Lillebælt. Udvidelse af vejkapaciteten - konsekvenser. Trekantområdet

Transkript

1 Lillebælt Udvidelse af vejkapaciteten - konsekvenser Trekantområdet September 2011

2 Udarbejdet af COWI as, september 2011 Forsidefoto: Janne Klerk

3 Trekantområdet Lillebælt Udvidelse af vejkapaciteten - konsekvenser COWI A/S Parallelvej Kongens Lyngby Telefon Telefax wwwcowidk Indholdsfortegnelse 1 Baggrund og formål 1 2 Sammenfatning 3 3 Konsekvenser for natur- og miljømæssige forhold 4 31 Natur- og landskabsværdier samt fredede områder 5 32 Kulturværdier og fritidsområder Støjmæssige forhold 19 4 Konsekvenser ved tunnelføringer Parallelløsningen (P) Det sydlige alternativ (S) 22 5 Anvendt materiale 23 1 Baggrund og formål Trekantområdets sekretariat har anmodet COWI om assistance til en analyse, der på udvalgte områder formidler, uddyber og supplerer konsekvensbeskrivelsen af forskellige alternativer for øget kapacitet over Lillebælt Konsekvensbeskrivelsen er behandlet af Transportministeriet i april 2011 i en screeningsrapport vedr vejkapaciteten over Lillebælt Screeningsrapporten har indgået som en del af de Strategiske Analyser Transportministeriets screeningsrapport belyser fire alternative korridorer for en ny fast forbindelse over Lillebælt For hver korridor er der i rapporten konkretiseret en linjeføring, som er fastlagt ud fra indledende betragtninger Linjeføringerne skal betragtes som eksempler mere end helt konkrete anvisninger til, hvor potentielle forbindelser vil blive placeret Analysen for Trekantområdet er baseret på en korridortilgang med udgangspunkt i eksemplerne i screeningsrapporten Det betyder, at vurderingen for specifikke områder alene er retvisende for de eksempler på nye faste forbindelser, som er angivet i screeningsrapporten Alternative konkrete linjeføringer vil således kunne have andre konsekvenser end angivet i notatet Projektnr P A-1 Version 4 Udgivelsesdato 22 september 2011 Udarbejdet Kontrolleret Godkendt LLKR MKS MKS

4 Lillebælt - Udvidelse af vejkapaciteten - konsekvenser 2 / 23 I screeningsrapporten er der for de fire principielle alternativer foretaget en overordnet vurdering af trafikale, miljømæssige, erhvervs- og byudviklingsmæssige samt samfundsøkonomiske effekter Specielt de natur-, miljø- og støjmæssige konsekvenser af de forskellige alternativer har betydning for Trekantområdets og kommunernes stillingtagen til de enkelte alternativer Trekantområdet har derfor behov for, at der i analysen indgår en yderligere kvalificering af de nævnte konsekvenser for de fire alternativer I dette notat gives en kortfattet detaljering af de natur- og miljømæssige konsekvenser Alternativerne vurderes på lige niveau, idet dog P-alternativet kan vurderes med større præcision i detaljen pga det indsnævrede løsningsrum for denne linjeføring Fig 1: Oversigt over de 4 undersøgte alternativer til en ny Lillebæltsforbindelse Notatet skal ses som en uddybning og et supplement til Transportministeriets screeningsrapport og vil kunne indgå i en efterfølgende nærmere afvejning af fordele og ulemper ved de undersøgte alternativer

5 Lillebælt - Udvidelse af vejkapaciteten - konsekvenser 3 / 23 2 Sammenfatning Til brug for den videre proces - herunder udpegning af den mest optimale løsning set med Trekantområdets briller - er notatets hovedkonklusioner og - resultater for hvert af de 4 alternativer sammenfattet et oversigtsskema (Tabel 1), der efterfølgende er kommenteret Tabel 1 Sammenligning af de screenede linjeføringer - hovedkonklusioner Alternativ P Alternativ S Alternativ N Alternativ N2 Strækning af Natura områder der krydses (km) Strækning af fredede områder der krydses (km) Antal natur beskyttede vandløb ( 3), der krydses Total strækning af 3 beskyttede naturtyper der krydses (km) Total strækning af særlig værdifuldt landskab der krydses (km) Antal kulturmiljøområder der berøres Antal kirkeomgivelsesområder der berøres Antal ferie- og fritidsområder der berøres 0 4,17 2,55 0,54 0 2,35 0 1, ,55 0,93 2,76 1,5 7, Antal friluftsområder der berøres Støjmæssige forhold - Hovedkonklusioner Berører flest eksisterende bymæssige områder og er dermed det alternativ der kræver mest støjdæmpning Er også det alternativ, der tilgodeser Berører færrest eksisterende bymæssige områder og er det alternativ der kræver mindst støjdæmpning Har mindst effekt ift aflastning af eksisterende støjbelastet Berører næst færrest eksisterende bymæssige områder og er det alternativ der kræver næst mindst støjdæmpning Har næst- Berører næst flest eksisterende byområder og er det alternativ der kræver næst mest støjdæmpning Har

6 Lillebælt - Udvidelse af vejkapaciteten - konsekvenser 4 / 23 mest eksisterende støjbelastet bebyggelse bebyggelse mindst effekt ift aflastning af eksisterende støjbelastet bebyggelse næststørste effekt ift aflastning af eksisterende støjbelastet bebyggelse Ud fra tabellen vurderes det, at: Alternativ P har mindst indvirkning på natur- og kulturværdier samt fritidsområder, men vil have direkte konsekvenser for arealanvendelsen i eller ved eksisterende byområder Støjmæssigt er alternativet mere støjdæmpningskrævende end de øvrige alternativer, men vil også have den største positive sideeffekt ift eksisterende støjbelastet bebyggelse Alternativ S har stor indvirkning på natur- og kulturværdier samt fritidsområder Mht til støjafskærmning vurderes alternativet at være det mindst krævende, men også uden særlige positive sideeffekter for eksisterende støjbelastet bebyggelse Alternativ N berører kun Trekantområdet perifert og vurderes dermed kun at have meget begrænset betydning for kommunerne i samarbejdet mht natur- og kulturværdier, berørte fritidsområder Det samme gør sig gældende ift trafikstøj, selvom N-alternativet vil kunne aflaste de nuværende forbindelser over Lillebælt Alternativ N2 har stor indvirkning på natur- og kulturværdier samt fritidsområder Mht til støjafskærmning vurderes alternativet at være det næstmest støjdæmpningskrævende, men - til en vis grad - med positive sideeffekter for eksisterende støjbelastet bebyggelse 3 Konsekvenser for natur- og miljømæssige forhold Alternativerne er screenet og vurderet i forhold til påvirkning af natur- og miljømæssige forhold, herunder: Natura 2000-områder Fredede områder Områder eller vandløb beskyttet efter Naturbeskyttelseslovens 3 Særlig værdifulde landskaber Kulturværdier og fritidsområder

7 Lillebælt - Udvidelse af vejkapaciteten - konsekvenser 5 / 23 Vurderingerne af særlige natur- og landskabsområder samt kulturværdier og fritidsområder er nye og udgør dermed et supplement til den tidlige screeningsrapport, mens gennemgangen af Natura 2000-områder, fredninger og 3- områder mere skal ses som en uddybning og formidling af konklusionerne i screeningsrapporten De kvantificerbare resultater af screeningen er oplistet og sammenholdt i en tabel sidst i afsnittet Her er også en sammenfatning af de vigtigste konklusioner ift de 4 alternativers mulige konsekvenser for natur og miljø De anvendte oversigtskort for de natur- og miljømæssige forhold bygger i overvejende grad på arealdata fra wwwarealinfodk (Miljøportalen) De kommunale retningslinjer for natur, kulturhistorie, landskab og friluftsliv er således ikke med, men derimod udpegninger fra de gamle amter En undtagelse er kortet over særlig værdifulde landskaber, hvor COWI har gennemført en rundringning til de berørte kommuner og forespurgt, om de har foretaget ændringer i amternes udpegninger Hvor det er tilfældet har kommunerne tilsendt deres nye udpegninger, som er blevet samlet til et nyt samlet landskabstema - Figur 6 - og anvendt som grundlag Natura Natur- og landskabsværdier samt fredede områder Habitatdirektivet har til formål at fremme biodiversiteten i EU medlemslandene ved at definere en fælles ramme for beskyttelsen af arter og naturtyper, der er af betydning for EU Dette sker dels gennem udpegning af de særlige bevaringsområder kaldet habitatområderne og dels gennem direktivets artsbeskyttelse Habitatdirektivets artikel 12 pålægger medlemslandene at sikre en streng beskyttelse af række dyre- og plantearter, uanset hvor de forekommer Disse arter fremgår af direktivets bilag IV, og de kaldes derfor bilag IVarter Beskyttelsen indebærer bla forbud mod at beskadige og ødelægge yngle- og rasteområder for arterne Ved eventuel påvirkning af yngle- og rasteområder for bilag IV arterne skal der indbygges afværgeforanstaltninger i projektet for at sikre, at områdets økologiske funktionalitet for bilag IV arterne opretholdes Fuglebeskyttelsesdirektivet har til formål at beskytte og forbedre vilkårene for de vilde fuglearter i EU Dette sker bla ved at medlemslandene forpligter sig til at udpege Fuglebeskyttelsesområder for arter der er opført på bilag I af direktivet samt sikre deres levesteder Habitatområderne og Fuglebeskyttelsesområderne udgør tilsammen Natura 2000 områderne Habitat- og Fuglebeskyttelsesdirektivet er implementeret i dansk lovgivning hovedsageligt gennem Naturbeskyttelsesloven og Habitatbekendtgørelsen og dertil hørende vejledninger I Danmark er der lavet forslag til natura 2000 planer som sætter konkrete mål for habitatområder og fuglebeskyttelsesområder Planerne er i august 2011 tilgængelige i udkast, men er ikke endeligt vedtagne

8 Lillebælt - Udvidelse af vejkapaciteten - konsekvenser 6 / 23 Anlægsarbejder i Natura områder Fredede områder Naturbeskyttelsesloven Værdifulde landskaber Når et anlæg tænkes at kunne påvirke udpegningsgrundlaget i et Natura område medfører det, at der skal gennemføres en såkaldt Natura konsekvensvurdering Ifølge direktivet må man ikke planlægge og gennemføre aktiviteter, der kan medføre en negativ indvirkning på disse eller påvirke områdets integritet i negativ retning Habitatdirektivet giver dog en mulighed for at et projekt kan godkendes på trods af negative konsekvenser for et habitatområde, hvis det er nødvendigt af samfundsmæssige hensyn, hvis der ikke foreligger alternativer samt hvis der er indarbejdet afværgeforanstaltninger Fredede områder er udpeget for at beskytte værdifulde naturområder i Danmark Med en fredning tager man udgangspunkt i et konkret naturområdes særlige behov og lægger rammerne for driften af området i al fremtid, hvilket beskrives i en såkaldt fredningskendelse Et fredningsnævn er myndighed i forhold til dispensation fra fredninger, hvis det ansøgte går imod fredningens formål Naturbeskyttelsesloven indeholder bestemmelser om en generel beskyttelsesordning for naturtyper mv Beskyttelsen efter 3 gælder for søer og vandløb samt heder, moser og lignende, strandenge og strandsumpe samt ferske enge og biologiske overdrev og udpegede vandløb Der må ikke foretages ændringer i tilstanden af de beskyttede naturtyper Beskyttelsesordningen er ikke til hinder for, at arealernes hidtidige benyttelse fortsættes Tilstandsændring af beskyttet natur kræver dispensation fra kommunen Beliggenheden af 3-beskyttede områder og vandløb er vist på figur 4 Information om værdifulde naturområder fra de gamle amter, som vist på figur 5, supplerer beskrivelserne af Natura-2000 områder, fredninger og 3-beskyttet natur Områder med særlig værdifuldt landskab, som vist på Figur 6, omfatter i al væsentlighed også de områder, som af amterne er karakteriseret som værdifuld natur Som beskrevet ovenfor er denne information om særlig værdifuldt landskab opdateret med nyeste data fra kommunerne

9 Lillebælt - Udvidelse af vejkapaciteten - konsekvenser 7 / 23 Fig 2: Beliggenheden af Natura 2000-områder ift de 4 alternativer

10 Lillebælt - Udvidelse af vejkapaciteten - konsekvenser 8 / 23 Fig 3: Beliggenheden af fredede områder ift de 4 alternativer Parallelalternativet (P): Linjeføring P krydser ingen Natura 2000-områder, berører ingen fredede områder og krydser kun et enkelt 3 beskyttet vandløb Linjeføringen berører over en strækning på ca 1,5 km et område med særligt værdifuldt landskab i Lillebælt På land vil denne linjeføring berøre Staurby Skov, der ligger mellem Middelfart og Strib Følgende bilag IV arter forekommer potentielt indenfor linjeføringen: Strandtudse, springfrø, markfirben, stor vandsalamander, spidssnudet frø, brun flagermus, sydflagermus, dværgflagermus og marsvin (DMU 2007) Det sydlige alternativ (S): Linjeføring S krydser Habitatområde nr 96 og Fuglebeskyttelsesområde 47

11 Lillebælt - Udvidelse af vejkapaciteten - konsekvenser 9 / 23 "Lillebælt" (over en strækning på 4,17 km) Krydsningen sker i udkanten af Natura-2000 området Ved at flytte linjeføringen godt 1 km mod nord kan habitat- og fuglebeskyttelsesområdet undgås Selvom linjeføringen flyttes skal der formentlig gennemføres en Natura 2000-vurdering af eventuelle effekter på udpegningsgrundlaget som følge af støj og sedimenttransport i forbindelse med gravearbejder til tunnel eller bro Linjeføringerne krydser et fredet område (Stenderup Hage) Dette kan undgås hvis linjeføringen flyttes 1 km mod nord (figur 3) Linjeføring S krydser 4 naturbeskyttede vandløb og over en strækning på 80 m 3-beskyttede naturtyper (figur 4) Linjeføringen berører over en strækning på ca 5,5 km særligt værdifuldt landskab En del af dette ligger i selve Lillebælt mens terrestriske områder ved Stenderup Hage og den sydlige del af Middelfart ved Skrillinge Strand også berøres Linjeføringen krydser en økologisk forbindelse ved Vonsild Skov og dette vil muligvis føre til krav om etablering af faunapassager Følgende bilag IV arter forekommer potentielt indenfor linjeføringen: Strandtudse, løvfrø, springfrø, markfirben, stor vandsalamander, spidssnudet frø, brun flagermus, sydflagermus, dværgflagermus og marsvin (DMU 2007) Det nordlige alternativ (N): Over en strækning på 2,55 km, går Linjeføring N gennem Fuglebeskyttelsesområde nr 76 og Habitatområde nr 92 Æbleø, havet syd for og Nærå" (figur 2) Det skal ved en Natura 2000-vurdering godtgøres at udpegningsgrundlaget ikke påvirkes Linjeføringen ligger i udkanten af det berørte Natura-2000 område og det er udelukkende marine områder i beskyttelsesområdet som berøres Linjeføringen krydser ingen fredede områder, jf figur 3 Linjeføring N krydser 7 naturbeskyttede vandløb og 3-beskyttede naturtyper (8) over strækning på 0,93 km Etablering af vejanlæg i disse kræver dispensation fra de kommunale myndigheder Linjeføringen berører et særligt værdifuldt landskab over en strækning på 8 km Størstedelen af det berørte landskab er også udpeget som Natura 2000-område og fuglebeskyttelsesområde til havs De terrestriske områder i Jylland ligger øst for Juelsminde ved Klakring Skovhaver og Barrit Tykke samt omkring Urlev og Bråskov På Fyn er det Fogense umiddelbart vest for Bogense, som berøres samt et område ved Grønnemose Endelig skærer denne linjeføring gennem et naturområde ved Storå på Nordfyn Linjeføringen går gennem økologisk forbindelser ved Lottrup Skov og nordøst for Løsning, hvilket muligvis vil føre til krav om etablering af faunapassage

12 Lillebælt - Udvidelse af vejkapaciteten - konsekvenser 10 / 23 Følgende bilag IV arter forekommer potentielt indenfor linjeføringen: Strandtudse, springfrø, markfirben, stor vandsalamander, spidssnudet frø, brun flagermus, sydflagermus, dværgflagermus, vandflagermus, langøret flagermus og marsvin (DMU 2007) Det korte nordlige alternativ (N2): Linjeføring N2 krydser habitatområde nr 95"Røjle Klint og Kasmose skov" øst for Strib "(0,54 km) og kan ikke undgå at påvirke udpegningsgrundlaget (figur 2) Hvis linjeføringen flyttes ca 1 km mod vest påvirkes habitatområdet imidlertid ikke Linjeføringen krydser to fredede områder (i alt en strækning på 1,22 km, figur 3) Det fredede område ved Strib er også Natura 2000-område og kan som nævnt undgås hvis linjeføringen flyttes ca 1 km mod vest Det er imidlertid vanskeligt at undgå at det fredede område nord for Fredericia (Rands Fjord) krydses og dette vil betyde, at vådområdet inde i landet afskæres fra Vejle Fjord Området er en vigtig yngle- og rasteplads for fugle Linjeføringen krydser 13 naturbeskyttede vandløb og i alt en strækning på 2,76 km 3-beskyttede naturtyper (figur 4) Linjeføring N2 berører ca 8 km af landskab vurderet som særlig værdifuldt Områderne som berøres ligger hhv øst og nord for Strib (Røjle Klint og skov), omkring Rands fjord og syd for Vejle ved Skærup skov Området ved Skærup Skov er udpeget som økologisk forbindelse og dette kan muligvis føre til krav om etablering af faunapassager Følgende bilag IV arter forekommer potentielt indenfor linjeføringen: Strandtudse, springfrø, markfirben, stor vandsalamander, spidssnudet frø, brun flagermus, sydflagermus, dværgflagermus, pipistrelflagermus, vandflagermus, langøret flagermus, odder og marsvin (DMU 2007)

13 Lillebælt - Udvidelse af vejkapaciteten - konsekvenser 11 / 23 Fig 4: Beliggenheden af beskyttede vandløb og 3 områder ift de 4 alternativer

14 Lillebælt - Udvidelse af vejkapaciteten - konsekvenser 12 / 23 Fig 5: Beliggenheden af særlige naturområder samt fritids- og friluftsområder ift de 4 alternativer

15 Lillebælt - Udvidelse af vejkapaciteten - konsekvenser 13 / 23 Fig 6: Beliggenheden af særlige landskabsområder ift de 4 alternativer De målbare resultater - fx antal berørte områder - af de screenede alternativer i relation til berørte natur- og landskabsværdier er gengivet i tabel 2

16 Lillebælt - Udvidelse af vejkapaciteten - konsekvenser 14 / 23 Tabel 2 Sammenligning af de screenede linjeføringer i forhold til Natura områder, fredede og beskyttede områder ( 3) samt særligt værdifuldt landskab Strækning of Natura område der krydses (km) Strækning af Fredede områder der krydses (km) Antal Natur beskyttede vandløb ( 3), der krydses Total strækning af 3- beskyttede naturtyper der krydses (km) Total strækning af særlig værdifuldt landskab der krydses (km) Alternativ N 2, ,93 12 Alternativ N2 0,54 1, ,76 10 Alternativ P ,5 Alternativ S 4,17 2,35 4 0,55 7,5 Med hensyn til disse kriterier kan det konkluderes at: Alternativ P er uden væsentlige miljømæssige problemer og vil miljømæssigt være den mest optimale løsning De øvrige alternativer er problematiske i større eller mindre grad men miljømæssige problemer kan dog mindskes for visse af dem: - Problemet med alternativ N er især, at den krydser 2,55 km Natura 2000-område, men en Natura 2000-vurdering kan muligvis godtgøre at udpegningsgrundlaget ikke påvirkes Samtidig krydses ca 12 km særlig værdifuldt landskab, hvoraf en stor del er til havs - Problemet med alternativ S er, at den krydser et Natura 2000-område og et fredet område Disse områder kan dog undgås, hvis alternativet flyttes ca 1 km mod nord Hvis denne løsning vælges skal det godtgøres ved en Natura 2000-vurdering at udpegningsgrundlaget ikke påvirkes af bla effekter af støj og af sediment, der spildes og føres ind i området i forbindelse med gravearbejder til tunnel eller bro Alternativet krydser 7,5 km særlig værdifuldt landskab, hvoraf ca 2,5 km er i selve Lillebælt - Problemet med alternativ N2 er at det bliver vanskeligt at undgå et fredet område nord for Fredericia Desuden er det dette alternativ, der påvirker flest naturbeskyttede vandløb og naturtyper Alternativet krydser ca 10 km særlig værdifuldt natur

17 Lillebælt - Udvidelse af vejkapaciteten - konsekvenser 15 / Kulturværdier og fritidsområder De fire alternativer vil påvirke kulturmiljø- og fritidsinteresser af forskellig karakter Der er foretaget en screening af linjeføringerne i forhold til de kulturmiljøområder og kirkeomgivelsesområder, der er kortlagt i de tidligere regionplaner og videreført i de nye kommuneplaner, jf figur 6 De fire alternativer er endvidere screenet for kommuneplanlagte områder til ferie- og fritidsanlæg (lystbådehavne, campingpladser, golfbaner mv) og udflugts- og friluftsområder Det skal nævnes, at sidstnævnte tema er fra Vejle Amts Regionplan 2005 og at det i de nye kommuneplaner alene er videreført i Hedensted Kommune Datagrundlaget ses på kortet på figur 5 Screeningsresultatet er angivet som en simpel optælling af antallet af berørte kulturmiljø- og fritidsområder ved de forskellige alternativer, jf tabel 3 Samlet vurderes det, at det sydlige alternativ rummer de væsentligste konflikter i forhold til kulturmiljøinteresser Det er især på Stenderup halvøen, hvor vejanlægget kan have negativ indvirkning på flere af halvøens kulturmiljøværdier i det forholdsvis upåvirkede landskab De nordlige alternativer rummer ligeledes kulturmiljøer og kirkeomgivelsesområder, der lokalt kan påvirkes af anlægget, og hvor der i anlæggets linjeføring og udformning må foretages afvejninger i forhold til at sikre kulturmiljøinteresserne mest muligt Parallelalternativet, der er det korteste vejforløb, der ligeledes hovedsageligt forløber langs eksisterende motorvej, påvirker ingen registrerede områder Samlet set vil alternativerne - ift ferie- og fritidsområder - rumme nogle barrieremæssige udfordringer for at sikre mulige, lokale udflugtsmuligheder på tværs af vejanlægget Det gælder især ved det sydlige alternativ Tabel 3 Sammenligning af de screenede alternativer i forhold til kulturværdier og fritidsområder Antal berørte kulturmiljøområder Antal berørte kirkeomgivelsesområder Antal berørte ferie- og fritidsområder Antal berørte friluftsområder Alternativ P Alternativ S Alternativ N AlternativN

18 Lillebælt - Udvidelse af vejkapaciteten - konsekvenser 16 / 23 Fig 7: Beliggenheden af kulturmiljøer og andre kulturhistoriske værdier ift de 4 alternativer Parallelalternativet (P): På Fynssiden er der ingen kulturmiljøområder omkring det nuværende brofæste Arealinddragelsen i Staurby Skov vil dog medføre tab af lokale kulturmiljøværdier Omkring brofæstet ved Erritsø/Snoghøj vil der heller ikke være væsentlige påvirkninger af kulturmiljøer, forudsat, at forbindelsen ligger nord for den nuværende Lillebæltsbro (Snoghøj Højskole ligger umiddelbart syd for broen) Der berøres ligeledes ikke nogen kirkeomgivelsesområder Alternativets konsekvenser for kulturmiljøet vil således i givet fald kun påvirke helt lokale kulturmiljøinteresser På Fynssiden er der ingen friluftsområder omkring det nuværende brofæste

19 Lillebælt - Udvidelse af vejkapaciteten - konsekvenser 17 / 23 Kysten fra Erritsø til Snoghøj under den nuværende Lillebæltsbro er udpeget som friluftsområde, som det nye vejanlæg vil gennemskære, men formentlig stadig med mulighed for at færdes under broen Der berøres ingen kommune- eller lokalplanlagte arealer til ferie- og fritidsformål, men anlægget krydser det offentlige rekreative areal i Middelfart delvist "under broen" Det sydlige alternativ (S): Det sydlige alternativ forløber tæt på landsbyen Kauslunde, hvor et område omkring kirken er fredet og et større område er udpeget som kirkeomgivelseszone Kirken er synlig i landskabet i et ganske stort område, så her vil en linjeføring meget tæt på kirken kunne skæmme for indsigtsområderne vest for byen Alternativet berører Fønsskov Odde, der er udpeget som kulturmiljø På Jyllandssiden forløber alternativet syd om Midtskov og Sønder Stenderup, hvor der er flere kulturmiljøområder, bla Stenderup Østergaard Linjeføringen berører kirkeomgivelseszonen omkring Sønder Stenderup kirke og kulturmiljøet omkring Lykkesgård, der er en udflyttergård i det åbne landskab Endvidere forløber linjeføringen lige nord for kystmiljøet ved Frydenborg, der rummer fiskerkoloni og husmandsbrug Samlet set vil alternativet medføre store interessekonflikter i forhold til kulturmiljøinteresserne på Stenderup halvøen, der i dag er upåvirket af større vejanlæg Længere mod vest forløber alternativet syd om Sønder Bjert, der er en velbevaret landsby og udpeget som kulturmiljø Det samme er den nærliggende landsby Skartved sammen med de omgivende, kuperede landskab Alternativet forløber i den sydlige del af dette landskab og omfatter kun en mindre del Alternativet forløber endvidere lige nord for landsbyen Binderup, der ligeledes er udpeget som kulturmiljø På strækningen over Stenderup halvøen gennemskærer alternativet en række friluftsområder, hvor anlægget vil virke som barriere for de rekreative udflugtsmuligheder Det drejer sig bla om kyststrækningen mellem Midtskov og Frydenborg, samt Sønderskov Der berøres ingen kommune- eller lokalplanlagte arealer til ferie- og fritidsformål, men alternativet forløber tæt på en mindre campingplads ved Gammel Åbo Det nordlige alternativ (N): N-alternativet berører på Fynssiden ingen kulturmiljøområder eller kirkeomgivelsesområder

20 Lillebælt - Udvidelse af vejkapaciteten - konsekvenser 18 / 23 Mellem Juelsminde og Hedensted ligger et stort antal landsbykirker i det åbne land Vest for Juelsminde berøres mindre kirkeomgivelsesområder omkring Klakring Kirke og Vrigsted Kirke Alternativet forløber nord om Barritskov Hovedgård, der med sine omgivelser er udpeget som kulturmiljø Sydvest for Hornsyld forløber alternativet gennem to kulturmiljøområder ved Brå Mølle og Bråskovgård der ligger i et større relativt uforstyrret landskab Alternativet vil medføre væsentlige interessekonflikter Vest for Ølsted berøres kulturmiljøet omkring landsbyen Ølsted Nederholm, der rummer flere bevaringsværdige gårde Ved tilslutningen til E45 forløber alternativet tæt ved kulturmiljøet omkring Ussinggård Hovedgård, der omfatter ejerlavet, der strækker sig på begge sider af den eksisterende motorvej Alternativet berører på Jyllandssiden flere steder lokaliteter med kulturmiljøværdier, hvor interessekonflikter må afvejes i forhold til anlæggets linjeføring og udformning Alternativet forløber tæt på sommerhusområde ved Fogense vest for Bogense Kysten vest for Juelsminde er udpeget som friluftsområde Her vil det nye vejanlæg virke som en barriere medmindre der kan sikres mulighed for at færdes langs kysten på tværs af vejanlægget Vest for Hornsyld berøres et friluftsområde ved Bråskov og Urlev Å Alternativet forløber tæt på friluftsområde ved Ølsted Nederholm og Ussinggård Der berøres ingen kommune- eller lokalplanlagte arealer til ferie- og fritidsformål Det korte nordlige alternativ (N2): Det korte nordlige alternativ forløber øst om landsbyen Vejlby, hvor der er udpeget kirkeomgivelseszone omkring kirken Da alternativet forløber øst om byen, og de væsentligste kirkeomgivelser ligger vest for byen, vil der være begrænset interessekonflikt Ved nordkysten ligger Røjleskov Kirke højt i et åbent landskab omgivet af kirkeomgivelseszone Linjeføringen vurderes at få negative konsekvenser for oplevelsen af kirken i landskabet Nord for Fredericia føres alternativet i korridoren for Vejle-Fredericia landevejen Her berøres et kirkeomgivelsesområde ved Egeskov Kirke De største indsigtsinteresser til kirken ligger vest for byen, hvorimod der er begrænsede indsigtsinteresser øst for byen, hvor alternativet forløber

21 Lillebælt - Udvidelse af vejkapaciteten - konsekvenser 19 / 23 Det vil blive nødvendigt at inddrage yderligere areal i området omkring Rands Fjord, der er udpeget som kulturmiljø og i øvrigt fredet på grund af særlige geologiske, naturmæssige og kulturhistoriske interesser Her findes bla et stort antal sten- og jernalderpladser Det er ikke muligt på det foreliggende grundlag at vurdere indvirkning på de kulturhistoriske interesser, der måske ikke er den tungestvejende interesse i det nødvendige indgreb ved dette alternativ Ved Gårslev og Gauerslund forløber alternativet gennem kirkeomgivelsesområder, hvor vejanlægget vil være et synligt anlæg i indsigtsområdet Nordvest for Børkop forløber alternativet gennem et udpeget kulturmiljø omkring landsbyen Sellerup, hvor der skal inddrages arealer i den sydlige del af kulturmiljøområdet Ved tilslutningen til E45 syd for Vejle vil alternativet forløbe gennem kirkeindsigtsområdet for Vinding Kirke hvor vejanlægget vil være et dominerende anlæg i det kuperede landskab Vinding landsby er ligeledes udpeget som kulturmiljø, men berøres ikke direkte Samlet set berøres en række kulturmiljøinteresser, men for flere lokaliteters vedkommende, er der tale om områder, der i forvejen er stærkt influeret af den nuværende landevejs forløb i landskabet Kysten fra Fredericia til Trelde Næs er udpeget som friluftsområde, som det nye vejanlæg vil gennemskære, men formentlig med mulighed for at færdes under broen ved kystskrænten Mellem Børkop og Vinding forløber alternativet tæt på et friluftsområde ved Skærup Å Der berøres ingen kommune- eller lokalplanlagte arealer til ferie- og fritidsformål 33 Støjmæssige forhold Når der etableres nye veje eller sker udvidelse eller større ændringer af eksisterende veje undersøger vejmyndigheden de støjmæssige konsekvenser for eksisterende boliger, som bliver berørt Vejdirektoratet har som praksis ved nyanlæg og udvidelse af eksisterende veje tilstræbt at overholde Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier for støj Grænseværdien for støj ved boliger er L den = 58 db Støjdæmpende foranstaltninger på strækninger med mange boliger kan ske i form af, at der opsættes afskærmning langs vejene, at der anvendes støjreducerende belægninger, og/eller at der gives tilskud til støjisolering af facader på de støjbelastede boliger Typisk vil det være sådan, at støjdæmpende foranstaltninger gennem bymæssige områder gennemføres med støjskærme og støjdæmpende belægninger Af-

22 Lillebælt - Udvidelse af vejkapaciteten - konsekvenser 20 / 23 skærmning af spredt boligbebyggelse i det åbne land sker typisk ved etablering af sammenhængende støjvolde eller ved støjisolering af de enkelte boliger Mere præcise vurderinger af støjmæssige konsekvenser ved nye, stør re trafikanlæg og mulige støjdæmpende foranstaltninger finder sted forbindelse med en VVM-vurdering (Vurdering af Virkninger på Miljøet), hvor der sker en samlet afvejning af miljøforholdene, herunder af støjforhold i forhold til et givet vejprojekt For statsveje fastlægges endelig udformning af anlægget, herunder de konkrete støjdæmpende foranstaltninger i en anlægslov I de belyste alternativer for udvidelse af vejkapaciteten over Lillebælt er der ikke fastlagt linjeføringer, som kan konsekvensvurderes detaljeret i forhold til støjmæssige konsekvenser Imidlertid vurderes det, at alternativ P der forløber gennem sammenhængende byområder afføder det største behov for brug af støjdæmpende foranstaltninger i form af støjskærme og støjreducerende belægninger Dernæst følger alternativ N2, hvor der også bliver et vist behov afhjælpende foranstaltninger ift støj For alternativ P kan der på strækninger, hvor der sker udvidelser af eksisterende vejforløb der kan sidestilles med nyanlæg, blive tale om ny støjafskærmning og støjreducerende belægninger, som forbedrer forholdene for eksisterende støjbelastet bebyggelse, fx i de centrale dele af Middelfart og Fredericia Støjskærme som normalt udføres i 3 meters højde har en anslået anlægspris på mio kr pr løbende 1000 m En sådan afskærmning skal bekostes af vejmyndigheden, hvilket i denne situation er staten For det sydlige alternativ og for hovedparten af det nordlige alternativ vil der være tale om forløb gennem ubebyggede områder I sådanne tilfælde vil støjafskærmning - udover isolering af enkeltstående huse og bebyggelser - bestå i etablering af støjvolde Støjvolde er ikke nær så omkostningstunge, idet materialer til voldene typisk fremkommer som en del af anlægsarbejdet Endvidere kan anlæggets længdeprofil projekteres med afgravninger og nedsænkninger med henblik på at minimere støjgener Alternativ S, N og N2 vil alle kunne aflaste trafikken på den eksisterende forbindelse over Lillebælt, men reduktionen her vil næppe give mærkbare forbedringer ift støjpåvirkning 4 Konsekvenser ved tunnelføringer Der kan bringes overvejelser frem om mulige tunnelføringer af fremtidige delstrækninger på alternative linjeføringer Sådanne anlægsovervejelser sker ud fra miljømæssige og æstetiske hensyn og er mindre indgribende overfor forløb gennem by- og landskabsområder Der kan for de 4 alternativer således indgå overvejelser om, hvorvidt visse strækninger gennemføres som tunnelbyggeri - enten som boret tunnel eller som cut and cover tunnel Sådanne anlæg kan prisfastsættes, men kun som meget grove skøn, da der reelt ikke foreligger et projektgrundlag Prisfastsættelserne