Hvidbog til. Planstrategi15

Transkript

1 Hvidbog til Planstrategi15

2 Indhold Indledning 3 Oversigt over svar 3 Temaer i planstrategien 4 2 Ver. 2. juni 2016 Hvidbog

3 Indledning Hvidbogen samler høringssvar og sætter dem i forhold til indholdet af Planstrategi Det er alene 5 personer og foreninger, der har kommenteret på planstrategien og fremsat ideer til ændringer. En række af de rejste ideer og ændringsforslag kan dog ikke indarbejdes ved den endelige vedtagelse, idet forslagene skal analyseres nærmere og drøftes i relevante fora. Ideerne kan senere munde ud i konkrete ændringer i kommende større revision af helhedsplanen og gennemførelse af handlingskatalog for Jammerbugt Kommune. Hvidbogen er udarbejdet i marts-maj 2016, og den indeholder indkomne bemærkninger og kommentarer til alle indkomne bemærkninger og ændringsforslag til Planstrategi Vi går efter forskellen Læsevejledning Hvidbogen læses bedst med samtidig opslag i planstrategiens enkelte temaer. Hvidbogen er opdelt i to hovedafsnit. Dels en oversigt over indkomne bemærkninger, dels en gennemgang af høringssvar med tilknyttede kommentarer. For hvert svar er angivet kommentarer og konsekvenser. Dette materiale foreslås behandlet ved økonomiudvalgets behandling af planstraegien den samt ved kommunalbestyrelsens behandling af samme den Ændringerne giver ikke anledning til formulering af ændringsforslag. Sekretariatet, Jammerbugt Kommune, Toftevej 43, 9440 Aabybro Spørgsmål kan rettes på tlf eller irj@jammerbugt.dk Oversigt over svar På denne side ses en oversigt over indkomne svar i offentlighedsfasen Ideerne er indsendt af følgende forskellige aktører: Nr. Afsender Emne A Jørn Baandrup Vilkår og globale muligheder B Jørn Baandrup Spørgsmål til planstrategien om arbejdspladser, ressourcer og energi mv. C Initiativgruppe for børnehaver i Pandrup-Kåsområdet v/pernille Schou Begrundet forslag om en idrætsbørnehave D Jammerbugt v/søren Rosenberg Begrundede bemærkninger til strandbeskyttelse, energi, naturvisioner og naturgenopretning - samt supplerende bemærkninger om kommunens grønne arealer, løse hunde og forstyrrelser på stranden Planstrategi 2015 Jammerbugt Kommune 3

4 Kommentarer til planstrategien Høringssvar og kommentarer til planstrategien er søgt struktureret efter sidetal. Side Afsender Forslag Kommentar 6 Jørn Baandrup 9 Jørn Baandrup 10 g Jørn Baandrup 12 Initiativgruppen i Pandrup-Kaas området 16 Jørn Baandrup 16 Jørn Baandrup 16 Jørn Baandrup Vilkår og globale muligheder Afsnittet Klimaforandringer... bør udvides med mine kommentarer lige efter ekstreme vejrforhold. Tekst: Vi ønsker at reducere energiforbruget ved anvendelse af miljørigtige metoder og materialer ved driftsopgaver, byggeri og anlæg. Offentlig/privat samarbejde Jeg mangler dokumentation for at Jammerbugt Kommune er nogle af de bedste til at udbyde og indgå offentlig-private samarbejder. Arbejdspladser Hvordan kan Jammerbugt stille krav til investorer, om at den udvikling de sætter i gang, understøtter kvalitet og realiserer det stedbundne potentiale? Tusinde tak for muligheden for at kommentere på oplægget til planstrategien, hvilket vi sætter utrolig stor pris på. I planstrategien er der nogle gode betragtninger, som er med til at understøtte visionen og ønsket om en 3. børnehave i forbindelse med Jetsmark Idrætscenter. Vi kan med stor glæde læse at der fødes flere børn i området end landsgennemsnittet. Desuden har flere to biler, hvilket siger noget om ønsket til at vælge at være mobil i forhold til at benytte det rette og bedste tilbud for vores børn. En Idrætsbørnehave kunne være et udmærket tilbud til at tiltrække flere brugere til både Idrætscentret og Børnehaven og udnytte synergieffekten mellem disse. Vi kan læse i strategien at der er undersøgelser der viser at borgerne i kommunen dyrker meget motion. Det vil derfor være naturligt for mange at vælge en Idrætsbørnehave til sit barn, der ligger samme sted, hvor mor, far og søskende alligevel skal til sport. Vi glæder os meget til at læse den endelige strategi. Vi deltager gerne i dialogen omkring formulering af handlingskatalog og glæder os til, der indbydes til debat omkring dette. Fokus på ressourcer og energi. Findes der et kortmateriale, hvoraf jeg kan se risikoen for oversvømmelser? Side 16 Endvidere er vi åbne... Hvordan skal denne sætning forstås? Kommunetillæg Jetsmark Energiværk har opstillet solfangere! Afsnittet er formuleret af alle de nordjyske kommuner i fællesskab, og den samme tekst går igen i de andre nordjyske kommuners planstrategi. I de kommunale nøgletal har vi gennem flere år haft en høj andel af offentlige-private samarbejder Det gør vi eksempelvis via projekter som en indgang og i det kommende arbejde med at efterleve visionen og tænke mere på at vejlede og gå efter forskellen. Synspunkterne er noterede. Afsenderene blev inviteret til workshop i Jetsmarkhallen. I helhedsplanens beskrivelse af klimatilpasningsafsnit er der mere. klima/klimatilpasning/ Desuden har Naturstyrelsen en kortportal, hvor der kan vises oplysninger: aspx Vi vil lytte, være nysgerrige og tage en tidlig dialog, for i tide at være opmærksomme på udfordringer og nye muligheder, der er relevante i forhold til situationen i Jammerbugt Kommune. Det er noteret.. 4 Hvidbog

5 Side Afsender Forslag Kommentar 16 Fremtidens energiforsyning: I Aabybro er det nye fjernvarmeværk ved at være klar til brug. Men i et fremtidig scenarie, vil forslå, at man overvejer at udnytte de underjordiske varmekilder, som ligger to kilometer nede i undergrunden, som enten centralt eller decentralt varmekilde for fjernvarmeværkerne. Tidligere undersøgelser fra bl.a. Birkelse området har vist at potentialet for geo-termi er stort. Det vil spare naturressourcer ved at bruge f.eks. flis og halm, og derved bevare flere træer og tilbageføre halm til jorden, ved at udnytte geotermien fra undergrunden. 16 Danmarks Naturfredningsforening i Jammerbugt har med interesse læst kommunalbestyrelsens visioner for den nye planstrategi, som vi hermed vil kommentere og samtidigt vil vi komme med bemærkninger på fremtidige visioner for især naturområdet, som naturligvis har s store bevå-genhed. Kystbyer og strandbeskyttelse: er enige i at kystbyer skal være så attraktive som muligt, ved moderniseringer og kunne udbygges, så evt. slidte hoteller, turistbyer eller lign. vil kunne få et løft. Men det skal være i respekt for den 300 meter strandbeskyttelseslinje som friholder byggeri. finder det meningsløst, også set i et turismeperspektiv at ændre de forhold, som både vi fast-beboere og turisterne i fællesskab værdsætter. Vi mener at turismen skal udvikle sig i harmoni med lokalsamfundene og de autentiske værdier. Netop turisterne sætter stor pris på de frie kyster og adgangen til dem, vel og mærke. D N Jammerbugt forventer og har en stor tiltro til, at vores lokalpolitiker, ikke vil arbejde med ideer og forslag om at bebygge den nære kyst, med sommerhusgrunde, hoteller eller forlystelser, inden-for strandbeskyttelseslinjen. 16 Fremtidens Naturvisioner: I Planstrategien er der udmærkede visioner for friluftslivet og naturen. Jammerbugt Kommune og naturligvis også Danmarks Naturfredningsforening er bevist om naturens tiltrækningskraft på både turister og lokalbefolkningen. Vi vil gerne give det et ekstra løft, som tilgodeser biodiversiteten i høj grad, men samtidigt også kan være med til at formidle Jammerbugtens fine natur, endnu me-re. Fredning af Klim Strand og omgivelser: Jammerbugt vil gerne opfordre til et samarbejde med Jammerbugt Kommune for udpegningen af mere sammenhængende naturområde i området ved Klim Strand og parabelklitterne ved Nørre og Søndermile og til Vester Thorup Klitplantage. I øje-blikket arbejdes der på et jordfordelingsprojekt med flere interessenter, hvor RealDania Fonden muligvis vil investere i det unikke naturområde. vil gerne gå skridtet videre ved at lave en sam-let fredning for dette område, som kan sikre - også i fremtiden - de store naturværdier, her iblandt de sjældne nordatlantiske parabel klitter. I dag er området 3 beskyttet, men det hindre ikke tilgroning af nåletræer. En fredning derimod, med indsats på naturplejen, gør at uønskede nåletræer i klitheden fjernes. Udover at de markante parabelklitter igen bliver synlige, vil man kunne have et kæmpe stort sammenhængende naturområde, fra Nationalpark Thy, langs med kyststrækningen helt til Rødhus, som kunne blive en ny NaturNationalpark Han Herred - landets største naturområde! Synspunkterne er noterede. Synspunkterne er noterede, og vil indgå i det videre arbejde på tværs af områder og forvaltninger. I det store tværsektorielle projekt Collective impact er det intentionen at sikre de stedbundne værdier i området omkring Klim Bjerg. Det skal ske ved at aktivere lodsejere og lokalbefolkning i området. Et af de væsentlige formål er at sikre en større bevidsthed hos lodsejer og lokalbefolkning om de store naturværdier området. Tanken er at et lokalt engagement i naturbevarelse kan giver det bedste grundlag for en langsigtet pleje og bevarelse. Planstrategi 2015 Jammerbugt Kommune 5

6 Side Afsender Forslag Kommentar Naturgenopretning af Helledi Sø og Lundergård Mose: Jammerbugt Kommune er i gang med en forundersøgelse af at genskabe Helledi Sø. vil gerne opfordre til, at man samtidigt også arbej-der med en undersøgelse af at naturgenoprette Lundergård Mose i samme område. Vi mener at ca. 500 hektar i Lundergård Mose plus de ca. 70 hektar i Helledi Sø er egnede til at sætte under vand ved en simpel standsning af pumpeafvandingen. Landbruget i dag drives højdemæssigt under søbunden af Helledi Sø og hele området pumpeafvandes ved et løft på ca. 2,5 meter op i Hune Bæk. Danmarks Naturfredningsforening kan se flere store fordele, ved en storstilet naturgenopretning af området, som vil være realistisk at finde interesserede fonde til, da en del fonde gerne vil inve-stere i naturen. Samtidigt kan f.eks. midler fra VE-puljen, gør at projektet samlet set kan realiseres. Hermed nærme man sig et naturgenopretningsprojekt i Filsø-klassen. Sammenligningen med Filsø er også uundgåelig i og med, at området er et turistområde, hvor sommerhusene ligger på en snor hele vejen mellem Blokhus og Løkken. Til oplysning tiltrækker Filsø besøgende om året og allerede i 2014 toppede listen over de mest populære turistmål ved Henne Strand. Fordele ved naturgenopretning af Helledi Sø og Lundergård Mose: Større biodiversitet Reduceret kvælstofudledning til Limfjorden. Klimagevinst ved genopretning til mose/sø som dermed holder på co2. Fugle og evt. fiske interesser for turisme Mulighed for en turistattraktion med fabelagtig udsigt fra toppen af Briketfabrikken, der kan an-vendes som informationscenter/ressourcemuseum. Naturgenopretning af Ingstrup Sø I øjeblikket er der stor opmærksomhed på vandløbs evnen i vandløbene pga. dyrkede marker lig-ger under vand, efter store nedbørsmængder. Der er mange rigtige løsninger, hvis man finder det problematisk med de oversvømmede marker. Det mest naturlige vil være et stop af landbrugsare-aler langs med åen, og således genskabe å-dalene og bevar de ferske enge, udyrkede. For Ryå vandløbet kunne Jammerbugt Kommune i samarbejde med Hjørring Kommune samt Brønderslev/Dronninglund Kommune arbejde for at genskabe en af Vendsyssels tidligere større sø og vådområde, Ingstrup Sø. Ved en genopretning af denne sø, som tidligere var bagopvande for Ryå, vil det kunne mindske oversvømmelser langs med Ryå. Danmarks Naturfredningsforening i Jammerbugt har med interesse været med til de åbne dialog møder, hvor udvalgsformanden redegjorde for det generelle arbejde indenfor plan og miljø området, som er s fokus område. I den efterfølgende debat opstod der gode ideer på natur og miljø området, og derfor vil Jammerbugt nu forslå Jammerbugt Kommune nogle syns-punkter og forslag, efter parolen - vi går efter forskellen - med fokus på en endnu mere grøn profil. Der pågår en undersøgelse af mulighederne for at gøre arealerne i den tidligere Hellede Sø vådere. Den gamle sø er udlagt som potentielt lavbundsområde. Formålet er at undersøge om området kan genskabes som en lavvandet sø. Formålet er gennem vådlægning at reducere udledning af CO2 fra de meget organiske jorde. Forundersøgelse og efterfølgende realisering er finansieret gennem den pulje der er afsat til lavbundsprojekter. Da det kun er er den gamle sø, der er udlagt som lavbund, omfatter forundersøgelse og en eventuel efterfølgende realisering kun dette område. Aktiviteter i Lundergård Mose kan derfor ikke finansieres gennem denne ordning. Jammerbugt Kommune er i samarbejde med Brønderslev Kommune ved at undersøge mulighederne for at begrænse oversvømmelserne langs Ryå. Et af de forslag som vil blive beregnet / vurderet er tilbageholdelse af vand i tilløb til Ryå. Det vil også gælde for Tiendebæk og Ingstrup Sø. Ideerne indgår i arbejdet med planstrategien og det videre arbejde 6 Hvidbog

7 Side Afsender Forslag Kommentar Kommunens grønne arealer: Jammerbugt Kommune er den største jordbesidder i kommunen, med deraf mange grønne arealer. Generelt er bevoksning for de fleste grønne områder, ren kulturgræs. Forvaltningsmæssigt bliver græsset holdt pæn nede ved hyppige slåninger, da det er normal praksis. vil gerne forslå en mere naturvenlig drift, hvor græsset bliver højere, således blomster kan nå at spire samt blomstre inden græsslåmaskinen kommer igen. Således opnås større biodiversitet, græshopper, insekter og sommerfugle mm. har på denne mere naturvenlig drift, bedre levevilkår. Vej og parkafdelingens ansatte som har til arbejde at klippe græs, ville i stedet kunne få tildelt andre arbejdsopgave, som f.eks. naturpleje på fredede arealer. I øvrigt er velvidende om at kommunen har begrænset brug af ukrudtsmidler, nærmest nul, men vil alligevel nævne at Jammerbugt Kommune bør ophøre med alt brug af sprøjtegift, uanset at problem arter som hybenrose eller tornblad er svære at bekæmpe. Foto vedlagt med tekst: Portalen til Aabybro - rundkørsel som flittigt bliver klippet - Hvorfor ikke nøjes med 40 dages mellemrum i vækstsæsonen? De grønne arealer langs vejene udgør en stor del af naturoplevelsen i det dyrkede landskab, og har dermed stor æstetisk værdi og betydning for landskabets udseende. De fleste mennesker opfatter umiddelbart en blomstrende vejkant som et positivt syn. Vi forsøger derfor også at begrænse rabatklipningen i forsommeren, så klipning kun udføres for at sikre det sikkerhedsmæssige i trafikafviklingen. På de smalle veje vil høj vegetation efterhånden indsnævre kørebanen og genere trafikafviklingen, herunder især de mange, der benytter de små veje til cykling. På de større veje vil kantpæle og vejtavler efterhånden blive dækket af vegetationen. Derfor klipper vi et enkelt skår langs disse veje specielt ved og omkring vejkryds og oversigtsarealer. Det giver så også som sidegevinst, at dyr, der passerer vejbanen, har en større chance for at orientere sig, og dermed undgår en evt. påkørsel når vejbanen passeres. Nogle af de planter, der vokser på vejkanterne, er vildformer eller forvildede kulturformer af urteagtige markafgrøder. Hvor disse planter optræder i større mængder i nærheden af frøafgrøder, vil der være risiko for, at der ved krydsbestøvning sker en værdiforringelse af frøafgrøden enten ved en mindre frøproduktion eller ved en produktion af ringe kvalitet. Derfor slås hele rabatarealet allerede i forsommeren ved de arealer, der støder op til marker med frøafgrøder. Det er vi i øvrigt også lovmæssigt forpligtiget til. Først ved efterårsklipningen bliver hele rabat- og grøftearealet klippet. For at bevare vejkanterne som artsrige samfund er det nødvendigt med en vis regelmæssig slåning. En sådan slåning muliggør bevarelse af særlige plantesamfund, der ellers vil kunne gro til med stærkere planter. Vejkanternes græsarealer bør generelt slås 1 gang om året i efteråret for at fremme en stor variation af blomster. I 2013 indgik vi en aftale med Jammerbugt om, at vi på enkelte udpegede vejstrækninger, dele af Rødhusvej og Kystvejen samt et område ved Grønne Strand, skulle lave differentieret slåning af vejrabatter og grøftekanter af hensyn til naturens interesser. Den aftale kører fortsat. Det er vores vurdering, at der ved den anvendte metode er en god balance mellem de trafiksikkerhedsmæssige hensyn og ønsket om blomstrende vejrabatter. Med hensyn til brug af pesticider, så anvender vi i dag en meget lille mængde glyphosat til at bekæmpe invasive arter såsom bjørneklo og hybenrose. Det er beviseligt, at det er den eneste metode som giver et nogenlunde fornuftigt og ønskeligt resultat. Der er gennem tiderne prøvet mange andre metoder, men ingen, som har den ønskede effekt. Planstrategi 2015 Jammerbugt Kommune 7

8 Side Afsender Forslag Kommentar Løse hunde og forstyrrelser på stranden - problematik Til dialogmødet i Pandrup var der snak om, at løse hunde på stranden, kan være et ubehag for andre mennesker. Men nu er det sådan, at det faktisk ikke er lovligt at have hunde gående løse på stranden fra den 1. april til den 1. september. Og en af grundende er de ynglende fugle, som f.eks. stor præstekrave. Jammerbugt mener, at ét af de emner, som kunne udgøre en virkelig forskel for Jammerbugt kommune i forhold til andre turistkommuner, ville væ-re, hvis det kunne synliggøres, at den lange attraktive kyststrækning rummer utrolig mange naturoplevelser udover badelivet. Én af disse oplevelser er fuglelivet langs kysten, bl.a. den store præstekrave, som yngler direkte på strandbredden mellem småsten og badegæster langs Jammerbugtens strande. Stor præstekrave er en af de fem fuglearter, som desværre har haft den kraftigste tilbagegang i antal i Danmark i de sidste 30 år, helt nøjagtig gennem-snitligt 5,4% pr. år. Faldet i antal kan skyldes flere forhold, men er utvivlsomt først og fremmest forårsaget af forstyrrelser på ynglepladserne, der som sagt er lige midt på strandbredden i april, maj og juni. Disse forstyrrelser er først og fremmest løsgående hunde, bilkørsel på standen, motionister og badegæster, som ikke er opmærksomme på fuglens ad-varselstegn. Vi vil derfor opfordre Jammerbugt Kommune at gøre strandens gæster opmærksomme på denne naturoplevelse ved f.eks. at opstille tavler med oplys-ninger om fuglene og deres ynglebiologi og om de forhold, som allerede gælder ved færdsel på stranden og i naturen. Kørsel på stranden, hunde i snor osv. Selvfølgelig skal tavlerne indeholde tekst og tegninger på dansk, engelsk og tysk og udføres i et diskret, naturvenligt design. Vi foreslår tavlerne sat op ved alle nedgange til Jammerbugtens strande for dermed at forhøje strandgæsternes oplevelse af et besøg ved vore strande - og samtidig gøre opmærksom på kommunens intentioner om at passe på vore naturrigdomme. Foto vedtagt med tekst: Stor præstekrave - Ejstrup Strand den Foto Søren Rosenberg Løse hunde på stranden er ulovligt i den nævnte periode. Det er en politiopgave at sikre at loven overholdes, men Jammerbugt Kommune informere på skilte på stranden om at hunde skal føres i snor. information om naturen på strandene vil de kommende år blev forbedret som en del af Vandsikker Kommune. Flere af strandene i kommunen er at opfatte som offentlige veje. Det er derfor ikke muligt helt at forbyde kørsel, men det er muligt etabler hastighedsbegrænsning, som det allerede er gjort. 8 Hvidbog