvågning før kastration Overvågning efter kastration Inden du kastrerer skal du undersøge grisen for at vurdere, om den skulle have lyskebrok (posegrise) Grise med lyskebrok må kun kastreres under bedøvelse og kun udføres af en dyrlæge. Hvis du uforvarende kommer til at kastrere en gris med lyskebrok (tarmen falder ud)- skal grisen straks aflives Hæver såret meget, skal der gennemføres en rensning af såret og behandles efter dyrlægens anvisning. Bliver grisen nedstemt skal den injektionsbehandles med antibiotika Vejledning Lær mere om kastration i Side 6 af 27

7 Haleamputation Amputation af pattegrisenes haler foretages for at forebygge, at der senere i smågrisestalden eller i slagtesvinestalden udbryder halebid. Som udgangspunkt er amputation af grises haler ikke tilladt I visse tilfælde kan der gives en dispensation: nemlig hvis det kan dokumenteres at der ellers optræder udbrud af halebid senere i grisenes liv Man har gjort hvad der er muligt for at forebygge udbrud af halebid på anden vis. Haleamputation må ikke foretages på grise, der er ældre end 4 dage Der må kun tages max halvdelen af halen Udførelse Sørg for at bruge rene instrumenter Amputation kan foretages med tang eller en brænder Desinficer (sprit/ jod) amputationstangen mellem hver gris Tandslibning Pattegrise har undertiden fremstående og spidse hjørnetænder, som kan beskadige de andre grise, når de skal konkurrere om en patte Dette kan medføre betydelige skader i hovedet samt på soens yver. Som udgangspunkt må der hverken klippes tænder eller slibes tænder Hvis det kan dokumenteres, at skaderne ikke kan forhindres på anden vis, kan det tillades at slibe tænder Tandslibning skal gennemføres inden grisene er 4 dage gamle. Du skal slibe ca. 1/3 af tandspidsen Side 7 af 27

8 Kapitel 2: Lægemidler Opbevaring og håndtering af lægemidler Modtagelse af lægemidler fra apotek eller anden lægemiddelleverandør Opbevaring 1 Opbevaring 2 Opbevaring 3 Egenkontrol Bortskaffelse 1 Bortskaffelse 2 Pak straks lægemidlerne ud og kontroller, at leverancen stemmer overens med det dyrlægen har ordineret og at den ikke har taget skade under transporten Lægemidler skal opbevares i et aflukket skab eller i et køleskab. Uden adgang for uvedkommende. Beskyttet mod lys. Læs på lægemiddelpakningen, hvordan lægemidlet skal opbevares. Generelt gælder: Vacciner skal opbevares på køl, men tåler ikke frost. Antibiotika og ormemidler behøver ikke at opbevares på køl. Du skal altid sikre at skab og køleskab er rent og støvfrit Læg et min-max termometer ind i køleskabet Er der uoverensstemmelser skal du tage kontakt til dyrlægen eller henvende dig til leverandøren Lægemidler må ikke opbevares i samme rum, hvor der produceres foder Vacciner tåler ikke frost Nogle antibiotika tåler ikke køl (udfælder) Anbrudte flasker skal opbevares på køl. Der skal gøres rent mindst én gang hver uge. Aflæs min-max termometer hver dag. Når du bruger fodermedicinering, skal det beskrives, hvordan du undgår, at foder til andre aldersgrupper kontamineres. Dvs. der skal laves en blandevejledning. Emballage (flasker, poser mv.) skal bortskaffes via autoriserede kanaler - Kanyler skal altid lægges i en godkendt kanyleboks Ubrugt- gammel eller kasseret medicin Spørg teknisk forvaltning i din kommune. Leveres tilbage til leverandøren eller afleveres som kemikalieaffald Side 8 af 27

9 Registrering af behandlinger Bilagsmateriale til kursus i medicinhåndtering Alle behandlinger SKAL registreres Du skal registrere følgende Dato for behandlingen Identifikation af dyret o Søer: Soens nummer o Pattegrise: pattegris o Smågrise: smågris/stinr./staldnr. o Polte: poltnr. o Orner: ornens nummer/id o Slagtesvin: slagtesv./stinummer Antal dyr behandlet Sygdommen du behandler Lægemidlets navn Ml eller gram brugt Initialer Alle optegnelser skal præsenteres for besætningsdyrlægen ved hvert månedlige besøg. Alle din optegnelser skal gemmes i mindst 5 år og kunne forevises veterinærmyndighederne på forlangende. 2 eksempler på registreringsskemaer Der er ingen formelle krav til hvilke skemaer, skal bruges. Side 9 af 27

10 Medicineringsteknikker Medicineringsteknik 1: Injektionsteknik Injektionssted Injektion må kun gives i nakken bag øret Soen pattegris Ved behandling med Jern, vitaminer eller serum må pattegrise injiceres i lysken. En håndsbredde bag ørebasis Du skal anvende sporbare kanyler 2 fingerbredder bag ørebasis Valg af kanyler Tykkelse IM (i muskel) Længde mm Under huden i lyskefolden SC (under huden) Længde mm Søer 1,6-1, Slagtesvin 1,4-1, Smågrise 1,1-1, Pattegrise 0,8-1, vigtige råd Du skal bruge handske eller vaske dine hænder før og efter behandling Brug rene sprøjter og kanyler Bland aldrig forskellige præparater i samme sprøjte Kasser gamle rester af medicin Brug den korrekte dosering Reducerer risikoen for at føre smitte fra en gris til en anden. Beskytter dig mod allergi Snavs forringer behandlingsresultatet. Undgå at overføre smitstoffer mellem grisene. Forskellige præparater kan modvirke hinanden, således at du opnår et dårligere behandlingsresultat. Gammel medicin har en nedsat effekt. Underdosering giver et dårligere behandlingsresultat. Kraftig overdosering kan være giftig. Side 10 af 27

11 Medicineringsteknik 2: Medicinering via foder Når du medicinerer via foder, skal du være opmærksom på, at de syge grise ofte har en nedsat appetit. Det er derfor nødvendigt, at du nøje overvåger grisenes adfærd, således at de grise, der ikke æder, kan blive injektionsbehandlet. Du skal også være meget opmærksom på at undgå, at foder til andre grise forurenes med det pågældende lægemiddel. Type Topdressing Opblanding i foderautomater Opblanding via cementblander Hjemmeblander Våd/tør: Kræver HACCP Foderlægemiddel Kun godkendte fodermøller Anvendelses område Velegnet til medicinering af en mindre gruppe grise Velegnet til mindre grupper af grise Velegnet til mindre grupper af grise Velegnet til større grupper af grise: sektioner/ besætning Velegnet til større grupper af grise: sektioner/ besætning Doseringssikkerhed Forudsætter at alle grise kan æde på én gang. Vanskelig at dosere ensartet. Vanskelig at dosere ensartet, fordi jævn opblanding er umulig Korrekt udført giver den en god opblanding doserings nøjagtig afhænger af grisenes appetit Korrekt udført giver den en god opblanding Doserings nøjagtig afhænger af grisenes appetit. God opblandingssikkerhed Krydskontaminering Lav risiko Kræver ikke særlige forholdsregler Lav risiko Kræver ikke særlige forholdsregler Moderat risiko Cementblander skal gøres grundigt ren, hvis den skal bruges til andre formål. Høj risiko Korrekt håndtering forudsætter separat foderstreng Høj risiko Korrekt håndtering forudsætter separat foderstreng Du skal føre nøje kontrol med doseringen og registrere hvad du bruger af lægemidlet. For at sikre at alle grise kan få afgang til medicineret foder skal der være medicin i foderet i mindst 16 timer i døgnet, eller mindst 75% af udfodringerne. Du skal bruge handsker og maske under opblandingen, således at du kan beskytte dig mod direkte kontakt med lægemidlet. Ovennævnte gælder også ved opblanding af zinkoxid i foderet til smågrise de første 14 dage efter fravænning. Det er dit ansvar at sikre, at alt andet foder ikke indeholder mere end de tilladte 150 mg/ kg. Side 11 af 27

12 Medicineringsteknik 3: Medicinering via drikkevand Medicinering via drikkevand er en mere sikker metode end medicinering via foder, dels fordi der er større chance for at syge grise drikker end at de æder og dels fordi det er let at lave en præcis opblanding. Der vil dog altid være et større spild, idet meget drikkevand lander i stierne/ gyllekanalen uden først at have været igennem grisene. Type Dosering via trug eller vandautomat Dosering via drikkevand v.h.a. medicinblander Anvendelsesområde Doseringssikkerhed Krydskontaminering Velegnet til mindre grupper af grise (sti) Velegnet til medicin af hele staldafsnit Opblandingen er præcis og hurtig Doseringen afhænger af grisenes tørst Grisene skal have adgang til medicineret vand i mindst 16 timer i døgnet* Opblanding er præcis og enkel. Koncentration skal tilrettelægges således at grisene har adgang til medicin i mindst 16 timer i døgnet.* 1 gris drikker ca. 1 liter vand pr 10 kg legemsvægt pr døgn Lav risiko. Forudsætter at trug og vandingsautomater rengøres grundigt inden de tages i brug til andre grise Lav risiko Forudsætter rengøring af blander og tilbehør efter endt brug For at øge den personlige sikkerhed er det vigtigt at du beskytter dig mod kontakt med medicinen. Brug derfor handske og maske under opblandingen og under rengøringen af de beholdere, du bruger til opblanding. Hvis du får medicin på kroppen, skal du straks vaske det af under rindende vand. * mindst 16 timers adgang, skal sikre at alle grise får lejlighed til at optage medicineret vand. For korte daglige behandlingslængder kan betyde at de svage grise ikke behandles optimalt. Hvor meget drikker grise om dagen? Når du skal medicinere via drikkevandet er det vigtigt at vide, hvor meget vand du kan forvente, at grisene drikker i løbet af et døgn: Tallene er kun vejledende og kan svinge meget Smågrise, ungsvin, slagtesvin, polte Drægtige søer Diegivende søer Orner 1 liter pr. 10 kg gris liter liter 8-10 liter Side 12 af 27

13 Undgå opformering af antibiotika resistente bakterier Bilagsmateriale til kursus i medicinhåndtering Hver gang du anvender antibiotika til behandling af bakterielle infektioner, er der risiko for, at der opformeres bakterier, der er modstandsdygtige (resistente) overfor det pågældende antibiotikum. Det betyder, at behandling fremover vil være helt uden effekt eller bliver ringere end du forventer. Hertil kommer, at opformering af resistens i husdyrholdet kan få en negativ indflydelse på folkesundheden, dels fordi mennesker kan angribes af bakterier, der forekommer almindeligt i dyreholdet og dels fordi resistensegenskaber kan overføres fra de bakterier, der forekommer i dyrene til de bakterier, der angriber mennesker Det er derfor afgørende vigtigt, at du bruger antibiotika med omtanke! Brug kun antibiotika, når det er nødvendigt Du skal altid bruge den korrekte dosering Det er vigtigt at stille den korrekte diagnose Brug det rigtige antibiotikum Du skal anvende en tilstrækkelig lang behandlingstid Undgå unødig lang behandlingstid Det er ikke lovligt at anvende forebyggende medicinering Grise, der lider af smitsom sygdom skal isoleres i sygehus Som hovedregel skal kun syge dyr behandles. Behandler du raske dyr, bruger du mere antibiotika end nødvendigt, og derved øger du risikoen for opformering af resistente bakterier i besætningen. Lave doseringer betyder, at du ikke får den effekt af behandlingen, som du forventer. Ved lav dosering vil endnu flere resistente bakterier overleve behandlingen, og de vil herefter kunne spredes i besætningen og overføre deres resistensgener til andre bakteriearter. For at få det bedste behandlingsresultat skal du bruge et antibiotikum, hvor du kan forvente, at bakterien er fuldt følsom. Den første forudsætning er, at du stiller den korrekte diagnose. Anvender du et antibiotikum, hvor bakterien ikke er fuldt følsom, får du ikke den forventede effekt og der vil være øget risiko for opformering af resistens. Udebliver effekten skal der indsendes materiale til en resistensundersøgelse. Du skal ikke stoppe behandlingen før dyret er helbredt. Stopper du for tidligt, er der risiko for tilbagefald og risiko for opformering af resistente bakterier Jo mere antibiotika du bruger desto større er risikoen for opformering af resistens. Stop derfor behandlingen når dyrene er raske. Hvis du derimod har en begrundet formodning om, at dyret er blevet eller vil blive smittet, og det derfor vil udvikle sygdom i nærmeste fremtid, er det tilladt at behandle grise i inkubationsfasen Isolering i sygehus/sti gør det lettere at give dyrene en effektiv behandling og kan hindre at syge dyr smitter raske. Når syge dyr isoleres i sygesti skal de ikke konkurrere med de raske om plads, foder og vand. Side 13 af 27

14 Behandlingsvejledning Søer Pattegris e Smågrise Slagtesvin Sygdom Lægemiddel Dosis og varighed Slagtefrist dage Farefeber Yverbetændelse Mælkemangel Tilbageholdt efterbyrd Halthed (Ingen tegn på infektion) klovbyld Knuderosen Ledbetændelse Diarre, spædgrise Diarre 2-3 uger Mellemørebetændelse Utrivelighed Coccidiose Utrivelighed Fravænningsdiarre Regional tarmbet.: Enkeltdyr Regional tarmbet. Flokbeh. Fravænningsdiarre Halebid Hævet med betændelse Diarre Halebid Hævede haler med betændelse Ledbetændelse Side 14 af 27

15 Medicinske rutiner Sygdom Lægemiddel Dosis-varighed Slagtefrist dage Patte grise Smågri se Navlebetændelse Anæmi Fravænningsdiarre Vaccinationsrutiner Polte og søer Gylte og søer Gylte og søer Polte Sygdom Vaccine Dosis og tidspunkt Fosterdød Tarmbrand, Type C Coli-infektion Regional tarmbetændelse Side 15 af 27

16 Kapitel 3: Velfærd Aflivning; Hvornår og hvordan? Dyr, der lider af kroniske sygdomstilstande, hvor der ikke er nogen udsigt til snarlig bedring/helbredelse, og hvor det må formodes at dyret har smerter Pattegrise der vejer mindre end 5 kg Grise over 5 kg legemsvægt skal aflives med boltpistol Smågrise og slagtesvin 6 mm cash special o lilla patron 9 mm blitz boltpistol o Grøn el. Gul patron o Rød patron (unge søer/orner) Søer og orner Cash Magnum pistol o 6 mm rød patron Smågrise, slagtesvin, polte: Boltpistolen skal placeres midt på panden 2-3 cm over øjenhøjden Hvornår? Hvordan? Ifølge dyreværnsloven skal du sikre at de dyr, du har i din varetægt ikke udsættes for unødig lidelse og smerte. Kan aflives ved at knuse hovedskallen ned i cementgulvet. Hvor skal der skydes? Søer og orner Boltpistolen skal placeres 5 cm over øjenhøjde og 1-1,5 cm til siden for midtlinien Fikser grisen med en trynebrems Når grisen er skudt skal den afblødes ved at åbne de store halsvener. Side 16 af 27

17 Sygestier til smågrise og slagtesvin Lovkrav Kapacitet Antal dyr pr sygesti Svin som er syge eller skadede, kan opstaldes midlertidigt i sygestier Der skal være et tilstrækkeligt antal sygestier, således at der altid er mindst én sygesti klar til at modtage syge dyr Blødt leje i 2/3 af stien Ingen træk Dobbelt areal Ekstra varme Mulighed for isolation af enkelt grise Frisk vand og foder 2% stipladser bør være sygestier 3% stipladser bør være opsamlingstier. 4,6 m 2 6,2 m 2 7,8 m kg kg kg kg Sygestier til søer og polte Lovkrav Kapacitet Krav Svin som er syge eller skadede, kan opstaldes midlertidigt i sygestier Der skal være et tilstrækkeligt antal sygestier, således at der altid er mindst én sygesti klar til svin Blødt leje i 2/3 af stiarealet Ingen træk Dobbelt areal Ekstra varme Mulighed for isolation af enkelt grise Frisk vand og foder Soen skal have mulighed for at vende sig ubesværet plads til mindst 5% af de drægtige søer der skal være mulighed for at opstalde søer enkeltvis Max 3 dyr pr sti 2,8m 2 pr. so Min 3,5 m 2 i en sti 2/3 af stien med blødt leje Blødt (drænet) gummimåtte med strøelse Drænet leje med strøelse Side 17 af 27

18 Rode og beskæftigelsesmateriale Bilagsmateriale til kursus i medicinhåndtering Krav: Smågrise, slagtesvin og avlsdyr skal have permanent adgang til både rode- og beskæftigelsesmateriale Accepterede materialer: Organisk materiale Halm, hø, træ, savsmuld, svampekompost, tørv eller en blanding Pektinaffald Interaktive foderautomater Anvendelse: Skal tildeles på gulvet eller i gulvniveau enten fritliggende eller fastgjort. Undtagelse: Søer og gylte, der er opstaldet i bygninger, der er blevet taget i brug inden lovændringens ikrafttræden d. 15. maj 2003 Materialer der ikke accepteres Metalkæder, plastbolde, plastredskaber, kunstige gummigrisehaler, bildæk og lignende Materialer, der er så tilsvinet at grisene finder det uinteressant Aviser, imprægneret træ Mængde: se tabel Materiale til redebygning, skal være tilgængeligt for alle søer, med mindre gyllesystemet gør det teknisk umuligt. Generelt gælder at materialet ikke må være så tilsvinet, at grisene finder det uinteressant Materiale Krav Rodemateriale Halmhæk Automat med blokke af halm/spagnum 60 cm hvis der er adgang fra 3 sider ellers 80 cm. Beskæftigelsesmateriale Ingen nej Ja Mængde pr 18 smågrise, avlssvin eller slagtesvin Ja Ja 1 1. Der skal altid være blokke eller rimelige rester heraf i automaten Reb på gulvet Ja Ja 2 Reb der ikke ligger på gulv Halm / spagnum blokke på gulv Strøelse tildelt på gulv Træklodser eller grene på gulv Træklodser /grene ligger ikke på gulvet Foder via automater Grisene skal arbejde aktivt for at få foder nej Ja 2 Ja Ja 2 eller rimelige rester heraf Ja Ja Tilstrækkeligt Ja Ja 2 Nej Ja 2 Ja Nej Dybstrøelse Ja Ja Side 18 af 27

19 Huldvurdering Tabel 1 1. Mager 2. Tynd 3. Tilpas 4. Kraftig 5. Fed Indfalden haleparti. Halerod stikker tydeligt frem. Skarp ryg, hvor torntappe kan både ses og palperes Bækkenknogler kan palperes tydeligt Ribben kan tydelig ses og palperes Haleroden stikker frem Ryggen markeret Torntappe kan ikke ses men tydeligt palperes Ribben er dækkede, men kan tydeligt palperes Soen er rund Ribben og torntappe kan lige netop føles ved palpation Soen er rund Ribben og torntappe kan ikke tydeligt palpereres Ribben og torntappe kan ikke palperes. Fedtansamlinge r mellem bagbenene Side 19 af 27

20 Håndtering og vurdering af skuldersår hos søer - handlingsplan Det er vigtigt at der reageres straks, når der optræder skulderskader Grad 1: Skaden viser sig som en rød hævelse over skulderkammen. Soen skal straks have en gummimåtte eller andet skånsomt underlag at ligge på. Soen skal have sårbehandling efter dyrlægens anvisning Grad 2: Skaden viser sig som en overfladisk sårdannelse. Soen skal straks have en gummimåtte eller andet skånsomt underlag at ligge på. Soen skal have sårbehandling efter dyrlægens anvisning. Hvis såret ikke hurtigt heler skal soen fravænnes og placeres i en sygesti med blødt underlag (strøelse eller gummimåtte). Soen skal slagtes snarest muligt. Grad 3: Skaden viser sig ved en dyb sårdannelse, der trænger ned i underhuden dog uden at involvere skulderbladet. Ifølge lovgivningen betragtes en grad 3 skuldersår som vanrøgt og soen skal straks aflives. Soen kan ikke slagtes og vil blive politianmeldt Grad 4: Skaden er så dyb at den underliggende skulderbladskam er involveret. Soen skal straks aflives. Soen kan ikke slagtes og vil blive politianmeldt! Side 20 af 27

21 Forebyggelse af skuldersår Bilagsmateriale til kursus i medicinhåndtering Hvad skal man være opmærksom på? Undgå at forskrække søerne, så de pludselig kaster sig op at stå - sørg for at optræde roligt og forudsigeligt. Sørg for at søerne har et passende huld, når de indsættes i farestalden (15-20 mm rygspæk) Farebøjler må først spændes ind den dag soen farer Sørg for at farebøjlerne spændes helt ud allerede på andendagen efter faring Giv søerne en gummimåtte allerede fra dag et i farestalden Hvorfor? Nogle søer kaster sig fra sideleje til brystleje og risikere at ramme farebøjlen med meget stor kraft. Dette kan give anledning til betydelig skade i det underliggende væv (blødninger og blodansamlinger). Jo mere blødt væv, der ligger over skulderkammen desto bedre beskyttet er soen mod skader. Jo mere rund hun er desto lettere har hun ved at rulle fra sideleje til brystleje. Jo mindre plads soen har til at rulle om i brystleje- desto større er risikoen for at hun vil kaste sig ind i farebøjlen, når hun skal rejse sig. Et blødere underlag reducerer risikoen for trykskader og betyder at soen har et skridsikkert underlag. Side 21 af 27

22 Opbevaring og afhentning af døde dyr Bekendtgørelse om opbevaring af døde dyr: 1. juni 2007 Opbevaring Opbevaring uden køl eller frost: 1. Skyggefuldt 2. Hævet fra jorden 3. Sikret mod ådselædere 4. Passende afstand (besætning/ offentlig vej) 5. Hvis overdækning, skal den være fast 6. Tilgængelig for afhentningsmateriel via fast tilkørselsvej Opbevaring via køl / frost: Kravene 1-5 bortfalder Afhentning (tilmelding) Åben opbevaring: Indenfor 24 timer efter død Container Senest 5 dage efter påfyldning er begyndt. På køl Senest 3 uger efter påfyldning er begyndt Når bedrifter er større end 500 dyreenheder kræves et cementeret underlag samt overdækning. Vejledning fra Daka Bio-industries: : Køleboks Kadaverkappe Special container Nogle kommuner kræver foranstaltninger mod nedsivning Dyr til afhentning skal være hele. Obducerede dyr skal være syet sammen Side 22 af 27

23 Kapitel 4: Skemaer til egenkontrol og audit Skema til kvalitetskontrol vedrørende rode- og beskæftigelses materiale CHRnr: Aldersgruppe Audit dato, underskrift, kommentar Løbe-drægt Farestald Smågrise Ungsvin R B R B R B R B Dato Halmhæk Automat m blokke af halm el. Sphagnum Reb på gulv Reb, ikke på gulv Halm/sphagnum i blokke på gulv Strøelse på gulv Træklodser el. Grene på gulv Træklodser/grene ophængt Foder via strengautomat Dybstrøelse Dato for stalds ibrugtagning Dato og ejerunderskrift R: rodemateriale B: beskæftigelsesmateriale Side 23 af 27

24 Skema til kvalitetskontrol vedrørende opbevaring og afhentning af døde dyr CHR. Nr.: Opbevaring Afhentning(tilmelding) Audit dato og underskrift Opbevaring uden køl/frost Åben opbevaring Skyggefuldt Indenfor 24 timer efter død Sikret mod ådselædere Hævet fra jorden Passende afstand til vej Fast overdækning Tilgængelig for afhentning Opbevaring på køl/frost Tilgængelig for afhentning Ejers underskrift Container På køl Senest 5 dage efter påbegyndt påfyldning Senest 3 uger efter påbegyndt påfyldning Side 24 af 27

25 Skema til kvalitetskontrol med vandmedicinering. CHR nr.: Doserings kontrol Kontrol af krydskontaminering Personlig sikkerhed Medicin i trug/ automat Medicinering via medicinblander Antal kg gris beregnes Antal kg gris beregnes dato Medicin doseres via Medicin doseres via Målerbæger Målebæger Vægt Vægt Dosering efter døgnoptagelse på 1 liter pr 10 kg legemsvægt Adgang til medicineret vand i mindst 16 timer pr døgn Mobile vandingsstationer rengøres efter endt brug Der bruges handsker og maske under opblanding Dosering efter døgnoptagelse på 1 liter pr 10 kg legemsvægt Adgang til medicineret vand i mindst 16 timer pr døgn Medicinblander og beholder til stamopløsning rengøres efter endt brug Der bruges handsker og maske under opblanding Audit: dato og underskrift Side 25 af 27

26 Skema til kvalitetskontrol vedrørende fodermedicinering: CHR nr.: Opblanding i foderautomat Opblanding i cementblander Hjemmebland er Våd/tør Type Doseringskontrol Krydskontaminat ion Kg grise beregnes Topdressing Dosering via måleske Dosering via vægt Ingen risiko Adgang i mindst 16 timer Foderlægemiddel Kg grise beregnes Dosering via måleske Dosering via vægt Adgang i mindst 16 timer/dg Kg grise beregnes Dosering via måleske Dosering via vægt Blande tid Adgang i mindst 16 timer Kg grise beregnes Dosering via måleske Dosering via vægt blandetid Adgang i mindst 16 timer Indlægsseddel kontrolleres Ingen risiko Rengøring af blander efter brug Separat foderstreng Rengøring af fælles foderstreng Separat fodersilo og foderstreng Rengøring af silo og foderstreng Personlig sikkerhed Handsker og maske under opblanding Handsker og maske under opblanding Handsker og maske under opblanding Handsker og maske under opblanding Ingen berøring med foderlæge midlet Audit: Side 26 af 27

27 Side 27 af 27 Bilagsmateriale til kursus i medicinhåndtering

Hvad kan vi gøre ved det?

Hvad kan vi gøre ved det? Hvad dør grisene af? Hvad kan vi gøre ved det? 1 Dødelighed i farestalden Gennemsnit Bedste 25% Bedste 10% 13,3% 12,5% 12,3% Hvis man i 1000 søer går fra 17-12% døde = 0,8 fravænnet gris mere pr. kuld

Læs mere

Anvendelse af vacciner (i soholdet) Lars Erik Larsen, dyrlæge, Ph.d, Dipl. ECPHM Professor i Veterinær Virologi

Anvendelse af vacciner (i soholdet) Lars Erik Larsen, dyrlæge, Ph.d, Dipl. ECPHM Professor i Veterinær Virologi Anvendelse af vacciner (i soholdet) Lars Erik Larsen, dyrlæge, Ph.d, Dipl. ECPHM Professor i Veterinær Virologi Indhold Lidt basalt om vacciner VACCINER HVILKE, HVORDAN, HVORNÅR, HVORFOR, HVOR MEGET, HVORFRA?

Læs mere

DANISH Produktstandard Oktober 2010. Produktstandard for produktion af Englands-grise

DANISH Produktstandard Oktober 2010. Produktstandard for produktion af Englands-grise Indsigt Vækst Balance DANISH Produktstandard Oktober 2010 Produktstandard for produktion af Englands-grise Version 8, oktober 2010 Introduktion Denne produktstandard med tilhørende bilag om Egenkontrolprogram

Læs mere

Behandling og forebyggelse af farefeber. Margit Andreasen, dyrlæge, PhD, VSP og Gitte Nielsen, dyrlæge, Svinevet

Behandling og forebyggelse af farefeber. Margit Andreasen, dyrlæge, PhD, VSP og Gitte Nielsen, dyrlæge, Svinevet Behandling og forebyggelse af farefeber Margit Andreasen, dyrlæge, PhD, VSP og Gitte Nielsen, dyrlæge, Svinevet Farefeber - hvorfor er det interessant? Smertefuldt for soen Nedsætter mælkeydelsen Påvirker

Læs mere

Egenkontrol med dyrevelfærd. Godkendt af Fødevarestyrelsen juli 2011. Branchekode for dyrevelfærd i besætninger med svin

Egenkontrol med dyrevelfærd. Godkendt af Fødevarestyrelsen juli 2011. Branchekode for dyrevelfærd i besætninger med svin Egenkontrol med dyrevelfærd Godkendt af Fødevarestyrelsen juli 2011 Branchekode for dyrevelfærd i besætninger med svin Denne branchekode er Videncenter for Svineproduktions vejledning om god produktionspraksis

Læs mere

Branchekode for dyrevelfærd i besætninger med svin

Branchekode for dyrevelfærd i besætninger med svin VIDEN VÆKST BALANCE Godkendt af Fødevarestyrelsen oktober 2013 Branchekode for dyrevelfærd i besætninger med svin Opfylder minimumskravet til et egenkontrolprogram Denne branchekode er Videncenter for

Læs mere

Undgå Gult Kort. Kongres for Svineproducenter 2011 Gerben Hoornenborg, Dyrlæge, Vet-Team Ole Lund, konsulent LMO

Undgå Gult Kort. Kongres for Svineproducenter 2011 Gerben Hoornenborg, Dyrlæge, Vet-Team Ole Lund, konsulent LMO Undgå Gult Kort Kongres for Svineproducenter 2011 Gerben Hoornenborg, Dyrlæge, Vet-Team Ole Lund, konsulent LMO Formål med manualen: Samle viden og erfaringer Enkelt og anvendeligt Fokus på diarré hos

Læs mere

Et godt bentøj. Dyrlæge Elisabeth Okholm Nielsen

Et godt bentøj. Dyrlæge Elisabeth Okholm Nielsen Et godt bentøj Dyrlæge Alle vil have gode ben Soen Driftslederen Velfærd Ejeren Arbejdsglæde Banken Økonomi Side 2 Alle vil have gode ben Soen Driftslederen Velfærd Arbejdsglæde Det koster svineproducenterne

Læs mere

3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE

3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE 3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE ERFARING NR. 1404 Tre besætninger producerede hver 10 hold PRRS-fri smågrise, selvom soholdet var PRRS-positivt. Dette var muligt på trods

Læs mere

45. Fodring af smågrise fokus på antibiotikaforbrug. Chefforskere Ken Steen Pedersen & Hanne Maribo, VSP

45. Fodring af smågrise fokus på antibiotikaforbrug. Chefforskere Ken Steen Pedersen & Hanne Maribo, VSP 45. Fodring af smågrise fokus på antibiotikaforbrug Chefforskere Ken Steen Pedersen & Hanne Maribo, VSP Disposition Fravæningsdiarré årsag og behandling Fravænning Foder og foderstrategi Lawsonia-lignende

Læs mere

Få det optimale ud af dit hjemmeblanderi

Få det optimale ud af dit hjemmeblanderi Få det optimale ud af dit hjemmeblanderi Peter Mark Nielsen, LMO Tommy Nielsen, VSP Program Systematik i blandeladen Få anlægget til at køre optimalt Formalingsgrad Opblanding af antibiotika Lovgivning

Læs mere

PRODUKTSTANDARD FOR ENGLANDSGRISE JANUAR 2015. Videncenter for Svineproduktion

PRODUKTSTANDARD FOR ENGLANDSGRISE JANUAR 2015. Videncenter for Svineproduktion PRODUKTSTANDARD FOR ENGLANDSGRISE JANUAR 2015 Videncenter for Svineproduktion Introduktion Denne produktstandard med tilhørende bilag om Egenkontrolprogram (jf. bilag 1) sammenfatter kravene til produktion

Læs mere

Information om MRSA af svinetype

Information om MRSA af svinetype Information om MRSA af svinetype Til dig og din husstand, hvis du dagligt arbejder i en svinestald (eller på anden måde arbejdermed levende svin) - eller har fået påvist MRSA af svinetype (kaldet MRSA

Læs mere

Færre døde og aflivede smågrise og slagtesvin

Færre døde og aflivede smågrise og slagtesvin KAMPAGNE FOR DYREVELFÆRD Færre døde og aflivede smågrise og slagtesvin Dansk Svineproduktion Axeltorv 3 DK-1609 København V Telefon 3373 2700 Fax 3311 2545 www.dansksvineproduktion.dk 2 FÆRRE DØDE OG AFLIVEDE

Læs mere

Dyrlægeaften, KHL. 9 dyrlæger et kontor Ole Rømersvej 7 6100 Haderslev www.svinevet.dk. Dyrlægeaften, KHL, 10.10.2012. Dyrlægeaften, KHL, 10.10.

Dyrlægeaften, KHL. 9 dyrlæger et kontor Ole Rømersvej 7 6100 Haderslev www.svinevet.dk. Dyrlægeaften, KHL, 10.10.2012. Dyrlægeaften, KHL, 10.10. Dyrlægeaften, KHL 9 dyrlæger et kontor Ole Rømersvej 7 6100 Haderslev www.svinevet.dk 1 Hvad er planen? Generelt om vaccinationer i soholdet hvad er nødvendigt? Dybdegående omkring PCV-2 vaccination skal/skal

Læs mere

MINUS 30 FODERENHEDER VSP største demoprojekt

MINUS 30 FODERENHEDER VSP største demoprojekt 26-02-2015 MINUS 30 FODERENHEDER VSP største demoprojekt Svinerådgiver Jakob Nielsen, Gefion Driftsleder Lars Frederiksmose, I/S Nordahl I/S NORDAHL ALLAN OG CHRISTIAN NORDAHL 650 søer 7 kg 400 søer 30

Læs mere

Omkostninger til vaccination. Kan der spares på de dyre dråber?

Omkostninger til vaccination. Kan der spares på de dyre dråber? Omkostninger til vaccination. Kan der spares på de dyre dråber? Cost / benefit analyse på lægemiddelomkostninger v. Helle D Kjærsgaard Svinefagdyrlæge MBA Medicinforbrug DB tjek/regnsskab Top 5 Gennemsnit

Læs mere

Farestien 2012, 16 og 20 Chefforsker, cand. agro Lisbeth Brogaard Petersen og Chefforsker, cand. agro, Ph.D Vivi Aarestrup Moustsen

Farestien 2012, 16 og 20 Chefforsker, cand. agro Lisbeth Brogaard Petersen og Chefforsker, cand. agro, Ph.D Vivi Aarestrup Moustsen Farestien 2012, 16 og 20 Chefforsker, cand. agro Lisbeth Brogaard Petersen og Chefforsker, cand. agro, Ph.D Vivi Aarestrup Moustsen Dw 25307 1 Disposition Kassesti med so i boks Løsdrift 1 2 1 6 2 0 Side

Læs mere

Host, lort og hale på rette sted

Host, lort og hale på rette sted Host, lort og hale på rette sted Joachim Glerup Andersen LMO Søften Præsentation Rådgiver omkring klima og ventilation i slagtesvin, smågrise og sostalde. Er på/fra staldgangen. Turbo på slagtesvin, vækstmanagement

Læs mere

Det påhviler ejeren at indhente tilladelser, der er nødvendige efter anden lovgivning.

Det påhviler ejeren at indhente tilladelser, der er nødvendige efter anden lovgivning. ødevarestyrelsen KONTOR OR HUSDYRSUNDHED 18.08.2011 J.nr.: 201120230100717/HEHE Opbevaringsfaciliteter til opbevaring af døde produktionsdyr Døde produktionsdyr skal bortskaffes efter biproduktforordningens

Læs mere

Behandling med Enbrel

Behandling med Enbrel Gentofte Hospital Medicinsk Afdeling C Niels Andersens Vej 65 2900 Hellerup Patientinformation Behandling med Enbrel Hvad er Enbrel? Enbrel indeholder stoffet Etanercept og er et af de såkaldte biologiske

Læs mere

HØJ FARINGSPROCENT GÅ SYSTEMATISK TIL OPGAVEN

HØJ FARINGSPROCENT GÅ SYSTEMATISK TIL OPGAVEN KONGRES 2009 WWW.DANSKSVINEPRODUKTION.DK EMAIL: DSP-INFO@LF.DK HØJ FARINGSPROCENT GÅ SYSTEMATISK TIL OPGAVEN Erik Bach og Anja Kibsgaard Olesen Videnscenter for Svineproduktion DAGSORDEN Faringsprocent

Læs mere

Fokus på fodring og huldstyring af drægtige søer. Chefforsker Lisbeth Ulrich Hansen VSP Svinerådgiver Lars Winther LandboNord

Fokus på fodring og huldstyring af drægtige søer. Chefforsker Lisbeth Ulrich Hansen VSP Svinerådgiver Lars Winther LandboNord Fokus på fodring og huldstyring af drægtige søer Chefforsker Lisbeth Ulrich Hansen VSP Svinerådgiver Lars Winther LandboNord Hvorfor er huldet vigtigt? Normal huld giver Flere totalfødte i efterfølgende

Læs mere

Hold sundheden oppe og sygdommen ude. Rikke Skrubel og Kirsten Pihl SPF, Sundhed og Diagnostik, rådgivningsdyrlæger

Hold sundheden oppe og sygdommen ude. Rikke Skrubel og Kirsten Pihl SPF, Sundhed og Diagnostik, rådgivningsdyrlæger Hold sundheden oppe og sygdommen ude Rikke Skrubel og Kirsten Pihl SPF, Sundhed og Diagnostik, rådgivningsdyrlæger Disposition PED og ASF to alvorlige virussygdomme truer Danmark Eksportbiler Udlevering

Læs mere

BoPil transponder-system (ESF)

BoPil transponder-system (ESF) BoPil transponder-system (ESF) BoPil transpondere - optimal foderkontrol og management af drægtige søer. Velafprøvet * Brugervenligt * Yderst driftssikkert Egenskaber ved BoPil s transpondere Foder: Fodring

Læs mere

Høj sundhed er en forudsætning sådan gør vi. Boje og Eriksen Landbrug I/S v. Lasse Eriksen

Høj sundhed er en forudsætning sådan gør vi. Boje og Eriksen Landbrug I/S v. Lasse Eriksen Høj sundhed er en forudsætning sådan gør vi Boje og Eriksen Landbrug I/S v. Lasse Eriksen Disposition 1 Generelt information for Boje og Eriksen 2 Information om driften 3 Sundhed 4 På den anden side ændringerne

Læs mere

Tjekskema 1: MEDICINKONTROL AF DYRLÆGE

Tjekskema 1: MEDICINKONTROL AF DYRLÆGE Medicinkontrol og supervision af dyrlæger 2010 J.nr.: 2010-V4-74- / (journaliseres) (initialer) Stamoplysninger Tjekskema 1: MEDICINKONTROL AF DYRLÆGE Internt arbejdsdokument til brug for 1 Besøgsdato:

Læs mere

Fravænning lørdag. Konsekvenser for pattegrisene?

Fravænning lørdag. Konsekvenser for pattegrisene? Fravænning lørdag Konsekvenser for pattegrisene? Præsentation Keld Sommer Landboforeningen Gefion Svinerådgiver Nicolai Weber LVK Svinedyrlægerne Øst Svinedyrlæge Menuen 1.Indledning 2.Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Farestier til løse søer

Farestier til løse søer TEMA Fremad - hvordan? Farestier til løse søer Svineproducent Søren Larsen, Aagaard Chefforsker Vivi Aarestrup Moustsen, Ph.D., M.Sc., VAM@LF.DK, Stalde & Miljø 1 Farestier til løsgående søer Hvad kan

Læs mere

Svineproducent Torsten Troelsen, Herning

Svineproducent Torsten Troelsen, Herning Svineproducent Torsten Troelsen, Herning Uddannet landmand, merkonomfag Købte gården i fri handel 1. juni 2002 275 søer + slagtesvin, 96 ha og 1 ansat 2.800 m2 under tag Leveregler 1. Det er fint at vide,

Læs mere

DANISH PRODUKTSTANDARD JANUAR 2015 VERSION 2. Videncenter for Svineproduktion

DANISH PRODUKTSTANDARD JANUAR 2015 VERSION 2. Videncenter for Svineproduktion DANISH PRODUKTSTANDARD JANUAR 2015 VERSION 2 Videncenter for Svineproduktion Introduktion Denne produktstandard med tilhørende bilag om Egenkontrolprogram (Bilag 1) sammenfatter kravene til produktion

Læs mere

Medicin til Dyr. Dette er de mediciner der sælges fra Dyrlægeembedet i Ilulissat.

Medicin til Dyr. Dette er de mediciner der sælges fra Dyrlægeembedet i Ilulissat. Medicin til Dyr Medicin til Dyr Dette er de mediciner der sælges fra Dyrlægeembedet i Ilulissat. Almindelig medicin til hunde som sælge fra kommunen (ikke alle kommuner): Medicin som er receptpligtig Sovepiller

Læs mere

Parasitter hos marsvin.

Parasitter hos marsvin. Parasitter hos marsvin. Dette særtryk omhandler de tre mest almindelige hud- og pelsparasitter man finder hos marsvin: Skab, lus og ringorm. Skab kræver dyrlægens hjælp og receptpligtig medicin, hvor de

Læs mere

Velkommen til staldseminar 2013. Direktør Nicolaj Nørgaard 08-05-2013

Velkommen til staldseminar 2013. Direktør Nicolaj Nørgaard 08-05-2013 Velkommen til staldseminar 2013 Direktør Nicolaj Nørgaard 08-05-2013 VSP s bud på udviklingen af den danske svineproduktion Direktør Nicolaj Nørgaard 08-05-2013 04.06.2013 Docuwise / 1234567890 Indsæt

Læs mere

Vi giver dig midlerne til at nå målet. Prøv vores kundeportal. Tilbud og aktuelle varer september + oktober

Vi giver dig midlerne til at nå målet. Prøv vores kundeportal. Tilbud og aktuelle varer september + oktober Prøv vores Få en lidt nemmere hverdag med online foderbestilling og mulighed for gode ter på katalogvarer. www.dlg.dk/ Tilbud og aktuelle varer september + oktober Vi giver dig midlerne til at nå målet

Læs mere

Innovative løsninger til fremtidens landmand. Prøv vores nye kundeportal. Tilbud og aktuelle varer marts + april. www.dlg.

Innovative løsninger til fremtidens landmand. Prøv vores nye kundeportal. Tilbud og aktuelle varer marts + april. www.dlg. Prøv vores nye kundeportal Få en lidt nemmere hverdag ved online foderbestilling og mulighed for gode ter på katalogvarer. www.dlg.dk/kundeportal Tilbud og aktuelle varer marts + april Innovative løsninger

Læs mere

Input fra workshops Styr på soholdet

Input fra workshops Styr på soholdet Input fra workshops Styr på soholdet VSP.LF.DK VSP-INFO@LF.DK Kongres for svineproducenter 27. Oktober 2010. GRUPPE 1 Fra polt til gylt med succes. Hvad kunne I bruge fra oplægget? Sodødelighed ikke reduceret

Læs mere

Regel- og lovgrundlag. Niels Henrik Henriksen Dansk Akvakultur

Regel- og lovgrundlag. Niels Henrik Henriksen Dansk Akvakultur Regel- og lovgrundlag Niels Henrik Henriksen Dansk Akvakultur Lovgivning, baggrund EU-Forordning fra 2005 I Artikel 1 står der at reglerne gælder alle levende hvirveldyr. EU-Kommissionen fastslog i 2006

Læs mere

HANEGALS SLAGTECONTAINER

HANEGALS SLAGTECONTAINER HANEGALS SLAGTECONTAINER Etableret i 1994 ved Hanegal Landbrug i Voel, Silkeborg. Har fungeret som slagtehus fra 1994 til 2007. Der har i denne periode også været tilsluttet opskæring, pølsemageri, koge-

Læs mere

Best Practice i løbeafdelingen Ved Projektleder Marie Louise Pedersen Kongres for svineproducenter, Herning, 2013

Best Practice i løbeafdelingen Ved Projektleder Marie Louise Pedersen Kongres for svineproducenter, Herning, 2013 Best Practice i løbeafdelingen Ved Projektleder Marie Louise Pedersen Kongres for svineproducenter, Herning, 2013 Målet Finde søer, som er i brunst, og inseminere på det rigtige tidspunkt Udføre brunstkontrol

Læs mere

Indlægsseddel: Information til brugeren. Dalacin. 10 mg/ ml kutanopløsning Til udvortes brug clindamycinphosphat

Indlægsseddel: Information til brugeren. Dalacin. 10 mg/ ml kutanopløsning Til udvortes brug clindamycinphosphat Indlægsseddel: Information til brugeren Dalacin 10 mg/ ml kutanopløsning Til udvortes brug clindamycinphosphat Læs denne indlægsseddel grundigt, inden De begynder at bruge dette lægemiddel, da den indeholder

Læs mere

Reproduktion få et godt resultat. Dyrlæge Anja Kibsgaard Olesen Ø vet

Reproduktion få et godt resultat. Dyrlæge Anja Kibsgaard Olesen Ø vet Reproduktion få et godt resultat Dyrlæge Anja Kibsgaard Olesen Ø vet 2 årsager til manglende faring Fejl ved etablering af drægtighed Fejl ved opretholdelse af drægtighed Et samspil af mange faktorer

Læs mere

Tilsyn udført dato: 19-06-2012. Miljøgodkendelse/Tilladelse: Kap. 5 (før 2007) 10 11 12 16 19

Tilsyn udført dato: 19-06-2012. Miljøgodkendelse/Tilladelse: Kap. 5 (før 2007) 10 11 12 16 19 Skelbækvej 2 6200 Aabenraa Telefon direkte: 7376 7283 Email: jnp@aabenraa.dk Miljøtilsyn på landbrugsejendom Acadresag: 07/50725 Ankomst: 9.00 Afgang: 10.00 1. Ejendommen Navn: Søren Winum Jessen Ejendommens

Læs mere

Dyrlægemøde ved Midtjysk Svinerådgivning. 14 december 2012. Pia R. Heiselberg Dyrlæge i HyoVet Specialpraksis i svinesygdomme

Dyrlægemøde ved Midtjysk Svinerådgivning. 14 december 2012. Pia R. Heiselberg Dyrlæge i HyoVet Specialpraksis i svinesygdomme Dyrlægemøde ved Midtjysk Svinerådgivning 14 december 2012 Pia R. Heiselberg Dyrlæge i HyoVet Specialpraksis i svinesygdomme 1 Agenda Introduktion Reproduktion 1. Data Poltealder ved løbning Polte rekruttering

Læs mere

KLAMYDIA HOS SØER. Sørup Herregård. 27. januar 2015. Dyrlæge Flemming Thorup. Ø-vet s årsmøde.

KLAMYDIA HOS SØER. Sørup Herregård. 27. januar 2015. Dyrlæge Flemming Thorup. Ø-vet s årsmøde. KLAMYDIA HOS SØER Dyrlæge Flemming Thorup Ø-vet s årsmøde. Sørup Herregård. 27. januar 2015 okt. 94-95 apr. 95-96 okt. 95-96 apr. 96-97 okt. 96-97 apr. 97-98 okt. 97-98 apr. 98-99 okt. 98-99 apr. 99-2000

Læs mere

Hvorfor skal hunden VACCINERES?

Hvorfor skal hunden VACCINERES? Hvorfor skal hunden VACCINERES? Derfor skal hunden vaccineres Hunden skal vaccineres for at beskytte den mod alvorlige sygdomme, som man ikke har nogen effektiv behandling imod, hvis den bliver smittet.

Læs mere

Sygepolitik for Børnehaven Spiren

Sygepolitik for Børnehaven Spiren Sygepolitik for Børnehaven Spiren Vi har nu udformet en ny sygepolitik i Spiren. Hensigten med at lave en sygepolitik er at give forældre og personale nogle overordnede retningslinjer. Sygepolitikken vil

Læs mere

ABORTER OG KLAMYDIA Dyrlæge Flemming Thorup, VSP, SEGES Danvet Årsmøde

ABORTER OG KLAMYDIA Dyrlæge Flemming Thorup, VSP, SEGES Danvet Årsmøde ABORTER OG KLAMYDIA Dyrlæge Flemming Thorup, VSP, SEGES Danvet Årsmøde Brædstrup 13. marts 2015 UDVIKLINGEN I FARINGSPROCENT I E-KONTROLLERNE (1995 2002 2013) VI HAR FÅET NYE PROBLEMER Der er flere aborter

Læs mere

Region Hovedstaden. Mange infektioner går over af sig selv uden antibiotika

Region Hovedstaden. Mange infektioner går over af sig selv uden antibiotika Region Hovedstaden Mange infektioner går over af sig selv uden antibiotika November 2012 Din krop helbreder selv langt de fleste almindelige infektioner Kroppens eget immunforsvar er effektivt mod mange

Læs mere

HVAD GØR DE BEDSTE? Projektleder Thomas Sønderby Bruun Videncenter for Svineproduktion. PattegriseLIV Regionale kampagnemøder 3.-10.

HVAD GØR DE BEDSTE? Projektleder Thomas Sønderby Bruun Videncenter for Svineproduktion. PattegriseLIV Regionale kampagnemøder 3.-10. HVAD GØR DE BEDSTE? Projektleder Thomas Sønderby Bruun Videncenter for Svineproduktion PattegriseLIV Regionale kampagnemøder 3.-10. marts 2015 MÅLSÆTNINGEN ER KLAR Dan: Der skal overleve en gris mere pr.

Læs mere

Bedre mavesundhed. Lisbeth Jørgensen, projektchef, VSP & Elisabeth Okholm Nielsen, chefforsker, VSP. Kongres for svineproducenter i verdensklasse 2014

Bedre mavesundhed. Lisbeth Jørgensen, projektchef, VSP & Elisabeth Okholm Nielsen, chefforsker, VSP. Kongres for svineproducenter i verdensklasse 2014 Bedre mavesundhed Lisbeth Jørgensen, projektchef, VSP & Elisabeth Okholm Nielsen, chefforsker, VSP Kongres for svineproducenter i verdensklasse 2014 Mavesår på dagsordenen Topmøde Dyrevelfærd Pattegriseoverlevelse

Læs mere

Dalby Børnehuse. Vejledning i forbindelse med sygdom.

Dalby Børnehuse. Vejledning i forbindelse med sygdom. Dalby Børnehuse Vejledning i forbindelse med sygdom. Når jeres barn starter i institutionen: I den første periode jeres barn er i institutionen, kan I opleve, at jeres barn er mere modtageligt for sygdomme,

Læs mere

Hygiejne i kabyssen. - gode råd til skibets egenkontrol. En vejledning til rederi- og skibsledelse samt kabyspersonalet

Hygiejne i kabyssen. - gode råd til skibets egenkontrol. En vejledning til rederi- og skibsledelse samt kabyspersonalet Hygiejne i kabyssen - gode råd til skibets egenkontrol En vejledning til rederi- og skibsledelse samt kabyspersonalet God hygiejne er hele tiden at tænke sig om, når man laver mad til andre. For at begrænse

Læs mere

Faglig dag i vest Svinestalde. Bygningsrådgiver Cathrine Magrethe Bak. Agenda. Planlæg det rationelle byggeri Licitationsresultater

Faglig dag i vest Svinestalde. Bygningsrådgiver Cathrine Magrethe Bak. Agenda. Planlæg det rationelle byggeri Licitationsresultater Faglig dag i vest Svinestalde Bygningsrådgiver Cathrine Magrethe Bak Agenda Planlæg det rationelle byggeri Licitationsresultater Tal fra virkeligheden Løbestalde anno 2015 Lovgivning & anbefalinger Lukning

Læs mere

Branchekode for egenkontrol med dyrevelfærd i kvægbesætninger

Branchekode for egenkontrol med dyrevelfærd i kvægbesætninger Branchekode for egenkontrol med dyrevelfærd i kvægbesætninger Branchekoden er godkendt af Fødevarestyrelsen den 1. juli.2010 Lovmæssige krav er markeret ved en firkantet parentes med henvisning til relevant

Læs mere

SVAMPEINFEKTIONER SVAMP. infektioner, der opstår som følge af en ubalance i hudens mikroorganismer

SVAMPEINFEKTIONER SVAMP. infektioner, der opstår som følge af en ubalance i hudens mikroorganismer Svamp SVAMPEINFEKTIONER Svamp og svampesporer findes overalt også på mennesker men det er langtfra alle typer, der giver problemer. De seneste år er der dog konstateret et stadig stigende antal svampeinfektioner

Læs mere

KORREKT HÅNDTERING AF MEDICIN

KORREKT HÅNDTERING AF MEDICIN KORREKT HÅNDTERING AF MEDICIN ET VÆRKTØJ FOR PLEJEHJEM, HJEMMEPLEJEN OG BOSTEDER - ansvar, sikkerhed og opgaver LÆSEVEJLEDNING Denne pjece er et værktøj for personalet på plejehjem, i hjemmeplejen og på

Læs mere

Kimberly-Clark Mic-Key udskiftningssonde

Kimberly-Clark Mic-Key udskiftningssonde Kimberly-Clark Mic-Key udskiftningssonde Trouble shooter Indholdsfortegnelse Spørgsmål vedr. brug og pleje Side Mic-Key sonden 1. Det er svært at få Mic-Key knappen sat i igen, hvorfor?... 2 2. Skal Mic-Key

Læs mere

FRAVÆNNING AF EFTERNØLERE

FRAVÆNNING AF EFTERNØLERE Støttet af: FRAVÆNNING AF EFTERNØLERE MEDDELELSE NR. 1019 Efternølere, som blev fravænnet direkte til en optimeret smågrisesti, klarede sig lige så godt som efternølere, der fik en ekstra uge i farestalden

Læs mere

VIDEN VÆKST BALANCE. Produktionssikre stalde til økologiske grise og frilandsgrise

VIDEN VÆKST BALANCE. Produktionssikre stalde til økologiske grise og frilandsgrise VIDEN VÆKST BALANCE Produktionssikre stalde til økologiske grise og frilandsgrise Oktober 2014 ion er at angive anbeoduktionssikre stald rise i perioden efter cipper er: lave byggeil grisene og velfungemulig

Læs mere

MRSA - hvad er ret og hvad er vrang? Margit Andreasen, chefforsker, dyrlæge, Ph.d. Tinna Ravnholt Urth, hygiejnesygeplejerske, Region Nordjylland

MRSA - hvad er ret og hvad er vrang? Margit Andreasen, chefforsker, dyrlæge, Ph.d. Tinna Ravnholt Urth, hygiejnesygeplejerske, Region Nordjylland MRSA - hvad er ret og hvad er vrang? Margit Andreasen, chefforsker, dyrlæge, Ph.d. Tinna Ravnholt Urth, hygiejnesygeplejerske, Region Nordjylland MRSA - hvad er ret og hvad er vrang? Er MRSA så farlig

Læs mere

HYGIEJNE OG MADLAVNING

HYGIEJNE OG MADLAVNING HYGIEJNE OG MADLAVNING 2 Hygiejne og madlavning 02 // Hygiejne og madlavning 02 // Varm op 03 // Køl af 05 // Spred ikke bakterier 06 // Spred ikke virus 06 // Opbevaring af fødevarer 06 // Holdbarhed

Læs mere

OPTIMAL BRUG AF ANTIBIOTIKA: ESTIMERING AF VÆGT FOR SMÅGRISE 7-30 KG.

OPTIMAL BRUG AF ANTIBIOTIKA: ESTIMERING AF VÆGT FOR SMÅGRISE 7-30 KG. Støttet af: OPTIMAL BRUG AF ANTIBIOTIKA: ESTIMERING AF VÆGT FOR SMÅGRISE 7-30 KG. NOTAT NR. 1341 Når man kender indsættelsesvægten og den daglige tilvækst hos smågrisene, så kan man beregne hvor meget

Læs mere

Mælkeskummer. Model Nr: 2137. Generel vejledning om pleje og sikkerhed

Mælkeskummer. Model Nr: 2137. Generel vejledning om pleje og sikkerhed Mælkeskummer Model Nr: 2137 Generel vejledning om pleje og sikkerhed Tak, fordi du har valgt en elektrisk mælkeskummer. Apparatet er designet og fremstillet efter høje standarder, og ved korrekt brug og

Læs mere

VIPIGLETS DE FØRSTE TAL

VIPIGLETS DE FØRSTE TAL VIPIGLETS DE FØRSTE TAL PROGRAM Baggrund Lommebogen teori og tal Obduktioner teori og tal Opsamling Diskussion og spørgsmål BAGGRUND OG MATERIALE Hvad? Undersøge risikofaktorer for pattegrisedødelighed

Læs mere

EKSEM EKSEM. og behandling er stort set de samme for alle typer eksem.

EKSEM EKSEM. og behandling er stort set de samme for alle typer eksem. Eksem EKSEM Eksem er en kløende hudlidelse, som kan optræde overalt på kroppen. Det er en slags betændelsestilstand i huden, der ikke skyldes bakterier. Huden bliver rød og hævet, og måske er der små vandblærer.

Læs mere

Brug af Altresyn. Niels Thing Engholm/Krogsgård

Brug af Altresyn. Niels Thing Engholm/Krogsgård Brug af Altresyn Niels Thing Engholm/Krogsgård KORT OM BEDRIFTEN To ejendomme Engholm og Krogsgård Ejer Erik W. Andersen Har været driftsleder siden år 2004 I år 2005/2006 udvidet til 1170 søer på Krogsgård.

Læs mere

BETJENINGSVEJLEDNING FOR PERCOSTAR KAFFEMASKINE

BETJENINGSVEJLEDNING FOR PERCOSTAR KAFFEMASKINE BETJENINGSVEJLEDNING FOR PERCOSTAR KAFFEMASKINE Dette apparat er i overensstemmelse med følgende direktiver: Fabrikanten forbeholder sig ret til ændring af maskinen eller indholdet af manualen, uden forudgående

Læs mere

varskrivelse 131 praktiserende læg Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion Patientinformation

varskrivelse 131 praktiserende læg Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion Patientinformation Patientinformation Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion varskrivelse 131 praktiserende læg Et europæisk projekt for praktiserende læger LUFTVEJSINFEKTIONER I ALMEN PRAKS Virus eller

Læs mere

Ved du det? Om smitstoffer og spredning af smitte. - og hvordan du kan håndtere det

Ved du det? Om smitstoffer og spredning af smitte. - og hvordan du kan håndtere det Ved du det? Om smitstoffer og spredning af smitte - og hvordan du kan håndtere det Hvorfor bliver man syg? Smitstoffer Smittekilder Smitteveje Modtagelighed hos den enkelte Smitstoffer Mikroorganismer,

Læs mere

Rygspækmåling - kan jeg bruge det i min besætning og hvad får jeg ud af det?

Rygspækmåling - kan jeg bruge det i min besætning og hvad får jeg ud af det? Rygspækmåling - kan jeg bruge det i min besætning og hvad får jeg ud af det? Vet-Team Årsmøde UCH 11. november 2014 Projektleder Thomas Bruun, Ernæring & Reproduktion Agenda 1300 FEso pr. årsso som mål

Læs mere

Vigtige regler for hold af heste i Danmark!

Vigtige regler for hold af heste i Danmark! Vigtige regler for hold af heste i Danmark! Alle, der beskæftiger sig med heste, skal forholde sig til en lang række love og regler, herunder EU regler om bl.a. transport, foderhygiejne, ejerforhold, konsumstatus

Læs mere

Faringsovervågning. Projekt Faringsovervågning. Faringsovervågning trin for trin. Resultater. Fase 0. Fase 1. Fase 2. Fase 3

Faringsovervågning. Projekt Faringsovervågning. Faringsovervågning trin for trin. Resultater. Fase 0. Fase 1. Fase 2. Fase 3 Faringsovervågning Projekt Faringsovervågning I alt 13 besætninger deltog i ersindsamlingen De udvalgte besætninger skulle have minimum 13% dødfødte af totalfødte svært at finde! Hvad lærte vi og hvad

Læs mere

Antibiotika? kun når det er nødvendigt!

Antibiotika? kun når det er nødvendigt! Antibiotika? kun når det er nødvendigt! Brug af antibiotika kan føre til, at bakterierne bliver modstandsdygtige over for antibiotika. Det kan dermed blive sværere at få bugt med en ny infektion. Antibiotika

Læs mere

Varme til pattegrisene - de første timer er afgørende!

Varme til pattegrisene - de første timer er afgørende! Varme til pattegrisene - de første timer er afgørende! Trine Sund Kammersgaard, Agronom, PhD. Svinerådgiver, Midtjysk Svinerådgivning PhD. Projekt ved Aarhus Universitet, Foulum og Wageningen University,

Læs mere

Supplementsprodukter med merværdi. Prøv vores nye kundeportal. Tilbud og aktuelle varer maj + juni

Supplementsprodukter med merværdi. Prøv vores nye kundeportal. Tilbud og aktuelle varer maj + juni Prøv vores nye kundeportal Få en lidt nemmere hverdag ved online foderbestilling og mulighed for gode rabatter på katalogvarer. www.dlg.dk/kundeportal Tilbud og aktuelle varer maj + juni Supplementsprodukter

Læs mere

Efter fjernelse af en tand

Efter fjernelse af en tand N r. 3 2 Efter fjernelse af en tand Hvad kan man spise? Får man eftersmerter? Hvad gør man, hvis kinden hæver? Læs mere om, hvad du kan forvente, når du har fået en tand trukket ud Efter fjernelse af en

Læs mere

Viden vækst balance. Produktionssikre stalde til økologiske grise og frilandsgrise

Viden vækst balance. Produktionssikre stalde til økologiske grise og frilandsgrise Viden vækst balance Produktionssikre stalde til økologiske grise og frilandsgrise Oktober 0 Valg af stiprincip Formålet med denne publikation er at angive anbefalinger til indretning af den produktionssikre

Læs mere

Swine Innovation Centre Sterksel

Swine Innovation Centre Sterksel Swine Innovation Centre Sterksel Sammenhængen mellem farestaldens faktorer og produktiviteten i klima- og slagtesvineholdet Hvor vigtigt er det at få grisene i gang med at æde før og efter fravænning?

Læs mere

Indlægsseddel: Information til brugeren. CANESTEN, vaginalcreme 1 % Aktivt stof: Clotrimazol

Indlægsseddel: Information til brugeren. CANESTEN, vaginalcreme 1 % Aktivt stof: Clotrimazol Indlægsseddel: Information til brugeren CANESTEN, vaginalcreme 1 % Aktivt stof: Clotrimazol Læs denne indlægsseddel grundigt. Den indeholder vigtige informationer. Du kan få Canesten uden recept. For at

Læs mere

Rengøring skema G- Line Tattoo Danmark

Rengøring skema G- Line Tattoo Danmark Rengøring skema G- Line Tattoo Danmark Take your cleaning and Hygiene standards to an entirely new level with the revolutionizing, three- step effect of Guardian Technology. G-Line Tattoo - Rengøringsskema

Læs mere

Fjernelse af galdeblæren ved galdesten

Fjernelse af galdeblæren ved galdesten Hillerød Hospital Kirurgisk Afdeling Fjernelse af galdeblæren ved galdesten Patientinformation September 2012 Forfatter: Overlæge Lisbeth Dammegaard, Kirurgisk Afdeling IntraNord Hillerød Hospital Kirurgisk

Læs mere

gode om arbejde med kemikalier

gode om arbejde med kemikalier gode om arbejde med kemikalier 10 GODE RÅD OM ARBEJDE MED KEMIKALIER Her er 10 gode råd om arbejde med farlige kemikalier. De 10 gode råd handler om principperne for forebyggelse, og hvordan man sikrer

Læs mere

Patientvejledning. Fillers. Ikke-permanente (Hyaluronsyre ) mod rynker Cosmetic

Patientvejledning. Fillers. Ikke-permanente (Hyaluronsyre ) mod rynker Cosmetic Patientvejledning Fillers Ikke-permanente (Hyaluronsyre ) mod rynker Cosmetic Fillers kan give din hud ny volumen og spændstighed. Ung hud er jævn og elastisk. Den inde holder bl.a. meget hyaluronsyre,

Læs mere

Fødevarestyrelsen vil hvert år opdatere tabellerne og udmelde de tal, der skal benyttes i forbindelse med bødefastsættelsen.

Fødevarestyrelsen vil hvert år opdatere tabellerne og udmelde de tal, der skal benyttes i forbindelse med bødefastsættelsen. Oversigt over de enkelte kategorier af strafbare forhold i lovforslag L 90/2005 lov om hold af dyr og lov om dyrlæger Bødestørrelserne omtalt i denne oversigt finder anvendelse på overtrædelser begået

Læs mere

Giv mere luft og varme og få et lavere antibiotikaforbrug. Dyrlæge Helle Haugaard Jessen, HYOVET Seniorprojektleder Erik Damsted, Stalde og Miljø

Giv mere luft og varme og få et lavere antibiotikaforbrug. Dyrlæge Helle Haugaard Jessen, HYOVET Seniorprojektleder Erik Damsted, Stalde og Miljø Giv mere luft og varme og få et lavere antibiotikaforbrug Dyrlæge Helle Haugaard Jessen, HYOVET Seniorprojektleder Erik Damsted, Stalde og Miljø Intro: Helle Haugaard Jessen, Dyrlæge, HyoVet Erik Damsted,

Læs mere

Elkedel Brugsanvisning

Elkedel Brugsanvisning Tillykke med købet af denne elkedel! Læs venligst brugsanvisningen omhyggeligt, inden elkedelen tages i brug, og gem brugsanvisningen til fremtidig brug. Elkedel Brugsanvisning Model: MK-17S17C Sikkerhedsforanstaltninger

Læs mere

Operation med pandeløft. - information til patienter

Operation med pandeløft. - information til patienter Operation med pandeløft - information til patienter Pandeløft Ved et pandeløft løftes panden ved et kirurgisk indgreb. Afhængig af ønsket resultat kan operationen udføres på forskellige måder. Ønskes

Læs mere

Pasningsvejledning til marsvin

Pasningsvejledning til marsvin Pasningsvejledning til marsvin Fakta om marsvin: Alder og størrelse: Marsvin bliver omkring 4-5 år, enkelte helt op til 10 år. Et fuldvoksent marsvin vejer omkring 900-1200 g. Enkelte racer bliver lidt

Læs mere

Hygiejnepolitik Formål: Smitte:

Hygiejnepolitik Formål: Smitte: Hygiejnepolitik Formål: Formålet med at have en hygiejneplan er, at forebygge og begrænse smitsomme sygdomme blandt børn og personale. Vi ønsker ikke at skabe et sterilt hospitalsmiljø, derfor handler

Læs mere

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om brystforstørrende operation

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om brystforstørrende operation Viborg Privathospital - Patientinformation Alt hvad du bør vide om brystforstørrende operation Velkommen til Viborg Privathospital Denne vejledning er tænkt som en kort information om sygdommen, om den

Læs mere

FØRSTEHJÆLP TIL HESTEN

FØRSTEHJÆLP TIL HESTEN FØRSTEHJÆLP TIL HESTEN Birkerød Rideforening Mandag den 14. januar 2008 Hans-Christian Matthiesen KOLIK Hvad er kolik? Årsager til kolik Typer af kolik Symptomer Hvad gør man, når hesten har kolik? Behandling

Læs mere

Hvad er atopisk eksem

Hvad er atopisk eksem Hvad er atopisk eksem Atopisk eksem, også kaldet børneeksem og astmaeksem giver tør hud med kløe og rødme. Omkring hvert 3. barn udvikler atopisk eksem. Eksemet starter ofte før 2 års alderen, og de fleste

Læs mere

code of practice / 2009 regelsæt for danish crowns svine- og soandelshavere

code of practice / 2009 regelsæt for danish crowns svine- og soandelshavere code of practice / 2009 regelsæt for danish crowns svine- og soandelshavere 2 x.x / xxxxxxxxxxxxxxxxxxx udgivet af: Danish crown Fotograf: Claus Petersen Design og tryk: Datagraf 3 indhold Baggrund 4 formål

Læs mere

En sikker vej til højere mælkeydelse: Optimal kalvepasning. Klientmøde Kalvslund, d. 28. februar 2013

En sikker vej til højere mælkeydelse: Optimal kalvepasning. Klientmøde Kalvslund, d. 28. februar 2013 En sikker vej til højere mælkeydelse: Optimal kalvepasning Klientmøde Kalvslund, d. 28. februar 2013 Program 1. Råmælk Jette 2. Smitteforebyggelse Anne Marie 3. Diarre Ninna 4. Fodring & tilvækst Ole God

Læs mere

Bedste praksis for håndtering af bekæmpelsesmidler

Bedste praksis for håndtering af bekæmpelsesmidler Bedste praksis for håndtering af bekæmpelsesmidler Anbefalingerne er udarbejdet i LIFE-projektet TOPPS, som har til formål at forebygge punktkildeforurening med pesticider. Transport 1. Transporter bekæmpelsesmidler

Læs mere

Hygiejne. Et oplæg til vuggestuepædagoger syd for grænsen. Sabine Brix-Steensen maj 2010

Hygiejne. Et oplæg til vuggestuepædagoger syd for grænsen. Sabine Brix-Steensen maj 2010 Hygiejne Et oplæg til vuggestuepædagoger syd for grænsen. Sabine Brix-Steensen maj 2010 Hygiejne Kommer fra den græske gudinde Hygieia, der var sundhedens gudinde. Hygiejne er en videnskab omkring menneskets

Læs mere

Sygdomstegn hos kaniner

Sygdomstegn hos kaniner Sygdomstegn hos kaniner Er min kanin syg hvad betyder symptomet? Dette er ikke en fyldestgørende afdækning af sygdomme hos kaniner. Det kan jeg ikke give, da jeg ikke er dyrlæge. Skemaet er udarbejdet

Læs mere