1. Valg af dirigenter Bestyrelsen foreslår Birgit Fuglsbjerg, Rønde Højskole og Kenneth Jakobsen, Mariager Højskole, som vælges.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "1. Valg af dirigenter Bestyrelsen foreslår Birgit Fuglsbjerg, Rønde Højskole og Kenneth Jakobsen, Mariager Højskole, som vælges."

Transkript

1 Referat af Generalforsamling Valg af dirigenter Bestyrelsen foreslår Birgit Fuglsbjerg, Rønde Højskole og Kenneth Jakobsen, Mariager Højskole, som vælges. Dirigenterne konstaterer, at generalforsamlingen er rettidigt indkaldt, samt at materialer er udsendt rettidigt. Der er ingen indkomne forslag. Dagsordenen vedtages. (Pause i Generalforsamlingen) Tale ved folketingsmedlem Marianne Jelved: Jeg har lavet et kup. Jeg har udnævnt mig selv til ordfører for de frie skoler, da Jeppe Mikkelsen er trådt ud af Folketinget og ikke genopstiller. Når jeg siger det på den måde, så er det fordi, der er meget skrappe regler for, hvad en minister må, når valget er udskrevet. At jeg så er klogere end så mange andre ordførere, det får være. Jeg tænker på den ministererfaring, jeg har. Jeg starter med det, jeg vil kalde stof, I forventer, jeg berører. Integrationspolitik, altså den ændring som beskæftigelsesministeren lavede i forbindelse med en større ændring af regeringens politik på beskæftigelsesområdet. Det skabte jo noget forståelig furore i højskolekredse, fordi den blev berørt på en måde, som var utrolig uhensigtsmæssig for, at højskolerne kunne bruge deres erfaringer og liv til at fremme integrationen. Vi gik straks i gang med at drøfte det med beskæftigelsesminister Henrik Dam Kristensen, som jeg har kendt i rigtig mange år. Og det lykkedes os faktisk at få ændringer igennem, så det skulle kunne lade sig gøre at løfte opgaven - også for højskolerne. Jeg vil kvittere for, at I kom og sagde det, da vi ikke selv havde været opmærksomme på det, da vi slet ikke var involveret i den lovændring. Det kan man lære af. Man skal ikke bare lade ting ske omkring sig, man skal hele tiden have øjnene med sig. Ansættelsesbekendtgørelsen er jo en rigtig besværlig sag. Man kan sige, at der er en bevægelse hen over land og rige, der rammer alle de lønmodtagergrupper, der før har haft en speciel overenskomst. Det gælder også folkeskolelærere, også højskolelærere. Problemet er, at man ikke kan få lov af Moderniseringsstyrelsen til at lade et uddannelsesområde være uberørt. Udfordringer med højskolen er, at lærerne har en særlig funktion i forbindelse med samværet med højskoleeleverne. Jeg ved, at Moderniseringsstyrelsen ikke har til sinds at lytte til ministeriet, men vi arbejder på det, og jeg ved med erfaringen, at der altid er flere mulige udgange på en sag. Det siger jeg efter rigtig mange års erfaring.

2 Der har gennem de seneste år været arbejdet meget med forholdene for folkehøjskolerne. Det, jeg selv synes, har været succeser i de forgange år: Det er små håndsrækninger, der kan falde på et rigtig tørt sted. Jeg er tilhænger af håndsrækninger. Energirenovering, uddannelses- og beskæftigelsespolitik er meget vigtige signaler om, at højskolen kan spille med. Og jeg siger tillykke med den bog, der er kommet om højskolepædagogikken. Og jeg melder mig til konferencen om HUP til september. Så er der de Internationale perspektiver, som jeg synes er rigtig vigtige. 12 gange har vi afsat penge til internationale højskoleprojekter. Og endelig den nye højskolelov, som jeg synes er et ekstremt vigtigt historisk skridt, fordi vi er gået fra at styre rigtig detaljeret til at bygge på tillid. Når jeg ser tilbage på den tid, jeg indtil videre har haft, så er der en trekant med tre hjørner: 1. Folkeoplysning og folkehøjskole 2. Børn og unge 3. Vi kan ikke undvære kunst og kultur. De tre pæle er hver et fundament for, hvordan vi i fællesskab bygger det samfund, vi gerne vil have. Den sang, vi lige har sunget, er et fantastisk eksempel på de forskellige typer udfordringer, vi har som samfund. Du er en del af os. Der skal mere end én til at elske og slås. Vil du yde dit bedste for dig selv og din næste, må du vælge hver dag mellem tillid og trods: Er det mig eller os? Det er meget godt set. Nu begynder talen, nu har jeg trukket tiden. Meget typisk for den bog, Rasmus Kolby Rahbek er pennefører på, har den et citat af Carsten Kolby Kristiansen: Det er weekend midt i november. Det årlige elevstævne for 600 tidligere elever på højskolen. Allerførste programpunkt på dagsordenen er fællessang i foredragssalen. På tværs af årgange sidder de i lag og synger fra Højskolesangbogen [ ] luften er ladet med forventning. Ingen vil gå glip af at synge sammen i to timer. Alle her ved, hvad jeg taler om. Sang er fantastisk til at skabe et fælleskab og en fælles indsigt i, hvad det er, der bevæger samfundet. Carsten skriver videre:

3 Det hører ikke til normal adfærd, at en stor flok fortrinsvist unge i 20erne mødes efter længere tids fravær og som det allerførste kaster sig ud i at synge fællessang. Forklaringen ligger dog lige for. Der er højskolen til forskel. Deres højskoleophold har tilsyneladende formet deres samvær på en sådan vis, at den stærkest mulige måde at udtrykke det samvær på er ved at synge i fællesskab. Jeg kan ikke lade være med at komme i tanke om et citat, der hører til i en lidt anden verden. Churchill sagde: først skaber vi bygningerne, og så skaber bygningerne os. Man kan sætte noget andet ind i stedet for bygninger: først skaber vi de unge, og så skaber de unge os. Eller først skaber vi højskolerne, og så skaber højskolerne os. Det vi gør i samfundet, påvirker samfundet, og det giver os et fantastisk ansvar. Højskolerne er karakteriseret ved at have et helt klart dannelsesmål, man kunne kalde det karakterdannelse, og et engagement og ikke mindst et fællesskab. Og dermed har højskolerne også valgt side i det kryds, vi står i - i samfundet. Jeg vil gerne underbygge, at det er et rigtigt valg. Det gør jeg ved at tage fat i professor i pædagogik, Dietrich Benner: Dannelse i det moderne samfund er menneskets søgen efter mening, ikke dets bevidstløse accept af givne normer. Næsten ligegyldigt hvor, jeg støder på, at man bruger ordet dannelse, står man i en valgsituation. For for rigtig mange betyder dannelse, at man har lært noget bestemt. Men det er ikke det, det handler om. Det har det heller ikke gjort tidligere. Benner er fantastisk til at sætte det på formel på en måde, som giver mening. Når vi kobler menneskets søgen efter mening med Grundtvig, må man ikke glemme, at Grundtvig gik fra at sætte ordet helt centralt til at sætte dialogen som det mest centrale. Hvis det er en ægte dialog, har alle en opfattelse af, at det handler om at nå frem til en fælles forståelse. Det vi ser det næste stykke tid de næste tre uger nemlig valgkampen er en ensidig strategisk kommunikation, der har til formål at skabe en ensidig ændring af modtagerens opfattelse. Da jeg som lærer i folkeskolen delte noget materiale ud, der handlede om noget litteratur, var der en af drengene, der sagde hvorfor skal det altid pædagogiseres. Det var en øjenåbner. Ligesom dengang K.E. Larsen sagde: Dér sidder en systemfunktionær. Det var mig. Det var også en øjenåbner. Da gik det op for mig, at i virkeligheden som lærer det samme gælder jer som højskolelærere repræsenterer jeg hverken staten eller kommunen, jeg repræsenterer borgeren, som i tillid til mig som lærer og mine kollereger sender sine børn i den skole med den bevidsthed, at vi ved, hvad meningen med skolen er/meningen med højskolen er. Og at vi derfor tager hånd om de børn og unge og giver dem den dannelse, de har brug for at fortsætte et samfund, der udvikles til et os-samfund i stedet for et migsamfund. Vi skal nå en fælles forståelse i dialog. Det, der sker i en dialog, er i virkeligheden en fælles lære- og erkendelsesproces, en fælles lære- og dannelsesproces. For dannelsen sker jo i en dialog om det, der rører én og optager én. Derfor er man i en dialog, og det er den bevægelse mellem flere mennesker i dialog, der gør, at man bliver klogere, ser samfundet i et andet lys, ser sig selv og andre i et andet lys. Det er dannelsen. Dannelsen er aldrig færdig. Det er noget, der foregår hele livet.

4 For et halvt år siden gik jeg og sagde, hvor gammel jeg blev, næste gang jeg havde fødselsdag. Så kom der en mand og sagde, at det skulle jeg holde op med, for man kan ikke engang se det på mig. Uanset hvor gammel jeg bliver, bliver jeg klogere og bliver ved med at se ting på nye måder. Det er det fascinerende ved at være menneske. Det er den åbenhed, I som højskolelærere skal levere. I den her sammenhæng vil jeg gerne komme med to citater fra et hæfte, der hedder Fælles viden, fælles handling. Folkeskolen var i 2009 blevet træt af aldrig at blive inddraget, når Folketinget vedtog noget på området. Så samlede de nogen forskere for at tale om, hvad der egentlig er læringsfællesskaber? Jeg vil godt tage to citater op, som er utrolig gode til at illustrere det, jeg lige har talt om. Det ene citat lyder: Et læringsfællesskab begynder med, at man er set og anerkendt. At man bliver mødt som en, der som udgangspunkt har ret til at være med i fællesskabet. Det er helt afgørende. Jo yngre man er, jo mere afgørende er det. Men selv jeg er påvirket af det her. Selvdannelse går over den anden, der er ingen genveje til selvet uden om den anden, identiteten skabes, når man fortolker den andens fortolkning af dig. Man eksisterer, når man bliver set og anerkendt af fællesskabet. Så får i en lille historie. Det var den lørdag, vi var udsat for terrorangreb i København. Jeg har for lang tid siden lovet Jarl Friis Mikkelsen at deltage i et program og skal altså møde op i studiet. Jeg er så tilskuer og publikum, og bagefter er det en del af aftalen, at jeg skal gå på natklub med Jarl og andre. Jeg vil egentlig helst hjem, men vi ender med at tage ind på en meget fascinerende natklub, hvor der kun er champagne i lange baner. Så er der en, der banker mig på skulderen. 14 dage før havde jeg talt for journaliststuderende på Syddansk Universitet, og så troede jeg, der var mulighed for spørgsmål, men det var der ikke. Så jeg bliver gelejdet ud. Jeg holder talen, og de klapper. Nede i ministerbilen sidder jeg og tænker, at det er en underlig tom fornemmelse ikke at få nogen respons, og alle de fejl, jeg har gjort, dukker op. Men her 14 dage efter er der en ung dame på natklubben, der prikker mig på skulderen og siger fremragende tale på Syddansk, du var skarp og, og det reddede hele aftenen. Hendes fortolkning af mig, bliver min fortolkning af mig selv. Og på den måde ved man jo også, at den måde, man fortolker andre på, betyder noget. Det er lærerigt at opleve, at man ikke er et barn længere, men man er stadig et menneske, og det har stadig betydning. Man er afhængig af et fællesskab. Og hvis ikke man ser det, bliver man et rigtig ensomt menneske. I den her sammenhæng er der noget, der er blevet mere klart og mere bevidst, end det har været tidligere. Noget af det der skaber et skisma i vores samfund, et skisma mellem beslutningstagere og dem, der bliver udsat for beslutninger. Det er den måde, vi kommunikerer på, hvor vi har en tendens til - og det er heldigvis ikke i højskolens regi men det er alligevel lærerigt at se, at vi er stærkt præget af det rationelle sprog. Jeg kan på 10 sekunder sige noget om dagpengereformen, men det bliver noget med, at det er nødvendigt, at vi har en så kort dagpengeperiode som overhovedet muligt. Og så tror jeg, min autoritet kan fylde skærmen ud, men det er jo det dårligst tænkelige argument, for vi springer hele den fase over. Det handler om, hvad meningen er og den fælles forståelse for dagpengereformen. Hvad er det, der har præget min forståelse af dagpengesystemet? Det er, at jeg i 1990 opdagede, at der var mennesker, der var på dagpenge i op til 9 år. Og jo længere ud i dagpengene de var kommet, jo dårligere fik de det. Jeg så, at man glemte alkoholikerne i

5 dagpengesystemet. Vi hjalp dem ikke engang. Der svor jeg, at jeg til evig tid ville arbejde for, at vi ikke skaber langtidsledige i Danmark. Det er det ondeste, man kan gøre i et samfund. Meningen er at sikre, at folk kommer i arbejde hurtigst muligt. Og hvordan gør man det? Jo, man gør noget i god tid. Det var en lang historie, der skulle forklare, hvor svært det er at fortælle, hvad meningen er. Det er det, vi bør gøre. Det er meningen, vi skal diskutere. Om vi er enige om den forståelse, eller om vi skal noget andet. Jeg kan sagtens blive klogere på, at meningen skal ligge et andet sted. Jeg tager det op som eksempel på, om det er en mening, man skal accepterer i den medieverden, vi lever i. Man kan godt overveje, om vi skal acceptere, at det er de vilkår, vi arbejder under. Det, vi mangler i vores super økonomiske sprog, er at tage det sprog i brug, som vi faktisk kommunikerer meninger med, det følelsesmæssige sprog, det sansede sprog, det æstetiske sprog. Det sprog, som er alment menneskeligt. Det rationelle sprog har i sin funktion at være ekskluderende. Et eksempel fra kirkeministerens erfaring: Jeg skulle ret hurtigt være vært ved den første bispevielse i Ribe Amt, og jeg skulle holde en tale. I den bruger jeg flere gange ordet bispeindvielse, indtil nogen trækker mig i ærmet og siger det hedder bispevielse. Da havde jeg sat mig uden for det gode selskab, for jeg kunne ikke sprogkoden. Er man med, er man ikke med, og det er det, der er centralt også for børn og unge. Børn og unge er ofte i den situation, at de ikke kan alle sprogkoderne, for de kommer fra forskellige miljøer. Vi har en kæmpe udfordring i at skabe mere lige muligheder for alle børn. Og der vil jeg godt slå et slag for, at vi arbejder for mere lighed. Når man møder kunst. Jeg fulgte i hælene på en 4. klasse på Statens Museum for Kunst, hvor de har lavet en pædagogik, der hedder Den dialogbaserede undervisning. 4. klasse havde en time på Statens Museum for Kunst. De var blevet introduceret for Kierkegaard. De møder nogle kunstværker, ikke bare oplever, men møder kunstværker. De møder bl.a. en blender med en guldfisk. Ud fra hvad de møder, skal de tale sammen om: hvad er frihed?. De 10-årige børn står og kigger på hinanden og begynder at tale om, hvad det er for noget. Det interessante er, at selvom jeg har 22 års erfaring som lærer og jeg var en super lærer jeg kigger på dem, og jeg kan faktisk ikke se, hvem der hænger i kanten af fællesskabet. Og jeg lægger mærke til en anden ting: Der er ikke en, der kigger op på læreren for at afkode, om de er på rette spor. Der er lavet meget forskning, der viser, at de børn, der kan afkode lærerens mimik, er dem, der klarer sig bedst i Folkeskolen. Børnene her er på lige fod, fordi de sanser, de oplever og de snakker med hinanden om, hvad der sker, hvis man trykker på den knap. Det er et rigtig godt eksempel på, at børn fra vuggestuealderen kan føres til at møde kunst og øve deres indlevelsesevne. Det er det ene spor, kunsten kan give. Det øver deres indlevelsesevne og deres sociale kompetencer. Det andet spor er, at de bliver vant til at møde kunsten, så de i resten af deres liv ikke kan undvære kunsten. Det er ikke nok, at 50 % af familierne alligevel bruger kunsten. Nej, alle børn skal have adgang til kunst. Derfor er det også et godt tema i højskolesammenhænge. Så kommer slutningen. Der er et skift i borgeridentiteten i gang. Det er meget, meget tydeligt, jo mere man får øje på det. Der er ved at ske en ændring i den måde, man agerer som civilsamfund. Fra at være

6 efterretteligt, sur på politikerne, fordi de laver om på tingene og nedlægger skolerne osv., er der en stigende vilje til at sætte sig igennem og blive inddraget, inden beslutningstagerne har skrevet det første ord på papir. Det er et sundhedstegn. Det er en fantastisk gave. Vi ser det også hos de unge, som skiller sig ud. Jeg har lige talt til DIF s årsmøde. Jeg havde fået fakta fra ministeriet. Medlemstallet fra 2013 til 2014 var faldet med Det er meget. Folk siger, der bliver færre og færre medlemmer i foreningerne, men der er noget andet på vej. For hvad gør folk? De laver deres egne fællesskaber, især de unge gør det rigtig rigtig meget. Kulturvaneundersøgelserne som ministeriet laver. De unge fra 15 til 29 år figurerer ikke i statistikkerne. De svarer ikke. Når man spørger dem, hvor mange gange de har været i teatret, svarer de nul. Hvor er de henne? De er i gang med at lave deres eget. De går uden om foreningerne, for de er meget mere selvorganiserede, og de fantastisk sociale og fællesskabsorienterede. Og det er fra Lolland til Skagen til København er ungekulturår. Det er ikke noget, vi har fundet på, det har de unge selv. Vi har lavet en strategi, der hedder Unge møder kunst. Da jeg spurgte de unge, rystede de på hovedet, når de så, hvor kloge vi havde været i ministeriet, og sagde, de hellere ville have pengene selv, så skulle de nok lave kunst og kultur for hinanden. Og det har de så gjort. Urkraft 2015 kalder de det. Olav og Kenneth har sat mig stævne igen på Folkemødet. De har samlet 150 unge op, der er faldet ud af systemet, og skaffer mentorer for dem. De har lavet en bog De frafaldne om nogen af dem. De har dannet det, de kalder Ungdomsbureauet. Fire andre unge stod på mit kontor og ville interviewe mig om, hvad kultur er. De var så pågående, at jeg sagde, de skulle møde op igen en anden dag. Så jeg spurgte dem: Hvad laver i egentlig? De var ved at lave et ungdommens Zetland. De har selv skaffet medier. De manglede bare et sted at være. Jeg talte med DGI og sagde: Har I ikke et sted, de kan være? Lige pludselig, ved at tilfælde, møder jeg Nanna, som er leder på Kraftwerket, en ungdomsklub i Valby. Så siger hun, ja. Og nu er de flyttet ind. Alle kommuner skal have en Nanna, der ved, hvor der er et rum. Hvor der er de faciliteter, som de unge skal bruge. De her unge er en gave, og de findes alle vegne, fordi de tænker i fællesskaber. De vil selv, og de kan selv. Det har gjort mig lidt upopulær i DUF-kredse, fordi jeg pludselig springer foreningen over. Men det behøver jo ikke betyde, at de ikke ender i en forening igen på et tidspunkt, og det er der nogen, der gør. Højskolerne har fået nogle åbninger ved at kunne gå uden for højskolens matrikel og bidrage til folkeoplysningsaktiviteter. Derfor er I også i virkeligheden en kulturinstitution, som kan have øje for unge i området, som faktisk har brug for en håndsrækning. Ikke eleverne på højskolen, men de lokale. Det var måske en ide at have øje for, at de kunne få et hjørne af et skrivebord, og måske bliver de en dag højskoleelever. Selvom vi ser unge, der er gået fra SF til Venstre. Men det bare et eksempel på det skisma, vi er i. Enten er det konkurrencestatens individualisering, der bliver sendt afsted som god arbejdskraft for staten, eller dem, der hele spørger, hvad meningen er.

7 Jeg har fuld tillid til, at I løfter opgaven. Tak for ordet. (Generalforsamlingen genoptages) 2. Bestyrelsens beretning forelægges til godkendelse ved formand Lisbeth Trinskjær Man kan ikke udelukke, at folkeoplysning har en gavnlig effekt på deltagernes tillid til andre og på deres politiske interesse, konkluderede forskeren Bjarne Ibsen på Syddansk Universitet for 14 dage siden på konferencen Folkeoplysningens demokratiske værdi, da han måtte konstatere, at deltagerne påstod, at de kunne mærke en effekt af at deltage i folkeoplysende aktiviteter men at de altså ikke var lykkedes med at måle den Med konklusionen stillede forskeren spørgsmålstegn ved, om staten så i virkeligheden fik, hvad den betalte for, af folkeoplysningen Men han spurgte IKKE, om Kulturministeriet, som betalte for undersøgelsen, fik det, DE havde betalt for, af forskeren. Og selvom debatten med konferencens deltagere kastede lys over det forhold, at alle efter- og højskoleelevernes svar ikke var taget med i undersøgelsen, og diskuterede rigtigheden i at betragte deltagelse i generalforsamling, og i hvilken grad lokale foreninger rejser politiske sager i deres landsorganisationer, som de to parametre, man kan måle politisk interesse med så ændrer intet på undersøgelsens konklusioner og på, at nu kan forskeren så gå på turné i kommunerne med sine konklusioner Evidensbaseret nytte er den gældende valuta i det politiske system i disse år efter devisen: vi skal kunne forsvare effekten af statens investeringer over for skatteborgerne, så vi er sikre på, at vi får noget for pengene Der er derfor god grund til, at vores minister med initiativet National vision for folkeoplysning blæser til værdikamp, som bl.a. definerer følgende opgave (og jeg citerer): Folkeoplysningen vil og kan bidrage til den igangværende værdikamp ved at arbejde for en bredere forståelse af værdibegrebet, således at værdi ikke kun forstås i økonomiske og rationelle termer. Det rationelle og økonomisk dominerede sprog kan sige noget om fx det økonomiske grundlag for samfundet, men det kan ikke udtrykke vores fornemmelser og forståelse som mennesker, fx hvorfor vi vælger at gå fra A til B. Der er også brug for den æstetiske dimension den sensitive fornemmelse. Den skal folkeoplysningen være med til at formidle ikke kun i egne rækker, men også bredere ud i samfundsdebatten. Det rationelle og det æstetiske sprog skal supplere hinanden. Som højskolemenneske kan man vel vanskelligt erklære sig andet end enig i ambitionen. Men realistisk set er det en utroligt tung opgave at løfte og spørgsmålet er, hvem vi løfter den sammen med. I denne tid flyder medierne over med spekulationer over den varslede invasion af højreekstremister, og hvad deraf følger af øget politiopbud, bekymringer, aflysninger og demokratiske dilemmaer på dette års folkemøde på Bornholm. Og de danske organisationer, som har inviteret hollandske Geert Wilders og

8 græske Gyldent Daggry med til festen, har opnået de tre vigtigste ting de gik efter: opmærksomhed, opmærksomhed og atter opmærksomhed. Den politiske akkuratesse er udfordret; hvad vægter højst indignation eller ytringsfrihed? Tør man overhovedet komme? Og hvad sker der nu med vores demokratiske klima? Spørgsmålet er, om det er disse ekstremernes talerør, der alene ødelægger det demokratiske klima, eller om vi er godt i gang med at ødelægge det selv? Nyhedskriteriets evige søgen efter konflikt levner ikke meget plads til det ukontroversielle synspunkt og den nuancerede forklaring. Der skal være noget på spil for at tiltrække klik, seere og læsere. Og den præmis giver værdikampen store udfordringer. Nu er bolden givet op til valg, og politikerne bidrager til at ekstremisere meningsuniverset med kampagner, der taler mere OM folk end Til og MED folk. Med kampagner som Socialdemokraternes Kommer du til DK, skal du arbejde!, Konservatives STOP Nazi-islamismen og Venstres kr. kan et ægtepar få fra staten om året, tales uenigheden op og opmærksomheden væk fra de visioner, der skulle samle nationen. De ekstreme synspunkter får hele taletiden. Ekstremismen bliver selvforstærkende og skruer til stadighed op for det ekstreme i det danske meningsunivers. Og vi forledes til at tro, at det at tage politisk stilling består i at vælge ekstrem. Hvor skal vi møde det ukontroversielle og det nuancerede i den offentlige debat i fremtiden? Hvordan kan højskolerne spille ind? Ønsker vi et samfund, hvor holdningsradikalisering er mainstream? Eller er det nu, vi skal insistere på at være et folk og ikke bare tilskuere? Minde os selv om, at samfund ikke alene er stat og at civilsamfundet ikke må blive koblet af? Et civilsamfund som højskolernes arbejde med livsoplysning, folkelig oplysning og demokratisk dannelse forhåbentlig bidrager til at holde levende og engageret. I Højskolepædagogisk Udviklingsprojekt har vi sammen igennem 2½ år nu haft fokus på den pædagogik, skoler og undervisere hver især praktiserer i vores daglige arbejde med livsoplysning, folkelig oplysning og demokratisk dannelse. Et arbejde som i disse dage kulminerer med udgivelsen af bogen Højskolepædagogik en fortælling om livsoplysning i praksis. Jeg tror, vi alle kender udsagnet højskole kan ikke forklares, det skal opleves. Og selvom flertallet af os nok er enige i, at der ER en del af det udbytte, et højskoleophold har for den enkelte, der ikke let lader sig indfange eller definere (og måske endnu mindre let lader sig evidens dokumentere af forskere, kan vi forstå), må vi måske også erkende, at hvis vi på skolerne ønsker en høj bevidsthed om vores egne virkemidler og tilgange og ikke mindst hvis vi gerne vil kunne lade os inspirere af hinanden så må vi nødvendigvis sætte ord på den praksis, vi har, og de tanker, der ligger bag den. Tanker vi ikke mindst skal have i spil, når vi arbejder med vores korte kurser. Det er ingen hemmelighed, at ministeriet i sit tilsyn har haft stor fokus på kvaliteten af en del af vores korte kursusudbud. Og vi ved, at

9 mange af jer har lagt seriøsitet og gode kræfter i at arbejde med de spørgsmål, der er rejst, og med at sikre kvaliteten. Foreningen vil til enhver tid stå vagt om skolernes frihed til at vælge den tematik, der skal danne rammen om de kurser, vi udbyder. Og vi vil ikke medvirke til at sætte spørgsmålstegn ved legitimiteten af hverken bridge, golf, eller hvad man ellers kunne ønske at sætte spørgsmålstegn ved legitimiteten af. Men vil, må og skal holde op med at italesætte de korte kurser som smør på brødet eller supplerende indtægtskilder i modsætning til det, vi egentlig er sat i verden for - nemlig de lange kurser. Højskolernes korte kurser er en unik og værdifuld mulighed for at udbyde folkeoplysning til grupper af befolkningen, som ikke har mulighed for at deltage i lange højskoleforløb. Jeg er overbevist om, at bogen med sine indlæg både fra pædagogiske forskere og fra højskolefolk med meget forskellige tilgange til deres praksis - vil kunne inspirere og udfordre os nu og i mange år frem. Ikke med det formål at ensrette vores skolers metoder for et sådant ønske ville kun gøre bevægelsen svagere og fattigere - men med det formål at inspirere og forstyrre os selv på samme måde, som vi hver dag inspirerer og forstyrrer vores elever. Som et redskab til bevidstgørelse, udvikling, afklaring og kvalitetssikring en proces vi, når jeg afslutter denne beretning, gerne vil give jer en lille smagsprøve på... Med bogens udgivelse følger også en ambition om at udgøre et bidrag til det pædagogiske landskab uden for højskolen. Et potentiale som bl.a. Jonas Lysgaard, som også bidrager til bogen, vil uddybe for os i morgen formiddag. Han udtrykker et ønske om, at vi som højskoler ikke får malet os op i et hjørne, men at bogen kan blive starten på en samtale mellem dem, der har forstand på det evidensbårne og kvalitetssikring på den ene side - og dem, der har forstand på idealerne og de store spørgsmål på den anden. Så vi sammen kan sikre en bæredygtig udvikling. Og, kunne jeg tilføje, skaber et fundament for vores højskoleelever at stå på, så demokratisk dannelse, folkelig oplysning, faglig fordybelse og fællesskab styrker deres videre vej fra deres højskoleophold og ikke kommer til at stå tilbage som en parentes af utopisk idealisme. Dette arbejde er vi ikke færdige med at blive klogere på. Hverken den enkelte skole, den enkelte lærer eller skoleform og forening. Derfor er det også en stor fornøjelse her at kunne takke Kulturminister Marianne Jelved for at have prioriteret forskningsmidler til en 3-årig højskolepædagogisk Ph.d., i forlængelse af Højskolepædagogisk Udviklingsprojekt Den nye højskolelov, som trådte i kraft i august 2014, gav os to gaver og en stor udfordring. Den første gave at det nu er blevet muligt at holde højskole i lejede bygninger - har allerede båret frugt i form af flere nye højskoler. Særligt velkommen i dag til Jyderup Højskole, som er med på årsmøde for 1. gang.. Godkendt er også Designhøjskolen Højer, og det er glædeligt, at flere skoler er på vej. Den anden gave - et udvidet folkeoplysende mandat har det været opløftende og inspirerende at følge effekten af. Særligt snakken om, hvorvidt det udvidede mandatet var gammel vin på nye flasker, har I ude på skolerne med idérigdom og ambition gjort grundigt til skamme. På vej er flotte initiativer og utraditionelle samarbejder, som vi har haft mulighed for at hjælpe økonomisk på vej. En pulje som vores

10 minister sendte med den nye lov, og som for relativt beskedne midler og jeres gode indsats giver stor effekt mange af de steder, hvor der er langt mellem husene. Den udfordring vi fik i kølvandet på den nye højskolelov har været opgaven med nye løn- og ansættelsesvilkår for forstandere, viceforstandere og højskolelærere. Og jeg kan jo starte med at konstatere, at der i talende stund ikke foreligger nogen ny løn- og ansættelsesbekendtgørelse. Desværre. I samme åndedrag må vi formode, at udmeldingen om, at de nye vilkår skulle træde i kraft pr. 1. august i år, ikke forventes realiseret. Foreningens bestyrelse valgte med kort varsel at invitere til medlemsmøde d. 4. februar i Århus på grundlag af de indledende meldinger fra Moderniseringsstyrelsen. Vi havde brug for mulighed for at drøfte situationen med både lærere og forstandere og for at indhente et mandat at arbejde med. Og det fik vi. At det er nødvendigt at indhente højskolelærerstandens lønefterslæb, er vi i bestyrelsen taknemlige for, at vi som samlet skoleform ser nødvendigheden af særligt fordi det er den enkelte skole selv, der får til opgave at finde finansieringen. Men knasten i de forhandlinger, man vel dårligt kan karakterisere som forhandlinger, er, som forudsagt på sidste årsmøde i Helgas beretning, blevet spørgsmålet om sikringen af den fortsatte lige vægtning mellem undervisning og samvær og sikringen af sammenhængen mellem de to. Med henvisning til et princip, vi ikke kan få en redegørelse for, hvad går ud på, ønsker Moderniseringsstyrelsen og dermed Finansministeriet som fastlægger vores løn- og ansættelsesvilkår - at give så få rettesnore for lærernes tidsanvendelse som muligt. Overskriften er at få normaliseret skoleformen, og idealet synes at være en 37-timers arbejdsuge med henvisning til andre skoleformer og sammenhænge, som har et tætvævet net af komplicerede bekendtgørelser og overenskomster, som gør sammenligningsgrundlaget mere end svagt. De løn- og ansættelsesvilkår tager ikke højde for det formål og den pædagogik, som denne skoleform har. Med et flot mandat fra medlemsmødet i ryggen har bestyrelsen arbejdet for at få fastlagt en undervisningstimenorm i et spænd mellem 408 og 500 timer med det formål at skabe en fleksibel model, som samtidig sikrer værdien af det, som ikke er defineret - nemlig samværet. Jeg kan love, at det ikke har skortet på henvendelser fra både bestyrelse og sekretariat til både minister og embedsfolk - både officielt og uofficielt. Ligesom et stort antal lærere med en underskriftsindsamling har støttet op om foreningens linje. Og tusind tak for det. Vi må indse, at slaget stadig er i gang men også, at krigen altså heller ikke er tabt. Det er svært at se, hvordan en Moderniseringsstyrelse i god forklaringsafstand kan retfærdiggøre at sidde en samlet fri skoleforms enige indstilling om en sikring af skoleformens egenart overhørig, når det er principper og ikke økonomi, der er motivet. For det vil i praksis betyde, at de principper, staten fastlægger, overruler principperne, der ligger til grund for den frie skole. Og det endda uden at staten skal forklare sig. Og så kan man vel godt diskutere, hvor friheden blev af

11 Skulle det alligevel ske, vil vi naturligvis arbejde på at sikre samspillet mellem samvær og undervisning på anden vis - f.eks. igennem udarbejdelse af et charter, hvor vi kan finde frem til en fælles forståelse for god administration af flydende regler. Gerne i tæt samarbejde med Kulturminister og Kulturministeriet, som vi vel godt her kan afsløre, har udvist stor forståelse for vores synspunkter. I det forgangne år har skoleformen, som mange af jer ved, været udset som indsatsområde for SKAT, da en stor interesse for højskolemedarbejderes betaling for kost nu har afdækket, at vi skal svare moms af medarbejderes betaling for kost altså ikke af det, medarbejderne betaler, men af værdien af måltidet i form af råvareudgiften og lønudgiften for produktionen af måltidet. Så nu har vi så fået lidt at regne på. Inden jeg runder af, der hvor jeg startede, vil jeg gerne sige tak. TAK til alle landets højskoler for det enorme engagement, som hver dag er med til at bidrage til, at den verden, der ligger uden for vores mure, forstår at tillægge højskolen værdi. TAK til FFD s bestyrelse for et godt, ærligt og solidt samarbejde, hvor vi sammen tager ansvar for at bruge tiden og kræfterne på det, der er vigtigt. TAK til alle ansatte i Højskolernes Hus, tak for både det synlige og for alt det, vi tager for givet. Tak for omtanke, engagement og for, at I dygtigt er med til at udvikle, udfordre men også værne om højskolerne i DK. TAK til vores samarbejdspartnere særligt Efterskoleforeningen, DFS, Dansk friskoleforening og Grundtvigsk Forum - for vigtige alliancer, for inspiration og fordi, vi øver os i at tale hinanden op. TAK til Kulturministeriets embedsfolk - ikke mindst Per Nylykke og Jesper Moesbøl - for et ordentligt, kompetent og tillidsfuldt samarbejde. TAK til Niels og Thor, for kompetent vejledning, sparring og for et tillidsfuldt samarbejde hver eneste dag. Og tak fordi I med stor træfsikkerhed fanger de fejl eller genveje, som ind imellem ligger gemt i detaljen, når evalueringer bliver glemt i sted i statens kringlede system, eller døre som ser åbne ud for vores politikere, i virkeligheden lukkes, i det med småt. Og ikke mindst TAK til vores minister Marianne, tak for din medvirken, for puljemidler, for omstillingsmidler, for internationale midler, for din støtte til styrkelse af foreningens juridiske kompetence og rådgivning, for din store ambition på skoleformens vegne og for din kærlighed til skoleformen. Jeg tror aldrig, der er blevet sagt højskole i så mange officielle taler uden for højskolernes egne mure i nogen anden ministers tid end i din. Din fod HAR sat spor i højskolernes fremtid. Jeg vil slutte, hvor jeg startede, med konstateringen af, at Man ikke kan udelukke, at folkeoplysning har en gavnlig effekt på deltagernes tillid til andre og på deres politiske interesse Nu går valgkampen også officielt i gang. Og drøftelsen af altings nytte vil komme i spil. Fra mine og Niels samtaler med forskellige politikere i de forskellige partier vil jeg trække to pointer frem her:

12 1. Hvis en politiker med kærlighed til skoleformen kommer til kort, når vedkommende får spørgsmålet: Selvom man ikke har gået på efterskole eller højskole, kan man vel godt være et godt menneske? så er det ikke politikeren, der har et problem, men os. 2. Hvis en politiker med en vis indflydelse, men som er indifferent over for vores skoleform, har et billede af skoleformens rammer og betingelser, som er mindst 20 år forældet så kan vi godt ryste på hovederne over den manglende indsigt, men udfordringen er vores. Det er så uendeligt meget lettere at høste de spæde overskud, som højskolerne har i disse år, og som finansministeriet HAR spottet, uden at skele til, hvor meget de få millioner betyder for udbedringen af vores omfattende vedligeholdelsesefterslæb på højskolernes bygningsmasse og dermed skoleformens langsigtede overlevelse, hvis IKKE man kan sætte ansigter, ord og følelser på, hvad højskolernes virke betyder for helt konkrete mennesker Lad os sammen gøre vores politikere klogere på værdien, og lad os gøre en indsats for at få gode folk, som vægter folkeoplysningen, med i alle folketingsgrupper i det kommende folketing. Inviter dem på besøg på jeres skoler. Giv også de ukontroversielle synspunkter taletid. Lad dem tale til og ikke mindst MED jeres elever. Lad os insistere på at være folk og ikke tilskuere. Tak. Debat: Louis Mogensen, Nordjyllands Idrætshøjskole: Jeg ser på forsøgsordninger. Der må være et tidspunkt, hvor det har stået sin prøve. Og hvis det ikke fungerer, så må det ud. Næste gang, vi bliver indbudt til at byde ind på en opgave, skal det være i så god tid, at vi kan nå at byde ind. Hvis man skal gøre det fornuftigt og samarbejde med kommuner er 3 måneder ikke nok. Jeg opfordrer bestyrelsen til at arbejde for, at forsøgsordninger bliver udbudt i bedre tid. Lisbeth Trinskjær, formand for FFD: Takker for opfordringen. Kombinationsprojektet er afsluttet. Flot evalueret. Start-projektet samarbejde mellem kultur- og beskæftigelsesministeriet. Dårlig tid. Vi skal bevise, at vi kan få unge tilbage i job eller uddannelse. Nordjylland har gang i et stort EU-projekt. Alle erfaringer skal samles. Hvad kan vi konkludere, og hvilke ordninger vi skal forsøge at få permanentgjort? Når noget virker, skal det selvfølgelig fortsætte. Henrik Løvschall, Idrætshøjskolen Aarhus Pressen interesserer sig for store overskud. Man skal sørge for at sætte noget hen til renovering og vedligehold. Hvis de forkerte politikere læser de gode tal, sker der noget ubehageligt for os. Kurt Willumsen, Uldum Højskole: Tak for beretning. Har været med i en workshop om den nye bekendtgørelse. Jeg har tiltro til, at I knokler. Lykkes det ikke, har jeg en fornemmelse af, at det går bedre i Kulturministeriet. Det har været interessant til medlemsmøde og også i dag. Det er en sund diskussion, vi har med hinanden. Vil opfordre til, at foreningen laver nogle ord om dette, som kan være retningslinjer, anbefalinger eller lignende.

13 Lisbeth Trinskjær, formand for FFD: Til Henrik: Vi tror, vi er under lup fra Finansministeriet. Vi skal være opmærksomme på, hvordan vi kommunikerer vores overskud. Til Kurt: Hele processen omkring løn og ansættelse har vist, at det handler om kombinationen af undervisning og samvær. Tak for råd om at lave papir. Beretningen godkendes af forsamlingen. 3. Foreningens regnskab forelægges til godkendelse Generalsekretær Niels Glahn fremlægger foreningens regnskab. Debat: Uffe Strandby, Gymnastikhøjskolen i Ollerup: I 2014 er underskuddet lidt større end budgettet. I 2015 er underskuddet lidt større end budgetteret. Så kan man tegne en linje nedad. Spørgsmålet til bestyrelsen: Hvad er en rimelig egenkapital at have? Niels Glahn, generalsekretær for FFD: Baggrunden er, at man i 2013 havde et overskud på Beslutningen har været truffet på baggrund af en forbedring af økonomien. Bestyrelsen har haft møde med revisor om rådgivning om størrelsen på egenkapitalen. Konklusion: Det giver ikke anledning til bekymring. Lisbeth Trinskjær, formand for FFD: Relevant spørgsmål. Når vi beder revisor, er det for at få en ekstern vurdering. Egenkapitalen har udviklet sig positivt. Mange skoler skal finde penge til løn derfor ingen kontingentforhøjelse. Hvis økonomien kan bære det, synes vi, økonomien hører bedst hjemme i skolernes lommer. Uffe Strandby, Gymnastikhøjskolen i Ollerup: Tak for svar. Det er fint, hvad revisor mener. Men det er ikke revisor, vi stemmer på. Hvad mener bestyrelsen, egenkapitalen skal være? Lisbeth Trinskjær, formand for FFD: Bestyrelsen har ikke fastlagt et bestemt beløb. Vi vil gerne tage den langsigtede diskussion hvad skal vi gøre ift. små ungdomsårgange? Regnskabet godkendes af forsamlingen 4. Fremlæggelse af handlingsplan Næstformand for FFD, Jakob Kjærsgaard, fremlægger handlingsplanen. Handlingsplanen vedtages af forsamlingen. 5. Indkomne forslag

14 Ingen indkomne forslag. 6. Budgetforslag og fastsættelse af medlemskontingent og skolekontingent Generalsekretær for FFD, Niels Glahn, fremlægger forslag til budget. Medlemskontingent og skolekontingent foreslås uændret. Budget samt medlemskontingent og skolekontingent vedtages af forsamlingen. 7. og 8. Valg af bestyrelsesmedlemmer, der vælges af skolerepræsentanter og Valg af bestyrelsesmedlemmer, der vælges af personlige medlemmer Valgperioden udløber for: Stig Kaufmanas, lærer, Den Rytmiske Højskole (genopstiller) Ulla Knudgaard Fisker, forstander, Rude Strand Seniorhøjskole (genopstiller ikke) Jacob Kjærsgaard Mortensen, forstander, Hadsten Højskole (genopstiller ikke) Ivan Jeppesen, forretningsfører, Mariager Højskole (genopstiller) Desuden opstiller Jakob Mejlhede, Grundtvigs Højskole, og Astrid Gintberg Levin, Gymnastikhøjskolen i Ollerup. Kandidaterne præsenterer sig selv. Jakob Mejlhede og Astrid Gintberg Levin vælges til bestyrelsen som valgt af skolerepræsentanter. Stig Kaufmanas og Ivan Jeppesen vælges som valgt af personlige medlemmer. 9. Valg af revisorer Bestyrelsen foreslår Deloitte som statsautoriseret revisor. Bestyrelsen foreslår Helga Kolby Kristiansen som folkevalgt revisor. Begge vælges af forsamlingen. 10. Eventuelt Lisbeth Trinskjær, formand for FFD: Slår et slag for højskolelærerkonference. Vi tror, det er vigtigt, at vi har et højskolelærerforum. Afholdes den november. Tak til Kjeld Krarup, som har været revisor siden Farvel til to bestyrelsesmedlemmer: Ulla Fisker: Vil bruge kræfter på Rude Strand. Tak for dit kæmpe slid. Jakob Kjærsgaard: Stærkt blik for ideologi. Vil savne din stemme. Tusind tak for din store indsats. Velkommen til Jakob Mejlhede og Astrid Gintberg Levin. Ser frem til samarbejdet i bestyrelsen.

15 Niels Glahn, generalsekretær for FFD: Gør opmærksom på 28-midler. Opfordrer til, at man laver netværk blandt lærere. Vi har et kunstlærernetværk og et musiklærernetværk. Der kan komme flere. Ole Pedersen, Den Frie Lærerskole: Tak for invitation, for beretning. Tak for den nye bog. Tak for samarbejdet om at gøre de frie skoler synlige. Vi skal svare resultater, som vi ikke har gjort før. Tak for samarbejde om kurser. Mange højskoler har ikke lærere fra Den frie lærerskole. Opfordrer til at de kan komme i praktik. 70 lærere skal ud af i praktik i år på de frie skoler. Tak for de vejledere, der anbefaler et besøg på Den Frie Lærerskole. Peter Bendix Pedersen, Dansk Friskoleforening: Kvitterer for en fin samtale mellem efterskoler, højskoler og friskoler. Bjarne Lundager Jensen, Efterskoleforeningen: En varm hilsen til højskolerne. Vi har gang i et godt samarbejde. Vi vil det bedste for hinanden. Vi har brug for hinanden. Vi har brug for FFD som en stærk og selvbevidst partner. Vores værdifællesskab skal vi hjælpe hinanden med at gøre endnu bedre, dybere og bredere. Jonas Møller, FFD: Et kort reklameindslag: Vi har et fokus på de korte kurser. Vi udbyder et kursus om værdien af de korte kurser. Opfordrer til at deltage i konference. Sigrid Dahl, Krogerup Højskole: En besked om faglig organisering. Vi er en lille gruppe, der vil puste liv i højskolernes lærerforening gennem Dansk Magisterforening. Opfordrer til at lærere melder sig. Generalforsamlingen afsluttes. Dirigenterne takker for god ro og orden.

Sådan får I afdelingsbestyrelsen til at fungere godt

Sådan får I afdelingsbestyrelsen til at fungere godt Kære afdelingsbestyrelse DUAB-retningslinie nr. 8 til afdelingsbestyrelserne: Sådan får I afdelingsbestyrelsen til at fungere godt Hellerup 28.02.2008 DUAB s organisationsbestyrelse har besluttet disse

Læs mere

Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012

Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012 1 Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012 Vi skaber vores egen skæbne Da jeg var dreng besøgte vi ofte mine bedsteforældre i deres hus i Stubberup på Lolland. Der havde

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. I Danmark står vi last og brast om demokratiets kerneværdier. Vi siger klart og tydeligt nej til

Læs mere

Baggrund for dette indlæg

Baggrund for dette indlæg Baggrund for dette indlæg For nogle år siden skrev jeg op til et valg nogle læserbreve; mest om de ideologiske forskelle mellem Socialdemokraterne og Venstre. Jeg skrev en hel serie af læserbreve om dette

Læs mere

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag Det Fælles Bedste Sådan holder du din egen samtalemiddag Kære vært, tak fordi du vil tage del i Det Fælles Bedste ved at være vært for en samtalemiddag om et af de emner, der ligger dig på sinde. En samtalemiddag

Læs mere

April 2015 Kære forældre Børnehave Strategiproces

April 2015 Kære forældre Børnehave Strategiproces April 2015 1 2 3 Påskeferie 4 5 6 Ma 7 8 9 10 11 12 Sø Konfirmation 13 Ma Blå mandag Samtaler 3. klasse 14 15 16 To Skole/hjemsamtaler 3. klasse 17 18 19 20 21 Ti Generalforsamling 22 On Forårskoncert

Læs mere

Det Samfundsvidenskabelig Fakultet. Evalueringsskema MPA10, 4. semester, E11 og hele uddannelsen. Antal respondenter: 7

Det Samfundsvidenskabelig Fakultet. Evalueringsskema MPA10, 4. semester, E11 og hele uddannelsen. Antal respondenter: 7 Det Samfundsvidenskabelig Fakultet Evalueringsskema MPA10, 4. semester, E11 og hele uddannelsen Antal respondenter: 7 Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af 4. semester: - Hvordan vurderer du

Læs mere

REFERAT FRA REPRÆSENTANTSKABSMØDE I NÆSTVED IDRÆTSUNION TIRSDAG DEN 20. MARTS 2012. I TEATERSALEN PÅ LILLE NÆSTVED SKOLE.

REFERAT FRA REPRÆSENTANTSKABSMØDE I NÆSTVED IDRÆTSUNION TIRSDAG DEN 20. MARTS 2012. I TEATERSALEN PÅ LILLE NÆSTVED SKOLE. REFERAT FRA REPRÆSENTANTSKABSMØDE I NÆSTVED IDRÆTSUNION TIRSDAG DEN 20. MARTS 2012. I TEATERSALEN PÅ LILLE NÆSTVED SKOLE. Deltagere: Jesper Poulsen (niu) Torben Søholt Pedersen (niu) Anne Zachariassen

Læs mere

Kursus for bestyrelsesmedlemmer. Vartov Januar 2015

Kursus for bestyrelsesmedlemmer. Vartov Januar 2015 Kursus for bestyrelsesmedlemmer Vartov Januar 2015 Kort om FFD s formål to ben 1. Arbejde for folkehøjskolens ide 2. Skabe gode og frie vilkår for skoleformens udvikling Nyt fra FFD Politisk arbejde, herunder

Læs mere

Nyhedsbrev. Velkommen. De gode historier MG- U D V I K L I N G

Nyhedsbrev. Velkommen. De gode historier MG- U D V I K L I N G MG- U D V I K L I N G - C e n t e r f o r s a m t a l e r, d e r v i r k e r E - m a i l : v r. m g u @ v i r k e r. d k w w w. v i r k e r. d k Nyhedsbrev N u m m e r 1 2 J u l i 2 0 1 4 Velkommen I d

Læs mere

Formandsberetningen Det fremgår bl.a. af skolens værdigrundlag: At Bornholms Højskole er en fri grundtvigsk højskole uden bestemte politiske,

Formandsberetningen Det fremgår bl.a. af skolens værdigrundlag: At Bornholms Højskole er en fri grundtvigsk højskole uden bestemte politiske, Formandsberetningen Det fremgår bl.a. af skolens værdigrundlag: At Bornholms Højskole er en fri grundtvigsk højskole uden bestemte politiske, religiøse eller organisatoriske bindinger At faglighed, fællesskab

Læs mere

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk Trøjborg d. 29. maj 2009 Kære 9. og 10. klasse. Så er problemerne overstået i denne

Læs mere

Referat af den ordinære generalforsamling for Team HK Køge den 26 februar 2014

Referat af den ordinære generalforsamling for Team HK Køge den 26 februar 2014 Referat af den ordinære generalforsamling for Team HK Køge den 26 februar 2014 Formanden v. Poul Henning byder velkommen og præsenterer bestyrelsen. Tilstede fra bestyrelsen er; Kenni Thunø, Torben Olsen,

Læs mere

Dagpengeaftale ligger på den flade hånd - UgebrevetA4.dk 20-10-2015 10:05:45

Dagpengeaftale ligger på den flade hånd - UgebrevetA4.dk 20-10-2015 10:05:45 HURTIG AFTALE Dagpengeaftale ligger på den flade hånd Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Iver Houmark Andersen @IHoumark Tirsdag den 20. oktober 2015, 05:00 Del: Der er udsigt til hurtigt at kunne lande

Læs mere

Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT)

Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT) 1 Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT) Medarbejdere og ledere i Borgerservice i Silkeborg, Marianne Kristiansen og Jørgen Bloch-Poulsen 22.10.09 HK Kommunalbladet

Læs mere

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle?

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave 1.Indhold 2. Hensigtserklæring 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? (egne eksempler) 5. 10 gode råd til kollegerne

Læs mere

Referat fra Lægårdens Generalforsamling 22. maj 2010

Referat fra Lægårdens Generalforsamling 22. maj 2010 Referat fra Lægårdens Generalforsamling 22. maj 2010 0) Indkaldelse til generalforsamling I henhold til vedtægter er generalforsamlingen ikke indkaldt rettidigt. Dette skyldes at Årskonferencen indtil

Læs mere

og jeg tænker tit på det, moren svarer sin søn, for hun siger helt åbenhjertigt: Pinse ja det ved jeg virkelig ikke hvad handler om.

og jeg tænker tit på det, moren svarer sin søn, for hun siger helt åbenhjertigt: Pinse ja det ved jeg virkelig ikke hvad handler om. Prædiken Pinse på Herrens Mark 2. pinsedag. og jeg tænker tit på det, moren svarer sin søn, for hun siger helt åbenhjertigt: Pinse ja det ved jeg virkelig ikke hvad handler om. Rikke: Sådan tror jeg egentlig,

Læs mere

guide ellers går dit parforhold i stykker Få fingrene ud af navlen sider Oktober 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.

guide ellers går dit parforhold i stykker Få fingrene ud af navlen sider Oktober 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b. Foto: Iris guide Oktober 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 16 sider Få fingrene ud af navlen ellers går dit parforhold i stykker Red dit parforhold INDHOLD I DETTE HÆFTE: Når egoismen sniger

Læs mere

DET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES

DET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES DET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES FORTÆLLINGER KONFERENCE SCANDIC ODENSE 29.01.2015 KURSER & KONFERENCER KURSEROGKONFERENCER.DK DET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES FORTÆLLINGER Ungdomslivet

Læs mere

Organisatorisk beretning FN-forbundets landsmøde 2012

Organisatorisk beretning FN-forbundets landsmøde 2012 Organisatorisk beretning FN-forbundets landsmøde 2012 v/næstformand Trine Marqvard Nymann Jensen I har formentlig allerede set vores organisatoriske beretning måske har I ikke lige fået tygget jer igennem

Læs mere

Om FFD s rolle og opgaver Oplæg for nye forstandere, november 2014

Om FFD s rolle og opgaver Oplæg for nye forstandere, november 2014 Om FFD s rolle og opgaver Oplæg for nye forstandere, november 2014 Kort om FFD s formål to ben 1. Arbejde for folkehøjskolens ide 2. Skabe gode og frie vilkår for skoleformens udvikling Dette gøres ved

Læs mere

KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR

KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR Har du spørgsmål om kræft? Er der noget, du er i tvivl om i forbindelse med sygdommen eller livets videre forløb? Savner du nogen, der ved besked,

Læs mere

Folkeoplysning & foreningernes rolle

Folkeoplysning & foreningernes rolle Anbefalinger fra Kultur Danmark arbejdsgruppen om 01.10.2013 Folkeoplysning & foreningernes rolle Resume: Arbejdsgruppen finder, at der er et stort potentiale i at styrke samarbejdet mellem de folkeoplysende

Læs mere

Generalforsamling 2014 Formandens beretning

Generalforsamling 2014 Formandens beretning Hvem er I? Hvad vil I? Generalforsamling 2014 Formandens beretning Sådan spurgte Henrik Vinther bestyrelsen, på et møde vi havde inviteret ham til i november. DTLAa har nu eksisteret i 6 år, og vi har

Læs mere

ROSKILDE PRIVATE REALSKOLE

ROSKILDE PRIVATE REALSKOLE Skolelederens beretning: Skoleåret 2009/2010 Indledning: I Danmark har vi en helt speciel ordning, som gør vores skolesystem til noget helt unikt. Man har mulighed for at vælge, hvilken skole ens barn

Læs mere

Guide: Sådan lytter du med hjertet

Guide: Sådan lytter du med hjertet Guide: Sådan lytter du med hjertet Når du i dine kærlighedsrelationer er I stand til at lytte med dit hjerte, opnår du som oftest at kunne bevare det intense og mest dyrebare i et forhold. Når du lytter

Læs mere

"Mød dig selv"-metoden

Mød dig selv-metoden "Mød dig selv"-metoden af Bjarne W. Andresen En lille plante løfter en tung sten for at kunne udfolde sig til sit fulde potentiale. Egå Engsø forår 2014. Bjarne W. Andresen 1. udgave. Aarhus, april 2015

Læs mere

Den er et fremragende eksempel på, at 1+1+1 giver langt mere end 3. N. Kochs Skole, Skt. Johannes Allé 4, 8000 Århus C

Den er et fremragende eksempel på, at 1+1+1 giver langt mere end 3. N. Kochs Skole, Skt. Johannes Allé 4, 8000 Århus C Trøjborg 29. juni 2009 Kære 9. årgang. En tøjklemme. Ja, sådan ser den ud den er blevet lidt gammel og grå lidt angrebet af vejr og vind den er blevet brugt meget. I kender alle sammen tøjklemmer, nogle

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

Spiller du en rolle i SF! Vær med til at foregribe skævvridning af magten og gør arbejdsmiljøet i SF tiltrækkende!

Spiller du en rolle i SF! Vær med til at foregribe skævvridning af magten og gør arbejdsmiljøet i SF tiltrækkende! Forumspil for deltagere til sommermødet på Snoghøj Folkehøjskole den 14. august 2004 Spiller du en rolle i SF! Vær med til at foregribe skævvridning af magten og gør arbejdsmiljøet i SF tiltrækkende! Workshop

Læs mere

Referat Generalforsamling Landsforeningen for Økosamfund (LØS)

Referat Generalforsamling Landsforeningen for Økosamfund (LØS) Referat Generalforsamling Landsforeningen for Økosamfund (LØS) 26. april 2013 kl. 15.00 18.20 på Dyssekilde Deltagere: Leif, Thorkild, Catalina, Ib, Elsebeth, Leif, Henny, MaiBritt, Leanne, Claudio, Birgitte,

Læs mere

SenesteNyt SLAGELSE LÆRERKREDS. Indhold: 2. maj 2013. nr. 19

SenesteNyt SLAGELSE LÆRERKREDS. Indhold: 2. maj 2013. nr. 19 SLAGELSE LÆRERKREDS 2. maj 2013 SenesteNyt nr. 19 Indhold: 1. skoledag efter lockouten Hvæserbrev Byrådsmøde 1. maj Bilag: Brev til statsministeren fra Mille, 11 år Flakkebjerg skole Boeslunde skole: Skolebestyrelsen

Læs mere

Alle de væsener. De der med 2 ben traskede rundt på jorden. Det var Jordtraskerne, det hed de, fordi de traskede på jorden.

Alle de væsener. De der med 2 ben traskede rundt på jorden. Det var Jordtraskerne, det hed de, fordi de traskede på jorden. 1 Sådan går der mange mange år. 1 Alle de væsener En gang for mange mange år siden blev skabt et væsen uden ben. Den måtte være i vandet, ellers kunne den ikke komme rundt. Så blev skabt en med 2 ben,

Læs mere

GUIDE. Sådan starter I en ny forening

GUIDE. Sådan starter I en ny forening GUIDE Sådan starter I en ny forening Udskrevet: 2016 Sådan starter I en ny forening Et formål, en bestyrelse, et sæt vedtægter og et stiftende møde - det er alt, hvad I behøver for at starte en forening.

Læs mere

PF Formandens Årsfesttale 2017

PF Formandens Årsfesttale 2017 PF Formandens Årsfesttale 2017 Deres Kongelige Højhed, excellencer, ministre, kære undervisere, ansatte og medstuderende. Mine damer og herrer. Rigtig hjertelig velkommen til DTU og Polyteknisk Forenings

Læs mere

EN VÆRDIBASERET SKOLE

EN VÆRDIBASERET SKOLE Lyst og evne til at bidrage til fællesskab Glæde og ansvarlighed Nye tanker ført ud i livet Høj faglighed der kan anvendes Evne til at udtrykke sig At forstå sig selv og andre EN VÆRDIBASERET SKOLE Det

Læs mere

- Generalforsamling afklaring og fordeling af opgaver Herunder to punkter: mobilisering og praktisk

- Generalforsamling afklaring og fordeling af opgaver Herunder to punkter: mobilisering og praktisk Referat for bestyrelsesmøde KaJ, medie- og journaliststuderende Dato: Søndag d. 14/02 klokken 15-18 Sted: DJ s lokaler på Fiskergade, Aarhus C Tilstede: Anders (skype), Mie, Philip, Daniel, Kristian, Freja,

Læs mere

Vedtægter for Sorø Gymnastikefteskole

Vedtægter for Sorø Gymnastikefteskole 1. Hjemsted, formål og værdigrundlag Stk. 1. Institutionen Sorø Gymnastikefterskole er en uafhængig selvejende institution, som er hjemmehørende på adressen Topshøjvej 50, 4180 Sorø. Stk. 2. Institutionen

Læs mere

Referat fra landsdelsmøde d. 21/2-2015

Referat fra landsdelsmøde d. 21/2-2015 Referat fra landsdelsmøde d. 21/2-2015 1) Søren Rottbøll er valgt til dirigent Der er rettidigt indkaldt til landsdelsmødet 4 uger før. Ændringer til dagsorden: Under pkt. 8a ændres 12 til 11. Under pkt.

Læs mere

Folkeoplysning eller fritidsbeskæftigelse. Hvad er egentlig forskellen?

Folkeoplysning eller fritidsbeskæftigelse. Hvad er egentlig forskellen? Folkeoplysning eller fritidsbeskæftigelse. Hvad er egentlig forskellen? Bjarne Ibsen Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Syddansk Universitet Hvad siger Folkeoplysningsloven? Formålet

Læs mere

Generalforsamling Vester Skerninge Friskole 29. marts 2012

Generalforsamling Vester Skerninge Friskole 29. marts 2012 Generalforsamling Vester Skerninge Friskole 29. marts 2012 DIAS 2: Oplæg og drøftelse på GF Bestyrelsen aflægger kort beretning Skolelederen aflægger kort beretning Bestyrelsen forelægger det reviderede

Læs mere

Generalforsamling 5. april 2011.

Generalforsamling 5. april 2011. Generalforsamling 5. april 2011. Der er så dejligt ude på landet, således begynder et af H. C. Andersens mest kendte eventyr: Den grimme ælling, og det er vel på sin plads at citere netop denne berømte

Læs mere

Generalforsamling Egå Sejlklub 2015-11-03. 1. Valg af dirigent Per Selmose. 2. Bestyrelsens beretning for det forløbne år

Generalforsamling Egå Sejlklub 2015-11-03. 1. Valg af dirigent Per Selmose. 2. Bestyrelsens beretning for det forløbne år Generalforsamling Egå Sejlklub 2015-11-03 1. Valg af dirigent Per Selmose 2. Bestyrelsens beretning for det forløbne år Storjolle udvalg. Evt. link til film fra Youtube. Kapsejladsudvalg Optimist afdeling

Læs mere

Der er blevet afholdt ordinær generalforsamling i foreningen Garantloekken lørdag den 28. marts 2015 kl. 14 i Actionhouse, Løkken.

Der er blevet afholdt ordinær generalforsamling i foreningen Garantloekken lørdag den 28. marts 2015 kl. 14 i Actionhouse, Løkken. Referat fra Garantloekkens generalforsamling Der er blevet afholdt ordinær generalforsamling i foreningen Garantloekken lørdag den 28. marts 2015 kl. 14 i Actionhouse, Løkken. Referat Indledning: Rigtig

Læs mere

Ny organisering i Ungdommens Røde Kors

Ny organisering i Ungdommens Røde Kors Ny organisering i Ungdommens Røde Kors Vores nuværende struktur stammer tilbage fra 2009. I forbindelse med strategiprocessen i 2015 blev det tydeligt, at vi i Ungdommens Røde Kors havde svært ved at byde

Læs mere

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé Århus C Tlf.: Fax:

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé Århus C Tlf.: Fax: N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk Trøjborg d. 27. juni 2008 Kære 9. årgang. Vi skal sige farvel til jer og I skal sige

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

Udviklingsprojekt Nye fællesskaber. - oplysning, dannelse og tværgående samarbejde mellem højskole, foreninger og lokalsamfund. Projektbeskrivelse

Udviklingsprojekt Nye fællesskaber. - oplysning, dannelse og tværgående samarbejde mellem højskole, foreninger og lokalsamfund. Projektbeskrivelse Udviklingsprojekt Nye fællesskaber - oplysning, dannelse og tværgående samarbejde mellem højskole, foreninger og lokalsamfund Projektbeskrivelse 1 MOTIVATION OG SAMMENHÆNG Gymnastikhøjskolen i Ollerup

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved Kulturministeriet: National vision for folkeoplysningen http://kum.dk/kulturpolitik/uddannelse-folkeoplysning-og-hoejskoler/folkeoplysning/... Side 1 af 1 05-03-2015 National vision for folkeoplysningen

Læs mere

Forandring i Det kommunikerende hospital. Hvem er jeg? Erhvervsforsker, ph.d. fra Københavns Universitet 2000

Forandring i Det kommunikerende hospital. Hvem er jeg? Erhvervsforsker, ph.d. fra Københavns Universitet 2000 Forandring i Det kommunikerende hospital Hvem er jeg? Erhvervsforsker, ph.d. fra Københavns Universitet 2000 Leder i kommunikationsafdelingen i Novo Nordisk Selvstændig kommunikationsforsker og rådgiver

Læs mere

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år.

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. 1. maj tale 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. Men jeg vil gerne starte med at fortælle om mit besøg hos

Læs mere

Arbejdsberetning 2015

Arbejdsberetning 2015 Arbejdsberetning 2015 v/annette Bech Vad, Landsleder af Agape. Agape ønsker at gøre en forskel i flere menneskers liv. En forskel i livet her og nu og med et håb, der kan få betydning helt ind i evigheden.

Læs mere

Det her er meget konkret: Hvad gør stofferne ved én, og hvordan skal man gribe det an. Ingen fordømmelse på nogen måde dét kan jeg godt lide.

Det her er meget konkret: Hvad gør stofferne ved én, og hvordan skal man gribe det an. Ingen fordømmelse på nogen måde dét kan jeg godt lide. Fordomme, nej tak Forældre til unge står af på fordomme og løftede pegefingre, når de søger information om rusmidler og teenageliv på nettet. I stedet ønsker de sig rigtige mennesker og nuanceret viden

Læs mere

BERETNING FRA DKGS BESTYRELSE FORÅR 2012-2014

BERETNING FRA DKGS BESTYRELSE FORÅR 2012-2014 GENERALFORSAMLING Danmarks Kristelige Gymnasiastbevægelse Lørdag den 26. april 2014 kl. 16.30, Nørre Allé 29, 8000 Aarhus C BERETNING FRA DKGS BESTYRELSE FORÅR 2012-2014 PP1: Ceci n est pas une pipe For

Læs mere

10 enkle trin til en personlig jobsøgningsstrategi

10 enkle trin til en personlig jobsøgningsstrategi 10 enkle trin til en personlig jobsøgningsstrategi -følg guiden trin for trin og kom i mål 1. Find ud af, hvor du befinder dig At kende sit udgangspunkt er en vigtig forudsætning for at igangsætte en succesfuld

Læs mere

TAK. Nr 1 2014. 10. årgang

TAK. Nr 1 2014. 10. årgang TAK Af Kirsten Nielsen Tak for jeres hjælp ved kommunevalget. Tak til jer der hjalp med plakater og for hjælp til uddeling af foldere. Uden jeres hjælp ville det have været en næsten umulig opgave at få

Læs mere

Jeg hedder Anna. Jeg er 29 år gammel, bosat på Amager og arbejder som bibliotekar.

Jeg hedder Anna. Jeg er 29 år gammel, bosat på Amager og arbejder som bibliotekar. Til de forskellige valg er forskellige valgregler. Fælles for alle gælder at de gives 1300 tegns opstillingsgrundlag i dette hæfte med billede og 2 minutters opstillingstale på Årsmødet. Til valg af formand

Læs mere

Referat fra ordinær generalforsamling i VKK lørdag d. 29. november 2014

Referat fra ordinær generalforsamling i VKK lørdag d. 29. november 2014 Referat fra ordinær generalforsamling i VKK lørdag d. 29. november 2014 1. Valg af dirigent. Freddy Christensen blev valgt til dirigent 2. Bestyrelsens beretning for det forgangne år. Formand Kenn P. Korsager

Læs mere

Formandens beretning - udkast. Karin Brorsen. VikarBranchens generalforsamling 8. maj 2015

Formandens beretning - udkast. Karin Brorsen. VikarBranchens generalforsamling 8. maj 2015 Formandens beretning - udkast Karin Brorsen VikarBranchens generalforsamling 8. maj 2015 Velkommen til Generalforsamlingen i VikarBranchen. For anden gang står jeg nu som formand, og skal aflægge beretning

Læs mere

Opgave 1. Modul 4 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvor mange voksne skal man minimum rejse for at få rabat? 1. Hvor høje skal kvinderne være?

Opgave 1. Modul 4 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvor mange voksne skal man minimum rejse for at få rabat? 1. Hvor høje skal kvinderne være? Modul 4 Lytte, Opgave 1 Navn: Kursistnr.: Opgave 1 Eksempel: Hvor mange voksne skal man minimum rejse for at få rabat? 15 2 3 1 X 1. Hvor høje skal kvinderne være? 160-180 165-190 160-170 165-180 2. Hvad

Læs mere

samfundsengageret Jeg stemmer, når der er valg

samfundsengageret Jeg stemmer, når der er valg Jeg ved, hvordan demokrati fungerer i praksis Jeg er samfundsengageret og følger med i det politiske liv Jeg diskuterer samfundets indretning med andre Jeg stemmer, når der er valg Jeg udvikler ideer til

Læs mere

Kan man se det på dem, når de har røget hash?

Kan man se det på dem, når de har røget hash? Kan man se det på dem, når de har røget hash? Når forældre og medarbejdere på de københavnske skoler gerne vil vide noget om unge og rusmidler, har U-turn et godt tilbud: To behandlere og en ung er klar

Læs mere

KÆRLIGHED ER OGSÅ AT VILLE HINANDEN

KÆRLIGHED ER OGSÅ AT VILLE HINANDEN KÆRLIGHED ER OGSÅ AT VILLE HINANDEN Hanna og Torben Birkmose Jakobsen har fulgt nogle af de første danske kurser i PREP for at styrke deres parforhold og samliv. - Vi ville gerne investere tid og kræfter

Læs mere

Ledelsesfagligt Grundforløb, E13

Ledelsesfagligt Grundforløb, E13 Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af modulet: - Hvordan vurderer du planlægningen af modulet? Hvordan vurderer du modulets relevans for dig? 1 Hvordan vurderer du modulets faglige indhold? Hvordan

Læs mere

Formandens mundtlige beretning (det talte ord gælder)

Formandens mundtlige beretning (det talte ord gælder) Formandens mundtlige beretning (det talte ord gælder) Hvor er det intet mindre end fantastisk! Tænk at stå her og se på en hel sal fuld af prisvindere! Alle os her og alle vores kolleger har bidraget til

Læs mere

VEDTÆGTER FOR DEN SELVEJENDE UNDERVISNINGSINSTITUTION SKALS EFTERSKOLE. KÆRVEJ 11 8832 SKALS

VEDTÆGTER FOR DEN SELVEJENDE UNDERVISNINGSINSTITUTION SKALS EFTERSKOLE. KÆRVEJ 11 8832 SKALS VEDTÆGTER FOR DEN SELVEJENDE UNDERVISNINGSINSTITUTION SKALS EFTERSKOLE. KÆRVEJ 11 8832 SKALS 1. HJEMSTED, FORMÅL, VÆRDIGRUNDLAG OG MÅLSÆTNING Stk. 1 Hjemsted Skals Efterskole er en uafhængig selvejende

Læs mere

Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til?

Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til? 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til? - Ja, en.

Læs mere

at koble medlemmernes erfaringer med foreningens erfaringer på miljøområdet til gavn for både miljøet og foreningens medlemmer.

at koble medlemmernes erfaringer med foreningens erfaringer på miljøområdet til gavn for både miljøet og foreningens medlemmer. VEDTÆGTER FOR GREENET Esbjerg d. 1. august 2013 1. Navn og hjemsted Foreningens navn er GREENET. Foreningens hjemsted er Esbjerg Kommune. 2. Formål Formålet med GREENET er på almennyttig og non-profit

Læs mere

Referat ordinær generalforsamling på Friskolen City Odense, Buchwaldsgade 46, 5000 Odense C. Torsdag den 27. marts 2014 kl. 18:30

Referat ordinær generalforsamling på Friskolen City Odense, Buchwaldsgade 46, 5000 Odense C. Torsdag den 27. marts 2014 kl. 18:30 Odense, den 13. marts 2014 Kære Forældre- og Skolekreds ved FCO Referat ordinær generalforsamling på Friskolen City Odense, Buchwaldsgade 46, 5000 Odense C. Torsdag den 27. marts 2014 kl. 18:30 Dagsorden:

Læs mere

Bestyrelsens beretning 2010 DGI Vestjyllands årsmøde 26. marts 2011 i Ulfborg

Bestyrelsens beretning 2010 DGI Vestjyllands årsmøde 26. marts 2011 i Ulfborg Bestyrelsens beretning 2010 DGI Vestjyllands årsmøde 26. marts 2011 i Ulfborg Oversigt: Aktivitetsniveau Tal og statistik Kommunerne Pressen DGI Nordvest Væsentlige begivenheder Satsningsområder Idrætspolitik

Læs mere

Selvevaluering 2009 10

Selvevaluering 2009 10 Selvevaluering 2009 10 Selvevalueringen er foretaget i 2 klasser i foråret 2010. Lever skolen generelt op til værdigrundlaget? I høj grad 52.6% I nogen grad 47.4% I ringe grad 0% Bliver du under dit ophold

Læs mere

VÆRDI, MENING OG UDFORDRINGER ved samarbejdet mellem den kommunale og den frivillige sektor

VÆRDI, MENING OG UDFORDRINGER ved samarbejdet mellem den kommunale og den frivillige sektor VÆRDI, MENING OG UDFORDRINGER ved samarbejdet mellem den kommunale og den frivillige sektor Bjarne Ibsen Professor Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Syddansk Universitet Undersøgelse

Læs mere

Oprettelse af en forening sådan!

Oprettelse af en forening sådan! Vejledning: Frivillig Folkeoplysende Forening 1 Oprettelse af en forening sådan! Kravene til en frivillig folkeoplysende forening handler primært om hvilke aktiviteter, der er i foreningen, og hvordan

Læs mere

8) Behandling af indkomne forslag. Eventuelle forslag skal være bestyrelsen i hænde senest den 24. april 2014.

8) Behandling af indkomne forslag. Eventuelle forslag skal være bestyrelsen i hænde senest den 24. april 2014. CONTRA DANCE PARTNERS Referat af generalforsamling afholdt torsdag den 8. maj 2014 kl. 19.00 på Roskilde Kro, Albertslund Dagsorden ifølge vedtægterne: 1) Valg af dirigent 2) Valg af referent 3) Formandens

Læs mere

1. Ordinær generalforsamling d. 30. april 2014 for Kano og Kajakklubben S8

1. Ordinær generalforsamling d. 30. april 2014 for Kano og Kajakklubben S8 1. Ordinær generalforsamling d. 30. april 2014 for Kano og Kajakklubben S8 Der er 65 medlemmer til stede Formanden Ole Lyd Nielsen byder velkommen 1) valg af dirigent og referent - Kristian (Kiks) er dirigent.

Læs mere

Trivsel for alle. - Hvad kan du gøre?

Trivsel for alle. - Hvad kan du gøre? Trivsel for alle - Hvad kan du gøre? Hvad er SSP Samarbejde mellem: Skoler Socialforvaltning Politi Mål: At forebygge kriminalitet, misbrug og mistrivsel Hvordan sikrer vi så det? Undervisning i skoler

Læs mere

EN GUIDE Til dig, der skal holde oplæg med udgangspunkt i din egen historie

EN GUIDE Til dig, der skal holde oplæg med udgangspunkt i din egen historie EN GUIDE Til dig, der skal holde oplæg med udgangspunkt i din egen historie Kære oplægsholder Det, du sidder med i hånden, er en guide der vil hjælpe dig til at løfte din opgave som oplægsholder. Her finder

Læs mere

Vejledning til oprettelse af en forening

Vejledning til oprettelse af en forening Vejledning til oprettelse af en forening Kravene til en frivillig folkeoplysende forening handler primært om hvilke aktiviteter, der er i foreningen, og hvordan foreningens arbejde og organisation er struktureret.

Læs mere

2. Kommunikation og information

2. Kommunikation og information 2. Kommunikation og information En leder kommunikerer ved sin blotte eksistens. Folk om bord orienterer sig efter lederen, hvad enten han/hun taler eller er tavs handler eller undlader at handle. Følger

Læs mere

HuskMitNavn 2010. Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup

HuskMitNavn 2010. Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. ... vi er hinandens verden og hinandens skæbne. K.E. Løgstrup HuskMitNavn 2010 Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup! Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. Tag dit barn i hånden

Læs mere

Efterskolen Epos Vedtægter

Efterskolen Epos Vedtægter Efterskolen Epos Vedtægter 1. Hjemsted, formål og værdigrundlag Stk. 1. Efterskolen Epos er en uafhængig og selvejende undervisningsinstitution. Stk. 2. Institutionen er oprettet den 5. februar 2014 og

Læs mere

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt.

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt. 1 Folkemødetale 2015 Johanne Schmidt Nielsen Det talte ord gælder. Jeg vil gerne starte med at sige, at den her valgkamp efterhånden har udviklet sig til sådan en konkurrence om, hvem der kan banke hårdest

Læs mere

LILLESKOLETRÆF Alt i alt håber vi, at Lilleskoletræf 2017 vil klæde bestyrelser og ledere endnu bedre på til at skabe skole nu og i fremtiden.

LILLESKOLETRÆF Alt i alt håber vi, at Lilleskoletræf 2017 vil klæde bestyrelser og ledere endnu bedre på til at skabe skole nu og i fremtiden. INVITATION LILLESKOLETRÆF 2017 Velkommen til Lilleskoletræf 2017. Hvad skal der til for at lave lilleskoler i dag? Og hvorfor er det stadig vigtigt? Det er nogle af de spørgsmål vi skal zoome ind på og

Læs mere

Vedtægter for Den selvejende institution Kongenshus Efterskole

Vedtægter for Den selvejende institution Kongenshus Efterskole Vedtægter for Den selvejende institution Kongenshus Efterskole 1. Hjemsted og formål Stk. 1 Kongenshus Efterskole er en uafhængig selvejende institution. Stk. 2. Skolen er oprettet den 13. januar 1983

Læs mere

Jeg vil se Jesus -2. Natanael ser Jesus

Jeg vil se Jesus -2. Natanael ser Jesus Jeg vil se Jesus -2 Natanael ser Jesus Mål: Skab forventning til Jesus i børnene. Gennem undervisningen vil vi se på, hvordan Natanael møder Jesus, og hvad det gør i ham, og vi vil se på, hvordan vi kan

Læs mere

Værløse Boldklub. Beretning 2013/2014

Værløse Boldklub. Beretning 2013/2014 Side 1 af 5 Beretning 2013/2014 2013 har været et år, hvor der har været travlt med at se fremad i Værløse Boldklub, men for en kort bemærkning kigger vi lige tilbage og gør status på, hvad vi har opnået,

Læs mere

Læs mere. Hvad gør en folketingskandidats

Læs mere. Hvad gør en folketingskandidats 1. marts 2012 Radikale Venstres Uffe Elbæk har haft et mål, lige siden han satte sig i kulturministerstolen i oktober 2011: at bidrage til, at kunsten og kulturen bliver sat afgørende på det samfundsmæssige

Læs mere

Rum for den frivillige indsats

Rum for den frivillige indsats Rum for den frivillige indsats Oplæg på konference om Medborgercentre - et fremtidigt bibliotekskoncept Den 26. september 2012 i Vollsmose Kulturhus Af Torben Larsen, sekretariatsleder i Landsforeningen

Læs mere

I dag mindes vi de kampe, vi har kæmpet. Og vi taler om de kampe, der ligger foran os.

I dag mindes vi de kampe, vi har kæmpet. Og vi taler om de kampe, der ligger foran os. Kim Simonsen tale 1. maj Det talte ord gælder. I dag mindes vi de kampe, vi har kæmpet. Og vi taler om de kampe, der ligger foran os. Men måske skulle vi ikke kun kalde det en kampdag. Måske skal vi også

Læs mere

Beretning 2014. De positive signalers år

Beretning 2014. De positive signalers år Beretning 2014 De positive signalers år Side 1 Idrætsrådet i Silkeborg Kommune Beretning 2014 Indledning Overskriften på beretningen er De positive signalers år Jeg har valgt netop den overskrift, da jeg

Læs mere

Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af seminarerne i forhold til de opstillede mål?

Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af seminarerne i forhold til de opstillede mål? Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af seminarerne i forhold til de opstillede mål? Meget kvalificerede undervisere og udbytterige forelæsninger måden stoffet er blevet formidlet på har gjort, at jeg

Læs mere

Frivillige ledere...

Frivillige ledere... Køb bøgerne i dag Frivillige ledere... V/ Sociolog og forfatter Foredragsholder og konsulent i Ledfrivillige.dk Aktiv frivillig leder - grundlægger af RETRO giver dig redskaber og inspiration til ledelsesopgaven

Læs mere

Selvevaluering foretaget i juni 2014 af skoleåret 2013/14.

Selvevaluering foretaget i juni 2014 af skoleåret 2013/14. Selvevaluering foretaget i juni 2014 af skoleåret 2013/14. Her på skolen er vi meget interesserede i at tilbyde den bedst mulige undervisning, trivsel og service til vores elever og jer som forældre. Derfor

Læs mere

Tale til Repræsentantskabsmødet i Sund By Netværket Kære alle!

Tale til Repræsentantskabsmødet i Sund By Netværket Kære alle! Tale til Repræsentantskabsmødet i Sund By Netværket Kære alle! Til jer, der ikke lige kender mig, så hedder jeg Otto Ohrt, og jeg er til daglig leder af vores Sundhedsudviklingsenhed i Aarhus Kommune.

Læs mere

kære forældre, søskende og bedsteforældre, kære medarbejdere og sidst men ikke mindst kære dimittender. Tillykke med overstået - eller tør jeg sige

kære forældre, søskende og bedsteforældre, kære medarbejdere og sidst men ikke mindst kære dimittender. Tillykke med overstået - eller tør jeg sige kære forældre, søskende og bedsteforældre, kære medarbejdere og sidst men ikke mindst kære dimittender. Tillykke med overstået - eller tør jeg sige VELoverstået - eksamen. Vi skaber succeser. Det er vores

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark

En national vision for folkeoplysningen i Danmark En national vision for folkeoplysningen i Danmark Baggrund Baggrundsoplysninger: et demokratisk dokument som kulturministeren tager ansvar for En involverende og dialogisk proces Hvorfor var/er dette vigtigt

Læs mere

Myter og realiteter i forældresamarbejdet i dagtilbud

Myter og realiteter i forældresamarbejdet i dagtilbud Myter og realiteter i forældresamarbejdet i dagtilbud Fire fremgangsmåder Udarbejdet for FOA af UdviklingsForum Om fremgangsmåderne Fremgangsmåderne er udarbejdet med henblik på, at den enkelte personalegruppe

Læs mere