Store visioner søges til storhospital i Vest side 7

Transkript

1 UnderVesten Marts 2010 Nr UnderVesten Marts 2010 Nr. 01 Store visioner søges til storhospital i Vest side 7 Hvad er meningen med sygehusplanerne? side 12 Godt samarbejde giver Danmarks hurtigste blodpropbehandling side 18 Medarbejderblad Hospitalsenheden Vest

2 02 Leder Redaktion: Kommunikationschef Finn Møller Driftschef Jens Peter Østergaard Kvartermester Svend Erik Andersen Sygeplejerske Dorthe Hvisthule Sekretær Birgit Brun Kommunikationsmedarbejder Merete Friis Jeppesen (red.) Ansvarshavende redaktør: Hospitalsdirektør Henning Vestergaard Kontakt Under Vesten: Tlf / merete.friis@vest.rm.dk Forsidefoto: Karina Kjeldgaard Miltersen Oplag: stk. Udgivelse: Fire gange årligt Næste nummer: Juni 2010 Grafisk design: Sanne Dahl Andersen ReklameTryk Herning Tryk: ReklameTryk Herning Kunsten at tænke fremtid Kære medarbejder I dette tidlige forår skal vi samles om at skabe ideer og visioner for et nyt storhospital. Det sker samtidig med, at vi står med nogle seriøse udfordringer i form af besparelser, ændrede arbejdsgange og afskedigelser i Hospitalsenheden Vest. Og det skurrer givetvis i ørerne hos mange, at der investeres milliarder i et nyt hospital, når vi i forvejen fattes penge. Men Det Ny Hospital i Vest er en helt nødvendig investering, som via centrale midler fra regering og folketing skal fremtidssikre sygehusvæsenet i denne del af regionen. Samlingen af alle specialer og funktioner på en matrikel vil betyde bedre og mere tværfaglig højspecialiseret opgavevaretagelse, bedre kvalitet, større sikkerhed, bedre effektivitet og bedre arbejdsforhold til gavn for patienter og medarbejdere. Hermed stilles vi os også langt bedre i konkurrencen om at tiltrække de attraktive medarbejdere til netop vores hospital. Så det er bestemt ikke for tidligt, når vi den 20. marts inviterer til Store inspirationsdag for projekteringen af Det Ny Hospital i Vest. En inviteret kreds af samarbejdspartnere, ledere og medarbejdere i Hospitalsenheden Vest skal helt bogstaveligt tage fat på at bygge et nyt hospital fra grunden. Sammen skal vi lades os inspirere, overveje ideer og visioner og få dem nedfældet på papir. Ord, som snart skal blive til planer, mursten og mennesker på gangene i vores nye hospital. Men denne inspirationsdag er selvfølgelig kun begyndelsen. Inden vi tager det første spadestik i 2012, skal der fortsat sendes mange og forskellige prøveballoner i luften, så vi kan hente de bedste af dem ned og ind i den videre planlægnings og byggeproces. Her er dit bidrag som medarbejder utrolig vigtigt for, at vi kan få en fremtidssikret løsning. Det er også derfor, at Under Vesten i dette nummer giver bolden op til, at du skal tænke med helt fra starten. Slip ideerne løs! Rigtig god læselyst Artikler og indhold i Under Vesten er ikke nødvendigvis i overensstemmelse med hospitalsledelsens eller redaktionens holdning. Alle bidrag til bladet er velkomne, når de holder sig inde for bladets formålsbeskrivelse og opfylder de almindelige presseetiske og juridiske principper. Redaktionen forbeholder sig ret til at indhente svar på indlæg og vil af hensyn til omfang og bladformat beskære artikler og indlæg. Ida Götke Chefsygeplejerske

3 Hvordan bliver Hospitalsenheden Vest Danmarks bedste læringshospital?... Store visioner søges til storhospital i Vest Huller i ventetider skal lukkes års jubilæum ud over det sædvanlige Hvad er meningen med sygehusplanerne? Blæksprutterne på hospitalet Godt samarbejde giver Danmarks hurtigste blodpropbehandling år i portøruniformen Indhold

4 04 Tekst: Brian Borg Andersen Foto: Karina Kjeldgaard Miltersen Hvordan bliver Hospitalsenheden Vest Danmarks bedste læringshospital? Hospitalsenheden Vest bliver i stigende grad betragtet som et af de steder, som kan noget særligt, når det handler om at skabe gode rammer og forløb for unge mennesker under uddannelse i sundhedsvæsenet. I 2010 er det ligefrem væltet ind med invitationer om at præsentere, hvordan vi gør, når vi har unge i uddannelsespraktik, fører elever frem til deres drømmejob, eller lader folkeskoleelever snuse til en fremtid i sundhedsvæsenet. Samtidig er en afdeling her på hospitalet blevet præmieret som årets højdespringer i Danmark blandt de afdelinger, som uddanner læger. Det er selvfølgelig noget vi kan være stolte over, og det skaber et godt omdømme, som kan sikre, at Hospitalsenheden Vest kan rekruttere de lyse hoveder i fremtiden. Det er noget, der er værd at holde fast i, når vi møder de unge mennesker, som kommer til os for at få en uddannelse. For det er det, der gør, at du i også i fremtiden kommer til at stå ved siden af en dygtig kollega. Hvordan bliver vi Danmarks bedste læringshospital? Der er blevet lagt store ord i beskedne midtjyske munde, når talen skal falde på fremtidens læringsmiljø i Hospitalsenheden Vest. Et stærkere og mere innovativt samarbejde mellem studerende og vejledere skal nemlig skabe muligheden for at HEV bliver Danmarks bedste læringshospital. Hvad kan en SOSU-elev lære af en fysioterapeut-studerende? Hvad får en sygeplejerskestuderende ud af at tale om det ideelle patientforløb med en bioanalytikerstuderende? Det er den type spørgsmål, som arbejdsgruppen bag projektet Danmarks bedste læringshospital ikke bare har stillet sig. De har faktisk eksperimenteret med det på flere forskellige afdelinger. Den enkelte elev får mere viden om og styrke i sit eget fag ved at få et indblik i, hvordan de forskellige fag påvirker hinanden i dagligdagen. Det bliver nemmere for sygeplejersken at forstå, hvorfor bioanalytikeren beder hende om at markere prøver på en bestemt måde, hvis hun ved hvordan bioanalytikeren oplever at modtage dem, fortæller Janet Hansen, som er uddannelsesansvarlig for de sygeplejestuderende ved Hospitalsenheden Vest. Men det eksperiment udi tværfaglig refleksion står langt fra alene. I samarbejde med MidtLab, som er Region Midtjyllands laboratorium for innovative eksperimenter, har de uddannelsesansvarlige for en række af de forskellige sundhedsuddannelser sat gang i netop det. Konkrete eksperimenter. Udover at lade de studerende på tværs af fagene, skal deres vejledere også i styrket tværfaglig dialog med hinanden, om hvordan de forskellige uddannelser bedre kan drage nytte af hinanden. Det handler ikke om at forbedre, det vi gør, for at nå frem til det, man kan kalde best practice. Vi tager skridtet videre, så vi søger det, som skal være next practice for alle læringsmuligheder i Hospitalsenheden Vest, fortæller Janet Hansen. Det næste store skridt for arbejdsgruppen bliver dels at implementere de løsninger, de har fundet, i en bredere kreds, og dels at fortsætte den innovative proces. På en workshop i starten af februar mødtes vejledere for de forskellige uddannelser igen. Og mens der var en positiv stemning omkring det, som allerede var sat i søen, blev det foreslået, at grundige blikke skulle kastes på, hvordan man kan udvikle simulations- og skillstræning i Hospitalsenheden Vest. Det handler ikke nødvendigvis om, at få råd til at bygge et center for simulation. Hvis vi i stedet tillader os at se mulighederne, kan vi udnytte, det vi i forvejen har udviklet i forskellige afsnit på tværs af organisationen. Kan vi f.eks. udnytte ledige lokaler døgnet rundt til træning af færdigheder? Er der nogen træningsredskaber, der kunne udnyttes af en bredere kreds end i dag? Hvad har vi i det hele taget gang i på simulations og færdighedsområdet på HEV, fortæller Janet Hansen og fortsætter: Så kan vi måske have gjort os de nødvendige erfaringer og være klar til at udvikle den helt rigtige løsning, når vi skal bygge det nye supersygehus.

5 5 Det, der betyder noget for mig, er, at der er styr på de praktiske forhold, så jeg kan koncentrere mig om at blive kirurg, siger Claudia Jaensch, Kirurgisk Afdeling. Fra bundskraber til højdespringer på 2 år Fra at være tæt på at miste retten til at være et uddannelsessted for yngre læger, er Kirurgisk Afdeling blevet højdespringer i læringsmiljø. I 2007 tog Kirurgisk Afdeling tyren ved hornene efter at have opnået bundkarakter som uddannelsessted for yngre læger. Kuren mod bundplaceringen var dels at få styr på alle de formelle krav til et uddannelsessted, såsom faste vejledere, en uddannelsesplan for hver enkelt læge og et introduktionsprogram. Dels også at give plads til, at de unge læger kunne udfolde sig i et åbent miljø med fokus på nysgerrighed og en naturlig, sund skepsis, siger ledende overlæge Hans Jørgen Frederiksen og uddannelsesansvarlig overlæge Niels Hald. Udviklingen på to år har haft en så mærkbar effekt, at inspektorerne fra Sundhedsstyrelsen i februar valgte at præmiere afdelingens indsats over de sidste to år med en pris som årets højdespringer blandt uddannelsesafdelinger i Danmark. Nemmere at rekruttere læger Som en ekstra bonus er det blevet nemmere at rekruttere de yngre læger, fordi det rygtes, at der er godt at være på Kirurgisk Afdeling. Her lærer vi noget Årets højdespringer blandt alle sygehusafdelinger i Danmark, som har læger under uddannelse er Kirurgisk Afdeling, Hospitalsenheden Vest. Det kan Claudia Jaensch mærke i sin hverdag, hvor alt det praktiske er på plads, og engagement bliver bemærket og belønnet. Sundhedsstyrelsen inspektorer belønnede i februar Kirurgisk Afdeling med prisen som Danmarks mest forbedrede afdelinger, når det gælder om at skabe gode forløb for læger under uddannelse. Reservelæge Claudia Jaensch er en af dem som nyder godt af forbedringerne, og hun er rigtig godt tilfreds med sin uddannelse på Kirurgisk Afdeling. Det, der betyder noget for mig på et uddannelsessted, er, at der er styr på de praktiske forhold, så jeg kun behøver at koncentrere mig om at blive kirurg, siger Claudia Jaensch, som kom til Danmark for to år siden. Jeg kommer fra Tyskland, hvor man i højere grad skal passe sig selv, så det var virkelig positivt at få en fast vejleder og en uddannelsesplan med det samme, siger hun. Da Claudia startede i introduktionsstilling på Kirurgisk Afdeling i februar 2009, var hun overbevist om, at hun skulle være hjertekirurg. Interessen blev imidlertid vakt for mave-tarm-kirurgi, første gang hun fjernede en galdeblære. Specielt synes hun, det er spændende, at man som mave-tarm-kirurg følger patienten gennem et helt forløb

6 06 Tekst: Brian Borg Andersen Foto: Karina Kjeldgaard Miltersen fra forundersøgelse, operation og til efterundersøgelse. Alle overlæger på Kirurgisk Afdeling kender lægernes uddannelsesplaner, og hvad de gerne vil specialisere sig i som hoveduddannelse. Det gør det nemmere at målrette opgaverne til den enkelte i uddannelsesforløbet. Det er en fordel, at alle overlægerne ved, hvad jeg interesserer mig for, og kender mig, for det betyder, at jeg ikke behøver spørge hele tiden, om jeg må få lov til at prøve nogle spændende ting. Her er hovedreglen, at jo bedre de kender én, og jo mere engageret man er, des mere får man også lov til at prøve, slutter Claudia Jaensch. Knægte i fat boys / Foto: Erna Leth 1000 røde hjerter til SOSU uddannelsen Social- og sundhedsassistent-elever fra Hospitalsenheden Vest hjalp med at tage imod unge uddannelsessøgende, da messen Uddannelse Uden Grænser rullede igennem Herning. Konkurrencer og et hyggeligt miljø i standen sikrede rigtig meget opmærksomhed omkring SOSU-uddannelsen. Svar på et enkelt spørgsmål om SOSU-uddannelsen og deltag i lodtrækningen om en FatBoy sækkestol. Det tiltrak en stadig strøm unge mennesker til SOSU-uddannelsens stand på messen Uddannelse Uden Grænser, som blev afholdt den 2. og 3. februar 2010 i Herning. Her skulle de nemlig aflevere deres svarsedler, der var udformet som røde hjerter. Ca deltog i konkurrencen. Det var selvfølgelig ikke alle sammen, som var interesserede i at høre særligt meget om uddannelsen, men rigtig mange blev hængende og stillede spørgsmål. Så jeg oplevede det som en stor succes, fortæller Erna Leth, der er uddannelseskonsulent for social- og sundhedsassistentelever i Hospitalsenheden Vest. En rigtig god grund til at blive hængende var, at elever fra Hospitalsenheden Vest stod klar til at svare på de mange spørgsmål. Allan Pedersen, som til daglig er i praktik på A2 i Herning, var for eksempel et levende bevis på, at ikke alle der læser til SOSU følger de fordomme, som folk kan have om dem. Det kan godt virke temmelig grænseoverskridende for mange unge fyre at tale om at blive SOSU, fordi de rigtig mange ser det som et kvindefag. Derfor er jeg glad for at kunne stå frem som mand i faget og nedbryde de grænser en smule. Jeg tror, det gjorde det nemmere for fyren, at tage sig sammen og tage en god snak om uddannelsen, fortæller Allan Pedersen og fortsætter: Det var da lidt af en udfordring sådan at stille mig op og fortælle om mit arbejde, men hovedsagen er, at jeg er ved at uddanne mig til noget, hvor jeg i mit arbejde kan være med til at skabe en bedre hverdag for en masse mennesker, og det synes jeg er helt vildt tilfredsstillende. Tag kitlen på, og hør om erhvervspraktik på Hospitalsenheden Vest Det var et interessant og inddragende oplæg, som repræsentanterne for Hospitalet holdt på den personalepolitiske messe Grib hverdagen nu i Bella Center. Oplægget var velbesøgt og sendte deltagerne hjem med masser af gode ideer i bagagen. Et større hold af ansvarlige for vores praktikanter fra folkeskolen fortalte nemlig om, hvordan vi åbner dørene for fremtiden for flere hundrede unge mennesker hvert år. Det var et tålmodigt publikum, som gik med på legen, da de blev tilbudt kitler og navneskilte ligesom praktikanterne på hospitalet. Endelig iført uniform var deltagerne dog mere end villige til at gå med på legen og diskutere, hvordan man bedst muligt skaber interesse blandt de yngste for sundhedsvæsnet som fremtidig arbejdsplads. SOSU Allan Pedersen: Det kan godt virke grænseoverskridende for mange unge fyre at tale om at blive SOSU, fordi rigtig mange ser det som et kvindefag. Vest greb hverdagen i Bella Center.

7 Tekst: Merete Friis Jeppesen Foto: Karina Kjeldgaard Miltersen 7 Store visioner søges til storhospital i Vest Hospitalsledelsen og projektorganisationen bag Det Ny Hospital i Vest (DNV) er klar til at gribe ideer og visioner for århundredets byggeprojekt i Midt- og Vestjylland. Projektorganisationen bag Det Nye Hospital i Vest er klar til at omsætte ideer til handling. Forrest: Projektchef Klavs Bjerre, bagerst fra venstre: planlægger Randi Hesselbjerg Nedergaard-Hansen, byggeteknisk projektleder Michael Hyllegaard og chefsygeplejerske Ida Götke. Et stort puslespil 2020 er Det Ny Hospital i Vest (DNV) sat til at være færdigbygget. Et årstal, der virker som fjern fremtid, men det første spadestik til DNV er planlagt til om knap to et halvt år. Det betyder, at der er mange brikker, som skal falde på plads, inden den første sten lægges til århundredets største byggeprojekt i Midt- og Vestjylland. Chefsygeplejerske Ida Götke er som repræsentant for hospitalsledelsen med til at forankre de forskellige ideer i Hospitalsenheden Vest, hospitalsledelsen og projektorganisationen: Det slår alle andre projekter af banen i omfang, og det er næsten skræmmende at skulle gennemtænke og planlægge et nyt storhospital, som skal være omdrejningspunktet for hospitalsbehandlingen af midt- og vestjyderne ikke bare nu, men også i de næste generationer. Skal vi om både 20, 40 og 60 år have et hospital, som vi alle vil være stolte af, så kræver det, at vi igennem hele planlægnings- og byggefasen får så mange visioner, ideer, tanker og refleksioner på banen som muligt. andet, når der skal etableres et bæredygtigt hospital. Det er alfa og omega i gennem alle faserne, at vi samler vores kræfter om at etablere et storhospital, som er skræddersyet til fremtidens patienter og deres behov i den vestlige del af Region Midtjylland, siger Ida Götke. Ideer i luften på Store Inspirationsdag Fremtidens patientbehov bliver også omdrejnings-punktet på et spark i gang-arrangement, som hospitalsledelsen og projektorganisationen bag DNV afholder under titlen Store Inspirationsdag 20. marts i Musikteateret i Trygge og inspirerende patientrammer Fokus på at fremtidssikre rammerne for de gode, trygge og sammenhængende patientforløb går forud for alt Det er alfa og omega, at vi samler vores kræfter om at etablere et storhospital, som er skræddersyet til fremtidens patient, siger chefsygeplejerske Ida Götke.

8 08 Tekst: Merete Friis Jeppesen Foto: Karina Kjeldgaard Miltersen Holstebro. Her vil en inviteret kreds af ledere og medarbejdere i Hospitalsenheden Vest og samarbejdspartnere være med til at tegne linjerne for det nye storhospital. Store Inspirationsdag er den første af en række muligheder for alle at tænke ud af boksen og komme med ideer til, hvordan det nye storhospital skal indrettes og organiseres, siger Ida Götke. Arbejdsmiljøkonsulent Bente Fjordside (tv) og Maj-Britt Stobberup glæder sig til at være med til at planlægge et godt arbejdsmiljø. Godt arbejdsmiljø fra grunden En anden brik som skal falde på plads i planlægningen, er at få tegnet nogle ordentlige rammer for trivsel og arbejdsglæde. Arbejdsmiljøkonsulenterne Bente Fjordside og Maj-Britt Stobberup i Hospitalsenheden Vest glæder sig meget til at være med til at bygge et godt arbejdsmiljø op på det nye hospital. Et helt nyt hospital giver en enestående mulighed for at skabe et godt arbejdsmiljø fra bunden. Arbejdsmiljø er en vigtig del af planlægningen, og det er glædeligt, at både hospitalsledelsen og projektorganisationen prioriterer det meget højt, siger Bente Fjordside. Alle de erfaringer som gennem tiden er klarlagt i APV og andre arbejdsmiljømæssige tiltag i Hospitalsenheden Vest kommer til at spille en væsentlig rolle i at sikre arbejdsmiljøet på det nye hospital. Ved nøje at gennemtænke rammerne for det nye hospital vil det fysiske og det psykiske arbejdsmiljø blive inddraget. Vi har i dag nogle meget velfungerende arbejdsmiljøog forflytningsorganisationer, som har store erfaringer med, hvad der skaber et godt arbejdsmiljø. De erfaringer skal tænkes med, siger Maj-Britt Stobberup. Arbejdsmiljøfunktionen i Vest indgår i netværk med de øvrige hospitaler i Region Midtjylland, og indgår bl.a. i en arbejdsgruppe, som udarbejder designguides for hospitalsbyggeri. Det sikrer erfaringsudveksling på tværs af regionen. Aktørerne omkring DNV Projektet med at etablere DNV er forankret i ledelsessystemet i Hospitalsenheden Vest. For at sikre regional forankring er der desuden etableret en styregruppe, hvor repræsentanter for regionsdirektionen og sundhedsstaben er repræsenteret sammen med bl.a. hospitalsledelsen i Hospitalsenheden Vest. Ud over den officielle projektorganisation for DNV, har projektet tilknyttet en intern arbejdsgruppe, der fungerer som en rådgivende instans for ledelsen. Hospitalsledelsen er knyttet til begge projektgrupper. Det er arbejdsgruppens opgave at fungere som en rådgiver og sparringspartner for ledelsen i forhold til etableringen af det nye hospital i Vest. I midten af 2010 vil projektorganisationen bestå af en projektchef, en byggeteknisk projektleder, en klinisk projektleder, en planlægger og en sekretær, som har til opgave at koordinere og forestå den videre planlægning og løbende opførelse af det nye hospital. Rådgivningsfirmaet COWI, som har national og international erfaring med hospitalsbyggeri, deltager i arbejdsgruppens møder som sparringspartner, bl.a. på det projektforslag, som skal afleveres til regeringens rådgivende udvalg 1. juni Desuden bidrager rådgivningsfirmaet Hifab med bygherrerådgivning i den indledende planlægningsfase. Herning Kommune er samarbejdspartner på lokalplanen for området omkring Det Nye Hospital i Vest. Lokalplan: Byliv, vejnet og trinbræt Det nye hospital skal placeres på en bar mark en betegnelse, som næppe leder tankerne hen på et livligt bycentrum. Men i Herning Kommunes oplæg til masterplan for området fra 2009 ligger skitserne til en selvstændig by i forlængelse af storhospitalet, og her er der godt nyt til pendlerne: Masterplanen er kommunens idékatalog til, hvordan området kan udvikle sig over tid en by med boliger, grønne områder, detailhandel, institutioner, vejnet og kollektiv trafik, siger Benjamin Meredin, som er kommunens projektansvarlige på lokalplanen for området omkring storhospitalet. For at kunne betjene hospitalet med togtrafik arbejdes der på at etablere et trinbræt, som kan suppleres med busdrift. Endnu er ideerne på tegnebrættet, men de skal munde ud i en færdig lokalplan inden sommeren 2010 i samarbejde med projektorganisationen for Det Nye Hospital i Vest, Region Midtjylland og Herning Kommune.

9 Foto: Henrik Brøns 9 1. marts 2010 fik projektorganisationen for Det Nye Hospital i Vest en projektchef i spidsen, som er vant til at tackle store og ambitiøse byggeprojekter i sundhedsvæsenet. Klavs Bjerre Fra idé til første spadestik Januar 2010: Region Midtjylland vedtager forslag til projektorganisation 20. marts 2010: Store Inspirationsdag 1. juni 2010: Region Midtjylland indsender materiale til regeringens rådgivende udvalg Efterår 2010: Idékonkurrence udskrives for bygningsfirmaer November 2010: Et foreløbigt tilsagn fra regeringen og det rådgivende udvalg Forår 2012: Første spadestik til Det Ny Hospital i Vest I spidsen for de fem i projekt-organisationen Klavs Bjerre kommer med mange års bygningserfaring i bagagen, senest som kontorchef i og leder af bygningskontoret i Region Midtjylland. En opgave han har varetaget siden 2006, bl.a. med erfaring fra udviklingen af Det Nye Universitetshospital i Skejby (DNU). Før det var han leder af Bygningsafdelingen i Ringkøbing Amt og souschef i Bygningsinspektoratet i Holstebro Kommune. Hvad siger du til at skulle løfte udfordringen med at fremtidssikre et storhospital i Vest? Jeg synes det er en uhyre spændende men også en meget stor udfordring, som jeg er meget ydmyg overfor. Jeg er også glad for, at jeg ikke står alene med projektet, men skal løse opgaven sammen med gode medarbejdere, der ligesom jeg brænder for projektet. Hvad vil du bidrage med til projektet? Jeg er jo arkitekt af uddannelse, og siden min ansættelse som bygningschef i Ringkjøbing Amt i 1989 har jeg beskæftiget mig med sygehusbyggeri. Efter kommunalreformen, hvor jeg blev bygningschef i den nye Region Midt har jeg haft yderligere fokus på sygehusbyggeri, hvor jeg bl.a. har været meget involveret i planlægningen af det Nye Universitetshospital i Skejby. Så jeg synes, jeg har mange friske erfaringer i bagagen, som jeg vil kunne trække på i dette projekt. Hvad kan vi forvente af indlæg fra dig på Store Inspirationsdag? På inspirationsdagen vil der være en meget bred kreds af nuværende og kommende involverede i projektet, så jeg regner med, at jeg vil benytte lejligheden til at fortælle lidt om elementerne i den proces, vi står overfor. Bl.a. vil jeg prøve at belyse, hvornår man i den samlede proces vil have de bedste muligheder for at øve indflydelse på det færdige byggeri. I alt er det fem medlemmer i projektorganisationen, som skal tegne strukturen for storhospitalet, når den sidste post som klinisk projektleder er blevet besat i løbet af forår 2010.

10 10 Tekst: Peter Barner-Rasmussen Foto: Karina Kjeldgaard Miltersen Huller i ventetiderne skal lukkes Den nylige landsdækkende undersøgelse af patientoplevelser i Hospitalsenheden Vest viste, at vore patienter gennemgående er rigtig godt tilfredse med os. Gennemsnitlig 93 % af de indlagte og 97 % af de ambulante patienter var generelt tilfredse med deres oplevelser hos os. Det luner i en kold tid. Men ventetiderne skal vi gøre noget ved. Der er selvfølgelig nogle områder, hvor vores ydelser alligevel lader noget tilbage at ønske. Det kan være individuelt for de forskellige afdelinger. Alle afdelinger har fået deres individuelle resultater og har drøftet dem i deres kvalitetsudvalg. Men på tværs af hospitalsenheden er der nogle få områder, der er røde som det er kommet til at hedde i jargonen. Det drejer sig om ventetid, hvor hver tredje patient i ambulatorierne og hver anden indlagte patient er mindre tilfredse. Det er interessant, at også information om ventetiden glipper. På spørgsmålet: Hvordan vurderer du, at du blev informeret om længden af ventetiden -? svarer 40 % ambulante og hele 69 % af de indlagte dårligt eller virkelig dårligt. Hvad er det, der er på spil her? Det vil konsulenter fra Center for Kvalitetsudvikling i Region Midt søge svar på de kommende uger. I forståelse med afdelingerne er der valgt to afdelinger og to ambulatorier ud som studieobjekter. Konsulenterne vil deltage i afdelingernes og ambulatoriernes liv. De vil se, hvordan dagligdagen foregår, sætte sig i venteværelset i ambulatoriet og se og snakke med patienterne osv. Personalet vil vise og fortælle, hvordan arbejdet er lagt tilrette og hvorfor. Vi er godt tilfredse med at få besøg af konsulenterne fra Århus, siger ledende oversygeplejerske Lone Geertsen på Gynækologisk-Obstetrisk afdeling. Med en tilfredshedsprocent i sit ambulatorium på % vil hun gerne gøre noget for at forbedre situationen. Vi er sikre på, at friske øjne kan give os ideer til, hvad vi kan gøre anderledes for at forkorte ventetiden og navnlig blive gode til at fortælle vores patienter, hvorfor ventetid aldrig helt kan undgås. Søren Pind Lauritsen fra Center for Kvalitet glæder sig til opgaven: Jeg arbejder en del med forbedring af arbejdsgange i andre sammenhænge, og min kollega Louise Iversen er antropolog og rigtig god til at observere og interviewe at se på, hvordan folk gør, og snakke med dem om det. Konsulenterne besøger udvalgte afsnit og ambulatorier i uge Rapporterne vil blive forelagt de involverede afdelinger og hospitalsledelsen senere på foråret.

11 Foto: Vibeke Pedersen Tekst: Gitte Kjær Nielsen / Merete Friis Jeppesen 1 En jubilar ud over det sædvanlige Under Vesten plejer ellers ikke at trække jubilarerne ud af navnesiden, men der er her tale om et ganske usædvanligt jubilæum. Overlæge Hans Erik Bøgh har nemlig været hele sin karriere på Regionshospitalet Lemvig og dét selv om læger ellers ofte fører en nomadeagtig tilværelse. Overlæge Hans Erik Bøgh betegnes af N3 som et menneske med stor faglighed, samarbejdsvilje og organisatorisk fleksibilitet Kollegerne på Neurorehabiliteringsafsnit N3 har stillet 10 fælles spørgsmål, som jubilaren har svaret på. 1. Hvor stammer dit navn fra? Hans Erik er efter farmor Hansine, og Bøgh er forfædrenes nedarvede efternavn. 2. Hvad har den største medicinske landevinding været i de seneste 40 år? Det må være udviklingen indenfor hjertebehandlingen. Da jeg startede for 40 år siden, var der ingen overvågning af patienterne. Kun kliniske parametre som puls og BT, og så døde de. Da overvågning blev etableret, reduceredes dødeligheden hurtigt med 40 %. Derefter fulgte den operative udvikling og senere invasive indgreb etc. 3. Rejser du dig op for gamle mennesker i bussen? Kun hvis de er ældre end mig selv! Om jeg ta r bussen? Ja da, hvis jeg skal alene til København, så tager jeg busser og tog. Og nogle gange falder jeg i søvn, og rejser for langt! 4. Hvilken medicinsk gåde kunne du tænke dig at få løst? Sygdommen sclerose. Det er for det meste yngre mennesker, som bliver ramt, og det ville være så godt, hvis deres liv ikke skulle ændres så drastisk, fordi vi fik mulighed for kurative behandlinger. Jeg savner udvikling indenfor området. 5. Hvem sad i ansættelsesudvalget for 40 år siden? Hvad imponerede du dem med? I mener: Hvem har ansvaret for denne ansættelse?! Der var intet ansættelsesudvalg. Der var ingen, der så mit eksamensbevis. Der var stort set heller ikke nogen, der tog imod mig. Men da jeg skulle ansættes som sygehuslæge, sad Rudolf Knudsen (tidligere sygehusudvalgsformand red.) bl.a. i ansættelsesudvalget. Jeg var på forhånd blevet rådgivet om at afslutte den skriftlige ansøgning med Ærbødigst HE Bøgh så skulle det nok gå. 6. Hvem er din yndlingsforfatter? Der er så mange, og det kommer an på genren. Jeg kan nævne bl.a. Johannes V. Jensen, Stieg Larsson og mange andre. 7. Hvis du ikke var blevet læge hvad havde du så beskæftiget dig med? Hvad var din barndomsdrøm? Som barn var alt lagt an, efter at jeg ville være ingeniør helt op til jeg var blevet student. Hvad der så skete, det ved jeg ikke, men pludselig skiftede jeg spor, og min mor sagde: Jeg har altid vidst, at du ville blive læge. 8. Hvilket skjult talent gemmer du på? Jeg er meget åben, så jeg tror ikke der er et talent I ikke kender til. (En nær kollega, Villy Jensen peger på Bøghs talent for at være den eneste på en rejse, der ikke er væk, mens alle andre er det!) 9. Hvor mange procent af beslutninger på hjemmebanen varetages af dig? Gælder det de store eller små beslutninger?? (Lang pause før det diplomatiske svar falder) Det er nok 50 % men jeg kan godt tromle, når jeg får en god idé. 10. Kan du nævne 3 gode ting ved apopleksi-specialet? 1. Resultaterne med patienterne er fantastiske at se. 2. Alle patienter uanset udgangspunkt får tilbudt vurdering af rehabiliteringspotentiale. 3. Patienternes taknemmelighed over genoptræningsindsatsen

12 12 Tekst: Finn Møller Foto: Koncern Kommunikation / Foto Kommunikation Hvad er meningen med sygehusplanerne? Redaktionen af Under Vesten har lyttet på vandrørene, og mange medarbejdere synes ikke at forstå den overordnede logik i sygehusplanlægningen. Og indrømmet der er også en del at holde styr på! Derfor har redaktionen på vegne af medarbejderne sammenfattet, hvad man kunne kalde for tre paradokser, og fået regionsrådsformand Bent Hansen og hospitalsdirektør Henning Vestergaard til at svare på tre spørgsmål. Regionsrådsformand Bent Hansen Hospitalsdirektør Henning Vestergaard Hvordan kan det være, at sygehusene skal spare, når politikerne siger, at sygehusene får flere og flere penge? Bent Hansen: Økonomiaftalen med regeringen forudsætter, at der sker en vækst i antallet af patienter på 3,5 pct. om året. Men efterspørgslen stiger mere end det. Når behovet for behandling er større end den ramme, der er afsat til Region Midtjylland, så giver det ubalance i økonomien. Ubalancen er der, selv om den økonomiske ramme er øget hvert år ved økonomiforhandlingerne med Danske Regioner. Der er simpelthen ikke afsat penge nok i forhold til de krav, behandlingsgaranti, kræftpakker, kvalitetsmodel osv. stiller til sundhedsvæsenet. Henning Vestergaard: Det er rigtigt, at sygehusene har fået flere penge, men samtidig er udgifterne steget langt mere. Det skyldes primært, at regionerne er nødt til at sætte aktiviteten kraftigt op. Dels for at behandle de akutte patienter og leve op til de nye garantipakker på kræft- og hjerteområdet - dels for at holde korte ventetider på det elektive område og at undgå massive udgifter til private sygehuse, og at udgifterne til ny dyr medicin og nye behandlinger stiger kraftigt. Specielt gælder det for Hospitalsenheden Vest, at der har været et særligt udgiftspres på grund af mange stillinger, som ikke har kunnet besættes. Ikke mindst i lægegruppen. Konkret har der i perioder været ledige lægestillinger. De mange ledige stillinger har betydet, at vi har haft udgifter på ca. 10 mio. kr. pr. måned til vikarer og FEA (frivillige ekstraarbejdstimer) i 2009.

13 Foto: Karina Kjeldgaard Miltersen 3 Hvordan kan man med den ene hånd afskedige personale, mens man med den anden hånd mangler personale til at behandle stadig flere patienter? Bent Hansen: Det er rigtigt, at det kan virke umiddelbart ulogisk. Det ene problem er, at der ikke er penge nok til at behandle alle patienter. Det andet problem er, når afdelingerne bruger flere penge, end de har til rådighed, så bruger de jo også mere personale, end der er råd til. Når personaleforbruget passer til pengene, bliver der også mindre mangel på personale på andre områder. Ubalancen i Hospitalsenheden Vest er meget uheldig, men det er positivt, at der er lavet en handleplan, der håndterer dette. Jeg har tillid til, at Hospitalsenheden Vest kommer i balance igen, selv om det kan blive nogle hårde år. Henning Vestergaard: Opgaven for Hospitalsenheden Vest lige nu er at reducere forbruget med ca. 100 mio. kr. pr. år. Det skal ske uden, at vi går ned i aktivitet, da vi ellers ikke kan trække budgettet hjem. Det er derfor, vi primært fokuserer på effektivisering. Det vil sige, at vi skal sørge for mere aktivitet pr. krone, vi forbruger. Og det er derfor, der nu i alle afdelinger er fokus på at optimere og rationalisere organiseringen af deres arbejdsgange. Udfordringen er at organisere arbejdsgangene sådan, at den enkelte medarbejder ikke løbe hurtigere, fordi vi som udgangspunkt er i en situation, hvor alle løber så hurtigt, som det overhovedet er muligt. Hvordan kan man investere milliarder i et nyt sygehus i Vest, når der mangler penge til at drive de eksisterende sygehuse? Bent Hansen: Man må aldrig spare sig fattig. Nye bygninger, nyt udstyr og udvikling af personalet er nødvendigt, når vi skal fastholde et sundhedsvæsen i front. Et nyt hospital i Gødstrup er nødvendigt. Det vil øge effektiviteten og kvaliteten. Henning Vestergaard: Det Nye Hospital i Vest er en stor og nødvendig investering, som foretages via centrale midler fra København for at fremtidssikre sygehusvæsenet i den vestlige del af regionen. Samlingen på én matrikel har flere fordele, som springer i øjnene: øget specialisering, bedre kvalitet, bedre effektivitet og bedre forhold for patienter og medarbejdere. Dermed sikres det også, at vi rekrutteringsmæssigt stilles i en langt bedre og langt mere attraktiv situation. Hertil kommer, at vi som hospitalsenhed ikke kan vælge at få de øremærkede investeringskroner konverteret til drift af eksisterende sygehuse har budt på en række triste beskeder for medarbejderne i Hospitalsenheden Vest. På en række fyraftensmøder i Holstebro, Herning, Ringkøbing, og Lemvig præsenterede hospitalsledelsen hele to omstillings og spareplaner. Først en genopretningsplan for at bringe balance mellem indtægter og udgifter i hospitalets budget for 2010, og dernæst et påbud fra regionen om at bidrage til et underskud i regionens kasse i 2011 på i alt 250 mio. kr. En så stor mundfuld at der i skrivende stund bl.a. regnes på, hvad det vil give i besparelser at lukke for al aktivitet på nær den akutte i Ringkøbing og Lemvig. For de, der bliver direkte berørt af afskedigelser i alt 50 fuldtidsstillinger er der spændt et sikkerhedsnet ud, bl.a. i form af jobbank, afklarende jobsamtaler og tilbud om psykologhjælp.

14 14 Tekst: Gritt Bennedsen Foto: Karina Kjeldgaard Miltersen Det er det unikke forskningsmiljø som gør forskellen På den arbejdsmedicinske klinik i Herning bedriver 11 ph.d. studerende og mere end 15 læger, psykologer og samfunds- og sundhedsvidenskabelig forskere, arbejdsmiljøforskning på internationalt niveau og de kører hver morgen fra hele landet. Et udsnit af klinikkens ph.d.studerende. Forrest cand. scient. adm. Louise M Pedersen, bagerst fra venstre: psykolog Ligaya Dalgaard, sociolog Claus Hansen, cand. scient. san. David Christiansen og cand. scient. san. Karin Biering. I øvrigt tæller Claus Hansen snart ikke mere, da han skal forsvare sin ph.d. afhandling den 9. april på Aalborg Universitet. Louise M. Pedersen, som er cand. scient. adm. og ph.d. studerende, pendler fra Aalborg for at skrive sin ph.d. i Herning. Projektet handler om forebyggelse af arbejdsulykker, og udover selve projektet var det især projektets medlemmer og det bredt faglige miljø, som gjorde, at hun valgte den lange pendlervej. Primært var det selvfølgelig projektet, som gjorde, at jeg søgte stillingen. Men det er ikke altid nok; som ph.d.-studerende er det centralt at være i en forskningsgruppe og et fagligt miljø, der motiverer og tilskynder faglig og personlig udvikling. De øvrige i projektgruppen virker meget motiverede og engagerede, og så glæder jeg mig over, at der er et spirende miljø af samfundsvidenskabelige forskere på klinikken. For netop kombinationen af den samfundsvidenskabelige og den epidemiologiske tilgang kan give nogle rigtig spændende projekter, fortæller Louise. Uformel videndeling er helt essentiel Klinikkens forskningsansatte spænder over mange faggrupper, fra psykologer og læger til sociologer, antropologer og cand. scient. san. er. Karin Biering er en af de sidste. Som fysioterapeut og cand. scient. san. er hun en af de nye akademiske forskningsgrupper. Hendes ph.d., som handler om arbejdslivet efter en hjertesygdom, berører mange psykologiske og medicinske specialer, og netop derfor sætter hun pris på den uformelle videndeling, som præger forskningsmiljøet. Det tværfaglige miljø er helt sikkert det, som gør

15 5 stedet her unikt. Den videndeling, som foregår, er svær at finde andre steder. For at gøre det konkret, så handler det om, at vi bruger hinandens kompetencer, søger svar på spørgsmål hos hinanden og at det hele foregår i en uformel arbejdsgang. Når vi rent fysisk sidder i nærheden af hinanden, er det oplagt at bruge hinandens viden. På den måde er delekontorer faktisk bedre end deres rygte, fortæller Karin Biering, og fortsætter: - det er ikke nok, at der bare er mange forskere på ét sted. Her er vi mange forskellige forskere med forskellige tilgang til både metoder og teori, og det er det, der skaber et spændende miljø, og som gør hele forskellen. 65 forskningsmillioner på 10 år I januar 2010 viste årsopgørelsen, at klinikken i de forløbne 10 år, har modtaget mere end 65 millioner kroner i eksterne forskningsmidler. Det placerer klinikken blandt sværvægterne indenfor arbejdsmedicinsk forskning, og er noget, klinikken er stolt af. I disse sparetider er det dejligt at vide, at vi har så gode forskere, med så gode projekter, at vi stadig kan bedrive den forskning vi ønsker ved hjælp af eksterne midler. Det betyder også, at vi stadig kan tiltrække nye forskere og dermed fortsat udvikle vores forskningsmiljø. 65 millioner kroner er rigtig mange penge over en så relativ kort periode som 10 år. Det giver ro omkring vores forskningsindsats og det giver overskud til at starte projekter op i samarbejde med andre afdelinger i Hospitalsenheden Vest Det styrker hele hospitalsenheden, og giver hele Vestdanmark et positivt vidensimage. Man behøver ikke være fra de store forskningsenheder i øst for at tiltrække de dygtigste forskere og de fleste midler. Det handler om at skabe et miljø, som folk tiltrækkes af, og det har vi formået her, og planen er, at hele Hospitalsenheden Vest får endnu mere glæde af den styrkede forskningsindsats, fortæller overlæge Anette Kærgaard, som er souschef på klinikken. Fakta På Arbejdsmedicinsk Klinik Herning er der 37 ansatte, som tæller forskere, læger, psykologer, lægesekretærer og kommunikation. Heraf er halvdelen fuldtidsforskere og resten deler deres tid mellem klinisk arbejde og forskning. Klinikken ser ca patienter og foretager ca. 500 speciallægeerklæringer om året. Klinikken er en forebyggende afdeling. Det daglige arbejde står på tre ben: Patientudredninger, forskning og formidling. Klinikken har tre basisområder indenfor den arbejdsmiljøforskning: Forskning i arbejdsrelaterede bevægeapparatslidelser Forskning i psykosocialt arbejdsmiljø Forskning i arbejdsulykker. Læs mere om klinikken på Det kliniske arbejde skaber forudsætningerne Klinikken er ikke en behandlende afdeling, alligevel ser klinikken mere end 1000 patienter, som er blevet henvist fordi deres egen læge eller fagforening mener, er deres lidelse er arbejdsbetinget. Her bliver de udredt af en læge eller psykolog, og er skaden arbejdsbetinget, bliver patienten rådgivet og vejledt i forbindelse med en eventuel fortsat arbejdstilknytning. Det kliniske arbejde er tit forudsætningen for, at nye projekter ser dagens lys. Det er ofte via de patienter, vi ser på klinikken, at vi bliver opmærksomme på arbejdsmedicinske områder, som mangler forskningsmæssig belysning, siger Anette Kærgaard. - Vi ser f.eks., når vi på baggrund af en patient søger i litteraturen, at der mangler forskning på et område. På den måde bliver vores forskning relevant og brugbar for de arbejdsmiljøprofessionelle og for de øvrige medicinske områder, som berører vores flade. Som ph.d. studerende på en almindelig hospitalsafdeling, kan man godt komme til at sidde alene. Det gør man ikke her, og det betyder rigtig meget. Vi bruger hinandens kompetencer og viden, fortæller Karin Biering, fysioterapeut og cand. scient san.

16 1 Foto: Karina Kjeldgaard Miltersen Blæksprutterne på hospitalet Spørger du: hvad laver en portør? kan du få 100 forskellige svar. Portø rerne laver alt fra at skifte elpærer og at hente og bringe senge, ting fra depotet m.v. til tests på ma skiner og udstyr. De assisterer ved operationer, hjælper med patienters gangtræning og på sengestuerne med lift.

17 17

18 18 Tekst: Rena Hoffmann / Merete Friis Jeppesen Godt samarbejde giver Danmarks hurtigste blodpropbehandling Patienter med blodpropper i hjernen kommer i gennemsnit hurtigere i behandling i den vestlige del af Region Midtjylland end andre steder i Danmark. Den hurtige behandlingstid skyldes et meget tæt samarbejde om patienten. Behandlingsrekord på 40 minutter Afsnit N1, Neurologisk Afdeling, har givet patienter i den vestlige del af Region Midtjylland livsvigtig, blodpropopløsende behandling, også kendt som trombolysebehandling, siden Regionshospitalet Holstebro var dengang det første ikke-universitetshospital, som udførte behandlingen via telekommunikation med Århus Universitetshospital. I dag er der ni centre i Danmark, som udfører behandlingen, og i følge den internationale database SIST (Safe Implementation of Treatment in Stroke) ligger N1 i dag i spidsen med Danmarks hurtigste blodpropbehandling. Fra symptomdebut til trombolysebehandling opstartes, går der på Regionshospitalet i Holstebro gennemsnitlig 123 minutter, hvor tallene i Danmark er 140 minutter, internationalt er tiden på 145 minutter. Fra patienten ankommer til afdelingen, til behandlingen starter, går der i dag i gennemsnit 40 minutter. På landsplan er tiden fra ankomst til behandlingsstart i gennemsnit på 55 minutter og internationalt 65 minutter. Den korte behandlingstid skyldes et tæt og super godt samarbejde mellem Præhospitalsenheden, Falck, Røntgenafdelingen, Klinisk Biokemisk Afdeling og Serviceafdelingen i Holstebro. Behandlingen skal altid gives hurtigst muligt, da effekten er bedre, jo

19 Foto: Karina Kjeldgaard Miltersen 9 hurtigere behandlingen påbegyndes. Derfor er vi taknemmelige for det gode samarbejde, vi har på tværs, siger specialeansvarlig trombolysesygeplejerske Rena Hoffmann. Siden Neurologisk afdeling N1 startede i 2006 med trombolysebehandling, er behandlingstiden optimeret med 5 minutter. Det skyldes blandt andet, at alle parterne ved nøjagtig hvem, der gør hvad. Alle samarbejdspartnere oplærer desuden nyansatte til opgaven. Samarbejde som et præcist urværk Som et urværk er afhængigt af præcision, kan den hurtige blodpropbehandling kun lade sig gøre, fordi hver person kender sin opgave, og udfører den til tiden: Falck og Præhospitalsenheden ankommer til patienten og vurderer hurtigt, om der er tale om en trombolysepatient. De kontakter trombolysevagten i Holstebro, som beslutter, om behandling kan komme på tale. Patienten køres ind på afdelingen med kørsel 1, og trombolyselægen i Holstebro tager kontakt til trombolyselægen på Århus Universitetshospital. Lægen sidder klar ved telekommunikationsudstyret, når patienten ankommer. De to læger vurderer sammen patienten. Sekretæren, som er til stede hverdage til kl. 14,sørger for papirer, finder den tidligere journal, og får patienten indlagt. Røntgenafdelingen kontaktes, når patienten ankommer, og informeres om ca. tid for scanning og igen, når patienten kører fra N1 til røntgen. Klinisk Biokemisk Afdeling kontaktes, så de er i afdelingen, når patienten ankommer. De er to personer tilstede, hvor en tager blodprøver, og går ned for at analysere dem, mens den anden tager hjertediagram. Serviceafdelingen kaldes, og er i afdelingen 1-2 minutter efter kald, uanset tidspunkt på døgnet. Udvidet mulighed for trombolysebehandling Pr. 1. januar 2010 blev muligheden for trombolysebehandling udvidet med nye kriterier, og det skubber den hidtidige tidsramme fra 3 timer op til 4,5 time som det interval, hvor der kan sættes en blodpropopløsende behandling i gang. De nye inklusionskriterier for trombolysebehandling er Symptomer på akut apopleksi (pludselig opstået halvsidig lammelse eller taleforstyrrelser) Symptomdebut i vågen tilstand Patienten skal være selvhjulpen før nuværende symptomer. Patienten skal være kredsløbsog vejrtrækningsstabil. Der er ingen øvre aldersgrænse. Patienten skal være på Regionshospitalet Holstebro, således behandlingen kan være startet senest 4,5 time efter symptomernes start. Udvidelsen af inklusionskriterierne for trombolysebehandling bevirker, at N1 forventer 50 procent flere trombolysepatienter end tidligere. Resultater af behandlingen i tal Fra 1. oktober 2006 til 10. januar 2010 er der givet trombolysebehandling til 90 patienter, med 380 patienter til vurdering. Af de 90 patienter er næsten hver tredje sluppet helt uden symptomer, og en anden tredjedel har ingen synderlige følger eller lette følger. Den sidste tredjedel har moderat til svære skader, hvor nogle er bedre, end de ville have været uden trombolysebehandling. Ca. 15 patienter har ikke haft effekt efter behandling. En patient er død efter behandlingen ikke på grund af trombolysebehandlingen, men på grund af en meget svær apopleksi. Vil du vide mere om trombolysebehandling i Hospitalsenheden Vest, kan du kontakte specialeansvarlig trombolysesygeplejerske Rena Hoffmann på

20 20 TIME OUT... Aparte arbejdsskader I forbindelse med at arbejdsmiljøkonsulenterne udarbejder ulykkesstatistik, gennemgår de alle arbejdsskadeanmeldelser i Hospitalsenheden Vest. I det arbejde dukker der ind i mellem nogle sjove vendinger op. Her er et lille udpluk. Smertefuld fødsel I forbindelse med blodprøvetagning stikker patienten sig på venstre hånd på siden af håndfladen med en brugt blodprøvekanyle. Den, der havde haft nålen i sig først, var en læge, som lige havde født. Kanyleboksen der stak af Jeg skulle give injektion med novomix, og tog nålen af for at putte den i kanyleboksen, men den var ikke, hvor den plejer, og så stak jeg mig. Smag for kannibalisme Fik bid af en patient Årsag og virkning Jeg fulgte patienten på badeværelset, hvor han pludselig synker sammen. - Derefter mærker jeg smerter i ryggen. En ret så lang nål Jeg stak nålen gennem patienten og ned i min tommelfinger. Længe undervejs Fik stikskade af en nål, som først havde været i en patient på knap 100 år. Ukendt oprindelse? Stak sig på kanyle under rengøringen, og det vides ikke, hvor kanylen stammer fra. Fax patienthenvisninger til de kliniske diætister Ernæringsenhedens ambulante funktion flytter snart til Regionshospitalet Holstebro, men det ændrer ikke på proceduren for patienthenvisninger til de kliniske diætister. Henvisningerne kan derfor faxes til Ernæringsenheden på fax De kliniske diætister i Hospitalsenheden Vest varetager diætbehandling og ernæringsterapi af indlagte og ambulante patienter. Alle afdelinger kan lægehenvise patienter til en klinisk diætist. Læs mere om de kliniske diætister på Ernæringsenhedens hjemmeside.