MELLEMBYPLAN FOR EGEBÆK-HVIDING

Transkript

1 forslag MELLEMBYPLAN FOR EGEBÆK-HVIDING

2 Kolofon Udgivet marts 2013 Udgivet af: Esbjerg Kommune Torvegade Esbjerg Tlf.: Udarbejdet af: Trine Skammelsen Line Morsing Steenberg Bascon Åboulevarden Aarhus C bascon@bascon.dk 2

3 indhold Forord Egebæk-Hvidings historie Karakteristik Analyse Byens rum En grøn by Byens trafik Indsatser Indsatser Indsatsområde: Byens torv Indsatsområde: Kultur- og Aktivitetscentret Bilag Noter fra borgermøde Planlægningsmæssige bindinger Beskyttet natur Liste over relevante fonde og puljer Illustrationsliste Den tyske nivellersten står side om side med vejskilte på gennemfartsvejen. Mellembyplan for Egebæk-Hviding 3

4 Forord Denne mellembyplan er den anden af i alt fire mellembyplaner lavet for Esbjerg Kommunes mellemstore byer. Mellembyplanerne er et ønske, Byrådet har om at få samlet alle idéer og visioner, som man går med i de mellemstore byer, i en form for idékatalog, der fremover kan danne baggrund for en videre fysisk og æstetisk planlægning og udvikling af byerne. Det er meningen, at mellembyplanerne skal afspejle hver bys udviklingsmulighed på baggrund af det omgivende landskab, byens kulturhistorie og særegne karaktertræk, så en fortsat udvikling kan ske i respekt for den enkelte bys helt særegne præg. Mellembyplanerne rummer ønsker og forslag til større byudviklingsprojekter af en mere langvarig karakter og mindre mere konkrete forskønnelsesprojekter, som er lige til at gå til her og nu. Der er ikke fra politisk side bundet en efterfølgende økonomi op på mellembyplanerne til en realisering af de mange idéer, men man håber på, at de mellemstore byer selv med planerne i hånden mere målrettet kan søge om tilskud ved diverse fonde til en realisering af nogle af idéerne. Mellembyplanerne beskriver en række ønsker og visioner til projekter i byen, som borgerne selv, med den indvundne erfaring fra processen omkring mellembyplanen, kan arbejde videre med at få realiseret. Det er et af hovedmålene med mellembyplanen, at der hermed bliver sat mere fokus på de lokale styrker, herlighedsværdier og udviklingsmuligheder, som ligger i Esbjerg Kommunes mellemstore byer, både for at øge interessen for disse byer blandt egne indbyggere som blandt kommende tilflyttere, men også af hensyn til byernes fortsatte fremtidige udvikling som selvstændige levedygtige samfund. Mellembyplanens planmæssige konsekvenser Mellembyplanerne er ikke et plandokument og har i den forstand ingen direkte planmæssige eller politiske konsekvenser, men for de større og mere overordnede visioner er det tanken, at mellembyplanerne i kommunens videre langsigtede planlægning vil kunne tages op og indgå som konkrete forslag til de næste revideringer af kommuneplanen. Mellembyplanens opbygning Hver mellembyplan rummer først en analysedel, hvor byens historie, karaktertræk og strukturer beskrives. Derefter følger en samlet overordnet indsatsplan for byen, hvor forslag til forbedringer og nye tiltag præsenteres. Endelig rummer mellembyplanen en række bilag, der omfatter beskrivelse af bindinger i forhold til fredninger, naturbeskyttelsesloven og gældende kommuneplanbestemmelser, noter fra workshop med borgerne samt en liste over mulige puljer og fonde, der kan søges i forbindelse med realisering af projekter fra mellembyplanen. Mellembyplanerne er blevet til i et udviklingssamarbejde mellem lokale borgere, kommunale planlæggere fra Planafdelingen og Vej & Parkafdelingen samt eksterne konsulentvirksomheder. 4 Indkørslen til hospitalsområdet i Egebæk-Hviding.

5 Luftfoto af Egebæk-Hviding, 2010 Mellembyplan for Egebæk-Hviding 1:

6 EGEBÆK-HVIDINGS HISTORIE Dobbeltbyen Egebæk-Hviding, der ligger ved Ribe-Tønder landevejen (rute 11) ca. 6 km syd for Ribe, er en ung by. Indtil Vedsted St./Bahnhof Hvidding åbnede 15. november 1887 lå der på begge sider af grænsen kun meget spredt bebyggelse. Dog har området været beboet fra oldtiden. Syd for V. Vedsted Vej mellem Egebæk og Vester Vedsted ligger Dankirke, en jernalderbosættelse der har ligget der helt frem til Ribes opkomst først i 700-tallet. Det antages, at Dankirke har været en betydningsfuld handelsplads med internationale forbindelser. Området, hvor Dankirke har ligget, blev i 1972 fredet med henvisning til jernalderbebyggelsens enestående betydning for danmarkshistorien og for fremtidig forskning. Ved krigen i 1864 mistede Danmark hertugdømmerne Slesvig, Holsten og Lauenburg til Preussen, som senere i 1871 blev en del af kejserriget Tyskland. Det betød, at grænsen, der hidtil havde været et internt skel i kongeriget, nu blev landegrænse, så nabosognene Hviding og Vester Vedsted lå i hver sit land. I 1881 vedtog Tyskland at anlægge en jernbane fra Heide over Husum og Tønder til den danske grænse ved Hviding, og det ville så være naturligt, at den blev sluttet sammen med det danske jernbanenet. Dankirke Jernalderbosætningen Dankirke ligger tæt på EgebækHviding og er i dag et fredet område. Kort over egnen omkring Egebæk-Hviding fra Kortet er det ældst kendte, hvor Hviding er angivet. 6

7 Grænsen Foran grænsespærringen, der var lavet med en låge i midten der kunne åbnes, således at køretøjer kunne passere, står sergent Poul Jørgen Jørgensen. Grænsesten nr. 7 ses til højre ved herren med cyklen (Hviding Sognearkiv). Grænsen set fra den tyske side. Bygningerne er den tyske og danske toldstation, som begge stadig ligger ud til Ribevej på hospitalets grund. Grænsen gik gennem stationen til Ribevej, hvor den tyske nivellersten nu står, over landevejen og langs nordsiden af Enderupvej (Postkort omkr Hviding Sognearkiv). Høje målebordsblade, Opdelingen af Egebæk-Hviding som hhv. dansk og tysk afspejles i kortet, der alene viser den danske side. Mellembyplan for Egebæk-Hviding 7

8 Banen åbnede d. 15. november Strækningen løb gennem et tyndt bebygget område, givetvis for at spare ekspropriationsomkostninger. Området ved Egebæk var tyndt bebygget i perioden, f. eks. bestod Egebæk i 1879 af 36 udflyttede huse med skole og kro, toldsted med en toldforvalter og tre toldassistenter. Egebæk var en landsby med spredt bebyggelse, men dog med skole og kro. I 1880 havde Egebæk 150 indbyggere i folketællingerne, der ti år senere anførte Egebæk som Vedsted Station, Egebæk, med 114 indbyggere. Dette viser, at der nu var udskilt en lille stationsby, Vedsted Station, som man havde valgt at navngive efter sognet, dog uden Vester. De samme oplysninger eksisterer ikke for Hviding, men efter genforeningen viser en optælling fra 1921, at der var 116 indbyggere fordelt på 25 familier og en enkelt enlig. Af disse var 11 personer ansat ved Statsbanerne. Ribevej 56 (nu Enderupvej 1) og 58 set fra grænsen. Det meget karakteristiske hus Ribevej 56 blev opført 1895 af en af de tre privatmænd, der i 1888 stod bag opførelsen af en karantænestald til brug for kreatureksporten. Ribevej 58 blev opført 1888 af kromanden fra Høgsbro, der ville have del i omsætningen affødt af jernbanen. Bygningen er stadig kendt som Hviding Kro (Postkort omkr Hviding Sognearkiv). Stationen var ved sin opførelse en af Nordeuropas længste, og den var tegnet af DSB s arkitekt, kaptajn Thomas Arboe. Grænselinjen var markeret med et jerngitter midt på perronen, og bygningen var symmetrisk over grænselinjen. Der var dog små forskelle i byggemåden, fx er soklen på dansk side i granit, mens den på tysk side var pudset. Størrelsen var begrundet i nødvendigheden af plads til toldbehandling af både gods og passagerer samt et ønske om at markere kongeriget med en monumentalbygning. På området var der ud over selve stationen opført en del huse med tjenesteboliger til banefunktionærer og toldembedsmænd. Stationsforstanderen havde lejlighed på første sal i stationsbygningen. Efter genforeningen var der ikke behov for en station i denne Bahnhofvorsteher Johan Friederich Wilhelm Ehlers og stationsforstander Jens Jensen Høgdahl i passiar over grænsen og grænsestakittet på perronen. Høgdal var stationsforstander fra december 1914 til Genforeningen (Hviding Sognearkiv). Vedsted grænsestation ca Under skiltet Toldexpedition ses stakittet, der markerer grænsen. Togvognene passerede i almindelighed ikke grænsen, så alle passagerer skulle gennem toldkontrollen på stationen (Hviding Sognearkiv). 8

9 Lave målebordsblade for Egebæk-Hviding og omegn størrelse, og DSB afhændede komplekset og byggede en ny station, Hviding, lidt syd for den gamle. Siden er Hviding blevet nedgraderet til trinbræt, der er placeret mellem de to tidligere stationer. Da stationsbygningerne var forholdsvis nye og i rimelig god stand, og man efter genforeningen desuden manglede et sindssygehospital i det sydlige Jylland, blev det besluttet at indrette et sådant på stedet. I 1922 påbegyndtes ombygningen under ledelse af arkitekt K. Varming, og 1. april 1923 blev Stats-Sindssygehospitalet med 190 pladser taget i brug. Efter datidig praksis var hospitalet indrettet som et samfund for sig, så alle aktiviteter kunne holdes inden for hospitalets område. Efter behov er der i tidens løb tilkommet nye bygninger, der dog er holdt i samme materialer og formsprog som den oprindelige station. Driften af hospitalet krævede en langt større bemanding end driften af banegården, og dette afspejles klart i folketællingerne. I 1921 var der i Egebæk og Hviding 229 indbyggere, 1925 var der 485 indbyggere heraf 268 patienter og ansatte og i 1930 var der 523 indbyggere, hvoraf 290 var patienter og ansatte. Patienterne og en stor del af personalet boede på hospitalet, men den eksplosive befolkningstilvækst har også sat sig spor på Ribevej i form af en række villaer opført op gennem 1920-erne og 1930-erne. Disse er stort set beliggende over for hospitalets område. Mellembyplan for Egebæk-Hviding 9

10 Stationsbygningen med tilhørende tjenesteboliger og det senere hospitalskompleks med tilkomne bygninger er således hele forudsætningen for at forstå byens udvikling og den lokale identitet med baggrund i to lande, to sogne og to landsbyer. Tilsammen udgør bygningskomplekset et unikt kulturmiljø, som bør bevares ved at tilføre nye funktioner. Det var forventeligt, at den todelte by efter genforeningen ville udvikle sig ud fra bebyggelsen omkring stationen/hospitalet fra 1887, og det er da også tilfældet med Hviding, der fra bebyggelsen langs landevejen har udviklet sig i trekanten mellem Ribevej og Enderupvej, hvor et nyere parcelhuskvarter er kommet til. Lykkeligvis forstyrrer denne udvikling ikke det oprindelige bymiljø omkring landevejen og stationen/ hospitalet. Heroverfor har Egebæk med udgangspunkt i skolen og kroen, der begge ligger nord for stationsbyen, udviklingsmæssigt taget retning mod Vester Vedsted langs Vester Vedsted Vej. I forhold til indbyggernes fornemmelse af tilhørsforhold og identitet skal man næppe undervurdere betydningen af det gamle sogneskel, der desuden har været herredsgrænse, grænse mellem kongeriget og hertugdømmerne, landegrænse og til sidst amtsgrænse. Luftfoto af hospitalet i 1950-erne. Vandtårnet foran hovedbygningen blev opført ved stationens ombygning til hospital i 1923, mens den tyske og danske toldbygning står stort set uændret. Indkørslen til (den tyske) hovedindgang hed til 1920 Bahnhofstrasse, men er ved ombygningen blevet forsynet med en solid låge. 10

11 Kort over Egebæk-Hviding og omegn, Mellembyplan for Egebæk-Hviding 11

12 KARAKTERISTIK Dobbeltbystruktur Den historisk betingede deling af byen kan stadig aflæses i byens fysiske struktur, hvor landskabskilen omkring Grænsegrøften fysisk adskiller det øst-vest voksende Egebæk mod nord, og det mere trekantformede Hviding mod syd. Bydel Egebæk De to bydele bindes delvist sammen af den dominerende hovedvej, hospitalsområdet, kultur- og aktivitetscentret og Vadehavsskolen med idrætsanlæg og legeplads. Landskabskile Nyt center Kultur- og Aktivitetscentret Der har også været en organisatorisk/funktionel opdeling af byen i to med eksempelvis sogne- og skoledistriktsskel midt igennem byen. Sogneskellet eksisterer fortsat, og de to bydele er tilknyttet hver sin kirke en organisatorisk opdeling, der fortsat trækker spor i bystrukturen. Bydel Hviding Gammelt center Hovedvejen/hospitalsområdet I borgernes bevidsthed er Egebæk-Hviding stadig to byer, der blot er fælles om nogle funktionelle tilbud og har fået et nyt navn. Flere af de lokale siger aldrig byens fulde navn, men alene navnet på den bydel, de selv bor i. Byens historie trækker tydelige spor i borgernes bevidsthed om og opfattelse af bystrukturen m 500m Dobbeltbystrukturen i Egebæk-Hviding aflæses tydeligt med de to bydele nord og syd. Byen karakteriseres desuden af det gamle center omkring hovedvejen/ hospitalsområdet og det nye center ved Kultur- og Aktivitetscentret og skolen. Takterne for den videre udbygning af byen er allerede slået an med etableringen af kultur- og aktivitetscentret og den nyere skole fra Formålet med den centrale placering mellem de to bydele er at understøtte en sammenbinding af bydelene og styrke opfattelsen af én by frem for to. Området mellem de to bydele øst for Egebækvej er udlagt som byudviklingsområde i Esbjerg Kommunes Kommuneplan, mens området vest for Egebækvej er uegnet til byudvikling på grund af beliggenheden lavt i terrænet. 12 Den tyske nivellersten står stadig som en erindring om byens opdeling. Stenen stod tidligere på vestsiden af Ribevej.

13 En helt almindelig by Egebæk-Hviding er på mange måder en helt almindelig mellemstor by. Det er først og fremmest en boligby, hvor folk lever og bor i traditionelle parcelhusområder, og hvor der er højt til himlen og grønne hække ud til vejen. Som for andre mellemstore byer er en række af parcelhusene løbende til salg, men i Egebæk-Hviding opleves en positiv udskiftning af beboere, hvor børnefamilierne i kraft af den nyere skole og børnehaven bliver flere og flere. Hovedvejen (Ribevej) igennem Egebæk-Hviding har det som mange andre hovedgader svært. Erhvervet kæmper for overlevelse og fraflyttede butikker giver et trist og forladt udtryk. Rønnevej er en af byens mange parcelhusgader og er et eksempel på et traditionelt boligkvarter. Egebæk-Hviding er som andre byer ligeledes kendetegnet ved en markant hovedvej igennem byen, der opdeler den på langs. På hovedvejen ligger byens detailhandel med dagligvarebutik og enkelte udvalgs- og servicebutikker. Det er svært at tiltrække nye butikker og at holde liv i de eksisterende, og hovedvejen præges derfor flere steder af et dødt udtryk pga. tomme og/eller misligholdte bygninger. Hvor hovedvejen tidligere dannede rammen om byens (handels)liv, og den lokale købmand var det centrale mødested Mellembyplan for Egebæk-Hviding 13

14 i byen, kæmper detailhandlen i dag med manglende omsætning - og hovedvejens rolle som bycentrum udvandes. Egebæk-Hviding kendetegnes af et rigt foreningsliv med mange idrætsaktiviteter. Den store opbakning hertil blandt byens borgere indikerer, at der er stærke kræfter i lokalområdet. Egebæk-Hviding kendetegnes også af et nyt centrum omkring kultur- og aktivitetscentret og skolen, der vidner om et velfungerende kultur- og foreningsliv. Området omkring skolen og kultur- og aktivitetscentret er i det hele taget et centralt omdrejningspunkt i byen og fungerer som et både socialt, aktivt og kulturelt mødested i byen med en bred vifte af forskellige arrangementer. og alligevel helt unik Alligevel er Egebæk-Hviding en helt unik by! Dobbeltbystrukturen og den tilknyttede historie om den tidligere grænse gør byen unik. Opdelingen mellem Danmark og Tyskland har sat sit præg på byen og aflæses stadig i bystrukturen og i borgernes egen opfattelse af byen. Ligeledes findes flere bygninger, fx Slottet og gendarmhuset, der adskiller sig fra de ellers traditionelle villaer og parcelhuse som et vidnesbyrd om historien. Desværre er historien om den tidligere grænseovergang så udvisket, at udefrakommende ikke oplever den i forbifarten. Også hospitalsområdet vidner om byens historiske udvikling og fremstår i dag som et velbevaret eksempel på datidens byggeskik. Det er udpeget som bevaringsværdigt kulturmiljø og fremstår som et markant område i byen langs hovedvejen. Hospitalet har været en stor arbejdsplads og fylder meget i borgernes geografi og bevidsthed. Det er afgørende for byens fremtidige udvikling og kvaliteter som boligby, at der efter nedlukningen af selve hospitalet i 2014 fastholdes aktiviteter i hospitalsområdet, der kan smitte af på byen og dens liv - og at den nuværende anvendelse af det nærliggende mindre skovområde, Lunden, sikres som rekreativt areal. Egebæk-Hviding ligger i den sydlige del af Esbjerg Kommune, ca. 6 km fra Ribe. Byen har ca indbyggere fordelt på ca. 750 husstande. Vadehavsskolen har ca. 220 elever fordelt på 2 spor fra 0. til 6. klassetrin. Der ligger desuden en børnehave i Egebæk- Hviding. 14

15 Hospitalsområdet er med sin karakteristiske arkitektur et kulturhistorisk vidnesbyrd om Egebæk-Hvidings oprindelse og udgør et vigtigt fokuspunkt både fysisk og mentalt. Her ses den tyske hovedindgang. Hospitalsområdet bindes sammen af store grønne arealer, der understøtter oplevelsen af hospitalsmiljøet som et samlet hele. Mellembyplan for Egebæk-Hviding 15

16 Byens rum i Egebæk-Hviding udgøres af de to bydele, hospitalsområdet, hovedvejen og aktivitetscentret. byens rum Egebæk-Hviding er en udpræget boligby, hvor det bevaringsværdige miljø omkring hospitalet, byrummet omkring hovedvejen, kultur- og aktivitetscentret og de to nyere bydele er de store bærende og sammenhængende rumlige elementer i byen. De to bydele ligger fortsat med en grøn landskabskile imellem sig og opfattes rumligt som to selvstændige enklaver, karakteriseret af letlæselige traditionelle parcelhusstrukturer. Foruden de to bydele danner hospitalsområdet et særskilt rum i byen. Med sine karakteristiske bygninger på et grønt tæppe aflæses rummet som et unikt område, der byder på fine beplantningsmønstre og grønne oaser som Lunden. BINDINGER Området omkring hospitalet er udpeget som bevaringsværdigt kulturmiljø. Desuden er den tyske nivellersten udpeget som fredet fortidsminde. Mod nord ligger enkelte bygninger med en vejledende lugtgeneafstand. Der er udlagt støjisolinjer omkring erhvervsområdet. Se mere herom i afsnittet Bindinger bagerst i mellembyplanen. Rummet langs hovedvejen forbinder hospitalsområdet med de to store boligenklaver. Langs hovedvejen ses flere steder den tyske påvirkning af arkitekturen. Som centrale samlingssteder i byen ligger kultur- og aktivitetscentret og den lokale brugs. Området omkring Dagli Brugsen er byens formelle rum og ansigtet udadtil, og stedet hvor den gennemkørende trafik møder og ser byen. kultur- og aktivitetscentret ligger som bindeled mellem de to bydele og består af en række fritidsrelaterede funktioner. Det fungerer som byens baghave og er der, hvor livet i byen leves. Begge centre fremstår uden særlig æstetisk værdi for byen - og det er tydeligt, at byen mangler en plads eller mindre bymæssigt rum i byen, hvor man har lyst til at opholde sig. Byen mangler trods sine mange boliger bymæssig karakter. I arkitekturen langs hovedvejen ses flere steder spor efter den tyske indflydelse. Her meget tydeligt på slottet på Enderupvej 1. Boligområderne kendetegnes af typiske danske parcelhusbebyggelser. 16

17 Vester Vedsted Bjergplantage Vester Vedsted Skole Ungdomsklub Kultur- og Aktivitetscenter Vej Egebækvej Egebæk Lunden Boldb j pve deru En Ribev ej aner Grænsestenen Slottet Hviding Kro Hospitalsområde Dagli Brugsen uset Hviding Hov edv ejen rmh da Gen Trinbræt SIGNATUR Bevaringsværdigt kulturmiljø 0 100m Mellembyplan for Egebæk-Hviding 500m 17

18 Hospitalsområdet og Lunden Som byens vugge og udgangspunkt danner hospitalet/de gamle stationsbygninger et vigtigt rumligt og funktionelt område i Egebæk-Hviding. Stationsbygningen med tilhørende tjenesteboliger og det senere hospitalskompleks med tilkomne bygninger er hele forudsætningen for at forstå byens udvikling og den lokale identitet med udgangspunkt i to lande, to sogne og to landsbyer. Det samlede bygningskompleks fylder derfor meget i byen, fysisk såvel som identitetsmæssigt. Bebyggelsens kulturhistoriske værdi og arkitektoniske kvaliteter udgør i sig selv et potentiale. Den gamle grænsestation har en ganske unik historie at fortælle, og med sine mange velbevarede historicistiske rødstensbygninger og de parklignende udearealer udgør bebyggelsen et harmonisk og samlet anlæg, der er meget dominerende og karaktergivende for byen. Nord for hospitalet ligger Lunden, som spiller en vigtig rolle som rekreativt åndehul i byen. Hospitalsområdet udgør en bydel for sig, og med sin centrale placering i byen ud mod Ribevej ligger området delvist skjult bag beplantningen. Hvis man bevæger sig ind på området, opleves en stille oase med en karakterfuld historie på hjerte. I tilknytning til hospitalsområdet ligger Lunden med små stier, der bruges flittigt som destination for gåture og hundeluftning. Lunden ligger ud til Ribevej, men på de små stier findes trods den korte afstand til hovedvejen ro og et afbræk fra den gennemkørende trafik. Lunden er et rekreativt åndehul i byen, og der er blandt byens borgere stor opmærksomhed på at fastholde dette uanset den fremtidige anvendelse af hospitalsbygningerne. Hospitalet skal nedlægges i 2014, og der er igangsat planlægningsarbejde vedrørende bygningernes fremtidige anvendelse. 18 Hospitalsområdet er et vigtigt rumligt element i byen. De karakteristiske bygninger (som her den danske hovedindgang) vidner om byens historie.

19 Hovedvejen og Dagli Brugsen Hovedvejen gennem Egebæk-Hviding danner rumligt et langstrakt forløb i hele byens længde. Her var engang byens nerve - det var omkring hovedvejen og stationen, at byen voksede, og dens fysiske udformning og struktur er tæt forbundet hermed. Det var langs hovedvejen, butikker blev placeret, og hovedvejen dannede det centrale rum for byens liv det var her, man mødtes i dagligdagen. Det har ændret sig, og i dag står detailhandelen svagere, og der er kun få butikker og den lokale brugs tilbage. Den funktionelle afvikling af hovedvejen som byens nerve afspejles klart i de ombyggede huse, hvor butikker er erstattet af boliger nogle særdeles velholdte, andre i mindre god forfatning. Med relativ tæt bebyggelse på vestsiden af hovedvejen og hospitalsområdet og beplantning på østsiden opfattes, at man er i en by, men byens størrelse og karakter aflæses ikke entydigt. Hospitalsmiljøet indikerer, at der ikke er tale om en ubetydelig landsbyflække, men en by med noget på hjerte denne historie ligger dog skjult bag træer og opleves ikke altid i forbifarten. Placeret på hovedvejen, med den dertilhørende trafik og parkeringslomme, dannes et særligt rum på vejforløbet ved Dagli Brugsen, hvor udstillede varer og skilte markerer butikkens tilstedeværelse. I tilknytning hertil ligger Hviding Kro, hvor der for nyligt er åbnet pizzaria, og hvor selskabslokalerne fortsat udlejes. Rumligt har området ikke karakter af torv eller plads - et bymæssigt opholdsrum, som byens størrelse ellers godt kunne retfærdiggøre. I stedet er der alene tale om et beskedent ankomstareal til butikken uden særlig æstetisk værdi for byen; alligevel har området funktionelt en vigtig rolle at spille som et af byens to mødesteder og samlingspunkter. Butikken fylder meget i byrummet, men understøtter ikke i særlig høj grad byopfattelsen. Området foran Dagli Brugsen. Den lokale brugs, der engang var byens primære mødested er i dag funktionelt alene et beskedent ankomstareal med begrænset afsmitning på byrummet. Mellembyplan for Egebæk-Hviding 19

20 Vadehavsskolen og kultur- og aktivitetscentret Kultur- og aktivitetscentret med tilhørende idrætsanlæg ligger i tilknytning til den relativt nye Vadehavsskolen med legepladser og et større parkeringsområde. Området er disponeret med parkeringsanlægget som ankomstareal, bygningerne som afgrænsning heraf og sportsbanerne fordelt syd og vest for bygningsmassen. Bag Kultur- og Aktivitetscentret er en ungdomsklub under opførelse. Rumligt binder området delvist de to bydele sammen ved at fylde hullet ud, mens det funktionelt fungerer som et vigtigt mødested og samlingspunkt for byen. Rammerne for bylivet flytter sig hen imod fritidslivet og udfoldelsen heraf, og aktivitetscentret bliver derfor det nye center og adskiller sig med sine andre funktioner fra hovedvejsforløbet. Det er ikke kommercielt på samme måde, der findes en anden arkitektur, en anden rumlighed og andre måder at opholde sig i det offentlige rum på. Her mødes folk i dagligdagen, når ungerne skal til fodbold og når der skal høres koncert eller et lokalt foredrag om byens historie. Trods sin funktionelle vigtighed for byen tilfører skolen og centret ikke området særlig æstetisk værdi. Parkeringsarealet er uoverskueligt, adgangsforholdene utilfredsstillende, og indgangen til kultur- og aktivitetscentret er ikke særlig iøjnefaldende. Der savnes en sammenhæng og en overordnet Vadehavsskolen og det store legeområde er et centralt mødested for byens borgere og danner ligeledes rammen om en stor del af fritidslivet. Kultur- og aktivitetscentret har gradvist overtaget rollen som byens vigtigste mødested. Her samles børn og voksne til idræt, foredrag, koncerter og byfester. Trods områdets funktionelle vigtighed domineres det af en uoverskuelig og gold parkeringsplads. 20

21 plan for området, der kan iscenesætte byens liv og danne rammerne for samvær og særlige begivenheder i byen. Området rummer et stort potentiale, der skal udfoldes: Der skal være plads til bevægelse og leg, til en hyggelig sludder og til både de spontane og de mere planlagte aktiviteter der skal være rum til ophold og udfoldelse af hverdagslivet, og det er der ikke i tilstrækkelig grad i dag. Trinbrættet Jernbanens betydning for byens udvikling aflæses klart i bystrukturen, men funktionelt er sammenhængen reduceret fra grænsestation til trinbræt. Trinbrættet er placeret i byens sydligste rand og er rumligt og visuelt et mindre afbræk fra jernbanekorridoren. Trinbrættet opleves ikke som en del af byen, medmindre man skal med toget det ligger afsides placeret på en blind vej og uden andre funktioner i tilknytning hertil. Den funktionelle vigtighed må dog ikke undervurderes - forbindelsen til omverdenen via toget er vigtig for byen som attraktiv bosætningsby. Egebæk-Hviding er gået fra at være grænsestation til et beskedent trinbræt. Rummet omkring jernbanen opfattes som en lukket grøn korridor, der kun opleves, når man sidder i toget. Ved at skabe en bedre og mere synlig sammenhæng mellem byen og trinbrættet kan de forbipasserende tilbydes mere end et funktionelt stoppested. Adgangsvejen til trinbrættet går fra Ribevej og er ikke særlig synlig i bybilledet, medmindre man ved, den er der. Trinbrættet ligger afsides og udenfor de oplagte ruter i byen. Mellembyplan for Egebæk-Hviding 21

22 Egebæk-Hviding kendetegnes af flere grønne områder som hospitalsområdet, aktivitetscentret, Vester Vedsted Bæk og den grønne korridor omkring jernbanen. en grøn by Med sin beliggenhed i det flade kystlandskab er Egebæk- Hviding omgivet af et varieret landskab. Fra vest kiler hedesletten og Grænsegrøften sig ind mellem to tunger af en større bakkeø, mod syd det åbne og flade landbrugsland, og på højdedragene nord for byen ligger flere store plantageområder i et smukt og varieret landskab med engstrækninger, smålunde, hedearealer og marker. Mod øst afgrænses byen af jernbanen og et langt skovbælte i hele byens længde. Det omkringliggende landskab er kendetegnet af store åbne kig og en flad horisont. Vester Vedsted Bæk løber i byens nordlige ende i østvestgående retning, der rumligt danner en ny karakter i det beplantningsrige område. Der er ikke mange stiforbindelser til eller over bækken, og der er blandt byens beboere usikkerhed om, hvorvidt de eksisterende stier er private eller offentligt tilgængelige. Mod nord afgrænses byen af Vester Vedsted Bæk og det omkringliggende offentlige grønne område. Det omgivende landbrugsland har ikke i sig selv den store rekreative værdi, men nære rekreative muligheder er Vester Vedsted Bjergplantage nordvest for byen - og længere mod vest Vadehavet med de værdifulde marskområder. Selvom byen ligger geografisk tæt på Vadehavet, opleves nærheden til marsklandskabet dog ikke direkte i byen. Langs Grænsegrøften løber et grønt strøg fra vest næsten helt ind til bymidten. Det grønne strøg, herunder de ubebyggede arealer øst for Egebækvej, adskiller de to bydele og synliggør den historiske opdeling, imens skole og aktivitetscenter med tilhørende idrætsar ealer mv. skaber sammenhæng. Egebæk-Hviding afgrænses mod vest af hedeslette, der som et grønt strøg kiler sig ind mellem de to bydele. 22

23 Vester Vedsted Bjergplantage Landbrugsland og plantager Vester Vedsted Bæk Grønt område Grønt område Vester Vedsted Vej Harevej Kvarterspark Egebækvej Harevej Skole Kultur- og Aktivitetscenter Lunden n Landskabskile ej Ribev ej rupv Ende Rønnevej Kvarterspark Græn segrøf Syren Hedeslette vej Hospitalsområde Kvarterspark Rønnevej Gr røfte ænseg ten Toft e vej Toftevej Grønt område Grønt bælte Fladt landbrugsland Branddam Mergelgrave 0 100m Mellembyplan for Egebæk-Hviding 500m 23

24 Egebæk-Hviding er en boligby, hvor alle ejendomme har egen have, og byen fremtræder grøn og frodig med mange hække og træer. Fordi byen er så langstrakt og smal, syner de tilstødende naturområder af meget og medvirker til byens frodige udtryk. Der er dog ikke mange offentlige friarealer i byen. De mest markante grønne områder er det store idrætsområde imellem de to bydele og Lunden, et skovområde nord for hospitalet. Også hospitalsområdet er med markante beplantningsmønstre og store grønne flader et vigtigt grønt rum i byen. Byen afgrænses mod syd af flere mergelgrave og en større branddam. Mergelgravene øst for jernbanen ligger utilgængelige, da overkørslen er lukket, mens branddammen vest for Ribevej ligger indhegnet med stejle skrænter og uden adgang for byens borgere. Begge rummer dog potentialer som bynære naturarealer. Egebæk-Hviding har tre strategisk godt fordelte kvartersparker, to i syd og en i nord. Ved Rønnevej er tre parcelhusgrunde lavet til en lille park med en legeplads. Ved Toftevej findes et græsareal omkranset af trærækker med busketter. Det er meget åbent og rummer ikke aktivitetstilbud. Ved Egebækvej- Harevej støder parken op til skolens store idrætsarealer og er omgivet af en tæt og frodig randplantning, men er ellers fattig på funktioner. Her lå oprindeligt en legeplads, men da legeog aktivitetsområdet ved skolen blev etableret, mistede det sin berettigelse - de mere pladskrævende aktivitetsfunktioner ligger jo lige ved siden af på det store idrætsanlæg. BESKYTTET NATUR Vester Vedsted Bæk og Grænsegrøften er beskyttede efter Naturbeskyttelseslovens 3. Der er desuden registreret eng, mose, hede og overdrev i landskabet i og omkring byen, herunder det mindre engareal syd for erhvervsområdet samt eng og overdrev ved mergelgravene. Selve mergelgravene er også udpeget som 3-områder. Den nærliggende Vester Vedsted Bjergplantage, det grønne område omkring Vester Vedsted Bæk og flere beplantninger langs jernbanen (herunder Lunden) er fredskovsarealer. Der er desuden skovbyggelinje gældende for størstedelen af byen. Egebæk-Hviding ligger med ca. 2 km afstand til Nationalpark Vadehavet, der er udpeget som internationalt naturbeskyttelsesområde (Natura 2000). Se mere herom i afsnittet Beskyttet natur i bagerst i mellembyplanen. Boligbyen Egebæk-Hviding fremstår grøn og frodig med sine mange parcelhusgader, som her på Syrenvej. Kvartersparken ved Rønnevej har flere legeredskaber og ligger centralt i forhold til nærområdets børn. 24

25 Byen besidder altså flere store landskabelige kvaliteter og er i det hele taget en ganske grøn by. De grønne områder i byen og det omkringliggende landskab bringes dog ikke for alvor i spil, da tilgængeligheden hertil er begrænset. Det anbefales, at bevare de store åbne kig og det åbne landskab rundt om byen, og samtidig åbne op for en større variation i landskabsoplevelserne, fx med etablering af nye grønne områder omkring mergelgravene. Dette forudsætter, at der også skabes nye og flere forbindelser på kryds og tværs af byen og det omkringliggende landskab, fx i markskel, så byens borgere for alvor kan få glæde af de mange potentialer. Hospitalsområdet fremstår som et grønt område i byen med markante beplantningstyper som de store træer langs stien i områdets sydøstlige hjørne. Lunden nord for hospitalet er med de mange små stier et flittigt brugt skovområde af byens borgere. Mellembyplan for Egebæk-Hviding 25

26 Vejnettet i Egebæk-Hviding udspændes af Ribevej, Vester Vedsted Vej, Enderupvej og Egebækvej. Hertil kommer et net af mindre boligveje og stier. Også Drivvejen går igennem byen. byens trafik Veje og parkering Byens overordnede trafikale struktur udspændes af de fire større veje: Ribevej, Vester Vedsted Vej, Enderupvej og Egebækvej. Ribevej er byens nord-sydgående hovedvej og den trafikale rygrad, hvorfra trafikken fordeles ud i byen via de østvestgånde Vester Vedsted Vej og Enderupvej samt nettet af boligveje. Ribevej har tydelig karakter af byens hovedvej med enkelte butikker og tættere bebyggelse. Vejen belastes af både lokal og tung gennemkørende trafik, og trods hastighedsdæmpende foranstaltninger er gaden fortsat svær at krydse. Byens borgere efterlyser bedre sikkerhed, især omkring krydsning af Ribevej og parkering ved Dagli Brugsen. Vester Vedsted Vej er forbindelsen ud af byen til Vester Vedsted og fremstår mere åben end Ribevej med boliger og tilhørende plæner og hække ud mod vejen. Enderupvej har i ankomsten til byen karakter af landevej og tilbyder med fine kig en landskabelig oplevelse på vej ind til byen, men mellem Egebækvej og Ribevej bliver vejen meget smal. Det inderste stykke af Enderupvej bruges flittigt af Hvidings skolebørn på vej til skolen. Egebækvej med adskilt cykel- og gangsti er den eneste adgangsvej til skolen og aktivitetscentret og belastes således af både skole-, fritids- og bustrafik. Både ved kultur- og aktivitetscentret og på hospitalsområdet findes større parkeringsarealer, mens der er parkeringslommer ud for Dagli Brugsen på Ribevej. Syd for byen ligger en lille rasteplads med toilet og borde-bænke sæt. For at skabe bedre sammenhæng mellem bydelene kan det anbefales at arbejde med at nedbryde hovedvejens barriereeffekt og forbedre trafikmiljøet omkring vejen. På lang sigt er der tale om en mulig forlægning af den gennemkørende trafik til et nyt vejforløb øst for byen. Dette vil i givet fald mindske trafikbelastningen inde i byen, men da tidshorisonten for en afklaring heraf er ukendt, bør der tænkes i indgreb, der kan fungere både med og uden en omlægning, fx etablering af bymæssige funktioner, der pirrer nysgerrigheden og medvirker til at reducere hastigheden. Jernbanen Jernbanen ligger som et nord-syd gående forløb langs hele byen. Der er mulighed for at krydse banen i byens nordlige ende ved Bjørnkærvej, mens en tidligere krydsning syd for mergelgravene er lukket. Jernbanen danner en barriere 26 Egebæk-Hviding har flere stier internt i byen, der dels bevæger sig i bymiljøet og dels i de rekreative arealer. Her ses en af byens løsrevne stier, der forbinder hospitalsområdet og Lunden. for bevægelse på tværs af byen, som det bør tilstræbes at nedbryde. Retablering af den nedlagte overkørsel i syd kan åbne op for bevægelse på tværs af jernbanen og muliggøre bevægelse rundt om byen. Stier Drivvejen, der er en del af et større netværk af historiske stier langs Nordsøen, følger stort set den nuværende hovedvej 11. Drivvejen danner en sløjfe rundt igennem Egebæk-Hviding og er med til at bringe en række cyklende turister til og igennem byen. Der er enkelte andre stier, som benyttes i sammenhæng med byens veje, men de er usammenhængende, og krydsningspunkter ved veje ikke tydeligt markerede. Vest for kultur- og aktivitetscentret findes ingen stier, og stinettet giver dermed ikke mulighed for at bevæge sig sikkert mellem de to bydele i en sløjfe rundt i landskabet. Nogle stier går over privat grund, men mange er usikre på, hvorvidt de har lov at færdes her. Særligt omkring bækken og Vester Vedsted Plantage mangler sammenhængende stiforløb, der kan skabe forbindelse til Trækærvej i nord. Det anbefales at skabe et mere sammenhængende stisystem, der bevæger sig rundt i både byen og landskabet, og som tilbyder en bred vifte af visuelle oplevelser: Det åbne kig over hede og langbrugsland, skov og lund, vandløb og byen.

27 Vester Vedsted Bjergplantage mod Ribe Træ k mod Vester Vedsted ærv ej Vester Vedste d Juulbje Vej Vibe tofte Harevej n Egebækvej Hjorteto rgvej ften Vester Vedsted Bæk Skole vej vej erup End Syren Rønnevej Ribe vej Kultur- og Aktivitetscenter Toft e vej j ve d lle Fæ Trinbræt SIGNATUR Rasteplads Hovedvej Fordelingsvej mod Tønder Boligveje Stier Drivvejen Jernbane 0 100m Mellembyplan for Egebæk-Hviding 500m 27

28 Borgerne i Egebæk-Hviding har på et fælles borgermøde fremlagt en række idéer og ønsker for byen. Disse er bearbejdet og illustreret på kortet. INDSATSER Hvis opfattelsen af Egebæk-Hviding som én samlet by skal vinde frem og afspejles i bystrukturen, skal der sættes flere tiltag i værk. Kommende generationsskifter i byen vil kunne understøtte denne udvikling, hvor nye borgere/tilflyttere ikke vil have byens todeling nært inde på kroppen på samme vis. Med de to bydele forankres den kulturhistorie, byen er opstået på baggrund af. Ved at styrke den proces, der allerede er begyndt med at tænke byen som én samlet by, kan historien om de sammenvoksede byer med en fælles historie stå stærkt og kan fungere som katalysator for ny byudvikling og tiltrækning af flere besøgende, der vil opleve historien på egen krop. Områderne omkring hhv. kultur- og aktivitetscentret og Dagli Brugsen er og skal vedblive at være to vigtige funktionelle rum i byen, hvis udviklingen mod én by skal holdes oppe. Begge rum kan med fordel redefineres med en sammenhængende plan for områderne og deres rolle i byen således, at der skabes mere attraktive rum, der indbyder til ophold. For at understøtte centrenes funktionelle vigtighed vil det være hensigtsmæssigt at fylde dele af landskabskilen ud og tænke de to bydele mere fysisk sammenbundne. Udbygningen bør foretages med respekt for de to bydeles historie og forskellighed og bør samtidig understrege, at her sker noget nyt noget, der forbinder to bydele om en fælles historie og etablerer byens nye hjerte. Samtidig kan udbygningen ske under hensynstagen til landskabskilen, så det bynære landskab, der omkranser aktivitetscentret, bevares og gøres mere tilgængeligt som en del af byen med forbindelser på kryds og tværs. Bedre tilgængelighed Stierne i Egebæk-Hviding bruges flittigt, men der er mange, der er usikre på, hvor de er, og om de er offentligt tilgængelige. Et oversigtskort over alle byens stier med angivelse af, om man har lov at færdes der, kan give både borgere og besøgende en bedre chance for at bevæge sig rundt i byen og det omkringliggende landskab ad andre veje end de gængse veje. Kortet kan uddeles til alle borgere, mens der kan være et udvalgt sted i byen, fx Dagli Brugsen, hvor besøgende kan samle et kort op. Byens borgere sætter pris på de kvaliteter, der er i landskabet omkring Vester Vedsted Bæk. Området bør gøres mere tilgængeligt med flere sammenhængende stiforbindelser omkring og på tværs af bækken, der kan forbinde byen med Trækærvej og Vester Vedsted Bjergplantage. Ligeledes kan der genetableres en grøn sti på østsiden af jernbanen, der giver mulighed for at krydse banen og komme til mergelgravene. Det foreslås også, at der laves aftaler med de private lodsejere, så det omkringliggende åbne land bliver mere tilgængeligt med nye stier, fx langs markskel. Hermed kan skabes et sammenhængende forløb rundt om og igennem byen. Det vil være hensigtsmæssigt at etablere en sikker skolevej fra det vestlige Hviding, så skolebørnene ikke skal cykle ad den trafikerede Enderupvej. Stien kan med fordel placeres i det grønne område mellem boldbanerne og Enderupvej (den foreslåede frugtplantage) og inden om runddellen for at skabe den korteste og mest sikre vej. Følgende er idéer og forslag til den fremtidige udvikling af byen på baggrund af et borgermøde i Egebæk-Hviding. En del af tiltagene kan lade sig gøre efter gældende kommune- og lokalplaner, mens andre er idéer til fremtidige kommune- og lokalplaner eller lokale initiativer. Forslagene markeret med blå ramme er udpeget af borgerne og beskrives uddybende på de efterfølgende sider. 28

29 Vester Vedsted Bjergplantage Træ k ærv Ny e sti er ej Vester Vedsted Bæk Vester Vedsted Vej Boldb aner ej rupv Ende t og dige Ribe uset d o h M darm Gen D E lægg Hospitalsområde Hviding Kro Den tidligere servicestation Dagli Brugsen Andelskassen Græn C segrøft en Toft e vej Planlagt boligområde Råhede i frit ej F A Eksis G Sikker skolesti Græn Ribev Kultur- og Aktivitetscenter en segrøft Egebækvej Ungdomsklub de st Planlagt boligområde Skole teren Helhedsplan for området es Harevej Trinbræt B Mergelgrave SIGNATUR Historisk sti Ny sti Eksisterende sti 0 100m Mellembyplan for Egebæk-Hviding 500m 29

30 Hospitalsområdet og Lunden (A) Når hospitalet lukker, er det afgørende at tilføre området nye funktioner samtidig med, at de bevaringsværdige bebyggelser og helheder fastholdes. Den største trussel mod områdets unikke kulturmiljø og fortælleværdi er, hvis nye funktioner og eventuelt flere ejere medfører, at sammenhængen i området bliver brudt. Da hospitalsområdet udgør en stor andel af byens areal bør der i forbindelse med den fremtidige udnyttelse af området også tages hensyn til områdets sammenhæng med byen. Bl.a. er det vigtigt, at området ikke afspærres for offentligheden, og at der fortsat er offentlig adgang til områdets stier og veje. Det anbefales at indtænke en sammenhæng til byens øvrige stisystem, så dette meget store område fortsat kan opleves som en integreret del af byen. Eksempelvis sætter byens borgere stor pris på de kvaliteter Lunden i dag tilbyder som en grøn skovlomme, hvor man kan gå tur. Det er byens ønske, at Lunden fortsat kan være offentligt tilgængelig, selvom hospitalsområdet måtte skifte ejer. Måske kunne fremtiden så byde på muligheder for at videreudvikle Lunden som et rekreativt areal med fx grillplads og naturlegeplads. Nordens kridtgrav i Nørresundby er gjort tilgængelig med stier og fungerer som et turmål og opholdssted. Hvis Lunden skal sælges til en ejer, der ikke ønsker området offentligt tilgængeligt, bør man være opmærksom på at finde plads til et tilsvarende grønt rekreativt område et andet sted i byen, fx omkring mergelgravene. Mergelgravene (B) Mergelgravene besidder et stort rekreativt potentiale, der kan udfoldes, hvis området gøres tilgængeligt og tilføres nye stier og bænke. Det kan lette adgangen, hvis den nedlagte jernbaneoverkørsel genåbnes, eller der skabes andre adgangsmuligheder på tværs af banen, fx en fodgængerbro. Byens torv (C) For at understøtte den manglende byopfattelse er det vigtigt at samle de bymæssige funktioner omkring hovedvejen og dyrke den afsmitning, de kan have på byrummet og dermed tilføre rummet mere bymæssig karakter. Med det nye pizzaria i Hviding Kro ses allerede spæde tegn på muligheden for at etablere et bytorv, der kan fungere som mødested og samlingspunkt, og som samtidig kan bibringe byen et vigtigt bymæssigt element og styrke oplevelsen af bymæssig karakter ved gennemkørsel på Ribevej. Det bagvedliggende areal på den tidligere servicestation foreslås på længere sigt anvendt som parkeringsplads. Det foreslås desuden at sikre en bedre forbindelse på tværs af hovedvejen og skabe bedre sammenhæng med de grønne områder omkring hospitalet. Der kan etableres en byhave, hvor gennemkørende kan lokkes til at tage et stop i byen, der med beliggenheden ved p-pladsen overfor brugsen udgør et alternativ til den eksisterende rasteplads syd for byen. Byhaven kan tilbyde gode opholds- og servicefaciliteter for både borgere og besøgende og samtidig give mulighed for at opleve byen og dens historie. Ved at bryde det langstrakte forløb igennem byen kan skabes et indbydende (opholds)rum, der appellerer til både de gennemkørende og byens borgere, og som fungerer som centralt mødested. 30

31 Boligudstykninger (D) Der er et ønske i byen om yderligere boligudstykninger, så der skabes muligheder for at tiltrække flere borgere. I byens sydlige del og ud til Ribevej er allerede udlagt større boligområder, der vurderes at være tilstrækkelige for kommuneplanens kommende periode på 12 år. Eksisterende boligudstykninger bør udnyttes fuldt, før nye tages i brug. For at understøtte den spirende sammenbinding af de to bydele, foreslås nye udstykninger udført som huludfyldninger og placeret centralt i byen, f.eks. på arealet syd for erhvervsområdet. Egebæk-Hviding er i dag en grøn by, og der bør sikres en grøn profil i et nyt boligområde, der spiller sammen med byens øvrige naturkvaliteter og respekterer de store landskabstræk, der kendetegner byen. I det endnu ubebyggede boligområde mellem Harevej og Ribevej bør der desuden arbejdes med muligheden for at styrke oplevelsen af bymæssighed på Ribevej. Frugtlund (E) Landskabet nord for byen kendetegnes af plantager, og det foreslås at plante frugtplantage/-lund syd for aktivitetscentret som en pendant hertil. Her kan samles frugt af mange slags, og området kan virke som samlingspunkt særligt i højsommeren, hvor den lette skygge, som frugttræerne giver, er attraktiv. Frugtlunden kan være et opholdssted for byens borgere, men kan også være en variation på turen igennem byen og det omkringliggende landbrugslandskab. Aktivitetsområdet (F) Der savnes en præsentabel og sammenhængende ankomstplads for området omkring skolen og kutur- og aktivitetscentret. Der foreslås en helhedsplan for området, som skal kunne samle området og skabe visuel balance. Det skal være et mere indbydende og attraktivt ankomstareal med en lettere gennemskuelig kørevej og bedre adgang fra Egebækvej. Der skal være tilstrækkelig parkering, men det må ikke fremstå som en gold parkeringsørken, når pladsen ikke anvendes. Området skal også kunne fungere som samlingspunkt og opholdssted med mulighed for afholdelse af mindre events. Adgangen til aktivitetscentret sker fra Egebækvej, der bør forskønnes, mens cykel-/gangstien forbedres, så denne er lettere at krydse. Samtidig foreslås trafiksanering med bedre oversigtsforhold ved krydset ved Vester Vedsted Vej og ved tilkørselsveje til skolen og kultur- og aktivitetscentret. En bynær frugtlund som denne i Ladegårdsparken i Holbæk tilbyder borgere og besøgende sanselige oplevelser og muligheder for at færdes og opholde sig i landskabet. Mellembyplan for Egebæk-Hviding 31

32 Historisk sti (G) Egebæk-Hviding rummer en rig kulturhistorie, og der findes flere skjulte spor herefter i byen. Det foreslås at fremhæve de eksisterende attraktioner som Dankirke, Grænsestenen, Slottet og gendarmhuset og forbinde disse med en historisk sti langs Grænsegrøften og igennem byen. Langs stien opsættes informationsskilte, der kan forklare byens historie for både borgere og besøgende. Den historiske sti bør knyttes tæt sammen med hospitalsområdet, der i kraft af byens historie uanset fremtidig anvendelse er en vigtig brik for forståelsen af byens udvikling og et besøg værd. Bypedelordning Der foreslås etablering af en bypedelordning, der kan påtage sig forskellige opgaver til støtte for byen. Det kan fx være buskørsel af grupper (skolebørn, pensionister, handicapkørsel o. lign.), vedligehold af grønne områder, fortove, fællesområder, huse m.m., snerydning og hjælp til områdets ældre (havearbejde, transport, småreparationer, indkøb m.m.) for deres egen regning. I Aale fungerer en række stier som skolesti for byens børn, mens de samtidig en oplevelse igennem landskabet for andre. 32

33 De udvalgte indsatsområder De to udvalgte indsatsområder i Egebæk-Hviding er udpeget af den valgte følgegruppe som de steder, der samlet set prioriteres højest for byen at få gjort noget ved. Begge dækker den lidt større skala og kan med fordel anskues i et bredere byperspektiv end blot med øje for det enkelte indsatsområde. De to indsatsområder har hver især sin berettigelse - de er ligeværdige, og det ene er ikke vigtigere end det andet. Hver især tager de væsentlige udfordringer op og giver bud på, hvordan de særegne karakteristika og potentialer for de to centre i byen kan udfoldes. De to indsatsområder beskrives nærmere på de efterfølgende sider. Trækærvej De to udvalgte indsatsområder er en helhedsplan for området omkring skolen og kultur- og aktivitetscentret og et torv/byhave, der også kan benyttes til ophold for den gennemkørende trafik omkring Dagli Brugsen/hospitalsområdet. Vester Vedsted Vej Indsats: Aktivitetsområdet Skole Ungdomsklub Kultur- og Aktivitetscenter Egebækvej Ribevej Enderupvej Indsats: Byens torv Hviding Kro Den tidligere servicestation Dagli Brugsen Andelskassen 0 100m 500m Mellembyplan for Egebæk-Hviding 33

34 Plantegning af området omkring Dagli Brugsen 1:1.000 INDSATSOMRÅDE byens torv For at skabe et opmærksomhedsfelt på hovedvejen kan bymidten omkring Dagli Brugsen og Hviding Kro omdannes til et Shared Space. Med et skift i belægningen markeres det, at bilisterne nu befinder sig i en by, hvor farten skal sænkes og hensyn til og sikkerheden for de bløde trafikanter øges. Hvor hovedgaden i dag er karakteriseret ved mange forskellige spor og belægninger til cykel- og gangsti, parkeringsfelter, kørebane og fortov., vil en mere ensartet flade kunne samle byrummet og skabe en flydende overgang mellem de forskellige zoner. Herved gives stedet karakter og et homogent udtryk. Det vil binde de to sider af gaden sammen og skabe en naturlig forbindelse og overgang på tværs af Ribevej mod hospitalsområdet. Opholdsmuligheder. En ensartet belægning vil være at foretrække. Dog kan en løsning, hvor kørebanebelægningen videreføres som asfalt med partielle tværgående belægningsbånd være et fint og velfungerende alternativ. Pladsen langs brugsen og kroen indrettes som et centralt torv med bænke til ophold, særlig belysning og stemningsfuld beplantning, som danner baggrund for et samlingspunkt og mødested i byen. Den gamle grænselinje kan markeres i belægningen for at synliggøre historien. Den nuværende kantparkering bevares, men på sigt kunne arealerne bag Dagli Brugsen og den nedlagte tankstation kunne inddrages som potentielle parkeringsarealer. Stemningsfuld beplantning og belysning. 34 Eksempel på samlende belægning. Tværgående belægningsbånd kan virke samlende på en differentieret belægning.